Dyrenes Beskyttelses medlemsmagasin nr. 4/2023 by Dyrenes Beskyttelse

VINTER 2023 NR. 4

REPORTAGE

GRISENES VIDNER PÅ VEJEN

L E D E R / DY R E N E S B E S K Y T T E L S E M E N E R

B R I T TA R I I S / D I R E K T Ø R F O R D Y R E N E S B E S K Y T T E L S E

VI ER DYRENES VIDNER En tidlig tirsdag morgen i september satte vi efter en transport med 660 danske smågrise fra Padborg tæt på den tyske grænse. Vi slap ikke den fem etager høje lastbil af syne det næste døgn. Onsdag morgen drejede transporten ind ved et såkaldt samlested i Verona i Norditalien. Og vi vidste, hvordan grisene havde haft det. Hele vejen. Dyrenes Beskyttelse var af sted sammen med europaparlamentariker Niels Fuglsang (S), og det lykkedes at bevidne og dokumentere turen for grisene fra start til slut på en af de mange lange transporter, som afgår fra Danmark. Du kan læse reportagen her i magasinet. Jeg kan sige, at vi fik bekræftet det, som vi desværre godt vidste og længe har arbejdet for at forbedre: De gældende regler for transport af levende grise i EU er forældede og beskytter ikke dyrene tilnærmelsesvis godt nok. I 2022 sendte Danmark 14,1 million grise levende ud ad landet, langt størstedelen var smågrise på lange transporter. Vi arbejder for et forbud mod På forsiden: Vi fulgte efter en grisetransport fra Padborg til Norditalien. Her holder vi bag transporten i timelang motorvejskø syd for Hannover. I direkte sol. Undervejs steg udetemperaturen til 27 grader.

transporter over otte timer. Med vores øjenvidneberetning og fotodokumentation lykkedes det os at skære igennem EU-debatten og sætte en dagsorden, hvor vi sammen med de andre dyrevelfærdsorganisationer i Eurogroup har lagt pres på for at få EU-Kommissionen til at leve op til sine egne forpligtelser om en gennemgribende revision af lovgivning for landbrugsdyr, herunder reglerne for transport. Kommissionen har tøvet med at fremlægge lovforslagene, og senest har kommissionens arbejdsprogram vist, at forslagene ikke som lovet kommer inden udgangen af 2023. Efter offentliggørelsen af grisenes forhold på turen gennem et ulideligt varmt Europa lykkedes det imidlertid Niels Fuglsang at få håndslag fra EU-Kommissionens vicekommissær Marcos Sefcovic på, at transportforordningen vil blive revideret. Som medlem af Dyrenes Beskyttelse er du med til at være dyrenes vidne og kæmpe for leveværdige forhold samt værdig behandling af alle dyr. Tak for din støtte. God læselyst, god december og godt dyrevenligt nytår!

INDHOLD

AFGØRENDE ADOPTION Hvert år finder internaterne nye hjem til mange tusind dyr. Det vellykkede match mellem dyr og menneske starter allerede, når dyret ankommer til internatet. Her er vejen fra ankomst til adoption. 06

VI GRIBER Mange menneskers forskellige fagligheder er i spil, når internaterne griber dyrene. 08 DUO TIL DM Internathvalpen er på vej til danmarksmesterskaberne. Her er historien om det mesterlige match mellem Tjalfe og Martin. 12

BRANDES BRIAN Internatet i Brande er et familieforetagende, der favner bredt. Brian er anden generation. 14

REPORTAGE

Vi satte efter en grisetransport fra Padborg og dokumenterede hele turen. 16 Hvad vi så, hørte og kunne lugte. 20 Efterspil: Øjenvidner som øjenåbner for lovgiverne. 24 DYREVENLIGT NYTÅR Kan du fyre den af uden krudt – og gentænke nytårsmenuen? 26 Fugleflugt i nytårsnatten. 28

2. 20 grader

DYRENES BESK Y T TELSE

Svar på quizzen på side 31: 1. 10 skildpadder

KO R T N Y T

LIDT HAR OGSÅ RET

STUT TERI OG DYREPOLITI

MINDRE KØD BETYDER MEGET Det viser et stort britisk studie, der har sammenlignet kostdata fra 55.000 menneskers kostvaner over et år. Studiet inkluderer 57.000 fødevarers påvirkning af klima og miljø, målt på fem parametre på tværs af jord, biodiversitet, vandforbrug, CO2-udslip og forurening. Der sondres også mellem, hvor og hvordan fødevarerne er produceret.

SAG OM STUTTERI GIVER DEBAT OM DYREPOLITI Der er kommet gang i debatten om et dansk dyrepoliti efter sagen om et stutteri i Skals, hvor stutteriejeren – på trods af bøder for 665.000 kroner – fortsat har haft lov at have heste i sin varetægt. Det bør være lettere at fratage en dyreejer retten til at holde dyr, når det gentagne gange er demonstreret, at vedkommende ikke magter opgaven. I Dyrenes Beskyttelse arbejder vi for et mere stærkt og effektivt dyrepoliti i Danmark samt øget strafferamme for overtrædelser af dyrevelfærdsloven. Det taler vi nu med politikerne om.

KLOKKEKL ART LØF TEBRUD

Konklusionen er, at en veganers mad kun kræver en fjerdedel af den jord, der skal til for at lave en kødspisers kost, og veganerens mad udleder også kun en fjerdedel så meget CO2 som kødspiserens mad. Er man en såkaldt lidt-kød-spiser, kan man glæde sig over, at ens kost kun påvirker klima og miljø med 70 procent i forhold til kødspiserens.

NORSK NEJ

EU BRYDER LØFTE OM DYREVELFÆRD

HØJESTERET I NORGE STOPPER UANSVARLIG AVL

EU-Kommissionen har svigtet de mange millioner dyr, som er spærret inde på livstid uden udsigt til leveværdige liv i EU's store animalske landbrug. Kommissionen havde lovet at levere et forslag inden udgangen af 2023 til tidssvarende og værdig lovgivning for landbrugsdyr i hele EU. Arbejdsprogrammet for kommissionen i 2024 viser imidlertid, at lovforslagene ikke er programsat. Der er kun udsigt til en behandling af transportforordningen om transport af levende dyr i EU. Dermed bryder EU-Kommissionen sit klare løfte til de mange millioner borgere i EU, som kræver bedre betingelser for dyrene. Over en million borgere skrev under på borgerinitiativet ’End the Cage Age’, og senest viste det længe ventede Eurobarometer, at hele 91 procent af EU-borgerne mener, at landbrugsdyrene skal sikres leveværdige forhold. Eurobarometer er en undersøgelse, der gennemføres for EU-Kommissionen blandt borgere i alle EU-lande.

Der må ikke længere avles cavalier king charles spaniel i Norge. Det står klart, efter at Norges højesteret afsagde dom i en langstrakt sag om avl på to hunderacer. Dommerne vurderede, at den norske linje af cavalier er for syg og indavlet, til at det er forsvarligt at fortsætte avlen. Engelsk bulldog må avles under de retningslinjer, som er lavet for avl, efter at sagen blev anlagt. Det er dyrevelfærdsorganisationen Dyrebeskyttelsen Norge, der tilbage i 2020 lagde sag an mod flere kennelklubber og opdrættere, og dommen er med til at slå fast, at ensidig avl mod ekstremt udseende eller avl på hunde med arveligt betingede lidelser er uetisk og uacceptabelt.

DYRENES BESK Y T TELSE

KO R T N Y T

91% TA L L E T

af borgerne i EU mener, at landbrugsdyrene skal sikres leveværdige forhold. Det viser den nyeste Eurobarometer-undersøgelse. MISSION 1812

GLÆD ET BARN MED ET JUNIORMEDLEMSKAB Kender du et barn, der er glad for dyr? Så giv et juniormedlemskab i julegave. Gaven skaber glæde hele året, da barnet fire gange om året får tilsendt et nyhedsbrev med posten. Nyhedsbrevet indeholder spændende viden om dyr, aktiviteter og invitationer til events.

BØRN LÆRER AF DYR På Dyrenes Beskyttelses Dyre- & Naturskolen kan børn mellem tre og 12 år lære at lytte til og forstå dyrenes sprog. Formålet er, at børn gennem leg, praktisk erfaring og samvær med dyr og hinanden bliver dyrereddere og dyrepassere og lærer at aflæse dyrenes adfærd, og hvilke behov dyrene skal have tilgodeset for at leve et godt dyreliv. Tanken er, at vi bedst husker, hvad vi selv har oplevet – som en del af et fællesskab. Dyre- & Naturskolen afprøvede på både Food Festival i Århus og Outdoor Festival i Silkeborg i september det udkørende koncept ’Mission 1812 – sammen om dyreredning'. Missionerne er udviklet på baggrund af erfaringer og processer fra Dyrenes Beskyttelses beredskab og Vagtcentralen 1812, som tager sig af nødstedte dyr i hele landet.

Køb i dag på dyrenesbeskyttelse.dk/aarsmedlem-junior for kun 125 kr. om året. Så modtager du en skøn velkomstpakke og et gavebevis i en fin kuvert – lige til at lægge under juletræet.

Scan QR-koden, og køb juniormedlemskab

GAVEBEVIS JUNIORMEDLEM

Velkommen som

juniormedlem

af Dyrenes Besky

ttelse

Du har netop modta get en helt særlig Dyrenes Beskyt gave. Du har fået telse og er nu et medlemskab med til at hjælpe af Fire gange om dyr, der har behov året vil du modta for det. ge en medlemsfolde om dyr, leg og r med spændende aktiviteter samt viden invitationer til sjove arrangement Dyrenes Beskytt er. else siger tak og ønsker

dig en rigtig glædeli

g jul.

DU ADOPTERER EN HISTORIE … og forhåbentlig fortæller du den historie til ende sammen med din kat, hund, kanin, fugl eller skildpadde. Hvert eneste dyr, der bortadopteres fra Dyrenes Beskyttelses internater, har en bagage med sig, som den nye ejer så vidt muligt skal kende indholdet af og være med til at bære videre. Til gensidig glæde.

TEKST JOHANNE GABEL / F OTO DYRENES BESKY T TELSE

Hope blev fundet i en park, hvor hun var efterladt. Coco kom fra en ejer, som ikke magtede så aktiv en hund. Blackie er kun seks måneder, men har allerede haft to hjem. 6

De er hunde fra hjem, som ikke længere magtede opgaven. De er katte, der er fundet som moderløse killinger og er flasket op hos en plejemor. De er kaniner, der er dumpet i en papkasse et sted. De er DYRENES BESK Y T TELSE

M AT C H M A K I N G

←↓ Tjalfe kom til verden på Nordjyllands Internat som en overraskelse fra rottweilerblandingen Shela, der ankom til internatet med et kuld hvalpe i maven. Tjalfe kom ud i et godt hjem, hvor han mødte sit match, Martin. Læs, hvordan det går med Tjalfe på side 12.

efterladt i en container eller i en grøftekant. De er dyr, som kommer ind på Dyrenes Beskyttelses internater. INTERNATERNE GRIBER DYRENE

– Når dyr kommer på internat, bærer det dyr altid en forhistorie med sig. Vores beskrivelse og vurdering af dyret starter nogle gange allerede hos vores frivillige kredsformænd, som har været involveret i en eventuel dyreværns- eller redningssag. Når dyret kommer ind på internatet, foretager vi en helhedssvurdering af dyrets tilstand. Så kommer vores dyrlæge og laver en klinisk undersøgelse af dyret og sørger for eventuel behandling. Derefter er det vores veterinærsygeplejersker, dyrepassere, adfærdstrænere og de frivillige, som passer, socialiserer og træner dyrene. Samtidig fører vi et såkaldt burskema, hvor vi deler viden og beskriver dyret med henblik på at finde det rigtige nye og blivende hjem, når dyret er klar til bortadoption, → fortæller internatleder Karina Fisker.

Den drægtige Shela fødte sine otte hvalpe på Nordjyllands Internat.

MATCH: DYRETS VEJ FRA ANKOMST TIL ADOPTION 1. Ankomst: Dyret ankommer til internatet fra en dyreværnssag eller dumping eller bliver afleveret. Når dyret er indleveret, overgår ansvaret for dyret til internatet. Man kan altså ikke indlevere et dyr og regne med at kunne få det tilbage efterfølgende eller bevare indflydelse eller ansvar for dyrets videre forløb. 2. Helhedstilstand: Dyret helhedstilstand vurderes af personalet ved ankomst. 3. Fremlysning: Hvis det er et dyr, der ikke er id-mærket, eller ejeren er ukendt, typisk en herreløs kat, bliver dyret fremlyst i tre dage med henblik på at finde frem til dyrets ejer. 4. Dyrlæge: En dyrlæge foretager en klinisk undersøgelse, igangsætter eventuel behandling og steriliserer eller kastrerer og id-mærker, hvis det er en kat. 5. Plejefamilie: Nogle dyr, for eksempel spæde killinger eller hvalpe, kommer ud i plejefamilier til opflaskning eller pleje, indtil de er 12 uger og store nok til at blive bortadopteret. 6. På internatet: Dyret er i pleje på internatet, hvor dyrene bliver passet, trænet og socialiseret alt efter deres individuelle behov af blandt andre veterinærsygeplejersker, dyrepassere, adfærdstrænere og frivillige. 7. Beskrivelse: Dyret bliver fulgt og løbende beskrevet med henblik på en endelig beskrivelse og krav til nye ejere ved bortadoption. 8. Klar til adoption: Når dyret er klar til adoption, bliver en beskrivelse og krav til nye ejere lagt på hjemmesiden ’Adopter dyr’. 9. Interview: Ansøgere til hunde interviewes per telefon, ansøgere til katte kan komme for at møde kattene på internatet. 10. Udvælgelse: Ansøgere til hunde udvælges på baggrund af de indledende interviews, og de mest egnede kommer og besøger hunden. Det er vigtigt, at alle familiemedlemmer, også eventuelle hunde, er med og møder hunden på internatet. Så kan man se reaktionerne og vurdere, om det virker som et godt match. 11. Adoption: Ved adoption får den nye ejer både pasnings- og fodervejledning og adgang til at få råd og vejledning hos internatet i resten af dyrets levetid. 12. Opfølgning: Den nye ejer melder tilbage til internatet om, hvordan det går med livet i det nye hjem og med det nye familiemedlem.

DYRENES BESK Y T TELSE

M AT C H M A K I N G

↑ Karina Fisker, internatchef og leder af Nordjyllands internat, med sin egen hund, schæferen Julle. Hun er en af Karina Fiskers tre hunde. To af dem har hun haft fra hvalp. Den sidste er Fjante, som hun har adopteret, efter at Fjante af flere årsager og omgange havde været på internatet. Det er en længere historie, som heldigvis er endt godt. Ligesom langt de fleste af de andre historier, dyrene bærer med sig ind på internatet og ud igen.

→ Hun har været chef for alle Dyrenes Beskyttelses

internater siden juni 2022. Sideløbende er hun leder af Nordjyllands Internat, hvor hun nu er leder på sjette år. Det er også herfra, at hun tager interviewet. Til en start må hun af bryde for at tale med en dyrlæge: En plejemor til en hundehvalp er kommet ind på internatet med hvalpen, der ser ud til at have problemer med nyrerne. En internatleder, en dyrlæge og en plejemor, der slår ring om en hundehvalp. Mange kompetencer er i spil på internaterne for at danne sikkerhedsnet under nødstedte dyr i Danmark. Dyrene skal modtages, måske behandles, plejes, aktiveres, socialiseres, trænes, beskrives, og når alt går vel, skal de matches med nye ejere og ud i deres bedste og blivende hjem. DET AFGØRENDE MATCH

– Vi skal vurdere dyrenes sind, adfærd, om de kan være i et hjem med små børn, om de kan være i en 8

SÅ LÆNGE VENTER DYRENE I GENNEMSNIT PÅ NYE HJEM: KANIN: 58 DAGE KAT: 48 DAGE

HUND: 16 DAGE ↑ Grunden til, at kattenes ventetid er lang, er, at mange katte findes som killinger, der først skal flaskes op og blive 12 uger, inden de kan bortadopteres. Grunden til, at kaniner venter så længe på et nyt hjem, er, at de er sværere at bortadoptere. Mange bliver overrasket over, at kaniner skal have god plads til at hoppe, grave og gnave; at kaniner er meget sociale dyr, der helst skal bo sammen med en anden kanin; og at kaniner bliver lige så gamle som en hund. Hvis kaninen bliver købt til et barn på 10 år, kan forældrene altså stå tilbage med kaninen, flere år efter at barnet er blevet voksen. DYRENES BESK Y T TELSE

M AT C H M A K I N G MANGE MENNESKERS FORSKELLIGE FÆRDIGHEDER ER I SPIL FOR AT SPÆNDE SIKKERHEDSNET TET UD UNDER DYRENE PÅ INTERNATERNE. ← Dyrepasser Benjamin Stansfield på Roskilde Internat er ekspert i krybdyr og har selv 10 landskildpadder derhjemme i et stort udendørs anlæg. Her er det to sumpskildpadder, som kom ind på internatet i oktober.

↓ Søren Kiel, dyrlæge tilknyttet Nordjyllands Internat, i færd med at neutralisere en kat.

↑ Veterinærsygeplejersken Line Rosa på Nordjyllands Internat id-mærker en kat.

DYRENES BESK Y T TELSE

M AT C H M A K I N G

→ lejlighed, hvordan de reagerer og interagerer med

andre dyr, fortæller internatchefen. Hun forklarer, at der er stor forskel på hunde, der som regel ankommer med en kendt historie, og katte, der som regel findes herreløse og derfor har en ukendt baggrund. – Vi taler med de mennesker, som gerne vil adoptere, om, hvilke tanker de har gjort sig, de fysiske rammer, deres tidsperspektiv, erfaring med hund eller kat, hvor meget de er hjemme, og så matcher vi dyrene med nye ejere, så godt vi overhovedet kan, siger Karina Fisker og fortsætter: – Det bedste for os som ansatte er, når vi lykkes med at matche rigtigt. Når vi får tilbagemeldinger fra de nye familier om, at det går godt. Så har vi set det rigtige, spurgt om det rigtige, og vi har fået forklaret det rigtige, siger Karina Fisker. Dyrenes Beskyttelse bortadopterer 9.085 dyr hvert år. Alle nye ejere får adgang til vejledning fra internatet i resten af dyrets levetid. Hvis adoptionen fejler afgørende, eller der sker drastiske ændringer i livet hos den nye familie, er man forpligtet til at kontakte internatet og sammen finde en løsning for dyret.

↑ Katte vælger selv deres ejere ”Som oftest går folk herfra med en anden kat end den, de havde udset sig på forhånd. Vi lader folk sætte sig ned sammen med kattene, og så er der som regel en kat, der kaster sig i armene på dem som den første,” siger Karina Fisker.

TÆNK OVER DET HER: Her er nogle af de spørgsmål, som du kan blive mødt med, hvis du vil adoptere et dyr. •

•

Familieforhold: Er I en livlig børnefamilie med larm og en omskiftelig hverdag eller et roligt hjem, hvor der udelukkende er voksne? Hvordan er jeres rutiner, arbejde og fritidsaktiviteter? Andre dyr: Er der andre dyr i hjemmet? Hvis ja, er det så også et ønske eller behov fra den kat eller hund, som I allerede har, at der kommer en ny killing, en hvalp eller et andet nyt familiemedlem i huset? Fysiske rammer: Er der plads i boligen eller området omkring til eksempelvis en aktiv stor hund, eller plads til at give kaniner både kammerater og plads til at hoppe og grave – eller give en kat mulighed for at komme ud, så den kan gå sine egne veje i det fri?

•

Fysisk aktivitet: Er du selv meget fysisk aktiv, eller skal du have en rolig ældre kat eller hund?

•

Erfaring: Har du tidligere erfaring med at have eksempelvis hund, og vil du gerne bruge tid på at træne en ny hund? Har du tålmodigheden til at lære en hvalp at være renlig, være alene hjemme, køre i bil og socialisere med andre hunde og mennesker?

•

Økonomi: Har du ressourcerne til at klare foder og eventuelle dyrlægeregninger? Du skal også vide, at det ikke er gratis at adoptere et dyr. Internaterne tager et gebyr for at dække bare et minimum af de mange udgifter til at tage sig godt af dyrene.

•

Tid: Har du tid til at lære dyret at kende og få den nye hund eller kat til at falde til i det nye hjem? Har du tid til at tage dig af dyret i din dagligdag? Eksempelvis skal en hund som udgangspunkt aktiveres to timer dagligt og må ikke være alene hjemme mere end otte timer om dagen.

•

Perspektiv: Har du tænkt over, hvor du og dit liv er om 10 år? Både hunde, katte og kaniner kan blive langt over 10 år, og jeres familieliv kan udvikle sig meget i løbet af dyrets levetid.

DYRENES BESK Y T TELSE

M AT C H M A K I N G

HVOR KOMMER DYRENE FRA? Sociale sager: 2 procent Dumping: 10 procent Indleveret af ejer: 20 procent De øvrige 68 procent ankommer til internaterne som herreløse dyr. De er typisk fundet og indleveret via Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 eller af finderen.

DYRENES BESK Y T TELSE

↑ Hundeforelskelser ”Mange forelsker sig i en hund på hjemmesiden eller på Facebook. Men hvis der er 100, som gerne vil have hunden, er der jo kun én, som vi kan gøre glad, fordi det er den bedste til hunden. Vores vigtigste opgave er at finde den rigtige til lige netop den hund,” siger Karina Fisker.

M E S T E R L I G T M A K K E R PA R

FRA INTERNAT TIL DM I LYDIGHED I oktober 2020 blev der født otte hvalpe på Nordjyllands Internat. En af hvalpene flyttede ind hos Martin, og her startede en spændende rejse, som nu har resulteret i en plads til DM i lydighed.

T E K S T F I E B A U M A D S E N / F O T O C AT H R I N E C O C K S

I oktober 2020 fødte den svigtede hund Shela otte skønne hvalpe på Nordjyllands internat. En af hvalpene flyttede ind hos Martin, som specifikt ønskede sig en hund fra et internat, fordi han har tiden og overskuddet til at hjælpe. – Vi var så heldige at blive udvalgt til at få en af Shelas skønne hvalpe. Vi faldt for en lille lækker og lidt forsigtig hanhund, der på det tidspunkt hed Arne. Vi omdøbte ham senere til Tjalfe, siger Martin, Tjalfes ejer. Tjalfes mor, Shela, var en krydsning af blandt andet en rottweiler. Det stod fra starten klart, at Tjalfe ville blive en stor hund. Heldigvis var Martin klar til at gå til træning med ham, og det skulle vise sig at blive en fælles passion og glæde for hund og ejer. VILD MED LYDIGHED

Det var ikke planen, at Tjalfe skulle være konkurrencehund. Det viste sig bare hurtigt, at den store, blide hund elskede tiden på træningspladsen, især når der var lydighed på programmet. – I begyndelsen prøvede vi lidt forskellige typer træning af for at finde ud af, hvad der fungerede bedst for os. Tjalfe nød træningen fra starten, så det var bare

med at finde det, han var mest motiveret for, og så bare nørde det, siger Martin. Martin og Tjalfe har trænet både Dansk Kennel Klub i Aabybro og senere i Danmarks Civile Hundeførerforening (DCH) i Hjørring. Det skulle vise sig at blive lydighed, der blev deres helt store passion. Med god støtte fra Martins kæreste, Jannie, er det gået rigtig godt for de to venner, som begyndte at gå til konkurrencer sammen. – Jannie kender rigtig meget til DCH og er også dommer ved konkurrencer. Hun har derfor hjulpet og guidet mig rigtig meget. De første gange, vi var til konkurrencer, gik det over al forventning, og vi fik derfor hurtigt point nok til at kunne rykke videre op i klasserne, siger Martin. De gode resultater gav blod på tanden, og efter kort tid var Martin og Tjalfe udvalgt til at deltage i danmarksmesterskaberne. – Det var en kæmpe oplevelse for både Tjalfe og mig. Vi nyder hver en træning og hver en konkurrence og uanset resultatet, så lærer vi noget og får kvalitetstid sammen. Han opførte sig eksemplarisk, selv om vi ikke vandt. Nu rykker vi en klasse op, så det bliver selvfølgelig en udfordring, siger Martin. DYRENES BESK Y T TELSE

M E S T E R L I G T M A K K E R PA R

EN BLID KÆMPE

Tjalfe er blevet en fantastisk familiehund, fortæller Martin. Han er en kæmpe på hele 60 kilo, men han har et mildt sind. Til oktober fylder han tre år, og han er virkelig landet i sit drømmehjem. Desværre mistede Martin og Jannie deres gamle hund, Rollo, som var som en storebror for Tjalfe. Det varede dog ikke længe, før han selv blev storebror. – Tjalfe har fået sig en lillebror, Amigo, på knap et år, så her er liv og glade dage. Tjalfe er utrolig dejlig. Han er rolig, glad og passer på hele sin familie, så vi er lykkelige for, at han flyttede ind lige netop hos os, siger Martin. Familien tæller nu Martin, Jannie, fire børn og to hunde.

↓ Tjalfe blev født på Nordjyllands Internat, hvor han tilbragte de første uger. Her er han som led i sin adfærdstræning en tur på stranden.

↑ Udit miliquam ipient fugitat et andae essincitat. Andant, offictur, aute consendam ullabore exceatis mi, aut

DYRENES BESK Y T TELSE

FA M I L I F O R E TA G E N D E

BRIAN ER ANDEN GENERATION I BRANDE 14

DYRENES BESK Y T TELSE

FA M I L I E F O R E TA G E N D E

I 25 år har Brande Internat hjulpet dyr i nød i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse. Brian Karlsen er vokset op med dyrene og de mange opgaver på internatet, som hans forældre stiftede. I januar 2023 tog han over efter sine forældre. År efter år hjælper familien Karlsen flere tusind dyr videre i livet.

T E K S T F I E B A U M A D S E N / F O T O C AT H R I N E C O C K S

I 1987 åbnede mureren Kent Karlsen og hans kone, sundhedsplejerske Birgit Karlsen, en hundepension i Brande. I begyndelsen var det en fritidsinteresse, men deres fælles passion for kæledyr gjorde, at de 5. august 1998, åbnede et dyreinternat sammen med Dyrenes Beskyttelse. Det, der startede som en fritidsinteresse, blev hurtigt til mere end et fuldtidsjob. – Gennem arbejdet med dyrene fik vi både afløb for vores omsorgsgen og vores glæde ved dyr. De første 12 år havde vi kun hundepension, men så blev vi kontaktet af Dyrenes Beskyttelse, der foreslog et internat sammen med hundepensionen, siger Kent Karlsen, medstifter af Brande Internat. Efter at internatet åbnede, fik Kent og Birgit så travlt, at de begge sagde deres faste arbejde op og i stedet satsede fuldt ud på dyrene. – Alt i alt er det lykkedes os ganske godt over tid at gøre vores hobby DYRENES BESK Y T TELSE

til vores livsstil og livsværk. Det har betydet fravalg og på nogle punkter mådehold og afsavn, men først og fremmest et rigt og spændende liv på Brande Internat, hvor vi har mødt mange dejlige mennesker og været sammen med rigtig, rigtig mange dejlige firbenede, fortæller Kent Karlsen. ANDEN GENERATION PÅ INTERNATET

I januar 2023 overtog parrets søn, Brian Karlsen, internatet efter sine forældre. Han havde de seneste fire år forinden været med på fuldtid. Han er uddannet tømrer med eget firma, men forældrenes livsværk trak, og nu kan han ikke rigtig give slip igen. – Jeg har altid tænkt, at jeg gerne ville prøve at drive internatet, og jeg har altid hjulpet i mine barne- og ungdomsår, siger Brian Karlsen. – Det er dejligt, at han har overtaget, så vi stadig kan komme på stedet, og vi kan følge det. Vi vil stadig gerne hjælpe, og der kommer en overgangsperiode, hvor han gerne vil have, at vi er med på sidelinjen, så det er vi alle sammen glade for, siger Kent Karlsen. I dag har Brian overtaget hele driften. Sammen med 35 ansatte og 216 frivillige plejefamilier driver han Brande Internat og hjælper flere tusind dyr hvert eneste år.

R E P O R TA G E /N AV Ø JIEGNATV I O DNEBERE TNING

GRISENES VIDNER PÅ VEJEN 16

DYRENES BESK Y T TELSE

R E P O R TA G E /N AV Ø JIEGNAT V IIDONNE B E R E T N I N G

Vi satte efter en grisetransport fra Padborg. Destinationen var uvis, men nummerpladen på den fem etager høje transport pegede sydpå. Over et døgn senere stod vi ved porten til en trøstesløs flad industribygning uden for den norditalienske by Verona, hvor lastbilen drejede ind – og vi vidste, hvad grisene havde været igennem. Hele vejen.

DYRENES BESK Y T TELSE

R E P O R TA G E / Ø J E N V I D N E B E R E T N I N G

TEKST JOHANNE GABEL / F OTO KRISTIAN BRASEN OG JOHANNE GABEL

Solen bager. Klokken nærmer sig otte om morgenen. Det er allerede varmt i Verona, Italien. Der lyder hyl. Korte skingre skrig fra grise blander sig med den hårde lyd af klove mod metal. I alt 660 grise bliver læsset af en enorm lastbil. Hvis de ellers alle går levende fra borde. Ude fra vejen, hvor vi står, er det svært at se, om nogen bliver båret eller slæbt ud fra grisetransporten. En bil er blevet parkeret, så den dækker for udsynet til rampen. Grisetransporten er et femetagers metalhøjhus på hjul. Grisene bliver læsset af ved hjælp af en elevator, én etage ad gangen. De starter fra toppen, hvor hele metaltaget kan løftes, når der skal mennesker derop for at drive grisene af. Da vi for mange timer siden holdt bomstille på den sydtyske motorvej i en kilometerlang lastbilkø i stegende sol, blev taget ikke løftet. Det var klemt ned over grisene øverst oppe som et grydelåg. Den sidste gris bliver gennet af klokken 8.12. Det er i hvert fald tidspunktet på den sidste af fotografens optagelser, hvor man stadig kan se, at der stikker en tryne ud mellem tremmerne allernederst på vognen. I det lag, som hænger nede mellem hjulene på lastbilen. Øverste lag kan dårligt nok passere under broerne på motorvejen. AF STED

Vi ved det, fordi vi har set vognen, mest bagfra, i over et døgn, heraf 22 timer og 34 minutter på vejene. Det ↓ Padborg, den 26. september klokken 6.44

↑ Peine, den 26. september klokken 13.20

første glimt af vognen får vi imidlertid, da grisene er ved at blive læsset på i Padborg tæt ved den tyske grænse tidligt tirsdag morgen, den 26. september 2023. På et såkaldt samlested, som er nogle flade staldbygninger ved en landbrugsejendom. Der er bare lidt flere ramper ud fra bygningerne end normalt. Det er her, at grise fra hele Danmark bliver kørt til som første stop på vejen ud i Europa. Typisk bliver grisene af hentet herfra af lastbiler med udenlandske nummerplader fra eksempelvis Polen, Kroatien eller Italien. Lastbilerne kører i fast rutefart, uge efter uge. Der kan gå mellem 10.000 og 15.000 grise igennem et samlested i døgnet, og det her er bare ét af fire samlesteder for grise i Padborg. Vi er af sted fra Dyrenes Beskyttelse sammen med europaparlamentariker Niels Fuglsang (S) med det ene formål at følge efter en af de lange transporter, som kører millioner af levende danske grise ned gennem Europa. Vi vil dokumentere, hvordan grisene har det på turen fra start til slut. Vi ved på forhånd, hvilke nummerplader og landekoder vi skal se efter, da vi venter på samkørselspladsen mellem samlestedet og motorvejstilkørslen til E45 lige ved grænsen til Tyskland. Det er nemlig typisk de samme lastbiler, der kører de lange ture sydpå. Vi har været her før daggry og har set flere transporter passere uden de rigtige nummerplader. Så er det, at vi sender en bil ned for at spejde ved selve samlestedet, og meldingen lyder: Vognen holder her. Ved en af

DYRENES BESK Y T TELSE

R E P O R TA G E / Ø J E N V I D N E B E R E T N I N G

ramperne, hvor de første grise er læsset om bord. Det er transporten med de 660 grise, som vi ender med at følge efter. HISTORIEN OM DE 660 SMÅ GRISE

Antallet af grise på vognen kender vi ikke på det tidspunkt. Det får vi efterfølgende fra de oplysninger, som de danske myndigheder skal have om transporten. Grisene er ankommet til Padborg fra Odder dagen før, om mandagen. På transportens lovpligtige transportdokumenter er grisene deklareret som smågrise på 25 kilo. Det ved vi fra en efterfølgende aktindsigt i dokumenterne. Den samlede lastevægt divideret med antallet på 660 giver imidlertid en vægt på 32 kilo. Det er ikke ligegyldigt, eftersom der er stigende pladskrav med stigende vægt. Men det bliver ikke kontrolleret af myndighederne i praksis. Grisene bliver læsset på transporten omkring klokken kvart i otte. Første gris på vognen kan vi dokumentere på video klokken 7.43, hvor et griseøre stikker ud. Derefter venter vi længe på parkeringspladsen ved motorvejstilkørslen. Endelig. Klokken 9.07 drejer den fuldt lastede transport ud på landevejen, og vi følger efter. Nummerpladen er polsk. Vores research fortæller os, at bilen plejer at køre til Italien, men det er uvist, hvor lastbilen vil føre os hen. Én ting ved vi. Hvis den forsvinder fra os, ved vi ikke, hvor grisene ender, og så kan vi ikke dokumentere turen. Derfor slipper vi dem ikke af syne de næste mange timer og næsten 1.500 kilometer, indtil lastbilen via mindre og mindre veje drejer ind ad en jernport lige syd for Verona. På porten er et farvestrålende skilt, hvor Disney’s tre små grise går glade af sted over teksten ’Centro di raccolta’: samlecenter. Det forudgående døgn har fortalt os historien om, hvad virkelighedens 660 små grise har gennemlevet. VARME, KVALME, SULT, TØRST, STANK, STRESS, SKRIG OG SKRAMMER

Turen har været hård for menneskene i de først tre, siden to personbiler, der halser efter lastbilen hele vejen. Men kvalmen, hovedpinen og kroppen, der gør ondt, skyldes ikke kun varmen, manglen på mad, vand og søvn eller stress over at følge med og ultrakorte pauser, hvoraf den længste er fem minutter, på en DYRENES BESK Y T TELSE

BAG OM TUREN Dyrenes Beskyttelse fulgte sammen med medlem af EU-Parlamentet Niels Fuglsang (S) efter en transport med danske smågrise fra Padborg tæt ved den tyske grænse til Verona i Norditalien. Formålet var at bevidne og dokumentere turen for grisene hele vejen fra start til slut. Dyrenes Beskyttelse stod for den forudgående research og for at medbringe en fotograf, som dokumenterede hele turens varighed og forholdene undervejs. Med på turen fra Dyrenes Beskyttelse var Bjarke Johan Kirkemann, international politisk rådgiver, og Johanne Gabel, journalist.

tankstation, en rasteplads fyldt med lastbiler eller et nødspor. Det skyldes synet og lyden af grisene og lugten, der med timerne bliver til stank, kombineret med bevidstheden om, at de er spærret inde foran os. Det er kun os, der kigger ind gennem tremmerne i nederste lag på turens korte pauser. Vi kan ikke nå op at se grisene højere oppe. Ikke én eneste gang på den lange tur kigger chaufførerne ind til de dyr, som de har med på transporten. Grisene får ikke mad, og der bliver ikke fyldt vand på vognen undervejs. Lastbilens bagsmæk udgør også rampen til af- og pålæsning, og den er eneste adgang til grisene. Det kan altså ikke lade sig gøre at komme ind til grisene undervejs, endsige at få grise ud, hvis de får brug for hjælp. Der er et skilt med ’80’ kilometer i timen på bagsmækken, men vores speedometer viser 95 på det meste af turen. Transporten kører hurtigt, overhaler de andre lastbiler og klemmer sig ind mellem dem. Ikke så underligt. De har travlt, hvis de skal nå frem inden for de 24 timer, som en transport ifølge reglerne i EU's transportforordning højst må vare, inden dyrene skal læsses af og have hvil i en stald i mindst → 24 timer, før de må køres videre. 19

R E P O R TA G E / Ø J E N V I D N E B E R E T N I N G

FAKTA OM TUREN • Turen startede tirsdag den 26. september og sluttede onsdag den 27. september 2023 • Turen på vejene varede 22 timer og 34 minutter • Fra første gris var dokumenteret om bord på transportvognen i Padborg, til sidste gris havde forladt vognen i Verona, gik der 24 timer og 29 minutter • På traces-certifikatet er turen forhåndsgodkendt til at vare 19 timer • Turen startede i Padborg på et samlested og sluttede på et samlested i landsbyen Vigasio uden for Verona i Norditalien • Et samlested er ikke en endelig destination for grisene. Turen slutter ikke, før grisene er i en besætning. Vi ved ikke, hvornår eller hvor langt grisene blev transporteret videre • Undervejs så chaufførerne ikke ind i vognen til grisene én eneste gang, grisene fik ikke foder, og der blev ikke fyldt vand på vognen • Udetemperaturen steg til 27 grader, transporten holdt i flere timer i direkte sol i kø sydøst for Hannover i Tyskland • Vi observerede: Grisene skreg (flere ad gangen og i lange perioder), havde sår og skrammer, indtørret afføring overalt på kroppen og i hovedet, der lugtede stærkt af ammoniak fra urin, de havde sløve, halvtlukkede øjne, lå tæt pakket, deres vejrtrækning var hurtig og gispende. • Vi kunne ikke hjælpe grisene ud eller anmelde transporten, idet transporten holdt sig inden for de gældende regler, jf. faktaboks om gældende regler for transporter af grise.

→ Vi passerer hurtigt Hamborg. Klokken 12.53, efter

cirka fire timers kørsel fra Padborg, noterer vi en udetemperatur på 22 grader, og solen bager ind gennem forruden i den ene af vores biler, hvis aircondition ikke rigtig virker. Vi er omkring Hannover, da lastbilen kører ind på en rasteplads. Vi springer ud af bilerne og løber over for at se ind til grisene. De puster og stønner. Kroppene går som hurtige blæsebælge. Som forventet kan vi konstatere, at det er smågrise. De har skrammer og friske sår efter de slåskampe, som uvægerlig opstår, når grisene bringes sammen uden mulighed for at undvige hinanden, og de er snavsede, helt spættede af indtørret afføring, også i hovederne. De her grise har aldrig været udenfor, så det er ikke rester fra et kølende mudderbad, der sidder på dem. De ligger ned, oven i hinanden. Et tæt lag af kroppe. Pladskravet er 0,2 kvadratmeter for en gris på 25 kilo. Altså fem grise per kvadratmeter. Så bliver vi bedt om at skride, på både polsk og engelsk, af den ene af transportens to chauffører. Lastbilen kører ud igen. Vi kører efter. Det, vi har set i bilen, er ikke til at holde ud. Men det er ikke overraskende. TIMELANG KØ I DIREKTE SOL

Sydøst for Hannover sætter køen ind. Kilometer efter kilometer holder lastbilerne helt stille i inderbanen. Temperaturen er nu 24 grader. Klokken er 15.38. Eftermiddagssolen står direkte ind ad sideruden i bilen og direkte ned på det enorme stålbur med metaltag foran os. Det er ulidelig varmt. – Det er meget varmt nu, siger Bjarke Johan Kirkemann, international politisk rådgiver i Dyrenes Beskyttelse, og fortsætter:

Den 27. september klokken 5.59

– Vi ved fra undersøgelser, at temperaturen inde i vognen blandt grisene og de mange kroppe, der afgiver varme, er adskillige grader højere end udetemperaturen, fordi der er begrænset luftcirkulation og ingen køling. Grisene i vognen er cirka samme størrelse som en labrador. Det vil sige, at de ligger lige så tæt som fem labradorer på en kvadratmeter. Det svarer vel meget godt til et bagagerum i en personbil … i direkte sol. Men vi kan ikke hjælpe grisene ud eller anmelde transporten. Den er inden for EU’s regler. Det er ubærligt. DYRENES BESK Y T TELSE

↑ Helmstedt, den 26. september klokken 13.51

Det er, mens vi sidder i bilerne bag vognen og venter på, at køen skal bevæge sig fremad. Gennem de nedrullede vinduer kan vi høre grisene skrige inde i vognen foran os. I denne surrealistiske situation er det lige før, at skrigene i det mindste bliver et livstegn, som vidner om, at grisene stadig har kræfter til at udtrykke deres frustration. Køen bliver ved og ved og ved. Time efter time. STÆRK STANK FRA RENLIGE DYR

Mens køen trækker ud, stiger udetemperaturen til 27 grader. Det begynder at skumre, men er stadig lige lummert. Folk stiger ud af bilerne for at tisse. Det er vi også nødt til. Vi kigger ind til grisene. Fotografen tager billeder. Jeg stikker hånden hen til en grisetryne, der søger ud af vognen. Hilser på denne ene. Jeg ser dig. Jeg mærker dig. Jeg kan lugte dig. Stanken er stærk. Uudholdelig. Den sidder på den hånd i f lere timer, inden vi får mulighed for på et hurtigt stop at vaske hænder, mens vores anden bil holder kontakten til transporten. De færreste har oplevet grise, der går udenfor i det fri med mulighed for at indrette sig og opføre sig, som de DYRENES BESK Y T TELSE

gerne vil. Men de mennesker, der har oplevet det, vil vide, at grise er meget renlige. De adskiller altid toilet og sengeleje. De er aldrig smurt ind i lort fra top til tå, og de dufter, nærmest lidt krydret eller let aromatisk. Den ydmygende stank fra dyrene er blandt de stærkeste indtryk på turen. VARMESTRESS

Aftenen før vi tog af sted fra Padborg, har Ditte Erichsen, dyrlæge i Dyrenes Beskyttelse, forklaret hele turteamet om transporterne og om grisene. - Grise er renlige dyr. De kan ikke svede. Deres eneste mulighed for at regulere kropstemperaturen er at søge køligt underlag, skygge eller søle sig i noget vådt. De lægger sig kun i egen afføring, hvis de ikke har andre → udveje. Vi ved, at smågrise ikke tåler temperaturer 21

R E P O R TA G E / Ø J E N V I D N E B E R E T N I N G

→ over 30 grader, så risikerer de varmestress. Grise på

cirka tre måneder drikker normalt adskillige liter vand i døgnet. Vi ved, at de typisk taber sig under transporten. De bliver ofte fastet op til turen og får ikke mad undervejs. Det er vel at mærke grise, som er avlet til at tage op til et kilo på om dagen, og som typisk kommer fra staldforhold, hvor de har haft adgang til foder hele tiden i deres opvækst, indtil de sendes afsted. Efter 12 timer uden foder føler de formentlig stærk sult. Jo længere tid de er undervejs, des værre bliver både sult, tørst og udmattelse, forklarer hun og fortæller også: – I transportvognene er der installeret lovpligtige temperaturmålere, men de sidder typisk monteret på vognens ydervægge og måler dermed ikke temperaturen inde mellem grisene på vognen. Et studie fra Aarhus Universitet, 2022, har registreret temperaturforskellen mellem de temperaturmålere, der sidder på vognens ydervægge og temperaturmålere opsat inde mellem grisene. De viste en temperaturforskel på op til 20 grader. IKKE EN DRÅBE VAND AT SE

Endelig løsner køen op. Der er gået flere timer. Vi er stadig kun kommet et stykke sydøst for Hannover. Fotografens billeder viser, hvor opkogte grisene er i heden, hvor sløve øjnene er. På det ene billede ligger en gris klos op ad tremmerne og dermed også ad drikkeniplen, som den trykker på, men der er ikke en eneste dråbe vand eller bare fugt at se på billedet. ↓ Kø på fjerde time, udetemperatur 27 grader, den 26. september klokken 18.28

– Vi vil dokumentere turen. Vi vil bevidne hele turen for grisene. Der er ikke nogen, der kan sige, at vi ikke ved, hvad vi taler om, eller at det ikke er sådan her, virkeligheden er. Vi har været med hele vejen og set alt, hvad der foregår, og alt, hvad der ikke foregår. Jeg er kun blevet bekræftet i, at de nuværende regler ikke er gode nok. Det, jeg har set på turen, er ikke god dyrevelfærd, siger Niels Fuglsang, som med turen vil vise, at reglerne i EU er utidssvarende, og at der er brug for den revision af dyrevelfærdslovgivningen, som EU-Kommissionen har lovet at komme med forslag til inden udgangen af 2023. Herunder ikke mindst reglerne i EU’s transportforordning fra 2005, som er både utilstrækkelig og forældet. På det tidspunkt står vi foran porten med de tre små glade grise på det italienske samlested, mens de 660 små grise bliver drevet af vognen. Det tager sin tid – der er mange dyr. Igen bliver grisene blandet sammen. Hylene fortsætter inde fra staldene på samlestedet. TUREN SLUT TER IKKE HER

– Det værste er næsten, at turen ikke slutter for grisene her. Det er et samlested. Så de skal jo sendes videre. Måske sydpå i ulidelig varme. Uden at nogen kontrollerer det. Der er ikke nogen øvre grænse for, hvor mange gange turen kan fortsætte efter et hvil …, siger Ditte Erichsen og tilføjer: … som vi ikke engang ved, hvor længe varer. Det er faktisk endnu værre, end jeg troede.” – Turen på vejene har varet 22 timer og 34 minutter. Men turen for grisene starter, fra første gris er om bord klokken 7.43, til sidste gris har forladt vognen klokken 8.12, altså mere end et døgn. Tiden i køen betragtes imidlertid som en slags force majeuresituation, så transporten holder sig lige akkurat inden for reglerne. Men hvornår er der ikke kø ned gennem Tyskland? Turen viser, at reglerne ikke sikrer dyrene mod lidelse og overlast, siger Ditte Erichsen, som har fulgt hele turen hjemme fra Danmark. Vi, der er af sted, er udmattede. Har kørt nonstop med maksimalt fem minutters pauser, uden søvn, uden mad, mens tirsdag i Padborg blev til onsdag i Verona. Der har ikke været tid til at tilgodese almindelige behov. Vores tur stopper ved samlestedet, og vi tager et hvil, inden vi kører hjem mod Danmark igen.

DYRENES BESK Y T TELSE

R E P O R TA G E / Ø J E N V I D N E B E R E T N I N G

Padborg, tilkørsel 75 E45, klokken 6.44

Andet stop, klokken 13.51

A Padborg B Hannover C Peine D Magdeburg E Brennerpasset F

Verona

27° Fem timers kø

Syd for Magdeburg på E45, klokken 19.22

Fra første gris var dokumenteret om bord på transportvognen i Padborg, til sidste gris havde forladt vognen i Verona, gik der

24 timer og 29 minutter

Samlested, Verona

DANMARK ER EUROPAMESTER I TRANSPORTER AF LEVENDE GRISE • I 2022 eksporterede danske landmænd cirka 14,1 million grise levende ud af landet heraf 11,2 millioner på lange transporter over otte timer. • Langt de fleste er smågrise på cirka tre måneder.

På motorvejen nordpå ser vi pludselig den karakteristiske høje profil af en stor lastbil. Den lastbil. Den selvsamme dyretransport er allerede på vej tilbage. Med tom vogn, skodderne er lukket ned. Det er pendlerne Padborg-Verona på vej tilbage for at hente næste levende læs. DYRENES BESK Y T TELSE

• Også i sommermånederne kører transporterne hele vejen til Sydeuropa. • I løbet af 2023 har danske landmænd eksporteret flere grise levende, end de slagtede i Danmark. • Danmark er det land i Europa, der transporterer flest grise levende over landegrænser.

R E P O R TA G E / Ø J E N V I D N E B E R E T N I N G

EFTERSPIL

EU-Kommissionen har forpligtet sig til at komme med forslag til en revision af lovgivningen for alle landbrugsdyr i EU inden udgangen af 2023. Men kommissionen har tøvet med at fremlægge forslaget. Derfor lægger Dyrenes Beskyttelse sammen med de andre europæiske dyrevelfærdsorganisationer i Eurogroup for Animals pres på for at få de lovede forslag, som skal omfatte fire områder: transport, slagtning, hold af dyr og en mærkningsordning. Dokumentationen fra turen til Verona er en vigtig del af det pres. Efter offentliggørelsen af billeder, optagelser og øjenvidneberetningen fra turen efter transporten den 26.-27. september har Niels Fuglsang ved en høring i EU-Parlamentet fået håndslag fra vicekommissær i EU-Kommissionen Marcos Sefcovic på, at der vil komme en revision af EU’s transportforordning. Lovforslaget er programsat til december 2023.

→ Niels Fuglsang og Marcos Sefcovic

Danske Svineproducenter har efter offentliggørelsen blandt andet kaldt dokumentationen for ’følelsesporno’ og ’usande påstande’ og sagt, at grisene ligger ned og sover hele vejen på de lange transporter, samt at der ikke er problemer med velfærden. Landbrug & Fødevarer har i radioprogrammet ’Tiden’ sagt, at de gerne ser en forbedring af EU’s regler for transport.

HJÆLP OS MED AT STOPPE DE BRUTALE TRANSPORTER Danmark er det land i EU, der sender flest levende grise ud over landegrænsen. I 2022 var det cirka 14,1 million grise. Selv i den brændende hede i sommeren 2023 kørte transporterne hver uge hele vejen til Sydeuropa. Vi var grisenes vidner på vejen: Den eksisterende lovgivning i EU beskytter slet ikke dyrene tilstrækkeligt. Gå ind på www.dyrenesbeskyttelse.dk/ dyretransporter eller scan QR-koden.

2 42 4

D YDRYERNEENSEBSEBSEKSYKT YT TE TL ESLES E

R E P O R TA G E / Ø J E N V I D N E B E R E T N I N G

HER ER REGLERNE FOR TRANSPORT AF GRISE I EU Reglerne for transport af levende dyr i EU er hovedsagelig fastlagt i EU’s transportforordning. Dertil er der supplerende regler til areal og loftshøjde, som er fastsat i en dansk bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport.

Vand til grise Af forordningens kapitel V fremgår det specifikt, at grise på transporter over otte timer skal have adgang til vand under hele transporten.

De væsentligste specifikke regler handler om transportens tidsudstrækning, hvile, plads, temperatur og adgang til mad og vand. Derudover er der generelle formuleringer om, at transporten skal gennemføres sådan, at dyrene ikke kan komme til skade eller blive påført unødig lidelse, samt at de skal tilses undervejs og hjælpes om nødvendigt. Men mange af bestemmelserne er utilstrækkelige og for upræcist formuleret, til at de kan håndhæves af myndighederne, ligesom det i praksis er nærmest umuligt at kontrollere regler, der vedrører forhold om bord på en (kørende) lastbil.

Temperaturer Dyrene må ikke udsættes for temperaturer under fem grader eller over 30 grader, dog med en margen på fem grader i hver ende. Det vil sige, at de i praksis kan blive udsat for temperaturer op til 35 grader, uden at det er ulovligt.

Transporttid Transport af grise må ikke overstige 24 timer. Tiden regnes, fra første gris er om bord, til sidste gris har forladt transportvognen. Transporttiden kan imidlertid forlænges med to timer, hvis det sker ’af hensyn til dyrene’, uden at det i transportforordningen er nærmere angivet, hvad der menes med den bestemmelse. Når en transport sidder fast i kø på motorvejen ned gennem Europa, kan det være svært at afgøre, om der er tale om en overtrædelse af den samlede transporttid i sidste ende, fordi den opståede kø i princippet er ude af hænderne på chaufføren og transportfirmaet, altså en force majeure-situation, selv om kø på de tyske motorveje i praksis er meget hyppigt forekommende og tæt på forudsigeligt. Hvil Efter 24 timer skal grisene læsses af transporten og have hvil på en hvilestation i mindst 24 timer. Derefter kan de transporteres 24 timer igen, og den forlængelse kan fortsætte, så længe det ønskes. Der er ikke nogen øvre grænse for den samlede transporttid. Vand og mad Dyrene skal ifølge de generelle regler i forordningens artikel 3 "med passende mellemrum tilbydes vand, foder og hvile af en kvalitet og i mængder, som er passende for deres art og størrelse." Der er dog ingen krav om, at grise skal fodres under transporten.

D EY SR EBNEESSK YB TE TSEKLYSTET E L S E DYREN

Ifølge EFSA, EU’s fødevaresikkerhedsautoritet, har smågrise det for varmt og risikerer varmestress – en tilstand, de kan dø af – ved temperaturer over 30 grader. Grise kan ikke svede, og de kan dermed ikke komme af med varmen. De er afhængige af at kunne køle sig i skygge, på køligt underlag eller ved at søle sig, altså fra naturens side at køle sig med mudder eller vand. I transportvognene er der installeret lovpligtige temperaturmålere, men de sidder typisk monteret på vognens ydervægge og måler dermed ikke temperaturen inde mellem grisene på vognen. Et studie fra Aarhus Universitet, 2022, har registreret temperaturforskellen mellem de temperaturmålere, der sidder på vognens ydervægge og temperaturmålere opsat inde mellem grisene. De viste en temperaturforskel på op til 20 grader. Plads Areal: Smågrise på 25 kilo har krav på 0,2 kvadratmeter per gris. Der må altså være cirka fem grise per kvadratmeter. Smågrise på 32 kilo skal have 0,231 kvadratmeter per gris (ifølge tabel i den danske bekendtgørelse, som supplerer EU’s transportforordning). Loftshøjde: For grise op til 40 kilo er der ikke krav til loftshøjden. For grise over 40 kilo skal der være mindst 74 centimeter. Langt størstedelen af de grise, som eksporteres levende ud af Danmark på lange transporter over otte timer, er smågrise, altså grise på cirka 30 kilo. Tilsyn Grisene skal tilses under transporten, så det sikres, at dyrene ikke lider overlast. Ansvar Det er afsenderlandets myndigheder, der forhåndsgodkender → transporten.

GUIDE

DYREVENLIGT NY TÅR Hvis du vil holde dyrevenligt nytår, så drop fyrværkeriet, og tænk over, om du kan sætte noget andet end havdyr på menuen.

T E K S T J O H A N N E G A B E L / F O T O C AV I -A R T

Nytårsfesten for mennesker bliver ofte – nærmest traditionen tro – et mareridt for dyrene. Hvis du gerne vil holde dyrevenligt nytår, så er her tre gode råd.

trækruter og hvilepladser. Også for andre vilde dyr kan fyrværkeri have langvarige og fatale konsekvenser for dyrenes overlevelse om vinteren.

Tryg i natten: Sørg for, at din hund eller kat er et trygt og roligt sted nytårsaften. Hvis du selv planlægger at holde et brag af en fest – eller du omvendt er væk fra hjemmet ved årsskiftet, så er det vigtigt at finde et sted, hvor dit kæledyr er trygt, hvor der er stille og roligt, og hvor der er mennesker, som dyret kender og stoler på.

Tænk over havdyr på menuen: Tænk over, om nytårsmenuen kan glimre på en anden måde, end den plejer. Måske ved et fravær af de havdyr, som ellers er populære valg, eksempelvis den traditionsrige nytårstorsk såvel som laks, jomfruhummer, kaviar og stenbiderrogn.

Drop fyrværkeriet: Lad være med at fyre fyrværkeri af. Der er mange andre måder at festligholde aftenen på. Fyrværkeri skræmmer dyrene i hjemmet, i staldene og i naturen. Vi kan ikke advare dyrene om, at der kommer bulder, brag og lysglimt, så de kan ikke på den måde beskyttes mod chok og forsøg på flugt. Ny forskning har vist, at fugle flygter fra 26

Desværre er havdyrene generelt presset på mange fronter. Det danske havmiljø, især i de indre farvande, er præget af iltsvind på grund af udledninger af gylle og andet kvælstof fra landbruget. Samtidig er fisk og jomfruhummere truet af fangst og fangstmetoder, der blandt andet presser bestandene i bund og ødelægger havbunden. Dertil kommer udfordringer med, at dyrene ikke aflives skånsomt og hurtigt ved DYRENES BESK Y T TELSE

GUIDE

DYRENES BESKY T TELSE ARBEJDER POLITISK FOR FREDNING AF STENBIDERE

fangst, men oftest overlades til at dø af sig selv under eller efter fangsten i net, kasser eller på is. P.t. er der desværre ikke nogen af de kendte mærkningsordninger, der giver sikkerhed for, at fiskene sikres skånsom behandling ved fangst og aflivning.

Dyrenes Beskyttelse har gennem presse og dialog med Folketingets politikere presset på for bevarelse af stenbiderne. På den baggrund har fødevareministeren lovet at invitere til dialog om den fremtidige forvaltning af stenbiderfiskeriet. Vi ved fra Institut for Akvatiske Ressourcer på DTU, at stenbideren er kritisk truet i samtlige indre danske havområder, altså Kattegat, bælterne og Østersøen. Dyrenes Beskyttelse mener, at det er på høje tid at stoppe fiskeri efter stenbider, og det skal ske inden den nye sæson af stenbiderfiskeri startede den 15. november. Hvis du gerne vil have stenbiderrogn eller kaviar, så … lad være. Erstat eksempelvis med tangkaviar som vist på billedet her.

Jomfruhummere er det grelle eksempel. Typisk bliver de ikke aflivet efter fangsten, men holdes levende, vaskes i vasketromler og kommes på is. Også den større hummer, sorthummer, udsættes ofte for dårlig dyrevelfærd: Den bliver desværre solgt levende og/eller aflivet ved kogning.

Nogle fisk, eksempelvis laks, kommer typisk fra opdræt, men fisk, der opdrættes i bassiner på land eller til vands, lever hele deres liv på meget lidt plads med manglende mulighed for at udleve deres naturlige adfærd, og der er ikke statsligt tilsyn med deres velfærd.

Hvis du gerne vil have hummer, så lad være med at købe levende hummere, og spørg din forhandler, hvordan hummeren er aflivet.

Torskebestandene er brudt sammen i alle indre danske farvande: Kattegat, bælterne, vestlige og østlige Østersø. Alligevel overfisker man stadig torsk i samtlige farvande.

DYRENES BESK Y T TELSE

FUGLEFLUGT

FUGLENE FLYGTER FRA FYRVÆRKERI Forskning viser, at de vilde fugle flygter langt væk fra fyrværkeri, og at nytårsbragene har vidtrækkende konsekvenser for fuglene på en årstid, hvor det er vitalt for dem at spare på energien.

DYRENES BESK Y T TELSE

FUGLEFLUGT

TEKST FIE BAU MADSEN / FOTO RAFAEL GARCIN

Lysglimt, brag og krudtslam er for mange en stor del af nytårsaften. Men netop alt dette er med til at skræmme livet af vilde dyr og fugle, og det, der er festligt for nogle, kan i værste fald betyde traumer og død for andre. Nytårskrudtet resulterer i, at fugle flygter op til 500 kilometer til nytår. Et internationalt hold af forskere fra Holland, Tyskland og Danmark, blandt andet fra Aarhus Universitet, har sporet gæs med gps før og efter nytårsaften i årene 2014-21 og har afsløret ændringer i fuglenes adfærd, der varede ved, længe efter at fyrværkeriet sluttede.

PANIKREAKTIONER - Vi kan se, at fuglene laver noget, der ligner panikreaktioner. De flyver højt og langt fra deres overnatningspladser som en umiddelbar reaktion på fyrværkeriet. De overnatter jo ellers for at få fred og ro og spare på kræfterne. På grund af den voldsomme aktivitet nytårsnat skal de nu i stedet bevæge sig mere og æde mere i ugerne efter nytår, siger Michael Carlsen, biolog i Dyrenes Beskyttelse.

De fire arter, der blev undersøgt, var blisgæs, bramgæs, kortnæbbede gæs og sædgæs. Fælles for dem er, at de tilbringer deres vintre med at hvile og spise i Nordtyskland, Danmark og Holland, hvor undersøgelsen er lavet.

CHOK MED STORE KONSEKVENSER

Målingen viste, at gæs i gennemsnit fløj mellem fem og 16 kilometer længere væk og 40-150 meter højere end nætterne før nytårsaften. I dagene efter var mange af dyrene igen på vingerne, og nogle af dem vendte aldrig tilbage til deres oprindelig sovepladser. Resultaterne af forskningen kom ikke som en overraskelse for Michael Carlsen, biolog i Dyrenes Beskyttelse. – Vi ved, at både vilde fugle og vilde pattedyr reagerer negativt på fyrværkeri. Dette studie viser ydermere, at fyrværkeriet har negativ effekt i dagevis efter nytår. Selv om dette studie er lavet på fugle, så vil jeg tro at pattedyrene har lignende reaktioner og gemmer sig, stikker af eller måske vågner af deres vinterhi. DROP FYRVÆRKERIET

Forskningen viser med bevægelsesdata fra i alt 347 gæs, at fugle nytårsaften pludselig forlader deres sovepladser og flyver til nye områder længere væk fra beboede områder. Fuglene hvilede to timer mindre og fløj længere, nogle gange op til 500 kilometer nonstop, end de gjorde på nætter uden fyrværkeri.

– Vi kan ikke advare dyrene i naturen om, at nytåret kommer, så for dem vil det være et stort chok. Også efterfølgende vil de skulle bruge meget tid på at søge ekstra føde og finde nye hvilepladser. Det kan have store konsekvenser for deres overlevelse resten af vinteren, siger Michael Carlsen og tilføjer:

– I Danmark overvintrer store mængder gæs af alle de fire undersøgte arter. Vi kan se, at reaktionerne er voldsomme, ikke bare under og efter fyrværkeriet, men også lang tid efter, siger Michael Carlsen.

– Det bedste, vi kan gøre for de vilde dyr og miljøet, er at lade være med at fyre fyrværkeri af. Og det gælder alle årstider og alle årets dage.

DYRENES BESK Y T TELSE

BREVK ASSEN

DILEMMA MED DYR H J ER T EL I G T Passer det, at giraffens hjerte er det største? Eller er det strudsens? Jeg har hørt, at giraffens hjerte er særlig stort, fordi det skal pumpe blod op gennem den lange hals til hovedet. Forleden kom vi herhjemme til at tale om, hvorvidt det også gælder strudsen, og om giraffens … eller måske strudsens … hjerte er det største blandt de vilde landlevende dyr. For mon ikke også en elefant har et stort hjerte? / Kirsten Kære Kirsten

Du har helt ret i, at elefanter og giraffer har nogle af de største hjerter for landlevende dyr. Et elefanthjerte kan veje mellem 12 og 28 kilo. Et giraf hjerte er lettere, cirka 11 kilo, men længere end elefantens. Studier har vist, at giraffer ikke har relativt større hjerter end andre pattedyr, men i stedet et meget højt blodtryk, som gør det muligt at pumpe blodet helt op til hovedet gennem den lange hals. Blodtrykket er cirka dobbelt så højt som menneskets. En struds har også et stort hjerte sammenlignet med andre fugle, da de er store dyr, men det er stadig meget mindre end giraffens og elefantens. / Anne Sofie Meilvang

F I S K E S P RI N G For nylig var jeg nede at bade i en skovsø. Søen er temmelig dyb, og jeg ser tit små fisk inde ved bredden fra badebroen. Der er efter sigende gedder i søen, som i landsbysladderen har vokset sig til store uhyrer, der bor på bunden af søen. Da vi sad på broen efter badning, så vi en stor fisk springe et godt stykke ude i søen. Det gav et stort plask. Så kom vi til at tale om, hvilken fisk det mon kan være – men mere interessant, hvorfor fisk egentlig springer? / Anton Kære Anton

Når fisk plasker i vandet, kan det have flere årsager. Som du beskriver springet, sådan helt ud af vandet, så kan det være en måde at undgå en rovfisk på. Nogle gange springer fiskene også, hvis de bliver forskrækket. Andre årsager til, at fisk plasker, kan være, at de er på jagt. Det kan være en gedde, der kaster sig over en byttefisk – eller et andet bytte, der befinder sig på vandoverfladen, eksempelvis en frø eller et stort insekt. Plaskeri kan også forekomme i forbindelse med gydning hos mange arter, for eksempel suder, brasen og gedde, men så er det typisk på helt lavt vand og i foråret eller forsommeren.

Endelig er der situationer, hvor fisk springer uden nogen åbenlys grund. Her er et gæt, at de er irriteret over noget på kroppen, såsom en parasit eller en svampeinfektion – lidt som når vi klør os. Det er ikke til at sige, hvilken slags fisk der var på spring i jeres skovsø. Hvis det har været gedden, kan jeg tilføje, at gedden i den grad er en rovfisk. Den spiser udelukkende andre dyr og er i toppen af fødekæden. Så der er ikke nogen andre dyr i søen, der spiser den. Det skulle lige være, hvis der kommer en fiskeørn forbi og snupper gedden. Gedden bliver normalt op til 8-10 kilo. Den størst gedde, der er fanget i Danmark, vejede 26,5 kilo. Det var Grarup Sø-gedden, som blev fanget i 1929. / Nicolaj Lindeborgh

KLOG PÅ DYR Send dit spørgsmål om dyr eller dyrevelfærd til vores eksperter på dilemma@dyrenesbeskyttelse.dk A N N E S O F I E M E I LVA N G BIOLOG OG PROJEKTLEDER F O R I N T E R N AT I O N A L E PROJEKTER

NICOL AJ LINDEBORGH K O N S U L E N T M E D A N S VA R FOR FISK

DYRENES BESK Y T TELSE

dV 04/23 ©ulla

dyreparty?

skjul

nord

eu’s regler om dyretransporter beskytter ikke grisene mod frisørredskab

spilleog dansested

decibel

pulVer

smertende

dyr i fryseren?

strømførende fugl?

dårlig fugleforælder?

kort dåner

fuglemund

Mulepose med Dyrenes Beskyttelses logo

1 uran

partere

ledere

misfornøjelse?

smelte

farVe

løfte

fisketegn?

bandeord

anbef.

4 total

Skriv kodeordet på et postkort, og send det til: Dyrenes Beskyttelse Redaktionen Buddingevej 308 2860 Søborg

samle

naVn mærke

3 naVn

hellige

foddel

dessert konsonant

materiale

5 anbefalet opdage

smerte

løbe

dyrene

kurs

antal

fugl, der er sent oppe

fire snese

østrig

Vokal

tre ens

test

fugt

redskaberne

opfodrer

mål

spanien

sVerige synge tre snese

tidsrum

bøjer

bandeord

bakkedrag

tin

Var i sengen

beVæges

madding

uran

liter

tone

kamp i luften?

Senest den: 21. januar 2024 Vindere nr. 3/2023: Lars Rasmussen 7120 Vejle Ø Yvonne Munch 3700 Rønne Emma Nielsen 2300 København S

begynder nede

anbefalet

fuglelyd

norge

Jeres præmie er på vej! Løsningen var: Slangebøsse

husdyr?

10 D D

k b

DV 03/23 ©ulla

k æ

n æ r

røre

alf. følge

dyr

Vokal

forh.ord

mose

spiste

møbel

flammen

modig fisk?

dyr, der ses i bagerier

idræt

italien

dødt dyr?

italien

gram

meter

ildsted

alfab. følge

fliser

ofte

Eller på: dyrenesbeskyttelse.dk/kryds eller Konkurrence@ dyrenesbeskyttelse.dk

medicin spanien

Vind

alle dyr, der adopteres fra dyrenes beskyttelses internater, har

t n

o n

o e

g r

r m

n u

g i

r e

m å

r æ

a m e

u s

r æ k

e n

k r

e b

← Løsningen fra nr. 3/2023

QUIZ

e n

V a

e i

DYRENES BESK Y T TELSE

1: Hvor mange skildpadder har dyrepasser Benjamin Stansfield selv derhjemme i sit store anlæg? 2: Undersøgelser viser, at temperaturen inde mellem grisene på transportvogne kan være op til hvor mange grader højere end udetemperaturen?

SÆT DIT AFTRYK FOR DYRENE Dyr er meget givende for os mennesker. Derfor skylder vi dem at give igen med respekt og sørge for, at de får den omsorg, de fortjener. Det gælder alle dyr – både dem i familierne, i landbruget og i den vilde natur. Ved at betænke Dyrenes Beskyttelse i dit testamente, er du med til at sikre, at dyr i nød får hjælp, at flere får mere viden om dyrs behov, og at lovgivningen påvirkes til bedre dyrevelfærd. Det har været Dyrenes Beskyttelses formål siden 1875 og kan med din hjælp fortsætte i fremtiden. Det er gratis at oprette testamente, hvis du lader en del af din arv gå til Dyrenes Beskyttelse. Du kan sagtens prioritere børn og dine nærmeste samtidig. Vil du gerne vide mere, så ring til testamenterådgiver Cathrin Larsen, og få en uforpligtende snak på tlf. 33 28 70 02, eller bestil vores magasin AF TRYK på www.dyrenesbeskyttelse.dk/ testamente. Så får du samtidig tre skønne dobbeltsidede kort med dyrebilleder.

PROTEKTOR Hendes Majestæt Dronningen BESTYRELSESFORMAND Per Jensen DIREKTØR Britta Riis SEKRETARIAT Buddingevej 308 2860 Søborg www.dyrenesbeskyttelse.dk 33 28 70 00 db@dyrenesbeskyttelse.dk

MEDLEMSSERVICE Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 9-15.30 33 28 70 25 medlem@dyrenesbeskyttelse.dk NÆSTE BLAD Omdeles uge 9 OPLAG 50.521 ifølge senest kontrollerede oplag ved Danske Medier

ANSVARSHAVENDE Per Jensen, bestyrelsesformand REDAKTØR Johanne Gabel jga@dyrenesbeskyttelse.dk LAYOUT Pernille Stokholm FORSIDEFOTO Kristian Brasen KORREKTUR Marianne Worm

Artikler og annoncer i bladet gengiver ikke nødvendigvis foreningens holdning. Eftertryk i uddrag tilladt med kildeangivelse.

N VA

EM ÆRK

TRYK Denne tryksag er produceret CO2-neutralt hos Stibo Printing Solutions ISSN: 2596-5158

Tryksag 5041 0004

Denne tryksag er klimakompenseret i henhold til ClimateCalc. Kompensation er købt hos: South Pole Carbon www.climatecalc.eu Cert. no. CC-000001/DK

PEFC/09-31-017

Kolofon:

HER SLUTTER DIT MEDLEMSBLAD, men i dette nummer har vi også masser af julegaveideer til dig �

K Ø B DINE JULEGAVER

PÅ SHOP.DYRENESBESK

YT TELSE.DK

KØB DINE JULEGAVER

PÅ SHOP.DYRENESBESKYTTELSE.DK

Forkæl dig selv med lækre dyner og puder Sov bedre om natten med dyner og puder ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” fra Ringsted Dun. Dunene kommer fra danske, økologiske og fritgående ænder, og våret er af det blødeste, økologiske og GOTS certificerede bomuld. SHOP.DYRENESBESKYTTELSE.DK

Scan QR-koden og shop

Pude 800 kr. Dyne Fra 2.500 kr. Babypude 350 kr. Babydyne 1.000 kr.

Glæd et barn med et juniormedlemskab af Dyrenes Beskyttelse Kender du et barn, der er glad for dyr? Så giv et juniormedlemskab i jule gave. Gaven skaber glæde hele året, da barnet 4 gange om året får tilsendt et nyhedsbrev med posten. Nyhedsbrevet indeholder spændende viden om dyr, aktiviteter og invitationer til events. Køb i dag på dyrenesbeskyttelse.dk/ junior for kun 125 kr. om året. Så modtager du en skøn velkomstpakke og et gavebevis i en fin kuvert – lige til at lægge under juletræet SHOP.DYRENESBESKYTTELSE.DK

Scan og køb gavemedlemskab

Filtet består af 100% uld fra får i New Zealand, hvor fårene lever under gode og naturlige forhold med masser af plads til at bevæge sig.

Gris i filt 45 kr.

Klassiske julehjerter 3 stk. 100 kr.

Pynt hjemmet op med skønne filt-dyr Pynt vinduet med juleguirlander, hæng små julehjerter eller sukkerstokke på dit juletræ. De fineste, håndlavede og fairtrade producerede dekorationer i filt.

Rensdyr mor & kalv 149 kr.

Julekugler med stjerner 3 stk. 140 kr.

Scan QR-koden og shop Minimus 3 stk. 90 kr.

Snemænd i filt 3 stk. 120 kr.

SHOP.DYRENESBESKYTTELSE.DK

Mangler du en julegave til dit kæledyr? På shop.dyrenesbeskyttelse.dk kan du finde et stort udvalg af legetøj, der giver dit kæledyr bedre dyrevelfærd ved at aktivere og stimulere det.

Knitrebamse til kat 70 kr.

Kradsetæppe til kat 130 kr.

Stort kradsebræt 300 kr.

Catnip 30 kr.

Hæklede bolde og sole Fra 25 kr.

Scan QR-koden og shop

Kattelegetøj i pap 25 kr.

SHOP.DYRENESBESKYTTELSE.DK

Vores dyrefaglige eksperter har udvalgt lækre produkter til dit kæledyr

Slow feed madskål 85 kr.

Sikkerhedslys i forskellige farver 130 kr.

Ropeknot-træktov 50 kr.

Vidste du, at når du handler på Dyrenes Beskyttelses Webshop, så går alt overskuddet ubeskåret til dyr i nød?

Scan QR-koden og shop

Bomuldsdummy i forskellige varianter 90 kr.

DOG Copenhagen seler, halsbånd og liner Fra 249 kr.

SHOP.DYRENESBESKYTTELSE.DK

Giv en særlig julegave til en dyreven Glæd en dyreven med et gavebevis, der hjælper dyrene. Brænder du for at sikre pleje og omsorg til dyrene på internaterne, eller er du optaget af, at dyreambulancer og frivillige dyrereddere når frem i tide til nødstedte dyr i den vilde, danske natur? Når du køber et gavebevis, er du med til at hjælpe dyr i nød. Se de mange forskellige muligheder på dyrenesbeskyttelse.dk/donationsbeviser. Priserne starter fra 125 kr. Efter køb får du gavebeviset tilsendt pr. e-mail med det samme – lige til at printe og lægge under juletræet.

EVIS til dyr i nød GAVEBEVIS GAVEBlpe n frem En julegave til dyre

der får En julegave,

internaternes hunde

hjæ

Dyrenes es i gang hos til i tideet hjulene hold Du har netop modtag en julegave, der kommer pen når frem der sikrer, at at hjæl alle de søde hunde, der Dyrenes Beskytt en julegave, frivillige e tænke på, og deelses lander på et af internater til gode. Du p modtaget nu med glæd ambulancer kan nu med glæde tænke Du har neto i nød. lses dyredyrlæge cer. Du kan hjælp og dyr omsorg på, at de får den hjælper nes Beskytte , de har brug for. Livet og dyreambulan ud Dyre r lses r. køre ytte på dyreinternaterne Besk ærk, der danske natu læring, så hundene atter går også med leg og kkende netv dyr i den vilde e sdæ bliver klar til at sprede tedt land te nøds enes glæde i en ny familie. er Danmarks se en og dyrereddere oden Scan QR-k Scan QR-koden og se hvor en fantastisk film, bliver reddet en sød film om livet for lille ræveunge dyrene på internaterne dyrereddere. af frivillige Dyren es Besk

yttel se siger

tak og ønsk

er dig en rigtig

glæd elig jul

Dyrenes Beskytte lse

siger tak og ønsker

dig en rigtig glædelig

jul

Ny vægkalender for 2024 med en masse skønne dyr Du kan vælge lige den kalender, der passer ind i dit hjem, da kalenderen, som noget nyt i år, fås i to forskellige størrelser; A4 og A5. 3 forskellige varianter: Kat, hund eller forskellige dyr. Kalender i A4: 75 kr. Kalender i A5: 50 kr.

2 02 4

2024

2 02 4

SHOP.DYRENESBESKYTTELSE.DK

Pynt til hjemmet eller til dig selv Mangler du gaven til dig selv, eller en, du holder af, som elsker dyr? Så tag et kig på Dyrenes Beskyttelses hjemmeside og find din næste julegave, samtidig med at du støtter dyr i nød. shop.dyrenesbeskyttelse.dk.

Woody 369 kr. Faith og Lucky Fra 369 kr.

Ollie 599 kr.

Sølvkæde Fra 230 kr. Vedhæng Fra 400 kr.

Scan QR-koden og shop

Mulepose i forskellige varianter Fra 90 kr.

SHOP.DYRENESBESKYTTELSE.DK

Julegaver til de dyreglade børn Vi har skønne produkter, som kan hjælpe børn med at blive klogere på vanddyr og landdyr. Gå ind på shop.dyrenesbeskyttelse.dk og se et endnu større udvalg af produkter til børn.

Bøger om dyr i forskellige varianter Fra 125 kr.

Dyr i skoven 5 stk. 380 kr.

Bondegårdsdyr 5 stk. 380 kr.

Guirlande til børneværelser 390 kr.

Scan QR-koden og shop

Krammebamser i forskellige varianter 1 stk. 350 kr.