Bladet Arbejdsgiverne nr. 12

Nr. 12 | 14. december 2016 | 107. årgang

Bladet

Enigt krav: Genindfør dråbemærket Ambitiøse lærlinge på vej til DM i Skills Portræt: 26 år og virksomhedsejer Status ved nytår: Optimisme

Udsigt til kold vinter Tema om nye krav til køl og ventilation

Indhold

December 2016

16 14

36

36

30

4

Trekløver med nye ambitioner

33

Alle kan være med

10

5

Erhvervsskoler skal spare 245 mio. kr.

34

Genindfør obligatorisk dråbemærkning

Kølefirma søger nye veje og flere medarbejdere

11

6

Kort nyt

35

24

DM i Skills vender tilbage til Aalborg

Arbejdsgiver frifundet i sag om afskedigelse af gravid

Fakta om Den Sociale Kapitalfond

12

De kolde kendsgerninger om køl

36

14

24

Har aldrig været i tvivl: Emil er smed af hjertet

Industri og landbrug går hånd i hånd

Kølevirksomheder er nødt til at vokse

37

16

25

Dennis har det i generne

Fornem hæder til Løkkes Maskinfabrik

Byggeapp stormer frem og erobrer verden

25

Virksomheder kan ændre unges liv

38

Indsats mod brud på it-sikkerhed

17

Elendigt indeklima i danske skoler

39

Beslagsmede vil tilbage til Herning

18

Ekspertkursus i varmegenindvinding

40

Business & branche

20

Tekniske installationer skal afprøves før brug

43

Barometer

21

44

Foreningsnyt / navne

Energiselskaber løb med støtte til varmepumper

46

Leverandører & partnere

21

De udvalgte fem

22

Mange fejl i ventilationsanlæg

23

Stigende efterspørgsel på ventilation

26

Optimistiske toner ved årsskiftet

28

Vil sparke døren ind til det britiske marked

29

Smedefirma årets læreplads på Bornholm

30

26 år og virksomhedsejer

32

Installatører opdager fejl på hver anden fjernvarmeinstallation

33

Eftersyn af fjernvarme bør være obligatorisk

2 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2016

TEMA: KØL OG VENTILATION 8 Nye krav på vej til køl, ventilation og varme

LEDER

Bladet

Udgiver: Arbejdsgiverne Magnoliavej 2, 5250 Odense SV Tlf. 66173333 www.arbejdsgiverne.dk Ansvarshavende redaktør Jens Holme Tlf. 6317 3397 Mobil: 40883312 jho@arbejdsgiverne.dk Annoncesalg Vestergaards Bogtrykkeri Kontakt: Ejnar Stephansen Tlf.: 22 61 63 88 es@vestergaardsbogtrykkeri.dk Oplag, kontrolleret af Danske Medier: 2528.

ISSN nr: 2246-7041 Tryk Vestergaards Bogtrykkeri A/S Grafisk tilrettelæggelse og layout: Trine Riisborg Forsidefoto Rimfrost ved Gentofte Sø.

Foto: Søren Jensen/Polfoto.

En elektronisk udgave af dette blad og tidligere udgaver kan læses på: www.bladetarbejdsgiverne.dk

Følg Arbejdsgiverne på Linkedin og

Vi er ikke over grænsen Nu skruer man op for kontrollen igen. Fra 1. juli 2017 vil Trafik- og Byggestyrelsen indføre et krav om afprøvning af bygningers tekniske installationer.

Her vil man sikre, at de aftalte krav til et færdigt byggeri rent faktisk overholdes i praksis, og kravet skal indføres i bygningsreglementet.

Fremover vil man så blandt andet kontrollere, om ventilationssystemer har det rigtige energiforbrug og luftskifte. Man vil også kontrollere, at styringen i møderum reagerer efter hensigten, så temperatur og ventilation reguleres efter, hvor mange, der er.

Bygningsreglementet indeholder allerede i dag forskellige krav til indregulering og eftervisning af anlæggenes ydeevne. Der er dog ifølge Transportog Bygningsministeriet mange bygherrer, der oplever en ringe ydeevne af installationerne. Det tyder på, at kravene ikke følges i praksis. Det kan vi selvfølgelig ikke have siddende på os.

Der stilles i dag stadig større krav til bygningers funktionalitet, og de bliver hele tiden mere teknologitunge. Lyset går ned på halv styrke, når man forlader rummet. Ventilationen forholder sig til vejret udenfor. Der lægges meget arbejde i alle disse installationer. Derfor er det også afgørende, at de virker fuldstændig efter hensigten.

Vores medlemsvirksomheder arbejder i forvejen med dokumentation, kvalitetsordninger og kvalitetstests. CE-mærkning og certificering har i flere år været et vilkår, som vores virksomheder har skulle forholde sig til. Så i Arbejdsgiverne finder vi det helt naturligt, at der ses grundigt efter, om de tekniske installationer i byggeriet lever op til de foreskrevne krav.

Generelt er der en tendens til, at vi i stigende grad skal dokumentere, at det vi siger, også er det, vi gør. Vi måler og vejer. Det er sundt nok. Men vi skal også passe på. Vi skal ikke dokumentere os selv ihjel. Der bør være en fornuftig balance, og endnu er vi vel på den rigtige side at stregen. Eller hvad mener du?

Af Fleming Frederiksen, formand for Arbejdsgiverne Læs også artiklen side 20.

Facebook

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2016 | 3

Trekløver med nye ambition Udspillet fra den nye regering strammer op på målsætningen for erhvervslivet.

Af Jens Holme

Erhvervslivet fik ny minister, da den nydannede trekløverregering bestående af Venstre, Liberal Alliance og Konservative trådte til i slutningen af november. Ny erhvervsmininister er Brian Mikkelsen (k).

I sit udspil »For et friere og mere trygt Danmark« har regeringen fremlagt en række konkrete initiativer, der har til hensigt at skabe øget vækst og beskæftigelse. Væksten skal øges med 80 mia. kr.

Skatten skal lempes For at det kan lade sig gøre, skal det være billigere at drive virksomhed, hvorved investeringer og risikovillighed fremmes. Det skal blandt andet ske ved at lempe skatter for virksomhederne.

For at øge danske virksomheders konkurrenceevne vil regeringen løbende overvåge danske virksomheders konkurrencevilkår og årligt foretage sammenligning – såkaldt benchmarking – med andre lande.

Nyt råd Der nedsættes et nyt råd, som løbende skal følge og efterse erhvervsvil-

4 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2016

kårene for virksomheder. Rådet skal blandt andet se på skatte- og afgiftsregler, herunder selskabsskatten, personskatter, reguleringen generelt, rapporteringskrav mv.

Rådet sammensættes af erhvervsfolk, repræsentanter for organisationerne og eksperter med indsigt i erhvervslivets vilkår.

Familievirksomheder i fokus De tre regeringspartier er enige om, at Danmark har gavn af familieejede virksomheder. Derfor skal skatten lettes i forbindelse med et generationsskifte.

Regeringen vil give virksomhederne tryghed for, at de ikke bliver pålagt nye økonomiske byrder, som belaster konkurrenceevnen. Derfor er der indført et byrdestop.

Virksomhedsforum for enklere regler har siden 2012 med succes hjulpet skiftende regeringer med at rydde op i regler, der er unødigt byrde-

fulde for virksomhederne. Hidtil har det været et krav, at Virksomhedsforums forslag skulle være udgiftsneutrale. Regeringen vil imidlertid nu udvide mandatet til også at omfatte forenklingsforslag, der medfører et mindre provenutab for staten.

Nye råd Regeringen vil oprette et partnerskab, hvor arbejdsmarkedets parter, virksomheder, eksperter og relevante ministrer skal drøfte og analysere fremtidens arbejdsmarked.

Partnerskabet skal drøfte, hvordan virksomhederne får størst muligt udbytte af den teknologiske udvikling, og hvordan man kan fastholde og udbygge et arbejdsmarked, som både er kendetegnet ved dynamik og ordentlige forhold, og hvor

oner der ikke sker social dumping.

Regeringen vil desuden nedsætte et iværksætterpanel, der skal komme med forslag til, hvordan det kan gøres lettere og mere attraktivt for iværksættere at starte ny virksomhed, og hvordan flere nye virksomheder kan tage de næste skridt og vokse sig store.

Gengangere Regeringen vil som tidligere bebudet, da Venstre sad alene ved roret, forenkle erhvervsfremmesystemet, så det bliver nemmere og mere overskueligt at anvende for iværksættere og virksomheder, samtidig med at der er fokus på kvalitet og effektivitet.

VLAK-regeringen vil holde øje med, at nye EU-regler ikke belaster erhvervslivet. Og erhvervsrettet lovgivning skal som hovedregel kun træde i kraft to gange om året, henholdsvis den 1. januar og den 1. juli.

Erhvervsskoler skal spare 245 mio. kr.

Må skære ind til benet på områder, som kan gøre uddannelserne attraktive, siger skolernes organisation.

For landets erhvervsskoler var det en kæmpe skuffelse, at aftalen mellem de borgerlige partier om finansloven for næste år fastholder, at skolerne skal spare to procent på budgettet næste år.

Det drejer sig om det såkaldte omprioriteringsbidrag, som er en såkaldt grønthøster, der køres hen over hele uddannelsessektoren. »Det er svært at få øje på den politisk satsning for at få flere faglærte,« mener skolernes forening, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier og Arbejdsgiverne.

I trepartsaftalen mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter tidligere på året afsatte man som omtalt i forrige udgave af Bladet Arbejdsgiverne 150 mio.kr. til erhvervsuddannelserne. Men samtidig er erhvervsskolerne ligesom resten af uddannelsessektoren omfattet af det såkaldte omprioriteringsbidrag og skal spare to pct. på budgettet i 2017 og de kommende år. Det betyder, at erhvervsuddannelserne netto skal spare 118 mio. kr. næste år, selv om man får de 150 mio. kr. »Det betyder, at erhvervsskolerne må skære ind til benet på områder, som kan gøre uddannelserne attraktive. Det kan være i forhold til studiemiljø, it-tilbud og talentforløb,« siger Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.

Erhvervsskolerne skal samtidig betale to pct. omprioritering på de erhvervsgymnasiale uddannelser hhx og htx samt på det meget pressede voksenuddannelsesområde. Dertil skal lægges rationalisering på indkøb. I alt er der i 2017 ca. 245 mio. kr. mindre end i 2016 at drive erhvervsskoler for, fremgår det af en opgørelse fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.

Finn Kyed, udviklingschef er enig i kritikken: »Det er svært ikke at krumme lidt tæer, når man hører politikere og skiftende regeringerne tale om alt det, de gør for erhvervsskolerne – for det er bare snak – intet andet.« Bladet Arbejdsgiverne | 12/2016 | 5

Husk momsen Når en virksomhed annoncerer over for forbrugere, skal den oplyse en vares samlede pris inklusiv moms og alle gebyrer, omkostninger og eventuelle andre udgifter. Det fremgår af markedsføringsloven.

Men en gulvservicevirksomhed undlod at oplyse om prisen inklusiv moms. Det koster nu en bøde på 10.000 kroner. Det har Retten i Hillerød afgjort, efter forbrugerombudsmanden havde taget sagen op.

Når retten skal udmåle en bøde for overtrædelse af markedsføringsloven, skal der lægges vægt på overtrædelsens grovhed, omfang og den tilsigtede økonomiske gevinst.

Markedsføringen af priser uden moms var sket i en periode på tre måneder og ophørte umiddelbart efter forbrugerombudsmandens første henvendelse. Forbrugerombudsmanden havde ikke tidligere behandlet sager mod virksomheden.

»Forbrugeren skal have oplyst den reelle pris for en vare eller tjenesteydelse. Ellers er regningen ikke gennemskuelig, og forbrugeren risikerer at få en ubehagelig overraskelse, når fakturaen dukker op,« siger forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen.

Kun hvis markedsføringen udelukkende retter sig mod andre virksomheder – og det fremgår klart af markedsføringen – kan prisen lovligt oplyses uden moms.

Hvis du vil vide mere om forbrugerombudsmandens fortolkning af bestemmelsen, kan du læse forbrugerombudsmandens kvikguide om »priser med eller uden moms« eller en mere detaljeret gennemgang i forbrugerombudsmandens notat om erhvervsdrivendes opfordring til køb.

Begge fås via hjemmesiden: www. forbrugerombudsmanden.dk.

Små virksomheder i kø for vækstlån I april 2016 blev minimumsgrænsen for lån direkte fra Vækstfonden sat ned fra to mio. kr. til en mio. kr. Ændringen har skabt stor efterspørgsel fra virksomheder over hele landet.

Flere end 80 har allerede ansøgt om et af de mindre lån.

Formålet var at styrke adgangen til finansiering for især iværksættere og mindre virksomheder, og behovet er åbenbart stort. »Vi oplevede tidligere, at det kunne være vanskeligt for især iværksættere og de mindre virksomheder at få deres samlede finansiering til at falde på plads med den hidtidige minimumsgrænse. Der er ingen tvivl om, at den lavere grænse gør det betydeligt lettere. Efterspørgslen taler næsten for sig selv,« siger udlånsdirektør i Vækstfonden, Jens Mølby.

Ansøgninger om de mindre vækstlån kommer fra hele landet, dog med en overvægt vest for Storebælt. For

6 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2016

virksomheder med et finansieringsbehov under den nye minimumsgrænse for vækstlån på 1 mio. kr., er der fortsat mulighed for at benytte vækstkaution, hvor Vækstfonden kautionerer for virksomhedens lån i banken.

Også Håndværksrådet er tilfreds med tallene: »Den store interesse blandt virksomhederne viser os endnu en gang, at der ikke altid skal storstilede kautioner eller lån til for at skabe vækst. Det vil nok overraske mange, hvor små økonomiske rygstød de små og mellemstore virksomheder har brug for til at skabe den vækst og de nye job og lærepladser, de faktisk har potentiale til,« lyder det i en kommentar fra Håndværksrådets cheføkonom, Lars Magnus Christensen. »Det er ty-

deligt, at der har været et behov i markedet. Måske kan det bane vejen for flere mindre vækstlån, som i højere grad henvender sig til de små og mellemstore virksomheder,« tilføjer Lars Magnus Christensen.

VVS’17 er fuldt booket Fire måneder før VVS’17-messen finder sted, kan Odense Congress Center melde stort set udsolgt. 179 udstillere har meldt deres ankomst til VVS’17, som samtidig arealmæssigt bliver større end messen i 2015.

Mange af udstillerne har nemlig valgt at øge deres standareal på VVS’17. I praksis betyder det bl.a. at Energiens Torv, der tidligere lå i hal B, bliver flyttet. Herudover er der et par andre spændende nyheder i støbeskeen.

Messechef Michael Helm ser frem til VVS’17, som bliver den 13. udgave af fagmessen: »Jeg glæder mig naturligvis over, at vvs-messen bliver ved med at vokse.

Vi oplever en utrolig opbakning fra branchen, og jeg glæder mig især over, at vi stadig kan lykkes med at tiltrække toneangivende udstillere og samtidig helt nye udstillere. Til VVS’17 kommer vi rundt i alle hjørner af branchen, der vil være rigtig meget inspiration at hente,« siger Michael Helm.

Arbejdsgiverne er naturligvis også i 2017 med på vvs-messen. Blandt udstillerne til VVS’17 er der i det hele ta-

Kort fortalt BLÅ DANMARK – Den maritime udstyrsindustri og værfterne har de senere år opnået en produktivitetsfremgang, der er over niveauet for dansk økonomi. Det viser en ny rapport fra Søfartsstyrelsen. Det Blå Danmark beskæftiger direkte eller indirekte 100.000 personer og står for knap en fjerdel af den samlede danske eksport.

BUILDING GREEN – 31 procent flere gæster – i alt 7400 – besøgte i år den grønne byggemesse, som blev afviklet i Forum i København. Building Green fandt i år sted for sjette gang. Arrangørerne har besluttet at udvide succesen, så messen fra næste år får en lillebror i det jyske, Building Green Aarhus, i dagene 29. og 30. marts.

Også i 2017 bliver Arbejdsgiverne fornemt repræsenteret på vvs-messen i Odense.

get mange velkendte virksomheder, men denne gang er der også 28 helt nye udstillere.

VVS’17 skal også leve op til messen i 2015, som satte besøgsrekord med fle-

re end 8300 gæster. Messen arrangeres af Odense Congress Center i samarbejde med el- og vvs-leverandørernes brancheorganisation, VELTEK, og finder sted 26. - 28. april.

BESTYRELSE – Danmark er fyldt med foreninger og dermed også bestyrelsesmedlemmer, der er villige til at trække i arbejdstøjet i fællesskabets ånd. Det gør tre ud af ti danskere ifølge nye tal fra Deloitte. Langt hovedparten af dem arbejder uden løn.

Ifølge undersøgelsen er fire procent medlem af en virksomhedsbestyrelse.

TILLID – Håndværkerne er årets højdespringer på den årlige troværdighedsmåling fra Radius Kommunikation. Men de er stadig kun nummer 14 ud af 20 faggrupper i årets undersøgelse. Dermed har danskerne mindre tiltro til deres håndværker end til eksempelvis læger, frisører og buschauffører. Til gengæld ligger håndværkerne langt foran politikere, brugtvognsforhandlere og journalister!

FLEKSJOB – Virksomheder, der har overvejelser om at ansætte medarbejdere i fleksjob, kan finde råd og vejledning i en ny guide fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Her kan man få gode råd og i forbindelse med ansættelse og samtidig få inspiration til udvikling af fleksjobbet samt anbefalinger, hvis der opstår problemer i ansættelsen. Guiden findes på en særlig hjemmeside til formålet: www.fleksnu.dk.

INTEGRATION – Indtil videre har Integrationsgrunduddannelsen (IGU) ikke fået særlig stor udbredelse. Kun 81 forløb er i gang på landsplan. Det viser nye tal fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration. IGU er en to-årig uddannelse, hvor flygtninge kan kombinere arbejde på en virksomhed med 20 ugers uddannelse eller kurser.

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2016 | 7

TEMA | KØL OG VENTILATION

Nye krav på vej til køl, ventilation og varme Ecodesign-ordningen udvides, og kravene til energimærkning skærpes.

Af Jens Holme

Langsomt men sikkert skærpes og udvides kravene til Ecodesign og energimærkning. Den 1. juli i år trådte nye minimumskrav i kraft til professionelle køleprodukter, hvilket blandt andet omfatter Ecodesign for kompressorer og mærkning af professionelle køleskabe.

De næste skæringdatoer for Ecodesign-ordningen for professionelt køleudstyr er den 1. januar 2018 og 1. juli 2019, hvor minimumkravene skærpes yderligere.

På Danske Køledage i Odense i slutningen af november fortalte ingeniør

Bjarke Hansen, Energistyrelsen, fortalte på Danske Køledage om nye krav til ecodesign og energimærkning.

8 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2016

Bjarke Hansen fra Energistyrelsen om betydningen af Ecodesign og energimærkning for bl.a. køleteknologier, varmepumper, ventilation samt ovne og andre produkter til lokal rumopvarmning.

De to ordninger Ecodesign-ordningen retter sig som de fleste bekendt mod producenter og leverandører med en række minimumskrav til deres produkter. Formålet er at få udfaset de mest energiforbrugende produkter efterhånden fra markedet.

Energimærkningsordningen er en mærkning af produkters energiforbrug rettet mod forbrugerne, som hermed får hjælp til at vælge produkter med det laveste energiforbrug.

Bjarke Hansen deltager på Danmarks vegne i processen med at videreudvikle både Ecodesign- og energimærkningsordningerne. Han arbejder også med implementeringen af de to ordninger i Danmark og med markedskontrol af de mærkede apparater. »Der er ingen tvivl om effekten af de to ordninger. De virker som et udskilningsløb, hvor de mest energiforbrugende apparater gradvist forsvinder fra markedet, og toppen bliver bedre på grund af blandingen af minimumskrav og forbrugerpres,« sagde Bjarke Hansen på Danske Køledage.

Varmepumper fra 70 til 400 kW er omfattet af Ecodesign-krav. Varmepumper under 70 kW er desuden omfattet af energimærkning. Begge ordninger skal bidrage til 2020-målene for et reduceret energiforbrug i EU-landene, og EU-kommissionen forventer, at halvdelen af de målsatte effektiviseringer vil komme fra de to reguleringer.

Alene i Danmark forventes det, at ecodesign-krav og energimærkning vil reducere det samlede energiforbrug med fem procent i 2020. »Vi ser nu en tendens til, at mærkningskravene ikke kun omfatter husholdningsudstyr. De udvides til også at være rettet mod mere professionelt udstyr til køle- og varmeproduktion samt anlæg til styring af indeklima,« fremførte Bjarke Hansen.

Plusser forsvinder Rammelovgivningen for energimærkning af produkter er EU’s energimærkningsdirektiv. Det står foran en revision, hvor den nuværende mærkningsskala af energieffektivitet, som går fra G som den dårligste kategori til A+++ som den bedste, ændres. »Det er nødvendigt at få saneret ordningen, og det vil medføre en reklassifikation af en række apparater, så de allerbedste apparater er A. Det betyder, at nogle apparater, som i dag er A, måske bliver til B, og nogle B-apparater bliver til C og så fremdeles.

I dag ligger langt de fleste apparater på markedet i de allerbedste energiklasser med +, og det giver ikke forbrugerne et særligt godt billede af forskellene i energiforbrug. Det er vigtigt at få tydeliggjort disse forskelle, og det kommer også til at berøre for eksempel op til 70 kW, som er omfattet af energimærkningsordningen. Hvornår revisionen træder i kraft vides dog endnu ikke,« understregede Energistyrelsens ekspert.

Bjarke Hansen understregede i øvrigt, at firmaer, der i tvivl om fortolkningen af reglerne, er velkomne til at henvende sig til Energistyrelsen.

RÅDGIVNING, REVISION OG REGNSKAB

NÅR VI HAR FULGTES AD SÅ LÆNGE, SKYLDES DET DEN GODE RELATION Niels og Kim Boysen, tidl. og nuværende direktør for Hjerting Installationsforretning.

Hjerting Installationsforretning har næsten 100 år på bagen. Gennem tykt og tyndt over tre generationer har bæredygtigheden vist sig i et langt sejt træk og en god tillidsfuld relation mellem kunde og rådgivende revisor. Samarbejdet med revisionshuset går næsten 40 år tilbage i tiden, og i de sidste syv år har registreret revisor Egon Nissen fra BDO været fast sparringspartner for Hjerting Installationsforretning. Det kræver nærvær, indlevelse og stor faglig indsigt.

Egon eller én af hans kolleger hjælper også gerne dig, ring på telefon 89 30 78 00, eller læs mere på www.bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited Bladet Arbejdsgiverne | 12/2016 | 9 - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer.

TEMA | KØL OG VENTILATION

Kølefirma søger nye veje og flere medarbejdere

I længden går det ikke at være afhængig af ét kundesegment, siger medejer af Buus Køle-Service i Nykøbing Mors.

Af Jens Holme

»Hvis du kender nogle køleteknikere, må du meget gerne bede dem ringe,« siger Kevin Rockell med et smil.

Han er medejer af Buus Køle-Service i Nykøbing Mors og antyder med sin opfordring, at det er mangel på medarbejdere snarere end mangel på opgaver, der er firmaets største udfordring.

Buus Køle-Service har fire ejere, Carsten Ralf, Thomas Buus, Dennis Djernis og Kevin Rockell, efter at firmaets stifter og navngiver, Anders Buus, er gået på pension. Med alt i alt 17 medarbejdere placerer Buus Køle-Service sig blandt de mellemstore i branchen. »Af mangel på uddannede køleteknikere tager vi andre faggrupper ind og sender dem på skole i 16 uger. Vi har samtidig nogle på vores montagehold, som er enormt dygtige, men som ikke er uddannede køleteknikere,« siger Kevin Rockell og fortsætter: »Der bliver jo ikke uddannet ret mange køleteknikere. Mange firmaer undlader desværre at tage lærlinge ind, og det er jo lidt som branche at skyde sig selv i foden. Selv har vi konstant to lærlinge. Det er, hvad vi synes er rimeligt i forhold til firmaets størrelse og mulighederne for at give de unge en ordentlig uddannelse.« Fra stort til småt Ifølge Kevin Rockell laver Buus Køle-Service alt. Og det er ikke bare en smart formulering. »Det er et vilkår, når man ligger på Mors. Vi tager os af de helt store ting 10 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2016

og siger heller ikke nej, når private har problemer med køleskabet.

Vores absolutte kerneopgave er imidlertid servicering af supermarkeder. Vi er inden for hos de store kæder, bl.a. Dansk Supermarked, Coop Danmark og Spar. Vores montageafdeling laver næsten ikke andet end at renovere og installere nye CO2 -anlæg i forbindelse med udfasningen af de gamle anlæg med forurenende kølemidler.« Blandt firmaets øvrige opgaver nævner Kevin Rockell køle- fryserum til plejehjem og sygehuse, varmepumper i både store og små størrelser samt klimaanlæg til serverrum.

Kundekredsen findes i det meste af Nordvest- og Midtjylland. Derudover har Buus Køle-Service i flere perioder leveret og monteret anlæg forskellige steder i Afrika og Grønland. Desuden samarbejder Morsø-virksomheden med et stort firma på Sjælland.

Den 1. januar i år overtog Buus Køle-Service et mindre firma, Salling Vaske- og Køleservice, og fik dermed en fod med inden for service og vedligeholdelse af jordvarmeanlæg. »Planen er ikke, at vi skal vokse for enhver pris, men vi vil gerne være mindre afhængige af supermarkederne. Det er ikke holdbart i længden, at 70-80 procent af vores omsætning kommer fra ét og samme kundesegment,« forklarer Kevin Rockell.

Strategisk håndsrækning Kølefirmaet i Nykøbing Mors er undervejs i udarbejdelsen af en strategi

for virksomhedens fremtidige udvikling. »Det er nyt for os. Hidtil har firmaet kørt lidt efter fra hånd- til mund-princippet. Hvis pengene passede, skulle det nok gå alt sammen,« siger Kevin Rockell. Udviklingen af strategien sker med en hjælpende hånd fra konsulenter for Den Sociale Kapitalfond.

Buus Køle-Service har en flerårig tradition for at beskæftige folk med sociale udfordringer. Ad den vej er firmaet kommet i forbindelse med Den Sociale Kapitalfond, som er stiftet af TrygFonden i samarbejde med Velux Fonden. »Princippet er i hovedtræk, at hvis vi hjælper folk, der er socialt udsatte, så hjælper Den Sociale Kapitalfond os med at drive vores forretning bedre,« forklarer Kevin Rockell.

Som nye satsningsområder peger Kevin Rockell på store industrivarmepumper til bl.a. fjernvarmeværker og anlæg til industrivirksomheder i det hele taget.

Blandede oplevelser Selve beskæftigelsen af socialt udsatte har budt på både gode og dårlige oplevelser, beretter Kevin Rockell. »I starten tog vi bare imod dem, som jobcentret udpegede, og det var en knap så god ide. Nu er vi blevet bedre til at tage styringen og vælge dem, der virkelig gerne vil udvikle sig og gøre en indsats. Vi har i dag to dygtige montører, som vi tog ind på den måde.

De har haft nogle udfordringer i deres liv, men via os kom de i lære og er i

Fakta om Den Sociale Kapitalfond

Kevin Rockell her med et køleaggregat, som er på vej til en Netto-butik. Det er strategien, at Buus Køle-Service vil udbrede sit forretningsgrundlag og være mindre afhængig af supermarkederne.

dag aldeles dygtige til deres fag. Det har været en fornøjelse at følge.« Godt at være fire At være fire om at drive et firma anser Kevin Rockell som en berigelse snarere end et problem. »Konsulenterne fra Den Sociale Kapitalfond har lavet personlighedstest på os fire ejere. Det var i sig selv interessant at se, hvordan vi supplerer

hinanden. Det kan godt være, at nogle beslutninger tager lidt længere tid. Til gengæld er de velovervejede. Og først og fremmest betyder det, at vi er fire, at man kan holde fri og slukke for telefoner og mails, når man har fri og ferie i tryg forvisning om, at der er andre til at tage over,« slutter Kevin Rockell, der selv er født i Sydafrika og først kom til Danmark som voksen, men taler sproget perfekt.

Alt for mange mennesker i Danmark er ikke på arbejdsmarkedet på grund af fysiske, psykiske eller sociale problemer. De står uden for et vigtigt fællesskab – og det betyder mindre trivsel og mere utryghed for den enkelte. Samtidig svækker det sammenhængskraften og den økonomiske bæredygtighed for samfundet som helhed.

Det er udgangspunktet for Den Sociale Kapitalfond. Videre hedder det i formålsbeskrivelsen, »at danske virksomheder er afgørende for at løse denne udfordring, men det kræver, at deres sociale og økonomiske bundlinje går hånd i hånd«.

Den Sociale Kapitalfond investerer i og udvikler virksomheder, som kan forene social og forretningsmæssig succes. Virksomheder, der giver mennesker i en udsat situation mulighed for at indfri deres potentialer. Kapitalfonden bidrager desuden til at udbrede sociale investeringer og social forretning via analyser og videndeling.

TrygFonden etablerede Den Sociale Kapitalfond 2011 og har i alt bidraget med 75 mio. kr. Velux Fonden er samarbejdspartner og yderligere bidragyder. Den Sociale Kapital Fond samarbejder med virksomheder på flere forskellige måder. På nuværende tidspunkt har kapitalfonden investeret i syv virksomheder, og 52 virksomheder har deltaget i kapitalfondens udviklingsprogrammer.

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2016 | 11

TEMA | KØL OG VENTILATION

De KOLDE kendsgerninger om køl Hvem må hvad når det drejer sig om installation og servicering af køleanlæg og varmepumper.

Hvem må hvad?

Lovpligtige eftersyn

1. Personer, der opstiller, monterer og igangsætter almindelig stationære køle-, luftkonditionerings- og varmepumpeanlæg med under 2,5 kg kølemiddel skal som minimum være i besiddelse af et såkaldt Kategori II-certifikat, som kan opnås ved at gennemgå et tre-ugers kursus på Den Jydske Haandværkerskole eller Københavns Maskinmesterskole.

1. Alle køleanlæg og varmepumper med fyldning større end 1 kg kølemiddel skal have udført et lovpligtigt eftersyn mindst en gang årligt.

Fyldninger mellem 3 og 30 kg skal kontrolleres mindst hver 12. måned. Fyldninger mellem 30 og 300 kg skal kontrolleres mindst hver 6. måned. Fyldninger over 300 kg skal kontrolleres mindst hver 3. måned.

2. Firmaer, der opstiller, monterer og igangsætter køle- luftkonditionerings- og varmepumpeanlæg, der indeholder over 2,5 kg kølemiddel, skal være ISO9001 certificeret. Teknikeren, der udfører arbejdet, skal være certificeret køletekniker.

2. Personer, der foretager eftersyn, reparation, vedligeholdelse eller nedlukning (herunder tømning) af køle-, luftkonditionerings- og varmepumpeudstyr, der indeholder et af de mest almindelige kølemidler, skal som minimum have en særlig autorisation.

12 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2016

3. Firmaer, der foretager eftersyn af køle- luftkonditionerings- varmepumpeudstyr, der indeholder mere end 2,5 kg kølemiddelfyldning, skal være ISO9001 certificeret, og teknikeren skal være certificeret køletekniker.

4. Det er ejeren af et anlæg, der skal kunne dokumentere, at der har været foretaget lovpligtigt eftersyn.

Dokumentation for det lovpligtige eftersyn skal befinde sig ved anlægget.

5. Ejere af anlæg, der indeholder over 3 kg HFC kølemidler, skal føre logbog over mængder og typer af installerede, tilføjede og genvundne kølemidler. Logbogen skal også indeholde andre relevante oplysninger, såsom identifikation af den virksomhed eller tekniker, som har udført servicering eller vedligeholdelse, og dato for og resultater af de kontroller, der er udført.

Hvordan med kontrol?

1. KMO, Kølebranchens Miljøordning, er udpeget af Miljøstyrelsen til at varetage autorisationer og registreringer. En fortegnelse over godkendte virksomheder findes på KMOs hjemmeside.

2. Alle firmaer, der anvender HFCkølemiddel, skal være registreret i KMO i en af følgende kategorier: • Kategori I - Arbejde med kølemiddelfyldninger over 2,5 kg • Kategori II - Arbejde med kølemiddelfyldninger mellem 0 og 2,5 kg • Kategori III - Tømning / genvinding af HFC-kølemiddel. (men ikke andet) • Kategori IV - Lækagekontrol uden indbrud på HFC-kølekredse

Der skal to eller tre til en varmepumpe: Det er en vvs’er, som skal installere varmepumpen og koble delene sammen. Hvis det drejer sig om en lufttil-vand varmepumpe, er det en autoriseret køletekniker, der skal tilslutte varmepumpen med indedelen. En elinstallatør skal tilslutte el.

(Kilder: Miljøstyrelsen, KMO og Dansk Køle- og Varmepumpeforening)

NYHED

FRA AUGUST 2017 UDBYDER VI OGSÅ UDDANNELSEN TIL

AUTOMATIK-

i v r e n n a d d u Nu

TEKNIKER I ODENSE

AUTOMATIKTEKNIKERE I ODENSE Fra august 2017 uddanner vi nu også automatikteknikere og værktøjsmagere på Syddansk Erhvervsskole i Odense.

Vores dytige og professionelle undervisere glæder sig til at tage imod jeres elever og give dem den nyeste viden på området.

Nu tilbyder vi følgende erhvervsuddannelser inden for

ØNSKER DU MERE INFORMATION? Kontakt afdelingsleder Annette Lindeman Carlsen på tlf. 3054 8513 eller mail alc@sde.dk eller uddannelsesvejleder Karl Johan Kristensen på tlf. 2296 8350 eller mail kjk@sde.dk

industrien i Odense:

Nyhed • Automatiktekniker – også som Nyhed • Værktøjsuddannelsen (grundforløb) – også som • Smed

– også som

• Industritekniker – også som • Teknisk designer • Industrioperatør

DU KAN LÆSE MERE OM ALLE VORES UDDANNELSER PÅ SDE.DK

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2016 | 13

TEMA | KØL OG VENTILATION

Rudi Weje er glad for sin lærling, Simon, men har ellers haft svært ved at tiltrække unge mennesker til uddannelsen som køletekniker.

Kølevirksomheder er nødt til at vokse Papirarbejdet i forbindelse med at drive kølevirksomhed er blevet så omfattende, at det kræver en mand på kontoret, siger Rudi Weje, ejer af Nordkøl i Hanstholm.

Af Jens Holme

»Da jeg var yngre, tog man et autorisationsbevis og havde det med sig, indtil man gik i graven.

Nu er reglerne lavet om. ISO 9001-certificering er et krav. Det har været et kæmpe løft for firmaet, og det har hævet standarden i hele branchen.

Ingen tvivl om det.

Men det har også betydet, at kravene til at dokumentere stort set alt er steget markant. Der er kommet meget mere kontorarbejde i at drive en kølevirksomhed. Det betyder, at der stort 14 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2016

set skal bruges en mand på at klare alt bureaukratiet, og det vejer tungt i en virksomhed som min med kun seks mand.« Sådan opridser Rudi Weje den øjeblikkelige situation i kølebranchen.

Han er ejer af Nordkøl i Hanstholm, der foruden ejeren selv er bemandet med fire svende og en lærling. Rudi Weje er ikke i tvivl om, at de firmaer, der vil forblive i branchen, må ekspandere. »Det bliver svært for små firmaer at klare de stadigt stigende krav til dokumentation. Jeg tror, man er nødt til at have en vis størrelse for på sigt for at klare sig. I branchen er der samtidig flere, der skal igennem et generationsskifte eller må sælge på grund af alder.

Så vi kommer nok til at se, at nogle fusionerer eller andre blive købt op.« Maritim køling Selv blev Rudi Weje helt og holdent ejer af Nordkøl i 2013 som resultat af

et glidende generationsskifte, der blev påbegyndt så langt tilbage som i 2003.

Selve virksomheden blev grundlagt i 1988.

Med beliggenheden ved havnen i Hanstholm er det ikke overraskende den maritime køling, som er firmaets hovedaktivitet. »Det, der er vores særpræg, og som vi er bedst til, er etablering af kølelaster, fryselaster, ismaskiner m.v. om bord på bådene,« bekræfter Rudi Weje.

Og det er der mange, der har fået øje på. Nordkøl eksporterer sin knowhow og montageerfaring til skibsværfter i hovedsagelig Norge, Skotland og England foruden naturligvis de værfter herhjemme, som har specialiseret sig i bygning af fiskeskibe. Det udgør nok næsten halvdelen af virksomhedens omsætning. »Ellers drejer det sig om industri, fiskeindustrien her i byen og i bl.a. Thyborøn, Hirtshals og Skagen. Vi har bl.a. afsluttet et stort projekt i Thyborøn,

hvor vi har lavet køl i deres nye auktionshal,« siger Rudi Weje og fortsætter: »Herudover er vi en almindelig kølevirksomhed, der leverer og installerer køle- og fryserum, klimaanlæg m.v. til købmandsbutikker og andre detailhandlende.« Svært at få folk På sigt mener Rudi Weje, det bliver nødvendigt at udvide butikken med flere medarbejdere, men her stiller geografien sig lidt i vejen. »Vi har svært ved at skaffe velkvalificerede medarbejdere. Det er en udfordring i sig selv at have vand på tre sider. Det gør det svært at tiltrække arbejdskraft fra inde i landet. Og vi er jo lidt tyndt befolkede herude og har ikke noget stort opland,« siger Rudi Weje og tilføjer: »Desuden uddanner kølebranchen kun meget få køleteknikere. Det er en lillebitte og meget anonym branche.

Og jeg kunne ønske, at flere firmaer gjorde en aktiv indsats for at uddanne nogle unge mennesker.« Satser på omskoling Lige nu har Nordkøl en lærling, der

kommer direkte fra folkeskolen og af chefen betegnes som »knald dygtig«.

Ellers er der langt imellem, at Rudi Weje bliver opsøgt af elever fra folkeskolen, som gerne vil i lære. I nogle år har Nordkøl derfor taget voksenlærlinge ind. Og da virksomheden for ikke så længe siden søgte efter en køletekniker, måtte man »nøjes« med at ansætte en klejnsmed. »Ham håber jeg, vi kan præge og videreuddanne, så vi står med en fuldbefaren køletekniker om nogle år. Når vi ikke kan få faglærte, så må det være den vej, vi kan gå.« Lyse udsigter Ellers ser Rudi Weje overvejende lyse udsigter for fremtiden i kølebranchen: »En masse anlæg med kølemidler, der ikke længere må anvendes, skal skiftes ud og erstattes af anlæg med naturlige og ufarlige kølemidler de kommende år. Her ligger en masse opgaver og venter.

Og internationalt tror jeg, at de stramme danske miljøkrav kommer os til gode. Danske kølevirksomheder har tvunget af omstændighederne opbygget en knowhow, som vi kan sæl-

Et køleanlæg som det, Rudi Weje her viser frem, har Nordkøl etableret i utallige fiskeskibe. Ofte under snævre pladsforhold.

ge i vores omkringliggende lande de kommende år.

Derfor er jeg overbevist om, at kølebranchen og min egen virksomhed har gyldne muligheder de kommende år, hvis vi forstår at gribe dem,« fastslår Rudi Weje, der foruden at drive sin virksomhed er medlem af Arbejdsgivernes lokalafdeling i Nordvestjylland.

Styrk arbejdsmiljø-kompetencerne – det betaler sig Er du nyvalgt i arbejdsmiljøgruppen, eller har du blot opgaver og interesse i forhold til virksomhedens arbejdsmiljø – så har vi kurserne til dig.

Vælg for eksempel Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse eller suppleringskurset Bliv ajourført på arbejdsmiljøet.

Alle vores kurser er kendetegnet ved: • Praktisk orienteret og håndgribeligt indhold • Mange eksempler fra virkelige hændelser i forskellige virksomheder • Erfarne arbejdsmiljøkonsulenter som undervisere Vi afholder kurser over hele landet, og vi har netop planlagt kurserne for foråret 2017.

Læs mere om kurserne, og se planen for 2017 på vores hjemmeside www.avidenz.dk.

Du er naturligvis også velkommen til at kontakte os på tlf.: 66 17 34 55 eller mail info@avidenz.dk.

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2016 | 15

TEMA | KØL OG VENTILATION

Dalux er nu den mest downloadede byggeapp i Norden. Det har taget ti år at udvikle den.

Byggeapp stormer frem og erobrer verden

Hjælper med bedre kommunikation mellem bygherrer og de udførende firmaer Brødrene Torben og Bent Dalgaard har udviklet en app, der hjælper bygherrer, rådgivere, håndværksfirmaer m.fl. til at kommunikere bedre på tværs af arbejdsopgaver. Og det har de gjort så godt, at deres mobil-applikation, Dalux i dag er den mest downloadede bygge-app i Norden.

Og mulighederne for at udbyde app’en i andre lande tegner så lovende, at de to ingeniørbrødre og Dalux fornylig blev belønnet med Eksportrådets Vitus-pris.

Konceptet i Dalux-app’en er grundlæggende simpelt. Til alle store byggeprojekter bliver der lavet avancerede 3D-modeller, som gør det nemmere at overskue byggerierne end de

Daværende udenrigsminister, nuværende finansminister, Kristian Jensen (V) overrakte, og direktør Torben Dahlgaard var modtager, da Vitus-prisen blev uddelt på Dansk Eksportdag.

16 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2016

traditionelle 2D-tegninger. Men 3D-modellerne når sjældent videre fra arkitekter og ingeniører til fx de udførende håndværkere på byggepladsen.

Derfor har Dalux skabt en løsning, der gør det ukompliceret for håndværkere, ingeniører, tilsynsførende og andre at slå hurtigt op i de tunge modeller på byggepladsen via smartphones eller tablets. »Det, vi kan med den her teknologi, som er anderledes end alle andre, er, at selvom det er et stort projekt som et supersygehus, så kan man hoppe et hvilket som helst sted hen i modellen. Og uanset antallet af brugere eller størrelsen på projektet kan det tilgås meget nemt i løbet af få sekunder,« fortæller Bent Dalgaard.

I Dalux bliver byggeriet vist som en klassisk 2D-plan. Men det er nemt at bevæge sig hurtigt rundt på samme måde, som man ville gøre det på fx Google Maps. Og vil man se en 3D-model af et bestemt rum, foregår det også med et simpelt tryk på skærmen.

Registrerer fejl og mangler Dalux kan blandt andet bruges til at holde øje med fejl og mangler. Har en tilsynsførende eksempelvis spotter en rørlægning, der ligger forkert, markerer han stedet på 3D-tegningen, tager et billede og laver en beskrivelse af problemet.

De fejl og mangler sendes direkte til håndværkeren, der står bag rørlægningen. Og på samme måde kan håndværkeren på pladsen bruge Dalux til at registrere, at nu er fejlen rettet.

Modsat kan der være situationer, hvor en håndværker konstaterer, at en aftalt installation ikke er forberedt som aftalt, og han derfor skal bruge mere tid end den, der er forudsat i hans tilbud. Han kan tage et foto som bevis og rapportere tilbage til bygherren ved hjælp af Dalux.

Ideelt set bruges app’en af alle involverede i byggeriet, men det er ikke et krav. Er der fx et hold håndværkere, der ikke benytter mobile enheder på byggepladsen, kan den tilsynsførende stadig bruge systemet til at registrere fejl. Men i stedet for at tildele dem opgaven i Dalux, kan han printe en papir-rapport til dem.

Dalux bruges bl.a. ved opførelsen af de nye supersygehuse, men kan ifølge de to stiftere af Dalux med fordel anvendes på både små og store projekter.

Elendigt indeklima i danske skoler Realdania gør børnenes indeklima til særligt indsatsområde og anbefaler meget mere ventilation Indeklimaet på de danske skoler er for dårligt, og den mest effektive måde at afhjælpe det på er at installere mekanisk ventilationsanlæg.

Det viser en undersøgelse, som DTU og Alexandra-instituttet i Aarhus har foretaget i samarbejde med Realdania på 50 skoler over hele landet.

I op til 60 procent af klasselokalerne er koncentrationen af CO2 højere end tilladt. Det er især galt i de skoler, hvor der ikke er mekanisk ventilation. Her er koncentrationen i op til 78 procent af lokalerne højere end tilladt.

Det giver problemer med indlæringen og trivslen, og det kan vi simpelthen ikke være bekendt over for børnene, siger professor Geo Clausen DTU-Byg, som har været med til at foretage undersøgelsen. »Hvis vi som voksne ikke kan lide lugten i bageriet, så har vi i princippet en mulighed for at finde en anden arbejdsplads. Det har børnene ikke. De kan ikke bare lige skifte skole, fordi der er dårligt indeklima. Det er vores ansvar. Vi sætter dem der, så skal vi også sørge for, at der er gode forhold i bygningerne,« siger Geo Clausen.

Skole som eksempel I DRs Sundhedsmagasinet besøgte lektor Jørn Toftum fra DTU Byg fornylig Ravnsholtskolen i Allerød Kommune, som var en af de medvirkende skoler i undersøgelsen. Her demonstrerede Jørn Toftum de målinger, som

blev anvendt i undersøgelsen på de 50 skoler, som viser, at det står skidt til med indeklimaet på de danske skoler.

Målingerne viser luftfugtighed, temperatur, støj, lys og CO2 -koncentration, der alle er parametre for, om indeklimaet er godt eller dårligt. Efter en uge viste testmålingen på Ravnsholtskolen, at luften i klasselokalet var for dårlig i fire ud af fem af de timer, hvor eleverne opholdt sig i lokalet.

Det dårlige indeklima, og i særdeleshed den dårlige luftkvalitet, har den konsekvens, at elevernes evne til at koncentrere sig og lære nyt bliver dårligere. »Når vi mennesker trækker vejret, indånder vi ilt. Ilten bliver omsat i kroppen, så vi udånder mere CO2, end vi ånder ind. Så hvis man er i et lokale med dårlig ventilation og mange mennesker, som der jo typisk er i et klasselokale, så kan man få en høj CO2 -koncentration,« forklarede Jørn Toftum i tv-udsendelsen.

En metode, som kan afhjælpe dårligt indeklima lyder simpel: Husk at lufte ud. For at huske testklassen på Ravnsholtskolen på at gøre netop dette, opstillede Jørn Toftum et »lyssignal«, der måler luftkvaliteten og skifter farve, når der skal luftes ud.

Det gav en mærkbar forskel i luftkvaliteten at huske regelmæssig udluftning, var dommen fra både elever og lærere på skolen. Alligevel viser målingerne på skolen, at et ventilati-

onsanlæg, der automatisk sørger for udluftning, er den mest effektive metode til at sikre et godt indeklima.

Foreningen og fonden Realdania har valgt at gøre »Børnenes indeklima« til et særligt indsatsområde og sætter dermed fokus på de steder, hvor børnene møder indeklimaet i deres dagligdag, dvs. i skoler, daginstitutioner og børneværelser. Realdania har bl.a. påbegyndt udgivelsen af et digitalt nyhedsbrev om indeklima.

Reparation Drejning Ø 800 L=13.000 Honing Ø 600 L=12.400 Langhulsboring Udvikling af store specialcylindre

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2016 | 17

TEMA | KØL OG VENTILATION

Ekspertkursus i varmegenindvinding

På Den jydske Haandværkerskole (DjH) er et ekspertkursus i varmegenindvinding på kommercielle køleanlæg under udvikling. Det forventes at de første kursister kan tjekke ind til foråret 2017.

Et såkaldt transkritisk CO2 køleanlæg blev i efteråret 2013 monteret i køleafdelingen på skolen i Hadsten. Det miljørigtige køleanlæg er et moderne set up af et traditionelt supermarkedskøleanlæg, så elever oplever en undervisningssituation, der er fuldt sammenlignelig med det virkelig liv, og det de møder der.

I øjeblikket arbejder køleafdelingen på DjH på en videreudvikling af anlægget, så det tilkobles et varmegenindvindingssystem, der populært sagt kan omforme »kulden« i supermarkedets køleanlæg til varme hjemme i dagligstuen.

»CO2 har et kæmpemæssigt potentiale for varmegenindvinding, og vi har brug for eksperter på området,« fortæller områdeleder Ib Bæk Jensen, køleafdelingen på DjH. »Den varme, der fjernes af køleanlægget i køle- og frostrum, kan bruges til varmt vand i slagterafdelingen eller til at varme butikken op med. Eller også kan varmen videresendes i fjernvarmenettet og indgå til opvarmning af beboelse.« AMU-kursus under udvikling For at udvikle det optimale kursus inviterede DjH en række speciallister indenfor varme- og køleområdet til idegenereringsdag i august. Området er nyt, og det er derfor vigtigt at få alle vinkler belyst bedst muligt. Der kom mange gode ideer på bordet, der gav stof til livlig diskussion, hvor eventuelle udfor-

dringer ved anlægget blev belyst. »Det er vigtigt at teknikerne på både varme- og køleområdet har stor forståelse for begge sider, og kan supplere hinanden i arbejdet med anlæggene.

Vi er taknemmelige for den store opbakning til mødet og de interessante nye vinkler og ideer, der kom på bordet,« siger Ib Bæk Jensen.

På det nye kursus vil deltagerne blandt andet lære om montage, opstart og indregulering af anlæggene.

De opnår stor viden om potentialet for varmegenindvinding ved forskellige driftsformer og den energimæssige konsekvens heraf.

Det første AMU-kursus med titlen »Varmegenindvinding på kommercielle køleanlæg« forventes at være klar i foråret 2017. Mere information kan fås hos områdeleder Ib Bæk Jensen på Den jydske Haandværkerskole.

Den jydske Haandværkerskole udbyder til foråret et kursus, der uddanner eksperter inden for varmegenindvinding på kommercielle anlæg.

Specialister fra en række virksomheder var i august samlet for at finde frem til det helt rigtige indhold.

18 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2016

Med mere end 70 forskellige Yutakivarmepumper er der helt sikkert også en perfekt løsning til dit nye, innovative varmesystem.

tørkølere til frikøling Med et bredt udvalg af modeller med forskellige støjniveauer og mål er denne serie bestående af tørkølere velegnet til alle kundebehov.

Ahlsell Ref

Brøndby • Aarhus • Kolding • Aalborg Bladet Arbejdsgiverne | 12/2016 | 19 Tel: +45 43444299 / 86784299 • ahlsellref@ahlsell.dk • www.ahlsell.dk

TEMA | KØL OG VENTILATION

Tekniske installationer skal afprøves før brug Fra 1. juli 2017 stiller Trafik- og Byggestyrelsen krav om, at tekniske installationers ydeevne og styring for alle nye bygninger skal testes, når de er installeret.

Trafik- og Byggestyrelsen stiller krav om test af bl.a. bygningers ventilation fra den 1. juli næste år.

Af Jens Holme

Den nu tidligere transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt (V) nåede før sin afgang at bebude et krav om afprøvning af bygningers tekniske installationer, så det sikres, at de aftalte krav til et færdigt byggeri rent faktisk overholdes i praksis.

Fra 1. juli 2017 vil Trafik- og Byggestyrelsen stille krav om, at tekniske installationers ydeevne og styring for alle nye bygninger skal testes, når de er installeret. Det følger af et nyt krav, som styrelsen indfører i Bygningsreglementet. Hensigten er at sikre, at de krav, som stat, kommune og private bygherrer stiller til tekniske installa20 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2016

tioner, rent faktisk også bliver overholdt, når byggeriet er færdigt.

Det betyder blandt andet, at man vil kontrollere, om ventilationssystemer lever op til det energiforbrug og luftskifte, som de skal. Som et andet eksempel vil man fremover skulle kontrollere, at styringen i møderum reagerer efter hensigten, så temperatur og ventilation reguleres efter, hvor mange mennesker der er i rummet.

Bygningsreglementet indeholder allerede en række krav til indregulering og til eftervisning af anlæggenes ydeevne. Der er imidlertid mange bygherrer, der oplever ringe ydeevne af installationerne efter ibrugtagning.

Det tyder på, at kravene ikke altid følges i praksis. Derfor indføres der nu et klart og entydigt krav om afprøvning af nye bygningers tekniske installationer, understreges det i en pressemeddelelse fra den afgåede minister.

Sikring af, at funktionsafprøvningen er udført korrekt, skal foretages af bygherre eller bygherres repræsen-

tant. Trafik- og Byggestyrelsen vil i løbet af de kommende måneder udgive en vejledning om omfanget af funktionsafprøvningen, og hvordan funktionsafprøvningen skal dokumenteres.

Vil gavne Det nye krav bliver taget godt imod hos Arbejdsgiverne: »Det kan kun gavne alle i branchen og især slutkunderne at få eventuelle fejl og mangler udbedret før ibrugtagning,« siger branchekonsulent for vvs, Michael Niemann Mortensen, og tilføjer: »Bygninger bliver mere og mere højteknologiske, og der er stor fokus på komfort og brugervenlighed. Jeg er overbevist om, at kravet om afprøvning vil føre til større og tættere samarbejde mellem de forskellige tekniske faggrupper, der er tilknyttet nybyggerier. De vil alle have samme mål inden aflevering til bygherre, nemlig at finde de bedste løsninger, og at alt fungerer, som det skal.«

Energiselskaber løb med støtte til varmepumper Energistyrelsen har udpeget fem virksomheder, der deler 25 mio. kr.

Af Jens Holme

»Konkurrenceforvridende og spild af penge«.

Sådan lyder kommentaren fra Arbejdsgivernes branchekonsulent for energi, Carsten Essler Helmer, i anledning af, at Energistyrelsen har nu udpeget de fem virksomheder, som med en støtteordning på op til 25 mio. kr. får mulighed for at installere varmepumper på abonnementsbasis hos boligejerne.

Helt som forventet og frygtet hos Arbejdsgiverne er det energiselskaber eller deres samarbejdspartnere, der er løbet med alle pengene. »Vi er hos Arbejdsgiverne helt enige i formålet med ordningen: Den grønne omstilling skal stimuleres bl.a. ved at gøre varmepumper mere tilgængelige for forbrugerne. Men vi er modstandere af, at man bruger skattebetalte midler til at støtte nogle få udvalgte

virksomheders særlige forretningsmodel. Det er konkurrenceforvridende, og det er en forkert måde at bruge skattekroner på,« siger Carsten Essler Helmer og fortsætter: »De 25 millioner ville være bedre anvendt ved at give alle typer af leverandører og installatører mulighed for at byde ind og dermed understøtte den frie konkurrence på markedet. Alle forretningsmodeller og teknologier bør kunne konkurrere på lige vilkår.

Set fra statens side må formålet vel være at sikre så meget grøn omstilling for pengene som muligt,« fastlår Carsten Essler Helmer.

Vil skabe et marked Regeringens udtrykte hensigt med ordningen er at skabe et marked for varmepumper på abonnement, som skal bidrage til at gøre det lettere og mere overskueligt for beboere på landet at få udskiftet deres gamle oliefyr med en billigere og mere effektiv opvarmningsform.

Ordningen indebærer, at de udvalgte virksomheder påtager sig ejerskabet og ansvaret for installationen og driften af varmepumpen, mens bygnings-

ejeren typisk betaler et engangsbeløb for tilslutning og derefter for sit varmeforbrug. De forskellige virksomheder kan i vidt omfang selv udvikle deres varmepumpeabonnementer, så de bliver så konkurrencedygtige som muligt.

I hvilket omfang, de statsstøttede virksomheder vil bruge egne håndværkere eller lokale firmaer, fremgår ingen steder.

Branchekonsulent Carsten Essler Helmer: »Det er konkurrenceforvridende og spild af penge.«

De udvalgte fem De fem virksomheder, der har opnået støtte til at udbrede forretningskonceptet er Best Green, Greentech Advisor A/S, OK a.m.b.a., SustainSolutions og Verdo Go Green.

Best Green vil udbyde varmepumper på abonnement dels under eget navn, dels i samarbejde med lokale energiselskaber. Best Green har pt. indgået aftale med REFA på LollandFalster.

Greentech Advisor A/S planlægger at udbyde deres løsning under navnet »Fyrfyret.dk« i samarbejde med Energi Fyn.

Energiselskabet OK vil udbyde varmepumper på abonnement under eget navn.

SustainSolutions vil tilbyde varmepumper på abonnement i samarbejde med en række lokale energiselskaber og har pt. indgået aftale med Norfors (tidligere Nordforbrænding), Forsyning Helsingør, Aalborg Forsyning og Høje Taastrup Kommune.

Verdo Go Green vil udbyde varmepumper på abonnement under eget navn. Verdo er en østjysk energikoncern med hjemsted i Randers.

De 25 mio. kr. til støtteordningen

skal bruges i løbet af de kommende tre år, Fem virksomheder får mulighed for at bruge statspenge til indkøb af varmepumper, som de efterfølgende installerer og driver hos boligejere.

Støtten til virksomhederne vil blive reduceret gradvist i takt med, at de enkelte leverandører får opbygget deres portefølje af varmepumper. Samlet set kan hver virksomhed modtage op til fem mio. kr. i støtte til indkøb af 350 varmepumper.

Energistyrelsen anslår, at mellem 60.000 og 70.000 boligejere i dag har varmepumper.

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2016 | 21

TEMA | KØL OG VENTILATION

Mange fejl i ventilationsanlæg Ventilation har indflydelse på både komfort og helbred.

Derfor kan der være behov for årlig kontrol af indreguleringen.

Af Michael Niemann Mortensen, branchekonsulent vvs, Arbejdsgiverne

Det er almen viden, at mere end 50 procent af alle fjernvarmeanlæg i dag ikke er indreguleret. Det ved enhver installatør og ingeniør i byggebranchens vvs-sektor.

Det kunne tyde på, at man i ventilationsbranchen også kan se de samme negative tendenser med fejl med indregulering. Her vil jeg anslå, at omkring 50 procent af alle ventilationsanlæg også kører uden indregulering eller er fejlindreguleret Dette har stor betydning for det atmosfæriske indeklima og det termiske. Det skyldes, at luftfordelingen i eksempelvis boliger er skævt fordelt i henhold til byggereglementets minimumskrav og derfor kan der opstå træk, kuldenedfald, for høj temperatur og støj fra eksempelvis et genindvendingsanlæg.

Sundhed på spil Ifølge Statens Byggeforskningsinstitut er det allerede i gamle stikprøveundersøgelser fra 1983 påvist, at indeklimaet har en stor indvirkning på menneskers sundhed. Her havde 16 procent slimhindeirritation og 12 procent hovedpinesymptomer mindst én gang om ugen. Dengang kaldte man det for indeklimasyge eller Sick Building Syndrome.

22 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2016

Får vi ikke styr på ventilationsanlæggene i de danske hjem, kan det give anledning til sundhedsmæssige risici, når der eksempelvis opstår lagring af fugt i kanalsystemet. Branchen bør have større fokus på at få rettet op på disse forhold. Dansk Ventilation har allerede fokus på manglerne i den danske lovgivning, men det går for langsomt.

De danske politikere fokuserer meget på slutmålet i 2025, men drift og vedligehold bliver overset.

Disse fejlindregulerede anlæg har også en kraftig indvirkning på strømforbruget. Det unødvendige overforbrug af energi er i modstrid med målet om en nedsættelse af CO2-udledningen i 2025 blandt andet fra private boliger.

I branchen er der en tendens til altid at bruge de billigste produkter, når det kommer til indblæsning og udsugning i private hjem. Ofte ser vi i typehuse, at man monterer de billige KIR- og KSUmodeller, som ikke altid er den bedste løsning; og ofte ser vi, at beboerne ikke er vidende om, at ved en ændring af indstilling i ét rum, eksempelvis i soveværelset på grund af støj, ændres luftfordelingen i hele huset.

Krav om årlig service Det er nærliggende at indføre et lovkrav om årlig service af ventilationsan-

læg med minimum to referencemålinger på henholdsvis indblæsnings- og udsugningsarmaturet, samt luftmåling i kanal. Det vil også give ventilationsvirksomhederne et mandat til at påvirke deres kunder og udvikle deres forretningsområder.

Dette kunne gå hen og blive en niche i sig selv, og vi ser allerede på større byggeprojekter, at ventilationsentreprisen væsentligt overstiger både vvs- og el-entrepriserne, selv om der hverken er lovgivnings- eller autorisationskrav til de udførende entreprenører.

De mange ofte dårligt fungerende ventilationsanlæg bør være en direkte årsag til, at der etableres servicekontrakter, som kan være halvårlige eller etårige, afhængig af anvendelsen og kunden. De skal sikre, at ventilationsanlæggene fungerer efter hensigten. Servicerapporten bør udleveres til kunden i tilfælde af, at en anden entreprenør skal servicere anlægget i forbindelse med driftstop eller andre fejl.

I Arbejdsgiverne forventer vi, at der i fremtiden vil komme meget mere fokus på ventilationsbranchen, da der i BR15 er indarbejdet større krav til etablering af ventilationsanlæg i bygninger.

Stigende efterspørgsel på ventilation Der bliver mere at rive i for ventilationsbranchen og installatørerne i fremtiden, fremgår det af undersøgelse fra Genvex.

Etablering af ventilation i forbindelse med bygningsrenoveringer er ved at blive standard. Sådan lyder en af konklusionerne i en undersøgelse, som Genvex A/S har foretaget blandt 306 ingeniører, installatører og el-teknikere. 80 procent af de adspurgte i undersøgelsen oplever en stigende efterspørgsel på ventilationssystemer i forbindelse med renoveringer. »I øjeblikket er der bedre konjunkturer i byggebranchen, både inden for nybyg og renoveringer, og det smitter positivt af på markedet for ventilation. Ifølge undersøgelsen efterspørger kunderne især ventilationsprodukter på grund af ønsket om bedre luftkvalitet og for at fjerne fugt i luften,« siger Klaus Kjær, salgschef hos Genvex som forklaring på tendensen. »Netop disse to ting er centrale i forbindelse med renoveringer, fordi den øgede isolering i boliger og ejendomme, uden ventilering, øger fugtigheden. En anden væsentlig grund til stigende efterspørgsel er kravet om ventilation i nybyg,« fortsætter salgschefen.

Bliver mere kompliceret Undersøgelsen peger imidlertid også på flere udfordringer: 58 procent af de adspurgte vurderer, at »antallet

af kunder med særlige krav« til deres ventilationsløsning stiger. En tendens der bl.a. afspejles i det voksende antal af ventilationsløsninger, som skal interagere med ejendommens it og krav til miljø og varmehåndtering.

Samtidig vurderer hver anden i undersøgelsen, at el-teknikken bliver stadig mere digital og dermed kompliceret. Det styrker behovet for at foretage ekstra beregninger, når ventilationsanlægget installeres. »Der er ingen tvivl om, at behovet for individuelle kundeløsninger er vigtigt branchetema. Hos Genvex er vi hele tiden i tæt dialog med vores kunder og slutbrugerne for at lytte til deres behov. Det gør det muligt at udvikle fleksible og multifunktionelle ventilations- og energibesparende løsninger, som i højere grad skaber værdi for kunderne.

Et godt eksempel er vores ECO 190-ventilationssystem, som, udover at opfylde de skrappere energikrav i 2020 bygningsreglementet, er designet markant fladere end andre ventilationsprodukter. Det gør det muligt placere den i et nedsænket loft og dermed finde plads i lejligheder, hvor der ofte er meget lidt rum at arbejde i,« fortæller Klaus Kjær.

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2016 | 23

DM i Skills vender tilbage til Aalborg Danmarks største uddannelsesevent finder sted 26. – 28. januar og sætter nye rekorder.

Af Jens Holme

Gigantium i Aalborg danner i 2017 for anden gang rammen om DM i Skills. I dagene fra 26. til 28. januar dyster ca.

300 unge erhvervsskoleelever i 40 konkurrencefag – fire mere end i Fredericia i 2016 – og 16 demonstrationsfag.

DM i Skills giver de unge chancen for at vise deres talenter. Det er desuden med til at skærpe deres fag-

lige niveau og vise omverdenen – heriblandt grundskoleelever – erhvervsuddannelsernes mangeartede og spændende muligheder.

Sideløbende med Danmarksmesterskabet afholdes Skills Stafetten for elever i 8. klasse. Holdene udtages på forhånd ude på den lokale erhvervsskole.

Derudover får de besøgende skoleelever mulighed for at afprøve deres egen faglige kunnen i de særlige »Prøv og mærk stande«. Her kan de også snakke med unge på erhvervsuddannelserne samt med vejledere.

Som noget nyt er lørdag formiddag afsat til et arrangement for forældre.

Der holdes bl.a. en virksomhedsbazar, hvor de unge og deres pårørende kan møde 30 virksomheder med ledige lærepladser inden for forskellige fag.

DM i Skills er åben for alle interesserede, og der er gratis adgang. Ved det seneste DM i Skills i februar lagde 62.000 besøgende vejen forbi messehallerne i Fredericia. I 2017 er det sjette gang, der holdes DM i Skills.

To af deltagerne ved det kommende DM i Skills kommer fra Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder. De præsenteres nærmere i det følgende og vil modtage hver 1500 kr. fra Bladet Arbejdsgivernes jubilæumsfond.

Har aldrig været i tvivl: Emil er smed af hjertet Emil Hessel Møller, Funderholme Smedie, er i finalen for klejnsmede ved DM i Skills. »Jeg er jo nærmest født ind i det,« konstaterer Emil Hessel Møller, når han skal forklare, hvorfor han begyndte på uddannelsen til klejnsmed.

Både hans far og storebror er smedeuddannede og har haft deres gang hos Funderholme Smedie lidt uden for Silkeborg. Til maj får 19-årige Emil sit svendebrev med en formodet høj karakter, men forinden venter en stor oplevelse i finalen for klejnsmedelærlinge ved DM i Skills i Aalborg.

Som forklaring på, hvorfor han er nået så vidt angiver Emil Hessel Møller, at han er smed af hjertet. Det er ikke bare et arbejde. Det er en hobby og interesse. »Jeg nøjes ikke med at gå på arbejde, jeg beskæftiger mig også med smedearbejde i min fritid,« siger Emil med et skævt smil.

Og roserne er store, når hans mester og ejer af Funderholme Smedie A/S, 24 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2016

Henrik Bak Thygesen, bliver bedt om at karakterisere sin elev. »Han er en fantastisk fyr. Efter et halvt år kunne han arbejde selvstændigt som en tredje års lærling. Emil er hurtig i opfattelsen, har håndelag og er samtidig en god kammerat og vejleder for vores øvrige lærlinge. Jeg har kun godt at sige om ham, og det er så fortjent, at han skal til DM i Skills,« siger den stolte mester.

Roserne rækkes tilbage igen, når Emil Hessel Møller karakteriserer sin læreplads: »Jeg kan rigtig godt lide at være her, fordi produktionen er så alsidig. Der er ikke to dage, der ligner hinanden.

Og det der med at stå ved en maskine i dagevis kender vi ikke til. Her får man lært håndværket helt til bunds.« Der er derfor heller ingen tvivl hos hverken mester eller elev, når de bliver spurgt om, hvad Emil skal foretage sig, når han er færdig med læretiden: Han skal være smedesvend hos Funderholme Smedie og har en lys fremtid foran sig.

Samtidig understreger de, at der skal tre til at sikre en god uddannelse:

Mester, Henrik Bak Thygesen, og hans elev, Emil Hessel Møller. I slutningen af januar skal de begge til Aalborg for at være henholdsvis tilskuer og deltager ved DM i Skills.

praktikvirksomheden, lærlingen og Teknisk Skole. »Vi har et fremragende samarbejde med Teknisk Skole i Silkeborg. De skal bestemt også have del i æren for, at Emil nu skal til DM i Skills. Husk at skrive det,« siger Henrik Bak Thygesen, mens Emil Hessel Møller nikker bekræftende.

Altaber og trapper er blandt hovedprodukterne hos Funderholme Smedie. Virksomheden beskæftiger omkring 20 medarbejdere, hvoraf hele fire er lærlinge.

Dennis har det i generne Dennis Juul, Vantinge VVS, er en af fire deltagere i DM i Skills for vvs-energispecialister.

Dennis Juul, der er med i DM i Skills for vvs-energispecialister, har det ikke fra fremmede. Hans far, Karsten Juul, ejede indtil for et års tid siden Espe VVS i nærheden af Ringe, hvor Dennis gik i lære. Firmaet blev overtaget af Johnny Hansen i nabovirksomheden Vantinge VVS, og Dennis fulgte med. »Men det var først i 10. klasse, jeg fandt ud af, at jeg ville gå vvs-vejen.

Det var i forbindelse med nogle opgaver, at interessen blev vakt,« siger Dennis Juul.

Han har valgt at gå EUX-vejen, som kombinerer håndværksuddannelsen med en gymnasieuddannelse. Det har han gjort for at holde alle muligheder åbne. Men helt præcis, hvor det skal føre hen, har han endnu ikke besluttet. »Der er jo flere muligheder. Men måske vil jeg gerne være bygningsingeniør med speciale i vvs. Dem er der ikke så mange af. Men om jeg kan holde ud at sidde på skolebænken i så

mange år, det må vise sig,« siger Dennis.

Blev selv overrasket Hvordan det gik til, at han kvalificerede sig til finalen og nu skal til DM i Skills i Aalborg har han ikke nogen uddybende forklaring på. »Det kom faktisk også lidt bag på mig selv. Ved regionsmesterskabet på Hansenberg i Kolding havde jeg den indgangsvinkel, at det var sjovt at være med. Jeg havde ikke nogen forventning om at vinde. Jeg prøvede bare at udføre min opgave bedst muligt, og så viste det sig minsandten, at jeg var den bedste,« siger Dennis Juul, der bliver 21 år til februar.

Johnny Hansen, ejer af Vantinge VVS, vil ikke tage æren for, at Dennis Juul er nået så vidt. »Han har jo ikke været her så længe, at jeg kan gøre krav på, at det skyldes min indflydelse. Men Dennis er en

Dennis Juul har valgt den svære vej som eux-elev og skal nu til Aalborg og konkurrere om titlen som den dygtigste vvs-energispecialist.

kvik og dygtig fyr, som jeg har store forventninger til. Og jeg ønsker inderligt, at det må gå ham godt, når han skal til Aalborg og kaste glans over Vantinge VVS,« siger Johnny Hansen.

Virksomheder kan ændre unges liv Nanna Ravn Brems er BSc i erhvervsøkonomi og psykologi, og cand. merc. i Marketing Communications Manage ment fra CBS.

Hun er specialiseret i organis ationsudvikling, branding og strategisk kommu nikation og har siden 2012 været ansat i High:five.

Nanna har i sin karriere primært beskæftiget sig med virksomheders sociale ansvar og har herigennem oparbejdet stor viden og indsigt på området.

Mange unge kan ikke få et arbejde på grund af en plettet straffeattest.

De unge går glip af muligh eden for at leve et ”almind eligt” liv. Virksomhederne går glip af kompet ent og motiveret arbejds kraft.

I ’De uslebne diamanter’ fortæller virksomhedsan satte åbent og ærligt om de betænkeligheder, bekymringer, store sejre og få fiaskoer, de har haft ved at ansætte disse unge - på trods af deres fortid.

Bogen er desuden en værktøjskasse med konkrete råd og anvisninger til virksomheder, der gerne vil hjælpe og gøre en forskel.

High:five har taget initiativ til denne bog for at inspirer e og sprede viden om emnet, så virksomheder landet over kan tage stilling.

Vi håber, at bogen vil åbne øjne, nedbryd e fordomme, fjerne bekymr inger og skabe flere muligheder for de mange unge, der fortvivl et leder efter en vej til det normale liv - til gavn for såvel virksomheder som samfund.

De uslebne diamanter

Han suppleres af adm. direktør Stefan Kringelbach fra firmaet FA Stillads, der de seneste 5 år har rekrutteret unge medarbejdere med en plettet straffeattest via organisationen High:five: »I begyndelsen handlede det for os først og fremmest om, at vi havde mangel på arbejdskraft, så det var hjælp til selvhjælp. Men det giver da også mening på et personligt niveau at have medarbejdere, du har hjulpet op fra 0 til 100. Jeg vil da meget hellere bygge mennesker op end at ødelægge dem,« siger Stefan Kringelbach.

På det samfundsmæssige plan har ansættelsen af unge straffede den fordel, at staten sparer penge på offentlig forsørgelse og udgifter ved tilbagevendende kriminalitet, påpeger bogen. Men hvad vigtigere er: Jo hurtigere de unge kommer i gang på ar-

High:five

Der er store gevinster for både samfundet, de unge og den enkelte arForfattere bejdsgiver, når danske virksomheder n ansætter unge med pletter på streffeattesten. Det fremgår af bogen »De uslebne diamanter – når virksomheder ansætter tidligere straffede«.

Bogen er udgivet af High:five, der er etableret af Virksomhedsforum for Socialt Ansvar. At det kan betale sig at udvise socialt ansvar over for udsatte grupper, er Klaus Andersen, adm. direktør hos Hustømrerne A/S, den første til at skrive under på: »Det, at vi som virksomhed udviser socialt ansvar, har givet en ekstra dimension til vores medarbejdere. De har en følelse af, at de gør mere end at udføre godt stykke håndværk, når de er på arbejde. De gør også en menneskelig forskel. Det skaber værdi på mange planer for hele virksomheden.«

Tak

De uslebne diamanter NÅR VIRKSOMHEDER ANSÆTTER TIDLIGERE STRAFFEDE

Det havde ikke været m uden stor velvilje og im mange virksomheder o åbnet deres døre og delt Desuden har der været åbenhed fra virksomhe tidligere straffede perso værdifuld baggrundsvid

Tak til de mange offent forsorgen, Det Kriminal centre, samt folketingsp der har medvirket til bo uvurderlig viden og inds

Tak til Lauritzen Fonden støtte, samt til forskning Britta Kyvsgaard, chefkon Charlotte Bergen Skov og faglig sparring. Tak til Læ og Michelle Gjerding for t timers interview og Jørgen læsning.

Sluttelig skal der lyde en s involvering i bogen, for gru keret arbejde, som udgør g af denne bog.

bejdsmarkedet, jo færre omkostninger i form af splittede familier og ødelagte liv.

Bogen »De uslebne diamanter – når virksomheder ansætter tidligere straffede« udkom i november og er udsendt til 600 virksomheder over hele landet.

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2016 | 25

Optimistiske toner ved årsskiftet 2016 var et godt år, og det næste år bliver mindst lige så godt. Sådan lød svaret hele vejen rundt, da Bladet bad ti medlemsvirksomheder om at gøre nytårsstatus.

Leif Kristoffersen, Vangvedvængets VVS ApS, Silkeborg: Vi har haft et rent ud sagt forrygende år. Det gik jævnt i foråret, men siden i sommer har vi ligger vandret. Vores regnskabsår sluttede med udgangen af september, og vi kan notere en fremgang i omsætningen på mellem halvanden og to millioner kr. . Fra november i år blev vi to mand mere, fordi vi overtog et lille nabofirma. Og jeg vil gerne have endnu en medarbejder, hvis det kan lykkes at finde en.

Thomas Blichfeldt, Blichfeldt VVS, Langeskov: 2016 har været et udmærket år. Vi har haft nok at lave. Især med badeværelser og reparationsarbejde.

Nybyggeri har vi til gengæld ikke haft meget af. Vi mærker intet til håndværkerfradraget. Det er min fornemmelse, at det ikke spiller nogen rolle for kunderne, andet end at de spørger, om der er et eller andet, de kan trække fra, når de får deres regning.

Jens Peder Jensen, Aasum Smedie, ApS, Odense: Vi har været heldige at have været med i nogle gode, store projekter i årets løb, bl.a. i forbindelse med etablering af en parkeringskælder under den nu lukkede Thomas B. Thriges Gade i Odense. Ligeledes har vi leveret en 83 meter lang bænk

26 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2016

til Cortex Park i den østlige bydel. Jeg har derfor intet at klage over. Nye kunder kommer mest på anbefaling fra eksisterende kunder, så vi må jo åbenbart gøre det meget godt.

Søren Melgaard, Hørup Maskiner A/S, Jelling: Det er gået rigtig godt i 2016, men det gjorde det sådan set også i 2015. Og jeg kan se i ordrebogen, at 2017 ligeledes tegner fint. Så jeg har ingen ambitioner om at det skal gå bedre. Vi har gode, faste kunder - bl.a. alle landets frysehuse - som kommer igen og igen for at købe vores Cesab gaffeltrucks, stablere, palleløftere og øvrige udstyr til transport og opbevaring.

Kenneth Baand Larsen, Dansk Altan, Asaa: Vi har ordrebogen fyldt et godt stykke ind i det nye år. Vi leverer til hele Danmark samt Grønland og Færøerne og er på vej ind i Norge. Vores eneste problem er, at vi har svært ved at skaffe folk. Jeg var på forhånd skeptisk over for det med CE-mærkning af bygningsstål, men efter at vi har fået certifikatet er min kone og jeg enige om, at vi har fået meget mere styr på vores virksomhed.

Hans Jørgen Bladt, PLR Production ApS, Nordborg: Der er næsten kun godt at sige om 2016. Vi har haft

en kraftig vækst og rigtig travlt. Det skyldes ordrer både fra gamle kunder og nye kunder. Vi har optimeret produktionen med robotter for at kunne følge med. Desuden havde vi jo den glæde, at en af vores tidligere lærlinge, nu industritekniker, Grzegorz Leonhard, fik tildelt Metalindustriens Lærlingepris for et par måneder siden.

Jan Andersen, Andersens Maskinfabrik ApS, Hadsten: Vi har haft rigeligt at bestille året igennem, men det er som om, at gassen er gået af ballonen her sidst på året. Jeg tror, der skyldes Trump-effekten. De store virksomheder er i tvivl om, hvad der sker med verdensøkonomien og holder derfor igen med at afgive ordrer til underleverandører som os. Men heldigvis har vi en moderne maskinpark, der er betalt ud og derfor mulighed for, at vi kan påtage os mange forskellige slags opgaver.

Thomas Rasmussen, Kildesvinget VVS ApS, Herlev: Vi har haft en fint år, og ordrebogen er fyldt indtil marts, så det ser ud til, at 2017 også bliver godt. Det er som om, at optimismen er vendt tilbage hos forbrugerne. I hvert fald er der mange, der gerne vil have fornyet deres badeværelse og have

foretaget andre former for renoveringer. Håndværkerfradraget spiller til gengæld ingen rolle. Det er der ingen, der spørger til.

Jan Bach, Jan Bach Maskinfabrik, Skælskør: Året begyndte lidt sløvt, men siden er der kommet fuld fart på. Intet tyder på at det ikke skulle fortsætte langt ind i 2017. Jeg er i hvert fald optimist. For at imødekomme efterspørgslen har vi tilføjet maskinparken en ny 5-akset maskine. Samtidig er vi i færd med at rykke rundt på maskinerne, så vi kan tage flere opgaver ind og benytte vores næsten nye produktionshal på den anden side af vejen mere effektivt.

Tom Nørgaard, beslagsmed, Silkeborg: Jeg kan hverken sige, at det er gået frem eller tilbage. Snarere lige ud. Her i december har jeg 30 års jubilæum og synes, det er gået ganske godt. Det kan selvfølgelig mærkes, at vi er blevet flere om at servicere et faldende antal hesteejere. Imidlertid har jeg en trofast kundekreds – med lidt udskiftninger ind imellem – og har en tilfredsstillende omsætning i min forretning.

Thomas Blichfeldt

Tom Nørgaard

Jens Peder Jensen

Jan Andersen

Søren Meldgaard Hans Jørgen Bladt

Leif Kristoffersen

Kenneth Baand Larsen

Jan Bach

Thomas Rasmussen

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2016 | 27

Vil sparke døren ind til det britiske marked Arbejdsgiverne ruster sig til at hjælpe medlemmer, der vil eksportere til England efter Brexit På trods af den forestående udtræden af EU og faldende eksport det seneste kvartal har Lise Daldorph, afdelingsleder for eksport og internationalisering hos Arbejdsgiverne, været i England for at etablere nye kontakter, der skal bruges i arbejdet med at få flere medlemsvirksomheder ind på det britiske marked. »Vi har fået større viden om vilkårene, og kan svare på mange flere spørgsmål om det. Desuden har vi skabt kontakt til personer, der kan hjælpe vores medlemmer, hvis de vil investere i England eller eksportere dertil,« siger Lise Daldorph.

På turen var der også lejlighed til at besøge den engelske arbejdsgiverorganisation, EEF, der repræsenterer virksomheder af alle størrelser indenfor fremstilling og teknologi og er landets største. Deres mission er at støt28 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2016

te og udvikle den engelske industri, så den kan klare sig i konkurrencen, såvel nationalt som globalt.

Det britiske EU-exit og det faldende pund giver sår i den danske eksport til Storbritannien. I det seneste kvartal, som er det første kvartal efter Brexitafstemningen, faldt eksporten til Storbritannien med 11,3 pct.

Efter et fald i eksporten til Storbritannien tre måneder i træk viser det seneste tal fra september imidlertid en pæn fremgang. Og samlet viser året 2016 frem til og med september et lille plus. Værre ser det ud med eksporten til USA, Norge og især Rusland og Tyskland. Ialle fire lande er afsætter vi færre varer og tjenesteydelser.

Danske virksomheder eksporterede sidste år varer og tjenester for næsten 70 mia. kr. til Storbritannien. Det skaber 50.000 arbejdspladser i Danmark.

Lise Daldorph, afdelingsleder for eksport og internationalisering i Arbejdsgiverne, bereder vejen til England.

Smedefirma årets læreplads på Bornholm Brødrene Anker i Hasle blev kåret for at være et alsidigt lærested og et godt sted at være.

Lars Knudsen, ejer og leder af Brødrene Anker i Hasle, er stolt over titlen som Årets Læreplads på Bornholm.

Af Jens Holme

Med stolthed og stor glæde har Lars Knudsen, ejer af smede- og maskinvirksomheden Brødrene Anker Hasle ApS, og hans medarbejdere modtaget bevis for at være udnævnt til årets læreplads på Bornholm. En titel, der er tildelt af erhvervsskolen Campus Bornholm.

Kåringen er blevet til efter en indstilling fra Casper Overby Thomsen, der er lærling nummer 203 i firmaet, siden Brødrene Ankers første lærling blev udlært i 1893.

I Casper Overby Thomsens begrundelse hedder det blandt andet: »Jeg syntes, at Brødrene Anker skal være årets læreplads, fordi det er et super fedt sted at være. Da jeg søgte læreplads var Brødrene Anker mit favoritsted, og jeg var heldig at komme i lære dér. Man får lov at prøve mange forskellige arbejdsopgaver og skal kunne udføre mange forskellige ting i løbet af sin uddannelse.

Der er ikke to dage, der er ens, og det udvikler min faglighed. Kollegerne har taget rigtig godt i mod mig, og vi har det super godt sammen.« Gør det rigtige Det glæder i den grad Lars Knudsen, der selv var lærling nummer 148

og blev udlært i 1975. Oplysningerne fremgår af den store bog, hvor lærlingene er registreret. »Det er en bekræftelse på, at vi gør det rigtige. Casper har ret, når han siger, at han får lov til at prøve meget.

Vi forkæler ikke vores lærlinge, men hvis de viser vilje og initiativ får de ret hurtigt lov til at arbejde meget på egen hånd. De bliver også taget med på råd, for de kan sagtens have gode ideer,« siger Lars Knudsen til Bornholms Tidende. »Nogle lærlinge skal lære at blive voksne – at møde til tiden, at lægge ting på plads, at vaske deres tøj. Det kan være udfordrende for nogle af dem. Men det er en fornøjelse og dejligt livsbekræftende at se dem udvikle sig. Nogle gange tænker man ›det går aldrig‹, og så er det dejligt bagefter at kunne sige ›han blev sgu’ alligevel smed‹,« fortsætter Lars Knudsen.

Diplomet for at være Årets Læreplads har fået plads på kontoret i den lille virksomhed ved siden af certifikatet til CE-mærkning af bygningsstål. Lars Knudsen er medlem af Arbejdsgivernes hovedbestyrelse og næstformand for lokalafdelingen på Bornholm.

Den landsdækkende konkurrence om at blive årets læreplads arrangeres af Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier. I landsfinalen var det Jyndberg Møbelsnedkeri i Bjerringbro, der løb af med sejren.

TRANSPORTSNEGLE Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2016 | 29

26 ÅR

og virksomhedsejer

Hans Jensen med noget af virksomhedens produktion som underleverandør til en cementfabrik. Den unge virksomhedsejer er også nybagt medlem af bestyrelsen for Arbejdsgivernes lokalafdeling Vest.

30 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2016

Hans Jensen sagde ja, da han i en meget ung alder fik tilbuddet om at blive medejer af Oksbøl Maskinfabrik, og det fortryder han ikke.

Af Jens Holme

Hans Jensen tilhører med sine 26 år en eksklusiv kreds af helt unge virksomhedsejere. Og det drejer sig vel at mærke ikke om et iværksættereksperiment eller om en virksomhed, han har arvet – selv om han nu er sjette generation i spidsen for Oksbøl Maskinfabrik.

Femte generation i skikkelse af 80-årige Mogens Nielsen er stadig med i firmaet. Han møder hver dag på sin cykel, sætter sig foran computeren og tegner og konstruerer i hvert fald hele formiddagen. Det var også Mogens Nielsens ide, at firmaet skulle havne i hænderne hos Hans. »Det med generationsskifte behøver jo ikke at være far og søn. Ingen af mine drenge ønskede at træde ind i firmaet. Men det fungerer aldeles glimrende med Hans,« konstaterer han.

I dag er ejerforholdet 60-40 i Hans Jensens favør, og der er lagt en plan for i hvilket tempo, han overtager maskinfabrikken fuldt og helt.

Kom, så og fik en praktikplads Hans Jensens første møde med Oksbøl Maskinfabrik var som 15-årig i en uge i erhvervspraktik. »Jeg spurgte værkføreren, om der var mulighed for, at jeg kunne blive lærling i virksomheden. Det svarede han nej til. Men på fjerdedagen kom Mogens og sagde, at han syntes, jeg havde gjort det godt og tilbød mig en læreplads,« siger Hans Jensen om den virksomhed, han nu er ejer af.

Undervejs i læretiden fik Hans problemer med sin ryg. Alligevel færdiggjorde han sin uddannelse som klejnsmed. På et tidspunkt spurgte Mogens Nielsen sin unge medarbejder om han kunne tænke sig at blive selvstændig.

Det svarede Hans ja til og fik lidt senere tilbuddet om at blive medejer som led i et glidende generationsskifte. I 2012 overtog Hans Jensen en ejerandel på 49 procent. »Jeg er superglad for, at Mogens har været med hele vejen, fordi jeg har kunnet trække på hans erfaring. Da jeg blev medejer, var det ligesom at kom-

me i lære igen. Jeg skulle lære noget helt nyt om at drive virksomhed. Samtidig skulle jeg vende mit hoved fra at være lønmodtager til at være selvstændig og arbejdsgiver. Det er to vidt forskellige ting, og det var svært for mig det første år.« Udstyr til brolæggere I dag består Oksbøl Maskinfabrik af to svende, de to ejere og en lærling. Firmaets egenproduktion består af klippere, tænger og andet udstyr til brolægning.

For at fylde ordrebogen fuldt ud tager maskinfabrikken opgaver ind som underleverandør. I januar i år blev den lille virksomhed certificeret til CE-mærkning af bygningsstål i udførelsesklasse 2. »Inden vi gik i gang, tænkte jeg, at det her ville vi aldrig komme igennem.

Men så hjalp Arbejdsgiverne os med at få kontakt til Anni Albøge, der i rollen som konsulent fik det hele gjort meget mere enkelt,« siger Hans Jensen.

Familie med akademikere For ham stod det ikke skrevet i stjernerne, at han skulle have en håndværkeruddannelse eller ende med at stå som virksomhedsejer. »Både min storesøster og storebror er akademikere. Min far er godt nok håndværkeruddannet, men har videreudannet sig til ingeniør. Han har imidlertid stået bag mig hele vejen igennem. »Hvis det er det, du vil, så er det det, du gør,« har han sagt I skolen var jeg doven. Men min lærer forsikrede mig om, at jeg havde et godt hoved, og jeg nok skulle komme i gymnasiet, hvis jeg tog mig sammen.

Det siger jo en hel del om tankegangen. I lærernes øjne går vejen til lykken kun via gymnasiet,« fortæller den unge virksomhedsejer, som nu føler sig på den helt rigtige hylde: »Min kæreste siger, at jeg smiler hver morgen, når jeg står op kl. 05.00. Jeg siger aldrig, at jeg ikke gider. Så ved man jo, at man har valgt det rigtige,« filosoferer Hans Jensen.

80-årige Mogens Nielsen er stadig aktiv medarbejder i den virksomhed, han er ved at afhænde.

Vil gerne vokse Om fremtiden for Oksbøl Maskinfabrik siger Hans Jensen, at firmaet gerne må vokse med et par medarbejdere mere.

Han har imidlertid ingen ambition om, at det skal vokse dramatisk i størrelse. »For mig er det vigtigste, at man har det godt med sig selv, får noget fra hånden og bidrager til samfundet med nogle arbejdspladser. Og så skal man naturligvis kunne leve af sin virksomhed,« siger Hans Jensen. »Jeg håber, at mange flere unge mennesker gør som jeg og kaster sig ud i at blive selvstændige. Men jeg ved jo udmærket, de fleste får det råd derhjemme, at det skal de holde sig fra og i stedet vælge det sikre liv som lønmodtager.« Pengene til at købe sig ind i Oksbøl Maskinfabrik sparede han selv op og lånte resten i banken med sin far som kautionist. Men at det er svært at være på lånemarkedet for en lille virksomhed, som ligger på landet, har han allerede lært. »Kreditforeningen ville ikke være med til at finansiere købet af den ejendom, vi bor i. Det måtte vi så gøre på en anden og dyrere måde. Og det samme med banken, vi havde nogle stramme år uden at kunne hæve kassekreditten. Nu, hvor det går godt, ringer de og spørger, om vi ikke vil låne penge til nye investeringer. Men jeg siger nej. Efter at have levet på deres nåde, vil vi nu være uafhængige.« Bladet Arbejdsgiverne | 12/2016 | 31

Installatører opdager fejl på hver anden fjernvarmeinstallation

Fjernvarmens Serviceordning – den såkaldte FJR-ordning – har eksisteret i ti år og absolut ikke forgæves.

Af Jens Holme

Alle parter – varmeværker, installatører og varmeforbrugere – har udbytte af, at der er etableret en systematisk kvalitetssikring af fjernvarmeservice fremover. Det fastslår Kai Borggreen, sekretariatsleder for Fjernvarmens Serviceordning, i forbindelse med, at FJRordningen har eksisteret i ti år. »Når montørerne gennemfører et eftersyn, finder de tit fejl. Faktisk bliver der konstatereret fejl på over halvdelen af fjernvarmeinstallationerne,« siger Kai Borggreen og fortsætter: »Ensartede retningslinjer og fokus på kvalitet har de sidste 10 år ført til forbedringer af fjernvarme-installationer i Danmark og dermed besparelser både for fjernvarmeværker og deres kunder.

Men for de certificerede servicemontører, der er med i ordningen, er der stadig rigeligt at tage fat på fremover.« Ifølge Kai Borggreen er det ofte forindstilling af radiatorventiler, den er 32 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2016

gal med, og der ses også jævnligt fejl på installationernes ekspansionssystemer, indstilling af varmtvandstemperatur og automatik til vejrkompensering. Der er altså et klart potentiale for at gøre det bedre.

En analyse viser, at indsatsen med service nytter: For 20 procent af installationerne betyder et eftersyn nemlig, at afkølingen to år efter er forbedret med mellem 4 og 16 grader.

Når det gælder de fremtidige udfordringer, er Fjernvarmens Serviceordning godt rustet: »Vi har skabt et fagligt stærkt fællesskab omkring service på fjernvarmeinstallationer. Vores medlemmer har en fælles målsætning: et stigende antal private fjernvarmekunder skal tegne en serviceaftale for deres fjernvarmeinstallationer.

På den lange bane betyder det masser af fjernvarme med mindst muligt ener-

giforbrug. Det er en af grundene til, at vi har ensartede retningslinjer og høj kvalitet for servicearbejde på fjernvarmeinstallationer,« siger Kai Borggreen.

En serviceaftale for boligejere under Fjernvarmens Serviceordning indebærer et hovedeftersyn og et vedligeholdelsestjek hvert andet år udført af en certificeret montør. Gennem stikprøver tjekker ordningen kvaliteten af dette servicearbejde.

Der er nu 3556 certificerede montører, som gennem ordningen er uddannet i at udføre fjernvarmeservice i private hjem. I jubilæumsåret 2016 er 84 fjernvarmeværker og 346 servicefirmaer medlem af Fjernvarmens Serviceordning.

FJR-ordningen har sekretariat på Teknologisk Institut i Høje Taastrup.

Partnerne bag ordningen er desuden Tekniq, Dansk Fjernvarme og Arbejdsgiverne.

Eftersyn af fjernvarme bør være obligatorisk Næstformanden for FJR-ordningen og branchekonsulent hos Arbejdsgiverne, Lars Christian Jensen mener, der er behov for at give husejerne større ansvar.

Af Jens Holme

»Fjernvarmens Serviceordning et fantastisk værktøj. Den bygger bro mellem vores medlemmer, de private kunder og fjernvarmeværkerne. Det er en klar fordel for vvs-installatøren at være med i ordningen og er en oplagt mulighed for at skabe omsætning og mersalg.« Sagt af Lars Christian Jensen, branchekonsulent hos Arbejdsgiverne og næstformand for FJR-ordningen. Ifølge Lars Christian Jensen er der imidlertid potentiale for at gøre ordningen endnu bedre. »Med de mange fejl in mente, der bliver konstateret ved de frivillige eftersyn, er det på tide, at husejerne bliver tillagt større ansvar for, at deres anlæg kører optimalt. Derfor er der behov for, at fjernvarmeværkerne stiller krav om et obligatorisk eftersyn mindst hvert andet år,« siger Arbejdsgivernes branchekonsulent.

Nok til alle Lars Christian Jensen anbefaler samtidig på det kraftigste at flere installatø-

rer tilslutter sig ordningen: »Vvs-branchen oplever som bekendt i disse år en øget konkurrence, og en af de bedste anbefalinger, vi kan give vores medlemmer, er at specialisere sig inden for fjernvarme, som bliver mere og mere udbredt.

Med over 1,6 mio. fjernvarmeinstallationer i Danmark er der så mange anlæg, at der i Fjernvarmens Serviceordning fortsat er plads til flere virksomheder og fjernvarmeværker, som vil høste fordelene på servicemarkedet. Serviceaftalerne giver også god mulighed for mersalg i forbindelse med udskiftning af defekte komponenter eller udskiftning af forældede komponenter med nye, der er energioptimale.« Bedre samarbejde Under Arbejdsgivernes InstallatørAkademi bliver der med jævne mellemrum holdt kurser under overskriften »Tjen penge på service af fjernvarme«. Her er der netop fokus på muligheden for mersalget, når vvs-

Lars Christian Jensen: »Fjernvarmeværker bør stille krav om eftersyn hvert andet år.«

installatøren er kommet inden for hos forbrugeren.

Ifølge Lars Christian Jensen har mange vvs-installatører et ønske om at blive bedre til at samarbejde med forsyningsselskaber – og det kan de gennem Fjernvarmens Serviceordning. »Det er ikke altid lige let for fjernvarmeværker og vvs-installatører at finde hinanden i praksis. Her kommer Fjernvarmens Serviceordning ind i billedet med et stærkt tilbud om at fremme dialogen og sætte samarbejdet på skinner ud fra forskellige modeller og køreplaner. Det synes jeg, vi skal synliggøre endnu mere i de kommende år,« siger Lars Christian Jensen.

Alle kan være med Alle fjernvarmeværker og vvs-firmaer kan i princippet blive medlemmer af FJR-ordningen.

Det er en forudsætning, at servicemontørerne gennemgår et kursusforløb, som det FJR-ordningen har tilrettelagt. Det handler udelukkende om fjernvarme og energioptimering, fx indstilling af anlæg, komponenter, gulvvarme og varmt brugsvand.

Kurset afsluttes med en censorbedømt prøve. Montøren modtager et diplom og et personligt ID-kort som bevis over

for kunderne på, at kvalifikationerne er i orden.

Det er et krav, at montørerne løbende deltager i efteruddannelse for at fastholde deres faglige kvalifikationer. Disse kurser afsluttes ligeledes med en prøve og gennemføres hvert tredje år.

Serviceaftalerne med fjernvarmekunderne kan typisk sælges som en samlet pakke bestående af et hovedeftersyn og efterfølgende vedligeholdelsestjek med to års mellemrum.

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2016 | 33

Genindfør obligatorisk dråbemærkning Brancheorganisationer sammen om krav til forbedring af Godkendt til Drikkevand-ordningen.

Af Jens Holme

Danske forbrugere skal fortsat kunne stole på, at de uden risiko kan drikke det vand, der kommer ud af deres haner. Det kræver enkle procedurer og obligatorisk mærkning af armaturer.

Med andre ord: Den omstridte »Godkendt til Drikkevand«-ordning, som senest blev ændret i sommer, bør justeres på en række punkter.

Sådan lyder den enige holdning hos Tekniq, Danske Vandværker og Arbejdsgiverne. Den blev udtrykt i et debatindlæg på den politiske portal, Altinget.dk i slutningen af november.

Indlægget er underskrevet af Birger Tannebæk Christensen, teknisk konsulent i Tekniq, Carsten Essler Helmer, branchekonsulent hos Arbejdsgiverne samt Robert Jensen, juridisk rådgiver i Danske Vandværker.

I debatindlægget understreges det, »at der er brug for at justere GDV-ordningen, så den bliver mere enkel og forståelig for både dem, der forhandler og installerer udstyret, og ikke mindst for forbrugerne«.

Obligatorisk mærkning »Det kræver blandt andet, at man genindfører en obligatorisk mærkning af produkterne. Uden mærkning kan forbrugerne ikke se, om det armatur, de køber, er godkendt og sikkert,« si-

34 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2016

ger de tre organisationsrepræsentanter og debatindlægget fortsætter: »Desværre er det med de nuværende regler frivilligt, om producenterne udstyrer deres produkter med denne mærkning, og det skaber usikkerhed.

Den obligatoriske mærkning bør tage hensyn til producenternes produktudvikling og indrettes smidigt.

Samtidig skal mærkningen være tydelig og genkendelig for forbrugere og installatører, og den skal følge de enkelte produkter.

Drikkevand er den altdominerende fødevare i Danmark, og godkendelse af byggevarer i kontakt med netop drikkevand er en forudsætning for at forhindre markedsføring af potentielt sundhedsskadelige produkter.

Vand er ikke bare vand Ét af målene med den nye GDV-ordning var at forenkle sagsbehandlingen ved at sidestille godkendelsesordningerne i Danmark med tyske, svenske og hollandske ordninger. En grundlæggende fornuftig tanke, som dog halter på ét meget centralt punkt: Der er stor forskel i den måde, de enkelte lande behandler deres drikkevand på, og derfor findes der heller ikke fælles EU-regler på området.

I Danmark benytter vi, i modsætning til de nævnte nabolande, udelukkende grundvand som drikkevand.

Vand er derfor ikke bare vand, og derfor er det vigtigt, at man i Danmark fastholder det obligatoriske godkendelseskrav til alle byggevarer i kontakt med drikkevand.

Brug for enkle procedurer Et andet problem er, at godkendelsesproceduren har været langsommelig og indviklet. Der er brug for en enkel og gennemskuelig procedure, som ikke går på kompromis med de høje danske sundhedskrav til produkter og stoffer.

Den særlige danske drikkevandssituation stiller krav om danske regler.

Regler som skal give producenterne enkel adgang til det danske marked for byggevarer uden at gå på kompromis med drikkevandskvaliteten.

Vi mener, at målene kan nås ved at justere de nuværende regler på disse tre områder: 1. Én dansk ordning.

2. Obligatorisk mærkning af alle produkter.

3. Fastholdelse af høje danske sundhedskrav, klare grænseværdier og enkel procedure for godkendelse af byggevarer.«

Arbejdsgiver frifundet i sag om afskedigelse af gravid Af advokat Frederik Sauerberg, Arbejdsgiverne

Højesteret har ved en nylig dom frifundet en arbejdsgiver for at have afskediget en medarbejder på grund af hendes graviditet. Arbejdsgiverne var ikke involveret i sagen, men den refereres her, fordi den har principiel interesse.

Sagde drejede sig om, hvorvidt Professionshøjskolen University College Nordjylland havde overtrådt ligebehandlingsloven ved at have afskediget en kvindelig medarbejder i markedsføringsafdelingen under hendes graviditet.

Hovedspørgsmålet under sagen var at afgøre, hvilken betydning det havde, at arbejdsgiveren hverken inden opsigelsen eller i opsigelsesperioden tilbød medarbejderen andre ledige stillinger.

Professionshøjskolen gjorde gældende at afskedigelsen fandt sted som et led i en større afskedigelsesrunde, der havde baggrund i pålagte besparelser. Beslutningen om, at markedsføringsfunktionen skulle nedlægges, blev truffet på et ledelsesmøde den 19. september 2011. Medarbejderens navn var anført på en liste over fem ansatte i afdelingen, som ledelsen agtede at sige op.

Skolen havde forinden undersøgt muligheden for at omplacere af medarbejderen uden at have fundet et egnet job. Den 6. oktober 2011 orienterede medarbejderen arbejdsgiveren om sin graviditet. Det skete altså efter, at ledelsen havde udpeget hende som en af dem, der skulle afskediges.

Ved en vurdering af om en arbejdsgiver har løftet sin bevisbyrde for, at

afskedigelsen ikke er begrundet i graviditeten, kan det få betydning, om arbejdsgiveren har udnyttet muligheden for en eventuel omplacering.

Medarbejderen påstod under sagen, at der var fire mulige stillinger, man kunne have omplaceret hende til.

Det gav Højesteret hende ikke ret i. Konklusionen fra retten var, at Professionshøjskolen University College Nordjylland havde godtgjort, at afskedigelsen af medarbejderen var begrundet i besparelser, og hverken helt eller delvis i hendes graviditet. Hun

havde derfor ikke krav på godtgørelse for afskedigelse eller for ikke at være blevet tilbudt en anden stilling.

Arbejdsgiverens påstand om, at den ikke havde overtrådt ligebehandlingsloven blev således taget til følge.

Sager, der omhandler overtrædelse af ligebehandlingsloven, er i øvrigt meget forskellige, og hver enkelt sag skal vurderes konkret ud fra de faktiske omstændigheder. Derfor skal man altid kontakte juridisk afdeling, såfremt der drejer sig om gravide medarbejdere i en opsigelsessituation.

Højesteret har afsagt dom i principiel sag om afskedigelse af gravid medarbejder.

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2016 | 35

Med 536 udstillere overgik Agromek sig selv. Her det Thyregod A/S, der viser varerne frem.

Industri og landbrug går hånd i hånd Arbejdsgivernes direktør opfordrede til et tættere samarbejde ved åbningen af Agromek.

Af Jens Holme

»Danmark er både et produktionsland og et landbrugsland. Og det går faktisk godt i spænd sammen. De er blevet hinandens forudsætninger. Uden landbruget havde vi ikke haft nogen særlig agroindustri, og uden agroindustrien havde vi nok heller ikke haft noget særligt landbrug.« Det slog Arbejdsgivernes direktør, Jani Lykke Methmann fast, da hun talte ved åbningen af den store landbrugsmesse, Agromek, der blev afviklet i Herning omkring månedsskiftet november-december.

Jani Lykke Methmann mindede om, at det var samarbejdet mellem den lokale smed og egnens landmænd, der satte gang i industrialiseringen af Danmark. »Det var længe før, ordet innovation blev opfundet, men det var innovation, og der er stadig innovation, der bærer udviklingen,« erklærede Arbejdsgivernes direktør opfordrede til, at dette samarbejde videreføres og forstærkes i moderne regi.

36 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2016

Hun talte bl.a. for et nærmere samarbejde mellem landmænd, agroindustrien og vidensinstitutioner gennem innovationsnetværk og klyngeudviklingsprojekter med fokus på forskning, fantasi og ny teknologi. »Det er det, der skal drive udviklingen fremad og sikre agroindustrien konkurrencedygtighed såvel nationalt som internationalt,« sagde Jani Lykke Methmann.

Et faresignal Hun så et faresignal i, at Danmark har mistet markedsandele i forhold til EU’s samlede eksport af landbrugsteknologi. »Den udvikling skal vendes. Vi skal sikre, at agroindustrien får bedre adgang til internationale programmer, eksportkredit og internationale vækstrådgivere,« fremhævede Jani Lykke Methmann.

At et stort antal af Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder har deres rod i landbruget og er innovative, fremgik

af den brede repræsentation på messen, og de mange nyhedsstjerner der dryssede ned over dem.

Minister som vikar Esben Lunde Larsen, miljø- og fødevareminister (V), var den, der foretog selve åbningen af Agromek. Oprindeligt var det planen, at statsminister Lars Løkke Rasmussen skulle have haft den tjans. Statsministeren var imidlertid forhindret på grund af dannelsen af den nye regering. »Men hellere komme med på afbud end slet ikke at komme,« sagde en veloplagt Esben Lunde Larsen, som på ingen måde var på Agromek for første gang. Han har tilbragt en stor del af sin barndom i messehallerne i Herning, lod han forstå.

På den igen om to år Det var 40. gang, at Agromek fandt sted. Og næsten i takt med at der er blevet færre landbrug, er messen vokset i antal udstillere og antal gæster,

noterede formanden for Agromek, Sten Andersen, Dan Egtved A/S. I år fyldte Agromek alle 13 haller i messecenteret – foruden cirka 1100 kvadratmeter stande udendørs. Der var 536 udstillere om at kæmpe om knap 42.000 gæsters opmærksomhed.

Antallet af godkendte produktnyheder – Agromek Stars – var i år på 247 – heraf var 11 helt nye i Europa.

Agromek er tilbage i messecentret i Herning om to år.

Fornem hæder til Løkkes Maskinfabrik Fik Agromek Award for intelligent korntørring

Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer og medlem af Agromeks udstillingskomité, overrækker her Agromek Award til direktør Frits Günther Løkke, Løkkes Maskinfabrik. (Foto: Wiegaarden) Af Jens Holme

Miljø og fødevareminister Esben Lunde Larsen: »Jeg er kommet her hele mit liv. Som barn var det et af mine højdepunkter.«

Jani Lykke Methmann: »Vi skal sikre, at agroindustrien får bedre adgang til internationale programmer, eksportkredit og internationale vækstrådgivere.«

Løkkes Maskinfabrik i Bøvlingbjerg var en af otte vindere af en Agromek Award. Den nordvestjyske virksomhed fik prisen for en styring til korntørring, Multicontroller.

Et bedømmelsesudvalg bestående af kommende brugere lagde vægt på, at korntørringen kan styres med en topskærm, ligesom den kan fjernstyres med smartphone eller tablet. Samtidig er det muligt at styre flere blæsere med samme styring, ligesom strømforbruget kan sænkes ved at reducere blæserydelsen.

Ved tørring anvendes der for det meste blæsere med fast omdrejningstal og ydelse. Det kan medføre, at der bliver anvendt større blæserydelse end nødvendigt. Det problem løser den intelligente tørreristyring.

I forvejen var Multicontrolleren fra Løkkes Maskinfabrik vurderet som en trestjernet Europa-nyhed på landbrugsmessen.

Agromek Awards bliver uddelt med to priser inden for hver af sektorerne Markredskaber og Staldmekanisering. Områderne Traktor & Høstmaskiner samt Viden & Service deles om én pris. De

øvrige tre uddeles inden for Energi, Entreprenør, vej & park samt Kornhåndtering. Løkkes Maskinfabrik fik prisen i sidstnævnte kategori. Her var også Øgendahls Maskinfabrik i Lemvig blandt de nominerede.

Løkkes Maskinfabrik A/S producerer plantørrings- og transportanlæg til landbrug og industri og eksporterer til ca. 20 forskellige lande. Der er i øjeblikket ca. 50 ansatte på fabrikken i Bøvlingbjerg, samt yderligere fem medarbejdere i det tyske datterselskab, LM Getreidetechnik.

Multicontrolleren fra Løkkes Maskinfabrik.

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2016 | 37

Indsats mod brud på it-sikkerhed Digitalt sikkerhedstjek og nye bøger om forebyggelse af it-kriminalitet.

Flere og flere virksomheder rammes af brud på it-sikkerhed, og resultatet kan være katastrofalt. Systemer og data kan ikke tilgås, fordi de er blevet krypteret.

Følsomme kundeoplysninger lækkes og flyder frit tilgængelig på nettet, eller forretningshemmeligheder ender i konkurrenters hænder.

Alle virksomheder kan blive ramt – uanset størrelse eller branche. Hvis virksomhederne skal realisere ge-

vinsterne ved digitalisering, så skal dansk erhvervsliv blive bedre til at beskytte sig. Et nyt online sikkerhedstjek skal derfor hjælpe små og mellemstore virksomheder til at forbedre it-sikkerheden.

Erhvervsstyrelsen og Rådet for Digital Sikkerhed har lanceret www.sikkerhedstjekket.dk. Det er et digitalt værktøj, som skal bruges af virksomhederne til at give et klart overblik over deres it-sikkerhed og målrettet vejledning til, hvad de skal gøre for at beskytte sig mod brud på it-sikkerheden.

Ved sikkerhedstjekket bliver man stillet en lang række spørgsmål og til sidst får man stillet en diagnose med anbefalinger til, hvor det er hensigtsmæssigt at stramme op og ikke mindst dokumentere sine sikkerhedsprocedurer.

Trusselsbilledet ændrer sig hele tiden, og det gør virksomheden sikkert også. Derfor anbefales det at genbesøge sikkerhedstjekket regelmæssigt for at få kontrolleret om it-sikkerheden er up-to-date.

Gode råd Det Kriminalpræventive Råd holdt i november en konference om it-kriminalitet. Samtidig har rådet udgivet to publikationer om emnet: »Når forbrydelser bliver digitale« og »Cybercrime, når kriminaliteten rykker online«. Her kan man få gode råd til, hvordan man undgår at blive offer for it-kriminalitet.

De to publikationer kan læses og downloades på hjemmesiden: dkr.dk/category/publications/materialer/it-kriminalitet.

Jeg overvåger og finder de udbud,der matcher din virksomhed i forhold til interesse og kapacitet. vinde de offentlige- og private udbud?

Vil du gerne vinde de store offentlige udbud? Pris pr. måned fra

Flere ordrer. besvær.

FlereIngen ordrer.

Ingen besvær.

Vil du gerne

Er du træt af besværet med byde ind på at udbud?

Er du træt af at besværet med byde ind?

Vil du hellere fokusere på den daglige drift end at Lad mig håndtere processen. bruge tiden påJeg at læse komplekse udbudsmaterialer? vinder 9 ud af 10 udbud.

Lad mig findewww.louiseagerskov.com dine nye kunder, mens du passer din eksisterende forretning.

38 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2016

kr. 499,-

www.louiseagerskov.com

Beslagsmede vil tilbage til Herning Generalforsamling diskuterede messedeltagelse, ankenævn og sociale medier.

Af Jens Holme

Ord som ærgerligt, uacceptabelt, for dårligt og så endda i vores 25. jubilæumsår. Sådan lød nogle af kommentarerne til, at der i 2017 ikke holdes beslagsmedemesterskaber i forbindelse med den årlige messe, Hest og Rytter, i MCH Messecenter Herning i marts.

Peter Christiansen, medlem af beslagsmedeudvalget, redegjorde for det succesfulde Europamesterskab, nordiske mesterskab og Danmarksmesterskab, som udvalget og Arbejdsgiverne arrangerede ved dette års messe. »Til næste år havde vi kun udsigt til at afholde et DM, og det ville aldrig kunne løbe rundt økonomisk. Og vi har fået at vide, at vi kun må afholde mesterskaberne, hvis de ikke giver underskud. Til gengæld lover jeg, at vi er tilbage igen på messen i Herning med både DM og NM i 2018,« berettede Peter Christiansen.

Forberedelserne begynder allerede i næste måned, og Peter Christiansen erklærede, at det er målet, at beslagsmedene skal være til stede med en event hvert år på hestemessen, men at det måske hvert andet år ikke nødvendigvis skal være i form af et mesterskab.

Det kunne eksempelvis være en aktivitet med et uddannelsesmæssigt sigte, mente Peter Christiansen og flere andre, der deltog i debatten.

Uafklaret ankeinstans Formanden for beslagsmedeudvalget, Jakob Algot, sagde i sin del af beretningen, at spørgsmålet om en permanent ankeinstans, som var en hoved-

punkt på sidste års generalforsamling, endnu ikke er nået i mål. »Der er et dilemma, fordi det er usikkert, om Rådet for Hovpleje og Hestebeslag og den tilhørende ankenævnsordning fortsat vil eksistere.

Men beslagsmedene er ligesom alle andre erhvervsdrivende forpligtede til at oplyse deres kunder om klagemuligheder,« fremførte Jakob Algot.

Her henviste Arbejdsgivernes branchechef for byggeri, Steen Hoeck Klausen, imidlertid til, at hvis ikke andet kan lade sig gøre, må beslagsmedene på fakturaer og hjemmesider henvise kunderne til Forbrugerklagenævnet, som tager imod alle slags klager.

Forholder sig kritisk Jakob Algot var inde på det internationale samarbejde i EFFA og understregede, at de danske beslagsmede forholder sig kritiske til det, der foregår. »På nogle områder, bl.a. med en international mestergodkendelsesord-

Peter Christiansen, medlem af beslagsmedeudvalget, lovede, at beslagsmedene vender tilbage til Herning i 2018.

ning, har EFFA urealistisk store ambitioner. Vi nøjes med løbende at tage stilling til, om vi får noget for de penge, vi giver ud for at være medlem, eller om vi kan bruge midlerne bedre på en anden måde,« konstaterede beslagsmedenes formand.

Kritik på Facebook Under eventuelt havde generalforsamlingen en længere diskussion om, hvad man skal stille op, når man bliver udsat for såkaldte shit-storme på Facebook og andre sociale medier. Her gik kommentarer og forslag fra at tie angrebene ihjel til selv at gå i offensiven og iværksætte modangreb eller få kommunikationseksperter fra Arbejdsgiverne til at sørge for, at angrebene bliver lukket ned.

Peter Christiansen, Strib Beslagsmed, blev genvalgt til beslagsmedenes udvalg, mens Lasse Tangrid, Beslagsmeden, Greve Strand, blev nyvalgt som suppleant.

Der blev lyttet koncentreret og debatteret ivrigt, da beslagsmedene var samlet til generalforsamling hos Arbejdsgiverne i Odense.

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2016 | 39

OV Bøkfjord, bygget på Hvide Sande Shipyard for det norske Kystverket er kåret til »Årets Danske Skib 2016«.

BRANCHE

Hvide Sande-værft har bygget årets skib Multifunktionsskibet OV Bøkfjord, bygget på Hvide Sande Shipyard for det norske Kystverket er kåret til »Årets Danske Skib 2016«. Vinderen blev offentliggjort på den internationale maritime messe – Danish Maritime Fair – i København.

Komiteen bag kåringen skriver således i sin begrundelse: »OV Bøkfjord er et godt eksempel på, at de danske værfter stadig kan være med helt fremme.

Skibet, der bl.a. skal vedligeholde sømærker og fyr i nogle de mest barske farvande på kloden, rummer en lang række teknisk avancerede og innovative løsninger. Valget af hybrid fremdrift samt batteri – og udskiftningen fra eksisterende fremdrift – må si-

ges at være meget innovativ og ganske trendsættende.

Hvide Sande Shipyard har udvist en stor grad af fleksibilitet under bygning, har investeret i ny knowhow, hvilket har bragt dem teknologisk i front. Flere redere overvejer i disse år at skifte til hybrid-løsninger, i takt med at batteri-effekt og levetid bliver forbedret. OV Bøkfjord har vist vejen.« Komiteen henviser i begrundelse til det forhold, at det – af miljøhensyn – kort før skibets færdiggørelse blev besluttet, at supplere skibets dieselelektriske hovedmotor med en kraftig batteripakke.

Modtaget med stolthed »Vi er meget glade for og stolte over

prisen,« siger Hans Peter Kristensen, CEO, Hvide Sande Shipyard. »Det er vigtig at være parat til at gå nye veje. Omstillingsparathed og innovation er vejen frem, ikke kun for os – men hele den danske maritime industri,« fastslår Hans Peter Kristensen.

Tre skibe var nominerede til prisen, der i år blev uddelt for tredje gang.

Prisen, der er indstiftet af Media Gruppen Maritime Danmark, blev uddelt første gang i 2014. Her gik titlen til Fjord Lines færge Bergensfjord. Sidste år gik prisen til Samsø-færgen Prinsesse Isabella. Årets Danske Skib symboliseres af skulpturen »Tour du Monde«, skabt af den belgisk-franske kunstner Phil Billen.

Hydraulik-virksomhed styrker organisationen Hydra-Comp A/S i Skive har udvidet medarbejderstaben med en salgschef, ny værkfører og tekniker. Alle kerneområder bliver optimeret med ansættelserne, og de nye ansigter er allerede godt i gang.

Direktør Jørgen Jacobsen glæder sig over, at man har tilknyttet erfarne profiler til vigtige positioner i virksomheden. Den nye salgschef, Claus Lanner, har tidligere været hos Fritz Schur Teknik gennem 13 år. Stor salgserfaring og forhåndskendskab til hydrau-

40 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2016

likbranchen blev vægtet højt i rekrutteringsprocessen, da man ville have en person der tidligere havde »gået vejen«, understreger direktøren. »Kunderne har høje forventninger til rådgivningen i salgsafdelingen – og vi stiller stadig højere krav til os selv.

Markedsandelen skal øges, og Claus Lanner kan gå direkte ind og gøre en forskel. Han ved, hvad der skal til,« siger Jørgen Jacobsen og tilføjer, at hydraulikvirksomheden i et travlt efterår har oplevet stigende efterspørgsel

på rustfri hydraulikcylindre fra levnedsmiddelindustrien. Samtidig placerer maskin- og transportbranchen stadig flere ordrer i Skive.

Poul Sørensen, en anden branchekendt herre, er ansat som ny værkfører med ansvar for produktion og værkstedsafdeling. Han skal sikre en løbende procesoptimering, da flere leverancer kræver stadig mere udførlig dokumentation.

Samtidig har Hydra-Comp udvidet den tekniske afdeling med Morten

Transportbure sparer tid og rygsmerter Logistikeksperten Handy Transportvogne i Kolding har leveret et stort parti kundetilpassede transportbure til Dansk Retursystem, der både effektiviserer driften og eliminerer nedslidende løft.

Dansk Retursystem indsamler, sorterer og sender hele landets pantflasker til genanvendelse. For at lette arbejdsbyrden for de 20 ansatte har virksomheden investeret i 30 store transportbure.

De specialdesignede transportbure fra Handy Transportvogne skal bruges til at flytte tomme plastflasker og dåser fra lastbiler og hen til de maskiner, som optæller flasker og dåser, før de bliver solgt videre, granuleret eller genanvendt til nye flasker. Processen blev førhen udført med ét bur per medarbejder, men takket være smart styring på alle fire hjul, kan de nye vogne sammenkobles som togvogne

Med de specialudviklede transportbure fra Handy Transportvogne sparer Dansk Retursystem to årsværk ved at effektivisere transporten af tomme flasker og dåser. (Foto: PR)

og køres gennem meget snoede passager. Vognene trækkes af en hjælpemotor – den såkaldte Handy One. »Vi har haft en besparelse på cirka to årsværk, uden at de nuværende behøver løbe hurtigere, derudover er der også den rent arbejdsmiljømæssige del, hvor medarbejderens dag er blevet lettere. Handy Transportvogne har været super imødekommende og har lyttet til vores behov og ønsker både før, under og efter konstruktionen af den specialdesignede prototype,« forklarer Henrik Kirk Vilsbøl, produktionsleder hos Dansk Retursystem.

Udover reduceret tidsforbrug, er der også en anden vigtig årsag til investeringen i de nye vogne »Det mest interessante for os er de elevationsbunde, som vi har fået installeret i burene. De er som udgangspunkt placeret i én meters højde, men

sænkes automatisk i takt med, at burene bliver læsset. På samme måde hejses bunden igen, når de tømmes.

Derved skal vores medarbejdere aldrig skal udføre tunge og nedslidende løft helt fra nede fra jorden,« forklarer Henrik Kirk Vilsbøl.

Dansk Retursystems køb er et klassisk eksempel på, hvordan Handy Transportvogne gerne vil indrette produktionen efter kundernes behov: »Det er lige præcis det, vi er gode til. Vi sætter en ære i at lytte og udvikle et produkt, der tilgodeser kundens specifikke ønsker. Vi oplever helt klart en stigning i efterspørgslen på disse kundetilpassede løsninger, fordi de tilfører mere værdi, uden at prisen stiger tilsvarende,« forklarer Henrik Sig, direktør i Handy Transportvogne.

Foli, der udover kundetilpassede specialløsninger, kommer til at fokusere på videreudvikling af Hydra-Comp’s online cylinderkonfigurator. Morten Foli har netop færdiggjort uddannelsen til produktionsteknolog.

De tre nye hos Hydra-Comp: Fra venstre værkfører Poul Sørensen, salgschef Claus Lanner samt Morten Foli, ny i den tekniske afdeling.

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2016 | 41

Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre relevante nyheder fra

BRANCHE

medlemsvirksomhederne i Arbejdsgiverne. Vi modtager gerne tips, ideer og pressemeddelelser på mail: jho@arbejdsgiverne.dk

DAN-Palletiser har for travlt til at fejre jubilæum

Chefsekretær Karin Andersen samt medejer, ildsjæl og nu projektsalgschef, Knud Jensen, er de to eneste tilbage af de 20, som i sin tid sikrede virksomhedens overlevelse.

Mik Hansen, forholdsvis ny direktør for Dan-Palletiser, kan glæde sig over stor fremgang.

»Du må endeligt ikke skrive noget om en reception. Risikoen for, at Knud (projektsalgschef og medejer Knud Jensen red.) står med hovedet inde i en palleteringsmaskine når gæsterne kommer, er alt for stor,« siger Mik Hansen.

Det er ét år siden, han forlod en chefstilling i en stor tysk koncern i Singapore for at sætte sig i direktørstolen hos DAN-Palletiser i Vemmelev på Vestsjælland, og det år er gået stærkt: »Hele firmaet er simpelthen rødglødende i øjeblikket. I løbet af de næste par måneder skal vi aflevere ni store palleteringsanlæg til alt fra mælkepulver, morgenmadsprodukter, maling, dyrefoder og ting til personlig pleje,« fortæller Mik Hansen.

Omsætningen for 2016 bliver ca. dobbelt så stor som i 2015 – et rigtigt pænt stykke over 100 millioner, og ordrebogen er også allerede fyldt op for de første tre måneder af 2017. Samtidig er medarbejderstaben vokset fra 68 til 94.

og tjekke at det er den originale vare – produceret i Europa, som hun står med. Ikke en usikker kopi, som ved mælkepulverskandalen i Kina for få år siden, hvor lidt for smarte lokale forretningsfolk blandede mælkepulveret op med giftigt melaminpulver. »Vi har lavet andre anlæg, hvor varerne kunne spores.

Men ikke på det her niveau før, hvor hvert eneste brev mælkepulver kan spores helt tilbage til den mælk, som pulveret er lavet af,« fortæller Mik Hansen.

Varer kan spores DAN-Palletiser er specialister i at sætte næsten alt på paller – lige fra Linie Aquavit over cornflakes til maling, slik, chips og syltede agurker i storkøkken bøtter. Og en del af succesén skyldes et nyt avanceret anlæg.

Om nogle måneder kan en mor stå i Seven Eleven i Shanghai, og scanne posen med mælkepulver inden hun køber den. På den måde kan hun følge mælkepulverets vej helt tilbage til det europæiske mejeri, hvor mælken kommer fra, 42 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2016

Dyrt med fire adresser Alle anlæg bliver sat helt op og fabrikstestet inden de bliver afleveret til kunden og det kræver plads. Alene mælkepulveranlægget fylder godt halvdelen af den ene produktionshal, så DAN-Palletiser har måtte ud og leje ekstra lagerplads to steder i området ved siden af kontorbygningerne og den oprindelige fabrik på Borgergade i Vemmelev og produktionshallerne langs motorvejen i Vemmelev.

Fire adresser til én virksomhed koster dyrt i transport og ekstra maskiner, og derfor er tanken om at bygge en ny produktionshal og et kontorhus ud til motorvejen i Vemmelev da også rykket nærmere.

I 1976 var Fleetwood A/S i Vemmelev den største lokale virksomhed med 72 ansatte. Men licensen blev trukket tilbage til USA, og alle blev fyret. Heldigvis valgte 20 medarbejdere at skyde en månedsløn i virksomheden for at redde den. Derfor kan DAN-Palletiser i Vemmelev i år fejre 40 års jubilæum.

BAROMETER

Stabil og positiv udvikling for virksomhederne »Let skyet men med udsigt til sol flere steder i landet«. Sådan beskriver cheføkonom Lars Magnus Christensen udviklingen i Håndværksrådets konjunkturbarometer efter 3. kvartal.

Af Lars Magnus Christensen, cheføkonom, Håndværksrådet

i Håndværksrådets øjne, at der fortsat er der behov for at understøtte væksten i de små og mellemstore virksomheder, da det er dem, der skal drive væksten frem i dansk økonomi og skabe nye job og lærepladser.

Det kræver naturligvis alt sammen, at der er aktivitet i virksomhederne, og heldigvis ser det rigtig fornuftigt ud, når vi spørger ind til virksomhedernes ordretillid. Meldingen fra virksomhederne er nemlig, at der fortsat er forventninger om stigende aktivitet i den kommende tid. Vores måling viser, at ordretilliden ligger på et rigtig fornuftigt niveau med svagt stigende tendens set i forhold til tidligere kvartaler.

Håndværksrådets Konjunkturbarometer har fundet et stabilt leje med positive takter. Virksomhedernes vurdering af både deres egen virksomhed og Danmarks økonomi som helhed giver nemlig grund til optimisme, selvom mange virksomheder fortsat er begrænsede af mangel på finansiering.

Vores nye konjunkturundersøgelse bygger på svar fra over 900 medlemsvirksomheder, og konklusionerne hviler som altid på et solidt grundlag, nemlig fire bagvedliggende parametre, som alle holder barometret oppe: Dels en vurdering af virksomhedens økonomiske situation, dels en vurdering af Danmarks økonomiske situation, dels forventningerne til virksomhedens eget resultat og dels en måling af virksomhedernes investeringslyst.

Mangel på arbejdskraft Et stadig stigende problem for virksomheder er mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det er selvfølgelig positivt, at der politisk stilles skarpt på erhvervsuddannelser, og at vi ad den vej får flere faglærte unge. Men her og nu

Tykkere ordrebøger Samlet set ligger vurderingen af Danmarks økonomiske situation dog højere end vurderingen af virksomhedens økonomiske situation. Det viser

Forholdet mellem Danmarks og virksomhedernes økonomiske situation 60% 40% 20% 0% -20% -40%

Vurdering af egen økonomi

Antal respondenter Danmarks økonomi: 920 Antal respondenter virksomhedernes økonomi: 923

Vurdering af dansk økonomi

2016.3

2016.2

2016.1

2015.4

2015.3

2015.2

2015.1

2014.4

2014.3

2014.2

2014.1

2013.4

2013.3

2013.2

2013.1

2012.4

2012.3

2012.2

2012.1

2011.4

-80%

2011.3

-60%

oplever virksomheder en stigende begrænsning i mangel på kvalificeret arbejdskraft.

I 3. kvartal svarer 32 pct. af virksomhederne, at de enten er begrænset eller meget begrænset af mangel på arbejdskraft, hvilket er det højest målte, siden spørgsmålet blev stillet første gang i 2008.

Når virksomhederne skal svare på, hvad der er den største udfordring på nuværende tidspunkt, svarer næsten 30 pct., at det er mangel på arbejdskraft. Kigger man blandt virksomheder indenfor bygge/anlæg og industri, så er det ca. 36 pct. Dermed kan der være alvorlige flaskehalse på vej indenfor beskæftigelsen, som man skal være særligt opmærksom på i den kommende tid.

Mangel på investering Virksomhedernes svar indikerer stigende investeringslyst, da en overvægt at virksomhederne vurderer, at det er fordelagtigt at investere i produktionsudvidelser nu i forhold til samme tidspunkt sidste år.

Næsten hver tredje virksomhed svarer fortsat, at de er »begrænset« eller »meget begrænset« af mangel på finansiering. Det er særligt de helt små virksomheder, som oplever en begrænsning. Man skal her hæfte sig ved, at niveauet er forholdsvis stabilt og har siden 2008 ligget i intervallet 25 – 35 pct. hvilket jo viser, at SMV’ernes lånetørke stort set ikke er forbedret siden krisen sidst i »nullerne«.

I vores øjne understreger de store låneproblemer, at der fortsat er behov for at sikre gode finansieringsmuligheder for SMV’erne, særligt i en periode hvor investeringslysten er stor, så det store vækstpotentiale kan blive udløst.

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2016 | 43

FORENINGSNYT

I kø for at komme på jagt

Ved paraden blev der optalt 167 fasaner og enkelt krikand.

Arbejdsgivernes jagtarrangement blev gennemført i herligt vejr på Aakjær Gods.

Arbejdsgivernes årlige jagtarrangement var overtegnet i år, og der var oprettet venteliste med håbefulde jægere.

De 20 skytter, der var plads til, havde til gengæld en herlig dag på Aakjær Gods ved Odder den 25. november. Vejret var fantastisk med høj blå himmel, sol og ingen vind. Foruden skytterne var der indforskrevet mange dygtige hundefolk og klappere til at hjælpe med jagtens afvikling.

dagen, hvor der var parade og afslutning. Udbyttet blev opgjort til 167 fasaner og én krikand.

Dagen sluttede med mad, faglig snak og hygge i jagtstuen. Claus Lund Nielsen, vvs-mand i Slagelse, blev kåret som årets gentleman 2016 for fine dyder under dagens jagt.

Til næste år bliver der forhåbentlig plads til flere deltagere. Interessen stiger tilsyneladende år for år.

Efter morgenmad og parole, hvor sikkerheden og retningslinjer for dagens jagt blev meddelt, blev jagten blæst i gang. Der blev skudt fint, og de mange udfordrende og høje fasaner var en god jagtoplevelse.

Ved frokosttid var der dejlig velsmagende suppe i skoven og snakken gik lystigt om såvel jagt som medlemsvirksomhedernes daglige drift.

Jagten forsatte til midt på eftermid-

AUTOMATISERING OG INDUSTRI 4.0 Automatisering er temaet i den første udgave af Bladet Arbejdsgiverne i 2017. Vi går tæt på Industri 4.0, internet of things og de mange andre begreber, der er ved at vinde indpas i produktionen. Samtidig besøger vi nogle af de mest innovative virksomheder, når det handler om brug af robotter og anden ny teknologi.

Bladet Arbejdsgiver nr. 1/2017 har deadline den 9. januar og udkommer i uge 4. Det vil sige, at bladet lander i postkassen mellem den 24. og 27. januar og kan læses på nettet fra den 23. januar.

I nr. 2 sætter vi fokus på uddannelse og erfaringerne med reformen af erhvervsuddannelserne. Bladet Arbejdsgiverne nr. 2/2017 udkommer den 24. februar og har deadline den 6. februar.

Bladet

44 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2016

Nye medlemmer hos Arbejdsgiverne Lokalafdeling Fyn Robin’s Beslagsmedie, Frank Robin Poulsen, Dræby Fedvej 509, 5330 Munkebo.

N H Maskinteknik, Nils Juul Hansen, Agerstien 52 Hønnerup, 5591 Gelsted.

Smedegården Kirkeby, Bent Jørgensen, Kirkevej 18, 5771 Stenstrup.

Lokalafdeling Midt & Sydsjælland Legarths ApS, Legarth Brenbak, Skovagervej 4, 4690 Haslev.

Lokalafdeling Vest Nicon Industries Esbjerg A/S, Anders Hecht-Pedersen, Sperlingvej 2, 6700 Esbjerg.

Lokalafdeling MidtVest Radius Byg A/S, Kristian Sloth Dam, Strandbjerggårdsvej 4 B, 7600 Struer.

Lokalafdeling Sønderjylland Belø Vvs ApS, Bjarne Jacobsen, Sivkrovej 9, 6240 Løgumkloster.

Svenstrup Beslagsmedie, Keld Jørgensen, Nørreskovvej 6 Torup, 6430 Nordborg.

Lokalafdeling Østjylland TW Varmeservice, Thorsten Waldow, Vejlevej 182, 8700 Horsens.

NAVNE

Nye GVS-mestre Learnmark, Horsens: Fra venstre: Thomas Holland og Jens Willumsen, undervisere, Anders Nielsen, Ringkøbing, Martin Klein Hansen, Henning Mortensen Silkeborg A/S, Nicolaj Hovmand, Hovmand VVS Teknik ApS, Vejle, Lars Christensen, Trap VVS ApS, Middelfart, Michael Carstens, Aabenraa, Michael Nørtoft, Grindsted VVS ApS, Renar Günther Tronhjem Godt Ekstrand von Münchow, Aabenraa.

Nye industriteknikere, Learnmark, Horsens: Bagerst fra venstre: Henrik Nielsen, underviser, Begzad Bijedic, Aage Østergaard Horsens A/S, Samer Hossein Najem, Vola A/S, Horsens, Jan Cederstrøm, Horsens, Learnmark Tech, Peter Schou, Jwl A/S, Hedensted. Forrest fra venstre: Daniel Vesterskov Thomsen, Schultz & Larsen Riffel Kompagni ApS, Skanderborg, Kim Søby Jensen, Blunico A/S, Horsens, Mogens Agerskov Rasmussen, Kamstrup A/S Energi, Skanderborg.

Nye smede Learnmark, Horsens: Fra venstre: Jesper Levin Christensen, underviser, Mathias Christensen, System TM A/S, Odder, Enes Yerlikaya, Elm Kragelund A/S, Løsning, Ronni Hugger Larsen, GMR Maskiner A/S, Horsens, Mads Gyldenløv Sørensen, K.S.M Kragelund ApS, Løsning, Casper Hansen, Hedensted Ladfabrik A/S, Hedensted.

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2016 | 45

&

Bladet

Leverandører partnere Alt indenfor olietanke

Gaskedler

Hydraulik

Maskin- og smedearbejde SOLVANG MASKINFABRIK ApS

Tlf. 97 87 16 31 mail@thyholmolie.dk www.thyholmolie.dk Alt indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

Flowidan ApS Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

Hydraulikløsninger, pumpestationer, pumper, ventiler, m.m.

Vi finder den bedste løsning. www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Honing

Kurser & uddannelse

Tlf. 66 17 34 55 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk – www.sosweb.dk Landsdækkende autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Specialister indenfor håndværk og industri.

Følg os på Linkedin og Facebook.

Automatik til varme og ventilation

Automatikcentret ApS Strandvejen 42, Saksild 8300 Odder Tlf.: +45 86 62 63 64 Fax: +45 87 80 30 89 Web.: www.automatikcentret.dk …det du har brug for – hverken mere eller mindre.

Beklædning

Tlf.72 17 07 18 Mail.: salg@jyf.dk www.jyf.dk Landsdækkende kundeservice Din totalleverandør af firmatøj Følg os på Facebook og LinkedIn

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

Energioptimering

• Rep. af store hydraulik cylindre.

• Drejning Ø 800 (1280) L=13.000 • Honing Ø 32-600 L=12.400 • Langhulsboring.

• Udvikling af store special cylindre.

• Forhandling af højkvalitetspakninger fra HUNGER DFE. Kombinationen af know how indenfor hydraulik og cylindre samt maskinfabrikken gør os i stand til at løse næsten enhver opgave.

Hyton Haderslev ApS Ingeniør og maskinfabrik

Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

Maskin- og smedearbejde

Herstedøstervej 19 2600 Glostrup Tlf. +45 43963756 Fax.+45 43963805 sevang@sevangmaskinfabrik.dk www.sevangmaskinfabrik.dk

Maskin- og elektroværktøj Syddansk Erhvervsskole Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf. 7010 9900 E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk

Kvalitetsstyring

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Overfladebehandling

Kontakt: Casten Gram Ingeniør og medejer, M.IDA Mail mail@hyton.dk www.hyton.dk . Tlf. 74 52 42 80

Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsledelsessystem

Hydraulik Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer

Laserskæring

® Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: www.hydra.dk

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.

Højgaardsvej 35, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

REGUVENT A/S Lind Jensens Maskinfabrik A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 www.reguvent.dk Web adr: www.ljm.dk mail@reguvent.dk www.cylinderradgiveren.dk Energipartner – tilskud til E-mail: hydraulik@ljm.dk energioptimering 46 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2016 Hydrauliske cylindre

Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm Stål 25 mm, rustfri 25 mm Aluminium 15 mm

Løfteborde TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

Lønservice

Lønkørsel med udgangspunkt i Arbejdsgivernes overenskomster!

GÅ IND PÅ PROLOEN.DK

Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Olietågeudskillere

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner.

Fra 200-20.000 m3/t

Fyn

Leverandører & Partnere – vises også på Bladet Arbejdsgivernes hjemmeside!

Optagelse – kontakt: Vestergaards Bogtrykkeri, Ejnar Stephansen Tlf. 22 61 63 88 · es@vestergaardsbogtrykkeri.dk

Pension

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

Plasma- og flammeskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk Flammeskæring: 3000 x 12000mm Emnetykkelse max. 200 mm Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm Emnetykkelse max. stål 200 mm Rustfri 60 mm, aluminium 40 mm

Robotsvejsning Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk 1. Anlæg, Emnevægt 750 kg Længde 4000 mm 2. Anlæg, Emnevægt 4000 kg Længde 3600 mm

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

Pumper

Regnskab

Solid økonomisk

rådgivning STEPTO leverer regnskaber og økonomisk rådgivning til din virksomhed. Så start her, hvis du vil have en stærk partner, der skaber vækst og økonomisk sikkerhed.

Vi glæder os til at møde dig!

www.stepto.dk Juelstrupparken 10A · 9560 Støvring · 96 36 52 04

Ventilation

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

VVS

Varmepumper

Flowidan ApS Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Varmeventilator

Svejseudsugning

ns Galvanisering a/s Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Stålkonstruktioner

Plast- og certifikatsvejsning

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Vandskæring

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

Flowidan ApS Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

Brødrene Dahl Saint-Gobain Distribution Denmark A/S Park Allé 370 2605 Brøndby Tlf. 48 78 40 00 kundeservice@bd.dk www.bd.dk

Ventilation

Transportanlæg

JTT Conveying A/S JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportbånd · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/PU-bånd · Transmissionsbånd · Industrigummi

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Ventilation

Assensvej 480, Faldsled 5642 Millinge Tlf. 62 68 11 33. www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Uponor A/S Kornmarksvej 21 2605 Brøndby T 43 26 34 00 F 43 43 10 11 E vvs.dk@uponor.com www.uponor.dk

VVS-GROSSIST 7870 Roslev TLF. 20 10 06 66 KUN salg til Håndværk og Industri WWW.MMVVS.DK INTET minimumskøb INGEN gebyrer FRAGTFRI levering STORT varelager LØBENDE MÅNED + 10 dage

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2016 | 47

medlemmer, annoncører og samarbejdspartnere en glædelig jul og et godt nytår

Bladet

ISSN 1602-7213

Bladet Arbejdsgiverne ønsker

AFSENDER: Bladet Arbejdsgiverne | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

l u j g i l e d æ l G r å t y n t d o g og

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

Magasinpost-MMP ID-nr 42386