Bladet Arbejdsgiverne nr. 10

Nr. 10 | 19. oktober 2016 | 107. årgang

Bladet

Gystinge VVS hædret med Energiprisen Prisregn over metallærlinge Robotter på fremmarch Loven om betalingsfrister virker ikke

Nye muligheder for vvs-branchen Fokus på installatøren

Indhold

Oktober 2016 32

6

4 4

Gyrstinge VVS er ikke helt som de andre

6

Lov om betalingsfrister virker ikke

8

Kort nyt

30

Lærling fik ingen pensionsopsparing

31

35

42

AL-Efteruddannelse

43

Navne

44

Foreningsnyt

46

Leverandører & partnere

21

Hver fjerde husstand har ingen røgalarm

22

Grib muligheden når den er der

23

Grossist investerer i digitale værktøjer

24

Vandbranchen fik afløb for nyheder på messe

26

Flere overraskelser i test af smart energi i boliger

31

Netværk på vej om CE-mærkning af bygningsstål

TEMA: INSTALLATØR 12 Producent sætter vand på dagsordenen

32

ML-prisen

13

28

34

Udenlandske gæster på besøg i robotland

Krav om målere giver arbejde til vvs-firmaer

Viden om brandteknik på trist baggrund

14

29

35

Pligt til at indberette kønsopdelt løn

Det handler om at have styr på tingene

Klimaændringer kræver solide løsninger

16

36

Automatik 2016-messen

Forretningerne bliver enten større eller mindre

38

Virksomheder har brug for flere akademikere

17

Kunderne er glade for håndværkeren

39

Tysklandsmesse hos Arbejdsgiverne

18

Hvidovre VVS Service er landets højeste

40

Business & branche

20

Varmepumpeordning vil være mere synlig

2 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2016

LEDER

Bladet

Udgiver: Arbejdsgiverne Magnoliavej 2, 5250 Odense SV Tlf. 66173333 www.arbejdsgiverne.dk Ansvarshavende redaktør Jens Holme Tlf. 6317 3397 Mobil: 40883312 jho@arbejdsgiverne.dk Annoncesalg Vestergaards Bogtrykkeri Kontakt: Ejnar Stephansen Tlf.: 22 61 63 88 es@vestergaardsbogtrykkeri.dk Oplag: 2528 ISSN nr: 2246-7041 Tryk Vestergaards Bogtrykkeri A/S Grafisk tilrettelæggelse og layout: Trine Riisborg Forsidefoto På arbejde med Morten Gustafsson, vvsinstallatør og medejer af el- og vvs-firmaet Kappendrup ApS, som har stillet billedet til rådighed.

Automatisering er vores store chance Der er i disse år meget fokus på automatisering i små og mellemstore virksomheder. Men egentlig er det ikke så nyt. Virksomhederne har siden industrialiseringen i midten af 1800-tallet arbejdet med at effektivisere produktionen, og metalbranchen har i årtier været i skarp international konkurrence.

Det er i dag fuldstændig gennemskueligt, hvad det koster at producere et emne på tværs af landegrænser.

Den kamp har ikke været lige sejrrig det sidste årti, og metalindustrien har tabt mange arbejdspladser. Men det er mest dem, hvor teknologien ikke har kunnet kompensere for den højere timepris. Der er flere og flere eksempler, hvor automatisering gør det muligt at konkurrere, og hvor arbejdspladserne derfor vender retur til Danmark.

Investering i ny teknologi er en strategisk beslutning, som tidligere har været forholdsvis tung. Heldigvis er robotterne i dag blevet billigere, mindre og mere fleksible. Og udviklingen går rigtig stærkt nu. Kyndige fagfolk forudser, at robotteknologien i Danmark vil være et helt andet sted om bare få år.

Man kommer dog ikke udenom, at den første robot ikke nødvendigvis er rentabel, og det kan være svært at overskue hvilken, man skal vælge. Heldigvis er der hjælp at hente hos AutomationsBooster og Erhvervspartnerskabet for Avanceret Produktion.

Automatisering kræver dog et økonomisk råderum, og mange års lavkonjunktur samt den finansielle sektors stramninger har gjort det svært at finde finansiering. Virksomhederne har heller ikke altid selv søgt udviklingen eller været parate. Det kræver ressourcer, viden og en god portion optimisme.

En elektronisk udgave af dette blad og tidligere udgaver kan læses på: www.bladetarbejdsgiverne.dk

Men en analyse fra Dansk Metal viser, at der ansættes nye og flere medarbejdere efter bare tre år med automatiseret produktion. Derfor er det vigtigt at italesætte, at automatisering sommetider koster arbejdspladser på den korte bane, men at vi vinder dem tilbage på den lange.

Følg Arbejdsgiverne på

Det er også vigtigt at holde sig for øje, at havde vi ikke i Danmark været gode til at tænke innovativt og effektivisere produktionsprocessen, havde vi slet ikke haft nogen metalindustri i dag. Vi kan aldrig klare os på timeprisen. Automatisering er derfor ikke bare en enestående mulighed for at bevare og udvikle metalbranchens konkurrencedygtighed – det er dens fremtidige eksistensgrundlag.

Linkedin og Facebook

Af Jani Lykke Methmann, direktør i Arbejdsgiverne

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2016 | 3

Gyrstinge VVS er ikke helt som de andre Modtageren af Arbejdsgivernes Energipris 2016 satser på grønne energikilder og moderne forretningsmetoder.

Af Jens Holme

Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt (tv) overrækker statuetten til Thomas Olsen og Niels Olsen, mens Arbejdsgivernes direktør, Jani Lykke Methmann, står klar med det tilhørende diplom.

4 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2016

»Vi er tilbøjelige til at overse sådan nogle som jer, der får det hele til at køre rundt i hverdagen, når vi taler om infrastruktur, grøn omstilling og meget andet,« erklærede energi, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt ved overrækkelsen af Arbejdsgivernes Energipris til Gyrstinge VVS A/S. »Derfor er det mig en stor glæde med Arbejdsgivernes Energipris at kunne vende blikket mod netop én af disse hverdagens små helte,« fortsatte ministeren. Han fremhævede at Gyrstinge VVS har valgt at specialisere sig inden for grøn og vedvarende energi »fordi det – med deres egne ord – betyder store besparelser på varmeregningen for kunden og skåner miljøet til gavn for kommende generationer«.

Lars Chr. Lilleholt nævnte bl.a. den midtsjællandske virksomheds pillefyr, som i dag sagtens kan konkur-

rere med mere traditionelle olie- og gasfyr.

Arbejdsgivernes direktør, Jani Lykke Methmann, fremhævede, at Gyrstinge VVS har formået at tilpasse sig et marked under stadig forandring.

Det ses bl.a. ved, at de har etableret en webshop, hvorfra de yder rådgivning og sælger produkter med hovedfokus på vedvarende energi. »Gyrstinge VVS er en lille installatør med både installationsforretning, showroom og webshop, der tør være med på et marked, hvor der allerede findes store installatører,« Sagde Arbejdsgivernes direktør.

Hun lægger ikke skjul på, at Arbejdsgiverne med årets energipris gerne har villet sætte fokus på dem, som kører rundt ude på landevejene og arbejder med energi og miljø i øjenhøjde med den almindelige dansker. »Ofte har vi, når vi taler energiudnyttelse og miljøbelastning, en ten-

dens til at tænke i de store linjer og i de banebrydende opfindelser. Men når villaejeren eksempelvis skal have udskiftet sit oliefyr til en ny energikilde, så er det mødet med deres kompetente installatør, som er altafgørende for både valg af energiløsninger og den fremtidige driftssikkerhed. Den kompetence og professionelisme, det kræver for installatøren, vil vi gerne hædre,« siger Jani Lykke Methmann.

Tredje generation Der er sket ikke så lidt siden Tage Gunnar Olsen i 1949 grundlagde sin landsbysmedje i Gyrstinge, en halv snes kilometer fra Ringsted. Sønnen, Niels Olsen, overtog forretningen i en meget ung alder og kunne i foråret fejre 40 års jubilæum. I hans tid er Gyrstinge VVS forvandlet til en moderne vvs- og blikforretning med hovedvægten på

installation og servicering af såkaldte alternative energikilder.

Foruden hovedkvarteret i Gyrstinge har virksomheden en underafdeling i Sorø samt den nævnte webshop, som drives under navnet BioEksperten.

Selvom Niels Olsen har nået pensionsalderen er han stadig særdeles aktiv, men det er sønnen, Thomas, 42 år, der i dag mere og mere er ved at tage over i et glidende generationsskifte.

Det var også Thomas B. Olsen, der på virksomhedens vegne takkede for Energiprisen. »Jeg anser det for ærefuldt, at I har fået øje på en lille virksomhed som vores, og det vi gør,« sagde Thomas B. Olsen og lod ære og tak gå videre til far Niels, de 12 medarbejdere i Gyrstinge VVS og hans kone, Helle.

Gyrstinge VVS støtter aktivt op om Arbejdsgivernes kampagne, 10 pro-

Arbejdsgivernes Energipris uddeles hvert andet år i forbindelse med Energipolitisk Åbningsdebat på Christiansborg.

Prisen går til en person eller en virksomhed i Danmark, der har udviklet et produkt eller en proces, der sikrer en væsentlig bedre energiudnyttelse og dermed lavere miljøbelastning.

Udover et diplom får modtageren bronze-skulpturen »Livshjulet«, som er udført af billedhuggeren Jens Ingvard Hansen.

cent lærlinge, og har kontinuerligt to vvs-energi-lærlinge. Foruden web-butikken bruger virksomheden de digitale medier i form af flere forskellige hjemmesider og er aktivt tilstede på de sociale medier.

Prismodtagerne Niels Olsen, Thomas Olsen og hans frue, Helle Mauritzen, i Fællessalen på Christiansborg. De fik i tilgift en rundvisning i Folketingets bygning.

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2016 | 5

Lov om betalingsfrister virker ikke Af Jens Holme

De store tryner stadig de små og lader gælden vokse til nye højder.

Den EU-inspirerede lovgivning om betalingsfrister, der skulle gøre op med store danske virksomheders langsomme betaling til deres mindre underleverandører, er tilsyneladende ikke mere værd end det papir, den er trykt på.

En opgørelse viser således, at de 100 største danske ikke-finansielle virksomheder ved udgangen af juni i år havde øget deres leverandørgæld fra 168 mia. kr. på samme tidspunkt året før til nu næsten 198 mia. kr.

Det er sket, selvom Danmark har implementeret EU’s late payment-direktiv, der har til hensigt at begrænse de kredittider, som store private virksomheder presser igennem hos underleverandører. Det er nu tre år siden.

Har ikke virket Ifølge loven er betalingsfristen som standard løbende måned plus 30 dage.

6 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2016

Og det overholder den offentlige sektor. I den private sektor skal virksomheder, der vil have kredittiden udvidet til 60 dage, give deres leverandører besked på forhånd. Såfremt kredittiden skal strækkes til 90 dage, skal de give leverandørerne en særlig begrundelse herfor og aftale det med dem direkte. »Meningen var, at de nye regler skulle stille de små leverandører bedre over for de store, men de nye tal, og det vi hører fra vore medlemmer, tyder ikke på, at det har virket. De små leverandører er simpelthen bange for at udfordre de store virksomheder,« siger jurist og chefkonsulent i Håndværksrådet, Jeppe Rosenmeier.

Det er Økonomisk Ugebrev, der har opgjort tallene for udviklingen i leverandørgælden i de 100 største ikke-finansielle virksomheder. Særlig i de helt store virksomheder som Vestas, Royal Unibrew, Carlsberg, DFDS, TDC, DSV, Coloplast, ISS, GN Store Nord, Solar og LM Wind Power er leverandørgælden steget kraftigt. I disse virksomheden er leverandørgælden

på et år steget med 38 pct. til 73 mia. kr.

Bøder for lange kredittider »Der er tale en uhensigtsmæssig suboptimering af finansieringen gennem hele værdikæden fra producent til underleverandør. De store firmaer skubber gælden og finansieringen over til de små leverandører, der har de dyreste kassekreditter. Det er urimeligt over for de mindre leverandører, og det er helt uhensigtsmæssigt ud fra en samfundsmæssig betragtning,« tilføjer Jeppe Rosenmejer.

Han oplyser, at man i Frankrig er gået helt anderledes håndfast til værks for at begrænse store virksomheders lange kredittider. Her er EU-direktivet om betalingsfrister iværksat sådan, at virksomheder, der kræver kredittider ud over 60 dage, får bøder på helt op til 300.000 Euro. »Vi anbefalede en strammere iværksættelse af EU-direktivet for betalingsfrister, da det var oppe i Folketinget, men det kunne vi ikke komme igennem med,« siger Jeppe Rosenmejer.

Hjælp i hverdagen gør hele forskellen „I min virksomhed arbejder vi med varmeteknik af enhver art. Vores arbejdsområder har udvidet sig løbende – fra mest at handle om oliefyr og fjernvarme arbejder vi nu lige så specialiseret med varmepumper, pillefyr og alle andre varmekilder.

I den forbindelse trækker jeg ofte på min lokale Brødrene Dahl-sælger: han er min livline, når jeg står ude hos kunderne. Og den slags support gør en stor forskel i hverdagen: jeg vil sige rent ud, at der er flere af mine løsninger, jeg aldrig var begyndt at sælge uden Brødrene Dahl.”

Svend Erik Jensen, Svend Eriks Oliefyrsservice, Kolding

Vil du også udvide dit forretningsområde med løsninger inden for vedvarende energi og ventilation? Læs mere på bd.dk/klima

Brødrene Dahl leverer varen

- også når du går nye veje

Lidt flere begynder på en erhvervsuddannelse Erhvervsskolerne har samlet set haft en lille stigning i antallet af elever på erhvervsuddannelserne, men er stadig meget langt fra de politiske mål.

10.941 elever begyndte i august på grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse direkte fra folkeskolen på en af de 71 erhvervsskoler. Det er 207 flere end i august 2015, hvor det var 10.734 elever, så der er altså tale om en minimal stigning.

Tallene fremgår af en rundspørge gennemført af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier. Den viser desuden, at antallet af elever, der er startet på grundforløb 2, er steget med 416 elever. Fra 14.329 til 14.745.

Det politiske mål om, at 30 pct. af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse, betyder, at 8.000 flere elever end i dag skal komme direkte fra 9. eller 10. klasse, påpeger Peter Amstrup, formand Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – lederne.

Den lille elevfremgang i år vil ifølge Peter Amstrup heller ikke for alvor kunne mærkes på skolernes økonomi, som mange steder i landet er uhyre stram. De foregående års lille

Trods kampagner og konkurrencer for de ældste klasser i skolerne som her ved DM i Skills begynder kun et par hundrede flere på en erhvervsuddannelse.

elevoptag betyder, at man har svært ved at fastholde rentable holdstørrelser. Det skal ikke mindst ses i lyset af de fortsatte besparelser, regeringen lægger op til i sit finanslovsforslag for de kommende år.

Peter Amstrup håber, at trepartsaftalen om flere praktikpladser og en indsats i forhold til folkeskolen vil bidrage til at få flere elever på erhvervsuddannelserne, men lige nu går det alt for langsomt, konstaterer han.

Selvstændige holder igen med opsparing Loft over indbetalinger til ratepensioner har reduceret lysten til pensionsopsparing.

En gennemgang af danskernes pensionsindbetalinger dokumenterer, at indførslen af et loft på ratepensioner i 2010, som blev halveret igen i 2012, har medført at danskernes indbetalinger til pension er holdt op med at vokse.

Det er skidt for både den enkelte opsparer og for samfundet som helhed, og det var på ingen måde hensigten med indførslen af loftet, lyder det i en fælles udmelding fra Finansrådet, Dansk Byggeri og Håndværksrådet. De tre organisationer vil arbejde sammen for, at loftet for fradrag på ratepensioner igen hæves til 100.000 kr.

Fra politisk hold var man i 2012 således overbevist om, at folk blot ville betale ind på en såkaldt livrente, hvor fradragsretten var intakt. Men det, viser tallene nu, er ikke sket i samme omfang, som det var forventet.

Siden 1995 har danskernes samlede pensionsopsparing været støt stigende, således udgør den samlede pensionsformue i Danmark i dag lige omkring 4.000 mia. kr. Men indførslen af et loft på ratepension, først på 100.000 kr. i 2010 og senere på 50.000 kr. i 2012, satte en brat stopper for dén udvikling.

Selvstændige hårdest ramt »Det er de selvstændige, der bliver hårdest ramt af et loft over ratepensionen, i og med deres indkomster svinger fra år til år. Et højere loft vil give den enkelte opsparer større fleksibilitet og mere frihed til at indbetale de år, hvor de har bedst mulighed for det. Det er kedeligt, at loftet begrænser folks mulighed for at spare op, så de kan klare sig selv. Det bør laves om – også for hele samfundets skyld,« siger Ane Buch, adm. direktør i Håndværksrådet.

8 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2016

(Illustration: COBE og DISSING+WEITLING)

Mesterværk på motorvejen Allerede før den er bygget, er gangbroen på billedet udnævnt til at være et arkitektonisk mesterværk. Det er det amerikanske nyhedsmedie CNN, der har sat gangbroen på en liste over verdens 13 mest spektakulære brobyggerier.

I løbet af de kommende to år kan tusindvis af trafikanter følge dagligt med i byggeriet. Det drejer sig om en gangbro og et stationsbyggeri i forbindelse med den kommende højhastighedsbane mellem København og Ringsted. Gangbroen bliver 225 meter lang og skal gå hen over Køge Bugt-motorvejen og forbinde Køge Nord-stationen på den nye bane samt et parkér og rejs-anlæg med en ny station på S-banen.

Bag byggeriets lovpriste design står de danske arkitektfirmaer COBE og DISSING+WEITLING med COWI som rådgiver. Første spadestik blev foretaget i september. Indvielseschampagnen er lagt på køl med henblik på at blive åbnet i september 2018. Bladt Industries i Aalborg er udnævnt til at stå for byggeriet.

En dansk bro mere er med på CNN’s liste. Det drejer sig om Cirkelbroen, tegnet af Olafur Eliasson, som forbinder Christiansbro med Applebys Plads over den sydlige indsejling til Christianshavns Kanal i København. Cirkelbroen stod færdig sidste år.

Reparation Drejning Ø 800 L=13.000 Honing Ø 600 L=12.400 Langhulsboring Udvikling af store specialcylindre

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2016 | 9

Opfordring til at give en hjælpende hånd Under overskriften »En hjælpende hånd« lancerer Ungdommens Røde Kors en indsamlingskampagne, der er målrettet håndværksvirksomheder, og som har til formål at give udsatte børn og unge en bedre fremtid. »I Danmark er der en lang tradition for, at håndværkere rækker hånden ud til unge i deres lokalområde og gør en forskel for den enkelte. Men stadig flere børn og unge oplever i dag følelsen af at stå alene uden tætte sociale relationer – de lever i fattigdom eller med vold og misbrug tæt inde på li-

Kort fortalt MANGEL – Sidste år gik 598 industriteknikere på pension, og der kom kun 225 nyuddannede til faget. Tallene har Dansk Metal præsenteret for Folketingets Erhvervsudvalg. Ifølge fagforbundet kommer vi til at mangle 90.000 faglærte og 100.000 med mellemlange uddannelser i 2030.

VÆKSTFONDEN spiller en stadig stigende rolle på markedet for udlån til virksomheder. Ifølge udlånschefen i den statslige fond, Jens Mølby, har fonden 600 lånesager under behandling.

Der er en tendens til, at flere både store og små virksomheder henvender sig direkte til fonden i stedet for at gå igennem en bank.

KONKURSER – Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i august var 41 konkurser i bygge- og anlægsbranchen.

Det er det laveste antal, der har været på én måned i 2016. Antallet af konkurser indtil videre i år ligger dog knap 60 procent over samme periode i 2015.

Det er blandt andet drevet af, at Skat er begyndt at indkræve skattegæld, som burde have været betalt for længst.

10 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2016

vet, og flere vokser op uden adgang til den nødvendige støtte i hverdagen, som de har brug for,« erklærer de unge i Røde Kors.

Derfor opfodrer Ungdommens Røde Kors landets håndværkere til at give en håndsrækning ved at donere en dagløn – svarende til 2500 kr. til de aktiviteter, organisationen laver rundt om i Danmark. Pengene skal blandt andet gå til ferielejre, mentorstøtte, lektiecafeer og sportsaktiviteter for de lokale børn og unge.

Ifølge Ungdommens Røde Kors

havde fire håndværkervirksomheder tilmeldt sig kampagnen ved udgangen af september. Men der er brug for endnu flere, hvis projektet skal blive en succes. Det er meningen, at kampagnen skal løbe af stablen fra 14. til 20. november.

Interesserede håndværkervirksomheder kan få mere at vide og tilmelde sig på www.giv1hånd.dk.

GLADE KUNDER er gode kunder, siger et gammelt mundheld. Den sandhed kan danske håndværkere skrive under på, viser en ny undersøgelse fra Deloitte. Her siger hele 68 pct. af forbrugerne, at der var en god sammenhæng mellem pris og kvalitet under deres sidste håndværkerbesøg, mens yderligere 9 pct. ligefrem synes, at kvaliteten overgik prisen. Blot 11 pct. var utilfredse.

i år. Alene i Nordjylland har 614 flere fået arbejde i industrien.

PENSION – Indførslen af et loft på ratepensioner i 2010, som blev halveret igen i 2012, har medført at danskernes indbetalinger til pension er holdt op med at vokse. Det er skidt for både den enkelte opsparer og for samfundet som helhed, lyder det i en fælles udmelding fra Finansrådet, Dansk Byggeri og Håndværksrådet. De vil nu sammen arbejde for, at loftet for fradrag på ratepensioner igen hæves til 100.000 kr.

BESKÆFTIGELSEN i industrien er steget med 11.000 personer siden fjerde kvartal 2013, og de seneste beskæftigelsestal fra Danmarks Statistik vidner om markant fremgang i langt de fleste landsdele. Industribeskæftigelsen i Nordjylland og Midtjylland er vokset mest fra første til andet kvartal

ARBEJDSMARKEDETS ERHVERVSFORSIKRING (AES) er det nye navn for en sammenlægning af Arbejdsskadestyrelsen og dele af det tidligere Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. AES er etableret som en selvejende institution under ATP og foretager som hidtil behandling af arbejdsskadesager og private erstatningssager.

VALUTA – 1,4 milliarder kroner. Så meget er den anslåede værdi af den udenlandske valuta, der ligger gemt rundt omkring i de danske hjem. Det viser nye tal fra Deloitte. Eksempelvis har 57 pct. af os Euro liggende derhjemme.

18 pct. af os opbevarer svenske kroner, mens 15 pct. har amerikanske dollar i skufferne.

EL VAREVOGN – Region Hovedstaden vil have flere håndværkere til at køre i el-biler. Derfor kan 50 virksomheder få tilskud til at anskaffe sig en el-drevet varevogn. Tilskuddet udgør 20.000 kroner pr. elbil, som tildeles efter først til mølle-princippet. Interesserede kan henvende sig hos en Nissan-forhandler og få mere information.

Gratis pensionstjek til alle selvstændige...

25.000 har allerede tjekket ind Selv om du er godt i gang med

Hos Pension for Selvstændige

muligheder. Naturligvis helt gratis

din egen pensionsopsparing, bør

har vi rådgivere over hele landet

og uforpligtende.

du tage et tjek, der viser om du er

klar til at komme til dig og gen-

Se mere på pfs.dk eller ring til

godt nok dækket ind.

nemgå dine behov, ønsker og

os på 33 93 86 00.

Smallegade 10 · 2000 Frederiksberg · Tlf. 33 93 86 00 · info@pfs.dk · www.pfs.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2016 | 11

TEMA | INSTALLATØR

Producent sætter vand på dagsordenen For lidt fokus på, hvor meget vand vi spilder hver dag, mener FM Mattsson Mora Group.

Vandmedomtanke.dk hedder en ny digitale platform, som skal sætte vand på dagsordenen hos forbrugere, vvs’ere og politikere.

Bag den står FM Mattsson Mora Group, som gerne vil sælge nogle nye, besparende vandhaner og samtidig gøre opmærksom på, at vand er en knap ressource, der bliver dyrere og dyrere.

De færreste er bevidste om, hvor meget vand de bruger hver eneste dag og ikke mindst, hvor mange penge man kan spare. Dét har den dansk-svenske vandhaneproducent sat sig for at ændre på. Bl.a. via den nye hjemmeside, som er en blanding af videoer,

Foto: Finn Brøndum

12 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2016

skrevne indlæg og infografikker, som let kan deles på sociale medier.

Vil ikke være hellige Ole Sander, administrerende direktør i FM Mattsson Mora Group forklarer: »Vi ønsker ikke at være hellige eller gå ud med en løftet pegefinger, selvfølgelig skal der være plads til luksus med et langt, varmt bad eller at vande sin græsplæne i ny og næ. Men i hverdagen kan vi godt gøre det smartere. I de fleste tilfælde er det små justeringer i dagligdagen, som kan spare os og samfundet mange penge.

Det handler både om teknik, men især om at ændre folks tankegang og vaner. Vi vil gerne være med til at starte en trend – ved at dele vores viden og give tips til at spare på vandet, vil vi gøre det trendy at spare på vandet.« Nogle af de gode råd, FM Mattsson Mora Group giver til forbrugerne, er fx at bruge energibesparende vandhaner med indbygget koldstart. At vaske hænder i koldt vand – da det varme vand alligevel ikke når vandhanen, før du er færdig. At vande planterne i haven med vandkande i stedet for haveslange, tage kortere bade eller installere en bruser med luft, som i øvrigt giver mere behagelige bade.

Vil påvirke debat Initiativet er taget på branchens vegne, og ud over at bloggen henvender sig til de danske forbrugere, ønsker FM Mattsson Mora Group også at starte en politisk debat om vores vandlovgivning. Der er milliarder at spare i statsbudgettet, hvis vand blev tænkt ind i Danmarks energiplaner.

FM Mattsson Mora Group opfordrer fx til at stille krav om vandsparende produkter i bygningsreglementet. Ligesom der pt. bliver stillet krav til fx vinduer, isolering og ventilation. Vandhaneproducenten mener også, at der ligger et samfundsansvar hos installatørerne til at træffe de smarte valg, når det kommer til, hvilke installationer de tilbyder deres kunder.

Krav om målere giver arbejde til vvs-firmaer Individuelle varmtvands­ målere er lovpligtige fra årsskiftet, hvis det er rentabelt og teknisk muligt.

Af Jens Holme

Mange vvs-installatører får i den kommende tid travlt med at installere varmtvandsmålere. Fra nytår er det nemlig et krav, at boligforeninger og udlejningsejendomme skal have in-

dividuel måling på al energi – også varmtvandsforbruget. Det er en følge af en ny målerbekendtgørelse fra 2014.

Da det i Danmark har været lovpligtigt med måling på varmen siden 1998, er det primært måling på det varme vand, som giver den største ændring ved gennemførelse af den nye bekendtgørelse. Reglerne omfatter alle de ejendomme, hvor det er teknisk gennemførligt og rentabelt at sætte målere op i hver enkelt lejlighed.

Det er bygningsejere, andelsboligforeninger og ejerforeninger, der skal vurdere den økonomiske og tekniske Individuelle varmtvandsmålere er lovkrav fra den 1. januar. Det vil være naturligt samtidig at opsætte koldtvandsmålere, men det er ikke et krav.

gennemførlighed. Kommunerne kan give dispensation fra reglerne om obligatorisk måling ud fra en konkret vurdering i den enkelte bygning.

Vil give besparelser Det er typisk den lokale vvs-installatør, der foretager opsætning af vandmålerne. Data fra alle målerne i ejendommen skal indgå i et fordelingsregnskab. Målerne skal derfor registreres af leverandøren, der udarbejder fordelingsregnskabet, efter at installationen er færdiggjort.

Med individuelle varmtvandsmålere er det muligt at afregne den enkelte beboers forbrug. Det har de fordele, at beboeren kun betaler for sit eget forbrug og ikke som tidligere efter faste fordelingsnøgler.

Erfaringer viser, at man i en ejendom kan spare helt op til 30 procent på forbruget. Beboerne bliver mere bevidste om deres eget forbrug, og ud over den økonomiske fordel skåner man samtidig miljøet. »Bedre vaner samt udskiftning til apparater og udstyr, der bruger færre ressourcer, medfører på denne måde lavere udgifter for den enkelte familie. For fx vand giver det foruden den direkte tilskyndelse til at spare også incitament til at reparere løbende toiletter eller dryppende vandhaner,« hedder det i vejledningen til målerbekendtgørelsen, som også angiver det overordenede perspektiv: »Reglerne om måling og afregning efter individuelt forbrug bidrager til at opfylde regeringens målsætning om at reducere det danske CO2 -udslip med 40 procent i 2020 i forhold til niveauet i 1990 af hensyn til det globale miljø. Dette er nødvendigt for at bringe udviklingen på rette spor frem mod det langsigtede EU-mål om en reduktion på 80-95 pct. i 2050 i tråd med klimavidenskabens anbefalinger.« Bladet Arbejdsgiverne | 10/2016 | 13

TEMA | INSTALLATØR

Det handler om at have styr på tingene Søren Chr. Dyhr Sørensen, 4. generation i Salten VVS A/S, har valgt at drive sin vvs-forretning i en overskuelig størrelse og så effektivt som muligt.

Af Jens Holme

Kalkulation, indregulering og projektering inden for VVS-sektoren

»Det er en god branche at være i, hvis man driver sin virksomhed effektivt.

Det handler om struktur, god planlægning – og mod til at sige nej.« Sagt af Søren Chr. Dyhr Sørensen, 4. generation i det 114 år gamle Salten Smede & VVS A/S lidt syd for Silkeborg. Virksomheden består af fem svende, en arbejdsmand, en lærling og ejeren selv. »Det er en god størrelse,« siger Søren Chr. Sørensen og beretter, at virksomheden laver alt – smedearbejde, blik, vvs, gasservice, varmeinstallationer og meget mere.

Også når det angår virksomhedens størrelse har ejeren af Salten Smede & VVS valgt at gå sine egne veje. »Jeg har været oppe på at have 1012 mand. Det gider jeg ikke længere.

Forretningen har på nuværende tidspunkt en ideel størrelse for mig. Hvis den var større, ville jeg være nødsaget til at ansætte en overmontør eller have mere hjælp her på kontoret. De nuværende 6-7 mand kan jeg selv håndtere med bistand fra min mor, som passer kontoret fra 07.00 til 16.00 hver dag.

Samtidig har jeg overskud til selv at køre ud og lave nogle småting.«

Ikke som de andre »I princippet er der ikke noget, vi ikke laver,« siger Søren Chr. Sørensen og fortsætter: »Jeg gør nok tingene anderledes end mange andre. Nogle rejser rundt med det budskab, at vvs-forretningerne skal specialisere sig. Jeg har valgt at gå den modsatte vej. Dermed kan vi tjene på gyngerne, når karrusellerne står stille.«

Må betale mere Søren Chr. Sørensen er hverken bange for øget konkurrence eller beklager sig over, at vilkårene i branchen har ændret sig, bl.a. ved at flere og flere kunder selv køber deres nye toilet og andre materialer. »Jeg kan da godt se, at varesalget er faldet de sidste fire-fem år. Men det opvejes af, at vi har sat timeprisen i vejret. Det er i virkeligheden ikke så

Jesper Hansen

Karsten Søberg

Kim Nyrup

Rådgivende vvs-ingeniør- og beregnerfirma Rugårdsvej 159 • 5210 Odense NV • Tlf. 6612 5564 • www.beregner-gruppen.dk 14 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2016

Morte Sunekær

Orla Andersen

Thomas Danielsen

Søren Chr. Sørensen: Montørerne skal bruge deres tid på at servicere kunderne og ikke spilde deres tid med administration og afhentning af varer.

svært: Når vi tjener mindre på materialer, må vi tage noget mere for monteringen. Vi har under alle omstændigheder nogle omkostninger, der skal dækkes ind. Om det sker via materialeprisen eller arbejdslønnen, er for så vidt ligegyldigt.

Og er folk ikke tilfredse med min måde at gøre tingene på, så står det dem frit for at ringe til en anden,« tilføjer Søren Chr. Sørensen.

Høj effektivitet For ham drejer det sig om at kunne drive sin forretning så effektivt som muligt. Han henviser til en sammenligning, der viser, at produktionseffektiviteten pr. medarbejder hos Salten VVS A/S ligger 20-30 procent over landsgennemsnittet. Det er her struktur og planlægning kommer ind i billedet. »Det overordnede princip er, at montørerne skal bruge al – og jeg mener virkelig al – deres tid på at producere. De kører aldrig til en grossist.

Varerne bliver bestilt af mig, og jeg pakker bilerne, så det hele er klar, når de møder om morgenen,« siger Søren Chr. Sørensen.

Skal ikke administrere Montørerne har de moderne hjælpemidler i form af iPhone eller tablets.

Men ifølge Søren Chr. Sørensen er det ikke den slags, der er nøglen til større effektivitet. »Det har ikke sparet tid. Om folk skal skrive på et stykke papir eller en

tablet, det giver det samme. Tværtimod er brugen af de digitale hjælpemidler udtryk for, at man flytter noget administrativt arbejde over på montørerne, hvilket er imod mine principper. Montørerne skal producere og ikke administrere. De skal ikke bruge en ekstra halv time ude ved en kunde på at taste vvs-numre ind. Det er de for dyre til,« siger Søren Chr. Sørensen. »Hvis du er ren by-vvs’er med et varesortiment, der måske kun er 20 procent af vores, så kan det godt være en lettelse, at montørerne klarer tingene selv ved hjælp af en vareliste og en scanner. Men for en forretning i vores regi er det meget mere kompliceret,« tilføjer han.

Du lyder som en mand, der har godt styr på sin forretning. Hvad er forklaringen?

»Det er selvlært. Jeg bruger min sunde fornuft og mavefornemmelse.

Enten kan du, eller også kan du ikke drive forretning. Og så har jeg også nogle dygtige folk. Den yngste i anciennitet blandt montørerne har været her i 12 år.

Desuden går jeg aldrig hjem uden at have planlagt, hvad medarbejderne skal foretage sig næste dag og jeg er sikker på, at de varer, de skal bruge, står herude om morgenen. Det er jo bare sund fornuft.« Og så har du til gengæld lange arbejdsdage for at nå det hele? »Nej, jeg holder fast i, at min arbejdstid er fra 07.00 til 16.00 og aldrig i weekenden. Hvis det er nødvendigt at arbejde 70-80 timer om ugen, så er det fordi, du ikke er dygtig nok og ikke har styr på tingene.« Bladet Arbejdsgiverne | 10/2016 | 15

TEMA | INSTALLATØR

Forretningerne bliver enten større eller mindre I fremtiden bliver der ikke plads til den lille vvs-virksomhed som min med nogle få ansatte, forudser Erland Sejten, Gudme VVS & Blik.

Af Jens Holme

Erland Sejten har drevet vvs-forretning i sydøstfynske Gudme i 20 år. I øjeblikket har han en enkelt svend ansat, men planen er, at Gudme VVS & Blik i løbet af kort tid igen skal have to ansatte.

Den seneste lærling blev færdig-

uddannet for halvandet år siden og endog hædret med guldmedalje fra Arbejdsgiverne. Om den lille fynske vvs-virksomhed igen skal have en læredreng står foreløbig hen i det uvisse.

Med sin størrelse og opgaveportefølje ligner Gudme VVS & Blik man-

Erland Sejten, Gudme VVS & Blik: Krisen er ovre, men i fremtiden bliver der færre virksomheder af min størrelse.

16 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2016

ge andre af landets vvs-virksomheder.

Ifølge Erland Sejten beskæftiger virksomheden sig med lidt af hvert – gasfyr, pillefyr, varmepumper, renovering af badeværelser for blot at nævne nogle af opgaverne. »Vi har et rimeligt bredt sortiment.

Og vi mærker, at krisen er vendt. Renten er lav, og folk vil igen gerne bruge penge på at sætte i stand og spare energi,« fastslår Erland Sejten.

Større eller mindre Alligevel tror han ikke, at der bliver plads til virksomheder af Gudme VVS’ størrelse i fremtiden. Enten bliver de større eller mindre. »I en lille forretning som min er mester selv med ude og skrue, og det med at udfærdige tilbud og skrive fakturaer er en aftenbeskæftigelse. Det er der ikke ret mange unge, der vil acceptere i dag. Derfor skal forretningen være i størrelse på 15-20 mand, så lederen kan bruge tid på kontoret og være ude omkring og finde nye opgaver,« siger Erland Sejten om den ene udviklingstendens og siger om den anden: »Der vil komme flere og flere enmandsforretninger med en mand og en bil, som helt uden bureaukrati varetager serviceopgaver, skifter toiletter, armaturer og den slags. Helt små forretninger med få udgifter. Ingen forsikringer, intet kvalitetsstyringssystem og uden større investeringer i bygninger.« Opgaver tager kortere tid Erland Sejten har passeret de 60 år, men regner med at fortsætte flere år endnu, såfremt helbredet bliver ved med at holde. Når han skuer tilbage på de mange år i faget, får han øje på store omvæltninger: »Da jeg begyndte, var det altid noget med at skære gevind og passe til.

Det er i dag erstattet af plasticrør, og nu er vvs-arbejde blevet meget mere

montagearbejde, der ikke tager så lang tid. Vi kan nå flere opgaver på kortere tid. Eller sagt på en anden måde: Vi skal have flere ordrer i bogen for at fylde tiden ud,« fastslår ejeren af Gudme VVS & Blik.

Kan følge med på nettet »Den anden store forandring er selvfølgelig netbutikkerne, hvor kunderne kan følge med i priserne. Det medfører, at vi har måttet tilpasse vore priser og har fået sværere ved at få dækket vore omkostninger.« Men så er det vel fordi timebetalingen er for lav? »Jo, men det er begrænset, hvad man kan gøre, hvis ikke kunderne skal gå andre steder hen. Jeg tror nærmere, at udviklingen bevæger sig i en retning af den prisstruktur, der gælder for fx reparatører af hårde hvidevarer med kørepenge og udkaldstillæg.« Kvaliteten i højsædet »Vi undgår ikke udvikling, hvor det bliver mere og mere almindeligt, at nogle kunder køber toiletter, armaturer og sågar varmepumper på nettet og i det lokale byggemarked og beder os om at sætte tingene op. Det bliver mere og mere et vilkår,« siger Erland Sejten og slutter med et optimistisk budskab: »Til gengæld er jeg også sikker på, at autoriserede vvs-forretninger kan overbevise de mere kvalitetsbevidste kunder om, at vi har noget bedre at tilbyde. Det oplever jeg, når jeg sidder ansigt til ansigt med en kunde og får tid til at forklare.

Når vore produkter ofte er dyrere end dem, man kan købe på nettet, hænger det jo sammen med, at vi holder os til de kendte mærker fra fx Danfoss og Vølund. De er ikke billige. Til gengæld er de mere energieffektive, og vi har samtidig solide producenter i ryggen, som hjælper os, hvis der er noget, der ikke virker som det skal.«

Kunderne er glade for håndværkeren Glade kunder er gode kunder, siger et gammelt mundheld. Den sandhed kan danske håndværkere skrive under på, viser en ny undersøgelse fra Deloitte.

Her siger hele 68 procent af forbrugerne, at der var en god sammenhæng mellem pris og kvalitet under deres sidste håndværkerbesøg, mens yderligere ni procent ligefrem synes, at kvaliteten overgik prisen.

Blot 11 procent var utilfredse. 663 danskere over 18 år, der har haft besøg af en håndværker i boligen de sidste fem år, har deltaget i undersøgelsen. »Det er virkelig glædeligt, at håndværkerbranchen i den grad har formået at skabe tilfredse kunder. De løsninger, der bliver lavet, skal jo typisk holde i mange år, og kunderne betaler ofte mange penge for dem. Derfor er det utrolig positivt, at kvaliteten følger med,« siger partner i Deloitte, Thomas Frommelt.

Ifølge Thomas Frommelt er finanskrisen delvist årsagen til den høje kundetilfredshed i byggebranchen. »Hvis der var noget, vi alle lærte af finanskrisen, så er det, at god kundepleje er vigtig. Mange håndværkere er blevet bedre til at kommunikere, så kunderne får en god oplevelse og dermed også vender tilbage. Den tendens har vi faktisk set i flere brancher, hvor man simpelthen strammer sig mere an. Det er den positive effekt af at møde modgang.« 63 pct. af danskerne har inden for de seneste fem år haft besøg af en håndværker i deres bolig.

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2016 | 17

TEMA | INSTALLATØR

John Fatum har en god udsigt fra sin arbejdsplads på 5. sal og et godt overblik over den forretning, han bestyrer.

Hvidovre VVS Service er landets højeste

18 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2016

Forretningen har adresse på 5. Sal i Valby og et erklæret mål om ikke at ville være større end de nuværende fire medarbejdere.

Af Jens Holme

Da Hvidovre VVS Service ApS var størst i 2007 havde forretningen 20-25 medarbejdere. Men her gik det op for ejeren, Brian Fatum og hans søn, John, at indtjeningen slet ikke stod i forhold til indsatsen. »Tværtimod havde vi ramt loftet for kassekreditten.

Derfor sagde vi til hinanden – heldigvis i tide inden krisen kom – at nu slutter festen. Vi vil være mindre.

I dag er vi fire i alt, Brian, jeg og to montører,« siger John Fatum, der ud over at være autoriseret gas- og vandmester er den, der holder sammen på den administrative del af forretningen.

Det usædvanlige ved Hvidovre VVS er desuden, at virksomheden har adresse på 5. sal højt over byens tage i en kontorejendom på Gl. Køge Landevej i Valby side om side med små it-virksomheder, en medievirksomhed og én, der fremstiller ortopædiske sko. »Men det er kun mig, der er her. De øvrige medarbejdere kører direkte ud til deres opgaver. Jeg ser dem stort set aldrig her. Vi har ikke noget lager. Det, vi skal bruge, ligger i bilerne, eller vi rekvirerer det hos grossisterne, som leverer ude hos kunderne i løbet af en time. Det fungerer vældig godt,« siger John Fatum.

Faste kunder Opgaverne er i store træk fordelt på de tre udførende medarbejdere. En tager sig af gaskedler og fjernvarme, én laver spjældarbejde og badeværelser, mens ejeren, Brian Fatum, varetager ejendomsservice. »På den måde har vi haft de samme faste kunder i mange år. Og nye kommer til. Jeg tror, vi er gode til at spørge ind til, hvad kunderne gerne vil have fremfor at pådutte dem nogle løsninger, vi tror, de gerne vil have,« siger John Fatum og fortsætter: »Vi har i efterhånden en del år haft en profil på webtjenesten »Anmeld Håndværker«. Og ved hjælp af den og vores hjemmeside får vi mange kunder, som i flere tilfælde ender med at skrive en positiv anmeldelse. På den måde får vi flere kunder osv.« Størrelsen ligger fast Faktisk er den største udfordring for Hvidovre VVS ifølge John Fatum, at der næsten er for travlt. Men dette positive problem bliver ikke løst ved at ansætte flere medarbejdere. »Vi har den størrelse, vi gerne vil have. Derfor er vi gode til at sige nej tak, når vi bliver tilbudt arbejde, vi ikke kan nå at udføre med de ressourcer, vi har nu. Samtidig oplever jeg, at kunderne generelt er fleksible. De forlanger ikke, at vi skal rykke ud med det

samme og kan sagtens vente en uge med at få tilsluttet fx en vaskemaskine.« Op med betalingen Den faldende fortjeneste på materialer ser John Fatum ikke som et stort problem: »Vores svar på det er, at vi tager noget mere for at installere og montere. Over for privatkunder er vi begyndt med at opkræve et opstartsgebyr, og så afregner vi for hvert kvarter. Det er vi i stand til, fordi vi nu har gps’er i bilerne. Indtil videre har vi kun haft positive erfaringer med den praksis. Kunderne synes, det er fair, og medarbejderne har taget godt imod gps-systemet. Det er ikke indført for at overvåge dem, men for at dokumentere de timer, de skriver på deres arbejdssedler.

Nogle går højt op i det med priserne og køber selv ind på nettet eller i et byggemarked. Men det er ikke voldsomt mange. De fleste gider ikke bruge tid på det.

Ligesom jeg heller ikke bruger meget energi på at slås med grossister, om jeg kan få 100 kr. i rabat på et toilet.

Så vil jeg hente tjene det ind på timelønnen.

Hvis kunderne ikke vil spille med på den melodi, så må de gå et andet sted hen. Derfor kan jeg kun sige til vvs-branchen: op med timepriserne. Det har automekanikere og elektrikere allerede fundet ud af,« siger John Fatum.

Perfekt redskab For at kunne styre vvs-forretningen så effektivt som muligt er medarbejderne hos Hvidovre VVS Service foruden gps i bilerne koblet til hjemmebasen via softwareprogrammet Ordrestyring. »Det virker perfekt for en forretning som vores. Når montøren melder en opgave færdig, har jeg straks efter et overblik over medgået tid og forbrug af materialer. Samtidig er der forbindelse mellem Ordrestyring og vores bogføringsprogram. Vi bruger Economics, og den 12. i den efterfølgende måned har vi et fremragende overblik over, hvordan alting er gået, hvor vi tjener penge, og hvilke opgaver der ikke giver noget.

Ligeledes lærer man sit regnskab at kende. Hvornår de store udgifter kommer, og hvilke måneder der er stille, og det er muligt at holde lidt ferie.

Det lyder måske kedsommeligt, men det var det, vi glemte i 2007, hvor der gik det meste af et år, før det gik op for os, at vi ingenting tjente. Det er alfa og omega hele tiden at have overblik over, hvad der sker,« slutter John Fatum.

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2016 | 19

TEMA | INSTALLATØR

Varmepumpeordning vil være mere synlig Relancering af hjemmeside og optimering på søgetjenester skal gøre navn og logo mere kendt.

Af Jens Holme

Ole Thygesen: Større kendskab til VPOordningen er en win-win-situation for alle.

Varmepumpeordningen, der har til formål at give forbrugerne større tryghed og dermed stimulere salget af varmepumper, skal markedsføres bedre både over for installatører og forbrugere.

Det fastslår Ole Thygesen, formand for Varmepumpeudvalget, der styrer og administrerer varmepumpeordningen, som har sekretariat hos Teknologisk Institut i Aarhus. »Det skal gerne være sådan, at kunderne kender Varmepumpeordningen og dens logo. De skal vælge et af vore medlemmer som leverandør, fordi de ved, at VPO-installatørerne er særligt kvalificerede til at installere varmepumper og desuden er dækket af en garantiordning.« Større synlighed »Vi har hidtil ikke været gode nok til at gøre opmærksom på ordningen. Derfor går vi nu i gang med først og fremmest at forbedre vores hjemmeside, så den nu bliver mere synlig, forbrugerorienteret, og vores navn popper op i flere sammenhænge, når folk søger på varmepumper,« siger Ole Thygesen.

Han tror, det samtidig bliver me-

re interessant for flere installatører at tilslutte sig VPO, hvis den bliver mere kendt blandt forbrugerne. »Vi vil samtidig opfordre fabrikanter og leverandører af varmepumper til at appellere til deres installatørkunder om at melde sig ind i ordningen.

Det er jo en win-win-situation for alle,« siger Ole Thygesen.

Skal på kursus For at komme med i ordningen skal man have bestået et to-dages kursus.

Det koster 7000 kr. og efterfølgende 1000 kr. at melde sig ind i VPO-ordningen. Det årlige kontingent udgør 3000 kr. kontingent. Det svarer i runde tal til, hvad det giver i fortjeneste at installere ét varmepumpeanlæg, anslår VPO-udvalgets formand.

På nuværende tidspunkt er omkring 135 installatørvirksomheder medlemmer af Varmepumpeordningen. VPOudvalget, som Ole Thygesen er formand for, har ti medlemmer, som er valgt blandt brancheorganisationer og ordningens medlemmer. Arbejdsgiverne er repræsenteret af branchekonsulent for energi Carsten Essler Helmer.

Jeg overvåger og finder de udbud,der matcher din virksomhed i forhold til interesse og kapacitet. vinde de offentlige- og private udbud?

Vil du gerne vinde de store offentlige udbud? Pris pr. måned fra

Flere ordrer. besvær.

FlereIngen ordrer.

Ingen besvær.

Vil du gerne

Er du træt af besværet med byde ind på at udbud?

Er du træt af at besværet med byde ind?

Vil du hellere fokusere på den daglige drift end at Lad mig håndtere processen. bruge tiden påJeg at læse komplekse udbudsmaterialer? vinder 9 ud af 10 udbud.

Lad mig findewww.louiseagerskov.com dine nye kunder, mens du passer din eksisterende forretning.

20 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2016

kr. 499,-

www.louiseagerskov.com

En meget vigtig vvs’er. Det er Bent Lund, ejer af Cool Therm i Aarup på Fyn, der i bogstaveligste forstand lægger ryg til dette pletskud. Cool Therm kan lidt af hvert med vvs, køling, ventilation og nu også fjernvarme, må man formode. Bent Lund bar nemlig trøjen, da han i sommer deltog i et arrangement med titlen »Tjen penge på fjernvarme« i regi af Arbejdsgivernes installatørakademi.

Hver fjerde husstand har ingen røgalarm En mulighed ligger åben for installatører: Hvert fjerde danske hjem har nemlig ingen røgalarm. Det fremgår af en undersøgelse, som Ingeniørforeningen har gennemført blandt 2000 danskere.

Tallet er på samme niveau som sidste år, hvor Ingeniørforeningen gennemførte en lignende undersøgelse.

Og det er bekymrende højt, mener Ib Bertelsen, der er formand for IDA Brandteknik, som er et af Ingeniørforeningens fagtekniske netværk. »Vi kan aldrig nå op på, at alle installerer en røgalarm, men når hver fjerde fortsat ikke har installeret en røgalarm, synes jeg faktisk, det er et alarmerende højt tal. Konkret betyder det jo, at hundredtusindvis af boliger i Danmark er uden røgalarm,« påpeger Ib Bertelsen.

Siden 2004 har det været et krav, at der installeres røgalarmer i alle nybyggede boliger, men langt størstedelen af boligmassen er opført før 2004, og derfor er det en vigtig opgave at få flere til at sætte røgalarmer op, mener Ib Bertelsen.

I undersøgelsen har Ingeniørforeningen også spurgt danskerne, om røgalarmer har betydning for valget af feriebolig.

Her svarer hver anden, at det kun har lille eller slet ingen betydning for valget af fx sommerhus eller ferielejlighed, om der er installeret røgalarm. »Jeg er helt på det rene med, at det er andre parametre der tæller, når danskerne lejer bolig til ferien. Alligevel er jeg overrasket over, at brandsikkerheden er så lavt prioriteret i danskernes ferieforberedelse. Lige så vigtigt det er at have røgalarm i privaten, lige så vigtigt er det selvfølgelig at man tjekker, om der er styr på brandsikkerheden i ferieboligen,« siger Ib Bertelsen.

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2016 | 21

TEMA | INSTALLATØR

Grib muligheden når den er der Ændrede konkurrencevilkår skaber nye nicheområder, som vvs-installatøren kan specialisere sig i Af Lars Christian Jensen, branchekonsulent i Arbejdsgiverne, næstformand for Fjernvarmens Serviceordning

Det er ikke, hvad det har været at drive vvs-virksomhed.

Installatøren mærker hver dag konkurrenterne ånde sig i nakken. Byggemarkederne og detailhandlen sælger konkurrerende produkter og tilbyder installationsservice. Vvsgrossister distribuerer fra deres webportal, og installatøren leverer kun arme og ben.

Prisstrukturer og distributionsformer er altså under forandring, og gør det sværere at opnå samme bruttoavance på arbejdet. Men ændrede konkurrencevilkår giver også nye muligheder og skaber nicheområder, hvor en virksomhed kan specialisere sig – eksempelvis som fjernvarmeekspert.

Kræver fokus og fravalg Men så er det vigtigt at turde vælge til og fra. For en succesfuld udnyttelse af en ny markedsmulighed kræver fokusering og fravalg, og det er væsentligt at tænke konsekvensen igennem for hele virksomheden. Skal man eksempelvis være fjernvarmespecialist for private forbrugere, kunne det give en konkurrencemæssig fordel at udføre servicearbejde i tidsrummet 14.00–20.00.

Her kan man fakturere en væsentlig højere timepris, da man leverer en specialistydelse og forbrugeren ikke skal tage fri fra arbejde. Et eksempel fra el-branchen er en alarmspecialist, hvis timeløn er væsentlig højere end ved

Service af husstandens installationer giver mulighed for mersalg andre steder, hvor installatøren kan bringe sin viden og faglighed i spil.

22 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2016

traditionelt installationsarbejde.

Forsyningsselskaberne er i gang Specialisering indenfor fjernvarme er altså en oplagt mulighed. Der er ca. 2,5 millioner hustande i Danmark. 62 procent af de danske boliger opvarmer radiatoranlæg og brugsvand via fjernvarme.

Men det er også et område, hvor der sker store ændringer for tiden. Eksempelvis hos forsynings- og energiselskaberne, som kæmper for at udbygge deres distributionsnet – altså med fjernvarme- eller gasrør ud til nye hustande. Derudover sker der et salg af en slags abonnementer, som handler om adgang til kunden og om at lukke kunden af.

Efteruddannelse er vigtig I de ca. 1.550.000 husstande, hvor forsyningskilden er fjernvarme, er rør- og varmeinstallationer af vidt forskellig beskaffenhed. Fra gamle huse fra 1930’erne med 2” rørinstallationer og støbejernradiatorer til nye installationer med alu-pex, gulvvarme og små konvektionsradiatorer. Størstedelen af varmeanlæggene er med stor sandsynlighed ikke gearet til en reduceret fremløbstemperatur og vil derfor have behov for justering og eventuelt udskiftning af eksempelvis radiatorer, rørsystemer med mere.

Fjernvarmens Serviceordning er et eksempel på, hvordan installatøren kan specialisere sig til at yde en service for private hustande. Her er det muligt, at indberette et serviceeftersyn som en energibesparelse og dermed give forbrugeren et kontant tilskud til gennemførelse af et servicetjek af husstandens varmeanlæg. Det kræver blot en kort efteruddannelse. Derefter har man adgang til at arbejde under denne ordning.

Mulighed for mersalg Service af husstandens installationer giver mulighed for mersalg andre steder, hvor installatøren kan bringe sin viden og faglighed i spil.

Det kan være med til at knytte privatkunden til installatørvirksomheden og åbne mulighed for salg af en servicekontrakt til husstanden - eksempelvis indeholdende regulering af anlæg i forhold til årstider, kontrol af afkøling, fremløbstemperatur, cirkulationspumpe og sommerventil.

Mulighederne for en stærk markedsposition er altså ganske gode indenfor dette område. Men det kræver rettidig handling, da gode markedsmuligheder hurtigt gribes af andre.

Grossist investerer i digitale værktøjer Solar køber andel af to it-virksomheder, der beskæftiger sig med projektstyring og optimering af ressourcer.

Fra blot at levere varer over disken til bl.a. vvs- og elinstallatører har Solar med hovedkvarter i Vejen for alvor taget skridtet over i den digitale tidsalder.

Grossistvirksomheden har investeret i to softwarevirksomheder.

GenieBelt og Minuba, der begge har base i Danmark, står bag digitale værk­tøjer, der er tilpasset byggeledere og håndværkere på farten. »Der er tale om to digitale investeringer, som passer rigtigt godt ind i Solars strategi. Vi ser meget bredt på forretningsudviklingsmuligheder og ikke kun på det, vi kan opkøbe og integrere i den klassiske forretning. Begge virksomheder har ambitiøse ekspansionsplaner, og der kan vi med vores investering, erfaring, viden og markedskendskab være med til at hjælpe dem på vej. Vi ser digitale muligheder på mange områder, og vi forventer at lave flere sådanne investeringer i fremtiden,« påpeger Hugo Dorph med titlen Chief Commercial Officer hos Solar.

Mere kan være undervejs Med sin investering ejer Solar knap 20 procent af henholdsvis GenieBelt og Minuba. »Det er vigtigt for os, at både GenieBelt og Minuba fortsat arbejder som selvstændige virksomheder. Begge virksomheder er lige som Solar meget fokuseret på at skabe værdi for kunderne og gøre livet lettere for kunderne.

Ved at forenkle arbejdsgange, planlægge og skabe overblik kan den enkelte kunde udvikle sin virksomhed. Det handler om at udnytte sine ressourcer bedst muligt og dermed spare tid og penge,« pointerer Hugo Dorph.

GenieBelt arbejder med dynamisk projektstyring, mens Minuba har specialiseret sig i online sags- og ressourcestyring med fokus på udvikling og optimering af driften i virksomheder inden for især installatør-, bygge- og anlægsbranchen, fremgår det af en pressemeddelelse fra Solar.

Ifølge Hugo Dorph kan flere investeringer i digitalisering være undervejs fra Solar: »Vi er allerede en af de største e-handelsvirksomheder i Nordeuropa, men for Solar er digitalisering meget mere end blot e-handel. Solar satser på digitalisering i alle led af forretningen, og det er en af grundene til, at vi har de mest produktive kunder. Kunderne skal ikke bruge unødig tid på indkøb, logistik eller ineffektive processer. De skal bruge deres tid dér, hvor de skaber størst værdi – det gør vi,« understreger Hugo Dorph, som er nyt medlem af Solars direktion.

Varenumre i tusindvis, men nu er Solar også på vej til at kunne levere og integrere digitale hjælpemidler.

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2016 | 23

TEMA | INSTALLATØR

Vandbranchen fik afløb for nyheder på messe VandTek 2016 i København havde fokus på mulighederne for at øge eksporten af dansk vandteknologi.

Af Jens Holme

Omkring 2000 fagfolk og 146 udstillere fandt vej til de rustikke lokaler i det tidligere lokomotivværksted i nærheden af Københavns Hovedbanegård, da der blev holdt VandTekmesse i slutningen af september. »Det kan godt være, at antallet af gæster ikke ser imponerende stort ud. Men pyt med det, når det var de rigtige, der kom. Set fra mit perspektiv var det en rigtig god messe. Jeg har fået flere nye kontakter.« Sagt af Allan Riise Johansen, ejer af SFL International A/S i Stubbekøbing, der var med på messen. Den falsterske virksomhed er på flere måder involveret i vandbranchen. Mest kendt er virksomhedens patenterede Rotte-Stop-Prop. Men

Allan Riise Johansen havde en række både nye og velkendte produkter med på VandTek i København.

Resultater kommer senere »Om det har kunnet betale sig at deltage i en messe som denne vil først vise sig på et senere tidspunkt – om overhovedet nogensinde. Det er sjældent, man kommer hjem fra en messe med millioner og milliarder i ordrebogen. Det vigtigste er, at man har mødt nogle interesserede, som man ikke har været i kontakt med tidligere, og som man kan arbejde videre på,« siger Allan Riise Johansen.

På messen var der størst fokus på mulighederne for at øge eksporten af dansk vandteknologi, som på flere områder er førende i verden. Ifølge branchen er der mulighed for at skabe 4000 nye arbejdspladser ad den vej.

VandTek arrangeres af MCH Messecenter Herning i samarbejde med interesseorganisationen DANVA og en lang række af de centrale spillere i branchen. Der har tidligere været holdt VandTek-messer i 2009 og 2012. Hvornår den næsten finder sted, er der ikke taget stilling til.

1. Mosbaeck i Køge fremviste på VandTek sit brede sortiment af afløbsregulatorer, nye versioner af de berømte vandbremser, som er virksomhedens grundlag. På billedet er det den administrerende direktør, Marina Mosbæk Johannessen, der passer standen.

2. Aquagain, Folding Smed A/S ved Brørup, præsenterede sine mange løsninger inden for spildevand og slam. Det drejer sig om alle aspekter fra rådgivning, design, konstruktion, produktion, levering, montering og idriftsættelse.

3. Alfred Priess A/S var på banen med en serie af kundetilpassede teknikhuse til bl.a. vandbranchen efter at virksomheden for forholdsvis nylig har overtaget aktiviteterne i Intego Shelters.

4. Hjortkær Maskinfabrik i Årre ved Varde havde en række produkter med på VandTek, bl.a. denne tromlevasker med en ny type filter, der er udviklet til brug i forbindelse med rensning og separation af spildevand med et minimalt energiforbrug.

5. Stjernholm A/S i Ringkøbing var på VandTek for at fremvise sine maskintekniske løsninger til rensning af spildevand. Og ikke mindst sit nye dialogkoncept under overskriften »Samarbejde med Værdi«.

24 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2016

3 1 2

4 5

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2016 | 25

TEMA | INSTALLATØR

Flere overraskelser i test af smart energi i boliger Undersøgelse blandt 127 udvalgte ældre huse viste potentiale for besparelser, men ikke så stort som forventet.

Af Michael Niemann Mortensen, branchekonsulent, Arbejdsgiverne

En ny rapport »Smart Energi i Hjemmet« fra Statens Byggeforsknings Institut (SBI) konkluderer, at det er muligt at spare energi ved at installere intelligent temperaturregulering i enfamilieshuse. Besparelsen er imidlertid knap så stor, som de mest optimistiske havde forventet.

Projektets formål var dels at demonstrere at internetbaserede måle- og styringsenheder baner vej for automatisk energibesparelser ved fortløbende overvågning og smart styring, dels at afprøve helt nye it-baserede koncepter for brugerinvolvering og ressourceeffektiv rådgivning, hvor målinger og avancerede algoritmer giver energirådgivere og boligejere et godt grundlag for at vurdere mulige tiltag.

Sparede syv procent Rapportens konklusioner bygger på en undersøgelse blandt 127 huse i Middelfart-området. Husene var af ældre dato, fortrinsvis fra før 1980. De 127 huse blev udrustet med automa-

Den præcise måling afslørede, at forbruget af energi til fremstilling af varmt vand kun er godt det halve af det forventede.

26 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2016

tik, sensorer og styringer. 55 af husene er opvarmet med naturgas, 72 har installeret fjernvarme.

Varmeforbruget blev styret intelligent ved at lave natsænkning af hjemmene, uden at det måtte gå ud over komforten.

Resultatet af forsøget, der forløb over to og et halvt år viser, at der i gennemsnit blev sparet syv procent på varmeregningen. Forskellene var imidlertid meget store. Før forsøget blev sat i gang var det forventningen, at man kunne opnå besparelser på helt op til 21 procent, men det viste sig altså at være skudt noget over mål.

I projektet var der også indarbejdet et tilbud om rådgivning med det det formål at finde ud af, hvor mange der ønskede rådgivning, og hvor mange der brugte rådgivningen til noget.

Imidlertid var det kun få husejere, der på trods af opfordringen benyttede sig

af tilbuddet om rådgivning. Årsagerne kan være mange. I rapporten nævnes forvirring, usikkerhed eller blot almindelig modstand mod at gennemføre bygningsforandringer. Ændrede adfærd Foruden den opnåede besparelse konkluderer SBI, at den opmærksomhed, forsøget gav anledning til, har påvirket husejerne til at spare på energien ved en mere påpasselig adfærd.

Projektet gav også nogle sidegevinster. Eksempelvis blev det afsløret, at det reelle forbrug af energi til fremstilling af varmt vand er langt mindre, end man normalt regner med. I forhold til de forventede 850 KWh pr. person, brugte de involverede husstande kun mellem 450-550KWh. Op imod 100 KWh årligt pr. person spildes i afløbet, mens man venter på, at vandet får den rigtige temperatur.

Vækker eftertænksomhed Min egen konklusion på projektet er, at det var helt rigtigt tage udgangspunkt i de ældre boliger. Mange husejere i den kategori vil nemlig kunne energioptimere deres boliger med kort tilbagebetalingstid.

Samtidig vækker det til eftertanke, at den største gevinst kan opnås, uden det koster så meget som en krone, men ved at husstanden ændrer sit adfærdsmønster.

Projektet påviser, at de forbrugere, der sparede mest, var dem der satte sig ind i, hvordan intelligent styring virker og kan anvendes mest optimalt og uden, det går ud over komfortniveauet.

Det er værd at iværksætte flere af den slags undersøgelser for at finde frem til de mest effektive måder at spare energi i de danske hjem.

Jagten på talenter er i fuld gang Den flotteste svejsning, de korrekte mål og et produkt, der ligner tegningen. Det var noget af det, de 10 smede- og industriteknikerelever i fredags dystede i ved Regionsmesterskaberne på Syddansk Erhvervsskole i Odense.

Førstepladsen for industriteknikerne – og dermed en af de i alt tre billetter til DM i Skills – gik til den 20-årige industritekniker René Kling Hansen fra Syddansk Erhvervsskole i Odense.

På Risingsvej i Odense ledte man fredag den 30. september efter de to dygtigste smede og den bedste industritekniker – og sidstnævnte fandt man altså blandt Syddansk Erhvervsskoles elever.

Eleverne præsterede deres ypperste og koncentrationen var knivskarp, da de otte smede og to industriteknikere betjente svejse-, dreje-, bore- og fræsemaskiner. Præstationerne blev bedømt af udefrakommende dommere, også kaldet skuemestre, som alene ved at

kigge på og vurdere produktet og håndværket, skulle finde vinderne.

Tættest på perfekte løsninger kom René Kling Hansen fra industriteknikeruddannelsen på Syddansk Erhvervsskole, som dommerne altså sendte direkte videre til DM i Skills.

Også blandt smedene var en elev fra Syddansk Erhvervsskole, Rasmus Prohaska, som desværre ikke sikrede sig en billet videre til finalen. Men at være blandt de sidste otte i regionsfinalen er nu også rigtig flot.

Blandt smedene blev vinderen Mike Paaske fra Rybners i Esbjerg. Andenpladsen gik til Nicolai L. Lauritsen fra Aarhus Tech.

Også blandt smedene var en elev fra Syddansk Erhvervsskole, Rasmus Prohaska, som desværre ikke sikrede sig en billet videre til finalen. Men at være blandt de sidste otte i regionsfinalen er nu også rigtig flot.

Også blandt smedene var en elev fra Syddansk Erhvervsskole, Rasmus Prohaska, som desværre ikke sikrede sig en billet videre til finalen. Men at være blandt de sidste otte i regionsfinalen er nu også rigtig flot René Kling Hansen ved Valmont SM i Rødekro er selv optimistisk i forhold til sin deltagelse ved det kommende DM i Skills – og er klar til at kæmpe for en billet videre til VM, som foregår i Abu Dhabi.

Syddansk Erhvervsskole | www.sde.dk Bladet Arbejdsgiverne | 10/2016 | 27

TEMA | INSTALLATØR

Svinkløv Badehotel brændte og gjorde krav til brandtekniske installationer helt aktuelt. (foto: Henning Bagger/Scanpix)

Viden om brandteknik på trist baggrund Af Jens Holme

Spørgsmålet var helt aktuelt, da Arbejdsgivernes InstallatørAkademi havde inviteret et halvt hundrede el-installatører til at høre om de nyeste krav til brandtekniske installationer.

Arrangementet blev holdt i Arbejdsgivernes Hus i Odense. Det var få dage efter, at Svinkløv Badehotel var brændt ned til grunden angiveligt på grund af en fejl i en tørretumbler. Der blev derfor hørt ekstra godt efter, og den ulykkelige hændelse i Nordvestjylland blev naturligvis inddraget aktivt i diskussionerne.

Myndighedschef Gerner Nielsen, Beredskab Fyn, gav eksempler fra det virkelige liv på manglende agtpågivenhed.

28 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2016

Dagen var tilrettelagt af Arbejdsgiverne i samarbejde med DBI, det danske videncenter for brand og sikring, samt Exit Zone A/S, producent og konsulentfirma inden for sikkerhedsbelysning.

Anders Frost, DBI, fortalte om kravene til udførelse af brandtekniske installationer, Arbejdsgivernes branchekonsulent Michael Niemann Mortensen gjorde rede for kravene til brandbeskyttelse i det nyeste bygningsreglement, BR15, mens Jan Juhler fra Exit Zone fortalte om vedligeholdelse af nød- og panikbelysning.

Gerner Nielsen, myndighedschef hos Beredskab Fyn, holdt et engagerende indlæg om den manglende brandteknisk agtpågivenhed, han oplever i det virkelige liv og som i nogle tilfælde fører til brande som den i Svinkløv. Desuden gav Gerner Nielsen en status på sammenlægningen af kommunale beredskaber.

Klimaændringer kræver solide løsninger

Oversvømmelser er efterhånden blevet hverdag i det meste af Europa. Det stiller krav om solide regnvandsløsninger.

Af direktør Per Dollerup Mikkelsen, Wavin Danmark

Henover sommeren i år oplevede Europa på første hånd, hvordan klimaændringerne er årsag til et markant skifte i de kendte nedbørsmønstre. I takt med den globale opvarmning ophobes mere fugt i atmosfæren, og nedbøren bliver mere intens.

Mens de rystende billeder fra især Østrig, Tyskland og Frankrig løb hen over skærmen, måtte hele Europa spørge sig selv, hvordan man i fremtiden kan undgå de massive ødelæggelser og menneskelige omkostninger, der oftere end før følger i kølvandet af de mange skybrud.

Bekymringen er ikke nyligt opstået på baggrund af de seneste års udvikling. Gennem en lang årrække har plastrørsindustrien arbejdet intenst på at udvikle regnvandssystemer, der kan aflaste de eksisterende rørsystemer og afhjælpe de oversvømmelser, der er følger af de voldsomme skybrud.

Wavin har i mange år arbejdet sammen med både politikere og rådgivere på lokale plan om at skabe byplanlægning, der i renoverings- og nybyggeriprojekter inkluderer en aflastning af det eksisterende rørsystem. Herunder også udvikling af nye løsninger, der le-

der vandmasserne ud i undergrunden frem for i kloakken. Wavin var først på verdensmarkedet med et fleksibelt infiltrationssystem og bliver derfor i dag – allerede i projekteringsfasen – brugt som samarbejdspartner med erfaring og ekspertise inden for forsinkelse og nedsivning af regnvand.

Wavin kan ikke stoppe regnen, men vi kan tilbyde løsninger, der lokalt kan forebygge og afhjælpe de store vandmassers ophobning. Wavin’s infiltrationsanlæg er bygget til at håndtere de pludselige mængder nedbør og kontrollere en langsom udledning og fordeling til den omkringliggende undergrund.

Det kræver samarbejde Det er et fælles ansvar og en fælles opgave for både myndigheder og branchen at udtænke modeller og udvikle produkter, der er gode nok til at modstå nutidens og fremtidens vandcirkulationer.

Vi kan som producent langt hen ad vejen udtænke solide og fremtidssikrede løsninger, men det må og skal altid være i dialog med myndighederne, der jo sidder med den store viden om

de infrastrukturelle forhold. Med en konstruktiv dialog om de bedst mulige løsninger kan vi udnytte den viden og de kompetencer, vi hver især besidder. Det er vigtigt, at vi holder fast i at bruge hinanden, hvis vi skal frem til holdbare løsninger Wavin’s løsningsprogram dækker alt fra grønne områder uden trafiklast til trafikerede bymiljøer samt områder med højt grundvandsspejl. Enhederne er fleksible, modulære og nemme at rense og inspicere. På baggrund af idéerne om bæredygtighed, effektiv reduktion af skader på bygninger og miljø samt minimering af de klimamæssige trusler mod befolkning og sundhed har Wavin udviklet et produktprogram, der kan være med til at afhjælpe konsekvenserne af en markant global udfordring.

Wavin flytter sammen i Hammel Efter mange år med vækst på vvsområdet lukker Nordisk Wavin A/S produktionen i Horsens med udgangen af året og samler al admi-

nistration og produktion i Hammel.

Alle 43 medarbejdere i Horsensafdelingen er tilbudt at flytte med til Hammel, og håbet er, at flytningen

bliver et første skridt mod en mere strømlinet og effektiv produktion.

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2016 | 29

Lærling fik ingen pensionsopsparing Faglig voldgift gav Arbejdsgiverne medhold i uenighed om, hvorvidt lærling skulle være omfattet af pensionsordning.

Det er en hovedregel i Industri og vvs-overenskomsten, at lærlinge ikke er omfattet af en pensionsordning. Men som man så ofte ser, er der undtagelser fra en hovedregel.

I en nylig afgjort faglig voldgift var spørgsmålet, om en lærling var berettiget til pensionsordning efter afbrydelse af læreforholdet og fortsættelse hos en anden virksomhed.

Lærlingen påbegyndte en erhvervsuddannelse, da han var 17 år, i virksomhed A. Efter ca. et år blev uddannelsesaftalen ophævet. Herefter gik der ca. 2 ½ år, hvorefter lærlingen fortsatte sin uddannelse i virksomhed B. Samme uddannelse med et lidt ændret speciale.

Påberåbte undtagelse På daværende tidspunkt var lærlingen fyldt 21 år, og han blev udlært i virksomhed B. Lærlingens fagforbund mente, at virksomhed B skulle udrede pension for læretiden på ca.

2½ år. Begrundelsen var, at lærlingen var 21 år, da udannelsesaftalen blev påbegyndt.

Alder og mulighed for godskrivning af tidligere uddannelse er afgørende for, om en lærling er berettiget til at være omfattet af en pensionsordning. (Arkivfoto)

30 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2016

Forbundet henviste til undtagelsesbestemmelsen i overenskomstens lærlingeafsnit: »Lærlinge, der påbegynder en erhvervsuddannelse inden for branchen efter det fyldt 20. år, og som ikke har tilstrækkelig anciennitet, skal omfattes af pensionsordningen, når to måneders anciennitet er opnået«.

Med andre ord lagde fagforbundet vægt på lærlingens alder, og der var tale om en ny uddannelse.

Arbejdsgiveren var ikke enig i denne udlægning og holdt fast i, at uddannelsen var påbegyndt, inden lærlingen fyldte 20 år, hvorfor der ikke var krav om pensionsbetaling. Virksomhed B havde i øvrigt oprettet en forsikringsordning, som foreskrevet til lærlinge, som ikke oppebærer pension.

Indbragt for voldgift Det var fortolkningen i lærlingebestemmelserne om pension, særligt formuleringen: »påbegyndt en uddannelse inden for branchen« som var sagens kerne. Uenigheden blev indbragt for en faglig voldgift, hvor Arbejdsgiverne førte sagen på vegne af medlemsvirksomheden.

Højsteretsdommer Lars Hjortnæs var opmand og havde advokaterne Jacob Kirkegaard Hansen og Anne Vibeke Gregersen fra Arbejdsgiverne som meddommere på virksomhedens side.

Afgørelsen blev, at opmanden frifandt virksomheden for at skulle indbetale til lærlingens pension. Det blev begrundet med, at den fortsatte uddannelse utvivlsomt var en uddannelse inden for branchen uanset specialeskift, ligesom der var givet fuld merit for det tidligere afbrudte ansættelsesforhold. Sidstnævnte lagde Lars Hjortnæs afgørende vægt på.

Virksomhed B havde derfor handlet korrekt ved ikke at afregne pension, og den blev således frifundet for det rejste pensionskrav.

Læren af sagen Advokat Christian H. M. Mikaelsen, Arbejdsgiverne, procederede i sagen for virksomhed B. Han drager den konklusion af sagen, at overtager en virksomhed en lærling, der har et afbrudt uddannelsesforløb inden for branchen bag sig, er der grund til nøje at undersøge muligheden for fuld merit (godskrivning af allerede gennemført uddannelse), inden der indgås en uddannelsesaftale. Alder og merit har nemlig afgørende betydning for, om arbejdsgiveren skal indbetale til pension eller ej.

Samtidig står det klart, at lærlinge, der inden uddannelsesstart har været omfattet af en pensionsordning inden for pensionsordningens område, fortsætter med at skulle have indbetalt til pension under uddannelsen.

Siden sommeren 2014 har CE-mærkning af bygningsstål været et krav, men nogle producenter har endnu ikke certifikatet i orden.

Netværk på vej om CE-mærkning af bygningsstål Arbejdsgiverne tager initiativ til at samle virksomheder, rådgivere og certificerende organer for at optimere vejen til at opfylde kravene i standarden.

Af Jens Holme

Alle medlemsvirksomheder hos Arbejdsgiverne har fået tilbud om at være med i et netværk omkring CEmærkning af bygningsstål. Initiativet er taget for dels at få flere virksomheder med på CE-vognen og som et tilbud om erfaringsudveksling for de allerede certificerede virksomheder.

Netværksdannelsen omfatter samtidig de rådgivere, som tilbyder at hjælpe virksomhederne med at opfylde kravene i EN 1090-1-standarden og/eller DS/EN ISO 3834-serien, samt de firmaer, der varetager selve certificeringen.

tifikatet i orden, har oplevet, at vejen til det eftertragtede certifikat kan være meget forskellige. For nogle let og enkel for andre bureaukratisk og omkostningstung.

Til gengæld bliver de fleste positivt overraskede over de mange muligheder, som CE-certificering åbner op for, når de først kommer i gang. Virksomhederne får en bedre kvalitetskontrol af produktionen og optimering af processerne. Herudover er der trygheden i at vide, at man som virksomhed lever op til gældende lovgivning og standarder«.

Producenter tøver Industrikonsulent Svend Bondo siger om initiativet, at mange stålproducenter stadig tøver med at gå i gang med at bliver certificerede i henhold til EN 1090, selv om det er mere end to år siden, CE-mærkning af bygningsstål blev et krav. De pågældende virksomheder finder kravene uoverskuelige og omkostningstunge. Derfor har de trukket sig ud af markedet eller fortsætter, som om intet var hændt.

Svend Bondo siger: »Sådanne virksomheder vil i fremtiden kunne få råd og vejledning af deres allerede certificerede kolleger, og de virksomheder, der allerede har cer-

Kan tage ved lære »Vores tilbud om netværk er en mulighed for, at deltagerne kan udveksle erfaringer og tage ved lære af hinanden.

Ved samtidig at lave netværk for rådgivervirksomheder og certificeringsorganer får vi gang i en debat om den bedste og mest hensigtsmæssige metode til at opfylde de gældende regler,« påpeger Arbejdsgivernes industrikonsulent og fortsætter: »Der er et reelt behov for større ensartethed, både hvad angår kravene til certificering og de jævnlige recertificeringer. Som forholdene er i dag, er der alt for stor usikkerhed omkring fortolkning og udmøntning af regler-

Industrikonsulent Svend Bondo: »Det er særligt fortolkningen af love og regler, som kan giver problemer. Her kan faglig sparring give et uvurderligt løft.«

ne. Samtidig ser jeg en mulighed for, at et CE-netværk kan medvirke til at afdække urimeligheder i regelgrundlaget, og som med vægt kan tages op over for lovgivere, myndigheder og i sidste instans EU gennem vores samarbejdspartnere i Den Europæiske Metalunion EMU.« Ifølge Svend Bondo er der stor interesse for at være med i netværket både blandt firmaer, rådgivere og certificeringsorganer. Netværkene for de tre grupper af interessenter vil mødes hver for sig. Et indledende arrangement vil blive holdt her i efteråret.

Derefter er det meningen, at der halvog helårligt skal holdes netværksmøder evt. suppleret med nogle møder blandt de deltagende producenter i regionalt regi.

Virksomheder, der er interesserede i at være med i CE-netværket, kan henvende sig til industrikonsulent Svend Bondo hos Arbejdsgiverne.

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2016 | 31

Priser til talentfulde lærlinge

Industriens Uddannelser har for 14. gang uddelt Metalindustriens Lærlingepriser. Endnu engang skete det ved en højtidelighed på Det Kongelige Biblioteks Den Sorte Diamant i København under overværelse af erhvervsskoler, praktikvirksomheder, forældre og med undervisningsminister Ellen Trane Nørby i rollen som uddeler af blomster og bronzestatuette.

I centrum var naturligvis de 25 udvalgte lærlinge, som er blevet indstillet af deres mester og deres skole, har fået et 12-tal ved svendeprøven og i øvrigt udmærker sig ved at bidrage til et godt kammeratskab.

Tre af de 25 unge har været i praktik på en medlemsvirksomhed hos

Arbejdsgivernes formand, Fleming Frederiksen (th.) lykønskede de tre modtager af ML-prisen fra medlemsvirksomhederne. Det er fra venstre: Michal Jaroslaw Owzarek, Vagner Knudsen & Sønner, André Andersson, Kvong Smede- & Maskinforretning samt Grzegorz Leonhard, PLR Production

Arbejdsgiverne: Grzegorz Leonhard, André Andersson og Michal Jaroslaw Owzarek. Sidstnævnte var desuden en af seks modtagere af et legat fra Henry

og Mary Skovs Fond. Legatet kan tildeles personer, der efter et 12-tal ved svendeprøven har påbegyndt et ingeniørstudie.

André skiftede spor André Andersson havde kurs mod en professionel foldboldkarriere og gik desuden meget op i at sidde ved computeren. Men pludselig ændrede han retning. »Jeg fandt ud af, at jeg godt kunne lide at bruge mine hænder. At jeg kunne blive god til det. Jeg synes, det er spændende at få lov til at skabe noget, man bruger i virkeligheden,« fortæller han og siger om sin læretid: »Kvong Smede- & Maskinforretning er en lille biks, som laver næsten alt. Derfor får du lov til at prøve det hele. Og så er der nogle gode medarbejdere. Det er det, der gør, at du gider gå på arbejde hver dag,« siger han.

Mester Steen Kragh og André Andersson med svendestykket til topkarakter – en flishugger. Den nyudlærte svend har valgt foreløbig at blive i virksomheden.

(Foto: Morten Ravn) 32 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2016

Et naturtalent »Det gik hurtigt op for os, at han er et naturtalent,« beretter mester Steen Kragh, Kvong Smede- og Maskinforretning nord for Varde, om sin præmielærling. »Når man siger en ting til ham én gang, så sidder det,« siger mester og forsætter: »Han er ærekær inden for sit håndværk. Det skal bare være i orden. Han har ikke noget, han ikke kan. Han har ikke nogen begrænsninger, og han er ikke bange for at kaste sig ud i det,« siger Steen Kragh og fortsætter: »Det ser du også med hans svendeprøve. Det er ikke noget med at fedtspille med en lille opgave. Det kunne ikke blive stort nok. Han har også selv investeret 13.000 kr. i projektet. Det er heller ikke alle knægte, der hiver det ud af deres budget,« siger Steen Kragh med stolthed over sin nyudlærte svend.

Hvad fremtiden byder på er endnu uvist. Men André overvejer at læse videre til maskinmester.

Grzegorz er uundværlig Grzegorz Leonhard har været mere end en lærling for PLR Production. For ti år siden kom han til virksomheden som ufaglært efter at være flyttet til landsbyen Lunden på Als sammen sin kæreste, der havde gået i skole med ejerens datter.

Han er oprindelig fra Polen, og parret havde også været en tur omkring restaurationsbranchen i Irland.

Han faldt godt til i virksomheden, hvor de bare kalder ham »Gregg«. Så da PLR Production i forbindelse med finanskrisen skulle afskedige halvdelen af medarbejderne, var han én af dem, de holdt på.

Efter seks år som ufaglært blev han tilbudt en læreplads som voksenlærling, og i dag er han udlært industritekniker. »Han er en god mand. Det mærker man lynhurtigt. Han har gåpåmod og interesse. Han er lærenem og lærevillig.

Der er krummer i ham,« siger direktør Hans Jørgen Bladt.

PLR Production er underleverandør til blandt andet Danfoss og har adresse lidt uden for Nordborg på Als. Gregg fungerer i dag som en slags projektleder, der ikke bare har styr på det tekniske, men som også har blik for økonomien i det. Og så klarer han alt kontakt med Polen, som virksomheden også handler meget med.

Efter sin læretid fortsætter Gregorz Leonhard som medarbejder hos Hans Jørgen Bladt i PLR Production. (Foto: Morten Ravn)

Gregg har været glad for sin læreplads. Så glad, at han sidste år indstillede den til Årets Læreplads, som uddeles af Danske Erhvervsskoler, hvor PLR Production fik en andenplads.

Det er også en ganske alsidig uddannelse, man får i den mindre virksomhed. Gregg beskæftiger sig både med automatiske ladesystemer, CNC-styring, robotteknologi og de mere traditionelle discipliner som at fræse og dreje. »Vi var egentlig i tvivl, om vi kunne give en lærling en ordentlig uddannelse. Men nu kan vi se, at de store virksomheder ikke kan uddanne lærlinge bedre, end vi kan. Vi er en lille virksomhed, men vi kan alligevel mange ting,« siger Hans Jørgen Bladt.

Michal vil nå højere mål Michal Jaroslaw Owzarek ville rigtig gerne have en læreplads hos Vagner Knudsen & Sønner A/S i Grindsted. Derfor var han tre gange forbi og banke på. Sidste gang gav de efter. Det er de glade for i virksomheden i dag. Den unge lærling viste sig at være ganske talentfuld. »Han viste hurtigt, at han havde flair for det,« fortæller værkfører Torben Kristiansen.

Michal Owzarek følte også, at han havde været ganske heldig med sit lærested. »Det er et spændende arbejde. Man laver mange forskellige ting her og bliver meget alsidig,« fortæller han.

Og en alsidig håndværker er han faktisk blevet. Det viste han ikke mindst med sit svendestykke, som han fik topkarakter for: en grill formet som en pistol.

Vil prøve noget nyt Michal Owzarek er generelt meget vellidt i virksomheden. »Han er nem at arbejde sammen med, hurtig til at forstå opgaven, og får den tænkt helt til slut,« siger hans mester, Frank Knudsen, der her giver opskriften på, hvordan man skaber et godt læreforløb. »Man skal tro på, at det er den rigtige, man har valgt. Man skal have en fornuftig kemi, og så skal han have nogle arbejdsopgaver med ansvar og prøve alle de forskellige typer arbejde,« siger mesteren.

Michal Owzarek arbejder med mange forskellige ting i virksomheden. Trapper, rammer, gelændere, maskinudstyr, dele i mange forskellige materialer og tykkelser. Små og sto-

re stålkonstruktioner. Men til januar vil han gerne prøve sig selv af et nyt sted. På sigt drømmer han om at videreuddanne sig til produktionsteknolog eller maskiningeniør.

Michal Owzarek har fået topkarakter for sit svendestykke, en grill formet som en pistol. Han er oprindelig fra Polen og bor i dag i Grindsted med sin kæreste. I baggrunden Frank Knudsen, chef for Vagner Knudsen & Sønner A/S. (Foto: Morten Ravn) Bladet Arbejdsgiverne | 10/2016 | 33

Der var masser af robotter at kigge på, da EMU-generalforsamlingen besøgte Universal Robots i Odense. Her er hele forsamlingen foreviget i et gruppebillede.

Udenlandske gæster på besøg i robotland Den europæiske metalsammenslutning, EMU, holdt topmøde hos Arbejdsgiverne i Odense og blev klogere på den nyeste teknologi.

Af Jens Holme

Esben Østergaard, en af stifterne af Universal Robots, berettede engageret om virksomhedens tilblivelse og fremtidsplaner.

34 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2016

De delegerede fra Den Europæiske Metal Union (EMU) fik én på opleveren, da Arbejdsgiverne var vært for organisationens årlige møde.

Deltagerne fik en grundig introduktion til det odenseanske robotmiljø. Det skete bl.a. ved et besøg hos succes-virksomheden Universal Robots. Her stiftede de europæiske metalfolk bekendtskab med de små, fleksible UR-robot, som kan arbejde side om side med mennesker og programmeres uden kendskab til matematiske formler.

En af firmaets stiftere, Esben Østergaard, fortalte om tilblivelsen af Universal Robots på ruinerne af en mislykket ph.d.-afhandling og frem til det, virksomheden er i dag med afdelinger over det meste af verden og med omkring 300 medarbejdere. Virksomheden blev sidste år solgt for 2,3 mia. kr. til amerikanske Teradyne, som har sat yderligere fart i den danske robotvirksomheds ekspansion.

Ny i klasse Også salgschef Morten Arndal fra firmaet Inrotech optrådte for den europæiske forsamling af metal-arbejdsgivere. Inrotech, der ligeledes har hovedkvarter i Odense, udvikler svejserobotter til brug for komplicerede

processer og store emner bl.a. med henblik på offshore og vindindustrien.

Virksomheden er forholdsvis ny på markedet, men har ifølge Morten Arndal fået foden inden for i den kinesiske værftsindustri.

En tredje succes Mens EMU-generalforsamlingen fandt sted, var en mindre delegation på besøg hos en tredje succesrig odenseansk robotvirksomhed, Blue Ocean Robotics, som fornylig har fået tilført 50 mio. kr. til blandt andet til at konsolidere sin globale vækst, styrke udviklingen af egne robotter samt udklække flere succesfulde spin-out virksomheder, fortalte den nytiltrådte Vice President of International Business, Henrik Jacobsen.

På trods af sine kun tre år på markedet har Blue Ocean Robotics i dag over 110 medarbejdere på verdensplan, fordelt i 11 lande og tæller endvidere mere end 29 salgspartnere verden over, i blandt andet Danmark, Finland, Mexico, USA, Qatar, og Singapore.

EMU har foruden Arbejdsgiverne i Danmark medlemmer fra Tyskland, Belgien, Holland, Schweiz og Ungarn.

Formålet er bl.a. at øve indflydelse på den lovgivning, der finder sted i EU og i medlemslandene.

Den kønsopdelte lønstatistik skal være med til at forebygge urimelige lønforskelle mellem mænd og kvinder. (Foto: Ingeniørforeningen)

Pligt til at indberette kønsopdelt løn Enten skal virksomheden aflevere løndata eller udarbejde en redegørelse om ligeløn.

Af Anette Jensen, juridisk konsulent, Arbejdsgiverne

I ligelønsloven er der regler, der forpligter virksomheder til at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik.

Det nye er, at loven er ændret til alene at omfatte virksomheder med mindst 35 ansatte (tidligere 10 ansatte) og med mindst 10 kvinder (tidligere tre) og 10 mænd (tidligere tre) med samme arbejdsfunktion.

Danmarks Statistik udarbejder første gang den kønsopdelte lønstatistik på baggrund af lønoplysninger indsamlet i 2015. Statistikken skal bruges til information og høring af lønmodtagerne om lønforskelle mellem mænd og kvinder på virksomheden.

Herefter hvert år inden den 1. sep-

tember sender Danmarks Statistik uden beregning for virksomheder den kønsopdelte lønstatistik for det foregående år, når virksomhedens indberetning af lønoplysninger gør det muligt.

Virksomheder har pligt til at indberette lønoplysningerne. Har lønoplysningerne ikke været til rådighed for Danmarks Statistik, eller er statistikken ikke modtaget fra Danmarks Statistik, skal virksomheden selv udarbejde lønstatistikken inden den 31. december. Sker der slet ingenting kan virksomheden straffes med bøde.

Kønsopdelt lønstatistik udarbejdes for en periode på 12 måneder og skal omfatte alle lønmodtagere i virksomheden. Statistikken skal vise lønforskellen mellem mænd og kvinder i medarbejdergrupper opgjort efter den

6-cifrede DISCO-kode eller et tilsvarende klassifikationssystem, når der er mindst 10 personer af hvert køn i gruppen. Grupperne opgøres på almindelige lønmodtagere, ledere og elever eller unge under 18 år. Ønsker virksomheden i stedet at udarbejde en redegørelse om ligeløn, kan det ske efter aftale med de ansatte. Redegørelsen skal i så fald indeholde oplysninger om vilkår, der har betydning for aflønning af mænd og kvinder på virksomheden samt en handlingsplan med henblik på at forebygge eller mindske lønforskelle mellem mænd og kvinder, samt hvorledes der følges op herpå. Redegørelsen skal senest være udarbejdet inden udgangen af det kalenderår, hvor pligten består, og skal omfatte en periode på et til tre år.

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2016 | 35

Flere virksomheder skal automatisere mere kreativt Og robotteknologien skal være med til at løfte erhvervsuddannelsernes prestige, sagde Arbejdsgivernes direktør på Automatik 2016.

Af Jens Holme

»Det der med at arbejde hårdt, det tror jeg vi skal lade andre om,« sagde Arbejdsgivernes direktør Jani Lykke Methmann med et glimt i øjet, da hun som den første talte om automatisering og robotteknologi på Automatik 2016-messen i Brøndby Hallen.

Jani Lykke Methmann talte ved et arrangement med titlen »Danmarks bedste robot- og automationsløsnin-

36 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2016

ger« arrangeret af DIRA, Dansk Robotnetværk, og innovationsnetværket RoboCluster. »Vi skal i stedet regne den ud, gøre det på den nemmeste måde, som jo dermed også er den billigste måde. Vi skal innovere. Det er det, vi er gode til.

Heri gælder også at bruge den nye teknologi på nye måder. Kombinere den ene robot med den anden,« fortsatte Arbejdsgivernes direktør og tilføjede: »Den grundlæggende kultur hos metalvirksomheder er netop problemløsning. Det er her deres kompetence er og den er endda meget særligt hos de små virksomheder. Så med bedre, billigere og mere fleksibel adgang til den nye teknologi, er det vist kun fantasien, der sætter grænser.« En nødvendighed Jani Lykke Methmann understregede, at den gamle diskussion om, robotter erstatter mennesker og dermed er en kilde til arbejdsløshed, må være helt forbi. Tværtimod er automatisering og robotteknologi en simpel nødvendighed for at bevare og udvikle danske virksomheders konkurrenceevne og beskæftigelse. »Havde vi i Danmark ikke været gode til at innovere, regne den ud og effektivisere selve produktionsprocessen, så havde vi slet ikke nogen metalindustri. Så enkelt er det, for vi vil

aldrig kunne klare os på timeprisen.« Barrierer skal nedbrydes Men for den videre udvikling i retning af mere automatisering så Jani Lykke Methmann en række barrierer, som skal nedbrydes politisk og gennem en holdningsændring.

Der skal være bedre adgang til kapital, så det bliver muligt for virksomhederne at investere i ny teknologi.

Samtidig skal erhvervsuddannelserne styrkes indholdsmæssigt og ikke mindst med hensyn til antal unge, der påbegynder en metaluddannelse. »Mangel på kvalificeret arbejdskraft er en væsentlig knast. Vi skal have løftet interessen, prestigen og anerkendelsen omkring de tekniske fag. Jeg håber derfor, at netop robotteknologien i vil være katalysator for en helt ny anderkendelse af de faglige uddannelser og kan medvirke til, at forældre anbefaler deres børn at gå ind i branchen på grund af de gode fremtidsudsigter.

Det har I – producenter og forhandlere af robotter og automatiseringsudstyr – også et medansvar for. Vær med til at tale erhvervsuddannelserne op på det niveau, hvor de hører til. I har jo meget spændende at byde på i retning af jobsikkerhed, international karriere og personlig udvikling,« formanede Jani Lykke Methmann.

Læs også lederen side 3.

Robotpris til Welltec Årets udgave af robotnetværket DIRAs automatiseringspris blev på Automatik 2016-messen i Brøndby Hallen tildelt Welltec. Den nordsjællandske producent af boreudstyr til olieindustrien overvejede for et par år siden at lægge produktionen til Polen, men i stedet satsede man på at automatisere hjemme i Allerød.

På bare 18 måneder blev det meste af produktionen omlagt, og nu er 20 ud af 25 cnc-maskiner blevet automatiseret. I alt har Welltec installeret syv robotter med en løfteevne fra få kilo op til 180 kg. Og hos Welltec flytter robotterne ikke blot produkter og emner i CNC-anlæg. Robotterne flytter også fiksturer fra en reol til og fra CNC-anlæggene, så omstillingstiden kan holdes nede på et minimum. I de kommende år har Welltec planer om at fortsætte ad samme spor.

Welltec var nomineret til automatiseringsprisen sammen med Carlsberg og Haarslev Industries.

Fra venstre: Thomas Damkjær Petersen, formand for Ingeniørforeningen IDA, Jacob Faurskov, produktionsdirektør, Welltec, Mads Sørensen, chef for produktion og kvalitetskontrol, Welltec, Michael Grønlund Larsen seniorspecialist, Welltec, Erik Pedersen, senior projektchef, Welltec.

Robotter vinder frem overalt Danmark er blandt de lande, der har flest industrirobotter pr. indbygger. Men der er store muligheder for at automatisere yderligere, og det kan robotter medvirke til. Det blev understeget på Automatik 2016 i Brøndby Hallen i september af Thomas Damkjær Pedersen, formand for Ingeniørforeningen IDA. »Vi står på kanten af den fjerde industrielle revolution. Den er knap begyndt. Det betyder også, at den tilhører de mænd og kvinder, der ser potentialet. De første tre industrielle revolutioner skabte byer som Newcastle, Detroit og Silicon Valley. Kraftcentre for deres tid. Tænk hvis et af den fjerde industrielle revolutions hjertekamre kunne hedde Odense eller Midtjylland,« fortsatte Thomas Damkjær Pedersen.

5000 flere robotter Dansk Metal er på samme linje. Ifølge fagforbundet har Danmark potentiale til at blive det land i verden med flest industrirobotter, hvis man ser bort fra bilindustrien, der er stærk i blandt andet Sydkorea, Japan og Tyskland. Det kræver dog mere end en fordobling af robotter i industrien, men det er et vigtigt område at være meget ambitiøs på, mener fagforbundet.

»Vi skal turde række ud efter stjernerne, selvom vi måske kun når månen. Hvis vi skal op på siden af verdenseliten, skal vi have godt 5000 flere robotter i industrien. Og det, mener jeg faktisk, er både et realistisk og fornuftigt mål. I forhold til at Danmark er et lille land, har vi rigtig mange kræfter på robotområdet. Og det skal vi udnytte alt, hvad vi kan,« siger Claus Jensen, forbundsformand i Dansk Metal.

Hvis man trækker bilindustrien fra, er der i Danmark 170 robotter per 10.000 ansatte i fremstillingsindustrien. Dermed ligger Danmark på en international tredjeplads på anvendelsen af robotter. Til sammenligning har Sydkorea 365 industrirobotter per 10.000 ansatte i industrien.

Automatik 2016 havde gennem de tre dage besøg af 3458 gæster. En håndfuld flere end ved den tilsvarende messe i 2014. Det er arrangørerne godt tilfredse med. Automatik 2016 blev arrangeret af MCH Messecenter Herning i samarbejde med BITVA – Brancheforeningen for Industriel Teknik, Værktøj og Automation, DIRA – Dansk Robot Netværk og VELTEK, Foreningen af Fabrikanter, Grossister og Importører i El-branchen.

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2016 | 37

Hans Anker Holm, Linddana: »Godt tilfreds med at have ansat en akademiker.«

Virksomheder har brug for flere akademikere Og virksomhederne positive, men kender ikke regler og muligheder, fremgår de af undersøgelse.

Der er muligheder for job til flere end 30.000 akademikere i de små og mellemstore virksomheder. Det viser en analyse, Håndværksrådet og Djøf har udarbejdet. Analysen afdækker blandt andet uløste opgaver inden for marketing, salg, kommunikation og forbedring af processer og arbejdsgange.

Men virksomhederne mangler viden om akademikernes kunnen og om de offentlige ordninger, der kan gøre det økonomisk lettere at forsøge sig med at ansætte en akademiker i virksomheden. Undersøgelsen er foretaget blandt 661 af de 18.000 virksomheder i Håndværksrådet.

Flertal er positive Analysen viser, at blot 12 pct. af virksomhederne under Håndværksrådet i dag har en akademiker ansat. 59 pct. er positive over for at ansætte en – med eller uden et tilskud fra det offentlige.

38 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2016

Håndværksrådets adm. direktør, Ane Buch, siger: »Mange af vores medlemmer vurderer, at en akademiker vil kunne aflaste og give det pust, som får virksomheden til at vokse og udvikle sig.

Men det ligger ikke lige for i en travl hverdag. Akademikernes kunnen står ikke klart for virksomhederne, og de støtteordninger, som findes, er ret ukendte og ikke målrettet de små og mellemstore virksomheder.« Et løft med viden og incitamenter Som et eksempel peger Ane Buch på InnoBooster-ordningen. Den kendes kun af 10 pct. af virksomhederne i analysen. Sammen med Djøf opfordrer Håndværksrådet til mere målrettet information om offentlige støtteordninger for eksempel igennem de kommunale erhvervskontorer og regionale væksthuse. »Det er veldokumenteret, at akademikere, og især de samfundsvidenskabeligt uddannede, kan løfte indtjeningen i en virksomhed markant. I et land med mange mindre virksomheder er det afgørende for væksten og produktiviteten, at de også får gavn af akademikernes kompetencer. Men det

kalder på en forstærket indsats hos de myndigheder, som er i kontakt med virksomhederne,« siger formanden for de privatansatte i Djøf, Henrik Funder.

Djøf er faglig organisation for jurister samt erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater.

Håndværksrådet og Djøf mener også, at politikerne bør overveje nye støtteordninger, der er enklere for de mindre virksomheder og kan åbne dørene for de første akademikere. Ordninger der ikke kræver, at virksomheden skal byde ind med et større innovationsprojekt.

Tilfreds direktør Hos Linddana i Tørring, en af verdens førende flishuggerproducenter, er direktør Hans Anker Holm tilfreds med at have ansat en enkelt akademiker: »Vi ønskede at blive klogere på markedet og se tingene mere fra kundens synspunkt. Man kan nemt fortabe sig i de tekniske detaljer med produkter som vores. Men med en akademiker i huset har vi fået gjort det tydeligt, hvilken værdi vi skaber for kunden og samtidig understreger det, at vi er en professionel spiller på markedet,« siger Hans Anker Holm.

TØR DU TAGE SPRINGET OVER GRÆNSEN? Tysklandsmesse i Odense den 26. oktober 2016 Der ligger et stort kundepotentiale syd for grænsen, som flere danske virksomheder burde udnytte.

I samarbejde med Business Tyskland arrangerer Arbejdsgiverne en Tysklandsmesse, hvor du kan få lige præcis de informationer, du skal bruge om Tyskland, før du tager sprin-get, og udnytter mulighederne på det tyske marked.

Program Dagen indledes med en præsentation af Business Tyskland, en introduktion til det praktiske forløb samt et overblik over den Slesvig-holsteinske økonomi.

Derefter kan du vælge dig ind på de tre spor, der passer ind i dit behov.

Kultur og sprog Fordi forståelse for et lands kultur og sprog er vigtigt, hvis eksporteventyret skal lykkes.

Opstart af selskab – iværksætterrådgivning Stiftelse af tyske selskaber, og hvorfor du skal bruge en notar.

At gøre alt rigtigt med hensyn til skat Skattemæssige overvejelser ved virksomhedsetablering i Tyskland.

Opbygning af salgsstruktur i Tyskland Fra handelsagenter og opstart af selskab til virksomhedskøb.

Markedsføring i Tyskland Kulturforskelle i kommunikation.

Overblik over omkostninger i Tyskland Indblik i omkostningsstrukturerne til din forretningsplan.

Market Entry Hvad skal jeg være opmærksom på, og hvordan kommer jeg ind på det tyske marked?

Iværksætterstøtte Hvilke støttemuligheder findes der i SlesvigHolstein?

Marketingadresser, kreditoplysninger og inkasso Find solvente samarbejdspartnere i Tyskland.

Etablering i Tyskland Hvad skal jeg vide, før jeg ansætter tyske medarbejdere?

ALT DET PRAKTISKE Messen afholdes den 26. oktober fra klokken 14.00-18.00 Det foregår hos Arbejdsgiverne, Magnoliavej 2-4, 5250 Odense SV. Du tilmelder dig til et eller flere spor her: www.arbejdsgiverne.dk/ kalender/16074 Sidste frist for tilmelding er den 21. oktober 2016.

Prisen for deltagelse er 500 kroner ekskl. moms.

Udebliver du eller melder afbud senere end syv dage før messen, betaler du den fulde pris. Du er dog velkommen til at give din plads til en kollega – Arbejdsgiverne skal blot have besked om ændringen.

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2016 | 39

BRANCHE

Nicon flytter til Esbjerg Nicon Industries A/S lukker i Frederikshavn og flytter permanent til Esbjerg, hvor muligheden for at udvikle virksomheden anses for bedre. Det skriver net-mediet Metal Supply. »I Frederikshavn har vi mest arbejdet inden for olie/gas, men vi må erkende, at det er i Esbjerg, der helt klart sker mest. Vi er hårdt ramt i Frederikshavn, og der er simpelthen for lidt inden for vores område,« forklarer administrerende direktør Anders Hecht-Pedersen til Metal Supply.

Datterselskabet i Esbjerg blev etableret i 2013 med det formål endnu bedre at kunne servicere den danske offshore-industri. I Frederikshavn har produktionen haft til huse i lejede bygninger, som er blevet opsagt. Nu har Nicon Industries udelukkende et kontor tilbage i den nordjyske by. »Vi har i løbet af 2015 løbende reduceret antallet af medarbejdere, og det har været rimelig udramatisk, frem til vi tog den endelige beslutning om at stoppe. De arbejdspladser er selvfølgelig væk, men vi håber, at der kommer nye i vores Esbjerg-selskab,« lyder det fra Nicon-direktøren.

I Esbjerg har vi bygget en helt ny hal på havnen. Det er meget sammenligneligt med det, vi kunne i Frederikshavn, men vi har lidt større krankapacitet og kan løfte lidt større emner, siger Anders Hecht-Pedersen.

Nicon Industries Esbjerg har for nylig sikret sig en ordre på godt 600 tons stålkonstruktioner. Ordren omfatter fabrikation og installation af seafastening-strukturer til installationsfartøjet »Bold Tern«. Seafastening er midlertidige fundamenter, der monteres ombord på installationsskibet,

Bold Tern er et specialfartøj, som anvendes til opstilling af havvindmøller. Skibet kan stå på bunden med sine fire ben og dermed være helt stabilt, når de store mølletårne skal placeres på deres sokkel. Skibet er forsynet med helikopterlandingsplads.

hvortil møllekomponenterne fastspændes, mens de sejles fra land og ud til havmølleparken.

Ordren er en udløber af det store havmølleprojekt »Veja Mate«, hvor Fred Olsen Windcarrier skal rejse havmøller i løbet af i år og næste år. Veja Mate-projektet er placeret i den tyske del af Nordsøen, ca. 95 km fra kysten. Med 67 Siemens-turbiner, hver på 6.0 MW, vil Veja Mate få en total kapacitet på 402 MW og er et af de større projekter, der i øjeblikket er under opførsel i Nordsøen.

Handy Transportvogne opruster på Handy Transportvogne i Kolding har for nylig ansat en produktionskoordinator. Formålet er at få frigivet flere ressourcer til at fokusere på marketing, kundekontakt og andre udadvendte aktiviteter for bedre at gø-

Direktør Henrik Sig, Handy Transportvogne, satser på produktion både herhjemme og udlandet for at imødekomme kundernes individuelle krav. (Foto: PR)

40 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2016

re opmærksom på sig selv på det danske marked, fortæller Henrik Sig, direktør for den sydjyske virksomhed.

Selvom mange branchekolleger er gået ned, trives Handy Transportvogne i bedste velgående. Nøglen er at producere i både Danmark, Østeuropa og Fjernøsten – en model, der giver mulighed for at imødekomme individuelle krav til pris, leveringstid og tilpasning.

Kolding-virksomheden leverer interne logistikløsninger til industrien,

Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre relevante nyheder fra medlemsvirksomhederne i Arbejdsgiverne. Vi modtager gerne tips, ideer og pressemeddelelser på mail: jho@arbejdsgiverne.dk

Grossist starter børs Tekst og foto Morten Ravn

»Vi skal hjælpe hinanden, og vi skal bruge hinanden,« mener Mads Madsen, ejer af Mads Madsen VVS Engros i Roslev nord for Skive.

Han har oprettet en børs for materialer, værktøj og arbejdskraft for professionelle, som han kalder ”Kunde til kunde”. Her kan håndværkere over hele landet gå ind og se, om der skulle være én, der har en mand eller noget værktøj i overskud, eller som mangler nogle materialer, man selv har købt for mange af. »Det kunne være én, der kender en dygtig medarbejder, der går ledig. Det er sådan noget, der flytter nogle kroner.

Det er en udfordring for mange bare at komme i nul. Derfor må man være klogere og tilpasse sig,« siger Mads Madsen.

Sparer og frigør penge Det er gratis at bruge portalen, som man får adgang til den via Mads Madsens webbutik på mmvvs.dk. Der er eksempelvis en varmtvandsbeholder, dele til et tagvandsystem, en endebund til et ventilationsanlæg og en varevogn til salg. Portalen har været i luften siden den 9. september. »Jeg har selv lige købt en ny kompressor og bænksliber til værkstedet. Der er sikkert nogle i nærheden, der har én stående, de ikke engang bruger. Der er to, der bliver glade, når det lykkes. Én der sparer penge, og én der frigør penge,« siger Mads Madsen.

»Det var sådan, en brancheforening som Arbejdsgiverne i sin tid opstod. To smede hjalp hinanden,« siger vvs-grossisten fra Roslev.

Mads Madsen har netop startet »Kunde til kunde«. En børs for materialer, værktøj og arbejdskraft, som henvender sig til professionelle.

marketing levnedsmiddelområdet og hospitaler.

Et fleksibelt produktionsapparat, hvor både danske, østeuropæiske og fjernøstlige kompetencer er i spil, har vist sig at være en succesmodel, der giver kunderne mulighed for individuel tilpasning alt efter behov. Tommelfingerreglen er, at jo højere kvantitet og lavere kompleksitet, des længere mod øst skal produktet fremstilles, forklarer direktøren. »Vores udgangspunkt er ikke bare at sælge det, vi har på hylderne – vi

lytter til kundens behov, og så laver vi det produkt, der giver den bedste løsning. Hvis en kunde har brug for et lille antal specialdesignede vogne, kan vi udvikle og fremstille produktet her i Danmark og undgå store transportomkostninger. Hvis der derimod er behov for 200 vogne, kan vi eksempelvis lave en prototype herhjemme og producere løsningen i Østeuropa eller Fjernøsten alt efter, hvad der giver mest mening i det enkelte tilfælde,« siger Henrik Sig.

Handy Transportvogne fokuserer mere og mere på højteknologiske løsninger bl.a. ved hjælp af transportrobotter.

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2016 | 41

Et udpluk af efterårets kurser 2016 INDUSTRI/SMEDE Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af maskiner i produktion Formålet er at efterse om maskinen og andre hjælpemidler er i forsvarlig stand. Du lærer om lovgrundlag, regler for eftersyn og hvordan et kontrolskema skal opbygges.

Tid & Sted: 1. november 2016, Odense Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler Lær at udføre eftersyn på bl.a. el-håndværktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler og løfteborde.

Endvidere gennemgang af regler og lovgivning.

Tid & Sted: 9. november 2016, Silkeborg Flammeretning af konstruktionsstål Du lærer om flammeretning af konstruktionsstål i henhold til de gældende standarder samt arbejdsmiljø og sikkerhedsregler.

Tid & Sted: 5.-6. december 2016, Aalborg

BYGGERI/VVS Drift og vedligeholdelse af tilbagestrømningssikringer Giver kendskab og viden om servicering og vedligeholdelse af tilbagestrømningssikringer i brugsvandsinstallation, der er tilsluttet offentlige vandforsyninger. Du skal have gennemført kurset »Sikring mod forurening af vandforsyningsanlæg« den 6. oktober.

Tid & Sted: 7.-8. november 2016, Århus

Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler Lær at udføre eftersyn på bl.a. el-håndværktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler og løfteborde.

Endvidere gennemgang af regler og lovgivning.

Tid & Sted: 9. november 2016, Silkeborg Hygiejnekursus for vvs-installatører Kurset fokuserer på, hvordan forurening undgås.

Du får kendskab til mikroorganismer, bakterier, hygiejene, vandværk og opbygning.

Regulering af fjernvarmeog brugsvandinstallationer Du får mulighed for at træne med forskellige regulatorer, og der vil blive lagt vægt på hvorledes anlæg skal opbygges for en problemfri regulering.

Tid & Sted: 16.-17. november 2016, Odense

Tid & Sted: 7. december 2016, Tåstrup

Vand og afløb i bygningsreglementet (BR15) Kurset sætter dig i stand til at kunne anvende bygningsreglement, normer og standarder i din dagligdag, da der er sket mange ændringer i de seneste år.

Tilmelding via http://www.aleu.dk/kalender

Tid & Sted: 23. november 2016, Silkeborg Varmepumper – den fleksible løsning Du bliver i stand til at forstå projektering, installation, drift og vedligehold af et køle-/varmepumpeanlæg, hvordan og hvornår den skal vedligholdes.

Tid & Sted: 29. november-1. december 2016, Hadsten Kloak- og afløbsinstallationer Kurset vil bl.a. indeholde en gennemgang af lovgivning, rottesikring, omfangsdræn og håndtering af regnvand på egen grund.

Tid & Sted: 30. november 2016, Aabybro

Her kan du også læse mere om de enkelte kurser samt betingelser og vilkår.

For at kurserne kan gennemføres, så husk at tage en medarbejder med, da det kræves, at 40 procent af deltagerne er lønmodtagere.

LANDBRUGET I FOKUS Med ca. 550 udstillere og 50.000 gæster er Agromek i Herning fra den 29. november til 2. december er Nordeuropas største landbrugsmesse. Landbrugets leverandører står på spring til at præsentere deres nyeste produkter og løsninger for et interesseret publikum.

Det er gjort op, at der bliver præsenteret 245 produktnyheder, hvoraf 11 er helt nye i Europa.

Agromek er samtidig aktivitet, der samler flest af Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder på et sted. Landbrug og smedevirksomhed har nemlig altid hørt tæt sammen.

Næste udgave af Bladet Arbejdsgiverne beskæftiger sig indgående med de nye tendenser på Agromek og med fremtidsperspektiverne for samarbejdet mellem landbruget og den tilknyttede industri.

Bladet Arbejdsgiverne nr. 11/2016 udkommer den 16. november og har sidste frist for annoncer og redaktionelt indhold den 31. oktober. Årets sidste udgave af Bladet Arbejdsgiverne har fokus på ventilation og køl.

Udgivelsesdatoen er den 14. december og bladet har deadline den 28. november.

42 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2016

Bladet

NAVNE

Nye smede CELF, Nakskov: Bagerst fra venstre: Kevin Alfrenz, East Metal, Nakskov, Mads Jeff Andersen, BM-Industriteknik, Bandholm, Mikkel Daniel Andersen, Keo Stål-Design, Nakskov, Nicolaj Mathias Friis, Nordic Air Filtration, Nicolaj Andreasen, CELF, Jacob John Gustafsen, CELF, Kasper Patrick Mikkelsen, Steel ApS, Nakskov, Jeff Lindhard Rosleff, East Metal Nakskov, Per Scott, C.E. Andersen, Nakskov, Daniel Emil Westphalen, Novenco Building & Industry, Næstved. Forrest fra venstre faglærerne Thomas Frederiksen og Tomas Olsen.

Nye industriteknikere Herningsholm Erhvervsskole: Bagerst fra venstre: Birger K. Andersen, faglærer, Danni Schmidt Paulsen, Aalborg Kaserner, Ali Sadeq Ahmed, Herningsholm Erhvervsskole, Jens Peter Kunnerup Petersen, Wila A/S, Silkeborg, Marcus Vendelbo, Maskinfabrikken Rival, Skanderborg, Henrik Høg Jørgensen, Vald. Birn A/S, Holstebro, Nicolaj Eegsgaard Breth Juhl, Ev Metalværk A/S, Rindum, Ringkøbing.

Forrest fra venstre: Ali Akinci, A/S Jydsk Aluminium Industri, Mørup, Herning, Alexander Meyer Andersen, Lind Jensens Maskinfabrik A/S, Højmark, Lem St, Daniel Jul Nielsen, P. F. Værktøj. Herning ApS, Michael Hedegaard Nielsen, Grene Danmark A/S, Skjern, Simon Østergaard Kolby Mortensen, A/S I.P.L. Industri Produkt Lem, Kate Andersen, Herningsholm Erhvervsskole, Herning, Jonas Kristensen, Kølvrå, Karup J A/S I.P.L. Industri Produkt Lem.

Ny salgskonsulent Michael Riis Mortensen er tiltrådt som salgskonsulent i Midtjylland for FM Mattsson Mora Group Danmark. Han får base i Holstebro og indgår i FMMMora-Damixas syv mand store landsdækkende salgsteam.

Den nye konsulent er 45 år og har beskæftiget sig med salg i vvs-branchen i 22 år og har tidligere været ansat i AO Johansen, Sanistaal og Brødrene Dahl.

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2016 | 43

FORENINGSNYT

Den gamle gav de yngre baghjul Til daglig fremtræder Steen Thyco Hansen, formand for Arbejdsgivernes lokalforening Storstrømmen Syd, som en stille og rolig mand af den lidt ældre årgang. De færreste forestiller sig, at han har fart og tempo i blodet eller ligefrem er en haj på en racerbane.

Men nu er han afsløret. Da Arbejdsgivernes motorsportsarrangement på FDM Jyllandsringen blev afviklet midt i september, gav han de yngre baghjul og løb af med sejren som dagens hurtigste. Jacob Kjeldsen, Overbeck Staal ApS i Aabybro, fik titlen som dagens fighter.

Den herlige sommeragtige dag i Resenbro ved Silkeborg blev indledt med, at de 27 deltagere fik grundig instruktion i at give den gas, uden at noget går galt. Herefter var der omklædning til køredragter, og deltagerne fik lov at køre race med egen fod på speederen. Det

Det var tredje år i træk, at Arbejdsgiverne holdt netværksdag om motorsport, og der er blevet flere og flere deltagere år for år.

var her, at Steen Thyco Hansen var den dygtigste og mest modige.

Afslutningen på dagen var en tur i passagersædet med den unge motorsportskomet Nicklas Nielsen bag rattet i en Peugeot Spider Cup-racer. Trods sine kun 19 år er Nicklas Nielsen en erfaren kører med en række bemærkelsesværdige sejre bag sig. Så deltagerne blev trykket godt tilbage i sædet og mærkede duften af brændt gummi, da de blev kørt rundt i ring.

Steen Thyco Hansen, dagens vinder.

Uheldig rytter ved Arbejdsgivernes cykelløb Uheldigvis trådte en af deltagerne særlig hårdt i pedalerne, da Arbejdsgivernes årlige cykelløb blev skudt i gang ved Fangel Kro syd for Odense.

Resultatet var, at pedalen faldt af og rytteren styrtede.

Cykelturen sluttede således før den

begyndte. I stedet måtte han en tur på skadestuen, hvor det heldigvis blev konstateret, at intet var brækket.

Hos de øvrige deltagere gav det lidt et afbræk i stemningen i begyndelsen. Men hurtigt blev mismodet afløst af stor begejstring for endnu en fan-

Arbejdsgivernes cykelarrangement havde ruter på henholdsvis ca. 80 og 100 km.

44 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2016

tastisk rute rundt i det fynske landskab. Masser af bakker, udsigt til havet, skove og idylliske små veje med karakteristiske bindingsværkshuse.

Vejret viste sig samtidig fra sin bedste side med lune temperaturer og blå himmel hele vejen.

De første 50 km blev gennemført i én stor gruppe. Herefter delte gruppen sig i to. Nogle nød de sidste 30 km i moderat tempo og med mulighed for at tale sammen. Andre satte farten op og kørte en afsluttende rute på 50 km.

Undervejs var der en spurt, hvor det endnu engang var salgsingeniør Kim Mortensen fra Alfred Priess A/S i Vinderup, der vandt.

Tilbage ved Fangel Kro sluttede dagen med en fælles middag, inden deltagerne drog hver til sit.

Der er allerede planlagt cykelløb igen til næste år. Det bliver den 8. september 2017.

Arbejdsgivernes MC-arrangement havde deltagelse fra nær og fjern. Dog flest fra Broby på Fyn.

MC-deltagere så på unikke biler Pas lige på, hvis du færdes på Industrivej i Broby på Sydfyn. Her er de bikere om en hals. Sådan så det i hvert fald ud, når man betragtede deltagerkredsen ved Arbejdsgivernes netværksarrangement i september om motorcykler.

Virksomheden BCM Transtech, Industrivej 3, som leverer løsninger til bølgepap- og kartonnageindustrien, var repræsenteret med 11 medarbejdere med chefen, Torben Christiansen, samt hustruen og regnskabschefen, Mari-Ann Christiansen, i spidsen.

Fra nabovirksomheden Superstål, Industrivej 9, deltog seks personer.

Herudover havde motorcykel-dagen deltagere fra hele landet. Alle mødte op, parat til start ved de syddanske bikeres traditionelle lørdagsmødested, Restaurant Karoline på Brovejen i Middelfart.

Herfra kørte man i samlet flok til Strøyer Samlingen i nærheden af Assens. Her blev serveret frokost, og deltagerne fik en rundvisning blandt de mange unikke biler - kongelige køretøjer, Le Mans-biler, Grand prix- og racerbiler, lækre Rolls Roycer og James Bonds Aston Martin.

Videre gik det ad de små veje i det sydfynske landskab til MC-CampFyn i Ringe, hvor en dejlig dag blev rundet af med et grill-arrangement, inden motorcyklerne hver for sig vendte fronten mod nær og fjern.

Vejret viste sig fra sin allerbedste side. Næsten for varmt mente flere deltagere. Det var første gang, Arbejdsgiverne stod bag et arrangement for motorcyklende medlemmer. At dømme efter deltagerantallet vil en gentagelse i høj grad være på sin plads i 2017.

Nye medlemmer hos Arbejdsgiverne Lokalafdeling Fyn Blikkenslager v/Daniel Nielsen, Iholmvænge 10, 5700 Svendborg.

Lokalafdeling København Wildon A/S, Anders Wildon, Holmensvej 36B, 3600 Frederikssund.

Fyns Varmepumpecenter ApS, Bjarne Juhl Christiansen, Eskemosegyden 63A Åstrup, 5600 Faaborg.

AK Smeden ApS, Flemming Kappel, Amager Landevej 233, 2770 Kastrup.

Lokalafdeling Vest CS Blik, Carsten Sørensen, Gl Vardevej 36 2 th, 6700 Esbjerg.

Lokalafdeling Fyn, seniorer Generalforsamling holdes tirsdag d. 15. november kl. 16.00 i Arbejdsgivernes Hus, Magnoliavej 2, 5220 Odense SV. Invitation og dagsorden sendes til medlemmerne.

På bestyrelsens vegne Erik Laugesen Mail: jytte-erik@mail.dk Tlf. 30 43 03 19

TRANSPORTSNEGLE Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Svale Varmepumper ApS, Poul-Erik Olsen, Ambolten 3, 2970 Hørsholm.

CPH Steel Vest ApS, Morten Rosenberg, Hvissingevej 12, 2600 Glostrup.

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2016 | 45

&

Bladet

Leverandører partnere Alt indenfor olietanke

Gaskedler

Hydraulik

Maskin- og smedearbejde SOLVANG MASKINFABRIK ApS

Tlf. 97 87 16 31 mail@thyholmolie.dk www.thyholmolie.dk Alt indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

Flowidan ApS Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

Hydraulikløsninger, pumpestationer, pumper, ventiler, m.m.

Vi finder den bedste løsning. www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Honing

Kurser & uddannelse

Tlf. 66 17 34 55 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk – www.sosweb.dk Landsdækkende autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Specialister indenfor håndværk og industri.

Følg os på Linkedin og Facebook.

Automatik til varme og ventilation

Automatikcentret ApS Strandvejen 42, Saksild 8300 Odder Tlf.: +45 86 62 63 64 Fax: +45 87 80 30 89 Web.: www.automatikcentret.dk …det du har brug for – hverken mere eller mindre.

Beklædning

Tlf.72 17 07 18 Mail.: salg@jyf.dk www.jyf.dk Landsdækkende kundeservice Din totalleverandør af firmatøj Følg os på Facebook og LinkedIn

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

Energioptimering

• Rep. af store hydraulik cylindre.

• Drejning Ø 800 (1280) L=13.000 • Honing Ø 32-600 L=12.400 • Langhulsboring.

• Udvikling af store special cylindre.

• Forhandling af højkvalitetspakninger fra HUNGER DFE. Kombinationen af know how indenfor hydraulik og cylindre samt maskinfabrikken gør os i stand til at løse næsten enhver opgave.

Hyton Haderslev ApS Ingeniør og maskinfabrik

Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

Maskin- og smedearbejde

Herstedøstervej 19 2600 Glostrup Tlf. +45 43963756 Fax.+45 43963805 sevang@sevangmaskinfabrik.dk www.sevangmaskinfabrik.dk

Maskin- og elektroværktøj Syddansk Erhvervsskole Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf. 7010 9900 E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk

Kvalitetsstyring

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Overfladebehandling

Kontakt: Casten Gram Ingeniør og medejer, M.IDA Mail mail@hyton.dk www.hyton.dk . Tlf. 74 52 42 80

Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsledelsessystem

Hydraulik Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer

Laserskæring

® Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: www.hydra.dk

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.

Højgaardsvej 35, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

REGUVENT A/S Lind Jensens Maskinfabrik A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 www.reguvent.dk Web adr: www.ljm.dk mail@reguvent.dk www.cylinderradgiveren.dk Energipartner – tilskud til E-mail: hydraulik@ljm.dk energioptimering 46 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2016 Hydrauliske cylindre

Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm Stål 25 mm, rustfri 25 mm Aluminium 15 mm

Løfteborde TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

Lønservice

Lønkørsel med udgangspunkt i Arbejdsgivernes overenskomster!

GÅ IND PÅ PROLOEN.DK

Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Olietågeudskillere

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner.

Fra 200-20.000 m3/t

Fyn

Leverandører & Partnere – vises også på Bladet Arbejdsgivernes hjemmeside!

Optagelse – kontakt: Vestergaards Bogtrykkeri, Ejnar Stephansen Tlf. 22 61 63 88 · es@vestergaardsbogtrykkeri.dk

Pension

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

Plasma- og flammeskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk Flammeskæring: 3000 x 12000mm Emnetykkelse max. 200 mm Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm Emnetykkelse max. stål 200 mm Rustfri 60 mm, aluminium 40 mm

Robotsvejsning Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk 1. Anlæg, Emnevægt 750 kg Længde 4000 mm 2. Anlæg, Emnevægt 4000 kg Længde 3600 mm

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

Pumper

Regnskab

Solid økonomisk

rådgivning STEPTO leverer regnskaber og økonomisk rådgivning til din virksomhed. Så start her, hvis du vil have en stærk partner, der skaber vækst og økonomisk sikkerhed.

Vi glæder os til at møde dig!

www.stepto.dk Juelstrupparken 10A · 9560 Støvring · 96 36 52 04

Ventilation

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

VVS

Varmepumper

Flowidan ApS Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Varmeventilator

Svejseudsugning

ns Galvanisering a/s Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Stålkonstruktioner

Plast- og certifikatsvejsning

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Vandskæring

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

Flowidan ApS Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

Brødrene Dahl Saint-Gobain Distribution Denmark A/S Park Allé 370 2605 Brøndby Tlf. 48 78 40 00 kundeservice@bd.dk www.bd.dk

Ventilation

Transportanlæg

JTT Conveying A/S JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportbånd · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/PU-bånd · Transmissionsbånd · Industrigummi

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Ventilation

Assensvej 480, Faldsled 5642 Millinge Tlf. 62 68 11 33. www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Uponor A/S Kornmarksvej 21 2605 Brøndby T 43 26 34 00 F 43 43 10 11 E vvs.dk@uponor.com www.uponor.dk

VVS-GROSSIST 7870 Roslev TLF. 20 10 06 66 KUN salg til Håndværk og Industri WWW.MMVVS.DK INTET minimumskøb INGEN gebyrer FRAGTFRI levering STORT varelager LØBENDE MÅNED + 10 dage

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2016 | 47

GØR DINE KUNDER

AFSENDER: Bladet Arbejdsgiverne | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

TRYGGE

ISSN 1602-7213

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

Magasinpost-MMP ID-nr 42386