Dyrenes Beskyttelses magasin nr. 3/2023

LYT TIL LIVET s . 24-29

HUNDENES SPORHUND s . 6

GRISENES NØDSIGNAL s . 12

FISKENE SYNGER s . 28

EFTERÅR 2023 NR. 3

GRISENE SKAL HAVE LOVGIVNING, IKKE FLERE LØFTER

168 millioner. Så mange pattegrise er døde før, under og efter fødslen, førend landbrugets avlsmål fra 2004 om flere og flere grise per so blev droppet. Tallet omfatter så mange liv, at det mister sin mening. Det er meningsløst. Nu vil landbruget igen have mere tid til at indfri nye løfter om forbedringer af grisenes vilkår i industristaldene. Hvor 27.437 pattegrise stadig dør. Hver dag.

Pattegrisenes mødre, søerne, går også til i industristaldene, hvor sodødeligheden har sat ny rekord. Søerne findes selvdøde i stalden eller må aflives i utide. Det fremgår af tal fra landbrugets videncenter, Seges. De viser også, at antallet af døde søer stiger hver sommer. Det er et kendt problem, at søerne dør af varme i staldene. Soen kan ikke svede og er afhængig af at kunne køle sig i skyggen, hvor det lufter, i mudder eller ved

at flytte sig til et køligt underlag. I farestien kan hun ingen af delene. Hun er fastspændt mellem metalbøjler på et betongulv.

Gang på gang er landbruget løbet fra løfterne om forbedringer. Grisene har ikke brug for flere løfter. De har brug for lovgivning.

I Dyrenes Beskyttelse har vi sat hårdt ind på at få lovgivning for grisene i de forhandlinger om en dyrevelfærdsaftale, som gik i gang inden sommerferien.

Som medlem af Dyrenes Beskyttelse er du med til at presse på for at skabe bedre levevilkår for de dyr, der lægger liv til vores mad. Hver eneste dag.

Tak for din støtte.

På forsiden: Lyden af svirrende og summende fluer og bier i brombærblomster bliver optaget på lydsafari med Ingeborg Okkels, som holder mikrofonen på billedet.

EFTERFORSKNING GIVER POTE

Han opstøver uhæderlige hundehandlere og anmelder en sag om ugen. Mød hundenes sporhund. 06

UHELDIGT UDSPRING

Et rådyr kom i havsnød i Grenaa Havn. Følg redningsaktionen trin for trin. 08

TEMA: GRISENES NØDSIGNAL

SØERNE DØR OM SOMMEREN

Sodødeligheden er højere end nogensinde. Især om sommeren dør søerne. De er spændt fast indenfor på et betongulv i ulidelig varme. 14

IKKE FLERE LØFTER

Pattegrisene dør før, under og efter fødslen. I titusindvis. Dagligt. Årtiers løfter fra landbruget om forbedringer har ikke hjulpet. 16

NUTTET SNUDE ER HUNDENS MARERIDT 22

LYT SOM ET DYR

En orm, der gnasker. En blomsterflue, der svirrer. Biodiversitet kan høres. Tag med på lydsafari, og gæt et sted. 24

FISKESANG I HAVET

De fleste fisk synger og har altid gjort det. Læs om fiskestemmerne, som vi er ved at lære at høre. 26

FLIPPET FUGLEHJERNE

Er kyllingehjerne en kompliment?

Få svaret fra fuglehjerneforskeren, der gæster brevkassen denne gang. 30

Svar på quizzen på side 31: 1. Højdrægtige 2. Svømmeblæren

RÅT

LYT TIL DYRENE PÅ FOLKEMØDET

Der var travlt i Dyrenes Beskyttelses telt på Folkemødet. Debatter, quizzer og podcastoptagelser satte fokus på fremtidens fødevaresystem og de kriser, der rammer dyrene, klimaet og naturen. Du kan høre om transport, havets dyr og grisene i tre podcasts, der blev optaget live i teltet. Det er Dyrenes Beskyttelses eksperter, der fortæller – råt for usødet – i samtaler med 'Den Dyriske Time': linktr.ee/DenDyriskeTime (afsnit 149, 151 og 153).

sommervenner har valgt at hjælpe de mange dyr, der svigtes om sommeren. Der er hårdt brug for hjælpen.

PLADS OVER GRISERYGGEN

Hvor meget plads skal der være over ryggen på smågrise, som transporteres på en lastbil til for eksempel Italien i den varme sommer? Det har der i snart to årtier ikke været regler for, men i løbet af efteråret kommer fødevareministeren endelig med sit bud. Reglerne skal træde i kraft den 1. januar 2024.

ENDELIG FORBUD MOD BURHØNS

Den 1. juli blev det endelig forbudt at starte nye produktioner med burhøns. Selve forbuddet mod hold af høns er dog først fuldt gældende om 12 år. Efter årtiers kamp mod hold af burhøns glæder Dyrenes Beskyttelse sig over, at det længe ventede forbud er en realitet. Men overgangsperioden på 12 år er alt for lang tid at vente for de høner, som stadig lever i bure i Danmark. Burhøns har kun et areal svarende til lidt mere end et A4-ark, og selv om antallet af danske burhøns er faldet drastisk, er der stadig omkring en halv million af dem årligt. Det betyder, at op til seks millioner høner skal gennemleve et trist liv, inden det sidste bur bliver lukket, hvis der altså holdes fast i overgangsperioden.

Dyrenes Beskyttelse så helst, at burene blev droppet med det samme. Dyrenes velfærd bør veje tungere end de trods alt begrænsede omkostninger, der er ved en hurtigere udfasning. Heldigvis er der håb for hønsene, idet fødevareminister Jacob Jensen har meldt ud, at ministeriet er ved at afsøge mulighederne for en kortere overgangsperiode.

FORKÆL DIG SELV

Er du en af de 10.218 gavmilde sommervenner, og har du lyst til at vise det til verden? Så har vi nu fået de lækreste økologiske T-shirts og muleposer i webshoppen.

ÅNDEHUL I ASFALTJUNGLEN

Mariehøner, jordhumlebier, stenhumlebier og en kantmaskebi med gule aftegninger. Alle er gæster, der har taget imod invitationen til at berige Dyrenes Beskyttelses vilde forhave ved sekretariatets kontor på Buddingevej i København. Siden efteråret 2022 har vi ladet græsset gro, gravet de stedsegrønne prydplanter op, sat en eg, lavet kvasdynger og sået frø fra vilde blomster, som vi har indsamlet i lokalområdet. Nu er der kommet blomster i den mere langhårede frisure udenfor. I alt 39 hjemmehørende forskellige vilde blomsterarter er dukket op. Mange af dem har været i plænen hele tiden, men har ikke haft mulighed for at blomstre i de mange år, hvor græsset er blevet slået. Planterne er grundlaget for, at insekter og fugle nu flytter ind. Midt i byens asfalt, beton og vejarbejde er det muligt at lave et åndehul for vilde dyr og insekter. Til stor glæde for mennesker. Vi håber, at det kan inspirere og vise forbipasserende, at der er god grund til at være lidt vild.

Alt overskuddet fra webshoppen går ubeskåret til dyr i nød

Scan QR-koden, og bliv ført direkte ind til vores webshop, eller find os på shop.dyrenesbeskyttelse.dk

T-shirt i 100% økologisk bomuld. Både herre- og damemodel. 220 kr.

Kraftig mulepose af økologisk bomuld. 120 kr.

HUNDENES SHERLOCK HOLMES

Dyrenes Beskyttelse har en efterforskningsafdeling, som arbejder for at komme ulovlig og uansvarlig hundehandel til livs. På nuværende tidspunkt politianmelder afdelingen en sag om ugen, og ambitionen er at fortsætte med det, så længe der er behov for det.

TEKST FIE BAU MADSEN / FOTO THOMAS DEGNER

For de fleste mennesker er det en lykkelig situation at udvide familien med en hundehvalp. Det lille nye familiemedlem bringer masser af glæde og sjov med sig, men det, der ofte starter lykkeligt, kan hurtigt tage en ulykkelig vending, hvis hvalpen viser sig at være syg. Risikoen for sygdom blandt importerede hvalpe er høj, da de ofte ikke får den dyrelægebehandling og den tid med moren, som de har brug for.

Der er ingen tal på, hvor mange hvalpe der avles eller importeres ulovligt til Danmark hvert år, men alene gennem Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 kom der i 2022 200 henvendelser fra mennesker, som enten havde købt en syg hvalp, eller som havde set salgsannoncer, som så mistænkelige ud.

Siden 2019 har Dyrenes Beskyttelses efterforskningsafdeling undersøgt annoncer og henvendelser fra 1812 om mistænkeligt salg af hundehvalpe. Med årene er afdelingen vokset, og den tæller nu fem personer, som omfatter både ansatte og frivillige.

– Vores arbejde gør det muligt at anmelde og bremse flere bagmænd, end politiet ville kunne alene. Jeg har anmeldt cirka en sag om ugen, siden jeg startede i januar, og den kadence satser jeg på at holde, siger Henrik, som er en af de fem efterforskere.

37 ÅR VED POLITIET

Henrik er pensioneret politibetjent og har arbejdet 37 år hos Københavns Politi, hvor han har været med til at opklare mange forskellige sager som efterforsker. Han har blandt andet arbejdet 10 år i drabsafdelingen. Efter at han gik på pension i november 2022, startede han hos Dyrenes Beskyttelse.

– Jeg har altid haft dyr i mit liv, og jeg havde stadig lyst til at hjælpe andre, ligesom jeg gjorde hos politiet. Derfor var jeg ikke i tvivl, da jeg så, at Dyrenes Beskyttelse søgte en efterforsker 15 timer om ugen, siger Henrik.

“

Vores arbejde gør det muligt at anmelde og bremse flere bagmænd, end politiet ville kunne alene. Jeg har anmeldt cirka en sag om ugen, siden jeg startede i januar, og den kadence satser jeg på at holde”

Henrik, efterforsker hos Dyrenes Beskyttelse

�

Henrik startede som efterforsker i januar 2023. Han fortæller, at jobbet er meget meningsfuldt, og at der er rigeligt med sager at undersøge. Efterforskningsafdelingen tæller foruden Henrik fire andre kolleger, som hjælper ham med at undersøge alle de sager, der kommer ind hver eneste uge.

EN STØTTE TIL POLITIETS ARBEJDE

Når en sag skal efterforskes, bliver der typisk ringet til Vagtcentralen 1812. Ofte er det privatpersoner, der ser en annonce på enten Den Blå Avis eller Gul og Gratis, som de ikke finder troværdig.

– Det, der typisk får folk til at ringe, er, hvis hvalpene kan leveres rundtomkring i Danmark, eller hvis de, der sælger hvalpene, ikke er dem, der har avlet dem. Herefter tjekker jeg typisk, om telefonnummeret er et, der tidligere har haft annoncer, og hvis vi har flere forskellige annoncer med samme nummer, så undersøger vi det nærmere, siger Henrik.

I Danmark må en privatperson kun have to kuld hvalpe om året, ligegyldigt hvor mange hunde vedkommende har. Hvis der er flere kuld end to, skal ejeren registreres hos Fødevarestyrelsen som opdrætter. Hvis de samme personer har flere end to kuld, laver Henrik en politianmeldelse med alt det indsamlede bevismateriale.

Hunden her stammer fra en af danmarkshistoriens største hundesager, den såkaldte Randers-sag, hvor Dyrenes Beskyttelse sammen med Østjyllands Politi afhentede 45 hunde på en ejendom i Gjerlev. Ud over de 45 hunde fandt man også mindst 16 døde hunde.

FÆRRE SAGER MED MANGE HUNDE

I 2017 kom der 74 sager gennem Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral med flere end 10 hunde på én gang. I år er det kun sket 39 gange. Selv om udviklingen overordnet er positiv, er det ikke ensbetydende med, at problemet med hvalpefabrikker er forsvundet. Mange er i stedet flyttet til Østeuropa, hvorfra hundene transporteres til Danmark. Et stigende antal danskere køber således hunde importeret fra udlandet, og en tredjedel af nye hundeejere har ikke fysisk set hvalpens mor. Ofte er der tale om ulovlig import, og det er en bekymrende udvikling.

Dyrenes Beskyttelse fortsætter derfor arbejdet med at efterforske og identificere hvalpefabrikker og opsamlingssteder for illegalt importerede hunde. Dyrenes Beskyttelses efterforsker har et tæt samarbejde med politi og Fødevarestyrelsen og får hjælp fra flere frivillige efterforskere.

Det er dog ikke muligt at anmelde en sag uden de mennesker, som har henvendt sig til 1812 i første omgang.

– Vi er meget afhængige af de mennesker, som kontakter os, da de er vores vidner i denne type sager. Ofte er folk enormt dedikerede og har både billeder og screenshots af annoncer, og det er en stor hjælp. Disse mennesker er grundlaget for den videre efterforskning, siger Henrik.

Dyrenes Beskyttelses efterforskningsafdeling håndterer rigtig mange af denne type sager for politiet. Politiet tager altid de politianmeldelser, som Dyrenes Beskyttelse indgiver, meget alvorligt, fordi de ved, at der er lavet et grundigt og seriøst forarbejde.

GUIDE TIL KØB

AF HUNDEHVALP

Dyrenes Beskyttelse har lavet en række gode råd til køb af hundehvalp. Hvis du vil sikre dig mod ulovlig og uansvarlig hundehandel, er det vigtigt:

• At hvalpen skal være otte uger, før den må sælges. Det er et lovkrav i Danmark.

• At hvalpen er registreret i Dansk Hunderegister. Det er et lovkrav, at den er registreret, inden den er otte uger.

• At den er blevet vaccineret og sundhedsundersøgt af en autoriseret dyrlæge.

• At du har set hvalpens mor og hvalpen sammen med hende.

• At du har set, hvor hvalpen er vokset op, så du har et indtryk af forholdene og den opdrætter, som sælger hvalpen. Aflæg gerne flere besøg.

• At hunden er vant til og tryg ved mennesker. Er den sky og bange for

mennesker, kan det tyde på, at den er opvokset isoleret og med et minimum af menneskekontakt.

• Køb aldrig en hvalp hos en opdrætter, hvis du er i tvivl. Du risikerer at støtte dårlige opdrættere ved at købe en hvalp hos dem.

• Kontakt politiet på 114 eller Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral på 1812, hvis du ser noget mistænkeligt.

TEKST FIE BAU MADSEN / FOTO CATHRINE COCKS

RÅDYR REDDET

FRA DRUKNEDØDEN

Et rådyr i Grenaa kom i alvorlige vanskeligheder, da det sprang i havnen en lørdag formiddag. Heldigvis så en lystfisker, hvad der skete, og kontaktede Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812.

TEKST FIE BAU MADSEN / FOTO DYRENES BESKYTTELSE

En lørdag formiddag udviklede sig dramatisk, da et rådyr pludselig befandt sig på havnen i Grenaa. Rådyret havde forvildet sig ned på den store havn, og i forvirring over hvor det befandt sig, endte det med at springe i vandet. Heldigvis overværede en årvågen lystfisker rådyrets udspring og ringede straks til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812.

Lystfiskeren kunne se, at rådyret var på vej ud i en alvorlig situation, da det svømmede direkte ud mod Kattegat, hvor bølgerne stod højt. Det var kun en lille, isoleret mole, som adskilte dyret fra havets bølger. Heldigvis kravlede rådyret i første omgang op på molen i stedet for at forsætte ud til søs.

HJÆLP FRA FLERE SIDER

Dyrenes Beskyttelses kredsformand i Grenaa kørte med det samme af sted for at se, om det var muligt at hjælpe rådyret. Da hun kom frem til havnen, viste det sig, at den opgave var større end først håbet.

– Da jeg ankommer, kan jeg konkludere, at rådyret går rundt ude på molen. Jeg kan godt se, at redningsaktionen vil blive udfordrende. Heldigvis er dyret ikke i vandet, da jeg ankommer, så det kan være, at vi har en chance for at hjælpe det sikkert i land igen, siger Anette Kjeldsen, kredsformand i Grenaa.

Det lille rådyr havde tiltrukket sig opmærksomhed, så heldigvis var der en del tilskuere på havnen, som var klar til at hjælpe. Det lykkedes Anette at få kontakt til nogle polske sømænd, som med det samme stillede deres båd til rådighed. Godt udstyret og med sikkerheden i orden sejlede de ud mod rådyret. Men på vej derud gik det op for Anette og sømændene, at rådyret nu var væk fra molen.

– Da vi er på vej ud med båden, bliver der råbt og peget fra land, at rådyret er i vandet igen. Det er nu direkte på vej ud mod det åbne hav, og vi får derfor travlt med at sejle efter dyret. Det lykkes os at komme helt tæt på, og vi får fat i geviret. På den måde får vi rådyret i sikkerhed i båden. Det er en stor lettelse, for et øjeblik troede jeg, at det var for sent, siger Anette Kjeldsen.

Selv om rådyr normalt kan svømme langt, så er kanterne i Grenaa havn så høje, at det var umuligt for dyret at komme op af vandet uden hjælp. En havnearbejder kunne da også fortælle, at der tidligere er fundet druknede rådyr i havnen.

FRISK EFTER 20 MINUTTER

Kredsformand i Grenaa Anette Kjeldsen i båden, som de polske sømænd uden tøven stillede til rådighed for at redde rådyret. Det lykkedes ved fælles hjælp af få fat i rådyrets gevir og få bugseret det udmattede dyr op i båden.

Da redningsteamet kom i land, var det tydeligt, at dyret var totalt udmattet. Det rystede af kulde og kunne hverken stå eller gå. Kredsformand Anette fik derfor pakket det ind i tæpper, og en af de polske sømænd lagde sin jakke over dyret for at give det ekstra varme.

– Efter cirka 20 minutter kan vi mærke, at rådyret er begyndt at komme til sig selv igen, og det får mere og mere energi. Vi kører derfor til den nærmeste skov, hvor vi genudsætter det. Da jeg kommer tilbage en halv time senere, er det forsvundet ind i skoven. Også det er en stor lettelse, og jeg er bare så glad for, at både lokale og sømænd var klar til at hjælpe. Det var aldrig lykkedes uden det gode samarbejde, siger Anette Kjeldsen.

NØDSIGNAL

Pattegrisene dør, før de fødes. Pattegrise dør under fødslen. Pattegrise dør kort efter fødslen.

Næsten hver fjerde pattegris kommer ikke ud af farestien. I alt dør 27.437 pattegrise. Hver dag.

Pattegrisenes mødre, søerne, dør i utide i industristaldene. Sodødeligheden har sat ny rekord.

Hver sommer stiger antallet af søer, der dør af varme i staldene.

Soen kan ikke svede og er afhængig af at kunne køle sig. I skyggen, hvor det lufter, i mudder eller ved at flytte sig til et køligt underlag. I farestien kan hun ingen af delene.

Hun er fastspændt mellem metalbøjler på et betongulv

Der er ikke brug for flere løfter fra landbruget om forbedringer. Der er brug for lovgivning for grisene. Nu.

REKORD I DØDE SØER

Hver sjette so i de danske svinestalde bukker under eller må aflives, viser nye opgørelser fra landbruget. De varme somre gør kun problemerne værre.

Dyr er ikke maskiner, og landbruget skal stoppe med at behandle dem som sådan, lyder det fra Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse, som reaktion på nye opgørelser for sodødelighed fra Seges Innovation, der er Landbrug & Fødevarers videnscenter.

Tallene viser, at 16,5 procent af danske søer i 2022 blev fundet selvdøde eller måtte aflives i utide på grund af sygdom og skader. Det er en stigning på 0,4 procentpoint i forhold til året før, hvilket i forvejen var rekordhøjt.

– Hver sjette so bukker under i de danske stalde. Det er forbundet med det ekstremt hårde pres, de er udsat for, og det er et symptom på en industri, der er gået amok, uden at nogen har grebet ind, siger Britta Riis, som peger på, at årsagen skal findes i en kombination af dårlige staldforhold og hensynsløs avl for at få både søer og deres afkom til at yde mere og mere.

TUSINDVIS AF SØER DØR I VARMEN

De nye opgørelser fra landbrugets videncenter Seges afslører også en anden sørgelig tendens: Der dør

TEKST CLAUS NIELSEN LYCKHAGE / FOTO DYRENES BESKYTTELSE

markant flere søer i sommermånederne. Det er især de højdrægtige søer, der dør, og det er et kæmpe dyrevelfærdsproblem.

– Det er fuldstændig forrykt, at vi har drægtige dyr, som lider i så ekstrem grad under varmen i et presset industrisystem, at de dør af det. Jeg tør slet ikke forestille mig, hvordan soen må have lidt, før den til sidst bukker under for de forfærdelige forhold, siger Britta Riis.

Grise har kun meget få svedkirtler, som sidder på trynen, og kan derfor ikke komme af med varmen ved at svede, ligesom mennesker og mange andre dyr gør.

I stedet køler de sig ved at øge vejrtrækningen, søle sig i mudder eller ved at søge afkøling på køligere steder. For eksempel i skygge og ved at lægge sig på en kølig overflade. Men den mulighed har de fikserede søer ikke, da de ligger fastspændt mellem metalbøjler i flere uger ad gangen.

SOEN HAR BRUG FOR DIN UNDERSKRIFT

Knap en million søer tvangsfikseres i dansk landbrug, mens de føder, og mens pattegrisene dier. Det er på tide med et forbud mod tvangsfiksering af søer, ligesom man har i vores nabolande.

Skriv under på www.burgris.dk

Dyrenes Beskyttelse har som en del af de kommende dyrevelfærdsforhandlinger blandt andet opfordret fødevareministeren til at indføre et totalforbud mod fiksering af søer, samt at der gribes ind med lovgivning for avlen, så der avles efter et antal robuste grise, som søerne har en chance for selv at passe. Mere plads og adgang til det fri er også nogle af kravene på listen.

�

Det er især højdrægtige søer som soen her, der dør af varme i industristaldene om sommeren.

2019.

“ Det er fuldstændig forrykt, at vi har drægtige dyr, som lider i så ekstrem grad under varmen i et presset industrisystem, at de dør af det. Jeg tør slet ikke forestille mig, hvordan soen må have lidt, før den til sidst bukker under for de forfærdelige forhold ”

Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse

Billedet er fra Åbent Landbrug

IKKE FLERE LØFTER

Knap hver fjerde pattegris kommer aldrig ud af farestien, viser nye tal. Vi har ikke brug for flere løfter fra landbruget om forbedringer, men for lovgivning til grisene, mener Dyrenes Beskyttelse.

Flere end 168 millioner pattegrise blev født livløse eller døde kort efter fødslen, før landbruget sidste år droppede et fejlslagent avlsmål fra 2004 for grise. Siden er dødeligheden blandt pattegrise stagneret på et højt niveau.

23,3 procent af de danske pattegrise overlevede således ikke farestalden i 2022. Det er 0,1 procentpoint lavere end året før og betyder, at der i gennemsnit er 27.437 døde pattegrise om dagen. Det viser tal i et notat fra landbrugets videncenter, Seges. Dyrenes Beskyttelse har ikke høje forventninger til, at antallet vil falde væsentligt fremover.

– Branchen formår ikke at forbedre overlevelsen selv. Vi har ikke brug for flere løfter. Vi skal have lovgivning for at forbedre grisenes livsvilkår, siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.

OPGIVET AVLSMÅL

Det er avlsmålet LG5, der blev opgivet af landbruget sidste år. Avlsmålet byggede på projektet 'Super So' hos Landbrug & Fødevarer og skulle sikre flere overlevende pattegrise på femtedagen efter faring. Udvælgelsen af avlsdyr på den baggrund har siden 2004 radikalt ændret danske søer og pattegrise. Søerne er gået fra at få 14 til 20 pattegrise per kuld i gennemsnit, og 25 pattegrise er ikke unormalt i dag. Samtidig er af andelen af dødfødte og tidligt døde pattegrise steget fra 21,6 til 24,4 procent.

Forud for avlsmålet fra 2004 lå allerede flere års intensiv avl. Alt i alt har avlen helt konkret resulteret i, at millioner af nyfødte grise ikke har haft adgang til livsvigtig råmælk og varme på grund af øget konkurrence ved soens 14-16 patter. Nogle er døde allerede inden for de første timer af sult eller kulde, mens

TEKST SØREN KROGSGAARD / FOTO NEPTUN DINA MYLNER / WE SEE YOU / ILLUSTRATION KAREN BORCH

andre fik en så dårlig start i livet, at de siden bukkede under.

Landbruget har gennem årene været under pres for at gøre noget ved problemet. Igen og igen har producenterne henvist til, at reduktionen af dødeligheden var lige om hjørnet. LG5 gav gode resultater i de såkaldte avls- og opformeringsbe sætninger, hvor det genetiske arbejde foregår, lød forklaringen.

TIDEN ER LØBET FRA LØFTERNE

Nu er avlsmålet ændret, så der avles efter soens genetiske evne til at få grise til at overleve, grisenes egen genetiske evne til at overleve og kuldstørrelse. Nu beder landbruget igen om mere tid til selv at løse problemerne.

– Når vi ser på tallene for overlevelse i de besætninger, som vi følger efter implementering af de nye avlsmål, er vores vurdering, at pattegriseoverlevelsen vil stige i de kommende år, siger Landbrug & Fødevarers direktør i Sektor for Gris, Christian Fink, i en pressemeddelelse.

Landbrug & Fødevarer forventer at forbedre overlevelsen med ét procentpoint om året i en årrække. Dyrenes Beskyttelse er skeptisk og mener ikke, at ændringerne løfter livsvilkårene for søer og pattegrise tilstrækkeligt.

– Så længe søerne ikke får markant mindre kuld, vil det ikke løse problemerne. Avlen skal fokusere på det antal grise, som søerne har mulighed for at passe, siger Britta Riis.

KONKRETE FORBEDRINGER … NU

Kuldstørrelsen satte rekord i 2022, og en so med 14 patter kan ikke klare opgaven, hvis den får 20 grise per kuld, inklusive dødfødte.

Landbrugs- og fødevareminister Jacob

Jensen har lovet at forhandle en pakke med bedre velfærd til landbrugsdyrene. Dyrenes Beskyttelse mener, at konkrete tiltag for både pattegrise og søer er en obligatorisk opgave for ministeren.

Illustrationen er tegnet af Karen Borch, der har valgt at donere tegningen af pattegrisene som reaktion på de mange liv, der går til i den industrielle produktion.

pattegrise døde i gennemsnit om dagen i 2022

DYREVELFÆRD PÅ CHRISTIANSBORG?

En række partier blev før sommer enige om tiltag, der skal give færre turbokyllinger. Nu venter politiske forhandlinger om vilkårene for de øvrige landbrugsdyr. Grisene står først for.

– Adskillige af mine forgængere – fra både røde og blå regeringer – har med de bedste intentioner forsøgt at komme problemerne med mangelfuld dyrevelfærd til livs. Alligevel kan vi bare se på tallene, at vi ikke rykker os, og den positive udvikling står stille eller går ligefrem den forkerte vej, sagde fødevareminister Jacob Jensen (V) i februar i en pressemeddelelse som reaktion på, at Fødevarestyrelsens seneste dyrevelfærdsrapport atter viste alt for mange problemer med at overholde den i forvejen lave tærskel for dyrevelfærd for landbrugsdyrene.

Knap hver tredje svinebesætning og hver anden kvægbesætning overtrådte ifølge rapporten reglerne for dyrevelfærd. Det fik Pia Kjærsgaard (DF) til prompte at kalde fødevareministeren i samråd, hvor han skulle forklare, hvorfor årelange indsatser ikke har givet resultater.

Især den stort anlagt svinehandlingsplan fra 2014, som skulle skabe væsentlige forbedringer for dyrene i svinestaldene inden 2020, har vist sig at være en fiasko. På flere områder er det endda blevet værre at være gris siden 2014, viste en evalueringsrapport fra Dyrenes Beskyttelse sidste år.

Fødevareministeren anerkendte på samrådet de manglende resultater:

– Der har været forskellige initiativer, tiltag og handlingsplaner, hvor vi bare kan konstatere, at vi stadig har en udfordring, der ikke er blevet løst. Jeg er derfor også parat til at se på, om nogle af de ting, der har været på frivillig basis tidligere, bliver til lovgivning med muligheder for at sanktionere efterfølgende, sagde han på samrådet. Her meldte han også ud, at hans målsætning var at lande en bred politisk aftale om bedre dyrevelfærd inden sommeren 2023.

DYRENES STEMME I FORHANDLINGERNE

Dyrenes Beskyttelse har som dyrenes repræsentant i forhandlingerne afholdt møder med ministeren og udarbejdet et 21 sider langt katalog med forslag til konkrete forbedringer for dyrevelfærden.

– Der er en dyrevelfærdskrise i dansk landbrug, og erhvervet har alt for længe fået fripas til selv at forsøge at løse de problemer, som de har skabt. Det er tydeligt nu, at frivillige aftaler ikke er løsningen. Der skal lovgivning til. De danske politikere kan ikke sidde på hænderne længere, siger direktør for Dyrenes Beskyttelse Britta Riis.

TEKST CLAUS NIELSEN LYCKHAGE / FOTO ANDERS HVIID

OPBREMSNING AF TURBOKYLLINGER

Dyrevelfærdsaftalen landede imidlertid ikke før sommerferien, som ministeren havde lovet, fordi forhandlingerne trak ud.

I slutningen af juni var der dog et lille gennembrud for slagtekyllingerne. Der blev landet en politisk aftale, som blandt andet skal udfase statsligt indkøb af turbokyllinger, og den danske regering skal ifølge aftalen arbejde for en udfasning af turbokyllinger på EU-niveau. Desuden skal der i løbet af et halvt år udarbejdes en rapport om forholdene i den danske slagtekyllingeproduktion, herunder forældredyrenes vilkår.

– Det er fine initiativer, der nu sættes i gang med slagtekyllingerne, og det lover godt for de igangværende politiske forhandlinger for andre dyregrupper. Jeg forventer dog at se reel lovgivning, hvad angår stop for tvangsfiksering af søerne i de danske stalde, siger Britta Riis.

Grisene forventes at være den næste dyregruppe, der skal forhandles om. Den samlede dyrevelfærdspakke ventes at være på plads i løbet af efteråret.

“ Der er en dyrevelfærdskrise i dansk landbrug, og erhvervet har alt for længe fået fripas til selv at forsøge at løse de problemer, som de har skabt. Det er tydeligt nu, at frivillige aftaler ikke er løsningen. Der skal lovgivning til. De danske politikere kan ikke sidde på hænderne længere”

Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse

SOMMERSVIGT

Mens danskerne nyder solen, arbejder Dyrenes Beskyttelses 10 internater på højtryk.

Sommeren betyder nemlig igen i år, at internaterne er fyldt med svigtede kæledyr.

Heldigvis har rekordmange danskere hjulpet dyrene.

– Katte, killinger, kaniner, hunde, marsvin og fugle. Det er blot nogle af de mange dyr, der kommer ind på Dyrenes Beskyttelses 10 landsdækkende internater.

I starten af juli sad over 1.600 dyr og ventede på nye hjem, dyrlægehjælp eller en kærlig plejefamilie.

– Det er et sørgeligt højt tal, som desværre er stigende hver sommer. Vores internater er fyldt til bristepunktet, og vores medarbejdere og frivillige ligger vandret for at kunne følge med, siger Karina Fisker, internatchef ved Dyrenes Beskyttelse.

TEKST FIE BAU MADSEN / FOTO CATHRINE COCKS

Tinus var et af de tusindvis af dyr, der havde hårdt brug for hjælp – og fik det. Her er han til otteugerstjek på internatet i maj måned.

Til trods for travlheden bliver der ikke gået på kompromis på internaterne. Alle dyr får stadig al den omsorg, de har brug for. Til det formål er de frivillige plejefamilier uvurderlige i løbet af sommeren. I 2022 var der 1.176 plejefamilier, og deres hjælp gør en stor forskel, især for de mange killinger, der venter på at blive gamle nok til at kunne få et nyt hjem.

EFTERLADT I EN BUSK

Killingen Tinus var et af mange dyr, som fik hjælp hen over sommeren. Han blev opdaget en eftermiddag i en sfo, hvor børnene og pædagogerne fik en uventet gæst. Tinus lå helt alene under en busk, og det var hurtigt tydeligt for alle, at der ikke var nogen til at tage sig af ham.

Tinus havde voldsom øjenbetændelse og betændelse omkring snuden, og pædagogerne i sfo’en besluttede derfor at ringe til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812, så killingen kunne få den nødvendige hjælp. Han var ikke mere end tre uger gammel og havde akut brug for mad, omsorg og dyrlægehjælp.

– Vi er altid rigtig glade, når folk er opmærksomme, og en lille killing skal ikke ligge syg og alene under en busk. Vi er taknemmelige for, at folk reagerer, når de ser sådan noget. Vi ved, at sfo’en har forsøgt at se, om der var en mor i nærheden, men Tinus var helt alene, siger Karina Fisker.

SOMMERVENNERNE HJÆLPER DYRENE

Når dyr svigtes på disse måder, har de ofte brug for både dyrlæge, pleje, omsorg, foder og tid, før de kan komme videre i livet.

Heldigvis er mange klar til at hjælpe, og 10.218 danskere er igen i år skredet til handling og har meldt sig som sommervenner for at støtte internaternes arbejde. Støtten har sikret alt fra dyrlægehjælp til legetøj, foder og medicin. Sommervennerne har endnu en gang været med til at støtte hvor andre har svigtet.

DYR DUMPES SOM ALDRIG FØR

Antallet af dumpede dyr er steget med 35 procent, og det er især katte og kaniner, det går ud over.

STØT, HVOR ANDRE HAR SVIGTET

Med din støtte kan alle dyr få den dyrelægehjælp, de vacciner og den omsorg, som andre så brutalt har fralagt sig ansvaret for.

HJÆLP DYRENE NU – DE HAR BRUG FOR DET LANGT IND I EFTERÅRET

Scan QR-koden til hjemmesiden, hvor du både kan læse mere og støtte med et valgfrit beløb.

SMS ANSVAR

TIL 1474 og støt med 150 kr.

Tinus i april

FLADE SNUDER GIVER SØVNAPNØ

Hunde med flade snuder lider af søvnapnø. Det viser et nyt, finsk studie. Desværre er det endnu et punkt til en lang liste af bekymringer for fladsnudede hunde.

Forskere fra Helsinki Universitet har udviklet et halsbånd, der kan måle hundes søvnkvalitet om natten. Det har de anvendt i et nyt studie, som viser, at hunde med flade snuder sover markant dårligere end hunde med længere snuder. De fladsnudede hunde i studiet oplevede hyppigere vejrtrækningsstop og snorkede mere. Forskerne sammenligner tilstanden med søvnapnø, som også kendes fra mennesker.

Halsbåndet kan på sigt give et markant bedre indblik i, hvilke konsekvenser de flade snuder har for hundenes velfærd. Det kan også give mulighed for at teste hundes søvn derhjemme, hvor de sover bedst, frem for på en dyreklinik, som man tidligere har gjort.

FLADE SNUDER GIVER FLERE PROBLEMER

Fladsnudede hunde kaldes også for brachycephale hunde og er generelt mere tilbøjelige til at udvikle luftvejslidelser. Der er tale om racer som fransk bulldog, engelsk bulldog, mops, cavalier king charles spaniel, bullmastiff og boxere.

Ud over søvnapnø er der en lang række faktorer, som spiller ind på fladsnudede hundes velfærd. Hvis hundene ikke kan trække vejret optimalt, vil de være mindre aktive, have mindre lyst til at lege og gå ture, og det kan resultere i overvægt.

– Man kan forestille sig, at hvis man ikke selv kan trække vejret frit, hvor aktiv har man så lyst til at være, og hvordan vil man sove om natten? De fleste

har prøvet, hvor ubehageligt og svært det er at sove, når man er rigtig forkølet. Sådan har de hunde det, som har så flade snuder og deraf forandringer i luftvejene, at de ikke kan trække vejret optimalt, siger familiedyrschef hos Dyrenes Beskyttelse, Jens Jokumsen.

AVLEN KAN LØSE PROBLEMET

Ifølge de finske forskere øger søvnapnø også risikoen for andre tilstande som forhøjet blodtryk og hjertekar-sygdomme. Søvnapnø påvirker desuden immunforsvaret, hormonerne og stofskiftet i kroppen, hvilket er afgørende for livskvaliteten. Dette understreger behovet for sundere avl.

– Vi ved, at de her racer er meget populære, og derfor er det afgørende, at både hundeejere og opdrættere er opmærksomme på hundenes sundhed, siger Jens Jokumsen.

Han er ikke i tvivl om, at avlen har stor betydning for hundenes dårlige søvn. Problemet ligger i den såkaldte overtypning, hvor bestemte karakteristika for racen bliver overdrevet fremavlet, hvilket får alvorlige sundheds- og velfærdsmæssige konsekvenser for dyrene.

– At hunde i dag lider af søvnapnø, skyldes, at vi i årevis har avlet uetisk, og det har resulteret i hunde med abnormiteter og lidelser. Det naturlige udseende er blevet avlet væk, og nu står vi med hunde, der dagligt kæmper med vejrtrækningen og har mange andre store

TEKST FIE BAU MADSEN / FOTO DYRENES BESKYTTELSE

udfordringer. Vi er simpelthen nødt til at se på hundenes helbred frem for deres udseende, som det ofte er tilfældet, siger Jens Jokumsen.

I Danmark er der ingen lovgivning, der sikrer, at avl kun må ske på sunde individer, hvilket en lang række EU-lande ellers har indført.

store udfordringer. Vi er simpelthen nødt til at se på hundenes helbred frem for deres udseende”

“At hunde i dag lider af søvnapnø, skyldes, at vi i årevis har avlet uetisk, og det har resulteret i hunde med abnormiteter og lidelser. Det naturlige udseende er blevet avlet væk, og nu står vi med hunde, der dagligt kæmper med vejrtrækningen og har mange andre

Jens Jokumsen, familiedyrschef hos Dyrenes Beskyttelse

LYDEN

En kanin, der snorker. En orm, der gnasker. En bi, der summer, og et får, der bræger. Luk øjnene, åbn ørerne, og tag med på tur i lydlandskabet. Det skærper sanserne at høre som et dyr.

Luk øjnene, og vær stille i bare 20 sekunder. Så er der et helt univers, der åbner sig. Et lydunivers.

– Du kan høre en masse, som du ikke kan se. Du kan høre om hjørner, du kan høre noget, som er meget langt væk, eller noget, der befinder sig under bordpladen. Det er et lydlandskab eller et soundscape, forklarer Ingeborg Okkels fra Lydværk, der er guide på dagens vandring.

TEKST OG FOTO

JOHANNE GABEL

AF LIV

Som forberedelse har vi hørt optagelser af en orm, der gnasker et æble, myrer, der kaster med myresyre, en kanin, der snorker, og eddikefluens kærlighedssang. Det er 50 år gamle optagelser fra Sydfrankring af lydkunstneren Knud Viktor, som stod bag begrebet akustisk økologi. På få sekunder stiller sanserne skarpt på lydene, der kalder billeder og smilet frem. Det er forunderligt, hvad der sker, når vi lukker øjnene og åbner ørerne.

HØRBAR BIODIVERSITET

Udstyret med headsets og mikrofoner får vi næsten fornemmelsen af, hvordan det er at være en hund, en kat, kanin, hest eller en antilope på savannen. Med ører formet som paraboler, der kan vendes og drejes og opfange lyde langt bedre end det menneskelige øre. I vores mikrofonører i dag er lydene højere, og flere lyde opfanges. →

Vi er hurtigt heldige at høre summen af flere slags vilde bier og fluer i en brombærbusk.

– Du kan opleve biodiversitet med ørerne, siger Ingeborg Okkels.

Det summer og svirrer. Vi lister mikrofonerne helt tæt på. Optager. Der er trafikstøj i baggrunden. Da vi kommer længere ud ad stierne, er der også dumpe drøn. En del af legen med lyd i Lydværk er at gætte et sted ud fra lyden, fordi lyd kan være lige så markant for et sted som noget synligt. Nogle steder har soundmarks ligesom landmarks, forklarer Ingeborg Okkels og eksemplificerer med blæst og bølgeslag fra Vesterhavet eller rådhusklokkerne på, nå ja, Rådhuspladsen.

LYDEN AF EN SOLSKINSDAG OG FÅR

Nu er vi på lydsafari et sted, hvor der både er græshopper, sus i græsstrå, når man lægger mikrofonen ned i ankelhøjde og samtidig metalliske smæld af en sømpistol og de dybe lyde af tunge slag og elementer. Måske har du gættet rigtigt. Vi er på Kalvebod Fælled, kun otte kilometer fra Rådhuspladsen i København, hvor by og nybyggeri møder natur og åbne vidder i kraftig kontrast, også i lydlandskabet.

KORT OM INGEBORG OKKELS OG LYDVÆRK

Ingeborg Okkels er cand.mag. i musikvidenskab og ph.d. i musik- og lydopfattelse

Hun har forsket, undervist og ledet projekter om musik og lyd gennem de sidste 17 år.

Ideen bag Lydværk er ikke mindst at blive bevidst om alle de lyde, vi omgiver os med i hverdagen, hvad lydene fortæller os, og hvad de gør ved os – og ved andre.

Undervejs prøver vi også at vende en sten og fange lyden af bænkebideres fødder og en grøn larve, der maver sig hen over jorden. Men lærkesang og vind over fælleden overdøver den lyd, som måske, måske ikke er der. Til gengæld er det meget hørbart, da vi passerer fåreflokken tæt ved Naturskolen. Der bræges. Og der er stor forskel på brægen. Nogle får har lært at bede om mad, når de ser mennesker. Andre får – og især lam – bræger for at kalde på deres mor eller flok og fortælle, hvor de er. Det lykkes Ingeborg Okkels at optage lyden af flere får, der drøvtygger i skyggen af træer på denne varme solskinsdag i juni. Vi forlader indhegningen gennem lågen. En tør knirken af trælågen er blandt lydsafariens bedste lyde.

– Du kan høre på en optagelse, om solen skinner, siger Ingeborg Okkels, og det har lyden af lågen allerede lige fortalt. Især med tanke på det omvendte: dråber på blade eller vådt grus under gummistøvler på regnvejrsdage.

SØD MUSIK OG SAVN

Når Ingeborg Okkels tager mennesker med på lydvandringer, beder hun dem om at lukke øjnene og tælle alle de lyde, de kan høre. Derefter skal de lytte efter om det er geophony, biophony eller antrophony. Altså om det er lyde fra elementerne, for eksempel vind, vand og grus eller fra dyr og planter, eller fra mennesker.

– Mange steder dominerer lyden af og fra mennesker alle de andre lyde, siger hun og forklarer, at det er meget forskelligt fra menneske til menneske, om man opfatter lydene som støj eller ej. Lyde er nemlig stærkt forbundet med erindring.

Lyden af lærken over Kalvebod Fælled er for begge de to midaldrende deltagere denne dag forbundet

med sommer på landet. Men det er en erindring. For lærken synger ikke længere i landbrugslandskabet, og de glade triller denne dag fremkalder savn, altimens vi grunder over, om vores børn kommer til at savne lærkesang over markerne. Når de ikke er vokset op med den.

�

Lyt med i lydlandskabet ved at tænde dit kamera og scanne QR-koden. Eller gå ind på soundcloud.com/dyrenesbeskyttelse

DYR, DER SER MED ØRERNE

Flagermusen: Ser med lyd. Den sender lydbølger ud, som rammer omgivelserne og navigerer ud fra ekkoet, ligesom den lokaliserer sit bytte, insekterne. Mange insekter har udviklet forsvarsmekanismer i form af kliklyde, der foregiver at være giftige. Andre, for eksempel guldøjer, reagerer ved at klappe vingerne sammen og falde til jorden, når de opfanger flagermusens lydbølger. Nogle flagermusehanner synger i oktober og november for at tiltrække hunner.

Tandhvaler som vores hjemlige marsvin bruger lyd til ekkolokalisering af byttefisk. Til ekkolokation bruges massevis af hurtige kliklyde, op til 700 pr. sekund, der dannes i hvalens næse. Både bardehvaler og tandhvaler taler også med artsfæller ved hjælp af dybe lyde helt ned til omkring 50 hertz (infralyd). Det er smart, fordi de dybe lyde kan bevæge sig mange 100 kilometer i havet i modsætning til de højfrekvente lyde, der hurtigt aftager.

Kontrasten mellem by, nybyggeri og natur er tydelig … også i lydlandskabet.

FISKESANG

Under havets overflade synger fiskene som fugle på en forårsdag i skoven. Det er bare dybere toner og et righoldigt udvalg af smasken, knurren, smælden, piben, klikken, brummen og vibreren. Marinbiolog Rune Kristiansen har fulgt forskningen i fiskesang, som han i det daglige ofte får små lydprøver på.

– Forestil dig, at der under havets overflade lyder som fuglesang i skoven på en tidlig forårsdag. Det er bare dybere toner, siger Rune Kristiansen, marinbiolog på Kattegatcentret. Han kan eksempelvis høre klovnfisken, når der bliver fodret, eller når der bliver stukket et net ned i bassinet, så advarer klovnfisken.

– På den tørre side af glasset kan jeg høre klovnfisk og kejserfisk, som bruger kæberne til at lave kliklyde ligesom knips med fingrene, forklarer Rune Kristiansen, som henviser til en relativt ny syntese af forskningen om fiskenes lyde, ’Evolutionary Patterns in Sound Production across Fishes’ fra universiteterne i Boston, Howard og Cornwell, USA, januar 2022. Her konkluderer forskerne, at to tredjedele af alle fiskefamilier, som jo kan omfatte flere arter, kan afgive lyd.

– Hidtil har der været mest fokus på hvaler og delfiner, som bruger både kliklyde og sang til jagt, kommunikation og navigation. De bruger lyde og ekko til at danne et billede af omgivelserne. Nu ved vi, at fiskenes lyde har været overset, eller overhørt, og åbenbart er meget mere udbredt, end vi hidtil har troet, siger Rune Kristiansen.

SVØMMEBLÆRE OG KÆBEKNIPS

Han forklarer, at den mest udbredte metode til fiskenes lydproduktion er at skabe svingninger i svømmeblæren. En luftfyldt blære, der bruges af fiskene til opdrift og til balance.

– Det er et luftfyldt rum, der kan bruges som højttaler, og som derved forstærker lyden, der dannes ved hjælp af svømmeblærens muskulatur, der kan frembringe meget højfrekvente vibrationer i svømmeblæren, så den giver lyde som piben, brummen, trut og klik.

En anden lydmetode er, når skeletdele, eksempelvis kæberne, gnides mod hinanden.

– Det lyder som knips eller klapperytmer, som for eksempel klovnfisken kan frembringe med kæberne. Det samme gælder kejserfisk. Det kan jeg stå at høre foran akvariet, siger Rune Kristiansen, der også fortæller, at torsken brummer i gyde- og parringsperioden.

28.900 FISKEARTER KAN BRUGE LYD

– Med udviklingen af mere fintfølende undervandsmikrofoner, kaldet hydrofoner, har man hidtil dokumenteret omkring 1.200 fiskearter, der kan producere lyde i forskellige afskygninger. Det er knurren, brummen, grynten, knipsen og pibe- og hyletoner. Men formodningen har samtidig været, at lyd er langt mere udbredt blandt fiskene. Det nye teoretiske studie ser overordnet på fiskefamilier, som hver omfatter flere fiskearter, og undersøger alle tidligere lydstudier af fisk samt udvalgte parametre, såsom grundlæggende anatomi, til statistisk at analysere sig frem til, at op mod to tredjedele af alle strålefinnede fisk, altså cirka

TEKST JOHANNE GABEL / FOTO JAMES EADES

NATURMUSIK

28.900 arter, med stor sikkerhed har forudsætningerne for og bruger lyde til kommunikation, siger Rune Kristiansen.

Strålefinnede fisk udgør cirka 96 procent af alle nulevende fiskearter. Gruppen dækker vidt forskellige fisk i farve, form og adfærd. Ål, laks og søheste er med i gruppen.

LYD UNDER VAND

• Lydens hastighed i luft er cirka 343 meter i sekundet, svarende til cirka 1.235 kilometer i timen.

• Lydens hastighed i vand er cirka 1.484 meter i sekundet, svarende til cirka 5.342 kilometer i timen eller 4,3 gange så hurtigt som i luft.

• Hertz (Hz) er enheden, der angiver lydbølgernes svingninger/gentagelser per sekund.

• Mennesker kan normalt høre lyde mellem 20 og 20.000 Hz.

HØRELSEN HOS FISK

Hørelsen hos de fleste fisk sidder i det indre øre, også kaldet labyrinten. Af de tre øresten reagerer de to på lydbølger. Naturligvis er det meget artsafhængigt, men især dybe toner mellem 2 og 100 Hz bliver registreret. Den tredje øresten er et ligevægtsorgan, der hjælper fisken til at holde balancen.

Visse arter har ekstra god hørelse, blandt andre sildefisk, karpefisk og maller. Hos disse og andre fisk med hyperhørelse står øret i direkte forbindelse med svømmeblæren, som typisk også er relativt stor.

Den amerikanske stamsild spænder for eksempel fra 200 til 180.000 Hz, mens guldfisken kun kan høre fra 5 til 2.000 Hz. Langt de fleste større hjemlige danske arter, eksempelvis torsken, kan høre lyd i området fra 2 til 500 Hz, hvor 20 Hz er det mest optimale.

DILEMMA MED

KLOG KYLLINGEHJERNE?

Vi bruger ofte kyllingehjerne som skældsord for en, der er dum. Men forleden hørte jeg, at fuglehjerner bare komprimerer data bedre end mennesker, og at fuglehjerner kan vokse og svinde ind igen alt efter behovet, for eksempel til navigation, når det er tid til at trække. Er det rigtigt? Birthe

Kære Birthe

Fugle har kæmpestore hjerner i forhold til deres kropsmasse, faktisk lige så store som primater (abearter, herunder mennesket). Den absolutte størrelse af hjernen siger ikke i sig selv noget om, hvor intelligent et dyr er. Eksempelvis er hvaler ikke mere intelligente end mennesker, selv om de har langt større hjerner. Kragefugle og nogle papegøjer har hjerner på størrelse med en valnød, alligevel klarer de sig lige så godt som primater i kognitive test. Et godt udtryk for intelligens er antallet af hjerneceller (neuroner) og deres forbindelser. Et studie undersøgte 28 fuglearter og fandt ud af, at fugle har mere kompakte hjerner end pattedyr. Fugle pakker simpelthen hjernecellerne tættere, især i forhjernen. Fuglehjerner zipper altså ikke data, men presser flere hjerneceller ind i hjernen end pattedyr, så fuglehjernen kan

VIND EN MULEPOSE

Send dit spørgsmål om dyr eller dyrevelfærd til vores eksperter på dilemma@dyrenesbeskyttelse.dk

bearbejde lige så mange data lige så hurtigt med en mindre hjerne end primater med en langt større hjerne.

Fuglehjernens navigationssystem

ændrer sig, så vidt vides, ikke i løbet af deres liv. Til gengæld ændrer sangfugles hjerner sig sæsonbetinget. Den del af deres hjerne, som styrer indlæring og frembringelse af sang, ændrer anatomi alt efter sæsonen på grund af skift i hormonniveauet. Ændringerne opstår ved såkaldt neurogenesis, altså fødslen af nye neuroner, som man tidligere troede kun kunne ske i løbet af opvæksten. / Dorottya

Ralbovszki

HALELIG TALT

Er en hund altid glad, når den logrer med halen? / Kasper

Kære Kasper

Hundens hale fortæller meget om hundens humør, men det skal altid ses i sammenhæng med hunden som helhed, eksempelvis ørerne og resten af kroppen. For nu at begynde med halen, så er en hale, der er højt løftet over ryggen, et tegn på, at hunden er selvsikker og har gåpåmod. Står halen stift ud fra kroppen i forlængelse af ryggen, er det et tegn på, at hunden er på vagt eller nysgerrig. Er halen helt nede og inde mellem benene

på hunden, er det et tegn på, at hunden er utryg i situationen. Her vil ørerne ofte også være lagt ned og bagud. Hvis halen dertil begynder at svinge fra side til side nede mellem benene, er det enten, fordi hunden overvejer at flygte eller at angribe.

Når man skal aflæse sin hund på halen, er det vigtigt at kende halens udgangsposition, som man kan se, når halen hænger ned, og hunden hviler i sig selv.

Halens bevægelser hører også med til historien. Vi mennesker har lært, at en glad hund logrer. Det er også tit tilfældet. Logrer hunden med store bløde bevægelser enten i cirkel eller fra side til side, er det et tegn på glæde og afslappethed, især hvis hele kroppen følger med. Hvis hunden derimod er stiv i kroppen og har en stiv hale, der bevæger sig med små korte stød fra side til side, er det et tegn på, at hunden overvejer at flygte eller angribe. Det kan typisk være ved et nyt møde, hvor den er usikker på en anden hund eller et fremmed menneske. Så er det vigtigt at få hunden løftet ud af situationen og få skabt en god oplevelse for hunden. /

Karina Fisker

KARINA FISKER INTERNATCHEF

DOROTTYA RALBOVSZKI PH.D.-STIPENDIAT, KØBENHAVNS UNIVERSITET, INSTITUT FOR VETERINÆR- OG HUSDYRVIDENSKAB

Vind

Mulepose med Dyrenes Beskyttelses logo

Skriv kodeordet på et postkort, og send det til: Dyrenes Beskyttelse Redaktionen

Buddingevej 308 2860 Søborg

Eller på: dyrenesbeskyttelse.dk/kryds eller Konkurrence@ dyrenesbeskyttelse.dk

Senest den: 23. oktober 2023

Vindere nr. 2/2023: Henrik Marseen

København SV Lone Lander Nykøbing F Lene Dal Samsø

Jeres præmie er på vej!

Løsningen var: Kanelsnegl

QUIZ

1: I hvilken tilstand er søerne typisk, når de dør af varme i industristaldene om sommeren?

2: Hvilket organ bruger fisk især til at frembringe lyd?

GAVEBEVIS

Velkommen som medlem af Dyrenes Beskyttelse

GAVEBEVIS Velkommen som medlem af Dyrenes Beskyttelse

GIV EN GAVE, DER HJÆLPER DYRENE

Glæd en ven, dit barnebarn eller en anden, du har kær, med et års medlemskab af Dyrenes Beskyttelse.

• Som en del af Dyrenes Beskyttelse er du med til at give svigtede dyr en ny start på livet på vores 10 dyreinternater rundtomkring i Danmark.

• Du er med til at sikre, at Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 kan rykke ud at hjælpe dyr i nød.

• Du bidrager til, at vi sammen står fast som dyrenes beskyttere og påvirker politikerne til at træffe beslutninger, der sikrer mere dyrevelfærd.

Et medlemskab af Dyrenes Beskyttelse koster fra 125 kroner om året. Læs mere om medlemsfordele og gavemedlemskaber på www.dyrenesbeskyttelse.dk/gavemedlem, og vælg det medlemskab, du ønsker at glæde en af dine kære med. Du vælger selv, om du ønsker gavebeviset tilsendt via e-mail eller med posten.

Kolofon:

PROTEKTOR

Hendes Majestæt Dronningen

BESTYRELSESFORMAND

Per Jensen

DIREKTØR

Britta Riis

SEKRETARIAT

Buddingevej 308

2860 Søborg

www.dyrenesbeskyttelse.dk

33 28 70 00

db@dyrenesbeskyttelse.dk

MEDLEMSSERVICE

Mandag-torsdag kl. 9-16

Fredag kl. 9-15.30

33 28 70 25

medlem@dyrenesbeskyttelse.dk

NÆSTE BLAD

Omdeles uge 48

OPLAG

50.521 ifølge senest kontrollerede oplag ved Danske Medier

ANSVARSHAVENDE

Per Jensen, bestyrelsesformand

REDAKTØR

Johanne Gabel

jga@dyrenesbeskyttelse.dk

LAYOUT

Pernille Stokholm

FORSIDEFOTO

Johanne Gabel

KORREKTUR

Marianne Worm

Artikler og annoncer i bladet gengiver ikke nødvendigvis foreningens holdning. Eftertryk i uddrag tilladt med kildeangivelse.

TRYK

Du har modtaget en værdifuld gave, som hjælper dyr til at værdigt og naturligt liv. Som en del af Dyrenes Beskyttelse er du blandt andet med til at give svigtede dyr en ny start på livet på vores 10 dyreinternater rundt omkring Danmark. Du er med til at sikre, at Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 er bemandet 24 timer døgnet og kan rykke ud til dyr, der er kommet til skade den danske natur. Som medlem bidrager du også til, at vi sammen kan stå fast som dyrenes beskyttere og påvirke politikerne til at træffe beslutninger, der sikrer mere dyrevelfærd

Du har modtaget en værdifuld gave, som hjælper dyr til at værdigt og naturligt liv.

start på livet på vores 10 dyreinternater rundt omkring Danmark. Du er med til at sikre, at Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 er bemandet 24 timer

Som en del af Dyrenes Beskyttelse er du blandt andet med til at give svigtede dyr en ny

døgnet og kan rykke ud til dyr, der er kommet til skade den danske natur. Som medlem bidrager du også til, at vi sammen kan stå fast som dyrenes beskyttere og

påvirke politikerne til at træffe beslutninger, der sikrer mere dyrevelfærd i den danske lovgivning. TAK FOR DIN STØTTE

Denne tryksag er produceret

CO2-neutralt hos Stibo Printing Solutions

ISSN: 2596-5158

SVANEM ÆRKET

Tryksag 5041 0004

Denne tryksag er klimakompenseret i henhold til ClimateCalc.

kompenseret i henhold til

Kompensation er købt hos:

Kompensation er købt hos:

South Pole Carbon

South Pole Carbon

www.climatecalc.eu

www.climatecalc.eu

Cert. no. CC-000001/DK

PEFC/09-31-017

HER SLUTTER DIT MEDLEMSBLAD, men i dette nummer følger også Dyrenes

AFTRYK

DYRENE ARVER, NÅR VI ER VÆK s . 12

FRIVILLIGE PASSER VILDE DYR s . 18

JØRGEN HAR SIKRET SIN KATS FREMTID s . 24

Sæt dyreneaftrykditfor med testamentedit

s. 03 Velkomst

s. 04 Lad soen være mor

s. 05 Din arv kan påvirke loven

s. 06 En dag i dyrenes tjeneste

s. 08 Et hjem til reddede dyr

s. 12 Dyrene arver, når vi er væk

s. 14 Testamenterådgivning

s. 16 Leila har hjulpet flere tusinde katte

s. 18 Frivillige passer vilde dyr

s. 20 For unge til plejehjem

s. 22 Ingen ved, hvor lang tid vi har

s. 24 Jørgen har sikret sin kats fremtid

s. 26 Hvordan kommer dit kæledyr videre uden dig

s. 28 Mindeindsamling

s. 30 Kort og godt

DET GIVER GOD MENING AT TÆNKE PÅ DYRENE I DIT TESTAMENTE

Du kan være med til at sikre, at dyrenes sag bliver husket, og at svigtede dyr fortsat får livsvigtig hjælp.

Der er ingen regler for, hvor lidt eller meget du må give videre til dyrene. Alle beløb er vigtige, for at det store arbejde med at give dyr et bedre liv kan fortsætte.

• DU BESTEMMER – SÅ BÅDE ARVINGER OG DYR

TILGODESES

Du kan sagtens betænke både dine familiemedlemmer, bekendte og dyrenes velfærd. Du kan også betænke flere velgørende formål i dit testamente. Du vælger frit, om du vil give en testamentarisk gave, en procentdel af arven eller hele din arv til dyrene.

• DET ER GRATIS AT TEGNE TESTAMENTE

Mange tror, at det er besværligt og dyrt at tegne testamente. Det behøver det slet ikke at være. Du kan få hjælp og vejledning hos Dyrenes Beskyttelse. Tegner du testamente til fordel for Dyrenes Beskyttelse, tilbyder vi også gratis advokathjælp, hvis du ønsker det. Læs mere på side 14-15.

• DU FÅR ET DYRETESTAMENTE OVENI

Når du tegner testamente hos Dyrenes Beskyttelse, kan du få et dyretestamente gratis oveni. Med det kan du sikre dig, at Dyrenes Beskyttelse tager sig af dit kæledyr, hvis du går bort, før det gør. Læs mere på side 26.

• ARV SÆTTER AFTRYK, DER GØR EN FORSKEL

• DU BESTEMMER – ALLE BELØB TÆLLER

DU

KAN SÆTTE DYBE AFTRYK FOR DYRENE

Dyrene bestemmer ikke selv deres liv og skæbne. De er helt afhængige af os mennesker. Og det er en udfordring, når dyr ikke bliver behandlet med den respekt og omsorg, de fortjener. Heldigvis er vi mange, der holder af dyrene og vil dem det bedste. Nogle mennesker sætter et helt særligt aftryk i verden for dyrene ved at betænke Dyrenes Beskyttelse i deres testamente. Faktisk er cirka halvdelen af alle tiltag for bedre dyrevelfærd kun mulige på grund af netop gavmild arv til dyrene. Det siger noget om, hvor stor en forskel vi alle sammen kan være med til at gøre – selv når vi ikke er her mere.

I Dyrenes Beskyttelse er vi taknemmelige for alle midler, vi modtager på dyrenes vegne. Uanset om det er mindre eller større beløb. Alle beløb tæller i det vigtige arbejde med at gøre verden til et bedre sted for dyrene. De fleste ønsker helt naturligt at tilgodese deres familie i deres testamente. Men for mange er det også vigtigt at støtte noget, de brænder for eller har en særlig passion for – eksempelvis dyrenes ve og vel. Jeg har dyb respekt for mennesker, der på den måde giver noget af sig selv videre.

Det er også med dyb respekt, at vi fordeler den arv, vi får til dyrene. Vi ved, at det er et stort ansvar, og vi gør alt, hvad vi kan, for at de betroede midler gavner dyrene mest muligt med færrest mulige omkostninger. I Dyrenes Beskyttelse værdsætter vi alle dyr og tager os af alle dyr. Vi mener, at dyr har krav på et godt og værdigt liv, uanset om de lever i familier, i landbruget eller i naturen. Det har vi arbejdet på at sikre siden 1875 – og det fortsætter vi med, blandt andet med afgørende hjælp fra arv.

I bladet her kan du læse mere om de mange vigtige indsatser: Om svigtede familiedyr, der får en ny chance. Om de mange dyr i nød, der hver dag bliver reddet. Om arbejdet for at sikre bedre dyrevelfærd i landbruget i Danmark og i resten af verden. Og om det aftryk, vi sammen sætter på lovgivningen, så den tager hensyn til dyrs behov og velfærd. Både nu og fremover.

Et af de tiltag, som blandt andet er blevet muligt på grund af arv til dyrene, er vedtagelsen af Danmarks første dyrevelfærdslov. Som det første land i verden anerkendte dansk lov, at alle dyr er sansende væsener. En anden sejr er forbuddet mod nye burhønsbesætninger i Danmark fra 2023 og udfasningen af den eksisterende produktion af buræg. Vi har i ti år arbejdet hårdt for et stop for produktionen af buræg i Danmark – og de triste liv for hønsene, der lægger dem. Det er succeser, jeg er særlig stolt over, at vi har opnået i fællesskab.

Rigtig god læselyst!

BRITTA RIIS / DIREKTØR FOR DYRENES BESKYTTELSE

LAD SOEN VÆRE MOR

Knap en million danske søer er fikseret med jernbøjler i lange perioder af deres liv. Det er helt i strid med soens behov. Derfor arbejder Dyrenes Beskyttelse for et forbud mod fiksering i hele soens cyklus.

Søerne fastlåses mellem et sæt tremmer uafbrudt i fire til fem uger ad gangen, hvor de ikke kan vende sig, gå rundt eller komme ud. Dermed afholdes de også fra at udvise deres normale adfærd, blandt andet redebygning og yngelpleje. Derfor arbejder Dyrenes Beskyttelse benhårdt på at få indført et forbud imod den praksis, som tæt på en million søer i den konventionelle svineproduktion lever under.

I naturen vil en so bygge sin rede over mange timer før faring, og først når reden er færdig, vil hun falde til ro og gøre sig klar til at føde. Hun er meget forsigtig i reden, når pattegrisene først er der. Det er en del af hendes normale adfærd, og derfor er fiksering i hele denne periode et voldsomt overgreb på soen og hendes behov for at være mor for sine grise.

Dyrenes Beskyttelse arbejder politisk for at få et forbud mod fiksering gennemført. Til at bakke op om det politiske arbejde, er det vigtigt at sikre, at søerne kommer på den offentlige dagsorden, og klæde den danske befolkning på til at bakke op om kravet om bedre forhold for søerne i de danske stalde. Derfor understøttes det politiske arbejde med pressearbejde og med historier, både om, hvordan der ser ud i staldene, men også om, hvordan god dyrevelfærd ser ud.

Grisenes velfærd ligger Dyrenes Beskyttelse meget på sinde, og der er nok at tage fat på. Fiksering af søerne er et af de helt store problemer, og Dyrenes Beskyttelse stopper ikke med at tale om det, førend der er fundet en løsning.

TEKST PERNILLE SCHOUSBOE / FOTO THOMAS DEGNER

DIN ARV KAN PÅVIRKE LOVEN – TIL

GLÆDE FOR TUSINDVIS AF DYR

Dyrs velfærd er meget afhængig af de regler og love, som danske politikere vedtager. Derfor arbejder vi i Dyrenes Beskyttelse konstant på at påvirke lovene til dyrenes bedste. Når du støtter dyrene via fx arv, er du med til at give dyrene en langsigtet stemme i dansk politik. En stemme, der kan sikre millioner af dyr et bedre liv.

Alle dyr har krav på et godt liv. Men dyr, der bliver dårligt behandlet, kan ikke selv sige fra. En stor del af Dyrenes Beskyttelses arbejde handler derfor om at sikre indflydelse på lovene, så de bliver mest muligt dyrevenlige.

Sammen med dyrevenner, som dig, påvirker vi politikerne ved at:

• sikre, at de har korrekt viden om dyr til at sikre dem den bedste velfærd

• sørge for, at de er opmærksomme på dyr, når de lovgiver

Den 1. januar 2021 trådte Danmarks første dyrevelfærdslov i kraft. Dyrevelfærdsloven erstattede og forbedrede den mere end 100 år gamle Dyreværnslov. Som det første land i verden anerkender Danmark nu, at alle dyr er levende og sansende væsener. Det ved de fleste mennesker nok godt, men det er alligevel en

milepæl, at det skrives ind i en lovtekst, for det forpligter nuværende og fremtidige lovgivere og myndigheder til at tage hensyn til det enkelte dyrs behov, når der laves nye regler.

Dyrevelfærdsloven er en rammelov. Det betyder, at Folketinget på mange områder giver fødevareministeren bemyndigelse til at fastsætte konkrete regler for dyrevelfærden for alt lige fra folks kæledyr til de mange millioner dyr i dansk landbrug.

I Dyrenes Beskyttelse følger vi det arbejde meget tæt, og vi holder lovgiverne op på deres løfte om, at alle dyr er levende og sansende væsener med hver deres unikke behov og adfærd, som der skal tages hensyn til.

TEKST CLAUS NIELSEN LYCKHAGE / FOTO DYRENES BESKYTTELSE

EN DAG I DYRENES TJENESTE

Når en bekymret borger ringer til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812, sidder frivillige dyrereddere klar til at rykke hurtigt ud i dyreambulancen for at hjælpe nødstedte dyr. Kom med på en begivenhedsrig dag med dyreambulancen.

Det er en grå fredag morgen, da Louise Marie Jønsson møder ind til sin vagt som frivillig dyreredder i dyreambulancen. Hun kender de fleste andre i vagtcentralen godt, da hun har været knyttet til Dyrenes Beskyttelse siden 2018.

Sidste år modtog 1812 124.000 opkald om dyr i nød. Det er på baggrund af henvendelserne til 1812, at dyreambulancen kører ud for at hjælpe dyr i nød.

Louise Marie Jønsson er 29 år og studerer til dyrlæge. Hendes hjerte banker så meget for dyrene, at hun både er frivillig dyreredder og kredsformand i Nordsjælland. Hun er særlig glad for at være frivillig dyreredder, da hun trives godt med aktion. Og der går ikke længe, før den første opgave triller ind.

DUE MED HJERNESKADE

Vagtens første sag omhandler en passiv due ved Vanløse Station, og vi kører straks af sted i dyreambulancen. Da vi ankommer til stationen, finder vi hurtigt den bekymrede kvinde, som har ringet til 1812. Louise Marie Jønsson fragter duen tilbage til ambulancen, hvor hun tjekker den:

– Duens pupiller er meget røde og udspilede. Desuden dirrer dens hoved, og den kan ikke holde sig oprejst. Duens ene ben er helt deformt, og dens fjerdragt er heller ikke pæn, siger hun.

Louise laver 'vingetesten' for at se, om duens vinge rykker sig på plads med det samme, når hun lige så stille trækker den ud fra duens krop. Det gør den ikke, og da den højst sandsynligt har fået en hovedskade,

TEKST FIE BAU MADSEN OG MARIE HOUGAARD / FOTO DYRENES BESKYTTELSE

OM DYREAMBULANCEN

Dyrenes Beskyttelse råder over 10 aktive dyreambulancer, fordelt over hele landet. Dyreambulancerne bemandes hovedsageligt af frivillige dyrereddere, der får opgaver fra Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812.

beslutter hun, at det mest humane er at aflive den lille fugl. Duen får fred, og lige efter ringer telefonen igen. Vi har fået den næste sag. Turen går til Amager.

ET MALPLACERET ÆG

Næste sag er en due, der opfører sig underligt på en altan på Amager. Da vi ankommer til altanen, sidder to duer og ser skræmt på os, men så snart vi åbner altandøren, flyver de væk. På altanen ligger en overraskelse til os i form af et lille dueæg.

Da ægget ligger midt på altanen, har det dårlige vilkår for at blive til en dueunge. Louise Marie Jønsson laver derfor en hurtig vurdering, og i samråd med kvinden bygger de en rede i altankassen til ægget.

– Ifølge loven om jagt og vildtforvaltning må fugles æg hverken flyttes eller ødelægges. Derfor er det den bedste løsning at se, om dueparret ikke kommer tilbage til deres æg, når vi har lagt det op i altankassen, fortæller Louise Marie Jønsson.

Vi aftaler med kvinden, at hun kan ringe 1812 igen, hvis hun har brug for mere råd og vejledning.

EN UNG SKARV KLARER DEN

Dagens sidste tur i ambulancen kommer efter et opkald fra en fisker, der har set en hejre uden vinge i Sydhavnen. Da vi ankommer, får vi fat i fiskeren, som viser os, hvor den skadede fugl befinder sig. Ved nærmere eftersyn viser det sig dog, at det drejer sig om en skarv og ikke en hejre.

Louise hopper i sine waders og bevæger sig først ud mod skarven, der sidder på en bro. Ved nærmere eftersyn kan hun se, at skarvens fjer mangler på den ene vinge, men at fuglen ellers er intakt og uden sår. Den unge skarv kan derfor ikke flyve, men da det er en vandfugl, der primært finder føde i havet, kan den sagtens klare sig, mens fjerene vokser ud igen.

En dag i dyrenes tjeneste er slut, og i sekretariatet i Buddinge venter en kop kaffe at varme sig på.

142.943

så mange opkald modtog 1812 i 2022

32.183

sager blev håndteret af det frivillige beredskab i 2022

24.738

så mange sager om tilskadekomne vilde dyr er frivillige dyrereddere rykket ud til i 2022

ET HJEM TIL REDDEDE DYR

Reddede dyr skal have mulighed for at leve et godt liv i zoologiske haver. Her fortæller de samtidig historien om artsfæller i fangenskab og i det fri.

Eksotiske dyr, der kommer ud af privat fangenskab, ulovlig handel eller et liv i cirkus, fortjener at leve godt resten af deres liv. Deres fortællinger er samtidig de zoologiske haver og dyreparkers trækplaster for de besøgende, som dermed kan blive klogere på såvel dyrevelfærd som dyrenes artsfæller i naturen. Derfor arbejder Dyrenes Beskyttelse for at sikre reddede dyr en plads i zoos.

Det startede for cirka fem år siden, hvor forbud mod brug af vilde dyr i cirkus blev til virkelighed i en lang række europæiske lande. Disse dyr har, ligesom dyr konfiskeret fra den illegale handel, brug for et nyt og endeligt hjem, der sætter deres velfærd i højsædet.

I Danmark blev det i 2018, efter en årelang indsats, forbudt at holde vilde dyr i cirkus. Det betød, at de fire cirkuselefanter Lara, Jenny, Djungla og Ramboline blev hjemløse. I samarbejde med Knuthenborg Safaripark gik Dyrenes Beskyttelse derfor i gang med at finde en holdbar løsning, der tilgodeså elefanternes behov for plads, berigelse og hvile. Det omfattende arbejde resulterede i, at Dyrenes Beskyttelse og Knuthenborg Safaripark i maj 2020 kunne åbne Elefantsletten, hvor Danmarks første rescue-elefanter kunne nyde deres velfortjente otium.

Senere kom en svensk elefant til, og der blev også plads til den spanske cirkustiger Keni i safariparken. Men langt flere rescue-dyr har brug for hjælp, og det kræver noget ekstra af zoologiske haver.

- De mange rescue-dyr kræver, at de zoologiske haver nytænkes. Vi mener, at fremtidens zoo er en dyrepark, der også er et fristed, hvor tiloversblevne og reddede dyr fra for eksempel cirkusser eller private hjem udgør en del af dyrene i zoo, siger biolog i Dyrenes Beskyttelse, Anne Sofie Meilvang.

Denne opgave skal tænkes sammen med de zoologiske havers grundlæggende arbejde med at bevare truede arter og deres habitater, formidle viden om dyr og forske i blandt andet dyrevelfærd, veterinærvidenskab og ernæring af dyr.

KRIGENS DYR FÅR OGSÅ PLADS

Efter Ruslands invasion af Ukraine har Dyrenes Beskyttelse i samarbejde med Knuthenborg Safaripark fået tre ukrainske løver til parken på Lolland. Hunløverne Simba, Ploy og Molly blev reddet ud fra en lille, privat dyrepark, der ligger i krigszonen tæt på grænsen mellem Rusland og Ukraine. Der vil formodentlig komme flere af krigens løver til parken, hvorfor der nu bygges et nyt, moderne løveanlæg.

TEKST SØREN KROGSGAARD / FOTO DYRENES BESKYTTELSE

Reddede dyr appellerer til danskerne, og de kan bruges til at formidle flere vigtige fortællinger. Løverne i Knuthenborg fortæller for eksempel historien om de dårlige forhold, eksotiske dyr stadig holdes under i mange lande, og den udbredte private handel med dem. Men samtidig kommer løverne også til at fungere som ambassadører for deres artsfæller i det fri. Derfor er det oplagt, at zoologiske haver, som jo har erfaringen og ekspertisen i at passe eksotiske dyr, også vil påtage sig ansvaret med at hjælpe dyr fra hele verden. Selvfølgelig under forudsætning af, at de reddede dyr får lov at leve i topmoderne anlæg, der er specialdesignede til det enkelte dyrs behov for fysisk og psykisk beskæftigelse og udfoldelse.

– Dyr fra cirkusser, handlen med vilde kæledyr eller nødstedte dyr fra krigszoner er levende, følende væsner med et rigt sanseliv. De har krav på et godt liv, og den dagsorden vil fylde mere og mere den kommende tid i takt med, at vi som samfund udvikler os. Det, tror jeg også, vil afspejle sig i samfundets holdning til zoologiske haver, siger Anne Sofie Meilvang.

De fire pensionerede cirkuselefanter Lara, Jenny, Djungla og Ramboline på Elefantsletten i Knuthenborg Safaripark.

DYRENE ARVER, NÅR VI ER VÆK

For Tina og Søren Jensen er det vigtigt, at de selv har besluttet, hvordan deres formue skal fordeles, når de ikke er her mere. De har valgt Dyrenes Beskyttelse, fordi de gerne vil bidrage til at beskytte alle slags dyr.

– Jeg har haft hund, siden jeg var barn, har altid elsket dyr og har et stort ønske om at hjælpe og beskytte dyr. Det kan jeg jo ikke gøre alene, men med mit testamente kan jeg give dyrene min stemme på deres vegne, siger Tina Jensen, som er mangeårigt medlem af Dyrenes Beskyttelse og sammen med sin mand, Søren Jensen, har valgt at skrive foreningen ind i testamentet.

– Jeg kender Dyrenes Beskyttelse som en seriøs og bredt anerkendt forening, der varetager dyrevelfærd for både kæledyr og produktionsdyr i såvel Danmark som i Europa til gavn for både dyr, mennesker og

vores natur, siger Tina Jensen om valget af, hvem der er tilgodeset i testamentet.

Arven fra Tina Jensen skal deles ligeligt mellem Dyrenes Beskyttelse, Kræftens Bekæmpelse og Tinas søster.

– For os er det vigtigt, at vi selv har besluttet, hvordan vores formue skal fordeles den dag, vi ikke er her mere, siger Tina Jensen, som er 58 år og gift med Søren Jensen, 60 år. Allerede i 2006 oprettede parret testamente, da de måtte erkende, at de var ufrivilligt barnløse.

TEKST JOHANNE GABEL / FOTO THOMAS DEGNER

Tina og Søren Jensen og cockerspaniel Stella på syv år ved St. Dyrehave i Hillerød. – Vi er begge helt skudt i cockerspanieler. Så Stella er den tredje af slagsen her hos os.

– For nylig ændrede vi nogle få punkter i testamentet, til dels inspireret af, at jeg i efteråret deltog på et webinar om Det Gode Testamente og fik genopfrisket arvereglerne. Det er forholdsvis enkelt at oprette testamente, og dertil kommer, at der ikke er boafgift på den arv, der går til de velgørende organisationer. Jeg kan stærkt anbefale at tænke velgørende organisationer ind i testamentet med enten et bestemt beløb eller en procentsats af formuen.

Tina og Søren Jensen har været meget åbne om deres overvejelser og har drøftet testamente med deres familie, i vennekredsen og blandt kollegaer. Tina

Jensen arbejder i et pengeinstitut, hvor det hører til hverdagen at tale om arv og testamente. Alligevel oplever parret, at der kan være en vis tilbageholdenhed over for at tænke på og tale om, at der kommer en tid, hvor man ikke er her mere. Selv har de det godt med, at der er styr på, hvad der så skal ske med den eventuelle formue, som de efterlader.

– Vi er superglade for beslutningen, siger Tina

Jensen.

Hør, hvordan du kan sætte dit aftryk for dyrene med din arv. RING 33 28 70 02

DET ER NEMMERE AT BETÆNKE DYRENE, END MANGE TROR

Det behøver hverken være kompliceret eller dyrt at tegne sit testamente. Hos Dyrenes Beskyttelse er der hjælp at hente og mulighed for at få advokaten betalt.

Kan jeg give arv til både dyrene og min familie? Hvor meget eller lidt må jeg give? Hvad koster det, og hvordan kommer jeg i gang? Det er nogle af de spørgsmål, mange sidder med. Uanset hvilke spørgsmål, du har, kan du få hjælp, råd og vejledning hos Dyrenes Beskyttelses testamenterådgivere, Cathrin og Brigitte.

GRATIS ADVOKATHJÆLP

Advokatomkostninger er ofte en af barriererne for at få skrevet sit testamente. Derfor er noget af det vigtigste at vide, at du kan få advokatens arbejde betalt, hvis du testamenterer til Dyrenes Beskyttelse. Det er også værd at understrege, at du selv bestemmer over den del af din arv, der ligger ud over tvangsarven. Du kan vælge at give en del af din arv eller hele arven. Alle beløb gør en vigtig forskel.

ERIK FORMIDLER ARVEN SIKKERT VIDERE TIL DYRENE

Når tiden kommer, hvor arven skal til udbetaling, får økonomichef i Dyrenes Beskyttelse, Erik Nielsen, besked fra skifteretten. Det er Eriks opgave at sikre, at ejendom og andre værdier bliver solgt bedst muligt, så der går mest mulig arv til dyrene.

INDBLIK I ARVEREGLER

Dyrenes Beskyttelse er sammen med flere end 50 andre velgørende organisationer en del af Det Gode Testamente. På detgodetestamente.dk kan du blandt andet få indblik i arveregler, se nyttige tjeklister og høre, hvorfor andre har tegnet testamente til fordel for en god sag.

TEKST RIKKE VENNERVALD / FOTO THOMAS DEGNER

Dine testamenterådgivere

HVAD

BESTÅR JERES ARBEJDE I SOM TESTAMENTERÅDGIVERE?

Vi får en god snak med dem, der ringer til os. Og vi svarer på de spørgsmål, der naturligt opstår, når man overvejer at testamentere til dyrene. De fleste har tænkt over deres testamente i et stykke tid. Nogle vil gerne tale om, hvordan de bedst kan hjælpe dyrene med deres arv. Andre har konkrete spørgsmål. De fleste har en tæt relation til dyr, så vi taler ofte om dyrene. Vi opfordrer gerne til, at man besøger et internat, hvor man kan se hjælpen på nært hold. Vi sender også materiale ud, hvor man kan læse om Dyrenes Beskyttelses arbejde i det forgangne år.

HVAD HJÆLPER I TYPISK MED?

Mange vil gerne vide, hvordan de kommer i gang. Vi råder folk til at tænke over, hvad og til hvem, de gerne vil give noget videre i deres testamente. Og så uddyber vi de muligheder, der kunne være. Vi henviser til vores husadvokat eller hjælper med at finde en lokal advokat. Mange ved ikke, at de kan få udgiften til testamentet betalt af Dyrenes Beskyttelse, når de betænker dyrene, så det bliver de glade for. En anden pointe er, at testamentet ikke er bindende. Livet kan ændre sig for alle, så det er vigtigt at vide, at testamentet kan gøres om.

HVORFOR HAR I VALGT AT ARBEJDE FOR DYREVELFÆRD?

Vi holder begge meget af dyr og vil gerne hjælpe dyr i nød. Dyr er så afhængige af os mennesker, så vi skal gøre, hvad vi kan, for at beskytte dem og sikre, at de kan få et værdigt liv.

HØR OM DINE MULIGHEDER – RING 33 28 70 02

Få en uforpligtende snak med Cathrin eller Brigitte alle hverdage kl. 9-16 (fredag 9-15:30)

Brigitte Løvbeck (tv.) og Cathrin Larsen, Dyrenes Beskyttelse

“JEG HAR HJULPET FLERE TUSIND KATTE I MINE 25 ÅR SOM FRIVILLIG”

Dyr betyder rigtig meget for frivillig kredsformand og områdeformand i Dyrenes Beskyttelse, Leila Andersen. Så meget, at hun vier det meste af sin tid til at stå på spring, hvis Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral ringer om dyr i nød.

En ildsjæl med et stort hjerte for dyrene. Så kort kan Leila Andersen beskrives. Som en af Dyrenes Beskyttelses 200 frivillige kredsformænd – og områdeformand for Vejle-området – er hun en del af det landsdækkende sikkerhedsnet for danske dyr. Hun elsker at hjælpe dyr og at sikre, at de trives.

– Jeg er vokset op med dyr helt fra barnsben af. Det ligger simpelthen til familien. Min mor og far havde en hundepension og et dyreinternat, og vi har haft både heste, hunde og duer. Min datter er også frivillig kredsformand, så dyr og dyrevelfærd fylder rigtig meget hjemme hos os. Og det betyder bare alt for mig, at dyrene har det godt, siger Leila.

ØJNE PÅ SAGEN OG HURTIG HJÆLP

Leilas vigtigste opgave er at sikre nødstedte dyr hurtigst mulig hjælp. Så snart bekymrede borgere har ringet til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral med mistanke om, at et dyr er i akut nød, bliver Leila kontaktet og tager ud og vurderer sagen. Det kan for eksempel være heste på en mark uden læ, en fugleunge, der er faldet ud af reden, eller killinger efterladt i en papkasse. Det kan også være en hvalpefabrik, hvor hundene lever under dybt kritisable forhold.

– Det første, jeg gør på stedet, er at afklare, om dyret virkelig er i nød, eller om det er en misforståelse. I dyreværnssager banker jeg på hos folk og taler med

Leila Andersen, frivillig kredsformand og områdeformand i Dyrenes Beskyttelse

“ Jeg satte kassen på gulvet ved forsædet, mens jeg kørte til internatet. Pludselig rakte katten poten ud, åbnede kassen og kravlede stille op på skødet af mig og lå og spandt. Den kat glemmer jeg aldrig!”

FAKTA

• Leila Andersen

• Bor i Tvingstrup ved Horsens med sin mand

• Frivillig i mere end 25 år i Dyrenes Beskyttelse som blandt andet kredsformand og områdeformand for Vejle-området. Medlem af bestyrelsen.

• Vokset op med dyr, som hunde, heste og duer. Har i dag to kleiner münsterlændere, Athena og Kongo.

dem om dyrenes behov, og hvad loven siger. Og nogle gange kan det være nødvendigt at få politiet ud.

Er en hund eller kat for eksempel kommet til skade, finder Leila ud af, om der er en ejer. Hvis ikke, afleverer hun den på Dyrenes Beskyttelses internat i området. Er det et nødstedt vildt dyr, som et pindsvin eller en svane, kommer det til områdets vildtplejestation.

DUMPEDE KATTE ER ET KÆMPE PROBLEM

Katte er blandt de dyr, der oftest har brug for hjælp. Leila bliver kaldt ud til rigtig mange katte, der er gået hjemmefra, eller katte, der er blevet efterladt.

– Jeg har stået med mange katte, der er blevet dumpet på rastepladser, i grøftekanter og sågar på tankstationer. Dumpede katte er et kæmpe problem. Derfor er jeg også med til at samle underskrifter for, at vi får en kattelov, så katte kan få den respekt, de fortjener.

En af de mange dumpede katte, Leila har hjulpet, gjorde et særligt indtryk på hende. Katten var blevet efterladt ved en container i en transportkasse, som Leila tog med i sin bil.

– Jeg satte kassen på gulvet ved forsædet, mens jeg kørte til internatet. Pludselig rakte katten poten ud, åbnede kassen og kravlede stille op på skødet af mig og lå og spandt. Den kat glemmer jeg aldrig!

HJÆLP TIL BÅDE DYR OG MENNESKER

Når dyr bliver svigtet eller kommer i nød, ligger der ofte traumatiske oplevelser bag. Det kan for eksempel være skilsmisse eller sygdom, der gør, at ejerne ikke længere kan tage sig af deres dyr. Derfor er det for Leila vigtigt både at hjælpe dyr og deres mennesker.

– Jeg går meget ind for det forebyggende arbejde. Faktisk bliver jeg allermest glad, når jeg på én og samme tid kan hjælpe dyret og dets ejer, slutter Leila.

Som nybagt kredsformand hjalp Leila de her svigtede heste med at få nye, bedre forhold. Sagen tog flere år, men endte til dyrenes bedste.

FRIVILLIGE PASSER VILDE DYR

Dyrenes Beskyttelse tager imod syge og tilskadekomne vilde dyr på 22 vildtplejestationer fordelt rundt omkring i Danmark. På vildtplejestationerne hjælper vores frivillige vildtplejere dyr i nød, indtil de kan genudsættes i den fri natur.

For at dyr på vildtplejestationer kan passes og plejes optimalt, kræver det begrænset kontakt med dyrene. I stedet indebærer det mest af alt beskidt – og indimellem tungt – arbejde. Det daglige arbejde består blandt andet i at muge ud, vaske, spule, give foder og tilse dyrene.

– Man kæler ikke med de vilde dyr, men rører dem kun, når det er nødvendigt, da unødig menneskekontakt i de fleste tilfælde vil stresse dyrene, siger Trine Fog Reenberg, vildtplejekoordinator i Dyrenes Beskyttelse.

GENUDSÆTNING ER MÅLET

Når et sygt eller tilskadekommet dyr bliver indleveret på en vildtplejestation, er målet altid, at dyret i sidste ende skal genudsættes i naturen.

– På vildtplejestationen vil vildtplejeren vurdere dyrets chance for at overleve. Det er vigtigt, at dyret kan vende tilbage til et sundt og velfungerende liv i det fri, siger Trine Fog Reenberg.

60 procent af de dyr, der hver dag kommer ind på Dyrenes Beskyttelses vildtplejestationer, overlever deres skade og kan vende tilbage til et liv i det fri.

PINDSVINEUNGER FLASKES OP

De hyppigste gæster i pleje på Dyrenes Beskyttelses vildtplejestationer er gråænder, pindsvin, musvåger, tårnfalke, knopsvaner, duer, natugler, egern og harer, men også mange andre arter kommer i pleje. Hvis en pindsvineunge kommer ind på en vildtplejestation, handler det først om fremmest om at sikre sig, at ungen har gode chancer for at kunne plejes og genudsættes. Er dette tilfældet, vil vildtplejeren gå i gang med at flaske ungen op.

– Der ligger et stort arbejde i at pleje pindsvineunger. De skal have flaske hver anden time i al den tid, hvor de opholder sig på vildtplejestationen. Det er også det dyr, hvor vildtplejeren faktisk arbejder tættest på dyret under opholdet. Så snart ungen er blevet stor nok til at klare sig selv, vil den blive genudsat i naturen, afslutter Trine Fog Reenberg.

Alle vildtplejere er frivillige, som er en del af Dyrenes Beskyttelses store beredskab. Der er i alt 22 vildtplejestationer fordelt rundt om i Danmark.

TEKST STINE FREDBERG PEDERSEN / FOTO MARIE HOUGAARD

�

Leon og Maria Holm Kragh fra Våbensted Vildtplejestation er nogle af de frivllige, der gør et kæmpe stykke arbejde for at få vilde dyr på benene og vingerne igen.

FOR UNGE TIL PLEJEHJEM

Mini og Blondie var henholdsvis syv og fem år gamle, da deres ejer kom på plejehjem. De to hunde var derfor alt for unge til selv at komme på plejehjem. Heldigvis kom de til Nordjyllands Internat, hvor de fik en ny chance.

Mini og Blondie boede hos et ældre ægtepar, hvor de to hunde var meget elskede. Desværre døde manden i starten af sommeren 2019, og herefter kom konen på plejehjem. Ægteparrets voksne børn tog i første omgang de to hunde med hjem, men da de havde lange arbejdstider, var dette ikke en god løsning for Mini og Blondie. Derfor blev hundene indleveret på Nordjyllands Internat, så de kunne få et nyt, kærligt hjem.

SUPER VELFUNGERENDE HUNDE

Mini og Blondie var to super velfungerende hunde, som tydeligvis kom fra et hjem, hvor der havde været tid og overskud til at tage sig godt af dem. De kunne være alene hjemme, gik begge pænt i snor og var generelt enormt sociale. De var med andre ord helt klar til et nyt, kærligt hjem.

Margit og hendes mand har altid haft katte, men efter at de har fået mere tid, var det vigtigt for dem at få et familiemedlem, som nemt kunne komme med dem i sommerhuset. Derfor kontaktede Margit Nordjyllands Internat.

SVIGTEDE DYR FÅR LIVSVIGTIG HJÆLP

VIA INTERNATERNE

• Dyrlægetjek, behandling og vacciner

• Foder og pleje

• Omsorg og kærlighed

• Træning og leg

• Et nyt hjem, der passer til dyrets behov

Herfra gik der et par uger, men så snart Mini og Blondie kom ind på internatet, vidste medarbejderne, at de ville være et godt match til Margit og hendes mand – og de havde helt ret!

I dag bor Mini og Blondie hos Margit og hendes mand, som har masser af tid og overskud til at opfylde de to hundes behov.

PASSER PÅ HINANDEN

– Mini og Blondie er er virkelig gode ved hinanden. Hvis den ene bruger en kurv, så accepterer den anden det med det samme. Ikke noget med at blive sur og lave drama. Men de kan godt konkurrere med hin-

TEKST FIE BAU MADSEN / FOTO CATHRINE COCKS

anden. Mini kan godt finde på at drille Blondie, men Blondie er utrolig overbærende. De har begge to en masse krudt i røven, fortæller Margit.

Til trods for en masse krudt er både Blondie og Mini nogle rigtige puttehunde. Og heldigvis er der en masse tid og overskud til både at brænde krudt af og putte i sofaen.

– De elsker at komme i skoven, så der kommer vi hver dag. Mini er dog ikke særlig glad for regn, så vi kommer ikke så langt, når det regner. Men de elsker at ligge ved os i sofaen, især Mini er en rigtig skø -

dehund. Det er så hyggeligt, siger Margit glad. Hun fortæller, at Mini altid er på skødet.

Hvert år er der flere hunde, som får en ny chance, når deres tidligere ejere skal på plejehjem. Mini og Blondie var alt for unge til at komme på plejehjem, men heldigvis fik de to hunde et nyt, kærligt hjem, hvor de kan leve resten af deres liv.

Hør, hvordan du kan sætte dit aftryk for dyrene med din arv.

INGEN VED, HVOR LANG TID VI HAR

Pia Pedersen har haft hunde i sit liv gennem 42 år nu. Hundene er hendes flok og nærmeste familie og netop derfor, er det vigtigt for hende at sikre, at der bliver taget hånd om hundene, hvis hun går bort først. Pia har derfor oprettet et dyretestamente til sine hunde.

Et smalt hoved med nysgerrige, brune øjne og et pjusket hoved med rolige øjne møder Pia Pedersens gæster som det første, når de træder ind i det lille, hyggelige hus. De to pelsede beboere er Pias hunde, Conrad og Fifi, og det mærkes hurtigt, at hundene er en lige så stor del af hjemmet, som Pia selv.

– Hundene er min kernefamilie, og de sørger for, at jeg aldrig føler mig ensom, selvom jeg er meget alene. Jeg ser dem dog ikke som mine børn, og de bliver behandlet som hunde, men vi er meget tætte. De giver mig også afløb for mit omsorgsgen og er bare rigtig godt selskab, siger Pia Pedersen.

Pia har tidligere arbejdet som sygeplejerske, og her oplevede hun helt tæt på, hvordan livet hurtigt kan ændre sig. Hun var derfor ikke sen til at oprette et dyretestamente til sin gamle hund, og det viste sig at være den helt rigtige beslutning.

– Dyretestamentet gav mig en fantastisk ro, og jeg er så glad for at vide, at nogen tager hånd om mine hunde, hvis jeg lige pludselig ikke er her længere. Vi ved ikke, hvad der sker, men vi kan gøre vores bedste for at sikre vores kære, og det er i mit tilfælde hundene, siger Pia Pedersen.

FRA OPDRÆT TIL GENBRUGSHUNDE

De sidste 42 år har Pia Pedersen haft hunde i sit liv, både som single og i sit tidligere forhold. Hundene fylder meget i hendes liv, og hun har både avlet og gået på udstilling. I dag underviser hun i sin lokale hundeklub og dyrker mange forskellige typer hundesport med Fifi og Conrad.

– Tidligere har jeg avlet Schnauzere, men i dag har jeg udelukkende genbrugshunde. Det giver bare så meget mening at hjælpe de hunde, der er blevet tilovers, siger Pia Pedersen.

Fifi er en riesenschnauzer på 9 år. Hun er født i Grækenland og blev fundet i en container med sine kuldsøskende, kasserede som skrald, fordi de var syge med parvovirus. Heldigvis blev de reddet af en græsk dyreværnsorganisation og kom derefter til Danmark, hvor Pia adopterede Fifi. Conrad er en whippet på 3 år, som havde haft fire forskellige hjem, før han flyttede ind hos Pia. Conrad kunne ikke være alene hjemme, men det har han lært nu.

DYRENE SKAL HAVE DET GODT

Selvom det er hundene, der fylder mest i Pias liv, så går hun generelt meget op i dyrs velfærd. Pia har i mange år fulgt med i Dyrenes Beskyttelses arbejde, og hun interesserer sig både for landbrugsdyr og for de dyr, der lever ude i naturen.

– For mig er alle dyr lige betydningsfulde, og det arbejde, som Dyrenes Beskyttelse laver for at forbedre forholdene for både landbrugsdyr og dyr i den danske natur, betyder rigtig meget for mig. En hund er ikke mere værdifuld end en høne, og vi er forpligtede til at passe godt på dyrene, siger Pia Pedersen.

Pia Pedersen drømmer om, at alle dyr får det rigtig godt, og for hende var det derfor oplagt at støtte Dyrenes Beskyttelse. Ud over dyretestamentet, som omhandler hendes hunde, har Pia valgt at oprette et almindeligt testamente, hvori Dyrenes Beskyttelse er betænkt. Dyrene er Pias hjertesag, hvilket hun viser med sit testamente.

Læs mere om dyretestamente på side 26.

JØRGEN HAR SIKRET SIN KATS FREMTID

Jørgen Nielsen har tegnet et dyretestamente, som skal sikre, at der bliver taget hånd om hans kat, Christian, hvis Jørgen går bort først. Det betyder, at Dyrenes Beskyttelse tager sig af Christian og finder et nyt og kærligt hjem til ham.

For næsten fem år siden kom der en lille killing gående ind i Jørgen Nielsens have. Killingen var sulten og opsøgende, og Jørgen forsøgte derfor at finde ud af, om nogen savnede den. Men efter en tur rundt blandt naboerne, viste det sig, at killingen var hjemløs. Killingen flyttede derfor ind ved Jørgen og fik navnet Christian.

– Da han kom ind i haven, skyndte jeg mig ned for at købe kattemad ved købmanden, for killingen var meget sulten. Heldigvis kunne han spise selv, ellers havde jeg været helt på Herrens mark. Derefter tog jeg ham til dyrlægen, som vurderede ham til at være tre måneder og tjekkede, at han havde det fint, siger Jørgen Nielsen og fortsætter:

– Jeg var godt nok i tvivl, om han skulle blive her ved mig, men det virkede ikke som om, at Christian var det mindste i tvivl. Han kom bare tillidsfuld ind i haven, og så har han boet ved mig siden.

ET DYRETESTAMENTE GIVER TRYGHED

Da Jørgen besluttede sig for at tegne sit eget testamente, gjorde hans advokat ham opmærksom på, at det var muligt at tegne et dyretestamente, så Dyrenes Beskyttelse tager sig af Christian, når Jørgen ikke er her mere. Denne mulighed var den helt rigtige for Jørgen.

– Jeg har fulgt med på TV2 Nord, når de har besøgt Dyrenes Beskyttelses internat i Hjallerup. Det arbejde, de gør for at hjælpe ejerløse katte, gør et stort indtryk på mig. Nu da jeg har Christian, er det virkelig skønt at vide, at nogen tager sig af ham, hvis

jeg skulle gå bort før ham. Selvom Christian er glad for mine naboer, så ved jeg ikke med sikkerhed, om de kan tage sig af ham. Derfor er det bare godt at vide, at Dyrenes Beskyttelse gør det for mig, siger Jørgen Nielsen.

Dyretestamentet har givet Jørgen Nielsen ro, da han ved, at Christian aldrig vil blive overladt til sig selv, hvis Jørgen ikke er her mere til at kunne passe på ham.

EN VIGTIG DEL AF HVERDAGEN

Selvom Christian bruger rigtig meget af tiden udendørs, så har Jørgen og han nogle helt faste rutiner. Christian vækker Jørgen hver morgen, når han er klar til at komme udenfor, og når Jørgen kommer hjem fra arbejde om aftenen, står katten klar til at gå med ham indenfor igen. Han sover inde hver nat.

Christian er endt med at betyde rigtig meget for Jørgen. Da han flyttede ind for snart fem år siden, havde Jørgen mest tænkt, at Christian skulle hjælpe med at holde mus og rotter væk, men katten er blevet en tæt ven. Som Jørgen siger:

– Han er en rigtig humørspreder, som følger med i min dag, hver eneste dag. Derfor var det vigtigt for mig at sørge for, at han bliver passet, også hvis jeg ikke selv kan gøre det længere.

Læs mere om dyretestamente på næste side.

HJÆLP DYRENE ALLEREDE NU OG BLIV MEDLEM AF DYRENES BESKYTTELSE

Sammen hjælper vi dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur. Meld

Du kender dit kæledyrs personlighed, livretter, og hvad der skal til, for at det føler sig allermest tryg. Derfor er du også den bedste til at bestemme, hvad der skal ske med dyret, hvis du går bort, før det gør.

Med et dyretestamente hos Dyrenes Beskyttelse sikrer du, at der bliver taget kærligt hånd om dit kæledyr, præcis som du ønsker. Dyret bliver passet og plejet på et af Dyrenes Beskyttelses internater, indtil den helt rigtige familie viser sig. Og det er altid dit dyrs behov, der afgør, hvilket hjem, der er det rigtige match. Alle, der ønsker at adoptere dyr, skal nemlig igennem en særlig ansøgningsproces, så det helt rigtige match bliver fundet.

ALLE DYR TÆLLER

Dyretestamentet kan tegnes for alle slags familiedyr – hunde, katte, kaniner, fugle, krybdyr. Det eneste, der kræves, er, at du er medlem af Dyrenes Beskyttelse. Selve testamentet koster 300 kr. i oprettelse, og derefter koster det 100 kr. årligt, indtil selve overdragelsen af dyret sker til Dyrenes Beskyttelse, eller dyretestamentet bliver afmeldt i tilfælde af dyrets død. Pengene er et tilskud til at dække udgifter til

TEKST BIRTHE NIELSEN FOTO STINE SKOV-JENSEN

HVORDAN KOMMER DIT KÆLEDYR VIDERE UDEN DIG?

transport, foder, ophold og dyrlæge. Dog er det gratis at oprette et dyretestamente, hvis du har tilgodeset Dyrenes Beskyttelse i dit eget testamente.

INTET BLIVER OVERLADT TIL TILFÆLDIGHEDERNE

Når du har tegnet et dyretestamente for ét eller flere dyr, får du fem kopier af aftalen retur, som du kan give til familie og naboer, så ingen er i tvivl om, hvad du har bestemt. Du får også to klistermærker til din hoveddør og et plastikkort til din pung. Alt sammen med beskeden om, at du har tegnet et dyretestamente og med nummeret på Dyrenes Beskyttelses døgnbemandede vagtcentral, 1812. Dyret bliver, efter besked fra en pårørende eller politiet, straks afhentet af en kredsformand eller dyreredder fra Dyrenes Beskyttelse, som bringer det trygt til vores nærmeste internat.

RING NU ELLER GÅ IND PÅ HJEMMESIDEN

Ring til medlemsservice på tlf. 33 28 70 25 og tal med Brigitte Løvbeck eller gå ind på www.dyrenesbeskyttelse.dk/dyretestamente, hvor du både får mere viden og finder de formularer, du skal udfylde. Blandt andet ønskes viden om dit dyrs vaner og oplysninger om evt. særlige hensyn, så det rigtige match kan findes.

EN MENINGSFULD MÅDE AT SIGE FARVEL PÅ

Det er hårdt at miste sine kære. Men deres minde og det, som de stod for, er værd at holde i live.

I forbindelse med begravelser og bisættelser, ønsker flere og flere pårørende at oprette en personlig mindeindsamling, hvor de sammen med familie og venner har mulighed for at hylde og mindes en kær afdød samtidig med, at de samler penge ind til et velgørende formål, der er i den afdødes ånd. Måske var det også et ønske fra afdøde selv, at denne indsamling skulle oprettes, når tiden kom.

Din mindeindsamling kan hjælpe Dyrenes Beskyttelse i arbejdet for dyr i nød. Du kan således hjælpe med at stoppe overgreb mod dyr og være med til at kæmpe for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.

DET ER SIMPELT OG NEMT

Du har mulighed for at oprette en mindeindsamling i forbindelse med en begravelse eller en bisættelse. Det er også muligt at oprette den flere år efter, at en nær er gået bort. En mindeindsamling kan eksistere, så længe du ønsker det, der er ikke nogen tidsbegrænsning på.

Det er enkelt og ligetil at oprette en online mindeindsamling på Dyrenes Beskyttelses hjemmeside. Med blot få klik kan din mindeindsamling være klar til

at dele med familie, venner og bekendte. Du har her mulighed for at fortælle om afdøde og om årsagen til, hvorfor der samles ind til netop Dyrenes Beskyttelse. Når en indsamling er oprettet, kan du altid efterfølgende logge ind og foretage ændringer.

MINDEGAVE

En fin opmærksomhed til en begravelse kan også være en mindegave, da blomster og bårebuketter ikke altid er det helt rigtige. Du kan i stedet give en mindegave i form af en donation på vegne af en afdød, der havde et stort hjerte for dyrene. Du kan på vores hjemmeside designe et smukt kort med din personlige hilsen til den kære som afsked.

Hvis du har nogle spørgsmål, er du velkommen til at læse mere på vores hjemmeside under mindeindsamling www.mindegave.dyrenesbeskyttelse.dk. Du er også meget velkommen til at kontakte os direkte på medlem@dyrenesbeskyttelse.dk eller ringe på 33 28 70 25.

TEKST CATHRIN LARSEN FOTO THOMAS DEGNER

FLASKEKILLINGER FÅR HJÆLP

AF GAVMILDE DANSKERE OG

FRIVILLIGE PLEJEFAMILIER

Aldrig har Dyrenes Beskyttelse haft så mange moderløse killinger, der er for små til at spise selv og derfor skal flaskes op for at komme på fode igen. For at hjælpe de mange killinger bliver der hvert år samlet ind, så der er råd til blandt andet mælkeerstatning og dyrlægehjælp. Derudover er flere hundrede frivillige med til at flaske de mange killinger op i hånden, så de kan få en chance for at blive store og stærke og få en kærlig familie.

BEDRE DYREVELFÆRD I KØLEDISKEN

Et liv under åben himmel. Et liv med bevægelsesfrihed. Det er noget af det, som forbrugerne kan sikre sig, at dyrene har haft, når der skal vælges mad i køledisken. I mere end 30 år har vi guidet forbrugerne med mærket ’Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’, hvor landmændene skal leve op til en række krav om god dyrevelfærd. Mærket sikrer den højeste standard for dyrevelfærd - hver gang. Udvalget vokser hele tiden, og i dag har vi cirka 200 certificerede, danske landmænd og en lang række landmænd i udlandet. Vi samarbejder hele tiden med store dele af den danske detailhandel og fødevareproducenter om at sikre bedre dyrevelfærd på butikkernes hylder.

DYREREDNING

FLERE UDRYKNINGER

Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 havde i 2022 et rekordstort antal henvendelser, som krævede hjælp. I alt modtog Dyrenes Beskyttelse 142.943 opkald, der førte til oprettelse af 81.861 sager om nødlidende dyr. Mange sager kan ofte løses via rådgivning fra vagtcentralen, men hele 32.183 henvendelser blev sendt videre til frivillige kredsformænd, dyrereddere, skytter og schweisshundeførere.

NATUR PÅ MALKEKØERNES MARKER

Variation i landskabet og levesteder for de vilde arter af planter og dyr er nu et krav til mælkeproducenter under mærket ’Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’. Udover at garantere god dyrevelfærd skal mærket vise vejen til en produktion, der ikke sker på bekostning af naturen, men på naturens præmisser. Blandt andet ved at invitere naturen indenfor på malkekøernes marker. Dyr og mennesker er nemlig dybt afhængige af resten af det økosystem, som vi er en del af. Derfor hænger biodiversitet og dyrevelfærd uløseligt sammen.

LIVLIGE MÆLKEMARKER

HJEMLØSEDYRLÆGERNE ER BLEVET LANDSDÆKKENDE

Dyrenes Beskyttelse fusionerede i 2020 med Hjemløsedyrlægerne i København for at hjælpe med den økonomiske og administrative del, og siden da er tilbuddet kommet til Odense og Århus. Der tilbydes gratis og frivillig dyrlægehjælp til de hjemløses hunde i form af omsorg, vaccinationer, negleklip samt diagnosticering og behandling af sygdom. De hjemløses hunde betyder alt for deres ejere, så det er en stor glæde at kunne bidrage til en større tryghed for de hjemløse og deres hunde.

FLERE DYR DUMPES END

NOGENSINDE FØR

Antallet af kæledyr, der efterlades til en uvis skæbne af deres ejere, satte en kedelig rekord i 2022 med 1.382 dyr. Det viser tal fra Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812. De mange dyr var fordelt på 644 enkeltstående sager, da der ofte dumpes hele kuld af for eksempel kattekillinger og marsvin. Antallet af sager er steget med 25 procent siden 2018. Det værste er, når dyrene dumpes i skove, på rastepladser eller andre steder, hvor de i værste fald ikke overlever. Tit er det dyreunger, som ikke tåler megen sult, tørst eller kulde. Ganske simpelt uansvarligt.

OPRUSTNING MOD VANRØGT

EFTERFORSKERE STILLER

DYREMISHANDLERE TIL ANSVAR

De mange sager om ulovlige hundehold, avl og import af hunde kræver handling. Derfor har Dyrenes Beskyttelse to efterforskere ansat til at kigge på de sager, der kommer ind fra bekymrede borgere via 1812. Dyrenes Beskyttelses efterforskere har et tæt samarbejde med politi og Fødevarestyrelsen og får hjælp fra fire frivillige efterforskere. Hver gang efterforskergruppen har indsamlet nok information om en sag, bliver den videregivet til politiet.

9.085

dyr fik nye hjem via Dyrenes Beskyttelses internater i 2022

Det svarer til, at cirka

25

dyr hver dag, året rundt, fik en ny chance for et godt liv