Bladet Arbejdsgiverne nr. 6 by Magasinet "Industri & Teknik"

Nr. 6 | 1. juni 2016 | 107. årgang

Bladet

Passer pengene? Tema om ejerskifte og ﬁnansiering

Arbejdsgiverne gør status

Installatører vil digitalisere

Muligheder for milliarder i EU-USA-aftale

Kommunikation får pæne karakterer

Indhold

Juni 2016

4 12-22

33 4

Landsgeneralforsamlingen

Sådan beskytter du dig mod cyberangreb

Ulovlige materialer hærger byggebranchen

El-messe ramt af varmen

Nye elregler udskudt til tidligst 1. januar Skolernes 10. klasser får dumpekarakter

• Pil opad hos Arbejdsgiverne • Farvel til stærke kræfter 6

Ros til strategi for digitalisering

Virksomheder vil investere i it

Skarp kritik af energiudspil

Tilfredshed – men med plads til forbedringer

Kort nyt

Kursus i entrepriseret – AB92

På høje tid at åbne dørene

Elever udfordres på valg af uddannelser

EU holder vejret mens briterne beslutter sig

Frihandelsaftale med USA kan sætte gang i væksten

2 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2016

Hole in one på én af landets smukkeste baner

Ikke vækst for enhver pris

Skatten skal lettes i bunden

DM i Skills har givet erhvervsuddannelser prestige

Business & branche

Benzin, fart og hestekræfter, der går direkte i blodet

Navne

Foreningsnyt

Leverandører & partnere

TEMA: FINANSIERING 12 Din bank forstår dig ikke 14

Ingen regning...

Overskud i Vækstfonden møder kritik

Sådan kan du benytte Vækstfonden

Otte års forberedelse før generationsskifte

Eje eller lease?

KSM Kragelund har vokseværk

Gør din virksomhed salgsklar

Det bliver i familien

LEDER

Bladet

Udgiver: Arbejdsgiverne Magnoliavej 2, 5250 Odense SV Tlf. 66173333 www.arbejdsgiverne.dk Ansvarshavende redaktør Jens Holme Tlf. 6317 3397 Mobil: 40883312 jho@arbejdsgiverne.dk Annoncesalg Vestergaards Bogtrykkeri Kontakt: Ejnar Stephansen Tlf.: 22 61 63 88 es@vestergaardsbogtrykkeri.dk Oplag: 2750 ISSN nr: 2246-7041 Tryk Vestergaards Bogtrykkeri A/S Grafisk tilrettelæggelse og layout: Trine Riisborg Forsidefoto Mads Nissen/Scanpix En elektronisk udgave af dette blad og tidligere udgaver kan læses på: www.bladetarbejdsgiverne.dk

Virksomhederne har svært ved at låne penge For nylig havde jeg nær fået kaffen galt i halsen, da en undersøgelse bølgede gennem medierne. Den sagde, at danske virksomheder synes, at det er nemt og billigt at låne penge i banken. At 60 procent af virksomhederne var godt tilfredse med finansieringsmulighederne. Det fremgik af en undersøgelse af erhvervsklimaet. Det er bestemt ikke mit indtryk, når jeg taler med virksomheder over hele landet. Her er billedet snarere, at det er rigtig svært at låne penge - selv for virksomheder, der har eksisteret i årtier eller generationer. Jeg talte med en virksomhed om finansiering den anden dag. Det var en virksomhed med 16 ansatte i Nordjylland, hvor man siden 1927 havde drevet maskinværksted. De sidste mange år med gode regnskaber og en sund økonomi – på nær i 2008, hvor stort set alle havde det svært. Virksomheden kontaktede fornylig deres kreditforening, da de skulle lave en tilbygning på 30 m2 og derfor ville låne 300.000 kr. Men det kunne ikke lade sig gøre. De fik afslag og begrundelsen var, at de boede i det forkerte postnummer. Og det er langt fra første gang, at jeg har hørt sådan en begrundelse. Der stilles ofte skrappere krav til virksomheder i landområderne – selvom bankerne ikke er meget for at indrømme det. Håndværksrådet har også undersøgt virksomhedernes adgang til finansiering. Her svarer 56 procent, at de »slet ikke« eller »kun lidt« er begrænset af mangel på adgang til finansiering. Men uanset om det er 60 eller 56 procent, er det næppe nogen succeshistorie. For der må i så fald være en betydelig del, der oplever det som en begrænsning. I Håndværksrådets undersøgelse svarer 30 procent, at de er »begrænset« eller »meget begrænset« af mangel på adgang til finansiering. Det er et problem, som er til at tage og føle på. Selvfølgelig skal man forsøge at se tingene fra den positive side, men må ikke ignorere, at en tredjedel af virksomhederne har svært ved at finde adgang til finansiering. Det er en alvorlig bremse for væksten i Danmark, og det er lidt af en fordrejning, at få det til at lyde som en succeshistorie. Det er i øvrigt ikke fordi, at man fra politisk side ikke har været gode ved bankerne med op til flere håndsrækninger i form af bankpakker. Her skulle man nok have krævet lidt mere den anden vej, da man forhandlede. Regeringen har med deres plan »Vækst og udvikling i hele Danmark« fra efteråret lokaliseret, at udfordringen i høj grad handler om adgang til finansiering. Men herefter er det tilsyneladende mest blevet ved snakken. I Arbejdsgiverne vil vi i den kommende tid forsøge at holde politikerne fast på deres løfter og dermed arbejde for mere vækst i hele Danmark. Af Fleming Frederiksen, formand for Arbejdsgiverne Se temaet om finansiering side 12-22.

Bladet Arbejdsgiverne | 6/2016 | 3

De delegerede til Arbejdsgivernes generalforsamling vælges af lokalforeningerne, som kan sende en repræsentant for hver 25 medlemmer.

Pil opad hos Arbejdsgiverne Svingende tider for brancher og medlemmer, men overvejende positive toner i den skriftlige beretning til landsgeneralforsamlingen den 3.-4. juni. Af Jens Holme

De optimistiske toner er slået an, når lidt over 100 delegerede den 3. - 4. juni samles til landsgeneralforsamling hos Arbejdsgiverne. For tredje år i træk finder generalforsamlingen sted på H.C. Andersenhotellet i Odense. Det forløbne år skal evalueres, og der skal lægges planer for det kommende år. Og ifølge den skriftlige beretning er der både positive og negative ting at berette om. Helt overordnet om medlemsvirksomhedernes situation hedder det, at »det helt store økonomiske opsving stadig lader vente på sig – generelt set oplever brancherne svingende tider. Hjulene er dog så småt begyndt at dreje rundt igen, men vi oplever, at mange stadig er tilbageholdene med eksempelvis at ansætte fast arbejdskraft«. I den skriftlige beretning fremhæves det manifest, der blev vedtaget sidste år om, at Arbejdsgiverne i 2020 skal have mindst 10 procent lærlinge blandt de ansatte i medlemsvirksomhederne. Projektet skal ses i sammen4 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2016

hæng med, at der mangler praktikpladser for de unge, som ønsker at tage en erhvervsuddannelse. Konsekvensen er, at der ikke uddannes nok faglærte til at fylde det hul af manglende arbejdskraft, som brancherne står overfor. Ifølge prognoserne kommer virksomhederne til at mangle 30.000 faglærte allerede i 2020. Manifestet er blevet taget godt imod. I løbet af året har der derfor været igangsat initiativer rettet både mod medlemsvirksomheder, samarbejdspartnere og pressen – alt sammen for at skabe opmærksomhed om projektet og manglen på praktikpladser. »Arbejdsgiverne har mødt positive tilkendegivelser og anerkendelse for projektet fra vores samarbejdspartnere og øvrige omgivelser. Projektet kører indtil år 2020 med forskellige initiativer i løbet af årene,« siges det i beretningen. Arbejdsgiverne har desuden i årets løb indledt et nærmere samarbejde med interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer omkring spørgsmål

af fælles interesse. Et meget stort antal af Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder er leverandører til landbrugene og agroindustrien. Et nyt mærkat, »Håndværkergaranti« blev introduceret i efteråret til afløsning af DS Garanti, som var blevet uaktuelt på grund af landsorganisationens nye navn. Både medlemmerne og medlemmernes kunder har taget godt imod navneforandringen. Debat om lokalafdelinger Det fortsatte bestræbelser på at modernisere Arbejdsgivernes lokalafdelinger bliver også et hovedemne på dette års generalforsamling. På generalforsamlingen sidste år fik en arbejdsgruppe med stort flertal vedtaget et forslag til en moderniseringsplan frem mod 2020. Arbejdsgruppen er siden blev suppleret og har arbejdet videre med forslag, som skal diskuteres på dette års generalforsamling.

Farvel til stærke kræfter To markante skikkelser forlader hovedbestyrelsen, fordi de falder for ni-års-regel Af Jens Holme

Når Arbejdsgiverne holder generalforsamling i Odense den 3. – 4. juni bliver der samtidig taget afsked med Hanne Nylev og Leif Kjeldahl som medlemmer af hovedbestyrelsen. Begge falder for den såkaldte ni-årsregel, som siger, at man ikke kan beklæde en politisk tillidspost i længere end ni år. Det er desuden ens for dem begge, at de har ordet i deres magt og bruger det til at markere stærke synspunkter. Hanne Nylev har som eneste kvinde i forsamlingen af mænd brudt kønsbarrieren i Arbejdsgivernes hovedbestyrelse. Hun udtrykker sig stærkere end nogen smed og har de seneste to år været en markant formand for Arbejdsgivernes uddannelsesudvalg. Hanne Nylev har repræsenteret Fyn i hovedbestyrelsen og ejer sammen med sin mand, Mogens, N.H. Stål WaterCut på Sydfyn. Hun er ærgerlig over, at hun nu må udtræde af hovedbestyrelsen: »Sådan er det jo, når man skal forlade noget, man har været dybt engageret i. Reglen om maksimalt ni år i hovedbestyrelsen har jeg det imidlertid fint

med. Det sikrer en nødvendig fornyelse,« siger Hanne Nylev, men tilføjer: »Derimod er det et reelt problem, at Arbejdsgiverne efter kun to år igen skal skifte formand for uddannelsesudvalget. Det tager forholdsvis lang tid at komme ind i sagerne og få personkendskab til de mange aktører på området,« siger Hanne Nylev, der også er medlem af Håndværksrådets uddannelsesudvalg. Bliver for dominerende Leif Kjeldahl har beklædt adskillige udvalgsposter i sin tid i Arbejdsgivernes hovedbestyrelse og har gennem flere år været medlem af Håndværkets Ankenævn. Ved sin afgang er han formand for organisationens byggeriudvalg. Kjeldahl repræsenterer Nordvestjylland, hvor han indtil fornylig var lokalforeningens formand, og er ejer af Thyholm Olieservice A/S. »Jeg har det skidt med at skulle forlade en post og et arbejde, jeg har været rigtig glad for. Organisationen har forandret sig meget og til det bedre i de ni år, jeg har været med i hovedbestyrelsen,« siger Leif Kjeldahl, der dog rejser en advarende pegefinger om, at forandringerne ikke må gå hurtigere end medlemmerne kan følge med. Han har fuld forståelse for den niårs-regel, der gør det umuligt for ham at fortsætte:

Leif Kjeldahl, Nordvestjylland og Hanne Nylev, Fyn udtræder af hovedbestyrelsen efter ni års medlemskab.

»Jeg plejer at sige, at der går to år med at komme ind i arbejdet. De næste fem år er man et aktiv, de sidste to år bliver man for dominerende, og så er det ud,« siger Kjeldahl med et glimt i øjet. Bladet Arbejdsgiverne | 6/2016 | 5

Ros til strategi for digitalisering Oﬀentlig digitaliseringsstrategi indeholder mærkbare forbedringer, mener Håndværksrådet. Regeringen har sammen med KL og Danske Regioner lanceret den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, der skal gælde for 2016 til 2020. Hovedindholdet er lettere adgang til support, genbrug af virksomhedernes indberettede data og flere offentlige data til rådighed for virksomhederne. Strategien er samlet under overskriften »Et stærkere og mere trygt digitalt samfund« og rummer mange initiativer, som forhåbentlig kan gøre det lettere for landets små og mellemstore virksomheder. Tidligere har de fællesoffentlige digitaliseringsstrategier have mere fokus på effektivisere og spare penge for det offentlige, mens regningen i sidste ende er havnet hos bl.a. erhvervslivet. »I Håndværksrådet glæder vi os over strategiens fokus, hvor der lægges op til byrdelettelser, som potentielt kan få stor betydning for de små og mellemstore virksomheder,« siger Kristian Bech, erhvervspolitisk konsulent i Håndværksrådet. Lettere adgang til support Et af initiativerne er lettere adgang til support, hvor en række fællesoffentlige supporttilbud samles, så det bliver mere overskueligt at få hjælp som bruger, hvad enten der er problemer med NemID, Digital Post mv. »Et fællessupportfunktion er noget vi har efterlyst, for når de benytter digitale løsninger, er der ofte flere forskellige systemer og myndigheder bag. Men som bruger kan du sjældent gennemskue, hvor fejlen ligger, hvis der er problemer med at tilgå et system. Derfor kan en fælles supportfunktion hjælpe brugeren hurtigere, så man undgår at blive kastet rundt i systemet,« siger Kristian Bech. Data skal genbruges Der lægges op til større genbrug af data, hvilket betyder at en virksomhed slipper for at indberette de samme oplysninger flere gange til forskellige myndigheder. I stedet vil man være bedre til at tale sammen på tværs af myndigheder, og derved kan indberetningsbyrden lettes for virksomhederne. Ligeledes skal der laves forsøg med automatisk erhvervsrapportering. 6 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2016

TRANSPORTSNEGLE Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm.

»Det er positivt, at der nu bliver taget hul på øget genbrug af data. Indberetninger er kilde til mange administrative byrder og frustrationer hos virksomheder, særligt når man oplever at skulle indberette de samme data til forskellige myndigheder,« siger Kristian Bech. Strategien lægger også op til øget brug af offentlige data. Hvor man tidligere har oplevet, at regnskabsdata er blevet købt fri, så skal der nu også være lettere adgang til at tilgå fælles data om terræn, klima og vand, hvilket kan være til gavn for de virksomheder, der i forbindelse med opgaver skal grave i jorden.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm. Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk

Virksomheder vil investere i it Stort ﬂertal har planer om at digitalisere, og det er super positivt, siger Arbejdsgivernes branchechef for byggeri. En dugfrisk undersøgelse blandt Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder viser, at næsten to tredjedele forventer at øge deres investeringer i nye it-løsninger i de kommende år. I en tilsvarende rundspørge fra 2012 var det kun 34 procent af de adspurgte virksomheder, der havde planer om at investerer i nye it-programmer. I den nye undersøgelse fra april er det præcise tal 62 procent. Branchechef for byggeri hos Arbejdsgiverne Steen Hoeck Klausen bekræfter, at organisationen får rigtig mange henvendelser fra medlemmerne om valg af it-systemer. »De fleste henvendelser drejer sig om nyt økonomisystem og mobile tidsregistreringssystemer, primært på vvs området,« siger branchechefen og fortsætter: »Vi hjælper dem gerne – for vi ved

hvor vigtigt det er at vælge rigtigt første gang. Investeringer i it koster mange penge og ressourcer – og har vidtgående konsekvenser for driften af virksomhederne. Dette også baggrunden for, at Arbejdsgiverne har iværksat en række initiativer, der skal understøtte virksomhederne fokus på optimering og digitalisering. I forhold til installatørbranchen har vi bl.a. etableret Installatørakademiet, som har fokus på optimering og øget indtjening for vore 1100 installatørvirksomheder. Branchen er udfordret og tvunget til forandringer bl.a. på grund presset fra internetbutikker og nye prisstrukturer. Der ingen tvivl om, at digitalisering er afgørende for fremtidens installatørvirksomheder. Derfor er det også super positivt, at virksomhedernes investeringslyst på dette område er helt i top.«

Steen Hoeck Clausen: »Super positivt, at virksomhederne vil investere i digitalisering.«

Bladet Arbejdsgiverne | 6/2016 | 7

Skarp kritik af energiudspil Regeringen på vej til at trække tæppet væk under grøn industri og sætter 30.000 arbejdspladser på spil, mener Arbejdsgivernes direktør.

Jani Lykke Methmann: Udspil fra regeringen kommer til at koste arbejdspladser og sætter landets position som førende med grøn industri over styr. 8 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2016

Regeringen er på vej til at ødelægge den industri, som har bragt Danmark i førertrøjen, når det gælder bestræbelserne på at udvikle en grønne og mere klimavenlig løsninger. Sådan lyder essensen i den kritik, Arbejdsgivernes direktør, Jani Lykke Methmann retter imod regeringens forslag om at ophæve pso-afgiften og lukke det økonomiske hul ved bl.a. at droppe opførelsen af kystnære havvindmøller. Tidligere i maj var det støtten til solcelleparker, der fik kniven. Det er ellers ikke længe siden, at politikerne signalerede til virksomhederne, at grøn energi var fremtiden, og at de relaterede industrier havde deres fulde opbakning, gør Jani Lykke Methmann opmærksom på. Hun siger: »Danmark har længe indtaget en førerposition i verden, når den kommer til miljørigtig teknologi. En position, som det har taget årtiers udvikling i innovative virksomheder at nå. Det har skabt store virksomheder, der også giver arbejde til en hel underskov af underleverandører. Men nu trækker man tæppet væk under det hele. Det kommer til at koste arbejdspladser og sætter vores po-

sition over styr. I flere andre lande er man også langt fremme med denne udvikling. Så det varer ikke længe, før de overhaler Danmark, hvis vi forsætter denne kurs. Samtidig kan det nemt friste de mest rentable virksomheder over evne til at flytte produktionen til udlandet.« Stop and go Omkring 30.000 personer var i 2014 beskæftiget i den danske vindmølleindustri og tilliggende erhverv. Ifølge Arbejdsgivernes direktør er det største problem den stop and gopolitik, som politikerne fører. »I nogle år bygger man noget op og giver indtryk af, at det er fremtiden. Virksomhederne indretter deres forretning derefter og satser store summer. Nogle år efter kommer der en regering med et andet fokus, der pludselig trækker den anden vej med den konsekvens, at en række virksomheder mister deres eksistensgrundlag.« Forudsætningen for at regeringen kan komme igennem med sine forslag er, at den får accept fra de øvrige partier bag det nuværende energiforlig fra 2012. Og det var der ikke udsigt til, da dette blad gik i trykken.

Tilfredshed – men med plads til forbedringer Hver fjerde deltog i undersøgelse af Arbejdsgivernes kommunikation med medlemmerne. Af Jens Holme

Omkring en fjerdedel af Arbejdsgivernes medlemmer valgte af deltage, da de omkring påske af analysebureauet Wilke blev opfordret til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse om organisationens blad, nyhedsbrev og hjemmeside. Besvarelsesprocenten var langt højere end sædvanligt ved den slags undersøgelser. Så meget desto mere er der grund til at stole på resultaterne. Og hvad fik vi så at vide? Jo, bl.a. at langt de fleste er tilfredse medlemmer af Arbejdsgiverne, fordi de her får god hjælp og vejledning. Hovedparten benytter sig helst af telefonen, når de har behov for at komme i kontakt med deres brancheforening. Bladet og nyhedsmail Medlemmerne er i fuld fart over i den digitale tidsalder. Et stort flertal foretrækker at få information fra Arbejdsgiverne via den ugentlige nyhedsmail. De læser indholdet mere eller mindre grundigt i forhold til, hvad de finder relevant.

Også Bladet Arbejdsgiverne bliver læst af de fleste. Ikke hele indholdet, men de sider, hvor de finder indholdet interessant. Især er medlemmerne interesserede i at læse om nye arbejdsmetoder og successer fra andre virksomheder. Både nyhedsmail og blad gemmes i et stykke tid, men som følge af mediets natur opbevares det trykte blad oftere og længere end den elektroniske nyhedsmail. Også hjemmesiden benyttes flittigt. De fleste bruger den til at tilegne sig konkret viden. Og samlet set erklærer otte af ti medlemmer sig godt tilfredse med Arbejdsgivernes informationskanaler. Udfordringer skal tackles Det skal imidlertid ikke få kommunikationsafdelingen til at hvile på laurbærrene. Selv om tilfredsheden generelt er stor, viser resultaterne af undersøgelsen, at der er en række områder, hvor kommunikationen fra Arbejdsgiverne

kan blive endnu bedre. Medlemmerne vil gerne have mere orientering om, hvad nye love og regler betyder for netop dem. Undersøgelsen peger også i retning af et behov for større sammenhæng og en mere tydelig opgavefordeling mellem nyhedsmailen og bladet. Hjemmesiden skal vi arbejde med at gøre nemmere at navigere i. Mange oplever, at de farer vild, og fx love og formularer kan være svære at finde frem til. Det gælder i særlig grad ejere af de mindste virksomheder, som ikke har kontorhjælp til at klare de administrative opgaver. Wilke Markedsanalyse har stået for undersøgelsen for at sikre, at den blev gennemført kompetent og neutralt. Som forberedelse af spørgeskemaundersøgelsen blev der gennemført ti dybdeinterviews med lige mange små og store medlemsvirksomheder.

Bladet

Nr. 4 | 6. april

2016 | 107. årgan

Pas på fumleskader Farvel til fartskrivere Energimesse med ambitioner Toiletrevolution i Togo

Vejen til Tyskla nd ligger åben Eksporttema m ed fokus på vores sydlig e naboland

Bladet Arbejdsgiverne | 6/2016 | 9

SKAT har sat årets fokus SKAT har meldt ud at årets skatteligning navnlig tager sigte på at gå efter helt små virksomheder og hovedaktionærer i holdingselskaber. Mikrovirksomheder med en omsætning på under 500.000 må forberede sig på, at SKAT vil undersøge om virksomheden reelt drives med det formål at tjene penge. Eller om der snarere er tale om en hobby-virksomhed, hvor formålet ikke er at tjene penge til dagen og vejen. Hvis virksomhederne i højere grad har karakter af hobby-virksomhed, vil SKAT have særlig fokus på om indehaverne af disse virksomheder har fratrukket udgifter i firmaet, som i praksis er private udgifter, der er firmaets drift uvedkommende. Segmentet af mikrovirksomheder omfatter 360.000 virksomheder, der til sammen betaler ca. 28 mia. kr. i skat. SKAT vurderer, at disse virksomheder burde betale 2,5 mia. kr. mere om året i skat, hvis de selvangav korrekt. Dette tal er fremkommet på basis af stikprøvekontroller. SKAT skønner ifølge etatens kontrolplan, at fejlprocenten hos disse virksomheder samlet ligger på 45 pct. Kontrol af holdingselskaber Også hovedaktionærer i holdingselskaber med datterselskaber må forberede sig på skærpet opmærksomhed fra SKAT i år. 60 pct. af landets virksomheder med en omsætning på mellem 14 og 500 mio. kr. har ingen ansatte og mange af dem er holdingselskaber, som er sambeskattede med datterselskaber. Det fremgår af indsatsplanen for 2016, at SKAT i særlig grad fokuserer kontrolindsatsen mod selskaber, der ejer aktier i underliggende virksomheder, investerer i værdipapirer eller foretager transaktioner med selskabets hovedaktionær.

Solcellelov ændret i løbet af et døgn I næsten 20 år har danskerne kunnet ansøge om tilskud til solcelleanlæg gennem den såkaldte 60/40-solcelleordning. Uden det har gjort særligt indtryk. Ved indgangen til april var der blot etableret solceller svarende til 2,6 MW via den ordning. Men fra midten af april kom der pludselig meget store ansøgninger. Samlet blev der søgt for omtrent 4500 MW. Til sammenligning er der i dag installeret solceller med en samlet effekt på cirka 790 MW i Danmark. Det fik energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt til at fremsætte et lovforslag om at lukke ordningen med et hasteindgreb. Den store interesse kunne nemlig blive en dyr affære for de danske el-forbrugere. De kunne ifølge ministeren risikere en omkostning på cirka 11 milliarder kroner i øget PSO-afgift, hvis alle ansøgninger bliver godkendt. Hasteindgrebet blev stemt igennem i løbet af et døgn af et næsten enigt Folketing. Kun Alternativet stemte imod. Forventningen til støtteordningen var oprindeligt en udbygning på 60 MW frem mod 2020. Der er allerede givet til-

10 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2016

Det var frygten for at anlæggelse af nye solcelleanlæg som dette ville gå amok, der fik ministeren til at gribe ind. (Foto René Deleuran Mølgaard Andersen/Colourbox)

sagn til en mindre del af de 4.500 MW, og derfor vil de ansøgninger ikke blive omfattet af lovindgrebet. En enkelt projektmager stod bag 90 procent af de megawatt, der er søgt støttekroner til. Manden bag de store solcelleplaner var Anders Ztorm, direktør i selskabet Solenergi Danmark. Anders Ztorm kalder indgrebet hovedløst, en slagtning og en halshugning af solcellebranchenn og afviser ministerens regnestykke.

Vidste du at… Strøm er billigst i Danmark

Halvdelen af alle danskere tror ifølg e en undersøgelse, analysebureauet Userneeds har foretaget for Dansk Energi, at Danmark har den højeste el-pris i sammenlign ing med Holland, Tysk land og Sve rige. Det er imidlertid ikke tilfæ ldet. I Danmark betaler vi i gen nemsnit 34 øre for en kilowatttim e, mens prisen i Holland og Tysk land lyder på hen holdsvis 55 og 57 øre. I Sverige er prisen på niveau med Danmark. Undersøgelsen fra Userneeds vise r også, at danskerne tror, at de betaler mere for transporten af strø m, den såkaldte distributionsafgift, end svenskere, tyskere og holl ændere. Men også her er de danske priser blandt de laveste i Eur opa. Tal fra Eurelectric viser, at distribution af en kilowatttime el kos ter lige under 40 øre i Danmark, mens prisen er oppe på 45 øre i Holland, 46 øre i Tysk land, og 56 øre i Sverige.

På grund de høje skatter og afgi fter, ender forbrugerne alligevel med samlet at betale mere for dere s el, end man gør i de nævnte lande. Ifølge Dansk Energi beskattes el dobbelt så meget som ben zin og tre gange så meget som diesel. Af samme grund bliver det rost fra flere sider, at regeringen lægger op til, at den grønne omstilli ng af Danmark ikke længere ska l betales over el-regningen. Den omd iskuterede PSO-afgift, som EUKommissionen har underkendt, skal afskaffes og pengene skal indkræves via skatterne.

Kort fortalt TEKNOLOGI – Danske medarbejdere forventer i stigende grad at sige farvel til dele af deres arbejde som følge af nye it-systemer eller ny teknologi. Det viser en undersøgelse foretaget af Epinion. Størst er automatiseringsbølgen i den finansielle sektor, hvor 38 pct. allerede har sagt farvel til manuelle arbejdsopgaver, mens hele 60 pct. forventer, at det vil ske inden for de næste fem år. PENSION I – Der er stadig mange ægtepar, som ikke ved, hvad der sker med pensionen, hvis de bliver skilt. Mere end 20 procent har i en undersøgelse fra Danske Familieretsadvokater svaret, at de slet ikke kender reglerne. Og 16 procent har svaret, at de tror, at pensionsordningerne deles ligeligt mellem ægtefællerne. Hovedreglen er imidlertid, at de to parter hver især beholder deres pensionsordninger. Det gælder både for rate-, kapital- og livrentepension.

PENSION II – De første tre måneder af 2016 har budt på nogle markante aktiefald. Alligevel er Industriens Pension kommet ud af 1. kvartal med et afkast på 0,5 pct. De forskellige obligationstyper sammen med porteføljen af unoterede investeringer har været med til at sikre et positivt afkast. Industriens Pension forvalter i dag 138,5 mia. kr. SOLAR Servicecenter i Aarhus har udvidet sit sortiment med 50 procent til mere end 9000 varenumre. Samtidig opfordrer Solar sine installationskunder til at lade bilen stå og i stedet bestille en Fastbox med de produkter, de lige står og mangler. Flere håndværkere har tidligere givet udtryk for, at Solars sortiment i Aarhus var for snævert til at bestille en Fastbox. NYT BADEVÆRELSE – Hver fjerde dansker forventer at renovere badeværelset inden for de næste fem år, men mange frygter det uoverskuelige renoveringsprojekt midt i en travl hverdag. Det fremgår af en undersøgelse, vvs-

leverandøren Geberit har fået foretaget. ØSTARBEJDERE – Antallet af østeuropæere, der har job i Danmark, steg med 12.405 personer fra 2014 til 2015. Det svarer til en stigning på 13 procent, og det betyder, at der i 2015 var 105.977 i arbejde fra Østeuropa i Danmark, hvilket er ny rekord. Tallene stammer fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Inden for industrien er antallet af østarbejdere steget med hele 28 procent. STRESS – Fire ud af ti LO-medlemmer som smede, elektrikere og sosu’er har oplevet stress ofte eller somme tider på jobbet det seneste år. Det viser en undersøgelse, Epinion har foretaget blandt 1201 LO-medlemmer. Godt hver tyvende erklærer, at de har haft enkelte fraværsdage på grund af stress. Og to ud af 100 har indenfor det seneste år været langtidssygemeldte på grund af stress.

Bladet Arbejdsgiverne | 6/2016 | 11

TEMA | FINANSIERING

Din bank forstår dig ikke

Hvis du vil nå til et godt resultat, må du selv være fremme i skoene, fastslår Arbejdsgivernes branchechef for industri. Af Jens Holme

Branchechef Mikael Tipsmark: Det er kun én kur, der duer: Orden i tingene, en klar plan og skriftlig dokumentation. 12 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2016

»Uanset, hvad banken selv siger om sin egen imødekommenhed, så er det en god ide at tage udgangspunkt i, at din bank ikke forstår dig. For det gør den vitterligt ikke, men du kan gøre en hel del for at den kommer til det,« siger Arbejdsgivernes branchechef for industri, Mikael Tipsmark og forklarer: »Den bankmand/-kvinde, du møder i erhvervsafdelingen, ved en hel masse om bankdrift og typisk meget lidt om at drive og udvikle en virksomhed. Det kan godt være, at vedkommende præsenterer sig som din rådgiver. Men han eller hun bliver først og fremmest målt på sin evne til at sælge bankens produkter. Det er heller ikke den person, der afgør, om du kan få kredit. Det besluttes et fjernt sted i bankens kreditafdeling, som ikke kender dig, og som er underlagt stramme regler fra Finanstilsynet

og EU. Og undervejs fra rådgiver til kreditafdeling går en masse information tabt.« En klar plan For at imødegå den manglende viden og tab af oplysninger fra den ene instans til den anden er der kun én kur, der duer, mener Mikael Tipsmark: Orden i sagerne, skriftlig dokumentation og en klar plan for, hvad man vil. Mikael Tipsmark har selv en lang erfaring fra bankverdenen indefra og rådgiver Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder, når det angår finansiering. Han har følgende råd til at komme bedre på bølgelængde med sit pengeinstitut: »Alt skal dokumenteres og afleveres på skrift. Det er jo den bedste sikkerhed for, at dine oplysninger bliver givet videre i den rigtige form. Inden du går i banken og præsenterer dit behov,

Meget kan gå virkelig galt, når en erhvervskunde nærmer sig banken. Han kan af gammel vane gå i privatafdelingen, og det er helt forkert. I erhvervsafdelingen lytter rådgiveren, men forstår måske ikke det hele. Rådgiveren sender sagen videre til afgørelse i kreditafdelingen, som ikke kender kunden og ikke forstår hele overleveringen fra erhvervsrådgiveren. Kreditafdelingen er samtidig lagt i stramme tøjler af krav fra Finanstilsynet/Folketinget og Baselkomiteen (nationalbankchefernes forum) samt EU. Du kan imødegå flest mulige fejl og misforståelser ved altid at formulere dine ønsker på skrift. Ligeledes skal banken altid have det seneste interne regnskab, kende din strategi, og hvorledes virksomheden er bygget op.

er det formålstjenligt at gennemtænke din virksomheds økonomiske situation og overveje, hvad du vil svare på de spørgsmål, som ofte stilles af bankrådgivere. Hvis du ikke allerede har en forretningsplan, så er det vigtigt at få den lavet. Forretningsplanen får dig til at fremstå mere professionel og vidner om, at du har gjort dig tanker om din virksomhedens eksistensgrundlag. Forretningsplanen bør indeholde overvejelser om nuværende og potentielle kunder, virksomhedens konkurrencesituation, karakteristika for branchen og potentialet for vækst og udvikling. Det siger næsten sig selv, at budgetter er et must. Sørg for regelmæssigt at aflevere budgetter og statusoversigter til banken, så den har mulighed for at følge med i, hvordan det går. Og allerbedst tag bankrådgiveren med ud i

BANK

– privatafdeling

BANK

– erhvervsafdeling

BANK KREDITAFDELING

– kender ikke kunden

FINANSTILSYN NATIONALE POLITIKERE

virksomheden og/eller have billeder med af nye maskiner og de produkter, du producerer netop nu.« Brug flere kreditgivere Ifølge Mikael Tipmark er det ikke ideelt blot at have en kassekredit. »Hvis man er lidt større end en af de mindste virksomheder, er der brug for, at have finansieringen adskilt i driftskapital og anlægskapital, foruden den egenkapital du selv stiller til rådighed. I de fleste tilfælde er det samtidig en god idé at benytte forskellige og af hinanden uafhængige kreditgivere. Bygninger kan jo belånes af kreditforeninger, og når det drejer sig om maskiner, biler og en del af inventaret, er der mulighed for at benytte leasing. Det kan betale sig at spille på hele klaveret. Som regel hjælper det på bankens velvilje, at den ikke er ene om at

BASELKOMITÉ EU-SYSTEM

bære hele risikoen. Hvis din virksomhed har en begrænset størrelse, kan man sagtens nøjes med én bank, som man kører al sin drift igennem. Derimod er det min anbefaling at holde private og firmakreditter hver for sig. Altså at have sit private engagement et andet sted end virksomhedens pengeinstitut. Banken vil ganske vist sige, at den jo langt bedre kan rådgive, hvis det hele er samlet. Det er muligvis rigtigt, når alt går godt. Hvis noget går skidt – enten i den private del eller for firmaet – er det derimod en stor fordel, at engagementerne er adskilt. Du skal også være opmærksom på, at hvis banken foranlediger dit lån i kreditforeningen, vil banken normalt stille en garanti på de yderste procenter af lånets hovedstol. Dette påvirker også dit samlede samarbejde med banken,« slutter Mikael Tipsmark. Bladet Arbejdsgiverne | 6/2016 | 13

Mange håndværkere glemmer tilsyneladende at sende regninger til deres kunder.

TEMA | FINANSIERING

Ingen regning... Hver femte husstand har inden for de seneste fem år set sig nødsaget til at rykke for en regning fra et håndværksﬁrma.

Reparation Drejning Ø 800 L=13.000 Honing Ø 600 L=12.400 Langhulsboring Udvikling af store specialcylindre

14 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2016

Timer, der skal tælles sammen. Materialelister, der skal ajourføres. Ekstraarbejde, der kom til undervejs og derfor tager tid at gøre op. De danske håndværkere tager sig god tid, når de skal hente penge hjem hos kunderne – faktisk så god tid, at mange kunder må rykke efter deres faktura. Det har helt op mod hver femte danske husstand gjort inden for de seneste fem år ifølge en undersøgelse foretaget af Epinion for Deloitte. »Der er ingen tvivl om, at mange håndværkere er alt for langsomme til at kradse deres penge ind. Jo mere tid man bruger på at tælle timer op, opgøre materialer og sammenstykke regninger fra diverse underleverandører, des længere tid giver man jo kunderne kredit. At mange kunder endda selv må ringe og spørge efter regningen, vidner blot om, at det her er et stort problem,« siger partner i Deloitte, Thomas Frommelt. Ifølge Thomas Frommelt er det ikke bare dyrt at have penge til gode hos kunderne. Risikoen for tab øges også betragteligt: »Jo længere kredit man giver til kunden, desto større risiko er der for, at man slet ikke ser pengene. Kunden kan jo stå i en ny situation eller blot have »mistet lysten« til at betale. Samtidig er der også en tendens til, at lange

kredittider giver anledning til større uenighed, særligt ved ekstraarbejde. Som tiden går, kan det være svært at huske, hvad der egentlig blev leveret.« Kan koste firmaet livet Ifølge Thomas Frommelt er årsagen til den alt for høje pengebinding simpelthen dårlig økonomistyring. Og har man ikke styr på økonomien, kan det i sidste ende føre til, at virksomheden må lukke. »Der findes talrige eksempler på virksomhedsejere, der har måttet dreje nøglen om, fordi de ikke har formået at få hentet tilgodehavender hjem fra deres kunder. En af de store synder inden finanskrisens start var netop, at man ikke fik faktureret og kradset pengene ind. Man skal jo stadig betale sin egne kreditorer, uagtet om kunderne har betalt. Her hjælper det ikke at have penge til gode. Her hjælper det kun at have penge i banken,« siger Thomas Frommelt. Af Epinions undersøgelse fremgår endvidere, at hver fjerde af de adspurgte forbrugere har oplevet at kontakte en håndværker og bedt om en ydelse, men hvor håndværkeren aldrig er vendt tilbage. Det fremgår derimod ikke, hvor ofte det sker, at en håndværker på opfordring fremsender et tilbud, men intet hører fra forbrugeren.

Uponor Smatrix til gulvvarme og -køling Genvejen til øget komfort med mindre energiforbrug

Uponor Smatrix er et helt nyt og fuldt integreret kontrolsystem til brug i gulvvarme og -køleanlæg. Dynamisk og automatisk regulering. Den nye standard fra Uponor! Uponor Smatrix indeholder en helt unik teknologi og gør op med den over 30 år gamle anvendte ”on/off”reguleringsteknik. Resultatet er en forenklet installation og en hidtil uset komfortforøgelse med et minimalt energiforbrug! Scan koden eller læs mere på uponor.dk/smatrix

TEMA | FINANSIERING

Overskud i Vækstfonden møder kritik Vækstfonden har til opgave at hjælpe nyetablerede virksomheder med at vokse, og siden 1992 har fonden hjulpet flere end 5000 virksomheder med at vokse. Det gælder fx Universal Robots her som begyndte som en lille tre-mands-virksomhed, og som nu er vokset til et verdensfirma. (Foto: Universal Robots)

Den statslige håndsrækning til nyetablerede og mindre virksomheder giver milliardoverskud. Af Jens Holme

16 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2016

Et meget tilfredsstillende overskud på 723 mio. kr. Det blev – med fondens egne ord – resultatet for den statslige Vækstfonden i 2015. Vækstfonden har til formål at finansiere lønsom men risikobetonet vækst i små og mellemstore virksomheder i tæt samarbejde med banker, investorer og andre private aktører på det finansielle marked. I 2015 fik 815 virksomheder ny finansiering for 2,2 mia. kr., fremgår det af årsberetningen. »Vi så i 2015 en fortsat stigning i virksomhedernes efterspørgsel på risikovillig finansiering, og vores samarbejde med især banker og revisorer blev yderligere styrket. Samlet førte det i 2015 til det højeste aktivitetsniveau i Vækstfondens historie med efterspørgsel på finansiering fra alle egne af landet,« siger Carsten Koch, formand for Vækstfonden. Resultat på 723 mio. kr. er 90 mio. kr. mindre end rekordresultatet i 2014, men det betyder, at Vækstfonden i løbet af to år har tjent 1,5 mia. kr. på sine risikofulde investeringer. »Overskuddet er vigtigt, da det er

forudsætningen for, at vi også fremadrettet kan finansiere nye virksomheder med behov for risikovillig kapital. Overskuddet stammer hovedsageligt fra en positiv værdiudvikling på egenkapitalinvesteringer i en bred vifte af teknologibaserede virksomheder, hvoraf flere har været i porteføljen i adskillige år,« siger Christian Motzfeldt, direktør i Vækstfonden. Ikke alle er enige i det synspunkt. De gentagne store overskud får kritiske bemærkninger med på vejen fra både iværksættere og etablerede virksomheder. Arbejdsgivernes branchechef for industri, Mikael Tipsmark, kalder Vækstfonden for en dyr investor, som kan være god at have med som kreditgiver i nogle sammenhænge, men som det er vigtigt at frigøre sig fra igen. »Det er ikke Vækstfondens opgave at akkumulere store overskud. Pengene skal hjælpe virksomhederne med at indfri deres vækstpotentiale på fornuftige betingelser. Formålet er ikke, at fonden skal fylde sin egen pengekasse,« fastslår Mikael Tipsmark.

Sådan kan du benytte Vækstfonden

Vækstfonden der har til formål at lette vilkårene for nye samt små og mellemstore virksomheder kan træde til med lån, garantier eller ved at stille kaution. Her er de fire hovedmodeller: Ansvarlige lån Tæller som egenkapital på balancen, og er efterstillet anden lånefinansiering og kræver ikke sikkerheder. Renten fastsættes individuelt men ligger typisk på 10-15 pct. Lånet skal være på min. to mio. kr. og være en del af en samlet finansieringsløsning. Målgruppen er sunde virksomheder i alle brancher. Vækstlån Kan bruges som led i at finansiere en vækstplan eller et ejerskifte. Det kan være investering i nye produktionsfaciliteter, opdyrkning af nye markeder, overtagelse og videreudvikling en etableret virksomhed eller et landbrug, gennemførelse af grøn omstilling eller lancering af mere ressourcebesparende produkter. Vækstfonden yder Vækstlånet direkte til virksomheden eller landbruget, og lånet skal som udgangspunkt indgå i en samlet finansieringsløsning, der også omfatter nye lån og/eller kreditter fra bank eller et andet finansieringsinstitut. Vækstlån skal være på min. en mio. kr. og står som udgangspunkt bag ved finansieringen fra banken. Vækstgaranti Er med til at dække risikoen, når en virksomhed ikke kan stille sikkerheder nok til at få en arbejds- eller forudbetalingsgaranti eller til at få en leasingaftale.

Vækstgarantien kan anvendes som led i en vækstplan, der har sunde økonomiske perspektiver, men hvor sikkerhederne ikke er tilstrækkelige. Den skal være på min. en mio. kr., enten alene eller i kombination med et Vækstlån. En Vækstgaranti er dækket af pant i sikkerheder, men står bagefter anden finansiering fra banker og andre sikrede kreditorer. Den dækker direkte over for virksomheden, men Vækstfonden indgår samarbejde med et finansieringsinstitut om at håndtere administrationen. Vækstkaution Kan en virksomhed ikke stille tilstrækkeligt med sikkerheder til at få en finansiering i fx banken eller i et leasingselskab, kan den anvende en Vækstkaution til at afdække risikoen. Vækstkautionen er et supplement til de sikkerheder, virksomheden ellers dens ejer selv stiller, og giver dermed lettere adgang til den nødvendige finansiering. Kautionen dækker alle typer af finansiering på op til 2 mio. kr og op til 75 pct. af finansieringsinstituttets tab efter sikkerheder og øvrige kautioner. Kautionen nedskrives lineært over finansieringens løbetid. Finansieringsinstituttet, som fx kan være en bank, et realkreditinstitut eller leasing- og factoringselskab, yder selve finansieringen og står for kreditvurderingen. Vækstkautionen kan benyttes til næsten alle typer af finansiering, heriblandt arbejds- og betalingsgarantier, bank- og realkreditlån, kassekreditter, factoring og leasing Læs mere på Vækstfondens hjemmeside: www.vf.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 6/2016 | 17

TEMA | FINANSIERING

Otte års forberedelse før generationsskifte KSM Kragelund i Østjylland er godt på vej gennem et generationsskifte efter en nøje udtænkt plan. Når Birger Hansen efter 37 år i firmaet smider tøjlerne ved nytårstid og overlader ledelsen af smede og maskinfabrikken KSM Kragelund til fire nye ejere, er det fuldbyrdelsen af et nøje gennemtænkt generationsskifte, hvor de første tanker blev sat i omløb for otte år siden. »I 2008 mistede jeg den sidste af mine søskende til kræft. Vi var fire, og de tre af dem er døde af lungekræft. Det fik mig naturligt nok til at spekulere på, om jeg mon var den næste i rækken og dernæst på, hvad der skulle blive af virksomheden, hvis jeg ikke længere sad ved roret,« siger Birger Hansen og fortsætter: »Samtidig har jeg oplevet kolleger, som ikke havde taget stilling til fremtiden, før tiden var løbet fra dem. Hvis et gli-

Faktisk er det lidt af en tilsnigelse at tale om et generationsskifte hos KSM Kragelund. Brian Danebod (tv.) er et år ældre end den afgående ejer Birger Hansen (th.). De tre øvrige i den nye ejerkvartet er derimod ca. ti år yngre. 18 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2016

dende generationsskifte skal foregå vellykket, er det ikke noget, man gør hen over natten. Det kræver tid. Derfor begyndte vi så småt at tænke på det generationsskifte, der nu er ved at blive en realitet.« Tre nye ejere Første del af generationsskiftet fandt sted i 2010, da tre ledende medarbejdere fik medejerskab af KSM Kragelund: Henning Andersen, servicechef, Torben Andersen, produktionschef og Per Møller, salgs- og projektchef. Samtidig blev der etableret et medarbejderselskab, KSM Employee, som har en ejerandel på 20 procent af KSM Kragelund. Den ene halvdel af KSM Employee ejer Birger Hansen endnu, mens den anden halvdel er fordelt på ca. 40 medarbejdere. Der blev på daværende tidspunkt lagt en detaljeret plan, der rakte fem år ud i fremtiden med konkrete datoer for, hvornår noget skulle ske. De tre nye medejere købte i alt 49 procent af 80 procent, mens Birger Hansen ejede 51 procent af 80 procent. Omtrent samtidig besluttede Birger Hansens oprindelige kompagnon at træde ud af selskabet og sælge sin andel til Birger Hansen. Den nuværende administrerende direktør, Brian Danebod kom til i 2013. Med sin baggrund som økonom og bl.a. 25 års ansættelse i F.L. Smidt fik han til opgave at få styr på finanser og forretning og supplerede dermed de meget produktionsorienterede ejere. Det blev taget så godt imod, at Brian Danebod sidste år blev tilbudt medejerskab og posten som administrerende direktør. Dermed var trioen, der skulle afløse Birger Hansen, blevet til en kvartet. Besværlig vej Men hverken Birger Hansen eller Brian Danebod lægger skjul på, at vejen til generationsskiftet er lang og besværlig. Brian Danebod: »Når en kapacitet som Birger forsvinder, stiller det krav til en omfattende organisationsudvikling for at få dækket de kompetencer, vi mister. Det tager længere tid og er mere kompliceret, end man tror. Den anden udfordring er det finansielle. I bestræbelserne på at udvikle KSM Kragelund har Birger haft anbragt en stor del af sin formue i virksomheden. Den skal nu frigøres, og det kræver naturligvis et større arrangement med andre långivere.« Birger Hansen: »Ja, den konstellation, vi har valgt her, er svær at køre igennem. Den kræver en hel del finansiering, som virksomheden er nødt til selv at skabe. For så vidt kan man sige, det ville have været nemmere, hvis jeg og min da-

Det ville have været nemmere, hvis jeg og min daværende kompagnon havde solgt ﬁrmaet til en kapitalfond. Men den tanke gav os ikke en god fornemmelse i maven. Birger Hansen, afgående ejer af KSM Kragelund værende kompagnon havde solgt firmaet til en kapitalfond. Men den tanke gav os ikke en god fornemmelse i maven. Kald det en form for idealisme. Vi ville gerne på ægte vis overdrage firmaet til næste generation, selv om det var mere besværligt.« Holder sig skarpe Til gengæld er såvel Birger Hansen som Brian Danebod enige om, at skabelsen af et nyt kapitalgrundlag og behovet for at overbevise bankerne om firmaets udviklingsmuligheder på afgørende vis har været med til at skærpe målsætninger, strategier og handlingsplaner. »Vi har holdt en lang serie møder om strategier, værdier og mission. Og vi har lagt en handlingsplan, der nærmest uge for uge beskriver, hvad vi skal igennem inden nytår. Det ser ikke ud til, at vi får problemer med finansieringen. KSM Kragelund er en meget sund virksomhed med en høj soliditetsgrad,« fastslår Brian Danebod.

Bliver i bestyrelsen Helt forsvinder Birger Hansen dog ikke. I hvert fald indtil han er betalt helt ud, har han sæde i KSM Kragelunds bestyrelse. »Jeg håber, at jeg fortsat kan bidrage til firmaets udvikling ved at være et aktivt bestyrelsesmedlem. Nu får jeg i hvert fald mere tid til at tænke strategisk. Desuden vil jeg gerne være en slags rugekasse eller rådgiver for virksomheder, der er på vej. Hedensted Kommune har jo som mål at være Danmarks hovedstad inden for produktion. Det medvirker jeg gerne til. KSM Kragelund har været med til at bakke op omkring etableringen af Dansk Produktions Univers, som er med til at sætte Hedensted på landkortet. Ellers ligger det mig meget på sinde stadig at kunne komme her også om ti år, og se, hvad der foregår, selv om jeg udmærket ved, at færre og færre vil kunne huske én. Når det er sagt, så har jeg samtidig ro i maven med hensyn til den måde, jeg afleverer firmaet og meget stor tro på, at det vil gå virksomheden godt under de nye ejere.«

Eje eller lease? Mange små og mellemstore virksomheder står ofte over for spørgsmålet – skal vi leje, lease eller købe vores driftsmateriel. Det kan der ikke gives noget entydigt svar på. Det kommer bl.a. an på virksomhedens økonomi, og hvad det er, der skal købes eller leases. Men ved hjælp af Sydbank, E-conomics og Iværkst.dk angives her generelt ti fordele og fem ulemper ved leasing. Fordele ved leasing • Du betaler en fast månedlig leasingydelse og kan derfor nemt forudse dine udgifter. • Finansieringen af virksomhedens aktiviteter spredes, hvilket kan give mere fleksible vilkår end lån til køb af udstyr. • Virksomheden sikrer sig mod teknologisk forældelse, idet leasingperioden for driftsmateriel ofte er mindre end den teknologiske levetid. • Det påvirker ikke virksomhedens soliditetsgrad (virksomhedens samlede balance delt med egenkapitalen). • Likviditeten bliver i din virksomhed. • Leasingydelsen kan trækkes fra i skat.

• Du har brugsretten og betaler aktivet i takt med, at det anvendes og giver værdi for dig. • Ved operationel leasing skal du ikke bekymre dig om vedligeholdelse • Ved operationel leasing bærer leasingfirmaet risikoen for, at udstyret går i stykker • Leasingfirmaet kan ofte opnå bedre priser, end enkeltstående mindre virksomheder. Ulemper ved leasing • Du skal alligevel typisk betale en del af aktivets værdi, inden du kan overtage det. • En leasingaftale er meget ofte dyrere, end hvis du havde købt. • Du kan blive låst i ufleksible, lange kontrakter, hvor du betaler for aktiver, du måske ikke bruger. • Det kræver mere administration og kompetence at håndtere leasingkontrakter i forhold til at købe »én gang for alle«. • Aktivet er ikke dit. Du har det kun til låns. Det kan være rart at være herre i eget hus.

Bladet Arbejdsgiverne | 6/2016 | 19

TEMA | FINANSIERING

KSM Kragelund har vokseværk Den østjyske maskinfabrik er ved at sprænge sine rammer og planlægger at udvide. Af Jens Holme

Selvom KSM Kragelund ApS med den afgående hovedejer Birger Hansens ord fik nogen på tuden under finanskrisen, så er det meste af firmaets historie en lang optur.

Kragelund Smede og Maskinfabrik blev grundlagt i 1961. Birger Hansen blev ansat i 1980 og blev sammen med en kollega tilbudt medejerskab i 1987. Dermed var virksomhedens første generationsskifte en realitet. Makkerskabet varede ved til 2012, da Birger Hansens kompagnon lod sig købe ud. Status er i dag, at virksomheden beskæftiger ca. 80 medarbejdere i landsbyen Kragelund et par kilometer vest for den østjyske motorvej i Hedensted Kommune. Administrerende direktør Brian Danebod tøver ikke med at kalde medarbejderne virksomhedens guld. »Vi har ganske vist nogle maskiner, men det er først og fremmest dygtige medarbejdere, der er årsagen til, at vi eksisterer. Og vi har heldigvis en stab af rigtig dygtige og loyale medarbejdere.« Tre hovedområder Brian Danebod inddeler forretningen i tre hovedområder: Underleverandørarbejde for kunder i primært i Danmark udgør ca. 70 procent. Vindindustrien vejer tungt, og der er tale om alt muligt smedearbejde undtagen spåntagning, som overlades til samarbejdspartnere. KSM Kragelund har egenproduktion af grabber og andet kranværktøj, som sælges under navnet HEMA kranudstyr og afsættes i Danmark og Skandinavien. Desuden producerer og

20 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2016

sælger KSM Kragelund luft- og røggasspjæld til bl.a. kraftværker og skibe. Den tredje afdeling i virksomheden er en traditionel serviceafdeling, der bl.a. renoverer landbrugsmaskiner og udfører udegående arbejde. I tilknytning hertil driver KSM Kragelund en butik med salg af værktøj og materialer. »Vi kan ikke konkurrere på prisen i forhold til Østeuropa. Det kan vi til gengæld på kvaliteten og vores evne til at levere i en fart. Det sker næsten hver dag, at en kunde ringer og beder os om at udføre en hasteopgave. I de situationer er vi dygtige til at omstille i en fart og levere allerede samme dag,« siger den administrerende direktør. Planer om at udvide KSM Kragelund har 10.000 kvadratmeter under tag og er tæt på at bruge sin kapacitet fuldt ud. Derfor er det på tegnebrættet at udvide fabrikken, når det igangværende generationsskifte er lidt på afstand, og der igen er midler til at investere. Ifølge direktøren har KSM Kragelund ikke oplevet besvær med at få arbejdskraft: »Der er ganske vist ikke så mange, der søger som tidligere. Men vi er generelt en eftertragtet arbejdsplads, hvor mange gerne vil arbejde. Mange af vores medarbejdere har lang anciennitet, og udskiftningen er relativt lille,« understreger Brian Danebod.

Kursus i entrepriseret – AB92 VIL DU VIDE MERE OM ENTREPRISEAFTALER, DER BLIVER INDGÅET PÅ BAGGRUND AF AB92?

Langt de fleste større entrepriseaftaler indgås på baggrund af AB92. Derfor er det vigtigt, at du kender til indholdet af regelsættet. På kurset i entrepriseret får du kendskab til de regler og kontraktforhold, som er væsentlige i en byggesag. Der lægges særlig vægt på indholdet og fortolkningen af AB92. Kurset finder sted tirsdag den 23. august 2016 klokken 09.3014.00. TILMELDING OG PRIS Du tilmelder dig kurset på www.arbejdsgiverne.dk/kalender/16051 – Du skal tilmelde dig senest fredag den 12. august 2016. Prisen for kurset er 1.900 kroner ekskl. moms for medlemmer af Arbejdsgiverne. Er du ikke medlem hos Arbejdsgiverne, koster kurset 2.700 kroner ekskl. moms. Ved udeblivelse eller afbud senere end 7 dage før kursusstart, skal du betale det fulde beløb. Hvis du bliver forhindret, er du velkommen til at give din plads til en kollega. Husk blot at give Arbejdsgiverne besked. STED Arbejdsgiverne, Magnoliavej 2-4, 5250 Odense SV. SPØRGSMÅL Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte advokat Jacob Kirkegaard Hansen, som også er underviser på kurset.

3 GODE GRUNDE TIL AT DELTAGE PÅ AB92-KURSET • Du får styr på, hvilke grundprincipper og regelsæt der gælder i de forskellige entrepriseretlige aftaleforhold. • Du får indsigt i, hvad der gælder i forbindelse med ændringer i arbejdet, uklarheder i udbudsmaterialet, tidsfristforlængelser, forsinkelser, aflevering, betaling, sikkerhedsstillelse m.m. • Du får skærpet opmærksomhed i forhold til, hvor det ofte går galt i praksis – og hvad du kan gøre for at undgå det.

Bladet Arbejdsgiverne | 6/2016 | 21

TEMA | FINANSIERING

Gør din virksomhed salgsklar I de kommende år skal mange tusinde virksomheder skifte ejere eller vil forsvinde, når den nuværende ejer går på pension. Af Jens Holme

Det antages, at omkring 30.000 virksomheder skal generationsskifte inden for de kommende år, eller alternativt ophøre med at eksistere. Et stort antal ejere af små og mellemstore virksomheder er tæt på pensionsalderen, og i mange tilfælde har de ikke tænkt dybe tanker om, hvem og på hvilke vilkår en efterfølger skal overtage virksomheden. Arbejdsgivernes branchechef for industri, Mikael Tipsmark, rådgiver om generationsskifte. Han opfordrer til, at man tidligst muligt tilrettelægger en exit-strategi. Både for at sikre virksomhedens overlevelse og fortsatte udvikling, når man ikke længere selv sidder ved rattet, og for at få den pris for sit livsværk som det faktisk er værd. Kig indad Allerførst skal ejeren naturligvis gøre op med sig selv, hvordan han forestiller sig fremtiden. Hvornår vil han lægge op? og forestiller han sig at forlade virksomheden helt? Som et af de første skridt tilråder Mikael Tipsmark at kigge indad på sin egen organisation. Har ledelsen de rigtige kompetencer? og hvordan er sammensætningen af virksomhedens bestyrelse? 22 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2016

»Bestyrelsesarbejde er ikke længere noget, som kloge virksomheder tager let på. Det er bestyrelsen, der kan være med til at bringe virksomheden fremad og kan være en slags garanti over for investorer for, at der er styr på tingene,« fastslår Mikael Tipsmark. »Spørg dig derfor, om du har den rigtige bestyrelse i dag? Hvorfor sidder din advokat i bestyrelsen? Sidder der en eller flere, der ved noget om finansiering, de markeder, virksomheden bevæger sig på, og én der ved noget om salg af virksomheder? Kort sagt: har du det rigtige hold, et der skaber værdi for virksomheden? Men lad mig samtidig understrege, at det ikke er bestyrelsen, der skal sælge dine produkter. Du skal ikke vælge dem ud fra, om de bringer kunder med ind i forretningen. De skal komme med deres viden, erfaring og ideer, som skaber grundlaget for en bedre forretning.« Grundlaget skal være i orden Næste skridt er ifølge Mikael Tipsmark at kigge grundigt på virksomhedens forretningsplan og kapitalgrundlag. Er virksomheden finansieret på den rigtige måde. I nogle tilfælde kan det være en fordel at få en investor ind, en business angel eller en person, der kan træ-

de ind som medejer med en større eller mindre andel. »Der er naturligvis store forskelle fra virksomhed til virksomhed. Men i de allerfleste tilfælde er der en stor fordel i at dele tingene op på en måde, så en ny ejer har optimale muligheder for at få finansieret en overtagelse. Det kan dreje sig om, at bygningerne skal være tilstrækkeligt belånt i en kreditforening, og maskinerne og materiel er leaset på fornuftige vilkår. Det betyder, at en køber skal have færre penge op ad lommen. Vækstfonden er begyndt at udbyde ansvarlige lån, der sikkerhedsmæssigt ligger yderligt lige før egenkapitalen. Det kan være en god måde at øge virksomhedens kapitalgrundlag uden at afgive indflydelse. Men fordelen for vækstvirksomheden er, at den ikke behøver udvide sin egenkapital for at finansiere væksten og måske derved skulle afgive indflydelse til nye investorer. I stedet kan virksomheden ekspandere via den ansvarlige lånekapital og løbende over driften sikre indtjening til nedbringelse af lånet. Men renten er relativt høj. Derfor er det en god ide at få finansieringen fra Vækstfonden hurtigst muligt ud af verden igen,« slutter Mikael Tipsmark.

Der er meget at spekulere på, når man som ejer overvejer, hvad der skal ske, når man ikke selv er med længere.

Det bliver i familien Tre ud af ﬁre ejerledere, der har valgt deres efterfølger, har fundet ham inden for familiens kreds. Af Jens Holme

Hver tredje ejerleder, som står overfor et generationsskifte, har ingen plan. Det viser en personlig benchmarkring-rapport, »Exit Planlægning«, som bygger på besvarelser fra 13.491 ejerledere og dermed den største af sin art i Danmark nogensinde. Rapporten viser også, at knap tre ud af fire, der har valgt deres efterfølger, er i familie med denne. Det tyder på, at planlægningen er nemmere i de virksomheder, hvor der vil ske et generationsskifte inden for familien. Skal starte planlægning Undersøgelsen og rapporterne er udarbejdet af Center for Ejerledede Virksomheder på CBS og den franske business school INSEAD og er finansieret af Industriens Fond. Denne første benchmarking rapport »Exit planlægning« er tænkt som en katalysator til at starte planlægningsprocessen for ejerlederne. I løbet af de kommende måneder kan ejerlederne forvente at modtage den næste personlige benchmarking rap-

port »Ejerstrategi-kortet«, som vil give ejerlederne mere konkrete planlægningsværktøjer til at adressere nogle af de store spørgsmål omkring fremtidigt ejerskab og ledelse af virksomheden. Tre vigtige faktorer Formålet med »Exit planlægning« rapporten er at give den enkelt ejerleder input til at starte nogle overvejelser om deres egen og deres virksomheds fremtid. Rapporten skal derfor være med til at klæde ejerlederne på i planlægningen af, hvad der skal ske, når deres virksomheder på et tidspunkt skal skifte ejerskab og ledelse. Rapporten kan bruges som en check liste, som ejerlederne kan bruge i forhold til, hvad de skal forholde sig til i deres nuværende og fremtidige planlægning. Derudover indeholder den tre vigtige faktorer, som kan hjælpe ejerlederne med at få overblik over, hvor presserende ejerskiftet er, hvor langt han eller hun er i planlægningsprocessen, og hvor klar virksomheden er til overdragelsen i forhold til plan-

lægningshorisonten 21 procent af alle ejerledere er over 65 år og 27 procent er mellem 55 og 65 år gamle. Derfor estimeres det, at omkring 20.000 ejerledede virksomheder skal have ny ejer inden for de næste 10 år. Branchechef for Industri hos Arbejdsgiverne, Mikael Tipsmark, finder ikke, at det nødvendigvis er en god ide for virksomhedens fortsatte uydvikling at foretage et generationsskifte inden for familien. Han anbefaler bl.a. at være rigtig tidligt ude og forberede generationsskiftet ved at etablere en professionel bestyrelse og få stillet de rigtige spørgsmål: »Et sted at starte, er at sætte sig et mål. Hvor vil du hen med din virksomhed? Skal den klargøres til salg? Hvis ikke, hvor længe vil du så blive siddende? Fokuserer du mest på omsætning eller bundlinje? Eller vil du ud og være international? Har du svært ved at forholde dig til disse spørgsmål, kan du få én ind udefra til at vurdere, hvor din virksomhed er nu,« nævner Mikael Tipsmark. Bladet Arbejdsgiverne | 6/2016 | 23

Førende med ordreproduktion

På høje tid at åbne dørene

Blunico blev etableret under navnet B. Rustfrit Stål i 1976. I dag er det anden generation af familien Ulsøe, Bo Ulsøe, som står i spidsen for underleverandørvirksomheden og dens ca. 60 medarbejdere.

Hænder i vejret og ivrige spørgsmål. Der blev lyttet og spurgt, da Bo Ulsø og hans virksomhed, Blunico, som en af flere virksomheder i Horsens i tre omgange i april havde besøg af 6. klasser fra de lokale folkeskoler. Og ifølge Bo Ulsø er det på høje tid, at virksomhederne rækker hånden ud mod skolerne: »I mange år har vi ikke været særlig gode til at åbne op og fortælle, hvad fremstillingsvirksomhederne egentlig arbejder med. Eleverne i skolen aner jo ikke, hvad en smed laver. Og det gør deres lærer som regel heller ikke. Det kan vi jo mærke, når der bliver valgt uddannelse, så er der ikke så mange, der kigger denne vej,« siger direktøren for Blunico og fortsætter:

Blunico leverer løsninger inden for materialeforædling til bl.a. fødevare- og medicinalbranchen, offshorebranchen og det, der med en fællesbetegnelse kaldes for Big Science.

Direktør og ejer Bo Ulsø, Blunico i Horsens, viste virksomheden frem for elever i 6. klasse. En idé, han håber, vil brede sig til hele landet. »Vi har brug for at få talt erhvervsuddannelserne op. Derfor håber jeg, at initiativet her i Horsens og nogle lignende i et par andre kommuner vil brede sig og få flere virksomheder til at tage fat i skolerne og åbne dørene for de unge, inden de vælger uddannelse.« Bo Ulsø understreger, at det ikke kun handler om at få flere elever på erhvervsuddannelserne. »I første omgang drejer det sig om at øge kendskabet. De unge skal også vide, hvad de vælger fra, hvis de fortsætter et andet sted i uddannelsessystemet. I 6. klasse har eleverne naturligvis ikke tænkt dybe tanker om deres fremtid, men vi håber på denne måde at så nogle frø, som spirer på et senere tidspunkt.«

Ved hjælp af en løbende udvikling af firmaets teknologi, kvalitetsniveau, logistik og medarbejderstab er det lykkedes Blunico at opnå en placering som en af de føren de virksomheder inden for ordreproduktion og specialprojekter.

Ifølge Bo Ulsø var eleverne i særlig grad interesseret i laserskæring, svejsning og cnc-bearbejdning og stillede masser af gode spørgsmål. Nogle udtrykte interesse for at læse til ingeniør og begynde karriereforløbet med en håndværkeuddannelse.

Bo Ulsø viste 6. klasse-eleverne rundt på sin virksomhed, Blunico i Horsens, og lod eleverne selv prøve nogle ting. 24 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2016

Elever udfordres på valg af uddannelser I Horsens Kommune er samtlige skoleelever inddraget i projektet Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. 6. klasses-elevernes besøg hos Blunico og andre virksomheder i Horsens er et led i et projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv, som Horsens Kommune og Insero Science Academy er gået sammen om. Det centrale i projektet er et formaliseret undervisningsforløb for samtlige klassetrin i folkeskolerne med særligt fokus på de erhvervsrettede uddannelser. Det indebærer bl.a., at samarbejde med og kendskab til lokale virksomheder er en fast del af skemaet for eleverne i 4. til 9. klasse. Ifølge borgmester Peter Sørensen (S) er formålet med projektet at skabe bevidsthed hos eleverne om arbejdsmarkedet og om, hvilke evner og kompetencer de kan byde ind med. »Det er uhyre vigtigt at give eleverne en forståelse for, at livslang læring er vejen til at få en uddannelse og et job. Derfor skal vi så tidligt som muligt – og altså helt ned i 1. klasse – på forskellige pædagogiske niveauer gøre eleverne bevidste om uddannelses- og jobmuligheder. Set i et lidt større perspektiv skal vi udfordre eleverne på deres uddannelsesvalg og sikre, at deres drømme om et arbejdsliv svarer til virkeligheden. Kort sagt, at de unge ender på deres rette hylde,« siger borgmesteren. Tre til større forståelse Under overskriften »Den nære omverden« tager undervisningen for eleverne i 1.-3. klasse udgangspunkt i forældrenes arbejde og dermed det arbejdsliv, eleverne er tæt på i hverdagen. For eleverne i 4.-6. klasse er virksomhedssamarbejde på skemaet under overskriften »Det generelle udsyn.« Bl.a. besøg på produktionsvirksomheder giver eleverne et billede af, hvad de mange forskellige typer af jobfunktioner indeholder. I udskolingen – 7.-9. klasse – er der intensivt fokus på elevernes uddannelsesparathed og på at få de unges uddannelses- og jobdrømme til at harmonere med virkelighedens muligheder. Projektet har kørt fra skoleårets begyndelse i august 2015 og frem til juni 2016. Men ifølge direktør Bo Ulsø, Blunico, er det besluttet, at store de-

le af projektet – bl.a. virksomhedsbesøgene – skal fortsætte også de kommende år. Løfter lokalområdet Insero Science Academy har rod i Fonden Insero Horsens, der blev stiftet i 2008 med det formål at skabe vækst og udvikling inden for energi og kommunikationsteknologi i området mellem Horsens, Hedensted, Vejle og Juelsminde. »Projektet Samspil mellem Uddannelse og Erhverv understøtter Inseros strategi om at løfte hele lokalområdet og skabe et højere uddannelsesniveau og flere jobs. Desuden giver projektet et anvendelsesorienteret perspektiv på uddannelse, idet eleverne ved at samarbejde med virksomheder oplever, hvordan de forskellige fag bringes i spil,« forklarer Katrine Læssøe Mikkelsen, som er projektleder ved Insero Science Academy.

Helt fra skolestarten skal eleverne i Horsens Kommunes skoler skal have kendskab til samspillet mellem uddannelser og erhverv. (Modelfoto, Colourbox)

Bladet Arbejdsgiverne | 6/2016 | 25

EU holder vejret mens briterne beslutter sig Britisk folkeafstemning den 23. juni bliver afgørende for, i hvilken retning EU udvikler sig i fremtiden. Af Jens Holme

EU’s lovmaskineri er gået mere eller mindre i stå, og alle går stille med dørene for ikke at påvirke den britiske folkeafstemning den 23. juni om fortsat medlemskab eller udtræden af den europæiske union. Det blev en delegation fra AL Efteruddannelse belært om under en rundtur hos den danske ambassade, EUkommissionen, EU’s ministerråd og EU-parlamentet i april. Den danske delegation i Bruxelles bestod af repræsentanter fra Arbejdsgiverne, Blik- & Rørarbejderforbundet, Dansk Metal, 3F samt Teknisk Landsforbund.

Udfaldet af den britiske folkeafstemning vil være retningsgivende for EU’s fortsatte udvikling. Men om et ja eller nej i Storbritannien vil være godt eller skidt – og hvad konsekvenserne vil være på kort og lang sigt - er der langt fra enighed om. Kun at en britisk udtræden på den helt korte bane vil hensætte EU-landene og kapitalmarkederne i en tilstand af desorientering. Holdet fra AL Efteruddannelse mødte tre danske medlemmer af Europa Parlamentet, som havde hver deres bud: Ole Christensen, Socialdemokratiet: »Britisk udtræden af EU vil gå mest

ud over briterne selv. Den vil straks blive mødt af krav om en ny folkeafstemning i Skotland om selvstændighed og efterfølgende skotsk tilslutning til EU.« Jens Rohde, radikale: »Det vil være en lettelse for EU at blive fri for de fodslæbende briter, og det kan udløse en stemning af »all in eller all out« – ta’ det hele eller forsvind. Det vil rette søgelyset mod Danmark og alle vores forbehold.« Anders Primdahl Vistisen, Dansk Folkeparti: »Danmark skal ikke følge briterne ud af EU i tilfælde af et nej,

Ole Christensen, socialdemokratisk medlem af Europa Parlamentet, mener, at britisk udtræden af EU vil gå mest ud over briterne selv.

Anders Primdahl Vistisen, Dansk Folkeparti, håber på britisk forbliven i EU og den britiske folkeafstemning under alle omstændigheder medfører mindre union.

Hans Martens, seniorrådgiver for Tænketanken Europa, er bekymret for det fremtidige sammenhold i EU.

26 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2016

Jens Rohde har fornylig skiftet parti til Radikale Venstre og erklærede sig foran forsamlingen fra AL Efteruddannelse som glødende tilhænger af det europæiske samarbejde. (Foto: Anne Mette Vestergaard)

men vi skal bruge de løfter, der er givet til briterne, som en løftestang til at føre EU tilbage til det, der var den oprindelige intention, nemlig et frit marked uden overflødige overnationale regler.« Ifølge Hans Martens, tidligere di-

rektør for tænketanken European Policy Centre i Bruxelles og nuværende semiorrådgiver i Tænketanken Europa, kan konsekvenserne for EU blive mere alvorlige end som så. »Jeg ser tydelige opløsningstendenser i det europæiske samarbejde. Det

Arbejdsgivernes formand, Fleming Frederiksen, foran de 751 pladser i Europa Parlamentet. Fleming Frederiksen er også formand for AL Efteruddannelse og var leder af delegationen i Bruxelles.

er som om, at EU får skylden for alt, hvad der er dårligt, arbejdsløshed, flygtningestrømmen og meget andet. Der er reelt en fare for, at en britisk udtræden får andre lande til at følge efter.«

Lever I op til kravene fra kunder og Arbejdstilsynet? Både kunder, Arbejdstilsynet og andre myndigheder stiller krav til, at virksomhederne har styr på arbejdsmiljøet. Vi hjælper dig med at få styr på både arbejdsmiljø og miljø, så din virksomhed kan leve op til kravene. Vi sørger blandt andet for: • Gennemførsel af APV • Årlig arbejdsmiljødrøftelse • Gennemgang af sikkerheden i virksomheden • Styr på kemiske produkter • Information om arbejdsmiljølovgivningen Målet er: • Færre ulykker og sygedage • Ingen påbud fra Arbejdstilsynet • Større indtjening • Tid og overskud til andre opgaver Kontakt os, og lad og tage en snak om fordelene og mulighederne i lige præcis din virksomhed.

Kontakt os på tlf. 66 17 34 55 eller mail info@avidenz.dk Du kan også læse mere på vores hjemmeside www.avidenz.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 6/2016 | 27

Navnlig i Holland, og som her i Tyskland, har der været massive protester mod en frihandelsaftale med USA og mod en tilsvarende med Canada. (Foto: Polfoto)

Frihandelsaftale med USA kan sætte gang i væksten EU og USA forhandler om aftale, der kan give en stor gevinst, men som mødes af mange protester. Af Jens Holme

Mens vi knap nok har hørt om dem herhjemme, er der store protestdemonstrationer i andre EU-lande imod planerne for TTIP, Transatlantic Trade and Investment Partnership, en frihandelsaftale mellem EU og USA, som er ved at blive forhandlet på plads. Aftalen vil give vækst for milliarder siger nogle, mens stærke kræfter arbejder imod af frygt for bl.a. miljø, datasikkerhed og fødevarekontrol. Tager tid Den transatlantiske frihandelsaftale har været på tegnebrættet i snart fire 28 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2016

år. Ved et besøg i Tyskland for nylig udtrykte den amerikanske præsident Barack Obama håb om, at den endelige aftale kan skrives under, inden hans præsidentperiode slutter i januar næste år. Men det er dog næppe sandsynligt, sagde Joakim Larsson, medlem af kommissær Cecilia Malmstrøms kabinet i Bruxelles i april til en delegation fra AL Efteruddannelse. »Vi er nogenlunde halvvejs, og det er først nu, vi for alvor tager fat på de mest vanskelige kapitler,« erklærede Joakim Larsson.

Den svenske EU-kommissær Cecilia Malmstrøm har ansvar for EUs udenrigshandel og sidder i førersædet i forhandlingerne med den amerikanske modpart. Tekniske handelshindringer Ifølge Joakim Larsson er de økonomiske perspektiver i en TTIP-aftale nærmest gigantiske – en vækst på 120 mia. Euro svarende til en årlig vækst i BNP på ca. 0,5 pct. Målet med aftalen er, at stort set alle toldsatser skal afskaffes. Men det er kun det mindste af det hele. Af langt

større betydning for handlen, og det der har fået modstanderne op af stolene, er afskaffelsen af de tekniske handelshindringer. Det drejer sig om forskelle i godkendelsesprocedurer, regler, forbud, standarder, støtteordninger, mærkningsordninger m.m. mellem EU og USA. Her er målet ifølge forhandlingsmandatet »at fjerne unødige hindringer for handel og investeringer« ved at strømline og harmonisere de europæiske og amerikanske systemer. På listen over områder, som begge eller den ene af parterne ønsker harmoniseret eller på anden vis liberaliseret, er gensplejsede organismer, kemiske og giftige stoffer, medicinske produkter, fjerkræbehandling, en række landbrugsprodukter og fødevarer samt drikkevarer, CO2 -udledning fra fly, bilers sikkerhed, maskiner, arbejdsmiljø, finansielle produkter, forsikring, offentlige indkøb, elektronisk handel, databeskyttelse, intellektuelle

rettigheder med mere. Afskaffer bureaukrati Den amerikanske og europæiske tilgang er på nogle områder forskellig. Amerikanerne mener groft sagt, at der skal være fri adgang til at drive forretning på alle områder, hvor det ikke er videnskabeligt bevist, at noget er til skade for menneskers liv og helbred eller miljøet. Forsigtighedsprincippet er mere i fokus i Europa. Her vejer hensyn til miljø og menneskeliv generelt tungere end retten til at drive forretning. Men ifølge Joakim Larsson har europæerne ikke noget at frygte: »Vi åbner markederne op, men ikke for enhver pris, og det er ikke sådan, at vi fx bliver tvunget til at spise kød fra dyr, der er opdrættet ved hjælp af hormoner, hvis vi ikke vil det. Det drejer sig meget mere om at afskaffe unødigt bureaukrati og fx kontrolforanstaltninger, der finder sted både på denne

Joakim Larsson: »Vi åbner markederne, men ikke for enhver pris.«

og den anden side af Atlanten.« Modellen for den fremtidige frihandelsaftale er de tilsvarende aftaler, der for nylig er indgået med henholdsvis Canada og Japan.

ANNONCE

Rustfrie stålvirksomheder vil samarbejde omkring uddannelse af flere lærlinge På samme måde som der flere steder i landet oprettes supportteam inden for industriteknik, forsøger man nu på Fyn med udgangspunkt på Syddansk Erhvervsskole i Odense at få virksomheder, der beskæftiger sig med rustfribearbejdning til at starte samarbejde for at uddanne flere lærlinge. 43 virksomheder inden for den rustfrie branche var inviteret til

mødet på Syddansk Erhvervsskole mandag den 9. maj. På mødet var der stor tilslutning og opbakning omkring initiativet fra virksomhedsrepræsentanter, da alle er opmærksomme på problemet om den manglende uddannelse af dygtige faglærte medarbejdere. Afdelingsleder Steen Nielsen Syddansk Erhvervsskole i Odense giver udtryk for,

at det er vigtigt at få koordineret indsatsen for at skaffe flere medarbejdere med kompetencer i rustfrit stål. Ved at få koordineret tilmeldingen af lærlinge og ved at øge antallet af praktikpladser i virksomhederne, ser han muligheder for at imødekomme industriens behov.

Syddansk Erhvervsskole | www.sde.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 6/2016 | 29

Et klik på et vedlæg til en mail, der ser helt uskyldig ud, kan føre til, at computeren går i baglås, og uerstattelige data går tabt.

Sådan beskytter du dig mod cyberangreb Flere virksomheder er blevet udsat for pengeafpresning via såkaldt ransomeware. Af Tina Olsen, legal consultant, Willis Towers Watson

Det har været omtalt i medierne, at adskillige danske kommuner og virksomheder i den seneste tid er blevet angrebet af ransomware. En ondsindet computerkode, der krypterer data og låser computersystemet. Formålet er pengeafpresning. Efterfølgende tilbyder gerningsmanden nemlig dekryptering mod betaling. Ransomware distribueres typisk ved, at brugerne modtager en e-mail med en vedhæftet fil eller et link, som brugeren lokkes til at klikke på. En anden måde at distribuere ransomware på er via brugerens besøg på en kompromitteret hjemmeside. Hvis fx en medarbejder udløser krypteringen efterlades virksomheden i en situation, hvor eneste mulighed er at køre backup data og håbe på, at de utilgængelige data kan genetableres. Hvis backupfilerne også er inficerede, så står valget mellem at betale en løsesum til bagmændene – hvilket politiet ikke anbefaler, da betaling ikke altid fører til frigivelse af data – eller at opgive dataene. Gode råd Det er illusorisk at sikre sig 100 procent mod cyberangreb. Risici kan dog reduceres væsentligt ved korrekt risikostyring. Willis anbefaler, at man tager backup af data mindst én gang dagligt. Desuden at man analyserer sine risici, herunder får identificeret sine 30 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2016

væsentligste data og de mulige konsekvenser af en cyberhændelse. Vi anbefaler endvidere, at virksomheden udarbejder en it-politik og beredskabsplan, inddelt i niveauer, afhængigt af dataenes væsentlighed, hvordan man håndterer risici, herunder implementering af sikkerhedsforanstaltninger og integrering i organisationen. Sikkerhedspolitikken skal følges op med intern information om de kritiske elementer i it-sikkerhedspolitikken og følges op halv- eller helårligt. Endelig kan man overveje at tegne en forsikring. Tilbyder risikoanalyse Willis har udarbejdet en risikoanalyse, der kan hjælpe med at skabe et overblik over organisationens overordnede it- og telerelaterede risici. I tillæg tilbyder Willis at udarbejde en risikorapport, eventuelt i samarbejde med de førende it-sikkerhedsrådgivere, der kan bidrage til en diskussion af mere tekniske aspekter. I relation til ransomware anbefaler vi, at bede alle medarbejdere om at tænke sig rigtig godt om, før de klikker på vedhæftede filer og link. Samtidig bør webbrowsere, styresystemer og antivirusprogrammer samt firewallsoftware opdateres jævnligt. Muligheder for forsikring En cyberforsikring tilbyder risikofinansiering i form af dækning af er-

statningskrav og omkostninger ved en hændelse. Den tilpasses individuelt, men kan fx dække følgende: • Undersøgelsesomkostninger ved blot mistanke om cyberangreb. • Omkostninger i forbindelse med ransomeware og andre forsøg på cyberafpresning, herunder udgifter til at genetablere data. • Udgifter til kriseberedskab og til PR, som kan afhjælpe eller begrænse negativ omtale i pressen som følge af en cyberhændelse. • Sagsomkostninger og forligsomkostninger, når der bliver rejst sag mod virksomheden med påstand om brud på persondataloven eller lignende. En cyberforsikring bør som nævnt tilpasses den enkelte organisations individuelle behov, er det vigtigt, at have dybdegående kendskab til de forskellige udbyderes forsikringsprodukter og deres dækningsomfang. For at sikre vores kunder den bedste dækning, har vi en tæt dialog med de førende forsikringsselskaber om deres produkter, og Willis har i samarbejde med flere af disse forsikringsselskaber udviklet særligt brede forsikringsbetingelser, og/eller policetillæg, som alene tilbydes til Willis kunder. Besøg i øvrigt vores cyberhjemmeside: www.cyberrisk.dk og www.willis.dk.

Per Poulsen: »Alle skal tjene penge for at eksistere, men vi graver vores egen grav, hvis vi glemmer at følge reglerne.«

Ulovlige materialer hærger byggebranchen Byggematerialer uden godkendelse kan få store konsekvenser, advarer Per Poulsen, direktør for SabetoFLEX og lokalafdelingsformand hos Arbejdsgiverne. Af Sune Grebdahl Lauritsen

Langt de fleste aktører i byggebranchen har den opfattelse, at produkter, der forhandles af grossister og byggemarkeder, opfylder de gældende danske regler. Men det er langt fra tilfældet. Byggematerialer uden godkendelse kan føre til massive problemer i byggeriet de kommende år. Det mener Per Poulsen, direktør for inddækningsproducenten SabetoFLEX i Skive og formand for Arbejdsgivernes lokalafdeling Skive-Viborg om Omegn. »Der benyttes materialer uden godkendelse hver eneste dag, og det er altså håndværkeren selv, der bærer ansvaret og hæfter. Ikke producenten eller grossisten. Man skal virkelig tænke sig om,« siger Per Poulsen og fortæller videre, at han gentagne gange har gjort opmærksom på problematikken over for både grossister, arbejdsgiverforeninger og politikere, men indtil nu er »den varme kartoffel« blevet sendt videre. »Det er tydeligvis et ømtåleligt emne. De fleste vasker hænder og de færreste tænker langsigtet. Brug af ulov-

lige byggematerialer kan få store konsekvenser. Lovgivningen er der, men den bliver ikke håndhævet. Der er frit spil og det minder for meget om ›det vilde vesten‹.« Dokumentation halter Da store dele af den danske byggebranche i februar var samlet på Byggeri ’16 i Fredericia konfronterede Per Poulsen flere besøgende med problematikken. Reaktionerne var alt fra skuldertræk til forbavselse. De fleste tager det for givet, at en vare er godkendt og lovlig, når den forhandles af en dansk grossist. At det halter med dokumentation på især udenlandske produkter, tænker de færreste over. »Vi bliver nødt til at åbne op for snakken. I alle led handler det om at få varer over disken. Det er fair nok. Alle skal tjene penge for at eksistere, men vi graver vores egen grav, hvis vi glemmer at følge reglerne til fordel for letomsættelige produkter. Hvis både grossisten og leverandøren har fokus på den billigste løsning, vil kunden også have det. Ofte på bekostning af

både kvalitet og sikkerhed. Det bliver aldrig kundens opgave at undersøge om produkterne er lovlige.« Nogen skal råbe op Per Poulsen vil nødig fremstå som kværulanten, men »nogen skal jo råbe op«, som han udtrykker det. Lovgivningen skal både håndhæves og ses efter i sømmene, så den giver mening. Konkurrencen fra udlandet kan man ikke gøre noget ved, men hele branchen skal tage ansvar og tænke på konsekvenserne, hvis der fortsat forhandles produkter uden den rette godkendelse, erklærer han. »Vores eget inddækningsmateriale Wakaflex er for eksempel det eneste herhjemme, der er t2-godkendt. Godkendelsen har været et krav siden 2002, hvor bly-forbuddet trådte i kraft. Alligevel kan man sagtens købe andre ikke-godkendte materialer. Det er bare i vores lille gren af byggebranchen sådan noget forekommer. Det siger noget om størrelsen af de samlede udfordringer.«

Bladet Arbejdsgiverne | 6/2016 | 31

El-messe ramt af varmen Arrangørerne og Arbejdsgiverne er godt tilfredse trods svigtende besøgstal på EL & TEKNIK-messen i Odense.

Arbejdsgivernes stand på EL & TEKNIK 2016 lå godt placeret mellem udstillingshallerne i Odense Congress Center og havde mange besøgende.

Formentlig var den tidlige forårsvarme med temperaturer op til 25 grader forklaringen på, at besøgstallet på den sjette udgave af EL & TEKNIK-messen i Odense i begyndelsen af maj ikke kom helt op at ringe. Arrangørerne havde forventet 8500 gæster, men måtte nøjes med 7760. Alligevel betegner de messen som en succes: »Vi har været rundt og tale med de fleste udstillere, og de er generelt meget tilfredse med deres udbytte af messen. Antalsmæssigt ligger vi lidt under niveauet fra foregående messer, men til gengæld siger udstillerne, at det har været den rigtige type besøgende, der har været på messen, og at de har fået talt med dem, de gerne ville. Det er jo det, der tæller i sidste ende,« sagde Helle Kristiansen, projektleder fra Dansk Energi, da messen sluttede. Før messen var flere deltagende udstillere bekymret for, om fraværet af 32 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2016

nogle af branchens store grossister, der tidligere har udstillet til EL & TEKNIK, ville ramme besøgstallet hårdt. Det har tilsyneladende ikke været tilfældet, fastslår Helle Kristiansen og fortsætter: »Vi har endnu ikke analyseret besøgsstatistikken, men kan se, at en af årsagerne til det lidt lavere besøgstal formentlig er det gode vejr. Knap 1000 forhåndsregistrerede besøgende til messen dukkede simpelthen ikke op.« Arbejdsgiverne i et smørhul Også Arbejdsgivernes el-konsulent Jan Hvidholm erklærer sig godt tilfreds. »Vi havde en god placering på messen i smørhullet mellem de tre udstillingshaller. Vi fik en god faglig snak med mange besøgende og en masse nye kontakter med hjem,« siger Jan Hvidholm. Foruden på selve standen optrådte Jan Hvidholm og branchekonsulent

Lars Christian Jensen med et indlæg på udstillerscenen med titlen »Hvad gør dem, som tjener bedst«. På alle tre udstillingsdage var Jan Hvidholm desuden i ilden i det, der blev kaldt Fagligt Forum, omkring de nye installationsbekendtgørelser. Stor interesse for lovstof Det faglige program var i det hele taget sat i fokus til EL & TEKNIK 2016. 110 indlæg blev afviklet i løbet af de tre dage, messen varede. »Der har været rigtig stor interesse for indlæg om lovmæssige ændringer, fordi det er et emne, der naturligvis optager rigtig mange. Den erfaring bygger vi videre på frem mod næste messe, når vi skal forberede det faglige program,« siger Per Rømer Kofod, administrerende direktør i VELTEK og formand for messekomiteen. EL & TEKNIK 2018 afholdes fra den 15.-17. maj 2018 igen i Odense.

Der blev lyttet opmærksomt, da Arbejdsgivernes el-konsulent Jan Hvidholm (stående) optrådte på Fagligt Forum på El & Teknik 2016 i Odense med en grundig indføring i de nye installationsbekendtgørelser.

Nye elregler udskudt til tidligst 1. januar I sidste udgave af Bladet Arbejdsgiverne argumenterede Arbejdsgivernes el-konsulent, Jan Hvidholm, for en udskydelse af de fem bekendtgørelser, der ligger til grund for den nye el-sikkkerhedslov. Det var planen, at bekendtgørelserne skulle være trådt i kraft den 1. juli. Men nu har Sikkerhedsstyrelsen besluttet, at bekendtgørelserne tidligst træder i kraft den 1. januar 2017. Det er Jan Hvidholm selvsagt stærkt tilfreds med: »Nu får vi bedre tid til at give en grundig information og instruktion til installatørerne,« siger Arbejdsgivernes elkonsulent, der optrådte for et stærkt interesseret publikum på El & Teknik-messen i Odense i maj med netop et indlæg om det nye i el-sikkerhedsloven og de tilhørende bekendtgørelser. »Vi deltager også i den følgegruppe, som skal rådgive Sikkerhedsstyrelsen om implementeringen af el-sikkerhedsloven; herunder også bekendtgørelserne. Med den nye lov tilpasser el-branchen sig i højere grad de internationale standarder. Derfor vil Arbejdsgiverne sikre sig, at information og vejledning til el-branchen hele tiden justeres efter branchens behov, og vejledningen er tilgængelig,« siger Jan Hvidholm. Sikkerhedsstyrelsen har blandt andet taget initiativ til vejledningssiden, www.elsikkerhedsregler.dk, hvor virksomhederne kan følge med i arbejdet med de nye bekendtgørelser. Her vil bekendtgørelserne være samlet sammen med love, standarder og vejledninger, som knytter sig til de nye regler.

Bladet Arbejdsgiverne | 6/2016 | 33

Skolernes 10. klasser får dumpekarakter Erhvervsskolerne står på spring til at overtage de ældste elever i folkeskolen. Unge, som vælger at gå i 10. klasse på en kommunal folkeskole, kunne lige så godt lade være. I hvert fald hvis formålet er at blive bedre rustet til at komme videre i uddannelsessystemet. De traditionelle 10. klasser på folkeskolen har nemlig ingen positiv effekt for elevernes evne til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er konklusionen i en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og som er gengivet i Ugebrevet A4. Det er første gang nogensinde, at man har lavet en effektundersøgelse af 10. klasse i Danmark, hvor man sammenligner det kommunale 10. klassetilbud med at afslutte grundskolen efter 9. klasse. Og resultaterne bør få advarselslamperne til at blinke, mener EVA’s direktør, Mikkel Haarder. »Det her er lidt af et wake up call for os alle sammen. Vi er nødt til at kig34 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2016

ge nærmere på, om vi egentlig lykkes med det, der er formålet med 10. klasse. Lykkes vi med at give de unge den selvtillid, der skal til for at gennemføre en ungdomsuddannelse? Lykkes vi med at klæde dem fagligt på? Det bør man gå dybere ind i,« siger han til Ugebrevet A4. Fejlslagne Med udgangspunkt i rapportens konklusioner, kalder undervisningsminister Ellen Trane Nørby 10. klasserne på folkeskolen for »fejlslagne«. »10. klasse skal være den ø, der bygger bro mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne. Når det ikke fungerer, så er det selvfølgelig noget, som vi er nødt til at forholde os til og også agere på,« siger ministeren til A4. Hun bebuder en nærmere undersøgelse. Mens der altså er optræk til flere effektundersøgelser af 10. klasse, så mel-

Direktør Lars Kunov, Danske Erhvervsskoler: »Lad os overtage 10. klasserne.«

der Danske Erhvervsskoler sig allerede nu på banen med et tilbud til ministeren og kommunerne. Lad os overtage alle 10. klasserne, lyder det klare budskab fra direktør Lars Kunov. »Hvis 10. klasse skal have en effekt, skal det være starten på en ungdomsuddannelse og ikke afslutningen på folkeskolen. Også i lyset af den manglende søgning til erhvervsuddannelserne, så synes jeg, at man skal benytte den her undersøgelse til at lave en reform af 10. klasse, så det kommunale 10. klassetilbud lægges ud på erhvervsskolerne med henblik på, at eleverne skal fortsætte på en erhvervsuddannelse,« siger han.

GOLF

MOTORSPORT

JAGT

CYKLING

MOTORCYKEL

GOLF fredag den 26. august 2016

Hole in one på én af landets smukkeste baner Du, dine kollegaer og samarbejdspartnere inviteres til et slag golf på det spændende 27 hullers golfanlæg i unikke omgivelser hos Vejle Golf Club. Fredag den 26. august 2016 klokken 9.00-16.00 hos Vejle Golf Club. Sidste frist for tilmelding er fredag den 12. august 2016. Du tilmelder dig på Arbejdsgivernes hjemmeside, www.arbejdsgiverne.dk/kalender/16053.

Ingen andre golfklubber har fået lov til at anlægge deres golfbane gennem fredskov med århundrede gamle bøgetræer, bakker og småsøer. Rammerne lægger op til en naturoplevelse af de sjældne. Der spilles følgende baneforløb: Parken, som er en bane gennem skoven uden de store højdeforskelle, men omkranset af træer. Og Skoven, som er kuperet med flere forholdsvis smalle fairways. Matchen afvikles i to rækker, og der spilles stableford.

Ved tilmelding skal du oplyse dit medlemsnummer, hjemmeklub samt handicap. Det gør du ved efterfølgende at sende en mail til udviklingschef, Finn Kyed, på fky@arbejdsgiverne.dk.

Foreløbigt program: 09.00 Morgenbuffet med brød, pålæg, frisk frugt, kaffe/te og juice.

Prisen for deltagelse er 675 kroner pr. deltager inkl. moms. Er du seniormedlem, koster det dog kun 525 kroner inkl. moms (kampagnekode: SENIOR). Ved tilmelding som seniormedlem krydser du af i ikke medlem og skriver dit navn i stedet for virksomhed.

15.00 Vi slutter dagen af med en flot frokostbuffet og øl/vand samt præmieuddeling.

Udebliver du eller melder afbud senere end 7 dage før arrangementet, skal du betale den fulde pris. Du er dog velkommen til at give din plads til en kollega – i så fald skal du blot orientere os om ændringen.

10.00 Matchen begynder – forinden er der mulighed for fri træning på driving range.

Du har også mulighed for at synliggøre din virksomhed i form af et sponsorat af præmier til golfdagen. I givet fald bedes du rette henvendelse til udviklingschef, Finn Kyed, på mail fky@arbejdsgiverne.dk. Se også Arbejdsgivernes øvrige netværksarrangementer på vores hjemmeside, www.arbejdsgiverne.dk/netvaerk.

NETVÆRK FOR MEDLEMMER Bladet Arbejdsgiverne | 6/2016 | 35

Ikke vækst for enhver pris Formanden for Håndværksrådet opfordrede regeringen til at lytte mere til de små og mellemstore virksomheder

»I Håndværksrådet har vi besluttet, at vi i modsætning til så mange andre ikke bare vil tale om vækst for enhver pris,« erklærede formanden, Niels Techen i sin beretning på Håndværksrådets repræsentantskabsmøde. »Den vækst vi arbejder med skal bunde i en sund udvikling for vores

unge, for de ærlige og seriøse virksomheder, for miljøet, for lokalsamfundene og sidst men ikke mindst også for samfundet,« sagde Håndværksrådets formand. Han understregede, at Danmark bygger på et fundament af små og mellemstore virksomheder, og det bør regeringen og lovgiverne tage højde for. »Vi tror ikke på, at det er sundt, at vi uden omtanke bare hiver udenlandsk arbejdskraft ind, når virksomhederne mangler arbejdskraft. Vi tror faktisk det er sundere, at vi uddanner vores unge, og at vi får dem ind på arbejdsmarkedet.

Vi tror ikke, at det er sundt, at vi bruger vores fælles penge på at hjælpe de store virksomheder til at etablere flere job i udlandet, men at det er sundere, at række hånden ud til de små og mellemstore virksomheder, der skaber arbejdspladser i Danmark. Ja, vi tror faktisk på, at de små og mellemstore virksomheder kan bidrage til at trække Danmark i en mere sund retning, hvor der er bedre plads til de unge og de svageste på arbejdsmarkedet.«

Skatten skal lettes i bunden Det er vigtigt at lægge tyngden i bunden, når regeringen til efteråret indleder forhandlinger om en skattereform. Det sagde formanden for Håndværksrådet, Niels Techen, da han sammen med finansminister Claus Hjort Frederiksen åbnede Håndværksrådets repræsentantskabsmøde. »Vi har taget bestik af situationen. Danmark kommer i de kommende år til at mangle tusindevis af håndværkere. Dels

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (th.) bekræftede over for de fremmødte repræsentanter for 18.000 små og mellemstore virksomheder i Håndværksrådet, at regeringen har fokus på bundskatten i efterårets forhandlinger.

36 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2016

fordi der er alt for få, der søger ind på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser, og dels fordi det ikke er attraktivt nok for de ledige at tage et ufaglært job. Derfor skal der skabes yderligere incitamenter i bunden, så man tilskyndes til at tage et job i de typiske håndværkerfag«, erklærede Niels Techen. Det var hans klare holdning, at udfordringerne i bunden af skattesystemet pt. er meget større end udfordringerne omkring topskatten. »Ved at sænke topskatten vil de, som allerede er i arbejde, måske arbejde lidt mere. Ved at lette i bunden af skattesystemet vil man derimod hive flere ind i arbejdsstyrken, som måske ellers var parkeret på en offentlig forsørgelse. Det er vigtigt i relation til de udfordringer, som mange små og mellemstore virksomheder står i, hvor de er presset på grund af mangel på arbejdskraft,« sagde Niels Techen. Han mener således ikke, at en topskattelettelse kan løse problemerne for de små og mellemstore håndværkerfirmaer. »Vi tror ikke, at det udelukkende er sundt, at vi beder dem på arbejdsmarkedet om at arbejde mere og længere gennem topskattelettelser og højere pensionsalder. Det er sundere, at vi flytter folk fra passiv forsørgelse til en aktiv rolle på arbejdsmarkedet. Mange af vores ansatte udfører i forvejen et hårdt fysisk arbejde, og dem kan man ikke bare sådan presse mere arbejde ud af,« sagde Håndværksrådets formand.

DM i Skills har givet erhvervsuddannelser prestige SkillsDenmark blev hædret med SMV-prisen på Håndværksrådets repræsentantskabsmøde Fonden Håndværkets Hus har tildelt uddelt SMV-prisen 2016 til Jesper Juul Sørensen, formand for SkillsDenmark, som arrangerer de årlige Danmarksmesterskaber for erhvervsuddannelser, DM i Skills, og arbejder for at fremme erhvervsuddannelsernes image. Prisoverrækkelsen fandt sted på Håndværksrådets repræsentantskabsmøde i København. Det er tredje gang, Fonden Håndværkets Hus uddeler SMV-prisen. Prise til holdet Ved overrækkelsen understregede Håndværksrådets formand Niels Techen, at prisen bliver givet til de mange personer, der står bag DM i Skills. »SkillsDenmark får prisen på vegne af de mange personer og organisationer, der lægger et stort stykke arbejde, både før under og efter selve mesterskaberne samt for at sikre en høj kvalitet på erhvervsuddannelserne. Men SkillsDenmark får også prisen for at sætte fokus på de dygtigste lærlinge, vi har og for at få forældrene i tale under DM i Skills,« sagde han. Godt håndværk Niels Techen pegede på, at erhvervsuddannelserne i mange år har været ramt af et prestigetab. Det har været svært at få lov til at fortælle historien om dygtigheden, kvaliteten, det gode håndværk og de dygtige lærlinge. Det har hverken været sejt eller fint at blive håndværker, og det er ærgerligt, for de nuværende erhvervsuddannelser er nogle andre end dem, forældrene kender fra deres egen ungdom. »Derfor er DM i Skills en ganske særlig begivenhed, fordi vi med mesterskaberne får lov til at vise, hvad de allerdygtigste lærlinge kan. Hvor meget flid og øvelse, hvor meget engagement og faglig stolthed deltagerne udviser. Hvor svært og krævende der er at være den dygtigste håndværker inden for sit fag,« sagde Håndværksrådets formand.

Glad og stolt »Jeg vil gerne takke for prisen, som er en kæmpe anerkendelse af det arbejde, de utrolig mange ildsjæle bag Skills lægger. Vi er glade og stolte over prisen men faktisk også meget ydmyge over, at det er lykkedes at skabe så stor en organisation«, sagde Jesper Juul Sørensen, da han modtog prisen på vegne af SkillsDenmark. Ifølge en analyse fra AE-rådet kommer Danmark til at mangle 70.000 faglærte i 2025. SkillsDenmarks indsats er med til at sikre, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse, og at erhvervsuddannelserne er attraktive. SMV-prisen uddeles årligt på Håndværksrådets repræsentantskabsmøde til en modtager, som har gjort en bemærkelsesværdig indsats i arbejdet for at skabe gode rammer for at etablere, drive og udvikle små og mellemstore virksomheder.

En glad formand for SkillsDenmark, Jesper Juul Sørensen (tv.) fik overrakt SMV-prisen af Håndværksrådets formand, Niels Techen.

Jeg overvåger og finder de udbud,der matcher din virksomhed i forhold til interesse og kapacitet. vinde de offentlige- og private udbud? Vil du gerne vinde de store offentlige udbud? Pris pr. måned fra

Flere ordrer. besvær. FlereIngen ordrer. Ingen besvær. Vil du gerne

Er du træt af besværet med byde ind på at udbud? Er du træt af at besværet med byde ind? Vil du hellere fokusere på den daglige drift end at Lad mig håndtere processen. bruge tiden påJeg at læse komplekse udbudsmaterialer? vinder 9 ud af 10 udbud. Lad mig findewww.louiseagerskov.com dine nye kunder, mens du passer din eksisterende forretning.

kr. 499,-

www.louiseagerskov.com

Bladet Arbejdsgiverne | 6/2016 | 37

Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre relevante nyheder fra medlemsvirksomhederne i Arbejdsgiverne. Vi modtager gerne tips, ideer

BRANCHE

og pressemeddelelser på mail: jho@arbejdsgiverne.dk

Uenighed om fleksjob løst på på blot en dag Hos VP industries i Lem i Vestjylland er kvalitetsinspektøren gennem 30 år ansat i et fleksjob. I foråret fik virksomheden en meddelelse fra kommunen om, at den ikke længere kunne få refusion af hans nuværende løn. Ifølge Ringkøning-Sjern Kommune skulle han have refusion for et beløb svarende til mindstelønnen for metalarbejdere på landsplan. Det var VP industries ikke tilfreds med og kontaktede derfor juristerne hos Arbejdsgiverne. Her udarbejdede man en skrivelse, som blev sendt til kommunen. Det hjalp omgående. Allerede næste dag fik virksomheden besked frakommunen om, at den havde omgjort afgørelsen. Medarbejderen kan forsætte med den nuværende løn. Det samme

En glad produktionschef i VP industries, Claus Elkjær Ingemann. Han ses her ved et af virksomhedens køletårne. (Foto: Morten Ravn)

vil gælde for andre fleksjobansatte i virksomheden. Produktionschef i VP industries Claus Elkjær Ingemann glæder sig også over afgørelsen. »Det er et godt eksempel på et af de steder, hvor vi kan bruge Arbejdsgiver-

Peter Lambæk, ejer af Lem Beslagfabrik, må sige nej til opgaver, fordi han mangler folk.

ne. Her sparer vi hurtigt rigtig mange skridt og arbejdstimer,« siger han. Hvis kvalitetsinspektøren bliver i virksomheden indtil pensionsalderen, er der tale om en difference på refusion af 250.000 kr. Det svarer til over 160.000 kr.

Flaskehals bremser Lem Beslagfabrik

Smede og industriteknikere er blevet en mangelvare mange steder rundt om i landet. Således også hos vestjyske Lem Beslagfabrik. »Vi mærker det ved, at vi er nødt til at sige nej til nogle opgaver, som vi ikke kan overkomme, fordi vi ikke er folk nok til at kunne klare opgaverne,« siger Peter Lambæk, direktør i Lem Beslagfabrik, til dagbladet Børsen. Problemet er han ikke sen til at udpege, fabrikken mangler simpelthen faglærte industriteknikere. Beslagfabrikken søger da også efter cnc-medarbejdere ifølge et opslag firmaets hjemmeside Årsagen er en ledighed, der er på sit laveste niveau siden 2008. Den sæsonkorrigerede ledighed for metalarbejdere var i marts på blot tre procent. I Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor beslagfabrikken har hjemme, er ledigheden blandt smede og industriteknikere helt nede på 1,7 procent.

38 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2016

Lastbilkonvoj med påslag til Ukraine Kibsgaard Specialproduktion i Erslev på Mors var på noget af en opgave her i foråret, da virksomheden med fem-seks medarbejdere udførte den største ordre i firmaets 25-årige historie. Det drejede sig om såkaldte påslag til et stort majsanlæg i Ukraine. Ordren er udført for Cimbria i Thisted, som producerer anlæg til bearbejdning, håndtering og opbevaring af korn og frø, lige fra enkeltstående proceskomponenter til hele turn-key installationer. Cimbria hentede de færdigmalede påslag hos Kibsgaard Specialproduktion, og delene til det færdige anlæg blev læsset på otte lastbiler og sendt afsted i konvoj til slutkunden i Ukraine. Kibsgaard Specialproduktion fik den store ordre på til en værdi af 510.000 kr. i februar og har stået for 3D design og produktion af det hele. Virksomheden på Mors blev grundlagt i 1977 af Peter Kibsgaard som underleverandør og in-

Påslagene fra Kibsgaard Specialproduktion blev læsset på lastbiler og kørt til Cimbria i Thisted og videre til Ukraine.

dustriel servicevirksomhed inden for jern og stål med fokus på enkeltstykproduktion og fremstilling af mere komplicerede emner. I november sidste år blev firmaet overtaget af Adam Lowe. At Cimbria skulle blive den største kunde hos Kibsgaard Specialproduktion er ingen tilfældighed. Adam Love har nemlig en fortid hos Cimbria som projektleder og designer. Foruden kornbearbejdningsanlæg beskæftiger Kibsgaard Specialproduktion sig især med inventar, specialmaskiner samt montage- og projekteringsopgaver. »Faktisk er det kun fantasien og vore kunders behov, der sætter grænsen for, hvad vi laver,« siger Adam Love.

Generationsskifte på trappefabrik Det ligger lige for at tale om nedtrapning, når den mangeårige ejer af Plan Trapper i Herning, Jimmy Larsen har smidt tøjlerne og overdraget nøglerne til sine børn. Som 63-årig overlader Jimmy Larsen det til sønnerne, Jacob Larsen, økonom, 39 år, og Michael Larsen, bygningskonstruktør, 36 år, at drive trappefabrikken videre. Plan Trapper blev etableret i 1987 og fremstiller ståltrapper, værn, altaner og andre lignende produkter til det skandinaviske marked. Det er Jacob Larsen, der er udnævnt til ny administrerende direktør. »Men vi kommer til at eje virksomheden sammen, og vi skal tage beslutningerne sammen,« bedyrer Jacob Larsen over for web-magasinet I dag.dk. Langt hen ad vejen skal det fortsæt-

te som hidtil. De nye ejere har allerede været i virksomheden i en årrække og har nået at præge den. »Det betyder, at der ikke sker de store ændringer fra den ene dag til den anden, men vi skal ud og øge vores markedsandel. Det er helt klart et mål,« fastslår Jacob Larsen. Jimmy Larsen trapper ganske vist ned, men forsvinder ikke helt. I øjeblikket er han sygemeldt med rygproblemer, hvilket har fremskyndet generationsskiftet, men han forventer at møde på arbejde om få måneder. »Han har en meget lang erfaring inden for trappebranchen og har en unik viden om det at lave trapper. Det vil vi gerne beholde i virksomheden, selv om det er på lidt mindre tid,« siger Jacob Larsen til I dag.dk.

Jacob Larsen, ny administrerende direktør for Plan Trapper A/S. Bladet Arbejdsgiverne | 6/2016 | 39

GOLF

MOTORSPORT

JAGT

CYKLING

MOTORCYKEL

MOTORSPORT tirsdag den 13. september 2016

BENZIN, FART OG HESTEKRÆFTER, DER GÅR DIREKTE I BLODET Skal du, dine kollegaer og samarbejdspartnere være racerstjerner for en dag? Så skal I deltage i Arbejdsgivernes motorsportarrangement, hvor der er garanti for fart over feltet. Dagen starter med undervisning af en professionel instruktør. Du får en grundig briefing i teknik, bane, biler og sikkerhed. Bagefter får du udleveret en køredragt, som du skal klæde om til, inden I går i pit. De første runder foregår bag en pacecar, der viser teknikken og manøvrerne på banen. Bagefter er du på egen hånd, hvor du kan få lov til at give den fuld gas og køre motoren fuldt ud. Efter løbet kan du sætte dig i passagersædet i en ægte Peugeot Spider Cup-racer med en erfaren racerkører bag rattet. Der vil blive serveret morgenmad og frokost samt forfriskninger.

Der er en række krav, som du skal opfylde for at kunne deltage i arrangementet: Tirsdag den 13. september 2016 klokken 8.00-15.00 på Jyllandsringen. Sidste frist for tilmelding er mandag den 8. august 2016. Du tilmelder dig på Arbejdsgivernes hjemmeside, www.arbejdsgiverne.dk/kalender/16054 Prisen for deltagelse er 3.440 kroner pr. deltager ekskl. moms. Melder du afbud efter tilmeldingsfristen eller udebliver fra arrangementet, skal du betale den fulde pris. Du er dog elkommen til at give din plads til en ollega – i så fald skal du blot orientere os om ændringen.

•

Du skal have gyldigt kørekort.

• Du skal være minimum 18 år. • Din højde skal være minimum 150 centimeter og maks. 210 centimeter – kropsvægt kan være en hindring. • Er du beruset, afvises du. Vigtig info: • Der påhviler føreren en selvrisiko på 8.000 kroner ekskl. moms, og der skal underskrives en ansvarsfraskrivelse. • Kørslen finder sted på en professionel bane. Af sikkerhedsmæssige årsager foregår løbet på den lille bane, hvor bilerne hele tiden er inden for synsvidde.

NETVÆRK FOR MEDLEMMER 40 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2016

NAVNE

Ny direktør for Sikkerhedsstyrelsen

Fra konsulent til cheføkonom

Den 48-årige cand.polit Lone Saaby er tiltrådt som ny direktør i Sikkerhedsstyrelsen. Hun har solid ledererfaring fra både Landbrug & Fødevarer, Patent- og Varemærkestyrelsen og Dansk Industri. Den nye direktør begyndte sit virke i Esbjerg den 15. maj. »Sikkerhedsstyrelsen løfter en vigtig samfundsopgave. Et af mine fokusområder bliver at videreudvikle en markedsovervågning, hvor sikkerheden er i højsædet, med færrest mulige byrder for erhvervslivet,« siger den nye direktør. Lone Saaby har afløst Lizzi Krarup Jakobsen, som havde været direktør for Sikkerhedsstyrelsen siden januar 2012. Sikkerhedsstyrelsen er en del af Erhvervs- og Vækstministeriet.

Håndværksrådet har udnævnt chefkonsulent Lars Magnus Christensen til ny cheføkonom. Lars Magnus Christensen er 37 år og uddannet cand. polit. fra Københavns Universitet. Han kom til Håndværksrådet i 2011 og har tidligere været ansat i Landbrug og Fødevarer, TNS Gallup, på Christiansborg samt i Dansk Ungdoms Fællesråd. Den nye cheføkonom kommer især til at beskæftige sig med konjunkturanalyser, små og mellemstore virksomheders vækstvilkår og lettelse af administrative byrder. Samtidig har Håndværksrådets ansat Kristian Brædstrup Bech som ny erhvervspolitisk konsulent. Han kommer fra en stilling som seniorrådgiver for Socialdemokratiet – herunder en periode som rådgiver for partiets politiske ordfører. Den nye konsulent skal blandt andet varetage Håndværksrådets politiske interesser i relation til digitalisering af små og mellemstore virksomheder samt skatte- og afgiftspolitik.

Lars Magnus Christensen, ny cheføkonom i Håndværksrådet.

VI GÅR TIL STÅLET Byggestål og maskiner skal CE-mærkes, der skal løbende følges op på de bestående godkendelser, og der er nye regler på vej. Omsider bliver det nu kontrolleret, at reglerne rent faktisk overholdes. Bladet Arbejdsgiverne har i næste udgave tema om byggestål og maskiner. Det bliver det sidste blad før sommerferien. Det vil også berette om Arbejdsgivernes generalforsamling i Odense den 3.-4. juni – hvem der blev valgt, hvem der blev kåret til årets virksomhed og meget andet. Bladet Arbejdsgiverne nr. 7/2016 udkommer den 22. juni og har deadline for redaktionelt stof og annoncer den 6. juni. Efter ferien er Bladet Arbejdsgiverne tilbage den 24. august med et tema om energi og miljø. Nr. 8/2016 har har sidste frist for redaktion og annoncer den 8. august.

Bladet

Bladet Arbejdsgiverne | 6/2016 | 41

FORENINGSNYT

Udsigt til mangel på arbejdskraft Virksomhederne har selv en del af skylden, mener formanden for Arbejdsgivernes Afdeling Fyn Af Jens Holme

Der er optræk til mangel på arbejdskraft i vvs-branchen, og virksomhederne har selv et medansvar. Det fastslog formanden for Arbejdsgivernes Afdeling Fyn, Otto Christensen, i sin beretning på lokalafdelingens generalforsamling i slutningen af april. »Alle skal tage et ansvar, store som små virksomheder, for at få de unge i gang med en faglært uddannelse. Det kræver, at vi gør en fælles indsats og er parate til at oprette det nødvendige antal elevpladser. Vi oplever allerede, at firmer i branchen snupper hinandens medarbejdere, og det er med til skrue lønningerne opad,« sagde Otto Christensen. Den positiveside af medaljen er imidlertid, at der er fremgang i virksomhederne.

»Færre konkurser og forbedret kreditværdighed tyder på, at fremstillingsindustrien indenfor jern og metal har lagt krisen bag sig. Kun de medlemmer, der primært henvender sig til private forbrugere oplever fortsat en vis tilbageholdenhed,« sagde formanden for Arbejdsgiverne på Fyn. Debat om fremtiden En stor del af beretningen og den efterfølgende debat drejede sig om en ny struktur for Arbejdsgivernes lokalafdelinger og en ændret opgavefordeling mellem hovedorganisationen og de lokale foreninger. Formanden så frem til, at der på dette års landsgeneralforsamling kommer et andet forslag og mindre vidtgående på bordet, end det der blev principvedtaget i fjor.

Otto Christensen, formand for Afdeling Fyn, opfordrede medlemmerne til at ansætte flere lærlinge.

Formandens bemærkninger om strukturen førte til en længere debat om fremtiden for det lokale arbejde og muligheden for at engagere nogle flere yngre medlemmer i det fagpolitiske arbejde. Der var tilslutning til, at lokalafdelingen i fremtiden kan indkalde til generalforsamling via mail i stedet for pr. brev. Det vil spare lokalafdelingen for en betydelig portoudgift.

Ny fynsk stemme i hovedbestyrelsen Det krævede lidt tid, venlig armvridning og en formaning fra landsformanden, Fleming Frederiksen, før generalforsamlingen hos Arbejdsgivernes lokalafdeling Fyn havde fundet frem til, hvem der skulle afløse Hanne Nylev som medlem af landsforeningens hovedbestyrelse. Hanne Nylev falder ved landsgeneralforsamlingen for den regel i vedtægterne, der siger, at man maksimalt kan beklæde en politisk post i ni år. Men efter overvejelser og diskussioner frem og tilbage lod Hans Henrik Christiansen sig udpege. Og det var et populært valg. Det kommende nye hovedbestyrelsesmedlem driver vvsvirksomheden Nytofte.dk ApS i Middelfart. Han overtog i 2003 Fjeldsted 42 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2016

VVS efter sin afdøde far og opkøbte for snart ti år siden Nytofte VVS og samlede hele virksomheden i Middelfart. Det afgående hovedbestyrelsesmedlem Hanne Nylev, der sammen med sin mand ejer N.H. Stål Watercut i Vester Skerninge, blev nyvalgt til lokalforeningens bestyrelse. Hun afløser Bjarne Christensen, Rantec i Svendborg, som efter eget ønske træder et skridt tilbage og bliver suppleant. Formanden, Otto Christensen, bebudede, at der bliver brug for flere nye folk på væsentlige poster de kommende år. Kasserer Karsten Lykkegaard har meddelt sin afgang næste år og i 2018 skal der vælges ny formand.

Hans Henrik Christiansen, klar til at indtræde i Arbejdsgivernes hovedbestyrelse.

Dobbelt op med hæder til lærlinge Normalt er det én dygtig lærling, der får Arbejdsgivernes Afdeling Fyns lærlingepris i form af et diplom og et smukt sølvfald. Men i forbindelse med dette års generalforsamling tilfaldt prisen to 12-tals-lærlinge. Det gav ikke mening at gøre forskel. De har været med i et samarbejde om samme svendestykke på Svendborg Erhvervsskole, en prototype af en gearkasse. De to nyuddannede industriteknikere har desuden det til fælles, at de begge hedder Rasmussen og fortsætter som svende hos hver deres arbejdsgivere til alle parters tilfredshed. En nørd Lasse Rasmussen er 21 år og netop udlært fra Svend Frederiksens Maskinfabrik A/S i Ringe. Efter eget udsagn er han lidt af en nørd, der synes det er sjovt at bruge sin fritid på at studere bl.a. You Tube-videoer om forskellige fremstillingsmetoder og lege med programmering af cnc-maskiner. »Og jeg bliver i virksomheden så længe, jeg har lyst. Det er god arbejdsplads med superdejlige kolleger,« fastslår Lasse Rasmussen.

Lasse Rasmussen flankeret af sin mester, adm. direktør Fleming Frederiksen og økonomichef Ann Frederiksen.

Falder naturligt Daniel Launy Rasmussen, 22 år, er uddannet hos pumpevirksomheden LM Lykkegaard A/S i Ferritslev på Østfyn. Også han er mere end tilfreds med sin nuværende arbejdsplads og har ingen aktuelle planer om at søge nye græsgange. »Det falder naturligt for mig, og det er lysten, der driver mig,« siger Daniel som forklaring på, at han har drevet det så vidt, at han fik højeste karakter ved svendeprøven og blev hædret på Lokalafdeling Fyns generalforsamling. Daniel Launy Rasmussen var ledsaget af sin kæreste, Sofie Westerberg samt ejerparret af LM Lykkegaard A/S, Karina og Karsten Lykkegaard.

Bladet Arbejdsgiverne | 6/2016 | 43

FORENINGSNYT

Haderslev vil nedlægge sig selv Danmarks ældste smedelaug står foran ophør, og det ærgrer formanden. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes lokalforening i Haderslev har besluttet, at lokalforeningen skal nedlægges om to år, i 2018. Ifølge formanden, Christian Bonde, hænger det sammen med at foreningen har for få medlemmer, og det er nærmest umuligt at rekruttere nye folk til bestyrelsen. »Flere af de nuværende bestyrelsesmedlemmer vil gerne stoppe, men vi kan ikke få nye. Derfor har vi besluttet at bide tænderne sammen og tage to år mere, men så er det også slut,« siger Christian Bonde.

Personligt ærgrer det ham. Smedelauget i Haderslev er Danmarks ældste. Forårets generalforsamling var nr. 505 i rækken.

Christian Bonde har to år mere som lokalformand i Haderslev, inden foreningen ophører.

Mod nord og syd Lokalforeningen i Harderslev kunne have valgt at fusionere med en af naboforeningerne, Trekantområdet eller Sønderjylland. »Men det er der ikke enighed om. Nogle af vore medlemmer har deres interesser mod nord, andre har deres mod syd. Derfor bliver medlemmerne nu stillet frit, om de vil den ene eller

den anden vej,« siger Christian Bonde. I forbindelse med generalforsamlingen i april har lokalforeningens fået ny sekretær. Asker Wildfang, Frørup Smede- og Maskinforretning, har overtaget posten efter Erling Jakobsen, Rørsmeden i Nustrup ved Vojens. Erling Jakobsen fortsætter i bestyrelsen, men fremover som menigt medlem.

Nyt fra lokalafdelinger MidtVest Ib Birk Poulsen, Timring VVS, Smede- og Maskinforretning A/S er indtrådt i bestyrelsen i stedet for Kristian Vittrup, Vittrups Smedie & VVS ApS i

Nye medlemmer hos Arbejdsgiverne Lokalafdeling Fyn VoresHjem A/S, Henrik Rathleff Johansen, Provstskovvej 30, Røjleskov, 5500 Middelfart.. Lokalafdeling Midt & Sydsjælland RK-Montage, Svend René Kjærgaard, Brobakken 5, Sandby, 4171 Glumsø. Lokalafdeling Vestsjælland RH-Service, Ronny Holst, Magleby Ravnemark 47B, 4230 Skælskør. JR VVS ApS, Jacob Ryttergaard, Højvangsvej 23, 4340 Tølløse. Lokalafdeling Nord Q-4 ApS, Lars Winther, Halsvej 298, 9310 Vodskov.

44 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2016

Sdr. Nissum ved Ulfborg. Kristian Vittrup, der er tidligere næstformand, er nu 1. suppleant. Østjylland Bestyrelsen for den nye lokalafdeling, der før var opdelt i Østjylland og Horsens, har nu konstitueret sig under ledelse af formanden, Niels Peter Ogstrup. Næstformand er Bo Ulsøe, Blunico i Horsens, kasserer, Thomas Børgesen, Smeden i Østbirk, sekretær Anders Kjellerup, AHK Service & Support i Risskov, Bestyrelsesmedlem Kim Due Jacobsen, Svend Hansen & Søn A/S i Horsens, Anders Diedrichsen, BD Blik i Låsby og Finn Sørensen, Niels Sørensen VVS i Odder. Bornholm Lokalforeningens bestyrelse fik godkendt planen om sammenslutning med Arbejdsgiverne København. Før den kan træde i kraft skal fusionen vedtages på endnu en generalforsamling til næste år. København og Born-

holm ser således ud til at blive lagt sammen i forsommeren 2017. København Efter at den hidtidige næstformand Gorm Schmidt Knudsen blev valgt til ny formand på lokalforeningens generalforsamling, har bestyrelsen konstitueret sig med Per Kenworht Drist-Jensen, Hornbæk VVS og Varmeservice som ny næstformand. John Frambo, Frambos VVS og Kloak ApS i Rødovre er genvalgt som kasserer. Thomas Rasmussen, Kildesvingets VVS ApS i Herlev er udpeget til ny sekretær. Den øvrige bestyrelse består af Per Thaulov Nielsen, Haj VVS ApS i Helsingør, Henrik Buch, Blikkenslagerfirmaet Henrik Buch, Herlev samt Bo Nielsen, Helsingør VVS og Varmeteknik. Den tidligere formand, Benny Johansen, Benny Johansen & Sønner A/S i Ledøje, fortsætter som menigt bestyrelsesmedlem og lokalafdelingens repræsentant i landsorganisationens hovedbestyrelse.

Bladet

Leverandører partnere Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 mail@thyholmolie.dk www.thyholmolie.dk Alt indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

Energioptimering

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Energipartner – tilskud til energioptimering

Gaskedler

Tlf. 66 17 34 55 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk – www.sosweb.dk Landsdækkende autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Specialister indenfor håndværk og industri. Følg os på Linkedin og Facebook.

Automatik til varme og ventilation

Automatikcentret ApS Strandvejen 42, Saksild 8300 Odder Tlf.: +45 86 62 63 64 Fax: +45 87 80 30 89 Web.: www.automatikcentret.dk

Flowidan ApS Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

Generationsskifte El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

Honing

…det du har brug for – hverken mere eller mindre.

Beklædning

Tlf.72 17 07 18 Mail.: salg@jyf.dk www.jyf.dk Landsdækkende kundeservice Din totalleverandør af firmatøj Følg os på Facebook og LinkedIn

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15. E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

• Rep. af store hydraulik cylindre. • Drejning Ø 800 (1280) L=13.000 • Honing Ø 32-600 L=12.400 • Langhulsboring. • Udvikling af store special cylindre. • Forhandling af højkvalitetspakninger fra HUNGER DFE. Kombinationen af know how indenfor hydraulik og cylindre samt maskinfabrikken gør os i stand til at løse næsten enhver opgave. Hyton Haderslev ApS Ingeniør og maskinfabrik

Hydraulik

Kvalitetsstyring

Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler. Reparation af alle cylinder typer

® Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: www.hydra.dk

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør. Højgaardsvej 35, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsledelsessystem

Laserskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm Stål 25 mm, rustfri 25 mm Aluminium 15 mm

Løfteborde TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00. Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

Lønservice

Lønkørsel med udgangspunkt i Arbejdsgivernes overenskomster! Hydraulikløsninger, pumpestationer, pumper, ventiler, m.m. Vi finder den bedste løsning. www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Kurser & uddannelse

Kontakt: Casten Gram Ingeniør og medejer, M.IDA Mail mail@hyton.dk www.hyton.dk . Tlf. 74 52 42 80

Syddansk Erhvervsskole Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf. 7010 9900 Fax 6312 6599 E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk

GÅ IND PÅ PROLOEN.DK

Maskin- og smedearbejde SOLVANG MASKINFABRIK ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

Herstedøstervej 19 2600 Glostrup Tlf. +45 43963756 Fax.+45 43963805 sevang@sevangmaskinfabrik.dk www.sevangmaskinfabrik.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 6/2016 | 45

Bladet

Leverandører partnere Maskin- og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Overﬂadebehandling Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed! Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH). NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Olietågeudskillere

Plasma- og ﬂammeskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk Flammeskæring: 3000 x 12000mm Emnetykkelse max. 200 mm Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm Emnetykkelse max. stål 200 mm Rustfri 60 mm, aluminium 40 mm

Plast- og certiﬁkatsvejsning

Robotsvejsning Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk 1. Anlæg, Emnevægt 750 kg Længde 4000 mm 2. Anlæg, Emnevægt 4000 kg Længde 3600 mm

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Fyns Galvanisering a/s H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

Pension

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

46 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2016

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

Solid økonomisk

rådgivning STEPTO leverer regnskaber og økonomisk rådgivning til din virksomhed. Så start her, hvis du vil have en stærk partner, der skaber vækst og økonomisk sikkerhed.

Vi glæder os til at møde dig!

www.stepto.dk Juelstrupparken 10A · 9560 Støvring · 96 36 52 04

Varmepumper

Flowidan ApS Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

Varmeventilator

Svejseudsugning

Regnskab

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Stålkonstruktioner

Pumper

Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Vandskæring

Flowidan ApS Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

Ventilation

Transportanlæg

JTT Conveying A/S JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportbånd · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/PU-bånd · Transmissionsbånd · Industrigummi

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Leverandører & Partnere – vises også på Bladet Arbejdsgivernes hjemmeside! Optagelse – kontakt: Vestergaards Bogtrykkeri, Ejnar Stephansen Tlf. 22 61 63 88 · es@vestergaardsbogtrykkeri.dk

Ventilation

Assensvej 480, Faldsled 5642 Millinge Tlf. 62 68 11 33. www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

VVS

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Uponor A/S Kornmarksvej 21 2605 Brøndby T 43 26 34 00 F 43 43 10 11 E vvs.dk@uponor.com www.uponor.dk Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

VVS

VVS-GROSSIST 7870 Roslev TLF. 20 10 06 66 KUN salg til Håndværk og Industri WWW.MMVVS.DK INTET minimumskøb INGEN gebyrer FRAGTFRI levering STORT varelager LØBENDE MÅNED + 10 dage

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Brødrene Dahl Saint-Gobain Distribution Denmark A/S Park Allé 370 2605 Brøndby Tlf. 48 78 40 00 kundeservice@bd.dk www.bd.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 6/2016 | 47

GØR DINE KUNDER

AFSENDER: Bladet Arbejdsgiverne | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

TRYGGE

ISSN 1602-7213

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

Magasinpost-MMP ID-nr 42386