STOR KONKURRENCE vind en audi a1!
DET SE INDE I BLA N A D R O V H DU VINDER!
35
Siders tillæg!
100 år med ALFA ROMEO FØRSTE TEST AF GIULIETTA QV vi kører alle klassikerne og køber en alfa til 5000 kr... brugttest af alfa 159
første test
DEN NYE AUDI, DER KOSTER MINDRE END EN vw GOLF!
Audi A1 FERRARI 599 GTO MARANELLO GÅR AMOK!
BIG MAG I NASCAR
“DET VILDESTE NOGENSINDE!”
DEN NYE GENERATION AF SUPERMINIER
STORTEST AUDI A1 vs. MINI COOPER, HONDA CR-Z, ALFA MITO & CITROËN DS3 augu st 2010 | n r . 4 | k r . 49,95 BK 08.07.2010 - 11.08.2010 kr. 49,95
ALFA ROMEO TIPO B BMW 5-TOURING FROST TAGER EN TUR I HIMLEN
VERDENS BEDSTE STATIONCAR
9 771904 308202
00004
ferrari 599 gto
28
g
gto A f Ben Ba rry FOTO : B ru no Pic au lt
Kun to gange i historien er en Ferrari blevet tildelt prĂŚdikatet GTO, og den tredje har pĂĽ alle mĂĽder noget at leve op til
29
audi a1
New kid in town
Audis mindste bil er årets største nyhed. Og det er der mere end én god grund til mener Nikolaj Karlshøj FOTO: Thomas Hjortshøj og Nikolaj Karlshøj
54
55
audi a1 stortest
Audi A1
? A1 erdress i d e s ig n g if ti g p ris lo o P W n V s te og e ndet en Er d e n a e d 12 2 tu r b o h e m r e ll s ti
Alfa Romeo Mito
la e s ig n a D u f책 r d e o 8C m o R a A lf g og ne n o s p o r tsv t 13 5 h k n te o en p to r tu r b o m o m u lt ia ir
62
e vi sendt r ø f , e g da debrøds urrenter e v h e n i k es rste kon e at nyd æ k v k i e e n i d s e ed nå Audi A1 m skærsilden m ne den gen
g a d e m om
d
arlshø tshøj olaj K s hjor og Nik thoma tshøj r o t e k s t: j H homas F OTO : T
j
R-Z Honda C
rid te k n ik n og hy b e se ls ka b ig s e d é oup d e tt Sp o r tsc l o u ts id e r e n i ti gø r CR Z
oper o C i n i M
en af r e d e in g t i e ks is te e n e r fo r b il le d e in M n e D Ud t. e d på b il le b il e r n e
DS3 Citroën
es eal mød ive ra p p s ke Min i r d g o e fra n o u tu r Ha u te c n fo r e n in g i d e n i e n s kø
63
0
år
al f a
meo 10 ro
e om o 10
ALFA ROMEO ALFAS HELTE
r
Alfa romeo 100 år 0
år
al fa
alfas helte Alfa Romeos historie tegnes af en række markante personligheder. Nikolaj Karlshøj portrætterer de syv vigtigste
94
Vittorio Jano (1891-1965) Vittorio Janos bidrag til motorsporten kan sammenlignes med legender som Colin Chapman. En talentfuld ingeniører med imponerende teknisk viden. Jano blev født i San Giorgio Canavese i Torino i 1891, og forældrene var emigranter fra Ungarn. Efter ingeniørstudierne fik den unge Jano arbejde hos Rapid-fabrikken, der producerede lastbiler, og i 1911 kom han til Fiats designafdeling, for hvilken han nåede at blive øverste ansvarlig. I samme periode havde man hos Alfa Romeo designet en ny P1-racer, som slet ikke levede op til forventningerne. Alfa havde brug for en dygtig ingeniør, hvis fabrikken skulle gøre sig forhåbninger om nye Grand Prix-sejre, og Alfa Romeos testkører Luigi Bazi, der havde en fortid hos Fiat, anbefalede på det kraftigste, at man hyrede Vittorio Jano. Jano blev straks ansat, og første projekt var Alfa P2 — en 8-cylindret GP-racer med kompressor. Bilen vandt sit første Grand Prix i 1924 med Giuseppe Campari bag rattet. Jano var manden, Alfa havde ledt efter. Under det belgiske Grand Prix på Spa året efter havde det lokale Delageteam trukket alle deres biler tilbage, og Alfa Romeo syntes uovervindelige med Ascari og Campari i bilerne. Alfa-teamets overlegenhed provokerede de belgiske fans så meget, at de begyndte at komme med tilråb fra tilskuerpladserne. Som reaktion lod Jano sine to biler køre i pit, hvor de blev tanket op og rengjort. Samtidig fik han stillet et bord op i pitten, så de vrede tilskurere kunne overvære konkurrenten nyde sin frokost. Herefter sendte han atter de to P2-racere ud på banen, hvor de kørte en sikker sejr i hus... Jano var genial, men Alfa-folkene var skeptiske. De mente, at Janos biler var for farlige og at han inddirekte var skyld i tragedien under det franske Grand Prix i 1925, hvor Antonio Ascari omkom i en P2-racer. Enzo Ferrari var af en anden opfattelse og overtog simpelthen Janos biler. Ferrari forsøgte at flere gange at overtale Alfa til at udnytte Janos imponerende tekniske viden, men Jano forlod endegyldigt Alfa Romeo i 1937 som følge af uoverensstemmelser med fabrikkens ledelse. Enzo Ferrari glemte ikke Jano, der fik job hos Lancia. Så efter at Scuderia Ferrari havde overtaget en mængde racerbiler og reservedele fra Lancia, der trak sig ud af motorsport efter Le Mans-ulykken i 1955, ansatte Enzo den 64-årige Jano. Han var den direkte årsag til at Ferrari vandt Formel 1-mesterskabet i 1956 med Juan Manuel Fangio bag rattet, og senere designede han nye V6- og V8motor til racing, hvor Ferrari hidtil havde sværget til V12-motorer — og V6’eren blev homologiseret under motorhjelmen på gadebilen Dino 206.
BONUSINFO: Ligesom Enzo Ferrari mistede Jano sin elskede søn i 1965, og i sorgen tog han sit eget liv. Han blev 74 år.
Carlos Chiti (1924-1994)
Nicola Romeo (1876-1938) Historien om Alfa Romeo går tilbage til 1906, da den franske producent Automobiles Darracq S.A. etablerede en mindre fabrik i Portello-provinsen nær Milano med det formål at producere biler til det italienske marked. Af forskellige årsager — primært at bilerne var noget skrammel — lykkedes det aldrig franskmændene at få gang i hjulene, og allerede i 1909 blev fabrikken overtaget af en gruppe italienske investorer fra Lombardiet, der genoptog produktionen med mere fokus på italiensk behov. Den første model — en 24 HP blev præsenteret den første januar 2010, og den 24. juni tog selskabet navnet Anonima Lombarda Fabbrica Automobili, forkortet A.L.F.A. Fabrikkens logo var en sammensætning af Milanos byvåben (rødt kors på hvid baggrund) og slangen, der fortærer en vantro (et historisk symbol der havde været brugt af den noble Visconti-familie i århundreder) omkranset af ordene Alfa Milano. I samme periode vendte den ingeniøruddannede Nicola Romeo hjem fra studier i udlandet og grundlagde sin egen fabrik med det formål at fremstille maskiner og udstyr til mineindustrien. Romeo havde stor succes og begyndte snart at se sig om efter muligheder for at ekspandere. Valget faldt på A.L.F.A, som på det tidspunkt var ramt at 1. Verdenskrig, der havde krævet at lukke bilproduktionen ned til fordel for en produktion af militært udstyr. Romeo købte aktiemajoriteten, genoptog produktionen af biler og ændrede navnet til Alfa-Romeo Milano, hvilket prægede bilernes logo fra 1919. Nicola Romeo var meget fokuseret på at styrke fabrikkens ry som producent af hurtige og avancerede biler gennem en indsats i motorsport, og det resulterede da også i flere sejre på racaerbaner og i landevejsløb. Men på den anden side kæmpede han med at omstille fabrikken til civil produktion og skabe indtjening efter i årevis at have haft BONUSINFO: I forbindelse med staten som den primære kunde. Efter Nicola Romeos 130-års fødselsdag syv år var antallet af ansatte faldet dedikerede bystyret i Napoli en gade fra 2.500 til 1.200, og de relativt høje til minde om den ambitiøse ingeniør. udviklingsomkostninger gjorde det Gadens navn? Via Nicola Romeo. svært at afsætte biler på et marked, der oven i købet var præget af stigende konkurrence. I 1925 kunne Nicola Romeo skubbe godt 1.000 biler ud fra sin fabrik mens et andet selskab, ved navn Fiat, producerede 37.000 biler... I 1927 var Alfa Romeo tæt på at gå fallit, og året efter måtte Nicola Romeo give op og forlade fabrikken, der bar hans navn. Den italienske stat overtog kontrollen af Alfa Romeo i 1932 og drev fabrikken helt frem til 1986, hvor den endegyldigt blev en del af Fiat-gruppen. Nicola Romeo døde i en alder af 62 år i sit hjem ved den italienske Como-sø.
Chiti var manden bag nogle af Alfa Romeos mest legendariske racerbiler i det, der kan kaldes fabrikkens anden guldalder. Siden Enzo Ferrari havde forladt Alfa Corse i 1938, havde fabrikken ikke haft meget held i motorsport, og krigen satte en naturlig stopper for aktiviteterne på racerbanerne, hvorefter Alfa Romeo trak sig ud af Grand Prix-racing i 1951. Opturen kom i 1961, da den tidligere Ferrari- og Alfa Romeo-ingeniør Carlo Chiti stiftede Auto-Delta sammen med Alfa Romeoforhandleren Ludovico Chizzola. I 1963 indgår Autodelta S.p.A. officielt som Alfa Romeos motorsportsafdeling, hvorefter firmaet rykker til Milano for at være tættere på fabrikken og ikke mindst testanlægget Ballocco. En af Chitis første storstilede projekter var racerbilen Giulia TZ (Turbolare Zagato), der som navnet antyder, var baseret på et rørrammechassis og designet af Zagato. Derefter fulgte nogle af de mest legendariske racerbiler fra Alfa Romeo som for eksempel den Giulia
Sprint-baserede GTA og prototypen Tipo 33, som med Autodeltas egen V12-motor vandt verdensmesterskabet i 1975 og 1977. Afledt af denne succes fik Autodelta tilladelse til et storstilet projekt, der skulle føre Alfa Romeo tilbage til Formel 1 - først som motorleverandør til Brabham og siden med eget fabriksteam fra 1979. Antallet af sejre var dog til at overskue, og højdepunktet var 1983-sæsonen med en sjetteplads i konstruktørernes mesterskab. Efter 1985 trak Alfa Romeo sig atter ud af motorsportens superliga og Autodelta blev mere eller mindre udfaset. Chiti selv forlod Alfa Romeo i 1984. Han stiftede selskabet Moderni Motorini med det formål at producere motorer til Formel 1 og udviklede blandt andet en V6-cylindret turbomotor, som blev anvendt af Minardi. Senere, da trykladning blev forbudt, designede han en 12-cylindret boksermotor, der blev anvendt af det lille Coloni-team. Carlo Chiti, der oprindeligt stammede fra Toscana, døde i 1994.
BONUSINFO:
I 1999 købte svenske Christian von Koenigsegg tegninger, værktøj og rettigheder til en af Chitis 12-cylindrede motorer, der aldrig var blevet anvendt.
95
ALFA ROMEO DISCO VOLANTE
Alfas ufo
Disco Volante skulle have været Alfa Romeos ultimative racerbil, men blev aldrig andet en en sjældenhed. En uværdig skæbne, mente svenske Magnus Ahlqvist — og byggede sin helt egen! T E K S T : r o b e r t p ete r ss o n F O T O : p ete r g u n n a r s
88
al f meo 10 ro
e om o 10
책r
a
0
r
Alfa romeo 100 책r
89
0
책r
al fa
fascination
100 års Alfa Romeo byder på en endeløs række af fascinerende biler, men vi har plukket otte af de vigtigste ud til en fotosession