1 minute read

GÆSTEMAD

Next Article
FORÅRETS SUPPER

FORÅRETS SUPPER

Der skal gøres lidt særligt ud af det, når der kommer gæster til middag – dog uden at det behøver være omstændigt og svært. Det vigtigste i forhold til menuen er at benytte gode råvarer. På den måde kommer du rigtig langt i jagten på den smagfulde middag.

Mesterslagteren giver dig her inspiration til din næste gæstemiddag. Menuen er sat sammen efter, hvad der er i sæson samt efter princippet om, at det skal være hyggeligt og afslappende at have gæster. Menuen er derfor let at gå til og nem at tilberede. På den måde kan du nemlig bedst koncentrere dig om dine gæster, og I vil sammen få en dejlig aften.

Til forretten foreslår vi en cremet aspargessuppe – selvfølgelig lavet med friske hvide asparges og hjemmelavede kødboller. Husk at kødbollerne kan laves på forhånd. Til hovedret er der kylling på menuen. Kylling er rigtig forårsmad – lyst, saftigt og lækkert. Som tilbehør har vi valgt en klassisk kartoffelsalat, der også emmer af forår.

De nye kartofler er på trapperne og smager skønt i den hjemmerørte dressing. Kartoffelsalat er nemt tilbehør, da den kan tilberedes på forhånd. Desserten er prikken over i’et, og her præsenteres pandekager med kokoscreme og årstidens frugt. En dejlig afslutning – og igen er der mulighed for forberedelse, idet pandekagerne kan bages tidligere på dagen. Cremen kan også færdiggøres, så der kun er samlearbejdet tilbage.

Du finder naturligvis altid inspiration samt gode råd og vejledning i vores butikker. Vi er klar til at hjælpe dig med at sammensætte en lækker menu til festlige lejligheder.

This article is from: