Bladet Arbejdsgiverne nr. 3 by Magasinet "Industri & Teknik"

Nr. 3 | 9. marts 2016 | 107. årgang

Bladet

Vækstplan mangler penge Nye regler om udbud Gratis tjek på indtjeningen Hurtigt retur efter sygdom

Danmarks fremtid: DM i Skills og tema om uddannelse

Indhold

Marts 2016

35 4

For lidt til vækst og og viden på landet

KSO-ordning i en vente og se-position

Kort nyt

Få styr på dine paragraffer

Lær din overenskomst at kende

Udbudslov skal gavne mindre virksomheder

Danvak Dag til medlemspris

Økonomitjek gav god mening

Gratis adgang til konference på højt plan

Hurtigt retur til jobbet

Et moderne virksomhedseventyr

2 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2016

Business & branche

AL Efteruddannelse

Foreningsnyt/navne

Leverandører & partnere

TEMA: UDDANNELSE 10 DM i Skills • 60.000 til DM i Skills • Statsministeren: »Man bliver så glad...« • Små fejl og mangler gjorde forskellen 12

Positiv udvikling men langt fra nok

Fra superlærling til maskiningeniør

Hun passer på lærlingene for seks virksomheder

»Vi er blevet et bedre lærested«

Sådan får du en lærling

Reform er et stort skridt fremad

Kurser på virksomheden er mest effektive

Ny mesterlære er stadigvæk mesterlære

Maskiner og anlæg til hele verden

KSN Industri er det gode eksempel

Alle erhvervsskoler er for tiden til eksamen

leDer

Bladet

Udgiver: Arbejdsgiverne Magnoliavej 2, 5250 Odense SV Tlf. 66173333 www.arbejdsgiverne.dk Ansvarshavende redaktør Jens Holme Tlf. 6317 3397 Mobil: 40883312 jho@arbejdsgiverne.dk Annoncesalg Vestergaards Bogtrykkeri Kontakt: Ejnar Stephansen Tlf.: 22 61 63 88 es@vestergaardsbogtrykkeri.dk Oplag: 2750 ISSN nr: 2246-7041 Tryk Vestergaards Bogtrykkeri A/S Grafisk tilrettelæggelse og layout: Trine Riisborg Forsidefoto: Klejnsmedenes konkurrence ved DM i Skills i Fredericia. Til venstre: Johan Harlev, Værum Stålindustri. Til højre: Daniel Bertelsen, Harsø Maskiner. Læs mere side 10-11. En elektronisk udgave af dette blad og tidligere udgaver kan læses på: www.bladetarbejdsgiverne.dk

En ekstra chance til dem der virkelig vil Man skal stille krav til unge, der vil på erhvervsskole. Men man skal også give dem som virkelig vil en ekstra chance. Vi skal ikke sætte en kæp i hjulet for en fremtidig dygtig håndværker, fordi han kom ind på en uheldig bane og spildte tiden i folkeskolen. Men så skal der også kæmpes, og det bliver der faktisk også. En lille, men hårdtarbejdende gruppe unge melder sig hver sommer til to en halv uges intensiv sommerskole. Her tærskes de gennem alt den matematik og dansk, de skulle have lært gennem ni år i folkeskolen. Underviserne er fra erhvervsskolen, men de bruger også undervisere udefra som typisk er seminarieuddannede folkeskolelærere. Der er tale om en toårig forsøgsperiode, som er blevet til i et samarbejde mellem ministeriet og kommunerne. Et af de mere velbesøgte steder i landet er en skole i Odense. Her mødte 28 elever op – selvom skolen havde 90 pladser. Men man regner med væsentlig flere til sommer, hvor rygtet har haft tid til at sprede sig. For de unge finder pludselig en kampgejst frem, som sikkert tidligere er kommet mere til udtryk i weekenderne end i skolearbejdet. Men nu bliver der også stillet andre krav til dem. »De ved godt, hvad klokken er slået. De har en høj motivation, må jeg nok sige,« fortæller tilrettelæggeren af forløbet Michael Clement fra Syddansk Erhvervsskole. »Der er ingen der kommer for sent, og der er ikke tid til fravær,« fortæller han. Efter forløbet kommer de til en prøve udarbejdet af ministeriet. Det er en totimers skriftlig prøve i dansk og en totimers skriftlig prøve i matematik. Her klarer de unge sig rigtig godt. Kun tre ud af 28 dumpede sidste år. Eleverne opkvalificerer sig til et niveau svarende til minimum karakteren 2 i dansk og matematik i folkeskolens afgangsprøve, som er adgangskravet på erhvervsskolerne. På få uger i sommerferien lykkedes det altså at lære at læse, skrive og regne væsentlig bedre end det niveau, de har tilegnet sig gennem ni år i folkeskolen. Det fortæller noget om visse folkeskoler. Men hvad der er mere interessant, så fortæller det noget om de unge. De her unge er ikke dumme. De er nogle unge mennesker, der tager skeen i den anden hånd, når det gælder. De bliver ikke motiveret nok i den folkeskole, vi kender i dag. Men når alvoren går op for dem, og der er noget, de gerne vil – så kæmper de. Det har været rigtigt at indføre et karakterkrav. Det sender et signal om, at man ikke kommer sovende ind på en erhvervsskole, men at døren omvendt også er åben, hvis man er villig til at arbejde for det. Af Fleming Frederiksen, formand for Arbejdsgiverne

Bladet Arbejdsgiverne | 3/2016 | 3

Regeringen og forligspartierne har afsat 200 mio. kr. til en bredbåndspulje. Den er målrettet områder med dårlig dækning, og hvor teleselskaberne ikke har planer om at lave forbedringer i de kommende år. (Foto: Martin Dam Kristensen/Scanpix)

For lidt til vækst og og viden på landet

4 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2016

Borgerlig vækstpakke indeholder gode initiativer, men pengene er små, påpeger Arbejdsgiverne. Af Jens Holme

»Man skal sætte pris på de små skridt. Det kunne være en passende tankegang, nu hvor regeringen er kommet med deres vækstaftale, som fokuserer på mulighederne for vækst og udvikling i hele Danmark - også udenfor de større byer.« Sådan lyder Arbejdsgivernes kommentar til den aftale om at styrke de små og mellemstore virksomheder særligt i landdistrikter, som regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative indgik i februar. Partierne har årligt afsat 150 mio. kr. til nye tiltag i perioden 2016 til 2019. Der er tale om i alt 16 initiativer. Blandt andet er der afsat 200 mio. kr. til bedre mobil- og bredbåndsdækning i områder, der ikke har adgang til basal bredbåndforbindelse, og hvor teleselskaberne ikke har planer om ny infrastruktur de kommende år. Tættere på uddannelser Erhvervsskoler får mulighed for at etablere satellitafdelinger med grundforløb i områder med svag uddannelsesdækning. Formålet er at mindske afstandene for de unge til erhvervsuddannelserne og dermed styrke søgningen. For at give virksomheder i landdistrikter bedre muligheder for at tiltrække elever åbnes mulighed for, at elever i virksomhedspraktik kan bo på kostafdelinger i tyndt befolkede områder med tilskud. Der oprettes en pulje, der forventes årligt at understøtte 125 elevers praktik. Ny videnpilot Som opfølgning på Produktionspanelets anbefalinger igangsættes et partnerskab, der skal øge indsatsen for at udbrede automatisering, digitalisering og anden ny produktionsteknologi til flere små og mellemstore virksomheder. Partnerskabet etableres med relevante erhvervsog brancheorganisationer. For at understøtte innovationsaktiviteter hos virksomheder i landdistrikterne, vækkes den tidligere videnpilotordning til live i en ny udgave. Efter den nye ord-

ning gives tilskud til små og mellemstore virksomheder i landdistrikter til at ansætte en medarbejder med en videregående uddannelse i op til to år til et innovationsprojekt. Det kan fx være til udvikling af nye produkter, services og produktionsmetoder. NemID bliver nemmere Forliget indeholder også en administrativ lettelse for personligt ejede virksomheder, der nu vil få mulighed for at bruge deres private NemID i virksomheden. I dag er de tvunget til at have både en privat NemID plus en NemID medarbejdersignatur. For at få flere iværksættervirksomheder godt fra start videreføres rådgivnings- og finansieringsinitiativet Proof-of-Business. Ordningen består bl.a. i, at et panel af erhvervsfolk med viden om forretningsudvikling, forretningsmodeller og fagspecifik viden yder sparring og rådgivning til lovende iværksættere og SMV’er. Vækstfonden og private investorer er samtidig klar til at understøtte egnede iværksættere med risikovillig finansiering. Vækstplanen afsætter én mio. kr. årligt til Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Thy. Centret bidrager med at formidle viden om vedvarende energi både nationalt og internationalt samt gennemføre udviklingsopgaver i samarbejde med små og mellemstore virksomheder. Rigtige toner, men… »Det er alt sammen rigtig gode toner, og politikerne sender et signal om, at man godt ved, hvor skoen trykker. Men går man ned i substansen, ser man hurtigt, at der er tale om meget små beløb og meget små skridt. I Arbejdsgiverne er vi glade for, at man sætter fokus på nogle områder, som har betydning for rigtig mange håndværksvirksomheder og industrivirksomheder - både med hensyn til adgang til kvalificeret arbejdskraft og bedre digital infrastruktur. Men vi håber, at politikerne har mere at byde på – for det er foreløbigt meget småt,« lyder det i kommentaren fra Arbejdsgiverne.

Samtlige 16 vækstinitiativer • Nedsættelse af færgetakster for passagerbefordring til og fra øer

• Indkvartering på kostafdelinger under erhvervsuddannelsespraktik

• Nordisk Folkecenter for Vindenergi i Thy

• Bredbåndspulje

• Dækning af boligudgifter mv. ved praktik i det tyske nærområde

• Målrettede PSO-lettelser

• Lempet elafgift for forlystelser • Erhvervspartnerskab for avanceret produktion • Målrettet erhvervsindsats i områder præget af stærk tilbagegang • Oprettelse af grundforløbsafdelinger på erhvervsuddannelser

• F orsøg med fjernundervisning i folkeskolen • L anddistriktsvækstpiloter

• Ændring af restaurationsloven • A rkæologiske udgravningers indvirkning på nybyggerier

• Succesfuldt iværksætteri via rådgivning • Privat NemID til virksomheder og til erhverv i NemKonto Bladet Arbejdsgiverne | 3/2016 | 5

KSO-ordning i en vente og se-position Nedgang i antallet af anlæg og afventning på, hvad der sker med den frivillige VE-uddannelse betyder, at KSO-ordningen delvis ligger underdrejet. Af Jens Holme

Er KSO-ordningen mon faldet i søvn siden vi aldrig hører noget – eller hvad sker der? lyder spørgsmålet fra en installatør. Bladet Arbejdsgiverne lader spørgsmålet gå videre til KSO-ordningens sekretariatsleder, seniorkonsulent på Teknologisk Institut, Leon Buhl: »Jeg medgiver, at aktivitetsniveauet ikke har været kæmpe stort, men det er der flere forklaringer på. Når vi

TRANSPORTSNEGLE Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm. Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm. Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk

6 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2016

beder medlemmerne om at melde anlæg ind, vi kan efterkontrollere, får vi aldrig noget svar. Til gengæld har vi haft travlt på de indre linje omkring VE-ordningen,« siger Leon Buhl. Færre anlæg KSO-ordningen er en godt tre år gammel kvalitetssikringsordning for biobrændselsanlæg, solvarmeanlæg og solcelleanlæg Formålet med ordningen er at sikre, at installerede anlæg lever op til kvalitetsmæssige krav og at firmaerne, der er med i ordningen, kan dokumentere, at de er i stand til at udføre arbejdet. Kvalitetssikringen udøves i form af et KSO-installatørcertifikat, som udstedes til personer, der gennemfører et KSO-kursus og består en efterfølgende prøve. Samtidig tilbyder KSOsekretariatet med Leon Buhl i spidsen at tage ud og efterprøve de færdige anlæg. Når der aktuelt ikke er ret meget gang i den hænger det ifølge Leon Buhl sammen med, at solvarmeinstallationer ligger næsten stille, ligesom der også har været en markant nedgang i antallet af solcelleinstallationer. Og med færre anlæg er der også færre installatører. »Og når det gælder biobrændsel, som tror jeg helt ærlig ikke, der er mange installatører, der er interesserede i, at jeg eller andre rykker ud og kigger på opstillingen af et pillefyr. Det er der jo ikke så mange ben i,« siger Leon Buhl. Venter på afgørelse Et andet element, der har været med til at stille KSO-ordningen lidt i skyggen er VE-ordningen for virksomheder, der vil installere og montere små vedvarende energianlæg. »Her har vi fra KSO-ordningen været med til at specificere kravene til

uddannelse og bl.a. sikret, at medlemmer af KSO-ordningen, der har et eller flere certifikater, som er mindre end tre år gamle, kan gå direkte til en eksamen på et erhvervsakademi,« påpeger Leon Buhl. »Vvs- og el-installatørerne, der ikke er medlemmer kan blive ”realkompetence vurderet” på et erhvervsakademi, og derefter blive indstillet til eksamen,« forklarer Leon Buhl videre og påpeger den helt store udfordring: »Problemet er jo, at VE-ordningen, som hører under Energistyrelsen, indtil videre er en frivillig ordning. Og så længe den er det, er det begrænset hvor mange installatører, der vil bruge tid, penge og kræfter på at uddanne sig og gå til eksamen. Som installatør afsætter du jo ikke flere dage og penge til en uddannelse, der er fuldstændig ligegyldig.« Ifølge Leon Buhl forventes det, at Energistyrelsen i løbet af foråret vil melde ud, om VE-ordningen bliver obligatorisk fra 1. januar næste år – eller om den fortsætter som en frivillig ordning.

Leon Buhl, sekretariatsleder for den delvist underdrejede KSO-ordning.

Uponor Smatrix til gulvvarme og -køling Genvejen til øget komfort med mindre energiforbrug

Uponor Smatrix er et helt nyt og fuldt integreret kontrolsystem til brug i gulvvarme og -køleanlæg. Dynamisk og automatisk regulering. Den nye standard fra Uponor! Uponor Smatrix indeholder en helt unik teknologi og gør op med den over 30 år gamle anvendte ”on/off”reguleringsteknik. Resultatet er en forenklet installation og en hidtil uset komfortforøgelse med et minimalt energiforbrug! Scan koden eller læs mere på uponor.dk/smatrix

Bladet Arbejdsgiverne | 3/2016 | 7

A&O Johansen køber Sanistål ud Brødrene A&O Johansen A/S har i en årrække måttet leve med, at en af deres stærkeste konkurrenter samtidig har været deres hovedaktionær. Men det er slut nu. Sanistål, der ejede 39,12 procent af aktierne i Brødrene A&O Johansen, er købt ud for 401 mio. kr., oplyser de to selskaber i en fondsbørsmeddelelse.

Købet skal dog først godkendes på AO Johansens generalforsamling den 18. marts, men det ser på forhånd ud til at være en formalitet, idet Niels A. Johansen, der ejer mere end 50 procent af aktierne i Brødrene A&O Johansen gennem selskabet Evoleska Holding AG, på forhånd har lovet at stemme for købet.

Og Niels Johansen skjuler ikke, at han er henrykt for at slippe med Sanistål i aktionærkredsen: »Det har altid været irriterende, at aktieposten lå hos en konkurrent, og at det hele endda startede med en fjendtlig handling fra deres side,« siger Niels Johansen til Børsen. Ifølge A&O’s direktør har Sanistål, siden sit køb af A&O-aktierne i 2007, gentagne gange forsøgt at overtage virksomheden. Samtidig med offentliggørelsen har A&O Johansen præsenteret foreløbige regnskabstal for 2015. De viser en samlet omsætning på 2,6 mia. kr. svarende til en vækst på 17 procent sammenlignet med 2014. Væksten kommer hovedsageligt fra overtagelsen af BilligVVS. Resultat før skat endte på 115,4 millioner kroner, hvilket er 17,9 millioner kroner højere end året før. Der har været travlhed i 2015 her på A&O Johansens centrallager i Albertslund. Væksten har været på 17 procent.

Nye regler på vej om dagpenge til selvstændige Regeringen har udpeget en arbejdsgruppe til at analysere de særlige udfordringer, der i dag gælder for selvstændige i dagpengesystemet. Ifølge beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen skal de bærende principper i

8 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2016

det nye dagpengesystem for lønmodtagere i videst muligt omfang også kommer til at gælde for selvstændige. »Arbejdsmarkedet er i dag kendetegnet ved, at mange i løbet af deres arbejdsliv skifter mellem at være lønmodtager og selvstændig, freelancer eller honorarmodtager. De skift udfordrer i høj grad enkeltheden og gennemskueligheden i vores dagpengesystem. Derfor er det vigtigt, at vi har et dagpengesystem, hvor det er tydeligt for alle, hvilke regler, rettigheder og pligter, der gælder,« siger ministeren. »Kompleksiteten i dagpengesystemet for selvstændige betyder, at arbejdsgruppens vigtigste opgave bliver at gennemføre en række tekniske analyser

med udgangspunkt i det særlige regelsæt, der er i dag gælder for selvstændige. Principperne, der blev lagt fast med dagpengeaftalen i efteråret, tegner samtidig retningen for arbejdsgruppens arbejde,« siger Jørn Neergaard Larsen. Arbejdsgruppen nedsættes som et embedsmandsudvalg med en følgegruppe, der består af seks repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter. Arbejdsgruppen skal afslutte sit arbejde og afrapportere til regeringen om et år. Afrapporteringen skal indeholde konkrete anbefalinger til et fremtidigt dagpengesystem for selvstændige, honorarlønnede og freelancere. Det skal være provenuneutralt – det må altså ikke koste noget.

Gode ideer modtages Går du rundt med en god og innovativ idé, så har Innovationsfonden nu åbnet for modtagelse af nye ansøgninger. Fonden investerer, gennem InnoBooster, i innovationsprojekter i små og mellemstore virksomheder for at omsætte spændende ideer til vækst og beskæftigelse. Du kan søge fonden for investeringer fra 50.000 kr. og op til 5 mio. kr. »Innobooster er en god hjælp til virksomheder, der gerne vil udvikle nye innovative produkter og services. Man kan søge tilskud til at få en del af omkostningerne dækket og fx ansætte nye højtuddannede medarbejdere til at hjælpe med processen,« siger chefkonsulent i Håndværksrådet, Dorte Kulle. Hun er en del af InnoBoosters ekspertpanel, der vurderer større ansøgninger om støtte. Chefkonsulent Dorte Kulle opfordrer SMV’erne til at kontakte de regionale væksthuse, hvis de ønsker sparring og hjælp til ansøgningsprocessen. InnoBooster har holdt ansøgningspause fra begyndelsen af december 2015 til den 15. februar 2016. Pausen har de brugt til at styrke og forenkle ordningen, så eksempelvis de

Kort fortalt FISKERI – Flere end hver fjerde af medarbejderne i bygge- og anlægsbranchen. Så mange blev sidste år kontaktet af en virksomhed, der enten tilbød et nyt job eller muligheden for at deltage i en jobsamtale. Tallene vidner om en lang række flaskehalse i branchen, hvor kampen om de dygtigste medarbejdere lige nu er på sit højeste. PRISFALD – I Esbjerg, der beskæftiger op mod 10.000 i olieog gassektoren, er styrtdykket i olieprisen et hårdt slag, skriver dagbladet Børsen. Flere kilder vurderer, at mere end 1000 job allerede er forsvundet, og yderligere 2000 kan være i spil i den vestjyske by. GLOBALE – Store nye globale virksomheder har været en mangelvare i Danmark de sidste mange år. I en ny rapport fra Erhvervsstyrelsen fremgår det, at der ikke er blevet skabt store danske virksomheder med over 1000 ansatte de sidste tyve år, skriver Børsen.

økonomiske rammer i programmet kun omfatter én finansieringsmodel, og der er udarbejdet et mere simpelt budget. I ansøgningsprocessen gælder fortsat den hovedregel, at jo flere penge der søges, jo større krav stilles der til det nyskabende og forretningsmæssige potentiale. InnoBooster understreger i deres retningslinjer, at der ikke kan søges penge til rutinemæssige tiltag, der omhandler etablering, almindelig drift, driftsoptimering, strategiudvikling, markedsføringstiltag, kommunikation m.v. InnoBooster har siden august 2015 modtaget mere end 1200 ansøgninger. Læs mere på hjemmesiden: innovationsfonden.dk/innobooster.

DØGNÅBENT – Installatørernes arbejdstider bliver mere og mere elastiske. Derfor skal det være muligt at få fat i vvs-materialer både ved midnat og ved daggry. Sådan lyder Brødrene Dahls begrundelse for at holde åbent døgnet rundt i butikken på Vallensbækvej i Brøndby. Siden den 1. februar har der non stop været folk bag disken fra mandag morgen klokken 5 til lørdag klokken 12. KLOAKMESSEN 2016 blev en succes. Messe C i Fredericia udgjorde for anden gang rammerne. Og for anden gang kunne Danske Kloakmestre notere en pæn stigning i interessen for messen. 40 procent flere udstillere i forhold til messen for to år siden blev belønnet med en stigning på 13 procent i antallet af messegæster. Totalt nåede messen op på 134 udstillere og 2855 gæster. JOBJAGT – En million danskere eller 38 pct. af den samlede arbejdsstyrke. Så mange holder øje med jobopslag på internettet. De fleste surfer selv rundt efter gode jobtilbud, mens mere end

200.000 har oprettet en særlig søgeagent. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Epinion for Deloitte. Jobjagt er blevet den nye nationalsport. TALENTSPILD – Man skulle tro, det var en naturlig del af jobbet, at man som medarbejder får at vide, om man gør det godt eller skidt. Sådan er virkeligheden dog langtfra. I en ny undersøgelse siger hele 39 pct. af medarbejderne i bygge- og anlægsbranchen, at de ikke bliver informeret om deres præstation på jobbet. Talentspild, mener brancheekspert. NY FREMTID – En række virksomheder i Herning Kommune mangler arbejdskraft. Det er baggrunden for projekt Ny Fremtid, som er en plan for at opkvalificere op til 100 flygtninge til metalarbejdere. Industriens Fond har bevilget 6,2 mio. kr. til formålet. Dermed er projektet et af blot tre på landsplan, som i første omgang får del i en pulje på 50 mio. kr., som Industriens Fond har sat i spil for at få besat ledige stillinger i industrien og forbedre integrationen.

Bladet Arbejdsgiverne | 3/2016 | 9

tema | UDDannelSe

s l l i k S i M D l i t 0 0 0 60.

ramt af elserne, blev n n a d d su rv e fra erhv ringer kab for unge m lagde hind rs so te , s a e ci m ri e e d ig re rl tå rtsbyen F DM i Skills, de erne for – torbrand i væ s n e . a l. p i messehall b o r e e d m n e le g b sø ro e p ære 60.000 b uforudsete l mødte over erne og overv e d v in e v g lli e A ld . y n h e t k fik idsen – a i vejen for tra smussen i sp a R e k k ø L rs a ister L med statsmin nkurrencer. de mange ko

Af Jens Holm

Statsministeren: »Man bliver så glad…« Lars Løkke Rasmussen delte diplomer og pokaler ud og arrangørerne frydede sig, da DM i Skills sluttede i Fredericia. Mødrene havde tårer i øjenkrogene, fædrene var stolte, klapsalverne var lange og statsminister Lars Løkke Rasmussen var i højt humør og gav sig god tid til at snakke med deltagerne, da han delte præmier ud ved DM i Skills. »Det her er bare fantastisk,« sagde statsministeren. »I gør mig glad om hjertet. Man bliver så glad på vores lille lands vegne, når man ser jeres engagement. For vi skal jo leve af jer.« Og både deltagere og mange tilskuere var en smule benovede over, at statsministeren i egen – ikke særlige høje person – gav sig tid til være til stede i Fredericia. I de fleste tilfælde måtte regeringschefen se op til de glade lærlinge. Mange deltagere Og så arrangørerne var godt tilfredse. På trods af storbrand på havnen i Fredericia og flere andre trafikale udfordringer nåede antallet af deltagere og tilskuere op på godt 60.000. Kun lidt 10 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2016

færre end i København sidste år. DM i Skills har bidt sig fast som en årlig begivenhed, der samler en stor del af landets ungdom, forældre, lærere, erhvervsliv og andre interesserede. Sideløbende med Danmarksmesterskabet blev der afholdt Skills Stafet for elever i 8. klasse. Formålet er naturligvis at gøre de skolernes ældste klasser opmærksomme på, at der er et godt alternativ til gymnasiet. Skills Stafetten har været i gang over hele landet og vinderne samledes til en finale i Fredericia. Her blev vindere i rækkefølge Sæby Hallenslev Friskole foran Søagerskolen i Smørum og Tolstrup-Stenum Friskole. Til næste år er Aalborg for anden gang vært for DM i Skills. Det sker i Gigantium fra den 26. til 28. januar. Roskilde by havde budt ind på DM i Skills i 2017, men det var ikke muligt at få pladskravene til de mange konkurrencer og økonomien til at gå op i en højere enhed.

Statsministeren måtte se op til de fleste af de 36 sejerherrer og -damer ved DM i Skills. Vinderne fik overakt et diplom og en statuette. Her er det vinderne af bygningskonstruktørernes konkurrence, Jesper Siebert og Mathias Kjærgaard Jørgensen. (Foto: Per Daugaard/SkillsDenmark)

Straks efter at tiden var udløbet for klejnsmedenes konkurrence gik dommerne i gang med at vurdere og måle for at finde frem til, hvem der var bedst.

Små fejl og mangler gjorde forskellen Hårfine afgørelser, da vinderne blev udpeget ved DM i Skills. Niveauet var usædvanligt højt i metalkonkurrencerne. Det var cremen af danske erhvervsskoleelever, der konkurrerede ved DM i Skills i Fredericia, og iagttagere med sans for detaljerne var enige om, at niveauet i år var ekstraordinært højt. Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder var repræsenteret af to lærlinge ved DM i Skills i Fredericia. De deltog begge i klejnsmedenes finale, 20 årige Johan Harlev fra Værum Stålindustri i nærheden af Randers og den 19-årige Daniel Bertelsen fra Harsø Maskiner i Årre i nærheden af Varde. Ingen af de to løb med sejren. Pokalen med tilhørende håndtryk fra statsminister Lars Løkke Rasmussen gik til Andreas Grubb Jarlsø fra Vestergaard Company A/S, Roskilde og Roskilde Tekniske Skole. Dommerne brugte lang tid på at træffe en hårfin afgørelse i konkurrencen for klejnsmedene. De seks deltagere skulle i løbet af to døgn igennem to obligatoriske øvelser og en fri opgave. Men Johan Harlev og Daniel Bertelsen gik ikke tomhændede hjem. De fik af Bladet Arbejdsgivernes redaktør, Jens Holme, overrakt hver en check på 1500 kr. fra bladets jubilæumsfond. Pengene stammer fra en gave ved bladets 100 års jubilæum i 2010. Øvrige vindere Konkurrencen for industriteknikere blev vundet af Oliver Stavnsbo fra L J Maskinteknik i Egtved og Syddansk Er-

hvervsskole. Automatikteknikernes konkurrence havde Emil Stenkjær Hansen fra Danfoss Power Electronics og EUC Syd som vinder. Hos elektrikerne vandt Alexander Strarup Sørensen, SIF Gruppen A/S i Søborg og TEC Frederiksberg. Henrik Skovsgaard Bull, VVS Søberg A/S i Vojens, EUC Syd og Hansenberg, vandt konkurrencen for vvs- og energispecialister.

Johan Harlev er elev på Tradium i Randers og i lære hos Værum Stålindustri.

Daniel Bertelsen, er elev på Rybners Tekniske Skole, og i lære hos Harsø Maskiner i Årre mellem Grindsted og Esbjerg. Bladet Arbejdsgiverne | 3/2016 | 11

TEMA | Uddannelse

Positiv udvikling men langt fra nok Hanne Nylev, formand for Arbejdsgivernes uddannelsesudvalg, ser tegn på, at det bliver mere anerkendt at tage en erhvervsuddannelse. Af Jens Holme

»Jeg tror, det er ved at lykkes at opnå forståelse for, at Danmark fortsat skal være et produktionsland. Og for at vi kan være det, er det nødvendigt, at flere får en erhvervsuddannelse.« Sagt af formanden for Arbejdsgivernes uddannelsesudvalg, Hanne Nylev. Hun vælger at se optimistisk på tingene, men understreger, at der stadig er langt igen.

Hanne Nylev gør sin indflydelse gældende som formand for Arbejdsgivernes uddannelsesudvalg og medlem af Håndværksrådets tilsvarende udvalg.

12 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2016

»Lige nu er vi i gang med en runde til politikerne på Christiansborg. Vi vil gøre dem opmærksom på risikoen for, at vi meget snart står i en situation, hvor mangel på arbejdskraft i alvorlig grad vil være en hindring for udvikling og vækst. Flre skal ind på erhvervsuddannelserne. I den forbindelse vil det være et alvorligt problem, hvis de kommende forhandlinger om en gymnasiereform ender med, at der vil blive krævet højere karakterer for at komme i gymnasiet end for at påbegynde en erhvervsuddannelse. I givet fald vil vi igen stå i den situation, at det i de unge menneskers øjne er de »kloge«, der går i gymnasiet, og de »dumme«, der går på teknisk skole. Det vil være et tilbageslag uden lige. Derfor gør vi et energisk stykke arbejde for at påvirke politikerne, men jeg kan godt være i tvivl, om det vil lykkes.« Mangel på praktikanter Hanne Nylev gør opmærksom på, at der på nogle erhvervsuddannelser allerede mangler praktikanter og lærlinge. »Mangel på praktikpladser er i flere år blev fremdraget som det store spøgelse. Men sandheden er, at det på nogle uddannelser er modsat. Der mangler elever. Jeg siger det ikke for at tale praktikpladsproblemet ned, men

for at gøre opmærksom på, at tingene er betydelig mere nuancerede, end de almindeligvis fremstilles.« Brug for nytænkning Ifølge Hanne Nylev er der brug for nytænkning og bedre samarbejde mellem alle instanser for nå det politiske mål om, at mindst 25 procent af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse. »Det er sagt mange gange før, at vi har brug for at kunne sælge varen bedre. Her ser jeg et forbillede i det samarbejde, vi har udviklet med en stor del af landets efterskoler. Her er der en stor grad af åbenhed med hensyn til at vejlede de unge til at gå andre veje end gymnasiet. Jeg kunne ønske, vi kunne have et tilsvarende godt samarbejde med grundskolerne. Nogle steder går det udmærket, men andre steder halter det i betydelig grad. Jeg lægger også stor vægt på begivenheder som DM i Skills. De årlige mesterskaber har skabt en masse opmærksomhed omkring håndværksuddannelserne i bred forstand. Vi skal videre ad den vej,« understreger Hanne Nylev. Sammen med sin mand driver hun NH Stål WaterCut i Vester Skerninge mellem Svendborg og Fåborg.

Fra superlærling til maskiningeniør Hans Blaabjerg Kjær er rollemodel for erhvervs uddannelserne og indbegrebet af den verden af muligheder, der står åben for de dygtigste lærlinge.

Hans Blaabjerg Kjær er nået langt med sin uddannelse til industritekniker og har ambitioner om mere.

Af Jens Holme

Oprindelig begyndte han på en landbrugsuddannelse, fordi hans forældre har en større gård på Horsens-kanten. Men det med dyrene syntes han var knap så interessant, og selve erhvervet fandt han for usikkert. I dag er 27-årige Hans Blaabjerg Kjær nyansat som maskiningeniør i rådgivningsvirksomheden DIS i Skanderborg. En virksomhed med 200 medarbejdere, der kalder sig Danmarks største udviklingshus. Udmærkelser og 12-taller I den mellemliggende periode har det regnet ned over Hans Blaabjerg Kjær med 12-taller, udmærkelser og deltagelse i verdensmesterskaber. »Lidt tilfældigt kom jeg i lære som industritekniker på Aleks Steen Maskinfabrik i Skanderborg. Og allerede efter tre måneders prøvetid blev jeg tilbudt det samme løn som en tredjeårs lærling,« fortæller Hans Blaabjerg Kjær og tilføjer: »Industritekniker er et fantastisk fag med en masse muligheder. Og hos Aleks Steen Maskinfabrik fik jeg stort set lov til at prøve alt. Og det gik jo forrygende.« Hans Blaabjerg Kjær sluttede med 12-tal til svendeprøven og udtagelse til WorldSkills i Calgary i Canada. »Mine konkurrenter havde haft to år til at forberede sig. Jeg fik blot 14 dage. Derfor var jeg godt tilfreds med at

blive nummer 13 ud af 20 deltagere,« siger Hans Blaabjerg Kjær. Årets lærling Efter hjemkomsten blev Hans Blaa bjerg Kjær kåret til Østjyllands bedste lærling med efterfølgende hæder og håndtryk fra Prins Joachim og daværende Aarhus-borgmester Nicolai Wammen. »En kæmpe oplevelse,« beretter Hans Blaabjerg Kjær. Det lå derfor også lige til højrebenet, at han skulle fortsætte med at læse til produktionsteknolog. Igen med det bedst tænkelige resultat. Næste trin: Ingeniør »Så var det jo klart, at jeg måtte videre. Jeg havde overvejelsen, om det skulle være den lidt mere praktiske maskinmesteruddannelse eller maskiningeniøruddannelsen, jeg skulle begynde på. Men ingeniøruddannelsen havde hele tiden spøgt i mit baghoved, så det var den jeg landede på,« siger Hans Blaabjerg Kjær og fortsætter: »Det var noget af en omvæltning at gå fra produktionsteknolog til maskiningeniør. Der var meget mere teori, et højt tempo og ingen kære mor. Noget, vi kunne bruge tre uger til på uddannelsen til produktionsteknolog, blev kørt igennem på blot en time på ingeniøruddannelsen.«

Nye mål Målet er nu for Hans Blaabjerg Kjær at blive blandt de bedste ingeniører. »Jeg har også nogle andre mål, men dem holder jeg for mig selv for ikke at lyde for pralende. Men lige nu kan jeg mærke, at jeg er nederst i et hierarki. De befinder jeg mig ikke så godt med, og den rolle vil jeg hurtigst muligt ud af. Jeg har jo været vant til at være forrest og den, der leder.« Hvad laver du, når du ikke er på arbejde? »Så prøver jeg at udvikle mine egne ideer. En gang havde jeg en drøm om, at jeg skulle være opfinder. Men her har jeg måttet sande, at jeg ikke kommer langt nok med det. Til gengæld er mit arbejder her på DIS at være en slags professionel opfinder, hvor jeg finder på løsninger, som andre kan tjene penge på. Det passer mig udmærket. Desuden bruger jeg tid på at hjælpe min far, min bror og nogle venner. Jeg elsker jo håndværksfaget. Det får jeg afløb for på den her måde.« Blev din far skuffet, da du meddelte, at du ikke ville være landmand? »Nej, jeg har heldigvis en tvillingbror, som er på vej i retning af landbruget. Mine forældre har altid bakket mig 100 procent op og haft den holdning, at min bror og jeg skulle gøre det, vi brændte for. Til gengæld var det så også et krav, at vi skulle engagere os 100 procent.« Bladet Arbejdsgiverne | 3/2016 | 13

TEMA | Uddannelse

Hun passer på lærlingene for seks virksomheder Af Jens Holme

Nordjyske virksomheder er gået sammen om en fælles lærlingekoordinator og har klare mål med initiativet. Anette Hermann Sørensen har mange herrer at tjene. Helt præcis seks. Hun er såkaldt maritim lærlingekoordinator med udgangspunkt i det maritime brancheudviklingscenter Marcod i Frederikshavn. De seks partnere finansierer ordningen fuldt og helt. At den har hjemsted hos Marcod hænger sammen med et udtrykkeligt ønske om, at lærlingekoordinatoren kom til at sidde et neutralt sted og ikke hos en af de deltagende virk-

somheder. Desuden giver det Anette Hermann Sørensen et fagligt ståsted. »En kæmpe fordel for mig og virksomhederne, fordi de kolleger, jeg kan sparre med i MARCOD, alle er maritime konsulenter,« understreger hun. Ordningen med en lærlingekoordinator blev etableret i sommeren 2014. Udgangspunktet for de deltagende virksomheder var, at de gerne ville være fælles om at højne uddannelsesniveauet bl.a. gennem en tæt kontakt til erhvervsskolerne. Samtidig var det et mål at blive bedre læresteder og få uddannet flere lærlinge for ikke at mangle arbejdskraft om få år. Desuden var det et selvstændigt formål at skabe større synlighed omkring de maritime uddannelser og de mange job- og karrieremuligheder, en erhvervsuddannelse åbner dørene til. Mangeartede opgaver Anette Hermann Sørensen forklarer, at virksomhederne bruger hende meget forskelligt. »Der er ikke tale om millimeterretfærdighed. Jeg træder til efter behov. Den store fordel ved en person som mig er, at jeg ikke sidder begravet i andre opgaver, men kan rykke ud lynhurtigt. To gange om året holder jeg evaluering med de enkelte virksomheder. Og en gang årligt mødes de selv – uden mig - for bl.a. at udstikke rammerne for mine opgaver det kommende år.« Og Anette Hermann Sørensens opgaver er mangeartede. Hun har fortrolige samtaler med lærlingene, besøger teknisk skole en gang om ugen, sidder i uddannelsesudvalg, hjælper med at lave uddannelsesaftaler og meget andet.

Anette Hermann Sørensen er lærlingekoordinator for seks maritime virksomheder i Nordjylland. 14 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2016

Rotation og deling Fire af de deltagende virksomheder er gået sammen om at lave rotationsordninger for deres skibsmontørlærlinge med det formål at gøre deres kompetencer bredere. I et andet tilfælde er tre virksomheder gået sammen om én elektrikerlærling, der i sin læretid har alle tre virksomheder som uddannelsessteder. Virksomhederne beskæftiger smede, industriteknikere, skibsmontører og elektrikere, og antallet af lærlinge er gået fra i alt 38 til flere end 50, siden ordningens start. De seks aktive partnere har foreløbig besluttet ikke at lukke flere virksomheder ind i den eksisterende ordning, hvor seks såkaldte sleeping partnere betaler et symbolsk beløb for at være med i ordningen på en kigger. Disse har samtidig

»Vi er blevet et bedre lærested«

en fortrinsret til at træde ind i ordningen som aktive partnere. Også andre steder i landet har det nordjyske samarbejde vakt opsigt. »Vi får jævnligt henvendelser fra virksomheder, brancheforeninger og fagforeninger, der gerne vil høre om ordningen, hvordan den er skruet sammen, og hvilke arbejdsopgaver jeg udfører. Vi har talt med virksomheder i Aalborg, Frederikshavn, Hirtshals og Hanstholm, og vi håber at kunne lave en ordning nr. 2. Jeg er overbevist om, at det samtidigt er et initiativ, der sagtens kan brede sig til andre brancher,« siger Anette Hermann Sørensen, der i sin tid fik jobbet som lærlingekoordinator på baggrund af 20 års arbejde med lærlinge i private virksomheder.

MARCOD – Maritimt Center for Optimering og Drift er et maritimt brancheudviklingscenter og klyngesekretariat, som støtter udviklingen hos små og mellemstore maritime virksomheder i Nordjylland. Centret har syv ansatte med kontorer på havnene i Frederikshavn og Aalborg. MARCOD blev etableret i 2010 og støttes bl.a. Vækstforum Nordjylland, Business Region North Denmark, nordjyske kommuner og havne, og diverse fonde.

»Jeg kan kun sige, det er en fantastisk god ordning, som har betydet et kvalitetsløft for uddannelsen af vore lærlinge.« Sådan karakteriserer administrerende direktør Rasmus Brohus, Hirtshals Yard, ordningen med en fælles lærlingekoordinator. Hirtshals Yard A/S er blandt de seks virksomheder, der bliver betjent af Anette Hermann Sørensen og bidrager finansieringen. »Ordningen betyder, at vi kan koncentrere os om den praktiske uddannelse af lærlingene, mens Anette varetager samarbejdet med skolen, er mentor for de unge mennesker og i det hele taget fokuserer på alt det med HR. Alt i alt har det medført, at vi er blevet et bedre lærested, og vi får mange forespørgsler fra elever, der gerne vil i lære hos os,« understreger Rasmus Brohus. De øvrige virksomheder i den maritime lærlingeordning er MAN Diesel og Turbo SE, Vestergaard Marine Service A/S, Orskov Yard A/S, Soft og Teknik A/S og Mariendal El-teknik A/S. Ordningen dækker uddannelserne smed, skibsmontør, industritekniker samt elektriker.

Rasmus Brohus, administrerende direktør for og medejer af Hirtshals Yard, er godt tilfreds med den maritime lærlingeordning.

Bladet Arbejdsgiverne | 3/2016 | 15

TEMA | Uddannelse

Sådan får du en lærling Af Frank Andersen, uddannelseskonsulent, Arbejdsgiverne

Har du indset nødvendigheden af, at vi skal have udlært rigtig mange håndværkere inden for den nærmeste fremtid? Så kan du med fordel læse videre her, hvor vi kort vil genopfriske de forskellige måder, hvormed man kan lave en uddannelsesaftale med en lærling. Længden af en erhvervsuddannelse er branchebestemt, men er ofte på 3 – 4 år og foregår ved at lærlingen veksler mellem skoleperioder på erhvervsskolen og praktikperioder i virksomheden. Erhvervsuddannelserne afsluttes med en svendeprøve. Din virksomhed skal godkendes til at være praktiksted, inden du får en lærling. Det ordnes let ved at kontakte den lokale erhvervsskole, som kan hjælpe med at få det på plads. Virksomheder er forskellige fra hinanden. Det samme gælder for lærlinge. Derfor er der nu hele fem forskellige måder, hvorpå man kan indgå en uddannelsesaftale. Den Almindelige aftale: Virksomheden er godkendt til at påtage sig at uddanne en lærling i et helt uddannel-

sesforløb – fra start til slut, eller i det mindste de første dele af et hovedforløb. Uddannelsesaftalen underskrives typisk efter bestået grundforløb. Ny mesterlære: Passer godt til virksomheder, der ønsker at prøve kræfter med et større oplæringsansvar i det første år af læretiden. Lærlingen er nemlig i praktik i virksomheden i størstedelen af det første læreår. Denne praktiktid træder i stedet for store dele af grundforløbet. Ny mesterlære henvender sig til virksomheder, der godt kan lide en ekstra udfordring med hensyn til oplærling af lærlinge. Ligeledes henvender ny mesterlære sig specielt til de unge, som holder mest af at lære via praktisk arbejde og ved at bruge både hænder og hovede samtidig. Kort Uddannelsesaftale: Den korteste varighed er på syv måneder, idet aftalen altid skal indeholde en skole- og en praktikperiode. Denne type henvender sig til fuldt godkendte virksomheder, der ikke kan eller ikke ønsker at binde sig for et fuldt lærefor-

Grundforløb ½ år

Eud

1. del

2. del

År 2

Prøve og valg af praktik

Eux

Erhvervsuddannelse og gymnasial eksamen

2. del

1. del

Kombinationsaftale: Henvender sig til to eller flere virksomheder, der er enten helt eller delvist godkendt som praktiksteder, og som til sammen vil kunne tilbyde et helt læreforløb. Ved kombinationsaftaler anføres det på uddannelsesaftalen, hvilke af de involverede virksomheder, der har ansvaret for de specifikke praktikophold. EUX: Giver som noget forholdsvist nyt er det nu muligt at tage en gymnasial uddannelse samtidig med, at man tager en erhvervsuddannelse. Med andre ord bliver man udstyret med både svendebrev og studenterhue når uddannelsesforløbet er gennemført og de tilhørende prøver er bestået. Varighed fire år og seks måneder.

Hovedforløb ½ år

Valg af uddannelse

Erhvervsuddannelse

løb. Den henvender sig også til virksomheder, der er så specialiserede, at de ikke vil kunne tilbyde et fuldt læreforløb. Når den korte uddannelsesaftale er udløbet, kan den forlænges, hvis mester og lærling er enige herom.

Praktik

Skole

År 3

Praktik

Skole

Praktik

År 4

Skole

Praktik

Skole

Praktik

Skole

Praktik

En typisk erhvervsuddannelse og EUX, som påbegyndes efter 9. eller 10. klasse. Der er forskelle på, hvordan praktik og skoleophold er fordelt på de enkelte uddannelser. En uddannelsesaftale mellem lærling og virksomhed indgås normalt efter grundforløbet, men kan også indgås inden. En kort uddannelsesaftale omfatter som minimum en praktikperiode og et skoleophold. 16 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2016

FÅ STyR PÅ DINE PARAGRAFFER Udbud, generationsskifte, markedsføring og varemærkebeskyttelse Ved du nok om disse emner? Det finder du først ud af den dag, hvor du står og har brug for dem – men så er det måske for sent. Derfor er det vigtigt, at du holder dig opdateret på områderne, så du er bedst muligt rustet til at drive virksomhed. Også i fremtiden. Arbejdsgiverne og Kromann Reumert inviterer dig derfor til en kursusdag, hvor du får den nyeste viden inden for de ovenstående emner.

ProGram UDBUD Når oﬀentlige kontrakter er af en vis størrelse, skal de i udbud. Hvis du kender til udbudsprocessen og den oﬀentlige indkøbers måde at tænke på, har du bedre mulighed for at afgive et succesfuldt tilbud.

TID OG STED Mandag den 25. april 2016 klokken 9.30-15.00 hos Arbejdsgiverne, Magnoliavej 2-4, 5250 Odense SV.

Underviser: advokat Jeppe Lefevre Olsen

Der vil være morgenmad fra klokken 9.30.

generatiOnSSkiFte Et generationsskifte kan være en kompleks størrelse med mange forhold, der skal tages med i betragtning. Med den rigtige viden og rådgivning virker det ikke længere så komplekst, og du kan træﬀe et valg ud fra mere klare præmisser.

TILMELDING Du tilmelder dig kurset på www.arbejdsgiverne.dk/ kalender/160029 senest den 1. april 2016.

Underviser: advokat Jacob Girke Nordlander

Kurset koster 1.900 kroner ekskl. moms pr. deltager, hvis du er medlem af Arbejdsgiverne.

markeDSFØring Markedsføring er måden, hvorpå du fastholder dine kunder og skaber vækst i virksomheden. Derfor er det vigtigt, at du kender til de centrale begreber i markedsføringsloven. Underviser: advokat Jane Frederikke Land IMMATERIELRET Din virksomheds varemærke skal der værnes om. Det er dit aftryk i branchen – både i form af slogans, firmanavn og andet, som adskiller din virksomhed fra de andre. Du skal derfor kunne håndtere typiske varemærkesituationer.

Er du ikke medlem, koster kurset 2.700 kroner ekskl. moms. Ved udeblivelse eller afmelding senere end syv dage for kursusstart opkræves du det fulde beløb. Du er dog velkommen til at give pladsen til en kollega, blot du giver os besked.

Underviser: advokat Jane Frederikke Land

Bladet Arbejdsgiverne | 3/2016 | 17

TEMA | Uddannelse

Reform er et stort skridt fremad Af Jens Holme

Der er mest, der falder ud til den positive side, når det første halve års erfaringer med erhvervsuddannelses reformen skal gøres op, mener uddannelseschefen på Skive Tekniske Skole

Reparation Drejning Ø 800 L=13.000 Honing Ø 600 L=12.400 Langhulsboring Udvikling af store specialcylindre

18 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2016

Chefen for erhvervsuddannelserne på Skive Tekniske Skole, Jens Christian Pedersen, har med egne ord været udsat for lidt og hvert i den menneskealder, han har haft med erhvervsuddannelserne at gøre. Derfor er det også troværdigt, når han fastslår, at reformen, der trådte i kraft den 1. august sidste år, er et stort skridt fremad, selv om der også er enkelte torne i buketten. »Vi kan se, at optaget er blevet lidt mindre, hvilket bl.a. skyldes de nye adgangskrav og de begrænsninger, der er sat for, hvor mange gange, man kan begynde på en ny uddannelse. Til gengæld er de elever, der er kommet ind, blevet mere vedholdende og målrettede. Der er ikke så stort et frafald som tidligere, og der er kommet en mere positiv stemning på skolen,« siger uddannelseschefen. Savner de ældre Jens Christian Pedersen savner imidlertid de lidt ældre – dem over 25 år – på skolen: »De har tilsyneladende holdt sig væk i første runde efter reformen. Ikke kun hos os, men også på mange andre skoler. Forklaringen er formentlig, at både de selv, jobcentrene og a-kasserne er usikre på de nye regler for voksenlærlinge. Samtidig har vi

et problem omkring deres læretid på grund af nogle alt for vidtgående regler om merit. De kan nu nøjes med to års læretid, samtidig med at de begynder med en lidt højere løn. Det har fået mange virksomheder til at sige fra. Jeg medgiver, at de lidt ældre har mere livserfaring og kommer hurtigere op i omdrejninger, men det hænger ikke sammen, at en 30-årig frisør, der vil skifte til fx værktøjsmager, kan nøjes med to års læretid. Vi har virksomheder der siger rent ud, at handler det om voksenlærlinge, så behøver vi slet ikke at henvende os. Det har ingen interesse.« Alle er i virksomheder Skive Tekniske Skole er mest kendt for at uddanne værktøjsmagere, og her er kravene blevet skærpet betydeligt for at komme ind på hovedforløbet. »Derfor frygtede vi en nedgang i interessen for uddannelsen. Men det er slet ikke tilfældet. Vi har pænere optag, end vi plejer. Hvilket sikkert hænger sammen med, at vi har været meget ude i medierne og fortælle, at der mangler lærlinge, og der mangler færdiguddannede værktøjsmagere. Så der er gode muligheder for at få en praktikplads og et job bagefter,« siger Jens Christian Pedersen. Han tilføjer, at skolepraktik er så

Skive Tekniske Skole er landets største uddannelsessted for værktøjsmagere. Ved årets DM i Skills i Fredericia benyttede skolen lejligheden til et stort fremstød for uddannelsen.

godt som ukendt på uddannelsen til værktøjsmager. Når nogle begynder i skolepraktik går der kun få uger eller måneder, før de lander i en virksomhed. Også på skolens øvrige uddannelser vurderer Jens Christian Pedersen praktiksituationen som gunstig. Flere muligheder for de dygtige EUX, hvor eleverne sideløbende med en erhvervsuddannelse tager en gymnasial uddannelse, er skolen glad for i bestræbelserne på at tiltrække dygtige elever. »Men indtil videre har vi kun få EUX-elever, og det er varierende, hvor interesserede mestrene er. Inden for metalområdet møder vi imidlertid generelt en god forståelse, og det har hjulpet, at reformen har lagt et halvt år på den praktiske del af læretiden, så EUX-elever nu har lige så mange praktikuger som ordinære lærlinge,« siger

Jens Christian Pedersen. Men mere interesserede er arbejdsgiverne, når det drejer sig om de talentforløb, som nu er gældende på stort set alle erhvervsuddannelser. »Talentforløbene skal være med til at gøre det mere spændende for de dygtigste elever. Vi kender endnu ikke, hvor stor interessen er hos eleverne. Til gengæld mærker jeg, at virksomhedernes interesse er stor. Flere har allerede henvendt sig for at høre, om deres kommende lærling kan komme med på et talentforløb i 2016. Jeg glæder mig til at vi kommer i gang med det, når de første elever efter reformen begynder på hovedforløb. Det vil sikkert give os nogle logistiske udfordringer, hvis der på nogle hold kun sidder en enkelt, der gerne vil igennem et talentforløb, men det skal vi nok finde ud af,« slutter chefen for erhvervsuddannelserne på Skive Tekniske Skole.

Uddannelseschef Jens Christian Pedersen betegner reformen af erhvervsuddannelserne som overvejende en succes.

*Licens udlånt af EUC Syd

I Produktion og Udvikling på Syddansk Erhvervsskole i Odense har vi et bredt udbud af både efteruddannelseskurser og erhvervsuddannelser

EftErUddannElSESkUrSEr

ErhvErvSUddannElSEr OgSå mEd EUX

Vi har bl.a. kurser inden for • Industriteknik: CNC / CAD / CAM* • Automatik: Fejlfinding, PLC og hydraulik • Svejsning: Alle svejseprocesser i alle positioner samt certificering • Off- onshore: Instrumentrørlægger med OLF 120 certifikat, isometrisk rørtegning • § 26 • Varmt arbejde

Tag en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse i et • Smed, EUX • Industritekniker, EUX • Teknisk designer • Industrioperatør

NB. Flere af vores kurser afvikles i Åbent værksted, som er individuelt og differentieret undervisning.

Du kan læse mere om vores uddannelser på www.sde.dk

Vil du vide mere om vores kurser? Kontakt: Christina Gerber Christensen Tlf.: 6312 6402 eller mail: cgc@sde.dk

Vil du vide mere om vores uddannelser? Kontakt: Karl Johan Kristensen Tlf.: 2296 8350 eller mail: kjk@sde.dk

UddAn

nelSeS gar an tI

grundforløb 1 og 2 starter den 10. august 2016

Bladet Arbejdsgiverne | 3/2016 | 19

tema | UDDannelSe

Kurser på virksomheden er mest effektive Ommelift er blevet mere opmærksomme på mulighederne for interne virksomhedskurser. Af Jens Holme

»For at sige det som det er, så er det nok først i de senere år, vi for alvor er blevet opmærksomme på mulighederne i de kurser, vi kan gennemføre her på virksomheden, og som vi i forvejen betaler til gennem overenskomsten og medlemskabet af Arbejdsgiverne.« Sagt af Lone Danielsen, regnskabschef hos Ommelift A/S i Sdr. Omme. Lone Danielsen har flere kasketter på hovedet. Også it og de funktionæransatte har hun under sig, samtidig med at hun assisterer produktionschefen med at holde styr på de timelønnede. kurser på virksomheden »På funktionærsiden havde vi sidste efterår et Outlook-kursus, som Arbejdsgiverne havde fundet til os. Det blev arrangeret her på virksomheden, og kursuslærerne medbragte alt udstyr bl.a. computere til alle deltagere. Vi skulle bare lægge lokale til. Det var en

nem løsning for os og tilbagemeldingerne fra deltagerne var særdeles positive,« siger Lone Danielsen og tilføjer, at der nu er efterspørgsel på et excel-kursus. På værkstedet har Ommelift haft en medarbejder på et længerevarende robotprogrammeringskursus, som delvis blev holdt på virksomheden og delvis hos en leverandør. »Det var en lidt større arrangement, og det fungerede rigtig godt,« siger Lone Danielsen. »Vi arbejder for tiden med at vore medarbejdere kommer på et internt virksomhedskursus i hydraulik, der er skræddersyet til os. Den hydraulik, der bliver brugt på en Ommelift, er speciel. Derfor er et AMU-kursus ikke specifikt nok til vores brug. Fordelen ved et internt virksomhedskursus er i det hele taget, at det i alle detaljer svarer til virksomhedens og medarbejdernes behov, og det er

Ommelift har løftet forretningen Ommelift er en tredje generations familievirksomhed med 110 år på bagen. Virksomheden begyndte som en traditionel landbrugssmedje. Efter Den 2. Verdenskrig blev smedjen udviklet til en produktionsvirksomhed med bl.a. gummivogne, grønthøstere, kartoffellæggere, kartoffeloptagere, harver og en lang række andre produkter på programmet. I 1974 var Omme den første producent i Europa, der fremstillede selvkørende vandingsmaskiner. De blev fremstillet i tusindtal frem til år 2000. Produktionen blev da solgt fra, fordi Ommelift siden 1980 var begyndt at satse på lifte i stort set enhver størrelse.

20 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2016

I dag producerer Ommelift personlifte med arbejdshøjder mellem 10,5 meter og 42 meter inden for kategorierne trailerlifte og larvefodslifte. Ommelift råder over et moderne produktionsareal på mere end 18.000 kvadratmeter og beskæftiger ca. 100 medarbejdere. Alt montagearbejde foregår på fabrikken i Sdr. Omme. En række dele komme fra underleverandører i Danmark, de baltiske lande og Østeuropa. 90 procent af produktionen går til eksport over det meste af verden, mens de sidste ti procent sælges her i Danmark.

noget, medarbejderne kan bruge i deres dagligdag. Når vi sender medarbejdere på andre kurser, lyder kritikken ofte, at det ikke er relevant nok og derfor spild af tid.« Ros og ærgrelser Lone Danielsen roser Arbejdsgiverne for at give god vejledning i, hvordan man bedst muligt kan bruge de forskellige tilbud fra AL-Efteruddannelse og andre efteruddannelsesordnin-

ger. Kun ærgrer det hende, at der er relevante kurser, hvor medarbejdere ikke kan deltage, fordi de ikke er medlemmer af den rigtige fagforening. »Vi havde et kursus omkring maskindirektivet, hvor lederen af tegnestuen godt kunne deltage. Men en ingeniør, vi gerne ville have haft med, blev nægtet adgang, fordi han ikke havde lederstatus. Det synes jeg er ærgerligt. Vi ville jo gerne have betalt fuldt og helt for hans deltagelse.

Lone Danielsen, Ommelift: »Fordelen ved et internt virksomhedskursus er i det hele taget, at det i alle detaljer svarer til virksomhedens og medarbejdernes behov.«

Det samme gjorde sig gældende ved et kursus om svejsekvalitet. Den medarbejder, vi havde udpeget fik ikke lov at deltage, fordi han ikke var medlem af Metal. Men jeg er selvfølgelig helt med på, at det er et aftalespørgsmål,« understreger Lone Danielsen.

MÅLERMONTØRUDDANNELSE Ny uddannelse, hvor du får styr på målermontering, både i teori og praksis. Uddannelsen udbydes flere steder rundt i landet. Målgruppe Alle, som arbejder med eller påtænker at skulle arbejde med installation af målere. Indhold • Lovgrundlag – hvad er der af generelle krav til bl.a. producenter, kalibrering, verifikation m.m. • Opbygning af målere – med de forskellige komponenter. • Korrekt installation af målere og funktionsafprøvning, plomberinger m.m. • Forskellige eksempler på fejlmontering – og betydningen af disse. Varighed 1 dag Underviser Konsulent Lars Rytter Kontakt Anita Unnerup, Uddannelseskonsulent, aun@danskfjernvarme.dk

Læs mere under Kurser og møder på danskfjernvarme.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 3/2016 | 21

TEMA | Uddannelse

Ny mesterlære er stadigvæk mesterlære Håndværksrådet har fået svar på spørgsmål til Undervisningsministeriet. Af Heidi Juul Petersen

Når man vil lave en aftale om ny mesterlære, er det vigtigt at huske, at mesterlæreaftalen er individuel og skal udformes efter lærlingens kompetencer.

Skal man have 2 i dansk og matematik for at komme i ny mesterlære, og udbyder skolerne særlige standardforløb til lærlinge i mesterlære? Disse og mange andre spørgsmål er dukket op i kølvandet på erhvervsskolereformen, som trådte i kraft den 1. august sidste år, fordi fokus har været på de mere klassiske former for uddannelsesaftaler. Derfor har Håndværksrådet stillet en række opklarende spørgsmål til Undervisningsministeriet og fået svar, der afklarer det meste. »Vi kunne se, at nogle skoler har stillet andre krav til mesterlæreaftalen. Med svarene fra Undervisningsministeriet har vi fået slået fast, at der ikke er sket nogen ændring med ny mesterlære. Mesterlære er stadigvæk mesterlære, og det er vi rigtig glade for,« siger chefkonsulent Heike Hoffmann, som er ansvarlig for Håndværksrådets uddannelsespolitik 22 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2016

En individuel aftale I svarende til Håndværksrådet slår Undervisningsministeriet fast, at lærlinge i ny mesterlære ikke skal opfylde adgangskravene til erhvervsuddannelsernes grundforløb. Mesterlæren er fortsat en aftale, der tilrettelægges individuelt i et tæt samarbejde mellem virksomheden, eleven og erhvervsskolen. Og mester bestemmer, hvem der skal i lære. Erhvervsskolereformen indførte overgangskrav på en lang række erhvervsuddannelser for at hæve det faglige niveau og for at sikre, at alle lærlinge bliver så dygtige, som de kan. Det har skabt en del tvivl i forhold til, hvordan det så forholder sig med ny mesterlære. Her er det nu klargjort, at lærlinge i ny mesterlære skal bestå eller indfri overgangskravene til hovedforløbet. Det kan betyde, at nye lærlinge i mesterlære skal have et længere forløb

end »gamle« lærlinge, fordi den nye lærling skal kunne bestå overgangskravene, inden hovedforløbet påbegyndes. Når man vil lave en aftale om ny mesterlære, er det vigtigt at huske, at mesterlæreaftalen er individuel og skal udformes efter lærlingens kompetencer og det, som virksomheden kan tilbyde. »Nogle erhvervsskoler har udarbejdet skitser til, hvad en lærling i ny mesterlære typisk skal igennem af skoleundervisning for at opfylde overgangskravene. Her er det rigtig vigtigt at understrege, at lærlinge og virksomheder er forskellige, og at en skitse til et typisk forløb netop kun er en skitse og ikke en standardpakke,« siger Heike Hoffmann. Usikkerhed om dansk En enkelt usikkerhed består dog stadigvæk. På en række uddannelser er et af overgangskravene til hovedforløbet, at man som minimum har danskkompetencer svarende til 10. klassesniveau. »Men hvad gør vi med de lærlinge, der ikke har det niveau? Skal de, som nogle skoler foreslår, have skoleundervisning i to uger og så til en særlig danskprøve? Eller er det muligt at opnå disse kompetencer i virksomheden og så senere integrere danskprøven i den praktiske prøve, der alligevel afslutter mesterlæreforløbet? Det er vi fortsat ikke sikre på,« siger Heike Hoffmann og understreger, at Håndværksrådet afventer svar fra Undervisningsministeriet. Du kan læse mere om ny mesterlære på hvr.dk.

Uddannelseslegat »Foreningen til uddeling af Arbejdsgivernes uddannelsesaktiviteter« uddeler hvert år et antal legatportioner. Legatet kan søges af unge, der er ansat i en af Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder Hvem kan søge? • Unge ansatte i en medlemsvirksomhed, som søger uddannelse inden for områder, der hører under Arbejdsgivernes interessefelt. • Unge ansatte i en medlemsvirksomhed, som ønsker at uddanne eller videreuddanne sig inden for sit fagområde, f.eks. gennem ophold i en udenlandsk virksomhed eller uddannelsesinstitution. Uddeling af legatportioner Størrelsen af legatportionerne fastsættes ud fra en individuel vurdering af den enkelte ansøgning.

Ansøgningsskema Ansøgere kan få yderligere oplysninger og rekvirere et ansøgningsskema hos Arbejdsgiverne på tlf.: 6617 3333. Ansøgningsskema kan også hentes på Arbejdsgivernes hjemmeside: www.arbejdsgiverne.dk Ansøgning Skal ske senest den 1. april 2016 til: Arbejdsgiverne Udviklingsafdelingen Magnoliavej 2 5250 Odense SV e-mail: info@arbejdsgiverne.dk

Kursus i regler og krav til CE-mærkning Alle maskiner fremstillet efter 1. januar 1995 skal være CE-mærkede. CE-mærket viser, at produktet overholder direktivernes krav til sundhed og sikkerhed. Avidenz tilbyder kursus i regler og krav til CE-mærkning af maskiner ved: • Køb af nye maskiner • Egenproducerede maskiner • Delmaskiner og sammenbygning af maskiner Kurset indeholder blandt andet: • Introduktion til maskinsikkerhed generelt • Hvornår skal en maskine CE-mærkes? • Hvad omfatter en CE-mærkning? • Krav til teknisk dokumentation Kurset kan fungere som en del af den supplerende uddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. Lad Avidenz føre dig sikkert gennem regler og krav til CE-mærkning. Kontakt os på tlf. 66 17 34 55 eller mail info@avidenz.dk for at høre nærmere om kurset. Find også flere oplysninger, og tilmeld dig kurset på www.avidenz.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 3/2016 | 23

TEMA | Uddannelse

Maskiner og anlæg til hele verden Af Jens Holme

KSN Industri A/S i Bjerringbro har specialiseret i specialmaskiner, skrædders yede vaskemaskiner og testanlæg.

Henrik Larsen med en vaskemaskine til metalvarer. Denne skal videre til bilindustrien i Tyskland.

24 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2016

De vanskelige opgaver tager vi selv, mens vi gerne overlader de enkle og nemme til andre. Nogenlunde sådan beskriver administrerende direktør Henrik Larsen principperne for KSN Industri. Virksomheden blev stiftet i 1988 af Erik Nyhus og Niels Klode Larsen. I 2007 begyndte et generationsskifte, hvor Henrik Larsen og Carsten Brødsgaard blev medejere med henblik på at overtage det fulde ejerskab af KSN Industri. Nu varetager Henrik Larsen rollen som administrerende direktør, mens Carsten Brødsgaard er teknisk chef. Virksomheden har adresse i Bjerringbros industrikvarter. I takt med udviklingen er der bygget til tre-fire gange. Alligevel betegner Henrik Larsen lokalesituationen som kritisk: »Foruden lokalerne her bor vi til leje flere steder. Der er ingen tvivl om, at vi inden for en overskuelig tidshorisont er nødt til at finde en løsning, hvor vi kan samle hele virksomheden,« fastslår den administrerende direktør.

Begyndte med vaskemaskiner Det oprindelige grundlag for virksomheden var vaskemaskiner til metalindustrien. De udgør stadig en betydelig del af produktionen. Men den har udviklet sig til også at omfatte store testanlæg til bl.a. vandforsyninger og specialmaskiner af alle mulige slags. »Vi er i smede- og konstruktionsbranchen, hvor vi satser på at tilbyde totalløsninger fra A til Z. Maskinerne sættes typisk sammen med en drejebænk, en presser eller en robot. Det sidste får vi flere og flere henvendel-

ser på. Det er derfor vi siger, at hvis man skal bruge en helt almindelig standardmaskine, så bliver vores løsning simpelthen for dyr. Vi er gode til at lave de skræddersyede ting, der passer lige nøjagtig til kundens behov. De koster noget mere, men er tit forbundet med færre omkostninger i det lange løb,« siger Henrik Larsen.

Aldrig haft en sælger Han nævner, at KSN Industris succes er foregået på trods af, at virksomheden aldrig har haft en sælger ansat: »Salget er foregået efter mund til mund-metoden. Det er lykkedes os at etablere samarbejde med nogle af de største danske industrikoncerner, bl.a. Lego, Danfoss, Grundfos og Vestas, og det har bragt os frem og ud i verden.« KSN Industris løsninger og produkter eksporteres til det meste af verden. Direktøren anslår, at 60-70 procent af produkterne sendes fra Bjerringbro til udlandet, men i nogle tilfælde ad omveje. Virksomheden kender ikke altid slutkunden, fordi KSN Industri ofte har rollen som underleverandør. I underkanten af 60 medarbejdere er beskæftiget hos KSN Industri. 15 el-folk og 20 smede. Resten er funktionærer, der arbejder med konstruktion, udvikling og bogholderi. Flere af konstruktørerne har en baggrund som smede. »De er meget dygtige. De har både flair for at tegne, og de har stor indsigt i produktionsvilkårene. De ved nøjagtigt, hvad der kan lade sig gøre og ikke kan lade sig gøre,« understreger Henrik Larsen.

KSN Industri er det gode eksempel Danske virksomheder skal løfte i flok for at tiltrække flere til lærlingeuddannelserne, mener Henrik Larsen, adm. direktør for KSN Industri

Henrik Larsen, administrerende direktør KSN Industri: »Vi har hele tiden brug for nogle af de dygtigste unge mennesker. Og jeg synes, vi har meget at byde på.«

Af Jens Holme

»Vi har brug for flere af de dygtigste unge mennesker, hvis vi skal være i stand til at udvikle vores virksomheder og vores produktion. Og her er vi oppe imod svære vilkår, fordi både lærere og forældre anbefaler at gå i gymnasiet. Derfor er der en tendens til, at det betragtes som noget nedværdigende at tage en håndværkeruddannelse. Det skal vi løfte i flok for at få lavet om på.« Sagt af Henrik Larsen, administrerende direktør og medejer af succes virksomheden KSN Industri A/S i Bjerringbro. At det er mere end ord fremgår af, at KSN Industri i mange år er gået foran som det gode eksempel. Uddanner selv Så vidt muligt har virksomheden konstant syv lærlinge. Fire smede, to elektrikere og en automatiktekniker. Virksomheden beskæftiger 20 smede. De 15 af dem har KSN Industri selv uddannet. »Vi stiller store krav til, at vores folk er meget selvkørende. Vi har ingen værkførere eller produktionschef. Medarbejderne er sammen i små teams, som løser opgaverne i samarbejde med kunden. Og de folk, der bygger maskinen, er også dem der tager ud i verden og stiller den op,« forklarer Henrik Larsen og fortsætter: »Derfor har vi hele tiden brug for nogle af de dygtigste unge mennesker. Og jeg synes, vi har meget at byde på. Hvis man bliver smed hos os, så kommer man rundt i hele verden. Sprogfærdigheder, matematik og evne til at kunne klare sig selv er derfor meget vigtige egenskaber. Og jeg vil påstå, at man kan få et me-

get mere interessant arbejdsliv som smed, end man kan som akademiker på et kontor. Lønnen er aldeles udmærket. Vi har medarbejdere, der er rejser meget og tjener en million kr. om året.« Pris på pris KSN Industri havde sidste år en lærling, Tim Berwald Sørensen, der modtog Metalindustriens Lærlingepris, og det blev fejret som en sejr. »Det er den slags, der giver god energi i hele firmaet. Vi får nogle ind, som måske er skoletrætte, men som viser sig som de rene tryllekunstnere, når de kommer ud på værkstedet. Det er en enorm glæde at se de unge mennesker vokse og udvikle sig og bliver

superdygtige og kreative,« siger Henrik Sørensen. Kom nu i gang Han sender det budskab til sine kolleger i andre virksomheder, at det bare er med at komme i gang. »Måske skal I overveje ikke bare at ansætte én lærling, men hellere to. Det giver mere kontinuitet. Et af problemerne ved at have én lærling er, at han jo er på skole halvdelen af tiden. Hvis man har to lærlinge, så er der altid mindst en til stede i virksomheden. Det har vi selv stor glæde af. Svendene er vant til hele tiden at have med lærlinge at gøre og er opmærksomme på at instruere og hjælpe dem.«

Tim Berwald Sørensen, KSN Industri, modtog i oktober sidste år Metalindustriens Lærlingepris. Her er han flankeret af Per Påskesen, Dansk Metal, og Lone Folmer Berthelsen, formand for Industriens Uddannelser.

Bladet Arbejdsgiverne | 3/2016 | 25

TEMA | Uddannelse

Alle erhvervsskoler er for tiden til eksamen Af Jens Holme

Udbudsrunde afgør, hvor hele eller dele af uddannelserne skal placeres fra august næste år.

(Foto: Mads Jensen/Scanpix)

Det grønne klæde er rullet ud på landets erhvervsskoler. Denne gang er det ikke eleverne, det gælder. Som en følge af reformen af erhvervsuddannelserne er alle landets tekniske skoler lige nu til eksamen. For nogle kan det få alvorlige konsekvenser i form af nedskæringer eller i værste fald lukning, hvis de bliver vejet og fundet for lette. Processen, der lige nu er i fuld gang, går ud på, at skolerne siden december har kunnet søge om at få lov til at udbyde bestemte uddannelsesretninger og konkrete uddannelser på henholdsvis grundforløbets første og anden del og hovedforløb. Desuden kan skolerne for hver enkelt uddannelse søge om at få status som praktikcenter for elever i skolepraktik.

26 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2016

Her i marts skal ansøgningerne være afleveret til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Herefter følger et halvt år i spænding. I september får skolerne svar på deres ansøgninger efter en indstillingsprocedure fra faglige udvalg, regionerne og Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Den nye fordeling af uddannelserne træder i kraft den 1. august næste år. Bæredygtigt miljø Undervisningsministeriets har fastsat en række kriterier, der vil indgå i vurderingen, når det besluttes, hvilke skoler der skal have tildelt de forskellige uddannelser. Uddannelsesmiljøet skal således være fagligt bæredygtigt og kvalitativt forsvarligt. Det handler ikke mindst om geografiske hensyn. Når det gælder grundforløbets første del er målet en tæt geografisk dækning, så elevernes afstand til en erhvervsskole bliver så kort som muligt. Det betyder med andre ord, at et stort antal skoler får mulighed for at udbyde de fire fagretninger på grundforløbets første del. På hovedforløbet slår kvaliteten – lærernes kompetencer, det tekniske udstyr – stærkere igennem og får større betydning end afstanden til skolen. Samtidig hedder det i ministeriets oplæg til skolerne, at der skal være et geografisk dækkende udbud under hensyntagen til efterspørgsel og behov. Her er skolerne blevet bedt om at redegøre for forventningerne til den fremtidige erhvervsudvikling i deres område. Fire klare mål Som noget helt afgørende har erhvervsskolerne fået at vide, at der vil blive lagt vægt på deres evne til at bidrage til opfyldelse af fire klare mål med erhvervsuddannelsesreformen: Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Flere skal fuldføre en uddannelse. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de blive så dygtige som muligt. Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes. I deres ansøgning til ministeriet er skolerne blevet bedt om at redegøre for og ikke mindst dokumentere, hvordan det er gået hidtil. Samtidig har de skullet redegøre for, hvilke planer de har for at styrke sig i forhold til reformmålene. Metalindustriens Lærlingeudvalg, som Arbejdsgiverne er repræsenteret i, er i øjeblikket på rundrejse til de skoler, som gerne vil udbyde bl.a. smede- og industriteknikeruddannelserne for at drøfte med skoleledelserne, hvordan de kan og vil gribe opgaven an i forhold til de kriterier, ministeriet har fastsat.

Lær din overenskomst at kende Kender du til indholdet i de overenskomster, som du og dine medarbejdere hører under, kan det lette din hverdag og spare dig for juridiske sager. Derfor tilbyder Arbejdsgiverne en kursusrække i virksomhedernes brug af overenskomsterne i dagligdagen. På kurserne vil der blandt andet være en gennemgang af: • Kollektive overenskomster • Orlov • Fritvalgskonto • Ansættelse • Fakta om opsigelser • Sygdom • Pension • Ferie • Lærlinge • Funktionærer Alle kurser afholdes som heldagskurser med fuld forplejning fra kl. 9.3016.00. Der vil være morgenkaffe med brød fra 09.00. Underviserne er medarbejdere fra Arbejdsgivernes juridiske afdeling.

Kurserne afholdes Tirsdag den 12. april 2016 Hotel Scandic, Ringsted Tirsdag den 19. april 2016 Hotel Scandic, Aalborg Onsdag den 20. april 2016 Hotel Scandic, Silkeborg Tirsdag den 26. april 2016 Arbejdsgiverne, Odense Onsdag den 27. april 2016 Hotel Fredensborg, Rønne Tirsdag den 10. maj 2016 Kulturcenter Limfjorden, Skive Onsdag den 11. maj 2016 Hotel Scandic, Kolding Tilmeldingsfrist på de enkelte kurser er 14 dage før kursusdatoen.

Du tilmelder dig via vores hjemmeside www.arbejdsgiverne.dk/kalender, hvor du finder de enkelte kurser. Prisen for deltagelse er 1.275 kroner ekskl. moms pr. deltager. Tilmelding er bindende. Ved udeblivelse eller afbud senere end syv dage før kursusstart, skal du betale det fulde beløb. Du er dog velkommen til at give din plads videre til en kollega, blot du giver os besked.

Den nye udbudslov slår fast, at ordregiveren kan vælge at fremme miljøhensyn og sociale forhold.

Udbudslov skal gavne mindre virksomheder Danmarks første egentlige udbudslov trådte i kraft den 1. januar år. Her er de nærmere detaljer.

28 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2016

Af Jacob Kirkegaard Hansen, advokat, Arbejdsgiverne

Efter et langt tilløb og ændring af flere EU-direktiver trådte den første egentlige udbudslov herhjemme i kraft den 1. januar. Målet er at sætte »det gode købmandskab« i centrum, når det offentlige køber ind, så ressourcerne bruges på at sikre det bedst mulige indkøb i stedet for på regelfortolkning og administrativt arbejde. Loven forventes at medføre besparelser for virksomhederne på 70 mio. kr. og for det offentlige på 800 mio. kr. årligt. Samtidig har det været et selvstændigt mål at give små og mellemstore virksomheder bedre muligheder for at deltage i offentlige udbud. Der er bl.a. indført en regel om, at det offentlige ikke må stille større krav til virksomhedernes årsomsætning end det dobbelte af kontraktværdien. Et følg- eller forklar-princip indebærer samtidig, at det offentlige skal opdele kontrakter i mindre bidder eller give en god forklaring på, hvorfor det ikke sker.

De væsentligste nyheder i loven er: • Den offentlige myndighed har pligt til at offentliggøre det fulde »udbudsmateriale«, når udbudsbekendtgørelsen offentliggøres og pligt til at beskrive selve evalueringsmetoden i udbudsmaterialet. • Der er nye og flere eksemplificerende kriterier for tildeling af kontrakter. • Hidtidige regler om annonceringpligt for indkøb af varer og tjenesteydelser under tærskelværdien (ca. 1,5 mio. kr.) er erstattet af et mere enkelt regelsæt. • Der er indført et såkaldt »light-regime«, som giver ordregivere mulighed for at fravige de normale fremgangsmåder ved tildelingen af offentlige tjenesteydelseskontrakter for bestemte sociale, sundhedsmæssige eller uddannelsesmæssige tjenesteydelser. • Ordregiver skal acceptere et nyt fælleseuropæisk udbudsdokument, der er en form for egenerklæring. Dokumentet erstatter certifikater, der er udstedt af offentlige myndigheder eller tredjeparter og bruges som et foreløbigt bevis i relation til udelukkelsesgrundene, opfyldelse af egnethedskravene samt udvælgelse. Det er herefter som udgangspunkt kun den vindende tilbudsgiver, der skal fremsende dokumentation. • Mulighed for at ordregiver kan anmode tilbudsgiver om at indsende relevante oplysninger i tilfælde, hvor en ansøgning eller et tilbud er ufuldstændigt. • Forskellige regler omkring rammerne for at gennemføre ændringer i en udbudt kontrakt. • Pligt til at bringe en kontrakt til ophør, hvis Klagenævnet for Udbud annullerer en tildelingsbeslutning. Fleksible udbudsformer Udbydere får øget adgang til at bruge fleksible udbudsformer, såsom udbud med forhandling og konkurrencepræget dialog samt ikke mindst mulighed for at benytte en helt ny udbudsform: innovationspartnerskaber.

Formålet med innovationspartnerskaber er at give ordregiver bedre mulighed for at købe innovative varer og tjenesteydelser, der kan være med til at fremme fremtidig vækst og forbedre effektiviteten og kvaliteten af offentlige ydelser. Innovationspartnerskab som udbudsform indledes med udvælgelse af egnede tilbudsgivere, hvorefter der åbnes op for et forhandlingsforløb mellem ordregiver og tilbudsgiverne om vilkårene i partnerskabskontrakten. Efter forhandlingsforløbet tildeles partnerskabskontrakten til en eller flere af tilbudsgiverne, hvorefter forløbet af innovationspartnerskabet påbegyndes. Bæredygtige indkøb Den nye udbudslov slår fast, at ordregiveren kan vælge at fremme miljøhensyn og sociale forhold. Den offentlige indkøber kan fx vælge at udelukke virksomheder fra et bestemt udbud, hvis de ikke lever op til deres miljø- social- eller arbejdsretlige forpligtelser. Ordregiver har desuden fremover mulighed for at tildele opgaverne på baggrund af en vurdering af livscyklusomkostninger og ikke blot anskaffelsessum. Livscyklusomkostninger omfatter alle stadier af varen. Det er dermed muligt at tage hensyn til miljøomkostninger, hvis de kan værdisættes og verificeres. Ændring af ansøgere og tilbudsgivere Udbudsloven præciserer endvidere, hvornår en ordregiver må acceptere tilbud fra ansøgere eller tilbudsgivere, der er undergået visse ændringer i sammensætningen under gennemførelsen af et udbud. Bestemmelsen medfører øget fleksibilitet og klarhed i forhold til tidligere. På hjemmesiden www.bedreudbud.dk kan du læse meget mere om den nye udbudslov. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil løbende forsyne web-portalen med uddybende vejledninger om den nye lov.

Danvak Dag til medlemspris I det gode indeklima føler man sig frisk og fokuseret. Lyd og lys fremhæver det vigtige. Der er ingen generende lugte, og temperaturen er passende. Indeklimaet har indflydelse på vores komfort, sundhed og produktivitet. Sådan lyder opspillet til Danvak Dagen 2016, som i år sætter spot på byg-

ningsinstallationer med særligt fokus på ventilation, brug og drift. Danvak Dagen finder sted hos IDA Ingeniørforeningen i København onsdag den 13. april. På dagen holder en hemmeligholdt modtager af Prof. P. Ole Fangers Forskningslegat et overraskende indlæg om

sin forskning. Medlemmer af Arbejdsgiverne deltager til samme pris som medlemmer af Danvak – hvilket er ensbetydende med en rabat på 500 kr. Program, oplysninger om deltagergebyr og tilmelding på Danvak.dk.

Bladet Arbejdsgiverne | 3/2016 | 29

Økonomitjek gav god mening Ulrik Skov på Tåsinge blev bekræftet i, at han er på rette vej med sit vvs-firma Af Jens Holme

»Det var en god og nyttig oplevelse, som gav mig sikkerhed for, at jeg er på rette vej.« Sådan lyder kommentaren fra Ulrik Skov, vvs-installatør, kloakmester og ejer af Skov VVS på Tåsinge. Han havde taget imod et tilbud, der gælder for Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder, om et gratis 360 graders indtjeningstjek. Ulrik Skov fik en fredag i februar besøg af revisor Troels Kaae Nielsen fra BDO og vvs-konsulent hos Arbejdsgiverne, Lars Christian Nielsen. Troels Kaae Nielsen har mange års erfaringer med at kigge dybt i håndværkerfirmaers regnskaber og tilsvarende stor viden om, hvilke poster det er værd at kigge efter i sømmene.

»Det er godt at få en uvildig person ind, der præsenterer nogle nye vinkler på det, man arbejder med. Jeg vil ikke sige, at jeg fik noget nyt at vide. Men jeg blev bekræftet i, at jeg gør det rigtige ud fra den måde, jeg gerne vil drive min virksomhed på, og det er ikke at øge indtjeningen på enhver betingelse,« siger Ulrik Skov. Tid til familie Helt fra begyndelsen, da Ulrik Skov startede sit firma i 2005, udarbejdede han en forretningsplan, som han har fulgt siden og justeret efter behov. »Den er bl.a. gået ud på, at jeg de første fem år knoklede nærmest døgnet rundt. Hvorimod jeg nu har trukket

mig mere tilbage og kun i mindre grad fakturerer mine egne timer. Det er for at få mere tid til de administrative opgaver og ikke mindst for at få mere tid til min familie. Jeg har tre børn i alderen fra tre måneder til fem år og den højeste prioritet er at være far og firmaet er nr. 2,« fastslår Ulrik Skov. »Og det kan godt lade sig gøre. Jeg bliver selvfølgelig ikke fyrstelig rig af det. Men ved at være superskarp på alle de interne processer, bl.a. fuld udnyttelse af medarbejdernes arbejdstid og kun det allermest nødvendige lager kan man være konkurrencedygtig og have en passende indtjening. I kraft af nye it-systemer er der desuden udsigt til, at jeg i højere grad kan komme ud af kontoret og arbejde igen – stadig med en fornuftig arbejdstid.« På vej til stilskift Ulrik Skov beskæftiger for tiden tre svende, en lærling og lejer ekstra mandskab ind efter behov. Virksomheden har et bredt virkefelt med både private og offentlige kunder på Sydfyn og øerne. De fleste opgaver er af den mindre slags, og serviceopgaver fylder godt i ordrebogen. »Men der er en tendens til, at vi påtager os lidt flere af de større ting, hvor en medarbejder er fast beskæftiget en måned eller mere. Det giver en større sikkerhed, men til gengæld er indtjeningen og fleksibiliteten mindre. Det giver anledning til at overveje, om virksomheden måske skal være lidt større på sigt,« siger Ulrik Skov.

Ulrik Skov (i midten) præsenterer firmaets opgavepalette for revisor Troels Kaae Nielsen, BDO (tv.), og branchekonsulent Lars Christian Jensen, Arbejdsgiverne.

30 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2016

Til iPhone

Til Android

Seminar om El-entrepriser Seminar om Seminar om EL-entrepriser El-entrepriser

Gratis seminar i Installatør Akademiet - kom og få mere viden om dine rettigheder på entrepriser, CEmærkning af dei Installatør samlede tekniske anlæg og det nye Gratis seminar Akademiet - kom og få meakkordsystem ”EBA” som erstatter landspriskuranten. re viden om dine rettigheder på entrepriser, CEmærkning af de samlede tekniske anlæg og det nye akkordsystem ”EBA” - som erstatter landspriskuranten. Seminaret fokuserer på  AB92 som aftalegrundlag Seminaret Hvad er fokuserer mine rettigheder ? på  CE-mærkning, overensstemmelseserklæring AB92 som aftalegrundlag  Risikovurdering Hvad er mine rettigheder ?  EBA - det nye akkordsystem CE-mærkning, overensstemmelseserklæring  Risikovurdering  EBA - det nye akkordsystem

Seminaret er todelt Du kan vælge at deltage om formiddagen og/eller eftermiddag. Seminaret er todelt Arbejdsgiverne vært ved frokost. Du kan vælge aterdeltage omen formiddagen og/eller eftermiddag. Tilmelding Arbejdsgiverne er vært ved en frokost. Sidste frist fredag den 1 april på www.arbejdsgiverne.dk/kalender/16041 Tilmelding Ved fravær uden afbud Sidste frist fredag den 1opkræves april på kr. 250 www.arbejdsgiverne.dk/kalender/16041 Ved fravær uden afbud opkræves kr. 250 DEF—Dansk El-forbund

Dansk El-forbund indgik et samarbejde med Arbejdsgiverne, februar 2015, vedr. elinstallationsoverenskomst. DEF har en velfungerende a-kasse, en aktiv DEF—Dansk El-forbund ungdomsafdeling, masser af medlemstilbud og Dansk El-forbund indgik et samarbejde med et fagblad, som beskæftiger sig med elektrikeArbejdsgiverne, februar 2015, vedr. elrens arbejde. installationsoverenskomst. DEF har en velfungerende a-kasse, en aktiv DEF har gennem deres historie opnået meget, ungdomsafdeling, masser af medlemstilbud og og de fortsætter med at havde stort fokus på at et fagblad, som beskæftiger sig med elektrikeudvikle kvalificerede elektrikere. rens arbejde. DEF har gennem deres historie opnået meget, og de fortsætter med at havde stort fokus på at udvikle kvalificerede elektrikere.

09.00

Velkomst og intro til dagen V/ Jan Hvidholm, Arbejdsgiverne

09.00 09.10

Velkomst intro tilviden dagensom jeres kunder ? AB92 - Harog I samme V/ Jan Hvidholm, - Hvad er AB92 ? Arbejdsgiverne - Aftalegrundlag i byggeriet AB92 - Har I entrepriseformer samme viden som jeres kunder ? - Forskellige -- Hvad erpå AB92 ? Forskel kontraktarbejder og ekstraarbejder - Aftalegrundlag i byggeriet Kort om forsinkelse og mangler -- Forskellige entrepriseformer Afleveringsforretning - Forskel på kontraktarbejder og ekstraarbejder Tvistløsning -v/Kort omKirkegaard forsinkelseHansen, og mangler Jacob advokat -Arbejdsgiverne Afleveringsforretning - Tvistløsning Tekniske installationer skal CE-mærkes v/ Jacob Kirkegaard Hansen, advokat -Arbejdsgiverne Hvorfor skal man lave en CE-mærkning? - Kan vi selv gøre det? installationer skal CE-mærkes -Tekniske Risikovurdering - Hvorfor skal man lave en CE-mærkning? v/ Jens Krogsgaard, Arbejdsgiverne - Kan vi selv gøre det? Frokost - Risikovurdering v/ Jens Krogsgaard, Arbejdsgiverne EBA - Elbranchens Akkordsystem -Frokost Gennemgang af EBA-systemet - Indblik i IT-programmet Elbranchens -EBA EBA- kan bruges tilAkkordsystem tilbudsberegning. Gennemgang af EBA-systemet -- Hvad kræver det af virksomheden? Indblikakkordaftaler i IT-programmet - Indgå - EBA kan bruges til tilbudsberegning. v/ Christian Rosenkvist Elgaard, DEF - Hvad kræver det af virksomheden? Tak for akkordaftaler i dag - Indgå v/ Hvidholm, Arbejdsgiverne v/ Jan Christian Rosenkvist Elgaard, DEF

09.10

11.00 11.00 12.00 12.30 12.00 12.30

14.30 14.30

Tak for i dag v/ Arbejdsgiverne Jan Hvidholm, Arbejdsgiverne

Vi arbejder for fair konkurrence, kvalitet og høj faglighed. Vores medlemsvirksomheder er grundstenen i dansk erhvervsliv - de er innovative, udviklingsparate, og de tager ansvar. Vi Arbejdsgiverne kæmper for bedre vilkår for virksomhederne. For Vi arbejder for fair konkurrence, kvalitet og høj vi skal også i fremtiden have konkurrencedygtifaglighed. Vores medlemsvirksomheder er ge producerende virksomheder i Danmark. grundstenen i dansk erhvervsliv - de er innovative, udviklingsparate, og de tager ansvar. Vi kæmper for bedre vilkår for virksomhederne. For vi skal også i fremtiden have konkurrencedygtige producerende virksomheder i Danmark.

Partnere i Installatør Akademiet Partnere i Installatør Akademiet

Gratis adgang til konference på højt plan Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder er inviteret til nordjysk aften om vækst og ledelse. Den 6. april holdes for femte år i træk konferencen »Vækst og Ledelse«. Der er lagt op til en spændende og underholdende aften i Brønderslev med fokus på bedre virksomhedsledelse, og hvordan vi skaber øget vækst. Og det er lykkedes at lokke de virkelig store kanoner til Nordjylland. Statsminister Lars Løkke Rasmussen er aftenens første oplægsholder og vil give sit og regeringens bud på vækst og udvikling i Danmark. Her ud over byder aftenen på oplæg fra adm. direktør Thomas F. Borgen, Danske Bank samt president og CEO Lars Rasmussen fra Coloplast. Der er debat mellem tre lokale virksomheder med hver deres tilgang til det at skabe vækst og udvikling. Deltagerne er: direktør Willy Hansen, Skagen Havn, direktør Søren Kragelund, Fårup Sommerland og ceo Torben Fristrup, CUBIC-Modulsystem A/S. Debatten styres af journalist Mette Walsted Vestergaard, som også er aftenens konferencier. Som tidligere år slutter aftenen med den humoristiske vinkel, og det bliver i år Karen Marie Lillelund med et forrygende indlæg med både

bid og grin under overskriften kommunikation og kundeservice. Starter med minikonferencer Selve konferencen begynder kl. 18.30 på Nordjyllands Idrætshøjskole i Brønderslev. Men allerede fra kl. 17.00 er der mulighed for at deltage i en række minikonferencer med følgende overskrifter: Hvordan står det til hos de mindre og mellemstore virksomheder? Få styr på din finansiering, Kender du omkostningerne til sygefravær i din virksomhed? Har din virksomhed brug for penge til fx at udvide forretningen, investere i nye maskiner eller til at gennemføre et ejerskifte? Jan Hellesøe, han fuckr med dn hjrne. Alle Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder kan deltage gratis takket være et sponsorat, som lokalafdelingerne i Region Nordjylland står bag. Der er plads til 1000 deltagere. Tilmelding efter først-til-mølle-princippet på web-adressen: am-uddannelsen.dk/konferencer. Det er Nextwork og AM-Gruppen, der står bag arrangementet.

Lars Løkke Rasmussen, Thomas F. Borgen, Lars Rasmussen og Karen Marie Lillelund kan opleves på konferencen Vækst og Ledelse, den 6. april i Brønderslev. Bladet Arbejdsgiverne | 3/2016 | 33

Hurtigt retur til jobbet En syg medarbejder kommer hurtigere tilbage i arbejde, hvis arbejdsgiveren viser omsorg og giver mulighed for støtteforanstaltninger.

Det kan betale sig for alle parter, at langtidssyge medarbejdere bevarer kontakten til arbejdspladsen og hurtigst muligt hjælpes tilbage i jobbet. Af Anette Jensen, juridisk konsulent, Arbejdsgiverne

Sygefravær er dyrt for både arbejdsgiver og lønmodtager. Parterne har derfor en fælles interesse i, at medarbejderen hurtigst muligt kommer tilbage på jobbet. En langtidssyg medarbejder, der bevarer kontakten til virksomheden, kommer hurtigere tilbage til arbejdet. Det er således en god idé løbende at tage kontakt til medarbejderen og fx invitere vedkommende med til firmaarrangementer. Mange virksomheder tror, de ikke må tage kontakt til en sygemeldt ansat. Det er en misforståelse. Det er tværtimod en god ide at høre til, hvordan det går. Den syge får en oplevelse af at være savnet på arbejdspladsen og at arbejdsgiveren viser omsorg. Medarbejdere, der rammes en psykisk lidelse i form af stress og/eller depression, reagerer ofte ved at isolere sig fra omverdenen. Det sker ofte, når den sygdomsramte føler sig overladt til sig selv og er usikker på sin fremtid. En god kontakt fra arbejdspladsen kan afbøde følelsen af at være forladt. Chefen må derimod ikke spørge ind til, hvad medarbejderen fejler – med mindre den sygemeldte selv oplyser om det. Hurtig opfølgning Virksomheden har pligt til at indkalde en sygemeldt medarbejder til en sygesamtale inden for de første fire ugers sygefravær. Har sygdommen en forventet varighed på over otte uger, kan virksomheden og medarbejderen kontakte Jobcentret for at få påbegyndt en tidlig opfølgning med hen-

34 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2016

blik på at fastholde medarbejderen i jobbet. Det kaldes »Fast track-ordningen«. Den hurtige opfølgning kan ske inden for de første fem ugers sygefravær. Kommunen skal holde den første opfølgningssamtale senest to uger efter anmodningen, som kan sendes via Virk.dk/NemRefusion eller ved at kontakte Jobcentret direkte. Virksomheden skal besvare tre spørgsmål ved anmodningen: 1) hvilke arbejdsfunktioner er påvirket, 2) hvor længe sygdommen har påvirket arbejdet, og 3) hvad der er gjort for at tilpasse arbejdet. Herefter indkalder Jobcentret den sygdomsramte til et møde inden for to uger. Medarbejderen skal forinden gå til lægen, så de nødvendige informationer er til rådighed på mødet. Lægen vil få tilsendt virksomhedens besvarelse af ovenstående spørgsmål, så den kan indgå i lægens vurdering. Aftaler virksomhed og medarbejder en gradvis tilbagevenden til arbejdet, skal der på mødet fastlægges en plan for, hvordan fuld tilbagevenden skal nås. Der kan fx være i flere trin, som fastlægges i forhold til lægens prognose for sygdommen. Planen skal løbende følges op og justeres efter behov. Medarbejderen har ikke pligt til at deltage i en hurtig opfølgning. Ønsker medarbejderen det ikke, har Jobcentret pligt til opfølgning inden for de første otte uger. Virksomheden skal efter ønske inddrages i størst mulig grad bl.a. om mulighederne for gradvis tilbagevenden til arbejdet. Kommunen kan blandt andet vejlede virksomheden om mulighederne for at inddrage fx arbejdsmedicinsk klinik, arbejdsmiljørådgivere og andre, som bistår arbejdspladser med en evt. tilpasning af arbejdsfunktioner og anden arbejdstilrettelæggelse. Læs mere om mulighederne for at bane vejen foren hurtig tilbagevenden til jobbet på adressen: www.tidlig-aktivindsats.dk/

Ingrid Sand Simonsen var festens midtpunkt, da Hjortkær Maskinfabrik blev hædret med ProVardes initiativog iværksætterpris. Her er hun flankeret af fra venstre sønnerne Mikael og Alf, der er maskinfabrikkens direktør, Vardes borgmester Erik Buhl, ProVardes formand, Erik Christensen, samt sønnerne Peter og Torben. (Foto: René Hollmann)

Et moderne virksomhedseventyr Hjortkær Maskinfabrik A/S er blevet hædret med en lokal erhvervspris for en usædvanlig succes. »En moderne og fremsynet produktionsvirksomhed, som dog fortsat har et helt fantastisk positivt præg af at være en solid og manøvredygtig familievirksomhed.« Med den motivering blev Hjortkær Maskinfabrik A/S i Årre i januar hædret med ProVardes Initiativ- og Iværksætterpris sammen med Expedit A/S i Ølgod. ProVarde er et offentligt-privat samarbejde om at fremme erhverv, bosætning og turisme i Varde Kommune. Bag hæderen til Hjortkær Maskinfabrik gemmer sig en helt særlig og rørende historie om en sej kvinde og hendes fire opfindsomme sønner. Blev enke Henrik og Ingrid Sand Simonsen overtog 1958 den daværende smedje i Hjortkær ca. 20 km øst for Esbjerg og forvandlede den til maskinfabrik. I 1978 blev Henrik Sand Simonsen dræbt ved en arbejdsulykke, og Ingrid Sand Simonsen stod tilbage med fire sønner mellem halvandet og 18 år. Ingen ville formentlig have bebrejdet hende, hvis hun havde givet op og solgt fabrikken. Men Ingrid Sand Simonsen er gjort af et særligt stof. Imod

alle odds valgte hun at køre virksomheden videre og udvikle den. Fire brødre overtog I dag er Ingrid 79 år og for længst fritaget for formelle arbejdsopgaver. Hun bor ved siden af virksomheden og kommer hver morgen over for at lave kaffe til sine fire drenge, der alle arbejder i firmaet. »Hun skarp og vil gerne følge med i udviklingen,« fortæller Alf Sand Simonsen, der er administrerende direktør, til Ugeavisen i Varde. »Vi er alle fire brødre gået ind i firmaet af lyst og ikke af pligt. I dag har vi hver vores arbejdsområde og blander os ikke i hinandens afgørelser. Vi bruger forholdsvis lidt tid på at diskutere. Vores helt store styrke er, at når vi er enige om noget, så rykker vi. Vi står sammen, som vi har gjort det lige siden den dag, vi mistede vores far. På nogen områder blev vi voksne på den hårde måde,« siger Alf Sand Simonsen. Udvikling eller afvikling I medgang er det let at stå skulder ved skulder. Den reelle styrke sættes først

på prøve den dag krisen kradser. Og for Hjortkær Maskinfabrik A/S var det i årene omkring 2011. »Vi var tidligere bredt funderet i vask og rengøring indenfor levnedsmiddelindustrien. Men konkurrencen på det område blev voldsom skærpet, og vi havde et par hårde år. Hvis vi ville fortsætte, måtte vi sadle om. Derfor lagde vi en ny strategi og brugte tre år på at analysere markedet. Vi satsede alt – og vandt,« siger Alf Sand Simonsen til Ugeavisen. Hjortkjær A/S fandt en niche. Virksomheden arbejder i dag med at opkoncentrere slam. Et lille område der kun udgør fem procent af de processer, der er i et rensningsanlæg. Til gengæld er de nu specialister i en proces, der er stor efterspørgsel på og et enormt udviklingspotentiale i. De fandt en japansk samarbejdspartner, Ishigaki, og den udvikling har ført til både penge, knowhow og erhvervspriser. Det er gået så godt, at Hjortkær Maskinfabrik i efteråret blev udnævnt til Gazelle-virksomhed af dagbladet Børsen. Virksomheden har i dag 13 medarbejdere. Bladet Arbejdsgiverne | 3/2016 | 35

Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre relevante nyheder fra medlemsvirksomhederne i Arbejdsgiverne. Vi modtager gerne tips, ideer

branche

og pressemeddelelser på mail: jho@arbejdsgiverne.dk

Påhæng fra Randers til hele Europa MTDK A/S i Randers satser på mere end en fordobling af salget i løbet af de kommende fem år. Fra i dag ca. 300 enheder til 800 enheder om året i 2020. Det fortæller administrerende direktør Carsten Sørensen til Randers Amtsavis. Siden starten i 2005 har MTDK producerer specialtrailere til transport med alt fra sten og grus til tømmer, samt større entreprenørmaskiner. Trailerne er udviklet og tegnet af virksomhedens egne ingeniører og sendes ud til produktionsvirksomheder i hele Europa. Det er en videnskab i sig selv at udvikle trailerne, så de passer til myndig-

hedernes og kundernes krav. Siden det blev lovligt at køre med en totalvægt på 54 ton, begyndte flere at køre med fire aksler på traileren i stedet for tre. »Pludselig er det jo så de fireakslede, vognmændene vil have, og så er alle de treakslede ikke så spændende mere. I Danmark kan vi faktisk ikke afsætte brugte trailere, der bare er fem år gamle,« siger Carsten Sørensen til Randers Amtsavis. Derfor bliver de brugte trailere i stigende grad solgt til Østeuropa, hvor især Polen, Baltikum og Rumænien er aftagere.

Nyt navn og nyt domicil

Hedensted Maskinfabrik skiftede fra årets begyndelse navn til Hedema A/S. Det er der flere grunde til: Hedema lyder mere mundret, og virksomhedens hjemmeside hed i forvejen hedema.dk. Ved samme lejlighed påbegyndte Hedema en flytning fra de kendte rammer i Hedensted til Scan Press’ tidligere fabrik på Vejlevej i Horsens. »Vi flytter 70 arbejdspladser til Horsens Kommune, hvor vi i forvejen har mange samarbejdspartnere og under-

36 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2016

leverandører og får dobbelt så meget plads som nu - fra nu knap 6.000 m2 i Hedensted til knap 11.000 m2 i Horsens,« siger administrerende direktør Kim Kjær Andersen og fortsætter: »Bygningen er helt optimal til vores behov og er fremtidssikret i forhold til den vækst, vi forventer. Det kommende halve år flytter vi gradvist produktionen. Indtil vi er helt på plads i de nye lokaler til august holder vi produktionen kørende både i Horsens og

På de specialbyggede trailere kan der gå seks til otte måneder fra udvikling og til levering af den færdige trailer. En af de ting, der hele tiden udvikles, er vægtoptimering. Det betyder meget for vognmændene, at egenvægten er så lav som muligt, så man får den højest mulige kapacitet. Det kan for eksempel dreje sig om en stålvange, hvor der bliver brugt stål i 4,5 mm tykkelse, som måske kan erstattes af stål i 3,5 mm tykkelse. Det kan ingeniørerne taste ind i computeren, som så regner den totale egenvægt ud. Derefter skal sikkerheden selvfølgelig tjekkes, så produktet lever op til sikkerhedskravene og stabiliteten. Udover MTDK’s store produktion af specialtrailere har virksomheden også omtrent 50 standardtrailere. I dag udgør standardtrailerne 80 procent af salget af nye trailere, men målet er at få salget af standardtrailerne til at udgøre 90 procent af salget, da processen fra bestilling til levering er noget hurtigere end ved specialtrailerne. Carsten Sørensen blev tilknyttet som administrerende direktør for MTDK den 1. april sidste år, mens virksomhedens indehaver, Carsten Tang, trådte et skridt tilbage til en stilling som designer og sælger.

Hedensted. Heldigvis har vi en bred maskinpark, så vi kan flytte en del af alle de nødvendige områder sammen og tilbyde laserskæring, stansning, bukning og fræsning begge steder.« Første step i Horsens er installation af en ny laserskærer. Markedet for større emner er voksende, både inden for byggeriet og vindmølleindustrien, og Hedema udvider kapaciteten på de nuværende laserskærere på 1,5 x 3 meter med en på 2 x 4 meter. Den nye Bystronic laserskærer er på plads i løbet af marts.

Yngste skud på en ægte blikfamilie 19-årige Rasmus Niels Sørensen har startet sit eget blikkenslagerfirma, ligesom hans far, farfar, fætre og onkler har gjort før ham. »Da jeg var syv år stod jeg og lavede tagrender. Mens de andre legede med kammerater, ville jeg hellere med min far ud at arbejde,« fortæller Rasmus Niels Sørensen. Den nybagte blikkenslagermester er vokset op i Uvelse lidt udenfor Hillerød. Da han blev 19 år sidste sommer etablerede han »Razzer´s Blik og Rør«. Præcis som hans far og farfar gjorde det før ham, og som alle farens tre brødre og flere af deres børn også har gjort. »Den eneste, som ikke blev blikkenslager, var min farfars datter. Men så

giftede hun sig med en blikkenslager i stedet,« griner Rasmus Sørensen. Lejer sig ind hos far Da Rasmus Sørensen begyndte som selvstændig havde han allerede en varevogn. Den købte han året forinden, og han lejer sig nu ind på sin fars værksted i Slangerup. »Jeg har altid ville fremad. Der skal ske noget. Tanken om at tage et år eller to i et andet firma inden jeg startede mig eget har strejfet mig, men jeg

synes, jeg havde erfaring nok, for jeg havde jo nærmest levet med blikkenslagerfaget, siden jeg blev født,« siger han. Og ordrebogen peger på, at det var den rigtige beslutning. »Jeg har mere end rigeligt at lave. Når man starter op som ny, kan man godt være bange for, at der ikke er nok at lave. Men efter de fire-fem første uger har jeg hele tiden haft kalenderen fyldt ud de følgende tre måneder,« siger Rasmus Sørensen.

Wila udvider med kollega Med virkning fra årsskiftet har ejerne af maskinfabrikken Wila A/S i Silkeborg, Jette og Lars Lauridsen, overtaget ejerskabet af samarbejdspartneren GN Production A/S. Drøftelserne om en fusion af de to selskaber har stået på hen over efteråret, i takt med det blev mere og mere klart, at selskaberne ville stå meget stærkere samlet end hver for sig. De to selskaber har i mange år arbejdet tæt sammen, fremgår det af en pressemeddelelse. Den sammensluttede virksomhed fortsætter under navnet Wila A/S og fra Wilas adresse på Mads Clausens Vej i Silkeborg. De tidligere ejere og

ledelsen af GN Production fortsætter som nøglemedarbejdere i det fusionerede selskab. »Wila er vokset meget stærkt gennem de seneste år og vi har været gennem en omfattende proces med fx ISO-certificering, risikostyring og dokumentation arbejdsprocesser for vedvarende at kunne leve op til forventningerne fra vore kunder. Med sammenlægningen af de to virksomheder kan vi udnytte dette endnu bedre i fremtiden,« siger administrerende direktør og ejer af Wila A/S, Lars Lauridsen. Det nye Wila A/S har 70 medarbejdere og en omsætning på omkring 110 mio. kr.

Lars Lauridsen, adm. direktør for og ejer af Wila A/S, har udvidet bedriften. Bladet Arbejdsgiverne | 3/2016 | 37

Et udpluk af forårets kursustilbud 2016 delt op ihv. Industri/Smede og Byggeri/VVS

INDUSTRI/SMEDE

BYGGERI/VVS

Introduktion til GPS – nYheD GPS er det moderne system til teknisk dokumentation inden for maskinindustrien. Dette kursus giver en kort introduktion til systemet.

Cirkulationspumper Du lærer om bestemmelse af varmetab og tryktab, beregning af flow i anlæg og om pumpeterori og pumpevalg.

Tid & Sted: 4. april 2016, Odense Tilmeldingsfrist: 16. marts

Tid og Sted: 30. marts 2016, Næstved Tilmeldingsfrist: 9. marts

Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler Lær at udføre eftersyn på bl.a. el-håndværktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler, rullestillads og løfteborde.

Solvarmeanlæg, opfølgningskursus (recertiﬁcering) For dig der allerede har et solvarmecertifikat, men som ikke er fuldt opdateret til de fremadrettede krav iht. den fremtidige VE-bekendtgørelse.

Tid & Sted: 6. april 2016, Ringsted Tilmeldingsfrist: 18. marts

Tid & Sted: 31. marts 2016, Odense Tilmeldingsfrist: 10. marts

25. maj 2016, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 11. maj Håndværkerens ABC, del 1 Håndværkerdiplomet Her lærer du alt det grundlæggende, du som håndværker har behov for at vide om produktionshygiejne.

Sikring mod forurening af vandforsyningsanlæg Gennemgang af Bygningsreglement, DS/EN 1717, Rørcenteranvisning 015, forureningskategorier, korrekt sikring af installations-typer m.m. Giver adgang til kurset ’Drift og vedligehold af tilbage-strømningssikringer’ den 10. – 11. maj 2016.

Tid & Sted: 8. april 2016, Odense Tilmeldingsfrist: 18. marts

Tid & Sted: 5. april 2016, Odense Tilmeldingsfrist: 15. marts

materialer og overﬂader, del 2 Håndværkerdiplomet Her er der fokus på de materialer, der anvendes i food/pharma-sektoren – både som konstruktions- og pakningsmaterialer.

varmepumper – den ﬂeksible løsning Du bliver i stand til at forstå projektering, installation, drift og vedligehold af et køle-/ varmepumpeanlæg, hvordan og hvornår den skal vedligholdes.

Sagkyndig, lovpligtige eftersyn af fastmonteret kran Spar penge og lær selv at udføre eftersyn af din(e) kran(er). Der afsluttes med en prøve, så du får et certifikat, der dokumenterer, at du er sagkyndig.

Tid & Sted: 19. april 2016, Odense Tilmeldingsfrist: 5. april

Tid & Sted: 5. – 7. april 2016, Hadsten Tilmeldingsfrist: 15. marts

Tid & Sted: 21. april 2016, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 7. april

introduktion til DS/en 3834 og en 1090 Du får indblik i hvilke krav, der stilles i forbindelse med kravet pr. 1. juli 2014 til CE-mærkning på alt bygningsstål.

Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler Lær at udføre eftersyn på bl.a. el-håndværktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler, rullestillads og løfteborde.

Installationer og konstruktioner, del 3 Håndværker-Diplomet Du lærer om godt design af udstyr og installationer, så dit arbejde fra begyndelsen får indbygget god hygiejnisk kvalitet.

Tid & Sted: 6. april 2016, Ringsted Tilmeldingsfrist: 18. marts

Tid & Sted: 4. maj 2016, Odense Tilmeldingsfrist: 20. april.

25. maj 2016, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 11. maj

Drift og vedligehold af tilbagestrømningssikringer Giver kendskab og viden om servicering og vedligeholdelse af tilbage-strømningssikringer i brugsvandsinstallation, der er tilsluttet offentlige vandforsyninger. Du skal have gennemført kurset »Sikring mod forurening af vandforsyningsanlæg«.

Tid og Sted: 20. april 2016, Odense Tilmeldingsfrist: 6. april Sagkyndig, lovpligtige eftersyn af fastmonteret kran Spar penge og lær selv at udføre eftersyn af din(e) kran(er). Der afsluttes med en prøve, så du får et certifikat, der dokumenterer, at du er sagkyndig. Tid og Sted: 21. april 2016, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 7. april Installationer og konstruktioner, del 3 Håndværkerdiplomet Du lærer om godt design af udstyr og installationer, så dit arbejde fra begyndelsen får indbygget god hygiejnisk kvalitet. Tid og Sted: 4. maj 2016, Odense Tilmeldingsfrist: 20. april 38 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2016

Håndværkerens ABC, del 1 Håndværkerdiplomet Her lærer du alt det grundlæggende, du som håndværker har behov for at vide om produktionshygiejne. Tid & Sted: 8. april 2016, Odense Tilmeldingsfrist: 18. marts

vand og aﬂøb i bygningsreglementet (Br15) Kurset sætter dig i stand til at kunne anvende bygningsreglement, normer og standarder i din dagligdag, da der er sket mange ændringer i de seneste år. Tid & Sted: 11. april 2016, Odense Tilmeldingsfrist: 22. marts F-gaskursus Du lærer om opbygning af installationer, tæthedsprøvning, gas- flaskers placering, anmeldelse af gasinstallationer, apparatlære, mærkninger og ventilation m.m. Tid & Sted: 12. april 2016, Aalborg Tilmeldingsfrist: 23. marts materialer og overﬂader, del 2 Håndværkerdiplomet Her er der fokus på de materialer, der anvendes i food/pharma-sektoren – både som konstruktions- og pakningsmaterialer. Tid & Sted: 19. april 2016, Odense Tilmeldingsfrist: 5. april

Tid & Sted: 10. – 11. maj 2016, Århus Tilmeldingsfrist: 25. april

Tilmelding via http://www.aleu.dk/kalender Her kan du også læse mere om de enkelte kurser samt betingelser og vilkår.

FORENINGSNyT / NAVNE

Et hold klejnsmede har bestået deres svendeprøve ved Herningsholm Erhvervsskole Bagerst fra venstre: Mikkel Jonatan Ottzen, Plan Trapper A/S, Herning, Thomas Dichmann Lauritzen, BM Silo ApS, Tvis, Holstebro, Kasper Rasmussen, Linddana A/S, Tørring, Ronnie Brunstermann Drantum Riedel, Jyfa, Brande, Jesper Olesen, A/S Maskinfabrikken PCP, Vildbjerg, D.Withe, hvm A/S, Sunds, Bjarke Vanghøj Hansen, Jørgen Hyldgaard Staldservice A/S, Holstebro, Dennis Jørgensen, Plan Trapper A/S, Herning, Thor Lykke Christiansen, ES Stålindustri ApS, Vildbjerg, Steffen Lund Emborg Knudsen, Jyfa, Brande, Simon Gajhede Tornøe Fisker, hvm A/S, Sunds, Tommy Brandi Nielsen, Alfred Priess A/S, Vinderup. Forrest fra venstre: Daniel Holmegaard Amby Madsen, A/S Maskinfabrikken PCP, Vildbjerg, Nicklas Leth Hougaard, Vald. Birn A/S, Holstebro, Kevin Kaas Pedersen, Danstoker A/S, Birk, Herning.

Et hold vvs-energiteknikere har bestået deres svendeprøve ved Herningsholm Erhvervsskole. Fra venstre: Nukapianguaq Anthon Jeremiassen, Godthåb Smed & Rør ApS, Nuuk, Anders Benner Larsen, Kragelund VVS og Blik ApS, Silkeborg, Mathias Toft Jensen, Vestjysk Smede - VVS - Blik A/S, Bøvlingbjerg, Jens Normann Mortensen, VVS-Centret Skjern A/S, Kenneth Østergaard Lauridsen, faglærer.

Thoisen blev til Tøjsen

Det er sjældent en god ide at citere en avis uden at tjekke om navne og stedbetegnelser er rigtige. I givet fald havde vi undgået at stave navnet forkert på ejeren af Harndrup Maskinfabrik i sidste udgave af Bladet Arbejdsgiverne. Navnet er Jørgen Thoisen. Vi beklager fejlen.

Bladet Arbejdsgiverne | 3/2016 | 39

Foreningsnyt / navne

Et hold industriteknikere har bestået svendeprøven på Herningsholm Erhvervsskole: Bagerst fra venstre: Peter Michel Stigel, faglærer, Jakob Sørensen, A/S I.P.L. Industri Produkt Lem, Casper René Sørensen, JT-Teknik ApS, Oddense, Spøttrup, Bruno Hougaard Nielsen, Landia A/S, Lem St, Allan Pannark Jakobsen, K. P. Komponenter A/S, Spjald, Niels Erik SvendsenTune, Niebuhr Tandhjulsfabrik A/S, Ikast, Emil Serup Eriksen, Brande Entreprenør Service ApS, Casper Bakowsky, Finsø A/S, Bredebro, Aske Nikolaj Torben Feddersen Andersen, Kaj-Olesen A/S, Nørre Nebel, Søren Børsting, AVK International A/S, Galten, Hasse Dahl-Sørensen, Ølund, Rea Automatdrejning ApS, Otterup. Forrest fra venstre: Stefan Paugan, Esbjerg, Grumsens Maskinfabrik A/S, Esbjerg, Charlotte Vedel Nielsen, K. P. Komponenter A/S, Spjald, Anders Kristensen, Wikka A/S, Esbjerg, Kasper Byskov Kristensen, A/S Scan Hvide Sande, Nikolaj Baggesgaard Christiansen, LPM Production A/S, Ølgod, Morten Zorn Hansen, Techno Tool A/S, Esbjerg, Antonio Vlaisavljevic, B & J Rocket Rasp, Tarm.

Generalforsamlinger ARBEJDSGIVERNE København Lokalforeningen holder generalforsamling fredag den 8. april kl. 17.00 på Grilleriet, Dampfærgevej 10, Pakhus 12, 2100 København Ø. Indkaldelse med dagsorden er sendt til alle medlemmer. Nye medlemmer er meget velkomne, og vi gør opmærksom på, at man ikke risikerer at blive valgt til noget i det første år, efter at man har tegnet medlemskab. Med venlig hilsen bestyrelsen ARBEJDSGIVERNE Vestsjælland Generalforsamling holdes lørdag den 2. april på Sorø Storkro kl, 15.00 – samtidig med generalforsamlinger hos lokalafdelingerne Storstrømmen Syd og Midt & Sydsjælland. Dagsorden i henhold til vedtægterne. Tilmelding på mail til info@kleinsmed-olelarsen.dk. Forslag skal være formanden i hænde senest 10 dage før generalforsamlingen. P.b.v. Ole Larsen, formand. 40 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2016

ARBEJDSGIVERNE Bornholm Generalforsamling onsdag den 27. april kl. 17.00 på Hotel Herold, Vestergade 65, 3790 Hasle. Indkaldelse og dagsorden er sendt til medlemmerne. På bestyrelsens vegne, Søren Andersen ARBEJDSGIVERNE Fyn Generalforsamling lørdag den 30. april kl. 13.00 på Hotel Faaborg Fjord, Svendborgvej 175, 5600 Faaborg. Om aftenen er der festmiddag og dans. Dagsorden med årsberetning og regnskab tilsendes medlemmerne. Evt. forslag skal være formanden i hænde senest den 18. april. På bestyrelsens vegne, Otto Christensen ARBEJDSGIVERNE Himmerland og Nord De to lokalafdelinger holder generalforsamlinger hver for sig lørdag den 19. marts kl. 14.00 på Rønnes Hotel, Kystvejen 25, 6960 Fjerritslev. Dagsordener i henhold til vedtægterne er sendt til de respektive foreningers medlemmer. Lars Chr. Nielsen, formand, Himmerland Jørgen Christensen, sekretær, Nord

Nye medlemmer hos Arbejdsgiverne Lokalafdeling Haderslev JO Enterprise ApS, Danmarksgade 20, 6500 Vojens. Lokalafdeling Horsens og Omegn Reg. Beslagsmed James Andersen, Branderslevvej 32, 4900 Nakskov. Lokalafdeling Vestsjælland Vølund Smede & Ventilservice, Jacob Kløcher Vølund, Rødkælkevej 2, 4230 Skælskør. Joelsgaard Maskinservice, Nikolaj Joel Givskov, Grønholmvej 9, 4340 Tølløse. Lokalafdeling Randers Omegn SC Smedie- og Montage, Søren Kjærgaard Christensen, Terp Skovvej 8, 8860 Ulstrup. Lokalafdeling MidtVest JH Agro, Mogens Christensen, Lundholmvej 41, 7500 Holstebro. Lokalafdeling København Monefeldt Industriteknik, Per Monefeldt, Bruhnsvej 20 St tv, 3600 Frederikssund. Lokalafdeling Nord Midt Nord Vvs ApS, Caspar Christiansen, Hallundvej 287, 9700 Brønderslev.

Bladet

Leverandører partnere Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 mail@thyholmolie.dk www.thyholmolie.dk Alt indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15. E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

Generationsskifte

Hydraulik

El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

Honing

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

CE-mærkning

Tlf. 66 17 34 55 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk – www.sosweb.dk Landsdækkende autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Specialister indenfor håndværk og industri. Følg os på Linkedin og Facebook.

Automatik til varme og ventilation

Automatikcentret ApS Strandvejen 42, Saksild 8300 Odder Tlf.: +45 86 62 63 64 Fax: +45 87 80 30 89 Web.: www.automatikcentret.dk

Maskinsikkerhed ApS Lejrvej 17 • 3500 Værløse Tlf. 4447 3156 info@maskinsikkerhed.dk www.maskinsikkerhed.dk Rådgivning og undervisning om: • CE-mærkning af maskiner og CTSanlæg • Produktionsvenlige sikringsløsninger • Risikovurdering og teknisk dossier • Dokumentation og brugsanvisninger • El og sikre styringer til maskiner • Maskinsikkerhed og arbejdsmiljø Værløse · Odense · Esbjerg · Randers

EDB

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olieog akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

Beklædning

OutZourCE A.P. Møllers Alle 9C, 2791 Dragør Tlf: 53 81 21 21 www.outzource.dk salg@outzource.dk Produktions- og Ressource-styring. Tid & materialer. Løn & fakturering.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Energipartner – tilskud til energioptimering

Hydraulikløsninger, pumpestationer, pumper, ventiler, m.m. Vi finder den bedste løsning. www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Kantpresning

Hyton Haderslev ApS Ingeniør og maskinfabrik Kontakt: Casten Gram Ingeniør og medejer, M.IDA Mail mail@hyton.dk www.hyton.dk . Tlf. 74 52 42 80

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Kantpresning op til 6000 mm/450 ton (S235 kan bukkes i fuld længde op til 10 mm tykkelse) Kan leveres CE-mærket efter EN1090 (bygningsstål).

Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler. Reparation af alle cylinder typer

Kurser & uddannelse

Energioptimering

Gaskedler Tlf.72 17 07 18 Mail.: salg@jyf.dk www.jyf.dk Landsdækkende kundeservice Din totalleverandør af firmatøj Følg os på Facebook og LinkedIn

Kombinationen af know how indenfor hydraulik og cylindre samt maskinfabrikken gør os i stand til at løse næsten enhver opgave.

Hydraulik

…det du har brug for – hverken mere eller mindre.

Beholdere & stålskorstene

• Rep. af store hydraulik cylindre. • Drejning Ø 800 (1280) L=13.000 • Honing Ø 32-600 L=12.400 • Langhulsboring. • Udvikling af store special cylindre. • Forhandling af højkvalitetspakninger fra HUNGER DFE.

Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: www.hydra.dk

Syddansk Erhvervsskole Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf. 7010 9900 Fax 6312 6599 E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør. Højgaardsvej 35, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Flowidan ApS Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 3/2016 | 41

Bladet

Leverandører partnere Kvalitetsstyring

Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsledelsessystem

Laserskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm Stål 25 mm, rustfri 25 mm Aluminium 15 mm

Løfteborde TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00. Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

Lønservice

Lønkørsel med udgangspunkt i Arbejdsgivernes overenskomster! GÅ IND PÅ PROLOEN.DK

Maskin- og smedearbejde SOLVANG MASKINFABRIK ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

Herstedøstervej 19 2600 Glostrup Tlf. +45 43963756 Fax.+45 43963805 sevang@sevangmaskinfabrik.dk www.sevangmaskinfabrik.dk

42 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2016

Maskin- og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Overﬂadebehandling Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed! Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH). Herning Varmforzinkning A/S Sverigesvej 13 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03 E-mail: hv@hv.dk · www.hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sia Varmforzinkning, bejdsning og passivering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sandblæsning. NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Olietågeudskillere

Pension

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

Plasma- og ﬂammeskæring

Robotsvejsning Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk 1. Anlæg, Emnevægt 750 kg Længde 4000 mm 2. Anlæg, Emnevægt 4000 kg Længde 3600 mm

Rørbæringer

Fyns Galvanisering a/s

Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk Flammeskæring: 3000 x 12000mm Emnetykkelse max. 200 mm Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm Emnetykkelse max. stål 200 mm Rustfri 60 mm, aluminium 40 mm

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Rustfrit Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Fuldautomatisk plasmaskæring efter CADfiler i plader op til 3000 x 1500 x 30 mm. Kopibrænding op til 3000 x 1500 x 200 mm Kan leveres CE-mærket efter EN1090 (bygningsstål)

Plast- og certiﬁkatsvejsning

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Strålevarme Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur! Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

360

Stålkonstruktioner

Pumper REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

Leverandører & Partnere – vises også på Bladet Arbejdsgivernes hjemmeside! Optagelse – kontakt: Vestergaards Bogtrykkeri, Ejnar Stephansen Tlf. 22 61 63 88 · es@vestergaardsbogtrykkeri.dk

Svejseudsugning

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

Varmeventilator

Flowidan ApS Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

Ventilation

Transportanlæg

JTT Conveying A/S JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportbånd · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/PU-bånd · Transmissionsbånd · Industrigummi

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Assensvej 480, Faldsled 5642 Millinge Tlf. 62 68 11 33. www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

VVS

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Brødrene Dahl Saint-Gobain Distribution Denmark A/S Park Allé 370 2605 Brøndby Tlf. 48 78 40 00 kundeservice@bd.dk www.bd.dk

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Uponor A/S Kornmarksvej 21 2605 Brøndby T 43 26 34 00 F 43 43 10 11 E vvs.dk@uponor.com www.uponor.dk

Varmepumper

Flowidan ApS Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

VVS-GROSSIST 7870 Roslev TLF. 20 10 06 66 KUN salg til Håndværk og Industri WWW.MMVVS.DK INTET minimumskøb INGEN gebyrer FRAGTFRI levering STORT varelager LØBENDE MÅNED + 10 dage

Bladet Arbejdsgiverne | 3/2016 | 43

Udgivelsesplan for Bladet Arbejdsgiveren 2016 UDGAVE

UDGIVELSE

DEADLINE

TEMA

6. april

14. marts

Eksport og outsourcing

4. maj

18. april

El og teknik

1. juni

13. maj

Finansiering

22. juni

6. juni

Byggestål og maskiner

24. august

8. august

Energi & miljø

21. september

5. september

Offshore og marine

19. oktober

3. oktober

VVS og EL

16. november

31. oktober

Agromek og landbrug

14. december

28. november

Ventilation og køl

Magasinpost-MMP ID-nr 42386

Bladet

Vi lander i en postkasse nær dig omkring den 6. april og har deadline for annoncer og redaktionelt stof den 14. marts. Maj-udgaven af Bladet Arbejdsgiverne er spækket med nyt om årets store danske messe, EL & TEKNIK i Odense Congress Center, 10.-12. maj. Vi ser nærmere på indholdet af de tre messedage og de nye produkter, der bliver præsenteret i Odense. Bladet Arbejdsgiverne nr. 5/2016 udkommer den 4. maj og har deadline den 16. april.

Bladet

ISSN 1602-7213

Vi ser nærmere på de initiativer og finansieringsmuligheder, der er sat i værk for at hjælpe danske virksomheder godt på vej ud over landets grænser. Bladet Arbejdsgiverne sætter desuden sport på årets store messer rundt om i Europa og ser nærmere på virksomheder, der har valgt at outsource dele af deres af deres produktion – og på dem, der er på vej hjem igen.

AFSENDER: Bladet Arbejdsgiverne | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

Ifølge Håndværksrådets eksportbarometer forventer et pænt antal af Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder vækst i eksporten i 2016. Mulighederne er store og faldgruberne er mange. Bladet Arbejdsgiverne er i april-nummeret i hælene på nogle af de virksomheder, der tilsyneladende har nøglen til succes med eksport af egenproduktion eller underleverancer.

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

vækSt i ekSPOrten