Magasinet Arbejdsgiverne nr. 8

MAGASINET Nr. 8 · 22. august 2018 109. årgang

DØMT SMEDEMESTER:

Læg aldrig hånd på en tyveknægt!

Ring efter politiet. Lad være med at tage fat i tyve eller andre, der bryder ind. Sådan lyder rådet fra smedemester Palle Hansen. Han er blevet dømt for vold – og står over for et erstatningskrav.

Læs side 3 til 7

Omtale på Facebook med en lille video har givet stort salg af vinduesløfter To lokalafdelinger omgår kontingent-beslutning fra generalforsamlingen Vi skal føle ansvar for hinanden, mener den nye fynske formand Hans Henrik Christiansen

august SELVTÆGT

4 6 7 8 8

9

12

FRIKENDT: MESTER GIK SELV I RETTEN MED ARBEJDSSKADESAG

mio. kr.

GIVES I TILSKUD TIL VARME­ PUMPER I NY AFTALE

34

81.000 FACEBOOKVISNINGER BOOSTER VINDUESLØFTER 2 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #8 - 2018

Smedemester gik fra offer til gerningsmand EKSPERT: Undgå konfrontation med tyven Urmageren skød røvere – og blev frikendt Folkestemningen: OK at slå en indbrudstyv med et boldtræ Stort fald i indbrud hos virksomheder

JURA: Forretningshemmeligheder – dem skal man holde på!

10 De korte nyheder 12 Mester gik i retten uden advokat 14 Et ungt par skaber den moderne smedje 16 En mand kan være en solid virksomhed 17 EKSPERT: Hjælp til enkeltmandsfirmaet 18 Vi vil have en ”ren” blikkenslageruddannelse!

19 Arbejdsgiverne i medierne 20 BSM satser i Polen 22 EKSPERT: Ny energiaftale med gode elementer 23 Kom til energisk topmøde i Folketinget 25 Håndværkerne møder asbest i mange bygninger 26 ODIN retter navnet imod verdensmarkedet 28 Facebook booster salg af vinduesløfter 29 Leder efter en samarbejdspartner 30 Lagerautomater sparer plads og penge 31 Maskinarbejderen blev medejer og direktør 32 Foreningsnyt 34 Foreningsnyt 36 Foreningsnyt 38 Kurser – efterårets kursustilbud 2018 39 Pensionen venter efter 46 år som selvstændig 40 Duften af værksted er duften af min barndom 41 Velkommen hos Arbejdsgiverne 42 Leverandører & partnere 44 Ærlig talt!!

Sådan lukker man munden på en svend

HVIS JEG EN DAG FÅR FAT PÅ DEM… Alarmen gik klokken 5.30. Jeg sprang i tøjet, satte mig i min bil og kørte mod virksomheden. Adrenalinen pumpede. Jeg var tør i munden. Da jeg nåede frem, så jeg, at porten var brækket op, og der var sat en palle ind under til at holde den oppe. Gerningsmændene var der ingen spor af.

Jeg har haft indbrud i min virksomhed tre gange. Hver gang koster det mig penge, og hver gang er det ubehageligt at komme og se, hvad de nu har ødelagt. I ventetiden på vej ud til virksomheden løber der altid en masse tanker gennem mit hoved.

Hvad gør jeg, hvis jeg når at fange dem? Skal jeg tage fat i dem, eller skal jeg vente på politiet? Og hvad hvis de angriber mig?

Det er det, som dette nummer af Magasinet Arbejdsgiverne handler om. Hvad må man egentlig? Her bringer vi en historie om en mand, der tog sagen i egen hånd, da nogle unge en aften var brudt ind på hans virksomhed. Han blev efterfølgende dømt for vold ved retten, fik frataget sit jagttegn, og hans kone må ikke længere have plejebørn.

“

HVAD GØR JEG, HVIS JEG NÅR AT FANGE DEM? OG HVAD HVIS DE ANGRIBER MIG? FLEMING FREDERIKSEN

Men sker det, håber jeg, at jeg når at tænke mig om. Du kan lynhurtigt gå fra at være offer til selv at være gerningsmand. Læs artiklen og bliv klogere på, hvad du må og ikke må.

Fleming Frederiksen formand for Arbejdsgiverne

Der er altså grund til at tænke sig rigtig godt om, hvis man får fat i nogle indbrudstyve. I mine egne tilfælde har de aldrig stjålet noget nævneværdigt.

Men det, de får ødelagt for at skaffe sig adgang til virksomheden, koster altid. Så jeg ville sikkert være godt gal i skralden, hvis jeg en dag fik fat på dem.

MAGASINET ARBEJDSGIVERNE ISSN 2596-6367

UDGIVER: Arbejdsgiverne Magnoliavej 2, 5250 Odense SV Tlf. 66173333 www.arbejdsgiverne.dk

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Jan Kristensen Mobil: 21606929 jak@arbejdsgiverne.dk REDAKTION Morten Ravn mra@arbejdsgiverne.dk Amalie Klitgaard akl@arbejdsgiverne.dk

ANNONCESALG Rosendahls Mediaservice Mediakonsulent Kasper Kristensen Tlf.: 76 10 11 44 kk@rosendahls.dk

TRYK Rosendahls a/s

Abonnement Kr. 480,00 ex. moms.

Forside foto, Jan Kristensen

LAYOUT: Rikke Marie Nielsen, Rosendahls a/s

En elektronisk udgave af dette magasin og tidligere udgaver kan læses på: www.magasinetarbejdsgiverne.dk Følg Arbejdsgiverne på Linkedin og Facebook

Oplag, kontrolleret af Danske Medier: 2485.

#8 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 3

SMEDEMESTER GIK FRA OFFER TIL GERNINGSMAND Palle Hansen fra Bakkely Smede og Maskinforretning er dømt for vold efter at have konfronteret fire unge på sin virksomhed. Sagen har haft både personlige og økonomiske konsekvenser. Smedens råd efter sagen er klar: Hold hænderne helt i ro – ring efter politiet.

TEKST + FOTO: JAN KRISTENSEN

Det skete sidst på dagen i starten af april 2017. Palle Hansen gik i den bageste hal på sin virksomhed i Haslev, hvor han har 15 mand ansat inden for bygningstål.

Pludselig hørte han stemmer og høj larm af stål, der faldt ude i gården.

Her opdagede han fire unge – en af dem stod ved en af firmabilerne med en stor kæp i hånden og lignede en, der ville bruge den til at komme ind i bilen, der var fyldt med værdifuldt værktøj.

- Få måneder inden havde vi fået stjålet værktøj for over 400.000 kr. fra virksomheden, så jeg reagerede straks, da de fire løb rundt inde på virksomheden efter

fyraften. Jeg løb efter dem, fortæller Palle Hansen.

Kæmpe skideballe To af de unge nåede over den aflåste port ind til virksomheden på trods af solide pigge på toppen – og stak af. En tredje hang fast på toppen – og den fjerde fik smeden selv fat i. Disse to er sammen

Her på toppen af hegnet sad en af de unge fast. Den anden nåede kun hegnet, før Palle Hansen stoppede ham.

4 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #8 - 2018

SELVTÆGT

med Palle Hansen hovedpersoner i den sag, der senere både kom for byretten og landsretten.

- Jeg holder de to fast i nakken og beder om deres mobiltelefoner, så vi sammen kan ringe til deres forældre om sagen.

Den ene ringer flere gange til et nummer uden svar. Den anden får fat i sin far, som jeg taler med.

- Denne far er helt ligeglad med, hvad sønnen har lavet! Det må sønnen selv rode sig ud af. Jeg giver derfor de to unge sådan en verbal røvfuld, åbner porten og sender dem hjem med besked om ALDRIG at vise sig på min virksomhed igen, siger Palle Hansen.

Så var den sag sådan set ude af verden for Palle Hansen. De fire fyre havde ikke nået at stjæle noget eller lave egentlige ødelæggelser, så smeden ringede ikke til politiet. Han anså sagen for at være slut med den skideballe, de to knægte blev sendt hjem med.

Afhørt tre måneder senere Men næsten tre måneder senere bliver Palle Hansen indkaldt til afhøring. Moderen til en af de to drenge har anmeldt Palle Hansen for vold imod drengene. De to drenge afgiver begge forklaring om, at Palle Hansen har grebet fat i deres hår og slået deres hoveder sammen ved hegnet med næseblod og buler som resultat.

Ifølge Palle Hansen har han alene haft fat i nakken på de to, der begge er under 18 år. Skaderne stammer fra deres forsøg på at kravle over det høje hegn under flugten, forklarer han i retten.

Palle Hansen frifindes i Byretten i Næstved, men er blevet dømt i Østre Landsret:

“

RØR ALDRIG VED EN TYV ELLER EN ANDEN, DU OPDAGER PÅ DIN VIRKSOMHED. ”Tiltaltes handlinger er ikke straffrie, da handlingerne ikke har været nødvendige for at afværge et uretmæssigt angreb. Det er åbenbart gået ud over, hvad der var forsvarligt,” lyder det i dommen.

- Jeg bliver dømt på baggrund af vidneudsagn fra de to drenge, der var kravlet ind på min virksomhed! Retten valgte at stole på deres forklaring. Jeg forstår det simpelthen ikke.

- Men på den baggrund har jeg kun en anbefaling til alle andre virksomhedsejere: Rør aldrig ved en tyv eller en anden, du opdager på din virksomhed. Kontakt politiet – og kræv, at de kommer. Og så vær sikker på, at de skriver i politi-rapporten, at der ikke er tegn på vold eller skader på tyvene, siger Palle Hansen.

Betinget fængsel og erstatningskrav Palle Hansen fik 40 dages fængsel i sagen. De blev gjort betinget og konverteret til samfundstjeneste i 60 timer som pedelmedhjælper på en institution.

Jagttegnet blev inddraget pga. voldsdommen. Samtidig fik Palle Hansens ægtefælle besked om, at familien efter 25 år ikke længere kunne være plejefamilie pga. voldsdommen. To børn blev flyttet.

- Og nu har de to knægte anlagt sag med krav på 21.000 kr. for svie og smerte!

Det har på mange måder været en helt urimelig dyr oplevelse for mig og min familie, at fire unge trængte ind på min virksomhed, siger Palle Hansen.

Smeden er blevet så klog af skade, at han i foråret helt undgik fysisk kontakt, da to andre 16-årige blev opdaget inde på virksomheden. Med kraftig stemmeføring blev de to tilbageholdt, indtil politiet kom – efter en lang diskussion med vagthavende på politigården. Og Palle Hansen sikrede sig, at der stod i politirapporten, at der INGEN skader var på de tilbageholdte. De slap i øvrigt for straf, da de blev opdaget af Palle Hansen, før noget blev stjålet eller ødelagt.

Drop den beskikkede Er en virksomhedsejer så uheldig at ende i retten, så anbefaler Palle Hansen kraftigt at overveje advokat-valget. Der findes beskikkede advokater, men det er også muligt at vælge en advokat, som virksomheden arbejder med i forvejen.

Det kan give et tættere og bedre samarbejde om sagen end med en mere tilfældig beskikket advokat, viser hans erfaring.

PALLES TRE GODE RÅD: 1 Ring straks efter politiet.

2 Tilbagehold kun tyve, hvis det kan gøres uden fysisk kontakt.

3 Få noteret i politirapporten, at der ikke er skader eller tegn på vold.

#8 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 5

EKSPERT: UNDGÅ KONFRONTATION MED TYVEN Ring først 112. Råb efter tyven, men undgå konfrontation. Og lad jagtgeværet blive hjemme i våbenskabet, lyder rådene fra Det Kriminalpræventive Råd til virksomhedsejere.

Læs interviewet her med eksperten Jon Lund Elbeck fra rådet.

TEKST: JAN KRISTENSEN

Hvad skal man gøre, når alarmen går?

Ring til politiet som det første!

Det er vigtigt at gøre. Politiet har muligheden for at udøve magt i sådan en situa­ tion, så de skal tilkaldes som det første for at kunne gribe ind. Herefter kan du køre ud på virksomheden.

Lad være med at bevæbne dig selv med noget, der kan skabe problemer og taler imod lovligt nødværge – det vil sige jagtgevær, baseballbat eller andre slags våben.

6 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #8 - 2018

ting. Her vil der næppe være tale om nødværge, hvis ejeren opsøger en konfrontation og eksempelvis har våben af forskellig art.

Må man fastholde tyvene fysisk og med magt?

Det vil retten kunne tolke, som om du aktivt opsøger en konfrontation – derved er der ikke længere tale om en situation med nødværge, hvor man straffrit kan forsvare sig.

På kontoret står tyven med favnen fuld af tyvekoster – tablets, mobiltelefoner, gavekassen…

Hvis tyven er voldsom og truende, så må du gøre mere, end hvis han bare flygter, når han ser dig.

En tyv på flugt og som ikke er truende, han er kun en trussel imod materielle

Måske…

Det kommer an på, hvor meget der skal til for at holde ham fast. Hvis du råber, at han skal blive, til politiet ankommer – og tyven accepterer, at du holder ham uden modstand, så er det næppe et problem.

Men hvis en tyv på flugt kæmper for at komme fri, så vil jeg ikke anbefale at bruge mange kræfter på at holde ham tilbage. Grænserne kan hurtigt overskrides.

Når retten skal afgøre, om du har udøvet lovligt nødværge, så vurderer de forholdet imellem dit indgreb og det

SELVTÆGT

URMAGEREN SKØD RØVERE – OG BLEV FRIKENDT

Pas på, at du ikke ender som gerningsmand i stedet for offer ved et indbrud.

Grib kun til våben, hvis du er truet, lyder ekspertens råd.

Urmageren fra Fyn var klar, da han for ottende gang blev udsat for et væbnet røveri i sin urmagerbutik ved Strøget i København den 16. januar 2007. Det resulterede i en af landets mest kendte sager om selvforsvar.

truede. Tablets, mobiler og gavekassen står ikke mål med at have slået tyven ned for at holde ham fast, til politiet ankommer.

Vil du være på den sikre side i forhold til selv at risikere en sigtelse for vold, så anråb, observer, fotografer og følg efter tyven – gerne imens du er i kontakt med politiet.

Hvis tyven er truende?

Tager tyven en hammer fra hylden og truer dig og råber og skriger, så har vi en helt anden situation.

I det tilfælde må du forsvare dig, hvis du bliver angrebet. Men tænk altid på, at det er bedre, at han stikker af, end at du bliver skadet i kamp med tyven - eller du får en dom på grund af reglerne om nødværge. Frustrationen hos virksomhedsejerne er helt forståelig ved indbrud, men det er vigtigt at huske, at det er politiet og alene politiet, der som udgangspunkt må udøve magt. Og et indbrud i en virksomhed retfærdiggør ikke en anden lovovertrædelse begået af en virksomhedsejer imod tyven.

Den risiko er til stede, hvis man vælger konfrontationen.

Risikoen bliver efter min mening større, hvis man medbringer et våben som eksempelvis et baseballbat, når alarmen går. Men reglerne er ikke klare. Det er en individuel vurdering fra rettens side i hver eneste tilfælde, om der har været proportion imellem det, du afværger – og det nødværge, du udøver.

Vi ved alle, at det er ulovligt at gå over for rødt. Vi ved også alle sammen, at man ikke må hente en pistol og true fodgængere til at vente på grønt lys.

Men hvis man som virksomhedsejer kommer i konfrontation med tyvene, så er der en risiko for, at man selv begår en lovovertrædelse og derved går fra offer til gerningsmand. Og det er altid en individuel vurdering fra sag til sag.

Men undgår du konfrontationen og overlader det til politiet at finde og fange tyven, så er du på den sikre side, siger Jon Lund Elbeck fra Det Kriminalpræventive Råd.

Omkring lukketid åbnede urmageren døren til sin vintage-urmagerbutik. Uden for døren stod de tre pistolbevæbnede serbere, der ’røg lige i hovedet på ham’.

Den efterfølgende landskendte urmager fik stukket en pistol op under hagen og blev mast ud i baglokalet, hvor en gravid niece gemte sig. Røverne tæskede løs på ham og slog ham med pistoler i hovedet.

Urmageren havde forinden valgt at tage sine forbehold. Derfor havde han anskaffet sig en lille pistol fra Anden Verdenskrig, som han fik fisket op af lommen, hvorefter han skød bagud og ramte røverne.

Retssagen udviklede sig for ti år siden til en principiel debat. For har man ret til at forsvare sig på den måde imod bevæbnede røvere? Ja, mente byretten og frikendte urmageren for forsøg på manddrab, selvom pistolerne efterfølgende viste sig at være attrapper. Retten dømte ham dog for ulovlig våbenbesiddelse, så både gerningsmænd og offer endte i fængsel i sagen.

JAK

#8 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 7

SELVTÆGT

FOLKESTEMNINGEN:

OK AT SLÅ EN INDBRUDSTYV MED ET BOLDTRÆ Jura og folkestemning følges ikke ad, når det gælder om at forsvare sig selv ved et indbrud. 51 pct. af danskerne er enige eller delvist enige i, at man må slå en indbrudstyv med et boldtræ ved et indbrud, uanset om tyven er truende eller ej.

Undersøgelsen er lavet af Epinion for DR i 2017, hvor 1.000 danskere blev spurgt til emnet.

Men meningsmålingen kan man ikke bruge i retten. Man må beskytte og forsvare sig selv – men ikke selv gå så vidt, at det ligner straf.

Det er problematisk, når borgerne vælger at tage loven i egen hånd.

Det mener professor emeritus i strafferet Gorm Toftegaard Nielsen i en DR-dokumentar om selvtægt.

ningsmanden direkte truer en, så ville jeg ikke gribe til våben, men forsøge på anden måde at afskære gerningsmandens flugt og tilkalde politiet, siger dommerformanden.

- Vi kan ikke acceptere, at borgerne ikke har lov til at beskytte sig selv. Men de har ikke lov til at straffe, for der har vi et politi og et retsvæsen.

Dommerformand Michael Sjøberg har over for DR givet udtryk for samme holdning. Det skal ikke være borgerne, der skal forfølge forbryderne. Sker det, kan det ende med, at det er borgeren selv, der risikerer at blive straffet.

- Jeg ville tænke mig om en gang til, før jeg gør noget. Medmindre man er i en situation, hvor ger-

EPINIONUNDERSØGELSE: DET BØR VÆRE STRAFFEFRIT AT SLÅ EN INDBRUDSTYV OG JAGE VEDKOMMENDE UD AF HUSET Ved ikke 3% Helt uenig 8%

Ønsker ikke at svare 4% Helt enig 35%

Overvejende uenig 11% Hverken enig eller uenig 11%

Overvejende enig 27%

STORT FALD I INDBRUD HOS VIRKSOMHEDER Siden 2010 er antallet af indbrud i virksomheder rent faktisk halveret i Danmark. For otte år siden var der over 8.000 indbrud i hvert kvartal. I andet kvartal i 2018 viser de seneste indberetninger hos Danmarks Statistik, at der er omkring 3.500 indbrud.

Den glædelige udvikling forklares med, at de danske virksomheder er blevet bedre til at sikre bygningerne med alarmer, låse, sikringsskabe til det mest værdifulde udstyr og andet sikkerhedsudstyr som eksempelvis røgmaskiner.

Andre virksomheder fravælger ganske enkelt attraktivt IT-udstyr og designermøbler i et desperat forsøg på at stoppe indbruddene i firmaet, der både koster tid og ærgrelser, selvom forsikringen dækker det stjålne.

8 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #8 - 2018

ANMELDTE FORBRYDELSE: INDBRUD I FORRETNING, VIRKSOMHED MV. 9.000 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

JURA KATRINE BRUUN kbr@arbejdsgiverne.dk

FORRETNINGSHEMMELIGHEDER – DEM SKAL MAN HOLDE PÅ!

Midt i sommerheden er en ny lov om forretningshemmeligheder trådt i kraft. Det giver anledning til at se på, hvordan det påvirker dine medarbejderes ansættelsesforhold. Loven bygger på et EU-direktiv og skal beskytte virksomhedens hemmeligheder imod at blive misbrugt eller givet videre til andre virksomheder.

For at der er tale om en forretningshemmelighed i lovens forstand, skal tre betingelser være opfyldt: Oplysningerne skal være hemmelige, have (handels) værdi og være underkastede rimelige hemmelighedsforanstaltninger.

Hvis en ansat f.eks. uberettiget kopierer eller får uautoriseret adgang til en produktionstegning indeholdende en forretningshemmelighed, er den erhvervet ulovligt. Vær opmærksom på, at ansatte lovligt kan være i

“

ARBEJDSGIVEREN BØR OVER FOR ANSATTE TYDELIGT OPLYSE, NÅR DER ARBEJDES MED FORRETNINGSHEMMELIGHEDER.

besiddelse af produktionstegninger som en naturlig del af ansættelsen.

Men tegningerne må ikke videregives til andre eller bruges uden accept, for så er der tale om en overtrædelse af loven. Vær også opmærksom på, at ansatte i virksomheder med mindst 35 ansatte gennem repræsentanter skal informeres og høres omkring forhold,

der kan have væsentlig betydning for ansættelsen. Indeholder oplysningerne forretningshemmeligheder, er disse erhvervet lovligt.

Ansættelsesretten Ansættelsesretten har ikke særlige regler om forretningshemmeligheder, men berøres dog af en række områder, der er relevant for ansættelsesforholdet, og som arbejdsgiver bør være opmærksom på. I alle ansættelsesforhold gælder en gensidig loyalitetsforpligtelse. Den er ikke fastsat ved lov, men er en følge af en arbejdsretlig grundsætning, der først og fremmest retter sig mod ansatte, der har pligt til at være loyale og varetage arbejdsgivers interesser. På samme måde skal arbejdsgiveren også optræde loyalt over for ansatte.

Ansættelseskontrakter kan suppleres med ansættelsesklausuler som f.eks. kunde- og konkurrenceklausuler.

Klausuler begrænses ikke til kun at omfatte forhold om forretningshemmeligheder, men det kan udgøre en del af den viden, der udveksles i et ansættelsesforhold. Det omfatter således også forhold, hvor arbejdsgiver ønsker at begrænse ansattes mulighed for at skifte job til konkurrenten - uden ønske om at beskytte en forretningshemmelighed.

Det skal virksomheden gøre Den nye lov medfører ændringer i ansættelsesdokumenter. Hvor der henvises til markedsføringslovens

SPØRGSMÅL OM JURA? Kontakt juridisk afdeling i Arbejdsgiverne.

Vi sidder klar til at levere råd­ givning til dig som medlem.

Ring direkte til eksperterne på 6617 3333.

Mail: jura@arbejdsgiverne.dk

§ 23, skal der nu for kontrakter indgået fra 9. juni 2018 henvises til § 4 i lov om forretningshemmeligheder. Arbejdsgiver bør ligeledes have en god strategi for behandling af forretningshemmeligheder.

Det anbefales, at arbejdsgiveren over for ansatte tydeligt oplyser, når der arbejdes med forretningshemmeligheder og samtidigt oplyser om, hvad der er ulovlig brug og videregivelse. #8 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 9

DE KORTE NYHEDER 10 SVÆRESTE JOB AT BESÆTTE Tømrer og elektriker er i top tre over de jobs, der er sværest at få besat i en tid, hvor Danmark sætter rekord i beskæftigelse. Det er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, STAR, der har lavet undersøgelsen i 2018. I foråret har der samlet været godt 16.000 forgæves rekrutteringer på arbejdsmarkedet.

UBESATTE STILLINGER I FORÅRET 2018 Tømrer Programmør og systemudvikler Elektriker Rengøringsassistent Social- og sundhedsassistent Kok Handicaphjælper Salgskonsulent Butiksassistent Tjener 0

200

400

600

800

1.000

Kilde: RAM og CV-banken

AV, AV, AV Over halvdelen af 3F’erne døjer med så mange smerter, når de kommer hjem fra deres job, at det forhindrer dem i at deltage i fritidsaktiviteter. Det viser en undersøgelse, som Analyse Danmark har lavet for Fagbladet 3F. Johan Hviid Andersen, der er professor i arbejdsmedicin på Arbejdsmedicinsk Klinik ved Regionshospitalet Herning, mener, at ændringen af efterlønnen var et tilbageskridt, der gør, at mange lavtlønnede i dag presser sig selv fysisk til at arbejde længere, end de burde.

SMALHALS PÅ DAGPENGE Dagpenge dækker mindre og mindre af de normale lønindkomster for både funktionærer og faglærte medarbejdere. Eksempelvis er beløbet helt nede på 43 pct. af en gennemsnitsløn for en elektriker. Det viser tal, som Dansk El-Forbund har sendt ud i sommerens løb. Folketinget har tidligere besluttet, at dagpengedækningen skal falde yderligere frem mod 2025. Det er forbundet stærk modstander af og appellerer til at stoppe denne udvikling.

10 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #8 - 2018

NY FORM FOR ANONYMISERING… Dagbladene har i mange år benyttet en sort bjælke over øjnene, når personer på billeder skulle anonymiseres. Den samme sorte bjælke måtte redaktionen benytte for at undgå Facebooks regler og censur, da vi i det seneste nummer lavede artikler om, at pigekalenderne er på retur på de danske værksteder. Forsidepigen er fuld genkendelig, og barmen blev med en sort bjælke acceptabel i Facebooks verden. I det amerikansk ejede medie er nøgenhed total forbudt.

PIGEGLADE SVENDE SATTE REKORDER Selvom kalenderpigerne med chefernes forbud er på vej ud af værkstederne, så kan de stadig skabe interesse på de sociale medier. Nyheden ”Svendene elsker kalenderpiger - men cheferne rydder op.” har givet 10.000 visninger på LinkedIn. Og en video med to svende, der bladrer i årets kalender og fortæller om deres sjov med kalenderpigerne, har 5.000 set på LinkedIn. Så må vi håbe, at det ikke er sket i arbejdstiden…

HVAD SKAL DER VÆRE I FIRMAJULEGAVEN? Så er der bare fire måneder til jul.

Og hvad skal medarbejderne så have i julegave i år?

Det vil de helst selv bestemme.

Undersøgelser i 2017 viste, at to ud af tre faktisk foretrækker selv at kunne vælge deres firmajulegave, hvis det kan lade sig gøre. I øvrigt er den skattemæssige beløbsgrænse

VVS-ENERGI POPULÆRT BLANDT UNGE De nyeste statistikker fra Undervisningsministeriet er god læsning for vvs og el-branchen. De første fem måneder af året har 35 pct. flere indgået uddannelsesaftaler inden for vvs-energi. 13 pct. flere har nu en aftale om en elektriker-uddannelse.

Næsten tre gange flere har dog valgt el-faget. For alle erhvervsuddannelser er der i foråret en fremgang på knap 10 pct. Holder udviklingen igennem hele 2018, så kan der sættes nye rekorder.

igen i 2018 på 800 kr. for julegaven. Er værdien højere, så skal der betales skat. Samlet må man give medarbejdere gaver for 1.100 kr. om året uden at blande skat ind i sagen. Beløbet gælder dog ikke lejlighedsgaver som rund fødselsdag og sølvbryllup – hvis gaven er i et rimeligt niveau.

Husk!amling ors Generalf

GENERAL­FORSAMLING DEN 21. OG 22. JUNI Så er det tid til at sætte kryds i kalenderen for generalforsamlingen i 2019. Fredag den 21. og lørdag den 22. juni er fanerne på plads som ramme om årets generalforsamling. Den afholdes som tidligere besluttet på Radisson Blu Hotel H.C Andersen i centrum af Odense de kommende fem år.

#8 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 11

Indehaverne af Tejn Smedeforretning, Tommy Bager og Emelie Pettersson stillede i arbejdstøj i byretten uden advokat – og klarede frisag.

MESTER GIK I RETTEN UDEN ADVOKAT OG BLEV FRIKENDT Tejn Smedeforretning undgik stor bøde og erstatningskrav ved at gå i byretten efter arbejdsulykke i stedet for at acceptere Arbejdstilsynets administrative afgørelse. Ejerne førte selv sagen uden advokat.

TEKST + FOTO: JAN KRISTENSEN

Der stod ikke en advokat i jakkesæt foran dommeren i Retten på Bornholm, da Tejn Smedeforretning i sommer var i retten tiltalt for loven om arbejdsmiljø efter en arbejdsulykke. Smedemester Tommy Bager og medejer Emelie Pettersson havde nemlig valgt at tale deres egen sag i retten uden jurist – og det foregik i arbejdstøj.

- Det var et signal fra vores side at komme i retten i vores sædvanlige arbejdstøj. Og vi havde forberedt og 12 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #8 - 2018

øvet os på at fremlægge sagen for retten med præcise detaljer og uden tillægsord og søforklaringer. Vi kender begge en del til arbejdsmiljøområdet, så vi følte godt, at vi kunne fremlægge sagen for en dommer, siger Emelie Pettersson, der ejer Tejn Smedeforretning sammen med Tommy Bager.

i sommeren 10. august 2017. Smedjen ligger på havnen i den lille by Tejn på Bornholm. Den nye svend og en lærling var gået med mester tværs over vejen fra hovedbygningen til en lagerbygning, hvor planen var at arbejde med at skære rørføringer, tanke, fyr og ventilationsdele ned for en kunde.

Ulykke på første arbejdsdag

Tommy Bager instruerede svenden og lærlingen om at ”rigge til”, dvs. de skulle finde diverse værktøj og hjælpemidler

Arbejdsulykken skete på svendens første arbejdsdag i Tejn Smedeforretning

a. forbig tighed? forbigående arbejdsudyg b. varige mén? varig arbejdsudygtighed?

mén af adskillige ne vil have forbigående Det skønnes at tilskadekom . ed" tigh tidig uarbejdsdyg måneders varighed og sam

afgørelse Rettens begrundelse og

SELVMØDER: Part i en borgerlig retssag, der selv fører sin sag i retten uden bistand af en advokat. Efter Retsplejeloven kan enhver både som sagsøger og sagsøgt i en borgerlig sag føre sagen selv både i første instans og i ankeinstanserne. I byretterne skal dommeren vejlede en part, der ikke har advokat. Retten til at føre sagen uden advokatbistand forudsætter dog, at sagen fremstilles på en forståelig måde, der kan danne grundlag for rettens afgørelse. Retten kan derfor pålægge en part at lade sagen føre af en advokat, hvis det ikke ellers er muligt at behandle sagen på forsvarlig måde.

frem. Den nyansatte svend begyndte imidlertid af egen drift at skære et stort rør ned med en diameter på 20 cm. Det skete med en vinkelsliber stående på de første trin af en trappestige.

s forklaring, må det læger navnlig Tommy Bager Efter bevisførelsen, herund e dag havde sin første æld dersen, der den påg end An ian rist Ch at nd, gru ges til e modtog en generel inr at være mødt på arbejd inarbejdsdag hos tiltalte, efte hvorefter Tommy Bager kerhedsmæssige forhold, lægere vid end struktion vedrørende sik må t De . det rktøj frem på arbejdsste struerede ham i at tage væ e modtaget nogen dersen derefter uden at hav An ian rist ges til grund, at Ch påbegyndte arbejdet med ejdsgiveren af egen drift anmodning herom fra arb anvendelse af den omved er ende rør med vinkelslib æld påg det af g nin tag ned handlede 5-trins stige. tiltalte har tilsidesat sin inretten det ikke bevist, at På denne baggrund finder var ansvarlig for, at arbejelse, eller på anden måde ligt orp ynf igt tils r elle nsstruktio r udført sikkerhedsmæss re planlagt, tilrettelagt elle le. tilta te det blev udført uden at væ rejs i den findes herefter ikke skyldig fuldt forsvarligt. Tiltalte stk. 2, nr. 4. jf. retsplejelovens § 883, Tiltalte frifindes derfor, jo, da svenden begynder at skære rør ned tatningspåstand ikke sens ers Anderblevet ianvære Christat bedt om ven dets –§ og Da røret blev skåret igennem, ramte det tagesuden e ørt anf det 992, af e følg Som søgsmål, jf. retsplejelo ilt civ til des sky hen og e uden at være instrueret. stigen, og svendenund faldt ned ogelsramte end er påk 1, og stk. 2.var tre stk. Resultatet - Da vi så hørte fra en kollega på direkte i betongulvet.

Bornholm, at vi uden udgifter kunne kraniebrud samt hjerneblødninger, som Thi kendes for ret: gå i retten med en arbejdsulykke og viste sig ved scanning på sygehuset på indes. frif S vores sag, så besluttede vi at gøre Bornholm. SvendenTej har været sygemeldt retning Ap tale edefor n Sm det. Vi prioriterer arbejdsmiljø højt på siden ulykken. vores arbejdsplads. Det var også en af grundene til, at vi gerne ville frikendes, Bødekrav på 40.000 kr. siger Tommy Bager.

Ulykken var en chokerende oplevelse for medarbejdere samt indehaverne, Og planen lykkedes. Dommer Andreas der ydede hjælp til den besvimede og Bøgsted-Møller fra Retten på Bornholm blødende svend, indtil ambulancen frifandt den 19. juni 2018 Tejn Smedenåede frem til Tejn. Ulykken skete om forretning for at have tilsidesat instrukformiddagen på første arbejdsdag den tions- og tilsynsforpligtelsen i forhold 10. august 2017. til Arbejdsmiljøloven. Det betyder, at bødekravet på 40.000 kr. er bortfaldet.

Efterfølgende blev Tejn Smedeforretning præsenteret for et bødeforlæg på 40.000 Samtidig henviste retten efter frifindelkr. fra Arbejdstilsynet, der undersøgte sen svendens krav om erstatning på baggrunden for ulykken. Konklusionen 188.000 kr. til et civilt søgsmål. fra tilsynets side var, at virksomheden hverken havde planlagt, tilrettelagt eller sikret en udførelse af arbejdet, der var Stå fast sikkerhedsmæssigt forsvarligt og efter I Tejn Smedeforretning er personalegældende regler. håndbogen ved at blive en tyk sag her et år efter ulykken. Sikkerhedsinstruk­ Ud over bøden lå der et erstatningskrav tioner bliver beskrevet i detaljer, selvom på 188.000 kr. fra svenden rettet mod retten nu har gjort det klart, at man ikke virksomhedens forsikringsselskab. Krai enhver tænkelig situation kan gøres vet var steget i takt med den tid, det tog ansvarlig for medarbejdernes handlinger. fra ulykken til retssagen.

- Det er en stor lettelse for os, at virksomheden bliver frifundet. Det er vigtigt, at man tør stå fast ved sin mening og Pure frifundet opfattelse, selvom man er oppe imod en I første omgang var indehaverne indinstans som Arbejdstilsynet og pludsestillede på at acceptere Arbejdstilsynets lig står i retten, siger Tommy Bager og bøde og få sagen ud af verden efter at Emelie Pettersson. have talt med forskellige jura-eksperter.

- Men vi har hele tiden tænkt, at det ikke kunne være vores ansvar. Ulykken skete #8 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 13

ET UNGT PAR SKABER DEN MODERNE SMEDJE To yngre bornholmere er i gang med at skabe en moderne arbejdsplads i Tejn Smedeforretning på byens havn. Halvdelen af omsætningen ligger uden for øen.

TEKST + FOTO: JAN KRISTENSEN

Kunst, klein- og mirakelsmed Sådan præsenterer Tejn Smedeforretning sig selv på hjemmesiden og Facebook over for kommende og nuværende kunder.

En ny generation har taget over, efter Freddy Svendsen i en alder af 70 år solgte smedjen på havnen i Tejn på Bornholm videre til kæresteparret Emelie Pettersson og Tommy Bager med udgangen af 2016.

“

KVALITET ER AFGØRENDE. DET ER MÅLET, DER SKAL UDVIKLE VIRKSOMHEDEN.

I 2016 var der arbejde til tre personer i smedeforretningen. I dag er der inklusiv de to ejere ti personer, der henter deres daglige brød på Havnevej. Og de to nye ejere er i gang med at arbejde sig igennem en opdatering af hele virksomheden.

Væggene er nymalede. Arbejdsbordene er også nye og lavet på værkstedet. De enkelte medarbejdere er blevet udstyret med eget sæt værktøj – og der er indkøbt

Færdigt arbejde – klar til levering fra Tejn Smedeforretning, som Emelie Pettersson og Tommy Bager driver sammen.

14 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #8 - 2018

personlige værnemidler for at vise prioriteringen af arbejdsmiljøet.

- Vi har ikke en strategi om at nå en bestemt omsætning eller et bestemt antal medarbejdere. Vores mål er hele tiden kvaliteten af vores arbejde. Kvalitet er afgørende. Det er målet, der skal udvikle virksomheden, siger Tommy Bager.

Nye roller Tommy Bager er uddannet klejnsmed hos Norfo (nu Marel) i 2005, Rønne, hvor han blev årets lærling inden for Dansk Industri. Han har været rejsemontør i tæt på 12 år med ansættelser hos bl.a.

Babcock og Vølund i Esbjerg. Her har Tommy Bager arbejdet på diverse affaldsforbrændinger rundt om i Danmark, hele Europa og Kina.

Emelie Pettersson er uddannet lastvognsmekaniker hos Bech-Hansen & Studsgaards Service Center i Rønne. Hun er vokset op på en maskinstation. Foruden den praktiske tilgang til faget har Emelie Pettersson lavet administrativt arbejde både på Jespers Maskinstation samt Rutsker Feriecenter.

- Lige nu er vi ved at ændre på vores roller i den daglige drift. Vi ansætter en administrativ medarbejder til at afløse mig, og så skal jeg have en værkførerrolle. Tommy skal fokusere på tilbud og kvalitetskontrol, siger Emelie Pettersson, der ellers har stået for hele den administrative rolle i virksomhedens første levetid.

Arbejde til 10 personer Medarbejdergruppen består i dag af fire svende, to lærlinge, to fleksjobbere samt de to indehavere. Egentlig var parret slet ikke på jagt efter at købe en virksomhed i 2016. De havde planer om at starte helt forfra og indrette værksted på deres gård, Brogård, der ligger uden for Allinge. Her ville de skabe en virksomhed og en dagligdag, der også gav tid til deres to børn.

Så dukkede muligheden for at købe Tejn Smedeforretning op. Den havde været til salg i en periode, og indehaveren Freddy

Værksted og produktion er under modernisering i Tejn – her er det John i gang med arbejdet.

Svendsen var derfor ved at afvikle. Parret opgav tanken – og tog på ferie. Da de kom hjem igen, var nej blevet til et ja.

Arbejde på Sjælland Et af smedjens specialer under den tidligere ejer var rensningsanlæg – og det forretningsområde er fastholdt med en række opgaver på Sjælland. Derudover er der opgaver inden for fiskeri, færgedriften og så en række almindelige smedjeopgaver som trapper, gelændere, specialbeslag etc.

- Opgaverne spænder jo fra en skitse på en stump træ fra en tømrer til en detaljeret projekttegning fra en større virksomhed sådan et sted som her. Vi har ikke skullet lave den store marketing for at få opgaver. Lokalt er vi blevet taget godt imod, og netværket giver mange opgaver.

- Og så er det jo af og til en god investering at løse en lille speciel opgave for en ny kunde og tro på, at det kan blive til en større opgave næste gang, siger Tommy Bager med et smil.

Netop nu arbejder virksomheden på at få udarbejdet og nedskrevet en personalehåndbog for Tejn Smedeforretning.

Det samme gælder beskrivelser af virksomhedens sikkerhedsinstruktioner.

Medarbejdersamtaler er virksomheden

også ved at få systematiseret. Endelig skal medarbejderne til at arbejde med en digitaliseret styring på tablet og mobil af tid, materialer og ordrer.

Plads til familieliv - Vi har haft stor udbytte af at trække på Bornholms Business Center som iværksættere. Det gælder fra de første budgetlægninger over strategi til personalearbejdet. Som ny arbejdsgiver skal man jo kunne finde ud af, hvad der er gået galt, når medarbejderen ikke har forstået en besked.

- Man skal både lære at aflæse en svend, tænke kropssprog og sikre, at besked og instruks er forstået. Der er meget nyt at lære, siger Tommy Bager.

Parret ønskede med egen virksomhed at skabe mulighed for tid til familieliv i hverdagen. Det bliver også flekset sammen med virksomheden på kontoret, hvor der er børnemøbler, så de to små på fire og to år kan være med på arbejde, når det er nødvendigt i Tejn på det nordlige Bornholm.

- Vi prioriterer familielivet meget højt, og det har været en klar fordel for os ved at blive selvstændige. Vi holder fri, når vi kører hjem og prioriterer at holde weekend. Det giver en god balance og tid til at være familie, siger Emelie Pettersson. #8 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 15

- Når jeg hører om kolleger, som ikke gider det, de laver. Så tænker jeg ”lav dog noget andet”, fortæller Henrik Adamsen. Han har altid haft mulighed for at vælge, hvilke opgaver, han tager ind.

EN MAND KAN VÆRE EN SOLID VIRKSOMHED En del af Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder består kun af én person. For mange er det et bevidst valg. Det giver ro til at fokusere på det, indehaveren er bedst til. Og der kan være gode penge at tjene ene mand fortæller Henrik Adamsen med 25 års erfaring.

DANSKE VIRKSOMHEDER FORDELT PÅ ANTAL ANSATTE VED SENESTE OPGØRELSE I 2016 1 ansat 2-4 ansatte 5-9 ansatte 10-19 ansatte 20-49 ansatte 100 ansatte og derover

128673 72471 38986 26713 19025 3943

Kilde: Statistikbanken

TEKST + FOTO: EVA MARIA JØRGENSEN

Mere end fire ud af ti virksomheder i Danmark har kun én ansat. I 128.673 virksomheder bestod det samlede personale i 2016 kun af ”ham selv”.

Men kun få erhvervsnyheder fokuserer på den størrelse virksomheder – enkeltmandsvirksomheden. Mange af denne virksomhedstype forbliver én person og dukker derfor ikke op i vækstanalyser.

Eller måske har de bare så travlt med at tjene penge, at de ikke har tid til at gøre opmærksom på sig selv.

Svært at finde noget negativt Én af dem er maskinmester-uddannede Henrik Adamsen fra Roskilde. I hans virksomhed, Adamsens VVS, har han specialiseret sig i rørsystemer til medicinske gasser på sygehuse. Han har i perioder med spidsbelastning lejet folk ind, men ellers har den 60-årige bare 16 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #8 - 2018

“

I MIN VERDEN ER PRIVATE KUNDER BARE BESVÆRLIGE. ANDRE ELSKER DEM.

Lektor og Ph.d. i værdiskabelse i virksomheder Martin Senderovitz fra Syddansk Universitet kan sagtens se fordelene ved at være alene. Specielt i brancher, hvor man alligevel ikke har mulighed for at automatisere jobbet, så man kan lave mere end én ting ad gangen.

- I enkeltmandsvirksomheden kan man holde fokus på forretningen og gøre præcis det, som man er verdensmester i. Det er en enkel opbygning, hvor man ikke behøver at fokusere på løn eller ledelse.

Regnskabet er overskueligt, og i nedgangsperioder er der ikke faste lønudgifter, der skal dækkes, forklarer han.

været sig selv i de 25 år, han har haft virksomheden.

- Jeg havde nok gjort noget andet, hvis jeg ikke syntes om det, siger han.

Friheden er vigtig

Det er svært for ham at komme i tanke om noget negativt ved at være alene i virksomheden.

For Henrik Adamsen er friheden ét af de stærke argumenter for ikke at vokse.

Også fordi det betyder, at han kan lægge sine timer, når det passer ham.

DIN EKSPERT JEFF JENSEN Branchekonsulent, vvs T 6617 3333 E jje@arbejdsgiverne.dk - Hvis jeg kan se en fordel i at køre ud på sygehuset og arbejde en aften eller en søndag, fordi det går dobbelt så hurtigt, når der ikke render alle mulige andre rundt – så gør jeg det, fortæller Henrik Adamsen.

Når man arbejder alene, er der ingen at vende faglige problemstillinger med, når de opstår. Der er heller ingen, der kan tage over ved sygdom. Men det er ikke udfordringer, som har presset Henrik Adamsen.

- Der er ikke mange sygedage, når man er selvstændig. Hvis jeg bliver syg, må kunderne vente, siger han.

ste sårbarhed, at de er små. Både i forhold til ordrer og økonomi.

- Hvis man ikke får indtjening samtidig med de omkostninger, man har, så kan det hurtigt give problemer med likviditeten. Der har man ikke meget robusthed, forklarer han.

Vigtige kurser

Til gengæld har han skullet forholde sig til, at budgetterne i det offentlige godt kan svinge fra uge til uge.

- Jeg har altid haft en fornemmelse af, hvornår der var lidt mindre arbejde på sygehuset, så jeg har kunnet tage lidt andet ind, fortæller Henrik Adamsen.

Henrik Adamsen ringer sjældent til nogen, hvis han har udfordringer med rørlægningen af gasserne på et sygehus. Der er ikke så mange, som ved mere end ham. Men en sjælden gang har han ringet til den mand, der oplærte ham på sygehuset for mange år siden. Han bruger også sommetider Arbejdsgivernes konsulenter. F.eks. da han havde et tvivlsspørgsmål omkring tilbagestrømssikringen på ét af de landbrug, som han også servicerer.

- Jeg kan også selv kigge i bogen, men nogle gange skal man huske at bruge de folk, som står til rådighed.

Derudover sørger han for at holde sig opdateret med kurser.

- Det kan ikke hjælpe meget, hvis vi ikke kender de sidste nye regler.

Så bliver det bare ikke godt nok, det vi laver, konstaterer Henrik Adamsen.

Rigeligt at se til Som Martin Senderovitz ser det, er enkeltmandsvirksomheders stør-

Henrik Adamsen har heldigvis været privilegeret med opgaver nok, så han kan sende private kunder videre til sine kollegaer i branchen.

- I min verden er private kunder bare besværlige. Andre elsker dem. Det er kun godt, at vi er forskellige, forklarer han.

For andre enkeltmandsvirksomheder kan det være relevant at indgå i arbejdsnetværk, så man sammen kan tage for eksempel større byggeriordrer. Martin Senderovitz forklarer, at de små virksomheder på den måde kan udvide deres kapacitet ordremæssigt og mindske deres sårbarhed.

- Hvis ejerne i enkeltmandsvirksomhederne ikke ligger søvnløse om natten over økonomiske udfordringer, kan det være et virkelig godt scenarie bare at være sig selv, slår han fast.

HJÆLP TIL ENKELTMANDSFIRMAET Eller hjælp til at blive flere? Der er hjælp og assistance at hente hos Arbejdsgiverne.

Dagens vvs-arbejde, en elektrisk installation, skoning af heste – eller noget helt fjerde. Det er det, du er optaget af som enkeltmandsvirksomhed. Og når der er travlt derude, kan det være svært at bevare overblikket over alt det udenom. Det, der også skal være styr på.

Som brancheforening er vi klar til at hjælpe. Så du kan holde fokus på det, du er bedst til.

Desværre har jeg flere gange talt med enkeltmandsvirksomheder, som ikke har været klar over den støtte og hjælp, vi kan tilbyde. Bare fordi de har for travlt til at række ud, når det brænder på. Derfor får du her en lille lettilgængelig oversigt over mulighederne.

Måske er det juridisk sparring, du har brug for? Hvis det er i forhold til bygningsreglementet eller anden lovgivning, er vi klar med svar enten over telefonen eller i vores nyhedsbrev. Hvis det handler om Persondataforordningen eller noget tredje, har vi værktøjer og skabeloner, der kan anvendes direkte.

Måske vil du have glæde af forsikringer eller Håndværkergaranti? Det kan vi også hjælpe dig med.

Er det faglig sparring, du står og mangler? Vi ved godt, at selv dygtige håndværkere kan blive i tvivl og få brug for at sikre sig, at en løsning er teknisk korrekt og overholder lovgivningen – du kontakter os bare.

Og så er der udviklingsmulighederne. Overvejer du at tage en lærling, eller skal du have helt styr på samarbejdsaftalen med en partner?

Eller måske vil du gerne have en digital løsning, som kan hjælpe på administrationen?

Eller efteruddannelse?

Ring til os, så hjælper vi dig gerne. #8 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 17

VI VIL HAVE EN ”REN” BLIKKENSLAGERUDDANNELSE! Jyske og sjællandske blikkenslagere arbejder for at få fjernet vvsdelen fra blikkenslageruddannelsen. Ruby Østergaard, Grindsted, står i spidsen for initiativet.

TEKST + FOTO: JAN KRISTENSEN

Samtlige danske blikkenslagerfirmaer er inviteret med i et lille ”oprør” mod den eksisterende blikkenslageruddannelse.

Målet er at få fjernet de seks måneders decideret vvs-uddannelse, der i dag indgår i en uddannelse til blikkenslager.

- Flere af vores lærlinge går ”død” i skoleopholdet, når der pludselig er 10 uger med vvs. De har valgt uddannelsen, fordi de interesserer sig for blik – ikke vvs. Og de ti uger kunne samtidig bruges på at lære lærlingene flere af de svære dele af blik-faget, siger Ruby Østergaard fra Søren Østergaard Blikkenslagerforretning i Grindsted, der også er kendt under firmanavnet Bliktuden.

Blik uden vejrlig Virksomheden tæller 40 medarbejdere og heraf fem lærlinge. Da Bliktuden ikke har vvs-aktiviteter, er aftalen blevet, at firmaets lærlinge tager et ekstra skoleophold. Det forlænger til gengæld uddannelsen til 4,5 år. Det giver ikke glæde hos lærlingene.

- Tidligere var argumentet for kombinationen med vvs, at vi kunne undgå at sende svende hjem under vejrlig, fordi der var indendørs arbejde. Men vi har haft firma siden 1996 uden at sende svende hjem. Det argument holder heller ikke, siger Ruby Østergaard.

Sagen er så vigtig for firmaet, at man har betalt den tidligere uddannelseschef fra Grundfos Kurt Mikkelsen for at skabe 18 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #8 - 2018

et overblik over situationen og holdningerne i en lille rapport. Samtidig har der været sendt en invitation ud til samtlige blikkenslagerfirmaer i Danmark. I august er der møder både i Jylland og på Sjælland om uddannelserne. Alle blikfirmaer er velkomne.

- Blikkenslagerfaget er et vigtigt element i dansk byggeri. Min drøm er en specialiseret blik-uddannelse, som kan tiltrække unge til faget. Det er målet, siger Ruby Østergaard.

Færre skoler Der er også aftalt et møde med adm. direktør Mads Graves og uddannelseschef Finn Kyed fra Arbejdsgiverne om ønskerne til ændringer i blikkenslageruddannelsen.

En af tankerne hos blikkenslagerne er også at samle uddannelsen på færre skoler i Danmark. Det vil kunne øge elevtallet – og dermed kvaliteten i undervisningen.

Ruby Østergaard har med fem lærlinge stor erfaring med uddannelsen inden for blik. Vvs skal skilles fra – og uddannelsen skal gerne ned på tre år.

i

“

Den tid er forbi, hvor vi skal have billeder hængende af nøgne kvinder i virksomheden. Det hører i min verden til i en tid, hvor der blev røget og drukket på arbejdspladserne.

Adm. direktør Mads Graves, Arbejdsgiverne, 01.08.2018

Direktør Lars Lauridsen, Wila, 30.06.2018

“

Hvordan får vi mest og billigst grøn omstilling for pengene? Det gør vi ved at gøre det økonomisk rentabelt.

Så både borgeren og banken kan se fordelene.

“

I Arbejdsgiverne oplever rigtig mange virksomheder, at de må sige nej til ordrer på grund af mangel på arbejdskraft. Det skaber mindre vækst og mindre velstand for alle danskere.

“

og Max Meyer, forbundsformand i Blik- og

Der er en helt verden uden for den, der starter med tre år i gymnasiet.

Rørarbejderforbundet, 20.06.2018

Formand Fleming Frederiksen, Arbejdsgiverne,

Mads Graves, adm. direktør i Arbejdsgiverne

“

Erhvervsfremme skal være meget mere målrettet de etablerede små virksomheder.

Så kunne der måske undgås en del kon­ kurser i byggeriet.

Branchechef Mikael Tipsmark, Arbejdsgiverne, 01.08.2018

22.06.2018

#8 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 19

Direktør Steen Sørensen med en miniudgave af Corona-stolen, som virksomheden i Bjerringbro også har produceret til.

BSM INVESTERER I AUTOMATION I POLEN Datterselskabet BS Steel i Poznan er gearet til op mod 70 ansatte.

Trods lave polske lønninger satses der på automation og ny teknologi inden for produktion af møbler.

TEKST OG FOTO: JAN KRISTENSEN

Direktør Steen Sørensen står med en sjov miniature-udgave af Poul H. Volters klassiske Corona-stol i hænderne. Vi taler om hans virksomheds mangeårige samarbejde med de kendte producenter i Danmark. Corona er en klassiker med smukt læder og et flot stel af stål.

Møbelvirksomheder som eksempelvis Erik Jørgensen, der producerer Corona-stolen fra 1964, udgør halvdelen af kunderne i den jyske virksomhed. BSM i Bjerringbro betegner sig selv som specialleverandør inden for stålelementer.

20 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #8 - 2018

I Bjerringbros industrikvarter er BSM nabo – og underleverandør - til afdelinger af Grundfos.

“

EN NY ARBEJDSPLADS I POLEN ER IKKE EN TABT ARBEJDSPLADS I BJERRINGBRO.

Færdig møbelproduktion Men i det polske datterselskab BS Steel er møbelbranchen den helt dominerende kundegruppe. Og nu er det ikke alene eksempelvis møbelstel og ben, der leveres fra Polen. For første gang er virksomheden gået ind og lavet en samlet møbelproduktion.

- Vi startede oprindeligt med produk­ tion i Polen med en samarbejdspartner i 2006 og havde et par håndfulde ansatte til mindre produktion. For to år siden lavede vi en ny start og har i dag en helt anden produktion med 70 ansatte og planer om yderligere vækst. Færdige møbler er en af de helt nye arbejdsom­ råder for os.

- Vi køber dele ind, samler og pakker eksempelvis stole med flet eller træskal.

Det er helt nyt for os, siger Steen Sørensen.

Dansk direktør til Polen Men på to år er BS Steel gået fra 10 til over 70 ansatte, så der er høj efterspørgsel på de forskellige produktioner, der kan tilbydes fra virksomheden i Poznan.

- Men det er IKKE bare sådan lige at starte en så stor produktion op. Vi har ansat en dansk fabrikschef for at have sikkerhed for kvaliteten i de komplekse produkter – og for at sikre os en sikker, løbende kommunikation med ledelsen. Vi har ugentlige statusmøder, og samtidig er jeg ca. en gang om måneden på virksomheden for at se med egne øjne og sparre med ledelsen, siger Steen Sørensen.

Selskabet BS Steel ejer han sammen med en erfaren dansk virksomhedsejer i Polen. Det er Bjørn Bahnsen fra Trio Line Holding, der har en anden leverandørvirksomhed i Polen. De to ejere har besluttet sig for en systematisk automation af produktionen i virksomheden på trods af de lavere lønninger i landet. Hvor den samlede lønudgift per time er lavere end i Danmark.

- Men lønningerne stiger også i Polen.

Samtidig er der konkurrence om den gode arbejdskraft. Derfor automatiserer vi konstant. BS Steel skal være en teknologisk virksomhed uanset lønniveauet, siger Steen Sørensen.

- Hvis vi skal være en teknologisk virksomhed i Polen på samme måde som i Danmark, så skal medarbejderne ikke bare være arme og ben. De skal være innovative og tænke løsninger. Vi prøver at drive kulturen imod den danske, men det sker ikke over natten. Det tager tid.

I hverdagen tænker Steen Sørensen så meget som muligt produktionen i Poznan og Bjerringbro sammen for at optimere. To nye laserskærer i Bjerringbro er ikke fyldt op og laver derfor løbende elementer til Polen. Lastbiler med færdige produkter til det danske marked giver nem transport retur til fabrikken med halvfabrikata.

Polen sikrer danske arbejdspladser Men der er stadig arbejde at lave, før satsningen i Polen bliver en solid businesscase. Yderligere vækst er sat på stand-by, til produktionen er kørt helt ind. I den sidste ende er målet en tre-dobling af produktionen.

- En ny arbejdsplads i Polen er ikke en tabt arbejdsplads i Bjerringbro. Vi er steget i medarbejderantal i begge virksomheder i denne periode. Når vi har ordrer med høje krav og begrænset volumen, så klarer vi det hurtigt i Danmark, hvor vi også satser på teknologi i produktionen – og hvor vi laver udviklingsarbejdet. Stor volumen og ensartet produktion går til Polen. Samlet set er Polen med til at sikre vores godt 50 arbejdspladser herhjemme, siger Steen Sørensen.

BSM BJERRINGBRO Ejer og direktør: Steen Sørensen Ansatte: 50 Speciale: Stål-elementer især til møbelindustrien Web: www.bsm.dk Datterselskab: BS Steel i Polen Ansatte i Polen: 70

Mere end arme og ben I den forbindelse er den polske arbejdskultur også en udfordring. BS Steel vil gerne have flere ansatte til at tænke mere med selv i dagligdagen. Nye medarbejdere bliver lært op fra bunden i virksomhedens processer, kvalitet og produktion.

Nøglemedarbejdere kan også komme til Bjerringbro og blive lært op i ny teknologi.

Mindre produktioner fastholdes i Bjerringbro – her er det Christian Lyngaard ved svejsningen. #8 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 21

DIN EKSPERT CARSTEN ESSLER HELMER Branchekonsulent, energi T 6317 3333 D 6317 3360 E ceh@arbejdsgiverne.dk

NY ENERGIAFTALE MED GODE ELEMENTER Ros til Folketinget for at indgå en bred aftale, der giver faste og langsigtede rammevilkår på energiområdet. Det er samtidig et skridt på vejen mod at sikre miljøet. Derudover er vinderne i energiaftalen de danske forbrugere og danske arbejdspladser.

Kunne vi have ønsket mere af aftalen, så havde vi peget på, at aftalen kunne være mere ambitiøs og være gået mod at gøre Danmark CO2-neutral i 2050.

I aftalen er der blandt andet vedtaget en reduktion af elafgifterne, der gavner udbredelsen af varmepumper.

Og herudover er der afsat 20 mio. kr. til installation af varmepumper, der udfaser oliefyr fra 2021-2024.

Det ligner en videreførelse af ordningen ”Skrot dit oliefyr”, som Arbejdsgiverne har argumenteret for. Det ser vi med stor glæde i Arbejdsgiverne.

For mange mennesker er en investering i varmepumper på 80.000 - 100.000 kr. meget at gabe over.

Derfor gør støtteordninger en forskel.

Men vi er også nødt til at bemærke, at det først er om tre år. Spørgsmålet er, om den grønne omstilling her går hurtigt nok?

Med aftalen afskaffes den nuværende energispareaftale og i stedet introduceres to nye støtteordninger til energieffektiviseringer i erhverv og eksisterende bygninger på henholdsvis 300 og 200 mio. kroner.

22 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #8 - 2018

Der skal blandt andet opføres tre nye havvindmølleparker, og det skal være muligt at udnytte overskudsvarme bedre.

Det er alt i alt gode takter.

“

VINDERNE I ENERGI­ AFTALEN ER DE DANSKE FORBRUGERE OG DANSKE ARBEJDSPLADSER. Med de tre havvindmølleparker på hver omkring 800 MW eller mere, der skal etableres frem mod 2030, får underleverandørerne til vindmølleindustrien rigtig gode muligheder for at være en del af Danmarks omstilling til mere vedvarende energi. Og så er det med til at beholde gode arbejdspladser i industrivirksomhederne.

Det er dog et skår i glæden, at der indføres et ”Midlertidigt finansieringsbidrag ved energiafgifter” fra 2021-2025 på 3,7 mia. kroner – og at det ikke klart fremgår, hvem der skal betale. Det ser desværre ud til, at det er industrien, der kommer til at betale en del af det, hvilket vil medføre, at

konkurrenceevnen forringes for de berørte virksomheder.

I aftalen er der også afsat en halv milliard kroner om året til forskning og udvikling frem til 2024, hvorefter det bliver øget til en milliard kroner.

De midler kan bidrage til udviklingen af produkter, der gør, at vi fortsat kan være med i front i den grønne omstilling, og at Danmark kommer tættere på 2030-målene.

KOM TIL ENERGISK TOPMØDE I FOLKETINGET Hvad har top-chefer fra Vestas, DONG, DTU, Ewii, Eniig, Dansk Fjernvarme, en stribe af kommunale forsyningsselskaber og en horde af folketingspolitikere og ministre til fælles? side bredt og på den anden side enormt fagligt og lidt nørdet område.

MADS GRAVES Adm. direktør, Arbejdsgiverne

De deltager i Energipolitisk Åbningsdebat i begyndelsen af oktober. År efter år.

Jeg havde fornøjelsen at deltage for første gang sidste år og det var – en fornøjelse.

Vanvittigt mange interessante indlæg, debatter og synspunkter om alt inden for energi- og klimaområdet. Naturligvis meget om energipolitik, og de rammevilkår virksomheder arbejder under inden for dette område. Men også masser af konkrete erfaringer om ny teknologi, nye produkter og ikke mindst idéer til dem.

Samtidig er det privilegeret at være så tæt sammen med så mange beslutningstagere inden for et på den ene

Konferencen finder i år sted den 3. og 4. oktober og afholdes som i de tidligere år på Christiansborg i flotte rammer i Fællessalen. Navnet Energipolitisk Åbningsdebat hænger sammen med Folketingets samme. Som bekendt sker det den første tirsdag i oktober hvert eneste år. Det betyder at alle – eller de fleste MF’ere er til stede på Christiansborg, hvorfor vi kan forvente at se eller møde masser af ministre og prominente/ kendte politikere i de to dage, vi er på konferencen. Dermed er Energipolitisk Åbningsdebat en fantastisk begivenhed til at opdyrke netværk og mindst lige så fantastisk til at pleje eksisterende netværk.

De møder med MF’ere, man som regel skal bruge måneder på at planlægge og afvikle (endnu mere, hvis man ikke selv har kontor eller bopæl i København), kan man overstå på to dage. Enten i de mange pauser, der trods alt er lagt ind i det omfattende program, eller til den legendariske fælles middag onsdag aften på Kanalcaféen, hvor mange af ministrene og politikerne også har for vane at deltage.

Så hvis du har en interesse for energipolitikken eller har brug for at netværke og påvirke beslutningstagerne inden for HELE sektoren, så kan jeg varmt anbefale at kaste et blik på programmet, som du finder her: www.arbejdsgiverne.dk/nyheder

Reparation Drejning Ø 800 L=13.000 Honing Ø 600 L=12.400 Langhulsboring Udvikling af store specialcylindre

TRANSPORTSNEGLE Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk

#8 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 23

ARBEJDSGIVERNES ENERGIPRIS 2018 HAR DU KANDIDATEN?

Kender du en person eller virksomhed i Danmark, der har udviklet et produkt eller en proces udover det sædvanlige inden for miljø- og energiområdet?

Så indstil dem til Arbejdsgivernes Energipris 2018.

Send din begrundelse senest fredag den 31. august 2018 til branchekonsulent for energi, Carsten Essler Helmer, på mail ceh@arbejdsgiverne.dk.

TEMADAG

Hvordan vi sikrer kvaliteten i arbejdet med køleinstallationer Hvad er Kølebranchens KvalitetssikringsOrdning, og hvordan kan ordningen hjælpe kunder, installatører og rådgivere med at sikre kvalitet i arbejdet med køleinstallationer?

På temadagen får du viden om, hvad Kølebranchens KvalitetssikringsOrdning kan gøre for dig, og hvordan du uden besvær kan opstille krav til levetidsøkonomi, miljøbelastning og energieffektivitet for nye køleinstallationer ved at læne dig op ad ordningen.

Torsdag den 4. oktober klokken 16.00 hos Arbejdsgiverne i Odense Tilmelding på sekretariat@kk-ordning.dk senest den 24. september -24deltagelse er gratis, hvis du er medlem af Arbejdsgiverne · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #8 - 2018

AVIDENZ:

HÅNDVÆRKERNE MØDER ASBEST I MANGE BYGNINGER Er asbest stadigvæk en udfordring i byggeriet?

Ja, det er det – og det kræver omtanke af håndværkerne, under­ streger Avidenz.

Der findes stadig rigtig mange asbestholdige materialer i de danske bygninger.

Det blev generelt forbudt at anvende asbest tilbage i 1980’erne, dog blev de sidste materialer anvendt frem til 1990.

Asbestholdige materialer er meget holdbare, så selv om det snart er 30 år siden, de sidste materialer blev anvendt, findes rigtig mange af dem stadig i de danske bygninger. Der er registreret 71 kendte produkter.

Skjult asbest Når håndværkere skal renovere en bolig, er det vigtigt at få kendskab til, hvornår den er fra, og hvornår den evt. er renoveret. Mange private har ikke viden om, at der er asbest i deres hus. Der står heller ikke noget om asbest i tilstandsrapporten.

­ å længe asbestholdige materialer ikke S bliver skadet, udsat for bearbejdning, eller der udføres nedrivning af materialer, udgør de ikke et problem. Men så snart de knækker, der skæres i dem eller de på anden måde beskadiges, bliver der frigivet asbest til luften.

• Tagbelægninger (eternittage) fra 1930

Der, hvor man typisk møder asbest i dag, er ved renovering og nedrivningsarbejde. Det er ikke altid, at de, der ejer bygningen, ved, at der faktisk er asbest i eksempelvis isoleringen af nogle rør.

Asbest kan forårsage forskellige former for lungesygdomme. Derfor er der en række krav til al arbejde, hvor der er asbest. I Avidenz har vi skrevet en længere artikel, som er tilgængelig på arbejdsgiverne.dk under emnet vvs. Her kan virksomhederne finde detaljeret viden.

Der findes også stadig rigtig mange eternittage i Danmark.

Her findes typisk asbest Asbest findes for eksempel i nedenstående (ikke en fyldestgørende liste):

– 1988 • Beklædningsplader, både til udendørs

og indendørs brug (1930-1985) • Loft- og vægplader (1954-1980) • Rørisolering (indtil 1972) • Luftkanaler (1945-1980)

Derudover kan vi hos Avidenz tilbyde mere specifik rådgivning.

Se www.avidenz.dk

Når håndværkerne møder byggeasbest, kræver det sikre arbejdsforhold. Fibrene frigøres ved beskadigelser af de gamle byggematerialer (Arkivfoto: Colourbox). #8 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 25

NYT FRA

VIRKSOMHEDERNE

ODIN RETTER NAVNET IMOD VERDENSMARKEDET ”Maskinfabrik” er ikke så nemt at udtale på eksportmarkederne. ODIN Engineering er det nye navn på virksomheden i Slagelse.

TEKST: JAN KRISTENSEN

Når 80-90 pct. af kunderne i perioder skal have leveret i Kina, Rusland, USA eller rundt i Europa, så matcher det ikke helt som leverandør at have det gode gamle danske ”maskinfabrik” i navnet.

Hos ODIN i Slagelse er maskinfabrikken nu blevet til ODIN Engineering.

- Det navn ligger ligesom bedre i munden for en virksomhed som vores, der i dag både er kloge hoveder og kloge hænder med mange internationale kunder. Vi er meget mere end en lokal maskinfabrik,

siger direktør Mads Rasmussen fra virksomheden i Slagelse.

Professionel bestyrelse I forbindelse med navneskiftet har virksomheden også opdateret og nytænkt sit website, der både er på dansk og engelsk.

Navneskiftet har været diskuteret i virksomhedens nye, professionelle bestyrelse, der i dag er med til at inspirere og udvikle den familieejede virksomhed.

Her er Mads Rasmussen tredje generation Rasmussen, siden farfaren i 1961 startede maskinfabrikken i et tidligere hønsehus i Slagelse. Direktøren er midt i en udviklingsproces med virksomheden.

- Vi har en arv, som vi er stolte af. Men hvis vi også vil findes i morgen, skal vi hele tiden være opmærksomme på vores relation til markedet. Den stigende globale konkurrence tvinger os til at forholde os meget aktivt til, hvem vi er, hvad vi kan, og hvordan vi gør en forskel. Det skal også afspejle sig i navnet, siger Mads Rasmussen.

Fulde løsninger Blandt de vigtige kunder er eksempelvis de store danske vindmølleproducenter og industrivirksomheder som National Oilwell Varco, CP Kelco og Alfa Laval.

Virksomheden har nu rundet de 50 ansatte – og mere end halvdelen er beskæftiget på kontoret.

- Mange af vore kunder skal bruge en løsning, der ikke findes i forvejen. Vores løsning er mere end summen af de enkelte maskindele, vi leverer. I nogle tilfælde leverer vi endda også bygning og projektstyring.

- Jeg plejer populært at sige, at den samlede løsning giver kunden ”en røv at sparke i.” Ingen er i tvivl om, hvem der har ansvaret. Og det har vi ofte, siger Mads Rasmussen.

Direktør Mads Rasmussen ses her midt i en opgaveløsning med medarbejderne.

26 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #8 - 2018

ODIN ENGINEERING A/S Hjemsted: Slagelse Direktør: Mads Rasmussen Ansatte: 51 Lærlinge: 8 Speciale: Løsninger og specialmaskiner til industri Web: odin-engineering.dk

Robotarme arbejder med i ODIN’s produktion.

Rekrutterer lærlinge ODIN Engineering har ingen aggressiv vækstplan. Planen er nærmere at udvikle medarbejdergruppen løbende og så rekruttere fra bl.a gruppen af lærlinge. Den tæller for tiden tre industriteknikere, tre smede og en automationstekniker. Snart bliver gruppen udvidet med yderligere en smedelærling og en kontorelev.

- Ikke mindst vores kunder i USA undrer sig til tider over, at sådan ”en lille biks” i Danmark kan levere højt specialiserede maskiner til deres produktion og fabrikker. Men vi kan både producere og servicere. Mine folk rykker ud i hele verden, hvis der er problemer, siger Mads Rasmussen.

#8 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 27

NYT FRA

VIRKSOMHEDERNE

FACEBOOK BOOSTER SALG AF VINDUESLØFTER Montering af motor på en traditionel vinduesløfter har åbnet et nyt marked for Spangkilde Teknik. Facebook har skaffet mange af de nye kunder.

TEKST OG FOTO: MORTEN RAVN

81.000 visninger har der været på Facebook af en video med Spangkilde Tekniks vinduesløfter med motor. Her ser man, hvordan vinduesløfteren både er et godt arbejdsbord og en nem og sikker måde at fragte store vinduer og vinduespartier rundt på en byggeplads.

Samlet har der været 350 kommentarer fra tømrere og mestre og 78 delinger, hvor læserne ville vise det nye værktøj til kolleger og andre interessenter.

Succesen på Facebook har udbredt kendskabet til Jan Michaelsens nye værktøj til tømrerbranchen – og dermed boostet salget. Tidligere blev der solgt omkring 20 vinduesløftere om året. Nu er der blevet solgt 30 løfter med motor på tre måneder.

- Der er ingen tvivl om, at mange har fået øje på mulighederne i en vinduesløfter med motor ved at se vores video på Facebook. Det har skabt en ny interesse fra byggebranchen, selvom udgaven

med motor er 12.000 kr. dyrere end uden, siger Jan Michaelsen.

Kister i reoler Samtidig har Spangkilde Teknik stadig fuld fart på sit guldæg, ”kisteløfteren”.

Arbejdstilsynet er begyndt at holde mere øje med, at personalet ved kirker ikke bærer på kister. Det har skabt en efterspørgsel på en måde at transportere kister på. Jan Michaelsen har i mange år produceret en vogn til at flytte vinduer

Billedtekst: Jan Michaelsen foran sin kisteløfter, som efter hans eget udsagn forhindrer ham i at gå på pension.

28 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #8 - 2018

LEDER EFTER EN SAMARBEJDSPARTNER Jan Michaelsen er senest kommet ind på det svenske marked, efter en svensk sælger fik øje på den på en messe i Gladsaxe og har taget den med i sit katalog. Han er også så småt i gang med at komme ind på det norske marked. Endelig har han lidt kig på det engelske marked, der tæller 57.000 kirker.

- Men her mangler vi én, der kan vejlede os i, hvordan man håndterer det eksportmarked, eksempelvis en samarbejdspartner, siger Jan Michaelsen.

og radiatorer med. Derfor blev Spangkilde Teknik kontaktet af én fra arbejdsmiljøvirksomheden BSD, der ville høre, om de ikke kunne lave én, der kunne flytte kister. Det kunne Spangkilde Teknik, og sådan gik det til, at de i dag har skabt et produkt, de har brug for i de fleste af landets kirker.

Der er to andre producenter, men efter Jan Michaelsens udsagn adskiller hans produkt sig ved, at hans vogn kan løfte så højt, at man kan sætte kister i reoler.

Den kan køre så langt ned, at den passer til eksisterende katafalker, og endelig kan han skræddersy den, så den er nemmere at komme rundt med i kirker.

Jan Michaelsen er 64 år og kunne egentlig godt tænke sig snart at gå på pension.

Men siden der de senere år er kommet så godt gang i forretningen, har han ingen planer om at gå på pension foreløbig.

Ministerbesøg I juni havde Jan Michaelsen besøg af både beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen og kirkeminister Mette Bock, der var kommet for at besigtige kisteløfteren.

- Menighedsrådene har et ansvar for, at deres ansatte har de fornødne hjælpemidler til rådighed ved kistehåndtering mellem kapel og kirke. Arbejdsmiljørådgivningen bliver taget seriøst ved langt de fleste menighedsråd i dag. Men der er desværre flere tilfælde, hvor man glemmer at samarbejde. Det har vi belyst med en god og konstruktiv dialog, siger Jan Michaelsen.

I 2017 solgte Spangkilde Teknik 55 kisteløftere. I år har han foreløbig solgt 30, men han regner med at komme over 70, da det er i efteråret, at de har deres salg. Da kirker som regel køber dem sidst på året, hvis de har plads til det i budgettet.

- Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi kommer over 70 i år, siger Jan Michaelsen om kisteløfteren, der koster 47.500 kroner.

SPANGKILDE TEKNIK APS Ejer: Jan Michaelsen Web: www.spangkilde.dk Hjemkommune: Hedensted Antal ansatte: 4

Teknikken fra kisteløfteren er med succes bygget ind i vinduesløfteren. #8 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 29

NYT FRA

VIRKSOMHEDERNE

LAGERAUTOMATER SPARER PLADS OG PENGE Som et led i udvidelse både i forhold til produktion, administration og lager har Hydra-Comp installeret to lagerautomater. Det frigiver plads og er billigere end at bygge nyt, men det kræver også omstilling hos personalet.

Traditionel udvidelse ved at bygge flere lagerkvadratmeter ville have kostet hydraulikproducenten Hydra-Comp i Skive omtrent fem gange så meget som de én million dyre lagerautomater. Det fortæller Jørgen Jacobsen, som er direktør og medejer: - Byggeri koster en grumme masse penge.

Ligesom i resten af markedet går det nemlig godt for Hydra-Comp. Derfor bygger de i forvejen nye lokaler til administrationen og investerer i ny CNC drejebænk til produktionen. Men pladsmanglen på lageret måtte også håndteres. Og da Hydra-Comp samtidig ønsker at holde leveringstiden nede ved at få endnu flere komponenter på lager, var to lagerautomater den bedste løsning for dem.

Et par minutter ekstra Det har taget knapt et halvt år at få automaterne installeret, og nu er de endelig i 30 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #8 - 2018

gang med den daglige brug. Men der er også bagsider ved valget.

- Der er altid udfordringer ved nye systemer, mener Jørgen Jacobsen. Én af ulemperne er, at man ikke længere kan gå hen på hylden og prøve, hvilken reservedel der passer i gevindet. Nu skal medarbejderne først taste en ordre ind i systemet og derefter vente på, at den rigtige hylde bliver fundet frem.

- Vi har nogle kunder, som kommer i huset og som normalt bare kan vises til hylderne. Nu tager det et par minutter ekstra, forklarer Jørgen Jacobsen.

Mindsker fejltagelser Til gengæld er lagerstyringen betydeligt bedre med det nye system. Hvor mange ensartede ting lå op og ned af hinanden i det gamle reolsystem, ligger reservedelene nu fuldstændig tilfældigt i automaten.

- Lagerautomaten organiserer kun de forskellige dele efter plads-behovet. Det

De to nye lagerautomater hos Hydra-Comp er gravet to meter ned i gulvet og rummer sammenlagt næsten 325 m2 hyldeplads. Det er fordelt på 52 hylder i hver automat, som er 10 cm dybe, 80 cm brede og 3,9 meter lange.

De har hver en bæreevne på 625 kg. Antallet af hylder kan udvides med endnu cirka 25 pct.

Automaterne kan bære 30 tons varer.

TEKST OG FOTO: EVA MARIA JØRGENSEN

kaos-system mindsker antallet af fejl, når der skal pakkes ordrer, forklarer Jørgen Jacobsen.

Han forventer, at væksten vil fortsætte i Hydra-Comp i de kommende år, så de kan erobre større markedsdele inden for hydraulik til forskellige typer maskinbygning. For virksomheden kommer en del af væksten fra kombinationen af mange agenturer og et kraftigt fokus på digitalt marketing. Men også deres ”cylinder-konfigurator” giver fordele på markedet. Her kan maskinbygger-kunderne selv tegne og beregne præcis, hvordan deres hydraulik-cylinder skal se ud for at fungere optimalt.

Den nye administrationsbygning forventes at stå færdig efter sommerferien.

MASKINARBEJDEREN BLEV MEDEJER OG DIREKTØR Maskinarbejder Jens Hansen er både med på billedet fra starten af Bast & Co i 1993 og på jubilæumsbilledet i 2018. I løbet af den periode er den faglærte tekniker gået til at være både medejer og direktør.

Samtidig er personalet vokset fra fire til 22 medarbejdere. Bast & Co A/S er specialiseret inden for reparation, renovering og vedligehold af produktions- og værktøjsmaskiner. Fra afdelinger i Vejle og Allerød betjenes kunder over hele verden.

De fire første medarbejdere hos Bast & Co. Fra venstre er det Jørgen Andersen, Helge Bast, Kirsten Bast og den unge Jens Hansen, der nu er direktør. Det indsatte direktørbillede er fra 2018.

Jens Hansen er til tider stadig med i værkstedet og får olie på fingrene.

– Det er det, jeg er udlært til. Jeg er udlært maskinarbejder og kan lide det.

Det er spændende at hjælpe, hvor det er nødvendigt. Og jeg synes, at jeg er god

til det, siger Jens Hansen, der dog også bruger meget tid på at give tilbud på reparationer i Danmark og ofte også i udlandet.

Virksomheden på Porschevej i Vejle ejes i dag af Jens Hansen, Kim Dejbjærg og Simon Bast. Væksten er indtil nu både kommet organisk og ved opkøb. Og i jubilæumsåret er der åbent for nye opkøb, hvis der viser sig interessante muligheder.

Inspirationsmøde og rundvisning HVORDAN ØGER DU DIN VIRKSOMHEDS VÆRDI? Hvordan fastsættes værdien af en virksomhed, og hvad skal der til for at øge prisen på virksomheden? På inspirationsmødet er der fokus på, hvilke mekanismer der afgør, hvad en virksomhed er værd.

Tirsdag den 2. oktober klokken 14.00 på Strøjer Samlingen i Assens TILMELD DIG I KALENDEREN PÅ ARBEJDSGIVERNES HJEMMESIDE

#8 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 31

FORENINGSNYT

LOKALFORMÆND TAGER KONTINGENT-SAGEN I EGEN HÅND Flere lokalafdelinger har nu fundet en helt legal måde at omgå generalforsamlingens beslutning om ikke at ensarte kontingentet.

TEKST OG FOTO: MORTEN RAVN

Jørn Brink synes, det er et stort problem, at forslaget om at ensarte kontingentet blev nedstemt. Derfor har han taget sagen i egen hånd. I hans lokalafdeling har de besluttet at give en fuldmagt til, at sælgeren må droppe lokalafdelingskontingentet, hvis en virksomhed i en salgssituation stejler over det.

- Det kan ikke passe, at man sender en voksen mand ud for at forhandle med store virksomheder, og så må de ikke

“

DET HER ER SÅ VIGTIGT, AT DER ER NOGET DEMOKRATI, DER MÅ TILSIDESÆTTES FOR DET.

træffe en beslutning. Det er så vigtigt, at dem, der kommer og forhandler, har mandat til det, siger Jørn Brink.

Han foreslår at sætte lokalafdelingskontingentet ned i tre år. Fokus skal være på at få nogle flere store virksomheder ind i folden.

- Det ville give så meget goodwill, hvis vi kunne få nogle flere store virksomheder, siger Jørn Brink.

Lokalformand Jørn Brink (i midten) har givet fuldmagt til, at sælgeren må droppe lokalafdelingskontingentet. Her ses Jørn med to svende Jimmi Thisted (tv.) og Jeppe Rasmussen.

32 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #8 - 2018

Vigtigere end demokrati Han erkender, at reglen siger, der skal være mindst trefjerdedele flertal. Før noget kan besluttes. Men han mener, at det i dette tilfælde forhindrer, at man træffer åbenlyst nødvendige beslutninger.

- Det her er så vigtigt, at der er noget demokrati, der må tilsidesættes for det.

Det skal en fjerdedel ikke blokere for.

Hvis vi vil have de seriøse virksomheder, så skal det laves om. Det må ikke være pebernødder, der spærrer for at få store virksomheder ind, siger han.

Den holdning deler han med lokalafdeling Trekantområdet, hvor Kim Schmidt er lokalafdelingsformand. Her vil de også komme med en fuldmagt.

- Vi skal ikke stå som lokalafdelinger og være en hæmsko for, at vi kan nogle flere nye medlemmer ind. Vi kan sagtens undvære kontingent i et år eller to. Der kommer alligevel ikke nogen medlemmer og bruger vores penge, siger han.

Brink Smede & VVS er netop blevet færdig med vvs-arbejdet ved en række feriehuse ved Hodde.

DET GÅR GODT HOS BRINK SMEDE & VVS Sidste år var ikke det bedste for Brink Smede & VVS, hvor de var udfordret på mandskabet. Medarbejdere, der er sygemeldt i en lang periode, giver nogle begrænsninger i en lille virksomhed.

Men nu ser de fremad.

- Det går rigtig godt. Vi er henne ved 1. oktober med ordrer, siger Jørn Brink.

De har lavet en kiptømmer til det norske postvæsen i samarbejde med Bramidan. Foreløbig har de fremstillet tre og skal lave tre mere. Herudover har de fremstillet ergonomisk borde og meget andet til LEGO’s afdelinger.

De laver også støbeforme til laboratoriefrysebokse for Tech Invent i Skanderborg. Endelig har de lavet alle vvs-installationerne for 10 nye ferieboliger ved Hodde. Og de skal lave 20 mere

inden årets udgang. Her er de oppe på ca. 50 hytter, som de producerer i samarbejde med Annebergs Limtræ A/S. Også stålproduktion til byggeriet er godt i gang.

- Det er meget omskifteligt at drive sådan en virksomhed. Og man skal saftsusme være omstillingsparat. Du laver alt fra legeredskaber til en pappresser.

Herudover er du sårbar på medarbejdere. Hvis nogen siger op, er du på spanden, siger Jørn Brink, der dog ellers har et stabilt hold af medarbejdere.

- Vi har tre svende, der er vendt tilbage, efter de har været ude og arbejde et andet sted. Så kan det ikke være helt skidt, siger Jørn Brink.

- Dem der har de sjove opgaver, det er dem, der har de bedste medarbejdere.

#8 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 33

FORENINGSNYT

LOKALAFDELINGERNE HAR INGEN FREMTID

- Jeg kan ikke forstå, at de stadig tror, at lokalafdelingerne har en fremtid, siger Kim Schmidt der her ses i værkstedet sammen med Dennis Jensen.

Kim Schmidt, formand for lokalafdeling Trekantområdet, siger lige ud, at lokalafdelingerne kun er interessante for dem, der er kommet der i mange år.

TEKST OG FOTO: MORTEN RAVN

- Jeg kan ikke forstå, at nogle stadig tror, at lokalafdelingerne har en fremtid. At de ikke kan se, at det er forbi. Sådan siger formand for lokalafdeling Trekantområdet Kim Schmidt ligeud oven på generalforsamlingen i juni. Han er rystet over, at forslaget om at ensarte kontingentet til lokalafdelingerne blev nedstemt.

- Jeg er glad for, at det ikke er min egen virksomhed. Vi har en handlingslammet, tungt styret forening. Der er alt for mange, der skal spørges. Nu bliver det først på næste generalforsamling, at der 34 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #8 - 2018

kan ske noget. Vi er ikke kommet videre, siger han.

Kim Schmidt er enig i, at lokalafdelingerne ikke er det eneste sted at spare.

Men efter hans mening er det et sted at starte. Han mener, at det mere eller mindre er sociale klubber, som man kan deltage i og betale til, hvis man har interessen.

- Det er hyggeligt med lokalafdelinger og generalforsamling. Men jeg er også nødt til at se på, hvilken forening jeg har brug for som virksomhedsejer, siger Kim

Schmidt, der mener, at det er for svært at forklare nye medlemmer, hvad de får for pengene.

Kim Schmidt synes, at det var bedre med bare fem regioner.

- Så var vi ved at komme ned på et antal mennesker, der kan træffe en beslutning, siger Kim Schmidt, der dog ikke var på talerstolen for at argumentere for det.

- Jeg havde ikke regnet med, at det kunne gå så galt. At kun en halv procent ville skille os ad, siger han.

FORENINGSNYT

FULD FART PÅ MEKALEIKA - MEN MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT ER EN STOPKLODS Mekaleika har lavet en ny produktionslinje for virksomheden Sundolit, der fremstiller flamingopladeisolering til at fremstille drænplader. En opgave, der beskæftigede fire mand i et halvt år. Herudover har de lavet en stabler til et dansk elfirma, der skal stilles op i Norge. Mekaleika har lavet konstruktionen, og det norske firma lavede styringen.

Ifølge Kim Schmidt kunne han dog påtage sig mange flere opgaver, hvis han kunne få arbejdskraften. Der er mange ting, han må sige nej tak til.

Han har lige søgt to mand og har fået den ene. Her fik han 32 ansøgninger, men de 30 er ikke kvalificerede. Hvis de skal tiltrække arbejdskraft, er det fra en anden konkurrerende virksomhed. Massen af arbejdskraft er ikke blevet større.

- HVORDAN ER VORES FORENING EGENTLIG BLEVET FOR DYR? - Hvorfor er det lokalafdelingerne, der skal slagtes? Det spørgsmål rejser Jan Michaelsen efter landsgeneralforsamlingen i juni, hvor meget af debatten gik på, at lokalafdelingskontingentet nogle steder var for højt, og at det var årsagen til, at flere store industrivirksomheder havde meldt sig ud.

Jan Michaelsen er lokalafdelingsformand for Nord & Vest for Vejle og medlem af hovedbestyrelsen. Han var med til at stemme forslaget ned om, at man skulle ensarte kontingentet, og det står han gerne ved. Han mener, at der har været for meget fokus på lokalafdelingerne i debatten om store virksomheder, der forlod foreningen.

- Kunne der være andre steder at spare?

Måske er menukortet for stort til huset?

Det kunne også godt være, at man skulle skære ned på antallet af chefer. Hvis jeg

havde en værkfører for knap hver sjette medarbejder, kunne jeg ikke eksistere som virksomhed, siger han.

Jan Michaelsen mener, at man skal se på, hvordan man er endt på den samlede pris for at være medlem af Arbejdsgiverne og ikke alene kontingentet til lokalafdelingerne. Han undrer sig også over, hvorfor kontingentet til lokalafdelingerne som den eneste post særskilt fremgår af fakturaen. Eksempelvis fremgår udgiften til SMVDanmark ikke. #8 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 35

FORENINGSNYT

- VI SKAL FØLE ANSVAR FOR HINANDEN Det sociale er det vigtigste i en lokalforening. Man føler et ansvar over for hinanden, når man lærer hinanden at kende. Det politiske er sekundært, mener Hans Henrik Christiansen, ny lokalafdelingsformand for Fyn. TEKST OG FOTO: MORTEN RAVN

Hans Henrik Christiansen overtager en afdeling, hvor det med at få folk til at deltage i foreningen med hans egne ord hænger lidt i bremsen.

- Folk har så travlt med deres egen gøren og laden, at de glemmer, at der er en forening bag, siger han.

“

MAN MØDES OG HAR NOGET MED HJEM HVER GANG. ALT FRA EN DÅRLIG VITTIGHED TIL NOGET BRUGBART I SIN VIRKSOMHED. Vvs’eren er altså udmærket klar over, at det ikke er nogen nem opgave, han har sagt ja til. Men det betyder ikke, at man ikke skal gøre et forsøg.

- Jeg synes ikke, det kan passe, at man er med i en forening, og så gider man ikke at deltage i den. Jeg blev lidt irriteret over, at der er nogle, der siger, at det må 36 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #8 - 2018

andre gøre. Og så har det vist sig at være meget spændende, fortæller han.

Alle de gamle mænd….

Hans Henrik Christiansen ved, at det er særlig svært at lokke de unge til. Her husker han, hvad han selv tænkte, da han kom ind i foreningen som kun 30-årig, da han overtog sin fars forretning i år 2000.

- Jeg tænkte, hold da kæft alle de gamle mænd. Men vi hyggede os. Min kone og jeg. Derfor blev vi med at komme der, fortæller han. Og her er vi ved kernen af Hans Henrik Christiansens syn på foreningen. At det sociale binder dem sammen.

- Det skal være hyggeligt at komme der.

Det er en vigtig del af det. Man mødes og har noget med hjem hver gang. Alt fra en dårlig vittighed til noget brugbart i sin virksomhed. Men der skal være god stemning. Det er, når vi socialiserer, at vi knytter os til hinanden. Det behøver ikke at handle om en masse politisk, siger han.

- Vi føler større ansvar over for hinanden, når vi lærer hinanden at kende og får barrierer brudt ned, siger han. Det er her, man skaber det forhold, der gør, at man hjælper hinanden. Her nævner han blandt andet Lars Munk fra Sanderum

VVS som én, han har lært at kende i foreningen.

Vi ringer bare - Hver gang vi har noget med varmepumper, så ringer vi til hinanden. Eller hvis jeg lige står og mangler det her stykke værktøj, fortæller Hans Henrik Christiansen. Han mener, at det er det mest værdifulde ved lokalafdelingerne.

- Jeg vil ikke hen og revolutionere det hele. Men jeg tænker, at jeg vil arbejde stille og roligt med at få folk til at komme der. Det politiske er også vigtigt, men det er noget nemmere at få folk til at deltage i, hvis de hygger sig.

Hans Henrik Christiansen har vvs-virksomheden Nytofte.dk ved Middelfart. Han sidder i hoved­ bestyrelsen i Arbejdsgiverne og er ny formand for lokalafdeling Fyn.

- JEG SKULLE HAVE VÆRET PÅ TALERSTOLEN Hans Henrik Christiansen er ærgerlig over, at forslaget om ensartet kontingent blev stemt ned. Særligt ærgrer han sig over den retorik med ”os” og ”dem”, der kendetegnede generalforsamlingen.

- Det der med, at ”nu tager de magten fra os”. Det vil jeg gerne slå et slag for, at man får manet til jorden. Man vælger én til hovedbestyrelsen, man har tillid til.

Så kan det ikke hjælpe noget, at lige så snart han kommer ind, så bliver han én af dem, der forsøger at ”tage magten”,

siger Hans Henrik Christiansen, der mener, at det er på høje tid at få gjort noget ved kontingentet.

- Hvis en medlemsvirksomhed er på vej ud, fordi han er utilfreds med kontingentet. Så kan man sidde nok så meget og snakke. Men så er han jo væk. Her er jeg skuffet over mig selv, at jeg ikke gik på talerstolen, siger Hans Henrik Christiansen.

#8 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 37

KURSER

EFTERÅRETS KURSUSTILBUD 2018

AL EFTERUDDANNELSE

INDUSTRI/SMEDE

Sagkyndig, kursus i lovpligtig eftersyn af lastbilkran for medarbejdere

Sagkyndig - kursus i lovpligtige eftersyn af fastmonteret kran for medarbejdere

Alle hejseredskaber skal efter arbejdstilsynets bekendtgørelse 1101 efterses 1 gang om året af en sagkyndig. Kurset tager udgangspunkt i eftersyn af mobilkraner, og det udstyr der bruges hertil.

Spar penge og lær selv at udføre eftersyn af din(e) kran(er). Der afsluttes med en prøve, så du får et certifikat, der dokumenterer, at du er sagkyndig.

Tid og Sted: 27. august, Silkeborg

Sikkerhedskrav til maskiner, nye og brugte Lær Arbejdstilsynets krav til indretning af industrimaskiner at kende samt kort gennemgang af regler og metoder til den lovpligtige ibrugtagningskontrol.

Tid og Sted: 5. september, Odense

Nye regler for El-installationer i bygninger NYHED Kurset tager afsæt i de nye regler for El-installationer, der trådte i kraft 1. juli 2017. Du bliver opdateret på gældende lovgivning for elektriske installationer og bygningstavler m.m.

Tid og Sted: 20. september, Odense

Eksplosiv viden om ATEX direktiver 1999/92EU sikkerhed og beskyttelse for medarbejdere, der kan blive udsat for potentiel eksplosiv atmosfære. 2014/34/EU lovgivning om materiale og sikringssystemer til brug i en potentiel eksplosiv atmosfære.

Tid og Sted:

24. september, Silkeborg

Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler

Tid og Sted: 1.november, Odense

Tid og Sted:

26. september, Ringsted

Tid og Sted:

6. december, Silkeborg

Håndværkerens Hygiejnediplom

Diplomet giver dig alt det, du har brug for at vide for at kunne arbejde kvalificeret i produktionsvirksomheder inden for fødevare, biotek og farmaci.

Tid og Sted:

23. oktober, Odense

38 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #8 - 2018

Regler for vandinstallationer i BR18 I BR18, der trådte i kraft januar 2018, vil reglerne for vandsinstallationer være ændret. Kurset vil gennemgå, hvordan BR18 skal anvendes sammen med de forskellige normer og vejledninger.

Tid og Sted: 23. august, Tåstrup

Certifikatkursus, flyvning med droner På kurset kommer man bl.a. ind på sikkerhedszoner, luftrum, flyvehøjde, muligheder og begrænsninger for både hobby- og erhvervsdrone m.m. Det er et krav, at man kan dokumentere mindst 5 timers praktisk erfaring.

Tid og Sted: 7. – 9. november, Hans Christian Andersen Airport, Odense

Tænk nye tanker – og skab endnu bedre resultater NYHED

Du får mentale værktøjer, som du kan bruge på jobbet omkring jeres arbejdsoppaver, så I sammen kan blive bedre til at realisere mål og effektivitet.

Tid og Sted: 15. november, Ringsted

Visuel kontrol, svejsning Du får grundlæggende kendskab med kontrol af svejsninger, kvalitetsniveauer og almindelige krav og fremgangsmåder for udførelse af visuel inspektion.

Tid og Sted:

Tid og Sted: 9. oktober, Silkeborg

Tid og Sted: 11. oktober, Odense

Nye regler for El-installationer i bygninger NYHED Kurset tager afsæt i de nye regler for El-installationer, der trådte i kraft 1. juli 2017. Du bliver opdateret på gældende lovgivning for elektriske installationer og bygningstavler m.m.

Tid og Sted: 20. september, Odense

Plastsvejsning af rør inden for VVS-området NYHED Dette kursus er en beskrivelse af hvilke krav der stilles til svejsning af plastrør. Vi går også på værkstedet, og prøver både at elektro- og stuksvejse PE og PP rør. Kurset er ikke certifikatgivende.

Tid og Sted: 25. september, Aalborg

20. – 21. november, Aalborg

Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler

Risikovurdering og CE-mærkning under Maskindirektivet

Lær at udføre eftersyn på bl.a. el-håndværktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler, rullestillads og løfteborde.

Kurset tager udgangspunkt i risikovurdering og risikonedsættelse af standarderne DS/ ISO 12100:2011 og DS/ISO 14121-2:2012, og den del af indsatsen på området Maskinsikkerhed.

>>> Lær at udføre eftersyn på bl.a. el-håndværktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler, rullestillads og løfteborde.

BYGGERI/VVS

Tid og Sted:

27. november, Odense

Lovpligtige eftersyn af virksomhedens eget brandmateriel NYHED Medarbejderen bliver klædt på at at kunne udføre det årlige lovpligtige tilsyn med alt brandmateriel i egen virksomhed.

Tid og Sted:

10. januar 2019, Odense

Tid og Sted: 26. september, Ringsted

Tid og Sted:

6. december, Silkeborg

Vådrum, gulvvarme, skjulte samlinger På kurset får styr på, hvordan vådrum og installationer skal planlægges og udføres – både i nybyggeri og ved renovering.

Tid og Sted: 10. oktober, Silkeborg

VPO-kursus, basis varmepumpeteknik

Styr på varmeinstallationer?

F-gas kursus

Du får basisviden om mindre varmepumper, så virksomheden kan dimensionere, installere og servicere mindre eldrevne varmepumpeanlæg. Et kursus, der skal betås for at kunne blive optaget som medlem af VarmePumpeOrdningen.

Varmenormen DS 469:2013 er den norm, der er gældende, når man skal lave varmeanlæg i dag. Og ny bestemmelse i BR 18 Bygningsreglementet betyder, at normen er lovgivning. Krav og regler vil blive gennemgået.

Du får en grundlæggende viden om F-gas, og vi kommer bl.a. ind på tæthedsprøvning, gasflaskers placering, apparatlære, mærkninger, ventilation m.m.

Tid og Sted: 10.- 11. oktober, Aarhus

Tid og Sted:

22. november, Odense

6. november, Taastrup

Certifikatkursus, flyvning med droner

Håndværkerens Hygiejnediplom Diplomet giver dig alt det, du har brug for at vide for at kunne arbejde kvalificeret i produktionsvirksomheder inden for fødevare, biotek og farmaci.

Tid og Sted:

På kurset kommer man bl.a. ind på sikkerhedszoner, luftrum, flyvehøjde, muligheder og begrænsninger for både hobby- og erhvervsdrone m.m. Det er et krav, at man kan dokumentere mindst 5 timers praktisk erfaring.

Indregulering og service af ventilationsanlæg

7. – 9. november, Hans Christian Andersen Airport, Odense

Du lærer om indregulering af nyinstallationer, de nødvendige målinger ifm. fejlfinding og service, målinger på testbænk og større in house-ventilationsanlæg m.m.

Blik, Tag og Facade, lær at udføre korrekt blikkenslagerarbejde

Tid & Sted:

Tid og Sted:

24. oktober, Odense

13. – 14. november, Odense

NYHED

Dette kursus er en opfriskning af reglerne for opstart af gasforbrugende apparater op til 135 KW.

Tid og Sted: 30. – 31. oktober, Odense

Lovpligtige eftersyn af virksomhedens eget brandmateriel NYHED Medarbejderen bliver klædt på at at kunne udføre det årlige lovpligtige tilsyn med alt brandmateriel i egen virksomhed.

Tid og Sted: 10. januar 2019, Odense

Tid og Sted:

23. oktober, Odense

Brush Up på A-certifikatet

Tid og Sted:

Kurset indeholder en gennemgang af krav og regler ved tag- og facadearbejde.

Tilmelding via www.aleu.dk/kalender Her kan du også læse mere om de enkelte kurser samt betingelser og vilkår.

Tænk nye tanker – og skab endnu bedre resultater NYHED

Du får mentale værktøjer, som du kan bruge på jobbet omkring jeres arbejdsoppaver, så I sammen kan blive bedre til at realisere mål og effektivitet.

Tid og Sted: 15. november, Ringsted

Projektledelse

Lær at bruge projektværktøjer klogt og effektivt Er du en del af et projekt, er der krav fra mange sider, og de omfatter en hel del mere end din faglærte kunnen.

På faget ”Projektledelse” får du kompetencer til at opfylde disse krav, og du lærer at arbejde med et projekt på måder, der leder effektivt frem til projektets resultat.

Faget kan tages som et forløb på enten tre eller seks dage - læs mere og tilmeld dig på Arbejdsgivernes hjemmeside.

Begge forløb starter den 9. oktober 2018.

Værktøjer til styring af økonomi og kunder Har du brug for konkrete værktøjer til dit daglige arbejde med økonomi og kundepleje?

På kurset får du • indsigt i budget og regnskaber – hvordan budget og regnskab bruges i din forretning.

• forståelse for brugen af nøgletal i hverdagen – lav dine egne nøgletal.

• Kkndeoplevelsen – hvorfor skal du arbejde med kundernes oplevelse i hverdagen?

• mersalget – hvor er mulighederne i din forretning, og hvordan udnytter du dem?

Den 5.-6. november 2018 på Kursuscenter Brogaarden i Middelfart.

Du tilmelder dig via Arbejdsgivernes hjemmeside.

#8 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 39

Bethina Hansen Virksomhedsejer

Ida Skiaker Knudsen Faglig sekretær

Så hvorfor den opmærksom hed på kønnet?

Er vi så anderledes? Når kunden henter sin bil på værkstedet er det sgu nok svært at se, om det var en kvinde eller mand, der skiftede dækkene.

Det er den evige balancegang mellem at få sagt fra og ikke træde nogen over tæerne.

Heldigvis bliver det lettere med erfaringen, og der er længere og længere imellem ovenstående eksempler.

Så kære arbejdsgivere og svende – måske frasen ”vær mod andre, som du selv vil behandles” er på sin plads her…

Gitte Saaby Bogholder, rengøring, HR- og indkøbschef

Lise Daldorph Afdelingsleder

ISSN 1602-7213

Det gav et par smil og kommentarer fra kollegaerne, og så kunne vi fortsætte med agendaen bagefter.

På en anden virksomhed fortalte en anden lærling mig, at hun var frustreret over altid

at blive forskelsbehandlet.

Enten skulle hun skifte dobbelt så mange dæk som

den mandlige lærling for at bevise, at hun kunne. I andre situationer stod svendene på spring for at løfte de tunge dæk for hende.

Hun ville allerhelst bare gå på arbejde og passe det ligesom de andre.

Arbejdsgive

For det meste er der positive oplevelser ude på virksomhederne, men en gang imellem støder jeg også på udfordringe r.

Et eksempel var den svend, som hellere ville have mit mobilnumm er end tale om, hvorfor jeg var kommet.

Eller en tillidsmand, som helst ikke ville vise mig værkstedet, da tonen nok ”var for hård for mig.” Der stod en svend, som simpelthen havde så meget negativt på hjertet, at hverken jeg eller de andre svende kunne få et ord indført. Ham stak jeg en håndfuld Metal-bolsjer med besked om, at hvis han tog nok af dem i munden, så fungerede det ligesom et hold kæft-bolsje til børn…

IDA SKIAKER KNUDSEN: 34 år, uddannet pædagog, faglig sekre­ tær i Dansk Metal siden 2015, samlev­ ende med lastvognsme kaniker Simon Kristensen i Hørup ved Slangerup.

AFSENDER: Magasinet

Ida Skiaker Knudsen er en af få kvindelige faglige sekretærer i Dansk Metal. Hun vil dele sine oplevelser fra mandeverdenen i ”Ærlig Talt” på bagsiden i fremtiden.

SÅDAN LUKKER MAN MUNDEN PÅ EN SVEND

Jeg bevæger mig en del på mande-arbejdspladser. Som faglig sekretær i en mandsdomineret fagforening falder jeg nok også lidt uden for folks typiske billede af, hvordan sådan en ser ud. Blot tre til fire procent af Dansk Metals medlemmer er jo kvinder.

Magasinpost SMP ID-nr 42386

rne | Magnoliavej 2 | Ændring vedr. Abonnemen 5250 Odense SV t – ring venligst 66 17 33 33

DUFTEN AF VÆRKSTED ER DUFTEN AF MIN BARNDOM

ÆRLIG TALT!!

TEKST OG FOTO: JAN KRISTENSEN

Som lille var Ida Skiaker Knudsen tit med sin far på arbejde på et reservedelslager. Selv kalder hun med et smil duften af værksted for duften af hendes barndom. Og kun en insisterende vejleder i folkeskolen forhindrede hende i selv at blive chauffør eller mekaniker.

linger og tegnet overenskomster i Nordsjælland i sin daglige færden rundt på de lokale virksomheder. Som regel sker samarbejdet stille og rolig, når svende og mester opdager, at den kvindelige faglige sekretær kan sit kram og går efter en løsning – ikke en konflikt.

I stedet endte hun i 2010 med en uddannelse som pædagog med ekspertise inden for social-pædagogik taget på seminaret i Gentofte.

- Min lillebror er selv uddannet klejn­ smed. Han grinte højt, da jeg viste ham et jobopslag på en faglig sekretær til Dansk Metal i Nordsjælland. Han syntes, at det var ”meget sødt”, at jeg søgte det job med en uddannelse som pædagog.

Men han gav mig ikke en chance for at få jobbet, siger Ida Skiaker Knudsen.

Hovedkontoret kalder Og løsninger er Ida faktisk så god til, at hun netop er blevet hentet ind til et job som faglig sekretær i Dansk Metals hovedkontor i København – i forhandlingssekretariatet. Her er hun igen eneste kvinde i gruppen på otte faglige sekretærer, der løser større sager fra lokalafdelingerne og også forhandler overenskomster. Et flot hop i karrieren.

Pædagog i en metal-verden Men ansøgningen blev sendt. Jobbet blev landet – pædagogen skiftede fra den hårde ende af pædagogverdenen inden for handicap og psykiatri til en total mandsdomineret verden med arbejdssted hos Dansk Metal i Nordsjælland. Og her stortrives den 34-årige kvinde, der ifølge hende selv ikke er ret god til kvindedominerede verdener.

- Når man er i en mandeverden, så kommer tingene op på bordet, når der er noget, der ikke virker. Og så fixer man problemet. Det er lige mig, siger Ida Skiaker Knudsen.

De seneste fire år har hun både tacklet sager om løn, arbejdsmiljø, lønforhand40 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #8 - 2018

IDA SKIAKER KNUDSEN: 34 år, uddannet pædagog, faglig sekretær i Dansk Metal siden 2015, sam­ levende med lastvognsmekaniker Simon Kristensen i Hørup ved Slangerup.

Og når den unge sjællænder ikke spiller golf, passer hundehvalpen Mette af racen Fransk Bulldog eller passer deltidsjobs i en fiskeforretning hos lillebror og hos en svagtseende kvinde, så mødes hun med andre kvinder for at diskutere mulighederne for at ændre på mandsdominerede miljøer.

- Der skal flere kvinder ud på værksted­ erne andre steder end i pigekalenderne.

Jeg glæder mig til at komme med nogle af mine personlige budskaber til mandeverdenen på bagsiden af dette magasin.

Læs Ærlig Talt på bagsiden: ”Sådan lukker man munden på en svend”

VELKOMMEN HOS

DEGNEGAARD VVS

Virksomhed: Selskabsform: Hjemsted: Direktør/ejer: Hovedaktivitet: Ansatte: Hjemmeside:

Ferreo A/S Aktieselskab Bjert Frank Nielsen & Mads Johannsen 50/50 Rustfri smede produktion 40-50 ferreo.dk

Derfor er jeg blevet medlem:

Virksomhed: Selskabsform: Hjemsted: Direktør/ejer: Hovedaktivitet:

Ansatte: Hjemmeside:

Jysk Smede & Klimateknik ApS Nørager Kian Andersen Vvs- og blikkenslagerforretning, samt drive smedevirksomhed 1 Har ingen

Vi har været hos DI, men da jeg kender

Derfor er jeg blevet medlem:

Martin Frederiksen, har han overtalt os.

Har hørt godt om Arbejdsgiverne. Vil benytte sig af professionel rådgivning.

AUT. VVS-INSTALLATØR MORTEN FOGH Virksomhed: Selskabsform: Hjemsted: Direktør/ejer: Hovedaktivitet: Ansatte: Hjemmeside:

Aut. VVS-installatør Morten Fogh ApS Malling Morten Fogh Vvs 1 mortenfogh.dk

Derfor er jeg blevet medlem: Ønskede at være medlem, så han kunne få hjælp til rådgivning af nyopstartet virksomhed.

Virksomhed: Selskabsform: Hjemsted: Direktør/ejer: Hovedaktivitet:

Ansatte: Hjemmeside:

MOGENS CHRISTENSEN EL-INSTALLATION Virksomhed: Selskabsform: Hjemsted: Direktør/ejer: Hovedaktivitet: Ansatte: Hjemmeside:

Mogens Christensen El-Installation Enkeltmandsvirksomhed Århus N Mogens Christensen Elinstallationer 1 mci-el.dk

Derfor er jeg blevet medlem: På grund af kurser, 3. parts kontrol og

Derfor er jeg blevet medlem: For at have en overenskomst som dækker alle vores ansatte og for at have mulighed for juridisk bistand.

Virksomhed: Selskabsform: Hjemsted: Direktør/ejer: Hovedaktivitet: Ansatte: Hjemmeside:

Keo Stål Design ApS Nakskov Sabrina Lambert Sørensen Industri /smede 3 keostaaldesign.dk

Derfor er jeg blevet medlem: Har tidligere været medlem. Har været

Degnegaard VVS IVS Stenløse Jesper Aagreen Vvs 1 Har ingen

Derfor er jeg blevet medlem: Har tidligere været medlem i 25 år under et andet CVR. Vi har bedre kontingentpriser end Tekniq + bedre overenskomster for arbejdsgiveren. Bruger faglig viden.

ISE GROUP ENVIRONMENT Virksomhed:

support.

Jugema Nordic ApS Give Torben Schmidt Salg, service og rådgivning vedr. fødevaremaskiner og storkøkkenudstyr 4 jugema-nordic.dk

Virksomhed: Selskabsform: Hjemsted: Direktør/ejer: Hovedaktivitet: Ansatte: Hjemmeside:

Selskabsform: Hjemsted: Direktør/ejer: Hovedaktivitet:

Ansatte: Hjemmeside:

ISE Group Environment ApS Lynge Poul Erik Hansen Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for produktions- og maskinteknik 1 Har ingen

N.S. - EL TEKNIK Virksomhed: Selskabsform: Hjemsted: Direktør/ejer: Hovedaktivitet: Ansatte: Hjemmeside:

N.S. - EL Teknik ApS Dybvad Niels Erik Søgaard Elinstallationer 2 Har ingen

TP ELINSTALLATION Virksomhed: Selskabsform: Hjemsted: Direktør/ejer: Hovedaktivitet: Ansatte: Hjemmeside:

TP Elinstallation v/ Enkeltmandsvirksomhed Viborg Thomas Pedersen Elinstallationer 1 tpel-installation.dk

glad for vores rådgivning og ønskede at blive medlem igen (ny ejer).

#8 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 41

MAGASINET

LEVERANDØRER Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 mail@thyholmolie.dk www.thyholmolie.dk Alt indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

& PARTNERE

Energioptimering

Hydraulik

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Energipartner – tilskud til energioptimering

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.

Højgaardsvej 35, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Honing

Tlf. 66 17 34 55 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk – www.sosweb.dk Landsdækkende autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Specialister indenfor håndværk og industri.

Følg os på Linkedin og Facebook.

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:info@bctechnic.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

Bygningsautomatik

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Få styr på energiforbruget til varme, ventilation & lys med et komplet CTS-anlæg

Lønservice

Lønkørsel med udgangspunkt i Arbejdsgivernes overenskomster!

GÅ IND PÅ PROLOEN.DK

Overfladebehandling

• Rep. af store hydraulik cylindre.

• Drejning Ø 800 (1280) L=13.000 • Honing Ø 32-600 L=12.400 • L anghulsboring.

• Udvikling af store special cylindre.

• Forhandling af højkvalitetspakninger fra HUNGER DFE.

Hydraulikløsninger, pumpestationer, pumper, ventiler, m.m.

Vi finder den bedste løsning. www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Kurser & uddannelse

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varm­for­zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Pension

Kombinationen af know how indenfor hydraulik og cylindre samt maskinfabrikken gør os i stand til at løse næsten enhver opgave.

Hyton Haderslev ApS Ingeniør og maskinfabrik Kontakt: Casten Gram Ingeniør og medejer, M.IDA Mail mail@hyton.dk www.hyton.dk . Tlf. 74 52 42 80

Syddansk Erhvervsskole Risingvej 60 5000 Odense C Tlf. 7010 9900 E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk

Hydraulik Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer

42 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #8 - 2018

Plast- og certifikatsvejsning

Kvalitetsstyring

® Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: www.hydra.dk

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsledelsessystem

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Leverandører & Partnere – vises også på Magasinet Arbejdsgivernes hjemmeside!

Regnskab

Transportanlæg

VVS

JTT Conveying A/S

Solid økonomisk

rådgivning STEPTO leverer regnskaber og økonomisk rådgivning til din virksomhed. Så start her, hvis du vil have en stærk partner, der skaber vækst og økonomisk sikkerhed.

JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/PU-bånd · Transmissionsbånd · Stål/plast-ruller · Teknisk gummi

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Vandskæring

Vi glæder os til at møde dig!

www.stepto.dk Juelstrupparken 10A · 9560 Støvring · 96 36 52 04

Revision

Deloitte rådgiver danske SME’er inden for alle aspekter af privat- og virksomhedsøkonomi. Gennem skarp 360 graders rådgivning opnår ejerledere tryghed og en sund forretning, der skaber værdi – år efter år.

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

Web: Deloitte.dk

Brødrene Dahl Park Allé 370 2605 Brøndby Tlf. 48 78 40 00 kundeservice@bd.dk www.bd.dk

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Rustfrit

Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Web: www.chrisjensen.dk Specialopgaver i rustfrit stål.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Svejseudsugning Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

Optagelse – kontakt: Rosendahls Mediaservice Kasper Kristensen Tlf. 7610 1144 kk@rosendahls.dk

#8 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 43

Magasinpost SMP ID-nr 42386

ÆRLIG TALT!!

Det gav et par smil og kommentarer fra kollegaerne, og så kunne vi fortsætte med agendaen bagefter.

På en anden virksomhed fortalte en anden lærling mig, at hun var frustreret over altid

Bethina Hansen Virksomhedsejer

Ida Skiaker Knudsen Faglig sekretær

Så hvorfor den opmærksomhed på kønnet?

Er vi så anderledes? Når kunden henter sin bil på værkstedet er det sgu nok svært at se, om det var en kvinde eller mand, der skiftede dækkene.

Det er den evige balancegang mellem at få sagt fra og ikke træde nogen over tæerne.

Heldigvis bliver det lettere med erfaringen, og der er længere og længere imellem ovenstående eksempler.

Så kære arbejdsgivere og svende – måske frasen ”vær mod andre, som du selv vil behandles” er på sin plads her…

Gitte Saaby Bogholder, rengøring, HR- og indkøbschef

Lise Daldorph Afdelingsleder

ISSN 1602-7213

For det meste er der positive oplevelser ude på virksomhederne, men en gang imellem støder jeg også på udfordringer.

Et eksempel var den svend, som hellere ville have mit mobilnummer end tale om, hvorfor jeg var kommet. Eller en tillidsmand, som helst ikke ville vise mig værkstedet, da tonen nok ”var for hård for mig.” Der stod en svend, som simpelthen havde så meget negativt på hjertet, at hverken jeg eller de andre svende kunne få et ord indført. Ham stak jeg en håndfuld Metal-bolsjer med besked om, at hvis han tog nok af dem i munden, så fungerede det ligesom et hold kæft-bolsje til børn…

at blive forskelsbehandlet. Enten skulle hun skifte dobbelt så mange dæk som den mandlige lærling for at bevise, at hun kunne. I andre situationer stod svendene på spring for at løfte de tunge dæk for hende.

Hun ville allerhelst bare gå på arbejde og passe det ligesom de andre.

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

Jeg bevæger mig en del på mande-arbejdspladser. Som faglig sekretær i en mandsdomineret fagforening falder jeg nok også lidt uden for folks typiske billede af, hvordan sådan en ser ud. Blot tre til fire procent af Dansk Metals medlemmer er jo kvinder.

IDA SKIAKER KNUDSEN: 34 år, uddannet pædagog, faglig sekretær i Dansk Metal siden 2015, samlev­ ende med lastvognsmekaniker Simon Kristensen i Hørup ved Slangerup.

AFSENDER: Magasinet Arbejdsgiverne | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

SÅDAN LUKKER MAN MUNDEN PÅ EN SVEND