Dyrenes Beskyttelses magasin nr. 4 2021 by Dyrenes Beskyttelse

VINTER 2021 NR. 4

TEMA

FAVN FAUNAEN

s. 8-21

S VA NENS F RIHED s. 12 E T B J Ø RNEK R A M, E T V IN G ESL AG O G EN, DER F O RD U F T ER s. 16 K Y L L ING EK L ÆK K ERI s. 22

L E D E R / DY R E N E S B E S K Y T T E L S E M E N E R

PÅ DYRENES BETINGELSER De fleste af os har en instinktiv trang til at hjælpe dyr, der ser hjælpeløse ud. Ikke mindst, når vi støder på et vildt dyr, der virker forkommen, efterladt eller skadet. Det er grunden til, at vores vagtcentral 1812 sidste år modtog 51.893 opkald alene om faunadyrene. Som oftest består hjælpen dog i at lade dyrene være. Det gælder dyreunger i foråret, hvor forældrene som regel har helt styr på opgaven uden at være curlingforældre, og det gælder dyrene om vinteren, hvor de som oftest har den fornødne pels, hule eller andre smarte indretninger til at klare sig. Men når der er brug for hjælp, så rykker vi ud, og vi har 29 vildtplejestationer med erfarne folk, der tager sig af dyrene og om muligt sætter dem ud igen, når de er kommet sig. I 2020 tog vi os af i alt 2.514 faunadyr. I 2021 indtil midten af oktober havde vi modtaget 1.617 faunadyr. Det er især pindsvin, men også egern, natugler, musvåger, gråænder, landsvaler, knopsvaner og mange andre arter. Vi hjælper også, hvis der er et påkørt rådyr, som vores skytter og schweisshundeførere skal opstøve og måske nødaflive. Dyrenes Beskyttelse er bagstopper, og du kan altid trygt henvende dig, hvis du er i tvivl, om et dyr er i nød.

hvor meget vi rykker “udUanset for at komme de vilde dyr til

undsætning, så består den afgørende hjælp til faunadyrene imidlertid i at lade dyrene og deres omgivelser være i fred

”

B R I T TA R I I S / D I R E K T Ø R F O R D Y R E N E S B E S K Y T T E L S E

at bruge landskaberne. Så de ikke – som nu – blot bliver udnyttet efter menneskers forgodtbefindende, blandt andet som produktionsapparat, men derimod igen bliver et sted med plads til dyrene, så de i kraft af deres fascinerende fysik og sanser kan leve livet, som de er mestre i – når deres omgivelser, deres hjem og deres mad vel at mærke ikke bliver rykket op med rode, skåret over eller forstyrret ud over enhver rimelig grænse af os. Det bedste, vi kan gøre for de vilde dyr, er at slippe jerngrebet om det åbne land, markerne og haverne, og invitere vilde planter, insekter og dyr og deres myriader af symbioser indenfor.

Fordi det vilde dyreliv, faunaen, mest af alt lider under manglende levesteder, manglende mad og manglende muligheder for at finde hinanden og fortsætte arten.

s. 06

Killing på afveje

Det er ikke gjort med at indhegne nogle få statsejede naturområder som naturnationalparker, sætte husdyr derud og løbe fra ejeransvaret ved at underminere dyrevelfærdsloven. Nej, det kræver en helt anderledes gennemgribende indsats og ændring af vores måde

s. 14

s. 16

Dyrenes havefest

s. 20

Fiskeforskeren fra kutteren

s. 10 Rovfugleredderne

s. 22

s. 28

Vilde billeder

Kick til kyllinger

Kampen for kalvene

DYRENES BESK Y T TELSE

KO R T N Y T

TA L

KODEORD

44.065

har skrevet under på kravet til fødevareminister Rasmus Prehn om et stop for brutal transport af spæde danske kalve. KRYDSORDSKLOGE LÆSERE Frostskade, vandhunde, sneglefart, museskade, hestebremse. Sådan har de sindrige løsninger på magasinets krydsord lydt. Hver gang er der flere hundrede af jer, der regner den ud på kryds og tværs og sender kodeordet ind til os på mail eller på et af de mange farverige postkort. Det er sjovt, at så mange er med på legen, og vi glæder os hver gang til at trække vinderne og sende præmier af sted til alle dele af landet.

V I D S T E D U, AT:

HAR DU HØRT OM:

FISK PÅ DOPE Bloddoping, hvor man booster blodets evne til at transportere ilt, er ulovligt for atleter som præstationsfremmer. Men bloddoping optræder naturligt i dyreriget hos den antarktiske fisk Pagothenia borchgrevinki, som er en mester i disciplinen at klare sig i ekstrem kulde. Forskere har påvist, at fisken kan justere mængden af syre i blodet og ad den vej bruge bloddoping, så den trods ekstrem kulde er hurtig til både at fange sin mad og undvige rovdyr som pingviner og sæler.

MÆRK JULEN

GOD JUL – OGSÅ FOR DYRENE

Sne er noget af det bedste, som mus ved. De går nemlig ikke i vinterhi eller dvale, men er aktive hele vinteren, og de tre vigtigste ting i et museliv er dækning, dækning og dækning, fordi de er yndet bytte for så mange af de andre dyr derude og deroppe. Når der er sne, kan musene løbe rundt under den – og såmænd også yngle, uden at musvågen eller uglen kan se dem. DYRENES BESK Y T TELSE

Svar på quizzen på side 31: 1. (Labre) larver 2. Dårlig tå

MUS ELSKER SNE

Flæskesteg, risengrød og and. Julebordet er højt belagt med kød og mejeriprodukter. Hvis du vil give dyrene bag middagen og frokosten et godt liv, så kig efter mærket ’Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’, når du køber ind. Når du sætter nytårsmenuen sammen, så undgå at købe levende hummere og foie gras – og gå efter mærket NaturSkånsom eller MSC, hvis der skal fisk på bordet.

KO R T N Y T

H A R D U S E T:

MINIPORTRÆT

SOMMERFUGLE OM VINTEREN De kommer først ud af puppen i oktober og er aktive hele vinteren. De store natsommerfugle som for eksempel sortmærket overvintringsugle, der er almindelig i de fleste haver, sidder gerne ude på en januarnat. Det kan også være lille frostmåler, en lille brunlig sommerfugl, hvis hanner flyver rundt om natten i oktober og november. Hunnerne har ikke vinger, men kravler op ad træstammer, hvor de sidder og venter på en mage. Det kan altså være ganske livligt og flyvsk på sådan nogle vinternætter.

De frivillige

Pia Hvilshøj og Kenneth Tobiassen, kredsformænd i Nordjylland HVAD GÅR JERES FRIVILLIGE ARBEJDE UD PÅ? Vi er kredsformænd i Nordjylland, og så danner vi par både privat og i vores job som kredsformænd. Vi hjælper med transportopgaver ud til vildtplejestationerne, dyrlæger, genudsættelse og internater. Derudover hjælper vi til med sociale sager, nødaflivninger, dyreværnssager og dyreredningssager. Når vi er ude på sociale sager, er det vigtigt for os, at ejer får lige så meget hjælp som dyret. Vi fordeler det gerne på den måde, at Kenneth tager sig af dyret og alt omkring det, mens Pia bruger tid på ejerne, som ofte er helt opløst i gråd eller afmagt over, at de ikke formår at opfylde dyrets behov længere. Derudover bruger vi enormt meget tid på vejledning i alle sager. Det kan være alt fra håndtering af bittesmå killinger til faunadyr.

UD AF MANEGEN

OVER EN MILLION MOD VILDE DYR I CIRKUS Tak til alle jer, der skrev under på, at ingen vilde dyr skal optræde som underholdning i Europa. Sammen med den europæiske sammenslutning af dyrevelfærdsorganisationer, Eurogroup for Animals, samlede vi langt over en million underskrifter ind for at kræve et forbud, der gælder i hele EU. Den 13. oktober blev underskrifterne overrakt til EU-Kommissionen. Vi følger op.

HVORFOR HAR I VALGT AT VÆRE FRIVILLIGE I DYRENES BESKYTTELSE? Vi så et opslag på Facebook, hvor der blev søgt frivillige i vores område. Det satte gang i en snak om, at det var noget, vi syntes, at vi kunne og ville gå ind i. Vi havde tiden til at hjælpe. Vi tog derfor et møde med områdeformanden Torben. Vores indgangsvinkel var egentlig at være plejefamilie, men da Torben snakkede om frivillige kredsformænd, sprang vi på der. HVAD KAN I GODT LIDE VED ARBEJDET? Dagene er aldrig ens, og vi vælger selv vores tid. Vi har et rigtig godt samarbejde med de andre kredsformænd, dyrlæger, vildtplejere, områdeformænd, kommunerne, politiet og 1812. Vi kunne slet ikke udføre det arbejde, vi gør, hvis vi ikke havde dem i baglandet. Det fedeste er at se, når vi indleverer svage dyr på en vildtplejestation, og allerede efter nogle dage ser vi det blive sat ud igen rigtig friskt og livligt. Eller når vi ser, at dyrene på internaterne finder deres nye hjem, og den nye familie bare lyser af glæde. De oplevelser gør, at vi tager endnu en dag i morgen, og at vi bliver ved Dyrenes Beskyttelse. Vi nyder det, vi laver, og vi nyder at gøre det sammen.

DYRENES BESK Y T TELSE

Jul

t e t a n r e t på in

RE L A D DY

NE M

DE T E Æ R K E,

R JUL

Hver dag året rundt kommer sårede, skønne og sprælske dyr ind på Dyrenes Beskyttelses internater. De kræver professionel pleje, omsorg, dyrlægetjek og ikke mindst kærlighed. Alt det får dyrene på internaterne rundt omkring i landet takket være din støtte. Som sidste år ved denne tid, da en rund og trind hund ankom til Nordjyllands Internat. Det viste sig, at hun gemte på otte små mirakler, så juletiden var fyldt med lyden af små poter fra blandt andre lille Arnold her. Han var et af de 8.207 dyr, der fik et nyt hjem fra Dyrenes Beskyttelses internater i 2020. Sådan en opgave kan vi ikke løfte uden din hjælp, så af hjertet tak for, at du vælger at støtte vores arbejde. Rigtig glædelig jul

Jul_på_internatet_annonce_210x148,5.indd 1

ÅRETS JULEGAVE: GLÆD EN LILLE DYREVEN Som dyremakker bliver dit barn en del af et sjovt, lærerigt fællesskab med dyrene i centrum og støtter samtidig dyr i nød. Som dyremakker får dit barn sin helt egen dyremakkerbamse og viden om dyr fra vores nyhedsbreve og aktiviteter. Et juniormedlemskab, inklusive dyremakkergave, koster 400 kroner. Juniormedlemskabet fortsætter herefter til 125 kroner om året.

BLIV DYREMAKKER: www.dyrenesbeskyttelse.dk/ dyremakker

SMS E GL ÆD74 T IL 14 d me S t ø t r. 50 k

12-11-2021 09:38:26

LILLE MY I MOTOREN

MISLYDE I MOTORRUMMET I oktober kom en lille killing ud på noget af en rejse. Killingen havde gemt sig i motorrummet på en bil og kørte derfor med fra Nordjylland til Silkeborg. Heldigvis blev den opdaget, og efter en større redningsaktion kom den ud af motorrummet i god behold.

T E K S T F I E B A U M A D S E N / F O T O C AT H R I N E C O C K S

Små pib og mjaven. Det var de lyde, som en bilist pludselig hørte fra sin bil, da hun var på vej hjem fra Nordjylland en dag i oktober. Lydene kom fra motorrummet på bilen, og da lydene ikke stoppede, kørte bilisten ind på et autoværksted i Silkeborg for at få tjekket, om der virkelig var en killing et sted i bilen.

Killingen var totalt smurt ind i motorolie og kun seks uger gammel. Der blev derfor straks ringet til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812, som sendte en kredsformand af sted for at køre killingen til Viborg Internat. Her fik den navnet Lille My, da den var så lille, at den kunne gemme sig i et motorrum.

På autoværkstedet fik mekanikeren åbnet ind til motorrummet, og der var ingen tvivl om, at der var en killing derinde et sted. Desværre kunne hverken mekaniker eller bilist se den nogen steder.

Her skulle den dyrlægetjekkes, men først og fremmest skulle Lille My have et tiltrængt bad. En af Viborg Internats frivillige trådte til og fik badet hende, så hun kunne blive befriet for motorolien.

MÅT TE SKILLE MOTOREN AD Da det var tydeligt at høre det lille dyr, besluttede mekanikeren i samråd med bilisten, at den måtte findes. Han gik derfor i gang med at skille hele motoren ad, i håbet om at killingen dukkede op.

FÅR LANGSOMT TILLIDEN TILBAGE På internatet blev Lille My tilset af dyrlægen, men heldigvis var alt, som det skulle være. Hun blev derfor sendt af sted i pleje, så hun kan blive passet og plejet, indtil hun er gammel nok til at finde et nyt og kærligt hjem.

Det gav pote. Killingen kom pludselig til syne, men den forsvandt hurtigt igen, da den hoppede ud af motoren og gemte sig bag et tungt metalskab på værkstedet. Heldigvis var der folk til at hjælpe på værkstedet, og ved fælles hjælp lykkedes det endelig mekanikere og bilist at flytte skabet og få indfanget en meget bange lille killing.

Lille Mys plejemor fortalte, at hun var meget sky de første dage. Hver gang de kom hen til hende, hvæsede hun og slog ud efter dem med poten. Hun var virkelig skræmt over oplevelsen, men efter nogle dage begyndte hun at stole på plejemor og hendes familie. Hun er nu en helt anden killing, end da hun ankom til plejemor. DYRENES BESK Y T TELSE

LILLE MY I MOTOREN

Der er langt fra motorrummet i en bil til det dejlige værelse med udsigt, hvor Lille My nu kan slænge sig sammen med vennen Leo (til højre).

DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A N/AV FAV I G AT N FA I O NU N A E N

DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A N/ AV FAV I GNATFA I OUN N A E N

FAVN FAUNAEN En brunbjørn går i hi, et egern sover længe, andre forpupper sig eller gror en tyk vinterpels. De finder vinterdynen frem, eller de finder føde. De kan høre og se knivskarpt, tage fært, springe, flyve, svømme, klatre, grave, bygge reder, isolere huler og passe deres unger. Selv. De har i det hele taget sanser og fysik, der er os mennesker suverænt overlegen. De er deres egne og ejes af ingen eller af os alle. Alligevel er de helt prisgivet, hvad vi gør. Det er de vilde dyr derude. Faunaen. Fascinerende, når vi får lov til at opleve dem i deres rette element, som kræver, at vi lader dem og deres omgivelser være i fred. Når vi skal besøge dem, er det på deres betingelser. Når vi inviterer dem, er det på deres betingelser. Vi kan kun håbe – og være heldige at møde dem.

F OTO ASGER THIELSEN

DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / FAV N FA U N A E N

VILDTPLEJERNES VILDE INDSATS Mød vildtplejerparret, som bruger masser af timer, tanker og tålmodighed på at tage sig af vilde dyr og forklare fauna til de mennesker, der møder dyrene på deres vej.

T E K S T J O H A N N E G A B E L / F O T O VÅ B E N S T E D V I L D T P L E J E S TAT I O N

Når Leon og Maria Holm Kragh får en forkommen ugleunge ind, har de højst to døgn til at få den på højkant, inden den skal ud på findestedet til sine forældre igen. – Vi skal vide, præcis hvor den er fundet, så vi kan køre ungen tilbage dertil. Typisk hen ad aften, hvor forældrene kalder på ungen, så de kan finde hinanden, fortæller Leon Holm Kragh. Sammen har parret nu i seks år drevet Våbensted Vildtplejestation på Lolland. De kender efterhånden sæsonernes forskellige udfordringer for de vilde dyr. – I marts og april var der ugleunger. Siden april har der været mange pindsvin. Her sidst på året er det rovfuglene, der kommer ind. Det kan være ungfugle, som ikke har været så gode til at finde føde og er af kræftede, fortæller de to vildtplejere, som senest tog sig af en vandrefalk med en dårlig tå, der gjorde, at den ikke kunne gribe om bytte med kloen og derfor var meget afmagret. FAUNAFORKLARING

Parret bruger i snit 20 timer om ugen på vildtplejestationen – ud over deres fuldtidsarbejde. Læg dertil 10

kurser og selvstudier for at forstå vilde dyrs adfærd og behov. Tidligere henvendte folk sig direkte til dem, når de fandt et faunadyr, også klokken tre om natten. Det er heldigvis blevet bedre i dag, fordi henvendelserne skal gå via Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812. Maria Holm Kragh fortæller, at hun også bruger en del tid og tanker på at forklare om dyrene til mennesker, som i deres iver er tæt på at gøre mere skade end gavn. – Folk ringer og siger: "Denne her dueunge sad helt alene under en busk. Den så ensom ud, og moren har forladt den, så nu skal den ind og nusses. Vi har hjulpet den". Men så må jeg svare: "Nej, du har kidnappet den. Hvis den ikke fejlede noget, så er det bare en fugleunge, der bliver fodret på jorden af forældrene, og nu kan de ikke finde den", siger Maria og fortsætter: – Det hjælper tit at forklare, at forældrene bare er ude at skaffe mad. Ligesom du selv er ude at købe ind til dine børn. Så forstår folk det bedre. Men samtidig er det vigtigt at understrege, at dyr netop ikke er mennesker, og at dyreunger ikke skal betragtes som små babyer. DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / FAV N FA U N A E N

VILDTPLEJERNES TRE GODE RÅD 1. Lad være med at kidnappe dyreunger. Lad dem være, medmindre de helt tydeligt er kommet til skade 2. Gør plads til dyrene i din have ved at gøre den vild med vilje. Det har vildtplejerne selv gjort, og nu har de ynglende fuglearter som rødstjert, stillits, munk og sumpmejse. 3. Ring til 1812, og få det gode råd, inden du gør noget. Misforstået hjælp kan være fatalt for dyret.

↓ Nogle gange skal ugleunger have hjælp til at komme til hægterne, hvis de for eksempel har været udsat for kraftig regn, lige efter at de har forladt reden, og er blevet underafkølede.

↑ Vandrefalken havde en dårlig tå og kunne ikke gribe om sit bytte med kloen. Den fik et tåled amputeret, inden den kunne genudsættes.

Misforstået hjælp er desværre årsag til rigtig mange kidnapninger af dyreunger, er parret enige om. Men det hjælper, at Dyrenes Beskyttelse laver årstidshistorier om for eksempel harekillinger, rålam og sæler, som vildtplejerne kan henvise til, når behjertede mennesker er bekymrede. DYRENES BESK Y T TELSE

– Nogle vilde dyr kan jo slet ikke tåle nærkontakten med mennesker. For eksempel harekillinger. Dem tager vi ikke ind. De bliver så stressede, at de dør af det.

SVANENS BEFRIELSE I slutningen af september kom der et opkald til 1812. En svane sad fast ved en søbred. Dyreredder Steffen Prehn kørte derfor ud til søen for at se, om han kunne gøre noget, men det viste sig at der skulle flere hænder til, før svanen kunne reddes fri. Heldigvis trådte Nordsjællands Brandvæsen til og hjalp.

TEKST F IE BAU MADSEN / F OTO STEF F EN PREHN

I slutningen af september kom der et opkald til 1812 fra en bekymret mand. Manden havde sommeren igennem iagttaget en svanefamilie på en sø i området, hvor han boede, og nu var en af svanerne blevet viklet ind i noget bevoksning på søen. Han var bange for, at svanen ikke kunne komme fri af sig selv, og han bad derfor Dyrenes Beskyttelse om hjælp til at tjekke svanen. Dyreredder Steffen Prehn pakkede derfor dyreambulancen og kørte af sted. 12

– Da jeg kom frem, kunne jeg hurtigt se, at jeg ikke ville være i stand til at hjælpe svanen selv. Søens bund var sumpet, så jeg kunne ikke gå derud i waders, og jeg har ikke tilladelse til at sejle en båd derud selv. Svanen sad fast i bevoksning fra et birketræ, der lænede sig ind over søen, og måske noget andet, men den kunne i hvert fald kun bevæge sig rundt i en begrænset omkreds, fortæller Steffen Prehn, dyreredder ved Dyrenes Beskyttelse. DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / FAV N FA U N A E N

NORDSJÆLLANDS BRANDVÆSEN HJALP

Steffen måtte køre hjem igen den første dag. Han ville dog ikke opgive at hjælpe svanen og ringede derfor til beredskabsstyrelsen for at se, om de havde tid til en lille opgave. Desværre havde de ikke mulighed for at hjælpe, men de foreslog at ringe til Nordsjællands Brandvæsen, og det viste sig at være et rigtig godt bud. – Jeg fik fat i en helt fantastisk brandmand, som hedder John. Vi aftalte, at han skulle komme ud til søen og tage en pontonbåd med, så vi kunne sejle ud til svanen sammen. På den måde kunne jeg hjælpe svanen fri, og han kunne sejle båden, forklarer Steffen Prehn. Næste dag mødtes Steffen med et hold fra Nordsjællands Brandvæsen ved søen. Båden blev søsat, og ved fælles hjælp fik Steffen og brandmanden John befriet svanen. For at være sikker på at den var uskadt, sejlede de den i land for at kunne tjekke den ordentligt. – Da jeg havde klippet svanen fri, kunne jeg ikke hjælpe med at sejle båden, og derfor hoppede John i vandet og svømmede os i land igen. Han havde en sikkerhedsdragt på, så han kunne sagtens være i det kolde vand, uden at der skete noget, forklarer Steffen Prehn. DYRENES BESK Y T TELSE

↑ Brandmand John ifører sig sikkerhedsdragt og gør klar til at søsætte pontonbåden. → Havde det ikke været for en opmærksom borger, dyreredder Steffen og brandmand John, var denne fiskesnøre formentlig blevet svanens død.

VIKLET IND I FISKESNØRE OG BEVOKSNING

Tilbage på land kunne Steffen se, at det ikke kun var bevoksning, som svanen sad fast i. Der var også en god portion fiskesnøre indblandet. Svanen blev befriet for både affald og bevoksning, og herefter fik brandmanden John lov til at genudsætte den i søen. – Det var helt fantastisk at kunne hjælpe svanen fri igen, men det var aldrig sket uden brandvæsnets hjælp. Jeg er virkelig glad for, at de gerne ville træde til og give Dyrenes Beskyttelse en hånd med redningsaktionen. Og så var det dejligt at kunne ringe til manden, der havde ringet ind om svanen, og fortælle, at nu var den befriet og atter sammen med de andre svaner i søen, afslutter Steffen Prehn. 13

T E M A / FAV N FA U N A E N

LAD VÆRE Selv om vi har en instinktiv trang til at redde dyr, der ser hjælpeløse ud, så er den bedste hjælp til faunadyrene oftest at lade være. Altså at lade dem og deres omgivelser være i fred.

TEKST JOHANNE GABEL / F OTO MICHAEL CARLSEN OG JOHANNE GABEL

De er sjældent hjælpeløse. Dyrene derude. Tværtimod har de udviklet fascinerende teknikker til at mestre deres liv som hare, ræv, grævling, rådyr, solsort, egern, pindsvin, due, svane, mus eller sommerfugl. – I al min tid i Dyrenes Beskyttelse har vi eksempelvis i vores vagtcentral forklaret, at man skal lade harekillingerne være. De er ikke forladt, men er meget 14

selvstændige og mødes kun med moren få minutter hver aften på fødestedet. Vi forklarer også, at fugleungens forældre som regel er lige i nærheden, men ikke tør at nærme sig, hvis du står der, siger Michael Carlsen, biolog og projektleder for faunadyr i Dyrenes Beskyttelse, hvor han har været med til at rådgive om Danmarks vilde dyr i over 20 år.

DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / FAV N FA U N A E N

Dyrene kan altså klare sig selv, så længe de får lov. De hyppigste uheld for dyrene er, at vi mennesker har rykket deres hjem op ved rode og tømt deres køleskab for mad. Altså ved at fjerne deres levesteder. Det bedste, du kan gøre for dyrene, er derfor at optimere betingelser udenfor, hvor de lever livet.

DYRENES HAVEFEST

FUGLESULT I HAVERNE

– Urørt og sammenhængende natur er det absolut og uden sammenligning vigtigste for faunen lige nu, siger Michael Carlsen og giver et eksempel. – Dyrevelfærden for fugleunger i rederne af hænger af forældrene, som lever af insekter. Der er 2,5 gange flere insekter i mere naturlig skov end i haverne. Der mangler ganske enkelt insekter i haverne. Så for de titusindvis af fugleunger i rederne er det vigtigste for deres velfærd at sørge for insekter og dermed mad til fuglene. Vi bruger millioner af kroner på fuglefoder hvert år. Men det betyder uendelig lidt, i forhold til hvilken have du giver dem.

BLADE PÅ INVITATIONEN Der er masser af liv i bladene, så lad dem endelig ligge på jorden. Den langhårede græsplæne eller et bed og jord, der ikke bliver bearbejdet, er en invitation til insekterne. Sæt plæneklipperne på maksimal klippehøjde, så skåner du blomster som bellis og storkenæb, men holder brændenælder og skvalderkål nede. Lad dertil kvasbunken ligge, så kan det være, at tudse, pindsvin eller vandsalamander takker ja til havefesten, akkompagneret af græshoppemusik. LABRE LARVER PÅ MENUEN Solsort og musvit. Alle kender dem og elsker dem. Men de lider under madmangel, som er synderen, når sangfugle forstummer. Det er maden, der afgør, om fugleungerne overlever, og om musvitten har klare farver, som er et sundhedstegn. Gå efter mottoet: De klare farver fra de labre larver.

VINTERLIV De fleste af de danske faunadyr overlever vinteren ved at gøre det samme, som de gør om sommeren. De har bare ikke unger at bringe til verden og opfostre. Mange insekter er der stadigvæk. Nogle kravler oven på sneen, andre overvintrer som æg, larver eller pupper – og nogle som voksne med aktivt udeliv. Fuglene flokkes om vinteren. Musvit, blåmejse, sortmejse, fuglekonge, træløber. De slår sig sammen, finder føde sammen og sover sammen. Mus, mosegris og muldvarp er aktive hele vinteren. Især musene, som samtidig er mad til overvintrende rovfugle. Pindsvinet går i dvale og vinterhi, mens egern laver forråd og sover længe, hvis det er for koldt til at stå op.

MED OVERNATNING Du kan også lokke fuglene til ved at sørge for gode overnatningsmuligheder, gerne med mulighed for at booke en hel vinter. Det gør du ved, at der er buske, krat eller tætte træer, så der er overdækket skjul, læ og ly. ... OG NATMAD Lad nedfaldsfrugten ligge til insekter, sommerfugle og fugle. Sæt eventuelt et gammelt æble op på en pind i hækken, så kan du være heldig at nogle natsommerfugle også tager imod invitationen til at blive hængende.

DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / FAV N FA U N A E N

BJØRN, ULV OG ADRENALIN I VILDMARKEN

TEKST JOHANNE GABEL / F OTO ASGER THIELSEN

I september brugte han en uges ferie sammen med en mindre gruppe fotografer i Nordens vildmark for at skyde vildt – med kameraet. Til tider åndeløs af lige lovlig meget spænding. Grænselandet mellem Finland og Rusland er et af de få steder, hvor der er chance for at få glimt af såvel den skandinaviske brunbjørn som

ulv og jærv. Det kræver masser af tålmodighed, for det er et møde på dyrenes præmisser. Asger Thielsen var usædvanlig heldig. Resultatet får du her i et lille udpluk af fuldtræffere, som vi har fået lov til at vise med Asgers ord på oplevelsen. Til daglig er Asger Thielsen digital manager i Dyrenes Beskyttelse.

DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / FAV N FA U N A E N

DYRENES BESK Y T TELSE

T ET M E MA A/ /FAV O GNS ÅFAEUTNLAI EV N ← VINGESLAG Jeg var en del af det hele. Birke- og nåleskov, søer, sumpområder – og dyrene. Jeg kunne høre ravne flyve over skjulet, ulve løbe om natten og et kobbel, der hylede inden for 100 meter fra mig.

→ JÆRVEN Jærven er meget sky. Du kan slet ikke være sikker på at se den, selv om du er i området en hel uge. Den kiggede kortvarigt forbi hen ad aften på andendagen. På den sidste aften kom der flere, faktisk talte jeg på et tidspunkt hele tre på én gang.

kan jo ikke bestille de “Du billeder, du gerne vil have.

”

Kun håbe – og være heldig

→ ↑ GRÆNSER Jo længere tid, jeg var der, jo mere tryg følte jeg mig. Det er vilde dyr, så de flygter fra mennesker. Jeg var mere bange for at tabe noget, så dyrene smutter. 18

DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / FAV N FA U N A E N → BJØRNEN Den første nat sov jeg tilfældigvis alene i et primitivt skjul. På døren er der bare en lille skydelås, der passer til et legehus. Et femårsbarn kunne slå døren ind. Klokken 19 hørte jeg nogen, der trampede, og jeg kiggede ud. Det var bjørnen, der kom luntende. Under en meter fra mig og direkte forbi mit skjul, hvor den i løbet af aftenen og natten snusede rundt i området. Det var meget intenst. Men ulykker med bjørne er ekstremt sjældne, og den skandinaviske brunbjørn er som udgangspunkt ikke noget at være bange for.

SKANDINAVISK BRUNBJØRN Lever i Norge, Sverige og Finland og har været udryddelsestruet, men bestanden anslås i dag til mellem 1.000 og 1.300 individer. Lever solitært, er altædende, men foretrækker planter. En voksen han kan veje op til 400 kg. Går i vinterhi, hvor ungerne fødes. De kan blive hos moren i op til tre år.

JÆRV Nordens lille særegne medlem af mårfamilien er med sine højst 30 kg det mindste af Nordens rovdyr. Lever primært solitært. Unger kommer i foråret med kuld på to eller tre. Jærvens latinske navn Gulo gulo betyder grovæder, og den kan nedlægge store byttedyr som rensdyr og elg. Bestanden i Norden anslås til mellem 500 og 600 individer.

GRÅ ULV Ulven er i familie med tamhunden. Lever typisk i store flokke bestående af et forældrepar og deres unger fra de sidste to år. Overvejende kødæder og lever primært af hjortevildt. Ulvebestanden anslås til mellem 400 og 500 individer i Skandinavien.

← ULVEN Ulvene patruljerer store territorier, ofte mindst 50 gange 50 kilometer. De kommer enten i flokke eller som enspændere. DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / FAV N FA U N A E N

Forsker i fiskevelfærd, ph.d. Albin Gräns på mission i havopdræt for at undersøge hjertefejl på forskellige typer regnbueørred

DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / FAV N FA U N A E N

FISKEDOKTOREN Han kigger ind i fiskene og rapporterer fra et univers, der er langt mere bevidst, end mange af os aner. Forskningen i fiskevelfærd giver mening for Albin Gräns, der med små forbedringer kan hjælpe oceaner af dyr.

T E K S T J O H A N N E G A B E L / F O T O P R I VAT

Kald ham fiskehvisker, fiskedoktor eller fiskeforsker. I hvert fald tager han både blodprøver, røntgen og scanninger af fiskene, og han undersøger, hvorfor de bliver stressramte, har hjertefejl og dør af livsstilssygdomme. Albin Gräns er ph.d. og forsker i fiskevelfærd ved Sveriges Landbrugsuniversitet og har gennem 15 år arbejdet med fisk, både i havet og i opdræt som landbrugsdyr. – Den forskning i dyrevelfærd, som jeg laver nu, føles meget rigtig, fordi selv små forbedringer kan påvirke enormt mange dyr, siger Albin Gräns, som er hjemme i Göteborg igen efter et nyligt togt med en dansk fisketrawler, hvor han undersøgte, hvordan fiskene dør ved fangsten. Togtet er led i et projekt, der involverer både forskere, fiskere og Dyrenes Beskyttelse, og har til formål at finde frem til en effektiv og smertefri aflivning af de fisk, som ender på vores spisebord. Albins forskning når bredt ud, fordi den berører et stort erhverv, mange millioner dyr og er banebrydende internationalt, hvor hele Norden, USA og Grækenland indgår i feltet. STRESSRAMTE FISK I opdræt dør cirka 20 procent af laksene i sidste del af væksten.

– Vi ved nu, at det kan hænge sammen med, at fisken udvikler hjertesygdomme fra kronisk stress ved for eksempel håndtering og sygdom i opvæksten, fortæller forskeren.

DYRENES BESK Y T TELSE

Ved trawl dør fiskene primært af akut stress i nettet. Sandsynligvis fordi fangsten tager to til fem timer, hvor fiskene befinder sig i nettet. – De fleste er døde, når de kommer op, og de har mistet stort set alle deres skæl. Du kan se skellene, som ligger i havoverfladen, siger Albin Gräns og forklarer, at målet er en aktiv, effektiv og smertefri aflivning af fisk, som kun har været kortvarigt i nettet. BEVIDST UDEN BEVÆGELSE Albin Gräns tager blodprøver for at måle stress og foretager røntgen og scanninger for at se efter skader. Med en lille hat udviklet til formålet kan han desuden måle fiskenes hjerneaktivitet.

– Tidligere har man blandet det sammen, at når fisken var passiv, altså ude af stand til at bevæge sig, så var den bedøvet eller bevidstløs, siger Albin Gräns og eksemplificerer med den udbredte praksis med at nedkøle fisk. – … selv om fisken hurtigt bliver immobil, så er den ved bevidsthed, og der er stressrespons i meget lang tid, inden den bliver bevidstløs og til sidst dør. SELVFØLGELIG SANSER FISK Fiskeforskeren får ofte spørgsmålet, om fisk kan sanse og føle smerte og stress. Men ikke fra fiskeopdrætterne.

– Det behøver du ikke at overbevise dem om. De ved det allerede. Det er jo åbenbart, at fiskene bliver syge og dør som reaktion på smerte og stress, så det er mere et spørgsmål om, hvordan vi kan gøre noget ved det. 21

KL ÆKKELIGT KICK

KYLLINGERNE KLÆKKER HJEMME Kyllingerne klækker i stalden, hvor de skal bo hele livet, med adgang til hus og have. En varm velkomst til livet, som er de færreste slagtekyllinger forundt. Kom med til Rokkedahl Food, hvor haner galer, høner bader, og kyllinger pipper.

TEKST JOHANNE GABEL / F OTO THOMAS DEGNER

Yderst og øverst på et kyllingenæb er en lille spids. Den bruger kyllingen som hakkejern for at prikke hul på æggeskallen indefra. For os, der følger arbejdet udefra, er der først et lillebitte kighul, så slår skallen revner, inden det endelige kickoff, hvor hele kalotten ryger af æggeskallen, og kyllingen maver sig ud. VARM VELKOMST TIL LIVET På forbløffende kort tid forvandler den lille våde skabning sig til dunet gul kylling, der pipper og tripper rundt. Denne dag kan vi til overflod følge alle stadier, mens 4.500 kyllinger klækker i stalden hos en af Rokkedahls producenter på gården Kærsminde ved Kolding. Lige netop de her kyllinger træder direkte ud i det tørre savsmuld på et lunt gulv i stalden, hvor de skal blive hele deres liv. Så snart fjerdragten er blevet til en hæderlig overfrakke, bliver der åbnet til hønsegården udenfor.

Hvis du har set en nyudklækket fugleunge, så ved du, hvor sårbart og skrøbeligt liv det er. Den rå virkelighed for de mange millioner slagtekyllinger til danske maver er typisk, at kyllingerne klækker i rugeskabe, hvor de første kyllinger må vente op til 20 timer på, at de sidste klækker. Herefter skal kyllingerne igennem procedurer på rugeriet og transport, før de bliver sat ind i stalden. Kyllinger kan derfor været uden foder og vand i mange timer, som det er beskrevet i en nylig rapport fra Aarhus Universitet

TRYGHED Rokkedahl Food har besluttet at give alle de økologiske og fritgående kyllinger en anderledes varm velkomst til livet ved at udklække dem hjemme i stalden.

– Det har virkelig været et løft for velfærden for vores kyllinger, siger Ulla Rokkedahl, chef for markedsforhold og koordinering i Rokkedahl Food, og fortsætter: – Det giver også mere ensartet vækst og slutvægt på vores kyllinger, fordi de har adgang til maden med det samme, siger hun og forklarer, at ensartetheden desværre er vigtig i produktionen. Tommy Dideriksen, produktionskonsulent for Rokkedahl Food, fortæller om en mærkbar – eller hørbar – forskel på kyllingernes start i livet: – Vores kyllinger, der klækker i stalden, pipper stille og roligt, og de spiser, før de drikker, siger han og henviser til rapporten fra Aarhus Universitet, der blandt andet viser, at væskebalancen hos staldklækkede kyllinger er bedre end rugeriklækkede kyllinger. Han forklarer, at det hele kræver omhyggelig pasning fra landmandens side og en nøje indretning og styring af staldenes klima, så det så at sige kan udruge og passe på kyllingerne i den spæde start. →

DYRENES BESK Y T TELSE

KL ÆKKELIGT KICK

DYRENES BESK Y T TELSE

KL ÆKKELIGT KICK

↑ Ud af ægget: Fra kighul til kickoff går der få minutter

→ ROKKEDAHLS RØDE TRÅD

Ulla Rokkedahl er tredje generation i familievirksomheden, som har satset bevidst og investeret alt på at omlægge indtil videre halvdelen af alle stalde til økologiske eller fritgående dyr. De har også bygget eget slagteri for at spare dyrene for transporten til slut.

rencen og kravet fra detailhandlen og forbrugerne om ensartede kyllinger til ensartede stykpriser til stadighed er svært at hamle op med. Heldigvis stiger salget af økologiske og fritgående kyllinger:

Jacob Roland Pedersen, administrerende direktør i Rokkedahl Food, er også med i stalden denne onsdag og fortæller, at de kyllinger, som vi ser, er resultatet af et helt klart mål:

– For fem år siden solgte vi 200.000 fritgående kyllinger. Det er steget til 600.000 i dag. Tilsvarende er vi gået fra cirka en million økologiske kyllinger til cirka 1,7 millioner i dag. Men så længe vi er oppe imod de billige hurtigtvoksende kyllinger, så bliver det svært at fordoble økologien, selv om vi gerne ville og har kapacitet og mulighed for at gøre det.

– Vi vil lave det bedste, du overhovedet kan få. Han fortæller også, at virksomheden hele tiden hæver barren. I dag har ingen af Rokkedahls kyllinger trædepudesvidninger, og strategien er at overgå til langsomtvoksende racer i hele produktionen – også den konventionelle del. Til trods for at priskonkur-

HVORDAN MOR OG FAR HAR HAFT DET ... Rokkedahl har klækket alle økologiske og fritgående kyllinger i egen stald i det sidste halve år. Årligt bliver det til i alt 2,4 millioner kyllinger. Virksomheden har desuden hjemtaget de høner og haner, som er mødre og fædre til kyllingerne. →

DYRENES BESK Y T TELSE

KL ÆKKELIGT KICK

Når forældrene har det godt, har kyllingerne det godt.

ANBEFALET AF DYRENES BESKY T TELSE

Rokkedahl Food kyllinger er 'Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse'. Kyllingerne kan købes i dagligvarebutikker i hele landet.

DYRENES BESK Y T TELSE

KL ÆKKELIGT KICK

↑ Kyllingerne her er 44 dage gamle og store nok til at være i hønsegården, hvis de har lyst.

→ – Hvordan mor og far har haft det, er afgørende for,

hvor godt kyllingerne har det, siger Jacob Roland Pedersen.

– Tidligere købte vi daggamle kyllinger, primært fra Østrig, men vi har taget høner og haner hjem, fordi vi vil fremtidssikre den økologiske og fritgående produktion, eksempelvis kravet om, at de skal have adgang til det fri. Det kan vi ikke sikre os, hvis vi køber kyllingerne fra et andet land. Nu har vi dem helt tæt på. Så er vi sikre på, at de har det godt, siger direktøren. Det skal vi selvfølgelig lige se med egne øjne. Så vi tager den korte tur til gården, hvor høner og haner bliver lukket ud til støvbad, nedfaldsæbler og frisk efterårsluft. Hvis der var lavmælt pippen i kyllingestalden, så er der et højlydt kor af hanegal her, hvor det hele starter. Rapporten ”Dyrevelfærdsmæssige effekter ved klækning af slagtekyllinger på stald,” fra Aarhus Universitet, juni 2020. 26

ROKKEDAHL FOOD KYLLINGER

1. Fritgående høner og haner står for forsyningen med naturligt befrugtede æg til produktionen. Racen er ranger gold, som er en robust langsomtvoksende type, der i øvrigt intet har til fælles med æglæggende høns eller de hurtigtvoksende såkaldte turbokyllinger. 2. Æggene klækker i staldene hos Rokkedahls producenter, og kyllingerne har adgang til mad og vand fra starten. Kyllingerne skånes dermed for ventetid i rugeskab, transportbånd, sortering, pakning, venterum, transport til klækkestald og ankomst til helt nye omgivelser inden for deres allerførste levedøgn. 3. Kyllingerne har tørt savsmuld, varme og ventilerede stalde. Efter 35 dage får de adgang til hønsegård med græs, træer og buske. De slagtes ved 56-61 dage på Rokkedahls eget slagteri, hvilket minimerer transporten. 4. Rokkedahls kyllinger har ingen trædepudesvidninger. Antibiotikaforbruget er minimalt. Indtil videre er der ikke brugt antibiotika i nogen besætning i 2021.

DYRENES BESK Y T TELSE

U A N S VA R L I G T

DYBT HUG I DYRS RET Et historisk tilbageslag for dyrevelfærdslovgivning i Danmark. Sådan ser Dyrenes Beskyttelse på de vedtagne naturnationalparker, fordi de er gennemført med et kæmpe anslag mod dyrenes retssikkerhed.

TEKST JOHANNE GABEL

– Sådan som naturnationalparkerne blev vedtaget, tager de hverken ansvar for de udsatte husdyr bag hegn eller for den gennemgribende omlægning, der er brug for som svar på biodiversitetskrisen, siger direktør for Dyrenes Beskyttelse Britta Riis og fortsætter: – Kun knap fem måneder efter ikrafttræden af den nye dyrevelfærdslov besluttede et politisk flertal at skære store lunser af loven for at gennemføre naturnationalparker. Uagtet at al dyrevelfærdsfaglig ekspertise har frarådet det. RYSTENDE

– Det er rystende, at vores politikere underminerer det enkelte dyrs fundamentale retssikkerhed på den måde. Det kommer ikke alene til at berøre samtlige naturnationalparker, men samtlige naturprojekter med græssende dyr, fordi der skabes usikkerhed om, hvorvidt der er tilstrækkeligt opsyn med de græssende dyr, og fordi det i praksis ikke er til at skelne det ene projekt fra det andet, når almindelige mennesker er på tur og opdager syge, tilskadekomne eller magre dyr derude, siger Britta Riis og fortsætter: – Det underminerer også befolkningens opbakning til naturnationalparkerne og der er ingen, der forstår, hvorfor det er nødvendigt at lave denne undtagelse fra dyrevelfærdsloven. Dyrenes Beskyttelse anerkender biodiversitetskrisen som en af de største udfordringer for såvel mennesker som dyr. Det er indiskutabelt, og krisens primære årsag er, at urørt natur med rigt dyre- og planteliv bliver erstattet med landbrug, skovbrug og havbrug med en artsfattigdom svarende til golde ørkner. DYRENES BESK Y T TELSE

IKKE ANSVARLIGT

– Der er med andre ord brug for gennemgribende nytænkning for at ændre udviklingen. Statens naturnationalparker er et forsøg på at komme naturen og de vilde arter i møde og kunne som sådan være et vigtigt fingerpeg om retningen. Men det er og bliver nålestiksindsatser at hegne få naturområder ind og sætte husdyr derud for at pleje arealerne, alt imens man løber fra ansvaret for husdyrene i form af undtagelser fra dyrevelfærdsloven, siger Britta Riis og understreger: Derfor er naturnationalparkerne blevet til et problem i stedet for en løsning, og dispensationen fra dyrevelfærdsloven skal rulles tilbage. Vi slipper ikke taget i denne her sag.

NATURNATIONALPARKER Den 3. juni 2021 vedtog Folketinget de love, som sætter rammerne for naturnationalparker i Danmark. Lovene indebærer mulighed for at dispensere fra dyrevelfærdsloven for de græssende dyr, som vil blive sat ud i parkerne for at pleje naturen. Dyrenes Beskyttelse har, lige siden forslagene kom i høring den 15. januar 2021, arbejdet intenst på at få undtagelserne taget ud af lovrammen. Det lykkedes at få sat stort fokus på forholdene for husdyr i naturnationalparkerne, herunder at få tilsagn fra miljøministeren om blandt andet tilsyn med dyrene, evaluering af dyrevelfærden og forvaltningsplaner for, hvordan dyrenes velfærd sikres, herunder med mulighed for tilskudsfodring. Men det er er langtfra godt nok. Derfor kæmper Dyrenes Beskyttelse videre.

K R AV F O R K A LV E

BRUTAL TRANSPORT AF SPÆDE KALVE Tyrekalve er tilovers i den danske mælkeproduktion. Den problemstilling bliver for mere end 33.000 kalve årligt løst ved en lang, udmattende transport til primært Holland.

T E K S T P E R N I L L E S C H O U S B O E / F O T O A N I M A L W E L F A R E F O U N D AT I O N I L L U S T R AT I O N A N N E - S O P H I E H E L G E R

I Holland indgår kalvene i en produktion af såkaldt lyst kalvekød. Kalvene fedes op i golde staldsystemer med begrænset adgang til stråfoder, som ellers er vigtigt for kalvenes trivsel. Kødet er en delikatesse i flere lande i Sydeuropa, men er reelt et udtryk for blodmangel, fordi kalvene ikke får nok jern i foderet. Produktionen er ikke lovlig i Danmark, hvor en så restriktiv fodring er forbudt. 28

DYRENES BESK Y T TELSE

K R AV F O R K A LV E

Kalvene er helt ned til 14 dage gamle, og de ender på destinationen, op til 24 timer efter at de har forladt deres stald i Danmark. Transporterne i sig selv er dybt problematiske, og dertil kommer, at kalvene sendes ned til en produktion, hvor de bevidst fejlernæres.

KALVE ER IKKE EGNET TIL LANGE TRANSPORTER Ifølge EU’s transportforordning må ingen dyr transporteres, medmindre de er egnet til den påtænkte transport, og alle dyr skal transporteres, så de ikke kommer til skade eller påføres unødig lidelse.

RISIKO FOR SULT OG TØRST De mere end 33.000 danske spæde kalve risikerer langvarig sult og tørst på transporterne. De får ikke den mælk, som de stadigvæk er helt af hængige af. De drikkeanordninger med vand, der er placeret om bord på lastbilerne, kan kalvene ikke nødvendigvis finde ud af at bruge, og de får ikke den nødvendige individuelle hjælp. Det viser Dyrenes Beskyttelses aktindsigter i transporternes logbøger og videooptagelse af de lange ture.

Dyrenes Beskyttelse vurderer, at det inden for transportforordningens rammer er muligt at indføre et dansk forbud mod lange transporter af spædekalve.

Ud over at loven ikke bliver overholdt på transporterne, og kalvene risikerer sult og tørst, så er spæde kalve slet ikke egnet til at blive sendt ud på lange transporter i så ung en alder:

– Der er ingen tvivl om, at de her transporter belaster kalvene. Der bliver jo slet ikke taget hensyn til, at der er tale om sårbare dyr med helt særlige behov. Det kan og skal stoppes, siger Ditte Erichsen.

– Kalve i to- til fireugersalderen, som er den alder, hvor langt størstedelen af kalvene eksporteres, har endnu ikke udviklet et aktivt immunsystem. De er således meget modtagelige for infektioner, og risikoen for smitte stiger naturligvis ved sammenblanding med kalve fra andre besætninger, siger Ditte Erichsen, master i vurdering af husdyrvelfærd og dyrlæge i Dyrenes Beskyttelse.

Bliv klogere og skriv under imod de brutale kalve transporter: dyrenesbeskyttelse.dk/stop-transport-af-kalve

DYRENES BESK Y T TELSE

Dyrenes Beskyttelse arbejder for at få indført følgende sætning i Bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport: ”Kalve under otte uger anses ikke for egnet til transporter på mere end otte timer.”

44.065 danskere har sammen med Dyrenes Beskyttelse skrevet under på et brev til fødevareminister Rasmus Prehn, hvori vi kræver et forbud mod de lange transporter ved at få kalvene erklæret uegnede til transport. Du kan stadig nå at skrive under, inden vi overrækker ministeren brevet og de mange underskrifter.

BREVK ASSEN

DILEMMA MED DYR K L O G E T Y P ER

L U F T R O T T ER

M U L D VA RP EM Ø RK E

Er det rigtigt, at grise er meget kloge – mindst lige så kloge som hunde. Eller er det bare noget, man siger? / Hannah

Jeg er for nylig flyttet fra landet til København, og der er jo en hel del duer. Jeg er blevet advaret om, at duer er luftens rotter. Bærer de virkelig mange sygdomme? Og hvis ja, hvor får de dem så fra? Og er det egentlig farligt for os mennesker? / Frederik

Er muldvarpen blind? Eller bare svagtseende? Og hvordan finder den vej nede i jordens mulm og mørke? / Lisbeth

Kære Hannah

Grise regnes for at være meget intelligente dyr. Forskning viser, at grise lærer af hinanden og kan samarbejde. De kan også kende forskel på hinandens personlighed og have medfølelse med hinanden. De har en god hukommelse og lærer nemt labyrinter og andre prøver, hvor de skal finde frem til en genstand. De kan også lære, hvad symboler betyder, og forstå betydningen, hvis man kombinerer flere symboler. Ligesom de kan finde ud af at bruge et spejl til at finde mad, som de ikke kan se, og de kan lære at bruge et joystick til at flytte en curser på en skærm, ligesom chimpanser kan. Til de meget intelligente pattedyr regnes især chimpanser, hvaler, delfiner, men derudover er det svært at lave en rangliste over dyrearters intelligens eller klogskab. De er som arter udviklet til helt forskellige måder at leve på.

Kære Frederik

Duer har ikke flere sygdomme end andre fugle, og fugles sygdomme er sjældent farlige for mennesker – om end for eksempel ornitose og fugleinfluenza er eksempler på noget, der kan smitte mennesker. Generelt er pattedyr dog langt farligere, og du kan givet få flere sygdomme (zoonoser) fra vores medpattedyr. / Michael Carlsen

Kære Lisbeth

Nej, muldvarpen er ikke blind. Jeg er ikke engang sikker på, at den er egentlig svagtseende. Dens øjne er bare meget små, og derfor kan den jo ikke se lige så meget som dyr, der bruger synet meget og derfor ofte har meget store øjne. Desuden dækkes muldvarpens øjne af pelsen, når den ikke lige vælger at bruge dem. Til gengæld har den 'følehår' over hele kroppen. Specialiserede hår, der rager længere ud end andre hår – og som hele tiden giver den en rigtig god kontakt med dens gangsystem. Lidt som knurhår – bare over det hele. / Michael Carlsen

/ Birgitte Iversen Damm

VIND EN MULEPOSE Send dit spørgsmål om dyr eller dyrevelfærd til vores eksperter på dilemma@dyrenesbeskyttelse.dk BIRGIT TE IVERSEN DAMM CHEFKONSULENT FOR L ANDBRUGSDYR & MINK

MICHAEL CARLSEN BIOLOG OG PROJEKTLEDER F OR FAUNADYR

DYRENES BESK Y T TELSE

SVENSKE ALBIN GRÄNS HAR ET SPECIELT ARBEJDE. HAN FORSKER I

PIGENAVN

DV 04/21 ©ULLA

GUDINDE

LITER

VEJ

TRÆ

NYVASKET DYR?

DØDT DYR?

SIDSTE ØSTRIG

TÆNKSOM FISK?

KØKKENUDSTYR

GENGIVELSEN

MODIG FISK?

DES ISLÆNDER

PIGENAVN SVIDER FRI

LÆNGDEMÅL

ONDT

TUDEN

HUNDESTED?

SPANIEN

FISK

FREMMED

DUMHED

NORGE OMRÅDERNE

TONE

LØFTE

STRAKS

NEDBØR

ARVEANLÆGGET

VEST

SKAL FISK FORH.VIS

TO ENS

FUGT

UJÆVN

ILT

STEDORD

DYR

SAMLE

TO ENS

BANKER

NORGE

4 CIFFER

GRISELYD

FLOD

STÆNGEL

LITER NAVN

TOBAKSPRODUKT ROM.TAL

ØSTRIG

Senest den: 23. januar 2022

DØD FUGL?

URAN

KALIUM

SØLLE

ANGÅ

ILD

ENORM

PIGENAVN

KLOKKE

FISKETEGN?

SLYNGPLANTE

Eller på: dyrenesbeskyttelse.dk/kryds eller Konkurrence@ dyrenesbeskyttelse.dk

DRIK

DESSERT

KLOKKER

ARVEANLÆG

KAMP I LUFTEN?

PERIODE

ANTAL

TANKE

FÅREKLÆDER?

STILLE

TYSKLAND

TONE

G E

N S S

M Å

V E

U E

A R

N E

E G

A M

N E

I R

M A

R Æ D

D T

S R

M S

1: Hvad skal der på menuen for at hjælpe fuglene i haven? 2: Hvad var der galt med vandrefalken, som blev hjulpet på Våbensted Vildtplejestation?

E D

S D

QUIZ

N Å

Løsningen var: Gedemarked

DV 03/21 ©ULLA

9 SÆR

← Løsningen fra nr. 3/2021. V

Vindere nr. 3/2021: Børge Jakobsen Aalborg Øst Anneli Huotari Vallensbæk Karen Krøyer Rudkøbing Jeres præmie er på vej!

DENGANG

FUGL, DER ER UDE AT SVØMME?

Mulepose med Dyrenes Beskyttelses logo Skriv kodeordet på et postkort, og send det til: Dyrenes Beskyttelse Redaktionen Buddingevej 308 2860 Søborg

TYSKLAND OPFINDSOMME ALFAB. FØLGE

Vind

HOS ROKKEDAHLS PRODUCENTER KLÆKKER KYLLINGERNE

DYRENES BESK Y T TELSE

SÆT DIT AFTRYK FOR DYRENE Dyr er vigtige for os mennesker. Men dyr er også afhængige af, at vi mennesker behandler dem ordentligt, uanset om dyrene er i familier, landbruget eller naturen. Ved at betænke Dyrenes Beskyttelse i dit testamente er du med til at sikre, at der altid er hjælp klar, når dyr kommer i nød, at lovgivningen tager hensyn til dyrs behov, og at der bliver skabt respekt om dyrs behov. Det har været vores opgave i 145 år, og med din hjælp vil vi også sikre det i fremtiden. Det er gratis at oprette et testamente, uanset om du vælger at betænke Dyrenes Beskyttelse med et bestemt beløb eller en andel af din arv. Du kan sagtens betænke dine nærmeste samtidig. Alle donationer kommer dyrene til gavn. Læs mere på www.dyrenesbeskyttelse.dk/testamente, eller ring uforpligtende til testamenterådgiver Marit Ytterdal på 33 28 70 09, og hør mere.

PROTEKTOR Hendes Majestæt Dronningen BESTYRELSESFORMAND Per Jensen DIREKTØR Britta Riis SEKRETARIAT Buddingevej 308 2860 Søborg www.dyrenesbeskyttelse.dk 33 28 70 00 db@dyrenesbeskyttelse.dk

MEDLEMSSERVICE Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 9-15.30 33 28 70 25 medlem@dyrenesbeskyttelse.dk NÆSTE BLAD Omdeles uge 9 OPLAG 50.521 ifølge senest kontrollerede oplag ved Danske Medier

ANSVARSHAVENDE Per Jensen, bestyrelsesformand REDAKTØR Johanne Gabel jga@dyrenesbeskyttelse.dk LAYOUT Pernille Stokholm FORSIDEFOTO Asger Thielsen Artikler og annoncer i bladet gengiver ikke nødvendigvis foreningens holdning. Eftertryk i uddrag tilladt med kildeangivelse.

N VA

EM ÆRK

TRYK Denne tryksag er produceret CO2-neutralt hos Stibo Printing Solutions ISSN: 2596-5158

Tryksag 5041 0004

Denne tryksag er klimakompenseret i henhold til ClimateCalc. Kompensation er købt hos: South Pole Carbon www.climatecalc.eu Cert. no. CC-000001/DK

PEFC/09-31-017

Kolofon:

dyreven KæreKære dyreven En ny rekord har i sommer 2.476 killingerIND hjemløseI i de HORNUGLE VARgjortSMURT ETførsteHELT KILO FEDT sommermåneder. Det er en hjerteskærende rekord, der betyder, at En stor hornugle lå skræmt vid liv ogpå sans et krat i Hammelog ogtriste nyfødte killinger starterfra deres de imest grusomme kæmpede måder.for sit liv. Et tykt lag fedt klæbede til uglens krop, så den hverken kunne stå på sine ben eller flyve. Forsvarsløse killinger er blevet svigtet og smidt i skraldespande, Heldigvis så en forbipasserende den nødstedte fugl og ringede straks dumpet på veje eller efterladt i skove til egen skæbne. Hvis til Dyrenes Beskyttelses 1812.i En kredsformand rykkede killingerne ikke bliverVagtcentral fundet og bragt sikkerhed, risikerer de at hurtigt ud og kørte uglen til vildtplejestationen i Aarhus. Her fik den dø af tørst eller hedeslag – eller de ender deres dage som bytte nænsomt renset og tørret hver eneste fjer. Med tålmodighed og kærlig for vilde dyr. pleje kom den flotte fugl sig og kunne igen flyve ud i friheden. Heldigvis bliver mange af killingerne reddet i sidste øjeblik og I år har Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 indtil videre modtaget kommer på et af vores internater, hvor de får al den pleje og hele 117.465 opkald om dyr i nød fra bekymrede borgere. Det svarer til omsorg, de har brug for. 430 opkald om dagen!

Ho rn ug len fik r af re ns et sin e fje r én fo r én . De t va dfe alt at vig tig t, te t ko m af, ell er s vil le ug len ha ve svær t ve d at ho lde på va rm en .

De fårhjælp med andre ord ensom ny start på livet fuld af de mange opkald Takket være fra støtter, dig, kan vi besvare ogtiltryghed. og rykkekærlighed hurtigt ud nødstedte dyr i hele Danmark.

↑

10 små kattekillinger var dumpet i en skraldespand ved Langesø på Fyn. Heldigvis blev disse killinger fundet af hunden Lady Gaga og dens ejer, der var på gåtur. Det lykkes at redde 8 ud af de 10 killinger.

Af hjertet tak for din støtteredder – og rigtig glædelig jul! Sommerens helte dumpede killinger

Hunden Lady Gaga er blot én af sommerens helte. Da hun var Støt på Med venlig hilsen ude at gå med sin ejer, stoppede hun op ved en skraldespand MobilePay 23155 ved Langesø på Fyn på en meget insisterende vis.

(skriv UGLE i kommentarfeltet)

→

Yvonne Johansen Støt sommerens svigtede dyr NU Dyreværnschef

→

Det var et smu kt syn, da den Læs mere omflott killingerne e ugle bred te sine ving er og uden besvær fløj tilba ge ud i natu ren.

Klip herinden betaling Afrives

KVITTERING

Overførsel fra kontonummer

GIROINDBETALING 8

Indbetaler

JA TAK, jeg vil gerne hjælpe nødstedte dyr: JA, jeg vil gerne hjælpe svigtede dyr

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.

237-1200

Buddingevej 308, 2860 Søborg, CVR 21707414

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

 150 kr.

 155 kr.  350 kr.  265 kr.  700 kr.  505 kr.   Andet kr.

Tusind tak – alle bidrag hjælper Kroner

Øre

Til maskinel aflæsning - Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Betalingsdato

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 4030S 2013-12 DB 485-27987

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

Øre