Studiekatalog 2022

Page 1

DTU's ingeniøruddannelser

Studiekatalog 2022



På DTU udvikler vi teknologi for mennesker Vores klode står over for en række store udfor­ dringer, som er skabt af mennesker, og som skal løses af mennesker. På DTU arbejder vi sammen på tværs af fagligheder og kulturer for at skabe en bæredygtig forandring i samfundet. Vælger du en ingeniøruddannelse på DTU, kan du være med. Du kan blive ingeniør inden for mange forskellige fagområder – lige fra byggeri, sundhed, produkt­ design, rumforskning og elektroteknologi til kemi, miljø, IT og transport. Uanset hvad du vælger, opnår du en dyb faglighed og stærke kompetencer inden for bæredygtighed og digitalisering. Det gør dig i stand til at udvikle nye teknologiske løsninger til gavn for mennesker og samfund. Her i studiekataloget giver vi dig det fulde overblik over dine uddannelsesmuligheder på DTU.

Anders Bjarklev Rektor

3


STUDIEKATALOG 2022

Indhold

4


Studieliv på DTU

6

Kandidatuddannelsen

114

Hvad kan jeg blive på DTU?

10

Advanced Materials and Healthcare Engineering

118

Få inspiration til dit studievalg

14

Applied Chemistry

118

Aquatic Science and Technology

118

Diplomingeniøruddannelsen

18

Architectural Engineering

119

Arktisk Byggeri og Infrastruktur

24

Autonomous Systems

119

Byggeri og Infrastruktur

26

Bioinformatics and Systems Biology

119

Bygningsdesign

28

Biomedical Engineering

120

Eksport og Teknologi

30

Biotechnology

120

Elektrisk Energiteknologi

32

Business Analytics

120

Elektroteknologi

34

Chemical and Biochemical Engineering

121

Fiskeriteknologi

36

Civil Engineering

121

Fødevaresikkerhed og -kvalitet

40

Communication Technologies and System Design

121

IT-elektronik

42

Computer Science and Engineering

122

IT og Økonomi

44

Design and Innovation

122

Kemi- og Bioteknik

46

Earth and Space Physics and Engineering

122

Kemiteknik og International Business

48

Electrical Engineering

123

Maskinteknik

50

Engineering Acoustics

123

Mobilitet, Transport og Logistik

52

Environmental Engineering

123

Proces og Innovation

54

Food Technology

124

Produktion

58

Human-Centered Artificial Intelligence

124

Softwareteknologi

60

Industrial Engineering and Management

124

Sundhedsteknologi

62

Materials and Manufacturing Engineering

125

Mathematical Modelling and Computation

125

Civilingeniøruddannelsen

64

Mechanical Engineering

125

Bacheloruddannelsen

66

Ocean Engineering

126

Byggeteknologi

70

Petroleum Engineering

126

Bygningsdesign

72

Pharmaceutical Design and Engineering

126

Bæredygtigt Energidesign

74

Photonics Engineering

127

Cyberteknologi

76

Physics and Nanotechnology

127

Data Science og Management

78

Quantitative Biology and Disease Modelling

127

Design og Innovation

80

Sustainable Energy

128

Elektroteknologi

82

Technology Entrepreneurship

128

Fysik og Nanoteknologi

84

Transport and Logistics

128

General Engineering

88

Wind Energy

129

Geofysik og Rumteknologi

90

Kemi og Teknologi

92

Business Administration and Bioentrepreneurship – samarbejde med CBS og KU

129

Kunstig Intelligens og Data

94

Sundhed og Informatik – samarbejde med KU

129

Life Science og Teknologi

96

Internationale kandidatretninger

130

Matematik og Teknologi

100

Medicin og Teknologi

102

Miljøteknologi

104

Produktion og Konstruktion

106

Softwareteknologi

108

Fødevarer og Ernæring – samarbejde med KU

110

Praktisk information

134

Adgangskrav

136

Sådan bliver du optaget på DTU

138

DTU Adgangskursus

141

5


STUDIEKATALOG 2022

Studieliv på DTU

En verden af muligheder

Studiemiljø i topklasse

Hands-on i undervisningen

DTU er Danmarks største ingeniør­ uddannelsessted. Det betyder, at vi har et stort udbud af uddannelses­retninger og kurser, som du kan vælge imellem. Uanset hvad du vælger, giver en ingeniøruddannelse fra DTU dig en stærk teknisknaturvidenskabelig basis. Derfor kan du efter din uddannelse arbejde som ingeniør i mange forskellige typer af job.

Den seneste studiemiljøundersøgelse i 2021 viser en generel stor tilfredshed med studiemiljøet på DTU. Særligt viste under­ søgelsen en stor tilfredshed på en række områder som undervisernes tilgængelighed, medstuderendes engagement, udbyttet og kvaliteten af undervisningen, den uddan­ nelsesrelaterede hjælp og vejledning samt generel komfort, æstetik og sikkerhed på campus. Undersøgelsen viste at 91 % af de studerende vurderede, at kvaliteten af deres uddannelse var høj, og oplevede et godt fagligt miljø på DTU.

Som studerende på DTU får du adgang til et utal af undervisnings- og forskningsfaciliteter, lige fra laboratorier, værksteder og forsøgshaller til vindtunneller, lyddøde rum og et havundersøgelsesskib. På DTU går vi ind for hands-on. Det vil sige, at du selv kommer til at bruge de forskellige faciliteter.

6


Innovation og entreprenørskab

Et teknisk eliteuniversitet

Et internationalt universitet

Har du en iværksætter i maven? Eller er du bare fuld af gode idéer? Så er DTU det rette sted for dig! I DTU’s innovationsværksted, DTU Skylab, kan du få hjælp til at føre forretningsidéer ud i livet, arbejde med innovationsprojekter leveret af erhvervslivet eller få sparring på udvikling af prototyper i forbindelse med kurser. Du kan også vælge at følge kurser om innovation og entreprenørskab.

DTU er et globalt anerkendt teknisk elite­ universitet med et højt fagligt niveau. En uddannelse på DTU er derfor ikke noget, du får, men noget, du tager. Til gengæld giver et eksamensbevis fra DTU dig rigtig gode kort på hånden, når du efterfølgende skal ud at søge job. At DTU er et eliteuniversitet, betyder også, at vi på alle uddannelsesretninger på DTU’s kandidat­ uddannelse tilbyder Honours Programmes. Det er eliteuddannelser, hvor studerende tilbydes særligt udfordrende forløb.

Når du læser på DTU, bliver du en del af et internationalt studiemiljø. Du får mange udenlandske studiekammerater, og flere undervisere har en international baggrund. Det klæder dig godt på til at blive en del af det globale arbejdsmarked efter dit studie. Du har også gode muligheder for selv at rejse ud og læse i udlandet. DTU har udvekslings­ aftaler med nogle af de bedste universiteter i verden, og vores internationale studievejledning hjælper dig med at planlægge dit ophold.

7


STUDIEKATALOG 2022

Studieliv på DTU

Også en klub for dig

De studerende i centrum

DTU er en livsstil

Næsten uanset hvad du interesserer dig for, er der en klub eller forening for dig på DTU. Du kan f.eks. melde dig ind i foto-, musikeller pokerklubben. Hvis du mere er til sved på panden, kan du benytte dig af DTU’s mange indendørs og udendørs idræts­ faciliteter. Du kan f.eks. danse, klatre eller vægttræne – eller spille fodbold, badminton eller beachvolley.

På DTU lægger vi vægt på, at vores stude­ rende trives. I din første tid på studiet bliver du taget godt imod af nuværende studerende, som har dedikeret sig til opgaven med at give dig en god studiestart. Vi har også en studie- og karrierevejledning, som du kan benytte, både før du starter, og mens du læser på DTU. Og så har vi en åben-dør-kultur, som betyder, at du let kan komme i kontakt med dine undervisere, når du har faglige spørgsmål.

Du kan leve det meste af dit liv på DTU’s campusser. Mange studerende bor på et af kollegierne på eller tæt ved DTU. I DTU’s boghandler kan du købe dine studiebøger, og på DTU’s biblioteker har du adgang til bl.a. grupperum og computerarbejdspladser. Når du trænger til en pause, kan du købe alt fra varm mad til en kop kaffe eller en fredagsøl i DTU’s mange kantiner, caféer og barer.

8


Vil du vide mere? Se vores 360-graders-videoer, hvor en studerende viser dig rundt på vores campusser i Lyngby og Ballerup på dtu.dk/studieliv

Tænk stort, nyt og grønt

Byg, bryg, og bliv nr. 1

På DTU sætter vi hvert år fokus på bære­ dygtighed, miljø og klimateknologi på alle DTU's uddannelsesretninger gennem initiativet Grøn Dyst. Årets højdepunkt er den store studenter­konference, hvor både studerende, undervisere, erhvervs­ folk og poli­tikere deltager. Her har du som DTU-studerende en ene­stående chance for at præsentere et grønt projekt, du har arbejdet med i undervisningen, og dyste om at vinde store præmier.

Som DTU-studerende kan du deltage i et af de tværfaglige studenterprojekter, DTU Blue Dot Projects, og omsætte din teoretiske viden til praksis. Du kan bl.a. arbejde med en økobil, der kører over 429 km på literen, et bæredygtigt bryghus, en årlig konkur­ rence med robotter eller med syntetisk biologi som løsning på udfordringer inden for energi, miljø, fødevarer og medicin.

Roskilde Festival powered by DTU students En gang om året er Roskilde Festival Danmarks fjerdestørste by med en befolk­ ningstæthed, der er højere end i Mumbai i Indien. Når så mange mennesker er samlet på et sted, opstår der en række ingeniør­ mæssige udfordringer. DTU-studerende udvikler hvert år ingeniør­løsninger på problemerne som en del af studiet. Mottoet er: Hvis det kan fungere her, kan det fungere alle steder.

9


STUDIEKATALOG 2022

Hvad kan jeg blive på DTU? På DTU kan du blive diplomingeniør, civilingeniør og ph.d. På de følgende sider kan du læse om de forskellige uddannelsesretninger og studielivet på DTU. Vi håber, det kan inspirere dig og hjælpe dig til at træffe det ende­lige valg – og ikke mindst til at finde ud af, om drømmestudiet er den anvendelsesorienterede og erhvervsrettede diplomingeniøruddannelse, eller om du vil starte på en bacheloruddannelse med et stærkt teknisk og naturvidenskabeligt fundament, der giver mulig­hed for at læse videre til civilingeniør.

DE FORSKELLIGE UDDANNELSESVEJE Diplomingeniør (3½ år)

Diplomingeniøruddannelsen på DTU er en af verdens bedste. Du læser på et universitet, hvor du har adgang til enga­ gerede undervisere og unikke faciliteter. Dit studie er baseret på det såkaldte CDIO-koncept, som afspejler virkelig­ hedens verden og erhvervslivets behov. Det er derfor, du kan gå lige ud i job, når du er færdig med din uddannelse. > Side 18

Civilingeniør (3 + 2 år)

Uddannelsen til civilingeniør (cand. polyt.) er en forskningsbaseret teknisk og naturvidenskabelig uddannelse med en stor faglighed, fleksibilitet og valg­ frihed. For at blive civilingeniør skal du først gennemføre en treårig bachelor­ uddannelse og derefter en to­årig kandidat­uddannelse. Undervejs får du mulighed for at fordybe dig i et fag­om­ råde, som du er særligt interesseret i. Undervisningsformen er en afvekslende kombination af forelæsninger, gruppe­ arbejde, projekter og øvelser.

Ph.d. (3 år)

Når du er uddannet civilingeniør, kan du fortsætte på ph.d.-­­studiet, som på DTU er en forskeruddannelse i interna­ tional topklasse. Som ph.d.-studerende indgår du i en forskergruppe og skal gennemføre et selvstændigt videnskabe­ ligt projekt, der munder ud i en skriftlig afhandling samt et offentligt forsvar af dit ph.d.-projekt. > dtu.dk/phd

> Bacheloruddannelsen side 66 > Kandidatuddannelsen side 114

Ph.d.

Bachelor

Professionsbachelor

10

Kandidat

Civilingeniør

Diplomingeniør

Forsker


Uddannelsesretninger DIPLOMINGENIØR – 3½ ÅR Arktisk Byggeri og Infrastruktur (4 år) Byggeri og Infrastruktur Bygningsdesign Eksport og Teknologi (4½ år) Elektrisk Energiteknologi Elektroteknologi Fiskeriteknologi (4 år) Fødevaresikkerhed og -kvalitet IT-elektronik

IT og Økonomi Kemi- og Bioteknik Kemiteknik og International Business Maskinteknik Mobilitet, Transport og Logistik Proces og Innovation Produktion Softwareteknologi Sundhedsteknologi

BACHELOR – 3 ÅR Byggeteknologi Bygningsdesign Bæredygtigt Energidesign Cyberteknologi Data Science og Management Design og Innovation Elektroteknologi Fysik og Nanoteknologi General Engineering

Geofysik og Rumteknologi Kemi og Teknologi Kunstig Intelligens og Data Life Science og Teknologi Matematik og Teknologi Medicin og Teknologi Miljøteknologi Produktion og Konstruktion Softwareteknologi

Udbydes med optag på Københavns Universitet:

Food Technology Human-Centered Artificial Intelligence Industrial Engineering and Management Materials and Manufacturing Engineering Mathematical Modelling and Computation Mechanical Engineering Ocean Engineering Petroleum Engineering Pharmaceutical Design and Engineering Photonics Engineering Physics and Nanotechnology Quantitative Biology and Disease Modelling Sustainable Energy Technology Entrepreneurship Transport and Logistics Wind Energy

Udbydes med optag på CBS:

Fødevarer og Ernæring

KANDIDAT – 2 ÅR (undervisning på engelsk) Advanced Materials and Healthcare Engineering Applied Chemistry Aquatic Science and Technology Architectural Engineering Autonomous Systems Bioinformatics and Systems Biology Biomedical Engineering Biotechnology Business Analytics Chemical and Biochemical Engineering Civil Engineering Communication Technologies and System Design Computer Science and Engineering Design and Innovation Earth and Space Physics and Engineering Electrical Engineering Engineering Acoustics Environmental Engineering

Business Administration and Bioentrepreneurship Udbydes med optag på Københavns Universitet: Sundhed og Informatik DTU udbyder endvidere en række internationale kandidatretninger. > Side 130

11


STUDIEKATALOG 2022

Fra tang t handling Tang som fødevare og foder bliver mere og mere udbredt. Potentialet er i dag begrænset af, at det er vanskeligt at dyrke og høste tangen på en måde, så det samtidig bliver en god forretning. Den udfordring har tre DTU-studerende fra Proces og Innovation taget op, og de er i gang med at udvikle en ”tangens mejetærsker”. Teknologi for mennesker.

12


til

13


STUDIEKATALOG 2022

Få inspiration til dit studievalg Se vores uddannelsesfilm Vil du gerne være klogere på, hvordan det er at stu­dere på DTU? Så er filmene om DTU’s uddannelsesretninger et rigtig godt sted at starte. På DTU’s YouTube-­kanal kan du se film om alle DTU’s diplominge­ niør-, bachelor- og kandidatretninger. I filmene møder du studerende fra retningerne og ser de omgivelser, de studerer i. Du hører de studerende fortælle om, hvad de synes om studiet, og hvad de arbejder med – og du er med, når de arbejder med forsøg i laboratoriet eller i kæmpe forsøgshaller, og når de tegner og beregner foran computeren. Du møder også færdiguddannede ingeniører, der fortæller om, hvad de arbejder med i dag. Se alle filmene på > youtube.com/dtubroadcast

SCAN FOR AT SE FILMENE PÅ YOUTUBE

14


Prøv vores studievælger

Følg os

På DTU kan du vælge mellem ca. 40 forskellige uddannelses­ retninger inden for næsten alle områder. Fra rumfart til celle­ fabrikker, fra broer til nano­materialer – og meget mere. Hvis du er i tvivl om, hvad der passer bedst til dig, kan du prøve DTU’s studievælger.

Få et indblik i DTU's studiemiljø – følg os på vores sociale medier.

FØLG OS

Studievælgeren er en elektronisk studie­vejleder. Ud fra dine interesser giver studievælgeren dig et overblik over mulighederne på DTU og fore­slår de uddannelsesretninger, der passer til dig. Vi håber, det giver dig inspiration til dit studievalg! Prøv studievælgeren på > studievalg.dtu.dk

FIND STUDIEVÆLGEREN

15


STUDIEKATALOG 2022

16


Få inspiration til dit studievalg Savner du inspiration til dit studievalg? Vil du have svar på konkrete spørgsmål? Eller vil du opleve, hvordan undervisningen foregår? Du har flere muligheder for at møde DTU, før du søger optagelse. Kom til Åbent Hus

Hvert år i februar/marts holder vi Åbent Hus på DTU. Her møder du studerende og undervisere og får mulighed for at blive klogere på de enkelte uddannelsesretninger. Du kan holde dig opdateret her: > aabenthus.dtu.dk Kom i studiepraktik

Hvert år i uge 43 tilbyder DTU studiepraktik, hvor du kan blive klogere på uddan­ nelsesretningerne på DTU, hvis du overvejer en fremtid som ingeniør. Du vil møde undervisere og studerende, opleve undervisning og få et kig indenfor i auditorier, laboratorier, kantine osv. Du bliver også klogere på, hvad de studerende laver, når de ikke studerer. > studiepraktik.nu Bliv DTU-studerende for en dag

Du kan komme til DTU på egen hånd og blive studerende for en dag. Du vælger selv, hvilken uddannelses­retning du vil besøge, og følges med en studerende fra den valgte retning til undervisning, opgaveregning, laboratorieøvelser og frokost i kantinen.

I Studievejledningen kan du få svar på alle dine spørgsmål om DTU’s uddannelsesretninger og studielivet på DTU. Studievejledning DTU Lyngby Campus Anker Engelunds Vej 101 2800 Kgs. Lyngby 45 25 11 99 studvejl@adm.dtu.dk Find åbningstider på > dtu.dk/studievejledning Studievejledning DTU Ballerup Campus Lokale D 1.01 Lautrupvang 15 2750 Ballerup 45 25 11 99 studvejl@adm.dtu.dk Find åbningstider på > dtu.dk/studievejledning

> dtu.dk/studerendeforendag Lav SRP-øvelser på DTU

Hvis du går i 3. g og skal i gang med dit studieretningsprojekt (SRP), kan du lave eksperimenter til dit projekt på DTU. DTU's SRP-øvelser tager udgangspunkt i en række faste øvelser og lægger op til, at du beskæftiger dig med lige præcis det, du er optaget af i din SRP.

Har du spørgsmål om SU, kan du kontakte SU-kontoret. SU-kontoret

> dtu.dk/SRP

45 25 72 46 su@adm.dtu.dk

Mød DTU

> su.dk

Er du interesseret i at opleve endnu mere af DTU, laver vi løbende en række forskelli­ ge events, camps, foredrag, øvelser og meget andet. Du kan holde dig opdateret her: > dtu.dk/uddannelse/moed-dtu

Bolig Som studerende på DTU har du gode muligheder for at bo tæt på dit studie. Få overblik over mulighederne på > dtu.dk/studieliv

17


STUDIEKATALOG 2022

Diplomingeniøruddannelsen 18


Arktisk Byggeri og Infrastruktur

24

Byggeri og Infrastruktur

26

Bygningsdesign

28

Eksport og Teknologi

30

Elektrisk Energiteknologi

32

Elektroteknologi

34

Fiskeriteknologi

36

Fødevaresikkerhed og -kvalitet

40

IT-elektronik

42

IT og Økonomi

44

Kemi- og Bioteknik

46

Kemiteknik og International Business

48

Maskinteknik

50

Mobilitet, Transport og Logistik

52

Proces og Innovation

54

Produktion

58

Softwareteknologi

60

Sundhedsteknologi

62

19


STUDIEKATALOG 2022

Introduktion til diplomingeniøruddannelsen Diplomingeniøruddannelsen tager 3½ år og indeholder et halvt års praktik i en dansk eller udenlandsk virksomhed. Undtagelserne er Arktisk Byggeri og Infrastruktur samt Fiskeriteknologi, der begge varer 4 år, og Eksport og Teknologi, der varer 4½ år. Undervisningen foregår som hovedregel på dansk.

En erhvervsrettet uddannelse

Diplomingeniøruddannelsen på DTU er en erhvervsrettet, anvendelses­orienteret og tværfaglig uddannelse. På de fleste diplomingeniørretninger er de første tre-fire semestre skema­lagt på forhånd, og det er her, du lærer at arbejde med alle faser af løsningen af et problem – lige fra at få idéen til et produkt, en proces eller et system, og til løsningen er klar til brug. Derefter kan du gå i dybden med dét eller de fagområder, som særligt interesserer dig. Du kan vælge dine tilvalgskurser blandt et stort udsnit af DTU’s samlede kursus­udbud og få lige netop den faglige vinkel på din uddannelse, som du ønsker.

Du kommer også ud i et halvt års praktik i en virksomhed inden for dit fagområde, hvor du arbejder med et konkret projekt. CDIO

For bl.a. at kunne opfylde erhvervslivets kompetencebehov er DTU's diplom­ ingeniøruddannelse tilrettelagt efter det internationale koncept for ingeniør­ uddannelser: CDIO. CDIO tager udgangs­punkt i den professionelle ingeniørs virkelighed, og bogstaverne C-D-I-O står for de faser, som ingeniørens problem­ løsning typisk gennemgår: Conceive – Design – Implement – Operate (se til højre). Det giver et studie­forløb, som afspejler den virkelige verden, hvor auten­

tiske elementer hele tiden inddrages i undervisningen, og hvor de enkelte kurser kædes sammen af flerfaglige projekter, så teori og praksis hænger godt sammen. Design-Build

På 1. og 4. semester skal du lave et design-build-projekt. Det er et praksis­orienteret gruppeprojekt, hvor forskellige faser i CDIO gennemløbes. Formålet er, at du udvikler evnen til at anvende din teknisk-teoretiske viden i praksis, når du skal udvikle en proces, et produkt eller et system. Det kan eksempelvis være en kemisk proces, software, en strømforsyning eller en bygningskonstruktion.

Uddannelsens opbygning 1. semester

2. semester

3. semester

Indeholder design-build-projekt

Indeholder design-build-projekt Primært obligatoriske kurser opbygget efter CDIO-konceptet

20

4. semester


DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN

C

D

I

Conceive = erkendelse

Design = design

Implement = implementering

Operate = drift

Det er den første fase, hvor nye idéer opstår, og overordnede perspektiver og problemer afdækkes.

Herefter følger designfasen, hvor man udtænker en løsning på problemet.

Det er her, produktet bygges, eller processen/systemet bliver skabt, så løsningen realiseres.

Det er slutfasen, hvor problemets løsning bliver anvendt i praksis.

5. semester

6. semester

7. semester

O

Diplomingeniør

Ingeniørpraktik

Ingeniørpraktik (5. el. 6. semester). Tilvalgskurser, Innovation Pilot og obligatoriske kurser. Diplomingeniørprojekt

21


STUDIEKATALOG 2022

To campusser Uddannelsen til diplomingeniør foregår på både DTU Lyngby Campus og DTU Ballerup Campus. Din uddannelsesretning vil have en primærcampus, hvor det meste af undervisningen foregår. Om det er i Ballerup eller i Lyngby, afhænger af den uddannelsesretning, du vælger. For alle retninger gælder det, at der kan være kurser på begge campusser. Det betyder også, at du kan gøre brug af faciliteter og deltage i aktiviteter begge steder. > Du kan læse mere om de to campusser på dtu.dk/studieliv

22


Et afvekslende studie

En stor del af undervisningen er holdundervisning, og både den og de praktiske øvelser foregår i et studiemiljø, hvor alle kender hinanden. I løbet af en typisk dag på studiet har du om formiddagen teori­undervisning med dit hold eller er til forelæsning. Senere på dagen går I måske sammen i mindre grupper og har opgave­regning, projekt­arbejde, øvelser i laboratoriet eller i databaren. Undervejs er du hele tiden i tæt kontakt med dine undervisere. Ingeniørpraktik

I den sidste del af studiet skal du i praktik i et halvt år i en dansk eller udenlandsk virksomhed. Gennem praktikken får du en værdifuld indsigt i, hvad din rolle bliver, når du som færdiguddannet ingeniør kommer ud på arbejdsmarkedet. Efter praktikforløbet slutter du af med specialiserings­ kurser og et diplom­ingeniørprojekt, som ofte har afsæt i din ingeniørpraktik. Innovation Pilot

I slutningen af studiet skal du arbejde sammen med studerende fra andre diplomingeniørretninger for at løse en konkret ingeniørudfordring for en virksomhed. Du får både viden om og skal selv arbejde med innovative løsninger på virksomhedens udfordring.

Følgende retninger har optag både sommer og vinter:

Byggeri og Infrastruktur Elektroteknologi Maskinteknik Produktion Følgende retninger har optag om sommeren:

Arktisk Byggeri og Infrastruktur Bygningsdesign Eksport og Teknologi Elektrisk Energiteknologi Fiskeriteknologi Fødevaresikkerhed og -kvalitet IT-elektronik IT og Økonomi Kemi- og Bioteknik Kemiteknik og International Business Mobilitet, Transport og Logistik Proces og Innovation Softwareteknologi Sundhedsteknologi Bemærk: Der er ikke længere vinteroptag på Eksport og Teknologi samt Kemi- og Bioteknik

Vil du læse i udlandet?

DTU har udvekslingsaftaler med en lang række uddannelsesinstitutioner i hele verden. Hvis du får lyst til at studere i udlandet i en periode, har du virkelig noget at vælge imellem. Du kan nemt indpasse et udlandsophold i dit studieforløb, som både supplerer din faglighed og giver dig værdifulde erfaringer og netværk.

Optagelse og ansøgningsfrist > Læs mere om optagelse og ansøgningsfrister på s. 136.

Direkte i job

Som færdiguddannet diplomingeniør kan du gå direkte ud og arbejde som ingeniør. Hvis du i stedet får lyst til at fortsætte dine studier, er det muligt at læse videre på en kandidatuddan­ nelse og blive civilingeniør (cand.polyt.). Det kræver dog, at du opfylder de faglige forudsæt­ ninger, der er nødvendige for at blive optaget på den kandidatretning, du gerne vil læse. Nogle af disse kurser kan det være nødvendigt at tage gennem supplering, efter at du har afsluttet din diplomingeniøruddannelse. Du kan læse mere om de specifikke adgangskrav til kandidatuddannelsen på dtu.dk/optag.

23


STUDIEKATALOG 2022

Arktisk Byggeri og Infrastruktur 24


DIPLOMINGENIØR – 4 ÅR

Vil du vide mere? Se filmen, og læs mere om Arktisk Byggeri og Infrastruktur på dtu.dk/arktisk

Arktisk Byggeri og Infrastruktur er en diplom­ingeniørretning rettet mod arbejdet som ingeniør under ekstreme klimatiske forhold. Grønland og det arktiske område er i rivende udvikling. Der skal bygges boliger og veje, der skal skaffes vand og energi, der skal fjernes spildevand og affald, og der skal sikres et økonomisk grundlag for samfundet ved at udnytte naturens enorme ressourcer. Hvad lærer du?

På Arktisk Byggeri og Infrastruktur lærer du at håndtere de særlige klima­ tiske, naturmæssige og kulturelle forhold, som det er nødvendigt at være fortrolig med for at kunne arbejde i de arktiske områder. Derudover giver uddannelsen dig generelle ingeniør­ kompetencer inden for byggeri, anlæg, energi, indeklima, miljøteknik og plan­ lægning, så du kan arbejde med områder som f.eks. byggeri tilpasset arktiske forhold, infrastruktur­udbygning i egne med isolerede samfund, miljøsikring i en sårbar natur, anlæg til vandkraft og råstofudvinding. Du lærer at foretage undersøgelser i et arktisk miljø, analy­ sere de særlige problemstillinger og finde frem til en forsvarlig teknologisk og bæredygtig løsning. Studiets opbygning

De første tre semestre studerer du på DTU's campus i Grønlands næststørste by, Sisimiut, 50 km nord for polar­ cirklen. Her bliver du undervist af lokale eksperter og forskere fra DTU med inddragelse af lokale arktiske eksempler, feltarbejde og tværfaglige projektorienterede kurser. På 4. og 5. semester studerer du primært på DTU’s campus i Ballerup, hvor du følger kurser sammen med studerende fra uddannel­ sesretningen Byggeri og Infrastruktur. På 6. semester er du i praktik i f.eks. en rådgivende ingeniørvirksomhed, et bygge- eller entreprenørfirma, et råstofselskab eller en offentlig forvalt­ ning i Grønland eller en anden arktisk lokalitet. På 7. semester har du tilvalgs­ kurser på DTU eller et universitet i udlandet. Du skal også have et kursus i innovation, som kører på tværs af

alle diplomingeniørretninger på DTU. Uddannelsen afsluttes på 8. semester med et diplomingeniørprojekt med relevans for det arktiske område og den specialisering, du har valgt. Hvad kan du blive?

Som færdiguddannet har du gode job­muligheder i Grønland og andre arktiske egne som f.eks. Nordnorge, Island, Canada og Alaska. Der er også mulighed for at arbejde for firmaer i Danmark eller internationalt, som udfører arbejde i og for arktiske egne. Du kan f.eks. få job som rådgivende ingeniør, i entreprenørog byggefirmaer eller i ministerier. Du kan også arbejde som helt almindelig bygningsingeniør i Danmark. Uddannelsen tager 4 år.

Sommeroptag Studiestart ca. 19. august 2022* *Bemærk: Den præcise dato for studie­ start fastlægges i løbet af foråret 2022. Læs mere på dtu.dk/arktisk Niveaukrav Matematik A Fysik B eller geovidenskab A Kemi C eller bioteknologi A Engelsk B (OBS: Se karakterkrav side 137) Specialiseringer Byggeri Energi & Indeklima Anlæg Miljø Planlægning og Infrastruktur Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.

1. SEM.

Forundersøgelser 12,5 ECTS-point

2. SEM.

De første to semestre

Bolig & bygning 2 15 ECTS-point

Ingeniør i Grønland 5 ECTS-point

Bolig & bygning 1 10 ECTS-point

Matematik i fysikken 7,5 ECTS-point

Mat. i fysikken 2,5 ECTSpoint

Forsyning & miljøteknik 7,5 ECTS-point

25


STUDIEKATALOG 2022

Som ingeniør i byggeri og infrastruktur kan du være med til at bestemme, hvordan Danmark skal se ud i frem­ tiden – ja, hvordan hele verden skal se ud, for du får hele verden som mulig arbejdsplads. Hvad lærer du?

På uddannelsen kan du lære, hvordan man bygger høje huse, skæve huse, runde huse, grønne huse og måske huse under jorden. Du lærer, hvordan man planlægger, projekterer, tegner og beregner f.eks. bygge- og anlægs­ projekter. Den viden kan du bruge til at anlægge havne og kunstige øer med vindmøller eller til at anlægge motorveje med udfletninger og højhastigheds­ jernbaner med broer og tunneller. Du kan komme til at designe intelligente lyskryds eller klimatilpasning med kanaler, rør og bassiner. På Byggeri og Infrastruktur lærer du at identifi­ cere, analysere og løse komplicerede byggetekniske problemstillinger på en bæredygtig måde, både menneskeligt, økonomisk, ressource- og miljømæssigt. Studiets opbygning

Uddannelsen i byggeri og infrastruktur dækker et bredt fagområde. For at lære fagområdet at kende vil du på dit 1. og 2. semester gennemgå to paraplykurser. Et paraplykursus er et stort, tværfagligt kursus, hvor du tager udgangspunkt i et virkeligt projekt. Samtidig med at du arbejder med projektet, får du under­ visning, som giver dig de kompetencer, der er nødvendige for at gennemføre projektet. Du lærer derfor fra første dag at arbejde sammen i grupper om at løse virkelige ingeniøropgaver. På 3. og 4. semester kan du vælge mellem forskel­ lige fagpakker, som giver dig mulighed for at gå i dybden med de fagområder, du har beskæftiget dig med på første år. Fagpakkerne, du kan vælge mellem, er: ’Bygningsteknologi’, ’Konstruktion’, ’Infrastruktur’ og ’Forsyning & Energi’. På 5. semester skal du i praktik i en virksomhed, og på 6. og 7. semester specialiserer du dig yderligere gennem tilvalgskurser. Uddannelsen afsluttes

med dit diplom­ingeniørprojekt, som ofte udføres i samarbejde med en virksomhed. Hvad kan du blive?

Vil du vide mere? Se filmen, og læs mere om Byggeri og Infrastruktur på dtu.dk/byggeri

Dit arbejdsområde kan spænde over alt fra idégenerering over byggeledelse, drift og renovering til nedrivning. Du kan f.eks. komme til at arbejde med bygningskonstruktioner, energiløs­ ninger og indeklima, trafikløsninger, vejbygning og havne eller vandforsy­ ning, forureningsoprydning og klima­ tilpasning. Du kan f.eks. få arbejde hos rådgivende ingeniører, der tegner og beregner, hos entreprenører, der bygger, eller hos kommuner, der fører tilsyn.

Sommeroptag Studiestart 29. august 2022 Vinteroptag Studiestart 30. januar 2023 Læs mere om optag på dtu.dk/optag Niveaukrav Matematik A Fysik B eller geovidenskab A Kemi C eller bioteknologi A Engelsk B (OBS: Se karakterkrav side 137) Specialiseringer Bygningsinstallationer & Energi Bygningskonstruktioner Anlægskonstruktioner Byer & Trafik Miljø & Forsyning Bygge- og Anlægsledelse Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.

1. SEM.

Vand- og vejprojekt 5 ECTS-point

Basismat 1 5 ECTS-point

2. SEM.

De første to semestre

Statistik i eksperimentel materialelære 5 ECTS-point

Anlæg og infrastruktur 20 ECTS-point

26

Byggeri 20 ECTS-point

Bygningsprojekteringsprojekt 5 ECTS-point


DIPLOMINGENIØR – 3½ ÅR

Byggeri og Infrastruktur

27


STUDIEKATALOG 2022

Bygningsdesign

28


DIPLOMINGENIØR – 3½ ÅR

Bygningsdesign er en uddannelses­ retning, hvor du får en ingeniørtek­ nisk viden, samtidig med at du får en forståelse for den arkitektoniske helhed, et projekt indgår i. Som ingeniør i bygningsdesign kan du derfor bidrage til, at ingeniører og arkitekter får en bedre forståelse for hinandens arbejde – og det sparer både tid og penge og skåner miljøet.

Vil du vide mere? Se filmen, og læs mere om Bygningsdesign på dtu.dk/bygd

Hvad lærer du?

På Bygningsdesign lærer du at designe tekniske løsninger til udformning af bygninger og byer. Hvis du og arkitekten skal tale samme sprog, er det vigtigt, at din ingeniørfaglige viden bliver kombineret med den kreative metode og gode kommunika­ tionsevner. Derfor vil du allerede fra første dag lære, hvordan du idéud­ vikler og kommunikerer grafisk med 3D-modeller. For at kunne integrere teknisk-videnskabelig viden i arkitek­ turprojekter skal du også have stærke kompetencer inden for de byggetek­ niske fag som konstruktion, materi­ alelære, indeklima, installations- og energidesign samt bydesign og byplan­ lægning. Der skal lys og rummelighed til, hvis dine kreative tanker skal have luft under vingerne. Derfor bliver du undervist af arkitekter og ingeniører i højloftede atelierer, hvor du kommer til at foretage dig alt fra at løse matematik­ opgaver til at konstruere broer, beregne lysindfald og bygge arkitekturmodeller.

med dit diplomingeniørprojekt, som ofte udføres i samarbejde med en virksomhed. Hvad kan du blive?

Diplomingeniører fra Bygningsdesign bliver typisk ansat i rådgivende inge­ niørfirmaer eller i arkitekt- og entre­ prenørfirmaer samt inden for bygherre­ rådgivning, hvor du med din tekniske viden, dit helhedssyn og din design­ forståelse vil være en værdifuld sam­arbejdspartner. Du kan f.eks. arbejde som konsulent i forhold til design af lavenergibygninger, som bydesigner på en tegnestue eller i en offentlig forvalt­ ning eller som BIM-ansvarlig, hvilket betyder, at du kommer til at styre de 3D-modeller, som større byggerier bliver bygget efter.

Sommeroptag Studiestart 29. august 2022 Læs mere om optag på dtu.dk/optag Niveaukrav Matematik A Fysik B eller geovidenskab A Kemi C eller bioteknologi A Engelsk B (OBS: Se karakterkrav side 137) Specialiseringer

Studiets opbygning

På de første to studieår har du primært obligatoriske kurser inden for bl.a. matematik, mekanik, materialelære, konstruktion og bygnings- og bydesign. På 5. semester kommer du i praktik – typisk i et rådgivende ingeniørfirma, på en arkitekttegnestue eller i et entre­ prenørfirma – hvor du får indblik i den vekselvirkning mellem teori og praksis, som er en essentiel del af bygnings­design. På 6. og 7. semester specialiserer du dig gennem tilvalgs­ kurser, og uddannelsen afsluttes

Konstruktionsdesign Energi- og indeklimadesign Bæredygtighedscertificeringsdesign Byskaladesign Husbygnings- og BIM-design Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.

1. SEM.

Boligbyggeri og bygningsdesign 15 ECTS-point

2. SEM.

De første to semestre

Bygnings Informations Modellering (BIM) 5 ECTS-point

Baggrund for architectural engineering 1 5 ECTS-point

Grundl. indeklima-, installations- og energidesign 1 5 ECTS-point

Basismat 1 5 ECTS-point

BIM og visuel kommunikation 5 ECTS-point

Konstruktionselementer og deres virkemåde 5 ECTS-point

Basismat 2 5 ECTS-point

Grundkursus i byplanlægning 5 ECTS-point

Materialelære, materialefysik 5 ECTS-point

29


STUDIEKATALOG 2022

Vi lever i dag i en globaliseret verden, hvor mennesker, varer og tjenester hele tiden krydser landegrænser. Indsigt i fremmede kulturer er afgørende, når det kommer til samhandel med andre lande. Halvdelen af Danmarks BNP stammer fra eksport, men potentialet er endnu større. Det er her, du kan gøre en forskel som ingeniør inden for Eksport og Teknologi. Hvad lærer du?

På Eksport og Teknologi lærer du at samarbejde på tværs af landegrænser og at agere i krydsfeltet mellem teknologi, kultur og økonomi. Det er en tværfaglig uddannelse, og igennem uddannelsen vil du få kompetencer, der bygger bro mellem den tekniske og merkantile verden, samtidig med at du opnår indsigt i og får kompetencer inden for det forretningsmæssige område. Du får bl.a. undervisning i markedsføring, kulturforståelse, innovation, økonomi, erhvervsjura, IT, programmering, bæredygtig produktion, entreprenørskab og projektledelse. Der­udover bygger du videre på dine engelskkundskaber, som er en forudsætning for at kunne kommunikere på et interna­tionalt plan. Du bliver dermed i stand til at udarbejde eksport­strategier, udvikle forretnings­ koncepter og skabe gode relationer til gavn for en frem­tidig arbejdsgiver samt at virke som projektleder. Studiets opbygning

Under uddannelsen har du kurser inden for den ingeniørfaglige verden som matematik, bæredygtig produktion, produktudvikling, programmering, produktionsplanlægning, innovation, digitalisering og database. Samtidig har du i løbet af din uddannelse kurser, der relaterer sig til marketing, økonomi, projektledelse, erhvervsjura, kultur og kommunikation. De forskellige dele af studiet kædes sammen gennem tværfagligt projektarbejde, hvor du beskæftiger dig med problemstillinger fra virkelighedens verden. På dit 6. semester kan du tage et studieophold på et udenlandsk universitet, hvilket mange vælger at gøre, eller tage tilvalgskurser.

På 7. semester skal du i praktik i en dansk eller udenlandsk virksomhed. Sidst i uddannelsen har du mulighed for at specialisere dig inden for de områder, der interesserer dig mest. Uddannelsen afsluttes med dit diplom­ingeniørprojekt, som ofte udføres i samarbejde med en virksomhed.

Vil du vide mere? Se filmen, og læs mere om Eksport og Teknologi på dtu.dk/eksport

Hvad kan du blive?

Eksportingeniørens kombination af teknologi, økonomi, marketing- og kulturforståelse fører for mange til en karriere inden for markedsføring, salg og projektledelse. Du kan også komme til at arbejde med innovation, rådgiv­ ning, produktudvikling og økonomi­ styring – ikke mindst i internationale virk­somheder. Uddannelsen tager 4½ år.

Sommeroptag Studiestart 29. august 2022 Bemærk: Der er ikke længere vinteroptag på Eksport og Teknologi Læs mere om optag på dtu.dk/optag Niveaukrav Engelsk A Matematik B Tysk, spansk eller fransk C Specialiseringer Du kan specialisere dig i sidste del af studiet gennem dit valg af tilvalgskurser, din ingeniørpraktik og dit diplomingeniørprojekt. På den måde kan du skabe din egen profil ud fra de områder, der interesserer dig mest. Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.

1. SEM.

Grundlæggende matematik 1 10 ECTS-point

2. SEM.

De første to semestre

Basismat 1 5 ECTS-point

30

Grundlæggende matematik 2 5 ECTS-point

Miljø, kemi og produkter 10 ECTS-point

Afsætningsøkonomi 5 ECTS-point

Grundlæggende naturvidenskab 5 ECTS-point

Engelsk 1 5 ECTS-point

Miljøvurdering af produkter (projekt 1) 5 ECTS-point

Erhvervsøkonomi 1 5 ECTS-point

Engelsk 2 5 ECTS-point


DIPLOMINGENIØR – 4½ ÅR

Eksport og Teknologi

31


STUDIEKATALOG 2022

Elektrisk Energiteknologi 32


DIPLOMINGENIØR – 3½ ÅR

I de kommende årtier vil der ske store forandringer i den måde, verden pro­du­ cerer, distribuerer og bruger energi på. Bæredygtighed og miljø er nøgleordene for udviklingen, og frem til 2050 skal hele Danmarks energisystem omstilles, så vi bliver en CO2-neutral nation.

Vil du vide mere? Se filmen, og læs mere om Elektrisk Energiteknologi på dtu.dk/eet

Energien skal komme fra vind, sol, brint og biomasse, og det elektriske net skal være omdrejningspunktet. Som diplomingeniør med kompetencer inden for elektriske energisystemer og stærkstrøm kommer du til at bane vejen for mere bæredygtig energi og den grønne omstilling. Hvad lærer du?

På Elektrisk Energiteknologi opnår du solide elektrotekniske kompetencer suppleret med de færdigheder, der skal til for at kunne forstå og designe elek­ triske energisystemer. Udvikling af fremtidens komplekse energisystemer kræver tværfaglighed og evnen til at være bindeleddet mellem mange tekniske fagområder. Du lærer derfor at løse konkrete tekniske problemstillinger inden for elektrisk energiteknologi, ligesom du lærer at designe innovative løsninger og fore­ tage en professionel vurdering af dem. Studiets opbygning

De første tre semestre har du primært obligatoriske kurser inden for mate­ matik, fysik, programmering, regule­ ringsteknik og en lang række elektro­ tekniske fag. Senere specialiserer du dig i enten elektriske energisystemer eller stærkstrøm. Du finpudser din profil med tilvalgskurser, som du vælger ud fra din interesse. I slutningen af dit studie kommer du i et halvt års ingeniørpraktik i en virksomhed, hvor du typisk også vil gennemføre dit afgangsprojekt.

Hvad kan du blive?

Uddannelsen kvalificerer dig til at arbejde med projektering, drift eller udvikling inden for el og energi. Det kan f.eks. være i rådgivningsbranchen, elforsyningsselskaber, produktions­ virksomheder, installationsfirmaer og el-/energitekniske servicevirksomheder. Efterspørgslen efter energikompetencer er global, og der er gode muligheder for job i udlandet.

Sommeroptag Studiestart 29. august 2022 Læs mere om optag på dtu.dk/optag Niveaukrav Matematik A Fysik B eller geovidenskab A Kemi C eller bioteknologi A Engelsk B (OBS: Se karakterkrav side 137) Specialiseringer Stærkstrøm Elektriske energisystemer Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.

1. SEM.

Elektroteknik 1 5 ECTS-point

Elektrofysik 1 5 ECTS-point

Basismat 1 5 ECTS-point

Elektrisk energiteknik 5 ECTS-point

Digital elektronik + PLC 5 ECTS-point

Projekter i elektrisk energi 5 ECTS-point

2. SEM.

De første to semestre

Elektroteknik 2 5 ECTS-point

Elektrofysik 2 5 ECTS-point

Basismat 2 5 ECTS-point

Indledende programmering for diplom-E 5 ECTS-point

Videregående matematik for elektroteknologi 5 ECTS-point

Anvendt kredsløbsteknik 5 ECTS-point

33


STUDIEKATALOG 2022

Vores dagligdag er fuld af avanceret elektronik, der gør en forskel for menne­sker og samfund. Det gælder i sundheds- og plejesektoren, miljø- og klimaovervågning samt bæredygtig produktion og industri. Ved at vælge uddannelsen til diplomingeniør i elektroteknologi kan du være med til at designe nye, avancerede elektroniske og automatiserede løsninger fra idéfasen til det færdige produkt. Hvad lærer du?

Uddannelsen giver dig solide og anven­ delsesorienterede kompetencer inden for elektronik og programmerbare systemer. Du har bl.a. kurser inden for matematik, elektronik, kredsløbsteknik, programmering og signalbehandling, og du lærer at udvikle analoge og digi­ tale elektroniske systemer. Derigennem får du værktøjerne til at løse mange af de udfordringer, der følger med udvik­ lingen af højteknologiske produkter, automationsopgaver mv. Der er fokus på at skabe løsninger til såvel mennesker som samfund.

Hvad kan du blive?

Vil du vide mere?

En uddannelse til diplomingeniør i elektroteknologi åbner dørene for mange forskellige jobtyper. Du kan bl.a. arbejde inden for design, produktudvikling, konstruktion, projektering, vedligehol­ delse, rådgivning, markedsføring, salg og service og projektledelse i elektronik­ og IT-virksomheder. Du har også gode jobmuligheder i produktions-­og konsu­ lentvirksomheder eller som selvstændig iværksætter. Eksempelvis ansættes mange diplomingeniører som udvik­ lingsingeniører i virksomheder såsom GN Store Nord, B&O, Demant, Oticon, Brüel & Kjær og Terma.

Se filmen, og læs mere om Elektroteknologi på dtu.dk/elektro

Sommeroptag Studiestart 29. august 2022 Vinteroptag Studiestart 30. januar 2023 Læs mere om optag på dtu.dk/optag

Studiets opbygning

De obligatoriske kurser på de første studieår giver dig en solid faglig ballast. Senere i dit studieforløb skal du vælge tilvalgskurser og specialisere dig inden for det fagområde, som interesserer dig mest. Du kan f.eks. specialisere dig inden for elektronikdesign, hvor du udvikler moderne udstyr til bl.a. måling og instrumentering, eller inden for lyd og akustik, hvor du kan arbejde med design og udvikling af mikrofoner, højtalere, høreapparater mv. Som en del af studiet skal du i praktik i en virksomhed, hvor du tilegner dig erfaring med at løse virkelige ingeniørmæssige opgaver inden for dit fagområde. Studiet afsluttes med et diplomingeniørprojekt, der også typisk gennemføres i samar­ bejde med en virksomhed. Eksempler på virksomheder kunne være Danfoss, GN ReSound, Radiometer, Ørsted, Oticon og B&O.

Niveaukrav Matematik A Fysik B eller geovidenskab A Kemi C eller bioteknologi A Engelsk B (OBS: Se karakterkrav side 137) Specialiseringer Lyd og akustisk teknologi Elektronikdesign Trådløs kommunikation Digital Signalbehandling Automation Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.

1. SEM.

Basismat 1 5 ECTS-point

Basismat 2 5 ECTS-point

2. SEM.

De første to semestre

Digitalteknik 5 ECTS-point

Analog elektronik 10 ECTS-point

34

Indledende programmering for diplom-E 5 ECTS-point

Projektarbejde i elektroteknik 5 ECTS-point

Elektroteknik 10 ECTS-point

Datateknik og programmering 5 ECTS-point

Videregående matematik for elektroteknologi 5 ECTS-point

Projektarbejde i digitaldesign 5 ECTS-point


DIPLOMINGENIØR – 3½ ÅR

Elektroteknologi

35


STUDIEKATALOG 2022

Fiskeri– teknologi

36


DIPLOMINGENIØR – 4 ÅR

Vil du vide mere? Se filmen, og læs mere om Fiskeriteknologi på dtu.dk/fiskeri

Fiskeriteknologi er en diplomingeniør­ retning rettet mod arbejdet som fiskeri­i ngeniør – med fokus på hele værdi­ kæden fra livet i havet over fiskeri og fangst til føde­vare­produktion og -teknologi samt bæredygtig forvaltning af fisk og skaldyr.

Hvad kan du blive?

Hvad lærer du?

Uddannelsen tager 4 år.

På Fiskeriteknologi får du viden om alle elementer i værdikæden inden for fiskeri og fødevareproduktion af fisk og skaldyr. Dvs. hele kæden fra livet i havet og fiskeri/fangst til fødevarer og forvaltning. Ud over en grundlæggende introduktion til havmiljø, marin­ biologi og oceanografi samt ingeniør­ faglige grundfag (matematik mv.) har uddannelsen tre faglige fokusområder: ‘Fangsteknologi’, ‘Fiskeriforvaltning’ og ‘Forarbejdning af fisk og skaldyr’. Herudover har uddannelsen et tvær­ gående fokus på bæredygtighed – samt innovation og entreprenørskab, så udviklingen af erhvervet også er i fokus. Studiets opbygning

De første tre semestre studerer du i Grønland på DTU’s campus i Grønlands næststørste by, Sisimiut, 50 km nord for polarcirklen. Her bliver du undervist i ingeniørfaglige grundfag og med inddragelse af lokale grønlandske eksempler og erhverv, feltarbejde samt tværfaglige kurser, der fokuserer på hele værdikæden inden for fiskeriet. På 4. og 5. semester studerer du på DTU, primært i Lyngby. På 6. semester er du i praktik i f.eks. en fiskerivirksomhed eller en forvaltningsmyndighed i enten Danmark, Grønland eller udlandet. På 7. semester har du tilvalgskurser på DTU i Danmark eller på et universitet i udlandet. Uddannelsen afsluttes på 8. semester med et diplomingeniør­ projekt, som ligeledes kan finde sted i Danmark, Grønland eller udlandet.

Som færdiguddannet har du gode jobmuligheder inden for fiskerier­ hvervet, både i Grønland, Danmark og udlandet. Der er også mulighed for at få job i f.eks. rådgivende firmaer eller inden for fiskeriforvaltning og -forskning.

Sommeroptag Studiestart ca. 19. august 2022* *Bemærk: Den præcise dato for studie­ start fastlægges i løbet af foråret 2022. Læs mere på dtu.dk/fiskeri Niveaukrav Matematik A Fysik B eller geovidenskab A Engelsk B (OBS: Se karakterkrav side 137) Specialiseringer Du kan specialisere dig i sidste del af studiet gennem dit valg af tilvalgskurser, din ingeniørpraktik og dit diplomingeniør­projekt. På den måde kan du skabe din egen profil ud fra de områder, der interesserer dig mest. Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.

1. SEM.

Intro til søsikkerhed og feltarbejde 2,5 ECTS-point

2. SEM.

De første to semestre

Fiskeri­ingeniør II: Sammenligning af udnyttelse og forvaltning af forskellige fiske- og skaldyrsarter 15 ECTS-point

Fiskeriingeniør I: Beskrivelse af udnyttelse og forvaltning af fisk 20 ECTS-point

Ingeniør i Grønland 5 ECTS-point

Matematik i fysikken (del 2) 7,5 ECTS-point

Elementære modeller og statistik i R* 2,5 ECTS-point

Matematik i fysikken (del 1) 2,5 ECTS-point

Forberedende kemi og fysik 5 ECTS-point

*Kurset fortsætter på 3. semester og er på i alt 5 ECTS-point

37


STUDIEKATALOG 2022

Højtekno måleudst til sport På kun 48 timer designede en tidligere DTU-studerende fra Elektroteknologi et radarinstrument, der kan tracke golfspilleres slag. Det blev startskuddet til den inter­nationale forretningssucces TrackMan. I tæt samarbejde med studerende fra DTU udvikler firmaet måleudstyr, der hjælper atleter med at forbedre deres præstationer. Teknologi for mennesker.

38


ologisk tyr

39


STUDIEKATALOG 2022

Fødevaresikkerhed og -kvalitet 40


DIPLOMINGENIØR – 3½ ÅR

Vil du være med til at udvikle nye innovative fødevarer? Vil du være med til at sikre, at de fødevarer, vi spiser, har en god kvalitet og ikke udgør en sundhedsrisiko? Har du nye idéer til at revolutionere vores fødevareproduktion, og vil du arbejde for en bæredygtig ud­vikling, som lever op til FN’s verdens­mål? Så er Fødevaresikkerhed og -kvalitet den rette uddannelse for dig. Uddannelsen er et samarbejde mellem DTU og Københavns Universitet.

Vil du vide mere? Se filmen, og læs mere om Fødevaresikkerhed og -kvalitet på dtu.dk/fodevare

Hvad lærer du?

Du lærer om fødevareproduktion, og hvordan du kan sikre og undersøge sikkerheden og kvaliteten af vores fødevarer. Du får brede, tværfaglige kompetencer inden for produktion, mikrobiologi og kemi samt et godt kendskab til risikovurdering – alle discipliner, der bruges i moderne risikobaseret styring og kontrol af fødevareproduktion og -kvalitet. Du lærer om råvarernes kva­litet, fødeva­ resikkerhed, og hvordan de processer, der foregår i vores fødevarer, påvirker tilstedeværelse af sygdomsfremkal­ dende bakterier og kemiske stoffer, der påvirker os mennesker. Du lærer at finde frem til de elementer, der kan udgøre en sundhedsrisiko, ved at analy­ sere hele produktionskæden fra råvaren til det endelige produkt – det, vi kalder ”fra jord til bord”.

tværfaglige teams, og på 6. semester skal du i ingeniørpraktik hos f.eks. Novozymes, Danish Crown, Novo Nordisk, Lagkagehuset, Homemate eller en mindre, innovativ virksomhed. Du afslutter med dit diplomingeniørprojekt på 7. semester, som ofte laves i samarbejde med en industriel partner. Hvad kan du blive?

Du kan søge job inden for fødevare­ produktion og -kontrol. Du kan være med til at udvikle nye produkter i ny­opstartede virksomheder, eller du kan bruge dine kompetencer inden for den biologiske og farmaceutiske indu­stri, hvor du f.eks. kan udføre kvali­tets­ kontrol. Derudover har du også mulig­hed for at blive ansat i den offentlige kontrol af fødevareproduktion.

Sommeroptag Studiestart 29. august 2022 Læs mere om optag på dtu.dk/optag Niveaukrav Matematik A Kemi B eller bioteknologi A Fysik B eller geovidenskab A Engelsk B (OBS: Se karakterkrav side 137)

Studiets opbygning

De tre første semestre har du undervisning på DTU i kurser inden for fødevareproduktion, matematik, mikrobiologi og kemi. Hvert semester er tematiseret. På 1. semester vil du blive introduceret til fagområdet, på 2. semester er temaet "kemi", og på 3. semester er temaet "mikrobiologi". Det 4. semester foregår på Københavns Universitet. Det 5. semester foregår på DTU, hvor du vil lære om risikovurdering, og her starter desuden også et 1,5-årsforløb med industri­ kontakt. Du vil lære om innovation i

Specialiseringer Du kan specialisere dig i sidste del af studiet gennem dit valg af tilvalgskurser, din ingeniørpraktik og dit diplomingeniørprojekt. På den måde kan du skabe din egen profil ud fra de områder, der interesserer dig mest. Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.

1. SEM.

Basismat 1 5 ECTS-point

Grundkursus i fødevareanalyse 12,5 ECTS-point

2. SEM.

De første to semestre

Basismat 2 5 ECTS-point

Biologisk kemi 7,5 ECTS-point

Introduktion til fødevarer 5 ECTS-point

Kemisk analyse I 5 ECTS-point

Organisk kemi 7,5 ECTS-point

Almen kemi 5 ECTS-point

Laboratoriekursus* 2,5 ECTS-point

Fysisk kemi 5 ECTS-point

*Laboratoriekursus for fødevaresikkerhed og -kvalitet

41


STUDIEKATALOG 2022

ITelektronik

42


DIPLOMINGENIØR – 3½ ÅR

På IT-elektronik lærer du at designe, udvikle og implementere intelligente funktioner i alle typer apparater og systemer. Vi er omgivet af intelligent teknologi med funktioner, der gør vores hverdag lettere, sjovere og mere sikker – uden at vi tænker over det. Intelligente teknologier finder vej frem overalt – i legetøj, vaskemaskiner, biler, sikkerhed, personlig medicin og meget andet. Som IT-elektronikingeniør kan du være med til at bringe de nyeste teknologier i brug til gavn for både mennesker og samfund.

Vil du vide mere? Se filmen, og læs mere om IT-elektronik på dtu.dk/ite

Hvad lærer du?

IT-elektronik befinder sig i krydsfeltet mellem IT og elektronik. I løbet af studiet bliver du fortrolig med både software og hardware. Du lærer at bruge de gængse programmeringssprog og udviklingsværktøjer, og du får kend­ skab til forskellige hardwareplatforme og komponenter samt til alle former for datakommunikation. Det gør dig i stand til at vurdere, hvordan hardware og software bedst spiller sammen, og til at udvikle de nødvendige soft­ waresystemer. Du lærer at styre hele processen fra idé og kravspecifikation over analyse af muligheder til design, programmering, afprøvning, imple­ mentering og drift. Kort sagt lærer du at udvikle fremtidens intelligente apparater og systemer. Studiets opbygning

Uddannelsens første to år består af obligatoriske kurser, der giver dig solide grundkompetencer inden for både hardwareplatforme og programmering. IT-elektronik er rettet mod intelligente funktioner i systemer med vægt på hardwaren. Du vil blive undervist i datalogi og softwareudvikling samtidig med digital elektronik og indlejrede systemer. Fra 5. semester kan du gennem tilvalgskurser specialisere dig

inden for det område, der interesserer dig mest. På 6. semester skal du i inge­ niørpraktik i en virksomhed, og på dit 7. semester laver du dit diplomingeniør­ projekt, som ofte udføres i samarbejde med en virksomhed. Hvad kan du blive?

Som IT-elektronikingeniør bliver du typisk ansat i en virksomhed, der udvikler intelligente produkter inden for elektronik, eller i medie- og soft­ warevirksomheder. Du kan også blive ansat i en virksomhed, der udvikler intelligente produkter. Jobtitler kan f.eks. være systemudvikler, teknisk konsulent eller IT-konsulent.

Sommeroptag Studiestart 29. august 2022 Læs mere om optag på dtu.dk/optag Niveaukrav Matematik A Fysik B eller geovidenskab A Engelsk B (OBS: Se karakterkrav side 137) Specialiseringer Du kan specialisere dig i sidste del af studiet gennem dit valg af tilvalgskurser, din ingeniørpraktik og dit diplomingeniørprojekt. På den måde kan du skabe din egen profil ud fra de områder, der interesserer dig mest. Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.

1. SEM.

Basismat 1 5 ECTS-point

Diskret matematik 5 ECTS-point

Hardwarenær programmering 5 ECTS-point

Introduktion til indlejrede systemer 10 ECTS-point

2. SEM.

De første to semestre

Basismat 2 5 ECTS-point

Algoritmer og datastrukturer 5 ECTS-point

Objektorienteret programmering 5 ECTS-point

Data­kommunikation 5 ECTS-point

Linux og C-programmering 5 ECTS-point

Digitale systemer 10 ECTS-point

43


STUDIEKATALOG 2022

IT og Økonomi er en uddannelses­ retning, som DTU udbyder i samar­ bejde med Copenhagen Business School (CBS). Uddannelsen giver dig en 360-graders forståelse for såvel de IT-produktionsmæssige som de kommercielle aspekter af en virk­ somhed. Med en uddannelse inden for IT og økonomi bliver du i stand til at skabe IT-løsninger, der gør menne­ skers hverdag bedre og nemmere – både i og uden for virksomheder. Hvad lærer du?

IT og Økonomi er et tværfagligt studie, som giver dig en bred viden om IT, samtidig med at du lærer om virksomheders økonomi, organisa­ tion og ledelse. På DTU lærer du om udviklingsmetoder til IT-systemer samt objektorienteret programmering til både computere og smartphones. Du får også mulighed for at arbejde med design af brugergrænseflader og funktionalitet inden for interaktive multimedie­applikationer – herunder de nyeste front-end webteknologier. Derudover lærer du om softwaretek­ nologi og arbejder med hele udvik­ lingsstakken i både stand-alone og distribuerede miljøer. De tekniske kurser bliver suppleret med kurser fra HA-studiet på CBS, så du også dækker det merkantile aspekt. Du lærer om virksomhedsøkonomi, økonomistyring og erhvervsret, og du får et grundigt indblik i de vilkår, som erhvervslivet og industrien arbejder under. Du opnår på den måde en forståelse for, hvordan udvikling, produktion, salg og marke­ ting er tæt forbundne i en teknologisk virksomhed. Studiets opbygning

På dine første to semestre vil du have undervisning på både DTU og på CBS, hvorefter den resterende undervisning primært foregår på DTU. På 5. semester kan du gennem tilvalgskurser på både DTU og CBS specialisere dig inden for det område, der interesserer dig mest.

Du får lov at prøve kræfter med dine tværfaglige kompetencer, når du på dit 6. semester skal i ingeniørpraktik i en virksomhed, når du laver projekt­ arbejde, og når du afslutter studiet med dit diplom­ingeniør­projekt på 7. semester.

Vil du vide mere? Se filmen, og læs mere om IT og Økonomi på dtu.dk/ito

Hvad kan du blive?

Uddannelsesretningen kvalificerer dig til ansættelse inden for en bred vifte af virksomheder, der beskæftiger sig med IT. Viden om IT kombineret med forretningsforståelse er en kompetence, der er meget efterspurgt i erhvervslivet i dag. Eksempler på arbejdsområder er: design og udvikling af IT-systemer generelt, design og udvikling af web­applikationer, herunder udvikling af apps, samt IT-projektledelse.

Sommeroptag Studiestart 29. august 2022 Læs mere om optag på dtu.dk/optag Niveaukrav Matematik A Fysik B eller geovidenskab A Engelsk B (OBS: Se karakterkrav side 137) Specialiseringer Du kan specialisere dig i sidste del af studiet gennem dit valg af tilvalgskurser, din ingeniørpraktik og dit diplomingeniørprojekt. På den måde kan du skabe din egen profil ud fra de områder, der interesserer dig mest. Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.

1. SEM.

Versionsstyring og testmetoder 5 ECTS-point

Udviklingsmetoder til IT-systemer 5 ECTS-point

Indledende programmering 5 ECTS-point

Managerial Economics (CBS) 7,5 ECTS-point

Virksomhedens økonomistyring (CBS) 7,5 ECTS-point

2. SEM.

De første to semestre

Indledende databaser og databaseprogrammering 5 ECTS-point

Basismat 1 5 ECTS-point

Projekt i softwareudvikling 5 ECTS-point

Managerial Economics (CBS) 7,5 ECTS-point

Erhvervsret (CBS) 7,5 ECTS-point

44


DIPLOMINGENIØR – 3½ ÅR

IT og Økonomi 45


STUDIEKATALOG 2022

Vil du føre an, når kemien skal bringes fra laboratoriet til produktionen? Som kemiingeniør bliver det din opgave at finde ud af, hvordan et nyt produkt – f.eks. et nyt lægemiddel – kan masse­ produceres på en miljømæssigt og økonomisk forsvarlig måde. Virksomheder verden over fokuserer i stigende grad på effektiv produktion, optimal energiudnyttelse, høj produktkvalitet og miljøhensyn. Det er her, du som kemiingeniør kan gøre en forskel. Hvad lærer du?

På Kemi- og Bioteknik lærer du at anvende grundlæggende teoretisk viden inden for kemi og biokemi til at løse tværfaglige og tekniske problemstil­ linger. Du lærer at udvælge hensigts­ mæssige analysemetoder til at forstå et problem, og du lærer at anvende systematiske og statistiske metoder til at behandle analyseresultaterne. Du lærer også at kunne bruge din kemiske og biotekniske viden til at udvikle en bæredygtig teknisk løsning. Under studiet lærer du at omsætte din viden fra teori til praksis, og hvert semester er der temabaserede projekter, der ofte gennemføres i samarbejde med danske og udenlandske virksomheder. Studiets opbygning

Du vil som studerende på Kemi- og Bioteknik opleve en undervisnings­ form, hvor projektarbejde er integreret i de teoretiske kurser om kemi, bioteknik og teknisk kemi, og hvor semestrenes forskellige fagområder og projekter hænger sammen. På 1. og 2. semester introduceres du til kemiingeniørens arbejdsfelt gennem projektarbejde, og du arbejder med konkrete projekter fra virksomheder. På 3. og 4. semester er de tekniske kurser i fokus. Du lærer de grundlæggende principper i proces­ design og kommer til at arbejde med biokemi og bioteknologi. På 5. semester skal du i praktik i en virksomhed, og på 6. og 7. semester toner du din profil gennem tilvalgskurser. Uddannelsen afsluttes med dit diplomingeniør-

projekt, som ofte udføres i samarbejde med en virksomhed.

Vil du vide mere? Se filmen, og læs mere om Kemiog Bioteknik på dtu.dk/kembio

Hvad kan du blive?

Som kemiingeniør har du hele verden som arbejdsplads og et arbejdsfelt, der spænder bredt – fra drift og udvikling af processer til produktudvikling, rådgivning, tilsyn og ledelse. Samtidig vil du kunne arbejde i projektgrupper og være i stand til at kommunikere dine resultater videre – både skriftligt og mundtligt. De fleste kemiingeniører bliver ansat i kemiske og biotekniske eksportvirksomheder eller i lægemid­ delindustrien, og nogle starter på sigt egen virksomhed, f.eks. som konsulent.

Sommeroptag Studiestart 29. august 2022 Bemærk: Der er ikke længere vinteroptag på Kemi- og Bioteknik Læs mere om optag på dtu.dk/optag Niveaukrav Matematik A Fysik B eller geovidenskab A Kemi B eller bioteknologi A Engelsk B (OBS: Se karakterkrav side 137) Specialiseringer Du kan specialisere dig i sidste del af studiet gennem dit valg af tilvalgskurser, din ingeniørpraktik og dit diplomingeniørprojekt. På den måde kan du skabe din egen profil ud fra de områder, der interesserer dig mest. Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.

1. SEM.

Basismat 1 5 ECTS-point

Uorganisk kvalitativ analyse 2,5 ECTSpoint

2. SEM.

De første to semestre

Basismat 2 5 ECTS-point

Biologisk kemi 7,5 ECTS-point

46

Kemisk og bioteknologisk produktion 7,5 ECTS-point

Fysisk kemi 5 ECTS-point

Almen kemi 5 ECTS-point

Fysik 1 5 ECTS-point

Anv. af analytisk kemi i uorganisk og fysisk kemi 5 ECTS-point

Uorganisk kemi 5 ECTS-point

Organisk kemi 7,5 ECTS-point


DIPLOMINGENIØR – 3½ ÅR

Kemi- og Bioteknik

47


STUDIEKATALOG 2022

Kemiteknik og International Business

48


DIPLOMINGENIØR – 3½ ÅR

Erhvervslivet efterspørger i højere grad kompetencer inden for økonomi, organisation og ledelse og evnen til at arbejde på tværs af forskellige fagom­ råder. Kemiteknik og International Business er en tværfaglig uddannelses­ retning, som vil give dig en bred viden om et teknisk-fagligt område, samtidig med at du lærer om de økonomiske og ledelsesmæssige vilkår, som virksom­ heder skal operere i.

Vil du vide mere? Se filmen, og læs mere om Kemiteknik og International Business på dtu.dk/kembus

Hvad lærer du?

Du lærer at lægge en plan for, hvordan et nyt produkt – f.eks. et nyt læge­ middel – kan masseproduceres, så det er miljømæssigt og økonomisk forsvar­ ligt. Dit arbejdsfelt spænder bredt – fra drift og udvikling af processer, produktudvikling og rådgivning til tilsyn og ledelse. Du lærer om effektiv energiudnyttelse, produktkvalitet og miljø og om, hvordan du fremstiller produkter i kemiske og bioteknologiske anlæg. Du har også merkantile kurser, hvor du får en forståelse for de vilkår, industrien arbejder under, og hvordan udvikling, produktion, salg og marke­ ting er tæt forbundne i en teknologisk virksomhed, som agerer i en international kontekst.

På dit 5. semester skal du i praktik i en virksomhed i Danmark eller udlandet, og på 6. og 7. semester lærer du mere om de kemitekniske fag, og derudover har du mulighed for at tone din profil gennem tilvalgskurser. Uddannelsen afsluttes med dit diplomingeniør­ projekt, som ofte udføres i samarbejde med en virksomhed. Hvad kan du blive?

Som færdiguddannet diplominge­ niør fra Kemiteknik og International Business kan du f.eks. arbejde som et bindeled mellem en økonomi- og en produktionsafdeling i en virksomhed. Du kan også samarbejde og forhandle med underleverandører og kunder om projektstyring, produktudvikling og værdikædeoptimering på tværs af landegrænser.

Sommeroptag Studiestart 29. august 2022 Læs mere om optag på dtu.dk/optag Niveaukrav

Studiets opbygning

På de første fire semestre har du primært obligatoriske kurser inden for bl.a. kemi, erhvervsøkonomi, forret­ ningsudvikling og matematik. Du bliver introduceret til kemiingeniørens arbejdsfelt gennem projektarbejde og virksomhedsbesøg. Du lærer om stof­ fers fysiske egenskaber og samspillet mellem fysik og kemi. Samtidig har du relevante business-kurser, som knytter sig til kemitekniske cases og problemstillinger. Du får dermed en forståelse for virksomhedens beslut­ ningssituationer, projektstyring og et erhvervsøkonomisk begrebsapparat. Derudover har du kurser, der handler om det apparatur, der benyttes til produktion af kemiske og biokemiske produkter, og matematiske modeller for forskellige fysiske og kemiske systemer.

Matematik A Fysik B eller geovidenskab A Kemi B eller bioteknologi A Engelsk B (OBS: Se karakterkrav side 137) Specialiseringer Du kan specialisere dig i sidste del af studiet gennem dit valg af tilvalgskurser, din ingeniørpraktik og dit diplomingeniørprojekt. På den måde kan du skabe din egen profil ud fra de områder, der interesserer dig mest. Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.

1. SEM.

Basismat 1 5 ECTS-point

Almen kemi 5 ECTS-point

Uorganisk kemi 5 ECTS-point

Uorganisk kvalitativ analyse 2,5 ECTSpoint

2. SEM.

De første to semestre

Basismat 2 5 ECTS-point

Fysisk kemi 5 ECTS-point

Anv. af analytisk kemi i uorganisk og fysisk kemi 5 ECTS-point

Organisk kemi 7,5 ECTS-point

Kemisk og bioteknologisk produktion 7,5 ECTS-point

Forretningsforståelse* 5 ECTS-point

Erhvervsøkonomi og projektstyring 7,5 ECTS-point

*Forretningsforståelse: Introduktion til markedsføring og international business

49


STUDIEKATALOG 2022

Maskinteknik 50


DIPLOMINGENIØR – 3½ ÅR

Er du interesseret i at designe og fremstille fremtidens produkter? F.eks ved at implementere bæredygtige eller nye digitale løsninger i produktion og produkter? På Maskinteknik lærer du at udvikle innovative produkter og finde løsninger, som kan være med til at sikre fremtidens bæredygtige udvikling med mennesket i centrum. Du kan f.eks. komme til at arbejde med CO2-neutrale transportløsninger, genbrugstekno­ logier eller energi. Du kommer til at bevæge dig i krydsfeltet mellem menne­ sker, miljø, produktion og økonomi. Vælger du Maskinteknik, kan du være med til at forme fremtiden og forbedre vilkårene for mennesker.

Vil du vide mere? Se filmen, og læs mere om Maskinteknik på dtu.dk/maskin

Hvad lærer du?

På studiet kommer du omkring det ingeniørtekniske område med produk­tionsteknologi og konstruk­ tion, og du lærer også om robotter og automatisering. Du får undervisning i teknisk-natur ­v idenskabelige områder som matematik, mekanik, dynamik og materiale­lære. Du lærer at konstruere, designe og fremstille industrielle produkter, og du lærer det i perspektivet af miljøbevidsthed og bæredygtighed. Du lærer at håndtere den grønne omstilling for produktion og produkter. Studiets opbygning

På dine første tre semestre har du obli­gatoriske kurser inden for bl.a. mekanik, energiteknik, automatisering, produktudvikling og konstruktion. Fra 4. semester skal du specialisere dig inden for det fagområde, du synes, er særligt interessant. Du kan f.eks. vælge mellem konstruktion/design, energi, maritim teknik, mekatronik eller materialer og fremstilling. På 5. semester kommer du i praktik i en virksomhed. Her får du et værdifuldt indblik i maskiningeniø­ rens rolle og arbejde i det virkelige liv. Uddannelsen afsluttes med dit diplom­ ingeniørprojekt, som normalt udføres i samarbejde med en virksomhed. Hvad kan du blive?

Som maskiningeniør kan du få job i mange forskellige brancher. Du kan komme til at arbejde i brancher som

f.eks. vindmølleindustrien, medicinal­ industrien, offshore, plastvirksomheder, kraftværker, køleindustri, fødevare­ produktion, elektronikfremstilling, og rådgivnings- eller transportsektoren. Generelt er arbejdsopgaverne præget af samspillet mellem mennesker, og opgavernes art afhænger typisk af virksomhedens størrelse. I mindre virk­ somheder får du lov til at spænde over mange forskellige tekniske områder og opgaver, og du bliver omdrejningspunkt for vigtige beslutninger i produktionen. I større virksomheder kan du bl.a. starte som konstruktør i udviklingsafdelingen og derfra udvikle dig til specialist, projektleder, afdelingsleder eller topchef – alt efter evner og interesser. Der er også mange maskiningeniører, der vælger at blive selvstændige.

Sommeroptag Studiestart 29. august 2022 Vinteroptag Studiestart 30. januar 2023 Læs mere om optag på dtu.dk/optag Niveaukrav Matematik A Fysik B eller geovidenskab A Kemi C eller bioteknologi A Engelsk B (OBS: Se karakterkrav side 137) Specialiseringer Konstruktion og design Energianlæg Maritim teknik Materialer og fremstilling Mekatronik og robotteknik Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.

1. SEM.

Basismat 1 5 ECTS-point

Materialelære 5 ECTS-point

Produktions­ teknologi (del 1) 5 ECTS-point

Produkters dokumentation 5 ECTS-point

Mekanisk produktanalyse 5 ECTS-point

2. SEM.

De første to semestre

Basismat 2 5 ECTS-point

Dimensionering og styrke 1 5 ECTS-point

Produktions­ teknologi (del 2) 5 ECTS-point

Modellering og programmering 5 ECTS-point

Termodynamik med projekt 10 ECTS-point

Mekanik 5 ECTS-point

51


STUDIEKATALOG 2022

Som diplomingeniør i mobilitet, trans­ port og logistik kommer du ind i hjertet af samfundets udvikling. Du arbejder ikke blot med at forbedre pro­dukter og virksomheder, men samfun­det som helhed. Du bliver en af infra­ strukturens designere og en nøgleper­son for en bæredygtig og grøn fremtid. Transport af personer og varer er centralt for verdens udvikling og udgør i sig selv en kæmpe industri. Som ingeniør i mobilitet, transport og logistik kan du med din forståelse for samfundets behov og den nyeste teknologi udvikle fremtidens bæredyg­ tige løsninger. Hvad lærer du?

Du lærer at designe fremtidens infra­ struktur og transportsystemer. En effektiv infrastruktur er en forud­ sætning for et konkurrence­dygtigt samfund. Fremtiden er der ingen, der kender, men vi ved, at fremtidens trans­ port skal være grønnere, hurtigere, mere sikker, mere digital og punktlig. På uddannelsen får du en kombination af analytiske, matematiske, samfunds­ faglige og økonomiske kompetencer, som du kan bruge til: – Bæredygtig samfundsudvikling – Infrastrukturdesign og mobilitetsarkitektur – Trafik- og transportplanlægning – Transportlogistik og -optimering – Samfundsøkonomi, driftsøkonomi og investeringer – Supply chain management og design – Transportsystemer på bane, vej og i luften – Geografiske informationssystemer (GIS) – Smart cities og bydesign Studiets opbygning

På de første fire semestre har du en række obligatoriske kurser. På 5. semester kommer du i ingeniørpraktik, f.eks. som rådgivende ingeniør i et trafikselskab eller i en international transportvirksomhed.

På 6. og 7. semester specialiserer du dig og afslutter uddannelsen med dit diplomingeniørprojekt. Hvad kan du blive?

Vil du vide mere? Se filmen, og læs mere om Mobilitet, Transport og Logistik på dtu.dk/mtl

Du kan f.eks. komme til at arbejde hos COWI eller Rambøll med analyser og design af fremtidens infrastruktur eller implementering af smart mobility. Eller måske hos Mærsk, DHL eller CPH Airport med trans­port­ruter og udnyttelse af containerskibe. Eller hos Metro­service eller Movia med letbaner, motorveje eller havneanlæg. Jobtitler er ofte rådgivende ingeniør, projektleder, trafikingeniør, konsulent eller supply chain manager. Senere kan man blive senior manager eller chief analyst.

Sommeroptag Studiestart 29. august 2022 Læs mere om optag på dtu.dk/optag Niveaukrav Matematik A Engelsk B (OBS: Se karakterkrav side 137) – samt et af følgende fag: Fysik B, naturgeografi B, samfundsfag A eller geovidenskab A Specialiseringer Du kan specialisere dig i sidste del af studiet gennem dit valg af tilvalgskurser, din ingeniørpraktik og dit diplomingeniørprojekt. På den måde kan du skabe din egen profil ud fra de områder, der interesserer dig mest. Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.

1. 1. SEM. SEM.

Basismat Basismat11 55ECTS-point ECTS-point

Uorg. Grundlæggende kv. Kemisk og Bioteknologisk Vejprojektering og analyse Operations Produktiontrafiksikkerhed 2,5 Management ECTS7,5 ECTS-point 5 ECTS-point point 5 ECTS-point

2. 2. SEM. SEM.

De første to semestre

Basismat Basismat22 55ECTS-point ECTS-point

InformationsBiologisk teknologikemi i 7,5 ECTS-point produktion 5 ECTS-point

52

ErhvervsAlmen kemi og samfunds5 ECTS-point økonomi 5 ECTS-point

Fysik 1 Uorganisk kemi Bæredygtighed, mobilitet og samfund 5 ECTS-point 5 ECTS-point 10 ECTS-point

PlanlægningAnv. af analytisk Supply Chain Statistisk analyse Fysisk kemi Trafik og veje kemi i uorganisk Organisk kemi og modellering Management og datai byområder5 ECTS-point og fysisk kemi af infrastruktur og design 7,5 ECTS-point visualisering 5 ECTS-point 5 ECTS-point 5 ECTS-point5 ECTS-point 5 ECTS-point


DIPLOMINGENIØR – 3½ ÅR

Mobilitet, Transport og Logistik

53


STUDIEKATALOG 2022

Proces og Innovation

54


DIPLOMINGENIØR – 3½ ÅR

Proces og Innovation er en uddannel­ sesretning for dig, der vil være med til at udvikle nye produkter og koncepter, finde nye måder at gøre tingene på og opdyrke nye forretningsområder. Virksomheder har brug for innova­ tive medarbejdere, hvis de fortsat skal være konkurrence­dygtige. For at følge med borgernes og kundernes ønsker og behov er det nødvendigt hele tiden at tænke nyt. Som innovationsinge­ niør kan du være med til at omsætte nye idéer til konkrete og brugbare løsninger.

Vil du vide mere? Se filmen, og læs mere om Proces og Innovation på dtu.dk/proces

Hvad lærer du?

På Proces og Innovation lærer du at arbejde professionelt med innovation og implementering af nye koncepter, produkter og processer ud fra et ingeniørfagligt perspektiv. Du får den naturvidenskabelige og teknolo­ giske indsigt, som gør dig i stand til at udvikle og gennemføre forandringer, og du lærer at arbejde målrettet med kreativitet, konceptudvikling samt bruger- og kundebehov i innovations­ processen. Du får også kendskab til forretningsmæssige strategier, så du bliver i stand til at omsætte dine idéer til reelle forretningspotentialer. Du lærer at arbejde med 3D-modellering, rapid prototyping, design thinking og projektledelse. Derudover lærer du også om områder som bæredygtighed, dataanalyse og materialelære.

i samarbejde med virksomheder. På 5. semester skal du i praktik i en virk­ somhed, og på 6. og 7. semester toner du din profil gennem tilvalgskurser. Uddannelsen afsluttes med dit diplom­ ingeniørprojekt, som du ofte udfører i samarbejde med en virksomhed. Hvad kan du blive?

Som diplomingeniør i proces og innovation kan du f.eks. arbejde som designingeniør, UX-designer (user experience), product manager, proces­ konsulent, projektleder eller som medarbejder i en udviklingsafdeling eller leder af innovationsprocesser i en teknologisk virksomhed. Du får også forudsætninger for at blive iværksætter og etablere egen virksomhed.

Sommeroptag Studiestart 29. august 2022 Læs mere om optag på dtu.dk/optag Niveaukrav Matematik A Fysik B eller geovidenskab A Kemi C eller bioteknologi A Engelsk B (OBS: Se karakterkrav side 137) Specialiseringer

Studiets opbygning

På uddannelsens første fire semestre har du primært obligatoriske kurser inden for bl.a. entreprenørskab, produktudvikling, projektledelse og matematik. Uddannelsesretningen er et praksisorienteret studie, der tager udgangspunkt i aktuelle problem­ stillinger. Hvert semester indeholder derfor et projekt, hvor du får mulighed for at arbejde med din teoretiske viden i praksis – ofte med inspiration fra eller

I uddannelsens sidste del er der god mulighed for at fordybe sig inden for bl.a. digital og fysisk produktudvikling, bæredygtighed, entreprenørskab og proces- og projektledelse. Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.

1. SEM.

Basismat 1 5 ECTS-point

Fysik 1 5 ECTS-point

Kreativitet og innovation 5 ECTS-point

Materialelære 5 ECTS-point

Design, brugere og etik 5 ECTS-point

PI-projekt 1 5 ECTS-point

2. SEM.

De første to semestre

Basismat 2 5 ECTS-point

Produktudviklingens faser og forløb 5 ECTS-point

Grønt entreprenørskab 5 ECTS-point

Interaktionsdesign 5 ECTS-point

Teknologi og markedsføring 5 ECTS-point

PI-projekt 2: Prototypeudvikling 5 ECTS-point

55


STUDIEKATALOG 2022

Gør plas genanve 56


st endelig I 2017 fik to studiekammerater fra Design og Innovation på DTU, Thomas Trebbien og Andreas Leth Bockhoff, en god idé. De ville bruge væske til at sortere forskellige typer af plast. I dag står de med virksomheden Trebo og en patenteret teknologi, der kan gøre hele plastik­ industrien mere bæredygtig. Teknologi for mennesker.

57


STUDIEKATALOG 2022

Produktion

58


DIPLOMINGENIØR – 3½ ÅR

I dag handler produktion ikke bare om fysiske produkter, men i høj grad også om serviceydelser. Samtidig betyder globaliseringen, at et enkelt produkt – f.eks. din smartphone eller dit køleskab – består af komponenter, der kan være produceret vidt forskel­ lige steder i verden. Derfor er der brug for ingeniører til at styre og udvikle virksomheders produktionskæder – fra valget af internationale leverandører til introduktionen af nye, digitale produk­ tionsformer. Som produktionsingeniør kan du f.eks. være med til at skabe en mere konkurrencedygtig, ansvarlig og bæredygtig produktion ved at udvikle og optimere virksomheders processer og arbejdsgange.

Vil du vide mere? Se filmen, og læs mere om Produktion på dtu.dk/prod

Hvad lærer du?

Produktion er en tværfaglig uddannel­ sesretning, der giver dig såvel tekno­ logi- og forretningsforståelse som gode kommunikations- og samarbejds­evner. Du lærer at udvikle og optimere virk­ somheders produktionsgange, og du får indsigt i alt det, der får en produktions­ virksomhed til at fungere. Du lærer om selve produktionen og om planlægning, projektstyring og løsning af tekniske og logistiske problemstillinger i produk­ tionsprocessen. Det kan f.eks. handle om, hvordan informationer håndteres, eller om at indføre nye arbejdsgange og metoder. Du lærer også om, hvordan man kan få medarbejderne til at fungere bedre sammen, f.eks. gennem organisa­ tions- og kompetenceudvikling. Studiets opbygning

Uddannelsen har fire faglige fokus­ områder: management, teknologi, øko­nomi og informationsteknologi. På 1.-4. semester har du kurser, der fokuserer på de vigtigste emner inden for de fire områder og på tværfaglige projekter. Du har f.eks. kurser inden for organisation og ledelse, teknologi, LEAN, materialelære, statistik og styrkelære samt driftsøkonomi. Du løser løbende konkrete opgaver baseret på de teorier og modeller, du lærer om i undervisningen. På 5. semester skal du

i praktik i en virksomhed, og på 6. og 7. semester toner du din profil gennem tilvalgskurser. Uddannelsen afsluttes med dit diplom­ingeniørprojekt, som ofte udføres i samarbejde med en virksomhed. Hvad kan du blive?

Som produktionsingeniør arbejder du typisk med analyser af arbejds­ gange, planlægning og måske indførelse af ny teknologi. Du kan f.eks. blive projektleder, produktionschef, logistik­ chef, kvalitetschef eller konsulent. En produktionsingeniør er typisk ansat i medicinal-, maskin- eller fødevare­ industrien eller i handels- og service­ virksomheder, i offentlige organisa­ tioner eller i konsulentbranchen.

Sommeroptag Studiestart 29. august 2022 Vinteroptag Studiestart 30. januar 2023 Læs mere om optag på dtu.dk/optag Niveaukrav Matematik A Fysik B eller geovidenskab A Kemi C eller bioteknologi A Engelsk B (OBS: Se karakterkrav side 137) Specialiseringer Du kan specialisere dig i sidste del af studiet gennem dit valg af tilvalgskurser, din ingeniørpraktik og dit diplomingeniørprojekt. På den måde kan du skabe din egen profil ud fra de områder, der interesserer dig mest. Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.

1. SEM.

Basismat 1 5 ECTS-point

Materialelære 5 ECTS-point

Grundlæggende Operations Management 5 ECTS-point

Styrkelære, termodynamik og elektroteknik 5 ECTS-point

Produktionsforståelse (projekt) 10 ECTS-point

2. SEM.

De første to semestre

Basismat 2 5 ECTS-point

Projektledelse værktøjer og praktisk ledelse 5 ECTS-point

Driftsøkonomi og investering 5 ECTS-point

Informationsteknologi i produktion 5 ECTS-point

Supply Chain Management og design 5 ECTS-point

Innovation, produktion og økonomi 5 ECTS-point

59


STUDIEKATALOG 2022

Software er i dag overalt – f.eks. i høreapparater, mobiltelefoner, elbiler, websystemer og PC-applikationer – og det spiller derfor en stadig større rolle i vores hverdag. Som softwareingeniør bliver du uddannet til at udtænke og udvikle softwareløsninger, som kan forme fremtiden og gøre en forskel for menneskers hverdag. Hvad lærer du?

På studiet lærer du at udvikle software­ systemer og bruge forskellige værktøjer til at understøtte udviklingen af syste­ merne og teste dem. Du lærer at bruge metodiske teknikker, som dækker over alt lige fra idé, kravspecifikation, analyse, design og programmering til afprøvning, implementering og drift. Det er vigtigt at have en god forståelse for hele designprocessen, da det er en forudsætning for et robust og pålideligt slutprodukt, som kan videreudvikles og modificeres senere hen. Du har kurser om indledende og videre­gående programmering, hvor du hurtigt begynder at udvikle spil og netværks­ programmer, og du lærer om systema­ tisk udvikling af fejlfri kode. Du lærer om softwaresystemer i bred forstand. Fra enkelte programmer til fordelte systemer, hvor flere programmer arbejder sammen og kommunikerer over et netværk.

efter dine interesser. På 6. semester skal du i ingeniørpraktik i en virksomhed. På 7. semester afslutter du uddannelsen med dit diplomingeniørprojekt, som ofte udføres i samarbejde med en virksomhed.

Vil du vide mere? Se filmen, og læs mere om Softwareteknologi på dtu.dk/swt

Hvad kan du blive?

Som færdiguddannet software­ ingeniør kan du komme til at arbejde med com­puterteknologi, system­ udvikling, netværkssystemer, internet, kommuni­kation og programmering. Software­ingeniører finder ansættelse i virksomheder af forskellige størrel­ser og i forskellige brancher, som arbej­der med udvikling af tekniske software­løsninger.

Sommeroptag Studiestart 29. august 2022 Læs mere om optag på dtu.dk/optag Niveaukrav Matematik A Fysik B eller geovidenskab A Engelsk B (OBS: Se karakterkrav side 137) Specialiseringer

Studiets opbygning

På de første to studieår har du primært obligatoriske kurser inden for bl.a programmering, datalogi, algoritmer og datastrukturer, databaser samt data­ kommunikation og netværk. Du starter fra bunden, og derfor er praktiske øvelser en vigtig del af uddannelsen, så du kan afprøve teori og metoder i praksis. Allerede på 1. semester vil du få hands-on-erfaring og lave mindre projekter. På 5. semester skal du specia­ lisere dig igennem tilvalgskurser alt

Du kan specialisere dig i sidste del af studiet gennem dit valg af tilvalgskurser, din ingeniørpraktik og dit diplomingeniørprojekt. På den måde kan du skabe din egen profil ud fra de områder, der interesserer dig mest. Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.

1. SEM.

Basismat 1 5 ECTS-point

Diskret matematik 5 ECTS-point

Udviklingsmetoder til IT-systemer 5 ECTS-point

Versionsstyring og testmetoder 5 ECTS-point

Indledende programmering 10 ECTS-point

2. SEM.

De første to semestre

Indledende databaser og databaseprogrammering 5 ECTS-point

Algoritmer og datastrukturer 5 ECTS-point

Datakommunikation 5 ECTS-point

Maskinnær programmering 5 ECTS-point

Videregående programmering 10 ECTS-point

60


DIPLOMINGENIØR – 3½ ÅR

Softwareteknologi

61


STUDIEKATALOG 2022

Der er et stort behov for nytænkning i hele sundhedsvæsenet. Vi lever længere, og verdens befolkning vokser. Det skaber behov for at finde på nye metoder til at forebygge og helbrede. Med en uddannelse i sundhedstekno­ logi kan du gøre en forskel ved at være med til at finde løsninger, der kan styrke og udvikle sundhedsvæsenet. Uddannelsesretningen Sundhedsteknologi udbydes i samarbejde mellem DTU og Københavns Professionshøjskole. Hvad lærer du?

Uddannelsen er et tværfagligt studie og ligger i krydsfeltet mellem tekno­ logi og sundhedsvidenskab. Du får en grundlæggende viden om menneskets anatomi og fysiologi og om de kultu­ relle, samfundsmæssige og psykolo­ giske faktorer, der har indflydelse på menneskers livsvilkår. Gennem under­ visning i bl.a. matematik og IT opnår du ingeniørfaglige kompetencer, der gør dig i stand til at designe og udvikle nye teknologiske løsninger, som kan forbedre rammerne for både ansatte og patienter i sundhedssektoren. Du lærer om emner som telemedicin og samspillet mellem teknologi og menne­ sker og om sundhedssektorens organi­ sering og arbejdsmetoder, så du har de bedste forudsætninger for at agere på dit fremtidige arbejdsmarked.

du i ingeniørpraktik i en virksomhed. På 7. semester afslutter du uddannelsen med dit diplomingeniørprojekt, som ofte udføres i samarbejde med en virksomhed.

Vil du vide mere? Se filmen, og læs mere om Sundhedsteknologi på dtu.dk/sund

Hvad kan du blive?

Som diplomingeniør i Sundhedsteknologi kan du blive ansat i f.eks. medikotekniske virksomheder, i regioner, på hospitalernes mediko­ tekniske afdelinger, på sundhedscentre og i IT-virksomheder. Du kan komme til at arbejde med f.eks. udvikling af sundheds- og hjælpemiddelteknologier, eller du kan arbejde med anskaffelse, planlægning, implementering og drift af sundhedsteknologiske systemer eller markedsføring af sundhedstek­ nologiske produkter. Du kan også blive ansat som f.eks. projektleder eller konsulent i regioner eller kommuner.

Sommeroptag Studiestart 29. august 2022 Læs mere om optag på dtu.dk/optag Niveaukrav Matematik A Fysik B eller geovidenskab A

Studiets opbygning

De første fire semestre følger du obligatoriske kurser inden for bl.a. matematik, informationsteknologi, sundhedsvidenskab og teknologi i samspil med mennesker. Under­ visningen foregår primært på DTU, men du vil også have kurser på Københavns Professionshøjskole. På 5. semester skal du vha. tilvalgskurser specialisere dig inden for fagområder, der interesserer dig. Du kan f.eks. vælge kurser inden for områder som telemedicin, IT, softwareudvikling, data science, ledelse, projektledelse, organisation mm. På 6. semester skal

Kemi C eller bioteknologi A Engelsk B (OBS: Se karakterkrav side 137) Specialiseringer IT og softwareudvikling Data Science Ledelse, organisation og økonomi Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.

1. SEM.

Basismat 1 5 ECTS-point

Informationsteknologi 1 7,5 ECTS-point

2. SEM.

De første to semestre

Basismat 2 5 ECTS-point

Informationsteknologi 2 5 ECTS-point

62

Medicoteknik 1 5 ECTS-point

Medicoteknik 2 5 ECTS-point

Semesterprojekt 1 5 ECTS-point

Semesterprojekt 2 5 ECTS-point

Sundhedsvidenskab 1 7,5 ECTS-point

Sundhedsvidenskab 2 10 ECTS-point


DIPLOMINGENIØR – 3½ ÅR

Sundhedsteknologi 63


STUDIEKATALOG 2022

64


CIVILINGENIØRUDDANNELSEN - 3 + 2 ÅR

Civilingeniøruddannelsen Civilingeniøruddannelsen (cand.polyt.) på DTU er Danmarks ældste og mest traditionsrige ingeniøruddannelse. Lige siden 1829 har vi uddannet civilingeniører, der har været med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv. Som civilingeniør fra DTU bliver du udstyret med et væld af kompetencer og værktøjer, som du kan bruge inden for mange områder – både nationalt og internationalt. Du kan løse en lang række forskellige opgaver og bestride mange forskellige jobfunktioner – lige fra udvikling og konstruktion over rådgivning til ledelse. De kreative hoveder, der sidder rundt omkring i virksomhedernes udviklingsafdelinger og hele tiden rykker grænserne for, hvad der er teknologisk muligt, kan meget vel være civilingeniører fra DTU. På DTU er cand.polyt. en forskningsbaseret teknisk og naturvidenskabelig uddannelse på et højt fagligt niveau med elementer af stor valgfrihed og fleksibilitet. Du bliver uddannet til at arbejde med forskning og udvikling inden for ingeniørvidenskab. Du lærer at løse komplicerede tekniske opgaver og at analysere tekniske problemer ud fra et samfundsmæssigt perspektiv. Du kommer helt tæt på den nyeste teknologi, det nyeste udstyr og den nyeste viden inden for det enkelte fagområde, og du har under­visere, der selv forsker på et højt internationalt niveau.

Kandidat

Bachelor

Indhold og opbygning

Civilingeniøruddannelsen består af en treårig bacheloruddannelse og en toårig kandidatuddannelse. Under­v isningsformen er en afveks­ lende kombination af fore­læs­ ninger, gruppearbejde, projekter og laboratorieøvelser. Den treårige

bacheloruddannelse er en teknisk-na­ turvidenskabelig grunduddannelse, som giver dig basal viden om teknologi og naturvidenskab og først og frem­ mest kvalificerer dig til at blive optaget på kandidatuddannelsen. Den toårige kandidatuddannelse tager fat dér, hvor bacheloruddannelsen slap.

Gennem studiet får du en dyb indsigt i dit valgte fagområde. Samtidig lærer du om teamwork og samarbejde, så du er forberedt på den arbejdsform, du ofte vil møde i dit kommende arbejdsliv, men du arbejder også selvstændigt med det afsluttende kandidatspeciale inden for det område, du har valgt.

65


STUDIEKATALOG 2022

Bacheloruddannelsen

66


Byggeteknologi

70

Bygningsdesign

72

Bæredygtigt Energidesign

74

Cyberteknologi

76

Data Science og Management

78

Design og Innovation

80

Elektroteknologi

82

Fysik og Nanoteknologi

84

General Engineering

88

Geofysik og Rumteknologi

90

Kemi og Teknologi

92

Kunstig Intelligens og Data

94

Life Science og Teknologi

96

Matematik og Teknologi

100

Medicin og Teknologi

102

Miljøteknologi

104

Produktion og Konstruktion

106

Softwareteknologi

108

Fødevarer og Ernæring – samarbejde med KU

110

67


STUDIEKATALOG 2022

Introduktion til bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsen er sammensat af fire grundlæggende fagblokke. I løbet af din uddannelse skal du bestå kurser inden for hver af disse fire fag­blokke. Det svarer til i alt 180 ECTS-point, 45 point fra hver fag­blok. ECTS-point er den internationale enhed, som bruges til at angive uddannelsens arbejdsbelastning. For dig betyder brugen af ECTS-point, at du med dit eksamensbevis i hånden kan dokumentere dine kvalifikationer på en måde, der er forståelig for andre universiteter og arbejdsgivere i både Danmark og udlandet.

Naturvidenskabelige grundfag

Man kan ikke løse komplekse tekno­ logiske problemer uden at vide noget om de natur­v idenskabelige grundfag: matematik, fysik, biologi og kemi. Derfor får du i denne fagblok grundig indsigt i disse fag – hele tiden i en relevant teknologisk sammenhæng. Teknologiske linjefag

På alle bachelorretninger er der en række kurser, som er specifikke for den pågældende retning. De tekno­ logiske linjefag er med til at sikre, at du får et præcist billede af, hvad f.eks. Life Science og Teknologi eller Byggeteknologi handler om, og hvordan det kan bruges i samfundet. Vælger du f.eks. Life Science og Teknologi, vil det være kurser som ‘Biokemi’, ‘Molekylærbiologi’ og ‘Bioinformatiske metoder’. Vælger du f.eks. Byggeteknologi, vil dine teknologiske linjefag bl.a. være ‘Bygge­ teknik’, ‘Termisk bygningsfysik’ og ‘Betonkonstruktion’. Valgfrie kurser

Du har rig mulighed for at skabe din helt egen faglige profil som bachelorstuderende på DTU. I din blok af valg­ frie kurser kan du vælge mellem flere hundrede forskellige kurser fra DTU’s samlede kursusudbud, eller du kan tage kurser på et andet universitet – i Danmark eller i udlandet. Du kan styre din bacheloruddannelse i lige netop den retning, du ønsker, og dermed udvide dine muligheder for valg af kandidatuddannelse. Projekter og almene fag

Som bachelorstuderende skal du også have nogle almene redskabs­kurser inden for ingeniørens arbejdsfelt.

68

Allerede fra første dag bliver du præsen­ teret for nogle af de opgaver, som du kommer til at beskæftige dig med senere. Du lærer også at anvende en række IT-værktøjer til ingeniør­arbejde. Halvvejs gennem forløbet laver du dit første store projekt, fagprojektet, som i sig selv er en øvelse i at udarbejde et projekt og indgå i teamwork. Undervejs får du også et kursus i videnskabs­ teori, og endelig afsluttes bachelor­ uddannelsen med et bachelorprojekt. Bacheloruddannelsens fleksible struktur

DTU’s bacheloruddannelse er sam­ men­sat sådan, at du har stor valgfrihed undervejs i studiet. Som det fremgår af figuren til højre, bestem­mer du faktisk selv indholdet af en fjerdedel af din uddannelse. Du kan på den måde skræddersy din uddannelse, så den lige netop passer til dig. På alle bachelorretninger er der udarbejdet forskellige forslag til studie­ forløb, som kan være til inspiration for dig. Læs mere om opbygningen af de enkelte bachelorretninger på > dtu.dk/bachelor

Du får frihed og mobilitet som bachelor. Når du har opnået en bachelorgrad i teknisk videnskab, har du kvalificeret dig til at begynde på kandidatud­ dannelsen til civilingeniør på DTU. Bachelor­graden giver dig også mulighed for at søge optagelse på en kandidatud­ dannelse på et andet universitet.

Optagelse og ansøgningsfrist > Læs mere om optagelse og ansøgningsfrister på s. 136.

Natur­videnskabelige grundfag

Projekter og almene fag

45

45

ECTS-point

ECTS-point

Teknologiske linjefag

Valgfrie kurser

45

45

ECTS-point

ECTS-point


BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB – 3 ÅR

69


STUDIEKATALOG 2022

Som byggeteknolog designer og bygger du den nye bæredygtige verden. Du kommer til at deltage i tværfaglige, internationale projekter i samarbejde med mennesker fra mange kulturer. Du vil opleve mange spændende og udfor­ drende opgaver og gøre en stor forskel for verden. Du bliver en af de ingeniører, der udvikler og bygger de banebrydende, nye konstruktioner. Du kan også komme til at udvikle innovative, nye byggema­ terialer, som reducerer energiforbruget og CO2-udledningen. Du arbejder på et fagligt højt niveau med design og opfø­ relse af fremtidens boliger, byer og broer, og du har mulighed for at udvikle nye løsninger på verdens problemer, mens du selv får en stor afveksling og personlig udvikling igennem dit arbejde. Hvad lærer du?

Du lærer det, der skal til, for at skabe de nye løsninger, sikre bæredygtigheden og funktionaliteten. Du lærer tekniskvidenskabelige metoder, som kombi­ neres med sund fornuft og logik – og du kan senere vælge imellem flere forskellige kandidat­retninger på DTU, som giver dig en stor faglig viden og gode muligheder for specialisering. Du kombinerer natur­v idenskabelig viden med en solid viden om byggeri, konstruktioner og materialer, energi, indeklima, strømning, digitale modeller og optimering og kan koble teori og virkelighed i eksperimentelt arbejde i nogle af vores mange laboratorier. Du har stor frihed til at sammensætte dit studie og skabe din egen specialisering. Studiets opbygning

Studiet rummer en afvekslende blanding af forelæsninger, øvelser, eksperimenter, projekter, tests og gruppearbejde, alt med en individuel bedømmelse. Dine valg af kurser og specialiseringer påvirker blandingen af disse ting, da undervisningen kommer an på emnet. Du får et studie med faglig bredde og stor mulighed for specialisering i et eller flere favoritområder i kombination med en seriøs netværksopbygning og et godt socialt sammenhold. Et udlandsophold

undervejs i studiet er muligt, og i din senere kandidatuddannelse møder du et meget internationalt studiemiljø. Dit studie afsluttes med et stort projekt, hvor du, individuelt eller i samarbejde med andre, løser en udfordring, et problem eller skaber en helt ny løsning i samar­ bejde med forskere og industripartnere.

Vil du vide mere? Se filmen, og læs mere om Byggeteknologi på dtu.dk/bygtek

Hvad kan du blive?

Du får mange jobmuligheder globalt, f.eks. i et rådgivende ingeniørfirma, i en entreprenørvirksomhed, i en offentlig stilling, eller du kan blive selvstændig. Du kan også fortsætte med at dygtig­ gøre dig inden for udvikling, forskning og innovation på et universitet eller ude i erhvervslivet. Du har en uddannelse, der giver dig maksimal fleksibilitet med mange muligheder for at ændre kurs igennem din karriere. Sommeroptag Studiestart 29. august 2022 Læs mere om optag på dtu.dk/optag Niveaukrav Matematik A Fysik B eller geovidenskab A Kemi C eller bioteknologi A Dansk A Engelsk B (OBS: Se karakterkrav side 137) Anbefalede studieforløb Du kan f.eks. vælge at specialisere dig inden for: Bygningskonstruktioner og -materialer Anlægskonstruktioner Bygningsenergi Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.

1. SEM.

Matematik 1 10 ECTS-point

Ingeniørarbejde 10 ECTS-point

Bygningsmekanik 10 ECTS-point

2. SEM.

De første to semestre

Matematik 1 10 ECTS-point

Introduktion til programmering og databehandling 10 ECTS-point

Bygningsmekanik 5 ECTS-point

70

Valgfrit kursus 5 ECTS-point


BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB – 3 ÅR

Byggeteknologi

71


STUDIEKATALOG 2022

Der bruges i dag mange ressourcer på opførelse og drift af bygninger, men der er en målsætning om, at alle bygninger fremover skal være bæredygtige og tæt på nulenergibygninger. For at imøde­ komme målsætningen er der brug for ingeniører, der kan indgå i samarbejde med arkitekter og andre faggrupper om design af bygninger, byggekomponenter og byggesystemer. Det er her, at du som ingeniør i bygningsdesign kan gøre en forskel ved at anvende dine æstetiske og tekniske evner i kombination – så du kan være med til at skabe bæredygtige og funktionelle bygninger, der passer ind i de omkringliggende omgivelser. Hvad lærer du?

På uddannelsesretningen Bygningsdesign lærer du om byggeri med fokus på energi, konstruktion og bæredygtighed. Du lærer om, hvordan bygninger skal udformes, så de er energieffektive, har et godt indeklima og medvirker til en bæredygtig udvikling. Du får derfor stærke kompetencer i de byggetekniske discipliner, som er centrale for at kunne lave miljørigtige bygninger. Undervejs i studiet under­ støttes de tekniske ingeniørkurser af designprojekter og øvelser. Her lærer du, hvordan du kan integrere den tekniske viden i den tidlige designproces. Du får dermed en solid viden om designmetoder, så du i et samar­ bejde med andre faggrupper kan skabe bygninger med mindst muligt energi- og ressourceforbrug. Studiets opbygning

I starten af uddannelsen er det de natur­ videnskabelige grundfag og teknologiske linjefag, der fylder mest. De naturviden­ skabelige grundfag giver dig grundlæg­ gende færdigheder i matematik, fysik og geometri, mens de teknologiske linje­fag har fokus på bygningers bærende konstruktioner, bygningsfysik, inde­ klima, energibehov og bæredygtighed. Som studerende har du en meget stor frihed til at vælge, hvilke kurser du ønsker at tage – så de matcher dine inte­ resser. Til at guide dig i valget af kurser er der udarbejdet to anbefalede studieforløb:

Energidesign og Konstruktionsdesign. Energidesign er et forløb til dig, der er interesseret i at udforme bygninger med særligt fokus på energibehov og inde­ klima, mens Konstruktionsdesign er til dig, som vil skabe bygninger med særligt fokus på udformningen af bygningens bærende konstruktioner.

Vil du vide mere? Se filmen, og læs mere om Bygningsdesign på dtu.dk/bdesign

Hvad kan du blive?

Efter endt bachelor kan du læse videre til civilingeniør i bygningsdesign og få en uddannelse, der er særligt målrettet de tidlige faser i designprocessen, hvor bygningers overordnede funktion og udformning besluttes. Som civilingeniør i bygningsdesign kan du få arbejde hos f.eks. rådgivende ingeniørfirmaer og i byggeindustrien, men også på arkitekt­ tegnestuer, hos større bygherrer og i den offentlige forvaltning.

Sommeroptag Studiestart 29. august 2022 Læs mere om optag på dtu.dk/optag Niveaukrav Matematik A Fysik B eller geovidenskab A Kemi C eller bioteknologi A Dansk A Engelsk B (OBS: Se karakterkrav side 137) Anbefalede studieforløb Du kan f.eks. vælge at specialisere dig inden for: Energidesign Konstruktionsdesign Du kan også tage et forløb uden valg­frie kurser og dermed frigøre 5. semester til et studieophold i udlandet. Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.

1. SEM.

Matematik 1 10 ECTS-point

Ingeniørarbejde 10 ECTS-point

Energi og indeklima 5 ECTS-point

Bærende konstruktioner 1 5 ECTS-point

2. SEM.

De første to semestre

Matematik 1 10 ECTS-point

Bygningsdesign 10 ECTS-point

Bærende konstruktioner 2 5 ECTS-point

Termisk bygningsfysik 5 ECTS-point

72


BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB – 3 ÅR

Bygningsdesign 73


STUDIEKATALOG 2022

Bæredygtigt Energidesign

74


BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB – 3 ÅR

Vil du vide mere? Se filmen, og læs mere om Bæredygtigt Energidesign på dtu.dk/benergi

Bæredygtig energi er afgørende for at sikre fremtidens velfærdssamfund. Hele verdens energisystem er under omstilling fra fossil til vedvarende energi. Det er en enorm teknologisk udfordring, som kræver kreative ingeniører. Der skal udvikles løsninger, som er både økonomisk, miljø- og samfundsmæssigt hensigtsmæssige. Bæredygtigt Energidesign er for dig, der ønsker at bidrage til nye, langtids­ holdbare energiløsninger. Hvad lærer du?

På uddannelsen lærer du at designe innovative løsninger til energisystemer og deres mange elementer, som f.eks. vindmøller, solceller, elbiler og energi­ lagring. Der er også fokus på forbru­ gernes nye rolle som aktiv medspiller i energi­systemet, hvor intelligente og disrup­tive løsninger trænger sig på. Du får en solid naturvidenskabelig baggrund suppleret med de fagspeci­ fikke fag inden for energi, hvor den elektriske infrastruktur er et element, som binder det hele sammen. Under dit studie kommer du til at tilbringe en del tid i et helt nyt læringsmiljø med state of the art-laboratorier tæt på de igang­ værende forskningsaktiviteter. Studiets opbygning

De første to semestre er præget af de naturvidenskabelige grundfag, mate­ matik, fysik, termodynamik og indle­ dende programmering. Sammen med dine medstuderende på Bæredygtigt Energidesign bliver du i tre projektori­ enterede kurser introduceret til mange aspekter, udfordringer og teknologier inden for området. Herefter kommer der mere fokus på, hvordan du kan styre energi både hos forbrugeren og på systemniveau. Energianalyser, økonomi, reguleringsprincipper og digitale løsninger behandles midt i studiet. På 4.-6. semester er der plads til valgfrie kurser, som du vælger efter dine interesser. Projektarbejde er en væsentlig del af studiet, især på sidste del af studiet, hvor der bliver mulighed

for spændende projekter i samarbejde med virksomheder. Studiet afsluttes med et bachelorprojekt. Hvad kan du blive?

I kombination med en kandidatuddan­nelse er du kvalificeret til stillinger inden for energiplanlægning, design af integrerede energiløsninger, udvikling af nye teknologier eller rådgivning. Du kan også få arbejde i et af de mange nystartede firmaer, som leverer energiløsninger til det voksende verdensmarked, eller starte din egen virksomhed. Endelig er der globalt en voksende efterspørgsel på forskere og udviklere.

Sommeroptag Studiestart 29. august 2022 Læs mere om optag på dtu.dk/optag

Niveaukrav Matematik A Fysik B eller geovidenskab A Kemi C eller bioteknologi A Dansk A Engelsk B (OBS: Se karakterkrav side 137) Anbefalede studieforløb Du kan f.eks. vælge at specialisere dig inden for: Moderne teknologier, f.eks. elbiler, solceller og vindmøller Intelligente, digitale energiløsninger med big data Energiressourcer og -systemer Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.

1. SEM.

Matematik 1 10 ECTS-point

Fysik 1 5 ECTS-point

Programmering 5 ECTS-point

Digitale energisamfund 10 ECTS-point

2. SEM.

De første to semestre

Matematik 1 10 ECTS-point

Fysik 1 5 ECTS-point

Anvendt termodynamik 5 ECTS-point

Designprojekt: Energikonvertering og lagring 5 ECTS-point

Energiteknologier – fra idé til realisering 5 ECTS-point

75


STUDIEKATALOG 2022

Dagens digitale samfund bygger på cyberteknologi. Det er nødvendigt for online møder, selvkørende biler og Internet of Things, som forvandler den måde, du lever på. Dette stiller også store krav til internettets påli­ delighed og sikkerheden for dine data. Cyberteknologi er læren om den hardware og software og de tjenester og forbindelser, der tilsammen udgør f.eks. internettet. Du får mulighed for at dykke ned i internettets motor og sikre, at der også fremover skabes nye, spæn­ dende løsninger til gavn for samfundet.

netværks­udstyr og opsamling af data til de mange nye tjenester.

Vil du vide mere? Se filmen, og læs mere om Cyberteknologi på dtu.dk/cyber

Hvad kan du blive?

Der er et stærkt stigende behov for inge­ niører med baggrund i cyber­teknologi. Den solide viden om pålidelig – og ikke mindst sikker – kommunikation gør cyberteknologiingeniører eftertragtede i alt lige fra teleselskaber over udvik­ lingsafdelinger hos udstyrsleverandører til firmaer og myndigheder, der har cybersikkerhed som speciale, både i Danmark og i udlandet.

Hvad lærer du?

Du bliver introduceret til den cyber­ teknologi, der blandt andet muliggør Internet of Things og nye anvendelser af internettet. Hertil får du et solidt naturvidenskabeligt fundament med matematik og fysik kombineret med avanceret software- og/eller hardware­ udvikling. Du lærer, hvordan infor­ mation behandles og transmitteres med pålidelighed og cybersikkerhed for øje. Du lærer at få teknologier til at fungere sammen og kommunikation til at opstå. På den måde får du opbygget det løsningsorienterede tankesæt, der kendetegner en ingeniør. DTU er førende inden for forskning i kommu­ nikationsnetværk. Det betyder, at du i løbet af din uddannelse får en enestå­ ende mulighed for at arbejde med de nyeste og mest avancerede teknologier. Studiets opbygning

På de første semestre opbygger du den helt nødvendige grundviden med kurser i matematik og grund­ læggende principper for internettet. Du kommer til at programmere og fra start anvende din viden i små projekter. I løbet af dit bachelorstudie vil du gå i dybden med et eller flere af uddannelsens centrale fagområder. Det kan f.eks. være, hvordan enorme datamængder kan transmitteres over store afstande, opbygning af datacentre, udvikling af avancerede apps, design af

Sommeroptag Studiestart 29. august 2022 Læs mere om optag på dtu.dk/optag Niveaukrav Matematik A Fysik B eller geovidenskab A Kemi C eller bioteknologi A Dansk A Engelsk B (OBS: Se karakterkrav side 137) Anbefalede studieforløb Du kan f.eks. vælge at specialisere dig inden for: Clouds og cybertjenester Højhastighedskommunikation Kommunikationsudstyr Data Science Fotonik og sensorer IoT til sundhed Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.

1. SEM.

Matematik 1 10 ECTS-point

Indledende programmering 5 ECTS-point

Introduktion til datanet 5 ECTS-point

Introduktion til cyberteknologi 10 ECTS-point

2. SEM.

De første to semestre

Matematik 1 10 ECTS-point

Algoritmer og datastrukturer 1 5 ECTS-point

Teknologier til mobilkommunikation og IoT 5 ECTS-point

Software engineering 1 5 ECTS-point

*Skemaet viser et eksempel. Studieforløbet kan variere, alt efter hvilke kurser du vælger.

76

Valgfrit kursus 5 ECTS-point


BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB – 3 ÅR

Cyberteknologi 77


STUDIEKATALOG 2022

I den vestlige verden vil vi i de næste årtier opleve store forandringer. Globale udfordringer som energi, økonomi, sikkerhed, infrastruktur, klima, sundhed og fødevarer vil få stor betydning for vores samfund – både nationalt og internationalt. Problem­stillingerne er meget komplekse, og enorme mængder information og data skal analyseres for at forstå, planlægge og prioritere de mulige løsninger. Som ingeniør i data science og management får du den specialviden inden for både teknologi, økonomi og ledelse, der er nødvendig for at kunne arbejde med big data og bidrage til at finde de bedste løsninger på de komplekse problemstillinger.

kurser, du vælger at følge. Der er udar­ bejdet en række anbefalede studieforløb til at guide dig i valget af kurser, hvis du er i tvivl om, hvilke kombinationer der giver bedst mening for dig.

Vil du vide mere? Se filmen, og læs mere om Data Science og Management på dtu.dk/dsm

Hvad kan du blive?

Du får i kombination med en kandidat­ uddannelse gode muligheder for at arbejde i store planlægningsvirksom­ heder, i rådgivningsbranchen og i strate­ gienheder eller i offentlige myndigheder. Du vil være med, hvor beslutningerne træffes, og du vil komme til at arbejde med planlægning, strategi og beslut­ ninger relateret til kundernes, samfun­ dets og brugernes ønsker og behov.

Hvad lærer du?

Data Science og Management er primært en blanding af forskellige matematiske kurser, der gør dig i stand til at behandle store mængder data, samt kurser i beslutningsstøtte og ledelse, der gør dig i stand til at sætte din viden aktivt i spil i virksomheder og organisationer. Med andre ord får du en kombination af teknisk-naturvi­ denskabelige, forretningsmæssige og samfundsmæssige kompetencer, der gør dig i stand til at planlægge og opti­ mere processer og produktion. Studiet giver dig dermed en unik og eftertragtet profil, da du kan bidrage til at sikre, at nye teknologiske løsninger både kan blive en god forretning og være til gavn for samfundet. Undervejs i uddan­ nelsen kommer du til at arbejde med virkelighedens udfordringer i cases fra virksomheder og organisationer. Studiets opbygning

Du vil deltage i forelæsninger, gruppear­ bejde, projektarbejde og øvelser, hvor du kommer til at arbejde med fagområder som f.eks. matematik, økonomi, opera­ tionsanalyse, projektledelse samt opera­ tions and supply chain management. Alt sammen begreber, som du bliver bekendt med på studiet.Du får også rig mulighed for at præge din uddannelse og at skabe en unik profil, der matcher dine interesser, i kraft af de valgfrie

Sommeroptag Studiestart 29. august 2022 Læs mere om optag på dtu.dk/optag Niveaukrav Matematik A Fysik C eller geovidenskab A Samfundsfag B eller både international økonomi B og virksomhedsøkonomi B Dansk A Engelsk B (OBS: Se karakterkrav side 137) Anbefalede studieforløb Du kan f.eks. vælge at specialisere dig inden for: Decision support in engineering Data science and data analysis Strategy, innovation and management Complex technological systems Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.

1. SEM.

Matematik 1 10 ECTS-point

Intro til operations og supply chain management 5 ECTS-point

Diskret matematik 5 ECTS-point

Ingeniørarbejde 1 5 ECTS-point

Introduktion til programmering og databehandling 5 ECTS-point

2. SEM.

De første to semestre

Matematik 1 10 ECTS-point

Introduktion til operationsanalyse 5 ECTS-point

Databasesystemer 5 ECTS-point

Grundlæggende kemi 5 ECTS-point

Introduktion til matematisk statistik 5 ECTS-point

78


BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB – 3 ÅR

Data Science og Management 79


STUDIEKATALOG 2022

Design og Innovation 80


BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB – 3 ÅR

Vil du vide mere? Se filmen, og læs mere om Design og Innovation på dtu.dk/dein

Samfundet og erhvervslivet er under konstant pres for at udvikle nye, inno­ vative produkter og systemer. Et krav, der er skabt af vores fælles behov for at udnytte de teknologiske muligheder til at forbedre vores velfærd og velstand – og af industriens eget behov for øget konkurrenceevne og indtjening. Som ingeniør i design og innovation kan du være med til at udvikle nye teknolo­ giske løsninger, der sparer på ressour­ cerne og understøtter udviklingen af et bæredygtigt samfund. Hvad lærer du?

Der er nok af opgaver at tage fat på. Som forbrugere har vi alle sammen brug for tekniske hjælpemidler og servicer, der er med til at forbedre vores livskvalitet. Vi ønsker mobiltelefoner, transportmidler, køkkenudstyr og computersystemer, der ikke blot følger den teknologiske udvikling, men også er tilpasset vores specifikke behov og livsstil. Industrien vil til gengæld gerne have, at disse produkter er designet, så de er så lette og billige at massefrem­ stille som muligt. Samfundet skal have udviklet nye og mere effektive systemer inden for energiforsyning, transport og recirkulering for at kunne forbedre infrastrukturen. Og inden for forsk­ ning har man behov for nye apparater til brug i rumfart, medikoteknik, biomekanik og nanoteknologi. Studiets opbygning

På Design og Innovation får du den praktiske erfaring og den teknologiske viden, du skal bruge for at kunne designe fremtidens produkter og systemer. Tværfaglighed, kreativitet, teamwork og samarbejde er nøgleord i uddannelsen. Derfor er projektarbejde den røde tråd gennem hele studie­ forløbet, og de naturvidenskabelige grundfag – f.eks. termodynamik, mate­ rialelære, matematik, fysik og kemi – indgår naturligt i arbejdet. Samtidig bliver alle projekter vinklet, så de indeholder realistiske og udfordrende problemstillinger, der stiger i svær­ hedsgrad gennem uddannelsen. Senere

i din uddannelse kan du specialisere dig igennem valgfrie kurser. Du kan enten vælge at sammensætte din egen profil – ud fra dine interesser, eller du kan vælge at tage et af de tre anbefalede studieforløb. Hvad kan du blive?

I kombination med en kandidatuddan­ nelse bliver du civilingeniør i design og innovation og opnår en meget efterspurgt kombination af tekniskvidenskabelige kompetencer med brugerfokus. Du kan få job i både private og offentlige virksomheder – eller som selvstændig med egen virksomhed. Eksempler på jobtitler er produktudvikler, designingeniør, innovationsleder, innovationskonsulent og designrådgiver.

Sommeroptag Studiestart 29. august 2022 Læs mere om optag på dtu.dk/optag Niveaukrav Matematik A Fysik B eller geovidenskab A Kemi C eller bioteknologi A Dansk A Engelsk B (OBS: Se karakterkrav side 137) Anbefalede studieforløb Du kan f.eks. vælge at specialisere dig inden for: Smarte produkter Bæredygtige produkter Prototyper og fremstillingsprocesser Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.

1. SEM.

Matematik 1 10 ECTS-point

Produkters brug og design 5 ECTS-point

Brugerorienteret design 5 ECTS-point

2. SEM.

De første to semestre

Matematik 1 10 ECTS-point

Mekanisk CAD 5 ECTS-point

Produktanalyse og redesign 15 ECTS-point

Introduktion til prototyping 5 ECTS-point

Visuel kommunikation 5 ECTS-point

81


STUDIEKATALOG 2022

Elektroteknologi spiller en vigtig rolle i det moderne samfund: Sundhedsvæsen, produktion og miljøovervågning kan ikke fungere uden elektroniske måleinstrumenter. Kommunikation og IT dominerer vores hverdag. Huse og fabrikker er af­h ængige af stabile elfor­ syningssystemer. Maskiner og trans­ portmidler kræver elektronisk styring og regulering. Sam­tidig vil elektrotek­ nologi også være et vigtigt element i udviklingen af nye og mere miljøvenlige energiteknologier og energisystemer. Hvad lærer du?

Elektroteknologi er inde i en rivende udvikling. Der er en stor vækst inden for computerteknologi, medicinsk elektro-­ nik, mobilkommunikation, vindkraft, robotter, trådløse netværk og satellit­ kommunikation. For at kunne holde trit med udviklingen er der brug for højt kvalificerede ingeniører inden for elektroteknologi, som er eksperter i elektriske og elektroniske systemer og samtidig har en god forståelse for sammenhængen mellem hardware og software. På Elektroteknologi lærer du at analysere og udvikle avancerede elektroniske systemer. Du vil lære, at den elektriske og elektroniske verden er baseret på et samspil mellem modeller (software) og fysisk realisering (hardware), og at elektroingeniørens opgave i vid udstrækning er at bygge bro mellem den rene computer science og den virkelige verden med dens fysiske muligheder og begrænsninger. Du lærer på den måde at udvikle og designe elektronisk udstyr og elektriske apparater. Studiets opbygning

Uddannelsen indledes med en intro­ duktion til ingeniørarbejde og grund­ læggende kurser inden for digital og analog elektronik, programmering, elektromagnetisme og mikroprocessorer. Sideløbende bliver du undervist i mate­ matik og fysik, som er grundlæggende og meget vigtige fag på studiet. I løbet af dit studie skal du vælge valgfrie kurser og specialisere dig efter dine interesser. Du kan også vælge at tage et af de anbe-

falede studieforløb, som beskriver hoved­ områderne inden for elektroteknologi. Du har mulighed for at følge mere end ét anbefalet studieforløb, så du kan få kernekurser fra flere fagområder.

Vil du vide mere? Se filmen, og læs mere om Elektroteknologi på dtu.dk/eltek

Hvad kan du blive?

I kombination med en kandidatud­ dannelse kan du blive civilingeniør i elek­troteknologi og f.eks. blive ansat i råd­givende ingeniørfirmaer, pro­dukti­ onsvirksomheder, installations­firmaer, teleselskaber, trafikselskaber, på kraft­ værker og i energiselskaber, på radio-/ tv-stationer, uddannelsesinstitutioner, forskningsinstitutioner, i forsvaret og hospitalssektoren. Sommeroptag Studiestart 29. august 2022 Læs mere om optag på dtu.dk/optag Niveaukrav Matematik A Fysik B eller geovidenskab A Kemi C eller bioteknologi A Dansk A Engelsk B (OBS: Se karakterkrav side 137) Anbefalede studieforløb Du kan f.eks. vælge at specialisere dig inden for: Energi Lyd og akustik Trådløse systemer Indlejrede systemer og programmering Elektroniske og elektromagnetiske systemer Automation og instrumentering Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.

1. SEM.

Matematik 1 10 ECTS-point

Elektriske kredsløb 1 5 ECTS-point

Digital elektronik 1 5 ECTS-point

Ingeniørarbejde 10 ECTS-point

2. SEM.

De første to semestre

Matematik 1 10 ECTS-point

Indledende programmering 5 ECTS-point

Elektriske kredsløb 2 5 ECTS-point

Digital elektronik 2 5 ECTS-point

82

Programmeringsprojekt 5 ECTS-point


BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB – 3 ÅR

Elektroteknologi 83


STUDIEKATALOG 2022 STUDIEKATALOG 2022

Fysik og Nanoteknologi

84


BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB – 3 ÅR

Vil du vide mere? Se filmen, og læs mere om Fysik og Nanoteknologi på dtu.dk/fysik

Uddannelsesretningen Fysik og Nanoteknologi henvender sig til dig, der ønsker at gå i dybden med at udforske, forstå og anvende fysikken. Ingeniører, der mestrer den grund­læggende fysik helt ned på det atomare plan, er nødvendige for udvikling af fremtidens teknologi. Fysik og Nanoteknologi giver dig dermed mulighed for at bidrage til et mere bæredygtigt verdenssamfund, herunder FN's bæredygtighedsmål. Løsningerne skal nemlig også findes på nanometerskalaen. Hvad lærer du?

På Fysik og Nanoteknologi lærer du, hvordan man designer og fremstiller materialer af tingenes mindste bestand­ dele – nemlig atomer og molekyler. Du kan f.eks. arbejde med udviklingen af optisk kommunikation, biosensorer og fremtidens energiforsyning. Under dit studie kommer du til at tilbringe en del tid i vores topmoderne studenterlabora­ torium, Nanoteket. Her skal du studere materialer ved hjælp af røntgenudstyr, elektronmikroskoper og scanningtunnelmikroskoper og udføre computersimuleringer af atomare systemer. Desuden får du en unik mulighed for at fremstille nanoteknologiske kompo­ nenter i DTU’s state of the art-renrum, DTU Nanolab. Studiets opbygning

De første semestre er ret fastlagte, for at du kan få en grundforståelse, som de efterfølgende kurser bygger på. Du har i løbet af din bacheloruddannelse f.eks. kurser inden for kvantemekanik, faststoffysik og nanoskalamateriale­ fysik, optik og fotonik samt fabrikation af mikro- og nanostrukturer. Du lærer også om teamwork og samarbejde, så du bliver forberedt til den arbejdsform, du møder i dit kommende arbejdsliv. Til at guide dig i valget af kurser er der udarbejdet en række anbefalede studieforløb.

Hvad kan du blive?

I kombination med en kandidat­ uddannelse giver en uddannelse i fysik og nanoteknologi dig forudsætninger for at arbejde med udvikling inden for områder som nanoskaladesign, manipulation af materialer samt mikro- og molekylærelektronik. Du kan også vælge at beskæftige dig med optisk kommunikation – dvs. over­ førsel af information via lys, der bruges i computernetværk og telekommu­nikation. Typiske ansættelsessteder er i udviklingsafdelinger eller på forskningslaboratorier i virksomheder eller på universiteter verden over.

Sommeroptag Studiestart 29. august 2022 Læs mere om optag på dtu.dk/optag Niveaukrav Matematik A Fysik A Kemi B eller bioteknologi A Dansk A Engelsk B (OBS: Se karakterkrav side 137) Anbefalede studieforløb Du kan f.eks. vælge at specialisere dig inden for: Biofysik og væsker Nanoskala materialefysik Nanosystemer Optik og fotonik Fysik og nanoteknologi for energi og bæredygtighed Kvantesystemer Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.

1. SEM.

Matematik 1 10 ECTS-point

Introduktion til fysik og nanoteknologi 5 ECTS-point

Mekanik og fysisk modellering 10 ECTS-point

2. SEM.

De første to semestre

Matematik 1 10 ECTS-point

Introduktion til fysik og nanoteknologi 5 ECTS-point

Almen kemi 5 ECTS-point

Laboratoriearbejde i fysik og nanoteknologi 5 ECTS-point Termodynamik og statistisk fysik 5 ECTS-point

Programmering 5 ECTS-point

85


STUDIEKATALOG 2022

86


Grøn farve Chromologics laver farvestoffer ved hjælp af bæredygtige gærings­ processer. Teknologien er mere miljøvenlig end traditionel produktion, hvor farven udvindes af planter eller animalske stoffer. Virksomheden er grundlagt af forskere fra bl.a. DTU, og stigende efterspørgsel giver Chromologics et stort grønt markedspotentiale. Teknologi for mennesker.

87


STUDIEKATALOG 2022 STUDIEKATALOG 2022

General Engineering 88


BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB – 3 ÅR

Vil du vide mere? Se filmen, og læs mere om General Engineering på dtu.dk/geneng

DTU tilbyder en tværfaglig uddannel­ sesretning, som fokuserer på de brede og generelle ingeniørkompetencer. På uddannelsen får du et solidt fundament inden for matematik, fysik, kemi og life science, samtidig med at du lærer at arbejde på tværs af fagene og at bruge dem til at løse virkelige problemer. Hvad lærer du?

Undervisningen på General Engineering foregår på engelsk, og uddannelsen henvender sig dermed til studerende fra både Danmark og resten af verden. Cirka halvdelen af retningens stude­ rende og undervisere har en internati­ onal baggrund. På den måde bliver du en del af et internationalt studiemiljø, som forbereder dig på en karriere på det globale arbejdsmarked. Igennem hele uddannelsen arbejder du på designbuild-projekter, som er praksisorien­ terede, tværfaglige gruppeprojekter. Sammen med din gruppe udarbejder du en ingeniørløsning på et konkret problem fra den virkelige verden. Det gør dig fortrolig med ingeniørtilgangen til problemløsning, og det lærer dig at kommunikere og samarbejde med din gruppe om at finde de bedste løsninger i virkelige rammer. Kort sagt: Du lærer at tænke og arbejde som en ingeniør. Studiets opbygning

På de første semestre følger du en række obligatoriske kurser, hvor du bliver introduceret til matematik, fysik, kemi og life science. På andet semester introduceres du til retningens fire studie­ linjer: Living Systems, Cyber Systems, Advanced Materials og Future Energy, og på de efterfølgende semestre skal du specialisere dig i en af disse studie­ linjer. På 5. semester har du mulighed for at tage på udvekslingsophold på et andet universitet, arbejde på et projekt i samarbejde med en virksomhed eller at specialisere dig yderligere på DTU. På 6. semester afslutter du uddannelsen med dit bachelorprojekt.

Hvad kan du blive?

Afhængigt af dit valg af specialisering kan du med en bachelor i General Engineering søge optagelse på en bred vifte af kandidatretninger på DTU eller på et andet universitet. Kombineret med en kandidatuddannelse giver uddannelsen dig en unik profil, som gør dig til en attraktiv kandidat til job i højteknologiske virksomheder eller rådgivende myndigheder, hvor din erfaring med projektarbejde og tværfaglig problemløsning i et interna­ tionalt miljø giver dig den efterspurgte generalistprofil sat i sammenhæng med det moderne samfunds teknologier. Du kan som bachelor i General Engineering medvirke til at virkelig­ gøre en bæredygtig fremtid inden for et bredt felt rækkende fra sundhed til genanvendelige materialer og energi.

Sommeroptag Studiestart 29. august 2022 Læs mere om optag på dtu.dk/optag Niveaukrav Matematik A Fysik B eller geovidenskab A Kemi B eller bioteknologi A Engelsk B (OBS: Se karakterkrav side 137) Anbefalede studieforløb Du kan vælge at specialisere dig inden for: Living systems Cyber systems Advanced materials Future energy Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.

De første to semestre 1. SEM.

Physics 1 5 ECTS-point

Fundamental Chemistry 5 ECTS-point

2. SEM.

Introduction to Programming & Data Processing 5 ECTS-point

Advanced Engineering Mathematics 1 10 ECTS-point

Advanced Engineering Mathematics 1 10 ECTS-point

Physics 1 5 ECTS-point

Vælg to kurser af Introduction to Cyber systems, Living systems and Future energy 10 ECTS-point

Design-Build 1: Devices for measuring cell growth 5 ECTS-point Design-Build 2: Rational catalyst design for H2O2 5 ECTS-point

89


STUDIEKATALOG 2022

Uddannelsesretningen Geofysik og Rumteknologi sætter fokus på observa­tioner, der foretages fra satellitter, og omhandler design af satellitmissioner, opbygning af målesystemer samt analyse og fortolkning af data fra satellitter. Retningens indhold spænder bredt fra udforskning af Jordens indre over kortlægning og overvågning af Jordens klima og miljø til udforskning af solsystemet og universets tidligste udvikling efter Big Bang. Hvad lærer du?

På retningen lærer du at designe og udvikle nye metoder og systemer til kortlægning af Jorden og dens magnetog tyngdefelt, over­vågning af f.eks. havstrømme, havis, gletsjere, biomasse, atmosfæren, vand­k redsløb og Solens påvirkning af Jorden samt udforskning af exoplaneter, universets strukturer, sorte huller og neutronstjerner. Studiets opbygning

Retningen kombinerer naturvidenska­ belig viden med tværfaglige tekno­ logiske kompetencer og giver på den måde en bred kompetenceprofil inden for målesystemer, databehandling og fysisk fortolkning. Du har på bachelor– og senere kandidatretningen – mulighed for at fordybe dig yderligere inden for områderne: – Udforskning af rummet – Fast jords fysik – Jordobservation – Kortlægning og navigation – Rumfartssystemer Undervisningen veksler mellem holdundervisning, projektarbejde, forelæsninger og øvelser.

Hvad kan jeg blive?

Vil du vide mere?

I kombination med en kandidatuddannelse kan du få job i både Danmark og udlandet hos højteknolo­ giske virksomheder i mange forskellige brancher. Du kan f.eks. vælge at arbejde i store rumvirksomheder, europæiske industrigiganter og internationale organisationer. Eller du kan få job i rådgivningsbranchen, geobranchen, opmålings- og kortlægningsfirmaer, hos offentlige myndigheder og i undervisningssektoren.

Se filmen, og læs mere om Geofysik og Rumteknologi på dtu.dk/georum

Sommeroptag Studiestart 29. august 2022 Læs mere om optag på dtu.dk/optag Niveaukrav Matematik A Fysik A Kemi B eller bioteknologi A Dansk A Engelsk B (OBS: Se karakterkrav side 137) Anbefalede studieforløb Du kan f.eks. vælge at specialisere dig inden for: Målesystemer Databehandling Fysisk fortolkning Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.

1. SEM.

Matematik 1 10 ECTS-point

Mekanik og fysisk modellering 10 ECTS-point

Ingeniørarbejde: Geofysik og Rumteknologi 10 ECTS-point

2. SEM.

De første to semestre

Matematik 1 10 ECTS-point

Astrofysik 5 ECTS-point

Termodynamik og statistisk fysik 5 ECTS-point

90

Kemi 5 ECTS-point

Valgfrit kursus 5 ECTS-point


BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB – 3 ÅR

Geofysik og Rumteknologi 91


STUDIEKATALOG 2022 STUDIEKATALOG 2022

Kemi og Teknologi

92


BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB – 3 ÅR

Vil du vide mere? Se filmen, og læs mere om Kemi og Teknologi på dtu.dk/kemtek

Verden består i høj grad af kemiske processer og reaktioner. Kemiske produkter er centrale for samfundet og er med til at skabe et godt livsgrundlag. Netop nu står menneskeheden over for nogle enorme udfordringer: Klimaændringer og ressourceforbrug skal under kontrol, og vi skal finde nye lægemidler til at bekæmpe sygdomme, som vi i dag anser for at være uhelbre­ delige. Som kemiingeniør kan du være med til at løse nogle af de udfordringer. Hvad lærer du?

Du lærer at forstå eller forudse, hvorfor og hvordan forskellige stoffer og materialer reagerer i en given kemisk proces, så du bliver i stand til at skabe nye og forbedrede produkter og produktionsmetoder. Som studerende på uddannelsesretningen Kemi og Teknologi får du opbygget en funda­ mental viden inden for kemi, fysik og matematik gennem teoretisk undervis­ ning kombineret med praktisk projekt­ arbejde og laboratorieøvelser. Du bliver introduceret til både den grundlæg­ gende og den teknologiske anvendelse af kemi. Du kommer til at arbejde med kemisk analyse og syntese, og du kommer til at studere stoffernes egen­ skaber og kemiske reaktioner. Du lærer principperne for kemisk og biokemisk produktudvikling og produktion, som skal gennemføres både teknisk og økonomisk bæredygtigt samt miljø- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Kemi er et fag, hvor teori og hands-on-ekspe­ rimenter går op i en højere enhed. Du lærer at tænke kreativt og bruge din matematiske, fysiske og kemiske viden til at udvikle konkrete produkter og produktionsmetoder. Studiets opbygning

På bachelorretningen Kemi og Tekno­ logi er de første semestre fastlagt, så du får en god forståelse for kemiingeniørens arbejdsområde. Du har f.eks. kurser inden for organisk kemi, uorganisk kemi, fysisk kemi og laboratorieme­ todik. Senere i dit studieforløb skal du vælge valgfrie kurser og specialisere dig.

Der er udarbejdet forskellige anbefalede studieforløb, som du kan følge, men du kan også vælge selv at sammensætte kurser ud fra dine interesser. Du kan f.eks. kombinere kemien med elementer fra den teknologiske verden, eller du kan fokusere på økonomi eller ledelse. Hvad kan du blive?

I kombination med en kandidat­ uddannelse bliver du civilingeniør i kemi og kan f.eks. arbejde inden for den farmaceutiske, petrokemiske eller materialeteknologiske industri, i energi­sektoren, i den offentlige forvaltning eller inden for kontrol og overvågning af kemisk produktion.

Sommeroptag Studiestart 29. august 2022 Læs mere om optag på dtu.dk/optag Niveaukrav Matematik A Fysik B eller geovidenskab A Kemi B eller bioteknologi A Dansk A Engelsk B (OBS: Se karakterkrav side 137) Anbefalede studieforløb Du kan f.eks. vælge at specialisere dig inden for: Fysisk kemi Kemisk og biokemisk procesteknik Kemisk produktudvikling Organisk kemi og lægemidler Uorganisk kemi Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.

1. SEM.

Matematik 1 7,5 ECTS-point

2. SEM.

De første to semestre

Matematik 1 10 ECTS-point

Uorganisk kemi 1 med øvelser 7,5 ECTS-point

Organisk kemi 1 5 ECTS-point

Ingeniørarbejde 10 ECTS-point

Laboratoriemetodik 5 ECTS-point

Almen kemi 5 ECTS-point

Fysisk kemi 1 5 ECTS-point

Kemisk syntese 5 ECTS-point

93


STUDIEKATALOG 2022

Kunstig intelligens (AI) kommer fuld­ stændig til at ændre den måde, menne­ sker bruger teknologi på, og vil give os helt nye muligheder for at forandre og forbedre vores verden. F.eks. kan vi bruge kunstig intelligens til at udvikle nye lægemidler, revolutionere transport og skabe nye former for undervisning, der giver alle mulighed for livslang læring. Kunstig intelligens bliver en central del af vores alle sammens fremtid, og som ingeniør med speciale i kunstig intelligens kommer du til at designe den fremtid. Hvad lærer du?

Med udgangspunkt i matematik, fysik, statistik, kognition og computer science lærer du at arbejde systematisk med data og AI-metoder, og du kommer til at beherske de mange værktøjer, som danner baggrund for moderne AI. Du får indblik i principperne bag lærende algoritmer, i hvordan computere lærer af data, tager beslutninger og kommu­ nikerer med brugere – og du bliver i stand til at give computere evner, som er centrale for vores egen intelligens. Studiet giver dig desuden indsigt i kognitiv psykologi og sociale meka­ nismer som baggrund for at designe og evaluere intelligente systemer, også i forhold til etik og privacy. Studiets opbygning

På første semester lærer du at program­ mere, og som studerende på Kunstig Intelligens og Data får du en komplet AI-værktøjskasse fra start, så du gennem hele studiet kan eksperimen­ tere med AI-eksempler på din egen computer. Fra AI, der kan aflæse dit ansigtsudtryk og forstå, hvad du siger, til AI, der kan hjælpe med at navi­ gere i komplekse data, f.eks. inden for medicin eller sociale medier. Du kommer på studiet til at arbejde med vigtige AI-problemstillinger, og under­ visningen veksler mellem holdunder­ visning, øvelser og projektarbejde i grupper og inddrager både teori og konkrete cases. Særligt i forbindelse med casebaseret arbejde kommer du allerede som studerende til at arbejde

tæt sammen med danske virksomheder, der anvender AI. Hvad kan du blive?

I kombination med en kandidatuddan­ nelse opnår du viden og kompetencer, der både er meget anvendelige og meget efterspurgte på arbejdsmarkedet. I takt med at alt bliver digitaliseret, bliver AI vigtigt for udviklingen inden for næsten alle brancher, og som ingeniør med speciale i AI kommer du til at spille en central rolle. I dag er efterspørgslen på AI-ingeniører stor inden for medico- og medicinalindustri, produktion, bank­ verdenen, IT- og transportsektoren, og mange nye startups ansætter ingeniører med AI-viden. Der er god grund til at forvente, at du efter endt studie vil blive en ingeniør, der har mange valgmulig­ heder på arbejdsmarkedet. Sommeroptag Studiestart 29. august 2022 Læs mere om optag på dtu.dk/optag Niveaukrav Matematik A Fysik B eller geovidenskab A Kemi C eller bioteknologi A Dansk A Engelsk B (OBS: Se karakterkrav side 137) Anbefalede studieforløb Du kan f.eks. vælge at specialisere dig inden for: AI og datavidenskab AI og kognition AI-udvikler AI og business AI og sundhed AI og robotteknologi Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.

Vil du vide mere? Se filmen, og læs mere om Kunstig Intelligens og Data på dtu.dk/kid

1. SEM.

Matematik 1 10 ECTS-point

Diskret matematik 5 ECTS-point

Introduktion til intelligente systemer 10 ECTS-point

Introduktion til programmering og databehandling 5 ECTS-point

2. SEM.

De første to semestre

Matematik 1 10 ECTS-point

Algoritmer og datastrukturer 1 5 ECTS-point

Introduktion til matematisk statistik 5 ECTS-point

Kunstig intelligens og menneskelig kognition 5 ECTS-point

94

Signaler og data 5 ECTS-point


BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB – 3 ÅR

Kunstig Intelligens og Data 95


STUDIEKATALOG 2022

Life Science og Teknologi

96


BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB – 3 ÅR

Vil du vide mere? Se filmen, og læs mere om Life Science og Teknologi på dtu.dk/lst

Life science er videnskab om livet og studiet af alt levende omkring os. Life Science og Teknologi er en uddannelsesretning, hvor du kan lære at anvende viden om levende systemer til at designe fremtidige løsninger inden for biologiske, bioteknologiske og sundhedsfaglige områder. Uanset om du interesserer dig for udvikling af ny medicin eller for effektive, bære­ dygtige processer til produktion af bl.a. fødevarer eller for analyse af store mængder af biologisk data, vil du kunne forfølge dine interesser ved at læse Life Science og Teknologi på DTU. Hvad lærer du?

På Life Science og Teknologi lærer du de basale teknologier til at anvende levende systemer og den underliggende teori om deres opbygning. Uddannelsen vil sætte dig i stand til at analysere og løse komplekse problemstillinger inden for life science. Afhængigt af lige præcis dine interesser kan du komme til at arbejde med for eksempel bæredygtig produktion af fødevarer, energi og materialer, lægemidler til negligerede sygdomme eller analyse af epidemiolo­ gisk data ved sygdomsudbrud.

Hvad kan du blive?

Når du er færdig som bachelor, kan du fortsætte med en kandidatuddannelse i f.eks. ’Bioteknologi’, ’Farmateknologi’, ’Fødevareteknologi’ eller ’Bioinformatik og Systembiologi’. Civilingeniører inden for life science-området får ofte arbejde i biotekindustrien, medicinal­ industrien, fødevareindustrien eller forskningsverdenen. Jobmulighederne er gode både i Danmark, som huser nogle af verdens førende virksomheder inden for biotek og farma, og i resten af verden, hvor du som færdiguddannet civilingeniør kan drage fordel af at være en eftertragtet arbejdskraft i en global industri.

Sommeroptag Studiestart 29. august 2022 Læs mere om optag på dtu.dk/optag Niveaukrav Matematik A Fysik B eller geovidenskab A Kemi B eller bioteknologi A

Studiets opbygning

Du vil blive indført i den nyeste forsk­ ning inden for life science, der opererer mellem molekylærbiologi, biokemi, mikrobiologi, kemi, bioinformatik og matematik. Samtidig bliver du bekendt med moderne produktionsforhold, og hvordan life science kan bidrage til bæredygtighed. På bachelorretningen i Life Science og Teknologi får du et bredt grundlag i løbet af de første seme­ stre og kan derefter specialisere dig inden for det område, der interesserer dig mest. Der er tre forskellige specia­ liseringer, som du kan vælge imellem afhængigt af dine interesser.

Dansk A Engelsk B (OBS: Se karakterkrav side 137) Anbefalet studieforløb Du har mulighed for at tilrettelægge dit studieforløb inden for de tre specialiseringer: Bioteknologi Biomedicin Bioinformatik Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.

1. SEM.

Matematik 1 10 ECTS-point

Kemi for life science 5 ECTS-point

Life science 5 ECTS-point

Ingeniørprojekt i life science 10 ECTS-point

2. SEM.

De første to semestre

Matematik 1 10 ECTS-point

Organisk kemi 1 5 ECTS-point

Biokemi 5 ECTS-point

Life science øvelser og dataanalyse I: Biokemi 5 ECTS-point

Life science øvelser og dataanalyse II: Mikrobiologi 5 ECTS-point

97


STUDIEKATALOG 2022

Skrald + g mursten 98


grill =

DTU-studerende Lise Fuglsang Vestergaard fra Design og Innovation har forvandlet plastikaffald til mursten med en solgrill. Det giver både bedre miljø og stærkere boliger i et landdistrikt i Indien. Teknologi for mennesker. 99


STUDIEKATALOG 2022

Matematik og Teknologi

100


BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB – 3 ÅR

Vil du vide mere? Se filmen, og læs mere om Matematik og Teknologi på dtu.dk/mattek

Matematik er det universelle sprog for naturvidenskab og teknisk videnskab. Verden omkring os er fyldt med mate­ matik og dens teknologiske anvendelser. Dit dankort er krypteret ved brug af primtal og algebraiske kurver, hospita­ lets CT-skanner forbedres med mate­ matisk analyse, og statistiske metoder er essentielle for at forstå nutidens store datamængder. Med en bacheloruddan­ nelse i matematik og teknologi kan du være med til at udvikle anvendelserne af matematik i morgendagens samfund. Hvad lærer du?

I løbet af studiet bliver du indført i mate­ matikkens grundlæggende områder og anvendelser. Du får indblik i algoritmer og computerbaserede løsninger af store beregningsopgaver. Du kommer til at beskæftige dig med løsning af differen­ tialligninger og statistiske metoder til at beskrive og analysere informationer. Du lærer at tænke kreativt og abstrakt, så du f.eks. kan arbejde med udviklingen af kunstig intelligens i robotter og med den matematik, der ligger bag compu­ tergrafik og billedanalyse. Du kan også arbejde med udvikling af programmer til at optimere processer og produkter i industrien. Matematik er et stort område, og du vil komme til at fokusere på de dele af matematikken, der er nyttige i den virkelige verden. Du lærer dermed at analysere data, beskrive fæno­ mener matematisk og finde løsninger på teknologiske problemer. Studiets opbygning

På Matematik og Teknologi har du kurser som f.eks. matematisk analyse, numeriske beregninger, matematisk modellering af teknologi, fysik og kemi samt statistik og sandsynlig­ hedsregning. Undervisningen veksler mellem forelæsninger, holdundervis­ ning, øvelser og projektarbejde. Du skal igennem dit studie løse konkrete opgaver, som er kendt fra hverdagen, mens de metoder, du bruger til at løse opgaverne, er mere teoretiske og abstrakte. Allerede tidligt i dit studie har du gennem valgfrie kurser mulighed for at gå i dybden med de dele af mate­ matikken, der interesserer dig mest.

Hvad kan du blive?

Når du er færdig som bachelor, kan du fortsætte med en kandidatuddannelse i f.eks. ’Matematisk Modellering og Computing’ eller ’Menneskeorienteret Kunstig Intelligens’. Kandidater med baggrund i Matematik og Teknologi er eftertragtede i erhvervslivet og bliver typisk ansat som specialister, forskere eller projekt­ledere. Du kan f.eks. være med til at analysere forsøgs­resultater i medicinalindustrien, udvikle investe­rings­­systemer i finanssektoren eller gennemføre forskningsbaseret produktudvikling.

Sommeroptag Studiestart 29. august 2022 Læs mere om optag på dtu.dk/optag Niveaukrav Matematik A Fysik B eller geovidenskab A Kemi C eller bioteknologi A Dansk A Engelsk B (OBS: Se karakterkrav side 137) Anbefalede studieforløb Du kan f.eks. vælge at specialisere dig inden for: Matematisk analyse, modellering og beregning Dynamiske systemer og simulering Data science, statistik og machine learning Diskret matematik og operationsanalyse Geometri og computergrafik Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.

1. SEM.

Matematik 1 10 ECTS-point

Fysik 1 5 ECTS-point

Diskret matematik 5 ECTS-point

Introduktion til matematik og teknologi 10 ECTS-point

2. SEM.

De første to semestre

Matematik 1 10 ECTS-point

Fysik 1 5 ECTS-point

Introduktion til numeriske algoritmer 5 ECTS-point

Introduktion til matematisk statistik 5 ECTS-point

Videregående lineær algebra 5 ECTS-point

*Skemaet viser et eksempel. Studieforløbet kan variere, alt efter hvilke kurser du vælger.

101


STUDIEKATALOG 2022

Avanceret teknologi spiller en afgørende rolle, når læger skal diagnosticere og behandle sygdomme. Som medicoinge­ niør beskæftiger du dig med udviklingen af de metoder og det teknologiske udstyr, lægerne og patienterne har brug for. Hvad lærer du?

Medicin og Teknologi er et tværfagligt studie, der giver dig mulighed for at kombinere ingeniørfaget med en inte­ resse for det medicinske område. Som studerende på Medicin og Teknologi har du gode muligheder for at gøre en forskel allerede under uddannelsen. Du kan f.eks. engagere dig i organisationen Engineering World Health, som hjælper hospitaler i udviklingslande, bl.a. ved at udsende DTU-studerende til hospitaler i Nepal for at reparere hospitalsudstyr.

et team skal sammensætte og program­ mere et målesystem baseret på f.eks. en Arduino samt et praktisk kursus med tre ugers ophold på en hospitalsklinik. I den sidste del af studiet kan du sammen med et lille hold af medstuderende og super­ viseret af forskere fordybe dig i et udvalgt emne eller tage et semester i udlandet.

Vil du vide mere? Se filmen, og læs mere om Medicin og Teknologi på dtu.dk/medtek

Hvad kan du blive?

Efter afsluttet bacheloruddannelse i Medicin og Teknologi er du garanteret en studieplads på den toårige kandidat­ retning Biomedical Engineering. Som færdiguddannet civilingeniør kan du f.eks. arbejde på et hospital, i en udvik­ lingsafdeling i en privat virksomhed, i en offentlig myndighed eller inden for forskning.

Studiets opbygning

Medicin og Teknologi er et samar­ bejde mellem DTU og Københavns Universitet (KU). Ca. 70 % af undervis­ ningen foregår på DTU, og ca. 30 % på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på KU. Lige fra den første dag vil du opleve samspillet mellem medicin, naturvidenskab og teknologi. Du får en introduktion til menneskets biologi og sygdomme, samtidig med at du tilegner dig solide og alsidige ingeniørkom­ petencer som udvikling af medicinsk måleudstyr og software til at analysere fysiologiske data med teknikker som machine learning og kunstig intelli­ gens. Du vil også anvende matematik og fysik til at analysere og simulere bevægeapparatet og organers funktion og lære om forskellige materialetyper for at kunne udvælge de materialer, der egner sig bedst til f.eks. kunstige blodkar, hjerteklapper, pacemakere og andre implantater. I starten af uddannelsen vil du deltage i forelæsninger i nogle af de grundlæggende fag med efterfølgende fælles opgaveløsning. Derudover vil der være oversigtskurser, hvor du stifter bekendtskab med forskelligt medicotek­ nisk udstyr. På første del af studiet kan du opleve design-build-kurser, hvor du i

Sommeroptag Studiestart 29. august 2022 Læs mere om optag på dtu.dk/optag Niveaukrav Matematik A Fysik B eller geovidenskab A Kemi C eller bioteknologi A Dansk A Engelsk B (OBS: Se karakterkrav side 137) Anbefalede studieforløb Du kan f.eks. vælge at specialisere dig inden for: Medicoteknisk datavidenskab Medicinsk billeddiagnostik Medicoteknisk produktinstrumentering Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.

1. SEM.

Matematik 1 10 ECTS-point

Humanbiologi (KU) 10 ECTS-point

Rapid prototyping af analoge sensorsystemer 10 ECTS-point

2. SEM.

De første to semestre

Matematik 1 10 ECTS-point

Sygdomslære for ikkeklinikere 10 ECTS-point

Rapid prototyping af digitale sensorsystemer med Arduino-teknologi 10 ECTS-point

102


BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB – 3 ÅR

Medicin og Teknologi

103


STUDIEKATALOG 2022

Et godt miljø er grundlaget for en bæredygtig udvikling i tråd med FN’s verdensmål. Vi har behov for at udvikle metoder til at producere rent vand, håndtere effekter af klima­ forandringer, recirkulere energi og ressourcer i samfundet. Vi skal sikre, at kemiske stoffer og mikroplast ikke skader mennesker og miljø i fremtiden. Som ingeniør i miljøteknologi kan du være med til at løse nogle af disse udfordringer. Hvad lærer du?

Bachelorretningen giver dig et solidt fundament inden for miljøområdet, herunder vandteknologi, recirkulering af ressourcer og miljøvurderinger. I løbet af studiet får du en lang række ingeniørfaglige kompetencer, der gør dig i stand til at udvikle bæredygtige løsninger på konkrete miljøproblemer i Danmark og resten af verden. Som studerende arbejder du f.eks. med design af miljøtekniske løsninger, forureningsundersøgelser, miljøvurdering af nano­materialer og tolkning af data fra droner og satellitter. Du anvender matematiske modeller til at simulere processer i rensningsanlæg eller effekter af klima­ ændringer på miljøet. Studiets opbygning

Studiet bygger videre på din viden fra gymnasiet i fagene kemi, naturgeografi, bioteknologi, matematik og fysik i kombination med miljøteknologiske fag som bl.a. miljø og bæredygtighed, klimaændringer, geologi, hydrologi, økologi og miljøtekniske processer. Undervisningsformen er meget varieret med vægt på aktiv deltagelse. Der er fokus på erhvervsrelevant projekt­ arbejde, beregninger, programmering, laboratorieøvelser og feltundersøgelser. Vi anbefaler, at 5. semester tages i udlandet, da miljøområdet kræver et internationalt perspektiv.

Hvad kan du blive?

Vil du vide mere?

I kombination med en toårig kandi­ datuddannelse bliver du civilingeniør i miljøteknologi og kan få job i f.eks. ingeniørvirksomheder, større virksom­ heder, kommuner eller på universiteter. Dine arbejdsopgaver kan både ligge i Danmark og internationalt. Du vil være med til at løse væsentlige miljømæssige og samfundsmæssige udfordringer, så du i dit arbejde som ingeniør inden for miljø f.eks. bidrager til at udvikle nye miljøteknologier, designe bæredygtige byer og cirkulær økonomi.

Se filmen, og læs mere om Miljøteknologi på dtu.dk/miljo

Sommeroptag Studiestart 29. august 2022 Læs mere om optag på dtu.dk/optag Niveaukrav Matematik A Fysik B eller geovidenskab A Kemi B eller bioteknologi A Dansk A Engelsk B (OBS: Se karakterkrav side 137) Anbefalede studieforløb Du kan f.eks. vælge at specialisere dig inden for: Klimatilpasning og vand i byer Vand til verden Bioressourcer og cirkulær økonomi Miljømanagement og bæredygtighed Kemiske stoffer i miljøet Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.

1. SEM.

Matematik 1 10 ECTS-point

Miljø og bæredygtighed 5 ECTS-point

Vand og miljømanagement 10 ECTS-point

Indledende kemi for biovidenskaberne 5 ECTS-point

2. SEM.

De første to semestre

Matematik 1 10 ECTS-point

Miljøteknisk feltkursus 5 ECTS-point

Bioressourcer 5 ECTS-point

Programmering 5 ECTS-point

104

Klimaændringer 5 ECTS-point


BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB – 3 ÅR

Miljøteknologi

105


STUDIEKATALOG 2022

Din hverdag er fyldt med produkter, som gør dit liv nemmere. Vaske­ maski­nen vasker dit tøj. Tog, biler, skibe og fly transporterer dig bekvemt. Vindmøller laver grøn strøm til din oplader. Høreapparater hjælper dig med at lytte, og medicinsk udstyr redder dit liv. Føde­varer produceres skånsomt uden slidsomt arbejde. Alt det er skabt af ingeniører, som har tænkt over alle detaljer i konstruktion og produktion af hverdagens produkter. Du kan også være med til at udvikle nye produkter, som gør vores hverdag nemmere og vores samfund mere bæredygtigt. Hvad lærer du?

På uddannelsesretningen Produktion og Konstruktion lærer du, hvordan man udformer og fremstiller produkter. Du lærer om materialer og deres be­ar­ bejdning, og du lærer også at bruge materialer smart, så produktet holder, men samtidig er billigt at fremstille. Du lærer, hvordan energi laves og bruges effektivt, og om produktions­metoder og -processer. Du lærer også om ledelse og planlægning af en pro­duktion. Der er masser af teknik, men det handler også om, at det er mennesker, som fremstiller og bruger produkterne. I løbet af studiet skal du samarbejde med en gruppe om at gennemføre et konstruktions­arbejde fra start til slut. I skal sammen optimere form, fremstillingsmetode, funktiona­ litet og brugervenlighed. Det er gennem konkrete projekter, du lærer at sam­arbejde, formulere problemer samt designe og konstruere produkter. Studiets opbygning

Studiet veksler mellem forelæsninger, opgaver og øvelsestimer med projekt­ orienteret arbejde. Du får brug for matematik og fysik, og du lærer at anvende computermodeller, ligesom du kommer til at arbejde med områder som mekanik, produktdesign, energi og procesoptimering. Du kommer også i laboratoriet og værkstedet for at udføre eksperimenter og frem­ stille produkter selv. Du får brug for

overblik og kreativitet, når du skal designe et konkret produkt eller en proces – ofte i samarbejde med virksomheder.

Vil du vide mere? Se filmen, og læs mere om Produktion og Konstruktion på dtu.dk/prokon

Hvad kan du blive?

Som færdiguddannet civilingeniør i Produktion og Konstruktion kan du f.eks. arbejde i en udviklingsafdeling med at skabe nye produkter, arbejde med bæredygtig energiproduktion eller den grønne omstilling, være ansvarlig for en større produktion, arbejde som rådgivende ingeniør eller arbejde som forsker. Andre starter deres egen virksomhed. Der er brug for viden om mekanik og produktion i næsten alle brancher. Sommeroptag Studiestart 29. august 2022 Læs mere om optag på dtu.dk/optag Niveaukrav Matematik A Fysik B eller geovidenskab A Kemi C eller bioteknologi A Dansk A Engelsk B (OBS: Se karakterkrav side 137) Anbefalede studieforløb Du kan f.eks. vælge at specialisere dig inden for: Konstruktion og mekanik Energi Materiale- og procesteknologi Industriel økonomi og teknologiledelse Maritim teknik Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.

1. SEM.

Matematik 1 10 ECTS-point

Fysik 1 5 ECTS-point

Ingeniørarbejde 10 ECTS-point

2. SEM.

De første to semestre

Matematik 1 10 ECTS-point

Fysik 1 5 ECTS-point

Styrkelære 1 5 ECTS-point

*Skemaet viser et eksempel. Studieforløbet kan variere, alt efter hvilke kurser du vælger.

106

Produktionsteknologi og -styring 5 ECTS-point Produktionsteknologi og -styring 5 ECTS-point

Valgfrit kursus 5 ECTS-point


BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB – 3 ÅR

Produktion og Konstruktion

107


STUDIEKATALOG 2022

Softwareteknologi 108


BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB – 3 ÅR

Vil du vide mere? Se filmen, og læs mere om Softwareteknologi på dtu.dk/softtek

Hvis der ikke var nogen, der beskæfti­ gede sig med softwareteknologi, skulle man stadig bruge en fastnettelefon med ledning, hver gang man ville have fat i familie og venner. I dag er vi heldigvis velforsynede med programmerede appa­ rater og internetbaserede IT-systemer: vaskemaskinen, mobilen, Facebook eller Instagram – for blot at nævne et par eksempler. Men disse softwareløsninger skal gerne virke pålideligt og sikkert. Som ingeniør i softwareteknologi kan du være med til at udvikle og designe software af høj kvalitet. Hvad lærer du?

På Softwareteknologi lærer du at bruge avanceret datalogi og moderne mate­ matik til at udvikle nye IT-løsninger, der spænder fra avancerede spilcomputere til intelligent patientovervågning. Du starter med at lære de fundamentale principper for programmering. Derefter bliver din viden gradvist udbygget med datalogiske begreber og matematisk baserede teknikker, der danner grundlag for designet af pålidelige IT-løsninger. Vores mobiltelefoner og andre elek­ troniske hjælpemidler bliver stadig mindre og mere intelligente, samtidig med at de skal kunne mere og mere. Det stiller ofte så store krav til størrelse, hastighed og energiforbrug, at software og hardware skal udvikles som en samlet løsning. Uddannelsesretningen giver et solidt fundament for fordybelse inden for datasikkerhed, kunstig intelligens, computersystemer, udvikling af avan­ cerede softwareværktøjer samt effektiv behandling af komplekse problemer og store datamængder. Studiets opbygning

Du starter med at lære programme­ ring fra grunden. Dine kompetencer udbygges på andet semester, hvor du får kendskab til effektive algoritmer og metoder til strukturering af større programmeringsopgaver. På studiets andet år får du viden om de basale lag i computersystemer og om samspillet mellem hardware og software. Året afsluttes med et fagprojekt, hvor du anvender din viden i praksis. På tredje

år skal du vælge kurser, hvor du specia­ liserer dig inden for forskellige områder, som interesserer dig. Det kan f.eks. være computerarkitektur, parallelprogram­ mering eller logiske systemer. Hvad kan du blive?

I kombination med en kandidatuddan­ nelse bliver du ekspert i en række gene­ relle sprog, værktøjer, begreber og teorier. Som færdiguddannet softwareingeniør vil du i tæt samarbejde med brugere og specialister kunne bruge disse til at designe IT-løsninger inden for mange spændende områder – f.eks. computer­ spil, robotter, trafikstyring, forretnings­ systemer eller hospitalsudstyr. Sommeroptag Studiestart 29. august 2022 Læs mere om optag på dtu.dk/optag Niveaukrav Matematik A Fysik B eller geovidenskab A Kemi C eller bioteknologi A Dansk A Engelsk B (OBS: Se karakterkrav side 137) Anbefalede studieforløb Du kan f.eks. vælge at specialisere dig inden for: Generalitet Algoritmik Softwareudvikling Internet of Things Kunstig intelligens Datasikkerhed Computergrafik Billedanalyse Innovation Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.

1. SEM.

Matematik 1 10 ECTS-point

Indledende programmering 5 ECTS-point

Diskret matematik 5 ECTS-point

Introduktion til softwareteknologi 10 ECTS-point

2. SEM.

De første to semestre

Matematik 1 10 ECTS-point

Algoritmer og datastrukturer 1 5 ECTS-point

Software Engineering 1 5 ECTS-point

Introduktion til statistik 5 ECTS-point

Valgfrit kursus 5 ECTS-point

109


STUDIEKATALOG 2022

Fødevarer og Ernæring 110


BACHELOR – 3 ÅR

Når det handler om fødevareinnovation og udvikling af fremtidens fødevarer, ser store dele af verden mod Danmark. Maden skal være velsmagende og give oplevelser, den skal være sikker at indtage, og den skal nedbringe risikoen for livsstilssygdomme og øge vores velbefindende. Samtidig skal maden være produceret på en skånsom måde, der udnytter ressourcerne optimalt og belaster miljøet mindst muligt. Ved at læse Fødevarer og Ernæring kan du være med til at sikre, at de fødevarer, vi spiser, er af høj kvalitet og ikke udgør nogen sundhedsrisiko. Hvad lærer du?

Bacheloruddannelsen Fødevarer og Ernæring foregår som et samarbejde mellem to universiteter – Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet. Uddannelsen handler om fødevareproduktion og -teknologi, fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet, sundhed og ernæring, alt efter hvilken specialisering du vælger. Det er studiet for dig, der vil have et solidt natur­ videnskabeligt fundament til at udvikle fremtidens fødevarer. Uddannelsen går i dybden med, hvordan den mad, vi spiser, bliver til, hvad den består af, hvordan den forarbejdes bedst muligt i forhold til at opnå god tekstur, smag og sundhed, og hvordan den i sidste ende bliver optaget og udnyttet i kroppen. Studiets opbygning

På uddannelsens første år har du en række naturvidenskabelige grundfag som kemi, matematik, fysik og celle­ biologi, som du får brug for i resten af din uddannelse. Herefter vælger du en specialisering, f.eks. ’Sundhed og ernæring’, hvor du fokuserer på, hvordan fødevarernes ernæringsmæs­ sige sammensætning påvirker sundhed og livskvalitet eller ’Kvalitet og tekno­ logi’, hvor du får redskaber til at løse problemer relateret til fødevarer, føde­ varefremstilling og sundhed. Undervejs i studiet kan du vælge at bruge et halvt år i praktik i en fødevarevirksomhed, hvor du bruger din viden i praksis og får titlen fødevareingeniør.

Hvad kan du blive?

De fleste, der tager en bacheloruddan­ nelse i Fødevarer og Ernæring, vælger at læse videre på en kandidatuddan­ nelse. Alt efter hvilken specialisering du vælger, kan du læse videre til f.eks. kandidat i human ernæring eller klinisk ernæring på KU eller måske specialisere dig inden for fødevare­ innovation og sundhed. Du kan også tage en kandidat i fødevarevidenskab på KU eller fødevareteknologi på DTU. Fødevareindustrien er et af Danmarks vigtigste erhverv, og med en fødevare­ uddannelse har du mange muligheder. Du kan f.eks. blive produktudvikler, fødevarekonsulent eller forsker, eller du kan arbejde med kvalitetsstyring og ledelse i fødevarevirksomheder. Du kan også vejlede om sundhed og ernæring, f.eks. som sundhedskoordinator, være med til at udvikle nye fødevarer eller beskæftige dig med offentlig fødevare­ kontrol og forvaltning.

Sommeroptag Studiestart 5. september 2022 Læs mere om optag på dtu.dk/optag

Niveaukrav Matematik A Fysik B eller geovidenskab A Kemi B eller bioteknologi A Dansk A Engelsk B Desuden skal du have et eksamensgennemsnit på mindst 6,0 Anbefalede studieforløb Du kan f.eks. vælge at specialisere dig inden for: Sundhed og ernæring Kvalitet og teknologi Fødevareingeniør (½ år ekstra)

Uddannelsessamarbejde med KU Uddannelsen er et samarbejde mellem Københavns Universitet og DTU. Du bliver optaget på Københavns Universitet, men følger kurser på begge universiteter. På optagelse.dk, hvor du søger optagelse, finder du retningen under Københavns Universitet.

111


STUDIEKATALOG 2022

112


God lyd For mange festival­gængere er god lyd lig med fuld styrke på for­stærkerne. Men høje lydtryk giver høreskader, og samtidig kan en bedre akustik faktisk forbedre tilhørernes oplevelse af musikken. DTU-studerendes projekter på Roskilde Festival handler bl.a. om at gøre akustikken bedre og beskytte gæster og frivillige mod ødelagte trommehinder. De studerende kommer bl.a. fra uddannelsesretningen Engineering Acoustics. roskilde.dtu.dk Teknologi for mennesker.

113


STUDIEKATALOG 2022

Kandidatuddannelsen

114


Advanced Materials and Healthcare Engineering

118

Applied Chemistry

118

Aquatic Science and Technology

118

Architectural Engineering

119

Autonomous Systems

119

Bioinformatics and Systems Biology

119

Biomedical Engineering

120

Biotechnology

120

Business Analytics

120

Chemical and Biochemical Engineering

121

Civil Engineering

121

Communication Technologies and System Design

121

Computer Science and Engineering

122

Design and Innovation

122

Earth and Space Physics and Engineering

122

Electrical Engineering

123

Engineering Acoustics

123

Environmental Engineering

123

Food Technology

124

Human-Centered Artificial Intelligence

124

Industrial Engineering and Management

124

Materials and Manufacturing Engineering

125

Mathematical Modelling and Computation

125

Mechanical Engineering

125

Ocean Engineering

126

Petroleum Engineering

126

Pharmaceutical Design and Engineering

126

Photonics Engineering

127

Physics and Nanotechnology

127

Quantitative Biology and Disease Modelling

127

Sustainable Energy

128

Technology Entrepreneurship

128

Transport and Logistics

128

Wind Energy

129

Business Administration and Bioentrepreneurship – samarbejde med CBS og KU

129

Sundhed og Informatik – samarbejde med KU

129

Internationale kandidatretninger

130 115


STUDIEKATALOG 2022

Introduktion til kandidatuddannelsen (cand.polyt.) DTU kan tilbyde dig en spændende og teknologisk innovativ kandidatuddannelse med fokus på de kompetencer, du får brug for i din fremtidige karriere. Der undervises på engelsk på kandidatuddannelserne.

Kandidatuddannelsen er toårig, består af 120 ECTS-point og tager fat, hvor bachelor­ uddannelsen slap. På kandidatstudiet opnår du en dybere viden om dit fagområde. Du lærer om teamwork og samarbejde, så du bliver forberedt til den arbejdsform, du møder i dit kommende arbejdsliv. Kandidat­uddannelsen er opdelt i faglige retninger, som alle omfatter fire fagblokke. Generelle retningskompetencer

De generelle retningskompetencer sikrer, at du får forståelse for kerneelementerne i dit fagområde. Du lærer også noget om innovationsprocesser, herunder teamwork, entreprenørskab og forretningsforståelse – alt sammen relateret til det konkrete faglige eller tværfaglige indhold i din uddannelse. Teknologisk specialisering

Den teknologiske specialisering sikrer, at du får den nyeste teknologiske viden inden for dit fagområde. Valgfrie kurser

Du kan bruge de valgfrie kurser til at opnå yderligere spidskompetence inden for dit fagområde og til at supplere din uddannelse med videregående grundvidenskabelige fag eller med relevante kurser fra andre retninger. Kandidatspeciale

Kandidatspecialet er uddannelsens afsluttende projekt. Her får du lejlighed til at arbejde selvstændigt med et emne, som du selv har valgt, og som indeholder elementer af den nyeste forskning på området. Du kan også udføre et speciale med særligt fokus på entreprenørskab. På DTU udbyder vi 34 uddannelses­ retning­er på kandidatuddannelsen, som hver har anbefalede studie­forløb (studielinjer) eller fokusområder.

116

Optagelse og adgangskrav

Erhvervskandidatuddannelse

Ansøgningsfrist er 1. marts eller 15. oktober med studiestart i henholdsvis september eller februar.

> dtu.dk/industry

Du skal søge om optagelse direkte på den kandidatretning, du ønsker at læse på.

Ansøgninger modtages også senere end disse datoer, men så kan DTU ikke garantere, at du bliver optaget på den søgte kandidatretning. Ansøgning foregår via det elektro­niske ansøgningsskema på

DTU tilbyder erhvervskandidat­ uddannelser, hvor det er muligt at kombinere et studierelevant job med en deltidskandidatuddannelse over fire år. Læs mere på

Mulige indgange til kandidatuddannelsen

Bachelor i teknisk videnskab Kandidatuddannelse

Diplomingeniør

Bachelor i naturvidenskab

> dtu.dk/optag

For at søge ind skal du have en bachelorgrad i teknisk videnskab fra DTU eller et andet universitet. Bachelorgraden må højst være ti år gammel. Du kan også søge ind på en del af kandidatretningerne, hvis du har en diplomingeniøruddannelse eller en bachelorgrad i naturvidenskab – dog kan der være særlige adgangskrav. Læs mere om faglige forudsætninger og adgangskrav på > dtu.dk/optag

For kandidatretningen Teknologisk Entreprenørskab gælder der særlige adgangskrav. > dtu.dk/optag Elite på DTU

På DTU har vi etableret Honours Programmes på alle vores kandidat­ retninger. Det er elite­uddannelser, hvor de studerende bliver tilbudt særligt udfordrende studieforløb. Læs mere på > dtu.dk/honoursprogrammes

Natur­videnskabelige grundfag Generelle retningskompetencer

45 30

ECTS-point

Kandidatspeciale

30

ECTS-point

ECTS-point

Teknologisk specialisering

Valgfrie kurser

30

30

ECTS-point

ECTS-point


KANDIDATUDDANNELSEN – 2 ÅR

117


STUDIEKATALOG 2022

Advanced Materials and Healthcare Engineering Avancerede Materialer og Sundhedsteknologi

På Avancerede Materialer og Sundhedsteknologi fokuserer du på et af de tre hovedkoncepter, drug delivery, tissue/material engineering eller biosensing, der alle er centrale for udviklingen af lægemidler og brugen af præcisionsmedicin på sygehusene. En rød tråd gennem uddannelsen er måden, hvorpå celler, biomolekyler og andre materialer binder sig til og påvirker humane celler og væv. Eksempler på avancerede materialer er biosensorer til påvisning af virus, bløde polymerer, der støtter celler, og nanopartikler, der påvirker immun­ systemet omkring kræftceller. Specificiteten og biokompatibiliteten af de avancerede materialer

bestemmes af biomolekyler eller andre kemiske modificeringer. Denne tværfaglige tilgang afspejles i uddannelsens indhold. Du får en god teoretisk ballast, som du vil få mulighed for at afprøve i praktiske projekter med et specifikt produkt som mål. Forskningen inden for denne type avancerede materialer vokser hele tiden på DTU og endvidere i en række industrier, der udvikler og producerer produkter til f.eks. diagnostik og nye behandlings­ former. Som studerende vil du blive en del af denne udvikling. > dtu.dk/AMHCENG

Applied Chemistry Anvendt Kemi

Applied Chemistry har fokus på det molekylære niveau for kemiske og biolo­giske systemer og omfatter videregående undervisning og projekter inden for kemiens grunddiscipliner med fokus på anvendelserne. Der er stor fleksibilitet med hensyn til emnevalg i hver enkelt studerendes studieplan. Uddannelsen kvalificerer til forsk­ ning og udvikling inden for både akademiske og

industrielle rammer. Design af nye bæredygtige processer, materialer og kemiske produkter – som f.eks. lægemidler med skræd­dersyede egenskaber – kræver en grundig forståelse af stoffers syntese og fysisk-kemiske egenskaber samt af sammen­ hængen mellem struktur og egenskaber. > dtu.dk/AAC

Aquatic Science and Technology Akvatisk Videnskab og Teknologi

Aquatic Science and Technology giver dig tvær­faglige forudsætninger for at arbejde med klima, miljø og akvatisk produktion med fokus på akvakultur, fiskeri og oceanografi. Uddannelsen kombinerer naturvidenskab og ingeniørvidenskab og beskæftiger sig med bæredygtig forvaltning og udnyttelse af akvatiske ressourcer. Som færdig­ uddannet kan du f.eks. arbejde med rådgivning om forvaltning af fiskebestande, miljø­v urdering af maritime aktiviteter, udvikling af innovativ teknologi til akvakultur eller modellering af

klima­forandringer. En bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af akvatiske økosystemer er afgørende, hvis vi skal sikre fødegrundlaget og miljøet for de kommende generationer. Havene spiller en central rolle i reguleringen af Jordens klima og udgør sammen med søer og vandløb levegrundlaget for mange hundrede millioner mennesker. > dtu.dk/AST

Retningen udbydes også som en international kandidatretning. Læs mere på side 130.

118

Retningen udbydes også som erhvervskandidatuddannelse. Læs mere på side 116.


KANDIDATUDDANNELSEN – 2 ÅR

Architectural Engineering Bygningsdesign

Civilingeniører i Bygningsdesign arbejder med optimering af husbygningsprojekter. Gennem brug af egen kreativitet og høj faglig viden inden for flere af disciplinerne konstruktioner, energi, indeklima, brand, bæredygtighed og økonomi skaber bygningsdesigneren morgendagens bæredygtige byggerier i samarbejde med andre rådgivere. Hvor en traditionel bygningsingeniør er kompetent til at gå i dybden med at dokumentere løsninger, andre har foreslået, kan bygningsdesigneren især bidrage ved at foreslå relevante nye designforslag på baggrund af sine ingeniørkompetencer. Ofte

har bygningsdesigneren en særlig vigtig rolle i byggeriets indledende designprocesser – hvor de vigtigste beslutninger om bygningers funktion og udformning bør træffes. Som færdiguddannet bygningsdesigner vil du blive en efterspurgt arbejdskraft i rådgivende ingeniørvirksomheder, arkitektfirmaer, hos bygherrer eller andre steder i byggeindustrien, hvor dyb ingeniørviden skal anvendes kreativt og interdisciplinært for at skabe bæredygtige og optimale løsninger. > dtu.dk/AEN

Autonomous Systems Autonome Systemer

Autonome systemer indtager vores arbejds­ pladser, bymiljøer og private boliger. Forestil dig flåder af intelligente robotter, som samarbejder i hospitaler, i produktionsanlæg, på økologiske marker og bondegårde, avancerede logistikløs­ ninger, som f.eks. Amazons lagre, ubemandede fragtskibe eller intelligente net – for blot at nævne nogle få eksempler på det, vi kalder autonome systemer. Kandidatuddannelsen i autonome systemer giver dig mulighed for at deltage i og lede arbejdet med design og implementering af autonome systemer og udnytte de seneste frem­ skridt inden for kunstig intelligens, analyse af big data, digitalisering, detektering, optimering,

informationsteknologi og systemudvikling. Der fokuseres i uddannelsen på systematisk problem­ løsning og syntese, og du erhverver dig speciali­ seret viden på området. Mere specifikt får du på uddannelsen praktisk erfaring med laboratorie­ øvelser og anvendelse af IT-baserede værktøjer. Med en kandidatgrad i Autonome Systemer kan du gøre karriere inden for forskellige produktionsog serviceerhverv i både offentlige og private organisationer Du kan f.eks. få arbejde som AI-udvikler, produktionschef, systemingeniør, IT-konsulent – og meget mere. > dtu.dk/AUTOSYS

Bioinformatics and Systems Biology Bioinformatik og Systembiologi

Bioinformatik handler om beregningsmæssig analyse af biologiske data og spiller i dag en vigtig rolle i næsten alle biovidenskabelige projekter. Systembiologi er et forskningsfelt, som fokuserer på forståelsen af hele biologiske systemer i mod­sætning til tidligere tiders fokus på det enkelte gen eller protein. Udviklingen af disse felter har i høj grad været drevet af nye teknologier, som har muliggjort billig og hurtig generering af store mængder biologiske data, f.eks. DNA-sekvenser, mRNA-ekspressions­data og protein-protein-interaktionsdata. Et vigtigt aspekt i systembiologien er at integrere de mange forskellige slags data for derved bedre at kunne angribe biologiske

forskningsspørgsmål. Såvel håndtering som beregningsmæssig analyse af biologiske data er derfor vigtige kompetencer inden for feltet. Bioinformatik og systembiologi er stærkt tvær­ fagligt og kombinerer viden fra bl.a. molekylær­ biologi, genetik, datalogi, matematik og statistik. Som færdiguddannet civilingeniør i bioinformatik og systembiologi kan du blive ansat i firmaer eller på hospitaler, hvor der foretages analyse af biologiske data, men du kan også vælge at forske eller undervise. > dtu.dk/BSB

119


STUDIEKATALOG 2022

Biomedical Engineering Medicin og Teknologi

Samspillet mellem den menneskelige organisme og teknisk udstyr er i centrum på Biomedical Engineering. Studiet er tværfagligt og udbydes i samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Der fokuseres på design af fremtidens diagnose- og behandlingsmetoder på hospitalet såvel som i felten. Du vil som færdig kandidat kunne arbejde som civilingeniør i medikotekniske virksomheder, på hospitaler, på universiteter og hos myndigheder. Du får en forskningsbaseret uddannelse, hvor du kan specialisere dig inden for en række felter: Billeddiagnostik, hvor man laver billeder af de menneskelige organer med

f.eks. 3D ultralyd. Biosignaler, hvor målinger fra den enkelte patient kan lede til forudsigelse af f.eks. epileptiske anfald. Biomekanik og biomaterialer, hvor du blandt andet kan beskæftige dig med karvæggens elasticitet og med implantater. Bioinstrumentering, som kan forberede dig på at kunne reparere medicinsk udstyr i f.eks. ulande. Hertil kommer modellering af biologiske systemer, strålingsfysik inden for diagnose og kræftbehandling samt transport af f.eks. lægemidler over cellemembraner inde i kroppen. > dtu.dk/BME

Biotechnology Bioteknologi

Bioteknologi er et spændende, tværdisciplinært forskningsområde i rivende udvikling. Når der udvikles nye lægemidler, enzymer til vaskepulver og ølbrygning eller farve­stoffer og andre ingredienser til fødevarefremstilling, så er det på grundlag af de seneste års forskningsresultater i netop bioteknologi. På studiet får du en fundamental viden om biokemi, mikrobiologi, molekylærbiologi og procesteknologi. Du bliver trænet i at anvende denne viden på bioteknologiske problemer, der spænder fra grundforskningsmæssige spørgsmål til udvikling af nye cellefabrikker,

og hvordan disse opfører sig i bioreaktorer. Du vil opnå kompetence i opsamling og analyse af mangeartede data, f.eks. ved brug af statistik, bioinformatik og matematiske modeller. Som færdiguddannet civilingeniør i bioteknologi har du mange jobmuligheder i den bioteknologiske industri inden for forskning og produktion af ny medicin, enzymer og ingredienser samt inden for miljøområdet. Mange bioteknologiingeniører bliver ansat i konsulentvirksomheder eller i den offentlige sektor. > dtu.dk/BioTech

Business Analytics Business Analytics

Digitaliseringen vil de kommende årtier få en enorm indvirkning på både samfundet og virksomhedernes udvikling. Med en kandidatuddannelse i Business Analytics kan du være med til at skabe det nye digitale Danmark. Der er behov for højt kvalificerede kandidater med en bred vifte af ingeniørmæssige kompetencer kombineret med en god forståelse for, hvordan data kan udnyttes til fordel for virksomheder og samfundet.

Business Analytics vil give dig en bred baggrund, hvor du lærer metoder som machine learning, datamining og matematisk optimering. Dermed kan du identificere digitaliseringens muligheder for en industri og implementere disse i praksis. Vores kandidater vil finde job i banker, store produktions- og servicevirksomheder, i trans­ portbranchen eller i forskningsinstitutioner. > dtu.dk/BuAn

Retningen udbydes også som en international kandidatretning. Læs mere på side 130.

120

Retningen udbydes også som erhvervskandidatuddannelse. Læs mere på side 116.


KANDIDATUDDANNELSEN – 2 ÅR

Chemical and Biochemical Engineering Kemisk og Biokemisk Teknologi

I løbet af studiet bliver du trænet i at anvende kemi, matematik, fysik og termo­dynamik på teknologiske problemer – kompetencer, du skal bruge til at udvikle den tekniske side af nye kemiske og biokemiske processer og sætte dem i produktion, til at udvikle kendte processer miljørigtigt og til at producere nye og avancerede materialer. Du kan vælge at koncentrere studiet om kemiteknik eller bioprocesteknologi, herunder vælge en specialisering i fermenteringsbaseret produktion. Dit høje faglige niveau inden for både proces- og produktviden indebærer, at du kan stå i spidsen

for en hel proces: fra forskning i laboratoriet over produktudvikling til industriel produktion. Som kandidat i kemisk og bio­kemisk teknologi kan du vælge et job inden for forskning eller udvikling i kemiske og bioteknologiske virksomheder, herunder producenter af avancerede materialer eller lægemidler. Du har også store muligheder i miljøvirksomheder, i den offentlige sektor eller i rådgivende, projekterende og producerende virksomheder inden for kemi-, olie- og naturgasområdet. > dtu.dk/CBE

Civil Engineering Byggeteknologi

Uddannelsesretningen Civil Engineering er for dig, der er interesseret i at være med til at forme fremtidens bygninger og konstruktioner. Uddannelsen har et overordnet fokus på at anvende matematiske og naturvidenskabelige metoder og teorier til at forudsige/modellere, hvordan bygninger opfører sig. Dette udnyttes eksempelvis i forbindelse med dimensionering og optimering af bærende konstruktioner, bygningers energi­forbrug og indeklima. Undervisningen på uddannelsen varetages

primært af forskere inden for de specifikke fagområder, og der veksles mellem teoretiske overvejelser, computersimuleringer samt eksperimentelle undersøgelser. Kandidater i byggeteknologi bliver enten selvstændige eller ansat i rådgivende ingeniør- eller entreprenørfirmaer, hos producenter, kommuner, offentlige styrelser eller på uddannelses- og forsknings­institutioner. > dtu.dk/CivEng

Communication Technologies and System Design Kommunikationsteknologier og Systemdesign

Forestil dig et samfund uden kommunikations­ systemer – uden internettet, uden mobilkommu­ nikation, tv og radio! Kommunikationssystemer spiller åbenlyst en nøglerolle i det moderne samfund. I fremtiden vil f.eks. førerløse biler, overvågning og krav om adgang til information overalt kun gøre behovet større. Der er derfor brug for ingeniører, der kan være med til at designe og dimensionere telekommunikations­ systemer nu og i fremtiden, bygge 5G-mobilnet og infrastruktur og enheder til Internet of Things. Det er det, denne uddannelse handler om. Som færdig kandidat er der mange og

gode jobmuligheder. Du kan naturligvis blive ansat i virksomheder, der designer og udvikler hardware/software til kommunikationssystemer, opbygge de kommende datacentre eller være med til at etablere nye togsignalsystemer. Men faktisk er perspektiverne endnu større. De fleste elektroniske produkter kan nu kommu­ nikere, så der er virkelig mange virksom­ heder, der har brug for ingeniører inden for kommunikationssystemer. > dtu.dk/CTSD

121


STUDIEKATALOG 2022

Computer Science and Engineering Informationsteknologi

Det moderne samfunds infrastruktur er baseret på informationsteknologi. IT udgør en integreret del af vores hverdag, og virksomheder er afhængige af computere og kommunikationsudstyr. Uddannelses­retningen Computer Science and Engineering omhandler design og brug af beregningskomponenter – både software og hardware – til effektiv og konkurrencedygtig løsning af tekniske problemer. Uddannelsen har fokus på at forstå og anvende

de rette abstraktioner til den avancerede IT-løsning, hvori der typisk indgår både eksisterende og fremtidige komponenter. Som færdig kandidat vil du være i stand til at modellere, analysere, designe, imple­mentere og validere komplekse IT-systemer baseret på teoretisk og teknologisk velfunderede metoder, værktøjer og teknikker. > dtu.dk/CSE

Design and Innovation Design og Innovation

Med en kandidatuddannelse i Design and Innovation bliver du rustet til at kunne deltage i og lede innovation og udviklingsaktiviteter i industri, servicebranchen og offentlige organisationer. Evnen til at skabe innovation spiller en stadig større rolle for at løse mange globale problemer i industrien og i den offentlige sektor. Designingeniører får viden og kompetencer, der gør dem i stand til at bidrage til og lede innovations- og udviklingsaktiviteter af produkter, servicer og systemer, hvor der tages hensyn til miljøet og sociale forhold.

Uddannelsen giver dig redskaber og metoder til at kunne kombinere tekniske discipliner med indsigt i brugerbehov og få det til at blive til nyskabende produkter, servicer og systemer. Uddannelsen lægger vægt på at udvikle dine kreative færdigheder og evner til at analysere samspillet mellem bruger, produkt og system. Du opnår indsigt i et eller flere tekniske domæner og lærer at udvikle koncepter og gennemføre design- og innovationsprocesser. > dtu.dk/design

Earth and Space Physics and Engineering Geofysik og Rumteknologi

På Earth and Space Physics and Engineering får du kompetencer inden for overvågning, kortlægning og udforskning af Jorden, andre planeter og objekter i vores galakse og universet. Du vil komme til at arbejde med satellit-, fly- og jordbase­rede målemetoder og instrumenter, data­ behandlingsmetoder samt matematiske og fysiske modeller til beskrivelse af de fysiske fænomener. Du bliver kvalificeret til et professionelt virke inden for udvikling og anvendelse af instrumen­ tering, observa­tions­teknikker, modeller, metoder, overvågnings­systemer, tjenester og beslutning-

støtteværktøjer. Du kan vælge specialisering inden for Jordobservation, Kortlægning og navi­ gation, Fast Jords fysik, Udforskning af rummet eller Rumfartssystemer. Når du er færdig, kan du blive ansat i danske og inter­nationale højtekno­ logiske virksomheder, inter­nationale rumorga­ nisationer, rådgivende ingeniørvirksomheder, geo- og rådgivningsbranchen, opmålings- og kortlægningsfirmaer, nationale og internationale organisationer samt offentlige myndigheder. > dtu.dk/ESPE

Retningen udbydes også som en international kandidatretning. Læs mere på side 130.

122

Retningen udbydes også som erhvervskandidatuddannelse. Læs mere på side 116.


KANDIDATUDDANNELSEN – 2 ÅR

Electrical Engineering Elektroteknologi

Elektroteknologi – fra strømproduktion over elektrisk udstyr, elektronik til trådløs kommu­ nikation og robotter – har stor indflydelse på samfundets udvikling. Denne udvik­ling kræver højt kvalificerede ingeniører med ekspertise inden for elektroteknologiens mange discipliner. På uddannelsesretningen Electrical Engineering kommer du til at arbejde på alle niveauer fra avanceret teori, metoder og komponenter til praktiske systemer og anvendelser i f.eks.

satellitter, robotter, elektonik, elbiler og vind­ møller. Studiet giver dig jobmuligheder i mange forskellige produktionsvirksomheder, bl.a. i deres udviklings­a fdelinger. Det kan f.eks. være inden for elektrisk energi, audiologi, elektronik, IC, robotter, droner, mobilkommunikation, radar­ teknologi eller satellitkommunikation. > dtu.dk/EEN

Engineering Acoustics Lyd og Akustisk Teknologi

Lyd spiller en stadig større rolle i vores samfund. Vi bruger dagligt teknologi med avancerede løsninger inden for netop akustik og lyd. Med en kandidatuddannelse inden for Lyd og Akustisk Teknologi kommer du bl.a. til at arbejde med audioteknologi, hørelsen og reaktion på lyd, bygnings- og rumakustik, signalbehandling, akustisk machine learning, miljøakustik, vibra­ tioner mv. Engineering Acoustics tiltrækker studerende fra hele verden og har et internationalt studiemiljø. Uddannelsen er blandt de førende akustik­uddannelser i verden og har et aktivt,

internationalt og mangfoldigt studiemiljø. Som færdig kandidat er der mange forskellige mulig­ heder for job. I Danmark er der en meget stærk industri inden for høreapparater, audio­gengivelse, kommunikation, måleudstyr, techindustri, arkitektfirmaer, rådgivende ingeniørfirmaer og sundhed. Du kan også komme til at arbejde hos de store IT- og techfirmaer, som i stigende grad arbejder med lyddata og lydteknologi. > dtu.dk/ENA

Environmental Engineering Miljøteknologi

Mennesket påvirker miljøet igennem alle vores aktiviteter. Environmental Engineering er en tværfaglig uddannelsesretning, der giver dig viden og værktøjer til at finde, måle og afhjælpe miljøpåvirkninger i jord, vand og luft. Det er uddannelsesretningen, der lærer dig at plan­ lægge og udvikle bæredygtig teknologi til at håndtere vanskelige udfordringer med blandt andet drikkevand, spildevand, ekstremregn, affald, forurening eller kemikalier. Værktøjerne, vi anvender, inkluderer laboratorie- og

feltundersøgelser, bioteknologi, satellitter og droner, computermodellering og geografiske informationssystemer. Du vælger selv retningen. Som færdiguddannet vil du kunne sikre rent vand og afhjælpe miljøpåvirkninger i Danmark og udlandet. Jobmulighederne inkluderer teknologi­ virksomheder, rådgivere inden for miljø og anlæg samt de myndigheder, der forvalter vores miljø og ressourcer. > dtu.dk/enviro

123


STUDIEKATALOG 2022

Food Technology Fødevareteknologi

Food Technology er et innovativt og spændende felt, som er præget af stor tværfaglighed og kreativitet. Det kræver viden fra en lang række områder at kunne imødekomme udfordringerne for fødevareproducenter og myndigheder relateret til innovativ og bæredygtig fødevareproduktion samt fødevaresikkerhed. Studiet giver dig en forståelse for moderne fødevareproduktion og en tilbundsgående viden inden for de teknologier og metoder, der er knyttet til produk-

tionen af sunde og sikre fødevarer igennem hele fødevarekæden. Som færdig kandidat er du kva­li­ ficeret til at arbejde med produktion, produktudvikling, fødevaresikkerhed og kvalitet i føde­ varevirksomheder og tilknyttede industrier – nationalt såvel som internationalt. Du kan også komme til at arbejde med offentlig eller privat forskning, udvikling og rådgivning. > dtu.dk/FoodTech

Human-Centered Artificial Intelligence Menneskeorienteret Kunstig Intelligens

Den rivende udvikling inden for kunstig intel­ ligens, AI, machine learning og digitale medie­ teknologier muliggør hele tiden nye anvendelses­ områder og interaktionsmuligheder. Tænk blot på, hvordan nye bærbare enheder, apps, services og sociale medier – såsom smarture, fitnesstrackere, virtual reality-briller, MobilePay, Alexa, Siri og mængder af onlinetjenester – tilpasser sig vores brug og ændrer hverdagen. For at kunne udnytte disse muligheder har vi brug for ingeniører, der kan anvende deres tekniske kompetencer i en tværfaglig sammenhæng, og som kan forstå og modellere den sammenhæng, systemet indgår i.

I løbet af uddannelsen får du derfor en dyb forstå­ else for både modellering af brugere og behov, prototypeudvikling af systemer og for de under­ liggende aspekter som f.eks. avanceret machine learning, datamining og -analyse. Det giver dig et solidt grundlag for at starte egen virksomhed, arbejde som IT-konsulent eller blive ansat som ingeniør i firmaer, der beskæftiger sig med f.eks. AI, bærbare løsninger, datadrevet UX-design, big data, design af interaktion, innovativ sundheds­ teknologi, computergrafik eller animation. > dtu.dk/HCAI

Industrial Engineering and Management Industriel Økonomi og Teknologiledelse

Virksomheder og organisationer har i dag brug for ledere, rådgivere og analytikere, som kan kombinere deres ingeniørfaglighed med kompe­ tencer inden for ledelse, optimering, analyse og innovation. Det er netop kernen i uddannelsen Industrial Engineering and Management. I løbet af studiet vil du få vigtige værktøjer som simulering og optimering og en grundig indføring i ledelse af innovation, procesanalyse og projektledelse. Det er centrale kompetencer, når erhvervslivet skal udvikle og imødekomme behovet for tekniske løsninger i en kompleks og

globaliseret verden. Netop globalisering og digitalisering stiller stadig flere krav til de metoder, man som ledelse eller analytiker skal mestre for at udnytte virksomhedens poten­ tiale. De typiske jobfunktioner ligger inden for ledelse, rådgivning, analyse og planlægning. Kandidaterne er meget efterspurgte og får typisk job i store danske og internationale firmaer som konsulent, analytiker, rådgiver, projektleder og lignende. > dtu.dk/IEM

Retningen udbydes også som en international kandidatretning. Læs mere på side 130.

124

Retningen udbydes også som erhvervskandidatuddannelse. Læs mere på side 116.


KANDIDATUDDANNELSEN – 2 ÅR

Materials and Manufacturing Engineering Materiale- og Procesteknologi

Materials and Manufacturing Engineering er af natur en tværfaglig disciplin, som fokuserer på optimering af materialer samt proces- og produktionsteknologier i adskillige industriom­ råder, f.eks. inden for medicinsk udstyr, energi­ produktion, automatisering, konstruktion, bil- og fly­industri og kommunikation. Nøglen til at udvikle og optimere højteknologiske produkter er viden om samspillet mellem materialernes indre struktur, fremstillings- og efterbehandlings­ processer, egenskaber og produkternes opførsel under driftsbetingelser. I løbet af studiet vil du lære om innovative teknologier, der revolutionerer

fremstillingssektoren, og banebrydende materia­ leløsninger, så du bliver i stand til selv at analysere og udvikle nye produkter, også med fokus på Industri 4.0 og bæredygtighed. Da materialer og processer er afgørende for samfundets velstand og teknologiske fremdrift, er der mange job­mu­ ligheder for den færdige kandidat, f.eks. inden for produktudvikling i en industrivirksomhed, tekno­ logirådgivning i et konsulentfirma samt forskning og innovation for at optimere materialer, fremstil­ lingsprocesser og produktionssystemer. > dtu.dk/MME

Mathematical Modelling and Computation Matematisk Modellering og Computing

Matematik er en integreret del af vores hverdag. Der er matematik i mobiltelefoner, i togenes køreplaner og i søgemaskinerne på nettet – for blot at nævne nogle få eksempler. I takt med digitalisering og større brug af løsninger baseret på kunstig intelligens vil matematikken blive endnu mere udbredt. Der er en stadig stigende efterspørgsel efter matematiske modeller og metoder inden for områder som informationsteknologi, energiteknologi, finansteknologi, produktion, rådgivning,

medicinudvikling, DNA-kortlægning og miljøforskning. I løbet af studiet får du en solid viden om anvendt matematik og matematisk modellering samt om effektiv udnyttelse af computere og håndtering af store datamængder. Mathematical Modelling and Computation er et meget efterspurgt studie, og de færdige kandidater finder arbejde inden for praktisk taget alle grene af samfundet. > dtu.dk/MMC

Mechanical Engineering Konstruktion og Mekanik

Konstruktion og Mekanik er skabt til dig, der vil være med til at udvikle nye bæredygtige og bedre løsninger inden for produkter, mekaniske kompo­ nenter, produktionsudstyr og industrielle anlæg. Uddannelsesretningens fagområder dækker både systema­tiske konstruktionsmetoder og avance­ rede matematiske modeller med fokus på fysiske principper, styrkeforhold, strømninger og energi­ omformning – og anvendt matematik indgår i mange praktiske sammenhænge.

Som færdiguddannet civilingeniør i Konstruktion og Mekanik kan du blive ansat i udviklings- og forsknings­a fdelinger i større industrivirksom­ heder, i mindre industrivirksomheder, der frem­ stiller højteknologiske produkter, i rådgivende ingeniørvirksomheder eller i forskningsinstituti­ oner. Flere vælger også at starte egen virksomhed. > dtu.dk/MechEng

125


STUDIEKATALOG 2022

Ocean Engineering Marin Ingeniørvidenskab

Formålet med Ocean Engineering er at give de færdige kandidater de videnskabeligt baserede ingeniørmæssige færdigheder, der er nødven­ dige for at udvikle den blå økonomi på en bæredygtig måde. Der er både i Danmark og i udlandet et stigende behov for ekspertise inden for de maritime industrier, herunder havvind, skibsfart, fiskeri, havplanlægning og kystteknik,

som alle forventes at vokse i de kommende år. Videnskabsbaserede ingeniørløsninger til bæredygtig blå vækst kræver både en forståelse af havmiljøet – både dets fysiske og levende komponenter – samt viden og færdigheder til at implementere ingeniørløsninger i et havmiljø. > dtu.dk/ocean

Petroleum Engineering Olie- og Gasteknologi

Verdens energiforbrug stiger hurtigt. Men fremtidens olie- og gasressourcer vil blive langt vanske­ ligere at udnytte end de hidtil kendte. Dette skaber problemer med at nå FN's verdensmål om tilgæn­ gelig og ren energi. Eftersøgning og udvinding vil komme til at foregå på dybt vand (>2 km), under ekstremt højt tryk og ekstremt høje temperaturer, under arktiske forhold og fra ikketraditionelle kilder som skifersten, gashydrater og oliesand. For at kunne udvinde olien og naturgassen på en sikker, miljømæssigt forsvarlig og økonomisk rentabel måde må man vide meget om geofysik og

bjergartsmekanik, om oliers og gassers egen­ skaber og om procesanlæg og konstruktioner samt økologi og miljø. Som kandidat i olietekno­ logi vil du være i stand til at bidrage til løsningen af den globale udfordring med at dække verdens stigende behov for olie og gas. Du vil kunne stå i spidsen for udvikling og implementering af ny teknologi til en effektiv og bæredygtig produktion eller indgå i forskningen inden for området på et højt internationalt niveau. > dtu.dk/petro

Pharmaceutical Design and Engineering Farmateknologi

I løbet af studiet Pharmaceutical Design and Engineering lærer du at designe og udvikle lægemidler, som det foregår i lægemiddelindu­ strien. Du får brede kompetencer inden for hele lægemiddelområdet, f.eks. inden for assay technology, nanoteknologiske behandlingsmetoder og farmaindustriel procesudvikling. Også paten­ tering af lægemidler og de lovgivningsmæssige forhold omkring dokumentation og godkendelse af lægemidler bliver du sat ind i. Projektarbejde i tæt samarbejde med relevante lægemiddelvirk­ somheder udgør en vigtig del af uddannelsen; virksomhederne leverer konkrete problem-

stillinger til projektforløbene, så du kommer til at bruge din tekniske og naturvidenskabelige viden til at løse aktuelle forsknings- og udviklings­ problemer i lægemiddelindustrien. På den måde lærer du at løse real-life cases, samtidig med at du på det teoretiske plan udvider og specialiserer din viden og dine kompetencer. Som færdig kandidat er du kvalificeret til at fungere som bindeled mellem de forskellige trin i udvikling og produk­ tion af lægemidler og kan indgå på flere forskel­ lige ledelsesniveauer i lægemiddelindustrien. > dtu.dk/pharma

Retningen udbydes også som en international kandidatretning. Læs mere på side 130.

126

Retningen udbydes også som erhvervskandidatuddannelse. Læs mere på side 116.


KANDIDATUDDANNELSEN – 2 ÅR

Photonics Engineering Fotonik

Uddannelsesretningen Photonics Engineering har et bredt afsæt i en teknologisk platform med en lang række forskellige anvendelser – fra udvikling af nye, energibesparende lyskilder til optiske lys­lederkabler, som er fundamentet for vores IT- og kommunikationssamfund. Derudover spiller fotonik en stadig større rolle inden for biologi og medicin – f.eks. i forbindelse med fødevare­kontrol eller til medicinsk terapi og inden for måle­ metoder til effektivisering af vindmølleparker eller teknologier, der kan måle effektiviteten af

forbrændingsprocesser eller kuldioxidindhold i atmos­færen. I løbet af studiet kan du specialisere dig inden for et af fire fokusområder: 'Fotoniske materialer og strukturer', 'Komponenter til optisk kommunikation', 'Biofotonik og sensorer' samt 'Lasere og lyskilder'. Som færdiguddannet civil­ ingeniør i fotonik kan du f.eks. blive ansat i høj­ teknologiske virksomheder, i forskningscentre, på universiteter eller i det offentlige sundhedsvæsen. > dtu.dk/photon

Physics and Nanotechnology Fysik og Nanoteknologi

Fysik og Nanoteknologi fokuserer på fysik som grundlag for moderne teknologi. Springet fra forskning til teknologisk gennembrud bliver stadig mindre, og der er et voksende behov for ingeniører, der kan kombinere en stærk viden­ skabelig baggrund med solid ingeniørmæssig kunnen. Som fysikingeniør kan du bruge din viden f.eks. til den grønne omstilling eller til nye teknologier inden for kvantekommunika­ tion. Du kan også komme til at arbejde med

fabrikation af fremtidens mikrochips og optiske komponenter, udvikling af udstyr til medicin­ forskning eller til udvikling af nye materialer med specialdesignede egenskaber. På studiet lærer du at anvende avancerede teoretiske, numeriske såvel som eksperimentelle teknikker inden for moderne fysik med sigte på anven­ delser til gavn for mennesker. > dtu.dk/nano

Quantitative Biology and Disease Modelling Kvantitativ Biologi og Sygdomsmodellering

Quantitative Biology and Disease Modelling har fokus på at udvikle matematiske modeller, der kan fremme vores forståelse af biologi og sygdomsmekanismer gennem kvantitativ analyse og modellering. Disse kompetencer gør dig i stand til at udvikle nye, effektive lægemidler og fremme forståelsen og behandlingen af multifaktorielle og komplekse sygdomme. Som færdiguddannet ingeniør i kvantitativ biologi og sygdomsmodel­ lering har du omfattende viden om de biologiske aspekter af sundhed og sygdom, om modelle­ ring af biologiske processer – herunder kinetik og dynamik af lægemidler – og om pålidelig statistisk design og analyse. Du vil være i stand

til at håndtere og fortolke store mængder data, og du vil være i stand til at forstå, hvad både IT-programmører og læger taler om. Du opnår dermed kompetencer, der kan bidrage til flere områder – lige fra identifikation af nye drug targets og udvikling af nye lægemidler til analyse af lægemiddeleffekt gennem farma­kometri. Andre arbejdsområder kan være modellering af sygdomsspredning eller grundlæggende håndte­ ring og forståelse af et givet biologisk område ved generering af kvantitative data. > dtu.dk/QuBi

127


STUDIEKATALOG 2022

Sustainable Energy Bæredygtig Energi

Verdens energisystemer står over for fundamen­ tale forandringer; i fremtiden skal energiproduk­ tionen baseres på vedvarende energi og frigøre sig fra brugen af fossile brændsler. Energisystemerne vil få betydning for os alle, uanset om vi taler om miljømæssige, økonomiske eller sociale aspekter. Beslutninger om energisystemernes design og sammensætning kan derfor ikke foretages uden hensyntagen til alle tre bæredygtighedsdimen­ sioner. DTU er i Europas absolutte elite inden for forskning i bæredygtig energi. I løbet af

studiet opnår du derfor stor ekspertise inden for bæredygtige energiteknologier, ligesom du opnår kompetencer til at vurdere energiteknologierne i et energisystemperspektiv. Når du er færdig­ uddannet kandidat, har du adgang til mange og forskelligartede jobs. Du kan tage arbejde i såvel Danmark som i udlandet, og du vil kunne bestride stillinger i erhvervslivet, hos de offentlige myndigheder og inden for forskning. > dtu.dk/energy

Technology Entrepreneurship Teknologisk Entreprenørskab

Grib en unik mulighed for at udvikle dine evner som entreprenør og arbejde tæt sammen i et team med stor diversitet om at skabe teknologibaserede startups til gavn for mennesker, samfund og klima. Bliv en del af fællesskabet på en campus med forskningsfaciliteter i verdensklasse, hvor du og dit team får adgang til jeres eget startuplab. I løbet af uddannelsen kommer du både til at udvælge og validere idéer, udvikle teknologi­ baserede løsninger, udforske og definere din rolle i en startup og opleve et semester på udveks­ ling på et førende entreprenant universitet. Du kan både bidrage med dine egne idéer, arbejde

OBS.

med teknologi og patenter fra DTU eller med koncepter fra virksomheder og organisationer. Du kommer i høj grad til at lære og dygtiggøre dig ved at teste tingene i virkeligheden. Når du afslutter din uddannelse, vil du være i stand til at bygge bro mellem marked og teknologi gennem løsninger med reel social og bæredygtig effekt. Du vil kunne anvende innovationsprocesser i en hvilken som helst organisation. Og du kan både skabe din egen startup, blive intraprenør, innova­ tion manager eller business developer. > dtu.dk/techno

Uddannelsen fører til titlen cand.tech. i teknologisk entreprenørskab med den engelske titel Master of Science (MSc) in Technology Entrepreneurship.

Transport and Logistics Transport og Logistik

Trængsel, forurening, tilgængelighed, energi, auto­nomi og deleøkonomi. Nutidige problemer og fremtidige muligheder er dagligt tilbage­vendende emner. Effektiv og bæredygtig transport og logistik er vigtige i udviklingen af det moderne samfund, men de trafikale og logistiske problemer bliver løbende mere komplekse. Studiet tager udgangs­ punkt i relevante problemstillinger fra samfundet og virksomheder. Som studerende får du et godt fundament til at analysere problemerne og komme med løsningsforslag. De emner, som du møder på studiet, kan dække alle aspekter af transport og

logistiksystemer, og metoderne kan du fokusere på alt fra bære­dygtigheds- og planlægningsana­ lyser til optimeringsmetoder, adfærdsvidenskab, modellering, data science og machine learning vha. avanceret software. Som færdig­uddannet bliver du en efterspurgt medarbejder hos transport- og logistikvirksomheder, produktions­virksomheder, rådgivende ingeniørfirmaer, konsulenthuse og offentlige myndigheder. > dtu.dk/transport

Retningen udbydes også som en international kandidatretning. Læs mere på side 130.

128

Retningen udbydes også som erhvervskandidatuddannelse. Læs mere på side 116.


KANDIDATUDDANNELSEN – 2 ÅR

Wind Energy Vindenergi

Vindenergi er en hurtigt voksende branche, der bidrager betydeligt til produktionen af elektrisk strøm uden at udlede CO2, og som beskæftiger mange mennesker hos fabrikanter, underleveran­ dører, projektudviklere, forsyningsselskaber og rådgivere. Som studerende på Wind Energy får du adgang til den nyeste viden og teknologi, idet du bliver undervist af forskere fra DTU samt af

eksperter fra vindmølleindustrien. Som færdig civilingeniør i vindenergi vil du have en dyb viden og færdigheder i aerodynamik, mekanik, nettilslutning og elektroteknologi. Dette kvali­ ficerer dig til at analysere, designe, udvikle og betjene fremtidens vindenergisystemer. > dtu.dk/wind

Business Administration and Bioentrepreneurship Uddannelsessamarbejde med CBS og Københavns Universitet

Ved at kombinere kurser i avanceret biologi/ bioteknologi med værktøjer og metoder fra erhvervslivet lærer du, hvad der skal til for at omsætte videnskabelig forskning og patenter til innovative produkter og levedygtige forret­ ningsmuligheder. Undervisningen trækker på ekspertviden fra life science-branchen, akade­ misk viden på højeste niveau, real-life cases, indsigt i bio ventures og inkluderer et tremåne­ ders praktikophold i en af Danmarks førende life

science-virksomheder. Som kandidat i Business Administration and Bioentrepreneurship lærer du ikke kun de færdigheder, der er værdi­ fulde for at starte din egen virksomhed. Du vil også kunne varetage en bred vifte af opgaver i life science-virksomheder, der udvikler og lancerer nye produkter og services. Kandidater i Bioentrepreneurship er forbindelsen mellem life science og erhvervslivet.

Uddannelsen er et samarbejde mellem CBS, Københavns Universitet og DTU Du bliver optaget på CBS, men følger kurser på alle tre universiteter. Læs mere på > cbs.dk/uddannelse/kandidat/msc-in-business-administration-and-bioentrepreneurship

Sundhed og Informatik Uddannelsessamarbejde med Københavns Universitet

Kan en app redde liv? Hvordan påvirker IT-systemer vores sundhedsvæsen? Og hvordan udvikler man dem, så de er etisk forsvarlige? På Sundhed og Informatik kombinerer du det bedste fra flere verdener med fag fra medicin, datalogi, samfunds- og ingeniørvidenskab. Du bliver i stand til at bygge bro mellem sundheds­ professionelle, IT-udviklere og borgere, når der skal udvikles digitale sundhedsløsninger. Løsninger, der både skal kunne bruges af

almindelige borgere og på højt specialiserede hospitaler. Uddannelsen spænder bredt, og du kan undervejs tilpasse indholdet efter dine inte­ resser. Efterspørgslen på kandidater i sundhed og informatik er stor, og du kan f.eks. få job som projektleder, konsulent eller servicedesigner. Dine jobmuligheder er gode både på det private og offentlige arbejdsmarked. Du kan også gå innovationsvejen som selvstændig med egen virksomhed.

Uddannelsen er et samarbejde mellem Københavns Universitet og DTU. Du bliver optaget på Københavns Universitet, men følger kurser på begge universiteter. Læs mere på > studier.ku.dk/kandidat/sundhed-og-informatik

129


STUDIEKATALOG 2022

Internationale kandidatretninger

DTU samarbejder med en række anerkendte udenlandske eliteuniversiteter om flere forskellige internationale kandidatretninger. På disse forløb tilbringes en del af studietiden på et af vores udvalgte partneruniversiteter, hvor du får adgang til unikke specialiseringer og opbygger en stærk international profil. Du kan vælge mellem følgende retninger: Arctic Mineral Ressources (Nordic Master)

Environmental Engineering (EPFL)

Mechanical Engineering (KAIST)

Chemical and Biochemical Engineering (SDC)

Environmental Engineering (N5T)

Nanoscience and Technology (SDC)

Environmental Engineering (TUM)

Neuroscience and Neuroimaging (SDC)

European Wind Energy Master

Offshore Wind Energy (KAIST)

Innovative Sustainable Energy Engineering (N5T)

Physics and Nanotechnology (TUM)

Cold Climate Engineering (N5T) Computer Science and Engineering (KAIST)

International Food Quality and Health (SDC)

Electrical and Mechanical Engineering (KAIST)

Life Science Engineering and Informatics (SDC)

Energy Conversion and Storage (TUM)

Management (TUM)

Sustainable Aquaculture (NTNU)

Engineering Acoustics (KAIST)

Maritime Engineering (N5T)

Water and Environment (SDC)

> dtu.dk/internationaluddannelse

130

Polymer Technology (N5T)

Electrical Engineering (KAIST)

Security and Cloud Computing (Erasmus Mundus) Space and Geodesy (TUM)


KANDIDATUDDANNELSEN

Aalto (Finland), NTNU (Norge), Chalmers og KTH (Sverige) og DTU

DTU er medlem af den nordiske universitetsalliance Nordic Five Tech (N5T) sammen med de fire andre førende tekniske universiteter i Norden. I samarbejde udbyder de fem universiteter en række fælles kandidatretninger, der leder til en dobbeltgrad.

EPFL (Schweiz), École Polytechnique (Frankrig), TU Eindhoven (Holland), TU München (Tyskland), Technion (Israel) og DTU

DTU er en del af EuroTechalliancen sammen med fem andre førende tekniske universiteter i Europa. EuroTech-universiteterne har udviklet en række særlige kandidatretninger kaldet 1:1, hvor der læses et år på DTU og et år på udveksling hos et af partneruniversiteterne.

KAIST (Korea) og DTU

Sino-Danish Center

DTU udbyder en række kandidatretninger i samarbejde med Korea Advanced Institute of Science and Technology (KAIST), der leder til en dobbelt kandidatgrad. KAIST er det førende tekniske universitet i Korea.

DTU deltager i en række kandidatretninger under Sino-Danish Center for Education and Research (SDC). Kandidatretningerne på SDC er af to års varighed, og hele uddannelsen læses i Beijing, Kina.

131


STUDIEKATALOG 2022

Når kølemonitorer redder liv 132


ring

Hvert år går op mod halvdelen af alle vacciner i ulandene tabt. Mange på grund af forkert opbevaring. DTU's studenterstartup Euprys trådløse termometer skal blandt andet bruges til at monitorere fjerntliggende kølefaciliteter, så man kan nå at reagere, hvis det bliver nødvendigt. De studerende kommer bl.a. fra uddannelsesretningerne Design og Innovation, Elektroteknologi samt Informationsteknologi. Teknologi for mennesker.

133


STUDIEKATALOG 2022

Praktisk information

134


Adgangskrav

136

Sådan bliver du optaget på DTU

138

DTU Adgangskursus

141

135


STUDIEKATALOG 2022

Adgangskrav For at kunne blive optaget på DTU skal du have en adgangsgivende eksamen og de rette niveauer i en række fag. De adgangsgivende danske eksaminer er studentereksamen (stx) højere teknisk eksamen (htx) højere forberedelseseksamen (hf) på den gamle reform* højere forberedelseseksamen (hf) på den nye reform* højere handelseksamen (hhx) en erhvervsuddannelse med gymnasial studiekompetence (eux) gymnasialt indslusningskursus for flygtninge og indvandrere (GIF) eksamen fra Duborgskolen eksamen fra A.P. Møllerskolen udenlandsk eksamen mv., som er sammenlignelig med en dansk gymnasial eksamen jf. eksamenshåndbogen eller adgangskursus til ingeniøruddannelserne (via kvote 2).

Hvis du har opnået de nødvendige kvalifikationer på anden vis, skal du sende DTU en motiveret og begrundet dispensationsansøgning.

betinget optaget, hvis du højst mangler at opgradere to fag.

Niveaukrav, A – B – C

Hvis du supplerer et fag for at opfylde adgangskravene til den uddannelse, du søger, vil karakteren fra dit supple­ rings fag indgå i en genberegning af dit karaktergennemsnit. Hvis genberegningen giver et lavere gennemsnit end det oprindelige gennemsnit, vil det være det nye, lavere gennemsnit, der bruges til optagelse på den specifikke uddannelse.

Du kan læse om niveaukravene under hver enkelt uddannelsesretning og i ske­ maet på næste side. Alle fag med niveau­ krav skal være bestået før studiestart. Det er et krav, at ansøgere til alle uddan­ nelses­retninger på DTU's diplom- og civilingeniøruddannelser inden studie­ start kan dokumentere kundskaber i engelsk svarende til mindst B-niveau. Det skyldes, at en væsentlig del af kursus­ litteraturen er på engelsk, og at nogle kurser kun udbydes på engelsk. Betinget optagelse

Hvis du ikke opfylder adgangskrav­ene til den uddannelsesretning, du søger ind på, kan du blive betinget optaget på uddannelsesretningen. Betingelsen består i, at du kun bliver optaget, hvis du når at opgradere de fag, du mangler, inden studiestart. Du kan kun blive

*Der er nye regler for hf afsluttet på den nye 2017-reform. Kontakt Studievejledningen ved spørgsmål.

136

Genberegning af karaktergennemsnit

Bemærk, at du ikke kan forbedre dit gennemsnit via supplering. I tilfælde af at genberegningen forhøjer dit gen­ nemsnit, vil det være det oprindelige gennemsnit, vi bruger til optagelse. Det manglende adgangskrav skal være opfyldt inden studiestart. Du kan finde en oversigt over de seneste års adgangskvotienter på > dtu.dk/kvotienter


NATURGEOGRAFI

TYSK, SPANSK EL. FRANSK

SAMFUNDSFAG

ENGELSK

BIOLOGI

KEMI**

FYSIK*

UDDANNELSESRETNING

MATEMATIK

Niveaukrav – diplomingeniør

Arktisk Byggeri og Infrastruktur

A

B

C

-

B

-

-

-

Byggeri og Infrastruktur

A

B

C

-

B

-

-

-

Bygningsdesign

A

B

C

-

B

-

-

-

Eksport og Teknologi

B

-

-

-

A

-

C

-

Elektrisk Energiteknologi

A

B

C

-

B

-

-

-

Elektroteknologi

A

B

C

-

B

-

-

-

Fiskeriteknologi

A

B

-

-

B

-

-

-

Fødevaresikkerhed og -kvalitet (to muligheder)**** – enten – eller

A A

-

B C

B

B B

-

-

-

IT-elektronik

A

B

-

-

B

-

-

-

IT og Økonomi

A

B

-

-

B

-

-

-

Kemi- og Bioteknik

A

B

B

-

B

-

-

-

Kemiteknik og International Business

A

B

B

-

B

-

-

-

Maskinteknik

A

B

C

-

B

-

-

-

Mobilitet, Transport og Logistik (tre muligheder) – enten – eller - eller

A A A

B -

-

-

B B B

A -

-

B

Proces og Innovation

A

B

C

-

B

-

-

-

Produktion

A

B

C

-

B

-

-

--

Softwareteknologi

A

B

-

-

B

-

-

Sundhedsteknologi

A

B

C

-

B

-

-

OBS Engelsk B har et karakterkrav på 3,0. Karakterkravet lempes muligvis fra sommeroptagelsen 2022. Hold dig opdateret på dtu.dk/sprogkrav

-

DANSK

ENGELSK

SAMFUNDSFAG

INTERNATIONAL ØKONOMI

VIRKSOMHEDS­ØKONOMI

Byggeteknologi

KEMI**

UDDANNELSESRETNING

FYSIK*

Niveaukrav – bachelor i teknisk videnskab

MATEMATIK

* Fysik C/B kan erstattes af geovidenskab A ** Kemi C/B kan erstattes af bioteknologi A **** Fra 1. februar 2023 ændres niveaukravet for Fødevaresikkerhed og -kvalitet til: Matematik A; Kemi B eller bioteknologi A; Fysik B eller geovidenskab A; Engelsk B

A

B

C

A

B

-

-

-

Bygningsdesign

A

B

C

A

B

-

-

-

Bæredygtigt Energidesign

A

B

C

A

B

-

-

-

Cyberteknologi

A

B

C

A

B

-

-

-

Data Science og Management (to muligheder) – enten – eller

A A

C C

-

A A

B B

B -

B

B

Design og Innovation

A

B

C

A

B

-

-

-

Elektroteknologi

A

B

C

A

B

-

-

-

Fysik og Nanoteknologi

A

A

B

A

General Engineering

A

B

B

Geofysik og Rumteknologi

A

A

B

A

B

-

-

-

Kemi og Teknologi

A

B

B

A

B

-

-

-

B

-

-

-

B

-

-

-

Kunstig Intelligens og Data

A

B

C

A

B

-

-

-

Life Science og Teknologi

A

B

B

A

B

-

-

-

Matematik og Teknologi

A

B

C

A

B

-

-

-

Medicin og Teknologi

A

B

C

A

B

-

-

-

Miljøteknologi

A

B

B

A

B

-

-

-

Produktion og Konstruktion

A

B

C

A

B

-

-

-

Softwareteknologi

A

B

C

A

B

-

-

-

OBS Engelsk B har et karakterkrav på 3,0. Karakterkravet lempes muligvis fra sommeroptagelsen 2022. Hold dig opdateret på dtu.dk/sprogkrav

* Fysik C/B kan erstattes af geovidenskab A ** Kemi C/B kan erstattes af bioteknologi A Der tages forbehold for fejl og ændringer. Ved uoverensstemmelser er den aktuelle adgangsbekendtgørelse gældende. Find den opdaterede oversigt på dtu.dk/optag. Niveaukrav for Fødevarer og Ernæring fremgår af siden om den pågældende uddannelsesretning her i kataloget.

137


STUDIEKATALOG 2022

Sådan bliver du optaget på DTU Alle uddannelsesretninger har som­mer­ optag (studiestart 29. august 2022), og nogle diplomingeniør­retninger har desuden vinteroptag (studiestart 1. februar 2023). Studiepladserne er fordelt mellem kvote 1 og kvote 2 med forskellige ansøgningsfrister. Sommeroptag

Alle uddannelsesretninger har studie­ start om sommeren. Hvis du søger ind på en bachelor- eller diplomingeniør­ retning, skal du bruge det elektroniske ansøgnings­skema, som du finder på > optagelse.dk

Hvis du søger ind på en kandidat­ retning, skal du søge via det elektroniske ansøgningsskema, som du finder på > dtu.dk/optag Vinteroptag

Hvis du vil søge ind på DTU med studiestart om vinteren, skal du følge vejledningen på > dtu.dk/vinteroptag Kvote 1

Hvis du søger gennem kvote 1, er det dit eksamensgennemsnit, der afgør, om du bliver optaget. Du kan søge i kvote 1, hvis du har en dansk adgangs­givende eksamen eller en omregnelig eksamen fra EU/EØS. Ansøgningsfrist, kvote 1

Sommeroptag: 5. juli kl. 12 Vinteroptag (kun visse diplomingeniørretninger): 1. december

138

Kvote 2

Kvote 2 er for dig, der ikke kan blive optaget gennem kvote 1, fordi dit eksamensgennemsnit er for lavt, du har en udenlandsk eksamen eller skal søge om dispensation. Har du relevante kvalifikationer og erfaringer ud over din adgangsgivende eksamen, kan du søge optagelse gennem kvote 2. Når du søger gennem kvote 2, skal du sende en motiveret og begrundet ansøgning. Din ansøgning bliver behandlet individuelt. Hvis DTU får flere ansøgere, end der er pladser til, bliver hver enkelt ansøger i kvote 2 prioriteret ud fra en individuel helheds­vurdering. Du skal desuden søge gennem kvote 2, hvis du: a) har en udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen. Visse udenlandske eksaminer er ligestillet med en dansk studentereksamen. Uanset nationalitet skal du søge gennem kvote 2, hvis du har en udenlandsk eksamen. Hvis du ikke har en dansk eller nordisk adgangsgivende eksamen, skal du desuden have bestået studieprøven i dansk eller have suppleret med og bestået dansk A. b) søger optagelse på en diplom­ ingeniørretning og har en relevant kort eller mellemlang videre­gående uddannelse – f.eks. som datamatiker, elinstallatør eller laborant. c) søger om dispensation – dvs. hvis du har andre kvalifikationer end en adgangsgivende eksamen. d) har gennemført et adgangskursus. Ansøgningsfrist, kvote 2

Sommeroptag: 15. marts kl. 12 Vinteroptag (kun visse diplomingeniørretninger): 15. oktober

Merit fra tidligere uddannelser

Hvis du har beståede uddannelseselementer fra tidligere uafsluttede uddannelsesforløb, har du selv pligt til at gøre opmærksom på dette i din ansøgning om optagelse. Efter optagelse vil du blive kontaktet af DTU med henblik på at søge merit for de beståede elementer. Du ansøger om merit i DTU’s meritsystem. Det er studielederen for din ud­ dannelsesretning, der vurderer, hvad du kan få merit for. Såfremt det vurderes, at du kan få merit for kurser i den valgfrie del af uddannelsen, kan du selv bestem­ me, om du vil have meritten. Såfremt det vurderes, at du kan få merit for kurser i den obligatoriske del af uddannelsen, vil du få denne merit. Hvis du har spørgsmål i forbindelse med din ansøgning om merit, kan du skrive til > merit@adm.dtu.dk

Hvornår får jeg svar?

Hvis du søger til sommeroptaget, får du svar på din ansøgning den 28. juli. Hvis du søger til vinter­optaget, får du svar lige før jul. Specialpædagogisk støtte

Har du en fysisk eller psykisk funk­ tionsnedsættelse – herunder læse- og skrivevanskeligheder – kan du søge om specialpædagogisk støtte, SPS. Du kan søge om SPS, samtidig med at du søger om optagelse på DTU. Få mere at vide

Hvis du har nogen spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte DTU’s studie­ vejledning. Se kontaktinformationer på > dtu.dk/studievejledning


139


STUDIEKATALOG 2022

140


DTU Adgangskursus Hvis du ikke har forudsætningerne for at blive optaget på en ingeniø­ ruddannelse, kan du få dem på DTU Adgangskursus. Du kan tage en adgangsgivende eksamen eller supplere med enkelte fag. Adgangskursus – 1 eller 1½ år

Er en kort og målrettet vej til ingeniør­ studiet for dig, der ikke har en adgangs­ givende eksamen. For at kunne starte på adgangskurset skal du have 9. klasse i dansk og engelsk samt 10. klasse eller tilsvarende i matematik og fysik/ kemi. Desuden skal du have mindst to års erhvervserfaring. Undervisningen foregår som hold­undervisning og er skemalagt med 40 lektioner pr. uge. DTU Adgangskursus omfatter mate­ matik A, fysik B, kemi C, dansk A og engelsk B samt evt. et valgfag. Kurset tager 1 eller 1½ år, og undervisningen foregår på DTU Ballerup Campus eller DTU Lyngby Campus. Du kan starte to gange om året: medio januar og medio august. Adgangskursus – online (aften)

Er et forløb tilrettelagt for dig, der ikke har mulighed for at følge dagundervisning. Forløbet kombinerer onlineundervisning tre aftener om ugen, fremmødeundervisning fire weekender pr. semester og selvstudie. Det er tilrette­lagt, så du får Adgangs­ kursus­pakken på fem fag over 1½ år. Forløbet starter i januar.

Suppleringskursus

Hvis du har en eksamen fra stx, hf, htx eller hhx, men mangler bestemte fag eller niveauer, eller hvis du skal bestå et fag, du er dumpet i til den adgangs­ givende eksamen, kan du blive enkelt­ fagskursist. Du kan vælge at supplere på et intensivt turbokursus eller med online aftenundervisning over 16 uger. Turbokurser

Ved turbokurser supplerer du med et fag ad gangen. Turbokurserne starter løbende om foråret, efteråret og hen over sommeren. Onlinekurser

Hvis du ikke har mulighed for at møde op til undervisning om dagen, udbydes enkelte fag som onlineforløb. Disse starter i januar og august. Du er altid velkommen til at kontakte en studievejleder og få lagt en studie­ plan, som passer netop til dig.

Studievejledningen på DTU Adgangskursus studvejl@adk.dtu.dk 35 88 52 01 Studiekontor på DTU Ballerup Campus Lautrupvang 15, Sektion M 2750 Ballerup adkballerup@adk.dtu.dk 35 88 55 00 Studiekontor på DTU Lyngby Campus Akademivej, Bygning 450 2800 Kgs. Lyngby adk@adk.dtu.dk 45 25 70 62 > adgangskursus.dtu.dk

Studiestøtte – SU

Som studerende på DTU Adgangs­ kursus er du SU-berettiget. Dit forbrug af SU på DTU Adgangskursus har ikke indflydelse på dine SU-muligheder på ingeniørstudiet.

141


STUDIEKATALOG 2022

Kva flyd Ansvarshavende redaktør: Marie Dinesen Redaktør: Andreas Ussingø Design og produktion: We Love People Fotos: Mikkel Adsbøl, T. Kaare Smith, Thorkild Amdi Christensen, Jon Nordstrøm, Mikal Schlosser, Sonja Iskov, Lars Bahl, Tuala Hjarnø, Stamers Kontor, Thomas Winter, Jens Rosenfeldt, Mikkel Strange, Carsten Broder Hansen, Stig Nørhald, BVMed Picture Pool, Søren Kristensen, Thomas Hjort Jensen, Ditte Valente, Justin Hummerston, Iben Julie Schmidt, Astrid Degerbøl, Frederik Thorup, Klaus Holsting, Torben Nielsen, Simon Klein Knudsen, Ehrhorn & Hummerston, Hans Peter Christensen, Lisbeth Holten, David Johan Christensen, Vibeke Hempler, David Lykke Ivens, Julie Storm Høgsbro, Johanne Parelius, Peter Clausen, Sona Tomaskovicova, Lisbeth Holten, Mette Møller Nielsen, Dionysios Krekoukitis, Pernille Erland Jensen, Per Anton Almgren, Jesper Scheel, Peter Clausen, Nicolaj Perjesi, Simon Skipper, Lasse Baylund, Line Reeh, Emil Hougaard/Ritzau Scanpix, Unsplash, Colourbox, Thinkstock, Shutterstock og DTU. Redaktionen er afsluttet december 2021

142


aliteten der

En opfindelse fra DTU gør det muligt løbende at måle flydeegenskaber direkte på fabrikken ved hjælp af en såkaldt mikrofluid-chip. Det kan revolutionere fremstillingen af flydende produkter lige fra ketchup til kemiske industrivarer. Teknologi for mennesker.

143


Danmarks Tekniske Universitet Anker Engelunds Vej 101 2800 Kgs. Lyngby dtu@dtu.dk Tlf. 45 25 25 25 dtu.dk

N VA

EMÆRK

Tryksag 5041 0457

E T

S

Få et indblik i DTU's studiemiljø – følg os på vores sociale medier.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook

Articles inside

DTU Adgangskursus

3min
pages 141-144

Sådan bliver du optaget på DTU

2min
pages 138-140

Internationale kandidatretninger

1min
pages 130-133

Produktion og Konstruktion

2min
pages 106-107

Fødevarer og Ernæring – samarbejde med KU

2min
pages 110-113

Matematik og Teknologi

2min
pages 100-101

Adgangskrav

4min
pages 136-137

Kandidatuddannelsen

3min
pages 114-117

Medicin og Teknologi

2min
pages 102-103

Life Science og Teknologi

2min
pages 96-99

Design og Innovation

2min
pages 80-81

Geofysik og Rumteknologi

1min
pages 90-91

Bygningsdesign

2min
pages 72-73

Civilingeniøruddannelsen

1min
pages 64-65

Bacheloruddannelsen

2min
pages 66-69

Sundhedsteknologi

2min
pages 62-63

Softwareteknologi

2min
pages 60-61

Produktion

2min
pages 58-59

Mobilitet, Transport og Logistik

2min
pages 52-53

Proces og Innovation

2min
pages 54-57

IT og Økonomi

2min
pages 44-45

Kemi- og Bioteknik

2min
pages 46-47

Kemiteknik og International Business

2min
pages 48-49

IT-elektronik

2min
pages 42-43

Få inspiration til dit studievalg

3min
pages 14-17

Fiskeriteknologi

2min
pages 36-39

Fødevaresikkerhed og -kvalitet

2min
pages 40-41

Diplomingeniøruddannelsen

4min
pages 18-23

Studieliv på DTU

5min
pages 6-9

Eksport og Teknologi

2min
pages 30-31

Arktisk Byggeri og Infrastruktur

2min
pages 24-25

Elektrisk Energiteknologi

2min
pages 32-33
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.