Dyrenes Beskyttelse 4 2020 by Dyrenes Beskyttelse

VINTER 2020 NR. 4

TEMA

VIDUNDERLIGE VOVSER s. 8-17

H VA L P E CH A RMERER PÅ F Y NS IN T ERN AT s. 6 Å RE T S S T Ø RS T E DY RE V EN ER F U NDE T s. 22 L ENE B EIER ER EN DY REG L A D T V-VÆR T s. 28

L E D E R / DY R E N E S B E S K Y T T E L S E M E N E R

E T VENSK AB, DER FORPLIGTER Man skal ikke skue hunden på hårene. Man kan være en hund efter kage eller fræk som en slagterhund. Vi mennesker er i den grad glade for hunde og så meget, at de har sneget sig ind i vores sprog. Makkerskabet mellem hunde og mennesker har udviklet sig i tusindvis af år, og vores forfædre indså for 30.000 år siden, at hunde kan spille en betydelig rolle i menneskets liv. Siden da har venskabet med de firbenede været en central del for mennesker fra Europa, Afrika, Asien, ja, for mennesker i hele verden.

B R I T TA R I I S / D I R E K T Ø R I D Y R E N E S B E S K Y T T E L S E

Vi har brugt hundene som jagthunde og slædehunde, til at vogte gården og vores får, til hygge og til leg. Vi har avlet hundene efter vores behov, og hundene har været vores tro følgesvende og væbnere i marken, skoven og sofaen.

den, når den er en sød og uimodståelig hundehvalp, når den er blevet en fast del af familien, og når lufteturene går lidt langsommere for en gammel hund. Vi skal være der hele hundens liv og sørge for, at de får det bedst mulige liv.

Men det er også et makkerskab, der forpligter. Vi skal nemlig som hundens ejer tage vores ansvar på os og sørge for mad, motion og stimulering. Hunde har krav på at få tilgodeset deres behov, og en ansvarlig ejer gør alt for at opfylde disse. Ejerskabet forpligter til at tage sig af hun-

Hunde er trofaste, loyale og vil gøre alt for at gøre os mennesker tilfredse og glade. Den tillid skal vi leve op til, så vi som hundeejere gør vores bedste for at give hunden et meningsfyldt og oplevelsesrigt hundeliv.

Hunden skal ikke ende som et “møbel i stuen. Det er vigtigt, at

man får tænkt dens mentale udvikling ind i sin hverdag, så hunden får oplevet noget nyt. Hunden skal ikke gå den samme kedelige travetur rundt i kvarteret

”

Jens Jokumsen, chef for familiedyr i Dyrenes Beskyttelse

s. 10

s. 02 Leder s. 06

Frejas redning

s. 14

Snushaner

s. 10

Gadens hunde

s. 18

Vinderen af Årets Dyreven

s. 24

I dyrenes tjeneste

s. 20 s. 26 s. 28

Krølle på halen

Vildt nok

Plads til alle dyr

s. 30 Brevkasse

DYRENES BESK Y T TELSE

KO R T N Y T

SIDSTE NY T

TA L O G F A K TA

TIDSMASKINEN

21.384

Siden midten af oktober har man kunnet blære sig over for de andre i supermarkedet med, at man er en stor dyreven. Dyrenes Beskyttelse har nemlig fyldt pladsen på mælkekartonerne fra Naturmælk og Løgismose, som er anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. Mælkekartonerne skal sætte fokus på, at man hver eneste dag kan gøre en stor forskel for køerne ved at vælge den rigtige mælk.

SIDSTE NY T

FORBUD MOD DYR I CIRKUS I sommeren 2020 opnåede Dyrenes Beskyttelse en stor sejr, da de sidste cirkuselefanter endelig kom på pension i Knuthenborg Safaripark. En årtier lang kamp var slut, og Danmark kunne vinke endeligt farvel til de sidste vilde dyr i cirkus. Flere lande følger nu trop, og blandt andet Frankrig har meldt ud, at vilde dyr i omrejsende cirkusser skal udfases. Også i Østrig, Belgien, Norge og en lang række andre europæiske lande er vilde dyr i cirkus blevet forbudt, eller man er i gang med en udfasning. Uden for Europa er vilde dyr i cirkus blandt andet forbudt i Singapore, Costa Rica og Iran.

DYRENES BESK Y T TELSE

KENDER DU ...

F OTO CHRISTIAN PIRKL

… JOMFRUB JØRNEN? Denne smukke sommerfugl er primært udbredt på Sjælland og Lolland-Falster. Inden sommerfuglen folder vingerne ud, er den en såkaldt bjørnespinderlarve. Overalt på larvens krop sidder der lange børster, der gør, at larven ser behåret ud. Jomfrubjørnens larve lever på blandt andet nælde og hindbær og begynder normalt at flyve i juni. Den kan bedst lide at flyve i solskin og gerne i skovlysninger og enge.

Svar på quizzen på side 31: 1. Jomfrubjørn 2. 60.

BL ÆR DIG SOM DYRE VEN

Så mange har allerede skrevet under på Dyrenes Beskyttelses underskriftsindsamling for, at dyr skal bedøves før slagtning. Inden årets udgang skal EU-domstolen tage stilling til, om medlemslandes, heriblandt Danmarks, krav om bedøvelse af dyr inden slagtning er i strid med friheden til at praktisere religiøse ritualer. I EU er der krav om bedøvelse inden slagtning, men ikke hvis religiøse forskrifter forhindrer dette. I Danmark vedtog Folketinget i 2014, at kravet er ufravigeligt, uanset om slagtningen er del af et religiøst ritual eller ej. Fastslår EU-dommen, at de nationale særregler ikke må gælde, vil det være et katastrofalt tilbageskridt for dyrevelfærden i Danmark. Hjælp os med at råbe EU og politikerne op, og støt op om vores kampagne på www.dyrenesbeskyttelse.dk/ dyr-skal-bedoeves-foerslagtning

KO R T N Y T

SENESTE NY T

MINIPORTRÆT

F OTO NEPTUN DINA MYLNER / WE SEE YOU

MINK HØRER IKKE HJEMME I SMÅ BURE I juni 2020 blev der konstateret covid-19 på en nordjysk minkfarm. Kort tid efter bredte smitten sig til flere minkfarme samt fra mink til mennesker. Ved undersøgelser fandt man ud af, at nogle af de smittede er ramt af en særlig variant af covid-19-virus, som – hvis den spreder sig – vil kunne betyde, at kommende vacciner måske ikke vil virke så godt. Statens Serum Institut slog alarm, og der blev endda udtrykt frygt for, at en ny pandemi ville kunne udspringe fra danske minkfarme. Regeringen meldte ud, at alle danske mink skulle aflives. I november blev der sået politisk tvivl om lovgrundlaget for aflivningen, som medførte et stort politisk slagsmål. Mink er aktive, territoriale og solitære rovdyr, der bliver holdt i meget små trådnetbure. Dyrenes Beskyttelse mener derfor stadig, at minkavlerne naturligvis skal have kompensation, men at den danske minkproduktion helt bør udfases: – Det vil være i alles interesse, hvis de danske politikere bragte den her forældede industri til ophør og derved får den danske dyrevelfærdspolitik for pelsdyr på niveau med resten af landene omkring os. Jeg vil på det kraftigste opfordre til, at vi får sat et punktum nu og samtidig får hjulpet minkavlerne godt videre i andre erhverv, siger Birgitte Damm, chefkonsulent for mink og landbrugsdyr i Dyrenes Beskyttelse. Vi følger udviklingen med de danske mink tæt, og du kan læse mere her: dyrenesbeskyttelse.dk/mink

Den frivillige

Anette Kjeldsen, kredsformand og facebookansvarlig for område Aarhus

HVAD GÅR DIT FRIVILLIGE ARBEJDE UD PÅ? Jeg er kredsformand og ansvarlig for område Aarhus’ facebookside. Derudover tager jeg ud på skoler og holder foredrag om Dyrenes Beskyttelse. Børnene er altid meget interesserede og spørgelystne, og jeg fortæller dem om både Dyrenes Beskyttelses arbejde og nogle af de sager, vi kommer ud på som frivillige. HVORFOR BLEV DU FRIVILLIG I DYRENES BESKYTTELSE? Dyr betyder rigtig meget for mig, og jeg har altid syntes, at hver eneste art er fascinerende. Jeg ville gerne have mere med dyr at gøre, men jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle komme til det. Jeg fik kontakt til Dyrenes Beskyttelse, da jeg adopterede en hund fra Randers-sagen, og efterfølgende blev jeg frivillig. Jeg bliver hele tiden klogere på de dyr, jeg har med at gøre, for jeg går ind og læser op på dem efterfølgende. Hvis der er tid til det, og det ikke skader dyret, læser jeg også op på det, inden jeg tager ud. Jeg er fascineret af ikke blot vilde dyr, men også af vores kæledyr. Jeg har været frivillig i godt to år, og når jeg bliver pensionist og ikke har et fuldtidsjob som nu, har jeg tænkt mig at bruge endnu mere tid på at være frivillig i Dyrenes Beskyttelse. HVAD KAN DU BEDST LIDE VED DIT ARBEJDE I DYRENES BESKYTTELSE? Det betyder meget, at jeg kan gøre en forskel for dyrene. Den lykkefølelse, det giver, når man har givet et dyr en mulighed for et godt liv, er rigtig dejlig. Jeg kan godt lide at være der for dyrene, og det er en fantastisk fed følelse, når man for eksempel har fundet en dumpet killing som man kan sende videre til en ansvarsfuld ny familie. Derudover er sammenholdet i vores gruppe fantastisk, og man kan altid få hjælp. Det er altid en fornøjelse at være sammen med de andre, og vi er blevet en sammentømret gruppe.

DYRENES BESK Y T TELSE

DIT AF TRYK

Dine testamenterådgivere Marit Ytterdal, Dyrenes Beskyttelse (th.). Her med kollega Brigitte Løvbeck.

HVAD BESTÅR DIT ARBEJDE SOM TESTAMENTERÅDGIVER I?

Jeg får en god snak med dem, der ringer ind. Og jeg svarer på de spørgsmål, der naturligt opstår, når man overvejer at testamentere til dyrene. De fleste har tænkt over deres testamente i et stykke tid. Nogle vil gerne tale om, hvordan de bedst kan hjælpe dyrene med deres arv. Andre har konkrete spørgsmål. De fleste har en tæt relation til dyr, så vi taler ofte om dyrene. Jeg opfordrer gerne til, at man besøger et internat, hvor man kan se hjælpen på nært hold. Jeg sender også foldere ud, hvor man kan læse mere.

HVAD HJÆLPER DU OG DIN KOLLEGA TYPISK MED?

Mange vil gerne vide, hvordan de kommer i gang. Jeg råder folk til at tænke over, hvordan de helst vil have det. Og så uddyber jeg de muligheder, der er. Jeg henviser til vores husadvokat eller hjælper med at finde en lokalt. Mange ved ikke, at de kan få testamentet betalt, så de bliver glade. En anden pointe er, at testamentet ikke er bindende. Livet kan ændre sig for alle, så det er vigtigt at vide, at det kan gøres om.

HVORFOR HAR DU VALGT AT ARBEJDE FOR DYREVELFÆRD?

Jeg holder meget af dyr og vil gerne hjælpe dyr i nød. Dyr er så afhængige af os mennesker, så vi skal gøre, hvad vi kan for at beskytte dem. Jeg har selv haft flere forskellige dyr og passer ofte familiens hunde. Jeg sørger også godt for fuglene i min have og et pindsvin, der har boet der i flere år.

HØR MERE OM, HVORDAN DU KAN SÆTTE DIT AFTRYK FOR DYRENE, NÅR DU IKKE LÆNGERE ER HER. Du kan gå ind på Dyrenesbeskyttelse.dk/testamente og bestille vores testamentepakke, så du i ro og mag kan læse om, hvor stor gavn din arv kan gøre. Du kan også ringe og få en uforpligtende snak med Marit eller Brigitte alle hverdage kl. 9-16 (9-15.30 på fredage).

DYRENES BESK Y T TELSE

F YN ER FIN

FREJA OG HVALPENE FANDT LYKKEN Den højdrægtige labrador Freja blev indleveret på Roskilde Internat, da hendes gamle familie måtte erkende, at de ikke havde mulighed for at give hvalpene en god start. Freja kom derfor i pleje hos Pernille Nielsen, og det, der startede som en plejeperiode, blev til et kærligt nyt hjem.

T E K S T F I E B A U M A D S E N / F O T O C AT H R I N E C O C K S

Internat, og hun var derfor den første, jeg tænkte på, da Freja kom. Jeg ringede til hende og spurgte, og selv om hun skulle overtales, sagde hun heldigvis ja.

Da den højdrægtige labrador Freja ankom til Roskilde Internat, vidste personalet med det samme, at hun var noget særligt. Freja var højtelsket i sit gamle hjem, men af personlige årsager måtte hendes familie indse, at de ikke kunne give Freja og hvalpene den omsorg, de fortjente. Heldigvis tog familien ansvaret for Freja på sig og kontaktede Dyrenes Beskyttelse for at få hjælp.

PERNILLE SKULLE IKKE HAVE HUND IGEN Plejemor Pernille Nielsen havde for nogle år siden hunden Isa og hendes hvalpe i pleje. Pernille Nielsens kærlighed faldt på hvalpen Ivar, og hun og hendes mand, Erik, endte med at adoptere ham. Desværre måtte han aflives på grund af hofteledsdysplasi.

I samarbejde med Fyns Internat blev der fundet den perfekte plejefamilie. Lene Frahm, internatleder på Fyns Internat, fortæller:

– Det var helt forfærdeligt, og vi var derfor ikke klar til at få hund allerede igen. Men så mødte vi Freja, fortæller Pernille Nielsen.

– Pernille Nielsen har været frivillig hos os gennem de sidste fem år. Hun har før haft hvalpe i pleje fra Fyns

Da Freja gik ind ad havelågen hos parret, opførte hun sig, som om hun altid havde boet i huset. Hun faldt

DYRENES BESK Y T TELSE

til med det samme og var rolig og tryg i hjemmet. Der gik derfor kun få dage, før parret besluttede, at de ville adoptere Freja. Hun var den perfekte hund for dem.

slikke en af hvalpene, og vi jublede. Herfra har hun været verdens bedste hundemor, fortæller Pernille Nielsen.

TURBULENT START SOM HUNDEMOR Freja gik over tid med hvalpene, som derfor måtte tages med kejsersnit, og den 2. september blev Freja hundemor til otte smukke hvalpe. Desværre var Freja så forvirret over kejsersnittet, at hun i første omgang ikke ville kendes ved hvalpene.

De første 14 dage efter at hvalpene var blevet født, sov Pernille Nielsen inde hos dem, så hun straks kunne hjælpe, når de vågnede om natten.

– Stine, som arbejder på Fyns Internat, tog med os hjem for at hjælpe med at få Freja til at tage hvalpene til sig. Vi brugte seks timer i hvalpeværelset, hvor vi gav hvalpene flaske og sad med Freja og viste hende hvalpene. Efter seks timer begyndte hun pludselig at

DYRENES BESK Y T TELSE

– Umiddelbart er otte uger lang tid, men når man tænker på, hvor meget man får igen fra hvalpene og Freja, så er det jo ingenting. Det bliver virkelig mærkeligt, når de alle sammen er flyttet, og det bare er Freja og os. Men vi er så glade for, at vi gjorde det. Det har været en kæmpe oplevelse, afslutter Pernille Nielsen med et smil.

T E M A / V INDAV U NI D G EATR ILOI GNE V O V S E R

DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / V IN D AV U NIDGEAT R LI OI GNE V O V S E R

ET FORPLIGTENDE VENSKAB Der er intet mere nuttet end hundehvalpe med deres store poter, bløde pels og kluntede gang. Vælger man at anskaffe sig en hund, er det til gengæld et ansvar, der rækker langt ud over de første nuttede hvalpemåneder og varer, helt til hunden bliver gammel, og man skal sige et sidste farvel. En hundeejer påtager sig et stort ansvar, men får til gengæld så meget igen.

F O T O C AT H R I N E C O C K S

DYRENES BESK Y T TELSE

TEMA / VIDUNDERLIGE VOVSER

EN TROFAST FØLGESVEND Det kræver en indsats hver eneste dag at have en hund, men til gengæld får man en ven for livet. Arbejdet med at være hundeejer tager tid og er til stor glæde for både hund og ejer.

Få flere tips til det gode hundeliv på dyrenesbeskyttelse.dk/vov

T E K S T M A R I E H O U G A A R D / F O T O C AT H R I N E C O C K S

At snuse sig frem til et bundt pengesedler. At kunne give highfive. Eller hvad med at kaste sig ned på ryggen og spille død? Der er ingen grænser for, hvad vi kan lære vores hunde, der ofte velvilligt hopper med på legen og forsøger at lære efter bedste evne. Og træning, nye oplevelser og leg er en vigtig ingrediens i det gode hundeliv: 10

– Hunden skal ikke ende som et møbel i stuen. Det er vigtigt, at man får tænkt dens mentale udvikling ind i sin hverdag, så hunden får oplevet noget nyt. Hunden skal ikke gå den samme kedelige travetur rundt i kvarteret hver dag. Den skal have nye oplevelser og leg, så den bliver stimuleret og trænet, siger chef for familiedyr i Dyrenes Beskyttelse Jens Jokumsen. DYRENES BESK Y T TELSE

TEMA / VIDUNDERLIGE VOVSER

Hunden skal ikke ende som et møbel i stuen. Det er “vigtigt, at man får tænkt dens mentale udvikling ind i sin hverdag, så hunden får oplevet noget nyt” Jens Jokumsen, chef for familiedyr i Dyrenes Beskyttelse

Ud over hundens fysiske og mentale kapacitet er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvad man kan lære sin hund. – Uanset hvad man træner, skal man sikre sig, at hunden får succes. Det er vigtigt, at man ikke giver hunden for store opgaver, og at man slutter hver træning af med en succesoplevelse for hunden. Ens formål med træningen skal svare til, hvad hunden formår, råder Jens Jokumsen. ARBEJDE HVER DAG Arbejdet med hunden begynder, allerede inden man får hvalpen. Som kommende hundeejer er det nemlig vigtigt at tage stilling til en lang række forhold: Hvad har man af tid, plads, økonomi og overskud i hverdagen til en hund, og hvad kan familien tilbyde en hund. Ud fra dette finder man den rigtige race, og så skal man ud at tale med opdrættere.

Når det endelig er den store dag, og hvalpen kommer hjem til familien, skal man begynde træningen i løbet af de kommende dage. Det er vigtigt, at man tager tingene i hvalpens tempo og hverken giver den for få eller for mange udfordringer og nye oplevelser. Jens Jokumsen råder også til, at man melder sig til hvalpetræning med hunden. EN STOR GEVINST Ikke kun hvalpen, men også unghunden og den voksne hund skal aktiveres og trænes. Man kan fortsætte med at gå til hundetræning med sin hund og med at lave øvelser med sin hund i hverdagen. Som tommelfingerregel skal man regne med at bruge omkring to timer hver dag på sin hund. Det omfatter gåture, pelspleje og træning. Det kan synes af meget, men lægger man indsatsen, er der en stor gevinst:

– Man får en hund med selvtillid, stort mod og med en nysgerrighed over for at møde verden. Desuden DYRENES BESK Y T TELSE

bliver båndet mellem ejer og hund rigtig stærkt, hvis man tilbringer meget tid med sin hund og træner med den regelmæssigt. Det skaber tillid mellem hund og ejer og er uden tvivl indsatsen værd. Og vores hunde fortjener det, siger Jens Jokumsen. EJERENS ANSVAR Hunden og mennesket har været kammerater i årtusinder. Vi har avlet dem, alt efter hvad vi havde brug for og fandt flot. Imens har hundene tilpasset sig vores liv og vaner, de er blevet en del af flokken og senere hen af familien.

Men på trods af vores lange liv og samarbejde med hundene er vi mennesker ikke altid lige gode til at forstå dem, mener Jens Jokumsen: – Gennem årtusinder har hundene lært at forstå os og vores signaler, og opgaven med at kommunikere mellem menneske og hund har ligget hos hunden. I den sammenhæng er vi mennesker analfabeter, og vi er ikke kloge nok til at forstå hundene. Der ligger derfor et stort arbejde for hundeejeren i at blive bedre til at forstå, hvad hunden kommunikerer til omverdenen, og den opgave skal man tage på sig. Der findes ifølge de seneste tal 600.000 hunde i Danmark.

SÅDAN TRÆNER DU DIN HUND • Træn hunden mentalt hver dag • Træn forholdsvis korte intervaller, 5-10 minutter • Det er vigtigt, at hunden får succes med træningen • Træn med positiv forstærkning, hvor man belønner den ønskede adfærd og ignorerer hunden ved den uønskede adfærd • Skæld aldrig hunden ud

TEMA / VIDUNDERLIGE VOVSER

ET LIV PÅ GADEN ER IKKE ET HUNDELIV Hjemløsedyrlægerne og Dyrenes Beskyttelse er fusioneret i 2020. Det betyder, at Dyrenes Beskyttelse er med til at sikre driften af dyrlægernes arbejde og på den måde hjælpe med til at sikre bedre trivsel blandt gadens folk og deres hunde. Læs med her, og mød tre hunde og deres ejere.

Hun er mit et og alt. “Uden Ilse, ingen Jimmi

”

TEKST F IE BAU MADSEN / F OTO THOMAS DEGNER

Vaccinationer, negleklip, diagnosticering og behandling af sygdom samt henvisninger har været opskriften på Hjemløsedyrlægernes arbejde siden 2006. De har i 14 år arbejdet med at yde gratis dyrlægehjælp til de hjemløses hunde i København. Dyrlægerne hjælper med alle forefaldende opgaver, som relaterer sig til dyrets sundhed, og er på den måde med til at skabe tryghed for dets ejere. – Gadens hunde lever ikke et hundeliv. Vi ser tværtimod stor trivsel blandt hundene og nogle meget ansvarlige ejere, som kun vil deres hunde det bedste, fortæller Stine Jacobsen, en af de fire hjemløsedyrlæger Hjemløsedyrlægerne er i 2020 fusioneret med Dyrenes Beskyttelse, der blandt andet sørger for fundraising af dyrlægernes arbejde, så de kan have fokus på det væsentlige: At hjælpe de hunde, der lever på gaden. 12

– Vi er utrolig glade for, at det er lykkedes os at fusionere med Hjemløsedyrlægerne. Vi har stor sympati for det frivillige arbejde, som Hjemløsedyrlægerne udfører. De hjemløses dyr er det vigtigste, de har, og dyrene er med til at skabe tryghed for dem, der lever på gaden. Dyrenes Beskyttelse er der for alle dyr, og det gælder også dem, der lever med deres ejere på gaden, fortæller Yvonne Johansen, dyreværnschef i Dyrenes Beskyttelse. Lørdag den 17. oktober 2020 var der traditionen tro hjemløsedag. I år var dyrlægerne i Ørstedsparken i København, hvor de behandlede omkring 15 hunde. En del af de fremmødte var velkendte ansigter, men der kom også en del nye hundeejere forbi. Dyrenes Beskyttelse var med for at tale om kærlighed til sit kæledyr og om ikke at føle sig ensom, når ens bedste ven har fire ben.

DYRENES BESK Y T TELSE

TEMA / VIDUNDERLIGE VOVSER

JIMMI OG HUNDEN ILSE Hvorfor fik du hund? Det var lidt et tilfælde. Jeg skulle ud at se hvalpene hos en kammerat, og så kom hun bare direkte op til mig. Hun valgte mig, og siden har det bare været os. Hvad er jeres yndlingsting at gøre sammen? Vi elsker at sidde og hygge os sammen. Ilse elsker opmærksomhed, så det bedste, hun ved, er at sælge Hus Forbi sammen med mig, hvor der kommer en masse forbi og snakker i løbet af dagen. Og hvis hun er glad, så er jeg glad. Hvad betyder din hund? Hun er mit et og alt. Uden Ilse, ingen Jimmi. Hun er lige blevet to år, og jeg forstår slet ikke, hvor tiden er blevet af. Det går så stærkt. Hvornår og hvorfor er det rart at have hund som hjemløs? Uden Ilse ville der være mange situationer, hvor jeg ville være ensom og alene. Ilse er min bedste ven, og sammen med hende føler jeg mig aldrig ensom. Hun har også givet mig noget ansvar, som holder mig i gang og sørger for, at jeg tager ansvar. Hvad er det bedste ved at have hund? Jeg er aldrig alene, og hun har bevist for mig, at jeg godt kan blive far, som jeg skal være lige om lidt. Jeg kan godt leve op til ansvaret, og det har Ilse vist mig.

DYRENES BESK Y T TELSE

TEMA / VIDUNDERLIGE VOVSER

FLEMMING OG PIXIE

betyder alt “Hun for mig og hun

har reddet mit liv flere gange. Uden hende tror jeg ikke, jeg havde været her i dag

”

Hvorfor fik du hund? Jeg har gerne villet have hund længe, så jeg besluttede at spare sammen ved at sælge Hus Forbi. Jeg købte Pixie 10. januar, altså lige før corona, så da coronaen kom, var vi isoleret i 4 uger, da jeg er kol-patient. Vi er meget tætte nu. Hun er også min første hund. Hvad er jeres yndlingsting at gøre sammen? Vi elsker at gå ned til Damhusengen og lege tre til fire timer. Især om sommeren er det skønt, så pakker jeg en masse vand til Pixie, og så er vi bare sammen og har det skønt. Det giver så meget kærlighed. Hvad betyder din hund? Hun betyder alt for mig, og hun har reddet mit liv flere gange. Uden hende tror jeg ikke, at jeg havde været her i dag, men hun har givet mig en grund til at passe på mig selv. Hun giver mig så meget kærlighed. Hvornår og hvorfor er det rart at have hund som hjemløs? Når man er hjemløs, kan man godt føle sig ensom, men efter at jeg har fået Pixie, er det ikke sådan mere. Det er det bedste – jeg er aldrig ensom mere. Hvad er det bedste ved at have hund? Alle de gåture, vi har sammen, og alle de mennesker, man møder, fordi man har hund. Jeg har fået så mange gode snakke, siden jeg fik Pixie. Alle de mennesker, der før var totalt fremmede, har jeg nu noget til fælles med, fordi vi begge har hund.

DYRENES BESK Y T TELSE

TEMA / VIDUNDERLIGE VOVSER

PERNILLE OG HJØRDIS Hvorfor fik du hund? Jeg havde lige mistet min gamle hund og havde besluttet, at jeg ikke skulle have hund igen. Min moster har et internat i Rumænien, og de manglede nogen til at passe Hjørdis, så jeg fik hende herop. Efter nogen tid fik jeg at vide, at de ikke skulle have hende tilbage, så jeg valgte at beholde hende, så hun ikke blev aflivet. Oskar, ham i cowboytøjet, er min mors hund, som jeg har taget med for at få klippet negle. Hvad er jeres yndlingsting at gøre sammen? Ballade. Eller det er selvfølgelig mest Hjørdis. Men vi laver så meget ballade sammen. Hvad betyder din hund? Hun betyder så meget. Det er hende, der sørger for, at jeg holder mig i skindet og passer på både mig selv og hende. Og så sætter hun konstant et smil på mine læber.

Hunde tager en, som “man er, og er fuldstændig

ligeglade med udseende. De elsker bare en for den, man er

”

Hvornår og hvorfor er det rart at have hund som hjemløs? Det gør det meget sjovere. Hjørdis er altid med mig, da hun ikke kan undvære mig. Hun er virkelig mors pige. Hun giver så meget mening til min hverdag. Hvad er det bedste ved at have hund? Hunde tager en, som man er, og er fuldstændig ligeglade med udseende. De elsker bare en for den, man er. DYRENES BESK Y T TELSE

TEMA / VIDUNDERLIGE VOVSER

EN HUND EFTER FORURENING Forureningshundene Louie og Kira kan opsnuse forurening og har arbejdet i både Danmark og Sverige. Hundenes fintfølende næser hjælper med at finde forurenet jord, så man kan få fjernet jorden eller tætnet bygninger og på den måde undgå de potentielt livstruende dampe. 16

DYRENES BESK Y T TELSE

TEMA / VIDUNDERLIGE VOVSER

TEKST OG F OTO MARIE HOUGA ARD

Det er lyden af en snude, der arbejder. Helt tæt ved jorden er hunden Louie travlt optaget. Halen er i sky, og snuden undersøger nøje jorden mellem træerne. Man kan høre på de hyppige snøftende lyde, at han er travlt optaget og koncentreret om at snuse. For Louie er på et arbejde, han elsker at udføre.

fremkaldende ved langtidseksponering, og det er derfor livsvigtigt, at man finder frem til dem.

Louie er uddannet forureningshund og kan finde giftige stoffer i jorden. Mette Algreen er Louies ejer og hundefører. Mens Louie er i gang med at lede, kommer hun med opmuntrende bemærkninger til ham: Det var godt, kom, det var godt, dygtig, søg videre.

– Arbejdet er et samarbejde mellem hundene og mig. Jeg skal lære dem at kende og forstå sammenhængen. Hundene kan markere, at forureningen kommer ind ved eksempelvis et panel inde i et hus, men det er mig, der skal regne ud, hvordan forureningen kan løbe den vej, siger Mette Algreen.

Mette Algreen er uddannet civilingeniør og ph.d. og fik ideen til en forureningshund, da hun så, hvordan politihundene under Kim Wall-sagen kunne opsnuse ligdele i vandet fra en båd på havet. – Jeg bijobbede som hundefører, og jeg tænkte, at man burde kunne bruge hunde som forureningshunde til at finde forurenet jord. Det var noget, jeg måske kunne bruge som rådgivende ingeniør. Det er så fascinerende, hvad hunde kan, og man kan ikke tvinge dem til noget, de ikke har lyst til, siger Mette Algreen. Louie har desuden en firbenet kollega, der hedder Kira. Hun arbejder også i rådgivningsfirmaet, og de to hunde er ofte ude sammen og er gode kollegaer, der motiverer hinanden. FORDELENE VED HUNDESNUDERNE Louie og Kira kan finde såkaldte klorerede opløsningsmidler. Det er stoffer, man brugte før i tiden i garverier og renserier. Dengang vidste man ikke, at stofferne var giftige og ikke blev nedbrudt i naturen, og man gravede det derfor ned eller hældte det ud i naturen. Men klorerede opløsningsmidler er kræftDYRENES BESK Y T TELSE

Hundene kan markere, hvor de giftige stoffer er, men de kan ikke markere koncentrationen af stofferne. Når hundene har fundet de giftige steder, kan man rykke ind med dyrere og mere omfattende tekniske metoder til at kortlægge koncentrationen og mængden af de giftige stoffer.

Hundene kan screene store områder for giftige stoffer. Det kan eksempelvis være en gammel losseplads, hvor man ikke ved, hvor tønder med de klorerede opløsningsstoffer er begravet, eller et hus bygget oven på en forurenet grund. Men kan det være farligt for hundene at opsnuse de giftige stoffer, spørger Dyrenes Beskyttelse Mette Algreen: – Jeg ville aldrig udsætte min hund for unødig fare. Drejer det sig om meget store mængder af de klorerede opløsningsmidler, ved vi det typisk i forvejen og har derfor ikke brug for at tage hundene med. Stofferne er farlige på den lange bane, men det har ingen effekt på hundene, for de når at dø af alderdom inden, siger Mette Algreen. Traditionelt undersøger man en mistænkt giftgrund ved at tage mange boreprøver på det forurenede området for at konstatere, om grunden er forurenet. Hundene kan undersøge store områder ad gangen, de arbejder hurtigere end metoden med boreprøver og kan derfor screene hurtigere og mere effektivt.



er så fascinerende, hvad hunde “Det kan, og man kan ikke tvinge dem til noget, de ikke har lyst til

”

Mette Algreen, civilingeniør og ph.d.

TEMA / VIDUNDERLIGE VOVSER

er brugs“Det hunde, der får

lov til at bruge deres naturlige evner, og som bliver glade af at arbejde

”

Mette Algreen, civilingeniør og ph.d.



Louie og Kira er ofte ude sammen, men de arbejder hver for sig. På den måde er Mette Algreen med til at sikre, at deres fund er pålidelige. POSITIV FORSTÆRKNING Louie har fundet et spor. Han sætter sig ned og kigger på Mette Algreen. Hun finder en godbid frem, roser ham, og Louie leder videre efter prøverne af det giftige stof, som Mette Algreen har placeret i det store grønne område.

Louie er oprindelig uddannet bombehund, men er blevet omskolet til forureningshund. Han er blevet trænet med såkaldt positiv forstærkning, hvor man roser hunden, når den gør noget rigtigt, og ignorerer den, når den gør noget uønsket. – Det er brugshunde, der får lov til at bruge deres naturlige evner, og som bliver glade af at arbejde. Jeg passer godt på dem, og de får et udvidet dyrlægetjek en gang om året. Det er dejligt at kunne give dem glæden ved at udføre et arbejde, der ligger naturligt til dem, forklarer Mette Algreen. Hundene er trænet til at lære lugten af de giftige stoffer at kende, hvorefter man belønner dem, når de finder og genkender dem. Man gemmer efterfølgende stofferne sværere og sværere steder, mens de lærer, at hvis de markerer, får de ros og en godbid. Man begynder træningen indenfor og rykker udenfor til sidst.

Hundene er ude i snit cirka en gang om ugen hele året og kan afsøge store områder. Et område på størrelse med en fodboldbane tager omkring en dags tid. Er luften tung indenfor i en bygning, kan de søge i 10 minutter ad gangen, inden de skal have pause. Er de udenfor, hvor der er mere frisk luft, kan de arbejde en halv time ad gangen. Men Louie er ikke kun en firbenet kollega: – Louie er min makker, og han er så trofast, ligetil og ligefrem. Han er meget mere end bare et dyr, han er en del af familien, og det bliver enormt hårdt, når han en dag ikke er her længere, siger Mette Algreen. Hundene er ansat i det rådgivende ingeniørfirma WSP og er til en årlig certificering.

FAKTA: HUNDENS SNUDE • 100.000 gange. Så mange gange er hundens snude bedre end menneskets næse • 3D-lugt: Hunde lugter forskelligt med hver deres næsebor – og lugter derfor i 3D • Lugt til tiden: Hunde kan lugte små fald i koncentrationen af duftmolekyler og på den måde afgøre, hvilken vej fpr eksempel et menneske er gået • Hunde kan ånde både ind og ud på samme tid

DYRENES BESK Y T TELSE

KO M P L E K S E K R E B S DY R

HÅRD UDENPÅ, BLØD INDENI Nytåret står for døren, og hvis man overvejer hummer på menuen, skal man tænke sig om en ekstra gang. Mange mennesker tror, at krebsdyr ikke føler smerte, men studier viser, at hummeren er et sansende og levende væsen, der sagtens kan mærke smerte.

TEKST ANNA DALGA ARD / F OTO PERNILLE STOKHOLM

Da vi mennesker er pattedyr, har vi lettere ved at tilskrive andre pattedyr de samme egenskaber såsom at føle smerte. Men vi har glemt de hvirvelløse dyr som krebsdyr, der er skruet sammen på en helt anden måde end os. – Vi mennesker har ikke meget kendskab til, hvordan en hummers nervesystem fungerer. Hummere og andre krebsdyr kan hverken afgive lyde eller udtrykke mimik, der indikerer smerte, og derfor har vi vanskeligt ved at aflæse deres følelser såsom smerte, fortæller Nicolaj Lindeborgh, konsulent med ansvar for fisk i Dyrenes Beskyttelse. Videnskabelige undersøgelser viser, at krebsdyr er sansende væsener, der kan føle og reagere på indtryk fra deres omgivelser. De er også i stand til at huske situationer og lære af deres erfaringer, hvilket indikerer, at de er mere komplekse dyr end først antaget. FØLER OG HUSKER For at kunne føle smerte skal man have et nervesystem. Krebsdyr har et anderledes nervesystem end pattedyr. De har to nervestammer i stedet for blot ét centralnervesystem. Disse nervestammer er forbundet via ganglier og hjernen.

Krebsdyr har også sensoriske organer som øjne, følehorn, hår, børster og lugtesans. Disse organer sender beskeder gennem nervestammerne op til hjernen, der får kroppen til at reagere på smerte.

DYRENES BESK Y T TELSE

– I de videnskabelige undersøgelser blev krebsdyrene udsat for små stød i udvalgte områder af forsøgsopstillingen. Krebsdyrene undgik herefter de specifikke områder, og det viser, at de ikke blot reagerer på sanseorganernes besked om smerte, men også har hukommelse, som de kan reagere ud fra, fortæller Nicolaj Lindeborgh. Dyrenes Beskyttelse mener, at krebsdyr bør behandles, i overensstemmelse med at de kan føle smerte. Ikke blot fordi de videnskabelige undersøgelser viser det, men også i forhold til et forsigtighedsprincip, der lader tvivlen komme dyrene til gode. Derfor anbefaler foreningen, at man hverken koger eller opbevarer krebsdyr levende.

VILDT INSPIRERENDE

BAG ASTRIDS HAVELÅGE ER NATUREN VILD Sommerfugle, snegle, snoge og tudser får særbehandling i Astrid Sandmarks have i Viby Sjælland, hvor kvashegn og stenbunker giver gemmesteder. Græsset får lov at gro sammen med mælkebøtter, kløver og andre vilde blomster.

BLIV MERE VILD I projektet 'Vild natur hvor du bor' guider Praktisk Økologi, KFUM-spejderne, Dansk Ornitologisk Forening og Dyrenes Beskyttelse til den vilde have. Følg med på organisationernes hjemmesider, facebooksider, på siden voresnatur. dk eller under hashtaggene #gørnogetvildt og #vildnaturhvordubor

DYRENES BESK Y T TELSE

VILDT INSPIRERENDE

TEKST MALENE MØLGA ARD / F OTO CAMILL A STEPHAN

Sirligt klippede ligusterhække, trimmede bøgehække og brune barjordsbede omkranser de røde og gule parcelhuse i pipkvarteret i Viby Sjælland. Men på Mågevej i udkanten af byen stikker et hvidt hus ud. Mælkebøtter pipler op mellem fliserne foran huset, og knæhøje græsser vokser langs kældertrappen. Her har Astrid Sandmark boet med sin familie siden december 2016. Dengang var der pool med klorvand midt i haven, kortklippet græsplæne, som blev holdt ukrudtsfri med plænerens, og en stor, prangende rododendron. – Jeg hader rododendron! siger hun og viser, hvor busken stod, indtil hun via en annonce på DBA fik en mand til at grave den op og tage busken med hjem i sin egen have. På den halvskaldede efterladte plet har hun smidt frø hentet i grøftekanterne. Desuden står en tjavset pind af en sommerfuglebusk og en løvefod tilbage. – Så helt dogmatisk er jeg ikke, siger Astrid Sandmark, hvis plan er hovedsagelig kun at have danske planter i sin 786 kvadratmeter store have, som hun er i gang med at omlægge fra traditionel villahave til en naturhave med køkkenhave, bær, frugt og vilde hjørner.

På kurset blev hun klædt på til at inspirere og hjælpe andre til at øge biodiversiteten og skabe mere liv og vilde hjørner i haver og den bynære natur – eksempelvis ved at åbne sin have og vise andre, hvordan man laver kvashegn og insekthoteller. – Jeg ved jo slet ikke alt – overhovedet ikke! Men jeg vil gerne vise en have frem med en anden æstetik, som måske er mere rodet end villahaverne nede ad vejen, siger Astrid Sandmark, som går og spekulerer over, hvor hun skal placere et vandhul til glæde for tudser, fugle og insekter. – Jeg er interesseret i økologi og i at dyrke køkkenhave, og det kan jeg bedre, hvis der er nyttedyr. Selv om jeg bor på landet, og her er marker, så er det meste monokulturer. Derfor kan vilde haver blive fristeder for insekter, siger hun og fortæller om et projekt i Hjørring, hvor 300 haveejere sammen med ’bonderøven’ Frank Erichsen gik sammen om at lave vilde haver og firedoblede bestanden af sommerfugle, fordoblede antallet af bier og tidoblede mængden af svirrefluer. – Det kan godt være, at mine 700 kvadratmeter ikke gør den store forskel, men det gør de måske, hvis jeg kan inspirere andre.

– Skulle jeg plante en ny busk, skulle det være trøst. Citronsommerfuglen skal bruge dens blomster til sine larver, forklarer hun. ÅBEN HAVELÅGE

Efter et kursus som vild have-mentor har Astrid Sandmark en søndag midt i september åbnet sin have for gæster for at vise, hvordan hun arbejder med at få mere natur ind i haven til glæde for bier, sommerfugle, snoge og tudser.

DYRENES BESK Y T TELSE

OG VINDEREN ER…

ÅRETS DYREVEN HJÆLPER UDSATTE For 60. gang blev Danmarks største dyreven kåret, da Dyrenes Beskyttelse endnu engang udnævnte Årets Dyreven den 20. november. Fejringen hyldede alle de dyrevenner, der har ydet en ekstraordinær indsats for dyrene. Team Servicehunden vandt hovedprisen som Årets Dyreven 2020.

TEKST MARIE HOUGA ARD / F OTO THOMAS DEGNER OG MARIE HOUGA ARD

En politimand med hjertet på rette sted, en landmand med grise på hjernen og en forsker opslugt af dyrevelfærd var bare nogle af de nominerede til prisen Årets Dyreven 2020. Feltet var som altid spækket med ekstraordinære dyrevenner, der har gjort en stor indsats for dyrene. Hvert år kårer Dyrenes Beskyttelse tre dyrevenner, der har ydet noget ekstra for dyrene i de tre kategorier Årets Helt, Årets Brobygger og Årets Frontløber. Blandt de tre kategorivindere udnævnes en til at blive Årets Dyreven 2020. Dyrenes Beskyttelse har kåret de største dyrevenner siden 1960, og hæderen er tilfaldet en syngepige og en mælkekusk, en rejsebiografejer og en adfærdsbehandler, en flok landmænd og indtil flere politikere.

VINDERNE 2020 Alle de nominerede i 2020 har gjort en ekstraordinær indsats for dyrene, og i november afgjorde en onlineafstemning vinderne i de tre kategorier.

I kategorien Årets Helt er det politimanden Henrik Taagaard fra Nordjyllands Politi, der løber med sejren. Henrik Taagaard har været leder af dyrevelfærdsenheden i Nordjyllands Politi og satte derudover dyreværnssager meget højt i sit arbejde. Med Henrik Taagaards store indsats fik Dyrenes Beskyttelse en uvurderlig samarbejdspartner for dyreværnsarbejdet i Nordjylland. Det blev Bovbjerg Økologi, der løb med prisen som Årets Frontløber. Bovbjerg Økologi arbejder med at fremavle sunde, robuste og økologiske søer, som andre økologer kan købe. Bovbjerg Økologi arbejder dermed med en linje af økologiske grise, der måske får færre, DYRENES BESK Y T TELSE

OG VINDEREN ER… ↙ Henrik Bovbjerg etablerede Bovbjerg Økologi i 2017 i samarbejde med Bertel Hestbjerg fra Hestbjerg Økologi.

ÅRETS FRONTLØBER 2020

men til gengæld stærkere smågrise. Søerne og grisene har adgang til åben himmel på marken ved Give, hvor den økologiske gård ligger. Hunde kan noget helt særligt for os mennesker, og det ved de i den grad hos vinderen af Årets Brobygger. Team Servicehunden arbejder nemlig med at uddanne servicehunde til mennesker i vanskelige situationer, så de kan få en firbenet makker. Team Servicehunden uddanner hunde til mennesker med både psykiske og fysiske handikap, og samarbejder desuden med både Roskilde og Fyns Internat om at finde egnede servicehunde.

DYRENES BESK Y T TELSE

↑ Henrik Taagaard var en essentiel samarbejdspartner for Dyrenes Beskyttelses arbejde med politiet i Nordjylland

ÅRETS HELT 2020 23

OG VINDEREN ER…

OM ÅRETS DYREVEN • Har løbet af stablen siden 1960 • Der kåres først i tre kategorier: Årets Helt, Årets Brobygger, Årets Frontløber ved afstemning online • Af de tre kategorivindere udvælges Årets Dyreven af Dyrenes Beskyttelses bestyrelse • Vinderen får overrakt Dyrenes Beskyttelses guldmedalje og kommer op på foreningens Wall of Fame, der hædrer samtlige dyrevenner siden den første kåring i 1960

ÅRETS DYREVEN 2020

ÅRETS STORE PRIS Vinderen af den store pris som Årets Dyreven går i år til Team Servicehunden for deres store arbejde med at uddanne servicehunde til børn, unge og voksne med fysiske og psykiske handikap såsom angst og autisme.

Team Servicehunden har desuden igangsat et projekt med Søby Søgaard Fængsel på Fyn, hvor indsatte passer og træner hundehvalpe som en del resocialiseringsprogrammet i fængslet. 24

ÅRETS BROBYGGER 2020

Team Servicehunden vinder prisen som Årets Dyreven for deres store arbejde med hunde, der kan gøre en stor forskel for udsatte unge, børn og voksne, der står et svært sted i livet. Hundene gør en kæmpe forskel for mennesker, der har fået nogle knubs i livet, og som derfor får ekstra meget ud af en firbenet makker.

DYRENES BESK Y T TELSE

MORTID PÅ MARKEN? Når du står ved køledisken, er det din beslutning, om pattegrisen skal fødes i det fri på marken eller i en stald, hvor mor ligger fastspændt mellem to bøjler. Hvis du vælger produkter 'Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse', er du med til at øge efterspørgslen på grise, der har levet et liv med adgang til det fri. Få mere viden om dyrevelfærd i køledisken på www.levdyrevenligt.dk

DYRENES BESK Y T TELSE

DY R E N E S A M B U L A N C E

EN DAG I DYRENES TJENESTE Når en bekymret borger ringer til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812, sidder frivillige dyrereddere klar til at rykke hurtigt ud i dyreambulancen for at hjælpe nødstedte dyr. Kom med på en begivenhedsrig dag med dyreambulancen.

TEKST F IE BAU MADSEN OG MARIE HOUGA ARD / F OTO DYRENES BESKY T TELSE

Louise Marie Jønsson er 26 år og studerer til dyrlæge. Hendes hjerte banker så meget for dyrene, at hun både er frivillig dyreredder og kredsformand i Nordsjælland. Hun er særlig glad for at være frivillig dyreredder, da hun trives godt med aktion. Og der går ikke længe, før den første opgave triller ind. DUE MED HJERNESKADE

Vagtens første sag omhandler en passiv due ved Vanløse Station, og vi kører straks af sted i dyreambulancen. Da vi ankommer til stationen, finder vi hurtigt den bekymrede kvinde, som har ringet til 1812. Louise Marie Jønsson fragter duen tilbage til ambulancen, hvor hun tjekker den: Det er en grå fredag morgen, da Louise Marie Jønsson møder ind til sin vagt som frivillig dyreredder i dyreambulancen. Hun kender de fleste andre i vagtcentralen godt, da hun har været knyttet til Dyrenes Beskyttelse siden 2018. Sidste år modtog 1812 124.000 opkald om dyr i nød. Det er på baggrund af henvendelserne til 1812, at dyreambulancen kører ud for at hjælpe dyr i nød. 26

– Duens pupiller er meget røde og udspilede. Desuden dirrer dens hoved, og den kan ikke holde sig oprejst. Duens ene ben er helt deformt, og dens fjerdragt er heller ikke pæn, siger hun. Louise laver 'vingetesten' for at se, om duens vinge rykker sig på plads med det samme, når hun lige så stiller trækker den ud fra duens krop. Det gør den ikke, og da den højst sandsynligt har fået en DYRENES BESK Y T TELSE

DY R E N E S A M B U L A N C E

OM DYREAMBULANCEN Dyrenes Beskyttelse råder over tre aktive dyreambulancer: to i København og en i Roskilde. Derudover er der yderligere fem dyreredningsbiler ude i det øvrige land. Dyreambulancen køres af frivillige dyrereddere, der får opgaver fra 1812

hovedskade, beslutter hun, at det mest humane er at aflive den lille fugl. Duen får fred, og lige efter ringer telefonen igen. Vi har fået den næste sag. Turen går til Amager. ET MALPLACERET ÆG

Næste sag er en due, der opfører sig underligt på en altan på Amager. Da vi ankommer til altanen, sidder to duer og ser skræmt på os, men så snart vi åbner altandøren, flyver de væk. På altanen ligger en overraskelse til os i form af et lille dueæg. Da ægget ligger midt på altanen, har det dårlige vilkår for at blive til en dueunge. Louise Marie Jønsson laver derfor en hurtig vurdering, og i samråd med kvinden bygger de en rede i altankassen til ægget. – Ifølge loven om jagt og vildtforvaltning må fugles æg ikke flyttes og ikke ødelægges. Derfor er det den bedste løsning at se, om dueparret ikke kommer tilbage til deres æg, når vi har lagt det op i altankassen, fortæller Louise Marie Jønsson. Vi aftaler med kvinden, at hun kan ringe 1812 igen, hvis hun har brug for mere råd og vejledning.

DYRENES BESK Y T TELSE

EN UNG SKARV KLARER DEN

Dagens sidste tur i ambulancen kommer efter et opkald fra en fisker, der har set en hejre uden vinge i Sydhavnen. Da vi ankommer, får vi fat i fiskeren, som viser os, hvor den skadede fugl befinder sig. Ved nærmere eftersyn viser det sig dog, at det drejer sig om en skarv og ikke en hejre. Louise hopper i sine waders og bevæger sig først ud mod skarven, der sidder på en bro. Ved nærmere eftersyn kan hun se, at skarvens fjer mangler på den ene vinge, men at fuglen ellers er intakt og uden sår. Den unge skarv kan derfor ikke flyve, men da det er en vandfugl, 17.018 der primært finder så mange sager har frivillige føde i havet, kan den kredsformænd løst i 2019 sagtens klare sig, 2.052 mens fjerene vokser så mange sager er frivillige ud igen. dyrereddere rykket ud til i 2019 En dag i dyrenes tjeneste er slut og i sekretariatet i Buddinge venter en kop kaffe at varme sig på.

2.317

så mange dyr har vildtplejestationer hjulpet i 2019

1.000.000

så mange opkald rundede 1812 i september 2020

FAKTA

• Uddannet biologi- og historielærer • Tv-vært på blandt andet 'Landmand • • • •

søger Kærlighed' Fik sit gennembrud på TV2 Fri Kåret som Årets Stjerneskud til TV Guldfesten i 2014 Modtog prisen som Årets Kvindelige Underholdningsvært i 2016 Tidligere deltager i Vild med Dans

DYRENES BESK Y T TELSE

PORTRÆT

TV-VÆRT INVITERER DYRENE IND Hunde og hvepse, edderkopper og pindsvin – tv-værten Lene Beier elsker dyr. Hun betegner sig selv som et kæmpe dyremenneske, der inviterer dyrene ind i sin have og hunden ind i sit hjem.

T E K S T M A R I E H O U G A A R D / F O T O B O N Y M A N N , H E R O G N U, R I T Z A U S C A N P I X

I huset er der Lene og Anders Beier, drengene Otto og Anton og det firbenede familiemedlem, hunden Bruce Wayne. I haven er der hvepse, edderkopper og pindsvin. Lene Beier gør nemlig plads til dyrene i sin hverdag og sit liv og kunne aldrig tænke sig at undvære en hund.

– Jeg synes, det er megasjovt at have hund, og han har sine egne små mærkelige vaner. For eksempel når der går en hund forbi nede på vejen, som han ikke er så glad for, så skal han lige have det sidste vuf, selv om jeg siger til ham, han skal tie stille. Han giver så meget glæde.

– Man har ikke et rigtigt hjem, hvis man ikke har en hund. Han er en del af familien, faktisk et familiemedlem, og han betyder enormt meget. Jeg kan ikke forestille mig at undvære en hund, det kan ikke komme på tale, så kan jeg bedre se for mig, at vi får flere hunde, siger Lene Beier.

EN RIG PLANET

Bruce Wayne kom ind i familien for syv år siden og har lige siden glædet den hundeelskende Lene Beier. For cockerspanielen er altid i godt humør, hvis tv-værten er nedtrykt, han vil gerne gå tur og snakkes med, og så er han en isbryder, når man møder nye mennesker.

– Verden ville være et fattigere og forfærdeligt sted uden dyr. Jeg er fascineret af dyr på alle mulige måder og bliver glad, hver gang jeg opdager et dyr, jeg ikke kendte i forvejen. Naturen er vidunderlig, og den ville være meget mangelfuld, hvis der ikke var nogen dyr, siger Lene Beier.

Det eneste svage punkt, som Bruce Wayne ifølge Lene Beier har, er, at han er en rigtig kulhydratdreng, der elsker brød og især rundstykker. Han var derfor blevet for tyk, men er efter en slankekur blevet flot igen. Til sin fødselsdag får han dog et rundstykke med flag i, hvilket han hellere vil have end en bid pølse.

Hun og hendes mand gør meget ud af, at deres to drenge skal lære, at man skal tage sig af dyr, og at dyrene har behov, som man skal varetage. Drengene er derfor med til at tage sig af opgaverne med Bruce Wayne såsom at lufte ham. Så fremtidige generationer kan blive lige så dyreglade som tv-værten.

DYRENES BESK Y T TELSE

Ikke kun i huset, men også i haven er der både plads og hjerterum til dyrene. Familiens have er en såkaldt vild med vilje-have, hvor man lader en stor del af haven gro vildt til fordel for insekter, smådyr, fugle og pindsvin.

BREVK ASSEN

DILEMMA MED DYR GODE L ÅR

H U N D ED I A L EK T ER

K Y L L I N G M ED T U RB O PÅ

Jeg sad og insektmediterede, som Michael anbefalede i jeres sidste magasin, og så en græshoppe hoppe i græsset. Men hvorfor hopper græshoppen egentlig så højt? / Søren

Hver fugl synger jo med sit næb, og solsortens sang er anderledes end gransangerens, hvilket fik mig til at tænke på, om hunde taler samme sprog? / Jette

Man har kunnet læse meget om de såkaldte turbokyllinger det seneste stykke tid, men hvad kendetegner egentlig en turbokyllling? / Alice

Kære Søren

Overordnet taler hunde det samme sprog, men der vil være en del nuanceforskelle. Hunde bruger mimik, positurer og lyde i deres kommunikation, men hunde kan se meget forskellige ud, alt efter hvilken race de tilhører, og derved bliver sproget forskelligt. Nogle racer har ingen hale, så de må kompensere på anden vis i deres kommunikation ved at bruge kroppen, og for hunde, som ikke har aftegninger i hovedet, kan mimikken se anderledes ud. Hundens lyde, eksempelvis gøen, varierer også fra hund til hund. Der kan være stor forskel på, hvad hunden skruer op og ned for, når den skal lære at bruge sit sprog, hvor både hundens udseende, opvækst og ydre påvirkninger kan få indflydelse på udviklingen. Det er derfor vigtigt for en hund, at den allerede som hvalp møder mange forskellige hunde og udvikler et bredt sprog og kendskab til andre hundes udseende og måder at kommunikere på.

Hvis du kunne hoppe som en græshoppe, så ville du hoppe 40 meter i ét hop. En af forudsætningerne for hoppet er de lange ben. De lange bagben betyder, at græshoppen kan komme længere, mens foden stadig er i kontakt med jorden, end hvis den havde korte ben. Derudover virker skinnebenet som en løftestang, der sikrer et meget større tryk mod jorden, når benet strækkes ud. Samtidig er lårmusklen, der strækker græshoppens bagben ud, meget stor og stærk. Det betyder, at den kraft, græshoppen kan overføre til udstrækningen, er meget stor. I leddet mellem lår og skinneben (knæ) har græshoppen en slags fjeder – et materiale, som kan bøjes langsomt ved hjælp af stor muskelkraft. Når fjederen er spændt, løsner bøjemusklen pludseligt, benet strækkes meget hurtigt og kraftfuldt, og græshoppen hvirvles gennem luften. / Michael Carlsen

Kære Jette

Kære Alice

Navnet turbokylling kommer sig af, at de billigste industrikyllinger vokser meget hurtigt, ja, faktisk med turbofart. På kun 33 dage vokser den fra 50 gram til sin slagtevægt på 2 kilo. Det er alt for hurtigt i forhold til, hvad kyllingen fra naturens side er indrettet til, og det får store konsekvenser for kyllingerne. Turbokyllingerne har blandt andet store problemer med benene, og tre af fire går ikke normalt på grund af den hurtige tilvækst. De har desuden ofte problemer med organer, og nogle kyllinger kollapser på grund af hjertestop. Ud over lidelser som disse er turbokyllingerne også tvunget til et liv indendørs i store haller, hvor de går op til 40.000 kyllinger sammen. Vælger man derimod en kylling, der er mærket med 'Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse', er man sikker på, at kyllingen vokser meget langsommere, at den har adgang til det fri, og at der er stabile siddepladser, hvor kyllingen kan hvile sig. / Pernille Fraas Johnsen

/ Jens Jokumsen

VIND EN MULEPOSE Send dit spørgsmål om dyr eller dyrevelfærd til vores eksperter på dilemma@dyrenesbeskyttelse.dk MICHAEL CARLSEN BIOLOG OG PROJEKTLEDER F OR FAUNADYR

JENS JOKUMSEN CHEF FOR FAMILIEDYR

PERNILLE F RA AS JOHNSEN CHEFKONSULENT FOR L ANDBRUGSDYR OG FJERKRÆ

DYRENES BESK Y T TELSE

GADEKRYDSET

DV 04/20 ©ULLA

DYR

MENE

MÆRKE

BELGIEN

DER ER MASSER AF DYR I TV-VÆRTEN LENE BEIERS HUS OG HAVE. HUN ER

HAVE

SPANIEN SLUMREDE

HUSDYRET?

HIV

PARTY I JUNGLEN?

SLÆGTNING

INDHENTE

TILSAGN

INSTRUMENTER

INSTRUMENT

KIGGE KALIUM

MØDES

FORMYNDER

RØG

FISKETEGN?

TAPPERHED

DYR, DER KAN KLOKKEN? STRØMPE FORKORT. SMAL VEJ TRÆER

MÅL

TYSK BY

BUGTEN

GRINET JO

SAMLE

FRED

OPGAVER

NORGE

ENLIG

FESTTØJ

4 PARADISET

VOKAL

GUDINDE

VEST

PIGENAVN

ANBEFALET

GUD

FUGLELYD

MODERNE

UDBRUD

HUNDESTED?

NORGE

KLOKKE

BINDEORD

STRÅLER

5 VOKAL

KÆRTEGNE

TÅR

BLOMST

PÆNE

ARTE

SPISE

GENLYD

TONE

FISKETUR?

MARK

MODIG FISK?

GL. KARAKTER

BERUSET

STANK

GLAD

TOTAL SKJUL

8 BINDEORD

TYSKLAND

REDSKAB

RETNING

FORKORT.

IDET

ITALIEN

MORE SIG

KEND. BOGST.

SIGTE

FORKORT.

KLÆDNING

ANTAL

Mulepose med Dyrenes Beskyttelses logo Skriv kodeordet på et postkort, og send det til: Dyrenes Beskyttelse Redaktionen Buddingevej 308 2860 Søborg Eller på: dyrenesbeskyttelse.dk/kryds Senest den: 20. januar 2021 Vindere nr. 3/2020: Inger Lise Jensen, Lem Margit Fridberg, Frederiksværk Cita Hansen, Lystrup Jeres præmie er på vej!

PADLE

HUNDETEGN?

DØDE FUGLE?

Vind

HUNDENE LOUIE OG KIRA KAN MED DERES FINTFØLENDE NÆSER OPSNUSE

FÆSTNING

Løsningen var: Hestebremse

H Æ R O

E V

Æ R

O L

T E

E D

K E

M E

M U

G Ø

U M M E

N K

L O

E S

Å R

← Løsningen fra nr. 3/2020

B A

R N

E G

DV 03/20 ©ULLA

P E

M S E R

E M

1: Hvad hedder den sommerfugl, hvis navn minder om en kysk bamse?

QUIZ 2: For hvilken gang fejrer Dyrenes Beskyttelse i år Årets Dyreven?

O M

DYRENES BESK Y T TELSE

SMS HJERTE TIL 1277 Støt med 50 kr.

VIS DIT HJERTE FOR DYRENE Giv et julebidrag til dyrene, og vær med til at sikre en ny start på livet for svigtede dyr på internaterne

Kolofon:

SEKRETARIAT Buddingevej 308 2860 Søborg www.dyrenesbeskyttelse.dk www.facebook.com/ dyrenesbeskyttelse 33 28 70 00 db@dyrenesbeskyttelse.dk

KONTINGENT Alm. medlem: 275 kr. om året Folkepensionister: 170 kr. om året (husk at oplyse fødselsår)

ANSVARSHAVENDE Per Jensen, præsident REDAKTØR Marie Hougaard mho@dyrenesbeskyttelse.dk LAYOUT Pernille Stokholm FORSIDEFOTO Cathrine Cocks OPLAG 48.988 KONTROLLERET AF FMK (Fagpressens Medie Kontrol) TRYK Denne tryksag er produceret CO2-neutralt hos Stibo Printing Solutions

NÆSTE BLAD Omdeles uge 8 2021 Artikler og annoncer i bladet gengiver ikke nødvendigvis foreningens holdning. Eftertryk i uddrag tilladt med kildeangivelse.

N VA

EM ÆRK

Tryksag 5041 0004

ISSN: 2596-5158

Denne tryksag er klimakompenseret i henhold til ClimateCalc. Kompensation er købt hos: South Pole Carbon www.climatecalc.eu Cert. no. CC-000001/DK

PEFC/09-31-017

PROTEKTOR Hendes Majestæt Dronningen PRÆSIDENT Per Jensen DIREKTØR Britta Riis

MEDLEMSSERVICE Mandag-torsdag kl. 9-16 og fredag kl. 9-15.30 sidder medlemsservice klar til at tage imod ændringer vedrørende medlemskab. Ring direkte på 33 28 70 25. Eller send en mail til medlem@dyrenesbeskyttelse.dk

Din støtte går til • Daglig pleje • Vacciner, tandpleje og operationer • Aktivering • Træning og socialisering • Dyrlægetjek • Den rette specialkost

Kære dyreven Kære dyreven En ny rekord har i sommer gjort 2.476 killinger hjemløse i de første Alle dyr har ret til et godt liv sommermåneder. Det er en hjerteskærende rekord, der betyder, at nyfødte killinger starter deres liv dyr på de mest grusomme og triste – også hjemløses måder.

Vi elsker vores hunde højt, og nogle gange er hunden vores bedste og eneste er blevet smidt i skraldespande, ven.Forsvarsløse Dette gælderkillinger i høj grad ogsåsvigtet for deog hjemløse og deres hunde. Desværre dumpet på veje eller efterladt i skove til egen skæbne. Hvis har de færreste hjemløse råd til at give hunden den dyrlægehjælp, alle hunde killingerne ikke bliver fundet og bragt i sikkerhed, risikerer de at har brug for. Bliver hundene ikke tjekket og plejet regelmæssigt, risikerer de at dø af tørst eller hedeslag – eller de ender deres dage som bytte få varige skader for vilde dyr. og mén. DERFOR varmer det mit hjerte usigeligt, at vii sammen kanoghjælpe gadens dyr Heldigvis bliver mange af killingerne reddet sidste øjeblik og mennesker dyrlægehjælp tryghed i livet. Det kan kommer på med et af vores internater,og hvor de får al den pleje og vi gennem Hjemløsedyrlægerne, der fra for. i år er blevet en del af Dyrenes Beskyttelse. omsorg, de har brug De kolde får medtid andre ord behovet en ny start påhjælp livet fuld af Her i den stiger for til dyrene ofte. Giv et julebidrag tryghed. NU, så kærlighed er du bl.a.ogmed til at tage dig af de dyr, der har særligt brug for hjælp.

Sommerens helte redder dumpede killinger Oskar får tiltrængt dyrlægehjælp Hunden Lady Gaga er helte.der Datroligt hun var Lille, forpjuskede Oskar erblot en én af af desommerens mange hunde, kommer, når ude at gå med sin ejer, stoppede hun op ved en skraldespand Hjemløsedyrlægerne tager ud og yder gratis dyrlægehjælp. Oskars ejer har ved Langesø på Fyn på en meget insisterende vis. fået sclerose og går dårligt, så på Hjemløsedagen i oktober kom ejerens

Støt sommerens svigtede dyr NU

↑

Oskar er en af de mange hunde, der er afhængige af ↑ hjælp fra Hjemløsedyrlægerne. 10 små kattekillinger var dumpet Her er den lille fyr forbi til i en skraldespand ved Langebehandling i dyrlægernes sø på Fyn. Heldigvis blev disse gadeklinik i Ørstedsparken på killinger fundet af hunden Lady Hjemløsedagen 17. oktober. Gaga og dens ejer, der var på gåtur. Det lykkes at redde 8 ud af de 10 killinger.

→

Støt dyr, der har brug for hjælp med et julebidrag

→

→→

Læs mere om Læs mere om killingerne hjemløsehunden Oskar

Klip herinden betaling Afrives

KVITTERING

Overførsel fra kontonummer

GIROINDBETALING 8

Indbetaler

JA, jeg vil gerne støtte dyr, der har JA, gerne hjælpe svigtede dyr brugjeg forvil hjælp:   155 157,-kr.  349,265 kr.   505 kr.  563, Andet kr. 

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.

237-1200

Buddingevej 308, 2860 Søborg, CVR 21707414

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

Tusind tak – alle bidrag hjælper Kroner

Øre

Til maskinel aflæsning - Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Betalingsdato

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 4030S 2013-12 DB 485-27987

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

Øre

→

datter med ham. Hjemløsedyrlægerne har kendt Oskar, siden han var en lille hvalp. Og det er tydeligt, at han er helt tryg ved at komme til tjek hos dem. Denne gang fik Oskar bl.a. klippet negle. Andre gange er han blevet behandlet for sygdomme.

”Vi kender mange af dem, der kommer til os, rigtig godt. De hjemløse er ekstremt stolte af deres hunde. Og det betyder virkelig meget for dem, at vi tjekker hundene og får en snak om hundens ve og vel.” Dyrlæge Lars Olesen, Hjemløsedyrlægerne

Gadeklinikken giver gadens dyr og mennesker tryghed Hjemløsedyrlægerne er fire frivillige dyrlæger, der tager ud og hjælper hunde, der lever på gaden med deres ejere. Tre gange om året står dyrlægerne klar med dyrlægetasken i Ørstedsparken, og det var også her de var i år på Hjemløsedagen. Her tjekker de hundenes helbred, behandler sygdomme og sår, klipper negle, vaccinerer og giver loppekure og andre behandlinger. Bliver en hund syg på andre tidspunkter, kan de hjemløse altid ringe til dyrlægerne via 1812 og få akut hjælp. Vær med til at støtte op om dyr, der har brug for hjælp – giv dit julebidrag NU Alle dyr fortjener et godt liv - også de skæve eksistenser. Støt med et bidrag i anledning af julen. Så er du bl.a. med til at sikre hjælp til dyr, der lever på gaden, som Oskar og de andre hjemløsehunde. Tusind tak for din støtte til dyrene – og rigtig glædelig jul! Venlig hilsen Yvonne Johansen Dyreværnschef Dyrenes Beskyttelse

GØR EN FORSKEL FOR DYR, DER HAR BRUG FOR HJÆLP. STØT NU! • Giv dit julebidrag på girokortet • Send NØD til 1277 og støt med 150 kr. • MobilePay et valgfrit beløb til 23155

↑

Hjemløsedyrlægerne gør ikke bare en forskel for dyrene. De hjælper også en gruppe af de mest udsatte mennesker i København ved at give dem en bekymring mindre – deres elskede hundes helbred.

”Det er vigtigt, at vi tager os af alle dyr – også de hjemløses hunde. De har ikke andre til at give dem den dyrlægehjælp, de har brug for. Med din støtte kan du sikre, at hundene får rettidig behandling ved skader og sygdom. Yvonne Johansen, dyreværnschef i Dyrenes Beskyttelse

SMS NØD TIL 1277 Støt med 150 kr.