Dyrevennen 1 2016 01 32 screen by Dyrenes Beskyttelse

FEBRUAR 2016 | nr. 1

Tema

Genbrug er guld I 2015 blev der fundet nye hjem til flere internatdyr end nogensinde. Men hvorfor er ”brugte” dyr et hit? TEMA side 10-19

Stor

undersøgelse: Fortæl os, hvad du synes om Dyrenes Beskyttelse

Årets Dyreven – mød Sara Lund Side 6

Populær kylling får anbefaling Side 24

| Leder & Kort fortalt

Dyrenes Beskyttelse mener

Hverdagens trendy helte

I AF | PER JENSEN dYRENES BESKYTTELSEs PRÆSIDENT

Dyrenes Beskyttelse oplever vi lige nu, at flere mennesker end nogensinde vælger at finde deres nye kæledyr på et af vores internater. Det er en på flere måder glædelig trend, som kommer både dyr og mennesker til gode, og som er med til at dæmme op for en kedelig, modsatrettet trend, vi også oplever i disse år. Nemlig at det i stigende grad bliver almindeligt at lade sit dyr i stikken. Faktum

Kort fortalt

er, at vi får rekordmange dumpede dyr bragt ind, og at vores internater i det hele taget hjælper flere dyr end tidligere. I den situation er vi dybt afhængige af, at omverdenen støtter vores arbejde – ikke mindst ved at tage de dyr til sig, som vi en kort stund har taget hånd om, plejet og behandlet. Det er dem, flere internatledere omtaler som de sande ”hverdagens helte”. Nemlig helt almindelige mennesker, som

TEKST | Lars Madsen FOTO | STINE HAAR TORNVIG, ARKIV/CARSTEN SNEJBJERG, ISTOCK

Behov for europæisk registrering af hunde og katte Der er behov for bedre identifikation og registrering af hunde og katte på tværs af medlemslandene i EU. Det mener Dyrenes Beskyttelse, og det bakkes nu op af et studie, som Europa-Kommissionen fremlagde i november. Studiets konklusion indikerer nemlig et behov for systematiske krav om identifikation og registrering i hele EU. Chefkonsulent for familiedyr i Dyrenes Beskyttelse Jens Jokumsen kalder studiet ”meget positivt”: – En bedre registrering vil have en stor betydning for den illegale handel med dyr, siger han. Dyrenes Beskyttelse bakker op om den europæiske kampagne ”Protect Our Pets”, der har til formål at stoppe illegal handel med hunde og katte. Du kan skrive under og støtte på www.protectourpets.eu.

Elregning kan støtte dyr i nød 10 kr. fra din månedlige eleller naturgasregning kan nu gå til Dyrenes Beskyttelses arbejde med at hjælpe dyr i nød – uden at det koster dig ekstra. Det er Sydfyns Elforsyning, som har oprettet konceptet ”Dyrenes Energi” til støtte for Dyrenes Beskyttelse. Du kan læse mere på www.dyrenesenergi.dk. Aftalen er blot en af flere, hvor du kan ”støtte gratis” gennem dit forbrug. Du kan blandt andet også støtte dyr i nød ved at købe dyrefoder gennem OLIVERS, tanke hos OK Benzin eller tegne forsikringer hos Agria Dyreforsikring. Se oversigt og links på www.dyrenesbeskyttelse.dk/stoetgratis.

ønsker at få en kat, en hund eller en kanin og vælger at overtage et mere eller mindre ”brugt” dyr fra vores internater. Mange oplever den bonus, at de ikke blot får et dyr – de føler også, at de er med til at redde det. Har ens nye dyr gennemlevet en ubehagelig fortid, kan det være en ekstra glæde at sikre det et trygt og godt liv. Ligesom det er en god historie at fortælle venner og familie, både i virkeligheden og på internettet. Det gør mange efterhånden, og det er kun med til at sprede den gode historie

om, at der på vores internater altid sidder små beboere, der mangler et godt hjem og en god familie. Trenden betyder ikke, at det er blevet nemmere at få et internatdyr. Internaterne gør et stort arbejde for at sikre, at dyrene kommer i varige hjem, så de ikke risikerer at ende på internatet igen. Men den betyder, at rekordmange internatdyr i 2015 fik et nyt hjem. Hele 6.315 hunde, katte, kaniner, marsvin og chinchillaer. Trend eller ej – i hvert eneste tilfælde ændrede det fuldstændigt disse dyrs liv, at nogen ville have dem.

Anbefalet lammekød lige til døren

Nu kan du få økologisk lammekød fra Mols Bjerge leveret lige til døren. Lam fra Mols Bjerge er de eneste på markedet, der er certificeret til at bære mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”. I nationalparken Mols Bjerge går dyrene frit og græsser som et led i naturplejen. Der er tale om lam af den robuste gute-race, som kan spores tilbage til vikingetiden. Lammene slagtes fra oktober til marts og kan bestilles til levering i hele landet på www.meny-roende.dk. (Lammet på billedet er ikke af racen gute.)

Nyt dyrevelfærdsmærke er overflødigt Aftaleparterne bag regeringens nye fødevare- og landbrugspakke har afsat 17 mio. kr. til at introducere et nyt dyrevelfærdsmærke, der efter planen er klar i butikkerne i slutningen af 2016. Dyrenes Beskyttelse har imidlertid svært ved at se behovet for endnu et mærke på vores fødevarer, siger direktør Britta Riis. – Vi hilser alle initiativer, der sikrer mere dyrevelfærd i landbruget, velkommen. Men mærkerne findes allerede. Ø-mærket og ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” er to veletablerede mærker, der garanterer høj dyrevelfærd i produktet. Derfor giver det ingen mening at bruge 17 mio. kr. på et nyt mærke. Vi er bekymrede for, at endnu et mærke vil vildlede forbrugerne, forklarer hun. 3

Discountkæde går forrest – dropper salg af buræg Som den første discountkæde i Danmark har Lidl valgt at fjerne buræg fra sine hylder, og næste skridt er helt at fjerne de skjulte buræg i kædens egenproducerede varer. Fremtiden vil bringe flere gode dyrevelfærdstiltag i discountkæderne, vurderer ekspert TEKST | Lars Madsen

et er i dag lettere at finde en nål i en høstak end at finde et buræg i Lidl. Den tyskejede discountkæde offentliggjorde i november, at den fuldstændig har fjernet buræg fra hylderne med friske æg, og at sortimentet af egenprodukter indeholdende æg – de såkaldte private label-varer – også skal renses for buræg. Hvilket allerede er sket i mere end 65 pct. af produkterne. Lidl’s beslutning er et led i kædens overordnede ansvarlighedsstrategi, der også omfatter emner som miljø, bæredygtig udvikling og sund kost. At det netop er buræg, kæden har valgt at gøre noget ved på dyrevelfærdsområdet, skyldes en kombination af flere faktorer. En af dem er, at forbrugerne i stigende grad er begyndt at fravælge buræg, når de køber ind – under halvdelen af de solgte æg i Danmark kommer nu fra burhøns. En anden er, at forbrugerne ønsker, detailhandlen tager mere ansvar for sit sortiment. Lidl henviser således selv til en undersøgelse

fra Dyrenes Beskyttelse, som viser, at 86 pct. af danskerne mener, detailhandel og fødevareproducenter har et ansvar for dyrevelfærden i deres sortiment. – Vi kan se, flere og flere fravælger buræg, og vi vil gerne både imødekomme danskerne og gå forrest med et eksempel, siger kommunikationschef Rikke Brandes fra Lidl Danmark. – Tidligere har vi flere gange oplevet at få kritiske kommentarer på Facebook, når vi reklamerede for buræg i vores tilbudsavis. Omvendt har langt de fleste kommentarer været meget positive, efter vi annoncerede vores beslutning om at fravælge buræg, fortsætter hun og betegner Facebook som ”et rigtig fint sted at få fingeren på pulsen og mærke, hvad forbrugerne mener og efterspørger”. Stærkt gået I Dyrenes Beskyttelse er direktør Britta Riis begejstret for discountkædens beslutning. – Det er stærkt gået af Lidl. Burhøns har

en rigtig dårlig dyrevelfærd. De forhold, de lever under, strider på alle måder mod deres natur, siger hun. – At Lidl nu tager ansvar og medvirker til at hæve dyrevelfærden, kan vi kun bifalde. Og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at forbrugerne vil gøre det samme. Det både håber og forventer Lidl også, for det er ikke nogen lille ting for en discountkæde at fjerne en billig basisvare som buræg. I de 12 måneder, der gik forud for, at buræg blev taget ud af sortimentet, solgte Lidl over 15 millioner danske buræg. Det svarer til mere end 40 procent af hele kædens æggesalg. Det salg skal nu opvejes af de andre æggetyper og, håber Lidl, af nye kunder. – Når vi fjerner buræggene, tror vi på, vi vinder på andre områder. Forhåbentlig kan det være en øjenåbner for potentielle kunder og tiltrække dem, så de prøver at handle ind hos os, siger Rikke Brandes. – Jeg er helt overbevist om, at det her i sidste ende vil styrke os.

DiscountProducenttanker med dyrevelfærd |

Tendens: Store kæder dropper buræg Dunkin’ Donuts, McDonald’s og Burger King (som allerede tog beslutningen tilbage i 2012) er lige nu i gang med at udfase buræg i alle deres restauranter i USA. Kaffeimperiet Starbucks annoncerede i efteråret 2015, at deres serveringer vil være 100 pct. fri for buræg i 2020. Fødevaregiganterne Unilever og Nestlé har planer i samme retning, og Kellogg offentliggjorde i 2015, at man om 10 år vil være burægfri. Senest proklamerede fastfoodkæden Taco Bell i november, at den fuldstændig dropper æg fra burhøns i sine produkter. Det vil ovenikøbet ske med rekordfart, således at kædens 6.000 restauranter er burægfri allerede ved udgangen af 2016. Herhjemme har blandt andet Tom’s, Kvickly, Irma, Emmerys, Lagkagehuset, Løgismose og Magasin også valgt at droppe buræg. Retail manager Henrik Westh fra Dyrenes Beskyttelse forventer, at også de danske fastfoodrestauranter vil komme med på bølgen. – Fastfoodrestauranter i Danmark anvender i dag i stor stil skjulte buræg i mayonnaiser og saucer, og det er Dyrenes Beskyttelse i løbende dialog med dem om, siger han. – Det er vores forventning, at tendensen med, at fastfoodrestauranter i USA dropper buræg, også vil brede sig til Danmark. Det er kun et spørgsmål om tid, før det sker.

Lidl er på forkant Detailhandelsrådgiver Bruno Christensen, der med sine 50 år i branchen betragtes som Danmarks førende på området, er ikke overrasket over, at netop Lidl som den første danske discountkæde har valgt at droppe buræg. – Lidl har været på forkant hele tiden og er i dag Europas største dagligvarekæde. De er i høj grad med til at sætte dagsordenen. Derfor forbavser det mig ikke,

siger han og trækker en parallel til Netto, der har spillet en hovedrolle i forhold til at få økologiske varer i de danske dagligvarebutikker. – Jeg tror, vi vil se mere dyrevelfærd i discountkæderne og mere konkurrence på det også. Det er særligt interessant, fordi den største innovation i dag sker i discountkæderne. Det er dem, der har kræfterne til at sætte dagsordenen. Adspurgt, om det ikke er risikabelt

eller måske endda dumdristigt for en discountkæde at droppe en billig og populær basisvare, siger Bruno Christensen: – Jo, det kan du sige. De andre kæder vil nok heller ikke gøre noget, før de har set, hvordan Lidl slipper afsted med det. Men jeg synes, Lidl’s beslutning er et led i den udvikling, vi efterhånden ser overalt. Så for mig er det naturligt, at de har taget dette skridt. 5

Årets Dyreven reddede en hund – og måske er det kun begyndelsen Årets Dyreven 2015 blev 23-årige Sara Lund fra Hvidovre, som greb ind, da hun så en hund blive tæsket. Det er historien om den store forskel, en enkelt handling kan gøre – og historien om, hvordan en enkelt hunds redning kan komme mange flere til gode TEKST | Lars Madsen FOTO | Carsten Snejbjerg

Helted책d |

ara Lund fra Hvidovre ligner ikke en helt. Hun synes heller ikke selv, hun er det. ”Nej, slet ikke,” ler hun, når man spørger hende. Men for en hund ved navn Tarzan er hun det, og det har hun været siden en formiddag i februar sidste år. Tarzan bliver passet af sin ejers kæreste den dag. Sammen med nogle venner er kæresten gået i gang med at drikke sig fuld ude foran en kiosk i Hvidovre, da han bliver irriteret på hunden. Den vil ikke sidde stille, mens han står og drikker øl. Det bliver for meget for manden, og han reagerer ved at sparke Tarzan i hovedet. I netop det øjeblik kommer Sara Lund cyklende. Hun er på vej hjem fra Hvidovrecentret, hvor hun har købt ind til sin 23-års fødselsdag, og ud ad øjenkrogen registrerer hun, at manden sparker hunden. Da hun næsten er nået hen til dem, sparker han den igen. Et hårdt spark, og igen i hovedet. Sara når ikke at tænke, før hun er sprunget af cyklen og befinder sig midt i situationen. Hun råber ad manden. Han råber ad hende. Han spytter på hende. Han er høj og korpulent, husker Sara – som selv er 1,77 og ellers sjældent føler sig lille. Men hun trækker sig ikke. Hun knæler ved Tarzan – en muskelhundeagtig blanding – og hunden trykker sig ind til hende. Manden går lidt væk. Så kommer han tilbage. Han prøver at trække hunden ud af Saras arme. Hun nægter at slippe. Tarzan kæmper også imod. ”Luder-hunde-advokat!” råber manden. Men Sara bliver siddende med hunden. Aftale på plads Det lykkes Sara at få nummeret på mandens kæreste og ringe efter hende, og kort efter dukker hun op. Sara møder hende lidt væk fra mændene. Kæresten er meget ked af situationen. Nogle gange er hun nødt til at bede sin kæreste passe hunden, selv om hun godt ved, det ikke er en god løsning. Hun overvejer nu at finde et andet hjem til hunden. De aftaler, at hun i mellemtiden kan ringe til Sara, når der er brug for pasning. Da Sara lidt senere når hjem, begynder hændelsen langsomt at synke på plads inden i hende. Indtil da har hun bare handlet. Nu kommer alle tankerne. – Det er ret migagtigt ikke at tænke, før jeg bryder ind i ting, siger hun senere til Dyrevennen. Sara fortæller sin kæreste historien, og nu bliver hun ked af det. Det er en 8

Sara Lund lufter her sin egen hund, amstaffen Molly. Molly bor dog for det meste på landet hos Saras mor, fordi hun ikke trives godt nok i en toværelses lejlighed som Saras.

forståelig reaktion oven på en voldsom oplevelse. Men det er ikke kun det. Hendes tanker vil ikke slippe Tarzan. Hun tænker over hundens liv. Hun siger til sin kæreste, at hun skulle have taget Tarzan med hjem. Men Sara når ikke at være hjemme mere end en halv times tid, før hun får en sms fra Tarzans ejer. Hun har ikke brug for mere betænkningstid og vil gerne have, Tarzan får en bedre tilværelse. Hun kender nogen, der bor på landet og gerne vil have ham. Sara indvilger straks i at hjælpe med det praktiske.

Føltes ufortjent En eftermiddag i november 2015, lidt mere end ni måneder efter, at Sara har hjulpet med at køre Tarzan ud til sit nye hjem, bliver hun officielt kåret som Årets Dyreven af Dyrenes Beskyttelse. Hun bliver også kåret som ”Hverdagens helt” i en afstemning blandt Dyrenes Beskyttelses medlemmer og andre almindelige mennesker. Sara Lund bliver kåret som Årets Dyreven, fordi hun handlede, som mange mennesker håber, de selv ville handle i en tilsvarende situation. Og fordi hun viste, vi alle har mulighed for

Heltedåd | at gøre en forskel. Og hun bliver det, fordi hun ikke slap hunden igen. Fordi hun tog kontakt til ejeren. Fordi hun overbeviste ejeren om, at det var Sara og ikke den voldelige kæreste, der skulle passe hunden fremover. Og fordi hun ved sin mellemkomst ansporede ejeren til at sikre Tarzan en bedre tilværelse. Da Dyrenes Beskyttelse annoncerede kåringen af Sara på Facebook, blev det et af årets mest sete, delte og kommenterede opslag. Sara selv er blevet overdænget med lykønskninger fra sine nærmeste, men også fra rigtig mange mennesker, hun ikke kender. Alligevel har hun den første tid ikke kunnet slippe en følelse af, at det hele er lidt ufortjent. – Jeg har jo bare hjulpet én hund, siger hun.

”Rigtig mange skriver også, de håber, det kan motivere dem til at gøre det samme, hvis de en dag oplever noget (…) Så er det jo ikke kun én hund, der bliver reddet. Så kan det være, man kan sætte gang i en hel lavine, ikke?” Sara Lund, Årets Dyreven 2015

Facebook-kommentarer hjalp Sara har besøgt Tarzan en enkelt gang siden den dag i februar. Hunden blev helt vild over at se hende. Hans nye ejer havde sat et vedhæng i hans halsbånd formet som en lille engel med Saras navn på. Siden har Sara ikke set Tarzan. Hun har tænkt på det, og hun vil gerne, men hun synes også, det er svært at se hunden. – Når jeg ser ham, får jeg lyst til at få ham med hjem. Jeg føler en forbindelse. Jeg får følelsen af, at han burde bo hos mig, siger hun. Hun føler sig stadig ikke som en helt, 23-årige Sara Lund, der til hverdag er i lære som klinikassistent og bor i en toværelses lejlighed i Hvidovre med sin kæreste. Men hun føler sig i stigende grad værdig til titlen som Årets Dyreven. – Jeg har læst hver eneste kommentar, folk har skrevet om mig på Facebook. At der sidder nogle helt fremmede mennesker rundt omkring i stuerne og vælger at skrive en kommentar, hvor de snakker så godt om én, det er sådan helt surrealistisk, men det har gjort, at jeg har følt mig mere fortjent til det, siger hun. – Rigtig mange skriver også, de håber, det kan motivere dem til at gøre det samme, hvis de en dag oplever noget. Lige den sætning, den giver rigtig god mening for mig. Hvis nogen oplever noget om en uge eller en måned og har min situation i tankerne og ved, der kan være en lykkelig ende på, at man blander sig. Så er det jo ikke kun én hund, der bliver reddet. Så kan det være, man kan sætte gang i en hel lavine, ikke?

Donnie – her fotograferet på Fyns Internat – kommer fra den rekordstore dyreværnssag med 91 hunde. Fyns Internat blev kimet ned af folk, der ville adoptere hundene: – Vi kunne have formidlet 1.000, siger internatleder Lene Frahm.

Genbrug er guld | TEMA

”Hvorfor er den her egentlig?” Brugte dyr hitter i Danmark, hvor flere og flere vælger at få deres nye kæledyr fra et af Dyrenes Beskyttelses internater. Især dyr med en slem fortid er populære, for vi vil gerne gøre en god gerning og samtidig få en god historie om os selv med i købet TEKST | Lars Madsen FOTO | STINE HAAR TORNVIG, ARKIV/POUL MADSEN

a Roskilde Internat og Fyns Internat sidste forår overtog 91 vanrøgtede cockerspaniels fra en rekordstor dyreværnssag, blev begge internater i løbet af få timer kimet ned af folk, der ville adoptere hundene. Til sidst måtte internaterne bede folk holde op med at ringe. De havde simpelthen ikke kapacitet til at håndtere så mange opkald. – Vi kunne have formidlet 1.000 cockerspaniels, det er ikke løgn, siger Lene Frahm, leder af Fyns Internat. Og selv om interessen for de vanrøgtede hunde var voldsommere end noget, internatet har været ude for før, er hun ikke sådan rigtig overrasket over den. – En sag som den her med hæslige billeder af hunde, der har gået i deres egen afføring og urin, får virkelig folk til at reagere, siger hun. Stærkt stigende interesse Mens sagen om de 91 hunde var enestående på grund af sit omfang, er der altså intet ualmindeligt ved den reaktion, den affødte. Dyr med en særligt grum skæbne vækker simpelthen ekstra stor interesse hos folk, der gerne vil give dem et nyt hjem. Det fortæller chefkonsulent for familiedyr i Dyrenes Beskyttelse, Jens Jokumsen. – Vores internater oplever en markant stigende interesse fra borgere,

Internatleder Lene Frahm og hendes personale på Fyns Internat har i 2015 haft held til at finde nye hjem til langt flere dyr, end de turde håbe på.

der ønsker et kæledyr. Det faktum, at ens hund, kat eller marsvin har en trist forhistorie og kommer fra et internat, giver en ekstra dimension, som mange lægger vægt på, siger han. En landsdækkende opgørelse for 2015 viser, at Dyrenes Beskyttelses internater sidste år videreformidlede flere dyr end nogensinde tidligere. Ikke færre end 6.315 hunde, katte, kaniner og marsvin formidlet i 2015 er således en stigning på 33 pct. på blot to år. Flere dyr på Facebook Lene Frahm fortæller, at man også på Fyns Internat mærker den stigende interesse for dyr, der har en ubehagelig forhistorie. – Dumpede dyr, der er blevet smidt ud som affald, sælger klart bedre end en kat, som er kommet tilløbende, og hvis forhistorie vi ikke kender. Folk bliver mere forargede og berørte, når nogen har behandlet et dyr uansvarligt. Det er

også en bedre historie at kunne fortælle sin omgangskreds, siger hun. På Fyns Internat alene formidlede man sidste år hele 931 dyr mod 647 i 2014. Ganske vist var det først i februar 2014, at det nybyggede internat begyndte at tage imod dyr, men selv med dette in mente er tallene langt højere end forventet, fortæller Lene Frahm. En tendens, hun har bidt mærke i, er, at folk også i stigende grad er begyndt at dele historier om de dyr, de får fra internatet. – Jeg kan se, at mange af de nye ejere lægger opdateringer på vores Facebookside om, hvordan det går med dyret. Folk kan lide at fortælle historier, og det er der kommet meget mere gang i. Vi ser det også på, at langt de fleste spørger til dyrenes baggrund. ”Hvorfor er den her egentlig?” lyder det næsten altid, når nogen er på besøg herude og får øje på en kat, de kan lide. Og dem, der ikke spørger, sender efterfølgende en mail

”Folk vil virkelig gerne kende dyrenes baggrund og have en historie, de kan fortælle venner og kolleger.” Lene Frahm, leder af Fyns Internat 12

om det. Folk vil virkelig gerne kende dyrenes baggrund og have en historie, de kan fortælle venner og kolleger. Tilfredsstillende i kaotisk verden På Roskilde Internat, som er det internat, der formidler flest dyr på årsbasis (1.421 i 2015), har internatleder Tina Halkiær Rasmussen observeret præcis samme tendens. Det fortæller hun, da Dyrevennen ringer hende op et par dage efter samtalen med Lene Frahm. – Vi ser den trend, at folk tit fortæller historier om dyr, de har fået fra os, på Facebook. På den måde sætter de sig selv i scene og viser andre, at her har de gjort en forskel. At give et internatdyr et nyt hjem er noget andet end at smide penge i en indsamlingsbøsse eller være medlem af en forening. Der er en anden synlighedsfaktor i det, siger hun. Kommunikationsrådgiver og livsstilsekspert Henrik Byager ser sådan på det, at man ved at få et internatdyr slår to fluer med et smæk. Dels får man et dyr, man gerne vil have, dels gør man en god gerning. – Det er lidt ligesom at sponsere et barn i Afrika. Det er den samme hylde i bevidstheden, folk er inde på, når de får et dyr fra internat, siger han og ruller verdenssituationen ned som et bagtæppe, fænomenet kan anskues mod: – Det giver de nye ejere følelsen af, at

Genbrug er guld | TEMA

Formidlede dyr 7.000 6.000 5.000 4.000

Samlet Katte Hunde Kaniner og andre dyr

3.000 2.000 1.000

2011

2012

17,3

2013

2014

2015

33 %

dyr om dagen fik et nyt hjem i 2015

stigning i antallet af formidlinger fra 2013 til 2015

de har frelst dyret og gjort verden en lille bitte smule bedre – og meget, meget bedre for dyret selv. Det kan vi godt lide i en tid, hvor folk går rundt og synes, der er så mange kæmpestore problemer, man ikke rigtig kan se løsningen på. Hvad skal vi gøre ved terrorisme og spændinger og EU og miljø og flygtninge? Det er store problemer, som mange mennesker har svært ved at se løsninger på, og i den kontekst giver det en ekstra tilfredsstillelse at gribe til de små ting, man trods alt kan gøre selv.

den her hund.” Den følelse kan vi selvfølgelig godt lide.

Efter købet kommer historien Henrik Byager er også enig i, at historiefortællingen spiller en vigtig rolle for mange. Den er ikke årsag til, at man vælger at anskaffe sig et dyr, men den gode historie spiller en rolle efterfølgende, siger han: – Når man får sit dyr fra et internat, er det da en af de bedste historier overhovedet. Vi elsker i forvejen at tale om vores dyr. Når der så ovenikøbet er en stærk baggrundshistorie, tør jeg vædde med, den bliver fortalt til hvert eneste menneske, man kommer i nærheden af, og med samme begejstring i det første lange stykke tid. Når ens venner ser billeder af dyret på Facebook – for der kommer historien jo også op – vil de sige: ”Hvor er det godt og fantastisk, at I har taget imod

Trend øger kendskab For Dyrenes Beskyttelse er trenden grundlæggende positiv. Internaterne hjælper et stigende antal dyr, og det kan i sidste ende kun lade sig gøre, hvis der også kan findes flere nye hjem til dyrene. Internatleder Tina Halkiær Rasmussen fra Roskilde Internat oplever, at trenden er med til at øge kendskabet til internatet, så flere potentielle kæledyrsejere bliver opmærksomme på muligheden for at få et internatdyr. Internatet har sin egen side på Facebook, hvor følgerskaren for tiden vokser med 100-150 nye ”følgere” hver uge. En uge før jul havde antallet passeret 14.000 mennesker. – Jo flere, der deler det glade budskab om vores dyr, jo længere når vi også ud som internat, siger Tina Halkiær Rasmussen. – Der skal stadig være et match mellem dyret og de nye ejere. Hvis man ikke kan tilbyde dyret det rette hjem, formidler vi det ikke. Men selvfølgelig bakker vi op om denne trend. I sidste ende handler det om, at flere mennesker vælger at få et internatdyr. Og for os er de hverdagens helte.

Hunde gør særligt indtryk En ny statistik over internaternes formidling af dyr i de første 11 måneder af 2015 viser, at mange er villige til at køre langt for at få det helt rette dyr. I hvert fald den rette hund. For mens blot 1,7 pct. af kattene finder deres nye hjem i en anden landsdel end den, internatet ligger i, er hundenes tiltrækningskraft betydeligt stærkere. I gennemsnit ender hele 12,7 pct. af hundene nemlig med at få nyt hjem i en anden landsdel end den, internatet ligger i*. En af årsagerne er utvivlsomt, at der simpelthen er færre hunde end katte på internaterne. Et typisk billede kan være, at 15-25 hunde søger nyt hjem, mens det på samme tid drejer sig om 250-275 katte, der mangler et hjem. Ifølge chefkonsulent Jens Jokumsen fra Dyrenes Beskyttelse spiller det imidlertid også ind, at vi har tendens til at blive mere grebet af hundenes skæbne. – Hundes historier går mere i hjertet på folk, hvilket kan være med til at forklare, at vi er villige til at køre tværs over landet for den rigtige hund, siger han. – Det skyldes, at vi lever i en anden relation til hunden – den er et flokdyr, som knytter sig til os på en anden måde end en kat. Hunde er også mere afhængige af os og af, at vi bruger meget tid med dem, går med dem og så videre. Man kan sagtens have en stærk relation til sin kat, men den er ikke lige så afhængig af sin ejer, som en hund er, siger Jens Jokumsen. * Da Fyns Internat ligger tæt på Jylland, har vi kun regnet internatets formidlinger til Sjælland som formidlinger til ”anden landsdel”. 13

TEMA | Genbrug er guld

Bjarne og Annalise fik en hvalp på tre et halvt år Da ægteparret Bjarne og Annalise Hansen sidste år skulle have ny hund, gik de bevidst efter at finde en internathund med en lidt kedelig fortid i bagagen. ”Vi ville gerne have en hund, vi kunne være gode ved,” siger de TEKST | Lars Madsen FOTO | CARSTEN SNEJBJERG

et er meget muligt, at rottweilerblandingen Aline længe vil have et lidt unaturligt forhold til mad. Hun står der straks, når køleskabet bliver åbnet, eller hendes ejere sætter sig til bords, og selv om hun spiser pænt, er hendes madskål hurtigt støvsuget. Det er også sandt, at Aline ikke er helt renlig og ofte begynder dagen med at tisse lidt på gulvet, selv om hun er tre et halvt år gammel. Hun er heller ikke god til at være alene hjemme ret lang tid ad gangen. Og hun er noget vagtsom over for andre hunde og gør gerne ad dem, når hun er ude at gå tur. Alligevel – og på en måde også netop derfor – har hun vundet 77-årige Annalise og 80-årige Bjarne Hansens hjerter. For der er en grund til, at Aline har sit at slås med.

Tæt på kollaps Bjarne og Annalise ved ikke specielt meget om Alines forhistorie, men de ved fra Roskilde Internat, som de fik hende fra, at hun har haft det svært. Hun kommer angiveligt fra en form for misbrugsmiljø, og der er blevet avlet på hende – hun har fået to eller tre kuld hvalpe. De tænker også, at nogen har ”været efter hende”, for høje stemmer får hende til at kravle sammen og stikke halen mellem benene. Det mest slående ved Aline er dog den forfatning, hun var i, da hun blev overdraget til Dyrenes Beskyttelse i sommeren 2015. Mens hendes vægt bør ligge på omtrent 30 kg, vejede hun på det tidspunkt blot 17,5. Dyrlæge Henriette Marqvorsen, der undersøgte hende, fortæller, at hun aldrig har set noget lignende:

– Hunden bevægede sig langsomt, slingrede, havde indsunkne øjne og et udtalt tab af muskler over hele kroppen. Dens ribben, bækkenknogler, skulderblade og rygsøjle trådte tydeligt frem under pelsen. Dens dehydreringsgrad lå på 10-12 pct. Havde den været over 15 pct., ville hunden kollapse og dø. – Og det var den altså ret tæt på, siger hun til Dyrevennen. Besvær skræmte ikke Aline ender med at tilbringe tre måneder på Roskilde Internat, inden Bjarne og Annalise får øje på hende. På det tidspunkt har hun nået sin normalvægt, og da ægteparret efter en samtale i telefonen besøger hende på internatet, lægger hun tillidsfuldt sit hoved på Bjarnes ben. Sød og blid virker hun, men ægteparret ved godt, hun også vil være krævende.

Bjarne og Annalise Hansen er meget, meget glade for Aline. – Du får noget tilbage, når du er god ved et dyr, siger Bjarne. 15

Det er oftest Annalise, der lufter Aline. Så vidt muligt forsøger de at undgå nærkontakt med andre hunde.

Ifølge internatets egen beskrivelse skal den 30 kg tunge rottweilerblanding ”starte stille og roligt op som en hvalp.” Det skræmmer ikke Bjarne og Annalise. De har haft hund hele livet og har tidligere haft en hund fra et internat. Og de er faktisk kommet til Roskilde for at få en hund, der ikke har haft det let. – Vi fik fortalt historien om hende på internatet. Og vi ville gerne have en hund, vi kunne være gode ved. En, som havde haft det skidt, fortæller Bjarne Hansen. – Der er alt for mange, der ikke behandler dyr ordentligt. 16

Usikker i begyndelsen Tre uger efter, at de fik Aline, er Dyrevennen på besøg hos Bjarne og Annalise Hansen i Vallensbæk syd for København. Det er en nysgerrig, men også lidt forsigtig hund, der møder os i entréen. Nogle gange gør hun, men ikke denne dag. Da hun har snuset lidt rundt, lægger hun sig pænt under skrivebordet, efter Bjarne har kommanderet hende til det et par gange. – Den første uge vi havde hende, kunne hun ikke ligge sådan, siger Bjarne med adresse til den småsovende hund.

– Der sad hun med hovedet i skødet på os hele tiden. Og var vi bare væk i 20 minutter, fik vi sådan en modtagelse, når vi kom tilbage. – Det er allerede blevet bedre, men hun har stadig svært ved at være alene i flere timer, supplerer Annalise. – Hun er jo bange for, vi ikke kommer tilbage, siger Bjarne. Du får noget tilbage Da fotografen lidt senere får Aline anbragt i sofaen midt mellem Bjarne og Annalise, sidder hunden tålmodigt og ro-

Genbrug er guld | TEMA

Aline er i dag en sund og stærk hund. Hun er næsten dobbelt så tung, som hun var i sommeren 2015.

ligt og lader sig fotografere igen og igen. – Vi prøver at give hende et hundeliv på bedste vis, siger Annalise. – Vi snakker med hende, kæler med hende, leger med hende og går lange

Sådan så Aline ud, da dyrlægen fik hende ind.

ture, siger Bjarne. – Se bare, hvor rolig og rar hun er. Hun er allerede blevet en anden hund på de tre uger. Du får noget tilbage, når du er god ved et dyr.

”Og vi ville gerne have en hund, vi kunne være gode ved. En, som havde haft det skidt.” Bjarne Hansen , Alines ejer 17

Smukt er godt, men sort er skidt Selv om flere danskere end nogensinde vælger at få et internatdyr, er det ikke alle dyr, der er lige populære. Sorte katte sidder for eksempel længere tid på internat end røde, store hunderacer er sværere at afsætte end små, og det er generelt nemmere at finde et nyt hjem til en hund end til en kat. Om end hunkatten Kleopatra fra Fyns Internat var så smuk, at internatet kunne have solgt 100 af hendes slags TEKST | Lars Madsen FOTO | sofie sidelmann yderstræde, STINE HAAR TORNVIG

orte og sort-hvide katte kan ifølge en opgørelse fra Dyrenes Beskyttelse regne med at tilbringe 13 dage ekstra i et internatbur, inden de får et nyt hjem. – Det er generelt rigtig svært for os at formidle sorte og sort-hvide katte, bekræfter Jens Jokumsen, chefkonsulent for familiedyr i Dyrenes Beskyttelse. – Det er super ærgerligt, at de sorte og sort-hvide katte skal sidde længere på vores internater. De er dejlige dyr fuldstændig på linje med andre katte. Måske skyldes det, at der er et skær af overtro indblandet, siger han med henvisning til, at sorte katte i mange år har været forbundet med overtro og onde varsler. Kleopatra tog kegler En rød kat til gengæld – det er en helt anden sag. Sådan er oplevelsen i hvert fald på Fyns Internat. – Sorte katte sælger ikke så godt, men røde katte gør, fortæller internatleder Lene Frahm uden dog at kunne sige, hvad det skyldes. – Vi kan også se, at langhårskatte og killinger er hippe. Derimod har katte over to år en længere liggetid – med mindre de har en rigtig god historie, er langhårede eller meget smukke, siger hun og kommer i tanke om den snehvide lang-

hårskat Kleopatra, som Fyns Internat havde inde i efteråret 2015. – Hun var ekstremt smuk med langt hår og odd eyes (forskelligfarvede øjne, red.). Hende kunne vi have solgt 100 gange, siger Lene Frahm.

Historiebetinget navn solgte På Nordjyllands Internat lidt uden for Hjallerup siger internatleder Lotte Brink: – Min oplevelse er, at dyrene gerne skal være lidt usædvanlige, så får de hurtigt et nyt hjem. Det usædvanlige kan for

Sorte katte sidder typisk længere tid på internat end andre katte. Her er det Panda, som Roskilde Internat fik ind i forbindelse med en stor dyreværnssag.

Genbrug er guld | TEMA eksempel gå på dyrets udseende eller på dyrets historie. Vi havde på et tidspunkt en kat, som Falck havde været ude at hente og haft med på Falckstationen, og så havde den krøllet sig sammen og lagt sig til at sove oven på sådan en elektrisk transformer. Så kaldte vi den Volt og fortalte den her historie, og vi blev kimet ned. Når det gælder udseende, er det ifølge Lotte Brink ikke kun de usædvanligt smukke dyr, der trækker. Det er i hvert fald erfaringen i Nordjylland. Her kan det lige så vel være et knap så pænt dyr: – Vi havde en lille blandingshund med underbid, som jeg syntes var frygtelig grim. Den røg jo på et øjeblik. Og vi havde en skeløjet kat, som sad her i mindre end tre uger. Dens nye ejere fortalte, at de specifikt var faldet for dens udseende, fortæller hun. Buttet bedre end langbenet På Brande Internat fortæller internatleder Kent Karlsen, at hunde oftest er nemmere at formidle end katte – især hvis de ikke er for store: – Høje, slanke, langbenede hunde er tit lidt svære at finde nye hjem til – især hvis de er sorte eller sort-hvide. Hvorimod folk er glade for buttede racer, de er måske lidt sødere at kigge på, siger Kent Karlsen. Endelig har tilbageholdende dyr det helt generelt sværere. – Det handler ikke kun om alder, farve og race. En kat kan være nok så fin, men hvis den er lidt reserveret og sky, er det sværere at finde et nyt hjem til den, siger Kent Karlsen. – Medmindre selvfølgelig at der er en særlig historie bag.

Der var rift om katten Kleopatra. Fyns Internat får rigtig mange henvendelser, når dyret er usædvanligt smukt.

Så mange dage tilbringer dyrene i gennemsnit på internatet:

17 Hunde

55 Katte

34 Andre dyr

Katte sidder i gennemsnit mere end tre gange længere på internaterne end hunde.

Kampagne mod vilde dyr i cirkus

Samarbejde med hjemløsedyrlæger

I Danmark er det forbudt at optræde med vilde dyr i cirkus – undtagen elefanter, søløver og zebraer. Undtagelserne har udelukkende rod i traditionerne, og Dyrenes Beskyttelse lancerede en kampagne for at få også disse vilde dyr forbudt, så hensynet til dyrenes velfærd også kommer til at fritage elefanter, søløver og zebraer fra en tilværelse som omrejsende artister.

Dyrenes Beskyttelse indgik et samarbejde med gruppen Hjemløse Hundes Dyrlæger, som letter livet for både de frivillige dyrlæger og de hjemløse. Fremover klarer Dyrenes Beskyttelses bogholderi således de frivillige dyrlægers administration. De hjemløse kan rekvirere dyrlægeassistance blot ved at ringe til Dyrenes Vagtcentral/1812.

Året der gik 2015 var et år, hvor Dyrenes Beskyttelse ikke blot fejrede stort jubilæum, men også havde sin mest omfattende dyreværnssag nogensinde, arbejdede for bedre forhold for dressurheste, cirkusdyr og slagtekyllinger og glædede sig over, at Folketinget vedtog et stærkt savnet forbud TEKST | Lars Madsen FOTO | Jan Djenner/Scanpix, Niels AHLMANN olesen/SCANPIX, hedegaard foods, ARKIV, sofie sidelmann yderstræde, Hill’s pet nutrition/istock

Opsamling |

 Andeguide med gode nyheder Større og bedre end nogensinde – en kraftigt opdateret version af Dyrenes Beskyttelses andeguide vejledte forbrugerne om en række nye ænder i de danske kølediske. Især er der kommet flere ænder på markedet, som har en god dyrevelfærd. Du finder andeguiden og alle de andre forbrugerguider på www.dyrenesbeskyttelse.dk/guider

Fokus på dressurhestes velfærd Dyrenes Beskyttelse gik i 2015 sammen med Hestens Værn og Dansk Ride Forbund om at sætte fokus på dyrevelfærden for dressurheste. Dyrenes Beskyttelse var medarrangør ved seminarer om dressurridning og dyrevelfærd i Odense, Aarhus og København.

Forbud mod dyresex

Lammekød med ekstra god dyrevelfærd

Dyrenes Beskyttelse har gentagne gange opfordret politikerne til at forbyde sex med dyr, og nu er forbuddet omsider blevet en realitet. I april vedtog et stort flertal i Folketinget således et dansk totalforbud mod dyresex.

Et opdræt af lam i Mols Bjerge er blevet godkendt til at bære mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”, hvilket er forbrugernes garanti for god dyrevelfærd. Dermed er det nu muligt at finde Dyrenes Beskyttelses mærke på både lammekød, oksekød, kalvekød, svinekød, kylling, ænder og gæs.

Stadigt færre buræg Efter de seneste år at have sat kraftig fokus på buræg med sin ”ægtivist”kampagne glæder Dyrenes Beskyttelse sig over, at salget af buræg falder herhjemme. Seneste årsopgørelse viser, at burægs andel af det samlede æggesalg i Danmark i 2014 var på 47 pct. mod 58 pct. i 2012. Det svarer til et fald på 4,2 mio. kg buræg.

Første æg anbefalet af Dyrenes Beskyttelse Der skulle en helt ny produktionsform til, før Dyrenes Beskyttelse i 2015 for første gang valgte at give sin officielle anbefaling til æg: Æg anbefalet af Dyrenes Beskyttelse kommer som noget helt nyt herhjemme fra opdræt, hvor hanekyllingerne ikke aflives ved klækningen, men opdrættes under gode forhold.

Sponsoraftale betaler internaternes foder Dyrenes Beskyttelses internater får i to år kvit og frit alt det hunde- og kattefoder, de har brug for. Hvilket er en hel del: I 2015 hjalp internaterne 919 hunde og 4.712 katte ud i nye hjem. Det gratis foder er udkommet af en toårig sponsoraftale, Dyrenes Beskyttelse i 2015 indgik med foderproducenten Hill’s Nutrition.

Rund fødselsdag 20. november 2015 var det præcis 140 år siden, at Dyrenes Beskyttelse blev stiftet af en gruppe personer fra det bedre københavnske borgerskab. Jubilæet blev fejret i forbindelse med kåringen af Årets Dyreven, der traditionelt finder sted på foreningens fødselsdag.

Historisk stor dyreværnssag I den mest omfattende dyreværnssag i Dyrenes Beskyttelses historie blev 91 hunde reddet fra vanrøgt på en gård, hvor de var spærret inde og gik i deres eget skidt og møg. Efter dyrlægebehandling, pleje og socialisering på Dyrenes Beskyttelses internater lever hundene i dag i nye hjem over hele landet.

Vigtig dokumentation

Tilbage til den gode kylling

Sammen med Danmarks Naturfredningsforening stod Dyrenes Beskyttelse bag udgivelsen af publikationen ”Sådan ligger landet – tal om landbruget 2014”. Publikationen sætter veldokumenterede tal på landbrugets konsekvenser for dyrevelfærd, klima, miljø, sundhed og natur og viser en negativ udvikling på en række centrale områder.

Dyrenes Beskyttelse søsatte en ny kampagne for at få flere velfærdskyllinger i de danske kølediske – og færre af de hurtigvoksende industrikyllinger. Over 99 pct. af de kyllinger, der opdrættes i Danmark i dag, er industrikyllinger.

Ordensmagt |

Dyrenes Beskyttelse har efterlyst langt stærkere dyrevelfærdsenheder i politiet. Politiaftalen kan være et skridt i den rigtige retning.

Ny politiaftale kan være første skridt mod dyrepoliti Ifølge den nye politiaftale skal en arbejdsgruppe i 2016 se på politiets indsats mod dyrevelfærdskrænkelser. Forligspartneren Dansk Folkeparti ser arbejdsgruppen som et første skridt på vejen mod et dansk dyrepoliti TEKST | Lars Madsen FOTO | ARKIV/carsten snejberg

an politiet blive bedre til at håndtere dyreværnssager gennem bedre uddannelse, mere kredsoverskridende efterforskning og bedre samarbejde med fødevaremyndighederne? Det skal en arbejdsgruppe under Justitsministeriet nu se på som en del af det nye politiforlig. Arbejdsgruppen skal også inddrage erfaringer fra andre lande, før den efter planen afleverer sin rapport inden udgangen af 2016. Dyrenes Beskyttelse, som oplever et voldsomt stigende antal dyreværnssager i Danmark, er godt tilfreds med, at der nu bliver set på politiets indsats. – Mange af sagerne løser vi selv uden at indblande politiet, men vi foretager flere og flere politianmeldelser, siger Britta

Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse. – Desværre oplever vi, at nogle politikredse slet ikke efterforsker sagerne, andre steder er sagsbehandlingstiden utrolig lang, og ofte har vi været nødsaget til at anmelde den samme person flere gange, før der er blevet grebet ind fra politiets side. Konsekvensen er altid den samme, nemlig at dyrene lider, fordi de er nødsaget til at blive hos den ejer, der vanrøgter dem. Vigtigt første skridt Det var Dansk Folkeparti, der bragte dyrevelfærd med ind i forhandlingerne om politiaftalen. Ligesom Dyrenes Beskyttelse ønsker Dansk Folkeparti at få indført et dyrepoliti, og Karina Due, som

er partiets dyrevelfærdsordfører, ser arbejdsgruppen som et vigtigt skridt i den retning. – Dansk Folkeparti arbejder meget hårdt på at få indført dyrepoliti. Det er det, vi vil, og det er de andre partier bag aftalen ikke i tvivl om, siger hun. – Med nedsættelsen af denne arbejdsgruppe er vi tættere på at få et dyrepoliti, end vi nogensinde har været før. De øvrige forligspartier bag aftalen er Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Socialdemokraterne. Dyrevennen har talt med ordførere fra Venstre og Socialdemokraterne, som begge vil afvente arbejdsgruppens rapport, før de går nærmere ind i debatten.

| Anbefalelsesværdigt

ettos populære frilandskylling fra Løgismose er formelt blevet godkendt af Dyrenes Beskyttelse. Den franske kylling, som med sine 4,5 stjerner er topscorer i Dyrenes Beskyttelses kyllingeguide, vil derfor fremover bære mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” på etiketten. Dette gælder også Princip-kyllingen i Føtex og Bilka, som er identisk med Løgismosekyllingen. Dyrenes Beskyttelse lægger især vægt på, at kyllingerne vokser naturligt og langsomt og lever i fuld frihed – det vil sige uden hegn – i områder med skovbevoksning i det sydvestlige Frankrig. Kyllingerne overnatter i huse for ikke at blive spist af ræven og slagtes først, når de er 89 dage gamle. – Vi er utrolig glade for, at Løgismose både i ord og handling lægger vægt på god dyrevelfærd i deres opdræt af kyllinger, siger direktør i Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis. – 99 procent af de kyllinger, der sælges i Danmark, har haft et kort og kummerligt liv med meget dårlig dyrevelfærd. Det gælder ikke for Løgismosekyllingen. Netop derfor anbefaler vi den til forbrugerne.

Bak op om kampagnen

”Den gode kylling” – skriv under på kyllingemanifest.dk

Populær kylling får anbefaling Den franske frilandskylling fra Løgismose kan nu bryste sig af mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”. Kyllingen bliver samtidig tilgængelig i udskæringer, hvilket er en klar forbedring af sortimentet af velfærdskylling

Kylling til de travle Importdirektør i Løgismose, Bruno David, glæder sig over at have fået Dyrenes Beskyttelses anbefaling: – Det gør en forskel, at nogen med forstand på dyrevelfærd går ind og blåstempler vores kylling. Det giver den mere troværdighed, siger han. Bruno David oplyser desuden, at det nu bliver muligt at få Løgismosekyllingen udskåret som bryst og som lår. – Mange med en travl hverdag orker ikke at stege en hel kylling, når de kommer hjem om aftenen. Vi synes, det er forkert, at man skal straffes på det, man spiser, fordi man har en lang arbejdsdag. Det skal også være muligt at få den gode kylling i udskæringer, siger han. Dyrenes Beskyttelse er begejstret over de nye udskæringer, som betyder et større udbud af velfærdskylling i de danske kølediske. Dette er netop målet med Dyrenes Beskyttelses aktuelle kampagne, ”Den gode kylling”.

Kend din kylling

TEKST & FOTO | Lars Madsen

Du finder Dyrenes Beskyttelses store kyllingeguide på www.dyrenesbeskyttelse.dk/guider

DELTAG OG VIND fine præmier senest d. 4. februar

Hjælp os med at gøre Dyrenes Beskyttelse til en endnu bedre forening Er du tilfreds med Dyrenes Beskyttelse som forening? Vi vil gerne høre, hvordan du som medlem opfatter Dyrenes Beskyttelse. Er vi gode nok til at fortælle om Dyrenes Beskyttelses arbejde? Er du tilfreds med medlemstilbud og medlemsrabatter? Er der ting, som du synes, vi skal gøre bedre? Nu får du chancen for at fortælle os det. Det tager ca. 5-10 minutter at svare på vores spørgsmål, da der er mange ting, vi gerne vil vide for at gøre foreningen endnu bedre. Hvis du har fået en e-mail: Alle medlemmer, som vi har registreret e-mail på, har vi sendt en e-mail med et link til vores medlemsanalyse. Vi håber, at du vil bruge linket i e-mailen og besvare spørgsmålene. Hvis du ikke har fået en e-mail: Hvis du ikke har fået en e-mail om medlemsanalyse, vil vi bede dig gå ind på:

www.lgi.dk/db Når du kommer ind på siden, skal du bruge dit medlemsnummer. Dit medlemsnummer finder du på din BS-oversigt og på det løsark, der er vedlagt Dyrevennen. På løsarket står dit medlemsnummer over dit navn og adresse. Sidste frist for besvarelse af medlemsanalysen er: torsdag den 4. februar. Blandt alle, der besvarer medlemsanalysen, trækker vi lod om: • Et gavekort til en pose Hill’s Pet Nutrition foder efter eget valg • Et USB-stik og powerbank (værdi 300 kr.) • 3 x et dejligt fleecetæppe (værdi pr. stk. 125 kr.) Dyrevennen følger naturligvis op på resultaterne af analysen.

Hvis vi ikke har sendt dig en e-mail, kan det skyldes, at vi ikke har din e-mail registreret, eller at vi ikke kan koble dit medlemskab til din mailadresse. Det kan for eksempel være, hvis du har tilmeldt dig vores nyhedsbrev eller deltaget i en kampagne, men ikke koblet det til dit medlemsnummer.

I aktion for dyrene tak for hjælpen Uden din støtte kunne vi ikke hjælpe disse dyr og mange andre ...

Sms DYR til 1277 – så støtter du dyr i nød med 100 kr .

Mosehornugle var lige til at samle op

Det koster 100 kr. +

alm. sms-takst

TEKST | Lars Madsen FOTO | Sanne Christensen/Mern Vildtplejestation, Pia Kjærskov/Silkeborg Vildtplejestation, Kristian Mosgaard og Gitte Henningsen/Farstrup Vildtplejestation

En vagt på Flyvestation Karup finder en mosehornugle siddende passivt midt på vejen. Vagten kan gå direkte hen og samle uglen op, så den er muligvis blevet påkørt eller på anden vis tilføjet et kraftigt slag. En dyreambulance kører mosehornuglen til Silkeborg Vildtplejestation, hvor den tilbringer natten. Allerede næste dag er mosehornuglen kommet sig igen, og vildtplejeren slipper den fri og ser den i fin stil flyve ind i skoven .

Kollideret spurvehøg ville ikke give slip

En spurvehøg brager mod en vinduesrude og er ude af stand til at flyve videre. Den bløder fra næbbet , og da den efter to-tre timers hvile stadig ikke er fløjet sin vej, ringer finder til Dyrenes Vagtcentral. Spurvehøgen bliver hurtigt hentet og bragt til Farstrup Vildtplejestation, hvor den først kommer til hægterne under en varmelampe og siden i et intensivbur. Efter en uges tid i voliere bliver lugen åbnet, så spurvehøgen selv kan flyve ud i verden . De første 14 dage vender den dog gentagne gange tilbage efter mad, inden den omsider kapper båndene til vildtplejestationen og forsvinder.

Stor hornugle fanget i dambrugsklassiker

En sen eftermiddag finder ejeren af et midtjysk dambrug en stor hornugle hængende i de liner over dambrugsbassinerne, der skal holde rovfugle væk fra fiskene. At rovfugle risikerer at hænge fast i disse liner, er desværre et tilbagevendende problem . Uglen bliver kørt til Silkeborg Vildtplejestation, hvor det konstateres, at den ikke har brud eller andre alvorlige skader. Men den er meget udmattet og ikke i stand til at flyve. Den store hornugle får en uges tid med varme, ro og ørreder i madskålen, inden den genudsættes.

Hjælp til dyrene |

Søkongeunge fundet på Mors

Forslået rørhøg sad på vejen

En medtaget rørhøg bliver fundet på en vej i Vordingborgområdet. Muligvis er den blevet snittet af en bil, dens ene vinge hænger i hvert fald lidt. Rørhøgen kommer en tur i pleje på Mern Vildtplejestation, hvor vildtplejeren undersøger den og fastslår, at der intet er brækket. Rovfuglen kommer sig fint og bliver efter et ophold i voliere ringmærket og genudsat.

Farstrup Vildtplejestation i Nordjylland får indleveret en afkræftet søkongeunge, som er blevet fundet på Mors. Meget andet ved de ikke, for fuglen har desværre i første omgang været indleveret på en Falckstation. Ideelt set havde finder kontaktet vildtplejestationen eller Dyrenes Vagtcentral/1812. Fugleungen bliver kørt til Farstrup, hvor den opholder sig i fire dage på en diæt af sildestrimler. Da den er kommet til kræfter, begynder den lille havfugl at stresse over vildtplejerne, og den sættes derfor hurtigst muligt ud igen.

Dyr i nød ring 1812

Støt dyr i nød gennem dit elforbrug Nu kan du støtte Dyrenes Beskyttelses arbejde ved at få din el eller naturgas leveret fra Dyrenes Energi. Dyrenes Energi er et helt nyt energikoncept hos Sydfyns Elforsyning til støtte for Dyrenes Beskyttelse. Som kunde hos Dyrenes Energi får du el eller naturgas til Sydfyns Elforsynings gode priser. Samtidig går 10 kr. fra dit månedlige eleller naturgasforbrug til Dyrenes Beskyttelses arbejde med at hjælpe dyr i nød. Læs mere og tilmeld dig på www.dyrenesenergi.dk

| Internatet

Vi valgte at bruge penge på en tandoperation på Lille Albert, fordi hans personlighed er så fantastisk, og han sagtens kunne få et skønt liv hos den rette familie.

Serie

Historier fra Roskilde Internat

Lille Albert hygger sig i ”Bellahøj Minizoo” Kaninen Lille Albert havde meget skæve tænder og kunne ikke spise ordentligt. Så vi fjernede fortænderne, og nu har han fået verdens bedste hjem – og er blevet gode venner med en hund TEKST & FOTO | SOFIE SIDELMANN YDERSTRÆDE, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER OG DYREPASSER PÅ ROSKILDE INTERNAT

u er vi sådan set ret skrappe til at artsbestemme de dyr, der kommer til Roskilde Internat, hvis vi selv skal sige det. Men i tilfældet kaninen Miro var vi faktisk i tvivl om, hvorvidt han var en kanin – eller en hund! Præcis samme overvejelser har hans nye familie i Bellahøj ved København gjort sig. For de har fået en kanin med en kæmpe personlighed, som hans nye ejer, Maria Hansen, siger. Miro – eller Lille Albert, som han hedder nu – ankom til internatet i september efter at være blevet fundet i en park i København. Han var tynd og sulten. Ret hurtigt konstaterede vi, at han havde problemer med at spise. Hans fortænder var meget skæve, og det er en alvorlig sag for en kanin, da dens tænder vokser hele livet og skal slides rigtigt. 28

Derfor valgte vi at fjerne hans seks fortænder, så han tygger alt med kindtænderne. Hans nye familie havde netop mistet deres ene kanin, og deres anden damekanin var meget deprimeret og savnede selskab – trods familiens øvrige medlemmer, som består af golden retrieveren Milo, katten Tabasco og to børn. – Vi så ham på hjemmesiden, og da vi besøgte ham, kunne vi mærke, at han var en god børnekanin. Han rendte rundt i fuld galop i internatets gnaverbygning og var meget tryg ved vores datter, fortæller Maria og stryger den lille hvide fyr over pelsen. Hund som springbræt At Lille Albert er noget helt særligt, er der ingen tvivl om. Han lever som såkaldt frikanin, hvor han har hele lejlig-

heden at boltre sig i. Det betyder, at han er med i dagligdagens gøremål, hopper op i sofaen – med hunden som springbræt – og tigger mad i køkkenet. – Jeg var nødt til at købe en stor løbegård, hvor de skal være om natten. For Lille Albert hoppede op i sengen og lagde sig hen over mit ansigt, så jeg ikke kunne trække vejret, fortæller Maria leende. – Lille Albert klarer sig fint uden sine fortænder. Han skal blot have findelt hø, og hans familie skræller grønsagerne, så han ikke skal gnave gennem den seje skræl. – Det er jo bare en del af hans pasning og pleje, og det betyder ikke noget for os, for vi er så glade for ham, siger Maria, mens Lille Albert tager sig en slapper nede i løbegården hos sin nye ”dameven”.

Krydsord |

HUNDETEGN?

SPANIEN

HOLLAND

PLØRE

KATTENS LEG MED MUSEN?

UDÅNDE SMERTENDE

FISKETUR?

1 FRED

BLADE

ITALIEN

MODERNE

KALIUM FISK

OMRÅDE

FORTÆRET

2 BRINT

SNUDEN

NORD YTTRIUM

GENETISK KENDETEGN

VOKAL I B U N D

RYGE

DV1/16 ©ULLA

STAMMODER

HVILE

LET

TYSKLAND

BEMÆRK

STEDORD

FORKORT.

NORGE

FORKORT

STRAKS

RUND OMSIDER

KERE

NYVASKET DYR?

ANBEFALET

LOVLIGE

INTET MODERNE

DØDT DYR?

SIDE

ROM.TAL

SAMLE

RENHOLDER? ARABISK NAVN

TON

ANTAL

FUREN

ANONYM

OVERTAGE

BLÅØJET

TRÆ

TRE ENS

LITER

DET DANSE- HEDELAG GLADE SMERTEROVDYR? UDBRUD

ANBEFALET

PIGENAVN

SPILD

TONE

VELHAVENDE

FORLOVEDE FÅREFUGLE? KLÆDER?

ANHOLT LØB

RÆDSEL

LED

APPARAT

KØRT

LØFTE

TONEART

LÆREBOG

VOKAL

VRED

EFTERLADENSKABER

PIGENAVN

”Fjerfighter” mulepose Værdi 100 kr.

DREJ FR. FLOD DANBO OG MARIBO

VÆGT

LOGERE

BESK

TONE

Per Anthony, Lyngby KORT

Lizzie Baagøe, Frederiksberg

STJÅLET SYD TRÆNGENDE INSEKT?

o s

l p

a n

a g

m s

æ g

r n

æ D

V e

æ r l

l e

o m

e r

r i

i s

DV 6/15 ©ulla

k æ g

s r

e p

e s

Løsningen til DyreX nr. 6/2015.

DyreX vindere nr. 6/2015: Kertin Gardner, Nysted

MUKKE

VOM BINDEORD

Vind

6 ROM.TAL

URAN

I 2015 INDLEDTE DYRENES BESKYTTELSE EN KAMPAGNE MOD AT OPTRÆDE MED

DyreX

SARA LUND FRA HVIDOVRE GREB IND, DA HUN SÅ EN HUND BLIVE TÆSKET, OG HUN BLEV

– præmien er på vej. Løsningen var: Elefantorden Skriv kodeordet på et postkort og send det til: Dyrenes Beskyttelse Redaktionen Alhambravej 15 1826 Frederiksberg C Senest den: 24. februar 2016 Eller på: www. dyrenesbeskyttelse. dk/kryds 29

| Kolofon, Arv & gaver og Nyt fra kredsene

Protektor Hendes Majestæt Dronningen Præsident Per Jensen Direktør Britta Riis Sekretariat Alhambravej 15 1826 Frederiksberg C www.dyrenesbeskyttelse.dk www.facebook.com/ dyrenesbeskyttelse tlf.: 33 28 70 00 db@dyrenesbeskyttelse.dk Medlemsservice Mandag-torsdag kl. 9-16 og fredag kl. 9-15.30 sidder medlemsservice klar til at tage imod ændringer vedrørende medlemskab. Ring direkte på 33 28 70 25. Eller send en mail til medlem@dyrenesbeskyttelse.dk Kontingent Alm. medlem: 250 kr. om året Folkepensionister: 170 kr. om året (husk at oplyse fødselsår)

Ansvarshavende Per Jensen, præsident Redaktør Lars Madsen lma@dyrenesbeskyttelse.dk Layout Pernille Stokholm Forsidefoto Carsten Snejbjerg Oplag 57.338 Kontrolleret af Tryk Denne tryksag er produceret CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S Næste blad Omdeles i uge 13 2016. Artikler og annoncer i bladet gengiver ikke nødvendigvis foreningens holdning. Eftertryk i uddrag tilladt med kildeangivelse.

No. 001

KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG

Arv & gaver

Nyt fra kredsene

Testamentariske gaver er afgørende for, at Dyrenes Beskyttelse fortsat kan forbedre dyrevelfærden i Danmark og yde hjælp til dyr i nød, som ingen andre tager sig af. I 2014 stammede 50 pct. af Dyrenes Beskyttelses indtægter fra testamentariske gaver.

Konstitueret som kredsformand

Dyrenes Beskyttelse har med tak modtaget nedenstående beløb i perioden 25. oktober 2015 til 31. december 2015.

Gaver

Ida Bakke Nielsen kr. 5.000, Winni Rørbæk kr. 14.100, Eugen Schmidt kr. 3.000, Anette Hansen kr. 4.000, Maja Jensen kr. 7.500, J. K. Andreasen kr. 11.000, Boet efter Aksel Kjeld Leopold Olsen kr. 10.000, Birgitte Jørgensen kr. 10.000, Bjarne Rost Andersen kr. 2.000, Flemming Kristensen kr. 3.000, Lisbet Hansen kr. 5.000, Lis Lund kr. 2.000, Bente Bødker kr. 9.000, Inge Christiansen kr. 3.000, Sonja Johansen kr. 2.000, Kirstin Fogtdal kr. 15.000, Jette Larsen kr. 3.000, Kurth Johansen kr. 2.500, Ida Bakke Nielsen kr. 3.000, Dorothy H. Nielsen kr. 2.000, Elsebet Rossing kr. 3.000, Jytte Nielsen kr. 2.000, Preben Hardy Nielsen kr. 3.000, Carl Evald Bakke-Jacobsen kr. 7.000, Karen B. Rasmussen kr. 3.000, Vera Petersen kr. 180.000, Tove Garvin kr. 12.000, Linda Jørgensen kr. 2.000, Knud Aage Hansen kr. 2.000, Edith Hemmingsen kr. 4.000, Valborg Jensen kr. 20.000, Julie Heinen kr. 5.095, Ib Meng kr. 10.000, Vibeke Hove Nielsen kr. 2.000, Søren Robert Lund kr. 2.500, Orla Sloth kr. 15.000, Tonny Pihl kr. 2.500.

Legater og fonde

Karla Johnsens mindelegat kr. 5.999, Skovsgaard Fond legat kr. 1.000, Rita Andresens Fond kr. 1.000, Metro-Schrøder-Fonden kr. 15.000, Andreas & Ellen Steinmeiers Legat kr. 2.500, Fabrikant Chas. Otzens Fond kr. 50.000, Asta Nielsen og Christian Theedes legat 2015 kr. 5.672, Elsa Kurani & Alfred R Larsen mindelegat kr. 68.000, Ida K Olesens og Rasmus M Ib Rasmussens legat kr. 54.700 til 1812, Robert Storm Petersen legat kr. 28.000, H H Baltzersen legat kr. 15.000.

Boer

Hans Oluf Brandt kr. 500.000, Sonja Lauridsen kr. 10.000, Søren Preben Hyldegaard kr. 10.000, Svend Aage Jensen kr. 15.587, Grete Ingrid Eva Agnes Petersen kr. 100.000, Gurli Jensen kr. 1.289.643, Else Larsen kr. 1.453.486, Arne Linck kr. 697.932, Poul Ravn Andersen kr. 78.272, Tage Jessen kr. 208.647, Kjeld Timmermann kr. 68.009, Anna M. Merrild / Ole Dirk kr. 1.453.486, Knud Kjærsgaard Pedersen kr. 3.468.623, Anne-Marie Nyegaard kr. 16.184, Per Folner Dybroe kr. 14.074, Gudrun Nielsen kr. 509.028, Inge Carla Jensen kr. 86.703, Charlotte Nielsen 65.642, Svend Kofoed kr. 257.819.

Område Vestsjælland: Odsherred kreds, Irene Ohrberg, tlf. 24 84 85 44, e-mail ireneohrberg@hotmail.com Holbæk kreds, Birgitte Skovgaard Jensen, tlf. 61 78 20 84, e-mail bsjensen57@live.dk Slagelse kreds, Ditte-Marie Johannisson, tlf. 81 71 04 77, e-mail dmj79@hotmail.dk Område Fyn: Assens kreds, Helene Pilekær Jensen, tlf. 20 94 31 09, e-mail helene_jensen@live.dk Middelfart kreds, Olav Wulff, tlf. 23 83 30 50 e-mail o.wulff@yahoo.dk Område Vejle: Hedensted kreds, Heidi Würtz Møller Jensen, tlf. 30 29 95 01, e-mail heidimoeller@outlook.dk Medlemmer i de berørte kredse har jf. foreningens vedtægter mulighed for at gøre indsigelse mod nykonstituerede kredsformænd. Indsigelse stiles senest 8. februar 2016 til db@dyrenesbeskyttelse.dk eller Dyrenes Beskyttelse, Alhambravej 15, 1826 Frb C.

Ophørt som kredsformand

Område Fyn, Else Olga Hansen, Middelfart kreds Område København, Lotte Andersen, kreds København Område Frederiksberg, Unni Berthelsen, Frederiksund Område Frederiksborg, Sanne Sztuk, Egedal kreds

Kredsformand søges

Område København: Bornholm, Indre København og Frederiksberg kredse. Kontakt: Områdeformand Toni Lykke Christiansen, e-mail tonilykke@gmail.com Område Frederiksborg: Fredensborg og Helsingør kredse. Kontakt: Områdeformand John Stubtoft Nielsen, tlf. 24 63 20 56 eller e-mail dbstubtoft@gmail.com Område Vestsjælland: Slagelse kreds. Kontakt: Områdeformand Arne Stevns Sørensen, tlf. 59 26 88 76 eller 40 26 88 76 Område Fyn: Odense og Svendborg kreds. Kontakt: Områdeformand Nils Bursøe, tlf. 40 40 30 28 eller e-mail bursoee6@mail.tele.dk Område Sønderjylland: Flere kredse. Kontakt: Konstitueret områdeformand i Ribe Bjarne Pedersen, tlf. 21 79 44 42 eller e-mail bjarneuglevej12@gmail.com Område Ribe: Vejen kreds. Kontakt: Områdeformand Jørn Rørvang, tlf. 21 28 20 05 eller e-mail jnrvarde@ mail.dk Område Vejle: Fredericia, Børkop og Hedensted kredse. Kontakt: Områdeformand Leila Andersen, tlf. 25 32 74 85 eller e-mail leilaandersen25@gmail.com Område Aarhus: Randers/Favrskov kreds. Kontakt: Områdeformand Mette Tvede Andersen, tlf. 21 74 53 22 eller e-mail ejstruplund@andersen.mail.dk Område Viborg: Skive og Thisted kredse. Kontakt: Områdeformand Anne Marie Pilegaard, tlf. 97 97 77 44 / 23 28 77 44 eller e-mail am.pilegaard@gmail.com Område Ringkøbing: Brande kreds. Kontakt: Områdeformand Camilla Vejlby, tlf. 28 12 33 01 eller e-mail camillavejlby86@gmail.com Område Nordjylland: Aalborg, Jammerbugt, Vesthimmerland og Mariagerfjord kredse. Kontakt: Områdeformand Kurt Isaksen, tlf. 98 44 37 70 / 40 14 47 70

Rollen som kredsformand

Hvis du vil være kredsformand, skal du: • have respekt for dyr og nogen viden om dem • være troværdig og have en naturlig myndighed • kunne gøre dig synlig i dit lokalsamfund • evne at bevare overblikket i pressede situationer, være handlekraftig og ikke lade dig styre af følelser • have empati og forståelse for sociale og mentale problemer • kunne kommunikere med alle slags mennesker og fremtræde, så du er velkommen igen • ikke lade dig gå på af, at folk bliver vrede eller sure, når man henvender sig • beherske it på let brugerniveau • have adgang til en bil

Indsats & aktivitet |

Siden sidst TEKST | Lars Madsen

Pr. 1. januar 2016 var der på Dyrenes Beskyttelses internater:

560 79 katte

kaniner, marsvin og andre smådyr.

Dyrenes Vagtcentral havde i november og december flest sager om:

29 hunde

I november og december har Dyrenes Beskyttelses internater fundet nye hjem til:

770

102

105

TOP

1. Katte – 2.357 sager 2. Hjortevildt – 2.010 sager 3. Fugle (ekskl. svaner) – 1.060 sager 4. Hunde – 790 sager 5. Svaner – 396 sager

1.145

gange sendte Dyrenes Vagtcentral dyreambulancen afsted for at hjælpe dyr i nød i november og december.

8.492

sager håndterede Dyrenes Vagtcentral i november og december

I medierne

Dyrenes Beskyttelses andeguide udkom op til mortensaften i en kraftigt revideret udgave med en række nye ænder – flertallet endda med god dyrevelfærd. Guiden blev både op til mortensaften og op til jul omtalt i en lang række medier.

Dyrenes Beskyttelses opfordring om ikke at fodre ænder fik spalteplads og omtale mange steder. Opfordringen er ikke altid lige populær, fordi det er hyggeligt at fodre vandfuglene. Dyrenes Beskyttelse fastholder dog advarslen med henvisning til, at fodring både forurener søerne med næringsstoffer og udgør en sundhedsrisiko for ænderne.

Mange familiedyr bliver bange eller stressede af højlydt fyrværkeri. Flere medier valgte derfor at bringe Dyrenes Beskyttelses 10 gode råd om, hvordan man kan sikre familiedyrene en god nytårsaften. 31

Din arv kan redde dyr Betænker du Dyrenes Beskyttelse i dit testamente, sikrer du pleje og omsorg til de dyr, som ingen andre tager sig af Skriv testamente Vælger du at oprette et testamente, kan Dyrenes Beskyttelse indsættes som arving til et bestemt beløb eller en procentdel af arven eller som arving til hele formuen. Alle gaver uanset størrelse gør en stor forskel for dyrene. Det er gratis at oprette testamente til fordel for Dyrenes Beskyttelse. Ring uforpligtende til vores testamenterådgiver Marit Ytterdal på 33 28 70 09. Du kan også skrive til Marit med dine spørgsmål på my@dyrenesbeskyttelse.dk

Vil du være medlem? Hjælp de svigtede dyr ved at blive medlem af Dyrenes Beskyttelse. Som medlem af Dyrenes Beskyttelse er du med til at sikre, at der er hjælp til vanrøgtede og svigtede dyr, og at dyrevelfærd får opmærksomhed. Du modtager 6 gange om året bladet Dyrevennen, får nyhedsbreve, medlemsrabatter og medlemstilbud. 32

Gratis rådgivning Marit Ytterdal tlf: 33 28 70 09 my@dyrenesbeskyttelse.dk

sms ringop

til 1277 så ringer vi dig op og fortæller, hvordan du kan hjælpe dyrene