Bladet Arbejdsgiverne nr. 8, 2016

Nr. 8 | 24. august 2016 | 107. årgang

Bladet

Tema: Hvad sker der med energien?

Branchen venter på politikerne

Voldgift: Ok at fyre tillidsmand Ny usikkerhed om dråbe-ordning Hjem fra Nepal med store oplevelser i bagagen Portræt: Hun er forrest i kampen mod bøvl

Indhold

August 2016 15

16 5

26

42

4

Afskedigelse af illoyal tillidsmand var i orden

43

Lærlinge fik stor oplevelse i Nepal

16

ReTec Miljø er på den grønne gren

5

Minister reagerer på kritik af nye regler

44

Business & branche

18

6

Håndværkere raser mod udbud

46

Barometer: Byggeriet mangler arbejdskraft

Marked for små vindmøller ligger fladt

19

8

Kort nyt

47

AL Efteruddannelse

Vindmøllebranchen beskæftiger flest i Jylland

28

Uddannelse og innovation i fokus på årets folkemøde

48

Navne/foreningsnyt

20

Staten sparer millioner på styring af varme og el

30

Grib chancen når den er der

50

Leverandører & partnere

21

Sparede 70 procent på energiforbruget

34

Tre tilbud om deltagelse i messer

35 35 36

Håndværksrådet bag fremstød i Mercedes-by 72 nyheder på messe for vandbranchen Robotpris og konferencer på messe

TEMA: ENERGI & MILJØ

22

10

Energispareordning bliver misbrugt

Klimaråd vil fremme varmepumper

23

11

Boligforening på vej mod stor besparelse

Fjernvarme kan blive eksporteventyr

24

12

Organisationer strides om el-afgifter

Solvarme til danske fjernvarmeværker

25

13

Åbningsdebat med aktuelt fokus

Nyt anlæg giver besparelse på 20 procent

26

Avanceret robotteknologi styrker dansk produktion af tårne til vindmøller

38

Klogere på ledelse

41

Kampagne for ny mesterlære

14

Støtte til varmepumper diskriminerer små virksomheder

42

KSM Kragelund vært for »mors dag« i Hedensted

15

Bølgekraftanlæg snart klar i Lillebælt

2 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2016

LEDER

Bladet

Udgiver: Arbejdsgiverne Magnoliavej 2, 5250 Odense SV Tlf. 66173333 www.arbejdsgiverne.dk Ansvarshavende redaktør Jens Holme Tlf. 6317 3397 Mobil: 40883312 jho@arbejdsgiverne.dk Annoncesalg Vestergaards Bogtrykkeri Kontakt: Ejnar Stephansen Tlf.: 22 61 63 88 es@vestergaardsbogtrykkeri.dk Oplag: 2750 ISSN nr: 2246-7041 Tryk Vestergaards Bogtrykkeri A/S Grafisk tilrettelæggelse og layout: Trine Riisborg Forsidefoto Colourbox En elektronisk udgave af dette blad og tidligere udgaver kan læses på: www.bladetarbejdsgiverne.dk

Følg Arbejdsgiverne på Linkedin og Facebook

Glem ikke det gode købmandsskab Helt op i 90’erne var der noget, der hed købmandsskole. Det skiftede senere navn til handelsskole, og i dag er alle de gamle købmandsskoler blevet til Business Colleges. Det er mere nutidigt og internationalt. Men det er også sigende for den udvikling, der har været i samfundet.

På Handelshøjskolen i København, som er blevet til Copenhagen Business School, kan man få en uddannelse i handel og filosofi, men ingen i afsætning. Man kan få en uddannelse i diversitet og forandringsledelse, men ingen i salgsledelse. På den nye korte installatøruddannelse på erhvervsakademierne har man droppet salgsfaget. Det er som om, at det gode købmandsskab er gledet lidt i baggrunden på skolerne.

Det betyder sikkert ikke så meget, hvad man kalder det. Men det er dog et faktum, at en god handel som regel forudsætter en sælger, og mange danske virksomheder har i dag svært ved at rekruttere sælgere. Det ligger øverst på listen over forgæves rekrutteringer hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. I foråret var der 403 ubesatte stillinger. Salg er et håndværk, der skal læres, og som man skal have respekt for. Har du ikke noget salg, har du ingen virksomhed.

Købmandsskab handler om at have blik for at gøre en god handel. Det handler ikke alene om salg, og hvad der kan måles og vejes. Det er også intuition og langsigtede strategier. Men salget er i hvert fald en uundværlig del.

Når salget forsvinder ud af skolerne, er der også en fare for, at købmandsskabet forsvinder ud af hele samfundet og vores måde at tænke på. Betydningen af godt købmandsskab kan lyde indlysende, men for mange virksomheder kan det let glide i baggrunden i en travl hverdag, hvor uforholdsmæssigt meget tid hurtigt går med administration.

En nylig undersøgelse fra Arbejdsgiverne viste, at ejerlederne bruger mest tid om ugen på administration – mere end på både økonomi, ledelse og salg.

Her arbejder vi i Arbejdsgiverne for at råbe politikerne op om, at grænsen er nået, hvad angår administrative byrder. Særligt i de mindre virksomheder, som ikke har en afdeling, der kan tage sig af det. Har politikerne her blik for det gode købmandsskab?

Man må også som håndværks- eller industrivirksomhed spørge sig selv, om man husker at tænke det gode købmandsskab ind i hverdagen. Én ting er at været dygtig til sit håndværk. Det er vigtigt, men gør det ikke alene. Er du en god købmand?

Af Fleming Frederiksen, formand for Arbejdsgiverne

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2016 | 3

Afskedigelse af illoyal tillidsmand var i orden

Med assistance fra Arbejdsgiverne fik medlemsvirksomhed medhold ved faglig voldgift.

En tillidsrepræsentant nyder som de fleste bekendt særlig beskyttelse. Han eller hun kan kun afskediges, når der foreligger tvingende årsager, og der forinden har været foretaget en fagretslig behandling.

I en netop afgjort faglig voldgift, som Arbejdsgiverne førte på vegne af en medlemsvirksomhed, blev det fastslået, at disse betingelser var opfyldt, og tillidsrepræsentanten derfor kunne opsiges.

I den konkrete sag fastholdt virksomheden på et mæglingsmøde, at der forelå tvingende årsager, og tillidsrepræsentanten derfor kunne opsiges med et varsel på fem måneder.

Dansk Metal var uenig og rejste krav om en ikke ubetydelig godtgørelse for usaglig opsigelse.

Illoyal adfærd Sagens baggrund var, at tillidsrepræsentanten havde angrebet de arbejdsmetoder, en af arbejdsgiverens eksterne samarbejdspartnere benyttede.

De var sket i en mail med et temmelig usædvanligt ordvalg direkte til den eksterne samarbejdspartner.

4 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2016

Det blev af tillidsrepræsentantens arbejdsgiver opfattet som illoyale adfærd. Virksomheden bad derfor Arbejdsgiverne om at indlede en fagretlig behandling af sagen efter overenskomstens regler. Dette blev meddelt tillidsrepræsentanten ved et fortroligt møde i respekt for ham, så han ikke skulle vente med at høre om sagen fra fagforbundet.

Kollegaerne på virksomheden gennemførte få dage senere en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse i protest mod, hvad de kaldte opsigelsen af deres tillidsrepræsentant. Tillidsrepræsentanten undlod under arbejdsnedlæggelsen i tilstrækkelig grad at gøre sine kolleger opmærksomme på, at han endnu ikke var opsagt, men at der på det pågældende tidspunkt kun var indledt en fagretslig behandling.

Voldgiftens afgørelse I den faglige voldgift kom opmanden, højesteretsdommer Lars Hjortnæs frem til, at godt nok skal der tvingende årsager til at afskedige en tillidsrepræsentant. Men omvendt indebærer stillin-

gen som tillidsrepræsentant en pligt til at optræde loyalt og sikre et godt samarbejde mellem virksomhed og medarbejdere.

Tillidsrepræsentantens henvendelse til den eksterne samarbejdspartner må både efter karakter, indhold og efter sin sprogbrug anses for groft illoyal over for virksomheden, hedder det i afgørelsen fra den faglige voldgift. Dansk Metal og Arbejdsgiverne deltog med hver to repræsentanter og med højesteretsdommeren som den, der sad med den afgørende stemme.

Advokaterne Jacob Kirkegaard Hansen og Frederik Sauerberg fra Arbejdsgiverne repræsenterede arbejdsgiversiden. Sagen blev procederet af advokat Christian H.M. Mikaelsen fra Arbejdsgiverne på vegne af virksomheden.

Om arbejdsnedlæggelsen bemærker opmanden, at tillidsrepræsentanten havde en særlig forpligtelse til at gøre det fuldstændig klart for kollegerne, at han ikke var blevet opsagt på tidspunktet for arbejdsnedlæggelsen.

Ifølge den faglige voldgift havde han ikke levet op til denne pligt.

Dråbemærket er endnu engang kommet i fokus efter at ministeren har grebet ind i ny bekendtgørelse.

Transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt, først den ene vej, så den anden vej.

(Foto: Jens Astrup)

Minister reagerer på kritik af nye regler Reglerne om markedsføring og salg af byggevarer i kontakt med drikkevand, den såkaldte GDV-ordning, volder endnu engang problemer.

Af Jens Holme

»Det er et tilbageskridt for drikkevandskvaliteten og et udtryk for, at man tager større hensyn til producenterne end til forbrugerne, når dråbemærket nu er gjort frivilligt.« Sådan kommenterede branchekonsulent Carsten Essler Helmer, Arbejdsgiverne den »godkendt til drikkevand«-bekendtgørelse, som sidst i juni blev udsendt af Trafik- og Byggestyrelsen, og som trådte i kraft den 1. juli.

Carsten Essler Helmers og flere andres kritik fik transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt til at reagere ved at trække bekendtgørelsen tilbage og åbne sagen igen.

Undersøgelse i gang »Det er vigtigt, at vi får alle forhold belyst nøje, når det drejer sig om danskernes drikkevand,« siger ministeren. »Derfor har jeg bedt Trafik- og Byggestyrelsen om at give bekendtgørelsen et fornyet eftersyn. Vi står med den udfordring, at vi har haft et regelsæt på området, der ikke virkede. Men vi skal naturligvis sikre, at den nye bekendtgørelse virker efter hensigten og ikke har utilsigtede konsekvenser.« Helt konkret har ministeren bedt Trafik- og Byggestyrelsen, der administrerer området, om at indgå i drøftelser med Styrelsen for Vand og Naturforvaltning og producenterne af de berørte byggevarer. Ligesom ministeren også har pålagt styrelsen at se nærmere på erfaringerne fra Tyskland, Sverige og Holland.

Var brudt sammen Det var ellers ministeren selv, der havde givet bolden op til de regler, han nu er kommet i tvivl

om. Anledningen var, at den hidtidige ordning nærmest var brudt sammen. Godkendelsesordningen for byggevarer i kontakt med drikkevand (GDV) har gennem en årrække vist sig at være administrativ tung. I mange tilfælde har det været en vanskelig og særdeles langvarig proces for producenter og importører at få godkendt deres armaturer og andre produkter.

I forsommeren skar transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt derfor igennem og bad Trafik- og Byggestyrelsen om at forenkle og smidiggøre godkendelsesordningen.

Udenlandske certifikater er nok I den bekendtgørelse, der nu er sat på hold, var det nye, at det blev muligt for producenter, importører og forhandlere at markedsføre og sælge produkter, som har et tysk, hollandsk eller svensk certifikat, der dokumenterer produktets sundhedsmæssige egenskaber. Certifikaterne kunne således anvendes som alternativ til den danske godkendelsesordning.

Samtidig blev den danske GDV-ordning moderniseret, så visse udenlandske certifikater også kunne bruges ved ansøgning om GDV-godkendelse, og GDV-godkendelsens gyldighed blev udvidet fra tre til fem år.

Mere kontroversielt var det, at dråbemærket, som benyttes på GDV-godkendte byggevarer, blev frivilligt at anvende.

Fortsættelse følger helt sikkert!

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2016 | 5

Håndværkere raser mod udbud

El og vvs-installatører i Odense mener, der er tale om urent trav, når et enkelt firma er løbet med alle opgaver for kommunen.

Af Jens Holme

Odense Kommunes nye praksis omkring udbud af serviceopgaver, som blev omtalt her i bladet tilbage i februar, har fået en række vvs- og elinstallatører i Odense til at stå frem og beskylde kommunen for at tage brødet ud af munden på de små virksomheder.

Kommunen har udbudt sine serviceopgaver i fire-årige rammeaftaler, der løber fra 2016-2019. På el- og vvsområdet var der udbudt fire rammeaftaler for fire distrikter, og ét firma – Blitek A/S – har vundet samtlige opgaver. »Man kunne og burde have tilrettelagt det, så man kun kunne vinde ét område. For det her betyder, at bunker af små håndværkere mister livsvigtige opgaver. Nogle håndværkere har serviceret en skole i 20 år. Nu er der ét fir-

Jesper Jensen, Korup VVS: »Jeg forstår ikke, hvordan det kan hænge sammen.« (Foto: Birgitte Heiberg/Fyens Stiftstidende)

6 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2016

ma, der er rendt med det hele,« siger Arbejdsgivernes branchechef for byggeri, Steen Hoeck Klausen til Fyens Stiftstidende, som før sommerferien tog sagen op.

Må skære ned Jesper Jensen, indehaver af Korup VVS, er som tidligere nævnt her i bladet en af de håndværkere, der har mistet opgaver. Indtil årsskiftet udførte hans firma fast vvs-arbejde for fem kommunale plejecentre i lokalområdet. »At de ikke længere er blandt virksomhedens kunder, har betydet, at vi har mistet en til to mand på serviceopgaver, og så betyder det, at vi ikke har mulighed for at tage flere lærlinge ind,« siger Jesper Jensen, til Fyens Stiftstidende.

Jørgen Hansen, Lumby Smede og VVS: »Jeg tror simpelthen ikke på, at kommunen får den ydelse, de tror, de betaler for.« (Foto: Mads Binger)

Jesper Jensens virksomhed, som har ti mand ansat, bød på to af de fire udbudte distrikter, men skulle have 1,46 million kroner mod vinderfirmaets 625.550 kroner og var derfor ikke i nærheden af at vinde nogle af dem. »Når man – som det stod beskrevet – skal levere materialer for en værdi af cirka en million kroner og derudover skal levere flere hundrede mandetimer, så forstår jeg ikke, at man kan tilbyde at gøre det for 625.550 kroner. Jeg kan slet ikke se, hvordan man kan få det til at hænge sammen, det må jeg indrømme,« siger Jesper Jensen til den fynske morgenavis.

Han bakkes op af Jørgen Hansen, ejer Lumby Smede og VVS A/S, og som bød på – og tabte – de samme to distrikter som Korup VVS. »Anden- og tredjepladserne, som har budt cirka 950.000 kr. for opgaven, havde måske kunnet udføre den ved virkelig at skære ind til benet, men at vinderfirmaet skulle kunne gøre det for den pris, de har vundet med, dét har jeg svært ved at se, hvordan skulle kunne hænge sammen. Jeg tror simpelthen ikke på, at kommunen får den ydelse, de tror, de betaler for,« siger Jørgen Hansen.

Direktør Michael Jørgensen, Blitek A/S, som vandt samtlige el- og vvsopgaver, afviser enhver spekulation om, at der er noget uldent i firmaet, siden Bliktek har budt op mod en million kroner billigere end andre. »Vi har siddet med det samme udbudsmateriale som alle andre, og når vi byder på en opgave, gør vi det for at tjene penge,« siger Mikael Jørgensen til Fyens Stiftstidende.

Til iPhone

Til Android

(Foto: Kasper Kamuk/Skills Denmark)

Færre tager lærlinge Selv om der bliver talt meget om, at danske virksomheder kommer til at mangle faglært arbejdskraft om få år, ser det ud til, at færre og færre virksomheder tager lærlinge.

Blandt private virksomheder med mindst fire ansatte og faglærte i medarbejderstaben var det 27,5 procent af virksomhederne, der havde lærlinge i 2013. To år senere var tallet faldet til 26,8 procent - altså kun lidt mere end hver fjerde af de virksomheder, der kunne have haft en lærling.

Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), som er offentliggjort af Ugebrevet A4.

Samtidig er antallet unge, der mangler en praktikplads, vokset dramatisk ifølge AE. Mens der i 2013 var

7800 unge uden praktikplads i en virksomhed, stod 10.600 unge i begyndelsen af i år i kø til en praktikplads – en stigning på 36 procent.

Antallet af indgåede uddannelsesaftaler mellem lærlinge og virksomheder er faldet markant inden for det seneste år, påpeger chefanalytiker i AE Mie Dalskov Pihl. »Desværre har vi gennem nogle år vidst, at det kun er tre ud af ti virksomheder, der tager lærlinge. Men det er bekymrende, at udviklingen nu viser, at virksomhederne er begyndt at tage endnu mindre ansvar for uddannelsen af fremtidens faglærte,« siger hun til Ugebrevet A4.

Som den eneste branche tager industrivirksomheder flere lærlinge end

tidligere. På to år er andelen af industrivirksomheder med lærlinge vokset med knap tre procent til 35,2. Samtidig er procentdelen af lærlinge i forhold til alle medarbejdere i virksomheden også vokset en lille smule i industrien, fra 4,8 til 5,1 procent. I alle andre brancher er det tal faldet over de seneste år.

Inden for bygge og anlæg er andelen af virksomheder med lærlinge faldet fra 54,5 til 53,2, men er suverænt den branche, hvor flest virksomheder har lærlinge. Lærlingenes andel af medarbejderstaben udgør 11,7 procent.

Arbejdsgiverne har som bekendt sat som mål, at ti procent af de beskæftigede i medlemsvirksomhederne skal være lærlinge i 2020. Sidste år var tallet 7,1 procent.

Kort fortalt Mangel på metalarbejdere er nu en realitet. Det gælder i særlig grad industriteknikere. Sidste trak 598 medlemmer af Dansk Metal med en industriteknikerbaggrund sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Samme år blev der på landsplan kun uddannet 225 nye – det giver et underskud på 373 alene i 2015.

FEJL – 32 procent af alle energimærkninger for bygninger er forkerte. Det fremgår af Energistyrelsens årlige kvalitetskontrol. Ifølge styrelsen er kvaliteten af energikonsulenternes rapporter steget en smule i 2015, men fejl i en tredjedel er for mange. Energistyrelsen forventer i løbet af de næste par år at kunne se målbare resultater af en 7-punktsplan, der blev iværksat sidste år.

MÅLERE – En ny stor europæisk undersøgelse af elforbrugsmålere og varmeenergimålere viser, at der ikke er problemer med de danske målere. Sikkerhedsstyrelsen valgte at teste de målere, der er meget udbredte i Danmark.

På europæisk plan har det imidlertid vist sig, at især varmeenergimålere har fejlvisninger.

Unge – Flere og flere unge må springe rundt mellem løse ansættelser som vikarer, projektansatte eller på tidsbegrænsede kontrakter eksempelvis i butik eller som undervisere. I 2008 var der rundt regnet 58.000 personer mellem 25 og 34 år, som var midlertidigt ansat. I 2015 var antallet steget til 64.000, skriver Ugebrevet A4.

UBETALTE REGNINGER – Danske virksomheder havde den 1. januar i år ifølge RKI 16,2 mia. kr. til gode hos forbrugere, der har svært ved at betale deres regninger. Hver 20. dansker over 18 år er registreret som dårlig betaler.

I gennemsnit har de registrerede hos RKI tre ubetalte regninger på samvittigheden.

8 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2016

SNUBLEN – Hvert år kommer ca. 1600 danskere alvorligt til skade på jobbet, fordi de falder, glider eller snubler. Det betyder, at snublen på jobbet er skyld i mere end hver femte alvorlige arbejdsulykke på de danske arbejdspladser, viser en ny opgørelse foretaget af Arbejdstilsynet. Ulykker kategoriseres som alvorlige, når de fører til mere end tre ugers fravær.

Flere virksomhed lider af hjemve Efter det i en årrække har været en klar tendens, at danske virksomheder har rykket dele af produktionen til udlandet, så ser det nu ud til, at flere og flere virksomheder trækker produktionen hjem til Danmark igen.

Senest har Dansk Metal foretaget en undersøgelse blandt sine tillidsrepræsentanter. Den viser, at næsten hver tredje danske virksomhed siden april 2015 har flyttet produktion fra udlandet til Danmark. Ud af 238 tillidsrepræsentanter, der arbejder på virksomheder, der tidligere har flyttet produktion til udlandet, svarer 71, at de nu oplever den modsatte bevægelse.

Der er klare forskelle fra region til region på, hvor mange virksomheder der hjemtager produktion. Rundspørgen blandt Dansk Metals medlemmer tyder på, at det især er i Syddanmark,

at virksomheder, der tidligere har flyttet produktion ud af landet, ser fordele ved igen at producere i Danmark.

På landsplan svarer 30 procent af de adspurgte tillidsrepræsentanter, der arbejder på virksomheder, der tidligere har flyttet produktion til udlandet, at den virksomhed, de arbejder på, flytter produktion hjem til Danmark.

Det er fire procent mere end sidste år.

Robotter en del af forklaringen Fire ud af fem af de virksomheder, der har flyttet produktion fra udlandet til-

bage til Danmark, anvender robotter i produktionen. »Lige nu holder vi teknologimotoren kørende, men det vil snart blive et problem at blive ved med at skaffe de rette kompetencer til at udnytte blandt andet robotteknologien optimalt i Danmark,« siger Thomas Søby, der er cheføkonom i Dansk Metal.

I dag er virksomheder, der arbejder målrettet med implementering af ny teknologi, primært udfordret af mangel på henholdsvis industriteknikere og automatikteknikere.

Forbrugerne vil have mere luksus Kogende vand, der kommer direkte ud af hanen. Douche-toiletter, der rengør med vand. Vandhaner med sensorer, der tænder og slukker af sig selv.

Der er kunder i butikken til en række nye vvs-løsninger, som forbrugerne efterspørger. Det viser helt nye tal: Fem pct. af danskerne har en hane med kogende vand i deres hjem, 10 pct. overvejer det. Fem pct. har en eller flere vandhaner med sensor i deres hjem, 12 pct. overvejer det. To pct. har et douche-toilet i deres hjem, 8 pct. overvejer det Tallene er baseret på i alt 1165 interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover. Undersøgelsen er gennemført af Epinion for Deloitte. »Generelt fylder vvs-installationerne mere og mere i budgettet, når vi bygger køkkener og badeværelser i vores boliger. Ikke blot findes en række meget dyre armaturer, der har en

vis blære-effekt. Der er også kommet mange nye produkter på markedet, som giver mulighed for at bruge vandet på en smartere måde,« siger partner i Deloitte, Bo Odgaard, der følger installationsbranchen tæt. »Der er ingen tvivl om, at interessen er til stede. Derfor er det også vigtigt, at vvs-installatørerne forstår at spotte behovet og have en god dialog med deres kunder,« fastslår Bo Odgaard.

Når det gælder de nedre regioner, er begejstringen en smule mindre. Her foretrækker mange det traditionelle toilet med tilhørende papir. »Det er forståeligt nok, at skepsissen er lidt større her. Efter 100 år med træk-og-slip, skal man lige vænne sig til tanken,« siger Bo Odgaard.

Ifølge undersøgelsen står vandhanerne med kogende vand højest på ønskesedlen hos danske mænd, mens de miljørigtige sensorer hitter hos kvinderne.

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2016 | 9

TEMA | ENERGI & MILJØ

Lars Chr. Lilleholt vil slå hårdt ned på svindel bl.a. ved at give virksomheder og energiselskaber karantæne, hvis de bliver taget i snyd.

(Foto: Jeppe Bøje Nielsen)

Energispareordning bliver misbrugt Af Jens Holme

Partier i Folketinget vil have ordningen afskaffet. Ministeren vil have hårdere straffe.

Statsrevisorerne vil have sagen undersøgt.

Energispareordningen har sommeren over været udsat for hård kritik i en serie indslag i Danmarks Radio. Det har fået flere politiske partier med Dansk Folkeparti i spidsen til at kræve ændringer eller helt bortfald af ordningen.

DR’s udsendelser har afsløret, at kontrollen er lemfældig, og ordningen er blevet meget dyrere end forventet.

Energispareordningen trådte i kraft i 2006 og er en aftale mellem Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet og landets energiselskaber.

Både virksomheder og private kan søge støtte til energispareprojekter. Energitilskuddene udbetales af energiselskaberne. Tilskuddet gøres op i »sparet kWh«, og energiselskabernes tilskud varierer fra omkring 30 øre/kWh til over 50 øre.

Tag selv-bord Pengene til ordningen kommer fra et særligt bidrag, som energiselskaberne indkræver på danskernes el-, olie-, gas-, eller varmeregning. Sidste år kostede ordningen omkring 1,6 milliarder, som først i år bliver indkrævet på energikundernes regninger. De 1,6 mia. kr. omfatter tilskud til over 100.000 energispareprojekter.

10 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2016

Energistyrelsen når kun at stikprøvekontrollere ca. 150 af den samlede mængde energispareprojekter og finder fejl i hver tredje af de kontrollerede indberetninger. Det har fået flere håndværkere til at kalde ordningen et tag selv-bord og advare om udbredt svindel med ordningen.

Flere stikprøver »Det er ikke tilfredsstillende,« lyder kommentaren fra energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt.

Alligevel mener han ikke, at ordningen skal fjernes. Også i fremtiden skal energiselskaberne udbetale penge til private borgere og virksomheders energirenoveringer. »Jeg tror, det bliver svært at fjerne udgiften til energibesparelser. Det er en omkostning, som også vil være der fremadrettet. Men jeg er klart optaget af, hvordan vi kan gøre regningen mindre,« siger han til DR. Statsrevisorerne har samtidig bedt Rigsrevisionen om at gennemføre en grundig undersøgelse af ordningen. Formålet med undersøgelsen er at kortlægge og vurdere eventuelle problemer med energispareordningen og dens administration hedder det statsrevisorernes anmodning til Rigsrevisionen.

Energispareordningen er i fokus i efterårets forhandlinger om besparelser, der kan være med til at finansiere en ophævelse af pso-afgiften, som er blevet underkendt af EU.

429 lejligheder i Sorgenfri bliver lige nu totalrenoveret for 740 mio. kr. Byggeprojektet styres af ejendomsleder Allan Olsson (t.h.) med rådgivning fra bl.a. energirådgiver Claus Dennis Jønsson, FM Mattsson Mora Group Danmark.

Boligforening på vej mod stor besparelse Renovering er beregnet til at give en besparelse på 66 procent. Nye armaturer vil næsten halvere udgifterne til varmt vand.

Boligforeningen Sorgenfrivang, der består af 740 lejemål i Virum nord for København, regner med at kunne opnå en energibesparelse på mere 60 procent, når en igangværende meget omfattende renovering er færdig.

De ikoniske højhuse er bygget tilbage i 50’erne og trængte til en ansigtsløftning. Projektet, der officielt kaldes »Helhedsplan Sorgenfrivang 2«, blev skudt i gang for over et år siden og omfatter godt halvdelen af lejemålene. De første beboere flyttede tilbage i deres nyrenoverede boliger i maj i år, mens de sidste lejligheder forventes at stå færdige i 2018.

Byggeprojektet styres af ejendomsleder Allan Olsson, der sammen sit team af 11 ejendomsfunktionærer valgte selv at håndtere vvs-entreprisen med bl.a. udskiftning af armaturer og termostater i alle lejlighederne.

De valgte nye, energirigtige armaturer fra FM Mattson med bl.a. koldstartsteknik og sparefunktion i bruse-

ren. Alle lejligheder får også monteret individuelle vandmålere for at skabe incitament til en mere energibevidst adfærd.

Målerne bliver monteret på både varmt og koldt vand, så beboerne selv kan se og følge deres forbrug – og også selv kan høste resultatet. I modsætning til ejendomme, hvor vand og varme til varmt vand afregnes gennem fællesudgifterne eller på baggrund af fordelingsnøgler og kvadratmeterpriser Energitilskud muliggør mere energifokus Hele Sorgenfrivang-projektet er præget af et fokus på en grønnere og mere energirigtig fremtid – hvilket også har været en forudsætning for, at Landsbyggefonden har bevilliget ca. halvdelen af projektsummen fra den grønne renoveringspulje. Alle materialevalg er fortaget med udgangspunkt i, at de skal kunne hjælpe beboerne med at spare på energien i fremtiden.

Ifølge beregningerne har de nye armaturer en tilbagebetalingstid på ca. to år og vil i sig selv udløse næsten en halvering af udgifterne til det varme vand. »Den armaturløsning, som er valgt i Sorgenfrivang, gør det lettere for beboerne at spare på vandet i fremtiden. Køkken- og håndvaskarmatur samt termostat og bruser har indbygget energioptimering, så de sparer på både vandforbrug og co2, der udledes når der laves varmt vand,« forklarer energirådgiver Claus Dennis Jønsson, FM Mattsson Mora Group Danmark.

Udskiftningen af armaturer udløser et energisparetilskud på ca. 165.000 kr., som udbetales, når det sidste armatur er monteret. Tilskuddet udbetales af energiselskabet, som har godkendt FM Mattsson Mora Groups beregningsark med forskellige armaturer fra både FM Mattsson, Mora og Damixa.

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2016 | 11

TEMA | ENERGI & MILJØ

Organisationer strides om el-afgifter Solceller er et skatte-smuthul, mener Dansk Energi. En helt urimelig påstand svarer Solcelleforeningen.

Af Jens Holme

Brancheorganisationerne Dansk Energi og Dansk Solcelleforening er faret i totterne på hinanden på grund af uenighed om elafgiften. Dansk Energi slår til lyd for at droppe reglen om, at det er afgiftsfrit at producere el til eget forbrug. Det finder solcelleforeningen helt urimeligt. »Danmarks rekordhøje elafgifter gør det stærkt fordelagtigt at producere sin egen strøm, fordi man slipper for elafgift,« argumenterer administrerende direktør Lars Aagaard fra Dansk Energi. »Om få år kan solcelleejerne lagre en stadigt større del af solcellestrømmen og dermed slippe for endnu større del af afgifterne. Solcelleejerne slipper således for omkring 1,50 kr. per kilowatt-time til elafgift, PSO-afgift og moms. Langt det meste af beløbet er ren skat, der går til sygehuse, skoler og ældre,« siger Lars Aagaard og fortsætter: »Typisk er det jo de velbjærgede villaejere, der tjener rigtigt godt på det her, mens de, der bor i lejlighed, ikke har mulighed for at få skattefradrag på strømmen. I stedet kommer de til at betale mere både til velfærdsstaten og den grønne omstilling.« 12 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2016

Ifølge en analyse fra Dansk Energi vil staten miste 200 mio. kr. om året voksende til 700 mio. kr. i 2025 med den forventede prisudvikling i solceller.

Forældet system »Men det er en komplet urimelig måde at stille tingene op på,« siger solcelleforeningens formand, Flemming Christensen. »Uanset om man producerer el af solens stråler, cykler i stedet for at tage bilen, køber en energiøkonomisk bil eller efterisolerer sit hus, er det helt forkert at fremstille folk som samfundssnyltere, der prøver at slippe for at betale afgifter for det ene og det andet,« siger Flemming Kristensen.

Han mener, at det helt grundlæggende problem er, at det danske skatte- og afgiftssystemet er forældet og direkte modarbejder den grønne omstilling, som alle partierne ellers er enige om. »Vi kører videre med afgifter på energikilder, som i sin tid blev indført for at bremse folks adfærd, da alt kørte på kul og olie.« »Nu har folk så ændret adfærd, og teknologien har gjort det muligt at lave energi uden at forurene

Åbningsdebat med aktuelt fokus Igen holdes energipolitisk sæsonstart på Christiansborg i begyndelsen af oktober, og Arbejdsgiverne uddeler pris.

Af Jens Holme

og opbruge ressourcerne. Så skal vi da ikke bruge afgifterne til at stoppe den udvikling, som der er politisk opbakning til,« siger han.

Afgifter skal omlægges Solcelleforeningen og Dansk Energi er derimod helt enige om behovet for en total omlægning af afgiftssystemet. »Politikerne er nødt til – hvis de vil have samme mængde penge ind som før til velfærd – at finde nogle andre steder at få pengene ind til at finansiere de offentlige budgetter. Skal vi nå målet inden 2050, som polSkal vi nå målet om at omlægge vores vores energisystem til grøn energi inden 2050 – hvilket politikerne jo er enige om – så kan vi ikke forvente samtidig at få de samme penge i statskassen fra energiafgifter.Det hænger jo slet ikke sammen,« siger Flemming Christensen.

Flok af politikere Blandt de mange indlægsholdere er transport- og bygningsminister Hans Chr. Schmidt, energi- forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt og skatteminister Karsten Lauridsen samt udenrigsminister Kristian Jensen. Fra Folketinget er der deltagelse af bl.a. Peter Juel Jensen (V), Erling Bonnesen (V), Thomas Danielsen (V), Andreas Steenberg (R), Ida Auken (R), Martin Lidegaard (R), Karsten Hønge (SF) Jesper Petersen (S), Jens Joel (S), Mikkel Dencker (DF) samt Søren Egge Rasmusen (EL).

Lokalformand for Arbejdsgiverne Skive, Viborg & Omegn, Per Poulsen har et indlæg om, hvad det betyder for virksomhederne at have lokale forsyningsselskaber som kunder.

Det sker i en debat under overskriften ENERGIPO LITISK ÅB »udvikling/afvikling af forsyningsNINGSDEB ÅRETS EN AT ERGIKONF ERENCE 20 16 sektoren i landdistrikterne«.

Arrangørerne af åbningsdebatten er Dansk Fjernvarme, Landbrug og Fødevarer, Dansk Gartneri, UdbudsMedia.dk, Foreningen Danske Kraftvarmeværker samt Arbejdsgiverne.

Det koster 3000 kr. at deltage begge dage, men man kan godt nøjes med at deltage en af dagene. Det samlede program kan ses og tilmelding kan foregå på Danske Kraftvarmeværkers hjemmeside: fdkv.dk.

Onsdag

den 5. & torsdag den 6. ok – vel mød tober 20 t på Chris 16 tiansbo rg!

Foto: David Kahr

Flemming Christensen, formand for Dansk Solcelleforening, afviser at solcellekunder er samfundssnyltere.

Det er efterhånden blevet en fast tradition, at der samtidig med begyndelsen af et nyt folketingsår holdes Energipolitisk Åbningsdebat. Således også i år, hvor energipolitikken står på dagsordenen i Fællessalen på Christiansborg den 5. og 6. oktober.

Og i lige årstal som i år uddeles Arbejdsgivernes energipris til en virksomhed, et projekt eller en person, der på den ene eller anden måde har medvirket til udvikling af produkter eller andet, der medvirker til at nedbringe klimabelastningen og er gavnlige for miljøet.

Ellers er formålet med årets udgave af den energipolitiske åbningsdebat at stille skarpt på morgendagens energi- og klimapolitik. Folketinget har store spørgsmål på programmet i den kommende samling omkring energiforlig, afgifter og klimapolitik. Åbningsdebatten præsenterer fremtidsscenarier for fortsat grøn omstilling, sætter fokus på målet omen fossil fremtid i år 2050, energioptimering i industrien, transportsektoren og landbruget i forhold til energiproduktion og vedvarende energi.

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2016 | 13

TEMA | ENERGI & MILJØ

Støtte til varmepumper diskriminerer små virksomheder

Abonnementsordninger med statsstøtte skal få gang i salget af varme­pumper. Men kun fem virksomheder må være med i legen.

Varmepumper skal sælges på abonnementsvilkår, men kun fem virksomheder får statsstøtte til at stå for ordningen.

Af Jens Holme

Det er et velkendt problem, at det går alt for langsomt med få varmeforbrugerne til at anskaffe sig varmepumper i de landområder, der ikke kan forsynes med kollektiv varme.

Derfor har regeringen fået er ide til en ny støtteordning, som skal give boligejere mulighed for få installeret en varmepumpe på abonnement og kun betale for den forbrugte varme og eventuelt et engangsbeløb i forbindelse med tilslutning. Finansiering, køb og installation er dermed leverandørens ansvar. De næste tre år afsættes 25 mio. kr. til en støtteordning, der betyder, at nogle virksomheder får støtte til indkøb af varmepumper, som de efterfølgende installerer og driver hos boligejere »I princippet en god ide. Udbredelsen af varmepumper går alt for langsomt. En abonnementsordning gør udgifterne mere overskuelige for boligejerne,« siger branchekonsulent Carsten Essler Helmer hos Arbejdsgiverne.

Tilgodeser de store »Til gengæld er det hovedet under armen – eller

14 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2016

det der er værre – at kun fem leverandørvirksomheder får lov at deltage i festen. De fem udvalgte får frem til udgangen af 2019 støtte til hver at installere 350 varmepumper. Med andre ord: En håndfuld store selskaber får med støtteordningen i ryggen adgang til at tage brødet ud af munden på de lokale installatører,« siger Carsten Essler Helmer og fortsætter: »Det er ubegribeligt, at regeringen vil understøtte en forretningsmodel, der tilgodeser de store virksomheder på de små håndværkerfirmaers bekostning. Det er helt i modstrid med de politiske udmeldinger, regeringen i andre sammenhænge er kommet med om at tilgodese de små og mellemstore virksomheder i navnlig landdistrikterne.

Med sin nye diskriminerende støtteordning til varmepumper bruger regeringen statspenge på at give de store virksomheder mulighed for at udkonkurrere de små. Det er helt uacceptabelt.« Hvem de fem heldige virksomheder bliver, afsløres inden den 3. oktober, som er fristen for at få del i støtten, som administreres af Energistyrelsen.

Bølgekraftanlæg snart klar i Lillebælt Det antages, at bølgekraft kan dække 15 procent af Danmarks energiforbrug og er et billigere alternativ til store havvindmøller.

Af Jens Holme

Maskinfabrikken Kuni A/S i Silkeborg er med i et samarbejde om at bygge et bølgekraftanlæg, der i løbet af september skal placeres i Lillebælt.

Det er designer og opfinder Tommy Larsen, der efter flere års forberedelser søsætter sit første bølgekraftanlæg i storskala.

Foruden Kuni bygges bølgekraftanlægget i samarbejde med Rasgaard Group I/S i Fredericia og Aalborg Universitet.

Tommy Larsen stiftede firmaet Weptos for otte år siden for at komme i gang med sin opfindelse. Indtil nu

har han brugt mere end 40 mio. kr. på udvikling af den banebrydende teknologi til havs, der skal gøre det muligt at producere elektricitet ved hjælp af bølgeenergi til en konkurrencedygtig pris. »Jeg er helt bevidst om, at konkurrencen er stor fra andre grønne teknologier, men jeg tror også, at Weptos-teknologien kan blive en alvorlig konkurrent til vore dages store havbaserede vindmølleparker,« siger han til Energy Supply.

Teknologien bag Hemmeligheden i Tommy Larsens bølgekraftanlæg ligger i den teknologi, han bruger til at få overført bølgekraften til den aksel, der driver generatoren i anlægget. »Kort fortalt så handler det om, at rotorerne på anlægget vipper, når de rammes af bølgerne. Det sker effektivt på grund af udformningen og balancen på rotoren,« forklarer han til Energy Supply og tilføjer:

»Bevægelsen får en drivrem til at trække et hjul på akslen, der sidder på et såkaldt friløbsleje. Det svarer til baghjulet på en cykel, som løber frit, når der ikke trædes i pedalerne, og betyder i praksis, at når rotoren vipper tilbage, bremses akslen ikke.« Når anlægget er på plads i Lillebælt, skal det som minimum testes gennem et års tid, oplyser Tommy Larsen.

Udviklere går sammen I årtier har danske forskere og opfindere arbejdet på at finde en måde, hvorpå det er muligt at få energi ud af bølgerne. I dag er ti danske udviklere i gang med projekter landet over. De danske udviklere har sluttet sig sammen i Partnerskabet for Bølgekraft. Et led i det EUDP-finansierede projekt »Ny strategi for bølgekraft gennem industrielt partnerskab«.

Ifølge Energinet.dk er potentialet i Danmark, at bølgekraft kan dække 15 procent af el-forbruget på langt sigt.

EUDP Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram, EUDP, støtter udvikling af nye klimavenlige energiteknologier.

Formålet er, at fremme en effektiv anvendelse af energi og bidrage til at gøre Danmark uafhængig af fossil energi i 2050. Samtidig skal projekterne udvikle danske erhvervspotentialer til gavn for vækst og beskæftigelse. Alle typer energiteknologier kan støttes.

Et bølgeenergianlæg fra Weptos.

En nyere version skal i næste måned anbringes i Lillebælt nord for Brandsø.

Ved dette års ansøgningsrunde, som sluttede den 7. april, havde EUDP 180 mio. kr. til støtte af ny energiteknologi.

Der indkom 96 ansøgninger om en samlet støtte på 430 mio. kr.

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2016 | 15

TEMA | ENERGI & MILJØ

ReTec Miljø er på den grønne gren Virksomheden i Haderslev er specialist inden for sønderdeling, neddeling, flishugning, kompostering, stenknusning, granulering, komprimering og sortering.

16 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2016

Af Jens Holme

I en verden, der er hastigt er på vej mod syv milliarder indbyggere, og hvor forbruget hele tiden stiger, er hverken råstoffer eller affaldssystemer gearet til, at vi forbruger og smider væk. Løsningen er i stedet et system, der henter morgendagens råstoffer i nutidens produkter ved at minimere affaldsmængderne.

Det er tankegangen bag det, der kaldes cirkulær økonomi, og det er en stor del af forretningsmodellen for virksomheden ReTec Miljø i Hader-

Adm. direktør Thomas Jessen (tv.) og grundlæggeren Kjeld Jensen foran en af virksomhedens specialer: En lastbil, der er ved at blive omdannet til et mobilt makuleringsanlæg.

slev. Ejeren, Kjeld Jensen, lægger heller ikke skjul på, at virksomheden er på den grønne gren og har politisk medvind. Derfor er ambitionerne for fremtiden også store.

Udpegede direktør Kjeld Jensen grundlagde sit firma i 1997 efter en fortid i affaldsbranchen.

For at kunne koncentrere sig om salg og innovation indsatte han sidste år Thomas Jessen som adm. direktør til at holde fast i strategierne og få det bedste ud af medarbejderne. Kjeld Jensen kalder sig nu for teknisk chef.

Sortimentet inden for affaldsbehandling og genvinding er bredt. ReTec Miljø ApS udvikler, producerer og sælger kvalitetsprodukter inden for sønderdeling, neddeling, flishugning, kompostering, stenknusning, granulering, komprimering og sortering.

Blandt specialerne er maskiner, åbning af affaldsballer, mobile anlæg på lastbiler til sikkerhedsmakulering af papirer og data, anlæg til regenerering af gips og kundetilpassede løsninger i øvrigt. »Vi siger sjældent nej til noget, men prøver os frem. Og det er kun gået galt en enkelt gang,« siger Kjeld Jensen.

Vil eksportere mere Eksporten udgør ca. en fjerdel af virksomhedens omsætning. Direktør Thomas Jessen nævner Sverige, Tyskland, England, Spanien, Portugal, Bulgarien og Indonesien blandt de lande, ReTec Miljø har leveret til. Han lægger samtidig ikke skjul på, at det er et strategisk mål at bringe eksportandelen betydeligt i vejret de kommende år. »Vi arbejder med en ny strategiplan fra 2017 og frem. Her skal eksporten væsentligt højere op. Vi har flere spændende projekter i udbud, og hvis de kommer i mål får vi meget travlt,« fastslår direktøren.

Strømliner produktionen ReTec Miljø har 22 ansatte inklusive to mand i søsterselskabet ReTec Automa-

tion, som laver al el-styring og automation. Thomas Jessen har siden sin ansættelse haft fokus på at effektivisere og strømline produktionen med det formål at opnå større kapacitet til at imødekomme nye ordrer. »Indtil videre har det båret frugt. Vi lavede vores bedste regnskab sidste år og på nuværende tidspunkt er vi langt foran budgettet for i år,« siger han og varsler, at det kan blive aktuelt at ansætte to-tre mand mere i løbet af efteråret.

Bredden er unik Ifølge ejer og grundlægger Kjeld Jensen er bredden det unikke hos ReTec Miljø. »Der er ikke mange i Danmark, der kan levere de maskiner og løsninger, som vi kan. Vi ønsker at have langvarige relationer med vores kunder, og det gør man ved at sælge noget, der dur og yde en god service.

Vi har en anden filosofi om, at når vi kører ud til et affaldsselskab, så skal de kunne købe alle deres maskiner hos os, så de kun behøver en leverandør.« ReTec Miljø konstruerer, producerer og monterer det meste selv og ved hjælp af underleverandører. Desuden har virksomheden en række agenturer på bl.a. tyske flishuggere, finske robotsorteringsanlæg, sensorbaserede sorteringsanlæg fra Østrig, tyske grovneddelere, østrigske knusere og tromlesigter fra Tyskland.

Men det er en klar holdning, at virksomheden satser på egenproduktion.

Det er på den måde, ReTecs kompetencer bedst kommer til udfoldelse, og dækningsbidraget er størst.

Ifølge Thomas Jessen er målet at være unikke og tilbyde noget, ingen andre kan. Inden for anlæg til cementproduktion har ReTec Miljø fået støtte til sit udviklingsarbejde fra Miljø- og Fødevareministeriets Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Resultatet er der nu udtaget patent på.

»Det tror jeg, vi vil se mere af i fremtiden – at vi udvikler nye processer og produkter, som vi beskytter med patenter,« siger Thomas Jessen.

Glad for lærlinge Han slår fast, at det ikke er et mål i sig selv, at virksomheden skal være dobbelt så stor. Alligevel forudser han, at virksomheden kan vokse ud af sine nuværende rammer. »Det vil tiden vise, og så må vi tage stilling til den udfordring. Foreløbig nyder vi, at det går godt,« fastslår Thomas Jessen.

Ifølge ham går det fint med at rekruttere den nødvendige arbejdskraft, og ReTec Miljø har konstant to lærlinge. »Dem er vi glade for, og de synes, vi er et godt lærested, fordi opgaverne er alsidige. For nylig var en af vores lærlinge således med på en montageopgave i Bulgarien.«

Reparation Drejning Ø 800 L=13.000 Honing Ø 600 L=12.400 Langhulsboring Udvikling af store specialcylindre

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2016 | 17

TEMA | ENERGI & MILJØ

Marked for små vindmøller ligger fladt Af Jens Holme

Salget af husstandsvindmøller er stort set gået i stå, efter nye regler trådte i kraft den 1. januar i år.

Sidste år var der godt gang i salget af de små husstandsvindmøller. Nu er det gået næste i stå. »I fjerde kvartal i 2015 satte vi seks møller op om ugen. Nu er vi nede på seks om måneden,« siger Leif Pinholt, direktør for Thy Møllen, der produce-

res på Grønkjærs Maskinværksted i Hurup. »Når vi overhovedet sætter møller op, så er det fordi, vi stadig har en del i ordrebogen, fra før reglerne blev lavet om,« forklarer Leif Pinholt.

At markedet er gået i stå har direkte sammenhæng med, at Venstre-regeringen indførte nye regler med virkning fra den 1. januar i år. Her blev afregningsprisen reduceret og støtteperioden begrænset fra 20 til 12 år.

Samtidig blev der fastsat en pulje på 1 MW for overhovedet at kunne sælge sin mølle-strøm. Det svarer til ca. 100 møller om året alt efter fordelingen på 10 og 25 kW-møller. Puljen kan imidlertid ikke blive udløst, før reglerne herfor er godkendt af EU. »Under alle omstændigheder forslår det ingen vegne. Vores andel af en sådan pulje vil måske være 20 møller om året. Det er ikke nok til at opretholde en kontinuerlig produktion. Vi kunne måske så tænke stort i eksport, men forudsætningen for at kunne eksportere er et velfungerede hjemmemarked,« siger en pessimistisk Leif Pinholt.

Ny lovgivning har bevirket, at der er blevet mindre travlt med at fremstille Thy Møller her på Grønkjærs Maskinværksted i Hurup.

18 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2016

Foto: Vestas A/S

Vindmøllebranchen beskæftiger flest i Jylland

Af Jens Holme

Vindmøllebranchen beskæftiger godt 31.000 personer på tværs af landet. Det viser den nyeste branchestatistik fra Vindmølleindustrien.

Men tallene er udtryk for en undervurdering af vigtigheden af den danske vindmøllebranche, mener Tove Brink, lektor på Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi på SDU, fordi statistikken ikke medtager de mange følgeerhverv. »En ting er de direkte erhverv, der er med i statistikken, men branchen har også en stor indirekte effekt, da der er mange afledte erhverv, der har gavn af industrien – eksempelvis hotelbranchen,« påpeger Tove Brink.

Betydningsfuldt for yderkommuner Branchestatistikken viser, at mere end to ud af 100 privatansatte i Danmark er ansat i vindmøllebranchen, og særligt i Region Midtjylland spiller branchen en stor rolle, hvor næsten fire ud af 100 privatansatte er beskæftiget inden for vind.

Ud over at bidrage til beskæftigelse landet over, bidrager branchen aktivt

til jobskabelse i yder- og landkommuner. Vindmølleindustriens branchestatistik indeholder i år en kommunal statistik, der viser beskæftigelsen fordelt på de danske kommuner. I denne opgørelse ses en klar tilstedeværelse i yder- og landkommuner, hvor branchen bidrager til et aktivt erhvervsliv. »Det er vigtigt, at vindmøllebranchen er til stede i disse områder, da kommunerne har brug for et alsidigt erhvervsgrundlag. Beskæftigelsen kan ikke kun være baseret på turisme, da det er sæsonbaseret. Det er derfor uhyre vigtigt, at der er nogle konstante arbejdspladser, ellers risikerer byerne i disse kommuner at blive sovebyer, hvor alle arbejder et andet sted. Det betyder, at der er begrænset liv, og i sidste ende bliver de endnu mere affolkede,« siger Tove Brink.

I det kommunale landskab ligger Ikast-Brande helt i top med 4000 beskæftigede i vindmølleindustrien.

Unikke kompetencer Den danske vindmøllebranche har gennem årene opbygget en række kompetencer, der ikke er til stede andre ste-

der i verden, og denne erfaring er med til at skabe yderligere beskæftigelse. »Der er efterspørgsel efter erfaren arbejdskraft med viden om, hvordan arbejdet på offshore mølleparker skal udføres for, at levetidsomkostningerne pr. produceret energienhed kan reduceres. Den nødvendige erfaring har mange danskere på alle niveauer i vindmølleindustrien fra tidligere offshore-opgaver, og derfor arbejder mange af de erfarne danskere for udenlandske arbejdsgivere inden for vindmølleindustrien og/eller i konsulenthuse tilknyttet vindmølleindustrien,« siger Tove Brink og uddyber: »Vi har et videns- og erfaringsforspring i dag, men efterhånden vil de andre lande også opbygge denne viden. Det er derfor vigtigt fortsat at opbygge kompetencer, der ikke er til stede andre steder, hvis vi også i fremtiden skal være foran, og potentialerne for at opbygge disse kompetencer er til stede.« Samlet eksporterede vindmøllebranchen i Danmark i 2015 for 48,3 mia. kr., svarende til 5,3 pct. af den danske vareeksport.

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2016 | 19

TEMA | ENERGI & MILJØ

Staten sparer millioner på styring af varme og el Timeaflæsning sætter fokus på forbruget af varme og el i statens bygninger, og data kan bruges af andre.

ret forbrug, månedlige statusrapporter, alarm ved fejlsituationer og uddannelse af driftspersonale.

På varmeområdet er der i Bygningsstyrelsens kontorbygninger med et samlet areal på 765.000 kvadratmeter sparet fem millioner kroner på varmeregningen ved at bruge timeaflæste data. Den betragtelige reduktion i forbruget skyldes primært, at man har sænket varmeforbruget i weekenderne, lukket for varmen i sommermånederne og reguleret brugsvand og ventilation.

Der er store besparelser at hente ved at bruge timeaflæste data til intelligent energistyring i el- og varmeforbruget.

Bygningsstyrelsen, der er statens ejendomsadministrator, har i en årrække anvendt intelligent energistyring af varmen med rigtig gode resultater og sætter nu også fokus på at reducere spild på elforbruget.

Energistyringen af varmen omfatter blandt andet daglig fjernaflæsning, budgetter for dagsforbrug og sammenligneligt graddagederegule-

g 2016

Elmærknin om

nde ejend

g for følge

El mærknin

Elforbrug i fokus Også på elforbruget er der store besparelser at hente. Ved at bruge timeaflæste data er det muligt at kortlægge, hvordan elforbruget fordeler sig på

Varmemærkning 2015 m

Varmemærkning for følgende ejendo

ads 2 Asiatisk Pl nhavn K 1402 Købe

rklaring Trafiklys fo 2

60 kWh/m

i 2014: Varmeforbrug mellem

²

Forbrug

82 kWh/m

HØJT

er

Forbrug und 2 30 kWh/m

/m2

+/ - 3 kWh

rt i 2015 gennemfø

tendens

Kontor satser 2i 2014 ndelse: r gennemført Anvendsatse Energiind Energii 36.560 m 83 er udført af areal: ats tto ,1781 og 19 ds Bru iin 1738,1750 17. ke. Energ 20 ær for r: elm rke e eså els Først ført i mæ s timelogninger af fjernvarmeOpfør anvende Der foreslås ind brug:for intelligent energistyring for el ejer og lejer eci Sp brug til forbrug VE Energi:

El mærket

get uden for len af elforbru procentde sforbrug er *Tomgang

20 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2016

2

+/ - 3 kWh/m

Forbrug under 70 kWh/m2

Faldende tendens

Bygningsinformation

7) ejdstid (7-1 seneste års forbrug. normal arb rket udarbejdes på baggrund af det

Varmemæ

Uændret tendens

Forbrug mellem 2 70 - 100 kWh/m

LAVT

rug.

este års forb

nd af det sen

s på baggru

udarbejde

Forbrug mellem 2 100 - 130 kWh/m

sudvikling Forbrug LAV T 108 kWh/m² 108 fra 2013-2014: Uændret tendens ion at rm fo sin Bygning

82

Stigende tendens

Forbrug over 130 kWh/m2

Uændret tendens

30-40 kW r.

Forbruget er korrigeret til normalå Faldende

90

vikling Forbrugsud : 2014-2015 dens Faldende ten

2

llem Forbrug me 2 h/m

græ

procent: Be

Tomgangs

60 kWh/m m² kWh/ 108 40-

rundlag* nset datag

Forbrugsudvikling

Trafiklys forklaring

Stigende tendens

Varmef brug over Fororbrug

i 2015: El forbrug

vikling

Forbrugsud

HØJT

El forbrug

Københavns Politigård Otto Mønsteds Gade 2 mfl.

1571 København V

Anvendelse: Opvarmet areal: Opførelsesår: Forsyning:

Kontor 28.987 m2 1924 Damp

døgnet, ugen og måneden. Også her er det lykkedes at opnå en besparelse på fem mio. kr.

Teknisk konsulent i Bygningsstyrelsen Bjarne Dalgaard, teknisk konsulent i Bygningsstyrelsen siger: »Vores erfaringer viser, at der er rigtig mange besparelser at hente ved at sætte fokus på bygningernes el- og varmeforbrug. De foreløbige erfaringer med kortlægning af elforbruget viser, at der specielt er et stort potentiale i at kigge på det forbrug, der finder sted uden for kontorbygningernes normale åbningstider. Her ligger en stor del af elforbruget nemlig.« Bygningsstyrelsen har de seneste år udarbejdet varmemærker for styrelsens kontorejendomme i hele landet.

Varmemærkerne viser bl.a. årets forbrug og forbrugsudviklingen over en årrække, og ved hjælp af benchmarking får man en indikator på, om varmeforbruget i ejendommene er højt eller lavt. »Varmemærket kan være med til at sikre et fortsat fokus på nedbringelse og fastholdelse af energiforbruget.

Varmemærket er desuden et godt udgangspunkt for dialog om energibesparelser mellem Bygningsstyrelsen og vores kunder,« siger Bjarne Dalgaard.

De gode erfaringer med varmemærket har betydet, at Bygningsstyrelsen nu har taget det næste skridt og udviklet et el-mærke for styrelsens kontorejendomme. Både el- og varmemærkerne kan findes på Bygningsstyrelsens hjemmeside, bygst.dk, til inspiration og som benchmarking for andre bygningsejere og lejere.

Eksempler på Bygningsstyrelsens overvågning af energiforbruget i statens bygninger.

Varmemærke for Københavns Politigård og el-mærke for Udenrigsministeriet på Asiatisk Plads i København.

Sparede 70 procent på energiforbruget Der er store gevinster at hente ved at energioptimere små virksomheder, men det er kun de store, der får hjælp af el-selskaberne.

At der er store gevinster at hente ved at energioptimere små virksomheder, kan SabetoFlex i Roslev i Salling dokumentere.

Ved at ekstraisolere, indføre varmestyring, installere moderne pumper, indsætte nye vinduer og flere andre mindre tiltag har virksomheden reduceret sit energiforbrug med 70 pct. Investeringen betaler sig hjem over fem år. »Men hvorfor skal jeg betale det hele selv, når de store virksomheder kan få tilskud,« spørger ejeren af inddækningsvirksomheden, Per Poulsen ifølge web-mediet Leder IDAG.dk.

Stort potentiale Det er nemlig kun de store virksomheder, der får hjælp af el-selskaberne.

Hvorimod små og mellemstore virksomheder er fuldstændig overset i

OPSTART I EFTERÅRET

de bestræbelser, der gøres samfundsmæssigt for at opnå øget energieffektivitet og reducere CO2 udslip.

El-selskaberne går via samarbejdspartnere ud til virksomheder og borgere og foreslår energieffektiviserings-projekter. Men der er ingen tilbud til mindre og mellemstore virksomheder, selvom potentialet er betydeligt.

Ejeren af SabetoFLEX, Per Poulsen, er selv vvs-tekniker af uddannelse.

Han siger til Leder I DAG.dk: »Jeg er sikker på, at virksomheder i vores størrelse kan spare op til 50 pct. i energiomkostninger. Det er lidt ærgerligt at se, at store virksomheder får hjælp til dette via el-selskaberne, mens vi andre må finansiere det selv.

Der er et stort potentiale at gå efter.« Det bakkes op af Henrik Lilja, kon-

Per Poulsen: »Ærgerligt at se, at de store virksomheder kan få tilskud fra el-selskaberne, mens vi andre må finansiere selv.«

sulent i Håndværksrådet. Han foreslår, at der for mindre virksomheder etableres noget i stil med den såkaldte BedreBolig-ordning for boligejere.

Her kan husejere få råd og vejledning om, hvordan de kan energieffektivisere deres hus med tilskud fra energiselskaberne og brug af boligjobordningen. BedreBolig giver også en oversigt over certificerede energivejledere.

Henrik Lilja forestiller sig, at en »BedreBolig-ordning« for små og mellemstore virksomheder skal iværksættes ved politik initiativ. »Skal de klima- og energipolitiske målsætninger nås, kan man ikke fortsat vende det blinde øje til besparelsespotentialet i 90-95 pct. af alle danske virksomheder,« understreger Håndværksrådets energikonsulent.

INFOMØDER

Learnmark Horsens, Vejlevej 150, Horsens eller følg med online hjemmefra.

Send en mail til E: pha@learnmark.dk og få tilsendt et link.

KLOAKMESTER OG RØRLÆGGER Vælg mellem dag-, aften- eller fjernundervisning Infomøde 5. september kl. 18.30, Vejlevej 150, Horsens GVS-MESTER OG BOLIGINSTALLATØR Dagundervsining og/eller delvis fjernundervisning Infomøde 6. september kl. 18.30, Vejlevej 150, Horsens MERE INFO Udd.leder Peter Hjortdal Andersen T: 42 12 73 06

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2016 | 21

Klimarådets formand, Peter Birch Sørensen: ned med afgifterne på el-opvarmning og el-biler.

(Foto: Martin Sylvest/Scanpix)

TEMA | ENERGI & MILJØ

Klimaråd vil fremme varmepumper Derfor skal afgiften på el til opvarmning bringes ned.

Også afgiften på el-biler skal reduceres.

Afgifter er et vigtigt middel, hvis Danmark skal nå i mål med den grønne omstilling, men der er langt fra enighed om, hvordan afgifterne på klimaområdet rent faktisk skal udformes.

Det uafhængige ekspertorgan Klimarådet giver i rapporten Afgifter der forandrer – forslag til klimavenlige afgiftsomlægninger sit bud på, hvordan afgiftssystemet kan indrettes klogere.

Ifølge Klimarådet er der omgående brug for at sætte ind over for det sløje marked for varmepumper, som sidste år satte bundrekord. Varmepumper er en samfundsøkonomisk billigere varmekilde end biomasse. Det gælder også, hvis varmepumper er drevet af 100 pct. grøn strøm. Men elafgiften gør 22 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2016

varmepumper dyrere for forbrugerne end biomasse, der er afgiftsfritaget.

Derfor omstiller mange varmeværker til biomasse, og mange husstande installerer et træpillefyr.

En afgiftsændring kan gøre den grønne omstilling af opvarmningen billigere for samfundet. Klimarådet anbefaler derfor, at afgiften på el til opvarmning sættes ned med ca. 30 øre/kWh. Hvis PSO-tariffen fjernes fra elregningen, som regeringen foreslår, skal nedsættelsen være tilsvarende mindre. Afgiftsnedsættelsen bør ske snarest for at undgå samfundsøkonomisk uhensigtsmæssige investeringer i biomasse de kommende år. »Og det vil tilskynde til at installere flere varmepumper,« siger Klimarådets formand, Peter Birch Sørensen.

Behov for flere el-biler Omstillingen af transporten er en stor udfordring for Danmark. Vi kan om ganske kort tid forvente at få et ambitiøst klimamål fra EU som ifølge Kli-

Klimarådet er et uafhængigt ekspertorgan, nedsat i forbindelse med vedtagelse af den danske klimalov fra 2014.

Rådet rådgiver – på baggrund af uafhængige faglige analyser – om, hvordan Danmark kan omstilles til et samfund med udelukkende grøn energi inden 2050. Klimarådet består af seks menige medlemmer og en formand, der alle udpeges for en fireårig periode af den til enhver tid siddende minister på klima- og energiområdet.

marådet vil forudsætte, at den danske bilpark omfatter en million el- og hybridbiler i 2035. I dag er tallet omkring 8000.

Klimarådet anbefaler på den baggrund, at prisen på elbilens batteri friholdes for registreringsafgift. I det nuværende afgiftssystem betales registreringsafgift af hele bilens værdi – også batteriet der udgør en stor del af den samlede pris for en elbil. Det er uhensigtsmæssigt, da batteriet ikke medfører øget forbrugsværdi for bilejeren, og da man på den måde gør det ekstra dyrt at vælge energieffektive teknologier, som i sig selv er dyrere i anskaffelse.

Fjernvarme kan blive eksporteventyr Forventninger om en stigning i eksporten på 60 procent og 2400 flere medarbejdere.

Løsninger til fjernvarme og fjernkøling kan blive et nyt vækstlokomotiv for energibranchen. Eksporten ventes at stige med 60 procent frem mod 2025 og kaste 2400 nye job af sig, viser en rapport, som Cowi har lavet for bl.a.

Dansk Fjernvarme, Fjernvarmeindustrien og Tænketanken Grøn Energi.

Ifølge »Analyse af eksportpotentialet i Fjernvarmesektoren« forventer virksomhederne, at eksporten vil vokse fra 6,6 mia. kr. i 2016 til 10,7 mia. kr. i 2025. Samtidig vil der skulle ansættes 2400 nye medarbejdere i branchen for at klare efterspørgslen.

Få lande har så høj tilslutning til fjernvarme som Danmark, hvor 64 pct. af husstandene forsynes med fjernvarme.

Det store hjemmemarked giver danske virksomheder enestående kompetencer på området og en fantastisk

showcase i udlandet, når der skal eksporteres fjernvarmeløsninger. Samtidig er 58 procent af den danske fjernvarme grøn – noget der er stigende interesse for i en verden, der er optaget af at reducere CO2. »Vi har et fantastisk veludbygget hjemmemarked, der gør, at Danmark er dygtige til at eksportere fjernvarmeløsninger. Vi ser frem til 2400 nye arbejdspladser i vores branche, men det kræver, at politikerne har opmærksomhed om fjernvarmens rammevilkår, så vi fortsat kan udvikle sektoren.

Og når det handler om fjernkøling, har vi et stort behov for politiske initiativer, som kan sætte skub i udviklingen af en sektor,« siger Kim Mortensen, direktør hos Dansk Fjernvarme.

Eksporten faldt 2015 blev ellers det år, hvor den dan-

ske eksport af energiteknologi faldt for første gang i mange år. Faldet på 3,9 procent skyldes især et fald i eksporten af den grønne energiteknologi på nærmarkederne i EU. Men EU-kommissionen kom i februar med en strategi for fjernvarme og fjernkøling, og den vil, i takt med at den udmøntes i konkrete initiativer, øge eksportpotentialet yderligere, ligesom COP21 og EU’s egne mål om reduktion af CO2 skabe en efterspørgsel efter danske energiteknologier og services.

Udviklingen er i gang. Fjernvarmenettet i EU er i de senere år vokset med 2800 kilometer årligt. For eksempel er Østrig og Italien godt i gang med at udbygge fjernvarmen, og i England har man netop afsat, hvad der svarer til 2,8 mia. kr. til at omlægge varmesystemet.

Et stærkt hjemmemarked danner basis for eksport af dansk fjernvarmeteknologi.

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2016 | 23

Det helt nye solvarmeanlæg i Tommerup forventes at kunne dække en fjerdedel af varmebehovet.

TEMA | ENERGI & MILJØ

Solvarme til danske fjernvarmeværker Af Jens Holme

Inden for de seneste måneder er fire anlæg sat i drift, og flere er på tegnebrættet.

24 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2016

Der er kort afstand mellem datoerne, når de danske fjernvarmeværker indvier nye solvarmeanlæg. I løbet af foråret og sommeren er det sket fire gange.

Tjæreborg Industri har stået for opbygning, rørlægning og styring af Fyns største solvarmeanlæg. Det er Tommerup By Fjernvarme og Tommerup Station Fjernvarme, der har sat deres nye 15.200 kvadratmeter store solvarmeanlæg i drift. Anlægget har sommeren over leveret al varmen til de to fjernvarmeforsyninger.

Tommerup Fjernvarme I/S, som de to fjernvarmeselskaber kalder sig, når de slår sig sammen, har investeret 34 mio. kroner i anlægget, der er leveret af Arcon-Sunmark. Når fyringssæsonen sætter ind, er det hensigten, at solvar-

meanlægget skal dække 25 procent af behovet.

Tre andre anlæg Solfangerproducenten Arcon-Sunmark har sammen med Industrivarme i Storvorde ved Aalborg i årets første måneder etableret tre andre større solvarmeanlæg.

Hos Stege Fjernvarmeværk har man i marts måned idriftsat et 14.500 kvadratmeter stort anlæg, der skal dække 20 procent af den samlede varmeproduktion. Den samlede anlægsudgift hos Stege Fjernvarmeværk er på 29,7 mio. kroner. Solvarmeanlægget er opført af Industrivarme i totalentreprise med Arcon Sunmark som leverandør af i alt 1152 solfangere.

Den 4. april var det Hadsund Fjernvarmes tur til at skrue op for solen. Og den seance havde hidkaldt energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt, som havde store roser med til projektet med de 1.628 solfangere. Ministeren påpegede, at et projekt som dette bidrager med hele tre ting: besparelse på energien, en besparelse for forbrugeren, og sidst men ikke mindst har det medført en masse lokale arbejdspladser.

Varmeproduktionen på solfangeranlægget i Hadsund er kalkuleret til 11.511 MWh/år og forventes at kunne dække knap 18 procent af byens årlige varmebehov.

Projektet i Hadsund omfatter udover solfangerne også en teknikbygning opført i stil som en amerikansk lade samt en transmissionsledning på en km, oplyser Allan Jakobsen fra Industrivarme.

Også hos Als Fjernvarmeværk i det nordjyske har Industrivarme og ArconSunmark været på spil.

5947 kvm. solfangere eller mere præcist 472 solfangere skal på årsbasis levere 2.985 MWh og dermed dække 22 procent af byens årlige varmebehov – et behov der i dag dækkes af en halmfyret kedel.

Den største ordre Industrivarme har for kort tid siden fået den største ordre i virksomhedens historie. Aalestrup-Nørager Energi i Himmerland skal i løbet af efteråret have leveret og installeret et solvarmeanlæg på 24.129 kvadratmeter. »Den luner godt i vores ordrebeholdning, som i forvejen havde rundet de 100 millioner,« fortæller adm. direktør Allan S. Jakobsen hos Industrivarme til Energy Supply.

Industrivarme har fået til opgave at projektere og levere solvarmeanlægget, opføre den tilhørende teknikbygning på 150 kvadratmeter samt integrere anlægget med det eksisterende energianlæg. Solvarmeanlægget er designet

Nyt anlæg giver besparelse på 20 procent

til en samlet årsproduktion på 12.831 MWh og vil dermed kunne levere ca. 22 pct. af Aalestrup-Nørager Energis varmeproduktion.

Danmarks største I Silkeborg har det lokale forsyningsselskab netop igangsat opførelsen af et solvarmeanlæg, der bliver Danmarks største. Anlægget er første led i at opfylde kommunens målsætning om udelukkende at producere CO2-neutral varme i 2030. Solvarmeanlægget opføres i totalentreprise af Arcon-Sunmark.

I løbet af de kommende fem måneder vil et solfangerfelt med 156.694 kvm. solfangere blive installeret lige uden for Silkeborg. Det store solfangerfelt kommer til at forsyne varmeværket med en femtedel af det samlede årlige varmebehov. Med en årlig energiproduktion på 80.000 MWh dækker anlægget varmeforbruget for, hvad der svarer til 4400 husstande.

Bjergby VVS i Hjørring har energioptimeret det 20 år gamle varmeanlæg på Hirtshals Skole. Det renoverede anlæg er bygget op med moderne blandesløjfer med Frese Optima-ventiler, Grundfos-pumper og Alfa Laval-varmevekslere. Det vil give en energibesparelse på mere end 20 procent af skolens energiforbrug, og dermed en tilbagebetalingstid på det nye anlæg på blot ca. fem år. »Det har været et godt og stort projekt for vores firma. Vi har udskiftet i alt 300 radiatortermostater og har installeret 15 blandesløjfer med tre-i-énventiler. Desuden har vi installeret en brugsvandsveksler fra Frese,« siger installatør René S. Thomsen, Bjergby VVS. Inden renoveringen havde skolen en 2000 liter beholder og en meget ringe afkøling. Nu er der sat en brugsvandsunit op: AquaFlow, og der er opnået en markant bedre afkøling.

Ud over en dialog med Frese har René Thomsen koordineret byggeriet sammen med Hjørring Kommunes energirådgivere.

Hirtshals Skoles nye varmeanlæg giver en årlig besparelse på mere end 20 procent af skolens hidtidige energiforbrug. På billedet installatør René Thomsen, Bjergby VVS. Bladet Arbejdsgiverne | 8/2016 | 25

TEMA | ENERGI & MILJØ

Robotten sidder øverst bag en afskærmning og er i gang med at svejse stålkonstruktionen sammen. Det tager fem-seks timer og blev tidligere udført manuelt.

Salgschef Morten A. Nielsen, Inrotech (tv) og svejsekoordinator Dennis Riedel, Welcon, har arbejdet sammen om at få robot-projektet på plads.

Administrerende direktør Jens Risvig Pedersen: »Vi vil helt sikkert gå videre ad den vej.«

26 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2016

Avanceret robotteknologi styrker dansk produktion af tårne til vindmøller Welcon A/S har fået leveret seks intuitive robotter fra Inrotech Aps til svejsning af sektionerne til vindmølletårne.

Af Jens Holme

Tårnfabrikken Welcon A/S i Give har her efter sommerferien fået leveret den sidste af i alt seks avancerede robotter. I løbet af fem-seks timer er de i stand til at foretage langsømsvejsningen af de bukkede stålplader – såkaldte svøb – der sat oven på hinanden udgør vindmølletårnet.

Teknologien er helt unik og resultatet af et længerevarende udviklingsarbejde mellem Welcon og robotvirksomheden Inrotech ApS i Odense, forklarer Welcons administrerende direktør Jens Risvig Pedersen, Welcon A/S. »Vores mål fra starten var, at man kunne tage et svøb, trykke på en knap og lade robotten ordne resten. Den tager selv tage stilling til, hvad det er for et emne, den har med at gøre og er i stand til selv at kontrollere kvaliteten af sit arbejde. Det har været en interessant udviklingsproces, som naturligvis ikke har været uden problemer,« fastslår Jens Risvig Pedersen.

De nye svejserobotter hos Welcon føler sig frem ved hjælp af scanning, infrarødt lys og avanceret software og er i stand til selv at finde ud af, hvad det er for emner, de har med at gøre. Hos Welcon arbejder man med tårndiametre på mellem tre og syv meter og pladetykkelser, der kan variere fra 12 til 80 mm, oplyser svejsekoordinator Dennis Riedel, Welcon. »Vi har jævnligt besøg af repræsentanter fra vores kunder i vindmøllebranchen og deres kunder. De har set mange forskellige tårnfabrikker over hele verden, men giver udtryk for, at de aldrig har set noget lignende,« siger Dennis Riedel.

Baner vej for nye kunder Hos Inrotech er det håbet, at udviklingsarbejdet hos Welcon bliver en slags adgangsbillet til en række kunder med lignende behov for at integrere den manuelle svejsers fleksibilitet og tilpasningsevne med robottens kvalitet og hurtighed, fortæller salgschef Morten Arndal Nielsen.

Inrotech kom oprindelig i kontakt med Welcon med et tilbud om automatisk svejsning af karme til de døre, der installeres i vindmølletårnene. Men efter de indledende samtaler sporede parterne hinanden ind på, at det var et helt andet sted, man skulle tage fat.

Mere automatik Et andet nyt tiltag i Welcons produktion er implementeringen af en fuldautomatiseret svejseproces ved svejsning af rørkonstruktionerne – rundsømmene. Fra et operatørrum kan en medarbejder nu gennemføre fuldautomatiseret svejsning af fire rundsøm på en rørkonstruktion. Tidligere blev denne proces udført manuelt af en operatør, der gennemførte én rundsømsvejsning ad gangen. »Med de nye teknologier har vi taget et stort skridt ind i fremtiden. Den gør os i stand til at eliminere nogle fejlrisici og producere bedre og på sigt også billigere. Vi vil helt sikkert gå videre ad den vej,« siger Jens Risvig Pedersen, som af konkurrencehensyn ikke på nuværende tidspunkt vil røbe, hvad virksomheden har af planer.

Jens Risvig Pedersen, der er stifter af Welcon sammen med sin bror, Carsten, slår fast, at Welcon befinder sig i hård priskonkurrence med udenlandske konkurrenter og derfor mest leverer til offshore vindmølleparker, hvor leveringssikkerhed og høj kvalitet spiller en afgørende rolle. Alligevel er det de senere år lykkedes for virksomheden at fordoble antallet af medarbejdere til knap 400 og udvide produktionsarealet til over 40.000 kvadratmeter.

Hos Arbejdsgiverne glæder branchechef Mikael Tipsmark sig over, at det er to af organisationens medlemmer, der har fundet sammen om en nye, banebrydende teknologi. »Det er det, danske virksomheder har brug for. At kunne tænke innovativt og i nye løsninger, der begrænser omkostningerne og styrker konkurrenceevnen.«

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2016 | 27

Uddannelse og innovation i fokus på årets folkemøde Arbejdsgiverne i dialog med politikere og andre interesseorganisationer i tre kompakte dage på Bornholm.

Tekst og foto: Morten Ravn

Dette års udgave af folkemødet på Bornholm satte deltagerrekord. Til at dække begivenheden var ikke færre end 685 journalister. I dette menageri af politikere, journalister, organisationer og almindelige borgere var Arbejdsgiverne vært ved to arrangementer på Håndværksrådets stand. »Få innovation ind i folkeskolen«, det satte fokus på, hvordan Danmark kan ruste sig bedre til fremtidens konkurrence ved at tænke innovation ind allerede i folkeskolen. Blandt paneldebattens seks deltagere var De Radikales uddannelsesordfører, Marianne Jelved, og direktør i Arbejdsgiverne, Jani Lykke Methmann.

Svært ved at følge med Arbejdsgivernes anden event havde overskriften »Giv produktionen i Danmark en saltvandindsprøjtning«. Her var der fokus på, at mange virksomheder har svært ved at følge med, særligt indenfor automatisering, og er udfordret på både mangel på finansiering og kvalificeret arbejdskraft.

Finn Kyed, udviklingschef i Arbejdsgiverne, talte om, at for mange vælger det almene gymnasium. Ved hans side er det Christine Lunde, direktør i MARCOD, maritimt videnscenter med hovedkvarter i Frederikshavn.

28 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2016

Blandt paneldebattens seks deltagere var direktør for Landbrug & Fødevarer Karen Hækkerup, forbundsformand Claus Jensen, Dansk Metal og formanden for Arbejdsgiverne, Fleming Frederiksen.

Formanden for Arbejdsgiverne, Fleming Frederiksen talte han varmt om Arbejdsgivernes initiativ »Tag en lærling«, hvor målet er, at lærlinge skal udgøre 10 procent af de ansatte i medlemsvirksomhederne i 2020.

Arbejdsgiverne deltog herudover i en række debatter arrangeret af andre aktører. Udviklingschef Finn Kyed deltog i debatten »Vi har brug for akademikere, men …«. Her talte han blandt andet om, hvordan at der i befolkningen er en skæv opfattelse af, hvilke uddannelser der giver god sikkerhed for beskæftigelse, og hvad lønnen er i forskellige fag.

Mens mange akademikere går ledige, er beskæftigelsesgraden stor i de fleste håndværksfag og lønnen er god, især for industriteknikere, fremhævede Arbejdsgivernes udviklingschef.

Formand for Arbejdsgiverne, Fleming Frederiksen, gjorde reklame for Arbejdsgivernes initiativ ”Tag en lærling” og fik anerkendende ord med på vejen af fra venstre Karen Hækkerup, direktør, Landbrug & Fødevarer, Claus Jensen, formand for Dansk Metal samt Torsten Schack Pedersen, erhvervsordfører for Venstre.

GOLF

MOTORSPORT

JAGT

CYKLING

MOTORCYKEL

CYKLING

fredag den 9. september 2016

TRAMP I PEDALERNE TIL ÅRETS CYKELLØB Så er det tid for dig, dine kolleger og samarbejdspartnere til at smøre kæden og stramme hjelmen. Arbejdsgiverne inviterer nu til årets cykelløb.

Fredag den 9. september 2016 klokken 12.00 hos Fangel Kro & Hotel.

Sidste frist for tilmelding er fredag den 26. august 2016.

Du tilmelder dig på Arbejdsgivernes hjemmeside, www.arbejdsgiverne.dk/kalender/16062

I år går turen til det smukke Sydvestfyn og det alsidige landskab. Du kan både prøve kræfter med det kuperede terræn og med de langstrakte strækninger. Og der vil være rig mulighed for at nyde det skønne landskab, uanset hvor i feltet du ligger.

Der er to forskellige ruter, som du kan vælge imellem: 75 kilometer og 100 kilometer. De første 20-30 kilometer køres i samlet flok. Efter depotet deles gruppen op i to, som derefter cykler hver sin rute.

Der vil være indlagte spurter undervejs, og ved middagen om aftenen uddeles præmier.

Priser Hvis du blot ønsker at deltage i selve cykelløbet, er arrangementet inkl. sandwich og energidrik gratis.

PROGRAM 12.00 Vi mødes ved Fangel Kro & Hotel, Fangelvej 55, 5260 Odense S, til sandwich og energidrik.

Pris for deltagelse, tre-retters menu plus ½ flaske vin er 398,00 kroner pr. person eksklusiv moms.

17.00

Overnatning i enkeltværelser koster 660 kroner pr. person inklusiv morgenmad og moms.

Overnatning i delt dobbeltværelse koster 460 kroner pr. person inklusiv morgenmad og moms.

12.30 Løbet starter.

Løbet slutter, og vi er tilbage ved Fangel Kro & Hotel.

18.00 Vi slutter dagen af med en hyggelig middag. Der er mulighed for overnatning efterfølgende.

Se også Arbejdsgivernes øvrige netværksarrangementer på vores hjemmeside, www.arbejdsgiverne.dk/netvaerk.

Udebliver du eller melder afbud senere end syv dage før arrangementet, betales den fulde pris. Du er dog velkommen til at give din plads til en kollega – i så fald skal du blot orientere os om ændringen.

NETVÆRK FOR MEDLEMMER

Ann Harkær Frederiksen siger sjældent nej til udfordringer og kæmper de små og mellemstore virksomheders sag i to udvalg, der rådgiver regeringen.

GRIB CHANCEN

når den er der

Som medlem af Virksomhedsrådet for it-sikkerhed og Virksomhedsforum for enklere regler har Ann Harkær Frederiksen en central rolle i bestræbelserne på at lempe de små og mellemstore virksomheders vilkår.

Af Jens Holme

30 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2016

Der var klapsalver, knus og hæderstegn fra Håndværksrådet, da hun i forsommeren gik af efter ti år som formand for Virksomme Kvinder. Men ellers er der absolut ikke noget forhenværende eller tilbagetrukket ved Ann Harkær Frederiksen.

Energiniveauet er højt, hvilket dagligt kommer til udtryk i rollen som økonomichef på Svend Frederiksens Maskinfabrik i Ringe på Fyn. Her styrer hun tingene sammen med sin mand, Fleming. Og hvis det navn lyder bekendt, så er den god nok. Det er ham, der er formand for Arbejdsgiverne.

På en anden front kæmper Ann Harkær Frederiksen for at lette de små og mellemstore virksomheders vilkår. Det sker som medlem af to udvalg, der har til opgave at rådgive

regeringen: Virksomhedsrådet for itsikkerhed og Virksomhedsforum for enklere regler. Og formandsposten for Virksomme Kvinder har Ann Harkær Frederiksen for kort tid siden vekslet til et medlemskab af Håndværksrådets uddannelsesudvalg. »Det er en udfordring, jeg glæder mig vildt til. Uddannelse er jo næsten det vigtigste af alt,« siger Ann Harkær Frederiksen. Og udfordringer er noget, hun sjældent siger nej til. To gange i interviewet får hun sagt, at »man jo skal gribe chancen, når den er der«.

Nyt navn og indhold Første chance fik hun, da svigermor Birthe fik lokket hende med til møde hos Dansk Håndværks Kvinder. Anden gang, hun deltog i foreningens landsgeneralforsamling, stillede Ann Harkær Frederiksen op til posten som landsformand. Hun blev valgt to år senere, da den daværende formand gik af. Som sådan har Ann Harkær Frederiksen stået i spidsen for en moderni-

Virksomhedsforum for enklere regler Virksomhedsforum for enklere regler blev nedsat i 2012 af den daværende S-R-SF-regering for at sikre en forenkling af lovgivningen på erhvervsområdet i tæt dialog med erhvervslivet.

Virksomhedsforum udpeger områder, hvor virksomheder oplever de største byrder og kommer med forslag til forenklinger. Forenklinger kan fx være regler, der bliver ændret, nye processer eller kortere sagsbehandlingstider. Det afgørende for Virksomhedsforum er, at indsatsen bliver rettet mod de områder, hvor virksomhederne efterspørger det.

De 22 medlemmer i Virksomhedsforum for enklere regler kommer fra både erhvervsorganisationer, arbejdstagerorganisationer og virksomheder eller er eksperter med viden om forenkling.

Peter Kürstein, bestyrelsesformand for Radiometer, er formand for Virksomhedsforum.

På sit seneste møde i juni kom Virksomhedsforum med 66 nye indstillinger til regelforenklinger. Status er nu, at Virksomhedsforum har indgivet 576 forslag. 191 gennemføres helt, 189 gennemføres delvis, 118 forslag er under behandling, mens 78 er afvist.

*Licens udlånt af EUC Syd

I Produktion og Udvikling på Syddansk Erhvervsskole i Odense har vi et bredt udbud af både efteruddannelseskurser og erhvervsuddannelser

EFTERUDDANNELSESKURSER

ERHVERVSUDDANNELSER OGSÅ MED EUX

Vi • • •

har bl.a. kurser inden for Industriteknik: CNC / CAD / CAM* Automatik: Fejlfinding, PLC og hydraulik Svejsning: Alle svejseprocesser i alle positioner samt certificering • Off- onshore: Instrumentrørlægger med OLF 120 certifikat, isometrisk rørtegning • § 17 (Erstatning for §26) • Varmt arbejde

Tag en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse i et • Smed, EUX • Industritekniker, EUX • Teknisk designer • Industrioperatør

NB. Flere af vores kurser afvikles i Åbent værksted, som er individuelt og differentieret undervisning.

Vil du vide mere om vores uddannelser?

Kontakt: Karl Johan Kristensen Tlf.: 2296 8350 eller mail: kjk@sde.dk

Vil du vide mere om vores kurser?

Kontakt: Christina Gerber Christensen Tlf.: 6312 6402 eller mail: cgc@sde.dk

UDDAN

NELSES GAR AN TI

Du kan læse mere om vores uddannelser på www.sde.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2016 | 31

sering og fornyelse af såvel foreningen som opfattelsen af kvindernes rolle i forretningslivet.

Symbolsk for en ny tid blev navnet Dansk Håndværks Kvinder året efter formandsskiftet ændret til Virksomme Kvinder. Det skete på en kølig dag i maj, og Ann Harkær Frederiksen sprang i Storebælt af bar begejstring. »Jeg er stolt af at have været med til at finde på det nye navn. Vi havde diskuteret spørgsmålet mange gange uden at kunne blive enige. Men pludselig lykkedes det,« siger den nu forhenværende formand.

Der var tale om mere end en navneforandring. Virksomme Kvinder åbnede dørene og blevet meget mere end en klub for medarbejdende ægtefæller i landets håndværksvirksomheder.

Foreningen appellerer i dag til alle typer erhvervskvinder: selvstændige af enhver slags, butiksejere og kvinder i liberale erhverv. Fokus er på det fælles: uddannelse, kompetenceudvikling, ny lovgivning samt ikke mindst netværksdannelse.

En succes uden lige Ann Harkær Frederiksens næste udfordring kom i 2012, da den daværende regering besluttede at nedsætte et virksomhedsforum for enklere regler. Det skulle være nemmere at drive virksomhed og unødvendigt bureaukrati skulle afskaffes, lovede erhvervsog vækstminister Ole Sohn.

Håndværksrådets direktør, Ane Buch, opfordrede Ann Frederiksen til at gå ind i udvalget med formandsskabet for Virksomme Kvinder og sin rolle som økonomichef i en mindre virksomhed som sin ballast. »Det sagde jeg ja til lige med det samme, og det er nok det mest succesfulde, jeg har oplevet i min tid. Jeg kan jo se, at det batter noget. Det er en fantastisk ting at sidde med ved bordet og kunne tale direkte til embedsapparatet, og vi har krav på en forklaring, hvis de forslag, vi kommer med, ikke bliver gennemført,« påpeger Ann Harkær Frederiksen.

Målet er at 80 procent af Virksomhedsforums forslag skal gennemføres.

Det er lykkedes indtil videre.

32 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2016

»Men det finder jeg nu ikke så imponerende. De regler, vi har forslået at droppe, er så elementært åndsvage, at gennemførelsesprocenten burde være 100. Men 80 procent er selvfølgelig flot i forhold til, hvis intet var sket.« Brænder for sagen Medlemmerne af virksomhedsforum udpeges for to år af gangen. Ann Harkær Frederiksen blev genudpeget i 2014 og har meddelt, at hun gerne tager endnu en periode frem til 2018. »Jeg brænder for det, fordi jeg ser, at det har en effekt og bidrager til, at vi kan bevare gode, sunde små og mellemstore virksomheder i Danmark,« fastslår Ann Harkær Frederiksen.

Kender virkeligheden Virksomhedsrådet for it-sikkerhed blev Ann Harkær Frederiksen udpeget til her i foråret, og rådet er knap

nok kommet rigtigt i gang med sit arbejde. »Jeg sagde ja til at være med, fordi jeg ikke er særlig god til it. Omkring mig i rådet sidder en række kloge folk med en masse forstand på it. Min rolle er at kende den praktiske virkelighed for alle os, der arbejder i de små og mellemstore virksomheder. Vi har ikke en it-afdeling at trække på eller blot en ekspert, der ved noget om it ud over et brugerniveau.

Spørgsmålet om it-sikkerhed skal ned på et plan, hvor vi kan følge med.

Hvad er vigtigt for os at vide? Og hvordan kan vi beskytte os, uden det koster en bondegård?

Jeg blev glad, da der på det første møde hele vejen rundt om bordet blev tilkendegivet, hvor vigtig it-sikkerhed er for de små og mellemstore virksomheder. Det løfte vil jeg holde godt og grundigt fast i.«

Virksomhedsrådet for it-sikkerhed Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen nedsatte Virksomhedsrådet for it-sikkerhed i marts i år som et delelement i et bredt forlig blandt Folketingets partier om styrket anvendelse af it og data i dansk erhvervsliv.

Virksomhedsrådets opgave er at komme med konkrete anbefalinger til at styrke it-sikkerheden og ansvarlig datahåndtering i særligt de små og mellemstore danske virksomheder. »Dansk erhvervsliv er i disse år i gang med en digital omstilling, hvor større og større dele af forretningen bliver digital. Hvis vi skal realisere Danmarks digitale vækstpotentiale, er det afgørende, at it-sikkerheden og håndteringen af data styrkes – særligt i de små- og mellemstore virksomheder. Virksomhedsrådet for ITsikkerhed skal give konkrete anbefalinger til at skabe bedre digital tillid og sikkerhed,« forklarede Troels Lund Poulsen, da rådet blev udpeget.

Ifølge Erhvervs- og Vækstministeriet øgede hver fjerde danske virksomhed sidste år sine investeringer i it-sikkerhed og godt en tredjedel af de danske virksomheder har i dag en egentlig it-sikkerhedspolitik.

Rådet består af 13 personer, der alle er valgt ud fra deres faglige indsigt i it-sikkerhed i erhvervslivet og deres viden og erfaring med forretningsudvikling og digitalisering. Per Palmkvist Knudsen, it-direktør i JP/Politikens Hus, er formand for rådet.

ALT OM BRANDING FOR VIRKSOMHEDER - PÅ KUN FIRE TIMER

Synes du også det er svært at brande din virksomhed? Mangler du den røde tråd?

I samarbejde med Uptime-IT inviterer Arbejdsgiverne til foredrag: Torsdag den 6. oktober 2016 Kl. 12.00-16.30 På Best Western Hotel Fredericia

Kl. 12.00: Velkomst og frokost Arbejdsgivernes byder velkommen.

Der serveres en let frokost.

Kl. 12.30: Har din virksomhed fundet Den røde tråd?

Lars Bøjer giver dig et indblik i hvad en visuelle identitet betyder for din virksomhed, og kommer med konkrete værktøjer til hvordan du finder dit udtryk.

Kl. 13.30: Content marketing & sociale medier Kim Marthedal Hansen hjælper dig med at blive klogere

Uptime-IT er et veletableret sydfynsk web- og

på de forskellige markedsføringskanaler.

kommunikationshus, der laver skræddersyede løsninger.

Opdag hvor nemt det kan være at skabe relationer til

Uptime-IT løser opgaver indenfor fire kerneområder: •

Hjemmesider og webshops

•

Software og systemudvikling

•

Grafisk design og tryksager

•

Hosting og online backup

potentielle kunder og se hvordan blandt andet sociale medier og nyhedsbreve kan bruges i din Content marketing.

Kl. 14.30: Hvad er SEO og hvorfor er det vigtigt for din

Uptime-IT har stor erfaring med digital markedsføring og udarbejdelse af marketingstrategi.

Besøg Uptime-IT på www.uptime.dk og se mere om de fire kerneområder. Her finder du også nogle eksempler på, hvordan en professionel mobilvenlig hjemmeside kan se ud

virksomhed?

Allan Bojsen giver dig et sjovt og forstående indblik i søgemaskineoptimeringens kringlede verden.

Få idéer til, hvad du selv kan gøre for at få en bedre placering på Google.

– brug gerne mobilen.

Kl. 15.30: FORPLEJNING: Frokost samt kaffe, the og frugt i løbet af dagen.

Best Western Hotel Fredericia Vestre Ringvej 96 7000 Fredericia TILMELDING ONLINE: Senest fredag den 30. September 2016 www.arbejdsgiverne.dk/kalender/16067 PRIS PR. DELTAGER: Medlemspris: kr. 995,- (ekskl. moms) Ikke-medlemmer: kr. 1.395,- (ekskl. moms)

Spørgsmål til eksperterne Uptime-IT’s eksperter står til rådighed og besvarer spørgsmål i relation til netop din virksomhed. kl. 16.30: Tak for i dag

Tre tilbud om deltagelse i messer Center for Underleverandører inviterer til at deltage i danske fællesstande på messer i vore nabolande i løbet af efteråret.

I efterårsmånederne tilbyder Center for Underleverandører (CFU) i samarbejde med bl.a. Eksportrådet, at små og mellemstore virksomheder kan deltage i vigtige messer i Tyskland og Sverige ved at købe sig en plads på en dansk fællesstand.

Sammen med handelskontoret i Hamburg arrangerer CFU således en dansk fællestand på industrimessen EuroBLECH den 25.-29. oktober i Hannover. Med over tusinde udstillere er EuroBLECH den førende messebegivenhed for pladebearbejdende virksomheder. Årets tema er »The New Generation of Sheet Metal Working«. Arrangørerne understreger dermed, at udstillerne ikke mindst har fokus på digitalisering og Smart Manufacturing-tendenserne. De over 1400 udstillere kommer fra flere end 40 lande og indtager et areal på næsten 90.000 kvadratmeter fordelt på otte haller.

Messe for dyrehold I samarbejde med eksportrådet i Tyskland arrangerer CFU en dansk fælles-

34 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2016

stand på verdens største og førende fagmesse inden for dyrehold, EuroTier den 15.-18. november også i Hannover.

EuroTier finder sted hvert andet år og havde i 2014 stor succes med 2368 udstillere og 156.500 besøgende. Messen tiltrækker således talrige fagpersoner fra såvel Tyskland som det øvrige Europa og resten af verden. Messen i Hannover fungerer dels som handelsplatform, dels som informations- og netværksportal inden for teknik, genteknik, fodring, staldbygning, driftsmidler og serviceydelser vedrørende moderne dyrehold. Parallelt med EuroTier afholdes fagmessen »Energy Decentral« om bioenergi og decentral energiforsyning.

Fælles i Sverige I et andet naboland, Sverige, arrangeres en dansk fællesstand på Elmia Subcontractor den 8.-11. november i Jönköping. Her sker det i samarbejde med den danske ambassade i Stockholm.

Elmia Subcontractor er med sine 1200 udstillere fra ca. 30 lande Nord-

europas største og mest betydningsfulde rendyrkede underleverandørmesse. Messen besøges af et stort antal beslutningstagende indkøbere fra svensk industri. I 2015 havde messen 16.000 gæster.

Mere om messerne og betingelserne for at deltage på de danske fællesstande på www.cfu.as.

Håndværksrådet bag fremstød i Mercedes-by Danske virksomheder får mulighed for at møde producenter inden for metal- og maskinsektoren på AMB-messen Stuttgart.

AMB-messen i Stuttgart, er med sine 1400 udstillere blandt verdens vigtigste messer for metalforarbejdning.

Som noget nyt giver Håndværksrådet chancen for at møde nye sydtyske samarbejdspartnere i forbindelse med messen.

Håndværksrådet arrangerer messe­ besøg på AMB-messen fra 13. til 16. september for virksomheder, der vil undersøge muligheden for at blive underleverandør til større dele af metal-

og maskinsektoren i Europa og resten af verden.

Guidet besøg Deltagerne får mulighed for at møde udvalgte tyske underleverandører og færdigvareproducenter. Selve Stutt­ gart er kendt for sin maskinindustri og ikke mindst for at være hovedkvarter for Mercedes-Benz.

Formålet med fremstødet er blandt meget andet at give deltagerne indblik i baggrunden for den tyske maskinindustris succes. Turen indeholder derfor et besøg på Daimler AG og en guided tur i messens hal 5 med emnet: »Metal working innovation tour« ledet af en professor fra det tekniske universitet i Darmstadt.

Deltagerne får også mulighed for at besøge messen på egen hånd i flere omgange. Den er systematisk opbyg-

72 nyheder på messe for vandbranchen Der bliver nok at se til, når der holdes VandTek-messe 20. til 22. september i Lokomotivværkstedet på Vesterbro i København. En dommerkomite har udnævnt 72 af de udstillede produkter som nyheder, hvoraf 23 karakteriseres som verdensnyheder.

VandTek 2016 samler hele den danske vandbranche omfattende vand, afløb og spildevandsrensning. Målet er ifølge arrangørerne at skabe et unikt internationalt udstillingsvindue for klima- og vandløsninger i verdensklasse.

Arrangementet vil fortsat være det nationale mødefyrtårn for vandbranchen med fokus på netværk og inspiration men med en række nye spændende til-

tag, hvor ekskursioner og seminarer er integreret i videndelingen.

Ekskursionerne bliver udflugter til nye banebrydende faciliteter inden for vandforsyning og spildevand og ikke mindst klimatilpasningsprojekter primært i hovedstadsområdet. Efterfølgende kombineres de med underbyggende indlæg og tekniske møder i VandTek-hallerne. Her bliver der endvidere seminarer med foredragsholdere fra førende europæiske organisationer og virksomheder.

Desuden er der en stor udstilling med et væld af højteknologiske løsninger, systemer og muligheder med fokus på fremtidens vandmiljø.

get, så man let finder frem til sine primære interesseområder. Programmet indeholder desuden mulighed for at besøge det nye Mercedes-museum og få indblik i virksomhedens historie og teknologiske udvikling. Endvidere er der indlagt et besøg på Stuttgarts tekniske skole for metalforarbejdning og maskinbygning.

Rejsen gennemføres med tilskud fra Danmarks Eksportråd. Det koster 2900 kr. for én deltager og 2800 kr. for hver ekstra deltager fra virksomheden. Omkostninger til rejse til Stuttgart og hotel – i alt ca. 4500 kr. er ikke inkluderet i det beløb.

Yderligere oplysninger kan fås hos afdelingschef Jens Kvorning i Håndværksrådet. Han kan kontaktes på kvorning@ hvr.dk eller telefonisk på 3059 0686. Du kan desuden læse mere om programmet på www.hvr.dk/ambmesse.

20. - 22. september 2016 Der er på forhånd bred opbakning til VandTek 2016 fra en række virksomheder og brancheorganisationer.

Blandt Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder udstiller bl.a. Stjernholm A/S i Ringkøbing, Alfred Pries A/S i Vinderup og Hjortkær Maskinfabrik i Årre.

Alfred Priess står noteret for to Danmarks-nyheder, et teknikhus til vandværker og et kundetilpasset ventilskab.

VandTek blev afholdt første gang i 2009 og fandt senest sted i 2012. Messen arrangeres af MCH Messecenter Herning i samarbejde med bl.a. DANVA og Dansk Miljøteknologi.

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2016 | 35

Robotpris og konferencer på messe DIRA Automatiseringsprisen og konference om smart produktion er blandt højde­ punkterne på Automatik 2016 i Brøndby. »Automatik 2016 i dagene 13.-15. september møder meget stor opbakning fra branchens og udstillernes side. Den store interesse skyldes ikke mindst, at det er branchens samlingssted i de år, hvor der ikke er hi-messe,« understreger projektchef Mona Jakobsen, MCH Messecenter Herning.

Der er fuld gang i tilrettelæggelsen af et spændende konferenceprogram på messen med blandt andre de nominerede til DIRA Automatiseringsprisen 2016 og en konference om smart produktion. »Den første konference finder sted på åbningsdagen den 13. september i forlængelse af den officielle åbning og prisuddelingen,« fortæller faglig leder Søren Peter Johansen, Robotteknologi, Teknologisk Institut, som planlægger konferencen.

DIRA – Dansk Robot Netværks Automatiseringspris 2016 bliver uddelt til én af tre nominerede virksomheder. En jury har i løbet af foråret besøgt de tre virksomheder, som er nominerede, fordi de bruger robotter på en innovativ måde.

Indlæg af Arbejdsgivernes direktør Umiddelbart før prisuddelingen har Arbejdsgivernes direktør, Jani Lykke Methmann et indlæg under overskriften: Hvorfor skal vi automatisere, hvad gavner det samfundet? Og 36 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2016

med undertitlen: Erhvervslivet skal automatisere for at være konkurrencedygtigt, og vi skal uddanne os til dette. »På konferencen bliver der i øvrigt mulighed for at møde de tre nominerede til prisen og høre dem fortælle om deres løsninger, udfordringer, omkostninger og gevinster i forbindelse med automatiseringsprojekter på deres virksomhed. Vi håber også at få deltagelse af nogle af de politiske partiers erhvervsordførere, som vil give deres bud på, hvorfor automatisering kan gavne samfundet,« siger Søren Peter Johansen.

Som afrunding på konferencen bliver der mulighed for speed-dating mellem leverandører og aftagere af robotløsninger. Konferencen bliver arrangeret af DIRA og innovationsnetværket RoboCluster.

Fremtidens produktion Senere på åbningsdagen er programsat en konference med titlen »Fremtidens industrirobotter«, hvor Danmarks førende specialister giver deres bud på hvad der sker på robotområdet i løbet af de næste 5-10 år.

Fremtidens digitale produktion er titlen på en konference onsdag den 14. september, hvor ’Industri 4.0’ er omdrejningspunktet.

Konferencen begynder med et oplæg fra Teknologisk Institut om fremtidens produktion i Danmark. Festo vil fortælle om deres nye fabrik, og hvordan de her bruger ’Industri 4.0’.

Konferencen, der arrangeres af Automatik 2016, slutter med en paneldiskussion.

Automatik 2016 arrangeres af MCH Messecenter Herning i samarbejde med BITVA – Brancheforeningen for Industriel Teknik, Værktøj og Auto-

mation, DIRA - Dansk Robot Netværk og VELTEK, Foreningen af Fabrikanter, Grossister og Importører i El-branchen. Omkring 170 udstillere og 3500 gæster forventes at være til stede i Brøndby Hallen, de tre dage messen finder sted.

De nominerede til DIRA Automatiseringsprisen 2016 er: 1. Welltec A/S, Allerød, som producerer avanceret brøndteknologi til olie- og gasindustrien. På halvandet år har virksomheden indsourcet 90 procent af deres produktion bl.a. ved hjælp af otte motomanrobotter.

2. Haarslev Industries A/S, Søndersø, som fremhæves for banebrydende svejseteknologier, hvor en robotløsning giver mulighed for at svejse emnerne færdig i én arbejdsgang ved at svejse skiftevis på begge sider og i forskellige mønstre.

3. Carlsberg, Fredericia, hvor robotter depalleterer kasser med tomme flasker. To robotter trækker kasserne ud på båndet og ind til en vaskemaskine, og en robot kontrollerer pallerne, inden de går videre til palletering.

TJEN PENGE PÅ SERVICE AF FJERNVARMEANLÆG Deltag i InstallatørAkademiets seminar og få overblik over, hvordan din virksomhed kan sætte fokus på fjernvarme og øge muligheden for en større indtjening.

Seminaret fokuserer bl.a. på:  Tilskud til serviceeftersyn  Overblik over værktøjer  Case - hvordan gør man i praksis?

Det får du ud af det:  Du bliver klædt på til dialog med kunder  Forslag til konkrete værktøjer  Vejledning til at bruge energitilskud

PROGRAM 14.00

Velkomst og intro v/ Wavin og Arbejdsgiverne

14.15

Hvordan får du gavn af energisparetilskud?

- Status på energitilskud og salg af energibesparelser v/ Horsens Varmeværk

14.45

Fjr-Ordningen - Tilskud til vedligeholdelses– og serviceeftersyn v/ Arbejdsgiverne

15.00

Produkter i praksis - Wavin Fjernvarmesortiments - fokus på fleksibilitet i forbindelse med projektmodeller og præfabrikerede teknikskakte v/ Wavin

16.00

Opsamling og afrunding - Hvad får du med hjem? v/ Wavin og Arbejdsgiverne

16.30

Tak for i dag

e agels Delt

er

IS T A GR

Tid og sted: Tirsdag den 13. september kl. 14.00 Wavin A/S, Vrøndingvej 5, 8700 Horsens Tilmelding: www.arbejdsgiverne.dk/kalender eller på mail: hgr@arbejdsgiverne.dk senest den 26. august 2016.

Partnere i InstallatørAkademiet

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2016 | 37

e ls e d le å p e r e g lo k e v Tilbud om at bli under alle mange ejerledere. Og svær størrelse for en er e ls de le ds r er der he m Virkso blive dygtigere. Der fo at r fo v ho be en tid r hele r at omstændigheder er de r i løbet af ef teråret fo de he ig ul m to på d he ærksom grund til at ofre opm tencer. udbygge sine kompe

Fokus på resultater og relationer En ambitiøs, dygtig og vedholdende ledelse er en forudsætning for, at virksomheden vokser og opnår resultater. Det er baggrunden for, at Arbejdsgiverne og Håndværksrådet fra efteråret tilbyder en skræddersyet, praktisk orienteret uddannelse til ledelserne i medlemsvirksomhederne.

Formålet med uddannelsen er at styrke ejerledelsens kompetencer med særligt fokus på resultater og relationer.

Resultater betyder bedre indtjening og målrettet udvikling.

Det drejer sig om flere ordrer, effektive arbejdsgange og sikker kundehåndtering hos alle medarbejdere. Relationer er det, der sker mellem medarbejderne, mellem medarbejderne og ledelsen, og ikke mindst i forhold til kunder og potentielle kunder. Gode relationer giver mulighed for at motivere medarbejderne og sikre deres trivsel. Samtidig undgås dyre konflikter.

Aktivitet bliver prioriteret Uddannelsen gennemføres af BRUC (Brancheorganisationernes Uddannelses Center) i samarbejde med Håndværksrådet og Arbejdsgiverne. BRUC har gode EJERLEDERog mange erfarinN SE EL N ger med praktiske UDDAN ed omh virks sin kle lederuddannelser Det kræver mod at udvi til små og mellemstore virksomheder igennem de seneste 10 år.

I oplægget fra kursuslederne Ole Nielsen og Michael Jensen hedder det, at »vi lærer forskelligt – mange af os lærer ved at være aktive, løse op38 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2016

gaver og i øvrigt ved at arbejde ude/inde, i grupper, makkerpar eller alene. Vi vil gennemføre kurset med afveksling og bruge mange forskellige metoder. Aktivitet vil blive prioriteret fremfor stillesiddende arbejde. Så vi skal op af stolene og i sving. Vi lover faktisk at det bliver både sjovt, spændende og samtidigt lærerigt«.

Seks moduler Det første modul udbydes i Middelfart den 27. og 28. september og i Tune ved Roskilde den 11. og 12. oktober 2016.

De sidste moduler afvikles i marts næste år.

Prisen for intromodulet er 5000 kr. og kan gennemføres som en smagsprøve, inden man vælger, om man vil gennemføre hele uddannelsen. Modul 2-5 er et sammenhængende forløb og koster i alt 20.000 kr. Modul 6 oprettes, hvis deltagerne ønsker det. To deltagere fra samme virksomhed på modul 2-5 udløser en rabat på 15 procent svarende til

3000 kr. pr. deltager.

Medlemmer af Arbejdsgiverne kan få nærmere orientering hos branchechef Steen Hoeck Klausen eller afdelingschef Lise Daldorph. Tilmelding til første modul i Roskilde på: www.arbejdsgiverne.dk/kalender/16058. Til første modul i Middelfart på: www.arbejdsgiverne.dk/kalender/16057.

Fokus på ledelse og drift Arbejdsgiverne har i samarbejde med IBC i Kolding udviklet en lederuddannelse, der skal klæde den fagligt dygtige ejerleder bedre på til at håndtere hverdagens ledelsesopgaver.

Under lederuddannelsen kommer deltagerne til at arbejde med driftmæssige områder som salg, kommunikation og balanceret forretningsdrift.

Forløbet afvikles over seks gange med 3-4 uger imellem.

Kun første og sidste dag er hele dage. Undervisningen er praksisnær og veksler mellem teori, praktiske opgaver og egne eksempler.

De otte moduler er følgende: 1. Målsætninger for virksomheden: Der stilles skarpt på virksomhedens overordnede målsætning, og hvordan den omsættes til praksis gennem konkrete delmål og udviklingsområder.

2. Ledelsesværktøjer – del: På modulet sættes fokus på lederens egne ressourcer og kompetenceudvikling.

3. Opgavestyring og prioritering - en effektiv arbejdsdag: Tidsrøverne sættes under lup og der arbejdes med konkrete prioriteringsværktøjer i forhold til egne og virksomhedens KSF’er (Kritiske Succes Faktorer).

4. Ledelsesværktøjer – del 2: Med udgangspunkt i teorierne bag »Hverdagsledelse« arbejdes der med lederadfærd i forhold team og -medarbejderudvikling.

5. Kundeloyalitet gennem salg og service: Der arbejdes med segmentering af kunder og definition af ønskekunder.

Herunder hvilke tiltag der kan gøres for at fastholde kunderne, gøre dem loyale og opnå flere henvisninger til den daglige forretning.

6. Marketing og sociale medier som kundeplatform: Kunderne er også online. Vi ser på virksomhedens »digitale beredskab« og arbejder med konkrete eksempler på, hvordan de sociale medier kan bruges aktivt til salg og service.

7. Prissætning og forhandling: Tilbudsgivning og prisforhandlinger er afgørende for projekters indtjening. Vi arbejder med cost benefit beregninger, god tilbudsgivning og konkrete eksempler på forhandlingsteknikker.

8. Balanceret salg – pipelinestyring og forecast: Økonomiske nøgletal og måltal (KPI’er) er vigtige for at sikre en stabil omsætning året rundt. Vi arbejder med nøgleog måltal og introducerer et konkret redskab til at styre virksomheden gennem året i balance.

Det praktiske Deltagerprisen er 12.000 kr. for medlemmer af Arbejdsgiverne. For andre koster det 17.000,- kr. Sidste frist for tilmelding er den 12. september på www.arbejdsgiverne.dk/ kalender/16061.

Modulerne afvikles i Kolding og Esbjerg i perioden fra den 27. september til den 9. december.

Afdelingschef Lise Daldorph hos ARBEJDSGIVERNES Arbejdsgiverne kan give yderligere LEDERUDDANNELSE orientering.

- et praktisk og driftorien teret ledelsesforløb

I samarbejde med

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2016 | 39

MARKEDSMULIGHEDER VENTILATIONS– OG FJERNVARMEANLÆG Deltag i InstallatørAkademiets seminar og få overblik over, hvordan din virksomhed kan sætte fokus på fjernvarme og øge muligheden for en større indtjening.

Seminaret fokuserer bl.a. på:  Tilskud til serviceeftersyn  Overblik over værktøjer  Case - hvordan gør man i praksis?

Det får du ud af det:  Du bliver klædt på til dialog med kunder  Forslag til konkrete værktøjer  Vejledning til at bruge energitilskud

PROGRAM 14.00

Velkomst og intro v/ Dantherm og Arbejdsgiverne

14.15

Hvordan får du gavn af energisparetilskud?

- Sådan styrker du din forretning med energitilskud v/ Skive Fjernvarme

14.30

Fjr-Ordningen - Tilskud til vedligeholdelses– og serviceeftersyn v/ Arbejdsgiverne

14.45

Optimering og service af ventilationsanlæg - Serviceaftaler (Lovgivning, eksempler, regler m.m.)

- Kundeadgang v/ Arbejdsgiverne

15.15

Rundvisning i Dantherm produktion og showroom - Nyeste produkter og løsninger fra Dantherm v/ Dantherm

16.15

Opsamling og afrunding - Hvad får du med hjem? v/ Dantherm og Arbejdsgiverne

16.30

Tak for i dag

e agels Delt

er

IS T A GR

Tid og sted: Torsdag den 29. september kl. 14.00 Dantherm, Marienlystvej 65, 7800 Skive Tilmelding: www.arbejdsgiverne.dk/kalender eller på min@arbejdsgiverne.dk senest den 26. september 2016.

Partnere i InstallatørAkademiet

40 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2016

Kampagne for ny mesterlære

Ny mesterlære henvender sig bl.a. til unge, der hellere vil bruge deres hænder end pen og papir.

(Foto: Sigrid Nygaard/Polfoto)

I samarbejde med Håndværksrådet sætter Undervisningsministeriet i de kommende måneder fokus på den nye mesterlære, som er målrettet elever, der foretrækker praktikken på en arbejdsplads fremfor skolemiljøet.

Mesterlære erstatter grundforløbet på erhvervsuddannelsen og består af praktisk oplæring i en virksomhed.

Adgangskravene til grundforløbet i erhvervsuddannelserne gælder derfor ikke for elever i mesterlære, da eleven ikke følger dette undervisningsforløb.

Ifølge undervisningsminister Ellen Trane Nørby er mesterlære i høj grad for de unge, der er kørt trætte i uddannelsessystemet: »Det at ’komme i mesters hænder’ kan være en ny start. Regeringen øn-

sker, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Derfor skal vi sikre, at alle døre ind til en faglært uddannelse er kendt. Kampagnen skal få både de unge, deres forældre og virksomheders øjne op for den vej ind til en erhvervsuddannelse og de muligheder, der følger med den ny mesterlære,« siger ministeren.

God i udkantsområder Chefkonsulent i Håndværksrådet Dorte Kulle understreger, at mesterlære også er en god idé for de unge, der bor langt fra en erhvervsskole. »Kampagnen skal især nå ud til de regionale områder, hvor der er mange mindre virksomheder, men hvor der er et begrænset antal erhvervsuddan-

nelsestilbud,« siger Dorte Kulle og uddyber: »Der er mange fordele ved ny mesterlære, da mesterlære-aftalen er individuel og skal udformes efter lærlingens kompetencer og det, som virksomheden kan tilbyde.« Derudover henvender ny mesterlære sig i høj grad til virksomheder, der er indstillet på at tilbyde en god og alsidig oplæring, som fagligt ligger ud over den almindelige praktikuddannelse, fremgår det af det kampagnemateriale, der i den kommende tid vil blive distribueret til virksomheder og skoleelever.

Jeg overvåger og finder de udbud,der matcher din virksomhed i forhold til interesse og kapacitet. vinde de offentlige- og private udbud?

Vil du gerne vinde de store offentlige udbud? Pris pr. måned fra

Flere ordrer. besvær.

FlereIngen ordrer.

Ingen besvær.

Vil du gerne

Er du træt af besværet med byde ind på at udbud?

Er du træt af at besværet med byde ind?

Vil du hellere fokusere på den daglige drift end at Lad mig håndtere processen. bruge tiden påJeg at læse komplekse udbudsmaterialer? vinder 9 ud af 10 udbud.

Lad mig findewww.louiseagerskov.com dine nye kunder, mens du passer din eksisterende forretning.

kr. 499,-

www.louiseagerskov.com

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2016 | 41

KSM Kragelund vært for »mors dag« i Hedensted Pilotforsøg med at påvirke forældrene og de unges valg af uddannelse faldt heldigt ud.

Der blev lyttet opmærksomt, da forældrene fik orientering af bl.a. ledelsen og en lærling hos KSM Kragelund om indholdet af erhvervsuddannelserne.

Af Jens Holme

Smede- og maskinfabrikken KSM Kragelund lagde lokaler til, da Hedensted Kommune på forsøgsbasis og under overskriften ”Mors dag i industrien” lige før skoleåret sluttede havde inviteret tre 7. klasser og deres forældre til et arrangement, der skal få flere af de unge til at interessere sig for erhvervsuddannelserne.

Den bagved-liggende tankegang er, at forældrene har stor indflydelse på de unges uddannelsesvalg, og navnlig mor er mest tiltrukket af den boglige linje og en studentereksamen.

De unge og deres forældre fik en rundvisning på virksomheden, en nærmere orientering om erhvervsuddannelserne, videreuddannelsesmuligheder og beskæftigelsesudsigterne frem til 2025.

Tilbydes alle »Mors dag« hos KSM Kragelund var et pilotprojekt, som nu skal evalueres og tilpasses. Herefter er det meningen, at samtlige kommunens 7. klasser samt elevernes mødre og fædre skal inviteres til lignende arrangementer på 42 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2016

forskellige produktionsvirksomheder næste år i juni. »Vi mener, det er vigtigt, at vi allerede tidligt forbereder såvel de unge som deres forældre på, at der venter et vigtigt valg forude, og jo før man begynder at tage diskussionerne derhjemme ved middagsbordene, desto bedre vil man være rustet, den dag, det bliver alvor,« siger Ole Vind, formand for Udvalget for Læring i Hedensted Kommune.

Informationsmødet er et supplement til, at alle 7. klasselever i en uge om efteråret har deltaget i det såkaldte HOP-IN-projekt i kommunen, hvor de i en uge arbejder i og får indsigt i produktionserhvervene. »Tre ud af fire unge vælger gymnasiet efter folkeskolen. For mange er det en naturlig forlængelse af folkeskolen, men valget skyldes ofte, at de unge generelt har størst kendskab til de gymnasiale uddannelser og ikke ved så meget om erhvervsuddannelserne.

I øjeblikket vælger kun knap hver 5. ung en erhvervsuddannelse, og det er stærkt bekymrende, at det tal tilsyne-

ladende er faldende. Det danske samfund kommer i de kommende år i høj grad til at mangle faglært arbejdskraft, og i Hedensted Kommune efterlyser mange produktionsvirksomheder i dag kvalificeret arbejdskraft,« tilføjer Ole Vind.

En fælles opgave Hos KSM Kragelund hilser man initiativet med informationsmøder for 7. klasse-elever og deres forældre velkommen. »Vi og andre virksomheder i kommunen medvirker gerne til at højne kendskabet blandt både de unge og deres forældre til, hvad det vil sige at tage en erhvervsuddannelse. Det er for mig at se afgørende, at de unge bliver bedst muligt klædt på til at træffe en beslutning om uddannelse og karriere. Vi får i fremtiden hårdt brug for kvalificeret arbejdskraft, og det er en fælles opgave for virksomheder, uddannelsesinstitutioner, kommuner og stat, at Danmark fortsat kan klare sig i den globale konkurrence,« siger Per Møller, salgschef hos KSM Kragelund.

De tre danske vvs-lærlinge hjalp bl.a. med at etablere vandforsyning og sanitære forhold til en landsbyskole i bjergene. Her er det Malthe Lyth Jepsen på taget og Morten Baltzer i jordhøjde, der diskuterer løsninger med deres nepalesiske kolleger.

Lærlinge fik stor oplevelse i Nepal Undervisning af lokale vvs-instruktører og hjælp til genopbygning gav stort udbytte for de tre danskere.

Af Jens Holme

Tre danske vvs-lærlinge fik en stor oplevelse og et tilsvarende stort fagligt og menneskeligt udbytte, da de i juli opholdt sig tre uger i Nepal for at give en hånd med genopbygningsarbejdet efter de ødelæggende jordskælv sidste år. Samtidig var opgaven at lære nepalesiske kolleger noget om danske metoder, som de kan benytte i det videre arbejde med at uddanne flere nepalesiske håndværkere.

De tre udvalgte lærlinge var Malthe Lyth, i lære hos Gunnar Kristensen VVS i Herning, Frederik Petersen, Vokslev VVS A/S i Nibe, samt 22-årige Morten Baltzer, Hauge VVS i Odense. Flemming Nielsen, faglærer på Herningsholm Er-

hvervsskole i Herning, var med på rejsen i rollen som vejleder og mentor.

De danske lærlinge deltog i et træningsforløb for nepalesiske vvs-instruktører, der er under oplæring til at uddanne nye vvs’ere, som landet har så hårdt brug for. Resten af tiden var de danske lærlinge involveret i praktisk arbejde med etablering af vandforsyning og afløb. »Det har været superspændende og meget anderledes. Selv om nepaleserne bruger ældre metoder, er de dygtige til deres fag. Hvis man altså lige ser bort fra den sidste finish,« konstaterer Malthe Lyth Jensen og uddyber: »De går ikke ret meget op i, om tingene hænger lige. Hvis det ender med at hænge skævt, så trækker de bare på skuldrene. Så længe der render vand igennem, og det er nogenlunde tæt, så er det fint for dem. Den var ikke gået hjemme i Danmark.« Berettede på Facebook Det var Arbejdsgiverne, Blik & Rør,

3F og Dansk Metal, der har taget initiativ til projektet, som gennemføres i regi af Ulandssekretariatet under LO/ FTF med støtte fra AL Efteruddannelse. Undervejs under opholdet gav de unge daglige beretninger og lagde billeder på Facebook. »Nepaleserne talte ikke ret godt engelsk. I hvert fald ikke så vi kunne føre en samtale med dem. Til gengæld havde vi en rigtig dygtig tolk, som var universitetslærer. Han sørgede for at oversætte for os, så det gik alligevel« fortæller Malthe Lyth Jensen.

Han kalder opholdet for en oplevelse, som han vil anbefale andre vvslærlinge at prøve. »Det skal man helt klart gøre, hvis man får muligheden. Både for det faglige, men også fordi Nepal er et smukt land. Katmandu ligger lidt i et hul, men så snart man kommer lidt udenfor byen, er det meget smukt og helt anderledes,« siger Malthe Lyth Jensen, som kunne fejre sin 18 års fødselsdag undervejs til Nepal.

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2016 | 43

BRANCHE

Maskinfabrik blev hædret Det var glade indehavere af Brdr. Petersen Maskinfabrik A/S, søskendeparret Kirsten og Jørgen Petersen samt Leif Svendsen, der modtog prisen som ’årets håndværker’ i Gribskov Kommune af direktøren for Gribskov Erhvervscenter, Mette Ehlers Mikkelsen, borgmester Kim Valentin samt byrådets erhvervs- og turismeformand, Michael Bruun.

Begivenheden fandt sted, da Gribskov Kommune holdt Erhvervenes Dag i juni. Ikke færre end ti medarbejdere fra Gilleleje-virksomheden var mødt op for at deltage i hæderen og dagens øvrige aktiviteter.

Brdr. Petersen Maskinfabrik kan prale med over 90 års erfaring indenfor det maritime. Kvalitet og professionalisme samt sikkerhed til søs prioriteres i alle arbejdsopgaver. Opgaver løses på vand og land. Hovedbeskæftigelsen er servicering af fiskeflåden, assistance af enhver art for lystbådefolket, vedligeholdelse af lods- og redningsbåde samt opgaver på færger og sundbusser. Desuden udføres opgaver »på land« indenfor stålkonstruktio-

Fra venstre direktør for Gribskov Erhvervscenter, Mette Ehlers Mikkelsen, borgmester Kim Valentin, formanden for erhvervs- og turismeudvalget, Michael Bruun, smed og frivillig brandmand Carsten Larsen, indehaverne af Brdr. Petersen, Jørgen og Kirsten Petersen samt Leif Svendsen, formanden for ErhvervGribskov, Hans Jørgen Albertsen, erhvervsrådgiver i Gribskov Erhvervscenter Allan Lyhne og lagermedarbejder Lars Lykke Jensen. Bag søskendeparret skimtes kontormedarbejder Trine Brandt. (Foto: Jan Frithjof Stephan)

ner, spil, hydraulik, klip/buk og meget mere. Firmaet beskæftiger 20 dygtige og velkvalificerede medarbejdere, fordelt på smedeværksted, motorværksted, el-afdeling og administration.

Kirsten og Jørgen Petersen er et yderst aktivt og vellidt søskendepar i den nordsjællandske havneby. De er begge med i ErhvervGribskovs industrinetværk. Jørgen Petersen er også med i håndværkernetværket og i be-

styrelsen for EU-midlerne LAG/FLAG til udvikling af havnen.

Søskendeparret var med til at starte Nordsjællands maritime klynge. Det er her, man sælger en hel håndfuld af virksomhederne på havnen ind på opgaver sammen. Det kaldes strategiske salgsalliancer andre steder. I Gilleleje kaldes det sund fornuft og godt samarbejde, forklarede borgmester Kim Vallentin ved prisoverrækkelsen.

Alfred Priess slår sig op på teknikhuse Virksomheden i Vinderup overtager konkurrent og udvider medarbejderstaben.

Alfred Priess A/S, modtager af Arbejdsgivernes energipris i 2014, har netop sagt goddag til en række nye medarbejdere i hovedkvarteret i Vinderup. Det er sket som følge af, at virksomheden har overtaget Intego Shelters aktiviteter med bygning af

44 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2016

teknikhuse og flyttet samlefabrikken fra Aalborg til Vinderup.

Den nordvestjyske virksomhed har hidtil været mest kendt for produktion af belysningsmaster. Men det er der vendt op og ned på. De seneste år har Alfred Priess investeret i moderne produktionsudstyr til fremstilling af teknikhuse (transformerstationer, isolerede og uisolerede huse), og har øget markedsandelen. Teknikhuse er nu det største segment af virksomhedens tre forretningsområder: belysnings-

master, stålkonstruktioner og teknikhuse.

Samtidig med at Alfred Priess har fået overdraget bygningen af teknikhuse fra Intego, har de to virksomheder indgået en samarbejdsaftale på installationsområdet.

Fabrikken flytter »Det stod hurtigt klart at de to virksomheder komplimenterede hinanden rigtigt godt, både hvad angår kompetencer, teknik og kunder. Alfred Priess

Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre relevante nyheder fra medlemsvirksomhederne i Arbejdsgiverne. Vi modtager gerne tips, ideer og pressemeddelelser på mail: jho@arbejdsgiverne.dk

30 kilo lettere men kan det samme Hydra-Comp i Skive har lanceret en ny ”letvægts” tipcylinder til den danske transportbranche. Det skete første gang på transportmessen »Vestfyn Trækker 2016« tidligere på året.

På Skive-virksomhedens stand var der stor interesse for nyheden fra den italienske producent Penta. Samarbejdet med italienerne har stået på i mange år, og den nye cylinder er blandt andet kommet til verden på opfordring fra Hydra-Comp, fortæller direktør Hydra-Comps direktør Jørgen Jacobsen.

Han forklarer, at selvom cylinderen er 30 kilo lettere end de lignende, kan den klare samme belastning. »Det har fået flere til at spærre øjnene op. Hvert et kilo tæller som bekendt. I al beskedenhed er vi stolte over at præsentere sådan et produkt.

Cylinderen er europæisk produceret, og lever på alle måder op til vores kvalitetskrav«.

Jacob Frederiksen, salgstekniker hos Hydra-Comp, fortæller at tipcylinderen i første omgang lanceres i ST 27 modellen, der er den mest benyttede.

Med bred erfaring inden for opbygger segmentet vurderer han, at der er

spændende perspektiver for nyheden, ikke kun i Danmark, men også i resten af Skandinavien.

Cylinderen er især relevant for transportvogne, entreprenørvogne og

har en høj grad af egen fremstilling, som har styrket vores position, da flere og flere opgaver er kundetilpassede og seriestørrelserne derfor relativt små,« fastslår administrerende direktør hos Alfred Priess, Ole Bjerre Christiansen, og tilføjer: »Samlet set styrker vi konkurrenceevnen, da vi fremadrettet kombinerer Integos installationskompetencer med Alfred Priess’ husbyggerkompetencer.

Kunderne er således sikret, at kvaliteten på den samlede leverance bibehol-

des og kommende synergier vil styrke konkurrenceevnen.« Fire medarbejdere har valgt at flytte med fra Intego Shelters i Aalborg, mens yderligere ti nye medarbejdere er fundet i lokalområdet.

landbrugsvogne. Skive-virksomheden leverer i forvejen til alle tre kundegrupper, så selvom man kommer med et nyt produkt, starter man ikke på bar bund, erklærer Jørgen Jacobsen.

Salgsteknikerne Jacob Frederiksen og Sergej Pedersen fra Hydra-Comp med ST 27 tipcylinderen.

Ole Bjerre Christiansen: Overtagelse vil styrke konkurrenceevnen.

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2016 | 45

BAROMETER

Byggeriet mangler arbejdskraft Den gode nyhed er at antallet af lønmodtagere inden for bygge og anlæg i juli var det højeste siden krisen i 2008-2009. Den knap så gode nyhed er, at flere og flere virksomheder mangler arbejdskraft.

Som det fremgår af figur 1 er det nu omkring hver femte virksomhed i bygge- og anlægssektoren, der melder om mangel på arbejdskraft. Tallene er hentet fra Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.

Region Nordjylland har den største mangel på arbejdskraft. Som et gennemsnit af de seneste tre måneder (maj-juli) melder hver fjerde virksomhed i regionen om mangel på arbejdskraft. I Region Midtjylland er tallet 21 pct. Hovedstadsregionen og Region Sjælland står begge med 18 pct. Region Syddanmark har den mindste mangel med 13 pct. Analysen er foretaget på virksomheder med under 1000 ansatte for at undgå skævvridninger fra dominerende virksomheder.

Vægtet efter beskæftigelse meldte virksomhederne i juli, at der er udsigt til 5,4 måneders arbejde, hvilket er det højeste tal siden september 2011. Næsten overalt er der positive forventninger om fremgang i beskæftigelse og omsætning i juli, august og september. Som det fremgår af figur 2 er optimismen helt i top hos vvs- og blikkenslagerforretningerne med hensyn til fremgang i beskæftigelsen. El-virksomheder er de mest optimistiske, når det gælder stigende omsætning.

FIGUR 1

Kilde og illustration: Danmarks Statistik. Antal lønmodtagere er omregnet til indeks i forhold til 2010-gennemsnit (indeks = 100 svarende til 135.660 lønmodtagere) FIGUR 2

UD I DET BLÅ MED BLADET ARBEJDSGIVERNE Søfart, fiskeri, off shore olie og vind og de dertil knyttede erhverv, er det der skaber mest vækst og beskæftigelse i landets yderområder.

Bladet Arbejdsgiverne sætter i næste nummer fokus på »DEN BLÅ INDUSTRI« – altså de erhverv, der knytter sig til havet.

Bladet Arbejdsgiverne nr. 9/2016 udkommer den 21. september og har sidste frist for redaktionelt stof og annoncer den 5. september.

I nr. 10, der omdeles den 19. oktober, har Bladet Arbejdsgiverne tema om VVS OG EL. Deadline er den 3. oktober.

Post Nord har som de fleste bekendt indskrænket og omlagt postomdelingen. De betyder, at Bladet Arbejdsgiverne i de fleste distrikter omdeles om fredagen – altså to dage efter den angivne udgivelsesdag. Til gengæld er bladet tilgængeligt på nettet allerede om mandagen. Det kan findes på adressen: arbejdsgiverne.dk/nyheder/bladet-arbejdsgiverne/ seneste-udgave.

46 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2016

Bladet

Et udpluk af efterårets kurser 2016 INDUSTRI/SMEDE Flammeretning af konstruktionsstål Du lærer om flammeretning af konstruktionsstål i henhold til de gældende standarder samt arbejdsmiljø og sikkerhedsregler.

Tid & Sted: 13.-14. september 2016, Aalborg Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler Lær at udføre eftersyn på bl.a. el-håndværktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler og løfteborde.

Endvidere gennemgang af regler og lovgivning.

Tid & Sted: 14. september 2016, Ringsted 9. november 2016, Silkeborg Håndværkerens ABC, del 1 HåndværkerDiplomet Her lærer du alt det grundlæggende, du som håndværker har behov for at vide om produktionshygiejne og adfærd i virksomheder indenfor produktion af fødevarer, bioteknologiske produkter og medicinalvarer.

Tid & Sted: 15. september 2016, Jørlunde Maskindirektivet i praksis Du får viden om installatørens og elektrikerens rolle ifm. service, ændring og ombygning, idriftsætning, vedligehold m.m. af maskiner, maskinanlæg og produkionsudstyr.

Materialer og overflader, del 2 HåndværkerDiplomet Her er der fokus på de materialer, der anvendes i fødevarer-/farmasektoren – både som konstruktions- og pakningsmaterialer.

EnergiXperten, revideret Kurset sætter fokus på energieffektivisering og det at skabe de bedst mulige energiløsninger. Du uddannes som ’tovholder’ for arbejde med energi i bygninger og industrien.

Tid & Sted: 28. september 2016, Jørlunde

Tid & Sted: 26.–27. september 2016, Odense

Udarbejdelse af svejseprocedurespecifikationer, WPS’er Du får kendskab til sammenføjningsmetoder, korrosion, kontrol, certificering af svejsere, kravsspecifikationer m.m. Efter kurset vil du selvstændigt kunne udføre procedure-prøvning samt udarbejdelse af WPS’er efter DS/EN ISO 15610 til DS/EN ISO 15614.

Korrekt installation af gulvvarmeanlæg Du lærer at projektere, planlægge og udføre gulvvarmeanlæg korrekt iht. kravene i Bygningsreglementet BR15, Varmenormen DS 469:2013 og DS 452 Isoleringsnormen.

Tid & Sted: 29. september 2016, Odense

Materialer og overflader, del 2 HåndværkerDiplomet Her er der fokus på de materialer, der anvendes i fødevarer-/farmasektoren – både som konstruktions- og pakningsmaterialer.

Visuel kontrol, svejsning Du opnår grundlæggende kendskab med kontrol af svejsninger samt almindelige krav og fremgangsmåder for udførelse af visuel inspektion.

Tid & Sted: 5.-6. oktober 2016, Aalborg

BYGGERI/VVS Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler Lær at udføre eftersyn på bl.a. el-håndværktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler og løfteborde.

Endvidere gennemgang af regler og lovgivning.

Tid & Sted: 20. september 2016, Næstved

Tid og Sted: 14. september 2016, Ringsted 9. november 2016, Silkeborg

Sagkyndig, kursus i lovpligtig eftersyn af lastbilkran Alle hejseredskaber skal efter arbejdstilsynets bekendtgørelse 1101 efterses 1 gang om året af en sagkyndig. Kurset tager udgangspunkt i eftersyn af mobilkraner, og det udstyr der bruges til løft med lastbilkraner.

Håndværkerens ABC, del 1 HåndværkerDiplomet Her lærer du alt det grundlæggende, du som håndværker har behov for at vide om produktionshygiejne og adfærd i virksomheder indenfor produktion af fødevarer, bioteknologiske produkter og medicinalvarer.

Tid & Sted: 22. september 2016, Odense

Tid & Sted: 15. september 2016, Jørlunde

Tid & Sted: 28. september 2016, Odense

Tid & Sted: 28. september 2016, Jørlunde Indregulering og service af ventilationsanlæg Du lærer om indregulering af nyinstallationer, de nødvendige målinger ifm. fejlfinding og service, målinger på testbænk og større in house-ventilationsanlæg m.m.

Tid & Sted: 3. oktober 2016, Vejen Sikring mod forurening af vandforsyningsanlæg Gennemgang af Bygningsreglement, DS/EN 1717, Rørcenteranvisning 015, forureningskategorier, korrekt sikring af installationstyper m.m. Giver adgang til kurset ’Drift og vedligehold af tilbage-strømningssikringer’ den 7.-8. november 2016.

Tid & Sted: 6. oktober 2016, Odense

Tilmelding via http://www.aleu.dk/kalender Her kan du også læse mere om de enkelte kurser samt betingelser og vilkår.

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2016 | 47

NAVNE / FORENINGSNYT

Ny struktur og ny direktør i Sanistål For at sikre øget kundefokus og styrke området generelt har Sanistål lavet en ændring i sin organisationsstruktur. Fremover er divisionen for stål og metaller en selvstændig enhed på lige fod med byggeri og industri, og til at lede den nye division er ansat Michael Lund.

Området er langt fra nyt for Michael Lund, der har 25 års erfaring i stålbranchen. Han kommer fra en stilling som salgsdirektør hos Dacapo Stainless A/S og har tidligere arbejdet for bl.a. Damstahl i Skanderborg og været adm. direktør i konsulentforeningen Human Change Institute, hvor Sanistål var en af kernekunderne.

TRANSPORTSNEGLE Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk

48 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2016

Nye industriteknikere fra talentsporet på Herningsholm Erhvervsskole: Bagerst fra venstre: Jesper Hedevang, Kyocera Unimerco Tooling A/S, Sunds, Peder Visti Pedersen, Global Castings Lem A/S, Lem St, Bjarke Bach Hansen, K. P. Komponenter A/S, Spjald, Carsten Dejgaard Schmidt, K. P. Komponenter A/S, Spjald. Forrest fra venstre: Patrik Engedal Nielsen, L.B. Værktøjsfabrik ApS, Herning, Jesper Lund, K. P. Komponenter A/S, Spjald, Daniel Partial, Maskinfabrikken Esko A/S, Aalborg, Jonas Kaj Vedel Jakobsen, Ny Stenderup Maskinfabrik ApS, Broby.

Nye medlemmer hos Arbejdsgiverne Vestsjælland Aakjær El-Service, Lennart Aakjær, Fuglebjergvej 13, 4250 Fuglebjerg.

FL Klejnsmed IVS, Frank Larsen, Tjørnedalsvej 26, Slimminge, 4100 Ringsted.

Vest Ribe Portservice ApS, Michael Voigt, Nr. Farupvej 21, 6760 Ribe.

København R.T Beslagsmedie, c/o Ronni Thomsen, Pæonvej 51, 2300 København S. Trekantområdet Smedogteknik v/Daniel Dyrberg, Fredericiavej 79, 7100 Vejle.

Himmerland Ole´s Smedeforretning, Ole Nielsen, Løgstørvej 117, postboks 20, 9600 Aars.

Fyn Carlssons Rør & Blik VVS, Tobias Sylvester Carlsson, Ahlefeldtsgade 29 B, 5900 Rudkøbing Nordvestjylland T-J El I/S, Jesper Thinggaard, Fabriksvej 1, 7760 Hurup Thy. Smedefirmaet Henrik Søndergaard ApS, Kr. Koldsvej 17, 7950 Erslev

NYE VVS BLIKKENSLAGERE fra Herningsholm Erhvervsskole: Fra venstre: faglærer Michael Tvilling, Morten Bust Winther Jensen, Gunnar Kristensen VVS A/S, Tjørring, Herning, Lasse Aagaard Larsen, John Enevoldsen A/S, Hammerum, Herning, Patrick Nordtorp Marcussen, Vejle, Petrowsky A/S, Vejle, Lasse Lundgaard Rasmussen, Hornsyld & Trekantens Vvs, Blik & Kloak ApS, Hornsyld.

Nye smede fra Campus Bornholm: Seks nyudlærte smede har afsluttet deres uddannelse. Ifølge deres faglærere er det et super godt hold både socialt og fagligt, de har sendt afsted med svendebrev i hånden. På billedet ses fra venstre: Mikkel Kofoed, Sydhavnens Motorværksted ApS, faglærer Kim Olsen, Stefan Vinberg Mattsson, Jensen DENMARK A/S, Lucas Jørgensen, Jensen DENMARK A/S, Bjarke Lund Jensen, Maskinfabrikken Trio Nexø A/S, Jesper Villadsen fra Ole Almeborg A/S, Mikkel Bue Just Hansen, Kh Maskinværksted ApS samt faglærer Robert Nors.

Skive, Viborg og Omegn N. Graversens Metalvarefabrik A/S, Christen Justesen, Ørnevej 12, 7860 Spøttrup.

En nisse eller en slåfejl havde været på spil, da vi i forrige nummer præsenterede Arbejdsgivernes nye industrikonsulent, Svend Bondo. Måske under indtryk af alt det, han har foretaget sig, blev hans alder angivet til 54 år. Det var lige en valgperiode for meget. Svend Bondo er 50 år.

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2016 | 49

&

Bladet

Leverandører partnere Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 mail@thyholmolie.dk www.thyholmolie.dk Alt indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

Tlf. 66 17 34 55 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk – www.sosweb.dk Landsdækkende autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Specialister indenfor håndværk og industri.

Følg os på Linkedin og Facebook.

Automatik til varme og ventilation

Automatikcentret ApS Strandvejen 42, Saksild 8300 Odder Tlf.: +45 86 62 63 64 Fax: +45 87 80 30 89 Web.: www.automatikcentret.dk …det du har brug for – hverken mere eller mindre.

Beklædning

Tlf.72 17 07 18 Mail.: salg@jyf.dk www.jyf.dk Landsdækkende kundeservice Din totalleverandør af firmatøj Følg os på Facebook og LinkedIn

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

Energioptimering

Gaskedler

Kurser & uddannelse

Herstedøstervej 19 2600 Glostrup Tlf. +45 43963756 Fax.+45 43963805 sevang@sevangmaskinfabrik.dk www.sevangmaskinfabrik.dk

Flowidan ApS Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

Syddansk Erhvervsskole Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf. 7010 9900 Fax 6312 6599 E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk

Hydraulik Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer

Kvalitetsstyring

® Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: www.hydra.dk

Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsledelsessystem

Laserskæring

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.

Højgaardsvej 35, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Hydraulik

Hydraulikløsninger, pumpestationer, pumper, ventiler, m.m.

Vi finder den bedste løsning. www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm Stål 25 mm, rustfri 25 mm Aluminium 15 mm

Løfteborde TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

Lønservice

Lønkørsel med udgangspunkt i Arbejdsgivernes overenskomster!

Maskin- og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Overfladebehandling Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Olietågeudskillere

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner.

Fra 200-20.000 m3/t

Pension

GÅ IND PÅ PROLOEN.DK

Maskin- og smedearbejde SOLVANG MASKINFABRIK ApS

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Energipartner – tilskud til energioptimering 50 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2016

Maskin- og smedearbejde

Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

Fyn

Leverandører & Partnere – vises også på Bladet Arbejdsgivernes hjemmeside!

Optagelse – kontakt: Vestergaards Bogtrykkeri, Ejnar Stephansen Tlf. 22 61 63 88 · es@vestergaardsbogtrykkeri.dk

Plasma- og flammeskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk Flammeskæring: 3000 x 12000mm Emnetykkelse max. 200 mm Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm Emnetykkelse max. stål 200 mm Rustfri 60 mm, aluminium 40 mm

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Stålkonstruktioner

Plast- og certifikatsvejsning

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

Svejseudsugning

Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Regnskab

Solid økonomisk

rådgivning STEPTO leverer regnskaber og økonomisk rådgivning til din virksomhed. Så start her, hvis du vil have en stærk partner, der skaber vækst og økonomisk sikkerhed.

Flowidan ApS Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

Varmeventilator

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

Transportanlæg

JTT Conveying A/S JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportbånd · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/PU-bånd · Transmissionsbånd · Industrigummi

Vandskæring

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Ventilation

Assensvej 480, Faldsled 5642 Millinge Tlf. 62 68 11 33. www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

www.stepto.dk Juelstrupparken 10A · 9560 Støvring · 96 36 52 04

Robotsvejsning Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk 1. Anlæg, Emnevægt 750 kg Længde 4000 mm 2. Anlæg, Emnevægt 4000 kg Længde 3600 mm

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Brødrene Dahl Saint-Gobain Distribution Denmark A/S Park Allé 370 2605 Brøndby Tlf. 48 78 40 00 kundeservice@bd.dk www.bd.dk

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Uponor A/S Kornmarksvej 21 2605 Brøndby T 43 26 34 00 F 43 43 10 11 E vvs.dk@uponor.com www.uponor.dk

VVS-GROSSIST 7870 Roslev TLF. 20 10 06 66 KUN salg til Håndværk og Industri WWW.MMVVS.DK

Vi glæder os til at møde dig! Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

VVS

Flowidan ApS Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

Ventilation

Pumper

ns Galvanisering a/s

Varmepumper

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

INTET minimumskøb INGEN gebyrer FRAGTFRI levering STORT varelager LØBENDE MÅNED + 10 dage

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2016 | 51

GOLF | MOTORSPORT | JAGT | CYKLING | MOTORCYKEL

Magasinpost-MMP ID-nr 42386

MOTORCYKEL tirsdag den 16. september 2016

OPLEV FYN FRA DIN MOTORCYKEL Der vil være rig mulighed for at få benzin i blodet, når Arbejdsgiverne inviterer dig, dine kolleger og samarbejdspartnere med en tur rundt på Fyn på motorcykel. Om gashåndtaget skal drejes i bund, eller turen skal være i roligere tempo, bestemmer du selv.

Prisen for deltagelse i arrangmentet inkl. middag på campingpladsen er 450 kr. pr. person. Ønsker du overnatning, bedes du selv tage kontakt til campingpladsen.

Der er forskellige muligheder – eks. teltplads til 80 kr. og dobbelt­værelse til 250 kr. pr. person. Morgenmad koster 50 kroner. Afregning direkte til campingpladsen.

MC-CampFyn: http://www.mc-campfyn.dk/ Strøjer Samlingen: http://strojersamlingen.dk/ Udebliver du eller melder afbud, skal du betale den fulde pris. Du er dog velkommen til at give din plads til en kollega – i så fald skal du blot orientere os om æn dringen.

Aftenen sluttes af på MC-CampFyn ved Ringe med hyggeligt samvær og grill.

PROGRAM 12.00 Vi mødes på parkeringspladsen ved Karoline, Brovejen 386, 5500 Middelfart.

12.15 Turen starter – der køres mod Strøjer Samlingen, Bogyden 12, 5610 Assens.

13.00 Ankomst til Strøjer Samlingen – frokost og rundvisning.

15.00 Turen fortsætter mod MC-CampFyn, Rudmevej 3A, 5750 Ringe.

18.00 Fælles middag (grill) på campingpladsen. Herefter er der mulighed for at overnatte på campingpladsen.

Se også Arbejdsgivernes øvrige netværksarrangementer på vores hjemme­ side, www.arbejdsgiverne.dk/netvaerk.

NETVÆRK FOR MEDLEMMER

ISSN 1602-7213

Du tilmelder dig på Arbejdsgivernes hjemmeside, www.arbejdsgiverne.dk/ kalender/16064.

AFSENDER: Bladet Arbejdsgiverne | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

Sidste frist for tilmelding er mandag den 5. september 2016.

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

Fredag den 16. september 2016 klokken 12.00 ved Karoline.

Turen starter ved Karoline i et naturskønt område i Middelfart. Derefter går turen ned langs Vestfyn, hvor der vil være rig mulighed for at nyde naturen og sno sig af de mindre landeveje. Vi gør stop ved Strøjer Samlingen, hvor frokosten ind­t ages i sel­­­skab med stedets imponerende bil­samling.