Bladet Arbejdsgiverne nr.11, 2015

Nr. 11 | 11. november 2015 | 106. årgang

Bladet

Undgå at fare vild: Tema om ledelse og strategi J

DEN A

NDE Nv

DE

vE E N NE

EJ

EJ LIGE v OMvEJ RuNDKØ R SEL

AFKØRSEL

Gang i uddannelser til delautorisationer

Alt forsvandt da computeren blev inficeret

Ny serie: På vej mod 10 % lærlinge

Bøder for manglende CvR på bilen

Indhold

November 2015 36

37 26 34

20 4 Bedre skatteforhold for ejerlederer

37 Q-kontrol i samarbejde om wps-database

5 Barselsfond på vej mod lukning

38 Maskinfabrik firdobler antallet af lærlinge

6 Manglende CVR koster dyrt

39 Politikerne mishandler erhvervsskolerne

8 Kort nyt

40 Kædesvig er en pest som skal bekæmpes

29 Få styr på din entreprise 30 Kort og godt om delautorisationer 31 Nu udbydes de første uddannelser til delautorisation 33 Overtrædelse af EU-regel gav ikke erstatning 34 Ondsindet virus rammer virksomheder 36 Mange penge i energirenoveringer de kommende år

2 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2015

41 Business & branche 42 Foreningsnyt/navne 44 AL Efteruddannelse 45 Leverandører & partnere TEMA: LEDELSE OG STRATEGI 10 Danske virksomheder er små og ledes af ejeren 12 Tag ledelsesopgaven alvorligt 13 Her går de ikke stille med dørene 15 Døgn med fokus på bedre ledelse

16 Leder – hvem er du?

18 Danske virksomheder skal kunne det unikke 20 God ledelse er en forudsætning for vækst 21 Gratis e-bog om salg og markedsføring 21 Danmark som iværksættersamfund 22 Løsning VVS sagde farvel til papiret 24 Erhvervsskadestue får færre penge 25 Hurtig reaktion kan afværge konkurs 26 Da det gik galt for Michael og Karina 28 Til salg – men ingen købere

LEDER

Bladet

Udgiver: Brancheforeningen Arbejdsgiverne

Bladets bestyrelse Formand: Jørgen Hansen Næstformand: Leif Frisk Leif Kjeldahl Max Michael Jensen Ansvarshavende redaktør Jens Holme Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 3312. www.bladetarbejdsgiverne.dk jho@arbejdsgiverne.dk Administration Brancheforeningen Arbejdsgiverne Magnoliavej 2 5250 Odense SV Tlf. 66173333 info@arbejdsgiverne.dk www.arbejdsgiverne.dk Annoncesalg Vestergaards Bogtrykkeri Kontakt: Ejnar Stephansen Tlf.: 22 61 63 88 es@vestergaardsbogtrykkeri.dk Oplag: 2750 ISSN nr: 2246-7041 Tryk Vestergaards Bogtrykkeri A/S Grafisk tilrettelæggelse og layout: Trine Riisborg

En leder har altid mere at lære Jeg blev selv leder første gang som 18-årig i en lille vestjysk sportsklub, hvor jeg blev formand for fodboldafdelingen. Dengang var jeg helt sikkert ubevidst inkompetent som leder. Men da jeg ikke var bevidst herom hæmmede det ikke min ledelsesudfoldelse.

Senere som 27-årig blev jeg formand for Civiløkonomerne på Fyn. Det var straks lidt mere udfordrende, da dem jeg var formand for enten var studerende eller færdiguddannede indenfor ledelse. Derfor søgte jeg hjælp i mit netværk. Jeg var nødt til at tale med nogen om udfordringerne. Det bidragede til, at jeg som formand traf de rigtige beslutninger.

Nu efter mange års erfaring som leder er jeg blevet langt klogere, men aldrig færdiguddannet som leder. Det tror jeg ikke nogen nogensinde bliver.

Ledelse er en meget vigtig disciplin, som altid er til stede bevidst eller ubevidst og som både er komplekst og nuanceret.

Gennem min lange erhvervskarriere har jeg været i dialog med en række virksomheder - både i Arbejdsgiverne, men også i mange andre brancher fra tidligere jobs. Herved har jeg kunnet beskue ledelse udefra. Den vigtigste erfaring er, at når noget virker, så er det på grund af en god ledelse, og når noget ikke virker, så er det som regel på grund af dårlig eller ingen ledelse.

For mig handler ledelse om både retning og mennesker. Retning er også strategi og vision. Visionen fortæller, hvor virksomheden skal hen. Strategien fortæller, hvordan virksomheden kommer derhen. Hvis ikke lederen ved, hvad vedkommende vil med sin virksomhed, kommer virksomheden ingen vegne. Så er det tilfældighederne, der råder, og så ved man aldrig, hvad der sker. Men sandsynligheden for at andre overhaler én, er stor. Hvis medarbejderne ikke kender retningen for virksomheden, kan man heller ikke forvente, at de går den rigtige vej.

Ledelse handler også om mennesker. Mennesker som faktisk gerne lader sig lede, hvis de kender og forstår retningen. Mennesker som på hver deres måde kan præstere et godt stykke arbejde, når de oplever retning, motivation og anderkendelse i deres daglige arbejde. Kompleksiteten opstår her, når det der motiverer den ene - ikke nødvendigvis motiverer den anden. Og det gør det sjældent.

Rigtig mange ledere er dygtige ledere af mange forskellige årsager. Nogle fordi de har en god empati samtidig med, at de meget resultatsøgende. Andre fordi de har lært det på skolen. Men uanset hvordan god ledelse udføres, så er det min erfaring, at dem der kan vise retning med ambitioner og stolthed og samtidig kombinere det med empati, bevidsthed om egen ledelse og prioritering i forhold til retningen, det er ledere med succes.

Af Jani Lykke Methmann, direktør i Arbejdsgiverne

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2015 | 3

Bedre skatteforhold for ejerledere Erhvervsbeskatningsudvalg har fået forlænget frist og skal se på, hvordan man undgår, at virksomhedsejerne beskattes hårdere end lønmodtagere.

Et sagkyndigt udvalg – kaldet Erhvervsbeskatningsudvalget – er i gang med at se på, hvordan mindre og mellemstore virksomheder, selvstændige og ejerledere får et skattemæssigt incitament til i højere grad at opbygge egenkapital i stedet for at finansiere sig ved gæld.

Baggrunden er bl.a. input fra både Nationalbanken og Produktivitetskommissionen til den nuværende og den forrige regering.

Nationalbanken har i sin seneste kvartalsrapport peget på, at det danske skattesystem favoriserer, at virksomhederne finansierer sig med gæld frem for egenkapital. Favoriseringen opstår ved, at virksomhederne kan fradrage renteudgifter i indkomstopgørelsen, mens aflønningen af virksomhedens egenkapital i form af fx udbytter ikke kan fradrages som en driftsomkostning.

Produktivitetskommissionen har analyseret sig frem til, at aktive ejere af aktieselskaber i Danmark beskattes hårdere end lønmodtagere med samme indkomst og formue. Det skyldes dobbeltbeskatning af selskabsindkomst, der beskattes dels som selskabsskat, 4 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2015

dels som skat af udbytte til aktionærerne.

Mindre virksomheder er typisk mere gældsfinansierede end større virksomheder – bl.a. fordi de har eksisteret i korterede tid. Den højere gældsfinansiering i mindre virksomheder har ifølge Nationalbankens analyse medvirket til, at de små virksomheder er kommet dårligere igennem finanskrisen og typisk har haft sværere ved at låne penge i bankerne efterfølgende end store virksomheder.

Agiterer for bundfradrag Politisk chef i Håndværksrådet, Frank Korsholm, peger overfor Industrinyt IDAG.dk på, at problemet med soliditetsopbygning i de mindre virksomheder ville kunne afhjælpes, hvis de fik et bundfradrag på indtjeningen på eksempelvis 100.000 kr. inden der forfaldt skat. »Det ville ikke være særligt dyrt for staten, fordi skatteværdien af en sådant fradrag ligger på omkring 20 pct.,« påpeger Frank Korsholm, der oplyser, at Håndværksrådet har fremlagt forslaget for Erhvervsbeskat ningsudvalget.

Bliver senere færdigt Udvalget blev nedsat af den forrige regering og var en følge af vækstpakken fra juni sidste år. Oprindelig skulle udvalget være færdigt med sit arbejde inden udgangen af i år. Men den nye skatteminister, Karsten Lauritzen, har givet udvalget længere frist. Ministeren vil foreløbig ikke lægge sig fast på et tidsperspektiv, da han ønsker, »at udvalget skal være klar over, hvad der er denne regerings prioriteter«, som han sagde til Børsen i sommer.

I overensstemmelse med aftalen om vækstpakken mellem den daværende SR-regering og de borgerlige partier har den nuværende V-regering i sit Finanslovsforslag for 2016 afsat 210 mio. kr. til at finansiere lempelser af uhensigtsmæssigheder i erhvervsbeskatningen.

Udvalget har chefrådgiver i Skatteministeriet, Preben Underbjerg Poulsen, som formand og består embedsmænd fra en række ministerier. Der er også oprettet en referencegruppe bestående af fire økonomiprofessorer, der skal komme med fagligt input til udvalget.

Barselsfond på vej mod lukning Regeringens planer om at lukke barselsfonden for selvstændige vil være et tilbageskridt for iværksætterkul­turen, mener Håndværksrådet Af Jens Holme

»Det vil være et stort tilbageslag for iværksætterkulturen, hvis beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) får held med at lukke for barselsfonden for selvstændige. Lukningen vil især gå ud over unge kvinder med en iværksætterdrøm,« siger Frank Korsholm, afdelingschef i Håndværksrådet.

Beskæftigelsesministen har suspenderet opkrævningen af bidrag til den ellers nye barselsfond for selvstændige og har fremsat lovforslag om at lukke ordningen helt.

Turbulent start Barselsfonden for selvstændige skulle fra oktober i år udligne udgifterne ved at gå på barsel, så selvstændige på barsel det første halve år ville kunne få godt 25.000 om måneden i stedet for godt 17.000 i barselsdagpenge.

Men barselsfonden har fået en turbulent start.

Først blev opkrævningerne sendt ud. Så blev de kaldt tilbage. Så blev tilbagekaldelsen kendt ulovlig, og så røg afgrænsningen af, hvem der skal betale til fonden, tilbage til ministeriet. Nu har regeringen stillet forslag om helt at nedlægge fonden.

I lovgrundlaget hedder begrundelsen: »Lovforslaget skal ses i lyset af, at den persongruppe, der efter den gældende lov obligatorisk skal bidrage til ordningen, er uhensigtsmæssig, og at en målretning af persongruppen vil medføre en markant forøgelse af det årlige bidrag.«

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen vil nedlægge barselsfond. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix)

En nedlæggelse af fonden vil imidlertid efter Håndværksrådets opfattelse gøre det mindre attraktivt at vælge en tilværelse som selvstændig iværksætter frem for at forblive lønmodtager. VK-regeringen sikrede for 10 år siden, at lønmodtagere blev omfattet af en barselsfond i form af Barsel.dk.

Men de glemte at få de selvstændige med. Det rådede den tidligere regering så bod på i 2012 til stor glæde for mange selvstændige kvinder.

Efterlyser alternativ »Hvis ministeren nu lukker den nuværende ordning, skylder han at komme med et nyt og mindst lige så godt alternativ,« siger Frank Korsholm.

Jørn Neergaard Larsen har suspenderet opkrævningerne på 328 kr. år-

ligt, fordi en række grupper fx studerende, pensionister og andre, der fx havde modtaget honorar som B-indkomster, blev opkrævet bidrag til barselfonden. »Kan der findes en ordning, hvor de selvstændige kommer ind under Barsel.dk, vil det være et oplagt alternativ,« siger Frank Korsholm, der mener, at en lukning af barselsfonden uden et brugbart alternativ for de selvstændig vil være et alvorligt brud på regeringens intentioner om at skabe mere vækst og styrke iværksætteriet.

De konservative har erklæret sig enige i Håndværksrådets synspunkt.

Det kan betyde, at beskæftigelsesministeren ikke kan få flertal for sit lovforslag – eller må ændre det på afgørende punkter.

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2015 | 5

(Foto: Ford Motor Co.)

Manglende CVR koster dyrt Kører du rundt i en firmabil, som ikke er mærket med CVR-nummer og firmanavn eller -logo, risikerer du en klækkelig bøde fra Skat. Det viser en landsretsdom, som for første gang drejer sig om den regel, der trådte i kraft 1. januar 2013.

Reglen indebærer, at alle gulpladebiler under fire ton skal mærkes med både firmaets CVR-nummer og navn eller logo på begge sider af bilen. Sker det ikke, kan ejeren risikere en bøde på op til 5000 kr.

Med landsretsdommen er det slået fast, at bødestraffen ikke er en tom trussel men bliver effekturet allerede første gang, firmabilen bliver stoppet uden oplysningerne.

6 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2015

Det understreger advokat Johnny Norup, Avodan, og forklarer sagens forløb: »I den konkrete sag blev en selvstændig i byggebranchen stoppet i sin firmabil ni måneder efter, loven var trådt i kraft. Da han blev stoppet, var ingen af de lovpligtige oplysninger synlige på bilen. Derfor fik manden en bøde på 5000 kr.

Han ville dog ikke betale bøden og valgte at tage sagen i retten,« forklarer advokat Johnny Norup og fortsætter: »I byretten forklarede manden, at han godt kendte til reglerne, men at han ikke havde fået oplysningerne på firmabilen på grund af ”doven-

skab”. Byretten nedsatte alligevel bøden til 2000 kr., fordi der var tale om et førstegangstilfælde, og fordi det var muligt at identificere bilen ud fra bilens nummerplade.« Skat valgte at anke dommen, og i landsretten endte dommen altså på 5000 kr.

Bliver man stoppet anden, tredje eller fjerde gang i firmabilen, og den forstsat ikke er mærket med CVR-nummer og firmanavn eller -logo, vil bøderne være på henholdsvis 10.000, 15.000 og 22.500 kr., forklarer Johnny Norup.

Nyt montagevenligt vandbårent gulvvarmesystem tager kampen op mod el-gulvvarme El-måtterne har alt for længe dækket en alt for stor del af renoverings-

Installationen har en byggehøjde på kun 15 mm hvorpå klinker eller

markedet for gulvvarme. Men det skal være slut nu!

parket kan lægges. Systemet er særdeles velegnet til renoveringsopgaver, som f.eks. i badeværelser, bryggers o.lign.

Med introduktionen af et helt nyt og utrolig montagevenligt vand-

Gå ind på uponor.dk/nyheder/minitec og hent brochuren, der mere

bårent gulvvarmesystem, kan den tabte VVS omsætning nu vindes

detaljeret giver et overblik over systemets anvendelsemuligheder.

tilbage. Systemet hedder Uponor Minitec og består af et komplet system af rør, gulvvarmeplader, fittings og shunte til installation af vandbåren gulvvarme.

EKF dropper Rusland Der er ingen udsigt overhovedet til en bedring af den sønderskudte danske eksport til Rusland. Derfor trækker den statslige investeringsfond EKF stikket og lukker sit kontor i Moskva permanent.

Det usædvanlige træk fra EKF er et billede på, hvor slemt det står til i samhandlen med Rusland, som ellers for få år siden blev set som et af de vigtigste vækstmarkeder for danske virksomheder.

Investeringschef Jørgen Bollesen er kaldt hjem til Danmark fra 1. januar 2016. Derefter vil arbejdet med Rusland foregå fra København. Mens EKF i 2013 gav nye garantier for 506 mio. kr. faldt tallet i 2014 til 298 mio. kr. for i år indtil nu kun at udgøre 45 mio. kr. Og det ser ikke ud til at blive bedre.

EKF er ejet og garanteret af den danske stat, og investeringsvirksom-

heden hjælper danske virksomheder, der enten selv eksporterer, eller er underleverandører. Det kan bl.a. ske ved at stille garantier for eksportvirksomhedernes lån og kreditter i banken.

Det så ellers så godt ud. Først besøget fra Ruslands præsident Vladimir Putin i København i 2011 og et halvt år senere det danske regentpars besøg i Rusland. Med den daværende regerings vækstmarkedsstrategi i ryggen

skulle eksporten til Rusland vokse med 50 pct. frem mod 2017.

Men det var dengang. Siden er det gået endnu hurtigere den stik modsatte vej. Sanktionerne mod Rusland og de russiske mod-sanktioner mod bl.a. EU, der er sat i gang som følge af den russiske regerings annektering af Krim, har ændret verdensbilledet for de danske virksomheder, der ikke længere ser Rusland som interessant.

Stor stigning i robotter i dansk industri Det blev installeret 608 industrirobotter i Danmark i 2014. Det er det største antal nogensinde. I forhold til 2013 er der tale om en stigning på ca. 130 robotter eller en relativ stigning på ca. 27 procent.

Tallene er opgjort af International Federation for Robotics (IFR), som hvert år indsamler og opgør antallet af installerede robotter for de enkelte lande på globalt plan.

Ud fra en antagelse om at en industrirobot er i produktion i gennemsnit 10 år, har det danske robotnetværk, DIRA beregnet antal aktive robotter i danske industri til at være ca. 4150 i 2014.

Steffen Enemark, direktør for ABB Robotics i Danmark, kan genkende udviklingen: »For ABB var 2014 et glimrende år.

Robotterne anvendes nu langt brede-

8 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2015

re – i flere industrier og løsninger. Vi oplever særligt stor vækst i segmenter som medicinal-, plast- og fødevareindustrien,« siger han.

Steffen Enemark ser frem til at sælge flere robotter, der med ny sensorteknologi bliver i stand til at udføre

mere og mere avancerede operationer i tæt samarbejde med mennesker. »Disse nye, sikre kollaborative robotter vil gøre det muligt at automatisere en større del at produktionen til gavn for selv de mindre virksomheder,« understreger Steffen Enemark.

Antal Installerede industrirobotter 1995-2014 700 600 500 400 300 200 100 0

1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

Kort fortalt vIDENCENTER for energibesparelser i bygninger står til at miste sin økonomiske bevilling ved årsskiftet. Det er synd og skam, har Håndværksrådet og de øvrige deltagere i videncentrets rådgivende udvalg meddelt i et brev til energiminister Lars Christian Lilleholt. Organisationerne vil have bevillingen til centret gjort permanent.

IT-SIKKERhED – Havde it-sikkerhedsalarmer fungeret som en røgalarm, var man for længst blevet døv. Virksomheder bliver i gennemsnit advaret om næsten 17.000 potentielle sikkerhedstrusler fra ondsindet programkode (malware) hver eneste uge, men kun fire procent bliver undersøgt nærmere. Det viser en undersøgelse fra Ponemon Institute.

FBI – Det amerikanske forbundspoliti holder løbende øje med de mange tusind sager, hvor svindlere bruger falske emails til at lokke penge ud af virksomheder. Siden januar er den type svindel steget med over 270 pct. Hackere opretter falske email-adresser, der til forveksling ligner virksomhedens.

Derefter beder de økonomimedarbejdere om at gennemføre pengeoverførsler, typisk til asiatiske banker. uNDERSKuD – En analyse fra Spar Nord af 4900 aktuelle regnskaber fra detailsektoren dokumenterer, at branchen stadig er udfordret. Ikke færre end fire ud af ti virksomheder kører med underskud, og andelen er opadgående. Det er bl.a. konkurrencen fra udenlandske netbutikker, der spiller en stor rolle.

GOD FORM – En analyse af godt 6500 aktuelle regnskaber fra produktionsindustrien viser, at virksomhederne er i bedre økonomisk form nu, end de har været tidligere i den femårige periode, som analysen afdækker. 7 ud af 10 virksomheder kan nu præsentere sorte tal på bundlinjen og andelen af virksomheder, der forbedrer indtjeningen og opbygger egenkapital er stigende. Bag analysen står Spar Nord.

FEM SOLCELLEBATTERIANLÆG på Limfjordsøen Fur skal det næste halve år være med til at svare på, om der er økonomi for private i at lagre solcellestrøm på batterier. Samtidig vil Energimidt, som installerer batterierne med støtte fra EU og ForskEL, bruge forsøget til at undersøge, hvordan batterier kan være med til at reducere spidsbelastningen af el-nettet, typisk omkring spisetid, den såkaldte kogespids. uNGE – Flere end otte ud af ti lønmodtagere under 30 år mener, at fagforeningerne er nødvendige for at varetage deres interesser, viser ny undersøgelse fra Aalborg Universitet. De unge ønsker navnlig, at fagbevægelsen sætter turbo på kampen for et bedre arbejdsmiljø, skriver Ugebrevet A4.

ByGGERIETS nøgletalssystem, som har været i brug siden 2004, blev sløjfet med virkning fra den 1. november.

Det er sket, fordi en omfattende evaluering har vist, at systemet ikke har fungeret efter hensigten. Det har gennem længere tid har været tydeligt, at de mange og bøvlede indberetninger fra virksomhederne ikke gav den ventede viden. Derfor er det nu afskaffet.

DIGITALT – Der kan være store gevinster for virksomheder, der bruger e-handel, data og nye digitale løsninger i deres forretning, og det behøver hverken være dyrt eller besværligt.

Alligevel tøver mange. Derfor har Erhvervsstyrelsen iværksat en kampagne med titlen Gå digital. I første omgang omfatter den detail og engros samt transport. Mere om kampagnen på: startvaekst.virk.dk/gaa-digital.

PARTNERSKAB – Solar-koncernen hædres for partnerskab med SOS Børnebyerne, Siemens Danmark og Ingeniører uden Grænser (IUG) og har vundet CSR Partnership Prize 2015.

De fire organisationer samarbejder om at renovere en 25 år gammel børneby på Zanzibar. Solar opfører et solcelleanlæg, der skal forsyne børneby-

en med grøn energi, og Siemens har bl.a. doneret et pumpestyringsanlæg, der både sparer el og vand.

INDKOMSTER – Danskerne har høje indkomster efter skat, men det er samtidig dyrt at leve i Danmark. Når man omregner til en fælles valuta, måles indbyggerne i Danmark til at have den næsthøjeste indkomst i EU, kun overgået af Luxembourg. Justeres der for prisniveauet i landene, har både svenskerne og østrigerne højere købekraft end danskerne, fremgår det af Danmarks Statistiks bog Indkomster 2013.

RÅDGIvNNG – Nyt varmeanlæg eller isolering på loftet. Bankrådgivere i Frederikshavn Kommune ved, hvad de taler om, når de fortæller kunder i banken, at der er tusindvis af kroner at tjene ved at energirenovere boligen.

De privatøkonomiske rådgivere i pengeinstitutterne får nemlig efteruddannelse i energibesparelser. Ordningen er ny og døbt Frederikshavnermodellen, fordi det er Energibyen Frederikshavn, der fik idéen til efteruddannelsen.

TRANSPORTSNEGLE Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2015 | 9

TEMA | LEDELSE OG STRATEGI

Danske virksomheder er små og ledes af ejeren Og de kommende år skal et stort antal virksomheder generationsskiftes eller nedlægges.

Af Jens Holme

Der er godt 200.000 aktive virksomheder i Danmark. Langt de fleste er små og har færre end fem ansatte. Kun en ud af 30 har aktiver over 50 mio. kr. og blot en ud af 20 har flere end 25 ansatte. Knap halvdelen af alle danske virksomheder er yngre end fem år og kun en ud af ti er mere end 25 år.

Tallene fremgår af forskningsrapporten »Ejerledelse i Danmark; Rapport 1: Ejerledelse – baggrund og udbredelse«. Rapporten er udarbejdet af professor ved INSEAD Morten Ben-

K EJERLEDELSE I DANMAR lse og udbrede Rapport 1: Ejerledelse - baggrund

Pixi-version

Morten Bennedsen

Professor of Family Enterprise Andre and Rosalie Hoffmann Chaired Activities Director of INSEAD Family Business Centre for Family Enterprise Director of the Wendel International Science Professor in Economics and Political

Ejerledelse dominerer Det fremgår af forskernes redegørelse, at 54 procent af de danske virksomheder drives som enkeltmandsvirksomheder, mens de øvrige har status som anpartsselskaber (29 pct.), aktieselskaber (11 pct.) eller en anden selskabsform (7 pct.)

I alle brancher er ejerledelse den dominerende ledelsesstruktur i både små, mellemstore og store danske aktie- og anpartsselskaber. I alt drejer det sig om 43.000 - eller syv ud af ti virksomheder. Kun blandt de allerstørste virksomheder er ejerledelse ikke dominerende. Og i langt de fleste tilfælde er ejeren én person.

Kasper Meisner Nielsen

Hong Kong University Associate Professor of Finance at of Science and Technology MS in Global Finance Stern YU HKUST-N of Academic Director

CENTER FOR EJERLEDEDE VIRKSOMHEDER

10 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2015

nedsen og associate professor ved Hong Kong University of Science and Technology Kasper Meisner Nielsen.

Rapporten udgives af Center for Ejerledede Virksomheder, der er finansieret af Industriens Fond og bygger på et samarbejde mellem CBS og INSEAD.

Familien i bestyrelsen Det hører til sjældenhederne, at ejerledere i mindre virksomheder finder det værd at investere ressourcer i en bestyrelse. Og når de gør det, spiller familie-

medlemmer fortsat en stor rolle i bestyrelsesarbejdet.

Kun 9,1 pct. af landets godt 60.000 anpartsselskaber har en bestyrelse.

Andelen stiger dog jo større virksomheden er. 21 pct. af virksomhederne i anpartsform med aktiver på over 50 mio. kr. har således en bestyrelse.

Blandt disse er direktøren selv ofte med. Kun 18 pct. af de ejerledede virksomheder med en bestyrelse har rekrutteret alle bestyrelsesmedlemmerne eksternt.

Generationsskifte om hjørnet Rapporten viser, at de danske A/S’er og ApS’er står over for et omfattende generationsskifte de kommende år.

Det antages, at 23.000 virksomheder, heraf 17.000 ejerledede, skal foretage et ejerskifte eller må nedlægges inden for de kommende ti år. Antagelsen er baseret på, at hver femte direktør i ejerledede virksomheder er over 65 år.

Her har de to professorer tidligere i deres forskning påvist, at mange ejerledere ikke i tide forbereder deres afgang og ikke ved, hvem der skal overtage deres virksomhed.

Et stort antal har heller ingen plan for, hvad de skal lave, når de har afhændet virksomheden. Ifølge en spørgeskemaundersøgelse forestiller flere end hver tredje ejerleder sig at kunne fortsætte i virksomheden på hel- eller deltid efter generationsskiftet. 27 pct., har ingen klar forestilling om, hvad de skal lave. Kun 16 pct. svarer, at de vil trække sig tilbage og nyde deres otium.

Pensionsrådgivning og gratis pensionstjek Ring 3393 8600 eller besøg www.pfs.dk

Pension er vigtig!

30% reglen gælder stadig.

Vi kommer gerne til et møde - det koster ingenting

I 2015 kan du indskyde op til 51.700 kr. på ratepension.

Men er du selvstændig, der ikke driver virksomhed i selskabsform, kan du fortsat indbetale op til 30 procent af det

skattepligtige overskud i din virksomhed på en livrente og få fuldt fradrag for indbetalingen.

Smallegade 10 · 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00 · info@pfs.dk · www.pfs.dk

TEMA | LEDELSE OG STRATEGI

Tag ledelsesopgaven alvorligt Preben Søndergaard, Door System A/S, har allieret sig med erfaren erhvervsmand og er blevet bedre til at uddelegere opgaver til sin ledelsesgruppe.

Af Jens Holme

»Fordi man er en dygtig håndværker er det ikke ensbetydende med, at man er en dygtig leder. Og under alle omstændigheder har man noget at lære.« Sagt af Preben Søndergaard, ejer af Door System A/S i Hasselager ved Aarhus. Han karakteriserer sig selv som »en ikke typisk leder«. »Jeg er en iværksætter med en uddannelse som landbrugsmekaniker i en meget ung alder og tendens til at blande mig lidt for meget i det, jeg brænder for ude i produktionen,« siger Preben Søndergaard, som startede sin virksomhed i 1998 i en nedlagt grisestald og nu beskæftiger 31 medarbejdere.

Godt samarbejde Med selvindsigten som bagage besluttede Preben Søndergaard sig for at ville have en professionel bestyrelsesformand, da virksomheden for 13-14 år siden blev omdannet til aktieselskab.

12 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2015

I de seneste ti år har formanden heddet Poul Bjerring, som med en uddannelse i afsætningsøkonomi og økonomistyring samt solid erhvervserfaring har sæde i en snes virksomhedsbestyrelser. »Det fungerer rigtig godt. Poul Bjerring bor ikke så langt herfra. Og det sker tit, at jeg lørdag formiddag kører en tur ned til ham og får en øl, mens vi vender nogle ting ved hans køkkenbord. Han er altid til at få fat på via telefonen, hvis jeg har brug for at spørge ham om noget, og i det hele taget er Poul Bjerring meget engageret i det, vi foretager os,« siger ejeren af Door Systems A/S. Ledergruppe på plads Preben Søndergaard har også fået organiseret en effektiv ledergruppe som foruden ham selv består af salgschef Søren Rahbek, produktionschef Kim Hjarsbæk og montagechef Kurt Larsson. »Vi stikker hovederne sammen ca. hver 14. dag og udveksler nyt. Mindst én gang om måneden har vi et mere officielt møde med referat. Her gennemgår vi ordrer og salg samt estimater for den kommende tid. For nylig holdt vi vores årlige strategimøde ude af huset. Her bruger vi en hel dag på at gennemgå, hvor langt vi er i vores strategiplan, hvilke punkter vi kan vinge af, og hvilke nye udviklingsopgaver vi kan tage op.

Det er en nødvendighed med den slags arrangementer for at undgå, at der går for meget hverdag i den, og vi er i stand til at bevare overblikket som ledelse. Med organiseringen af en le-

delsesgruppe, er der også forsvundet opgaver fra mit bord. Tidligere skulle alle beslutninger forbi mig. Nu er jeg mere en slags bagstopper. Før ringede min telefon ustandseligt. Nu sker det kun tre-fire gange om dagen. Det betyder, at jeg har fået meget mere overskud til at være leder – og har i øvrigt også fået tid til at holde fri og ferie.« Lederudvikling Efter tilskyndelse fra Poul Bjerring deltager Preben Søndergaard for tiden i et lederudviklingsforløb hos firmaet Jonathan A/S i Skanderborg. Kurset består af 12 sessioner over en periode på 14 måneder og er tilrettelagt specielt for udviklingsorienterede ejerledere. Og Preben Søndergaard er begejstret: »Jeg vil på det varmeste anbefale alle i den samme situation som mig at tage sådan et kursus. Vi er otte ejerledere, tre med produktionsvirksomheder, to med el-virksomheder, en der har en specialbutik, en der laver lastbiler og en der har en ornecentral.

På de indledende møder lærte vi en masse om personlighed og psykologi, hvorefter vi nu er ude og besøge hinandens virksomheder og ser på ledelse, organisation og kommunikation. Her bliver virkelig gået i dybden. Jeg var den første, der havde besøg, og de gik virkelig til stålet. Det er interessant og umådelig givende at møde kolleger fra helt andre brancher og med helt andre udfordringer, men med de samme mål om at udvikle deres virksomheder til et højere niveau,« siger Preben Søndergaard.

Her går de ikke stille med dørene Preben Søndergaard begyndte med de bare hænder, da han grundlagde sin virksomhed.

Nu er han kørt forbi konkurrenterne.

Af Jens Holme

Måske fortryder de hos konkurrenten, at de sagde nej, da Preben Søndergaard efter 12 et halvt år som produktionsmedarbejder bad om at rotere til en ledig stilling i teknisk afdeling. De fandt ham ikke kvalificeret.

I hvert fald gav det stødet til, at den usædvanlig viljestærke Preben Søndergaard sagde sit job op og grundlagde en konkurrerende virksomhed hjemme hos sig selv i Hasselager mellem Aarhus og Skanderborg i en nedlagt grisestald. »Det eneste jeg i begyndelsen havde at sælge var mine egne hænder. De

første fem år startede jeg kl. 06.00 om morgenen og fortsatte til kl. 02.00 om natten. I starten lavede jeg alt i hånden selv. En vinkelsliber og et svejseapparat var alt, hvad jeg havde. Lidt senere fik jeg råd til en søjleboremaskine og efterhånden mere og mere,« fortæller Preben Søndergaard og tilføjer: »Samtidig skulle vi være billigere og bedre end min tidligere arbejdsgiver. Hver gang de opdagede, at vi var inde omkring en opgave, så dumpede de prisen. Vi skulle ikke have mulighed for at tjene noget. Der gik faktisk ni år, før jeg ikke behøvede altid

at være billigst.« Lægger maskinerne i seng Door System startede med udgangspunkt i hængslede døre og skydedøre til fødevareindustrien, hvor hygiejne og isolering var - og stadig er - to af de væsentligste parametre. I løbet af årene har Door System udviklet sin forretning til også at omfatte rulleporte og branddøre, der opfylder de allerhøjeste sikkerhedskrav.

Efter et dyk under finanskrisen er virksomheden nu ude på den anden

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2015 | 13

TEMA | LEDELSE OG STRATEGI

side og har på flere måder sejlet konkurrenten agterud. Gennem årene har Preben Søndergaard opnået patenter på døre og porte til en række forskellige formål. Maskinparken er med Preben Søndergaards ord »toppen af poppen«, og produktionen er indrettet så fleksibelt og enkelt, at alle individuelle behov kan tilfredsstilles. »Jeg har haft meget fokus på indkøb af maskiner. Jeg er produktionsmand og ikke en økonomimand. Jeg ser på tingene med håndværksmæssige øjne. Nogle vælger at købe billigst muligt og får måske lige akkurat det, de skal bruge i dag, men ikke nok til at udvikle sig,« siger Preben Søndergaard og tilføjer: »Hele filosofien her er, at alt skal gøres så enkelt og standardiseret som muligt. Samtidig skal vi være i stand til at tilpasse produkterne til kundernes unikke behov. Siden 2008, da vi fik vores stansemaskine, har vi anvendt variantprogrammering. Det er et fabelagtigt værktøj til at optimere med.« Preben Søndergaard er så glad for maskinparken, at han gerne lægger maskinerne i seng efter endt arbejdsdag: »Jeg kommer jo fra landet af, og ligesom bondemanden lige er ude omkring køerne inden sengetid, tager jeg en runde til maskinerne og bliver glad og stolt.«

Tre hovedområder Door System A/S udvikler og producerer døre inden for tre hovedområder: fødevarevirksomheder, detailbutikker og den farmaceutiske industri.

Virksomheden har etableret en søstervirksomhed i England og har gennem 12 år haft en selvstændig samarbejdspartner i Sverige, som har omdøbt sin virksomhed til Door System Sweden.

Men al produktion foregår i Hasselager. »Jeg ser meget lyst på fremtiden. Økonomien er i god gænge. Food-delen er nok der, hvor konkurrencen er hårdest. På detailsiden har vi en markedsandel på omkring 80 procent.

Bl.a. har vi en koncernaftale med Rema 1000 og er hovedleverandør til Kiwi, Netto og Lidl. Coop og Aldi er blandt vore øvrige kunder, og vi har serviceaftaler med Føtex og Bilka.

På det farmaceutiske område har vi udviklet mange typer af avancerede rulleporte. Det er på det marked, jeg forudser den største vækst de kommende år.« Vækst og stigende omsætning medfører, at Door System er ved at vokse ud af sine rammer. Derfor pønser Preben Søndergaard på en omfattende udvidelse af produktionsarealet. I heldigste fald går håndværkerne i gang til foråret.

Preben Søndergaard begyndte med de bare hænder. I dag er han forrest i feltet med at udvikle nye dør- og portløsninger til butikker og industri.

Kalkulation, indregulering og projektering inden for VVS-sektoren Reference: Vesterhavnen 5-11

14 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2015

Rådgivende vvs-ingeniør- og beregnerfirma Rugårdsvej 159 • 5210 Odense NV • Tlf. 6612 5564 • Fax 6612 5514 • www.beregner-gruppen.dk

Døgn med fokus på bedre ledelse Ledelse er en nøglefaktor i virksomheder. Dårlig ledelse giver umotiverede og ineffektive medarbejdere.

Og umotiverede og ineffektive medarbejdere giver dårlig ledelse. Leder og medarbejder er indbyrdes afhængig af hinanden, og man kan sige, at de skaber hinanden i en løbende proces.

Ledelse er ikke bare en funktion af en organisationsstruktur. Fordi du har fået tildelt/påtaget dig en ledelsesopgave, er det ikke sikkert, at du faktisk er leder. Du er kun leder, hvis dine medarbejdere betragter dig som leder.

Et af redskaberne til at opnå le-

derskab, er at kende sine medarbejdere og lede dem hensigtsmæssigt i den pågældende situation. Ledelse opstår i et samspil, og derfor er det vigtigt at huske, at det er mennesker med forskelligheder, du skal lede.

Det er udgangspunktet for det seminar med fokus på ledelse, som Arbejdsgiverne har sammensat i samarbejde med konsulentfirmaet K plus K. Seminaret har form af et ledelsesdøgn og kommer omkring medarbejdertyper, motivation, lederollen og situationsbestemt ledelse.

Se indhold og program side 16 og skynd dig med en tilmelding. Seminaret finder sted den 20. november.

EftEruddannElsE og ErhvErvsuddannElsEr I Produktion og Udvikling på Syddansk Erhvervsskole har vi et bredt udbud af både efteruddannelseskurser og erhvervsuddannelser inden for automatik, industriteknik, smed, offshore og teknisk designer

*Licens udlånt af EUC Syd, Tech Aalborg og Rybners

nyt:

kurser

offshorE-kursEr mEd norsk olfcErtificEring

• Industriteknik: CNC / CAD / CAM* Nu også kurser på 5-akset beabejdsningscenter Nu også kurser i GPS målsætning • Automatik: Fejlfinding, PLC og hydraulik • Smed: CNC kantpresse*, CNC plasmaskæring* og skibsbygning placering og regler • Offshore: Hydraulik og diagramlæsning, isometrisk tegningsforståelse rør*, instrumentrørlægger offshore med certificering* • Svejsning: Alle svejseprocesser i alle positioner samt certificering • Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring (§ 26) • Brandforanstaltning ved gnistproducerende værktøj (varmt arbejde) • Teknisk designer: CAD tegning 2D og 3D • Virksomhedstilpassede kurser: Kontakt undertegnede

Vil du vide mere om vores kurser?

Kontakt: Annette Lindeman Carlsen Tlf.: 3054 8513 eller mail: alc@sde.dk

erhvervsuddannelser

uddannElsEsgaranti!*

Virksomhederne efterspørger lærlinge på følgende uddannelser: • Smedeuddannelsen: klejnsmed*, smed rustfast, smed maritim og svejser • Industritekniker* (maskin) • Teknisk designer (byg og fremstilling) • Industrioperatør Du kan læse mere om vores erhvervsuddannelser på sde.dk/produktionogudvikling og om vores kurser på sde.dk/smedekurser

Vil du vide mere om vores uddannelser?

Kontakt: Karl Johan Kristensen Tlf.: 2296 8350 eller mail: kjk@sde.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2015 | 15

TEMA | LEDELSE OG STRATEGI

Leder – hvem er du?

Hvor godt kender du dig selv som leder?

Har du styr på ledelse af forskellige medarbejdertyper?

Enhver ved, at virksomhedens vigtigste ressource er medarbejderne. En forudsætning for at medarbejdere yder deres bedste er den rigtige ledelse. Et godt sted at starte er derfor hos dig selv – hvem er du som leder? Og hvordan er din ledelsesstil? Men selvfølgelig skal du også kende de typer, du skal lede – hvordan motiverer du for eksempel primadonnaer?

På kurset får du kendskab til din egen person-/ lederprofil. Du bliver bevidst om dine styrker, og der bliver tid til at implementere nye ideer over i din egen hverdag. Du vil få inspiration

TID OG STED Ledelsesdøgnet finder sted fra fredag den 20. november til lørdag den 21. november på Radisson Blu H. C. Andersen Hotel Odense, Claus Bergs Gade 7, 5000 Odense C. PRIS Prisen for ledelsesdøgnet er kr. 2000,- pr. person alt inklusiv (ophold, undervisning og middag med vinmenu).

16 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2015

til at skabe et miljø, hvor både virksomhed og medarbejdere trives optimalt. Kurset er en unik mulighed for at arbejde med ledelse sammen med andre virksomhedsejere.

Arbejdsgiverne har derfor i samarbejde med KPLUSK arrangeret et ledelsesdøgn i Odense med fokus på dig som leder og medarbejdertyper. Vi har gjort os umage for at sammensætte et program, der fører dig igennem ledelsesstil, situationsbestemt ledelse, medarbejdertyper, motivation og personlighedsprofiler.

TILMELDING Du tilmelder dig ved at gå ind på www.arbejdsgiverne.dk/kalender/15054 Tilmelding så hurtigt som muligt.

Tilmelding er bindende. Ved udeblivelse eller afbud senere end syv dage før start skal du betale det fulde beløb. Men hvis du bliver forhindret, er du velkommen til at give din plads til en kollega – husk at sende os navnet på kollegaen.

KPLUSK er et konsulentbureau bestående af partnerne Michael Krogh og Jan Kuipers. KPLUSK hjælper blandt andet virksomheder med at skabe stærke og langsigtede relationer og styrke ledere i lederrollen. Michael og Jan har selv erfaring fra ledende stillinger og deler ud af deres erfaring ved at generere vækst hos deres samarbejdspartnere.

Du kan læse mere på deres hjemmeside www.kpluskpartner.dk

PROGRAM

FREDAG DEN 20. NOVEMBER 12.00-13.00 Ankomst (indtjekning og let anretning) 13.00-17.00 13.00-13.45 13.15-14.00 14.00-15.00 15.00-15.30 15.30-16.15 16.15-16.45 16.45-17.00 17.00-17.30 18.00-19.30 19.30

Dagens tema – ledelse af medarbejdere Intro - kan ledelse gøre en forskel? Definition, ledelsesformer og roller Gruppeopgave: Hvad er god ledelse egentlig?

Ledelse af medarbejdertyper Gruppeopgave: Ledelse i praksis – kan vi spotte medarbejdertyperne?

Ledelsesstil Gruppeopgave: Egen ledelsesstil vs. medarbejdertype Afrunding af eftermiddagen Snack, et glas vin og netværk Egen personprofil (DISC) – udlevering af egen profil og refleksion Middag, hygge og netværk

LØRDAG DEN 21. NOVEMBER 07.30-08.15 Morgenmad 08.15-12.00 Dagens tema – tre faser til topmotiverede medarbejdere 08.15-08.45 Fase 1 – gør arbejdet værd at udføre (tre forudsætninger) 08.45-09.15 Gruppeopgave: Refleksion over egen situation (fase 1) 09.15-09.45 Fase 2 – få medarbejderne med (her bruges elementer fra ledelse og medarbejdertyper fra fredagen) 09.45-10.15 Gruppeopgave: Refleksion over egen situation (fase 2) 10.30-11.00 Fase 3 – Fasthold motivationen på lang sigt (kend koden til den topmotiverede medarbejder) 11.00-11.30 Gruppeopgave: Refleksion over egen situation (fase 3) 11.30-12.00 Fælles afrunding – hvad nu?

12.00 Frokost og tak for denne gang

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2015 | 17

TEMA | LEDELSE OG STRATEGI

Danske virksomheder skal kunne det unikke

Professor John Johansen, Aalborg Universitet, advarer mod at stirre sig blind på automatisering.

Det er noget helt andet, der skal til, hvis Danmark skal overleve som produktionsland, mener han.

Af Jens Holme

»Vi kan ikke leve af at producere i Danmark, men vi kan heller ikke leve uden produktion. Det lyder som en selvmodsigelse, men det er det så alligevel ikke. Kernen i tankegangen er, at vi ikke skal producere for at producere, men for at opnå ny viden om produktion, materialer, produkter, produktionsmetoder og logistik.« John Johansen, professor ved Center for Industriel Produktion på Aalborg Universitet, har i mange år beskæftiget sig med Danmarks muligheder for at overleve som industrination. Siden 1960’erne har Danmark mistet i nærheden af 100.000 arbejdspladser i industrien. Blandt politikere, medier, erhvervsfolk med flere efterlades ikke megen tvivl om, at tilbagegangen hænger snævert sammen med et højt

lønniveau, en for lille grad af automatisering og deraf følgende manglende konkurrenceevne.

Robotter gør det ikke alene Men John Johansen advarer imod at tro, at det hele kan ordnes ved hjælp af flere robotter: »Selvfølgelig skal danske virksomheder være dygtige til at automatisere og bruge ny teknologi. Ellers taber de helt klart konkurrencen. Men det er en misforståelse at tro, at robotter er en redning. Teknologien er jo også tilgængelig i Kina og andre lavtlønslande.

Et andet argument er, at asiatiske ingeniører overgår vores ingeniører i flid, antal og den prestige, de har i samfundet. Vi bøjer os ikke efter

10-ører i vores hjemlige velfærdssamfund, og det giver meget mere anerkendelse at kunne noget med kommunikation end at være ingeniør,« siger den ingeniøruddannede professor og kigger på journalisten, inden han fortsætter: »Og lad mig give dig det eksempel, at en virksomhed foretager en gennemgribende automatisering og derved reducerer 300 ansatte til 100 ansatte. Hvis nu den kan flytte de 100 arbejdspladser til et land, hvor lønnen er en tredjedel af, hvad den er i Danmark, og virksomheden kan spare 100 mio.kr., så vil den nok gøre det før eller siden,« påpeger John Johansen og fortsætter: »Med andre ord: Vi er dømt til at tabe, hvis vi alene fokuserer på omkost-

Hvad er Center for Industriel Produktion?

Center for Industriel Produktion (CIP) blev etableret på Aalborg Universitet i 1999 og er et nationalt forskningsog uddannelsescenter inden for industriel produktion. Formålet er at vi skal være med til at udvikle konkurrenceevnen i dansk industri og udvikle uddannelser der understøtter den vision.

CIPs forskere arbejder til dagligt tæt

18 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2015

sammen med en række industrielle partnere samt andre forskningsinstitutioner i ind-og udland. Desuden er centret involveret i undervisning og vejledning af bachelor- og kandidatstuderende ved en række ingeniøruddannelser på Aalborg Universitet.

Sammen med Teknologisk Institut, virksomheden Eltronic, Syddansk Universitet og Copenhagen Business

School har Center for Industriel Produktion på vegne af Aalborg Universitet deltaget i det såkaldte AIM-projekt, der havde til formål at fremme automatisering i industrien og udvikle et interaktivt værktøj, der skulle gøre det lettere for virksomheder at effektivisere deres produktion og derved skabe vækst i danske produktionsvirksomheder.

Vi er dømt til at tabe, hvis vi alene fokuserer på omkostninger pr. produceret enhed.

John Johansen, professor ved Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet ninger pr. produceret enhed. Vi kan slet ikke klare os på den bane. Det er de bedre og dygtigere til andre steder.« Det vigtige er viden »Derimod har vi nogle andre fortrin, som vi meget mere skal dyrke: Vi har den skandinaviske ledelseskultur, medarbejderne kan tage egne initiativer og er meget problemløsende. I stedet for at skulle leve af omkostningsproduktion, skal vi overleve ved hjælp af vidensproduktion. Den viden, produktionen genererer, og som vi skal omsætte i nye produkter, nye leverancesystemer, nye kvalitetssystemer, nye forretningsmodeller og meget andet.

Men der siger næsten sig selv, at vi ikke kan tilegne os den viden og foretage den livsvigtige innovation uden også at have den tekniske kompetence og et værksted, hvor der sker noget.

Derfor er vi nødt til at have produktion.« Forpligtende netværk Professor John Johansen var for femseks år siden medforfatter til forsk-

ningsprojektet og publikationen »Produktion 2025«, som opstiller fem frem­­tidsbilleder for danske produktionsvirksomheder. På den baggrund er han fortaler for, at danske virksomheder på en helt anderledes måde indgår forpligtende fællesskaber eller netværk.

Mange mellemstore virksomheder – og slet ikke de helt små - har ressourcerne til at agere på det globale marked. Derfor har de brug for at koble sig på de større industrilokomotiver. »I Danmark har vi fantastisk mange kompetente underleverandører, men de er ikke dygtige nok eller har ikke kapacitet nok til at udnytte deres kompetencer globalt set. Samtidig har vi nogle få, store globale virksomheder, der er vant til at handle med udenlandske kunder. Kan vi parre dem, kan de store virksomheder være med til at trække de små virksomheder ud på det globale marked,« forklarer John Johansen og uddyber: »De danske små og mellemstore virksomheder skal kunne koncentrere sig om deres kernekompetencer og gennem netværk tilbyde de sto-

Hvad er Industri 4.0 Først var der dampkraft, så elektrificering. I 1970’erne begyndte automatiseringen. Den fjerde industrielle revolution – eller industri 4.0, som begrebet er døbt i tysk industri – er ideen om, at vi p.t. bevæger os fra den tredje industrielle revolutions implementering af it og elektronik og hen imod en fjerde af slagsen, hvor Big Data og cyber-fysiske syste-

mer bliver omdrejningspunktet.

Mere jordnært handler det om, at alle vores apparater bliver koblet på nettet og kan udveksle data.

Fra hverdagsting som fjernsyn, vaskemaskiner, armbåndsure, til industrimaskiner, robotter, biler og meget andet. Heraf betegnelsen Internet of Things.

Professor John Johansen: »Hvis en virksomhed kan flytte de 100 arbejdspladser til et land, hvor lønnen er en tredjedel af, hvad den er i Danmark, så vil den nok gøre det før eller siden.«

re, globale kunder en hel serie af specialkompetencer. Det drejer sig om at skabe synergier og netværk af meget mere forpligtende karakter, end vi er vant til.« Krav til ledelse Det stiller ifølge professoren igen en række udfordringer til den måde, virksomhederne bliver ledet på og på ledernes selvopfattelse: Der bliver i mine øjne ensidigt fokuseret på kortsigtede løsninger og omkostninger pr. produceret enhed i stedet for at se på den kapital, virksomheden opbygger i form af innovation, viden og knowhow. Det gør, at både direktioner, politikerne og medierne er til fals for godtkøbssnak om robotter og diverse buzz-words, hvor det næste allerede er døbt Industri 4.0.

Du taler om noget, der næsten kunne ligne en revolution i den måde, virksomheder arbejder og opgør deres udbytte?

Ja, men jeg har ikke svaret på, hvordan vi kommer derhen. Vi har brug for meget mere forskning i det her, men der er ingen tvivl om, at hvis vi fortsætter en udvikling, hvor alle gør sit og som de altid har gjort, så er det muligt at se enden for dansk industri.

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2015 | 19

TEMA | LEDELSE OG STRATEGI

God ledelse er en forudsætning for vækst Projektet Vækst via Ledelse videreføres i hovedstadsregionen, og der er stort behov for en fortsættelse også i det øvrige land, mener professor.

Af Jens Holme

Da projektet Vækst Via Ledelse blev afsluttet tidligere på året, havde 600 små og mellemstore virksomheder gennemført forløbet, heraf 85 af Håndværksrådets medlemsvirksomheder.

Men det var ikke nok for væksthuset i København og omegn. Derfor har

Torben Bager, professor ved Syddansk Universitet, ser stort behov for mere uddannelse af ledere i små og mellemstore virksomheder.

(Foto: Claus Fisker/Scanpix) 20 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2015

Væksthus Hovedstadsregionen påbegyndt en fortsættelse af projektet. Og virksomheder med adresse i hovedstadsområdet, der ikke har deltaget tidligere, har mulighed for at komme med på vognen.

Målet er vækstrettet udvikling af ledelseskompetencerne i op mod 100 virksomheder. Programmet i hovedstadsområdet sigter mod at skabe 200 nye arbejdspladser over en to-årig periode og 40 procent flere højvækstvirksomheder blandt deltagerne.

Det overordnede formål med Vækst via Ledelse har hele vejen igennem været at sætte fokus på forbindelsen mellem virksomhedens ledelse og virksomhedens forretningsudvikling.

På landsplan har 700 ledere i løbet af tre år deltaget i projektet og arbejdet med deres ledelsesmæssige udfordringer og udviklingsmuligheder.

I den proces er det blevet tydeligt, at stærke ledelseskompetencer bør opfattes som en vigtig forudsætning for at skabe fornyet vækst i små og mellemstore virksomheder.

Stor tilfredshed Ambitionen om at skabe fornyet vækst i de små- og mellemstore virksomheder og få synliggjort værdien af private rådgivere i de mindre virksomheder var det, der i sin tid fik Erhvervsstyrelsen til at sætte projektet i gang.

Et konsortium bestående af landets fem væksthuse, Håndværksrådet, Syddansk Universitet og Dansk

Erhverv har stået last og brast om indholdet. Tilfredshedsmålingen på 97 procent viser, at deltagerne har fået en stor værdi ud af at deltage i kompetenceudviklingsforløbene, og at indholdet har været relevant.

Behov for mere Torben Bager, professor og leder af Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse ved Syddansk Universitet i Kolding, er i gang med at foretage en videnskabelig evaluering af projektet.

Og han er ikke i tvivl: Ledelse er en vigtig kompetence for at skabe vækst i små og mellemstore virksomheder. »Den store udfordring for ledere af SMV’er er, at de favner mange forskellige opgaver hver dag. Typisk ved lederne ikke, hvad der venter, når de møder på arbejde. Derfor kan det som leder være svært at finde tid og rum til at tænke langt og nyt og lægge planer med et mere strategisk sigte. Det kan et projekt som Vækst via Ledelse være med til at ændre, fordi der med nye ledelsesmæssige kompetencer også følger evnen til at få det bedste ud af ressourcerne og føre strategien ud i livet,« siger Torben Bager. »Vi skal blive bedre til at løfte væksten, forstå forhindringerne og øge forståelsen for, hvordan og hvorfor ledelse skaber vækst for SMV’er. Der er ingen tvivl om, at der er et stort potentiale for et projekt som Vækst via Ledelse eller noget lignende,« fastslår professoren.

Gratis e-bog om salg og markedsføring Mange selvstændige knokler alt for hårdt for at få deres virksomhed op at stå. Og mange kommer aldrig til det punkt, hvor firmaet bliver en god forretning for dem. Det er synd og skam, mener forfatter og forretningsudvikler Majbritt Lund, som er klar med sin tredje bog om salg og markedsføring særligt for selvstændige.

Bogen »Få succes med én ting ad gangen M.O.N.O.T.A.S.K.I.N.G i virksomheden« guider læseren hele vejen igennem det at opbygge en sund virksomhed og vækste.

Efter at have udgivet tre bøger på Forlaget Frydenlund er Majbritt Lund

denne gang gået uden om forlag med den nye bog. Bogen er en e-bog og gives gratis væk til nye læsere på hendes nyhedsbrev. Hensigten med gratisprincippet er, at læserne skal blive så glade for Majbritt Lund, at de køber hendes konsulentydelser.

I bogens ånd får læserne bogens seks kapitler tilsendt ét ad gangen, så de bedre kan overkomme at læse bogen. Samtidig får de et arbejdsark, så de løbende kan arbejde med spørgsmålene fra bogen.

Bogen kan hentes via www.majbrittlund.dk/gratis-smagsproever/ monotasking/

Majbritt Lund har selv drevet kommunikationsvirksomhed i otte år og har specialiseret sig i at hjælpe mindre virksomheder med at tjene flere penge. Hun holder foredrag, kurser og webinarer om salg og markedsføring og rådgiver selvstændige.

Danmark som iværksættersamfund Danmark er på vej mod iværksættersamfundet. De seneste 150 år har sendt os fra landbrugsland til vidensamfund med en mellemlanding i industrialiseringen. Næste stop: Iværksættersamfundet!

Allerede nu er der brancher hvor der er meget få lønmodtagere: fx fotografer og grafikere, og flere vil følge efter, hedder det i bogen med netop titlen Iværksættersamfundet.

Væksten i Danmark er dybt afhængig af mennesker med gode ideer og skabertrang, derfor sukker dansk erhvervsliv efter nytænkende iværksættere. Hverdag opstår nye virksomheder, men der mangler alligevel vækstdrive og synlige successer hos danske iværksættere. Der er lang vej til, at Danmark for alvor bliver et af verdens stærkeste iværksættersamfund.

Bogen af Mads Váczy Kragh, Søren Berg Jacobsen og Christel Schousen Thrane udforsker, hvad der skaber innovative iværksættervirksomheder og undersøger, hvilke kompetencer og styrker der skal til for at blive en god iværksætter. Du møder succesfulde iværksættere og får deres bud på iværksættersucces. Og den tager dig med en tur ud i verden for at se, hvad vi kan lære fra nogle af de mest dynamiske iværksættermiljøer på kloden.

I bogen trækkes paralleller til nogle af verdens mest succesfulde iværksættersamfund. Fælles for Silicon Valley, Singapore og Tel Aviv er, at staten i den seneste årrække har

spillet en aktiv rolle, og bidraget til at skabe rammerne for iværksættersamfundet.

Iværksættersamfundet indeholder historier fra succesfulde iværksættere, portrætter af andre lærerige iværksættersamfund og essentielle råd til dig, som går og overvejer at begive dig ud i iværksættermiljøet. Med bogen ønsker forfatterne at kickstarte debatten om, hvordan vi skaber de bedst mulige rammer for innovation og iværksætteri i Danmark.

Iværksættersamfundet – Vækst gennem innovation og virkelyst Forfatter: Christel Skousen Thrane, Mads Váczy Kragh, Søren Berg Jørgensen. Gyldendal Business, 240 kr. ex. moms.

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2015 | 21

TEMA | LEDELSE OG STRATEGI

Løsning VVS sagde farvel til papiret Gule post-it, bagerposer med bestillinger og andre lapper af papir udfordrede VVS Løsning på logistikken.

For bare et år siden var Løsning VVS A/S særdeles udfordret på logistikken, fordi al planlægning i virksomheden foregik på papir. Konkret betød det, at virksomheden registrerede alle indkommende opgaver på en lap papir, som blev hængt op på en tavle i hovedkontoret.

De mange lapper dannede herefter baggrund for de 15 medarbejderes vagtplaner.

Konsekvenserne var blandt andet, at både information om igangværende og kommende opgaver gik tabt, samtidig med, at svendene havde svært ved at planlægge deres daglige arbejde, og virksomheden som helhed var meget afhængig af chefen, der ofte – som den eneste – lå inde med vigtig information om opgaverne. En information, der ikke altid blev videreformidlet.

Valgte at digitalisere Løsning VVS besluttede derfor at samarbejde med Learnmark Horsens om at digitalisere workflowet. Med hjælp

22 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2015

fra en KOMP-AD-konsulent udarbejdede virksomheden en kravspecifikation.

På den baggrund valgte virksomheden at investere i Ipads til alle medarbejdere og implementere det cloudbaserede time- og sagsstyringsprogram for håndværkere »Ordrestyring.dk«. Alle medarbejdere har modtaget den nødvendige uddannelse i brug af systemet.

Udover at medarbejderne er godt tilfredse med systemet og det bedre overblik, så har implementeringen af det nye system allerede haft en række positive effekter: Hvor svendene førhen havde meget ventetid på værkstedet, fordi de var afhængige af information fra ledende medarbejdere om dagens opgaver, har de nu et komplet overblik over deres opgaver på ordrestyring.dk. På den måde undgår de unødvendig spildtid – og hvis de fx ikke har opgaver i et tidsrum i løbet af dagen, kan de holde fri frem for at trække timer på værkstedet.

Førhen mistede virksomheden kunder, fordi den fysiske ordreseddel blev væk eller overset. Nu bliver alle ordrer registreret digitalt i ordrestyring.dk. Det betyder, at alle indkommende opgaver løses.

Tidligere var mulighederne begrænsede for at dele information i forbindelse med opgaveoverdragelse. I dag kan alle svende tilgå den konkrete opgave digitalt. På Ordrestyring.dk uploades fx billeder og information om materialer, så svendene kan forberede sig på forhånd.

Derudover kan kunden faktureres, så snart opgaven er afsluttet, hvilket skaber en stabil økonomi og tilfredse kunder.

Ved hjælp af Ordrestyring.dk kan virksomheden desuden lave kundeanalyser af fx dækningsgraden eller opgavefordelingen på kundetyper. Derigennem kan virksomheden vurdere, hvilke kunder de skal satse på fremadrettet.

Løsning VVS blev etableret for mere end 50 år siden som et enkeltmandsfirma. Siden da er firmaet vokset til i dag 17 ansatte fordelt på Løsning vvs, Hatting vvs, Korning Smede-Maskinforretning & Høeg vvs.

KOMP-AD (kompetencesporet til automatisering og digitalisering i små og mellemstore virksomheder), blev afsluttet i sommer. blev finansieret af Danmarks Vækstråd og Erhvervsministeriet.

Projektkonsortiet bestod af erhvervsskoler, erhvervsakademier, brancheforeninger og erhvervsfremmeinstitutioner og 250 udvalgte små og mellemstore virksomheder.

Gennem projektet fik virksomhederne få adgang til viden, kompetence og netværk til gavn for deres forretningsudvikling og investeringer i ny teknologi.

Jørgen Hansen ejer Løsning VVS sammen med sin far, Hans Hansen, som i sin tid grundlagde virksomheden.

Et godt og sundt indeklima kræver effektiv ventilation

Mange arbejdsprocesser udvikler sundhedsskadelig forurening. Det kræver effektive ventilationssystemer for et godt indeklima – og for at leve op til lovgivningen.

Avidenz tilbyder at gennemgå jeres arbejdsprocesser, og I får bl.a. svar på følgende: • Har vi det rette ventilationssystem til vores arbejdsprocesser?

• Virker de opsatte systemer, som de skal?

• Hvordan kontrollerer vi systemerne?

• Hvad skal vi være opmærksomme på ved nyindkøb?

Læs mere på vores hjemmeside www.avidenz.dk Kontakt Avidenz på tlf. 66 17 34 55 · info@avidenz.dk · www.avidenz.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2015 | 23

TEMA | LEDELSE OG STRATEGI

Erhvervsskadestue får færre penge

Early Warning håber alligevel at kunne opretholde gratis hjælp til nødlidende virksomheder.

Af Jens Holme

Virksomheder i krise vil også i fremtiden kunne få gratis, fortrolig og uvildig hjælp. Det er forhåbningen, selv om regeringen i sit finanslovforslag for 2016 kun har afsat 3,8 millioner kroner til den fortsatte drift af Early Warning.

Bevillingen er beskåret i forhold til tidligere år og dækker langt fra Early Warnings årlige budget på 7,5 millioner kroner. Alligevel er ambitionen at arbejde videre som hidtil, og dermed vil der blive behov for at dække hullet i budgettet på anden vis.

Interesse fra udlandet »Vi arbejder med flere planer for at dække hullet i driftsbudgettet. Vi kig-

Svend Røge, leder af Early Warning, håber, at den gratis hjælp til nødlidende virksomheder kan fortsætte som hidtil.

24 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2015

ger på mulighederne for at søge midler hos fonde, og derudover er vi i kontakt med både offentlige og private aktører fra Europa, der er interesseret i at adoptere vores koncept,” siger Svend Røge, leder af Early Warning, til dagbladet Børsen.

Den danske opskrift på succes består ifølge Svend Røge af et gratis forløb, hvor rådgivere fra Early Warning tager hånd om både økonomiske og menneskelige udfordringer hos de små virksomheder.

Unikt koncept Samme pointe fremhæver Patrick Gibbels, generalsekretær for den politiske organisation European Small Business Alliance (ESBA). »Early Warning er et unikt koncept, som der er en enorm efterspørgsel på.

En stor mængde virksomhedsejere af små europæiske virksomheder kæmper hver dag med personlige udfordringer. Der eksisterer en kultur, hvor det ikke ok at fejle. Præcis derfor har vi brug for et program som Early Warning i Europa, der på en respektfuld måde også tager sig af de personlige udfordringer,« siger han til Børsen.

ESBA repræsenterer over en million små- og mellemstore virksomheder fordelt på 36 europæiske lande.

Mindre tab til Skat For lidt over halvdelen af de 4000 virksomheder, der siden starten i 2007 har været tilknyttet Early Warning, er det lykkes at rette virksomheden op. En netop offentliggjort måling viser og-

så, at et Early Warning-forløb giver gevinst, selvom virksomheden ender med at gå konkurs. »Skat sparer 18 mio. kr. i mindskede tab på moms og skattegæld hos de virksomheder, vi hjælper, sammenlignet med andre lukkede virksomheder,« siger Svend Røge.

Breder sig til EU Resultaterne har været medvirkende til, at EU-kommissionen nu foreslår at udbrede et lignende program i resten af Europa. Erhvervsstyrelsen, der står bag Early Warning, bekræfter over for Børsen, at styrelsen siden 2013 har arbejdet intensivt på, at et EU-finansieret program for konkursramte virksomheder bliver baseret på principperne bag Early Warning. »Det vil være en fælles sejr for både de små virksomheder og EU, hvis et Early Warning-inspireret initiativ bliver udbredt til medlemslandene gennem EU. Omkostninger til initiativet vil være minimale sammenlignet med gevinsten,« siger Patrick Gibbels og understreger, at ESBA støtter udbredelsen.

Early Warning er hjemhørende hos Væksthus Midtjylland i Herning og består af over 100 frivillige rådgivere fordelt over hele landet. Det er kompetente folk med erfaring fra egen virksomhed, som har valgt at stille sig gratis til rådighed for virksomheder i krise. Derudover er 12-14 ansatte i de regionale væksthuse tilknyttet Early Warning som konsulenter.

Hurtig reaktion kan afværge konkurs Ser man ikke problemerne for sin virksomhed i tide, bliver det ofte årsagen til en konkurs, advarer Mikael Tipsmark, branchechef for industri hos Arbejdsgiverne.

Mange virksomheder kender det alt for godt. Der er sorte skyer i horisonten. Men alligevel gør man ikke nok.

Det kan være grænseoverskridende at erkende og handle.

Men evnen til at kunne lige præcis det, kan være med til at afgøre om en virksomhed kommer igennem en krise eller om den dør.

Mikael Tipsmark, der er branchechef for industri i Arbejdsgiverne ser det jævnligt. »Inden for den seneste tid har vi rådgivet otte virksomheder, som allerede var i en økonomisk krise eller på vej ud af én. To af dem henvendte sig først, da banken havde lukket for kreditterne – og så kan vi ikke gøre noget. De sidste seks henvendte sig tidligere i forløbet og har fået hjælp af en frivillig rådgiver fra Early Warning,« siger han.

Ser krisen for sent Det billede bliver endnu tydeligere, når man ser på en ny undersøgelse fra organisationen Early Warning blandt 1023 virksomheder, som har været igennem et rådgivningsforløb med Early Warning for virksomheder i krise.

38 procent af respondenterne vurderer selv, at de reagerede i tide på de problemer, deres virksomhed var i, mens 41 procent erkender, at de så krisen for sent.

Dykker man ned i tallene, er der entydig sammenhæng mellem evnen til at erkende problemerne og virksomhedens skæbne. Blandt de virksomheder, som er overlevet en krise, vurderer 81 procent, at de har reageret i tide.

Blandt dem, som er gået konkurs, er det kun 12 procent, som bagefter selv mener, at de så problemerne i tide.

Tydelig sammenhæng »Jeg er overrasket over at se en så entydig sammenhæng. Vi har altid opfordret de virksomheder, vi er i kontakt med, til at komme så tidligt som muligt, og vores erfaring er, at jo tidligere, vi kommer ind i et forløb, jo større er chancerne for, at vi kan hjælpe. Vores analyse viser billedet endnu klarere, end jeg havde forventet,« siger Svend Røge, national leder for Early Warning.

Derfor lyder opfordringen fra Mikael Tipsmark, at man tager kontakt til Arbejdsgiverne, så snart man for-

nemmer, at der lurer problemer i horisonten. »Vi vil kunne tage den første snak for derved at kunne hjælpe dig videre, så din virksomhed forhåbentlig kan undgå et konkurs dekret,« siger Mikael Tipmark.

Branchechef Mikael Tipsmark: »Kom så tidligt som muligt.«

• Varmforzinkning • Sandblæsning • Metallisering • Brandmaling • Maling • Emnelængde op til 23 meter

www.nvg.dk

www.cmjern.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2015 | 25

TEMA | LEDELSE OG STRATEGI

Michael Nygaard og Karina Uno gik ned med Hvidbjerg VVS, men kom ud af konkursen med æren i behold. (Foto: Henning Bagger/Scanpix)

Da det gik galt for Michael og Karina Erfarne eksperter hjalp Karina Uno og Michael Nygaard gennem lukning af deres vvs-virksomhed. De anbefaler andre med en virksomhed i krise at henvende sig til Early Warning hurtigst muligt.

26 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2015

Det var en særdeles svær beslutning for ægteparret Michael Nygaard og Karina Uno, da de valgte at lukke deres virksomhed.

Gennem et år havde de forsøgt de at redde deres virksomhed, Hvidbjerg VVS nord for Struer. Det skete med hjælp fra Early Warning, som har til opgave at hjælpe kriseramte virksomheder. Men til sidst valgte ægteparret at dreje nøglen om.

Hjælp hos Arbejdsgiverne Virksomheden havde de drevet siden maj 2005, da Michael Nygaard overtog Hvidbjerg VVS med en ansat og hurtigt udvidede med en ansat mere.

I starten tog Karina Uno sig af det administrative, men hun fik et deltidsjob som lærer og var samtidig involveret i virksomhedens drift.

I kriseåret 2009 er virksomheden vokset til fem ansatte, men indtjeningen begyndte at halte, og virksomheden kommer i krise. Efter et par år beder ægteparret Arbejdsgiverne om hjælp. De bliver henvist til Væksthus Midtjyllands Early Warning-konsulent, Niels Ole Hansen. Ægteparret bag Hvidbjerg VVS havde i den grad behov for at få andre til at vurdere mulighederne i virksomhederne, men de havde ingen penge. »Jeg fortæller, at vi er nede at skrabe bunden og ikke ejer en klink til rådgivere. Men heldigvis tilbyder Early Warning hjælp, uanset hvordan ens økonomi har det. Det betyder rigtig meget, for når økonomien er presset, hyrer man som lille virksomhed ikke bare en revisor og advokat,« påpeger Michael Nygaard.

Konsulent Niels Ole Hansen fra Væksthus Midtjylland vurderede efter en samtale med parret, at den frivillige rådgiver Henning O. Jensen, der er en erfaren erhvervsmand, har den viden, der er brug for. De to besøger parret bag Hvidbjerg VVS. Strategi for at vende skuden Sammen med Henning O. Jensen lægger ægteparret en strategi for virksomhedens overlevelse plan A, som skal vende skuden. Samtidig skitserer han en plan B, som betyder, at virksomheden lukkes, og de søger gældsanering.

Men ægteparret vil kæmpe for deres virksomhed og går i gang med

plan A med gode råd og opmuntring fra Henning O. Jensen. Ægteparret gennemgår alle udgifter med en tættekam, og det lykkes at spare en del på forsikringer og edb.

Den frivillige rådgiver deltager også sammen med revisoren i et møde i banken med det mål at få renterne sat ned. »Det er en stor hjælp at have en professional erhvervsmand som Henning med. Han lader os føre ordet, men alene det, at han er med, betyder, at banken ser på os med andre øjne. Vi jævne folk kan godt blive lidt kuet, når vi er til møde i banken,« mener Karina Uno. Banken vurderer, at redningsplanen ser fornuftig ud, og det lykkes at få forhandlet renterne ned.

Arbejdspres slider Det hjælper lidt på økonomien, men der er stadig ikke arbejde nok i perioder, og samtidig knokler Michael Nygaard både tidligt og sent, og det slider på familien. Det, der får bægeret til at flyde over, er, at to svende kommer og siger op sammen dag uafhængigt af hinanden. Det er ikke muligt at få afløsere for dem. Heller ikke via jobcentret. Ægteparret beslutter at smide håndklædet i ringen og ty til plan B, selvom de på ingen måde har forestillet sig, at det ville blive aktuelt. »Men på det tidspunkt har vi ikke flere kræfter – hverken mentalt eller fysisk,« fortæller de.

Søndag sender Karina Uno en mail til den frivillige rådgiver og konsulenten i Væksthus Midtjylland og fortæller, at de ikke kan mere og gerne vil sætte gang i plan B. Allerede tirsdag bliver de indkaldt til møde med en advokat i Aarhus, som Early Warning samarbejder med. »Vi er meget glade for, at alt går så hurtigt, når nu beslutningen er taget.

Jeg er ked af det, da jeg skriver under på konkursbegæringen hos advokaten, men samtidig er jeg ikke i tvivl om, at det er det bedste for os«, siger Michael Nygaard, der som direktør for selskabet sætter sin underskrift.

Fik gældssanering Men ægteparret hæfter begge for gælden og bliver oplyst om mulighederne for at søge gældsanering. En uge efter

er de til skifteretsmøde i Holstebro, og der bliver indledt en konkurssag.

De ansatte bliver informeret, og det samme bliver banken og revisoren. »Det er en underlig situation, da de ansatte af advokaten bliver bedt om at tage deres ting og gå hjem den 29. april 2013,« husker Michael Nygaard og Karina Uno. I januar 2014 er konkursboet afsluttet. Inden beslutter de frivilligt at flytte fra gården til en lejet bolig 500 meter væk, og gården bliver solgt på en tvangsauktion. Undervejs er den frivillige rådgiver i aktion igen og er bl.a. igen med til møde i banken sammen med revisoren.

Nøjagtig et år efter Michael Nygaard underskriver konkursbegæringen med rystende hænder, får parret bevilget gældsanering.

Med æren i behold Ægteparret ser det som en stor fordel, at de kom i kontakt med Early Warning. »Vi har følt os i gode hænder hele vejen igennem det turbulente år. Hvis ikke vi havde fået så meget kvalificeret hjælp, var det endt med, at gælden bare var vokset,« siger de i dag.

At ægteparret selv tager beslutningen om at dreje nøglen betyder, at de føler, de er kommet ud med æren i behold. »Vi bor i et lille lokalsamfund, og det betyder meget, at vi ikke skal gå rundt og skamme os. Det er ikke flovt.

Tværtimod viser det økonomisk ansvarlighed, at man selv trækker stikket i tide, før gælden vokser endnu mere til skade for en selv og andre,« mener Karina Uno, som i dag er lærer på en folkeskole i Struer.

Michael Nygaard har efter 16 år som selvstændig fået job hos det lokale vandværk, som er en af hans tidligere kunder. Han har ikke helt vænnet sig til ikke at være selvstændig mere.

Men ægteparret nyder, at de fire børn fra 2-14 år oplever, at deres far er hjemme, og der er tid til drivhuset, som står fuld af planter.

Om der senere spirer en virksomhed op, afviser de ikke. Men foreløbig er de begge kureret og glade for at være lønmodtagere.

(Michael Nygaard og Karina Nygaard har fortalt deres historie til Early Warning og Berlingske Business)

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2015 | 27

TEMA | LEDELSE OG STRATEGI

Til salg – men ingen købere Ole og Edna Larsen i Haarby på Fyn har igennem længere tid haft deres virksomhed og dens lokaliteter til salg.

Af Jens Holme

Til salg-skiltet har stået længe foran Ole Larsens Maskinfabrik A/S i Hårby på Sydvestfyn. Siden maj har en ejendomsmægler forsøgt at sælge bygninger og jord. Før da forsøgte en virksomhedsmægler at sælge maskinfabrikken som en kørende virksomhed.

Det er Ole Larsens svigtende helbred, der er den direkte årsag til, at virksomheden og bygningerne skal sælges. Flere blodpropper har resulteret i en hørenedsættelse og forhindrer ham i at køre bil.

Han grundlagde maskinfabrikken på den nuværende adresse i 1977. I 1984 overtog han sin fars vvs-forretning nede i byen. Det hele blev samlet på Roesbjergvej i Haarbys industrikvarter i 1989. Samme år som hustruen Edna Larsen indtrådte som medarbejder i virksomheden på fuld tid med at passe kontoret og være i nærheden af parrets to sønner.

Intet generationsskifte Drengene er nu voksne og gift begge to. Den ene bor i Odense og den anden i Sønderborg med hver to børn og gode

jobs. Begge har en maskinarbejderuddannelse og har uddannet sig til maskiningeniører. Det kunne således ligge lige for, at de begge eller den ene af dem havde overtaget forældrenes virksomhed. Men sådan er det ikke gået. »Det har ikke været noget for dem at overtage stedet her – underligt nok,« siger Edna Larsen og understreger, at hun siger det uden beklagelse. »Det er jo noget, der er blevet afklaret for mange år siden,« siger hun.

Solgte vvs-delen Maskinfabrik har gennem alle årene været udelukkende ordreproducerende, og vvs-delen og produktion i maskinhallen har fyldt nogenlunde lige meget.

I foråret lykkedes det at sælge vvs-afdelingen fra. Den 1. marts blev den overdraget til Håstrup & Nab VVS A/S i Faa­ borg. »Den gik nemt og smertefrit. Vi fik ikke en formue for den, men vi kom af med den og hele varelagret på en god måde. Det var en stor lettelse,« siger Edna Larsen.

Det går langsomt i Haarby Tilbage er maskinfabrikken med bygninger på ca. 700 kvadratmeter og en grund på ikke mindre end 12.000 kvadratmeter. Forreste del er indrettet til virksomhed, mens resten er udlagt til hestefold. Der er således gode udvidelsesmuligheder for virksomheden fremover. Det hele er sat til salg hos Nybolig Erhverv for 1,5 mio. kr.

Om maskinerne følger med er et forhandlingsspørgsmål, siger Edna Larsen, som ikke lægger skjul på, at hun selv er ved at blive utålmodig. Uden at gå i detaljer lægger hun ikke skjul på, at parrets økonomiske tryghed i alderdommen er afhængig af, at de kommer af med virksomheden. »Men det har vist sig sværere at sælge end vi havde forestillet os. Både ejendomsmægleren og virksomhedsmægleren har sagt, at det ville have været en nem sag, hvis virksomheden havde ligget i Odense eller Middelfart. Men her i Haarby går det langsomt, fordi banker og kreditforeninger er tilbageholdende med at yde lån. Vi vil helst sælge, men viser det sig umuligt, er det også en mulighed, at et yngre menneske kan leje sig ind med henblik på en senere overtagelse,« siger Edna Larsen.

Ole og Edna Larsen venter på, at en køber dukker op og køber maskinfabrikken i Haarby.

28 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2015

FÅ STyR PÅ DIN ENTREPRISE hvOR MEGET vED Du OM ENTREPRISERET? OG hAR Du RÅD TIL IKKE AT vIDE NOGET? Langt de fleste entrepriser indgås på baggrund af AB92. Det er derfor et dokument, som er vigtigt at have styr på – ellers kan det blive dyrt for din virksomhed.

På kurset i entrepriseret vil du få kendskab til de regler og kontraktforhold, som er væsentlige i en byggesag. Der lægges særlig vægt på indholdet og fortolkningen af AB92.

Kurset finder sted tirsdag den 1. december 2015 klokken 09.30-14.00 hos Arbejdsgiverne, Magnoliavej 2-4, 5250 Odense SV.

3 GODE GRuNDE TIL AT DELTAGE PÅ AB92-KuRSET • Du får styr på, hvilke grundprincipper og regelsæt der gælder i de forskellige entrepriseretlige aftaleforhold.

• Du får indsigt i, hvad der gælder i forbindelse med ændringer i arbejdet, uklarheder i udbudsmaterialet, tidsfristforlængelser, forsinkelser, aflevering, betaling, sikkerhedsstillelse m.m.

• Du får skærpet opmærksomhed i forhold til, hvor det ofte går galt i praksis – og hvad du kan gøre for at undgå det.

TILMELDING OG PRIS Du tilmelder dig kurset på www.arbejdsgiverne.dk/ kalender/15045 senest den 16. november.

Prisen for kurset er 1.900 kroner ekskl. moms for medlemmer af Arbejdsgiverne.

Er du ikke medlem koster kurset 2.700 kroner ekskl. moms.

Ved udeblivelse eller afbud senere end syv dage før kursusstart, skal du betale det fulde beløb. Hvis du bliver forhindret, er du velkommen til at give din plads til en kollega. Husk blot at give Arbejdsgiverne besked.

SPØRGSMÅL Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte advokat Jacob Kirkegaard Hansen, som også er underviser på kurset.

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2015 | 29

Kort og godt om delautorisationer Protesterne var mange og diskussionen højlydt, da den daværende SRregering i efteråret 2013 fremsatte et lovforslag om delautorisationer. Efter lang tids tovtrækkeri og på afgørende punkter ændringer af det oprindelige forslag blev den nye lov nr. 401 om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet vedtaget af et stort flertal i Folketinget i april 2014.

Siden er der udfærdiget en stribe bekendtgørelser, der klargør de nærmere regler for, hvordan virksomheder som alternativ til en fuld autorisation, kan vælge at specialisere sig inden for en afgrænset del af et autorisationsområde.

Fem delautorisationsområder Boliginstallatørvirksomhed el: Omfatter elinstallationer i boliger med individuel afregning. Det gælder lejligheder, række- og parcelhuse samt sommerhuse, ferielejligheder og fritidshuse. Delautorisationen omfatter også boligens stikledning og eventuelle udendørsinstallationer, eksempelvis udendørslamper og solcellesystemer tilsluttet den enkelte bolig.

Fællesinstallationer i fx flerfamiliehuse og boligbyggeri er derimod ikke omfattet.

Boliginstallatørvirksomhed vand og afløb: Delautorisationen gælder vandinstallationer i boliger og afløbsarbejde over terrænhøjde. Den omfatter også tilslutning af vandstikledning til vandforsyningens anviste tilslutningssted. Fællesinstallationer i fx flerfamiliehuse og boligbyggeri er ikke omfattet af reglerne om delautorisation.

Vand- og afløbsvirksomhed (tidligere vand og sanitetsmester): En vandog afløbsinstallatør svarer til en vvsinstallatør, der ikke må udføre arbejde på gasområdet. Det vil sige, at vand- og afløbsinstallatøren må udføre autorisa-

30 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2015

tionskrævende vand- og afløbsinstallationer i både private boliger og i industribygninger.

Solcelleinstallatør: En solcelleinstallatørvirksomhed kan tilslutte og installere alle former for solcellesystemer i erhvervsbygninger (institutioner, virksomheder, skoler etc.) og boliger med individuel afregning, der anvendes til helårsbeboelse samt fritidshuse.

Delautorisationen omfatter for erhvervsinstallationer både installation og tilslutning af solcellesystemer til et i forvejen udpeget tilkoblingspunkt i den faste installation. For boliger omfatter delautorisationen installation og tilslutning af solcellesystemer til et tilkoblingspunkt i den faste installation og installation af overstrøms- og fejlbeskyttelsesudstyr på vekselstrømssiden, når det anbringes i den bolig, solcellesystemet tilhører.

Flaskegasinstallatør (de tidligere kompetente virksomheder på f-gasområdet): En virksomhed med en delautorisation må installere, kontrollere, efterse og servicere gasinstallationerne i campingvogne, skurvogne, autocampere, mobile homes, pølsevogne og transportable boder.

Fagligt ansvarlig Både hel- og delautoriserede virksomheder skal have en fagligt ansvarlig, som er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen.

Den fagligt ansvarlige er den person i virksomheden, der har de nødvendige kompetencer inden for autorisationsområdet. Den fagligt ansvarliges primære rolle er at sikre, at virksomhedens opgaver bliver bemandet korrekt, at virksomhedens medarbejdere instrueres tilstrækkeligt, og at der føres tilstrækkeligt tilsyn med arbejdets udførelse.

Virksomheden bestemmer selv, hvilken organisatorisk placering den

fagligt ansvarlige skal have. Det afgørende er, at personen har de beføjelser, som er nødvendige, for at kunne udfylde sin rolle, og at den fagligt ansvarlige er tilknyttet virksomheden mindst 30 timer om ugen inden for virksomhedens normale forretningstid og reelt er til stede.

Den fagligt ansvarlige skal godkendes én gang af Sikkerhedsstyrelsen.

Godkendelsen kan overordnet sammenlignes med et kørekort uden udløbsdato - og bortfalder derfor ikke ved jobskifte, ledighed eller andet.

Der er ikke noget, der lovgivningsmæssigt forhindrer, at man kan være fagligt ansvarlig i flere virksomheder.

Sikkerhedsstyrelsen behandler ansøgninger om at være fagligt ansvarlig i to virksomheder ud fra en konkret og individuel vurdering på baggrund af sagens oplysninger.

Kvalitetssystem Alle autoriserede eller godkendte virksomheder skal have et godkendt KLS-system med dokumentation af etablering af kvalitetsledelsessystemet, ledelsesmæssige beføjelser i virksomheden, bemanding, instruktion og tilsyn samt dokumentstyring.

Virksomheden skal følge reglerne om løbende tredjepartskontrol, så kvalitetsledelsessystemet bliver gennemgået af en kontrolinstans, som Sikkerhedsstyrelsen har godkendt.

Andre betingelser Virksomheden, der søger delautorisation, må ikke være under konkursbehandling eller likvidation. Den skal have adresse i et EU-land eller i et land, der er godkendt af EU. Desuden skal virksomhedens ejer eller den administrerende direktør afgive en skriftlig erklæring om virksomheden eller vedkommende selv inden for de sidste tre år er straffet for overtrædelse af lovgivningen om autorisationer.

Nu udbydes de første uddannelser til delautorisation Københavns Erhvervsakademi påbegyndte uddannelsesforløb i begyndelsen af november Af Jens Holme

De omstridte uddannelser til delautorisationer er nu i gang. Fra dette efterår kan man uddanne sig til Boliginstallatør El og Boliginstallatør Vand og Afløb på KEA – Københavns Erhvervsakademi. I første omgang udbydes uddannelserne kun til folk, som har en uddannelse som elektriker, smed og vvs’er.

KEA har sammen med en række andre erhvervsakademier udviklet og etableret en række uddannelsesmoduler, som giver adgang til at blive fagligt ansvarlig i en virksomhed med delautorisation. Muligheden for delautorisationer blev indført med den nye autorisationslov, som trådte i kraft sidste sommer. En delautorisation er en autorisation inden for en afgrænset del af el- eller vvs-installationsområdet.

Uddannelserne havde studiestart allerede i uge 44, og deltagerne kan derfor færdiggøre den første del af uddannelsen inden jul.

De nye uddannelser består af moduler på en akademiuddannelse, som retter sig mod elektrikere, smede, mennesker med en erhvervsuddannelse inden for vvs, automatik- og svagstrøm samt automatik- og procesuddannelsen, meddeler Københavns Erhvervsakademi.

I anledning af starten på de nye uddannelser har erhvervsakademiet udsendt en pressemeddelelse under overskriften: Nu bliver det billigere at få nyt køkken og bad. »Med den nye fagrække til delautorisationer opfylder KEA et ønske om, at faglærte skal kunne tage en videregående uddannelse, samtidig med at de arbejder. Dette er i god overens-

stemmelse med regeringens og folketingets vækststrategi, der fastholder Danmark som et produktionsland, og med målsætningerne om at forbedre mulighederne for efter- og videreuddannelse inden for de tekniske og produktionsrettede akademiuddannelser,« siger Jette Mølholm, programchef på KEA Teknik.

Erhvervsakademierne udbyder de nye delautorisationsuddannelser, mens det er sikkerhedsstyrelsens forpligtelse at se efter, at de nyuddannede har tilstrækkelige kompetencer.

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2015 | 31

»I dag skal der mange typer af håndværkere ind over selv små projekter som eksempelvis at installere et køkken eller renovere et badeværelse.

Dette vil ændre sig, når flere virksomheder har en delautorisation inden for el samt vand og afløb,« mener Jette Mølholm.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen udtrykker sig tilsvarende begejstret i KEAs pressemeddelelse:

»Det glæder mig, at de første uddannelsesforløb er klar. Det er min klare overbevisning, at den øgede konkurrence på autorisationsområdet ikke kun vil føre til lavere priser og flere muligheder til glæde for forbrugerne – men også give øget vækst. Og så er det en ekstra bonus, at delautorisationerne giver forskellige håndværkere en mulighed for at efteruddanne sig,« siger ministeren.

Det er ifølge KEA planen, at der på et senere tidspunkt og i erhvervsskoleregi etableres suppleringskurser, således at håndværkere inden for byggeog anlægssektoren samt mekanikere vil kunne opnå adgang til uddannelsesforløbene, der er rettet mod delautorisation.

Flere af landets øvrige erhvervsakademier står på spring til at udbyde de nye uddannelser til delautorisationer.

uddannelse til delautorisationer EL

vvS

Grl. el-teknisk beregning på installationer

Grundlæggende vvs-tekniske begreber

Installation og dokumentation

Sanitet

Bygningsinstallation

varmeinstallation bolig

Kvalitet, sikkerhed og miljø

Kvalitet, sikkerhed og miljø

Boliginstallation til delautorisation

Projektopgave Prøve

Projektopgave Prøve 32 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2015

Overtrædelse af EU-regel gav ikke erstatning Landsret har afgjort, at en virksomhed ikke kunne få erstatning for økonomisk tab som følge af et påbud fra Arbejdstilsynet, der var i strid med EU-regler.

Af Jacob Kirkegaard, advokat, Arbejdsgiverne

Vestre Landsret har afgjort en sag, som udsprang af, at Arbejdstilsynet havde udstedt en række påbud til købere af en bestemt virksomheds importerede produkter. Tilsynet mente ikke, at produkterne kunne benyttes sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Påbuddene var endelige, da køberne af de importede produkter ikke havde klaget over dem. Virksomheden, der havde solgt produkterne, protesterede imidlertid. Den mente, produkterne var lovlige, eftersom de levede op til EU-rettens krav på området.

Arbejdstilsynet afviste klagen, men blev efterfølgende dømt til at anerkende, at påbuddene var ulovlige, fordi de stred mod EU’s maskindirektiv.

Forlangte erstatning Påbuddene havde imidlertid fået offentlig omtale, og virksomheden mente derfor, at den havde lidt et økonomisk tab. Den anlagde derfor igen sag mod Arbejdstilsynet med krav om erstatning.

Byretten fandt, at maskindirektivets regler har til formål at tillægge borgerne rettigheder, og at Arbejds-

Vestre landsret har afgjort principsag om overtrædelse af EU-regel. (Foto: Lars Guldager)

tilsynet havde handlet i strid hermed.

Ifølge retten var Arbejdstilsynets overtrædelse af direktivet imidlertid uagtsomt, da tilsynet ikke havde været klar over, at påbuddene var i strid med direktivet. Arbejdstilsynet havde kun handlet for at sikre arbejdstagere og andre personer imod ulykker, hvilket er en af tilsynets hovedopgaver.

Samlet set mente byretten ikke, at Arbejdstilsynets overtrædelse af maskindirektivet var tilstrækkeligt til, at virksomheden havde krav på erstatning.

Sagen blev derefter indbragt for landsretten, der nu har afgjort, at Arbejdstilsynet ikke er erstatningsansvarlig.

Ikke kvalificeret Det bør ikke komme som den store overraskelse for den sagsøgende virksomhed, at både byretten og landsretten kom frem til, at Arbejdstilsynet ikke var erstatningsansvarlig for sin overtrædelse af maskindirektivet. Årsagen skal findes i den ganske omfattende retspraksis fra EU-Domstolen. Her er det flere gange fastslået, at en overtrædelse af en EU-regel ikke i sig selv medfører erstatningsansvar.

Overtrædelsen skal være tilstrækkeligt kvalificeret.

Men hvorfor var den ikke det? Svaret er, direktivet rummer krav om udøvelse af en væsentlig grad af skøn hos i dette tilfælde Arbejdstilsynet.

Der forelå ikke nærmere retningslinjer for udøvelsen af dette skøn, og Arbejdstilsynet havde forfulgt et sagligt formål om sikkerhed i forbindelsen med udstedelsen af de i øvrigt ulovlige påbud.

Skulle bevise tab Med til historien hører naturligvis, at et erstatningsansvar ikke var givet selv om overtrædelsen fra Arbejdstilsynet havde været tilstrækkeligt kvalificeret.

Virksomheden ville bl.a. stadig have bevisbyrden for en direkte årsagsforbindelse mellem Arbejdstilsynets ulovlige påbud og virksomhedens påståede tab. En ganske tung bevisbyrde.

Endvidere gælder også, at tabets økonomiske størrelse skal opgøres, og bevises af virksomheden, ligesom de øvrige almindelig betingelser, der gælder i dansk ret, for erstatningskrav uden for kontrakt skal være opfyldt.

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2015 | 33

Ondsindet virus rammer virksomheder Mail, der tilsyneladende kommer fra postvæsenet, låser computeren, med mindre man betaler løsepenge.

Af Jens Holme

En særdeles ondsindet computervirus, som udgiver sig for at komme fra postvæsenet, spreder sig i Danmark og koder filer, så man ikke længere har adgang til dem.

I de seneste uger er adskillige danske virksomheder blevet angrebet af Cryptolocker 2-virussen, som ankommer med det elektroniske postbud i en mail, der foregiver at være fra PostNord. Klikker man på et link i beskeden, bliver virussen installeret og går i gang med at kryptere – altså kode – vigtige filer på ens computer, så de derefter er låst og kun vil kunne låses

op igen, hvis man betaler løsepenge for at få det rigtige kodeord.

Cryptolocker 2 går samtidig i gang med at angribe netværksdrev, som computeren er koblet til, og dermed spredes den til andre dele af virksomheden. PostNord har udsendt advarsel mod fupbeskeden og foretaget politianmeldelse. I emnefeltet står på fejlagtigt dansk »Du har uforløste pakken«, og i selve beskeden: »Vi har modtaget din pakke CT46200842DK på 2015/09/15. Courier var ude af stand til at levere denne pakke til dig«.

Den falske e-mail fra postvæsenet er ubehjælpeligt skrevet. Alligevel er der mange, der falder i og åbner den.

34 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2015

Også privatpersoner kan blive ramt og skal derfor tilsvarende passe på og slette beskeden uden at klikke på linket i den.

Optrapning af angreb »Angrebet er et tydeligt bevis på, at de cyberkriminelle lige nu optrapper kampen for at presse penge ud af virksomhederne. Cryptolocker 2 er blot et enkelt angreb i en lang strøm af cyberangreb, der lige nu skyller ind over Danmark. Som virksomhed er det ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt man bliver angrebet, men om hvornår man gør det og med hvilken styrke,« siger Kim Schlyter, partner i Deloitte og ekspert i datasikkerhed.

Delottes it-sikkerhedsfolk har de seneste uger været i aktion hos flere virksomheder for at begrænse skaderne.

Oftest må man finde en sikkerhedskopi af systemerne og genindlæse den, så data, der er produceret siden, går tabt. Til gengæld har man så adgang igen til sine filer, forudsat altså at sikkerhedskopien eksisterer.

Mønsteret er normalt, at de cyberkriminelle går efter ét land ad gangen. I maj blev Spanien angrebet. I begyndelsen af 2014 gjaldt det Storbritannien. vær forsigtig Selv om man har et antivirusprogram installeret, er der ikke sikkerhed for, at virussen rent faktisk bliver opdaget og fanget, før det går galt. Derfor skal man aldrig klikke på links i e-

mails, medmindre man er helt sikker på, hvor de kommer fra. Ofte kan man ved blot at holde musen hen over linket, uden at klikke, nederst på skærmen se, hvor man rent faktisk bliver

sendt hen, selv om den adresse, der står på skærmen, ser tilforladelig ud.

Også flere danske kommuner – Aabenraa Kommune samtidig med HTM Service – er tilsvarende blevet

angrebet af en computervirus, som låste deres filer og afkrævede dem løsepenge. Kommunerne fik dog ved hjælp af sikkerhedskopier deres filer tilbage og betalte ikke penge til hackerne.

Alt forsvandt fra HTM Service Virusmail blev åbnet ved en fejl, og det har kostet både meget tid og mange penge.

Af Jens Holme

HTM Service ApS i sønderjyske Højer er blandt de virksomheder, som normalt har godt styr på anvendelse af computere og it-sikkerhed. Flemming Krohne, svigerfar til ejeren, Frans Høier, har været 25 år i Kommunedata og har siden sin pensionering holdt styr på it-funktionerne i svigersønnens virksomhed.

Men i skolernes efterårsferie gik det galt. Flemming Krohne fortæller: »Vi fik en mail med postvæsenet som den tilsyneladende afsender. Vi var udmærket klar over, at det var én, vi ikke skulle åbne. Alligevel skete det, og den medarbejder, der havde åbnet mailen, efterlod maskinen tændt.« Alt var væk »Det fandt jeg ud af, da jeg mødte på arbejde næste morgen. Alt, hvad vi havde liggende – regnskaber, fakturaer, dokumenter, tegninger og meget mere – var væk.

Vi havde en aftale med et firma ude i byen om et backup-arrangement. Så dem tog jeg kontakt til for at få sikkerhedskopien udleveret. Men her lød den nedslående besked, at der var sket en fejl. Der var ikke taget backup siden marts måned.

Tilbage var så kun den tunge vej med at gennemgå månedsrapporter og arbejdssedler for at få retableret så meget som muligt. De fakturaer, vi

har sendt ud, og som er blevet indbetalt til banken, kunne jeg umiddelbart gendanne. Derimod er det umuligt at spore de fakturaer, som vi har udstedt, men hvor kunden endnu ikke har betalt. Her må vi bare stole på folks ærlighed.

Det har rent ud sagt været et helvedes arbejde, og der er ingen tvivl om, at firmaet har tabt penge på det her,« siger Flemming Krohne.

Taget som gidsel Ligesom andre virksomheder fik HTM Service tilbud om at få dekrypteret de låste filer, såfremt virksomheden indbetalte 1000 Euro (ca. 7500 kr.) til hackerne. »Men det afslog vi. For hvem ved, hvad der ville komme ud af det? Måske ville de have forlangt flere penge i næste uge, og i det hele taget er det forkert at betale løsepenge til forbrydere,« siger Flemming Krohne.

I stedet har HTM Service sikret sig så godt som muligt mod en gentagelse. Den hidtidige it-support-virksomhed er afskediget og erstattet af en anden. I fremtiden bliver der dagligt taget sikkerhedskopi via en server på nettet, og Flemming Krohne har købt en ekstern harddisk og vil tage en ekstra backup en gang om ugen.

Virksomheden har samtidig opgivet at være papirløs med hensyn til fak-

turaer. Fremover bliver der udskrevet en papirkopi, når fakturaen sendes via mail til kunden. »Mit budskab er backup, backup, backup. Kør med mindst to sikkerhedskopier. Og vær forsigtig med, hvilke mail du åbner. Er du blot det mindste i tvivl, så slet den. Hellere en for meget end en for lidt. Og som det tredje: Sørg for den bedst mulige virusbeskyttelse,« understreger Flemming Krohne.

Flemming Krohne har med egne ord haft »et helvedes arbejde« med at genskabe HTM Service’ data.

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2015 | 35

Foto: Egon Bomholdt

Et par hundrede deltagere med tilknytning til energisektoren deltog i åbningsdebatten i Landstingssalen på Christiansborg.

Mange penge i energirenoveringer de kommende år

Energipolitisk Åbningsdebat viste nye veje for virksomheder, der deltager i den grønne omstilling.

Af Jens Holme

Fire ministre, en EU-kommissær, flere fremtrædende folketingspolitikere og et par hundrede andre deltagere havde fundet vej til den 15. udgave af Energipolitisk Åbningsdebat. Traditionen tro blev den holdt på Christiansborg umiddelbart efter, at Folketingsåret var begyndt i starten af oktober. Årets udgave var selvsagt koncentreret om den nye energipolitiske retning, som Venstre-regeringen har taget skridt til og benævner som grøn realisme. Det kan godt være, at rege-

36 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2015

ringen skruer lidt ned for blusset. Men alligevel bliver der masser at tage fat på de i de kommende år som følge af Danmarks grønne omstilling, fastslog ministrene.

Store investeringer i EU EU-kommissær Margrethe Vestagers bidrag til debatten handlede om EU’s energipolitik og den såkaldte Juncker-plan, opkaldt efter EU-kommissionens formand, og som er en investeringsfond på 2350 milliarder kroner,

der skal sætte gang i Europas økonomi og beskæftigelse.

Margrethe Vestager mente, at Danmark og danske virksomheder har enorme muligheder for både direkte og indirekte at få del i de mange midler. Dette blev fulgt op af Anders Eldrup, tidligere DONG-direktør og næstformand for den grønne tænketank Concito.

Eldrup nævnte, at Danmark har fem afgørende styrker: vindenergi med stort vækstpotentiale, et effek-

tivt fjernvarmesystem med potentiale for eksport, bioenergi med stort uudnyttet potentiale. Desuden har mange danske virksomheder stor erfaring med energieffektivisering og udvikling af diverse tiltag, bl.a. intelligent el-net, installation af varmepumper og meget andet.

Energi i kommuner Arbejdsgivernes direktør, Jani Lykke Methmann, deltog i en debat om energieffektiviseringer i kommunerne.

Her slog hun et slag for en større grad af helhedstænkning, når kommunerne foretager energieffektiviseringer af egne bygninger, og for at arbejdet med renoveringer udbydes i fagentrepriser.

Jani Lykke Methmann fremhævede »Energirenoveringshjulet«, som kører i bl.a. Haderslev og Svendborg. Projektet tilbyder husejere gratis og uvildig energirådgivning. Energivejlederen, som er tilknyttet Energirenoveringshjulet, hjælper husejerne igennem hele processen med rådgivning, beregning af besparelser på energiforbruget og energiudgifterne og indhentning af tilbud fra håndværkere.

Kommunen betaler et beløb for hver husejer, der får rådgivning, men kun når et hus rent faktisk bliver energirenoveret. Huse, som modtager gratis energirådgivning via projektet, men som ikke gennemfører processen og ikke ender med at blive energirenoveret, udløser ingen betaling.

Bag Energipolitisk Åbningsdebat står Dansk Fjernvarme, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Dansk Gartneri, UdbudsMedia og Arbejdsgiverne.

Arbejdsgivernes direktør, Jani Lykke Methmann, slog til lyd for større sammenhæng i kommunernes energirenoveringer.

Q-kontrols database med svejseprocedurer får mere at byde på gennem samarbejdet med Oerlikon.

Q-kontrol i samarbejde om wps-database Q-kontrol ApS og svejsevirksomheden Oerlikon har et indledt et samarbejde om en fælles database over svejsprocedurer, de såkaldt wps’er.

Dermed sker der en væsentlig udvidelse af Q-kontrols hidtidige tilbud til sine kunder.

Oerlikon er en del af den verdensomspændende franske Air Liquidekoncern og er blandt klodens største producenter af svejsematerialer.

Virksomhedens produkter er bl.a. kendt under navnene Spezial, Carbofil, Fluxofil, Citoflux. Oerlikon har i samarbejde med Metal College Aalborg og Nordisk Svejsekontrol A/S udført en række nye procedureprøver på de procesområder, hvor Q-kontrols nuværende wps-database ikke er fuldt dækkende.

Det betyder at wps-databasen nu råder over endnu flere WPQR og kan tilbyde udarbejdelse af wps’er på et langt større dækningsområde op til EXC 2.

Udover at kunne tilbyde virksomhederne et større WPQR-dækningsområde, vil der ikke være nogen ændringer i forbindelsen med den daglige brug af wps-databasen og priserne på en WPQR/Wps vil stadig være 1500 kr. for medlemmer og 2500 kr. for ikke-medlemmer, fortæller Ole Have Büchart, direktør for Q-kontrol ApS. Wps-databasen udvides med Oerlikon-produkter indenfor følgende processer: SG2 og SG3 i proces 135 Mag massiv, Fluxofil og Citoflux i proces 136/138 Mag rørtråd samt Spezial i proces 111 lysbuesvejsning.

Yderligere oplysninger kan findes på Q-kontrols hjemmeside: www. vbkk.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2015 | 37

AR

Arbejdsgiverne har sat som mål, at lærlinge i medlemsvirksomhederne skal udgøre mindst ti procent af arbejdsstyrken i 2020. Det sker, for at en ny generation er klar til at tage over, efterhånden som de ældre medarbejdere går på pension. Og det haster. En foreløbig prognose peger på, at der vil mangle 30.000 metalarbejdere om fem år.

I den kommende tid følger Bladet Arbejdsgiverne med i, hvordan det går.

10%

Maskinfabrik firdobler antallet af lærlinge Slagelse-virksomheder går sammen i kampagne for at få flere lærlinge.

Mads Strøyer Rasmussen, Odin Maskinfabrik, opruster med lærlinge for at sikre kvalificeret arbejdskraft i fremtiden.

38 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2015

Direktør Mads Strøyer Rasmussen, Odin Maskinfabrik i Slagelse, har besluttet at ansætte flere lærlinge, så virksomheden er sikker på at have kvalificeret arbejdskraft i fremtiden.

Det fortæller han til TV ØST, det sjællandske regional-tv. »Jeg kan jo se, at vi har en stor gruppe af medarbejdere, der stopper på omkring samme tid,« siger Mads Rasmussen som begrundelse.

Virksomheden er gået fra at have en lærling ansat på værkstedet til i dag at have fire. Men i første omgang var det sværere at få lærlinge, end direktøren havde forventet. Det fortalte Mads Strøyer Rasmussen til TV ØST tilbage i marts måned, da han slet ikke havde modtaget nogen ansøgninger. Omtalen i tv satte imidlertid fart i tingene. I løbet af få dage sad maskinfabrikkens direktør med en bunke på 60 ansøgninger. »Det var helt vildt, der var bl.a. én helt nede fra Lolland, der søgte læreplads hos os,« fortæller han.

Tidligere gik det med at skaffe lær-

linge helt af sig selv. Det var nemlig sådan, at lærlingene i virksomheden altid tidligere havde været i virksomheden som arbejdsdrenge side 12-13 års alderen. I dag mener direktøren ikke at forældre er meget for at sende deres børn ud at arbejde: »Jeg kan da også godt mærke det på mig selv. Jeg har en dreng på 15 år, og det er jo noget med, at han skal ud og arbejde i stedet for at sidde og spille Playstation og med hundeøjne bede om penge til det næste spil,« siger Mads Strøyer Rasmussen til TV ØST. Samarbejde om flere lærlinge Odin Maskinfabrik og en snes andre vestsjællandske virksomheder har slået sig sammen med erhvervsskolen Selandia i Slagelse for at få flere unge ind i metalfaget. Virksomhederne, der er med i samarbejdet, har dels lovet at tage flere lærlinge, dels vil de være med til at promovere industrifagene, som der er alt for lidt viden om.

J BE

GIVERNE 2020 JDS

INGE L R Æ L % AR

GIVERNE 202 JDS BE

»Vi skal for eksempel tilbyde folkeskolen, at vi står til rådighed for at fortælle den gode historie om, at man skaber noget, og at der kommer noget ud af det, hvis man vælger vores fag,« siger Mads Strøyer Rasmussen.

En anden erkendelse er, at virksomhederne skal have fat i de unges forældre. »Især mødrene har ret meget at sige, kan vi se, når vi får lærlinge. Vi skal vise dem, at det ikke bare er et sort hul, hvor vi står og banker i rød jern.

Men at man er med til at skabe noget.

Og vil man metalfaget, er der altså gode muligheder. Hvis du har viljen og kommer til tiden, skal vi bruge masser af gode folk,« fortsætter Mads Strøer Rasmussen.

Idéen om samarbejde mellem erhvervsskole og virksomheder har vakt stor interesse i andre områder og brancher, siger direktør for Selandia, Michael Kaas-Andersen, til DR Sjælland.

Politikerne mishandler erhvervsskolerne Af udviklingschef Finn Kyed, Arbejdsgiverne

Det er svært at vide, om man skal grine eller græde, når man følger med i debatten om erhvervsskolerne. Der er ikke nogen, der er i tvivl om, at vi står overfor en kolossal udfordring.

Vi kommer til at mangle 30.000 faglærte om bare fem år. Mange virksomheder har mangel på faglært arbejdskraft og må som konsekvens lade ordrer gå til udlandet. Det kan vi ikke være tjent med, vil de fleste politikere kunne blive enige om - uanset partifarve.

Derfor går man i gang med en storstilet erhvervsskolereform og sender politiske signaler om, at man virkelig vil erhvervsskolerne. Men her stopper det også. For det bliver lidt ved snakken, nogle skåltaler og bevingede ord. Når det kommer til reel handling, går man i en anden retning. Ganske vist frem og tilbage, så det ser ud som om, at der sker noget. Men ser man det over et længere perspektiv, går man to skridt tilbage, hver gang man tager et skridt frem.

Erhvervsskolerne var blevet stillet nyt udstyr i udsigt, da det var blevet tydeligt for alle, at man ikke kunne uddanne fremtidens håndværkere på fortidens materiel. De penge skulle de så ikke have alligevel – og så skulle de have dem igen. Nu får de 150 mio. kr. til nyt udstyr, som ikke er en herregård fordelt på alle landets skoler. Men som er nok til at gøre en forskel. Det har vi i Arbejdsgiverne rost vidt og bredt. Det er et skridt frem.

Senere skulle erhvervsskolerne skære to procent som landets andre uddannelsesinstitutioner. Det skulle de så ikke alligevel, og nu skal de igen. Det drejer sig om 130 mio. kr. i 2016. 258 mio. kr. i 2017. 384 mio. kr. i 2018 og 507 mio. kr. i 2019. Det overstiger langt de 150 mio. kr. til nyt udstyr. Det er to skridt tilbage.

Samtidig har man indført et karakterkrav i dansk og matematik. Det er vi glade for i Arbejdsgiverne. Vi havde dog helst set, at man havde fået samme karakterkrav til erhvervsskolerne som til gymnasierne - men det kunne gå. Det er vigtigt at sende et signal om, at en erhvervsskole også stiller krav. Slendrianer har vi ikke mere brug for på erhvervsskolerne, end de har andre steder.

Det er dog en konsekvens af karakterkravet, at erhvervsskolerne får færre elever og dermed færre penge, som systemet er nu. Det er man nødt til at regne med. Spørgsmålet er nu, hvordan man har forestillet sig, at man skal få flere faglærte og højne prestigen og tage målsætningerne i erhvervsskolereformen alvorligt, når man samtidig sparer bukserne af erhvervsskolerne - alt hvad man overhovedet kan.

Det ville jeg gerne høre de ansvarlige politikere svare på. Skal vi løse manglen på faglært arbejdskraft, er der brug for at arbejde langt mere målrettet.

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2015 | 39

Kædesvig er en pest som skal bekæmpes Sidste år blev samfundet snydt for omkring en halv milliard kroner, og det har fået Det Kriminalpræventive Råd til at gå i aktion.

Det skønnes, at kædesvig hvert år snyder samfundet for flere hundrede millioner kroner i tabte skatte- og momsindtægter. Alene i 2014 drejede det sig om næsten en halv milliard kroner Hvert år ender en række virksomheder med ufrivilligt at støtte kriminelle. Kædesvig er en pest, som dog kan forebygges med enkelte tiltag. Første skridt er, at virksomheder bliver opmærksomme på problemet. Derfor har Det kriminalpræventive Råd indledt et samarbejde med Arbejdsgiverne og andre brancheorganisationer.

Lang kæde af underleverandører Kædesvig er en betegnelse for systematisk skatte- og momskriminalitet, der typisk begås af underleverandører i servicebrancher. Kædesvig er kendetegnet ved, at det er uklart, hvilket selskab der faktisk udfører de konkrete serviceydelser.

Ved at bruge en lang kæde af underleverandører bliver det i kædesvigssager uklart for myndighederne, hvilket selskab der skal betale skat og moms.

»Kæden« kan se sådan ud: 1. En leverandør til en serviceydelse har oprettet et »facadefirma«, som tilsyneladende er lovligt. 2. Facadefirmaet bruger en lang kæde af underleverandører for at sløre, hvilket selskab, der skal betale skat og moms. 3. Betalingerne for arbejdet lander i sidste ende i et skraldespandsfirma, hvor det er svært at udpege den reelle ejer. 4.

Skraldespandsfirmaet hæver betalingen kontant eller overfører pengene til bankkonti i eller uden for landet, uden at betale skat og moms. Pengene havner til sidst hos kriminelle bagmænd.

40 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2015

I sidste ende lander pengene som regel i et såkaldt skraldespandsfirma – et firma, der er stiftet for at snyde skattemyndighederne. Når myndighederne bliver opmærksomme på svindlen og kommer til bunds i kæden af underleverandører, er det svært at stille de egentlige kriminelle til ansvar.

Kædesvig foregår især i brancher med ufaglært arbejde, som fx rengørings- og nedrivningsbranchen. I nogle tilfælde står personer med tilknytning til rocker- og bandemiljøet bag.

Virksomheder kan forebygge Med enkelte tiltag er det faktisk forholdsvis nemt og billigt at forebygge kædesvig. I første omgang er det vigtigt, at virksomheder bliver opmærksomme på problemet. Første skridt er, at man som virksomhed tager stilling til, hvornår og hvordan underleverandører må anvendes. »Man bør kontrollere identiteten på dem, der kommer i ens virksomhed og udfører arbejde. Man kan fx bede leverandører og underleverandører

om at vise e-indkomstopgørelser for de medarbejdere, der kommer i virksomheden. Så har man allerede taget et stort skridt i den rigtige retning,« siger konsulent i Det Kriminalpræventive Råd, Anders Young Rasmussen.

I COOP Danmark er det indført i serviceaftalekontrakterne, at der er mulighed for at bede leverandører om e-indkomstopgørelser. »Det giver en vis tryghed. Og jeg tror også, at det giver vores leverandører tryghed, at der er lige vilkår for alle. De leverandører, vi har aftaler med, synes, at det er fint,« siger Jette Zakariasen, kategorichef for Indirekte Varer i COOP Danmark.

Læs mere om kædesvig på Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside, www.dkr.dk, hvor der også er en film, som nærmere beskriver, hvad kædesvig her, og hvad man kan stille op for at undgå at blive en del af det.

(Illustration: Rune R. Knudsen/ Det Kriminalpræventive Råd)

Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre relevante nyheder fra

branche

medlemsvirksomhederne i Arbejdsgiverne. Vi modtager gerne tips, ideer og pressemeddelelser på mail: jho@arbejdsgiverne.dk

Maskinfabrik investerer i medarbejdere og maskiner Gunnar Balles Maskinfabrik A/S i Rødkærsbro mellem Aarhus og Viborg investerer i fremtiden. Sidste år brugte virksomheden en stille periode på efteruddannelse af medarbejderne, fremgår det af Metal Supply. »Sidste år vi fik vi også en vandskæremaskine, og den er vi blevet ret gode til at køre med. Vi kan nu skære i stort set alle materialer undtagen hærdet glas. Det har betydet, at vi har fået opgaver i nogle materialer, som vi ikke har tænkt på før. For eksempel har vi skåret nogle haveborde i granit, og vi er blevet ret dygtige til at skære i blandt andet aluminium og kobber,« siger direktør og ejer Ulrik Balle. »Vi er desuden blevet certificeret til at CE-mærke bygningsstål efter EN1090 Exc. 2, så det arbejder vi også lidt med. Det er ikke et område, vi har arbejdet så meget med tidligere, men

vi valgte at tage springet, da det dels kan være med til at give os en mere stabil ordreindgang og dels kan være med til at holde os skarpe internt. Og vi har da også vundet et par entrepriser, som vi er i gang med nu,« fortæller Ulrik Balle til Metal Supply.

Ny kantpresser Her i november bliver virksomhedens maskinpark suppleret endnu engang – denne gang med en ny kantpresser, som skal erstatte en ældre model. »Den kan håndtere emner op til tre meter med et pres på 170 tons, og den skal supplere vores nuværende på fire meter og 150 tons,« siger Ulrik Balle.

Gunnar Balles Maskinfabrik A/S har i mere end 45 år arbejdet som underleverandør inden for jern- og maskinbranchen og har ca. 25 medarbejdere.

Enmands-firma er blevet til to Carsten Sørensen, der siden 2008 har drevet vvs-firma i Tommerup på Fyn, er uddannet rørlægger og er skarp, når det gælder installation og vedligeholdelse af pille-, olie- og gasfyr, eller når der skal laves gulvvarme, eller afløbet til håndvasken skal fikses.

Til gengæld mangler han ekspertise, når der skal opsættes tagrender eller laves inddækninger af skorstene og kviste. Derfor har han har udvidet staben med Lars Jepsen, Morud, som netop er blikkenslager. »Det har stor værdi at kunne holde sådanne opgaver inden for egen dør frem for at udlicitere,« siger Carsten Sørensen til Building Supply.

Han mærker en stigende efterspørgsel på blikarbejde fra private boligejere og husbyggere. »Vi tror, det vil fylde mere fremadrettet. Folk har fået øjnene op for at en

zinktagrende er en pæn tagrende frem for plastic, og det vil folk gerne betale for. Der er flere og flere, der spørger

til det, selv om de godt ved, at de andre tagrender er noget billigere,« siger han.

Lars Jepsen ( tv) er ansat som makker og blik-ekspert for Carsten Sørensen.

(Foto: Henning Frandsen/Fyens Stiftstidende) Bladet Arbejdsgiverne | 11/2015 | 41

Foreningsnyt / navne

25 år i det underjordiske Den 2. december fejres det, at det er 25 år siden, at Rose og Allan Riise Johansen stiftede S.F.L. International A/S i Stubbekøbing på Falster. Virksomheden blev oprindelig stiftet med det formål at servicere gasværker, vandværker, entreprenører m.fl. med værktøjer og metoder indenfor NoDig-arbejder (opgravningsfri renoveringsmetoder) i tæt samarbejde med en britisk partner.

De senere år har S.F.L. International bl.a. haft stor succes med metoder til afpropning af ”døde” afløbsledninger, kaldet Rotte-Stop-Prop. Desuden med Multiprop, som Allan Johansen har udviklet til at undgå forurening, når der arbejdes med PE-ledninger i jorden. Desuden udvikler og sælger virksomheden forskellige værktøjer til entreprenører og forsyningsselskaber.

Et generationsskifte er forberedt ved, at sønnen Michael har sagt ja til at overtage virksomheden, når Allan og Rose Johanen om nogle år trækker sig tilbage. Michael Johansen har

Nye smede Klejnsmede og rustfaste smede, som har bestået svendeprøven på Syddansk Erhvervsskole den 18. september: Peter Langkilde, Lasto A/S, Kerteminde, Martin Hansen, Kverneland Group A/S, Kerteminde, Martin Lunde Simonsen, Drivadan A/S, Søndersø, Rasmus Sylvest, Næsby Maskinfabrik A/S, Odense N., Robert Francis Johnson, Dansk Stål­­montage A/S, Odense, Morten Nørregaard Meng, Cabinplant A/S, Haarby, Jannik von Essen, Ken A/S, Sdr Broby.

42 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2015

Mona og Allan Riise Johansen har drevet S.F.L. International i 25 år.

(Foto: Niels Vestergaard)

været med i virksomheden lige siden starten i 1990.

Allan Riise Johansen stammer fra Ledøje vest for København, hvor hans far var smedemester, og hvor broderen, Benny Riise Johansen, driver smedevirksomheden videre under navnet

Benny Johansen & Sønner A/S. Receptionen hos S.F.L. International finder sted mellem 12.00 og 17.00, hvor kunder, forretningsforbindelser og øvrige venner af huset er velkomne på firmaadressen Vestergade 45 i Stubbekøbing

Nye medlemmer hos Arbejdsgiverne

Ny industriteknikere På erhvervsskolen Learnmark Horsens har Rasmus Andreas Jensen, Jymika i Løsning, og Jonas Moltzau Gadegaard, Svend Hansen & Søn A/S i Horsens, bestået svendeprøven som industritekniker.

Lokalafdeling Horsens og Omegn ABS ApS, Arvid Simonsen, Hasselvej 1, 8751 Gedved.

Bertil Jensen, Bertil Mathias Jensen, Kingosvej 21, 8762 Flemming.

Lokalafdeling Vestsjælland MJ Smed og Ventilation IVS, Mads Jensen, Holbækvej 230, 4100 Ringsted.

TK Industri Service IVS, Tim Bergh, Bredgade 33 A, 2.th., 4200 Slagelse.

Blik & Service, Ulrik Pelle Nielsen, Fægangsvejen 13, 4281 Gørlev Sjælland.

Lokalafdeling Randers Omegn Vand & Varme Specialisten, c/o John Christensen, Erantisvej 12, 8920 Randers NV. Lokalafdeling Vest Melgaard’s VVS ApS, Benny Melgaard, Sønderskovvej 100, Nordenskov, 6800 Varde.

Lokalafdeling MidtVest LA Varme og Blik ApS, Lars Albæk, Solskovvej 4, Albæk, 7400 Herning.

Jysk Smede- & Industriservice, Lasse Pedersen, Vardevej 12 st tv, 6880 Tarm.

Lokalafdeling Skive, Viborg og Omegn Midtjysk Blik & Montage v/ Lars Jensen, Anlægsgade 11, 7850 Stoholm Jyll.

Lokalafdeling Storstrømmen Syd Keo Stål-Design, Kenneth Olsen, Mosevænget 13, 4900 Nakskov.

Lokalafdeling København Compact Clean ApS. Møllevej 3, 3630 Jægerspris.

Lokalafdeling Himmerland PP Maskinteknik ApS, Bo Pedersen, Lyngsøvej 5 , 9600 Aars.

LL Brøndum Smede og Maskinværksted, Børge Pedersen, Udflyttervej 2, 9574 Bælum.

På billedet øverst: Rasmus Andreas Jensen med sit svendestykke. Nederst: Jonas Moltzau Gadegaard og bag ham fra venstre uddannelsesleder Niels Tjustrup og faglærer Henrik Nielsen. Jonas deltog i begyndelsen af året i finalen i DM i Skills i København.

(Foto: Learnmark Horsens)

Lokalafdeling Vendsyssel Worms VVS & Industriteknik ApS, Esben Worm, Hallundvej 198, 9700 Brønderslev.

Fyns Stift Seniorklub Generalforsamling tirsdag d. 17. november 2015, kl. 16.30 hos Arbejdsgiverne, Magnoliavej 2 i Odense.

Dagsorden: 1. Velkomst og valg af dirigent. 2. Beretning ved formanden.

3. Beretning ved kassereren. 3. Fastsættelse af kontingent. 4. Valg af bestyrelse. 5. Valg af suppleant. 6. Valg af revisor. 7. Indkomne forslag. 8. Eventuelt.

Efter spisningen kommer luksusvagabonden og fortæller om 12 år med ferie på landevejen.

Bent Nielsen, formand Bladet Arbejdsgiverne | 11/2015 | 43

DE SIDSTE KURSER I 2015 Kursusprogram for 1. halvår 2016 er ved at blive udarbejdet INDUSTRI/SMEDE

BYGGERI

Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af kraner Spar penge og lær selv at udføre eftersyn af din(e) kran(er). Der afsluttes med en prøve, så du får et certifikat, der dokumenterer, at du er sagkyndig.

Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af kraner Spar penge og lær selv at udføre eftersyn af din(e) kran(er). Der afsluttes med en prøve, så du får et certifikat, der dokumenterer, at du er sagkyndig.

Tid og Sted: 27. november, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 13. november

Tid og Sted: 27. november, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 13. november

Drift og vedligehold af tilbagestrømningssikringer Giver kendskab og viden om servicering og vedligeholdelse af tilbage-strømningssikringer i brugsvandsinstallation, der er tilsluttet offentlige vandforsyninger. Du skal have gennemført kurset »Sikring mod forurening af vandforsyningsanlæg« den 22. september.

Tid og Sted: 1.-2. december, Århus Tilmeldingsfrist: 30. oktober

Cirkulationspumper Du lærer om bestemmelse af varmetab og tryktab, beregning af flow i anlæg og om pumpeterori og pumpevalg.

vPO kursus (giver adgang til vE-eksamen) NyhED Opdatering af viden for dig som allerede har en forudgående teoretisk og praktisk kendskab til installation af varmepumpeanlæg.

Tid & Sted: 1. december, Næstved Tilmeldingsfrist: 17. november

Tid & Sted: 8.-9. december, Århus Tilmeldingsfrist: 9. november

Tilmelding via http://www.aleu.dk/kalender Her kan du også læse mere om de enkelte kurser samt betingelser og vilkår.

BORE · DREJE · FRÆSE Bladet Arbejdsgiverne runder i næste nr. året af med tema om spåntagning, nye opgaver, nye maskiner. Vi ser tilbage på et år, hvor opsvinget muligvis kom i gang, men stadig er på usikre fødder.

Nr. 12/2015 har deadline den 23. november og udkommer den 9. december.

Efter jul og nytår kommer bladet igen den 20. januar med fokus på vvs, blik og kloak. Bladet Arbejdsgiverne nr. 1/2016 har deadline den 4. januar.

Bladet

44 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2015

&

Bladet

Leverandører partnere Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 mail@thyholmolie.dk www.thyholmolie.dk Alt indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

Tlf. 66 17 34 55 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk – www.sosweb.dk Landsdækkende autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Specialister indenfor håndværk og industri.

Følg os på Linkedin og Facebook.

Automatik til varme og ventilation

Automatikcentret ApS Strandvejen 42, Saksild 8300 Odder Tlf.: +45 86 62 63 64 Fax: +45 87 80 30 89 Web.: www.automatikcentret.dk …det du har brug for – hverken mere eller mindre.

Beholdere & stålskorstene

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olieog akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

CE-mærkning

Maskinsikkerhed ApS Lejrvej 17 • 3500 Værløse Tlf. 4447 3151 info@maskinsikkerhed.dk www.maskinsikkerhed.dk Rådgivning og undervisning om: • CE-mærkning af maskiner og CTSanlæg • Produktionsvenlige sikringsløsninger • Risikovurdering og teknisk dossier • Dokumentation og brugsanvisninger • El og sikre styringer til maskiner • Maskinsikkerhed og arbejdsmiljø Værløse · Odense · Esbjerg · Randers

Fyringsanlæg

www.bsmkedler.dk Br. Røddingvej 7, 6630 Rødding Tlf. 74 82 13 34 Mangler du kvalitetsanlæg til dine kunder, så er HDG det rigtige valg. Vi tilbyder hjælp til rådgivning, kapacitetsberegning og indkøring af anlægget.

Kedler fra 10-400Kw, akkumuleringstanke og siloudstyr.

OutZourCE A.P. Møllers Alle 9C, 2791 Dragør Tlf: 53 81 21 21 www.outzource.dk salg@outzource.dk Produktions- og Ressource-styring.

Tid & materialer. Løn & fakturering.

Fyringsanlæg

Ole Rømers Vej 15, 8670 Låsby Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: info@alcon.nu Internet: www.alcon.nu Kedler til brænde og stoker.

Stoker til træpiller, korn og flis.

Halmfyr til alle typer halmballer.

Op til 92% nyttevirkning.

Effekt fra 12 kW til 1000 kW. Stålskorstene i (rustfri) corten stål.

Stålskorstene i sektioner og syrefast.

Akkumulerings- & expansionsbeholdere.

30 års erfaring med fyringsanlæg.

• Rep. af store hydraulik cylindre.

• Drejning Ø 800 (1280) L=13.000 • Honing Ø 32-600 L=12.400 • Langhulsboring.

• Udvikling af store special cylindre.

• Forhandling af højkvalitetspakninger fra HUNGER DFE. Kombinationen af know how indenfor hydraulik og cylindre samt maskinfabrikken gør os i stand til at løse næsten enhver opgave.

Gaskedler

EDB

Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev.

Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler Microsoft C5, NAV, brancheløsninger.

Entré110 og WPA mobile løsninger.

Faktura-Boks.

Løsninger der skaber værdi.

Honing

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

Flowidan ApS Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

Generationsskifte El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet.

Gratis optagelse i vores kartotek.

Hyton Haderslev ApS Ingeniør og maskinfabrik Kontakt: Casten Gram Ingeniør og medejer, M.IDA Mail mail@hyton.dk www.hyton.dk . Tlf. 74 52 42 80

Hydraulik Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer

® Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: ww.hydra.dk

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.

Højgaardsvej 35, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2015 | 45

&

Bladet

Leverandører partnere Hydraulik

Læserskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

Hydraulikløsninger, pumpestationer, pumper, ventiler, m.m.

Vi finder den bedste løsning. www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Kantpresning

Lækagesporing Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Kantpresning op til 6000 mm/450 ton (S235 kan bukkes i fuld længde op til 10 mm tykkelse) Kan leveres CE-mærket efter EN1090 (bygningsstål).

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22 Nors 7700 Thisted Tlf. 97 98 22 73 mail joj@thy-laekage.dk www.thy-laekage.dk

Kurser & uddannelse

Maskin- og smedearbejde SOLVANG MASKINFABRIK ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

Herstedøstervej 19 2600 Glostrup Tlf. +45 43963756 Fax.+45 43963805 sevang@sevangmaskinfabrik.dk www.sevangmaskinfabrik.dk

Maskin- og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Løfteborde TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

Syddansk Erhvervsskole Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf. 7010 9900 Fax 6312 6599 E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk

Lønservice

Københavns Tekniske Skole Carl Jacobsens Vej 25 2500 Valby T: +45 3586 3586 W: www.kts.dk

Kvalitetsstyring

Lønadministration – med udgangspunkt i Arbejdsgivernes overenskomster

Tronholmen 3, 8960 Randers SØ Tlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 95 proloen@proloen.dk www.proloen.dk

Malerkabiner Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsledelsessystem

46 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2015

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan laves Vi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.

Overfladebehandling NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Olietågeudskillere

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner.

Fra 200-20.000 m3/t

Pension

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

Plasma- og flammeskæring

Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk

Overfladebehandling Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Herning Varmforzinkning A/S Sverigesvej 13 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03 E-mail: hv@hv.dk · www.hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sia Varmforzinkning, bejdsning og passivering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sandblæsning.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Fuldautomatisk plasmaskæring efter CADfiler i plader op til 3000 x 1500 x 30 mm.

Kopibrænding op til 3000 x 1500 x 200 mm Kan leveres CE-mærket efter EN1090 (bygningsstål)

Fyns Galvanisering a/

Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

/s

Leverandører & Partnere – vises også på Bladet Arbejdsgivernes hjemmeside!

Optagelse – kontakt: Vestergaards Bogtrykkeri, Ejnar Stephansen Tlf. 22 61 63 88 · es@vestergaardsbogtrykkeri.dk

Plast- og certifikatsvejsning

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Pumper

Stålkonstruktioner

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

THYSSEN STÅL A/S

Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk

Svejseudsugning

Varmepumper

Flowidan ApS Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

Varmeventilator

Flowidan ApS Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

Ventilation

Rørbæringer

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Strålevarme Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!

Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Transportanlæg

JTT Conveying A/S JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportbånd · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/PU-bånd · Transmissionsbånd · Industrigummi

Assensvej 480, Faldsled 5642 Millinge Tlf. 62 68 11 33. www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Vandskæring

360 Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

VVS

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Brødrene Dahl Saint-Gobain Distribution Denmark A/S Park Allé 370 2605 Brøndby Tlf. 48 78 40 00 kundeservice@bd.dk www.bd.dk

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Uponor A/S Kornmarksvej 21 2605 Brøndby T 43 26 34 00 F 43 43 10 11 E vvs.dk@uponor.com www.uponor.dk

VVS-GROSSIST 7870 Roslev TLF. 20 10 06 66 KUN salg til Håndværk og Industri WWW.MMVVS.DK INTET minimumskøb INGEN gebyrer FRAGTFRI levering STORT varelager LØBENDE MÅNED + 10 dage

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2015 | 47

Nr. 3 | 18. mart

s 2015 | 10 6.

årgang

Bladet

Magasinpost-MMP ID-nr 42386 Bladet

v Lempede kra ere om fartskriv tjene l ska Kunden 6000 kr. for ren rke dvæ at hån kr. kan få 1000

Nr. 5 | 20. maj

2015 | 10 6.

årgang

Behov fo flere robotterr

Medierne sen forlænger kri

Tema om au tomatiserin g

106. årgang

Nr. 8 | 26. august 2015 |

Bladet r« er »glemme n u m m Ko orstensfejer frit valg af sk

er: ore ambition ser el eform med st nn R X xx da ud vs er e erhv

KRONIK: Landbruget og Arbejdsgiver ne ha brug for hinan r den

om de ny Te Xxmxa

Til messe i Hannover

VVS: På vej til ærlige priser

Nye ferieregle r – en udfordrin g

erne ud Spar penge – skift lamp & miljø Stort tema om energi Installatør på deltid skal få flere i skole Skærpet konkurrence om vvs-produkter

e piger Industrien vil have fler

DEADLINE

TEMA

1

20. januar

4. januar

VVS, blik og kloak

2

10. februar

25. januar

Automatisering

3

9. marts

22. februar

Uddannelse

4

6. april

14. marts

Eksport og outsourcing

5

4. maj

18. april

El og teknik

6

1. juni

13. maj

Finansiering

7

22. juni

6. juni

Byggestål og maskiner

8

24. august

8. august

Energi & miljø

9

21. september

5. september

Offshore og marine

10

19. oktober

3. oktober

VVS og EL

11

16. november

31. oktober

Agromek og landbrug

12

14. december

28. november

Ventilation og køl

Bladet

ISSN 1602-7213

uDGIvELSE

AFSENDER: Bladet Arbejdsgiverne | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

uDGAvE

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

Udgivelsesplan for Bladet Arbejdsgiveren 2016