Aftryk

AFTRYK

DYRENE ARVER, NÅR VI ER VÆK s . 12

FRIVILLIGE PASSER VILDE DYR s . 18

JØRGEN HAR SIKRET SIN KATS FREMTID s . 24

Sæt dyreneaftrykditfor med testamentedit

s. 03 Velkomst

s. 04 Lad soen være mor

s. 05 Din arv kan påvirke loven

s. 06 En dag i dyrenes tjeneste

s. 08 Et hjem til reddede dyr

s. 12 Dyrene arver, når vi er væk

s. 14 Testamenterådgivning

s. 16 Leila har hjulpet flere tusinde katte

s. 18 Frivillige passer vilde dyr

s. 20 For unge til plejehjem

s. 22 Ingen ved, hvor lang tid vi har

s. 24 Jørgen har sikret sin kats fremtid

s. 26 Hvordan kommer dit kæledyr videre uden dig

s. 28 Mindeindsamling

s. 30 Kort og godt

DET GIVER GOD MENING AT TÆNKE PÅ DYRENE I DIT TESTAMENTE

Du kan være med til at sikre, at dyrenes sag bliver husket, og at svigtede dyr fortsat får livsvigtig hjælp.

Der er ingen regler for, hvor lidt eller meget du må give videre til dyrene. Alle beløb er vigtige, for at det store arbejde med at give dyr et bedre liv kan fortsætte.

• DU BESTEMMER – SÅ BÅDE ARVINGER OG DYR

TILGODESES

Du kan sagtens betænke både dine familiemedlemmer, bekendte og dyrenes velfærd. Du kan også betænke flere velgørende formål i dit testamente. Du vælger frit, om du vil give en testamentarisk gave, en procentdel af arven eller hele din arv til dyrene.

• DET ER GRATIS AT TEGNE TESTAMENTE

Mange tror, at det er besværligt og dyrt at tegne testamente. Det behøver det slet ikke at være. Du kan få hjælp og vejledning hos Dyrenes Beskyttelse. Tegner du testamente til fordel for Dyrenes Beskyttelse, tilbyder vi også gratis advokathjælp, hvis du ønsker det. Læs mere på side 14-15.

• DU FÅR ET DYRETESTAMENTE OVENI

Når du tegner testamente hos Dyrenes Beskyttelse, kan du få et dyretestamente gratis oveni. Med det kan du sikre dig, at Dyrenes Beskyttelse tager sig af dit kæledyr, hvis du går bort, før det gør. Læs mere på side 26.

• ARV SÆTTER AFTRYK, DER GØR EN FORSKEL

• DU BESTEMMER – ALLE BELØB TÆLLER

DU

KAN SÆTTE DYBE AFTRYK FOR DYRENE

Dyrene bestemmer ikke selv deres liv og skæbne. De er helt afhængige af os mennesker. Og det er en udfordring, når dyr ikke bliver behandlet med den respekt og omsorg, de fortjener. Heldigvis er vi mange, der holder af dyrene og vil dem det bedste. Nogle mennesker sætter et helt særligt aftryk i verden for dyrene ved at betænke Dyrenes Beskyttelse i deres testamente. Faktisk er cirka halvdelen af alle tiltag for bedre dyrevelfærd kun mulige på grund af netop gavmild arv til dyrene. Det siger noget om, hvor stor en forskel vi alle sammen kan være med til at gøre – selv når vi ikke er her mere.

I Dyrenes Beskyttelse er vi taknemmelige for alle midler, vi modtager på dyrenes vegne. Uanset om det er mindre eller større beløb. Alle beløb tæller i det vigtige arbejde med at gøre verden til et bedre sted for dyrene. De fleste ønsker helt naturligt at tilgodese deres familie i deres testamente. Men for mange er det også vigtigt at støtte noget, de brænder for eller har en særlig passion for – eksempelvis dyrenes ve og vel. Jeg har dyb respekt for mennesker, der på den måde giver noget af sig selv videre.

Det er også med dyb respekt, at vi fordeler den arv, vi får til dyrene. Vi ved, at det er et stort ansvar, og vi gør alt, hvad vi kan, for at de betroede midler gavner dyrene mest muligt med færrest mulige omkostninger. I Dyrenes Beskyttelse værdsætter vi alle dyr og tager os af alle dyr. Vi mener, at dyr har krav på et godt og værdigt liv, uanset om de lever i familier, i landbruget eller i naturen. Det har vi arbejdet på at sikre siden 1875 – og det fortsætter vi med, blandt andet med afgørende hjælp fra arv.

I bladet her kan du læse mere om de mange vigtige indsatser: Om svigtede familiedyr, der får en ny chance. Om de mange dyr i nød, der hver dag bliver reddet. Om arbejdet for at sikre bedre dyrevelfærd i landbruget i Danmark og i resten af verden. Og om det aftryk, vi sammen sætter på lovgivningen, så den tager hensyn til dyrs behov og velfærd. Både nu og fremover.

Et af de tiltag, som blandt andet er blevet muligt på grund af arv til dyrene, er vedtagelsen af Danmarks første dyrevelfærdslov. Som det første land i verden anerkendte dansk lov, at alle dyr er sansende væsener. En anden sejr er forbuddet mod nye burhønsbesætninger i Danmark fra 2023 og udfasningen af den eksisterende produktion af buræg. Vi har i ti år arbejdet hårdt for et stop for produktionen af buræg i Danmark – og de triste liv for hønsene, der lægger dem. Det er succeser, jeg er særlig stolt over, at vi har opnået i fællesskab.

Rigtig god læselyst!

BRITTA RIIS / DIREKTØR FOR DYRENES BESKYTTELSE

LAD SOEN VÆRE MOR

Knap en million danske søer er fikseret med jernbøjler i lange perioder af deres liv. Det er helt i strid med soens behov. Derfor arbejder Dyrenes Beskyttelse for et forbud mod fiksering i hele soens cyklus.

Søerne fastlåses mellem et sæt tremmer uafbrudt i fire til fem uger ad gangen, hvor de ikke kan vende sig, gå rundt eller komme ud. Dermed afholdes de også fra at udvise deres normale adfærd, blandt andet redebygning og yngelpleje. Derfor arbejder Dyrenes Beskyttelse benhårdt på at få indført et forbud imod den praksis, som tæt på en million søer i den konventionelle svineproduktion lever under.

I naturen vil en so bygge sin rede over mange timer før faring, og først når reden er færdig, vil hun falde til ro og gøre sig klar til at føde. Hun er meget forsigtig i reden, når pattegrisene først er der. Det er en del af hendes normale adfærd, og derfor er fiksering i hele denne periode et voldsomt overgreb på soen og hendes behov for at være mor for sine grise.

Dyrenes Beskyttelse arbejder politisk for at få et forbud mod fiksering gennemført. Til at bakke op om det politiske arbejde, er det vigtigt at sikre, at søerne kommer på den offentlige dagsorden, og klæde den danske befolkning på til at bakke op om kravet om bedre forhold for søerne i de danske stalde. Derfor understøttes det politiske arbejde med pressearbejde og med historier, både om, hvordan der ser ud i staldene, men også om, hvordan god dyrevelfærd ser ud.

Grisenes velfærd ligger Dyrenes Beskyttelse meget på sinde, og der er nok at tage fat på. Fiksering af søerne er et af de helt store problemer, og Dyrenes Beskyttelse stopper ikke med at tale om det, førend der er fundet en løsning.

TEKST PERNILLE SCHOUSBOE / FOTO THOMAS DEGNER

DIN ARV KAN PÅVIRKE LOVEN – TIL

GLÆDE FOR TUSINDVIS AF DYR

Dyrs velfærd er meget afhængig af de regler og love, som danske politikere vedtager. Derfor arbejder vi i Dyrenes Beskyttelse konstant på at påvirke lovene til dyrenes bedste. Når du støtter dyrene via fx arv, er du med til at give dyrene en langsigtet stemme i dansk politik. En stemme, der kan sikre millioner af dyr et bedre liv.

Alle dyr har krav på et godt liv. Men dyr, der bliver dårligt behandlet, kan ikke selv sige fra. En stor del af Dyrenes Beskyttelses arbejde handler derfor om at sikre indflydelse på lovene, så de bliver mest muligt dyrevenlige.

Sammen med dyrevenner, som dig, påvirker vi politikerne ved at:

• sikre, at de har korrekt viden om dyr til at sikre dem den bedste velfærd

• sørge for, at de er opmærksomme på dyr, når de lovgiver

Den 1. januar 2021 trådte Danmarks første dyrevelfærdslov i kraft. Dyrevelfærdsloven erstattede og forbedrede den mere end 100 år gamle Dyreværnslov. Som det første land i verden anerkender Danmark nu, at alle dyr er levende og sansende væsener. Det ved de fleste mennesker nok godt, men det er alligevel en

milepæl, at det skrives ind i en lovtekst, for det forpligter nuværende og fremtidige lovgivere og myndigheder til at tage hensyn til det enkelte dyrs behov, når der laves nye regler.

Dyrevelfærdsloven er en rammelov. Det betyder, at Folketinget på mange områder giver fødevareministeren bemyndigelse til at fastsætte konkrete regler for dyrevelfærden for alt lige fra folks kæledyr til de mange millioner dyr i dansk landbrug.

I Dyrenes Beskyttelse følger vi det arbejde meget tæt, og vi holder lovgiverne op på deres løfte om, at alle dyr er levende og sansende væsener med hver deres unikke behov og adfærd, som der skal tages hensyn til.

TEKST CLAUS NIELSEN LYCKHAGE / FOTO DYRENES BESKYTTELSE

EN DAG I DYRENES TJENESTE

Når en bekymret borger ringer til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812, sidder frivillige dyrereddere klar til at rykke hurtigt ud i dyreambulancen for at hjælpe nødstedte dyr. Kom med på en begivenhedsrig dag med dyreambulancen.

Det er en grå fredag morgen, da Louise Marie Jønsson møder ind til sin vagt som frivillig dyreredder i dyreambulancen. Hun kender de fleste andre i vagtcentralen godt, da hun har været knyttet til Dyrenes Beskyttelse siden 2018.

Sidste år modtog 1812 124.000 opkald om dyr i nød. Det er på baggrund af henvendelserne til 1812, at dyreambulancen kører ud for at hjælpe dyr i nød.

Louise Marie Jønsson er 29 år og studerer til dyrlæge. Hendes hjerte banker så meget for dyrene, at hun både er frivillig dyreredder og kredsformand i Nordsjælland. Hun er særlig glad for at være frivillig dyreredder, da hun trives godt med aktion. Og der går ikke længe, før den første opgave triller ind.

DUE MED HJERNESKADE

Vagtens første sag omhandler en passiv due ved Vanløse Station, og vi kører straks af sted i dyreambulancen. Da vi ankommer til stationen, finder vi hurtigt den bekymrede kvinde, som har ringet til 1812. Louise Marie Jønsson fragter duen tilbage til ambulancen, hvor hun tjekker den:

– Duens pupiller er meget røde og udspilede. Desuden dirrer dens hoved, og den kan ikke holde sig oprejst. Duens ene ben er helt deformt, og dens fjerdragt er heller ikke pæn, siger hun.

Louise laver 'vingetesten' for at se, om duens vinge rykker sig på plads med det samme, når hun lige så stille trækker den ud fra duens krop. Det gør den ikke, og da den højst sandsynligt har fået en hovedskade,

TEKST FIE BAU MADSEN OG MARIE HOUGAARD / FOTO DYRENES BESKYTTELSE

OM DYREAMBULANCEN

Dyrenes Beskyttelse råder over 10 aktive dyreambulancer, fordelt over hele landet. Dyreambulancerne bemandes hovedsageligt af frivillige dyrereddere, der får opgaver fra Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812.

beslutter hun, at det mest humane er at aflive den lille fugl. Duen får fred, og lige efter ringer telefonen igen. Vi har fået den næste sag. Turen går til Amager.

ET MALPLACERET ÆG

Næste sag er en due, der opfører sig underligt på en altan på Amager. Da vi ankommer til altanen, sidder to duer og ser skræmt på os, men så snart vi åbner altandøren, flyver de væk. På altanen ligger en overraskelse til os i form af et lille dueæg.

Da ægget ligger midt på altanen, har det dårlige vilkår for at blive til en dueunge. Louise Marie Jønsson laver derfor en hurtig vurdering, og i samråd med kvinden bygger de en rede i altankassen til ægget.

– Ifølge loven om jagt og vildtforvaltning må fugles æg hverken flyttes eller ødelægges. Derfor er det den bedste løsning at se, om dueparret ikke kommer tilbage til deres æg, når vi har lagt det op i altankassen, fortæller Louise Marie Jønsson.

Vi aftaler med kvinden, at hun kan ringe 1812 igen, hvis hun har brug for mere råd og vejledning.

EN UNG SKARV KLARER DEN

Dagens sidste tur i ambulancen kommer efter et opkald fra en fisker, der har set en hejre uden vinge i Sydhavnen. Da vi ankommer, får vi fat i fiskeren, som viser os, hvor den skadede fugl befinder sig. Ved nærmere eftersyn viser det sig dog, at det drejer sig om en skarv og ikke en hejre.

Louise hopper i sine waders og bevæger sig først ud mod skarven, der sidder på en bro. Ved nærmere eftersyn kan hun se, at skarvens fjer mangler på den ene vinge, men at fuglen ellers er intakt og uden sår. Den unge skarv kan derfor ikke flyve, men da det er en vandfugl, der primært finder føde i havet, kan den sagtens klare sig, mens fjerene vokser ud igen.

En dag i dyrenes tjeneste er slut, og i sekretariatet i Buddinge venter en kop kaffe at varme sig på.

142.943

så mange opkald modtog 1812 i 2022

32.183

sager blev håndteret af det frivillige beredskab i 2022

24.738

så mange sager om tilskadekomne vilde dyr er frivillige dyrereddere rykket ud til i 2022

ET HJEM TIL REDDEDE DYR

Reddede dyr skal have mulighed for at leve et godt liv i zoologiske haver. Her fortæller de samtidig historien om artsfæller i fangenskab og i det fri.

Eksotiske dyr, der kommer ud af privat fangenskab, ulovlig handel eller et liv i cirkus, fortjener at leve godt resten af deres liv. Deres fortællinger er samtidig de zoologiske haver og dyreparkers trækplaster for de besøgende, som dermed kan blive klogere på såvel dyrevelfærd som dyrenes artsfæller i naturen. Derfor arbejder Dyrenes Beskyttelse for at sikre reddede dyr en plads i zoos.

Det startede for cirka fem år siden, hvor forbud mod brug af vilde dyr i cirkus blev til virkelighed i en lang række europæiske lande. Disse dyr har, ligesom dyr konfiskeret fra den illegale handel, brug for et nyt og endeligt hjem, der sætter deres velfærd i højsædet.

I Danmark blev det i 2018, efter en årelang indsats, forbudt at holde vilde dyr i cirkus. Det betød, at de fire cirkuselefanter Lara, Jenny, Djungla og Ramboline blev hjemløse. I samarbejde med Knuthenborg Safaripark gik Dyrenes Beskyttelse derfor i gang med at finde en holdbar løsning, der tilgodeså elefanternes behov for plads, berigelse og hvile. Det omfattende arbejde resulterede i, at Dyrenes Beskyttelse og Knuthenborg Safaripark i maj 2020 kunne åbne Elefantsletten, hvor Danmarks første rescue-elefanter kunne nyde deres velfortjente otium.

Senere kom en svensk elefant til, og der blev også plads til den spanske cirkustiger Keni i safariparken. Men langt flere rescue-dyr har brug for hjælp, og det kræver noget ekstra af zoologiske haver.

- De mange rescue-dyr kræver, at de zoologiske haver nytænkes. Vi mener, at fremtidens zoo er en dyrepark, der også er et fristed, hvor tiloversblevne og reddede dyr fra for eksempel cirkusser eller private hjem udgør en del af dyrene i zoo, siger biolog i Dyrenes Beskyttelse, Anne Sofie Meilvang.

Denne opgave skal tænkes sammen med de zoologiske havers grundlæggende arbejde med at bevare truede arter og deres habitater, formidle viden om dyr og forske i blandt andet dyrevelfærd, veterinærvidenskab og ernæring af dyr.

KRIGENS DYR FÅR OGSÅ PLADS

Efter Ruslands invasion af Ukraine har Dyrenes Beskyttelse i samarbejde med Knuthenborg Safaripark fået tre ukrainske løver til parken på Lolland. Hunløverne Simba, Ploy og Molly blev reddet ud fra en lille, privat dyrepark, der ligger i krigszonen tæt på grænsen mellem Rusland og Ukraine. Der vil formodentlig komme flere af krigens løver til parken, hvorfor der nu bygges et nyt, moderne løveanlæg.

TEKST SØREN KROGSGAARD / FOTO DYRENES BESKYTTELSE

Reddede dyr appellerer til danskerne, og de kan bruges til at formidle flere vigtige fortællinger. Løverne i Knuthenborg fortæller for eksempel historien om de dårlige forhold, eksotiske dyr stadig holdes under i mange lande, og den udbredte private handel med dem. Men samtidig kommer løverne også til at fungere som ambassadører for deres artsfæller i det fri. Derfor er det oplagt, at zoologiske haver, som jo har erfaringen og ekspertisen i at passe eksotiske dyr, også vil påtage sig ansvaret med at hjælpe dyr fra hele verden. Selvfølgelig under forudsætning af, at de reddede dyr får lov at leve i topmoderne anlæg, der er specialdesignede til det enkelte dyrs behov for fysisk og psykisk beskæftigelse og udfoldelse.

– Dyr fra cirkusser, handlen med vilde kæledyr eller nødstedte dyr fra krigszoner er levende, følende væsner med et rigt sanseliv. De har krav på et godt liv, og den dagsorden vil fylde mere og mere den kommende tid i takt med, at vi som samfund udvikler os. Det, tror jeg også, vil afspejle sig i samfundets holdning til zoologiske haver, siger Anne Sofie Meilvang.

De fire pensionerede cirkuselefanter Lara, Jenny, Djungla og Ramboline på Elefantsletten i Knuthenborg Safaripark.

DYRENE ARVER, NÅR VI ER VÆK

For Tina og Søren Jensen er det vigtigt, at de selv har besluttet, hvordan deres formue skal fordeles, når de ikke er her mere. De har valgt Dyrenes Beskyttelse, fordi de gerne vil bidrage til at beskytte alle slags dyr.

– Jeg har haft hund, siden jeg var barn, har altid elsket dyr og har et stort ønske om at hjælpe og beskytte dyr. Det kan jeg jo ikke gøre alene, men med mit testamente kan jeg give dyrene min stemme på deres vegne, siger Tina Jensen, som er mangeårigt medlem af Dyrenes Beskyttelse og sammen med sin mand, Søren Jensen, har valgt at skrive foreningen ind i testamentet.

– Jeg kender Dyrenes Beskyttelse som en seriøs og bredt anerkendt forening, der varetager dyrevelfærd for både kæledyr og produktionsdyr i såvel Danmark som i Europa til gavn for både dyr, mennesker og

vores natur, siger Tina Jensen om valget af, hvem der er tilgodeset i testamentet.

Arven fra Tina Jensen skal deles ligeligt mellem Dyrenes Beskyttelse, Kræftens Bekæmpelse og Tinas søster.

– For os er det vigtigt, at vi selv har besluttet, hvordan vores formue skal fordeles den dag, vi ikke er her mere, siger Tina Jensen, som er 58 år og gift med Søren Jensen, 60 år. Allerede i 2006 oprettede parret testamente, da de måtte erkende, at de var ufrivilligt barnløse.

TEKST JOHANNE GABEL / FOTO THOMAS DEGNER

Tina og Søren Jensen og cockerspaniel Stella på syv år ved St. Dyrehave i Hillerød. – Vi er begge helt skudt i cockerspanieler. Så Stella er den tredje af slagsen her hos os.

– For nylig ændrede vi nogle få punkter i testamentet, til dels inspireret af, at jeg i efteråret deltog på et webinar om Det Gode Testamente og fik genopfrisket arvereglerne. Det er forholdsvis enkelt at oprette testamente, og dertil kommer, at der ikke er boafgift på den arv, der går til de velgørende organisationer. Jeg kan stærkt anbefale at tænke velgørende organisationer ind i testamentet med enten et bestemt beløb eller en procentsats af formuen.

Tina og Søren Jensen har været meget åbne om deres overvejelser og har drøftet testamente med deres familie, i vennekredsen og blandt kollegaer. Tina

Jensen arbejder i et pengeinstitut, hvor det hører til hverdagen at tale om arv og testamente. Alligevel oplever parret, at der kan være en vis tilbageholdenhed over for at tænke på og tale om, at der kommer en tid, hvor man ikke er her mere. Selv har de det godt med, at der er styr på, hvad der så skal ske med den eventuelle formue, som de efterlader.

– Vi er superglade for beslutningen, siger Tina

Jensen.

Hør, hvordan du kan sætte dit aftryk for dyrene med din arv. RING 33 28 70 02

DET ER NEMMERE AT BETÆNKE DYRENE, END MANGE TROR

Det behøver hverken være kompliceret eller dyrt at tegne sit testamente. Hos Dyrenes Beskyttelse er der hjælp at hente og mulighed for at få advokaten betalt.

Kan jeg give arv til både dyrene og min familie? Hvor meget eller lidt må jeg give? Hvad koster det, og hvordan kommer jeg i gang? Det er nogle af de spørgsmål, mange sidder med. Uanset hvilke spørgsmål, du har, kan du få hjælp, råd og vejledning hos Dyrenes Beskyttelses testamenterådgivere, Cathrin og Brigitte.

GRATIS ADVOKATHJÆLP

Advokatomkostninger er ofte en af barriererne for at få skrevet sit testamente. Derfor er noget af det vigtigste at vide, at du kan få advokatens arbejde betalt, hvis du testamenterer til Dyrenes Beskyttelse. Det er også værd at understrege, at du selv bestemmer over den del af din arv, der ligger ud over tvangsarven. Du kan vælge at give en del af din arv eller hele arven. Alle beløb gør en vigtig forskel.

ERIK FORMIDLER ARVEN SIKKERT VIDERE TIL DYRENE

Når tiden kommer, hvor arven skal til udbetaling, får økonomichef i Dyrenes Beskyttelse, Erik Nielsen, besked fra skifteretten. Det er Eriks opgave at sikre, at ejendom og andre værdier bliver solgt bedst muligt, så der går mest mulig arv til dyrene.

INDBLIK I ARVEREGLER

Dyrenes Beskyttelse er sammen med flere end 50 andre velgørende organisationer en del af Det Gode Testamente. På detgodetestamente.dk kan du blandt andet få indblik i arveregler, se nyttige tjeklister og høre, hvorfor andre har tegnet testamente til fordel for en god sag.

TEKST RIKKE VENNERVALD / FOTO THOMAS DEGNER

Dine testamenterådgivere

HVAD

BESTÅR JERES ARBEJDE I SOM TESTAMENTERÅDGIVERE?

Vi får en god snak med dem, der ringer til os. Og vi svarer på de spørgsmål, der naturligt opstår, når man overvejer at testamentere til dyrene. De fleste har tænkt over deres testamente i et stykke tid. Nogle vil gerne tale om, hvordan de bedst kan hjælpe dyrene med deres arv. Andre har konkrete spørgsmål. De fleste har en tæt relation til dyr, så vi taler ofte om dyrene. Vi opfordrer gerne til, at man besøger et internat, hvor man kan se hjælpen på nært hold. Vi sender også materiale ud, hvor man kan læse om Dyrenes Beskyttelses arbejde i det forgangne år.

HVAD HJÆLPER I TYPISK MED?

Mange vil gerne vide, hvordan de kommer i gang. Vi råder folk til at tænke over, hvad og til hvem, de gerne vil give noget videre i deres testamente. Og så uddyber vi de muligheder, der kunne være. Vi henviser til vores husadvokat eller hjælper med at finde en lokal advokat. Mange ved ikke, at de kan få udgiften til testamentet betalt af Dyrenes Beskyttelse, når de betænker dyrene, så det bliver de glade for. En anden pointe er, at testamentet ikke er bindende. Livet kan ændre sig for alle, så det er vigtigt at vide, at testamentet kan gøres om.

HVORFOR HAR I VALGT AT ARBEJDE FOR DYREVELFÆRD?

Vi holder begge meget af dyr og vil gerne hjælpe dyr i nød. Dyr er så afhængige af os mennesker, så vi skal gøre, hvad vi kan, for at beskytte dem og sikre, at de kan få et værdigt liv.

HØR OM DINE MULIGHEDER – RING 33 28 70 02

Få en uforpligtende snak med Cathrin eller Brigitte alle hverdage kl. 9-16 (fredag 9-15:30)

Brigitte Løvbeck (tv.) og Cathrin Larsen, Dyrenes Beskyttelse

“JEG HAR HJULPET FLERE TUSIND KATTE I MINE 25 ÅR SOM FRIVILLIG”

Dyr betyder rigtig meget for frivillig kredsformand og områdeformand i Dyrenes Beskyttelse, Leila Andersen. Så meget, at hun vier det meste af sin tid til at stå på spring, hvis Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral ringer om dyr i nød.

En ildsjæl med et stort hjerte for dyrene. Så kort kan Leila Andersen beskrives. Som en af Dyrenes Beskyttelses 200 frivillige kredsformænd – og områdeformand for Vejle-området – er hun en del af det landsdækkende sikkerhedsnet for danske dyr. Hun elsker at hjælpe dyr og at sikre, at de trives.

– Jeg er vokset op med dyr helt fra barnsben af. Det ligger simpelthen til familien. Min mor og far havde en hundepension og et dyreinternat, og vi har haft både heste, hunde og duer. Min datter er også frivillig kredsformand, så dyr og dyrevelfærd fylder rigtig meget hjemme hos os. Og det betyder bare alt for mig, at dyrene har det godt, siger Leila.

ØJNE PÅ SAGEN OG HURTIG HJÆLP

Leilas vigtigste opgave er at sikre nødstedte dyr hurtigst mulig hjælp. Så snart bekymrede borgere har ringet til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral med mistanke om, at et dyr er i akut nød, bliver Leila kontaktet og tager ud og vurderer sagen. Det kan for eksempel være heste på en mark uden læ, en fugleunge, der er faldet ud af reden, eller killinger efterladt i en papkasse. Det kan også være en hvalpefabrik, hvor hundene lever under dybt kritisable forhold.

– Det første, jeg gør på stedet, er at afklare, om dyret virkelig er i nød, eller om det er en misforståelse. I dyreværnssager banker jeg på hos folk og taler med

Leila Andersen, frivillig kredsformand og områdeformand i Dyrenes Beskyttelse

“ Jeg satte kassen på gulvet ved forsædet, mens jeg kørte til internatet. Pludselig rakte katten poten ud, åbnede kassen og kravlede stille op på skødet af mig og lå og spandt. Den kat glemmer jeg aldrig!”

FAKTA

• Leila Andersen

• Bor i Tvingstrup ved Horsens med sin mand

• Frivillig i mere end 25 år i Dyrenes Beskyttelse som blandt andet kredsformand og områdeformand for Vejle-området. Medlem af bestyrelsen.

• Vokset op med dyr, som hunde, heste og duer. Har i dag to kleiner münsterlændere, Athena og Kongo.

dem om dyrenes behov, og hvad loven siger. Og nogle gange kan det være nødvendigt at få politiet ud.

Er en hund eller kat for eksempel kommet til skade, finder Leila ud af, om der er en ejer. Hvis ikke, afleverer hun den på Dyrenes Beskyttelses internat i området. Er det et nødstedt vildt dyr, som et pindsvin eller en svane, kommer det til områdets vildtplejestation.

DUMPEDE KATTE ER ET KÆMPE PROBLEM

Katte er blandt de dyr, der oftest har brug for hjælp. Leila bliver kaldt ud til rigtig mange katte, der er gået hjemmefra, eller katte, der er blevet efterladt.

– Jeg har stået med mange katte, der er blevet dumpet på rastepladser, i grøftekanter og sågar på tankstationer. Dumpede katte er et kæmpe problem. Derfor er jeg også med til at samle underskrifter for, at vi får en kattelov, så katte kan få den respekt, de fortjener.

En af de mange dumpede katte, Leila har hjulpet, gjorde et særligt indtryk på hende. Katten var blevet efterladt ved en container i en transportkasse, som Leila tog med i sin bil.

– Jeg satte kassen på gulvet ved forsædet, mens jeg kørte til internatet. Pludselig rakte katten poten ud, åbnede kassen og kravlede stille op på skødet af mig og lå og spandt. Den kat glemmer jeg aldrig!

HJÆLP TIL BÅDE DYR OG MENNESKER

Når dyr bliver svigtet eller kommer i nød, ligger der ofte traumatiske oplevelser bag. Det kan for eksempel være skilsmisse eller sygdom, der gør, at ejerne ikke længere kan tage sig af deres dyr. Derfor er det for Leila vigtigt både at hjælpe dyr og deres mennesker.

– Jeg går meget ind for det forebyggende arbejde. Faktisk bliver jeg allermest glad, når jeg på én og samme tid kan hjælpe dyret og dets ejer, slutter Leila.

Som nybagt kredsformand hjalp Leila de her svigtede heste med at få nye, bedre forhold. Sagen tog flere år, men endte til dyrenes bedste.

FRIVILLIGE PASSER VILDE DYR

Dyrenes Beskyttelse tager imod syge og tilskadekomne vilde dyr på 22 vildtplejestationer fordelt rundt omkring i Danmark. På vildtplejestationerne hjælper vores frivillige vildtplejere dyr i nød, indtil de kan genudsættes i den fri natur.

For at dyr på vildtplejestationer kan passes og plejes optimalt, kræver det begrænset kontakt med dyrene. I stedet indebærer det mest af alt beskidt – og indimellem tungt – arbejde. Det daglige arbejde består blandt andet i at muge ud, vaske, spule, give foder og tilse dyrene.

– Man kæler ikke med de vilde dyr, men rører dem kun, når det er nødvendigt, da unødig menneskekontakt i de fleste tilfælde vil stresse dyrene, siger Trine Fog Reenberg, vildtplejekoordinator i Dyrenes Beskyttelse.

GENUDSÆTNING ER MÅLET

Når et sygt eller tilskadekommet dyr bliver indleveret på en vildtplejestation, er målet altid, at dyret i sidste ende skal genudsættes i naturen.

– På vildtplejestationen vil vildtplejeren vurdere dyrets chance for at overleve. Det er vigtigt, at dyret kan vende tilbage til et sundt og velfungerende liv i det fri, siger Trine Fog Reenberg.

60 procent af de dyr, der hver dag kommer ind på Dyrenes Beskyttelses vildtplejestationer, overlever deres skade og kan vende tilbage til et liv i det fri.

PINDSVINEUNGER FLASKES OP

De hyppigste gæster i pleje på Dyrenes Beskyttelses vildtplejestationer er gråænder, pindsvin, musvåger, tårnfalke, knopsvaner, duer, natugler, egern og harer, men også mange andre arter kommer i pleje. Hvis en pindsvineunge kommer ind på en vildtplejestation, handler det først om fremmest om at sikre sig, at ungen har gode chancer for at kunne plejes og genudsættes. Er dette tilfældet, vil vildtplejeren gå i gang med at flaske ungen op.

– Der ligger et stort arbejde i at pleje pindsvineunger. De skal have flaske hver anden time i al den tid, hvor de opholder sig på vildtplejestationen. Det er også det dyr, hvor vildtplejeren faktisk arbejder tættest på dyret under opholdet. Så snart ungen er blevet stor nok til at klare sig selv, vil den blive genudsat i naturen, afslutter Trine Fog Reenberg.

Alle vildtplejere er frivillige, som er en del af Dyrenes Beskyttelses store beredskab. Der er i alt 22 vildtplejestationer fordelt rundt om i Danmark.

TEKST STINE FREDBERG PEDERSEN / FOTO MARIE HOUGAARD

�

Leon og Maria Holm Kragh fra Våbensted Vildtplejestation er nogle af de frivllige, der gør et kæmpe stykke arbejde for at få vilde dyr på benene og vingerne igen.

FOR UNGE TIL PLEJEHJEM

Mini og Blondie var henholdsvis syv og fem år gamle, da deres ejer kom på plejehjem. De to hunde var derfor alt for unge til selv at komme på plejehjem. Heldigvis kom de til Nordjyllands Internat, hvor de fik en ny chance.

Mini og Blondie boede hos et ældre ægtepar, hvor de to hunde var meget elskede. Desværre døde manden i starten af sommeren 2019, og herefter kom konen på plejehjem. Ægteparrets voksne børn tog i første omgang de to hunde med hjem, men da de havde lange arbejdstider, var dette ikke en god løsning for Mini og Blondie. Derfor blev hundene indleveret på Nordjyllands Internat, så de kunne få et nyt, kærligt hjem.

SUPER VELFUNGERENDE HUNDE

Mini og Blondie var to super velfungerende hunde, som tydeligvis kom fra et hjem, hvor der havde været tid og overskud til at tage sig godt af dem. De kunne være alene hjemme, gik begge pænt i snor og var generelt enormt sociale. De var med andre ord helt klar til et nyt, kærligt hjem.

Margit og hendes mand har altid haft katte, men efter at de har fået mere tid, var det vigtigt for dem at få et familiemedlem, som nemt kunne komme med dem i sommerhuset. Derfor kontaktede Margit Nordjyllands Internat.

SVIGTEDE DYR FÅR LIVSVIGTIG HJÆLP

VIA INTERNATERNE

• Dyrlægetjek, behandling og vacciner

• Foder og pleje

• Omsorg og kærlighed

• Træning og leg

• Et nyt hjem, der passer til dyrets behov

Herfra gik der et par uger, men så snart Mini og Blondie kom ind på internatet, vidste medarbejderne, at de ville være et godt match til Margit og hendes mand – og de havde helt ret!

I dag bor Mini og Blondie hos Margit og hendes mand, som har masser af tid og overskud til at opfylde de to hundes behov.

PASSER PÅ HINANDEN

– Mini og Blondie er er virkelig gode ved hinanden. Hvis den ene bruger en kurv, så accepterer den anden det med det samme. Ikke noget med at blive sur og lave drama. Men de kan godt konkurrere med hin-

TEKST FIE BAU MADSEN / FOTO CATHRINE COCKS

anden. Mini kan godt finde på at drille Blondie, men Blondie er utrolig overbærende. De har begge to en masse krudt i røven, fortæller Margit.

Til trods for en masse krudt er både Blondie og Mini nogle rigtige puttehunde. Og heldigvis er der en masse tid og overskud til både at brænde krudt af og putte i sofaen.

– De elsker at komme i skoven, så der kommer vi hver dag. Mini er dog ikke særlig glad for regn, så vi kommer ikke så langt, når det regner. Men de elsker at ligge ved os i sofaen, især Mini er en rigtig skø -

dehund. Det er så hyggeligt, siger Margit glad. Hun fortæller, at Mini altid er på skødet.

Hvert år er der flere hunde, som får en ny chance, når deres tidligere ejere skal på plejehjem. Mini og Blondie var alt for unge til at komme på plejehjem, men heldigvis fik de to hunde et nyt, kærligt hjem, hvor de kan leve resten af deres liv.

Hør, hvordan du kan sætte dit aftryk for dyrene med din arv.

INGEN VED, HVOR LANG TID VI HAR

Pia Pedersen har haft hunde i sit liv gennem 42 år nu. Hundene er hendes flok og nærmeste familie og netop derfor, er det vigtigt for hende at sikre, at der bliver taget hånd om hundene, hvis hun går bort først. Pia har derfor oprettet et dyretestamente til sine hunde.

Et smalt hoved med nysgerrige, brune øjne og et pjusket hoved med rolige øjne møder Pia Pedersens gæster som det første, når de træder ind i det lille, hyggelige hus. De to pelsede beboere er Pias hunde, Conrad og Fifi, og det mærkes hurtigt, at hundene er en lige så stor del af hjemmet, som Pia selv.

– Hundene er min kernefamilie, og de sørger for, at jeg aldrig føler mig ensom, selvom jeg er meget alene. Jeg ser dem dog ikke som mine børn, og de bliver behandlet som hunde, men vi er meget tætte. De giver mig også afløb for mit omsorgsgen og er bare rigtig godt selskab, siger Pia Pedersen.

Pia har tidligere arbejdet som sygeplejerske, og her oplevede hun helt tæt på, hvordan livet hurtigt kan ændre sig. Hun var derfor ikke sen til at oprette et dyretestamente til sin gamle hund, og det viste sig at være den helt rigtige beslutning.

– Dyretestamentet gav mig en fantastisk ro, og jeg er så glad for at vide, at nogen tager hånd om mine hunde, hvis jeg lige pludselig ikke er her længere. Vi ved ikke, hvad der sker, men vi kan gøre vores bedste for at sikre vores kære, og det er i mit tilfælde hundene, siger Pia Pedersen.

FRA OPDRÆT TIL GENBRUGSHUNDE

De sidste 42 år har Pia Pedersen haft hunde i sit liv, både som single og i sit tidligere forhold. Hundene fylder meget i hendes liv, og hun har både avlet og gået på udstilling. I dag underviser hun i sin lokale hundeklub og dyrker mange forskellige typer hundesport med Fifi og Conrad.

– Tidligere har jeg avlet Schnauzere, men i dag har jeg udelukkende genbrugshunde. Det giver bare så meget mening at hjælpe de hunde, der er blevet tilovers, siger Pia Pedersen.

Fifi er en riesenschnauzer på 9 år. Hun er født i Grækenland og blev fundet i en container med sine kuldsøskende, kasserede som skrald, fordi de var syge med parvovirus. Heldigvis blev de reddet af en græsk dyreværnsorganisation og kom derefter til Danmark, hvor Pia adopterede Fifi. Conrad er en whippet på 3 år, som havde haft fire forskellige hjem, før han flyttede ind hos Pia. Conrad kunne ikke være alene hjemme, men det har han lært nu.

DYRENE SKAL HAVE DET GODT

Selvom det er hundene, der fylder mest i Pias liv, så går hun generelt meget op i dyrs velfærd. Pia har i mange år fulgt med i Dyrenes Beskyttelses arbejde, og hun interesserer sig både for landbrugsdyr og for de dyr, der lever ude i naturen.

– For mig er alle dyr lige betydningsfulde, og det arbejde, som Dyrenes Beskyttelse laver for at forbedre forholdene for både landbrugsdyr og dyr i den danske natur, betyder rigtig meget for mig. En hund er ikke mere værdifuld end en høne, og vi er forpligtede til at passe godt på dyrene, siger Pia Pedersen.

Pia Pedersen drømmer om, at alle dyr får det rigtig godt, og for hende var det derfor oplagt at støtte Dyrenes Beskyttelse. Ud over dyretestamentet, som omhandler hendes hunde, har Pia valgt at oprette et almindeligt testamente, hvori Dyrenes Beskyttelse er betænkt. Dyrene er Pias hjertesag, hvilket hun viser med sit testamente.

Læs mere om dyretestamente på side 26.

JØRGEN HAR SIKRET SIN KATS FREMTID

Jørgen Nielsen har tegnet et dyretestamente, som skal sikre, at der bliver taget hånd om hans kat, Christian, hvis Jørgen går bort først. Det betyder, at Dyrenes Beskyttelse tager sig af Christian og finder et nyt og kærligt hjem til ham.

For næsten fem år siden kom der en lille killing gående ind i Jørgen Nielsens have. Killingen var sulten og opsøgende, og Jørgen forsøgte derfor at finde ud af, om nogen savnede den. Men efter en tur rundt blandt naboerne, viste det sig, at killingen var hjemløs. Killingen flyttede derfor ind ved Jørgen og fik navnet Christian.

– Da han kom ind i haven, skyndte jeg mig ned for at købe kattemad ved købmanden, for killingen var meget sulten. Heldigvis kunne han spise selv, ellers havde jeg været helt på Herrens mark. Derefter tog jeg ham til dyrlægen, som vurderede ham til at være tre måneder og tjekkede, at han havde det fint, siger Jørgen Nielsen og fortsætter:

– Jeg var godt nok i tvivl, om han skulle blive her ved mig, men det virkede ikke som om, at Christian var det mindste i tvivl. Han kom bare tillidsfuld ind i haven, og så har han boet ved mig siden.

ET DYRETESTAMENTE GIVER TRYGHED

Da Jørgen besluttede sig for at tegne sit eget testamente, gjorde hans advokat ham opmærksom på, at det var muligt at tegne et dyretestamente, så Dyrenes Beskyttelse tager sig af Christian, når Jørgen ikke er her mere. Denne mulighed var den helt rigtige for Jørgen.

– Jeg har fulgt med på TV2 Nord, når de har besøgt Dyrenes Beskyttelses internat i Hjallerup. Det arbejde, de gør for at hjælpe ejerløse katte, gør et stort indtryk på mig. Nu da jeg har Christian, er det virkelig skønt at vide, at nogen tager sig af ham, hvis

jeg skulle gå bort før ham. Selvom Christian er glad for mine naboer, så ved jeg ikke med sikkerhed, om de kan tage sig af ham. Derfor er det bare godt at vide, at Dyrenes Beskyttelse gør det for mig, siger Jørgen Nielsen.

Dyretestamentet har givet Jørgen Nielsen ro, da han ved, at Christian aldrig vil blive overladt til sig selv, hvis Jørgen ikke er her mere til at kunne passe på ham.

EN VIGTIG DEL AF HVERDAGEN

Selvom Christian bruger rigtig meget af tiden udendørs, så har Jørgen og han nogle helt faste rutiner. Christian vækker Jørgen hver morgen, når han er klar til at komme udenfor, og når Jørgen kommer hjem fra arbejde om aftenen, står katten klar til at gå med ham indenfor igen. Han sover inde hver nat.

Christian er endt med at betyde rigtig meget for Jørgen. Da han flyttede ind for snart fem år siden, havde Jørgen mest tænkt, at Christian skulle hjælpe med at holde mus og rotter væk, men katten er blevet en tæt ven. Som Jørgen siger:

– Han er en rigtig humørspreder, som følger med i min dag, hver eneste dag. Derfor var det vigtigt for mig at sørge for, at han bliver passet, også hvis jeg ikke selv kan gøre det længere.

Læs mere om dyretestamente på næste side.

HJÆLP DYRENE ALLEREDE NU OG BLIV MEDLEM AF DYRENES BESKYTTELSE

Sammen hjælper vi dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur. Meld

Du kender dit kæledyrs personlighed, livretter, og hvad der skal til, for at det føler sig allermest tryg. Derfor er du også den bedste til at bestemme, hvad der skal ske med dyret, hvis du går bort, før det gør.

Med et dyretestamente hos Dyrenes Beskyttelse sikrer du, at der bliver taget kærligt hånd om dit kæledyr, præcis som du ønsker. Dyret bliver passet og plejet på et af Dyrenes Beskyttelses internater, indtil den helt rigtige familie viser sig. Og det er altid dit dyrs behov, der afgør, hvilket hjem, der er det rigtige match. Alle, der ønsker at adoptere dyr, skal nemlig igennem en særlig ansøgningsproces, så det helt rigtige match bliver fundet.

ALLE DYR TÆLLER

Dyretestamentet kan tegnes for alle slags familiedyr – hunde, katte, kaniner, fugle, krybdyr. Det eneste, der kræves, er, at du er medlem af Dyrenes Beskyttelse. Selve testamentet koster 300 kr. i oprettelse, og derefter koster det 100 kr. årligt, indtil selve overdragelsen af dyret sker til Dyrenes Beskyttelse, eller dyretestamentet bliver afmeldt i tilfælde af dyrets død. Pengene er et tilskud til at dække udgifter til

TEKST BIRTHE NIELSEN FOTO STINE SKOV-JENSEN

HVORDAN KOMMER DIT KÆLEDYR VIDERE UDEN DIG?

transport, foder, ophold og dyrlæge. Dog er det gratis at oprette et dyretestamente, hvis du har tilgodeset Dyrenes Beskyttelse i dit eget testamente.

INTET BLIVER OVERLADT TIL TILFÆLDIGHEDERNE

Når du har tegnet et dyretestamente for ét eller flere dyr, får du fem kopier af aftalen retur, som du kan give til familie og naboer, så ingen er i tvivl om, hvad du har bestemt. Du får også to klistermærker til din hoveddør og et plastikkort til din pung. Alt sammen med beskeden om, at du har tegnet et dyretestamente og med nummeret på Dyrenes Beskyttelses døgnbemandede vagtcentral, 1812. Dyret bliver, efter besked fra en pårørende eller politiet, straks afhentet af en kredsformand eller dyreredder fra Dyrenes Beskyttelse, som bringer det trygt til vores nærmeste internat.

RING NU ELLER GÅ IND PÅ HJEMMESIDEN

Ring til medlemsservice på tlf. 33 28 70 25 og tal med Brigitte Løvbeck eller gå ind på www.dyrenesbeskyttelse.dk/dyretestamente, hvor du både får mere viden og finder de formularer, du skal udfylde. Blandt andet ønskes viden om dit dyrs vaner og oplysninger om evt. særlige hensyn, så det rigtige match kan findes.

EN MENINGSFULD MÅDE AT SIGE FARVEL PÅ

Det er hårdt at miste sine kære. Men deres minde og det, som de stod for, er værd at holde i live.

I forbindelse med begravelser og bisættelser, ønsker flere og flere pårørende at oprette en personlig mindeindsamling, hvor de sammen med familie og venner har mulighed for at hylde og mindes en kær afdød samtidig med, at de samler penge ind til et velgørende formål, der er i den afdødes ånd. Måske var det også et ønske fra afdøde selv, at denne indsamling skulle oprettes, når tiden kom.

Din mindeindsamling kan hjælpe Dyrenes Beskyttelse i arbejdet for dyr i nød. Du kan således hjælpe med at stoppe overgreb mod dyr og være med til at kæmpe for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.

DET ER SIMPELT OG NEMT

Du har mulighed for at oprette en mindeindsamling i forbindelse med en begravelse eller en bisættelse. Det er også muligt at oprette den flere år efter, at en nær er gået bort. En mindeindsamling kan eksistere, så længe du ønsker det, der er ikke nogen tidsbegrænsning på.

Det er enkelt og ligetil at oprette en online mindeindsamling på Dyrenes Beskyttelses hjemmeside. Med blot få klik kan din mindeindsamling være klar til

at dele med familie, venner og bekendte. Du har her mulighed for at fortælle om afdøde og om årsagen til, hvorfor der samles ind til netop Dyrenes Beskyttelse. Når en indsamling er oprettet, kan du altid efterfølgende logge ind og foretage ændringer.

MINDEGAVE

En fin opmærksomhed til en begravelse kan også være en mindegave, da blomster og bårebuketter ikke altid er det helt rigtige. Du kan i stedet give en mindegave i form af en donation på vegne af en afdød, der havde et stort hjerte for dyrene. Du kan på vores hjemmeside designe et smukt kort med din personlige hilsen til den kære som afsked.

Hvis du har nogle spørgsmål, er du velkommen til at læse mere på vores hjemmeside under mindeindsamling www.mindegave.dyrenesbeskyttelse.dk. Du er også meget velkommen til at kontakte os direkte på medlem@dyrenesbeskyttelse.dk eller ringe på 33 28 70 25.

TEKST CATHRIN LARSEN FOTO THOMAS DEGNER

FLASKEKILLINGER FÅR HJÆLP

AF GAVMILDE DANSKERE OG

FRIVILLIGE PLEJEFAMILIER

Aldrig har Dyrenes Beskyttelse haft så mange moderløse killinger, der er for små til at spise selv og derfor skal flaskes op for at komme på fode igen. For at hjælpe de mange killinger bliver der hvert år samlet ind, så der er råd til blandt andet mælkeerstatning og dyrlægehjælp. Derudover er flere hundrede frivillige med til at flaske de mange killinger op i hånden, så de kan få en chance for at blive store og stærke og få en kærlig familie.

BEDRE DYREVELFÆRD I KØLEDISKEN

Et liv under åben himmel. Et liv med bevægelsesfrihed. Det er noget af det, som forbrugerne kan sikre sig, at dyrene har haft, når der skal vælges mad i køledisken. I mere end 30 år har vi guidet forbrugerne med mærket ’Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’, hvor landmændene skal leve op til en række krav om god dyrevelfærd. Mærket sikrer den højeste standard for dyrevelfærd - hver gang. Udvalget vokser hele tiden, og i dag har vi cirka 200 certificerede, danske landmænd og en lang række landmænd i udlandet. Vi samarbejder hele tiden med store dele af den danske detailhandel og fødevareproducenter om at sikre bedre dyrevelfærd på butikkernes hylder.

DYREREDNING

FLERE UDRYKNINGER

Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 havde i 2022 et rekordstort antal henvendelser, som krævede hjælp. I alt modtog Dyrenes Beskyttelse 142.943 opkald, der førte til oprettelse af 81.861 sager om nødlidende dyr. Mange sager kan ofte løses via rådgivning fra vagtcentralen, men hele 32.183 henvendelser blev sendt videre til frivillige kredsformænd, dyrereddere, skytter og schweisshundeførere.

NATUR PÅ MALKEKØERNES MARKER

Variation i landskabet og levesteder for de vilde arter af planter og dyr er nu et krav til mælkeproducenter under mærket ’Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’. Udover at garantere god dyrevelfærd skal mærket vise vejen til en produktion, der ikke sker på bekostning af naturen, men på naturens præmisser. Blandt andet ved at invitere naturen indenfor på malkekøernes marker. Dyr og mennesker er nemlig dybt afhængige af resten af det økosystem, som vi er en del af. Derfor hænger biodiversitet og dyrevelfærd uløseligt sammen.

LIVLIGE MÆLKEMARKER

HJEMLØSEDYRLÆGERNE ER BLEVET LANDSDÆKKENDE

Dyrenes Beskyttelse fusionerede i 2020 med Hjemløsedyrlægerne i København for at hjælpe med den økonomiske og administrative del, og siden da er tilbuddet kommet til Odense og Århus. Der tilbydes gratis og frivillig dyrlægehjælp til de hjemløses hunde i form af omsorg, vaccinationer, negleklip samt diagnosticering og behandling af sygdom. De hjemløses hunde betyder alt for deres ejere, så det er en stor glæde at kunne bidrage til en større tryghed for de hjemløse og deres hunde.

FLERE DYR DUMPES END

NOGENSINDE FØR

Antallet af kæledyr, der efterlades til en uvis skæbne af deres ejere, satte en kedelig rekord i 2022 med 1.382 dyr. Det viser tal fra Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812. De mange dyr var fordelt på 644 enkeltstående sager, da der ofte dumpes hele kuld af for eksempel kattekillinger og marsvin. Antallet af sager er steget med 25 procent siden 2018. Det værste er, når dyrene dumpes i skove, på rastepladser eller andre steder, hvor de i værste fald ikke overlever. Tit er det dyreunger, som ikke tåler megen sult, tørst eller kulde. Ganske simpelt uansvarligt.

OPRUSTNING MOD VANRØGT

EFTERFORSKERE STILLER

DYREMISHANDLERE TIL ANSVAR

De mange sager om ulovlige hundehold, avl og import af hunde kræver handling. Derfor har Dyrenes Beskyttelse to efterforskere ansat til at kigge på de sager, der kommer ind fra bekymrede borgere via 1812. Dyrenes Beskyttelses efterforskere har et tæt samarbejde med politi og Fødevarestyrelsen og får hjælp fra fire frivillige efterforskere. Hver gang efterforskergruppen har indsamlet nok information om en sag, bliver den videregivet til politiet.

9.085

dyr fik nye hjem via Dyrenes Beskyttelses internater i 2022

Det svarer til, at cirka

25

dyr hver dag, året rundt, fik en ny chance for et godt liv