Bladet Arbejdsgiverne nr. 2, 2016 by Magasinet "Industri & Teknik"

Nr. 2 | 10. februar 2016 | 107. årgang

Bladet

Tema og leder om automatisering NAO kan tale, høre, se og føle og lære unge om robotter

Lokalformænd diskuterede fremtid

Snak om teknik hindrer salg af varmepumper

Pas på regler om udenlandsk arbejdskraft

Indhold

Februar 2016

4 34

32 4

Formandsmøde hos Arbejdsgiverne

Vandhaner i samme selskab

Robotkuvøse skal sikre Odense mere succes

• Et år der var bedre end ventet

Flere hos VVS Mester

• Tvivl om nye vilkår for lokalafdelinger

Pas på reglerne om udenlandsk arbejdskraft

Vanskeligere og bedre end man forventer

• Udkantsdanmark er langt bedre end sit rygte

Business & branche

Robotter er ikke svaret på alt

Barometer: Virksomheder tror på godt årsresultat

Robotter er mere stabile end mennesker

Det kan blive meget bedre

• Bladformand hyldet med blomster og gaver 6

Kort nyt

AL Efteruddannelse

3D-print bruges meget lidt

Salg af varmepumper drukner i snak om teknik

Foreningsnyt/navne

Fem mand og tre robotter

Pas på kølemidlet R32

Leverandører & partnere

NAO erobrer landets skoler

Odense Kommune tilfreds med omlægning af udbud

TEMA: AUTOMATION 8 Automatisering: Tiden er knap

KP Automation på hurtig fremmarch

Udbudsrunde var en skuffelse

Robotten finder selv ud af hvor svejsesømmen skal ligge

Jubilæum i ualmindelig maskinfabrik

Odense mere kendt for robotter end H.C. Andersen

2 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2016

lEdEr

Bladet

Udgiver: Arbejdsgiverne Magnoliavej 2, 5250 Odense SV Tlf. 66173333 www.arbejdsgiverne.dk Ansvarshavende redaktør Jens Holme Tlf. 6317 3397 Mobil: 40883312 jho@arbejdsgiverne.dk Annoncesalg Vestergaards Bogtrykkeri Kontakt: Ejnar Stephansen Tlf.: 22 61 63 88 es@vestergaardsbogtrykkeri.dk Oplag: 2750 ISSN nr: 2246-7041 Tryk Vestergaards Bogtrykkeri A/S Grafisk tilrettelæggelse og layout: Trine Riisborg En elektronisk udgave af dette blad og tidligere udgaver kan læses på: www.bladetarbejdsgiverne.dk Forsidefoto: Aldebaran Robotics

En enestående mulighed for den danske industri Robotterne kommer. Ja, det har man sagt i mere end 30 år. Robotternes snarlige indtog og dets betydning for arbejdsmarkedet er blevet varslet mange gange gennem årene. Det er sådan jeg har det. Og der er sikkert mange virksomhedsejere, der har det lidt på samme måde. Almindelig sund fornuft og skepsis er altid godt. Men nu sker det faktisk langt om længe, og jeg kan efterhånden nemt forestille mig, at de bliver hver mands eje om fem år. Men på grund af de mange års tilløb og fusere er det i dag forsat mest de store virksomheder, der har omfavnet mulighederne. De fleste af de mindre virksomheder er derimod ikke kommet med på vognen endnu. Udviklingen går ellers i retning af mindre, billigere og langt mere skræddersyede robotter, som også er attraktive for de mindre virksomheder. Men den sunde skeptiker tænker forsat: Hvad kan de så? Hvad koster de? Og kan jeg finde ud af at programmere dem? Min vurdering er, at de for de fleste virksomheder er overkommelige i både anskaffelse og anvendelse. Og mulighederne? Så langt din iderigdom og pengepung rækker. Robotterne er i dag nemmere at programmere og mere fleksible. Den danske metalindustri og mange af vores medlemsvirksomheder er ofte fleksible, hurtige og kan nemt imødekomme kundens ønsker uden, at prisen bliver tårnhøj. Det er den berettigelse, som industrien har i Danmark, og det spiller netop rigtig godt sammen med de nye muligheder, der ligger i robotteknologien. Med en kombination af denne danske fleksibilitet og en fremskreden robotteknologi kan man virkelig skabe noget unikt. Arbejdsgivernes sekretariat ligger i Odense, som er hjertet af robotindustrien i Danmark. De danske robotvirksomheders Silicon Valley. Vi har her en lang række virksomheder, som er førende på området. I Arbejdsgiverne har vi også flere virksomheder, der lever af at installere robotter og at udføre automation. Derudover har vi allerede mange virksomheder i medlemskredsen, der har diverse robotter i produktionen til at måle, svejse og håndtere. Denne position vil vi i de kommende år udnytte til at brande vores organisation, som dem der også er skarpe på den nyeste teknologi. Læs temaet side

Af Fleming Frederiksen, formand for Arbejdsgiverne

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2016 | 3

Et år der var bedre end ventet Formanden var forsigtig optimist i sin beretning til formandsmødet hos Arbejdsgiverne. Året har ikke været helt godt. Alligevel er det økonomiske resultat bedre end ventet for Arbejdsgiverne i 2015. På trods af et budgetteret underskud, er organisationen kommet ud af året med et pænt overskud, meddelte formanden, Fleming Frederiksen, i sin beretning til Arbejdsgivernes formandsmøde. »Ingen kan spå om fremtiden, og vi kan derfor heller ikke med sikkerhed vide, om vi får den beskedne vækst, vi har lagt op til i budgettet for 2016. Det afhænger bl.a. af det helt store spørgsmål, om højkonjunkturerne reelt bider sig fast,« understregede Arbejdsgivernes landsformand. Flere lærlinge Han fremhævede. at adgang til nye, dygtige medarbejdere er en forudsæt-

ning for vækst. »Derfor skal vi have uddannet nogle flere unge, som kan tage over efter dem, der forlader arbejdsmarkedet og går på pension. Og vi mangler praktikpladser til at kunne uddanne fremtidens faglærte. Det er en opgave, som vi ikke er bange for at gøre opmærksom på i medierne, hos politikerne, på erhvervsskolerne, i virksomhederne, og hvor det ellers måtte være relevant,« sagde Fleming Frederiksen. Formanden gjorde opmærksom på, at Arbejdsgiverne har sat sig et mål om, at lærlinge skal udgøre mindst ti procent af de beskæftigede i medlemsvirksomhederne i 2020. »Det er ambitiøst, men absolut nødvendigt. Samtidig er det et mål, vi møder stor respekt for hos vores samar-

Fleming Frederiksen: «Målet om 10 procent lærlinge giver respekt hos vore samarbejds partnere.«

bejdspartnere. De 10 procent lærlinge hos Arbejdsgivernes medlemmer er selvfølgelig ikke nok i sig selv. Men vi går foran og viser det gode eksempel.« I sin organisatoriske beretning slog direktør Jani Lykke Methmann fast, at rekruttering af nye medlemmer bliver en hovedopgave i det kommende år. Arbejdsgiverne har bl.a. gennemført en omstrukturering af sekretariatet for at frigøre flere resurser til salgsarbejdet.

Tvivl om nye vilkår for lokalafdelinger Arbejdsgivernes formandsmøde tog tøvende skridt henimod en modernisering af de lokale foreninger. Spørgsmålet om en modernisering af Arbejdsgivernes lokalforeninger var endnu engang til debat på formandsmødet i slutningen af januar. Og den foreløbige konklusion kan nok bedst beskrives som et måske, men næppe hele pakken. På landsgeneralforsamlingen sidste sommer blev det principvedtaget, at lokalafdelingernes fagpolitiske profil

Arbejdsgivernes formandsmøde var ikke enige om, hvordan det lokale arbejde skal organiseres i fremtiden. 4 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2016

skal styrkes ved, at der i alle lokalforeninger udnævnes tovholdere for fem fagpolitiske spor. Meningen er at tovholderne skal gå aktivt ind i den lokale debat om erhvervslivets vilkår, uddannelsesspørgsmål etc. Samtidig skal lokalafdelingernes administration henlægges til hovedforeningen i Odense og kontingentet til de lokale foreninger skal gøres ensartet over hele landet. Tvivl om kontingent Formandsmødet drøftede et konkret forslag fra en nedsat arbejdsgruppe til, hvordan beslutningen fra generalforsamlingen kan realiseres. Debatten viste imidlertid, at der nok er tilslutning til at styrke det fagpolitiske arbejde. Derimod er der modstand mod det ensartede kontingent og den fælles administration. Efter en debat i plenum og i grupper er de mange kommentarer til forslaget nu sendt retur til arbejdsgruppen, og spørgsmålet om modernisering af lokalafdelingerne skal nu drøftes videre på de lokale generalforsamlinger i februar og marts. En endelig vedtagelse eller forkastelse af nye vilkår for lokafdelingerne skal finde sted på Arbejdsgivernes generalforsamling i juni.

Arbejdsgiverne samler hvert år i januar hovedbestyrelse, lokal formænd og andre engagerede til en nytårsstatus mellem to generalforsamlinger. I år fandt formandsmøde sted den 28. januar. Teks og foto: Jens Holme

Udkantsdanmark er langt bedre end sit rygte Kaare Dybvad fortalte om myter og realiteter i debatten om hovedstaden og provinsen. Drop myten om Udkantsdanmark. En myte, som handler om, at når man bevæger sig 30 kilometer uden for København, så stopper al udvikling. At provinsen ikke er bæredygtig, at man ikke får en uddannelse, når man bor i uden for hovedstaden, at provinsen ikke har nogen reel betydning for dansk økonomi, og at hovedstadsområdet pumper en masse penge derud. Kaare Dybvad gav adskillige eksempler på, at det på flere områder forholder sig præcis modsat, da han holdt foredrag for Arbejdsgivernes formandsmøde. Siden Folketingsvalget sidste sommer har Kaare Dybvad været medlem af den socialdemokratiske folketingsgruppe, men tidligere har han været

projektchef i Væksthus Sjælland. Og ikke mindst var det i rollen som forfatter til bogen ’Udkantsmyten’, at han var inviteret til at give et indlæg på Arbejdsgivernes formandsmøde. Mest eksport fra Jylland Blandt eksemplerne fremdrog han, at kommuner som Fanø og Lemvig er langt bedre end fx Frederiksberg midt i København og flere andre hovedstadskommuner til at sikre, at de unge kommer i gang med en uddannelse. Og når det angår eksport, så er det virksomheder i Syd- og Vestjylland, som fører an. Han slog til lyd for, at der lægges flere uddannelser ud i de mindre samfund, bl.a. som svar på, at de færdig-

Kare Dybvad er 31 år og kandidat i geografi og geoinformatik fra Københavns Univer sitet. Han udgav sidste år bogen »Udkants myten« og blev valgt til Folketinget i juni.

uddannede i de store universitetsbyer er uvillige til at flytte mere end nogle få kilometer væk for at få arbejde. Kaare Dybvad gav desuden opbakning til regeringens beslutning om at udflytte statslige arbejdspladser. »Man kan diskutere måden, de gør det på, men grundlæggende er ideen i orden,« mente Dybvad.

Bladformand hyldet med blomster og gaver Jørgen Hansen aflagde sin sidste beretning som formand for Bladet Arbejdsgiverne. Det var en både rørt og overrasket afgående bladformand, Jørgen Hansen, der fik gaver og blomster på Arbejdsgivernes formandsmøde i Odense. Bladbestyrelsen med Jørgen Hansen i spidsen blev sat fra bestillingen den 1. januar, da Bladet Arbejdsgiverne blev lagt ind under Arbejdsgivernes kommunikationsafdeling. Ført hyldesten havde Jørgen Hansen aflagt sin sidste beretning om bladdriften. Her kunne han melde om et stort underskud på grund af skift af annoncepartner og som følge af en generel tendens til, at de trykte medier mister annonceomsætning. »Men nu har vi fået en ny god aftale om annoncesalg med Vestergaards Bogtrykkeri, som også står for den tekniske produktion af bladet. Og selv om det er vemodigt at træde af, så gør jeg det med en sikker tro på, at Bladet Arbejdsgiverne stadig har sin berettigelse i mange år frem,« sagde Jørgen Hansen. Han sluttede med at takke sine bestyrelseskolleger, Leif Frisk, Leif Kjeldahl og Max Michael Jensen. Herefter tog landsformand, Fleming Frederiksen ordet og takkede Jørgen Hansen.

»Ingen er i tvivl om, hvor meget arbejde du har lagt i bladet. Gennem mere end ni år har du haft hånd i hanke med bladet og dets udvikling. Du har gjort en formidabel indsats. Du har sagt i et interview, at bladet skal være for medlemmerne. Det er jeg enig i,« sagde Fleming Frederiksen.

Landsformand Fleming Frederiksen overraskede Jørgen Hansen med takketale og blomster, da bladformanden havde aflagt sin afskedsbe retning. Bladet Arbejdsgiverne | 2/2016 | 5

Hver fjerde står foran generationsskifte Ud af de i alt 20.000 små og mellemstore virksomheder med mellem 10 og 100 ansatte, står hver fjerde – svarende til 5000 virksomheder – foran et generationsskifte, fremgår det af netmediet I DAG.DK.

»Jeg mener, der ligger et betydeligt potentiale for vækst og beskæftigelse i Danmark ved at gennemføre disse mange generationsskifter korrekt. Mange ejere har måske undladt at gøre så meget ved det under finanskri-

sen. Derfor kan man godt tale om, at der er sket en ophobning af virksomheder, som med fordel kan generationsskiftes nu,« siger Carsten Birk Nielsen, Virksomhedsbørsen, som lever af at rådgive om køb og salg af virksomheder. Han skønner, at der kan skabes 10.000-12.000 nye job i Danmark ved at gennemføre disse generationsskifter hurtigere. De ansatte i SMV-segmentet skaber en omsætning på 1000 mia. kr. En ansat i en SMV-virksomhed skaber en årlig omsætning på ca. 2 mio. kr. I de store virksomheder skabes »kun« 1,25 mio. kr. pr. medarbejder, skriver IDAG.DK. Mikael Tipsmark, branchechef for industri siger, at det lige nu er et godt tidspunkt at sælge, fordi der er mange købere i markedet for virksomhedshandler.

Omkring 5000 virksomheder skal genera tionsskiftes de kommende få år. Fra far til søn eller til en fremmed part.

El-messe ved at være på skinner Forberedelserne til den sjette udgave af fagmessen EL & TEKNIK i Odense den 10.-12. maj er i fuld gang. Med et væld af inspirationsindlæg og minikurser fordelt på messens tre dage kommer fagligheden helt i top. Hver dag byder på 12 forskellige inspirations-oplæg og minikurser i henholdsvis Fagligt Forum, et nyt initiativ, samt den kursusrække arrangørerne kalder »Styrk dine kompetencer«. Derudover vil der være en separat scene, reserveret til udstillernes produktpræsentationer, og arbejdende værk-

6 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2016

steder, hvor man kan prøve kræfter med forskellige opgaver. For at gøre det nemmere for de besøgende at komme frem til Odense, vil der i 2016 blive indsat busser med afgang fra Sjælland, Fyn og Jylland. Inden for på messen kan gæsterne så skifte fire hjul ud med tre og tage bestik af Tripl, det danskdesignede el-køretøj, der udleder 0 % CO2 under kørsel. Tripl giver en forsmag på sine køreevner i Odense Congress Centers Hal B, som i 2016 er reserveret til faglighed og innovation. Det vil sige, at der ik-

ke vil være udstillere i hallen, men til gengæld masser af viden og inspiration til ører, øjne og hjerne. Det er også i Hal B, at Fagligt Forum og de nominerede til EL & TEKNIKs Innovationspris, som får debut under messen, vil være at finde. 195 udstillere og 8384 besøgende deltog i EL & TEKNIK 2014. Arrangørerne har forventninger om et lignende antal i år. Arbejdsgiverne er blandt udstillerne.

Lerchenborg Solar Energy Park, der omkring årsskiftet blev indviet på godset Lerchenborgs jorder ved Kalundborg, er Nordens største med i alt 250.000 solpaneler. De 248.730 solcellepaneler fylder 80 hektar svarende til ca. 800 parcelhusgrunde. Der er brugt i alt 1000 kilometer kabel og etableret otte kilometer interne veje på anlægget. Solcelleparken skal producere 60.000 megawatttimer årligt, hvilket svarer

Kort fortalt SOLCELLER I – Et nyt marked for reparation af solceller er opstået i kølvandet på det store boom af solcelleanlæg. I takt med at solcellerne ældes, opstår der skavanker, der skal findes og repareres. Energistyrelsen har derfor tildelt det danske firma EmaZys 5,4 millioner kroner for, at Danmark kan få del i det voksende marked. Midlerne går til at udvikle en teknologi, der skal finde hidtil »usynlige« brister, skriver Ingeniøren.dk. SOLCELLER II – Mellem 2011 og 2012 steg solcellemarkedet markant. Det betød flere producenter og en øget konkurrence på prisen. Men det medførte også stor forskel på solcelleanlæggenes kvalitet. Den forskel vil vise sig i de kommende år, hvor ydelsen på de ringe anlæg vil halte efter, spår Ivan Katic, seniorkonsulent hos Tek-

til 30.000 husstandes årlige elforbrug. Solcelleparken har kostet omkring en halv milliard kr. Det er firmaerne Wirsol og Solmotion, der sammen med Omnisol har investeret i solcelleparken, mens Lerchenborg lejer marken ud til selskabet. Med solcellepark og vindmøller leverer Lerchenborg mere strøm end forbruget hos samtlige hustande i Kalundborg Kommune.

nologisk Institut. Foreningen Danske Solcelleejere er enig i, at den ringe kvalitet af navnlig kinesiske anlæg vil blive tydelig i de kommende år. ALDRING – I dag arbejder 2400 over 60 år i bygge- og anlægsbranchen i Region Hovedstaden. Det er 1000 flere end for 12 år siden. Modsat er det gået med de unge under 30 år. Dem er der i dag 9900 af mod 13.500 for 12 år siden. Hvis ikke byggeriet får gjort sig mere attraktivt for de unge, så kommer de danske bygge- og anlægsvirksomheder allerede i 2018 til at mangle arbejdskraft, viser en arbejdsmarkedsanalyse. INDVANDRING – 73 procent af alle danske virksomheder er aldrig blevet kontaktet af det lokale jobcenter med et tilbud om at få en flygtning eller ikke-vestlige indvandrer ud i job, virksomhedspraktik eller løntilskudsjob. 72 procent af virksomhederne er ellers

villige til det, fremgår det af en undersøgelse, analysefirmaet Wilke har lavet for nyhedsbrevet Agenda. DIGITALT – Der bliver surfet, streamet og sendt mails og billeder som aldrig før. Siden første halvår 2009 er den mobile datatrafik eksploderet fra 3,5 til næsten 90 millioner terabyte i 1. halvår af 2015. Danskernes forbrug af digitale tjenester stiger generelt og bevæger sig samtidig fra fastnet og over på mobilen. Det viser Energistyrelsens telestatistik for 1. halvår 2015. ARBEJDSGLÆDE – Danskerne er generelt tilfredse med at stå op og gå arbejde. Allerbedst står det til for ejerne af landets mange enkeltmandsvirksomheder. Det viser en ny undersøgelse gennemført af Epinion for Deloitte. Her siger hele 60 pct. af de selvstændige, at de er »meget glade« for deres arbejde. Det gør kun 43 pct. af den samlede arbejdsstyrke.

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2016 | 7

TEMA | AUTOMATION

Automatisering:

Tiden er knap Halvdelen af verdens robotter købes af kinesiske virksomheder. Arbejdsgiverne vil inspirere medlemmerne til at investere i robotter og automatiske løsninger, inden det er for sent. Af Jens Holme

»Vi ser det som en vigtig opgave at understøtte og fremme, at medlemsvirksomhederne automatiserer og indfører robotter. Det handler om lønsomhed og om at undgå udflagning af produktionen. Det viser sig allerede i år to og frem, at robotter bidrager positivt til bundlinjen,« fastslår Arbejdsgivernes branchechef for Industri, Mikael Tipsmark.

Branchechef Mikael Tipsmark: »Tiden er ved at være knap. Også de mindre virksom heder bør overveje at investere i automati sering.« 8 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2016

»Også de mindre virksomheder bør overveje automatiske løsninger. Alene den kendsgerning, at mere halvdelen af alle verdens robotinvesteringer finder sted i et lavtlønsland som Kina, er en advarsel om, at tiden er ved at være knap,« tilføjer branchechefen. »Jeg var ude i en virksomhed, hvor man havde fem fuldtidsansatte og tre robotter kørende og tjente nu gode penge hvert år. Fire år forinden havde man fire ansatte og tjente ingen penge. Mangel på kvalificeret arbejdskraft, havde skubbet dem ud i at ville automatisere,« fortæller Mikael Tipsmark og fortsætter: »Mange gange kan det være vanskeligt at få banken med på at investere i den første robot. De kender typisk ikke spor til produktionsoptimering, og det kan være svært at sætte regnestykket op. Her kan man få de nødvendige input hos Arbejdsgiverne. Typisk kan det være via en leasingramme, hvor man laver en ’sales lease back’-model,« siger Mikael Tipsmark. RoboCluster Som brancheorganisation for små og mellemstore virksomheder i metalindustrien skubber Arbejdsgiverne således på en udvikling i retning af mere automatisering. Det foregår bl.a. gennem det nationale innovationsnetværk RoboCluster, hvor Arbejdsgiver-

ne er partner, og Mikael Tipsmark er medlem af bestyrelsen. RoboCluster blev etableret i 2002 med base i Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet ved Syddansk Universitet og har fysisk til huse på universitetet i Odense. RoboCluster er støttet af Videnskabsministeriet som et blandt 20 innovationsnetværk i Danmark. Netværket beskriver som sin væsentligste opgave at skabe samarbejde mellem virksomheder, universiteter, producenter m.fl. omkring udviklingen af automatiseringsløsninger og robotteknologi. Samarbejdet skal skabe grundlag for nye teknologibaserede og videnstunge produkter, der understøtter udviklingen mod et mere konkurrencedygtigt, produktivt og grønt Danmark. RoboCluster har hele tiden en række projekter kørende i samarbejde med eksterne partnere. Flere nye projekter bliver sat i søen i år. Et af dem benævnes Sylab og skal indtil udgangen af 2016 være med til at sætte fokus på, hvordan robotter og automation kan hjælpe tekstilproduktionen tilbage til Danmark. Der er i øjeblikket bevilget hele ni projekter i RoboCluster, som giver virksomheder mulighed for at se perspektiverne i at indføre robotter, både i produktionen, men også til serviceopgaver, i monteringen osv. Projekter-

Mobile Industrial Robots i Odense modtog sidste år DIRAs automatiseringspris. Den blev overrakt af statsminister Lars Løkke Rasmussen på hi-messen i Herning i september. Efter prisuddelingen blev der tid til at gå en tur med den mobile robot MiR 100, som var årsag til hæderen. Fra venstre er det Georg Sørensen, adm. direktør for MCH Messecenter Herning, Jan Hylleberg, adm. direktør Vindmølleindustrien, statsmini steren samt prismodtageren, Thomas Visti, direktør for Mobile Industrial Robots. (Foto: Tony Brøchner)

ne kan give store beløb til udviklingen og implementering. DIRA for robotinteresserede Arbejdsgiverne gør også sin indflydelse gældende som medlem af DIRA, som står for ’Danish Industrial Robot Association’ og er et netværk med tilknytning til RoboCluster, men med selvstændig bestyrelse. DIRA blev stiftet i 1982 og har i dag ca. 130 medlemsvirksomheder. Medlemmerne består af produktionsvirksomheder, der anvender eller overvejer at anvende robotteknologi samt

systemintegratorer og leverandører af robotteknologi. Desuden er universiteter og vidensinstitutioner, der udvikler og formidler viden om robotteknologi, medlemmer af DIRA. Hvert år uddeler DIRA Automatiseringsprisen til en person, et team eller en virksomhed, der har bidraget væsentligt til at øge én eller flere danske virksomheders konkurrenceevne og gerne til fastholdelse af arbejdspladser i Danmark gennem automatisering baseret på robotteknologi. Det er en uafhængig jury, der afgør vinderen ud fra de indstillede løsninger.

Et udvalg af DIRAs medlemmer tager hvert andet år på såkaldt roadshows rundt i landet for at vise de nyeste robotløsninger frem og inspirere besøgende til at tænke i automation og Danmarks konkurrenceevne. Desuden arrangerer DIRA studieture til messer og robotproducenter og -brugere herhjemme og i udlandet.

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2016 | 9

TEMA | AUTOMATION

Robotten finder selv ud af hvor svejsesømmen skal ligge Inrotech ApS i Odense har udviklet banebrydende teknologi til robotsvejsning af store emner. Af Jens Holme

En svejserobot, som ved hjælp af scanning, infrarødt lys og avanceret software kan føle sig frem til præcis, hvor svejsesømmen skal ligge, og som bevæger sig rundt om emnet i stedet for omvendt. Det er Inrotech, et af de mindre

kendte firmaer i Odenses blomstrende robotmiljø, alene om at kunne levere. Nu skal den øvrige verden bare have øjnene op for de vidtrækkende perspektiver. Derfor har Inrotech fået en bevilling af Markedsmodningsfonden på 2,2 mio.kr. til et projekt, som netop

skal øge salgbarheden. Begyndte med Lindø Som flere andre iværksættervirksomheder, der har gjort Odense til føren de robotby, har Inrotech rod i det hedengangne Odense Stålskibsværft på

Flemming Jørgensen, opfinder og Inrotechs grundlægger, har overladt ledelsen til andre for at koncentrere sig om at videreudvikle virksomhe dens innovative svejserobot, der er i stand til at scanne, planlægge og gennemføre adskillige former for svejsearbejde i stålemner med store gods tykkelser. 10 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2016

Lindø. Flemming Jørgensen, smed, ingeniør og ekspert i svejsning og automation, havde sin gang på værftet og udviklede den form for automatsvejsning, der i dag danner grundlaget for Inrotech. Da Lindø-værftet var på vej mod lukning i 2010, bad et stort japansk skibsværft Flemming Jørgensen om at levere nogle lignende robotter til dem. Dermed var Inrotech en realitet og skrev noget nær verdenshistorie. Det var så vidt vides første gang, at japanske robotter – Inrotech benytter japanske Fanuc-robotter - blev sendt til Europa for at blive forædlet og retur til Japan for at blive brugt i robotternes moderland. Styrket ledelse Efter de første år stod det imidlertid klart, at Inrotech nok sad inde med en banebrydende teknologi, men ordrerne kom ikke af sig selv. Der var brug for at styrke salget og den forretningsmæssige ledelse. Krak-fonden skød 5,5 mio. kr. ind i virksomheden, Flemming Jørgensen overlod rollen som direktør til sin bror, Gert Jørgensen, med en fortid som teknisk direktør hos Maersk. En professionel bestyrelse blev dannet med Eksportforeningens formand, Jens Hammer Sørensen, i spidsen. Omtrent samtidig blev Morten Arndal Nielsen ansat som salgschef. Han kendte på forhånd Flemming Jørgensen og Inrotech fra sin tid som konsulent i Udvikling Fyn. »Jeg fandt her et markedspotentiale, som var enormt uforløst og tog herud og sagde, jeg havde en plan. Den blev taget for gode varer, og så startede jeg i januar 2014, hvor vi så lagde en professionel strategi for, hvad virksomheden skal gå efter og hvordan,« siger Morten Arndal om sin tilknytning til Inrotech. Udfordrende opgaver Han fortæller, at Odense-virksomheden har opdelt sine kunder i fire segmenter: skibsbygning, offshore, vindenergi samt andre industrier med

behov for komplekse svejseprocesser. Inrotechs teknologiske løsninger handler ikke om massefremstilling af ensartede emner som i fx bilproduktion. Specialet er netop de udfordrende svejseopgaver i vanskeligt tilgængelige miljøer på emner, som varierer meget i tykkelse. »Vores robotter og et svejseværk kan gøre ting, som ellers kun kan laves i hånden. Typisk er det store, uhåndterlige emner, vi arbejder med, og hvor der er behov for en fleksibel og intelligent svejseløsning.« Langstrakt salgsarbejde Inrotech har to teknologier: Adaptive Logic Programming Technology (ALPT), som er standardløsningen bl.a. til skibsbygning. I 2015 har Inrotech endvidere udviklet 3D Adaptive Multipass Welding. Fælles er, at de integrerer den manuelle svejsers fleksibilitet og tilpasningsevne med robottens kvalitet og hurtighed. Teknologien er så enestående – og kendt af de færreste – at et salgsarbejde kan være flere år om at gennemføres,« fortæller Morten Arndal. »Vi er de eneste i verden, der kan det her. I mange tilfælde tror vore mulige kunder simpelthen ikke på, at det kan lade sig gøre og vil have syn for sagn. Jeg regner med, at vi om kort tid indgår en aftale med et skotsk firma inden for skibsbygning, som vi har arbejdet på i næsten to år. Det siger bare noget om, hvor lang tid, der går.« »Men jeg er overbevist om, at 2016 bliver vores gennembrudsår. Vi har en håndfuld projekter, som er ved at være modnede til at blive realiseret.« Morten Arndal nævner bl.a. et samarbejde med Welcon A/S i Give, som producerer tårne til vindmøller. Det drejer sig om at udvikle en metode til at robot-svejse de bukkede stålkomponenter, som oven på hinanden danner mølletårnet. »Det er meget komplekst og indeholder mange udfordringer. Derfor har det taget længere tid at udvikle, end vi havde forventet. Jeg er imidler-

Morten Arndal Nielsen, salgschef hos Inro tech, ser et enormt potentiale i virksomhe dens svejseteknologi.

tid ikke i tvivl om, at vi nok skal nå i mål med projektet.« Flere medarbejdere Morten Arndal forventer, at virksomheden med i øjeblikket 10 medarbejdere allerede i år vokser til dobbelt størrelse og på sigt har 20-30 medarbejdere. Eller mange flere måske, hvis det går som et unavngivent bestyrelsesmedlem er citeret for i en avis: »Det marked, vi vil ind på er enormt. Alt bliver stort set svejset i hånden til offshore i dag, og lykkes det for os på det marked, vil vi få det som en myg i en nudistlejr.« At rekruttere kvalificerede medarbejdere bliver imidlertid i sig selv en stor udfordring i en by, hvor talrige robotvirksomheder konkurrerer om den samme arbejdskraft, erkender Inrotechs salgschef. »Omvendt kan vi håbe på, at netop robotmiljøet her i Odense trækker flere til med de rigtige kompetencer og dermed styrker alle virksomheder i branchen. Men jeg er sikker på, at vi bliver nødt at trække på udenlandsk arbejdskraft. Godt nok har vi en udmærket robotuddannelse her i Odense, men den kan slet ikke dække behovet,« understreger Morten Arndal Nielsen. Bladet Arbejdsgiverne | 2/2016 | 11

TEMA | AUTOMATION

Odense er de senere år blevet kendt for meget andet end H.C. Andersen og stokroseidyl. Nye robotvirksomheder skyder i vejret som paddehatte.

Odense mere kendt for robotter end H.C. Andersen Byens robotmekka har fået en overbygning, der bl.a. skal tiltrække kvalificeret arbejdskraft og endnu flere virksomheder.

12 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2016

Af Jens Holme

Odense Robotics er navnet på den robotklynge, der sidste år blev etableret for at udvikle byens robotmiljø, løse en række fælles forretningsudfordringer samt markedsføre byens styrkepositioner inden for robotområdet. Målet er blandt andet at tiltrække flere kvalificerede medarbejdere til Odenses robotvirksomheder og tiltrække flere virksomheder til byen. Mikkel Christoffersen, forretningschef for IT & Robot i Udvikling Fyn, fortæller: »Odense Robotics bygger på tilstedeværelsen af de mange robotvirksomheder her i byen. Vi oplever, at virksomhederne allerede arbejder sammen, når der er lejlighed til det. Så opgaven for Odense Robotics bliver at styrke de samarbejder, hvor vi kan, og så sikre, at både virksomhederne og miljøet får den brandværdi, det har potentiale til både nationalt og globalt.« Udvikling Fyn samt »Odense & Co« – et partnerskab mellem Odense Kommune, det private erhvervsliv og offentlige institutioner – står for at facilitere robotklyngen og skal sammen med

virksomhederne sikre fremdrift og udvikling i indsatserne. RoboBusiness Europe til Odense Et af eksemplerne på, hvordan Odense vil styrke sit internationale ry som robotby, er den højteknologiske konference RoboBusiness Europe. Byen har landet en aftale om i de kommende tre år at være vært for konferencen, som samler omkring 1000 robotfolk fra hele verden. »Når Odense har sagt ja til at være vært for Robobusiness i tre år i træk, er det fordi, en international konference i den kaliber er med til at manifestere Odenses position som robotby,« siger Anker Boye, Odenses borgmester. I og omkring Odense ligger flere end 70 robotvirksomheder med op imod 1800 medarbejdere, og Odense har et stærkt forskningsmiljø på området med bl.a. SDU’s robotinstitut og Teknologisk Institut i spidsen. Begyndte med værftet Når Odense snart er bedre kendt for robotter end for H. C. Andersen har det i høj grad sammenhæng med det nu

lukkede Odense Stålskibsværft. I bestræbelserne på at gøre værftet konkurrencedygtigt i forhold til en række lavindkomstlande, udfoldede ejerne i A.P. Møller-Mærsk store bestræbelser på at automatisere så mange produktionsprocesser som muligt. Lindøværftet var i 1990’erne bl.a. på jagt efter svejse- og malerobotter til skibsbyggeriet. Værftet indledte derfor et samarbejde med den australske professor John Perram og hans hold på SDU. Det lagde grundstenen til et meget tæt samarbejde mellem værftet, universitet og den gryende robotindustri på Fyn. Senere finansierede A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond et højteknologisk institut på Syddansk Universitet under navnet Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet. Universitetet oprettede desuden landets foreløbig eneste civilingeniøruddannelse i robotteknologi. Den ti år gamle robotvirksomhed Universal Robots, som i den forgangne sommer blev solgt for 1,9 mia. kr. blev stiftet af tre forskere fra Syddansk Universitet.

EL & TEKNIK2016

KOM PÅ FORKANT MED FREMTIDEN TIL DANMARKS STØRSTE ELFAGMESSE DEN 10. – 12. MAJ 2016 www.elogteknikmessen.dk EL & TEKNIK 2016 arrangeres af:

VVS OG EL-TEKNISKE LEVERANDØRERS BRANCHEFORENING

ERHVERVS- OG INTERESSEORGANISATION FOR ENERGISELSKABER I DANMARK

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2016 | 13

TEMA | AUTOMATION

UR-robotten i forgrunden er symbolet på Odenses ry som Danmarks robotby nr. 1. Det er håbet, at det nye StartUp Hub vil skabe flere lignen de succeser.

Robotkuvøse skal sikre Odense mere succes Iværksættere med lovende ideer bliver tilbudt tag over hovedet og hjælp til test og udvikling. Af Jens Holme

Virksomheden Nordbo Systems er flyttet ind som den første i den nye StartUp Hub hos Teknologisk Instituts robotcenter i Forskerparken i Odense. Firmaet er udvalgt over de seneste måneder blandt en række ansøgere. Nordbo Systems udvikler lette og intuitive robotløsninger til mindre virksomheder, som producerer små serier. Nordbo Systems har udviklet sin egen

14 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2016

robotløsning med tilhørende software, som hurtigt og fleksibelt kan indsættes og flyttes rundt i en samlebåndsproduktion, hvor den kan opsamle emner. Håber på mere succes Bag den nye robotkuvøse står Odense Kommune, innovationsnetværket Odense Robotics, Udvikling Fyn samt Teknologisk Institut, som lægger lo-

kaler til i en nybygget innovationshal. Håbet er, at der i disse rammer vil blive udklækket endnu flere af de robotsucceser, som er kendetegnende for Odense. Universal Robots og Mobile Industrial Robots for blot at nævne de mest kendte. Det er hensigten, at en halv snes nystartede og særligt udvalgte firmaer fra robotmiljøet skal tilbydes mulighed for gennem længere tid at teste,

Innovationshallen hos Teknologisk Institut i Odense er allerede ved at blive fyldt op med forskellige robotter. Foruden at være kuvøse for nye virksomheder kan også etablerede robotproducenter bruge hallen til at eksperimentere.

udvikle og præsentere deres idéer og produkter. Forudsætningen er, at de allerede har opnået interessante og lovende resultater. Til gengæld får firmaerne adgang til kontor, faciliteter, udstyr og ikke mindst sparring med eksperter fra robotcentret hos Teknologisk Institut. Prototype er afgørende Højteknologiske produkter og løsninger har en lang og dyr udviklings- og testfase, inden produktet er klar til markedet, og det kan være svært at skaffe den nødvendige finansiering. Den barriere skal innovationscentret være med til at hjælpe virksomhederne over. Netop investorer er helt afgørende for enhver ung robotvirksomhed, men før man kan komme så langt, skal man have udviklet sit produkt og ikke mindst en prototype. Her skal hubben hjælpe, lyder det fra forretningschef Mikkel Christoffersen, Udvikling

Fyn, som i høj grad har en finger med i spillet i det nye innovationscenter. Skal tilføre noget Han forventer, at yderligere en håndfuld håbefulde virksomheder får plads i robothallen i løbet af 2016. »Men det er vigtigere, at det er de rigtige, der flytter ind, end hvor hurtigt det går,« siger han til Fyens Stifts tidende om beboerne, som ikke bare selv skal have en god idé. Et krav er også, at de kan tilføre de eksisterende 70 virksomheder og 1800 ansatte på robotområdet i Odense noget værdi. »Det er både for firmaerne selv og for hele robotbranchens udvikling på Fyn, vi gør det. Det handler også om værdi til økosystemet, så vi kigger også på, om de kan tilføre noget til det eksisterende miljø,« siger Mikkel Christoffersen. Hos Nordbo System har udtagelsen vakt jubel:

»Vi glæder os meget til at blive en del af robotmiljøet omkring Teknologisk Institut og kunne få adgang til de mange tekniske faciliteter. Det er også vigtigt for os, at vi kan have vores egen robotløsning stående i testhallen blandt alle de andre robotter, når vi fx har kunder på besøg. Det giver troværdighed at kunne vise, at der er andre, der tror på vores produkt,« siger Leo Zhou, der sammen med Lukasz Zymla har stiftet Nordbo Systems. De to partnere er studiekammerater fra Mærsk McKinney Møller Instituttet på SDU. Nummer to i robotkuvøsen hos Teknologisk Institut blev udpeget i januar. Det er den kun seks måneder gamle virksomhed CP Robotics, der har udviklet et unikt og avanceret program til Universal Robots robotarm, som gør det muligt for robotten automatisk at planlægge sin arbejdsgang ved for eksempel slibning, skæring og fræsning.

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2016 | 15

TEMA | AUTOMATION

Vanskeligere og bedre end man forventer

Søren Peter Johansen, faglig leder i Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi, råder til størst mulig omtanke før investeringer i robotter. netværk eller på anden vis får mulighed for at komme i dialog med og på besøg hos virksomheder, som har arbejdet med lignende udfordringer. Under alle omstændigheder vil jeg anbefale at begynde med lean-gennemgang af produktion, før der investeres i automation. Gennemgå produktionen med henblik på at lokalisere processer med potentiale for automatisering. Samtidig er det en god ide at kigge på, hvordan man kan automatisere hele værdikæden. Det betyder, at det i mange tilfælde er nødvendigt at inddrage kunder og eventuelle underleverandører for at undersøge, om opgavefordelingen og flowet er det rigtige,« siger Søren Peter Johansen og fortsætter:

Søren Peter Johansen giver det råd, at man ikke forelsker sig i robot ten, før man har analyseret den udfordring, man gerne vil have løst.

Forvent, at det bliver dyrere end forventet. Forvent, at det tager mere tid end forventet, og forvent at I lærer meget mere end i havde forventet. Brug derfor den første installation som en investering i ny viden i anvendelse af automation og nye teknologier. Sådan lyder rådet fra faglig leder Søren Peter Johansen, Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi i Odense, til virksomheder, der er førstegangsbrugere af robotter og/eller avanceret automation. Selv om han står i spidsen for en mindre hær af robotter i alle mulige størrelser i Forskerparken i Odense, råder han virksomhedsledere til at lade være med at stirre sig blinde på robotter af et bestemt mærke eller robotløsninger i det hele taget, før der er stillet en diagnose med hensyn til, hvad der tjener virksomheden bedst. Systematik og erfaringer »Det drejer sig om at gå systematisk til værks for at finde den rigtige løsning. Allerbedst er det jo, hvis man gennem 16 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2016

Den rigtige partner »Det næste, jeg vil anbefale, er at være omhyggelig med at finde en god automationspartner og være trofast over for vedkommende. Partneren – det kan være en neutral instans eller en integrator - vil meget hurtigt opbygge en stor viden om din virksomhed og snart vide lige så meget, som du selv gør. Hvis du smider ham på gaden, fordi en anden tilbyder sig lidt billigere, smider du samtidig en masse viden i skraldespanden.« Søren Peter Johansen giver samtidig det råd at identificere og få testet de vanskelige punkter i automatiseringsprocessen. »Hvis du ikke ved, om en eller anden proces kan lade sig gøre, så sørg for at få den testet, inden du begynder på et større indkøb eller ombygning. Der er mange eksempler på fejlinvesteringer, hvor man har købt det forkerte udstyr eller ikke udnytter den indkøbte robot fuldt ud, fordi man ikke gennemtænkt og testet de tanker omkring produktionsprocessen, der var udgangspunktet for investeringen.« Teknologisk Instituts robotcenter har bl.a. til opgave at bistå med test og prøvestande. Robotcentrets faglige leder peger desuden på en række gratis tilbud, som virksomheder, der overvejer investeringer i automation, kan gøre brug af. Det gælder væksthusene, men også fra programmer som Innobooster, Innovationsfonden, Horizon 2020, Made og RoboCluster. Hvis det, man er i færd med er tilstrækkeligt originalt og kan bruges som model for andre, er der muligheder for en masse gratis bistand. Alt det og meget mere, kan medlemsvirksomhederne få nærmere rådgivning om hos Arbejdsgiverne.

Robotter er ikke svaret på alt Væksthus Syddanmark tilbyder ambitiøse virksomheder hjælp til at realisere deres vækstpotentiale, og det handler om meget mere end automatisering. Af Jens Holme

Som det ligger i navnet er landets væksthuse til for at hjælpe virksomhederne med at vokse. Væksthus Syddanmark tilbyder en gennemgang af produktionsprocessen og hjælp til at udarbejde en handlingsplan til virksomheder, der har ambitioner om vækst. Den væsentligste målgruppe set fra væksthusets side er virksomheder med potentiale til 20 procents årlige vækst og som direkte eller indirekte i form af underleverancer bidrager til eksport. Analyse af proces Med 20 års erhvervserfaring fra produktionsvirksomheder er Hanne Gulløv en af de konsulenter, der på vegne af Væksthus Syddanmark uvildigt og omkostningsfrit tilbyder virksomhederne hjælp til at frigøre deres vækstpotentiale. Og hendes første tanke er ikke automatisering og robotter. »Bortset fra nogle helt specielle tilfælde drejer det sig om at få analyseret hele processen fra ordre til levering og finde ud af, hvor der opstår flaskehalse, og hvor arbejdet kan tilrettelægges mere hensigtsmæssigt og effektivt,« siger Hanne Gulløv og fortsætter: »Derfor anbefaler jeg som regel, at virksomheden begynder med lean-arbejde. Senere kan der blive tale om at automatisere nogle arbejdsprocesser ved hjælp af robotter. Jeg har set alt for mange tilfælde, hvor virksomheden er gået omvendt til værks og har købt en

robot, før de vidste, hvordan den ville passe ind med det øvrige flow.« Digitalisering lige så vigtig Ifølge Hanne Gulløv er der grund til at lægge vægt på ikke bare automatisering, men også på digitalisering, når det handler om at rationalisere og tilrettelægge mere effektive arbejdsgange. »Det er typisk for ejerledede virksomheder, at de som regel har godt styr på det, der foregår på fabriksgulvet. Derimod er de tilbøjelige til at overse den administrative side, hvor der i mange tilfælde er endnu mere at hente ved at effektivisere funktionærernes arbejde, indføre nye it-systemer og styrke overleveringen mellem marked, administration og produktion,« understreger Hanne Gulløv. Hjælp til selvhjælp Hun lægger vægt på, at vækstkonsulenterne ikke er dem, der løser virksomhedernes problemer. De er en slags hjælp til selvhjælp. »Det kræver en virkelig stor indsats af virksomhedernes ejere, ledelser og medarbejdere at indgå i et analysearbejde af arbejdsprocesserne. Derfor er der også virksomheder, der ikke orker os, fordi de synes, det lyder for kompliceret, og fordi de ikke har tid. Men langt de fleste indser heldigvis, at de er nødt til at udvikle sig for at stå sig i den benhårde konkurrence. Samtidig er der grund til at understrege, at væksthusets indsats slutter

Hanne Gulløv, vækstkonsulent i Væksthus Syddanmark: »Der er virksomheder, der ikke orker os, fordi de synes, det lyder for kompliceret, og fordi de ikke har tid. Men langt de fleste indser heldigvis, at de er nødt til at udvikle sig for at stå sig i den benhårde konkurrence.«

med analysen. Det er vores banehalvdel. Vi hjælper med at finde egnede rådgivere, der på kommercielle vilkår træder ind i en omlægningsproces og hjælper virksomhederne med at komme i mål med indkøb af nyt udstyr. Men vi lægger meget vægt på at holde vores sti ren i den forbindelse. Man skal kunne stole på os.«

Reparation Drejning Ø 800 L=13.000 Honing Ø 600 L=12.400 Langhulsboring Udvikling af store specialcylindre

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2016 | 17

TEMA | AUTOMATION

ABB-robotten, der blev indkøbt sidste år, kan håndtere emner med en vægt på op til to tons.

Robotter er mere stabile end mennesker Til gengæld er det vigtigt at have medarbejdere med stor faglig viden om styringen af robotterne, mener ejeren af VST Industries A/S Af Jens Holme

Da Søren Nielsen, ejer af VST Industries A/S i Lem mellem Skjern og Ringkøbing, i 2004 investerede i sin første svejserobot, skete det ud fra et ønske om at optimere kvalitet og effektivitet. 18 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2016

»Vi købte den, fordi vi var kommet godt i gang med at lave tanke. De skal i sagens natur være fuldstændig tætte, og det er svært at gøre i hånden. Men vi havde virkelig en udfordring med at få robotten til at køre ordent-

ligt. Der gik nok næsten to år, inden det lykkedes fuldt og helt,« siger Søren Nielsen og fortsætter: »Vi havde godt nok købt svejserobotten med hele programmeringen, men set i bakspejlet vidste vi for lidt.

Man er nødt til at kunne selv og være uafhængig af andre. Ellers er man alt for sårbar. Til gengæld kører anlægget nu optimalt, og vi har opnået en betydelig rationalisering. Arbejde, som det førhen tog en svejser seks-otte timer at lave, ordner robotten på en time til halvanden.« Begyndte i garagen Søren Nielsen begyndte som selvstændig hjemme i garagen. Her havde han et svejseværk, en drejebænk, forskellige andre ting og ikke mindst tålmodige naboer. På daværende tidspunkt arbejdede han mest for Vestas, og meget bekvemt fik Søren Nielsen efter et stykke tid mulighed for at leje sig ind i forladte fabriksbygninger lige bag Vestas vingefabrik i Lem. I dag er pladsen udvidet betydeligt, og VST Industries er vokset til 18 medarbejdere, plus nogle ekstra, som virksomheden lejer ind ved spidsbelastninger. »Vindindustrien spiller stadig en stor rolle. Men siden begyndelsen er flere kunder til aluminium, specialmaskiner m.fl., som kræver stor faglig viden, blevet en større andel af vores forretningsgrundlag. Det har medført, at vi i dag har et meget bredt grundlag af svejseprocedurer, WPQR og WPS, som efterspørges mere og mere,« beretter Søren Nielsen. Eksport Sammen med andre danske samarbejdspartnere har VST fået andel i en omfattende underleverandøraftale med en stor udenlandsk kunde. For at kunne påtage sig sin del af aftalen, har VST investeret i en ABB-svejserobot. Den er udstyret med to forskellige manipulatorer og Fronius-svejser. »Ordren viser, at vi prismæssigt kan være med herhjemme i forhold til resten af Europa, og i kraft af robotten er kvaliteten uovertruffen. Den gør os i stand til at levere et meget mere ensartet produkt, end hvis svejsningen skulle have foregået ved håndkraft,« fastslår Søren Nielsen. Gør plads til pulverkran I øjeblikket er VST i gang med at installere en ny ESAB svejsekran, rullebaner og med fuld krandækning. Svejsekranen er opbygget, så den sty-

res af operatøren via skærme, hvilket giver overblik over arbejdsoperationerne. »Denne investering sætter os i stand til at levere beholdere og tanke i rustfri og sort stål. Da vi har mange års erfaring med aluminium, arbejder vi tillige på at kunne levere tryktanke i dette materiale også,« siger Søren Nielsen. »Vi arbejder parallelt på at finde en løsning til vores standardbeholdere. Vi forventer i løbet af et halvt års tid at have endnu en robotløsning i drift.« Ifølge Søren Nielsen vil VST Industries tilbyde et sortiment af tanke op til 150.000 liter til blandt andet gasarter, trykluft og vand m.m. med skibsfarten, offshore, vandværker samt industrivirksomheder af alle mulige slags som målgruppe. Krav om automatisering »Vi er klar over, at hvis vi skal tjene penge og overleve, så skal der altså automatiseres. Der er ikke plads til overflødige mandetimer. Det er vilkårene, og bare man er indstillet på det, så kan det godt lade sig gøre,« siger Søren Nielsen og nævner, at virksomheden har fået hjælp af firmaet Dan Robotics A/S i Middelfart med hensyn til den seneste robot. »Det er de gode til. Herudover har vi også nogle dygtige medarbejdere, som med stor entusiasme brænder for at programmere og i det hele taget være med i projektet. Modstand mod automatiseringen har jeg slet ikke oplevet. Folk ved godt, at det drejer sig om at overleve og have en arbejdsplads på sigt.« Men hvad kom først, hønen eller ægget? Skal man vente med at automatisere til man har ordren? Eller skal man netop gøre det i forventning om at få ordren, når produktionsapparatet er toptrimmet? »Tja, ingen skal forvente, at en virksomhed som Vestas har tid til at vente på, at man får indført robotter og anden automatik. Det drejer sig om at turde løbe en risiko. Jeg ved udmærket, at så løber man ind i det problem, der hedder finansiering, samtidig med at man skal have nogen til at sælge den kapacitet, man får. Mangel på risikovillig kapital er et kæmpemæssigt problem. Hele inve-

Søren Nielsen: »Hvis vi skal tjene penge og overleve, så skal der automatiseres. Der er ikke plads til overflødige mandetimer. Det er vilkårene, og bare man er indstillet på det, så kan det godt lade sig gøre.«

steringen i mit nye anlæg har jeg selv måttet finansiere gennem mit holdingselskab. Og det er stensikkert, at ingen vil kunne starte i den her branche hjemme i garagen, som jeg gjorde. Både på grund af mangel på finansiering og ikke mindst, fordi der i dag kræves et hav af certifikater og tilladelser for at kunne producere.«

TRANSPORTSNEGLE Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm. Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm. Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2016 | 19

TEMA | AUTOMATION

Det kan blive meget Robotter og andre former for automatisering har øget produktiviteten i danske Teknologisk Institut virksomheder, men mange – særligt de mindste – har endnu ikke fået øje på mulighederne. Af Jens Holme

I de sidste 20 år har industrien præ286.000 ansatte – altså 130.000 færre Men også for rent danske fremstillingsvirksomheder kan der være gevinster. Gevinsten steret en stærkt stigende produktiviarbejdspladser – men i samme periode kan være større markedsandele eller en bedre indtjening og frem for alt at afværge truslen tet. I perioden fra 1994 til 2014 faldt inproduktifra konkurrerende udenlandske virksomheder, steg som værdien pludselig af kanindustriens møde op med billigere dustriens beskæftigelse fra 417.000 til on med 27 pct. produkter. Figur 1: Anvendelse af industrirobotter

Figur 1: Anvendelse af industrirobotter 0%

Alle!virksomheder

10%

20%

11%

5!9 34!ansatte 3% 9% 35!9 99!ansatte 100!9 250!ansatte

Eksportvirksomheder

40%

50%

19% 16%

18%

60%

70%

80%

90%

100%

76%

30%

83% 14%

61%

16%

59%

13%

63% 97%

Ingen!eksport I!høj!grad

I!nogen!grad

I!ringe!grad

Teknologisk Institut

Slet!ikke

Spørgsmål: »I hvilkenforskel grad på anvender virksomheden robotter i fremstillingsprocesNote: N = 794. Signifikant tværs af kategorier. Spørgsmål: ”I hvilken grad anvender virksomheden robotter sen?«.i fremstillingsprocessen?”.

Viden kan gøre forskellen Figur 2:være Hvorfor ikke industrirobotter? Der kan flere årsager at virksomhederne ikke anvender robotter i produktionen. Figur 2: Hvorfor ikke til, industrirobotter? Direktørerne peger i særdeleshed på, at robotter ikke kan anvendes i den specifikke frem0% 10% 40% 50% 60% stillingsproces, hvilket ses i Figur 2. Der peges 20% også på, 30% at produktionen i mange tilfælde simpelthen er for lille til, at det giver mening at implementere robotter. BemærkelsesværRobotter!kan!ikke!anvendes!i!vores!… 56% digt få virksomheder peger på, at det er for dyrt, eller at de mangler kompetencerne til at Vores!produktion!er!for!lille 41% implementere og anvende robotter.

Robotter!er!for!dyre Vi!mangler!kompetencerne Ingen!af!ovenstående

19% 9% 12%

Det giver en gennemsnitlig årlig produktivitetsvækst på tre pct., og den kan blive endnu højere, hvis industrien automatiserer yderligere. Det fremgår af to forholdsvis nye undersøgelser fra henholdsvis Ingeniørforeningen IDA, som har sendt spørgeskemaer til de medlemmer, som er ansat i fremstillingsvirksomheder og fra Teknologisk Institut, som har fået Jysk Analyse til at interviewe 800 direktører for fremstillingsvirksomheder. Mange flere robotter Ingeniørforeningens undersøgelse påpeger, at der gennem de sidste tyve år er installeret godt 6000 robotter i industrien. Dermed ligger Danmark godt i forhold til andre industrilande – især hvis man tager højde for, at der ikke i Danmark er nogen bilindustri, som traditionelt har en høj tæthed af robotter. Det fremgår samtidig, at virksomhederne kan øge produktiviteten med yderligere 18 pct., hvis de gennemfører alle de automatiseringer af produktionen, der er økonomisk rentable med en tilbagebetalingstid på under to år. Strækker man tilbagebetalingstiden til fem år, kan produktiviteten ifølge undersøgelsen øges med 24 pct. Tid og størrelse

Note: N = 401. til Spørgsmål til de virksomheder, somanvender ikke anvender industrirobotter: ”Når anvender Spørgsmål de virksomheder, som ikke industrirobotter: »NårI ikke I ikke an- robotter i fremstillingsprocessen, er det så fordi…?”.Talleneer summerer ikke til 100%, fordi virksomhederne har kunnetDet er imidlertid ikke lige til vender robotter i fremstillingsprocessen, det så fordi...?« Tallene summerer ikke til angive mere endvirksomhederne en årsag. guldet op på gaden, som det 100%, fordi har kunnet angive mere end en årsag.

Industrirobotter effektiviserer produktionen

at samle hedder i Ingeniørforeningens referat af under-

Effektivisering af produktionen er den største drivkraft for at investere i robotter. Størstedelen af de virksomheder, som anvender robotter i produktionen, har søgt mulig20 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2016

heder for at kunne fremstille billigere, hurtigere og mere effektivt og på den måde øge deres produktivitet. Især for eksportvirksomheder er leveringsevne en vigtig konkurren5 ceparameter.

bedre søgelsen. Virksomhederne angiver mangel på tid, manglende viden om automatisering og i nogen grad mangel på kapital som barrierer, der hindrer dem i at komme i gang. Som det fremgår af tabel 1 fra Teknologisk Instituts undersøgelse, afhænger anvendelsen af industrirobotter af virksomhedens størrelse. Kun et fåtal af de mindste virksomheder har automatiseret dele af produktionen. Eksportvirksomhederne er de mest flittige til at automatisere, formentlig fordi de er underlagt hård konkurrence og typisk arbejder med større serier. Men det er samtidig bemærkelsesværdigt, at det er under halvdelen af industrivirksomhederne med flere end 100 ansatte, der har automatiseret. Forklaringen synes givet i tabel 2. Virksomhederne ser ikke noget behov for at anvende robotter. I mange tilfælde fordi produktionen er for lille. Svaret nuanceres i IDAs undersøgelse, hvori det hedder, at de største barrierer for at automatisere er mangel på tid samt manglende viden om automatisering på alle niveauer i virksomhederne. Derudover fremhæves mangel på finansiering og mangel på kvalificeret arbejdskraft.

3D-print bruges meget lidt Kun fire procent af danske virksomheder anvender 3D-print i produktudvikling og endnu færre i produktion.

På trods af stor international vækst i brug af 3D-print til produktudvikling, produktion af små serier og nu til egentlig produktion, udnytter kun fire procent af danske virksomheder den nye teknologi. Derved går virksomhederne glip af konkurrencefordele. Det viser analysen 3D-printpotentiale i danske virksomheder fra Teknologisk Institut. »3D-printere er blevet så udviklede, at de nu rentabelt kan indgå direkte i industriel fremstilling, i produktion af små serier eller til at lave hurtigere prototyper. Landene omkring os investerer derfor også massivt i 3D-print i forventning om at kunne skabe indtjening og nye arbejdspladser i den industrielle sektor,« siger centerchef Claus Erichsen Kudsk, Teknologisk Institut, til bladet Jern- og Maskinindustrien. 3D-print – også kaldet additive manufacturing – bliver hovedsageligt brugt til fremstilling af prototyper og produktion af små serier. I dag kan man printe både i plast, keramik og metal, og 3D-printere blevet mere tilgængelige for industrien. Men i Danmark er det hovedsageligt større virksomheder, som har taget 3D-print til sig. Teknologisk Institut har interviewet direktører for små og mellemstore danske fremstillingsvirksomheder med 5-250 ansatte om anvendelsen af 3D-print i virksomhedernes produktudvikling. Analysen er foretaget under projektet »Produktion i Danmark«, som finansieres af Styrelsen for Forskning og Innovation.

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2016 | 21

TEMA | AUTOMATION

Per Green Andersen i gang med at fodre en af sine tre Universal robotter. Dem ville han ikke kunne undvære i dag.

Fem mand og tre robotter Ejeren af Vestjydsk Beslag i Ringkøbing har satset stort på automatisering Af Jens Holme

Det kan ikke dokumenteres, men Vestjydsk Beslag A/S med adresse i Ringkøbing må absolut være i top-ti, når det gælder antallet af robotter i forhold til antal medarbejdere af kød og blod. Tre robotter fra Universal Robots står stille og roligt og producerer ren22 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2016

dejern til tagrender og nedløbsbeslag. Bemandingen udgøres herudover af fem menneske-medarbejdere. Forhistorien er, at Per Green Andersen, udannet blikkenslager og rørlægger, blev selvstændig i 1987, da han stiftede Byens Blikkenslager. Han

fandt på at producere rendejern til sig selv. Det kom andre for øre, og produktionen greb om sig. I 1995 etablerede han Vestjydsk Beslag, og efter han afhændede blikkenslagerforretningen for 6-7 år siden, har han satset fuldt og helt på beslagfabrikken.

Robotterne producerer kassevis af beslag til tagrender og nedløbsrør. Langt størstedelen afsættes i forårs- og sommermånederne, mens vinteren benyttes til at opbygge tilstrækkeligt lager til at kunne levere i en fart.

I dag har Vestjydsk Beslag 75-80 standardprodukter på hylderne, men en stor del af produktionen er ret ensartet. »Derfor har vi i mange år rodet med forskellige grader af automatisering, indtil jeg faldt over de her Universal robotter,« fortæller Per Green Andersen og uddyber: »Jeg fik øje på robotten i Pengemagasinet på DR TV og ringede til Universal Robots. De henviste mig til en forhandler, Armiga A/S i Thisted. Dem har vi haft et glimrende samarbejde med. De har hele vejen igennem hjulpet os med konfigurationen af robotterne og de platforme, robotterne arbejder på.« Først var der en…. »Jeg startede med en, og da den var kørt ind, så købte vi en mere og senere endnu en. I dag har vi tre robotarme i hver sin størrelse, og vi vil ikke kunne undvære dem,« fastslår Per Gren An-

dersen. Han nævner, at Vestjysk Beslag på grund af automatiseringen har kunnet holde priserne i ro siden 2009. Virksomheden er blevet væsentligt styrket i konkurrencen med lavtlønslande og andre producenter herhjemme. Ejeren af Vestjydsk Beslag vil ikke udelukke, at de tre robotter på et tidspunkt kan få endnu en kollega: »Det er noget, vi kigger på. Når man først er kommet i gang med at automatisere, så er tankegangen jo henvendt på, om det er flere ting, robotterne kan overtage. Men vi har ikke taget nogen beslutninger,« understreger Per Green Andersen. Han siger samtidig, at virksomhedens fem medarbejdere har taget godt imod de nye robot-kolleger: »Uden robotterne er det jo ikke sikkert, vi var her i dag, og vi er ikke blevet færre folk af den grund. Desuden har robotterne jo afskaffet noget ener-

verende arbejde, som ikke ret mange havde lyst til at lave.« Find en god partner Per Green Andersen fremhæver, at det i dag er muligt også for små virksomheder at automatisere og anskaffe robotter. Man behøver ikke at have været på kursus for at kunne betjene dem, de behøver ikke megen plads, og anskaffelsesprisen er overkommelig. Han giver det råd til andre, der overvejer at anskaffe sig en robot, at finde en samarbejdspartner, man kan have en god dialog med. »Det er vigtigt, at man kommer hele vejen rundt og får kortlagt sine behov. Det drejer sig jo ikke bare om robotarmen, men i mindst lige så høj grad om det, den skal sættes sammen med, så hele produktionsprocessen bliver indrettet så hensigtsmæssigt som muligt. Det skal man også have indregnet i sit budget.« Bladet Arbejdsgiverne | 2/2016 | 23

TEMA | AUTOMATION

NAO kalder også på omsorg. Her er det den franske præsident, Francois Hollande, der giver robotten kærlig pleje. (Foto: Charles Platiau/ Scanpix)

NAO erobrer landets skoler En 58 centimeter høj og fem kg tung menneskelignende robot, der kan tale, se, føle og høre skal gøre eleverne fortrolige med robotter. Af Jens Holme

Umiddelbart får man lyst til at gå hen og røre ved den og beskytte den mod verdens fortræd. Men NAO er udviklet til et helt andet formål. Den er rykket ind som fast inventar eller er på jævnlige gæstevisitter på efterhånden mange af landets folkeskoler og flere og flere handelsskoler og tekniske skoler. Formålet er på den ene side at få eleverne til at interessere sig for robotteknologi og navnlig gøre flere piger tiltrukket af de tekniske fag. Samtidig har NAO nogle oplagte pædagogiske fordele, som kan benyttes til at variere og udvikle undervisningen i de fleste fag. Lille og stærk Robotten NAO, udviklet af franske Aldebaran Robotics, er 58 centime24 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2016

ter høj, fem kg tung og er den mest anvendte menneskelignende robot til forskning og uddannelse verden over. Med sit tiltalende udseende og sin aktive væremåde inviterer den brugere i alle aldre til at interagere med sig. NAO er udstyret med et hav af sensorer og kan både høre, genkende tale, reagere på berøring, måle afstand til objekter, analysere sine omgivelser i 3D, genkende ansigter og kommunikere via wifi, infrarød og bluetooth. Trods de mange funktioner lader NAO sig let programmere ved hjælp af et simpelt men stærkt interface baseret på blokprogrammering. Selv uden forhåndskendskab til robotter og programmering kan man hurtigt få NAO

til både at gå, tale, danse og regne. Gør klar til fremtiden Antvorskovskolen i Slagelse var blandt de første skoler i verden, som integrerede moderne robotteknologi som pædagogisk redskab. NAO sidder med på skolebænken for at gøre eleverne klar til fremtiden, men skoleleder Søren Ranthe er ikke i tvivl om, at NAO har langt større potentiale. »Jeg får dannet og uddannet nogle unge mennesker samtidigt med, at jeg får sat den nyeste teknologi ind i klasserne«, siger han og fortsætter: »Jeg har fået mange af de stille piger ind i kampen og fået dem på banen i timerne gennem NAO, og flere af drengene i klassen er blomstret op og

har fået mere selvtillid. Det synes jeg er imponerende.« Skolen i Slagelse benytter blandt andet deres nyindkøbte robot til at hjælpe eleverne i arbejdet med forskellige fagdidaktiske emner inden for fysik og matematik, dansk og sprog. Den hjælper også eleverne med at opbygge generelle færdigheder inden for fx formidling, projektplanlægning og samarbejde. NAO kan på den måde både differentiere undervisningen og samle eleverne i fællesskaber. Det giver basis for bedre uddannelser og dermed også potentiale for, at flere elever vælger en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Vissenbjerg Skole på Fyn, Hillerød Skole, skolerne i Gentofte, erhvervsskolerne Mercantec i Viborg og Herningsholm i Herning er blandt de mange andre uddannelsesinstitutioner, der benytter NAO i undervisnin-

gen og sender lærerne på kursus for at kunne udnytte robotten bedst muligt. Årlig robotdyst Teknologisk Institut afholder en årlig NAO-challenge, en robotdyst mellem landets skoleelever i de ældste klasser. »Man kan godt sige, at vi forsøger at skabe flere »nørder« – unge mennesker, som bliver tændt af den nyeste teknik og selv får lyst til at arbejde med det igennem deres liv. Det er vigtigt for at fastholde det videnssamfund, vi lever i dag,« siger konsulent Lars Vincents Jørgensen fra Teknologisk Instituts Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi. »NAO skaber netop denne interesse, da den taler til børnene og samtidigt lærer dem en masse om at programmere en robot - og om programmering i almindelighed. Den vækker ofte børnenes tekniske skabertrang,« fortsæt-

ter han. Materiale til erhvervsuddannelser Under det nationale projekt »Produktion i Danmark« har Teknologisk Institut udarbejdet et undervisningsmateriale, der skal bidrage til at styrke vidensniveauet på landets erhvervsskoler. Undervisningsmaterialet omhandler programmering af NAO samt Arduino, en minicontroller med en opensource elektronikplatform. Den er baseret på lettilgængelig hardware og software, som gør det nemt at udvikle en prototype. Det gør Arduino særlig egnet til undervisningsforløb. Arduino kan anvendes til at udvikle interaktive objekter, der tager input fra en bred vifte af kontakter eller sensorer og kontrollere en række lamper, motorer og andre fysiske udgange.

ANNONCE

»Teknologien udvikler sig eksponentielt, derfor er samarbejdet og netværket mellem virksomhederne og erhvervsskolerne vigtigere end nogen sinde før!« For at sikre fremtidige uddannelser inden for industrien, er det vigtigt med et godt samarbejde mellem virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne. Virksomhederne kan, via deres strategier og tanker for fremtiden, hjælpe skolerne til at udvikle sig mere i deres retning og derved sikre optimal arbejdskraft i fremtiden. De kan være med til at løfte det nuværende uddannelses niveau, ”så uddannelserne bliver tidsvarende og følger med virksomhedernes udvikling.

Pakken består af 6 AMU kurser der indeholder følgende Kursuspakken Kursus nr. El-introduktion, el-lære 44648 El-introduktion, relæteknik 44649 PLC programmering af kombinatoriske styringer 44638 Hydraulik og diagramlæsning 47766 ISO-metrisk rørtegning 48128 Instrumentrørlægger OLF 120* 48129

Varighed 5 dage 5 dage 5 dage 5 dage 5 dage 5 dage

*”OLF 120” er en certificering der bruges af den Norske olieindustri, til at sikre fælles retningslinjer for alle, der skal arbejde med fittings og tubing på hydrauliske anlæg. For yderligere info kontakt da: Christina Gerber Christensen, 6312 6402 eller cgc@sde.dk

På SDE forsøger vi hele tiden at skabe relevante uddannelser, der giver mening for både kursister og virksomheder. Nedenstående, nyudviklede kur suspakke, er et godt eksempel på, hvordan et kursusforløb er blevet til, gennem netværk og samarbejde mellem SDE og virksomheder. Kursuspakken er inden for automatisering, der tilgodeser arbejdet med hydrauliske systemer.

Syddansk Erhvervsskole | www.sde.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2016 | 25

TEMA | AUTOMATION

KP Automation på hurtig fremmarch

Kun et år efter KP Industris opkøb af leverandør er den sammensmeltede virksomhed blevet en stor succes. KP Automation har fordoblet antallet af ansatte og har netop bygget 300 kvadratmeter til sin fabrik i Ikast. Alt sammen er det sket efter, at KP Industri med ejeren, Keld Pedersen i spidsen for et år siden overtog det konkursramte JW Engineering og omdøbte firmaet til KP Automation. Fra starten regnede Keld Pedersen med, at KP Industri skulle fortsætte som en selvstændig virksomhed, som KP Automation leverede løsninger til. Det nye hus skulle vokse sig stort på ryggen af salgsselskabet. Men udviklingen er gået meget anderledes, og KP Automation har indenfor en kort tidshorisont overtaget alle aktiviteter, og de to virksomheder er nu spaltet sammen. I april sidste år trådte Kim Poulsen ind i virksomhe-

den som medejer og administrerende direktør. Efterspørgslen efter KP Automations projekter går langt hurtigere, end de to ejere kunne drømme om, da projekthuset blev grundlagt. Det midtjyske automationshus har allerede leveret ordrer på tocifrede millionbeløb, og ordrebogen bugner. »Vi arbejder nu med ordrer på tocifrede millionbeløb, og nu begynder der at blive åbnet op for nye, store ordrer,« fortæller Keld Pedersen til Metal Supply.

Kim Poulsen, administrerende direktør, reg ner med at skulle ansætte en del flere med arbejdere de kommende år.

Keld Pedersen gjorde en god handel, da han overtog det konkursramte J.W. Engineering.

26 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2016

Hurtigere end forventet »Vi er blevet hurtigere accepteret ude i industrien, end vi havde forventet. Vi kan som et nystartet selskab gå ud i markedet og lukke gode aftaler. Vi har

gode kunder og gode ordrer i bogen. Det er kommet et år før, at vi havde regnet med. Det er virkelig positivt,« fortsætter Keld Pedersen. Kunderne findes i vindmølleindustrien, i hele metalindustrien og plastindustrien. Samtidig bevæger projekthuset sig ind på et nyt marked i fødevareindustrien. »Vi leverer store anlæg, hvor vi integrerer forskelligt periferiudstyr og robotter, men fordi vi bygger maskiner fra bunden, ligger vi i grænselandet mellem robotintegrator og maskinbygger,« fortæller administrerende direktør og medejer Kim Poulsen. Fra otte til 15 ansatte KP Automation startede op med otte mand i februar – nu er der 15 ansatte, og der er flere nye ansigter på vej. Det er vindindustrien og underleverandører, der trækker efterspørgslen i øjeblikket. Inden længe er vi en tre-fire stykker mere, siger Kim Poulsen om udviklingen. Men såvel Keld Pedersen som Kim Poulsen lægger vægt på, at virksomheden ikke selv skal sidde med 6070 mand, så der bliver hentet arbejdskraft ind til de forskellige opgaver fra faste samarbejdspartnere. »Det gennemsyrer hele vores forretning, at vi har enkelte brancheeksperter hos os, og så hiver vi folk ind fra nogle faste samarbejdspartnere til specifikke opgaver. Det betyder, at vi er meget fleksible,« siger Kim Poulsen. »Hvis vi kigger lidt fremad, så skal vores virksomhed nok højest være 3040 mand,« fastslår den administrerende direktør.

MOTORBRØL OG MOTIVATION KOM TIL EN SPÆNDENDE EFTERMIDDAG MED FEDE BILER OG BLIV KLOGERE PÅ, HVORDAN DU BRYDER VANENS MAGT Arbejdsgiverne inviterer dig til at deltage i en spændende eftermiddag hos Audi Gladsaxe. Du kommer bag kulisserne og hører om Audis historie og produktudvikling af de populære modeller. Bagefter vil branchechef for Industri i Arbejdsgiverne, Mikael Tipsmark, fortælle om strategiprocesser i virksomheder, hvorefter Torben Wiese fortæller om, hvad vaner er, og hvorfor vi egentlig elsker dem. Og ikke mindst, hvordan forandring har indflydelse på din virksomheds muligheder. Vi skal lære at bryde vanerne og tænke nyt. Om Torben Wiese Torben Wiese er blandt andet kendt fra DR, TV2, P1 og P4, og han er fast ledelsesrådgiver på Jyllandsposten. Derudover er han flere gange blevet valgt til at være blandt de tre mest motiverende talere i Danmark.

PROGRAM Kl. 15.00

Rundvisning og biler

Kl. 16.15 Velkomst og introduktion til strategiprocesser i virksomheder v/Mikael Tipsmark, branchechef for Industri hos Arbejdsgiverne Kl. 16.45

Foredrag v/Torben Wiese om vigtigheden af at bryde vaner

Kl. 17.30

Let anretning og drikkelse

e er gels a t l De

IS T A GR

TID OG STED Onsdag den 6. april 2016, kl. 15.00 Audi Gladsaxe, Turbinevej 1, 2860 Søborg TILMELDING Du tilmelder dig kurset her: www.arbejdsgiverne.dk/kalender/16009. Sidste tilmeldingsfrist er den 18. marts 2016. Deltagelse er gratis for medlemmer af Arbejdsgiverne. Er du ikke medlem, koster deltagelse kr. 750 ekskl. moms. Arrangementet er finansieret af puljen fra Mesterorganisationernes Oplysningsfond af 1961. Tilmelding er bindende. Ved udeblivelse eller afbud senere end syv dage før start skal du betale det fulde beløb. Men hvis du bliver forhindret, er du velkommen til at give din plads til en kollega – husk at sende os navnet på kollegaen.

Salg af varmepumper drukner i snak om teknik Der burde sælges langt flere varmepumper herhjemme, men husejerne bliv er fyldt med teknisk snak, de ikke forstår, og så er der det med prisen. Af Jens Holme

Sidste år kunne omkring 5000 danske husejere for første gang nyde billig og grøn varme fra en nyinstalleret varmepumpe. Men tallet kunne og burde være langt højere, lyder det i en ny, omfattende rapport om markedet for varmepumper til private husstande. Men tung snak om teknik truer med at blive en kæp i hjulet for den grønne omstilling af varmesektoren, konkluderer rapporten, der blandt andet har analyseret kundekommunikationen. Kommunikationsanalysen er udarbejdet af Advance A/S for Energistyrelsen, Det Økologiske Råd og Dansk Energi og med en arbejdsgruppe på bagsædet, der bl.a. tæller Arbejdsgivernes energikonsulent, Carsten Essler

Helmer samt en gruppe installatører blandt Arbejdsgivernes medlemmer. Den fastslås i rapporten, som bygger på en række interviews med et antal forbrugere og alle parter i branchen, at kommunikationen til kunderne sætter for sent ind. Det medfører, at varmepumper først overvejes meget sent i en købsproces – og dermed at husejere ofte vælger andre teknologier, som måske er billigere i øjeblikket, men som bliver dyrere på lang sigt. Markedsføringen forudsætter desuden ofte en urealistisk grad af teknisk forståelse hos kunderne. Det gør, at mange står af. Rapporten peger desuden på, at det ofte er meget tilfældigt, hvad installatøren anbefaler. Samtidig

er der en hel del skrøner i omløb omkring varmepumpernes (manglende) ydelser. Derfor anbefaler rapporten, at branchen samler sig om en mere ensartet kommunikation i et sprog, som forstås af almindelige, ikke faguddannede personer. Og gerne flere historier, hvor forbrugere, der er glade for deres varmepumpe, kommer til orde og fortæller om deres positive erfaringer. Det virker langt stærkere end sindrige grafer og lange udredninger om COPværdier. Men uanset kommunikationen lægger rapporten ikke skjul på, at prisen på selve varmepumperne og elafgifterne er et afgørende problem. Lige

Pas på kølemidlet R32 Det er mere miljørigtigt, men brandfarligt, og man kan ikke aflevere det brugte kølemiddel til kommunen. Af Morten Ravn

Virksomheder, der servicerer køleanlæg, vil vide, at man er ved at udfase kølegassen R 410 A. I stedet kan man anvende den mere miljørigtige, men brandfarlige kølegas R 32. Problemet er, at man ikke kan komme af med R 32 igen, når man tapper den af køleanlæggene. Det er ulovligt bare at lukke den ud i atmosfæren. Derfor kan man kun opbevare den, indtil der kommer en returordning. Arbejdsgiverne råder folk til at vente med at sælge den nye kølegas, indtil der er en løsning på 28 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2016

plads. Samtidig opfordrer man Miljøstyrelsen til at komme hurtigt videre med sagen. »Det er uhensigtsmæssigt at indfase et nyt kølemiddel uden at have en returordning på plads. Det sætter kølefirmaerne i en uheldig situation, når anlæg med det nye kølemiddel introduceres på markedet. Salg og service er jo deres levevej, så de kan have svært ved at sige nej til kunder, der efterspørger det,« siger Carsten Essler Helmer, branchekonsulent for energiområdet i Arbejdsgiverne.

Korrekt håndtering Torkil Høft fra Kølebranchens Miljøordning gør opmærksom på, at den største risiko opstår, hvis folk som servicerer køleanlæggene, ikke er opmærksom på den nye type kølegas. Der kan eksempelvis opstå brand, hvis man svejser på et køleanlæg med R 32. Derfor opfordrer han til, at alle der servicerer køleanlæg, får et kursus i håndtering af brandbare kølemidler. Har man kølegassen stående derhjemme, skal man følge beredskabsstyrelsens vejledning til opbevaring

nu er der ganske vist en reduktionen i elprisen svarer til cirka 50 øre/kWh på elforbruget ud over de første 4000 kWh i boliger, der ifølge BBR har el som primær opvarmningskilde. Og den reduktion skal politikerne garantere bliver bibeholdt, fastslår Carsten Essler Helmer, Arbejdsgiverne: »Det er vigtigt, at politikerne skaber tryghed for boligejeren, der skal til at investere sine penge. Det gør man ved at sikre, at den reduktion på elprisen, der gælder i dag også gælder i morgen. Det er jo desværre ofte set med andre teknologier, at grundlaget for investeringen ændres undervejs,« siger Arbejdsgivernes energikonsulent.

af brandbare væsker i store mængder. Der er ved at komme et møde på plads mellem Miljøstyrelsen og Kølebranchens Miljøordning, men Torkil Høft mener, at en løsning kan have lange udsigter. R32 har en meget lavere indvirkning på udtømningen af ozonlaget og den globale opvarmning. Hvis man sammenligner R410A med R32, er værdien reduceret med en tredjedel. R32-kølemidlet er desuden et en komponent kølemiddel, der gør det let at genanvende. Bladet Arbejdsgiverne | 2/2016 | 29

Odense Kommune tilfreds med omlægning af udbud Vi har ikke modtaget klager, men vil altid kunne gøre det bedre, siger ejendomschefen. Odense Kommune har lagt sit udbudssystem fuldstændig om, og det er der foreløbig kun kommet gode resultater af, mener kommunen selv. Ikke en eneste har klaget efter at de første rammekontrakter har været i udbud. Tværtimod har kommunen fået ros for deres tilbagemeldinger til håndværkerne, fortæller Birthe Papsø, chef for Ejendom i Odense Kommune. 30 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2016

At tilfredsheden ikke er helt så entydig fremgår af en artikel på næste side. Men kommunen fremhæver, at udgangspunktet for omlægningen var et ønske om bl.a. større gennemsigtighed og mere lige vilkår for alle håndværkere. På baggrund af en høring med brancheorganisationer og andre interessenter blev det besluttet, at tilbud skal

foretages ud fra en vægtning, hvor prisen vejer 75 %. Det nye er, at der også bliver konkurreret på, hvilke tiltag tilbudsgiverne ville gøre for at sikre leveringen til Odense Kommune i forhold til en række konkrete spørgsmål under overskrifterne kvalitet (15 %) og samarbejde (10 %). »Ved at kontraktbelægge emner som kvalitet og ikke mindst samarbejde

sikrer vi, at vi kan holde vores leverandører op på netop de punkter, som vi finder vigtige. På den måde minder det meget om rådgiverydelser, hvor man typisk vægter samarbejde relativt højt,« siger ejendomschefen. To kategorier Helt konkret inddeler Odense Kommune nu håndværkerydelser i opgaver over og under 50.000 kr. Alle opgaver under 50.000 kr. skal udføres af de leverandører, der har vundet de faginddelte fire-årige rammekontrakter, som var i udbud i løbet af efteråret 2015. Opgaver over 50.000 udbydes i fagentrepriser og foregår fremover fuldstændig digitalt. Kommunen har nemlig lanceret en Leverandørportal via comdia.com, som er en åben platform for dialog mellem offentlige organisationer og private aktører med specifikt fokus på indkøb og udbud. Alle håndværkere, der ønsker at kunne byde på vedligeholdsopgaver mellem 50.000 kr. og 3 mio. kr., skal være registreret på Leverandørportalen. Bestillere i Odense Kommune indhenter for hver opgave tre tilbud fra leverandører via Leverandørpor-

talen, og bedste bud vinder opgaven. Som led i processen har Odense Kommune ansat en controller til at styre de kontrakter, der er indgået. Controlleren er således med til at sikre, at det gode samarbejde holdes ved lige i hele perioden, og samtidig bidrager vedkommende med sparring for alle parter. Klausuler på plads I forhold til rammekontrakterne, så har samtlige leverandører skrevet under på, at de har til hensigt at overholde Odense Kommunes arbejdsklausul og sociale klausuler. Arbejdsklausulen indeholder blandt andet krav om lønog ansættelsesforhold, mens de sociale klausuler stiller krav til leverandørerne om fx lærlingepladser og dialog med folkeskoler om praktikpladser. Derudover har de leverandører, der har registreret sig på Leverandørportalen, via registreringsprocessen på forhånd tilkendegivet, at de vil overholde gældende arbejdsklausuler. Resultatet er, at det både er nemt og enkelt for dem, der registrerer sig, men det er også nemt for opgavestillerne, der ikke skal bruge tid på indhent-

ning af diverse klausuler inden aftaleindgåelse. Kan tage ved lære Birthe Papsø mener, at omlægningen stort set har været problemløs: »Selvom der naturligt nok vil være flere, der får afslag end tildeling, så har vi ikke oplevet, at man har klaget. Tværtimod har vi modtaget ros for at give tilbagemeldinger til alle tilbudsgivere, hvor vi kort beskriver deres individuelle styrker og svagheder i forhold til udbuddet,« fortæller chefen for Ejendom. Hun understreger dog, at hele processen har været lærerig, og at der sikkert vil være ting hen ad vejen, som man ikke har taget højde for. »Når de første par måneder er gået, opdager vi sikkert nogle elementer hist og her, som vi måske bør justere. Vi gør os ingen illusioner om, at vi har fundet det absolut perfekte system, men vi mener alligevel, at vi har gjort rigtig meget for at sikre en høj kvalitet. Endelig er det en læringsproces for os, så vi evaluerer selvfølgelig løbende for at sikre, at vi kan få det bedste ud af vores nye udbudsformer.«

Udbudsrunde var en skuffelse Ejeren af Korup VVS, Jesper Jensen, er ikke spor imponeret af Odense Kommunes nye udbudsform. »Det lyder fint med fagentrepriser og rammekontrakter, men for mig er sandheden, at jeg har mistet en stor del arbejde på skoler, daginstitutioner og plejehjem, og jeg har svært ved at forstå, at nogen kan gøre det billigere end det, jeg kan udføre i stort set min egen baghave.« Jesper Jensen, Korup VVS, er blandt dem, der ikke er særlig imponeret af Odense Kommunes nye udbudssystem. Han peger på, at rammeudbuddet af vvs- og el-ydelser fra 2016 til 2019 er vundet af det samme firma i samtlige de fire di-

strikter, kommunen er opdelt i. Det drejer sig om Blika A/S, det tidligere Blikkenslagernes Aktieselskab, som har tilknytning til Blik og Rørarbejderforbundet. »Udbuddet var lagt således til rette, at kommunen havde udregnet en maksimalpris, og så skulle vi konkurrere om, hvilken rabat vi kunne tilbyde,« fortæller Jesper Jensen og fortsætter: »Her bød Blika A/S næsten en halv million under flertallet af de øvrige deltagere. Så vidt jeg kan regne ud, har de gjort det på grundlag af en timebetaling på un-

der 300 kr. Simpel hovedregning tilsiger, at hvis man skal betale en normal timepris til en svend og tillægge diverse sociale ydelser, så hænger det slet ikke sammen. Jeg kan i hvert fald ikke levere til den pris,« fastslår Jesper Jensen og tilføjer: »Jeg gav bud i to af de fire distrikter, som ligger nærmest, hvor jeg har min forretning, og hvor jeg har passet en del kommunale bygninger i en længere årrække. Det skal jeg så ikke længere,« konstaterer ejeren af Korup VVS.

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2016 | 31

Jørgen Tøjsen er 69 år. Han er udlært maskinarbejder og har været selvstændig i mere end 35 år. (Foto: Kristian Wraae/Fyens Stiftstidende)

Jubilæum i ualmindelig maskinfabrik Den 1. januar var det 30 år siden, at Jørgen Tøjsen flyttede til Harndrup på Vestfyn med sin maskinfabrik, som han havde grundlagt fem-seks år tidligere. Og hverken Jørgen Tøjsen eller Harndrup Maskinfabrik er helt almindelige, fremgår det af en reportage i Erhvervsavisen Fyn. Gennem årene har Jørgen Tøjsen fået etableret sig lidt af et ry. Rygtet vil vide, at hvis man ikke ved, hvem der ellers kan lave det, så ringer man til Jørgen Tøjsen. Han er nemlig lidt af en troldmand, når det kommer til at forme og dreje metaller. »Hvis vi ikke har værktøjet, så laver vi det bare,« medgiver Jørgen Tøjsen i interviewet med Erhvervsavisen Fyn, der udgives af Fynske Medier. Fik travlt med valg I 2001, da der var både kommunal- og folketingsvalg, havde Jørgen Tøjsen ekstra travlt. For pludselig stod kommunerne og manglede stemmebokse til de mange vælgere, der skulle igennem på en og samme dag. »Jeg lavede skelettet til selve boksen. Du ved dem med gardinet. Vi lavede 324.000 huller i 7000 meter rør på 10 kalenderdage,« fortæller 69-årige Jørgen Tøjsen til den fynske erhvervsavis. 32 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2016

Maskinen, der stemplede hullerne ud til stemmeboksenes skeletter er ikke en maskine, man finder andre steder. Underleverandør i flere led En anden maskine laver spor og noter i lårtykke metalemner. Den har Jørgen Tøjsen også selv bygget. En tredje maskine spytter små stifter til en pejs ud. Nogle gange ved Jørgen Tøjsen, hvad de mange små metalemner, han skaber, skal bruges til, men det er faktisk sjældent. »Meget af det, vi laver ved vi ikke, hvad er til. Vi er underleverandører, nogle gange i tredje led. Så laver vi måske noget for en underleverandør ovre i Kolding, som sælger det videre til en anden virksomhed,« forklarer Jørgen Tøjsen. Jørgen Tøjsens 1000 kvadratmeter store værksted er som at træde ind på en opfinders enemærker. Men det er ikke, fordi han selv går og kalder sig opfinder eller troldmand ud i dreje- og fræsearbejde. »Jeg synes jo bare, at det er sjovt at lave det, som folk efterspørger,« siger han til Erhvervsavisen Fyn. Harndrup Maskinfabrik har fire ansatte. Den sidst ankomne hedder Ulla Hansen og tager sig af papirsagerne. Hun blev ansat i 1999. De øvrige arbejder på værkstedet.

Armaturserien Pine er Damixas nyeste skud på stammen. Den markedsføres som en fornuftig vandhane til en god pris og uden for mange dikkedarer.

Vandhaner i samme selskab Den for længe siden bebudede fusionen mellem den danske vandarmaturproducent Damixa og de to svenske mærker, FM Mattsson og Mora, blev gennemført ved årsskiftet. Med den juridiske fusion har alle de forskellige selskaber i FM Mattsson Mora Gruppen nu skiftet navn. »For Danmarks vedkommende be-

tyder det, at vi fremover hedder FM Mattsson Mora Group Danmark,« meddeler administrerende direktør Ole Sander. Ole Sander stod i spidsen for det svenskejede selskab Ostnor Danmark, der tilbage i maj 2014 købte den odenseanske vandhanefabrik, og siden har han også stået i spidsen for Damixa.

Der er kun tale om en ændring af selskabsnavnet. Produkterne vil fortsat blive produceret og markedsført under hvert sit navn. Med fusionen har Damixa samtidig fået del i et nyindrettet salgskontor og showroom i København, der også rummer det tidligere administrationsselskab for Mora og FM Mattsson.

Flere hos VVS Mester 13 nye medlemmer har i 2015 sluttet sig til kædesamarbejdet VVS Mester, som er et Solar-ejet koncept til at understøtte selvstændige VVS-firmaer. Dermed er VVS Mester, som har eksisteret i cirka syv år, oppe

på godt 70 medlemsvirksomheder i kædesamarbejdet, og salgschef Karsten Lieberkind Jørgensen er tilfreds med årets udvikling. »Det gælder om at få de rigtige medlemmer med. Det er vigtigt, at de som vil, også er de, der vil udle-

ve konceptet. De, der tror, at de kan køre videre, som de plejer, får ikke noget ud af det, og vi får ikke noget ud af at have dem med,« siger han til Building Supply.

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2016 | 33

Om der er taleom arbejdsudleje eller entreprise kan bero på en hårfin afgørelse. Det afgørende er, hvem der anses for at være den reelle arbejds giver. (Foto: Hanne Paludan Kristensen/C.G. Jensen A/S)

Pas på reglerne om udenlandsk arbejdskraft Af advokat Frederik Sauerberg, Arbejdsgiverne

34 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2016

Hvis din virksomhed bruger udenlandsk arbejdskraft i form af en udenlandsk virksomhed, skal du være opmærksom på RUT-registret (Register over Udenlandske Tjenesteydere). Hvis arbejdet udføres inden for eksempelvis byggeri og anlægsarbejde, har virksomheden pligt til at underrette Arbejdstilsynet senest tre dage efter at arbejdet er begyndt, hvis den udenlandske virksomhed ikke kan dokumentere, at den er registreret hos RUT.

Gør du ikke det, risikerer din virksomhed en bøde på op til 10.000 kroner. Anmeldelse til RUT skal ske på virk.dk. Arbejdsudleje eller entreprise Reglerne for, hvornår der skatteretligt er tale om enten arbejdsudleje eller entreprise, er komplicerede og ganske omfattende. Det kan have meget store økonomiske konsekvenser, om der foreligger den ene eller anden situation.

Hvis der er tale om arbejdsudleje, er den udenlandske arbejdskraft begrænset skattepligtig til Danmark fra første arbejdsdag. Den danske hvervgiver hæfter for skat og eventuelle sociale bidrag. Ved arbejdsudleje beskattes lønnen i Danmark (skattesatsen udgør pt. 30 % af bruttoindtægten med tillæg af arbejdsmarkedsbidrag), og virksomheden har indeholdelsespligt for så vidt angår skattebeløbet. Når der foreligger en entrepriseaftale, er medarbejderen kun skattepligtig af lønnen, hvis denne er fuldt skattepligtig i Danmark, eller hvis den udenlandske virksomhed (entreprenøren) har fast driftssted her i landet. Den reelle arbejdsgiver Det særlige ved arbejdsudleje er, at medarbejderen formelt er ansat hos den virksomhed, der udbetaler lønnen, men udfører arbejde for en anden virksomhed (hvervgiveren), der har det endelige ansvar for – og risikoen – ved arbejdsresultatet. Den formelle arbejdsgiver fakturerer hvervgiveren for det udførte arbejde. Om der foreligger arbejdsudleje, afgøres ud fra skatteretlige principper - hvem der reelt skal anses for arbejdsgiver for de tjenesteydelser, der udføres for en dansk virksomhed. Arbejdsudlejereglerne omfatter også virksomheder, der indgår i en koncern, men beskatning finder ikke sted i en række situationer, fx når ansatte i et udenlandsk selskab deltager i interne koncernmøder og lignende i Danmark. Der er tale om arbejdsudleje, når en person erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde for en virksomhed her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden. Kan være underleveandør SKAT har præciseret praksis inden for reglerne om arbejdsudleje, hvor en væsentlig ændring er, at det ikke længere automatisk anses for arbejdsudleje når medarbejderne i en udenlandsk virksomhed arbejder inden for en dansk virksomheds forretningsområde. Arbejdet skal være integreret i den danske virksomhed på en sådan måde, at virksomheden reelt kan anses for arbejdsgiver i forhold til det udførte arbejde. Det betyder, at det vil blive anerkendt, at virksomheder kan bruge underleverandører inden for samme branche, uden at de ansatte skal beskattes efter reglerne om arbejdsudleje. Arbejdsudlejereglerne gælder inden for alle brancher. Det er afgørende, om den pågældende medarbejder ud fra en konkret bedømmelse, reelt arbejder som lønmodtager for en dansk virksomhed eller indgår i arbejdet for en selvstændig udenlandsk erhvervsvirksomhed. Det er en klar betingelse for beskatning efter reglerne om arbejdsudleje, at arbejdet er udført i Danmark. SKAT har udarbejdet en vejledning om arbejdsudleje med mere information om reglerne for arbejdsudleje og entreprise. Herudover skal virksomheden være opmærksom på forbuddet imod social dumpning i overenskomsterne. Hvis

den udenlandske samarbejdspartner reelt får karakter af at være lønmodtager for brugervirksomheden, skal overenskomsterne nøje følges.

SPOT PÅ UDDANNELSE

Næste udgave af Bladet Arbejdsgiverne udkommer den 9. marts med et stort tema om erhvervsuddannelserne. Vi tager bl.a. temperaturen på reformen af uddannelserne og er til DM i Skills i Fredericia. Arbejdsgiverne har sat et mål om 10 procent lærlinge i medlemsvirksomhederne i 2020. Vi bringer en status. Sidste frist for redaktionelt indhold og annoncer er den 22. februar. Bladet Arbejdsgiverne nr. 4 har fokus på eksport og outsourcing. Det udkommer den 6. april og har deadline den 14. marts.

Bladet

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2016 | 35

Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre relevante nyheder fra

branche

medlemsvirksomhederne i Arbejdsgiverne. Vi modtager gerne tips, ideer og pressemeddelelser på mail: jho@arbejdsgiverne.dk

Jyske vvs-installatører danner fælles selskab Lygas Energiteknik er etableret efter sjællandsk forbillede og skal tage kampen op om servicekunderne. Med Erling Jacobsen, Rørsmeden i Vojens, som en af drivkræfterne har en række frie vvs- installatører og smedemestre taget initiativ til at gå sammen i kampen om servicekunderne i et selskab med navnet Lygas Energiteknik Vest. Specialistviden om olieog gasfyrsservice, biobrændselsanlæg, sol- og jordvarme er blot nogle af de fagligt højt kvalificerede fikspunkter, som Lygas Energiteknik Vest vil tilbyde sine kunder. Flere kan være med Lygas Energiteknik Sjælland, som er Sjællands største serviceselskab på området, er faglig hjørnesten i det nye

selskab, og leverer mangeårig erfaring indenfor service af energianlæg til den nye konstellation. Søsterselskabet i Vest består pt. af omkring 20 vvs-installatører, og der er som sådan ikke sat loft for, hvor mange aktionærer der kan være med. Netop nu er selskabet i kontakt med en lang række interesserede jyske virksomheder. Målet er at servicere hele Jylland og Fyn. Alle vvs- installatører og smedemestre kan i princippet deltage som aktionærer i Lygas Energiteknik Vest. Deltagelse vil imidlertid hovedsageligt være relevant for mindre og mellemstore virksomheder, der ikke selv har kapaciteten til egen serviceafdeling.

Lygas Energiteknik VVS er dannet for at strømline servicebesøgene hos bl.a. olie-og gaskun der i Jylland og på Fyn. (Foto: Peter Olesen Hove/Polfoto) 36 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2016

Det råder samarbejdet omkring Lygas Energiteknik Vest nu bod på. Investeringen på 10.000 kr. for aktiekøbet, giver adgang til en række håndgribelige fordele, som vvs-installatøren umiddelbart kan omsætte til servicetilbud overfor sine egne kunder. »Vi har fokus på at højne serviceløsningerne til vores mange forskellige kunder uden at blive bundet op på snærende aftaler med leverandører, grossister og de store energiselskaber. Når Lygas Energiteknik Vest rådgiver kunden, er det uvildigt og uafhængigt,« siger Mogens Abild fra Abild Consult i Haderslev, der er blandt initiativtagerne. »Skal der efterfølgende udføres reparationer eller opsættes nye anlæg, kan kunden frit vælge sin egen vvsinstallatør eller få anvist et par firmaer, som kan løse opgaven. Lygas Energiteknik Vest udfører kun selve servicedelen,« tilføjer Mogens Abild. Inspiration fra Sjælland Lygas Energiteknik Vest er dannet efter inspiration og medvirken af Lygas Energiteknik på Sjælland, som blev startet i 1984 af en gruppe lokale vvsinstallatører i det nordsjællandske. Baggrunden var et stigende behov for professionelle serviceløsninger uafhængigt af leverandører, grossister og energiselskaber. Fokus på olieog gasfyrsservice til private boliger, industri- og boligselskaber, amter og kommuner var grundpillerne i ideen. I dag er der føjet flere facetter til, bl.a. servicering af grønne, alternative energiformer så som bioanlæg, jord- og solvarmeanlæg, ventilation og køleservice samt salg af højeffektive varmepumper. Seneste tiltag er Lygas Lækagesporing. Selskabet er med tre afdelinger på Sjælland det største af sin art og har pt. 25 kørende servicemontører.

Cp Sourcing udvider med 3D-print

Cp Sourcing har fire 3D-printere og en femte er undervejs. Tre af maskinerne står i Roslev i Salling og hjælper kunderne med produktudvikling.

Cp Sourcing i Roslev har for alvor taget 3D-printerteknologien i brug, når det handler om at hjælpe kunderne med at udvikle prototyper. »Vi har længe haft både en scanner og fire printere til 3D, hvilket har givet os nogle helt nye muligheder for at tilbyde hurtigere, bedre og meget billigere produktudvikling til vores kunder,« siger Per Veile, ejer af og direktør for Cp Sourcing. »Nu har vi valgt at opruste med en femte og endnu større 3D-printer, som kan printe elementer på op til 600 x 600 x 800 millimeter. Det betyder, at vi nu kan printe langt stør-

Nabovirksomheder går sammen BMJ Maskinfabrik i Stoholm har overtaget DMV Industry, der ligger i Dommerby ved Skive, skriver Fjends Folkeblad. Der har længe været kollegial snak og hjælpsomhed imellem de to virksomheder, der ligger få kilometer fra hinanden. »Det er to virksomheder, der matcher hinanden godt, og begge er underleverandører til industrien, så det var ret oplagt at lægge dem sammen,« siger ejer af den nu udvidede BMJ Maskinfabrik, Poul Pinholt, til avisen. I den kommende tid flyttes alle aktiviteter fra DMV Industry til BMJ’s fabrik i Stoholm. Her vil man vælte et parcelhus i umiddelbar tilknytning til fabrikken og i stedet opføre et 400 kvadratmeter stort værksted, hvor der skal være plads til DMV Industrys maskiner. Keld Nielsen, der var ejer af DMV Industry A/S, følger med over i BMJ som ansat sammen med de øvrige syv mand i Dommerby. Poul Pinholt fortsætter som direktør. Der var desuden fem ansatte i BMJ i forvejen. Poul Pinholt ser positivt på fremtiden og glæder sig over at få mere end fordoblet antallet af ansatte: »Her på værkstedet har vi en meget stor maskinpark. Også flere maskiner end vi har i brug hele tiden. Derfor bliver det godt at få flere medarbejdere og kunne tage flere ordrer ind,« siger han til Fjends Folkeblad.

re elementer såsom eksempelvis stolestel og dermed tilbyde teknologien til endnu flere kunder.« Per Veile forklarer videre, at virksomheden alene anvender 3D-teknologien til produktudvikling, mens selve produktionen typisk varetages af samarbejdspartnere i Kina. Cp Sourcing set det som sin hovedopgave at assistere andre firmaer med at outsource produktionen af dele eller færdige, salgsklare produkter i det meste af Asien. Salling-virksomheden samarbejder i dag med mere end 40 forskellige virksomheder i Kina alene og har netop startet produktion op i Semarang-området i Indonesien.

Samling på vvs i Pandrup Med virkning fra den 1. januar har Pandrup-Kaas Smede & VVS, ved Christian og Kristina Søndergaard, opkøbt Blokhus VVS herunder Saltum Smede & VVS og NC Johansens Eftf. i Pandrup, skriver Nordjyske. Alle ansatte fortsætter i det nye firma, som sammenlagt har 24 medarbejdere og nu dækker hele den gamle Pandrup Kommune. Det faldt naturligt for den hidtidige ejer af Blokhus VVS, Jan Møldrup, at sælge til Pandrup-Kaas Smede & VVS, for det er dem, som ligger tættest på. Han følger ikke selv med, men vil prøve nye udfordringer. Christian Søndergaard ser lyst på fremtiden efter overtagelsen af konkurrenten: »Der er fin gang i nybyggeriet, og der er mange steder, man moderniserer boligerne, og så skal vi endelig ikke glemme sommerhusene. Her er der også kommet optimisme, og det hjælper meget, at sommerhusudlejningsfirmaerne efterspørger nye huse,« siger Christian Søndergaard til Nordjyske.

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2016 | 37

BAROMETER

Virksomheder tror på godt årsresultat Af Jens Holme

Det er troen på et godt årsresultat og lyst til at investere i virksomhedens produktionsapparat, der hæver Håndværksrådets konjunkturbarometer for fjerde kvartal af 2015. De små og mellemstore virksomheder ser en anelse mere positivt på situationen i forhold til for tre måneder siden, fremgår det af konjunkturbarometret. Stigningen er så beskeden som fra 21 pct. til 22 pct. Barometret bygger på svar fra over 950 små og mellemstore virksomheder. Forskellen i vurderingen af Danmarks økonomiske situation og virksomhedernes egen økonomi er ind-

snævret med tre procentpoint. Danmarks økonomi vurderes fortsat til at være bedre end virksomhedernes. Fald i eksporttillid Måske på grund af den faldende oliepris og deraf følgende manglende omsætning på offshore kan noteres en lille tilbagegang i eksporttilliden. Eksportørernes eksporttillid er uændret på nettotal 14, hvorimod underleverandørernes eksporttillid er faldet med fire nettotal til nettotal fem. Den samlede eksporttillid er faldet med to nettotal til 10.

Udbudsindekset, der handler om håndværksvirksomhedernes tilfredshed med de kommunale udbud, er faldet kraftigt fra indeks 153 i sidste kvartal til indeks 111. Den sæsonkorrigerede ordretillid forbliver derimod uændret fra sidste kvartal. Derimod forudser et stigende antal virksomheder, at de skal ansætte flere medarbejdere i den kommende tid. Den sæsonkorrigerede beskæftigelsestillid er nemlig rekord høj. For første gang er beskæftigelsestilliden blevet sæsonkorrigeret, og med et nettotal på fem er det den højest målte beskæftigelsestillid.

Håndværksrådets Konjunkturbarometer 50% 40% 30% 20% 10% 0%

Bedre

Dårligere

2015.4

2015.3

2015.2

2015.1

2014.4

2014.3

2014.2

2014.1

2013.4

2013.3

2013.2

2013.1

2012.4

2012.3

2012.2

2012.1

2011.4

2011.3

2011.2

2011.1

-20%

2010.4

-10%

Tendens

Samlet set stiger konjunkturbarometeret med et enkelt procentpoint i forhold til sidste kvartal. Barometeret har ligget meget stabilt i hele 2015. Ba rometeret er målt til at være hele ni procentpoint højere i 4. kvartal 2015 end på samme tidspunkt året før, da barometret tog et usædvanligt dyk.

38 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2016

Forårets kursustilbud – 2016

Et udpluk af forårets kursustilbud 2016 delt op ihv. Industri/Smede og Byggeri/VVS

INDUSTRI/SMEDE

BYGGERI/VVS

Maskindirektivet i praksis Gennemgang af maskindirektivets elementer med vægt på det almene, hvad kræves og hvorfor? der kræves ikke kendskab til direktivet.

kloak og aﬂøbsinstallationer – NYHED Kurset vil bl.a. indeholde en gennemgang af lovgivning, rottesikring, omfangsdræn og håndtering af regnvand på egen grund.

Tid & Sted: 10. marts 2016, silkeborg Tilmeldingsfrist: 24. februar Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af maskiner i produktion – NYHED formålet er at efterse om maskinen og andre hjælpemidler er i forsvarlig stand. du lærer om lovgrundlag, regler for eftersyn og hvordan et kontrolskema skal opbygges. Tid & Sted: 16. marts 2016, Odense Tilmeldingsfrist: 3. marts Projektledelse & deltagelse i praksis – NYHED du får metoder og værktøjer, som kan gøre projekter til en succes. der vil være øvelser i hvordan man opnår enighed om projektets mål, så rammerne bliver de bedst mulige. Tid og Sted: 16.-17. marts samt 20. april 2016, silkeborg Tilmeldingsfrist: 1. marts Visuel kontrol, svejsning du opnår grundlæggende kendskab med kontrol af svejsninger samt almindelige krav og fremgangsmåder for udførelse af visuel inspektion. Tid og Sted: 17.-18. marts 2016, Aalborg Tilmeldingsfrist: 2. marts Introduktion til GPS – NYHED GPs er det moderne system til teknisk dokumentation inden for maskinindustrien. dette kursus giver en kort introduktion til systemet. Tid og Sted: 4. april 2016, Odense Tilmeldingsfrist: 16. marts Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler Lær at udføre eftersyn på bl.a. el-håndværktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler, rullestillads og løfteborde. Tid og Sted: 6. april 2016, ringsted Tilmeldingsfrist: 18. september 25. maj 2016, silkeborg Tilmeldingsfrist: 11. maj

Tid og Sted: 29. februar 2016, Odense Tilmeldingsfrist: 15. februar EnergiXperten, revideret Kurset sætter fokus på energieﬀektivisering og det at skabe de bedst mulige energiløsninger. du uddannes som ’tovholder’ for arbejde med energi i bygninger og industrien. Tid & Sted: 2.-3. marts 2016, Odense Tilmeldingsfrist: 16. februar VPO kursus du får den basisviden der skal til for at kunne dimensionere, installere og servicere mindre el-drevne varmepumpeanlæg både på orienterende og ’dybdegående’ niveau. Tid & Sted: 3.-4. marts 2016, Århus Tilmeldingsfrist: 16. februar Vådrum efter SBI anvisning 252, revideret da både Bygningsreglement Br15 og Vådrumsanvisning er revideret og nu kommet i en ny sBI anvisning 252, vil du på kurset få styr på, hvordan vådrum og installationer skal planlægges og udføres. det gælder både nybyggeri og renovering. Tid & Sted: 8. marts 2016, Odense Tilmeldingsfrist: 23. februar Fgaskursus du lærer om opbygning af installationer, tæthedsprøvning, gas- flaskers placering, anmeldelse af gasinstallationer, apparatlære, mærkninger og ventilation m.m. Tid & Sted: 14. marts 2016, næstved Tilmeldingsfrist: 29. februar

Ny udgave af varmenormen ds 469:2013 den reviderede norm fremstår i en helt ny form og omhandler både varme og køling, som vil have betydning for hvordan varmeanlæg fremover skal projekteres, udføres og reguleres. Tid & Sted: 16. marts 2016, Odense Tilmeldingsfrist: 2. marts Projektledelse & deltagelse i praksis – NYHED du får metoder og værktøjer, som kan gøre projekter til en succes. der vil være øvelser i hvordan man opnår enighed om projektets mål, så rammerne bliver de bedst mulige. Tid & Sted: 16.-17. marts samt 20. april 2016, silkeborg Tilmeldingsfrist: 1. marts Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af maskiner i produktion – NYHED formålet er at efterse om maskinen og andre hjælpemidler er i forsvarlig stand. du lærer om lovgrundlag, regler for eftersyn og hvordan et kontrolskema skal opbygges. Tid & Sted: 16. marts 2016, Odense Tilmeldingsfrist: 3. marts Cirkulationspumper du lærer om bestemmelse af varmetab og tryktab, beregning af flow i anlæg og om pumpeterori og pumpevalg. Tid & Sted: 30. marts 2016, næstved Tilmeldingsfrist: 9. marts Solvarmeanlæg, opfølgningskursus (recertiﬁcering) for dig der allerede har et solvarmecertifikat, men som ikke er fuldt opdateret til de fremadrettede krav iht. den fremtidige Ve bekendtgørelse. Tid & Sted: 31. marts 2016, Odense Tilmeldingsfrist: 10. marts

12. april 2016, Aalborg Tilmeldingsfrist: 23. marts Regulering af fjernvarme og brugsvandsinstallationer – NYHED du får mulighed for at træne med forskellige regulatorer, og der vil blive lagt vægt på hvorledes anlæg skal opbygges for en problemfri regulering. Tid & Sted: 15. marts 2016, Taastrup Tilmeldingsfrist: 2. marts

Tilmelding via http://www.aleu.dk/kalender Her kan du også læse mere om de enkelte kurser samt betingelser og vilkår.

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2016 | 39

FORENINGSNYT / NAVNE

Generalforsamlinger ARBEJDSGIVERNE Midtjylland Ordinær generalforsamling fredag den 18. marts kl. 13.30 på Tollund Golf, Tollundvej 3, 8600 Silkeborg. Indbydelse og dagsorden sendes til medlemmerne. Lasse Døssing, formand lokalafdeling østjylland Seniorklub Generalforsamling torsdag den 25. februar kl. 19.00 i Kolt Forsamlingshus Kunnerupvej 68. 8361 Hasselager. Dagsorden i henhold til vedtægterne. Seniorklubben er som vanlig vært med lidt til sulten og tørstens bekæmpelse. P.b.v. Verner Stensgaard, formand ARBEJDSGIVERNE Nordvestjylland Generalforsamling lørdag den 5. marts kl. 14.00 på Sallingsund Færgekro, Sallingsundvej 104, 7900 Nykøbing Mors. Dagsorden ifølge vedtægterne. P.b.v. Leif Kjeldahl, formand ARBEJDSGIVERNE Horsens og Omegn Afholder ifølge vedtægterne ordinær generalforsamling på Lørdag den 5. marts kl. 13.00. Sted: Scandic Aarhus City, Østergade 10, 8000 Aarhus C. På dagsordenen er et forslag om sammenlægning med Lokalafdeling Østjylland. Såfremt dette vedtages holdes: Stiftende generalforsamling for Arbejdsgiverne østjylland Scandic Aarhus City, lørdag den 5. marts kl. 15.00. P.b.v. Leif Kjeldahl, formand

ArbEJdsgIVErNE MidtVest Generalforsamling holdes lørdag den 12. marts kl. 14.00 på Hotel Schaumburg, Holstebro. Forslag til behandling skal være formanden i hænde senest 21 dage før. Dagsorden tilsendes alle medlemmer. P.b.v. Jens Peder Toft, formand ARBEJDSGIVERNE Midt & Sydsjælland Generalforsamling holdes lørdag den 2. april på Sorø Storkro samtidig med generalforsamlinger hos lokalafdelingerne Vestsjælland og Storstrømmen Syd. Program: Kl. 14.00 Ankomst og fælles kaffebord for de tre lokalafdelinger. Kl. 15.00 Generalforsamlinger afholdes separat for hver lokalafdeling. Dagsorden i henhold til vedtægterne. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest ti dage før mødet. Fælles ledsagerarrangement for alle ledsagere i de tre afdelinger. Kl. 18.30 Festmiddag med musik efter spisning for alle tre lokalafdelinger. Medlemmer af Lokalafdeling Midt- og Sydsjælland skal tilmelde sig på mail til Gert@gcmaskinvaerksted.dk, senest den 2. marts. Oplys navn på deltager(e), medlemsnummer samt hvor stor en del af arrangementet, du eller I deltager i.

Dødsfald

Forhenværende smedemester Knud Jørgensen, Rønne, døde 2. juledag i en alder af 83 år og blev bisat den 2. januar. Knud Jørgensen var fra 1984 til 1994 formand for lokalafdeling Bornholm og de to følgende år medlem af det daværende DS Håndværk & Industris hovedbestyrelse. Knud Jørgensen begyndte som selvstændig i 1957, da han overtog smedjen i Nylars, som dengang blev drevet som en traditionel landbrugsforretning. De følgende år blev vvsarbejde, først og fremmest installation af centralvarme, mere og mere dominerende. Senere gik han over til automobilbranchen og opkøbte gamle udslidte bremser og koblinger, renoverede dem og solgte dem som ombytning. Heraf navnet Bornholms Bremse og koblingsservice, som virksomheden hedder i dag. I løbet af 1980’erne påbegyndte Knud Jørgensen et glidende generationsskifte med sine sønner, Birger og Jørn Jørgensen, som ejer virksomheden i dag. Knud Jørgensen efterlader sig desuden en datter og sin hustru, Lykke Jørgensen.

Nye medlemmer hos Arbejdsgiverne Lokalafdeling Fyn Trunderup Elteknik, Keld Bøg Petterson, Gl. Nyborgvej 82, 5772 Kværndrup.

Beslagsmed Jess Schulze, Rækkevej 23, Fauerskov, 8370 Hadsten.

Lokalafdeling Vestsjælland Flemming Olsen VVS ApS, Tåstruphøj 5, 4300 Holbæk.

Ø Alling Industriservice, Jes Kruse Johansen, Engdraget 1, 8963 Auning.

Lokalafdeling Randers Omegn Altek Electric, Kasper Nygaard, Åbrinken 9, 8500 Grenaa.

40 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2016

Værum Stålindustri A/S, Jørgen Dam Nielsen, Nørgårdsvej 32, 8940 Randers SV.

Lokalafdeling København Rømer VVS, Michael Rømer-Pedersen, Runevej 17, 3650 Ølstykke.

Boysen El og Teknik ApS, Peter Bergenholtz Boysen, Kingosvej 16, 3000 Helsingør. InnLo Gmbh, c/o DE international Denmark ApS, Kongens Nytorv 26, 3, 1050 København K. Vestegnens Køleservice, Nicolas Skaarup, Dalvangsvej 13, 02, dør 0005, 2600 Glostrup.

Bladet

Leverandører partnere Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 mail@thyholmolie.dk www.thyholmolie.dk Alt indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15. E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

Generationsskifte

Hydraulik

El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

Honing

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

CE-mærkning

Tlf. 66 17 34 55 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk – www.sosweb.dk Landsdækkende autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Specialister indenfor håndværk og industri. Følg os på Linkedin og Facebook.

Automatik til varme og ventilation

Automatikcentret ApS Strandvejen 42, Saksild 8300 Odder Tlf.: +45 86 62 63 64 Fax: +45 87 80 30 89 Web.: www.automatikcentret.dk

Maskinsikkerhed ApS Lejrvej 17 • 3500 Værløse Tlf. 4447 3156 info@maskinsikkerhed.dk www.maskinsikkerhed.dk Rådgivning og undervisning om: • CE-mærkning af maskiner og CTSanlæg • Produktionsvenlige sikringsløsninger • Risikovurdering og teknisk dossier • Dokumentation og brugsanvisninger • El og sikre styringer til maskiner • Maskinsikkerhed og arbejdsmiljø Værløse · Odense · Esbjerg · Randers

EDB

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olieog akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

Beklædning

OutZourCE A.P. Møllers Alle 9C, 2791 Dragør Tlf: 53 81 21 21 www.outzource.dk salg@outzource.dk Produktions- og Ressource-styring. Tid & materialer. Løn & fakturering.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Energipartner – tilskud til energioptimering

Hydraulikløsninger, pumpestationer, pumper, ventiler, m.m. Vi finder den bedste løsning. www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Kantpresning

Hyton Haderslev ApS Ingeniør og maskinfabrik Kontakt: Casten Gram Ingeniør og medejer, M.IDA Mail mail@hyton.dk www.hyton.dk . Tlf. 74 52 42 80

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Kantpresning op til 6000 mm/450 ton (S235 kan bukkes i fuld længde op til 10 mm tykkelse) Kan leveres CE-mærket efter EN1090 (bygningsstål).

Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler. Reparation af alle cylinder typer

Kurser & uddannelse

Energioptimering

Gaskedler Tlf.72 17 07 18 Mail.: salg@jyf.dk www.jyf.dk Landsdækkende kundeservice Din totalleverandør af firmatøj Følg os på Facebook og LinkedIn

Kombinationen af know how indenfor hydraulik og cylindre samt maskinfabrikken gør os i stand til at løse næsten enhver opgave.

Hydraulik

…det du har brug for – hverken mere eller mindre.

Beholdere & stålskorstene

• Rep. af store hydraulik cylindre. • Drejning Ø 800 (1280) L=13.000 • Honing Ø 32-600 L=12.400 • Langhulsboring. • Udvikling af store special cylindre. • Forhandling af højkvalitetspakninger fra HUNGER DFE.

Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: www.hydra.dk

Syddansk Erhvervsskole Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf. 7010 9900 Fax 6312 6599 E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør. Højgaardsvej 35, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Flowidan ApS Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2016 | 41

Bladet

Leverandører partnere Kvalitetsstyring

Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsledelsessystem

Laserskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm Stål 25 mm, rustfri 25 mm Aluminium 15 mm

Løfteborde TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00. Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

Lønservice

Lønkørsel med udgangspunkt i Arbejdsgivernes overenskomster! GÅ IND PÅ PROLOEN.DK

Maskin- og smedearbejde SOLVANG MASKINFABRIK ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

Herstedøstervej 19 2600 Glostrup Tlf. +45 43963756 Fax.+45 43963805 sevang@sevangmaskinfabrik.dk www.sevangmaskinfabrik.dk

42 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2016

Maskin- og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Overﬂadebehandling Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed! Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH). Herning Varmforzinkning A/S Sverigesvej 13 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03 E-mail: hv@hv.dk · www.hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sia Varmforzinkning, bejdsning og passivering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sandblæsning. NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Olietågeudskillere

Pension

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

Plasma- og ﬂammeskæring

Robotsvejsning Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk 1. Anlæg, Emnevægt 750 kg Længde 4000 mm 2. Anlæg, Emnevægt 4000 kg Længde 3600 mm

Rørbæringer

Fyns Galvanisering a/s

Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk Flammeskæring: 3000 x 12000mm Emnetykkelse max. 200 mm Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm Emnetykkelse max. stål 200 mm Rustfri 60 mm, aluminium 40 mm

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Rustfrit Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Fuldautomatisk plasmaskæring efter CADfiler i plader op til 3000 x 1500 x 30 mm. Kopibrænding op til 3000 x 1500 x 200 mm Kan leveres CE-mærket efter EN1090 (bygningsstål)

Plast- og certiﬁkatsvejsning

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Strålevarme Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur! Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

360

Stålkonstruktioner

Pumper REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

Leverandører & Partnere – vises også på Bladet Arbejdsgivernes hjemmeside! Optagelse – kontakt: Vestergaards Bogtrykkeri, Ejnar Stephansen Tlf. 22 61 63 88 · es@vestergaardsbogtrykkeri.dk

Svejseudsugning

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

Varmeventilator

Flowidan ApS Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

Ventilation

Transportanlæg

JTT Conveying A/S JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportbånd · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/PU-bånd · Transmissionsbånd · Industrigummi

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Assensvej 480, Faldsled 5642 Millinge Tlf. 62 68 11 33. www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

VVS

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Brødrene Dahl Saint-Gobain Distribution Denmark A/S Park Allé 370 2605 Brøndby Tlf. 48 78 40 00 kundeservice@bd.dk www.bd.dk

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Uponor A/S Kornmarksvej 21 2605 Brøndby T 43 26 34 00 F 43 43 10 11 E vvs.dk@uponor.com www.uponor.dk

Varmepumper

Flowidan ApS Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

VVS-GROSSIST 7870 Roslev TLF. 20 10 06 66 KUN salg til Håndværk og Industri WWW.MMVVS.DK INTET minimumskøb INGEN gebyrer FRAGTFRI levering STORT varelager LØBENDE MÅNED + 10 dage

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2016 | 43

UNDGÅ PÅBUD FRA ARBEJDSTILSYNET

Magasinpost-MMP ID-nr 42386

FÅ REDSKABER TIL ET BEDRE MØDE MED ARBEJDSTILSYNET Et besøg fra Arbejdstilsynet behøver ikke at være en dårlig oplevelse. Hvis du har forberedt dig og din virksomhed godt, så kommer du igennem besøget med et godt resultat. Arbejdsgiverne vil i samarbejde med Dansk Metal som en prøve gerne invitere virksomheder med op til ni ansatte til et informationsmøde omkring arbejdsmiljø. Her vil du få gode og simple værktøjer, så du hurtigt kan komme i gang med arbejdet. Informationsmødet er for mester og én ansat med henblik på den videre dialog i virksomheden. Mødet er primært for virksomheder i lokalområdet, men alle er velkomne, og de respektive lokalafdelinger giver en kop kaffe.

PROGRAM 15.30 17.30

Velkomst Overordnede krav i lovgivningen APV – hvordan kommer I mest fornuftigt gennem den? Den årlige samtale – handlingsplan Krav til årligt eftersyn Tak for i dag

TID OG STED

Kurset er gratis, hvis du er medlem af Arbejdsgiverne. Er du ikke medlem, koster det kr. 200 ekskl. moms. Tilmelding er bindende. Men hvis du bliver forhindret, er du velkommen til at give din plads til en kollega – husk i så fald at sende os navnet på kollegaen. Arrangementet er finansieret af de respektive lokalafdelinger.

ISSN 1602-7213

Du kan læse mere om kursusdagene på Arbejdsgivernes hjemmeside: www.arbejdsgiverne.dk/kalender. Det er også her, du kan tilmelde dig den dag, som passer dig. Tilmeld dig senest torsdag den 25. februar.

Afsender: Bladet Arbejdsgiverne | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

1. marts i Odense 2. marts i Silkeborg 3. marts i Købehavn

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

Kurset finder sted tre steder i Danmark over tre dage: