Bladet Arbejdsgiverne nr. 1 by Magasinet "Industri & Teknik"

Nr. 1 | 20. januar 2016 | 107. årgang

Bladet

Fælles om en succes:

Portræt af en Gazelle-vinder

Tema: Fokus på installatøren Før DM i Skills Kongeligt kobber på udflugt til Kalundborg

Indhold

Januar 2016

6 18

4 4

AMU-systemet står foran ændring

Hjælp til beskyttelse af patenter og varemærke

Social dumping er unfair konkurrence

Digital kvikskranke til 5000 virksomheder

AL Efteruddannelse

Mølleproducent fortsætter trods svigtende tilskud

Business & branche

Installatør på deltid i København og Herning

Foreningsnyt/navne

Første delautorisationer udstedt i Nordjylland

Kort nyt

KLS kursus i eget kvaliwtetsledelsessystem

Støtteregn til varmepumper

Før DM i Skills

Leverandører & partnere

Gazelle-virksomhed: Det går strålende for Dansk Sprinkler Teknik

Kloakmesse stiler mod rekord

Kvalitetskursus sad lige i øjet

Ingen autorisation til beslagsmede

Udstyr til ventilation skal energimærkes

Uddannelse halter igen

Kobbersmeden fik kongelig ordre

Ny vvs-ingeniør vil gøre de svære ting enkle

Arbejdstilsyn skal gå efter virksomheder med størst risiko

2 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2016

TEMA: INSTALLATØR 10 Stadig tilladt at udskifte oliekedler 11

A & O Johansen mærker intet til boykot

På vej mod priskrig i vvs-branchen

Tredje generation i førersædet

Energiprojekter reddet på målstregen

LEDER

Bladet

Udgiver: Arbejdsgiverne Magnoliavej 2, 5250 Odense SV Tlf. 66173333 www.arbejdsgiverne.dk Ansvarshavende redaktør Jens Holme Tlf. 6317 3397 Mobil: 40883312 jho@arbejdsgiverne.dk Annoncesalg Vestergaards Bogtrykkeri Kontakt: Ejnar Stephansen Tlf.: 22 61 63 88 es@vestergaardsbogtrykkeri.dk Oplag: 2750 ISSN nr: 2246-7041 Tryk Vestergaards Bogtrykkeri A/S Grafisk tilrettelæggelse og layout: Trine Riisborg En elektronisk udgave af dette blad og tidligere udgaver kan læses på: www.bladetarbejdsgiverne.dk Forsidefoto: Ejerne og bestyrelsesformanden for Dansk Sprinkler Teknik. Se side 24-25

Vi lever ikke i et samfund uden konsekvenser Så har vi taget hul på et nyt år, og det er derfor en god anledning til at tage en føler på tidsånden. Vi lever i en tid, hvor mange udtaler sig, danner sig meninger og handler på livet løs. Men har de også tanke på konsekvenserne? Jeg er sommetider i tvivl. Et eksempel er, at vi i Danmark selvfølgelig skal tage imod mennesker på flugt. Det er ikke til diskussion. Men samtidig må vi være bevidste om, at det kan have konsekvenser. Som at staten må spare på andre udgifter – ulandsbistand, lønninger eller sundhedssektoren. Og nu vi er ved sundhedspolitikken. Hvem kan sige nej til syge mennesker? Det har de færreste lyst til. Men da vi ikke har ubegrænsede midler, må nogen sætte en grænse for udgifter til medicin og operationer. Siger vi ikke nej, kan det have den konsekvens, at vi forsat ikke får råd til flere varme hænder og forsætter med en overophedet sundhedssektor og medarbejdere, der bliver stressede af at passe deres arbejde. Hvem tager ansvar for det? Ja, det er jo folkevalgte politikere, der træffer disse beslutninger. Hvad vedkommer det erhvervslivet? Ja, også den travle virksomhedsejer må engang i mellem minde sig selv om, at handlinger har konsekvenser. Hvis man synes, man har nok at gøre med sit eget, fravælger nogle ansvaret for at uddanne fremtidens håndværkere og tager ikke lærlinge. Senere kan man selv komme til at mangle nye kvalificerede medarbejdere, og uden dem bliver det svært at vækste. Så henter vi arbejdskraft i udlandet, tænker nogen. Det er ens eget valg – men det er ikke uden konsekvenser. Statsministeren sagde i sin nytårstale, at finanskrisen er ovre. Der er heller ikke nogen tvivl om, at den mest ligger bag os. Men der er god grund til forsat at mane til besindighed. Ude i virksomhederne skal vi give vores budgetforudsætninger for året 2016 et realitetscheck, så vi er mest mulig sikre på, at planen er så realistisk som muligt. Jeg har selv kunder på eksportmarkeder i Europa, som melder om en øget konkurrence i markedet og forventer, at de offentlige midler til investeringer vil blive beskåret, da pengene forventes at skulle anvendes på mere akutte problemstillinger. Mange mærker de faldende oliepriser. I første omgang er det rart, at priserne på brændstof er faldet, når man eksempelvis skal tanke sin bil eller betale for opvarmningen af boligen. Men en del virksomheder mærker også en total afmatning af olieindustrien i Norge, hvor det nu ikke længere i samme grad kan betale sig at hente olien op, når prisen er under 40 dollars for en tønde olie. Der er god grund til optimisme. Mange virksomheder har iderigdommen og fleksibiliteten til at overraske og blive nye afgørende spillere. Får man hul på udfordringerne med adgang til finansiering, er der vide muligheder. 2016 kan blive et rigtig godt år for industrien og byggeriet. Men vi kommer ikke udenom, at det også ser ud til at blive endnu et år, hvor det fortsat er af yderste vigtighed at være omstillingsparat og klar til at reagere, når det skal afgøres om tiden er til at bygge vindmøller, læskure eller sikringshegn. Af Fleming Frederiksen, formand for Arbejdsgiverne Bladet Arbejdsgiverne | 1/2016 | 3

Foto: Jakob Dall/Scanpix

AMU-systemet står foran ændring Virksomhederne er blevet mindre tilfredse, og regeringen er parat til at reagere. Af Jens Holme

Virksomhederne er blevet mere kritiske overfor AMU-uddannelserne. Det viser en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), som regelmæssigt foretager tjek af de danske uddannelser og uddannelsesinstitutioner. Signalet er blevet forstået af regeringen, som bebuder, at den vil indkalde arbejdsmarkedets parter til en drøftelse af AMU-systemets fremtid. Arbejdsmarkedsuddannelserne under AMU-systemet har en central rolle i den løbende opkvalificering af ufaglærte og faglærte medarbejdere på ar4 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2016

bejdsmarkedet. Det er derfor afgørende, at virksomhederne oplever, at de får dækket deres behov for arbejdsmarkedsrettede kompetencer i AMUsystemet. Det gør virksomhederne imidlertid ikke. De er i stigende grad utilfredse. Faldende aktivitet Over en længere periode fra 2004 til 2014 er der sket et fald på 18 pct. i antallet af årselever på AMU. Faldet i aktiviteten har tiltrukket sig en del opmærksomhed – ikke mindst blandt arbejdsmarkedets parter, VEU-centre-

ne og udbyderne af AMU, der har været ramt økonomisk af aktivitetsnedgangen. Den faldende aktivitet er dog ikke kun et resultat af en nedgang i efterspørgslen fra virksomheder, når det gælder deres ufaglærte og faglærte medarbejdere. Årsagen er i høj grad også, at der er blevet færre ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet siden 2008. Manglende kontakt Omkring halvdelen af de adspurgte virksomhedsledere vurderer, at ud-

Virksomhederne mener i mindre grad, at AMU giver medarbejderne de rigtige kompetencer og færre mener, at undervisningen på AMU er tilpasset de ufaglærte medarbejdere.

byderne af AMU-uddannelser ikke er tilstrækkeligt opsøgende overfor deres virksomhed. Andelen af virksomheder, der er blevet kontaktet af AMUudbyder inden for de seneste to år, er faldet fra 34 pct. i 2007 til 29 pct. i 2015. Samtidig er virksomhederne også selv blevet mindre opsøgende, idet andelen af virksomheder, der selv har kontaktet en AMU-udbyder, er faldet fra 34 til 30 procent. I 2011 vurderede seks ud af ti virksomheder, der bruger AMU, at udbuddet af uddannelser var tilstrækkeligt, hvorimod tallet i 2015 er faldet til 55 pct. Undersøgelsen viser i øvrigt, at færre virksomheder finder, at forholdet mellem omkostninger og udbytte af AMU er passende. Færre virksomheder vurderer, at AMU-uddannelserne tilrettelægges fleksibelt i forhold til, hvad der geografisk passer virksomheden. Færre virksomheder mener, at AMU giver medarbejderne de kompetencer, virksomheden har brug for. Endelig er der færre virksomheder, der mener, at undervisningen på AMU niveaumæssigt er tilpasset de ufaglærte medarbejdere. Uddannelserne skal målrettes I regeringens vækstplan, »Vækst i hele Danmark« fra november, fremhæves det, »at virksomheder og medarbejder oplever udfordringer i brugen af AMUsystemet«. Det er ifølge regeringen fx uoverskueligt for arbejdsgivere og lønmodtagere, at AMU-uddannelserne omfatter 140 forskellige kompetencebeskrivelser, der dækker over 400 forskellige arbejdsmarkedsuddannelser. Endvidere er der en tendens til, at virksomheder i nogle brancher i stigende grad anvender andre kursustyper end AMU. Det kan være problematisk, såfremt det er udtryk for, at AMU-udbuddet ikke matcher behovet for kompetenceudvikling. Derfor har regeringen det på programmet at indkalde arbejdsmarkedets parter til en drøftelse om, »hvordan AMU-systemet kan gøres mere målrettet og fleksibelt«, hedder det i vækstplanen.

Digital kvikskranke til 5000 virksomheder Samtidig slipper maskinværksteder helt for miljøgodkendelser. Klik, klik, klik – og så er tilladelserne på plads. Miljøgodkendelse, spildevandstilladelse og VVM-afgørelse. Tre forskellige sagsgange, som virksomheder ofte må bruge mange måneder på, før myndighederne giver grønt lys til at sætte gang i eller omlægge produktionen. Men nu har et flertal i Folketinget indført en digital anmeldeordning, så Danmarks 5000 mindre miljøbelastende virksomheder fremover får ordnet de tre afgørelser på én gang. Det sker via platformen bygogmiljoe.dk. Det var den forrige regering, der satte gang i lovforslaget om en ny digital anmeldeordning. Nu har den nuværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) ført ordningen ud i livet, så omkring 5.000 mindre miljøbelastende danske virksomheder fremover kan få tre afgørelser på én gang. »Hidtil har virksomhederne skullet sende tre forskellige ansøgninger af sted med posten og modtog tre forskellige breve med afgørelser fra den samme myndighed. Det lugtede langt væk af unødvendigt bureaukrati, og det gavnede ingen. Nu har vi oprettet en digital kvikskranke, så virksomhederne hurtigere og nemmere kan få de nødvendige tilladelser – uden at det går ud over miljøet,« siger Eva Kjer Hansen. For at skabe den nye platform var det nødvendigt at ændre i seks forskellige bekendtgørelser: godkendelsesbekendtgørelsen, tilsynsbekendtgørelsen, VVM-bekendtgørelsen, spildevandsbekendtgørelsen, brugerbetalingsbekendtgørelsen og standardvilkårsbekendtgørelsen. Slipper helt For 900 maskinværksteder bliver det endnu nemmere. En ny branchebekendtgørelse betyder, at maskinværkstederne som samlet branche helt slipper for miljøgodkendelser fremover og alene skal leve op til en række standard miljøkrav for branchen. Maskinværkstederne har hidtil skullet indhente en miljøgodkendelse, før de kunne igangsætte, ændre eller udvide deres produktion. Som forudsætning for en miljøgodkendelse krævede myndighederne, at den enkelte virksomhed dokumenterede, hvordan netop deres produktion påvirkede miljøet, fx i forhold til forurening af luft og grundvand. Nu kan virksomheden nøjes med at fortælle kommunen, at virksomhedens planer om at igangsætte, omlægge eller udvide produktionen lever op til miljøkravene – så har virksomheden grønt lys til at gøre det efter 28 dage, medmindre kommunen har indsigelser. Kommunen tjekker ved tilsyn, at virksomheden lever op til reglerne. Andre brancher følger efter Kommunernes sagsbehandlingstid for miljøgodkendelser for den type virksomheder, som maskinværksteder hører under (såkaldte bilag 2-virksomheder) var i 2012 i gennemsnit 210 dage eller ca. syv måneder. »Virksomhederne kan fremover med samme miljøbeskyttelse langt hurtigere tilpasse produktionen, hvis der for eksempel åbner sig et nyt marked. Det er med til at skabe vækst og arbejdspladser, og betyder også, at virksomhederne hurtigere indfører ny, effektiv teknologi til gavn for miljøet. Næste skridt bliver at se på, om andre brancher også helt kan slippe for en miljøgodkendelse,« siger Eva Kjer Hansen.

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2016 | 5

Folketinget har vedtaget, at det skal være betydelig mindre fordelagtigt at være ejer af en husstandsvindmølle. Det får producent til at kigge mod udlandet. Af Jens Holme

»Det er en katastrofe.« Sådan siger formanden for Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Morten V. Petersen, om den lov, Folketinget vedtog som en af de sidste handlinger før juleferien. Regeringen fik flertal for et forslag om at aftrappe afregningsprisen for strøm fra husstandsvindmøller og forkorte støtteperioden fra 20 til 12 år. Aftrapningsordningen medfører en nedsættelse af den gældende afregningspris på 250 øre pr. kWh for møller med en installeret effekt på 10 kW eller derunder og 150 øre pr. kWh for

Carsten Lauridsen, ejer og direktør for Solid Wind Power, giver ikke op. 6 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2016

møller med en installeret effekt over 10 kW, dog højest 25 kW. Støtten skal reduceres gradvist år for år med henholdsvis 38 øre og 18 øre pr. kWh for de nye husstandsvindmøller og vil således ende på 60 øre pr. kWh i 2020 uanset husstandsvindmøllens installerede effekt. Desuden er der sat et loft på 1 MW for antallet af møller, der årligt kan komme i betragtning til støtte. Slår branchen ihjel Brancheforeningen for Husstandsvindmøller har med arme og ben kæmpet imod regeringens lovforslag. Formanden, Morten V. Petersen, frygter regulært, at det vil betyde en lukning af branchen. Loftet på 1 MW svarer til 100 husstandsmøller. Det er halvdelen af, hvad bare én dansk producent af husstandsvindmøller producerer. Hvis man absolut ville sætte et loft på, burde det være på mindst 4 MW, hvis man fortsat ønsker en branche for husstandsvindmøller i Danmark, siger Morten V. Petersen. Industrien for vindmøller til den enkelte husstand har de senere år været en lovende vækstsektor, der er udviklet fra næsten ingenting til at beskæftige 300, overvejende i de danske yderområder, hvor man mangler nye arbejdspladser, påpeger brancheforeningen i en pressemeddelelse.

»Det kan ikke være regeringens svar på klimatopmødet. Danmark har igennem mange år opbygget en stor viden om vindmøller, og når så vi har mulighed for at omsætte den i arbejdspladser og eksport, bliver vi stoppet,« siger husstandsvindmølleforeningens formand. Eksport skal hjælpe Alligevel fortsætter man hos Solid Wind Power i Ringkøbing ufortrødent produktion og opsætning af husstandsmøller. »Vi har stadig 90 mand ansat, og vi forventer at vores niveau i 2016 bliver højere end i 2015,« siger virksomhedens ejer, Carsten Lauridsen til Energy Supply. Solid Wind Power bygger i år videre på kontrakter, der blev indgået i første halvår af 2015. Desuden skal eksport være med til at øge tempoet i 2016: »Vi får nogle indikationer om, hvordan eksportmarkedet ser ud, og Storbritannien er stort. Her forventer vi at sælge 60 møller til næste år, og det ser fornuftigt ud i Italien, hvor vi lige har solgt vores første mølle. Samtidig har vi fuldt fokus på Japan. Vi skal til messe derovre i marts. Der er et ganske anseeligt marked derovre,« fortæller Carsten Lauridsen til Energy Supply.

Uponor Smatrix til gulvvarme og -køling Genvejen til øget komfort med mindre energiforbrug

Uponor Smatrix er et helt nyt og fuldt integreret kontrolsystem til brug i gulvvarme og -køleanlæg. Dynamisk og automatisk regulering. Den nye standard fra Uponor! Uponor Smatrix indeholder en helt unik teknologi og gør op med den over 30 år gamle anvendte ”on/off”reguleringsteknik. Resultatet er en forenklet installation og en hidtil uset komfortforøgelse med et minimalt energiforbrug! Scan koden eller læs mere på uponor.dk/smatrix

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2016 | 7

Danmark kan fordoble eksport til Østeuropa Danmark bruger kun halvdelen af sine muligheder for at eksportere til landene i Østeuropa, fremgår det af Danmarks Statistiks årbog om udenrigshandel.

Samlet set handler Danmark mere og mere med Østeuropa, men vurderet ud fra vores samhandel med de gamle EU-lande, ligger eksporten til Østeuropa kun på 50 pct. af potentialet.

I er temakapitel i årbogen fra Danmarks Statistik analyseres udviklingen i Danmarks samhandel med Østeuropa fra 1990’erne over østudvidelsen af EU i 2004 og frem til 2014. Vores samhandel med Østeuropa har været stigende siden starten af 1990’erne, hvor der var et overskud i samhandlen med de østeuropæiske økonomier. Siden da er importen fra Østeuropa vokset mere end eksporten, og vi har i dag stort underskud på handelsbalancen over for Østeuropa. Analysen viser også, at de østeuropæiske landes optagelse i EU naturligt har betydet, at disse lande nu er konkurrenter på vores traditionelle eksportmarkeder. Blandt andet på fødevareområdet har andre OECD-lande fået øje på de østeuropæiske varer.

Der er basis for mere eksport fra Danmark til Østeuropa. (Foto: Ole Brikner/Aarhus Havn)

Grøn boks om erhvervsuddannelser Hvad kommunen selv betegner som Danmarks mest innovative og engagerende læringsarena om erhvervsuddannelser er åbnet i centrum af Odense. Det er et tilbud til byens folkeskoler og ledige unge. Udstillingen hedder Den Grønne Boks og giver med et mix af digitale og analoge oplevelser den enkelte folkeskoleelev sin helt personlige oplevelse af mulighederne i de mere end 100 erhvervsuddannelser. »Hvis vi ikke får flere dygtige unge til at vælge en af de mange erhvervsuddannelser, så går væksten simpelthen i stå i byens virksomheder. Veluddannede faglærte er afgørende både i robotvirksomheder, plejesektoren, industrien og byggeriet. Overalt. Vi vil allerede i 2020 have mangel på faglærte, hvis vi ikke gør noget,« siger rådmand Steen Møller, Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune. Den Grønne Boks er åben for skolerne fra på mandag til fredag. Klassebesøg skal bookes på forhånd og guides af to vejledere under det to timer lange besøg, der styres af en app på den enkelte elevs mobil. Når der ikke er klasser på besøg vil der være offentlig adgang til at se og prøve udstillingen i Den Grønne Boks.

8 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2016

Her er ikke adgang for luskede bagdørsaftaler. For en sikkerheds skyld skilter det velrenommerede el-firma GMI – Gammel Mønt Installationsforretning ApS – med at være kartelfrit område og i øvrigt medlem af Arbejdsgiverne. GMI har adresse i Vester Voldgade i Københavns centrum og har såvel hoffet som Folketinget på kundelisten.

Kort fortalt SOCIALE MEDIER – Over halvdelen af danske virksomheder med mindst 10 ansatte er i dag til stede på de sociale medier. Det er især Facebook og LinkedIn, der tiltrækker virksomhederne. 53 pct. har i dag en profil på et af de sociale netværk. I 2013 lå det tal på 36 pct., og i 2014 lå det på 46 pct. GODE BETALERE – De mindre virksomheder i Danmark bør efter engelsk forbillede offentliggøre en liste over større virksomheder, der overholder god betalingsskik og afregner med leverandørerne indenfor en betalingsfrist på 30 dage. Det mener lektor Rene Franz Henschel fra Århus Universitet, der har studeret EU-direktiver og dansk lovgivning om betalingsfrister. Han henviser til den særlige britiske promt payment code, som en lang række større engelske virksomheder har tilsluttet sig.

TOILETDAG – Sanistål har doneret 70.000 kr. til at forbedre hygiejnen og dermed nedbringe den høje forekomst af dødelige sygdomme i u-landene. Donationen er overskuddet fra et særligt kampagnetilbud på toiletter, som kørte i Saniståls butikker op til FN’s internationale toiletdag den 19. november. Udover at donere penge skabte Sanistål også opmærksomhed omkring dagen med en konkurrence i butikkerne. Her kunne kunderne spille toiletgolf og vinde biografbilletter. TRAVLHED – I 2015 fik hele seks ud af ti danskere mere travlt på jobbet. Det viser en undersøgelse foretaget af Epinion for Deloitte. Her siger 11 pct., at de fik kortere tid til at løse deres opgaver, 12 pct. fik mere ansvar, mens 36 pct. skulle nå flere ting end før. Mens kun en ud af ti af de ældre medarbejdere fik mere ansvar i løbet af det seneste år, gjaldt det for hver tredje af de unge under 30.

ENERGIFORBRUG – Danmarks faktiske energiforbrug faldt i 2014 med 5,3 pct. Dermed var energiforbruget lavere, end det har været i mere end 40 år. Brændselsforbruget til el-produktion faldt med 11,6 pct. Udviklingen dækker over et samlet fald i forbruget af kul, olie og naturgas på 25 pct., mens forbruget af vedvarende energi omvendt steg 9,5 pct. i 2014. CE-MÆRKNING – Arbejdsgivernes liste på hjemmesiden over stålvirksomheder, der er certificerede til CEmærkning, nåede at runde 5000 unikke besøgende i 2015. Alle certificerede virksomheder kan komme med i den digitale fortegnelse, uanset om de er medlemmer af Arbejdsgiverne eller ej. Listen blev oprettet i efteråret 2014, og foreløbig omfatter den 189 virksomheder.

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2016 | 9

TEMA | INSTALLATØR

Stadig tilladt at udskifte oliekedler Nyt bygningsreglement indeholder ikke som forventet et forbud mod udskiftning af oliekedler i naturgasog fjernvarmeområder. Af Jens Holme

Trafik- og Byggestyrelsen har med stor forsinkelse udsendt det nye bygningsreglement – BR 2015. Det skete næsten samtidig med, at det trådte i kraft den 1. januar. Det nye reglement har imidlertid en overgangsperiode på et halvt år, hvor man stadig kan bygge efter de gamle regler. imod forventning indeholder det nye bygningsreglement ikke et forbud

mod at udskifte oliekedler i naturgasog fjernvarmeområder. »Det er korrekt. Forbuddet mod installation af olieog naturgaskedler i nye bygninger består i bygningsreglementet, men er ikke udvidet til at omfatte eksisterende bygninger,« bekræfter specialkonsulent Niels Bruus Varming, Trafik- og Byggestyrelsen. Det overordnede mål med det nye

reglement er, at der skal forbruges 25 procent mindre energi i nybyggeri end den hidtidige standard. Det er en udmøntning af den langsigtede plan, der blev lagt i energiaftaler tilbage i 2008. Målet var at reducere energiforbruget i nybyggeri med 25 procent i hvert af reglementerne for 2010 og 2015. det er planen, at energiforbruget yderligere skal reduceres med 25 procent i 2020-reglementet. Bygninger bruger 40 procent af alt energi, der forbruges i Danmark. Der er derfor god grund til at interessere sig for de krav, der skal finde vej ind i bygningsreglementet. Det er da også baggrunden for et par nyskabelser i det bygningsreglement, som nu er gældende. Lavenergiklasse 2015 bliver minimumskrav for alt nybyggeri. Der indføres frivillige energiklasser for eksisterende bygninger, ændring af indregning af vedvarende energi i energirammen samt stramning af energikrav til vinduer. Derimod sker der ophævelse af krav til vinduers overfladetemperatur. Desuden sker der en tilpasning af bygningsreglementets krav til installationer i bygninger til EU’s energikrav til produkter – eco-designforordninger.

Det er stadig tilladt at udskifte udslidte oliekedler i naturgas- of fjernvarmeområder. (Foto: Terkel Broe Christensen/Scanpix).

10 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2016

A & O Johansen mærker intet til boykot Selv om flere installatører var utilfredse og ville boykotte A & O Johansen A/S, da grossistkoncernen i sommer opkøbte internetbutikken Billig VVS for 240 mio. kroner, har overtagelsen ikke haft konsekvenser for salget i tredje kvartal, skriver dagbladet Børsen. »Det kan godt være, at der er kunder, som har valgt os fra. Der er der da højst sandsynligt, men vi har ikke mærket noget til det, og det er ikke noget, man kan se på vores salg,« siger adm. direktør Niels A. Johansen til Børsen. Utilfredsheden fra installatørerne skyldtes, at A&O med opkøbet begyndte at sælge til private kunder. Mange af A&O’s professionelle kun-

der har dog ifølge Niels A. Johansen haft forståelse for, at koncernen nu henvender sig til to dele af markedet. »Når der sker noget nyt, er der nogle gange kunder, som bliver utilfredse. Vores loyale kunder har haft fuld forståelse for, at koncernen kører to forskellige brands«, siger han til Børsen. A & O Johansens omsætning steg i tredje kvartal til 683,1 mio. kroner fra 569,5 mio. kroner i samme periode året før. Overskuddet før skat steg med omkring to mio. kroner til 33 mio. kroner. Niels A. Johansen vil ifølge Børsen ikke oplyse, hvor meget Billig VVS har bidraget til fremgangen, som han i lyset af omkostningerne betegner som tilfredsstillende.

Niels A. Johansen: »Vores loyale kunder har fuld forståelse for, at koncernen kører to forskellige brands.«

På vej mod priskrig i vvs-branchen Vi kan ikke bremse en udvikling, der har været undervejs længe, fastslår en af branchens store grossister. Kommerciel direktør Morten Kilden Nikolajsen, Brødrene Dahl A/S, forudser i et indlæg på web-mediet Installatørhorisont, at 2016 bliver et skelsættende år for vvs-branchen. Under overskriften »En Uber til vvsbranchen« forudser han, at A & O Jo hansens køb af Billig VVS kun er første skridt i en uafvendelig udvikling: »Mon ikke andre spillere med tung udviklingskapital i ryggen venter i kulissen? Det vil føre til en priskrig og helt sikkert presse materialepriserne på nettet endnu længere ned og udhule avancerne yderligere,« skriver Morten Kilden Nikolajsen og fortsætter: »Vi kan diskutere herfra og til evigheden, om udviklingen er fair, men vi

kan ikke bremse den. De nye skridt er taget, og det vil forandre hele værdikæden og de branchestrukturer, vi kender i dag. 100 kroners spørgsmålet er, hvordan vi »traditionelle« aktører kan drive forretning i den nye virkelighed?« Brødrene Dahls kommercielle direktør opfordrer producenter, installatører og grossister til en tættere dialog: »Hvis vi samler vores viden under én lup, kan vi proaktivt komme op med de kreative løsninger, der er brug for. Vi skal hver især være dygtigere til at vise den værdi, vores respektive forretninger faktuelt skaber. Det gælder i både beskrivelsen, udfø-

Morten Kilden Nikolajsen forudser, at 2016 bliver et skelsættende år for vvs-branchen. (Foto: Martin Kurt Haglund/Polfoto)

relsen og prissætningen af de enkelte opgaver. Kunden – hvad enten det er installatøren, der er kunde hos en grossist, eller en boligejer der er kunde hos en installatør – skal altid kunne forstå værdien af leverancen. For det er netop, når værdiskabelsen er svær at afkode, at vejen banes for nye udefrakommende rebeller.« Bladet Arbejdsgiverne | 1/2016 | 11

TEMA | INSTALLATØR

Tredje generation i førersædet Nr. Søby VVS & Maskinforretning i nærheden af Skive har udviklet sig fra landsbysmedje til mellemstor vvs-virksomhed. Af Jens Holme

til både Holstebro, Viborg og engang imellem Herning og Aalborg,« fastslår Brian Nielsen. Ifølge ham sker der for lidt i Skive og omegn til at holde forretningen kørende.

Siden den 1. januar har Brian Nielsen været alene hjemme i Nr. Søby VVS & Maskinforretning A/S i Højslev i nærheden af Skive. Brian Nielsen og hans far, Kurt, afsluttede i løbet af 2015 et generationsskifte. Tilbage som medejer i virksomheden er farbror Hans, som driver de tre byggemarkeder, som er en del af den samlede koncern. Brian Nielsen er tredje generation i Nr. Søby VVS & Maskinforretning. Farfar, Åge, var virksomhedens grundlægger i 1957. Det begyndte som en landsbysmedje med både reparationsopgaver og egenproduktion af bl.a. gummivogne og harver. Men efterhånden er det blevet mere og mere og nu næsten fuldstændig en vvs-forretning. »Vi er i dag 15 mand, hvoraf kun enkelt foretager småreparationer på smedeværkstedet. Resten er vvs’ere, der er ude i landskabet det meste af tiden,« forklarer Brian Nielsen.

Ingen jubel Og netop fordi vvs-forretningen er alsidig mærkede Nr. Søby VVS & Maskinforretning ikke det store til finanskrisen. »Lige nu går det langsomt opad, uden der ligefrem er grund til at juble,« som Brian Nielsen udtrykker det. Ifølge ham betyder håndværkerfradraget en del: »Det er da noget, folk er opmærksomme på. Og nu er fradraget som bekendt ændret i en lidt mere energioptimerende retning. Det tror jeg vil betyde, at der falder mere af til os vvs’ere. Hidtil er det mest murere og tømrere, der har haft glæde og gavn af fradraget.«

Stort og småt Nr. Søby VVS & Maskinforretning er i gang med en stor ordre vedrørende 57 nye rækkehuse i Viborg. Men ellers er der ifølge Brian Nielsen både stort og småt i Nr. Søby VVS & Maskinforretnings ordreportefølje. »Ja, vi laver stort set alt. Fra mindre ting hos private til større projekter inden for radius af ca. 60 km. Vi når

Fradrag er en jungle Brian Nielsen mener samtidig, at de mange fradrag og energibesparende ordninger er lidt af en jungle at finde rundt i. »Man skal være opdateret hele tiden og kende reglerne for at kunne give kunderne den bedst mulige vejledning. Ellers bliver man hægtet af. Konkurrencen her omkring er rime-

Brian Nielsen: »Man skal være opdateret hele tiden og kende reglerne for at kunne give kunderne den bedst mulige vejledning. Ellers bliver man hægtet af.« 12 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2016

Kurt Nielsen (tv.) har trukket sig tilbage og har overladt pladsen til sønnen, Brian Nielsen.

lig hård. Man nødt kunne sine ting og være reel med priserne. Private kunder kan i løbet af et klik med musen sætte sig ind i, hvad tingene koster,« siger Brian Nielsen og tilføjer: »Jeg er overbevist om, at materialepriserne komme til at betyde mindre og mindre for omsætning og bundlinje i løbet af de kommende fem-ti år. Til gengæld er vi nødt til i samme takt at hæve timepriserne. Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, men der er ingen tvivl om, at det er den vej, vi skal.« Altid to lærlinge En anden form for fremtidssikring varetager Nr. Søby VVS & Maskinforretning ved altid at have to vvs-lærlinge. »Der skal nogle friske kræfter til undervejs, ellers uddør vi. I vores branche mangler vi ikke praktikpladser. Derimod mangler vi unge mennesker, der har en drøm om at blive vvs’ere. Hvis vi ikke får flere i gang med uddannelsen, kan det blive et væsentligt problem på sigt.« Blandt de fornyelser, Brian Nielsen har under overvejelse, nu da han har sat sig i førersædet i Nr. Søby VVS & Maskinforretning er en digitalisering af forretningsgangene, »Vi betjener os stadig af gammeldags papirlapper og den slags analoge redskaber. Men med 15 medarbejdere er der megen logistik at holde styr på. Derfor er vi i gang med de indledende undersøgelser af forskellige digitale ordrestyringssystemer. Og det er

mit håb, at vi kan foretage et valg til foråret.« Tre byggemarkeder Virksomhedens tre byggemarkeder og trælasthandler drives under navnet Hobby Huset A/S og som nævnt med Brians farbror, Hans Nielsen som leder. Det ene ligger i tilknytning til Nr. Søby VVS & Maskinforretning i Højslev. I mere end 25 år har Hobby Huset haft adresse i Stoholm, mens det tredje byggemarked blev åbnet i Gundvad i Salling for snart to år siden. De tre byggecentre har samlet 14-15 medarbejdere. I oktober holdt Hobby Huset og Nr. Søby VVS & Maskinforretning en fælles særdeles velbesøgt energiweekend i Højslev. Her kunne private forbrugere fordybe sig i nye energiformer og på stedet få tilbud på at få varmepumper og andet udstyr installeret hjemme hos dem selv.

TRANSPORTSNEGLE Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm. Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm. Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2016 | 13

TEMA | INSTALLATØR

Energiprojekter reddet på målstregen Partier bag energiforlig uddeler 200 mio. kr. og retter op på nedskæringer i finansloven. Af Jens Holme

En række støtteordninger og program mer, der med regeringens finanslov kunne se frem til kraftige reduktioner får nu støtte fra en anden kant. Forligskredsen bag energiaftalen fra 2012 har fordelt den såkaldte energireserve, som er en pulje på 207 millioner kroner fra 2012-forliget. Det betyder blandt andet, at varmepumperejseholdet, som leverer rådgivning til fjernvarme-, central- og industriprocesser, kan videreføres. Energistyrelsens rejsehold får ifølge den nye aftale 8,1 millioner kroner, og yderligere 30 millioner kroner dedikeres til indsatsen for at få flere private til at købe varmepumper. Det nye rejsehold får imidlertid ingen ny støttepulje til store varmepumpeprojekter. I december tildelte det

nuværende rejsehold et tilskud på 26,6 millioner kroner til 10 projekter. (Se særskilt artikel herom side 17.) Støtte til erhvervslivet Forligskredsens uddeling spreder sig også til bygninger og erhvervslivet. Energieffektivisering af bygninger modtager i alt omkring 50 millioner kroner, hvor eksempelvis 15 millioner kroner går til Videnscentret for energibesparelser i bygninger. Omkring 34 millioner kroner spenderes på et samarbejde af aktører på byggeriområdet, der skal demonstrere og udvikle ’nye smarte løsninger’. Erhvervslivet får af forligskredsen tildelt 5,7 millioner kroner til at analysere danske virksomheders konkurrenceevne over for udenlandske i for-

hold til energiomkostninger. Der tages også hul på energieffektiviseringer i transportsektoren, hvor 24 millioner kroner målrettes forskning i, hvordan man nedbringer udledning af CO2 fra transport. Penge til geotermi Geotermi-puljen, som den tidligere regering havde lovet fjernvarmeselskaberne på finansloven for 2015, genopstår. Den nu 61,5 millioner kroner store pulje skal forsikre energiselskaberne for en del af udgifterne, hvis de indledende prøveboringer skulle gå galt. Før var planen, at en geotermi-ordning med 60 millioner kroner i kapital fra 2015-2017 skulle dække en del af risikoen for fjernvarmeselskaber, hvis boringer mislykkes. Planen blev skudt ned af Venstre-regeringens finanslovsforslag for 2016. Den nye aftale strækker imidlertid forsikringspuljen frem til 2020, hvilket betyder, at beløbet skal fordeles over et større antal år. Direktøren for Dansk Fjernvarme glæder sig i en pressemeddelelse over, at geotermiordningen er tilbage på bordet. Han advarer dog mod en fremtidig slingrekurs. Midt på efteråret besluttede Dansk Fjernvarme nemlig at lukke sit geotermiselskab. Nu kan det åbne igen, men flere nøglemedarbejdere har allerede fundet nyt job.

Forsøg med geotermi som her i Sønderborg er igen omfattet af en støtte-garanti. (Foto: Niels Rosenvold/Dansk Fjernvarme) 14 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2016

Foto: Bax Lindhardt/Scanpix

Sager fra byggepladser og som her udvidelsen af den københavnske metro samt omkring det irske luftfartsselskab Ryanair satte sidste år gang i debatten om social dumping.

Social dumping er unfair konkurrence

Meningsmåling giver parterne på arbejdsmarkedet ret i, at udenlandsk arbejdskraft bør have overenskomstmæssig løn Af Jens Holme

Et stort flertal af danskere er enig med Arbejdsgiverne og flere andre organisationer på arbejdsmarkedet i, at det er unfair konkurrence, når udlændinge kan komme her til landet og arbejde på betingelser, der er ringere end den gældende overenskomst. Flere end hver 10. frygter for sit eget job som følge af såkaldt social dumping. Tallene fremgår af en undersøgelse foretaget af analysefirmaet Epinion for revisionsfirmaet Deloitte og er baseret på 1004 interviews. »I 2015 har der været mange sager i medierne om social dumping, så det er ikke overraskende, at danskerne ser det som et overvejende negativt fænomen,« siger partner i Deloitte Helena Barton, der rådgiver virksomheder om risikostyring og social ansvarlighed. Flere om at bekæmpe Spørger man danskerne, hvem der har ansvaret for at bekæmpe social dumping er svaret både myndigheder, arbejdsgivere og fagforeninger. Hver femte synes, det primært er fag-

foreningernes ansvar at blæse til kamp mod social dumping. Hver fjerde mener, det er myndighedernes ansvar, mens lidt flere mener, at ansvaret ligger hos arbejdsgiverne. Derimod mener kun tre pct., at det er medarbejdernes eget ansvar at sikre, at arbejdsforholdene er i orden. 43 pct. af danskerne vil straffe social dumping med større bøder til arbejdsgiverne, mens kun 11 pct. tror på øget information. Kender ikke reglerne Ifølge Helena Barton skyldes langt fra alle sager om social dumping, at virksomhederne bevidst omgår de danske arbejdsklausuler. Mange regelbrud skyldes alene, at man ikke har sat sig ordentligt ind i reglerne: »Som arbejdsgiver bliver man enormt frustreret, når disse regelbrud sker, for ofte er det ikke intentionen. I stedet skyldes det, at man ikke har sat sig ordentligt ind i de ret komplicerede regler, vi har i Danmark. Så ender man med at skrive under på kontrakter el-

ler indgå aftaler uden helt at have læst alt det, der står med småt,« siger hun. Frygter for jobbet Ud over at se social dumping som et samfundsproblem, er der er også mange danskere, der frygter for deres eget job. »Risikoen for social dumping er noget, vi er nødt til at tage alvorligt. I undersøgelsen svarer 12 pct. af danskerne, at de frygter, at deres job bliver overtaget af udlændinge, der er villige til at arbejde til en lavere løn. Det er ikke en stor andel, men i absolutte tal er det ret mange mennesker. For nogle af dem er frygten uden tvivl helt reel,« siger Helena Barton, som dog pointerer, at den frie bevægelighed inden for EU også kommer danskerne til gode: »Vi må være indstillet på, at vi har fri bevægelighed af arbejdskraft i EU, og det kommer også mange danskere til gode. Så det kræver en saglig tilgang til emnet, og at vi ikke bare fokuserer på udenlandsk arbejdskraft. Der sker også fejl hos danske virksomheder.« Bladet Arbejdsgiverne | 1/2016 | 15

TEMA | INSTALLATØR

Installatør på deltid i København og Københavns Erhvervsakademi og Erhvervsakademi MidtVest i Herning har fået lov til at udbyde både deltidsuddannelsen til el-installatør og til vvs-installatør. Akkrediteringsrådet, der godkender nye uddannelser, godkendte i de-

cember de nye akademiuddannelser i såvel el-installation som vvs-installation samt hvilke uddannelsesinstitutioner, der får mulighed for at udbyde dem. Dermed er der blevet arbejdet hurtigt, siden uddannelses- og forsknings-

minister Esben Lunde Larsen (V) for fire måneder siden gav den overordnede tilladelse til deltidsuddannelserne. Erhvervsakademi Lillebælt med afdelinger i både Odense og Vejle har fået tilladelse til at udbyde vvs-installatøruddannelsen, men afslag på el-in-

Første delautorisationer udstedt i Nordjylland Studerende hos University College Nordjylland har som de første i landet gennemført delautorisationseksamen inden for el i boliger.

11 studerende på el-mesteruddannelsen i Aalborg har som de første gennemført en delautorisationsuddannelse. 16 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2016

Egentligt er det først nu, at man kan påbegynde sin delautorisationsuddannelse hos flere uddannelsesaktører i Danmark. Men i efter- og videreuddannelsesafdeling hos University College Nordjylland i Aalborg er man allerede så langt, at 11 studerende som de første i Danmark har gennemført delautorisationseksamen. Flere af dem er efterfølgende blevet certificeret af Sikkerhedsstyrelsen. De 11 studerende er alle i gang med den to-årige el-mesteruddannelse. Når de er færdige her i januar, kan de søge om en fuld el-autorisation hos Sikkerhedsstyrelsen på lige vilkår med el-installatører. Alligevel gav det god mening at tilbyde de kommende el-mestre mulighed for at få en delautorisation før. Det gælder blandt andre Torben Andersen, der driver sit eget firma TA El-Service. Her har delautorisationen gjort en afgørende forskel, da han mistede en medarbejder med fuld ELautorisation.

»At jeg fik min delautorisation har betydet, at jeg fortsat kan lave boliginstallationer og dermed køre virksomheden videre, til jeg bliver el-mester,« siger Torben Andersen. Gode erfaringer »Hos University College Nordjylland har vi fået nogle erfaringer med indholdet og eksamen i delautorisation i el i boliger. Det gør, at vi kan tilbyde et endnu bedre forløb for fremtidige studerende, når vi starter hold i el samt vand og afløb i det nye år,« siger uddannelseskonsulent Dennis Lindkvist Nørbjerg. Dermed bliver det muligt for håndværkere med relevant erhvervsfaglig baggrund at starte op på delautorisationsgivende uddannelse inden for netop el samt vand og afløb i boliger i Aalborg. »Uddannelserne henvender sig eksempelvis til elektrikere, smede, vvs’ere eller fagfolk med en anden relevant erhvervsuddannelse. Det kunne være teknisk personale i bolig-

Herning

stallatør. Akkrediteringsrådet oplyser, at ansøgningen fra Erhvervsakademi SydVest i Esbjerg om at få lov til at udbyde deltidsuddannelsen på el-installatørområdet fortsat er under behandling.

foreninger, hospitaler eller private virksomheder, hvor det er en fordel med autorisation til et afgrænset område inden for el- og vvs-opgaver,« siger Dennis Lindkvist Nørbjerg.

Fakta – delautorisationer • De nye efteruddannelser, der giver mulighed for at søge delautorisation hos Sikkerhedsstyrelsen, tager lidt over et år på deltid. • Delautorisationen inden for vand og afløb omfatter vandinstallationer i boliger og afløbsarbejde over terrænhøjde. • Delautorisationen inden for el omfatter alt autorisationskrævende elarbejde i en bolig. • Begge efteruddannelser på University College Nordjylland i Aalborg er tilrettelagt, så de kan tages sideløbende med et job. • L æs mere på: www.ucn.dk/ mesteruddannelser.

Det er bl.a. anlæg som dette i Brædstrup, der i løbet af i år kan etableres ti andre steder i landet. (Foto: Niels Rosenvold/Dansk Fjernvarme)

Støtteregn til varmepumper Energistyrelsen støtter i alt ti varmepumpeprojekter med 26,6 millioner kroner. Energistyrelsen har givet tilsagn om støtte til i alt 10 eldrevne varmepumpeprojekter i forbindelse med ansøgningsrunden i 2015. Projekterne forventes at blive startet op i løbet af et par måneder og forventes alle at være afsluttet inden udgangen af 2016. I en storstilet satsning har Energistyrelsen givet tilsagn om 26,6 mio. kr. i støtte til 10 store varmepumpeprojekter. Den udbetalte støtte medfører yderligere private investeringer for i alt 112,5 mio. kr. primært i danske virksomheder i landområderne. Blandt de 10 projekter, der har fået tilsagn om støtte, er der tre med grundvand som varmekilde, to med overskudsvarme som varmekilde, to med luft som varmekilde, én med spildevand fra industri som varmekilde, én med havvand som varmekilde og én med røggas som varmekilde. Projekterne vil blive påbegyndt i løbet af et par måneder og forventes alle at være afsluttet inden udgangen af 2016. Der demonstreres dermed en bred variation af varmepumpeprojekter, og man vil kunne høste erfaringer fra projekterne inden for kort tid. Dette vil komme både fjernvarmesektoren og beslutningstagerne til gode, når der skal planlægges fremtidige varmepumpetiltag, skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse. »Eldrevne varmepumper får en central plads i den decentrale fjernvarmesektor, og jeg er derfor meget tilfreds med den store interesse, der har været for demonstrationsprogrammet. Varmepumper er dog en relativ ny teknologi i fjernvarmesammenhæng i Danmark, og derfor er der brug for indsamling af erfaringer fra eksisterende projekter. De valgte projekter skal være med til at kickstarte processen, så en større udbygning med store varmepumper kan komme i gang efterfølgende«, siger vicedirektør i Energistyrelsen Martin Hansen. De ti projekter omfatter kraft- og fjernvarmeværker i Broager, Rødkærsbro, Faaborg, Dronninglund, Aalborg, Hvam, Hirtshals, Svendborg, Sig og Ulstrup. De 10 projekter er udvalgt blandt 22 ansøgninger.

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2016 | 17

TEMA | INSTALLATØR

Kloakmesse stiler mod rekord Højvandslukkere, rottespærrer og næsten alle tænkelige systemløsninger er repræsenteret på messe i Fredericia. Af Jens Holme

Moesbaeck A/S, Proline Group og Svenningsens Maskinforretning er nogle af de virksomheder, som de besøgende kan møde på Kloakmessen i Messe C i Fredericia 28. – 29. januar. Besøgstallet steg fra 900 til over 2500, da Kloakmessen i 2014 rykkede ind i større og mere professionelle rammer i Fredericia. Så optimismen er i top forud for 2016-udgaven af messen, der arrangeres af Danske Kloakmestre. Over 100 udstillere har meldt sig og besøgstallet ventes at sætte ny

18 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2016

rekord. Arrangørerne håber, at messen med tiden kan blive den største af sin art i Nordeuropa. Moesbaeck med adresse i Køge er til stede på messen for at vise virksomhedens seneste version af de berømte vandbremsere eller afløbsregulatorer, som Jørgen Mosbæk Johannessen opfandt den allerførste version af i 1969 og som siden er solgt i flere end 13.000 eksemplarer over hele verden. Proline Group i Vallensbæk har speciale i renovering af rør til regn- og spildevandssystemer efter en særlig metode, hvor rørene fores med glasfiber-plast. Svenningsens Maskinforretning er en af Danmarks største leverandører af Bobcats og andre professionelle maskiner og tilbehør til pleje og vedligeholdelse af vej- og græsarealer samt entreprenørmaskiner. Set ud fra udstillerlisten er det systemløsninger til afløb og kloak, højvandslukkere i forbindelse med klimasikring samt rottespærrer, der dominerer messen, som er meget mere end en udstilling.

Learnmark Horsens tilbyder eksempelvis en introduktion til bygge- og miljøansøgninger på den fælles kommunale portal www.bygogmiljoe.dk. Det sker gennem tre gratis to-timers kurser. En ny lov om bygge- og miljøansøgninger trådte i kraft den 1. december 2014. Alle byggesager, der i henhold til bygningsreglementet kræver tilladelse eller anmeldelse, samt en del miljøsager, skal således herefter foregå gennem den fælles kommunale portal www.bygogmiljoe.dk. Portalen har rigtig mange faciliteter og gør arbejdet med ansøgning og anmeldelse betydeligt mere smidigt og gennemsigtigt. Blandt andet er det muligt løbende at følge sagsgangen, så man hele tiden er klar over, hvor langt sagen er, og om der eventuelt mangler oplysninger fra en af sagens parter. For mange husejere vil en eventuel til- eller ombygning være noget, som kun foregår en eller to gange i livet. For dem vil det være svært at overskue en ansøgningsprocedure. Her vil håndværkeren, stor eller lille, kunne træde til med en hjælpende hånd.

Kvalitetskursus sad lige i øjet

Efterårets kurser i KLS-systemet får positive ord med på vejen af deltagerne. Af Jens Holme

»Lige i øjet«, »hvornår kan vi fortsætte«, »meget, meget nyttigt« er nogle af de udsagn, der lyder fra deltagerne i efterårets kurser i kvalitetsledelsessystemet. Siden sommeren 2014 har der været ensartede regler el og vvs-området med hensyn til kravene til kvalitetsledelse – det såkaldte KLS-system. Alligevel har der været en del usikkerhed med hensyn til, hvordan kravene kan og skal efterkommes. Det er baggrunden for kurset »Få styr på kvalitetsledelsessystemet VVSEL«, som Al Efteruddannelse afviklede i Ringsted, Silkeborg og Odense i oktober-november. Ole Have Büchert, direktør for Q-kontrol, var underviser, bistået af branchekonsulent Jan Hvidholm, Arbejdsgiverne. Kurset indeholdt en gennemgang af kvalitetsledelsessystemet med særligt blik på de ændringer, der blev indført i juni 2014. Deltagerne fik en praktisk afprøvning af, hvordan KLS-systemet kan anvendes lettest og mest formålstjenligt i praksis. Nyttigt og praktisk Peter Møllemand, Møllemand VVS i Tranekær på Langeland, deltog på

Kalkulation, indregulering og projektering inden for VVS-sektoren

kurset i Odense og kalder det meget, meget nyttigt: »KLS-systemet hænger mange ud af halsen og er svært at overskue i et enmandsforetagende som mit, men er jo samtidig en beskyttelse af vores branche. Kurset var fint, fordi det var meget konkret, og jeg fik udfyldt noget af mit KLS-system. Jeg skal snart til »eksamen« med mit KLS-system, og det føler jeg mig meget mere parat til nu.« Kalder på en gentagelse Betina Brandborg Hjøllund er endnu mere begejstret. Hun deltog sammen med sin mand, Lars Hjøllund, Kielstrup VVS og Oliefyrsservice i nærheden af Hobro, i kurset i Silkeborg: »Mange af os spurgte, hvornår der kommer en del 2. Vi debatterede ivrigt om kvalitetsledelse og alt muligt andet og syntes, vi havde for lidt tid. Det var simpelthen et rigtig godt kursus. Et af de emner, vi diskuterede meget var kontakten med kunderne, og hvordan vi kan bruge KLS-systemet aktivt over for kunderne. Tiden løb fra os, og vi var enige om, at der måtte komme et nyt kursus, hvor vi kan fortsætte snakken og kom-

Jesper Hansen

Karsten Søberg

Kim Nyrup

me længere i dybden. Til daglig slås vi jo med de samme udfordringer hver for sig. Derfor har vi meget på hjertet, når vi samles, og der er tale om en deltagerkreds, der gerne vil åbne op og er med på at udveksle erfaringer.« Point til underviseren Michael Kirkeby, Djeld Smede- og VVS A/S, deltog i det samme kursus i Silkeborg betegner det som »lige i øjet«. »Det var et godt og livligt kursus med en god underviser, hvor vi fik bragt tingene ned på et praktisk niveau. Vi skal selvfølgelig overholde reglerne, men vi skal omvendt heller ikke gøre mere end det nødvendige. Umiddelbart er KLS-systemet en klods om benet, der ikke bruges til noget som helst. Ole Have Büchert fra Q-kontrol var virkelig god til at vise, hvordan vi kan bruge kvalitetsledelsessystemet til noget positivt samtidig med, at vi gør tingene så enkle som muligt.« Det næste kursus i KLS-systemet holdes den 3. februar i Odense. Se annoncen side 40.

Morte Sunekær

Orla Andersen

Thomas Danielsen

Rådgivende vvs-ingeniør- og beregnerfirma Rugårdsvej 159 • 5210 Odense NV • Tlf. 6612 5564 • www.beregner-gruppen.dk Bladet Arbejdsgiverne | 1/2016 | 19

TEMA | INSTALLATØR

Udstyr til ventilation skal energimærkes Nye regler er trådt i kraft for ventilationsaggregater til boliger og større anlæg Ventilationsaggregater er fra den 1. januar i år omfattet af EU’s ecodesign og energimærkning Reglerne indebærer, at alle nye ventilationsaggregater fremover skal overholde minimumskrav til energieffektivitet og varmegenvinding. Mindre ventilationsaggregater til boliger skal endvidere mærkes efter energieffektivitetsklasse fra G til A+. I det følgende gennemgås de nye regler. Ventilationsaggregat til boliger Det drejer sig om aggregater hvor: • Den maksimale volumenstrøm ikke overstiger 250 m3/h. • den maksimale volumenstrøm ligger mellem 250 m3/h og 1.000 m3/h, 20 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2016

• og for hvilket producenten har angivet, at det udelukkende er bestemt til ventilationsformål i boliger. Fra den 1. januar har følgende krav været gældende: • SEC, beregnet for gennemsnitligt klima, må ikke være mere end 0 kWh/(m2.a), • aggregater uden kanaler, herunder også ventilationsaggregater, som er beregnet til at få én kanal tilsluttet på enten tilførsels- eller udsugningssiden, må have en maksimal LWA på 45 dB, • alle ventilationsaggregater skal være udstyret med et flertrinsdrev eller trinløs regulering (VSD),

• alle tovejsventilationsaggregater have skal have et bypass. Hvad er SEC? »Specifikt energiforbrug (SEC)« udtrykt i kWh/(m2.a) er en koefficient for den energi, der forbruges til ventilation pr. m2 opvarmet gulvareal i en bolig eller bygning, beregnet for ventilationsaggregater til boliger. SEC er et rigtigt godt tal til sammenligning af forskellige aggregater, da aggregatets samlede drift og energiforbrug indgår i beregningen. Følgende parametre indgår bl.a. i beregningen af SEC: • SFP-tallet i aggregatets referencepunkt

• Temperaturvirkningsgraden i aggregatets referencepunkt • Hvilken regulering af ventilationen har aggregatet: et-trin, flertrin eller trinløs regulering • Er aggregatet behovsstyret eller ej Alle boligventilationsaggregater skal mærkes med en energilabel udformet efter forordningen. Større anlæg Ventilationsaggregat til andet end boliger er et ventilationsaggregat hvor: • den maksimale volumenstrøm ligger mellem 250 m3/h og 1.000 m3/h, og for hvilket producenten ikke har angivet, at det udelukkende er bestemt til ventilationsformål i boliger, • den maksimale volumenstrøm ligger over 1.000 m3/h. Fra årsskiftet har følgende krav været gældende: • Alle ventilationsaggregater skal være udstyret med et flertrinsdrev eller trinløs regulering (VSD), • tovejsventilationsaggregater skal have et varmegenvindingssystem, • varmegenvindingssystemet skal have et bypass, • alle varmegenvindingssystemer, bortset fra væskekoblede varmegenvindingssystemer i tovejsventilationsaggregater, skal have en mindste temperaturvirkningsgrad på 67 % (kravet i BR15 er 70 %), • væskekoblede varmegenvindingssystemer i tovejsventilationsaggregater skal have en mindre temperaturvirkningsgrad på 63%. Derudover er der nogle krav til en effektivitetsbonus og maksimal intern specifik ventilatoreffekt, som skal beregnes efter nogle bestemte formler. Der lægges vægt på, at der er lavt tryktab internt i aggregatet, hvilket betyder, at der skal bruges gode filtre med lavt tryktab, samt at der som minimum er monteret F7 filter i udeluftindtaget og F5 filter i fraluft. Disse beregninger vil fremgå af aggregaternes kapacitetsdiagram, hvor det vil blive vist, til hvilke luftmængder og eksterne tryktab det enkelte aggregat kan sælges.

Ny vvs-ingeniør vil gøre de svære ting enkle Arbejdsgiverne har oprustet sin afdeling for byggeri med ansættelsen af rådgivende ingeniør for vvs. Af Jens Holme

Det er en ung, men alligevel særdeles erfaren branchekonsulent for vvs og rådgivende ingeniør, som tiltrådte hos Arbejdsgiverne den 1. december i det forgangne år. 35-årige Michael Niemann Mortensen har en solid karriere bag sig. Senest som rådgivende ingeniør hos Rambøll inden for vvs og ventilation. Tidligere har han haft et lignende job i det rådgivende ingeniørfirma, Johanson & Kalstrup i Varde. Han har arbejdet som projektleder for Sondex A/S, verdensomspændende leverandør af bl.a. pumper og pladevarmevekslere med udgangspunkt i Kolding. Desuden har Michael Niemann Mortensen været afdelingsleder hos en dansk producent for den britiske fjernvarmevirksomhed Vital Energi. Den nye branchekonsulent har været leder af en række store projekter, bl.a. i forbindelsen med ombygningen af Industriens Hus i København og ombygningen af flere kraftvarmeværker til solenergi. »Michael kommer med et stort indblik i og forståelse for de tekniske og faglige krav, som er omdrejningspunktet i Arbejdsgivernes daglige rådgivning af de vvs-installatørforretninger, der er medlemmer hos Arbejdsgiverne,« fastslår Steen Hoeck Klausen, branchechef for byggeri hos Arbejdsgiverne. Går hånd i hånd Som begrundelse for sit jobskifte til Arbejdsgiverne angiver Michael Niemann Mortensen en stor lyst til at arbejde i en organisation, hvor faglig viden og politiske mål for faget og branchen spiller sammen. »Jeg ser det som min væsentligste opgave at være en god rådgiver for medlemmerne og være med til at forbedre rammevilkårene for branchen. Formålet er, at give installatørerne det bedst mulige grundlag for at kunne drive deres forretninger endnu mere optimalt,« siger Michael Niemann Mortensen og fortsætter: »Det er i den forbindelse en vigtig opgave at få forenkle de mange nye love, forordninger og regler, som hele tiden vælter ned over vvs-branchen. Jeg glæder mig til nu her i det nye år for alvor at komme i dialog med medlemmerne og høre om deres ønsker og behov.« Michael Niemann Mortensen alsidige faglige profil gør, at han er indtrådt direkte i Arbejdsgivernes centrale arbejde med at varetage vvsbranchens interesser og tekniske rammevilkår under bl.a. Dansk Standard og Energistyrelsen. Privat har Michael Niemann Mortensen bopæl i Vejen med sin hustru, Lone, og parrets to børn Nicoline og Emil på fire og to år. Arbejdsgivernes nye vvs-ingeniør ligger heller ikke på den lade side, når han har fri. Børnene kræver naturligvis farmands aktive tilstedeværelse. Når han ikke er sammen med familien, kan man som regel finde ham i badmintonhallen om vinteren eller på golfbanen om sommeren.

(Kilde til tekst samt foto: Nilan A/S) Bladet Arbejdsgiverne | 1/2016 | 21

Fredericia er klar til stort rykind Femte udgave af DM i Skills finder sted 4. – 6. februar i fæstningsbyen ved Lillebælt Af Jens Holme

I alt seks kommuner står bag, når Trekantområdet er vært for dette års udgave af Danmarksmesterskaberne for Erhvervsuddannelser. DM i Skills afvikles 4. – 6. februar i Messe C i Fre-

dericia. Statsminister Lars Løkke Rasmussen åbner arrangementet torsdag den 4. februar kl. 09.00, mens ministeren for Børn, Undervisning og Ligestilling, Ellen Trane Nørby, deler præmier ud, lukker og slukker lørdag eftermiddag. I den mellemliggende periode vokser Fredericia til dobbelt størrelse – mindst. I Aalborg forrige år var der 42.000 gæster, og sidste år toppede DM i Skills med 68.000 nysgerrige besø-

gende ved Skills-finalen i København. I underkanten af 40 fag er repræsenteret i konkurrencerne i Fredericia. Desuden er der finale i en særlig Skillsstafet for 8. klasserne i landets skoler. Alt sammen sker som led i bestræbelserne på at højne opmærksomheden om unge med kloge hænder, som vælger at tage en erhvervsuddannelse. Blandt lærlinge på Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder er der to deltagere i finalerne.

Daniel satser på en førsteplads i Fredericia Den 19-årige klejnsmedelærling Daniel Bertelsen ser frem til finalen i DM i Skills. Det er en glad og forventningsfuld Daniel Bertelsen, der i disse uger forbereder sig til DM i Skills. Til sommer er han færdiguddannet klejnsmed, og umiddelbart har han ikke noget svar på, hvorfor han er så dygtig, at han er nået til finalen. »Jeg ved det ikke. Det har nok noget at gøre med, at jeg godt kan lide det jeg beskæftiger mig med,« siger 19-årige Daniel Bertelsen, som er i lære hos Harsø Maskiner A/S i Årre mellem Esbjerg og Grindsted. En læreplads, som hele vejen har bakket Daniel op i bestræbelser på at nå toppen, og som også har givet ham fri til at øve sig i ugerne op til finalen i Messe C i Fredericia. Vejen til finalen begyndte med, at Daniel blev udtaget til skolemesterskabet hos Rybners Tekniske Skole i Esbjerg. Efter sejren dér gik turen til Svendborg, hvor regionsmesterskabet blev afholdt. Her lavede Daniel Bertelsen et dozerblad, vandt, og er dermed klar til finalen med de øvrige regionsmestre.

22 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2016

Daniel glæder sig at være med i det store finalestævne for erhvervsuddannelserne. »Om jeg har en chance for at vinde, ved jeg ikke, men jeg går selvfølgelig efter at gøre det bedst muligt og nå førstepladsen,« understreger Daniel. Vil helst blive Indtil videre bor han hjemme hos sine forældre i Agerbæk ikke langt fra lærepladsen, hvilket Daniel selv giver som forklaring på, at der i sin tid ikke var problemer med at finde en praktikplads. Han har ingen store planer for, hvad der skal ske, når læretiden er forbi til sommer. »Foreløbig håber jeg at blive her hos Harsø Maskiner, hvis de altså vil have mig. Hvad jeg vil på længere sigt har jeg ikke gjort op. Men det er jo et godt fag at uddanne sig i. Beskæftigelsesudsigterne er gode,« siger Daniel Bertelsen. Han fik selv smag for smedefaget, da han gik i folkeskolen og kom i praktik i en virksomhed og prøvede at svejse. »Da var jeg ikke i tvivl om, at det var

Daniel Bertelsen er 19 år og deltager i finalen for klejnsmedelærlinge i DM i Skills i Fredericia i begyndelsen af februar.

det her, jeg gerne ville lave,« fastslår Daniel Bertelsen. Samlet har Harsø Maskiner A/S ca. 35 medarbejdere og ligger inde med et utal af patenter på gylleudstyr. Det er et princip for ejeren, Harry Højvang Sørensen, at Harsø Maskiner tager sin uddannelsesforpligtelse på sig og gerne har fem-seks lærlinge samtidig. Vel at mærke nogen, der duer til noget og jævnligt kaster glans over lærepladsen. Derfor er det også med glæde og stolthed, at virksomhedens nestor nu kan notere, at endnu en af virksomhedens lærlinge bliver hædret.

Johan er klar til at gå hele vejen 20-årige Johan Harlev møder op til Skills-finalen i Fredericia med store forventninger. »Det bliver fedt at være med. Jeg glæder mig til at komme ned og opleve atmosfæren og stemningen dernede og prøve kræfter mod de andre smede.« Sådan lyder det kort og godt fra 20-årige Johan Harlev om sin deltagelse i DM i Skills i Fredericia i begyndelsen af februar. Forklaringen på, at han er så dygtig, at han har nået finalen bliver besvaret med en underfundig bemærkning om, at »det kan jo bare være, at de andre var ringere«. Foreløbig er han i hvert fald kommet vellykket forbi regionsmesterskabet, som blev afholdt hos EUC Nordvest i Thisted. Chef og lærling Johan Harlev er i lære hos Værum Stålindustri A/S i nærheden af Randers. Og det er underfundige bemærkninger, der flyder mellem mester og lærling, da Bladet Arbejdsgiverne møder dem på deres fælles arbejdsplads. Virksomhedens chef, Jørgen Dam Nielsen, kan godt lide at drille sin lærling, men lægger alvor bag ordene, når han skal karakterisere sin lærling: »Johan er en fyr, der tænker fremad. Han gør ikke bare som der bliver sagt, men er i stand til selv at tage beslutninger og tilrettelægge tingene på den mest hensigtsmæssige måde. Desuden er han altid fleksibel og villig til at gøre en ekstra indsats. Han har lagt mange timer her.«

Johan Harlev ville oprindelig være mekaniker, men blev hurtigt interesseret i smedefaget, da han begyndte på teknisk skole, Tradium i Randers. Han er færdig med sin uddannelse til sommer. På den korte bane vil han gerne fortsætte hos Værum Stålindustri. »Hvis Jørgen altså vil have mig,« tilføjer han og kigger på sin mester, som med et skælmsk smil slår fast, at der jo er to muligheder. På længere sigt har Johan Harlev andre mål: »Jeg vil gerne starte min egen virksomhed eller rejse til Canada og svejse olieog gasledninger,« siger han.

Om mulighederne for at vinde Skills-finalen i Fredericia siger Johan Harlev meget fornuftigt, at han jo ikke ved, hvor dygtige de andre er, men at han selvfølgelig er klar til at gå hele vejen. Jørgen Dam Nielsen fastslår derimod – igen med underfundigt smil på læben – at han bliver skuffet, hvis Johan ikke vinder og dermed kaster glans over sin arbejdsplads. Det er jo noget af et pres fra chefen. Men der er ingen tvivl om, at lærlingen ikke bare kan tåle, men lige frem kan lide mosten.

Tonen er rå, men hjertelig mellem mester og lærling, Jørgen Dam Nielsen og Johan Harlev.

Nedtur og optur i Værum Værum Maskinværksted, som virksomheden oprindelig hed, gik konkurs i begyndelsen af november. Men heldigvis kom virksomheden hurtigt på fode igen. LM Stålindustri i Randers overtog aktiverne i konkursboet og dannede Værum Stålindustri A/S. Medarbejdere og arbejdsopgaver fulgte med over i

det nye selskab. I løbet af januar installeres flere nye maskiner, bl.a. en kantklipper, så virksomheden står endnu bedre rustet end før konkursen. Tidligere direktør i Værum Maskinværksted, Jørgen Dam Nielsen, fortsætter i det nye selskab som produktionschef, mens Thomas Buhl, produktionsdirektør i LM Stålindustri, er indsat som direktør.

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2016 | 23

Holdet bag Dansk Sprinkler Tekniks succes: Fra venstre: Jytte Brandt (teknisk designer), Ivan Petz (bestyrelsesformand), Freddy Raeder (direktør), Marianne Mårtensson (regnskabschef), Torfi Torfason (projekteringschef), Mikael Peter Hansen (sikkerhedsrådgiver) og Klaus Rasmussen (installationschef)

Det går strålende for Dansk Sprinkler Teknik Samtidig med fem års jubilæet blev Odense-firmaet udnævnt til Gazelle-virksomhed af dagbladet Børsen. Den 10. november sidste år kunne Dansk Sprinkler Teknik A/S i Odense fejre fem års jubilæum. Som symbol på, at det er gået over al forventning hentede virksomheden dagen før en Gazelle-statuette ved en kåringsceremoni i Billund. Virksomheden, der startede med to mand i en garage, er i dag blevet til 70 medarbejdere i et af Odenses nyere industrikvarterer. Forklaringen på, at det er gået så godt lyder på hårdt arbejde, held og dygtighed fra direktør og sprinkleringeniør Freddy Raeder. »Det er en virksomhed, der er født med gode vaner og respekt for, at ingenting kommer af sig selv,« supplerer bestyrelsesformanden, Ivan A. Petz. Har seks ejere Dansk Sprinkler Teknik har i alt seks ejere inklusiv direktøren. Alle er beskæftiget i virksomheden og har hjulpet den i gang ved at garantere med egen opsparing samt hus og hjem. Freddy Raeder lægger vægt på, at 24 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2016

æren for Gazellen og virksomhedens hastige vækst ikke alene skal tilskrives ham. »Vi er mange, der står bag den her virksomhed og som kan glæde sig over de resultater, vi har opnået. Selve Gazelle-kåringen giver ikke noget i sig selv, men det er ærefuldt at komme med på listen og en markering af, at det er gået godt,« siger Freddy Raeder. Taler bankens sprog Da der for et par år siden blev brug for et mere professionelt forhold til pengeinstitutterne, blev Ivan A. Petz med en fortid i pengeverdenen tilknyttet som bestyrelsesformand. En virksomhed i vækst er næsten per definition bagud med konsolidering og opbygning af egenkapital samtidig med, at banken uafladeligt kræver dokumentation og tal på bordet. »Det er først i det seneste års tid, at der ikke skal rapporteres månedligt til banken. Vi har i dag de rammer vi skal bruge for fortsat at kunne væk-

ste,« siger Freddy Raeder om forholdet til banken. Et lille speciale Etablering af sprinklersystemer er et lille speciale, der udfoldes i som regel meget store bygninger. Dansk Sprinkler Teknik er den eneste danske virksomhed af sin art. Konkurrenterne er vvsfirmaer, der har etablering af sprinkleranlæg som en sidebeskæftigelse, forklarer direktør Freddy Raeder. Dansk Sprinkler Teknik varetager anlægsopgaven var start til slut, har egen tegnestue og egen serviceafdeling. På kundelisten er en lang række af landets store virksomheder, Novo, Dansk Supermarked, Ikea for blot at nævne nogle få. Desuden kan nævnes en række hel og halvoffentlige kunder med Rigshospitalet som vel nok den største. Dansk Sprinkler Teknik er med i både nybyggeri og bestående byggeri, hvor der bliver installeret sprinkleranlæg efter krav fra eller for at spare på forsikringen. 60-70 procent af omsæt-

ningen kommer fra virksomheder i hovedstadsområdet, men såvel direktør Raeder som bestyrelsesformand Petz fastholder, at Odense fortsat skal være hjemadresse for at kunne nå ud til alle dele af landet i løbet af kort tid. Der er etableret et brohoved på Sjælland. Mere bliver det ikke til. Kontrolleret vækst Om Dansk Sprinkler Teknik skal blive ved med at vokse i samme hast lyder direktørens svar: »Nej, det hverken kan eller vil vi. Der er trods grænser for, hvor mange sprinkleranlæg, der er behov for. Men vi skal gerne have en kontrolle-

ret vækst, så vi bliver lidt større, end vi er i dag. Vi har brug for et vist volumen for at kunne opfylde de mange krav til dokumentation, vi er udsat for i den her branche.« Dansk Sprinkler Teknik har eksport til Norge, Sverige og Færøerne. Om listen skal udvides med flere lande, vil Freddy Raeder ikke på stående fod svare hverken ja eller nej til. »Reglerne er meget forskellige fra land til land og i fx Norge oplever vi, at reglerne om udenlandsk arbejdskraft bliver ændret nærmest fra måned til måned. Det er således ikke lige til at beslutte at gå ind på et nyt marked,« siger direktøren.

Direktør Freddy Raeder: »Gazelle-titlen er ærefuld, men giver ikke noget i sig selv.«

Årets Gazelle-vindere 31 medlemsvirksomheder hos Arbejdsgiverne blev kåret som Gazeller i 2015. Dagbladet Børsen har siden 1995 hvert efterår kåret eliten blandt Danmarks vækstvirksomheder, og gazellen er med tiden blevet en del af det danske sprog som et synonym for virksomheder i vækst. Udvælgelsen gennemføres af Greens Analyseinstitut og kriterierne er objektive og bygger på data fra Bisnode Credit A/S I alt 1461 virksomheder kunne i 2015 opfylde de strenge kriterier for at kunne kalde sig Gazellevirksomhed: Kontinuerlig vækst i omsætning eller bruttoresultat de sidste fire regnskabsår. Samlet set skal omsætningen eller bruttoresultatet have været mere end fordoblet i perioden. For at få Gazelle-status skal virksomheden desuden være et A/S eller ApS. Med en vækstprocent på 3116 blev konsulenthuset Alfa Nordic, som arbejder indenfor den farmaceutiske industri, kåret til årets danske Gazelle-mester i 2015 Blandt Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder er følgende 31 virksomheder med i det fornemme selskab.

Placering

Vækstprocent

Navn

Hjemby

519,2

Dansk Sprinkler Teknik A/S

Odense SØ

110

423,0

Fh Contractors A/S

Esbjerg Ø

143

361,1

Lj Industri A/S

Nyborg

153

349,7

Welcon A/S

Give

216

304,9

Pal-Cut A/S

Holstebro

262

280,5

Co4 Maskinfabrik A/S

Randers SV

296

264,4

Jd Stål ApS

København K

Omsætning i 1000 kr.

Antal kåringer

32.196

166.567

6.345

127.057

11.383

6.640

10.794

433

211,3

Pp Maskinteknik ApS

Aars

1.734

503

195,5

Smed Marine Service ApS

Thyborøn

12.243

518

192,5

Blaaholm A/S

Esbjerg N

25.452

602

177,1

Grenå Spåntagning ApS

Grenaa

10.900

6.393

663

167,0

Bakkely Smede og Maskinfabrik ApS

Langebæk

686

163,9

Lunderskov Stålindustri A/S

Kolding

16.225

752

154,1

FSI power-tech ApS

Tørring

5.869

772

150,9

Holsted Smede- & Maskinværksted A/S

Holsted

11.854

795

148,3

Sydjydsk Autofjederfabrik ApS

Kolding

5.331

887

139,8

Lundtofte Maskinservice ApS

Føvling

3.854

914

136,6

Industrivarme A/S

Storvorde

927

135,8

Gram Vakuum Teknik ApS

Galten

30.036

5.043

944

134,5

Hjelm & Henriksen A/S

Ebeltoft

3.302

953

133,9

Hjortkær Maskinfabrik A/S

Årre

11.113

1 2

997

130,4

Langbjerg ApS

Hvidovre

4.340

1092

123,9

Krima Stålindustri ApS

Vamdrup

3.518

1106

122,7

Rustfri Service ApS

Vig

2.218

1117

121,9

Rådved Maskinfabrik ApS

Horsens

3.892

1182

116,5

Djeld Smede- og VVS-Forretning A/S

Vinderup

3.059

1224

113,7

Pn Rørteknik ApS

Kirke Såby

2.738

1228

113,6

Midtjysk Pulverlakering ApS

Bjerringbro

2.994

1253

112,0

Smedefirmaet Moel ApS

Ølstykke

2.307

1318

108,6

Kleinsmed Ole Larsen ApS

Næstved

1.072

1429

101,4

Arnborg Kleinsmedie A/S

Herning

10.018

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2016 | 25

Ingen autorisation til beslagsmede Men forbrødring med avlere og hesteejere i fælles modstand mod nye krav til stalde og hestebokse. Af Jens Holme

Med formanden, Jacob Algots ord har der været tale om et to skridt frem og et tilbage, når det gælder beslagsmedenes hede ønske om en autorisationsordning. Det fremgik af beretningen på beslagsmedenes årlige generalforsamling i slutningen af november. Avlere og hesteejere er imod ideen af frygt for, at der ikke er tilstrækkeligt mange uddannede smede og at priserne vil stige, hvis det kun er autoriserede smede, der må ordne hove og sko heste. »Vi har gang på gang forsøgt at tilbagevise disse grundløse påstande. Men fra fødevarestyrelsen, som spørgsmålet hører under, har vi fået at vide, at en autorisationsordning ikke er et prioriteret område for tiden. Men vi bliver ved med at banke på hos politikerne,« erklærede Jacob Algot i den mundtlige beretning og fortsatte: »Vi har fået tilkendegivelser om, at en lovgivning efter svensk model er undervejs, således at det kun er autoriserede smede, der må lægge sygebeslag. Det er en tynd kop te, men dog alligevel noget.« Fælles front Derimod synes smede, hesteejere og -avlere at have fundet hinanden i en kamp for at få ændret den nuværende lov om hold af heste. Loven har sit udspring i dyreværnsloven og påbyder en række strenge krav om bl.a. indretningen af stalde, størrelsen af hestebokse, tilgang af dagslys, m.v. fra 2020. Sekretariatschef Jørgen Kold, SEGES Heste, der tidligere hed Landskontoret for Heste, var til stede på generalforsamlingen og tordnede imod de skærpede lovkrav. »Det er en trussel mod al hestesport og hestehold i Danmark. Hvis ikke loven bliver lavet om, så skal stort set alle hestestalde, stutterier, rideskoler m.fl. bygges om. Det vil der hverken være penge til eller forrentning i,« fastslog Jørgen Kold. 26 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2016

Han nævnte, at heste som fritidsbeskæftigelse i forvejen har haft trange kår i en lang årrække. Produktionen af heste i Danmark er mere end halveret siden 2008. »I dag har vi 170.000 heste herhjemme, og hestene skaber beskæftigelse for 18.000 personer og repræsenterer en årlig omsætning på 21 mia. kr. Alt det bliver sat på spil, hvis loven ikke bliver lavet om, og det skal helst ske i denne folketingssamling. Eller er det for sent,« sagde Jørgen Kold. Rakte hånden ud Han rakte hånden ud til et samarbejde med beslagsmedene, som han mente var truet som fag, hvis de skærpede lovkrav bliver gældende. »Vi har et forskelligt syn på, hvorvidt fagets uddannelse skal være obligatorisk for at man kan virke som beslagsmed. Men I skal ikke være i tvivl om, at vi hos SEGES til enhver tid anbefaler at benytte en uddannet smed. Vi har en fælles retning, og vi er enige om det meste,« betonede Jørgen Kold. Han fik tilslutning fra en anden gæst på generalforsamlingen, Hans Marius Jørgensen, formand for Landsudvalget for Heste. Af den efterfølgende debat fremgik det, at organisationerne i hesteverdenen inklusive beslagsmedene er på vej til større enighed og i stand til at danne en fælles front over for politikerne.

Jørgen Kold, sekretariatschef i SEGES, advarede mod skærpede krav til hestehold.

Beslagsmedenes formand, Jacob Algot, skældte ud på politikerne.

Uddannelse halter igen Københavns Universitet mangler lærere. Det kan resultere i at beslagsmedeuddannelsen flyttes til Kolding. Beslagskolen Taastrup, som hører under Københavns Universitets institut for produktionsdyr og heste, har i lang tid været uden en faglærer. Stillingen har været slået op, men ikke en eneste ansøger meldte sig. Derfor må skolen hutle sig igennem ved hjælp vikarer, der har undervisningen som fritidsbeskæftigelse ved siden af deres forretning. »Det er naturligvis stærkt utilfredsstillende,« erklærede beslagsmedenes formand, Jacob Algot, i sin beretning på beslagsmedenes årlige generalforsamling i Odense i slutningen af november. Jacob Algot er blandt de vikarer, skolen benytter, men var ikke tvivl om, at de mange skift af undervisere går ud over kontinuiteten. Måske uegnet Den tidligere formand for beslagsmedene, Michael Kjær, stillede spørgs-

målstegn ved, om et universitet i det hele taget er velegnet til at varetage uddannelsen af håndværkere. »Jeg kan i hvert fald godt frygte, at man mister den røde tråd i uddannelsen, når vikarer afløser hinanden på skift. Og jeg synes, at vi igennem årene har haft alt for mange problemer med uddannelsen på Beslagskolen,« sagde Michael Kjær. Kolding kalder Hovedforløbet i uddannelsen af beslagsmede skal i udbud næste år, og her har erhvervsskolen Hansenberg i Kolding bebudet, at den vil lægge billet ind på opgaven. Hansenberg uddanner i forvejen veterinærsygeplejersker og dyrepassere. Fortsatte problemer med kontinuiteten på Beslagskolen styrker Hansenbergs kandidatur. Michael Kjær gjorde rede for, at den danske beslagsmedeuddannel-

Spørgsmål om uddannelse og etablering af ankenævn optog Kjetil Nygaard Hansen, nyt de ca. 40 deltagere i beslagsmedenes generalforsamling. medlem af beslagsmedeudvalget.

se på grund af mangler i uddannelsen sidste år mistede sin godkendelse og certificering fra den europæiske samarbejdsorganisation EFFA, men certificeringen blev genvundet i 2015. Europa kalder Ellers fremgik det af generalforsamlingen, at beslagsmedene ser frem til at være vært for Europamesterskaberne for beslagsmede og lærlinge den 18. – 20. marts. Der ventes omkring 100 deltagere fra det meste af Europa. Mesterskaberne finder sted i forbindelse med Hest & Rytter-messen i Messecenter Herning, hvor også det årlige danske og nordiske mesterskab afholdes. Videre med ankenævn Generalforsamlingen havde en længere debat om fordele og ulemper ved etablering af et ankenævn. Debatten endte med, at beslagsmedeudvalget fik mandat til at gå videre med at undersøge spørgsmålet og eventuelt vende tilbage på næste generalforsamling med et egentlig forslag og ikke mindst beregninger på, hvad en sådan ordning vil koste for medlemsvirksomhederne. Ved en kampafstemning blev Kjetil Nygaard Hansen valgt som nyt medlem af beslagsmedeudvalget. Kjetil Nygaard Hansen er ejer af Stor Smeden i Haslev på Midtsjælland. Han har hidtil været suppleant for Tom Nørgaard, Silkeborg Beslagsmedie, som ikke fik stemmer nok til at fortsætte.

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2016 | 27

Kobbersmeden fik kongelig ordre

Kongehusets enestående samling af køkkenkobbertøj kommer på udstilling på Christiansborg til marts. Men først var det en tur hos Kobberkompagniet i Kalundborg for at blive pudset og renoveret. Af Jens Holme

Det Kongelige Køkken på Christiansborg Slot har tidligere i kun helt specielle tilfælde været åbent for offentligheden. Men fra midten af marts bliver der i høj grad tale om et samtalekøkken, når publikum permanent får adgang til at se samlingen af køkkenkobbertøj. Inden da har de knap 200 stykker kobbertøj under store sikkerhedsforanstaltninger været en tur omkring Kobberkompagniet i Kalundborg, hvor kobbersmedemester Max Michael Jensen og kobbersmed Martin Sørensen nænsomt har renset, pudset og restaureret de mange spændende genstande. Nok til 1000 gæster Kobbertøjet vejer i alt ca. 2000 kg og omfatter alle former for køkkenudstyr, der kræves for at kunne lave mad til 1000 gæster. De ældste stykker er fra midten af 1700-tallet, de yngste fra 1921. Udstillingen af de smukke kobberredskaber åbnes den 17. marts og omfatter desuden en meget fin samling af kongelige menukort fra det danske hof og fra udenlandske fyrstehuse. Samtidig bliver det muligt at tage eksempler fra Det Kongelige Køkkens opskriftsamling på gode og udsøgte retter med hjem. Opskrifterne vil ligge fremme og kan tages gratis.

28 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2016

Det skal være som at træde ind i et levende køkken anno 1928, hvor der lige er gået en brandalarm – alt står som personalet forlod det i forberedelserne til en stor festmiddag. Restaureret og poleret Kobbertøjet har ikke været i brug siden begyndelsen af 1950’erne, men nu har Max Michael Jensen og Martin Sørensen sørget for, der igen kan laves mad i udvalgte gamle kobberkedler og bages postejer, tærter og desserter i de talrige forme. Samlingen største stykker er bouillonkedler, der kan rumme godt 100 liter, og under udstillingen vil en af de store kedler være i kog med en dejlig bouillon, som de besøgende kan smage på. Håndværksmæssigt i top De originale flotte stempler er med til at fortælle historie. Der er både stemplet en kongekrone, et inventarmærke, vægt og årstal, hvor den pågældende genstand er kommet ind i den kongelige husholdning. »Der er mange antikviteter imellem, og det er spændende at have med tingene at gøre. En del af tingene er også stemplet med gamle mesterstempler. Den håndværksmæssige kunnen har været helt i top, og ind imellem kan man synes,

1. Kobbersmed Martin Sørensen med en af de mange

store gryder.

2. Adskillige gryder, potter og pander er blevet

renoveret og har fået ny tinbelægning. Først renses den gamle belægning af. En ny belægning smøres ud som en pasta, varmes op og fordeles dernæst med klude til en ensartet belægning. Forinden er det medtagne kobbertøj renset i et svagt syrebad med bl.a. citronsyre og opvaskemiddel og dernæst poleret og repareret, når det har været nødvendigt.

at det er fantastisk, at de gamle mestre har kunnet fremstille sådanne ting,« siger Max Michael Jensen og fortsætter: »En gammel form er fx lavet af to stykker plade, hvor den yderste er banket op og formet. Man kan stadig tydeligt se hammermærkerne. Jeg tror faktisk, det ville være et problem at lave noget tilsvarende i dag, for der mangler viden om gamle teknikker og ikke mindst håndelag,« fortæller Max Michael Jensen og viser nogle af de gamle ting, hvor man kan se, at der virkelig er kælet for detaljen fx ved hanke og hængsler. »Det har man formentlig ikke skænket en tanke, da man fremstillede dem. Det var brugsting til køkkenet, og detaljerne var naturligvis i orden. At kobber var et meget anvendt materiale hænger sammen med, at metallet leder varme utroligt godt, og det er også et metal, der et nemt at bearbejde, når man udgløder det.« Påvirket af tiden De mange kobbergenstande var mere eller mindre påvirket af tiden. Kobberet var brunt af oxidering efter måske 50-60 år, hvor det ikke har været i brug. Nogle håndtag af jern var rustne, og at genstandene havde været brugt til madlavning fremgik tydeligt af de sorte bunde og den afslidte fortinning indvendig. Skal kobber anvendes til madlavning er det nødvendigt med en indvendig fortinning, ellers

3. Restaureringen består af 181 store kobbergryder,

pander, fiskekedler, Isforme, bouillonkedler, kasseroller, kartoffeldampkedler. De tungeste vejer op mod 40 kg. Alt er fra perioden 1870 – 1921.

4. Kobber køkkentøjet er stemplet med kongeligt

inventar-nummer, kongekrone, samt vægtangivelse i enten Pund og kvint for de ældre dele eller kilo og gram for de seneste fra 1921. På flere genstande kan ses flere vægtangivelser. Det skyldes at genstandene er blevet repareret eller lavet større og derefter har fået en anden vægt.

går der sundhedsskadelige stoffer over i maden direkte fra kobberet. Fem forskellige køkkenchefer har været og se på det gamle kobbertøj. De genstande, de kunne tænke sig at anvende ved madlavning fremover, er alle blevet fortinnet indvendig, så det fine udstyr kommer til ære og værdighed igen. Alt står nu flot poleret, men gamle buler og andre brugsspor, er der naturligvis ikke gjort noget ved. Det gør nemlig ikke noget, at man kan se, at tingene har været brugt. Det kobbertøj, man i dag kan købe til køkkenet, er typisk fremstillet af kobberplade og rustfri stålplade, der er valset sammen, og det ser fint ud, men har nok ikke helt det gamle kobbers varmeledning. Fast arbejde Hele processen hos Kobberkompagniet har taget godt seks uger fra tidlig morgen til sen aften, og der har ikke været meget tid til den normale produktion af dansk designede udendørslamper, postkasser og andre eksklusive gaveartikler, så lageret blev næsten tømt. Kobberkompagniet har tidligere renoveret gamle kobbergenstande bl.a. vejrhanen på Danmarks eneste femtårnede kirke – Vor Frue Kirke – i Kalundborg. Den er faktisk ca. 2½ meter høj. Vejrhanen fik repareret gamle skudhuller og en hale, der var blæst i stykker.

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2016 | Arbejdsgiverne | 1/2016 | 29

Arbejdstilsyn skal gå efter virksomheder med størst risiko Ændring af Arbejdsmiljøloven trådte i kraft den 1. januar. Af advokat Jacob Kirkegaard Hansen, Arbejdsgiverne

En ændring og på nogle punkter en skærpelse af arbejdsmiljøloven trådte i kraft den 1. januar. Lovændringen indebærer, at Arbejdstilsynet nu skal føre flere tilsyn med de virksomheder, der har størst risiko for arbejdsmiljøproblemer, og færre tilsyn med de virksomheder der har styr på arbejdsmiljøet. Helt konkret bliver andelen af virksomheder, der udvælges til tilsyn, fordi de ofte har arbejdsmiljøproblemer, øget fra 55 til 80 procent. Samtidig skal 20 procent af virksomhederne fortsat udtages til et tilsyn via en stikprøve, så ingen kan være sikker på at undgå kontrol. Digital varsling Efter de nye regler er desuden indført digital varsling af tilsynet og mere fleksibilitet i den tidsmæssige placering af tilsynet, hvilket indebærer administrative fordele både for Arbejdstilsynet og for virksomhederne. Når Arbejdstilsynet vil gennemføre risikobaseret tilsyn, bliver virksomhederne fremover som hovedregel varslet di-

I fremtiden skal Arbejdstilsynet mest foretage uanmeldte besøg hos virksomheder, som i forvejen har haft problemer med arbejdsmiljøet eller som i kraft af sin branche anses for særligt risikable. 30 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2016

gitalt via e-boks mindst én måned før tilsynet gennemføres. I varslingsbrevet vil der være information om, at Arbejdstilsynet kommer på risikobaseret tilsyn, og hvad det overordnet indebærer. Det vil bl.a. fremgå, at tilsynet er uanmeldt, og at Arbejdstilsynet gennemgår virksomhedens arbejdsmiljø med fokus på arbejdsmiljøproblemer, som er relevante for virksomhedens branche. Samtidig skal det belyses, om det har betydning for virksomhedernes forberedelse og udbytte af tilsynet, at det risikobaserede tilsyn bliver anmeldt. Derfor gennemføres et forsøg med at anmelde risikobaseret tilsyn på 2.-3.000 virksomheder inden for udvalgte brancher. Grove overtrædelser For at motivere virksomhederne til at overholde reglerne skærpes tilsynet med virksomheder, der groft overtræder reglerne. De risikerer nu at få deres navn offentliggjort på Arbejdstilsynets hjemmeside. En udbygning af den såkaldte smiley-ordning. Beskæftigelsesministeren har samtidig fået mulighed for at fastsætte regler om offentliggørelse af navne på virksomheder, der er under skærpet tilsyn, fordi de harfået et forbud på grund af overhængende og betydelig fare. Højere bøder Med den nye lov er bødeniveauet forhøjet, når der foreligger skærpende og særligt skærpende omstændigheder. Endvidere skal det fremover være den samlede forhøjede bøde efter tillæg ved skærpende og særligt skærpende omstændigheder, der skal differentieres efter virksomhedens størrelse, dvs. antal ansatte. Endelig er området for særligt skærpende omstændigheder blevet udvidet. Det betragtes nu også som en særligt skærpende omstændighed, hvis flere personer har været udsat for skade på liv eller helbred eller fare herfor, eller hvis den fysiske eller juridiske person inden for fire år tidligere er blevet straffet for grov overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. For at implementere EU-direktivet om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af elektromagnetiske felter gives der hjemmel til at fastsætte regler om offentliggørelse af virksomhedens arbejdspladsvurdering vedrørende elektromagnetiske felter.

Hjælp til beskyttelse af patenter og varemærke For at imødekomme en stigende efterspørgsel fra medlemmerne på kompetencer inden for beskyttelse af opfindelser, idéer, design og varemærker har Arbejdsgiverne har indgået en samarbejdsaftale med patent og varemærkebureauet Patrade A/S og advokatkontoret Patrade Legal Aps. Registrering af rettigheder er en vigtig sikring mod kopiering af en virksomheds produkter. For mange virksomheder er der mange års hårdt arbejde og betydelige investeringer bag udviklingen af et produkt, et varemærke eller et design. Derfor kan det betale sig at beskytte og fastholde den værdi, som ideer, innovation og rettigheder udgør gennem en patent- og varemærkebeskyttelse. Beskyttelsen bør ske med kompe-

tent og professionel hjælp til den nødvendige rådgivning i alle faser af forløbet – fra den indledende samtale om produktet til ansøgning om registrering af et patent- og varemærke. Det kan omhandle rådgivning om overførelser af rettigheder i udlandet til opretholdelse og forsvar af rettigheder i en krænkelsessag. Rabat til medlemmer Den nye samarbejdsaftale betyder, at medlemmer af Arbejdsgiverne opnår en rabat på de ydelser, der tilbydes gennem Patrade A/S og Patrade Legal Aps. Husk blot at oplyse dit medlemsnummer ved henvendelse til Patrade A/S og Patrade Legal Aps. Patrade Group beskæftiger 50 medarbejdere og har kontorer i Aarhus,

Kolding, Aalborg og København og har et stærkt netværk i udlandet. Virksomhedens stifter og indehaver, Leif Nielsen, er også virksomhedens adm. direktør. Der er desuden optaget fem partnere. Advokatvirksomheden Patrade Legal ApS er ejet af advokat Eva Aaen Skovbo, der gennem de seneste fem år har været ansat hos Patrade. Det er hun fortsat, idet hun ved siden af advokatvirksomheden er leder af Patrades varemærkeafdeling. Eva Aaen Skovbo er uddannet jurist fra Aarhus Universitet og har desuden en ph.d. i ophavsret, ligesom hun er European Trade Mark & Design Attorney. Ved siden af sit daglige virke er hun specialistforfatter til Markedsføringsloven i Karnovs Lovsamling.

EL & TEKNIK2016

KOM PÅ FORKANT MED FREMTIDEN TIL DANMARKS STØRSTE ELFAGMESSE DEN 10. – 12. MAJ 2016 www.elogteknikmessen.dk EL & TEKNIK 2016 arrangeres af:

VVS OG EL-TEKNISKE LEVERANDØRERS BRANCHEFORENING

ERHVERVS- OG INTERESSEORGANISATION FOR ENERGISELSKABER I DANMARK

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2016 | 31

Forårets kursustilbud – 2016

– som noget nyt er kurserne delt op ihv. Industri/Smede og Byggeri

INDUSTRI/SMEDE Maskindirektivet i praksis Gennemgang af maskindirektivets elementer med vægt på det almene, hvad kræves og hvorfor? Der kræves ikke kendskab til direktivet. Tid & Sted: 10. marts 2016, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 24. februar Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af maskiner i produktion – NYHED Formålet er at efterse om maskinen og andre hjælpemidler er i forsvarlig stand. Du lærer om lovgrundlag, regler for eftersyn og hvordan et kontrolskema skal opbygges.

Materialer og overflader, del 2 HåndværkerDiplomet Her er der fokus på de materialer, der anvendes i food/pharma-sektoren – både som konstruktions- og pakningsmaterialer. Tid og Sted: 19. april 2016, Odense Tilmeldingsfrist: 5. april Introduktion til DS/EN 3834 og EN 1090 samt svejsekrav ifm. CE-mrk. Du får indblik i hvilke krav, der stilles i forbindelse med kravet pr. 1. juli 2014 til CE-mærkning på alt bygningsstål.

Tid & Sted: 16. marts 2016, Odense Tilmeldingsfrist: 3. marts

Tid og Sted: 20. april 2016, Odense Tilmeldingsfrist: 6. april

Projektledelse & deltagelse i praksis – NYHED Du får metoder og værktøjer, som kan gøre projekter til en succes. Der vil være øvelser i hvordan man opnår enighed om projektets mål, så rammerne bliver de bedst mulige.

Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af kraner Spar penge og lær selv at udføre eftersyn af din(e) kran(er). Der afsluttes med en prøve, så du får et certifikat, der dokumenterer, at du er sagkyndig.

Tid og Sted: 16.-17. marts samt 20. april 2016, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 1. marts

Tid og Sted: 21. april 2016, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 7. april

Visuel kontrol, svejsning Du opnår grundlæggende kendskab med kontrol af svejsninger samt almindelige krav og fremgangsmåder for udførelse af visuel inspektion.

Udarbejdelse af svejseprocedurespecifikationer, WPS’er Du får kendskab til sammenføjningsmetoder, korrosion, kontrol, certificering af svejsere, kravsspecifikationer m.m. Efter kurset vil du selvstændigt kunne udføre procedure-prøvning samt udarbejdelse af WPS’er efter DS/EN ISO 15610 til DS/EN ISO 15614.

Tid og Sted: 17.-18. marts 2016, Aalborg Tilmeldingsfrist: 2. marts Introduktion til GPS – NYHED GPS er det moderne system til teknisk dokumentation inden for maskinindustrien. Dette kursus giver en kort introduktion til systemet. Tid og Sted: 4. april 2016, Odense Tilmeldingsfrist: 16. marts Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler Lær at udføre eftersyn på bl.a. el-håndværktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler, rullestillads og løfteborde. Tid og Sted: 6. april 2016, Ringsted Tilmeldingsfrist: 18. september 25. maj 2016, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 11. maj Håndværkerens ABC, del 1 HåndværkerDiplomet, revideret Her lærer du alt det grundlæggende, du som håndværker har behov for at vide om produktionshygiejne. Tid og Sted: 8. april 2016, Odense Tilmeldingsfrist: 18. marts 32 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2016

Tid og Sted: 28. april 2016, Odense Tilmeldingsfrist: 14. april Installationer og konstruktioner, del 3 Håndværker-Diplomet Du lærer om godt design af udstyr og installationer, så dit arbejde fra begyndelsen får indbygget god hygiejnisk kvalitet. Tid og Sted: 4. maj 2016, Odense Tilmeldingsfrist: 20. april Kvalitetsbevidsthed i produktionen – NYHED Du medvirker til at løse kvalitetsproblemer i virksomheden. Kurset sætter fokus på begrebet ’kvalitet’, kvalitetsbrist, den gode kollega, samarbejdet og virksomhedsspillet. Tid og Sted: 18. maj 2016, Odense Tilmeldingsfrist: 2. maj Sagkyndig, kursus i lovpligtig eftersyn af lastbilkran – NYHED Alle hejseredskaber skal efter arbejdstilsynets bekendtgørelse 1101 efterses 1 gang om året af en

sagkyndig. Kurset tager udgangspunkt i eftersyn af mobilkraner, og det udstyr der bruges hertil. Tid og Sted: 26. maj 2016, Odense Tilmeldingsfrist: 12. maj Introduktion til 3D-koordinatmålemaskine – NYHED Du får viden om 3D-koordinatmålemaskinens arbejdsmetode. Gennem måling på et emne gennemgåes maskinen, det tilhørende software og målerapporter. Tid og Sted: 27. juni 2016, Ålborg Tilmeldingsfrist: 10. juni

BYGGERI/VVS Indregulering og service af ventilationsanlæg – NYHED Du lærer om indregulering af nyinstallationer,de nødvendige målinger ifm. fejlfinding og service, målinger på testbænk og større in house-ventilationsanlæg m.m. Tid og Sted: 9. februar 2016, Vejen Tilmeldingsfrist: 26. januar Solvarmeanlæg (giver adgang til VE-eksamen) Du lærer at planlægge og installere mindre solvarmeanlæg samt funktionsafprøve, indregulere, fejlrette og servicere anlægget. Tid og Sted: 16.-17. februar 2016, Odense Tilmeldingsfrist: 2. februar Kloak og afløbsinstallationer – NYHED Kurset vil bl.a. indeholde en gennemgang af lovgivning, rottesikring, omfangsdræn og håndtering af regnvand på egen grund. Tid og Sted: 29. februar 2016, Odense Tilmeldingsfrist: 15. februar EnergiXperten, revideret Kurset sætter fokus på energieffektivisering og det at skabe de bedst mulige energiløsninger. Du uddannes som ’tovholder’ for arbejde med energi i bygninger og industrien. Tid & Sted: 2.-3. marts 2016, Odense Tilmeldingsfrist: 16. februar VPO kursus Du får den basisviden der skal til for at kunne dimensionere, installere og servicere mindre el-drevne varmepumpeanlæg både på orienterende og ’dybdegående’ niveau. Tid & Sted: 3.-4. marts 2016, Århus Tilmeldingsfrist: 16. februar

Tilmelding via http://www.aleu.dk/kalender Her kan du også læse mere om de enkelte kurser samt betingelser og vilkår.

Vådrum efter SBI anvisning 252, revideret Da både Bygningsreglement BR15 og Vådrumsanvisning er revideret og nu kommet i en ny SBI anvisning 252, vil du på kurset få styr på, hvordan vådrum og installationer skal planlægges og udføres. Det gælder både nybyggeri og renovering.

Cirkulationspumper Du lærer om bestemmelse af varmetab og tryktab, beregning af flow i anlæg og om pumpeterori og pumpevalg.

Tid & Sted: 8. marts 2016, Odense Tilmeldingsfrist: 23. februar

Solvarmeanlæg, opfølgningskursus (recertificering) For dig der allerede har et solvarmecertifikat, men som ikke er fuldt opdateret til de fremadrettede krav iht. den fremtidige VE bekendtgørelse.

F-gaskursus Du lærer om opbygning af installationer, tæthedsprøvning, gas- flaskers placering, anmeldelse af gasinstallationer, apparatlære, mærkninger og ventilation m.m. Tid & Sted: 14. marts 2016, Næstved Tilmeldingsfrist: 29. februar 12. april 2016, Aalborg Tilmeldingsfrist: 23. marts Regulering af fjernvarme- og brugsvandsinstallationer – NYHED Du får mulighed for at træne med forskellige regulatorer, og der vil blive lagt vægt på hvorledes anlæg skal opbygges for en problemfri regulering. Tid & Sted: 15. marts 2016, Taastrup Tilmeldingsfrist: 2. marts Ny udgave af varmenormen DS 469:2013 Den reviderede norm fremstår i en helt ny form og omhandler både varme og køling, som vil have betydning for hvordan varmeanlæg fremover skal projekteres, udføres og reguleres. Tid & Sted: 16. marts 2016, Odense Tilmeldingsfrist: 2. marts

Tid & Sted: 30. marts 2016, Næstved Tilmeldingsfrist: 9. marts

Tid & Sted: 31. marts 2016, Odense Tilmeldingsfrist: 10. marts Sikring mod forurening af vandforsyningsanlæg Gennemgang af Bygningsreglement, DS/EN 1717, Rørcenteran-visning 015, forureningskategorier, korrekt sikring af installations-typer m.m. Giver adgang til kurset ’Drift og vedligehold af tilbage-strømningssikringer’ den 10.-11. maj 2016. Tid & Sted: 5. april 2016, Odense Tilmeldingsfrist: 15. marts Varmepumper – den fleksible løsning Du bliver i stand til at forstå projektering, installation, drift og vedligehold af et køle-/varmepumpeanlæg, hvordan og hvornår den skal vedligholdes. Tid & Sted: 5.-7. april 2016, Hadsten Tilmeldingsfrist: 15. marts Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler Lær at udføre eftersyn på bl.a. el-håndværktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler, rullestillads og løfteborde.

Tid & Sted: 6. april 2016, Ringsted Tilmeldingsfrist: 18. september

Tid & Sted: 16.-17. marts samt 20. april 2016, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 1. marts

Håndværkerens ABC, del 1 HåndværkerDiplomet, revideret Her lærer du alt det grundlæggende, du som håndværker har behov for at vide om produktionshygiejne.

Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af maskiner i produktion – NYHED Formålet er at efterse om maskinen og andre hjælpemidler er i forsvarlig stand. Du lærer om lovgrundlag, regler for eftersyn og hvordan et kontrolskema skal opbygges. Tid & Sted: 16. marts 2016, Odense Tilmeldingsfrist: 3. marts

25. maj 2016, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 11. maj

Tid & Sted: 8. april 2016, Odense Tilmeldingsfrist: 18. marts Vand og afløb i Bygningsreglementet (BR15) Kurset sætter dig i stand til at kunne anvende bygningsreglement, normer og standarder i din

dagligdag, da der er sket mange ændringer i de seneste år. Tid & Sted: 11. april 2016, Odense Tilmeldingsfrist: 22. marts Materialer og overflader, del 2 HåndværkerDiplomet Her er der fokus på de materialer, der anvendes i food/pharma-sektoren – både som konstruktions- og pakningsmaterialer. Tid & Sted: 19. april 2016, Odense Tilmeldingsfrist: 5. april Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af kraner Spar penge og lær selv at udføre eftersyn af din(e) kran(er). Der afsluttes med en prøve, så du får et certifikat, der dokumenterer, at du er sagkyndig. Tid & Sted: 21. april 2016, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 7. april Hygiejnekursus for VVS installatører Kurset fokuserer på, hvordan forurening undgås. Du får kendskab til mikroorganismer, bakterier, hygiejene, vandværk og opbygning. Tid & Sted: 2.-3. maj 2016, Odense Tilmeldingsfrist: 18. april Installationer og konstruktioner, del 3 Håndværker-Diplomet Du lærer om godt design af udstyr og installationer, så dit arbejde fra begyndelsen får indbygget god hygiejnisk kvalitet. Tid & Sted: 4. maj 2016, Odense Tilmeldingsfrist: 20. april Drift og vedligehold af tilbagestrømningssikringer Giver kendskab og viden om servicering og vedligeholdelse af tilbage-strømningssikringer i brugsvandsinstallation, der er tilsluttet offentlige vandforsyninger. Du skal have gennemført kurset ’Sikring mod forurening af vandforsyningsanlæg’ den 5. april. Tid & Sted: 10. – 11. maj 2016, Århus Tilmeldingsfrist: 25. april Sagkyndig, kursus i lovpligtig eftersyn af lastbilkran – NYHED Alle hejseredskaber skal efter arbejdstilsynets bekendtgørelse 1101 efterses 1 gang om året af en sagkyndig. Kurset tager udgangs-punkt i eftersyn af mobilkraner, og det udstyr der bruges hertil. Tid & Sted: 26. maj 2016, Odense Tilmeldingsfrist: 12. maj Bladet Arbejdsgiverne | 1/2016 | 33

Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre relevante nyheder fra

branche

medlemsvirksomhederne i Arbejdsgiverne. Vi modtager gerne tips, ideer og pressemeddelelser på mail: jho@arbejdsgiverne.dk

J-coating har rejst sig selv op Pulverlakeringsvirksomheden var i økonomiske vanskeligheder, men er nu i gang med at ekspandere. Efter en økonomisk nedtur og rekonstruktion går det igen fremad for Jcoating A/S i Aalestrup. Virksomheden har fået nye medejere, en ny professionel bestyrelse og en ny administrerende direktør. I samarbejde med medarbejderne har den nye øverste chef, Peter Frederiksen sat fokus på at udnytte pulverlakeringsanlægget optimalt. Tilbage i juli 2014 blev en fuldautomatisk Wagner SuperCube-malerkabine installeret, men det har krævet tilvænning for medarbejderne at blive fortrolige med den nye teknik og ikke mindst de nye arbejdsgange, der i sidste ende er altafgørende for, om det er en overskudsgivende forretning. På forkant I dag er der travlhed og høj produktivitet, fordi medarbejdere hele tiden er forkant med at ophænge jern-, stålog aluminiumselementer, der bliver ført ind i den ene ende af anlægget

Administrerende direktør Peter Frederiksen har fået styr på arbejdsgangene hos J-Coating, og nu er der planer om at ansætte seks nye medarbejdere. 34 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2016

og kommer ud igen i den anden ende, hvor de er pulverlakeret, hærdet og klar til pakning. »Det koster mange penge at holde anlægget i gang, så der er rigtig meget at hente ved nøje at planlægge produktionen og hele tiden forsøge at optimere arbejdsgangene, så der er så mange elementer ophængt som muligt og igennem maskinen,« fortæller administrerende direktør Peter Frederiksen. Afhængig af medarbejderne På trods af fuldautomatiseringen af pulvermalearbejdet, så er effektivitets- og indtjeningsgraden meget afhængig af medarbejdernes overblik og evner til at benytte pulverlakeringsanlægget på bedste vis, og det har taget tid for dem at blive fortrolige med de nye arbejdsgange og metoder, fastslår produktionsdirektør Niels Jønsson: »Omstruktureringen har givet en forbedret organisation, og det har særligt været det stærke fokus på at sætte produktionen i faste rammer, som har gjort den store forskel i forhold til rentabiliteten. Vi er nået langt, men vi har stadig fokus på at optimere arbejdsgange og uddelegere opgaverne bedste muligt, så nogle hele tiden sørger for at hænge elementer op, imens andre betjener pulverlakeringsanlægget og resten pakker de færdige elementer.« Det var Niels Jønsson, der for snart to år siden grundlagde J-coating, og som nu er afløst på den øverste chefpost. Pizzamøder med videndeling Den nye administrerende direktør Peter Frederiksen har indført pizzamøder, hvor han byder medarbejderne ind til en kollektiv snak efter fyraften, hvor mange problemstillinger bliver vendt i uformelle rammer:

J-coating A/S’ pulverlakeringsanlæg består af en 250 meter lang convoyer, hvor elementerne kører igennem to forskellige forbehandlinger, alt efter om der er tale om aluminium eller stål. Med den rigtige kemi bliver overfladen behandlet korrekt, og det øger vedhæftningsevnen og sikrer den rette korrektionsklasse.

»Det har været en god måde at få talt om de udfordringer, som vi støder på i det daglige. Det tager tid at ændre vaner, men vi er blevet mere bevidste om de ting, vi gør. Dét er første skridt til at ændre uhensigtsmæssig adfærd og rutiner, der står i vejen for at give et bedre arbejdsklima og større overskud,« siger malersvend Poul Lauridsen. Ordrebogen vidner allerede om, at den nye strategi har givet et positivt resultat, og de ti medarbejdere løser pulverlakeringsopgaver for kunder som TRECO, Aalborg Aluminium Industri, decoflame med flere. Der er stadig plads til forbedringer, men hos J-coating A/S ser de positivt på fremtiden, hvor der er udsigt til at ansætte yderligere seks medarbejdere her i det nye år og omlægge til også at have nathold for at kunne følge med den positive udvikling.

Kibo lancerer mobilt portanlæg Indhegning og portanlæg en nødvendighed på enhver byggeplads for at undgå tyverier. Og når hovedport med bomanlæg, adgangskontrol og rotationslåge til person-passage skal på plads er det ikke et projekt, der skal vare flere dage. Efter byggeriet er fuldført og byggepladsen forlades, skal portanlægget helst kunne tages ned lige så hurtigt og anvendes et andet sted. Begge dele har Kibo Sikring A/S fundet et svar på og er i gang med at markedsføre. Konceptet består som standard af en flytbar port, der kan flyttes rundt på byggepladsen efterhånden som behovet melder sig. Den flytbare port består af en container og en skydeport med portautomatik, og dens funktion er at fungere som et supplement til at begrænse adgangen til indgangen på byggepladser. I udvidet udgave kan mobilsikringskonceptet fungere som komplet sikringsløsning, hvor containeren, foruden port, udstyres med mobilhegn,

bomanlæg, adgangskontrol og rotationslåge. På den måde kan konceptet både bruges til at perimetersikre og til at regulere trafik og kontrollere adgang for bilister og personer til fods. Den flytbare port er døbt Mobile Gate Security.

ningsområde med elektronisk overvågning, hvor 20 medarbejdere er beskæftiget med at lave adgangskontrol, videoovervågning og perimetersikring. Da jeg kom i 2005, havde Kibo et halvt hundrede medarbejdere. Nu har vi cirka 100.«

Fra trådhegn til sikring Kibo med adresse i Kibæk ved Herning er i dag meget mere end et hegnsfirma. Derfor tog virksomheden den 1. september sidste år også navneforandring fra Kibo System til nu at hedde Kibo Sikring. »Jeg kom med i 2005, hvor jeg købte en mindre andel i Kibo System. I dag ejer jeg den største andel. Jeg er uddannet elektriker og el-ingeniør, og jeg kunne se en fremtid for Kibo med mere elektronik og overvågning,« siger Kibo Sikrings direktør, Lars Kramer til Licitationen, byggeriets dagblad, og fortsætter: »Derfor har vi stiftet et nyt forret-

Sælger løsninger »I dag sælger vi ikke produkter. Vi sælger totale sikringsløsninger. Vi har andre til at producere efter vore tegninger. Der, hvor vi adskiller os, er på portene og overvågningen. Alle kan levere og opsætte hegn. Derfor satser vi i stedet på at være stærke på kundetilpassede løsninger, hvor vi kan levere hele pakken,« siger Kibo-direktøren til Licitationen føjer til: »Vi tror virkelig på det mobile portanlæg. Vi er allerede i gang med et svensk firma, som skal stå for Mobile Gate Security i Sverige, Norge og Finland. Vi vil også til Tyskland, Beneluxlandene og Frankrig.«

Tjæreborg Industri bygger flisværk i Løsning Efter mere end et års forberedelse har Løsning Fjernvarme indgået kontrakt med Tjæreborg Industri A/S om opførelse af et nyt flisværk. Tjæreborg Industri fik opgaven i en totalentreprise, der lyder på godt 26 millioner kroner. Det endelige beløb bliver dog større, oplyser Løsning Fjernvarme på sin hjemmeside, da der dels er udgifter forbundet med projektet udover selve værket, og dels at man har valgt at se lidt længere ud i fremtiden og derfor laver nødvendige levetidsforlængelser på det eksisterende anlæg. Det nye flisværk bliver på 3 MW og kommer til at producere 15.000 MWh om året, hvilket ikke er helt nok til at

dække behovet i Løsning som er på 27.000 MWh. Løsning Fjernvarme og totalentreprenøren Tjæreborg Industri forventer at anlægget kan være klar til drift i efteråret 2016. Opgaven i Løsning cementerer Tjæreborg Industris rolle som totalleverandør på fjernevarmeområdet. For kun et par måneder siden indgik virksomheden kontrakt med Skive Fjernvarme om levering af en 10 MW fliskedel med tilhørende udstyr, herunder elektrofilter, absorptionsvarmepumpe og røggasgenindvindingsanlæg. Anlægget skal leveres i totalentreprise omfattende el- og maskinanlæg.

Tjæreborg Industri har cementeret sin rolle som totalleverandør på fjernvarmeområdet. Bladet Arbejdsgiverne | 1/2016 | 35

BRANCHE

DS Stålkonstruktion skal bygge produktionslinjen til Grønlands første rubinmine, som ligger ca. 200 km syd for Nuuk.

Stålvirksomhed bygger rubinmine DS Stålkonstruktion i Hobro arbejder i øjeblikket på en usædvanlig opgave. Virksomheden skal nemlig fremstille konstruktionen til den proceslinje, som fremover skal forvandle kæmpe klippestykker til røde rubiner i Grønlands første ædelstensmine ca. 200 km syd for Nuuk. »Det er en utroligt kompliceret opgave, fordi vi i stålprojekteringen skal tage hensyn til maskinerne, som allerede er producerede, og som kommer fra både Kina, Tyskland og USA. Det er svært at tilpasse stål til et produktionsapparat, som vi ikke har ved hånden, og som samtidig kun har tegninger i 2D,« forklarer Tor Hastrup, som

er projektleder på mineprojektet hos DS Stålkonstruktion. DS Stålkonstruktion skal levere stålkonstruktioner til hele proceslinjen, der blandt andet tæller en optisk sorteringsmaskine til at skille skidt fra ædelstenene, samt en kæmpe crusher, der knuser klippestykkerne. Især sidstnævnte kræver en særlig solid konstruktion. »Crusheren påfører dynamiske laster på op til 20 tons på de omkringliggende konstruktioner, og det kræver komplekse beregninger af påvirkningen. Derfor har vi gennem hele processen arbejdet tæt sammen med de canadiske konstruktionsingeniører og

Flere mangler medarbejdere Men indtil videre er problemet meget mindre end før finanskrisen. Af Jens Holme

Det er ganske vist blevet lidt sværere for de danske virksomheder at finde folk, men problemet indtil videre til at overskue. Det viser en rapport fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering baseret på svar fra 14.000 virksomheder. Der blev forgæves søgt medarbejdere til 18.000 stillinger i 2. halvår af 2015, og 32 pct. af virksomhederne har i efteråret 36 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2016

tilmed brugt et helt nyt beregningsmodul. Det handler jo i sidste ende om sikkerhed,« pointerer Tor Hastrup. Det er den canadiske virksomhed True North Gems grønlandske datterselskab, som har fået udnyttelsestilladelsen til at udvinde safirer og rubiner i Aappaluttoq, der også kaldes »Det røde fjeld«. Virksomheden har store forventninger til den nye mine, som har en forventet levetid på ni år. I den periode forventer firmaet at forarbejde og sælge rubiner til en værdi af over 3,1 mia. kr. Heraf tilfalder over 1 mia. kr. det grønlandske samfund i form af skatter og royalties.

haft behov for nye folk. I efteråret 2014 var det tal 27 pct., og det er første gang i syv år, at flere end 30 pct. af virksomhederne søger folk. Der er omkring 750.000 jobåbninger årligt på det danske arbejdsmarked. Set i forhold til det samlede antal årlige jobåbninger på det danske arbejdsmarked, udgør antallet af forgæves rekrutteringer på 18.000 således en begrænset andel, hedder det i rapporten. Kun få problemer Hovedparten af virksomhederne med rekrutteringsbehov har ikke haft udfordringer med at finde den ønskede arbejdskraft. 79 pct. af virksomhederne med et rekrutteringsbehov har ansat den ønskede arbejdskraft. I efteråret 2014 var andelen ca. 81 pct. De største problemer findes i bygge- og anlægsfagene, mens industrien ligger langt nede på listen.

ANNONCE

Nye fræsemaskiner klar til brug på Syddansk Erhvervsskole-Odense

I december måned fik industriteknikafdelingen på Syddansk Erhvervsskole – Odense installeret 2 stk. YCM fræsemaskiner. Som det fremgår af billedet er der tale om NVX 1020A maskiner. Maskinerne har en X Y og Z vandring på ca. 1000 x 500 x 500mm, og er forsynet med Fanuc styring som giver eleverne mulighed for at lære grundlæggende viden om ISO-programmering i det rå CNC-sprog. Den i skolesammenhæng relativt store X-vandring ønskes anvendt til opspænding af f.eks. flere skruestikke, så flere grupper af elever kan dele værktøjer, men have job i gang på hver sin

position på bordet uden at genere hinanden. Dette giver hurtigt gruppeskift. Indkøbet skal ses som en nødvendighed i forhold til kravene som er beskrevet i uddannelsesordningen for industriteknikeruddannelsen. Her er andelen af CNC/CAM undervisning øget markant. På begge maskiner er monteret Metrol værktøjsopmåler som ud over måling af værktøjslængder kan kontrollere for værktøjsbrud. Ønsket om montering af værktøjsopmåler skal ses som et supplement til opmåling af værktøjer optisk i ekstern værktøjsmålemaskine.

Der er ligeledes på begge maskiner monteret 4. akse som driver et Tanshing deleapparat. Formålet med deleapparatet er et ønske om at kunne fræse f.eks. tandhjul – både cylindriske og tilnærmede koniske tandhjul. Deleapparatet giver også mulighed for fræsning af figurer på udvendig aksel/cylinder samt fræseemner som skal bearbejdes fra flere sider. Maskinerne skal sammen med afdelingens øvrige CNC-maskiner anvendes lige fra grundforløb til svendeprøve og ligeledes til efteruddannelse på Åbent værksted.

Syddansk Erhvervsskole | www.sde.dk

BAROMETER

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen peger på, at der er et stykke fra de nye tal og så til den ophedning, som arbejdsmarkedet oplevede i 2005-2007, da der var rekrutteringsproblemer til 70.000 stillinger. Direktør Lars Andersen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er enig: »Der er kommet mere gang i den, men jeg mener ikke, at der er noget akut problem, selv om der er lommer rundt omkring. Vi er dog opmærksomme på, at vi om få år kan løbe ind i problemer med mangel på uddannet arbejdskraft, og derfor bør virksomhederne lægge sig i selen for at få flere lærlinge,« siger Lars Andersen til Jyllands-Posten, Finans. Rekrutteringsundersøgelsen bekræfter, at ledige og ledige job ikke altid finder hinanden. I efteråret 2015 gjaldt det oftest job som tømrer, salgskonsulent, kok, murer, bygningsmaler, rengøringsassistent og tjener.

Forgæves rekrutteringer År

Tabel 1

Stillinger virksomhederne har rekrutteret forgæves til på landsplan

Heraf: Stillinger efterfølgende besat

Efterår 2015

18.000

2.890

Efterår 2014

13.900

2.090

Efterår 2013

11.700

1.750

Efterår 2012

9.700

Efterår 2011

8.100

Efterår 2010

6.100

Efterår 2009

7.100

Efterår 2008

29.600

Efterår 2007

66.000

Kilde: Rekruttering efterår: 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2016 | 37

FORENINGSNYT / NAVNE

Nordvestjyder gik til stålet i Zaragoza

Arbejdsgivernes lokalafdeling i Nordvestjylland var i efteråret på studietur til Spanien. Et af formålene var at besøge ArcelorMittal i Zaragoza omtrent midtvejs mellem Madrid og Barcelona, fortæller lokalafdelingens for-

mand, Leif Kjeldahl, og beretter videre om turen: »ArcelorMittal er et kæmpe stålvalseværk, der producerer til bl.a. mineog offshoreindustri. En af deltagerne på studieturen er kunde hos valsevær-

Ny i hovedbestyrelsen Christian Frandsen, indehaver af Christian Steel Design i Præstø, er indtrådt i Arbejdsgivernes hovedbestyrelse. Han afløser Michael Knudsen, medindehaver af den nydannede virksomhed, Stål & Design A/S i Næstved. Næstved-virksomheden blev stiftet sidste år af de to daværende ejere af D&M Design, Michael Knudsen og Dan Zachariassen, samt Bo Bendix Rasmussen, BB-Stål A/S. Efter fusionen har Michael Knudsen ikke længere kunnet afse tid til sit tillidshverv hos Arbejdsgiverne. Christian Frandsen er medlem af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Lokalafdeling Midt-og Sydsjælland. Det nye hovedbestyrelsesmedlems virksomhed i Præstø laver bl.a. trapper, altaner, låger, hegn og skralderum.

38 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2016

Foto: Hans-Erik Andersen

Den nordvestjyske delegation var til at få øje på under rundvisningen på stålvalseværket i Zaragoza.

ket, hvilket gjorde det muligt, at få arrangeret besøget. Da det samtidig var første gang, deltagerne var på besøg på et stålvalseværk, var det med særlig store forventninger, delegationen entrerede virksomheden. Hos ArcelorMittal blev delegationen modtaget med stor gæstfrihed. Det var faktisk også første gang at valseværket havde besøg fra Danmark og var derfor meget fornøjet over den interesse, delegationen viste virksomheden. ArcelorMittal havde forberedt sig grundigt på besøget og fortalte indgående om produktion og processer, samt hvordan virksomheden styrer hele værdikæden, under hensyntagen til bæredygtighed. Virksomheden var stolt af at vise faciliteterne frem, og benyttede selvfølgelig lejligheden til at diskutere samarbejdsmuligheder i fremtiden.« Leif Kjeldahl slutter med at fortælle, at deltagerne fra Nordvestjylland efter møde og rundvisning blev beværtet med en lækker frokost, kage og kaffe. Såvel virksomheden som delegationen havde en rigtig god og informationsrig oplevelse ud af mødet.

På pension efter 50 år som aktiv Fabrikant og mangeårig direktør for ODIN Maskinfabrik i Slagelse, Gorm Rasmussen, valgte at pensionere sig selv på sin 70 års fødselsdag. Han overdrager en topmoderne og driftig virksomhed til sønnen, Mads Strøyer Rasmussen. Siden Gorm Rasmussen startede i sin fars virksomhed i 1965 har han opbygget et ry som kreativ maskinkonstruktør, og mange af de allerstørste virksomheder i Danmark har gennem årene fået løst »uløselige« opgaver hos ODIN, som i dag beskæftiger lige omkring 50 medarbejdere. For Gorm Rasmussen er ikke en mand, der giver så let op. I begyndelsen producerede han tobaksmaskiner, murermaskiner og transportører. Meget analoge, men stadig forud for

sin tid – på den tid. Som udviklingen tog fart, blev maskinerne mere og mere avancerede, og i dag er det teknologiske vidundere, hvor kompliceret software styrer mekanikken i maskiner der bl.a. producerer vindmøller og isolering. Han og hustruen Ellen har kørt parløb i alle årene, og det vil de blive ved med. Blot med mere tid til andre passioner end ODIN. Virksomheden har gennem en årrække gennemgået et eksemplarisk generationsskifte, og sønnen Mads Strøjer Rasmussen har allerede kørt virksomheden i en periode, hvor Gorm har trappet sine aktiviteter på kontoret ned. Mads har de samme gener som sin far og er også en særdeles kreativ produktionsmand. Så nu er de klar.

Vild dag på Åkjær Gods

Fabrikant Gorm Rasmussen får nu god tid til at dyrke familien og sin passion for bl.a. antikke våben.

Både fødselsdag og pension blev markeret med en velbesøgt reception den 8. januar.

Nye medlemmer hos Arbejdsgiverne Lokalafdeling Fyn Jul ApS, Heidi Jul Skødt, Gesingevej 5, 5700 Svendborg. RJ Electric, René Jørgensen, Guldæble Have 6, 5210 Odense NV. Lokalafdeling Nordvestjylland Kibsgaard Specialproduktion ApS, Adam Lowe, Nordmorsvej 36, 7950 Erslev. Lokalafdeling Randers Omegn Søren Sminge, Rishøjvej 7, 8983 Gjerlev J, Allelev Smedie & Landbrugs Service, Per Kristensen, Allelev 5, 8570 Trustrup. Lokalafdeling København Munkerup VVS ApS, Thomas Wagner, Holtesgårdvej 3, 3120 Dronningmølle.

Det haglede både på den ene og den anden måde, da Arbejdsgivernes årlige jagt fandt sted den 11. december på Åkjær Gods mellem Horsens og Odder. Haglene fra oven blev dog hurtigt afløst af sol og nærmest forårsagtigt vejr efter den første jagt. Haglene fra de 20 deltagende jægere nedlagde i dagens løb 247 stykker vildt – primært fasaner, men også et par ænder. Efter jagten var der frokost med udveksling af jagthistorier, og alle havde en fantastisk dag, forlyder det.

MP Byg & Bad, Michael Paepcke, Næsborgvej 54 st.th., 2650 Hvidovre. Lokalafdeling Himmerland Aggerholm Electrical Services ApS, Tom Aggerholm Nygaard, Hvarre Hedevej 1, 9510 Arden.

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2016 | 39

KLS KURSUS I EGET KVALITETSLEDELSESSYSTEM

Kurset er for dig som ønsker hjælp til at udarbejde/optimere dit KLS-system eller komme videre med ansøgning om autorisation

Du skal medbringe din PC og KLS mappe/system/medarbejderoversigt. Kurset afholdes hos Arbejdsgiverne, Magnoliavej 2-4, 5250 Odense SV Onsdag den 3. februar 2016, kl.9-14.30 På kurset deltager branchekonsulent Jan Hvidholm, Arbejdsgiverne og Q-kontrol ApS.

PROGRAM

Kl. 9.00 1. Opdeling i grupper for dem som skal oprette KLS system eller som ønsker at rette/ optimere nuværende KLS system 2. Gennemgang af Q-kontrols hjemmeside 3. Selvstændigt arbejde med eget KLS system Kl. 12.00 til 12.30 – frokost Kl. 12.30 til 14.30 1. Eksternt indspark vedr. ordrestyring (30 min.)

TILMELDING Senest 8 dage før kursusstart på nedenstående link: www.arbejdsgiverne.dk/ kalender/15059 PRIS Kurset koster kr. 1.000,ekskl. moms for medlemmer af Arbejdsgiverne. Tilmelding er bindende. Ved afbud senere end syv dage før mødet, eller udeblivelse, betales det fulde beløb. Er du forhindret i at komme, er du velkommen til at give din plads videre til en kollega. Husk blot at give Arbejdsgiverne besked.

2. Selvstændigt arbejde med eget KLS system 3. Q-kontrol ApS laver forhåndsgodkendelse på stedet til dem, som har udfyldt komplet KLS-system Deltagerne er velkomne til at gå, når de har udarbejdet deres KLS system og er klar til kontrolinstansen. NETVÆRK FOR MEDLEMMER

FOKUS PÅ AUTOMATISERING

Flere og flere virksomheder optimerer produktionen ved hjælp af robotter. Men der er stadig stort potentiale for yderligere automatisering. Bladet Arbejdsgiverne nr. 2/2016, der udkommer den 10. februar, ser på de nyeste tendenser og ideer i et stort tema om automatisering. Deadline for redaktionelt stof og annoncer er den 25. januar. Marts-udgaven af Bladet Arbejdsgiverne er årets store tema om erhvervsuddannelserne. Hvordan går det med reformen, tilgangen til uddannelserne og bestræbelserne på at bremse frafaldet? Bladet er med ved DM i Skills i Fredericia og i andre sammenhænge, hvor håndværksfagene viser sig frem. Nr. 3/2016 udkommer den 9. marts og har deadline 22. februar.

Bladet

40 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2016

Bladet

Leverandører partnere Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 mail@thyholmolie.dk www.thyholmolie.dk Alt indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15. E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

Generationsskifte

Hydraulik

El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

Honing

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

CE-mærkning

Tlf. 66 17 34 55 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk – www.sosweb.dk Landsdækkende autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Specialister indenfor håndværk og industri. Følg os på Linkedin og Facebook.

Automatik til varme og ventilation

Automatikcentret ApS Strandvejen 42, Saksild 8300 Odder Tlf.: +45 86 62 63 64 Fax: +45 87 80 30 89 Web.: www.automatikcentret.dk

Maskinsikkerhed ApS Lejrvej 17 • 3500 Værløse Tlf. 4447 3156 info@maskinsikkerhed.dk www.maskinsikkerhed.dk Rådgivning og undervisning om: • CE-mærkning af maskiner og CTSanlæg • Produktionsvenlige sikringsløsninger • Risikovurdering og teknisk dossier • Dokumentation og brugsanvisninger • El og sikre styringer til maskiner • Maskinsikkerhed og arbejdsmiljø Værløse · Odense · Esbjerg · Randers

EDB

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olieog akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

Beklædning

OutZourCE A.P. Møllers Alle 9C, 2791 Dragør Tlf: 53 81 21 21 www.outzource.dk salg@outzource.dk Produktions- og Ressource-styring. Tid & materialer. Løn & fakturering.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Energipartner – tilskud til energioptimering

Hydraulikløsninger, pumpestationer, pumper, ventiler, m.m. Vi finder den bedste løsning. www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Kantpresning

Hyton Haderslev ApS Ingeniør og maskinfabrik Kontakt: Casten Gram Ingeniør og medejer, M.IDA Mail mail@hyton.dk www.hyton.dk . Tlf. 74 52 42 80

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Kantpresning op til 6000 mm/450 ton (S235 kan bukkes i fuld længde op til 10 mm tykkelse) Kan leveres CE-mærket efter EN1090 (bygningsstål).

Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler. Reparation af alle cylinder typer

Kurser & uddannelse

Energioptimering

Gaskedler Tlf.72 17 07 18 Mail.: salg@jyf.dk www.jyf.dk Landsdækkende kundeservice Din totalleverandør af firmatøj Følg os på Facebook og LinkedIn

Kombinationen af know how indenfor hydraulik og cylindre samt maskinfabrikken gør os i stand til at løse næsten enhver opgave.

Hydraulik

…det du har brug for – hverken mere eller mindre.

Beholdere & stålskorstene

• Rep. af store hydraulik cylindre. • Drejning Ø 800 (1280) L=13.000 • Honing Ø 32-600 L=12.400 • Langhulsboring. • Udvikling af store special cylindre. • Forhandling af højkvalitetspakninger fra HUNGER DFE.

Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: www.hydra.dk

Syddansk Erhvervsskole Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf. 7010 9900 Fax 6312 6599 E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør. Højgaardsvej 35, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Flowidan ApS Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2016 | 41

Bladet

Leverandører partnere Kvalitetsstyring

Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsledelsessystem

Laserskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm Stål 25 mm, rustfri 25 mm Aluminium 15 mm

Løfteborde TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00. Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

Lønservice

Lønkørsel med udgangspunkt i Arbejdsgivernes overenskomster! GÅ IND PÅ PROLOEN.DK

Maskin- og smedearbejde SOLVANG MASKINFABRIK ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

Herstedøstervej 19 2600 Glostrup Tlf. +45 43963756 Fax.+45 43963805 sevang@sevangmaskinfabrik.dk www.sevangmaskinfabrik.dk

42 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2016

Maskin- og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Overﬂadebehandling Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed! Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH). Herning Varmforzinkning A/S Sverigesvej 13 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03 E-mail: hv@hv.dk · www.hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sia Varmforzinkning, bejdsning og passivering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sandblæsning. NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Olietågeudskillere

Pension

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

Plasma- og ﬂammeskæring

Robotsvejsning Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk 1. Anlæg, Emnevægt 750 kg Længde 4000 mm 2. Anlæg, Emnevægt 4000 kg Længde 3600 mm

Rørbæringer

Fyns Galvanisering a/s

Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk Flammeskæring: 3000 x 12000mm Emnetykkelse max. 200 mm Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm Emnetykkelse max. stål 200 mm Rustfri 60 mm, aluminium 40 mm

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Rustfrit Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Fuldautomatisk plasmaskæring efter CADfiler i plader op til 3000 x 1500 x 30 mm. Kopibrænding op til 3000 x 1500 x 200 mm Kan leveres CE-mærket efter EN1090 (bygningsstål)

Plast- og certiﬁkatsvejsning

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Strålevarme Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur! Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

360

Stålkonstruktioner

Pumper REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

Leverandører & Partnere – vises også på Bladet Arbejdsgivernes hjemmeside! Optagelse – kontakt: Vestergaards Bogtrykkeri, Ejnar Stephansen Tlf. 22 61 63 88 · es@vestergaardsbogtrykkeri.dk

Svejseudsugning

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

Varmeventilator

Flowidan ApS Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

Ventilation

Transportanlæg

JTT Conveying A/S JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportbånd · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/PU-bånd · Transmissionsbånd · Industrigummi

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Assensvej 480, Faldsled 5642 Millinge Tlf. 62 68 11 33. www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

VVS

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Brødrene Dahl Saint-Gobain Distribution Denmark A/S Park Allé 370 2605 Brøndby Tlf. 48 78 40 00 kundeservice@bd.dk www.bd.dk

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Uponor A/S Kornmarksvej 21 2605 Brøndby T 43 26 34 00 F 43 43 10 11 E vvs.dk@uponor.com www.uponor.dk

Varmepumper

Flowidan ApS Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

VVS-GROSSIST 7870 Roslev TLF. 20 10 06 66 KUN salg til Håndværk og Industri WWW.MMVVS.DK INTET minimumskøb INGEN gebyrer FRAGTFRI levering STORT varelager LØBENDE MÅNED + 10 dage

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2016 | 43

Eller du kan skyde genvej med QR-koden:

Bladet

ISSN 1602-7213

Adressen er www.arbejdsgiverne.dk/nyheder/ bladetarbejdsgiverne/mobil.

AFSENDER: Bladet Arbejdsgiverne | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

Du har altid Bladet Arbejdsgiverne med i lommen, i tasken eller under armen. Du kan nemlig læse det nyeste blad og tidligere numre på iPad, iPhone, Android og andre mobile enheder.

Magasinpost-MMP ID-nr 42386

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

e n r e v i g s d j e b r A t e d a l B n e t r a f å p d e m er