Dyr kan ikke selv politianmelde, anlægge sag, tale for sig, hyre en advokat eller klage over afgørelser. Dyr er heller ikke – som mennesker – beskyttet af fundamentale eksistens-, leve- og frihedsrettigheder, som er ukrænkelige per definition. Jeg håber, at vi en dag når derhen, hvor den slags rettigheder for dyr skrives ind i vores grundlov, så den beskytter andre arter og andet liv end kun menneskearten.
Indtil da arbejder vi i Dyrenes Beskyttelse på at give dyrene en stemme i retssystemet, så det bliver muligt at repræsentere dyrene og føre deres sager, når de udsættes for overgreb eller misrøgt i menneskers varetægt. Vi er i gang med at afdække mulighederne for at bringe lovene i anvendelse, så eksempelvis industriens systematiske overgreb mod dyr kan anmeldes og føre til en sag ved domstolene.
I 2023 vurderede vores dyrlæger næsten 4.000 dyreværnssager hvoraf 260 førte til politi-
2 På forsiden: Dyrenes Beskyttelse rykkede ud til en sag med 60 små hunde i et dyrehold, der var vokset ejeren over hovedet.
anmeldelser. Nogle fører til sagsanlæg og dom, andre trækker ud, nogle forældes undervejs. Imens venter dyrene. Det er en stor opgave for de frivillige i beredskabet og de ansatte på internaterne og i dyreværnsafdelingen at spænde sikkerhedsnettet ud under dyrene i Danmark. Det foregår i samarbejde med politi, sundhedsvæsen og sociale myndigheder. Men det er ikke altid let, fordi Dyrenes Beskyttelse ikke har nogen myndighed eller mulighed for eksempelvis at blive part i en sag, hvor vi anmelder misrøgt.
Derfor har vi en række konkrete ønsker til det kommende politiforlig, som kan sikre, at anmeldelser af vanrøgt bliver håndteret, prioriteret, efterforsket og ført gennem retssystemet langt hurtigere og på en ensartet måde på tværs af politikredse, samt at straffe og domme står mål med overgrebet på dyret.
Som medlem af Dyrenes Beskyttelse er du med til at arbejde for dyrenes juridiske rettigheder og at give dyrene en stemme i retssystemet.
Tak for din støtte.
BRITTA RIIS / DIREKTØR FOR DYRENES BESKYTTELSE
EN ØRN FOR ØJET
Se havørnen sprede vingerne og lette efter at være kommet til hægterne på Dyrenes Beskyttelses vildtplejestation. 8
TEMA: ULIGE FOR LOVEN
Dyrenes retssikkerhed halter. 10
EN STEMME I RETSSYSTEMET
Han blev jurist for at være dyrenes advokat. 12
Gribende nødpasning. 15
Stor sag med små hunde. 18
POLITIFORLIG
Seks ønsker for dyrene. 20
SIKKERHEDSNET
Sådan holder vi hånden under dyrene i Danmark. 22
Stærk vilje bag den sidste vilje for dyrene. 24
Svar på quizzen på side 31:
hund (som heldigvis faldt godt i hak med Bøf)
Frøerne
ØREFORLÆNGELSE
SNUDE & PELS GIVER POTE
SUNDHED FREM FOR SKØNHED
Dårlig avl har kostet velfærd og livsglæde for mange danske hunde. Derfor har Dyrenes Beskyttelse længe kæmpet for sundere avl af hunde. Senest i februar med kampagnen om den fiktive skønhedsklinik Snude og Pels, som med budskabet ’Ingen dyr skal lide for skønheden’ satte fokus på, at avl efter hundes udseende, eksempelvis flade snuder og store øjne, kan give helbredsproblemer, såsom besværet vejrtrækning. Kampagnen gav genlyd, og nu vil en række store organisationer byde flere raske hunde indenfor i avlen af de racer, som har flest udfordringer.
så får du quizzen
tilsendt på sms
Det er Dyrenes Beskyttelse, Den Danske Dyrlægeforening, Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation (DOSO), Dyreværnet og Dansk Kennel Klub (DKK), der er gået sammen om at definere en sundere retning for fremtidens avl. Som led heri har DKK besluttet at åbne stambøgerne for racerne fransk bulldog, engelsk bulldog og mops, som er blandt dem, der er hårdest ramt af medfødte lidelser og et ekstremt udseende. De åbne stambøger giver nye sunde gener mulighed for at blive stambogsført og dermed blive en del af avlen.
DU ER DYREBESKYTTER
Som medlem er du allerede dyrebeskytter, men har du tænkt over, hvor meget du gør for at beskytte dyrene hver eneste dag? Både små og store gerninger i hverdagen – måske gør du meget mere, end du tror. Også uden at tænke over det.
QUIZ DIG TIL EN GRATIS MULEPOSE
Vi har lavet en hyggelig og sjov quiz, hvor du kan teste dig selv og finde ud af, hvilken slags dyrebeskytter du er: den engagererede, den omsorgsfulde eller noget helt tredje. Ud over at blive klogere på dig selv, kan du også vinde en mulepose fra Dyrenes Beskyttelses webshop.
Scan QR-koden med din telefons kamera eller gå ind på dyrbeskyt.nu/quiz for at deltage i quizzen.
STÆRKT EKSEMPEL
FORBUD MED EKSPORT AF LEVENDE DYR
Britisk kvæg, får og grise må ikke længere sendes ud på opslidende lange transporter til opfedning og slagtning i andre lande. Den 20. maj meddelte den britiske regering, at der nu er indført forbud mod eksport af levende dyr. Fremover skal dyrene slagtes indenlands på britiske slagterier.
"Dette bestyrker vores position som en nation af dyrevenner og en verdensleder inden for dyrevelfærd, hvilket booster værdien af britisk kød og giver økonomisk vækst", skrev regeringen i sin pressemeddelelse.
Ifølge den britiske dyrevelfærdsorganisation RSPCA er forbuddet et resultat af 50 års kamp for dyrene.
DANSKERNE STEMTE FOR DYRENE
9 af de 15 medlemmer til EU-Parlamentet, som danskerne stemte ind ved valget den 9. juni, har skrevet under på 10 løfter om at kæmpe for dyrene i EU. Her er det Marianne Vind (S).
10.062
havde indtil den 12. august valgt at være sommervenner for dyrene på Dyrenes Beskyttelses internater. Det er der mere brug for end nogensinde før. Allerede midt i juli satte antallet af dyr på internaterne kedelig rekord med hele 2.181 dyr.
Det var over 500 flere end samme tid sidste år.
DYRERE AT PASSE PÅ DYRENE
Dyrenes Beskyttelses udgifter til at hjælpe dyrene er steget i takt med priserne i samfundet. For første gang siden 2016 er vi derfor nødt til at tilpasse årskontingentet for medlemskab en smule. Ændringen gælder fra 1. juli 2024.
De nye kontingenter er:
Almindeligt medlem
Medlem Århus
Seniormedlem
Familiemedlem
Familie pensionistmedlem
Junior- og ungdomsmedlem
300 kr.
275 kr.
200 kr.
325 kr.
250 kr.
150 kr.
Foreningsmedlem 1.500 kr.
Har du spørgsmål til dit medlemskab, er du altid velkommen til at kontakte
Medlemsservice på Medlem@dyrenesbeskyttelse.dk eller tlf. 22 28 70 25.
GUIDEN TIL DEN GODE KYLLING
Ved du, hvad det er for en kylling, du spiser?
Er kyllingen i køledisken pakket ind i ord som ”herregård”, ”landkylling” eller ”ærlig kylling”, kunne man tro, at der havde været luft under vingerne og glade dage under opvæksten. Men det er sjældent tilfældet.
Derfor har Dyrenes Beskyttelse lavet en guide, så du altid ved, hvad det er for en kylling, du spiser, og hvilket liv den har levet. Hent guiden, før du handler.
SMS GUIDE til 1474 , eller scan QR-koden, og hent guiden på din mobil, så du altid har den lige ved hånden. MED NÆB OG KLØER
27.309
har tilsluttet sig kampen for det gode kyllingeliv. Tak for den store opbakning! Vi tager alle stemmerne med videre, når vi taler kyllingernes sag med politikere, producenter og detailhandel og kæmper for at sætte dyrevelfærd øverst på dagsordenen.
FRA IDE TIL VERDEN
PRÆSIDENT GIVER STAFETTEN VIDERE
Den 15. maj 2024 stoppede Dyrenes Beskyttelses direktør, Britta Riis, som præsident for World Federation for Animals (WFA), som hun tog initiativ til i 2018 og har været præsident for siden 2020. Britta Riis så behovet for det globale samarbejde, fordi dyrevelfærd er et globalt anliggende. Det gælder ikke mindst den grænseoverskridende udfordring med udnyttelse af de mange milliarder dyr i verdens fødevareindustri. Det presser dyrene i produktionen såvel som klodens klima og biodiversitet. WFA er den første verdensomspændende organisation for dyrevelfærd og dækker i dag alle kontinenter med i alt 61 medlemmer. Målet for organisationen er blandt andet, at dyrevelfærd bliver et verdensmål i FN.
På WFA's generalforsamling den 15. maj i København anerkendte dr. Tedros, generalsekretær i Verdenssundhedsorganisationen (WHO), sammenhængen mellem dyrevelfærd og menneskers sundhed, hvilket er et stort skridt i den rigtige retning.
Ny præsident bliver Chris Sherwood fra den britiske dyrevelfærdssorganisation Royal Society for the Protection of Animals (RSPCA).
AMALIE OG BØF
Nogle af de dyr, der kommer ind på internatet, kravler helt ind under huden på personalet Sådan mødte Amalie og huskyblandingen Bøf hinanden. Amalie er veterinærsygeplejerske hos Dyrenes Beskyttelse Århus. Bøf på fem år kom til internatet fra en familie, som ikke længere havde tid til ham. Da Amalie mødte Bøf, var hun ikke i tvivl. Godt nok havde hun allerede en anden hund, en anden huskyblanding, derhjemme, men Bøf møvede sig helt ind i hendes hjerte. Bøf mødte derfor også hurtigt Amalies egen hund, og de havde god kemi fra starten. Det er et afgørende første skridt, når en hund skal til nyt hjem. Er der en hund i forvejen, skal de to kunne finde ud af det sammen. Det kunne de heldigvis sagtens.
Efter et dyrlægetjek, som Bøf heldigvis gik glat igennem trods en tidligere hofteskade efter et fald, kunne han altså flytte hjem til Amalie, hendes hund og to børn, som nu nyder livet sammen.
HAVØRNEN LETTER IGEN
TEKST ANDREAS ROESEN / FOTO JIMMY FRIIS OG PER HALLUM
… til stor lettelse for Dyrenes Beskyttelses frivillige vildtplejer
Michelle Braganza og de to kredsformænd i Ringkøbing, Michael Jensen og Alex Termansen, som var ude at hente den meget forkomne havørn, der væltede sløvt rundt på en mark uden at kunne komme på vingerne. De to kredsformænd kørte havørnen til Kalenderkvarterets Vildtplejestation, hvor den med kyndig pleje kom til hægterne og begyndte at spise igen. Efter nogle dage kunne Michelle Braganza sætte havørnen fri ude på findestedet.
På de næste sider kan du læse, hvordan Dyrenes Beskyttelse arbejder for at give dyrene juridiske rettigheder og en stemme i retssystemet, og hvordan vi hver dag spænder sikkerhedsnettet ud under dyrene i Danmark – med alle de udfordringer, det giver.
RETTIGHELD
Du kan ikke selv politianmelde, anlægge sag, tale for dig, hyre en advokat eller klage over afgørelser.
Du er heller ikke beskyttet af fundamentale rettigheder til frihed eller til at leve livet.
Mennesker kan eje dig, spærre dig inde, tage
dine familie fra dig, udnytte dig og slå dig ihjel.
Eller de kan passe uendelig godt på dig med masser af omsorg, ligeværd og respekt.
Du kan være heldig eller uheldig. Der er ingen sikkerhed.
Du er et dyr.
DYREVELFÆRDSLOVEN
§ 2. Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.
§ 3. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
DYRENES BESKYTTELSE
DYRENES ADVOKAT
Dyrene i Danmark har ingen stemme i retssystemet. Det vil jurist Søren Stig Andersen og Dyrenes Beskyttelse lave om på.
TEKST JOHANNE GABEL / FOTO THOMAS DEGNER
– Dyrene har ingen stemme i retssystemet. De har ingen repræsentation, siger Søren Stig Andersen og sammenligner:
– På miljøområdet har grønne organisationer lovsikrede muligheder for at varetage naturens interesser, men hverken dyrevelfærdsorganisationer eller andre har en tilsvarende formel adgang til at varetage dyrs interesser.
JURIST FOR DYRENE
Han forklarer, at problemet ikke er mangel på dyrevelfærdslovgivning. Problemet er derimod, at dyrene jo ikke selv kan føre retssager eller klage over myndighedernes afgørelser, og det er svært, hvis ikke ligefrem umuligt for andre at gøre det på deres vegne, sådan som retssystemet er skruet sammen i dag. Dyrene har ganske enkelt ingen talsmand eller værge, som kan varetage deres retlige interesser.
Søren Stig Andersen er jurist. En uddannelse, som han valgte for dyrene. Siden har han været i Justitsministeriet, Miljøstyrelsen, dommerfuldmægtig i blandt andet Højesteret og konstitueret landsdommer. Sideløbende har han været tilknyttet Københavns Universitet, har taget en ph.d. og har senest været ansat ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.
Her bugner hans videnskabelige udgivelser af dyr.
Fra ’Skilsmissehunden – om familiedyrenes placering
i familieretten’ til ’Græsning og friluftsliv: Dyrevelfærdsregler for græssende dyr’. Under interviewet peger han også på sin seneste udgivelse: 400 sider med lovkommentarer til hver enkelt paragraf i dyrevelfærdsloven.
DYRENE I DANSK RET
Sammen med Dyrenes Beskyttelse er han nu i gang med et projekt, der skal kortlægge dyrenes manglende repræsentation i Danmark, og hvordan andre europæiske lande har forsøgt at sikre dyr retslig repræsentation. På den baggrund skal projektet lede frem til mulige løsningsmodeller, der kan rette op på situationen i Danmark – og gerne i hele EU.
– Drømmen er at få regler for dyr svarende til Århuskonventionen, som muliggør, at civilsamfundet, altså borgere og organisationer, kan tage miljøbeskyttelsesspørgsmål op, siger han og nævner Lærkesletten på Amager som en sag blandt mange, der er rejst af borgere eller organisationer på naturens og biodiversitetens vegne. Her rejste en borgergruppe en sag mod byggeri på naturområdet Lærkesletten, med henvisning til at det er i strid med reglerne for beskyttelse af vandsalamander.
– Hvis det er et EU-retsligt anliggende, der eksempelvis berører habitatdirektivet, så skal de danske domstole i sidste instans spørge EU-Domstolen om, hvordan reglerne skal fortolkes, og alle lande er
Søren Stig Andersen på besøg hos fårene på Elmegaarden. Det nære møde med dyrene på deres præmisser er en vigtig drivkraft for hans arbejde med at styrke den retslige beskyttelse af dyr. Elmegaarden er et fristed for dyr, der er reddet fra produktionen.
forpligtet til at følge EU-Domstolens fortolkning og afgørelser. På habitatdirektivets område er der masser af afgørelser at henholde sig til, men der er ingen om dyrevelfærd. I Danmark er der ikke nogen, der er gået til en dansk domstol og har rejst en sag på dyrenes vegne, siger han, og det er sagens kerne: At det kan være svært at gøre, fordi den, der vil rejse et spørgsmål i retssystemet, som udgangspunkt selv skal have retlig interesse i sagen.
– Selv hvis Dyrenes Beskyttelse anmelder en overtrædelse af dyrevelfærdsloven til politiet, får organisationen ingen særlig status i sagen. Modsat sager med menneskelige ofre, hvor der blandt andet er mulighed for at klage over politiets og anklagemyndighedens dispositioner, er der ingen repræsentation af ofret – som er dyret.
LOVENE LEVER IKKE
Måske er du en af dem, som har tænkt: Hvordan kan det være lovligt, at 85 procent af de æglæggende høner brækker brystbenet ved æglægning, sådan som forskningen viste i 2021? Eller: Hvorfor er der ikke nogen, der griber ind og håndhæver forbuddet mod rutinemæssig halekupering af grisene i danske industristalde, hvor over 95 procent af alle grise får klippet halerne af, selv om det som udgangspunkt er forbudt i EU og efter dansk lov?
Søren Stig Andersen har behandlet netop de spørgsmål i et bidrag til en antologi om, hvordan forskellige lande håndterer retlige dyrevelfærdsspørgsmål. Det viser igen, at det ikke er loven, men snarere adgangen til at sikre håndhævelsen af den, som mangler. Det er med andre ord dyrenes status i retssystemet og dermed dyrenes retssikkerhed, der mangler.
SPØRG DOMSTOLENE – FOR DYRENE
– Paragraf 3 i dyrevelfærdsloven siger blandt andet, at den, som holder dyr, skal behandle dem omsorgsfuldt og i overensstemmelse med dyrets adfærdsmæssige behov, og paragraf 2 siger, at dyr skal beskyttes mod smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe. Men hverken dyrevelfærdsloven eller de direktiver og bekendtgørelser, der skal beskytte grise og høns, har været afprøvet ved domstolene i spørgsmålene om halekupering og brystbensbrud, selv om det er tvivlsomt, om gængs praksis er i overensstemmelse med reglerne, siger Søren Stig Andersen.
Hvordan kan paragraffer komme længere end til papiret og blive til beskyttelse i praksis af dem, som loven er lavet for, altså dyrene?
– Det kræver, at der er nogen, der rejser spørgsmålene på dyrenes vegne ved domstolene, og at domstolene føler sig forpligtet til at realitetsbehandle sagerne, siger Søren Stig Andersen og tilføjer:
– Der er tale om en opgave, der ikke kan løses tilfredsstillende ved hjælp af politianmeldelser, sådan som systemet i dag er skruet sammen.
ER BRYSTBRUD ET LOVBRUD?
EU-lovgivning for æglæggende høner er indført i den danske bekendtgørelse BEK nr. 816 af 15/06/2023: bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af visse landbrugsdyr.
§ 19. Der må ikke holdes dyr til landbrugsformål, hvis det ikke ud fra dyrets genotype eller fænotype med rimelighed kan forventes, at det kan ske uden at skade dyrets sundhed eller velfærd.
HVERDAGEN MED NØDPASNING KAN GØRE ONDT
Dyrene bliver ofte kastebolde, når ejerne mister grebet om livet og ikke kan tage ansvar for deres dyr. Det er især hunde, der kommer i nødpasning på internaterne, som kan stille husly, mad og omsorg til rådighed. Men der er ikke mulighed for at behandle dyret eller overtage ansvaret for dyret, medmindre ejeren går med til det.
Balou, en golden retriever, er i nødpasning på Dyrenes Beskyttelses internat i Nordjylland for syvende gang. Hundens ejer er alkoholiker og bliver indlagt gang på gang. Så ringer de sociale myndigheder eller hospitalet eller politiet eller hans værge til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812. Balou er sin ejers eneste holdepunkt i tilværelsen, så hunden bliver afhentet fra internatet, når ejeren er hjemme igen. Hver gang.
– Vi har Filur, en hund siddende lige nu. Han kommer ind, når Kriminalforsorgen afhenter ejeren. Filur har dårlige tænder og betændelse i munden, og det lugter, når vi går derind, hvor han sidder. Men vi har ikke mulighed for at sætte den helt store behandling i gang. Vi kan kun passe hunden, til ejer kommer hjem igen, fortæller Cathrine Cocks, kommunikationsmedarbejder på Nordjyllands Internat, og fortsætter:
– Sally har netop fået forlænget nødpasning igen. Pasningen er allerede forlænget to gange siden den 16. maj. Nu er den forlænget igen frem til den 10. juni. Hunden har spist hash hjemme og har nu nyreproblemer. Foruden hoste og ødelagte tænder.
På Dyrenes Beskyttelses internat i Århus er Malle i nødpasning, fordi hans ejer er psykisk syg og desværre ofte må indlægges i psykiatrien.
Billedet er ikke fra de omtalte sager.
Gravhunden Ella har i løbet af den sidste måned været inde og ude af nødpasning fire gange og er netop blevet hentet af ejeren igen. Ejeren kæmper med misbrug, og det er som regel hjemmehjælperen, der ringer, når ejeren er indlagt igen.
→
TEKST JOHANNE GABEL / FOTO DYRENES BESKYTTELSE
– Ella hyler, piber og er stresset, når hun er her, fortæller Stine Skov-Jensen, som er kommunikationsmedarbejder på Dyrenes Beskyttelses internat i Århus. Vi kan passe dyrene, så godt vi kan, mens de er hos os, men et internat er ikke et hjem.
UDEN INDFLYDELSE
Det er en tilfældig dag i maj, hvor de to medarbejdere fra Dyrenes Beskyttelses internater i Nordjylland og Århus fortæller om hverdagen med nødpasning af dyr, der kommer i klemme, fordi deres ejer ikke kan tage sig af dem i en kortere eller længere periode.
– Det er den største udfordring, vi har på internatet, og vi har ingen indflydelse, selv om vi eksempelvis kan se, at dyret ikke trives og ryger ind og ud af internatet. Dyret bliver kastebold, og det ender måske med, at vi får det overdraget. Men det ved vi ikke. Det gør altså ondt nogle gange, siger Cathrine Cocks.
Internatchef i Dyrenes Beskyttelse Karina Fisker kender til udfordringen på alle internaterne, ikke mindst på Nordjyllands Internat, hvor hun også er daglig leder.
– Vi når jo at få et forhold til det dyr, hver gang vi får det ind. Vi kan ikke tage nogen beslutninger om eller for dyret, for det har vi ikke bemyndigelse til, så vi må bare sende det hjem til nogle forhold, som vi måske ved, er rigtig dårlige, og så kommer dyret ind, næste gang ejeren er fuld eller skal på hospitalet eller bliver hentet af politiet, siger hun og fortsætter:
– Mange af dem, der henvender sig til os, sætter deres lid til os og tror, at vi kan fjerne eller overtage dyrene. Men det kan vi ikke. Vi er afhængige af, at ejeren vil samarbejde med os. Så vores bedste træk er evnen til dialog og at samarbejde og få folk med på, at vi må hjælpe.
OPGAVEN FYLDER MEGET
Historien gentager sig også på Dyrenes Beskyttelses internat i Roskilde på en dag i juni, da internatleder Nadja Richardt Frandsen og souschef Julie Wedfeldt Nielsen fortæller om opgaven med at tage dyr ind i nødpasning.
– Vi har næsten altid dyr i nødpasning. Lige nu har vi hunde, katte, kaniner og krybdyr, siger internatlederen. Hun bliver afbrudt af en telefon, som ringer.
Det er om en kanin. En af dem, som er i nødpasning lige nu. Nadja Richardt Frandsen forklarer, at dyrene i nødpasning fylder meget i hverdagen, både fordi de tager tid, og fordi de har nogle særlige udfordringer. Dyrene kan have svært ved at være i nødpasning, fordi de er i nye omgivelser, de er adskilt fra deres ejer, og de skal være alene i en boks.
SKRØBELIGE
– Mange af de her dyr er meget tæt forbundet med deres ejer og har oftest ikke oplevet særlig meget andet end hjemmet, så det er skrøbelige sjæle, vi får ind, supplerer souschef Julie Wedfeldt Nielsen.
– Så dyrene kan blive frustrerede eller stressede. Vi er nødt til at isolere dyrene, for eksempel hundene, fordi vi ikke ved, om de er vaccineret. Vi har også ofte hunde med dårlige tænder, og dem kan vi ikke operere og ordne tænderne på uden ejerens samtykke. Så vi siger det til ejeren, som lover at gøre noget ved det, og så sender vi dyret hjem igen vel vidende, at der sandsynligvis ikke bliver gjort noget ved det, siger Nadja Richardt Frandsen og fortæller videre:
– Det er svært at sende dyr hjem, når vi tænker, at der er noget galt med dyret, eller det er til nogle forhold, hvor de eksempelvis ikke kommer særlig meget ud og bliver luftet, eller en kanin, der skal sidde i et meget lille bur. Det er jo en stor gråzone i området mellem det gode dyreliv og direkte misrøgt.
ØNSKER PÅ DYRENES VEGNE
Hvis I skulle ønske jer noget, som ville give jer bedre mulighed for at varetage dyrenes tarv, hvad skulle det så være?
– Vi ville gerne have strengere regler for misrøgt af dyr og længere fængselsstraffe. Lige nu er straffen to år, men hvis den var op til seks år, så ville det give politiet flere ressourcer til at håndtere sagerne. Til at efterforske og føre sagerne. Lige nu er det lavt prioriteret, og der går virkelig lang tid, før sagerne bliver afgjort, siger Julie Wedfeldt Nielsen.
Internatleder Nadja Richardt Frandsen fortsætter:
– Vi har et godt samarbejde med politiets dyreværnsenhed, men hvis vi får fat i andre, så mangler der ofte viden om dyr, dyrs rettigheder og procedurerne. I den gråzone venter dyrene. Det kan også være et dødsfald,
NØDPASNING
I samarbejde med politi og sociale myndigheder tager Dyrenes Beskyttelses frivillige i beredskabet samt dyreinternaterne dagligt vare på dyr, der kommer i nødpasning. Dyrenes Beskyttelse har hverken bemyndigelse til at tillade eller forbyde dyrehold eller til at fratage eller overtage et dyr fra ejeren, hvis ejeren ikke selv ønsker det. Ligesom Dyrenes Beskyttelse ikke kan behandle eller eksempelvis operere et dyr uden ejerens tilladelse.
hvor politiet står med afdødes dyr og tænker, hvad skal der ske med dem? Så ringer politiet til os og spørger, om vi kan tage dyret i nødpasning. Ja, det kan vi godt, og så sker der ikke mere. Ikke før jeg ringer til politiet og spørger, og så er dyrene i venteposition, mens vi rykker politiet.
– Hvis vi ringer i weekender eller efter kontortid, så er det en patruljevogn, der kommer, og så starter sagen
helt forkert og bliver til noget værre rod, som det tager virkelig lang tid at rydde op i, siger Julie.
– Det bruger vi meget tid på, siger Nadja.
Dyrenes navne er ændret i artiklen af hensyn til beskyttelsen af personlige oplysninger om dyrenes ejere. Artiklens billeder er taget på Dyrenes Beskyttelses internater, men hundene er ikke i nødpasning.
TEMA / ULIGE FOR LOVEN
STOR INDSATS FOR SMÅ HUNDE
60 hunde blev i 2023 overdraget til Dyrenes Beskyttelse, fordi pasningen af dem var vokset deres ejer over hovedet. Så mange hunde lægger et stort pres på dyreinternaterne og kræver, at alt personalet på dyreinternater står sammen og hjælper til.
60 små hunde af forskellige racer havde igennem længere tid ikke haft det godt i deres hjem. De mange hunde var blevet for stor en mundfuld for ejeren, så hun ikke længere kunne at passe dem optimalt.
Efter flere henvendelser til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 fra bekymrede borgere og kredsformænds adskillige besøg hos kvinden blev det aftalt, at hundene skulle overdrages til Dyrenes Beskyttelse.
TEKST FIE BAU MADSEN / FOTO CATHRINE COCKS OG PRIVAT
SVÆR SAG
– Det var en rigtig svær sag, for 60 hunde er bare rigtig mange at tage imod, og vi havde ingen idé om, hvilken tilstand hundene var i, eller om de overhovedet kunne få nye hjem. Det er altid en potentielt svær situation for det personale, der tager imod dyrene. Der er bare rigtig mange situationer, hvor vi ikke aner hvad vi går ind til, siger Karina Fisker, internatchef i Dyrenes Beskyttelse.
Sagen er blot en i rækken af et stigende antal sociale sager, som Dyrenes Beskyttelse håndterer. I 2023 rykkede Dyrenes Beskyttelses beredskab af frivillige dyrereddere ud til 2.611 dyr i 1.002 sociale sager – 48 procent flere end i 2020.
MANGE SYGE HUNDE
Hundene blev fordelt på Fyns Internat, der fik 44, og Nordjyllands Internat, der fik 16 hunde. Allerede da hundene blev hentet hos den tidligere ejer, var det tydeligt at der var skavanker blandt dem, men det skulle vise sig at være værre end først antaget.
– Da vi fik hundene undersøgt en efter en, kunne vi desværre konkludere, at mange af hundenes tilstand var så kritisk, at vi ikke kunne give dem et værdigt liv. Det er den værste situation at stå i for personalet på dyreinternaterne, og det var nogle rigtig hårde dage, sige Karina Fisker.
27 af hundene blev aflivet af forskellige årsager. Det var grundet alt fra hjertefejl og deforme ben, til så voldsomme tandproblemer, at det gik ud over hundenes livskvalitet.
– Det lægger et stort pres på personalet, der jo for alt i verden ønsker at hjælpe dyrene og give dem nye, kærlige hjem. Det er derfor også altafgørende, at alt personalet møder ind og hjælper til i de situationer, hvor vores kapacitet bliver presset. På den måde kan alle tage fra og aflaste hinanden, siger Karina Fisker.
JO FØR, JO BEDRE
De resterende 33 hunde har i dag fået nye hjem. Inden de nåede så langt, skulle en del af dem have tandrens, fjernet tænder og trænes, så de igen fik tillid til mennesker. Også her træder alle kræfter på dyreinternaterne til.
I sager som denne er det ikke usædvanligt, at en del af de involverede hunde må aflives. Dyrenes Beskyttelse understreger derfor, at jo hurtigere der er mulighed for at få overdraget hunde, der er kommet i klemme i deres ejers liv, jo større er sandsynligheden for, at de kan hjælpes.
– Vores ønske er altid at kunne hjælpe så hurtigt som muligt, og jo hurtigere der bliver ringet til vagtcentralen på 1812, jo bedre. Men trods omstændighederne i denne sag er vi glade for, at vi kunne skaffe så mange hunde de gode og kærlige hjem, som de fortjener. Det kan kun lade sig gøre, fordi vores frivillige og internater står klar til at tage en ekstra tørn, når mange dyr pludseligt har brug for hjælp, siger Karina Fisker.
HILSEN FRA EN HELDIG HUND
Erla var meget frygtsom, da hun flyttede ind hos Gitte og hendes mand. Der gik seks måneder, før han fik lov at røre det nye familiemedlem, og når Gitte skulle i bad, måtte hun have Erla med på badeværelset. Heldigvis var familiens anden hund, Ronja, en stor støtte for Erla, som også fra starten knyttede sig til parrets børnebørn. Gitte fortæller, at hun aldrig før har haft så speciel en hund med så meget nærvær og øjenkontakt.
POLITIFORLIG: DET HAR DYRENE BRUG FOR
De venter, de har ingen værge, og de har ikke rettigheder, som kan sikre dem mod systematiske overgreb i industrien. Dyreværnschef og dyrlæge i Dyrenes Beskyttelse
Yvonne Johansen ridser op, hvilke udfordringer Dyrenes Beskyttelse oplever, når organisationen vil tage sig af dyr, som lider overlast.
TEKST JOHANNE GABEL / FOTO CATHRINE COCKS
INGEN RET TIL AT STÅ PÅ DYRENES SIDE
– Udfordringerne handler overordnet om dyrenes manglende rettigheder og især om dyrenes klageret. Hvis vi som organisation anmelder en sag – som er den eneste vej at gå i tilfælde af vanrøgt – så har dyrene ikke nogen, der kan stå på deres side, og vi
bliver som anmeldere ikke part i sagen. Det betyder også, at vi eksempelvis ikke automatisk bliver orienteret om, hvad der sker med anmeldelsen, efter at vi har sendt den til myndighederne. Heller ikke, hvis der falder dom i sagen. I de tilfælde, hvor der falder dom, står den ofte ikke mål med det, som dyret har været
udsat for. Så vi ønsker os retssikkerhed for dyret, og at vi som dyrenes organisation kan varetage dyrenes interesser i retssystemet.
SAGERNE TRÆKKER UD – DYRENE VENTER
– Dyreværnssagerne kan være flere år om at komme igennem retssystemet. Det er ikke unormalt, at der går op til tre år fra anmeldelse til den endelige afgørelse. Hvis anmeldelsen fører til en sigtelse, kommer sagen for byretten. Hvis anklagen lyder på groft uforsvarlig behandling af dyret, kræver det dertil en udtalelse fra Det Veterinære Sundhedsråd, og allerede her har sagsbehandlingen ofte varet to år. Hvis sagens derefter ankes til landsretten, går der yderligere et års tid med det, inden der kommer en endelig afgørelse. Hvis sagen ankes, har det nemlig opsættende virkning. Det betyder, at selv om der er faldet dom om eksempelvis frakendelse af retten til at have dyr, så kan ejeren fortsat have dyrene. Ydermere kan den lange sagsbehandlingstid betyde, at sagen bliver forældet undervejs. I al den tid venter dyret hos ejeren under de samme kummerlige forhold, som vi anmeldte til at begynde med.
PSYKISKE OVERGREB ER SVÆRE AT ANMELDE
– Det er svært at anmelde sager om psykisk vanrøgt, eller eksempelvis at adfærdsmæssige behov ikke bliver opfyldt, selv om det står i dyrevelfærdsloven, at dyret har krav på det. Det kunne være sager om dyr, der holdes i bur, eksempelvis den manglende opfyldelse af en sos fysiologiske og adfærdsmæssige behov i farebøjlerne. Hun kan jo ikke bevæge sig, hun kan ikke klø sig eller udleve behov for social kontakt ud over med pattegrisene, og dem kan hun ikke engang have tryne til tryne-kontakt med. Vi vil gerne afsøge mulighederne for at rejse og få ført en sag om det, som kan skabe præcedens og slå hul i muren til en ny praksis, hvor den slags sager bliver taget og ført af modige og kompetente politianklagere og embedsdyrlæger.
POLITIFORLIG KAN SIKRE DYRENE BEDRE
I efteråret 2024 skal regeringen og Folketingets partier igen forhandle om et nyt politiforlig. Dyrenes Beskyttelse har en række meget konkrete ønsker til politiforliget, som kan sikre, at sagerne om overgreb mod dyr bliver håndteret, prioriteret, efterforsket og ført igennem retssystemet langt hurtigere og på
en ensartet måde på tværs af politikredse, samt at straframme og domme står mål med overgrebet på dyrene.
– Vi vil gerne have øremærkede ressourcer til politiet til blandt andet uddannelse af betjente i procedurerne for dyreværnssager, et døgnberedskab, så politi og embedsdyrlæge også kan rykke ud til sagerne uden for kontortid og i weekenderne, og så vil vi gerne have øget straframmen fra de nuværende højst to år til seks år, fordi det giver helt andre muligheder for, at politiet kan efterforske sagerne og føre sagerne i retssystemet, siger Yvonne Johansen.
6
ØNSKER FRA DYRENE TIL POLITIET
1. STYRKELSE AF DYRENES SPECIALENHED
Specialenhederne, der arbejder med dyreværnssager på tværs af politikredsene, skal tildeles en varig bevilling og flere årsværk og have øremærkede ressourcer til dyreværnssager.
2. MERE SLAGKRAFTIG LOKAL INDSATS
Vi arbejder for at sikre flere økonomiske midler, politibetjente dedikeret til arbejdet med dyreværn og kompetencer til de lokale dyreværnsenheder, så de bedre kan håndtere sager effektivt.
3. ET STÆRKERE SAMARBEJDE
Samarbejdet mellem forskellige instanser, herunder politiet, anklagemyndigheden, Fødevarestyrelsen og Det Veterinære Sundhedsråd, skal styrkes.
4. HØJERE STRAFRAMME
Straframmen for dyrevelfærdskriminalitet skal hæves fra to til seks års fængsel. Dette vil give myndighederne flere efterforskningsværktøjer og sende et alvorligt signal om, at dyrevelfærd tages seriøst.
5. DØGNSERVICE I DYREVÆRNSSAGER
For at sikre hurtigere og mere effektiv sagsbehandling har vi foreslået etableringen af et landsdækkende, døgnbemandet beredskab af embedsdyrlæger dedikeret til dyreværnssager.
6. DYREVÆRNSORGANISATIONER SOM PART I SAGER
Vi arbejder for, at organisationer som Dyrenes Beskyttelse betragtes som part i de sager, vi anmelder. Dette vil give os mulighed for at følge sagens forløb, deltage i retsmøder for at forbedre dyrenes situation og eventuelt klage over politiets afgørelse.
YVONNE JOHANSEN DYREVÆRNSCHEF OG DYRLÆGE
DYRENES SIKKERHEDSNET
Sådan holder Dyrenes Beskyttelse hånden under dyrene i Danmark. Her er et overblik over de mange opgaver, som Dyrenes Beskyttelses frivillige og ansatte løser selvstændigt eller i samarbejde med myndighederne i dag.
EFTERLADTE DYR
Dyr, som er efterladt uden pasning
i ejers hjem, fordi ejer:
• er akut indlagt
• er i fængsel
• er tvangsindlagt i psykiatrien.
• er på krisecenter
• er flyttet
• er sat på gaden ved tvangsudsættelse.
• er bortrejst i længere tid
• er død
• overdrager dyret på grund af dyreværnssag
AKUTBEREDSKAB
• Dyr efterladt i enten meget varme eller meget kolde biler eller andre akut livstruende situationer
• Nødaflivning af påkørte dyr
• Tilskadekomne vilde dyr
• Vilde dyr, der har forvildet sig ind steder, hvor de ikke skal være eller er til gene eller fare for mennesker
• Dyr i fælder, som er opsat af private eller kommuner (skadedyrsbekæmpelse), og hvor der ikke er nogen at kontakte, når dyret sidder fanget
UDENLANDSKE DYR
• Betaling af dyrlægeregninger samt for mærkninger, registrering og vaccination, som er et myndighedskrav (gælder kun for ukrainske dyr)
HITTEDYR
• Dumpede dyr
• Løsgående hunde, katte og kaniner
• Heste og landbrugsdyr, som er brudt ud af indhegning
• Tabte dyr fra transporter
• Fugle og andre eksotiske dyr, der har forvildet sig væk fra ejer og hjemmet
• Dyr, som er fundet i importerede varer eller containere
• Dyr, som er fundet i pakker eller andre forsendelser hos GLS, PostNord eller andre
• Vejledning af ejere om regler for at indføre dyr i Danmark
HVALPEFABRIKKER
Dyr, der importeres, sælges eller opdrættes ulovligt.
• Efterforskning af henvendelser
• Udarbejdelse og fremsendelse af dokumentation til myndighederne
STORE DYREHOLD
Store dyrehold, der har taget overhånd, og som ender med at være til gene for eksempelvis naboer, trafik, sundhed og omgivelser i øvrigt. Her er der i langt de fleste tilfælde samtidig et menneske i nød, som har behov for støtte.
DYR I INDUSTRI
Dyr i industrilandbruget er svære at hjælpe, fordi der ikke er adgang for offentligheden til de lukkede produktionsstalde.
BORGERHENVENDELSER
• Henvendelser, som Dyrenes Beskyttelses frivillige eller ansatte håndterer selvstændigt
• Henvendelser, hvor Dyrenes Beskyttelse vurderer, at der er en overtrædelse af loven, men hvor det ikke er lykkedes ved dialog med ejeren at få rettet op på forholdene, hvorefter myndighederne kontaktes
• Henvendelser, som bliver udredt af Dyrenes Beskyttelse, hvor det viser sig, at henvendelsen er led i for eksempel chikane, nabostridigheder eller samlivskonflikter
• Sager om vold mod dyr, hvor Dyrenes Beskyttelse rådgiver den, som henvender sig
• Sager, hvor Dyrenes Beskyttelse ikke kan komme i dialog med ejer og ikke får adgang til at se dyrene, og hvor vi efterfølgende kontakter myndighederne, hvis der er begrundet mistanke
MYNDIGHEDER
Ud over politiet samarbejder Dyrenes Beskyttelse også med andre myndigheder, der kontakter organisationen for at få hjælp til borgeres dyr i forskellige situationer. Det kan eksempelvis være Kriminalforsorgen, Fødevarestyrelsen eller kommuner, der henviser borgere til at kontakte Vagtcentralen 1812. Dyrenes Beskyttelse bliver også direkte kontaktet af medarbejdere i sundhedsvæsenet, blandt andre sygeplejersker eller hjemmepleje for at få hjælp til borgeres dyr.
I 2023 HÅNDTEREDE
DYRENES BESKYTTELSE I ALT
• 3.962 dyreværnssager om formodede brud på dyrevelfærdsloven, hvoraf 3.558 sager blev sendt ud til de frivillige kredsformænd til visitering
• Det førte til 260 politianmeldelser af dyreejerne
• Det skete på baggrund af i alt 144.694 opkald til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812, som oprettede 77.900 sager
DØREN STÅR ÅBEN PÅ DYRENES GÅRD
Døren står altid åben på dyrenes gård, hvor en frø siger goddag, og et rådyr vinker farvel. Jytte og Finn Arp har forvandlet et forblæst landsted til en kvidrende, summende, kvækkende og rislende oase. Gården er en invitation til dyrene – og det skal den blive ved med at være, når gårdejerparret selv forlader stedet.
TEKST OG FOTO JOHANNE GABEL
En svale vender vingerne, hælder i luften og flyver hjemmevant ind ad en halvåben stalddør. Døren står på klem af netop den grund. Så svalerne kan smutte ind og ud. De har kvitteret med at bygge rede lige over døren indenfor under det lave staldloft.
– Tænk sig – de vender tilbage hvert år. Det har de gjort i 40 år. Dyr er imponerende, siger Jytte Arp.
Vi bliver afbrudt af et højlydt plop fra dammen, som er lagt ned i gårdspladsens brosten.
– Det er nok en af frøerne, siger hun som det naturligste i hele verden. Hun er vant til, at beboerne på gården blander sig i samtalen. Vi lister os nærmere og kigger ind mellem sivene, hvor der ganske rigtigt ligger en stor grøn frø med øjnene lige over vandspejlet. Det er en af … skal det vise sig … utallige frøer i de damme, som Jytte Arp har indrettet rundt om det gule bindingsværkshus. Frøerne kvækker uafbrudt og så energisk, at det giver fornemmelsen af, at det faktisk er os – de to mennesker – der taler i munden på dem.
EN OPLEVELSE MED ØRERNE
I det hele taget er et besøg på gården ved den lille landsby Snesere ved Tappernøje lige så meget en oplevelse med ører som med øjne. Fuglesang, kvidren, tjirpen, kvækken, summen og rislen af vandet, der bliver pumpet rundt i sirlige små springvand af minimale solcellepaneler.
Fra gårdspladsen følger vi smalle, snoede flisegange rundt om gavlen af gårdens ene længe, forbi et drivhus med orangeri, der er overdækket af stormasket trådhegn, så sangfuglene kan spise i fred for rovfuglene, som der selvfølgelig også er masser af i luften over gården. Jytte Arp fortæller, at der er glenter og havørne, fordi gården ligger lige der, hvor Sjælland spidser til mod syd mellem Præstø Fjord og Dybsø Fjord, så der er mange opvinde ind over land, som rovfugle så at sige sejler på.
På den anden side af huset er der fyldt med fuglehuse – og de er beboet.
FRA BLÆSENBORG TIL LÆSTED
Jytte Arp bor på gården sammen med sin mand, Finn Arp. De mødte hinanden i 1971 og har været sammen lige siden. I dag er de 81 år begge to – og friske som, ja … havørne. Da de købte gården for hen ved 50 år siden, lå den blotlagt på en bar og meget forblæst mark. Jytte viser gamle sort-hvide billeder af gården, som ikke er til at kende. På den nu blomstrende og syngende gårdsplads var der dengang grus og parkeringsplads, og gårdens ene længe, den med orangeriet for enden, var der slet ikke. Den byggede de i 1977.
– De lokale kaldte stedet for Blæsenborg, siger hun, men jeg flytter ikke på landet for at blive blæst væk på et sted, hvor intet kan gro, og ingen fugle synger. Så vi besluttede at plante træer, lave en skov og indrette haven til dyrene, fortæller hun.
I dag er der små læsteder og oaser alle vegne i haven rundt om bygningerne. En have, der udmærker sig ved ikke at have en slået græsplæne noget sted. Blomster, buske, små træer og vandanlæg er til gengæld overalt.
DYRENE BESTEMMER SELV
Gårdens i alt fem hektar blev i sin tid plantet til med tusindvis af træer, som i dag er tårnhøje, og der er en sø ude på engstykket, som har været græsmark for de lipizzanerheste, som har været Jytte Arps store kærlighed i 40 år. Det hele blev hegnet ind som fold til hestene.
– Hestene kunne gå hele vejen rundt om huset og selv vælge, om de ville gå ind i stalden eller være ude.
Hun viser også billeder fra en opvisning på Roskilde Dyrskue, hvor hun i kjole og hvidt og med tilhørende sort bowlerhat rider på sin lipizzaner i 1999.
– De sidste heste på gården blev 26 år og 30 år og forlod livet på gården i 2018.
I det hele taget kommer og går dyrene, som det passer dem. Katten er her et sted, men bestemmer selv, om den vil vise sig. Da parret flyttede fra Frederiksberg ud på landet for at få jord under neglene og være sammen med planter og dyr, havde Jytte og Finn deres to chowchowhunde med sig. Også en egenrådig hunderace. Deres hundehus står stadig lige inden for havelågen.
– Vi havde altid to, og de boede udenfor. De sidste hunde blev begge 15 år, og den sidste døde i 2015, fortæller Jytte.
GÅRDEN SKAL GÅ TIL DEM, JEG HOLDER MEST AF
– Gården skal gå til dem, som jeg hygger mig med og holder mest af, erklærer Jytte Arp, da vi sidder på terrassen, og hun svarer på, hvorfor gården er testamenteret til dyrene. Da har hun lige hilst på et stankelben, der lander kortvarigt på hendes arm, og hun siger: "Er den ikke smuk", og vi har fotograferet en sommerfugl, talt om den svirreflue, som ofte lægger luftvejen forbi, og Jytte har fortalt, hvordan hun taler med dyrene og drømmer om dem.
– Heste er engle. Jeg har lært telepati af dem. De kendte mine tanker, før jeg havde tænkt dem, siger hun, som har dedikeret sin tid og sit liv til gården og dyrene.
– Vi er sat her på jorden for at passe på vores omgivelser og dyrene og naturen.
Jytte og Finn Arp har sat deres mærke. Træerne er i dag blevet til en skov, hvor der er tyst mellem rækkerne af stammer, og vi finder nye planter, der kigger op af jorden, som er fuld af grannåle. Jytte bruger den gode, granfyldte muld fra skoven som jord i haven. Intet er sprøjtet eller gødet på gårdens matrikel, og parret Arp laver helst alt med håndkraft uden maskiner. Træernes tunneler er en kikkert ud til de vandrette striber af himlens blå og rapsmarkens gule.
ET RÅDYR VINKER FARVEL
På vej tilbage til bilen, som holder på en lille plads for enden af den lange indkørsel og lige over for den tidligere, nu tilgroede, ridebane, vinker et rådyr farvel. Eller det står og græsser uforstyrret, indtil vi kommer for tæt på, så springer dyret af sted.
– Vi kan kun ønske os, at gården kommer i hænderne på nogle, som vil have den i samme ånd og er glade for naturen. Så det ikke er nogen, der pelser stedet og fælder træerne, for de er jo også levende væsener, de har bare en anden form.
– Vi er en ånd i en krop, vi er her midlertidigt, og så går vi videre.
Går du også med tanker om at betænke dyrene med noget af din arv, er du meget velkommen til at ringe til Dyrenes Beskyttelses testamenterådgiver på telefon 33 28 70 02 eller finde mere info på www.dyrenesbeskyttelse.dk/testamente.
KORT OM JYTTE OG FINN ARP
• Jytte og Finn Arp er begge 81 år. Sammen har de brugt de sidste næsten 50 år på at plante skov, læhegn, lave søer og indrette alle arealer til dyrene, både deres egne heste, hunde og katte såvel som de vilde dyr i form af fugle, frøer, insekter og hjorte
• Jytte Arp har de sidste 15 år stået for Ældre Sagens petanque i Præstø. Derudover bruger hun sin tid på at cykle og på at sætte sig ind i alternativ behandling af dyr og mennesker. Desuden har hun hele sit liv dyrket forskellige sprotsgrene, hvilket har medført en stor omgangskreds
• Jytte og Finn Arp har testamenteret deres gård til Dyrenes Beskyttelse
FEM LAG
Billedet er taget, mens lastbilen holder i kø i Tyskland på vej fra Padborg til Verona i Italien med 660 grise om bord.
LOFTSHØJDE TIL SMÅGRISE
Trods massiv modstand: Sejr efter årelang kamp giver håb
TEKST JOHANNE GABEL / FOTO DYRENES BESKYTTELSE
Efter årelange tovtrækkerier står det nu endelig fast, at de mange millioner smågrise, der transporteres fra Danmark, skal have mere luft over ryggen, end de har i dag. Trods massiv modstand fra producenter og eksportører af danske smågrise samt transportfirmaer
er kravet om loftshøjde nu en realitet, efter at EU har blåstemplet de danske krav, som er indført i form af en tilføjelse til den danske bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport.
Det har været en lang og hård kamp at få indført minimumskravet for loftshøjden, som er vigtig for at sikre et minimum af luftcirkulation og tilstrækkelig plads til dyrene. I dag transporteres smågrisene på lastbiler i fem etager uden nogen krav til, hvor meget luft der som minimum skal være over dyrene.
Grisene må dog vente til 2031 på den ekstra luft, da regeringen har valgt at indfase kravene med en overgangsperiode på syv år af hensyn til erhvervets investeringer i den nuværende vognpark.
Kravene er en udmøntning af EU’s transportforordning fra 2005. I de mellemliggende år er antallet af eksporterede smågrise fra Danmark steget fra knap fire millioner til 15 millioner årligt (2023).
Dyrenes Beskyttelse har lige så længe kæmpet for bedre vilkår, og det er den indsats, der nu bærer frugt.
Dyrenes Beskyttelse fortsætter nu indsatsen for at få et forbud mod transport af smågrise og alle andre dyr i mere end otte timer. Formålet at få stoppet de lange varme transporter af grise gennem Europa eller endnu længere væk.
I dag transporteres smågrise på lastbiler i op til fem etager uden krav til, hvor meget luft der som minimum skal være over dyrene.
Fra 2031 stilles der krav om en frihøjde på mindst 19 centimeter.
GRØN TREPART GIVER SORTE DYRELIV
Aftale presser dyrene endnu længere ind i industristaldene
Naturens dyr i vand og på land får muligvis en chance, mens dyrene i industrilandbruget bliver presset endnu mere som følge af den aftale, der kom ud af forhandlingerne kendt som den grønne trepart. Aftalen skulle indføre en afgift på landbrugets omfattende udslip af klimagasser og reducere udledningen af kvælstof, som, ja, kvæler livet i havet, især i de indre danske farvande, såsom fjordene. Aftalen indførte en lav klimaafgift med nogle års forsinkelse, og det vil betyde, at der ikke er noget incitament til at ændre produktionen. Samtidig blev der afsat mange penge til at frikøbe landbrugsjord til skov og anden natur, der binder kulstof, og som ikke udleder kvælstof.
Men hverken afgift eller jordopkøb rykker ved antallet af dyr i industrilandbruget, hvor dyrene tværtimod vil blive yderligere presset af klimateknologier som eksempelvis kemi i foderet og effektivisering af produktionsmetoder i lukkede trange dyrefabrikker, hvor dyrenes behov totalt tilsidesættes, var Dyrenes Beskyttelses reaktion, da indholdet af aftalen blev annonceret.
TEKST JOHANNE GABEL
BREVKASSEN
DILEMMA MED DYR
FLYVELEDELSE
Hvordan beslutter trækfuglene, hvem der flyver forrest henholdsvis bagest? Har det nogen betydning, eller er det helt tilfældigt?/ Lisa
Kære Lisa
Det er et godt spørgsmål. Mange større fugle benytter V-formation eller måske bare echelonformation, altså en diagonal linje. Hvordan de beslutter den individuelle placering, ved jeg ikke, men status og erfaring er et godt bud. En familie af grågæs har næppe en flyvefærdig årsunge i front. Den forreste fugl sætter kursen, og de andre reagerer blot på lederens position.
Lederen af en formation ligger lidt højere end nummer to, som igen ligger lidt højere end nummer tre og så fremdeles. De bagvedliggende fugle i de diagonale linjer har en aerodynamisk fordel ved at ligge lidt bag og lidt under fuglen foran.
Det er dog ikke altid ubetinget en fordel at være nummer to. To svaner, som flyvende fulgte kanalen mellem DR’s bygninger i København, lå i mindst mulige echelon. Nummer et ser den høje glasgang på tværs af kanalen mellem DR’s bygninger og stryger lige præcis over den. Men nummer to, der jo ligger lige under, kolliderer med
glasgangen. Svanen overlevede kollisionen, men det tog den hele dagen at komme sig nok til at flytte sig fra nedstyrtningsstedet.
/ Michael Carlsen
FLIRT ELLER FIGHT
I min gårdhave har jeg gjort, hvad jeg kan, for at invitere insekterne indenfor. Der er akelejer, lægeoksetunge, vild merian og andre blomster og græsser, som er kommet helt af sig selv. Det er meget smukt, og jeg glæder mig over, at det summer, svirrer og sværmer derude, Forleden talte jeg syv forskellige sommerfuglearter på en halv time. Jeg lagde også mærke
til, at sommerfuglene nogle gange flyver rundt om hinanden. Det er tydeligvis en eller anden interaktion, altid mellem to af samme art, men om det er flirt eller fight, kan jeg ikke blive klog på. Kan I fortælle mig det? / Margrethe
Kære Margrethe
Oftest vil det netop være flirt eller fight. Et eksempel på det første er citronsommerfuglen, som kommer frem i foråret og er talrig i april. Hunnerne er lyst grønlige, og især vingeoversiden virker ofte næsten hvid, mens hannerne er nemme at kende, fordi de er det guleste gule blandt dagsommerfuglene. I april ræser de rundt, og hvis en han stopper op og hvirvler rundt i luften med en hvid sommerfugl, så er det hun, han har fundet, og det, du ser, er en slags flirteflugt. Venter man derefter en lille måned og går i skoven i maj, så kan man finde den smukt plettede skovrandøje i lyspletter inde i skovens halvskygge. Skovrandøjehannen forsvarer lyspletter mod andre hanner. Så hans territorium er altså en mobil lysplet, og når han flyver op og flintrer rundt i luften med en anden skovrandøje, så er det med stor sandsynlighed en anden han, der skal jages på porten. Begge arter er i øvrigt vældig almindelige.
/ Michael Carlsen
VIND EN MULEPOSE
Send dit spørgsmål om dyr eller dyrevelfærd til vores eksperter på dilemma@dyrenesbeskyttelse.dk
MICHAEL CARLSEN BIOLOG OG PROJEKTLEDER FOR FAUNADYR
Mulepose med Dyrenes Beskyttelses logo
Skriv kodeordet på et postkort, og send det til: Dyrenes Beskyttelse Redaktionen
Buddingevej 308 2860 Søborg
Eller på: dyrenesbeskyttelse.dk/kryds eller Konkurrence@ dyrenesbeskyttelse.dk
Senest den: 21. oktober 2024
Vindere nr. 2/2024: Mogens Andersen Hasle
Lars Fleischer Hørsholm Bente Jensen Asnæs
Jeres præmie er på vej!
Løsningen var: Stormskade
1: Hvad havde veterinærsygeplejerske Amalie allerede derhjemme, da hun mødte huskyblandingen Bøf på internatet?
2: Hvem skal man indstille sig på at blive afbrudt af, når man besøger Jytte Arp på gården, som er testamenteret til dyrene?
jurist søren stig andersen Vil sikre dyrene en stemme på dyrenes gård kan man Være sikker på, at døren altid
SÆT DIT AFTRYK FOR DYRENE
Dyr er sansende væsener, der fortjener menneskers respekt og omsorg. Det gælder dyr både i familierne, i landbruget og i den vilde natur.
Ved at skrive Dyrenes Beskyttelse ind i dit testamente, kan du være med til at sikre, at dyr i nød får hjælp, at flere får mere viden om dyrs behov, og at lovgivningen påvirkes til bedre dyrevelfærd. Det har været Dyrenes Beskyttelses formål siden 1875 og kan med din støtte fortsætte ind i fremtiden.
Hvis du ønsker at lade en del af din arv gå til Dyrenes Beskyttelse, kan du få hjælp til at dække advokatomkostningerne ved oprettelsen af testamentet. Du kan sagtens prioritere dine børn og nærmeste samtidig.
Vil du gerne vide mere, så ring til Dyrenes Beskyttelses testamenterådgiver, og få en uforpligtende snak på tlf. 33 28 70 02, eller bestil vores magasin AFTRYK på www.dyrenesbeskyttelse.dk/testamente. Så får du samtidig tre skønne dobbeltsidede kort med dyrebilleder.
Denne tryksag er produceret CO2-neutralt hos Stibo Printing Solutions
ISSN: 2596-5158
I anledning af International Testamentedag den 13. september får du i tillæg til medlemsmagasinet også Dyrenes Beskyttelses testamentemagasin, Aftryk �
AFTRYK
DYRENE ARVER, NÅR VI ER VÆK s . 12
FRIVILLIGE PASSER VILDE DYR s . 18
JØRGEN HAR SIKRET SIN KATS FREMTID s 24
Sæt dyreneaftrykditfor med testamentedit
AFTRYK
DYRENE ARVER, NÅR VI ER VÆK s . 12
FRIVILLIGE PASSER
VILDE DYR s . 18
JØRGEN HAR SIKRET
SIN KATS FREMTID s . 24
s. 03 Velkomst
s. 04 Lad soen være mor
s. 05 Din arv kan påvirke loven
s. 06 En dag i dyrenes tjeneste
s. 08 Et hjem til reddede dyr
s. 12 Dyrene arver, når vi er væk
s. 14 Testamenterådgivning
s. 16 Leila har hjulpet flere tusinde katte
s. 18 Frivillige passer vilde dyr
s. 20 For unge til plejehjem
s. 22 Ingen ved, hvor lang tid vi har
s. 24 Jørgen har sikret sin kats fremtid
s. 26 Hvordan kommer dit kæledyr videre uden dig
s. 28 Mindeindsamling
s. 30 Kort og godt
DET GIVER GOD MENING AT TÆNKE PÅ DYRENE I DIT TESTAMENTE
• ARV SÆTTER AFTRYK, DER GØR EN FORSKEL
Du kan være med til at sikre, at dyrenes sag bliver husket, og at svigtede dyr fortsat får livsvigtig hjælp.
• DU BESTEMMER – ALLE BELØB TÆLLER
Der er ingen regler for, hvor lidt eller meget du må give videre til dyrene. Alle beløb er vigtige, for at det store arbejde med at give dyr et bedre liv kan fortsætte.
• DU BESTEMMER – SÅ BÅDE ARVINGER OG DYR TILGODESES
Du kan sagtens betænke både dine familiemedlemmer, bekendte og dyrenes velfærd. Du kan også betænke flere velgørende formål i dit testamente. Du vælger frit, om du vil give en testamentarisk gave, en procentdel af arven eller hele din arv til dyrene.
• DET ER GRATIS AT TEGNE TESTAMENTE Mange tror, at det er besværligt og dyrt at tegne testamente. Det behøver det slet ikke at være. Du kan få hjælp og vejledning hos Dyrenes Beskyttelse. Tegner du testamente til fordel for Dyrenes Beskyttelse, tilbyder vi også gratis advokathjælp, hvis du ønsker det. Læs mere på side 14-15.
• DU FÅR ET DYRETESTAMENTE OVENI
Når du tegner testamente hos Dyrenes Beskyttelse, kan du få et dyretestamente gratis oveni. Med det kan du sikre dig, at Dyrenes Beskyttelse tager sig af dit kæledyr, hvis du går bort, før det gør. Læs mere på side 26.
DU KAN SÆTTE DYBE AFTRYK FOR DYRENE
Dyrene bestemmer ikke selv deres liv og skæbne. De er helt afhængige af os mennesker. Og det er en udfordring, når dyr ikke bliver behandlet med den respekt og omsorg, de fortjener. Heldigvis er vi mange, der holder af dyrene og vil dem det bedste. Nogle mennesker sætter et helt særligt aftryk i verden for dyrene ved at betænke Dyrenes Beskyttelse i deres testamente. Faktisk er cirka halvdelen af alle tiltag for bedre dyrevelfærd kun mulige på grund af netop gavmild arv til dyrene. Det siger noget om, hvor stor en forskel vi alle sammen kan være med til at gøre – selv når vi ikke er her mere.
I Dyrenes Beskyttelse er vi taknemmelige for alle midler, vi modtager på dyrenes vegne. Uanset om det er mindre eller større beløb. Alle beløb tæller i det vigtige arbejde med at gøre verden til et bedre sted for dyrene. De fleste ønsker helt naturligt at tilgodese deres familie i deres testamente. Men for mange er det også vigtigt at støtte noget, de brænder for eller har en særlig passion for – eksempelvis dyrenes ve og vel. Jeg har dyb respekt for mennesker, der på den måde giver noget af sig selv videre.
Det er også med dyb respekt, at vi fordeler den arv, vi får til dyrene. Vi ved, at det er et stort ansvar, og vi gør alt, hvad vi kan, for at de betroede midler gavner dyrene mest muligt med færrest mulige omkostninger. I Dyrenes Beskyttelse værdsætter vi alle dyr og tager os af alle dyr. Vi mener, at dyr har krav på et godt og værdigt liv, uanset om de lever i familier, i landbruget eller i naturen. Det har vi arbejdet på at sikre siden 1875 – og det fortsætter vi med, blandt andet med afgørende hjælp fra arv.
I bladet her kan du læse mere om de mange vigtige indsatser: Om svigtede familiedyr, der får en ny chance. Om de mange dyr i nød, der hver dag bliver reddet. Om arbejdet for at sikre bedre dyrevelfærd i landbruget i Danmark og i resten af verden. Og om det aftryk, vi sammen sætter på lovgivningen, så den tager hensyn til dyrs behov og velfærd. Både nu og fremover.
Et af de tiltag, som blandt andet er blevet muligt på grund af arv til dyrene, er vedtagelsen af Danmarks første dyrevelfærdslov. Som det første land i verden anerkendte dansk lov, at alle dyr er sansende væsener. En anden sejr er forbuddet mod nye burhønsbesætninger i Danmark fra 2023 og udfasningen af den eksisterende produktion af buræg. Vi har i ti år arbejdet hårdt for et stop for produktionen af buræg i Danmark – og de triste liv for hønsene, der lægger dem. Det er succeser, jeg er særlig stolt over, at vi har opnået i fællesskab.
Rigtig god læselyst!
BRITTA RIIS / DIREKTØR FOR DYRENES BESKYTTELSE
LAD SOEN VÆRE MOR
Knap en million danske søer er fikseret med jernbøjler i lange perioder af deres liv. Det er helt i strid med soens behov. Derfor arbejder Dyrenes Beskyttelse for et forbud mod fiksering i hele soens cyklus.
Søerne fastlåses mellem et sæt tremmer uafbrudt i fire til fem uger ad gangen, hvor de ikke kan vende sig, gå rundt eller komme ud. Dermed afholdes de også fra at udvise deres normale adfærd, blandt andet redebygning og yngelpleje. Derfor arbejder Dyrenes Beskyttelse benhårdt på at få indført et forbud imod den praksis, som tæt på en million søer i den konventionelle svineproduktion lever under.
I naturen vil en so bygge sin rede over mange timer før faring, og først når reden er færdig, vil hun falde til ro og gøre sig klar til at føde. Hun er meget forsigtig i reden, når pattegrisene først er der. Det er en del af hendes normale adfærd, og derfor er fiksering i hele denne periode et voldsomt overgreb på soen og hendes behov for at være mor for sine grise.
Dyrenes Beskyttelse arbejder politisk for at få et forbud mod fiksering gennemført. Til at bakke op om det politiske arbejde, er det vigtigt at sikre, at søerne kommer på den offentlige dagsorden, og klæde den danske befolkning på til at bakke op om kravet om bedre forhold for søerne i de danske stalde. Derfor understøttes det politiske arbejde med pressearbejde og med historier, både om, hvordan der ser ud i staldene, men også om, hvordan god dyrevelfærd ser ud.
Grisenes velfærd ligger Dyrenes Beskyttelse meget på sinde, og der er nok at tage fat på. Fiksering af søerne er et af de helt store problemer, og Dyrenes Beskyttelse stopper ikke med at tale om det, førend der er fundet en løsning.
TEKST PERNILLE SCHOUSBOE / FOTO THOMAS DEGNER
DIN ARV KAN PÅVIRKE LOVEN – TIL
GLÆDE FOR TUSINDVIS AF DYR
Dyrs velfærd er meget afhængig af de regler og love, som danske politikere vedtager. Derfor arbejder vi i Dyrenes Beskyttelse konstant på at påvirke lovene til dyrenes bedste. Når du støtter dyrene via fx arv, er du med til at give dyrene en langsigtet stemme i dansk politik. En stemme, der kan sikre millioner af dyr et bedre liv.
TEKST
Alle dyr har krav på et godt liv. Men dyr, der bliver dårligt behandlet, kan ikke selv sige fra. En stor del af Dyrenes Beskyttelses arbejde handler derfor om at sikre indflydelse på lovene, så de bliver mest muligt dyrevenlige.
Sammen med dyrevenner, som dig, påvirker vi politikerne ved at:
• sikre, at de har korrekt viden om dyr til at sikre dem den bedste velfærd
• sørge for, at de er opmærksomme på dyr, når de lovgiver
Den 1. januar 2021 trådte Danmarks første dyrevelfærdslov i kraft. Dyrevelfærdsloven erstattede og forbedrede den mere end 100 år gamle Dyreværnslov. Som det første land i verden anerkender Danmark nu, at alle dyr er levende og sansende væsener. Det ved de fleste mennesker nok godt, men det er alligevel en
milepæl, at det skrives ind i en lovtekst, for det forpligter nuværende og fremtidige lovgivere og myndigheder til at tage hensyn til det enkelte dyrs behov, når der laves nye regler.
Dyrevelfærdsloven er en rammelov. Det betyder, at Folketinget på mange områder giver fødevareministeren bemyndigelse til at fastsætte konkrete regler for dyrevelfærden for alt lige fra folks kæledyr til de mange millioner dyr i dansk landbrug.
I Dyrenes Beskyttelse følger vi det arbejde meget tæt, og vi holder lovgiverne op på deres løfte om, at alle dyr er levende og sansende væsener med hver deres unikke behov og adfærd, som der skal tages hensyn til.
EN DAG I DYRENES TJENESTE
Når en bekymret borger ringer til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812, sidder frivillige dyrereddere klar til at rykke hurtigt ud i dyreambulancen for at hjælpe nødstedte dyr. Kom med på en begivenhedsrig dag med dyreambulancen.
BESKYTTELSE
Det er en grå fredag morgen, da Louise Marie Jønsson møder ind til sin vagt som frivillig dyreredder i dyreambulancen. Hun kender de fleste andre i vagtcentralen godt, da hun har været knyttet til Dyrenes Beskyttelse siden 2018.
Sidste år modtog 1812 124.000 opkald om dyr i nød. Det er på baggrund af henvendelserne til 1812, at dyreambulancen kører ud for at hjælpe dyr i nød.
Louise Marie Jønsson er 29 år og studerer til dyrlæge. Hendes hjerte banker så meget for dyrene, at hun både er frivillig dyreredder og kredsformand i Nordsjælland. Hun er særlig glad for at være frivillig dyreredder, da hun trives godt med aktion. Og der går ikke længe, før den første opgave triller ind.
DUE MED HJERNESKADE
Vagtens første sag omhandler en passiv due ved Vanløse Station, og vi kører straks af sted i dyreambulancen. Da vi ankommer til stationen, finder vi hurtigt den bekymrede kvinde, som har ringet til 1812. Louise Marie Jønsson fragter duen tilbage til ambulancen, hvor hun tjekker den:
– Duens pupiller er meget røde og udspilede. Desuden dirrer dens hoved, og den kan ikke holde sig oprejst. Duens ene ben er helt deformt, og dens fjerdragt er heller ikke pæn, siger hun.
Louise laver 'vingetesten' for at se, om duens vinge rykker sig på plads med det samme, når hun lige så stille trækker den ud fra duens krop. Det gør den ikke, og da den højst sandsynligt har fået en hovedskade,
TEKST FIE BAU MADSEN OG MARIE HOUGAARD / FOTO DYRENES
OM DYREAMBULANCEN
Dyrenes Beskyttelse råder over 10 aktive dyreambulancer, fordelt over hele landet. Dyreambulancerne bemandes hovedsageligt af frivillige dyrereddere, der får opgaver fra Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812.
beslutter hun, at det mest humane er at aflive den lille fugl. Duen får fred, og lige efter ringer telefonen igen. Vi har fået den næste sag. Turen går til Amager.
ET MALPLACERET ÆG
Næste sag er en due, der opfører sig underligt på en altan på Amager. Da vi ankommer til altanen, sidder to duer og ser skræmt på os, men så snart vi åbner altandøren, flyver de væk. På altanen ligger en overraskelse til os i form af et lille dueæg.
Da ægget ligger midt på altanen, har det dårlige vilkår for at blive til en dueunge. Louise Marie Jønsson laver derfor en hurtig vurdering, og i samråd med kvinden bygger de en rede i altankassen til ægget.
– Ifølge loven om jagt og vildtforvaltning må fugles æg hverken flyttes eller ødelægges. Derfor er det den bedste løsning at se, om dueparret ikke kommer tilbage til deres æg, når vi har lagt det op i altankassen, fortæller Louise Marie Jønsson.
Vi aftaler med kvinden, at hun kan ringe 1812 igen, hvis hun har brug for mere råd og vejledning.
EN UNG SKARV KLARER DEN
Dagens sidste tur i ambulancen kommer efter et opkald fra en fisker, der har set en hejre uden vinge i Sydhavnen. Da vi ankommer, får vi fat i fiskeren, som viser os, hvor den skadede fugl befinder sig. Ved nærmere eftersyn viser det sig dog, at det drejer sig om en skarv og ikke en hejre.
Louise hopper i sine waders og bevæger sig først ud mod skarven, der sidder på en bro. Ved nærmere eftersyn kan hun se, at skarvens fjer mangler på den ene vinge, men at fuglen ellers er intakt og uden sår. Den unge skarv kan derfor ikke flyve, men da det er en vandfugl, der primært finder føde i havet, kan den sagtens klare sig, mens fjerene vokser ud igen.
En dag i dyrenes tjeneste er slut, og i sekretariatet i Buddinge venter en kop kaffe at varme sig på.
142.943
så mange opkald modtog 1812 i 2022
32.183 sager blev håndteret af det frivillige beredskab i 2022
24.738
så mange sager om tilskadekomne vilde dyr er frivillige dyrereddere rykket ud til i 2022
ET HJEM TIL
REDDEDE DYR
Reddede dyr skal have mulighed for at leve et godt liv i zoologiske haver. Her fortæller de samtidig historien om artsfæller i fangenskab og i det fri.
TEKST SØREN KROGSGAARD / FOTO DYRENES BESKYTTELSE
Eksotiske dyr, der kommer ud af privat fangenskab, ulovlig handel eller et liv i cirkus, fortjener at leve godt resten af deres liv. Deres fortællinger er samtidig de zoologiske haver og dyreparkers trækplaster for de besøgende, som dermed kan blive klogere på såvel dyrevelfærd som dyrenes artsfæller i naturen. Derfor arbejder Dyrenes Beskyttelse for at sikre reddede dyr en plads i zoos.
Det startede for cirka fem år siden, hvor forbud mod brug af vilde dyr i cirkus blev til virkelighed i en lang række europæiske lande. Disse dyr har, ligesom dyr konfiskeret fra den illegale handel, brug for et nyt og endeligt hjem, der sætter deres velfærd i højsædet.
I Danmark blev det i 2018, efter en årelang indsats, forbudt at holde vilde dyr i cirkus. Det betød, at de fire cirkuselefanter Lara, Jenny, Djungla og Ramboline blev hjemløse. I samarbejde med Knuthenborg Safaripark gik Dyrenes Beskyttelse derfor i gang med at finde en holdbar løsning, der tilgodeså elefanternes behov for plads, berigelse og hvile. Det omfattende arbejde resulterede i, at Dyrenes Beskyttelse og Knuthenborg Safaripark i maj 2020 kunne åbne Elefantsletten, hvor Danmarks første rescue-elefanter kunne nyde deres velfortjente otium.
Senere kom en svensk elefant til, og der blev også plads til den spanske cirkustiger Keni i safariparken. Men langt flere rescue-dyr har brug for hjælp, og det kræver noget ekstra af zoologiske haver.
- De mange rescue-dyr kræver, at de zoologiske haver nytænkes. Vi mener, at fremtidens zoo er en dyrepark, der også er et fristed, hvor tiloversblevne og reddede dyr fra for eksempel cirkusser eller private hjem udgør en del af dyrene i zoo, siger biolog i Dyrenes Beskyttelse, Anne Sofie Meilvang.
Denne opgave skal tænkes sammen med de zoologiske havers grundlæggende arbejde med at bevare truede arter og deres habitater, formidle viden om dyr og forske i blandt andet dyrevelfærd, veterinærvidenskab og ernæring af dyr.
KRIGENS DYR FÅR OGSÅ PLADS
Efter Ruslands invasion af Ukraine har Dyrenes Beskyttelse i samarbejde med Knuthenborg Safaripark fået tre ukrainske løver til parken på Lolland. Hunløverne Simba, Ploy og Molly blev reddet ud fra en lille, privat dyrepark, der ligger i krigszonen tæt på grænsen mellem Rusland og Ukraine. Der vil formodentlig komme flere af krigens løver til parken, hvorfor der nu bygges et nyt, moderne løveanlæg.
↑
Reddede dyr appellerer til danskerne, og de kan bruges til at formidle flere vigtige fortællinger. Løverne i Knuthenborg fortæller for eksempel historien om de dårlige forhold, eksotiske dyr stadig holdes under i mange lande, og den udbredte private handel med dem. Men samtidig kommer løverne også til at fungere som ambassadører for deres artsfæller i det fri. Derfor er det oplagt, at zoologiske haver, som jo har erfaringen og ekspertisen i at passe eksotiske dyr, også vil påtage sig ansvaret med at hjælpe dyr fra hele verden. Selvfølgelig under forudsætning af, at de reddede dyr får lov at leve i topmoderne anlæg, der er specialdesignede til det enkelte dyrs behov for fysisk og psykisk beskæftigelse og udfoldelse.
– Dyr fra cirkusser, handlen med vilde kæledyr eller nødstedte dyr fra krigszoner er levende, følende væsner med et rigt sanseliv. De har krav på et godt liv, og den dagsorden vil fylde mere og mere den kommende tid i takt med, at vi som samfund udvikler os. Det, tror jeg også, vil afspejle sig i samfundets holdning til zoologiske haver, siger Anne Sofie Meilvang.
De fire pensionerede cirkuselefanter Lara, Jenny, Djungla og Ramboline på Elefantsletten i Knuthenborg Safaripark.
DYRENE ARVER, NÅR VI ER VÆK
For Tina og Søren Jensen er det vigtigt, at de selv har besluttet, hvordan deres formue skal fordeles, når de ikke er her mere. De har valgt Dyrenes Beskyttelse, fordi de gerne vil bidrage til at beskytte alle slags dyr.
↑
Tina og Søren Jensen og cockerspaniel Stella på syv år ved St. Dyrehave i Hillerød. – Vi er begge helt skudt i cockerspanieler. Så Stella er den tredje af slagsen her hos os.
TEKST JOHANNE GABEL / FOTO THOMAS DEGNER
– Jeg har haft hund, siden jeg var barn, har altid elsket dyr og har et stort ønske om at hjælpe og beskytte dyr. Det kan jeg jo ikke gøre alene, men med mit testamente kan jeg give dyrene min stemme på deres vegne, siger Tina Jensen, som er mangeårigt medlem af Dyrenes Beskyttelse og sammen med sin mand, Søren Jensen, har valgt at skrive foreningen ind i testamentet.
– Jeg kender Dyrenes Beskyttelse som en seriøs og bredt anerkendt forening, der varetager dyrevelfærd for både kæledyr og produktionsdyr i såvel Danmark som i Europa til gavn for både dyr, mennesker og
vores natur, siger Tina Jensen om valget af, hvem der er tilgodeset i testamentet.
Arven fra Tina Jensen skal deles ligeligt mellem Dyrenes Beskyttelse, Kræftens Bekæmpelse og Tinas søster.
– For os er det vigtigt, at vi selv har besluttet, hvordan vores formue skal fordeles den dag, vi ikke er her mere, siger Tina Jensen, som er 58 år og gift med Søren Jensen, 60 år. Allerede i 2006 oprettede parret testamente, da de måtte erkende, at de var ufrivilligt barnløse.
– For nylig ændrede vi nogle få punkter i testamentet, til dels inspireret af, at jeg i efteråret deltog på et webinar om Det Gode Testamente og fik genopfrisket arvereglerne. Det er forholdsvis enkelt at oprette testamente, og dertil kommer, at der ikke er boafgift på den arv, der går til de velgørende organisationer. Jeg kan stærkt anbefale at tænke velgørende organisationer ind i testamentet med enten et bestemt beløb eller en procentsats af formuen.
Tina og Søren Jensen har været meget åbne om deres overvejelser og har drøftet testamente med deres familie, i vennekredsen og blandt kollegaer. Tina
Jensen arbejder i et pengeinstitut, hvor det hører til hverdagen at tale om arv og testamente. Alligevel oplever parret, at der kan være en vis tilbageholdenhed over for at tænke på og tale om, at der kommer en tid, hvor man ikke er her mere. Selv har de det godt med, at der er styr på, hvad der så skal ske med den eventuelle formue, som de efterlader.
– Vi er superglade for beslutningen, siger Tina Jensen.
Hør, hvordan du kan sætte dit aftryk for dyrene med din arv. RING 33 28 70 02
DET ER NEMMERE AT BETÆNKE DYRENE, END MANGE TROR
Det behøver hverken være kompliceret eller dyrt at tegne sit testamente. Hos Dyrenes Beskyttelse er der hjælp at hente og mulighed for at få advokaten betalt.
Kan jeg give arv til både dyrene og min familie? Hvor meget eller lidt må jeg give? Hvad koster det, og hvordan kommer jeg i gang? Det er nogle af de spørgsmål, mange sidder med. Uanset hvilke spørgsmål, du har, kan du få hjælp, råd og vejledning hos Dyrenes Beskyttelses testamenterådgivere, Cathrin og Brigitte.
GRATIS ADVOKATHJÆLP
Advokatomkostninger er ofte en af barriererne for at få skrevet sit testamente. Derfor er noget af det vigtigste at vide, at du kan få advokatens arbejde betalt, hvis du testamenterer til Dyrenes Beskyttelse. Det er også værd at understrege, at du selv bestemmer over den del af din arv, der ligger ud over tvangsarven. Du kan vælge at give en del af din arv eller hele arven. Alle beløb gør en vigtig forskel.
ERIK FORMIDLER ARVEN SIKKERT VIDERE TIL DYRENE
Når tiden kommer, hvor arven skal til udbetaling, får økonomichef i Dyrenes Beskyttelse, Erik Nielsen, besked fra skifteretten. Det er Eriks opgave at sikre, at ejendom og andre værdier bliver solgt bedst muligt, så der går mest mulig arv til dyrene.
INDBLIK I ARVEREGLER
Dyrenes Beskyttelse er sammen med flere end 50 andre velgørende organisationer en del af Det Gode Testamente. På detgodetestamente.dk kan du blandt andet få indblik i arveregler, se nyttige tjeklister og høre, hvorfor andre har tegnet testamente til fordel for en god sag.
TEKST RIKKE VENNERVALD / FOTO THOMAS DEGNER
Dine testamenterådgivere
Brigitte Løvbeck (tv.) og Cathrin Larsen, Dyrenes Beskyttelse
HVAD BESTÅR JERES ARBEJDE I SOM TESTAMENTERÅDGIVERE?
Vi får en god snak med dem, der ringer til os. Og vi svarer på de spørgsmål, der naturligt opstår, når man overvejer at testamentere til dyrene. De fleste har tænkt over deres testamente i et stykke tid. Nogle vil gerne tale om, hvordan de bedst kan hjælpe dyrene med deres arv. Andre har konkrete spørgsmål. De fleste har en tæt relation til dyr, så vi taler ofte om dyrene. Vi opfordrer gerne til, at man besøger et internat, hvor man kan se hjælpen på nært hold. Vi sender også materiale ud, hvor man kan læse om Dyrenes Beskyttelses arbejde i det forgangne år.
HVAD HJÆLPER I TYPISK MED?
Mange vil gerne vide, hvordan de kommer i gang. Vi råder folk til at tænke over, hvad og til hvem, de gerne vil give noget videre i deres testamente. Og så uddyber vi de muligheder, der kunne være. Vi henviser til vores husadvokat eller hjælper med at finde en lokal advokat. Mange ved ikke, at de kan få udgiften til testamentet betalt af Dyrenes Beskyttelse, når de betænker dyrene, så det bliver de glade for. En anden pointe er, at testamentet ikke er bindende. Livet kan ændre sig for alle, så det er vigtigt at vide, at testamentet kan gøres om.
HVORFOR HAR I VALGT AT ARBEJDE FOR DYREVELFÆRD?
Vi holder begge meget af dyr og vil gerne hjælpe dyr i nød. Dyr er så afhængige af os mennesker, så vi skal gøre, hvad vi kan, for at beskytte dem og sikre, at de kan få et værdigt liv.
HØR OM DINE MULIGHEDER – RING 33 28 70 02
Få en uforpligtende snak med Cathrin eller Brigitte alle hverdage kl. 9-16 (fredag 9-15:30)
“JEG HAR HJULPET FLERE TUSIND KATTE I MINE 25 ÅR SOM FRIVILLIG”
Dyr betyder rigtig meget for frivillig kredsformand og områdeformand i Dyrenes
Beskyttelse, Leila Andersen. Så meget, at hun vier det meste af sin tid til at stå på spring, hvis Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral ringer om dyr i nød.
En ildsjæl med et stort hjerte for dyrene. Så kort kan Leila Andersen beskrives. Som en af Dyrenes Beskyttelses 200 frivillige kredsformænd – og områdeformand for Vejle-området – er hun en del af det landsdækkende sikkerhedsnet for danske dyr. Hun elsker at hjælpe dyr og at sikre, at de trives.
– Jeg er vokset op med dyr helt fra barnsben af. Det ligger simpelthen til familien. Min mor og far havde en hundepension og et dyreinternat, og vi har haft både heste, hunde og duer. Min datter er også frivillig kredsformand, så dyr og dyrevelfærd fylder rigtig meget hjemme hos os. Og det betyder bare alt for mig, at dyrene har det godt, siger Leila.
ØJNE PÅ SAGEN OG HURTIG HJÆLP
Leilas vigtigste opgave er at sikre nødstedte dyr hurtigst mulig hjælp. Så snart bekymrede borgere har ringet til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral med mistanke om, at et dyr er i akut nød, bliver Leila kontaktet og tager ud og vurderer sagen. Det kan for eksempel være heste på en mark uden læ, en fugleunge, der er faldet ud af reden, eller killinger efterladt i en papkasse. Det kan også være en hvalpefabrik, hvor hundene lever under dybt kritisable forhold.
– Det første, jeg gør på stedet, er at afklare, om dyret virkelig er i nød, eller om det er en misforståelse. I dyreværnssager banker jeg på hos folk og taler med
“ Jeg satte kassen på gulvet ved forsædet, mens jeg kørte til internatet. Pludselig rakte katten poten ud, åbnede kassen og kravlede stille op på skødet af mig og lå og spandt. Den kat glemmer jeg aldrig!”
Leila Andersen, frivillig kredsformand og områdeformand i Dyrenes Beskyttelse
TEKST RIKKE VENNERVALD / FOTO PRIVAT
FAKTA
• Leila Andersen
• Bor i Tvingstrup ved Horsens med sin mand
• Frivillig i mere end 25 år i Dyrenes Beskyttelse som blandt andet kredsformand og områdeformand for Vejle-området. Medlem af bestyrelsen.
• Vokset op med dyr, som hunde, heste og duer. Har i dag to kleiner münsterlændere, Athena og Kongo.
Som nybagt kredsformand hjalp Leila de her svigtede heste med at få nye, bedre forhold. Sagen tog flere år, men endte til dyrenes bedste.
dem om dyrenes behov, og hvad loven siger. Og nogle gange kan det være nødvendigt at få politiet ud.
Er en hund eller kat for eksempel kommet til skade, finder Leila ud af, om der er en ejer. Hvis ikke, afleverer hun den på Dyrenes Beskyttelses internat i området. Er det et nødstedt vildt dyr, som et pindsvin eller en svane, kommer det til områdets vildtplejestation.
DUMPEDE KATTE ER ET KÆMPE PROBLEM
Katte er blandt de dyr, der oftest har brug for hjælp. Leila bliver kaldt ud til rigtig mange katte, der er gået hjemmefra, eller katte, der er blevet efterladt.
– Jeg har stået med mange katte, der er blevet dumpet på rastepladser, i grøftekanter og sågar på tankstationer. Dumpede katte er et kæmpe problem. Derfor er jeg også med til at samle underskrifter for, at vi får en kattelov, så katte kan få den respekt, de fortjener.
En af de mange dumpede katte, Leila har hjulpet, gjorde et særligt indtryk på hende. Katten var blevet efterladt ved en container i en transportkasse, som Leila tog med i sin bil.
– Jeg satte kassen på gulvet ved forsædet, mens jeg kørte til internatet. Pludselig rakte katten poten ud, åbnede kassen og kravlede stille op på skødet af mig og lå og spandt. Den kat glemmer jeg aldrig!
HJÆLP
TIL BÅDE DYR OG MENNESKER
Når dyr bliver svigtet eller kommer i nød, ligger der ofte traumatiske oplevelser bag. Det kan for eksempel være skilsmisse eller sygdom, der gør, at ejerne ikke længere kan tage sig af deres dyr. Derfor er det for Leila vigtigt både at hjælpe dyr og deres mennesker.
– Jeg går meget ind for det forebyggende arbejde. Faktisk bliver jeg allermest glad, når jeg på én og samme tid kan hjælpe dyret og dets ejer, slutter Leila.
FRIVILLIGE PASSER VILDE DYR
Dyrenes Beskyttelse tager imod syge og tilskadekomne vilde dyr på 22 vildtplejestationer fordelt rundt omkring i Danmark. På vildtplejestationerne hjælper vores frivillige vildtplejere dyr i nød, indtil de kan genudsættes i den fri natur.
For at dyr på vildtplejestationer kan passes og plejes optimalt, kræver det begrænset kontakt med dyrene.
I stedet indebærer det mest af alt beskidt – og indimellem tungt – arbejde. Det daglige arbejde består blandt andet i at muge ud, vaske, spule, give foder og tilse dyrene.
– Man kæler ikke med de vilde dyr, men rører dem kun, når det er nødvendigt, da unødig menneskekontakt i de fleste tilfælde vil stresse dyrene, siger Trine Fog Reenberg, vildtplejekoordinator i Dyrenes Beskyttelse.
GENUDSÆTNING ER MÅLET
Når et sygt eller tilskadekommet dyr bliver indleveret på en vildtplejestation, er målet altid, at dyret i sidste ende skal genudsættes i naturen.
– På vildtplejestationen vil vildtplejeren vurdere dyrets chance for at overleve. Det er vigtigt, at dyret kan vende tilbage til et sundt og velfungerende liv i det fri, siger Trine Fog Reenberg.
60 procent af de dyr, der hver dag kommer ind på Dyrenes Beskyttelses vildtplejestationer, overlever deres skade og kan vende tilbage til et liv i det fri.
PINDSVINEUNGER FLASKES OP
De hyppigste gæster i pleje på Dyrenes Beskyttelses vildtplejestationer er gråænder, pindsvin, musvåger, tårnfalke, knopsvaner, duer, natugler, egern og harer, men også mange andre arter kommer i pleje. Hvis en pindsvineunge kommer ind på en vildtplejestation, handler det først om fremmest om at sikre sig, at ungen har gode chancer for at kunne plejes og genudsættes. Er dette tilfældet, vil vildtplejeren gå i gang med at flaske ungen op.
– Der ligger et stort arbejde i at pleje pindsvineunger. De skal have flaske hver anden time i al den tid, hvor de opholder sig på vildtplejestationen. Det er også det dyr, hvor vildtplejeren faktisk arbejder tættest på dyret under opholdet. Så snart ungen er blevet stor nok til at klare sig selv, vil den blive genudsat i naturen, afslutter Trine Fog Reenberg.
Alle vildtplejere er frivillige, som er en del af Dyrenes Beskyttelses store beredskab. Der er i alt 22 vildtplejestationer fordelt rundt om i Danmark.
TEKST STINE FREDBERG PEDERSEN / FOTO MARIE HOUGAARD
�
Leon og Maria Holm Kragh fra Våbensted Vildtplejestation er nogle af de frivllige, der gør et kæmpe stykke arbejde for at få vilde dyr på benene og vingerne igen.
FOR UNGE TIL PLEJEHJEM
Mini og Blondie var henholdsvis syv og fem år gamle, da deres ejer kom på plejehjem. De to hunde var derfor alt for unge til selv at komme på plejehjem. Heldigvis kom de til Nordjyllands Internat, hvor de fik en ny chance.
Mini og Blondie boede hos et ældre ægtepar, hvor de to hunde var meget elskede. Desværre døde manden i starten af sommeren 2019, og herefter kom konen på plejehjem. Ægteparrets voksne børn tog i første omgang de to hunde med hjem, men da de havde lange arbejdstider, var dette ikke en god løsning for Mini og Blondie. Derfor blev hundene indleveret på Nordjyllands Internat, så de kunne få et nyt, kærligt hjem.
SUPER VELFUNGERENDE HUNDE
Mini og Blondie var to super velfungerende hunde, som tydeligvis kom fra et hjem, hvor der havde været tid og overskud til at tage sig godt af dem. De kunne være alene hjemme, gik begge pænt i snor og var generelt enormt sociale. De var med andre ord helt klar til et nyt, kærligt hjem.
Margit og hendes mand har altid haft katte, men efter at de har fået mere tid, var det vigtigt for dem at få et familiemedlem, som nemt kunne komme med dem i sommerhuset. Derfor kontaktede Margit Nordjyllands Internat.
SVIGTEDE DYR FÅR LIVSVIGTIG HJÆLP
VIA INTERNATERNE
• Dyrlægetjek, behandling og vacciner
• Foder og pleje
• Omsorg og kærlighed
• Træning og leg
• Et nyt hjem, der passer til dyrets behov
Herfra gik der et par uger, men så snart Mini og Blondie kom ind på internatet, vidste medarbejderne, at de ville være et godt match til Margit og hendes mand – og de havde helt ret!
I dag bor Mini og Blondie hos Margit og hendes mand, som har masser af tid og overskud til at opfylde de to hundes behov.
PASSER PÅ HINANDEN
– Mini og Blondie er er virkelig gode ved hinanden. Hvis den ene bruger en kurv, så accepterer den anden det med det samme. Ikke noget med at blive sur og lave drama. Men de kan godt konkurrere med hin-
TEKST FIE BAU MADSEN / FOTO CATHRINE COCKS
anden. Mini kan godt finde på at drille Blondie, men Blondie er utrolig overbærende. De har begge to en masse krudt i røven, fortæller Margit.
Til trods for en masse krudt er både Blondie og Mini nogle rigtige puttehunde. Og heldigvis er der en masse tid og overskud til både at brænde krudt af og putte i sofaen.
– De elsker at komme i skoven, så der kommer vi hver dag. Mini er dog ikke særlig glad for regn, så vi kommer ikke så langt, når det regner. Men de elsker at ligge ved os i sofaen, især Mini er en rigtig skø -
dehund. Det er så hyggeligt, siger Margit glad. Hun fortæller, at Mini altid er på skødet.
Hvert år er der flere hunde, som får en ny chance, når deres tidligere ejere skal på plejehjem. Mini og Blondie var alt for unge til at komme på plejehjem, men heldigvis fik de to hunde et nyt, kærligt hjem, hvor de kan leve resten af deres liv.
Hør, hvordan du kan sætte dit aftryk for dyrene med din arv. RING 33 28 70 02
INGEN VED, HVOR LANG TID VI HAR
Pia Pedersen har haft hunde i sit liv gennem 42 år nu. Hundene er hendes flok og nærmeste familie og netop derfor, er det vigtigt for hende at sikre, at der bliver taget hånd om hundene, hvis hun går bort først. Pia har derfor oprettet et dyretestamente til sine hunde.
TEKST OG FOTO FIE BAU MADSEN
Et smalt hoved med nysgerrige, brune øjne og et pjusket hoved med rolige øjne møder Pia Pedersens gæster som det første, når de træder ind i det lille, hyggelige hus. De to pelsede beboere er Pias hunde, Conrad og Fifi, og det mærkes hurtigt, at hundene er en lige så stor del af hjemmet, som Pia selv.
– Hundene er min kernefamilie, og de sørger for, at jeg aldrig føler mig ensom, selvom jeg er meget alene. Jeg ser dem dog ikke som mine børn, og de bliver behandlet som hunde, men vi er meget tætte. De giver mig også afløb for mit omsorgsgen og er bare rigtig godt selskab, siger Pia Pedersen.
Pia har tidligere arbejdet som sygeplejerske, og her oplevede hun helt tæt på, hvordan livet hurtigt kan ændre sig. Hun var derfor ikke sen til at oprette et dyretestamente til sin gamle hund, og det viste sig at være den helt rigtige beslutning.
– Dyretestamentet gav mig en fantastisk ro, og jeg er så glad for at vide, at nogen tager hånd om mine hunde, hvis jeg lige pludselig ikke er her længere. Vi ved ikke, hvad der sker, men vi kan gøre vores bedste for at sikre vores kære, og det er i mit tilfælde hundene, siger Pia Pedersen.
FRA OPDRÆT TIL GENBRUGSHUNDE
De sidste 42 år har Pia Pedersen haft hunde i sit liv, både som single og i sit tidligere forhold. Hundene fylder meget i hendes liv, og hun har både avlet og gået på udstilling. I dag underviser hun i sin lokale hundeklub og dyrker mange forskellige typer hundesport med Fifi og Conrad.
– Tidligere har jeg avlet Schnauzere, men i dag har jeg udelukkende genbrugshunde. Det giver bare så meget mening at hjælpe de hunde, der er blevet tilovers, siger Pia Pedersen.
Fifi er en riesenschnauzer på 9 år. Hun er født i Grækenland og blev fundet i en container med sine kuldsøskende, kasserede som skrald, fordi de var syge med parvovirus. Heldigvis blev de reddet af en græsk dyreværnsorganisation og kom derefter til Danmark, hvor Pia adopterede Fifi. Conrad er en whippet på 3 år, som havde haft fire forskellige hjem, før han flyttede ind hos Pia. Conrad kunne ikke være alene hjemme, men det har han lært nu.
DYRENE SKAL HAVE DET GODT
Selvom det er hundene, der fylder mest i Pias liv, så går hun generelt meget op i dyrs velfærd. Pia har i mange år fulgt med i Dyrenes Beskyttelses arbejde, og hun interesserer sig både for landbrugsdyr og for de dyr, der lever ude i naturen.
– For mig er alle dyr lige betydningsfulde, og det arbejde, som Dyrenes Beskyttelse laver for at forbedre forholdene for både landbrugsdyr og dyr i den danske natur, betyder rigtig meget for mig. En hund er ikke mere værdifuld end en høne, og vi er forpligtede til at passe godt på dyrene, siger Pia Pedersen.
Pia Pedersen drømmer om, at alle dyr får det rigtig godt, og for hende var det derfor oplagt at støtte Dyrenes Beskyttelse. Ud over dyretestamentet, som omhandler hendes hunde, har Pia valgt at oprette et almindeligt testamente, hvori Dyrenes Beskyttelse er betænkt. Dyrene er Pias hjertesag, hvilket hun viser med sit testamente.
Læs mere om dyretestamente på side 26.
JØRGEN HAR SIKRET SIN KATS FREMTID
Jørgen Nielsen har tegnet et dyretestamente, som skal sikre, at der bliver taget hånd om hans kat, Christian, hvis Jørgen går bort først. Det betyder, at Dyrenes Beskyttelse tager sig af Christian og finder et nyt og kærligt hjem til ham.
For næsten fem år siden kom der en lille killing gående ind i Jørgen Nielsens have. Killingen var sulten og opsøgende, og Jørgen forsøgte derfor at finde ud af, om nogen savnede den. Men efter en tur rundt blandt naboerne, viste det sig, at killingen var hjemløs. Killingen flyttede derfor ind ved Jørgen og fik navnet Christian.
– Da han kom ind i haven, skyndte jeg mig ned for at købe kattemad ved købmanden, for killingen var meget sulten. Heldigvis kunne han spise selv, ellers havde jeg været helt på Herrens mark. Derefter tog jeg ham til dyrlægen, som vurderede ham til at være tre måneder og tjekkede, at han havde det fint, siger Jørgen Nielsen og fortsætter:
TEKST OG FOTO FIE BAU MADSEN
– Jeg var godt nok i tvivl, om han skulle blive her ved mig, men det virkede ikke som om, at Christian var det mindste i tvivl. Han kom bare tillidsfuld ind i haven, og så har han boet ved mig siden.
ET DYRETESTAMENTE GIVER TRYGHED
Da Jørgen besluttede sig for at tegne sit eget testamente, gjorde hans advokat ham opmærksom på, at det var muligt at tegne et dyretestamente, så Dyrenes Beskyttelse tager sig af Christian, når Jørgen ikke er her mere. Denne mulighed var den helt rigtige for Jørgen.
– Jeg har fulgt med på TV2 Nord, når de har besøgt Dyrenes Beskyttelses internat i Hjallerup. Det arbejde, de gør for at hjælpe ejerløse katte, gør et stort indtryk på mig. Nu da jeg har Christian, er det virkelig skønt at vide, at nogen tager sig af ham, hvis
jeg skulle gå bort før ham. Selvom Christian er glad for mine naboer, så ved jeg ikke med sikkerhed, om de kan tage sig af ham. Derfor er det bare godt at vide, at Dyrenes Beskyttelse gør det for mig, siger Jørgen Nielsen.
Dyretestamentet har givet Jørgen Nielsen ro, da han ved, at Christian aldrig vil blive overladt til sig selv, hvis Jørgen ikke er her mere til at kunne passe på ham.
EN VIGTIG DEL AF HVERDAGEN
Selvom Christian bruger rigtig meget af tiden udendørs, så har Jørgen og han nogle helt faste rutiner. Christian vækker Jørgen hver morgen, når han er klar til at komme udenfor, og når Jørgen kommer hjem fra arbejde om aftenen, står katten klar til at gå med ham indenfor igen. Han sover inde hver nat.
Christian er endt med at betyde rigtig meget for Jørgen. Da han flyttede ind for snart fem år siden, havde Jørgen mest tænkt, at Christian skulle hjælpe med at holde mus og rotter væk, men katten er blevet en tæt ven. Som Jørgen siger:
– Han er en rigtig humørspreder, som følger med i min dag, hver eneste dag. Derfor var det vigtigt for mig at sørge for, at han bliver passet, også hvis jeg ikke selv kan gøre det længere.
Læs mere om dyretestamente på næste side.
Sammen hjælper vi dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Meld dig ind på www.dyrenesbeskyttelse.dk/bliv-medlem
Du kender dit kæledyrs personlighed, livretter, og hvad der skal til, for at det føler sig allermest tryg. Derfor er du også den bedste til at bestemme, hvad der skal ske med dyret, hvis du går bort, før det gør.
Med et dyretestamente hos Dyrenes Beskyttelse sikrer du, at der bliver taget kærligt hånd om dit kæledyr, præcis som du ønsker. Dyret bliver passet og plejet på et af Dyrenes Beskyttelses internater, indtil den helt rigtige familie viser sig. Og det er altid dit dyrs behov, der afgør, hvilket hjem, der er det rigtige match. Alle, der ønsker at adoptere dyr, skal nemlig igennem en særlig ansøgningsproces, så det helt rigtige match bliver fundet.
ALLE DYR TÆLLER
Dyretestamentet kan tegnes for alle slags familiedyr – hunde, katte, kaniner, fugle, krybdyr. Det eneste, der kræves, er, at du er medlem af Dyrenes Beskyttelse. Selve testamentet koster 300 kr. i oprettelse, og derefter koster det 100 kr. årligt, indtil selve overdragelsen af dyret sker til Dyrenes Beskyttelse, eller dyretestamentet bliver afmeldt i tilfælde af dyrets død. Pengene er et tilskud til at dække udgifter til
TEKST BIRTHE NIELSEN FOTO STINE SKOV-JENSEN
HVORDAN KOMMER DIT KÆLEDYR VIDERE UDEN DIG?
transport, foder, ophold og dyrlæge. Dog er det gratis at oprette et dyretestamente, hvis du har tilgodeset Dyrenes Beskyttelse i dit eget testamente.
INTET BLIVER OVERLADT TIL TILFÆLDIGHEDERNE
Når du har tegnet et dyretestamente for ét eller flere dyr, får du fem kopier af aftalen retur, som du kan give til familie og naboer, så ingen er i tvivl om, hvad du har bestemt. Du får også to klistermærker til din hoveddør og et plastikkort til din pung. Alt sammen med beskeden om, at du har tegnet et dyretestamente og med nummeret på Dyrenes Beskyttelses døgnbemandede vagtcentral, 1812. Dyret bliver, efter besked fra en pårørende eller politiet, straks afhentet af en kredsformand eller dyreredder fra Dyrenes Beskyttelse, som bringer det trygt til vores nærmeste internat.
RING NU ELLER GÅ IND PÅ HJEMMESIDEN
Ring til medlemsservice på tlf. 33 28 70 25 og tal med Brigitte Løvbeck eller gå ind på www.dyrenesbeskyttelse.dk/dyretestamente, hvor du både får mere viden og finder de formularer, du skal udfylde. Blandt andet ønskes viden om dit dyrs vaner og oplysninger om evt. særlige hensyn, så det rigtige match kan findes.
EN MENINGSFULD MÅDE AT SIGE FARVEL PÅ
Det er hårdt at miste sine kære. Men deres minde og det, som de stod for, er værd at holde i live.
TEKST CATHRIN LARSEN FOTO THOMAS DEGNER
I forbindelse med begravelser og bisættelser, ønsker flere og flere pårørende at oprette en personlig mindeindsamling, hvor de sammen med familie og venner har mulighed for at hylde og mindes en kær afdød samtidig med, at de samler penge ind til et velgørende formål, der er i den afdødes ånd. Måske var det også et ønske fra afdøde selv, at denne indsamling skulle oprettes, når tiden kom.
Din mindeindsamling kan hjælpe Dyrenes Beskyttelse i arbejdet for dyr i nød. Du kan således hjælpe med at stoppe overgreb mod dyr og være med til at kæmpe for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
DET ER SIMPELT OG NEMT
Du har mulighed for at oprette en mindeindsamling i forbindelse med en begravelse eller en bisættelse. Det er også muligt at oprette den flere år efter, at en nær er gået bort. En mindeindsamling kan eksistere, så længe du ønsker det, der er ikke nogen tidsbegrænsning på.
Det er enkelt og ligetil at oprette en online mindeindsamling på Dyrenes Beskyttelses hjemmeside. Med blot få klik kan din mindeindsamling være klar til
at dele med familie, venner og bekendte. Du har her mulighed for at fortælle om afdøde og om årsagen til, hvorfor der samles ind til netop Dyrenes Beskyttelse. Når en indsamling er oprettet, kan du altid efterfølgende logge ind og foretage ændringer.
MINDEGAVE
En fin opmærksomhed til en begravelse kan også være en mindegave, da blomster og bårebuketter ikke altid er det helt rigtige. Du kan i stedet give en mindegave i form af en donation på vegne af en afdød, der havde et stort hjerte for dyrene. Du kan på vores hjemmeside designe et smukt kort med din personlige hilsen til den kære som afsked.
Hvis du har nogle spørgsmål, er du velkommen til at læse mere på vores hjemmeside under mindeindsamling www.mindegave.dyrenesbeskyttelse.dk.
Du er også meget velkommen til at kontakte os direkte på medlem@dyrenesbeskyttelse.dk eller ringe på 33 28 70 25.
FLASKEKILLINGER FÅR HJÆLP AF GAVMILDE DANSKERE OG FRIVILLIGE PLEJEFAMILIER
Aldrig har Dyrenes Beskyttelse haft så mange moderløse killinger, der er for små til at spise selv og derfor skal flaskes op for at komme på fode igen. For at hjælpe de mange killinger bliver der hvert år samlet ind, så der er råd til blandt andet mælkeerstatning og dyrlægehjælp. Derudover er flere hundrede frivillige med til at flaske de mange killinger op i hånden, så de kan få en chance for at blive store og stærke og få en kærlig familie.
BEDRE DYREVELFÆRD I KØLEDISKEN
Et liv under åben himmel. Et liv med bevægelsesfrihed. Det er noget af det, som forbrugerne kan sikre sig, at dyrene har haft, når der skal vælges mad i køledisken. I mere end 30 år har vi guidet forbrugerne med mærket ’Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’, hvor landmændene skal leve op til en række krav om god dyrevelfærd. Mærket sikrer den højeste standard for dyrevelfærd - hver gang. Udvalget vokser hele tiden, og i dag har vi cirka 200 certificerede, danske landmænd og en lang række landmænd i udlandet. Vi samarbejder hele tiden med store dele af den danske detailhandel og fødevareproducenter om at sikre bedre dyrevelfærd på butikkernes hylder.
LIVLIGE MÆLKEMARKER
DYREREDNING
FLERE UDRYKNINGER
Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 havde i 2022 et rekordstort antal henvendelser, som krævede hjælp. I alt modtog Dyrenes Beskyttelse 142.943 opkald, der førte til oprettelse af 81.861 sager om nødlidende dyr. Mange sager kan ofte løses via rådgivning fra vagtcentralen, men hele 32.183 henvendelser blev sendt videre til frivillige kredsformænd, dyrereddere, skytter og schweisshundeførere.
NATUR PÅ MALKEKØERNES
MARKER
Variation i landskabet og levesteder for de vilde arter af planter og dyr er nu et krav til mælkeproducenter under mærket ’Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’. Udover at garantere god dyrevelfærd skal mærket vise vejen til en produktion, der ikke sker på bekostning af naturen, men på naturens præmisser. Blandt andet ved at invitere naturen indenfor på malkekøernes marker. Dyr og mennesker er nemlig dybt afhængige af resten af det økosystem, som vi er en del af. Derfor hænger biodiversitet og dyrevelfærd uløseligt sammen.
HJEMLØSEDYRLÆGERNE ER BLEVET LANDSDÆKKENDE
Dyrenes Beskyttelse fusionerede i 2020 med Hjemløsedyrlægerne i København for at hjælpe med den økonomiske og administrative del, og siden da er tilbuddet kommet til Odense og Århus. Der tilbydes gratis og frivillig dyrlægehjælp til de hjemløses hunde i form af omsorg, vaccinationer, negleklip samt diagnosticering og behandling af sygdom. De hjemløses hunde betyder alt for deres ejere, så det er en stor glæde at kunne bidrage til en større tryghed for de hjemløse og deres hunde.
FLERE DYR DUMPES END NOGENSINDE FØR
Antallet af kæledyr, der efterlades til en uvis skæbne af deres ejere, satte en kedelig rekord i 2022 med 1.382 dyr. Det viser tal fra Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812. De mange dyr var fordelt på 644 enkeltstående sager, da der ofte dumpes hele kuld af for eksempel kattekillinger og marsvin. Antallet af sager er steget med 25 procent siden 2018. Det værste er, når dyrene dumpes i skove, på rastepladser eller andre steder, hvor de i værste fald ikke overlever. Tit er det dyreunger, som ikke tåler megen sult, tørst eller kulde. Ganske simpelt uansvarligt.
EFTERFORSKERE STILLER DYREMISHANDLERE TIL ANSVAR
De mange sager om ulovlige hundehold, avl og import af hunde kræver handling. Derfor har Dyrenes Beskyttelse to efterforskere ansat til at kigge på de sager, der kommer ind fra bekymrede borgere via 1812. Dyrenes Beskyttelses efterforskere har et tæt samarbejde med politi og Fødevarestyrelsen og får hjælp fra fire frivillige efterforskere. Hver gang efterforskergruppen har indsamlet nok information om en sag, bliver den videregivet til politiet.
9.085
dyr fik nye hjem via Dyrenes Beskyttelses internater i 2022
Det svarer til, at cirka
25
dyr hver dag, året rundt, fik en ny chance for et godt liv
Kære dyreven
En ny rekord har i sommer gjort 2.476 killinger hjemløse i de første sommermåneder. Det er en hjerteskærende rekord, der betyder, at nyfødte killinger starter deres liv på de mest grusomme og triste måder.
Syv killinger dumpet i rygsæk
Forsvarsløse killinger er blevet svigtet og smidt i skraldespande, dumpet på veje eller efterladt i skove til egen skæbne. Hvis killingerne ikke bliver fundet og bragt i sikkerhed, risikerer de at dø af tørst eller hedeslag – eller de ender deres dage som bytte for vilde dyr.
Højsæsonen for svigtede og dumpede kæledyr topper typisk her i august. Det er især katte og killinger, det går ud over. Som den dag, hvor en kvinde fandt en sort rygsæk uden for sin hoveddør. Da hun åbnede tasken, var indholdet levende. I bunden lå syv killinger så små, at de endnu ikke havde fået øjne. Killingerne blev bragt i sikkerhed på Nordjyllands Internat, men historien slutter ikke her …
Heldigvis bliver mange af killingerne reddet i sidste øjeblik og kommer på et af vores internater, hvor de får al den pleje og omsorg, de har brug for.
De får med andre ord en ny start på livet fuld af kærlighed og tryghed.
Sommerens helte redder dumpede killinger Hunden Lady Gaga er blot én af sommerens helte. Da hun var ude at gå med sin ejer, stoppede hun op ved en skraldespand ved Langesø på Fyn på en meget insisterende vis.
Fortsættes på bagsiden
Støt sommerens svigtede dyr NU
STØT, HVOR ANDRE HAR SVIGTET
SMS TRYG
TIL 1474
så støtter du dyrene med 150 kr.
10 små kattekillinger var dumpet i en skraldespand ved Langesø på Fyn. Heldigvis blev disse killinger fundet af hunden Lady Gaga og dens ejer, der var på gåtur. Det lykkes at redde 8 ud af de 10 killinger.
Læs mere om killingerne
Buddingevej 308, 2860 Søborg, CVR 21707414
Buddingevej 308, 2860 Søborg, CVR
SMS TRYG
TIL 1474
så støtter du dyrene med 150 kr.
Dagen efter kom dyreinternatet atter i spil. En nabo tæt på det sted, hvor killingerne blev fundet, havde fattet mistanke. En hunkat i nærheden gik desperat rundt og miavede, og naboen vidste, at hun for nylig havde fået killinger. ”Dem har vi foræret væk”, blev der sagt. Det viste sig, at det var killingernes mor, og kattefamilien blev lykkeligt genforenet. For en gangs skyld gik en dyredumper ikke fri, men blev meldt til politiet.
Jeg håber, at du vil hjælpe nu, hvor højsæsonen er på sit højeste, og hvor flest katte og killinger har brug for hjælp.
Killingerne og deres mor genkendte hinanden med det samme, da de blev genforenet på dyreinternatet.
Karina Fisker
Internatchef Venlig hilsen
Det var denne rygsæk, der gemte på de komplet hjælpeløse killinger.
DANSK REKORD I DYREDUMPING?
I 2023 fik Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral over 18.000 opkald om katte i nød. Det var også et rekordår i dumping af katte og killinger. Intet tyder på, at der bliver færre i å r. I starten af august var der over 1.900 katte og killinger ude på dyreinternaterne. Og det er de heldige. Ingen ved, hvor mange der ikke bliver fundet.
