Bladet Arbejdsgiverne nr. 9

Nr. 9 | 21. september 2016 | 107. årgang

Bladet

Fra olie og gas til sol og vind Fokus på offshore og marine

Vækstplan og trepartsaftale er spring fremad Virksomhedsejer træt af Arbejdstilsynet Pas på messe-tyven

Indhold

September 2016 10-26

29

4

32 4

Trepartsaftale: Gulerod og pisk skal skaffe flere praktikpladser

5

Arbejdsgiverne: Trepartsaftale er til en guldmedalje

30

34

Partnerskab skal øge brug af data og robotter

14

Underleverandør har taget skeen i den anden hånd

36

Kunderne vil ikke betale for lærlingen

16

37

Møllefirmaer fjernet fra positivliste

Hvide Sande bliver centrum for mandskab til Horns Rev 3

17

38

Vrede mod skærpede krav fra Arbejdstilsynet

Nyt skib måtte bygges om før levering

18

Havn og virksomheder er afhængige af hinanden

20

Nyt forsøg med bølgeenergi Hanstholm

21

Maritim træningslejr i Frederikshavn

22

Udbud af færge skal gå om

23

Fælles investering sikrer fremtiden for Thyborøn

TEMA: DEN BLÅ INDUSTRI 10 Det blå Danmark

24

Blaaholm vil være mindre afhængig af vind og offshore

26

Ledige borerigge er blevet god forretning

6

2025-plan

8

Kort nyt

27

Årets jagt hos Arbejdsgiverne

39

Business & branche

28

Bonus for at gøre unge eller flygtninge klar til uddannelse

42

29

Ny fond kan blive dyr for danske virksomheder

Barometer: Industriens forventninger på lavt niveau

30

Skal du på messe – så pas på tyvene

31

Kun få af de små benytter offentlige tilbud

43

AL Efteruddannelse

44

Navne/foreningsnyt

46

Leverandører & partnere

32

Landbysmeden på retur

33

Digital guide styrker dialog om energiforbedringer

12

Underleverandører til offshore og værfter presset af prisfald

34

Uddannelse til bedre at udnytte automatisering

13

Lindø genopstået som center for vind og offshore

2 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2016

LEDER

Bladet

Bliver Danmark rigere eller fattigere?

Udgiver: Arbejdsgiverne Magnoliavej 2, 5250 Odense SV Tlf. 66173333 www.arbejdsgiverne.dk

Der er for tiden megen snak om, hvor Danmark ligger i velfærdskapløbet.

Regeringen har offentliggjort deres 2025-plan, der skal øge danskernes velstand med 65 mia. kr. for at ruste os til fremtiden. Forskellige budskaber flyver gennem debatten. Men hvordan er tingenes tilstand egentlig?

Ansvarshavende redaktør Jens Holme Tlf. 6317 3397 Mobil: 40883312 jho@arbejdsgiverne.dk

Den danske velfærd hænger uløseligt sammen med produktiviteten, og den danske produktivitetsvækst er svag. Den har dog i perioden 2009-2012 været højere end i andre lande, og ser man på værdiskabelsen per arbejdstime, ligger vi helt i top. Men det skyldes mest, at vi har højere priser på vores varer.

Det er ikke sikkert, at vi kan blive ved med det.

Annoncesalg Vestergaards Bogtrykkeri Kontakt: Ejnar Stephansen Tlf.: 22 61 63 88 es@vestergaardsbogtrykkeri.dk Oplag: 2750 ISSN nr: 2246-7041 Tryk Vestergaards Bogtrykkeri A/S Grafisk tilrettelæggelse og layout: Trine Riisborg Forsidefoto Esbjerg Havn En elektronisk udgave af dette blad og tidligere udgaver kan læses på: www.bladetarbejdsgiverne.dk

Følg Arbejdsgiverne på Linkedin og Facebook

Derudover kommer man ikke udenom, at produktiviteten set over de sidste 20 år har været ganske beskeden. Derfor ligger vi nu lavt overfor lande, vi plejer at sammenligne os med - eksempelvis Tyskland og Sverige. Ifølge den seneste økonomiske redegørelse fra Finansministeriet hænger det sammen med for få investeringer. Hvor vi i øvrigt stadig ligger 12,5 procent lavere, end før krisen ramte. I Arbejdsgiverne peger vi på, at virksomhederne ikke tør investere, når de ikke kender morgendagens politiske dagsorden. At manglende investeringer er den direkte konsekvens af stop-and-go-politik.

Det burde være overkommeligt for politikerne at gøre noget ved. Derudover er det også positivt, at der i regeringens 2025-plan var et par godbider til erhvervslivet i form af fradrag ved investeringer i mindre virksomheder og et bonusfradrag, når virksomheder sætter deres penge i forskning og udvikling. Nu kan meget ændre sig ved forhandlingsbordet, men der er under alle omstændigheder fokus det rigtige sted.

Ser man på indkomsten per indbygger målt ved bruttonationalproduktet og korrigerer efter købekraft, ligger Danmark væsentlig under Holland. Og sammenlignet med USA ligger Danmark hele 15 procent lavere. Det kommer sikkert bag på mange. Men i forhold til USA er årsagen, at de arbejder mere, og det er ikke nødvendigvis en kvalitet i sig selv.

Endelig er der skattetrykket. Det har alle dage været en torn i øjet på erhvervslivet. Men det er ikke helt så højt, som det ofte bliver gjort til. Det ligger i den høje ende blandt OECD-landene, men ikke i en liga for sig, som man ellers ofte får indtryk af i debatten.

Der er altså ikke noget, der direkte tyder på, at Danmark skulle blive fattigere i fremtiden. Men der er nogle udfordringer, vi er nødt til at håndtere. Kunsten bliver, at finde en plan, hvor vi ikke hælder alle vores kvaliteter ud med badevandet. Vi har noget i Danmark, som er unikt, og som man ikke ser andre steder i verden. Det bygger blandt andet på en vis grad af økonomisk lighed. Det skal vi værne om. Samtidig skal vi stramme til, så udgiftsniveauet kan holde generationer frem. Det er ikke nogen let opgave. Heldigvis har vi folkevalgte politikere til at løse den. Men er de modige nok? Er vælgerne?

Læs også side 6 Af Fleming Frederiksen, formand for Arbejdsgiverne

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2016 | 3

Gulerod og pisk skal skaffe flere praktikpladser Virksomheder, der beskæftiger flere lærlinge, får belønning, mens virksomheder uden lærlinge må betale. (Foto: Janus Engel/Polfoto)

Trepartsaftale om fremme af erhvervsuddannelserne skal gøre op med mangel på faglærte.

Af Jens Holme

Frem mod 2025 skal der skabes mellem 8000 og 10.000 nye praktikpladser til de unge på erhvervsuddannelserne. Det skal ske for at gøre op med den store mangel på praktikpladser og for at afbøde en kommende stor mangel på faglærte.

Det er resultatet af en såkaldt trepartsaftale, som regeringen og arbejdsmarkedets parter blev enige om i august. Når Folketinget samles i oktober, skal aftalen udmøntes i lovgivning.

Pisk og gulerod De mange ekstra praktikpladser skal tilvejebringes ved hjælp af både pisk og gulerod. Arbejdsgivere, der ikke tager nok lærlinge, skal betale noget mere. Til gengæld får dem, der tager lærlinge, noget mere.

Det er et system, der eksisterer i forvejen, men som man nu skruer på.

De nye praktikpladser skal finansieres ved, at de arbejdsgivere, der ikke opretter praktikpladser, skal betale et større refusionsbidrag, mens de virksomheder, der har flere praktikplad4 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2016

ser, skal betale et mindre bidrag.

En virksomhed, der ikke uddanner tilstrækkeligt mange, kommer til at betale i omegnen af 27.000 kr. for hvert lærlingeårsværk, den uddanner for lidt.

Aftalen om praktikpladser er den anden trepartsaftale, som V-regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået. I foråret blev der indgået en trepartsaftale om bedre integration af flygtninge på arbejdsmarkedet.

Trepartsdrøftelserne fortsætter i 2017, når de private overenskomstforhandlinger er afsluttet. Det fremtidige AMU-system og hele det øvrige voksen- og efteruddannelsessystem skal drøftes. Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at en ekspertgruppe først skal tilvejebringe den nødvendige viden for at kunne drøfte, hvordan hele voksen- og efteruddannelsesområdet kan styrkes i fremtiden.

Hovedelementerne i aftalen er: • Oprettelse af fordelsuddannelser, hvor eleverne har større sikkerhed

•

• • •

•

•

for en praktikplads, og arbejdsgiverne belønnes ekstra for at tage elever. Uddanner man flere elever end de foregående tre år, udløses der en bonus på op til 15.000 kr. om året pr. ekstra årselev.

Indførelse af et merbidrag på skønnet 27.000 kr. pr. elev en virksomhed mangler for at opfylde sin andel af elever, der skal uddannes.

Alle virksomheder får beregnet en såkaldt måluddannelsesratio. Øget lønrefusion på 7,4 procent, når man har sine elever på skole.

Højere lønrefusion til eux-elever.

Justeringer i den samlede AUBkonstruktion. AUB-bidraget for faglærte nedsættes med 295 kr. pr. faglært pr. år.

En begrænsning af tilgangen til uddannelser, hvor der er høj arbejdsløshed og/eller har præg af at være modefag.

Kravene til eleverne, de såkaldte EMMA-kriterier (Egnet, Mobil geografisk, Mobil fagligt og Aktivt søgende), præciseres så det sikres,

at skoler/praktikcentre og elever påtager sig større ansvar for at opsøge henholdsvis ansøge om ledige praktikpladser.

• Praktikcentres mulighed for at producere varer og tjenesteydelser klargøres.

• Praktikpladsformidlingen skal have bedre it-værktøjer.

• Det praktikpladsopsøgende arbejde skal styrkes.

• Praktikpladsområdet skal i det hele taget afbureaukratiseres.

• Udskolingen skal styrkes med henblik på at styrke de unges uddannelsesvalg. Målet er, at flere skal påbegynde en erhvervsuddannelse.

• Virksomhedsforlagt undervisning (VFU), delaftaler og korte uddannelsesaftaler skal begrænses.

• Puljen på 150 millioner kroner til et kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne fastholdes i 2017.

Arbejdsgiverne:

Trepartsaftale er til en guldmedalje

Arbejdsgiverne og Håndværksrådet er tilfredse med præmiering af virksomheder, der tager lærlinge. »Det er svært at få armene ned efter den trepartsaftale, som regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået. Her gør man en gigantisk indsats for at sikre, at vi i Danmark i fremtiden har tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft – med særlig fokus på faglært arbejdskraft. I Arbejdsgiverne noterer vi os med stor tilfredshed, at indholdet af aftalen i meget høj grad ligger tæt op af de synspunkter, som vi årevis har gjort politikerne opmærksomme på.« Sådan lyder kommentaren fra Arbejdsgivernes formand, Fleming Frederiksen, til den aftale om erhvervsuddannelserne, som blev indgået i sidste måned.

Fleming Frederiksen fortsætter: »I Arbejdsgiverne har vi en målsætning om, at 10 procent af de ansatte i vores medlemsvirksomheder skal være lærlinge i 2020. Et mål, vi er godt på vej til at opnå. Med den nye trepartaftale, og hvis andre organisationer også byder ind med konkrete målsætninger, skal vi nok vende udviklingen sammen.

En solid tilgang af kvalificeret arbejdskraft har alle en interesse i, og derfor bør alle også bidrage. Derfor er det glædeligt, at regeringen og arbejdsmarkedets parter med den nye trepartsaftale har sat en tyk streg under, at lærlinge er et fælles ansvar.« Kommentaren fra Håndværksrådet

er lidt mere forbeholden. Rådet finder det positivt, at trepartsaftalen gør det mere attraktivt at deltage i uddannelsen af fremtidens faglærte, men havde gerne set en mere mærkbar præmiering af de virksomheder, der tager lærlinge. »Det er veldokumenteret, at små og mellemstore virksomheder påtager sig et forholdsvis større uddannelsesansvar end de fleste store virksomheder.

Uddannelsen trækker dog tunge veksler på SMV’ernes økonomi, så det er helt fair, at virksomheder uden lærlinge skal bidrage mere, om end indirekte, til uddannelsen af de mange faglærte, vi har brug for,« siger Håndværksrådets administrerende direktør, Ane Buch.

Håndværksrådet advarer mod et enkelt element i aftalen, nemlig de såkaldte ›fordelsuddannelser‹. Det er for risikabelt at lade økonomien bag det at tage lærlinge afhænge af en vurdering af, hvor stort behovet for arbejdskraft er i hver enkelt branche, mener Håndværksrådet. »Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at uddanne de unge og sikre os mod den umiddelbart forestående mangel på faglært arbejdskraft. Men vi må advare meget kraftigt imod at tro, at man fra Undervisningsministeriets eller andres side præcist kan forudsige, hvor stort et behov for lærlinge hver enkelt branche har. Den type af detailstyring er dømt til at gå galt,« siger Ane Buch.

Fleming Frederiksen: Treparts-aftale er til guldmedalje.

Ane Buch: Praktikaftale peger i den rigtige retning.

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2016 | 5

Udspil i tre dele

en af august sit ng ni ut sl i n ge rin ge re genhed fremlagde Det skete sami.

Under stor mediebevå om on øk ks ar m an D til en 2025-plan for af længe ventede udspil lan og offentliggørelse tp ks væ e nd re hø til sen af en forhandtidig med fremlæggel i den kommende tid al sk le de e tr le Al . for 2017 r. forslaget til finanslov tes i løbet af novembe en rv fo t lta su re Et r. partie les mellem de politiske

Arbejdsgiverne:

Godter til erhvervslivet Der er en række fordele for erhvervslivet i regeringens 2025-udspil for landets økonomi og den tilhørende vækstplan, målrettet det private erhvervsliv. Det mener Arbejdsgivernes direktør, Jani Lykke Methmann. »Regeringen vil justere selskabsskatten for at få flere til at investere i landet og indføre et investeringsfradrag på 50 pct. for investeringer for op til 650.000 kr. i små, unoterede virksomheder. Det ser vi med stor tilfredshed i Arbejdsgiverne. Der ligger et uforløst potentiale i de mindre virksomheder, som ofte er udfordret på kapitalen,« siger Jani Lykke Methmann og fortsætter: »Regeringen vil også lave et bonusfradrag for investeringer i forskning og udvikling på 150 pct. for små og mellemstore virksomheder og 125 pct. for store virksomheder. Nu har vi endnu til gode at se detaljerne. Men det kan øge investeringerne i nyt udstyr og maskiner. Og den seneste økonomiske redegørelse fra Finansministeriet peger i øvrigt på, at mangel på kapital er skyld i nedgangen i produktivitetsvæksten.« Ikke megen grøn omstilling »PSO-afgiften bliver skrottet. Det er en klar forbedring af virksomhedernes rammevilkår. PSO-afgiften har længe været en tung byrde. Dog kan man mene, at der herefter ikke er meget i regeringens ambitioner, der un6 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2016

derstøtter den grønne omstilling.

Det kommer forhåbentlig, når regeringens udspil bliver genstand for forhandlinger med de øvrige partier i Folketinget,« siger Jani Lykke Methmann.

Behov for mere arbejdskraft At man vil øge pensionsalderen fra 67 til 67,5 år anser hun for en nødvendighed. »Det vil alt andet lige øge udbuddet af arbejdskraft, og det trænger vi hårdt til i disse år, hvor mange virksomheder må sige nej til vækst, fordi de ikke kan rekruttere de nødvendige folk. Vi mangler simpelthen kvalificeret arbejdskraft i håndværksbrancherne og industrien,« siger Arbejdsgivernes direktør og tilføjer: »2025-planen sætter også fokus på, at det i højere grad skal kunne betale sig at arbejde. Det er grundlæggende et sundt princip. Med en række initiativer vil regeringen gøre det mere attraktivt og hermed mindske antallet af folk uden for arbejdsmarkedet. Det er også med til at øge udbuddet af arbejdskraft.

Det er regeringens mål, at 2025-planen skal øge velstanden med 65 mia. kr. frem mod 2025, så vi kan holde trit med udviklingen i Tyskland og Sverige. Det kræver, at to tredjedele af alle kendte reformforslag gennemføres – det er ambitiøst. Andre aktører har udtalt, at de hellere så et mål på 100

mia. kr. I Arbejdsgiverne tænker vi, at ingen af de tidligere politiske langtidsplaner er nået deres mål. Så måske er det meget godt med lidt realisme. Om de 65 mia. kr. så er realistisk nok, må tiden vise,« slutter Jani Lykke Methmann.

Læs også lederen side 3.

Direktør Jani Lykke Methmann: Regeringen vil udvide udbuddet af arbejdskraft. Det er en god ide.

Håndværksrådet:

Ingen roser uden torne Generelt mener Håndværksrådet, at regeringen med sit 2025-udspil har samlet en flot buket af forslag. Rådet hæfter sig især ved profilen i skattereformen, forslagene om lavere kapitalbeskatning, bedre mulighed for at placere private pensionsmidler i unoterede aktier, afskaffelsen af PSO, investeringer i ny infrastruktur, digitalisering m.v. »Men ingen roser uden torne. Vi er bekymrede for, om regeringens forslag om at friholde de nye iværksætterselskaber fra selskabsskat i tre år vil påføre eksisterende virksomheder en urimelig konkurrenceforvridning.

Derfor foreslår vi, at regeringen udvider sit forslag, så allerede eksisterende

mikrovirksomheder også bliver omfattet af den samme skattefritagelse under forudsætning af, at den sparede skat bliver i virksomheden.« Det siger afdelingschef Frank Korsholm, Håndværksrådet. Han understreger, at det afgørende er, at regeringen med sit forslag ikke bidrager til at skabe unfair konkurrence.

Håndværksrådet er desuden bekymret for regeringens oplæg til at ændre på Tilbudsloven og åbne for øget annoncering af bygge- og anlægsopgaver under ca. 37 mio. kr. »Det største problem for små og mellemstore byggevirksomheder er transaktionsomkostningerne. De er helt ude af proportioner, og vi havde

Frank Korsholm: Afgørende at regeringen ikke bidrager til unfair konkurrence.

den opfattelse, at regeringen var lydhør over for problemerne. Hvis regeringen nu vil til at åbne for, at de offentlige bygherrer kan indhente langt flere tilbud under Tilbudsloven, bliver konsekvensen, at transaktionsomkostningen vil eksplodere. Det vil føre til nye vanskeligheder for SMV’erne og i sidste ende også endnu flere konkurser,« siger Frank Korsholm.

Regeringen vil lette investeringer I tilknytning til sin 2025-plan for Danmarks økonomi er regeringen kommet med en ny vækstplan med titlen »Et stærkere Danmark – vækst 2016«.

Målet er angiveligt stimulere vækst og produktivitet ved at reducere omkostningerne for erhvervslivet, skabe bedre rammer for iværksættere og få danske virksomheder til at investere mere. Vækstplanen bygger oven på flere af de tidligere vækstplaner.

Hovedpunkterne i den nye plan er følgende:

• Fradrag for indskud i små virksomheder.

• Lempelse af regler for placering af privatadministrerede pensionsordninger.

• Tre års skattelempelse for nye iværksættere.

• Styrkede rammer for tiltrækning af udenlandsk kapital og bedre vilkår for business angels’ investeringer.

• En fokuseret erhvervsfremmeindsats på tværs af stat, region og kommuner.

Gode investeringsvilkår • Indførelse af et fradrag for egenkapital.

• Større fradrag for virksomhedernes merinvesteringer i forskning og udvikling.

Afskaffelse af PSO-afgiften og effektiv forsyning • Afskaffelse af PSO-afgiften og justering af udgifterne på energiområdet.

• En ny strategisk ramme for forsyningssektoren.

• Billigere og bedre affaldshåndtering gennem øget konkurrence.

• Tilpasning af planer for kabellægning.

Iværksætterindsats og vækstvirksomheder • Lavere skat på aktie- og kapitalindkomst.

• Tilpasning af energiselskabernes energispareindsats.

Velfungerende markeder • Nedsættelse af et permanent produktivitetsråd under Det Økonomiske Råd.

• Øget anvendelse af internationale standarder.

• Ændring af regler i tilbudsloven.

• Modernisering af erhvervslejeloven.

• Bedre skattevilkår for opsparing i investeringsinstitutter.

• Væksttjek.

• Færre byrder og fokus på overimplementering.

Vækstmuligheder og digitalisering • Den fællesoffentlige digitaliserings­strategi 2016-2020.

• Strategi for deleøkonomi og skatte­initiativer til fremme af deleøkonomisk aktivitet.

(Kilde: Altinget.dk)

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2016 | 7

Gasregler skal moderniseres Reglerne om brug af gas er overordnet bestemt af EU, men væsentlige dele såsom installationsregler, krav til de udførende installatører, gasleverandører og forbrugere er omfattet af særlige danske regler, der stammer tilbage fra 1991.

Nu er der ifølge Sikkerhedsstyrelsen behov for en oprydning i alt for meget detailregulering, nationale særbestemmelser og krav om mange individuelle godkendelser af produkter og installationer. Sigtet er en regelforenkling og internationalisering af gasreglerne som den, der har fundet sted på el-området.

Som forberedelse af de nye regler er Sikkerhedsstyrelsen i gang med at holde en serie møder og workshops med forskellige interessenter. Senest var der tale om en workshop med titlen Funktionsbaseret Gasregulering.

Kort fortalt GRØNT – Regeringen klar med 10 mio. kr. til en samlet strategi for eksport af grønne energiløsninger. Strategien vil blive præsenteret i løbet af efteråret.

Det er forventningen at eksporten af energiteknologi til markeder som EU, USA, Mexico og Kina kan fordobles fra 60 mia. kr. i 2014 til 120 mia. kr. i 2030.

LED-BELYSNING er blevet særdeles populær. Inden for de seneste to år er valget af LED frem for halogenog sparepærer steget markant, viser en ny undersøgelse fra Energistyrelsen. Derfor vil styrelsen igangsætte et samarbejde med detailhandlen, så forbrugerne kan blive rådgivet bedst muligt. Seks ud af ti husstande i Danmark har LED-belysning.

BESKÆFTIGELSE – Flere og flere kommer i arbejde. Men hvert andet nye job går til en udlænding, viser opgørelse. Det dur ikke, mener politikere. Beskæftigelsesministeren stiller styrket

8 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2016

Her var Arbejdsgiverne repræsenteret af branchekonsulent Michael Niemann Mortensen.

indsats for danske ledige i udsigt og vil via skatten øge tilskyndelsen til at tage arbejde.

KARAKTERER i folkeskolen og den sociale baggrund er afgørende for, om man gennemfører en ungdomsuddannelse. Det fremgår af en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og som gengives af Ugebrevet A4. Elever med et gennemsnit på under 2 har 1,7 gange så stor risiko for at falde fra en erhvervsuddannelse, når man sammenligner med elever, der fik mellem 4 og 7 i snit.

SENIORER – Over dobbelt så mange som forventet har tilsluttet sig seniorjob-ordningen. der forpligter kommunerne til at ansætte 55-59-årige, der har opbrugt deres dagpengeret. Ordningen trådte i kraft i 2008. Forventningen var, at i alt 1500 ville tage et seniorjob. I hele 2015 var der stabilt omkring 3500 seniorjobbere.

CONTAINERHAVN – Københavns containerhavn skal senest i år 2020

flytte væk fra sin nuværende placering i Nordhavnen. På den baggrund slår Kalundborg Havns direktør, Bent Rasmussen, til lyd for, at Kalundborg Havn bliver hele Sjællands nye containerhavn.

BYGGE & ANLÆG – Der er fremgang i den danske bygge- og anlægsbranche.

Det viser en analyse fra Deloitte, som har gennemgået 2015-regnskaberne for de 36 største virksomheder inden for anlæg, byggeri og typehuse. Over en bred kam stiger både omsætning og det primære resultat pr. medarbejder. Alligevel kæmper flere virksomheder med at få rigtig gang i væksten, og overskudsgraden ligger fortsat et godt stykke under 5 pct.

ULYKKER – Mindst en gang om dagen i gennemsnit sker der en ulykke på de tekniske skoler og fagskoler. Over 500 gange blev der sidste år anmeldt en arbejdsulykke, mens niveauet lå omkring 300 i 2011, skriver Ugebrevet A4.

Vil lokke unge til metalindustrien Arbejdsgivernes lokalafdeling Vestsjælland støtter initiativet »MetalKarriere« på Vestsjælland med 10.000 kr. MetalKarriere er et samarbejde mellem virksomheder på Vestsjælland, Dansk Metal og erhvervsskolen Selandia.

Initiativet er startet som en reaktion på den stigende mangel på smede, industriteknikkere og automatikteknikkere i metalbranchen.

Der bliver stort behov for flere unge indenfor metalbranchen de kommende år. Så det er et rigtigt godt initiativ, vi gerne vil støtte op om, siger Ole Larsen, lokalafdelingsformand for Vestsjælland.

Blandt initiativtagerne til MetalKarriere er Mads Strøyer Rasmussen, ejer af og administrerende direktør for Odin Maskinfabrik i Slagelse. En hjemmeside med navnet metalkarriere.dk fortæller de unge om fordelene ved at tage en uddannelse som industritekniker eller smed.

Stillingsannonce på forruden Det er svært at skaffe kølefolk – især til landets udkantsområder. Derfor greb Rudi Weje, indehaver af Nordkøl ApS i Hanstholm, til utraditionelle metoder, da han i sommer skulle bruge en ny medarbejder.

Stillingsopslaget blev anbragt på forruden af en af virksomhedens biler, meget øjensynligt for forbipasserende på den travle Kai Lindbergs Gade ved havnen i Hanstholm. »Det er stort set umuligt at få folk, der er faglærte, specielt kølefolk. På den her måde forsøgte vi at tiltrække eksempelvis skibsmontører eller elektrikere, som vi kunne oplære til at blive kølemontører,« forklarer Rudi Weje. »Men det er svært, og det er heller ikke fordi, det er væltet ind med ansøgninger. Vi lavede samtidig et opslag på Facebook, som har været vist 4.-5000 gange.«

Ifølge Rudi Weje er der dog trods alt kommet henvendelser, og han mener, det nok skal lykkes at få stillingen besat.

Hvorfor er det svært at skaffe kølefolk? »Fordi der blev uddannet alt for få.

Og flere af dem, vi uddanner herude i Nordvestjylland, vil på et eller andet

tidspunkt i deres unge liv se noget mere af verden og ligesom alle andre til en stor by. Og så er et ikke dem alle, der vender hjem igen. Sådan er vilkårene,« siger chefen for Nordkøl.

Virksomheden har seks ansatte, der er travlt beskæftiget med kølige løsninger inden for bl.a. fiskeri, dagligvarehandel og industri.

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2016 | 9

TEMA | DEN BLÅ INDUSTRI

Fokus på den blå industri Det blå Danmark er de senere år blevet betegnelsen for de erhverv, der har tilknytning til havet, hvad enten det er skibsfart, fiskeri, offshoreaktiviteter – olie, gas, vind – eller leverandørvirksomheder på land. I dette tema sætter vi fokus på den blå industri, værfter og underleverandører, som er forudsætningen for nogle af landets vigtigste erhverv.

10 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2016

Hjælp i hverdagen gør hele forskellen „I min virksomhed arbejder vi med varmeteknik af enhver art. Vores arbejdsområder har udvidet sig løbende – fra mest at handle om oliefyr og fjernvarme arbejder vi nu lige så specialiseret med varmepumper, pillefyr og alle andre varmekilder.

I den forbindelse trækker jeg ofte på min lokale Brødrene Dahl-sælger: han er min livline, når jeg står ude hos kunderne. Og den slags support gør en stor forskel i hverdagen: jeg vil sige rent ud, at der er flere af mine løsninger, jeg aldrig var begyndt at sælge uden Brødrene Dahl.”

Svend Erik Jensen, Svend Eriks Oliefyrsservice, Kolding

Vil du også udvide dit forretningsområde med løsninger inden for vedvarende energi og ventilation? Læs mere på bd.dk/klima

Brødrene Dahl leverer varen

- også når du går nye veje Bladet Arbejdsgiverne | 9/2016 | 11

TEMA | DEN BLÅ INDUSTRI

Lars Malling, ejer af NSM Marine, har været oppe på at have 100 medarbejdere, nu er han nede på 30, men tror på ny vækst.

Underleverandører til offshore og værfter presset af prisfald NSM Marine og Offshore A/S holder skruen i vandet, men mærker, at markedet er blevet mindre.

Af Jens Holme

De senere års fald i oliepriserne og et presset fragtmarked smitter af på de danske værfter og de underleverandører, som lever af at servicere skibene, værfterne og olieindustrien.

Det er ikke gået hen over hovedet hos Lars Malling, NSM Marine & Offshore Service A/S i Lindø Industripark ved Odense.

12 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2016

»Vi mærker alle sammen, at det er hårde tider, og markedet er presset lige nu. Mange rederier ligger mere eller mindre underdrejede og investerer så lidt som muligt i deres skibe. Og opgaver for borerigge, som vi tidligere har haft fem-seks stykker af, ligger helt stille.« Færre medarbejdere Ifølge Lars Malling har hans virksomhed været oppe på 100 ansatte. Nu har han i omegnen af 30 medarbejdere.

Og Lars Malling er endda heldig.

Helt fra da han startede som enkeltmandsfirma for en halv snes år siden, har han haft en fast forhold til det daværende Fredericia Skibsværft – i dag Fayard og en af de mest fremstående

virksomheder i Lindø Industripark. »Fayard er vores helt store kunde, og vi har en samarbejdsaftale med hinanden. Men det er ikke en eksklusivaftale. Hvis ikke de er tilfredse med de priser, vi kan levere til, så kan de henvende sig til en af deres to andre nære samarbejdspartnere. Tilsvarende har vi også andre værfter som kunder,« understreger Lars Malling.

Arbejdskraft fra Polen NSM Marine & Offshore varetager opgaver med stålarbejde, reparationer og udskiftning. Motorer og styrtøj lader de andre om. Lars Malling forklarer, at virksomheden helst går ind i udbudte leverancer, men også i en vist omfang udlejer sine medarbejdere.

»Det med at have mange medarbejdere i sving er ofte noget svært noget.

I perioder ligger vi vandret i luften, i andre perioder er her stille. I mange tilfælde har vi brug for folk i kortere tid fx to-tre måneder, hvor der bliver arbejdet meget, og så ligger det måske næsten stille i en måned, før der igen er mere end rigeligt at bestille. Det gør det svært at få kvalificerede danske medarbejdere.

Derfor har jeg ansat en del fra Polen.

Det er medarbejdere, jeg selv finder og selv ansætter for at sikre, at de arbejder på en almindelig dansk overenskomst. Jeg har prøvet det med at leje mandskab, og det gentager jeg ikke.

Det er alt for usikkert.« Satser på vind og byggeri For ikke at være afhængig af skibsværfter og offshore satser Lars Malling på flere heste. For et par år siden etablerede han virksomheden Lomac med henblik på at kunne levere til de to store vindvirksomheder, Vestas og Siemens, som også er repræsenteret i industriparken på Lindø. »Vi arbejder også målrettet på at komme ind på markedet for stål til byggeri. Bl.a. har vi øjnene rettet imod det nye supersygehus, der skal bygges i Odense,« siger Lars Malling.

Uforståeligt regnestykke Han udtrykker samtidig sin forargelse over at læse i avisen, at Rigshospitalet i København har fået leveret fire stålkonstruktioner på 25 meter i længden, over fem meter i bredden og 3,5 meter i højden. De fire elementer, der samles til en toetagers gangbro, er produceret i Polen og fragtet til København på fire-dages-tur med politieskorte via Tyskland og Sverige. »Jeg gad vide, hvad det er for et regnestykke, der ligger bag en beslutning hos en offentlig myndighed om at lade en sådan bro bygge i Polen. Det er muligt, at arbejdskraften er billigere, men hvis man ser på de afledte effekter i form af bl.a. færre skatteindtægter og mindre beskæftigelse herhjemme, så hænger regnestykket med garanti ikke sammen.«

Lindø Industripark beskæftiger omkring 1500 medarbejder i ca. 90 store og små virksomheder. I forgrunden to nye hybridfærger under ombygning hos Fayard til Gedser-Rostock-ruten.

Lindø genopstået som center for vind og offshore Industriområdet ved Lindø, der tidligere husede det store Mærsk-ejede skibsværft, er i de seneste år blomstret op med en stribe af nye virksomheder og hundredvis af nye arbejdspladser.

Antallet af virksomheder i Lindø Industripark, som er ejet af Odense Havn, er nu oppe på knap 90 og antallet af beskæftigede er omkring 1500. Da Mærsk-værftet var på sit højeste, var antallet af medarbejdere omkring 7000.

Blandt de største arbejdsgivere er nu Vestas, Siemens, Bladt Industries og reparationsværftet Fayard – det tidligere Fredericia Skibsværft. Industriparken forsøger at skabe klynger af virksomheder inden for den maritime, offshore- og vindmølleindustrien.

Det nyeste er, at der skal bygges et nyt testanlæg til 140 millioner kroner hos Lindoe Offshore Renewables (LORC). Anlægget, der skal stå færdigt til oktober næste år, skal teste fremtidens rekordstore vindmøller på helt op til 10 megawatt. Formålet er at sikre, at havvindmøllers motorhuse (naceller), gearkasser og andre større maskinelementer kan holde til de voldsomme påvirkninger, de bliver udsat for gennem 20-25 år på havet.

Havnedirektør Carsten Aa fortalte tidligere i år, at der indtil videre er ca. en mio. kvadratmeter erhvervsjord i brug, men ifølge direktøren har man mindst to mio. kvadratmeter grundareal i reserve. »Så nye virksomheder skal være velkomne. Vi har ingen kapacitetsproblemer,« erklærer havnedirektøren. »Det er et helt ideelt sted at være,« siger Lars Malling, ejer af NSM Marine & Offshore A/S. »Her er så mange muligheder. Du kan leje en blokvogn, som kan komme og flytte 700 tons for dig. Du kan leje dig ind på en 100-tons kran, når du har brug for det. Her er malerværksted, et skærecenter og lifte i alle mulige størrelser. Du kan leje en hal for en kort periode, hvis du har en opgave, der er særlig stor. Næsten alt kan lade sig gøre, og det er det fantastiske ved at være her.«

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2016 | 13

TEMA | DEN BLÅ INDUSTRI

Underleverandør har taget skeen i den anden hånd Af Lise Daldorph

Virksomheden A. Vølund & Søn i Kalundborg har mærket konsekvenserne af de lave oliepriser og er i gang med at oparbejde nye kunder.

De faldende oliepriser har fået mange underleverandører inden for olie og offshore til at kigge på kernekompetencer og muligheder for at afbøde virkningerne af de faldende oliepriser.

Maskinfabrikken Avos/A. Vølund & Søn A/S i Kalundborg er blandt de virksomheder, der pludselig oplevede, at kunderne forsvandt. »Vi var forberedt på, at de af vores kunder, som er direkte involveret i at udvinde olie, ville være meget påvirket af de lave oliepriser.

Men overraskelsen for os var, hvor mange af vores andre kunder, der rent faktisk også blev påvirket af de lave oliepriser på trods af, at de ikke umiddelbart har noget med udvinding af olie at gøre,« fortæller den ene af virksomhedens to ejere, Anders Vølund.

Ny afdeling I stedet for at sidde med hænderne i skødet har Kalundborg-virksomheden taget skeen i den anden hånd og er i fuld gang med at oparbejde nye kunder. »Nogle af de ting vi har gjort for at stå stærkere og udvikle virksomheden til at nå flere brancher, er blandt andet at indrette en helt ny afdeling kun til rustfrit stål. Afdelingen er adskilt fuldstændig fra den øvrige produktion, og er forsynet med 8 tons travers-kran og nyeste svejseteknologi fra Migatronic,« fortæller Anders Vølund og fortsætter: »Synergien opstår, fordi den nye rustfri smedeafdeling supporteres af vores eksisterende spåntagende afdeling med 10 CNC drejeog fræsecentre med kapacitet helt op til ø2600mm og bearbejdning i fem akser samt egen konstruktionsafdeling med 3D design. Den nye rustfri afdeling er derfor fra begyndelsen rustet til selv meget krævende opgaver, og vi er da også allerede i gang med et større projekt, som netop kombinerer det rustfri smedearbejde med en masse bearbejdede dele, der svejses sammen til et samlet emne.«

Anders Vølund, medejer og administrerende direktør for A. Vølund & Søn A/S, er i gang med at oparbejde nye kunder.

14 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2016

Har certifikater i orden Et andet sted, hvor virksomheden har oprustet, er i forhold til certificeringer. A.Vølund & Søn A/S er i 2016 blevet ISO 9001 certificeret, ligesom den netop også er blevet EN 1090 udførelsesklasse 4-certificeret. Med de nye certificeringer kan virksomheden nu tilbyde at fremstille stålkonstruktioner til de mest krævende anvendelser, hvor konsekvensen ved svigt er meget høj. Derudover er den blevet EN3834 i level 2 certificeret.

Virksomheden arbejder stadig for kunder i olie- og offshoreindustrien, og servicering af denne industri er stadig virksomhedens kernekompetence. Med de sidste nye tiltag og fokusområder, er virksomheden nu blot bedre rustet til fremtiden – og mere uafhængig af af olieindustrien, mener Anders Vølund, der ejer A.Vølund & Søn A/S sammen med sin bror, Thomas Vø­lund.

Uponor Smatrix til gulvvarme og -køling Genvejen til øget komfort med mindre energiforbrug

Uponor Smatrix er et helt nyt og fuldt integreret kontrolsystem til brug i gulvvarme og -køleanlæg.

Dynamisk og automatisk regulering.

Den nye standard fra Uponor!

Uponor Smatrix indeholder en helt unik teknologi og gør op med den over 30 år gamle anvendte ”on/off”reguleringsteknik. Resultatet er en forenklet installation og en hidtil uset komfortforøgelse med et minimalt energiforbrug!

Scan koden eller læs mere på uponor.dk/smatrix

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2016 | 15

TEMA | DEN BLÅ INDUSTRI

Hvide Sande bliver centrum for mandskab til Horns Rev 3 Vestas vil anvende havnen til udskibning af mandskab til opstilling af 49 kæmpevindmøller.

Af Jens Holme

MHI Vestas har valgt Hvide Sande Havn som operationshavn i forbindelse med etablering af den 406 MW store vindmøllepark Horns Rev 3, som Vattenfall Vindkraft sidste år fik koncession på at opføre og drive.

Den geografiske placering af Horns Rev 3 bliver ca. 33 km vestsydvest for Hvide Sande, mens afstanden til Esbjerg er ca. 55 km.

Dette gør, at Hvide Sande Havn er den nærmeste og mest oplagte havn at benytte som udgangspunkt, når mandskabet skal sejles ud for montage og opstilling af de 49 V164-8.0 MW MHI Vestas-turbiner, der skal udgøre vindmølleparken.

Hvide Sande Havn har udlejet havneareal og kajfaciliteter til MHI Vestas, som ønsker at etablere administrationslokaler på havnen, samt benytte havnen som udgangspunkt for tre transportfartøjer til mandskabet.

Horns Rev 3 kommer til at bestå af 49 vindmøller, der leveres af Vestas.

16 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2016

Ringe i vandet I perioden fra sommeren 2018 til foråret 2019 vil der være tilknyttet op til 40 personer til dette projekt, som alle vil blive indkvarteret i Hvide Sande.

Den indgåede aftale med MHI Vestas er den første større kontrakt, som Hvide Sande Havn har indgået i forbindelse med etableringen af Horns Rev 3. Men der er forhåbninger om, at mere er på vej: »Vi forventer, at denne aftale er den første af flere aftaler med de underleverandører, der vil blive tilknyttet opførelsen af Horns Rev 3. Dermed ser vi frem til øget aktivitet og omsætning i hele lokalområdet i perioden, hvor etableringen finder sted,« udtaler havnedirektør Steen Davidsen.

Hvide Sande håber således på en slags oprejsning for ikke at blive valgt som servicehavn for hele projektet. Både Hvide Sande og Esbjerg var med i overvejelserne, da Vattenfall skulle beslutte, hvem der skulle være servicehavn for Horns Rev 3. Valget faldt på Esbjerg. I sidste ende kom det til at veje tungest, at Vattenfall Vindkraft i forvejen har en række offshore-aktiviteter i Esbjerg.

Horns Rev 3 skal efter planen være klar til at levere strøm i 2020, og de 49 vindmøller fra Vestas har en kapacitet, der er i stand til at forsyne 400.000 husstande med el. Prisen for opførelsen af vindmølleparken bliver på omkring 7,5 milliarder kroner.

Nyt skib måtte bygges om før levering Af Jens Holme

Lærerig proces for Hvide Sande Shipyard i forbindelse med nybygning til til det norske Kystverket.

Hvide Sande Shipyard leverede i august sin seneste nybygning, OV Bøkfjord til ejerne, det norske Kystverket. Skibet skal servicere bøjer, sømærker og fyr samt assistere med olieopsamling i tilfælde af olieudslip.

Det nye skib blev leveret efter en ombygning. Skibet var nemlig oprindelig bygget til traditionel dieseldrift, men på et sent tidspunkt i projektet ombestemte Kystverket sig til hybriddrift.

Skibet har nu et hybrid fremdrivningsanlæg med tre generatorer, som laver strøm. Derudover har de en batteripakke på 850 kW, som er fuldt integreret med skibets systemer.

Dermed kan batterierne hjælpe de andre generatorer ved spidsbelastninger. Dermed kan man undgå at starte en ekstra motor op. Med denne løsning sparer skibet samlet set 25 procent brændstof, forurener mindre og kræver mindre vedligehold, skriver magasinet Maritime Danmark.

Da OV Bøkfjord ligger i havn hver aften – ofte i små havne uden mulighed for at få strøm fra land – skal skibet selv producere strøm. Skibes store batteripakke gør det muligt at slukke alle generatorerne, når skibet er i havn og alene være forsynet via batterierne. Denne løsning fjerner den lokale forurening og støj til fordel for lokalbefolkningen og miljøet.

Politisk pres Ombygningen til hybriddrift skete efter en politisk storm, der angiveligt var pustet i gang af interesseorganisationen

Norsk Industri. Her var man bestemt ikke var glad for, at ordren på skibet gik til Danmark og værftet i Hvide Sande. Med det in mente sendte Norsk Industri sidste efterår et skarpt brev til Stortinget og til Samfærdselsministeren med indsigelser mod, at skibet ikke blev bygget efter de nyeste principper omkring hybrid drift eller drift på naturgas.

Kystverket fik derefter bevilget 15 mio. kr. til en ombygning. Samtidig blev det besluttet at et fjerde nyt fartøj, som Hvide Sande Shipyard ellers havde option på, skal ud i ny licitation.

Tog det som en udfordring Direktør Carl-Erik Kristensen, Hvide Sande Shipyard, betegner ny- og ombygningen af OV Bøkfjord som en lærerig proces: »Man kunne jo have valgt en negativ tilgang til ændringen og været utilfreds over at skulle begynde næsten forfra igen, men her på værftet tager vi den slags som en udfordring. Kunderne skal naturligvis have det skib, de ønsker, og det er vores opgave at opfylde disse ønsker. Så set i det lys, så har ombygningen og den erfaring, som vi har fået med installation af hybrid fremdrivning, været en værdifuld lærdom og en god ballast til fremtidige opgaver. Fordi vi er ret sikre på, at hybrid fremdrift – altså kombination af batteridrift og dieseldrift – bliver en del af fremtiden i det maritime.

Der er allerede planer om at ændre Venø-færgens fremdrivning til noget tilsvarende, og vi har en stærk fornemmelse af, at det sagtens kan blive til meget mere efterhånden, som kunderne får øjnene op for den type løsninger i takt med, at batteri-effekten og ditto levetid bliver bedre og bedre,« siger Carl-Erik Kristensen.

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2016 | 17

TEMA | DEN BLÅ INDUSTRI

Havn og virksomheder er afhængige af hinanden Af Jens Holme

Vilkårene for reparationsværfter som Hanstholm Skibssmedie har ændret sig markant i takt med, at fiskeflåden er blevet mindre, og skibene er blevet større.

Hanstholm Skibssmedie er på alder med Hanstholm Havn, som blev indviet med pomp og pragt i 1967. Mogens Pedersen har været med hele vejen og har været vidne til, at fiskeflåden er svundet voldsomt ind til fordel for færre, men meget større fartøjer. »Her er nok kun 20-25 procent af de skibe, der var her i begyndelsen,« konstaterer han.

Det har også betydet markant ændrede vilkår for Hanstholm Skibssmedie, som Mogens Pedersen har været ejer og leder af gennem mere end 30 år. Nu er han på retræte, og roret er overladt til sønnen, Jesper Pedersen.

Det er nu ham, der står i spidsen for det, faderen betegner som en blandet vandhandel bestående af skibsværftslignende aktiviteter, offshore-opgaver og aktiviteter på land. I nogle tilfælde optræder Hanstholm Skibssmedie som underleverandør for større virksomheder. I andre tilfælde benytter virksomheden selv underleverandører.

Søn og far – Jesper og Mogens Pedersen – spejder efter større politisk opbakning til Hanstholm Havn.

18 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2016

Må kunne det hele »Havnen er så lille, og her er så få både, at hvis vi gerne vil være i en liga af lidt større virksomheder, så nytter

Tre muslingeskrabere fra Fur er ved at blive forlænget med fire meter, så de fremover har et større lastrum og ligger mere stabilt i vandet.

det ikke noget, at vi specialiserer os i nogle få ting. I princippet skal vi kunne det hele,« fastslår Jesper Pedersen og fortsætter: »Dog har vi besluttet, at malerarbejde, tømrerarbejde og elektronik beskæftiger vi os ikke med. Det lægger vi ud til samarbejdspartnere eller underleverandører, om du vil. Vi har en masse samarbejdspartnere, som gør, at vi hurtigt kan geare op, når opgaver skal løses i en fart. Tilsvarende kan vore samarbejdspartnere trække på os.« Hanstholm Skibssmedie har en fast stab på 19 svende, ni lærlinge og tre på kontoret. Det helt anderledes i forhold til førhen er, at omkring 80 procent af omsætningen stammer fra skibe, der ikke er hjemhørende i Hanstholm. Jesper Pedersen anslår, at 60-65 procent af kunderne er udenlandske skibe. »Det var lige omvendt, da vi startede i slutningen af 1960’erne. Da var kunderne for 80 procents vedkommende Hanstholm-både,« siger Mogens Pedersen, der begyndte i virksomheden som fejedreng og fortsatte som lærling, svend, kompagnon og ejer.

Færre men større Jesper Pedersen: »Det er udtryk for, at enhederne er blevet væsentligt større i Danmark med de kvoter, der er blevet opkøbt. Men vi klarer os alligevel, fordi havnen har dygtige fiskeopkøbere, der gør, at fremmede fiskere gider lande deres fisk i Hanstholm. Vi er rigtig afhængige af hinanden. Vi får ingen skibe ind her, hvis der ikke er nogen, som er dygtige til at købe fiskene til de rigtige priser.« Jesper Pedersen tilføjer dog, at han

North Sea Yard har her besøg af en fransk trawler. Fiskeskibene bliver større og større og udfordrer kapaciteten på flydedokken.

også foretager opsøgende arbejde for at lokke mulige kunder til Hanstholm. »Det er for så vidt blevet nemmere af, at fiskeribranchen er blevet koncentreret på færre store rederier, der måske ejer 8-10 store skibe. Hvis du kigger på Tyskland og Frankrig, så har vi typisk at gøre med nogle store virksomheder, som har deres egne skibe, egne fabrikker, egne transportmidler og sågar deres egne butikker og restauranter. Kan du komme ind ved dem, så er dine muligheder store. Men omvendt er de også dybt professionelle og ikke til fals for godtkøbssnak. De vil vide meget præcist, hvad de får for pengene.« Mangler politisk bevågenhed Jesper Pedersen gør ingen hemmelighed af, at konkurrencen blandt de danske havne og deres virksomheder er hård: »Vi har Thyborøn, Hvide Sande og Esbjerg på den ene side. Og vi har Hirtshals og Skagen på den anden. De har de samme ambitioner som os, og på nogle områder har de også bedre vilkår. Det kræver ikke noget målebånd for at konstatere, at der de senere år er lagt mange flere penge i havnene i Hirtshals, Skagen, Hvide Sande og Thyborøn, hvorimod der ikke er sket ret meget her.« »Nej, det er som om, at Hanstholm aldrig har haft den samme lydhørhed og opbakning hos de bevilgende myndigheder, hvad enten det er kommunen, regionen eller staten,« supplerer Mogens Pedersen.

Den manglende opmærksomhed hænger ifølge Jesper Pedersen også

sammen med, at virksomhederne på havnen i Hanstholm har svært ved at finde fælles fodslag. »Samtidig har vi været hæmmet af hyppige udskiftninger i havnens ledelse. Vi har brug for kontinuitet, sammenhold og en fælles strategi, der angiver mål og retning for udviklingen af Hanstholm Havn. Det vil med sikkerhed give os større bevågenhed.« Skibsværft og flydedok Jesper Pedersen sidder med to kasketter på hovedet. Samtidig med at han er chef for skibssmedien, er han direktør for North Sea Yard A/S – et skibsværft dannet af flere lokale virksomheder omkring havnens flydedok, som har levet en omtumlet tilværelse med flere forskellige ejere.

Værftet blev etableret i efteråret 2013 og slog sig op på et koncept med såkaldte Trawlerboost – energioptimering og levetidsforlængelse af fiskefartøjer. North Sea Yard kan dokke fartøjer op til 65 meters længde, 6 meters dybgang og løfte 1400 ton. »Det går udmærket, men vi er ikke helt deroppe, hvor vi gerne vil være,« konstaterer Jesper Pedersen. »Vi har mange fordele af flydedokken i forhold til de traditionelle beddinger. Men skibene bliver som bekendt større og større, og vi nærmer os det tidspunkt, hvor flydedokken er for lille i forhold til de opgaver, vi gerne vil have ind. Det ville være en klar fordel for alle virksomhederne her, hvis det var noget, havnen ville investere i.

Sådan var det oprindelig med den nuværende flydedok, indtil den blev privatiseret,« siger Jesper Pedersen.

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2016 | 19

TEMA | DEN BLÅ INDUSTRI

Nyt forsøg med bølgeenergi Hanstholm Af Jens Holme

Hanstholm Skibssmedie er med direktør Jesper Pedersens ord nu for tredje gang dybt involveret i et forsøgsprojekt med bølgeenergi. Denne gang er det firmaet Wavepiston med adresse i Helsingør, der har påbegyndt en toårig test af en prototype i farvandet ud for Hanstholm.

Forsøget skulle være indledt sidste sommer. Anlægget blev imidlertid delvis ødelagt på grund af en påsejling, og testen måtte derfor udsættes. »Hen over det næste års tid skal vi optimere og justere anlægget og lege med at tage energimoduler af og på.

Efter dette skulle vi gerne stå med et optimalt setup, der i det andet år skal til at producere strøm lokalt,« forklarer Wavepistons administrerende di-

rektør, Michael Henriksen.

Målet for Wavepiston er en fuldskalamodel på 250 kW, som vil bestå af en ca. 400 meter lang streng med 25 energimoduler. Prototypen har otte energimoduler. Wavepiston har fået 7,5 mio. kr. i offentlig støtte til projektet og kalkulerer med at kunne påbegynde kommerciel produktion af bølgeenergianlæg i 2019.

For få måneder siden blev bølgeenergianlægget Wave Star bugseret væk fra Hanstholm Havn og brag til ophugning i Grenaa. Projektet fik cirka 20 millioner euro fra EU-programmet Horizon 2020, men det krævede også en stor egenfinansiering, og det lykkedes ikke Wave Star at rejse nok kapital til at kunne få det store beløb

fra EU udbetalt. Wave Star har i en periode været ejet af brødrene MadsClausen, der står bag Danfoss. Også det projekt havde Hanstholm Skibssmedie andel i.

Jesper Pedersen er bestyrelsesmedlem i DanWEC, Danish Wave Energy Center. Det er etableret i Hanstholm og har havnen, Thisted Kommune, Aalborg Universitet, Thy Erhvervsforum, Region Nordjylland og Green Labs DK som ejere. Ambitionen er at skabe et testcenter og et forskningsmiljø for bølgekraft, der tåler sammenligning med den synergi, der er kendt fra andre forretningsområder, fx Medicon Valley og Silicon Valley.

TRANSPORTSNEGLE Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk

20 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2016

Delene til Wavepistons bølgeenergianlæg blev i august sejlet ud til det forsøgsområde, der er etableret af DanWEC ved Hanstholm Havn.

Træningscentret for den maritime elite bliver placeret hos Marcod, her på havnen i Frederikshavn.

Maritim træningslejr i Frederikshavn Marcod har vundet udbuddet om at drive et elitetræningscenter for små og mellemstore maritime virksomheder.

Af Jens Holme

En række maritime virksomheder fra hele landet får i løbet af de kommende tre år mulighed for at gennemgå et intenst udviklingsforløb i Nordjylland.

Det skyldes, at det maritime brancheudviklingscenter Marcod i Frederikshavn sammen med Væksthus Nordjylland og Liva Consult har vundet et udbud om at drive et maritimt elitetræningscenter for små og mellemstore virksomheder.

Udbuddet kører i regi af Scale-Up Denmark, et offentligt samarbejde, der skal udvikle en række brancher. Derfor er der udpeget 10 udviklingscentre for 10 forskellige brancher, og det er altså på det maritime område, at valget af træningscenter er faldet på Nordjylland.

Fysisk kommer centret til at ligge hos Marcod på havnen i Frederikshavn, og det glæder i høj grad Christine Lunde, direktør for Marcod, at Nordjylland bliver ramme om den nationale indsats for virksomheder inden for den maritime sektor. Hun siger om den kommende opgave: »Vi er superglade og stolte over at kunne udvide vores erfaringer fra det regionale Maritime Vækstprogram til en national indsats til glæde for små og mellemstore maritime virksomheder i hele landet. Der skal screenes minimum

200 virksomheder på landsbasis til programmet, hvoraf 30 vækstvirksomheder udvælges til udviklingsforløb à 6-8 måneder over tre år.« Udviklingsforløbene vil ifølge Marcod bygge på erfaringer fra de mest succesrige udviklingsmetoder for virksomheder og bestå af møder og konferencer med relevante temaer, individuelle skræddersyede udviklingsforløb med udvalgte konsulenter, match med mulige kapitalkilder og mulighed for netværk med de øvrige deltagere.

For hele landet Scale-Up Denmark er en satsning på 165 mio. kr., som løber i perioden 2016-2019. Initiativet er udsprunget af et samarbejde mellem staten og regionerne, og det indgår både i regeringens vækstpakke samt i Vækstpartnerskabsaftalen mellem Vækstfora og regeringen i december 2014. Siden da har der været arbejdet med at udvikle og organisere initiativet, hvor det maritime udviklingscenter nu er vundet af det nordjyske konsortium.

Budgettet for Det Maritime Elitetræningscenter er 12,5 mio. kr., hvoraf der skal hentes 4,1 mio. kr. i privat medfinansiering fra deltagende virksomheder og private fonde herunder Den Danske Maritime Fond, som har givet tilsagn om betydelig støtte til virksomhederne i projektet.

Udvælgelsen af deltagere til elitetræningscentret gennemføres i løbet af efteråret. Det sker i samarbejde med brancheforeningen Danske Maritime, Fyns Maritime Klynge, Offshoreenergy.dk og Europas Maritime Udviklingscenter.

Disse samarbejdspartnere deltager for at sikre, at maritime virksomheder i hele Danmark kan komme med i projektet.

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2016 | 21

TEMA | DEN BLÅ INDUSTRI

Udbud af færge skal gå om Af Jens Holme

Klagenævnet for Udbud har besluttet, at prækvalifikationen til bygning af en ny færge til overfarten Thyborøn–Agger skal gå om.

Overfarten indbød sidste år i december interesserede virksomheder til at søge om at blive prækvalificerede til at afgive tilbud. Samtidig blev der opstillet en række kriterier, som overfarten ville gå frem efter ved valget af samarbejdspartnere.

Ved udløbet af fristen havde Thyborøn-Agger Færgeoverfart modtaget 11 ansøgninger. I marts fik spanske Astilleros Armon, estiske Baltic Workboats Shipyard, finske Tyovene OY, Fiskerstrand Verft AS, Norge samt de to danske værfter Hvide Sande Shipyard og

Thyborøn Havn fra oven: Til venstre færgehavnen med den 40 år gamle »Kanalen«, som skal have en afløser. Til højre Thyborøn Shipyards flydedok. (Foto: lemvig.eu)

Søby Værft at vide, at de var prækvalificerede til at afgive tilbud. Hvorimod bl.a. en ansøgning fra konsortiet JHW – Johs. Gram-Hanssen A/S, Hauschildt Marine A/S og Western Marine Shipyard Ltd, Bangladesh, blev afvist.

JHW mente imidlertid, at værdien af konsortiets referencer var sat alt for lavt, da det blev gjort op, hvem der skulle prækvalificeres. Derfor bad JHW Klagenævnet for Udbud om at kende prækvalifikationen ugyldig.

Skal gå om Efter at have hørt parternes forklaringer besluttede nævnet at annullere Thyborøn-Agger Færgeoverfartens beslutning om prækvalifikation. »Overfarten har handlet i strid med principperne om ligebehandling, ik-

ke-forskelsbehandling og gennemsigtighed om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter ved at forsømme at foretage en objektiv bedømmelse af de af klager fremlagte referencer,« står der blandt andet i kendelsen.

Thyborøn-Agger Færgeoverfart vil indbyde til en ny prækvalifikationsrunde i løbet af efteråret. Det betyder formentlig samtidig, at den nye færge tidligst kan sættes i drift i slutningen af 2019 – to år senere end den oprindelige plan.

Færgen anslås at ville koste 40 mio. kr. Desuden skal færgelejerne i Thyborøn og Agger bygges om.

Jeg overvåger og finder de udbud,der matcher din virksomhed i forhold til interesse og kapacitet. vinde de offentlige- og private udbud?

Vil du gerne vinde de store offentlige udbud? Pris pr. måned fra

Flere ordrer. besvær.

FlereIngen ordrer.

Ingen besvær.

Vil du gerne

Er du træt af besværet med byde ind på at udbud?

Er du træt af at besværet med byde ind?

Vil du hellere fokusere på den daglige drift end at Lad mig håndtere processen. bruge tiden påJeg at læse komplekse udbudsmaterialer? vinder 9 ud af 10 udbud.

Lad mig findewww.louiseagerskov.com dine nye kunder, mens du passer din eksisterende forretning.

22 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2016

kr. 499,-

www.louiseagerskov.com

Jens Kristian Eriksen og Jens Peder Toft (th.) er ejere af Kynde & Toft. Sammen med Thyborøn Skibs & Motor ejer de den nye flydedok gennem selskabet Thyborøn Shipyard.

Fælles investering sikrer fremtiden for Thyborøn Med indkøbet af Danmarks tredjestørste flydedok har to lokale firmaer styrket sig i konkurrencen om reparationsordrer langs »den blå motorvej« Tekst og foto: Morten Ravn

Den store blåmalede konstruktion ligger tungt og roligt i et hjørne af havnen. Det er et imponerende syn, der åbner sig, når man træder ind i det gigantiske rum – en kulmination af mange års arbejde.

Ejerkredsen bag flydedokken er stolte over, at kunne være med til at fremtidssikre både havnen, håndværkerne, handelsstanden og ikke mindst at holde liv i Thyborøn by og Lemvig Kommune ved denne investering. »Når et skib skal kølhales, er det ikke alene håndværkere der skal ombord, der skal provianteres til bemandingen, de skal måske lige handle lidt i byen, og man skal have en forfriskning eller andet. Derfor har vi arbejdet hårdt på at få en flydedok til hav-

nen, så vi kan blive interessante for de store skibe, der hver dag krydser forbi på den blå motorvej der går her langs vestkysten,« siger Jens Peder Toft, medejer af en af havnens helt store firmaer, Kynde & Toft.

Hviler i sig selv Flydedokken blev købt i Sverige forrige sommer og har kostet 23 mio. kr.

Den ejes i fællesskab af Kynde & Toft og en anden stor havnevirksomhed, Thyborøn Skibs & Motor. De to firmaer er fælles om selskabet Thyborøn Shipyard, som omfatter flydedokken og beddingsfaciliteter med en kapacitet på 500 tons.

Kynde & Toft og Thyborøn Skibs & Motor arbejder primært i fiskerisekto-

ren. Men med den nye store flydedok er forretningsmulighederne imidlertid udvidet betragteligt med hele Nordsøen og Nordatlanten som marked.

Pladsen lejer Thyborøn Shipyard af havnen, som har gravet havnebassinet dybere, så der nu er en vanddybde på 12 meter ved flydedokken. Det er hensigten, at flydokken skal hvile i sig selv. Det er det arbejde, de laver på skibene, virksomhederne tjener på.

Allerede nu har der været flere skibe i dokken. Ejerne håber at kunne få flere af de store skibe til at lægge ind, da Thyborøn ligger rigtig godt placeret og kan spare skibene for en del transport. Flydedokken har kapacitet til at modtage skibe på op til 6000 tons og er den største på vestkysten.

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2016 | 23

TEMA | DEN BLÅ INDUSTRI

Blaaholm vil være mindre afhængig af vind og offshore Målet er 20 procent årlig vækst og midlerne er spredning af risici, en klar strategi og en understøttende organisationsplan.

Af Jens Holme

Blaaholm A/S i Esbjerg har en stor del af sin aktivitet inden for offshore og vind. Sådan skal det blive ved med at være, men der skal nye aktiviteter til, så afhængigheden bliver mindre. »Vores mål er, at vi skal vækste med 20 procent om året. Det er ambitiøst, men det er op til os selv at få det til at lykkes. Vi stræber ikke efter vækst for vækstens skyld. Det er for at gøre Blaaholm bedre – endnu mere professionel, endnu mere dynamisk,« siger virksomhedens ejer og grundlægger

Torben Blåholm, ejer og leder af Blaaholm A/S, har klare mål for sin virksomhed. Ambitionen er en vækst på 20 procent om året.

24 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2016

Torben Blåholm.

Begyndte i garagen I løbet af en halv snes år har Torben Blåholm udviklet sin virksomhed fra garage-butik til et foretagende med globale interesser og 65-70 medarbejdere. I 2015 omsatte virksomheden for 55 mio. kr. I år forventer Torben Blåholm at omsætningen ender i nærheden af 90 mio. kr. »I princippet har min forretningsplan hele tiden været den samme fra garagen og til det virksomheden er i dag. Vi leverer totalløsninger til industrien og vindindustrien. Det indebærer både udvikling, konstruktion og fremstilling, montage, installation og service. Vi leverer hele pakken. Vores projekter er selvfølgelig blevet større og mere komplekse, men grundlæggende er der ikke lavet noget om,« fastslår Torben Blåholm, uddannet smed og maskiningeniør med flere års erfaring fra vindbranchen.

Fremtidsrettet strategi Torben Blaaholm betegner det som et vendepunkt, da virksomheden på grund af pladsproblemer i 2009 flyttede fra Næsbjerg ved Varde til de nuværende lokaliteter i det nordlige Esbjerg. »Kort efter, ved årsskiftet 2009/2010 var vi i den situation, at vi havde travlt, og det gik sådan set udmærket.

Men samtidig var jeg ude i overvejelser om, hvor vi skulle hen med det her.

Jeg manglede et eller andet – en strategi for den fremtidige udvikling.

Så kom jeg i gang med et forløb med en mentor – en erfaren erhvervsmand – i skikkelse af Lars Lillelund Bisgaard. Jeg udarbejdede en ny strategiplan, som han udfordrede mig på.

Den proces brugte vi det meste af et år på. Til gengæld havde jeg nu nogle klare mål at gå efter.« I forlængelse af strategiplanen ændrede virksomheden navn fra Blaaholm Maskinteknik til blot at hedde Blaaholm. Det var for at signalere, at Blaaholm A/S kan begå sig på mange områder. »Samtidig etablerede vi en professionel bestyrelse med Lars Lillelund Bisgaard som formand. Det har virkelig været med til at flytte virksomheden til en højere kategori,« fastslår Torben Blåholm og fortæller videre: »Senest har vi omstruktureret hele butikken i 2015. Den nye struktur indebærer, at virksomheden er skalerbar – eller sagt på en anden måde: vi kan uden nævneværdige problemer udvide og tage nye opgaver ind. Min ledergruppe har nu nogle meget klare ansvarsområder og tilsvarende helt tydelige succeskriterier, som de bliver målt på.« Mindre afhængighed Den ny struktur skal ifølge Torben Blåholm skabe muligheder for vækst og ikke mindst gøre virksomheden min-

Hætter til vindmølletårne, som beskytter de indre dele, mens tårnene i oprejst stand transporteres ud på havet, er blandt de mange emner, Blaaholm A/S har udviklet og sat i produktion for danske og udenlandske kunder.

dre afhængig af sine nuværende kerneområder inden for vindindustrien. »Bestræbelsen går ud på at bygge nogle flere ben på virksomheden – eller foretage risikospredning om du vil.

Vi leverer på nuværende tidspunkt rigtig meget til vindindustrien – bl.a. forskelligt løfteudstyr samt transportog montageudstyr. Desuden har vi en betydningsfuld niche, hvor vi udvikler og leverer udstyr til produktion af vindmølletårne, bl.a. svejsetårne og rullebukke til fremstilling af tårnsektionerne. I den kategori har vi kunder over hele verden og har for nylig åbnet et salgskontor i USA. Det skal vi holde fast i, samtidig med, at vi udvikler Blaaholm i nye retninger. Vi er på jagt efter virksomheder i helt andre brancher, der har produkter, vi kan udvikle videre på og blive til ben i vores forretning. Enten ved at vi går i kompagniskab med de pågældende virksomheder eller ved, at vi overtager dem.« Forsøgte med olie/gas For et par år siden forsøgte Blaaholm at få en fod inden for i olie-/gassektoren. Det gik knap så heldigt. »Det var i slutningen af 2014 samtidig med at olieprisen faldt. Det førte ingen steder hen, og i dag har vi ingen aktivitet på det område. Både på grund af de faldende oliepriser, som har sat stop for investeringer, og fordi vi ikke havde et konkret produkt til

den branche. Vi tilbød at levere turnkey-projekter. Men det var branchen slet ikke parat til på daværende tidspunkt.« Blandt de positive historier er en forholdsvis ny aluminiumsafdeling, som har slået godt an og bragt Blaaholm A/S i kontakt med nye kundegrupper.

Varde, den virksomhed, han var ansat i, før han begyndte som selvstændig. »Nu er fordelingen, at vores salgsafdeling og konstruktionsafdeling sidder her i Esbjerg. I værkstedet har vi vores svejseafdeling for aluminium og sort stål. Efter det går produkterne til overfladebehandling og sendes videre til fabrikken i Varde. Den er udgangspunkt for montage, installation og servicere.«

»Vi er på jagt efter virksomheder i helt andre brancher, der har produkter, vi kan udvikle videre på og blive til ben i vores forretning. Enten ved at vi går i kompagniskab med de pågældende virksomheder eller ved at vi overtager dem.«

Vil præge de unge Ifølge Torben Blåholm er det ikke noget stort problem at skaffe arbejdskraft: »Som arbejdsgiver har vi et godt ry, så det er som regel ikke noget problem at få velkvalificerede medarbejdere.

Men nogle skarpe ingeniører kan man jo altid bruge. Vi har konstant rigtig mange lærlinge og studerende inde.

Som regel ansætter vi de sidstnævnte efter deres studier. Det er et stort plus at få nyuddannede ind, som vi selv kan forme. Vi har især gode erfaringer med produktionsteknologer. De kan en hel masse, vi har brug for,« understreger Torben Blåholm. »Vores nye struktur har samtidig hjulpet os med at være mere præcise med hensyn til, hvilke kompetencer vi efterspørger. Tidligere ville vi gerne have fat i nogle, der kunne det hele.

I dag er vi mere ude efter specialister, der har en dybere viden inden for et specifikt område.«

Esbjerg og Varde Blaaholm A/S er i dag fordelt på to adresser. For et par år siden overtog Torben Blåholm A.P. Maskinteknik i

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2016 | 25

Lange ben i Esbjerg havn: Foreløbig tre borerigge venter på bedre tider og giver beskæftigelse til havnevirksomhederne.

TEMA | DEN BLÅ INDUSTRI

Ledige borerigge er blevet god forretning Af Jens Holme

Esbjerg havn er blandt de danske havne, som er hårdest ramt af afmatningen i offshore på baggrund af den faldende oliepris. Men havnen tjener på gyngerne, hvad den har mistet på karrusellen, skriver magasinet Maritime Danmark Den vestjyske havn lægger nemlig vand og kajer til oplægning af foreløbig tre såkaldte jack-up borerigge og syv supplyskibe, der alle venter på nye opgaver. Men netop oplægningen har givet beskæftigelse for de servicevirksomheder, der betjener skibe i havnen.

Rigge og skibe skal holdes ved lige og serviceres med el, vand, proviant og reservedele. Foruden at havnen mod26 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2016

tager »husleje« af den forbrugte kajplads. »Det er da rigtigt, at det giver en vis omsætning at have disse oplagte enheder liggende. Men vi er da kede af, at kunderne ikke tjener penge. Men i den givne situation ser vi også det at hjælpe dem med kajplads, og alt hvad det indebærer, som en af vore opgaver, som allround servicevirksomhed,« siger Jesper Bank, salgsdirektør i Esbjerg Havn til Maritime Danmark. »Så alt i alt er det ikke så ringe endda, men jeg må understrege, at det er på en trist baggrund og at omsætning trods alt ville være større, hvis riggene og standby-skibene var på arbejde

på havet og kun kom ind til Esbjerg en gang i mellem,« tilføjer salgsdirektøren.

De tre oplagte rigge i Esbjerg er: Maersk Resolute, Noble Regina Allen og Atlantic Labrador. Sidstnævnte har ligget længst og haft plads i Esbjerg siden august 2015, da den kom ind fra Nordsøen efter en kontrakt med Maersk Olie & Gas. Også i andre danske havne ligger flere oplagte borerigge. Ifølge dagblader Børsen vil ni af Maersk Drillings 23 borerigge være arbejdsløse inden udgangen af september.

GOLF

MOTORSPORT

JAGT

CYKLING

MOTORCYKEL

JAGT

fredag den 25. november 2016

JAGT I SMUKKE OMGIVELSER Nu har du, dine kolleger og samarbejdspartnere igen mulighed for at deltage i årets jagt hos Arbejdsgiverne.

Fredag den 25. november 2016 kl. 9.00-16.00 hos Aakjær Gods Sidste frist for tilmelding er tirsdag den 1. november 2016.

Du tilmelder dig på Arbejdsgivernes hjemmeside, www.arbejdsgiverne.dk/ kalender/16065 Prisen for deltagelse er 2.500 kroner pr. deltager ekskl. moms.

Tilmelding er bindende. Du er dog velkommen til at give din plads til en kollega – i så fald skal du blot orientere os om ændringen.

De idylliske omgivelser ved Aakjær Gods lægger igen i år rammer til årets jagt hos Arbejdsgiverne. Der er mulighed for at skyde både fasaner og ænder, når du går rundt i det smukke landskab ved godset.

Undervejs i jagten vil der være en pause ved bålet, hvor der vil være suppe at styrke sig på.

PROGRAM 09.00 Vi mødes ved Bilsbækvej 200, 8350 Hundslund.

Der er morgenkaffe og rundstykker i jagthytten.

10.00 Parole.

16.00 Parade – bagefter slutter vi dagen af med varm mad i jagthytten

Se også Arbejdsgivernes øvrige netværksarrangementer på vores hjemmeside, www.arbejdsgiverne.dk/netvaerk.

NETVÆRK FOR MEDLEMMER

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2016 | 27

Bonus for at gøre unge eller flygtninge klar til uddannelse Virksomheder kan få tilskud på 40.000 kr. for at påtage sig oplæring i to år.

Fra den 1. juli i år er der som et tre-årigt forsøg indført en ny ordning for virksomheder, der gerne vil ansætte flygtninge. Ordningen gælder ved ansættelse af flygtninge mellem 18 og 40 år, som har boet i Danmark i mindre end fem år og ikke tidligere har været ansat.

Ordningen kaldes Integrationsgrunduddannelsen (IGU) og er et forløb på 24 måneder inklusiv 20 ugers undervisning. I den periode skal eleven opnå et kvalifikationsniveau, der skal gøre ham eller hende i stand til at gennemføre en erhvervsuddannelse eller blive ansat på almindelige vilkår.

Dette skal gøres gennem praktisk erfaring samt ved sproglig og faglig opkvalificering.

Bonus på 40.000 kr.

En virksomhed, som har ansat en flygtning i et IGU-forløb, kan få udbe-

28 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2016

talt en bonus på i alt 40.000 kr. fra staten. Der udbetales 20.000 kr. i bonus til virksomheden, når udlændingen har været ansat i seks måneder, og yderligere 20.000 kr. efter to års ansættelse, når forløbet er fuldført.

Et IGU-forløb aftales direkte mellem den udenlandske medarbejder og virksomheden og dermed som udgangspunkt uden medvirken fra offentlige myndigheder. I samarbejde med udlændingen skal virksomheden indgå en skriftlig aftale om integrationsgrunduddannelse med en beskrivelse af, hvad den samlede integrationsgrunduddannelse forventes at indeholde. Det skal beskrives, hvilke arbejdsområder og funktioner udlændingen skal beskæftige sig med. Efter gennemførelsen af IGU-forløbet skal virksomheden udstede et bevis herfor.

Integrationsgrunduddannelsen er et resultat af en trepartsaftale mellem

regeringen og arbejdsmarkedets parter.

Da man vil ligestille IGU med den lignende eksisterende Erhvervsgrunduddannelse (EGU), der er målrettet udsatte unge, er det ligeledes besluttet, at der skal indføres en bonusordning til private virksomheder på 40.000 kr., der tager EGU-elever i praktik. Bonusordningen indføres parallelt med den nye integrationsbonus.

Du kan læse mere om EGU på www.egu.dk og om IGU på uibm.dk/ arbejdsomrader/Integration.

Virksomheder kan nu få tilskud til at ansætte flygtninge. Billedet her fra Odder, hvor repræsentanter fra erhvervslivet tidligere i år mødtes med beboere fra det lokale flygtningecenter.

(Foto: Martin Dam Kristensen/Scanpix)

Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede skal sikre, at udenlandske arbejdere får deres tilgodehavender i lighed med deres danske kolleger, som er sikret via Lønmodtagernes Garantifond.

(Foto: Linda Johansen/Polfoto)

Ny fond kan blive dyr for danske virksomheder Af Anne Vibeke Gregersen, juridisk chef, Arbejdsgiverne

Den nye Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede kan pålægge danske virksomheder bod for kædeansvar.

højes det ekstraordinære bidrag til 40 procent anden gang og 50 pct. af kravet de følgende gange.

Alle virksomheder – offentlige og private – skal betale til en ny fond for udstationerede medarbejdere, kaldet Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU).

Fonden skal sikre, at udenlandske ansatte, som er kommet i klemme på det danske arbejdsmarked, får samme vilkår som alle andre lønmodtagere. Fonden lægger pengene ud, men den kan også blive dyr for en dansk ordregiver.

Den bagvedliggende lov bygger på et EU direktiv, som sikrer, at lønmodtagerkrav også kan gøres gældende overfor senere led i en kæde af aftaler om arbejder – med andre ord: kædeansvar!

Ordregiver skal betale Men en dansk ordregiver risikerer også at skulle til lommerne. Betaler den udenlandske virksomhed ikke, pålægges den virksomhed, der anses som første hvervgiver i forhold til den udenlandske virksomhed, det ekstraordinære bidrag, det vil sige 25 procent af det samlede lønmodtagerkrav.

Ekstraordinært bidrag på 40 eller 50 pct. pålægges kun den danske ordregiver, hvis den vidste eller burde vide, at den udenlandske virksomhed tidligere har givet anledning til udbetaling fra fonden inden for de sidste tre år. Alt i alt kan det derfor blive dyrt for den danske virksomhed. Er den danske ordregiver gået konkurs, skal et eventuelt moderselskab at betale regningen.

Alle virksomheder skal betale til den nye fond. Den administreres af ATP, som opkræver bidraget sammen med de øvrige bidrag til ATP. Første opkrævning sker for 3. kvartal 2016.

Værn mod social dumping Grundsubstansen i den nye fond er, at en medarbejder, der er udstationeret til Danmark fra et andet EU- eller EØSland, og som ikke får den løn, medarbejderen har krav på, kan bede Fonden om at betale det beløb, den udenlandske virksomhed skylder.

Det er således et værn mod social dumping og for at imødegå de tilfælde, hvor en udenlandsk leverandør forsvinder fra en ubetalt regning til en udenlandsk medarbejder for arbejde udført her i landet.

Flere betingelser Der er en række betingelser, der skal være opfyldt, før udbetaling sker. Kravet skal være fastslået ved en fagretlig behandling i form af enten en afgørelse fra Arbejdsretten eller ved et forlig ved en fagretlig behandling. Det skal være forfaldent til betaling og være forsøgt inddrevet hos den udenlandske virksomhed efter den fagretlige behandling.

Fonden vil herefter forsøge at inddrive kravet sammen med en eventuel bod. Den pålægger herudover virksomheden et ekstraordinært bidrag på 25 procent af det skyldige beløb. For gengangere, der har ført til flere udbetalinger fra Fonden inden for tre år, for-

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2016 | 29

Arkivfoto: Tony Brøchner – fra hi messen i Herning 2015.

Skal du på messe – så pas på tyvene Alle, der skal udstille nyheder, har brug for at beskytte patenter, varemærker og designs.

Alt for mange virksomheder tager på messe uden at være tilstrækkeligt opmærksomme på deres immaterielle rettigheder – beskyttelse af varemærker, patenter, designs, logoer og meget mere.

De kommer glade og tilfredse hjem fra messen, fordi de har haft en god omsætning og fået mange nye kontakter. Først senere viser det sig, at de samtidig har foræret deres eneste reelle værdier til en eller flere konkurrenter. Eller med andre ord – de er blevet bestjålet af konkurrenter, der straks udnytter gode navne, designs eller opfindelser, som ikke er beskyttet.

En åben gavebod Partner og advokat Eva Aaen Skovbo fra Patrade fastslår, at hvis man således tager på messe uden at overveje, hvorledes ens immaterielle rettigheder er beskyttet, svarer det til at åbne en gavebod og forære varerne væk. »Messer og udstillinger kan være yderst effektive platforme til udstil30 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2016

ling af nye produkter, hvis man har sørget for at beskytte sig på forhånd.

Desuden kan det være en god mulighed for at spotte eventuelle kopiprodukter og de personer eller virksomheder, der har krænket ens eget produkt. Men man bør altså sikre sig

Messer og udstillinger kan være yderst effektive i bestræbelserne på at møde nye kunder. Men pas på, der lurer også folk, der prøver på at stjæle de gode ideer og nye produkter.

mod yderligere tyveri, inden man tager afsted,« siger Eva Aaen Skovbo.

En IP-strategi Hun peger på, at man med ro i sindet kan tage på messe og ikke behøver at frygte, at alle hemmelighederne gives væk til nysgerrige konkurren-

ter, hvis man på forhånd har styr på sin IP-strategi, som sætter fokus på håndteringen af eksisterende og fremtidige immaterielle rettigheder, så som patenter, designregistreringer og varemærker. En sådan strategi kan omhandle flere former for beskyttelse: Et registreret varemærke beskytter navnet på dit produkt eller din virksomhed.

Varemærker kan registreres i hele EU med én ansøgning.

Registrerede designs beskytter produkters fremtoning. Som for varemærker, kan man nøjes med at indlevere én ansøgning, der gælder i hele EU. Patenter beskytter teknologi og fremgangsmåder. Teknologien skal løse et teknisk problem. Desuden skal den være ny og have opfindelseshøjde. Men husk, at der ikke må ske offentliggørelse af teknologien inden messen. Et produkt, der er vist på en messe eller offentliggjort andre steder, kan ikke efterfølgende patenteres.

Hovedpointer fra Håndværksrådets undersøgelse

Kun få af de små benytter offentlige tilbud Kun en ud af ti mindre virksomheder bruger de offentlige erhvervsfremmetilbud til at udvikle deres virksomheder. De foretrækker i stedet egne kontakter og netværk. Det viser en undersøgelse blandt 900 virksomheder, som Håndværksrådet har foretaget.

Hos Arbejdsgiverne finder branchechef Steen Hoeck Klausen ikke undersøgelsen særligt overraskende eller alarmerende: »De små og mellemstore virksomheder har flere forskellige tilbud at benytte sig af. Nogle bruger deres netværk og deres brancheforening. Andre benytter sig af de offentlige tilbud. De regionale væksthuse gør en udmærket indsats, men målgruppen for deres arbejde er ofte de lidt større virksomhe-

der, som er vækstparate og har potentiale til at blive endnu større.« Tilbud om hjælp til fornyelse Hos Håndværksrådet foreslår chefkonsulent Dorte Kulle, at der oprettes SMV-huse i fælleskommunalt regi. De skal yde særlige tilbud om udvikling for de virksomheder, der gerne vil forny sig, men ikke satser på vækst. »Det er ærgerligt, at så få små og mellemstore virksomheder benytter sig af de offentlige erhvervsfremmetilbud, da erhvervsfremmesystemet har gode resultater med at bringe virksomheder videre. Det er derfor vigtigt, at SMV’erne kender til de offentlige erhvervsfremmetilbud. Endnu vigtigere er det dog, at erhvervsfremmesyste-

• 70 pct. af SMV’erne har inden for de seneste fem år brugt egne kontakter og netværk til udvikling i deres virksomhed.

• 36 pct. af virksomhederne, der ikke bruger offentlig rådgivning, kender ikke mulighederne for dette til deres virksomhed.

• Kun 2-3 pct. af virksomheder med én ansat (inklusiv ejer) benytter sig af den lokale erhvervschef/kommunale erhvervskontor, væksthuse eller andre offentlige tilbud.

met prioriterer tilbud til mindre virksomheder med udviklingspotentiale, men uden forkromede internationale vækstplaner,« siger Dorte Kulle til I dag.dk.

*Licens udlånt af EUC Syd

I Produktion og Udvikling på Syddansk Erhvervsskole i Odense har vi et bredt udbud af både efteruddannelseskurser og erhvervsuddannelser

EFTERUDDANNELSESKURSER

ERHVERVSUDDANNELSER OGSÅ MED EUX

Vi • • •

har bl.a. kurser inden for Industriteknik: CNC / CAD / CAM* Automatik: Fejlfinding, PLC og hydraulik Svejsning: Alle svejseprocesser i alle positioner samt certificering • Off- onshore: Instrumentrørlægger med OLF 120 certifikat, isometrisk rørtegning • § 17 (Erstatning for §26) • Varmt arbejde

Tag en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse i et • Smed, EUD og EUX • Industritekniker, EUD og EUX • Teknisk designer, EUD • Industrioperatør, EUD

NB. Flere af vores kurser afvikles i Åbent værksted, som er individuelt og differentieret undervisning.

Vil du vide mere om vores uddannelser?

Kontakt: Karl Johan Kristensen Tlf.: 2296 8350 eller mail: kjk@sde.dk

Vil du vide mere om vores kurser?

Kontakt: Christina Gerber Christensen Tlf.: 6312 6402 eller mail: cgc@sde.dk

UDDAN

NELSES GAR AN TI

Du kan læse mere om vores uddannelser på www.sde.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2016 | 31

Bent Nedergaard er 60 år og driver Rostrup Maskinforretning ved Arden i Nordjylland, hvor han har 70 procent af sit arbejde for landbruget.

Han har en svend og en lagermand. I gamle dage havde han kollegaer i alle små byer.

Landbysmeden på retur Da Bent Nedergaard kom i lære som smed for 45 år siden var der 150 gårde i området. I dag er der ti tilbage.

Tekst og foto: Morten Ravn

I dette efterår er det 45 år siden, at Bent Nedergaard kom i lære som smed. Og det er 30 år siden, han overtog Rostrup Maskinforretning, som tidligere havde været hans læreplads. I de år er sket rigtig meget med faget. Særligt indenfor landbruget, hvor konkurrencen er blevet skrappere. »Faget har ændret sig helt utrolig meget. Dengang var der bare her i området 150 gårde med køer og grise. I dag er der ti tilbage. Og dem der er tilbage, tjener slet ingen penge,« siger han.

Samtidig har der været en stor udvikling indenfor maskiner. »Tidligere havde landmanden en aflæsservogn, en roeoptager, en roeskærer og en fodervogn. De skulle jævnligt repareres. Der skulle blandt andet skiftes kæde, kædehjul, og roeskæreren skulle næsten hvert år have skiftet rasperbommen. I dag har de en fuldfoderblander. Når den går i stykker, skifter de den bare ud og får en ny og større,« siger han.

Tiderne er skiftet Bent Nedergaard kan altså huske bedre tider at være landsbysmed i.

32 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2016

»Det var nemmere at tjene penge dengang. Folk spurgte ikke om prisen. I dag finder de det på nettet og har ringet til fem steder,« siger han.

Bent Nedergaard har dog alligevel holdt ud, hvor mange af hans kollegaer har drejet nøglen om. »Jeg har haft den energi, der skulle til for at drive en forretning. Der er da også stadigvæk en vis loyalitet hos kunderne, fordi de får en kvalitet og service 24-7-365.

Jeg ville heller ikke bytte. Jeg har ingen planer om at skulle til at være lønslave,« siger han og smiler.

Lever ved siden af Ved siden af forretningen er der dog også blevet tid til lidt andet. Han har tre børn.

En er tandlæge, en er it-mand og en tredje passer i dag butikken og lageret. Det er dog endnu ikke på tale, at han skal overtage forretningen en dag. »Han siger nej i dag. Men det er der mange, der gør, når de bliver spurgt. Men når det så bliver aktuelt, tænker de, at det må de alligevel hellere. Men han skal ikke tvinges til det. Det skal være et frivilligt valg, og det er ikke aktuelt lige nu.«

Fra 8.000 til næsten ingen Der findes ikke nøjagtige tal, men historikerne antager, at der i slutningen af 1800-tallet var omkring 8000 landsbysmede herhjemme – forstået som forretninger, der stort set udelukkende servicerede landbrugserhvervet.

Landsbysmedene var enten selvstændige eller kontraktansat af egnens bønder.

I vore dage er landsbysmeden et mere udflydende begreb. Det er ganske få forretninger, der alene kan nøjes med at reparere landbrugsmaskiner og på anden måde servicere landbrugserhvervet.

Et fåtal af de gamle landsbysmedier er blevet til maskinfabrikker, vvsinstallatører eller noget der imellem. Langt de fleste har for længst drejet nøglen om.

Digital guide styrker dialog om energiforbedringer

Bygningsguiden beskriver de 15 mest almindelige hustyper i Danmark og giver råd om, hvordan de kan energirenoveres med respekt for den oprindelige arkitektur. (Foto: Carsten Medom Madsen/Colourbox)

Energistyrelsen har lanceret en ny stor bygningsguide, hvor relevant viden om de 15 mest almindelige hustyper i Danmark er samlet.

For håndværkere og andre, der rådgiver husejere om renovering og energiforbedringer i boligen, er Energistyrelsens nye digitale bygningsguide tænkt som et værktøj til dialog med kunderne om husets muligheder for energieffektive løsninger.

Bygningsguiden har samlet viden om de danske hustyper ét sted. Det gør det nemmere for danske boligejere at få viden om, hvordan man kan energirenovere sit hus og samtidig bevare husets arkitektoniske udtryk og få en tidssvarende bolig med et lavt energiforbrug og godt indeklima. »Ønsket om at få en energivenlig bolig med et godt energimærke stiger hele tiden,« siger projektleder Jesper Nørgaard fra Energistyrelsen. »Vi håber, at boligejerne med det nye værktøj vil blive inspireret og motiveret til at igangsætte endnu flere renoveringsprojekter, der nedsætter energiforbruget.« Håndværkrådet på sidelinjen Håndværksrådet har fulgt udviklingen af Bygningsguiden tæt og ser gode muligheder i det nye værktøj. »Vi satser på, at Bygningsguiden vil blive brugt af mange håndværkere til

at rådgive kunden om oplagte vedligeholdelses- eller forbedringstiltag, der kan forlænge husets levetid, øge salgsværdien eller bidrage til en lavere energiregning,« siger Henrik Lilja, energipolitisk konsulent i Håndværksrådet.

Han tilføjer, at medlemmer af Arbejdsgiverne og andre af Håndværksrådets medlemsvirksomheder med guiden i hånden (eller på skærmen) forhåbentlig vil blive opfattet som endnu mere kompetente rådgivere inden for energirådgivning.

Understøtter dialog Bygningsguiden kan blandt andet bruges, når en kunde vil vide mere om bestemte energiløsninger eller efterspørger andre muligheder. Her kan håndværkeren henvise til guiden, hvor boligejeren kan læse mere og finde viden, som understøtter deres behov. »Derfor er det oplagt at orientere sig i Bygningsguiden, så snart man ved, hvilken hustype man skal ud til. Det giver mulighed for konstruktiv dialog med kunden – og man kan henvise kunden til, hvor han/hun kan læse mere om relevante løsninger,« siger Henrik Lilja.

I Energistyrelsen ser man også håndværkere som vigtige aktører i forhold

til at fremme dialogen om energirigtige løsninger. »Håndværkerne spiller en stor rolle i forhold til at få energirenoveret vores boliger, så vi håber, at et stort kendskab til Bygningsguiden kan være med til at fremme dialogen med boligejerne,« slutter Jesper Nørgaard fra Energistyrelsen Bygningsguidens indhold • Grundig beskrivelse af de 15 mest almindelige hustyper i Danmark.

For alle hustyperne får man vejledning om vedligehold og konkret inspiration til at energirenovere, samtidig med at man bevarer husets særlige præg og arkitektur.

• For hver hustype er vedligeholdelse og forbedringer beskrevet for tag, ydervægge, vinduer og døre, fundament og kælder, varme, varmt vand og ventilation.

• Opdateret viden om klimasikring, bæredygtig renovering, arkitektur, konstruktioner, installationer, indeklima, energiforbrug m.m.

• Billeder af alle hustyper Besøg Bygningsguiden på SparEnergi.dk/bygningsguiden.

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2016 | 33

34 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2016

Uddannelse til bedre at udnytte automatisering Automationsnavigatør er et nyt ord i det danske sprog og dækker over en forholdsvis ny uddannelse, som udbydes af Teknologisk Institut.

På et halvt år giver den deltagerne dybdegående viden om automationsværktøjer, og hvordan de kan bruges til markant at højne konkurrenceevnen.

Industriproduktioner er i dag typisk en blanding af mange fagdiscipliner og automatisk produktionsudstyr på flere tekniske niveauer. Det er derfor en stor udfordring at varetage mellemleder- eller mellemteknikerfunktionerne i industrien.

Målet med automationsnavigatør-uddannelsen er derfor at klæde den kate-

gori af medarbejdere på til at kunne varetage deres job og deres tværfaglige funktioner bedre og mere effektivt.

Efter bestået eksamen udstedes et eksamensbevis, og man opnår retten til at kalde sig »Green Belt Automationsnavigatør«. Deltagere, der har bestået »Green Belt Automationsnavigatør«, kan efterfølgende tilmelde sig overbygningen »Black Belt Automationsnavigatør«.

Kurset Green Belt Automationsnavigatør er opdelt i fire moduler af to dage og en evalueringsdag. Flere oplysninger om uddannelsen, kursustidspunkter m.v. kan fås hos Teknologisk Instituts hjemmeside.

Partnerskab skal øge brug af data og robotter En pulje med 42 mio. skal fremme avanceret produktionsteknologi i de små og mellemstore virksomheder.

Et nyt erhvervspartnerskab er trukket i arbejdstøjet for at fremme en teknologisk og digital omstilling i de små- og mellemstore produktionsvirksomheder.

Erhvervspartnerskabet for avanceret produktion skal over de næste fire år formidle viden og udmønte 42 mio. kr. til fremme af ny teknologi i danske produktionsvirksomheder.

Mange små og mellemstore virksomheder har i dag ikke en automatiseret produktion og benytter ikke digitalisering eller teknologi i samme grad som de store virksomheder, fremgår det af en undersøgelse fra Erhvervs- og Vækstministeriet.

Partnerskabet skal ud over at formidle viden om de muligheder, der ligger i omstillingen til avanceret produktion, også give direkte økonomisk tilskud til de små og mellemstore produktionsvirksomheder.

De deltagende virksomheder kan få medfinansiering på op til 45 procent til

udarbejdelse af en business case, der skal sikre et oplyst grundlag for investering i avanceret produktionsteknologi.

Der vil være tale om en fast tilskudsstørrelse på 100.000 kr. pr. virksomhed.

Der etableres samtidig en tilskudsordning, hvor de deltagende virksomheder efterfølgende kan få hjælp til køb af ekstern ekspertise, der kan bistå med den konkrete implementering af ny avanceret produktionsteknologi. Her vil der være tale om en fast tilskudsstørrelse på 150.000 kr. pr. virksomhed.

Erhvervspartnerskabet etableres med deltagelse af Landbrug & Fødevarer, Dansk Erhverv, Dansk Metal, IDA Ingeniørforeningen, GTS-Foreningen, DI, Håndværksrådet samt Erhvervsstyrelsen.

Etableringen af erhvervspartnerskabet for avanceret produktion er en del af den politiske aftale om vækst og udvikling i hele Danmark fra februar i år.

Yderligere oplysninger på www.partnerskabet.dk.

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2016 | 35

Bo Nielsen, VVS & Varmeteknik ApS, går ind for Arbejdsgivernes mål om 10 procent lærlinge, men det er ikke alle kunder, der vil betale for, at hans lærling, Daniel Lilliequist, kan blive dygtigere.

(Foto: Kim Rasmussen/ Sjællandske Medier)

Kunderne vil ikke betale for lærlingen Frustreret vvs-mester klagede sin nød til Arbejdsgiverne og til pressen efter at skoleleder havde nægtet at betale regning.

Af Jens Holme

Kunder der ikke vil betale for, at der er en lærling med. Det er et velkendt problem for mange håndværksfirmaer.

For et par måneder siden blev det for meget for Bo Nielsen, VVS & Varmeteknik ApS i Helsingør, da han sammen med sin lærling havde udført et stykke arbejde i en privatbolig. Men da regningen fra VVS & Varmeteknik skulle betales, ville kunden ikke betale for lærlingens timer. »Kunden var en skoleleder – det overraskede mig allermest, fordi vi hører tit, at kunderne ikke vil betale for lærlingens arbejde. Men en skoleleder! Han burde kunne forstå det,« fortæller Bo Nielsen til Frederiksborg Amts Avis og tilføjer, at lærlinge jo dels udfører et stykke arbejde, dels er en udgift for en håndværksmester, fordi der er skoleophold, der skal betales. »Uden lærlingepladser får de unge mennesker ingen uddannelse - og branchens kvaliteter vil dø ud, fordi man lærer noget helt andet ude i virkeligheden end på en skole. Netop det 36 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2016

burde en skoleleder have blik for,« siger Bo Nielsen.

Klagede til Arbejdsgiverne Sagen med skolelederen fik ham til at tage problemet med Arbejdsgiverne.

Her fastslår branchechef for byggeri Steen Hoeck Klausen, at problemet er velkendt. »Vi ser det jævnligt, og vi ser det som et stigende problem. Hvis ikke kunderne vil være med til at tage et ansvar, får vi aldrig uddannet unge mennesker, der bliver dygtige håndværkere. Det er allerede svært at finde pladser til lærlinge,« siger Steen Hoeck Klausen.

Anne Vibeke Gregersen, juridisk chef i Arbejdsgiverne slår samtidig fast, at en kunde ikke alene kan afvise en regning med henvisning til, at man ikke vil betale for lærlingens arbejde. »Helt afgørende er det, om prisen er rimelig i forhold til det arbejde, der er blevet udført,« siger Anne Vibeke Gregersen.

I den aktuelle sag havde skolelederen brug for at få fjernet nogle gamle rør, der sad inde i en væg. »Vi skulle banke hul i en væg og fjerne nogle rør. Lærlingen fjernede murbrokker og ryddede op. Ting som jeg skulle have gjort, hvis jeg var alene ude,« fortæller Bo Nielsen.

Benævnes som medhjælper Benny Johansen, ejer af vvs-firmaet Benny Johansen & Sønner A/S i LedøjeSmørum og medlem af Arbejdsgivernes hovedbestyrelse, oplever kundernes manglende forståelse for lærlingesystemet som et reelt problem. For at undgå en diskussion benævner det storkøbenhavnske vvs-firma i flere tilfælde lærlingene som medhjælpere i fakturaen til kunderne. »Vi oplever, at hvis bare vi skriver ›medhjælper‹, er der ikke klager – men hvis vi skriver ›lærling«, er der mange, der ikke vil betale,« siger Benny Johansen til Frederiksborg Amts Avis.

Solid Windpower er blandt de firmaer, der har fået pillet produkter af positivlisten.

Møllefirmaer fjernet fra positivliste Nye tekniske forskrifter for husstandsvindmøller har fem ramt producenter på omsætningen.

Fire danske vindmøllefirmaer føler sig ramt af, at deres produkter er blevet fjernet fra den positivliste, der administreres af Dansk Energi. Det drejer sig om såkaldte møller med asynkrone generatorer fra Solid Wind Power, Thy Møllen, Cirkel Energi, HS Wind og Zenia Energi.

Administrationen af positivlisten er for kort tid siden overdraget til Dansk Energi, og det har sig selv fået Brancheforeningen for husstandsvindmøller til at reagere med en vred pressemeddelelse: »Brancheforeningen for Husstandsvindmøller finder det ikke forsvarligt og forvaltningsmæssigt acceptabelt at overdrage administrationen af de nye tekniske forskrifter til den i en række henseender, herunder på det energipolitiske område konkurrerende private interesseorganisation, Dansk Energi. I bestræbelserne på at sikre Dansk Energis primære medlemmer monopol på det danske elmarked, nærer brancheforeningen alvorlig tvivl om, hvorvidt Dansk Energi overhovedet vil være i stand til at agere sagligt neutralt i varetagelsen af de tekniske forskrifter fra energinet.dk.« Kontakt til Energinet.dk Det er imidlertid Energinet.dk som har strammet de tekniske krav der skal overholdes for, at en husstandsmølle

kan blive tilsluttet el-nettet. Brancheforeningen for Husstandsvindmøller har derfor taget direkte kontakt til Energinet.dk. Her er man ked af den betydning, positivlisten bliver tillagt: »Det er helt utroligt ærgerligt, at de danske forbrugere ser positivlisterne som en blåstempling af husstandsmøllerne. Man kan jo stadig sætte sit anlæg op, selvom man ikke er på listen. Forudsat at anlægget overholder de tekniske forskrifter. Det kan kræve mere administrativt arbejde og at møllen installeres med det rette udstyr,« forklarer Anders Pallesen Jensen fra divisionen Systemoptimering hos Energinet.dk til net-siden Energy Supply.

Han gør opmærksom på at positivlisten er sat i verden for at lette administrationen ved net-tilslutning – både for anlægsejeren og net-selskabet. Optagelse på positivlisten er ikke en formel godkendelse af et anlæg eller en anlægskomponent.

Ikke desto mindre har husstandsmølle-producenterne i Danmark allerede mærket en effekt af ikke at være på listen. »Det har allerede kostet os omsætning,« fortæller Morten V. Pedersen, formand for Brancheforeningen for Husstandsvindmøller.

Han er dog fortrøstningsfuld efter et møde med Energinet.dk, hvor par-

terne har forsøgt at nå hinanden. »Vi arbejder nu sammen om at finde en fornuftig løsning på det pludseligt opståede problem.

Samtidigt er det opløftende at Brancheforeningen for Husstandsvindmøller som primær part omsider bliver hørt,« siger Morten V. Petersen.

Reparation Drejning Ø 800 L=13.000 Honing Ø 600 L=12.400 Langhulsboring Udvikling af store specialcylindre

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2016 | 37

Vrede mod skærpede krav fra Arbejdstilsynet

(Foto: Dan S. Frandsen)

Kjeld Knudsen, ejer af og direktør for Grædstrup Stål, mener, at Arbejdstilsynet stiller urimelige krav.

Danske arbejdsmiljøregler skævvrider europæisk konkurrence, mener direktøren for Grædstrup Stål.

Det er velkendt, at flere danske virksomheder gennem tiden har beskyldt det danske arbejdstilsyn for at fortolke de fælles europæiske arbejdsmiljøregler mere restriktivt end myndighederne i de øvrige EU-lande.

I bladet Jern & Maskinindustrien får det administrerende direktør Kjeld Knudsen, Grædstrup Stål, til at true med at lukke fabrikken i Østjylland og flytte produktionen til Polen.

Skærpede krav Årsagen er, at Arbejdstilsynet har skærpet kravene for røgudsugning hos Grædstrup Stål. En opfyldelse af de skærpede krav vil koste et par millioner til et nyt udsugningsanlæg og samtidig slå benene væk under virksomhedens automatiserede produktion. »Jeg har været på mange virksomheder i Tyskland, Holland og Italien, og virksomhederne har slet ikke de

38 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2016

samme miljøkrav, som vi har. De jager arbejdspladserne ud af landet,« siger Kjeld Knudsen til Jern & Maskinindustrien.

Begyndte med besøg Sagen tog sin begyndelse, da Grædstrup Stål tidligere i år havde besøg af Arbejdstilsynet, som indskærpede udsugningskravene.

Virksomhedens nuværende tidspunkt rumudsugning, friskluftsindblæsning og et højtryks-udsugningsanlæg ved kilden, altså for enden af svejsepistolen. Desuden bruger smedene hjelme, som suger frisk luft ind, så der altid er frisk luft omkring ansigtet.

Nu kræver Arbejdstilsynet, at stålkonstruktøren skal have trakt-udsugning de steder, hvor der svejses manuelt, og det kræver en massiv investering, når virksomheden svejser spær, der er op til 25 meter i længden.

»Kravene vil forhindre mig i at automatisere, fordi der kommer slanger og ting og sager til at køre over svejsestationerne, og så kan jeg ikke få spærrerne forbi på conveyor-systemets skinner,« siger den administrerende direktør.

Overvejer produktion i udlandet Ejeren ved ikke, hvordan det ender. I øjeblikket er virksomheden i dialog med en miljørådgiver, og straks-påbuddet er udskudt, fordi man ikke har kunnet finde en brugbar løsning. »Jeg overvejer meget at sende produktionen til Polen, hvis jeg skal betale to millioner og derefter køre på halv kraft. Men man smider ikke gode medarbejdere ud, som har været her i mange år. Jeg er jo næsten i familie med mange af dem,« siger Kjeld Knudsen, der har ejet stålvirksomheden siden 1985.

Mere præcise krav I Arbejdstilsynet mener man derimod ikke, der er forskel på de fælles EUkrav til svejserøgsudsugning. I EU-arbejdsmiljødirektiver ligger der nogle minimumskrav til, hvordan medlemsstaterne skal lovgive. Men tilgangen er forskellige fra land til land og i Tyskland fra delstat til delstat, fortæller Bent Horn Andersen, kontorchef hos Arbejdstilsynet. »Svejserøg kan være kræftfremkaldende, og vi har derfor i Danmark valgt at have ret præcise krav til, hvordan man skal indrette arbejdspladsen i forbindelse med svejsning, mens der i de tyske regler ligger et meget større vurderingselement og krav til at kunne dokumentere effekten af ventilationssystemet. Jeg kan ikke sige, at vi generelt stiller større krav i Danmark, end man gør i de andre lande, men vi er mere præcise i vores krav,« siger Bent Horn Andersen til Jern & Maskinindustrien.

Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre relevante nyheder fra medlemsvirksomhederne i Arbejdsgiverne. Vi modtager gerne tips, ideer

BRANCHE

og pressemeddelelser på mail: jho@arbejdsgiverne.dk

Simpson Strong-Tie: Stil krav til kvaliteten Hos Simpson Strong-Tie, der producerer bygningsbeslag i Boulstrup mellem Horsens og Århus, kører maskinerne og pakkeriet hurtigt.

Det er nemlig ofte leveringstiden, der er det springende punkt for håndværkerne og trælasterne, når de skal købe materialer ind. Og lige nu er der god gang i byggebranchen.

Det får den skandinaviske salgsdirektør, Kasper Bregendahl, til at advare mod, at man netop på de bærende bygningsdele går på kompromis med kvaliteten blot for at komme hurtigt videre. Han henviser til, at tagkonstruktionerne i op til 100 supermarkeder i øjeblikket undersøges på grund af risiko for utilstrækkelig afstivning.

Kvalitet frem for pris »Rådgivning om at bygge sikkert har altid været en kerneværdi hos Simpson Strong-Tie. Vi har sat ressourcer og teknisk viden som høj prioritet igennem mange år og det fortsætter vi med. Der er en grund til, at vi ikke bare i Skandinavien, men også i resten af Europa og USA, er markedsledende på knowhow om stabilitet i forskellige konstruktioner,« siger Kasper Bregendahl og fortsætter: »Der har igennem de seneste år været et tungt pres på prisen og det har vi naturligvis været nødt til at tilpasse os

Simpson Strong Tie producerer bygningsbeslag og rådgiver om sikkert byggeri.

til en vis grænse, men vi hverken kan eller vil sammenlignes med ›no-name‹ produkter, som importeres ukritisk i store mængder og placeres i bygninger uden de korrekte godkendelser eller bæreevner. Dertil er konsekvensen ved svigt simpelthen for stor.« Simpson Strong-Tie er verdens førende producent af bygningsbeslag. Produktionsanlægget i Boulstrup er tidligere kendt under navnet Boulstrup Maskinfabrik.

Suså VVS voksede ejeren over hovedet På grund af stor travlhed har Ib Jørgensen valgt at sælge sin virksomhed, Suså VVS i Glumsø, til Pilegaard Henriksen A/S i Odense, skriver Sjællandske Medier.

Kundegrundlaget var efterhånden er blevet for stort til, at Ib Jørgensen og hans lærling kunne klare det på egen hånd. Og da Pilegaard Henriksen kom med et tilbud, slog han til. »Jeg havde faktisk så meget arbej-

de til sidst, at jeg var ved at drukne i det. Der var en virkelig positiv ordretilgang. Jeg havde ved en tidligere lejlighed talt med Kim Jørgensen fra Pilegaard Henriksen. Han kom med et tilbud om overtagelse som jeg tænkte over et nogle måneder,« siger Ib Jørgensen til sn.dk. Han har været ejer af Suså VVS siden 2001.

Selv om Suså VVS nu hedder Pilegaard Henriksen, vil kunderne ikke

komme til at mærke den store forskel i dagligdagen. Ib Jørgensen fortsætter som daglig leder, og den største forandring bliver, at medarbejderstaben nu udvides med et par svende, så virksomheden kan tage større ordrer ind.

Samtidig kan Ib Jørgensen nu glæde sig over, at han er sluppet for en stor administrativ byrde og dermed i højere grad kan koncentrere sig om håndværket.

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2016 | 39

BRANCHE

Fredericia-firmaer får ny fælles ejer Søsterfirmaerne Alpedalens VVS A/S, Techniq Installation A/S og Installationsgruppen A/S er solgt til den norskejede entreprenørkoncern, Hofmann A/S. De tre virksomheder, hjemførende i Taulov ved Fredericia, omsætter til sammen for omkring 100 millioner kroner, har fælles administration og Carsten Larsen som administrerende direktør og hovedaktionær. »Med købet af de tre virksomheder tilfører vi vores kunder sublim teknisk know how helt fra tilblivelsen af projektet. Samtidigt kan vi nu tilbyde vores kunder stor faglig kompetence i udførelsen og efterfølgende drift og vedligeholdelse af projekternes bygnings-installationer,« siger adm. direktør Torben Bjørk Nielsen fra Hoffmann og tilføjer: »Opkøbene er et vigtigt tiltag i at positionere Hoffmann som en lands-

Raklev smede flytter til postcentral

40 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2016

Teknisk chef i Hoffmann John Mathson Hansen, direktør Carsten Larsen fra de tre Fredericiafirmaer og adm. direktør i Hoffmann, Torben Bjørk Nielsen.

(Foto: Hoffmann A/S)

dækkende bygge-, anlægs- og installationsentreprenør, hvor alle kompetencer tilsammen skaber merværdi for kunderne.« Ifølge Carsten Larsen fra de tre Taulov-virksomheder har dialogen forud for overtagelsen stået på i et halvt år: »Det var naturligvis noget, der skulle overvejes nøje, men vi er rigtig glade for, at det nu er faldet på plads. Vi ser mange fordele ved at blive en del af Hoffmann-familien, fordi vi deler

de samme værdier, og vi får mulighed for at udvikle os. Vi passer faktisk også godt sammen, der er ikke er nogen overlapninger nogen steder i vore organisationer. Det betyder, at de 70 medarbejdere, vi har, kan være trygge i ansættelsen og måske endda se nogle udviklingsmuligheder uden at skulle ud og finde et nyt job.« De Taulov-baserede virksomheder vil fortsat operere selvstændigt og vil også beholde navnene.

Raklev Smedene har overtaget den tidligere postcentral på Sydhavnsvej i Kalundborg. Lokalerne er nu ved at blive sat i stand, og virksomheden flytter ind i løbet af oktober. »Vi glæder os, da vi klart får bedre plads og bedre logistik med den nye adresse. Vi har mange ansatte, der kører frem og tilbage mellem Kalundborg by og Raklev, også administrativt personale, der skal til møder osv., så det giver rigtig god mening at have til huse i Kalundborg by i stedet,« siger Anders Pedersen, der er direktør hos Raklev Smedene – også kaldet RSV. Sammen med Raklev Smedene flyt-

ter også GT-VVS ind i de nye omgivelser. Vvs-virksomheden blev overtaget af Raklev Smedene for et par år siden, men drives som et selvstændigt firma. »Vi har længe gerne ville slå de to firmaadresser sammen. GT-VVS er naturligvis stadig én personalegruppe, og Raklev Smedene en anden, men nu kan vi have fælles lager og administration, hvilket giver langt mere mening. Derudover får vi også et større værksted og tidssvarende lokaler,« siger Anders Pedersen.

Raklev Smedene A/S ejes af Peter Estrup, Jørgen Lundberg, Anders Pedersen, Tonny Sørensen og Anders

Industrivarme købt op af energikoncern Industrivarme A/S i Storvorde ved Aalborg, eksperter i drift og udvikling af grønne energianlæg, er købt op af den østjyske energikoncern Verdo A/S. »Vi har set muligheden for at skabe en stærk nordeuropæisk aktør inden for drift og optimering af små og mellemstore energianlæg. Det bliver lettere med opkøbet af Industrivarme A/S,« siger Kim Frimer, adm. direktør for Verdo A/S. Opkøbet skal ses som en del af en ambition om at hæve omsætningen i Verdo-koncernen fra 2,5 milliarder danske kroner i dag til over tre milliarder i 2018.

Industrivarme har igennem de sidste tre år haft imponerende vækst på både top- og bundlinje og har blandt andet leveret og serviceret over 75 grønne energianlæg og haft 40 procent vækst i medarbejderstaben.

Set fra Industrivarmes synsvinkel løfter det nye ejerskab virksomheden op i en helt anden liga. »Med Verdo’s ejerskab får Industrivarme en langsigtet og dedikeret ejer med store ambitioner for vores forretning – og ikke mindst for den grønne omstilling. Vi forventer alle, at det sætter øget gang i væksten med endnu stærkere løsninger for vores kunder,« siger Allan Jakobsen, direktør i Industrivarme A/S.

Allan Jakobsen fortsætter som chef for Industrivarme efter ejerskiftet.

Den nuværende ledelse i Industrivarme A/S fortsætter i virksomheden – ligesom de øvrige aktiviteter er uændrede efter ejerskiftet.

Bonde Hansen. Alle ejerne er aktive i selskabet og har en bred vifte af erfaringer inden for af installationer og service, blikkenslagerarbejde, fjernvarmeanlæg, plastrørsinstallationer og industrielt rørarbejde.

De fire ejere af Raklev Smedene: Fra venstre Peter Estrup, Anders Bonde Hansen, Tonny Sørensen og Anders Pedersen er ved at tage deres nye ejendom i besiddelse.

(Foto: Ulrik Reimann/Sjællandske Medier)

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2016 | 41

BAROMETER

Industriens forventninger på lavt niveau Af Jens Holme

Det vil være synd at sige, at de danske industrivirksomheder ligefrem går den nære fremtid jublende i møde, fremgår det af industriens konjunkturindikator fra Danmarks Statistik.

Den sammensatte konjunkturindikator for industrien er faldet fra minus 5 i juli til minus 7 i august. Dermed ligger indikatoren fortsat i det snævre interval mellem minus 5 og minus 8, hvor den har ligget det seneste år.

Alle fire branchegrupper ligger i minus. Investeringsgodeindustrien (fx maskiner) er gået mest tilbage siden august sidste år og ligger mest negativt med nettotallet minus 10. Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder (fx fødevarer og medicin) er gået mest frem fra minus 8 til minus 3.

I sæsonkorrigerede tal er industriens produktionsforventninger faldet fra 14 i juli til 10 i august. Det er det laveste tal siden marts 2015, fremgår det af industriens konjunkturindikator fra Danmarks Statistik.

Industrivirksomhederne vurderer ordrebeholdningen som ikke tilstræk42 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2016

kelig med nettotallet minus 21. Tallet var minus 13 i august sidste år.

Færdigvarelagrene vurderes som for store ved indgangen til august med nettotallet 9. I august 2015 var tallet 20.

Det er udtryk for en forbedring. Lagrene vurderes så at sige som mindre for store nu end sidste år.

Det samlede nettotal for beskæftigelsesforventningerne er 3 mod 7 i august sidste år.

Der er både negative og positive forventninger til salgspriserne og samlet set er forventningerne positive med nettotallet 3 mod minus 2 i august 2015.

Et udpluk af efterårets kurser 2016 INDUSTRI/SMEDE Visuel kontrol, svejsning Du opnår grundlæggende kendskab med kontrol af svejsninger samt almindelige krav og fremgangsmåder for udførelse af visuel inspektion.

Tid & Sted: 5.-6. oktober 2016, Aalborg Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af fastmonteret kran Spar penge og lær selv at udføre eftersyn af din(e) kran(er). Der afsluttes med en prøve, så du får et certifikat, der dokumenterer, at du er sagkyndig.

Tid & Sted: 11. oktober 2016, Silkeborg Installationer og konstruktioner, del 3 Håndværker-Diplomet Der er fokus på hygiejnisk design og god hygiejnisk kvalitet samt problemidentifikation og krav til svejsninger for ikke at udføre nogen hygiejnisk risiko.

Tid & Sted: 12. oktober 2016, Jørlunde Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af maskiner i produktion Formålet er at efterse om maskinen og andre hjælpemidler er i forsvarlig stand. Du lærer om lovgrundlag, regler for eftersyn og hvordan et kontrolskema skal opbygges.

Tid & Sted: 1. november 2016, Odense Projektledelse og deltagelse i praksis Du får metoder og værktøjer, som kan gøre projekter til en succes. Der vil være øvelser i hvordan man opnår enighed om projektets mål, så rammerne bliver de bedst mulige.

Tid & Sted: 3.-4. november samt opfølgningsdag 14. december 2016, Odense

Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler Lær at udføre eftersyn på bl.a. el-håndværktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler og løfteborde.

Endvidere gennemgang af regler og lovgivning.

Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler Lær at udføre eftersyn på bl.a. el-håndværktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler og løfteborde.

Endvidere gennemgang af regler og lovgivning.

Tid & Sted: 9. november 2016, Silkeborg

Tid & Sted: 9. november 2016, Silkeborg

BYGGERI/VVS

Hygiejnekursus for vvs-installatører Kurset fokuserer på, hvordan forurening undgås.

Du får kendskab til mikroorganismer, bakterier, hygiejene, vandværk og opbygning.

Indregulering og service af ventilationsanlæg Du lærer om indregulering af nyinstallationer, de nødvendige målinger ifm. fejlfinding og service, målinger på testbænk og større in house-ventilationsanlæg m.m.

Tid & Sted: 3. oktober 2016, Vejen Installationer og konstruktioner, del 3 Håndværker-Diplomet Der er fokus på hygiejnisk design og god hygiejnisk kvalitet samt problemidentifikation og krav til svejsninger for ikke at udføre nogen hygiejnisk risiko.

Tid & Sted: 16.-17. november 2016, Odense Vand og afløb i bygningsreglementet (BR15) Kurset sætter dig i stand til at kunne anvende bygningsreglement, normer og standarder i din dagligdag, da der er sket mange ændringer i de seneste år.

Tid & Sted: 23. november 2016, Silkeborg

Tid & Sted: 12. oktober 2016, Jørlunde Projektledelse og deltagelse i praksis Du får metoder og værktøjer, som kan gøre projekter til en succes. Der vil være øvelser i hvordan man opnår enighed om projektets mål, så rammerne bliver de bedst mulige.

Tid & Sted: 3.-4. november samt opfølgningsdag 14. december 2016, Odense Drift og vedligeholdelse af tilbagestrømningssikringer Giver kendskab og viden om servicering og vedligeholdelse af tilbagestrømningssikringer i brugsvandsinstallation, der er tilsluttet offentlige vandforsyninger. Du skal have gennemført kurset »Sikring mod forurening af vandforsyningsanlæg« den 6. oktober.

Tid & Sted: 7.-8. november 2016, Århus

For at kurserne kan gennemføres, så husk at tage en medarbejder med, da det kræves, at 40 procent af deltagerne er lønmodtagere.

Tilmelding via http://www.aleu.dk/kalender Her kan du også læse mere om de enkelte kurser samt betingelser og vilkår.

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2016 | 43

NAVNE / FORENINGSNYT

Ny direktør for Q-kontrol 45-årige Lars Søgaard begyndte den 19. september som ny direktør for Qkontrol. Lars Søgaard er 45 år og bor i Skårup på Fyn. Den nye direktør er oprindeligt uddannet maskinarbejder, senere maskinmester og har efterfølgende gennemført en række uddannelser. Lars Søgaard har erfaring fra undervisningssektoren bl.a. som leder af de maritime studier på SIMAC i Svendborg og afdelingsleder på Fredericia Maskinmesterskole.

Han kommer fra en stilling som driftschef hos AV Center i Odense.

Derudover har han en række erfaringer fra både private virksomheder og fra udvikling og drift af egen virksomhed.

Lars Søgaard efterfølger Ole Have Büchert, som fratrådte med udgangen af august efter at have beklædt direktørposten for Q-kontrol i otte år.

INSTALLATØREN I FOKUS Fra den 1. januar bliver individuelle varmemålere et lovkrav. Det giver nye muligheder for vvs-installatøren. Det næste nummer af Bladet Arbejdsgiverne har tema om det mest aktuelle og de nyeste tendenser for installatørvirksomheder, både vvs og el.

Bladet Arbejdsgiverne nr. 10/2016 med tema om installatøren udkommer den 19. oktober og har deadline for redaktion og annoncer den 3. oktober.

I den efterfølgende udgave af Bladet Arbejdsgiverne retter vi søgelyset mod den store landbrugsmesse, Agromek i Herning.

Messen finder sted hvert andet år og har deltagelse af et stort antal af Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder. Bladet Arbejdsgiverne nr. 11/2016 udkommer den 16. november og har deadline den 31. oktober.

44 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2016

Bladet

Brødrepar på golftronen Refshale Rustfri A/S er en ung virksomhed i Silkeborg med speciale i ståltanke inden for bl.a. fødevaresektoren.

To af de tre ejere er brødre og forholdsvis nye golfspillere. Ikke desto mindre blev de nr. 1 og 2 i B-rækken ved Arbejdsgivernes golfarrangement i Vejle Golf Club den sidste fredag i august.

Thomas Pouls vandt med 29 point og Michael Pouls fik en andenplads med 25 point. På de følgende pladser fulgte Edith Lydersen, seniormedlem, og Jan Kofoed, Ringkøbing Maskinværksted.

Dagens helt store vinder blev dog Kent Skrydstrup Pedersen fra ALKE Kjøngerskov VVS ApS i Tørring. Ikke blot vandt han A-rækken for de bedste golfspillere. Han indkasserede desuden et flot maleri for at slå sin bold nærmest flaget på et udvalgt golfhul.

Kent Skrydstrup fik 26 point. På 2. pladsen i A-rækken fik sekretariatschef Håndværkets Ankenævn, Tutter Blume 25 point. Jens Peder Jensen, Aasum Smedie øst for Odense og Kent Skrydstrups kompagnon, Allan Kjær Skarby, besatte 3. og 4. pladserne.

Ved den efterfølgende frokost følte alle deltagere sig som vindere. De havde haft en dejlig dag i perfekte rammer. Scorerne var ikke høje, hvilket

Vinderne af Arbejdsgivernes Golf 2016: Thomas Pouls (tv), bedst i B-rækken, og Kent Skrydstrup Pedersen, bedst i A-rækken.

vidner om, at den smukke bane i Vejle gemmer på store udfordringer.

Næste år er det 10. gang, at Arbejdsgivernes golfdag finder sted. Derfor er det besluttet, at vende tilbage til, hvor det hele begyndte, nemlig på Holmsland Klit Golf i nærheden af Ringkø-

bing og Søndervig i Vestjylland. Tidspunktet står ikke til diskussion – den sidste fredag i august.

Tidligere i august var Arbejdsgiverne sponsor ved en golfmatch i Odense arrangeret af softwarefirmaet CalWin med 160 installatører som deltagere.

Nye medlemmer hos Arbejdsgiverne Lokalafdeling Vest Overgaard Montage, Dan Overgaard Christensen, Maltvej 96, 6600 Vejen.

Indeklima & EnergiXperten, Michael Poulsen, Præstevænget 44, Hal 1. 6600 Vejen Lokalafdeling MidtVest M-Metal ApS, Morten Borg Damgaard, Nøddevej 16, 7451 Sunds.

Chief ApS, Erling Chrois, Industriarealet 71, 6990 Ulfborg.

VVS Teknik Vest ApS, Glen Andersen, Baunbækvej 10, 6880 Tarm.

Lokalafdeling Skive, Viborg og Omegn Grameta A/S, Christian Bo Justensen, Ørnevej 12, 7860 Spøttrup.

Lokalafdeling Storstrømmen Syd Vestlollands Dækcenter ApS, Jim Pedersen, Linkøpingvej 6, 4900 Nakskov.

Lokalafdeling Østjylland Ms montage v/ Morten Styrk Andersen, Smedetoften 1 A, Vrold, 8660 Skanderborg.

Lokalafdeling Nord Ryaa Rør Teknik, Kjeld Vestergaard Olsen, Gl. Landevej 110, 9440 Aabybro.

Associeret medlem Hummelshøj, Anita Hummelshøj Mikkelsen, Vitavej 71, 8300 Odder.

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2016 | 45

&

Bladet

Leverandører partnere Alt indenfor olietanke

Gaskedler

Hydraulik

Maskin- og smedearbejde SOLVANG MASKINFABRIK ApS

Tlf. 97 87 16 31 mail@thyholmolie.dk www.thyholmolie.dk Alt indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

Flowidan ApS Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

Hydraulikløsninger, pumpestationer, pumper, ventiler, m.m.

Vi finder den bedste løsning. www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Honing

Kurser & uddannelse

Tlf. 66 17 34 55 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk – www.sosweb.dk Landsdækkende autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Specialister indenfor håndværk og industri.

Følg os på Linkedin og Facebook.

Automatik til varme og ventilation

Automatikcentret ApS Strandvejen 42, Saksild 8300 Odder Tlf.: +45 86 62 63 64 Fax: +45 87 80 30 89 Web.: www.automatikcentret.dk …det du har brug for – hverken mere eller mindre.

Beklædning

Tlf.72 17 07 18 Mail.: salg@jyf.dk www.jyf.dk Landsdækkende kundeservice Din totalleverandør af firmatøj Følg os på Facebook og LinkedIn

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

Energioptimering

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Energipartner – tilskud til energioptimering 46 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2016

• Rep. af store hydraulik cylindre.

• Drejning Ø 800 (1280) L=13.000 • Honing Ø 32-600 L=12.400 • Langhulsboring.

• Udvikling af store special cylindre.

• Forhandling af højkvalitetspakninger fra HUNGER DFE. Kombinationen af know how indenfor hydraulik og cylindre samt maskinfabrikken gør os i stand til at løse næsten enhver opgave.

Hyton Haderslev ApS Ingeniør og maskinfabrik

Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

Maskin- og smedearbejde

Herstedøstervej 19 2600 Glostrup Tlf. +45 43963756 Fax.+45 43963805 sevang@sevangmaskinfabrik.dk www.sevangmaskinfabrik.dk

Maskin- og elektroværktøj Syddansk Erhvervsskole Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf. 7010 9900 E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk

Kvalitetsstyring

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Overfladebehandling

Kontakt: Casten Gram Ingeniør og medejer, M.IDA Mail mail@hyton.dk www.hyton.dk . Tlf. 74 52 42 80

Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsledelsessystem

Hydraulik Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer

Laserskæring

® Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: www.hydra.dk

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.

Højgaardsvej 35, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm Stål 25 mm, rustfri 25 mm Aluminium 15 mm

Løfteborde TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

Lønservice

Lønkørsel med udgangspunkt i Arbejdsgivernes overenskomster!

GÅ IND PÅ PROLOEN.DK

Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Olietågeudskillere

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner.

Fra 200-20.000 m3/t

Fyn

Leverandører & Partnere – vises også på Bladet Arbejdsgivernes hjemmeside!

Optagelse – kontakt: Vestergaards Bogtrykkeri, Ejnar Stephansen Tlf. 22 61 63 88 · es@vestergaardsbogtrykkeri.dk

Pension

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

Plasma- og flammeskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk Flammeskæring: 3000 x 12000mm Emnetykkelse max. 200 mm Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm Emnetykkelse max. stål 200 mm Rustfri 60 mm, aluminium 40 mm

Robotsvejsning Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk 1. Anlæg, Emnevægt 750 kg Længde 4000 mm 2. Anlæg, Emnevægt 4000 kg Længde 3600 mm

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

Pumper

Regnskab

Solid økonomisk

rådgivning STEPTO leverer regnskaber og økonomisk rådgivning til din virksomhed. Så start her, hvis du vil have en stærk partner, der skaber vækst og økonomisk sikkerhed.

Vi glæder os til at møde dig!

www.stepto.dk Juelstrupparken 10A · 9560 Støvring · 96 36 52 04

Ventilation

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

VVS

Varmepumper

Flowidan ApS Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Varmeventilator

Svejseudsugning

ns Galvanisering a/s Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Stålkonstruktioner

Plast- og certifikatsvejsning

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Vandskæring

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

Flowidan ApS Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

Brødrene Dahl Saint-Gobain Distribution Denmark A/S Park Allé 370 2605 Brøndby Tlf. 48 78 40 00 kundeservice@bd.dk www.bd.dk

Ventilation

Transportanlæg

JTT Conveying A/S JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportbånd · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/PU-bånd · Transmissionsbånd · Industrigummi

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Ventilation

Assensvej 480, Faldsled 5642 Millinge Tlf. 62 68 11 33. www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Uponor A/S Kornmarksvej 21 2605 Brøndby T 43 26 34 00 F 43 43 10 11 E vvs.dk@uponor.com www.uponor.dk

VVS-GROSSIST 7870 Roslev TLF. 20 10 06 66 KUN salg til Håndværk og Industri WWW.MMVVS.DK INTET minimumskøb INGEN gebyrer FRAGTFRI levering STORT varelager LØBENDE MÅNED + 10 dage

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2016 | 47

Nr. 6 | 1. juni

2016 | 107.

årgang

Bladet

Bladet

Nr. 7 | 22. juni

ne?

Passer kifpteeognfignaensiering rs Tema om eje

2016 | 107.

årgang

Magasinpost-MMP ID-nr 42386

Arbejdsgivern e vedtog modernisering af lokalforening er ECM blev årets virksom hed

107. årgang

Nr. 8 | 24. august 2016 |

Krav om fair konkurren ce

Bladet energien?

Tema: Hvad sker der med

politikerne Branchen venter på

e gør status Arbejdsgivern for milliarder Muligheder ale i EU-USA-aft

Installatører

e vil digitaliser

n får Kommunikatio erer pæne karakt

Kina dumper

stålmarkede t og

Tema om CE-m ærkning af st ål

maskiner

Voldgift: Ok at fyre tillidsmand Ny usikkerhed om dråbe -ordning Hjem fra Nepal med oplevelser i bagagen

store

st i Portræt: Hun er forre kampen mod bøvl

DEADLINE

TEMA

1

27. januar

9. januar

Automation

2

24. februar

6. februar

Uddannelse

3

24. marts

6. marts

Eksport

4

21. april

29. marts

VVS ’17

5

19. maj

1. maj

Stål og svejs

6

16. juni

29. maj

Installatør*

7

7. juli

19. juni

Transport

8

25. august

7. august

Energi

9

22. september

4. september

Hi ’17

10

20. oktober

2. oktober

Finansiering og strategi

11

17. november

30. oktober

Installatør*

12

15. december

27. november

Spåntagning

*Vvs, el, ventilation, køl.

Bladet er tilgængeligt på www.arbejdsgiverne.dk mandag før udgivelsesdagen.

Bladet

ISSN 1602-7213

UDGIVELSE

AFSENDER: Bladet Arbejdsgiverne | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

UDGAVE

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

Udgivelsesplan for Bladet Arbejdsgiveren 2017