Dyrenes Beskyttelse 3 2019 by Dyrenes Beskyttelse

EF TERÅR 2019 NR. 3

TEMA

MORGRISE I KLEMME

s. 8-21

VAG A B O N D EN, D ER FA N DT H J EM s. 6 REKO RDH Ø J T A N TA L G RIS E PÅ L A N G E DY RE T R A N S P O R T ER s. 24 F EL I X S M I T H: H U N D EN S O M H O L D EP U NK T s. 28

L E D E R / DY R E N E S B E S K Y T T E L S E M E N E R

MORGRISE ER FØDEMASKINER De danske avlssøer er hårdt pressede dyr. De er reelt tremmesøer, der bliver set som fødemaskiner, der skal få så mange grise som muligt så hurtigt som muligt. I dette magasin har vi fokus på avlssøerne, mødrene til de over 30 millioner svin, der produceres i Danmark hvert år. Det er søer, som er levende og følende dyr, og som har masser af moderinstinkt – derfor har vi i dette magasin mange steder valgt at kalde dem morgrise. Morgrisene bliver avlet til at få flere og flere pattegrise, og selvom en typisk so kun har 14 patter, får hun i dag i gennemsnit 19 pattegrise, hvoraf de 17 er levedygtige og 2 dødfødte. Morgrisene lider under det hårde produktionspres, og hvis de ikke bliver aflivet eller fundet døde i stalden, kommer de ud på en hård sidste rejse til slagteriet, inden de slagtes. En stor del af morgrisenes liv, for nogles vedkommende 20 pct. af deres liv og andre helt op til 40 pct., er de fastspændt mellem et sæt af jernbøjler. Her kan de hverken gå frit omkring, vende eller dreje sig, men kun rejse sig op eller lægge sig ned. Morgrisene bliver presset i en produktion, der har til formål at tjene penge og derfor prioriterer optimering af produktion frem for dyrevelfærden. En af de værste ting er, at morgrisen ikke har mulighed for at udvise yngelpleje eller omsorg for de grise, hun føder. En morgris bygger i naturen rede til sine unger – men i den industrielle produktion er hun fastspændt, så det er umuligt for hende.

Vi skal behandle dyr og natur ordent“ligt, fordi vi har råd til det. Vi har in-

gen undskyldning med, at vi skal have dem under dårlige forhold, fordi vi skal overleve. Jeg synes, det er en stor del af vores rigdom, at vi har råd til at give dyrene god dyrevelfærd

”

Henrik Bovbjerg, Bovbjerg Økologi

s. 19

B R I T TA R I I S / D I R E K T Ø R F O R D Y R E N E S B E S K Y T T E L S E

Dyr spændt fast i bøjler eller spærret inde i trange bure bliver aldrig god dyrevelfærd. Dyr skal have adgang til at bevæge sig frit omkring og udtrykke naturlig adfærd. Ikke kun i Danmark, men i hele Europa er dyr i bure et stort problem. Kaniner, høns og gæs bliver holdt i små bure, hvor de ikke kan bevæge sig frit, for at der kan blive solgt varer som kaninkød, buræg eller foie gras. Derfor gør det mig glad, at der allerede er over 1 mio. underskrifter fra EU-borgere på underskriftindsamlingen ”End the Cage Age”, hvilket betyder at EU-Kommissionen skal behandle emnet. Det er på tide, vi behandler morgrise og alle andre dyr i bur som de følende og sansende væsener, de er – og slipper dem ud af burene.

s. 03

Kort Nyt

s. 06

Vagabonden, der fandt hjem

s. 04

s. 08

Den frivillige

Tema: Morgrise i klemme

s. 10

Morgrise fanget i små bure

s. 18

Ny morgris med færre unger

s. 14

s. 22

s. 28

Den sidste rejse

Dagbog fra en plejefamilie Portrættet: Felix Smith

s. 30 Brevkassen

DYRENES BESK Y T TELSE

KO R T N Y T

KENDER DU…

Du kender højst sandsynligt dem efter en aften i festligt lag, men hvad med dem i naturen? Tømmermænd er en bille og kendetegnet ved de meget lange antenner, der hos hannen er op til fem gange længere end kroppen. Tømmermændene lever sandsynligvis ikke af øl, men af bark fra de fyrretræer, hvor de bor. Hvor udbredt tømmermænd er, er der ikke enighed om, men det er sikkert, at de festlige af slagsen findes i vid udstrækning.

VIDSTE DU?

AT HALSBÅNDMUS K AN HOPPE 1 METER OP I LUF TEN?

Halsbåndmusen med de store øjne og ører er udbredt over det meste af Danmark, hvor den er en af vores mest talrige mus. Den er en rigtig klatremus, der gerne klatrer højt op i de træer, den ofte bor i nærheden af. På menuen står der helst agern, bog og hasselnødder, men halsbåndmusen spiser både vegetabilsk og animalsk føde, som den går på jagt efter om natten. Den graver selv sine underjordiske gange ud og skjuler sig der om dagen, for den er et yndet byttedyr for blandt andet brud, ugler og ræv. Og så er det en springfyr med hop på op til 1 meter. DYRENES BESK Y T TELSE

FORTIDSKROKODILLER I DANMARK

I dag kender vi de listige krokodiller fra deres levesteder i Nilen, Floridas sumpe og Australiens floder. Men der har tilsyneladende også været krokodiller på vores nordlige breddegrader, for et nyt fund tyder på, at der også har været krokodiller i Danmark for millioner af år tilbage. Amatørgeolog Peter Bennicke fandt nemlig to tænder og hudpanserplader fra en 66 millioner år gammel fortidskrokodille på Stevns. Fortidskrokodillen levede i havet og var ekspert i at fange fisk. Krokodiller har ikke udviklet sig de sidste 80 millioner år, og mange betegner dem som levende fossiler.

TA L O G F A K TA

6.399

Så mange danskere blev sommervenner i 2019. Hver sommer vælter det ind med svigtede dyr på Dyrenes Beskyttelses internater, der har ekstra travlt i de varme måneder, og 2019 var ingen undtagelse. Derfor lancerede Dyrenes Beskyttelse kampagnen "sommerven", hvor man kunne støtte de mange svigtede dyr ved at blive sommerven og betalte 100 kroner i henholdsvis juli, august og september. Dyrenes Beskyttelse takker de mange sommervenner, hvis støtte bliver omsat til foder, pleje, vacciner, dyrlægetjek, træning, operationer og nænsomme hænder på internaterne.

SIDSTE NYT

DYRENE FIK PL ADS PÅ FOLKEMØDET 2019

Dyrenes Beskyttelse var markant til stede på årets Folkemøde på Bornholm, hvor FN’s verdensmål dannede rammen om debatterne. Som det land i verden, der producerer mest kød per indbygger, var det naturligt, at fødevareproduktion og -forbrug fyldte i diskussionerne om verdensmålene: klimaindsats, ansvarligt forbrug og produktion samt livet på land og i vand. På Dyrenes Beskyttelses stand var dyrevelfærd og bæredygtig fødevareproduktion i fokus. Dyrenes Beskyttelse var vært for flere spændende debatter med samarbejdspartnere og eksperter, og vi fik understreget Dyrenes Beskyttelses væsentlige rolle i den fødevarepolitiske debat.

Svar på quizzen på side 31: 1. Fikseret 2. Pax

TØMMERMÆND?

VIDSTE DU?

KO R T N Y T

SIDSTE NYT

PL ADS TIL FLERE DYR Der bliver plads til at tage sig af endnu flere dyr, efter at Dyrenes Beskyttelse åbnede internat i Viborg. Internatet åbner i samarbejde med dyrlæge Lise Svejgaard, der også driver Egelund Dyreklinik og Hestepension. Lise bor på matriklen sammen med sin familie, og der er derfor altid en dyrlæge til stede, som er klar til at tage sig af dyr i nød. Internatet modtager primært katte, men kan også tage kaniner, gnavere, fugle og andre smådyr ind.

SIDSTE NYT

MINIPORTRÆT

Den frivillige Sonja Nielsen, frivillig på Nordjyllands Internat

HVORFOR HAR DU VALGT AT VÆRE FRIVILLIG I DYRENES BESKYTTELSE? Jeg har hele mit liv været enormt glad for katte, men har nået en alder, hvor jeg endelig har fået friheden til at rejse og bruge tid sammen med venner og familie. Hvad gør man så? Man bliver frivillig på et internat, så man kan være sammen med katte, lige så meget man har lyst til, uden at have dårlig samvittighed, når man tager på ferie. Det var min løsning, og det er jeg meget taknemmelig for.

ET NOGET MUDRET LØB

I september holder Dyrenes Beskyttelse det noget mudrede løb Muddy Dog. Løbet er en forhindringsbane på 3 kilometer, som en hund og en løber gennemfører sammen. På banen er der omkring 12 forhindringer – og helt sikkert en del mudder. Mennesker og hunde i alle størrelser kan deltage. Det foregår den 1. september i Hillerød og den 15. september i Aarhus.

HVAD GÅR DIT FRIVILLIGE ARBEJDE UD PÅ? Jeg hjælper både i staldene med at fodre, tømme kattebakker, vaske bure ned og kæle med dyrene – mest kattene. Det gik hurtigt op for mig, at internatet har utrolig travlt i sommerperioden, fordi der kommer et hav af herreløse og moderløse killinger ind. Det er svært at sige nej til de små killinger, der kommer ind, når jeg ved, at de oftest ikke har haft verdens lykkeligste fortid. Så jeg er også blevet plejemor, og derfor foregår en stor del af mit frivillige arbejde derhjemme. HVAD KAN DU GODT LIDE VED ARBEJDET? Det er ikke til at bære at se sådan nogle killinger med en ulykkelig historie i bagagen, så det er enormt givende at tage dem med hjem i mine trygge rammer. Når de skal tilbage til internatet efter et par måneder, er der godt nok tomt i hjemmet. Men jeg må også indrømme, at det er lidt dejligt at aflevere dem tilbage, for når de nærmer sig de 12 uger, laver de meget ballade, og så er det rart at kunne sige ”værsgo” til internatet.

DYRENES BESK Y T TELSE

HOP I MUDDERET TIL MUDDY DOG 2019 Er du klar på en sjov og aktiv dag i den friske luft med dine to- og firbenede familiemedlemmer? Så kom med til Dyrenes Beskyttelses Muddy Dog-event sammen med en masse andre dyreelskende hundeejere, og støt samtidig svigtede dyr.

HILLERØD DEN 1. SEPTEMBER ÅRHUS DEN 15. SEPTEMBER Tilmeld dig og din hund, og støt vores arbejde med svigtede dyr. Køb billet på dyrenesbeskyttelse.dk/muddydog

Outlined / fill

Muddy_Dog_halvside.indd 1

13-08-2019 10:01:44

AKTIVÉR DIN HUND: GØR MÅLTIDET SJOVT OG UDFORDRENDE DentaDish foderskål

DogMaze foderskål

Foderbold

50 KR.

140 KR.

130 KR.

KØB HER shop.dyrenesbeskyttelse.dk

KØB OG STØT

ET GODT LIV

VAGABONDEN, DER FANDT HJEM Afmagret og pelsløs vandrede Pax rundt i en by over en længere periode. Endelig tog en person affære og bragte ham til Nordjyllands Internat. I dag lever han det søde hundeliv med lange gåture og afslapning i sofaen.

T E K S T A N N A D A L G A A R D / F O T O C AT H R I N E C O C K S

I januar modtog Nordjyllands Internat en ekstremt afmagret ruhåret hønsehund på to år. Han havde sår på begge forben, svamp i ørerne og var hårløs flere steder. Den pels, der var tilbage, var fedtet og filtret. Det viste sig, at han var fyldt med lopper, og derfor faldt pelsen af i store laser. Henvender fortalte, at hunden havde strejfet rundt i kvarteret over en længere periode, og derfor besluttede han sig for at tage den med på internat. Pax var en vagabondhund fra det virkelige liv, og personalet på internatet satte en fremlysning i gang sammen med det lokale politi. 6

Efter en lang periode fik internatet endelig to henvendelser, der begge mente, at Pax var deres hund. Men fordi områdedyrlægen havde indgivet en anmeldelse om misrøgt af hunden, var det op til politiet at beslutte, om han skulle overleveres til dem. I mellemtiden havde Pax fået både dyrlægebehandlinger, medicin, mad, registrering og daglig pasning og pleje af personalet på internatet. Derfor krævede det en betaling på 5.000 kroner at få udleveret Pax, men ejerne ville ikke betale udgiften, så derfor overdrog politiet Pax til Nordjyllands Internat.

DYRENES BESK Y T TELSE

ET GODT LIV

→ Pax var bare skind, ben og lopper, da han blev indleveret på Nordjyllands Internat.

BEKYMRET FOR ANDRES FORDOMME Det var en lykkelig dag den 26. februar, da Anders og Lone Rytter fik lov til at tage Pax med hjem. De havde allerede to internatkatte og drømte om en hvalp at lære op til jagt, efter at de mistede deres gamle hund.

– I søgningen på ruhåret hønsehunde dukkede Pax op. Han var godt nok ikke en hvalp, men vi ville gerne adoptere en internathund, fordi vi har overskuddet og tiden til det. Så det passer os rigtig fint, at Pax har en historie med i bagagen, der gør, at vi skal starte helt forfra ligesom med en hvalp, fortæller Lone Rytter og tilføjer, at de dog havde én enkelt bekymring ved at adoptere Pax: DYRENES BESK Y T TELSE

↑ Hos Anders og Lone får Pax al den kærlighed, mad og motion, han har savnet tidligere.

– Jeg kan huske, at vi var lidt bange for, om folk udefra ville tro, at vi var skyld i, at han så sådan ud, og ville dømme os. Men så fik vi ondt af ham, fordi han ikke har haft et godt liv, og det vidste vi, at vi kunne give ham. Pax har nu taget 4,5 kg på, og hans pels er blevet blank og tæt. Han går til dyrlægen hver 14. dag, så Anders og Lone Rytter er sikre på, at det går den rigtige vej. Med lange gåture på stranden og i skoven er der ingen tvivl om, at vagabonden Pax fandt den familie, han havde eftersøgt på gaden. 7

T E M A / MNOAVR IGGRAT I SIEO NI K L E M M E

DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / MNOAV R GI GRAT I S IEOINK L E M M E

MORGRISE PRESSES TIL DET YDERSTE De bliver fastspændt i flere uger eller måneder ad gangen. De døjer med mavesår. De får flere og flere pattegrise. De kommer ud på en hård sidste rejse. De danske morgrise bliver presset til det yderste for at levere over 30 mio. pattegrise om året til den danske svineproduktion. FOTO CAMILL A STEPHAN

DYRENES BESK Y T TELSE

TEMA / MORGRISE I KLEMME

VIRKELIGHEDEN MELLEM TREMMER Knap 1 million morgrise tilbringer 20 pct. – men for de flestes vedkommende op til 40 pct. – af deres voksenliv fastlåst mellem tremmer. Her kan de hverken vende eller dreje sig, men kun stå eller ligge ned. For tremmesøerne er det den barske virkelighed.

T E K S T M A R I E H O U G A A R D O G C L A U S N I E L S E N LY C K H A G E / F O T O C A M I L L A S T E P H A N

I den industrielle griseproduktion er knap 1 million morgrise fastlåst mellem tremmer, mens de føder, og mens griseungerne dier. De kaldes i daglig tale også for tremmesøer. De er fikseret - det vil sige låst fast - mellem et sæt tremmer uaf brudt i fire til fem uger, hvor de hverken kan vende eller dreje sig, gå rundt eller komme ud. Når griseungerne skal die, lægger hun sig ned på betongulvet mellem bøjlerne. – Fiksering er et stort overgreb på morgrisen. Hun kan stort set ikke bevæge sig og er fanget mellem tremmer på det areal, der kun er få centimeter større end hendes krop. Man fratager hende helt basale behov som det at rejse og lægge sig på en naturlig måde samt enhver mulighed for at udleve sine instinkter såsom at bygge rede og udvise moderadfærd over for grisene, siger ph.d. i griseadfærd og chef konsulent i Dyrenes Beskyttelse Birgitte Damm. I forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med, bliver søer i Danmark fastlåst i langt højere grad. I blandt andet Sverige, Norge og Schweiz, hvor det er påkrævet, at de skal være løse, kan en produktion af grise altså godt lade sig gøre uden at gøre morgrisene til tremmesøer. – Danmark halter igen bagefter, når det kommer til velfærden hos vores grise, og morgrisene bliver i den grad til tremmesøer. At fastlåse intelligente og følende 10

væsener mellem tremmer i ugevis, ofte månedsvis, er så uhyrligt, at det ikke burde ske noget sted, siger Birgitte Damm. FØDEMASKINER

I landbruget er det anbefalet, at en so er drægtig med 5 til 8 graviditeter, inden man sender hende på slagteriet, for at opretholde en effektiv produktion. Men unge søer, der ikke lever op til kravene, sendes til slagtning før, og et meget stort antal dør allerede i stalden, da sygdom eller skade betyder, at de aflives eller findes som selvdøde. Morgrisen er cirka 8 måneder, når hun er gravid første gang, og her kommer hun ind i en fast cyklus i stalden: først løbestald, så drægtighedsstald, dernæst farestald og så gentagelse. Hun er i brunst i cirka 4 dage, som hun tilbringer i den såkaldte løbestald, hvor hun bliver insemineret med et langt tyndt rør. Hun bliver i løbestalden yderligere 28 dage. Der er forbud mod at fiksere søer i løbestalden, men det gælder kun for de stalde, der er opført efter 1. januar 2015, og først fra år 2035 omfatter forbuddet alle stalde. I de ældre stalde er hun typisk fastspændt, inden man ved en prøve kan afgøre, om hun er gravid. Hun fastspændes i denne del af cyklussen, fordi man i ældre undersøgelser fandt, at søerne ikke så let blev drægtige, når de var løse DYRENES BESK Y T TELSE

fastlåse intelligente og følende væsener “At mellem tremmer i ugevis, ofte månedsvis, er så uhyrligt, at det ikke burde ske noget sted Birgitte Damm, ph.d. i griseadfærd og chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse

blandt andre søer. Men nyere undersøgelser har vist, at det ikke er tilfældet, og derfor er det nu forbudt at fastspænde i alle stalde bygget efter 2015. Hvis prøven viser, at hun er gravid, bliver hun flyttet til drægtighedsstalden, hvor hun går frit i cirka 85 dage sammen med andre søer. Det er forbudt at spænde morgrisen fast i denne del af cyklussen. Et par dage inden hun skal føde, bliver hun flyttet til det, der kaldes for farestalden, hvorefter hun føder og giver die til sine unger, mens hun er fastspændt i omkring 28 dage. Når hun skal føde (hos grise kaldet at fare), bliver hun fastlåst i farestalden med den begrundelse, at det er med til at sikre, hun ikke lægger sig oven på sine unger. - Det kan godt lade sig gøre at indrette produktionen, så grisene overlever. Men som den er indrettet nu, er morgrisen en fødemaskine, der skal føde så ofte som muligt og så mange grise som muligt. Det handler DYRENES BESK Y T TELSE

”

REGLERNE OM FIKSERING • Der er indgået en underskrevet aftale mellem erhvervet, Miljø- og Fødevareministeriet og en række andre interessenter om, at mindst 10 pct. af de fødende og diegivende morgrise skal gå i løsdrift i farestalden i 2020. De seneste tal viser, at i 2018 var tallet 1,7 pct., og landbruget kommer derfor slet ikke i mål i 2020. • Ifølge lovgivning skal løbestalde opført efter 1. januar 2015 være indrettet til løse morgrise, og fra år 2035 omfatter reglen alle stalde. Stalde bygget før 2015 må altså fortsat have fastspændte søer frem til 2035 i den periode, hvor de er i brunst, og i de første 4 uger af graviditeten, før hun flyttes til drægtighedsstalden. • I drægtighedsstalden skal alle morgrise være fritgående per 1. januar 2013, og det gælder, uanset hvor gamle staldene er.

kun om flest mulige grise for færrest mulige penge, siger Birgitte Damm. Efter 3-4 uger tages grisene fra deres mor, og cyklussen gentager sig. En morgris i en dansk svineproduktion er i gennemsnit gravid 2,3 gange om året. KAN IKKE PASSE ALLE SINE UNGER

En typisk dansk morgris har 14 patter, men er avlet til at få så mange griseunger som muligt og får i gennemsnit 17 per kuld, hvis de dødfødte ikke regnes med. Det betyder, at hun ikke kan passe alle sine unger selv, og landbruget bruger derfor i stor stil de såkaldte ammesøer. Ammesøerne er grisemødre, hvor man tager soens egne unger tidligt fra og forlænger den periode, hvor hun ammer, så de overskydende grise kan få mælk. Det betyder, at ammesøerne ofte er fastlåst mellem tremmerne i flere uger end andre morgrise. 11

TEMA / MORGRISE I KLEMME

MORGRISENS UBARMHJERTIGE LIVSCYKLUS I den industrielle svineproduktion har man systematiseret morgrisens forplantningscyklus, så landmanden får så mange pattegrise ud af hende som muligt, inden hun er udtjent. De morgrise, som ikke dør før tid på grund af det hårde produktionspres, kan få helt op mod 11 kuld, hvilket svarer til flere hundrede pattegrise. 1 . L Ø B E - O G KO N T RO L S TA L DE N (C A . 5 U G E R)

H u n e r i b r u n s t i c i r k a 4 d a g e, s o m h u n t i l b r i n g e r i d e n s å k a l d t e l ø b e s t a l d, h v o r h u n m e d e t l a n g t t y n d t r ø r b l i v e r insemineret. Der er forbud mod at fiksere morgrise i løbes t a l d e n , m e n d e t g æ l d e r k u n f o r d e s t a l d e, d e r e r o p f ø r t e f t e r 1 . j a n u a r 2 0 1 5. F r a 2 0 3 5 o m f a t t e r f o r b u d d e t a l l e s t a l d e. I de ældre stalde er hun t ypisk fastspændt, inden man ved en p r ø v e k a n k o n t r o l l e r e, o m h u n e r g r a v i d . H u n e r t y p i s k i d e t t e s t a l d a f s n i t i c a . 5 u g e r. Når soen er k ønsmoden, det vil s i g e c a . 8 m å n e d e r g a m m e l, s t a r t e r c y k l u s s e n . E n u n g s o, s o m i k ke h a r v æ r e t g r a v i d f ø r, k a l d e s o g s å f o r e n polt.

• En morgris føder i gennemsnit 18,7 pattegrise per kuld, når de dødfødte tælles med, men der er herhjemme set eksempler på søer, der har fået helt op mod 33 levendefødte pattegrise i et enkelt kuld. Og der sættes hele tiden ny rekord. I landbrugsmedier omtales de som "supersøer". • En dansk morgris føder gennemsnitligt 2,3 kuld om året, og det er derfor almindeligt, at en enkelt so føder flere end 40 pattegrise på et enkelt år. • Mere end hver femte danske pattegris dør før, under eller efter fødslen. Det svarer til 26.000 døde pattegrise om dagen. Eller 9 millioner om året.

DYRENES BESK Y T TELSE

TEMA / MORGRISE I KLEMME

2 . DR ÆG T IG HE D S S TA L D (C A . 12 U G E R)

Her går morgrisen sammen med andre gravide søer i ca. 12 u g e r. H u n f l y t t e s f ø r s t i g e n , k o r t t i d f ø r h u n f o r v e n t e s a t f ø d e. Der er forbud mod fastspænding i drægtighedsstalden.

C y k l u s s e n g e n t a g e s , s å l æ n g e m o rgrisen kan holde til det – helt op til 11 gange i hendes liv (i landbruget er det anbefalet, at en so er drægtig m e d 5 t i l 8 g r a v i d i t e t e r, m e d m i n d r e a n d e t t a l e r f o r d e t ).

3. FA RE S TA L DE N (C A . 4 U G E R)

H e r e r m o r g r i s e n i n d e n f ø d s e l, o g i n d t i l p a t t e g r is e n e t a g e s f r a h e n d e, o g c y k l u s s e n s t a r t e r f o r f r a . Hun er t ypisk i farestalden omkring 1 måned sammenlagt. Hun er i hele denne periode fastspændt, d v s . l u k ke t i n d e m e l l e m s n æ v r e t r e m m e r.

Mere end hver sjet te m o r g r i s g e n n e m f ø r e r i k ke produktionslivet, men findes død i stalden eller må aflives på grund af skader eller sygdom. DYRENES BESK Y T TELSE

Hvis morgrisen vurderes ikke at kunne gennemføre endnu en cyklus, eller hvis hun ikke leverer et tilfredsstillende antal grise til fravænning, så k øres hun på slagteri. 13

TEMA / MORGRISE I KLEMME

MORGRISE LIDER PÅ DEN SIDSTE REJSE Rejsen fra stalden til slagteriet er hård for morgrisene fra dansk landbrug, som gennemsnitligt har født 2,3 kuld grise om året og derfor er helt udtjente. Den sidste rejse forværrer nemlig morgrisenes tilstand og kan give fx skader og sår, viser ny dansk forskning.

T E K S T M A R I E H O U G A A R D O G C L A U S N I E L S E N LY C K H A G E / F O T O C A M I L L A S T E P H A N

Hvert år bliver mere end 500.000 danske morgrise kørt fra stalden til slagteriet, hvor de skal ende deres dage efter et hårdt produktionsliv. Hidtil har man vidst meget lidt om, hvordan den sidste rejse påvirker deres tilstand, men ny dansk forskning sætter fokus på emnet. Efter et produktionsliv med i gennemsnit 2,3 graviditeter om året anses morgrisene for at være særligt

udsatte for at lide overlast under transport. Det var dette, de danske forskere ville undersøge nærmere. I studiet undersøgte forskerne 522 morgrise, der skulle køres til slagteriet fra forskellige steder i Jylland og på Fyn. Søerne kom fra 12 forskellige landbrug og blev kørt i 47 vognlæs. Inden afgang blev de tjekket af en tekniker, der noterede en række helbredsparametre om dem: antallet af sår, skrammer og andre skader,

DYRENES BESK Y T TELSE

TEMA / MORGRISE I KLEMME

temperatur, puls og gang. Chaufføren læssede efterfølgende søerne på lastbilen, der kørte til slagteriet, hvor teknikeren igen tjekkede for de samme parametre for at se, om de havde ændret sig under kørslen. Forskerne udførte studiet i både varmt og koldt vejr for at se, om temperaturen havde nogen påvirkning på morgrisene. De havde desuden valgt landbrug, der lå i forskellig afstand til slagteriet for at se, om transporttiden havde betydning for søernes tilstand. Karen Thodberg er seniorforsker på Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet og en af forskerne bag studiet. – Vores studie viser tydeligt, at søernes tilstand blev forværret under transporten. Det drejer sig blandt andet om skader som skrammer, sår og afrevne klove. Forskningen viser desuden, at det er egenskaber ved selve transporten, der gør, at søerne kommer til skade, konkluderer hun. Sår er altså et af de områder, hvor forskerne kunne se en klar forværring. Inden afgang i lastbilen havde 285 af morgrisene mere end 1 sår, mens antallet af søer med sår var steget til 382 efter transporten. Det svarer til en stigning på 34 pct. Et andet område, forskerne undersøgte, var morgrisenes grad af halthed. Før transporten gik 87 pct. af morgrisene normalt, mens det tal var faldet til 79 pct. efter køreturen til slagteriet. Der var således flere søer, der efter transporten ikke længere gik normalt. Køreturen påvirker altså deres tilstand negativt. INGEN OVERRASKELSE

I Danmark udgør morgrise fra én gård sjældent et helt vognlæs, og chaufføren henter derfor ofte søer fra flere landbrug, inden han kører på slagteriet. Det betyder længere transporttid og flere stop. Og lige præcis de stop, hvor bilen holder stille, viste sig at påvirke dyrenes velfærd: – Stoppenes varighed havde indflydelse på antallet af skrammer og overfladiske skader. Det viste sig, at risikoen for, at søerne fik flere skrammer, steg, jo længere lastbilen holdt stille. Vi kender ikke den præcise årsag, men det kunne være, fordi søerne slås, når bilen holder stille. De kender jo ikke nødvendigvis de andre søer og vil derfor forsøge at danne en ny rangorden, vurderer Karen Thodberg. DYRENES BESK Y T TELSE

har haft et meget “Morgrisene hårdt liv, hvor de konstant har

været drægtige eller haft pattegrise. Man kan i det mindste sørge for, at deres sidste rejse bliver så skånsom som mulig Ditte Erichsen, dyrlæge og transporteksport i Dyrenes Beskyttelse

”

Den danske forskning viser tydeligt, at transporten forværrer morgrisenes sidste rejse. Resultaterne var til gengæld forventelige, mener Karen Thodberg: – Jeg er egentlig ikke overrasket over vores konklusion, at søerne påvirkes af transporten. Vi var godt klar over, at der er risikofaktorer ved transport. I Dyrenes Beskyttelse er man heller ikke overrasket over resultatet, men forventer, at der sker en ændring af transporterne: – Morgrisene har haft et meget hårdt liv, hvor de konstant har været drægtige eller haft pattegrise. Man kan i det mindste sørge for, at deres sidste rejse bliver så skånsom som mulig, og at de kommer til skade, er helt utilgiveligt, siger Ditte Erichsen, dyrlæge og transportekspert i Dyrenes Beskyttelse. Forskerne er i gang med et nyt studie, hvor de via kameraer skal finde ud af, hvad der foregår blandt søerne inde i bilen, mens lastbilen kører.

FAKTA OM STUDIET Studiet inkluderede 522 søer fra 12 gårde Det blev udført i 2015 og 2016 i Danmark Transporttiden tog i gennemsnit knap 4 timer Studiet undersøgte forholdene i henhold til reglerne i EU's transportforordning • Studiet blev publiceret 18. februar 2019 i Frontiers in Veterinary Science • Hele studiet kan findes på Aarhus Universitets hjemmeside. • • • •

TEMA / MORGRISE I KLEMME

DYRENE UD AF BURENE Mere end 300 millioner landbrugsdyr bor i bure i Europa. Bure, som på ingen måde opfylder dyrenes naturlige behov og udfoldelsesmuligheder. Et fælles Europa er gået sammen for at gøre op med buralderen – én gang for alle.

TEKST PERNILLE SCHOUSBOE / FOTO CAMILL A STEPHAN

DYREVELFÆRD PÅ DEN EUROPÆISKE DAGSORDEN Vi har spurgt kandidaterne til EU-Parlamentet om deres holdninger til dyrevelfærd og i samme stund bedt dem underskrive en tilkendegivelse om, at de vil arbejde for bedre dyrevelfærd. Mere end 100 af de 1.004 kandidater, som tog testen, er valgt ind. Vi glæder os til at samarbejde med dem om bedre dyrevelfærd.

Rundt om i Europa udsættes hundrede millioner af landbrugsdyr for forfærdelige forhold. Søer ligger fikseret i bøjler, mens de passer deres smågrise, kaniner og vagtler lever hele livet i bure, spædkalve isoleres i enkeltbåse, masser af høns er stadig bag tremmer, og ænder og gæs holdes i bure for at blive tvangsfodret til produktion af foie gras. En stor del af lovgivningen om dyrevelfærd besluttes i EU, og derfor skal løsningen også skabes der. Dyrenes Beskyttelse og dyreværnsorganisationer over hele Europa har derfor i fællesskab opfordret EU-Kommissionen til at forbyde dyr i bur. Når 1 million underskrifter er indsamlet, er kommissionen forpligtet til at behandle forslaget. Og resultatet er nået. 16

– Nu er målet at få afskaffet buralderen én gang for alle. Helt konkret ønsker vi, at kommissionen skal foreslå lovgivning, som forbyder bure til landbrugskaniner, æglæggere, vagtler og ænder. Og et totalforbud mod fiksering af søer i alle dele af deres cyklus ligger os også meget på sinde siger, direktør i Dyrenes Beskyttelse og formand i Eurogroup for Animals Britta Riis. Dyr er sansende og følende væsener, der kan føle smerte og glæde. Et totalforbud mod landbrugsdyr i bur vil medføre væsentlige forbedringer i dyrevelfærden, hvor dyrene skal sikres ordentlig bevægelsesfrihed og mulighed for at udleve deres naturlige adfærd. Jo flere underskrifter, jo større gennemslagskraft, så har du ikke skrevet under endnu, så vær med her: dyrenesbeskyttelse.dk/end-the-cage-age DYRENES BESK Y T TELSE

TEMA / MORGRISE I KLEMME

1992

11,6 PATTEGRISE PR. KULD

2017

18,7 PATTEGRISE PR. KULD

STØRRE OG STØRRE KULD Siden 1992 er antallet af pattegrise per morgris steget med 60 pct., og de danske søer får flere pattegrise end nogensinde før.

T E K S T M A R I E H O U G A A R D O G C L A U S N I E L S E N LY C K H A G E / G R A F I K P E R N I L L E S T O K H O L M

I 1992 fik en dansk morgris i gennemsnit 11,6 pattegrise per kuld. I 2017 var det tal steget til 18,7, hvilket svarer til en stigning på 60 pct. De danske søer får altså flere og flere pattegrise per kuld. Det er en voldsom stigning, hvis man spørger ph.d. i griseadfærd og chef konsulent i Dyrenes Beskyttelse Birgitte Damm: – De danske søer, altså morgrise, presses til det yderste i en produktion, hvor det kun handler om at producere så mange grise som muligt så hurtigt som muligt. Man burde se dyrene som de individer og levende sansende væsner, de er, og få skabt ordentlige leveforhold med god dyrevelfærd, siger hun. Udviklingen i antal pattegrise per so har været støt stigende siden 1992, og 2018 forventes at blive endnu et rekordår.

DYRENES BESK Y T TELSE

OVER 40 PATTEGRISE OM ÅRET

En gennemsnitlig so får i Danmark 2,3 kuld per år og får altså 43 pattegrise om året, inklusive de dødfødte. – De er blevet til fødemaskiner, der konstant skal yde det maksimale. Vi er efterhånden kommet så langt fra naturlig biologi, som det er muligt, og der må være en grænse for, hvor meget dyrene skal presses. Det er under al kritik, at de danske søer skal lægge krop til så mange pattegrise om året, siger Birgitte Damm. De mange pattegrise overlever ikke alle sammen. Af de 18,7 pattegrise per kuld i 2017 var 1,7 dødfødte, og 2,3 døde, mens de var hos deres mor, typisk under fødslen eller i dagene efter. Det svarer til, at der hver dag dør 26.000 pattegrise i Danmark på grund af den meget store svineproduktion, der findes herhjemme.

TEMA / MORGRISE I KLEMME

MORGRISEN MED DE STÆRKE UNGER Morgrise, der får færre og stærkere unger, som de selv kan passe, er målet for Henrik Bovbjerg. Han ville avle en ny type so, der passer bedre til økologien, og er godt i gang med avlen på sin gård ved Give.

DYRENES BESK Y T TELSE

TEMA / MORGRISE I KLEMME

TEKST MARIE HOUGA ARD / FOTO THOMAS DEGNER

Morgrisen ligger og slapper af i hytten, mens hendes unger piler rundt på marken, hvor græsset stadig er grønt. Det er en mild sommerdag på landbruget ved Give, hvor søerne går ude på marken med deres unger, der kan løbe frit omkring. Her avler Henrik Bovbjerg morgrise til den økologiske produktion, det vil sige de morgrise, der føder grise, der senere skal til slagtning. – Vi skal behandle dyr og natur ordentligt, fordi vi har råd til det. Vi har ingen undskyldning med, at vi skal have dem under dårlige forhold, fordi vi skal overleve. Vi har råd til at give dyrene bedre dyrevelfærd. Jeg

DYRENES BESK Y T TELSE

synes, det er en stor del af vores rigdom, at vi har råd til at give dyrene god dyrevelfærd, siger Henrik Bovbjerg. Henrik Bovbjerg har i alt 600 morgrise på landbruget. De 350 af dem får unger, der senere selv skal blive morgrise i den økologiske produktion, mens de resterende 250 får slagtesvin. Sammen med økologen Bertel Hestbjerg, der producerer Poppelgrisen, har han købt landbruget og avlet en morgris, der passer  bedre til den økologiske produktion.

TEMA / MORGRISE I KLEMME



GRISE I BLODET

Henrik Bovbjerg er vokset op på en traditionel besætning med morgrise på Mors og havde en drøm om at overtage faderens landbrug og drive det videre på samme vilkår. Men i forbindelse med nogle kurser samt et besøg under landbrugsuddannelsen på en økologisk gård kom han på andre tanker. – Jeg ville gerne arbejde med avl og syntes, at det måtte være dejligt at gå udenfor og passe grisene. Jeg havde taget handelsskolen, men havde lyst til at arbejde med landbrug og avl af grise. Så hvis jeg kunne lave nogle økologiske grise, der var mere tilpassede de økologiske forhold, ville det være optimalt og spændende, husker Henrik Bovbjerg. Henrik Bovbjerg ville gerne starte en virksomhed op selv, og da faderen og lillebroderen arbejdede godt sammen på familiegården, var der en mulighed for at arbejde med økologisk avl. Han kontaktede derfor Danmarks største producent af økologiske grise, Bertel Hestbjerg, for at høre, om de skulle arbejde sammen om at udvikle nogle morgrise med mindre 20

kuld, mere robuste pattegrise og lavere dødelighed. De begyndte samarbejdet, og i efteråret 2017 flyttede de første grise ud på gården ved Give. Og der var fuld opbakning fra familien: – Min far syntes, det var en god idé. Han kan se det fra min side og synes, det er en god mulighed med ny genetik og den økologiske produktion. Og vi håber selvfølgelig, at det er fremtiden. FÆRRE OG STÆRKERE UNGER

Inden det nye landbrug blev en realitet, havde Henrik Bovbjerg en række krav til den nye type morgris til den økologiske produktion: Hun skulle få mindre kuld, større og stærkere pattegrise, være rolig og have mere mælk til ungerne. Alle kravene skulle i sidste ende føre til en lavere dødelighed hos pattegrisene. Efter nogen tids research faldt landmanden over firmaet Topigs Norsvin, et hollandsk-norsk firma med fokus på avl af grise. Deres morgris er en krydsning af en norsk landrace og en hollandsk yorkshire. Hun var alt det, Henrik Bovbjerg ledte efter, og han har nu 350 DYRENES BESK Y T TELSE

TEMA / MORGRISE I KLEMME

Det er en stor del af konceptet “med de økologiske grise, at de skal have det så naturligt som muligt. Grisene kvitterer også for det, de får lov til at køle sig, rulle sig i mudderet og er mere afslappede.

”

Henrik Bovbjerg, Bovbjerg Økologi

morgrise af racen landrace, som føder nye morgrise, der bliver kaldt TN70. I Norge har morgrisene længe gået løse, mens de har unger, og nordmændene har derfor avlet en morgris, der er let at omgås. Hos Henrik Bovbjerg går morgrisene ude på marken med deres unger, hvor de bor i små hytter. Griseungerne løber rundt på marken, og en morgris tager en slapper i en mudderpøl.

– Det er en stor del af konceptet med de økologiske grise, at de skal have det så naturligt som muligt. Grisene kvitterer også for det, de får lov til at køle sig, rulle sig i mudderet og er mere afslappede. En so, der er kommet over på faremarken i god tid, er mere rolig. Hvis den er urolig, kommer den til at træde på nogle grise og er ikke lige så god ved dem, siger Henrik Bovbjerg.

– Dyrevelfærden betyder meget, og det er dejligt at gå herude og se, at grisene har det godt. Vi bruger ingen medicin eller zink, vi har næsten ingen problemer med brok, vi skal ikke gå og samle døde grise op hele tiden, fordi de er blevet født for svage, samtidig har vi grise med robuste ben. Hvis forbrugerne vil have det, så er det det, vi skal lave, siger Henrik Bovbjerg.

Den rolige type morgris har også givet resultater i forhold til dødeligheden af pattegrise, hvor landbruget ved Give ligger på omkring 12-15 pct. af de levendefødte, hvilket er markant lavere end den gennemsnitlige økologiske produktion. Morgrisene vokser op på gården ved Give og bliver solgt videre til andre økologiske landmænd, når grisene er mellem 15 og 25 uger gamle.

Hver enkelt morgris er nøje udvalgt. Et indekssystem over blandt andet fødselsvægt, tilvækst og foderudnyttelse for hver enkelt morgris giver nemlig overblik, og på den måde kan Henrik Bovbjerg vælge at avle videre på de bedst egnede søer. Inden de kommer over på marken, hvor de får deres unger, går de på den såkaldte drægtighedsmark. Her går de i store huse og har adgang til ly mellem høje træer. Et par uger inden de skal føde, kommer de over på den såkaldte faremark, hvor de kan bygge reder i de små hytter. DYRENES BESK Y T TELSE

– Det er meget sjovere at have grise på den her måde. Det er fedt at se, at grisene har det godt, og man bliver glad, når man ser en so, der ligger og giver die. Man kan se, at de har det godt og ser glade ud, og jeg tror, at alle landmænd bliver glade af at se deres dyr have det godt. Hvis jeg kan få en forretning til at fungere på det grundlag, er det meget sjovere end at have dem i stalden, slutter Henrik Bovbjerg. 21

DAGBOG FRA EN FLASKEKILLINGPLEJEFAMILIE Ud over at være mor for sine tre handikappede børn hjælper Jeanette Oxholm også Fyns Internat med at tage sig af hjælpeløse killinger, der har mistet deres mor. Et frivilligt arbejde, der både hjælper dyr og familien. Her får du et indblik i deres hverdag som f laskekillingplejefamilie.

DYRENES BESK Y T TELSE

HJÆLP TIL DE HJÆLPELØSE

T E K S T A N N A D A L G A A R D / F O T O C AT H R I N E C O C K S

I en lille by nær Vejen bor Jeanette Oxholm med sin mand, deres tre døtre, Julie, Signe og Lærke, og tre katte, som er gamle plejekillinger. Jeanette går hjemme, fordi pigerne har et handikap, der gør, at de har specielle behov og har brug for Jeanettes fuldstændige nærvær. Det frivillige arbejde gør, at hun både kan hjælpe sine børn og dyr i nød: – Dyr har en god indvirkning på børn generelt, fordi de lærer at have empati og tilsidesætte egne behov. Det gælder også mine piger, og killingerne giver dem en særlig ro, jeg ikke har oplevet hos dem i andre sammenhænge. Så det er til stor glæde i hele familien at hjælpe flaskekillinger, siger Jeanette Oxholm. I øjeblikket har familien fem killinger i pleje: Gordon, Gangster, Gucci, Gajol, George. Kun fire uger gamle kom de fire søskende til Fyns Internat, fordi deres mor blev kørt ned. Nu bor killingerne hos familien Oxholm for en stund, indtil de er gamle nok til at få et nyt hjem. I stuen har de en stor kravlegård, som Jeanette Oxholm og hendes mand selv har bygget og fyldt med puder og tæpper, så de kan holde varmen. Derfra kan hun høre den mindste lyd fra killingerne, uanset om hun er i køkkenet eller i soveværelset. Jeanette Oxholm har skrevet dagbog for et døgns tid med de fem hjælpeløse killinger i hjemmet. DYRENES BESK Y T TELSE

SØNDAG DEN 5. MAJ 03.00: Jeg vågner ved piberi fra kravlegården. Alle killingerne virker friske og sultne, så jeg varmer noget modermælkserstatning. De drikker mellem 6 og 12 ml mælk hver og kommer af med afføring. De bliver puttet igen kl. 03.45. 06.30: Jeg vækker killingerne og vejer dem. Gordon 297 g, Gucci 339 g, Gangster 228 g, Gajol 276 g, George 264 g. De fire drenge drikker mellem 10 og 15 ml på egen hånd fra sutteflasken – super flot! Gucci er meget sulten og spiser hele 28 ml. De tisser alle og kommer af med afføring, inden de falder i søvn igen. 10.45: Killingerne piber. Jeg varmer igen noget mælk, som de alle drikker godt af. Når de er kommet af med afføring, falder de i søvn hos mine døtre. 13.00: Killingerne er lidt urolige og piber. De får mælk fra sutteflaske, og Gucci kommer til at bruge gulvtæppet som kattebakke. De falder i søvn igen. 16.20: Nu kommer der pibelyde fra kravlegården igen. Alle killingerne undtagen Gangster er vågne. De får mellem 10 og 16 ml mælk. Jeg vækker Gangster, så han kan få noget mad. Efter lidt leg og hygge i sofaen bliver de puttet kl. 17.45. 21.00: Så er de alle vågne igen og får mælk til natten. 23

R E KO R D I DY R E T R A N S P O R T E R

REKORDHØJT ANTAL GRISE PÅ LANGE DYRETRANSPORTER Aldrig før har så mange grise været sendt ud på over 8 timer lange transporter ud af Danmark. 2018 blev endnu et rekordår for de lange opslidende transporter for grisene, der typisk sendes til Polen.

TEKST MARIE HOUGA ARD / FOTO DYRENES BESK Y T TELSE

i 2018. Det svarer til en stigning på 380 pct., og udviklingen med at sende flere og flere primært smågrise ud på lange dyretransporter ud af Danmark fortsætter altså:

9,6 millioner grise blev i 2018 sendt ud af Danmark på lange dyretransporter over 8 timer, og antallet er rekordhøjt. Det viser en ny aktindsigt, som Dyrenes Beskyttelse har søgt hos Fødevarestyrelsen, og den kan altså afsløre, at tendensen, at flere og flere grise sendes på lange transporter, fortsætter.

– Udviklingen med de lange dyretransporter viser tydeligt, at profitten igen bliver vægtet højere end den gode dyrevelfærd. Transporten er meget stressende for grisene, og både omlæsning, håndtering og bilens rystelser påvirker grisene. Det er på tide, at der bliver taget hensyn til, at grise er levende og følende væsener, der ikke egner sig til lange transporter, siger direktør i Dyrenes Beskyttelse Britta Riis.

I foråret 2018 kunne Dyrenes Beskyttelse afsløre, at antallet af lange dyretransporter ud af Danmark på over 8 timer var eksploderet fra 2007 frem til 2017. I 2007 blev der sendt 1,9 millioner grise af sted på lange transporter, mens det tal var steget til 9,6 millioner

Eksport af levende svin på lange dyretransporter 10

9.580.449

Mio. svin

8 6 4 2

1.944.677 0 2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Kilde: Fødevarestyrelsen

DANSKERNE IMOD LANGE TRANSPORTER

De lange transporter falder ikke i god jord hos den danske befolkning. I en undersøgelse lavet af Epinion for Dyrenes Beskyttelse svarer 67 pct., at de er enige i, at EU bør forbyde lange dyretransporter over 8 timer. Dyretransporter er et EU-anliggende, og et eventuelt forbud skal besluttes i Bruxelles. DYRENES BESK Y T TELSE

R E KO R D I DY R E T R A N S P O R T E R

DET MENER DANSKERNE: 2 af 3 danskere er imod lange dyretransporter over 8 timer og mener, at EU bør forbyde dem. Hele 67 pct. svarer i en undersøgelse lavet af Epinion for Dyrenes Beskyttelse, at de mener, EU bør forbyde transporter over 8 timer.

– Det drejer sig om millioner af dyr, der kommer på opslidende lange dyretransporter, og danskerne er enige med os i, at det skal stoppes. Vi har i årevis kæmpet mod de lange dyretransporter – dyr bør maksimalt transporteres i 8 timer, siger Britta Riis. Niels Fuglsang (S), medlem af EU-Parlamentet for Socialdemokratiet, vil tage sagen op i parlamentet: – Der er simpelthen tale om organiseret dyrplageri, når man gør det til sit levebrød at sende dyr ud på så lange transporter. Hvad værre er, at kontrollen er dybt kritisabelt i det meste af Europa, på grænsen til ikkeeksisterende nogle steder, så de, der vil bryde reglerne for profittens skyld, nærmest har frit løb. Derfor kræver vi langt skrappere og omfattende kontrol i hele EU, og vi må presse på for ny EU-lovgivning, der kan sikre, at de lange transporter stoppes, udtaler Niels Fuglsang. DYRENES BESK Y T TELSE

Om undersøgelsen: Undersøgelsen er udarbejdet på baggrund af i alt 1.010 gennemførte interviews med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover. Undersøgelsen er gennemført som en webbaseret undersøgelse blandt Epinions Danmarkspanel. Interviewene er gennemført i perioden 15.-25. februar 2019.

Langt størstedelen af de eksporterede grise bliver sendt på transporter til primært Polen, fordi det bedre kan betale sig at opfede grisene i udlandet, eller fordi svineproducenterne kan få en bedre pris for dem. De fleste af de eksporterede grise er smågrise på mellem 15 og 50 kg, og en betydelig del af grisene ender også i Italien. I 2018 kom det ligeledes frem, at kontrollen af transporterne har været særdeles mangelfuld, og at Fødevarestyrelsen, der står for kontrollerne, ikke har gjort tilstrækkeligt ved overtrædelser af reglerne på området.

MIDLERTIDIGT STOP

HEDEBØLGE STOPPER LANGE DYRETRANSPORTER Efter gentagne henvendelser fra Dyrenes Beskyttelse lukkede Fødevarestyrelsen i slutningen af juli ned for hovedparten af de lange dyretransporter på grund af høje temperaturer.

T E K S T C L A U S N I E L S E N LY C K H A G E / F O T O D Y R E N E S B E S K Y T T E L S E

Både under sidste års hedebølge og i juni måned i år, da termometrene rundt om i Europa endnu en gang viste tårnhøje temperaturer, henvendte Dyrenes Beskyttelse sig til Fødevarestyrelsen med en kraftig opfordring til at stoppe eksporten af dyr af hensyn til dyrevelfærden. Men begge gange fik Dyrenes Beskyttelse afslag på sine opfordringer. Efter vedvarende pres og med en ny minister ved roret besluttede Fødevarestyrelsen endelig i juli måned at tilslutte sig den lange række af EU-lande, som allerede havde indført forbud eller restriktioner mod dyretransporter i varmen. Det var bl.a. lande som Frankrig, Tyskland, Irland, Ungarn, Tjekkiet og Østrig. Således informerede Fødevarestyrelsen transportbranchen om, at hovedparten af de lange dyretransporter ud af landet ikke kunne afgå under den hedebølge, der ramte det meste af Europa. Ifølge EU-reglerne skal transportørerne på lange dyretransporter sikre, at temperaturen inde i bilen aldrig overstiger 30 grader, og da langt de fleste lastbiler kører uden køleanlæg, så vil det ikke være realistisk, når udetemperaturen allerede er over 30 grader. Derfor indskærpede Fødevarestyrelsen, at lastbiler ikke må køre, medmindre de har køleanlæg, der kan sikre temperaturen under hele ruten, eller at hele transporten kan klares i nattetimerne, hvor temperaturen er lavere. – Vi er yderst tilfredse med udmeldingen fra Fødevarestyrelsen. Den står dog i skærende kontrast til det svar, vi fik fra styrelsen i sidste måned, hvor der var 26

lignende temperaturer, og hvor vi gjorde opmærksom på problemet. Men måske skal det ses på baggrund af den klare tilkendegivelse fra fødevareministeren om, at vi skal overholde EU-reglerne, sagde direktør i Dyrenes Beskyttelse Britta Riis i forbindelse med styrelsens udmelding til DR Nyheder. Kort forinden havde den nye fødevareminister, Mogens Jensen (S), skrevet på Twitter, at ”selvfølgelig bakker Danmark op om EU-reglerne, der beskytter dyr i dyretransporter under hedebølger”. Dyrenes Beskyttelse opfordrede desuden Fødevarestyrelsen til at følge udmeldingen op med en massiv kontrolindsats for at sikre, at transportørerne overholder de nye retningslinjer. – Det har tidligere knebet med at gennemføre kontroller. De er nødt til at lave nogle flere, ellers er udmeldingen jo bare et slag i luften, sagde Britta Riis til DR Nyheder. DYRENES BESK Y T TELSE

K A R L A S H VA L P E

KARLA ER BLEVET MOR Godt to år efter at Karla blev reddet fra Danmarks næststørste vanrøgtssag af hunde, har hun fået fire sunde og raske hvalpe.

T E K S T A N N A D A L G A A R D / F O T O P O U L M A D S E N O G H A N N E A D LY

For to år siden tog Hanne og Bob Adly ud til en ejendom i Gjerlev nær Randers for at kigge på en hvalp, de havde forelsket sig i på Den Blå Avis. Da de kom ind i huset og fik hvalpen i armene, var det tydeligt, at den var underernæret og ikke havde fået den pleje og omsorg, som den burde. De betalte for hvalpen, og dagen efter tog de til dyrlægen, hvor det viste sig, at den var meget underernæret og aldrig havde fået de lovpligtige vacciner. Hanne og Bob blev bekymret for Karlas søskende, de måtte efterlade tilbage i Gjerlev. Derfor ringede de til politiet. Sammen med Dyrenes Beskyttelse fandt politiet 61 hunde på ejendommen. Det viste sig at blive Danmarks næststørste vanrøgtsag af hunde, kun overgået af cockerspaniel-sagen fra 2015 med 91 vanrøgtede hunde. Takket være Hanne og Bob Adly blev de mange hunde reddet fra et sandt mareridt, og nu har historien udviklet sig til nyt liv med Karlas 4 hvalpe. FIRE ØNSKEHVALPE

Hanne og Bob Adly har længe haft planer om at få hvalpe på Karla, fordi deres anden hund er ved at være gammel. Derfor er de fire hvalpe Sille, Frida, Oskar og Mille højtønskede hvalpe, der er en blanding af en puddel og cavalier, som bliver kaldt cavapoo. – Vi stod en dag ude foran Føtex i Ebeltoft, hvor jeg fik øje på en meget smuk rød puddel sammen med dens ejer. Jeg tog mig mod til at gå over og spørge, DYRENES BESK Y T TELSE

↑ Da hvalpene var 5 uger gamle vejede de 2 kg. Det er mere end Karlas vægt, da Hanne og Bob hentede hende. Der var hun mellem 8 og 10 uger gammel.

om han kunne tænke sig at få hvalpe med Karla. Det ville han heldigvis gerne, og så gik alt så fint derfra, fortæller Hanne Adly. Søndag den 7. april kom fire sunde hvalpe til verden, og når de er gamle nok, skal to af dem flytte hjem til hver deres familie, som bor i nabolaget, og som Hanne og Bob specifikt har udvalgt. De to andre beholder de selv. Det glæder Hanne og Bob, at Karla har fået muligheden for at give sine hvalpe en helt anden opvækst end sin egen, og hun gør det til perfektion, afslutter Hanne Adly. 27

FAKTA

• Født 12. oktober 1976 • Radio- og tv-vært • Eksamen fra handels skolen i Næstved

• 2003: tv-vært på

ungdomsprogrammet 'Rundfunk' på TV2 2009: vært på Melodi Grand Prix sammen med Birthe Kjær 2011: vært på Danmarks Indsamlingen på DR 2015: vært på 'Hvem sagde vuf'på TV2 Far til Theodor og Arthur

• • • •

DYRENES BESK Y T TELSE

PORTRÆT

ET TROFAST HOLDEPUNKT Felix Smith er en stor dyreven, der frygter, når hans elskede og gamle hund, Marley, skal dø. Marley har været en trofast følgesvend i 13 år, hvor han har fulgt den kendte tv-vært rundt på job, i naturen og hverdagen.

T E K S T M A R I E H O U G A A R D / F O T O P R I VAT

Det er ikke et helt almindeligt hundeliv, den gule labrador Marley har haft. For ud over at være Felix Smiths følgesvend i tykt og tyndt har Marley haft sit eget tv-program og været med i radiostudiet og på arbejde. – Mange af mine minder tilbage i tiden er sammen med ham. Han er en stor del af min historik og karriere, en del af det hele, og når jeg tænker tilbage på mine oplevelser, har han været med, siger Felix Smith om Marley. I dag er tv-værten 42 år med kernefamilie med to børn og kæreste, men da han var yngre, hjalp Marley med at skabe stabilitet og være et fast holdepunkt i mediebranchen. – Jeg skylder ham en stor del af min karriere, og at jeg gik op i de rigtige ting frem for de forkerte. Nu har jeg en dejlig familie, der er mit faste holdepunkt, men han er et pensioneret holdepunkt, fortæller Felix Smith. I dag er Marley blevet 13 år og er altså en ældre herre. Og det er noget, der bekymrer den hundeglade ejer: – Nogle dage er han sværere at få op af kurven end andre, og jeg frygter, når han ikke er her mere. Jeg kan næsten ikke rumme det, siger Felix Smith.

DYRENES BESK Y T TELSE

Jeg skylder ham en stor del af “ min karriere, og at jeg gik op i de

”

rigtige ting frem for de forkerte Felix Smith

Han mener, at dyr kan give ansvar, udsyn, overblik og kærlighed, men at det ikke er alle, der skal have dyr. Rent faktisk mener tv-værten, at der burde indføres et dyrekørekort, når folk vil have hund, fordi hunden er så af hængig af ejeren. INGEN DYR SKAL LIDE

Det er ikke kun hunden Marley, der står Felix Smiths hjerte nær. For både naturen, de vilde dyr og landbrugsdyrenes dyrevelfærd betyder meget for tv-værten: – I min verden burde der ikke være nogen dyr, der led. Jeg er ikke vegetar, men jeg kunne ikke finde på at spise dyr, der ikke har haft en anstændig tilværelse, hvor de har været udendørs, haft plads til at leve og en anstændig levealder, siger Felix Smith. Han vil gerne videregive sine værdier om naturen og dyr til sine børn, så de får en god forståelse for naturen og på den måde kan være med til at redde os ud af klimakrisen.

BREVK ASSEN

DILEMMA MED DYR JALOUX HUNDE

H VA L H I T S

KO P L E T T ED E K Ø ER

Forleden dag gav min mand mig et langt knus, og det reagerede vores hunde på ved at pibe og hyle. De virkede jaloux, men kan hunde være jaloux? / Anja

Hvordan synger hvalerne deres sang? / Jeanett

Hvorfor er det danske malkekvæg plettet med sorte og hvide pletter? / Per

Kære Anja

Det kan virke som jalousi, men vi skal nok et andet sted hen. Man har undersøgt jalousi hos hunde og lavet studier, hvor man har set, om det gør en forskel, om ejeren taler med en plyshund, der er elektrisk, eller sidder og kigger i en bog. I det studie ser det ud, som om hundene kan skelne, om det er en tøjhund eller en bog. Men at sige direkte, det er jalousi, så langt vil jeg ikke gå. Forskerne stiller sig også tvivlende, og det handler måske mere om at få ejerens opmærksomhed, det kan være på grund af kedsomhed, eller fordi der er en anden, der prøver at tage ressourcen. Hos mennesker er jalousi typisk en blanding af angst, vrede og bekymring over, hvad der foregår i et andet menneske, og det er nok ikke det, der er på spil hos hundene. / Jens Jokumsen

Kære Jeanett

De fleste hvaler synger ved at producere lyde omkring strubehovedet, ligesom vi selv gør, mens nogle af hvalerne kan producere lyde ved hjælp af luftsække omkring åndehullet. Hvalernes sang bliver altså til på samme måde, som når vi taler. Forskere arbejder stadig på at tolke lydene, men det er svært. Når fx en blåhvals lyde kan nå op på 190 decibel - det svarer til en granat, der eksploderer - kan lydene høres 100 kilometer væk. Forskerne skal ikke kun finde den syngende blåhval, de skal også finde de hvaler, blåhvalen måske synger til, og af kode deres reaktion. Nogle lyde er lettere at tolke. Spækhuggere har en masse lyde, der er særlige for den gruppe, de befinder sig i, som de fx bruger til at opretholde den rigtige afstand, når de jager. De svære lyde at tolke er, når pukkelhvalerne i Atlanterhavet synger én sang ét år, mens pukkelhvalerne i Stillehavet synger en anden sang, der også ændrer sig til næste år. For hvorfor gør de det? / Michael Carlsen

Kære Per

I Danmark er de fleste malkevæg af racen SDM, som står for sortbroget dansk malkerace, og som vi kender som den sort- og hvidplettede ko. Men faktisk er koen hvid med sorte pletter, så den burde måske hedde hvidbroget dansk malkerace. Racen er en specialiseret malkerace, der giver rigtig meget mælk. Der er flest af de sortbrogede malkekøer, fordi de er mest populære hos landmanden, og de bliver ved med at have de sorte og hvide pletter, fordi de fleste SDM-køer er renracede, dvs. køerne insemineres med sæd fra en SDM-tyr. Vi kan kun spekulere i, hvorfor de sorte og hvide pletter oprindelig er opstået, men vi ved, at ingen køer har ens pletter, og at ørerne aldrig er helt hvide. Det kvæg, vi har i Danmark, stammer oprindelig fra uroksen (Bos primigenius), og den var brunlig uden pletter, så pletterne må være dukket op i den specialisering i flere tusinde racer, der efterfølgende er sket. / Pernille Fraas Johnsen

VIND EN MULEPOSE Send dit spørgsmål om dyr eller dyrevelfærd til vores eksperter på dilemma@dyrenesbeskyttelse.dk MICHAEL CARLSEN BIOLOG OG PROJEKTLEDER FOR FAUNADYR

JENS JOKUMSEN CHEF FOR FAMILIEDYR

PERNILLE FRA AS JOHNSEN CHEFKONSULENT FOR L ANDBRUGSDYR OG FJERKRÆ

DYRENES BESK Y T TELSE

G A D E K RY D S E T

DV 03/19 ©ULLA

KILLING IN SPE?

UJÆVN

DRIKFÆL DIG FUGL?

FORTRY DELSE

TO UD AF TRE DANSKERE ER IMOD, AT GRISE SENDES UD PÅ LANGE

NORGE

RIDDER

SPANIEN

BADE DYRET?

FUGL PÅ TRAVETUR?

LEDIG

PARASIT

GRAM

GIV

TO ENS

ØSTRIG

KÆRTEGNE

SPANIEN

TONE

VOKAL

DREJEDE

TYSKLAND

GUDINDE

GRÆSK Ø

GULD

BORNHOL MEREN

MODIG FISK?

TRÆ

BRINT

UDBRUD

GITTER

SPANIEN

ØBOERNE

KLOKKE

ANTAL

FEDTSTOF

MØNTFORK.

DYRET

TONE

SØRGELIGT

RETNING

5 SAMLE

FORKORT.

NORD

GRINEDE

MORET SIG

KALIUM

KENDINGS BOGSTAVER

TO ENS

STRAFFE

VENTE

FANGST REDSKAB

RUSS. FLOD

URAN

Løsningen var: Sparegris

DANSK BY

FISK

HUNDE TEGN?

ARTE

BEMÆRK

HUSDYR?

NAVN

EFTER SKRIFT

I BUND

STEDORD

KENDEORD FISKE TEGN?

SKAT

HJULDEL

TIDSRUM

ULEMPE

TONE

FUGT

GL. KARAKTER

SPECIEL

TONE

PATINA

DØDE FUGLE?

STAM MODER

EJESTED ORD

VÆGT

HUSDYR?

ANONYM

Skriv kodeordet på et postkort, og send det til: Dyrenes Beskyttelse Redaktionen Buddingevej 308 2860 Søborg Eller på: dyrenesbeskyttelse.dk/kryds

MÅNEFASE

9 BELGIEN

NORGE

FUGL, DER IKKE PAS SER SINE UNGER?

Senest den: 23. oktober 2019

OPRØRER

DV 02/19 ©ULLA

M E I

Ø M O

O M

Vindere nr. 2/2019: Hanne Pedersen, Lejre Lizzie K. Jakobsen, Vejle Tove E. Pedersen, Slagelse Jeres præmie er på vej!

TONE MISSIONÆR

ITALIEN

Mulepose med Dyrenes Beskyttelses logo

BOG

MELDING

VOKAL

HAVDYR, DER ER GÅET PÅ LAND?

MODERNE

GRIBER

ØSTRIG

GÆRE

Vind

JEANETTE OXHOLM HJÆLPER FYNS INTERNAT VED AT VÆRE PLEJEMOR FOR

O M S

R M

N N

S G

L I

S P

D O

P E

D A D

O M

E T

Y R

1: Hvad kalder man det, når morgrise bliver fastspændt? 2: Hvad hedder hunden, der var vagabondhund, inden han

blev reddet?

I E

QU IZ

← Løsningen fra nr. 2/2019.

E S

Æ D

D 0

I R

Æ G Å

DYRENES BESK Y T TELSE

SÆT DIT AFTRYK FOR DYRENE Dyr er vigtige for os mennesker – glæden ved at hygge med sin kat, gå tur med sin hund eller se en hjort i skovbrynet. Men dyr er også afhængige af, at vi mennesker behandler dem ordentligt. Ved at betænke Dyrenes Beskyttelse i dit testamente, er du med til at sikre, at der også i fremtiden altid er hjælp klar, når dyr kommer i nød og har brug for hjælp. Det har været vores opgave i 143 år, og det vil det også være i fremtiden. Det er gratis at lave et testamente, uanset om du vælger at testamentere et beløb eller en andel af din arv til dyrene. Alle donationer kommer dyrene til gavn.

Læs mere på www.dyrenesbeskyttelse.dk/testamente, eller ring uforpligtende til testamenterådgiver Marit Ytterdal på 3328 7009 og hør mere.

SEKRETARIAT Buddingevej 308 2860 Søborg www.dyrenesbeskyttelse.dk www.facebook.com/ dyrenesbeskyttelse tlf.: 3328 7000 db@dyrenesbeskyttelse.dk

KONTINGENT Alm. medlem: 275 kr. om året Folkepensionister: 170 kr. om året (husk at oplyse fødselsår)

ANSVARSHAVENDE Per Jensen, præsident REDAKTØR Marie Hougaard mho@dyrenesbeskyttelse.dk LAYOUT Pernille Stokholm FORSIDEFOTO Camilla Stephan OPLAG 51.211 KONTROLLERET AF FMK (Fagpressens Medie Kontrol) TRYK Denne tryksag er produceret CO2-neutralt hos Stibo Printing Solutions

NÆSTE BLAD Omdeles uge 48 Artikler og annoncer i bladet gengiver ikke nødvendigvis foreningens holdning. Eftertryk i uddrag tilladt med kildeangivelse.

N VA

EM ÆRK

E 11-02-2019 11:14:55

Tryksag 5041 0004

ISSN: 2596-5158

Denne tryksag er klimakompenseret i henhold til ClimateCalc. Kompensation er købt hos: South Pole Carbon www.climatecalc.eu Cert. no. CC-000001/DK

PEFC/09-31-017

PROTEKTOR Hendes Majestæt Dronningen PRÆSIDENT Per Jensen DIREKTØR Britta Riis

MEDLEMSSERVICE Mandag-torsdag kl. 9-16 og fredag kl. 9-15.30 sidder medlemsservice klar til at tage imod ændringer vedrørende medlemskab. Ring direkte på 3328 7025. Eller send en mail til medlem@dyrenesbeskyttelse.dk

Kolofon:

testamente.indd 1