Dyrenes Beskyttelses medlemsmagasin nr. 2, 2024

s . 10-29

FUGLEBEFRIERNE s . 8

POLITIKERNE SÅ FISK PÅ LAND OG GRISE BAG MUREN s . 14

SÅ MÅ DE BLIVE SURE PÅ MIG. MØD STINE BOSSE s . 26

DYREBESKYTTERENS VALG

Du er en dyrebeskytter. Det ved jeg, alene fordi du lige nu læser Dyrenes Beskyttelses magasin.

Jeg er også dyrebeskytter. Langt de fleste mennesker er dyrebeskyttere.

Malou er dyrebeskytter. Hun fik øje på en musvåge, som var fanget i et træ. Et stykke snor var viklet om vingespidsen, og fuglen flaksede forgæves rundt. Malou ringede 1812 og blev for at hjælpe dyreredderen, indtil musvågen kom fri og fløj af sted.

Jytte adopterede Ella, schæferhunden fra Nordjyllands Internat, som havde ledt længe efter sin nye ejer, der kunne rumme lige netop sådan en hund.

Marianne Vind er dyrebeskytter, når hun forhandler på dyrenes vegne om et stop for lange transporter af dyr i EU.

2 På forsiden: Svanen er på plakaten som en af modellerne i kampagnen ’Beskyt’ om de fantastiske dyr og alle dyrebeskytterne.

Stine Bosse, som du måske kender som topleder i erhvervslivet, er dyrebeskytter, når hun nu som politiker stiller sig op og taler højt om, hvordan grisene har det på de lange transporter.

Vi er dyrebeskyttere, når vi bærer edderkoppen ud af huset, når vi letter foden fra speederen for at undgå at køre et dyr ned i skoven, når vi tilbyder at lufte naboens hund, når vi vælger kød, mælk og æg fra dyr, der har haft adgang til det fri, når vi giver plads til de vilde dyr i haven.

Dyrenes Beskyttelses kampagne ’Beskyt’ er en hyldest til alle dyrene, som er helt uundværlige og helt fantastiske, hvis de får lov – og en anerkendelse af alle dyrebeskytterne. Vi har et vigtigt valg den 9. juni. Der skal vi stemme for dyrene i EU. Det er det vigtigste kryds, vi kan sætte for dyrene – også vigtigere end folketingsvalget. Du kan læse, hvorfor det er sådan, og du kan møde nogle af de kandidater til europaparlamentsvalget, som er dyrebeskyttere.

Tak, fordi du er dyrebeskytter. Tak for din støtte.

BRITTA RIIS / DIREKTØR FOR DYRENES BESKYTTELSE

HUN OG HUND:

Se, hvem der er kåret til kvartalets match på internatet. 7

ÅRVÅGEN FOR MUSVÅGEN

Sammen fik de fuglen fri. 8

TEMA:

DYREBESKYTTERENS VALG

’Beskyt’: Hyldest til dyrene og alle os, der vælger at passe på dem. 12

Politikerne så de usynlige dyr

Dyrenes Beskyttelse tog kandidater fra 10 partier med ud at se de usynlige dyr med egne øjne. 14

X: Derfor er dit kryds til europaparlamentsvalget så vigtigt for dyrene. 18

Mød fire forskellige politikere, der er enige om at kæmpe for dyrene i EU. 20

Når Bosse bander … er det for dyrene. 26

KLIMAMAVEKNEB

KLIMAAFGIFTEN:

KØERNE KLEMMES PÅ MAVEN

Køerne er udset til at betale en stor del af prisen for at reducere udslippet af klimagasser fra landbruget. Det skal ske med et klimakneb i form af et pulver kaldet Bovaer, som skal tilsættes køernes foder for at ændre deres fordøjelse, så de udleder mindre metan. Indtil videre ser det ud til, at Bovaer skal støttes med en halv milliard kroner, som er afsat i en bred politisk aftale om uddeling af midler fra den grønne fond. Pulveret og støtten til det indgår i de igangværende grønne trepartsforhandlinger om klimaafgift på landbruget.

Det er ikke undersøgt, hvordan det påvirker koen i øvrigt, når Bovaer ændrer på dyrets højt specialiserede fordøjelse som drøvtyggere. Det er dog lykkedes at få ind i aftalen, at konsekvenserne for malkekøernes velfærd skal undersøges nærmere. Dyrenes Beskyttelse kræver, at dette sættes i gang med det samme.

EU’S OMBUDSMAND

AFKRÆVER KOMMISSIONEN SVAR

1,4 millioner borgere skrev under på EUborgerforslaget End The Cage Age for at få EU til at forbyde bure til landbrugsdyr, hvad enten det er burhøns, fikserede søer, kalve eller kaniner. EU-Kommissionen lovede officielt at præsentere et lovforslag inden udgangen af 2023. Men forslaget kom aldrig, og nu skal der snart nedsættes en ny EU-Kommission. Det fik en række dyrevelfærdsorganisationer, heriblandt Dyrenes Beskyttelse, til i oktober sidste år at klage til EU’s ombudsmand over løftebruddet.

På den baggrund har EU-ombudsmanden valgt at åbne en sag og afkræve EU-Kommissionen et svar. Den nyhed glæder Dyrenes Beskyttelse, som arbejder hårdt for at holde politikerne op på deres løfte og få et EU-forbud mod at holde landbrugsdyr i bure.

GØR DIN HAVE VILD

Skab dit eget lille paradis i haven med skønne blomsterblandinger. Dansk Vildeng består af en blanding af 28 hjemmehørende vilde blomster og er velegnet til haver m.m. Med bogen ’Vildskab i haven’ kan du lære mere om, hvordan du gør din have vild og skaber mere biodiversitet. Tre eksperter deler deres ekspertise inden for indretning og pleje af haver m.m.

Blomsterblandinger. Fra 99 kr.

Vildskab i haven. 320 kr.

Scan QR-koden, og gå direkte til webshoppen, eller klik ind på shop.dyrenesbeskyttelse.dk

ÅRHUS OPFYLDER ØNSKE

EN SKOV TIL HUNDENE

Dyreinteresserede borgere i århusområdet har været med til at opfylde et stort ønske for Dyrenes Beskyttelse Århus og hundene på dyreinternatet i Tranbjerg: en hundeskov på dyreinternatets matrikel til de hunde, som bor på internatet i en kortere eller længere periode.

Ønsket om en hundeskov opstod, fordi hverken hunde, trafikanter eller medarbejdere var trygge ved lufteturene langs landevejen, især i de mørke vintermåneder. Selv med lygter, pandelampe og reflekser var det en ubehagelig oplevelse. Derfor ønskede dyreinternatet i Århus sig en hundeskov, så hundene kan blive luftet i rolige omgivelser væk fra trafik.

Hundeskoven kommer til at ligge på et lille skovområde på internatets matrikel, hvor der skal laves stisystemer og stimulerende sansemiljøer for hundene. Hundeskoven blev en realitet takket være crowdfunding i samarbejde med Århus Kommunes indsamlingsplatform, Crowdfunding Århus. Dyreinternatet i Århus glæder sig til at tage hundeskoven i brug.

Tak til alle, der gjorde det muligt.

Dyrenes Beskyttelses internat i Roskilde fejrede 25-års jubilæum den 1. maj og er dermed det ældste af foreningens dyreinternater. Tillykke og tak for hjælpen til alle dyrene.

STORE NATUROPLEVELSER INVOLVERER OFTE DYR

Vi har fået det her billede af Anja Budde Smidt Skerris, som skriver: Her umiddelbart blot et foto af en dansk snog fra en gåtur i Kirkelte Hegn ved Hillerød, men så kommer man hjem og kigger nærmere på billedet … Hvis der også har været dyr med i en af dine store naturoplevelser, så skriv gerne og fortæl os om det. Send beskrivelsen af din oplevelse og meget gerne et billede til: jga@dyrenesbeskyttelse.dk

KURIOSUM

Fisk har supersanser. En ørred kan eksempelvis lugte sig frem til den kemiske sammensætning af det vandløb, hvor den selv er klækket, og finde tilbage, og den kan tage farve efter omgivelserne. Ørreder kan svømme 30 kilometer mod strømmen i et vandløb for at gyde. Forinden har forældreparret fundet hinanden, og de fører en intens samtale, når æggene skal lægges, befrugtes og puttes det helt rigtige sted. Faktisk synger fisk for hinanden under vandoverfladen ligesom fugle, bare i dybere toner. Fisk er fantastiske. De kan tilbagelægge oceaner af kilometer, jage, synkronsvømme i stimer og navigere sikkert. Hvis de får lov.

Det gode dyreliv er en folkesag

dyrenesbeskyttelse.dk/beskyt

FEMTE GANG BLEV LYKKENS GANG

... og schæfertæven Ella fandt endelig hjem. Ella kom ind på vores dyreinternat i Nordjylland i januar. Den treårige schæfer var velfungerende og veltrænet og blev derfor hurtigt klar til at finde en ny ejer. De første fire samtaler gav imidlertid ikke et match, men så kom Ella på internatets facebookside i et opslag, der blev delt mere end 2.500 gange. Det så Jytte heldigvis, og her er de to på dagen, hvor Jytte henter Ella og tager hende med hjem. Bedøm selv ud fra billedet, hvem af de to, der er lykkeligst for matchet.

Her kigger Ella efter en ny ejer på det første adoptionsopslag i januar.

OPFINDSOM DUO FIK MUSVÅGE FRI

Snore og andet affald kan være dødsfælder for naturens vilde dyr. En musvåge, der flaksede forgæves rundt i et træ, kan takke to fantasifulde fuglebefriere for at flyve frit igen.

TEKST ANDREAS ROESEN / FOTO PRIVAT

Hængende fire-fem meter oppe i luften kæmpede en musvåge for at komme fri af et træ. Den ene vinge var viklet ind i en snøre, så musvågen sad fast.

Malou Thousig havde fri og var ude at gå en tur, da hun fik øje på musvågen og kontaktede Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 for at få hjælp til dyret. Få minutter efter stod kredsformand fra århusområdet, Arne Daa Petersen, klar på stedet. Der var nemlig flere, der havde ringet om fuglen, men Malou var blevet for at sikre, at den fik hjælp.

Det skulle vise sig at være en vigtig beslutning, for redningen krævede ekstra øjne og hænder.

– Jeg var derude, hvor jeg havde tænkt, at vi måtte nødaflive den, for jeg troede ikke, vi kunne få den ned, forklarer Arne og bliver suppleret af Malou:

– Vi var bange for, at vi ikke kunne få den ned, men vi insisterende begge to på, at vi ville have den ned i god behold.

I kampen med snøren havde fuglen fået viklet sig yderligere ind, og snøren var tilmed tynd og gennemsigtig, hvilket besværliggjorde arbejdet. Samtidig stod træet tæt ved en mose, og det gav anledning til yderligere bekymring:

– Det var også lidt risikabelt, for den skulle gerne komme stille og roligt ned og ikke falde hårdt eller lande i mosen, hvor den kunne drukne, fortæller Malou.

Efter flere forsøg på at få snoren ned uden held måtte Arne og Malou derfor tænke kreativt.

→ Flere forbipasserende havde bemærket den nødlidende musvåge og havde kontaktet Dyrenes Beskyttelses

Vagtcentral 1812.

←

Malou Thousig blev på stedet og hjalp kredsformand Arne

Daa Petersen med at få den ned.

→

En times tid brugte musvågen på at komme til hægterne, så spredte den vingerne og fløj væk.

– Arne hentede en machete og hakkede et af træerne over, men det fik kun løsnet den ene snor. Vi kunne dog bruge det træ til at vikle rundt om den snor, som stadig hang i det store træ, som vi ikke kunne fælde. Så kunne vi trække i snoren, og fuglen kom fri, forklarer Malou.

Hendes rolle var altafgørende for, at det endte lykkeligt:

– Træet var så stort, at jeg skulle bruge Malous hjælp til at løfte det op, siger Arne, der også selv var godt tilfreds med den fælles løsning:

– Det er bare om at være kreativ, for det er ikke altid, at man lige har en stige med sig. Det er nok en af de bedre improvisationer, som jeg har været med til. Det var et godt påfund, siger Arne med et grin.

TALENT FOR AT BLIVE DYREREDDER

Det er langtfra første gang, at Arne er kommet et dyr til undsætning. Han har været tilknyttet Dyrenes

Beskyttelse i tre år og startede som skytte. Det har siden grebet om sig, som han selv beskriver

udviklingen, hvor han nu også tager dyreværnssager og dyreredning.

For Malou var det omvendt første gang, at hun stod i sådan en situation, men spørger man Arne, så kunne hun sagtens klare den slags opgaver igen. Han opfordrer nemlig Malou til at blive dyreredder:

– Hun har i hvert fald talent for det, hvis hun vil, lyder det fra kredsformanden.

Malou er da heller ikke selv afvisende over for det.

– Jeg er meget glad for dyr, men det er første gang, jeg har været ude for noget i den dur. Det giver en rigtig god følelse at kunne hjælpe dyret, og jeg kunne se, hvor glad det gjorde Arne. Det kan godt være, at jeg en dag også bliver ramt af fuglekaldet og bliver dyreredder, siger Malou med et grin.

Musvågen blev efter redningsaktionen placeret på en gren, hvor Arne observerede den i en times tid, mens den sundede sig. Derefter fløj den videre af sig selv.

BESKYT

Du er dyrebeskytter. Alene fordi du læser de her ord. Langt de fleste af os er dyrebeskyttere, og vi har et vigtigt valg.

Den 9. juni skal vi vælge de mennesker, som vedtager lovgivning for dyrene i Danmark og resten af Europa.

Bosse vil forbyde turbokyllinger.

Vistisen vil sætte punktum for pels. Vind skal forhandle transporten.

Hansen vil have fiskene tilbage i havet. De vil alle fire stoppe de lange varme transporter af levende dyr.

Meget forskellige kandidater er enige om at kæmpe for dyrene i EU. På de næste sider kan du møde nogle af dem.

Valget til EU-Parlamentet er det vigtigste kryds, du kan sætte for dyrene.

Dyr er fantastiske, og de har en værdi i sig selv. Hver eneste skabning. Derfor er det så vigtigt, at vi passer på dem. Dyrenes Beskyttelse vil gøre det gode dyreliv til en folkesag. Derfor kan danskerne i hele landet nu møde billeder og små film om de helt uundværlige dyr af alle slags med opfordringen ’Beskyt’.

TEKST PERNILLE SCHOUSBOE / FOTO DYRENES BESKYTTELSE

Vi skal tale om dyrene og gøre, hvad vi kan for at give dem plads og gode liv.

Derfor introducerer Dyrenes Beskyttelse et helt nyt begreb, som vi håber bliver en del af det danske sprog på sigt: dyrebeskytter.

En dyrebeskytter er en person, der bevidst eller ubevidst viser omsorg for dyrene og det gode dyreliv.

SELV DE SMÅ HANDLINGER GÆLDER

Sætter du farten ned, når du ser et hjorteskilt, er du med til at mindske risikoen for at påkøre en hjort.

Viser du dit barn, at du hjælper edderkoppen på køkkenbordet ud i græsset i stedet for at kvase den, redder du edderkoppen og viser dit barn respekt for levende væsener.

Listen over dyrebeskytterhandlinger er lang og findes i både stor og lille skala.

Derfor er den gode nyhed, at rigtig mange allerede er dyrebeskyttere. Alle handlinger tæller nemlig, når det gælder om at skabe bedre forhold og mere respekt for de pelsede, skællede eller fjerklædte skabninger.

ET KIG UNDER OVERFLADEN …

De usynlige dyr blev set, da Dyrenes Beskyttelse tog EU-kandidater fra 10 partier med ud for at opleve, hvordan fisk lever på land, og hvordan grise har det bag murene.

↑

↑ Fisk på land: Langt ude på landet ved byen Vejen i Jylland er der fisk, mange fisk. Flere hundrede tusinde fisk af arten sandart bor i bassinerne hos AquaPri. Turen dertil går ad landeveje med marker til begge sider, indtil bussen stopper foran en stor industrihal på Fiskeparken 4.

Sortering: Fra en stålbro højt oppe er der udsigt over bassinerne med fisk i størrelsen fra 100 til 500 gram. Fiskene sorteres levende efter størrelse i et sorteringsanlæg (til venstre i billedet), hvor de så at sige falder gennem forskellige størrelser af huller i sien. Sorteringen sker mange gange i fiskenes liv, fordi de trives bedst, når de er sammen med fisk på deres egen størrelse.

TEKST JOHANNE GABEL / FOTO THOMAS DEGNER

↑

Mørke: I de her bassiner er fisk i størrelsen fra 500 gram op til to kilo. Der er ikke noget lys i bassinerne, og der må ikke bruges blitz på kameraet. Sandarten er en lysfølsom fisk, der i naturen lever på dybt vand med lav lysintensitet. Der er ingen habitatberigelse i karrene, hvor fiskene lever i cirka to år, fra de klækkes, til de vejer et sted mellem et og to kilo og bliver slagtet. I et enkelt af de store bassiner her er der mellem 10.000 og 18.000 fisk. Men det er ikke til at se.

TUREN FOR DYRENE

Den 6. maj 2024 havde Dyrenes Beskyttelse inviteret danske kandidater til EU-Parlamentet ud på tur for at se nogle af dyrene i den danske fødevareindustri. Undervejs gav Dyrenes Beskyttelses medarbejdere faglige oplæg om fisk, grise, familiedyr og transport. Formålet var at klæde kandidaterne på, så de ved, hvad de taler om, hvis de bliver valgt ind i parlamentet, hvor der udestår store beslutninger om lovgivning med afgørende betydning for dyrene i Europa.

På turen var der tre stop:

• AquaPri, Gamst Akvakultur, som opdrætter fiskearten sandart i akvakulturanlæg, der rummer flere hundrede tusinde fisk. Anlægget er et såkaldt RAS-anlæg, som cirkulerer vandet i et lukket kredsløb. Derfor påvirker anlægget ikke omgivelserne lige så meget som eksempelvis havbrug med opdræt af fisk i store netbassiner, hvor fiskenes fækalier udleder fosfor og kvælstof direkte i havet.

• Svinebesætningen Vigård med 1.800 søer, ejet af formand for Danske Svineproducenter Jeppe Bloch Nielsen.

• Dyrenes Beskyttelses internat på Fyn, som i 2023 tog sig af i alt 2.300 dyr, heraf cirka 1.000 katte. Internatet er 10 år, har tilknyttet 80 frivillige og 300 plejefamilier.

←

Afsmagning: Vi kan først rigtig se fiskene i det, der hedder et afsmagningskar, hvor de store slagteklare fisk er i cirka fem dage. Under produktionen er der bakterier og alger i vandet, der kan få fiskene til at smage af jord. Derfor er de i afsmagningskarret, indtil de stoffer er udskilt, og jordsmagen er forsvundet.

Nogle af halerne er uden den hjerteformede halefinne, fordi andre fisk har bidt af dem, eller de er blevet ødelagt af skrammer eller rifter, som fisken har pådraget sig. Der kan godt være kannibalisme blandt fiskene i anlægget, fortæller AquaPris dyrlæge, som viser gæsterne rundt.

– Hvilke parametre bruger I til at måle velfærden hos fiskene, spørger kandidaten fra Danmarksdemokraterne. Svaret lyder, at der ikke er nogen parametre for fiskenes velfærd, men at Aquapri gerne vil være med til at udvikle nogle.

– Der var godt nok mange fisk på meget lidt plads, lyder det fra bussens bagsæder, hvor flere af politikerne har sat sig rundt om et bord, da bussen kører mod næste stop, som er grisene på Vigård.

↑ En hund og 1.800 søer: Dyrenes Beskyttelses fotograf og journalist må ikke komme med indenfor i stalden. I stedet fotograferer vi industribygninger udefra. Hunden er det eneste synlige dyr på stedet. Men bag murene befinder der sig 1.800 søer – mødrene til de tusindvis af smågrise, der sendes på transporter til Polen. De store snurrende ventilatorer i gavlen på den vinduesløse staldbygning sender en stærk lugt ud. To enorme gyllebeholdere indeholder det eneste af grisene, der kommer udenfor. Lugten og størrelsen af gylletankene vidner om, hvor mange dyr der er gemt derinde.

“ Jeg vidste det jo godt. Så det er det her, vi skal arbejde for at ændre”

Rikke Lauritsen (SF)

... OG BAG MURENE

←

Aldrig ud: – De har alt for lidt plads, og de er spændt fast. De kan ikke vende sig … og de kommer aldrig ud. De skal stå derinde hele livet. Det er ikke noget liv, og det kan vi ikke leve med. Vi skal udfase fikseringen af soen. Jeg ville ønske, at vi kunne lave regler, som kunne få dem helt ud, siger Niels Fuglsang efter besøget hos søerne i stalden.

↑ Live: I et indslag på TV2 News inde fra farestalden siger formanden for Danske Svineproducenter, Jeppe Bloch Nielsen, at han årligt med ro i maven sender 40.000 smågrise af sted på lange transporter til opfedning i Polen.

Kameraets øje panorerer hen over søerne, der ligger på rad og række fikseret mellem jernbøjler, og blikket zoomer ind på pattegrise, der ligger på tremmerne på gulvet.

– Soen her kan knap nok bevæge sig, siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse. Hun forklarer, at turen for EU-kandidaterne er arrangeret, så politikerne med egne øjne kan se, hvordan dyrene lever, og danne sig en mening ud fra det.

“ Jeg synes, at det er svært at se sådan en gris i øjnene”

Anne-Sophie Sadolin Henningsen

(R)

“ Det er første gang, at jeg har været i en svinestald, og jeg synes, at det var meget voldsomt”

Frederik Lau Petersen (M)

KANDIDATER PÅ TUR FOR DYR

De politikere, som havde valgt at afsætte en dag til dyrene:

• Niels Fuglsang, Socialdemokratiet

• Jan Kristoffersen, Alternativet

• Per Clausen, Enhedslisten

• Rikke Lauritsen, Socialistisk Folkeparti

• Annette Giuranna, Danmarksdemokraterne

• Anne-Sophie Sadolin Henningsen, Radikale Venstre

• Helle Jensen, Liberal Alliance

• Frederik Lau Petersen, Moderaterne

• Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti

• Asger Christensen, Venstre

Marcus Knuth takkede af efter besøget hos fiskene i AquaPri og det efterfølgende oplæg om grise.

Asger Christensen kørte i sin egen bil på turen og takkede af efter besøget på Vigård.

Sidste stop var hos Dyrenes Beskyttelses internat på Fyn, hvor de otte politikere, der var med på hele turen, hen over kaffen nåede til enighed om, at katte skal mærkes og registreres på lige fod med hunde, at alle (på nær én) vil stoppe de lange transporter af levende dyr, at der skal være fælles regler for dyrevelfærd i EU, og at det har gjort stort indtryk med egne øjne at se masseproduktion af dyr.

DET VIGTIGSTE KRYDS, DU KAN SÆTTE FOR DYRENE

EU er helt afgørende for dyrene. Det skyldes, at EU bestemmer nærmest alt, hvad der har betydning for, hvordan dyr bliver behandlet i hele Europa – også i Danmark.

Nogle gange stiller EU heldigvis krav, som er skrappere end de danske, og det er der i den grad brug for. Men der er allermest brug for lovgivning, der sikrer alle dyr og lovgivning på dyrenes præmisser, så dyrene ikke kun optræder som produkter i anden lovgivning om eksempelvis transport og det indre marked.

Og så er der brug for lovgivning, som kan kontrolleres og håndhæves.

DYRENE PÅ DAGSORDENEN

I den næste valgperiode, hvor politikerne kommer til at sidde fra juni 2024 og fem år frem, er der nogle meget store beslutninger for dyrene på dagsordenen:

• Forslag til opdatering af den forordning, der regulerer transport af dyr i EU, er fremsat af EU-Kommissionen og skal forhandles og vedtages af det nye parlament og Ministerrådet.

• Lovforslag om sporbarhed og registrering af hunde og katte ved salg er fremsat og skal forhandles og vedtages af det nye parlament og Ministerrådet.

• Der mangler forslag fra kommissionen til ændring af den lovgivning, der handler om hold af dyr i bure. Kommissionen har forpligtet sig til at fremsætte lovforslaget efter krav fra de overvældende mange EU-borgere, som skrev under på det europæiske borgerinitiativ End the Cage Age.

• Der mangler lovforslag om human, værdig og skånsom aflivning af dyr.

• Der mangler lovforslag om mærkningsordning for dyrevelfærd på fødevareprodukter.

OMTANKE I LANDBRUGSSTØTTEN

Dertil kommer andre vigtige reguleringer, ikke mindst skal indretning af landbrugsstøtten fra 2027 forhandles i den kommende periode. Landbrugsstøtten udgør p.t. en tredjedel af EU’s budget, og størstedelen tildeles efter bruttoareal, det vil sige, at det er et fast beløb per hektar, uanset om jorden drives med omtanke for dyr, natur og klima eller ej.

Dyrenes Beskyttelse mener, at støtten i langt højere grad skal fremme dyrevelfærd i en bæredygtig fødevareproduktion med plads til såvel husdyr som vilde dyr i landbruget og i landskabet – og samtidig fremme kulstoflagring, biodiversitet og sund mad til flere mennesker. Det er nemlig en støtte, som vi alle sammen er med til at betale gennem vores skat.

Derfor er det så vigtigt, hvem vi vælger til parlamentet. Det er dem, der sammen med Ministerrådet skal vedtage lovgivning for dyr, natur og mennesker de næste fem år.

Vær med til at gøre en forskel for dyrene til europaparlamentsvalget 2024 – det er det vigtigste kryds, du kan sætte.

TEKST JOHANNE GABEL / FOTO DYRENES BESKYTTELSE

10 LØFTER TIL DYRENE

Her er de 10 løfter, som kandidaterne til vores europæiske parlament kan skrive under på. Du kan se, hvem der lover at kæmpe for bedre dyreliv på www.dyrenesbeskyttelse.dk/europaparlamentsvalg-2024.

1: Jeg lover at få kommissionen til at arbejde for bedre dyrevelfærd

2: Jeg lover at arbejde for at begrænse dyrs lidelser under transport

3: Jeg vil arbejde for at beskytte fisk og andre dyr i havet

4: Jeg vil arbejde for at gøre fødevareproduktionen bedre for os, for dyrene og vores planet

5: Jeg lover at arbejde for strengere regler for importerede animalske produkter

6: Jeg lover at arbejde for at fremme overgangen til forskning uden forsøgsdyr

7: Jeg lover at arbejde for bedre beskyttelse af vilde dyr

8: Jeg vil arbejde for, at der indføres et forbud mod pelsdyravl og et forbud mod markedsføring og salg af pelsprodukter fra opdrættede dyr på det europæiske marked

9: Jeg lover at arbejde for bedre dyrevelfærd for familiedyr

10: Jeg vil arbejde for en EU-kommissær med ansvar for dyrevelfærd

Muligheden for at underskrive løfterne er et initiativ fra EuroGroup for Animals, som er dyrevelfærdsorganisationernes samarbejde i EU.

“

Det bliver en kæmpe kamp.

Det ved jeg godt”

OM MARIANNE VIND

• Medlem af EU-Parlamentet, hvor hun sidder i den socialdemokratiske gruppe S&D.

• Uddannet hospitalslaborant og master i professionel kommunikation fra Roskilde Universitet.

• Har været formand i Dansk Laborant-Forening og næstformand i HK/Privat.

• Opvokset i landsbyen Svebølle mellem Holbæk og Kalundborg.

• Har haft gravhunde i hele sit voksne liv.

• Mangeårigt medlem af Kværkeby Fuglereservat, som ejes og drives af frivillige, der til gengæld har adgang til naturoplevelserne i området.

Marianne Vind (S) er medlem af EU-Parlamentet. Hun er udpeget til at forhandle de nye regler for transport af levende dyr i EU. Hun går efter sin mærkesag: At dyr ikke skal transporteres mere end højst otte timer.

TEKST JOHANNE GABEL / FOTO THOMAS DEGNER

Hun brugte sine konfirmationspenge på at købe sin første hund. En blanding af dansk-svensk gårdhund og gravhund, og hendes hjem er fyldt med gravhunde: Som et stort klistermærke på hoveddøren til rækkehuset i Havdrup, som keramikgravhund lige inden for døren og som sofapude.

– Jeg har haft hund hele mit liv. Men det går ikke nu, hvor jeg rejser så meget, siger Marianne Vind. Hun er medlem af EU-Parlamentet for Socialdemokratiet og stiller op igen.

SYNLIGHED SKUBBER PÅ

Hun er også kvinden, der skal fortsætte forhandlingerne om forslaget til forordning om transport af levende dyr i EU, hvis hun bliver genvalgt. Hun er udpeget som forhandler for den socialdemokratiske gruppe i parlamentet, vel at mærke den næststørste gruppe, og hun går efter sin mærkesag: At dyr ikke skal transporteres over otte timer. Hun sidder i transportudvalget, og derfor er det hende, der har positionen til at forhandle. Det sker i tæt samarbejde med sin partikollega Niels Fuglsang, som bragte grisetransporterne frem i lyset, da han sammen med Dyrenes Beskyttelse satte efter en grisetransport fra Padborg til Verona i Norditalien.

– Jeg er slet ikke i tvivl om, at det var med til at skubbe på, så der kom et lovforslag fra kommissionen. Fordi det blev synligt. Det er så vigtigt, at det bliver synligt.

– Jeg møder flere og flere, som er påvirket af det her, siger Marianne Vind og peger på lastbilen med grise på forsiden af Dyrenes Beskyttelses magasin med reportagen fra turen.

DET BLIVER EN KÆMPE KAMP

Hun forklarer tålmodigt, hvordan forhandlingerne foregår i en trilog mellem forhandlerne fra parlamentets grupper over for Ministerrådet, med EU-Kommissionen til stede som den, der jo har fremlagt lovforslaget. Det vigtige er at kende sit mandat, så man forhandler på nogenlunde sikker grund og med fornemmelse for, hvor man kan nå hinanden og derfor efterfølgende få et forslag stemt igennem såvel rådet som parlamentet.

– Det bliver en kæmpe kamp. Det ved jeg godt, siger hun om transportforhandlingerne, men hun har opbakning til sin linje – også fra sit parti i Danmark, selv om otte timers transport uvægerlig vil begrænse de danske transporter af smågrise.

– Jeg har opbakning til det, så længe det bliver fælleseuropæiske krav.

HALER, DER KRØLLER OG LOGRER

Marianne Vind vil også lukke hullet i den europæiske lovgivning, der forbyder rutinemæssig halekupering af grise. Over 95 procent af de danske grise får klippet halerne af.

– Der skal være et totalforbud, sådan at hvis grisen ikke har krølle på halen, så kan den ikke eksporteres, siger hun og går videre med at fortælle om sin tredje store mærkesag for dyrene: Hvalpefabrikkerne, som hun vil have sat en stopper for.

– Jeg skal have mine kolleger i parlamentet til at forstå, at det ikke bare drejer sig om et par hvalpe, men at det er en kæmpe industri og mange penge, så vi er nødt til at stille meget skrappe krav om registrering af hunde og restriktiv adgang til handel med hunde på tværs af grænser, siger hun og understreger:

– Der er overhovedet ingen tvivl om, at det er vigtigst for dyrene at stemme til europaparlamentsvalget. Vi er nødt til at lovgive i fællesskab, fordi dyrenes forhold oftest er forbundet med handel over grænser. Det kan Folketinget ikke lovgive om i Danmark alene. Det er derfor, at jeg er gået ind i politik i Europa, for at være med til at lave den lovgivning, som gælder i Danmark, i stedet for at sidde i Danmark og indføre EU-lovgivning.

DET VIL HUN GØRE FOR DYRENE I EU

• Forbud mod transporter af levende dyr over otte timer.

• Forbud mod halekupering af grise.

• Stop for hvalpefabrikker i EU.

• Levende hegn, efterafgrøder og braklægning af vådområder samt mere beskyttet natur på landbrugsarealerne.

“

Dyr

har værdi i sig selv, og de har ret til at leve, til at være og til at trives”

Kira Marie Peter-Hansen (SF) er medlem af EU-Parlamentet. Hun traf et vigtigt valg som otteårig. Nu stiller hun op til sin anden periode i parlamentet, hvor hun vil kæmpe for at få fiskene tilbage i havet og for en klimarigtig landbrugsproduktion med langt færre dyr, der skal slås ihjel.

TEKST

JOHANNE GABEL / FOTO PRIVAT

Kira Marie Peter-Hansen var otte år, da hun traf en beslutning.

– Dengang talte man ikke så meget om klimabelastningen ved kød, så for mig var det af dyreetiske årsager, siger hun, som blev vegetar og har været det siden.

I dag er hun 26 år og har siddet i EU-Parlamentet for SF i fem år som medlem af parlamentets gruppe De Grønne. Efter sidste valg i 2019 lagde gruppen ud med at stille krav til dyrevelfærd i reformen af EU’s landbrugsstøtte, som lægger linjen for de efterfølgende syv års landbrugspolitik.

– Vi ville stille krav til blandt andet dyrevelfærd som forudsætning for støtten, men det formåede vi kun i ringe omfang, og det var derfor, at den grønne gruppe og SF stemte imod. Siden har vi krævet at få lovgivning om transport af dyr og om dyreholdet ude på farmene, siger hun, som stiller op igen og er spidskandidat for SF.

FISKENE TILBAGE I HAVET

På Kira Marie Peter-Hansens facebookside bliver nogle af hendes valgplakater paraderet. På en af dem står ”Fiskene tilbage i havet”.

– Vi ser, at vores have har det rigtig dårligt, at vi har et problem med overfiskeri og med dyrevelfærden i fiskeri såvel som opdræt, siger hun, der sidder i gruppeledelsen i De Grønne, som er i gang med at formulere arbejdsprogrammet for den næste periode i parlamentet. De formulerer også de krav, som gruppen vil stille til de nye kommissærer, når de skal tages i ed i de respektive fagudvalg i parlamentet, som derefter skal godkende den samlede kommision ved afstemning. Blandt mærkesagerne er at få de lovforslag om dyrevelfærd, som den nuværende kommission har lovet.

– Også om hold af dyr på farmene, siger hun og henviser til borgerforslaget End the Cage Age med 1,4 millioner EU-borgeres krav om et forbud mod bure i industrilandbruget

– Hvad er den største udfordring?

– Det er et landbrug i EU i massivt oprør, som er imod miljøkrav og regler om bedre dyrevelfærd. Der er ingen velvilje til det, og derfor er der heller ikke opbakning til den udvikling i de partier, som historisk er tilknyttet landsbrugssektoren.

RET TIL AT LEVE, VÆRE OG TRIVES

Kira Marie Peter-Hansen ser løsningen for dyrene i sammenhæng med klima og natur.

– Løsningen på klimakrisen er, at vi overgår til mere plantebaseret landbrugsproduktion og minimerer den animalske produktion, og så vil der være færre dyr, som skal slås ihjel, siger hun og forklarer, at det også er et filosofisk spørgsmål om, hvad der har værdi.

– Jeg synes, at dyr og natur har værdi i sig selv. Dyr har ret til at leve, ret til at være og ret til at trives.

Hun skal videre. Der er en stram kampagnekalender. Især er hun meget ude på gymnasierne for at tale med de unge vælgere om det kommende valg og alle de andre valg. Deres egne. Dem i dagligdagen. Det er ikke alle, der har truffet den slags beslutninger som otteårig.

DET VIL HUN GØRE FOR DYRENE I EU

• Højst otte timer eller 300 kilometers transport af levende dyr.

• Et pelsfrit Europa, herunder forbud mod minkavl.

• Et Europa uden dyr i små bure.

• Beskyttelse af vilde dyr, eksempelvis ulven.

• En kommissær for dyrevelfærd.

• At gøre dyrevelfærd til en prioritet i EU – med strenge regler om landbrugsforhold, brug af antibiotika og langt bedre dyrevelfærd.

• At få de lovforslag om dyrevelfærd, som kommissionen har lovet.

• Alle EU's politikker, der har med dyr at gøre, skal tage udgangspunkt i traktatens bekræftelse af, at dyr er bevidste væsener, der kan føle smerte og frygt, og at vi derfor har ansvar for at beskytte dem mod unødig smerte og lidelse.

“

Den industrielle udnyttelse af dyr for deres pelsskind er i strid med Dansk Folkepartis værdier om respekt for dyreliv og dyrenes værdighed ”

TEKST

JOHANNE GABEL / FOTO THOMAS DEGNER

– De første uger efter valget er de allervigtigste for os som parlamentarikere, fordi vi kan tage kommissærerne i ed på dyrevelfærden, siger Anders Vistisen, spidskandidat for Dansk Folkeparti til EU-Parlamentet. De nye kommissærer skal nemlig godkendes af parlamentet efter en høring i det udvalg, som beskæftiger sig med den kommende kommissærs felt.

Anders Vistisen vil gå efter at få en kommissær, der har direkte ansvar for dyrevelfærd.

– Det skal være en kommissær, som står til ansvar for dyrevelfærd både over for parlamentet og som del af sin politiske profil. Det vil også give den kommissær mandat til at foreslå lovgivning for dyrene og blive målt på det. I dag er dyrevelfærd hele tiden junior i forhold til andre områder, for eksempel landbrug eller det indre marked, hvor dyrene betragtes som produkter, forklarer han.

STOP FOR MINKENES UVÆRDIGE LIV

Blandt de løfter, som Anders Vistisen gerne vil have en kommissær til at forpligte sig på, er et forbud mod pelsproduktion i hele EU.

– Nu har vi jo næsten ingen mink tilbage i Danmark, og vi er i gang med at betale for at nedlægge den industri i Danmark. Så det giver ingen mening at genopbygge den, siger han, som er ved at lægge sidste hånd på et EU-dyrevelfærdsudspil fra Dansk Folkeparti. I udspillet står der: ”Mink, der avles til pelsproduktion, lever et formålsløst og kummerligt liv, indespærret i små bure, indtil de aflives” og ”denne industrielle udnyttelse af dyr for deres pelsskind er i

strid med Dansk Folkepartis værdier om respekt for dyreliv og dyrenes værdighed”.

DYR SKAL IKKE KØRES LANGT VÆK

Anders Vistisens engagement i dyrevelfærd stammer helt tilbage fra en opvækst på landet i en lille landsby mellem Skive og Herning og en politisk opvækst i Dansk Folkepartis ungdomsafdeling.

– Vi var det første parti, der fik en dyrevelfærdsordfører, fremhæver han. Blandt de andre mærkesager på partiets og kandidatens liste er en grænse for transport af levende dyr i EU.

– Dyrene skal opfostres og slagtes i nærområdet. De skal ikke transporteres i lange, varme transporter ned gennem Europa eller ud af Europa, siger han og understreger, at der derfor er brug for lovgivning, som gælder i hele EU, så der ikke opstår konkurrence på laveste fællesnævner for dyrene. Otte timers transport er det maksimale, han kan gå med til at stemme for. Han så allerhelst, at det var endnu kortere.

KRISERNE KOMMER I VEJEN

Anders Vistisen har taget turen fra Herning til Bruxelles mange gange. Familien med tre børn er hjemme og har vænnet sig til at indrette hverdagen efter EU-arbejdet siden 2014, hvor Anders Vistisen første gang blev valgt til parlamentet.

– I al den tid har EU-Kommissionen udskudt dyrevelfærd. Der kommer hele tiden kriser i vejen. Senest coronakrisen og nu en økonomisk krise i blandt andet Frankrig og Spanien, som har ført til landmænds

Anders Vistisen (DF) er medlem af EUParlamentet. Han vil forbyde pelsdyrproduktion i hele EU og give dyrene en kommissær, så de ikke længere er underordnet landbrug og det indre marked, hvor der lovgives om dyrene som produkter.

OM ANDERS VISTISEN

• Spidskandidat for Dansk Folkeparti til EU-Parlamentet.

• Er i dag medlem af parlamentet, hvor han har siddet i perioden 2014-2019 og igen 2022-2024.

• Sidder i den gruppe, der hedder I&D, som er højrefløjspartiernes gruppe.

protester i Bruxelles gader. Traktorerne er blevet symbolet på protesterne fra mange andre end landmændene. Derfor er det vigtigt at få genskabt tilliden til, at politikerne kan skabe økonomisk tryghed. Det er svært at tale om dyrevelfærd, så længe folk oplever, at de kæmper for at overleve, siger Anders Vistisen, inden han skal videre med sin kampagne i Danmark. Det korte stop på en café i nærheden af Nørreport Station er slut.

DET

VIL HAN GØRE FOR DYRENE I EU

• Forbud mod pelsproduktion i hele EU.

• Maksimal transporttid på otte timer af levende dyr.

• Forbud mod tyrefægtning.

• Forbud mod turbokyllinger.

• Bedre forhold for dyr i industristaldene, herunder det lovede lovforslag om forbud mod dyr i bure.

• Bedre forhold for hunde og katte, herunder registrering af hunde og katte og bekæmpelse af hvalpefabrikker.

“ Det der skal vi f…..tordenmig have fundet en løsning på, så de dyr bliver transporteret på en ordentlig måde. Så må de blive sure på mig”

Stine Bosse (M) om de lange transporter af danske smågrise. Hun er ikke bange for at stille sig frem og tage nogle slag for det, hun tror på. Senest har hun taget nogle slag for dyrene.

TEKST JOHANNE GABEL / FOTO THOMAS DEGNER

– Hvis du vil gøre størst mulig forskel for flest mulige dyr, så skal du stemme til europaparlamentsvalget.

Det er langt vigtigere end folketingsvalget, siger Stine Bosse uden tøven.

Vi sidder på en bænk i Bibliotekshaven tæt på Christiansborg. Stine Bosse har taget en kort pause fra en travl kampagnekalender for at fortælle om, hvorfor hun stiller op som spidskandidat for Moderaterne til EU-Parlamentet, og hvorfor hun allerede har stillet sig op for dyrene.

– Det er produktionsdyrene, der er langt det største problem, fordi de er en del af nogle menneskers virksomhed. Derfor skal løsninger findes på europæisk plan, så det bliver ens for alle, siger Stine Bosse.

MEGET

SURE

Hun har ikke spist okse- og grisekød i 16 år, og derfor kan hun med lettelse tænke, ’godt jeg ikke er en del af det’, når hun ser en grisetransport. Omtanken for dyr har altid været en del af hendes til- og fravalg i dagligdagen. Da hun blev politiker, var det derfor naturligt for hende at sige højt, at vi er nødt til at gøre noget ved den måde, som grise bliver transporteret på.

I december 2023 meldte hun sammen med Moderaternes landbrugs- og fødevareordfører, Charlotte Bagge, klart ud om transporterne af danske smågrise gennem Europa.

OM STINE BOSSE

• Uddannet jurist.

• Har været 23 år i Tryg Forsikring, heraf 13 år i topledelsen, fra 2003 til 2011 som koncernchef for forsikringskoncernen TrygVesta. I dag er hun i bestyrelserne for blandt andre Concito, Børnefonden og formand for Europabevægelsen.

• Hun er Moderaternes spidskandidat til EU-Parlamentet. Hvis hun bliver valgt, vil hun komme til at sidde i parlamentets socialliberale gruppe Renew Europe.

• Har boet 13 år på en gård med hunde, heste, katte og høns og siden andre 13 år med høns i villahaven.

– Når vi kører forbi dyretransporterne, så ved vi godt, at de dyr simpelthen har det forfærdeligt. Det går ikke, og vi kan ikke bare dukke hovedet, når Danmark står for 42 procent af de grise, der bliver transporteret over landegrænserne i Europa, sagde Stine Bosse i Avisen Danmark. De to politikere erklærede samtidig, at Moderaterne vil arbejde for maksimalt otte timers transport af levende dyr og køling af transporterne. Vel vidende, at de krav vil begrænse den danske eksport af smågrise. En eksport, som er steget fra lige under to millioner i 2007 til de 12,3 millioner danske smågrise, som i 2023 blev sendt af sted på lange ture over otte timer.

←

Det er billederne fra Dyrenes Beskyttelse døgnlange tur ned gennem Europa efter en grisetransport, der får Stine Bosse til at finde de stærke gloser frem.

– Vi skal have færre dyr og et mere plantebaseret landbrug, sagde Stine Bosse også.

Det gav voldsomme reaktioner.

– Der var nogle, der blev meget sure på mig. Det overraskede mig ikke, at der er nogle, der mener noget andet, men at det var så kontroversielt, kom bag på mig, siger Stine Bosse, som blev truet med blandt andet retssager.

JEG RYSTEDE DET AF MIG

Heldigvis er hun vant til at være i modvind efter et helt arbejdsliv som topleder i den finansielle sektor.

– Jeg har prøvet det før, så jeg rystede pelsen og sagde til mig selv, at jeg syntes jo ikke, at jeg havde sagt noget ulovligt eller ødelæggende. Det var et indspil til, hvordan vi kan indrette os, så vi har sunde og gode fødevarer, der er produceret under nogle forhold, som vi kan stå på mål for, siger hun og understreger:

– Jeg synes ikke, at landmænd og transportører er dårlige mennesker, men logistikken i den model, vi har indrettet os efter for at spise meget og billigt kød,

tager ikke hensyn til dyrene, og det skal vi ændre på. Vi skal ikke holde op med at spise kød, det må stå folk frit for, men de dyr, vi spiser, skal have haft et ordentligt liv, siger hun og fortæller, hvordan hun – dengang hun boede på en gård med heste, hunde, katte og høns - slagtede de høns, som var holdt op med at lægge æg og blev spurgt: ’Hvordan kan du gøre det? Du har passet dem og talt med dem’.

– Men det kan jeg jo netop gøre, fordi de høns havde haft et godt liv. Det er i hvert fald dobbeltmoralsk så at gå ned at købe en turbokylling eller en flæskesteg til 10 kroner kiloet. Nej tak. Så spiser jeg hellere mindre, og sådan har jeg altid gjort, også da pengene var færre, og også da der sad fire børn om middagsbordet, siger hun.

– Jeg kørte til Sydsjælland for at købe en halv gris på en gård og så hjem at pakke om og fryse ned. Jeg havde egentlig ikke tid til at stå der med en halv gris, men jeg gjorde det alligevel. Det var også, for at børnene kunne få en bevidsthed om, at der er et levende dyr i den anden ende af den mad, vi spiser, siger hun, som lod børnene vælge, om de ville være med til at slagte høns eller ej.

DET SKAL VI F…TORDENMIG FINDE EN LØSNING PÅ

I dag er børnene voksne, og Stine Bosse har børnebørn. Det er dem, der er grunden til, at hun stiller op til EU-Parlamentet.

– Det handler om, hvad det er for en verden, mine børnebørn skal arve om 10-20 år. Skal den være fredelig, sikker, med et klima, som ikke går amok, og hvor den mad, vi producerer, er både sund og god og fra dyr, som har haft det okay.

Med os ud på bænken har vi et eksemplar af Dyrenes Beskyttelses magasin fra december 2023 med reportage fra turen sammen med europaparlamentariker Niels Fuglsang (S) efter en grisetransport fra Padborg til Norditalien. Turen skabte opmærksomhed om forholdene og behovet for at opdatere de næsten 20 år gamle regler for transport i EU.

Stine Bosse kigger på billederne.

SPAR IKKE LIVE T VÆ K

Hver t år opdrætter industrilandbruget mere end 100 millioner k yllinger. Kun med de t ene formål, at de skal ende som billigt k ød i en k øledisk . På intet tidspunk t får k yllingen plads til at u dfolde sig naturligt. Den er glemt som dyr og er bleve t til br yst , lår og let på tilbud . Livet er sparet væk

Giv kyllingen din stemme

SMS GLEMT til 1474 , eller s can QR- koden, og vær med i kampen for de t gode k yllingeliv www.k yllingeliv.dk

– Det der skal vi fandentordenmig have fundet en løsning på, så de dyr bliver transporteret på en ordentlig måde. Så må de blive sure på mig, siger hun.

DET VIL HUN GØRE FOR DYRENE I EU:

• Maksimalt otte timers transport af levende dyr.

• Køling af transporter af levende dyr.

• Flere grise skal slagtes lokalt i stedet for i udlandet.

• Forbud mod turbokyllinger i hele EU.

• Alle krav om dyrevelfærd til produkter skal også gælde produkter, der importeres til EU.

• Holde EU-Kommissionen fast på at levere de lovede lovforslag, der skal sørge for, at alle dyr i EU er omfattet af lovgivning om dyrevelfærd, herunder transport, dyrehold, slagtning og mærkning.

DILEMMA MED DYR

Her er det en færdigfejet seksender i midten af april. sammen med råen. Han har en veludviklet og kraftig opsats fyldt med perler på skaftet (de små udvækster), hvilket tyder på en vis alder, men samtidig sidder rosenkransene tæt. Rosenkransen er den del af opsatsen, der er tættest på kraniet. Det tyder på en lidt yngre buk.

ØGLEÅNDE

Er det rigtigt, at skildpadder kan ånde ud af numsen? Og hvis ja, hvorfor gør de så det?

/ Elliot

Kære Elliot

Ja det er korrekt, at nogle skildpaddearter kan trække vejret gennem anus. Skildpadder har en såkaldt kloak, hvor kønsåbning, urinudledning og anus er et og samme hul. Her kan skildpadden optage vand igennem og udlede ilten. På den måde fungerer deres numse faktisk som en gælle. Det betyder, at skildpadden kan være under vand flere dage i træk, hvilket er megasmart, hvis der eksempelvis er mange rovdyr i området.

/ Maria Iversen

VIND EN MULEPOSE

Send dit spørgsmål om dyr eller dyrevelfærd til vores eksperter på dilemma@dyrenesbeskyttelse.dk

VAGT I GEVIR

Hvor tit skifter en kronhjort gevir?

Og hvorfor kradser hjorte deres gevirer af mod træer? Hvad bruger de i det hele taget geviret til?/ Mogens

Kære Mogens

Kronhjorten og alle andre hjortearter skifter gevir hvert år. Det er kun hannen, der har et gevir, lige bortset fra rensdyret, hvor både han og hun har gevir. Hunnens er dog mindre end hannens. Geviret bruges både til at imponere hunnerne og afskrække rivaler, ofte uden at det giver deciderede sammenstød. Størrelsen af gevir, krop og aggression kan være nok til at afgøre en tvist.

Geviret vokser ud i det, der kaldes bast, som er en slags hud med blodomløb. Hos rådyrene har råbukken en færdig opsats, som geviret kaldes, inde under basten i marts-april, hvorefter bukken fejer basten af mod især små træer. Derfor kan man nogle gange se træer, hvor barken er kradset af, fordi en buk har brugt træet som kløpind. Derefter bærer bukken sin opsats frem til oktober-december, hvorefter den falder af eller kastes, som det hedder. Den nye opsats er herefter cirka fire måneder om at vokse frem.

Når bukkens opsats er helt nyfejet, hænger basten ned, og opsatsen er helt rød og blodig. Det er et spøjst syn, men altså helt udramatisk.

De andre hjortearter har en lignende gevircyklus, men på andre årstider. Råbukken forsvarer sit territorium, revir, fra april til maj og parrer sig med råen om sommeren. Kronhjorten holder harem og brøler af hjertens lyst i september, mens dåhjorten forsvarer små stykker af en slags fælles parringsarena i oktober. Forskellige systemer, forskellige årstider og forskellige opsatser.

/ Michael Carlsen

MICHAEL CARLSEN BIOLOG OG PROJEKTLEDER FOR FAUNADYR

MARIA IVERSEN DYREPASSER

DYRENES BESKYTTELSE ÅRHUS

dV 02/24 ©ulla

strømførende fugl?

følelse fugl, der kan klokken? kæmpede

læses alfab. følge

område naVn

gøre ondt kort stammoder Vrisne to ens to ens ekstra spanien Vokal

kendingsbogstaVer soldat Velegnet

alfab. følge tone killingepleje? bo gl. redskab mål stedord renholder? toppræstation stedord jomfru

stednaVn

med glæde

dansk ø

græsk ø klokke

medet

nyVasket dyr? et opfindsomt makkerpar fik

VindMulepose med Dyrenes Beskyttelses logo

Skriv kodeordet på et postkort, og send det til: Dyrenes Beskyttelse Redaktionen

Buddingevej 308 2860 Søborg

rom.tal gerning løben omkring ilt Vismand giVe rogn koVending? lido fisketegn? nord kort gud stykke

Virkelige kurs Vægt fart

bandeord Vandområde fiske uran byrde mistet spise bakkedrag gerning opfindsom atter retning antal italien solo hundetegn? to ens træ patina Vokal ejestedord norge

Løsningen fra nr. 1/2024

Eller på: dyrenesbeskyttelse.dk/kryds eller Konkurrence@ dyrenesbeskyttelse.dk

Senest den: 22. juli 2024

Vindere nr. 1/2024: Jutta Krumbach Greve

Ingrid Arnsted Vissenbjerg

Niels L. Ginnerskov Odder

Jeres præmie er på vej!

Løsningen var: Kattepine

1: Hvem – og hvor mange – tager solbad i Kirkelte Hegn på billedet i Kort Nyt?

2: Hvor mange løfter indeholder parlamentarikernes erklæring til dyrene?

SÆT DIT AFTRYK FOR DYRENE

Dyr er meget givende for os mennesker. Derfor skylder vi dem at give igen med respekt og sørge for, at de får den omsorg, de fortjener. Det gælder alle dyr – både dem i familierne, i landbruget og i den vilde natur.

Ved at betænke Dyrenes Beskyttelse i dit testamente er du med til at sikre, at dyr i nød får hjælp, at flere får mere viden om dyrs behov, og at lovgivningen påvirkes til bedre dyrevelfærd. Det har været Dyrenes Beskyttelses formål siden 1875 og kan med din hjælp fortsætte i fremtiden.

Det er gratis at oprette testamente, hvis du lader en del af din arv gå til Dyrenes Beskyttelse. Du kan sagtens prioritere børn og dine nærmeste samtidig.

Vil du gerne vide mere, så ring til testamenterådgiver Cathrin Larsen, og få en uforpligtende snak på tlf. 33 28 70 02, eller bestil vores magasin AFTRYK på www.dyrenesbeskyttelse.dk/ testamente. Så får du samtidig tre skønne dobbeltsidede kort med dyrebilleder.

Kolofon:

BESTYRELSESFORMAND

Per Jensen

DIREKTØR

Britta Riis

SEKRETARIAT

Buddingevej 308

2860 Søborg www.dyrenesbeskyttelse.dk 33 28 70 00 db@dyrenesbeskyttelse.dk

MEDLEMSSERVICE

Mandag-torsdag kl. 9-16

Fredag kl. 9-15.30

33 28 70 25

medlem@dyrenesbeskyttelse.dk

NÆSTE BLAD Omdeles uge 35

OPLAG

50.521 ifølge senest kontrollerede oplag ved

Danske Medier

ANSVARSHAVENDE

Per Jensen, bestyrelsesformand REDAKTØR

Johanne Gabel

jga@dyrenesbeskyttelse.dk

LAYOUT

Pernille Stokholm

FORSIDEFOTO

Sascha Bosshard

KORREKTUR

Marianne Worm

TRYK

Denne tryksag er produceret CO 2-neutralt hos Stibo Printing Solutions

ISSN: 2596-5158

Kære dyreven

En ny rekord har i sommer gjort 2.476 killinger hjemløse i de første sommermåneder. Det er en hjerteskærende rekord, der betyder, at nyfødte killinger starter deres liv på de mest grusomme og triste måder.

Højsæsonen starter nu - Vilde dyr i nød har brug for din hjælp

Fugle vikles ind i fiskeliner, snor og net, og jo mere de kæmper for at komme fri, jo mere bliver de viklet ind. De sidder fast, og uden hjælp kan det ofte resultere i en langsom og smertefuld død.

Forsvarsløse killinger er blevet svigtet og smidt i skraldespande, dumpet på veje eller efterladt i skove til egen skæbne. Hvis killingerne ikke bliver fundet og bragt i sikkerhed, risikerer de at dø af tørst eller hedeslag – eller de ender deres dage som bytte for vilde dyr.

Højsæsonen for vilde dyr i nød er fra maj til september. Sidste år rykkede Dyrenes Beskyttelses landsdækkende dyreambulancer og beredskab af frivillige ud til over 17.000 sager om nødstedte vilde dyr i den danske natur. Det er over 47 om dagen!

Heldigvis bliver mange af killingerne reddet i sidste øjeblik og kommer på et af vores internater, hvor de får al den pleje og omsorg, de har brug for.

De får med andre ord en ny start på livet fuld af kærlighed og tryghed.

Som medlem af Dyrenes Beskyttelse er du hver dag med til at sikre, at vores dyreambulancer og frivillige har det nødvendige udstyr, de skal bruge til alle former for redningsopgaver. Tusind tak!

SMS FREM TIL 1474

Sommerens helte redder dumpede killinger Hunden Lady Gaga er blot én af sommerens helte. Da hun var ude at gå med sin ejer, stoppede hun op ved en skraldespand ved Langesø på Fyn på en meget insisterende vis.

så støtter du med 150 kr.

Støt sommerens svigtede dyr NU

FÅ HJÆLPEN FREM TIL VILDE DYR I NØD

10 små kattekillinger var dumpet i en skraldespand ved Langesø på Fyn. Heldigvis blev disse killinger fundet af hunden Lady Gaga og dens ejer, der var på gåtur. Det lykkes at redde 8 ud af de 10 killinger.

Reddet i tide – en stor musvåge sad hjælpeløst fast 6 meter oppe i et træ, og kunne ikke komme fri. Læs hele den fantastiske redningshistorie på side 8 i magasinet.

Læs mere om killingerne

 185 kr.

jeg vil gerne hjælpe svigtede dyr

 370 kr.



 850 kr.

 Andet beløb:

Tusind tak – alle bidrag hjælper

Afrives inden betaling

Søborg, CVR

1812 - livline for dyr i nød

Hver dag sidder Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 klar til at tage imod de mange opkald om nødstedte vilde dyr i den danske natur. Og det er mange! Flere end 145.000 om året og op til 800 gange på en dag, når der er travlest.

Tak, fordi du er med til at sikre, at hjælpen til nødstedte, vilde dyr kan nå frem i tide.

Yvonne Johansen

Dyreværnschef

Hvilke dyr er du med til at hjælpe?

En kold og forkommen flagermus fanget i Bauhaus, en egernunge fundet i toilettet og en hjort viklet ind i skrald. Det er bare nogle af de redningsaktioner, Dyrenes Beskyttelses dyreambulancer og frivillige er rykket ud til.