Dyrevennen 6 2017 by Dyrenes Beskyttelse

DYREVENNEN DECEMBER 2017 | NR. 6

DANSKERNE FRAVÆLGER FOIE GRAS

TEMA

DYR ER GODT FOR SJÆLEN

Kæledyr gør ejerne i godt humør. Og dyr kan generelt påvirke os positivt, hvad enten det drejer sig om kæledyr, servicehunde eller rideterapi. Tema om dyrs positive påvirkning side 8

| Leder & Kort fortalt

Dyrenes Beskyttelse mener

DYR GIVER MENNESKER GLÆDE

S AF | PER JENSEN DYRENES BESKYTTELSES PRÆSIDENT

ervicehunde og terapidyr, besøgshunde og læsekatte. Der er mange forskellige begreber, men det dækker over det samme: Nemlig at vi mennesker kan få noget godt og brugbart ud af samværet med dyr. Vi har i årtusinder haft både landbrugsdyr og kæledyr – og samspillet mellem mennesker

KORT FORTALT

og dyr beriger os med en masse positive oplevelser. De fleste af os genkender det givende i at gå en tur med familiehunden, klappe katten eller det rolige arbejde med at strigle en hest. Og 45 pct. af alle danske husstande, eller godt 1,2 millioner husstande, har et eller flere

TEKST | MARIE HOUGAARD FOTO | ARKIV/DYRENES BESKYTTELSE

JAGT MED ROVFUGLE – NEJ TAK Selvom det har været forbudt i 50 år, vil regeringen og DF gøre det lovligt at jage med falke og andre rovfugle igen. Men rovfuglejagt resulterer i, at et, højst sandsynligt stort, antal fugle vil komme til skade og ikke blive samlet op efterfølgende – ligesom det er svært at holde rovfugle på en måde, der tilgodeser fuglenes natur. Og Dyrenes Beskyttelse ønsker ikke et øget antal rovfugle holdt i bur. Derfor har Dyrenes Beskyttelse sendt et høringssvar til Miljøstyrelsen for at bremse lovforslaget.

BERIGTIGELSE I sidste nummer af Dyrevennen, september 2017 nr. 5, fremgik det i artiklen ”Danskerne går efter dyrevelfærdsmærker”, at ni ud af 10 orienterer sig efter dyrevelfærdsmærker, når de køber ind. Det drejer sig imidlertid om de indkøbsansvarlige danskere, der går op i dyrevelfærd. Vi beklager fejlen. 2

DYREVENNEN

INDHOLD kæledyr. At dyr er givende for mennesker, er der ingen tvivl om. Men en gruppe mennesker har et særligt samarbejde med hunden, nemlig de mennesker med psykiske lidelser, der har en servicehund. Her bliver hunden ikke kun menneskets bedste ven, men også den bedste kollega. Samarbejdet med en servicehund er i høj grad et arbejdsfællesskab, hvor hunden udfører et vigtigt job for ejeren, der til gengæld sørger for pauser, socialisering og motion. For en servicehund er ikke kun en kollega, den er også en helt almindelig hund, når den har fri.

Det er positivt, at flere får øjnene op for de kvaliteter, dyr kan have i professionel sammenhæng, men arbejdet må aldrig blive på bekostning af dyrets velfærd. Et arbejdende dyr skal, uanset arbejdets karakter, have opfyldt sine behov, stimuleres og have den nødvendige ro og tryghed. På den måde bliver både samarbejdet med mennesker, men også dyrets liv det bedst mulige. Det kan vi mennesker give dem – og derfor hører dyr og mennesker sammen. For dyr er godt for sjælen.

FLERE VILDSVIN I DANMARK En trynet gæst er kommet på besøg i landet, for op gennem 2017 er der nemlig set flere vildsvin end før i Danmark. Flere steder er der blevet spottet stribede smågrise sammen med søer, hvor man tidligere primært har observeret handyr, oplyser vildtkonsulent Klaus Sloth fra Naturstyrelsen Sønderjylland. Dyrene er observeret i Sønderjylland i området fra landegrænsen og op til egnen omkring Haderslev. De er vandret ind over grænsen fra Tyskland, hvor der er en stor bestand af vildsvin.

1 MIO.

SAMLET FRONT MOD LANGE DYRETRANSPORTER Det var flere kasser fulde af underskrifter, der d. 21. september blev overleveret til EU-Kommissionen som protest mod lange dyretransporter. I alt lå der en million underskrifter klar til EU-kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed Vytenis Andriukaitis. Underskrifterne kommer fra stort set hele EU, der altså samlet bakker op om sagen. Direktør i Dyrenes Beskyttelse Britta Riis mener, de lange transporter bør stoppe nu. – Det er altafgørende, at vi får sat en stopper for de lange dyretransporter. Det er uacceptabelt, og vi håber, at sagen nu, med de mange underskrifter, bliver taget alvorligt på EU-niveau, siger Britta Riis. DYREVENNEN

DANSKERNE FRAVÆLGER FOIE GRAS Der er mindre foie gras på de danske borde: Ny undersøgelse viser, at otte ud af 10 danskere ikke spiser foie gras. Derudover viser tal fra Danmarks Statistik, at importen af foie gras generelt har været faldende siden 2006 TEKST | RENÉ RAU-ANDERSEN FOTO | VIER PFOTEN, SCREENDUMP

oie gras. ”Delikatessen” baseret på en opfedet ande- eller gåselever er ikke længere en populær ret i Danmark. Det fremgår af en ny Epinion-undersøgelse foretaget for Dyrenes Beskyttelse. Undersøgelsen viser, at hele 80 pct. af danskerne ikke spiser foie gras. Det er forbudt at producere foie gras i Danmark, og Dyrenes Beskyttelse har længe advokeret for også at få indført et forbud mod at importere den kontroversielle ret. Derfor vækker det glæde hos direktør i Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis, at det kun er få danskere, som spiser foie gras. – Det er gode nyheder og tal, som vi er meget begejstrede for. Fra Dyrenes Beskyttelse lyder opfordringen, at man som forbruger aldrig køber foie gras eller bestiller det på restauranter, da produktionen foregår under helt uacceptable forhold, som strider mod alle forestillinger om god dyrevelfærd, siger Britta Riis. 4

DYREVENNEN

En produktion under miserable forhold Betegnelsen foie gras er fransk og betyder direkte oversat ”fed lever”. Det er netop den store fedtlever, som er det særlige ved foie gras. Ved at tvangsfodre ænder og gæs vokser deres lever til en unaturlig stor størrelse. Produktionen er forbudt herhjemme, da foie gras kun kan produceres under forhold, som involverer tvangsfodring, hvilket strider imod den danske dyreværnslov. Tvangsfodringen sker ved, at fuglen fastholdes. Herefter føres et 30 cm langt rør ned i halsen på den, hvor en blanding af majs og olie pumpes direkte ned i mavesækken på fuglen. Ofte fastholdes fuglene ved at blive fikseret i små bure uden mulighed for at vende sig. Fuglene lider stor skade under tvangsfodringen. De oplever store smerter og lidelser samt udvikler stresssymptomer og sygdomme, mens nogle fugle ikke kan stå oprejst, fordi leveren bliver for stor. Som resultat af tvangs-

fodringen udvikler gåsen eller anden det, som kaldes en syg fedtlever. Den er seks til 10 gange så stor som en normal lever. – Foie gras produceres under grusomme forhold. Det er dyremishandling, og fuglene lider under produktionen. Tvangsfodringen giver dyrene akut diarré og åndedrætsbesvær, og det er en sygelig tilstand, når fuglene udvikler en stor fedtlever. Derfor er dødeligheden i en foie grasproduktion 10 til 20 gange så høj, som i en normal ande- eller gåseproduktion, siger Pernille Fraas Johnsen, chefkonsulent for landbrugsdyr og fjerkræ i Dyrenes Beskyttelse. Fuglene tvangsfodres som regel i deres sidste to til tre ugers levetid, og her gentages processen dagligt to til tre gange. I perioden inden de tvangsfodres, kan dyrenes forhold variere fra produktion til produktion. Fælles for dem alle er dog, at ingen af dem har adgang til vandområder og de kan derfor ikke udleve deres

Foie gras |

OPFEDET LEVER

ALMINDELIG LEVER

naturlige behov for at svømme eller bade. I en foie gras-produktion med ænder er det kun hanænder som opdrættes. Det skyldes, at leveren på en hunand ikke vokser til samme størrelse som hannens. Hunænderne aflives derfor kort efter, at de udklækkes, og når aldrig at blive mere end et par timer gamle. Vi importerer mindre mængder foie gras Produktionen af foie gras foregår primært i Europa med Frankrig som førende produktionsland. Dernæst følger Ungarn og Bulgarien på listen. Selvom det er forbudt at producere foie gras i Danmark, betyder EU’s samhandelsregler, at det er tilladt at sælge foie gras i Danmark, og derfor sælges der årligt flere ton til Danmark. Tal fra Danmarks Statistik viser dog, at den danske import af foie gras er støt faldende. Over en tiårig periode er importen faldet med mere end 45 pct. Hvor Danmark i 2006 importerede 36.270 kg

40.000

Den danske import af foie gras er faldet markant de sidste ti år.

Import i kg

KILDE: DANMARKS STATISTIK 35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

DYREVENNEN

| Foie gras

MYTEN OM DEN GODE FOIE GRAS Foie gras-produktionen er kendt for at foregå under miserable forhold. Alligevel bliver det hævdet, at fedtleveren kan produceres under gode forhold, hvor ænder og gæs ikke lider. Dyrenes Beskyttelse har undersøgt myten om den gode foie gras, og det står klart, at den ikke findes. Tilbage i 2015 undersøgte Dyrenes Beskyttelse myten om den gode foie gras. Med argumentet, at hans foie gras var ”af den gode slags”, forsvarede en anonym dansk restauratør at have foie gras på menuen. Foie grasen skulle stamme fra ungarske gæs, som frivilligt havde spist sig store.

Reklamevideo fra den ungarske foie gras-producent Green Divízío viser, hvordan deres gæs tvangsfodres

KINA 500 TON UNGARN 3.605 TON FRANKRIG 13.843 TON

BULGARIEN 2.700 TON USA, CANADA, MEXICO 450 TON BELGIEN 25 TON ANDRE 87 TON SPANIEN 450 TON UKRAINE 140 TON

Frankrig er det land, hvor der med afstand produceres mest foie gras. KILDE: EUROFOIEGRAS.COM

foie gras, var mængden faldet til 19.789 kg i 2016. Det er et godt skridt på vejen og en positiv tendens. – Dyrenes Beskyttelse mener, at det skal være forbudt at importere foie gras. Men det bliver besværliggjort af samhandelsreglerne i EU, som tilsiger, at et produkt, som er lovligt at producere i ét land, også er muligt at sælge i de lande, hvor produktionen er ulovlig. Men derfor er det positivt, at importen af foie gras i Danmark er faldende. Vi er dog slet ikke i mål endnu, når der i Danmark stadigvæk importeres knap 20 ton foie gras, fortæller Britta Riis. Her producerer de foie gras Frankrig står for langt den største del af verdens foie gras-produktion. Ifølge tal fra Euro Foie Gras, som er en sammenslutning af de europæiske foie grasproducenter, producerede de næsten 14.000 ton foie gras i 2016. Til sammenligning producerede Ungarn og Bulgarien henholdsvis 3605 og 2700 ton. Produktionen foregår altså primært i Europa. Herudover produceres foie gras i lande som USA, Canada, Mexico og Kina. I 2016 blev der på verdensplan produceret omtrent 21.900 ton foie gras. 6

DYREVENNEN

Det var dog aldrig muligt af få navnet på den ungarske producent og dermed verificere oplysningerne. Dyrenes Beskyttelse var dengang i kontakt med flere af de europæiske dyreværnsorganisationer, som havde beskæftiget sig allermest med foie gras. Men ikke én kunne bekræfte, at produktionen i Ungarn skulle foregå under gode forhold. I stedet forholdt de sig alle mistroisk overfor påstanden; for hvis anden eller gåsen ikke tvangsfodres, kan leveren ikke vokse til en unormal størrelse. Dyrenes Beskyttelse var i kontakt med Friedrich Mülln, en veteran indenfor dyreværnsverdenen og stifter af organisationen SOKO Tierschutz. Han står bag flere opsigtsvækkende afsløringer om produktionsvilkår i Tyskland. Mülln kunne hurtigt afkræfte myten om den gode ungarske foie gras og forklarede, at forskellen blot var, at de i Ungarn anvender gummislanger i stedet for metalrør. Og at fuglene stadig lider ved denne metode. Europarådet foreskriver, at foie gras-producerende lande har pligt til at forske i bedre dyrevelfærd og til at afskaffe tvangsfodringen. Men i en rapport fra EuropaKommissionen Generaldirektorat for Sundhed- og Fødevaresikkerhed i 2011 fremgik det, at de ungarske myndigheder tilbage i 2009 konkluderede, at der ikke findes alternativer til tvangsfodringen. Den gode foie gras eksisterer altså ikke. Som opfølgning var Dyrenes Beskyttelse i efteråret 2017 igen i kontakt med SOKO Tierschutz. Her afkræftede de endnu en gang myten om den gode foie gras. Produktionsforholdene halter stadigvæk, og der findes ikke foie gras produceret med god dyrevelfærd – heller ikke i Ungarn.

Årets dyreven |

MAKKERPAR FRA POLITIET ER ÅRETS DYREVEN 2017 Når dyr på Midt- og Vestsjælland har brug for politiassistance, så er hjælpen nær. En hjælp så kompetent, at den nu har DU KAN MØDE PER OG KAMILLA I NÆSTE NUMMER AF DYREVENNEN

vad enten det drejer sig om heste, katte eller som i dette forår 17 vanrøgtede hunde fra den såkaldte terpentinsag, så har politiassistenterne Per Jacobsen og Kamilla Blume Jørgensen været klar. De har i snart 10 år arbejdet sammen i dyreværnsenheden i Midt- og Vestsjællands Politikreds, hvor makkerparret har stået for dyreværnsarbejdet i kredsen. Deres vedholdenhed og store ekspertise på området har gennem tiden hjulpet mange dyr. I langt de fleste dyreværnssager, som Dyrenes Beskyttelse har igennem hænderne, er politiets indblanding ikke nødvendig, men når den er, er det vigtigt at møde dedikeret og kompetent assistance – og den får man af Per Jacobsen og Kamilla Blume Jørgensen, lyder begrundelsen blandt andet for at vælge makkerparret til Årets Dyreven 2017. I Dyrenes Beskyttelse oplever man en god dialog og forståelse fra Per Jacobsen og Kamilla Blume Jørgensen, og sagerne i Midt- og Vestsjællands Politikreds bliver altid løst til UG, både hvad angår redningsarbejdet og den efterfølgende sagsbehandling. Per og Kamilla er altid det gode eksempel, Dyrenes Beskyttelse fremhæver ved dialog med andre politikredse. Det er på den baggrund, at Per og Kamilla modtog flest stemmer i kategorien

resulteret i, at makkerparret bag er blevet kåret som Årets Dyreven 2017 TEKST | PERNILLE SCHOUSBOE

”Årets Helt” og altså efterfølgende er blevet udpeget til Årets Dyreven af bestyrelsen i Dyrenes Beskyttelse. De vandt også: Årets Brobygger hjælper hjemløses hunde Hjemløsedyrlægerne fra København er blevet kåret til Årets Brobyggere. Dyrlægerne tilbyder gratis dyrlægehjælp til hjemløse i København. Projektet er især rettet mod hunde tilhørende hjemløse, og udover gratis dyrlægekonsultationer tilbyder de fire dyrlæger hjælp til at organisere pasning og pleje til hundene, når ejer i kortere eller længere tid ikke selv kan tage sig af hunden, ligesom der i et mindre omfang udleveres hundefoder og plejeprodukter. Hjemløsedyrlægerne har eksisteret i mere end 10 år og hjælper ikke kun hunde og mennesker, men sætter med deres arbejde fokus på værdien af den gode relation, som mennesker og dyr kan have med hinanden uanset position i samfundet. Hjemløsedyrlægerne udfører et kæmpe arbejde både for hundene og de mennesker, som ejer dem. Læs mere om Hjemløsedyrlægerne på side 24. Årets Frontløber sætter høje standarder for dyrevelfærden i vores fødevarer Johanne Schimming, som driver

FOTO | PRIVAT

Hegnsholt Hønseri ved Lejre, er blevet kåret til Årets Frontløber for sit kompromisløse fokus på dyrenes velfærd på sin gård. Hos Johanne går dyrene ude hele året. Med håndholdte rutiner uden samlebånd og robotter har Johanne en daglig rutine, hvor alle processer er tilpasset dyrene og ikke omvendt. Hegnsholt Hønseri er desuden et godt eksempel på en bæredygtig produktion. Når Johanne leverer æg og kød til sine professionelle kunder, får hun økologiske grøntrester og overskudsbrød med tilbage til dyrene. Hvis den tilgang gennemsyrede al produktion af animalske fødevarer, ville vi være nået meget langt, og tage et helt nyt skridt i tilgangen til de dyr, som bruges til fødevarer.

SÅDAN FORLØB KÅRINGEN I de tre kategorier: Årets Helt, Årets Brobygger, Årets Frontløber har befolkningen stemt på deres favoritter på www. åretsdyreven.dk. De tre vindere her på siden har fået flest stemmer, og ud af dem har bestyrelsen i Dyrenes Beskyttelse besluttet, hvem der skulle løbe med titlen som Årets Dyreven.

DYREVENNEN

KÆLEDYR ER GODT FOR SJÆLEN Danskerne er ikke i tvivl: De bliver gladere af at have kæledyr og bruge tid sammen med dem. Det svarer godt otte ud af ti danskere, der har kæledyr, i ny stor undersøgelse TEKST | MARIE HOUGAARD FOTO | STINE TORNVIG

pct. af danskerne bliver generelt gladere af at tilbringe tid med deres kæledyr. Det viser en ny undersøgelse lavet af Epinion for Dyrenes Beskyttelse. Poul Videbech, psykiater og professor ved Psykiatrisk Center Glostrup, er heller ikke i tvivl: – Det er ret indlysende, at man kan have glæde af kæledyr. Der er ingen tvivl om, at det at tale med sit kæledyr, pleje dets pels eller gå en tur har masser af gunstige egenskaber og er både afstressende og afslappende, siger Poul Videbech, der selv har fire hunde. De fleste får noget positivt ud af at være sammen med deres kæledyr, og det kan mennesker med psykiske lidelser også. Psykiater Poul Videbech har især erfaringer med patienter, der har hund. Her har han oplevet en positiv effekt hos patienter med angst, hvor hunden virker 8

DYREVENNEN

beroligende. En af Poul Videbechs patienter var en kvinde med svær PTSD. Kvinden var bange for at sove, fordi hun frygtede at blive overfaldet. Det var derfor en stor trøst at have en hund, der ville sige til, hvis nogen brød ind i huset. – Det betød, at kvinden kunne sove igen. Det er klart, det betyder en kæmpe forskel, siger Poul Videbech. Udover det beroligende ved at have en hund kommer man også ud at gå, når hunden skal luftes. Motion er positivt for flere psykiske lidelser, både fysisk, men også psykisk og i forhold til selvtilliden, vurderer psykiateren. – Nogle gange skal man have et skub for at komme ud ad døren, og der kan en forpligtigelse overfor en hund hjælpe med at få én i gang.

Ikke alternativ behandling Har man en psykisk lidelse, skal det at have hund eller et andet dyr ikke ses som alternativ behandling, understreger Poul Videbech. Psykiateren pointerer, at man kun skal have hund, hvis man virkelig er et hundemenneske. Man skal også tænke på dyrets velfærd, for udover at en hund kan give meget glæde, er det også et stort ansvar. – Det er et supplement og fungerer kun, hvis man synes om dyret. En hund kan være både en hjælp og en belastning, og man skal sikre sig, at personen kan passe dyret ordentligt, understreger Poul Videbech. Man kan nemlig være så syg, at man ikke orker at gå med hunden, og så fungerer det ikke. Det kommer derfor an på en individuel afvejning, om et menneske med psykisk lidelse egner sig til at have en hund.

Dyr er godt for sjælen

TEMA DYR ER GODT FOR SJÆLEN

DYR DER HJÆLPER

Nogle mennesker med psykisk lidelse får ikke en familiehund, men en servicehund, der er specialtrænet til at hjælpe i hverdagen. Almindeligvis kender man servicehunde til folk med fysisk handicap, men de kan også trænes til at hjælpe folk med psykiske lidelser. Det kan være med at købe ind, gå på gaden eller passe på i hjemmet. En servicehund er certificeret og kan blive støttet enten af kommunen eller private fonde. Besøgshunde giver smil på plejehjem Bare det at få besøg af et dyr kan være et lyspunkt i hverdagen. Det ved de i Trygfonden, hvor de med deres ordning af besøgshunde tager ud på blandt andet plejehjem og besøger ældre og demente. Her ser projektleder Galina Plesner, hvordan besøgshundene kan gøre en forskel.

– Det er en meget stor oplevelse for mange af de ældre. Der er noget helt særligt ved det, der gang på gang får folk til at sige, at det er fantastisk, hvad hundene gør, siger Galina Plesner. Ordningen med besøgshunde er landsdækkende, og der er omkring 700 hundeekvipager, et par bestående af hund og ejer, der tager ud for at give de ældre en god oplevelse. Trygfonden vil gerne udvide deres arbejde med hundene og er i gang med forsøg med terapihunde til hjerneskadede. Ikke kun Trygfonden, men også danskerne synes, at man kan få noget godt ud af samværet med ikke bare kæledyr, men dyr generelt. 85 pct. svarer i undersøgelsen fra Epinion, at de mener, at det generelt har en positiv indflydelse på mennesker at være sammen med dyr.

80 pct. af danskerne mener, at dyr kan hjælpe mennesker med psykiske lidelser Indenfor den såkaldte dyreassisterede intervention skelner man overordnet mellem to forskellige begreber: Dyreassisteret terapi – her varetager en person med faglig uddannelse indenfor sundhedsvæsenet eller det pædagogiske felt terapien, og dyret indgår som en del af behandlingen, enten alene med terapeuten eller sammen med en ekstern fører Dyreassisteret aktivitet – aktiviteter med dyr, der kan være med til at forøge livskvaliteten, f.eks. besøgshunde og læsekatte Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvilke dyr man kan bruge til dyreassisteret intervention. Der er set eksempler med hunde, heste, katte, geder, reptiler, lamaer, grise, marsvin, muldyr og æsler.

DYREVENNEN

X-FAKTOR FOR HUNDE Servicehunde er ikke kun for mennesker med fysiske handicap, men hjælper

også i stigende grad mennesker med ondt i sindet. Inden servicehundene kan komme på arbejde, skal de gennem både udvælgelse og uddannelse TEKST & FOTO | MARIE HOUGAARD

unden Buster er til audition, han ved det bare ikke. Det er en efterårsdag på landet uden for Ejby på Fyn. Løbegården er omkranset af lave træer og omgivet af marker. En af øvelserne til dagens audition er en øvelse i tillid, hvor instruktør Tibbe Shamigo fra Servicehundeforeningen får Buster til at gå mellem sine ben efter en godbid. – Jeg laver øvelsen for at se, hvor tillidsfuld hunden er, siger Tibbe Shamigo og fortsætter: Jeg står faktisk lidt foroverbøjet, så jeg presser ham en lille smule. Hun er i gang med at teste, om Buster kan blive servicehund for en person med psykisk lidelse. Om han bliver udvalgt afhænger af, hvordan han reagerer på instruktørens øvelser. Tibbe Shamigo kaster en godbid ud på græsplænen. Halen er i vejret, og Buster løber efter maden. – Jeg ser, om han kommer tilbage til mig for at få en mere og har lyst til at være sammen med mig, selvom jeg er totalt fremmed, siger Tibbe Shamigo. En kommende servicehund til et menneske med psykisk lidelse skal opfylde en række andre kriterier. Ifølge Tibbe Shamigo skal hunden hvile i sig selv, have lyst til at blive rørt ved og være samarbejdsvillig. Hunden må ikke være bange, må ikke rejse børster og skal komme overens med andre hunde. Og så må den frem for alt ikke være stresset. – Der er nogle ting, vi kan ændre på, og 10 DYREVENNEN

nogle ting, vi ikke kan ændre på. Vi kan ikke ændre på en hund med et højt stressniveau. Afgørelsen En servicehund bliver hos Servicehundeforeningen testet i omkring en til to uger, når den er otte uger gammel. Instruktøren ser, hvordan hunden reagerer på forskellige tests som at gå en tur i byen og løbe løs blandt andre hunde. Hvis den er egnet som servicehund, kommer den ud i en såkaldt foderfamilie, til den bliver syv måneder. I foderfamilien bliver den socialiseret, og herefter bliver hunden trænet af en instruktør i tre-fem måneder for endelig at komme ud til den nye ejer. Buster er seks måneder og er blevet afleveret på Dyrenes Beskyttelses internat på Fyn, fordi hans ejere ikke havde tid nok til ham. Han har aldrig bidt, kan med andre

hunde og har gået til hvalpetræning. – De her hunde har allerede tabt en gang, siger Lene Frahm, leder af Fyns Internat. – De er blevet opgivet af deres første ejere, så vi skal sørge for, at de får det bedst mulige liv i fremtiden. Hun sikrer sig derfor, at Buster ikke skal ud i en foderfamilie, men kan komme direkte til instruktøren, så han ikke skal gennem for mange forandringer. Fyns Internat har indgået et samarbejde med Servicehundeforeningen, så nogle af de hunde, der bliver afleveret på internatet, kan blive servicehunde. Efter de forskellige øvelser er Tibbe Shamigo klar med en afgørelse. – Det er bestemt interessant med Buster, siger Tibbe Shamigo, der gerne vil arbejde videre med Buster. Buster har gode egenskaber som

Man kan, efter Servicelovens § 112, få bevilget støtte til et hjælpemiddel af kommunen, hvis man har varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og hvis hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe følgerne af funktionsnedsættelsen, kan afhjælpe den daglige tilværelse i hjemmet, i væsentlig grad eller er nødvendig for at man kan udføre et arbejde. Det beror altså på et skøn af, hvad væsentlig grad dækker over, og det er den paragraf, servicehunde falder indenfor. Tidligere var det kun folk med fysisk handicap, der kunne få en servicehund, men kommunerne er langsomt begyndt at åbne op for muligheden for at få bevilget en hund, hvis man har en psykisk lidelse. Herhjemme har flere kommuner bevilget servicehunde til folk med psykisk lidelse, blandt andet København, Aarhus og Viborg. Det drejer sig dog endnu om et fåtal af hunde.

Dyr er godt for sjælen

DYREVENNEN 11

”En servicehund skal kunne bevare roen og hvile i alt på en fornuftig måde” Tibbe Shimago, instruktør fra Servicehundeforeningen

servicehund, og han flytter efter aftale med Lene Frahm hjem til Tibbe Shamigo, hvor træningen kan begynde. Hund i trøjen Buster har en orange servicehundevest på, hvor der står, at han er hund på job. Derfor kan han komme med ind i supermarkedet, hvor Tibbe Shimago forklarer medarbejderne, at Buster er en servicehund. Det er fredag formiddag i Odense, og Buster er i gang med at træne til at blive servicehund. Inde i supermarkedet stiller Tibbe Shimago sig op og kigger på varer, mens Buster sætter sig og venter. Hun giver ham næsten hele tiden godbidder. – I en butik må han ikke snuse på hylderne, og han skal ikke stikke snuden i andre menneskers indkøbskurv, siger Tibbe Shimago. Næste øvelse i dagens træningspas er en behagelig en af slagsen, nemlig en tur på café. Buster har svært ved at sidde stille, men lægger sig til sidst på gulvet, 12 DYREVENNEN

mens Tibbe Shamigo får en kop kaffe. – En servicehund skal kunne bevare roen og hvile i alt på en fornuftig måde, forklarer Tibbe Shimago. Dagens sidste øvelse er en øvelse i at trøste. Her skal hunden kunne lægge hovedet på ejerens lår og lave et let tryk. Det kan ifølge Tibbe Shimago hjælpe til at fjerne fokus fra én selv og få det over på hunden. Men det er ikke alle, der skal have en servicehund, understreger Tibbe Shimago. – Man skal elske den her hund overalt på jorden, ellers dur det ikke, siger hun. Buster skal trænes de næste måneder, så han både kan køre i elevator, bus og tog, gå på broer og trapper, være i butikker, storcentre, biblioteker og komme med på café og restaurant. Herefter kan han formentlig komme ud og hjælpe et menneske med en psykisk lidelse, der kan få brug for både hans gode humør og væsen. Og hvor Buster kan få et godt hundeliv.

Dyr er godt for sjælen

ET GODT ARBEJDSLIV PÅ FIRE BEN Dyrevelfærden er vigtig, når det handler om servicehunde, terapidyr og læsekatte. Man skal ikke få et dyr på grund af de terapeutiske effekter, men fordi man vil påtage sig ansvaret med dyret, understreger chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse TEKST | MARIE HOUGAARD

FOTO | FLEMMING LEITORP

æsekatte, hunde på job og hesteterapi. Der er mange områder, hvor vi mennesker kan få noget ud af samspillet med vores ofte firbenede venner. – Der er ingen tvivl om, at dyrene har en positiv effekt på mennesker. Men dyrevelfærden skal være i orden, når dyr bliver brugt til arbejde, siger Jens Jokumsen, chefkonsulent for familiedyr i Dyrenes Beskyttelse. En ting er nemlig, hvad vi mennesker får ud af samarbejdet – noget andet er, hvordan dyrene oplever det. Erklæret egnet Det første, man skal sikre sig, er ifølge Jens Jokumsen, at dyret er egnet til opgaven. Derefter er det vigtigt, at arbejdet med at præge f.eks. servicehunden begynder tidligt. Det betyder nemlig, at hunden er mere tryg overfor nye oplevelser, og at der er genkendelighed i det miljø, hunden kommer ud at arbejde i. Når hunden endelig

kommer ud hos ejeren, er det vigtigt, at hunden trives. – Det er vigtigt, at de ikke bliver stressede i det miljø, de er i, at de er rolige, trygge, og at de trives, siger Jens Jokumsen. En rolig, tryg og ustresset servicehund er selvfølgelig det mest ønskværdige for både hund og ejer. Og en servicehund vil ifølge chefkonsulenten heller ikke fungere godt som servicehund, hvis den opbygger et højt stressniveau. Arbejde og fritid En servicehund skal have en god balance mellem arbejde og fritid, for det er ikke nok at give den foder, vand og motion. Hvor en familiehund, der er alene hjemme flere timer hver dag, skal stimuleres, når man kommer hjem, kan det omvendte gøre sig gældende med servicehunden: – Når en hund skal fungere som arbejdshund i hjemmet, så bruger den hjer-

nen utroligt meget, siger Jens Jokumsen og fortsætter: Man skal huske, at hunden også får pauser, hvor den ikke bliver mentalt udfordret. Til gengæld er der stor sandsynlighed for, at servicehunde får opfyldt behovet for samvær, fordi de er meget sammen med deres ejer, vurderer chefkonsulenten: – Mange hunderacer er avlet til at være samarbejdende, og de er alle sociale dyr, der trives bedst med mennesker og ellers artsfæller omkring sig. Der er god mulighed for opfyldelse af disse behov for servicehunde, som bor og hjælper ejeren med de daglige udfordringer. Trivslen er altid vigtig at have for øje, når man anskaffer sig en hund. Og så er det vigtigste, at man gerne vil have en hund med alt, hvad det indebærer: – Først og fremmest skal man gerne ville have hund, og så skal man også tænke på det gode hundeliv, med hvad det indebærer, siger Jens Jokumsen.

DYREVENNEN 13

EN LOGRENDE KAMMERAT Skolehunden Ole hjælper børnene i specialklassen på Skovbrynet Skole. Han kan hjælpe både fagligt med læsning, matematik og dansk, men også med den personlige udvikling og det sociale aspekt hos eleverne TEKST | MARIE HOUGAARD

FOTO | THOMAS DEGNER

et er mandag, og mandag betyder Ole. Ole er hverken lærer eller vikar, men en hund, der hver mandag kommer på besøg på mellemtrinnet i specialklasseordningen på Skovbrynet Skole. Han skal i de første timer hjælpe Hanna, Freya og Mario med dansk og matematik. Klasselokalet har god plads til de ni elever, der normalt er samlet i klassen. Her er en kasse med Oles legetøj, en sækkestol til både børn og hund og en pude til Ole. Hanna på 14 år sætter sig i den blomstrede sofa inde i hjørnet. Ole lægger sig op ved siden af hende. Hanna kan godt være lidt nervøs, når hun skal læse, fortæller hun, men det hjælper, når Ole er med. – Det er rart at læse med Ole, siger Hanna. Det er lærer Lotte Høgh Andersen, der har Ole med hver mandag. Ole er en 3-årig blanding af en golden retriever og en puddel, en goldendoodle. Han har, sammen med Lotte Høgh Andersen, gennemgået uddannelsen til skolehund og er blevet testet fysisk og adfærdsmæssigt. – Ole giver bedre stemning i længere tid og gør, at der er mindre stress, siger Lotte Høgh Andersen. Sjov med tal Skolehunden Ole hjælper ikke kun med læsning, men også med matematik og regneopgaver, og her kommer en stor skumterning på gulvet. Børnene siger ”tril”, og Ole puffer til terningen. Bagefter slår de med deres egne terninger og skal lægge tallene sammen. Der er også en terning med bogstaver, som man kan bruge til dansk. 14 DYREVENNEN

– Det er bedre, når Ole er med. Det er hyggeligere og sjovere, siger Mario på 13 år. Og det er Hanna enig i. – Jeg bliver glad, hvis jeg ser Ole om morgenen. Det er dejligt, der er en hund. Ole bliver brugt både til at arbejde med det faglige, men også med det sociale og elevernes personlige udvikling. Han hjælper med at øge koncentrationen og gør, at eleverne kan lære i længere tid. – Oles rolle er både faglig og social, men motiverende, forklarer Lotte Høgh Andersen. Man kan desuden bruge Ole til at tale om noget fælles tredje, når man f.eks. skal tale om at være gode venner, fordi han er

en, børnene tager hensyn til. Lotte Høgh Andersen har lavet nogle simple regler for Ole, så han også får en god arbejdsdag på skolen. Der må maksimalt være tre elever omkring ham, og i klassen har Ole en pude, der er helle. Når han lægger sig på den, skal han have fred, og man må ikke klappe ham. Og Ole kommer også kun med, hvor han kan rumme det: – Det var nederen, Ole ikke var med på lejrskole, mener Mario. Det er desuden planen, at skolehunden Ole også skal med i indskolingen senere på skoleåret.

Dyr er godt for sjælen

SKOLEHUNDE I DK Skolehundeekvipage dækker over skolehund og hundefører. De to er med til pædagogisk, fagligt og socialt arbejde i specialklasser, børnehaver og folkeskoleklasser. Der er skolehundeekvipager over hele landet, og skolehunden.dk, der uddanner skolehunde, oplyser, at der er 12 skolehundeekvipager gennem deres forløb.

DYREVENNEN 15

HUNDEN THOR GAV EN HJÆLPENDE POTE

Et liv som soldat i krig fik banket Andy Kruse Bruun Christensen helt i gulvet med PTSD. Men hunden Thor hjalp ham op igen TEKST | MARIE HOUGAARD FOTO | THOMAS DEGNER

16 DYREVENNEN

et var ikke så meget det, de gjorde. Det var mere det, de ikke gjorde. Det er 1994. Balkan koger over, og krigen splitter det tidligere Jugoslavien ad. Serbere, kroater og bosniakker, der boede side om side i et samlet Jugoslavien, bekæmper nu hinanden i en bestialsk krig. Midt i krigens virvar står Andy Kruse Bruun Christensen. Han bliver kaldt Gammelsmølf af de andre soldater på grund af sine 24 år. Sammen med et hold danske soldater er han udsendt til Kroatien, hvor han bliver vidne til krigen uden at have

mandat til at kunne gribe aktivt ind. Det kommer til at mærke Andy for altid. Hunden er en kammerat Det første, man møder hjemme hos Andy, er hans hunde. Den store sorte labradorblanding Thor kommer luntende, mens den hurtige retriever Joe kommer susende ud og hilser. Thor er Andys servicehund og følger med op i stuen, hvor han lægger sig under sofabordet. – For 1½ års tid siden ville jeg have sagt, at han betyder alt, men det lyder ikke

Dyr er godt for sjælen

”Jeg har bevæget mig, og jeg er ikke i tvivl om, at det er min servicehund, der er en stor del af det.” Andy Kruse Bruun Christensen

pænt, når man har en kone, siger Andy smilende og fortsætter: Han betyder virkelig meget for mig og er en rigtig god kammerat. Andy har tidligere haft hund og fik Thor tilbage i 2012. – Det startede med, at jeg gerne ville have noget selskab, fortæller Andy. –I begyndelsen var det næsten en trøst. Andy fandt en kennel med gadekryds og valgte den sorte hund med de brune øjne.

Hvor går man hen, når man går ned Den første udsending som soldat er næsten et tilfælde. Andy er inde og aftjene sin værnepligt, og det skulle ikke blive til mere end det, for han er blevet uddannet rustfast klejnsmed. Men da de spørger, om nogle af de værnepligtige kan tænke sig at blive udsendt, springer Andy til: – Vi havde i mange år haft folk på Cypern, jeg var i starten af 20’erne, og det gik derudad, så jeg tænkte, at det kunne være sjovt at prøve, husker Andy. Andy bliver som det første sendt til

Kroatien. Efterfølgende kommer han også en tur til Bosnien og senere til Afghanistan. Krigsminderne lagrer sig i Andy, der tilbage i Danmark ignorerer faresignalerne og i stedet for kaster al sin energi på arbejde, overarbejde og fest. Lige indtil hans kone siger stop. Andy holder op med at arbejde og begynder i stedet for kampen med PTSD. Hunden hjalp Andy ud I omkring halvandet år er Andy helt nede og hans alarmberedskab oppe. Hans DYREVENNEN 17

Dyr er godt for sjælen

PTSD PTSD gør, at han ikke kan købe ind, gå ture i byen eller være, hvor der er mange mennesker. Hvis Andy går på gaden, og der er nogen, der råber, tænker han, at det er en trussel. Hvis en bil gasser op, tænker han straks, at der er en, der vil køre ham ned. PTSD’en styrer ham. Men så får han Thor. Thor gør, at Andy kommer mere ud og langsomt får flyttet sine grænser. – Jeg har bevæget mig, og jeg er ikke i tvivl om, at det er min servicehund, der er en stor del af det. Andy træner med Thor og får ham certificeret som servicehund. Det betyder, at han kan tage Thor med ind i supermarkedet, på caféen og i biografen. Et af de steder, hvor Andy føler sig mest presset, er i supermarkedet. – Når jeg har min hund med, kan jeg altid vende mig mod ham og få en mental pause, siger Andy. Andy forklarer, at Thor fungerer som en slags lynafleder. Han reagerer udadtil med sin PTSD, men når han har Thor med, kan han vende sig mod hunden og snakke med ham. 18 DYREVENNEN

En biografhund Krigsveteranen Andy udfordrer stadig sig selv. Det kan f.eks. være at gå et smut forbi gågaden efter det planlagte indkøb. – Når jeg udfordrer mig selv, er det en rigtig god hjælp, at jeg har hunden med, fordi jeg hver eneste gang kan vende mig mod hunden og få afledt min opmærksomhed og nusse ham bag øret. Det bliver han glad af, og det gør mig glad. Det er faktisk såre simpelt, forklarer Andy. I dag tager Andy gerne Thor med de fleste steder. Han kommer med til familiefødselsdage og har også været med en tur i biografen. Og Andy er sikker på, at servicehunden Thor har en stor del af æren for, at han igen er kommet på fode. – Jeg tror ikke, det er for meget sagt, at det er min servicehund, der er skyld i, at jeg har rejst mig igen. Jeg ville måske have rejst mig uanset, men ingen tvivl om, at det ville have taget meget længere tid, siger Andy. Andy er i dag førtidspensioneret krigsveteran på grund af sin PTSD.

Posttraumatisk belastningsreaktion, på engelsk post-traumatic stress disorder, er en psykisk tilstand, man kan risikere at udvikle, hvis man har været udsat for katastrofale hændelser som store ulykker, naturkatastrofer, krig eller overfald. Man får ofte mareridt og flashbacks, hvor man gang på gang genoplever det, man har været udsat for, hvilket medfører svær angst. Man kan have tendens til at fare sammen, blive irritabel, have koncentrationsbesvær og søvnproblemer. Kilde: Netpsykiater.dk og Poul Videbech Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter foretog i 2012 en ændring i bekendtgørelsen om drift af almene boliger § 127 stk. 1, så den nu sidestiller fysiske og psykiske handicappede. Det betyder, at man har ret til at holde servicehund i almene boliger, selvom hunde ikke er tilladt efter husordenen. Almindeligvis må man ikke tage et dyr med på restaurant eller i et supermarked. Fødevarestyrelsen oplyser i henhold til Hygiejnebekendtgørelsen, at en restaurant eller fødevarebutik kan sige ja til, at folk må tage en servicehund med indenfor, hvis den ikke kontaminerer fødevarerne.

GIV EN DONATION I JULEGAVE

HJERTELIG TAK FOR DIN DONATION TIL DYRENE! HJERTELIG TAK FOR DIN DONATION TIL DYRENE! 50 kr.

Din støtte går til at hjælpe dyr i nød og sikre bedre dyrevelfærd 100 kr. for alle dyr i Danmark.

HJERTELIG TAK FO DONATION TIL DY R DIN RENE!

250 kr.

Din støtte går til at hjælpe dyr i nød og sikre bed for alle dyr i Dan re dyrevelfærd mark.

Din støtte går til at hjælpe dyr i nød og sikre bedre dyrevelfærd for alle dyr i Danmark.

Du kan være med til at gøre Danmark til et bedre sted for dyr – køb en julegave, der samtidig hjælper dyr i nød. Med et julegavebevis er du og modtageren med til at skabe bedre dyrevelfærd. Du kan vælge mellem tre donationsmuligheder 50 kr., 100 kr. og 250 kr. og vælge mellem hund, smågrise, kat, kanin, ko og rålam.

Giv et donationsbevis og støt dyrene på: www.dyrenesbeskyttelse.dk/donationsbevis

DANSKERNE BAKKER OP I KAMPEN MOD BURGRISE Dyrenes Beskyttelses kampagne mod burgrise har sat grises velfærd på dagsordenen. Både den almene befolkning, politikere og kendte danskere har den seneste tid bakket op om kampagnen og krævet bedre vilkår for grisene TEKST | CLAUS NIELSEN

iden Dyrenes Beskyttelse i starten af august opfordrede danskerne til at sige nej tak til burgrise, har mere end 850.000 set kampagnen. En ny undersøgelse fra analysebureauet Epinion viser, at mere end to ud af tre danskere er enige med kampagnens budskab om at sige nej tak til burgrise. – Vi er meget glade for den store opbakning, der er ude i befolkningen til grisenes sag. I Danmark produceres hvert år over 30 millioner grise. 98 pct. af grisene lever i industrielle stalde med alt for lidt plads, de får klippet halen af og bliver kastreret uden bedøvelse. Grisene har brug for en stemme, og derfor er det positivt, at vi står sammen med danskerne om at kræve bedre vilkår for dyrene, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse. Burgrise til debat Kampagnen affødte stor debat, og et af de

FOTO | DANNY CLINCH

centrale spørgsmål gik på, om grise går i bure. Særligt landbrugsorganisationerne har forsvaret sig med, at det gør danske grise ikke. Men den holder ikke, mener Britta Riis. – Et bur er et indelukke beregnet til at holde dyr på lidt plads. Så selvfølgelig kan man sige, at de industrielle grise går i bur. Et dansk slagtesvin på 100 kg har kun krav på 0,65 m2 plads. Søerne er fikseret bag tremmer i store dele af deres liv, hvor de ikke engang kan vende sig om. Grisene får på ingen måde opfyldt deres naturlige behov, siger hun. Danskerne: Burgrise er den rigtige betegnelse Analysebureauet Epinion gennemførte i september måned en undersøgelse blandt 1.187 personer, som blev præsenteret for fotos og video fra danske svinestalde. Herefter blev deltagerne spurgt, om de mente

betegnelsen ”burgrise” er en dækkende beskrivelse af grisene. Det var 4 ud af 5 enige i. – Det er jo ikke et nyt begreb, vi har opfundet. Ordet er næsten 50 år gammelt, og vi har i Dyrenes Beskyttelse også brugt det i andre kampagner. Årsagen til, at det skaber så meget røre denne gang, er nok, at folk forbinder det med buræggene, som nu er på vej ud af dansk detailhandel. Så de store landbrugsorganisationer er på hælene for, at udtrykket ’burgrise’ ikke bider sig fast, siger Britta Riis. 4 ud af 5 adspurgte i undersøgelsen synes desuden, at grise skal have bedre vilkår, end de har i dag. Det er signifikant flere end før Dyrenes Beskyttelses kampagne og viser ifølge Britta Riis, at det er vigtigt med debat om dyrenes forhold, da det er med til at flytte holdningerne i befolkningen for at skabe bedre vilkår for dyrene.

LUKAS GRAHAM TIL KAMP FOR GRISENE ”Danmark har verdensrekord i grise – men du kan ikke se én eneste burgris på Åbent Landbrug… Hvor åbent er det så?” skrev sangeren Lukas Graham på Twitter til sine mere end 200.000 følgere. Det blev fulgt op med et opslag til hans knap 600.000 Facebook-følgere på hans fødselsdag, hvor hans eneste ønske var et bedre liv for danske grise. Opslaget er delt næsten 900 gange og blev startskuddet til en debat med landbrugsorganisationerne om de danske grises vilkår og åbenhed i dansk landbrug. Også andre kendte, som mediepersonlighed Peter Falktoft og jazzmusiker Niels Lan Doky, har blandet sig i debatten om grises velfærd.

20 DYREVENNEN

Kampen mod burgrise |

NYT FRA ÅRSMØDET FOR SVINEPRODUCENTER Landbrug & Fødevarers svineproduktion skal fremover være med hele haler, løse søer i farestien og så vidt muligt uden kastration. Det blev fremlagt på årsmødet for svineproducenter sidst i oktober som en del af strategien for Landbrug & Fødevarers svineproduktion.

4 UD AF 5

SYNES, AT GRISENE SKAL HAVE BEDRE VILKÅR, END DE HAR I DAG DYREVENNEN 21

SAMRÅD: SVINEBRANCHEN LANGT FRA MÅL

Ministeren indrømmer på åbent samråd, at svinebranchen er langt fra at nå de målsætninger for dyrevelfærd, som landbruget frivilligt gik med til på svinetopmødet i 2014. Nu efterlyser ordførerne mere handling TEKST & FOTO | CLAUS NIELSEN

nsdag den 4. oktober var miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen kaldt i åbent samråd af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg for at svare på spørgsmål om svins velfærd. Dyrevelfærdsordfører for Socialdemokratiet, Simon Kollerup, havde kaldt ministeren i samråd, da det under Dyrenes Beskyttelses burgrise-kampagne kom frem i pressen, at de gode løfter i svinehandlingsplanen fra 2014 ikke var blevet omsat til mærkbar dyrevelfærd for grisene ude i de danske stalde. Udvalget havde bedt ministeren redegøre for, om man nåede målene i den såkaldte svinehandlingsplan fra 2014 samt redegøre for, hvordan regeringen ville sikre, at der kom mere fremdrift i tiltagene. Der er i dag blandt andet fortsat 24.000 pattegrise, der dør hver eneste dag før, under eller lige efter fødslen, stort set alle 15 millioner hangrise kastreres fortsat uden bedøvelse hvert år, og 97 pct. af alle pattegrise bliver stadig halekuperet til trods for et mere end 20 år gammelt EUforbud mod rutinemæssig halekupering.

22 DYREVENNEN

Minister: Tvivlsomt om målene nås Det var en ærlig minister, som på samrådet indrømmede, at der var områder i handlingsplanen, hvor man ikke så de ønskede forbedringer for velfærden i staldene. Særligt for pattegrisedødelighed, sodødelighed, kastration og halekupering er man i dag meget langt fra målet, selv om der arbejdes på løsninger. Ministeren ser gerne, at dansk svineproduktion skal være et forbillede ude i verden, herunder også på dyrevelfærd. – Jeg har et ønske om, at vi sætter standarden for verdens produktion. Det er vigtigt, at vi viser, hvordan man indretter fremtidens svineproduktion, sagde miljøog fødevareminister, Esben Lunde Larsen, på samrådet. Ikke brug for endnu en snakkeklub Flere af dyrevelfærdsordførerne var på samrådet betænkelige ved, om man kan blive ved med frivillige målsætninger for svineproducenterne, eller om der skal tages skrappere midler i brug. – Det er snart 20 år siden, at den første arbejdsgruppe med det her tema [hale-

kupering, red.] blev nedsat, og der er stort set ingenting sket, indledte Maria Reumert Gjerding, dyrevelfærdsordfører for Enhedslisten, og spurgte derefter ministeren: – Hvordan undgår vi, at dette blot bliver endnu en snakkeklub? Vi kan jo tydeligt se, at de her frivillige aftaler og flotte ord ikke virker. Der sker ikke de forandringer, som vi aftaler, der skal ske. Dansk Folkepartis dyrevelfærdsordfører, Karina Due, var også betænkelig ved, hvor langt man kan komme ad frivillig vej og påpegede, at sanktioner måtte komme på tale, hvis målene ikke blev nået. Esben Lunde Larsen gjorde det klart, at man ikke vil acceptere f.eks. det niveau af halekupering, som vi ser i dag, og at gældende regler skal håndhæves. Han vil dog ikke på nuværende tidspunkt lave nye, skrappere lovkrav, men vil i stedet fokusere på frivillige aftaler og incitamenter. Når ministeren efter nytår har holdt møder med erhvervets parter, blandt andre Dyrenes Beskyttelse, vil han vurdere, om det er nødvendigt med en ændring af den eksisterende handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin.

Dyrenes pleje |

BAGGRUND: TOPMØDE BLEV TIL SVINEHANDLINGSPLAN Tilbage i 2014 var skeletterne væltet ud af skabene i de danske svinestalde over en længere periode, og dråben, der endelig fik bægeret til at flyde over, var DR’s dokumentar, ”Det store svinerige”. Med fri adgang til svinestaldene viste dokumentaren danskerne de forhold, som millioner af danske grise lever under. Mange blev forargede over de voldsomme billeder, som blandt andet viste halekupering og kastration uden bedøvelse for åben skærm. Daværende fødevareminister, Dan Jørgensen, indkaldte på den baggrund alle erhvervets centrale parter, herunder Dyrenes Beskyttelse, til et svinetopmøde, hvor der skulle sættes mål for bedre velfærd for danske svin. Resultatet blev en frivillig handlingsplan med ni punkter, som deltagerne på svinetopmødet var enige om. De ni overordnede områder er: 1. Flere pattegrise og søer skal overleve 2. På sigt skal alle søer gå i løsdrift 3. Stop for kastration af pattegrise 4. Færre pattegrise skal halekuperes 5. Styrket indsats mod mavesår 6. Dyrevelfærd i Månegrisprojektet 7. Større valgmulighed for forbrugerne 8. Mere undervisning i dyrevelfærd 9. Bedre dyrevelfærd på internationalt niveau

VEJSALT GIVER DIN HUND POTESKADER Det bliver snart tid til at salte vejene, men vejsalt kan give hunden irriterede poter. For at undgå ømme poter kan du smøre trædepuderne med potevoks inden de daglige gåture TEKST | KATHERINA MOLLERUP PETERSEN

undens poter er ikke egnet til at gå på det grove vejsalt, der hver vinter bliver spredt på de danske stier og veje. Det er derfor vigtigt at passe på hundens poter i vinterperioden, da den ellers kan få alvorlige poteskader. – Saltet, der spredes på vejene, kan irritere hundens poter. Det giver ømme poter, men det opdager mange hundeejere desværre for sent, siger Hanne Valentin Werner, dyrlæge hos Dyrenes Beskyttelse. Det er ikke dovenskab De fem trædepuder kan blive udtørret af den store mængde salt og vand, der ligger på stier og veje i vintermånederne. De udtørrede poter kan ende i sprækker og sår, som gør det endnu mere pinefuldt for hunden at gå tur. Hunden vil naturligt forsøge at skjule sine skader på poterne, hvilket gør, at poteskader ofte forveksles med dovenskab. Men hunden er ikke blevet doven, den har højst sandsynligt ømme poter. Voks vovsetæerne i vintervejr Den pinefulde udtørring af hundens poter kan undgås ved at smøre dem med potevoks inden de daglige gåture. Potevoks gør trædepuderne smidige og modstandsdygtige overfor salt og vand. – Potevoks er udviklet som et forebyggende middel mod den udtørring, der kan forårsage

FOTO | THOMAS DEGNER

sprækker og sår i poterne. Det vil sige, at potevoks skal i brug helt fra starten af efterårs- og vintersæsonen. Hvis hunden først har dannet sår eller sprækker, kan man ikke smøre voksen på, og så skal der mere omfattende behandlinger til, forklarer Hanne Valentin Werner. Selvom potevoks er udviklet til alle hunderacer, er det vigtigt at observere hunden, når den første gang får voks på poterne. Nogle hunde kan få irriterede poter af voksen alene, hvor andre sagtens kan tåle den. Det kommer helt an på de enkelte poter. – Når man begynder at bruge potevoks, så er det en god idé at starte med kun én pote og se, om hunden kan tåle voksen. Går det fint, så bør det smøres på poterne inden hver gåtur. Efter turen skal poterne skylles for salt, siger Hanne Valentin Werner.

DYRENES PLEJE Dyrenes Beskyttelse lancerer nu en serie af plejeprodukter til hunde. Serien indeholder blandt andet shampoo, balsam og potecreme med voks, og man støtter Dyrenes Beskyttelse, når man køber produkterne. Produkterne kan købes i Dyrenes Beskyttelses webshop, på internaterne og i Føtex og Bilka.

DYREVENNEN 23

HER BETYDER HUNDEN

ALT

Et lille hold frivillige dyrlæger hjælper hjemløse med deres hunde. Hver uge er de i kontakt med de hjemløse for at hjælpe de dyr, der betyder alt TEKST | VICTORIA TOUVENEAU OG MARIE HOUGAARD

t liv på gaden harmonerer ikke godt med høje dyrlægeregninger. Derfor har Hjemløsedyrlægerne hjulpet hjemløse og deres hunde i København siden 2005. Hjemløsedyrlægerne er en gruppe på fire frivillige dyrlæger og en dyrepasser, der også tager sig af andre dyr, men langt de fleste hjemløse har hund. Mette Aamand Sørensen er en af de fire dyrlæger og har været med i 10 år. – Jeg synes det er fantastisk at kunne hjælpe mennesker ved at hjælpe deres dyr. Hvis hunden er almindelige menneskers bedste ven, er den om nogen de hjemløses bedste ven, siger Mette Aamand Sørensen. Det er Sofie Bay-Petersen, informationsmedarbejder i SAND, de hjemløses 24 DYREVENNEN

FOTO | THOMAS DEGNER

landsorganisation, enig i. Der er over 6.600 hjemløse i Danmark, og for de hjemløse med hund betyder hunden alt, vurderer hun: – Hunden er de hjemløses bedste ven, deres sikkerhed, den der dækker det sociale behov, og den, man viser hengivenhed og kærlighed. De hjemløse vil altid sætte hunden før sig selv. Hjemløsedyrlægerne hjælper blandt andet med rifter i poterne, sår og vaccinationer. Hvis der er noget, de frivillige dyrlæger ikke kan klare, henviser de hundene til en dyreklinik. Udover de gratis dyrlægekonsultationer tilbyder dyrlægerne også at hjælpe med at organisere pasning og pleje af hundene, hvis ejeren i en periode ikke selv kan tage sig af hunden. Mette

Aamand Sørensen vurderer hundenes sundhedstilstand til at være god: – Hundene har det godt. De får rigtig meget motion og rigeligt at spise. Hundene får også lov til at være en del af en flok. Der er åben konsultation for de hjemløses hunde i Ørstedsparken i centrum af København hver anden måned. De hjemløse kan også ringe til Dyrenes Vagtcentral på 1812, der efterfølgende sætter dem i kontakt med en af de fire frivillige dyrlæger. Hvert år d. 17. oktober møder Hjemløsedyrlægerne desuden de hjemløse og deres hunde til den årlige Hjemløsedag. I år på Nytorv i København, og Dyrevennen var med.

Hjemløsedagen |

KIRA

6 år, har været hos Nikolaj i 5 år

NIKOLAJ

39 år, bor på forsorgshjem og tidligere hjemløs i 5 år

Hvorfor fik du en hund? Egentlig er jeg et kattemenneske, men jeg kunne ikke stå for hende. Jeg manglede hende, og hun manglede mig. Hvad er jeres yndlingsting at gøre sammen? At gå en lang tur ud til en græsplæne, hvor vi kan spille bold. Det kan vi gøre i lang tid.

Hvad betyder din hund for dig? Hun betyder alt. Hun har været der for mig fra det sekund, jeg fik hende. Jeg nyder rigtig meget, når folk kommer og hilser på hende, og jeg kan vise hende frem. Hvornår og hvorfor er det rart at have en hund, når man er hjemløs? Når jeg er ensom og alene. Jeg gav hende

så meget kærlighed fra starten, at hun ikke kan bruges som vagthund. Jeg har elsket hende for meget. Hvad er det bedste ved at have en hund? Hun er der ligesom bare altid, lige meget hvad der sker. Da jeg fik hende, forandrede hun mig. I stedet for at fare rundt fik jeg pludselig et ansvar. DYREVENNEN 25

FLUFFY

9 år, har været passet hos Tina i 5 måneder. MELANIE 3 år, har været hos Tina, siden hun blev født

TINA

42 år, har været hjemløs i 9 år. Har en lejlighed, men kan ikke lide at være i den

Hvorfor fik du en hund? Både mine bedsteforældre og mine forældre drev kennel, så det har altid været i mig. Det er mit liv at have hund. Det er det, jeg lever for. Jeg har min datter på 20 år, men mine hunde er min dagligdag. Hvad er jeres yndlingsting at gøre sammen? Jeg kan bedst lide at se, når de udvikler sig. Da jeg fik Fluffy, kunne hun ikke lide andre end sig selv, så det har været rart at

26 DYREVENNEN

se udviklingen med hende på de få måneder, jeg har passet hende. Hvad betyder dine hunde for dig? De ligger i min seng, i min sofa, i min sovepose. Jeg finder en sovepose, der er stor nok. Jeg har altid tæpper med til dem, for at de ikke skal ligge på gaden. Hvornår og hvorfor er det rart at have en hund, når man er hjemløs?

Altid. For mig er det især, når jeg har det svært eller er ked af det, for de kan mærke det. De betyder, at jeg kommer op og ud hver dag. Jeg har et ansvar på en anden måde end med børn, som kan sendes over til far eller bedsteforældre. Hvad er det bedste ved at have en hund? Jeg havde ikke været her mere, hvis det ikke var for mine dyr.

Hjemløsedagen |

THYRA

7 år, har været hos Thomas i 2,5 år

THOMAS WEST

hjemløs i 6 år, bor på en båd i Ishøj Havn for tiden

Hvorfor fik du en hund? Thyra skulle aflives af sin tidligere ejer, fordi han fik et arbejde, og sådan en slædehund kræver opmærksomhed 24 timer i døgnet. Så jeg fik hende i stedet.

Hvad betyder din hund for dig? Alt. Hun har fået mig til at stoppe med at ryge hash. Da jeg fik hende for to år siden, fik jeg også et barnebarn samtidig, så hun hjalp mig med at stoppe.

Hvad er jeres yndlingsting at gøre sammen? At være på stranden, og når vi sælger Hus Forbi, hvor gamle og børn kommer hen og nusser hende. Vi kan også godt lide at gå i bad sammen, det gør vi ude i lystbådehavnen. Hun følger med mig overalt. Bare jeg går i 7-Eleven, hyler hun.

Hvornår og hvorfor er det rart at have en hund, når man er hjemløs? 24 timer i døgnet. Jeg elsker hende og giver hende tryghed. Og hun elsker mig og giver mig tryghed.

Hvad er det bedste ved at have en hund? Det er, når vi hver morgen tager til Hundige eller Greve og går en lang tur på stranden. Så sælger vi Hus Forbi om eftermiddagen. Om aftenen går vi en lidt kortere tur. Hun skaber faste rammer. Jeg har allerede planlagt, når Thyra bliver ældre, at jeg skal have en hvalp af samme race, Alaskan Malamut.

DYREVENNEN 27

| Tips til dine dyr

SE VIDEOEN

på www.dyrenesbeskyttelse.dk/ tipstildyr

ET KÆLEDYR I GENERATIONER Skildpadden er et krybdyr, der sagtens kan runde 100 år. I sjældne tilfælde kan en familie derfor have glæde af en skildpadde over flere generationer TEKST | ANNA DALGAARD

kildpadder har komplekse behov, og derfor er det vigtigt at sætte sig grundigt ind i, hvad lige præcis din art har brug for af både temperatur, miljø og foder. Alt efter skildpaddens størrelse kan behovet for plads variere, men som udgangspunkt elsker de at bevæge sig på et større område, der byder på forskellig aktivering. Temperaturen i terrariet er altafgørende for skildpaddens trivsel. Tjek din arts behov for øvre og nedre temperaturbehov og sørg for, at det nødvendige temperaturspænd er til stede i terrariet. Der findes både hav- og landskildpadder. Havskildpadder har primært brug for et fugtigt miljø, mens landskildpadder har behov for både et tørt og et fugtigt område i terrariet. Det vil sige, at terrariet har en UV- og varmelampe, der giver varme og tørke i den ene ende, og et fugtigt område i den anden ende. Alle lamper skal opsættes forsvarligt, så de ikke kan tænde ild til noget i terrariet. Giv dine skildpadder noget at tygge på Skildpadder er enten planteædere, 28 DYREVENNEN

FOTO | THOMAS DEGNER

kødædere eller altædende. De planteædende skildpadder kan fodres med ukrudt fra haven. Det kan være mælkebøtter, vejbred, kløver, skvalderkål og almindeligt græs. Du kan sagtens også rive et par mælkebøtter op med rødderne, så det giver skildpadden ekstra arbejde med at tygge og fordøje maden. Om sommeren kan skildpadden også komme med ud i haven, hvis der er hegnet af. På den måde kan hverken skildpadden snige sig ud eller uvedkommende rovdyr komme ind. Byg en hule Skildpadder sætter pris på at kunne gå i skjul. Det kan være under grene eller i et lille hus, men da den kan gå i dvale, er det vigtigt at give den mulighed for at falde til ro. Du kan med fordel også sætte en stor flad sten under UV-lampen og varmepæren, som din skildpadde kan lægge sig på for at blive varm og tør. Det er vigtigt, at maden altid placeres på et køligt område i terrariet, så det kan holde sig længst muligt. En skildpadde kan være en følgesvend

resten af livet, hvilket er værd at have med i sine overvejelser, inden man skaffer sig sådan et familiemedlem.

KOSTTILSKUD Skildpadder har brug for en masse vitaminer og mineraler, der holder dem sunde og raske. Især æglæggende hunner og unger i voksealderen har brug for daglige vitaminer og mineraler.

TRE TIPS 1. Variér miljøet i terrariet 2. Lav en hule, så skildpadden kan gå i skjul 3. Giv ukrudt, der ikke er giftigt, og gerne med rødder

Krydsord |

DYREX .

VIND ”Fjerfighter” mulepose Værdi 100 kr. DyreX vindere nr. 5/2017: Kirsten Thrane, Haslev Kirsten Troest, Sorø Jonna Jørgensen, Valby – præmien er på vej! Løsningen var: Fuglekonge

Løsningen til DyreX nr. 5/2017.

Skriv kodeordet på et postkort og send det til: Dyrenes Beskyttelse Redaktionen Buddingevej 308 2860 Søborg Eller på: www. dyrenesbeskyttelse. dk/kryds Senest den: 22. december 2017

DYREVENNEN 29

| Kolofon, Arv & gaver og Nyt fra kredsene

ARV & GAVER Testamentariske gaver er afgørende for, at Dyrenes Beskyttelse fortsat kan forbedre dyrevelfærden i Danmark og yde hjælp til dyr i nød, som ingen andre tager sig af. I 2016 stammede 50 pct. af Dyrenes Beskyttelses indtægter fra testamentariske gaver.

Protektor Hendes Majestæt Dronningen Præsident Per Jensen Direktør Britta Riis

Dyrenes Beskyttelse har med tak modtaget nedenstående beløb i perioden fra 21. august 2017 til 24. oktober 2017 Gaver Æ Genbrug kr. 10.000 + kr. 5.000, Ida Bakke Nielsen kr. 6.000, Elin Jensen kr. 20.000, Tove Garvin kr. 15.000, Frederik Olesen kr. 10.000, Flemming Kristensen kr. 5.000, Tove Villaume kr. 40.000, Per Harding Ibsen kr. 5.000, Anne-Lise Jensen kr. 3.000, Sara Skovsted kr. 6.000, Eugen Schmidt kr. 3.000, Inger Hausen kr. 10.000, Bente Kildetoft kr. 2.000, Knud G. Hansen kr. 5.000.

Sekretariat Buddingevej 308 2860 Søborg www.dyrenesbeskyttelse.dk www.facebook.com/ dyrenesbeskyttelse tlf.: 33 28 70 00 db@dyrenesbeskyttelse.dk

Legater og fonde Vera Larsens hundefond kr. 100.000 Mrk.Hundesagen, Legat Rita Andresens fond kr. 10.000, Legat Hugo Engmann og hustru Carla Engmann kr. 74.097, Legat Arkitekt Holger Hjortenberg og hustru Dagmar Hjortenberg kr. 48.888, Legat Kamma Paludan Seedorff kr. 50.000, Karla Johnsens mindelegat kr. 8.401.

Medlemsservice Mandag-torsdag kl. 9-16 og fredag kl. 9-15.30 sidder medlemsservice klar til at tage imod ændringer vedrørende medlemskab. Ring direkte på 33 28 70 25. Eller send en mail til medlem@dyrenesbeskyttelse.dk

Konstitueret som kredsformand

Område København/Bornholm: Dragør kreds: Katharina Lingskov, tlf. 30 59 56 30, e-mail naturewoman77@gmail.com Område Roskilde, Lejre kreds: Anita Haupt Holm, tlf. 27 97 01 56, e-mail ahh@zoo.dk Område Vestsjælland: Slagelse kreds: Allan Petersen, tlf. 42 68 28 06, e-mail bam-petersen@hotmail.com. Holbæk kreds: Mille Lyders, tlf. 60 65 53 83, e-mail millelyders@ live.dk. Odsherred kreds: Anne Dorthe Olsen, tlf. 28 51 33 12, e-mail annedortheo@yahoo.dk Område Storstrøm: Guldborgsund kreds: Christina Krarup, tlf. 61 33 04 46, e-mail klapdinmad@gmail.com, Per Thomsen, tlf. 30 13 89 49, e-mail hanniogper@ me.com. Vordingborg kreds: Finn Sekula, tlf. 60 48 29 05, e-mail finn.sekula@youmail.dk Område Ribe: Esbjerg V-Bramming kreds: Tom Andreasen Sørensen, tlf. 23 43 24 48, e-mail tom@famas.dk

DYREVENNEN

Ansvarshavende Per Jensen, præsident Redaktør Marie Hougaard mho@dyrenesbeskyttelse.dk Layout Pernille Stokholm & Marie Frederikke Withagen Forsidefoto Marie Hougaard Oplag 54.844 Kontrolleret af Tryk Denne tryksag er produceret CO 2 -neutralt hos Stibo Printing Solutions

Medlemmer i de berørte kredse har jf. foreningens vedtægter mulighed for at gøre indsigelse mod nykonstituerede kredsformænd. Indsigelse stiles senest den 12. december 2017 til db@dyrenesbeskyttelse.dk eller Dyrenes Beskyttelse, Buddingevej 308, 2860 Søborg.

Artikler og annoncer i bladet gengiver ikke nødvendigvis foreningens holdning. Eftertryk i uddrag tilladt med kildeangivelse.

Ophørt som kredsformand

Område Roskilde: Sofie Evalu Marie Willadsen, Køge kreds Område Nordsjælland: Heidi Roth, Rudersdal kreds Område Storstrøm: Dorte Rebbe Schou, Fakse kreds Område Sønderjylland: Nina Hornhaver Eilenberger, Sønderborg kreds KN ING

N OR D I

MILJØMÆ R

5041-0004 TRYKSAG

Denne tryksag er klimakompenseret i henhold til ClimateCalc. Kompensation er købt hos: South Pole Carbon www.climatecalc.eu Cert. no. CC-000001/DK

30 DYREVENNEN

292.450, Anette Giertsen kr. 22.478, Verner Haussted kr. 19.940, Inga Eilertsen kr. 20.000, Erik Malta Jakobsen kr. 301.490, Birgit Rigmor Pedersen kr. 302.645, Per Christian Lund kr. 412.794, Vagn Lund kr. 412. 392, Gunnild Kirstine Hansen kr. 59.801, Bente Madsen kr. 61.969, Helga Bothilde Spring kr. 44.470, Lis Nygaard kr. 4.378.438, Aage Tingstrup kr. 20.000, Knud Børge Sørensen kr. 232.866, Tove Christensen kr. 227.776, Ketty Inger Nielsen kr. 256.179, Aage Holmkvist Jensen kr. 67.347, Svend Aage Jensen kr. 200.000, Jytte Øster Amrosius kr. 214.066.

NYT FRA KREDSENE

Kontingent Alm. medlem: 275 kr. om året Folkepensionister: 170 kr. om året (husk at oplyse fødselsår)

Boer Svend Aage Jensen kr. 735.847, Andrea Altofte kr. 460.156, Børge Vang Christensen kr.

Kredsformand søges

Område København/Bornholm: Vallensbæk, Brøndby, Ishøj, Rødovre, Hedehusene, Herlev, HøjeTåstrup og Bornholm kredse. Kontakt: områdeformand Toni Lykke Christiansen, tlf. 27 43 68 69 eller e-mail tonilykke@gmail.com Område Roskilde: Roskilde, Jyllinge, Køge og Stevns kredse. Kontakt: områdeformand Tobias Holm, tlf. 26 58 13 98 eller e-mail tobaholm@gmail.com Område Nordsjælland: Helsinge, Helsingør, Jægerspris, Stenløse, Måløv og Smørum kredse. Kontakt: områdeformand John Stubtoft Nielsen, tlf. 24 63 20 56 eller e-mail dbstubtoft@gmail.com

Område Vestsjælland: Slagelse og Ringsted kredse. Kontakt: områdeformand Arne Stevns Sørensen, tlf. 59 26 88 76 eller 40 26 88 76 eller e-mail: ass@privat.dk Område Storstrøm: Vestlolland og Nakskov kredse. Kontakt: dyrlæge Yvonne Johansen, tlf. 28 91 53 90 eller e-mail yj@dyrenesbeskyttelse.dk Område Fyn: Odense, Svendborg og Kerteminde kredse. Kontakt: områdeformand Nils Bursøe, tlf. 40 40 30 28 eller e-mail bursoee6@mail.tele.dk Område Sønderjylland: Aabenraa kreds Kontakt: områdeformand Hans Jørn Frisk, tlf. 20 11 59 22 eller e-mail mandbjerghus@mail.dk Område Ribe: Esbjerg og Vejen kredse. Kontakt: områdeformand Jørn Rørvang, tlf. 75 21 12 65 eller 21 28 20 05 eller e-mail jnrvarde@mail.dk Område Aarhus: Aarhus kreds. Kontakt: områdeformand Mette Tvede Andersen, tlf. 21 74 53 22 eller e-mail mettetvede@live.com Område Viborg: Skive, Thisted og Morsø kredse. Kontakt: områdeformand Anne Marie Pilegaard, tlf. 97 97 77 44 eller 23 28 77 44 eller pr. e-mail am.pilegaard@gmail.com Område Ringkøbing: Herning, Lemvig, Struer og Skjern kredse. Kontakt: områdeformand Jørgen Jensen, tlf. 21 44 02 39 eller pr. e-mail jorjense@mail.dk Område Nordjylland: Aalborg, Jammerbugt og Mariagerfjord kredse. Kontakt: områdeformand Kurt Isaksen, tlf. 98 44 37 70 eller 40 14 47 70 eller e-mail kurt.isaksen@skagennet.dk

Rollen som kredsformand

Hvis du vil være kredsformand, skal du: • have respekt for dyr og nogen viden om dem • være troværdig og have en naturlig myndighed • kunne gøre dig synlig i dit lokalsamfund • evne at bevare overblikket i pressede situationer, være handlekraftig og ikke lade dig styre af følelser • have empati og forståelse for sociale og mentale problemer • kunne kommunikere med alle slags mennesker og fremtræde, så du er velkommen igen • ikke lade dig gå på af, at folk bliver vrede eller sure, når man henvender sig • beherske it på let brugerniveau • have adgang til en bil

Indsats |

DYR I TAL TEKST | RENÉ RAU-ANDERSEN FOTO | THOMAS DEGNER GRAFIK | RE-PUBLIC

I september og oktober havde Dyrenes Vagtcentral

298

sager om maritime dyr

Det er

flere end sidste år (2016: 192)

I oktober havde Dyrenes Vagtcentral

Pr. 1. november 2017 havde Dyrenes Beskyttelses internater formidlet

965

3.474

Det er

sager om hjorte

381

flere sager end i september

sager om katte

134

flere end sidste år (2016: 3.340) DYREVENNEN 31

ALTID HJÆLP KLAR TIL DYRENE

Du kan let sikre, at der altid er hjælp til dyr, der svigtes og kommer i nød Ved at betænke Dyrenes Beskyttelse i dit testamente, efter at du har sørget for familie og venner, kan du sikre, at vi også i fremtiden er klar til at træde til, når danske dyr kommer i nød og har brug for hjælp. Som Danmarks største og ældste dyreværnsorganisation står vores netværk af dyreambulancer, dyreinternater og vildtplejestationer klar til at redde dyr hver eneste dag. Det er gratis at oprette testamente til fordel for Dyrenes Beskyttelse, uanset om du vælger at testamentere et beløb eller en andel af din arv. Alle donationer kommer dyrene til gavn. Læs mere på www.dyrenesbeskyttelse.dk/testamente, eller ring uforpligtende til testamenterådgiver Marit Ytterdal på 33 28 70 09 og hør mere.