Bladet Arbejdsgiverne nr. 7

Nr. 7 | 22. juni 2016 | 107. årgang

Bladet

Arbejdsgiverne vedtog modernisering af lokalforeninger ECM blev årets virksomhed Krav om fair konkurrence

Kina dumper stålmarkedet Tema om CE-mærkning af stål og maskiner

Indhold

Juni 2016 30

19 6-11

39

28 4

Krav om klare regler for fair konkurrence

Landsgeneralforsamlingen 6 Godt på vej mod 10 procent lærlinge 7 8

Større synlighed og mere indflydelse Mere aktivitet og flere penge i kassen

30

Ung mand med mange udmærkelser

32

Mere fart på digitalisering

33

Installatørkæde åbner webshop

34

Positiv udvikling fortsætter i Avidenz

35

Bortvisning – den hårdeste sanktion

36

»Giv skatterabat til folk der flytter vestpå«

37

48

AL Efteruddannelse

49

Navne/foreningsnyt

50

Leverandører & partnere

TEMA: STÅL OG MASKINER 14

Første kontrol af CE-mærkning

15

275 virksomheder skilter med certifikat til CE-mærkning

Ejerledede virksomheder tjener for lidt

16

Nye regler for nødstop på maskiner

9

Gordisk knude blev hugget over

9

Nej til kun én udmeldelsesdato

10

Valg

39

Lærlinge skal lære fra sig i Nepal

18

11

Årets lærling

40

11

Erhvervsprisen til to brødre og en dynamisk virksomhed

Virksomheder flytter produktionen hjem

Her er landets største producent af altaner

20

41

Fra student til lærling

Stålpriserne har måske nået bunden

42

Bedst med en erhvervsuddannelse

22

Tonsvis af stål til letbanen i Bergen

23

DS/EN 1090-1 skal revideres

24

Branddøre skal CE-mærkes

26

Konsulent med tung bagage

12

Kort nyt

27

Plads til flere i FJR-ordningen

43

28

Forretning og samfundssind går hånd i hånd

Lad efterskoler udbyde grundforløb

44

Business & branche

2 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2016

LEDER

Bladet

Udgiver: Arbejdsgiverne Magnoliavej 2, 5250 Odense SV Tlf. 66173333 www.arbejdsgiverne.dk Ansvarshavende redaktør Jens Holme Tlf. 6317 3397 Mobil: 40883312 jho@arbejdsgiverne.dk Annoncesalg Vestergaards Bogtrykkeri Kontakt: Ejnar Stephansen Tlf.: 22 61 63 88 es@vestergaardsbogtrykkeri.dk Oplag: 2750 ISSN nr: 2246-7041 Tryk Vestergaards Bogtrykkeri A/S Grafisk tilrettelæggelse og layout: Trine Riisborg Forsidefoto China Daily/Scanpix En elektronisk udgave af dette blad og tidligere udgaver kan læses på: www.bladetarbejdsgiverne.dk

Følg Arbejdsgiverne på Linkedin og Facebook

Der er så meget at være stolt af Danmark står i dag i en situation, hvor vi uddanner flest af dem, vi har mindst brug for og færrest af dem, vi har mest brug for. Det bunder i en gammeldags tankegang om, at det er bedst at få så lang og boglig en uddannelse som muligt. Og man forestiller sig jo ikke, at staten vil støtte ens studier gennem fem år på universitetet, hvis der ikke er en rimelig forventning om, at der er et arbejde på den anden side af den afsluttende eksamen.

Det er bare ikke tilfældet. En ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at det i fremtiden bliver dem i bunden og i toppen af uddannelsessystemet, som kommer i klemme. Dem med ingen uddannelse og dem med en lang videregående uddannelse. I 2025 vil være 12.000 for mange med en lang videregående uddannelse. Samtidig kommer vi til at mangle 72.000 faglærte. Det kan få alvorlige konsekvenser for industrien og byggeriet. Særligt bremser det virksomheder i vækst, når de ikke kan rekruttere nye folk.

Fra politisk side forsøger man at vende udviklingen. Alligevel vælger 77 procent en gymnasial uddannelse og tallet er stigende. Kun 10 procent vælger en erhvervsuddannelse. Om fire år kommer vi til at mangle de første 30.000 faglærte. I Arbejdsgiverne ser vi allerede i dag konsekvenserne hos mange virksomheder – mange kan ikke skaffe den fornødne kvalificerede arbejdskraft.

Det er dog ingen grund til at gå i panik. Det kommer til at tage nogle år men vi skal nok vende udviklingen. Det er trods alt kun få år siden, at man for alvor begyndte at gå i den rigtige retning. Alle unge skal heller ikke holde op med at tage lange uddannelser. Der skal bare være færre, der gør det, og så skal man sørge for, at de vælger de rigtige uddannelser. Dem, der reelt er efterspørgsel på.

Endelig skal flere virksomheder og organisationer være med til at tage ansvar for praktikpladser og for at profilere fagene. I Arbejdsgiverne har vi i årevis presset på for at vende udviklingen. På vores årlige generalforsamling uddelte vi igen i år Guldmedaljen til årets lærling og Arbejdsgivernes Erhvervspris til en virksomhed, som ikke bare er god til at tjene penge, men som også tager et særligt lærlinge-ansvar. Derudover sender vi tre unge lærlinge til Nepal. De skal profilere faget i Danmark, som et fag, der også har internationale perspektiver. Endelig har vi en målsætning om 10 procent lærlinge i vores virksomheder i 2020.

Det handler om at vise stoltheden frem og alle fordelene ved en erhvervsuddannelse. Og der er jo heldigvis så utrolig meget at være stolt af. Det bedste argument hedder jobsikkerhed. Du bliver med garanti ikke arbejdsløs de næste mange år frem, hvis du vælger at lære et håndværk. Derudover har du gode muligheder for at blive selvstændig. Du har også mulighed for at læse videre senere, hvis du har lyst til det. Hertil kommer glæden ved at være med til at producere noget. Vi skal have stoltheden tilbage.

Af Jani Lykke Methmann, direktør i Arbejdsgiverne Bladet Arbejdsgiverne | 7/2016 | 3

Krav om klare regler for fair konkurrence Arbejdsgiverne og Håndværksrådet er enige i kritisk rapport fra Konkurrencerådet og vil have regeringen til at reagere.

Af Jens Holme

Både Arbejdsgiverne og Håndværksrådet presser på for, at regeringen skal imødekomme Konkurrencerådets anbefalinger om at sikre, at den offentlige konkurrence med private virksomheder kommer til at foregå på mere fair vilkår. Og erhvervs- og vækstministeren er tilsyneladende lydhør. »Der er brug for klarere regler og kriterier for, hvordan konkurrencen mellem det offentlige og de private skal foregå. Vores medlemsvirksomheder oplever ofte, at de i konkurrencen med især kommunerne støder på priser og tilbud, som er helt ude i skoven, fordi kommunerne ikke bruger samme regnskabspraksis som private og derfor ikke medregner de samme omkostninger, undlader at indregne fortjeneste samt

4 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2016

krydssubsidierer,« siger afdelingschef i Håndværksrådet, Frank Korsholm. »Man skal huske, at den unfair konkurrence koster dyrt for de private virksomheder, og den kan i sidste ende true dem på deres eksistens.

Der bruges således enorme summer på at udregne tilbud. Penge og ressourcer som er spildt, hvis kommunen ikke konkurrerer på lige vilkår,« siger Frank Korsholm.

Ublu konkurrence Hos Arbejdsgiverne mener branchechef for byggeri Steen Hoeck Klausen, at der er særlig grund til at se nærmere på hel- og halvoffentlige selskabers konkurrence med private firmaer. »Det er ingen hemmelighed, at vi i særlig grad

Steen Hoeck Klausen, Arbejdsgiverne, har fokus på forsyningsselskaberne.

Frank Korsholm, Håndværksrådet, efterlyser klare regler.

har fokus på at store, monopollignende forsyningsselskaber etablerer håndværkerafdelinger, som henvender sig til private forbrugere og virksomheder. Dermed er de i direkte konkurrence med installatørvirksomhederne.

De økonomiske sammenhænge mellem forsyningsselskabernes og deres håndværkerafdelinger er uigennemskuelige, og det ligger langt fra selskabernes kerneopgaver at udkonkurrere de lokale installatørvirksomheder,« siger branchechefen.

Mere præcise regler Konkurrencerådets analyse »Offentlige aktiviteter på kommercielle markeder« indeholder anbefalinger til at undgå, at statens eller kommunernes erhvervsaktiviteter er konkurrenceforvridende i forhold til private virksomheder.

Konkurrencerådet anbefaler, at de danske regler, der skal sikre mod konkurrenceforvridning, præciseres, og særligt at der udarbejdes bindende regler om prisfastsættelse for offentlig erhvervsvirksomhed, som implementerer OECD’s anbefalinger på området.

Erhvervs­ og vækstminister Troels Lund Poulsen vil gribe ind.

(Foto: Jens Astrup)

Klageadgangen skal styrkes, forenkles og gøres mere gennemsigtig. Samtidig skal der nedsættes et udvalg, som opstiller klare kriterier for, hvilke aktiviteter statslige aktører skal have adgang til at udføre som indtægtsdækket virksomhed.

Minister vil reagere Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen hilser anbefalingerne velkommen: »Det er vigtigt for regeringen, at offentlige aktører ikke kvæler eksistensgrundlaget for dygtige, private virksomheder ved at gå ind på markeder på konkurrenceforvridende vilkår. Det skader i sidste ende både forbrugerne, virksomhederne og væksten,« siger ministeren og tilføjer: »Jeg synes, at det er nogle meget interessante og relevante anbefalinger, som Konkurrencerådet er kommet med og vil nu drøfte med resten af regeringen, hvordan det bedst kan lade sig gøre i praksis at imødekomme anbefalingerne og få løst det her problem. Det er bestemt en dagsorden, hvor regeringen er klar til at handle.«

Jeg overvåger og finder de udbud,der matcher din virksomhed i forhold til interesse og kapacitet. vinde de offentlige- og private udbud?

Vil du gerne vinde de store offentlige udbud? Pris pr. måned fra

Flere ordrer. besvær.

FlereIngen ordrer.

Ingen besvær.

Vil du gerne

Er du træt af besværet med byde ind på at udbud?

Er du træt af at besværet med byde ind?

Vil du hellere fokusere på den daglige drift end at Lad mig håndtere processen. bruge tiden påJeg at læse komplekse udbudsmaterialer? vinder 9 ud af 10 udbud.

Lad mig findewww.louiseagerskov.com dine nye kunder, mens du passer din eksisterende forretning.

kr. 499,-

www.louiseagerskov.com

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2016 | 5

Arbejdsgiverne holdt landsgeneralforsamling den 3. og 4. juni på H.C. Andersen Hotel i Odense.

Reportage og fotos af Jens Holme.

Fleming Frederiksen på talerstolen i konferencelokalet på Radisson Blu H.C. Andersen Hotel i Odense: »Vigtigt, at vi får flere unge ind på er­ hvervsuddannelserne og ud i praktik.«

Godt på vej mod 10 procent lærlinge Manifest har givet megen anerkendelse, fastslog Fleming Frederiksen i sin beretning til Arbejdsgivernes generalforsamling. »En sag, som har fyldt meget over hele året, er det manifest, vi vedtog sidste år om, at vi i år 2020 skal have mindst 10 procent lærlinge i vores medlemsvirksomheder. Vi har mødt stor anerkendelse fra vores samarbejdspartnere for den målsætning.« Det fastslog Arbejdsgivernes formand, Fleming Frederiksen, i sin beretning til generalforsamlingen. »Det er et manifest, som tager udgangspunkt i en reel problemstilling. Vi skal ikke stå og mangle kvalificeret arbejdskraft i fremtiden, hvis vi selv kan gøre noget ved det.

Så alle dem i Arbejdsgiverne, der har mulighed for det, skal gøre sit til, at det ikke sker. Jo mere opmærksomhed vi giver denne sag, desto flere vil forhåbentlig følge trop. For vi kan naturligvis ikke løfte hele byrden selv, men vi kan opfordre til, at vi løfter i fællesskab,« fortsatte formanden.

Godt udgangspunkt Ifølge Fleming Frederiksen er Arbejdsgiverne godt på vej mod målet. Tallet var 7,1 procent lærlinge i 2015. Det var ud6 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2016

gangspunktet for de bestræbelserne, der skal ende med 10 procent om fire år. »Ingen skal være i tvivl om, at dette er en sag, som ligger os nært. Det gør den, fordi det er vigtigt, at vi også i fremtiden kan få kvalificeret arbejdskraft til vores virksomheder.

Det er vigtigt, at der er unge, som kan et håndværk.« God reform Fleming Frederiksen gav udtryk for, at reformen af erhvervsuddannelserne indtil videre har været en succes: »Med reformen kom også karakterkravet på mindst 2 i dansk og matematik. Nogle var nervøse for, at det ville få færre til at søge ind på erhvervsuddannelserne. Det skete også, men man kunne vel heller ikke forvente andet, når en gruppe af unge automatisk bliver afholdt fra at søge.

Til gengæld, så har det vist sig, at frafaldet på grundforløbene har været mindre, end det plejer at være. Det må jo betyde, at vi har fået fat i de unge, som gerne vil erhvervsuddannelserne. Groft sagt, så har vi skåret dem væk, som kun tog en erhvervsuddannelse, fordi der ikke var andre muligheder.

Derfor er erhvervsuddannelsesreformen god. For den sender dét signal omkring erhvervsuddannelser, som vi har brug for: Man skal rent faktisk arbejde for at komme ind.«

Større synlighed og mere indflydelse Arbejdsgiverne har fået en kraftigere stemme i debatten om små og mellemstore virksomheders vilkår, erklærede Fleming Frederiksen i sin formandsberetning.

Arbejdsgiverne har i det forløbne år været i medierne som aldrig før og har haft adskillige møder med ledende politikere for at forklare om de udfordringer, der er særlige for små og mellemstore virksomheder.

Det redegjorde Fleming Frederiksen for i sin beretning til Arbejdsgivernes generalforsamling. Han understregede, at Arbejdsgiverne bevidst har arbejdet med at blive mere synlig i den offentlige debat til gavn for medlemmerne.

Finansiering i fokus »En mærkesag, vi har haft fokus på gennem hele året, er finansiering. Mulighederne for at låne kapital til at udvikle og udvide sin virksomhed er ikke blevet bedre. Bankerne sidder stadig tungt på pengepungen, og det skaber problemer for mange virksomheder. For hvis det ikke er muligt at låne til eksempelvis automatisering, nye bygninger eller nye markeder, så kan det jo betyde, at man sakker bagud i forhold til konkurrenterne,« sagde Fleming Frederiksen og fortsatte:

Fleming Frederiksen: »Arbejdsgiverne har fået større indflydelse.«

»Det minder mest af alt om den gamle børnesang om bageren, som siger, »og har du penge, så kan du få. Men har du ingen, så må du gå«. Det er naturligvis ikke holdbart for vores medlemmer, og derfor må vi som brancheorganisation blive ved med at sætte fokus på problemet.« Myten om Udkantsdanmark Fleming Frederiksen nævnte desuden den manglende mobil- og bredbåndsdækning. »Regeringen kom kort efter sin tiltræden med vækstudspillet »Vækst og udvikling i hele Danmark«. Et emne i vækstudspillet var blandt andet bedre mobil- og bredbåndsdækning, hvor der var tale om en forsøgsordning. Vi havde vores tvivl om, hvorvidt puljen var stor nok, og om forsøgsordningen var den rigtige løsning – og det har vi for så vidt stadigvæk.

Men vi er tilfredse med, at regeringen har fået øjnene op for problemet og lægger op til en løsning. Nu skal vi så blot holde den op på, at der rent faktisk sker noget, og at det ikke ender i en forlist forsøgsordning uden resultat.« Formanden mente, at de manglende finansieringsmuligheder og problemer med ringe mobil- og bredbåndsdækning har Udkantsdanmark som fællesnævner. »Det er ofte her, at udfordringerne er størst, og dit postnummer har alt for stor indflydelse på, hvilke udfordringer man skal kæmpe med,« sagde Arbejdsgivernes formand.

Kontroversiel model Fleming Frederiksen udtrykte en tak til Arbejdsgivernes mange samarbejdspartnere i Håndværksrådet. Tilsvarende nævnte han samarbejdet med lønmodtagernes faglige organisationer om ikke mindst efteruddannelse. »Men vores vigtigste samarbejde er dog det, vi har omkring den danske

model. For det skal være en fordel at være medlem af en organisation; uanset, om det er som arbejdsgiver eller lønmodtager. Den danske model giver den nødvendige fleksibilitet i arbejdsmarkedet, hvor vi alle sammen er sikret rettigheder, hvad enten vi opsiger medarbejdere eller bliver opsagt som lønmodtager.

Dét skal der værnes om, og det er jo blandt andet derfor, at vi arbejder på, at gøre det klart for virksomhederne, ude i de brancher vi henvender os til, at de skal være medlem hos Arbejdsgiverne.« I den efterfølgende debat stillede Jens Peder Toft, formand for Lokalafdeling MidtVest, og Christian Bille Larsen, bestyrelsesmedlem i Lokalafdeling MidtOg Sydsjælland, spørgsmålstegn ved, om den danske model er så bevaringsværdig: »Organisationerne under LO har færre og færre medlemmer. Det er på tide, at de såkaldte gule fagforeninger bliver lukket med ind i varmen,« sagde Jens Peder Toft blandt andet.

Jens Peder Toft, Arbejdsgiverne MidtVest, vil lukke de såkaldte gule fagforeninger ind i varmen.

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2016 | 7

Mere aktivitet og flere penge i kassen Arbejdsgiverne kom ud af 2015 med uventet overskud på trods af større aktivitet på en række områder.

Det var budgetteret med et underskud på ca. en mio kr., men resultatet af regnskabet for 2015 blev et overskud på 1,2 mio. kr. Oveni købet i et år, hvor aktivitetsniveauet har været særdeles højt.

Den delvise forklaring er, at implementeringen af et nyt it-system til sekretariatet i Odense er udskudt til i år, oplyste direktør, Jani Lykke Methmann, i sin organisatoriske beretning til Arbejdsgivernes generalforsamling. »Samlet set betyder det, at vi i stedet for at tære på vores egenkapital i 2015, så har vi polstret den yderligere, så vi har lidt mere at stå imod med til fremtiden. Vi har en sund økonomi, og der er plads til investeringer i fremtiden,« fastslog direktøren.

Medlemmerne er tilfredse Hun glædede sig over, at en nylig medlemsundersøgelse har vist, at 78 procent af medlemmerne er godt tilfredse med Arbejdsgivernes rådgivning. 87 procent af medlemmerne bruger primært telefonen, når de skal i kontakt med Arbejdsgiverne.

»Det er særdeles tilfredsstillende. Det har altid været et særkende for Arbejdsgiverne, at vi er tæt på medlemmerne.« Samarbejde med landbruget Jani Lykke Methmann så tilbage på et år, hvor aktiviteten har været høj som aldrig før. Arbejdsgiverne har forstærket arbejdet med at skaffe nye medlemmer og har fået nye samarbejdspartnere. »Vi har indgået et helt nyt samarbejde med organisationen Landbrug & Fødevarer for endnu bedre at kunne varetage interesserne for de medlemmer, som er inden for agro- og fødevareindustrien.

Vi har allerede haft to repræsentanter fra Landbrug og Fødevarer med ude på besøg i nogle af vores medlemsvirksomheder indenfor agroindustrien. Her fik de et nærmere indtryk af de udfordringer og muligheder, som agroindustrien står overfor. Det gav anledning til nogle meget spændende dialoger både på virksomhederne og efterfølgende,« sagde Jani Lykke Methmann og fortsatte:

Jani Lykke Methmann: »Arbejdsgiverne har fundet nye samarbejdspartnere.«

»Desuden har samarbejdet medført, at jeg har fået en plads i Agroindustriens Vækstpanel. Her er vi ved at lægge sidste hånd på en rapport, som skal afleveres til erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen. Vi har i den grad fået sat vores fingeraftryk på indholdet.« Tilbud til vvs-virksomheder Blandt de øvrige nye aktiviteter fremhævede Jani Lykke Methmann InstallatørAkademiet, som er et tilbud til vvsvirksomhederne og som de har taget godt imod. »Vi ved, at vvs-branchen er under stor forandring. Internetbutikker og et generelt prispres giver udfordringer for indtjeningen i installatørvirksomheder.

InstallatørAkademiet sætter fokus på, hvordan installatørerne kan styrke indtjeningen via optimering og nye forretningsområder.

De kan blandt andet få lavet et indtjeningstjek for at se, hvordan deres virksomhed klarer sig i forhold til andre installatører i branchen,« sagde Arbejdsgivernes direktør i sin beretning.

Faneindmarchen før aftenfesten er en festlig begivenhed ved den årlige generalforsamling.

Sidste år blev den afskaffet. I år blev den genindført. Billedet er fra en tidligere generalforsamling.

8 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2016

Gordisk knude blev hugget over Uenighed om lokalafdelingernes fremtid blev løst til stort set alles tilfredshed efter lang debat.

Arbejdsgivernes generalforsamling havde en lang og følelsesladet de­ bat om en modernisering af lokalafdelingerne. Til sidst samlede et stort flertal sig om en fælles løsning.

Medlemsdemokrati og et stærkt lokalt engagement har traditionelt altid stået stærkt i Arbejdsgivernes organisation.

Derfor er der også store følelser på spil, når der er forslag fremme om at ændre på forholdet mellem de 19 lokale afdelinger og hovedorganisationen.

Et forslag om at modernisere lokalafdelingerne, der har været arbejdet med gennem et par år, gav helt som forventet anledning til den uden sammenligning længste debat på dette års landsgeneralforsamling i begyndelsen af juni.

Demokratiet viste samtidig sin styrke ved, at alt landede i god ro og orden efter fire-fem timers debat. Stort set alle kunne samles om en fælles løsning.

række steder. Op til generalforsamlingen i år var der forslag fremme om at indskrænke de faglige spor fra de planlagte fem til to, og det hele skulle finansieres ved at finde besparelser andre steder. Det ensartede kontingent var helt væk.

Desuden var det i spil, om den forsøgsordning, der blev vedtaget i 2014, om ansættelse af en pressemedarbejder, delvis finansieret af lokalafdelingerne, skulle gøres permanent eller afskaffes.

Endelig forelå der til generalforsamlingen et tredje forslag om, at spørgsmålet skulle igennem fornyet udvalgsarbejde, før en endelig beslutning kunne træffes i sommeren 2017.

Betragtningen var, at forslaget skulle have tid til at modnes.

Mål om modernisering Helt fra begyndelsen har det været bestræbelsen at modernisere de lokale foreninger og give dem øget politisk slagkraft. Et nedsat udvalg fik på sidste års generalforsamling tilslutning til en vision om, at lokalafdelingerne skulle etablere fem fagpolitiske spor med støtte fra fælles tovholder i Arbejdsgivernes landssekretariat i Odense.

Samtidig blev det besluttet, at der på det grundlag til dette års generalforsamling skulle udarbejdes et egentligt forslag med et ensartet kontingent i alle 19 lokalafdelinger og med en fælles administration hos hovedorganisationen i Odense.

Vedtog kompromis I løbet af debatten nåede de 104 delegerede imidlertid frem til et kompromis om at fastholde ideen om de fem fagpolitiske spor – lokal politik, byggeri, industri, uddannelse og arbejdsmarked. Og samtidig en fælles sekretariatsopbakning.

Ordningen med den fælles pressemedarbejder blev gjort permanent.

Derimod er det frivilligt om lokalafdelingerne vil henlægge deres administration til hovedforeningen i Odense.

Lokalafdelinger, der foretrækker at ordne deres sager selv, kan fortsætte som hidtil. Nyordningen træder i kraft den 1. januar 2017 og finansieres ved en forhøjelse af lokalafdelingernes kontingent til hovedforeningen på 375 kr. pr. medlem. Forhøjelsen bliver på 500 kr. for de foreninger, der henlægger deres administration til Odense.

Flere forslag i spil Sidste års vedtagelse førte imidlertid til eftertanke en lang

Nej til kun én udmeldelsesdato Det hører sig næsten til, at en generalforsamling på et eller andet tidspunkt viser sin styrke og selvstændighed ved at afvise et forslag stillet af ledelsen. I år skete det i forbindelse med et forslag om en begrænsning af retten til at melde sig ud af foreningen.

I stedet for to årlige terminer – den 1. januar og 1. juli – ville hovedbesty-

relsen have indført, at udmeldelse af foreningen kun kan ske skriftligt og med seks måneders varsel til en 1. juli.

Forslaget fik for så vidt de fleste stemmer, men flertallet var ikke stort nok til en vedtægtsændring. De skal nemlig vedtages med to tredjedeles flertal.

På sidste års generalforsamling blev

det besluttet at afskaffe den fælles faneindmarch under aftenarrangementet efter generalforsamlingen. En hovsa-beslutning mente nogle. I år blev faneindmarchen genindført i fuldt omfang og blev effektueret få timer efter, at generalforsamlingen var afsluttet.

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2016 | 9

Hans Henrik Christiansen, nyt hovedbesty­ relsesmedlem

Hanne Nylev og Leif Kjeldahl blev takket for en stor indsats, da afslutningen af deres tid i ho­ vedbestyrelsen blev markeret under aftenfesten efter generalforsamlingen. Ved siden af Leif Kjeldahl er det hustruen Elsabeth samt Hanne Nylevs gemal, Mogens.

På Arbejdsgivernes generalforsamling blev Hans Henrik Christiansen, Lokalafdeling Fyn og Lars Christian Nielsen, Lokalafdeling Himmerland nyvalgt til hovedbestyrelsen. De afløser henholdsvis Hanne Nylev og Leif Kjeldahl, som er faldet for den regel i Arbejdsgivernes vedtægter, der siger, at man højst kan sidde i hovedbestyrelsen i ni år.

Hans Henrik Christiansen er ejer Nytofte VVS i Middelfart. Lars Christian Nielsen har i mere end 20 år dre-

vet Sørup VVS-Service i nærheden af Støvring syd for Aalborg. Det nyvalgte hovedbestyrelsesmedlem har desuden i en lang årrække været formand for lokalafdelingen i Himmerland.

Lars Christian Nielsen var på ferie og derfor ikke selv tilstede på generalforsamlingen i Odense.

Benny Johansen, Lokalafdeling København, og Aslak Skjøth, Lokalafdeling Vest, blev genvalgt til hovedbestyrelsen.

Lars Christian Nielsen, nyt hovedbestyrelses­ medlem

Reparation Drejning Ø 800 L=13.000 Honing Ø 600 L=12.400 Langhulsboring Udvikling af store specialcylindre

Arbejdsgivernes generalforsamling i Odense var den 42. i organisationens historie.

De seneste 40 udgaver har haft deltagelse af den nu 73-årige Erik From Jacobsen, som afgik som direktør for DS Håndværk & Industri i 2005 efter næsten 30 års ansættelse. En præstati­ on, der næppe nogen sinde bliver overgået. 40 året for deltagelse i generalforsamlingerne blev markeret med en gave og et langvarigt bifald.

10 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2016

Dygtig og hjælpsom Guldmedaljen som årets lærling havnede hos vvs og energitekniker Rasmus Danslet Kristoffersen. »En dygtig ung mand, som har et stort engagement for sit fag, og – som din faglærer og uddannelseschef fra Syddansk Erhvervsskole siger – faktisk trak hele klassen op på et højt fagligt niveau både teoretisk og praktisk.

Det gjorde du, fordi du havde en fantastisk evne til at tilegne dig viden ved at stille gode, opklarende spørgsmål eller søge ny viden i fagbøgerne.

Og så var du altid klar til at hjælpe di-

Rasmus Danslet Kristoffersen får overrakt prisen som årets lærling af Arbejdsgivernes formand Fleming Frederiksen, mens kæresten Annemette Corfixen ser til i baggrunden.

(Foto: Alex Tran)

ne klassekammerater.« Med det skudsmål fik vvs og energitekniker Rasmus Danslet Kristoffersen tildelt Arbejdsgivernes guldmedalje som årets lærling.

Arbejdsgivernes formand, Fleming Frederiksen, overrakte gave og diplom under aftenfesten efter gene-

ralforsamlingen. Med på scenen var guldmedaljevinderens stolte læremester, Erland Sejten fra Gudme VVS & Blik ApS. Rasmus Danslet Kristoffersen har afsluttet sin læretid, men fortsætter i virksomheden som svend.

Læs portrættet af årets lærling side 30.

Erhvervsprisen til to brødre og en dynamisk virksomhed »En rigtig familievirksomhed som er fast forankret i lokalsamfundet og med hjerne og hjerte. Profit og social ansvarlighed går hånd i hånd« Sådan begrundede Arbejdsgivernes formand, Fleming Frederiksen valget af ECM Industries A/S som modtager af årets erhvervspris.

To sympatiske brødre, Esben og Søren Jaedicke Christiansen, er sammen om at drive den succesfulde maskinfabrik i Øster Starup mellem Kolding og Vejle. På brødrenes vegne takkede Søren J. Christiansen, da de fik overrakt erhvervsprisen under aftenfesten efter Arbejdsgivernes generalforsamling: »Vi er stolte af, at nogen har set og anerkendt, hvad vi står for og tror på. Tak til vores forældre for at give os muligheden for at fortsætte det, de startede, og tak til vores helt igennem fantastiske medarbejdere for at følge os i tykt og tyndt,« sagde Søren J. Christiansen.

Takken til medarbejderne blev udmøntet i form af hygge og helstegt pattegris fredagen efter Arbejdsgivernes generalforsamling.

Læs portrættet af ECM Industries A/S side 28.

Glade modtagere af Arbejdsgivernes erhvervspris. Fra venstre: Rikke og Søren Christiansen samt Esben og Helle Christiansen.

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2016 | 11

København får digitale træer Hvordan kan vi bruge digital teknologi til at gøre byrummet smartere, sjovere og rarere at opholde sig i? Og hvordan gør vi digital teknologi i byrummet til noget menneskenært, der skaber dialog og fællesskab? Det er nogle af de spørgsmål, som Københavns nye digitale træ ønsker at undersøge.

Træet hedder TREE.0 og er en prototype på, hvordan man kan anvende data i byudvikling, og samtidig gøre det synligt og håndgribeligt. Ved hjælp af sensorer kan det seks meter høje metaltræ reagere på bevægelser, på temperaturer, vind og vejr forhold.

Ud fra de data, som træet indsamler om sine omgivelser, ændrer dets lys og lyd sig. På den måde forandrer selve oplevelsen af byrummet sig, når man passerer igennem gaden eller interagerer direkte med træet.

Træet er opført som en del af det større projekt Copenhagen Solutions Lab, der gennem de kommende år vil forvandle Vester Voldgade til et levende laboratorium for det, der på dansk kaldes smarte byløsninger – efter det engelske Smart Cities. Vester Voldga-

de bliver til Copenhagen Street Lab med eksperimenter, testforsøg og undersøgelser af mulighederne for at bruge big data og digitale løsninger i byen.

TREE.0 er opstillet tre steder på Vester Voldgade. Hvert træ har forskellige censorer med forskellige funktioner.

Fællesstand i Finland Det uafhængige Center For Underleverandører med hjemsted i Herning og den danske ambassade i Helsinki arrangerer en dansk fællesstand på underleverandørmessen Alihankinta i Tampere, Finland 27.-29. september.

Alihankinta er uden side stykke Finlands vigtigste messe for underleverandører og maskinindustrien. Med over 16.000 besøgende er det en meget velbesøgt og dynamisk messe, hvor man har mulighed for at komme i kontakt med de vigtigste spillere og virk-

12 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2016

somheder på markedet.

Finland kan tilbyde muligheder til danske underleverandører på samme måde som i andre nordiske lande. Det finske BNP forventes at stige med 1-2 procent i år og eksporten med 2-4 procent.

Specielt for danske underleverandører, der er aktive indenfor metalog maskinindustrien, er det oplagt at udnytte denne mulighed. Store finske metal- og maskinvirksomheder producerer deres efterspurgte varer i Finland, og efterspørgslen kommer

hovedsageligt fra fjerne lande. Blandt disse virksomheder er der en stigende tendens til anvendelse af underleverandører.

En nyskabelse på messen vil være et tæt samarbejde med Universitet i Tampere, hvor de dansk virksomheder vil få mulighed for tilknytning af ingeniørstuderende, som praktikant, for at afhjælpe mulige sprogbarrierer.

Interesserede kan kontakte Knud Hareskov hos CFU, tlf. 20253277 knud. hareskov@cfu.as.

Nemmere at søge støtte til energiomstilling Energistyrelsen har nu gjort det nemmere for små og mellemstore virksomheder at søge midler fra tilskudsordningen »VE til Proces«, som støtter omlægningen til vedvarende energi.

Det er sket i erkendelse af, at ansøgningsmaterialet i praksis ikke henvendte sig til små og mellemstore virksomheder.

Der er nu udarbejdet et nyt og enklere ansøgningsmateriale, som er tilstræbt at være noget mere tilgængeligt - også for SMV’er.

Det er Henrik Lilja, energipolitisk konsulent i Håndværksrådet, stærkt tilfreds med. Håndværksrådet har ved flere lejligheder kritiseret de eksisterende energitilskudsordninger for at være for bureaukratiske og utilgængelige for små og mellemstore virksomheder og har været i løbende dialog med Energistyrelsen herom.

Energistyrelsens tilskudsordning »VE til Proces« støtter virksomheder i at omlægge den energi, de bruger til selve produktionen af varer, den såkaldte procesenergi, til vedvarende energi eller fjernvarme. For perioden 2013 til 2021 er der afsat 3,65 mia. kr. til tilskud, og der ydes årligt op til 500 mio. kr. i tilskud. Desværre har der hidtil været meget få ansøgninger fra små og mellemstore virksomheder, når der ses bort fra landbrug.

Kort fortalt POSITIVE FORVENTNINGER – To ud af tre virksomhedsledere kalkulerer med stigende omsætning og produktion de næste seks måneder. Det fremgår af en undersøgelse fra organisationen Lederne. De adspurgte ledere forventer, at beskæftigelsen i resten af 2016 vil være uændret eller stigende. Samtidig imødeser næsten en tredjedel af lederne problemer med at rekruttere den ønskede arbejdskraft.

GRAVESKADER – Der sker årligt ca.

26.000 graveskader i Danmark, og ifølge Energi- Forsynings- og klimaministeriet koster graveskader og manglende koordinering af gravearbejde over en tiårig periode det danske samfund 2,8 milliarder kroner. De problemer skal en ny digital platform løse. Ministeren regner med at den kan være klar i 2019.

(Foto: Finn Salomon/Colourbox)

Tilskudsordningen kan give virksomheder med færre end 50 ansatte et anlægstilskud på op til 65 pct. af den samlede anlægsinvestering. Mellemstore og store virksomheder kan opnå henholdsvis 55 pct. og 45 pct. anlægsstøtte.

Ordningen udmærker sig desuden ved, at der også kan ydes tilskud til finansiering af ansøgningsarbejdet –som dog kun kommer til udbetaling, hvis der opnås tilskud til selve projektet. Almindelige energibesparelser er også tilskudsberettigede inden for samme tilskudsordning, forudsat at de realiseres i tilknytning til et støttet vedvarende energiprojekt.

Mere om ordningen og ansøgningsproceduren på Energistyrelsens hjemmeside: ens.dk/forbrug-besparelser/indsats-virksomheder/ve-proces

BESKÆFTIGELSE – Hver måned spirer der i gennemsnit mindst 3000 nye job frem. Men langt fra alle områder af landet nyder godt af det økonomiske forår.

28 kommuner især i regionerne Nordjylland og Sjælland har i løbet af de seneste tre år mistet tusindvis af arbejdspladser, fremgår det af en analyse fra LO. PASSWORDS til 117 mio. profiler på det verdensomspændende sociale netværk LinkedIn er blevet sat til salg af hackere, der blot kræver ca. 15.000 kr. for at give adgang til de fortrolige oplysninger. Også danskere er ramt af det gigantiske læk.

SOCIALT – Danskerne er absolut ikke bange for at invitere kollegerne med hjem i privaten. Det viser en undersøgelse foretaget af Epinion for Deloitte.

Her siger hver fjerde, at de ser nuværende kolleger privat, mens hele 38 pct. har

en privat relation til tidligere kolleger.

Omvendt er der næsten ingen, der lyst til at »hænge ud« med chefen.

NAVNEÆNDRING – Knap 40 pct. af eleverne på erhvervsskolerne går på gymnasiale retninger eller erhvervsuddannelse med eux. Derfor har både bestyrelsesforening og lederforening i Danske Erhvervsskoler besluttet at skifte navn. De hedder nu henholdsvis Danske Erhvervsskoler og – Gymnasier-Lederne og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier-Bestyrelserne.

MANGEL – Selv om Metal har tre procent ledige er der mangel på industriteknikere, smede og værktøjsmagere, påpeger fagforbundets cheføkonom, Thomas Søby. Ifølge Dansk Metal er der stort behov for at øge uddannelsesindsatsen, så manglen på kvalificeret arbejdskraft ikke stækker Danmark som produktionsland.

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2016 | 13

TEMA | STÅL OG MASKINER

Første kontrol af CE-mærkning Flere certificerede virksomheder har efterlyst kontrol.

Den er nu gennemført for første og foreløbig eneste gang.

Af Jens Holme

Endelig skete det. For første gang siden kravet om CE-mærkning af bygningsstål blev obligatorisk for to år siden er smedevirksomheder og byggepladser blevet kontrolleret.

Det skete fra slutningen af april til midten af maj, da repræsentanter for Trafik- og Byggestyrelsen var på rundtur for at undersøge om virksomhedernes produktion overholder reglerne.

Selve kontrollen blev varetaget i samarbejde med Dansk Standard, der er Trafik- og Byggestyrelsens tekniske rådgiver. Kontrollen gik ud på om byggevarerne var korrekt CE-mærket, havde en ydeevnedeklaration, og om anden påkrævet dokumentation og certifikater var i orden.

Forud for kontrollen modtog et stort antal virksomheder et informationsbrev om den kommende markedskontrol.

Ifølge specialkonsulent Ditte Helene Bang, Trafik- og Byggestyrelsen er det endnu for tidligt at sige noget om resultatet af kontrollen.

Ifølge specialkonsulent Ditte Helene Bang, Trafik og Byggestyrelsen, er det for tidligt at sige noget om resultatet af kontrollen. »Vi er ved at danne os et overblik, og der vil gå nogle uger endnu, før vi kan sige noget om, hvordan det er gået. Dér hvor vi er stødt på uregelmæssigheder gennemfører vi partshøringer for at få en nærmere forklaring, inden vi eventuelt gør noget videre,« siger Ditte Helene Bang til Bladet Arbejdsgiverne. »Men generelt kan jeg sige, at vi er blevet godt modtaget hos virksomhederne. Flere har udtrykt tilfredshed med, at der foretages kontrol af området,« tilføjer specialkonsulenten.

14 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2016

Stålvirksomheden Kecon A/S i Skælskør, som er omtalt side 18-19, er blandt de virksomheder, der har haft besøg af Dansk Standard, som på Trafik- og Byggestyrelsens var rundt for at kontrollere om certifikaterne er i orden. »Vi er ganske tilfredse med, at der omsider er nogen, der kigger os i kortene og får grebet ind over for de virksomheder, som ikke spiller efter reglerne. At vi har været udsat for kontrol og alt er fundet i orden bruger vi aktivt i vores markedsføring,« lyder kommentaren fra Bjarne Kristensen, direktør og medejer af Kecon.

Indtil videre ser det ud til at kontrolaktionen bliver en engangsforeteelse.

Så vidt Bladet Arbejdsgiverne erfarer er der ikke på nuværende tidspunkt planer om yderligere tiltag.

Temaside og faktaark Som et led i markedskontrollen, har Trafik- og Byggestyrelsen åbnet en temaside om EN 1090-1, byggevareinfo.dk.

Formålet er, at give fabrikanter, importører, distributører og forhandlere en kort introduktion til standarden. I alt syv tilknyttede faktaark giver svar på de grundlæggende ting: 1. Hvorfor skal bærende stål- og aluminiumskonstruktioner CE-mærkes?

2. Hvilke bærende stål- og aluminiumskonstruktioner skal CE-mærkes?

3. Hvilke krav skal fabrikanter af bærende stål og aluminiumskonstruktioner opfylde?

4. Hvilken betydning har valget af udførelsesklasse?

5. Hvad betyder deklarationsmetoden for CE-mærkningen?

6. Hvad er en svejsekoordinator og hvilken uddannelse er påkrævet?

7. Hvorfor skal bygherren kræve, at bærende stål- og aluminiumskonstruktioner er CE-mærket?

EN 1090 - 1

FAKTAARK MED FOKUS PÅ DEN HARMONISERED STANDARD EN 1090-1 Som en del af information sindsatsen vedr. den harmoniserede stand ard EN 1090-1 for bærende stål- og aluminium skonstruktioner, har Trafik- og Byggestyre lsen udarbejdet 7 faktaark.

Formålet med faktaarkene er at give dig som fabrikant, importør, distrib utør, bygherre en kort introduktio rådgiver eller n til standarden og de overordnede krav.

Supplerende informationer findes på: www.byggevareinfo.dk De 7 faktaark giver korte

svar på:

1. Hvorfor skal bærende stålog aluminiumskonstruktioner CE-mærkes?

2. Hvilke bærende stål- og aluminiumskonstruktioner skal CE-mærke s?

3. Hvilke krav skal fabrikanter af og aluminiumskonstruktioner bærende stålopfylde?

4. Hvilken betydning har valge t af udførelsesklasse?

5. Hvad betyder deklaration smetoden for CE-mærkningen?

6. Hvad er en svejsekoordinator og hvilken uddannelse er påkrævet?

7. Hvorfor skal bygherren kræve stål- og aluminiumskonstrukti , at bærende oner er CEmærket?

De 7 faktaark giver alene en kortfattet introduktion til de generelle krav og forhold, og der henvises til selve standarden og byggevareinfo.dk for yderligere information.

Der tages forbehold for fejl og mangler.

DE

275 virksomheder skilter med certifikat til CE-mærkning Af Jens Holme

OVERSIGT - 03.2016

Flere og flere virksomheder melder sig til Arbejdsgivernes digitale liste over virksomheder, der har certifikat på den obligatoriske CE-mærkning – DS/EN 1090-1 – for bygningsstål. På blot en måned er 33 nye bygningsstålsproducenter kommet på, og listen omfattede ved redaktionens slutning omkring 275 virksomheder. »Vi ved, at listen aldrig vil blive 100 procent udtømmende. Nogle virksomheder har ikke glæde af at stå på listen, og andre har ikke set de muligheder, listen giver,« siger Jens Krogsgaard, netop afgået industrikonsulent hos Arbejdsgiverne og i høj grad fadder til listen.

Den digitale liste er etableret for, at bygherrer, entreprenører, rådgivende ingeni-

ører med flere nemt og enkelt kan gøre sig bekendt med, hvilke firmaer der opfylder kravene til at kunne levere stålkonstruktioner i de fire forskellige udførelsesklasser.

Jens Krogsgaard skønner, at omkring en tredjedel af de certificerede virksomheder endnu ikke optræder på listen. I mange tilfælde kan det skyldes, at virksomheden nok er certificeret til CE-mærkning, men de har ingen produktion ud af huset, der stiller krav om CE-mærkning.

Arbejdsgivernes liste er den eneste af sin art, og det er ikke en betingelse, at man er medlem af Arbejdsgiverne for at stå på listen.

Få mere information om EN 1090 -1 på byggevareinfo.dk

Arbejdsgivernes hjemmeside har et kort over virksomheder, der er certificerede til CE­mærkning.

På hjemmesiden er kortet interaktivt og kan aflæses helt ned på virksomhedsniveau.

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2016 | 15

TEMA | STÅL OG MASKINER

Nye regler for nødstop på maskiner Den europæiske standard er fornyet med virkning fra den 1. juni.

Langt de fleste maskiner skal have et nødstop-system, hvormed farlige situationer og farlige situationer under udvikling kan afværges, som det hedder i EU’s maskindirektiv. Nu er standarden DS/EN ISO 13850 Nødstop fornyet og udgivet i en opdateret version.

Standarden viser Maskindirektivets krav til design, indretning og funktion af nødstop. Den nye version trådte i kraft den 1. juni. »Standarden er godt opdateret og moderniseret, og der er mange gode ændringer i forhold til tidligere. De fleste er opdatering til »gængs praksis«, fx beskrivelse af hvordan og hvornår sektionering kan anvendes ved samlinger af flere maskiner eller proceslinjer,« fortæller Kim Bjerre fra Maskinsikkerhed ApS, der har repræsenteret Dansk Standard i ISO-arbejdsgruppen.

De nye krav Fornyelsen af standarden indeholder enkelte nye krav, som kan

medføre ændringer i eksisterende maskindesign: Nødstop skal udføres i mindst Pl­niveau c jfr. DS/EN ISO 13849­ 1 Sikre styresystemer. Der må gerne være beskyttelseskrave omkring nødstoppet hvis bare kraven er så stor, at nødstoppet kan aktiveres med håndfladen.

Man skal kunne se hele nødstopwiren fra det sted, hvor det skal resettes. Endelig angives det, at nødstop-knapper/ wirer skal være placeres mellem 0,6 og 1,7 meter over betjeningsplanet, oplyser Kim Bjerre.

Med kravet om at nødstop-systemet som minimum skal laves i Pl­ni­ veau c jfr. DS/EN ISO 13849­1 Sikre sty­ resystemer fjernes enhver tvivl om, at nødstop skal indgå i maskinens sikker-

hedsstyresystem, med en passende høj pålidelighed.

Standarden har desuden klare krav til, hvordan nødstop på håndbårne og trådløse betjeningspaneler skal indrettes. Det skal fx tydeligt fremgå af det håndbårne panels nødstop, når det er aktivt. Hvis det håndbårne panels nødstop aktiveres må reset kun foretages fra et sted, hvor man kan konstatere at årsagen til nødstoppet er afhjulpet, hvilket normalt vil være på et fast sted på maskinen. »Alle disse nye krav vil for nogle maskiner kræve et nyt design og opdatering af maskinens brugsanvisning,« siger Kim Bjerre.

Efter dansk pres blev det fastholdt, at der skal nødstop på alle betjeningspladser, med mindre risikovurderingen viser, at der ikke er behov for det.

Ellers ville det være svært at lave fjernstyring hjemmefra, bruge tablet eller pc som betjeningsplads mv. Det er altså fortsat muligt at undlade at montere nødstop på nogle af maskinens betjeningspladser, hvis risikovurderingen viser, at det er tilstrækkeligt sikkert.

Maskindirektivets standarder skal betragtes som minimumskrav. For at hjælpe maskinfabrikanter med at designe maskiner i forhold til Maskindirektivets krav, laves der harmoniserede standarder. Disse standarder er frivillige at følge for fabrikanterne.

Men den frivillighed skal forstås sådan, at hvis fabrikanten vælger ikke at bruge en relevant standards løsning, skal han have dokumenteret i sin risikovurdering, at hans løsning giver mindst samme sikkerhed som standardens krav.

Et nødstop skal være tilgængeligt på stort set alle maskiner og skal kunne aktiveres med håndfladen.

16 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2016

GODT HJULPET FORDI VARERNE ER KLAR NÅR I ER KLAR Varerne til tiden. Så kan man komme i gang til tiden, og så kan man selv blive færdig til tiden.

Vi kalder det godt hjulpet. Se mere på lemu.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2016 | 17

TEMA | STÅL OG MASKINER

Her er landets største producent af altaner Af Jens Holme

Kecon A/S i Skælskør går til stålet i alle afskygninger og har strømlinet produktionen ved hjælp af Lean.

Elefanthuset i Københavns Zoo, Nørreport Station, Industriens Hus, et stort indkøbscenter på Grønland, A.P. Møllers hovedkvarter, Storebæltsbroen, utallige trapper og altaner. Alle har de det til fælles, at det har fået leveret stålkonstruktioner fra Kecon A/S i Skælskør.

Uden at være kendt af en større offentlighed er virksomheden førende på Sjælland med stålkonstruktioner i store og små dimensioner. Og ifølge direktør og medejer Bjarne Kristensen er Kecon A/S Danmarks største producent af altaner til nyt og ældre byggeri. Det sker i eget navn og som underleverandør.

Ud over det har Kecon en afdeling, der fremstiller store industriskorstene.

En aktivitet der kom til, da Skælskørvirksomheden i 2012 opkøbte Skandinavisk Skorstens Montage – SSM A/S. Resultat af sammenlægning Kecon blev grundlagt i 1999, da Bjarne Kristensen og Benny Egesø lagde deres to mindre virksomheder sammen.

I dag beskæftiger den sammenlagte virksomhed ca. 50 medarbejdere i produktion og administration med opadgående tendens samt i omegnen af 20 eksterne montagefolk. »Aktuelt har vi besluttet at få en større kantine og bedre omklædningsfor-

18 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2016

hold, så vi kan få flere folk ind. På nuværende tidspunkt har vi 90 procent af ordrerne hjemme i forhold til budgettet for 2016. Vi havde også et godt år sidste år,« fortæller Bjarne Kristensen.

Brug for generalister Generelt har Kecon ikke noget problem med at få arbejdskraft, men på nogle områder mener han, at kvalifikationerne kunne være bedre: »Førhen var det almindeligt at fx ingeniører havde en faglig uddannelse som det grundlag, de uddannede sig videre på. Det ser man desværre sjældent i dag. Vi har ikke som de store virksomheder, bl.a. Novo og Lego brug for folk med specialistviden. Vi har mere behov for generalister, der kan flere forskellige ting og har prøvet at være på et fabriksgulv.

Vi har selv prøvet at købe katten i sækken og fået folk med flotte uddannelsespapirer, men som ingenting kunne i praksis. Derfor er vi i dag meget opmærksomme på, hvem vi ansætter.« Har certifikaterne i orden Det siger næsten sig selv, at Kecon på grund af sine mange stålleverancer var tidligt på banen med at bliver certificeret til CE-mærkning af bygningsstål. Virksomheden er certificeret i den krævende udførelsesklasse 3.

Da Kecon i 2013 blev certificeret til CE-mærkning af bygningsstål og aluminium fortsatte man kvalitetsarbejdet og blev kort efter ISO 9001-certificeret.

Lean er sund fornuft For halvandet år påbegyndte Kecon et

Lean-projekt. Samtlige medarbejdere har været på kursus og erfaringerne er gode. »Lean handler jo i bund og grund om sund fornuft, system i planlægningen og gode vaner og rutiner. Jeg tror vi har brugt en million kr. på det projekt, men det har været pengene værd og alle er meget positive,« siger Bjarne Kristensen og forklarer, at medarbejdere i produktionen holder øje med om kollegerne i administrationen lever på til kravene og vice-versa.

Forbereder sig i god tid Men det er ikke det eneste sted, hvor Kecon er gået utraditionelle veje for at styrke produktivitet og effektivitet: »I samarbejde med Væksthus Sjælland har vi etableret et advisory board, som har hjulpet os med at formulere en virksomhedsstrategi og visualisere den for vores medarbejdere. Det er ikke noget vi tidligere har gået så højt op i,« siger Bjarne Kristensen og fortsætter: »I det hele taget tror det foregår sådan i mange virksomheder, at de starter op, klarer sig fra hånden til munden og vokser lidt, men uden at have sat mål og retning. Det behøver man hjælp til. Og som virksomhedsejer skal man have mod til at sige, der er nogen, der klogere end mig eller os til det her.

Det handler også om at vi kan skimte et generationsskifte og gerne vil være i god tid. Jeg bliver 58 i år, og Benny bliver 50. Derfor er vi i gang med at forestille os, hvad den her virksomhed skal blive til på sigt. Vi vil jo gerne

Bjarne Kristensen, i lys skjorte, regner med at skulle gøre plads til flere medarbejdere i den kommende tid. Ordrebogen er stort set fyldt resten af året.

bevare arbejdspladserne her i området og give virksomheden de bedst mulige betingelser for at udvikle sig videre,« siger Bjarne Kristensen.

Mangler politisk opbakning Han slutter med et hjertesuk til politikerne: »Jeg synes, det synd og skam, at de ikke er villige til at investere mere i små og mellemstore virksomheders vækst. De store har ingen problemer med at hive en million eller mere ud af driften til at investere i udviklingsaktiviteter. Det er en meget mere alvorlig sag for virksomheder af vores størrelse.

Der er masser af offentlige tilbud for iværksættere, og det er udmærket.

Men jeg vil påstå, at det er meget mere sandsynligt, at en virksomhed med 50 medarbejdere kan blive i stand til at skabe yderligere fem-ti arbejdspladser, end at en iværksætter kommer over gærdet og bliver i stand til at beskæftige mere end sin egen arbejdskraft.« Hæder og ære I sin relativt korte levetid er Kecon blevet hædret med Slagelse Erhvervsråds initiativpris og Slagelse Kommunes handicappris. Sidstnævnte skyldes Kecon’s samarbejde med Slagelses kommunes afdeling for handicap og socialpsykiatri VASAC. I mere end ti år har Kecon beskæftiget fem-seks fysisk og/eller psykisk handicappede personer, der udfører forskellige mindre værkstedsopgaver for virksomheden under ledelse af en værkstedspædagog.

Vi har ikke som de store virksomheder brug for folk med specialistviden. Vi har mere behov for generalister, der kan flere forskellige ting og har prøvet at være på et fabriksgulv.

Bjarne Kristensen, medejer af Kecon A/S

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2016 | 19

TEMA | STÅL OG MASKINER

Stål i uendelige mængder. Kina bliver beskyldt for at oversvømme markedet med billigt stål.

Stålpriserne har måske nået bunden EU vil gribe ind mod dumping for at stoppe seks års uafbrudt prisfald.

Af Jens Holme

Siden 2011 er det kun gået én vej for stålpriserne, og det er nedad. Især Kina bliver beskyldt for at oversvømme markedet med billigt stål. Derfor har EU-Kommissionen fremlagt en plan, der skal hjælpe den europæiske stålindustri, ved at bekæmpe såvel prisdumpingen som global overproduktion.

På det allerseneste er der noget der tyder på, at blot nyheden om pla20 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2016

nen har fået priserne til i det mindste at stagnere og måske gå en smule op. Om udviklingen reelt er vendt, tør imidlertid ingen spå om på nuværende tidspunkt.

De sidste fem års faldende priser har fået byggevare- og industrigrossisten Lemvigh-Müller til at ændre indkøbsstrategi for at undgå store tab på for dyre stålindkøb, skriver finans.dk.

Det gælder om at få solgt stålet hurtigt, dog uden at skulle melde udsolgt, så kunderne forsvinder over til konkurrenten. »Vores udfordring er at sørge for at have tilstrækkeligt på lager og samtidig have en så høj omsætningshastighed, så vi ikke sætter penge til på det, vi sælger. Vi har finjusteret vores indkøbsprocesser, salgs- og efterretningspro-

cesser, og det er vi lykkedes forholdsvis godt med,« siger Michael Christensen, direktør for stål- og metaldivisionen i Lemvigh-Müller, til finans.dk.

Omsætningshastigheden kan bl.a. sættes op ved at købe mindre ind ad gangen og sørge for, at kunderne har brug for stålet, når det kommer frem, forklarer han.

De faldende stålpriser udfordrer også konkurrenten Sanistål. »Stålforretningen har været under pres grundet faldende stålpriserne.

Når stålpriserne falder globalt, tjener vi mindre pr. kg stål, vi sælger,« siger Christian B. Lund, adm. direktør i Sanistål, til finans.dk. »I flere år har man sagt, at nu kunne stålprisen ikke falde yderligere, men det har den vist sig at gøre. Stålproducenterne kører med store underskud,

så på et tidspunkt må udbuddet tilpasse sig efterspørgslen,« uddyber Christian B. Lund, som ikke vil give et bud på, hvornår det sker.

Kun lille betydning De faldende stålpriser har kun haft en lille betydning for producenterne, fastslår derimod Bjarne Kristensen, medejer af Kecon A/S i Skælskør, der er storforbruger af stål. »Om verdensmarkedsprisen går op eller ned, betyder i realiteten ikke ret meget. Det er jo generelt alle steder, så det ændrer ikke ved nogen konkurrencesituation. Og ved flere af de ting, vi producerer, udgør materialeprisen kun omkring ti procent af den samlede pris.

Derimod er det et problem, hvis prisen kører op og ned fra dag til dag,

som vi oplevede det før finanskrisen. Så kan det være svært at gardere sig, når man skal afgive tilbud, ikke mindst på store stålkonstruktioner,« siger Bjarne Kristensen til Bladet Arbejdsgiverne.

Faldet i stålpriserne har medført store problemer i skrotbranchen. Her er priserne gået ned i samme takt som stålprisen. En af de helt store aktører, H.J. Hansen i Odense, kom ud med et underskud på 26 mio. kr. i det seneste regnskabsår og har måttet afskedige et stort antal medarbejdere.

Kursus i regler og krav til CE-mærkning Alle maskiner fremstillet efter 1. januar 1995 skal være CE-mærkede. CE-mærket viser, at produktet overholder direktivernes krav til sundhed og sikkerhed.

Avidenz tilbyder kursus i regler og krav til CE-mærkning af maskiner ved: • Køb af nye maskiner • Egenproducerede maskiner • Delmaskiner og sammenbygning af maskiner Kurset indeholder blandt andet: • Introduktion til maskinsikkerhed generelt • Hvornår skal en maskine CE-mærkes?

• Hvad omfatter en CE-mærkning?

• Krav til teknisk dokumentation Tid og sted Kurset afholdes den 27. oktober 2016 fra kl. 9-16.

Det foregår på Sørup Herregaard i Ringsted.

Kurset kan fungere som en del af den supplerende uddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen Kontakt os på tlf. 66 17 34 55 eller mail info@avidenz.dk for at høre nærmere om kurset.

Find også flere oplysninger, og tilmeld dig kurset på www.avidenz.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2016 | 21

TEMA | STÅL OG MASKINER

Tonsvis af stål til letbanen i Bergen DS Stålkonstruktion har netop lagt sidste hånd på leverance til hovedkvarter for letbanen i Norges næststørste by.

Til administrationsbygningen her og det tilhørende værksted har DS Stålkonstrukti­ on leveret og monteret facadebeklædninger – i alt ca. 5100 kvm. mineraluldspaneler og 1300 kvm. facadekassetter.

22 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2016

Ny administrationsbygning, ny værkstedshal og ny vognhal til letbanen i Bergen. Sådan lød ordren til DS Stålkonstruktion A/S i Hobro for to år siden. Og nu er der leveret.

Til de tre bygninger er der samlet fremstillet og monteret ca. 3200 tons stålkonstruktioner og 21.100 kvadratmeter højprofil tagplader. Til værksted og administration har DS Stålkonstruktion tillige leveret og monteret facadebeklædninger – i alt ca. 5100 kvm. mineraluldspaneler og 1300 kvm. facadekassetter.

Samlet investerer Bybanen i Bergen i om egnen af 3,5 mia. norske kroner på en udvidelse af letbanen i Bergen med knap otte km fra Lagunen Storcenter og frem til Bergens lufthavn. Det sker samtidig med en

I vognhallen, der er godt 300 meter lang, er der otte gennemgående spor til parkering af tog. Der kan par­ keres i alt 40 vogntog i hallen.

DS/EN 1090-1 skal revideres Standard for CE-mærkning skal være nemmere at forstå.

Af Jens Holme

markant udvidelse af terminalområdet i lufthaven, hvor der etableres stoppested for letbanen direkte under den nye terminal. Fra efteråret 2017 kan man køre med letbanen direkte fra lufthavnen ind til Bergen centrum.

Samtidig med udbygningen af skinnenettet blev det besluttet at flytte Bybanens administration og værksteder til Kokstad, ikke langt fra lufthavnen. Samme sted er der bygget en ny vognhal, så den samlede »garagekapacitet« bliver på 50 vognsæt á 42 meters længde. Nok til at dække fremtidige udvidelser af letbane-systemet.

Det samlede projekt er delt op i en række entrepriser, hvor DS Stålkonstruktion er underentreprenør til Skanska, der opfører administration, værksted og vognhal i hovedentreprise for bygherren, Bybanen Utbygning.

Den europæiske standard for udførelse af stål- og aluminiumskonstruktioner, EN 1090-1, der ligger til grund for at blive certificeret til CE-mærkning står foran en revision.

Det bekræfter seniorkonsulent Jørgen Hagelund, Dansk Standard, som er involveret i den danske del af fornyelsen. »Så snart en europæiske standard er mere end fem år gammel, skal der tages stilling, om der er behov for en revision. Og med hensyn til EN 1090-1 er det besluttet at sætte en revisionsproces i gang. Men det er ikke noget, der får virkning i løbet af de næste halvandet til to år. Og det er alt for tidligt at sige noget om, hvilke ændringer en revideret standard vil indeholde,« siger Jørgen Hagelund. »Men jeg tror, det er gået op for dem, der i sin tid forfattede standarden, at den ikke er helt nem at forstå. Derfor bliver det i sig selv en udfordring at gøre den mere forståelig,« fastslår Jørgen Hagelund.

Andre kilder, Bladet Arbejdsgiverne har talt med, peger på, at den nuværende standard har et elendigt sprog og har får flere og flere tilføjelser, fordi den oprindelige tekst var mangelfuld. På den baggrund hilses en gennemskrivning og revision velkommen.

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2016 | 23

TEMA | STÅL OG MASKINER

Branddøre skal CE-mærkes Testafbrænding af branddør set fra bagsiden efter 66 min i ovnen.

Door System A/S klar til skærpede europæiske regler, som træder kraft til efteråret og får fuld virkning i 2019.

Af Jens Holme

24 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2016

Den europæiske standard for branddøre, EN 16034, bliver harmoniseret i efteråret 2016. Efter en overgangsperiode på tre år skal alle branddøre være CE-mærkede i henhold til de europæiske krav fra 1. september 2019.

Den århusianske dørproducent Door System A/S har derfor satset massivt på at udvikle og teste branddøre efter den nye standard. »Vi har investeret store summer i brandtest,« fastslår direktør Preben Søndergaard. Door System A/S er dermed helt fremme, når det gælder udvikling af døre efter den nye europæi-

ske standard EI2-60.

I forhold til den hidtidige danske standard DS 1052.2 er kravene er væsentlig skærpet i forhold til, hvad en dør skal kunne klare. Eksempelvis bliver en dør testet fra begge sider mod tidligere kun en side. Ønsker man i tillæg at tilføje elementer til døren, eksempelvis et vindue, så kræver det en fysisk test af vinduet monteret i døren, før man kan godkende løsningen med vindue, oplyser Door System A/S. Tidligere kunne man nøjes med at teste en et-fløjet dør og efterfølgende få godkendt døren, som to-fløjet dør.

Denne praksis forsvinder også med indførelsen af den nye europæiske standard, så fremover skal både en et-fløjet og to-fløjet dør testes. »Med de erfaringer, som Door System har gjort sig, giver det rigtig god mening, at man fysisk skal teste en to-fløjet dør,« understreger Preben Søndergaard og forklarer, at samlingen mellem de to dørblade er utrolig udsat i tilfælde af en brand, og det har krævet nogle ekstraordinære tilpasninger for at få døren til at holde de 60 min, der kræves for at få døren godkendt til EI2-60-C. Direktør Preben Søndergaard mener imidlertid ikke, at man skal være bekymret for at have en dør efter den nuværende standard, BS-60, monteret i sin bygning. »Men med de erfaringer, som vi har gjort os i forbindelse med de mange test,

som vi har fået foretaget, er det helt legitimt at stille spørgsmålstegn ved, om en BS60-dør vil kunne bestå den test, som de nye døre bliver udsat for,« understreger Preben Søndergaard og forsætter: »Specielt når der er tale om en to-fløjet dør, eller hvis branden opstår fra forsiden. Med den erfaring og viden som Door System har tilegnet sig i forbindelse med brandtest, er det tankevækkende, at der ikke tidligere har været et krav at teste en to-fløjet dør,« slutter Preben Søndergaard.

Door System A/S leverer branddøre til fødevareindustrien, den farmaceutiske industri og detailhandlen og eksporterer til Skandinavien og England. Udover branddøre producerer Door System også hurtigporte, køle- og frostrumsdøre, svingdøre og alm. ståldøre. Alt leveres i rustfri stål eller galvaniseret stål.

Direktør Preben Søndergaard: »Vi har investeret store summer i brandtest efter den nye standard.«

ANNONCE

Rustfrie stålvirksomheder vil samarbejde omkring uddannelse af flere lærlinge På samme måde som der flere steder i landet oprettes supportteam inden for industriteknik, forsøger man nu på Fyn med udgangspunkt på Syddansk Erhvervsskole i Odense at få virksomheder, der beskæftiger sig med rustfribearbejdning til at starte samarbejde for at uddanne flere lærlinge. 43 virksomheder inden for den rustfrie branche var inviteret til

mødet på Syddansk Erhvervsskole mandag den 9. maj. På mødet var der stor tilslutning og opbakning omkring initiativet fra virksomhedsrepræsentanter, da alle er opmærksomme på problemet om den manglende uddannelse af dygtige faglærte medarbejdere.

Afdelingsleder Steen Nielsen Syddansk Erhvervsskole i Odense giver udtryk for,

at det er vigtigt at få koordineret indsatsen for at skaffe flere medarbejdere med kompetencer i rustfrit stål. Ved at få koordineret tilmeldingen af lærlinge og ved at øge antallet af praktikpladser i virksomhederne, ser han muligheder for at imødekomme industriens behov.

Syddansk Erhvervsskole | www.sde.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2016 | 25

TEMA | STÅL OG MASKINER

Konsulent med tung bagage Svend Bondo tiltrådte den 1. juni som Arbejdsgivernes nye ekspert i bl.a. produktionsoptimering og maskiner.

Af Jens Holme

Det passer som hånd i handske at præsentere Arbejdsgivernes nye industrikonsulent i sammenhæng med denne måneds tema om byggestål og maskiner. Det bliver nemlig 54-årige Svend Bondos kerneområde i hans nye job.

Svend Bondo satte sig stolen hos Arbejdsgivernes den 1. juni som afløser for Jens Krogsgaard, som er gået på pension. Han kommer med en omfattende bagage af erfaringer fra egen virksomhed, som ansat i forsvaret og i rollen som konsulent.

Fundamentet under det alt sammen er en håndværkeruddannelse som elektriker tilbage i 1980’erne. I 12 år fra 1992 var Svend Bondo partner i virksomheden Dansk Energirådgivning, som bl.a. beskæftiger sig med produktionsoptimering.

Herefter fulgte et ophold i Dubai, hvor Svend Bondo havde fokus på forandringsledelse i forbindelse med bygningen af verdens største motor­ yacht til emiren, sheik Mohammed bin Rashid Al Maktoum.

Hjemme igen blev forsvaret næste station på vejen. I to omgange blev det til samlet syv år hos det daværende Forsvarets Materiel Tjeneste i Ballerup. Sideløbende tog Svend Bondo fat på en uddannelse til diplomingeniør i Global Management and Manufacturing ved Syddansk Universitet, en international udgave af uddannelsen til produktionsingeniør. Senest har

26 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2016

han været på DTU Executive School of Business MBA-area.

Vil gøre de svære ting enkle I alt 12 år som selvstændig og 10 år som projektleder inden for rådgivning, planlægning, optimering og formidling af »best practice« i netværk og i teams af specialister har givet ham en solid viden om produktionsog fabriksoptimering. Svend Bondo ser frem til at øse af sine erfaringer til gavn for Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder: »Jeg glæder mig til at trænge dybere ind i, hvordan jeg bliver en relevant og værdiskabende samarbejdspartner og rådgiver for medlemsvirksomhederne. CE-mærkning af maskiner og bygningsstål bliver områder, der vil have min særlige opmærksomhed. Jeg vil ikke love, at jeg kan alle standarderne på fingrene. Men jeg ved, hvor jeg kan finde svarene,« siger Svend Bondo. »For mig at se bliver opgaven at gøre de svære ting så enkle som muligt og samtidig give mulighed for, at medlemsvirksomhederne kan trække på hinandens erfaringer gennem netværk og lignende,« tilføjer den nye konsulent.

Vandski og ishockey Privat bor Svend Bondo i Kerteminde, har to voksne døtre på 18 og 22 år og Ane-Marie en sød kæreste på sjette

Svend Bondo ny industrikonsulent hos Arbejdsgiverne.

år. Det er ikke kun i arbejdssammenhæng, Svend Bondo har erfaring med at lede og organisere. I sammenlagt 13 år har han været formand for Kerteminde Vandskiklub og har samtidig i en stor del af tiden deltaget i landsorganisationens arbejde. I vintersæsonen ses Svend Bondo på skøjter som en engageret ishockeydommer.

Svend Bondo er formand for Senior Erhverv Ledergruppen på Fyn. Sideløbende har han skabt ideen til et system af transportkasser, som studerende fra SDU nu får mulighed for at udvikle videre på med hensyn til produkter, markedsføring og it-system.

Bondo håber, det ender i et nyt genbrugeligt emballagesystem og bliver en kommerciel succes både herhjemme og i udlandet. I givet fald har Svend Bondo gjort op med sig selv, at han ikke igen vil være selvstændig, men hellere indtager rollen som bestyrelsesformand.

Plads til flere i FJR-ordningen Eftersyn af fjernvarmeanlæg giver gode muligheder for mersalg. Det har 450 virksomheder allerede forstået.

Af Jens Holme

Der er gyldne muligheder i servicering af fjernvarme. Med over 1,6 mio. fjernvarmeinstallationer i hele Danmark er der så mange anlæg, at der i Fjernvarmens Serviceordning fortsat er plads til flere vvs-virksomheder, som vil høste fordelene på servicemarkedet.

Det er en del af baggrunden for, at Arbejdsgivernes installatørakademi i foråret har holdt tre velbesøgte seminarer i Slagelse, Odense og Kolding under overskriften »Tjen penge på service af fjernvarmeanlæg « med henholdsvis ventilvirksomheden Frese og Dansk Fjernvarme som medarrangører. Her blev der ikke mindst sat fokus på det mersalg, som servicering af fjernvarmekunderne giver mulighed for.

Kært barn har mange navne: Fjernvarmens Serviceordning er den kunderelaterede betegnelse. Det officielle navn er »Fjernvarmebranchens Registreringsordning for servicemontører« eller mere enkelt FJR-ordningen.

Registreringsordningen blev tilbage i 2006 udviklet af Arbejdsgiverne, Dansk Fjernvarme, Tekniq og Teknologisk Institut ud fra et ønske om at forbedre fjernvarmeinstallationernes drift. Det sker ved at sikre, at servicearbejde udføres efter ensartede retningslinjer og i høj kvalitet.

Medlemmerne af Fjernvarmens Serviceordning tæller i dag over 450 virksomheder og 100 fjernvarmeværker. Og der er uddannet og godkendt over 2400 montører inden for rammerne af ordningen.

FJR-ordningen indeholder en række overordnede tekniske krav og specifikationer til selve arbejdet. Det kan kun udføres af servicemontører med særlig ekspertise inden for fjernvarme. Arbejdet omfatter et hovedeftersyn med en nøje gennemgang af alle installationer hos den enkelte kunde, der har med varme og varmt brugsvand at gøre. Hertil kommer et servicetjek (ca. hvert 2.år) på fjernvarmeanlæggets driftstilstand og funktion.

Servicemontører, der ønsker at arbejde under Fjernvarmens Serviceordning, skal gennemgå et kursusforløb. Det handler udelukkende om fjernvarme og energioptimering, fx indstilling af anlæg, komponenter, gulvvarme og varmt brugsvand.

Kurset afsluttes med en censorbedømt prøve, og montøren modtager et personligt id-kort som et bevis over for kunderne på, at kvalifikationerne er i orden. Det er et krav, at montørerne deltager løbende i efteruddannelse for at fastholde deres faglige kvalifikationer. Disse kurser afsluttes ligeledes med en prøve og gennemføres hvert tredje år.

Og adskillige fjernvarmeværker giver tilskud eller gør det helt gratis for deres kunder at få udført hovedeftersyn og servicetjek. Fjernvarmens Serviceordning havde sidste år en aktivitetsstigning på 33 procent i forhold til året før.

Mere om Fjernvarmens Serviceordning på hjemmesiden fjr-ordningen.dk.

Flere og flere får fjernvarme, og der er fejl i mange anlæg.

Det kommer vvs-virksomheder under Fjernvarmens Serviceordning til gode.

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2016 | 27

Forretning og samfundssind går hånd i hånd Hos ECM Industries, årets modtager af Arbejdsgivernes Erhvervspris, er profit og socialt ansvar to sider af samme sag.

Tekst og foto: Morten Ravn

ECM Industries handler om at gøre en forskel, og målet er at lave forretning. Lad det være sagt med det samme. Så klare er de to brødre Søren og Esben Christiansen i spyttet. »Tidligere kunne der være en tendens til, at det var bedre at være flink og gå sulten i seng,« siger Søren Christiansen, der står for produktionen i virksomheden, der blandt andet beskæftiger sig med laserskæring, wireteknologi, maskinbearbejdning, udviklings og hasteopgaver for bla. vindmølleindustrien og mange andre. »Nej, det er ok at tjene penge,« tilføjer han.

ECM Industries bruger heller ikke tid på prestigeordrer for større virksomheder. De vil ikke lave noget, de ikke tjener penge på. Uanset hvem der spørger. »Det er vi nok lidt for meget fra landet til,« supplerer den yngre bror, Esben Christiansen.

Men efter det er på plads, fornemmer man hurtigt, at de menneskelige værdier fylder meget i ECM Industries.

De lokale rødder Brødrene taler med stor respekt om deres medarbejdere, og det virker også som et sted, hvor de ansatte gerne giver lidt ekstra. En god del af dem har da også været der i over 25 år. »Vi har medarbejdere, der ringer lørdag aften, hvis de ser en mistænkelig bil på gårdspladsen eller der er én, der har glemt at slukke lyset,« fortæller Esben

Kalkulation, indregulering og projektering inden for VVS-sektoren

Jesper Hansen

Karsten Søberg

Christiansen.

Under krisen var det nødvendigt at foretage besparelser og fyre medarbejdere. Men de ansatte foreslog herefter selv, at alle gik ned på 30 timer, mod der ikke skete flere fyringer de næste seks måneder. Og sådan blev det.

Tilknytningen til lokalområdet i Øster Starup, hvor virksomheden ligger, og hvor de to brødre voksede op, er også en væsentlig del af virksomhedens identitet. »Her man fornemmer lynhurtigt, hvis man ikke er populær,« fortæller Esben Christiansen med et smil.

Forældernes livsværk Virksomheden blev grundlagt i 1977 af Erik og Karin Christiansen. I dag står sønnerne ved roret, men forældrene er stadig lidt med i kulissen. Brødrene har samme uddannelse og er i øvrigt udlært på samme virksomhed i Kolding. Deres fremtoning er dog vidt forskellig.

Men de supplerer hinanden godt. Også i arbejdsfordeling. Esben står for salg, administration og markedsføring. Søren står for produktion, uddannelse og kvalitet.

Respekten for forældrenes livsværk er også konstant til stede, når de fortæller. Gennem 30 år opbyggede forældrene langsomt en egenkapital, der gør, at virksomheden i dag selv kan finansiere alle nye projekter.

Kim Nyrup

Rådgivende vvs-ingeniør- og beregnerfirma Rugårdsvej 159 • 5210 Odense NV • Tlf. 6612 5564 • www.beregner-gruppen.dk

28 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2016

Morte Sunekær

Orla Andersen

Thomas Danielsen

Brødrene Esben Christiansen (tv.) og Søren Christiansen står i spidsen for ECM Industries. Her foran en revolverstanser, der nu er erstattet af en ny laserskærer - verdens hurtigste.

»Vi har ikke brugt banken siden 2008, og vi har trods alt brugt 30 mio. kr. på nyt udstyr i den periode,« fortæller Esben Christiansen.

Men de to sønner har også selv bidraget med deres og løftet virksomheden endnu videre. Virksomheden er gået fra 65 til mere end 90 medarbejdere under deres ledelse på det sidste halvandet år.

Ansvar for næste generation Et af de steder hvor virksomheden sætter handling bag deres ord, er på lærlingeområdet. Virksomheden har ikke mindre end otte lærlinge ansat og en mere på vej. Seks kleinsmedelærlinge og to industriteknikkerlærlinge.

Derudover har de et godt samarbejde med kommunen og politiet, hvor de sommetider giver en hånd, hvis en ung er kommet ud i problemer. En ung har måske svært ved at sidde stille fem dage om ugen i

skolen. Så laves der en aftale med skolen om, at den unge kan komme hos dem en dag om ugen, så det bliver mere overkommeligt at passe skolen de øvrige dage.

Efter noget tid kommer der sommetider en læreplads på tale og i flere tilfælde er det endt med en uddannelse afsluttet med et 12-tal til svendeprøven. »Alle kan have lavet noget lort som 17-årig. Så fortjener man en ekstra chance,« siger Esben Christiansen.

Virksomheden får i år Arbejdsgivernes Erhvervspris, da den ikke kun er god til at tjene penge, men også tydeligt sætter menneskelige værdier højt i deres måde at drive forretning på. Og den begrundelse sætter brødrene stor pris på. »Det er altid et spørgsmål om maksimalt udbytte, men ikke nødvendigvis i en økonomisk forstand,« siger Søren Christiansen.

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2016 | 29

30 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2016

Ung mand med mange udmærkelser Rasmus Kristoffersen, årets lærling hos Arbejdsgiverne, havde det svært i begyndelsen, men er nu helt i top.

Tekst og foto Morten Ravn

Rasmus Kristoffersen er en usædvanlig lovende vvs’er. Han repræsenterede Fyn ved DM i Skills, blev årets kammerat på sin skole og hans svendeprøve blev bedømt som »særdeles veludført«.

Hans mester tøvede da heller ikke med at tilbyde ham en fast stilling, da han var udlært.

Nu har han føjet Arbejdsgivernes lærlingepris »Guldmedaljen« til samlingen af udmærkelser.

Ballast hjemmefra Selv giver han en meget enkel forklaring på sin succes allerede fra starten på skolen. »Jeg ville sgu ikke aflevere noget, jeg ikke ville have sat op hjemme ved mig selv, og det har jeg bare holdt ved lige siden,« siger han.

Det har tilsyneladende været en god plan, for både hans mester og skolen har mange rosende ord til den unge mand. »Han er en omhyggelig, stabil og behagelig mand. Han har en god ballast. Han er pligtopfyldende. Men han har også lidt baggrund hjemmefra. Både hans mor og far er i branchen, så han har nok også hørt lidt snak hjemme ved spisebordet,« fortæller hans mester, Erland Sejten Gudme VVS og Blik.

Også Syddansk Erhvervsskole har rosende ord: »Rasmus havde et stort engagement, et godt og positivt humør, og var altid meget hjælpsom over for sine klassekammerater. Han havde en fantastisk evne til at tilegne sig viden ved at stille opklarende spørgsmål eller ved at opsøge viden i relevante fagbøger. Rasmus er derfor en god repræsentant for vvs- og energi-

specialist-uddannelsen.« Den hårde start Men det var egentlig lidt ved en tilfældighed, at Rasmus Kristoffersen blev vvs’er. Han var dengang 19 år og arbejdede i en sportsbutik i Svendborg, hvor han strammede ketchere op.

Hans far kendte Erland Sejten fra Gudme VVS og Blik, og der kom en aftale i stand om, at han kunne få lov til at snuse til faget i et par måneder som arbejdsdreng. Erland Sejtens indtryk af drengen var dog hurtigt ganske godt. »Han kunne godt tage noget arbejde af sig selv. Han stillede sig ikke bare hen i et hjørne og ventede,« erindrer mesteren.

Lærlingens indtryk af virksomheden var tilsvarende positivt. »Det er en rigtig god virksomhed med et sundt miljø. Man laver en masse projekter fra starten af. Det er et enormt lærerigt sted,« siger Rasmus Kristoffersen.

Helt let var det dog ikke for den unge lærling til at starte med. Han havde vænnet sig til en ikke særlig aktiv tilværelse, og arbejdet i Gudme VVS & Blik krævede en hvis omstilling for den dengang 19-årige knægt. »Det var hårdt, at skulle møde klokken 7 og først have fri 15.30. Jeg sov lige så snart jeg kom hjem.« Lynhurtigt blev drengen dog suget ind i faget. »Det var en udfordring. Jeg satte en ære i at lave et håndværk, som man kunne sælge til Hr. og Fru Danmark. Det er sjovt lige pludselig at kunne et håndværk, man kan være stolt af. At køre forbi et hus og sige: ›der har jeg lavet alt vvs-arbejdet‹.«

Rasmus Kristoffersen, 24 år, er i dag ansat som svend i Gudme VVS & Blik. det er et lille firma, arbejder han meget selvstændigt og har selv det meste af kundekontakten, hvilket han sætter stor pris på. Hans plan er at læse videre til installatør.

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2016 | 31

Mere fart på digitalisering Regeringen har nedsat »Produktionspanel 4.0«, der skal øge digital og teknologisk omstilling i danske produktionsvirksomheder – særligt de små og mellemstore.

Af Jens Holme

Brugen af data, robotter og avanceret produktionsudstyr vil i de nærmeste år stige kraftigt, og dermed forandre arbejdet for produktionsvirksomhederne. Bølgen af teknologiske forandringer benævnes »den fjerde industrielle revolution«.

For at sikre fart en digital omstilling i danske virksomheder, nedsætter regeringen nu »Produktionspanel 4.0«.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen siger om panelet: »Industrialisering 4.0 skal styrke avanceret og videnstung produktion i Danmark. Vi har et godt digitalt udgangspunkt, men udviklingen accelererer lige nu kraftigt, og det er afgørende for dansk erhvervslivs vækst og konkurrenceevne, at vi udnytter mulighederne i industrialisering 4.0. Særligt blandt de små og mellemstore virksomheder er der plads til at rykke hurtigere på den digitale udvikling.« Panelet er en videreførelse af det tidligere Produktionspanel, der afleverede sine anbefalinger til at fastholde og udvikle produktion i Danmark. Produktionspanel 4.0 får bl.a. til opgave at se på barrierer for investeringer, kompetencer og det offentliges rolle i at understøt-

32 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2016

te, at virksomhederne får et digitalt løft.

Netop de emner var også højt på dagsordenen, da statsminister Lars Løkke Rasmussen havde samlet økonomer, erhvervsledere og regeringen til Marienborg-topmødet i slutningen af maj.

Produktionspanelet sammensættes derfor med aktører, der kender erhvervslivets udfordringer på dette punkt, og med medlemmer, der har stor indsigt i den teknologiske og digitale udvikling.

Panelets formand bliver CEO på Danfoss, Niels B. Christiansen: »Der er ingen tvivl om, at Danmark på mange måder egner sig til den type virksomheder og arbejdspladser, som digitaliseringen skaber. Danmark har et godt udgangspunkt med højkompetente arbejdspladser, høj værdiskabelse og højtuddannede medarbejdere. Udfordringen er dog, at teknologien tager kvantespring i disse år, og vi skal derfor have fokus på hurtig handling og tekniske kompetencer.

Formår vi det, er der enorme vækstmulighed for virksomheder – og for Danmark.« Produktionspanel 4.0 skal aflevere sine anbefalinger til regeringen i april 2017.

Installatørkæde åbner webshop Den landsdækkende installatørkæde VVS Mester melder sig nu i konkurrencen om salg af vvs-produkter via nettet direkte til private forbrugere. Kæden, der samarbejder tæt med grossistvirksomheden Solar, har etableret en webshop med salg af produkter til køkken og badeværelse.

Webshoppen vvsmester.dk giver adgang til et bredt udvalg af produkter samt teknisk rådgivning om produktvalg. Den nye digitale forretning adskiller sig fra andre ved, at den aktivt formidler kontakt til en autoriseret installatør, der tilbyder af levere og installere.

Casper Doil, indehaver af Alpha VVS-Teknik i Gentofte, mener, at kombinationen af digitalisering og rådgivning er vejen frem. »E-handel er kommet for at blive og er med til at gøre alle mere produktive. Ved at stille vores viden til rådighed og gøre den let tilgængelig online kan forbrugerne føle sig i trygge hænder, når de handler digitalt. Vi tror på, at forbrugerne er interesseret i kompetent rådgivning, og at webshoppen kan være med til at udvide vores mar-

ked og gøre os attraktive, så vi får en større privat kundekreds,« siger Casper Doil.

Johnny Jørgensen, indehaver af Esbjerg VVS, er enig: »Mange forbrugere ønsker selv at vælge deres produkter, når de for eksempel skal have nyt badeværelse eller køkken. Samtidig ved vi, at der bliver begået mange fejlkøb, når folk forsøger sig helt på egen hånd i byggemarkeder eller på nettet. Derfor mener vi, at denne løsning, hvor der står fagfolk bag til at rådgive, er en god løsning for forbrugerne,« siger Johnny Jørgensen, indehaver af Esbjerg VVS. Han pointerer, at vi lever i en tid, hvor forbrugerne gerne selv vil foretage indkøb af produkter, og det er denne tendens, som VVS Mester gerne vil imødekomme. »Vi tror på, at forbrugerne gerne vil se produkterne online og selv udvælge dem, men samtidig have let adgang til kompetent kundeservice og en fagmand lige ved hånden. Faktisk oplever vi, at vi sælger nogle produkter, vi ikke solgte tidligere, alene fordi forbrugerne nu selv kan surfe rundt

i et større udvalg af produkter,« siger Johnny Jørgensen, der også kan konstatere, at antallet af henvendelser fra kunder via hjemmesiden er steget.

TRANSPORTSNEGLE Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2016 | 33

Positiv udvikling fortsætter i Avidenz Flere konsulentopgaver og flere kurser inden for arbejdsmiljø og miljø Det seneste år har været travlt og begivenhedsrigt med fokus på udvikling af forretningen og øget synlighed i markedet. Det berettede bestyrelsesformanden, Fleming Frederiksen, på Avidenz’ generalforsamling.

Avidenz er autoriseret arbejdsmiljørådgiver og leverer professionel rådgivning og løsninger inden for arbejdsmiljø og miljø over hele landet.

Virksomheden blev for mere end 20 år siden dannet af den daværende Jernog Metalbranchens Bedriftssundhedstjeneste. »Konsulentforretningen er stadig vores langt overvejende største omsætningsaktiv. Det fortæller os, at der er en vilje blandt vores kunder til, at de vil have styr på arbejdsmiljøet og

miljøet. Det vidner ligeledes om, at vores strategi om at etablere tætte relationer i samarbejdet mellem Avidenz og kunderne stadig er den rigtige samarbejdsform,« sagde Fleming Frederiksen.

Flere kurser Ud over konsulentforretningen er der i høj grad kommet skub i Avidenz’ kursusaktiviteter. I 2015 har der således været behov for at oprette ekstra åbne kurser i den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse og flere nye åbne kurser.

Foruden væksten i de åbne kurser, har der også været en vækst i interne virksomhedskurser.

Formanden gav udtryk for, at Avidenz vil have fokus på en yderlige-

re udvikling af kursusforretningen.

Denne udvikling vil omfatte udbuddet af de supplerende arbejdsmiljøuddannelser, hvor medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen har ret til halvanden dags årlig efteruddannelse.

Efter ti år som formand takkede Fleming Frederiksen af. Han blev afløst af Henning Nielsen, ABTEK/Uffe Nielsens Maskinfabrik ApS i Tønder.

Henning Nilesen er tidligere næstformand for Arbejdsgiverne. I bestyrelsen blev den afgående formand afløst af Jan Michaelsen fra Spangkilde Teknik ApS i Hedensted. Jan Michaelsen er desuden formand for Arbejdsgivernes Lokalafdeling Nord & Vest for Vejle.

Hvad er der mon i kassen? Flemming Frederiksen, formand for Arbejdsgiverne, overdrog på generalforsamlingen i maj sit formandshverv medfølgende papkasse for Avidenz A/S til Henning Nielsen.

34 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2016

BORTVISNING – den hårdeste sanktion Det kræver omtanke og bevismateriale at trække »det røde kort« over for en medarbejder.

Af advokat Frederik Sauerberg, Arbejdsgiverne

I juridisk afdeling rådgiver vi jævnligt omkring bortvisninger. Det kræver en hurtig stillingtagen til om en bortvisning er berettiget eller ej, når vores medlemmer ringer ind for en vurdering af en konkret situation.

I relation til bortvisninger der nogle generelle ting man skal være opmærksom på, også i forhold til en eventuel fremtidig fagretlig sag.

Da en bortvisning afbryder ansættelsesforholdet straks, er denne sanktion den hårdeste reaktion, en virksomhed kan bringe i anvendelse.

Medarbejderen må ikke længere udføre sit arbejde, og virksomhedens lønningsforpligtelse ophører straks.

Dette betyder som hovedregel ikke, at medarbejderen ikke skal have sin løn, feriepenge m.m. frem til bortvisningstidspunktet.

For at bortvise en medarbejder er det en forudsætning, at der foreligger en væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

Virksomheden skal bevise Hvorvidt bortvisning af en medarbejder er berettiget eller ej, vil altid være en konkret vurdering af de faktiske omstændigheder.

Det er virksomheden der har bevisbyrden for, at de faktiske omstændigheder, der medførte bortvisningen,

reelt var til stede på bortvisningstidspunktet. Det er alene de forhold virksomheden begrunder bortvisningen med, der efterfølgende skal danne grundlag for en saglighedsbedømmelse.

Nogle typiske eksempler på en bortvisningsgrund kan være tyveri, konkurrerende virksomhed, uanstændig optræden eller voldelig adfærd på arbejdspladsen. I særlige tilfælde kan optræden på sociale medier, såsom Facebook og Twitter, tillige berettige til bortvisning af en medarbejder.

Alle ovenstående situationer vil bl.a., blive vurderet ud fra en uskreven loyalitetsforpligtelse, der gælder for alle ansættelsesforhold.

Det kræver naturligvis ikke et særligt ansættelsesvilkår, skriftligt aftalt i ansættelseskontrakten, før virksomheden har ret til at bortvise, en, eksempelvis, voldelig medarbejder på arbejdspladsen.

Dog skal man være opmærksom på, at det er virksomheden der har pligt til at dokumentere (bevise) den voldelige adfærd, såfremt medarbejderen efterfølgende ikke kan genkende det faktiske hændelsesforløb som angivet af virksomheden.

Dokumentation er vigtig Når virksomheden kontakter juridisk

afdeling forud for en eventuel bortvisning, vil dokumentation/beviser derfor være noget af det første, vi vil spørge ind til. Det kan være vidner, kontrolforanstaltninger m.m., der underbygger virksomhedens påstand.

En bortvist medarbejder vil fortsat være bundet af loyalitetsforpligtelsen over for virksomheden, indtil denne kan fratræde efter sit normale opsigelsesvarsel.

Til slut et eksempel vi har haft i Arbejdsgivernes juridiske afdeling: En virksomhed opsagde sin betroe­ de bogholder efter mange års samarbejde.

Virksomheden havde besluttet sig for, at outsource bogholderiopgaven da dette ville være mere lønsomt i det lange løb.

Da bogholderen var blevet præsente­ ret for opsigelsen den 30. i måneden, blev hun så sur, at hun resolut gik hen til sin arbejdsplads og slettede alle mails og filer på sin computer, hvorefter hun straks sy­ gemeldte sig. Hun begrundede senere dette med, at hun jo blot efterlod arbejdspladsen, som hun havde overtaget den i sin tid, med en tom indbakke m.m.

På baggrund af ovenstående blev hun bort­ vist.

Det er i øvrigt altid fornuftigt, at kontakte juridisk afdeling forud for en bortvisning.

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2016 | 35

Søren Husted: »Det ville få folk til at flytte herud i morgen, hvis de fik ti eller tyve procent i skatterabat.« (Foto: Niels Husted/Polfoto)

»Giv skatterabat til folk der flytter vestpå« KP Komponenters adm. direktør Søren Husted opfordrede folketingspolitikere til at tænke kreativt for at afbøde mangel på arbejdskraft.

Af Jens Holme

KP Komponenter i Spjald ved Ringkøbing mangler arbejdskraft. Da virksomheden i maj havde besøg af Folketingets beskæftigelsesudvalg benyttede adm. direktør Søren Husted derfor lejligheden til at opfordre politikerne til at tænke kreativt. »Vi har brug for noget ekstraordinært for at få arbejdskraft herud. Det er grotesk, at vi har arbejdspladserne, men vi har svært ved at skaffe arbejdskraften. I skal skabe rammerne for, at folk har lyst til og mulighed for at flytte herud eller skabe mulighed for, at folk ikke skal bruge en halv dag på at pendle herud,« sagde Søren Husted ifølge Dagbladet Ringkøbing-Skjern. »Politikerne var meget kreative, også skattemæssigt, da man lavede Øresundsregionen, men det er jo ikke dér, vi har krise. Det er her i Vestjylland, 36 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2016

vi har behov for hjælp. Men der er jo ikke nogen skattebegunstigelse ved at flytte til Vestjylland. Vi burde have en skatterabat. Det ville få folk til at flytte herud i morgen, hvis de fik ti eller tyve procent i skatterabat,« sagde Husted.

Han pegede også på, at det kan være svært at låne til en bolig, fordi visse dele af Vestjylland anses som Udkantsdanmark.

Henter ansatte i udlandet KP Komponenter har 280 medarbejdere, hvoraf en tiendedel er udlændinge. »Der er ikke andre steder at hente arbejdskraften end i udlandet, primært Østtyskland og Polen. Det er ikke kun os, der gør det. Det gør også små virksomheder herude. Det er det eneste alternativ, hvis vi skal beholde arbejdspladser i Danmark og ikke

flytte dem til udlandet.« Søren Husted pegede på, at Lem rummer en af landets største koncentrationer af industri og burde have grundlaget for at lave en metalfaglig uddannelse, der siger spar to, men det kræver en mentalitetsændring, hvor der skal sættes ind allerede i folkeskolen. »Udfordringen er at få de unge mennesker til at vælge den rigtige vej og ikke mindst deres mødre, for hun bestemmer, hvad lille Peter skal lave,« sagde Husted, der fik opbakning af beskæftigelsesudvalgets formand Bent Bøgsted (DF). »Skal man bryde den sociale arv, har man sagt, at det skal ske gennem gymnasiet – men det kunne lige så godt være via en uddannelse i de sorte fag,« sagde han.

Nogle ejerledere stiller for får krav til deres medarbejdere. (Modelfoto, Colourbox)

Ejerledede virksomheder tjener for lidt Gennemgang af ejerledede virksomheders regnskaber viser, at det går lidt bedre, men ikke godt nok.

Virksomheder, der både ejes og ledes af samme person, udgør langt størstedelen af dansk erhvervsliv. Alligevel har mange af dem rigtig svært ved at tjene penge. Det viser en gennemgang af mere end 10.000 årsregnskaber foretaget af Deloitte. I gennemsnit kan ejerlederne kun sætte 4 kr. og 90 øre i banken, hver gang de sælger for 100 kr. Et meget lavt tal, påpeger ekspert. »I de seneste år er det gået en smule fremad med indtjeningen for de ejerledede virksomheder. Alligevel kæmper mange stadig med at få økonomien til at hænge sammen. Med en gennemsnitlig overskudsgrad på blot 4,9 pct. er en stor del af virksomhederne meget, meget skrøbelige,« siger partner i Deloitte Thomas Frommelt.

Ud over en lav overskudsgrad har blot 58 pct. af de ejerledede virksomheder har haft overskud hvert eneste år i de seneste tre år. Også det tal burde være højere, mener Thomas Frommelt: »Ser vi over en årrække, er det overraskende få virksomheder, der kan

fremvise stabile overskud. Selvfølgelig skal man korrigere for, at nogle virksomhedsejere hiver mere løn ud til sig selv, end hvad virksomheden kan klare. Omvendt er der også mange ejere, der i kortere eller længere perioder må arbejde gratis. Særligt i opstartsfasen, er der mange, der slet ikke kan hæve løn til sig selv.« Der er dog stor forskel på, hvor effektive de enkelte virksomheder er.

Det ses bl.a. på opgørelsen af virksomhedernes personaleomkostninger. »De bedst indtjenende virksomheder har markant lavere personaleomkostninger end gennemsnittet. Det har de, fordi de hele tiden forsøger at øge produktiviteten, så personalet arbejder mere effektivt. Omvendt er der en stor restgruppe, hvor man nok stiller lidt færre krav til de ansatte og måske accepterer, at tingene kører, som de altid har gjort,« siger Thomas Frommelt.

Der findes mere end 100.000 ejerledede virksomheder i Danmark. Analysen fra Deloitte omfatter 10.132 virk-

somheder med mellem fem og 200 ansatte. Den bygger på de seneste tre års nøgletal og resultater.

Thomas Frommelt: Overraskende få virk­ somheder kan vise stabilt overskud.

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2016 | 37

GOLF

MOTORSPORT

JAGT

CYKLING

MOTORCYKEL

MOTORSPORT tirsdag den 13. september 2016

BENZIN, FART OG HESTEKRÆFTER, DER GÅR DIREKTE I BLODET Skal du, dine kollegaer og samarbejdspartnere være racerstjerner for en dag? Så skal I deltage i Arbejdsgivernes motorsportarrangement, hvor der er garanti for fart over feltet.

Dagen starter med undervisning af en professionel instruktør. Du får en grundig briefing i teknik, bane, biler og sikkerhed. Bagefter får du udleveret en køredragt, som du skal klæde om til, inden I går i pit.

De første runder foregår bag en pacecar, der viser teknikken og manøvrerne på banen. Bagefter er du på egen hånd, hvor du kan få lov til at give den fuld gas og køre motoren fuldt ud.

Efter løbet kan du sætte dig i passagersædet i en ægte Peugeot Spider Cup-racer med en erfaren racerkører bag rattet.

Der vil blive serveret morgenmad og frokost samt forfriskninger.

Der er en række krav, som du skal opfylde for at kunne deltage i arrangementet: Tirsdag den 13. september 2016 klokken 8.00-15.00 på Jyllandsringen.

Sidste frist for tilmelding er mandag den 8. august 2016.

Du tilmelder dig på Arbejdsgivernes hjemmeside, www.arbejdsgiverne.dk/kalender/16054 Prisen for deltagelse er 3.440 kroner pr. deltager ekskl. moms.

Melder du afbud efter tilmeldingsfristen eller udebliver fra arrangementet, skal du betale den fulde pris. Du er dog elkommen til at give din plads til en ollega – i så fald skal du blot orientere os om ændringen.

•

Du skal have gyldigt kørekort.

• Du skal være minimum 18 år.

• Din højde skal være minimum 150 centimeter og maks. 210 centimeter – kropsvægt kan være en hindring.

• Er du beruset, afvises du.

Vigtig info: • Der påhviler føreren en selvrisiko på 8.000 kroner ekskl. moms, og der skal underskrives en ansvarsfraskrivelse.

• Kørslen finder sted på en professionel bane. Af sikkerhedsmæssige årsager foregår løbet på den lille bane, hvor bilerne hele tiden er inden for synsvidde.

NETVÆRK FOR MEDLEMMER 38 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2016

Nepal med 28 mio. indbyggere blev i april 2015 ramt af omfattende jordskælv, som medførte store ødelæggelser og masser af hjemløse.

Genopbygningen er i fuld gang, men landet har stort mangel på faglærte håndværkere. (Foto: AFP/Scanpix)

Lærlinge skal lære fra sig i Nepal Tre danske vvs-lærlinge drager i begyndelsen af juli til Himalaya-staten i tre uger for at yde praktisk ulandshjælp.

Fra den 11. juli og tre uger frem opholder tre danske vvs-lærlinge sig i Nepal som led i et solidaritetsprojekt med det jordskælvshærgede Nepal. Det er Arbejdsgiverne, Blik & Rør, 3F og Dansk Metal, der har taget initiativ til projektet, som gennemføres i regi af Ulandssekretariatet under LO/FTF med støtte fra AL Efteruddannelse.

De tre udvalgte lærlinge er Malthe Lyth, 18 år når han rejser til Nepal den 11. juli, lærling hos Gunnar Kristensen VVS i Herning, Frederik Petersen, Vokslev VVS A/S i Nibe, 21 år samt 22-årige Morten Baltzer, Hauge VVS i Odense.

Opholdet vil blandt andet omfatte besøg på byggepladser og andre ar-

bejdspladser, tekniske skoler m.m. for at få en fornemmelse af, hvordan vvs-arbejdet og vvs-uddannelserne er skruet sammen i Nepal.

Hovedopgaven er imidlertid, at vvslærlingene sammen med en dansk vvs-lærer, Flemming Nielsen, skal gennemføre et undervisningsforløb for 20 nepalesiske instruktører, som er under uddannelse til at undervise unge nepalesere i vvs-faget. De danske lærlinge skal tage aktivt del i undervisningen og give noget af det fra sig, de selv har lært.

Herhjemme får vi mulighed for løbende at følge med i, hvordan det går.

De udsendte skal nemlig give ind-

spark i form af information og billeder til artikler, som bringes på hjemmesiderne hos Dansk Metal, Blik & Rør og Arbejdsgiverne samt i de respektive fagblade. Ligesom vvs-lærlingene jævnligt skal blogge om deres oplevelser. Hold derfor godt øje med Arbejdsgivernes hjemmeside og nye Facebook-side i løbet af juli.

Forud for rejsen til Nepal var de unge samlet til et start-arrangement i juni. Når de er hjemme igen, har de forpligtet sig til at deltage i forskellige arrangementer, hvor de skal fortælle om forholdene i Nepal, og hvad man også kan opleve som vvs-lærling.

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2016 | 39

Virksomheder flytter produktionen hjem Rapport fra Syddansk Universitet bekræfter tendens til at automatisering afløser udflytning.

Af Jens Holme

Flere danske virksomheder hjemtager produktionen. Det fremgår af en rapport fra Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse på Syddansk Universitet.

Undersøgelsen bygger på svar fra næsten 250 danske virksomheder. 36 af dem har inden for de seneste fem år hentet produktionen hjem fra lande i især Østeuropa og Asien. Yderligere 22 virksomheder forventer derudover at flytte produktionen helt eller delvist tilbage inden for de kommende to år.

En af forskerne bag rapporten, professor Jan Stentoft fra SDU, lavede for tre år en lignende rapport, der for første gang viste pegede i retning af, at produktionen vender tilbage til Danmark. Og den tendens bekræftes nu af den nye rapport: »Der er tale om et markant skifte i forhold til for bare fem år siden, hvor mange spåede at al produktion ville forsvinde fra landet i løbet af få år. I stedet ser vi nu en tendens til, at virksomhederne på baggrund af blandt andet stigende produktionsomkostninger, svingende kvalitet og manglende medarbejderkompetencer i udlandet, 40 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2016

revurderer deres strategi og hjemtager produktionen,« siger Jan Stentoft.

Et godt eksempel er virksomheden ITW, der siden 2013 har lukket tre fabrikker i Sydeuropa for at samle sømproduktionen i Middelfart. Den danske fabrik har gennemgået en omfattende modernisering, hvor en stor del af produktionen er automatiserede med højteknologiske robotter. »Vi er automatiserede i en grad, der gør os konkurrencedygtige – også i forhold til lavtlønslande. Jeg tror på, at det er nødvendigt for Danmark både at have viden og produktionen, og hvis man gør det på den rigtige måde, er det faktisk rentabelt at producere i Danmark,« siger Jan Ditlevsen, Operations Director, ITW. Selv om 70 procent af virksomhedens produktion klares af robotter, har ITW stadig 275 medarbejdere. Og netop det billede er også gældende for virksomhederne i undersøgelsen: At selv om de er højtautomatiserede, er de stadig i stand til at bibeholde det samme antal arbejdspladser.

ITW ligger i trekantområdet. Og her bliver rapporten læst med stor interes-

se. Området har historisk altid været stærk på produktion, og industrien er stadig en vigtig driver med flere industriarbejdspladser end Århus, Odense og København tilsammen. Trods profetier om produktionens endeligt, har trekantområdets syv kommuner de seneste år troet på og investeret i at styrke netop industrien – blandt andet gennem en række lokale og regionale indsatser, hvor kommuner, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner i fællesskab understøtter fornyet vækst i industrien. »I de senere er det lykkedes os at knække kurven, så der igen skabes nye jobs i industrien. Men vi arbejder også på at knække koden til, hvilke faktorer, der igen gør produktion i Danmark konkurrencedygtigt. Det samarbejder vi med SDU om. Trekantområdet har ikke kun en ambition om fortsat at være Danmarks produktionscentrum, men også om at bidrage med ny viden og gode eksempler på succesrige produktionsvirksomheder, så kan bidrage til at skabe fornyet vækst i industrien i hele Danmark,« siger Morten Rettig, direktør i Trekantområdet Danmark.

FAKTA OM UNDERSØGELSEN

Rapporten »Udflytning og hjemtagning af produktion« er lavet af Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse ved Syddansk Universitet i samarbejde med forskerkollegaer fra Lund Universitet i Sverige og Tampere Tekniske Universitet i Finland.

Den er baseret på et spørgeskema, som i efteråret 2015 blev distribueret til 2026 danske fremstillingsvirksomheder med 50 eller flere ansatte. 256 af virksomhederne gennemførte undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 12,6 procent.

Fra student til lærling Hver sjette med studenterhue går direkte fra gymnasiet til erhvervsuddannelse.

Lige efter studentereksamen vælger en stor gruppe af unge at begynde på endnu en ungdomsuddannelse. Ud af de unge, der tre måneder efter en gennemført gymnasial uddannelse er begyndt på endnu en uddannelse, har 17 procent valgt en erhvervsuddannelse frem for eksempelvis en universitets- eller professionsbachelor.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. To år efter studentereksamen er andelen reduceret til 9 procent.

Det strider mod formålet med en studentereksamen, som er at forberede eleverne til videregående uddannelse, og er alt for mange, mener børne- og undervisningsminister Ellen Trane Nørby. »Det bekræfter, at vi er for dårlige til at udfordre eleverne på deres uddannelsesvalg,« siger hun og understreger, at unge i højere grad skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen.

Venter gerne Uddannelseschef Finn Kyed, Arbejdsgiverne, mener, der er tale om et tveægget sværd: »Om blot fire år står vi med det problem, at håndværks og industrifagene vil mangle en betydelig mængde kvalificeret arbejdskraft.

Hvis denne mangel kan afværges, ved at de unge skal en omvej forbi gymnasiet, så venter vi gerne.

For gymnasiet er en modningsproces, hvor de unge har tid til at overveje, hvilken vej de vil gå efter endt eksamen. Og dermed er de mere klar på uddannelses- og arbejdsmarkedet, når de endelig starter på en erhvervsuddannelse.« Det giver reflekterende unge, som er klar til at give den en skalle og bliver værdifuld arbejdskraft for virksomhederne, mener Finn Kyed og fortsætter:

»Den anden side af dilemmaet er knap så kønt. For når hver sjette student egentlig skulle have valgt en erhvervsuddannelse fra start af, men i stedet ender med at vælge gymnasiet ligesom alle de andre – så er der meget vel tale om en såkaldt lemmingeeffekt.«

Uddannelseschef Finn Kyed, Arbejds­ giverne. »Vi venter gerne på, at de unge går en omvej.«

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby: »Vi er for dårlige til at ud­fordre de unge på deres uddannelsesvalg.« (Foto: Flemming Leitorp)

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2016 | 41

Bedst med en erhvervsuddannelse Gevinsten for samfundet er større, hvis faglærte videreuddanner sig, end hvis unge med baggrund som studenter tager præcis samme uddannelse.

Skal du have en videregående uddannelse? Så skal du i gymnasiet først. Sådan er ræsonnementet blandt mange af de unge, som netop har valgt, hvilken vej de vil træde efter 9. og 10. klasse.

Men med en erhvervsuddannelse i rygsækken er der gode muligheder for at tage en lang række korte og mellemlange videregående uddannelser på det tekniske område. Gevinsten for samfundet er endda helt op til 16,3 procent større, hvis faglærte fra erhvervsuddannelserne videreuddanner sig på tekniske uddannelser, end hvis unge med studenterbaggrund tager præcis samme uddannelse.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægel42 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2016

sens Erhvervsråd.

Billigere uddannelse At for eksempel maskinmestre med faglært baggrund er bedre for samfundsøkonomien end maskinmestre med gymnasiebaggrund skyldes især, at erhvervsuddannelserne er langt billigere for samfundet end STX, HTX og HHX. »Studenterne har som regel tre års ren skolegang. I de år er de kun en udgift for samfundet, og de har ikke har ret meget arbejde undervejs, der kan hjælpe på samfundsøkonomien,« forklarer Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervs-

En ny årgang studenter fejrer her i slutningen af juni deres eksamen og er klar til at gå videre i ud­ dannelsessystemet. Men set fra samfundets syns­ punkt ville det have været mere profitabelt, hvis nogle af dem havde valgt en erhvervsuddannelse.

(Foto: Henrik Pyndt Sørensen/Scanpix)

råd til Ugebrevet A4.

Omvendt er erhvervsuddannelserne væsentligt billigere for statskassen. »Der er mindre ren skolegang, fordi eleverne hurtigt er ude i praktik. Der tjener de penge til sig selv og til statskassen, og samtidig producerer de værdi for deres praktiksted, når de er ude hos kunder,« siger chefanalytiker Mie Dalskov Pihl.

Faglærte i front Selvom den faglærte vej til de tekniske uddannelser altså er billigere end gymnasievejen, er den på ingen måde dårligere. Tværtimod, mener Søren Haahr Jensen, vicerektor på Erhvervsakademi Sydvest i Esbjerg. Her uddanner man blandt andet produktionsteknologer, bygningskonstruktører og driftsteknologer med speciale i offshore-området. »De studerende med erhvervsfaglig baggrund er klart de bedste. Vi får flere og flere ind fra gymnasiet, og de er bestemt også helt okay, men mange skulle nok have valgt en erhvervsuddannelse fra starten af. Til gengæld er de så lidt stærkere til matematikken i starten,« siger Søren Haahr Jensen til A4.

De faglærtes fordele er blandt andet, at de har konkret arbejdserfaring fra deres praktik og somme tider også fra nogle års arbejde.

For let at få job Adskillige prognoser peger lige nu på, at Danmark over de næste år vil mangle titusindvis af faglærte. For mange faglærte er det relativt nemt at få job, og har man først fået et godt, fast arbejde, kan en videregående uddannelse være mindre fristende.

Det problem oplever man på Erhvervsakademi Sydvest, hvor det har været svært at finde nok kvalificerede faglærte til uddannelserne på offshoreområdet. Samtidig gør den store efterspørgsel på faglærte, at det kan være svært at fastholde nogle af dem på uddannelserne. »Nogle gange oplever vi også, at folk hopper fra undervejs, fordi de får tilbudt et job.

Det er ret almindeligt. Det er jo et resultat af, at der generelt er mangel på faglærte på en lang række områder, og det skaber igen en mangel på specialisterne med de videregående uddannelser,« fortæller Søren Haahr Jensen til Ugebrevet A4.

Lad efterskoler udbyde grundforløb Ønske fra politisk flertal om forsøgsordning får begejstret modtagelse hos Arbejdsgiverne. »Det skal i den grad hilses velkomment. Det kan vise sig at være den enkle løsning, som vi har ledt efter.« Sådan lyder kommentaren fra Finn Kyed, chef for Arbejdsgivernes uddannelsesafdeling, til at et politisk flertal uden om regeringen vil oprette en forsøgsordning, hvor efterskoler kan udbyde grundforløbet til erhvervsuddannelser samtidig med 10. klasse. »Dels vil det afbøde, at mange unge i de tyndt befolkede egne har langt til en ungdomsuddannelse og alene af den grund opgiver at stige på uddannelsesvognen. Ved at efterskolerne får mulighed for at udbyde første del af grundforløbet på erhvervsuddannelserne, får de unge mulighed for i fællesskab at stifte bekendtskab med en række uddannelsesmuligheder inden for håndværksfagene.

Endelig er det sådan, at flere efterskoleelever end folkeskoleelever i disse år vælger gymnasiet. Det giver den foreslåede forsøgsordning mulighed for at ændre,« påpeger Finn Kyed.

Han undrer sig i øvrigt over den nuværende lovgivning på området. For som reglerne er nu, er det kun kommunale skoler, der har tilladelse til at kombinere 10. klasse med et erhvervsuddannelsesforløb. »Det er en forskel, der er svær at finde en begrundelse for,« siger Finn Kyed. »Det er derfor glædeligt og på høje tid, at folketingspolitikerne gør op med denne forskelsbehandling. Og ikke mindst, at de over en bred kam nu ser problemerne i øjnene og tager initiativer, der kan afbøde en faretruende mangel på faglært arbejdskraft om få år. Hvis vi ikke meget hurtigt får flere ind på erhvervsuddannelserne, vil vi mangle 20.000 faglærte allerede i 2020 og dobbelt så mange i 2025,« understreger Arbejdsgivernes uddannelseschef. »Nu mangler vi blot, at regeringen meget hurtigt tager initiativ til at ændre de nuværende regler, så vi kan få taget hul på forsøgsordningen allerede til næste år,« tilføjer Finn Kyed.

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2016 | 43

BRANCHE

Linatech har skiftet hænder Som led i et generationsskifte har Martin Arberg Nielsen og Helle Carl Pedersen i fællesskab overtaget aktiemajoriteten i Linatech i Vium og Thorning i trekanten mellem Herning, Viborg og Silkeborg.

Martin Arberg Nielsen er samtidig indtrådt som adm. direktør, mens Helle Carl Pedersen bliver assistent for ledelse og bestyrelse. »Linatech er en rigtig god virksomhed med en god og bred kundekreds, dygtige medarbejdere og en moderne maskinpark samt et stort vækstpotentiale, som vi sammen med bestyrelse, ledergruppe og medarbejdere ser frem til at udvikle. Jeg glæder mig til denne nye, spændende udfordring,« siger den nye direktør til Midtjyllands Avis.

Han er oprindeligt uddannet som smed og er siden uddannet som elektriker og installatør. Han har blandt andet drevet Hammerum El en årrække. De seneste år har Martin Arberg Nielsen arbejdet med rådgivning og projektledelse i sin egen virksomhed, VPR. Det fortsætter han med en periode endnu

Linatechs nye ejere: Martin Arberg Nielsen og Helle Carl Pedersen.

(Foto: Martin Viuff/Midjyllands Avis)

ved siden af lederjobbet i Vium.

Helle Carl Pedersen har i 27 år været ansat hos Brdr. Markussen i Vildbjerg, hvor hun har haft en lang række forskellige funktioner. Hun vil også fortsat have funktioner der.

At parret valgte at købe sig ind i Linatech skyldes, at de ser gode udviklingsmuligheder – både for sig selv og for virksomheden. Målet er flere end de nuværende 50 ansatte. »Virksomheden er efter finanskrisen kommet ind i en god udvikling og er i vækst. Det er et rigtig godt udgangspunkt, og så skal vi have lavet en langsigtet strategiplan for de kommende tre til fem år,« siger Martin Arberg Nielsen. Ifølge Midtjyllands Avis planlægger det nye ejerpar at flytte hele virksomheden til Thorning.

Linatechs historie går helt tilbage til 1884, men virksomheden har været ejet af den samme familie i 60 år. Villy Jensen startede i 1956 og blev herre i eget hus i 1961, hvorefter han startede ud-

viklingen hen mod dét, som Linatech er i dag - en bred virksomhed med ansatte i både produktionen, egen konstruktion, indkøb, salg, kvalitetssikring og service samt egen el-afdeling.

Lars Lynge Maach fra stifterfamilien, der hidtil har haft aktieandel i selskabet, fortsætter som aktionær med en minoritetspost og som værkfører i produktionen.

Linatech har gennem årene udviklet sig fra en lokal smedevirksomhed til en industriel leverandør og samarbejdspartner. Komponentfremstilling i underleverance vil fortsat udgøre en væsentlig del af virksomheden. Kunderne findes i eksempelvis vindmøllesektoren, procesindustrien og fødevareindustrien.

I forbindelse med ejerskiftet har Linatech fået en ny bestyrelse med Bjarne Lyngsø som formand. Han har en fortid som major i Jægerkorpset og sidder i dag i adskillige virksomhedsbestyrelser.

Østfynsk smedebryllup Efter næsten 20 år som ejere af Refsvindinge Smede- og Maskinværksted har Anette og Lars Nielsen overdraget deres virksomhed til Ellinge Smedie A/S. Aktiviteterne indenfor vvs & blik vil fremover være samlet i Ellinge, mens landbrugsservice fortsat vil have hovedkvarter i nabolandsbyen Refsvindinge.

Lars Nielsen bliver daglig leder af aktiviteterne indenfor vvs og blik samt

44 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2016

landbrugsservice, og han vil sammen med overmontør Ebbe Jespersen udgøre den daglige ledelse af denne afdeling.

Samtlige 37 medarbejdere beholder deres arbejde i forbindelse med sammenlægningen. De fleste vil have deres daglige gang fra Ellinge. »Med en større medarbejderstab får vi større fleksibilitet og mulighed for at udvikle vores forretningsområder.

For eksempel har vi af og til måttet

sige nej til akutopgaver, fordi vi ikke havde ledige medarbejdere at afsætte til opgaven. Det får vi større chance for nu. Jeg kunne også godt tænke mig at udvide vores aktiviteter i Langeskovområdet, og så forudser jeg en række synergieffekter for eksempel på administrationen, som samles her i Ellinge,« siger Lars Peter Degn, administrerende direktør for Ellinge Smedie, til Fyens Stiftstidende Ellinge Smedie fik nye ejere i 2014,

Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre relevante nyheder fra medlemsvirksomhederne i Arbejdsgiverne. Vi modtager gerne tips, ideer og pressemeddelelser på mail: jho@arbejdsgiverne.dk

Udstillingsvindue og mere plads til vækst Af Morten Ravn

Søren Østergaard A/S har ombygget nye faciliteter på 1800 kvadratmeter.

Det går rigtig godt hos blikkenslagerforretningen Søren Østergaard ved Grindsted. Her er de inde i en voldsom vækst. Derfor har de bygget nye faciliteter på Heimdalsvej i Grindsted på 1.800 kvm, der stod færdige lige efter påske. Årsagen er pladsmangel. Den tidligere bygning med halvt så meget plads på Nollundvej lidt uden for byen var blevet for lille til de 30 ansatte.

Nye muligheder Bygningen har de to ejere, Søren Østergaard og Rasmus Christensen, tegnet i samarbejde med Arkitektfirmaet Kloden med det klare sigte, at de gerne ville stikke lidt ud, og at den skulle være et udstillingsvindue for det, som virksomheden har at tilbyde. Det er indtil videre blevet godt modtaget. »Vi oplever, at folk er kørt fra Sjælland for at se bygningen. Men der er heller ikke nogen andre steder, hvor

da landsbyfirmaet blev overtaget af Claus Arnoldsen, Karsten Pedersen, Charlotte Petersen og Lars Peter Degn.

Alle fire har i en årrække været ansat i smedevirksomheden.

Refsvindinge Smede- og Maskinværksted blev grundlagt af Lars Nielsens far, Jens Nielsen i 1964. Lars og Anette Nielsen overtog firmaet den 1. januar 1997.

Den nye bygning er på 1800 kvadratmeter og har kostet 7,8 mio. kr. Ejerne har selv lavet teg­ ningerne med hjælp fra et arkitektfirma, men har selv styret hele ombygningen.

man kan se byggeri udført på den her måde,« fortæller Søren Østergaard. »Det handler også om, at kunderne bliver opmærksomme på, hvordan man faktisk kan lave det,« siger medejer og teamleder Rasmus Christensen.

Bygningen er udført i zink og naturskiffer, og pladerne er lavet efter gammeldags blikkenslagerprincipper. »Folk tror, at det er rasende dyrt, men det er det faktisk ikke. Vi laver alting selv. Vi køber ikke færdiglavede ting, fordi vi synes, at de er for dårlige.

Det giver en anden kvalitet, og så siger

Lars Nielsen har overdraget sin virk­ somhed og fortsætter som leder.

vi i øvrigt aldrig nej til en opgave,« siger Søren Østergaard.

Solid maskinpark Firmaet er langsomt vokset gennem de sidste 20 år, hvor de har opbygget en vis maskinpark. Men at det særligt har taget fart de sidste år, skyldes, at de har fået specialfremstillet nye maskiner i Holland, som gør, at de kan klare mange flere opgaver. »Vi er et lille firma med 30 ansatte med en ordrebeholdning på 45-50 mio. kr.,« siger Søren Østergaard.

Lars Peter Degn, adm. dir. i Ellinge Smedie er nu chef for 37 medarbejdere.

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2016 | 45

BRANCHE

Tårnproduktion buldrer af sted hos Welcon Welcon mellem har de seneste par år mere end fordoblet produktionen her på arealerne mellem Give og Brande.

Produktionen og medarbejderstaben er mere end fordoblet på to år.

Hos tårnproducenten Welcon i Midtjylland mellem Give og Brande er udviklingen gået stærkt de sidste to år.

Den danske leverandør af stålkonstruktioner til vindmøller har på mindre end to år udvidet medarbejderstaben fra 180 til 375 mand og mere end fordoblet produktionen af tårne til både on- og offshore vindmøller, fremgår det af Vindmølleindustriens hjemmeside.

Den markante vækst i Welcon begyndte for ca. to år siden, da virksomheden indledte en omfattende udvidelse af produktionen af tårne for også at få del i det voksende marked for store offshore vindmøller.

Den store omstilling af virksomhedens produktion kommer ifølge administrerende direktør Jens Risvig Pedersen som en konsekvens af den stigende efterspørgsel på store off­ 46 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2016

shore vindmøller og dermed også stigende krav om at kunne levere større tårne til de ledende vindmølleproducenter som Siemens Wind Power, Vestas og Nordex: »Vi har oplevet en stigende efterspørgsel på tårne. Derfor har vi indledt en omfattende udvidelse, som betyder, at vi både kan producere større enheder og flere af dem end før. Vi vil ikke sætte en begrænsning for os selv i hverken vores kapacitet eller kapabilitet, og med udvidelsen er vi nu i stand til at producere de største tårne, der er på markedet.« Store og små tårne Welcon har samtidig med omstillingen fortsat den hidtidige produktion af tårne til mindre møller med en diameter på op til fem meter. Med produktionsudvidelsen er virksomheden

i dag i stand til at producere tårnsektioner med en diameter på op til syv meter, en længde på op mod 40 meter og en sektionsvægt på op til 250 tons.

Produktionen af de store tårne udgør i dag ca. 2/3 af virksomhedens samlede produktion.

Den midtjyske tårnproducent har bl.a. udvidet de eksisterende fabriksfaciliteter med helt nye robotstyrede malefaciliteter på 5000 kvadratmeter, en ny hal til valsning og langsømssvejsning på 2700 kvadratmeter og nye færdiggørelseshaller på 10.000 kvadratmeter. Herudover har virksomheden ansat knap 200 nye medarbejdere, der nu har fået deres daglige gang i virksomhedens mere end 40.000 kvadratmeter store bygninger. De nye medarbejdere er primært ansat i produktionen, hvor de gennemgår uddannelse og træning i virksomhedens egne arbejdsprocesser og maskiner. »Det har været en rigtig spændende proces at lave så stor en ændring af fabrikken, samtidig med at vi har kunnet køre en fuldstændig normal produktion ved siden af,« fortæller Jens Risvig Pedersen til Vindmølleindustriens hjemmeside og tilføjer: »Men vi er ikke færdige endnu – vi har stadig mange spændende projekter på tegnebrættet, både udviklingsprojekter og udvidelsesplaner.«

GOLF

MOTORSPORT

JAGT

CYKLING

MOTORCYKEL

GOLF fredag den 26. august 2016

Hole in one på én af landets smukkeste baner Du, dine kollegaer og samarbejdspartnere inviteres til et slag golf på det spændende 27 hullers golfanlæg i unikke omgivelser hos Vejle Golf Club.

Fredag den 26. august 2016 klokken 9.00-16.00 hos Vejle Golf Club.

Sidste frist for tilmelding er fredag den 12. august 2016.

Du tilmelder dig på Arbejdsgivernes hjemmeside, www.arbejdsgiverne.dk/kalender/16053.

Ingen andre golfklubber har fået lov til at anlægge deres golfbane gennem fredskov med århundrede gamle bøgetræer, bakker og småsøer. Rammerne lægger op til en naturoplevelse af de sjældne.

Der spilles følgende baneforløb: Parken, som er en bane gennem skoven uden de store højdeforskelle, men omkranset af træer. Og Skoven, som er kuperet med flere forholdsvis smalle fairways.

Matchen afvikles i to rækker, og der spilles stableford.

Ved tilmelding skal du oplyse dit medlemsnummer, hjemmeklub samt handicap. Det gør du ved efterfølgende at sende en mail til udviklingschef, Finn Kyed, på fky@arbejdsgiverne.dk.

Foreløbigt program: 09.00 Morgenbuffet med brød, pålæg, frisk frugt,

kaffe/te og juice.

Prisen for deltagelse er 675 kroner pr. deltager inkl. moms.

Er du seniormedlem, koster det dog kun 525 kroner inkl. moms (kampagnekode: SENIOR). Ved tilmelding som seniormedlem krydser du af i ikke medlem og skriver dit navn i stedet for virksomhed.

15.00 Vi slutter dagen af med en flot frokostbuffet og

øl/vand samt præmieuddeling.

Udebliver du eller melder afbud senere end 7 dage før arrangementet, skal du betale den fulde pris. Du er dog velkommen til at give din plads til en kollega – i så fald skal du blot orientere os om ændringen.

10.00 Matchen begynder – forinden er der mulighed

for fri træning på driving range.

Du har også mulighed for at synliggøre din virksomhed i form af et sponsorat af præmier til golfdagen. I givet fald bedes du rette henvendelse til udviklingschef, Finn Kyed, på mail fky@arbejdsgiverne.dk.

Se også Arbejdsgivernes øvrige netværksarrangementer på vores hjemmeside, www.arbejdsgiverne.dk/netvaerk.

NETVÆRK FOR MEDLEMMER Bladet Arbejdsgiverne | 7/2016 | 47

BYGGERI/VVS

Efterårets kursustilbud 2016 INDUSTRI/SMEDE CNC-programmeringskursus (Heidenhain) – kend din maskine Kurset gør dig i stand til at fremstille og afvikle programmer på værktøjsmaskiner med heidenhain-styring.

Tid & Sted: 22.-24. august 2016, Vejle Introduktion til DS/EN 3834 og EN 1090 samt svejsekrav ifm. CE-mrk.

Du får indblik i hvilke krav, der stilles i forbindelse med kravet pr. 1. juli 2014 til CE-mærkning af bygningsstål.

Tid & Sted: 30. august 2016, Odense Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af fastmonteret kran Spar penge og lær selv at udføre eftersyn af din(e) kran(er). Der afsluttes med en prøve, så du får et certifikat, der dokumenterer, at du er sagkyndig.

Tid & Sted: 7. september 2016, Ringsted 11. oktober 2016, Silkeborg Flammeretning af konstruktionsstål Du lærer om flammeretning af konstruktionsstål i henhold til de gældende standarder samt arbejdsmiljø og sikkerhedsregler.

Tid & Sted: 13.-14. september 2016, Aalborg Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler Lær at udføre eftersyn på bl.a. el-håndværktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler og løfteborde.

Endvidere gennemgang af regler og lovgivning.

Tid & Sted: 14. september 2016, Ringsted 9. november 2016, Silkeborg Håndværkerens ABC, del 1 HåndværkerDiplomet Her lærer du alt det grundlæggende, du som håndværker har behov for at vide om produktionshygiejne og adfærd i virksomheder indenfor produktion af fødevarer, bioteknologiske produkter og medicinalvarer.

Tid & Sted: 15. september 2016, Jørlunde Maskindirektivet i praksis Du får viden om installatørens og elektrikeresn rolle ifm. service, ændring og ombygning, idriftsætning, vedligehold m.m. af maskiner, maskinanlæg og produkionsudstyr.

Tid & Sted: 20. september 2016, Næstved

48 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2016

Sagkyndig, kursus i lovpligtig eftersyn af lastbilkran Alle hejseredskaber skal efter arbejdstilsynets bekendtgørelse 1101 efterses 1 gang om året af en sagkyndig. Kurset tager udgangspunkt i eftersyn af mobilkraner, og det udstyr der bruges til løft med lastbilkraner.

Tid & Sted: 22. september 2016, Odense Materialer og overflader, del 2 HåndværkerDiplomet Her er der fokus på de materialer, der anvendes i fødevarer-/farmasektoren – både som konstruktions- og pakningsmaterialer.

Tid & Sted: 28. september 2016, Jørlunde Udarbejdelse af svejseprocedurespecifikationer, WPS’er Du får kendskab til sammenføjningsmetoder, korrosion, kontrol, certificering af svejsere, kravsspecifikationer m.m. Efter kurset vil du selvstændigt kunne udføre procedure-prøvning samt udarbejdelse af WPS’er efter DS/EN ISO 15610 til DS/EN ISO 15614.

Tid & Sted: 29. september 2016, Odense Visuel kontrol, svejsning Du opnår grundlæggende kendskab med kontrol af svejsninger samt almindelige krav og fremgangsmåder for udførelse af visuel inspektion.

Tid & Sted: 5. -6. oktober 2016, Aalborg Installationer og konstruktioner, del 3 Håndværker-Diplomet Der er fokus på hygiejnisk design og god hygiejnisk kvalitet samt problemidentifikation og krav til svejsninger for ikke at udføre nogen hygiejnisk risiko.

Tid & Sted: 12. oktober 2016, Jørlunde Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af maskiner i produktion Formålet er at efterse om maskinen og andre hjælpemidler er i forsvarlig stand. Du lærer om lovgrundlag, regler for eftersyn og hvordan et kontrolskema skal opbygges.

Tid & Sted: 1. november 2016, Odense Projektledelse & deltagelse i praksis Du får metoder og værktøjer, som kan gøre projekter til en succes. Der vil være øvelser i hvordan man opnår enighed om projektets mål, så rammerne bliver de bedst mulige.

Tid & Sted: 3.-4. november samt opfølgningsdag 14. december 2016, Odense

Vand og afløb i Bygningsreglementet (BR15) Kurset sætter dig i stand til at kunne anvende bygningsreglement, normer og standarder i din dagligdag, da der er sket mange ændringer i de seneste år.

Tid og Sted: 1. september 2016, Ringsted 23. november 2016, Silkeborg Vådrum efter SBI anvisning 252, revideret Da både Bygningsreglement BR15 og Vådrumsanvisning er revideret og nu kommet i en ny SBI anvisning 252, vil du på kurset få styr på, hvordan vådrum og installationer skal planlægges og udføres. Det gælder både nybyggeri og renovering.

Tid & Sted: 6. september 2016, Odense Varme- og køleanlæg i bygninger, DS 469:2013 Den reviderede norm fremstår i en helt ny form og omhandler både varme og køling, som vil have betydning for hvordan varmeanlæg fremover skal projekteres, udføres og reguleres.

Tid & Sted: 12. september 2016, Silkeborg 21. september 2016, Tåstrup Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler Lær at udføre eftersyn på bl.a. el-håndværktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler og løfteborde.

Endvidere gennemgang af regler og lovgivning.

Tid & Sted: 14. september 2016, Ringsted 9. november 2016, Silkeborg Håndværkerens ABC, del 1 HåndværkerDiplomet Her lærer du alt det grundlæggende, du som håndværker har behov for at vide om produktionshygiejne og adfærd i virksomheder indenfor produktion af fødevarer, bioteknologiske produkter og medicinalvarer.

Tid & Sted: 15. september 2016, Jørlunde EnergiXperten, revideret Kurset sætter fokus på energieffektivisering og det at skabe de bedst mulige energiløsninger.

Du uddannes som »tovholder« for arbejde med energi i bygninger og industrien.

Tid & Sted: 26.-27. september 2016, Odense Korrekt installation af gulvvarmeanlæg Du lærer at projektere, planlægge og udføre gulvvarmeanlæg korrekt iht. kravene i Bygningsreglementet BR15, Varmenormen DS 469:2013 og DS 452 Isoleringsnormen.

Tid & Sted: 28. september 2016, Odense Materialer og overflader, del 2 HåndværkerDiplomet Her er der fokus på de materialer, der anvendes i fødevarer-/farmasektoren – både som konstruktions- og pakningsmaterialer.

Tid & Sted: 28. september 2016, Jørlunde

Indregulering og service af ventilationsanlæg Du lærer om indregulering af nyinstallationer,de nødvendige målinger ifm. fejlfinding og service, målinger på testbænk og større in house-ventilationsanlæg m.m.

Projektledelse & deltagelse i praksis Du får metoder og værktøjer, som kan gøre projekter til en succes. Der vil være øvelser i hvordan man opnår enighed om projektets mål, så rammerne bliver de bedst mulige.

Tid & Sted: 3. oktober 2016, Vejen

Tid & Sted: 3.-4. november samt opfølgningsdag 14. december 2016, Odense

Sikring mod forurening af vandforsyningsanlæg Gennemgang af Bygningsreglement, DS/EN 1717, Rørcenteran-visning 015, forureningskategorier, korrekt sikring af installations-typer m.m.

Giver adgang til kurset »Drift og vedligehold af tilbage-strømningssikringer« den 7.-8. november 2016.

Drift og vedligehold af tilbagestrømningssikringer Giver kendskab og viden om servicering og vedligeholdelse af tilbagestrømningssikringer i brugsvandsinstallation, der er tilsluttet offentlige vandforsyninger. Du skal have gennemført kurset »Sikring mod forurening af vandforsyningsanlæg« den 6. oktober.

Tid & Sted: 6. oktober 2016, Odense

Tid & Sted: 7.-8. november 2016, Århus

Kloak og afløbsinstallationer Kurset vil bl.a. indeholde en gennemgang af lovgivning, rottesikring, omfangsdræn og håndtering af regnvand på egen grund.

Hygiejnekursus for VVS installatører på offentlige vandforsyninger Kurset fokuserer på, hvordan forurening undgås.

Du får kendskab til mikroorganismer, bakterier, hygiejene, vandværk og opbygning.

Tid & Sted: 12. oktober 2016, Tåstrup 30. november 2016, Aabybro

Regulering af fjernvarme- og brugsvandsinstallationer Du får mulighed for at træne med forskellige regulatorer, og der vil blive lagt vægt på hvorledes anlæg skal opbygges for en problemfri regulering.

Tid & Sted: 7. december 2016, Tåstrup

Tid & Sted: 16.-17. november 2016, Odense

Installationer og konstruktioner, del 3 Håndværker-Diplomet Der er fokus på hygiejnisk design og god hygiejnisk kvalitet samt problemidentifikation og krav til svejsninger for ikke at udføre nogen hygiejnisk risiko.

Varmepumper – den fleksible løsning Du bliver i stand til at forstå projektering, installation, drift og vedligehold af et køle-/varmepumpeanlæg, hvordan og hvornår den skal vedligholdes.

Tid & Sted: 12. oktober 2016, Jørlunde

Tid & Sted: 29. november-1. december 2016, Hadsten

Tilmelding via http:// www.aleu.dk/kalender Her kan du også læse mere om de enkelte kurser samt betingelser og vilkår.

NAVNE/FORENINGSNYT

Nye medlemmer hos Arbejdsgiverne Lokalafdeling Fyn Dansk Industriteknik ApS, Leif Dueholm Olesen, Risingevej 30, 5330 Munkebo.

Lokalafdeling Haderslev Retec Automation ApS, Carsten Buch, Fjordagervej 38, 6100 Haderslev.

Lokalafdeling Vestsjælland Just Smedemontage ApS, John Peter Justesen, Stigsnæs Landevej 571, 4230 Skælskør.

Lokalafdeling Nordvestjylland PM Svejse og Montage IVS, Palle Mortensen, Gyvelvænget 16, 7755 Bedsted Thy. Lokalafdeling Vest Flowtek Industrial Equipment Service ApS, Christian Peter Holst, Ladelundvej 22, 6650 Brørup.

Lokalafdeling MidtVest Jydskvvs.dk ApS, Eilif Hedelund Johansen, Lillelundvej 28, 7400 Herning.

Lokalafdeling Storstrømmen Syd JMS Maskinservice ApS, Hans-Jacob Olsen, Bakkebøllevej 1, 4760 Vordingborg.

Lokalafdeling København Daniel Bergø VVS, Daniel Bergø, Hedekæret 16, 2.tv., 2640 Hedehusene.

Lokalafdeling Østjylland Hinnerup Blik & VVS ApS, Henrik Eppler Hansen, Århusvej 34, 8382 Hinnerup.

Midtjysk Klimateknik, c/o P N Montage Palle Nielsen, Hovedgaden 46 C, 8220 Brabrand.

Associeret medlem: Troels Jørgensen A/S, Jytte Borre, Fuglegårdsvej 6, 4892 Kettinge.

Lars Bie Quality Consulting, Lars Bie, Kastanievej 28, 5550 Langeskov.

Efter otte år at have været den, der samlede trådene, har direktøren for Q­kontrol ApS, Ole Have Büchert, besluttet at tiden er inde til at søge nye udfordringer. Han fratræder sin stilling med udgangen af august. Den 1. september begynder Ole Have Büchert i sit nye job som teknisk manager i Viega A/S, som er blandt de ledende producenter inden for installationsteknik.

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2016 | 49

&

Bladet

Leverandører partnere Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 mail@thyholmolie.dk www.thyholmolie.dk Alt indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

Tlf. 66 17 34 55 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk – www.sosweb.dk Landsdækkende autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Specialister indenfor håndværk og industri.

Følg os på Linkedin og Facebook.

Automatik til varme og ventilation

Automatikcentret ApS Strandvejen 42, Saksild 8300 Odder Tlf.: +45 86 62 63 64 Fax: +45 87 80 30 89 Web.: www.automatikcentret.dk …det du har brug for – hverken mere eller mindre.

Beklædning

Tlf.72 17 07 18 Mail.: salg@jyf.dk www.jyf.dk Landsdækkende kundeservice Din totalleverandør af firmatøj Følg os på Facebook og LinkedIn

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

Energioptimering

Gaskedler

Kurser & uddannelse

Herstedøstervej 19 2600 Glostrup Tlf. +45 43963756 Fax.+45 43963805 sevang@sevangmaskinfabrik.dk www.sevangmaskinfabrik.dk

Flowidan ApS Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

Syddansk Erhvervsskole Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf. 7010 9900 Fax 6312 6599 E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk

Hydraulik Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer

Kvalitetsstyring

® Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: www.hydra.dk

Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsledelsessystem

Laserskæring

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.

Højgaardsvej 35, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Hydraulik

Hydraulikløsninger, pumpestationer, pumper, ventiler, m.m.

Vi finder den bedste løsning. www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm Stål 25 mm, rustfri 25 mm Aluminium 15 mm

Løfteborde TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

Lønservice

Lønkørsel med udgangspunkt i Arbejdsgivernes overenskomster!

Maskin- og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Overfladebehandling Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Olietågeudskillere

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner.

Fra 200-20.000 m3/t

Pension

GÅ IND PÅ PROLOEN.DK

Maskin- og smedearbejde SOLVANG MASKINFABRIK ApS

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Energipartner – tilskud til energioptimering 50 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2016

Maskin- og smedearbejde

Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

Fyn

Leverandører & Partnere – vises også på Bladet Arbejdsgivernes hjemmeside!

Optagelse – kontakt: Vestergaards Bogtrykkeri, Ejnar Stephansen Tlf. 22 61 63 88 · es@vestergaardsbogtrykkeri.dk

Plasma- og flammeskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk Flammeskæring: 3000 x 12000mm Emnetykkelse max. 200 mm Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm Emnetykkelse max. stål 200 mm Rustfri 60 mm, aluminium 40 mm

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Stålkonstruktioner

Plast- og certifikatsvejsning

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

Svejseudsugning

Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Regnskab

Solid økonomisk

rådgivning STEPTO leverer regnskaber og økonomisk rådgivning til din virksomhed. Så start her, hvis du vil have en stærk partner, der skaber vækst og økonomisk sikkerhed.

Flowidan ApS Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

Varmeventilator

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

Transportanlæg

JTT Conveying A/S JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportbånd · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/PU-bånd · Transmissionsbånd · Industrigummi

Vandskæring

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Ventilation

Assensvej 480, Faldsled 5642 Millinge Tlf. 62 68 11 33. www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

www.stepto.dk Juelstrupparken 10A · 9560 Støvring · 96 36 52 04

Robotsvejsning Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk 1. Anlæg, Emnevægt 750 kg Længde 4000 mm 2. Anlæg, Emnevægt 4000 kg Længde 3600 mm

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Brødrene Dahl Saint-Gobain Distribution Denmark A/S Park Allé 370 2605 Brøndby Tlf. 48 78 40 00 kundeservice@bd.dk www.bd.dk

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Uponor A/S Kornmarksvej 21 2605 Brøndby T 43 26 34 00 F 43 43 10 11 E vvs.dk@uponor.com www.uponor.dk

VVS-GROSSIST 7870 Roslev TLF. 20 10 06 66 KUN salg til Håndværk og Industri WWW.MMVVS.DK

Vi glæder os til at møde dig! Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

VVS

Flowidan ApS Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

Ventilation

Pumper

ns Galvanisering a/s

Varmepumper

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

INTET minimumskøb INGEN gebyrer FRAGTFRI levering STORT varelager LØBENDE MÅNED + 10 dage

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2016 | 51

Magasinpost-MMP ID-nr 42386

Udgivelsesplan for Bladet Arbejdsgiveren 2016 UDGAVE

UDGIVELSE

DEADLINE

TEMA

8

24. august

8. august

Energi & miljø

9

21. september

5. september

Offshore og marine

10

19. oktober

3. oktober

VVS og EL

11

16. november

31. oktober

Agromek og landbrug

12

14. december

28. november

Ventilation og køl

Bladet

ISSN 1602-7213

Deadline for redaktion og annoncer er den 8. august.

AFSENDER: Bladet Arbejdsgiverne | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

Næste udgave udkommer den 24. august med tema om energi & miljø.

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

e n r e v i g s d j e b r A t Blade r e m m o s d o g e n r e s æ l r e k øn s