Bladet Arbejdsgiverne nr. 11

Nr. 11 | 16. november 2016 | 107. årgang

Bladet

Agromek-nyheder kører frem:

Tema om landbrugsmessen

Bøvl for fem milliarder skal væk Princip-dom om arbejdsmiljø Uddannelse: Regeringen giver og tager

Indhold

November 2016 18

11 38

32

5 4

Bøvl for fem milliarder skal væk

36

13

5

Sikkert arbejdsmiljø gælder også på kurser

Opråb til forældre om bedre rådgivning

Landbrug og industri hænger sammen

36

14

6

Virksomheder i landdistrikter kan få vækstpilot

Fuld fart på beskæftigelse

Velkendte produkter i forbedrede udgaver

37

15

8

Kort nyt

Grøn boks ændrer holdninger

Vaskerobotter fra Thy til hele Europa

26

Installationsbekendtgørelsen

38

Danmark uden dækkende ordning for drikkevand

16

På messe med fem nye produkter

27

CE-netværk har vokseværk

39

Thyregod går igen

Early Warning skal udbredes til andre lande

Det gode håndværk og den dårlige forretning

16

28

40

Business & branche

17

Maskinforretning med nyheder fra Holland

44

Barometer

18

45

Navne

Søskende i spidsen for familiefirma med ambitioner

46

Leverandører & partnere

20

To stjerner for en kornpumpe

22

Landbrugsindustri skal rustes til mere eksport

23

11 anbefalinger fra vækstpanelet

24

Agroindustrien skal se ud over landets grænser

25

Store muligheder i Rusland på trods af restriktioner

29

Virksomheder blev klogere på Tyskland

30

Evne til projektledelse kan ses på bundlinjen

31

Projektledelse

32

Halv milliard til bedre erhvervsuddannelser

33

Nej til koncentration af dyr uddannelse

34

Færre får en erhvervsuddannelse

35

Grundforløb på efterskoler

2 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2016

TEMA: AGROMEK 10 50.000 på vej til Agromek i Herning 11

245 produktnyheder på landbrugsmesse

12

Stjerneregn over innovative virksomheder

LEDER

Bladet

Udgiver: Arbejdsgiverne Magnoliavej 2, 5250 Odense SV Tlf. 66173333 www.arbejdsgiverne.dk Ansvarshavende redaktør Jens Holme Tlf. 6317 3397 Mobil: 40883312 jho@arbejdsgiverne.dk Annoncesalg Vestergaards Bogtrykkeri Kontakt: Ejnar Stephansen Tlf.: 22 61 63 88 es@vestergaardsbogtrykkeri.dk Oplag, kontrolleret af Danske Medier: 2528.

ISSN nr: 2246-7041 Tryk Vestergaards Bogtrykkeri A/S Grafisk tilrettelæggelse og layout: Trine Riisborg Forsidefoto Harsø Maskiner A/S er forud for Agromek tildelt to nyhedsstjerner for en frontmonteret rulleskærsnedfælder med kamerastyring.

En elektronisk udgave af dette blad og tidligere udgaver kan læses på: www.bladetarbejdsgiverne.dk

Følg Arbejdsgiverne på Linkedin og Facebook

Knuser erhvervslivets underskov krisen? »Erhvervslivets underskov knuser krisen«. Sådan kunne man fornylig læse i en landsdækkende avis, hvor en analyse fra PwC slår fast, at der er store forventninger til fremtiden blandt de mindre og mellemstore ejerledede virksomheder. Omsætning, beskæftigelse og egenkapital vokser – så der er grund til optimisme.

Det mærker vi også blandt jer medlemsvirksomheder, hvor særligt underleverandører til vindmølleindustrien og medicoindustrien buldrer frem. Også på byggerisiden går det godt. Omsætningen i installatørbranchen er steget med 6,3 procent i første halvår af 2016 – og beskæftigelsen med 5,3 procent.

Generelt ser vi stor fremgang i boligbyggeriet - særligt omkring de større byer. Det forventes næste år at komme op over 20.000 boliger for første gang siden 2007. Men træerne vokser dog ikke ind i himlen. Det er langt fra alle, der har vind i sejlene. Særligt på finansieringen er mange trængt.

Det er forsat rigtig svært for mange virksomheder at finde finansiering – typisk når de er beliggende i bestemte postnumre. Jeg hører ofte virksomheder sige, at ligger de mere end 20 minutter fra en motorvejsafkørsel, kan de lige så godt lade være med at ringe til en kreditforening. Og banken siger nej til investeringer i nye maskiner. Det lægger en dæmper på væksten. Nogle kommer udenom det ved at lease robotter og automatiseringsanlæg. Den mulighed benytter stadig flere sig af.

For andre virksomheder er problemet, at de ikke tør investere. De vil ikke låne penge af banken, fordi de ikke vil være afhængige. Mange er blevet kloge af skade efter krisen. Det er egentlig ganske fornuftigt. Alligevel bliver det et problem, når der ikke foretages investeringer i ny teknologi, som kan øge landets produktivitet og gøre os mere konkurrencedygtige over for udlandet. Det er ikke alting, man kan spare sig til.

Så jeg tvivler på, at erhvervslivets underskov knuser krisen. Det er sandt, at vi er langt på den anden side af krisen – det har ikke gået bedre i lang tid.

Det er også sandt, at mulighederne er mange i disse år.

Men vi er nødt til at få knækket nøden med mangel på adgang til finansiering for virksomhederne i yderområderne. Og flere af dem, der har midlerne, skal se mulighederne i automatisering og ny teknologi. Når det er på plads, så knuser vi krisen.

Af Fleming Frederiksen, formand for Arbejdsgiverne

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2016 | 3

Bøvl for fem milliarder skal væk

Regeringen sætter mål for afskaffelse af administrative byrder frem mod 2025.

Danske virksomheder skal spares for fem milliarder kroner i unødige administrative udgifter. Det er udmeldingen fra regeringen, der sammen med bl.a. Håndværksrådet retter fokus mod digitalt bøvl.

For små og mellemstore virksomheder, der døjer med skatteindberetninger, toldpapirer og bureaukrati, er det gode nyheder. »Vi er meget positive over, at der kommer konkrete tal på,« siger Håndværksrådets cheføkonom Lars Magnus Christensen. Den tidligere regering havde også fokus på området, fortæller han, men den havde aldrig så præcise målsætninger som det her.

Lars Magnus Christensen repræsenterer Håndværksrådet i Virksomhedsforum for enklere regler, der bidrager til byrdekampen ved at rådgive

regeringen om, hvordan de kan lette driften for danske virksomheder.

Flere end 500 forslag »Regeringen er lydhør, så det er et forum, vi er rigtig glade for at være med i,« siger han. Lars Magnus Christensen fortæller, at de indtil videre er kommet med 575 konkrete forslag til Christiansborg, hvoraf størstedelen er blevet implementeret i et vist omfang.

Der er desværre stadig mange komplicerede regler og arbejdsgange, som dræner SMV’erne for ressourcer og tid. Derfor stopper Håndværksrådets arbejde på området ikke lige foreløbig. »Det kan være svært at se fra vores synsvinkel, hvor de konkrete irritationsbyrder og andre problemer ligger.

Folk i virksomhederne, som til daglig arbejder med at drive virksomhed, har

jo nemt ved at udpege hvor det kan gøres lettere for dem,« siger Lars Magnus Christensen. Han er derfor i tæt dialog med Håndværksrådets medlemmer om nye forslag til forenklinger, der skal sendes videre til regeringen.

For eksempel kigger Virksomhedsforum på, hvordan vi i Danmark overdriver håndhævelsen af EU virksomhedsregler, som bliver skrappere for danske virksomheder end for virksomheder i andre EU lande. Her arbejder Håndværksrådet på at gøre konkurrencen mere fair, så der bliver samme vilkår for virksomheder i Danmark som i andre EU-lande.

Digital arbejdsgruppe Digitalisering er en stor hjælp for mange virksomheder, men der er også udfordringer. Uigennemskuelige offentlige hjemmesider, komplicerede logins og mange forskellige digitale systemer kan være en frustrerende tidsrøver. I Virksomhedsforum for enklere regler har man derfor oprettet en arbejdsgruppe, som skal gøre den digitale kontakt med myndighederne lettere, og erhvervspolitisk konsulent Kristian Bech repræsenterer Håndværksrådets medlemsvirksomheder i arbejdsgruppen. »Vigtigst for de små og mellemstore virksomheder er, at digitale løsninger er brugervenlige, der er adgang til support, og man sammentænker de digitale systemer,« siger han.

Har du forslag til arbejdet med at lette administrative byrder, så kontakt Lars Magnus Christensen på mail: christensen@hvr.dk.

Lars Magnus Christensen, Håndværksrådets cheføkonom, er tilfreds med regeringens udmelding.

4 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2016

En medarbejder kom til skade, da han i forbindelse med et kursus og i dårligt vejr skulle ind i et rum oven over en elevator. (Modelfoto, Colourbox)

Sikkert arbejdsmiljø gælder også på kurser Landsret og byret har fastslået, at der skal meget til, før en medarbejder får skylden for en arbejdsskade.

Af Jacob Kirkegård Hansen, advokat, Arbejdsgiverne

Vestre Landsret har givet en medarbejder medhold i et erstatningskrav på mere end en mio. kr. for svie og smerte og tabt arbejdsfortjeneste, fordi medarbejderen kom til skade under afvikling af et kursus.

Den offentlige arbejdsgiver blev gjort ansvarlig for, at den ansatte, der deltog i et elevatorkursus, stødte hovedet mod en lav dørkarm på vej ind i spilrummet til en elevator.

På kurset skulle deltagerne op på et tag for at får adgang til et rum med spil til bygningens elevatorer. Rummet havde dårlige adgangsveje og ringe ståhøjde. Det var ikke muligt at komme ind ad døren til spilrummet, uden at man dukker sig. På dagen var det koldt og regnfuldt, og den skadelidte medarbejder nåede ikke at dukke sig og kom alvorligt til skade.

bejdsgiveren ikke havde efterlevet den omsorgspligt, der påhviler efter arbejdsmiljøloven. Bestemmelserne om tilsyn, instruktion, planlægning og tilrettelæggelse var direkte tilsidesat.

Arbejdsgiversiden fremførte modsat, at der ikke var noget at bebrejde virksomheden. Døren til spilrummet havde været der, siden elevatoren blev installeret i 1963. Indretningen er godkendt af Arbejdstilsynet. Det fremgår desuden tydeligt, at døren har en usædvanlig højde, selvom der ikke på uheldstidspunktet var en markering med sort/gul tape.

Desuden fremhævede arbejdsgiversiden, at flere kursusdeltagere var gået ind i spilrummet før den skadelidte medarbejder. Han burde have set, at de forudgående havde dukket sig for at komme ind.

Parternes forklaring Under retssagen blev det gjort gældende fra medarbejderens side, at ar-

Rettens afgørelse I byretten blev afgørelsen, at stedets indretning indebar en sådan særlig fa-

re for personskade, at virksomheden var forpligtet til at give en nærmere instruktion eller advarsel til kursusdeltagerne om dørens indretning. Da en sådan instruktion eller advarsel ikke blev givet, havde virksomheden handlet ansvarspådragende.

Selvom medarbejderen skyndte sig at komme ind ad døren til spilrummet på grund af vejrforholdene den pågældende dag, har han ikke udvist en sådan uagtsomhed, at der er grundlag for at nedsætte erstatningen på grund af egen skyld.

Den offentlige virksomhed ankede til Vestre Landsret. Men lige meget hjalp det. Landsretten var enig i byrettens begrundelse og stadfæstede dommen.

Læren af dommen Nok angik sagen en offentlig virksomhed. Men den illustrerer et velkendt praktisk forhold. Det er vigtigt, at arbejdsmiljøet bliver indarbejdet i alle aktiviteter. Også i kursusafvikling på virksomheden.

Der skal efter retspraksis meget til, før en medarbejder kan siges at have udvist egen skyld ved arbejdsskader.

Dette bekræftes blot af denne sag.

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2016 | 5

Virksomheder i landdistrikter kan få vækstpilot Ny ordning giver op til 300.000 kr. i støtte, hvis virksomheden har det rigtige projekt og den rigtige adresse.

Af Jens Holme

Mindre virksomheder i landdistrikter kan nu få op til 300.000 kr. i støtte til at ansætte en kandidat med en videregående uddannelse. Det er en udløber af vækstpakken fra efteråret 2015, der har øremærket 10 mio. kr. i hvert af årene 20162019 til en ny ordning med vækstpiloter i landdistrikterne.

Ordningen administreres af Innovationsfonden, og mindre virksomheder kan ansøge om støtte, hvis de har adresse i en af følgende 56 kommuner: Læsø, Lolland, Samsø, Langeland, Born holm, Tønder, Morsø, Lemvig, Struer, Guldborgsund, Frederikshavn, Kalundborg, Ærø, Vordingborg, Thisted, Skive, Odsherred, Hjørring, Vesthimmerlands, Assens, Aabenraa, Sønderborg, Ringkøbing-Skjern, Norddjurs, Mariagerfjord, Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Jammerbugt, Nordfyns, Faxe, Slagelse, Stevns, Varde, Halsnæs, Gribskov, Sorø, Rebild, Holstebro, Næstved, Vejen, Billund, Hedensted, Lejre, Fanø, Syddjurs, Viborg, Favrskov, Holbæk, Middelfart, Haderslev, Odder, Nyborg, Brønderslev, Randers, Kerteminde samt Ikast-Brande.

Et defineret projekt Landdistriktsvækstpiloten skal i virksomheden spille en central rolle i at skabe, drive og udvikle et defineret projekt. Projektet kan fx dreje sig om udviklingen af nye produkter, nye markeder, services eller nye produktionsmetoder, og det er helt centralt, at projektet kan føre til nye muligheder for virksomheden, og at det har et forretningsmæssigt potentiale.

Virksomheder kan søge om en landdistriktsvækstpilot uden at kende den kan-

didat, der skal ansættes, men det er nødvendigt at vide, hvilken uddannelses- og kompetenceprofil der efterspørges. Godkendes ansøgningen, har virksomheden fire måneder til at finde en passende kandidat.

Hjælp at hente Det vil juristernes og økonomernes forening, djøf, imidlertid gerne hjælpe med: »Den nye ordning er et glimrende initiativ, der kan bidrage til at styrke vækst og udvikling i landdistrikterne uden for de store byområder. Vi ved, at når virksomheder ansætter deres første akademiker, bidrager det positivt til virksomhedens bundlinje. Det skaber vækst og øger beskæftigelsen med en faktor 1,6 – også for andre medarbejdertyper med kortere uddannelser,« siger Henrik Funder, formand for Djøf Privat. »Djøf rådgiver gerne om, hvilken uddannelsesprofil der passer bedst til de udviklingsbehov, virksomheden står over for. Vi vejleder også gerne om, hvordan man ansøger om at få del i midlerne.

Og vi formidler også job til ledige medlemmer, der passer til virksomhedens behov,« tilføjer Henrik Funder. Han understreger, at det er en gratis service for små og mellemstore virksomheder.

Landdistriktsvækstpiloterne er et supplement til Innovationsfondens InnoBooster-program, som allerede har haft stor succes med at stimulere innovationslysten hos iværksættere, forskere og mindre virksomheder over hele landet. Læs mere om ordningen på Innovationsfondens hjemmeside: innovationsfonden.dk.

Virksomheder i landdistrikter kan få tilskud til at ansætte en akademiker, hvis de har et konkret projekt. (Modelfoto, Colourbox) 6 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2016

RÅDGIVNING, REVISION OG REGNSKAB

ANDERS HAR VÆRET MED HELT FRA STARTEN – I DAG ER HAN MED I ALLE VORES SEJRE Bilge Jacob Christiansen CEO & Founder, On Robot ApS.

“Jeg valgte Anders, fordi han lever sig ind i min virksomhed og tilpasser arbejdet efter forretningens størrelse. Og der er ingen tvivl om, at han også brænder for vores branche og dens muligheder.” God rådgivning kræver indlevelse, indsigt og oprigtig interesse.

Anders eller én af hans kolleger hjælper også gerne dig, ring på telefon 89 30 78 00, eller læs mere på www.bdo.dk

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer.

Grænser for støv fra el-værktøj Har du nogensinde prøvet at gå ind i en støvsky forårsaget af et elektrisk værktøj? Og har du spekuleret på, om det er farligt for dig at indhalere den støvholdige luft? Forskellige boringer og slibning med elektrisk værktøj skaber støv, hvilket kan være til gene for dit helbred. Det gør en række nye europæiske standarder nu noget ved.

Elektrisk værktøj såsom diamantbor, hammere, save og slibemaskiner forårsager støv, som skaber en skadelig luftkvalitet for operatøren og andre i nærheden. Støv og små partikler, som bliver indåndet gennem næse og mund, kan nemlig være sundhedsskadeligt.

Det sætter de nye standarder for støvmåling fokus på, så det bliver nemmere at skabe et sundere arbejdsmiljø. Standarderne er en del af en serie af europæiske standarder om støvmålingsprocedurer for elektrisk motordrevet værktøj (EN 50632), som er udarbejdet af CENELEC’s tekniske komité TC 116 »Sikkerhed for Elektrisk motordrevet værktøj«. »Den tekniske komité arbejder med sikkerhedsmæssige standarder for håndværktøj. Her har de traditionelle aspekter som elektrisk og mekanisk sikkerhed længe været på plads. Støj og støv er andre vigtige aspekter, som både forbrugere og professionelle søger informationer om, når de skal vurdere kvaliteten af håndværktøj,« siger René Nielsen, seniorkonsulent hos Dansk Standard.

René Nielsen understreger samtidigt, at standarderne for støvmåling med deraf følgende deklaration af apparater i høj grad er med til at forbedre den generelle kvalitet af markedsførte produkter. Det betyder i sidste ende bedre og mere sikkert værktøj for brugerne.

Lettere at bruge Digital Post Nu kan virksomheder besvare post fra offentlige myndigheder fra egne mailog fagsystemer.

Siden november 2013 har det været lovpligtigt for alle virksomheder med et CVR-nummer at være omfattet af Digital Post. Alle virksomheder med et cvr-nummer har en digital postkasse på virk.dk, hvor de får digital post fra det offentlige.

Knap 13 mio. meddelelser fra offentlige myndigheder bliver sendt til virksomhederne, som enten kan håndtere posten direkte fra virk.dk eller få den videresendt som sikker e-mail til eget

8 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2016

mailsystem eller som meddelelse til eget fagsystem.

Besvarelsen af de mange henvendelser har ikke indtil nu været ordentligt indarbejdet, men nu meddeler Digitaliseringsstyrelsen, at virksomheder nu også kan besvare posten gennem Digital Post.

Nye vejledninger Hjemmesiden hjaelp.virk.dk/digitalpost er blevet opdateret med nye vejledninger, som skal gøre det lettere for virksomheder at benytte de forskellige funktioner til håndtering af Di-

gital Post: Al Digital Post kan hentes ned i virksomhedens egne systemer via sysystemintegration, og den digitale postkasse kan synkroniseres med e-Boks Erhverv.

Andre medarbejdere eller fx virksomhedens revisor kan få adgang til den digitale postkasse, som kan sættes op til automatisk at sortere og arkivere post i forskellige mapper. For at hjælpe både små, mellemstore og store virksomheder er emnerne på hjemmesiden opdelt efter, hvilken størrelse virksomhed det umiddelbart er relevant for.

Skat på tilbagetog På opfordring fra bl.a. Håndværksrådet har Skat nu ændret praksis, så du igen både kan udbetale befordringsfradrag og skattefrit dække parkeringsudgifter for dine ansatte.

Det skabte megen ståhej, da Skat i begyndelsen i år erklærede, at man ikke både kunne udbetale befordringsfradrag og skattefrit dække parkeringsudgifter for sine ansatte i forbindelse deres arbejde.

En lang række organisationer og revisorer mente, at det både var forkert fortolkning af loven og en urimelig praksis, da parkering jo visse steder i store byer kan være en betydelig udgift for en medarbejder. En udgift, man som lønmodtager altså ifølge Skat ikke længere kunne få dækket skattefrit.

Men nu er Skat altså vendt på en tallerken, og der kan medtilbagevirkende kraft udbetales dækning for parkeringsudgifter uden skattemæssige

Kort fortalt ROBOTTER – Med 628 installerede robotter i 2015 slår Danmark den tidligere rekord fra året før. Nu er der installeret 7787 robotter i industrien herhjemme siden 1990, og 4450 er under 10 år gamle. Bortset fra bilindustrien placerer Danmark sig på en flot tredjeplads over de mest automatiserede industrilande i verden kun overgået af Sydkorea og Japan.

KONKURS – Ifølge Danmarks Statistik var der 60 konkurser i bygge- og anlægsbranchen i september. Dermed har der indtil videre i år været 651 konkurser. Det er flere end i hele 2015, hvor der i alt var 607 konkurser.

VÆKST – Det syder og bobler af vækst og forventninger i det store lag af mindre og mellemstore ejerledede virksomheder. Det fremgår af årets ejerlederanalyse fra rådgivningsvirksomheden PWC. Her kan man læse,

Nu er det igen muligt for lønmodtagere at få befordringsfradrag og dækning for parkeringsudgifter.

konsekvenser.

Den glædelige meddelelse fra Skat er dog ikke uden torne. Ændringen gælder ikke for selvstændige og for honorarmodtagere. De kan således

ikke foretage fradrag for erhvervsmæssig kørsel med satserne for den skattefrie befordringsgodtgørelse og samtidig fratrække faktiske udgifter til parkering.

at 65 pct. af ejerledervirksomhederne er vokset mere end 25 pct. de seneste tre år, og forventningerne hos så godt som alle er tunet ind på mere vækst også i de kommende år.

SKAT – Fem kommuner har besluttet fra næste år helt at afskaffe den særlige erhvervsskat, dækningsafgiften, mens 11 kommuner sætter den ned. Det er første gang, at så mange kommuner reducerer afgiften, og det er noget, virksomhederne kan mærke. Tilsammen sparer de næsten 90 mio. kr. De kommuner der helt fjerner dækningsafgiften er: Nyborg, Horsens, Frederikssund, Kalundborg og Ringsted.

ARBEJDSMILJØ – Afgørelser fra Arbejdstilsynet motiverer virksomhederne til at få styr på arbejdsmiljøet, og to år efter har over 90 procent af dem løst problemet, viser ny rapport fra rådgivningsvirksomheden Cowi.

Undersøgelsen ser nærmere på det risikobaserede tilsyn, og hvilken effekt det har på muskel-skeletbelastninger, psykisk arbejdsmiljø og ulykkesrisici to år efter tilsynet.

ENERGI – Danmark er nr. 1 i verden, når det handler om energisikkerhed, energipriser og bæredygtighed, fastslår World Energy Council i ny rapport. World Energy Council er en international organisation med over 3000 medlemmer fra både NGO-verdenen, universiteter og myndigheder fra over 90 lande.

PARADIS – Danmark er verdens tredje bedste land at starte virksomhed i.

Sådan lyder konklusionen i den årlige »Doing Business-rapport« fra Verdensbanken, hvor verdens lande rangeres efter, hvor nemt det er at drive virksomhed i landet målt på faktorer som skattebetaling, lånemuligheder, adgang til elektricitet og mulighed for at handle på tværs af landegrænser.

Norge og Sverige ligger henholdsvis nummer seks og ni på listen.

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2016 | 9

TEMA | AGROMEK

50.000 på vej til Agromek i Herning Arbejdsgivernes direktør er blandt talerne ved åbningen af landbrugsmessen den 29. november.

Alle sejl er sat til, når den 40. udgave af landbrugsmessen Agromek finder sted i Herning fra den 29. november til den 2. december i MCH Messecenter Herning.

Flere end 500 leverandører til landbruget har booket en stand, og i nærheden af 50.000 gæster forventes at gå gennem tælleapparaterne de fire dage, messen finder sted. Der bliver fuldt hus i samtlige 13 udstillingshaller.

Agromek manifester sig dermed som Nordeuropas største af sin art.

Samtidig viser en undersøgelse blandt gæsterne ved forrige Agromek i 2014, at landmændene har den store husholdningspung fremme og er ude efter at handle.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen foretager selve åbningen af Agro10 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2016

mek efterfulgt af indlæg fra Landbrug & Fødevarers administrerende direktør Karen Hækkerup og Arbejdsgivernes direktør Jani Lykke Methmann.

Seriøst og fagligt »Interessen fra besøgende – ikke mindst fra udlandet – vidner desuden om, at Agromek er kendt som en seriøs og faglig udstilling for landbruget,« siger Agromeks formand, administrerende direktør Sten Andersen, Dan Egtved A/S. Han understreger, at Agromek 2016 kan vise hele bredden i agroindustrien. Lige fra markredskaber, høstmaskiner og traktorer via kornhåndtering, staldmekanisering og energi til viden og service samt entreprenørmateriel.

Der er en lang række andre aktiviteter på Agromek. Det gælder præsentationen af Danmarks bedste malkekøer.

Der er bedømmelse af dyrene og flere konkurrencer inden for og mellem racerne. Desuden præsenteres de bedste danske avlstyre samt kødkvæg.

Agromek er tillige medarrangør af en række internationale seminarer, der finder sted om mandagen – dagen før Agromek åbner. Det er blandt andet seminaret »Fremskridt og innovation inden for jordbrugsteknik«, som arrangeres i samarbejde med et netværk af forskere inden for jordbrug i Norden og de baltiske lande. Desuden er der mandag eftermiddag fem korte seminarer – to om kvægproduktionen, to om svineproduktion og et om fjerkræ.

245 produktnyheder på landbrugsmesse Nye produkter, der er med på Agromek, har fået én, to eller tre stjerner og deltager i konkurrence om at blive de bedste.

Af Jens Holme

I alt 245 produktnyheder vil blive vist frem på Agromek i Herning. Det er mange, men alligevel ikke helt på niveau med den forrige messe for to år siden.

Et udvalg under messekomiteen beslutter sammen med eksperter, hvilke produkter der kan kaldes nyheder, og de godkendte nyheder klassificeres med en, to eller tre Agromek Stars.

To eller tre stjerner viser, at der er

tale om et produkt, der er nyt på markedet. En stjerne markerer, at nyheden er ny for udstilleren, men at tilsvarende produkter allerede findes på markedet. De trestjernede nyheder er forsynet med oplysning om, hvorvidt nyheden er ny i Europa, eller om den blot er ny i Danmark.

Af de i alt 22 trestjernede nyheder til Agromek 2016 er 11 nye i Europa, mens 11 andre er nye i Danmark. 51

nyheder har fået to Agromek Stars. Alle to- og trestjernede nyheder konkurrerer om Agromek Awards i otte forskellige kategorier.

Priserne uddeles efter landmænds og andre brugeres forventninger til disse nyheders værdi i praksis. Vinderne af Agromek Awards offentliggøres ved åbningen af Agromek den 29. november.

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2016 | 11

TEMA | AGROMEK

Stjerneregn over innovative virksomheder

Anlæg til selvforsyning med varme og el og en nyudviklet maskine til kornrensning er blandt de nyheder, Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder præsenterer på Agromek.

Af Jens Holme

En række af Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder er tilkendt stjerner for produktnyheder, der præsenteres på Agromek i MCH Messecenter Herning.

En af de mest bemærkelsesværdige lanceres af CN Stoker, ejet af CN Maskinfabrik i Gram. Virksomheden er blevet tildelt de maksimale tre stjerner for en Danmarks-nyhed - et mikro-CHP anlæg til træpiller.

CHP betyder Combined Heat and Power, og et CHP-anlæg laver således både strøm og varme. Mikro-CHP anlægget hedder Cogemax, og det består af en træpillekedel og en strømenhed. Det produceres i to størrelser med en varmeydelse på henholdsvis 15 kW og 28 kW. Selve strømdelen, som benævnes Cogetherm, kan tilsluttes en hvilken som helst kedel med de rette specifikationer.

Med et mikro-CHP-anlæg er det muligt for en husstand at blive selvforsynende med varme og strøm, og brændslet er træpiller.

Nyudviklet rensemaskine Øgendahls Maskinfabrik A/S i Lemvig har i samarbejde med seks studerende fra Aarhus Universitet udviklet en avanceret kornrensemaskine. Kapaciteten på den nye ren-

Kornrensemaskinen fra Øgendahls Maskinfabrik er udviklet i samarbejde med studerende fra Aarhus Universitet.

12 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2016

semaskine er fra 40 op til 80 tons i timen. Den kan frarense både større urenheder så som sten og mindre urenheder bl.a. sand og støv.

Det store sandsolds areal på 25 m2 betyder, at maskinen ikke blot præsterer en forrensning, men er en effektiv rensning én gang for alle.

Rensemaskinen er kategoriseret som en Danmarks-nyhed med to stjerner. Et selvrensende sandsold til Øgendahls rensemaskine RM4 har fået én stjerne.

Ny kedel Alcon A/S i Låsby præsenterer en ny kedel fra Hertz, der sætter nye standarder. Kedlen er en såkaldt kondenserende kedel, hvor røggasserne kondenseres i røgkøleren, således at der opnås en virkningsgrad på over 105 procent.

Teknologien er kendt fra gasfyr, men er helt ny for biobrændselsanlæg. Vi skal blive bedre til at udnytte verdens ressourcer, og netop derfor er Herz COND et stærkt bud på fremtidens miljøteknologi, hedder det i en pressemeddelelse fra Alcon. Kedlen er tildelt to stjerner.

Reducerer lugt Jørgen Hyldgaard Staldservice, Holstebro har fået to stjerner for SmellFighter 3, som reducerer lugten fra svinegyllen betydeligt ved hjælp af en relativt simpel, mekanisk proces.

Systemet er samtidig meget mere effektivt og langt mindre omkostningstungt end et luftrenseanlæg. Det er en god nyhed for bl.a. ejere af svinebedrifter, der ønsker at udvide, men er udfordret af krav om lugtreduktioner og naboklager.

Fransgård Maskinfabrik A/S i Farsø fremviser en traktormonteret tallerkenspreder til glatførebekæmpelse. En 1800 liter stor galvaniseret beholder og spredetallerken i rustfri stål giver stor kapacitet, effektivt arbejde samt lang levetid på maskinen. En stjerne.

Nyheder fra Vojens P. Lindberg Maskinforretning A/S er på Agromek med tre én-stjernede nyheder. Den mest bemærkelsesværdige er et trådløst bakkamera. Signalet sendes digitalt mellem kamera og skærm. Det er muligt at tilslutte op til fire kameraer i alt.

Ved hjælp af split screen-funktion kan man få vist alle fire kameraer på én gang.

Landbrug og industri hænger sammen Af Jens Andersen, formand for Arbejdsgivernes lokalafdeling i Nordjylland og ejer af Serritslev Maskinværksted

CHP-anlægget fra CN Stoker er det første herhjemme, der både kan producere varme og el.

Maskinforretningen i Vojens er desuden repræsenteret med Pipe Cleaner, som vasker indersiden af foderrør, samt en mini-induktionsvarmer på 220 V til at varme fastsiddende bolte og møtrikker op. Den opvarmer en 20 mm bolt til 300 grader i løbet af ca. 30 sekunder. Varmen frembringes ved hjælp af elektromagnetisme, og uden der opstår flammer.

Skals Maskinfabrik A/S udstiller en automatisk kassetipper til sikker og skånsom tømning af kasser. Også til den er der givet én stjerne. Den nordvestjyske maskinfabrik har speciale i komplette systemer til rensning, sortering, afvejning og lagring af kartofler, løg og gulerødder.

Søby Maskinaktieselskab, Thyregod A/S, Herborg Smede & Maskinforretning og Harsø Maskiner er ligeledes blandt de udstillere med anerkendte produktnyheder på Agromek.

Se den uddybende omtale af de fire virksomheder og deres produkter et andet sted i dette tema.

Herz COND kedlen, der præsenteres af Alcon A/S og er en tostjernet nyhed på Agromek, har en total virkningsgrad på 105 procent.

Mange landmænd står op hver dag og knokler løs.

Og når de går i seng, er de blevet endnu fattigere.

Men det vender en dag – og når det gør, trækker det en masse virksomheder med op.

Så vækster hele den underskov af smede- og industrivirksomheder, der lever af landbruget og tusinder af andre underleverandører, man ikke hører om. Danmark er et produktionsland – også af fødevarer.

Men det går trægt i det danske landbrug. Investeringskrisen, den russiske handelsembargo og overfyldte kinesiske mælkelagre har sat sine spor.

Hertil kommer svingende offentlige investeringstilskud, der rammer hele branchen. Hver gang der åbnes for en ny tilskudsordning, sættes planlagte moderniseringer i stå, og virksomhederne svæver i usikkerhed om, hvorvidt, der bevilges finansiering.

Det gør det svært at justere bemandingen i forhold til ordretilgangen. Meget af arbejdet kræver en viden, som er ressourcekrævende at erstatte, når der pludselig igen er grønt lys, da der samtidig er stor mangel på kvalificeret arbejdskraft, som smede, teknikkere og mange flere.

Problemer med adgang til finansiering vanskeliggør investeringer i avancerede produktionsprocessor, opdyrkning af nye vækstmarkeder til erstatning for det svigtende hjemmemarked og gennemførelse af nødvendige ejerskifter. Samtidig ånder den skærpede internationale konkurrence hele tiden landbruget i nakken.

Når det går godt for fødevareproduktionen, går det godt for landdistrikterne. For det er herude, det foregår. Og det har betydning for resten af Danmark, da det bidrager til både eksporten og beskæftigelsen. Hertil kommer den danske agroindustri, som har kompetencerne til at bidrage til at løse verdens fødevareudfordringer.

Nye globale trends skaber et øget potentiale for eksport af bæredygtig og effektiv landbrugsteknologi til fjerne vækstmarkeder. Danmark skal værne lidt mere om det guldæg og huske, at vi er et produktionsland – også af fødevarer.

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2016 | 13

TEMA | AGROMEK

Velkendte produkter i forbedrede udgaver Flertallet af de udstillende virksomheder på Agromek har ikke stjerner på.

Formålet med at deltage er et andet.

Af Jens Holme

Med 245 godkendte produktnyheder fordelt på omkring 130 virksomheder siger det sig selv, at flertallet af de godt 500 udstillende virksomheder på Agromek ikke har deciderede nye ting at fremvise.

Det for flertallets vedkommende erklærede formål med at deltage på messen er at promovere deres velkendte produkter og løsninger i ofte opdaterede udgaver med nyt design og nye features. Samtidig håber de naturligvis at finde nye kundeemner, der har brug for lige netop deres forslag til løsninger og produktkombinationer.

Produkter til stalden Det gælder eksempelvis Vissing Agro i Brædstrup som fremstiller staldinventar og har god gang i eksporten til hele verden. Også Orla Hansen A/S i Tarm er på Agromek for at sælge stald­anlæg.

Jydeland i Ebeltoft er kendt for sine Bobman strømaskiner og andre maskiner til brug i stalde. Jema Agro udvikler, producerer og leverer komplet-

PC Stål er på Agromek med en større pilleflishugger med et patenterede 360° soldsystem, der sikrer, at der ikke kommer klumper i flisen.

14 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2016

te transportløsninger til korn, frø og andre granulater.

Produkter til mark og skov Yding Smedie i Østbirk mellem Horsens og Skanderborg fremviser forskellige maskiner til mark, park og skov. Det samme gælder Svenning­ sens Maskinforretning i Kastrup med filial i Skanderborg, KT Maskiner i Kværs ved Gråsten samt Hoven Smede & Maskinforretning mellem Grindsted og Tarm.

Maskinfabrikken JST i Lem har speciale i frontlæssere, gravemaskiner, sneplove og andet tilbehør til traktorer og landbrugsmaskiner. Linddana er på banen med sine kendte og berømmede TP flishuggere.

For at imødekomme en stigende efterspørgsel har PC Stål i Thorsø mellem Aarhus og Silkeborg udviklet en større pilleflishugger med 360° soldsystem, der kan håndtere stammer op til en diameter på 33 cm.

Hvidevejs Traktor og Smede i Karup har en række landskabsmaskiner

Jydeland i Ebeltoft er fast deltager i Agromek med Bobman strømaskiner og andre maskiner til brug i stalde.

på programmet. GMR Maskiner A/S i Horsens kalder sig Danmarks førende producent af redskaber og maskiner til renhold af park, vej og anlæg.

Fasterholt Maskinfabrik mellem Brande og Herning er Danmarks fø­ ren­ de producent af vandingsmaskiner. Elkær Maskiner i Ørbæk for Østfyn har speciale i klippere og grensave. Hydra-Comp i Skive er kendt for sine avancerede hydraulikcylindre.

Flere områder Lind Jensens Maskinfabrik A/S (LJM) i Lem har produktområderne LJM Hydraulik, LJM Agro, LJM Industri og LJM Biogas og henvender sig dermed til landbruget på flere forskellige områder.

Twinheat i Limfjordsbyen Gedsted er på Agromek med sit speciale i biobrændselsanlæg. KSM Stoker fra Mors gør sig tilsvarende i stokeranlæg.

BSM Bio Fyringsanlæg med adresse i Brændstrup ved sønderjyske Rødding befinder sig i samme branche.

Jens-Peter Pedersen, Jema Agro, repræsenterer ikke blot sin virksomhed på Agromek. Han er også medlem af messekomiteen.

Vaskerobotter fra Thy til hele Europa Jakobs Smedie i Bedsted er på vej til Hannover og Herning for at øge eksporten af virksomhedens ProCleaner X100 vaskerobotter.

Af Jens Holme

Smedemester Jakob Søndergaard, ejer af Jakobs Smedie i Bedsted i Thy er med på Agromek med vaskerobotterne ProCleaner X100 til afvaskning af stalde.

Men nok så betydning lægger han i at deltage i landbrugs- og husdyrmessen EuroTier i Hannover, 14 dage før den danske messe. Her er målet at indtage det europæiske marked. »Jeg tror på, at arbejdet med at gå og vaske stalde manuelt vil dale.

Ser man eksempelvis på svinesiden, så er vaskeprocessen stort set det eneste på bedriften, som ikke automatiseret,« siger Jakob Søndergaard til bladet Effektivt Landbrug og fortsætter: »Derfor tror vi på, at der er efterspørgsel. Vi har et stærkt produkt, som er enkelt at bruge og som reducerer 80 procent af vasketiden – endda uden et større vandforbrug end ved manuel vask.« For at give sin salgsorganisation et internationalt tilsnit har Jakob Søndergaard stiftet et selvstændigt selskab med navnet Washpower A/S. Smedemesteren fra Thy har til dato solgt ca. 30 vaskerobotter i herhjemme. Bag dette ligger fem års udviklingsarbejde og tre års salgsarbejde, som altså nu gerne skal føre til en erobring af et stort antal af Europas stalde.

Jakobs Søndergaards vaskerobotter blev første gang præsenteret på Agromek for fire år siden. For to år siden præsenterede han en forbedret og mere avanceret udgave og blev tildelt to stjerner.

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2016 | 15

TEMA | AGROMEK

Sortjordsnedfælderen har et udskud på 1,6 meter, som giver større arbejdsbredde uden at transporthøjden øges.

På messe med fem nye produkter Harsø Maskiner A/S i Årre ved Varde er traditionen tro blandt topscorerne, når det gælder nyheder på Agromek.

I år er den innovative virksomhed tildelt to nyhedsstjerner for en frontmonteret rulleskærsnedfælder med kamerastyring. Der er tale om en gyllenedfælder med sprøjtehjul til rækkeafgrøder og en treakslet gyllevogn med svanehals. Gyllen pumpes igennem svanehalsen til den frontmonterede nedfælder.

Gyllenedfælderens sidefløje foldes lodret hængslet i den ene side, og vand-

ret hængslet i den anden side. Det giver en meget kompakt sammenklapning, og der holdes frit udsyn fremad for traktorføreren.

Med en ny sortjordsnedfælder med hydraulisk udskud har Harsø Maskiner A/S et bud på, hvordan der opnås en større arbejdsbredde uden at transporthøjden øges. Nedfælderen er ligeledes en tostjernet nyhed på Agromek.

Den nye nedfælder til trepunkts-

Thyregod går igen 16 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2016

ophæng har et hydraulisk udskud på 1,6 meter og en arbejdsbredde på 9,6 meter. Den har wiretræk til stabilisering af fløjene. Nedfælderen er med 29 smalle spidser og 33 cm tandafstand.

Desuden er Harsø Maskiner repræsenteret på Agromek med tre en-stjernede-nyheder: En liftophængt tallerkennedfælder, en bundventil udviklet til læssepumper samt en gylletrailer med fire aksler og autostyring.

Thyregod A/S har en snart 100-årig historie bag sig og en lang tradition for at være med på Agromek med nye produkter.

I år præsenterer virksomheder fire nyheder, som hver er tildelt én stjerne. Det drejer sig om en frontmonterede radrenser, som vurderes at være et prisbilligt alternativ til de landmænd der ikke har behov for kamerastyring.

En Thyregod Fieldmaster Disc er en gyllenedfælder med tallerkner. Gyllen bliver lagt bag den forreste takkede tal-

PEECON XYZ 24/7 - Den automatiske udtager af ensilage kan blæse ensilagen direkte hen i en fodermixer.

Maskinforretning med nyheder fra Holland Herborg Smede & Maskinforretning mellem Ringkøbing og Herning er på Agromek med en række nyheder fra sin hollandske samarbejdspartner, PEECON. Mest opmærksomhed er der om den tre-stjenede Europa-nyhed: PEECON XYZ 24/7 til automatisk udtagning af ensilage fra plansiloer.

Udtageren består af en ramme på hjul, der monteres på silovæggen eller kører på hver side af siloen. På rammen er der monteret en udtager med et knivsystem, der skærer ensilagen direkte ud af stakken.

Ensilagen suges op af en kraftig blæser, der via et rørsystem blæser materialet til aflevering på en læsseplads eller direkte i en fuldfoderblander. På rammen er der desuden monteret et system, der automatisk ruller afdækningen af stakken. Systemet kan også blæse ensilagen til en stationær blander og dermed indgå i en total automatisering af udtagning, blanding og

udfodring.

Blander biomasse Herborg Smede og Maskinforretning er tildelt to stjerner for PEECON Double Floor. Det er en maskine til at blande faste biomasser inden indføring i reaktortanken på biogasanlæg.

Biomasse-blanderen kan opdeles i to kamre oven på hinanden. Når der er fyldt biomasse i det nederste kammer, indsættes et ekstra gulv henover kammeret. Herefter kan der fyldes en ny portion biomasser i det øverste kammer, samtidig med at blandeprocessen er i gang i det nederste kammer.

Når biomassen i nederste kammer er færdigblandet og ført ind i biogasreaktoren fjernes det ekstra gulv, så indholdet i det øverste kammer dumper

lerkenrække og dækkes umiddelbart efter af den anden række, hvilket er med til at minimere fordampning, selv ved store mængder gylle.

Den tredje nyhed fra Thyregod er en radrenser med dobbelt bom for radrensning i 6 og 8 m arbejdsbredde, men sået med 3 og 4 meter såmaskiner. Radrensertypen giver mindre og mellemstore landbrug mulighed for stor rensekapacitet.

Thyregod SDH 800 (Straw Distribution Harrow) mu-

ned, og blandeprocessen kan fortsætte uden pause. Konstruktionen med de to kamre giver en mere effektiv udnyttelse af kapaciteten biomasse-blanderen. Der kan påfyldes større mængder af biomasse af gangen, og det sparer tid hos de ansatte på biogasanlægget.

Ligeledes to stjerner er tildelt PEECON ERS Hybrid boost for feedmixer. En helt ny kombination af teknik inden for traktortrukne fuldfoderblandere.

En fjerde nyhed med én stjerne er PEECON Future anti-spill edge for feedmixer. Det er nyt ekstraudstyr i form af en spilkant til eftermontage på firmaets fuldfoderblander. Spilkanten gør det muligt at udnytte blanderens fulde volumen uden at der spilles foder under blanding.

liggør en effektiv og prisbillig fordeling af halmen, hvilket i dag kan være en udfordring med de stadig voksende mejetærskere og brede skæreborde. Thyregod SDH 800 er samtidigt et effektivt redskab til etablering af et falsk såbed, udtørring af snegleæg. Med påmonteret frøudstyr er SDH 800 også særdeles effektiv til etablering af efterafgrøder.

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2016 | 17

TEMA | AGROMEK

18 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2016

Søskende i spidsen for familiefirma med ambitioner Maskinfabrikken SØBY i nærheden af Skive har fået ung ledelse, som energisk er gået i gang med at sætte deres præg på udviklingen.

Af Jens Holme

»Vi er nok en slags tidsoptimister,« siger Mette Frantsen om de forandringer, der er sket hos SØBY, siden de to søskende Mette og Morten Frantsen i praksis overtog ledelsen af virksomheden ved udgangen af september sidste år.

Foruden at Mette Frantsen dermed introducerer et nyt ord i dansk, ligger der også i udsagnet en indrømmelse af, at Rom ikke blev bygget på en dag. Eller sagt med Morten Frantsens ord: »Der er meget, vi gerne vil ændre på. Vi begyndte med at søsætte et masse projekter, og det var nok i overkanten, når der både skal produceres og alle skal nå at følge med.« Fik overladt roret Men meget er allerede sket i familievirksomheden siden tredje generation i skikkelser af Mette og Morten på henholdsvis 34 og 35 år fik overladt størstedelen af ejerskabet sidste år.

Far, Frants Frantsen, der for en menneskealder siden overtog virksomheden fra sin egen far, er stadig medejer og en særdeles aktiv del af virksomheden, men har i vidt omfang overladt ledelsen til sine børn. »På papiret er det stadigvæk vores far, der er direktør. Han er en ildsjæl, der lever og ånder for det her sted. Jeg tager mig af alt salg og administration. Min bror varetager produktion og indkøb. Men vi driver jo virksomheden sammen og er alle tre involveret i de store beslutninger,« forklarer Mette Frantsen.

Lagde en strategi Familien Frantsen og de 40 medarbejdere befinder sig i en aboslut niche i dansk industri.

Produkterne er udstyr til transport og beluft-

ning af korn. Alt salg finder sted via forhandlere herhjemme og i udlandet.

Noget af det første, den nye generation tog fat på, var at påbegynde en strategiproces. En plan for mål og retning for virksomhedens udvikling frem mod 2020. Der er samtidig sat milepæle for hvert enkelt kvartal i de kommende år.

Et af målene er, at SØBY skal være meget mere synlig og kendt for sin kvalitet, leveringssikkerhed og andre klassiske dyder. Ud med badevandet er røget det tidligere lidt tunge firmanavn, Søby Maskinaktieselskab og er erstattet af slet og ret SØBY efter landsbyen sydøst for Skive, hvor virksomheden råder over et produktionsareal på 8000 kvadratmeter fordelt på fire haller, og hvor søskendeparrets bedstefar tilbage i 1961 grundlage virksomheden. »Samtidig kommer der fremover firmanavn på alle produkter, der forlader virksomheden. Det var ikke tilfældet tidligere. Al grafik er ændret, der arbejdes på ny hjemmeside, nye brochurer, videomateriale og meget andet, som skal fremme brandingen af den 55 år gamle virksomhed,« fortæller Mette Frantsen.

Søskende kan enes Er det nemt for to søskende at drive virksomheden sammen?

Mette Frantsen: »Det går overraskende godt. Vi har altid haft den mavefornemmelse, at det kunne vi godt klare sammen.« Morten: »Det er trygt hele tiden at have hinandens opbakning, og vi kender hinanden ud og ind. Vi har trods alt engang for mange år siden boet på værelse sammen. Og heldigvis har vi nogle dygtige medarbejdere, vi kan læne os op af.«

Morten og Mette Frantsen har store planer, men har samtidig set i øjnene, at tempoet skal være passende, så alle kan nå at følge med.

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2016 | 19

TEMA | AGROMEK

To stjerner for en kornpumpe Nyhed på Agromek skal være spydspids for at øge SØBYs eksport Af Jens Holme

Søby Maskinaktieselskab har deltaget på Agromek i mere end 30 år. I år har man store forventninger til – og er på forhånd tildelt to stjerner for – et produkt ved navn SØBY Grain pump Loop. En kornpumpe til brug i siloer til transport af korn ved hjælp af en kæde i et rundt rør.

Det kendte princip forenkler opbygningen af transportanlæg til korn, da systemet både anvendes til tømning og fyldning af kornsiloer eller planlagre. Da der ikke kræves separate snegle eller redlere til tømning, medfører det færre maskiner og hermed mindre vedligeholdelse.

Anlægget består af en rørstreng der er ført under siloerne og op over toppen, for at samme rørstreng derved kan anvendes både til fyldning og tømning.

Søby Grain pump Loop transportanlæg kan som en nyhed forsynes

med motorbetjente tømmespjæld til åbning inde i siloerne. De gør det muligt at styre den ønskede mængde ved tømning fra silo via styreprogrammet til ejendommens male- blandeanlæg.

Som tilbehør vælges forskellige indløb, udløb og tipboks.

Nytænkning »Vi er de eneste i Europa, der producerer grain pumps. Og det, vi præsenterer på Agromek, er en nytænkning af et produkt, som for så vidt er gammelt i gårde. Det ser vi meget frem til at komme ud med,« siger Morten Frantsen. Systemet er testet gennem længere tid og har alle de nødvendige godkendelser.

SØBYs ledelse håber, det nye produkt kan være med til at indfri virksomhedens mål om at øge eksporten, som på nuværende tidspunkt udgør omkring 60 procent af omsætningen.

Som led i sin strategiplan færdes SØBY nu mere bevidst på eksportmarkederne. »Før var det lidt tilfældigt, hvilke forhandlere vi kom i kontakt med, og

SØBY Grain pump Loop er tildelt to nyhedsstjerner og er en nytænkning af et velkendt produkt.

20 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2016

hvor vi solgte henne. Nu går vi mere analytisk til værks både med valg af forhandlere, prissætning, og hvilke markeder, vi opdyrker. Lige i øjeblikket er vi i samarbejde med Væksthus Midtjylland i gang med et projekt på Balkan,« siger Mette Frantsen, som har ansvaret for SØBYs salgsaktiviteter.

Support af forhandlere Om det kan betale sig at deltage på Agromek kan Mette og Morten Frantsen ikke give svar på. »Vi gør ikke resultatet op i penge. Vi bruger først og fremmest messen til at supportere vores forhandlere og til at slå vores navn fast over for slutbrugerne – landmændene - som led i vores nye brandingstrategi. Gerne med det resultat, at landmanden ved, hvad vi står for og aktivt efterspørger et SØBYanlæg,« siger Mette Frantsen og suppleres af sin bror: »Agromek gør meget, men er næppe det helt rigtige til at komme i kontakt med internationale forhandlere.

Dertil er den måske for lokal. Derfor påtænker vi at være med på verdens største landbrugsmesse, Agri Technika, i Hannover i november næste år.

Den foregår kun hvert andet år, har 2900 udstillere og tiltrækker en halv million besøgende fra 115 forskellige lande. Det er en helt anden størrelsesorden.« SØBY møder i øvrigt med endnu en nyhed på Agromek. Det drejer sig om en SØBY Pre-Cleaner, en forrenser til kornafgrøder. Den fjerner de værste støvpartikler og andet let affald fra kornafgrøder, inden de transporteres videre til tørreri, lager eller male/ blandeanlæg.

Det særlige ved den nye SØBY PreCleaner er en meget lav indbygningshøjde. Det gør det muligt at indbygge den ved anlæg, hvor der er meget lidt plads. Pre-Claneren fra SØBY har fået én stjerne af messekomiteen.

Fra nytår er de direkte omkostninger på dine pensionsindbetalinger max. 80 kr. om måneden og vores Tab-af-Erhvervsevne-forsikring bliver billigere – igen.

Så kort kan det siges.

Er du selvstændig og på udkig efter en pensionsordning; så lad vores flere end 50 rådgivere landet over fortælle dig om dine muligheder. Pension for Selvstændige sikrer, at dine pensions- og forsikringsaftaler bliver ved med at være blandt de bedste i markedet; også efter du har skrevet under.

Smallegade 10 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00 info@pfs.dk www.pfs.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2016 | 21

TEMA | AGROMEK

Erhvervsminister Troels Lund Poulsen får overrakt vækstrapporten af direktør Karen Hækkerup, Landbrug & Fødevarer, koncerndirektør Niels Axel Nielsen, Danmarks Tekniske Universitet, direktør Jani Lykke Methmann, Arbejdsgiverne, og adm. dir. Jens-Peter Pedersen, Jema Agro, og formand for Dansk Agroindustri. (Foto: Torben Worsøe)

Landbrugsindustri skal rustes til mere eksport

Det forudsætter mere samarbejde, vidensdeling og medvind fra regeringen hedder det i rapport fra Agroindustriens Vækstpanel. »Verden ligger åben. De små virksomheder i agroindustrien sidder med en viden og teknologi, der kan være med til at løfte fødevareproduktionen i lande, hvor landbruget er mindre effektivt og bæredygtigt end herhjemme,« siger Arbejdsgivernes direktør, Jani Lykke Methmann i en kommentar til en rapport fra Agroindustriens Vækstpanel, som hun selv har været med til at udarbejde.

Panelet er nedsat af Landbrug & Fødevarer med deltagelse af Arbejdsgiverne, Danmarks Tekniske Universitet og brancheforeningen Dansk Agroindustri. I oktober afleverede de en rapport med 11 indstillinger til erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen.

Ud over landets grænser Medlemmerne af panelet har kigget på fremtiden for de virksomheder, der går under fællesbetegnelsen agroindustrien. Det er de virksomheder, der 22 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2016

leverer alt fra markmaskiner, gylleog kornhåndtering til staldmekanisering. Rapporten rummer en stribe anbefalinger til, hvordan man kan skabe vækst i branchen.

Konklusionen i rapporten er, at de omkring 150 hovedsageligt mindre virksomheder, der laver udstyr til landbruget, skal ruste sig til i højere grad at leve af eksport frem for at sælge til danske landmænd. For at gøre virksomhederne i stand til at klare sig på udenlandske markeder er det nødvendigt med mere samarbejde og vidensdeling.

Agroindustrien og dens underleverandører beskæftiger ca. 10.000 medarbejdere. Underleverandørerne, typisk smedevirksomheder og maskinværksteder, tegner sig for knap halvdelen af de ansatte.

Samarbejde nødvendigt »Hvis virksomhederne skal stå rustet til kampen på verdensmarkedet, er

de nødt til at finde ind i et vidensamarbejde med hinanden og med forskningsinstitutioner. På den måde kan branchen udvikle intelligente produkter til landbruget og fremme avanceret produktion i selve agroindustrien.

Potentialet er stort, men det kræver samarbejde,« understreger Jani Lykke Methmann.

Hvis det lykkes for de danske agroindustrivirksomheder at få en god bid af det voksende globale marked for landbrugsteknologi, er perspektiverne til gengæld store. »Agrovirksomhederne og deres underleverandører er for langt størstedelens vedkommende placeret i landets yderområder. Derfor vil det have stor betydning for Danmark som helhed, hvis disse virksomheder kan få fornyet vækst og øge beskæftigelsen,« påpeger Arbejdsgivernes direktør.

Læs også Karen Hækkerups kronik side 26

11 anbefalinger fra vækstpanelet

Tværgående vidensamarbejde Anbefaling 1: Dansk Agroindustri igangsætter en forundersøgelse til opstart af et antal professionelt ledede innovationsnetværk for innovationsansvarlige i agrovirksomhederne. I samarbejde med vidensinstitutioner og andre relevante virksomheder skal innovationsnetværkene udpege de præcise innovationsbehov i den landbrugsrelaterede agroindustri.

Anbefaling 2: Dansk Agroindustri tager initiativ til at etablere en række nye klyngeudviklingsprojekter, eller samarbejde med eksisterende klyngeudviklingsprojekter, indenfor både mark og stald, der skal løse de innovationsudfordringer, innovationsnetværkene har udpeget.

Anbefaling 3: Som opstart på klyngeudviklingsprojekterne matcher Landbrug & Fødevarer og Dansk Agroindustri ti agrovirksomheder med studerende fra mellemlange og lange videregående uddannelser med henblik på projektsamarbejde.

Investering i avanceret produktion Anbefaling 4: Dansk Agroindustri og Arbejdsgiverne udbreder kendskabet til Erhvervspartnerskabet for avanceret produk-

tion over for agrovirksomhederne.

Erhvervspartnerskabet yder støtte til automatisering og digitalisering i små og mellemstore industrivirksomheder.

Anbefaling 5: Miljø- og Fødevareministeriet udarbejder en samlet strategi for offentlige innovationsprojekter, som understøtter udnyttelse af mulighederne og gevinsterne i den nye husdyrregulering og kvælstofregulering, der indføres i henholdsvis 2017 og 2018.

Bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft Anbefaling 6: Ministeriet for Børn og Undervisning bevarer den nuværende andel af erhvervsuddannelsernes grundforløb i yderområderne og placerer erhvervsuddannelsernes hovedforløb efter virksomhedernes efterspørgsel og behov.

Anbefaling 7: Beskæftigelsesministeriet indfører en permanent fordelingsordning, finansieret gennem virksomhedernes bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som udbetales i rater over den samlede uddannelsestid, til alle arbejdsgivere, der uddanner en elev.

Flere vækstvirksomheder Anbefaling 8: Skatteministeriet udvider adgangen til skattemæssig succession til alle mi-

krovirksomheder med under 10 medarbejdere. Det vil fremme ejerskifter og undgå likviditetsdræn af virksomhederne. Forslaget indebærer et lille midlertidigt statsligt provenutab.

Mere stabile rammevilkår Anbefaling 9: Miljø- og Fødevareministeriet indretter administrationen af tilskud til stalde og miljøteknologi, så der sikres mere stabile investeringsforhold for byggeri og modernisering af stalde, som kan reducere stop-and-go-effekter og flaskehalse på arbejdsmarkedet.

Styrket dansk markedsadgang Anbefaling 10: Miljø- og Fødevareministeriet og Udenrigsministeriet giver højere prioritet til landbrugs- og fødevarefaglige kompetencer på udvalgte ambassader på vækstmarkeder, herunder flere statskonsulenter og fastholdelse af de sektorspecifikke vækstrådgivere.

Anbefaling 11: Erhvervs- og Vækstministeriet og Uden­ rigsministeriet styrker Danmarks Eksportkredits samarbejde med erhvervslivet på nøglemarkeder og forbedrer mulighederne for aktiviteter på udfordrende markeder, hvor der er helt eller delvist lukket for eksportkredit.

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2016 | 23

TEMA | AGROMEK

Agroindustrien skal se ud over landets grænser Af Karen Hækkerup, adm. direktør, Landbrug & Fødevarer

Mon ikke de fleste landmænd følger med i, hvad markedet byder på af nye, effektive landbrugsmaskiner? Mange af de virksomheder, som producerer maskiner og teknologi til landbruget og følgeerhvervene, er danske, og de er faktisk en vigtig del af fundamen-

tet for Danmarks landbrug og for fødevareklyngen som helhed. Det er de, fordi en konkurrencedygtig og bæredygtig dansk råvareproduktion er afhængig af effektiv og innovativ landbrugsteknologi.

Slutrapporten fra Agroindustriens Vækstpanel, som jeg står i spidsen for, blev overrakt til erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen i begyndelsen af oktober. Vi afleverede 11 anbefalinger til ministeren med bud på, hvordan branchen kan gribe fremtiden an til gavn for sin egen vækst og for det danske samfund.

Der findes mindst 10.000 arbejdspladser i den landbrugsrelaterede agroindustri, som årligt eksporterer for omkring 4 mia. kr. På den måde bidrager agroindustrien til at skabe velfærd og udvikling uden for de større byer, samtidig med at industrien yder et vigtigt samfundsbidrag ved at skabe grundlag for en effektiv og bæredygtig landbrugsproduktion.

Det tætte samarbejde mellem den enkelte danske landmand og agrovirksomhederne om at udvikle ny tekno-

logi har traditionelt set fungeret fint, men på grund af investeringskrisen svinder det danske hjemmemarked ind og dermed også mulighederne for at fortsætte produktudviklingen med de enkelte landmænd.

Indtil nu har der kun i begrænset omfang været fokus på at formidle og overføre afprøvet, teknisk viden om produktion af landbrugsudstyr mellem universiteter, industrien og virksomhederne selv. Det er lettere sagt end gjort, når man har at gøre med relativt små virksomheder, men vi er nødt til at prøve, for vores europæiske konkurrenter ånder os i nakken.

Derfor handler vores væsentligste anbefalinger om at skabe et tværgående vidensamarbejde og om at ruste de små og mellemstore virksomheder til i højere grad at se ud over landets grænser mod nye internationale vækstmarkeder. Potentialet er stort, og det er nødvendigt, hvis man vil sikre, at vi også i fremtiden kan se dansk producerede maskiner på de hjemlige marker til gavn for både landmanden, lokalsamfundet og nationaløkonomien.

Jeg overvåger og finder de udbud,der matcher din virksomhed i forhold til interesse og kapacitet. vinde de offentlige- og private udbud?

Vil du gerne vinde de store offentlige udbud? Pris pr. måned fra

Flere ordrer. besvær.

FlereIngen ordrer.

Ingen besvær.

Vil du gerne

Er du træt af besværet med byde ind på at udbud?

Er du træt af at besværet med byde ind?

Vil du hellere fokusere på den daglige drift end at Lad mig håndtere processen. bruge tiden påJeg at læse komplekse udbudsmaterialer? vinder 9 ud af 10 udbud.

Lad mig findewww.louiseagerskov.com dine nye kunder, mens du passer din eksisterende forretning.

24 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2016

kr. 499,-

www.louiseagerskov.com

På trods af restriktioner og dårlig ledelse er Rusland med 145 mio. indbyggere et interessant marked for den danske agroindustri.

Store muligheder i Rusland på trods af restriktioner Af Aage V. Nielsen, adm. Direktør & Senior Partner, Vitus Bering Management Ltd.

De vestlige økonomiske sanktioner har hidtil haft begrænset direkte effekt på de russiske virksomheder og russisk økonomi.

De modgående russiske sanktioner har derimod haft en anderledes virkning med stærke begrænsninger i fødevareimporten, hvilket bl.a. har ramt danske landbrugsprodukter. Samtidig har det bidraget til eksplosiv vækst i russisk fødevareproduktion og produktudvikling af nye fødevarer og andet, der for blot to år siden blev importeret.

IMF, Verdensbanken og førende russiske økonomer forventer de kommende år kun en moderat vækst i brutto faktorindkomsten i størrelsesorden 1-2 procent pr. år. Det skyldes bl.a. fortsat stor korruption, stor gæld og dårlig ledelse i de russiske statsselskaber, samt manglende politiske og økonomiske reformer inden for en lang række områder.

Oven i hatten kommer så, at de udenlandske direkte investeringer er faldet betydeligt fra et niveau på USD 50-60 mia. i 2011-13 til nu 5-10 mia.

Klarer sig godt Alligevel har danske virksomheder med produktion i Rusland klaret sig godt de sidste to år. Det gælder især virksomhederne inden for landbrug, føde- og drikkevarer samt energi og energieffektivitet. Nogle har set en afmatning i efterspørgslen, men flere har brugt den lave rubelkurs til investeringer i forøget markedsføring og omstruktureringer for at øge markedsandelen og forbedre indtjeningen.

Blandt danske eksportvirksomheder har især fødevareingredienser, men også teknologi og hjæl-

pestoffer, der øger produktiviteten i landbrugssektoren, maskiner og udstyr til landbrugs- og fødevaresektoren samt i et vist omfang emballage, udvist vækst. For nogle virksomheder betydelig vækst!

Vækst i landbrugssektor Landbrugssektoren i Rusland forventes i år at vokse 3-4 procent. Det skyldes en kombination af, at forbrugerne har skiftet fra dyre udenlandske produkter til illigere russiske produkter. Rusland har samtidig i år haft den største høst i 20 år, hvilket har gjort landet til verdens største korneksportør.

Desuden oplever de russiske forbrugere for første gang i tre år en reallønsfremgang, takket være en hurtigt faldende inflation fra 12,9 procent i 2015 til forventet 5,6 pct. i år. Det har bl.a. givet sig udslag i et stigende kødforbrug.

Fokus på udbytte Ser man fremad, bør de danske virksomheder være opmærksomme på, at der både fra centralt hold og ude i de store landbrugsregioner er fokus på at øge udbytte, produktivitet og kvalitet indenfor planteavl og den animalske produktion.

Det er i den forbindelse vigtigt at holde sig for øje, at halveringen i rubel-kursen og de fortsatte russiske fødevareimportrestriktioner indebærer en forskydning i efterspørgslen væk fra primære fødevarer især mod fødevareingredienser, samt maskiner, udstyr og teknologi og hjælpestoffer til landbrugs- og fødevaresektorerne. Det repræsenterer nogle væsentlige muligheder for danske virksomheder – ikke mindst for agroindustrien.

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2016 | 25

Installationsbekendtgørelsen DS/HD 60364 serien · KLS system

Få viden om ændringerne fra Stærkstrøms-bekendtgørelsen, afsnit 6, til den kommende standard DS/HD 60364 Få viden og ideer til at implementere jeres arbejde i KLS-systemet.

Afholdes på Sjælland, Jylland & Fyn Den 29. november 2016 AO Hørsholm, Kokkedal Industripark 42 A, 2980 Kokkedal Sidste frist for tilmelding er d. 22. november på: www.arbejdsgiverne.dk/kalender/16079

Den 6. december 2016 AO Herning, Lollandsvej 1, 7400 Herning.

Sidste frist for tilmelding er d. 29. november på: www.arbejdsgiverne.dk/kalender/16080

Den 13. december 2016 Arbejdsgiverne, Magnoliavej 2-4, 5250 Odense SV Sidste frist for tilmelding er d. 6. december på: www.arbejdsgiverne.dk/kalender/16081

Pris Kurset koster 1.000 kr. ekskl. moms.

Kl. 08.00

Velkomst og intro til dagen v/Jan Hvidholm, branchekonsulent, el, Arbejdsgiverne

kl. 08.10

• Ny el-sikkerhedslov • Installationsbekendtgørelsen • InstallationsStandard DS/HD 60364-serien • Opbygning af standardserien • Regler for beskyttelse imod elektriske stød, grund- og fejlbeskyttelse • Regler for valg af ledninger i installationer v/ Jørn Jørgensen, El konsulenterne

Kl. 12.00

Frokost

Kl. 12.30

• Regler for valg af ledninger i installationer • Verifikation v/ Jørn Jørgensen, El konsulenterne

Kl. 14.30

KLS - dokumentation v/ Jan Hvidholm, Arbejdsgiverne • Hvad skal der laves af dokumentation til den enkelte opgave?

• Intern audit - én gang årligt • Ledelsesevaluering • Kontrolinstansen

kl. 15.00

Tak for i dag

Arbejdsgiverne • Magnoliavej 2-4 • 5250 Odense SV • Telefon: 6617 3333 • E-mail: info@arbejdsgiverne.dk • www.arbejdsgiverne.dk

CE-netværk har vokseværk Arbejdsgiverne invitation til dannelse af netværk omkring CE-mærkning af bygningsstål tegner til at blive en succes, og et indledende møde er på bedding.

I sidste nummer af Bladet Arbejdsgiverne fortalte vi, at alle medlemsvirksomheder hos Arbejdsgiverne har fået tilbud om at være med i et netværk omkring CE-mærkning af bygningsstål. Initiativet er taget for dels at få flere virksomheder til at lade sig certificere for at få mere klare regler og som et tilbud om erfaringsudveksling for de allerede certificerede virksomheder.

Netværksdannelsen omfatter samtidig de rådgivere, som tilbyder at hjælpe virksomhederne med at opfylde kravene i DS/EN 1090-1-standarden og/eller ISO 3834-serien, samt de

notariovirksomheder, der varetager selve certificeringen.

Antallet af tilmeldinger til netværkene vokser stødt. Omkring den 1. november var status den, at 19 produktionsvirksomheder havde meldt sig under fanerne. Det samme gælder 17 rådgivningsfirmaer og tre af de certificerende organer, oplyser industrikonsulent hos Arbejdsgiverne, Svend Bondo.

Det er samtidig besluttet, at netværkene mødes første gang den 8. december fra kl. 13.00 til 17.00 i Arbejdsgivernes hus i Odense. Deltagerne får nærmere besked om dagsordenen. Det er stadig muligt at tilmelde sig ved at kontakte Svend Bondo på 2974 3768 eller

sbo@arbejdsgiverne.dk.

Arbejdsgivernes liste over CE-certificerede virksomheder vokser i øvrigt også. Indtil videre er 319 virksomheder på listen, som er tilgængelig for alle.

Store krav til sikkerheden på byggepladser Sikkerheden på byggepladser er alfa og omega.

Ulykker betyder ofte sygedage og påbud fra Arbejdstilsynet. Det koster virksomhederne mange penge.

Avidenz har uddannede koordinatorer for arbejdsmiljø på byggepladser. Vi tilbyder at hjælpe din virksomhed med at leve op til sikkerhedskravene og få styr på blandt andet: • Instruktioner for sikkert arbejde • Indretning af arbejdspladsen på montagestedet • Valg af de rigtige hjælpemidler: – stillads, løfteudstyr, hjælpemidler til transport af materialer, udstyr m.m.

Kontakt os på tlf. 66 17 34 55 eller mail info@avidenz.dk Du kan også læse mere på vores hjemmeside www.avidenz.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2016 | 27

Early Warning skal udbredes til andre lande Danmark er rollemodel for organisering af rådgivning og hjælp til virksomheder i krise i det øvrige Europa.

Danske Early Warning skal i de kommende år stå i spidsen for at opbygge et europæisk korps af frivillige. Målet er at udbrede Early Warning-modellen med gratis, fortrolig og uvildig rådgivning til virksomheder i krise til andre europæiske lande.

Det er en realitet, efter at organisationen, der er forankret i Erhvervsstyrelsen og i Væksthus Midtjylland, har vundet et europæisk udbud på 38 millioner kroner til opgaven. I første omgang skal der de næste tre år opbygges organisationer i Polen, Grækenland, Italien og Spanien. Målet er en fuldt integreret europæisk organisation med deltagelse af mindst 10 lande i 2020.

EU har kigget nysgerrigt på Early Warning i flere år. At Danmark nu skal stå i front for den europæisk opbygning kommer efter tre års målrettet arbejde.

Kulturelt aspekt På europæisk niveau er perspektivet først og fremmest at understøtte vækst og iværksætteri ved at tilbyde hjælp, når små og mellemstore virksomheder løber ind i problemer. Dernæst skal der opbygges mere viden om den store gruppe af små og mellemstore virksomheder i EU, og der skal udvikles nye metoder til at spotte krisetegn så tidligt som muligt.

Der er også et kulturelt aspekt.

Mange europæiske virksomhedsejere føler sig stigmatiseret efter en konkurs, og nogle føler, at de mister hele deres identitet sammen med tabet af virksomheden. EU Kommissionen ønsker at gøre det mere acceptabelt at fejle, og Early Warning Europe handler

dermed også om at opbygge en »second chance«-kultur.

Giver mening Med den nye kapitalindsprøjtning vil op imod 5000 europæiske virksomheder i krise kunne få hjælp i perioden 2016-2019. »Ejerledede virksomheder på tværs af EU er fundamentalt set ikke så meget anderledes end dem i Danmark.

Regler og erhvervsklima er forskelligt, men rollen som ejerleder – hvor du står med ansvaret for en virksomhed i med- og modgang og ofte har hele din families økonomi bundet op på det – er grundlæggende fælles. Derfor giver det ufatteligt meget mening, at den erfaring, vi har opbygget i Early Warning i Danmark, nu kan komme til gavn i andre lande også,« siger lederen af Early Warning, Svend Røge.

Væksthus Midtjylland er langt fremme med at skaffe den danske medfinansiering, der til dels ventes at komme fra eksterne partnere. Det er dog for tidligt at sætte navne på.

Stærke danske perspektiver Set med danske briller er der store perspektiver. Når talen falder på krisehåndtering, er Danmark allerede nu forbillede i Europa, og det er ikke urealistisk, at der skabes opmærksomhed på verdensplan med den europæiske udbygning.

I Danmark er det europæiske projekt også første skridt til at styrke og udvide Early Warning. Organisationen og dens 100 frivillige hjælper årligt omkring 500 danske virksomheder i krise og har siden 2007 hjulpet over 5000 danske virksomheder.

Svend Røge, leder af Early Warning: »Det giver ufatteligt meget mening, at den erfaring, vi har opbygget i Early Warning i Danmark, nu også kan komme til gavn i andre lande.«

28 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2016

Deltagerne i Tysklandsmessen hos Arbejdsgiverne havde tilbud om at deltage i ti forskellige workshops.

Virksomheder blev klogere på Tyskland Messe hos Arbejdsgiverne gav indsigt i mulighederne syd for grænsen.

Af Jens Holme

Energiniveauet var højt, da Arbejdsgiverne i samarbejde med Business Tyskland i slutningen af oktober holdt Tysklandsmesse i Odense. Helt præcist var fokus rettet mod eksport til og samarbejde med virksomheder i Slesvig-Holsten og i særlig grad Flens-

Wolfgang Schmütz, Business Tyskland: »Mange danske virksomheder kender ikke til mulighederne nogle få kilometer syd for grænsen.«

borg-området.

Deltagerne kunne veksle med i alt ti forskellige workshops bl.a. om sprog, skat, markedsføring og vilkår for opstart af virksomhed. Dermed var messen en enestående mulighed for at få et springbræt til markedet syd for grænsen. Uden at lytte for meget ved dørene kunne det konstateres, at snakken gik livligt både i de enkelte workshops og i pauserne ind imellem.

Potentiale i de små Messen blev holdt samtidig med, at en undersøgelse har konstateret, at de små og mellemstore virksomheder (SMV) slet ikke har fået del i de seneste års hastigt voksende eksport til Tyskland. De mindre virksomheder går dermed glip af en milliardomsætning i samhandlen med Danmarks største eksportmarked.

Siden 2009 er Danmarks eksport til det tyske marked steget med ca.

30 mia. kr., og det svarer til en fremgang på 38 pct. I samme periode har SMV’ernes eksport til landet syd for grænsen ikke rokket sig ud af stedet.

De mindre firmaer sælger varer og ydelser til Tyskland for godt 22 mia. kr., og det er på samme niveau som i 2009. »Der er helt klart et uudnyttet potentiale for mindre danske virksomheder på det tyske marked. Vi mærker blandt virksomhederne en stigende interesse for Tyskland som eksport-

marked. Der er mere gå-på-mod, og jeg forventer, at vi om et par år vil se, at SMV-selskabernes salg til Tyskland har haft en pæn fremgang,« siger Lise Daldorph, afdelingsleder for eksport og internationalisering hos Arbejdsgiverne og tovholder for Tysklandsmessen.

Taler dansk På tysk side var det Wolfgang Schmütz, Danmarksmedarbejder i erhvervsfremmeselskabet Wireg i Flensborg, der stod som Business Tysklands repræsentant for det fælles messe-projekt.

Han fremhævede, at det enestående ved Business Tyskland, som har hjemme i Flensborg, er, at alle eksperter er tyske, men alle taler dansk, så de danske firmaer, der er interesseret i det tyske marked, kan få leveret tysk ekspertviden på dansk. »Samtidig er det mit indtryk, at mange danske virksomheder ikke kender til mulighederne nogle få kilometer syd for grænsen,« sagde Wolfgang Schmütz på messen og tilføjede: »Nogle kender kun Flensborg som en by, man besøger, når man skal købe billig øl og vin. De ved ikke, at byen eksempelvis rummer vidtgående kompetencer på robot-området.« Foruden Arbejdsgiverne og Business Tyskland var den danske ambassade i Berlin og Væksthus Syddanmark medarrangør af messen.

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2016 | 29

Evne til projektledelse kan ses på bundlinjen Af Jais Sørensen, direktør i konsulenthuset Incento A/S

I takt med den øgede uforudsigelighed i virksomhedernes interne og eksterne omgivelser, foregår mere og mere arbejde i projektform. De solide rutiner i drift og organisation er ikke længere nok. Derfor bør både ledere og medarbejdere være i stand til at arbejde i projekter – uanset om de er direkte involveret i et konkret projekt eller ej.

Fordelen er, at projektledelseskompetencer kan bruges meget alsidigt og giver værdi på tre niveauer: for den enkelte medarbejder, for virksomheden, samt for virksomhedens kunder og øvrige interessenter. Øger forståelsen For medarbejdere er det vigtigt at kunne begå sig i projekter, hvad enten man er projektleder eller blot deltager. Uanset ens rolle er det afgørende at forstå, hvad ledelsens intention er med et projekt. Det gør det nemmere at støtte op om projektet og forholde sig til den information og de arbejdsopgaver, der omgiver projektet.

Særligt i situationer, hvor omgivelser og procedurer ændres løbende, er en fælles forståelse af projektets formål vigtig. Men det er også relevant i mere rutinepræget arbejde, hvor en mindre ændring i en kundes behov kan påvirke hele produktionskæden.

En anden gevinst for medarbejderne er en bedre forståelse for kundernes og virksomhedens perspektiver. Et projekt har mange interessenter med skiftende behov, og som medarbejder kan man bedre håndtere de skiftende omstændigheder, hvis man har en helhedsforståelse af projektet.

Kan bruges overalt Mange virksomheder afskriver projektledelseskompetencer, fordi de ser projekter som en arbejdsform, der kun er relevant ved større ændringer eller forandringsprocesser. Men selv rutineproduktion har somme tider brug for udvikling og fornyelse, for eksempel når produkter, ordrestørrelser eller kravspecifikationer ændres.

Nogle ledere sætter ikke fokus på projektkompetencer, fordi det er lidt ildeset – som »rigtig« leder er man leder af produktion, ikke projekter! Men projektledelse kan altså også bruges til udvikling inden for velkendte rammer, og det kan betyde en kæmpemæssig besparelse for virksomheden.

Man undgår et enormt spild af tid og ressourcer ved på forhånd at være enige om, hvordan projektet skal forløbe. I modsat fald risikerer man at blive bremset af uenigheder langt inde i projektet eller simpelthen opdage, at én gren af projektet er løbet i en helt anden retning end resten af projektet.

Også virksomhedens eksterne interessenter nyder godt af et øget fokus på projektkompetencer.

Den mere effektive styring og koordination af projektets mange elementer sikrer nemlig, at der bliver større overensstemmelse mellem kundens behov og den endelige leverance – og at leverancen foregår til rette tid og den rette standard. Og det kan betyde knald eller fald for kundetilfredsheden og det fremtidige samarbejde.

Jais Sørensen og Incento A/S samarbejder med bl.a. Arbejdsgiverne om at udbyde kurser i projektledelse.

Se annonce på modstående side.

30 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2016

PROJEKTLEDELSE

PROJEKTLEDELSE Bliv fortrolig med at bruge projektværktøjer klogt og effektivt Er du en del af et projekt, er der krav fra mange sider, hvad enten du er leder eller deltager.

Og kravene omfatter en del mere end din faglige kunnen.

Bliv fortrolig med at bruge projektværktøjer klogt og effektivt I samarbejde med Dania Erhverv udbyder Incento, Udvikling Odder, Erhverv Skanderborg og Arbejdsgiverne faget »Projektledelse«, hvor du får kompetencer til at opfylde disse krav.

Faget består af i alt seks undervisningsdage fordelt over tre måneder. Du afslutter med en eksamen.

1. Hvorfor har man overhovedet projekter?

2. Udfordringer i projektarbejdet 3. Mål og succeskriterier 4. Styring efter mål 5. Samarbejde med styregrupper 6. Hvordan kan man organisere projektet?

Første undervisningsdage er den 1.-2. februar 2017.

TILMELDING OG PRIS www.arbejdsgiverne.dk/kalender/17000 senest den 5. januar 2017.

Prisen for hele forløbet er 19.500 kroner.

Medarbejdere kan søge om at få uddannelsesforløbet betalt via selvvalgt uddannelse, hvis deres virksomhed er under kollektiv overenskomst.

Uddannelsesforløbet er et fag på akademiuddannelsen i Innovation, produkt og produktion og giver 10 ECTS point ved bestået eksamen.

SPØRGSMÅL? Har du spørgsmål til uddannelsesforløbet, er du velkommen til at kontakte branchechef Steen Klausen på skl@arbejdsgiverne.dk eller 6317 3395.

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2016 | 31

De tekniske skoler får penge til nyt udstyr, men skal skære ned på driften, hvis det ikke bliver lavet om under de igangværende finanslovforhandlinger.

Halv milliard til bedre erhvervsuddannelser Partierne bag reformen af erhvervsuddannelserne afsætter penge til bedre udstyr, men skolerne skal stadig spare.

Af Jens Holme

Partierne bag reformen af erhvervsuddannelserne er blevet enige om at foretage, hvad de kalder massive investeringer i udstyr på erhvervsuddannelserne.

I 2016 og 2017 bliver der sat 150 millioner kroner af til udstyr rettet mod strategisk udvalgte teknologier på erhvervsuddannelsernes videnscentre og til et generelt løft af erhvervsskolernes udstyrsniveau. Samlet er der enighed om at anvende 497 millioner kroner på erhvervsuddannelsesområdet fra 2016 til 2020.

Ud over midler til udstyr afsættes ca. 110 millioner kroner til at etablere i alt otte videnscentre inden for auto32 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2016

mation og robotteknologi, velfærdsteknologi, procesteknologier og håndværk.

Uddannelser i topklasse »Med den halve milliard kroner, som vi har afsat til erhvervsuddannelserne, kan vi skabe de faglige fyrtårne, som uddannelserne har brug for til at udvikle undervisningen og sikre udstyr i topklasse. Det er afgørende, at eleverne får de nødvendige digitale kompetencer og bliver uddannet i at bruge det udstyr, som erhvervslivet også arbejder med, så de er rustet til den teknologiske udvikling og kan matche det, virksomhederne efterspørger,« siger minister for børn, undervisning og ligestilling, Ellen Trane Nørby.

Videnscentrene skal være faglige fyrtårne med moderne udstyr for de erhvervsuddannelser, der er på områder med en hastig teknologisk udvikling. Der er desuden behov for at understøtte, at Danmark kan bevare og udvikle sin styrkeposition inden for

håndværk, design og arkitektur samt inden for håndværk, bæredygtighed, klimarenovering og byggeri.

Udover uddannelse bliver det også videnscentrenes opgave at bidrage og hjælpe de øvrige erhvervsskoler i deres arbejde med talentspor, højniveaufag og den digitalisering af uddannelserne, der sker som følge af nye teknologier. Det er aftalt, at videnscentrene vil blive etableret i 2017.

Giver og tager Finn Kyed, uddannelseschef hos Arbejdsgiverne, hilser den halve milliard til erhvervsskolerne velkommen. »Der er tale om en nødvendig håndsrækning til erhvervsuddannelserne.

Men det er at give med den ene hånd og tage med den anden. Det er stadig meningen, at der skal spares mere end én mia. på erhvervsskolerne frem til 2020. Hvis pengene til udstyr skal have den ønskede effekt, skal disse planlagte besparelser tages af bordet ved finanslovsforhandlingerne,« siger Arbejdsgivernes uddannelseschef.

Nej til koncentration af dyr uddannelse Minister ville ikke følge ønske fra organisationer om at lade færre skoler udbyde industriteknikeruddannelsen.

Af Jens Holme

Svendborg Erhvervsskole skal fra sommeren 2017 ikke længere uddanne industriteknikere, men ellers fortsætter alt stort set som det plejer på metalområdet efter en udbudsrunde, som nu er afgjort. Og det er ikke helt tilfredsstillende set med Arbejdsgivernes øjne. »Organisationerne bag uddannelsen havde gerne set, at der var sket en yderligere koncentration af de skoler, der udbyder hovedforløbene i industriteknikeruddannelsen.

Derfor havde vi peget på, at man med fordel også kunne havde indskrænket i Horsens og Roskilde,« siger Arbejdsgivernes udviklingschef, Finn Kyed, og begrunder hvorfor: »Netop industriteknikeruddannelsen stiller store krav om moderne og dyrt cnc-udstyr, samtidig med at skolerne generelt fattes penge. Derfor ville det være fornuftigt at samle uddannelsen på nogle færre skoler, som så ville have mange elever og dermed ressourcer til at have det bedste materiel og de bedste lærerkompetencer.

Men vi må konstatere, at det har vi ikke vundet gehør for.« Geografisk spredning Derimod er det helt i forlængelse af Arbejdsgivernes ønsker, at grundforløbene 1 og 2 bliver spredt mere ud i landets hjørner, således at langt de fleste kun har kort afstand til en skole.

Det er ministeren for børn, undervisning og ligestilling, Ellen Trane Nørby, der har besluttet fordelingen på baggrund af en udbudsrunde. Ministeriet har modtaget knapt 2400 ansøgninger fra i alt 102 skoler og private ansøgere. Ansøgningerne er vurderet ud fra kriterier om eksempelvis geo-

grafisk dækning og kvaliteten af uddannelsesmiljøet.

Regionsrådene har rådgivet ministeriet om fordelingen af grundforløbene. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) har foretaget indstilling om grundforløbets 1. og 2. del, hovedforløbet og praktikcenter. Arbejdsgiverne er repræsenteret i REU gennem Håndværksrådet.

Minister tilfreds Udbudsrunden er gennemført som led i erhvervsuddannelsesreformen.

Her har alle eksisterende og nye udbydere søgt om godkendelse til at udbyde en eller flere af de godt 100 erhvervsuddannelser. »Med resultatet af udbuddet får vi en bedre uddannelsesdækning i Danmark. Det er vigtigt for mig, at alle elever uanset bopæl får god adgang til at tage en erhvervsuddannelse. Udbudsrunden vil, sammen med den trepartsaftale vi netop har indgået, bidrage til at skabe de bedst mulige vilkår for at sikre, at alle unge tager en uddannelse, herunder flere en erhvervsfaglig uddannelse. Kvalificerede elever til virksomhederne og dygtige unge faglærte er forudsætningen for,

Udviklingschef Finn Kyed: »Det ville have været fornuftigt at samle industriteknikeruddannelsen på færre skoler.«

at vi kan få vækst i Danmark,« siger Ellen Trane Nørby.

Beslagskolen flyttes Blandt de øvrige nyheder på baggrund af udbudsrunden er, at beslagsmedeuddannelsen flyttes fra Beslagskolen i Høje Taastrup under det sundhedsvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet til erhvervsskolen Hansenberg i Kolding. Det sker efter ønske fra Københavns Universitet.

Inden for vvs- og el-uddannelserne bliver Mercantec i Viborg ny udbyder af hovedforløbene til både elektriker og vvs-energispecialist. Hos CELF i Nykøbing F. har man allerede i en årrække tilbudt hovedforløbet i uddannelsen som elektriker. Men fra den kommende sommer bliver det også her muligt at uddanne sig som vvsenergispecialist.

Uddannelsen til industritekniker forudsætter, at erhvervsskolen investerer i bl.a. de mest moderne cnc-maskiner. (Foto: Skills Denmark) Bladet Arbejdsgiverne | 11/2016 | 33

Med kampagner, reform af uddannelser og som her DM i Skills er det håbet, at flere unge vil gennemføre en erhvervsuddannelse. Men foreløbig er de positive resultater udeblevet.

(Foto: Skills Denmark)

Færre får en erhvervsuddannelse Tilbagegang i ni ud af ti kommuner stik imod målsætning.

Færre unge vælger en faglært uddannelse. Det viser nye tal. I 9 ud af 10 kommuner falder andelen af unge, der forventes at få en faglært uddannelse.

Det skriver Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet) i en ny analyse. I 2010 var det 41 kommuner, der kunne forvente, at mindst 30 procent af de unge fik en faglært uddannelse, nu er det nu kun 13 af landets kommuner.

Med erhvervsuddannelsesreformen blev der formuleret klare mål om, at

34 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2016

mindst 25 procent af en ungdomsårgang i 2020 skulle vælge en erhvervsuddannelse og mindst 30 procent i 2025. De seneste tal fra tilmeldingerne viser, at vi er meget langt fra målet, idet 18 pct. af afgangseleverne i 2016 valgte erhvervsuddannelserne, hedder det i analysen.

Ser man på andelen af unge, der forventes at have fuldført en faglært uddannelse 10 år efter 9. klasse, så viser de seneste tal, at der er store variationer henover landet. Flere jyske unge

forventes at få en faglært uddannelse.

Toppen udgøres af Samsø, hvor 34,2 pct. af de unge forventes at få en erhvervsuddannelse. I bunden ligger Gentofte med 8,2 pct.

AE-Rådets tal skal imidlertid tages med det forbehold, at de stammer tilbage fra før reformen af erhvervsuddannelserne trådte i kraft.

Grundforløb på efterskoler For at få flere unge til at starte på en erhvervsuddannelse vil undervisningsminister Ellen Trane Nørby ændre loven, så efterskoler får lov at tilbyde eleverne en ny uddannelsesmulighed, der kombinerer folkeskolens 10. klasse med erhvervsuddannelsernes grundforløb.

Det skal medvirke til, at flere unge får øjnene op for mulighederne ved at søge ind på en erhvervsskole i stedet for automatisk at søge ind på det almene gymnasium, som langt størstedelen af de unge gør i dag.

I første omgang bliver der dog tale om en treårig forsøgsordning med et loft på seks skoler og 200 elever. Det vil være indholdet i et lovforslag, som undervisningsministeren vil fremsætte efter nytår.

»I dag er der ikke lovhjemmel til det, men hvis der er enighed blandt partierne, lægger jeg op til at ændre loven, så vi kan lave forsøg med erhvervsuddannelsernes grundforløb forlagt på en efterskole. Forhåbentlig kan det medvirke til at få flere unge til at tage en erhvervsfaglig uddannelse – det er jo vores fælles mål for det hele,« siger undervisningsministeren til Altinget.

NYHED

FRA AUGUST 2017 UDBYDER VI OGSÅ UDDANNELSEN TIL AUTOMATIKTEKNIKER

i v r e n n a d d Nu u

I ODENSE

AUTOMATIKTEKNIKERE I ODENSE Fra august 2017 uddanner vi nu også automatikteknikere og værktøjsmagere på Syddansk Erhvervsskole i Odense.

Vores dytige og professionelle undervisere glæder sig til at tage imod jeres elever og give dem den nyeste viden på området.

Kontakt afdelingsleder Annette Lindeman Carlsen, tlf. 3054 8513 eller mail alc@sde.dk eller uddannelsesvejleder Karl Johan Kristensen, tlf. 2296 8350 eller mail kjk@sde.dk

Nu tilbyder vi følgende erhvervsuddannelser inden for industrien i Odense • Automatiktekniker • Værktøjsuddannelsen (grundforløb) • Smed

ØNSKER DU MERE INFORMATION?

r

Nyhede

• Industritekniker • Teknisk designer • Industrioperatør

DU KAN LÆSE MERE OM ALLE VORES UDDANNELSER PÅ SDE.DK

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2016 | 35

Opråb til forældre om bedre rådgivning Kampagne for at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse og afmontere forældrenes fordomme.

Dit barn kan gå mange veje

.DK DITBARNSFREMTID nnelserne Erhvervsudda

Fuld fart på beskæftigelse I år er beskæftigelsen i industrien indtil videre steget med næsten 5000 personer. Ifølge fagforbundet Dansk Metal er der akut brug for flere faglærte.

Siden beskæftigelsen i industrien ramte bunden i 2013, har 13.000 flere

36 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2016

»Dit Barns Fremtid« er overskriften på en kampagne, der skal få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Baggrunden er, at Danmark som bekendt vil mangle tusindvis af faglærte, hvis det nuværende uddannelsesmønster fortsætter.

Den Regionale Ungeenhed i Region Hovedstaden er initiativtager og er gået sammen med alle regioner og en række samarbejdspartnere heriblandt Håndværksrådet om at udvikle de forskellige kampagneaktiviteter. Hovedproduktet er en hjemmeside, www.ditbarnsfremtid.dk.

Målet er at inspirere til, at erhvervsuddannelserne bliver en del af samtalen, når forældre snakker uddannelse med deres børn. Samtidig bliver forældrene klædt på til at hjælpe med uddannelsesvalget ud fra deres børns interesser og drømme og lade være med bevidstløst at pege på det almene gymnasium som den bedste uddannelsesvej.

Mange forældre ved ikke særlig meget om erhvervsuddannelserne og har en række fordomme knyttet til erhvervsuddannelserne. Derfor undersøger de heller ikke altid alternativer til studenterhuen. Dette afspejler sig meget tydeligt i søgemønsteret til ungdomsuddannelserne, hvor næsten tre fjerdedele af de unge har en gymnasial uddannelse som førsteprioritet.

Kampagnen fremhæver nogle af de erhvervsuddannelser, der er særlig efterspørgsel på og som har gode fremtidsudsigter. Den fremhæver desuden nogle af de fag, som forældre måske ikke ved særlig meget. »Dit Barns Fremtid« er finansieret af Region Midtjylland, Region Syddanmark, Den Regionale Ungeenhed i Region Hovedstaden og Region Sjælland samt Den A.P. Møllerske Støttefond.

personer fået beskæftigelse på de danske industrivirksomheder. Men 2016 tegner til at blive det år, hvor beskæftigelsen virkelig boomer. »Det er lidt som at sidde til en fødselsdagsfest, hvor humøret er højt, og der er en masse at fejre, men hvor der kun er ét stykke lagkage tilbage til hele selskabet. For det er det, der er virkeligheden ude i den danske industri.

Der er så mange potentialer og virkelig mange dygtige faglærte, der har båret virksomhederne igennem krisen, men

udviklingen kan ikke fortsætte, før vi får uddannet flere faglærte,« siger cheføkonom i Dansk Metal Thomas Søby.

Det er nye tal på lønmodtagerbeskæftigelsen fra Danmarks Statistik, der viser, at 4953 flere lønmodtagere er kommet i beskæftigelse i industrien i årets første otte måneder. De nye beskæftigelsestal bekræfter den tendens, der har været i industrien i længere tid, nemlig at manglen på især smede og industriteknikere bliver et problem for virksomhederne fremadrettet.

GRØN BOKS ændrer holdninger

Den Grønne Boks – en interaktive udstilling om erhvervsuddannelser - ved Odense Banegård Center har fejret sin 1 års fødselsdag med at offentliggøre markante resultater fra første års drift.

Over 2000 besøgende fra folkeskoler og andre uddannelsesinstitutioner

er det første år blevet både klogere på erhvervsuddannelser under besøg i Boksens udstilling – og har samtidig fået en ny holdning: 37 procent af samtlige unge besøgende har ændret holdning og er blevet interesseret i at tage en erhvervsud-

dannelse efter besøget. Byrådets krav til effekten af boksen er, at mindst 15 procent af de besøgende uddannelsessøgende skal skifte holdning. Hos folkeskoleeleverne alene er effekten endnu større. Her har 40 procent ændret holdning.

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2016 | 37

Danmark uden dækkende ordning for drikkevand Af Carsten Essler Helmer, branchekonsulent for energi hos Arbejdsgiverne

Vi har i dag en situation, hvor byggevarer, der kommer i kontakt med drikkevand, og som sælges eller markedsføres i Danmark, ikke længere behøver at være godkendt af den danske GDV-ordning – også kaldet dråbeordningen. I stedet er det nu tilstrækkeligt, at man lever op til de hollandske, tyske eller svenske ordninger – ATA, KTW, DVGW og KIWA. Desværre tillader flere af disse udenlandske ordninger kobberrør til brug i installationer i forbindelse med drikkevand, og i Danmark er vandkvaliteten i de fleste steder af landet af en sådan beskaffenhed, at hvis der monteres et kobberrør, vil vandet ikke få en kvalitet, som lever op til drikkevandsdirektivet.

I områder med en hård vandtype og et højt indhold af hydrogenkarbonat, salte og organisk stof vil kobberafgivelsen fra nye kobberrør nemlig overstige grænseværdien på 2 mg/l ved 12 timers henstand.

Det største metalindhold forekommer i vand, der har stået længe i små rør.

Husinstallationerne kan derfor have stor betydning for drikkevandets indhold af metaller. Her indgår der normalt mange forskellige materialer, og vandet står ofte stille i rørene mange timer hver dag.

Ministeren har heldigvis meddelt i et nyhedsbrev, at der er behov for at få set på ordningerne, hvilket er

38 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2016

ganske passende. Det skete kun 15 dage efter, at muligheden for at vælge de udenlandske ordninger trådte i kraft. Det er bestemt på sin plads. Det er et problem for forbrugere og installatører, at de ikke ved, hvad de skal rette sig efter. Der er en god vilje til at lave sikre og korrekte installationer blandt installatørerne, men man er også nødt til at gøre det overskueligt.

Gør det nemt for forbrugerne Det handler også om synlighed og genkendelighed.

Selv hvis de udenlandske ordninger harmonerede med det grundige danske drikkevandsdirektiv, er det stadig usandsynligt at forbrugerne ville kende og huske navnene på en række udenlandske ordninger. Det svarer derfor i praksis til at bare ikke at have nogen ordning.

I Arbejdsgiverne mener vi, at det ville være godt med en dansk mærkningsordning, som både forbrugere og installatører genkender og kan forholde sig til. Den tidligere dråbeordning blev en anelse for omstændelig – men i en mere brugbar udgave kunne meget herfra sagtens genbruges. Vi har brug for en dansk, dækkende og genkendelig ordning.

Det gode håndværk og den dårlige forretning Af Peter Dreyer, partner Tracelink

For nogen tid siden besøgte jeg en mindre midtjysk produktionsvirksomhed. Det var en fredag formiddag og jeg konstaterede, at det virkede som en ret »stille dag«. »Medarbejderne skal aflevere timesedler i dag, så sker der ikke så meget. Du kan nok finde folkene rundt omkring i krogene, hvor de prøver at huske, hvad de har lavet de sidste to uger,« svarede produktionschefen med et skævt smil. Jeg nøjedes med at undre mig.

Dog ikke så meget som jeg senere gjorde, da jeg besøgte en virksomhed, hvor 35 procent af timerne i produktionsafdelingen var stemplet »administration og vedligehold«.

Kan man overhovedet være i nærheden af et overskud sådan et sted?

Eksemplerne, som desværre ikke er enestående, repræsenterer det gode håndværk, den dårlige forretning og den helt utilstrækkelige udnyttelse af it, som præger det danske landkort.

I forhold til international konkurrence er det afgørende, at danske virksomheder leverer høj kvalitet, der bygger på stærke faglige kompetencer – og at de gør det effektivt. Salgs-, ordre-, produktions-, kvalitets- og time sagsstyring, samt reklamation, lønadministration m.m. er alt sammen afgørende for produktionsvirksomheden og kan håndteres effektivt af en række økonomisk overkommelige it-løsninger. Alligevel skyder mange virksomheder sig selv i foden ved at se bort fra selv simple it-værktøjer og i stedet

fastholde manuelle procedurer, som er ressourcekrævende og fejlbehæftede.

Begge dele koster på bundlinjen.

Det er det af flere grunde til, at det er sådan. Et problem er, at der blandt industriens mindre virksomheder er en indgroet mistillid til it og ikke mindst it-sælgere.

Et andet problem er, at en del ledere i de små industrivirksomheder ikke forstår, at investering i it er investering i forretningsudvikling. Man skal ikke købe et it-system og så gøre, som man altid har gjort. It-systemerne bør ændre processer og produkter.

Endeligt er det et problem, at en implementering af it ofte er en meget stor organisatorisk udfordring for virksomheden. Investeringen her og nu i form af indkøb og mandetimer til uddannelse, organisatorisk tilpasning m.m. tjenes først ind over en årrække.

Hvis ikke vi vil lade stå til og acceptere, at dansk industri sakker bagud, hvad angår it-udnyttelse og dertil knyttet konkurrenceevne, må vi ændre på markedsvilkårene.

Hvad angår mistilliden, kunne man jo på leverandørsiden skue lidt indad og overveje standarder, certifikater og benchmarks som kunne gøre det lettere for kunder at vurdere kvaliteten.

Jeg kan egentlig godt forstå smeden på maskinfabrikken, der undrer sig over manglende mærkning af it. Dansk fremstillingsindustri er gennemsyret af regulering og mærkningsregler, der skal være kvalitetsfremmende, mens itbranchen stort set er uden regulering.

Endelig kunne vi jo overveje at komme industrien lidt mere i møde, når den investerer i it. Det er en kættersk tankegang, men hvad med at det udløste en skattemæssig fordel? Kunne man måske forestille sig, at man kunne straks-afskrive investeringen?

Uanset hvad; noget skal vi gøre. Lige nu står industrien med et kæmpestort forretningsmæssigt potentiale, som kvæles i langsommelige papirgange og kommunikation som går tabt. Det er simpelthen for dumt at miste forretning på den konto.

Reparation Drejning Ø 800 L=13.000 Honing Ø 600 L=12.400 Langhulsboring Udvikling af store specialcylindre

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2016 | 39

BRANCHE

Succesvirksomhed flytter og ændrer navn

Ringkøbing Maskinværksted, som sidste år blev kåret som årets virksomhed hos Arbejdsgiverne, hedder nu Solid Production og er i gang med at flytte en del af virksomheden til Skjern i lokaler, der tidligere rummede Skjern Vinduer. Det skriver Ringkøbing Amts Dagblad.

Ringkøbing Maskinværksted er de seneste par år blevet kendt for sine husstandsvindmøller i datterselskaber Solid Windpower. Produktio-

nen foregår i dag i både Ringkøbing, Spjald, Ølstrup, Skjern og Stauning.

De mange aktiviteter bliver nu samlet. Det betyder, at alu-produktionen, vingeproduktionen og nacelle-produktionen er i Skjern, hvor også virksomhedens hovedkontor er flyttet til.

Smede- og maskinafdelingen forbliver derimod i Ringkøbing, fremgår det af avisen.

Ved samme lejlighed er navnet ændret, så modervirksomheden, der hid-

Hustandsvindmøllerne fra Ringkøbing Maskinværksted har været så stor en succes, at modervirksomheden nu tager navn efter datterselskabet.

40 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2016

til har heddet Lauridsen Danmark, nu hedder Solid Group. Ringkøbing Maskinværksted har fået ændret navn til Solid Production.

Mølleproduktionen hedder fortsat Solid Wind Power, og så er et nyt ben tilføjet med Solid Energy, der producerer varmepumper og bl.a. har indgået et samarbejde med Ringkøbing Fjernvarme.

Kigger mod Japan »For en japaner er det svært at sige Ringkøbing. Vores fremtid ligger uden for landets grænser, så derfor ændrer vi navnet,« forklarer direktør Carsten Lauridsen navneskiftet til Ringkøbing Amts Dagblad.

Solid Wind Power er nemlig klar til at gå ind på eksportmarkedet for alvor.

Virksomheden har opnået stor succes med sine husstandsmøller. 380 møller er allerede i drift, og flere skal opsættes på den såkaldte gamle ordning, der garanterer en minimumsafregning til kunden i en årrække. Når disse ordrer er ekspederet, vil tallet være på omkring 550 møller.

Med en pris på 660.000 kroner er det den mølle, der er den absolut dyreste husstandsmølle på det danske marked. Gode produktionstal gør dog, at den har samme tilbagebetalingsperiode som konkurrenterne, og møllens

Blaaholm ruster sig med viden om robotter

stilrene design har gjort den populær hos kunderne.

Dermed er hjemmemarkedet godt etableret, og det betyder, at vindmølleproducenten er godt klædt på til at gå ud på eksportmarkedet. Møllen er godkendt efter den såkaldte IEC-standard, hvilket gør, at den kan eksporteres. Oveni har Solid Wind Power investeret i certificeringer til en række specifikke markeder, og det betyder, at en del døre nu er åbnet. Blandt andet er det japanske marked i sigte. »De første møller er på vej, og japanerne har fået øje på vores mølle. På nuværende tidspunkt har vi fem importører på plads i Japan,« siger Carsten Lauridsen, der vurderer, at det japanske marked bliver det absolut største.

Et andet marked er Italien, og Solid Wind Power vil i de kommende år også kigge mod Nordamerika.

Når produktionsfaciliteterne i Skjern står klar til brug, kan der produceres 15 møller ugentligt, og disse møller er fortrinsvis til eksport. »Inden vi kom i gang med møllerne, havde vi 65 ansatte. Lige nu har vi 125 ansatte, og når det hele er samlet her, vil vi have omkring 150 ansatte, så møllerne er tæt på at have født 100 arbejdspladser herude,« fortæller Carsten Lauridsen til Ringkøbing Amts Dagblad.

Blaaholm A/S i Esbjerg har længe ønsket at lægge robotautomation til sine nuværende maskinbyggerkompetencer. Derfor har virksomheden med virkning fra den 1. oktober overtaget ScanRobot A/S. ScanRobot, som ligeledes har adresse i Esbjerg, har leveret en lang række robotløsninger til bl.a. Statens Serum Institut, Velux, SP Moulding, Arla og Nobia.

Den nu tidligere adm. direktør for ScanRobot A/S, Simon Bak, bliver nu teknisk salgschef. Han siger: »Vi har fremgang i omsætning og en flot bundlinje, men jeg har længe ønsket at supplere med endnu flere kompetencer. I det nye setup kan vi tilbyde kunderne endnu flere tekniske kompetencer, en styrket engineering, montage og serviceorganisation. Som teknisk salgschef får jeg mulighed for at bruge alt min energi på tekniske løsninger og kundefokus.« Adm. direktør for Blaaholm A/S, Torben Blaaholm siger om købet af ScanRobot: »Strategisk har Blaaholm A/S taget en række beslutninger, der gør købet af ScanRobot A/S til en meget rigtig beslutning. Vi ønsker at videreudvikle vores kompetencer som maskinbygger. Fremover kan vi tilbyde robotløsninger og industriautomation.

I dag har mange virksomheder helt eller delvist automatiseret deres produktion. Fremover vil endnu flere virksomheder gøre det for at fastholde konkurrencekraften. Industriautomation vil fremover være et meget vigtigt ben for Blaaholm A/S. Købet af ScanRobot, og øget aktivitet på de andre områder betyder, at vi lige nu søger fem nye medarbejdere.« Blaaholm A/S beskæftiger ca. 90 medarbejdere i Esbjerg og Varde.

Den nye holdopstilling hos Blaaholm A/S: Administrerende direktør Torben Blaaholm (tv) og teknisk salgschef Simon Bak.

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2016 | 41

BRANCHE

BMJ Maskinfabrik er flyttet til Skive Maskinfabrikken BMJ er flyttet fra Stoholm til det, der så sent som i foråret blev kaldt Skives grimmeste erhvervsbygning. Nu er den imidlertid blev sat flot i stand, og BMJ Maskinfabrik har fået næsten dobbelt så meget plads som i Stoholm, i alt 3000 kvadratmeter. »Vi har fået en topmorderne maskinfabrik,« fastslår direktør Poul Pinholt, BMJ Maskinfabrik, over for Metal Supply. »Det hele er blevet mere strømlinet, så nu kan vi virkelig begynde at arbejde, som vi gerne vil. Det betyder også, at vi forhåbentligt skal til at producere noget mere. Det er i hvert fald planen, så vi kan udnytte det maskinværk vi har noget bedre,« uddyber Poul Pinholt.

Fra grim ælling til smuk svane. Bygningen blev kaldt Skives grimmeste erhvervsbygning. Nu er den blevet renoveret og fremstår flot og bl.a. som nyt hovedkvarter for BMJ Maskinfabrik.

Egentlig var det planen at bygge en helt ny fabrik i Stoholm, men den plan viste sig ikke at være rentabel. I stedet faldt valget på løsningen i Skive.

BMJ maskinfabrik er især specialiseret i drejning og fræsning af små og mellemstore serier. Kunderne er blandt andet maskinbyggere, andre maskinfabrikker og produktionsfirmaer, men man er også beskæftiget med en del efterbearbejdning. »Umiddelbart går det fint for os lige nu – vi har en god ordretilgang, og det har vi haft det meste af året. Nu har det selvfølgelig været lidt kaotisk med flytningen, men jeg håber ikke, det er for mange kunder, der har bemærket det alt for meget,« siger Poul Pinholt til Metal Supply.

Kisteløftere er blevet stor succes Tekst og foto: Morten Ravn

Jan Michaelsen, ejer af Spangkilde Teknik i Hedensted, har fundet en niche med stor efterspørgsel. Han har brugt tre år på at komme ind på markedet for kirkegårde, og nu er det lykkedes.

Undervejs har han måtte lave otte forskellige prototyper af sin kistevogn efter at have indsamlet erfaringer fra kirkerne. Der er tale om en såkaldt katafalk, som personalet på kirkegårde kan bruge til at løfte kister med.

Den store efterspørgsel hænger sammen med et påbud fra Arbejdstilsynet om, at gravere, bedemænd og kirkepersonale ikke længere må løfte på kister. Alene i september tikkede der 20 bestillinger ind, og flere er på vej. »Der ringer to, tre kirker om ugen. Vi har lavet en model der lige rammer plet,« siger Jan Michaelsen.

Forespørgsel fra Langeland Spangkilde Teknik har i en del år solgt vindues- og radiatorløftere. Det var i den forbindelse, at en kirke på Langeland blev opmærksom på den østjyske virksomhed. Kirken havde som andre fået et påbud af Arbejdstilsynet og spurgte, om Jan Michaelsen kunne konstruere en vogn til at løfte kister med.

42 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2016

Et par år efter i 2015 solgte Spangkilde Teknik 18 kistevogne. I år havde de i september rundet 30 vogne, og Jan Michaelsen regner med at sælge omkring 70 i 2017.

Jan Michaelsen er 62 år, men har ingen planer om at stoppe. »Nej, nu vil jeg prøve at få gang i det her,« siger han.

Jan Michaelsen fra Spangkilde Teknik med sin kisteløfter, der er ved at blive samlet. Firmaet beskæftiger fem mand.

Jan Michaelsen er også formand for Arbejdsgivernes lokal­ afdeling Nord & Vest for Vejle.

Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre relevante nyheder fra medlemsvirksomhederne i Arbejdsgiverne. Vi modtager gerne tips, ideer og pressemeddelelser på mail: jho@arbejdsgiverne.dk

Kaj Larsen VVS gjorde det lunt at kigge på stjerner

Der sker mystiske ting omkring Brorfelde Observatorium nær Holbæk, fremgik det af DR TVs julekalender for at par år siden. For nylig blev der ivrigt gravet omkring observatoriet, der er Danmarks største af sin art. Men det var bare Kaj Larsen VVS, der var i gang med at udskifte de gamle oliekedler med jordvarme.

De to oliekedler var slidte, miljøbelastende og dyre i drift. Holbæk Kommune, der i dag ejer Brorfelde Observatorium og driver stedet som et natur- og videncenter, bad derfor en energirådgiver fra Seas-NVE om at analysere forholdene og finde frem til det bedste alternativ.

To varmepumper Resultatet blev et jordvarmeanlæg. Kaj Larsen VVS A/S med hovedkvarter i Nykøbing Sjælland vandt opgaven med at projektere, montere og installere anlægget, mens projektafdelingen hos Vølund Varmeteknik stod for beregninger og dimensionering af anlægget.

Løsningen består af to Vølund-varmepumper på i alt 80 kW, der opvarmer centrets hovedbygning, en stor

værkstedsbygning og fem tidligere tjenesteboliger. Til at hente solens energi ud af bakkerne omkring observatoriet er der gravet 4,5 kilometer jordslanger ned.

Jordvarmeanlægget dækker cirka 95 procent af det samlede varmebehov. De sidste fem procent kommer fra et nyt oliefyr, der automatisk kobles til i tilfælde af spidsbelastning om vinteren. Samtidig fungerer det som backup-system for varmepumpen i jordvarmeanlægget.

Ifølge Vølund er de årlige varmeomkostninger reduceret med over 100.000 kroner. Det betyder, at investeringen er tjent hjem på cirka otte år, mens jordvarmeanlæggets forventede levetid er over 20 år. Samtidig falder CO2 -udledningen med 44 tons om året svarende til cirka 54 procent.

Holdt jubilæum Kaj Larsen VVS A/S har foruden vvs også kloak, el og en webshop på menuen. De seneste 17 år er det sønnen, Jan Larsen, der har drevet firmaet, som bl.a. er kendt for at bruge de nyeste it-systemer til effektivisering af driften.

Den 14. oktober kunne firmaet fejre 50 års jubilæum og havde til lejligheden inviteret kunder, venner, de godt 30 medarbejdere og en lang række samarbejdspartnere til en velbesøgt sammenkomst.

TRANSPORTSNEGLE Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2016 | 43

BAROMETER

Små virksomheder er de mest positive Af Jens Holme

Ifølge Danmarks Statistiks månedlige konjunkturindikatorer for henholdsvis bygge- og anlæg og industrien, er de små virksomheder dem, der ser mest positivt på fremtiden. Og navnlig i vvs-branchen er lyset tændt.

Danmarks Statistik har opgjort den sæsonkorrigerede sammensatte konjunkturindikator for bygge og anlæg til minus 6 i oktober mod minus 7 i september. Den er med andre ord lidt mere positiv og pænt over gennemsnittet siden år 2000.

Det er positive forventninger til beskæftigelsen, især blandt mindre virksomheder, der trækker opad, skriver Danmarks Statistik En mikroanalyse af barometerets stikprøve viser, at den gruppe af de største virksomheder, der tilsammen udgør halvdelen af beskæftigelsen i stikprøven, vurderer deres ordrebeholdning som ikke tilstrækkelig med nettotallet minus 9. De har med nettotallet minus 5 heller ikke lyse forventninger til beskæftigelsen i fjerde kvartal.

Mindre virksomheder, der udgør den anden halvdel af beskæftigelsen i stikprøven, vurderer ordrebeholdningen dårligere end de store virksomheder med nettotallet minus 16. Til gengæld har de positive forventninger til beskæftigelsen med nettotallet 11.

Vvs’erne de mest positive Ikke-sæsonkorrigeret er den sammensatte konjunkturindikator på netto44 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2016

Sammensat konjunkturindikator for branchegrupper, ikke-sæsonkorrigeret 2015 Nettotal

Okt.

2016 Maj

Juni

Juli

Aug. Sept.

Okt.

Bygge og anlæg i alt

-13

2

-5

-5

-3

-4

-8

Byggeentreprenører

-19

1

-4

6

-8

-10

-6

Anlægsentreprenører

-13

-4

-35

-11

-8

-11

-24

0

6

5

3

2

4

-1

El-installation mv.

Vvs- og blikkenslagerforretninger Tømrer- og bygningsvirksomhed mv.

-8

8

-5

2

-2

6

10

-18

2

-13

-1

2

7

1

Maler- og glarmestervirksomhed mv.

-16

-1

8

-10

-20

-21

-30

Murere

-29

1

0

-8

-8

-16

-14

Anden spec. bygge- og anlægsvirksomhed mv.

-12

5

14

2

2

-7

-19

Anm.: Tallene er beregnet som gennemsnit af forventet beskæftigelse og vurderet ordrebeholdning.

Kilde: Danmarks Statistik

tallet minus 8 mod minus 13 i oktober sidste år. På brancheniveau er den sammensatte konjunkturindikator gået tilbage i forhold til oktober sidste år i fire af otte brancher, mest udtalt for maler- og glarmestervirksomheder.

Blandt de øvrige fire er tømrer- og bygningsvirksomheder gået mest frem, mens vvs- og blikkenslagerforretninger er de mest positive.

Optimisme blandt de små På industriens område er den sæsonkorrigerede sammensatte konjunkturindikator faldet fra minus 8 i september til minus 9 i oktober. Nedgangen skyldes en mindre stigning i færdigvarelagrene. Der er imidlertid positive forventninger til produktionen i det kommende kvartal, hvilket især gælder

for mindre virksomheder.

En mikroanalyse af barometerets stikprøve viser, at den gruppe af de største virksomheder, der tilsammen udgør halvdelen af beskæftigelsen i stikprøven, har positive forventninger til produktionen i fjerde kvartal med nettotallet 3. Den resterende del af virksomhederne, som er små og mellemstore, har imidlertid endnu stærkere forventninger til produktionen med nettotallet 8.

Til trods for stærke produktionsforventninger vurderer de mindre virksomheder ordrebeholdningen ved indgangen til fjerde kvartal til at være ikke tilstrækkelig med minus 28. De største virksomheder vurderer ordrebeholdningen som ikke-tilstrækkelig med nettotallet minus 9.

NAVNE

Nye vvs-energispecialister, Herningsholm Erhvervsskole: Morten Boie Hansen, Kudahls VVS ApS., Glyngøre, Roslev, Daniel Thomas Jensen, Søren Lyndrup, Storup, Øster Assels, Claus Ahlmann Hansen, Roslev VVS ApS, Roslev, Anders Peter Randløv Rasmussen, Henning Mortensen Silkeborg A/S, Silkeborg, Christoffer Brunemark Lindstrøm, Holmsted Varme Teknik, Robstrup, Grenaa, Kenneth Lauridsen, faglærer.

TEMA OM VENTILATION OG KØL Bladet Arbejdsgiverne sætter i december fokus på det nyeste inden for VENTILATION OG KØL. Vi runder Building Green-messen i Forum i København og har frontberetninger fra virksomheder i branchen.

Den næste udgave af Bladet Arbejdsgiverne er samtidig årets sidste. Vi benytter anledningen til at gøre status for 2016 og ser ind i næste år. Vi beretter fra Agromek i Herning og lægger op til DM i Skills i Aalborg i januar.

Sidste frist for annoncer og redaktionelt stof er den 27. november og bladet udkommer den 15. december.

I 2017 udkommer Bladet Arbejdsgiverne den 27. januar. Temaet er automatisering.

Bladet

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2016 | 45

&

Bladet

Leverandører partnere Alt indenfor olietanke

Gaskedler

Hydraulik

Maskin- og smedearbejde SOLVANG MASKINFABRIK ApS

Tlf. 97 87 16 31 mail@thyholmolie.dk www.thyholmolie.dk Alt indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

Flowidan ApS Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

Hydraulikløsninger, pumpestationer, pumper, ventiler, m.m.

Vi finder den bedste løsning. www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Honing

Kurser & uddannelse

Tlf. 66 17 34 55 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk – www.sosweb.dk Landsdækkende autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Specialister indenfor håndværk og industri.

Følg os på Linkedin og Facebook.

Automatik til varme og ventilation

Automatikcentret ApS Strandvejen 42, Saksild 8300 Odder Tlf.: +45 86 62 63 64 Fax: +45 87 80 30 89 Web.: www.automatikcentret.dk …det du har brug for – hverken mere eller mindre.

Beklædning

Tlf.72 17 07 18 Mail.: salg@jyf.dk www.jyf.dk Landsdækkende kundeservice Din totalleverandør af firmatøj Følg os på Facebook og LinkedIn

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

Energioptimering

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Energipartner – tilskud til energioptimering 46 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2016

• Rep. af store hydraulik cylindre.

• Drejning Ø 800 (1280) L=13.000 • Honing Ø 32-600 L=12.400 • Langhulsboring.

• Udvikling af store special cylindre.

• Forhandling af højkvalitetspakninger fra HUNGER DFE. Kombinationen af know how indenfor hydraulik og cylindre samt maskinfabrikken gør os i stand til at løse næsten enhver opgave.

Hyton Haderslev ApS Ingeniør og maskinfabrik

Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

Maskin- og smedearbejde

Herstedøstervej 19 2600 Glostrup Tlf. +45 43963756 Fax.+45 43963805 sevang@sevangmaskinfabrik.dk www.sevangmaskinfabrik.dk

Maskin- og elektroværktøj Syddansk Erhvervsskole Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf. 7010 9900 E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk

Kvalitetsstyring

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Overfladebehandling

Kontakt: Casten Gram Ingeniør og medejer, M.IDA Mail mail@hyton.dk www.hyton.dk . Tlf. 74 52 42 80

Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsledelsessystem

Hydraulik Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer

Laserskæring

® Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: www.hydra.dk

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.

Højgaardsvej 35, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm Stål 25 mm, rustfri 25 mm Aluminium 15 mm

Løfteborde TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

Lønservice

Lønkørsel med udgangspunkt i Arbejdsgivernes overenskomster!

GÅ IND PÅ PROLOEN.DK

Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Olietågeudskillere

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner.

Fra 200-20.000 m3/t

Fyn

Leverandører & Partnere – vises også på Bladet Arbejdsgivernes hjemmeside!

Optagelse – kontakt: Vestergaards Bogtrykkeri, Ejnar Stephansen Tlf. 22 61 63 88 · es@vestergaardsbogtrykkeri.dk

Pension

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

Plasma- og flammeskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk Flammeskæring: 3000 x 12000mm Emnetykkelse max. 200 mm Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm Emnetykkelse max. stål 200 mm Rustfri 60 mm, aluminium 40 mm

Robotsvejsning Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk 1. Anlæg, Emnevægt 750 kg Længde 4000 mm 2. Anlæg, Emnevægt 4000 kg Længde 3600 mm

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

Pumper

Regnskab

Solid økonomisk

rådgivning STEPTO leverer regnskaber og økonomisk rådgivning til din virksomhed. Så start her, hvis du vil have en stærk partner, der skaber vækst og økonomisk sikkerhed.

Vi glæder os til at møde dig!

www.stepto.dk Juelstrupparken 10A · 9560 Støvring · 96 36 52 04

Ventilation

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

VVS

Varmepumper

Flowidan ApS Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Varmeventilator

Svejseudsugning

ns Galvanisering a/s Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Stålkonstruktioner

Plast- og certifikatsvejsning

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Vandskæring

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

Flowidan ApS Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

Brødrene Dahl Saint-Gobain Distribution Denmark A/S Park Allé 370 2605 Brøndby Tlf. 48 78 40 00 kundeservice@bd.dk www.bd.dk

Ventilation

Transportanlæg

JTT Conveying A/S JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportbånd · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/PU-bånd · Transmissionsbånd · Industrigummi

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Ventilation

Assensvej 480, Faldsled 5642 Millinge Tlf. 62 68 11 33. www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Uponor A/S Kornmarksvej 21 2605 Brøndby T 43 26 34 00 F 43 43 10 11 E vvs.dk@uponor.com www.uponor.dk

VVS-GROSSIST 7870 Roslev TLF. 20 10 06 66 KUN salg til Håndværk og Industri WWW.MMVVS.DK INTET minimumskøb INGEN gebyrer FRAGTFRI levering STORT varelager LØBENDE MÅNED + 10 dage

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2016 | 47

Nr. 6 | 1. juni

2016 | 107.

årgang

Bladet

Bladet

Nr. 7 | 22. juni

ne?

Passer kifpteeognfignaensiering rs Tema om eje

2016 | 107.

årgang

Magasinpost-MMP ID-nr 42386

Arbejdsgivern e vedtog modernisering af lokalforening er ECM blev årets virksom hed

107. årgang

Nr. 8 | 24. august 2016 |

Krav om fair konkurren ce

Bladet energien?

Tema: Hvad sker der med

politikerne Branchen venter på

e gør status Arbejdsgivern for milliarder Muligheder ale i EU-USA-aft

Installatører

e vil digitaliser

n får Kommunikatio erer pæne karakt

Kina dumper

stålmarkede t og

Tema om CE-m ærkning af st ål

maskiner

Voldgift: Ok at fyre tillidsmand Ny usikkerhed om dråbe -ordning Hjem fra Nepal med oplevelser i bagagen

store

st i Portræt: Hun er forre kampen mod bøvl

DEADLINE

TEMA

1

27. januar

9. januar

Automation

2

24. februar

6. februar

Uddannelse

3

24. marts

6. marts

Eksport

4

21. april

29. marts

VVS ’17

5

19. maj

1. maj

Stål og svejs

6

16. juni

29. maj

Installatør*

7

7. juli

19. juni

Transport

8

25. august

7. august

Energi

9

22. september

4. september

Hi ’17

10

20. oktober

2. oktober

Finansiering og strategi

11

17. november

30. oktober

Installatør*

12

15. december

27. november

Spåntagning

*Vvs, el, ventilation, køl.

Bladet er tilgængeligt på www.arbejdsgiverne.dk mandag før udgivelsesdagen.

Bladet

ISSN 1602-7213

UDGIVELSE

AFSENDER: Bladet Arbejdsgiverne | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

UDGAVE

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

Udgivelsesplan for Bladet Arbejdsgiveren 2017