Bladet Arbejdsgiverne nr. 7, 2015

Bladet

Nr. 7 | 8. juli 2015 | 106. årgang

Genvalg og nye visioner hos Arbejdsgiverne Tema om kvalitetssikring Håndværkerfradraget genopstår Udkantspolitik på Folkemøde

Generalforsamling vedtog manifest:

Hver 10. skal være en lærling

Indhold

Juli 2015

6-13

39

30

22

28 4 Populært fradrag på vej tilbage 5 Højesteret: Helt i orden at gøre forskel GENERALFORSAMLING 6 Hver 10. skal være en lærling 7 Bladet Arbejdsgiverne i nye rammer 8 Nyt navn har øget kendskabet 9 Hæder til dynamisk virksomhedsleder

14 Kort nyt

44 Foreningsnyt & navne

28 Årets lærling er en knægt med krummer i

45 Leverandører & partnere

30 Pas på konkurrenceloven

TEMA: KVALITETSSIKRING 18 Godkendelser til CE-mærkning trukket tilbage

32 »Køreregler for håndværkere er hul i hovedet«

19 Kampagne om CE-mærkning på vej

33 Kursus i maritim sikkerhed

20 Kvalitetssikring skal hjælpe med at udvide kundekredsen

29 Ny uddannelse for elektrikere

34 Prismodtager med ild i øjnene 37 Folkemøde med fælles dagsorden 38 Gør som i Hong Kong og Singapore

10 Ja til modernisering af lokalafdelinger

39 Den danske model er under pres

11 DS Garanti bliver til Håndværkergaranti

40 Enighed om at bekæmpe mangel på praktikpladser

12 Jonas blev årets guldlærling

42 Business & branche Leg med Legoklodser gav ide til intelligent seng Kæmpe flydedok på plads i Thyborøn

12 Genvalg til Martin Frederiksen 2 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2015

22 Vestkystens VVS fik certifikat på det hele 23 Nye ISO-krav til ledelse og miljø 24 Chris Jensen har haft papir på kvaliteten i mere end 20 år 26 Imperium i rustfrit stål 27 Eurocodes skal revideres

leDer

Bladet

Udgiver: Brancheforeningen Arbejdsgiverne

Bladets bestyrelse Formand: Jørgen Hansen Næstformand: Leif Frisk Leif Kjeldahl Max Michael Jensen Ansvarshavende redaktør Jens Holme Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 3312. www.bladetarbejdsgiverne.dk jho@arbejdsgiverne.dk Administration Brancheforeningen Arbejdsgiverne Magnoliavej 2 5250 Odense SV Tlf. 66173333 info@arbejdsgiverne.dk www.arbejdsgiverne.dk Annoncesalg Vestergaards Bogtrykkeri Kontakt: Ejnar Stephansen Tlf.: 22 61 63 88 es@vestergaardsbogtrykkeri.dk Oplag: 2750 ISSN nr: 2246-7041 Tryk Vestergaards Bogtrykkeri ApS

Er det tid til et statsligt realkreditinstitut?

Jeg hørte på Arbejdsgivernes generalforsamling om endnu en lille god virksomhed, der kæmpede for at finde fodfæste, men som ikke kunne få finansiering. De boede i det forkerte postnummer. Det er heller ikke længe siden, at jeg igen hørte historien om den erfarne, solide virksomhed, der haft regnskaber med pæne tal i årtier og nu overvejede at udvide forretningen. De fik også afslag. Forklaringen var den samme. De boede i det forkerte postnummer.

Når landområderne nægtes adgang til finansiering, forstærker man en negativ spiral, der har uoverskuelige samfundskonsekvenser. Det drejer sig ikke bare om virksomheder. Mange huskøbere får samme svar. Alligevel benægter banker og realkreditinstitutter, at de afviser gode projekter og boligkøb på grund af simpel geografi.

Spørgsmålet er hvor længe, man skal blive ved med at tale for døve ører.

Hvorvidt de almindelige markedskræfter egentlig formår at løse problemet.

Derfor spidsede jeg ører, da SF under valgkampen foreslog, at man kunne oprette et statsligt realkreditinstitut. Kunne det være en løsning? Egentlig er det jo lidt mærkeligt, at et område, der er så politisk aktuelt, alene bliver overladt til kommercielle interesser.

Boligforsker Morten Skak fra Syddansk Universitet vurderer, at forslaget ikke behøver koste ret meget. Med statens sikkerhed i ryggen kan man give lån med lavere renter, uden at staten behøver tabe penge på det. Man kan tage en lidt højere rente end det koster staten at låne pengene og dermed kompensere for eventuelle tab. Udfordringen er, at det ikke må udkonkurrere eksisterende realkreditinstitutter.

Hvor overkommeligt det bliver, kan jeg ikke afgøre. Men jeg vil alligevel gerne kvittere for SF’s forslag. Jeg mener, at det er nytænkning og konkrete initiativer, der skal på bordet, hvis det hele ikke bare skal blive snakken, mens Udkantsdanmark bare kommer mere og mere på spanden.

Der er nødt til at ske noget. Ellers kan det ende med at blive rigtig dyrt for hele samfundet. Man kunne jo også overveje, at bruge modellen fra vækstfonden til realkreditfinansiering, som handler om at skabe finansiering til nye projekter, der har fået nej i banken.

Derudover savner jeg egentlig at høre, hvor Finanstilsynet er henne? Skal det virkelig være postnummeret, der er afgørende for, hvorvidt vi kan skabe vækst? Jeg mener godt, at man politisk kunne lægge lidt pres på Finanstilsynet for at få taget anderledes konkret affære her.

Jani Lykke Methmann, direktør i Arbejdsgiverne

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2015 | 3

Lars Løkke Rasmussen har lovet en genindførelse af håndværkerfradraget.

(Foto: Peter Andersen, Colourbox)

Populært fradrag på vej tilbage Den nye Venstre-regering lover at lette byrder og skatter på erhvervslivet, og Håndværkerfradraget bliver genindført med tilbagevirkende kraft.

Af Jens Holme

»BoligJob-ordningen har været en succes. Den blev hvert år brugt af over en halv million danskere.

Regeringen vil genindføre BoligJobordningen med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2015. Det vil ske efter de regler, danskerne kendte i 2014. Vi vil også fremlægge en model for den fremtidige ordning efter 2015.« Sådan hedder det i regeringsgrundlaget »Sammen for fremtiden«. Dermed opfylder statsminister Lars Løkke Rasmussens sit valgløfte om at genindføre Håndværkerfradraget – forudsat at regeringen kan få flertal, når dens forslag skal behandles af Folketinget til efteråret.

Venstre-regeringen lover desuden, at det bliver billigere og lettere at drive virksomhed i Danmark. »Vi vil straks indføre et skatte- og byrdestop. Det vil give virksomheder-

4 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2015

ne tryghed for, at de ikke bliver pålagt nye økonomiske byrder, som belaster konkurrenceevnen, hedder det i regeringsgrundlaget.

Lavere skatter og afgifter Regeringen vil desuden sænke skatter og afgifter for erhvervslivet. Den aftalte lettelse af selskabsskatten fra 23½ til 22 pct. gennemføres i 2016 som planlagt. En erhvervsbeskatningsreform skal gøre dansk erhvervsbeskatning mere enkel og konkurrencedygtig. Reformen skal forbedre investeringsklimaet i Danmark med henblik på at tiltrække flere udenlandske investeringer.

Desuden skal vilkårene for erhvervsdrivende fonde forbedres. Regeringen vil afsætte i alt 2,8 mia.kr. i 2016-2020, finansieret af den tidligere regerings vækstplaner.

De familieejede virksomheder anses af regeringen for at være rygraden i dansk erhvervsliv. Derfor vil den afsætte i alt 2,1 mia.kr. i 2018-2020, så de familieejede virksomheder kan få bedre rammer for at fastholde danske arbejdspladser og udviklingsmuligheder henover et generationsskifte.

Regeringen vil desuden genindføre formueskattekursen og dermed annullere den tidligere regerings stram-

ning af reglerne for at overdrage unoterede aktier.

Endvidere lover Venstre-regeringen, at den vil »lette og rydde op i virvaret af punktafgifter«. Regeringen vil herudover lette erhvervslivets administrative byrder med op mod tre mia. kr. frem mod 2020. Desuden skal erhvervsrettet lovgivning som hovedregel kun træde i kraft to gange om året på faste datoer.

Mere udenlandsk arbejdskraft Regeringen vil sikre danske virksomheder lettere adgang til udenlandsk arbejdskraft og nytænke de ordninger, der giver adgang til Danmark med henblik på beskæftigelse. Ordningerne skal i højere grad målrettes arbejdsmarkedets reelle behov. Hovedvejen til Danmark skal være via arbejde og uddannelse – ikke via familiesammenføringer og asyl.

Det danske arbejdsmarked skal være karakteriseret af gode løn- og arbejdsvilkår. Udenlandske firmaer skal overholde danske love og regler. Og udenlandske lønmodtagere skal sikres de løn- og arbejdsvilkår, som gælder i Danmark, siger regeringen, som efter sommerferien får travlt med at finde flertal for sin politik.

Højesteret:

Helt i orden at gøre forskel Medlemmer af overenskomstbærende fagforeninger må gerne være stillet bedre end medlemmer af de såkaldt gule fagforeninger.

Af Jens Holme

Medlemmer af 3F, HK eller andre LO-forbund, som har overenskomster med deres arbejdsgivere, må gerne have rettigheder på jobbet, som de såkaldt gule foreninger uden overenskomster ikke kan tilbyde.

Kolleger med samme arbejdsgiver og job kan ikke forvente at have ens rettigheder, hvis de er organiseret i forskellige fagforeninger.

Det har fem Højesteretsdommere afgjort i en principiel sag som Det Faglige Hus/Fagforeningen Danmark havde rejst. Dommen er en stadfæstelse af en afgørelse i Vestre Landsret i 2014.

Sag om sygeløn Sagen drejer sig som om to medlemmer af Det Faglige Hus, der tidligere var ansat i emballagevirksomheden DS Smith Packaging i Vejle. De blev pålagt at tilbagebetale noget af den løn, de havde fået udbetalt under en sygemelding. Arbejdsgiveren henviste til, at kun medlemmer hos 3F og HK/ Privat havde krav på at få supplerende sygehjælp udover sygedagpenge.

Det fik Det Faglige Hus til at trække DI i retten. 3F trådte også ind i sagen på DI’s side som biintervient og afgav vidneforklaring i Landsretten.

Ifølge Det Faglige Hus var de to tidligere ansatte dækket af områdeoverenskomsten. Den sikrer ens rettigheder for alle i emballagebranchen.

Uanset hvilken fagforening de måtte være organiseret i. Samtidig ville

de økonomiske fordele ved sygdom reelt binde de ansatte til de røde fagforeninger. Og det er i strid med Foreningsfrihedsloven, lød anklagen.

De to ansatte var ikke berettigede til supplerende hjælp, ligesom overenskomsten ikke strider mod lovgivningen. Det afgjorde først Vestre Landsret og nu også Højesteret.

Retfærdig dom LO-næstformand Lizette Risgaard kalder dommen »retfærdig«: »Selvfølgelig må arbejdsmarkedets parter aftale særlige fordele for mellemmer af den overenskomstbærende fagforening. Hvis man ikke vil være en del af fællesskabet har det konsekvenser,« siger Lizette Risgaard.

I 3F er der også glæde over dommen: »Jeg er selvfølgelig glad for resultatet, men ikke særlig overrasket. Det er godt, at sagen er afgjort, da der ikke er flere ankemuligheder herhjemme,« siger Peter Andersen, forhandlingssekretær i 3F’s Industrigruppe.

Det Faglige Hus er i gået i tænkeboks i kølvandet på dommen: »Vi vil nu undersøge vores muligheder for at få sagen indbragt for Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.

Derudover vil vi kontakte det politiske system og bede dem se på, om denne retstilstand virkelig er rimelig,« siger Mikael Marstal, chefadvokat i Det Faglige Hus. Bladet Arbejdsgiverne | 7/2015 | 5

GeneralforsamlinG 2015

Hver 10. skal være en lærli Arbejdsgivernes formand lagde i sin beretning op til en storstilet indsats for at afskaffe manglen på praktikpladser.

»Jeg vil opfordre til, at vi i fællesskab afgiver en erklæring, eller et manifest om man vil, fra denne landsgeneralforsamling, hvor vi forpligter hinanden til at arbejde hen imod, at i år 2020 vil gennemsnitligt 10 procent af en medlemsvirksomheds ansatte udgøres af lærlinge.« Med den erklæring lagde formanden for Arbejdsgiverne, Fleming Frederiksen, i sin beretning til landsgeneralforsamlingen op til en flerårig offensiv for at skaffe flere praktikpladser til de unge fra erhvervsskolerne. Og generalforsamlingen tilsluttede sig manifestet. »Det er ingen hemmelighed, at manglen på praktikpladser i mange år har skæmmet erhvervsuddannelserne. En mangel, der afholder de unge fra at vælge en håndværkeruddannelse og er med til at sænke prestigen i dét at tage en erhvervsuddannelse. Det er en ond cirkel – og faktum er, at man forventer, at vi om fem år kommer til at mangle 30.000 faglærte,« begrundede Fleming Frederiksen sit forslag og tilføjede: »Unge, som påbegynder en erhvervsuddannelse, og som lever op til uddannelsens krav, burde være garanteret en praktikplads. Vel at mærke i en praktikvirksomhed og ikke i et praktikcenter.« Plads til forbedringer Han roste samtidig Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder for at være blandt dem, der tilbyder flest praktikpladser. »35 procent af vore virksomheder tilbyder praktikpladser. Det er langt mere, end andre brancheforeninger kan bryste sig af. Og hvis de andre fulgte trop og udviste samme ildhu som os, så var manglen på praktikpladser historie,« sagde Arbejdsgivernes formand. »Men der er stadig plads til forbedringer, også inden for vores egne rækker.

Gode erhvervsuddannelser til alle unge – der kan og vil – har været, er og vil altid være en hjertesag for os. Derfor skal vi love hinanden at gå ud og gøre det endnu bedre i de kommende år,« tilføjede formanden.

◀ Fleming Frederiksen: Det er ingen hemmelighed, at manglen på praktikpladser i mange

år har skæmmet erhvervsuddannelserne. En mangel, der afholder de unge fra at vælge en håndværkeruddannelse og er med til at sænke prestigen i dét at tage en erhvervsuddannelse

Reportagen fra Arbejdsgivernes generalforsamling er skrevet af Jens Holme.

ng

I sin beretning kom Fleming Frederiksen også ind på en række andre udfordringer og vigtige landvindinger for Arbejdsgiverne. Blandt landvindingerne nævnte Fleming Frederiksen arbejdsgivernes nye forsikringsaftale med Willis og overenskomsten med Dansk El-Forbund.

En af de store udfordringer, Arbejdsgiverne arbejder med er at få forbedret de finansielle vilkår for de små og mellemstore virksomheder i navnlig landets udkantsområder. »Mange rigtig gode initiativer, hvor kimen bliver sået i ydreområderne, når aldrig at vokse sig store og stærke. De bliver simpelthen slået ned for hurtigt, fordi bankerne og realkreditinstitutterne kun kigger på deres egen bundlinje,« sagde Fleming Frederiksen og fortsatte »En nystartet virksomhed giver næppe overskud lige med det samme. Og en investering i en eksisterende virksomhed tager også lidt tid, inden den har tjent sig ind igen. Men det er et vilkår, som bankerne må acceptere, hvis de skal være med til at holde udviklingen i gang. Bliver der kun satset på de sikre kort, så spiller vi hurtigt fallit.

En virksomhed, der starter i Brovst, Bogense eller Birkerød skal have lige så gode vilkår, som den der starter i Århus, Odense eller København. Det er jo som udgangspunkt ikke beliggenheden, der afgør forskellen på succes eller fiasko. Det er jo i langt højere grad de ildsjæle, som står bag den.« Fleming Frederiksen stillede desuden krav til den nye regering om, at den skal komme med en konkret plan for forbedring af mobilog bredbåndsdækning i de egne af landet, hvor dækningen i dag er utilfredsstillende.

Jørgen Hansen slutter som formand for bladbestyrelsen til nytår, men fortsætter som medlem af Arbejdsgivernes kommunikationsråd.

Bladet Arbejdsgiverne i nye rammer Bladet Arbejdsgiverne bliver fra den 1. januar 2016 en fuldgyldig del af Arbejdsgivernes organisation. Det blev vedtaget efter en kort debat på Arbejdsgivernes generalforsamling i Odense.

Vedtagelsen medfører, at den nuværende bladbestyrelse nedlægges. I stedet etableres et kommunikationsråd med fire medlemmer, som skal overvåge og sætte rammer for Arbejdsgivernes samlede kommunikationsindsats.

Den afgående bladbestyrelse ønskede, at det nye udvalg skulle have ansættelses- og afskedigelsesret over for bladets redaktør, men det blev nedstemt med stort flertal.

Bladbestyrelsens formand, Jørgen Hansen, Lumby Smedie på Fyn blev sammen Svend Aage Kusk, Sejling Smedie ved Silkeborg valgt til kommunikationsrådet. Landsformanden, Fleming Frederiksen er født medlem, mens kommunikationsrådet fjerde medlem udpeges af hovedbestyrelsen til august.

Småt med annoncer I sin beretning til generalforsamlingen fortalte Jørgen Hansen, at det fortsat går knap så godt med at sælge annoncer, men det afviger ikke fra en generel tendens blandt de fagblade, der er medlemmer af Danske Medier.

For ganske nylig har Bladet Arbejdsgiverne skiftet annoncepartner. Opgaven med at sælge annoncer for Bladet Arbejdsgiverne varetages nu af Vestergaards Bogtrykkeri i Aalborg, som også har ansvaret for bladets tekniske produktion.

Bladformanden nævnte desuden i sin beretning, at Bladet Arbejdsgiverne samtidig med sit nye navn i september sidste år fik moderniseret sit layout. »Der er lagt vægt på større klarhed, bedre læsbarhed og en fælles grafisk identitet med udgiverorganisationen. Bladet skal opleves og videreudvikles som et fagmagasin af høj kvalitet både i sit grafiske udtryk og i sit indhold,« understregede Jørgen Hansen.

Leif Frisk, Smedager ApS i sønderjyske Bolderslev blev genvalgt til bladbestyrelsen, der fungerer videre til årets udgang.

GeneralforsamlinG 2015

Nyt navn har øget kendskabet Arbejdsgiverne er mere i medierne og har fået mere indflydelse, sagde Jani Lykke Methmann i sin organisatoriske beretning.

Efter navneskiftet i september sidste år og som følge af en bevidst satsning er Arbejdsgivernes gennemslagskraft øget betydeligt det seneste år. Flere kender Arbejdsgiverne og indflydelsen er vokset.

Det slog direktør Jani Lykke Methmann fast i sin organisatoriske beretning til generalforsamlingen. »Vi har styrket vores kendskabsgrad markant. Vi er langt mere i pressen, end vi nogensinde har været. Det gælder lige fra lokalaviser til landsdækkende medier.

Men vi hviler ikke på laurbærene. Vi skal fortsat være meget aktive samt endda lidt frække en gang imellem for dels at få plads i medierne, dels for at markere os ved siden af vores kolleger i branchen, som har langt flere ressourcer på kommunikationsområdet, end vi har,« sagde Jani Lykke Methmann i sin beretning til generalforsamlingen.

Hun fortalte, at kommunikationsarbejdet vil blive styrket yderligere gennem en tættere koordination mellem foreningens forskellige kommunikationsmidler og -platforme.

Det går op og ned Om konjunktursituationen for medlemsvirksomhederne sagde Jani Lykke Methmann, at det afhænger af, hvem man spørger. Men flere og flere nævner mangel på

arbejdskraft, hvilket forhåbentligt er et udtryk for fremgang. »Omvendt så oplever vi stadig en række konkurser. En anden problematik, vi forventer fortsætter selvom vi er på vej ind i bedre tider, er ejerskifte af mindre virksomheder i provinsen. Det er efterhånden en kæmpe udfordring både at finde en køber, og hvis det så skulle lykkes, så er den næste store udfordring finansiering.« I sin beretning nævnte Jani Lykke Methmann desuden en nødvendig organisationsændring sidste år: »Vores organisationsstruktur er nu endnu mere målrettet servicering af medlemmerne samt tilpasset de stigende krav, der stilles til vores mange forskellige brancher.

Den nye organisation har nu været en realitet i et halvt år, og den fungerer godt. Ikke mindst takket været et fantastisk personale, som forstår situationen og er klar til forandringer.«

Jani Lykke Methmann: »Vi har styrket vores kendskabsgrad markant. Vi er langt mere i pressen, end vi nogensinde har været.«

Hæder til dynamisk virksomhedsleder

»Arbejdsom, udviklingsparat og en ildsjæl. Et særdeles godt eksempel på, hvad et godt, personligt drive og en erhvervsuddannelse kan føre til.« Sådan lød karakteristikken, da Arbejdsgivernes formand, Fleming Frederiksen, under aftenfesten efter generalforsamlingen begrundede valget af Carsten Lauridsen, ejer og leder af Ringkøbing Maskinværksted A/S, som modtager af Arbejdsgivernes erhvervspris – den der tidligere hed Den gyldne Ambolt. »Prismodtageren er kun 40 år og har allerede skabt en fantastisk solid og udviklingsorienteret virksomhed med 75 beskæftigede i det, nogle kalder Udkantsdanmark. Vi vælger at kalde det Udviklingsdanmark,« fortsatte Fleming Frederiksen. »Du modtager prisen for det flotte stykke arbejde du har gjort med din virksomhed, som bestemt fortjener at blive anerkendt.

Jeg ved, at du ikke synes, at du skal have hele æren for din virksomheds udvikling, men gerne giver den videre til dine medarbejdere. Det har de helt sikkert også fortjent.« Og det var en glad og taknemmelig Carsten Lauridsen, der tog imod og takkede for anerkendelsen, som han betegnede som en stor overraskelse.

Læs reportagen om Carsten Lauridsen og Ringkøbing Maskinværksted side 34

Carsten og Susanne Lauridsen fik blomster og diplom som symboler på årets erhvervspris. (Foto: Alex Tran)

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2015 | 9

Generalforsamling 2015

Ja til modernisering af lokalafdelinger Generalforsamlingen vedtog en vision for, hvordan de lokale foreninger skal fungere i 2020.

Arbejdsgivernes generalforsamling lagde på sit møde i Odense sporene ud til en modernisering af de lokale afdelinger.

På generalforsamlingen blev der vedtaget en vision for lokalafdelingerne i 2020 under overskriften »Arbejdsgivernes lokalafdelinger kombinerer medlemsdemokrati med dynamisk udvikling til gavn for medlemmerne.«

Planen, der skal realiseres i løbet af de kommende fem år, går ud på, at lokalafdelingerne får ensartet kontingent og ensartet administration. Lokalafdelingernes bestyrelsesmedlemmer skal prioritere politik fremfor at bruge tid på administration, der for en stor dels vedkommende henlægges til hovedafdelingen i Odense.

Der etableres fem fagpolitiske spor:

Lokal politik, byggeri, industri, uddannelse og arbejdsmarked. I spidsen for hvert spor skal stå en fagpolitisk talsmand, som kan tage del i den lokale debat.

Fandt fodslag Arbejdet med at tilpasse til den nye struktur begynder ved næste års landsgeneralforsamling, når der iføl-

Jørn Sminge, Steen Tycho Hansen og Jørn Brink havde hver deres udgangspunkt, da de trådte ind i arbejdsgruppen om den lokale struktur, men blev alligevel enige om et fælles forslag.

Skal tiltrække medlemmer Ved forelæggelsen gjorde Fleming Frederiksen det klart, at visionen om en modernisering af lokalafdelingerne tager sigte på, at Arbejdsgiverne skal gøre sig mere gældende lokalt og inddrage flere medlemmer i det lokale arbejde samt få flere virksomheder til at melde sig ind hos Arbejdsgiverne.

På generalforsamlingen lød der enkelte kritiske røster, men et klart flertal stemte for, at processen henimod en virkeliggørelse af visionen skal fortsættes.

Nej og betinget ja Blandt de øvrige forslag afviste generalforsamlingen et forslag fra lokalafdeling MidtVest om at skære varigheden af generalforsamlingen ned til én dag i stedet for som nu, hvor generalforsamlingen begynder fredag eftermiddag og varer til ud på eftermiddagen lørdag.

Et forslag om at ændre på faneindmarchen i forbindelse med aftenfesten efter generalforsamlingen blev vedtaget, men i ændret form. Indmarchen kommer fremover til at foregå med en enkelt fane.

DS Garanti bliver til Håndværkergaranti H

ge tidsplanen skal vedtages en ensartet kontingentstruktur.

Arbejdet med forslaget til en modernisering af lokalafdelingerne har fundet sted over tre år. I sidste omgang blev det varetaget af en arbejdsgruppe bestående af Jørn Brink, Lokalafdeling Vest, Steen Tycho Hansen, Storstrømmen Syd, Jørn Sminge, Randers Omegn, samt landsformanden, Fleming Frederiksen, og med direktør Jani Lykke Methmann som procesleder. Af debatten fremgik det, at de udvalgsmedlemmerne til at begynde med absolut ikke var enige om målet. Alligevel lykkedes det dem at finde fodslag og komme med et fælles forslag.

DVÆRKE R ÅN

GARANTI Da DS Håndværk & Industri skiftede navn til Arbejdsgiverne blev det aktuelt også at finde et nyt navn til DS Garanti. Det er nu faldet på plads, og det nye navn er Håndværkergaranti og omfatter nu flere organisationer, oplyste direktør Jani Lykke Methmann på Arbejdsgivernes generalforsamling.

Det nye navn bliver lanceret den 1. oktober med en ny fælles hjemmeside, streamer, markedsføring pressemateriale m.v. »Gennem længere tid har der været arbejdet på et fælles garantimærke mellem organisationer, der benytter Håndværkets Ankenævn. Så da vi skiftede navn sidste år var det oplagt for os også at være med i et fælles garantimærke. Fordelen er jo, at så er der endnu flere der markedsfører mærket på både hjemmesider, biler osv. Denne større udbredelse er til gavn for vores medlemmer,« sagde Arbejdsgivernes direktør og fortsatte: »Nu er det lykkedes. Vi har i samarbejde med to andre organisationer i Håndværksrådet – nemlig Dansk Håndværk og Kristelig Arbejdsgiverforening – etableret Håndværkergaranti samt skabt et fælles logo, som skal afløse vores nuværende DS Garanti. Vi håber de to andre – Danske Malermestre og Anlægsgartnerne – også vil være med på et senere tidspunkt.«

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2015 | 11

Generalforsamling 2015

Hyldest til årets lærling. Fra venstre Arbejdsgivernes formand, Fleming Frederiksen, læremester Leif Basse og fru Jonna, årets lærling Jonas Mønster Madsen og kæresten, Frida Christensen. (Foto: Alex Tran)

Jonas blev årets guldlærling

»Årets lærling er absolut et eksempel, som andre gerne må efterleve,« sagde formanden, Fleming Frederiksen, da han ved aftensfesten efter årets generalforsamling skulle uddele guldmedaljen til årets lærling.

Jonas Mønster Madsen afsluttede sin uddannelse inden for »Industritekniker – maskin« på Aarhus Tech med et 12-tal. Han vandt skolemesterskaberne, siden regionsmesterskaberne og kvalificerede sig til DM i Skills, hvor han ydede en flot præstation.

»Da vi modtog indstillingen af dig som årets lærling, var vi ikke i tvivl.

Din læremester og din faglærer og uddannelseschef fra Aarhus Tech havde lutter positive ting at sige om dig.

Din faglærer og uddannelseschef har blandt andet sagt, at du er en dygtig, flittig og god kammerat. At du har et behageligt væsen, er rolig og velafbalanceret, og igennem hele din uddannelse har du arbejdet koncentreret. Du er i stand til at yde ud over det sædvanlige, når det kræves af dig,« nævn-

te Fleming Frederiksen og fortsatte: »Derudover siger han, at man ikke går forgæves til dig, hvis man har brug for hjælp. Og du er en god repræsentant for faget med din positive indstilling og højt faglige niveau.« Jonas fik overrakt diplom og gave som bevis på hæderen suppleret med et langvarigt bifald fra deltagerne i generalforsamlingen.

Læs reportagen om Jonas Mønster Madsen og hans læremester side 28

Genvalg til Martin Frederiksen

Ledelsen hos Arbejdsgiverne hedder fortsat Frederiksen & Frederiksen. På landsgeneralforsamlingen i Odense blev næstformanden, Martin Frederiksen, genvalgt for en treårig periode.

Martin Frederiksen var allerede på valg i år, fordi han indtrådte i Fleming Frederiksens valgperiode, da sidstnævnte blev valgt til formand i 2014.

Martin Frederiksen er direktør for og ejer af ventilationsvirksomheden Reguvent i Skanderborg.

Såvel Martin Frederiksen som Fleming Frederiksen gav udtryk for, at samarbejdet mellem formand og næstformand har været perfekt i det forløbne år og meget gerne måtte fortsætte.

Til hovedbestyrelsen var der genvalg til Anders Mortensen, Søholt Sme-

die, Østervrå, Brian B. Jensen, Gloslunde Maskinværksted, Dannemare, Lars Lynge Maach, Linatech A/S, Kjellerup og Leif Frisk, Smedager ApS, Bolderslev.

1

1 Martin Frederiksen fortsætter som næstformand for Arbejdsgiverne de kommende tre år.

2 Brian B. Jensen og Anders Mortensen blev genvalgt til hovedbestyrelsen.

3 Leif Frisk (tv) og Lars Lynge Maach blev genvalgt til hovedbestyrelsen.

2

3

2

Vidste du at…

I alt 62 fjernvarmeselskaber landet over nyder allerede godt af solens stråler til opvarmning af forbrugernes boliger. Rigtig mange flere vil få samme fornøjelse, fordi der det kommende år bliver investeret en milliard kroner i flere solpaneler, viser en opgørelse fra Dansk Fjernvarme.

Faktisk producerer de store solvarmeanlæg nu, hvad der svarer til mere end 16.000 almindelige husstandes årlige fjernvarmeforbrug.

Det svarer til mere end det årlige forbrug af fjernvarme i Fredericia.

Inden for det kommende år bliver denne produktion næsten fordoblet og overgår dermed fjernvarmeforbruget i landets sjettestørste by Randers.

For fjernvarmeværkerne betyder solvarme, at man sparer brændsler. Hver gang solens stråler leverer en megawatttime fjernvarme, så sparer fjernvarmeselskabet tilsvarende brændsler til denne produktion. Dermed reduceres CO2-udledningen også. For øjeblikket sparer de eksisterende anlæg mere end 50.000 tons CO2-udledning, og inden for et års tid forøges det til mere end 100.000 tons.

De 62 anlæg, der nu er i drift, fylder i alt 628.000 m2. Produktionsarealet bliver næsten fordoblet og passerer 1,1 millioner m2 det kommende års tid. Opførelsen af de mange nye solvarmeanlæg er med til at skabe grøn vækst med ca. 1200 job.

Trods vore relativt få solskinstimer er Danmark internationalt førende inden for solvarme. Der valfarter således udenlandske besøgsdelegationer hertil for at tage flere af verdens største anlæg i øjesyn i eksempelvis Vojens og Dronninglund.

Kort fortalt FLASKEHALSE – Mange danske industrivirksomheder har svært ved at finde kvalificeret arbejdskraft. Det viser en stor undersøgelse fra Dansk Metal.

Næsten 40 procent af de tillidsmænd, der er organiseret i Dansk Metal, melder således om flaskehalsproblemer.

KONDENSATPUMPER – fremstillet mellem 2004 og 2007 er brudt i brand i otte tilfælde. Derfor tilbagekalder Grundfos nu 37.414 pumper med mo-

14 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2015

delbetegnelsen Conlift fra perioden.

På koncernens hjemmeside kan man læse nærmere om, hvilke pumper det drejer sig om.

Dansk Fjernvarme, kalder det for rent galimatias, at vi forærer vindmølleel til vore nabolande, når det rigtigt blæser.

VINDMØLLESTRØM – Hvis årets første fem måneders overskud af vindmøllestrøm var blevet brugt i store varmepumper ved fjernvarmesektoren i stedet for at blive eksporteret, så ville det have øget værdien af vindkraften fra 250 mio. kroner til 2 mia. kroner. Det viser et regnestykke fra fjernvarmens tænketank Grøn Energi. Direktør Kim Mortensen,

FORBUD – Det skal være slut med at sælge Roundup i de franske havecentre. Efter at verdenssundhedsorganisationen (WHO) for nylig kædede det udbredte ukrudtsmiddel sammen med udvikling af kræft hos mennesker, har den franske miljøminister bedt centrene om at tage det af hylderne med det samme. Det skriver den britiske avis The Independent.

Hver anden nægter at flytte efter et nyt job Møder klares over videokonferencer og medarbejderne må transportres rundt i landet. Sådan er virkeligheden for byggevarefirmaet Solar i Vejen, der har svært ved at skaffe de fornødne vidensmedarbejdere til hovedsædet i trekantsområdet. »Rent logistisk ligger vi godt i forhold til den arbejdskraft, vi har behov for her. Der hvor udfordringerne ligger, er på vidensarbejdspladser, fordi vi mere eller mindre har tømt trekantsområdet over mod Esbjerg-siden sammen med andre virksomheder,« siger adm. direktør Jens Andersen, Solar til dagbladet Børsen. »Det betyder, at vi jo er nødt til at indordne os under de vilkår, der er, om at de unge mennesker typisk bliver i Aarhus eller København, når de har læst,« fortsætter direktøren.

Derfor har virksomheden oprettet satellitarbejdspladser i Aarhus, Aalborg og Brøndby, så de kan hyre medarbejdere, der hvor arbejdskraften er. »Det gør vi typisk sådan, at de arbejder her en-to dage om ugen. Når det kommer til almindelige job, her-

under ufaglærte jobs, ligger vi særdeles godt,« forklarer Jens Andersen.

Udfordringerne i Solar stemmer godt overens med konklusionen af en måling, som Greens har lavet for Børsen. Den viser, at halvdelen af danskerne nægter at flytte fra et sted i Danmark til et andet for at få job.

de skal betale – også hos frisøren. Det bekræfter en undersøgelse, som Håndværksrådet har foretaget for frisørmestrenes forening. Færre end hver tiende kunde betaler med kontanter hos 14 pct. af frisørvirksomhederne. Kun en lille andel på 4 pct. af frisørerne angiver, at over 90 pct. af kunderne betaler med kontanter.

Statistik. Industribeskæftigelsen er steget med 2,4 procent i gennemsnit, men længst mod vest er industribeskæftigelsen steget med 4,1 procent i perioden. Og i den modsatte ende af landet, Bornholm, er stigningen på 5,1 procent.

Adm. direktør Jens Andersen, Solar: »Vi er nødt til at indordne os under de vilkår, der er, om at de unge mennesker typisk bliver i Aarhus eller København, når de har læst.«

LEGO Sustainable Materials Centre er titlen på en ny forskningsorganisation i Lego-koncernen, der har dedikeret en milliard danske kroner til at jage nye bæredygtige materialer til de populære klodser. Koncernen vil blandt andet rekruttere over 100 specialister inden for materialeudvikling til at udvikle bæredygtige alternativer. Målet er at tage de forbedrede materialer i brug i 2030, oplyser Legos administrerende direktør Jørgen Vig Knudstorp.

KONTANTLØS – Danske forbrugere lader kontanterne blive i pungen, når

BESKÆFTIGELSE – Der er kommet mere gang i industrien, og siden 2013 er der kommet flere mennesker blandt maskinerne, skriver Dansk Metal på baggrund af en analyse fra Danmarks

VVS-FIRMAER vil hellere bruge onlinemedier end telefonen. I begyndelsen af juni gik grossistvirksomheden Solar online med sin Fastbox. Allerede i løbet af den første uge valgte mere end hver fjerde af Fastbox-kunderne at bestille deres levering via en app på mobilen eller via Solars web-butik.

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2015 | 15

Fremstød på messer for danske leverandører

Den norske Bygg Reis Deg-messe har 60 års jubilæum i år og regner med slå rekord for udstillere og gæster.

To messer i vore nabolande tiltrækker traditionelt et større antal danske virksomheder og på begge messer er der mulighed for at være med på en dansk fællesstand.

CFU (Center for underleverandører) i Herning og Den Danske Ambassade i Stockholm er igen gået sammen om

TRANSPORTSNEGLE Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk

16 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2015

en dansk fællesstand på underleverandørmessen »Elmia Subcontractor 2015«, der finder sted i Jönköping, Sverige 10. – 13. november.

Det er 9. gang partnerne samarbejder om at promovere dansk underleverandørindustri under netværket »Danish Subcontractors«.

Elmia Subcontractor er med sine 1200 udstillere fra ca. 30 lande samlet i fire haller og fordelt på over 17.000 m2 Nordeuropas største og mest betydningsfulde rendyrkede underleverandørmesse. Messen besøges bl.a. af et stort antal beslutningstagende indkøbere fra den svenske industri.

I 2014 besøgte godt 16.500 messen i Jönköping. Der er plads til 24 virksomheder på den danske fællesstand.

Byggemesse i Norge Tilsvarende arrangerer CFU en dansk fællesstand på Norges største byggemesse, Bygg Reis Deg i Lillestrøm 14.

17. oktober. Det sker i samarbejde med Eksportrådet og Danmarks ambassade i Oslo.

Den norske messe finder sted hvert andet år og henvender sig primært til det professionelle segment. I 2013 præsenterede 544 udstillere deres produkter og løsninger for mere end 50.000 besøgende på messen.

Bygg Reis Deg er dermed Norges absolut største mødested for byggebranchen og dermed et oplagt udstillingsvindue for virksomheder med interesse i det norske marked. Der er plads til 17 virksomheder på den danske fællesstand.

EFTERÅRETS KURSER AL Efteruddannelse er parat med efterårets kursuskatalog.

I august bringer Bladet Arbejdsgiverne et udpluk af de mange muligheder.

Men allerede nu er det muligt at se udvalget af kurser via hjemmesiden: arbejdsgiverne.dk/nyheder/kalender.

Pla

H.C Tlf E- m Ce Sv Di

I Bladet Arbejdsgiverne kommer du i kontakt med beslutningstagere i virksomheder, der arbejder med alle former for metalbearbejdning.

Og med en annonce på rubriksiderne under Leverandører & partnere er du sikker på at nå ud til potentielle kunder i alle bladets 12 udgivelser.

Se priseksemplet i den røde boks herunder.

e er & Partner hjemmeside!

Leverandør ejdsgivernes rb A t de la B på – vises også

r e r ø d n a r Leve partnere

&

katsvejsning ast- og certifi

ense N j 19, 5270 Od C. Lumbyes ve x 65 95 57 15 Fa .

15 51 f. 65 95 .dk mby smeden mail: post@lu g. nin ejs tsv ika er tif -rør. vejsning af PE Ø 25 -300. iamantboring

kontakt: en Optagelse – nar Stephans og tr ykkeri, Ej B kkeri.dk ds ry ar gt ga er bo Vest stergaards ve s@ e · 88 Tlf. 22 61 63

tioner Stålkonstruk

ål A/S Grædstrup St 8740 Bræds trup 6, j ve rg bo m Ha 02 03 00. Fax 75 76 Tlf. 75 76 01 dk al. ta ps tru ww w.graeds stålspær.

Pulverlakeret

S Flowidan Ap 47 ej Nederholmsv d te 8722 Hedens Tlf. 7211 9180 dk n. info@ flowida dk n. ww w.flowida

tor Varmeventila

THYSSEN STÅL A

Pumper

A/S Lykkegaard lev Fy n , 5863 Ferrits Ny borg vej 35 16 k Tlf. 65 98 13 kegaard-as.d E- mail: lm@lyk d-as.dk ar ga ke r ww w.lyk speciel pumpe Fabrikation af . år 0 10 i over

r Varmepumpe

/S

A/S Thyssen Stål ns ager Gå Klos tervej 3, æk 6780 Skærb . Fax 74757319 Tlf. 74757274 sen-st aal.dk ys th @ ail m : st aal.dk Mail ww w.thyssenHjemmeside:

in Svejseudsugn

g

S Flowidan Ap 47 ej Nederholmsv d te 8722 Hedens Tlf. 7211 9180 dk n. info@ flowida dk n. ww w.flowida

Ventilation

Rørbæringer

ede- og Sanderum Sm ed A/S st se SV Maskinværk 31, 5250 Oden Holkebjergvej . Fax 66 17 06 29 72 02 Tlf. 66 17 umsmede.dk ww w.sander ede.dk sanderumsm øjler og @ ail m : ail e- m erb åle (U -bolte), ov st fri/syrern hå , ern lsj Ha ru galvaniseret el. glidesko, i sort. ore-industri, skibsværfter sh fast. Til VV S, off rker. væ og kraftvarme

S REGU VENT A/ 60 Skanderborg 86 02 Ousted vej 4, . Fax 75 66 15 Tlf. 75 66 17 77 .dk nt ve gu re w. ww nt .dk mail@regu ve ejseudsugning r sv Alle former fo tion ila og proces vent

Rustfrit Stenlille A/S Chris Jensen 20, ej lev ag Stenm 4295 Stenlille .

00 Tlf. 57 80 46 58 Fax 57 80 42 sen@chrisjensen.dk en E- mail: chrisj chrisjensen.dk w.

Hj.side: ww l.

Rustfrit stå

æ Transportanl

en A/S CELSIUS Helge Frands .

33 VEST 7568 80 11 ØS T 4585 36 E hfas.dk INDUSTRIVARM E- mail: hfas@ ww w.hfas.dk T FREMTIDSSIKRE r dur! de Indus trivarme tvarme - på gas eller luf Strålevarme – rfaring!

360

IN -Therm AS 83 40 Malling 7, 95 Sofienl ys tvej . Fax 86 93 38 Tlf. 86 93 36 33 ep.dk sw E- mail: swep@ w.swep.dk ww Hjemmeside: .

Varmevek slere

hl Brødrene Da nmark A/S Distribution De Saint-Gobain 0 37 é All Park 2605 Brøndby Tlf. 48 78 40 00 .dk bd kundeser vice@ ww w.bd.dk

S REGU VENT A/ 60 Skanderborg 86 02 Ousted vej 4, . Fax 75 66 15 Tlf. 75 66 17 77 .dk nt ve gu re ww w. nt .dk mail@regu ve ger ilationsløsnin Komplette vent hov. s be tilpasset Dere

g

k A/S Solar Danmar 43 st Industrivej Ve DK-660 0 Vejen 70 00 52 Phone +45 76 ww w.solar.dk

A/S g in y e v n o C JTT g A/S JT T Conveyin 20 · 7182 Bredsten n Industriparke 1372 · Fax: 7588 Tlf.: 7588 1511 .dk jtt @ fo in : ail E- m .dk Web: ww w.jtt / anlæg r · Transportøre d · Transportbån ponenter om · Transportørk ponenter om · Kopelevatork · PVC /PU- bånd ånd sb · Transmission i m · Indus trigum

0, Faldsled Assens vej 48 e ng illi M 56 42 .

Tlf. 62 68 11 33gventilation.dk anlæg eller ww w.rosenber for ventilations Har du behov g til industrien eller nlæ sa ing gn fordel udsu så kan du med andre erhver v, arbejde med Rosenberg m over veje et sa Ventilation.

Vandskæring

Strålevarme

V VS

abrik A/S e- & Maskinf Ålsrode Smed 00 Grenå 85 9, Fabriks vej 18 01 00. Fax 87 58 Tlf. 87 58 18 .dk

k A/S Solar Danmar 43 st Industrivej Ve DK-660 0 Vejen 70 00 52 Phone +45 76 ww w.solar.dk

Uponor A/S j 21 Kornmarks ve y 26 05 Brøndb 00 T 43 26 34 F 43 43 10 11 or.com on E vv s.dk@up .dk ww w.uponor

nceplads Denne anno for 395,kan blive din velse. gi ud pr. blad es, Det forudsætt kes i yk dr in e nc at din anno lser. ve gi ud 12 le al

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2015 | 17

Tema | KValiTeTssiKrinG

Godkendelser til CE-mærkning trukket tilbage

Akkrediteringsbureauet DANAK har underkendt certificeringsorganet Inspecta, og det rammer de virksomheder, som Inspecta har godkendt.

Af Jens Holme

DANAK, det nationale akkrediteringsorgan i Danmark, har underkendt Inspectas certificering af virksomheder, der vil CE-mærke stålkomponenter.

Det drejer sig om godkendelsen af de certificerede virksomheders måde at foretage beregninger på.

På vegne af DANAK er det Inspecta, der eksaminerer, godkender og udsteder certifikat på, at kvalitetsstyringen er i orden hos de virksomheder, der har lov til at CE-mærke bygningsstål og andre stålkomponenter. DANAK mener imidlertid, at Inspectas godkendelseskriterier er for lempelige.

Inspecta har således godtaget, at virksomhederne kan lade en ekstern konsulent foretage konstruktionsarbejdet, mens de selv står for udførelsen. Men det er ifølge DANAK ikke tilladt. Begge dele skal foretages af

den certificerede virksomhed. Alternativt er det kundens opgave og ansvar at få foretaget de nødvendige beregninger.

Desuden har DANAK stillet spørgsmålstegn ved Inspectas godkendelse af svejsekoordinatorer. Både de der er blevet godkendt alene i kraft af deres erfaringer, og de der har gennemgået uddannelsen til national svejsekoordinator på Metal College i Aalborg eller hos AMU-Fyn. I praksis er der tale om, at DANAK ikke mener, at svejsekoordinatoruddannelsen i Aalborg og Odense lever op til kravene i iso-standarden.

DANAK er af Sikkerhedsstyrelsen under Erhvervsministeriet udpeget som det nationale akkrediteringsorgan i Danmark. Dermed er DANAK ansvarlig for akkreditering på det tekniske område, herunder for blandt andet laboratorier og virk-

somheder. DANAK, en forkortelse for Den Danske Akkrediteringsfond, er etableret som en uafhængig non-profit erhvervsdrivende fond.

18 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2015

Bestyrtelse Industrikonsulent Jens Krogsgaard, Arbejdsgiverne, er bestyrtet over DANAKs fremfærd. Han siger i en

Inspecta Danmark A/S er et privat firma med adresse i Nørre Nebel

kommentar, at Arbejdsgiverne har taget kontakt til de berørte medlemmer og hurtigst muligt vil holde møde med DANAK for at få en nærmere forklaring. »Et forbud mod at anvende ekstern konsulentbistand vil i praksis udelukke flere af de små og mellemstore virksomheder fra at levere CE-mærkede produkter. Det kan vi ikke leve med,« understreger Jens Krogsgaard og fortsætter: »Vi kan heller ikke leve med, at DANAK underkender en uddannelse, som netop er etableret med henblik på at opfylde kravene til i hvert fald de fleste opgaver i udførelsesklasse 2.« Til dato er der uddannet 150 nationale svejsekoordinatorer.

i Vestjylland, som er akkrediteret af DANAK til at certificere virksomheder til CE-mærkning af stålkomponenter. Inspectas hovedkontor ligger i Helsinki, Finland.

Kampagne om CE-mærkning på vej Den iværksættes i efteråret over for navnlig de små virksomheder.

Til næste år rykker kontrollørerne ud, men det er for sent, mener Arbejdsgivernes formand.

Af Jens Holme

Energistyrelsen og Dansk Standard har en informationskampagne i støbeskeen, som skal gøre det nemmere for metalproducenter og entreprenører at gennemskue, hvilke krav der gør sig gældende for at leve op til standarden, EN 1090-1 – CE-mærkning af bygningsstål.

Ifølge Dansk Standard går kampagnen i luften til efteråret forud for en markedskontrol i 2016. »En del store og mellemstore producenter er blevet certificeret og CEmærker deres produkter, men vi har konstateret, at der hersker en del forvirring blandt de små producenter, som ikke har fået certificeringen og CE-mærkningen i orden,« siger Jens G. Rasmussen, seniorkonsulent i Dansk Standard, der varetager den tekniske del af markedsovervågning af byggevarer på vegne af Energistyrelsen. »Det er selvfølgelig problematisk for den enkelte virksomhed, som afskæres fra markedet, fordi den ikke er i stand til at levere stålkomponenter på lovlig vis. Men det påvirker også markedet som helhed, fordi der opstår forsinkende flaskehalse. Det er dog værst for bygherren og den rådgivende ingeniør, hvis der bliver leveret ulovlige stålkomponenter, uanset om de er fremstillet i Danmark eller i udlandet,« fortsætter Jens G. Rasmussen og tilføjer:

»Derfor har vi vurderet, at der er behov for en ekstra informationsindsats i forhold til den gruppe af virksomheder,« siger Jens G. Rasmussen.

Appel om samarbejde Standarden er omfattende og favner et stort antal stål og aluminiumskomponenter, som skal udføres efter den.

Særligt for små virksomheder kan det virke som en stor mundfuld. Kampagnen bliver derfor en kombineret informations- og uddannelsesindsats. Ud over informationsmøder vil der blive afholdt kurser målrettet små virksomheder og rådgivende ingeniører, så de bliver fortrolige med, hvad der er omfattet af standarden, og hvilke krav den stiller. »Samarbejde med brancheorganisationerne er helt afgørende for kampagnens rækkevidde og gennemslagskraft. Energistyrelsen står for udvikling af informationsmateriale, og kommer gerne rundt til informationsmøder og afholder gratis kurser rundt om i landet. Men vi har brug for, at brancheorganisationerne bakker op og bærer informationen og tilbuddene videre til deres medlemmer,« siger Jens G. Rasmussen.

Kampagnen bliver forløber til markedskontrol af stålkomponenter, der gennemføres i 2016. Processen omkring markedskontroller er, at der ind-

ledningsvist iværksættes en informationskampagne, hvor alle aktører i forsyningskæden varsles. Derefter udvælges et antal besøgssteder, hvor en auditør fra Dansk Standard møder op og tjekker, at varen er CE-mærket korrekt.

Bør ske nu På Arbejdsgivernes generalforsamling sagde formanden, Fleming Frederiksen, at kommunerne burde komme på banen allerede nu. »Kommunerne har tilsynspligt i de enkelte byggesager i kommunen og vi ser gerne, at der bliver ført tilsyn allerede nu. Både for, at de af vores virksomheder, der er certificeret, ikke får unfair konkurrence, men også for, at de af vores medlemmer, der ikke er certificerede, undgår store tab.

Det kan jo blive en bekostelig affære, hvis en bygning opføres uden det korrekt CE-mærkede stål. Når det bliver opdaget, kan det forlanges, at hele bygningen bliver revet ned og opført igen med CE-mærket stål. Det får betydning for både kunde, bygherre og leverandører. Tilsynspligten er altså kommunernes ansvar, og den opgave må de prioritere,« sagde Fleming Frederiksen.

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2015 | 19

TEMA | KVALITETSSIKRING

Kvalitetssikring skal hjælpe med at udvide kundekredsen Af Jens Holme

Johs. Møllers Maskinfabrik A/S i Vojens tiltrækker nye kunder ved hjælp af ISO 9001 og certifikat til CE-mærkning af bygningsstål

Frank Wind, fabrikschef hos Johs.

Møllers Maskinfabrik i Vojens, lægger ikke skjul på, at han står i spidsen for en virksomhed, der gennemlever nogle hårde år. I mange år levede virksomheden højt på at være underleverandør til vindmølleindustrien.

Sådan er det ikke længere. Siden 2008 er bemandingen reduceret fra 120 til ca. 50. En gigantkunde som Siemens Wind Power har sagt farvel. Maskinfabrikken arbejder derfor målrettet på at udbrede kundekredsen til flere brancher og et større antal virksomheder.

Salgschef og certifikater Midlerne hertil er ansættelse af en salgschef, som konstant er på farten, og opgradering af virksomheden med ISO 9001-certifikat samt ISO 3834-2 og DS/EN 1090-1 i den høje udførelsesklasse 4 – for at kunne CE-mærke bygningsstål. Begge dele blev opnået sidste år.

20 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2015

»Vi gjorde det dels af hensyn til vores kunder vindmølleindustrien, men også for at komme ind i andre brancher,« siger fabrikschefen og tilføjer: »Vi havde jo arbejdet med Siemens og Vestas i mange år og var vant til at skulle opfylde krav og dokumentere, hvad vi laver. Så vi syntes egentlig, vi var rimeligt gearet til at tage fat på at blive certificeret.« Virksomheden tog kontakt til Kristensen & Partners i Kolding, som efter et besøg på fabrikken mente, at 80 procent af forudsætningerne allerede var på plads. »Det kom til at holde stik. Efter et par måneder var vi klar til en audit og bestod. Hovedopgaven var at dokumentere, at vi har styr på vore leverandører og få opbygget en ledelsesevaluering,« fortæller Frank Wind.

Til at forestå processen frem modcertifikatet til CE-mærkning har han haft en smed med 23 års erfaring, som

For mig ligner det mulighedernes land til et generationsskifte.

Frank Wind, fabrikschef

Fabrikschef Frank Wind: »Vi er i en hård periode lige nu, men jeg er overbevist om, at vi kommer ud på den anden side som en stærkere virksomhed.«

er gået ind i rollen som kvalitetschef og har taget svejsekoordinatoruddannelsen.

Mange nye kunder Ifølge Frank Wind er der allerede kommet flere nye kunder til og endnu flere forespørgsler på grund af certifikatet til CE-mærkning. »Det er en bred skare af danske kunder, vi har fået. Og vi har forsøgt os i Norge gennem de sidste par år, men det marked ligger helt stille lige nu på grund af den omvendte oliekrise,« forklarer Frank Wind. »Vi er i en hård periode lige nu, men jeg er overbevist om, at vi kommer ud på den anden side som en stærkere virksomhed. Jeg kan se, at vi i år øger omsætningen fra nye kunder med 10 – 15 mio. kr.,« siger fabrikschefen.

Generationsskifte på vej Og Frank Wind lægger vægt bag or-

dene ved at tilbyde sig som medejer i en ny virksomhedskonstruktion. Johs.

Møllers Maskinfabrik har 75 års jubilæum senere på året. Virksomheden begyndte med at producere maskiner til at grave tørv. I dag er maskinfabrikken 100 procent underleverandør og en del af JMM Group, som foruden maskinfabrikken omfatter Stemas Maskinsalg, Åkerbergs A/S, Normas A/S og søsterselskaber i Norge og Sverige, som alle sælger og/eller udlejer maskiner til entreprenørbranchen, landbruget m.fl.

Den fælles hat hedder Johs. Møller Maskiner A/S og har over hele linjen Hans Holm, efterkommer af grundlæggeren, som administrerende direktør. »De nuværende ejere har bebudet, at de gerne vil have en ny partner ind på maskinfabrikken, fordi den er så anderledes end de øvrige grene i koncernen. Samtidig ønsker de at påbegynde

et generationsskifte. Den nye partner skal helst være en, der bringer noget produktion med sig, og som kan bringe omsætningen i vejret,« forklarer fabrikschef Frank Wind og fortsætter: Samtidig har jeg tilbudt at træde ind i en rolle som medejer i en sådan ny konstruktion. Den har jeg tidligere haft fra 2005 til 2009, men måtte trække mig ud på grund af en skilsmisse.

For mig ligner det mulighedernes land til et generationsskifte, og det er naturligvis også derfor, jeg selv er interesseret i eventuelt at indgå i ejerkredsen. Fremtiden kan måske byde på en oprustning med egen ingeniør-kapacitet. Måske skal vi fremstille en egenproduktion, der ikke skal ud til underleverandører. Det kan måske komme på tale at tilføre designkapacitet, vurderer fabrikschefen.

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2015 | 21

TEMA | KVALITETSSIKRING

Vestkystens VVS fik certifikat på det hele Ville have godkendelse til at servicere større køleanlæg, men endte med ISO 9001-certificering af hele virksomheden.

Ejerne af Vestkystens VVS, Henrik Dissing, Torben Flye Jensen og Jesper Thousgaard, viser tilfredse certifikatet frem, der dokumenterer at Vestkystens VVS nu er blevet ISO 9001-certificerede.

Det betyder, at virksomhedens procedurer, i alt fra ledelsen af virksomheden over indkøb af produkter til mødet med kunden, nu lever op til de standarder, der bliver foreskrevet i kvalitetsledelses-systemet ISO 9001. »I starten var målsætningen, at vi ville certificeres til at servicere større køleanlæg end vi kan i dag. Da vi opdagede, at de procedurer vi skulle følge mindede meget om dem, vi i forvejen bruger internt, besluttede vi os for at certificere hele virksomheden,« forklarer Henrik Dissing.

Færre reklamationer Kvalitetsledelse kommer først og fremmest kunderne til glæde, forklarer Henrik Dissing. Vestkystens VVS har i sine procedurer fx forpligtet sig til nogle meget skrappe begrænsninger på, hvor mange reklamationer de må få. »Vi har også opsat meget store krav til vores leverandører, der matcher de krav, vi stiller til os selv. Det betyder, at varer absolut ikke må være defekte ved modtagelse, og de skal være leveret korrekt og til tiden,« fortæller Henrik Dissing.

22 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2015

Derfor kan kunderne være sikre på, at kun de bedste produkter finder vej til Vestkystens VVS, og at arbejdet bliver udført omhyggeligt.

Skrap eksamen Vestkystens VVS havde auditøren fra Dansk Institut for Certificering på besøg i to hele dage, da virksomheden skulle certificeres. Her blev alle procedurer på Vestkystens VVS’ tre adresser gennemgået minutiøst. Samtidigt blev der fulgt op på, at alle montørerne nu var fuldstændigt inde i kvalitetssystemerne. »En gennemgribende certificering er en meget omfattende forpligtelse, der gør at vi står stærkere i arbejdet med vores kunder. Samtidigt kan helt store kunder trygt vælge os som samarbejdspartnere, fordi vi kan dokumentere, at der er styr på kvaliteten,« forklarer Henrik Dissing Han slutter med at fortælle, at arbejdet med kvalitetsledelse nu først rigtigt er begyndt. Som certificeret virksomhed skal Vestkystens VVS hvert år tjekkes af auditører, og hvert tredje år skal certificeringen foretages på ny.

Vestkystens VVS har afdelinger i Bedsted, Hanstholm og Øsløs.

Nye ISO-krav til ledelse og miljø

Kvalitetsstandarden ISO 9001 og miljøledelsesstandarden ISO 14001 kommer i nye udgaver til efteråret.

Af Jens Holme

Nye versioner af ISO 9001-kvalitetsstandarden og 14001 miljøledelsesstandarden er lige på trapperne. Dansk Standard forventer, at den nye opdaterede version er klar til udgivelse i september.

Den eksisterende version af ISO 9001 er fra 2008, mens 14001 kan dateres tilbage til 2004. De nye versioner er begge baseret på ISO’s nye »High Level Structure«, hvor standarderne bliver skåret over samme læst. »Denne nye ramme skal hjælpe virksomhederne bedre på vej ved at skabe øget sammenhæng mellem de forskellige ledelsesstandarder og anvende fælles sprog på tværs af alle standarder.

Med den nye standard på plads vil organisationerne få lettere ved at indarbejde deres miljøledelsessystem i de centrale forretningsprocesser og dermed opnå større forretningsmæssige fordele,« siger Jesper Lauridsen, konsulent i Dansk Standard.

Indholdet af de nye standarder er i øjeblikket til finpudsning og vil derefter blive oversat til dansk. De vigtigste ændringer i de nye standarder angives ifølge Dansk Standard og certificeringsbureauer DNV-GL at være øget vægt på lederskab og topledelsens engagement,

meget mere fokus på risikostyring, øget fokus på, at virksomhedens formulerer og udvikler miljømål og tager stilling til produktionens bæredygtighed.

Desuden stiller de nye standarder øgede krav til virksomhedens såvel interne som eksterne kommunikation.

Ifølge DNV-GL vil 9001-standarden bl.a. fokusere mere på, hvordan man sikrer kontrol med eksterne processer, produkter og services. Dette er en konsekvens af en virkelighed, hvor stadigt flere virksomheder i dag befinder sig på et tiltagende kompleks marked med flere outsourcede processer og leverandørkæder.

Topledelsen får større rolle Jesper Lauridsen, Dansk Standard, er ansvarlig for det udvalg, der har bidraget med kommentarer til 14001-standarden og har repræsenteret Danmark under forhandlingerne i London: »I den nye ISO 14001 er topledelsens rolle beskrevet tydeligere i forbindelse med miljøledelsessystemet. Det er blevet mere eksplicit, hvad topledelsen skal tage sig af. Det handler selvfølgeligt om, at man ønsker, at topledelsen bliver inddraget i beslutningsprocesser-

ne ved at tage aktivt stilling til, hvor det er, at virksomheden vil sætte ind, når det gælder miljø. På den måde bliver det nemmere at gøre ledelsesstandarden til en naturlig del af virksomhedens miljøarbejde,« siger Jesper Lauridsen.

Livscyklus I den nye version af ISO 14001 er det også som noget nyt mere tydeligt beskrevet, hvordan man skal forholde sig til livscyklustankegangen. Det betyder, at organisationerne i højere grad er nødt til at se et produkt eller en servicepåvirkning i dette perspektiv.

Når de nye versioner af ISO 9001 og 14001 udkommer, vil der være en overgangsperiode på tre år, hvor de virksomheder, der i dag er certificerede har mulighed for at leve op til de nye versioner af standarderne.

ISO’s nye »High Level Structure« vil med tiden omfatte alle ISO-standarder for ledelsessystemer, efterhånden som de hver især underkastes revision. Det forventes eksempelvis, at den internationale arbejdsmiljøstandard OHSAS 18001 i 2016 kommer til at følge samme struktur.

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2015 | 23

TEMA | KVALITETSSIKRING

Økonomichef Esben Sørensen (tv.) og virksomhedsejer Chris Jensen sætter kvaliteten og veludført håndværk i højsædet.

Chris Jensen har haft papir på kvaliteten i mere end 20 år Har været ISO-9001-certificeret siden 1993 og blev for kort tid siden godkendt til ce-mærkning af bygningsstål – for en sikkerheds skyld.

Af Jens Holme

For Chris Jensen A/S med speciale i rustfri stålproduktion har der aldrig været tale om at gå på kompromis med kvaliteten. Siden 1993 har virksomheden i Stenlille på Vestsjælland været ISO 9001-certificeret. I marts i år opnåede Chris Jensen A/S desuden certifikat til CE-mærkning af bygningsstål i udførelsesklasse 3.

Sidstnævnte skete nærmest for en sikkerheds skyld, forklarer økonomi-

24 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2015

chef Esben Sørensen: »Vi ser sådan på det, at det er en risiko, hvis vi ikke har certifikaterne i orden. CE-godkendelsen er jo målrettet byggebranchen, hvor vi som regel ikke har noget at gøre. Men det er spørgsmålet, hvordan man definerer det. Kreditforeningerne siger jo, at hvis du har boltet en maskine fast til gulvet, så hører den med under ejendomsvurderingen,« siger økonomichefen og bliver supple-

ret af virksomhedsejer, Chris Jensen: »Vi er jo også blevet opfordret til det af Arbejdsgiverne. Og når man har en ISO 9001, så er der ikke langt til at opfylde kravene i EN 3834-2 og EN 10902, som er forudsætningen for certifikatet til CE-mærkning.

Da vi i sin tid tog ISO 9001 kostede det næsten en hel million at blive godkendt. Alt skulle foretages med papir og blyant. Nu er der kommet så avancere-

de programmer, at det er blevet væsentlig billigere at holde styr på tingene.« Bliver ikke sorteret fra Økonomichef Esben Sørensen forklarer videre om tankerne i 1993, da Chris Jensen A/S lagde an til at blive kvalitetsgodkendt: »Vi valgte at gå efter ISO 9001 for at komme eventuelle problemer i forkøbet. Nogle sagde, at vi ikke ville få ordrer fra de store kunder, hvis vi ikke blev certificeret. Jeg kan jo ikke vide, om det ville være gået sådan. Nu kan jeg blot konstatere, at vi har mange fordele af ISO-certificeringen. Den gør, at vi ikke er de første, der bliver sorteret fra i en tilbudsrunde. Vi er med i inderkredsen.« Ifølge Esben Sørensen er forberedelserne til certifikatet til CE-mærkning gået glat: »Vi havde et indledende møde med Bureau Veritas. Her gav de os nogle retningslinjer, vi kunne arbejde efter, og så klarede vi ellers det hele selv.

Jeg kan ikke komme i tanker om nævneværdige problemer undervejs. Når man som virksomhed er vant til at dokumentere sit arbejde og have fokus på kvalitet, så er det ikke så svært.« Trofaste medarbejdere Chris Jensen giver samtidig en stor del af æren til virksomhedens medarbejdere. »Vi er begunstiget af at have mange trofaste og dygtige medarbejdere.

De bliver her som regel i mange år.

Det vidner bl.a. mange 25, 30, 35 og et par 40 års jubilæer om. Det er ikke ualmindeligt, at lærlinge forbliver i virksomheden.

Som virksomhed satser vi på at levere fagligt veludført håndværk af højeste kvalitet og samtidig bidrage til at beholde arbejdsopgaverne i Danmark og beskæftige danske medarbejdere. Vi kunne muligvis spare nogle penge ved at takke ja til nogle af de foretagender fra bl.a. de baltiske lande, der tilbyder os billig arbejdskraft. Men vi fravalgt at gå med på den galej. Vi vil have danske medarbejdere, der arbejder til en overenskomstmæssig løn.

Og når jeg siger danske medarbejdere har det ikke noget at gøre med, at vi ikke bryder om folk med en anden etnisk herkomst.«

Golf 2015 Årets udgave af ARBEJDSGIVERNES Golf finder sted freDaG Den 28. aUGUsT Hos ranDers fJorD GolfKlUB, Murhusbakken 2, Støvring, 8930 Randers NØ fra kl. 9.00 – 16.00.

Banen er beliggende i smuk natur mellem Randers og Mariager fjorde, få kilometer nordøst for Randers. Se mere på klubbens hjemmeside www.noerhaldgolf.dk/ Alle aktive og passive medlemmer af ARBEJDSGIVERNE, ledsagere og andre med tilknytning til ARBEJDSGIVERNE er velkommen til en hyggelig dag.

Matchen afvikles i to rækker, og der spilles stableford.

FORELØBIGT PROGRAM

Kl. 09.00 Morgenmad med kaffe, te juice, ost, marmelade og pålæg Kl. 10.00 Matchen begynder – forinden er der mulighed for fri træning på driving range Kl. 15.00 Vi slutter dagen med en god frokost samt en øl/vand og præmieuddeling.

PRIS

Det koster kr. 600 kr. at deltage.

Er du seniormedlem, koster det kun 450,- kr.

TILMELDING

Tilmeld dig senest den 14. august på www.arbejdsgiverne.dk/ kalender/15028. Men skynd dig – der bliver som altid rift om pladserne!

Ved tilmelding skal du oplyse dit medlemsnummer og hjemklub samt dit handicap. Det gør du ved efterfølgende at sende en mail til udviklingschef Finn Kyed på fky@arbejdsgiverne.dk.

Du har også mulighed for at synliggøre din virksomhed i form af et sponsorat af præmier til golfdagen. I givet fald bedes du rette henvendelse til Finn Kyed på mail eller telefon 40 63 31 32.

NETVÆRK FOR MEDLEMMER

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2015 | 25

Tema | KValiTeTssiKrinG

IMPERIUM i rustfrit stål Rustfrit stål-virksomheden Chris Jensen på Vestsjælland bevæger sig over det meste af verden.

Af Jens Holme

Chris Jensen havde ingen tanker om, at han grundlagde lidt af et imperium med tråde til hele verden, da han i 1973 begyndte produktion af komponenter i rustfrit stål i kælderen på privatadressen. »Jeg konstaterede blot, at der ikke var så mange, der arbejdede med rustfrit stål. I hvert fald ikke på Sjælland og havde ikke gjort mig så mange tanker om, hvad det skulle blive til,« siger Chris Jensen og tilføjer: »Det er kunderne, der har bestemt mål og retning. Vi er fulgt med kundernes ønsker og behov.

Det er dem, der har æren for, hvad vi er blevet til i dag.« Fra kælder til koncern Og det er ikke så lidt: I dag beskæftiger Chris Jensen-koncernen ca.

100 medarbejdere fordelt på tre adresser. Hovedsædet for Chris Jensen A/S findes i Stenlille nord for Slagelse med en nyere afdeling til de tungeste opgaver i udkanten Slagelse, mens søsterselskabet Chris Jensen K/S er beliggende i Kalundborg, og blev i sin tid oprettet for i særlig grad at betjene Novo.

Chris Jensens fabrikker er beskæftiget inden for stort set alle former for fødevareindustri – mejerier, fiskefabrikker, chokoladefabrikker – samt medicinalindustri og petrokemisk industri. »Vi er stort set overalt, hvor der bliver brugt rustfrit stål til industribrug,« understreger Chris Jensen.

Over det hele Og overalt skal forstås bogstaveligt. Der er næsten ikke den plet på verdenskortet, hvor medar-

26 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2015

bejdere fra Chris Jensen ikke har sat deres ben. »Førhen rejste vi i nogle tilfælde 15-20 mand afsted for at montere hele fabrikker. Nu er det mere almindeligt, at vi sender en enkelt mand ud som supervisor, mens kunden selv sørger for det arbejdshold, der skal montere,« understreger Chris Jensen og tilføjer, at det selvfølgelig handler om økonomi.

Han tilføjer, at rollen som montør og supervisor kan være barsk. »Det er lidt af hvert, der møder vore folk, og desværre har vi også mistet nogle, mens de har været udsendt,« siger Chris Jensen.

Ifølge direktøren og ejeren lever virksomheden højt på sit renommé og netværk. »Vi er en 100 procent ordreproducerende virksomhed for i reglen danske kunder. Når nogle af de personer, vi har været i forbindelse med, skifter job kommer de ofte i tanker om os, når en opgave skal udføres for deres nye arbejdsgiver. Sådan har vi bredt os fra branche til branche og fået nye virksomheder som kunder.« Pensionist om onsdagen I en alder af 74 år har Chris Jensen påbegyndt et generationsskifte til bl.a. sine to døtre. »Jeg er på pension hver onsdag,« siger han glad, men understreger samtidig, at det stadig er ham selv, der sidder ved rattet.

Og den tilstand er økonomichefen gennem 30 år, Esben Sørensen, særdeles tilfreds med. »Groft sagt er det ikke væsentligt, at Chris laver så meget. Hans blotte tilstedeværelse sender gode signaler til medarbejdere, kunder og leverandører. Virksomheden er jo bygget op omkring Chris og bærer hans navn.«

Eurocodes skal revideres Af Jens Holme

En længe planlagt revision af beregningsstandarderne Eurocodes er ved at rulle i gang, men vil først nå til et resultat om fire-fem år.

I slutningen af maj lukkede den fase, hvor interesserede kandidater kunne søge om at deltage i revisionen. Det er ambitionen, at fagfolk fra hele verden skal være repræsenterede.

Lige nu foregår der en udvælgelse af de rette kandidater. I alt skal der vælges 25 grupper på fem personer. »De udvalgte kandidater kommer til at få stor indflydelse på, hvordan byggeriet i EU fremover kommer til at se ud. Hvis det forkerte team bliver sat, vil Europas 500.000 rådgivende ingeniører ikke have meget til overs for revisionen,« fortæller Erling Trudsø fra Dansk Standard, der repræsenterer de danske interesser.

Mulighed for indflydelse Der er danske deltagere med i opløbet om pladserne, og Erling Trudsø vurderer, at der er god mulighed for at få dansk indflydelse: »Jeg ved, at flere fra vores udvalg har budt ind og ønsker at deltage. Men jeg vil gerne understrege, at man ikke behøver at være med i Dansk Standards udvalg for at deltage i revisionen. Hvis man har kommentarerer, er man velkommen til at sende dem til Dansk Standard, så formidler vi gerne videre,« siger Erling Trudsø.

Bliver glade for det Han håber især, at revisionen vil sikre, at man reducerer antallet af nationale valgmuligheder, så man i højere grad er enige om ét tal, og at baggrundspapirerne med beregninger igen bliver tilgængelige. »Jeg tror, at branchen bliver glade for ændringerne – det er tiltrængt og vil ske på en god måde,« siger Erlings Trudsø.

Eurocodes er de europæiske normer for dimensionering og opførsel af bygningsværker. De omfatter alle gængse konstruktioner og materialer, herunder broer.

Siden 2009 har eurocodes været det eneste lovlige projekteringsgrundlag i Danmark ifølge Bygningsreglementet. Alle byggemyndigheder, byggevareproducenter og bygherrer skal derfor benytte dette fælles grundlag sammen med eventuelt tilhørende danske særbestemmelser – såkaldte nationale annekser. Den nye udgave af Eurocodes forventes at være færdig i 2020.

Chris Jensen: »Kunderne har bestemt mål og retning.«

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2015 | 27

Jonas Mønster Madsen er af Arbejdsgiverne kåret som årets lærling. I baggrunden hans mester, Leif Basse, Ålsrode Smede & Maskinfabrik.

Omkring 60-70 lærlinge har gennem årene været i hans hænder.

Årets lærling er en knægt med krummer i Tekst og foto: Morten Ravn

Jonas Madsen er en af dem, som industrien kappes om at få fingrene i. Han har vundet skole- og regionsmesterskaberne og var med til DM i Skills og er kåret som årets lærling af Arbejdsgiverne.

Smilet er bredt på Jonas’ læber. Han er nyudlært industriteknikker og hører til en gruppe af unge, der kan vælge og vrage mellem arbejdspladserne i mange år frem. Og så er han dygtig til sit fag. Derfor fik han prisen som årets lærling på Arbejdsgivernes generalforsamling.

Jonas Mønster Madsen har været i lære hos Ålsrode Smede & Maskinfabrik i fire år, hvor smedemester Leif Basse dagligt har formet den unge lærling.

Det kriblede i fingrene »Da han havde gået en uge i virksomheden, tænkte jeg: »ham den knægt, er sgu én med krummer i,« fortæller Leif Basse.

De sidder sammen på mesters kontor på fabrikken ved Djursland. Mester og svend, som husker også den

28 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2015

første tid med et smil. »Det kriblede helt i fingrene, da jeg så CNC-maskinerne. Det var en spændende virksomhed, der arbejdede med alt fra store industrireperationer til veterantraktorer,« fortæller Jonas Madsen.

Kan lide de unge Mester uddyber, at den 70 mand store virksomhed laver alt fra Fru Jensens vandhane til store aksler til vindmøller og senest en stor bovport til et skib ved Skotland på 72 ton. Han har drevet virksomheden i 37 år og har gennem årene altid haft fem-otte lærlinge gående. Det er blevet til mange unge svende gennem årene. »Jeg kan godt lide at arbejde med unge mennesker. Det er spændende at se, at de udvikler sig og godt kan lide det,« fortæller Leif Basse.

Man bliver høj Jonas Madsen er ikke kommet sovende til mesters gunst. Sidste år var han med til DM i Skills i Bella Center i København, og man er heller ikke tvivl om, at den unge mand brænder for sit fag, når han fortæller. »Når man får et emne ud, og det hele spiller, bliver man helt høj,« fortæller Jonas Madsen med lysende øjne.

Han kender sit værktøj, en tonstung CNC-maskine, så godt, at han kan høre på lyden, hvordan resultatet bliver. »Du mærker det på maskinens vibrationer. Du bruger dine øjne og ører,« fortæller han.

I en ny virksomhed Dagbladene har for tiden store overskrifter om, at mangel på arbejdskraft truer industrien og et kommende opsving. 1623 industriteknikere gik på pension i 2011-13. I samme periode blev der kun udlært 756. Smedemester Leif Basse er ikke i tvivl om, hvad det overordnede problem er. Der er for mange virksomheder, der slet ikke har nogen lærlinge ansat. Og de få svende, der bliver udlært, slås man så om.

Derfor er Jonas Madsen faktisk allerede videre i en ny virksomhed. Her havde man fået øje på ham til DM i Skills og kontaktede ham efterfølgende med et godt tilbud. »Det er farligt at lave sådan nogle dygtige lærlinge,« siger Leif Basse med et smil, men understreger, at han har det helt fint med den unge mands beslutning.

Noget personligt Jonas føler ikke bare, at han har fået en uddannelse, men også at mester har givet noget personligt videre til ham. Og inden han forlod virksomheden gav han da også selv noget videre til næste generation, da en ny lærling kom under hans vinge. »Næste føl tegner også godt. Han er ikke højere end at hans næse er på højde med centerpatronen. Man han er allerede god,« siger mester.

Jonas Madsen har gået med den nye lærling og givet sin viden videre til ham. »Jeg kunne se mig selv i ham. Det giver blod på tanden. Han er ikke ked af at spørge. Og det skal man heller ikke være. Og så giver det mig et boost at give min viden videre til ham,« fortæller Jonas Madsen.

Ny uddannelse for elektrikere Bredere, mere specialiseret og i høj grad fremtids­ orienteret: Alt er parat til ny uddannelse den 1. august Så er det nu, det er nu for en ny elektrikeruddannelse: Alle lærlinge, der påbegynder uddannelsen fra den 1. august 2015 vil være omfattet af et nyt forløb, som skal ruste Danmarks kommende elektrikere til fremtidens udfordringer og kompetencebehov, skriver fagbladet Elektrikeren.

Uddannelsen er blandt andet blevet tilpasset de mål og krav, som ligger i erhvervsuddannelsesreformen. Kort fortalt indebærer den nye uddannelse, at de nuværende fem specialer nedlægges.

Fremover vil alle lærlinge have samme uddannelsesforløb til og med H1, som afsluttes med en H1-prøve. Herefter skal virksomhed og lærling sammen »designe« uddannelsen, så den passer både til lærlingens ønsker og til virksomhedens kompetencebehov. Det sker ved at vælge firefem moduler, som lærlingen skal have på H2- og H3-forløbet.

Blandt modulerne er der mange, som ikke tidligere har været en del af elektrikeruddannelsen. For eksempel »Vedvarende energiløsninger«, »Skibsinstallationer«, »Cleantech« eller »Teknisk projekt- og entreprisestyring«, skriver fagbladet Elektrikeren. »Elektrikerne vil på samme tid blive både mere fleksible, moderne og specialiserede. Det er et helt nyt princip, at virksomhed og lærling gennem en ny modulbaseret uddannelse kan tilrettelægge et individuelt og ’skræddersyet’ uddannelsesforløb, som blandt andet kan sikre spidskompetencer hos lærlingene inden for forretningsområder, hvor virksomheden i forvejen er stærk eller måske ønsker at blive stærkere.« Sådan siger en tilfreds forbundssekretær og leder af DEF’s uddannelsesafdeling Benny Yssing. Han har været en del af det hold, som forud for starten har været rundt i landet for at informere skoler, elever og virksomheder om den nye uddannelse.

For nylig gik også en ny hjemmeside, hvor man kan læse om uddannelsen, i luften. Hjemmesiden har den oplagte adresse elektrikeruddannelsen.dk.

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2015 | 29

Pas på konkurrenceloven Virksomheder kan ufor­varende risikere at overtræde loven bl.a. ved at drøfte spørgsmål om priser og omkostninger på møder i brancheforeningen.

Af Anne Vibeke Gregersen, juridisk chef, Arbejdsgiverne Illustration: Jens Hage/Scanpix

Det er gentaget ved flere lejligheder, at sanktionerne ved overtrædelse af konkurrencelovgivningen er skærpet betydeligt i form af store bøder og i grove tilfælde fængselsstraf.

Herudover er der risiko for erstatning til kunder, udelukkelse fra kommende udbud og udhængning i pressen, som på grund af internet og Google bliver husket til evig tid. Der er med andre ord al mulig grund til at være varsom med udveksling af oplysninger i forbindelse med virksomhedssamarbejder for at undgå, at der statueres konkurrencebegrænsende af­taler og karteldannelse.

Det er altid godt at samarbejde, men det skal ske i lyset af de rammer, som konkurrenceloven sætter. De lovmæssige rammer er: Ulovligt, hvis noget har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen. Det kan dog være lovligt, hvis der er positive gevinster, der opvejer de negative.

Ved en ulovlig kartelaftale forstås en aftale, samordnet praksis eller vedtagelse mellem konkurrenter, sammenslutninger af virksomheder, om priser, avancer og lign. for salg af varer eller tjenesteydelser, begrænsninger af produktion eller salg, opdeling af markeder eller kunder eller koordinering af bud.

Konsortier/samarbejder, er derimod lovlige, hvis konsortiet ikke begrænser konkurrencen, fordi deltagerne ikke selv kan afgive tilbud eller klare opgaven. I særlige tilfælde kan konsortier anses som et lovligt samarbejde, selv om det begrænser konkurrencen, hvis samarbejdets effektivitetsfordele opvejer konkurrencebegrænsningen. Fx 30 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2015

hvis det styrker effektiviteten eller den teknisk økonomiske udvikling sikrer aftagerne af produktet eller ydelsen en fordel i form af prisfald eller et bedre produkt. Det er virksomhederne, der har bevisbyrden.

Pas på ved møder På samme måde kan informationsaktiviteter i brancheforeninger anses som egnet til at påvirke virksomhedernes konkurrenceparametre og dermed anses som en overtrædelse af konkurrencelovgivningen. Det kan dreje sig om udveksling af informationer om bl.a. priser, produktion, salg og omkostninger.

Priser kan opfattes som pejlemærker for medlemmernes prisfastsættelse til skade for konkurrencen. Det kan være anbefaling og vejledning af medlemmernes priser, forslag til mindstepriser, udsendelse af prislister, forventninger til prisudviklingen.

Neutral information på generelt plan om nye effektive produktionsmetoder eller forbedret teknologi eller om forhold, der ligger uden for med-

lemmernes råderum, så som importforbud, særlige risici ved produktionsmetoder, er derimod tilladeligt.

Anderledes hvis der opfordres til ikke at markedsføre gratisydelser eller til at begrænse salg, herunder via en bestemt salgskanal.

Neutral information om omkostninger, der ligger uden for foreningens råderum, fx hastigt stigende råvarepriser, skatter, afgifter er i orden. Men ikke information om omkostninger, som medlemmer har mulighed for at påvirke, og som kan påvirke prisfastsættelsen.

Aktuel statistik er ulovlig Udveksling af medlemsoplysninger og statistikker er udelukket for aktuelle og fremtidige oplysninger, mens historiske oplysninger er tilladt. Om en oplysning anses som historisk afhænger af det konkrete marked, som oplysningen omhandler. Der er ingen tidsramme i lovgivningen. Efter retspraksis kan udledes generelt, at oplysninger der er 12 måneder gamle, anses som historiske, mens oplysninger der

er under 12 måneder gamle anses som aktuelle.

Husk at ulovlige oplysninger kan udveksles mundtligt under møder.

Drøft derfor aldrig priser eller andre emner, der kan påvirke væsentlige konkurrenceparametre – heller ikke i pauser. Tag klart afstand, hvis der drøftes forhold, der kan være i strid med konkurrencereglerne, få afstandtagen ført til referat eller forlad om nødvendigt mødet. Det kan blive rigtig dyrt at træde ved siden af.

Forbruger- og konkurrencestyrelsen har en grundig vejledning på sin hjemmeside om, hvad man skal tage sig i agt for at undgå at havne i et kartel, og hvordan man kan anmelde en karteldannelse. Se www.kfst.dk/ konkurrenceforhold

EftEruddannElsE og ErhvErvsuddannElsEr I Produktion og Udvikling på Syddansk Erhvervsskole har vi et bredt udbud af både efteruddannelseskurser og erhvervsuddannelser inden for automatik, industriteknik, smed, offshore og teknisk designer

*Licens udlånt af EUC Syd, Tech Aalborg og Rybners

nyt:

kurser

offshorE-kursEr mEd norsk olfcErtificEring

• Industriteknik: CNC / CAD / CAM* Nu også kurser på 5-akset beabejdsningscenter Nu også kurser i GPS målsætning • Automatik: Fejlfinding, PLC og hydraulik • Smed: CNC kantpresse*, CNC plasmaskæring* og skibsbygning placering og regler • Offshore: Hydraulik og diagramlæsning, isometrisk tegningsforståelse rør*, instrumentrørlægger offshore med certificering* • Svejsning: Alle svejseprocesser i alle positioner samt certificering • Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring (§ 26) • Brandforanstaltning ved gnistproducerende værktøj (varmt arbejde) • Teknisk designer: CAD tegning 2D og 3D • Virksomhedstilpassede kurser: Kontakt undertegnede

Vil du vide mere om vores kurser?

Kontakt: Annette Lindeman Carlsen Tlf.: 3054 8513 eller mail: alc@sde.dk

erhvervsuddannelser

uddannElsEsgaranti!*

Virksomhederne efterspørger lærlinge på følgende uddannelser: • Smedeuddannelsen: klejnsmed*, smed rustfast, smed maritim og svejser • Industritekniker* (maskin) • Teknisk designer (byg og fremstilling) • Industrioperatør Du kan læse mere om vores erhvervsuddannelser på sde.dk/produktionogudvikling og om vores kurser på sde.dk/smedekurser

Vil du vide mere om vores uddannelser?

Kontakt: Karl Johan Kristensen Tlf.: 2296 8350 eller mail: kjk@sde.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2015 | 31

»Køreregler for håndværkere er hul i hovedet«

Jens J. Hansen, daglig leder af maskinfabrikken Cormall A/S, må nu vælge mellem at installere fartskrivere i varebilerne eller holde op med at bruge trailer på langfart.

Leder af maskinfabrikken Cormall A/S i Sønderborg er bitter på grund af bøde for manglende fartskriver i varebil med trailer.

Af Jens Holme

»Det hul i hovedet. Det har intet med trafiksikkerhed at gøre. Det er bare endnu en udgift, man pålægger håndværkere.« Jens J. Hansen, daglig leder og medejer af maskinfabrikken Cormall A/S i Ragebøl ved Sønderborg, er bitter.

Virksomheden har netop måttet betale 6000 kr. i bøde, fordi en af Cormalls varebiler med trailer blev spottet af politiet mere end 100 km fra hjemadressen.

Ingen fartskriver Jens J. Hansen forklarer: »Vi leverer og servicerer bl.a. fo-

derblandere til landbruget. I den forbindelse skulle vi udføre en større renoveringsopgave på et landbrug i nærheden af Hobro og havde et svejseværk med på traileren. På vejen hjem havde vore medarbejdere kun kørt få minutter, før de blev stoppet af en motorcykelbetjent.

Han ville gerne se deres papirer og bilens fartskriver. Vores folk forklarede, at de ikke havde en fartskriver, men at bilen har en gps installeret, hvormed det bliver registreret, hvornår, hvor og hvor meget bilen har kørt, samt hvornår og hvor den har holdt stille. Det kan alt sammen aflæses på en hjemmeside, som der ikke kan manipuleres med. Vi bruger gps’en til og-

så at dokumentere over for landmanden, hvornår og hvor længe, vi har været hos ham.« Måtte koble af »Det ville betjenten imidlertid ikke godtage som det rigtige udstyr. Han mente, vi havde overtrådt reglen om, at man maksimalt må bevæge sig 100 km væk hjemmefra med en trailer bag på en varebil, uden der er installeret et kontrolapparat, som det hedder i Justitsministeriets bekendtgørelse.

Derfor blev vore medarbejdere bedt om at koble traileren af og stille den på en parkeringsplads i nærheden. Dér stod den så weekenden over ude i det fri og med fare for at svejseværket blev

Cormall A/S blev grundlagt i 1961 af A.P. Hansen, der fra 1997 til 2005 var borgmester i Sønderborg. I dag ledes virksomheden af anden generation, Peter E. Hansen og Jens J. Hansen.

diverse teknologier til håndtering af halm. Bl.a. har virksomheden specialiseret sig i store industrianlæg til forarbejdning af halm og anden biomasse til strøelse, foder, byggeplader og kemisk industri.

Cormall har siden begyndelsen af 1970’erne specialiseret sig i at konstruere blandere til kvægfoder samt

Virksomheden i landsbyen Ragebøl lidt uden for Sønderborg har 15 medarbejdere.

32 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2015

Sådan er reglerne Du skal have fartskriver installeret i din varebil, hvis du kan svare ja til alle disse tre punkter: 1. Du kører mere end 100 km væk fra firmaets hjemadresse i varebilen.

2. Du har en trailer bagpå.

3. Den samlede tilladte totalvægt af varebilen og traileren er større end 3500 kg.

Hvis den samlede tilladte totalvægt af din varebil og trailer ligger mellem 3,5 tons og 7,5 tons, kan du undgå at bruge fartskriver, når: 1. Du udelukkende transporterer gods og materialer, som du bruger i dit arbejde.

2. Transporten af gods og materialer ikke er din hovedaktivitet på arbejde.

3. Du udelukkende kører inden for en radius af 100 km fra firmaets hjemadresse.

stjålet. Vi måtte efterfølgende arrangere med en vognmand, der kunne hente den om mandagen og hente trailer og svejseværk, som heldigvis var uskadt.« Må vælge Efter at have skrevet frem og tilbage med politiet fik Cormall A/S tilsendt et bødeforlæg på 6000 kr. fra Nordjyllands Politi. En sag, den kunne have indbragt for retten i Herning. »Men her stod vi af. Det gider vi slet ikke bruge tid på.

Navnlig ikke, når udsigten til at vinde formentlig var lillebitte. Men vi meddelte, at vi betalte bøden under protest. Absolut ikke fordi vi synes, den er rimelig,« understreger Jens J. Hansen og tilføjer: »Nu har vi så valget mellem at bruge 24.000 på at få installeret fartskrivere i vore to varebiler eller helt at holde op med at bruge traileren, når vi skal længere væk end 100 km.« Ubegribelige regler Jens J. Hansen finder reglerne ubegribelige. Reglerne siger, at uafbrudt køretid ikke må overstige fire og en halv time. »Men helt ærligt, så længe tager det jo under ingen omstændigheder at køre fra Sønderborg til Hobro. Og hvorfor skal man i øvrigt kun benytte fartskriver, når man har trailer med? Og hvorfor kan bilens gps-rapporteringssystem ikke anerkendes som dokumentation for køre-hviletid?

Det er helt hen i vejret, at nogle regler, der har sigte på langturschauffører, skal gælde for håndværkere, der i sagens natur ikke har kørsel som hovedbeskæftigelse,« siger en frustreret Jens J. Hansen.

Kursus i maritim sikkerhed At agere sikkert og være i stand til at tage vare på sig selv og sine omgivelser er en nødvendighed, hvis man vil have succes i den maritime verden.

Det er baggrunden for et kursus i grundlæggende maritim sikkerhed, som udbydes af Maritimt Brancheudviklingscenter (MBUC) i Frederikshavn. Kurset har fokus på de væsentligste sikkerhedsprincipper, som man skal være opmærksom på, når man arbejder i den maritime industri.

Det gælder bl.a. personlig og maritim sikkerhed, brandbekæmpelse, førstehjælp og om at arbejde om bord på et skib.

Det er lærere fra maskinmester- og søfartsskolen Martec, Nordjysk Brand- & Redningsskole samt Skagen Skipperskole, som underviser.

Maritimt Brancheudviklingscenter er etableret i 2013 på initiativ fra Martec, Erhvervshus Nord, MARCOD – Maritimt Center for optimering og drift samt Maritime Network Frederikshavn. MBUC arbejder med kompetenceudvikling af medarbejdere i den maritime industri. »Der er rigtig mange virksomheder, der er opmærksomme på, hvordan deres sikkerhedskultur er, og hvordan de kan arbejde med den. Baseret på disse input har vi udviklet et kursus i grundlæggende maritim sikkerhed,« siger udviklingskonsulent Peter Møller, MBUC. Nærmere om kurset i Grundlæggende Maritim Sikkerhed kan fås ved at skrive til mail-adressen: kursus@mbuc.dk eller ringe på telefon 96 20 88 88.

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2015 | 33

Carsten Lauridsen har gjort Ringkøbing Maskinværksted til en blomstrende virksomhed og har succes med husstandsvindmøller.

Prismodtager med ild i øjnene Carsten Lauridsen, ejer af Ringkøbing Maskinværksted A/S og modtager af Arbejdsgivernes Erhvervspris, er efter eget udsagn ikke god til drift. Der skal hele tiden ske noget nyt.

Af Jens Holme

34 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2015

Årets modtager af Arbejdsgivernes Erhvervspris er en mand med et energiniveau langt ud over det sædvanlige.

I 2003 købte Carsten Lauridsen det daværende Kongevejens Smede- og Maskinværksted inklusive to medarbejdere. Efter flytning og flere udvidelser, omdannelse til aktieselskab og navneforandring driver han i dag Ringkøbing Maskinværksted A/S med 5000 kvadratmeter under tag, 75 medarbejdere og en årsomsætning, der nærmer sig 90 millioner kr.

Og Carsten Lauridsen er ikke i tvivl om, hvad der driver ham: »Jeg brænder for udvikling. Jeg kan slet ikke lade være. Drift er ikke min stærke side, men jeg er god til få noget ført fremad.

Overgik forventninger Carsten Lauridsen var kun 28 år med kone, to børn og et tredje undervejs, da han debuterede som virksomhedsejer. »Min kone og jeg snakkede da om, at de første fire-fem år ville blive med utrolig mange arbejdstimer. Men da jeg overtog virksomheden i 2003 havde jeg jo ingen forventninger om, at den skulle blive til det, den er i dag.« Adspurgt siger Carsten Lauridsen, at han har gået syv år i skole og lidt i 8. og 9. klasse, hvor han blev taget ind og ud, fordi han havde svært ved at sidde stille på en stol. Alligevel slap han igennem med et ok-resultat ved sin afgangseksamen. Derefter fortsatte han hos Vestas - hvor han i forvejen havde haft en tjans som arbejdsdreng – og fik en uddannelse som maskinarbejder.

En ny vej Og over stok og sten gik det som nævnt, da Carsten Lauridsen blev selvstændig – lige indtil den seneste udvidelse på adressen på Frejasvej i Ringkøbing stod færdig i 2008. Finanskrisen ramte som en knytnæve, og året 2009 betegner Carsten Lauridsen som et regulært rædselsår.

Men i stedet for at lægge sig ned tog Carsten Lauridsen kompasset frem og fandt en ny vej: »Fra at være ordreproducerende underleverandører gearede vi op på vores udviklingsafdeling og fik ansat nogle ingeniører. I dag er det mest udviklings- og enkeltstyksopgaver vi laver. Vi har stort set ikke serieprodukti-

on ud over vores egne produkter.« Carsten Lauridsen nævner fra ordrebogen, at Ringkøbing Maskinværksted sidste år byggede en borerig på 275 tons til en kunde i Norge. Virksomheden i Ringkøbing stod for alt udviklings-, dokumentations- og konstruktionsarbejde. »Men ellers har vi gang i mange forskellige ting. Vi laver en del til rensningsanlæg og lige nu er vi i gang med at lave en kæmpemæssig form til vingeproduktion,« nævner Carsten Lauridsen.

Vind, offshore og facade Sidste år fyldte vindindustrien 20 procent af den samlede omsætning hos Ringkøbing Maskinværksted. Ordrerne til Norge og offshore ligger for tiden underdrejet på grund af den faldende oliepris, men Carsten Lauridsen forventer, at der kommer en ny borerig i ordrebogen, når tiderne bliver gunstigere set fra olieselskabernes side.

Ellers lever Ringkøbing Maskinværksted godt af sin tyndpladeafdeling, som producerer facadebeklædning til byggebranchen. »Den har faktisk klaret sig fint hele vejen gennem krisen. Krisen i byggeriet mærkede vi kun med få måneders nedgang,« nævner Carsten Lauridsen, inden han får lov at fortælle om sit nyeste barn, husstandsvindmøllen med navnet Solid Wind Power.

Vindmøllen »Det er mindre end tre år siden, vi begyndte på udviklingsarbejdet. Jeg havde hørt, at der ville komme en gunstig tilskudsordning for folk, der ville købe en husstandsvindmølle. Og med min fortid på Vestas havde jeg ideen til, hvordan den skulle konstrueres.

Jeg fik sammensat en hold af gode folk og i løbet af et halvt år, kunne vi lave den første prøveopstilling og på rekordtid fik vi en typegodkendelse.« Her stødte Solid Wind Power og Carsten Lauridsen imidlertid ind i en langstrakt ventetid, mens EU-systemet tyggede på de danske tilskudsregler. Først i februar i år gik der hul på bylden. »I starten skulle vi skynde os at blive færdige, for at få gavn af tilskudsordningen. Men det endte jo med, vi kom til at vente halvandet år på at komme i gang,« nævner Carsten Lauridsen

Nu glæder han sig imidlertid over, at der for alvor er kommet gang i salget på, hvad han betegner som et lukrativt hjemmemarked og med eksport til foreløbig England og Sverige.

Solid Wind Power har lanceret møller på 10 og 25 kWh og udvikler lige nu på en 60 kWh, som efter planen skal i drift til efteråret.

Den nye mølle er bygget med henblik på eksport. Carsten Lauridsen nævner England, Tyskland, Canada og steder i verden, hvor man slet ikke har nogen strømforsyning blandt mange mulige mål.

Som følge af mølleproduktionen er opstået endnu en virksomhed – en fiberafdeling med 15 ansatte og adresse i Skjern, som ikke blot bygger vinger til Solid Wind Power, men også er blevet underleverandør af fiberkomponenter til eksterne kunder. »Det havde jeg ikke lige regnet med.

Det var slet ikke min plan, jeg er jo metalmand. Men du kan tage det som udtryk for, at efterspørgslen og kundernes behov har været en en stor del af drivkraften i udviklingen af min virksomhed,« siger Carasten Lauridsen og bebuder, at han også har andre nyheder at byde på inden for vedvarende energi i nær fremtid. Hvad det nærmere drejer sig om, vil han ikke røbe på nuværende tidspunkt.

Det bedste hold Carsten Lauridsen gentager flere gange, at det ikke er ham, der skal have al ære for, at det blomstrer omkring Ringkøbing Maskinværksted. »Jeg har rigtig gode medarbejdere på alle poster. Hvis jeg skal fremhæve mig selv for noget, så er det, at jeg er god til at finde ud af, hvad jeg selv er bedst til, og hvad jeg skal overlade til andre – og så til at sætte det bedste hold.

Med den størrelse vi har nu, står vi og kigger ind i en strukturændring. Vi skal have bygget nogle interne forretningsgange anderledes op. Den er på tegnebrættet, men faktisk har vi ikke haft tid til at få gjort noget ved den på grund af stor travlhed.

Jeg er også blevet mere opmærksom på, at jeg skal skære ned på min arbejdstid. Jeg er blevet bedre til at holde fri, især i weekenden og jeg har mine tre ugers sommerferie. Det ligger helt fast.«

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2015 | 35

BLIV RACERSTJERNE FOR EN DAG

- mød motorsporten og netværk med andre medlemmer på FDM Jyllandsringen Har du en racerkører i maven? Så har du, dine kollegaer samt samarbejdspartnere mulighed for at deltage i alletiders motorsportsarrangement, den 7. september.

Fornem duften af brændt gummi, når du tvinger en VW Scirocco racer rundt i de skarpe sving på FDM Jyllandsringen, og nyd lyden af den spindende motor, når den køres fuldt ud.

Dagen starter med undervisning. En professionel instruktør giver dig en grundig briefing i både teknik, bane, biler og sikkerhed. Herefter er der omklædning til køredragter, og du følges i pit.

De første deltagere sætter sig nu i førersædet i hver sin VW Scirocco racer og kører 6 runder efter en pacecar, der viser teknikken og manøvrerne på banen. De næste 3 x 6 runder foregår på egen hånd, hvor alle får lov at give fuld gas og mærke udfordringerne i racerløb.

Efter racet i VW Scirocco raceren får du lov at læne dig tilbage og nyde en fantastisk tur i en ægte Peugeot Spider Cup racer med en erfaren racerkører.

Til eventen er der selvfølgelig morgenmad og frokost samt forfriskninger i form af sodavand, vand, kaffe, the, frugt og snacks at sunde sig på undervejs. Når dagens program er gennemført, får deltagerne et diplom med den professionelle Peugeot Spider Cup kørers autograf.

Masser af benzin, fart og hestekræfter, der med garanti går direkte i blodet.

Pris Kr. 3440,- pr. deltager

Hvem Alle med benzin i blodet

Tid Den 7. september 2015 Kl. 8.00 - 15.00

Alder Min. 18 år Kørekort er et krav

Sted FDM Jyllandsringen, Skellerupvej 38, 8600 Silkeborg

Fysik Min 150cm – Max 210cm – Krops vægt kan være en hindring

Kontakt Carsten Essler Helmer på ceh@arbejdsgiverne.dk Tilmeldingsfrist Den 20. juli 2015 Afbud Ved udeblivelse eller afbud efter tilmeldingsfrist, skal du betale det fulde beløb. Men bliver du forhindret kan du give din plads videre.

* 24 omgange i VW Scirocco racer * Highspeed Passenger ride i Peugeot Spider * Forplejning * Udlån af køredragt og hjelm er inkluderet i prisen * Diplom for at gennemføre

Vigtig info * Kørsel finder sted på professionel bane på Forbehold Jyllandsringen – af sikkerForbehold for vejr og teknik hedsmæssige årsager køres på den lille bane, hvor bilerne hele Inklusiv tiden er indenfor synsvidde * Briefing og undervisning i racerkør* Eventen foregår i gruppe på sel ved professionel instruktør optil 30 personer.

Tilmeld dig her

www.arbejdsgiverne.dk/kalender/15027

Krav * Gyldigt kørekort * Alle instruktioner fra instruktøren skal overholdes – i modsat fald bliver kørslen øjeblikkeligt afbrudt. * Der påhviler føreren en selvrisiko på op til kr. 8.000,- og en ansvarsfraskrivelse skal underskrives (alle priser ekskl. moms). * Berusede personer afvises

Folkemøde med fælles dagsorden Med over 100.000 besøgende i strålende solskinsvejr det meste af tiden overgik folkemødet på Bornholm sig selv igen-igen.

På grund af folketingsvalget var der kun få politikere tilstede, hvilket gav de omkring 2600 debatarrangementer – også en rekord – en anderledes karakter. I stedet for at diskutere med politikerne blev debatmøderne i høje-

re grad brugt til at skærpe argumentationen og dokumentationen til brug for senere at kunne overbevise politikerne.

Arbejdsgiverne og flere af de øvrige organisationer i Håndværksrådet holdt velbesøgte debatmøder i Håndværksrådets telt på ydermolen i Allinge. Langt hen ad vejen var der en fælles linje i de mange arrangemen-

ter: Social dumping, fremtiden for den danske model og Udkantsdanmark var genstand for diskussion på adskillige møder. Det samme gælder de nye erhvervsuddannelser, som træder i kraft til august.

Det sjette folkemøde finder sted i Allinge på Bornholm i dagene 16. til 19. juni 2016.

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2015 | 37

Gør som i Hong Kong og Singapore Udkantsdanmark var i fokus på årets folkemøde. Christian Vintergaard, Fonden for Entreprenørskab havde det mest originale bud på en løsning.

Af Jens Holme

Der var flere debatarrangementer på årets folkemøde med fokus på Udkantsdanmark og mulighederne for udvikling. På Arbejdsgivernes arrangement i Håndværksrådets telt stod Christian Vintergaard, direktør i Fonden for Entreprenørskab, Young Enterprise, for det mest originale bidrag: »Der skal aggressive tiltag til. Gør som i Singapore og Hong Kong. Giv tilflyttede virksomheder skattefrihed, gratis færgetransport, liberaliser regler og krav, så vil jeg love, at der vil ske en udvikling,« erklærede Christian Vintergaard.

Helt så langt ville de øvrige deltagere Ane Buch, administrerende direktør for Håndværksrådet og Fredrik Romberg, direktør for Business Center Bornholm ikke gå. Debatten blev styret af Arbejdsgivernes direktør, Jani Lykke Methmann, som cite-

Christian Vintergaard: »Gør som i Singapore og Hong Kong.«

rede fra bogen Udkantmyten af Kaare Dybvad, forfatter og socialdemokratisk folketingskandidat, som på grund af valget ikke havde mulighed for at deltage.

Muligheder for vækst Fredrik Romberg ville slet ikke høre tale om, at Bornholm er udkant. Han pegede på det store potentiale, der er for udvikling på Bornholm og nævnte ikke mindst udviklingen af hele øens fødevareområde. Der er skabt mange job på den konto, og etablering af hurtigt bredbånd og lavere fragtpriser er også initiativer, som skubber Bornholm i den rigtige retning, konstaterede han.

Ifølge Ane Buch viser alle undersøgelser klart, at vinderen inden for vækst er hovedstaden. Men alle regioner har steder, hvor der er vækst. »Vi skal tale den vækst op og lade

Ane Buch: »Vi skal ikke tale Udkantsdanmark ned, men alligevel se problemerne i øjnene.«

38 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2015

Fredrik Romberg: »Bornholm er ikke udkantsområde, men har tværtimod store muligheder.«

være med at tale landets yderområder ned, men vi bliver samtidig nødt til at se problemerne i øjnene,« påpegede direktøren for Håndværksrådet. »Finansieringen er helt klart et problem. Det er den digitale infrastruktur også. Og så er der ikke kun udfordringen med, at det ikke er let at starte virksomhed op i udkanten. Udfordringen er også, at folk helt generelt flytter derfra. Dermed bliver det svært at rekruttere kvalificeret arbejdskraft, samtidig med at efterspørgslen på de givne produkter falder,« tilføjede Ane Buch.

Flere iværksættere En del af diskussionen kom til at handle om behovet for at skaffe kvalificeret arbejdskraft, som er et tiltagende problem mange steder i landet. Derfor var der også bred enighed om, at når man søger efter tilflytning af kvalificeret arbejdskraft, så er det tvingende nødvendigt at tænke ægtefællerne med – til et mindre job i samme virksomhed eller måske i form af hjælp til at blive iværksætter.

Og apropos iværksættere, så bør man rulle den røde løber ud og forkæle dem, så de så nemt som muligt kan komme i gang med at etablere deres egen virksomhed, mente alle tre deltagere i debatten. »Det ved jeg, at kommunerne allerede er opmærksomme på, og de gør allerede en masse for virksomhederne og iværksætterne. Og det viser sig faktisk, at hvis du etablere en virksomhed i et yderområde, så er du mindre tilbøjelig til at flytte derfra,« sagde Christian Vintergaard.

Den danske model er under pres

Fra venstre: Gunde Odgaard, BAT-kartellet, Kresten Vendelboe, formand Malerforbundet i Danmark, Søren Kaj Andersen, Københavns Universitet, og formand for Danske Malermestre, Per Vangekjær. (Foto Poul-Erik Rath Holm)

I malerfaget er løndumping fra udenlandske virksomheder et voksende problem. Fagforening og arbejdsgivere beder myndighederne om hjælp.

Af Jens Holme

Der bliver talt meget om social dumping, men hvis kampen mod de udenlandske håndværkere skal vindes, må myndighederne anderledes håndfast på banen.

Fra såvel Malerforbundet i Danmark som Danske Malermestre var holdningen klar under en debat på Folkemødet på Bornholm: De udenlandske håndværkere skal være velkomne, men de skal arbejde på de samme vilkår som de danske svende og virksomheder.

Danske Malermestre havde på folkemødet inviteret Kresten Vendelboe, formand for Malerforbundet, BAT-kartellets sekretariatschef Gunde Odgaard, forskeren Søren Kaj Andersen, Københavns Universitet samt malermestrenes egen formand Per Vangekjær til at drøfte fremtiden for Den Danske Model herunder konkurrencen fra udenlandsk arbejdskraft.

Alle er velkomne »I min optik er det lige meget, hvor de kommer fra. Det vigtigste er, at de arbejder under de samme vilkår som mi-

ne medlemmer,« konstaterede Malerforbundets formand under debatten.

Danske Malermestres formand, Per Vangekjær, erklærede sig enig i synspunktet, men fastslog ikke desto mindre, at mange af medlemmerne af Danske Malermestre er bekymrede og over en bred kam undrer sig over, at der ikke fra myndighedernes side blev gjort mere for at komme den sociale dumping til livs. »Vi kan jo konstatere, at man trods de initiativer, der allerede er taget, forsat møder udenlandske håndværkere i hobetal ude på villavejene. Og hvorfor?

Det er simpelthen, fordi Danmark er et slaraffenland for polske, estiske og lettiske håndværkere blandt mange flere.

Der er sådan set ikke noget at sige til, at hr. og fru Danmark ønsker at få en ombygning af deres hus til den billigste pris. Dem kan vi ikke rigtig appellere til. Men arbejdsmarkedets parter kan ikke alene løse problemet med social dumping. Der skal mere til, hvis vi skal undgå to parallelle arbejdsmarkeder, som tilfældet er i dag.

Og løsningen er ikke en lovbestemt mindsteløn, den har vi allerede i dag i malerfaget, hvor mindstelønnen er bestemt af akkordens mindstebetaling.

Men som situationen er i dag, så kan de, der overholder såvel overenskomst som lovgivning, ikke konkurrere med de priser, som udenlandske håndværkere arbejder til,« fastslog Per Vangekjær.

Går ud over de små Søren Kaj Andersen, Københavns Universitet, understregede, at det navnlig er de små virksomheder, der er pressede af konkurrencen fra udenlandske firmaer, mens de store drager fordele af den billigere arbejdskraft.

Han opfordrede parterne i malerbranchen til at tage bedre imod de udenlandske kolleger og give dem en grundig indføring i de danske regler på arbejdsmarkedet. »Det er ofte uvidenhed, der fører til løndumping og ringere betingelser for den udenlandske arbejdskraft,« mente han.

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2015 | 39

Enighed om at bekæmpe mangel på praktikpladser Arbejdsgivere, elever og erhvervsskoler er enige om, hvad der skal til for at få flere til at gennemføre en erhvervsuddannelse.

Tekst og foto: Maria Duerlund Bergholm og Jens Holme

Morten Egede, Erhvervsskolernes Elevorganisation og murerlærling er en fyr, der kan skære tingene ud i pap: »Skolen er indrettet på at bære eleverne fra røv til stol«.

Hvormed forstås, at lærerne overser håndværksfagene og ser gymnasiet som den mest naturlige overbygning på folkeskolen.

Bemærkningen faldt under Arbejdsgivernes arrangement på folkemødet: »Tag en lærling – vær med til at sikre fremtiden«, hed overskriften. Morten Egede, formanden for Arbejdsgiverne, Fleming Frederiksen, direktør for erhvervsskolen TEC København, Lone Hansen, og chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Mie Dalskov Pihl disku-

I sofaen på Folkemødet: Fra venstre Mie Dalskov Pihl, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ordstyrer Jani Lykke Methmann, Arbejdsgiverne, Lone Sørensen, TEC København, Fleming Frederiksen, Arbejdsgiverne og Morten Egede, Danske Erhvervsskoleelever.

40 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2015

terede erhvervsuddannelser og mangel på praktikpladser i Håndværksrådets telt på havnen i Allinge.

Mie Dalskov Pihl ridsede situationen op ved at bekræfte, at håndværksfagene kommer til at mangle 30.000 faglærte om fem år. Et tal, som vil være vokset til 90.000 i 2050.

Mangel på praktikpladser Morten Egede lagde ud med at påpege paradoksproblemet, at virksomhederne på den ene side kommer til at mangle arbejdskraft. På den anden side åbner de ikke tilstrækkeligt med lærepladser. »Jeg har kendskab til nogen, som ikke kunne få en læreplads. Så valgte de simpelthen at stoppe deres uddannelse, for så gav det ikke længere nogen mening. Vi skal kunne færdiggøre vores uddannelse under gode vilkår,« sagde han og tilføjede: »Skolepraktik er kun en nødløsning. Dér lærer man ikke, at man aldrig går frem og tilbage uden at have noget i hænderne.« Fleming Frederiksen gav ham ret. Flere virksomheder – navnlig de større – skal tage flere lærlinge. Han luftede muligheden for en kampagne, der skal opfordre Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder til at stræbe efter, at hver 10. medarbejder skal være en lærling.

Skal have fat i skolerne Både Morten Egede og Lone Hansen slog til lyd for, at erhvervsskolerne får et tættere samarbejde med folkeskolerne, hvor der også skal uddannelsesrådgives mere i retning af erhvervsuddannelserne. »Det praktiske skal tilbage i folkeskolerne. Man har for eksempel fjernet metalsløjd og andre praktiske fag, som kan give unge en idé om og smag for en erhvervsuddannelse,« sagde Morten Egede. »Vi skal se på det i et bredere billede. De unge skal ud og snuse til erhvervsuddannelserne, når de skal i praktik i de ældre klasser. De skal vide, at en håndværkeruddannelse

er fuld af muligheder. Og eksempelvis den nye uddannelse, EUX, åbner for mange forskellige retninger, fordi den kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasial uddannelse,« supplerede Lone Hansen.

Mie Dalskov Pihl talte om for mange ubrugte studenterhuer: »Mange tager en studentereksamen uden at bruge den til noget. De begynder på gymnasiet, fordi deres mor og far synes, det er en god idé, og fordi 80 procent af en folkeskoleårgang gør det samme,« sagde Mie Dalskov Pihl.

Skal ikke forkortes Henrik Sass Larsen, indtil valget socialdemokratisk erhvervsminister, slog i valgkampen til lyd for, at håndværkere er alt for dyre og erhvervsuddannelserne burde forkortes, så de kun tager den halve tid. »Det er en dårlig idé. I stedet skal vi måske være bedre til at tilpasse erhvervsuddannelserne, når der gives merit. Så det for eksempel bliver nemmere at tage en erhvervsuddannelse, hvis man i forvejen har en masse praktisk erfaring eller har en studentereksamen,« erklærede Fleming Frederiksen, mens Morten Egede igen fyrede en overskrift af: »Man kan ikke lære det hele på den halve tid.«

Morten Egede, Danske Erhvervsskoleelever og Fleming Frederiksen, Arbejdsgiverne var enige om, at virksomhederne skal åbne for flere praktikpladser.

Kursus i ligebehandling og forbud mod forskelsbehandling Torsdag d. 13. august 2015 kl. 09.30-15.00 Arbejdsgiverne, Magnoliavej 2-4, 5250 Odense SV

Virksomhederne kommer i stigende grad i kontakt med området for ligebehandling og forskelsbehandling. Ofte er virksomhederne ikke klar over, hvad ligebehandling og forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet indbefatter. Ikke mindst er man jævnligt usikre på retsområdet, som er spækket med fortolkninger og faldgruber. Der vil være stor fokus på virksomhedernes dagligdag i forhold til de udfordringer, retsområdet kan medføre ved den almindelige personalehåndtering i form af ansættelse, omplacering og opsigelser.

UNDERVISER | Advokat Jacob Kirkegaard Hansen PRIS | For medlemmer koster det kr. 1.500 ekskl. moms. For andre koster det kr. 2.100 ekskl. moms.

TILMELDING | Tilmeld dig til Arbejdsgiverne senest 3. august 2015 på www.arbejdsgiverne.dk/ kalender/15025. Kontakt Jacob Kirkegaard Hansen på tlf. 6617 3333, hvis du har spørgsmål.

Kurset er virksomhedens genvej til at få grundigt styr på principperne og retspraksis og undgå at lande i personalesager, der ikke udspringer af forsætlig forskelsbehandling, men alligevel falder ind under bestemmelserne. Mange gange med store økonomiske udfordringer til følge.

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2015 | 41

Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre relevante nyheder fra

branche

medlemsvirksomhederne i Arbejdsgiverne. Vi modtager gerne tips, ideer og pressemeddelelser på mail: jho@arbejdsgiverne.dk

Leg med Legoklodser gav ide til intelligent seng Erik Langelund, ejer af maskinfabrikken Smel Industry i Gislev på Østfyn har udviklet en intelligent seng, der med nogle få greb gør det muligt for ældre og handicappede at forvandle sengen til en stol og omvendt.

Plejehjemmet Humlehaven i Nr. Lyndelse ved Odense har i to måneder testet sengen, og de har vist sig så positive, at kommunen har købt 14 senge, skriver Fyens Stiftstidende.

Plejehjemsleder Kristine Søsted Poulsen forklarer til avisen, at den intelligente seng betyder et bedre arbejdsmiljø for de ansatte og en større frihed for de ældre.

Det var for mere end tre år siden, at elever fra Ryslinge Efterskole med legoklodser var med til at få idéen til den intelligente seng under et innovationsforløb med forskellige virksomheder.

Siden har Erik Langelund videreudviklet på klodserne med blandt andet inspiration fra en gammel roeoptager.

Sengen hedder Liberty og produceres hos Smel Industry. Men for at holde tingene adskilt har Erik Langelund etableret Liberty Care Company som en selvstændig del af Smel Industry. »Vores senge giver brugerne større livskvalitet, fordi de bliver frie og uafhængige af andres hjælp.

Vi udvikler sengene i samarbejde med brugere og plejere. Vi kender de menneskelige behov, så betjeningen er enkel og intuitiv,« skriver Erik Langelund på Liberty Care Companys hjemmeside. »Det skal være værdigt for ældre, der ikke længere selv kan komme ud af sengen og må vente på, at det passer ind i plejekørslen,« tilføjer Erik Langelund. Han håber, at sengen får sit

gennembrud til efteråret, når den skal præsenteres på messe.

Udviklingskonsulent Michael Bech Petersen fra Faaborg-Midtfyns kommunes afdeling for velfærdsteknologi mener, at den nye seng har et stort potentiale i private hjem, hvor man kan blive meget mere selvhjulpen.

Den intelligente seng koster 48.000 kroner stykket. På Liberty Care Com­ panys hjemmeside argumenterer Erik Langelund for, at sengen er tjent hjem på mindre end en måned, når den erstatter to daglige besøg af social- og sundhedsassistenter til at tage den ældre op af sengen om morgenen og tilbage igen om aftenen. Oven i kommer den større frihed for den ældre.

100-årige Erna Pedersen er en af to beboere på plejehjemmet Humlehaven i Nr. Lyndelse, som har testet den intelligente seng i samarbejde med Erik Langelund ved siden af sengen. På 20 sekunder kan Erna Pedersen selv komme ud af sengen. (Foto: Laust Jordal, Fyens Stiftstidende) 42 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2015

Kæmpe flydedok på plads i Thyborøn Vestkystens største flydedok ankom i slutningen af juni til Thyborøn Ophalerbedding på havnen i Thyborøn. Det er Thyborøn Ophalerbedding, der for 30 mio. kr. har indkøbt den 55 år gamle flydedok hos det nu lukkede Götaverken i Göteborg.

Nyerhvervelsen skal servicere de store skibe, som Thyborøn Ophalerbedding ikke hidtil har haft plads til.

Thyborøn Ophalerbedding drives af to medlemsvirksomheder hos Arbejdsgiverne, smedevirksomheden Kynde & Toft samt Thyborøn Skibs og Motor. Kapaciteten er et løft på 6000 tons, som dokken udnytter med 14 stabiliseringstanke, som fyldes med vand. Når skibet er kommet på plads i dokken, pumpes vandet igen ud, så fartøjet løftes fri af vandet. Flydedokken ventes at skulle servicere ca. 20-25 skibe om året. Det vurderes, at 40-50 mand får beskæftigelse på flydedokken. Også resten af Thyborøn vil også få glæde af den. »Den vil ikke blot give arbejde til os. Det kommer også til at mærkes på de øvrige forretninger i byen. Det vil smitte af på både tømrer, slagter og andre, når der kommer nye og større skibe til Thyborøn,« siger Jens Kristian Eriksen fra Kynde & Toft og formand for Thyborøn Ophalerbedding til Lemvig Folkeblad.

Købet af flydedokken er blevet aktuelt, fordi antallet af fiskerfartøjer efterhånden er blevet mindre. Til gengæld er de resterende fartøjer blevet større. Hidtil er de større skibe blevet henvist til andre havne, når de har skullet på land. Det er ikke længere nødvendigt.

Det er dog ikke helt problemfrit at få flydedokken ind i Thyborøn Havn. Den kræver nemlig en vanddybde på 12 meter for at kunne løfte de skibe, som har den største dybgang. Så stor en vanddybde kan Thyborøn Havn endnu ikke tilbyde.

Indtil der formentlig om et år er skabt et bassin ved Thyborøn Ophalerbedding, som er dybt nok, må flydedokken ligge ved Nordsøkaj, som med ni meter er det dybeste område i Thybo- Flydedokken, da den endnu lå Göteborgs havn. Götaverken lukkede i røn Havn. sommeren 2014. (Foto: Morten Rasmussen, Scanpix)

• Varmforzinkning • Sandblæsning • Metallisering • Brandmaling • Maling • Emnelængde op til 23 meter

www.nvg.dk

www.cmjern.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2015 | 43

Nyuddannede skibsteknikere fra Syddansk Erhvervsskole Fra venstre: Jesper Andreassen, NSM Marine & Offshore Service A/S, Munkebo, Sune Pedersen, Fayard A/S, Munkebo, Mikkel Sørensen Hindsgaul, Fayard A/S, Munkebo.

FORENINGSNYT & NAVNE

2x100 års jubilæumsfest fredag den 4. september 2015

Velkommen tiloncepartner vores nye ann Bladet Arbejdsgiverne har den 1. juni skiftet annoncepartner. Opgaven varetages i fremtiden af Vestergaards Bogtrykkeri vores mangeårige samarbejdspartner, når det gælder bladets tekniske produktion.

Hotel Klinten · søndervej 8 · 4673 rødvig Arbejdsgivernes lokalafdeling Midt- og Sydsjælland holder 2 x 100 års jubilæum for de oprindelige to foreninger, Gl. Roskilde og Syd- og Østsjælland. I den anledning indbyder vi til GRATIS festmiddag med underholdning for medlemmer og ledsagere. Der er mulighed for overnatning.

Dagens program: 13.00 – 16.00: Reception for medlemmer, leverandører m.fl.

Fra 15.00: Indtjekning på hotellet for overnattende.

18.30: Middag med efterfølgende musik og dans.

Afrejse næste formiddag efter morgenmad.

Tilmelding til festen senest den 10. august til kasserer Gert Christoffersen på følgende mailadresse: gert@gcmaskinvaerksted.dk Ved tilmelding skal du oplyse navn og medlemsnummer og angive om du ønsker overnatning på Hotel Klinten.

Med venlig hilsen Bestyrelsen

44 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2015

MIDT- & SYDSJÆLLAND

Kontaktpersonen hos Vestergaards er Ejner Stephansen, en ægte vendelbo og med en lang erfaring i reklamebranchen.

Med sin store faglige viden, jyske lune og lange erfaring har Ejnar Stephansen de bedste forudsætninger for at være en god rådgiver for bladets annoncør-kunder.

Kombinationen af trykkeri og annoncesalg åbner for mere aktivt at gøre opmærksom på de mange muligheder, der er for at fange læsernes opmærksomhed. Det kan være et indstik, en ekstra forside, et virksomhedsportræt eller noget helt fjerde.

Du kan træffe Ejner Stephansen på tlf. 22 61 63 88.

Bladet

&

Bladet

Leverandører partnere Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 mail@thyholmolie.dk www.thyholmolie.dk Alt indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

Tlf. 66 17 34 55 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk – www.sosweb.dk Landsdækkende autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Specialister indenfor håndværk og industri.

Følg os på Linkedin og Facebook.

Automatik til varme og ventilation

Automatikcentret ApS Strandvejen 42, Saksild 8300 Odder Tlf.: +45 86 62 63 64 Fax: +45 87 80 30 89 Web.: www.automatikcentret.dk …det du har brug for – hverken mere eller mindre.

Beholdere & stålskorstene

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olieog akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

CE-mærkning

Maskinsikkerhed ApS Lejrvej 17 • 3500 Værløse Tlf. 4447 3151 info@maskinsikkerhed.dk www.maskinsikkerhed.dk Rådgivning og undervisning om: • CE-mærkning af maskiner og CTSanlæg • Produktionsvenlige sikringsløsninger • Risikovurdering og teknisk dossier • Dokumentation og brugsanvisninger • El og sikre styringer til maskiner • Maskinsikkerhed og arbejdsmiljø Værløse · Odense · Esbjerg · Randers

Fyringsanlæg

www.bsmkedler.dk Br. Røddingvej 7, 6630 Rødding Tlf. 74 82 13 34 Mangler du kvalitetsanlæg til dine kunder, så er HDG det rigtige valg. Vi tilbyder hjælp til rådgivning, kapacitetsberegning og indkøring af anlægget.

Kedler fra 10-400Kw, akkumuleringstanke og siloudstyr.

OutZourCE A.P. Møllers Alle 9C, 2791 Dragør Tlf: 53 81 21 21 www.outzource.dk salg@outzource.dk Produktions- og Ressource-styring.

Tid & materialer. Løn & fakturering.

Fyringsanlæg

Ole Rømers Vej 15, 8670 Låsby Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: info@alcon.nu Internet: www.alcon.nu Kedler til brænde og stoker.

Stoker til træpiller, korn og flis.

Halmfyr til alle typer halmballer.

Op til 92% nyttevirkning.

Effekt fra 12 kW til 1000 kW. Stålskorstene i (rustfri) corten stål.

Stålskorstene i sektioner og syrefast.

Akkumulerings- & expansionsbeholdere.

30 års erfaring med fyringsanlæg.

• Rep. af store hydraulik cylindre.

• Drejning Ø 800 (1280) L=13.000 • Honing Ø 32-600 L=12.400 • Langhulsboring.

• Udvikling af store special cylindre.

• Forhandling af højkvalitetspakninger fra HUNGER DFE. Kombinationen af know how indenfor hydraulik og cylindre samt maskinfabrikken gør os i stand til at løse næsten enhver opgave.

Gaskedler

EDB

Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev.

Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler Microsoft C5, NAV, brancheløsninger.

Entré110 og WPA mobile løsninger.

Faktura-Boks.

Løsninger der skaber værdi.

Honing

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

Flowidan ApS Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

Generationsskifte El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet.

Gratis optagelse i vores kartotek.

Hyton Haderslev ApS Ingeniør og maskinfabrik Kontakt: Casten Gram Ingeniør og medejer, M.IDA Mail mail@hyton.dk www.hyton.dk . Tlf. 74 52 42 80

Hydraulik Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer

® Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: ww.hydra.dk

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.

Højgaardsvej 35, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2015 | 45

&

Bladet

Leverandører partnere Hydraulik

Læserskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

Pumpestationer, pumper, motorer, ventiler og andre hydraulikkomponenter www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Kantpresning

Lækagesporing Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Kantpresning op til 6000 mm/450 ton (S235 kan bukkes i fuld længde op til 10 mm tykkelse) Kan leveres CE-mærket efter EN1090 (bygningsstål).

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22 Nors 7700 Thisted Tlf. 97 98 22 73 mail joj@thy-laekage.dk www.thy-laekage.dk

Kurser & uddannelse

Maskin- og smedearbejde SOLVANG MASKINFABRIK ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

Herstedøstervej 19 2600 Glostrup Tlf. +45 43963756 Fax.+45 43963805 sevang@sevangmaskinfabrik.dk www.sevangmaskinfabrik.dk

Maskin- og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Løfteborde TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

Syddansk Erhvervsskole Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf. 7010 9900 Fax 6312 6599 E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk

Lønservice

Københavns Tekniske Skole Carl Jacobsens Vej 25 2500 Valby T: +45 3586 3586 W: www.kts.dk

Kvalitetsstyring

Lønadministration – med udgangspunkt i Arbejdsgivernes overenskomster

Tronholmen 3, 8960 Randers SØ Tlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 95 proloen@proloen.dk www.proloen.dk

Malerkabiner Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsledelsessystem

46 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2015

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan laves Vi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.

Overfladebehandling NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Olietågeudskillere

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner.

Fra 200-20.000 m3/t

Pension

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

Plasma- og flammeskæring

Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk

Overfladebehandling Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Herning Varmforzinkning A/S Sverigesvej 13 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03 E-mail: hv@hv.dk · www.hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sia Varmforzinkning, bejdsning og passivering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sandblæsning.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Fuldautomatisk plasmaskæring efter CADfiler i plader op til 3000 x 1500 x 30 mm.

Kopibrænding op til 3000 x 1500 x 200 mm Kan leveres CE-mærket efter EN1090 (bygningsstål)

Fyns Galvanisering a/

Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

/s

Leverandører & Partnere – vises også på Bladet Arbejdsgivernes hjemmeside!

Optagelse – kontakt: Vestergaards Bogtrykkeri, Ejnar Stephansen Tlf. 22 61 63 88 · es@vestergaardsbogtrykkeri.dk

Plast- og certifikatsvejsning

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Pumper

Stålkonstruktioner

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

THYSSEN STÅL A/S

Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk

Svejseudsugning

Varmepumper

Flowidan ApS Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

Varmeventilator

Flowidan ApS Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

Ventilation

Rørbæringer

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Strålevarme Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!

Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Transportanlæg

JTT Conveying A/S JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportbånd · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/PU-bånd · Transmissionsbånd · Industrigummi

Assensvej 480, Faldsled 5642 Millinge Tlf. 62 68 11 33. www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

VVS

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Brødrene Dahl Saint-Gobain Distribution Denmark A/S Park Allé 370 2605 Brøndby Tlf. 48 78 40 00 kundeservice@bd.dk www.bd.dk

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Uponor A/S Kornmarksvej 21 2605 Brøndby T 43 26 34 00 F 43 43 10 11 E vvs.dk@uponor.com www.uponor.dk

Vandskæring

360 Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2015 | 47

I nr. 9, som udkommer 16. september, sætter vi spot på hi teknologi- og industrimessen i Herning 22. – 24. september.

Deadline er den 31. august.

Bladet

ISSN 1602-7213

Vi er tilbage igen den 26. august med et stort tema om energi.

Sidste frist for redaktion og annoncer er den 10. august.

AFSENDER: Bladet Arbejdsgiverne | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

e n r e v i g s d j e b r A Bladet r e m m o s d o g e n r e s æ l r e ønsk

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

Magasinpost-MMP ID-nr 42386