Bladet Arbejdsgiverne nr. 8, 2015 by Magasinet "Industri & Teknik"

Bladet

Nr. 8 | 26. august 2015 | 106. årgang

spar penge – skift lamperne ud stort tema om energi & miljø Installatør på deltid skal få flere i skole skærpet konkurrence om vvs-produkter

Industrien vil have ﬂere piger

August 2015

ENERGIPOLI

TISK ÅBNING SDEB

ÅRETS ENER

GIKONFERE NCE

Lars Christi an Lilleholt Energi-, Forsyni ngsog Klimaminister

Troels Lund Poulsen Erhvervs- og Vækstminister

Installatør på deltide

AL Efteruddannelse

Installatøruddannelser skraber bunden

Virksomheder bremser brug af sociale medier

Katrine og Mie er forbilleder for industrien

Business & branche Rekordordre kom i hus efter 12 år Hvide Sande værft i nye klæder Nicon i mål med certificeringer Vestjysk aftale med BMW Løsning Maskinfabrik styrker ledelsen

Mangel på arbejdskraft bremser opsving og vækst

Kort nyt

Ejerregister er nu i drift

Installatører går sammen i kamp om kunderne

Bauhaus vil tilbyde montering

Uro blandt installatører efter opkøb af BilligVVS

Kaj Larsen VVS vil være stor på nettet

Uddannelse

2 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2015

Karsten Lauritz en Skatteminister

Margrethe Vestag er EU-kommissær

Eva Kjer Hansen Miljø- og Fødeva reminis

ter

2015

Hans Chr. Schmid Transportminist t er

Onsdag de n 7. og torsdag de n 8. oktobe r 2015 – vel mødt på Christia nsborg

Solvarme til private lever en skyggetilværelse

Gang i solvarmen hos fjernvarmeværker

Opgiver mølle-projekt på grund af usikre regler

Vidste du at.....

Barometer

MP Plast har set LED-lyset

Temamøde – Region Syd

Det er hjul hver dag hos MP Plast

Foreningsnyt & navne

Store solcelleanlæg på fremmarch

Leverandører & partnere

Nye krav til ecodesign og energimærkning

Lækager stjæler miljøgevinst

Gårdanlæg til biogas vinder frem

Fjernvarmen i Vorupør bliver grønnere

TEmA: ENErGI & mIlJø 14 Grøn omstilling skal være billigere 15

Nye ansigter ved energipolitisk åbningsdebat

Nye regler for støtte til husstandsvindmøller og andre energianlæg

Foto: David Kahr og Steen Brogaard

Indhold

LEDER

Bladet

Udgiver: Brancheforeningen Arbejdsgiverne

Bladets bestyrelse Formand: Jørgen Hansen Næstformand: Leif Frisk Leif Kjeldahl Max Michael Jensen Ansvarshavende redaktør Jens Holme Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 3312. www.bladetarbejdsgiverne.dk jho@arbejdsgiverne.dk Administration Brancheforeningen Arbejdsgiverne Magnoliavej 2 5250 Odense SV Tlf. 66173333 info@arbejdsgiverne.dk www.arbejdsgiverne.dk Annoncesalg Vestergaards Bogtrykkeri Kontakt: Ejnar Stephansen Tlf.: 22 61 63 88 es@vestergaardsbogtrykkeri.dk Oplag: 2750 ISSN nr: 2246-7041 Tryk Vestergaards Bogtrykkeri A/S Grafisk tilrettelæggelse og layout: Trine Riisborg Forsidefoto: Morten Ravn

Nu flytter produktionen hjem Mange virksomheder har i årevis haft travlt med at flytte produktionen til udlandet. Her er lønningerne som bekendt billigere, og derfor kan det ved første øjekast se ud som om, at det er en ren gevinst at flytte produktionen. Det er det måske også for nogen. Men vi er efterhånden blevet en del erfaringer rigere. Efter årtier med en ikke særlig produktions-venlig tankegang herhjemme, er vi nu nået dertil, hvor vi bedre kan gøre regnskabet op og holde fordele og ulemper op mod hinanden. Det er ofte lettere, når vi har det på så tilpas sikker afstand, at vi tør se eventuelle fejlskud i øjnene. Når alle omkostningerne indregnes, såsom fragt, sikkerhed og lagerbinding, ender det med at opveje meget af gevinsten ved de lavere lønninger. Så er det ikke nødvendigvis billigere og her til kommer så de klare fordele, man går glip af. Sidste år fik det hver fjerde virksomhed til at flytte produktionen tilbage til Danmark. For et par år siden viste en undersøgelse fra Syddansk Universitet da også, at kun halvdelen af de virksomheder, der har offshoret deres produktion, fik forventningerne indfriet. Fordelene herhjemme beskrives som en bedre kvalitet med større fleksibilitet og færre forsinkelser. Derudover er der nogle fordele ved at have produktion og produktudvikling i samme land. Der hersker ofte en vekselvirkning mellem de gode idéer og produktionen. En gensidig inspiration mellem teoretikere og praktikere, som bliver en del sværere, når produktionen foregår i eksempelvis Fjernøsten. At man er nået til den erkendelse gavner mange underleverandører. Det handler ikke bare om de konkrete arbejdspladser. Der er også en underskov af virksomheder, der på sigt vil nyde godt af det. Mange virksomheder får mulighed for et bedre indtjeningspotentiale og vil i sidste ende bidrage mere til hele Danmarks velfærd. Men det kræver, at danske industrivirksomheder satser på komplekse produkter og råder over veluddannede medarbejdere. Og her kan vi glæde os over, at optaget på de videregående uddannelser nu går i en mere erhvervsvenlig retning. Men det er ikke gjort med det. Hvis vi forsat i Danmark skal råde over dygtige medarbejdere kræver det også et fremtidssyn i virksomhederne, som rækker udover egen næsetip og den daglige drift. Der er problemer i mange virksomheder med at skaffe kvalificeret arbejdskraft - industriteknikere, smede, svejsere, værktøjsmagere og automatikteknikere. Det bunder blandt andet i, at for få virksomheder er med til at gøre en indsats for at uddanne den næste generation af håndværkere. Kun hver fjerde virksomhed med fire ansatte eller derover tager i dag en lærling. Derfor kæmper mange unge på erhvervsuddannelserne med mangel på praktikpladser. Her skal flere virksomheder løfte deres del af byrden. Det handler om at være sit ansvar bevidst – så vi også i fremtiden kan konkurrere på bedre kvalitet, større fleksibilitet og leverancer til tiden. Jani Lykke Methmann, direktør i Arbejdsgiverne Bladet Arbejdsgiverne | 8/2015 | 3

Installatør på deltid Målet er at få flere gennem uddannelserne til vvs-installatør og el-installatør. Af Jens Holme

Det er ikke længere nødvendigt at sige sit job op og gå på SU i to år for at blive installatør. Det er nu muligt at tage installatøruddannelsen på deltid. Uddannelses- og forskningsminister Es-

ben Lunde Larsen (V) har godkendt de to nye deltidsakademiuddannelser elinstallatør og vvs-installatør. »Det er vi rigtig glade for. Det er noget, vi har arbejdet for i flere år. Det er

godt for studerende, som gerne vil forsætte arbejdet i virksomhederne. Men det er også godt for virksomhederne. De har nemlig også brug, at der bliver uddannet langt flere installatører,« siger direktør Jani Lykke Methmann, Arbejdsgiverne. ros til erhvevsakademier Endvidere gør det tingene nemmere ved generationsskifte i virksomhederne, siger Finn Kyed, udviklingschef hos Arbejdsgiverne: »Det er en stor hjælp i mange små og mellemstore virksomheder, der netop står overfor et generationsskifte. Hvis man har taget en uddannelse som vvs’er og skal overtage virksomheden, er det problematisk at skulle smide sit job i to år for at få installatøruddannelsen. Det har tidligere afholdt mange fra at blive selvstændige,« fastslår Finn Kyed. Han roser erhvervsakademierne for deres håndtering af arbejdet med deltidsuddannelserne gennem hele forløbet. »Erhvervsakademierne har gjort det rigtig godt, og jeg synes, det må være på sin plads at rose dem for deres hurtige arbejde,« siger Finn Kyed. Installatøruddannelserne på fuld tid tager normalt to år. Deltidsuddannelserne ventes at ville tage tre år. Hvilke erhvervsakademier, der vil udbyde de nye deltidsuddannelser og hvornår, ligger endnu ikke fast. Men det forventes, at KEA Københavns Erhvervsakademi bliver de første på banen med deltidsuddannelserne til vvs-installatør og el-installatør allerede fra nytår. Flere forventes at uddanne sig el-installatør eller vvs-installatør, når det nu bliver muligt at passe sit arbejde ved siden af.

4 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2015

Hvor møder du hurtigst hele din branche?? Få svaret på Skandinaviens teknologi- og industrimesse

Skandinaviens teknologi- og industrimesse NORDENS INDUSTRIMESSE 22.-24. sept.STØRSTE 2015 | Herning | hi-industri.dk

UNDERLEVERANDØRER

Produkter & delkomponenter Råvarer & halvfabrikata Jern, aluminium, metaller & plast Produktion & bearbejdning Overfladebehandling Tilbehør & værktøj

På hi teknologi- og industrimessen kan du udbygge dine relationer på tværs af brancher. Med seks fokuserede delmesser under ét tag har du direkte adgang til de nyeste værdi skabende løsninger. Har du tid til at blive hjemme? Overvejer din virksomhed outsourcing? På delmessen Underleverandører kommer du i kontakt med en lang række kompetente og konkurrencedygtige virksomheder, der kan levere processer, komponenter og ydelser bedre og billigere. Nøgleord for dem er kvalitet, sikkerhed, fleksibilitet, innovation og leveringssikkerhed. Et besøg på messen for under leverandører er derfor godt givet ud, når du ønsker at outsource. Se listen med mere end 550 udstillere og læs om messens aktiviteter på hi-industri.dk

22.23. SEPTEMBER · WIND ENERGY DENMARK ANNUAL EVENT 2015 – 24. SEPTEMBER · TECHNOMANIA "POWERED BY IDA"

Installatøruddannelser skraber bunden Det er svært at tiltrække studerende. De vil hellere tjene penge, siger rektor. Af Jens Holme

Øjnene skal søge nedad, når man skal finde installatøruddannelserne på hitlisterne over antallet af nye studerende på de videregående uddannelser. Lidt flere har søgt ind på uddannelsen til vvs-installatør, mens lidt færre vil være el-installatør. Det fremgår af Uddannelse- og Forskningsministeriets opgørelse over søgningen til de højere uddannelser i år og de foregående år. Men i forhold til stort set alle andre uddannelser og i betragtning af efterspørgslen på installatører, er antallet af optagelser på de to installatøruddannelser ikke just imponerende,

fremgår det af tallene i nedenstående tabel. University College Nordjylland endte på et rundt nul, når det drejer sig om uddannelsen til vvs-installatør. Set over to år er antallet af personer, der påbegynder vvs-uddannelsen steget med 25 procent, hvorimod tilgangen til el-installatøruddannelsen er faldet med 17 procent siden sidste år. Svært at få ansøgere På Erhvervsakademi Dania i Hadsten siger rektor Lis Randa, at uddannelsen til vvs-installatør er svær at trække ansøgere til.

Optagelse på installatøruddannelserne Vvs KEA Københavns Erhvervsakademi Erhvervsakademi Sjælland - Slagelse Erhvervsakademi MidtVest (Herning) Erhvervsakademiet Lillebælt (Odense) Erhvervsakademi Dania (Hadsten) University College Nordjylland Til sammen

2013 25 10 2 11 5 0 53

2014 19 8 13 16 3 3 62

2015 30 15 7 8 6 0 66

El (stærkstrøm) KEA Københavns Erhvervsakademi Erhvervsakademi Sjælland (Nykøbing F.) Erhvervsakademi Lillebælt (Odense) Erhvervsakademi Lillebælt (Vejle) Erhvervsakademi SydVest (Esbjerg) Erhvervsakademi MidtVest (Herning) Erhvervsakademi Dania (Hadsten) University College Nordjylland Til sammen

2013 48 13 9 7 15 2 17 1 112

2014 50 13 11 4 10 10 20 2 120

2015 34 7 11 12 6 9 17 4 100

6 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2015

»Vi havde samme problem sidste år, og det er lidt enerverende, da vvs-installatørerne bliver revet væk, når de skal ud på arbejdsmarkedet,« siger hun til Danmarks Radio. For at blive optaget på uddannelsen, stilles der krav om, at man har en håndværksuddannelse i forvejen. »Det er formentlig en del af begrundelsen, da der i øjeblikket er gode beskæftigelsesmuligheder for håndværkere, hvorfor mange vælger at arbejde og tjene penge frem for at videreuddanne sig,« siger Lis Randa. Hun fastslår dog over for DR, at det lønner sig at læse videre: »Vi oplever, at beskæftigelsesmulighederne ligger på 100 procent. Og så vil det være et løft i stillingskategori fra at ordne rør til at få større indflydelse og ansvar, ligesom vi erfaringsmæssigt ved, at det vil give højere løn.« Sled på fysikken 40-årige René Andersen fra Skanderborg er en af dem, der har søgt ind på studiet. Og det lave antal ansøgere er kun positivt, mener han: »Det er ligesom i folkeskolen: Uanset om der er 12 eller 25 elever, så er der stadig kun én lærer. Så jeg glæder mig over, at vi ikke er flere. Jo færre vi er, jo mere intenst og udbytterigt bliver det,« siger han til DR. René Andersen er oprindeligt uddannet VVS- og energispecialist, men jobbet var begyndt at slide på fysikken. Det er en af grundene til, at han godt kan overskue at skifte et arbejdsliv med en noget højere månedsløn ud med studielivet på SU.

Virksomheder bremser brug af sociale medier Antallet af virksomhedsprofiler på Facebook stagnerer, og annoncering er halveret, viser undersøgelse De små og mellemstore virksomheder har øje op for de kommercielle muligheder på de sociale medier, men har også et kritisk blik på omkostningerne. Det er blandt konklusionerne i Eniro Danmarks årlige lederanalyse. Den viser, at selvom mere end fire ud af ti danske SMV’er har en profil på Facebook, så går betalt annoncering på Facebook og de øvrige sociale medier tilbage i forhold til sidste år. Mens stigningen i SMV’er på Facebook fra 2013 til 2014 var på hele 13 procentpoint, var der fra 2014 til 2015 ingen væsentlig ændring. Omvendt faldt brugen af annoncering på Facebook som en af de primære markedsføringskanaler fra 10 procent i 2014 til 4 procent i 2015, mens annoncering på øvrige sociale medier faldt fra 8 til 4 procent. Usikkerhed om effekt Det hænger ifølge adm. direktør i Eniro Danmark, Allan Jakobsen sammen med, at der stadig hersker usikkerhed omkring effekt og brug af de sociale medier i markedsføring. »For særligt de mindre virksomheder er de sociale medier et sted, hvor de kan komme i gang med markedsfø-

ring for ganske få ressourcer. Omvendt viser vores undersøgelse også, at en af de største barrierer, som SMV’erne ser for at bruge sociale medier, er, at det er svært at måle effekten.«

Kigger man derimod på brugen af LinkedIn, tegner der sig et andet billede, hvor blot 13 procent af b2c-virksomhederne er til stede – mod 34 procent af b2b-virksomhederne.

Store forskelle Blandt de barrierer, som de danske SMV’er generelt ser for tilstedeværelsen på de sociale medier, nævnes, at virksomhedens målgruppe er svær at ramme gennem sociale medier. Lidt flere end hver 10. nævner desuden risikoen for shitstorms og negativ brugerfeedback. Derudover viser undersøgelsen, at hver tredje af de adspurgte virksomheder slet ikke er til stede på sociale medier. Og blandt disse svarer seks ud af ti, at de ikke mener, at deres virksomhed vil få værdi ud af at markedsføre sig på sociale medier. Undersøgelsen viser også en ganske stor forskel på, hvilke type virksomheder der er til stede på hvilke sociale medier. Blandt b2c-virksomheder er det nemlig mere end halvdelen, der er på Facebook, mens mindre end hver tredje af b2b-virksomhederne kan findes på Facebook.

Moden indstilling »Vores undersøgelse indikerer, at der generelt hersker en ganske moden og sund indstilling til sociale medier blandt de små og mellemstore virksomheder. De er godt klar over, at de forskellige medier er gode til forskellige formål og til forskellige kunder. Eksempelvis viser undersøgelsen, at mens Facebook bruges til præsentation af nye produkter og kundedialog, bruges LinkedIn i højere grad til rekruttering og kontakt til samarbejdspartnere,« siger Allan Jakobsen. Mens Facebook og LinkedIn altså er forholdsvis populære sociale medier for små og mellemstore virksomheder, er blot hver 10. SMV på Twitter, og hver 20. på Instagram. Og mens vi i det seneste år har set flere medier oprette Snapchat-profiler, er det stadig mindre end én procent af de små og mellemstore virksomheder, der er på Snapchat.

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2015 | 7

Katrine og Mie er forbilleder for industrien Katrine Hansen og Mie Poulsen er gået imod strømmen og er i lære som henholdsvis smed og automatikteknikker. Gymnasiet sagde dem ikke noget. De ville ud og skabe med deres hænder og se ting tage form. 8 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2015

Katrine Hansen (t.h.) og Mie Poulsen er i lære som smed og automatikteknikker hos ITW Construction Products.

Tekst og foto: Morten Ravn

»Her får man lov til at være kreativ. Vi er med til at bygge Danmark,« fortæller Katrine Hansen begejstret. Hun sidder i sin olieplettede kedeldragt. Fingrene er sorte, men ansigtet lyser af ægte entusiasme, når hun fortæller om arbejdet som smed. Om rusen og følelsen af succes, når hun laver en god svejsning. »Jeg er vild med at svejse. Med at bygge noget selv,« fortæller hun.

Katrine Hansens passion for smedefaget startede, da hun var med sin far ude og se en boreplatform ved Hirtshals. Her fik hun tanken, at hun ville arbejde offshore. Derefter gik hun i gang med at undersøge, hvilken uddannelse der førte i den retning, og valget faldt på smed. I 8. klasse var hun på en uges brobygning med EUC Lillebælt, og senere fik hun så en læreplads ved ITW Construction Products i Middelfart – en industrivirksomhed med 300 ansatte. Her viser hun scenevant rundt blandt gaffeltrucks og larmende maskiner og ned til det store smedeværksted, hvor hun plejer at stå. Lyset falder ind af vinduerne øverst i værkstedet, som er fuld af værktøj og maskiner. Bag det mørke svejseforhæng står en stor maskine til at vaske og tørre søm, som hun er ved at reparere. Katrine Hansen er 18 år og et år inde i sin uddannelse. En alder hvor mange unge kun er i gang med en forberedende uddannelse og har en begrænset fornemmelse af arbejdsmarkedet. Katrine indrømmer da også gerne, at det i starten var lidt overvældende, når der var en hasteopgave, og tingene helst skulle køre fejlfrit. Det har hun dog hurtigt vænnet sig til og planerne rækker nu langt ud i fremtiden. Efter svendebrevet håber hun på, at kunne læse videre til maskinmester. Senere venter drømmen om at arbejde offshore og bygge store konstruktioner. Ved sin side har hun Mie Poulsen, der er i lære som automatiktekniker på tredje år. De fandt hurtigt hinanden i virksomheden og holder sammen, når mændene skal sættes på plads. Mie Poulsen er en pige, der bare rigtig godt kan lide maskiner. Derfor valgte hun ITW. Her er en del ældre maskiner, som er mere spændende at arbejde med. Samtidig har de også nye maskiner. Derfor anså hun det for en rigtig god læreplads. Derudover finder hun sig i øvrigt rigtig godt tilpas i jargonen. »Jeg kan bedst lide at arbejde sammen med mænd. De kalder en skovl

for en skovl og en spade for en spade,« fortæller hun. Folk udenfor virksomheden bliver dog altid lidt overraskede, når hun fortæller, at hun er i lære som automatiktekniker. Her får hun næsten altid den samme reaktion. »De kigger på mig, som om de tænker, om det nu kan passe. Først er de lidt skeptiske, og så bagefter synes de, at det er lidt sjovt,« fortæller Mie Poulsen. Det generer hende dog ikke det fjerneste. Hun drømmer om at arbejde med robotteknologi og overvejer derfor at uddanne sig videre til maskinmester. Man skal prøve det Katrine Hansen og Mie Poulsen er begge enige om, hvordan man får flere unge på erhvervsuddannelserne. Det handler om, at få de unge ud i virksomhederne. Det kan for eksempel være en uges tid, som man allerede gør flere steder. Katrine Hansen og Mie Poulsen mener, at det sælger sig selv, hvis bare man kommer til at prøve det. Så bliver man hurtig grebet. »Man skal ud og prøve det. Få det i hænderne. Før jeg gjorde det, ville jeg være dyrlæge, frisør og sådan noget. Men at svejse giver nærmest en rus,« fortæller Katrine Hansen. Folkeskolen burde skamme sig Frank Erhardt Andersen, uddannelseskonsulent i Arbejdsgiverne, mener, at pigerne rammer hovedet på sømmet, når de siger, at de unge skal ud i virksomhederne for at blive tændt. Det kræver dog, at folkeskolen tilbyder undervisning og oplevelser helt fra 1. klasse, der kan medvirke til, at eleverne får øjnene op for den mangfoldighed af muligheder, der er i ungdomsuddannelserne. »Der er en meget ensidig fokus på gymnasievejen. Folkeskolen burde skamme sig grundigt, og når den var færdig med det, skulle den se at komme i arbejdstøjet og lave en åben og fordomsfri undervisning og vejledning, der udfordrer og understøtter alle elever i deres valg af ungdomsuddannelse,« siger Frank Erhardt Andersen. Bladet Arbejdsgiverne | 8/2015 | 9

DS Stålkonstruktion forudser mangel på kvalificerede industriarbejdere i fremtiden. Allerede nu oplever virksomheden store flaskehalsproblemer, og det får dem til at rekruttere i udlandet.

Mangel på arbejdskraft bremser opsving og vækst Mangel på kvalificeret arbejdskraft er et voksende problem i flere og flere virksomheder. Ifølge Arbejdsgiverne er behovet for politisk handling akut. Virksomhederne selv er allerede begyndt at søge mod udlandet efter medarbejdere. For DS Stålkonstruktion A/S i Hobro var 2014 et af de bedste i mange år. Men ifølge administrerende direktør Kent Hejn Kristensen er problemer med at rekruttere arbejdskraft en alvorlig væksthæmmer for virksomheden, der eksporterer 75 procent til udlandet. Allerede tilbage i 2004 begyndte DS Stålkonstruktion at ansætte veluddannet udenlandsk arbejdskraft, da det var svært, at tiltrække danske medarbejdere til produktionsfaciliteterne i Hobro. I dag udgør udenlandske ingeniører, 3D-tegnere og produktionsmedarbejdere 30-40 procent af den samlede arbejdsstyrke i DS Stålkonstruktion. 10 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2015

»Vi vil gøre alt hvad vi kan for at fastholde produktionsarbejdspladserne her i Nordjylland, og derfor er vi dybt afhængige af udenlandsk arbejdskraft. Alle vores udenlandske medarbejdere i Danmark arbejder på danske vilkår, så for os er det udelukkende manglen på kompetente hænder, der får os til at kigge mod udlandet,« siger Kent Hejn Kristensen. Koster danske arbejdspladser Tal fra Dansk Metal viser, at ledigheden blandt deres medlemmer er nede på fire procent på landsplan og i visse områder helt nede på 2,1 procent. Det er så lavt, at der stort set ikke er arbejdskraft at få i dele af landet. Det

paradoksale ved den lave ledighed er, at det kan komme til at koste danske arbejdspladser, fordi virksomhederne begynder at outsource produktionsopgaver til udlandet, hvor udbuddet af arbejdskraft er større og mere kompetent. »En ting er, at det er svært at tiltrække medarbejdere. Men vi oplever desværre også, at den udenlandske arbejdskraft ofte er mere fleksibel end den danske. Det betyder, at vi både bliver nødt til at importere arbejdskraft og outsource flere funktioner til udlandet, og det koster selvfølgelig danske arbejdspladser i sidste ende,« forklarer Kent Hejn Kristensen. »Samtidig resulterer flaskehalsen i

et pres på lønnen og dermed en forringelse af vores konkurrenceevne. Det er en rigtig dårlig start, nu her hvor vi knap er ude af krisen,« siger han. En del af løsningen Kent Hejn Kristensen peger på, at den teknologiske udvikling stiller nye krav til den klassiske industriarbejder, der i dag skal håndtere robotter og avanceret teknologi, som indgår i store dele af DS Stålkonstruktions produktion. »Vi forsøger hele tiden at uddanne og opkvalificere vores egne medarbejdere, så vi kan følge med udviklingen. Men det ændrer ikke ved, at vi i sidste ende stadig mangler kompetencer til vores virksomhed, og de er meget svære at finde i vores område,« siger Kent Hejn Kristensen. Han fremhæver eksempelvis, at 1627 industriteknikere gik på pension i 20112013, mens der i samme periode kun blev udlært 756 nye industriteknikere. Man hører det snart fra alle sider. 2015 bliver året, hvor det økonomiske opsving for alvor tager fat i Danmark og resten af Europa. Industriens beskæftigelse er da også steget de seneste syv kvartaler i træk, og Dansk

Metal vurderer på den baggrund, at Danmark kan se frem til 12.000 flere industriarbejdspladser i 2016. Men bag optimismen og de gode prognoser lurer næste store udfordring: at tiltrække kompetent arbejdskraft til de danske produktionsvirksomheder. I hvert fald hvis man skal tro Lise Daldorph, afdelingsleder for eksport og internationalisering hos Arbejdsgiverne. »Stort set alle virksomheder, som jeg taler med, kan ikke følge med efterspørgslen og må derfor sige nej tak til ordrer. Og så ender opgaverne som regel med at gå til andre virksomheder i udlandet,« forklarer hun. Hele Danmarks problem Tendensen er ifølge Lise Daldorph stort set den samme, ligegyldigt hvor i landet man kigger hen. Den rette danske arbejdskraft findes simpelthen ikke. »Det er jo faktisk lidt vanvittigt. Vi har kunden, kompetencen og produktionsapparatet, men vi mangler medarbejderen til at udføre arbejdet. Og så i øvrigt i et land, hvor vi bruger mange ressourcer på uddannelse. Det harmonerer virkelig dårligt med, at vi ger-

Ifølge Kent Hejn Kristensen kommer manglen på arbejdskraft til at koste dyrt for danskerne. Både i form af tabte arbejdspladser og et pres på lønnen.

ne vil have flere virksomheder i gang med eksport, så vi kan øge velfærden,« forklarer Lise Daldorph. Hun mener, at politikerne bør fokusere mere på at få uddannet kvalificeret arbejdskraft til industrien, hvis produktions- og eksportniveauet skal fastholdes. »Mangel på kvalificeret arbejdskraft i vores industrivirksomheder berører ikke kun industrien. Det er hele Danmarks problem,« siger hun.

Storebror i stor koncern DS Stålkonstruktion A/S er blandt Europas førende leverandører af stålkonstruktioner til industri-, domicilog landbrugsbyggeri samt skræddersyede specialkonstruktioner. Produktionen foregår i Hobro i produktionshaller på mere end 33.000 kvadratmeter. Senest har DS Stålkonstruktion udvidet produktionen med den sidste nye robotteknologi inden for plasmaskæring, fuldautomatiske bore- og saveanlæg og automatsvejsere. DS Stålkonstruktion A/S er en del af det familieejede DS Gruppen, som beskæftiger sig med stort set alt inden for udvikling, produktion og salg af løsninger i

stål, beton og overfladebehandling til byggeri, industri og offshore. Alle koncernens selskaber fungerer som selvstændige virksomheder, der er markedsledende inden for hvert sit forretningsområde. Hovedsædet ligger i Hobro, hvor størstedelen af de 650 ansatte er beskæftiget. DS Stålkonstruktion A/S er med sine 350 medarbejdere og en nettoomsætning på godt 700 millioner det største selskab i DS Gruppen. Omkring 75 procent eksporteres til udlandet med Tyskland, Norge, Sverige og Finland som de største markeder.

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2015 | 11

Nyt vartegn på plads ved Århus Havn

Tekst: Jens Holme Foto: Jens Henrik Daugaard/POLFOTO

Danmarks næststørste by har fået en markant nyhed i havnebilledet: et 11 meter højt tårn med udsigtsplatform. Det er tegnet af Dorte Mandrup Arkitekter i København. HSM Industri i Grenaa har stået for arbejdet med at konstruere, producere og montere monumentet. Tårnet er en hvidmålet stålkonstruktion med udsigtsplatform og cirkelformede udkigshuller. I ly af mørket blev det i slutningen af juli sejlet på en pram fra HSM i Grenaa til Aarhus. Det var nemlig for tungt og uhåndterligt til at kunne tage turen på motorvejen. Det nye vartegn har kostet syv millioner kr., som er skænket af Salling

12 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2015

Fondene, og Karin Salling overværede personligt, at BMS store kraner løftede udsigtstårnet på plads på Aarhus Havn. HSM Industris montageteam fik nemt og gnidningsløst monteret tårnet på fundamentet. På trods af en udsigtsplatform på i alt 20 kvadratmeter og plads til maksimalt 150 mennesker hvilet tårnet med blot en lillebitte spids på havnefronten: en fod på tre kvadratmeter. Og konstruktionen bliver ikke mindre paradoksal af, at den er udført i massive stålplader med en tykkelse på tre cm og dermed har en samlet vægt på hele 85 ton. Små integrerede lamper i tårnet gør det muligt også at bruge det i skum-

ringstimerne og lade det fremstå som en skulptur og orienteringspunkt i havnemiljøet i de mørke timer. HSM Industri i Grenaa er kendt for sine komplekse stålkonstruktioner til blandt andet boreplatforme, men laver også en del specialopgave som nu tårnet her. For få år siden skabte Grenaa-virksomheden den specialdesignede, kobberbeklædte pavillon til havnebussen foran Operaen i København. En anden nyere specialopgave er gang- og cykelbroer til at forbinde Nyhavn med Christianshavn og Holmen.

Tur retur til digital superliga Danmark kan og bør igen blive det mest digitale land i verden. Det er budskabet og navnet på et udspil fra Håndværksrådet og en række andre erhvervsorganisationer om, hvordan Danmark kan rykke op i den digitale superliga. Hvor Danmark traditionelt har været en af de førende nationer inden for digitaliseringen, glider vi lige så stille ned ad de internationale ranglister. World Economic Forum har for nylig offentliggjort en rapport, som viser, at Danmark er faldet til en 15. plads ud af 143 lande, når det gælder it-parathed og evnen til at omsætte fordelene ved it til økonomisk vækst. I 2009 var Danmark placeret som nummer 1. »Der skal en meget alsidig indsats til for at få Danmark tilbage i den di-

gitale superliga, hvor vi hører til. Derfor kommer vi og en række andre repræsentanter for erhvervslivet nu med et visionsoplæg, som vi kraftigt opfordrer regeringen til at lade sig inspirere af,« siger chefkonsulent Lars Magnus Christensen, der har repræsenteret Håndværksrådet i visionsarbejdet.

Kort fortalt

OUTSOURCING – Danske og skandinaviske virksomheder vælger i stigende grad at outsource deres økonomifunktioner, viser en ny undersøgelse fra Deloitte. Siden 2010 er antallet af outsourcing-aftaler næsten firedoblet, og den trend ser ud til at fortsætte.

HVAC – Den internationale varme- og ventilationsbranche mødes den 22.-25. maj næste år i Aalborg til kongres og udstilling med titlen CLIMA 2016. Det er de europæiske HVAC-foreninger, som afholder kongressen hvert tredje år, og i 2016 altså i Danmark. Der forventes ca. 1000 deltagere fortrinsvis fra universiteter, industri, rådgivende ingeniører og andre fremtrædende personer inden for varme- og klimateknik. PATENT – Fremover kommer det til at koste det samme at opnå patent i 26 lande, som det koster at få patent i de fire mest søgte lande, Tyskland, England og Frankrig og Holland. Sådan lyder beslutningen fra Det Europæiske Patentkontor i kølvandet på den patentreform, som danskerne sagde ja til i maj 2014. Det årlige gebyr vil således ligge på omkring 3000 kr. årligt i de første år stigende til knap 40.000 kr. i patentets 20. gyldighedsår.

Kræver forbedringer Gode og stabile bredbånds- og mobilforbindelser uanset den geografiske placering er en forudsætning for at øge digitalisering i de små og mellemstore virksomheder, fremgår det af oplægget fra erhvervsorganisationerne. Parterne peger bl.a. på, at en øget digitalisering af danske virksomheder kan udløse en værdiskabelse på

HOBBYKNIVE er ikke at betragte som enhåndsbetjente foldeknive. Sådan svarer Rigspolitiet i en skrivelse til Håndværksrådet, der på medlemsvirksomhedernes vegne havde søgt svar på, om den traditionelle hobbykniv, der er håndværkeres mest udbredte værktøj, er ulovligt. KLIMAMÅL – En halv milliard solcellepaneler skal installeres i USA, hvis den næste præsident hedder Hillary Clinton. Den tidligere udenrigsminister, der er favorit til at blive Demokraternes kandidat til præsidentvalget i 2016, vil gøre klimaforandringer til en nøglesten i sin kampagne. En tredjedel af landet strømforbrug – svarende til forbruget for samtlige hustande – skal komme fra vedvarende energi i 2027.

op imod 50 milliarder kroner frem til 2020. Øget digitalisering kræver dog målrettede forbedringer af den digitale infrastruktur, mere effektive og byrdefri offentlige it-løsninger, en digitaliseringsparat lovgivning og ikke mindst bedre uddannelse i brug af it. »Ikke mindst i byggeriet er der et stort potentiale, som vi kun når med fx bedre it-kompetencer. Allerede i folkeskolen og senest på erhvervsskolerne bør vores unge lære, at digitale hjælpemidler ikke bare er legetøj, men at viden om alt fra digital sikkerhed til anvendelsen af ’big data’ er en væsentlig forudsætning for at drive også små virksomheder,« siger Lars Magnus Christensen.

OVERSKUD – En analyse af 100.000 regnskaber fra danske virksomheder dokumenterer en overbevisende fremgang i antallet af virksomheder med overskud. Næsten tre ud af fire af de undersøgte virksomheder har nu sorte tal på bundlinjen. Det er den højeste andel i den femårige periode, som analysen afdækker. Bag analysen står Spar Nord, som har analyseret udviklingen i regnskaber, som landets virksomheder har afleveret til Erhvervsstyrelsen i år. DISKRIMINATION – Næsten hver femte kvinde oplever, at blive diskrimineret på arbejdet, når de er gravide eller overvejer at blive det. Det viser en undersøgelse, som Gallup har lavet på vegne af Institut for Menneskerettigheder. I undersøgelsen fortæller kvinderne, at de har oplevet at få frataget opgaver, få færre vagter og i værste tilfælde at blive afskediget. Dette til trods for, at det er ulovligt at forskelsbehandle på grund af graviditet og barsel.

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2015 | 13

TEMA | ENERGI & MILJØ

Grøn omstilling skal være billigere Ny minister nedsætter kommission om energipolitiske mål efter 2020. Af Jens Holme

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) vil i løbet af efteråret nedsætte en bred energikommission. Det fremgår af regeringsgrundlaget, »Sammen for fremtiden«.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt nedsætter kommission.

INFOMØDE KLOAKMESTER 7. SEP. 2015 KL. 18.30 GVS-MESTER DEN 8. SEP. 2015 KL. 18.30

»Det skal være en bred kommission, hvor alle de forskellige interesser er med,« uddyber ministeren over for Fagpressebureauet. Ideen om en energikommission lancerede Lilleholt allerede i valgkampen som Venstres energipolitiske ordfører, og nu er det en del af regeringsgrundlaget. Her hedder det, at kommissionen skal forberede et oplæg til energipolitiske mål og virkemidler for perioden 2020-30, så sektoren kan bidrage med at indfri Danmarks internationale forpligtigelser på en billig og markedsbaseret måde. »Regeringens klima- og energipolitik bygger på grøn realisme. Det betyder, at der skal være sammenhæng mellem målene i energipolitikken og de midler, vi har til rådighed. Den grønne omstilling skal ske på en måde, som er fornuftig set i forhold

til udviklingen i Danmark og verden omkring os,« hedder det i regeringsgrundlaget. Endvidere lægger regeringen op til en effektivisering af forsyningssektoren, der leverer el, gas, fjernvarme, vand og teleydelser til forbrugerne og aftager affald og spildevand. »I dag er der et betydeligt potentiale for effektiviseringer i sektoren. Regeringen vil sikre, at vi får mere ud af forsyningssektoren. Derfor samles ansvaret for den økonomiske regulering af forsyningsområderne i et Energi-, Forsynings- og Klimaministerium til gavn for forbrugere og virksomheder,« siger regeringen. Regeringen fastholder det langsigtede mål om, at Danmark skal være uafhængige af fossile brændsler i 2050. Det samlede danske energiforbrug skal til den tid kunne dækkes af vedvarende energi.

AUTORISATION

SOM KLOAKMESTER OG GVS-MESTER Mulighed for aftenhold på kloakmesteruddannelsen og/eller fjernundervisning. GVS-mesteruddannelsen, undervisning 2 dage om ugen.

>> OPSTART I EFTERÅRET SE DATO PÅ LEARNMARK.DK/AMU

14 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2015

Nye ansigter ved energipolitisk åbningsdebat

Vil have svar Energipolitisk Åbningsdebat sætter fokus på udsagnene i regeringsgrundlaget om »grøn realisme« og »bedre balance mellem ambitiøse mål og effektive midler«. Hvad betyder det for energisektoren? Det er nogle af de spørgsmål, som arrangørerne af den energipolitiske åbningsdebat gerne vil have besvaret. Og hvad er egentlig dagsordenen, når regeringen taler om, at »der er betydeligt potentiale for effektiviseringer i sektoren«? Overskrifterne ved årets energikonference tager i øvrigt bredt fat: Wake Up Call for klimaet, Europæisk energiunion, Internationalisering af energiområdet, kraftvarmen efter 2018, klima- og energipolitisk agenda 20152018, skatter og afgifter – og energipolitisk snusfornuft, nordisk energisamarbejde, klimaet og kommunerne. Arbejdsgivernes formand, Fleming Frederiksen har et indlæg om energieffektiviseringer i kommunerne.

Bag energikonferencen på Christiansborg står Foreningen Danske Kratvarmeværker, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, UdbudsMedia.dk samt Arbejdsgiverne.

ENERGIPOL

ITISK ÅBNIN GSDEBAT RGIKONFE

Å RE TS E N E

Lar s Christi an Lilleholt Energi-, For syn ingsog Klimaminist er

Troels Lund Poulsen Erhvervs- og Vækstminister

Det koster 3500 kr. at deltage begge dage. Det samlede program og tilmelding kan ses på hjemmesiden hos Danske Kraftvarmeværker: www. fdkv.dk.

Margrethe Ves tager EU-kommissær

Eva Kjer Han sen Miljø- og Fød evareminister

RENCE 2015

Kar sten Lau ritzen Skatteminister

Hans Chr. Sch midt Transportminis ter

Onsdag de n 7. og torsdag de n 8. oktob er 2015 – vel mødt på Christia nsborg

Foto: David Kahr og Steen Brog aard

Traditionen tro og for 15. gang holder Arbejdsgiverne og en række andre organisationer Energipolitisk Åbningsdebat på Christiansborg umiddelbart efter Folketingets åbning. I år er datoerne den 7. og 8. oktober og med mange nye aktører på banen. Det bliver lejlighed til at se og høre indlæg fra Folketingets nyvalgte klima- og energiudvalg samt flere nye ministre: energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt, skatteminister Karsten Lauritzen samt miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen. Desuden deltager EU-kommissær Margrethe Vestager.

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2015 | 15

TEMA | ENERGI & MILJØ

Nye ejere af fx husstandsvindmøller får kun tilskud, hvis de har ansøgt om det inden købet.

Nye regler for støtte til husstandsvindmøller og andre energianlæg De hidtidige procedurer vendes på hovedet. Nye projekter skal have godkendelse på forhånd. Netop som der er kommet godt gang i salget af husstandsvindmøller efter at EU for et halvt år siden midlertidigt godkendte den danske støtteordning, er der igen kommet nye regler på området. De nye regler omfatter købere af solcelleanlæg, husstandsvindmøller, biogasanlæg, stirlingmotorer og andre særlige anlæg med biomasse som energikilde. Fra den 1. juli har de kun kunnet få pristillæg til deres anlæg – altså støtte til den strøm anlægget 16 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2015

producerer – hvis de på forhånd havde søgt om støtte og fået tilsagn fra Energinet.dk. Det vil sige, inden den kommende ejer havde indgået en endelig aftale om køb af sit anlæg. Forsinkelse på grund af valget På grund af de nye regler har der været et stop for ansøgninger i et par måneder. Loven om den nye procedure for pristillæg nåede ganske vist at blive vedtaget inden folketingsvalget i juni. Hvorimod de bekendtgørelser,

der uddyber og beskriver detaljerne i loven ikke nåede at blive sendt i høring. Regelændringen har fundet sted for at imødekomme kritikken fra EU og sikre, at de danske regler om støtte til grøn energiproduktion er helt i overensstemmelse med EU’s regler om statsstøtte. EU’s statsstøtteregler siger som udgangspunkt, at der kun må gives støtte til solcelleanlæg, husstandsvindmøller mv., som ikke ellers ville være

blevet bygget. Staten må ikke støtte anlæg, som ikke har tilskyndelse til at modtage støtte. Omvendt procedure Indtil nu har Energinet.dk afgjort ansøgninger om pristillæg efter et anlæg var nettilsluttet (bortset fra solcellepuljer med forhøjet pristillæg). Det er sket ud fra en betragtning om, at fysisk anlæg skulle være til stede, før der kunne laves en konkret sagsbehandling. »Nu er der så indført en ny måde at søge på – fremover skal man søge, inden man går i gang med sit projekt, og man får kun støtte, hvis man har fået tilsagn fra Energinet.dk, inden man har påbegyndt projektet. Hvis man ikke gør det, kan man helt miste retten til pristillæg,« understreger Annette Ikast, juridisk direktør i Energinet.dk og tilføjer:

»Filosofien bag de nye regler er, fortalt på en lidt simpel måde, at: Hvis du allerede har købt et anlæg, før du søger om støtte, så må det være fordi, du mener, det er en god forretning at bygge anlægget, uanset om du får støtte eller ej. Og hvis det er en god forretning, så har du jo ikke brug for støtte.« kun nye anlæg De nye regler gælder alle fremtidige solcelleanlæg, husstandsvindmøller, biogasanlæg, stirlingmotorer og andre særlige anlæg med biomasse som energikilde, der nettilsluttes efter 1. januar 2016, og hvor projektet påbegyndes efter 1. juli 2015. Reglerne gælder ikke for eksisterende anlæg. Der er altså ingen ændringer for de solcelleanlæg, husstandsvindmøller mv. der allerede i dag er nettilsluttet.

TRANSPORTSNEGLE Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm. Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm. Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk

EftEruddannElsE og ErhvErvsuddannElsEr I Produktion og Udvikling på Syddansk Erhvervsskole har vi et bredt udbud af både efteruddannelseskurser og erhvervsuddannelser inden for automatik, industriteknik, smed, offshore og teknisk designer

*Licens udlånt af EUC Syd, Tech Aalborg og Rybners

nyt:

kurser

offshorE-kursEr mEd norsk olfcErtificEring

• Industriteknik: CNC / CAD / CAM* Nu også kurser på 5-akset beabejdsningscenter Nu også kurser i GPS målsætning • Automatik: Fejlfinding, PLC og hydraulik • Smed: CNC kantpresse*, CNC plasmaskæring* og skibsbygning placering og regler • Offshore: Hydraulik og diagramlæsning, isometrisk tegningsforståelse rør*, instrumentrørlægger offshore med certificering* • Svejsning: Alle svejseprocesser i alle positioner samt certificering • Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring (§ 26) • Brandforanstaltning ved gnistproducerende værktøj (varmt arbejde) • Teknisk designer: CAD tegning 2D og 3D • Virksomhedstilpassede kurser: Kontakt undertegnede

Vil du vide mere om vores kurser? Kontakt: Annette Lindeman Carlsen Tlf.: 3054 8513 eller mail: alc@sde.dk

erhvervsuddannelser

uddannElsEsgaranti!*

Virksomhederne efterspørger lærlinge på følgende uddannelser: • Smedeuddannelsen: klejnsmed*, smed rustfast, smed maritim og svejser • Industritekniker* (maskin) • Teknisk designer (byg og fremstilling) • Industrioperatør Du kan læse mere om vores erhvervsuddannelser på sde.dk/produktionogudvikling og om vores kurser på sde.dk/smedekurser

Vil du vide mere om vores uddannelser? Kontakt: Karl Johan Kristensen Tlf.: 2296 8350 eller mail: kjk@sde.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2015 | 17

TEMA | ENERGI & MILJØ

Solvarme til private lever en skyggetilværelse Per Elklit, ejer af Djurs Solvarme, er blandt veteranerne i sit fag. Han er overbevist om, at potentialet for solvarme er stort. Af Jens Holme

Det er gået op og ned for Djurs Solvarme – og for solvarme i det hele taget – siden 1989, da Per Elklit og en kompagnon efter et par års forberedelser grundlagde deres fælles virksomhed i landsbyen Assentoft ikke langt fra Randers. Kompagnonen havde et lille smedeværksted og meget stor teknisk indsigt, fortæller Per Elklit. Selv havde han svendebrev som pædagog og et godt snakketøj. Efter 18 års ansættelse i det offentlige var han tændt på at prøve noget nyt. Nøjedes med at producere De første par år var de to partnere i Djurs Solvarme selv ude og sætte anlæggene op. »Men vi fandt hurtigt ud af, at det kunne vi ikke tjene vores penge ved. Vi var ikke hurtige nok, og det var heller ikke særlig smart at konkurrere med de vvs’ere og smedemestre, vi i andre sammenhænge gerne ville have som kunder. Derfor besluttede vi os til kun at producere solfangerne og varmtvandsbeholderne,« siger Per Elklit og fortsætter: »Smedemesterforeningen kørte på daværende tidspunkt en serie møder rundt omkring i landet, hvor vi fabrikanter fik mulighed for at præsentere vore produkter. Det gav pote ved, at vi fik kontakt til en række vvs-firmaer i 18 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2015

alle egne af Danmark og kom ordentligt i gang.« Fart på solvarme, men så… I 1990’erne gik det med Per Elklits ord fantastisk godt. Djurs Solvarme havde fast to mand ansat i det meste af årtiet. Det var dengang Svend Auken var socialdemokratisk miljøminister, og staten gav et pænt tilskud til folk, der ville have installeret solvarme. »Da det gik bedst leverede vi 600800 anlæg om året,« fortæller Per Elklit, som blev alene om at eje og drive Djurs Solvarme i 1999 på grund af makkerens sygdom. Da Anders Fogh Rasmussens VKregering overtog magten i 2001 forsvandt tilskuddet til solvarme fra den ene dag til den anden. Samme vej gik det med salget. Dog ikke permanent. Efter en tid begyndte interessen for solvarme at stige igen. Ikke til fortidens højder, men dog alligevel pænt frem mod den næste hurdle i 2008. Forsvandt ud af sproget »Det år var faktisk et rigtig godt år, men så var det, at krisen satte ind, og siden er det som om, at solvarme fuldkommen er forsvundet ud af sproget. Al tale har i en årrække drejet sig om solceller. Omkring 80.000 solcelleanlæg kom op på landets tage i løbet af blot et par år, hvorimod det tog 20 år

at sælge de 60.-70.000 solvarmeanlæg, som eksisterer i dag,« noterer Per Elklit og tilføjer: »I dag vil jeg beskrive situationen som rimelig, men absolut ikke prangende. Jeg kan sagtens leve af at producere solvarmeanlæg, men jeg har heller ikke store udgifter.« »Ydermere er der ikke meget servicearbejde på de eksisterende anlæg. De holder en pokkers masse år uden ret megen udskiftning. Jeg har selv et anlæg fra 1991 og min søster et anlæg, som er et år ældre. De står og passer sig selv og kan holde mange år endnu.« Stort marked Per Elklit har ikke selv nogen forklaring på, hvorfor solvarmen lever en skyggetilværelse – i hvert fald når det gælder private forbrugere og mindre virksomheder. »Helt ærligt, jeg ved det ikke. Mange huse ville have gavn af de vandbårne anlæg. Der er omkring 50.000 husstande med stokerfyr, hvoraf kun 15-20 procent har kombineret det med solfangere. Hertil kommer de mange forbrugere med oliefyr og gaskedler. Desuden kan jeg nævne friluftsbade, campingpladser og andre sommerforretninger. Nogle få har solvarme, men mange flere burde have det. Kort sagt, jeg er overbevist om, at der er et stort marked derude. For der vil

Per Elklit samler selv solfangerne hjemme på sit værksted, der ligger i tilknytning til privatboligen i Assentoft.

altid være en række ejendomme, der ligge ude i det åbne land og ikke kan kobles på fjernvarmen. For stort set alle vil solvarme være et yderst fornuftigt valg. Opgaven består i at udbrede til installatører, energieksperter og ikke mindst de private forbrugere og mindre virksomheder, at de kan spare mellem 25 og 35 procent på varmeregningen, når de investerer i solvarme. Omvendt er det også begrænsningen. Man kan ikke bare lave et større

anlæg og spare fx 80 procent. I givet fald ville anlægget være fuldkommen overdimensioneret om sommeren. Jeg har snakket hundredevis at kunder fra at få fanger nr. tre-fire og fem. Hellere det og få en god løsning end at prakke dem noget på, de ikke kan styre og som går i kog, når de har haft det i en måned.« Vil fortsætte nogle år Per Elklit bruger underleverandører til det meste, når han producerer sine

solfangere, men får også selv beskidte fingre, når han samler og pakker solfangere, styringer og øvrige tilbehør. I en alder af 64 år håber han at kunne fortsætte flere år endnu. »Jeg har en forhåbning om at kunne sælge firmaet i løbet af et par år. Men jeg vil ked at slippe det helt. Jeg har svært ved at se mig selv sidde nede ved fjorden og fiske hver anden dag, og jeg har aldrig lært at spille golf.«

Kalkulation, indregulering og projektering inden for VVS-sektoren Reference: Vesterhavnen 5-11

Rådgivende vvs-ingeniør- og beregnerfirma Rugårdsvej 159 • 5210 Odense NV • Tlf. 6612 5564 • Fax 6612 5514 • www.beregner-gruppen.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2015 | 19

TEMA | ENERGI & MILJØ

Gang i solvarmen hos fjernvarmeværker 20 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2015

I det kommende år investerer store og små varmeforsyningsselskaber henved en milliard kr. i solvarme. Af Jens Holme

Mens private har svært ved at se fidusen i solvarme, så står varmeforsyningsselskaber over hele landet nærmest i kø for tage solvarmen til sig. Det kommende år bliver der investeret omkring en milliard kr. i flere solpaneler, viser en opgørelse fra Dansk Fjernvarme. I juni indviede Vojens Fjernvarme hvad selskabet selv kalder verdens største solvarmeanlæg. I alt omfatter anlægget 52.500 kvadratmeter solfangere, et vekslerhus samt et 200.000 kubikmeter stort damvarmelager, hvor det varme vand kan lagres. Anlægget et bygget i tre etaper over de sidste tre år. En god dansk sommerdag vil kunne give en produktion på cirka 300 MWh på anlægget i Vojens. Hos Gram Fjernvarme skal 34.800 kvadratmeter nye solfangere være med til at bringe forbruget af naturgas ned. Når anlægget om kort tid er helt færdigt vil det erstatte 60 procent af den naturgas, som Gram Fjernvarme hidtil har brugt. Det kan kun lade sig gøre på grund af et tilhørende varmelager, som kan rumme 7000 MW om året fra de nye solfangere. Lageret er 110 gange 125 meter og 16,5 meter dybt på det dybeste sted.

Solvarmeanlægget i Vojens er bygget i tre etaper og er nu verdens største. I den rolle afløser Vojens Fjernvarme et andet dansk anlæg beliggende i Dronninglund i Nordjylland.

Fik lånegaranti Det lille varmeværk i Ejsing i Vestjylland har planer om at etablere et anlæg med 2000 kvadratmeter solfangere. Byråd i Holstebro har stillet en lånegaranti på fem millioner kroner, og dermed kan Ejsing Fjernvarmeforsyning optage de nødvendige lån til byggeprojektet. Ideen til solvarmen var egentlig en udløber af, at Ejsing Fjernvarmeforsyning besluttede sig for at investere i en ny akkumuleringstank. For at skabe stabil økonomi i det projekt besluttede man sig for at supplere med solvarme. »I dag har vi ingen akkumuleringstank – vi har kun det varme vand, der

ligger i rørene rundt om i byen. Det betyder, at vi er ret sårbare, hvis anlægget går i stå. To timer – så er der koldt vand i ledningsnettet rundt i hele byen,« siger formand for varmeværket, Hans Pedersen, til Dagbladet Holstebro-Struer. Fanø har fået pålæg Nordby Fjernvarme på Fanø har planer om et solfangeranlæg på 2500 kvadratmeter. Det er nødvendigt, fordi Energiministeriet har pålagt Nordby Fjernvarme at tilvejebringe en energibesparelse på sit anlæg i 2016. Solfangeranlægget kan reducere den andel af energi fjernvarmeselskabet i dag henter fra det rent kulfyrede Esbjergværk og affaldsforbrændingsanlægget L90 med en fjerdedel. Anlægget skal efter planen placeres i Rindby i forbindelse med det nuværende Nordby Fjernvarme. Forsøg i Aarhus Som den første varmeforsyning i Danmark etablerer AffaldVarme Aarhus i samarbejde med to jyske virksomheder et nyt solenergianlæg. Anlægget opføres ved Sabro Varmeværk og skal teste en ny type solvarme til fjernvarmeproduktion. Anlægget har buede spejlflader, der skal dreje med solens gang over himlen Anlægget er et forsøgs- og demonstrationsanlæg til fordel for udvikling af bæredygtig og vedvarende energi til fjernvarme. Afdelingschef Elsebeth Arendt hos AffaldVarme Aarhus siger: »AffaldVarme Aarhus arbejder målrettet på at kortlægge og demonstrere de teknologier, der om 10-15 år skal forsyne vores kunder med en større og større del af deres varme. Vi ser frem til at være værter for det nye demonstrationsanlæg for højtemperatursolvarme, fordi det både fremmer vedvarende energi og udvikling af dansk teknologi.«

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2015 | 21

TEMA | ENERGI & MILJØ

Opgiver mølle-projekt på grund af usikre regler Lars Sørensen i Brønderslev har foreløbig indstillet et projekt med en dansk produceret husstandsvindmølle, fordi støttereglerne er usikre. Af Jens Holme

Lars Sørensen, indehaver af virksomheden LS Stoker i Brønderslev, føler, at han er stødt på en mur af usikkerhed og forfejlet energipolitik. Derfor har han foreløbig indstillet en planlagt produktion af en ny dansk husstandsvindmølle. I næsten 20 år har Lars Sørensen drevet maskinforretning i Brønderslev og har i flere år har forhandlet stokerfyr samt husstandsvindmøller fra den spanske producent Sonkyo Energy.

For kort tid siden stiftede han LS Windenergy og en tilhørende hjemmeside med henblik på at lancere en danskproduceret 10 kW-mølle. Men endnu er der ikke gået nogen møller over disken fra LS Windenergy fortæller Lars Sørensen og forklarer de nærmere omstændigheder. »Vi er hele tiden afhængige af politiske beslutninger. Og nu har jeg fået at vide, at de nuværende støtteregler endnu engang skal ændres til nytår. Derfor har jeg sat hele projektet på hold, indtil fremtidsudsigterne er helt på plads.« Tør ikke investere »Hvis jeg for alvor skulle i gang med selv at producere møller, ville det kræve en større investering. Det tør jeg simpelthen ikke på de nuværende betingelser, hvor politikerne når som helst kan fjerne det økonomiske grundlag,« understreger Lars Sørensen. I stedet koncentrerer han sig om at sælge Sonkyos 3,5 og 7,5 kW-møller med produktnavnet Windspot. Og det går ganske godt siger Lars Sørensen. »Vi sælger i hele Jylland, men navnlig i Sønderjylland har vi rigtig godt fat.« Tanken om selv at producere en 10 kW-mølle skyldes ifølge Lars Sørensen, at der er mere efterspørgsel på de lidt større møller.

Lars Sørensen har foreløbig indstillet egenproduktion af en husstandsvindmølle, men fortsætter med at sælge møller fra den spanske producent Sonkyo. 22 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2015

Mindre centralistisk politik Hans ønske til politikerne er, at der kommer større konsistens i støttereglerne og den danske energipolitik bliver mindre centralistisk lagt an og til større fordel for de mindre virksomheder i landets udkantområder. »I stedet for få store havmølleprojekter har vi meget mere brug for mange små, decentrale løsninger, der kommer lokale håndværkere til gode. Som det er nu havner fortjenesten i de store energiselskabers lommer,« påpeger Lars Sørensen og fortsætter: »Samtidig er vi udsat for en urimelig konkurrence fra de regionale el-selskaber. Her i Nordjylland hedder energiselskabet Nyfors med adresse her i Brønderslev. De har påbegyndt deres eget salg af husstandsvindmøller og har naturligvis langt større muskler, end jeg har. Det er bl.a. derfor jeg tøver med at udvikle videre på min egen mølle,« siger Lars Sørensen.

På Energimuseet i Bjerringbro kan man se møllehatten og vingerne fra Danmarks første store moderne vindmølle, der leverede vekselstrøm direkte til el-nettet. Møllen, der kunne producere 200 kw, blev rejst på ved Gedser i 1957. Møllen var designet af afdelingsingeniør Johannes Juul, der som 17-årig havde været elev på et af Poul La Cours kurser for landlige elektrikere på Askov Højskole.

Vidste du at.....

Danskernes Fjernvarme bliver leveret af cirka 55.000 kilometer fjernvarmerør, og over 60 procent af danskerne modtager i dag fjernvarme. El-priser: I 1910 kostede 1 kWh el 40 øre - det samme som en gennemsnitlig timeløn. I dag skal man kun arbejde nogle få minutter for at tjene til 1 kWh. Solceller: Amerikaneren Charles Edgar Fritts fremstillede de første solceller i 1883. Cellerne var dog dengang ikke særligt effektive, og var alt for dyre. Materialerne var nemlig grundstoffet selen, som han dækkede med et tyndt lag guld. Da Russel Ohl i 1941 fandt ud af at bruge silikone, blev produktionen af elektricitet med solceller først for alvor en mulighed. I dag er næste alle solceller baseret på grundstoffet silicium – selen bruges fortsat i bl.a. tyndfilmsolceller. Vindmøller: Poul La Cours var dansker og var manden, som skabte den første el-producerende vind-

mølle. Poul La Cours opførte møllen ved Askovs Højskole i 1891. Han fandt også ud af, at vindmøllen producerer bedst, hvis den har tre vinger. La Cours mølle producerede jævnstrøm til højskolen og senere også til folk i Askov by. Han eksperimenterede desuden med at oplagre vindens energi i form af brint og ilt. Isolering: Statslånshusene, som blev opført fra 1938-1958, var de første huse, man systematisk isolerede - med 20 mm mineraluld i tagkonstruktion. ikke meget i forhold til nutidens standard med 3-400 mm isolering. For at kunne nyde godt af ordningen skulle huset overholde strenge krav til størrelse og pris For at få statslån skulle huset være være indrettet med både køkken, bad og vandkloset. En klar forbedring for mange familier i forhold til de små, lejede lejligheder uden bad og toilet, de kom fra. (Kilde: Varde pro Verde)

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2015 | 23

TEMA | ENERGI & MILJØ

MP Plast har set LED-lyset

Plastvirksomheden i Ribe opnået en forrentning på 62 procent og en tilbage betalingstid på 1,6 år og er fuldt tilfreds med udskiftningen af lysstofrør med LED-rør. Af Jens Holme

Det viste sig at være en guldrandet forretning, da virksomheden MP Plast A/S i Ribe sidste år besluttede at udskifte sine i alt 359 traditionelle lysstofrør med et tilsvarende antal LED-rør. Et år efter udskiftningen kan besparelsen gøres op til 60.000 kr. på årsbasis. Eller sagt på en anden måde: Investeringen har forrentet sig med 62 procent og tilbagebetalingstiden er 1,6 år. Virksomhedens samlede regning lød på knap 100.000 kr. inklusiv energispare tilskuddet fra Varde Forsyning. »For en sikkerheds skyld har jeg tjekket med bankverdenen. Ingen steder har det kunnet lade sig gøre at anbringe

Per Lyst, LED Huset i Føvling, kom forbi med et tilbud om at udskifte MP Plast’s 359 lysstofrør med LED-rør. Det skabte en winwin-situation for alle parter. 24 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2015

pengene bedre,« lyder det tørt fra virksomhedens bogholder, Niels Schmidt. Bekymringer gjort til skamme Produktionschef og søn af virksomhedens ejer, Jens Petermann, siger, at MP Plast i nogen tid havde overvejet at udskifte de mange lysstofrør med LED, inden Per Lyst fra LED Huset i Føvling mellem Kolding og Esbjerg kom forbi og lagde et konkret tilbud på bordet. »Han kom på et heldigt tidspunkt, hvor vi havde plads til investeringen og har gjort alle vore bekymringer til skamme. Vi var spændte på, hvordan det nye lys ville se ud, og hvad medarbejderne ville sige til det. Efter et år kan jeg sige, at vi ikke har fået en eneste klage. Tværtimod mener flere af vore medarbejdere, at vi har fået et bedre og mere klart lys, og alle de nye rør holder endnu. Det er kort sagt en win-win-situation for alle,« fastslår Jens Petermann. Udskiftningen af rørene fandt sted i løbet af sommerferien sidste år og ved genbrug af de bestående armaturer. Spraglet marked Per Lyst, medejer af LED Huset, kalder salget af LED-produkter for »et spraglet marked«. »Branchen er desværre kendetegnet af en del useriøse aktører. At købe LED-lamper er ikke det samme som at købe lysstofrør, hvor man i store træk ved, hvad man får. Nogle køber en containerfuld plasticrør fra Kina og faldbyder dem for 100 kr. stykket. Det går med sikkerhed ikke godt, hvis der ikke er aluminium på, og der ikke er

foretaget målinger af lyset. Desuden har vi set adskillige eksempler på, at billige LED-rør forstyrrer hovedtelefoner, afbryder mobiltelefoner og udsender støj, så dyr i stalde går amok.« Per Lyst anbefaler derfor, at man ser sig godt for, før man vælger leverandør og partner ved skift til LED-lamper: »Jeg kan kun opfordre til, at man tjekker de mulige leverandøres troværdighed og seriøsitet. Som minimum skal de kunne fremvise referencer fra tilfredse kunder. Desuden vil det være hensigtsmæssigt for de allerfleste at vælge en samarbejdspartner, som kan stå for alt papirarbejdet og forhandle tilskuddet på plads med elselskabet.« Maskiner skal udskiftes Ifølge Jens Petermann og og hans far og ejer af MP Plast, Max Petermann, er udskiftningen af LED-rør kun en mindre del af MP Plast ‘s bestræbelser på at spare energi. »Vi er i gang med at kigge på vores maskinpark og har i den forbindelse anskaffet en eldrevet plaststøbemaskine. Den har foreløbig vist overordentlig lovende resultater. Energiforbruget er reduceres til en tredjedel i forhold til de øvrige, hydrauliske maskiner. Det er helt sikkert, at vi skal videre ad den vej, efterhånden som der bliver behov for udskiftninger. Med en tilbagebetalingstid på tre-fire år er det jo næsten lige så attraktivt som udskiftningen af lysstofrør med LED-rør, men det er selvfølgelig en investering og økonomisk besparelse i en helt anden størrelsesorden,« fastslår Max Petermann.

Det gullige neonlys er hos MP Plast erstattet af et lidt mere hvidt og klart lys fra LED-rørene.

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2015 | 25

TEMA | ENERGI & MILJØ

Far og søn. MP Plast A/S er en familievirksomhed med Max Petermann som chefen og Jens Petermann, som den der sikrer drift og udvikling i produktionen.

Det er hjul hver dag hos MP Plast

Ribe-virksomheden har specialiseret sig i to-komponent-støbning af plastichjul, og det meste går til eksport. MP Plast A/S i Ribe har aner tilbage til 1889. Men den nuværende ejer, Max Petermann, startede i 1986 helt fra bunden, da han begyndte for sig selv med at lave hjul og fælge af plastic til fastgummi og senere også til luftgummi. Og Max Petermann begyndte med eksport – til en tysker, indtil han kom inden for hos den navnkundige Randers Børen og endte med at lave fælge til stort set alle trillebørs-producenter i Europa i samarbejde med den virksomhed, der importerede dækkene. »Det havde vi stor succes med, indtil markedet blev for presset af import fra Kina. Så måtte jeg finde på noget nyt. For 10-12 år siden gik vi over til tokomponent-støbning og investerede temmelig meget i maskinparken. I dag kan vi håndtere alle størrelser mellem et og 2700 gram.« 26 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2015

Ifølge Max Petermann udgør virksomhedens egenproduktion af to-komponent-hjul til forskellige, overvejende industrielle formål omkring 70 procent, og to tredjedele af produktionen går til eksport til hovedsageligt Tyskland. »Jeg besluttede for efterhånden mange år siden at lægge hovedvægten på egenproduktion. Som underleverandør sidder man i en skruestik og er afhængig af dem, man leverer til,« fastslår Max Petermann. Udviklingshæmmede MP Plast har 15 ordinære medarbejdere. Hertil kommer et beskæftigelsesværksted bestående af 13 udviklingshæmmede medarbejdere og tre pædagoger. »Det er et samarbejde, der begyndte for mange år siden, og som vi er rig-

tig glade for. Medarbejderne udfører forskellige montageopgaver og er positive og sjove at have med at gøre i hverdagen,« siger Jens Petermann, produktionschef, uddannet plastmager og søn af virksomhedens grundlægger. MP Plast er i det hele taget en ægte familievirksomhed. Fru Lone præsenterer sig som altmuligkvinden, der udfører en lang række opgaver af personalemæssig og praktisk art. Vil have lærlinge I egen interesse går virksomheden op i at uddanne nye plastmagere og har løbende flere lærlinge beskæftiget. »Du må gerne skrive, at vi sagtens kan bruge nogle flere på uddannelsen. En plastmageruddannelse er vejen til fuld beskæftigelse,« understreger Jens Petermann.

Store solcelleanlæg på fremmarch

To mega-solcelleanlæg er undervejs ved henholdsvis Billund og Randers og kæmper om titlen som Nordens største. Solcelleanlæg i mega-klassen vinder frem i Danmark og hele verden på grund af billigere produktion og faldende råvarepriser. Solceller er nu i nærheden af at være en billigere alternativ energiform end havvindmøller. Virksomheden Energi-Innovation i Vejen har søgt om tilladelse til at forvandle en tidligere flyveplads i Vandel øst for Billund – men beliggende i Vejle Kommune – til muligvis Nordens største solcelleanlæg, skriver Ingeniøren. Tre ansøgninger til Vejle Kommune afslører planer om at bygge op til 182 solcelleanlæg af hver 400 kW, hvilket løber op i en samlet effekt på 72,8 MW – svarende til 11,7 af den samlede dan ske solcellekapacitet. Har fået tilladelse Hverken Energi-Innovation eller ejeren af området, Erhvervspark Vandel, ønsker at oplyse noget om projektet

endnu, skriver Ingeniøren. Anlægget vil medføre en besparelse på 30.940 tons CO2 årligt, vurderer Energi-Innovation i ansøgningerne til Vejle Kommune. Langt det meste af solcelleanlægget har allerede fået byggetilladelser. Tilbage er kun en ændring i lokalplanen, som er nødvendig for at solcellerne også kan komme til at fylde de sidste 22 hektar af de ca.120 ha., der samlet er ansøgt om. større i randers Energi-Innovation hævder selv i ansøgningen til kommunen, at der vil være tale om Nordens største solcelleanlæg, når anlægget står klar til brug. Det afhænger dog af, hvordan det beregnes, idet også et anlæg i Randers kommune sigter mod titlen som Nordens største solcelleanlæg. Her bygger Solenergi Danmark nemlig en stribe anlæg, som tilsammen får en effekt på hele 98,6 MW. I

Randers er anlæggene dog spredt over flere arealer på i alt 247 ha, hvorfor der ikke er tale om én samlet park. Global tredobling Udviklingen i retning af flere store solcelleanlæg matcher, hvad der sker i den øvrige verden. Det amerikanske analyseinstitut IHS Technology forventer, at solcellekapaciteten tredobles de kommende fem år. I deres nyeste rapport har de opgjort verdens samlede markeder, og de viser en stigning på 177 procent i installeret kapacitet i 2019 i forhold til 2014. Det årlige salg i 2019 vil nå 75 GW mod 45 GW i dag. Siden 2009 er prisen for siliciumbaserede solcellemoduler faldet med 75 procent, og solcelleanlæggene er faldet så kraftigt i pris, at prisen på solcellestrøm i dag kan matche prisen på strøm fra havmølleparker.

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2015 | 27

TEMA | ENERGI & MILJØ

Nye krav til ecodesign og energimærkning Fra den 26. september iværksættes nye krav til varmepumper, vandvarmere og varmtvandsbeholdere. Her er de vigtigste regler: Varmepumper Ecodesign: Kravene omfatter varmepumper, der er beregnet til at indgå i centralvarmeanlæg. I Danmark er såkaldte jordvarmeanlæg og luft/ vand varmepumper de mest almindelige typer af varmepumper, der bliver omfattet af kravene. Reglerne omfatter imidlertid også varmepumper, der drives af en forbrændingsmotor og brændselsfyrede absorptionsvarmepumper. Reglerne gælder for varmepumper, der anvender gas, olie eller el til rumopvarmning via et varmeanlæg. Varmepumper, der anvender gas, olie eller el til kombineret produktion af varmt brugsvand og varme til varmeanlæg. Varmepumper, der har en effekt op til og med 400 kW.

le ve rand ør navn

Mo de lnavn

28 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2015

Produkter, der ikke opfylder kravene til energieffektivitet vil ikke kunne markedsføres i EU. Kravene indføres i tre trin: • Fra den 26. september 2015 er der krav til energieffektivitet til varmeproduktion, til varmtvandsproduktion, hvis varmepumpen har dette og til maksimalt støjniveau. Derudover indføres krav til information i den tekniske dokumentation og i særlige produktblad. • F ra den 26. september 2017 skal varmepumper opfylde strammere krav til energieffektivitet. Derudover strammes kravet til energieffektiviteten for varmtvandsproduktion • Fra den 26. september 2018 er der krav til højst tilladte NOx-emission for varmepumper, der drives af en forbrændingsmotor og brændselsfyrede absorptionsvarmepumper. Energimærkning: Fra 26. september skal varmepumper, der anvendes i centralvarmeanlæg, have et energimærke med A++ - G-skalaen, hvor A++ er det mest energieffektive. Den 26. september 2019 tilføjes energiklassen A+++. Reglerne gælder for: • Varmepumper, der anvender gas, olie eller el til rumopvarmning via et varmeanlæg • Varmepumper, der anvender gas, olie eller el til kombineret produktion af varmt brugsvand og varme til varmeanlæg • Solkomponenter og styringer, der anvendes i pakkeløsninger med varmepumper til varmeanlæg • Varmepumper, der har en effekt op til og med 70 kW.

Varmepumpers energimærke skal udover energiklassen indeholde oplysninger om ydelsen i KW i forskellige klimazoner og støjniveau i dB (både inde og ude). Varmepumpeløsninger, der indeholder sol- eller styringskomponenter, skal have det såkaldte pakkemærke, som indeholder dels energiklasse for varmepumpen og dels energiklassen for den samlede løsning. På mærket skal angives, hvilke løsninger, der indgår i mærket (sol, varmtvandsbeholder, styring og varmepumpe). Leverandører af produkter og pakker omfattet af ordningen skal levere trykt og digitalt energimærke samt særlige produkt- og pakkedatablade. Derudover skal leverandørerne kunne levere specificeret teknisk dokumentation til Energistyrelsen. Vandvarmere Ecodesign: Kravene omfatter vandvarmere, der anvender gas, olie eller el til produktion af varmt vand og har en ydelse på op til og med 400 kW. I Danmark er elvandvarmere den mest almindelige type af vandvarmere, der er omfattet af kravene. Kravene omfatter imidlertid også gasvandvarmere, brugsvandsvarmepumper og vandvarmere med indbygget solfanger. Kravene indføres i tre trin: • Fra den 26. september 2015 er der krav til vandvarmeres energieffektivitet og krav til information i den tekniske dokumentation. For vandvarmere med indbygget varmepumpe er der endvidere krav til maksimalt støjniveau. • Fra den 26. september 2017 strammes kravet til vandvarmeres energieffektivitet.

• Fra den 26. september 2018 er der krav til vandvarmeres højst tilladte NOx-emission. Energimærkning: Vandvarmere skal have et energimærke med A - G-skalaen, hvor A er det mest energieffektive. Mærket tilføjes energiklassen A+ den 26. september 2017. Reglerne gælder for vandvarmere, der anvender gas, olie eller el til produktion af varmt vand. Vandvarmere, der har en ydelse på op til og med 70 kW. Pakkeløsninger med vandvarmere og solkomponenter For vandvarmere skal energimærket udover energiklassen indeholde oplysninger om »brugsvandsstørrelse«, effekt i KW og støjniveau i dB. For brugsvandsvarmepumper skal ydelsen for den mellemeuropæiske klimazone oplyses. Hvis vandvarmeren er beregnet til kun at opvarme vand om natten, kan dette angives på mærket. Pakkeløsninger, der indeholder vandvarmer(e) og solkomponenter skal have det såkaldte pakkemærke, som både indeholder energiklassen for selve vandvarmeren og energiklassen for den samlede løsning. På mærket skal angives, hvilke løsninger, der indgår i mærket (sol, varmtvandsbeholder og vandvarmer). Leverandører af produkter og pakker omfattet af ordningen skal levere trykt og digitalt energimærke samt

særlige produkt- og pakkedatablade. Varmtvandsbeholdere Ecodesign: Kravene gælder varmtvandsbeholdere med et volumen op til og med 2000 liter. Fra den 26. september 2015 er der krav til information om beholderen i vejledning(er) til installatører og forbrugere samt til oplysninger på producentens hjemmeside. Derudover er der krav til indholdet i den tekniske dokumentation. Fra den 26. september 2017 er der krav til beholderens maksimale stilstandsforbrug i watt. Energimærkning: Varmtvandsbeholdere med et volumen op til og med 500 liter skal fra den 26.september i år have et energimærke med A - G-skalaen, hvor A er det mest energieffektive. Mærket tilføjes energiklassen A+ den 26. september 2017. Varmtvandsbeholderes energimærke skal udover energiklassen indeholde oplysninger om størrelse i liter og stilstandsforbruget i watt. Leverandører af produkter omfattet af ordningen skal levere trykt og digitalt energimærke samt særlige produkt- og pakkedatablade. Derudover skal leverandørerne kunne levere specificeret teknisk dokumentation til Energistyrelsen.

Hvert andet produkt fejlmærkes Halvdelen af 30.000 produkter, som overvåges af organisationen MarketWatch i hele Europa er ikke mærket korrekt til at angive deres energieffektivitet, viser en undersøgelse fra de europæiske forbrugerorganisationer. Den viser også, at omkring 500 produkter stadig er på markedet, selvom de ikke lever op til EU’s minimumskrav til energiforbrug under ecodesign-direktivet. Forældede produkter må stadig sælges indtil lageret er tomt, men for de pågældende 500 produkter kan det ikke eftervises, om der faktisk

er tale om restlager. Gennemgangen viser, at hvert femte produkt slet ikke har et energimærke. Værst står det til med produkter der sælges online, hvor kun ét ud af tre produkter er mærket korrekt. Undersøgelsen er foretaget af MarketWatch, der er en EU-finansieret sammenslutning af 16 europæiske forbrugerorganisationer, herunder Det Økologiske Råd og Forbrugerrådet Tænk. MarketWatch arbejder for, at produkter skal være så energieffektive som loven kræver og mærkes rigtigt.

Ecodesign og energimærkning Ecodesigndirektivet udelukker de største energislugere, mens energimærkning fremmer de mest energirigtige produkter. Med udgangspunkt i Ecodesigndirektivet kan EU stille krav til produkternes forbrug af energi. Det betyder, at de mindst energieffektive produkter bliver fjernet fra markedet, hvilket mindsker det europæiske energiforbrug. Desuden fremmes det indre marked, da virksomhederne skal forholde sig til de samme produktionskrav i hele EU. Der er indført Ecodesign krav for en lang række produkter, herunder køleskabe, frysere og vaskemaskiner, og regulering for flere produkter er på vej. Der er også fastsat krav til en lang række produkters standby forbrug. Ecodesigndirektivet omfatter desuden energirelaterede produkter så som isoleringsmaterialer, vinduer og døre. Energimærkningen af produkter vejleder forbrugerne i købssituationen om produkternes energiforbrug. Der er i høj grad tale om de samme produkttyper, som reguleres af Ecodesign. I sommeren 2010 blev der vedtaget en revidering af energimærkningsdirektivet, som gør det muligt at supplere den oprindelige A-G skala med A+, A++ og A+++, hvis den teknologiske udvikling kræver det.

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2015 | 29

TEMA | ENERGI & MILJØ

Lækager stjæler miljøgevinst

Den kraftige drivhusgas methan siver ud af de danske biogasanlæg og forsvinder op i atmosfæren. Professor beder politikerne stille krav til ejerne om at tætne anlæggene, hvis de skal have støtte, skriver Ingeniøren De danske biogasanlæg er så utætte, at det stjæler hele miljøgevinsten ved at fyre med biogas. Det er konklusionen i en rapport, som Cowi har udarbejdet for Energistyrelsen, og som citeres af Ingeniøren. Rapporten bygger på målinger fra ti biogasanlæg, som Agrotech og Dansk Gasteknisk Center har foretaget. Ifølge målingerne forsvandt 4,2 procent af den methan, som biogasanlæggene producerede, op i den blå luft. Som drivhusgas virker methan 25 gange så kraftigt som CO2. Derfor fjerner lækagerne helt den klima¬gevinst, der er ved at fyre med biogas i stedet for eksempelvis naturgas. De 4,2 procent er endda kun det tab, der opstår på selve biogasanlægget. Der går også methan tabt, uanset om bio-

Flere nye biogasanlæg er undervejs i hele landet. Her i nærheden af Ringe på Fyn opfører Naturgas Fyn og et landsmandsejet selskab et anlæg som vil kunne omdanne 360.000 tons biomasse til 13 millioner kubikmeter gas – svarende til 5500 husstandes årlige varmeforbrug – når det står færdigt ca. 1. december i år.

30 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2015

gassen bliver fyret af i en motor på et kraftvarmeværk eller opgraderet til naturgaskvalitet. Biogassens samlede klimaregnestykke er kompliceret, fordi en del methan fordufter ud i atmosfæren, også hvis gyllen bliver lagret i gylletanke. FN’s klimapanel, IPCC, er så utilfreds med den måde, Danmark hidtil har opgjort klimagevinsten på, at et nyt projekt skal udrede, om der er tale om et skønmaleri. Målingerne af lækager er kun én del af det arbejde. En dyr løsning Biogas er selv i de officielle regnemodeller, som kun opererer med et samlet tab af methan på 1,5 procent, en meget dyr måde at nedsætte udslippet af CO2 på. At undgå udslip af ét ton CO2 koster over 1100 kroner. Det er mere end dobbelt så dyrt som havmøller. Biogas får samtidig betragtelig støtte, først og fremmest via elregningen. Sidste år løb støtten op i godt 430 mio. kr. Dertil kommer, at mange af anlæggene har fået tilskud til etableringen. Umulig at komme uden om Professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet, der er ekspert i bioenergi og har været med i stort set alt, hvad der kan krybe og gå af kommissioner inden for området, mener trods den høje pris og tabet af methan, at det er umuligt at komme uden om at producere biogas af landbrugets gylle. Det skyldes blandt andet, at biogas også hjælper landmændene med at tøjle den kvælstofudledning, som har været med i en stribe vandplaner, ligesom de fleste anlæg blander gyllen med affald, så næringsstofferne på den måde bliver recirkuleret. Jørgen E. Olesen foreslår, at der bliver stillet krav til de landmænd, der skal have støtte, om et system, der kontrollerer, om der siver methan ud af deres anlæg. En opfølgning på rapporten viser, at lækagerne i biogasanlæggene er enkle at gøre noget ved. Da Agrotech og Dansk Gasteknisk Center kom tilbage til biogasanlæggene efter et halvt år, var udslippene således reduceret med 80 procent, så kun 0,9 procent biomethan lækkede.

Gårdanlæg til biogas vinder frem

Inden 2020 skal syv gange så meget gylle som i dag igennem et biogasanlæg og direktøren for det nyetablerede JH BioEnergi har store forventninger til fremtiden. Af Jens Holme

De to første gårdbiogasanlæg i Danmark fra tyske agriKomp er netop opført ved Ølgod og Aabenraa. Begge anlæg kører først og fremmest på husdyrgødning, dybstrøelse og foderrester fra de to landmænds egne økologiske kvægbesætninger. Anlæggene i Sønderjylland kan producere henholdsvis 340 og 250 kilowatt strøm, der sendes direkte ud i energinettet. Jørgen Hyldgård Staldservice A/S i Holstebro har fået forhandlingen af agriKomp gårdbiogasanlæg i Danmark og samlet biogas-aktiviteterne under navnet JH BioEnergi. »Vi har over 30 års erfaring med gyllehåndtering, så biogas lå ikke så fjernt fra os. Det er en spændende branche, som vi forventer os meget af i fremtiden. Vi ser frem til, at vi nu har fundet netop den type anlæg, der kan håndtere det biomassegrundlag vi har her i Danmark og at vi kan være med til at ændre biogassens desværre noget blakkede ry,« siger Ken Hyldgård til Landbrugsavisen. Hyldgaard er administrerende direktør i JH BioEnergi, der håber, at de to første anlæg langt fra vil blive de sidste. Ambitionen er, at JH Bioenergi på lidt længere sigt skal bygge fem til ti anlæg om året. Anlæggene, der kan bygges på 12 uger, koster otte til 12 millioner kroner afhængigt af størrelsen. agriKomp, med hovedsæde i Tyskland, har opført i omegnen af 1000 gårdbiogasanlæg i Tyskland og flere

andre lande. Speciel teknik Anlæggene fra agriKomp er udviklet specielt til at kunne håndtere store mængder dybstrøelse eller andet tørstof. Den specielle teknik gør anlæggene meget interessante for blandt andet økologiske landmænd, som har brug for at udnytte gylle og dybstrøelse fuldt ud i takt med udfasningen af brugen af konventionel husdyrgødning i økologisk landbrug frem mod 2021.

blive opført flere store fællesbiogasanlæg, hvor en større gruppe landmænd leverer biomasse. »Udviklingen har stået stille i mange år. Derfor er der et stort potentiale i branchen, hvis målene i Grøn Vækst skal nås,« siger Bruno Sander Nielsen, der er sekretariatsleder i Brancheforeningen for Biogas.

Søgte i 2012 Det helt grundlæggende formål med biogasanlæg er at mindske negative klima- og miljøpåvirkninger fra landbruget. Målsætningen i Energiforliget fra 2012 er, at 50 procent af Danmarks gylle senest i 2020 skal omdannes til biogas. For at kickstarte udbygningen af biogasanlæg blev der dengang afholdt en ansøgningsrunde og efterfølgende fordelt anlægsstøtte til 19 nye anlæg – heriblandt anlæggene i Ølgod og Aabenraa. Fordobling på vej Der er cirka 50 gårdbiogasanlæg i Danmark, hvor én eller kun et begrænset antal gårde leverer biomasse. dag er det syv procent af alt husdyrgødning, der udnyttes til biogas, men allerede i løbet af det kommende år bliver mængden fordoblet, viser tal fra Brancheforeningen for Biogas. Det skyldes, at der lige nu er ved at

I 30 år har Jørgen Hyldgård Staldservice arbejdet med gyllehåndtering. Nu har firmaet med direktør Ken Hyldgård i spidsen kastet sig over gårdbiogasanlæg og dannet firmaet JH Bio Energi.

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2015 | 31

TEMA | ENERGI & MILJØ

Vorupør Kraftvarmeværk opfører halmkedelanlæg, som udfaser brugen af naturgas.

Fjernvarmen i Vorupør bliver grønnere Såkaldte barmarksværker satser på at erstatte naturgas med grøn og billigere energi. Vorupør Kraftvarmeværk er ét af mange små varmeværker, der indtil nu har været tvunget til at opvarme med dyr og miljøbelastende naturgas. Det bliver der ændret på nu i form af et halmkedelanlæg. Det nordvestjyske værk er blandt de 50 decentrale kraftvarmeværker, som har fået lov til at bygge en biomassekedel på 1 MWh varme. De små naturgasfyrede fjernvarmeværker har længe haft udsigt til en grum fremtid, men da partierne bag energiforliget sidste år besluttede, at de 50 mindste og dyreste værker kunne udskifte deres dyre naturgas med billig og afgiftsfri biomasse, vejrede mange bestyrelser i de små varmeværker morgenluft. Også selvom at begrænsningerne foreskriver, at kedelstørrelsen ikke må overskride 1 MW, og værket kun må producere varme på kedlen. Udfaser naturgas Da kraftvarmeværket skulle beslutte sig for, hvem der skulle opføre det nye halmkedelanlæg, faldt valget på Vestkystens VVS. Halmkedelanlægget fra Passat Energi bliver på 1 MW, og bliver et supplement til den nuværende gasfyrede kraftvarmeproduktion. »Halmkedelanlægget kommer til at dække ca. 70-80 procent af værkets samlede behov, hvilket betyder, at vi ud32 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2015

faser brugen af op til en million kubikmeter naturgas om året,« forklarer Torben Flye Jensen, medejer af Vestkystens VVS. Vorupør Kraftvarmeværk forventer årligt at skulle bruge omkring 2000 tons halm. Selvom halmen typisk kan opbevares af leverandøren, indtil den skal bruges, kræver det dog et betydeligt areal under tag til at opbevare den halm, der skal bruges. Derfor skal der opføres en halmlade på ca. 800 m2, hvorfra et fuldautomatisk krananlæg vil forsyne kedlen med halm. »Etableringen af kedelanlæg og lagerhal kommer til at koste ca. syv mio. kroner, men vil på sigt spare forbrugerne for ca. 20 procent af deres nuværende varmeomkostninger,« siger Torben Flye Jensen. Vestkystens VVS ser frem til at byde ind på flere fjernvarmeopgaver, når flere barmarksværker vil udnytte mulighederne for at tilbyde forbrugerne billigere fjernvarme. »Billig fjernvarme vil gøre det mere attraktivt at købe ejendom i de berørte områder. Brugen af halm vil give lokale landmænd mulighed for en ekstra indtægt og så udfaser projektet betydelige mængder fossilt brændstof. Det er en rigtig win-win-winsituation,« understreger Torben Flye Jensen.

Ejerregister er nu i drift

Alle registreringer bør nu være på plads, eller vanker der bøder til dem, der er for sent på den. Af advokat Jacob Kirkegaard Hansen, Arbejdsgiverne

Det Offentlige Ejerregister er nu i køreklar stand. Nyoprettede selskaber skal registrere deres ejere senest to uger efter stiftelsen, mens selskaber, der er etableret før den 15. december 2014, havde en frist til 15. juni i år til at opfylde de nye regler. Fristen er nu udløbet og der er værd at være opmærksom på, at manglende overholdelse af registreringspligten kan straffes med bøde. Fra den 15. juni er det offentlige ejerregister ligeledes blevet åbnet for den brede offentlighed. Således har alle nu adgang til at se bl.a. ejerkredsen i selskaber omfattet af indberetningspligten. Registreringspligten omfatter alle ejerforhold på eller over 5 procent disse skal registreres i Det Offentlige ejerregister. Virksomheder af typerne IVS, ApS, A/S og P/S har pligt til at offentliggøre personer og selskaber, der ejer fem procent eller mere af kapitalen eller stemmerettighederne. Alle iværksætterselskaber, anpartsselskaber, aktieselskaber og partnerselskaber skal registrere ejere, der ejer fem procent eller mere af kapital og stemmerettigheder. Det samme gælder europæiske aktieselskaber (SE). Personligt ejede virksomheder skal derimod ikke registrere sig i Det Offentlige Ejerregister. Der skal også foretages registrering, hvis der sker ændringer i selskabets ejerforhold og dette betyder, at en eller flere af de følgende grænser overskrides eller ikke længere overskrides: 5, 10, 15, 20, 25, 50, 90, 100 procent, samt 1/3 og 2/3 af selskabets samlede kapital eller stemmeret. Både personer og selskaber skal registreres som ejere i Det Offentlige

Ejerregister Aktionærer, der har ihændehaveraktier i en virksomhed og samlet set ejer mindre end fem procent af selskabskapitalen eller stemmerettighederne, skal selv registrere antallet af ihændehaveraktier i Ihændehaverregistret, der er en lukket del af Ejerregisteret. Dette gælder dig ikke aktionærer, der har ihændehaveraktier i et børsnoteret selskab. Ejerbog fortsætter De fleste selskaber skal stadig føre ejerbog. Ejerbogen er selskabets egen fortegnelse over samtlige kapitalejere og panthavere. Selskabet kan vælge at gøre den offentlig tilgængelig, men det er ikke et krav. Ejerbogen skal være tilgængelig for de offentlige myndigheder, fx SKAT. Selskabet kan vælge af føre ejerbogen selv, anvende en løsning fra en professionel udbyder eller anvende Erhvervsstyrelsens online skabelon, hvorfra udvalgte oplysninger automatisk kan overføres til Det Offentlige Ejerregister.

• Ved opslag på CVR-nummer vil det fremgå, hvis virksomheden har valgt at offentliggøre sin ejerbog. • Ved opslag på personer vil det fremgå, hvilke virksomheder vedkommende optræder i som ejer. • Ved opslag på personer vil det under »ophørte relationer« fremgå, hvilke virksomheder den pågældende person har været ejer i. Derudover kan brugerne finde oplysninger om: • hvilke kapitalklasser ejeren ejer andele indenfor, • erhvervelsesdato for andelene, • navn og adresse på ejer. • Historiske ejeroplysninger, der kan ses, når man søger på personer. Det fremgår ikke under virksomhedsvisningen.

Unikt indblik Det nye Ejerregister giver en unik mulighed for at opnå et bedre indblik i selskabers reelle ejerforhold. Det kan bl.a. være nyttigt for underentrerenører i forbindelse med indgåelse af entrepriser, hvor »kreditvurdering« af øvrige samarbejdsparter er af stor vigtighed. Følgende oplysninger er tilgængelige i Det Offentlige Ejerregister: • Ved opslag på CVR-nummer fremgår ejere under bjælken »Personkreds og tegningsregel«.

Jacob Kirkegaard Hansen: »Ejerregistret giver en unik mulighed for at opnå indblik i selskabers reelle ejerforhold.«

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2015 | 33

Repræsentanter for fem af de syv partnervirksomheder bag Nordjysk Bad og Idecenter: Fra venstre: Søren Dybdahl Hansen, Badeksperten og daglig leder af Bad og Ide Centret, Jette Kristiansen, Gjøl VVS, Aabybro, Hans Bak Koldsgaard, Agesen VVS ApS, Fjerritslev, Jens Koldorf, Klokkerholm Smedje og VVS A/S, Hjallerup, og Søren Svenningsen, Vokslev A/S, Nibe. To partnere: Jan Antonsen, Gug VVS Teknik, Aalborg, og John Christensen, Nibe Øster Hornum VVS var fraværende, da billedet blev taget.

Installatører går sammen i kamp om kunderne Af Jens Holme

Nordjyske vvs-virksomheder vil vinde markedsandele fra byggemarkeder, netbutikker og køkkenfirmaer med fælles konceptbutik.

34 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2015

I løbet af september åbner Nordjysk Bad og Ide Center i Aalborgs indkøbsmekka, City Syd, der bl.a. rummer storcenter, byggemarkeder og Bilka. Bag det nye Bad og Ide Center står syv smede- og vvs-virksomheder, som håber, at i princippet alle nordjyske vvs-forretninger og et antal murermestre vil slutte sig til som såkaldte pluspartnere. Formålet er at vvs-virksomhederne ved at gå sammen kan vinde

markedsandele fra byggemarkeder, køkkenbutikker og discountbutikker på nettet. »Bad og Ide Center vil rumme en udstilling af knap 40 badeværelsesmiljøer. De fleste af dem også med fliser. Meningen er, at forbrugerne kan komme ind fra gaden eller efter henvisning fra deres vvs-installatør. Ikke blot for at blive inspireret af udstillingen, men også for at få hjælp med ide-

er og tegninger. Og ikke nok med det: Det nye og særlige er, at kunderne kan afslutte en handel på stedet og tage varerne med hjem,« siger Søren Dybdahl Hansen, der bliver daglig leder af den nye butik og fortsætter: »Hvis kunderne er komme ind fra gaden, får de samtidig en fortegnelse over, hvilke vvs-installatører og evt. murere, der kan hjælpe dem med at bygge og montere deres nye badeværelse.« Efter Bad & Design De syv firmaer bag den nye butik fandt sammen, da Brødrene Dahl ved nytår drejede nøglen om for sine i alt ni Bad & Design-butikker rundt om i landet, heriblandt den i Aalborg. »Måske er det bare ikke grossisterne, der skal spille denne rolle i værdikæden. At sælge direkte til forbrugerne og blot lade installatøren levere »arme og ben«, som andre aktører gør, er ikke i vores interesse,« erklærede kommerciel direktør i Brødrene Dahl, Morten Kilden Nikolajsen, i forbindelse med lukningen af Bad & Design. De er initiativtagerne til den nye butik i Aalborg enige i: »Nu er det håndværkerne og ikke en grossist, der sidder ved roret. Som installatører får vi mulighed for igen at sælge møbler – efter vi i mange år har måttet nøjes med at henvise til

Bauhaus, de andre byggemarkeder og køkkenbutikkerne,« understreger en af partnerne, Jens Koldorf, Klokkerholm Smedje og VVS A/S. Tilbud til alle Samtlige vvs-virksomheder og et antal murermestre i Nordjylland er blevet tilbudt at være med på en pluspartner-kontrakt til 5000 kr. For det beløb får de deltagende virksomheder mulighed for at henvise deres kunder til butikken i Aalborg og få procenter af salget. Man skal være medlem af en godkendt organisation og have autorisation for at blive pluspartner. Og interessen har på forhånd været stor. Samtlige nordjyske vvs-virksomheder har været inviteret til møder i løbet af august. Også grossister og øvrige leverandører har ifølge initiativtagerne taget godt imod planerne om den nye butik. »Vi har hele vejen rundt mødt stor velvilje og fra nogle ligefrem begejstring. Grossisterne vil jo også gerne have et sted, hvor de kan vise deres ting frem. Både grossister og leverandører er samtidig gået positivt ind i en dialog om, hvordan vores butik kan differentiere sig i forhold til byggemarkederne, Rigtig mange har givet tilsagn om, at de vil være med til at strikke løsninger sammen, der kun

kan fås i den her butik,« siger Jette Christiansen, Gjøl VVS. »Vi vil så vidt muligt undgå, at man kan få de samme produkter hos os som i byggemarkederne og i diverse netbutikker. Vores styrke er ikke at konkurrere om discount. Vi vil konkurrere på kvalitet og den professionalisme, vi repræsenterer. Bad og Ide Centret vil rådgive og vejlede om den bedst mulige løsning samtidig med, at priserne er fornuftige,« siger en tredje partner, Jens Bak Koldsgaard, Agesen VVS. Kolleger på spring De nordjyske installatører forventer, at deres Bad og Ide Center vil få kolleger andre steder i landet til at gøre noget lignende: »Det er helt klart et koncept, der er værd at kopiere. Vi er helt overbevist om, at vores planer er bæredygtige, og jeg er helt sikker på, vi vil blive kontaktet af kolleger andre steder i landet, som vil høre om vores erfaringer og gøre noget lignende,« siger Søren Svenningsen, Vokslev A/S og en af de syv partnere. Interesserede, der ønsker at deltage i det nordjyske initiativ som pluspartner eller har andre spørgsmål kan kontakte Jette Kristiansen, Gjøl VVS, på mailadressen: jette@gjol-vvs.dk.

Bauhaus vil tilbyde montering Som det første byggevarehus i Danmark vil Bauhaus tilbyde kunderne at få monteret deres købte produkter til en fast pris. Efter en kort testperiode i Bauhaus Roskilde udrulles konceptet, som har fået navnet Montageservice, nu på hele Sjælland. Det er forventningen, at alle varehuse skal tilbyde den nye service inden udgangen af året. Med den nye service vælger kunden selv produkterne i varehuset og får dem herefter monteret til en fast pris af en lokal håndværker, som Bauhaus samarbejder med. Den faste kontaktperson hos Bauhaus sørger for alt det praktiske, så kunden selv slipper for besværet med at håndtere produkterne og indhente tilbud. Først når montagen er tilfredsstillende udført, frem-

sender Bauhaus en faktura til kunden på den i forvejen aftalte pris. »Vi har længe arbejdet med Montageservice-konceptet i Tyskland og Sverige, og vores undersøgelser viser, at der er et stort marked for et tilsvarende koncept i Danmark. Mange har savnet muligheden for at kunne vælge produkterne i varehuset og få dem monteret til en fast pris uden alle besværlighederne,« siger Jan Galle, der er erhvervschef i Bauhaus. Han forklarer, at Bauhaus samarbejder med et netværk af lokale håndværkere, som sikrer, at arbejdet bliver udført efter gældende standarder. Udover håndværkernes egen garanti tilbyder Bauhaus to års reklamationsret på både produkterne og det udførte arbejde.

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2015 | 35

Uro blandt installatører efter opkøb af BilligVVS A & O Johansen bringer sig selv i problematisk dobbeltrolle, mener vvs-installatør Af Jens Holme

Byggegrossisten Brødrene A & O Johansens A/S køb af internetbutikken BilligVVS ApS for op mod 240 millioner lige før sommerferien er anledning til rynkede øjenbryn og usikkerhed hos landets installatører. »Det her bringer AO i en problematisk dobbeltrolle,« mener vvs-installatør Lars Lykkegaard, Brabrand ved Aarhus.

Lars Lykkegaard: »Købet af BilligVVS bringer AO i problematisk dobbeltrolle.«

36 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2015

»Tilsvarende er jeg helt sikker på, »Det betyder, at AO som den førat installatørerne vil være meget opste grossist går i direkte konkurrenmærksomme på at udfordre deres ce med installatørerne. De forsøger at grossist, hvis det viser sig, at der er fortælle kunderne, at forandringen ikforskelle mellem det de skal betale hos ke betyder noget. De kommunikerer, AO og prisen hos BIlligVVS.« at AO stadig kun sælger til de professionelle, og at de nu »blot« ejer BilligMangler godkendelse VVS, som altid har solgt til private. Ved redaktionens slutning afventede Denne kommunikation er groft forA & O Johansen A/S endnu den forenklet. Tager kunderne det for gode melle godkendelse fra Konkurrencevarer, vil det kun være den første af og Forbrugerstyflere dominobrikrelsen. Det er et ker, der er væltet. lovkrav, at styrelAlle andre grossen skal godkensister vil også Tager kunderne det de købet, før det gå ind i salget til for gode varer, vil det kan træde i kraft. private på nettet, kun være den første af A & O Johanog salg til privasen - i daglig tate via butikkerne flere dominobrikker, le blot kaldet AO vil helt naturligt der er væltet. – er blandt de føfølge efter,« siger rende vvs-grossiLars Lykkegaard. Lars Lykkegaard ster, mens Billig »Hvis jeg overVVS ApS, er føhovedet skal få rende udbyder i øje på en lille forDanmark og blandt de ledende i Svedel, så må det være, at vi må kunne rige og Norge inden for e-handel med forlange at få vores varer til samme vvs-artikler. Med et overskud på 16,5 pris som hos BilligVVS, men om det millioner kroner før skat slog Billigbliver tilfældet, tvivler jeg ærlig talt VVS i 2014 sin egen regnskabsrekord. på,« fortsætter Lykkegaard. AO fastholder, at deres fokus fortFølger opmærksomt sat er på de professionelle kunder, og Branchechef for byggeri hos Arbejdsat opkøbet af BilligVVS er til fordel giverne, Steen Hoeck Klausen, fastbåde for de professionelle kunder og slår, at Arbejdsgiverne opmærksomt for de kunder, som BilligVVS har befølger udviklingen. tjent.

Jan Larsen, indehaver af Kaj Larsen VVS: »Vi vil komme til at matche de laveste priser på nettet.«

Kaj Larsen VVS vil være stor på nettet »Det er AO’s vision at være håndværkernes foretrukne leverandør af tekniske installationsmaterialer til ReMoVe-markedet (reparation/modernisering/vedligeholdelse) samt en af de foretrukne leverandører på projektmarkedet til nybyggeri,« hedder det i en pressemeddelelse fra A & O Johansen. Fortsætter som selvstændig BilligVVS ApS fortsætter som selvstændigt datterselskab i koncernen med fokus på salg til private og mindre erhvervskunder. Peter Krøjgaard, nuværende kommerciel direktør for Billig VVS ApS, tiltræder som administrerende direktør i forbindelse med handlens gennemførelse. Preben Damgaard Nielsen vil blive formand for bestyrelsen i Billig VVS ApS, og derudover indtræder Jesper Bunde-Pedersen, nuværende administrerende direktør for Billig VVS ApS, i bestyrelsen sammen med Niels A. Johansen (CEO i AO), Henrik T. Krabbe (CFO i AO) samt Jens Johansen. »Med de synergier, der allerede er inden for produktsortiment og lager/logistik mellem Billig VVS ApS og vores eksisterende forretning, herunder AO.dk, har vi potentialet til at udvikle begge markant over de kommende år,« hedder i meddelelsen fra A & O Johansen A/S

Vvs-virksomhed i Nykøbing Sjælland opkøber netbutik og har store ambitioner. Jan Larsen, indehaver af Kaj Larsen VVS i Nykøbing Sjælland, har købt sig genvej til en fremtid blandt de store spillere, når det gælder handel med vvs-artikler på nettet. »Vi går nu ind i nethandel med fuld kraft, idet vi har overtaget den eksisterende netbutik vvs1.dk, der blev etableret i 2009,« fortæller Jan Larsen til Sjællandske Medier. Og der er god fornuft i at overtage en butik, der har været på nettet nogle år, mener Jan Larsen. »Det betyder, at den er ranket ret højt på søgemaskinen Google. Det ville tage os halvandet år at nå så højt op, hvis vi først etablerede netbutikken i dag.« Jan Larsen er vvs-installatør og har stor erfaring og branchekendskab indenfor sine områder, der dog ikke omfatter it-specialer. Derfor har han ansat Jesper Brandt til at sørge for den del af det nye initiativ. Jesper Brandt har mange års erfaring med alt indenfor edb, programmering og kan arbejde i såvel lave som høje processorniveauer foruden et stort kendskab til alt det, der gemmer sig bag den webside, som man ser på computeren. Samtidig er grafikeren Anne Hanssing hyret til at sørge for et godt og enkelt layout og en webside, der er nem at finde rundt på. »Vi skal skabe denne succes sammen for at få en netbutik på det niveau, vi lægger op til. Det kræver dagligt vedligehold. Netbutikken skal passes hver dag på samme måde som den fysiske butik, og vi vil komme til at matche de laveste priser på nettet,« siger Jan Larsen til Sjællandske Medier. Endnu er der arbejde bag kulisserne, for systemet skal være så automatisk, at når en kunde på netbutikken bestiller en vare, så går der automatisk besked til den grossist, der på det tidspunkt har varen billigst, og denne leverer varen direkte til kunden på 1-3 dage. I løbet af kort tid forventer Jan Larsen og hans team, at netbutikken er helt opdateret, og så skal der gang i markedsføringen på Google og Facebook. Til den tid er der også udviklet en version, så den kan ses på mobiltelefoner og tablets.

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2015 | 37

Uddannelseskonsulent Frank Erhardt Andersen, Arbejdsgiverne, og uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen var i begyndelsen af august i diskussion om målretning af de videregående uddannelser:

Vi skal uddanne til det vi har brug for Af Frank Erhardt Andersen, uddannelseskonsulent, Arbejdsgiverne

Der bliver rift om danske ingeniører og bygningskonstruktører. Store infrastrukturopgaver, klimaprojekter, energiomstillinger og øget byggeri som følge af urbaniseringen vil i de kommende år øge efterspørgslen på veluddannet arbejdskraft indenfor det tekniske og konstruktionsmæssige område. For de små og mellemstore virksomheder kan det godt være en udfordring. Her må man tænke i nye baner for at få fingrene i talentfulde medarbejdere. Et firma taler om, at de ofte hyrer medarbejdere, som egentlig ikke passer på den efterspurgte kompetenceprofil - eksempelvis geologer. Herefter bruger de så tid og penge på at videreuddanne og omskole dem. Det kan ifølge virksomheden nemt koste over 100.000 kroner at ansætte og omskole en medarbejder. Men reelt har de ikke det store valg.

38 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2015

Jeg kan godt forstå virksomhedernes håndtering. Men kan det virkelig være meningen? Ville det ikke være en del nemmere, hvis uddannelsessystemet i højere grad bare uddannede den arbejdskraft, der er brug for? I stedet har man i årevis masseproduceret akademikere med alverdens eksotiske titler uden nogen rigtig skelen til om der efterfølgende var arbejde til dem – som andet end overkvalificerede sekretærer, der sjældent bruger de kompetencer, de har tilegnet sig gennem fem år på universitetet. lyspunkter – men ikke nok Verden er ved at ændre sig. På de videregående uddannelser ser man en klar tendens til, at de unge nu i højere grad vælger uddannelser, som retter sig mod erhvervslivet og har sikre jobmuligheder – særligt i forhold til byggeriet. Eksempelvis har uddannelsen til bygningskonstruktør på Erhvervsakademiet Lillebælt optaget det højeste antal nogensinde og installatør og energiteknolog er gået frem med 59 og 60 procent. Så der er lyspunkter. Men det er langtfra nok. Faktum er, at køen af arbejdsløse akademikere stadig bliver længere. Ledigheden steg i foråret og er på 11.697 på et tidspunkt, hvor den økonomiske krise er ved at være slut. 28,4 procent af de nyuddannede er stadig ledige et år efter afsluttet uddannelse. Det er en stigning på lidt over 10 procent på et år. Imens bliver der eksempelvis indenfor industrien kun udlært 756 industriteknikere imens 1627 går på pension, ifølge Dansk Metal. Uddannelsessektoren uddanner flere end arbejdsmarkedet kan beskæftige indenfor visse grupper år efter år. Samtidig må de mindre virksomheder gøre alverdens krumspring for at få de folk, de har brug for. Her er der fra politisk hold virkelig plads til forbedringer. I Arbejdsgiverne glæder vi os til at følge, hvordan den nye undervisningsminister Esben Lunde Larsen (V) tager fat om problemerne.

Svar fra ministeren:

Vi vil gerne men vi kan ikke Esben Lunde Larsen, Uddannelses- og forskningsminister

Uddannelsessystemets hovedformål er at uddanne god arbejdskraft af høj kvalitet til erhvervslivet. Derfor er jeg i princippet enig med Frank Erhardt Andersen fra Arbejdsgiverne, når han på Arbejdsgiverne.dk den 5. august opfordrer til »bare at uddanne dem, der er brug for«. Problemet med Frank Erhardt Andersens forslag er, at det forsimpler uhyre vanskelig uddannelsespolitik urimeligt. Vi hverken kan eller skal fra politisk side detailstyre uddannelsessystemet fuldstændigt. Mange opgaver og valg er institutionerne langt bedre egnet til at tage selv, ligesom vi hverken kan eller skal tvinge nogen ind på ingeniøruddannelsen, der ikke har lysten eller evnerne til det. Folketingspolitikere - og i særdeleshed jeg som uddannelses- og forskningsminister - har et ansvar for at tilrettelægge et uddannelsessystem, der imødekommer arbejdsmarkedets behov, men det skal naturligvis ske gennem det frie valg. På samme måde har arbejdsgiverne et ansvar for at bestræbe sig på at udbyde det nødvendige antal praktikpladser, nogle uddannelser kræver. Vil uddanne til lønseddel Vi har som regering naturligvis en ambition om at uddanne flest muligt til lønseddel frem for til ledighed. Det er i den forbindelse helt afgørende, at vi geografisk uddanner flere der, hvor der er mangel på arbejdskraft. Er der for eksempel efterspørgsel på en særlig type arbejdskraft i Svendborg, giver det rigtig god mening at udbyde den relevante uddannelse så tæt på Svendborg som muligt. Det vil være en klar fordel for Svendborg, da den uddannede allerede er tæt på byen og ikke skal »lokkes« til andetstedsfra efter endt uddannelse. Det vil også give bedre forudsætninger for den anseelige del, der tager en ungdomsuddannelse, men aldrig en videregående uddannelse,

at mulighederne så at sige kommer til dem og ikke omvendt. Vi opfordrer derfor åbent uddannelsesinstitutionerne til at tænke regionalt og i nye uddannelsesudbud, hvor der er efterspørgsel, og hvor det praktisk er muligt. Vi kan aldrig skabe et 1:1-forhold mellem udbud og efterspørgsel af uddannet arbejdskraft – men vi kan forsøge. Det påtager jeg mig som minister på området gerne min del af ansvaret for. Det samme gjorde de kommende studerende og institutionerne for nylig, da resultatet for 2015-optaget til de videregående uddannelser viste solide stigninger i optaget til en række uddannelser med lav arbejdsløshed. Den tendens skal fortsætte.

Foto: Kim Vadskjær

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2015 | 39

Efterårets kursustilbud – 2015 – som noget nyt er kurserne delt op ihv. Industri/Smede og Byggeri IndUSTrI/SMede Materialer og overﬂader, del 2 Håndværkerdiplomet Her er der fokus på de materialer, der anvendes i fødevaresektoren – både konstruktions- og pakningsmaterialer. Tid & Sted: 10. september, Odense Tilmeldingsfrist: 27. august Installationer og konstruktioner, del 3 Håndværker-diplomet Du lærer om god hygiejnisk design af udstyr og installationer, så dit arbejde fra begyndelsen får indbygget god hygiejnisk kvalitet. Tid og Sted: 15. september, Odense Tilmeldingsfrist: 2. september sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler Lær at udføre eftersyn på bl.a. el-håndværktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler, rullestillads og løfteborde. Tid og Sted: 16. september, Ringsted Tilmeldingsfrist: 3. september 7. oktober, Aabybro Tilmeldingsfrist: 23. september 11. november, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 28. oktober Introduktion til DS/EN 3834 og EN 1090 samt svejsekrav ifm. CE-mrk. Du får indblik i hvilke krav, der stilles i forbindelse med kravet pr. 1. juli 2014 til CE-mærkning på alt bygningsstål. Tid og Sted: 23. september, Odense Tilmeldingsfrist: 9. september maskindirektivet i praksis – NYHED Gennemgang af maskindirektivets elementer med vægt på det almene, hvad kræves og hvorfor? Der kræves ikke kendskab til direktivet. Tid og Sted: 28. september, Odense Tilmeldingsfrist: 14. september

40 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2015

sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af kraner Spar penge og lær selv at udføre eftersyn af din(e) kran(er). Der afsluttes med en prøve, så du får et certifikat, der dokumenterer, at du er sagkyndig.

Installationer og konstruktioner, del 3 Håndværker-diplomet Du lærer om god hygiejnisk design af udstyr og installationer, så dit arbejde fra begyndelsen får indbygget god hygiejnisk kvalitet.

Tid og Sted: 8. oktober, Ringsted Tilmeldingsfrist: 24. september

Tid og Sted: 15. september, Odense Tilmeldingsfrist: 2. september

22. oktober, Aabybro Tilmeldingsfrist: 8. oktober

sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler Lær at udføre eftersyn på bl.a. el-håndværktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler, rullestillads og løfteborde.

27. november, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 13. november Visuel kontrol, svejsning - NYHED Du opnår grundlæggende kendskab med kontrol af svejsninger samt almindelige krav og fremgangsmåder for udførelse af visuel inspektion. Tid og Sted: 9. – 10. november, Aalborg Tilmeldingsfrist: 26. oktober Udarbejdelse af svejseprocedurespeciﬁkationer, WPS’er – NYHED Du får kendskab til sammenføjningsmetoder, korrosion, kontrol, certificering af svejsere, kravsspecifikationer m.m. Efter kurset vil du selvstændigt kunne udføre procedure-prøvning samt udarbejdelse af WPS’er efter DS/EN ISO 15610 til DS/EN ISO 15614. Tid og Sted: 19. november, Odense Tilmeldingsfrist: 5. november

Tid og Sted: 16. september, Ringsted Tilmeldingsfrist: 3. september 7. oktober, Aabybro Tilmeldingsfrist: 23. september 11. november, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 28. oktober sikring mod forurening af vandforsyningsanlæg Gennemgang af Bygningsreglement, DS/EN 1717, Rørcenteran-visning 015, forureningskategorier, korrekt sikring af installations-typer m.m. Giver adgang til kurset ’Drift og vedligehold af tilbagestrømningssikringer’ den 1.-2. december. Tid og Sted: 22. september, Odense Tilmeldingsfrist: 21. august

Flammeretning af konstruktionsstål Du lærer at udføre varmformningsprocesser og udarbejde en flammeretningsprocedure iht. DS/EN 1090 samt varmformning ifm. flammeretning af konstruktionsstål.

Hygiejnekursus for driftsanvarlige, 2 dage Kurset fokuserer på, hvordan forurening undgås. Du får kendskab til mikroorganismer, bakterier, hygiejene, vandværk og opbygning.

Tid og Sted: 23. – 24. november, Aalborg Tilmeldingsfrist: 9. november

Tid og Sted: 30. september – 1. oktober, Odense Tilmeldingsfrist: 28. august

Materialer og overﬂader, del 2 Håndværkerdiplomet Her er der fokus på de materialer, der anvendes i fødevaresektoren – både konstruktions- og pakningsmaterialer.

Hygiejnekursus for driftsanvarlige, 1 dag Kurset fokuserer på, hvordan forurening undgås. Du får kendskab til mikroorganismer, bakterier, hygiejene, vandværk og opbygning. (For dig som har længere tids erfaring med pasning og drift af vandværker).

Tid & Sted: 10. september, Odense Tilmeldingsfrist: 27. august

Tid og Sted: 1. oktober, Odense Tilmeldingsfrist: 28. august

BYGGerI

EnergieXperten, Trin 2 – Bygning Uddanner deltageren til bedre at forstå energirammeberegningen og de udfordringer bygherren står over for ved nybyggeri og bygnings-renovering. – Du skal have gennemført grundmodulet. Tid og Sted: 5. – 6. oktober, Odense Tilmeldingsfrist: 21. september F-gaskursus Du lærer om opbygning af installationer, tæthedsprøvning, gas- flaskers placering, anmeldelse af gasinstallationer, apparatlære, mærkninger og ventilation m.m. Tid & Sted: 6. oktober, Aalborg Tilmeldingsfrist: 22. september 9. november, Slagelse Tilmeldingsfrist: 26. oktober sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af kraner Spar penge og lær selv at udføre eftersyn af din(e) kran(er). Der afsluttes med en prøve, så du får et certifikat, der dokumenterer, at du er sagkyndig. Tid og Sted: 8. oktober, Ringsted Tilmeldingsfrist: 24. september 22. oktober, Aabybro Tilmeldingsfrist: 8. oktober 27. november, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 13. november solcelleanlæg, grundkursus (giver adgang til VE-eksamen) – NYHED Giver dig viden om solcelleanlægs muligheder for at bidrage i el-forsyningen, orientering om montageformer og lovmæssige forhold for nettilsluttede anlæg i Danmark. Tid & Sted: 9. oktober, Odense Tilmeldingsfrist: 11. september Grundlæggende ventilation Gennemgang af et ventilationsanlægs enkelte dele, og hvordan disse serviceres og vedligeholdes. Tid & Sted: 19. – 20. oktober, Næstved Tilmeldingsfrist: 5. oktober Få styr på kvalitetsledelsessystemet – VVs/El – NYHED Gennemgang af Kvalitetsledelsessystemet, procedurer, instrukti-oner, kvalitetsmålsætninger-/omkostninger og implementering af systemet i praksis.

EnergieXperten, Trin 2 – Industri Uddanner deltagere og virksomheder som ønsker en grøn profil. Der bliver arbejdet med energibesparelser og forbedret energieffektivitet. – Du skal have gennemført grundmodulet. Tid & Sted: 26. – 27. oktober, Odense Tilmeldingsfrist: 12. oktober Biobrændsel (giver adgang til VE-eksamen) Deltageren vil efter kurset bl.a. være i stand til at installere biobrændselsanlæg samt funktionsafprøve, indregulere, fejlrette og servicere anlægget. Tid & Sted: 28. – 30. oktober, Næstved Tilmeldingsfrist: 30. september solvarmeanlæg (giver adgang til VE-eksamen) Du lærer at planlægge og installere mindre solvarmeanlæg samt funktionsafprøve, indregulere, fejrette og servicere anlægget. Tid og Sted: 2. – 3. november, Odense Tilmeldingsfrist: 2. oktober

Vådrum og installationer Da både Vådrumsanvisning »By og Byg anvisning 200« og Bygnings-reglement BR15 er revideret, vil du på kurset få styr på, hvordan vådrum og installationer skal planlægges og udføres. Det gælder både nybyggeri og renovering. Tid og Sted: 18. november, Odense Tilmeldingsfrist: 16. oktober Cirkulationspumper Du lærer om bestemmelse af varmetab og tryktab, beregning af flow i anlæg og om pumpeterori og pumpevalg. Tid og Sted: 1. december, Næstved Tilmeldingsfrist: 17. november

Varmepumper – den ﬂeksible løsning – NYHED Du bliver i stand til at forstå projektering, installation, drift og vedligehold af et køle-/varmepumpeanlæg, hvordan og hvornår den skal vedligholdes.

Drift og vedligehold af tilbagestrømningssikringer Giver kendskab og viden om servicering og vedligeholdelse af tilbage-strømningssikringer i brugsvandsinstallation, der er tilsluttet offentlige vandforsyninger. Du skal have gennemført kurset »Sikring mod forurening af vandforsyningsanlæg« den 22. september.

Tid og Sted: 4. – 6. november, Hadsten Tilmeldingsfrist: 21. oktober

Tid & Sted: 1. -2. december, Århus Tilmeldingsfrist: 30. oktober

Vand og aﬂøb i Bygningsreglementet (Br15) – NYHED Kurset sætter dig i stand til at kunne anvende bygningsreglement, normer og standarder i din dagligdag, da der er sket mange ændringer i de seneste år.

VPO kursus (giver adgang til VE-eksamen) – NYHED Opdatering af viden for dig som allerede har en forudgående teoretisk og praktisk kendskab til installation af varmepumpeanlæg.

Tid og Sted: 17. november, Odense Tilmeldingsfrist: 16. oktober

Tid & Sted: 8. – 9. december, Århus Tilmeldingsfrist: 9. november

Tilmelding via http://www.aleu.dk/kalender Her kan du også læse mere om de enkelte kurser samt betingelser og vilkår.

Tid & Sted: 21. oktober, Ringsted Tilmeldingsfrist: 7. oktober 18. november, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 4. november

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2015 | 41

Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre relevante nyheder fra

branche

medlemsvirksomhederne i Arbejdsgiverne. Vi modtager gerne tips, ideer og pressemeddelelser på mail: jho@arbejdsgiverne.dk

Rekordordre kom i hus efter 12 år Bcm transtech i Nr. Broby på Fyn, der producerer og sælger avancerede lagersystemer til kartonnage- og bølgepapindustrien, har netop fået en rekordstor ordre fra det belgiske firma Soenen Golfkarton, skriver Fyens Stiftstidende. Ordren har en værdi på ni millioner kroner, og det er den hidtil største enkeltordre i virksomhedens 15-årige hi-

storie, og den er et godt eksempel på, at tålmodighed lønner sig en gang i mellem. »Det er faktisk en ordre, vi har arbejdet på at få i 11-12 år efterhånden. Det er en enkelt mand, der har en kæmpestor bølgepapfabrik, og helt tilbage i 2001 så han et anlæg, vi havde sat op i Finland. Dengang sagde han, at sådan et anlæg skulle han også ha-

ve,« fortæller Torben Christiansen, direktør for og ejer af bcm transtech as til Fyens Stiftstidende. Mange forslag Siden har der været sendt mange tegninger og løsningsforslag frem og tilbage mellem Broby og Belgien, og efterhånden begyndte der at tegne sig et billede af, hvordan løsningen skulle se ud. »Vi har vel haft 12-13 forskellige løsninger på tegnebrættet, og det er hele tiden blevet større og større. Men så for et par måneder siden kunne vi godt mærke, at nu var det alvor - nu skulle der til at ske noget,« siger Torben Christiansen. Ordren blev endelig afgivet i starten af juli, og den lød på to manuelle lagersystemer og tre fuldautomatiske lagre til fladstanseplader og rotationsværktøjer. »For os er det et kæmpestort projekt, men vi har magt over det,« fortæller Torben Christiansen til avisen. Ordren giver selvfølgelig masser at lave for virksomhedens underleverandører i Litauen og Italien, men også hjemme på basen i Broby skal der flere hænder til. Firmaet har det seneste år ansat tre nye medarbejdere for at håndtere den voksende ordremængde, og p.t. er der 13 ansatte inklusive Torben Christiansen, hans hustru og sønnen, Jens Christian, på 33 år.

Torben Christiansen, ejer af bcm transtech as fik rekordordre i hus efter mange års forberedelser. 42 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2015

Hvide Sande værft i nye klæder De tre søsterfirmaer Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri, Seasight Steel og Seasight Handling har skiftet navn til Hvide Sande Shipyard, Steel and Service. »Vi samler vores nuværende tre firmanavne til ét stærkt international brand, som klart og tydeligt kommunikerer, hvad vi kan, og hvem vi er,« skriver Hvide Sande Shipyard and Steel i en pressemeddelelse. I forbindelse med navneskiftet har virksomheden fået et nyt logo og en helt ny hjemmeside, HVSA.DK, der understøtter den nye profil. Med en central placering for omfattende aktiviteter i Nordsøen har Hvide Sande Shipyard, Steel og Service igennem mange år bygget og serviceret skibe og produceret avancerede stålog aluminiumskonstruktioner. Virksomheden har ambitioner om vækst både herhjemme og i udlandet. Bynavnet Hvide Sande er nu det fælles udtryk, der samler de tre afdelinger. Shipyard bygger og servicerer alle typer skibe, Steel designer og bygger avanceret stål- og aluminiumkon-

struktioner og Service assisterer med stevedoring, kranopgaver og andre services. Værftet producerer løsninger til de største virksomheder i offshore bran-

chen og yder services i og omkring Hvide Sande Havn. Virksomheden har eksisteret siden 1950 og har cirka 100 ansatte.

Nicon i mål med certificeringer Nicon Industries A/S I Frederikshavn er blevet certificeret i henhold til DS/ OHSAS 18001 – arbejdsmiljøledelse. Dermed er målet fuldt for Nicon med hensyn til at opnå certifikater på ledelses- og kvalitetssystemer. »Auditten forløb planmæssigt og uden afvigelser. Dermed rykker vi op i det, vi kalder »superligaen«, når det gælder certificerede ledelses- og kvalitetssystemer,« siger Kim Pedersen, ansvarlig for kvalitet, arbejdsmiljø, sikkerhed og miljø hos Nicon.

Det giver virksomheden gode fremtidsperspektiver i de brancher, hvor det at have styr på sikkerhed og arbejdsmiljø, kvalitet og miljø er vigtige konkurrenceparametre. Det er afgørende i brancher som offshore vind, offshore olie og gas og den maritime sektor,« siger Kim Pedersen. Nicon oppebærer nu en triple certificering hos DNV i ISO 9001 (kvalitetsledelse), ISO 14001 (miljøledelse) og OHSAS 18001. Samtidig er Nicon Industries certificeret i EN1090 og EN

3834-2 og kan dermed foretage CEmærkning af bygningsstål. Nicon Industries A/S er en ordreproducerende virksomhed med speciale i komplekse, kundetilpassede aluminiums- og stålkonstruktioner. Foruden hovedkvarteret i Frederikshavn har virksomheden en søstervirksomhed i Esbjerg.

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2015 | 43

BrANCHE

Vestjysk aftale med BMW Bagsvingere til BMW’s nye S1000 XR-motorcykler skal de kommende tre år laves i Vestjylland. Det er Herning-virksomheden Jydsk Aluminium Industri (JAI), der har landet ordren hos den tyske gigant, skriver Metal Supply. JAI har så efterfølgende indgået en underleverandøraftale med VST Industries i Lem, og her er produktionsansvarlig Bjørn Toft Mathiesen begejstret for opgaven. »Jeg ved, at JAI har gået og arbejdet med det gennem et stykke tid. BMW vil forsøge sig med at støbe nogle dele til deres motorcykler. Aftalen er så, at JAI støber og bearbejder

44 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2015

de her bagsvingere i to halvdele, og efterfølgende svejser vi dem sammen,« forklarer han til Metal Supply. Allerede i januar leverede VST Industries de første underleverancer, men først nu har man fået lov at offentliggøre samarbejdet. I første omgang er der tale om en treårig aftale med JAI og den tyske bilproducent. Det betyder, at de to danske virksomheder hvert år skal levere cirka 9000 bagsvingere. robot på overarbejde Af samme grund har VST Industries investeret i en helt ny ABB-svejserobot. Robotten er udstyret med en Fronius-svejser og kan håndtere emner op til 4000 mm i længden, 2000 mm i diameter og en vægt på op til 2000 kg per emne. »Når vi får bagsvingerne ind, kontrollerer vi dem for fejl og mangler og sætter dem op i et fikstur sammen med et mellemrør. Så svejser maskinen, vi tager emnet ud og tjekker for svejsefejl og udfører eventuelle reparationer. Vi stempler serienummer på og pakker og sender dem til overfladebehandling,« forklarer Bjørn Toft Mathiesen. Produktionen til JAI og BMW beskæftiger fast to mand hos den vestjyske underleverandør, og det er selvfølgelig håbet, at det kan blive til mere på sigt. »BMW har lovet, at hvis det her går godt, så har de også nogle andre ting, vi skal kigge på,« siger Bjørn Toft Mathiesen, VST Industries til Metal Supply.

Løsning Maskinfabrik styrker ledelsen Jørgen Poulsen grundlagde Løsning Maskinfabrik i 1979. I dag har han rundet 55 år, og for to år siden kom den halvt så gamle søn Henrik Møller Poulsen ind i virksomheden. Nu har de to besluttet sig for at ansætte en produktionsleder og på den måde forstærke den daglige ledelse, skriver Jern- og Maskinindustrien. Ansættelse af en produktionsleder betegnes som et led i et glidende generationsskifte. Jørgen Poulsen er ikke på nogen måde på vej på pension, men der er behov for flere ledelsesressourcer i virksomheden. »Det egentlige generationsskifte er vi ikke gået i gang med endnu, men planen er, at vi skal i gang i løbet af en overskuelig årrække,« fortæller Henrik Møller Poulsen til Jern og Maskinindustrien.

»Min rolle er salg og marketing, tilbudsgivning og så videre, og Jørgen tager sig af de gamle kunder, udarbejdelse af nye strategier, og alt hvad der har med virksomhedens fremtid at gøre,« siger Henrik Møller Poulsen. kvalitet og planlægning »Den nye produktionsleder skal stå for den daglige produktion, planlægning af arbejdsopgaver, og han skal også stå for implementeringen af ISO 9001,« tilføjer han. Kvalitetskravene er høje, hvorfor Løsning Maskinfabrik gerne ser en meget kompetent og faglig velfunderet produktionsleder, som har spidskompetence omkring CNC-drejning og CNC-fræsning af små og mellemstore komponenter. Til gengæld er Henrik Møller Poulsen og Jørgen

Poulsen åbne overfor at indlemme den rette person i ejerkredsen, hvis denne skulle have et ønske om at blive selvstændig. I 2014 kom Løsning Maskinfabrik ud med en samlet bruttofortjeneste på 6,4 mio. kr. svarende til en vækst på 0,3 mio. kr. sammenlignet med 2013. I samme periode steg overskuddet før skat fra beskedne 39.263 kr. til 0,4 mio. kr. Og den udvikling er fortsat ind i 2015. »Første kvartal i år var rigtig godt, det bedste siden krisen indtraf. Starten af andet kvartal var meget stille, men med en god salgsindsats på opsøgning af nye kunder ser det ud til, at vi afslutter andet kvartal ok,« forklarer direktør Jørgen Poulsen, Løsning Maskinfabrik.

kUrs mOD ÅrETs mEssEBEGIVENHED I omegnen af 6000 virksomheder og omkring 16.500 fagfolk er samlet, når hi teknologi- og industrimessen finder sted i Herning den 22.-24. september. MCH Messecenter Herning og de udstillende virksomheder inviterer på tre dage spækket med nyheder, nye løsninger, konferencer, networking og socialt samvær med tidligere og nye bekendtskaber på tværs af branchen. Bladet Arbejdsgiverne lægger i næste nummer op til årets begivenhed i Herning. Hvad er det særlige? Og hvad er det nye? Naturligvis med fokus på de virksomheder, der er medlemmer af Arbejdsgiverne.

Bladet udkommer ugen før messen, den 16. september. Deadline for redaktion og annoncer er den 31. august. I nr. 10, der udkommer den 14. oktober, har Bladet Arbejdsgiverne tema om vvs, køl, ventilation og el. Deadline er den 28. september.

Bladet

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2015 | 45

BArOmETEr

Optimisme i industrien pessimisme i byggeriet Af Jakob Thiel, cheføkonom, Håndværksrådet

De mindre industrivirksomheder vurderer erhvervsklimaet langt bedre end små og mellemstore virksomheder generelt. Det viser undersøgelser fra Håndværksrådet. Hvorimod særligt de mindre byggevirksomheder oplever, at erhvervsklimaet i Danmark halter. Der er flere forklaringer på udviklingen, men mens mange af industrivirksomhederne så småt mærker fremgang, og det smitter af på oplevelsen af erhvervsklimaet, har en del byg-

gevirksomheder virkelig været ramt af BoligJobordningens ophør ved årsskiftet. Undersøgelsen giver et kraftigt fingerpeg om, hvor stor en betydning fradraget har for virksomhedernes omsætning og dermed beskæftigelsen i byggeriet. Kort tid inden folketingsvalget den 18. juni i år blev et udpluk af Håndværksrådets medlemmer spurgt til deres oplevelse af erhvervsklimaet i Danmark. Svarene fra i alt 671 virksomheder viser, at de mindre bygge-

2015.2

2015.1

2014.4

-5

2014.3

2014.2

Nettotal

virksomheder i højere grad vurderer, at erhvervsklimaet går i den »forkerte« retning sammenlignet med et bredt udsnit af små og mellemstore virksomheder. Forklaring på grafen til venstre: Virksomhederne er blevet spurgt: Hvordan oplever du, at erhvervsklimaet for små og mellemstore virksomheder har udviklet sig de senestetre måneder? Et positivt nettotal betyder, at en overvejende del af virksomhederne oplever, at erhvervsklimaet er blevet bedre i løbet af de sidste tre måneder. Omvendt betyder et negativt nettotal, at en overvejende del af virksomhederne oplever, at erhvervsklimaet er blevet dårligere. Kurverne viser resultatet for det seneste år byggevirksomheder, industrivirksomheder og det samlede antal virksomheder.

-10

-15 SMV

Bygge

Industri

...det du har brug for – hverken mere eller mindre.

Automatikkomponenter for energikilder, vand, varme, ventilation og sikring samt rådgivning www.automatikcentret.dk info@automatikcentret.dk

46 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2015

Tlf. 86 62 63 64

TEMAMØDE

– BLIV KLOGERE PÅ LÅN OG OPSPARING Bliv klog på lån og opsparing, når vi sætter fokus på lånemulighederne på markedet. Temamødet gør dig i stand til at vurdere de mange forskellige lånemuligheder og optimere din frie formue og pensionsformue.

PrOGrAm

Velkomst og indledning v/Mikael Tipsmark, branchechef, Arbejdsgiverne • Hvordan finansierer jeg mit salg af virksomheden/ generationsskifte? • Forskellen på drifts-, anlægs- og egenkapitalfinansiering. kort præsentation af F10 v/Søren Skjøth og Per Jessen, finansmæglere ved F10 Hvad skal jeg betale i rente på erhvervskreditten? • Hvilken rolle spiller solvens og sikkerheder m.v.?

HVOr OG HVOrNÅr

Tirsdag den 22. september kl. 15.00-17.00 NH Hotel og Konference, Øbeningsvej 3-7, 6230 Rødekro TIlmElDING senest fredag den 11. september på www.arbejdsgiverne.dk/kalender/15030 Tirsdag den 6. oktober kl. 15.00-17.00 Arbejdsgiverne, Magnoliavej 2-4, 5230, Odense SV

kaffepause

TIlmElDING senest fredag den 11. september på www.arbejdsgiverne.dk/kalender/15031

sale and lease Back – en god idé? • Hvordan kan man genaktivere skattemæssigt afskrevne aktiver?

For medlemmer koster det kr. 500 ekskl. moms at deltage. Ikke-medlemmer betaler 750 kr. ekskl. moms.

Hvordan bør jeg finansiere min ejendom? • Realkredit vs. bank? • Fast eller variabel rente? • Afdragsfrihed – godt eller skidt?

Ved udeblivelse eller afbud senere end 7 dage før kursusstart, betales det fulde beløb.

Optimering af formue • Aktiv vs. passiv forvaltning? • ÅOP og skjulte omkostninger • Pensionsopsparing med fokus på indehaver Opsamling v/Mikael Tipsmark, branchechef, Arbejdsgiverne

REGION SYD

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2015 | 47

Nye medlemmer hos Arbejdsgiverne

foreningsnyt & NAVNE

Ny konsulent hos Arbejdsgiverne

Lars Christian Jensen, 42 år er ansat som projektkonsulent hos Arbejdsgiverne frem til 31. januar næste år. Den nye konsulent indgår i Arbejdsgivernes afdeling for byggeri. Hans opgaver de kommende måneder kommer bl.a. til at bestå i rådgivning og vejledning af vvs-, el-, køle- og ventilationsvirksomheder m.fl. om de-

res forretningsmæssige muligheder og udfordringer. Lars Christian Jensen har en alsidig baggrund, der gør ham topkvalificeret til sit nye virke. I mere end 20 år har han arbejdet inden for håndværk og byggeri. Han har arbejdet for vvs-grossisten Brødrene Dahl, hvor han har arbejdet med teknisk salg, logistik og projektstyring. Lars Christian Jensen har selv haft hånden på kogepladen som selvstændig i syv år, og han arbejdet internationalt for bl.a. Broen A/S i Assens og DTL A/S i Odense. Senest har Lars Christian Jensen arbejdet tæt sammen med håndværksvirksomhederne i Syddanmark som projektleder for projekt »Klar til bygge- & anlægsopgaver«. Den nye konsulent bor i Odense, er gift og har to børn. I løbet af foråret og sommeren er konsulenterne Marin Egholm og Johnny Bendsen fratrådt deres stillinger. Endnu en stilling som vvs-/bygningsingeniør er opslået ledig.

Nye industriteknikere

Lokalafdeling Fyn Haulunds Beslagsmedie, Cristian Haulund Christensen, Gl. Hedevej 12,Uggerslev, 5450 Otterup. Kerteminde Teknik ApS, Hans Peter Larsen, Kastanievej 7, 5300 Kerteminde. Lokalafdeling Midt & Sydsjælland KlimaGruppen ApS, Claus Sjøner, Kildebrogårdsvej 11A, 4622 Havdrup. Service Søren, Søren Iver Nissen, Sneserevej 1, 4720 Præstø. Lokalafdeling Horsens og Omegn Borrisholt Metal ApS, Henning Borrisholt, Sorgenfri 9, 8740 Brædstrup. Lokalafdeling Vestsjælland A C Blik ApS, Søren Ankær Christensen, Svinget 23, 4300 Holbæk. Lokalafdeling Nordvestjylland MGS, Martin Frühstück Godiksen, Gykjærvej 1, 7760 Hurup Thy. Lokalafdeling Skive, Viborg og Omegn SPA Energy ApS, Carsten Dahl, Marsk Stigs Vej 4, 8800 Viborg. Lokalafdeling København Føniks VVS ApS, Lars Nielsen, Daruplund 65 3. th., 2660 Brøndby Strand. Razzer´s Blik og Rør, Rasmus Niels Sørensen, Kirkestræde 40, 3550 Slangerup. AMI VVS Entreprise IVS, Ib Gemynthe, Ganløseparken 22, 3660 Stenløse. GMI El & Sikring ApS, Mile Ivaskovic, Dantes Plads 2, 1556 København V. Lokalafdeling Trekantområdet Kristian E. Holding ApS, Kristian Enggaard Jepsen, Tværvej 7, 6640 Lunderskov. Lokalafdeling Himmerland Maskinkom, Steen Møller Jensen, Viborg Landevej 17, 9500 Hobro. Aalborg Profil og Smedeværksted ApS, Peter Le Dous, Korinthvej 5, 9220 Aalborg Ø. Lokalafdeling Vendsyssel Kacon v/Kim Andersen, Stasigvej 11, 9750 Østervrå. Jansson Beslag ApS, Magnus Jansson, Melvadvej 9, 9320 Hjallerup. Lokalafdeling Midtjylland Hvidevejs Traktor & Smede ApS, Janette Andersen, Hvidevej 29, 7470 Karup J.

Et hold industriteknikere har bestået deres svendeprøve ved Herningsholm Erhvervsskole. Bagerst fra venstre: Mikkel Schmidt, Wila A/S, Silkeborg, Thomas Have Svendsen, Kilde A/S Automation, Skive, Daniel Sylvester Niebuhr Tandhjulsfabrik A/S, Ikast, Kim Kor gaard Laursen, LPM Production A/S, Ølgod. Forrest fra venstre: Martin Bo Hansen, LPM Production A/S, Ølgod, Morten Agger Wiener, Global Castings Lem A/S, Sanjin Hajic, Global Castings Lem A/S, Casper Kjeldsen, Lind Jensens Maskinfabrik A/S, Højmark, Lem St. 48 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2015

Lokalafdeling Nord og Vest for Vejle Hedensted VVS Service A/S, Jens Palmelund, Søkærvej 8, 8722 Hedensted. Lokalafdeling Sønderjylland Nr. Hostrup Maskinhandel, Ole Lyster Zachariassen, Tyrholmvej 2, 6230 Rødekro.

Bladet

Leverandører partnere Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 mail@thyholmolie.dk www.thyholmolie.dk Alt indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

Tlf. 66 17 34 55 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk – www.sosweb.dk Landsdækkende autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Specialister indenfor håndværk og industri. Følg os på Linkedin og Facebook.

Automatik til varme og ventilation

Automatikcentret ApS Strandvejen 42, Saksild 8300 Odder Tlf.: +45 86 62 63 64 Fax: +45 87 80 30 89 Web.: www.automatikcentret.dk …det du har brug for – hverken mere eller mindre.

Beholdere & stålskorstene

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olieog akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15. E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

CE-mærkning

Maskinsikkerhed ApS Lejrvej 17 • 3500 Værløse Tlf. 4447 3151 info@maskinsikkerhed.dk www.maskinsikkerhed.dk Rådgivning og undervisning om: • CE-mærkning af maskiner og CTSanlæg • Produktionsvenlige sikringsløsninger • Risikovurdering og teknisk dossier • Dokumentation og brugsanvisninger • El og sikre styringer til maskiner • Maskinsikkerhed og arbejdsmiljø Værløse · Odense · Esbjerg · Randers

Fyringsanlæg

www.bsmkedler.dk Br. Røddingvej 7, 6630 Rødding Tlf. 74 82 13 34 Mangler du kvalitetsanlæg til dine kunder, så er HDG det rigtige valg. Vi tilbyder hjælp til rådgivning, kapacitetsberegning og indkøring af anlægget. Kedler fra 10-400Kw, akkumuleringstanke og siloudstyr.

OutZourCE A.P. Møllers Alle 9C, 2791 Dragør Tlf: 53 81 21 21 www.outzource.dk salg@outzource.dk Produktions- og Ressource-styring. Tid & materialer. Løn & fakturering.

Fyringsanlæg

Ole Rømers Vej 15, 8670 Låsby Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: info@alcon.nu Internet: www.alcon.nu Kedler til brænde og stoker. Stoker til træpiller, korn og flis. Halmfyr til alle typer halmballer. Op til 92% nyttevirkning. Effekt fra 12 kW til 1000 kW. Stålskorstene i (rustfri) corten stål. Stålskorstene i sektioner og syrefast. Akkumulerings- & expansionsbeholdere. 30 års erfaring med fyringsanlæg.

• Rep. af store hydraulik cylindre. • Drejning Ø 800 (1280) L=13.000 • Honing Ø 32-600 L=12.400 • Langhulsboring. • Udvikling af store special cylindre. • Forhandling af højkvalitetspakninger fra HUNGER DFE. Kombinationen af know how indenfor hydraulik og cylindre samt maskinfabrikken gør os i stand til at løse næsten enhver opgave.

Gaskedler

EDB

Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev. Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler Microsoft C5, NAV, brancheløsninger. Entré110 og WPA mobile løsninger. Faktura-Boks. Løsninger der skaber værdi.

Honing

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

Flowidan ApS Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

Generationsskifte El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

Hyton Haderslev ApS Ingeniør og maskinfabrik Kontakt: Casten Gram Ingeniør og medejer, M.IDA Mail mail@hyton.dk www.hyton.dk . Tlf. 74 52 42 80

Hydraulik Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler. Reparation af alle cylinder typer

® Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: ww.hydra.dk

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør. Højgaardsvej 35, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2015 | 49

Bladet

Leverandører partnere Hydraulik

Læserskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm. Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm. Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

Pumpestationer, pumper, motorer, ventiler og andre hydraulikkomponenter www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Kantpresning

Lækagesporing Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Kantpresning op til 6000 mm/450 ton (S235 kan bukkes i fuld længde op til 10 mm tykkelse) Kan leveres CE-mærket efter EN1090 (bygningsstål).

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22 Nors 7700 Thisted Tlf. 97 98 22 73 mail joj@thy-laekage.dk www.thy-laekage.dk

Kurser & uddannelse

Maskin- og smedearbejde SOLVANG MASKINFABRIK ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

Herstedøstervej 19 2600 Glostrup Tlf. +45 43963756 Fax.+45 43963805 sevang@sevangmaskinfabrik.dk www.sevangmaskinfabrik.dk

Maskin- og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Løfteborde TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00. Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

Syddansk Erhvervsskole Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf. 7010 9900 Fax 6312 6599 E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk

Lønservice

Københavns Tekniske Skole Carl Jacobsens Vej 25 2500 Valby T: +45 3586 3586 W: www.kts.dk

Kvalitetsstyring

Lønadministration – med udgangspunkt i Arbejdsgivernes overenskomster

Tronholmen 3, 8960 Randers SØ Tlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 95 proloen@proloen.dk www.proloen.dk

Malerkabiner Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsledelsessystem

50 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2015

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan laves Vi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.

Overﬂadebehandling NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Olietågeudskillere

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Pension

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

Plasma- og ﬂammeskæring

Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk

Overﬂadebehandling Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed! Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH). Herning Varmforzinkning A/S Sverigesvej 13 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03 E-mail: hv@hv.dk · www.hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sia Varmforzinkning, bejdsning og passivering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sandblæsning.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Fuldautomatisk plasmaskæring efter CADfiler i plader op til 3000 x 1500 x 30 mm. Kopibrænding op til 3000 x 1500 x 200 mm Kan leveres CE-mærket efter EN1090 (bygningsstål)

Fyns Galvanisering a/

Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm. Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm. Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

Leverandører & Partnere – vises også på Bladet Arbejdsgivernes hjemmeside! Optagelse – kontakt: Vestergaards Bogtrykkeri, Ejnar Stephansen Tlf. 22 61 63 88 · es@vestergaardsbogtrykkeri.dk

Plast- og certiﬁkatsvejsning

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Pumper

Stålkonstruktioner

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

THYSSEN STÅL A/S

Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk

Svejseudsugning

Varmepumper

Flowidan ApS Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

Varmeventilator

Flowidan ApS Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

Ventilation

Rørbæringer

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Strålevarme Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur! Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Transportanlæg

JTT Conveying A/S JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportbånd · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/PU-bånd · Transmissionsbånd · Industrigummi

Assensvej 480, Faldsled 5642 Millinge Tlf. 62 68 11 33. www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

VVS

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Brødrene Dahl Saint-Gobain Distribution Denmark A/S Park Allé 370 2605 Brøndby Tlf. 48 78 40 00 kundeservice@bd.dk www.bd.dk

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Uponor A/S Kornmarksvej 21 2605 Brøndby T 43 26 34 00 F 43 43 10 11 E vvs.dk@uponor.com www.uponor.dk

Vandskæring

360 Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2015 | 51

I Bladet Arbejdsgiverne kommer du i kontakt med beslutningstagere i virksomheder, der arbejder med alle former for metalbearbejdning.

Magasinpost-MMP ID-nr 42386

Og med en annonce på rubriksiderne under leverandører & partnere er du sikker på at nå ud til potentielle kunder i alle bladets 12 udgivelser. Se priseksemplet i den røde boks herunder.

& Partnere de! Leverandører vernes hjemmesi Bladet Arbejdsgi på så og es – vis

Leverandører partnere

0 Odense N mbyes vej 19, 527 57 15 95 95 51 15. Fax 65 den.dk me bys um t@l pos atsvejsning. ng af PE-rør. ntboring Ø 25-300.

Flowidan ApS 47 Nederholmsvej 872 2 Hedens ted Tlf. 7211 918 0 info@flowidan.dk ww w.flowidan.dk

l A/S Grædstrup Stå 0 Brædstrup Hamborgvej 6, 874 75 76 02 03 Fax Tlf. 75 76 01 00. staal.dk rup dst rae w.g ww spær. Pulverlakeret stål

Varmeventilator

ÅLL A/S THYSSEN STTTÅ

mper

Thyssen Stål A/S er sag Kloster vej 3, Gån 678 0 Skærbæk 74757319 Fax 74. 572 747 Tlf. sen -staal.dk Mail: mail@thys w.thyssen-staal.dk Hjemmeside: ww

egaard A/S Ferritslev Fyn org vej 35, 5863 5 98 13 16 -as.dk ard ega lykk lm@ ail: w.ly kkegaard-as.dk per pum ikation af speciel er 100 år.

IN-Therm AS 0 Malling Sof ienl ystvej 7, 834 86 93 38 95 Fax Tlf. 86 93 36 33. .dk wep E-mail: swep@s w.s wep.dk Hjemmeside: ww ere. eksl Varmev

Flowidan ApS 47 Nederholmsvej 872 2 Hedens ted Tlf. 7211 918 0 info@flowidan.dk ww w.flowidan.dk

Svejseudsugning

Ventilation

REGUVENT A/S Skanderborg 0 Ous ted vej 4, 866 75 66 15 02 Fax Tlf. 75 66 17 77. ww w.reguvent .dk mail@regu vent.dk dsugning seu Alle former for svej n og procesventilatio

REGUVENT A/S Skanderborg 0 Ous ted vej 4, 866 75 66 15 02 Fax Tlf. 75 66 17 77. ww w.reguvent .dk mail@regu vent.dk ionsløsninger Komplet te ventilat ov. tilpasset Deres beh

ørbæringer

- og nderum Smede A/S askinværk sted 5250 Odense SV 31, j gve bjer olke 66 17 06 29 f. 66 17 02 72. Fax de.dk ww.sanderumsme msmede.dk eru and il@s ma il: -ma ), overbøjler og olte (U-b alsjern, hårnåle yreaniseret el. rust fri/s r lidesko, i sort. galv ustri, skibsværfte -ind hore offs , VVS ast. Til er. og kraf tvarmeværk

Rustfrit

nlille A/S Chris Jensen Ste Stenmaglevej 20, e 4295 Stenlill Tlf. 57 80 46 00. k Fax 57 80 42 58 n@chrisjensen.d E-mail: chrisjense jensen.dk Hj.side: ww w.chris . stål tfrit Rus

Transportanlæg

JTT Conveying

A/S CELSIUS Helge Frandsen VES T 756 8 8033. 1 361 ØST 4585 dk INDUSTRIVARME E-mail: hfas@hfas. ww w.hfas.dk FREMTIDSSIKRE T ! dur Industrivarme der r varme - på gas elle Strålevarme – luft års erfaring! vand. Mere end 20

A/S Solar Danmark 43 Industrivej Ves t DK- 660 0 Vejen 70 00 Phone +45 76 52 ww w.solar.dk

A/S

JTT Conveying A/S· 7182 Bredsten 20 Industriparken Fax: 758 8 1372 Tlf.: 758 8 1511 · E-mail: info@jt t.dk Web: ww w.jt t.dk anlæg · Transpor tører / · Transpor tbånd onenter · Transpor tørkomp enter pon · Kopelevatorkom · PVC/PU-bånd nd · Transmissionsbå · Indus trigummi

sled Assens vej 480, Fald 5642 Millinge Tlf. 62 68 11 33. ntilation.dk eller ww w.rosenbergve ventilationsanlæg Har du behov for til industrien eller udsugningsanlæg kan du med fordel så erv, erhv re and ejde med Rosenberg overveje et samarb Ventilation.

360

A/S - & Maskinfabrik Ålsrode Smede 0 Grenå Fabriks vej 9, 850 Fax 87 58 18 01 00. 18 58 87 Tlf. ww w.aalsrode.dk b@aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bremaskine, NC4 00Q CNC-styret Vandskæ Fabr. Water Jet. 0 mm. 4 skæreBord: 400 0 x 200 og abrasiv skæring hoveder for vand er Jet. Wat NC4 060Q Fabr. 0 mm (2 styk) Bord: 420 0 x 670 vand og abrasiv for er ved 8 skæreho skæring

Uponor A/S Kornmark svej 21 2605 Brøndby T 43 26 34 00 F 43 43 10 11 .com E vvs.dk@uponor ww w.uponor.dk

lads Denne annoncep 395,kan blive din for . pr. bladudgivelse

Vandskæring

Strålevarme

Brødrene Dahl A/S ribution Denmark Saint-Gobain Dist Park Allé 370 2605 Brøndby Tlf. 48 78 40 00 k kundeservice@bd.d ww w.bd.dk

A/S Solar Danmark 43 Industrivej Ves t DK- 660 0 Vejen 70 00 Phone +45 76 52 ww w.solar.dk

Det forudsættes, rykkes i at din annonce ind alle 12 udgivelser.

ISSN 1602-7213

ning

VVS

AFSENDER: Bladet Arbejdsgiverne | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

- og certiﬁkatsvejs

Varmepumper

ner Stålkonstruktio

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

kt: Optagelse – konta Stephansen gtr ykkeri, Ejnar Vestergaards Bo bogtr ykkeri.dk rds gaa ter ves es@ Tlf. 22 61 63 88 ·