Bladet Arbejdsgiverne nr. 4

Nr. 4 | 6. april 2016 | 107. årgang

Bladet

Pas på fumleskader Farvel til fartskrivere Energimesse med ambitioner Toiletrevolution i Togo

Vejen til Tyskland ligger åben Eksporttema med fokus på vores sydlige naboland

Indhold

April 2016

21 22

20 4

Første hold på ny uddannelse er godt på vej

6

Kort nyt

11

Arbejdsgivernes generalforsamling 2016

21

Nye regler for altaner i København for anden gang

22

Der er grænser for godheden

24

Garanti dækker også fejludbetalte beløb

25

Messe om vedvarende energi i Bjerringbro

26

Europæisk klageportal er bøvl

27

KURSUS: Eksport – undgå kontraktkvaler

28

Toiletrevolution i Togo

2 | Bladet Arbejdsgiverne | 4/2016

25

29

KURSUS: KLS – brug det rigtigt og få bedre indtjening

9

Guldet er lige ude foran døren

30

Giftmeddelelse er nu digital

10

31

God ventilation gør børn mindre syge

Tysk delstat bejler til danske investorer

10

32

Pas på fumleskaderne

Danske topledere satser på Tyskland

33

Virksomheder ind på folkeskolerne

12

EKF etablerer udkigspost i Jylland

35

Skolefusioner på Sjælland

14

Wila rustet til fremstød i Tyskland

36

Airbus har tilbud til elever på erhvervsskole

15

Udvidelse for sidste gang

37

AL Efteruddannelse

16

Hun har styr på eksporten

38

Business & branche

17

Stagnation i eksport til nabolande

40

Foreningsnyt

18

41

Leverandører & partnere

Gigantordre vender op og ned på TRECO

19

Virksomhed på tre ben

20

Barack Obama åbner årets Hannover Messe

TEMA: EKSPORT 8 Eksport til Tyskland får højere prioritet

11

LEDER

Bladet

Udgiver: Arbejdsgiverne Magnoliavej 2, 5250 Odense SV Tlf. 66173333 www.arbejdsgiverne.dk Ansvarshavende redaktør Jens Holme Tlf. 6317 3397 Mobil: 40883312 jho@arbejdsgiverne.dk Annoncesalg Vestergaards Bogtrykkeri Kontakt: Ejnar Stephansen Tlf.: 22 61 63 88 es@vestergaardsbogtrykkeri.dk Oplag: 2750 ISSN nr: 2246-7041 Tryk Vestergaards Bogtrykkeri A/S Grafisk tilrettelæggelse og layout: Trine Riisborg Forsidefoto: Claus Fisker/Scanpix En elektronisk udgave af dette blad og tidligere udgaver kan læses på: www.bladetarbejdsgiverne.dk

De skjulte helte Når man tænder for nyhederne, kan det godt lyde som, at Danmarks fremtid mest afhænger af de tunge drenge. Det er de samme helte, man hører om – som LEGO, der har leveret endnu et rekordregnskab. Og selvfølgelig skal man være stolt af det på landets vegne - de beskæftiger trods alt 19.000. Og så er der Novozymes, der har fået patent på endnu et revolutionerede præparat. Det kan man også være taknemmelig for som dansker – ikke mindst med et blik på bruttonationalproduktet.

Men det er faktisk sådan, at 90 procent af landets virksomheder er mindre virksomheder med under ti mand. Det er her, hvor en stor del af danskerne går på arbejde på hver dag. De virksomheder hører man dog meget lidt om i medierne. Mange af de virksomheder er underleverandører til de større virksomheder, og spiller her en afgørende rolle. Derudover udgør smv’erne i sig selv næsten en femtedel af landets samlede eksport.

Blandt smv’erne er der fart på indenfor flere brancher. Som med maskinindustrien. Maskinindustriens eksport til Tyskland steg fra 2012 til 2015 fra 16 procent til 28 procent - selvom kurven ganske vist flader lidt ud nu. Samtidig steg den samlede eksport til Tyskland med 20 procent – til knap 110 mia. kr. Og det er primært smv’erne, der har succes’erne på nærmarkederne. Det hører man bare ikke så meget om.

Vores naboer syd for grænsen er i øvrigt et af vores vigtigste eksportmarkeder. Sverige er også godt med – de tegner sig for 74 mia. kr. Til sammenligning udgør USA kun 41 mia. kr. og Kina kun 21 mia. kr. Det er altså til nærmarkerne, at vi har eksporten. Det hører man heller ikke så meget om i nyhederne. I stedet har Kina gennem mange år ikke været til at komme udenom, og kinesiske rigmænds overvejelser om investeringer har taget overskrifter i en grad, så man næsten skulle tro, at danskernes fremtid afhang heraf.

Der er uden tvivl et stort potentiale på det kinesiske marked for danske virksomheder. Men jeg vil gerne påpege, at det efterhånden er mere end ti år siden, at Kina blev udpeget som den helt store chance, og indtil videre er det ikke blevet til ret meget. Senere er Brasilien, Sydafrika og Rusland blevet udråbt som nye gyldne muligheder. Det har heller ikke været den store succes endnu. Det kan sagtens stadig komme, men vi har altså ikke set det endnu.

Alligevel er det disse eksotiske markeder, der ofte render med opmærksomheden.

Jeg synes, at der er alt mulig grund til at hylde de små og mellemstore virksomheder i Danmark. De leverer varen hver dag og er rigtig vigtige brikker i det samlede maskineri, som udgør det danske erhvervsliv. Eksempelvis som en uvurderlig berettigelse som underleverandører til maskinindustrien. Man hører bare ikke ret meget om dem i medierne, men som et kinesisk ordsprog siger - den der lever skjult, lever godt.

Af Jani Lykke Methmann, direktør i Arbejdsgiverne

Bladet Arbejdsgiverne | 4/2016 | 3

Roskilde Tekniske Skole og landets øvrige erhvervsskoler har oplevet, at markant færre elever giver op på grundforløbet.

Første hold på ny uddannelse er godt på vej Frafaldet på grundforløbet er nedbragt markant efter reformen af erhvervsuddannelserne.

Af Jens Holme

Hele 85,6 pct. har på landsplan fuldført det første halve år af deres erhvervsuddannelse. Langt hovedparten af dem, der startede på grundforløb 1 i sommer, har altså gennemført og er fortsat på grundforløb 2, hvor de vælger deres konkrete erhvervsuddannelse.

Danske Erhvervsskoler har bedt sine 65 medlemsskoler indberette tallene, og det er de første landsdækkende offentliggjorte tal for, hvordan det er gået med det første hold af GF1-elever.

I sommer 2015 begyndte 10.440 elever på GF1 fordelt på de fire hovedområder, og i januar 2016 fuldførte 8935 4 | Bladet Arbejdsgiverne | 4/2016

elever, så der er et frafald på 1505 elever, som svarer til 14.4 pct. på GF1.

Da grundforløbet er nyt, er det ikke muligt at sammenligne direkte med sidste år, men første del på erhvervsuddannelserne har typisk været præget af et stort frafald. Kun 63 pct. eleverne gennemførte grundforløbet i 2014, så der var altså tale om et frafald på knap 37 pct.

Flere erhvervsskoler mener da også, at det lavere frafald ligger i klar forlængelse af, at erhvervsuddannelserne har fået flere motiverede og målrettede elever. Det handler bl.a. om, at

der er indført et adgangskrav på 02 i dansk og matematik.

Ny opfindelse Grundforløb 1 var en ny opfindelse i EUD-reformen, hvor eleverne fra 9. og 10. klasse bliver introduceret til flere erhvervsuddannelser, vejledes og har flere almene fag. Samtidig er der her mulighed for at etablere holdfællesskaber og dermed skabe et godt ungdomsmiljø for eleverne. Formålet med reformen var netop at tiltrække og fastholde flere direkte fra folkeskolen, så Danske Erhvervsskolers direktør Lars Kunov er godt tilfreds med gennemførelsesprocenten på GF1. »Det er et fantastisk flot resultat i betragtning af, at det er første hold, og både elever og skoler skal gøre sig nogle erfaringer. Så jeg tror på, at gennemførelsesprocenten vil stige yderligere de kommende år. Nu skal vi så bare have nogle flere til at søge ind på en erhvervsuddannelse,« siger Lars Kunov.

Efter GF1 fortsætter langt de fleste af eleverne på GF2, hvor de så går sammen med de elever, der starter direkte på GF2, fordi de ikke kommer lige fra folkeskolen. I januar startede i alt 17.388 elever på GF2, og ca. 20 pct. af dem har valgt eux, hvor eleverne får både en faglært uddannelse og en gymnasial eksamen.

Solar Fastbox

Solar Fastbox – rørende billig!

Nu også med ventilation – Cirkulære rør og faconstykker op til ø315 mm Husk, når du mangler nogle få ting for at få gjort dit ventilationssystem færdigt, kan du bestille en Fastbox, som i de fleste tilfælde kommer frem på under en time og som kun koster kr. 99.-*).

Fastbox gør det til en dårlig forretning at køre efter varerne selv. Du mister fakturerbar tid og bliver senere færdig med din opgave. Faktisk kan du og din virksomhed hvert år spare mange tusinde kroner med Solar Fastbox.

Hvis du mangler mindre faconstykker, som samlet vejer under 10 kg, kan du bestille den almindelige Fastbox på 45x30x27 cm, men du kan også få leveret 3 m rør med Fastbox Maxi.

*) Pris og leveringstid kan variere, se mere på solar.dk

www.solar.dk

App fra SKAT Med SKATs nye app er det blevet betydelig nemmere at købe et digitalt dagsbevis til gulpladebiler. Det tager kun fem minutter.

Hvis du vil køre privat i din eller firmaets gulpladebil, skal du have et dagsbevis. Hidtil at har det været besværligt og tidskrævende at skulle forbi en pc og en printer mindst en time før, man skulle bruge dagsbeviset.

Nu er det blevet lettere. I SKATs nye app kan du købe et dagsbevis til privat kørsel på gule plader indtil fem minutter før, du skal bruge det. Når du har købt det, ligger det digitalt på telefonen.

Med app’en får du også adgang til en række andre funktioner, der er lette at gå til via telefonen. Du kan blandt andet se din virksomheds momsfrister og indberette og betale momsen.

Der er både en borger- og en virksomhedsdel af app’en. Privatpersoner kan bl.a. bruge app’en til udregning af kør-

selsfradrag, til at rette forskudsopgørelsen og til beregning af told ved indkøb på nettet.

App’en udvikles løbende blandt andet på baggrund af input fra brugere, og der vil derfor med tiden komme flere funktioner. App’en hedder SKAT og kan downloades gratis fra AppStore og GooglePlay.

Første gang, du bruger den nye funktionalitet, skal du registrere dig med enten dit private eller virksomhedens NemID, eller med begge dele.

Danmark i digital førertrøje

Danmark er genudnævnt som Europas mest digitale land. Det viser EU-Kommissionens nyeste indeks for virksomheders og det offentliges digitalisering i medlemslandene. Danmark placerer sig helt i toppen af indekset foran de andre nordiske lande.

Den danske førerposition skyldes bl.a., at danske virksomheder generelt er gode til at integrere ny digital teknologi sammenlignet med resten af Europa, og at vi har en digital offentlig sektor.

Det såkaldte Digital Economy and

6 | Bladet Arbejdsgiverne | 4/2016

Society Index (DESI) måler bl.a. landenes digitalisering på baggrund af udbredelsen af bredbånd, integration af digital teknologi i virksomheder, borgernes digitale kompetencer, samt brugen af internettet og digitalisering i det offentlige. Danmark klarer sig generelt godt på alle hovedområder i sammenligning med de øvrige europæiske lande.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen peger imidlertid på, at mere end en tredjedel af danske små og mellemstore virksomheder kun an-

vender it i begrænset omfang. »Industrialisering 4.0 og digital vækst, herunder udnyttelse af nye muligheder gennem fx øget automatisering og bedre udnyttelse af data, bliver afgørende for virksomheder og borgere i Danmark. Her skal vi formå at bruge vores førerposition til at gribe de nye digitale muligheder. Og det er afgørende, at vi som regering får skabt gode vækstvilkår, så vi understøtter den digitale udvikling,« siger ministeren.

På vej til afsked med fartskrivere Kravet om at håndværkere på langfart skal installere fartskrivere er på vej til at blive ophævet. Implementeringsrådet har indstillet til regeringen, at de stramme danske regler bør lempes.

Efter henvendelse fra bl.a. Håndværksrådet peger Implementeringsrådet på, at de danske myndigheders fortolkning af en EU-forordning om køre-/hviletidsregler er unødigt restriktiv.

Implementeringsrådet blev nedsat af regeringen i december sidste år. Rådet har til opgave at sikre, at nye EUregler ikke medfører, at danske virksomheder bliver pålagt strengere krav end virksomheder i andre EU-lande.

Rådet er efter sit første møde kommet med i alt 21 anbefalinger til regeringen. Ophævelsen af kravet om fartskrivere er en af dem.

Den stramme danske fortolkning har kostet danske håndværkere dyrt. Helt

Kort fortalt BARSELSORLOV – Smeden og håndværkeren tager i gennemsnit kun 24 dage hjemme med bleskift og sutteflaske, når de får et lille barn. Og mange nøjes faktisk med de to uger efter fødslen. Hvorimod akademikermænd tager dobbelt så meget barselsorlov. Men den skævvridning skal der laves om på, mener LO. KONFLIKTER – Antallet af konflikter på arbejdsmarkedet var sidste år lavere end i noget andet år siden 1991, hvor opgørelsen af konflikter blev på begyndt i sin nuværende form. I 2015 var der 7979 tabte arbejdsdage udløst af 138 overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. Til sammenligning har der ellers i gennemsnit siden 1991 været lidt over 51.000 tabte arbejdsdage årligt.

almindelige virksomheder er blevet pålagt udgifter til installering af fartskriveren. Desuden har håndværkere fået bøder, når de uforvarende har brudt køre-/hviletidsreglerne. »Vi har fået henvendelser fra håndværksvirksomheder, der ikke i deres vildeste fantasi havde forestillet sig, at de skulle installere fartskriver

i varevognen. Vores medlemmer er blevet ramt af en forordning og en lovgivning, der er målrettet transportbranchen og ikke almindelige håndværkere. Derfor er det glædeligt, at Implementeringsrådet nu anbefaler, at lovgivningen lempes,« siger chefkonsulent og EU-jurist i Håndværksrådet, Jeppe Rosenmejer.

ENERGI – Computere, der ikke bliver slukket. Lys, der er tændt døgnet rundt. Tonsvis af papir, der kører igennem printere og kopimaskiner. Der burde være rig mulighed for at spare på energien, mens man er på arbejde.

Alligevel siger hele 72 pct. af danskerne i job, at de ikke har fået nogen som helst information om energibesparelser på deres arbejdsplads.

pct. Årsagen er en opgradering af kabeltv-nettet. Tallene fremgår af Energistyrelsens Tjekditnet.dk.

SOLAR – kan trods beskeden vækst glæde sig over massiv fremgang på bundlinjen i 2015. Driftsresultatet, EBITA, er forbedret med knap 180 millioner kroner, og resultatet før skat er vendt fra et minus på 122 millioner til et plus på 201 millioner kr.

BREDBÅND – 83 pct. af alle boliger og virksomheder har adgang til bredbånd på mindst 30 Mbit/s upload.

Det er en markant stigning i forhold til sidste år, hvor dækningen var 64

UBALANCE – Der kan komme til at mangle omkring 70.000 med en faglært uddannelse i løbet af de kommende ti år. Men samtidig kan der blive et overskud af ufaglærte på 65.000 personer. Det er resultatet i en ny fremskrivning fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der kortlægger behovet for arbejdskraft frem mod 2025 FÆRRE UDDANNELSER – Unge i sjællandske og vestjyske kommuner har fået færre erhvervsuddannelser at vælge imellem, der hvor de bor. I 39 kommuner var der færre erhvervsuddannelsesretninger i 2014 end i 1993, og i syv kommuner er erhvervsskolerne helt nedlagt, viser en analyse fra KL’s Momentum.

Bladet Arbejdsgiverne | 4/2016 | 7

TEMA | EKSPORT

Eksport til Tyskland får højere prioritet Ny strategi satser på de små og mellemstore virksomheders indtog i nabolandet mod syd.

Af Jens Holme

Regeringen har lanceret en ny eksportstrategi for Tyskland og sætter dermed fokus på de nære markeder og de mange danske underleverandører. Det hilses særdeles velkomment af såvel Håndværksrådet som Arbejdsgiverne.

Tysklandsstrategien blev lanceret i februar. Den bygger oven på handlingsplanen »Vækst via eksport: Danmark-Tyskland« fra 2014. »Tysklandsstrategien er et opgør med de sidste seks års nedprioritering af nærmarkeder og andre traditionelle markeder til fordel for BRIK og andre vækstmarkeder. Dette hilser vi meget velkommen, for selv om Håndværksrådet bakkede op om at opdyrke fremtidens markeder, så advarede vi kraf8 | Bladet Arbejdsgiverne | 4/2016

tigt imod at gøre det på bekostning af de nære markeder,« mener Jens Kvorning, chef for Håndværksrådets internationale afdeling.

Jens Kvorning forklarer, at en satsning på nye markeder skulle ske med nye midler, så der ikke opstod en gøgeungeeffekt. Desværre blev eksportstøtten til BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) taget fra de nære markeder.

Det har medført at mange små og mellemstore virksomheder har fået afslag på deres ansøgninger til fremstød i bl.a. Tyskland. Dermed er Danmark gået glip af et anslået uudnyttet eksportpotentiale på 40 mia. kr. om året.

Men det rettes der nu op på, og Tyskland, som er Danmarks største eks-

portmarked, vil fremover få tildelt 30 pct. af de samlede midler til eksportfremstød.

Fokus på underleverandører Lise Daldorph, afdelingsleder for eksport og internationalisering hos Arbejdsgiverne lægger vægt på, at Tysklands-strategien er praktisk i sit indhold og har som mål at få flere små og mellemstore virksomheder ud på dansegulvet. Adgangen til det tyske marked skal gøres lettere gennem bedre rådgivning.

Samtidig har Udenrigsminister Kristian Jensen sat særligt fokus på underleverandørerne. De skal inspireres til at foretage et mere aktivt salg syd for grænsen – og gerne langt mod syd

Tyskland er danske virksomheders største eksportmarked og har potentiale til endnu mere vækst. Regeringens eksportstrategi lægger op til, at danske underleverandører skal være mere opsøgende og rejse længere mod syd.

– i stedet for passivt at vente på, at der kommer ordrer.

Vægt på sproget Tyskkundskaber er et svagt punkt for danske virksomheder, og derfor lægger regeringen op til at styrke tyskundervisningen på skoler og højere læreanstalter i de kommende år. Både Håndværksrådet og Arbejdsgiverne er enige i denne prioritering. Men det hjælper ikke her og nu. Det vil tage mange år, før bedre tyskundervisning i skolerne får praktisk betydning.

Derfor efterlyser de, at der gøres noget her og nu for at efteruddanne medarbejdere i virksomhederne, som mangler tyskkundskaber.

Jens Kvorning finder det i den forbindelse interessant, at der lægges op til samarbejde med de tyske mindretalsskoler i Sønderjylland om at klæde danske medarbejdere på til udstationering i Tyskland. De danske mindretalsskoler i Tyskland vil på samme måde kunne medvirke til at rekruttere danske unge i Sydslesvig til at komme i praktik i danske virksomheder og måske på den måde gå ind i eksportarbejdet. »Det handler om at gøre bedst mulig brug af de ressourcer, vi allerede har, og her kan der meget vel være danske sydslesvigere, som kan motiveres til at være Danmarks forlængede arme i Tyskland,« mener chefen for Håndværksrådets internationale afdeling.

Kontorer omdannes Tysklandsstrategien medfører i øvrigt, at handelskontorerne i Hamborg og München bliver omdannet til generalkonsulater med langt større pondus til bedre og mere effektivt til at kunne betjene de små og mellemstore virksomheder. Ikke kun med rådgivning. Virksomheder, som vil prøve sig af på det tyske marked, vil også få tilbud om, at leje kontor inklusiv bemanding på generalkonsulatet.

Hele Tysklandsstrategien kan læses på Udenrigsministeriets hjemmeside: um.dk.

Guldet er lige ude foran døren Tyskland er mulighedernes land – især hvis man kigger længere mod syd end danske virksomheder traditionelt er vant til.

Af Lise Daldorph, afdelingsleder for eksport og internationalisering hos Arbejdsgiverne

Tyskland er et kæmpe marked, som igennem årene er blevet testet af mange danske virksomheder med pionerånd. Især på det nordtyske marked har mange virksomheder været i gang i mange år, og rigtigt mange med stor succes.

Selvom vi sidste år havde en lille tilbagegang i eksporten til Tyskland, så er det stadig Tyskland, der er aftager af langt de fleste produkter indenfor jern- og maskinindustrien. Der er således al mulig grund til fortsat at kigge mod vores sydlige nabo.

til bilindustrien. Det er naturligvis tilstedeværelsen af Daimler, Porsche, Audi og BMW, der gør de to regioner stærke på sidstnævnte sektor.

Behovet for dansk fleksibilitet og omstillingsparathed er udpræget i regionen. Tyskerne har som oftest indstillet deres egen produktion på større og helt store serier. Det medfører efterspørgsel på dygtige, fleksible underleverandører og partnere. Med andre ord: lige netop det, de danske underleverandører i forvejen lever af!

Overser Sydtyskland Men vi bør kigge længere mod syd, end vi har været vant til. Sydtyskland er nemlig et overset marked, som mange danske eksportører ikke har haft fokus på.

Ikke desto mindre er det sydtyske marked et område, som byder på store muligheder for især danske jern- og metalvirksomheder, der allerede har et godt tag i det nordtyske marked. De erfaringer man har gjort sig her, kan man i stor udstrækning nemlig bruge på det sydtyske marked.

De to økonomisk stærkeste forbundslande, Baden-Württemberg og Bayern, har et væld af både maskinproducenter og leverandører

Forberedelse er vigtig Selvom Tyskland er et marked med masser af potentiale for danske virksomheder, så kan det ikke understreges nok, at ingen kommer sovende til glimmer og guld.

Virksomheder med størst succes er dem, der har styr på kvalitet, leveringssikkerhed og dokumentation.

Foruden at de kan begå sig på tysk i skrift og tale.

Med dette i orden er der til gengæld ikke meget at betænke sig på.

Det tager tid at komme ind på markedet – også det sydtyske. Men de tyske kunder er trofaste og meget interesserede i langvarige forhold til deres samarbejdspartnere og underleverandører.

Bladet Arbejdsgiverne | 4/2016 | 9

TEMA | EKSPORT

Tysk delstat bejler til danske investorer Thüringen, den sydligste del af det tidligere Østtyskland, er Europas geografiske midtpunkt og tilbyder attraktive muligheder.

Når Udenrigsministeriets Tysklandsstrategi anbefaler danske virksomheder at søge længere mod syd, foreslår den tyske delstat Thüringen, at blikket rettes mod sydøst.

Med blot 2,2 millioner indbyggere er Thüringen blandt Tysklands mindste delstater, og ikke ret mange danskere har hørt om endsige besøgt delstatens hovedstad, Erfurt, midtvejs mellem Berlin og München.

Til gengæld er Thüringen strategisk velplaceret midt i Europas hjerte. Alle vigtige byer i Tyskland kan nås i løbet af fire-fem timer, og inden for en radius på 800 km kan man nå 280 mio. mennesker, som står for 70 procent af Europas købekraft. Afstanden fra den danske grænse til Erfurt er knap 600 km.

Thüringen er med egne ord et specielt godt valg for produktionsvirksomheder, som ønsker at reducere

omkostningsniveauet uden at gå på kompromis med kvaliteten. Der er adgang til højt kvalificeret arbejdskraft til nogle af de laveste lønninger i Tyskland. Lønomkostningerne til produktionsarbejdere er ca. det halve af de danske. Og de færdige produkter bærer som bekendt kvalitetsstemplet »Made in Germany«.

Tiltrækker investeringer Det amerikanske forretningsmagasinmagasin »Site Selection« har flere år i træk kåret Thüringen som det mest attraktive område i Tyskland og Mellemeuropa at investere i.

Siden DDR-regimets fald har Thüringen da også formået at tiltrække både store og små virksomheder fra hele verden. Således har næsten 400 udenlandske virksomheder med tilsammen 42.300 industriarbejdsplad-

ser etableret sig i regionen. Blandt de udenlandske virksomheder er der ca.

30 skandinaviske.

Medvirkende til, at det er gået Thüringen specielt godt, er blandt andet en veluddannet arbejdskraft og et stort antal højere læreanstalter. Desuden kan udenlandske virksomheder, der ønsker at etablere sig i Thüringen, få omfattende hjælp fra LEG Thüringen, som i de sidste 20 år har bistået ca.

900 investeringsprojekter med succes.

De mange støttemuligheder kan man læse nærmere om på hjemmesiden: www.invest-in-thuringia.de/en/.

Danske topledere satser på Tyskland Uroen i den globale økonomi får de danske virksomheder til at koncentrere deres fremtidige vækst på de etablerede markeder, hvor Tyskland rykker helt i top. Hele 44 pct. af de danske topledere svarer, at de nu betragter Tyskland som deres vigtigste vækstmarked, mens det kun var 18 pct. i 2015.

Det viser revisionskoncernen PwC’s Global CEO Survey 2016, der er en af verdens mest omfattende undersøgelser af sin slags. Undersøgelsen bygger på 1400 interviews i 83 lande.

Med resultatet springer Tyskland fra en femteplads sidste år til en førsteplads i år på listen over de mest attraktive vækstmarkeder. Samtidig rykker sidste års førsteplads, USA, ned på en andenplads, mens Sverige rykker fra en andenplads til en tredjeplads Alle top tre-

10 | Bladet Arbejdsgiverne | 4/2016

markeder bliver dog valgt af flere topledere sammenlignet med sidste år. »Undersøgelsen viser, at Tyskland er de danske toplederes vigtigste vækstmarked i år. Det kan bl.a. forklares ved, at vi ser et stigende privatforbrug og en stærkere økonomi i landet. Generelt ser vi desuden, at virksomhederne på den korte bane koncentrerer deres vækst om de mere etablerede vækstmarkeder, der alle går frem i en tid med stigende geopolitisk uro,« siger Mogens Nørgaard Mogensen, Senior Partner og adm. direktør i PwC. En stigende del af de danske topledere svarer også, at de planlægger at outsource en forretningsproces eller -funktion i det kommende år – 52 pct. i år mod 45 pct. sidste år – for at imødekomme morgendagens udfordringer.

Arbejdsgivernes generalforsamling 2016 Det skal herved meddeles, at foreningens ordinære generalforsamling afholdes

fredag den 3. og lørdag den 4. juni 2016 Radisson Blu, H.C. Andersen Hotel, Claus Bergs Gade 7, 5000 Odense C

DAGSORDEN (foreløbig)

Pkt. 1 Velkomstceremoni Pkt. 2 Generalforsamlingen åbner Pkt. 3 Valg af dirigent og stemmetællere Pkt. 4 Beretning for det forløbne år Pkt. 5 Udvalgsberetninger Pkt. 6 Orientering fra regionsformændene Pkt. 7 Orientering fra sekretariatet Pkt. 8 Valg af hovedbestyrelse Pkt. 9 Forelæggelse af årsrapport for 2015 Pkt. 10 Fastsættelse af diæter Pkt. 11 Indkomne forslag Pkt. 12 Valg af revisor og revisorsuppleant Pkt. 13 Valg af 2 medlemmer og 1 suppleant til kommunikationsrådet Pkt. 14 Eventuelt Bilag til de enkelte dagsordenspunkter vil fremkomme senere.

Forslag til behandling på generalforsamlingen skal i henhold til vedtægtens § 6 være indsendt til sekretariatet senest 21 dage før generalforsamlingen. Det vil i år være fredag, den 13. maj 2016.

Jani Lykke Methmann Direktør

TEMA | EKSPORT

EKF etablerer udkigspost i Jylland Eksportkreditfonden vil sammen med væksthusene være mere opsøgende over for små og mellemstore virksomheder.

Eksportkreditfonden, EKF, hjalp sidste år 575 små og mellemstore virksomheder med finansiering og forsikring af deres eksport. Det er syv gange flere end før finanskrisen. Og SMVvirksomheder udgør nu fire ud af fem kunder i EKF. EKF kan imidlertid hjælpe mange flere virksomheder og vil gerne have bedre fat i alle dem, der endnu ikke bruger og kender EKF. Det er baggrunden for, at EKF nu har udstationeret en repræsentant, Jørgen Bollesen på Væksthus Midtjyllands internationale kontor i Aarhus.

Fra basen i Aarhus har Jørgen Bollesen til opgave at intensivere EKF’s samarbejde med væksthusene og arbejde for at opsøge og skabe kontakt til små og mellemstore virksomheder overalt i Jylland og på Fyn. »Mine kolleger i EKF har rejst Jylland og Fyn tyndt igennem mange år, og EKF hjælper lige så mange, hvis ikke flere, virksomheder her som i resten af landet. Men vi tror på, at det 12 | Bladet Arbejdsgiverne | 4/2016

vil give noget ekstra, at jeg nu er til stede lokalt til hverdag. København er langt væk for nogle virksomheder, og derfor rykker EKF nu bogstaveligt talt tættere på dem. Jeg regner med at blive første kontaktpunkt for mange virksomheder, som ikke rigtig har opdaget os endnu,« siger Jørgen Bollesen.

Styrket samarbejde Kim Richter, afdelingsdirektør i EKF, tilføjer: »Siden finanskrisen har EKF jagtet og budt sig til over for Danmarks SMV’er. En fast mand i Jylland er vores seneste skud på stammen af en lang række indsatser for at komme bedre ud til de små og mellemstore virksomheder. Vi tror på, at vi bedre kan nå virksomhederne ved at være til stede lokalt og sige: her er vi, brug os! Samtidig er udstationeringen et udtryk for, at vi styrker samarbejdet med væksthusene, som tilbyder fremragende rammer for vores arbejde.«

Væksthusene i Midtjylland, Nordjylland og Syddanmark tager godt imod EKFs beslutning om at være mere synlig i Vestdanmark. »Vi har gennem en årrække haft et godt og tæt samarbejde med EKF og har længe ønsket os endnu mere tilstedeværelse fra EKF. Jeg glæder mig over, at midtjyske virksomheder fremover kan få en mere direkte og let adgang til at høre nærmere om de attraktive tilbud under EKF,« siger eksempelvis Erik Krarup, direktør for Væksthus Midtjylland. »Vi har talrige eksempler på virksomheder, der har fået mulighed for at løfte nye eksportordrer med hjælp fra EKF. Nu styrker Væksthus Syddanmark og EKF den fælles indsats med eksempelvis flere sambesøg hos virksomhederne. Langt flere virksomheder får dermed en direkte præsentation af denne direkte adgang til kapital,« tilføjer Liselotte Hohwy Stokholm, direktør for Væksthus Syddanmark.

Til iPhone

Til Android

TEMA | EKSPORT

Wila rustet til fremstød i Tyskland Med rådgivning fra Arbejdsgiverne, ekstern konsulentbistand og trimning af sin egen organisation er Silkeborg-virksomheden parat til at prøve kræfter sydpå.

Af Jens Holme

Maskinfabrikken Wila A/S i Silkeborg har et klart mål om at udvide sin eksportandel, og hvad er mere oplagt end at starte med vores store nabo mod syd med 82 mio. indbyggere og et marked i vækst?

Lars Lauridsen, ejer og leder af Wila, er i hvert fald ikke i tvivl om, at Tysk-

Lars Lauridsen, direktør for og ejer af Wila A/S i Silkeborg, er på vej med et velplanlagt fremstød i Tyskland.

14 | Bladet Arbejdsgiverne | 4/2016

land er en fristende mulighed, som skal prøves af. Ikke ved at fare hovedløs afsted, men ved at være top-forberedt.

Efter rådgivning fra Arbejdsgiverne er Lars Lauridsen og hans stab kommet i forbindelse med rådgiverfirmaet Sørensen Connecting Market i Kolding. Firmaet ejes af Benny Sørensen, som har mere end 20 års erfaring som specialist i det tyske marked og som foruden kontoret i Kolding har aflæggere i Flensborg og Hannover. »De hjulpet os med at analysere vores potentiale på det tyske marked, og de mener på den baggrund, at vi har noget at komme efter. Som det næste skridt har Benny Sørensen og hans stab udpeget nogle virksomheder, som de mener, vil være interessante for os at tage kontakt til,« forklarer Lars Lauridsen og fortsætter: »Resten er så op til os selv. Men selvfølgelig er målet at blive leverandør eller underleverandør. I første omgang forsøger vi os efter anbefaling fra Benny Sørensen i Hannover-området.« Var ikke gearet Ifølge Lars Lauridsen har Arbejdsgiverne tidligere tilbudt Wila hjælp til at trænge ind på det tyske marked. »Men dengang var vi ikke klar til at kaste os ud i det. Vi havde ikke den rigtige person til at gå ind i projektet.

Vores organisation var i det hele taget ikke gearet til fremstød af den art.

At situationen nu er anderledes hænger sammen med, at Wila den 1. januar

i år fusionerede med samarbejdspartneren GN Production A/S. De to hidtidige ejere af GN Production er nu ansatte i det nye Wila A/S. »Steen Nørgaard Jensen, der var salgsdirektør og medejer af GN Production, taler flydende tysk. Samtidig arbejder vi med en ændring af Wilas organisation med henblik på i højere grad at frigøre mig fra den daglige drift og komme mere ud på landevejene for at besøge mulige kunder herhjemme og i udlandet,« fortæller Lars Lauridsen.

Ikke kunders kunder Såvel Wila som GN Production har i forvejen eksport til SPX-koncernens filialer i Polen og i Lübeck. Men det er først nu, at den fusionerede virksomhed mere bredt går ind på det tyske marked. »Jeg ser mejerier, bryggerier, slagterier, bagerier og fiskerifabrikker som oplagte kundemuligheder både med vores egne produkter og som underleverandør. Samtidig er det vigtigt for mig at understrege, at vi naturligvis under ingen omstændigheder går efter vore danske kunders kunder i Tyskland. Der er mange andre muligheder at tage fat på.« Ifølge Lars Lauridsen har Wila i år et mål om at omsætte for 110 mio. kr.

Eksporten udgør omkring ti procent af omsætningen. Den andel skal meget gerne hæves med 15-20 procent de kommende år, fastslår direktøren.

Wila har for nylig investeret i tre nye CNC drejebænke, et nyt bearbejdningscenter og UR 10-robotten midt i billedet.

Udvidelse for sidste gang Wila A/S har fået ny produktionshal og nye maskiner. I fremtiden skal der satses mere på at øge medarbejderstaben.

Af Jens Holme

Siden starten som enkeltmandsfirma i 1998 er det gået rigtig stærkt for Wila.

Ved fusionen med GN Production er medarbejderantallet nu oppe på 70, og på det seneste har Silkeborg-virksomheden taget en ny produktionshal på 1100 kvadratmeter i brug.

Samtidig har Wila investeret i tre nye CNC drejebænke, et nyt bearbejdningscenter og en UR 10-robot fra Universal Robots. »Men nu er det også ved at være nok,« bedyrer Wilas ejer, Lars Lauridsen. Der er ikke plads til flere udvidelser. Den kontrollerede vækst, der satses på fremover, skal ske ved hjælp af samarbejdspartnere og underleverandører. »De kommende år skal vi investere i mennesker frem for maskiner, bl.a. for at jeg og min kone Jette kan blive frigjort for den daglige drift og bruge mere tid på at lede virksomheden,« fastslår Lars Lauridsen.

Kvaliteten i højsædet WILA A/S er en alsidig virksomhed,

der varetager alle former for bearbejdning af rustfrit stål i særlig grad til mejeri- og procesindustrien med Arla som en af de store kunder. Samtidig har Wila egenproduktion af bl.a. trykrør og rørkølere.

Visse dele produceres allerede af underleverandører eller importeres fra fx Kina. »Men samlingspunktet er i alle tilfælde fabrikken i Silkeborg. Vi går højt op i kvalitet og sætter ikke vores stempel på noget, vi ikke selv har haft mellem hænderne,« siger Wilas ejer og chef.

Generationsskifte Selv om Lars Lauridsen kun er 53 år, har ejerparret så små taget fat på forberedelserne til et generationsskifte. »Ikke fordi det er noget, der skal ske lige nu. Men for ikke at begå den fejl, mange andre har gjort – nemlig at være alt for sent på den med at tage stilling til firmaets fremtid. Jeg skylder mig selv, mine medarbejdere, min familie og alle dem, der har troet på Wila, at virksomheden kan leve og ud-

vikle sig videre, også når jeg en dag ikke er her. Derfor går tankerne i retning af at få en investor ind og påbegynde et gradvist salg af firmaet,« siger Lars Lauridsen.

Ionisering af vand Ved siden af Wila stiftede Lars Lauridsen sidste år sammen med russiske partnere firmaet Vandion ApS, som skal være salgsselskab for anlæg til ionisering af vand. Konceptet er udviklet af de russiske partnere i samarbejde med et dansk vandlaboratorium.

Et anlæg er lige nu under afprøvning hos en stor svinefarm i Kjellerup.

Testen skal fastslå, om det ioniserede vand som forudset er så rent, at det medfører færre dødsfald blandt smågrisene og mindre behov for antibiotika.

Hvis eller når prototyperne bliver godkendt af myndighederne og er beskyttet af de fornødne patenter, er det meningen, at anlæggene skal produceres af Wila.

Bladet Arbejdsgiverne | 4/2016 | 15

TEMA | EKSPORT

Hun har styr på eksporten

Lise Daldorph, afdelingsleder for eksport og internationalisering hos Arbejdsgiverne, er parat med råd og vejledning.

Af Jens Holme

Det kan være store udfordringer på et fjernt marked eller små praktiske spørgsmål. Lise Daldorph, afdelingsleder for eksport og internationalisering hos Arbejdsgiverne, har til opgave at hjælpe medlemsvirksomhederne godt på vej, når det gælder eksport og outsourcing.

Hun lægger vægt på at understrege, at hun ikke ved alting selv. Men i kraft af sit netværk til organisationer, personer og ikke mindst sit kendskab til støtte- og finansieringsmuligheder af enhver slags er Lise Daldorph den, der kan hjælpe både begynderne og de erfarne i den rigtige retning.

Og ifølge Lise Daldorph er der stor forskel på medlemsvirksomhedernes behov: »Når virksomheder starter eksport, er det ofte fordi, de har fået en mere eller mindre tilfældig forespørgsel fra en udenlandsk kunde, som i nog-

Lise Daldorph, afdelingschef for eksport og internationalisering, hjælper medlemsvirksomhederne på vej til udlandet.

16 | Bladet Arbejdsgiverne | 4/2016

le tilfælde udvikler sig til et mere fast kunde-/leverandørforhold. I de tilfælde lærer virksomhederne eksport efter naturmetoden i takt med, at behovet vokser. Det er i de fleste tilfælde en problemfri måde at begynde på,« siger Lise Daldorph og fortsætter: »Men det betyder naturligvis ikke, at de pågældende virksomheder aldrig løber ind i udfordringer. Jeg bliver ofte kontaktet med spørgsmål som fx: Hvordan laver jeg en faktura til et andet EU-land? Hvordan får man et eksportørnummer? Hvad er et oprindelsescertifikat?

Det hjælper vi dem så med at få styr på.« Eksporttjek I andre tilfælde bliver Lise Daldorph kontaktet, fordi en virksomhed har truffet en strategisk beslutning om at ville ud over landets grænser med sine produkter, og nu vil de gerne vide, hvordan de bedst muligt kommer i gang. »I de tilfælde er det vigtigt først og fremmest at undersøge, om virksomheden er klart til eksport,« understreger Lise Daldorph. »Derfor tilbyder vi et gratis eksporttjek. Det er en vurdering af ressourcer og kompetencer i virksomheden, og om der er behov for forbedringer og justeringer, før virksomheden kaster sig ud i eksport. Eksporttjekket vil vise, om der er interne forhold i virksomheden, der lægger hindringer i vejen for en god opstart på nye markeder.« Som eksempler på forhindringer nævner Lise Daldorph, at der kan være for få ressourcer til at varetage serviceringen af de udenlandske kunder.

Det kan knibe med sprogkundskaberne, og ikke mindst kan der være tilfælde, hvor virksomheden ikke har sat sig

godt nok ind i, hvordan dens produkter passer til markedet. Eksporttjekket vil vise sort på hvidt, hvor virksomheden skal sætte ind for at blive klar til at eksportere.

De erfarne Virksomheder, der allerede er godt i gang med eksport, har som regel styr på arbejdsgange, markeder og de specifikke regler. Og Lise Daldorph tøver ikke med at sige, at de i reglen gør det rigtig godt: »Den type virksomheder gør sig umage hver eneste dag for at leve op til krav og forventninger. Når jeg lytter til deres viden og ser, hvad de leverer i hele verden, er jeg stolt på Danmarks vegne. Vi kan levere varen!« Ifølge Lise Daldorph er den slags virksomheder også langt fremme i skoene, når det drejer sig om at drage nytte af den viden, de kan få fra andre. »De holder sig absolut ikke tilbage for at spørge, hvis de er i den mindste i tvivl om fx toldbestemmelser på fjerne markeder, kontraktudformningen på længerevarende samarbejdsaftaler, toldtarifnumre på specifikke varer, incoterms eller udformning af diverse certifikater. Når jeg får den slags henvendelser og ikke umiddelbart selv kan svare, så trækker jeg på mit netværk, hvor der altid er nogen, der er parate til at hjælpe med deres viden og indsigt til gavn for Arbejdsgivernes medlemmer,« siger Lise Daldorph og nævner, at udvekslingen af viden og erfaringer går begge veje: »Forleden bad en offentlig instans om hjælp til et spørgsmål om international handel. De henvendte sig, fordi de ved, at Arbejdsgivernes medlemmer er aktive på mange – indimellem også meget eksotiske – markeder og har stor viden.«

Stagnation i eksport til nabolande Navnlig afsætningen til Storbritannien er ramt.

Til gengæld buldrer eksporten til USA og Kina frem.

Den samlede danske vareeksport gik en lille smule frem i 2015, primært trukket af USA, Kina og verden uden for EU. Omvendt var der stor tilbagegang i eksporten til Storbritannien og i resten af BRIK-landene, især Rusland, mens der er stilstand i Tyskland, Sverige og Norge.

Derudover er eksportvækst til USA markant og skyldes den stærke dollar, der gør EU og dermed også Danmark meget konkurrencedygtigt, samtidig med at den eksisterende eksport er steget i værdi.

Jern og maskinindustrien følger i store træk mønstret for »alle varer«, men her lander det samlede resultat på et beskedent minus. Tilbagegangen over for Storbritannien er ganske kraftig.

Også de øvrige nærmarkeder – Tyskland, Sverige og Norge – viser tilbagegang.

At Kina er vokset meget hurtigere for »alle varer« end for »jern- og maskinindustri« skyldes, at det især er medicinaleksporten, som er steget kraftigt. Tallene for resten af BRIK er forbundet med en del usikkerhed, da der endnu ikke foreligger en endelig opgørelse af den danske eksport til Rusland.

Alle varer

2014

2015 Vækst i mio. Vækst i pct.

I ALT i mio. kr.

615.933

630.645

14.712

2,4

Tyskland

109.984

109.938

-47

0,0

Sverige

74.338

73.896

-441

-0,6

Storbritannien

48.132

39.156

-976

-18,6

155.750

158.210

2.459

1,6

Norge

42.202

40.862

-340

-3,2

USA

41.983

53.479

11.496

27,4

Kina

21.817

27.005

5.188

23,8

Resten af BRIK

16.538

13.190

-.348

-20,2

105.189

114.909

9.720

9,2

Resten af EU

Resten af Verden

Jern-/maskinindustri I ALT

2014

2015 Vækst i mio. Vækst i pct.

101.129

100.986

-143

-0,1

Tyskland

17.680

17.306

-374

-2,1

Sverige

10.322

10.182

-139

-1,3

5.869

4.786

-1.083

-18,5

25.642

26.138

496

1,9

Norge

7.262

7.011

-251

-3,5

USA

5.675

7.125

1.449

25,5

Kina

4.141

4.432

292

7,0

Resten af BRIK

5.221

3.702

-1.519

-29,1

19.318

20.304

987

5,1

Storbritannien Resten af EU

Resten af Verden Kilde: e-statistik.

Bladet Arbejdsgiverne | 4/2016 | 17

TEMA | EKSPORT

Gigantordre vender op og ned på TRECO

I flere af TRECOs produkter spiller håndarbejde stadig en rolle.

Her gælder det transportanlæg til biblioteker.

Postreoler, som TRECO eksporterer til det meste af verden.

Af Jens Holme

Udenlandsk postvæsen har afgivet bestilling hos virksomheden i Aalestrup, som løfter beskæftigelsen i en lang årrække.

18 | Bladet Arbejdsgiverne | 4/2016

»En kæmpe, kæmpe, kæmpe ordre.« Sådan betegner medejer og administrerende direktør Preben Pedersen den ordre, der i løbet af vinteren er landet hos TRECO i Aalestrup. Ordren er afgivet af et udenlandsk postvæsen, men TRECO er forpligtet til at hemmeligholde navn og det land, der skal leveres til.

Men ifølge Preben Pedersen skal TRECO levere til den udenlandske kunde fra engang til næste år. I første omgang har kontrakten en varighed på fem år og med option på en forlængelse i endnu fem år. »Vi planlægger af samme grund en markant udvidelse af produktionsarealet og noget, der kan ende med at blive næsten en fordobling af den nuværende medarbejderstab på 60-70

mand,« siger Preben Pedersen.

Eksport siden 2003 Ordren til TRECO kommer i forlængelse af den succes, virksomheden har haft med at sælge først og fremmest sorteringsreoler til udenlandske postvæsener. »Frem til 2003 var det hovedsagelig Danmark, vi solgte til. Men i 2004 fik vi en rigtig stor ordre på sorteringsreoler til det canadiske postvæsen. Seks år efter fik vi en endnu større ordre også til det canadiske postvæsen. Og nu har vi for nylig igen vundet en forholdsvis stor ordre på det samme produkt, og igen er det til det canadiske postvæsen,« siger Preben Pedersen og tilføjer, at denne ordre kommer oven i den mange gange større ordre fra den

unavngivne kunde. »Det canadiske postvæsen var startskuddet, der gav os troen på, at vi kunne begå os i udlandet.

Siden har vi eksporteret til bl.a.

Schweiz, Dubai, Lichtenstein, Luxembourg, Frankrig, Norge og Sverige,« siger TRECOs administrerende direktør.

Begyndte med en messe Som forklaring på, at de udenlandske postvæsener i sin tid fik øje på TRECO, angiver Preben Pedersen den årlige Post-Expo-messe, hvor producenterne fremviser deres produkter og tilbud til postvæsener fra det meste af verden. »Den har vi deltaget i hvert år siden messen begyndte for 17-18 år siden, og her har fået et rigtig godt navn. Her kan man virkelig snakke om, at TRECO har et brand af stor værdi,« forklarer Preben Pedersen.

Da TRECO begyndte at eksportere for 13 år siden, var virksomheden med Preben Pedersens ord ret grøn og uforberedt. »Siden er vi blevet meget mere erfarne og ikke mindst internationaliserede i kompetencer og tankegang.« Selv om virksomheden i Aalestrup med 2700 indbyggere i Himmerland kan påstås at ligge et stykke fra alfarvej, så er direktøren ikke spor bekymret for ikke at kunne skaffe kvalificerede medarbejdere. »Jeg køber slet ikke den påstand, at vi er langt ud på landet.

Byer som Aarhus, Aalborg, Skive, Viborg, Randers og Hobro er inden for en rimelig afstand. Vi har aldrig haft problemer med at få nye medarbejdere. I al beskedenhed mener jeg, vi er en rimeligt populær arbejdsplads, og vi gør meget for vores medarbejdere,« siger Preben Pedersen og afliver dermed enhver tanke om, at TRECO kan blive for stor for Aalestrup.

Virksomhed på tre ben Omkring 95 procent af TRECOs produktion går ud af landet, men det er kun en mindre del, virksomheden selv lægger navn til.

Af Jens Holme

Selv om TRECO har succes med leverancer til udenlandske postvæsener, så er virksomheden ikke afhængig af sin egenproduktion. En stor del af TRECOs opgaver har karakter af leverancer til andre virksomheder.

TRECO opdeler selv sine aktiviteter i tre hovedområder: SUB-CONTRACTING: Underleverancer af hovedsagelig smådele fx rør og tyndpladedele bl.a. ved laserskæring, stansning, boltsvejsning, svejsning, overfladebehandling mv.

Rollen som underleverandør udgør under ti procent af omsætningen.

POSTAL: Som omtalt i en anden artikel drejer det sig om udstyr, i særlig grad sorteringsreoler, til postvæsener rundt om i verden. Sidste år udgjorde Postal omkring en tredjedel af TRECOs omsætning, men den andel vil stige markant de kommende år.

Fra idé til virkelighed Det tredje hovedområde har fået betegnelsen TURN KEY: Fra idé til færdig produkter, der bliver udviklet i samarbejde med kunden, designere og idéfolk.

Det er her, i form af knowhow og evne til at få mange samarbejdspartnere og leverandører til at spille sammen, at TRECO ifølge direktør og medejer Preben Pedersen adskiller sig fra andre i branchen.

Blandt de ting, TRECO producerer og har været med til at udvikle, nævner Preben Pedersen bl.a. et apparat, hvormed postpakke-kunder kan ekspedere sig selv, betalingsautomater til lægehusene i Norge, ladestandere til elbiler, automater til indlevering af bøger og hele sorteringsanlæg til biblioteker. »Eksporten udgør ca. 50 procent af vores produktion. Men hvis man går ind og analyserer på, hvor vores

produktion til danske kunder havner, så vil jeg tro, at 95 procent af alt det, vi laver, ender i udlandet,« nævner Preben Pedersen.

Tre kompagnoner TRECO blev grundlagt i 1992 af Preben Pedersen, Per Therkildsen og Allan Prang. »Vi havde gode kontorjob i den virksomhed, vi alle tre arbejdede i.

Men vi valgte at blive selvstændige, trak i overallsne og gik i gang. Fire år senere købte vi den virksomhed, vi kom fra, og som lå her på adressen i Aalestrup.« De tre ejere er også sammen om en virksomhed i Vietnam, som hovedsagelig leverer dele til møbelindustrien. En af kompagnonerne, Allan Prang, har bosat sig derude og driver den fælles virksomhed, som har ca. 70 medarbejdere. Nogenlunde det samme antal som hos TRECO i Aalestrup.

Preben Pedersen, administrerende direktør og den ene af TRECOs tre ejere.

Bladet Arbejdsgiverne | 4/2016 | 19

Foto: Deutsche Messe

TEMA | EKSPORT

Barack Obama åbner årets Hannover Messe USA er dette års partnerland for verdens vigtigste industrimesse, som finder sted sidst i april.

Den amerikanske præsident, Barack Obama, åbner årets industrimesse i Hannover søndag den 24. april. USA er dette års partnerland på Hannover Messen, som anses for verdens største og vigtigste af sin art.

Når messen åbner for offentligheden om mandagen, den 25. april, foretager Obama og den tyske forbundskansler Angela Merkel en fælles rundgang på det enorme udstillingsområde. Her vil flere end 6000 udstillere fra 70 lande vise det bedste, de har at byde på over for omkring 225.000 fagfolk og 2500 journalister fra hele verden i de fem dage, messen varer.

Hannover Messen er opdelt i fem afdelinger: industriel automatisering, digital fabrikation, forskning og teknologi, Underleverandører samt energi. Det fælles tema for hele messen er »Integrated Industry – Discover Solu20 | Bladet Arbejdsgiverne | 4/2016

tions«. Under denne overskrift kan de tilrejsende udstillingsgæster gøre sig bekendt med, hvordan produktion, energiforsyning og meget mere kan digitaliseres og gøres smartere.

Industri 4.0 Messen i Hannover er i flere år gået forrest med at lancere det, tyskerne har døbt Industri 4.0, den fjerde industrielle revolution. Masseproduktion af produkter bliver intelligent. Mens der produceres, vil de enkelte delprodukter og proceslinjer have mulighed for at dele data, så det totale flow bliver det mest optimale.

Et andet begreb, der i den forbindelse går igen i Hannover Messens omtale af sig selv, er Internet of Things – Tingenes Internet – hvor produktionsplatforme, maskiner, robotter, almindelige husholdningsapparater – i

princippet alt muligt – bliver koblet sammen via nettet og kan udveksle data på tværs.

For et stort antal af især de udenlandske udstillere, herunder de danske, drejer det sig imidlertid først og fremmest om at få serveret et stort antal mulige kunder på et fad. De er med på messen for at få kontakt med tyske eller andre udenlandske virksomheder med henblik på at indgå forretningsaftaler af den ene eller anden art.

Det er første gang, at USA er partnerland for Hannover Messen, som i år holdes for 69. gang. Knap 220 amerikanske virksomheder, investorgrupper, universiteter m.fl. har meldt deres ankomst.

Omkring 50 danske virksomheder er med direkte eller repræsenteret ved deres tyske partner på messen i Hannover.

Efter en stilstandsperiode forventes det, at der nu igen kommer fart i opførelsen af nye altaner i København.

Nye regler for altaner i København for anden gang Første forsøg på at indføre enklere regler fik markedet til at gå i stå.

Den 1. november sidste år indførte Københavns Kommune nye regler, der skulle gøre det nemmere at få tilladelse til at opsætte altaner.

Altanfirmaerne så af samme årsag frem til gyldne tider. Men da forvaltningen gjorde en ny lysberegner tilgængelig, som beboerne kan bruge til at beregne, hvor stor altanen må være, hvis den ikke skulle skygge for lysindfaldet i de andre lejligheder, blev det hele straks mere besværligt.

Der findes nemlig en række parametre, som beregneren ikke tog hensyn til med det resultat, at altanerne ifølge beregneren ikke måtte være mere end 56 centimeter dybe i gennemsnit. Det fik omgående efterspørgslen på nye altaner til at gå i stå.

Derfor har Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune igen været i

arbejdstøjet og har besluttet at indføre endnu et nyt sæt retningslinjer for altaner.

De nye regler, der trådte i kraft i slutningen af februar, indeholder vejledende standardstørrelser. Det skal sikre gennemskuelige regler og sikre en fornuftig afvejning mellem hensynet til de københavnere, der ønsker sig en altan, og beboere i de underliggende lejligheder, der får lidt mindre dagslys.

Større altaner Alt efter afstanden til nærmeste bygning kan københavnerne se frem til altaner med en dybde på mellem 70 og 150 cm, hvilket svarer til de fleste altanfirmaers standardstørrelser. Samtidig vil længden af altanerne afhænge af antallet af vinduer i de underliggende lejligheder.

»Altaner har stor betydning for kvaliteten af en lejlighed, da det bliver nemt for beboerne at komme ud i det fri. Samtidig bidrager altaner til et godt byliv, da de skaber liv på de ellers døde husfacader. Men vi har nu også fået meget præcis viden om, hvor meget altaner reducerer dagslyset i de underliggende lejligheder. Med de nye retningslinjer sikrer vi en god balance mellem de ofte modsatrettede interesser,« siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL).

Reglerne om standardstørrelse vil ikke gælde for et mindre antal sager, hvor særlige lysforhold gør sig gældende.

Tilladelse til altaner skal fortsat gives på baggrund af en helhedsvurdering af forholdene, og sagsbehandlingen skal omfatte en partshøring hos dem, der får reduceret dagslyset i deres lejligheder.

Bladet Arbejdsgiverne | 4/2016 | 21

Kantinemad er et personalegode, som skal beskattes, hvis ikke medarbejderen selv betaler mindst 15 kr. pr. måltid. (Foto: Søren Bidstrup/Scanpix)

22 | Bladet Arbejdsgiverne | 4/2016

Der er grænser for godheden Medarbejderne skal beskattes, hvis studieture har for lidt fagligt indhold, og kantinemaden er for billig.

En ny dom viser, at arbejdsgiveres pligt til indberetning af personalegoder til SKAT omfatter alle tilfælde, hvor beskatning kan komme på tale og derfor principielt forudsætter kendskab til praksis for, hvornår dette er tilfældet, skriver BDO’s nyhedsbrev, Depechen.

Nyhedsbrevet gennemgår sagen, som angik to spørgsmål. For det første, hvorvidt en firmaudflugt i form af en fire-dages skitur (torsdag – søndag) til Schweiz kunne anses for skattefri for deltagerne på grund af de indlagte strategiforedrag og teambuilding aktiviteter. For det andet, om medarbejdernes egenbetaling til firmaets kantineordning var for lav til, at medarbejderne kunne undgå beskatning.

Arbejdsgiveren har bevispligt I sin dom fastslår byretten indledningsvis, at det er arbejdsgiveren, der skal bevise, at et givent personalegode ikke er skattepligtigt, og at denne bevisbyrde ikke var løftet i dette tilfælde. Byretten fandt således – ligesom landsskatteretten tidligere havde gjort – at såvel skituren som kantineordningen udgjorde skattepligtige personalegoder, og arbejdsgiveren derfor havde pligt til at foretage indberetning af værdien heraf til SKAT. Med hensyn til skituren begrunder retten sin afgørelse med, at det faglige indhold var af et så beskedent og underordnet omfang, at det ikke kunne fritage medarbejderne for beskatning. Afgørelsen er på dette punkt helt i overensstemmelse med den meget strenge praksis, der gælder for firmaudflugter til udlandet, og som betyder, at det er meget vanskeligt – næsten umuligt – at undgå beskatning.

Simpel kantine For så vidt angår kantineordningen var det oplyst, at denne alene bestod

af rugbrød og pålæg, som blev indkøbt hver mandag i et supermarked.

Der blev i princippet ikke indkøbt til om fredagen, hvor der i stedet blev serveret rundstykker og wienerbrød i forbindelse med det ugentlige personalemøde. Til maden blev der drukket vand, juice og mælk. Medarbejderne betalte oprindelig et beløb på 200 kr. om måneden for kantineordningen, men betalingen blev midt på året hævet til 250 kr. om måneden.

Arbejdsgiveren gjorde under sagen gældende, at de tilbudte mad- og drikkevarer var af så simpel karakter, og i øvrigt kun dækkede fire dage om ugen, at medarbejdernes egenbetaling var tilstrækkelig til, at der ikke forelå et skattepligtigt personalegode.

Betalte for lidt Byretten er ikke enig. Den fastslår, at arbejdsgiveren ikke har ført kontrol med, hvor meget mad de enkelte medarbejdere spiste og drak. Under disse omstændigheder skal de ansattes egenbetaling udgøre mindst 20 kr. pr. måltid for at undgå beskatning, hvilket den ikke havde gjort. Dernæst fastslår byretten, at morgenmadsordningen om fredagen udgjorde et selvstændigt personalegode, og kantineordningen derfor skulle anses for at strække sig over alle ugens fem dage. »Afgørelsen er et godt eksempel på, at det principielt er uden skattemæssig betydning, om en kantineordning består af almindeligt rugbrød og indkøbt pålæg, eller om der er tale om mad fra en buffet med hjemmebagt brød og lune retter. Medarbejdernes egenbetaling skal i begge tilfælde udgøre mindst 15 kr. pr. måltid – dog 20 kr., hvis der serveres andet end vand til maden – og at der skal regnes med 220 dage pr. år,« skriver BDO-director Lars Jacobsen i nyhedsbrevet.

Bladet Arbejdsgiverne | 4/2016 | 23

Garanti dækker også fejludbetalte beløb Højesteret har afgjort omstridt sag om, hvor langt entreprenørgarantien dækker.

Af Jacob Kirkegaard Hansen, Arbejdsgiverne

Domstolene har nu i tre instanser taget stilling til om en fejludbetaling er omfattet af entreprenørgarantien i en entrepriseaftale efter AB 92.

Sagens kerne var en hovedentreprenørs krav mod en konkursramt underentreprenør, der havde opkrævet og fået udbetalt for mange penge.

Den faktiske forhold Hovedentreprenøren indgik i januar 2011 en aftale med en underentreprenør om udførelse af el-arbejder for 6,5 mio. kr. Underentreprenøren var i følge aftalen forpligtet til at stille sikkerhed i form af garanti for et beløb svarende til 15 pct. af kontraktsummen.

I entrepriseaftalen var der på sædvanligvis henvist direkte til AB 92. Underentreprenøren stillede derefter, via et større dansk forsikringsselskab, den krævede garanti.

Under arbejdets udførelse fremsendte underentrepenøren en række ad-hoc-fakturaer.

Da underentreprenøren i august 2012 sendte en slutfaktura manglede hovedentreprenøren at betale 143.000 kr. af den samlede entreprisesum. Men på grund af en fejl lød opkrævningen på 669.000 kr. – altså 526.000 kr. for meget. Fakturaen blev betalt af hovedentreprenøren, før fejlen blev konstateret.

Gik konkurs To måneder senere blev underentreprenøren blev taget under konkursbehandling. Hovedentreprenøren krævede herefter, i henhold til entreprenørgarantien, forsikringsselskabet for det fejlagtige beløb.

Forsikringsselskabet benægtede, at entreprenørgarantien dækkede det for for meget udbetalte, da den stillede garanti efter sit indhold omfatter forhold, der skyldes underentreprenørens udførelse af sin entreprise.

Det var forsikringsselskabets synspunkt, at garantien ikke kunne påberåbes i forbindelse med en fejlfakturering fra underentreprenørens side, fordi beta-

24 | Bladet Arbejdsgiverne | 4/2016

lingen skyldtes åbenbare svigt i hovedentreprenørens interne godkendelsesprocedure.

Domstolenes afgørelser Byretten fandt, at udbetalingen af de 526.000 kr. skyldtes en vildfarelse hos hovedentreprenøren og dømte forsikringsselskabet til at betale beløbet til hovedentreprenøren.

Sagen blev anket til Østre Landsret, som kom til det modsatte resultat. Landsretten lagde afgørende vægt på, at hovedentreprenørens betaling i den foreliggende sitaution var så alvorlig en fejl, at garantien ikke længere dækkede. Forsikringsselskabet blev altså frifundet.

Herefter kom sagen i Højesteret. Her blev det slået fast, at hovedentreprenørens krav var omfattet af entreprenørengarantiens dækningsområde. Desuden fandt Højesteret, at hovedentreprenøren godt nok havde udvist uagtsomhed, men Højesteret mente ikke, at uagtsomheden var grov, eftersom hovedentreprenøren bevisligt havde faste procedurer for håndtering af betalingsanmodninger og fakturaer.

Højesteret dømte med andre ord forsikringsselskabet til at dække det for meget betalte beløb.

Messe om vedvarende energi i Bjerringbro Af Jens Holme

Udstillinger, debatmøder og foredrag vil præge stationsbyen i begyndelsen af juni.

Arbejdsgiverne er blandt de organisationer, der bakker op om et ambitiøst initiativ i Bjerringbro for at skabe en vedvarende energimesse. Idrætsparken i den midtjyske stationsby skal efter planen være rammen om arrangementet den 2.-4. juni.

Bag initiativet står Michael Hvitfeldt, formand for foreningen Danske Solcelleejere. Sammen med otte andre passionerede energifolk bruger han al sin tid på at få messen på benene. Målet er at skabe et jysk modstykke til en tilsvarende messe på Sjælland.

Vedvarende Energimesse i Bjerringbro fokuserer ifølge arrangørerne på alle aspekter inden for energiområdet og har form af udstillinger, debatmøder, foredrag og forretningsmøder.

Kalkulation, indregulering og projektering inden for VVS-sektoren

Messen har et indendørs udstillingsareal på 2000 kvadratmeter. og et udendørs areal på 18.000 kvm. »Vi håber på over 100 udstillere og vores forventning til besøgstallet er, at det kommer til at ligge over 15.000,« siger Michael Hvitfeldt.

Virksomheder og forbrugere Vedvarende Energimesse er etableret som en B2B-messe de to første dage, men den tredje dag er dedikeret udelukkende til almindelige forbrugere.

En del interessenter, organisationer og virksomheder har meldt sig som deltagere på messen. Naturligvis er Grundfos med hovedkvarter i Bjerringbro blandt deltagerne. Brancheforeningen for Husstandsvindmøller,

Jesper Hansen

Karsten Søberg

Kim Nyrup

Dansk Solcelleforening og Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er med blandt organisationer og foreninger.

Arbejdsgivernes støtte til arrangementet kommer bl.a. til udtryk ved, at energikonsulent Carsten Essler Helmer er konferencier på messens indledende dag, den 2. juni. Her står emner som »bæredygtighed og værdiskabelse i byggeriet«, »visionen om fremtidens bolig« og »energieffektivisering« på programmet.

Venstre transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, Enhedslistens energiordfører, Søren Egge Rasmussen samt Christian Poll, folketingsmedlem for Alternativet, har meldt deres deltagelse i messen.

Morte Sunekær

Orla Andersen

Thomas Danielsen

Rådgivende vvs-ingeniør- og beregnerfirma Rugårdsvej 159 • 5210 Odense NV • Tlf. 6612 5564 • www.beregner-gruppen.dk Bladet Arbejdsgiverne | 4/2016 | 25

Europæisk klageportal er bøvl Virksomheder, der sender tilbud via e-mail eller driver webbutik, skal være tilknyttet et nyt EU-klagesystem.

Siden midten af februar har det været et krav, at webbutikker og virksomheder, der fx udsender tilbud via e-mail, skal henvise til en ny fælleseuropæisk klageportal. Dermed er et stort antal små og mellemstore virksomheder omfattet af kravet.

Det er unødvendigt bøvl, mener Håndværksrådet. Chefkonsulent Jeppe Rosenmejer siger: »Oplysningen om online-klagesystemet skal også gives ved rent nationale aftaler. Det kan synes unødvendigt, da vi i Danmark allerede har meget velfungerende klagesystemer, som man i forvejen også skal oplyse om, og som er meget bedre egnet til at håndtere disse klager. Det er ærgerligt, at en regel, der måske giver mening andre steder i Europa, nu påtvinges et velfungerende marked som det danske.« Enklere for forbrugerne Den nye europæiske klageportal ODR – eller Online Dispute Resolution – skal gøre det enklere for forbrugerne at klage over køb i webbutikker i et andet EU-land.

Alle webbutikker skal have et link til ODR-portalen, som kan bruges til klagebehandling i tilfælde, hvor kunde og butik ikke har kunnet løse en reklamation i fællesskab.

Ud over selve linket til ODR-portalen har webbutikken også pligt til at oplyse om muligheden for at klage via portalen. Både link og oplysningstekst skal være tilgængelig på hjemmesiden og alle webbutikker med salg til private – også butikker med rent nationalt salg – er omfattet af ordningen.

Tilbud på e-mail »For mange af vores medlemmer er

det især vigtigt at være opmærksom på, at de nye regler også omfatter tilbud sendt direkte til kunder via email. Det er derfor vigtigt at få både oplysning om ODR-portalen og linket til den med, når man sender et tilbud i en mail,« siger Jeppe Rosenmejer.

Han gør samtidig opmærksom på, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan udstede bøder til virksomheder, der ikke linker til og oplyser om ODR-portalen.

På ODR-portalen indtaster kunden sin klage på sit eget sprog, og portalen oversætter herefter teksten til sproget i det land, hvor webbutikken eller virksomheden hører hjemme, og videresender klagen.

Virksomheden kan herefter vælge enten at acceptere klagen, som så bliver sendt til et lokalt forbrugerklagenævn. Eller at afvise klagen, som forbrugeren så må rejse ved klageinstanser i hjemlandet eller i det europæiske netværk af forbrugercentre – i Danmark kendt som Forbruger Europa.

Det er altså frivilligt, om man som virksomhed vil deltage i selve klagebehandlingen. Men det bliver obligatorisk at oplyse om ODR-potalen og linke til den for virksomheder og butikker, der er omfattet af de nye regler.

På Forbruger Europas hjemmeside er der eksempler på, hvordan man kan oplyse om ODR-platformen i en webbutik eller i e-mails med tilbud til kunder.

Jeppe Rosenmejer, chefkonsulent i Håndværksrådet: Regel om henvisning til europæisk klageportal er unødvendigt bøvl.

26 | Bladet Arbejdsgiverne | 4/2016

– UNDGÅ KONTRAKTKVALER Torsdag den 21. april 2016, klokken 8.30-16.00 Vil du være et skridt foran? At lave kontrakter med udenlandske samarbejdspartnere kan være svært. Ofte bliver Incotermsreglerne brugt forkert, og mange kender ikke til fordelene og opmærksomhedspunkterne ved brug af remburs. På kurset stiller vi skarpt på disse områder, så du slipper for unødige kvaler med kunderne.

DAGENS PROGRAM 08.30

Morgenmad

08.45

Kontraktforståelse v/ advokat Peter Smith • Praktisk indblik i de udfordringer der kan være ved indgåelse af en kontrakt. Herunder, at kontrakten kan blive et centralt dokument i en uenighed mellem parterne.

• Selve aftaleindgåelsen med de krav der kan stilles, før en aftale er gyldigt vedtaget.

• Kontraktelementer såsom ansvarsbestemmelser og værneting/lovvalg.

• Samspillet mellem kontraktindgåelse og forsikringsafdækning.

12.00

Pause og frokost

12.30

Incoterms v/ advokat Morten Schou Kierulff • Et øget kendskab til og forståelse for Incoterms – et sæt standardiserede klausuler, som anvendes i købs- og salgsaftaler, når varen skal transporteres fra sælger til køber.

• Klausulerne definerer blandt andet, hvornår risiko for varen overgår fra sælger til køber, og hvem der skal sørge for transport og forsikring.

• Hvor meget bør man anføre i tilknytning til klausulen, og kan der aftales varianter af klausulen?

• Hvilke risici er der forbundet med valg af klausul i forhold til transportens forløb, forsikring og betalingsvilkår?

14.00

Pause

14:15

Remburs v/ advokat Morten Schou Kierulff • Et øget kendskab til og forståelse for remburs – en betalingsform, der giver eksportøren og importøren større sikkerhed for betaling til aftalt tid og korrekt levering.

• Fordele og opmærksomhedspunkter.

DET SIGER DELTAGERNE »Kurset ramte plet ift. detaljeringsgrad, længde samt balancen mellem teori og praktiske eksempler.« »Det var nyttigt at få et dybere indblik i de forskellige begreber indenfor Incoterms.« »Det var godt. Kort, kontant og udført på en forståelig måde.« »En rigtig god oplevelse med gode dialoger mellem deltagere og undervisere.«

DET PRAKTISKE Sted Arbejdsgiverne, Magnoliavej 2-4, 5250 Odense SV Tilmelding www.arbejdsgiverne.dk/ kalender/16043 senest fredag den 8. april 2016.

Pris 1000 kr. for medlemmer hos Arbejdsgiverne.

1500 kr. for ikke-medlemmer.

Tilmelding er bindende. Ved udeblivelse eller afbud senere end syv dage før start skal du betale det fulde beløb.

Hvis du er forhindret, er du velkommen til at give din plads til en kollega – husk blot at give os besked.

Bladet Arbejdsgiverne | 4/2016 | 27

Komi Houlegadji er far til 12 børn. Han og familien har skiftet bushen ud med et rigtigt latrin. (Foto: BØRNEfonden)

Toiletrevolution i Togo Det er ikke noget for en vvs-mand, det BØRNEfonden og Poul Due Jensens Fond har gang i i den vestafrikanske stat.

28 | Bladet Arbejdsgiverne | 4/2016

Set med danske øjne ligner Komi Houlegadjis nye latrin i landsbyen Haito i Togo i Vestafrika ikke alverden. Vægge og tag udgøres af træstammer, reb og tørre grå palmeblade. Tilsammen omslutter og skærmer de et hul i jorden, som Komi Houlegadji selv har gravet og forsynet med et firkantet trælåg for at holde fluerne ude.

Latrinet stod færdigt for fire måneder siden. For første gang nogensinde kunne Komi Houlegadji, hans to koner og deres 12 børn sætte sig på deres latrin. »Vi skal ikke længere ud i bushen om natten, eller når det regner, og sundheden i min familie er blevet bedre. Før var børnene tit syge, men nu har de været raske, siden latrinet blev opført. Vi kan se, der er mange fordele,« fortæller Komi Houlegadji.

Hans landsby Haito er en del af et

vand- og sanitetsprojekt mellem BØRNEfonden og Poul Due Jensens Fond (Grundfos Fonden). I alt tre landsbyer med tilsammen 9000 indbyggere skal have adgang til vand, og der skal bygges 400 familielatriner og fire skolelatriner til en værdi af 1,8 mio. kr.

Før gravede familierne i bedste fald et hul i bushen, som blev delt af mange familier. Langt de fleste har bare fundet et sted i skoven og lavet stort og småt i det fri uden toiletpapir, håndvask eller afskærmning og intimitet.

I andre lande i Afrika har udviklingsorganisationer bygget flotte toiletbygninger i cement med fliser og solide rum. Men i stedet for at blive brugt til formålet er de endt som lagerrum eller familie-køkken, fordi de nye toiletbygninger har overstrålet folks hytter, og fordi de lokale beboere ikke har forstået formålet med toiletterne.

Reparation Drejning Ø 800 L=13.000 Honing Ø 600 L=12.400 Langhulsboring Udvikling af store specialcylindre

Komi Houlegadjis latrin er bygget af træstammer, reb og tørre grå palmeblade. Tilsammen omslutter og skærmer de et hul i jorden, som han selv har gravet og forsynet med et firkantet trælåg for at holde fluerne ude. (Foto: BØRNEfonden)

KLS – brug det rigtigt og få bedre indtjening Kurset indeholder en gennemgang af kvalitetsledelsessystemet og de ændringer, der er i forhold til ny lov, samt hvordan systemet anvendes korrekt i praksis.

Kurset giver vidensdeling kursisterne imellem og handler meget om bedre bundlinje.

På kurset deltager branchekonsulent Jan Hvidholm, Arbejdsgiverne og Q-kontrol ApS. Målgruppen er arbejdsgivere, ledere, administrative medarbejdere og eventuelt montører, der arbejder inden for vvs- og eller el-branchen.

PROGRAM

Kl. 9.30 • Opdeling i grupper for dem som skal oprette KLS system • Hvorfor KLS? • Kort gennemgang af nye love og bekendtgørelser • Straffeansvar • Gør KLS til en hjælp i hverdagen kontra nødvendighed/byrde.

Kl. 12.00 til 12.30 – frokost.

TILMELDING Senest 8 dage før kursusstart på nedenstående link: Onsdag 20. april 2016 Langsøhus Kursuscenter, Vestre Ringvej 51, 8600 Silkeborg Onsdag 2. oktober 2016 Viega A/S, Blokken 36, 3460 Birkerød PRIS Kurset koster 1.250 kr. ekskl. moms for medlemmer af Arbejdsgiverne og Q-kontrol ApS. Tilmelding er bindende.

Ved udeblivelse eller afbud senere end syv dage før mødet, betales det fulde beløb.

Kl. 12.30 til 14.30 • Brug KLS rigtigt • Opnå bedre indtjening • MUS eller VUS – indlæg af Jan Jensen, Kowentia.

NETVÆRK FOR MEDLEMMER Bladet Arbejdsgiverne | 4/2016 | 29

Giftmeddelelse er nu digital Virksomheder, der importerer eller sælger kemiske stoffer og produkter til erhvervsmæssig brug, har pligt til at indsende en såkaldt »giftmeddelelse« til Miljøstyrelsen, før produktet eller blandingen må tages i brug.

Miljøstyrelsen har gjort processen lettere ved, at erstatte den fysiske blanket med en digital løsning. Virksomhederne kan fremover indsende giftmeddelelsen via hjemmesiden www.dma.mst.dk.

Online-løsningen betyder, at virksomhederne nu får en kvittering umid-

delbart efter at giftmeddelelsen er indtastet og sendt til Miljøstyrelsen. Med andre ord: virksomheden skal ikke vente på, at en sagsbehandler registrerer meddelelsen og kvitterer for den.

Virksomheder kan til enhver tid gå ind i den nye database og se hvilke stoffer og blandinger, de har registreret giftmeddelelser for. Det gør det lettere for virksomhederne at få overblik over de stoffer eller blandinger, som er indberettet til Miljøstyrelsen eller Arbejdstilsynet, da de nu er samlet et sted.

Ligeledes er det lettere at indsende nye giftmeddelelser om nye stoffer eller blandinger, opdatere og afmelde tidligere giftmeddelelser, der ikke længere er aktuelle. Samtidig modtager virksomhederne automatisk en påmindelse en måned før en tidligere indsendt giftmeddelelse udløber, dvs. når den tre årige gyldighedsperiode er ved at være slut.

EL & TEKNIK2016

KOM PÅ FORKANT MED FREMTIDEN TIL DANMARKS STØRSTE ELFAGMESSE DEN 10. – 12. MAJ 2016 www.elogteknikmessen.dk

VVS OG EL-TEKNISKE LEVERANDØRERS BRANCHEFORENING

30 | Bladet Arbejdsgiverne | 4/2016

ERHVERVS- OG INTERESSEORGANISATION FOR ENERGISELSKABER I DANMARK

Sygefraværet i børnehaver og vuggestuer har direkte sammenhæng med kvaliteten af ventilationen.

God ventilation gør børn mindre syge

Børn i vuggestuer og børnehaver bliver ofte syge. Men et godt luftskifte i daginstitutionen hjælper på sygefraværet, viser undersøgelse fra SBi. Over 90 procent af alle danske børn i alderen et til seks år går i daginstitution. Børnene er i gennemsnit syv timer i institution hver dag. Børn, der går i daginstitution, har større risiko for at blive syge af luftvejs- og maveinfektioner end børn, der bliver passet hjemme. Det skyldes, at de bliver udsat for flere vira og bakterier.

Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet København har undersøgt sammenhængen mellem ventilation og forekomsten af smitsomme sygdomme blandt vuggestue- og børnehavebørn i danske daginstitutioner. Sygefraværet hos 482 vuggestuebørn og 153 børnehavebørn fra 20 daginstitutioner er blevet registreret i 11 vinteruger, og der er gennemført målinger af kuldioxidkoncentration (CO2) og luftskifte i institutionerne.

Sammenhæng mellem ventilation og sygefravær Undersøgelsen viste, at ventilation i daginstitutioner har stor betydning for smitsomme sygdomme hos småbørn. »Vi fandt en tydelig sammenhæng mellem luftskifte målt i vuggestuer og sygefravær blandt vuggestuebørnene, hvilket betyder, at børn i daginstitutioner med god ventilation og dermed et højere luftskifte har haft færre sygefraværsdage«, fortæller seniorforsker Barbara Kolarik.

Undersøgelsen viste også, at der er en sammenhæng mellem CO2 -koncentrationer målt i både vuggestuer og børnehaver og hvor meget børnene er syge. Børn i institutioner, hvor gennemsnittet af CO2 -koncentrationen er lavt, har færre sygedage end i de institutioner, som har et højere niveau af CO2. Desuden var CO2 -koncentrationen højere i de institutioner, som havde et lavere luftskifte.

Generelt var luftkvaliteten i de undersøgte institutioner rimelig god. Det skyldes formentlig, at 18 af de 20 dagin-

stitutioner havde mekaniske ventilation, der automatisk suger luft ud og blæser luft ind, og derved er med til at sikre et godt luftskifte. Der er et urealistisk højt antal af mekanisk ventillerede daginstitutioner i undersøgelsen i forhold til det generelle billede, påpeger Barbara Kolarik.

I undersøgelsen blev luftkoncentrationen af virus og bakterier i institutionerne ikke målt, men det er forskernes hypotese, at børnene er mindre syge, når ventilationen er god, fordi luft udefra »fortynder« koncentrationen af bakterier og virus i indeluften. Barbara Kolarik håber at kunne undersøge dette i et større projekt.

Seniorforsker Barbara Kolarik fra SBi opfordrer til, at der er god ventilation i daginstitutioner. Mekanisk ventilation i daginstitutioner er en fordel, og ellers skal der luftes ud flere gange om dagen, især om morgenen, før og efter sovetid, og igen om eftermiddagen. (Foto: Greg McQueen)

Bladet Arbejdsgiverne | 4/2016 | 31

Skaderne kan være betydelige, når fejl eller mangler på installationer ikke opdages i tide. Her er det dog ikke en uheldig vvs-mand, der har været på spil. Vandskaden skyldes oversvømmelse efter regnvejr.

(Foto: Henning Bagger/ Scanpix)

Pas på fumleskaderne Der rapporteres mange vandskader, som kunne undgås med større omhyggelighed, viser erfaringer med ny forsikringsaftale.

Erfaringerne fra det første år med den nye forsikringsaftale for Arbejdsgivernes medlemmer peger i retning af, at vvs-virksomheder forårsager mange vandskader, som vil kunne undgås med lidt større omhyggelighed. »Sidste år udgjorde vandskader halvdelen af de rapporterede skader.

Og halvdelen af skaderne kan karakteriseres som »fumleskader«. Skader, der er kendetegnet ved, at vvs-installationen ikke er udført korrekt. Det kan være, at den pågældende medarbejder ikke får udført installationen korrekt eller ligefrem glemmer at færdiggøre installationen,« siger Stine Krag-Nielsen, cand. jur., HDI Danmark, der står 32 | Bladet Arbejdsgiverne | 4/2016

for ansvarsforsikringen i den nye forsikringsaftale.

I nogle af tilfælde er skaden heldigvis begrænset, fordi forsikringstageren eller bygningsejeren får lukket for vandet i tide. Værre er de tilfælde, hvor ingen er hjemme, og hvor vandskaden derfor breder sig betydeligt og forårsager omfattende ødelæggelser.

Hos private og i Jylland Ifølge Stine Krag-Nielsen sker fumleskaderne fortrinsvis hos private husstande. Og størstedelen af de anmeldelser, som er indgivet til HDI Danmark, er sket i Jylland. Dermed ikke være sagt, at jyderne er de mest fummelfing-

rede. Tallene stemmer overens med den geografiske sammensætning af forsikringstagere, der har en ansvarsforsikring hos HDI Danmark.

Det er ikke muligt at konkludere, om der er forskelle på antallet af skader ved akkordarbejde, tilbuds- eller regningsarbejde, oplyser Stine Krag-Nielsen.

Hun opfordrer til, når der sker en skade, at forsikringstageren hurtigst muligt får standset skaden og får den anmeldt. Skadelidte skal tilsvarende opfordres til at indgive en skadesanmeldelse til sit forsikringsselskab, da tingsforsikringsselskabet skal behandle sagen før ansvarsforsikringsselskabet.

Virksomheder ind på folkeskolerne Folkeskolens rolle var i fokus, da undervisningsminister Ellen Trane Nørby i marts besøgte Håndværksrådets uddannelsesudvalg.

Ministeren var indbudt til en drøftelse af udvalgets ønsker og forslag til bedre samarbejde mellem folkeskolen og virksomhederne. Ellen Trane Nørby var lydhør over for Håndværksrådets ideer til, hvordan erhvervsuddannelserne kan blive et mere attraktivt valg for eleverne i grundskolen.

Undervisningsministeren pegede på, at folkeskolen skal åbnes sig mod erhvervslivet, fordi alt for mange unge ikke ved, hvad de kan blive med en erhvervsuddannelse. Hun slog til lyd for, at virksomhederne inddrages me-

re og bidrager mere til undervisningen.

Formanden for Håndværksrådets uddannelsesudvalg, Pia Hansen mente, at erhvervsuddannelserne er med erhvervsuddannelsesreformen blevet et stærkt og attraktivt valg for mange flere unge. »Nu skal det bare markedsføres bedre,« sagde Pia Hansen.

Håndværksrådets uddannelsesudvalg arbejder lige nu på et idekatalog med forslag til initiativer, både grundskoler og virksomheder kan gennemføre for at skabe bedre forståelse blandt skoleeleverne af, hvad en faglig uddannelse giver af job- og karrieremuligheder.

Ellen Trane Nørby vil have inddraget virksomhederne mere i skolernes undervisning.

(Foto: Flemming Leitorp)

*Licens udlånt af EUC Syd

I Produktion og Udvikling på Syddansk Erhvervsskole i Odense har vi et bredt udbud af både efteruddannelseskurser og erhvervsuddannelser

EftErUddannElSESkUrSEr

ErhvErvSUddannElSEr OgSå mEd EUX

Vi har bl.a. kurser inden for • Industriteknik: CNC / CAD / CAM* • Automatik: Fejlfinding, PLC og hydraulik • Svejsning: Alle svejseprocesser i alle positioner samt certificering • Off- onshore: Instrumentrørlægger med OLF 120 certifikat, isometrisk rørtegning • § 26 • Varmt arbejde

Tag en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse i et • Smed, EUX • Industritekniker, EUX • Teknisk designer • Industrioperatør

NB. Flere af vores kurser afvikles i Åbent værksted, som er individuelt og differentieret undervisning.

Du kan læse mere om vores uddannelser på www.sde.dk

Vil du vide mere om vores kurser?

Kontakt: Christina Gerber Christensen Tlf.: 6312 6402 eller mail: cgc@sde.dk

Vil du vide mere om vores uddannelser?

Kontakt: Karl Johan Kristensen Tlf.: 2296 8350 eller mail: kjk@sde.dk

UddAn

nelSeS gar an tI

grundforløb 1 og 2 starter den 10. august 2016

Bladet Arbejdsgiverne | 4/2016 | 33

SPECIALTILBUD TIL ARBEJDSGIVERNES MEDLEMSFIRMAER

HAR I STYR PÅ JERES INDTJENINGSPOTENTIALE? Bestil et 360º graders indtjeningstjek og få konkrete input til, hvordan du kan forbedre din bundlinje.

HAR DU SPØRGSMÅL, SÅ KONTAKT

Har du endnu ikke bestilt et gratis 360º indtjeningstjek, så tag fat i Jesper Vingborg og få brancheanalysen for VVS eller EL branchen.

Her får du: • Input til, hvordan du kan optimere din virksomheds økonomi • Et bedre grundlag for at træffe rigtige beslutninger • Sammenligning med de bedste i branchen

BRANCHEANALYSER SOM VÆRKTØJ TIL VÆKST Med vores brancheanalyser undersøger vi den aktuelle økonomiske tilstand og fremtidsudsigterne i udvalgte brancher. Vores branchespecialister har indgående kendskab både til de enkelte branchers specifikke love og regler og til konkrete muligheder og udfordringer i markedet. Vores viden er underbygget af regnskabsdata og spørgeskemaundersøgelser blandt egne kunder.

Jesper Vingborg Manager Tlf. 41 89 01 12 jpv@bdo.dk

I analysen for VVS branchen tegner vi et velunderbygget billede af, hvordan den økonomiske udvikling er for din branche i Danmark. Vi giver også en række økonomisk begrundede forslag til, hvordan bundlinjen kan forbedres.

SPECIALTILBUD TIL ARBEJDSGIVERNES MEDLEMSFIRMAER Som et specielt tilbud til ARBEJDSGIVERNES medlemsfirmaer, tilbyder vi at komme forbi og matche din virksomheds tal med branchens. Derved får du et konkret indtryk af, hvordan din virksomhed klarer sig sammenlignet med dine kolleger i branchen, samt hvad de bedste i branchen formår at realisere. Samtidig får du konkrete input på, hvad du med fordel kan gøre for at forbedre din bundlinje.

Kontakt mig og lad os finde et tidspunkt, hvor vi kan gennemgå analysen med fokus på din forretning og dine muligheder.

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Lars Christian Jensen Branchekonsulent, Byggeri og vvs Telefon: 6317 3387 lje@arbejdsgiverne.dk

Skolefusioner på Sjælland To af hovedstadens helt store aktører på erhvervs- og gymnasieuddannelsesområdet Københavns Tekniske Skole (KTS) og CPH West har fundet sammen i en fusion og en fælles vision.

Den nye store skole har fået navnet NEXT – Uddannelse København.

Sammenslutningen har til formål at skabe et bedre og bredere uddannelsesudbud til de unge i Storkøbenhavn.

Ole Heinager, nuværende direktør for KTS og fortsættende direktør for den nye skole fortæller, at der forud for de to skolers ønske om fusion er foretaget et større analysearbejde: »Vores analyse har bl.a. vist, at unge på den københavnske vestegn og i det centrale København efterspørger et attraktivt og bredt erhvervsuddan-

nelsestilbud samt et bedre og bredere gymnasieudbud,« forklarer Ole Heinager og fortsætter: »Når de to stærke og stolte skoler smelter sammen, bliver vi én samlet og stærk uddannelsesudbyder af erhvervs-, gymnasie- og efteruddannelser og kan kalde os Danmarks bredeste erhvervs- og gymnasieskole. Vi kan tilbyde de unge alle fire gymnasieretninger – htx, hhx, stx samt hf og eux.

Desuden tre af erhvervsuddannelsernes fire hovedindgange: Teknologi, Byggeri og Transport, Kontor, Handel og Forretningsservice samt Omsorg, Sundhed og Pædagogik. Dertil kommer et bredt udbud af efteruddannelser og 10. klasser.« Med ca. 8000 årselever og 1100 medarbejdere på 14 adresser i Storkøben-

havn, bliver skolen landets største af sin art.

Endnu en fusion undervejs Tilsvarende besluttede bestyrelserne for Roskilde Tekniske Skole og EUC Nordvestsjælland før jul at påbegynde et analysearbejde, der skal undersøge mulighederne for at slå de to tekniske skoler sammen.

Analysearbejdet skal være afsluttet i foråret, så en eventuel sammenslutning kan få virkning fra 2. halvår i år.

Sammenslutningsplanerne forklares med, at de besparelser, som er stillet sektoren i udsigt i de kommende år, kalder på økonomisk stærkere skoler. Dette kan nemmere opnås i større enheder med brede uddannelsesudbud, da større enheder er mindre sårbare over for konjunkturudsving på arbejdsmarkedet og blandt de uddannelsessøgendes interesser og valg.

TRANSPORTSNEGLE Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Ole Heinager i spidsen for landets største erhvervsskole, NEXT – Uddannelse København.

(Foto: Morten Holtum)

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 4/2016 | 35

Airbus har tilbud til elever på erhvervsskole Med Eurofighter Typhoon er Airbus med i konkurrencen om at levere Danmarks nye kampfly. Uli Fingerle, leder af flykoncernens Danmarks-kontor, havde medbragt en model af flyet, da aftalen med Metal og Herningsholm Erhvervsskole blev skrevet under.

Flygiganten med 140.000 ansatte indleder et uddannelsessamarbejde med Herningsholm Erhvervsskole og Dansk Metal i Herning Som følge af en aftale mellem Airbus Defence and Space, Herningsholm Erhvervsskole og Dansk Metal Herning vil den internationale industrigigant fremover invitere både lærere og elever fra Herningsholm Erhvervsskole på studieophold i virksomhedens afdelinger i blandt andet München.

Samarbejdet er opstået efter ønske fra Dansk Metal og Herningsholm Erhvervsskole om at få den nyeste teknologi som en integreret del af erhvervsuddannelserne og et ønske fra Airbus Defence and Space om større aktivitet i Danmark. »I Airbus har vi lige nu en ordrebeholdning på 963 milliarder euro. Derfor har vi brug at øge vores produk-

36 | Bladet Arbejdsgiverne | 4/2016

tionsbase. I forvejen har vi etableret samarbejde med danske virksomheder – bl.a. Multicut i Vildbjerg - som nye underleverandører,« siger Uli Fingerle, leder af Airbus’ kampagnekontor i Danmark og fortsætter: »Men hvis vores underleverandører skal levere, skal der også være adgang til specialiserede medarbejdere.

Med samarbejdet her kan vi sikre hele produktionskæden fra uddannelse til færdigt produkt.« Hos Herning Kommune vækker nyheden om samarbejdet begejstring: »At en af verdens største industrikoncerner har valgt netop Herningsholm Erhvervsskole som samarbejdspartner i Danmark, ser vi som en

kæmpe anerkendelse af én af vores store uddannelsesinstitutioner,« siger borgmester Lars Krarup.

Herning Kommune, Herningsholm Erhvervsskole og en lang række lokale aktører i industrien har i flere år arbejdet målrettet på at vise unge, hvor mange forskellige muligheder i livet en erhvervsuddannelse byder på, blandt andet med det fælles treårige projekt »Industrien som Karrierevej«. »Det er her i Midtvestjylland, i »Produktions-Danmark«, at en meget stor del af samfundets velstand bliver skabt. Samarbejdet med Airbus er en fornem fortsættelse af vores indsats for at gøre det endnu mere attraktivt at vælge en karriere inden for produktion,« påpeger Lars Krarup.

Uddannelsessamarbejde mellem Dansk Metal Herning, Airbus Defence and Space og Herningsholm Erhvervsskole indeholder tre elementer: Industriteknikerlærlinge kan som en del af deres uddannelse komme i praktik hos Airbus. Herningsholms faglærere kan komme på studieophold for at lære om den nyeste teknologi. Studenter fra Herningsholm Erhvervsgymnasium får mulighed for at starte ingeniøruddannelsen hos Airbus Defence and Space.

Alle tre partnere forventer sig et stort udbytte af samarbejdet. Allerede til sommer skal de første HTX-studenter til Airbus Defence and Space i München.

Et udpluk af forårets kursustilbud 2016 delt op ihv. Industri/Smede og Byggeri/VVS

INDUSTRI/SMEDE Sagkyndig, lovpligtige eftersyn af fastmonteret kran Spar penge og lær selv at udføre eftersyn af din(e) kran(er). Der afsluttes med en prøve, så du får et certifikat, der dokumenterer, at du er sagkyndig.

Tid & Sted: 21. april 2016, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 7. april Udarbejdelse af svejseprocedurespecifikationer WPS’er Du får kendskab til sammenføjningsmetoder, korrosion, kontrol, certificering af svejsere, kravsspecifikationer m.m.

Efter kurset vil du selvstændigt kunne udføre procedure-prøvning samt udarbejdelse af WPS’er efter DS/EN ISO 15610 til DS/EN ISO 15614.

Tid & Sted: 28. april 2016, Odense Tilmeldingsfrist: 14. april Installationer og konstruktioner, del 3 Håndværkerdiplomet Du lærer om godt design af udstyr og installationer, så dit arbejde fra begyndelsen får indbygget god hygiejnisk kvalitet.

Tid & Sted: 4. maj 2016, Odense Tilmeldingsfrist: 20. april Kvalitetsbevidsthed i produktionen – NYHED Du medvirker til at løse kvalitetsproblemer i virksomheden. Kurset sætter fokus på begrebet »kvalitet«, kvalitetsbrist, den gode kollega, samarbejdet og virksomhedsspillet.

Tid & Sted: 18. maj 2016, Odense Tilmeldingsfrist: 2. maj

Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler Lær at udføre eftersyn på bl.a. el-håndværktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler, rullestillads og løfteborde.

Installationer og konstruktioner, del 3 Håndværker-Diplomet Du lærer om godt design af udstyr og installationer, så dit arbejde fra begyndelsen får indbygget god hygiejnisk kvalitet.

Tid og Sted: 25. maj 2016, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 11. maj

Tid & Sted: 4. maj 2016, Odense Tilmeldingsfrist: 20. april

Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af lastbilkran NYHED Alle hejseredskaber skal efter arbejdstilsynets bekendtgørelse 1101 efterses 1 gang om året af en sagkyndig. Kurset tager udgangspunkt i eftersyn af mobilkraner, og det udstyr der bruges hertil.

Drift og vedligehold af tilbagestrømningssikringer Giver kendskab og viden om servicering og vedligeholdelse af tilbage-strømningssikringer i brugsvandsinstallation, der er tilsluttet offentlige vandforsyninger. Du skal have gennemført kurset »Sikring mod forurening af vandforsyningsanlæg«.

Tid og Sted: 26. maj 2016, Odense Tilmeldingsfrist: 12. maj

BYGGERI/VVS Sagkyndig, lovpligtige eftersyn af fastmonteret kran Spar penge og lær selv at udføre eftersyn af din(e) kran(er). Der afsluttes med en prøve, så du får et certifikat, der dokumenterer, at du er sagkyndig.

Tid og Sted: 21. april 2016, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 7. april

Tid & Sted: 10.-11. maj 2016, Århus Tilmeldingsfrist: 25. april Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler Lær at udføre eftersyn på bl.a. el-håndværktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler, rullestillads og løfteborde.

Tid & Sted: 25. maj 2016, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 11. maj

Hygiejnekursus for VVS installatører Kurset fokuserer på, hvordan forurening undgås.

Du får kendskab til mikroorganismer, bakterier, hygiejene, vandværk og opbygning.

Sagkyndig – kursus i l ovpligtige eftersyn af lastbilkran NYHED Alle hejseredskaber skal efter arbejdstilsynets bekendtgørelse 1101 efterses 1 gang om året af en sagkyndig. Kurset tager udgangspunkt i eftersyn af mobilkraner, og det udstyr der bruges hertil.

Tid & Sted: 2.-3. maj 2016, Odense Tilmeldingsfrist: 18. april

Tid & Sted: 26. maj 2016, Odense Tilmeldingsfrist: 12. maj

Tilmelding via http://www.aleu.dk/kalender Her kan du også læse mere om de enkelte kurser samt betingelser og vilkår.

PÅ FORKANT MED EL & TEKNIK Forberedelserne til den sjette udgave af Danmarks største elfagmesse i Odense er i fuld gang. EL & TEKNIK ’16 løber af stablen i Odense Congress Center fra den 10. til den 12. maj. Hver dag byder på et væld af aktiviteter for de ca. 200 udstillere og 8000 gæster.

Som optakt til messen udkommer Bladet Arbejdsgiverne med et stort tema om EL & TEKNIK ’16. Deadline redaktionelt stof og annoncer til Bladet Arbejdsgiverne nr. 5/2016 er den 16. april.

EL & TEKNIK2016

Bladet

Den efterfølgende udgave af Bladet Arbejdsgiverne har fokus på finansiering og udkommer den 1. juni. Deadline er den 13. maj.

Bladet Arbejdsgiverne | 4/2016 | 37

Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre relevante nyheder fra

BRANCHE

medlemsvirksomhederne i Arbejdsgiverne. Vi modtager gerne tips, ideer og pressemeddelelser på mail: jho@arbejdsgiverne.dk

Stålvirksomhed udvider i Herning CSK Stålindustri A/S har åbnet en ny salgsafdeling i Herning. Stålvirksomheden med hovedkvarter i Thisted satser på et større salg af altaner og trapper. I øjeblikket arbejder to sælgere på kontoret, men inden årets udgang vil afdelingen have fem medarbejdere. »Altaner og trapper er et marked, vi har været på i mange år, men hvor vi ikke har været særligt synlige. Derfor valgte vi, at vi ville synliggøre os med en ny afdeling,« siger administrerende direktør Carsten S. Kristensen til Metal Supply.

Den administrerende direktør forklarer, at placeringen i Herning er valgt på baggrund af store kompetencer hos de ansatte, som alle bor i Herning-området.

Altanerne og trapperne bliver produceret både i Thisted og i Letland.

Desuden har CSK Stålindustri kontorer i Århus og København. Virksomheden beskæftiger ca. 110 medarbejdere i Danmark og 175 i Letland.

I 2015 overtog CSK to mindre smedjevirksomheder, Industrismeden og KAK Industri, begge i Thisted. Det er

fortsat en del af strategien, at der skal ske opkøb. For når direktøren kigger ud i fremtiden, så tror han på, at der vil ske en yderligere konsolidering i markederne. Og her står CSK klar i kulissen med kapital og ekspertise. »Jeg vil ikke sige, at vi står klar i baren. Men vi kigger i markedet for at se, om der er nogle tilkøb, der kan give yderligere vækst. Vi tror ikke på, at der er plads til alle de virksomheder, som der er her i dag,« siger Carsten S. Kristensen til Metal Supply.

CSK har leveret råhusstålet til den nye FN-Bygning i Københavns Nordhavn og alt smedearbejdet i bygningen.

(Foto: Martin Sørensen/Scanpix) 38 | Bladet Arbejdsgiverne | 4/2016

Filtreringsanlægget kan skille olie og vand.

Foto: privat

Svend Åge Jacobsen med prøvestationen. Hans bedstefar startede Tinghøj Smede & Maskinforretning i 1920. Dengang havde de mest arbejde for landbruget, men er siden mere gået over i vvs. Foto: Morten Ravn

Smed udvikler for universitet Af Morten Ravn

Tinghøj Smede & Maskinforretning har lavet et eksperimentelt filtrerings-anlæg og en prøvestation for Aalborg Universitet.

Når man borer efter olie i Nordsøen, får man ofte en del vand med samtidig. Det hælder man så ud i havet igen.

Men det udgør selvfølgelig en miljøfare, hvis det ikke renses ordentligt.

Derfor arbejder man på Aalborg Universitet med at udvikle et filtreringsanlæg, der mere effektivt skiller olie og vand, så miljøet bliver belastet mindst muligt.

Svend Åge Jacobsen fra Tinghøj Smede & Maskinforretning er blevet

bedt om at lave alle rørinstallationerne og forbinde de avancerede komponenter og måleinstrumenter. Arbejdet er rent eksperimentelt, og det gør det spændende og giver en vis frihed, forklarer Svend Åge Jacobsen.

Han valgte at sætte komponenterne lidt tættere sammen i forhold til den tegning, ingeniørerne havde lavet – ellers ville det fylde alt for meget. På universitetet blev hans løsninger modtaget positivt.

»De var vildt henrykte, da jeg kom ned med det. Der stod en hel kødrand af ingeniører og kiggede på det,« fortæller Svend Aage Jacobsen.

Laveste forbrug af energi Tinghøj Smede & Maskinforretning har da også allerede fået en ny opgave af universitetet. Der er tale om en prøvestation med tre pumper, der er forbundet med hinanden. Opgaven er at se hvordan, de kan køre sammen, så de bruger mindst mulig energi.

Om der bliver flere opgaver for universitetet, ved Svend Åge Jacobsen ikke endnu, men han har været glad for det foreløbige samarbejde. »De var vældig imødekommende.

Og så havde de tillid til, at jeg kunne lave det indenfor rammerne,« fortæller han.

Mere plads i Billund Her i begyndelsen af april rykker medarbejderne hos Billund Varme og Sanitet A/S ind i nye og større lokaler på Montanavej i det vestlige Billund.

Det nye domicil er på 1155 kvadratmeter. Billund Varme og Sanitet vil fylde størstedelen, men i den ene ende af ejendommen er der 400 kvadratmeter, som kan lejes ud til anden side.

Billund Varme og Sanitet har i mere end 50 år hørt hjemme på Vejlevej 11 i det centrale Billund. Her stod ejendommen foran en større renovering, og arbejdet var faktisk tæt på at gå i gang, men i sidste ende besluttede Billund Varme- og Sanitet sig i stedet for at sælge ejendommen til Kirkbi A/S og i stedet gå i gang med at bygge et helt nyt domicil på Montanavej.

Mogens Brøgger begyndte i 1987 som lærling i Billund Varme og Sanitet. For fire år siden overtog han firmaet fra sin gamle læremester, Erik Møller Nielsen, der i dag er bestyrelsesformand.

Bladet Arbejdsgiverne | 4/2016 | 39

FORENINGSNYT

Østjysk sammenslutning Med alle stemmer for og ingen imod besluttede Arbejdsgivernes lokalafdelinger Horsens & Omegn og Østjylland på samtidige generalforsamlinger den 5. marts at slå sig sammen til en fælles, stærk enhed.

Straks efter generalforsamlingerne hver for sig blev der holdt stiftende generalforsamling i den nye lokalforening, Arbejdsgiverne Østjylland, som med ca. 160 medlemmer nu er den tredjestørste lokalafdeling.

Niels Peter Ogstrup, hidtidig formand for lokalafdeling Østjylland, blev valgt til formand. Ogstrup er ejer af Søften Smede & Maskinværksted ved Hinnerup nord for Aarhus.

Sammenslutningen af de to lokalforeninger har været undervejs i flere år. Sidste år blev et forslag herom principvedtaget på de to foreningers generalforsamlinger. I år fandt så den endelige vedtagelse sted.

Oprindelig var det meningen at en tredje lokalforening – Nord & Vest for Vejle – skulle deltage i sammenslutningen. Men her er det foreløbig vedtaget at vente og se tiden an.

Den hidtidige formand for Horsens & Omegn, Martin Frederiksen, har rigeligt at gøre med hvervet som næstformand i Arbejdsgivernes landsorganisation. Han trak sig derfor helt ud af det lokale arbejde.

Generalforsamlinger ARBEJDSGIVERNE Bornholm Generalforsamling onsdag den 27. april kl. 17.00 på Hotel Herold, Vestergade 65, 3790 Hasle. Indkaldelse og dagsorden er sendt til medlemmerne.

På bestyrelsens vegne Søren Andersen ARBEJDSGIVERNE Fyn Generalforsamling lørdag den 30. april kl. 13.00 på Hotel Faaborg Fjord, Svendborgvej 175, 5600 Faaborg. Om aftenen er der festmiddag og dans.

Dagsorden med årsberetning og regnskab tilsendes medlemmerne. Evt. forslag skal være formanden i hænde senest den 18. april.

På bestyrelsens vegne, Otto Christensen

ARBEJDSGIVERNE Randers Omegn Generalforsamling lørdag den 16. april i Restaurant In’Golf, Randers Golfklub, Himmelbovej 22, Fladbro, 8920 Randers.

Arrangementet indledes med kaffebord kl. 13.30.

Generalforsamlingen begynder kl.

15.00, mens ledsagerne kan deltage i »Golf for sjov« i golfklubben. kl. 18.00 er der spisning med efterfølgende musik og dans.

Dagsordenen er sendt til medlemmerne.

Med venlig hilsen bestyrelsen

40 | Bladet Arbejdsgiverne | 4/2016

Nye medlemmer hos Arbejdsgiverne Lokalafdeling Fyn Falch Vvs Teknik, Michael Falch, Heltzensgade 20 1., 5000 Odense C. Lokalafdeling Midt & Sydsjælland Værløsevvs, Jesper Jensen, Langkær Vænge 39, 3500 Værløse.

T C VVS v/ Jesper Andersen, Vintapperbuen 20C, 4070 Kirke Hyllinge.

Lokalafdeling Randers Omegn Design Smedie ApS, Kim Andre Thomsen, Ørneborgvej 21 A, 8960 Randers SØ.

Lokalafdeling Vest K. L. Kranservice ApS, Kaj Lykke Christensen, Gørdingvej 7, Jernvedlund, 6771 Gredstedbro.

Lokalafdeling MidtVest Hodsager Smedie og Maskinforretning, Eigild Pedersen, Hovedgaden 27-29, Hodsager, 7490 Aulum.

LEGAT Arbejdsgiverne Midt & Sydsjælland uddeler midler fra Smedemester N.P. Rasmussen og Hustru Kristine Rasmussen Mindelegat til trængende smedemestre og disses enker eller børn fortrinsvis til blinde eller leddegigtramte.

Fra Østjylland til Østjylland: Niels Peter Ogstrup var formand for lokalforeningen i Østjylland og er nu formand for fusionen Arbejdsgivernes Østjylland, som strækker sig fra Horsens i syd til nord for Aarhus.

Ansøgning skal sendes til Gert Christoffersen på e-mail Gert@gcmaskinvaerksted.dk eller pr brev til Gert Christoffersen, Åbovej 9, 4160 Herlufmagle. Ansøgningsfrist 22. april 2016.

Midt- og Sydsjælland

Lokalafdeling Skive, Viborg og Omegn Weinreich Art Form, John Weinreich, Tapdrupvej 59, 8800 Viborg.

Lokalafdeling København VVS og Energispecialisten ApS, Vincent Baguley, Fuglebjergvej 2, 3400 Hillerød.

Lokalafdeling Østjylland RG Service v/Rune Hell Granholm, Rødtjørnvej 3, 8471 Sabro.

&

Bladet

Leverandører partnere Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 mail@thyholmolie.dk www.thyholmolie.dk Alt indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

Generationsskifte

Hydraulik

El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet.

Gratis optagelse i vores kartotek.

Honing

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

CE-mærkning

Tlf. 66 17 34 55 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk – www.sosweb.dk Landsdækkende autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Specialister indenfor håndværk og industri.

Følg os på Linkedin og Facebook.

Automatik til varme og ventilation

Automatikcentret ApS Strandvejen 42, Saksild 8300 Odder Tlf.: +45 86 62 63 64 Fax: +45 87 80 30 89 Web.: www.automatikcentret.dk

Maskinsikkerhed ApS Lejrvej 17 • 3500 Værløse Tlf. 4447 3156 info@maskinsikkerhed.dk www.maskinsikkerhed.dk Rådgivning og undervisning om: • CE-mærkning af maskiner og CTSanlæg • Produktionsvenlige sikringsløsninger • Risikovurdering og teknisk dossier • Dokumentation og brugsanvisninger • El og sikre styringer til maskiner • Maskinsikkerhed og arbejdsmiljø Værløse · Odense · Esbjerg · Randers

EDB

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olieog akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

Beklædning

OutZourCE A.P. Møllers Alle 9C, 2791 Dragør Tlf: 53 81 21 21 www.outzource.dk salg@outzource.dk Produktions- og Ressource-styring.

Tid & materialer. Løn & fakturering.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Energipartner – tilskud til energioptimering

Hydraulikløsninger, pumpestationer, pumper, ventiler, m.m.

Vi finder den bedste løsning. www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Kantpresning

Hyton Haderslev ApS Ingeniør og maskinfabrik Kontakt: Casten Gram Ingeniør og medejer, M.IDA Mail mail@hyton.dk www.hyton.dk . Tlf. 74 52 42 80

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Kantpresning op til 6000 mm/450 ton (S235 kan bukkes i fuld længde op til 10 mm tykkelse) Kan leveres CE-mærket efter EN1090 (bygningsstål).

Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer

Kurser & uddannelse

®

Energioptimering

Gaskedler Tlf.72 17 07 18 Mail.: salg@jyf.dk www.jyf.dk Landsdækkende kundeservice Din totalleverandør af firmatøj Følg os på Facebook og LinkedIn

Kombinationen af know how indenfor hydraulik og cylindre samt maskinfabrikken gør os i stand til at løse næsten enhver opgave.

Hydraulik

…det du har brug for – hverken mere eller mindre.

Beholdere & stålskorstene

• Rep. af store hydraulik cylindre.

• Drejning Ø 800 (1280) L=13.000 • Honing Ø 32-600 L=12.400 • Langhulsboring.

• Udvikling af store special cylindre.

• Forhandling af højkvalitetspakninger fra HUNGER DFE.

Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: www.hydra.dk

Syddansk Erhvervsskole Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf. 7010 9900 Fax 6312 6599 E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.

Højgaardsvej 35, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Flowidan ApS Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 4/2016 | 41

&

Bladet

Leverandører partnere Kvalitetsstyring

Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsledelsessystem

Laserskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm Stål 25 mm, rustfri 25 mm Aluminium 15 mm

Løfteborde TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

Lønservice

Lønkørsel med udgangspunkt i Arbejdsgivernes overenskomster!

GÅ IND PÅ PROLOEN.DK

Maskin- og smedearbejde SOLVANG MASKINFABRIK ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

Herstedøstervej 19 2600 Glostrup Tlf. +45 43963756 Fax.+45 43963805 sevang@sevangmaskinfabrik.dk www.sevangmaskinfabrik.dk

42 | Bladet Arbejdsgiverne | 4/2016

Maskin- og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Overfladebehandling Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Herning Varmforzinkning A/S Sverigesvej 13 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03 E-mail: hv@hv.dk · www.hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sia Varmforzinkning, bejdsning og passivering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sandblæsning.

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Olietågeudskillere

Pension

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

Plasma- og flammeskæring

Robotsvejsning Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk 1. Anlæg, Emnevægt 750 kg Længde 4000 mm 2. Anlæg, Emnevægt 4000 kg Længde 3600 mm

Rørbæringer

Fyns Galvanisering a/s

Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk Flammeskæring: 3000 x 12000mm Emnetykkelse max. 200 mm Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm Emnetykkelse max. stål 200 mm Rustfri 60 mm, aluminium 40 mm

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Rustfrit Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Fuldautomatisk plasmaskæring efter CADfiler i plader op til 3000 x 1500 x 30 mm.

Kopibrænding op til 3000 x 1500 x 200 mm Kan leveres CE-mærket efter EN1090 (bygningsstål)

Plast- og certifikatsvejsning

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Strålevarme Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!

Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

360

Stålkonstruktioner

Pumper REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner.

Fra 200-20.000 m3/t

Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

Leverandører & Partnere – vises også på Bladet Arbejdsgivernes hjemmeside!

Optagelse – kontakt: Vestergaards Bogtrykkeri, Ejnar Stephansen Tlf. 22 61 63 88 · es@vestergaardsbogtrykkeri.dk

Svejseudsugning

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

Varmeventilator

Flowidan ApS Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

Ventilation

Transportanlæg

JTT Conveying A/S JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportbånd · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/PU-bånd · Transmissionsbånd · Industrigummi

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Assensvej 480, Faldsled 5642 Millinge Tlf. 62 68 11 33. www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

VVS

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Brødrene Dahl Saint-Gobain Distribution Denmark A/S Park Allé 370 2605 Brøndby Tlf. 48 78 40 00 kundeservice@bd.dk www.bd.dk

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Uponor A/S Kornmarksvej 21 2605 Brøndby T 43 26 34 00 F 43 43 10 11 E vvs.dk@uponor.com www.uponor.dk

Varmepumper

Flowidan ApS Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

VVS-GROSSIST 7870 Roslev TLF. 20 10 06 66 KUN salg til Håndværk og Industri WWW.MMVVS.DK INTET minimumskøb INGEN gebyrer FRAGTFRI levering STORT varelager LØBENDE MÅNED + 10 dage

Bladet Arbejdsgiverne | 4/2016 | 43

LÆR DIN OVERENSKOMST AT KENDE

Magasinpost-MMP ID-nr 42386

Kender du til indholdet i de overenskomster, som du og dine medarbejdere hører under, kan det lette din hverdag og spare dig for juridiske sager.

Derfor tilbyder Arbejdsgiverne en kursusrække i virksomhedernes brug af overenskomsterne i dagligdagen.

På kurserne vil der blandt andet være en gennemgang af: • Kollektive overenskomster • Orlov • Fritvalgskonto • Ansættelse • Fakta om opsigelser • Sygdom • Pension • Ferie • Lærlinge • Funktionærer Alle kurser afholdes som heldagskurser med fuld forplejning fra kl. 9.30-16.00. Der vil være morgenkaffe med brød fra 09.00.

Underviserne er medarbejdere fra Arbejdsgivernes juridiske afdeling.

Tilmeldingsfrist på de enkelte kurser er 14 dage før kursusdatoen.

Du tilmelder dig via vores hjemmeside www.arbejdsgiverne.dk/ kalender, hvor du finder de enkelte kurser. Prisen for deltagelse er 1.275 kroner ekskl. moms pr. deltager.

Tilmelding er bindende. Ved udeblivelse eller afbud senere end syv dage før kursusstart, skal du betale det fulde beløb. Du er dog velkommen til at give din plads videre til en kollega, blot du giver os besked.

ISSN 1602-7213

Hotel Scandic, Ringsted Hotel Scandic, Aalborg Hotel Scandic, Silkeborg Arbejdsgiverne, Odense Hotel Fredensborg, Rønne Kulturcenter Limfjorden, Skive Hotel Scandic, Kolding

AFSENDER: Bladet Arbejdsgiverne | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

Tirsdag den 12. april 2016 Tirsdag den 19. april 2016 Onsdag den 20. april 2016 Tirsdag den 26. april 2016 Onsdag den 27. april 2016 Tirsdag den 10. maj 2016 Onsdag den 11. maj 2016

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

KURSERNE AFHOLDES