Bladet Arbejdsgiverne nr. 5

Nr. 5 | 4. maj 2016 | 107. årgang

Bladet

l -vi rks omh eder

or e

or en in gf

be

gi ve nh ed

iO

den se

EL & TEKNIK2016

ef

se es n m e ts ess nch e r å å el-m bra p m å om strø rne p r s e t t e V i sæ ve n dsgi giver j e b r s Mø d A bejd r A Tema om

Indhold

Maj 2016

7

4

10-29 4

Igen fald i søgning til erhvervsuddannelser

6

ML-Priser til de dygtigste lærlinge

7

Arbejdsgivernes generalforsamling 2016

30

6

39

Business & branche

42

Navne / foreningsnyt

45

Leverandører & partnere

TEMA: EL & TEKNIK ’16 10 Arbejdsgiverne: Udsæt ny el-lov

20

Vil du være blandt fremtidens vindere?

21

Har I styr på jeres indtjeningspotentiale?

22

Storstilet forsøg med fleksibelt elforbrug

23

El-seminarer 2016

8

Kort nyt

30

Beslagsmedenes titler gik til udlandet

11

El-sikkerhedslov styrker konkurrencen

24

Valg af it: Arbejdsgiverne hjælper gerne

32

Trappefabrikant på særlig opgave

12

Messe venter stort rykind

25

Vælg de rigtige it-værktøjer!

33

Dansk Metal: Det er i 11. time

14

Flere elektrikere og fair konkurrencevilkår

26

Stor utilfredshed med kommunalt udbud

34

Vær opmærksom på persondata

27

Installatører fik ny viden om entrepriser

36

Omstridt dråbeordning på vej i graven

16

Slås med de store og vinder på knowhow

28

En klar fordel at have el og vvs under samme tag

38

Volumen giver ikke længere mening

18

EBA er navnet på elbranchens nye akkordsystem

2 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2016

– Branche i hastig forandring – Flere praktikpladser, tak

LEDER

Bladet

Udgiver: Arbejdsgiverne Magnoliavej 2, 5250 Odense SV Tlf. 66173333 www.arbejdsgiverne.dk Ansvarshavende redaktør Jens Holme Tlf. 6317 3397 Mobil: 40883312 jho@arbejdsgiverne.dk Annoncesalg Vestergaards Bogtrykkeri Kontakt: Ejnar Stephansen Tlf.: 22 61 63 88 es@vestergaardsbogtrykkeri.dk Oplag: 2750 ISSN nr: 2246-7041 Tryk Vestergaards Bogtrykkeri A/S Grafisk tilrettelæggelse og layout: Trine Riisborg

En elektronisk udgave af dette blad og tidligere udgaver kan læses på: www.bladetarbejdsgiverne.dk

Det handler om at blive hørt I Arbejdsgiverne har vi som interesseorganisation altid været optaget af vores synlighed. Men i 2014 øgede vi bemandingen med en pressemedarbejder efter en erkendelse af, at vi havde brug for at blive mere synlige i mediebilledet. Der var brug for at råbe lidt højere derude.

Samtidig var det nødvendigt at styrke lokalafdelingernes gennemslagskraft. Vi har 19 drevne lokalformænd over hele landet, som ved, hvad der rører sig lokalt i deres brancher. Flere sidder i forskellige udvalg i organisationen, hvor de bidrager med deres erfaringer. Men de har også travlt med at passe deres egen forretning, og derfor er det ofte nødvendigt med lidt presse-assistance.

Det er to år siden, og det er tid til at gøre status. Vi kan jo starte med at se på de nøgne tal. I 2013 var vi 642 gange i medierne. Herefter satte vi os et mål om, at vi med den øgede presseindsats skulle 20 procent mere i medierne – altså 770 gange. Virkeligheden blev, at vi I 2014 kom blæsende med 1.382 gange, hvor vores artikler og debatindlæg blev bragt i et medie. Året efter i 2015 var det 1.636. Det synes jeg i sig selv er en succes, og noget som mange kan være stolte af, da indlæggene er blevet til i et tæt samarbejde mellem pressemedarbejderen og branchechefer, fagkonsulenter, lokalformænd, direktøren og formanden.

Hvordan fordeler omtalerne sig så? I høj grad på regionale dagblade og lokale aviser, som tegner sig for omkring 900. Herudover er der omkring 550 på nyhedssider på nettet, 150 i fagblade og 30 i landsdækkende dagblade. Det er en pæn spredning - særligt, når man ser på, hvor vidt og bredt vores indlæg kommer omkring. Det er ikke ualmindeligt, at vi får det samme indlæg bragt i over 30 forskellige medier over hele landet.

Derudover kommer vi også langt mere i de landsdækkende medier og i fagpressen, hvor vi i forvejen havde faste aftaler med Installatør og Metal Supply om levering af stof. Her har vi udvidet med HVAC Magasinet.

Jeg har ved flere lejligheder oplevet at modtage ikke bare mails, men endog håndskrevne breve fra folk, der har læst vores indlæg i en avis og gerne vil tilkendegive deres opbakning. Og jeg hører lignende historier fra lokalformændene. Som lokalformand for Vest, Jørn Brink Nielsen, der havde et indlæg i aviserne den anden dag. Her blev han ringet op af først Esbjerg borgmester og herefter Vardes borgmester, der ville udtrykke deres enighed i synspunkterne. Vores næstformand Martin Frederiksen oplevede i efteråret, at blive ringet op - kort efter at avisen udkom - af Horsens borgmester.

Det var dog ikke for at rose ham, da næstformanden her var ude med en kritik af kommunen. For i Arbejdsgiverne siger vi jo tingene, som de er. Og vi bliver læst og hørt – ingen tvivl om det.

Af Fleming Frederiksen, formand for Arbejdsgiverne

Bladet Arbejdsgiverne | 5/2016 | 3

Igen fald i søgning til erhvervsuddannelser Faldet er ganske vist lille, men tendensen er helt forkert. De seneste par års bestræbelser på at tale erhvervsuddannelserne op ser ikke ud til at have virket.

Resultatet af dette års søgetal viser i hvert fald, at færre unge fra folkeskolen vælger en erhvervsuddannelse sammenlignet med sidste år.

Ifølge Undervisningsministeriet har 18,4 pct. af eleverne fra 9. og 10. klasse søgt ind på grundforløb 1. Sidste år var det 18,5 pct. Til gengæld sætter gymnasiet en historisk rekord. 74,3 procent – knap 100.000 unge har søgt det almene gymnasium.

Årets søgetal skal ses i forhold til det politiske mål om, at 25 pct. af de unge skal vælge en erhvervsuddannelse i 2020 og 30 pct. i 2025. Det betyder, at i runde tal skal omkring 10.000 flere end i dag vælge en erhvervsuddannelse. »De seneste søgetal viser, at eleverne ikke kommer af sig selv. EUD-reformens tiltag er desværre ikke nok, hvis så mange flere unge skal vælge om bare fire år. Derfor er politikerne nødt til at gøre en massiv indsats, hvis vi skal leve op til at få flere faglærte, der kan opfylde samfundets og virksomhedernes behov,« siger Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler.

Nok så megen opmærksomhed omkring erhvervsuddannelserne – her DM i Skills i Fredericia, hvor flere tusinde folkeskoleelever var på besøg – har ikke fået de unge til at rokke sig. De vælger i stigende tal gymnasiet. (Foto: SkillsDenmark) 4 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2016

Blå Messe

Stærkt effektivt Torsdag den 12. maj fra 9.00 -17.00 Japanvej 25, 4200 Slagelse

Vi samler de stærkeste leverandør er og forretningsidéer på ét sted. Du bliver opdateret om branch ens vigtigste nyheder.

Brødrene Dahl i Slagelse inviterer dig til Blå Messe

Skarp underholdning med ….

Den satiriske duo Adam og Noah udfordrer vores mavemuskler fra Blå Scene.

Er du klar til stærk konkurrence?

Prøv kræfter med messens konkurrencer og få muligheden for en fed præmie.

• Vil du tilbyde dine kunder nye produkter?

• Kan du effektivisere din drift?

• Er der uudnyttet indtjeningspotentiale i din virksomhed?

Stærkt nyt fra scenen I løbet af dagen vil leverandører dele nyheder og indsigt med os – hurtigt og effektivt.

Den slags og meget mere kan du få stærke indspark til på Blå Messe. Kom og få en god dialog med alle udstillerne. Vi byder også på noget godt til ganen, konkurrencer og slutter dagen af med lidt til lattermusklerne. Se program og hvilke leverandører du kan møde på bd.dk/blaamesse.

ML-Priser til de dygtigste lærlinge Det er nu, du skal til tasterne, hvis du vil indstille en lærling til Metalindustriens Lærlingepris, ML-Prisen.

ML-Prisen er en landsdækkende præmieringsordning for lærlinge, der gennemført deres uddannelse med særligt godt resultat. I år bliver ML-Prisen uddelt for 14. gang i træk. For at komme i betragtning skal lærlingen have opnået karakteren 12 til en svendeprøve, der er aflagt i perioden 1. juli 2015 – 30. juni 2016. Lærlingen skal samtidig have udmærket sig som en god kollega og samarbejdspartner.

Det er desuden et krav at både virksomheden og skolen indstiller lærlingen. Det er altså en god ide at kontakte skolen, hvis man synes, man har en dygtig lærling, der opfylder kvalifikationskravene.

Skuemestre har også mulighed for at indstille lærlinge til ML-Prisen. Men det er ikke en genvej til en pris. Også her er det et krav, at virksomheden og skolen står bag indstillingen.

Rent praktisk foregår en indstilling ved, at man udfylder en indstillingsformular på webadressen: www.industriensuddannelser.dk/ virksomheder/legater/ml-prisen/. Me­tal­in­du­ striens Uddannelsesudvalg skal have indstillingen i hænde senest fredag den 8. juli. Årets ML-Priser uddeles ved en festlighed i Den Sorte Diamant i København fredag den 30. september.

ML-Prisen fysiske udformning er denne bronzestatuette. Sidste år blev den overrakt til 25 lærlinge.

6 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2016

Arbejdsgivernes generalforsamling 2016 Det skal herved meddeles, at foreningens ordinære generalforsamling afholdes

fredag den 3. og lørdag den 4. juni 2016 Radisson Blu, H.C. Andersen Hotel, Claus Bergs Gade 7, 5000 Odense C

DAGSORDEN (foreløbig)

Pkt. 1 Velkomstceremoni Pkt. 2 Generalforsamlingen åbner Pkt. 3 Valg af dirigent og stemmetællere Pkt. 4 Beretning for det forløbne år Pkt. 5 Udvalgsberetninger Pkt. 6 Orientering fra regionsformændene Pkt. 7 Orientering fra sekretariatet Pkt. 8 Valg af hovedbestyrelse Pkt. 9 Forelæggelse af årsrapport for 2015 Pkt. 10 Fastsættelse af diæter Pkt. 11 Indkomne forslag Pkt. 12 Valg af revisor og revisorsuppleant Pkt. 13 Valg af 2 medlemmer og 1 suppleant til kommunikationsrådet Pkt. 14 Eventuelt Bilag til de enkelte dagsordenspunkter vil fremkomme senere.

Forslag til behandling på generalforsamlingen skal i henhold til vedtægtens § 6 være indsendt til sekretariatet senest 21 dage før generalforsamlingen. Det vil i år være fredag, den 13. maj 2016.

Jani Lykke Methmann Direktør

Kongres om indeklima og energi Aalborg er i slutningen af maj værtsby for en stor europæisk kongres om indeklima og energi i bygninger – CLIMA2016.

Arrangementet finder sted i Aalborg Kongres & Kultur Center fra den 22. til 25. maj og vil blandt andet bestå af adskillige seminarer og workshops for at komme hele vejen rundt i den tekniske og videnskabelige udvikling inden for varme- og ventilationsteknik.

Kongressen arrangeres af Danvak – det danske netværk for professionelle, der arbejder med eller forsker i varme og køl og ventilations- og klimateknik – samt Aalborg Universitet, Institut for Byggeri og Anlæg. Aalborg Universitet er anerkendt for sin forskning på bygningsområdet og er ansvarlig for

det videnskabelige og tekniske program.

Bag kongressen står REHVA, som er den europæiske sammenslutning af organisationer, der beskæftiger sig med klima- og varmeteknik i bygninger. I år er bl.a. bygningers tekniske installationers funktion under lup.

Der vil være særlig fokus på indfrielse af designforventninger, opfyldelse af brugernes behov og hvordan tekniske installationer fungerer optimalt i samspil med brugerne.

Den første europæiske CLIMA-konference blev holdt i København 1985, men siden har konferencen ikke været i Danmark. Omkring 1000 ventilations- og bygningseksperter forventes at deltage i kongressen i Aalborg.

Lang transport holder unge væk

Virksomheder i provinsen mangler smede og andre faglærte. Men tusindvis af unge bor så langt fra uddannelserne, at de risikerer aldrig at få en. (Foto: Henning Bagger/Scanpix)

Erhvervsuddannelserne er placeret så langt fra flere af provinsens mellemstore byer, at de unge vælger gymnasiet eller slet ikke får nogen uddannelse.

I 20 mellemstore provinsbyer er der således mindst 500 unge mellem 15 og

8 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2016

24 år i hver by, som ikke kan starte på en erhvervsuddannelse inden for 20 kilometer, viser en opgørelse fra Danske Regioner.

Opgørelsen skaber bekymring for udviklingen uden for de større byer.

Den lange afstand kan nemlig både betyde, at nogle unge flytter fra yderområderne, mens andre slet ingen uddannelse får. »Når de unge først flytter væk, fordi de ikke kan få en uddannelse i nærområdet, så er det meget få af dem, der kommer tilbage,« advarer Jens Stenbæk, næstformand i Danske Regioner og formand for regionsrådet i Region Sjælland. »Vi oplever allerede nu et stort antal virksomheder, som har vækstpotentiale men ikke kan finde den arbejdskraft, der er brug for. Det fører til tab af arbejdspladser og i sidste ende affolkning af yderområderne, og her er uddannelse nøglen til at vende udviklingen,« siger Jens Stenbæk til Ugebrevet A4.

Tal fra Danske Regioner viser, at de kommuner, hvor færrest gennemfører en erhvervsuddannelse, også er de kommuner, hvor de unge har længst afstand til uddannelsen. Noget tyder altså på, at lange afstande kan betyde, at nogle unge slet ikke gennemfører en uddannelse.

Udenrigsminister apellerede til SMV’er Udenrigsminister Kristian Jensen mødtes i april med Håndværksrådets internationale udvalg. Det skete som led i regeringens arbejde med at formulere en ny udviklingspolitisk strategi.

Ministeren og udvalgets medlemmer fik en levende diskussion om, hvordan danske små og mellemstore virksomheder kan bidrage til det langsigtede udviklingsarbejde i fx Danidas programsamarbejdslande.

Kristian Jensen sagde bl.a., at det i hans øjne er vigtigt at finde ud af, »hvor nøglen passer«. Hvor i udviklingsarbejdet og virksomhedernes kompetencer passer bedst, og hvordan Danmark og de danske SMV’er kan hjælpe bedst.

Hånd i hånd Ministeren advarede på mødet mod at skille forretning og udviklingsarbejde ad. Han pegede på, at der kan være en unødvendig berøringsangst i forhold til, at der er profit relateret til udviklingsmidler. Men det eneste bæredygtige er, at indsatser er både socialt og økonomisk bæredygtige, mente Kristian Jensen.

Den tanke bakker virksomhederne i Håndværksrådets internationale udvalg op om, men som en virksomhedsleder udtrykte det: »Det er vigtigt, at det ikke bliver en dværg

Kort fortalt IVÆRKSÆTTERE – Hver fjerde af de danske iværksættere forventer en vækst i løbet af det næste år på 50 procent eller mere. Det fremgår af Iværksætterbarometer 2016, der er Danmarks største undersøgelse af nye virksomheder. Ifølge barometret, som er baseret på svar fra 2500 iværksættere, er væksten for de mest ambitiøse er hæmmet af manglende kapital og finansiering.

STATISTIK – Det danske landbrugsareal er formindsket fra 3,2 mio. ha i 1920 til 2,6 mio. ha. i dag. I samme periode er høsten tredoblet. Den største stigning i udbyttet er for rug. Desuden er høsten pr. ha af kartofler og sukkerroer mere end fordoblet i samme periode. Oplysningerne fremgår af publikationen Fødevareerhvervet i Danmark 2015 fra Danmarks Statistik.

Udenrigsminister Kristian Jensen er ved at udarbejde en ny strategi, der inddrager erhvervslivet mere aktivt i Danmarks bistandspolitik.

Her er han på besøg hos en lokal virksomhed i Kenya.

og en kæmpe, der sidder sammen i en båd«. Også Jens Kvorning, afdelingschef i Håndværksrådet, understregede, at Danmarks SMV’er er gode til at møde deres udenlandske samarbejdspartnere i øjenhøjde, hvilket er en stærk ressource i udviklingsarbejdet, erklærede han. »Danske virksomheder sidder med en viden og en række løsninger, der kan komme både udviklingslande og de danske virksomheder til gode i form af bæredygtige og langsigtede udviklingstiltag. Udviklingsarbejdet kan ses som en forretningsmulighed af danske virksomheder,« sagde chefen for Håndværksrådets internationale afdeling.

DANFOSS – Grønne energiløsninger er efterspurgt over det meste af verden, og det nyder Danfoss godt af. Den sønderjyske industrikoncern omsatte sidste år for 38 milliarder kroner, svarende til en forbedring på 11 procent.

Samtidig lykkedes det også at hæve bundlinjen med 13 procent, idet nettoresultatet landede på 2,6 milliarder kroner.

BRANDE – Sidste år mistede 68 mennesker livet ved 64 dødsbrande i Danmark. Det er det laveste antal branddøde i tre år, viser en ny opgørelse fra Beredskabsstyrelsen. Ifølge opgørelsen var den hyppigste brandårsag relateret til rygning, og det typiske offer en ældre mand, der boede alene.

PRISPRES – Krisen i oliebranchen har bredt sig langt ind på fastlandet, hvor en del af regningen fra de manglende indtægter i Nordsøen sendes videre til olieselskabernes underleverandører.

Ifølge Børsen har olieselskaber som Dong og Mærsk krævet prisreduktioner på 20-30 procent hos underleverandørerne med omgående virkning.

IT-KRIMINELLE banders angreb gennem mailsystemer er et kæmpe vækstområde. Sikkerhedsfirmaet Trend Micro har i februar 2016 målt 60 procent flere angreb med såkaldt ransomware end i hele 2015. Det vil sige angreb, hvor hackerne kræver en løsesum.

SOLCELLER – Markedet for solceller fortsætter med at vokse kraftig. Det fremgår af tal fra Det Internationale Energi Agentur. Sammenlagt blev der på verdensplan installeret solceller svarende til en kapacitet på lige knap 50 GW sidste år, og Kina lagde sig i front med installationer på 15,3 GW. Også i Europa voksede antallet af solceller. Mest i Storbritannien.

Bladet Arbejdsgiverne | 5/2016 | 9

EL & TEKNIK2016

Arbejdsgiverne: Udsæt ny el-lov

Ikrafttrædelsesdato den 1. juli er ikke længere realistisk, hvis installatørerne skal informeres ordentligt.

Af Jens Holme

»Vi kan ikke nå i løbet af få uger inden sommerferien at rådgive vores medlemmer på en ordentlig måde. Derfor opfordrer jeg – og Arbejdsgiverne som organisation – Sikkerhedsstyrelsen til at udsætte ikrafttrædelsen af loven med endnu et halvt år til den 1. januar 2017.« Det siger el-konsulent hos Arbejdsgiverne Jan Hvidholm. Han er med i den følgegruppe der rådgiver Sikkerhedsstyrelsen omkring implementeringen af den nye el-sikkerhedslov, som oprindelig skulle være trådt i kraft den 1. januar i år.

Jan Hvidholm: Ikrafttrædelsesdatoen for den nye el-sikkerhedslov er ikke længere realistisk.

10 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2016

Følgegruppen er oprettet efter opfordring fra Arbejdsgiverne med henblik på formidlingen af den nye el-sikkerhedslov til installatørerne. Sammen med repræsentanter fra en række andre brancheorganisationer er det Jan Hvidholms opgave at rådgive Sikkerhedsstyrelsen om den mest hensigtsmæssige information og vejledning til el-branchen vedrørende den nye lov, som blev vedtaget af Folketinget sidste år.

Store opgaver »Vi har tre store opgaver foran os. Den nye regler skal kommunikeres ud, medlemmerne skal klædes ordentlig på til at varetage de nye krav, og der skal ske en tilpasning af KLS-systemet,« fremhæver Jan Hvidholm efter det første møde i følgegruppen.

I den forbindelse er der grund til at så tvivl om, hvorvidt Sikkerhedsstyrelsen har de nødvendige resurser til varetage opgaven hurtigt nok. Foruden at der skal sættes et stort antal kurser op for at informere og instruere installatørerne rundt omkring i landet. »Med den nye lov tilpasser el-branchen sig i højere grad de internationale standarder. Og netop derfor kan der være behov for branchetilpasset og tilgængelig vejledning,« understreger Jan Hvidholm.

Ikke realistisk Den nye el-sikkerhedslov erstatter det tidligere stærkstrømsbekendtgørelse

og er en omfattende lovændring, som erstatter hovedparten af de nuværende danske regler med internationale standarder.

Det var for at sikre en blid overgang til de nye regler, at Sikkerhedsstyrelsen i første omgang udsatte ikrafttrædelsesdatoen fra oprindelig den 1. januar 2016 til den 1. juli. Men arbejdet med bekendtgørelserne til den nye lov har trukket så længe ud, at den 1.juli efter Jan Hvidholms mening ikke længere er realistisk.

Skal nå at informere alle »Jeg er opmærksom på, at der er indført en overgangsordning på to år, hvilket er en forlængelse på halvandet år i forhold til Sikkerhedsstyrelsens oprindelige udmelding. Men som jeg ser det, er det mest formålstjenligt, at alle, der bliver berørt af lovændringen, føler sig velinformerede inden loven træder i kraft. Behovet for den nye lov er jo ikke i den forstand presserende,« understreger Jan Hvidholm.

Som følge af overgangsordningen kan elinstallationer frem til 30. juni 2019 fortsat udføres efter den gamle stærkstrømsbekendtgørelse, hvis de er færdigprojekteret eller påbegyndt inden 1. juli 2018.

Der er desuden indført en dispensationsordning, hvor man efter skriftlig ansøgning kan opnå en yderligere forlængelse, for eksempel ved store projekter, hvor færdiggørelsestiden rækker ud over 1. juli 2018.

El-sikkerhedslov styrker konkurrencen Dansk Standard mener, det er en stor fordel, at loven bygger på internationale regler, i stedet for at installatørerne selv skal finde ud af at dække sig ind.

Den nye lov om el-sikkerhed betyder en ny virkelighed for de mange tusinde el-installationsvirksomheder, elektrikere og el-ingeniører. Den nye elsikkerhedslov er en modernisering af reglerne med særligt fokus på at øge anvendelsen af internationale og europæiske standarder frem for nationale særkrav. Formålet er både at forenkle og internationalisere reglerne. »Og det er til gavn for både virksomhederne og forbrugerne,« mener Torben Dalsgaard, seniorkonsulent i Dansk Standard. »Ved at henvise til gældende internationale eller europæiske standarder, ligesom man allerede i dag gør på en lang række andre områder, sikrer man nemlig et dynamisk regelsæt, der hele tiden er opdateret.« Det har ifølge Torben Dalsgaard en række fordele: »Brugen af internationale standarder er dels med til at åbne konkurrencen, hvilket er vigtigt i et lille land og et lille marked som Danmark. Dels betyder det, at branchen kan agere mere dynamisk og lettere kan introducere ny teknologi og innovative produkter på markedet, fordi standarderne hele tiden udvikles og opdateres. Og dels

giver det tryghed og sikkerhed for, at el-installationsvirksomheden, elektrikeren eller el-ingeniørens arbejde og produkter er i orden, fordi de følger standarderne på området.

Et konkret eksempel kunne være solceller i kombination med batterier, installeret i boliger. Det er en teknologi, der ikke er specifikke bestemmelser for i den nuværende lovgivning, hvilket betyder at virksomhederne selv skal foretage risikovurdering og vælge sikre løsninger, der overholder lovgivningen. Dette kan være meget omkostningstungt. Ved i stedet at følge en gældende europæisk standard, kan virksomheden nemt og enkelt sikre, at deres installation ikke udgør en

sikkerhedsmæssig fare,« nævner seniorkonsulenten.

De nye bekendtgørelser under elsikkerhedsloven referer til mange standarder. Dansk Standard er i færd med at oversætte standarderne for elektriske Installationer til dansk og samtidigt gøre dem lettere tilgængelige og mere læservenlige for brugerne.

Desuden tilbyder Dansk Standard løsninger, der gør det nemmere at holde sig opdateret i løbende ændringer og nye gældende standarder. Dansk Standard har både et standardiseringsudvalg samt et Forum for Elektriske Installationer og vil endvidere afholde og deltage i informationsmøder i løbet af året.

Strukturen omkring den nye el-sikkerhedslov Elsikkerhedsloven

Bekendtgørelse Udførelse af anlæg

Lavspænding

Højspænding

≤ 1000V a.c/1500 V d.c

> 1000V a.c/1500 V d.c

Standardserien

DS/EN 50522 Jording af strækstrømsinstallationer med vekselspændinger over 1kV *

for elektriske installationer HD 60364 *

Bekendtgørelse Drift af anlæg

DS/EN 50110, samt driftsleder og KLS-D

Bekendtgørelse Om andre anlæg

Nationale krav

DS/EN 61936-1 Stærkstrømsinstallationer med vekselspændinger over 1kV *

* med mulighed for dokumenteret afvigelse fra standarden.

DS/EN 50341-1 til 3 Elektriske luftledninger der overstiger 1kV a.c. *

De tre bekendtgørelser har været i høring i februar og marts.

Bladet Arbejdsgiverne | 5/2016 | 11

o Gyc

/S

kA

mar

an mD

7

414

/S

eA

xø We

j

rktø

Messe venter stort rykind GO WA

k

ar anm

D

up aar

Sk

3

363

RL

2CT

pS

tA rne

e

Fib

Væ

rk

nma

. Da

.G B.E

ase

Imc

A/S

NKT

3 393

les

Cab

A/S

9

SG

Af Jens Holme /S

LA

Arbejdsgiverne er medRITTA nn rma ette blandt 200 OB 3 udstillere på B O 442 EL & TEKNIK ’16 i Odense LA

HEL

A/S 8 441

n

8

461

Tyto ann

rm elle

H inet Cab em t Sys

t

L

igh EDl

12 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2016

1 431 GID RID DIN SCA IA NAV

ric

lect

hE

c Tite

A/S

Små 200 udstillere og 8500 gæster 8 ven381 tes til Odense den 10.-12. maj, når EL & TEKNIK ’16 finder sted i Odense Congres Center.

118 tilbyder et meget stærkt setup 4»Vi omkring messen. Dels er det faglige aspekt på et virkeligt højt niveau med A/S tem lsys bye a muligheder for at tilegne u l d e mange sig ny o i M inav c-m ubi and k A/S C Sk viden og pleje sine kompetencer, og 2 mar 411 Dan dels har vi fokuseret meget på at give3806 de besøgende og udstillerne rum til at .dk mødesyrog ing netværke uden for standet

res

Ord

8

351

ne. Fordi vi er en messe, der er åben for alle fagfolk, ser vi en mangfoldighed blandt besøgende og udstillere, som r. /S man ikke finder mange andre steder,« Brd sen A han o J siger Per& Rømer Kofod, adm. direktør O. A. for VELTEK, den ene af messens ar6 350 rangører. »Igen i år kan vi præsentere en ræk/S ke debuterende udstillere. Det er vi ic A ord ON A X glade for, fordi de er et udtryk for, at + IGE PM branchen er under konstant udvikling.

Tec n/ ing ia lk Ka bereg El- tendens 0 Samtidig ser vi en til, at de 360

l rma B The rdic A 0 o tair 370 Pen ment N e g ana

6

410

ier

Ba

M

0

3 443

ren

atu

Arm

350

IRA lt G lho Hja nmark Da

3 413

0

443

360

JS

EL & TEKNIK2016

ABB

340

3

b nka Sca les Cab

NS

3

150

2

101

A/S

K. TD

3

130

0

190

sk Dan dn Sta ard 18 0

309

1

1

tech Vik co Sem me 8 i t i r 111 Ma 8 121

3 160

A DUK tion tila Ven

Pro

I

DEV

3

132

DE

2

172

1 113

NTU

Her er Arbejdsgiverne VE

rup mst

1

Ka

les Cab Danpå stand du 1 163

el Pow ark m n a D

133

1

153

Arbejdsgiverne finder 6401 i Hal AF i Odense Congress Cenn ntro ter. Standen vil Sca under hele udstillingen være bemandet af el-konsulent 1 173 Jan Hvidholm og branchekonsulent Lars Christian Jensen.

De to repræsentanter fra Arbejdsgiverne ser frem til en snak med udrt sma n a stillingsgæsterne om den nye el-sikkerhedslov, den nye udbudslov og anA/S via tle rgi Fas ndina 639 Ene 1 Jensen og Jan Hvidholm Sca PM dre aktuelle emner. Lars Christian optræder på o rec 9 Wa 3 udstillerscenen onsdag den 11. maj kl 12.30.

17 0 134 På alle tre udstillingsdage deltager Jan Hvidholm i debatter om de nye 1 164 dy A/S a r D B installationsbekendtgørelser sammen med Peter Rosenberg Kjær, ElsikG kerhed.dk og Henrik Bergholt, El-konsulenterne. det sker i forbindelse med det, der bliver kaldt Fagligt Forum i den særlige Hal B, som ikke rummer udstillere, men er afsat til en række aktiviteter i forbindelser ght a Li r u med innovation og debat om aktuelle emner.

A A/S 48 tek 1

193

sh /

Fre

0

300

0

7 113

7 123

Gyr 1

dis+

Lan

et Urm 8 B 124

kinMas erk i s kd he

12

GN Indu P

i

16

PAX

ave InW S Ap

Des

748

1

1

135 ic

gen

Oro JKS

2

0

2

0

160

0

140

175

GD er Pow A/S

130

Q-kontrol er med hos Arbejdsgiverne

0

165

0

170

0

er d n Q-kontrol optræder sammen med A Arbejdsgiverne på EL &a ´16 V TEKNIK al branchens kvalitetskontrol 3 i Odense. Da det daværendeH VVSApSl for a år tilbage skiftede navn til Q-kontrol ApS var formålet at få et h bedre dæk4

195

0 650

0

660

0

670

kontrolinstans af Sikkerhedsstyrelsen med ret til at godkende og overvåge de lovpligtige kvalitetsstyringssystemer hos autoriserede vvs-, kloak- og el-installatører. Q-kontrol er også godkendt som kontrolinstans til Bedre Bolig-ordningen og til VE-godkendelsesordningen.

340

330

0

310

ark

anm

er D

Pill

2 162

kende navn ved etablering af nye forretningsområder. Og det må siges at D lykkedes. Q-kontrol er foruden ca. 1300 vvs-virksomheder indenfor IN G være gas, vand og kloak også kontrolorgan for 350 - 400 el-virksomheder.

GAN Q-kontrol er et datterselskab af Arbejdsgiverne og er godkendt som

0

Pro r tne Par AV u Sol tion 1

-sec

8

131

2 112

180

5

191

atic

rom

Co

0

red n Va l 2 ha

Innovationspris, som får debut under messen, vil være at finde. »Vi har skabt rammerne til et helt pen rup S G A/S c ABU rdiEL igennem fantastisk & TEKNIK ’16, 8 No 161 l& Buh e A/S os til at byde såvel udog vi glæder sø Bøn 8 stillere som171besøgende velkommen til fremtiden,« siger Per Rømer Kofod.

3M

1

102

190

mere etablerede virksomheder, som er garvede i messe-sammenhæng, er vigtige eksponenter for innovation af højeste klasse. Det samlede udbytte ved at besøge EL & TEKNIK ’16 er stort, og vi lover, at messen sørger for, at de be-MV J les søgende kommer på forkant med fremCab A/S tiden,« fortsætter Per Rømer Kofod.

taco

Del

150

Han

Sca

bles

a

bC

nka

/S

dA aar

lsg

s Fø

Nør + e hed 905 1

320

15

7 110

roMet nic

Fokus på udvikling For at sætte trumf på det øgede fokus på faglighed og innovation er Hal B i 1 304 år dedikeret til at give messedeltagerne en anderledes oplevelse. Otte udC DC A/S stillere er blevet udvalgt til at vise de8 303 res særligt innovative produkter på e en række ubemandede stande i halSav Pro lens innovationszone, højaktuelle em3 303 ner bliver på Fagligt Forum-scenen sat på spidsen set fra et branchemæssigt synspunkt, og medarbejdere fra Energimuseet står parat til at svare på spørgsmål og give indsigt i fortidens og fremtidens energihistorie. »EL & TEKNIK undergår en stor udvikling i år og fremover. Messen skal følge med tiden, og i et informationssamfund er konkurrencen om s A. Jen en s kundernes gunst hård. Noget af det, ob Jac S A/ som en messe kan, er at skabe person8 lig kontakt mellem mennesker. Det er 311 en fordel, som vi vil udnytte, og derfor fokuserer vi også meget på at ska2 be de perfekte 301 rammer for møde- og netværksfaciliteter, som kommer både de besøgende og messens udstillere til gode,« fastslår Helle Kristiansen, projektleder for Dansk Energi, der er medarrangør af EL & TEKNIK. 6 For 310at gøre det nemmere for de besøgende at komme frem til Odense, bliver der indsat busser med afgang 0 /S 300 fra Sjælland,reFyn ss A og Jylland. Inden for Elp på messen kan gæsterne så skifte fire hjul ud med tre og tage bestik af Tripl, det danskdesignede el-køretøj, der 00 udleder 0 pct. CO2 under kørsel. Tripl giver en forsmag på sine køreevner i den innovative Hal B. Det er også i Hal B at de nominerede til EL & TEKNIKs

0

1

120

-el

Ara

Bladet Arbejdsgiverne | 5/2016 | 13

giv

ejds

Arb

a

Milw

EL & TEKNIK2016

Flere elektrikere og fair konkurrencevilkår Branchechef for byggeri hos Arbejdsgiverne, Steen Hoeck Klausen, og Arbejdsgivernes modpart på el-området, forbundsformand Jørgen Juul Rasmussen, Dansk El-Forbund, var enige om to ting, da Bladet Arbejdsgiverne bad dem om at angive, hvad de ser som de mest aktuelle udfordringer.

Branche i hastig forandring Installatørerne står over for store udfordringer, og Arbejdsgiverne har rustet sig til at yde medlemmerne teknisk og økonomisk vejledning, angiver branchekonsulent for byggeri hos Arbejdsgiverne, Steen Hoeck Klausen Installationsbranchen er i en glædelig vækst. Den forventer vi vil forsætte i år og næste år. Væksten kan dog blive bremset af mangel på kvalificeret arbejdskraft. Derfor arbejder vi målrettet på, at branchen ruster sig til fremtiden.

Arbejdsgiverne har iværksat en målrettet besøgskampagne, der skal øget antallet af lærlinge i hele installationsbranchen. Det går utroligt godt – og vi oplever at vores mange ejerlede-

14 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2016

re tager det nødvendige ansvar for at uddanne fremtidens arbejdskraft.

Nye regler Ny lovgivning og nye standarder, som vedtages i EU, sætter i højere og højere grad rammer for installatørernes arbejde. Derfor har Arbejdsgiverne opprioriteret vores interessevaretagelse på europæisk plan, så vi er i stand til at give installatørerne det nødvendige

overblik og den nødvendige viden i en travl hvervdag.

Europæiske standarder er også centrale i forhold til den nye el-sikkerhedslov, som Arbejdsgiverne har hjulpet med udarbejdelsen af. De nye regler bliver grundstammen i fremtidens installationsarbejde. Foran os ligger en kæmpe opgave med at informere installatørerne og deres medarbejder om detaljerne i den nye lov. Det er en op-

Flere praktikpladser, tak Formanden for Dansk El-Forbund, Jørgen Juul Rasmussen, imødeser mangel på elektrikere, hvis ikke flere gennemfører uddannelsen. »Det er glædeligt, at vi kan konstatere en høj beskæftigelse blandt elektrikere. Men en konstant faldende arbejdsløshed, som nu er nede på blot 1,27 procent er samtidig et varsel om, at elinstallatører og industrivirksomheder meget snart kommer til at mangle arbejdskraft.

Derfor håber jeg, at bestræbelserne på at modernisere uddannelsen vil bære frugt i form af, at flere unge får lyst til at blive elektrikere. De oprindelige fem specialer er nedlagt og erstattet af 28 moduler, som lærlingen og virksomheden kan vælge imellem, så det passer til det, man beskæftiger sig med i virksomheden. Det betyder forhåbentlig, at elektrikere får en mere spændende uddannelse, vinder indpas i flere brancher og bliver bedre til at udføre deres opgaver.

Det, der nu til gengæld mangler, er, at arbejdsgiverne i deres egen interesse åbner op for flere praktikpladser.

Det gælder installatørerne i almindelighed, men jeg siger det i særlig grad til industrien, som med den nye el-uddannelse har fået øgede muligheder for at beskæftige og uddanne elektrikere.

De kan som nævnt endog være med til at designe uddannelsen i forhold til deres behov. Det burde de benytte sig af og give flere unge en chance.

gave, som Arbejdsgiverne er klar til at udføre på baggrund af en opgradering af vores faglige og tekniske kompetence på installationsområdet.

Vores tekniske indsigt er allerede anerkendt af Sikkerhedsstyrelsen og Dansk Standard. Sikkerhedsstyrelsen har som omtalt i en anden artikel her i bladet inviteret Arbejdsgiverne inden for som rådgiver i forbindelse med implementeringen af den nye el-sikkerhedslov.

Vi ser bl.a., at Bauhaus lancerer en ny service, der tilbyder kunderne at få monteret deres købte produkter. Forsyningsvirksomheder, der driver installationsforretninger og sælger installationer på afbetaling direkte til forbrugerne.

Det er en udvikling, vi i Arbejdsgiverne er meget skeptiske overfor, fordi der ikke er talt om fair konkurrence i forhold til vores mange installatører.

Forandringer og brancheglidninger påvirker installatørernes hverdag og sætter nye rammer for deres indtjening. Det er bl.a. baggrunden for, at Arbejdsgiverne i samarbejde med en række centrale aktører har etableret InstallatørAkademiet. Det har netop til formål at ruste installatørerne til at stå stærkt i forhold til de fremtidige krav i installationsbranchen.

Branche i forandring I Arbejdsgiverne ser vi en installationsbranche i hastig forandring. De centrale emner er pris- og indtjeningsstruktur, digitalisering, udbudsformer, virksomhedsstruktur samt nye aktører og forretningsmodeller i markedet.

Fair konkurrence Som et tredje hovedemne vil jeg pege på, at vi så småt er ved at varme op til overenskomstforhandlingerne næste år. Vores medlemmer er i gang med at diskutere, hvad der skal være hovedkravene. Men jeg tør godt love, at re-

spekt for aftaler og kamp mod social dumping bliver vigtige temaer. Vi har på begge sider af bordet en interesse i, at der er fair konkurrence, og de indgåede aftaler bliver overholdt.

Også uddannelsesspørgsmål vil traditionen tro stå i forgrunden ved overenskomstfornyelsen. I Dansk ElForbund lægger vi vægt på at øge medlemmernes adgang til efter- og videreuddannelse. Det skal ses i lyset af, at vi ser elektrikerne som vigtige nøglepersoner i den teknologiske udvikling, og vi gerne bidrager til at fremme virksomhedernes produktivitet.

Derfor er det hele tiden et mål at udvikle medlemmernes dygtighed.« Fortalt til Jens Holme

Bladet Arbejdsgiverne | 5/2016 | 15

EL & TEKNIK2016

Slås med de store og vinder på knowhow Intelligent Bygningsautomatik i Odense har specialiseret sig i anlæg, der sikrer optimal komfort og energi-økonomi i bygninger.

Af Jens Holme

»Skeptikerne mente, at vores samarbejde aldrig kunne gå godt. Men nu har det da holdt i mere end ti år og udviklet sig ganske fornuftigt.« Sagt af Morten Bang Holmtoft, medejer af Intelligent Bygningsautomatik med hovedkvarter i Odense og en afdeling i Ballerup. For 11 år siden slog han sig sammen med Ebbe Andersen om at specialisere sig i bygningsautomatik. De to partnere kom med hver deres baggrund og fra forskellige firmaer.

Morten Bang Holmtoft varetager tilbud og salg, mens Ebbe Andersen med sin baggrund som ingeniør står for produktionen i deres fælles firma.

Udelukkende CTS-anlæg Intelligent Bygningsautomatik beskæftiger sig udelukkende med CTS-anlæg af mærket Trend.

Tegninger, programmer, teknisk dokumentation m.v. bliver udarbejdet på firmaadressen og monteret på byggepladsen af firmaet selv eller af entreprenørens elektrikere.

Ifølge Morten Bang Holmtoft installeres der CTS-anlæg i både nye byggerier og i forbindelse med renoveringer af ældre bygninger, fx skoler, kommunale administrationsbygninger og industribyggerier. »Det afhænger lidt af konjunkturerne om der mest er nybyggerier eller renoveringer. Men set over en længere pe-

Morten Bang Holmtoft og Ebbe Andersen har i mere end ti år stået sammen om at drive Intelligent Bygningsautomatik.

16 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2016

riode er det nok nogenlunde halvt af hver,« fastslår Morten Bang Holmtoft.

Elektrikere der vil noget mere Intelligent Bygningsautomatik beskæftiger 12 fastansatte samt fem-seks indlejede medarbejdere. »Deres baggrund er alt fra elektrikere til maskinmestre og ingeniører. Der er ingen uddannelse, der decideret hedder CTS-tekniker. Typisk er det elektrikere, der gerne vil noget mere, vi tager ind. Så siger vi gerne, at det tager to år at gøre en mand til fuldgyldig og kvalificeret CTS-tekniker.

Han skal jo have en rimelig basal viden om alle de dele, som et CTS-anlæg omfatter – varme, ventilation, vvs, køl og selvfølgelig el,« siger Ebbe Andersen.

Dyrt at springe over Morten Bang Holmtoft fremhæver, at et CTS-anlæg kun udgør mellem en halv og halvanden procent af en byggesum.

Alligevel er der nogle bygherrer, der springer det over for at få pengene til at passe. »Det kan imidlertid hurtigt blive dyrt på sigt at lade ventilationsanlægget, varmeanlægget og måske køleanlægget stå med hver deres automatik, mens el-manden sætter noget helt tredje op til at slukke lyset osv. Risikoen er, at de forskellige elementer modarbejder hinanden. Varmen modarbejder kølen samtidig med at overblikket og muligheden for effektiv overvågning er helt væk,« påpeger Ebbe Andersen, som har 25 års erfaring i branchen.

Store konkurrenter De to kompagnoner er oppe imod, hvad de selv kalder nogle store drenge i branchen. Det er bl.a. konkurrenter, der er ejet af forsyningsselskaber med en stor pengepung i bagagen, samt nogle af de største el-firmaer. »Vi klarer os på grund af vores knowhow og ikke mindst på Ebbes store viden. Vi har efterhånden været i branchen i mange år, og Intelligent Bygningsautomatik har et godt navn. Vi tager ikke munden for fuld, men går op i at holde det, vi lover, leverer til tiden og i en ordentlig kvalitet.

Bortset fra da vi begyndte, har vi derfor heller ikke haft behov for at markedsføre os i større stil. I dag bliver vi anbefalet af tilfredse kunder og mange entreprenører har os på

listen, når de planlægger byggerier med CTS,« siger Morten Bang Holmtoft.

Vil have det sjovt Om firmaet skal vokse yderligere er ejerne af Intelligent Bygningsautomatik for tiden ved at overveje: »Som udgangspunkt har vi altid haft den holdning, at det er ligegyldigt, om vi er 10 eller 100 medarbejdere. Det vigtige er, at det skal være sjovt at gå på arbejde hver dag, og vi skal tjene penge,« siger Morten Bang Holmtoft. »Vi er lige nu i gang med en proces, hvor vi ser nærmere på vores muligheder og udviklingsplaner. For mig at se er det bedst at være et firma i mellemklassen. Morten og jeg vil være bedst tjent med at bevare kontakten til det, vi begyndte med og det, vi er gode til, nemlig vores faglighed. Hvis firmaet bliver alt for stort, vil det kun dreje sig om at være ledere,« uddyber Ebbe Andersen.

Et lille speciale med stor virkning CTS står for Central Tilstandskontrol og Styring. Et CTS-system består af computerbaserede produkter, der anvendes til overvågning, styring og regulering af bygningsanlæg.

Det drejer sig typisk om varme, ventilation, brugsvand, lys og køleanlæg. CTS er nøglen til at fortælle, om bygningen og menneskene i bygningen har det godt eller ej. Et CTS-anlæg medfører, at der behøves færre folk til at overvåge de tekniske anlæg og er ensbetydende med større komfort og mindre sygdom for brugere/ beboere, forklarer Ebbe Andersen, medejer af Intelligent Bygningsautomatik.

Der er rigtig mange penge at spare på el- og varmeregningen. En CTS-løsning styrer og regulerer varme- og ventilationsanlæg, så de bruger mindst mulig energi. Hvor man har både varme- og køleanlæg sikrer CTS’en at de ikke står og modarbejder hinanden.

Ebbe Andersen nævner som skrækeksempel en børnehave, der i løbet af en sommer brændte for 60.000 kr. varme af på grund af en mekanisk defekt og manglende overvågning.

Intelligent Bygningsautomatik og CTS i det hele taget henvender sig ikke til private. Anlæggene benyttes i kontorbygninger, skoler, plejehjem, hospitaler, industribygninger, varehuse og andre steder, hvor det typisk er mange brugere eller beboere.

EL & TEKNIK2016

KOM PÅ FORKANT MED FREMTIDEN TIL DANMARKS STØRSTE ELFAGMESSE DEN 10. – 12. MAJ 2016 www.elogteknikmessen.dk

VVS OG EL-TEKNISKE LEVERANDØRERS BRANCHEFORENING

ERHVERVS- OG INTERESSEORGANISATION FOR ENERGISELSKABER I DANMARK

Bladet Arbejdsgiverne | 5/2016 | 17

EL & TEKNIK2016

EBA er navnet på elbranchens nye akkordsystem Et nyt, mere tidsvarende og databaseret system erstatter den 1. juli år den 100 år gamle landspriskurant for installationsarbejde.

Af Jens Holme

Elektrikere, installatører og arbejdsgivere i elbranchen skal i den kommende tid lære et nyt akkordsystem at kende.

Den 1. juli i år erstattes Landspriskuranten for Installationsarbejde, som har rødder tilbage til 1922, af et nyt og databaseret system med navnet EBA. Ifølge overenskomsten mellem Dansk El-Forbund og Arbejdsgiverne er det i fremtiden således EBA, der skal anvendes, når el-virksomheder aftaler akkordarbejde med deres medarbejdere. Det er dog stadig muligt at indgå såkaldte slumpakkorder, hvor medarbejdere og arbejdsgiver bliver enige om en pris for et stykke arbejde.

Tid er nøgleord Det nye værktøj, EBA, er en software som anvendes sammen med en model for at aftale akkorder. Det er med andre ord et databaseret akkordsystem og udkommer ikke i bogform. Softwaren er avanceret i sit indhold, men nem at betjene.

Tid er nøglebegrebet i det nye system. Med softwaren udregnes først og fremmest den tid, hvor der direkte produceres el-arbejde. To tidsstudiespecialister har målt mere end 80 procent af alle el-arbejdsprocesser i nybyggeri igennem. Og de har gjort mere 18 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2016

end det – de har studeret hvert eneste fabrikat og model.

EBA fungerer da også meget lig de kendte kalkulationsprogrammer og kan fortælle, hvor lang tid det for eksempel tager at montere 200 kontakter, trække, fastgøre og tilslutte kablerne.

Alt sammen brudt ned på varenumre (EAN-numre) og processer.

EBA kan derimod ikke beregne, hvor lang tid det tager at flytte stigerne, at bære materialerne hen til ar-

EBA er et computerbaseret system, som kræver adgangstilladelse, for at man kan benytte det. bejdsstedet og alt det andet, der også skal til for at udføre arbejde. De dele skal medarbejdere og arbejdsgiver stadig forhandle om.

Det nye akkordsystem opererer med nogle grundlæggende definitioner af tider, som brugerne skal sætte sig ind i for at kunne bruge akkordsystemet: 1) Direkte operationstid Den direkte medgåede tid til udførel-

sen af en given arbejdsoperation, baseret på tidsstudier på byggepladser m.v.

2) Indirekte arbejdstid Den tid, der ud over den direkte operationstid er nødvendig for udførelsen af arbejdsopgaven, angives i procent.

3) Arbejdspladsbestemt tillægstid Den tid, der spildes grundet arbejdspladsens forhold, angives i procent.

4) Personlig tid Den tid, som medarbejderen må have til rådighed til opfyldelse af rent personlige behov, er fastsat af organisationerne til seks procent.

Samlet arbejdstid Den samlede tid for gennemførelse af installationsarbejdet beregnet efter ovenstående tider.

Herudover er der genetillæg ved højde, lav højde m.v., som tillægges den direkte operationstid.

Endelig indeholder EBA en betalingsfaktor, som det samlede timetal skal multipliceres med, der således udgør den samlede betaling for timer og evt. andre betalinger i det enkelte projekt.

GØR DINE KUNDER

TRYGGE

MØD ARBEJDSGIVERNE PÅ EL & TEKNIK 2016 PÅ STAND 6401 Bladet Arbejdsgiverne | 5/2016 | 19

EL & TEKNIK2016

Vil du være blandt fremtidens vindere?

Hvordan ser din installatørforretning ud i 2025?

Der er mange faldgrupper – men du sidder ved rattet. Skal din virksomhed være specialiseret installatør-forretning med den rette markedsposition?

Eller bliver du virksomheden, som leverer arme og ben til byggemarkeder, og må løbe fra opgave til opgave? Valget er dit. Vi har igangsat initiativer, som hjælper virksomheder i byggebranchen. Et af initiativerne er InstallatørAkademiet. Her sætter vi fokus på, hvordan en installatør-virksomhed bliver blandt fremtidens vindere. Det handler om indtjening, konkurrence og markedsmuligheder.

Indtjening Virksomhederne i byggebranchen er udfordret på deres indtjening. Vi sætter specielt fokus på økonomi og cash-flow, samt hvordan en ejerledet virksomhed sikrer optimal økonomisk drift - og på en måde som afspejler den praktiske virkelighed i en installatør-virksomhed.

Konkurrence For de fleste installatører har konkurrencesituationen ændret sig væsentlig de seneste år. Prisstrukturer og distributionsformer er under forandring, og gør det sværere for mange virksomheder at opnå samme bruttoavance på deres arbejde. Vi har i længere tid indsamlet viden fra branchens aktører, som danner et godt grundlag for at arbejde med konkrete problemstillinger.

Installatør

Akademiet

Viden, læring og indtjening

20 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2016

Nye markedsmuligheder Ændrede konkurrencevilkår giver også nye muligheder og skaber nicheområder, hvor en virksomhed kan specialisere sig. Det handler om at turde vælge til og fra. En succesfuld udnyttelse af en ny markedsmulighed, fx specialisering indenfor energi, kræver ofte fokusering og fravalg. Det er væsentligt at tænke konsekvensen igennem for hele virksomheden. Det bliver afgørende i fremtiden.

InstallatørAkademiet Arbejdsgiverne vil med InstallatørAkademiet hjælpe virksomheder til at finde deres optimale udviklingsretning og nicheområder. InstallatørAkademiet fokuserer overordnet på nedenstående områder: • Indtjening • Konkurrence • Nye kunder og nye markeder InstallatørAkademiet sætter med konkrete værktøjer og praktiske forløb fokus på disse emner. Værktøjerne og seminarer er konstrueret på en sådan måde at det giver praktisk værdi til en installatørvirksomhed, og støtter den udviklingsretning, som er rigtig for virksomheden.

Organisationer bag InstallatørAkademiet vil bidrage til en positiv udvikling af installationsbranchen.

SPECIALTILBUD TIL ARBEJDSGIVERNES MEDLEMSFIRMAER

HAR I STYR PÅ JERES INDTJENINGSPOTENTIALE? Bestil et 360º graders indtjeningstjek og få konkrete input til, hvordan du kan forbedre din bundlinje.

HAR DU SPØRGSMÅL, SÅ KONTAKT

Har du endnu ikke bestilt et gratis 360º indtjeningstjek, så tag fat i Jesper Vingborg og få brancheanalysen for vvs- eller el-branchen.

Her får du: • Input til, hvordan du kan optimere din virksomheds økonomi • Et bedre grundlag for at træffe rigtige beslutninger • Sammenligning med de bedste i branchen Som et specielt tilbud til ARBEJDSGIVERNES medlemmer, tilbyder vi at komme forbi og matche din virksomheds tal med branchens. Derved får du et konkret indtryk af, hvordan din virksomhed klarer sig sammenlignet med dine kolleger i branchen, samt hvad de bedste i branchen formår at realisere. Samtidig får du konkrete input på, hvad du med fordel kan gøre for at forbedre din bundlinje.

Jesper Vingborg Manager Tlf. 41 89 01 12 jpv@bdo.dk

Kontakt os og lad os finde et tidspunkt, hvor vi kan gennemgå analysen med fokus på din forretning og dine muligheder.

Lars Christian Jensen Branchekonsulent, Byggeri og vvs Telefon: 6317 3387 lje@arbejdsgiverne.dk

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

– De virksomheder, som tjener

– Med vores analyseredskaber

mest, er næsten altid dem, som

og energigennemgang

er bedst til at planlægge de

kan installatørerne mere

enkelte opgaver. Optimering

overbevisende påtage sig

af medarbejderudnyttelsen og

rollen som energirådgiver.

minimering af materialespild er

Det handler om, at kunne

nøglen til et godt resultat.

dokumentere de energimæssige

Tom Johnsen, BDO

perspektiver ved at vælge det

Økonomitjek gav god mening

Ulrik Skov på Tåsi nge blev bekræfte Af Jens Holme

»Det var en god og nyttig oplevelse, som gav mig sikke rhed for, at jeg er på rette vej.« Sådan lyder komm entaren fra Ulrik Skov, vvs-install atør, kloak meste r og ejer af Skov VVS på Tåsinge.

Han havde taget imod et tilbud, der gælder for Arbe jdsgivernes medl emsvirksomheder, om et gratis 360 grade rs indtjeningstjek.

Ulrik Skov fik en fredag i februar besøg af revisor Troels Kaae Nielsen fra BDO og vvs-konsulent hos Arbejdsgiv erne, Lars Christian Nielsen. Troels Kaae Nielsen har mange års erfaringer med at kigge dybt i håndværkerfirm aers regnskaber og tilsvarende stor viden om, hvilke poste r det er værd at kigge efter i sømmene.

rigtige armatur.

FM Mattsson og Mora Armatur

tilegner sig ny viden, øges chancerne markant for at blive mere attraktiv for slutkunden og

– I dag efterspørger kunderne

dermed få flere ordrer end sine

tekniske løsninger og ikke bare

konkurrenter.

produkter, der skal matche en pris.

Dan Rosendal, Viega

rette vej med sit

»Det er godt at få en uvildig perso n ind, der præsentere r nogle nye vinkl er på det, man arbejd er med. Jeg vil ikke sige, at jeg fik noget nyt at vide. Men jeg blev bekræftet i, at jeg gør det rigtige ud fra den måde , jeg gerne vil drive min virksomhe d på, og det er ikke at øge indtjeninge n på enhver betin gelse,« siger Ulrik Skov.

Tid til familie

Helt fra begyndels en, da Ulrik Skov startede sit firma i 2005, udarbejded e han en forret nings plan, som han har fulgt siden og juster et efter behov. »Den er bl.a. gået ud på, at jeg de første fem år knok lede nærmest døgn et rundt. Hvorimod jeg nu har trukk et

vvs-firma

mig mere tilbage og kun i mindre grad fakturerer mine egne timer. Det er for at få mere tid til de administrative opgaver og ikke mind st for at få mere tid til min familie. Jeg har tre børn i alderen fra tre måne der til fem år og den højeste prioritet er at være far og firma et er nr. 2,« fastsl år Ulrik Skov. »Og det kan godt lade sig gøre. Jeg bliver selvfølgelig ikke fyrstelig rig af det. Men ved at være superskarp på alle de interne proce sser, bl.a. fuld udnyttelse af meda rbejdernes arbejd stid og kun det allerm est nødvendige lager kan man være konk urrencedygtig og have en passende indtjening. I kraft af nye it-systemer er der desuden udsig t til, at jeg i højere grad kan komme ud af kontoret og arbejd e igen – stadig med en fornuftig arbejd stid.«

På vej til stilskift Ulrik Skov beskæ ftiger for tiden tre svende, en lærlin g og lejer ekstr a mandskab ind efter behov. Virksomheden har et bredt virkefelt med både private og offentlige kunder på Sydfy n og øerne. De fleste opgaver er af den mindre slags, og serviceopgaver fylde r godt i ordrebogen . »Men der er en tende ns til, at vi påtager os lidt flere af de større ting, hvor en medarbejder er fast beskæftiget en måned eller mere . Det giver en større sikkerhed, men til gengæld er indtjeningen og fleksi biliteten mindre.

Det giver anledning til at overveje, om virksomheden måsk e skal være lidt større på sigt,« siger Ulrik Skov.

Kaspar Kousgaard, Damixa, – Når installatøren løbende

t i, at han er på

Ulrik Skov (i midten ) præsenterer firmae ts opgavepalette for reviso r Troels Kaae Nielsen, BDO (tv.), og branchekonsulent Lars Christian Jensen, Arbejdsgiverne.

Klaus Hestkjær, Frese 30 | Bladet Arbejd

sgiverne | 3/ 2016

Til iPh

Bladet Arbejdsgiverne | 5/2016 | 21

3kor_Kvikleverin

g_Annon

EL & TEKNIK2016

Storstilet forsøg med fleksibelt elforbrug Bornholmere er aktive deltagere i afprøvning af, hvordan forbruget kan udjævnes hen over døgnet.

Af Jens Holme

Cirka 1.000 bornholmske el-kunder skal over de næste tre år være spydspids i at gennemskue, hvordan elforbruget kan flyttes i forhold til an-

TRANSPORTSNEGLE Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk

22 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2016

dre tidspunkter på dagen, der er mere optimale i forhold til el-systemet.

Bornholmerne er de centrale forbrugere i verdens største smart energyprojektet EcoGrid 2.0. »Nu får vi virkelig mulighed for at demonstrere, hvordan fleksibelt elforbrug kan bruges i el-systemet. Noget af det nye og unikke er, at en såkaldt aggregator skal pulje og styre det fleksible elforbrug hos kunderne,« siger forsknings- og teknologi-direktør og projektleder Jørgen S. Christensen fra Dansk Energi.

Projektet bliver gennemført med støtte fra Energistyrelsens EUDP-ordning, som støtter projektet med 49 millioner kroner, og Jørgen S. Christensen er glad for, at det nu bliver muligt at kombinere teoretisk viden fra universiteter og opsamling af enorme datamængder med jordnære erfaringer fra helt almindelige familier. »Alt for mange forskningsprojekter om fleksibelt elforbrug foregår bag

skrivebordene.

Med EcoGrid 2.0 laver vi forsøg, som bygger på forbrugernes aktive deltagelse, og det er altså noget af den vigtigste viden, vi som forskere kan indhente,« siger Jørgen S. Christensen EcoGrid 2.0 bygger oven på en version 1, EcoGrid EU, der omfattede 2000 bornholmske el-forbrugere. På klimatopmødet i Brasilien i 2012, blev EcoGrid EU udpeget som et af verdens 100 mest lovende bæredygtige og miljøvenlige projekter. »Forsøget på Bornholm har allerede givet god viden, men den teknologiske udvikling foregår med forrygende hast i disse år. Det handler derfor om hele tiden at være skarpe, så vi kan tilpasse de nyeste løsninger til el-kundernes behov.« Projektet, som har Dansk Energi som projektleder, løber frem til juni 2019 og har desuden en egenfinansiering og dermed et samlet budget på 98 millioner kroner.

EL-SEMINARER 2016

Vision Seminarerne skal være gratis, og deltagerne skal altid komme derfra med viden til udvikling af virksomheden og/eller bedre bundlinje.

Mission At give vores medlemmer al den brancheudviklingsviden, som vi har via vores medlemmer og omgivelser. Seminarerne afholdes med større forsamlinger eller mindre grupper for at skabe dialog og erfaringsudveksling, da vi oplever størst tilfredshed med sådanne seminarer.

Seminarerne henvender sig til  Ejer  Direktør  Chef  Leder  Bogholder Tilmelding Foregår på Arbejdsgivernes hjemmeside eventuelt via én af branchekonsulenterne.

Ved udeblivelse vil deltageren blive opkrævet et gebyr på 250 kroner.

I 2016 vil seminarerne blive afholdt hos Arbejdsgiverne, Magnoliavej 2-4, 5250 Odense SV.

5. april

Seminar om el-entrepriser - AB92, CE-mærkning, EBA - nyt akkordsystem

Maj

Seminar om optimeret administration - Indtjening, nye måder at se salg og ordrestyring

Juni

Seminar med lokal brandinspektør og BR15 til brandtekniske installationer

September Ny el-sikkerhedslov og KLS v/Q-kontrol og Jan Hvidholm, Arbejdsgiverne Oktober

Netværksdag for énmandsfirmaer - Ny el-sikkerhedslov og dokumentation til KLS v/Jan Hvidholm, Arbejdsgiverne

Oktober

Seminar om industriinstallationer - Robot, automation, EMC og spændingskvalitet

November

Generationsskifte - Ny medejer, salg og opkøb v/Mikael Tipsmark

December

Hvem er Arbejdsgiverne?

Vi er en arbejdsgiver- og brancheforening. Vi arbejder for fair konkurrence, kvalitet og høj faglighed. Vores medlemsvirksomheder er grundstenen i dansk erhvervsliv - de er innovative og udviklingsparate, og de tager ansvar.

Vi kæmper for bedre vilkår for virksomhederne. For vi skal også i fremtiden have konkurrencedygtige, producerende virksomheder i Danmark.

Vi har 1000 medlemsbesøg, så vores ydelser er tilpasset vores medlemmer.

Hvad er den rigtige marketing for mig?

- Google, Facebook, gratis PR, netværk, fodboldklub

EL & TEKNIK2016

Valg af it: Arbejdsgiverne hjælper gerne Af branchechef for byggeri Steen Hoeck Klausen, Arbejdsgiverne.

24 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2016

Digital ordrestyring, alt fra digitale arbejdssedler, online-tidsregistrering, kvalitetssikring, materialekontrol og ikke mindst planlægning af opgaver, er i hastige vækst i installationsbranchen. Vi vurderer at ca. halvdelen af virksomhederne på nuværende tidspunkt har indført digital ordrestyring.

Generelt er der stor tilfredshed med systemerne. De fleste virksomheder oplever, at det styrker planlægning og effektiviteten og dermed bidrager direkte til indtjeningen. Installationsbranchen er kompleks. Derfor er integration til grossisterne og andre itsystemer centralt for den optimale løsning.

Der kommer nye leverandører hver uge. Installatørerne ringer ofte til Arbejdsgiverne og er i vildrede med, hvilke systemer de skal se nærmere på. Det er baggrunden for, at vi som brancheorganisation overvåger markedet tæt. Så sent som her i foråret har vi opdateret vores kvalitetssikring af leverandører på ordrestyringsområdet. En kvalitetssikring, som foregår i tæt dialog med it-leverandører og medlemmer. Dermed får vi sikkerhed for, at vi kun anbefaler digitale løsninger, der reelt hjælper vores installatører til en nemmere hverdag.

Useriøse udbydere Det kan blive utrolig dyrt og ressourcekrævende at vælge en forkert løsning. Vi ser desværre hele tiden nye it-udbydere, som lover guld og grønne skove – uden det holder vand. I Arbejdsgiverne hjælper vi gerne installatørerne videre i junglen af tilbud og muligheder og hjælper gerne med referencebesøg hos andre medlemmer.

Investering og implementering af it koster virksomhederne mange ressourcer, men den rigtige løsning giver også øget indtjening. Derfor er det vigtig, at virksomhederne træffer et korrekt valg første gang, og her kan ekstern rådgivning være en god investering.

Det er om at vælge de rigtige it-værktøjer.

Det kan blive dyrt at tage fejl.

Vælg de rigtige it-værktøjer!

Markedet for digital ordrestyring er i massiv vækst.

Men hvordan vælger du den rigtige løsning?

Af Martin Profit Jakobsen, adm. direktør i BASIT – byggeriets uvildige it-rådgiver

Antallet af it-leverandører, der leverer rigtigt gode og brugbare løsninger til styring af produktionen i el- og vvs-virksomheder er i voldsom udvikling. It-værktøjerne bliver mere og mere modne og stadig smartere. Især ses det at løsningerne i stor grad rykker ud som apps, som kan tilgås direkte via nettet.

Det er altså ikke længere nødvendig at have en server internt i virksomheden for at være med. It-værktøjerne har fået den mobilitet, som byggebranchen har brug for. Det ses også på, at antallet og brugen af apparater såsom smartphones, tablets m.v. øges betragteligt.

Behov og krav For at finde de rigtige it-værktøjer skal det først og fremmest afklares hvilke processer i virksomheden de skal afhjælpe. Der er derfor en masse spørgsmål, der skal afklares: Hvilke typer af opgaver udfører virksomheden? hvem er kunderne? hvor mange sager har virksomheden om året? hvor mange samtidige sager har virksomheden? Antal kunder og leverandører, underentreprenører? Hvor mange fakturaer sender og modtager virksomheden?

Svarene påvirker behovet i forhold til at styre produktionen og dermed kravene til it-værktøjerne. Skal de samtidig understøtte andre processer i virksomheden som planlægning, registreringer og kvalitetssikring, er der endnu flere faktorer, der skal afklares.

Når man indkøber it-værktøjer skal der også tages stilling til, hvordan arbejdet skal foregå. Der skal tages hensyn til om virksomheden før har købt it-værktøjer, som den nye løsning skal integreres med.

Løsningsleverandører En del it-leverandører har kodet ordre/produktionsstyringsløsninger, og har erfaringer fra el- og vvs-virksomheder. Det er vigtigt at finde it-leverandører, som allerede har den funktionalitet, du skal bruge. Leverandørerne er dygtige håndværkere, og der findes ikke funktionalitet hos en itleverandør, som en anden leverandør ikke også kan lave. Det er bare et spørgsmål om prioritering.

Lander du hos en forkert it-leverandør, kan du risikere at komme med på en udviklingsrejse, som ikke gavner din forretning. It-leverandører prioriterer selvfølgelig deres udvikling, der hvor, der for dem er flest penge.

Sådan kommer du videre Hvis du skal finde den rigtige løsning, som gavner din forretning mest muligt, så start med at afklare behov og krav. Med en helhjertet beslutning i virksomheden omkring it-investeringen, sikrer du bedst at it-værktøjerne bliver implementeret rigtigt – så du hurtigst muligt kan tjene investeringen ind igen.

Alternativt finder du den første og bedste løsning og får en gratis prøveperiode og ser, hvordan det passer til din forretning. Du kan være heldig at finde den rigtige.

Bladet Arbejdsgiverne | 5/2016 | 25

EL & TEKNIK2016

El- og vvs-installatørerne er utilfredse med, hvad der foregår her på rådhuset i Odense.

Stor utilfredshed med kommunalt udbud

Odense Kommunes udbud af serviceopgaver har vakt harme hos installatørerne.

Af Jens Holme

Der er stor utilfredshed blandt installatørerne i Odense med den måde, kommunen har gennemført sit udbud af serviceopgaver. Det fremgår af en spørgeskemaundersøgelse, Arbejdsgiverne har gennemført blandt installatørerne.

Installatørerne er stærkt utilfredse med metoden og modellen for serviceudbuddet – og stort set alle sår tvivl om, hvorvidt Odense Kommune som forudsagt kommer til at spare penge.

Odense Kommune har tilrettelagt sine udbud således, at alle opgaver under 50.000 kr. skal udføres af leverandører, der har vundet de faginddelte rammekontrakter. De fireårige rammekontrakter var i udbud i løbet af efteråret 2015.

Opgaver over 50.000 udbydes i fagentrepriser, og det foregår fremover fuldstændig digitalt. Kommunen har lanceret en Leverandørportal, som alle håndværkere, der ønsker at kunne byde på vedligeholdelsesopgaver på mellem 50.000 kr. og 3 mio. kr., skal være registreret på. Kommunen indhenter for hver opgave tre tilbud fra leverandører via Leverandørportalen, og bedste bud vinder opgaven.

Vandt alt Kritikken fra installatørerne gælder 26 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2016

rammekontrakterne for vvs- og el-ydelser fra 2016 til 2019. Udbuddet var lagt til rette således, at kommunen angav en maksimalpris, og så skulle virksomhederne konkurrere om, hvor langt de ville gå ned i pris.

Resultatet blev, at samtlige kontrakter blev vundet af det samme firma i samtlige de fire distrikter, kommunen er opdelt i. Det drejer sig om Blitek A/S, det tidligere Blikkenslagernes Aktieselskab, som har tilknytning til Blik- og Rørarbejderforbundet.

Konsekvensen er, at rigtig mange installatører har mistet deres hidtidige opgaver på f.eks. skoler, i børnehaver og på plejehjem. Flere installatører siger ifølge Arbejdsgivernes undersøgelse, at de føler sig forbigåede af kommunen og derfor vil overveje deres fremtidige samarbejde med kommunens jobcenter og i forhold til sponsorater.

God hensigt – dårlig løsning Det er på trods af, at det oprindelige formål med udbuddet bl.a. var at understøtte de lokale installatører ved at give dem mulighed for at få en større andel af service- og vedligeholdelsesopgaverne i kommunen. »Hensigten er supergod. Undersøgelsen viser imidlertid klart, at det på in-

gen måde er lykkedes for Odense Kommune. Ikke mindst set i lyset af, at én stor virksomhed har vundet stort set alle opgaver på el og vvs de næste fire år. Eksempelvis skal alle 37 skoler i Odense Kommune fremover benytte én og samme el-installatør,« lyder kommentaren fra branchechef Steen Hoeck Klausen, Arbejdsgiverne. Han tilføjer: »Det en politisk mærkesag for Arbejdsgiverne at sikre, at de kommunale udbud tilgodeser små og mellemstore installatører. Vi har fuld forståelse for, at kommunen skal optimere ressourcerne og udbyde opgaver i fri konkurrence. Men her har metoden slået fejl.« Steen Hoeck Klausen oplyser, at Arbejdsgiverne har bedt om et møde med kommunen for at drøfte installatørernes kritik og den fremtidige tilrettelæggelse af udbudssystemet. »Vi ser, at mange kommuner eksperimenterer med forskellige modeller for serviceudbud – og kopierer metoder fra hinanden – uden reelt at kende konsekvenserne for installatørerne. Den udvikling skader alle parter.

Kommunerne må finde fælles fodslag om en metode, der reelt gavner formålet. Vi hjælper dem gerne,« siger Steen Hoeck Klausen.

Installatører fik ny viden om entrepriser Seminar samlede el-installatører fra hele landet til en faglig opdatering.

Af Jens Holme

nu mere relevant for deltagerne.« Jan Hvidholm understreger, at det er vigtigt og nødvendigt for håndværkere, der deltager i entrepriseopgaver, at de hele tiden opdaterer deres viden om især AB92. »Entreprenørernes repræsentanter er på kursus for at indhente den nyeste viden hvert år. Det bør håndværksmestrene også for at være på omgangshøjde med dem, der er i aftalens forstand er modparten,« understreger Jan Hvidholm.

Interessen var stor, da advokat Jacob Kirkegaard Hansen, Arbejdsgiverne, gennemgik de vigtigste dele af AB92.

El-installatører fra nær og fjern var mødt op, da Arbejdsgiverne og partnere i begyndelsen af april havde indbudt til seminar om el-entrepriser.

Advokat Jacob Kirkegaard Hansen lagde for med en gennemgang af almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed, i daglig tale kaldet AB 92 eller Byggeriets Bibel. En ret omfattende sag, som på frivillig basis regulerer forholdet mellem entreprenører og håndværkere.

Jacob Kirkegaard Hansen gennemgik de forskellige entrepriseformer, håndværkernes rettigheder med særligt henblik på el-branchen, hvad man skal være opmærksom på ved afleveringsforretninger, og hvordan tvister kan løses.

Senere på formiddagen havde industrikonsulent Jens Krogsgaard et

indlæg om, hvilke tekniske installationer, der skal CE-mærkes. Dagen blev rundet af med en gennemgang af EBA – Elbranchens Akkord System – ved Christian Rosenkvist Elgaard fra Dansk El-Forbund. Åbent for alle Seminaret om el-entrepriser blev holdt i Odense og var et åbent arrangement også for firmaer, der ikke er medlemmer af Arbejdsgiverne.

Branchekonsulent for el, Jan Hvidholm, var dagens ordstyrer og betegner arrangementet som vellykket. »Det kom godt nok deltagere fra det meste af landet, men vi har alligevel fået blod på tanden til at gentage det i Jylland og på Sjælland senere på året.

Nu ser vi deltagernes tilbagemeldinger igennem og justerer eventuelt programmet, så det om muligt bliver end-

Reparation Drejning Ø 800 L=13.000 Honing Ø 600 L=12.400 Langhulsboring Udvikling af store specialcylindre

Bladet Arbejdsgiverne | 5/2016 | 27

EL & TEKNIK2016

En klar fordel at have el og vvs under samme tag Ejerne af Kappendrup ApS på Nordfyn er ikke i tvivl. Det giver mere fleksibilitet og effektivitet, når de to fag arbejder sammen.

Af Jens Holme

Kappendrup ApS blev grundlagt for mere end 100 år siden som et elektricitetsværk og ligger i landsbyen af samme navn mellem Odense og Bogense. Det må imidlertid ikke forlede nogen til at tro, at virksomheden er hverken gammeldags eller bondsk.

Tværtimod. Teknologisk og forretningsmæssigt har de nuværende ejere bragt firmaet i allerforreste linje.

Henning Berner Rasmussen, søn af den forrige ejer, og Lars Møllerhøj overtog den daværende

el-installationsforretning, EL-HUSET Kappendrup, omkring århundredeskiftet og bragte en masse nye ideer med sig.

I 2008, da byggeriet var gået mere eller mindre i stå, så de to kompagnoner i øjnene, at det kunne være en fordel at gøre forretningsgrundlaget bredere. De besluttede derfor at etablere en vvs-afdeling. »Der er sammenfald af el og vvs i fx opgaver, der handler om energibesparelser. Vi havde i flere år talt om, at det ville være smart at have de to ting sammen,« fastslår Henning Berner Rasmussen og fortsætter: »At vi gjorde alvor af det, har vi absolut ikke fortrudt. Den var et stort skridt fremad for vores firma og den måde, vi organiserer tingene på.« Bryder faggrænser Lars Møllerhøj forklarer: »Ved mange opgaver sender vi både en elektriker og en vvs’er afsted.

De kan hjælpe hinanden fra hver deres faglige udgangspunkt og med tunge løft osv. Især mange vvs-opgaver er to-mandsopgaver.« Henning Berner Rasmussen: »Vi forsøger også bevidst at bryde faggrænserne ved at sætte vvs’ere til at lave el-arbejde og elektrikere til at lave vvs-arbejde. Det gør vi, fordi vi er en lille butik, hvor alle skal kunne mange ting. Der nytter derfor ikke at have medarbejdere, som kun vil lave det, de oprindelig er uddannet til. Så kan de ikke være her. Vi har brug for, at vi kan anvende vore folk fleksibelt i forhold til arten af de opgaver, vi får.« Blev medejer I forbindelsen med etableringen af vvs-afdelingen blev Morten Gustafsson ansat i stillingen som vvs’er. Siden har han uddannet sig til installatør, og for to år siden blev han den tredje medejer. I længden viste det sig imidlertid akavet at drive vvs-virksomhed under navnet EL-HUSET. Derfor benyttede ejerne firmaets 100 års jubilæum i 2011 til at skifte navn og logo. Nu har virksomheden slet og ret navn efter sin beliggenhed og med en præciserende undertekst: el, vvs og tekniske installationer.

Lars Møllerhøj (tv.) og Henning Berner Rasmussen fortryder ikke, at de besluttede at etablere en vvs-afdeling i det oprindelige el-firma.

28 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2016

Klassisk vvs og el Bortset fra eventyr med offshore, som omtales i en særskilt artikel, er det klassisk el-og vvs-arbejde for private og erhvervsvirksomheder, der fylder mest. »Oprindelig havde vi meget med landbrug at gøre, men det er der blevet meget mindre af. Jeg kan knap nok huske, hvornår vi sidst har

været med til at bygge en svinestald,« siger Henning Berner Rasmussen.

Overgangen fra ren el-virksomhed til blandet el og vvs betegner de to ejere som stort set smertefri. »Vi havde jo et godt kundeunderlag at starte med. Vi skulle ikke ud og skaffe nye kunder. Vi skulle bare fortælle dem, vi havde i forvejen, at de nu også kunne købe et toilet, en vandhane og en varmepumpe hos os.

Det tog ganske vist nogen tid at trænge igennem med det budskab. Vi har brugt mange penge på annoncering i de lokale medier. Men nu er der nogle af vores kunder, der kun kender os som vvs-forretning, og så må opgaven vel siges at være lykkedes,« siger Henning Berner Rasmussen. »Og jeg tror, det er en win-win situation for både os og vore kunder. Vi har mulighed for noget meromsætning, når vi er i dialog med vore kunder, og de har fordelen af, at det hele bliver varetaget af det samme firma,« tilføjer Lars Møllerhøj Skal ikke være større Han anslår at en tredjedel af firmaets omsætning stammer fra private kunder, en tredjedel kommer fra virksomheder på land, mens den sidste tredjedel skyldes offshore. Kappendrup har netop bygget en ny værkstedshal, som har fordoblet arealet. Men det er ikke sikkert, at firmaet skal være ret meget større. »Jeg tror ikke vi er gearet til at være ret mange flere. Vi bliver i hvert fald aldrig 25 mand. Og for mit eget vedkommende kan jeg sige, at jeg er blevet håndværker, fordi jeg kan lide håndværket. Jeg kan ikke se mig selv i en situation, hvor jeg bare går ud og afgiver tilbud og bruger min dag på at kontrollere, hvad andre laver og aldrig selv er ude og praktisere,« fortæller Lars Møllerhøj og suppleres af sin kompagnon: »Det betyder meget for en virksomhed som vores, at mester selv kommer ud til kunderne. Det med at vælge håndværkere handler jo meget om tillid og beror på en personlig relation. Den skal vi for alt i verden ikke sætte over styr.« Både vvs-og el-afdelingen hos Kappendrup er medlemmer af Arbejdsgiverne.

En ny værkstedshal, som ikke er helt færdig indvendigt, med bedre plads til lager er det synlige resultat af, at Kappendrup de senere år har haft fremgang.

Kappendrup har fundet interessant niche Det hører absolut til sjældenhederne, at en lille landvirksomhed med færre end ti ansatte færdes langt uden for landets grænser. Men det er ikke desto mindre tilfældet for Kappendrup ApS, som har opbygget en solid offshore-forretning ved siden af de øvrige opgaver.

Medarbejdere fra firmaet har bl.a. været udsendt til Norge, England, Polen og et par gange til Afrika for at udføre installationer på skibe.

Det begyndte i 2008, da firmaet blev bestilt til at trække nogle kabler til en netværksinstallation.

Siden har Kappendrup udødeliggjort den nordfynske landsby, virksomheden har navn efter, ved at have udviklet avancerede mobile adgangskontrol- og tidsregistreringssystemer til fortrinsvis skibsfarten under navnene Kappendrup Check-point og Kappendrup Site-control.

Med mellemrum er alle i firmaet optaget af at servicere og udføre installationer i skibe, der som regel i anden anledning er i havn eller på værft. »I de situationer ser vi bort fra faste arbejdstider og andre opgaver, undtagen nødkald, og giver den hele armen i de dage, det varer. Heldigvis er vore medarbejdere helt med på den,« siger medejer Lars Møllerhøj, Kappendrup ApS. Han anslår, at gennemsnitlig to af virksomhedens otte medarbejdere er fast beskæftiget med firmaets søværts aktiviteter.

Bladet Arbejdsgiverne | 5/2016 | 29

Beslagsmedenes titler gik til udlandet Britisk mester og tredjeplads i Herning, mens danskerne høstede hæder for selve arrangementet.

Af Jens Holme

Det var Arbejdsgiverne og dermed de danske beslagsmede, der arrangerede, mens kolleger fra andre lande tog for sig af retterne, da dette års Europamesterskab for beslagsmede i marts blev afholdt i Herning.

Mesterskabet fandt sted i forbindelse med Hest & Rytter-messen i Messecenter Herning. Det er også her at de årlige Danmarksmesterskaber og Nordiske mesterskaber finder sted. Ved dette års arrangement deltog i alt et par hundrede beslagsmede og lærlinge i de fire kategorier, der blev kæmpet i.

Da fornemste pris som Europamester gik til skotten David Varini, som dermed forsvarede sin EM-titel.

s e: Fra venstre: Tobia Danmarksmestren edsø Fr lan enbrink og Al Villsen, Mads Piep ) en rd aa Kolind, Wieg Riis. (Foto: Sanne 30 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2016

Franskmanden Christian Albergne fik en 2. plads og den intet mindre end femdobbelte verdensmester, englænderen Steven Beane blev nr. 3. Mads Piepenbrink, Haslev, var bedste dansker, men det rakte ikke til en placering på podiet. Til gengæld kan han nu kalde sig dansk mester foran Tobias Villsen, faglærer ved beslagskolen KU-SUND og Allan Fredsø Riis, Farsø.

De 20 deltagere i finalen havde 80 minutter til at fremstille en for- og en bagsko efter bestemte mål og sætte dem på hesten.

Hos lærlingene fik Klaus Hansen, Uldum, en fornem andenplads ved Europamesterskabet, som blev vun-

Euromestre, lærlinge: Klaus Hansen, Danmark, Matthias Hjalmarsson, Sverige, Hugo Chouquet, Frankrig. (Foto: Sanne Kolind, Wiegaarden)

Europamestrene: Fra ven stre: Christian Albergne, Frankrig, David Varini, Skotland og Steven Beane, England samt en repræs entant for præmiesponso ren Mustad.(Foto: Sanne Ko lind, Wiegaarden)

det af Mathias Hjalmarsson, Sverige.

Klaus Hansen har også glæden af at kunne kalde sig dansk mester. En titel han vandt foran Anton Kousgaard, i lære hos beslagsmed Morten Ersgaard i Tarm, og Jimmi Jensen fra Beslagsmeden ApS v/ Martin Strande i Viby Sjælland.

I de fire dage konkurrencerne varede blev mesterskaberne fulgt af et talstærkt publikum, og dommerne var på overarbejde for at måle og vurdere de mange hestesko, der blev produceret af deltagerne. Arrangementet, som Arbejdsgiverne og Dansk Metal var fælles om at stå bag, høstede en stor buket roser fra deltagerne.

Danmarksm estre, lærlinge Kousgaard, : Anton Klaus Hanse n, Jimmi Jen sen.

(Foto: Sanne Kolind, Wie gaarden)

Der blev gået til den under konkurrencerne i Herning, der havde deltagelse af begge køn.

Bladet Arbejdsgiverne | 5/2016 | 31

Trappefabrikant på særlig opgave Hadsten Smede & Maskinværksted leverede trappe til det nu genåbnede Rubjerg Knude Fyr Tekst: Jens Holme Foto: Henning Bagger/Scanpix

Begejstringen var stor, da Rubjerg Knude Fyr ved Lønstrup vest for Hjørring ved påsketid for første gang i mere end ti år slog dørene op.

Det havde i en årrække ikke været muligt at komme op i fyret, som delvis er dækket af sand. Men med en ny, specialdesignet trappe med 103 trin kan man nu igen nyde udsigten 80 meter over havets overflade og kigge ud over Vesterhavet og det smukke klitlandskab.

Trappen er lavet af de dygtige folk fra Hadsten Smede & Maskinværksted A/S, som er vant til usædvanlige opgaver. For at få trappen på plads måtte man midlertidigt fjerne toppen af fyrtårnet ved hjælp af en kran.

32 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2016

Rubjerg Knude Fyr er et af 10 »Steder i land­ skabet«-projekter, som Realdania er i gang med at gennemføre i samarbejde med Naturstyrelsen. Formålet med projekterne er at skabe bedre adgang til nogle af de helt unikke steder, der findes i det danske landskab.

Projektet Rubjerg Knude Fyr er udviklet af arkitektfirmaerne Bessards Studio & JAJA Architects. Foruden Realdania er de ca. tre mio. kr., som projektet har kostet, finansieret af Realdania, Hjørring Kommune og ENVfonden. Naturstyrelsen er bygherre og står for tilsynet med fyret.

Trappen fra Hadsten Smede & Maskinværksted suppleres af et kalejdoskop, der kaster et dansende lyshav inde i tårnet –

Rubjerg Knude Fyr forventes at blive et af Vendsyssels helst store turistmål i den kommende sommer.

Trappen fra Hadsten Smede & Maskinværksted har huller i trinene, så lyset når hele vejen ned.

Dansk Metal: Det er i 11. time Fagforbundet frygter udflytning af arbejdspladser på grund af mangel på faglærte i metalindustrien.

modsat tidligere, hvor fyret kastede lys ud over havet.

Blev begravet i sand Fyret ved Lønstrup blev bygget i år 1900, men blev taget ud af drift i 1968, da klitten voksede op over fyret. Sidenhen er klitten vandret forbi fyret og ind i landet, hvilket har givet fyret en helt særlig position tæt ved kanten af klinten.

Næste skridt er at forbedre ankomst- og parkeringsfaciliteterne på stedet, og at anlægge en ny sti og pilemærker, som leder de besøgende på vej gennem området.

Rubjerg Knude Fyr er åbent for besøgende døgnet rundt alle årets dage, og det er gratis at besøge fyret og opleve udsigten. Og måske er det en god ide at skynde sig. Ifølge Naturstyrelsen styrter tårnet i havet inden for de næste 10-15 år.

På Naturstyrelsen hjemmeside kan man læse mere om de andre »Steder i landskabet«-projekter, hvoraf to af dem allerede er klar til besøgende.

Det er lige oppe over, hvis danske produktionsvirksomheder skal undgå at gå ned på grund af mangel på faglært arbejdskraft. Det forudser Dansk Metal i en analyse, der er baseret på beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Tallene viser, at frem mod 2025 kommer Danmark til at mangle 30.000 faglærte på metalområdet. Det frygter Dansk Metal kan føre til en markant udflytning af arbejdspladser. »Det er et kæmpe stort problem for den danske industri, men i sidste ende skader det også dansk økonomi. Uden faglært arbejdskraft er der ingen produktion. Derfor er det en overhængende risiko, at virksomheder må flytte produktionen derhen, hvor der er ledige hænder at få. For det er ikke i Danmark, hvis ikke vi øjeblikkeligt retter skuden op,« siger formanden for Dansk Metal, Claus Jensen.

En række af uddannelserne inden for jern- og metalområdet tager fire år at gennemføre. Derfor er det ifølge Dansk Metal i 11. time, hvis vi skal nå at rette op på denne ubalance. Det er de årgange, som optages på erhvervsskolerne de kommende år, der skal dække den mangel, vi vil se i den nærmeste fremtid. »Det er afgørende, at regeringen dropper de planlagte besparelser på erhvervs- og efteruddannelserne. Tallene viser med al tydelighed, at det er netop disse uddannelser, vi skal opprioritere,« siger Claus Jensen.

Dobbelt så mange praktikpladser Det er især smede og industriteknikere, der er en mangelvare i industrien. Ifølge tal fra Dansk Metals a-kasse, så har 2600 flere industriteknikere forladt arbejdsmarkedet, end der er blevet uddannet nye over de seneste fem år. »Det hænger i høj grad sammen med, at det er svært at finde praktikpladser. Det bremser de unge i at tage erhvervsuddannelser. Og det er jo en stor skam, når en uddannelse og et job som for eksempel industritekniker både er velbetalt og har gode karrieremuligheder,« siger Claus Jensen.

Manglen på praktikpladser inden for jern- og metalområdet er så stor, at Dansk Metal mener, at virksomhederne bør tage dobbelt så mange lærlinge, hvis manglen på faglærte skal bremses.

Bladet Arbejdsgiverne | 5/2016 | 33

Vær opmærksom på

PERSONDATA Alle virksomheder bør indhente tilladelse til personaleadministration fra Datatilsynet, og det er en god ide at teste sine procedurer ved hjælp af Erhvervsstyrelsens PrivacyKompas.

Jeg overvåger og finder de udbud,der matcher din virksomhed i forhold til interesse og kapacitet. vinde de offentlige- og private udbud?

Vil du gerne vinde de store offentlige udbud? Pris pr. måned fra

Flere ordrer. besvær.

FlereIngen ordrer.

Ingen besvær.

Vil du gerne

Er du træt af besværet med byde ind på at udbud?

Er du træt af at besværet med byde ind?

Vil du hellere fokusere på den daglige drift end at Lad mig håndtere processen. bruge tiden påJeg at læse komplekse udbudsmaterialer? vinder 9 ud af 10 udbud.

Lad mig findewww.louiseagerskov.com dine nye kunder, mens du passer din eksisterende forretning.

34 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2016

kr. 499,-

www.louiseagerskov.com

Af Anne Vibeke Gregersen, advokat og juridisk chef, Arbejdsgiverne

EU har vedtaget en ny forordning om personadata. Den træder i kraft i medlemslandene i 2018.

De nye regler indebærer intensiverede og ganske omfattende krav til intern træning, udarbejdelse af retningslinjer og politikker, risici og konsekvensanalyser mv. For de der overtræder reglerne vanker der bøder af en betragtelig størrelsesorden.

For at være bedst muligt forberedt på den nye EU-forordning om databeskyttelse vil det være godt for virksomhederne at få styr på de gældende regler og deres datastrømme: hvilke oplysninger har vi? hvem behandler dem? og hvor ligger de?

Det bliver ofte overset, at oplysninger, som kun indirekte kan identificere en fysisk person, også er persondata. For at persondataloven finder anvendelse, er det tilstrækkeligt, at oplysningerne blot kan føres tilbage til en person, uanset om koblingen skal findes gennem flere led.

Det er også en almindelig misforståelse, at virksomheden kun skal være på vagt, når man har følsomme persondata i hænde. De grundlæggende krav om, at alene relevante og nødvendige persondata indsamles, og at der sker sletning af unødvendig information, gælder alle former for persondata.

Få en tilladelse Almindelige oplysninger om medarbejderne fx navn, personnummer, adresse mv., kan behandles uden medarbejdernes samtykke og uden tilladelse fra Datatilsynet. Hvis en virksomhed derimod behandler følsomme oplysninger om fx racemæssig eller etnisk baggrund, politisk og religiøs overbevisning, oplysninger om helbredsmæssige og seksuelle forhold samt andre helt private oplysninger om strafbare forhold mv., så er det hovedreglen, at medarbejderen skal give sit udtrykkeligt samtykke.

Alle virksomheder skal på et eller andet tidspunkt håndtere følsomme oplysninger. Derfor er det en god ide at få en tilladelse fra Datatilsynet til personaleadministration.

Særlige regler gælder om indhentelse oplysninger om jobansøgere og medarbejdere, fx referencer fra tidligere arbejdsgivere, kreditoplysninger og straffeattester. Når virksomheden skaffer sådanne oplysninger, bør det afklares, om reglerne overholdes.

Et ansættelsesretligt krav forældes efter fem år, men konkret kan der være givet afkald på krav eller lignende, hvorefter der ikke længere er grundlag for at opbevare konkrete oplysninger.

Hvis en retssag strækker sig ud over fem år, kan det modsat give grundlag for at opbevare oplysningerne i længere tid.

Derfor er det såvel under ansættelsen som i forbindelse med sager om opsigelse og bortvisning samt tvister/retssager vigtigt, at det løbende sikres, at det fortsat er relevant at gemme alle oplysninger.

Udveksling af oplysninger inden for en koncern betragtes som videregivelse til tredjemand.

De sædvanlige behandlingsregler skal overholdes. Hvis koncernselskabet er placeret i et såkaldt tredjeland, gælder der desuden særlige krav om videregivelse.

Virksomhederne bør særligt være opmærksomme på Datatilsynets minimumskrav om datasikkerhed i forbindelse med personaleadministration. De omfatter blandt andet krav om beskrivelse af, hvordan beskyttelsen foregår i praksis, at adgangen til personaleoplysninger begrænses til så få personer som muligt, krav til opbevaring, brugen af adgangskoder, anbefaling om kryptering, når der videresendes følsomme personaleoplysninger og personnumre mv.

Minimumskravene samt myndighedskrav i øvrigt til opbevaring af persondata er udførligt beskrevet på Arbejdsgivernes hjemmeside.

PrivacyKompasset Erhvervsstyrelsen har udviklet et online værktøj, der skal hjælpe virksomheder med at kortlægge deres brug af persondata og efterleve persondatalovgivningen. PrivacyKompasset er således også en hjælp til bedre brug af data indenfor lovgivningens rammer og åbner for, at virksomhederne på sigt kan bruge privacy som et konkurrenceparameter.

Du kan finde kompasset på adressen: privacykompasset.erhvervsstyrelsen.dk. Brug det til at tjekke, at I overholder den nuværende lovgivning og til at forberede jer på de kommende nye EUregler. Kompasset kan også bruges til at generere en privatlivspolitik og som oplysning og vejledning til kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere.

Bladet Arbejdsgiverne | 5/2016 | 35

Minister har trukket i nødbremsen og udskyder endnu engang godkendelsesordningen for byggevarer i kontakt med drikkevand.

Af Jens Holme

Den udskældte GDV-ordning, Godtil 1. juli næste år. kendt til Drikkevand, også kaldet DråHåb af ansøgninger beordningen, er nu definitivt ved at blive opgivet. Transport- og bygningsFormålet med GDV-ordningen var at minister Hans Christian Schmidt har indføre en række grænseværdier for forlænget overgangsordningen for eknikkel, bly og cadmium i blandt ansisterende VA-godkendelser frem til 1. det armaturer, vandhaner og vandrør juli 2017. for at gøre det lettere for producenter at få godkendt deres produkter. Men Det sker på baggrund af den senere status var, før ministeren greb ind, at tids massive kritik af GDV-ordningen. hundredvis af anFlere organisatiosøgninger havde ner i branchen mehobet sig op hos ner, at ordningen GDV-sekretariatet helt bør droppes Vandhaner, armaturer, på Teknologisk Inog erstattes af en rør m.v. i kontakt med stitut, der står for såkaldt efterleveldrikkevand skal ikke godkendelserne. sesordning, som Men langt de den der gælder i elhave dråbemærkat, fleste producenbranchen. men skal stadig have ter af armatuOrdningen med en VA-godkendelse. rer, vandhaner og det obligatorivandrør har egske dråbemærkat ne udviklingsafskulle være trådt i delinger og tester kraft for mere end selv deres produkter. to år siden, og senest hed fristen den 1.

Derfor bør de ikke også betale et injuni i år. Men nu siger ministeren: stitut for at teste deres produkter før »Vi skal have ryddet op i denne ordde sendes på markedet, mener admining, som virker alt for bureaukratisk nistrerende direktør i el-leverandørerog gør det besværligt, både for danske ne forening, Veltek, Per Rømer Kofod. og udenlandske virksomheder at sælHan mener, man i stedet bør kopiere ge deres produkter på det danske marden ordning, der er på markedet for elked,« siger ministeren til dagbladet Liartikler. citationen. Hans Christian Schmidt »Her er det producentens ansvar, at har bedt styrelsen forlænge de eksistesørge for, at et produkt lever op til krarende VA-godkendelser foreløbig frem

36 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2016

vene,« påpeger Per Rømer Kofod over for Licitationen, byggeriets dagblad »Myndighederne fortager så stikprøvekontroller og lever et produkt ikke op til kravene, så kan producenten sagsøges. På den måde får myndighederne en større markedskontrol,« siger han.

For bureaukratisk Steen Hoeck Klausen, branchechef for byggeri hos Arbejdsgiverne er bekymret for, at installatørerne fremover ikke kan finde ud af, hvilke produkter, de må sælge. »Reglerne er lige nu ganske besværlige og GDV-ordningen er blevet for bureaukratisk. I Arbejdsgiverne ser vi derfor gerne, at GDV-ordning bliver revideret,« siger han.

Arbejdsgiverne ser helst, at der indføres en ordning, hvor ansvaret for de enkelte produkters sikkerhed entydigt placeres hos producenten.

Fakta om GDV-ordningen Godkendelsesordningen for byggevarer i kontakt med drikkevand skulle i 2013 erstatte den tidligere VA-godkendelsesordning. Fristen ikrafttræden af det obligatoriske dråbemærke er forlænget flere gange, fordi producenterne har haft svært ved at udarbejde den krævede dokumentation, samtidig med at GDV-ordningens sekretariat ikke har kunnet nå at lave de nødvendige afprøvninger.

Senest var det meningen, at ordningen skulle være trådt i kraft den 1. juni. Kravet er nu udskudt og ordningen skal laves om.

VA betyder »Vand og Afløbsinstallationer« og er den »gamle«, men internationalt anerkendte danske godkendelsesordning for byggevarer i kontakt med vand. VAgodkendelserne var før indgrebet gyldige frem til 1. juni i år. Nu forlænges de eksisterende godkendelser i hvert fald ét år.

Lever I op til kravene fra kunder og Arbejdstilsynet?

Både kunder, Arbejdstilsynet og andre myndigheder stiller krav til, at virksomhederne har styr på arbejdsmiljøet.

Vi hjælper dig med at få styr på både arbejdsmiljø og miljø, så din virksomhed kan leve op til kravene.

Vi sørger blandt andet for: • Gennemførsel af APV • Årlig arbejdsmiljødrøftelse • Gennemgang af sikkerheden i virksomheden • Styr på kemiske produkter • Information om arbejdsmiljølovgivningen Målet er: • Færre ulykker og sygedage • Ingen påbud fra Arbejdstilsynet • Større indtjening • Tid og overskud til andre opgaver Kontakt os, og lad og tage en snak om fordelene og mulighederne i lige præcis din virksomhed.

Kontakt os på tlf. 66 17 34 55 eller mail info@avidenz.dk Du kan også læse mere på vores hjemmeside www.avidenz.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 5/2016 | 37

En husstand bruger mellem 50 og 300 liter vand i døgnet, alt efter hvor mange der tager brusebad.

Volumen giver ikke længere mening Det er mere relevant at se på, hvordan beholderen dækker det varmebehov, der er i boligen.

Af Seniorkonsulent Uwe Hansen, Metro Therm

Med den nye energimærkeordning er det blevet et krav, at nettovolumen på en varmtvandsbeholder skal oplyses.

Men volumen er i sig selv ikke noget særlig godt mål for en beholders ydelse. Moderne varmtvandsbeholdere er så effektive, at de næsten fungerer som gennemstrømningsvandvarmere.

Kravene til en varmtvandsbeholder har ændret sig gennem årene. Hvor man i gamle dage talte om volumen sådan uden videre, er man i dag nødt til at tale om bruttovolumen og nettovolumen – og med den nye energimærkning er der også kommet nye krav til, hvordan en beholder skal mærkes i forhold til volumen.

Alle disse måder at angive volumen på er mere en kilde til forvirring end til information.

I stedet giver det meget mere mening at se på, hvordan beholderen dækker det varmebehov, der er i boligen.

Ikke for lille og ikke for stor Typisk kan man antage, at en husstand bruger et sted mellem 50 og 300 liter vand i døgnet med 85 liter som middeltal. Derfor kan man relativt let regne ud, at en varmtvandsbeholder med en effektiv volumen på 98 liter vil blive tømt mindst én gang i døgnet, måske to eller tre gange. Det gi-

38 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2016

ver et energiforbrug alene til opvarmning af brugsvand på 4,5–13,5 KWh/ døgn (tallene er uden varmetab fra installationen).

Har man til gengæld en meget stor beholder, fx på 150 liter, kan der gå to eller tre døgn, før alt vandet er skiftet ud – og det er ikke godt. Det er med andre ord vigtigt at vælge den helt rigtige beholder og at dimensionere helt præcist – men helt let er det ikke.

Dobbelt så høj som normen Generelt bør man vælge så lille en beholder som muligt, og generelt bør man også vælge en beholder, der har en effekt, der er cirka dobbelt så høj som normkravet. Det har den fordel, at man på den måde kan kompensere for et større varmtvandsbehov, end normen forudsætter, og at afkølingen bliver så stor som muligt.

Metro Therm anbefaler, at man følger disse anvisninger, når man beregner størrelsen på beholdere til fjernvarmeforsynede varmesystemer: • Beholderen skal overholde kravene i DS 439 til bolig med brusebad eller karbad.

• Beholderen skal overholde kravene i varmenormen (DS 469).

• Beholderen skal (som minimum) have et C-energimærke.

• Hvis beholderen kun skal bruges til brus, bør den have en effekt, der er dobbelt så høj som foreskrevet i DS 439.

• Beholderreguleringen skal let kunne indstilles.

• Installatøren bør have en vejledning i at indregulere beholderen korrekt, så man opnår den bedste afkøling af fjernvarmevandet.

Som man kan se, har vi ikke nævnt volumen med ét ord i vores anbefalinger.

Når vi så kækt siger, at nettovolumen ikke er særligt interessant som tal, er det fordi vi er i stand til at levere beholdere, der er så effektive, at der ganske enkelt altid er nok varmt vand.

I vores nye PLUS 70 og PLUS 100 beholdere til fjernvarme anvender vi en kraftig isolering af selve beholderen, som reducerer varmetabet betragteligt. Det betyder også, at PLUS-beholderne er energimærket i klasse A. Dermed har vi også reduceret nettovolumen af selve beholderen, så en PLUS 70 har en nettovolumen på 66 liter – men fordi vi også har forlænget varmespiralen, bliver effekten så høj, at man er tæt på at kunne aftappe varmt vand kontinuerligt til brusebad.

Og dermed er volumen ikke længere en afgørende parameter.

Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre relevante nyheder fra medlemsvirksomhederne i Arbejdsgiverne. Vi modtager gerne tips, ideer

BRANCHE

og pressemeddelelser på mail: jho@arbejdsgiverne.dk

Hjulene drejer for Silkeborg Spåntagning Far og søn sammen om produktion og salg af hjulsæt til motocrosscykler.

Silkeborg Spåntagning A/S, som ellers overvejende er underleverandør har påbegyndt fremstilling af særlige aluminium-hjulsæt til motocrosscykler. Hjulene forhandles af SOS Racingparts, som Anders Lyngaa i Silkeborg står bag, skriver fagbladet Teknovation.

Nav og eger bliver produceret hos indehaverens far, Paw Lyngaa, som er indehaver af Silkeborg Spåntagning. Far og søn er inkarnerede motocrosskørere og blev for nogle få år siden trætte af de hjulsæt, der dengang var at finde på markedet. Kvaliteten var for dårlig, og derudover kunne hjulsættene kun fås som standardvarer.

Efter at have testet hjulsættene i halvandet års tid, er far og søn nu godt i gang med at få udbredt kendskabet til dem.

Anders Lyngaa tager sig af salgsarbejdet sammen med den nyansatte eksportchef Jens Hauge. Produktionen bliver håndteret af Paw Lyngaa og hans spåntagende virksomhed, som beskæftiger 40 mand i Silkeborg, 80 i Letland og 20 i Kina.

Paw Lyngaa med motocross-hjulet. (Foto: Lars Aarø)

»Vi forventer, at vi i år kommer op på at sælge omkring 3000 sæt hjul, og så begynder forretningen at hænge sammen økonomisk,« fortæller Paw Lyngaa til Teknovation.

Hjulsættene afsættes i det meste af Europa enten direkte til private eller igennem grossister og importører.

Et udpluk af de sidste kursustilbud i foråret.

Efterårets kursusprogram er under planlægning.

INDUSTRI/SMEDE Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler Lær at udføre eftersyn på bl.a. el-håndværktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler, rullestillads og løfteborde.

Tid & Sted: 25. maj 2016, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 11. maj Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af lastbilkran NYHED Alle hejseredskaber skal efter arbejdstilsynets bekendtgørelse 1101 efterses 1 gang om året af en sagkyndig. Kurset tager udgangspunkt i eftersyn af mobilkraner, og det udstyr der bruges hertil.

Tid & Sted: 26. maj 2016, Odense Tilmeldingsfrist: 12. maj

Introduktion til 3D-koordinatmålemaskine NYHED På kurset får du viden om arbejdsmetoder, opmåling af forprogrammerede emner og brugen af maskine ved måling af et emne, tilhørende software og målerapporter.

Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af lastbilkran NYHED Alle hejseredskaber skal efter arbejdstilsynets bekendtgørelse 1101 efterses 1 gang om året af en sagkyndig. Kurset tager udgangspunkt i eftersyn af mobilkraner, og det udstyr der bruges hertil.

Tid & Sted: 27. juni 2016, Aalborg Tilmeldingsfrist: 10. juni

Tid & Sted: 26. maj 2016, Odense Tilmeldingsfrist: 12. maj

BYGGERI/VVS Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler Lær at udføre eftersyn på bl.a. el-håndværktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler, rullestillads og løfteborde.

Tid og Sted: 25. maj 2016, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 11. maj

Tilmelding via http:// www.aleu.dk/kalender Her kan du også læse mere om de enkelte kurser samt betingelser og vilkår.

Bladet Arbejdsgiverne | 5/2016 | 39

Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre relevante nyheder fra

BRANCHE

medlemsvirksomhederne i Arbejdsgiverne. Vi modtager gerne tips, ideer og pressemeddelelser på mail: jho@arbejdsgiverne.dk

Kunderne kan selv tegne deres produkt Hydra-Comp har stået for både udvikling og programmering af en konfigurator til opbygning af hydraulikcylindre. sker til cylinderen, der ikke kan lade sig gøre i praksis.«

Jørgen Jacobsen (tv) sammen med Kenneth Poulsen, der har været hovedansvarlig for udvikling og programmering af konfiguratoren. (Foto: Hydra-Comp)

Fremover kan Hydra-Comps kunder selv opbygge deres hydraulikcylinder i en netop lanceret konfigurator.

Det er resultatet af en målrettet udviklingsindsats, der skal bidrage til yderligere fremgang i Skive-virksomheden.

Der er udelukkende interne kompetencer bag den innovative løsning, og direktør Jørgen Jacobsen kan med tilfredshed konstatere, at der er stor interesse for tiltaget: »Modtagelsen har været over al forventning, og der er allerede mange brugere. Vi har udviklet en platform, der tager højde for alle gængse scenarier i konstruktionsfasen, og der er lagt stor vægt på brugervenligheden.

Konfiguratoren på hjemmesiden skal være nem at betjene for alle,« siger han og fortæller videre, at kunderne i princippet har de samme muligheder som Hydra-Comp selv, når det handler om at tegne en cylinder. »Man får en detaljeret produktionsklar tegning. Brugeren kan selv indta40 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2016

ste alle relevante data, men systemet hjælper undervejs. Der bliver for eksempel givet besked, hvis man har øn-

Altid rådgivning Han mener, det er en fordel for alle parter, at der nu kan springes et led over – hvis det ønskes vel at mærke.

For der bliver på ingen måde skåret ned på rådgivning og service. »Vi er klar til at hjælpe lige så meget som altid. Konfiguratoren er et ekstra tilbud som flere har efterspurgt, så de hurtigt kunne præsentere en tegning for en kunde eller baglandet. Det ønske har vi nu efterkommet,« fastslår direktøren og forklarer, at man skal oprettes som bruger for at få adgang til systemet, og han står gerne ved, at de færdige tegninger helst skal ende som ordrer. »Vi tilbyder en unik service, som skal give både os og vores kunder en konkurrencefordel i kampen om nye markedsandele.«

Eksempel på tegning fra Hydra-Comps konfigurator.

En glad Søren Østergaard modtog i oktober sidste år Billund Kommunes erhvervsfremmepris 2015. Nu har han planer om ekspandere, hvis det kan lykkes at skaffe det nødvendige antal medarbejdere.

(Foto: Mads Hansen).

Bliktud i Grindsted køber op i Skjern Søren Østergaard, ejer af blikkenslagerfirmaet Søren Østergaard A/S, kendt som Bliktuden i Grindsted, har overtaget Skjern Egnens Blik inklusiv virksomhedens hidtidige ejer og eneste faste medarbejder, Per Iversen, skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Prisen vil Søren Østergaard ikke ud med, men han fortæller, at opkøbet handler om mangel på medarbejdere i Grindsted. »Det er enormt svært at finde blikkenslagere i øjeblikket. Så med Per Iversen på holdet får vi noget ekstra

kraft,« siger Søren Østergaard til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Søren Østergaard A/S har 27 ansatte. Per Iversen fra Skjern skal nu arbejde i Grindsted, og Søren Østergaard håber, at Per Iversen fortsat kan pleje sine gamle kunder. Søren Østergaard har allerede flere kunder i Ringkøbing-Skjern, så området er ikke fremmed for ham.

Virksomheden i Grindsted har ellers masser af arbejde i øjeblikket. De mangler tre svende og to lærlinge for at nå det hele, og i fremtiden kommer der

til at mangle flere. Virksomheden håber at have 40 ansatte inden for tre år.

Hvad angår Per Iversen, så håber Bliktuden, at han kan få en slags mesterrolle i Grindsted. Virksomheden blev startet af Søren Østergaard i 1996.

Den blev hårdt ramt af finanskrisen, men i dag er det et regulært væksteventyr. »Efter finanskrisen var vi et lille firma, men nu er vi vokset store på blikkenslagermarkedet. Vi skal vokse yderligere, og det bliver Per en del af,« siger Søren Østergaard.

Hurtig levering betyder mindre lager Med dag til dag-levering af de fleste materialer behøver man ikke så meget lagerplads som tidligere. Derfor har Vestkystens VVS valgt at flytte adresse fra landsbyen Øsløs til mindre lokaler den nærliggende by Frøstrup, skriver lokalavisen Thisted Posten. »Vestkystens VVS’ servicevogne er i dag så veludstyrede, at selv større reparationer oftest kan afhjælpes samme dag, kunden får et problem,« siger Henrik Dissing, medejer af Vestkystens VVS, til Thisted Posten.

Bilerne har elektronisk lagerstyring og kan derfor

rykke ud tidligt om morgenen. De reservedele, der løbende tages ud af bilerne, bliver bestilt hjem med levering allerede næste dag.

De nye lokaler i Frøstrup får personalefaciliteter og mulighed for indlevering af varer for grossister samt depot til materialer, som er for store til, at bilerne kan køre rundt med dem. Vestkystens VVS har hovedkontor og værksted i Bedsted syd for Thisted. Derudover er der kontor og værksted i Hanstholm. Foruden afdelingen på Hannæs, som nu flytter fra Øsløs til Frøstrup.

Bladet Arbejdsgiverne | 5/2016 | 41

NAVNE

En stålmand går fra borde Jens Krogsgaard fratræder stillingen som industrikonsulent hos Arbejdsgiverne for at gå på pension.

Efter 29 års ansættelse takker industrikonsulent hos Arbejdsgiverne Jens Krogsgaard af for at gå på pension.

Sidste almindelige arbejdsdag er den 13. maj. Herefter holder Jens Krogsgaard afspadsering og ferie med en kort afbrydelse på foreningens generalforsamling i juni. Den 1. juli falder klokken for alvor i slag.

I sine mange år har Jens Krogsgaard haft en række forskellige opgaver. I begyndelsen havde han med regnskabssystemer at gøre. De sidste mange år har det på den ene og den anden måde drejet sig om kvalitetsledelse og kvalitetsprocedurer. Først med introduktionen af det daværende ISO 9000, siden med implementeringen af EU’s maskindirektiv. De sidste syv-otte år har det drejet sig om medlemsvirksomhedernes certificering til CE-mærkning af bygningsstål.

Jens Krogsgaard husker startskuddet ganske præcist. Det var den 11. maj 2008 i Fredericia. Her fik han nyheden om, at EU havde vedtaget det til grund liggende europæiske standard. Siden er det gået over stok og sten med at in-

formere og vejlede medlemsvirksomhederne om, hvordan de skulle imødekomme de nye regler og krav. Både omkring byggestål og maskindirektiv har Jens Krogsgaard holdt et utal af møder rundt omkring i landet.

I en lang årrække har Jens Krogsgaard været medlem af svejseprøveudvalget i Dansk Standard. Han har været designambassadør for Dansk Designcenter og varetaget sekretariatsopgaver for solafskærmningsfabrikanterne i Danmark og Containerfabrikanterne i Danmark. »Jeg har været glad og taknemmelig for min tid i foreningen, hvad enten den har heddet Smedemesterforeningen, DS Håndværk & Industri eller Arbejdsgiverne,« siger Jens Krogsgaard.

Han giver det råd til den organisation, han nu forlader, at den skal være tro mod sine rødder og ikke glemme de værdier, den gennem årene har bygget på, bl.a. den nære kontakt til medlemmerne.

Sit kendskab til landets afkroge og appetit på at være på landevejen kommer Jens Krogsgaard til gode i hans nye

To 12’er drenge i samme firma Der er ikke noget at sige til, hvis de går rundt med næsen i sky hos Vollerup Smedeland A/S i Sønderjylland. Virksomheden og dens medarbejdere har nemlig fået bevis for at være et fremragende lærested.

Tidligere på foråret var to af virksomhedens klejnsmedelærlinge til svendeprøve på EUC Syd i Tønder samme dag, og begge bestod med et 12-tal. Det fornemme resultat blev opnået af 20-årige Mark Ryberg Lorenzen og 27-årige Christian Svensson. Begge fra Bylderup-Bov. Mark havde valgt at lave en altan som svendestykke, mens Christian havde fremstillet en tvangsblander. Og begge altså med det bedst tænkelige resultat.

42 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2016

Jens Krogsgaard har sidste arbejdsdag i sekretariatet i Odense den 13. maj.

liv. Han har nemlig købt en campingvogn. I den vil han og fru Jonny ture rundt i Danmark og til efteråret tilbringe halvanden måned i Spanien. »Jeg vil have et fjumreår. Det var jo ikke noget, man kendte til i min ungdom. Herefter må jeg jo hellere gå i gang med en uddannelse,« siger Jens Krogsgaard som har lidt gulnede smede- og ingeniøruddannelser at bygge videre på. Men i første omgang er det nok ikke teknik, han vil kaste sig over, snarere noget med et sydeuropæisk sprog.

Jens Krogsgaard får også mere tid til at dyrke sin interesse for rockmusik og sine mange frivillige hverv i hjembyen Gelsted på Vestfyn.

Stillingen som industrikonsulent hos Arbejdsgiverne er slået op og forventes besat omkring sommerferien.

NAVNE

Nye medlemmer hos Arbejdsgiverne Lokalafdeling Vestsjælland Næstved Brøndboring og Vandværksservice A/S, Asbjørn Højfeldt, Transportbuen 5 G, 4700 Næstved.

Lokalafdeling Vest PipeCon-ARM Steel Solutions A/S, Jan Abel Larsen, Formervej 7, 6800 Varde.

Lokalafdeling København T.J. Transmission A/S, Troels Poul Jørgensen, Gustav Johannsens Vej 11, 2000 Frederiksberg C. Andersen’s Beslagsmedie, Henrik Wiigaard Andersen, Enghøjvej 24, 3660 Stenløse.

Reg. Beslagsmed Morten Bjernå, Storkevej 42, 3650 Ølstykke.

Lokalafdeling Østjylland Horndrup Smedeværksted ApS, Jens Clausen, Horndrupvej 16, 8660 Skanderborg.

Ti år uden en eneste sygedag Advokat Christian H. M. Mikaelsen kunne i april fejre, at han har været ansat i ti år hos Arbejdsgiverne. Og helt enestående uden en eneste sygedag, som hans chef, Anne Vibeke Gregersen, fremhævede i forbindelse med tiårs-dagen.

Foruden at yde juridisk rådgivning og bistand til medlemsvirksomhederne er Christian H. M. Mikaelsen beskikket af Østre Landsret som sagkyndig dommer i sager om arbejds- og ansættelsesret ved Østre Landsret samt byretterne inden for Østre Landsrets område.

Jubilaren er medlem af erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget under Det Kriminalpræventive Råd og ekstern lektor ved Syddansk Universitet i fagene arbejdsret og videregående ansættelsesret.

ANNONCE

Flotte resultater fra svendeprøve på Syddansk Erhvervsskole i Odense

Der stilles virkelig store krav til en industritekniker i dag, virksomhederne har brug for dygtige og selvstændige håndværkere. Håndværkere der indeholder det, man kalder »Kloge hænder«, dette er man meget bevidst om i industriteknikafdelingen på Syddansk Erhvervsskole i Odense, hvor man søger at presser eleverne til det yderste inden for deres fag.

Inden for industriteknik uddannelsen er det som på flere andre uddannelser muligt at følge et »Talentspor« og dermed gennemføre sin uddannelse med flere

fag på ekspertniveau.

Det er dog begrænset hvor mange elever, der p.t. vil kunne bryste sig af at være talenter. For hvad er et talent egentlig, er det en medfødt egenskab, eller er det viljen til at nå sit mål?

Ved den seneste svendeprøve for industriteknikere på Syddansk Erhvervsskole i Odense var der syv rigtig dygtige elever, som alle bestod med meget fine karakter.

Ingen af dem var en del af et Talentspor, men alle leverede et super fint resultat til deres afsluttende prøve, der indeholdt

både faste opgaver og et kreativt funktionelt projekt samt en teknisk dokumentation på projektet.

Billederne er fra den seneste svendeprøve på industriteknikeruddannelsen.

De super flotte resultater er fremstillet af de syv industriteknikerdrenge Nicolai Mathias Møller, Nicki Damsgaard Nielsen, Stefan Vinkel Hansen, Magnus Willumsen, Kent Aulkjær Hede, Martin Stuhr Nielsen, Mike Nielsen.

Der var stor stolthed og rosende ord fra skuemestre og virksomheder.

Syddansk Erhvervsskole | www.sde.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 5/2016 | 43

FORENINGSNYT

Ny formand i hovedstaden Arbejdsgiverne København har fået ny formand. Det er den 41-årige Gorm Schmidt Knudsen, der rykker op fra en næstformandspost, fordi den hidtidige formand, Benny Johansen, ønskede at blive afløst.

Gorm Schmidt Knudsen har været i kølebranchen i mere end 20 år og begyndte som selvstændig for fire år siden. Hans virksomhed, Gorms Køle-

service er en enmandsforretning, der drives med udgangspunkt i familiens privatbolig i Greve.

Hvem der er udpeget til ny næstformand og besættelsen af de øvrige poster i bestyrelsen for Arbejdsgivernes største lokalforening, der omfatter København og Nordsjælland, er blevet afgjort på et konstituerende bestyrelsesmøde efter bladets deadline.

Gorm Schmidt Knudsen er valgt til ny formand for Arbejdsgivernes lokalforening i hovedstaden.

Generationsskifte i Nordvestjylland

LÅNE – LEASE – LEJE

Da veteranen Leif Kjeldahl blev valgt til formand for Arbejdsgiverne i Nordvestjylland for to år siden erklærede han, at han kun så sig som en overgangsfigur, indtil yngre kræfter kunne tage over.

Det tidspunkt er nu indtruffet.

Ny formand er Bent Grønkjær, som sammen med sin bror Flemming driver Grønkjær Maskinværksted i Hurup.

Morten Møller, C.O. Møller ApS i Skovsgård ved Brovst er valgt som næstformand, Claus Kristensen, Morsø Stålbyg, fortsætter som kasserer.

Det samme gør Martin Mikkelsen, Thorup Smed i Erslev på Mors i rollen som sekretær. Fanebærer er Jens Irmer, ejer af Irmers Industrimontage i Snested, mens Rudi Weje, Nordkøl ApS i Hansholm og Leif Kjeldahl, Thyholm Olie i Thyholm besætter de menige bestyrelsesposter.

Seks ud af syv bestyrelsesmedlemmer i Arbejdsgivernes lokalafdeling Nordvestjylland holder sig i perfekt form ved at ride med på cykelbølgen. Her er det fra venstre Rudi Weje, Jens Imer, Morten Møller, og den nye formand, Bent Grønkjær, der har taget sig en tur i omegnen af Sallingsund Færgekro på dagen for foreningens generalforsamling i marts. To andre cyklende bestyrelsesmedlemmer, Claus Kristensen og Martin Mikkelsen, var fraværende. Den eneste i bestyrelsen, det ikke har været muligt at lokke op på en tohjulet uden hjælpemotor, er den nu afgåede formand, Leif Kjeldahl.

Der er for alvor kommet gang i kedlerne hos virksomhederne. Derfor er finansiering den store udfordring for at generere yderligere vækst.

Den problemstilling tager Bladet Arbejdsgiverne fat på i et tema, der udkommer med bladet den 1. juni. Indholdet vil give læserne ny viden om forskellige typer af finansieringsmodeller med gode og dårlige eksempler.

Desuden stilles der spørgsmål om, hvad der bedst kan betale sig: at eje, leje eller lease produktionsudstyr og transportmateriel? Og når det drejer sig om at skaffe kapital, hvor fås den bedst og billigst? Hvordan kan det lykkes at få penge til sine ideer, der måske er gode, men ikke umiddelbart vinder genklang i banken.

44 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2016

Bladet Arbejdsgiverne nr. 6/2016 har deadline den 13. maj.

Det efterfølgende blad, nr. 7/2016, har tema om byggestål og maskiner.

Sidste frist for redaktion og annoncer er den 6. juni.

Bladet

&

Bladet

Leverandører partnere Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 mail@thyholmolie.dk www.thyholmolie.dk Alt indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

Energioptimering

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Energipartner – tilskud til energioptimering

Gaskedler

Tlf. 66 17 34 55 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk – www.sosweb.dk Landsdækkende autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Specialister indenfor håndværk og industri.

Følg os på Linkedin og Facebook.

Automatik til varme og ventilation

Automatikcentret ApS Strandvejen 42, Saksild 8300 Odder Tlf.: +45 86 62 63 64 Fax: +45 87 80 30 89 Web.: www.automatikcentret.dk

Flowidan ApS Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

Generationsskifte El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet.

Gratis optagelse i vores kartotek.

Honing

…det du har brug for – hverken mere eller mindre.

Beklædning

Tlf.72 17 07 18 Mail.: salg@jyf.dk www.jyf.dk Landsdækkende kundeservice Din totalleverandør af firmatøj Følg os på Facebook og LinkedIn

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

• Rep. af store hydraulik cylindre.

• Drejning Ø 800 (1280) L=13.000 • Honing Ø 32-600 L=12.400 • Langhulsboring.

• Udvikling af store special cylindre.

• Forhandling af højkvalitetspakninger fra HUNGER DFE. Kombinationen af know how indenfor hydraulik og cylindre samt maskinfabrikken gør os i stand til at løse næsten enhver opgave.

Hyton Haderslev ApS Ingeniør og maskinfabrik

Hydraulik

Kvalitetsstyring

Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer

® Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: www.hydra.dk

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.

Højgaardsvej 35, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsledelsessystem

Laserskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm Stål 25 mm, rustfri 25 mm Aluminium 15 mm

Løfteborde TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

Lønservice

Lønkørsel med udgangspunkt i Arbejdsgivernes overenskomster!

Hydraulikløsninger, pumpestationer, pumper, ventiler, m.m.

Vi finder den bedste løsning. www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Kurser & uddannelse

Kontakt: Casten Gram Ingeniør og medejer, M.IDA Mail mail@hyton.dk www.hyton.dk . Tlf. 74 52 42 80

Syddansk Erhvervsskole Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf. 7010 9900 Fax 6312 6599 E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk

GÅ IND PÅ PROLOEN.DK

Maskin- og smedearbejde SOLVANG MASKINFABRIK ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

Herstedøstervej 19 2600 Glostrup Tlf. +45 43963756 Fax.+45 43963805 sevang@sevangmaskinfabrik.dk www.sevangmaskinfabrik.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 5/2016 | 45

&

Bladet

Leverandører partnere Maskin- og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Overfladebehandling Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Olietågeudskillere

Plasma- og flammeskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk Flammeskæring: 3000 x 12000mm Emnetykkelse max. 200 mm Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm Emnetykkelse max. stål 200 mm Rustfri 60 mm, aluminium 40 mm

Pension

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

46 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2016

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

Svejseudsugning

Plast- og certifikatsvejsning

Fyns Galvanisering a/s H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Pumper

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

Transportanlæg

Varmepumper

Flowidan ApS Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

Varmeventilator

Flowidan ApS Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

Ventilation

JTT Conveying A/S Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Robotsvejsning

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner.

Fra 200-20.000 m3/t

Stålkonstruktioner

Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk 1. Anlæg, Emnevægt 750 kg Længde 4000 mm 2. Anlæg, Emnevægt 4000 kg Længde 3600 mm

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportbånd · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/PU-bånd · Transmissionsbånd · Industrigummi

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Assensvej 480, Faldsled 5642 Millinge Tlf. 62 68 11 33. www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Leverandører & Partnere – vises også på Bladet Arbejdsgivernes hjemmeside!

Optagelse – kontakt: Vestergaards Bogtrykkeri, Ejnar Stephansen Tlf. 22 61 63 88 · es@vestergaardsbogtrykkeri.dk

VVS

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Brødrene Dahl Saint-Gobain Distribution Denmark A/S Park Allé 370 2605 Brøndby Tlf. 48 78 40 00 kundeservice@bd.dk www.bd.dk

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Uponor A/S Kornmarksvej 21 2605 Brøndby T 43 26 34 00 F 43 43 10 11 E vvs.dk@uponor.com www.uponor.dk

VVS-GROSSIST 7870 Roslev TLF. 20 10 06 66 KUN salg til Håndværk og Industri WWW.MMVVS.DK INTET minimumskøb INGEN gebyrer FRAGTFRI levering STORT varelager LØBENDE MÅNED + 10 dage

Bladet Arbejdsgiverne | 5/2016 | 47

Magasinpost-MMP ID-nr 42386

FORENKLING · TRYGHED · UDVIKLING

– 350 El-installatører har valgt os

Danmarks bedste JURIDISK RÅDGIVNING Både ENTREPRISERET og PERSONALEJURA

Landets billigste og bedste KURSER INSTALLATØRAKADEMIET og EFTERUDDANNELSE

Akademiet

EL & TEKNIK2016

Viden, læring og indtjening

Mød os på stand 6401

ISSN 1602-7213

Installatør

AFSENDER: Bladet Arbejdsgiverne | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

Den nye EL-SIKKERHEDSLOV og KLS

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

Personlig FAGLIG RÅDGIVNING