Dyrevennen 1 2017 by Dyrenes Beskyttelse

DYREVENNEN FEBRUAR 2017 | NR. 1

TEMA

DYR I BYEN

Det er sundt at holde kæledyr, men det skal ske på dyrets præmisser. Også selvom du bor i byen. TEMA side 8-19 Vi ser tilbage på 2016 Side 20 Kom tættere på Årets Dyreven Side 4

| Leder & Kort fortalt

Dyrenes Beskyttelse mener

TÆNK, D FØR DU KØBER KÆLEDYR

anskerne er vilde med at holde dyr. 880.000 familier har et eller flere kæledyr, og de bruger milliarder af kroner på dem hvert år. Pengene bruges på foder, udstyr og i stigende grad også sygeforsikringer – en udvikling, Dyrenes Beskyttelse er meget glade for. Der bliver passet godt på dem, og de seneste år er der kommet endnu mere fokus på at give dyrene mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd. Det har altid været en udfor-

AF | PER JENSEN DYRENES BESKYTTELSES PRÆSIDENT

KORT FORTALT

ARKIV, ISTOCK

HUNDE GÅR VALENTINSTUR FOR HUNDE To dage før valentinsdag arrangerer Maxi Zoo igen fælles Valentinstur for hunde. Det koster 25 kr. pr. hund at deltage, og oveni donerer Maxi Zoo 10 kr. pr. hund. Alle indtægterne går til Dyrenes Beskyttelses indsats for hunde med alvorlige adfærdsmæssige problemer som f.eks. frygt for mennesker, separationsangst eller passivitet. Der er afgang fra Maxi Zoos butikker over hele landet søndag den 12. februar kl. 10, og billetter kan købes på www.shop.dyrenesbeskyttelse.dk/ valentins eller ved fremmøde på dagen. Med billetten får du også et “kærlighedsbånd” til at hænge på hundesnoren. Har du ikke mulighed for at deltage i gåturen, kan du støtte indsatsen for hunde med særlige behov ved at sende en sms med teksten SÆRLIG til 1277. Så støtter du med 100 kr. Læs mere om indsatsen for hunde med særlige behov på www.dyrenesbeskyttelse.dk/særlig.

MINK I SMÅ BURE BLIVER ALDRIG GOD DYREVELFÆRD I december blev det meldt ud af den europæiske brancheorganisation for pelsproduktion, at de europæiske pelsdyrfarme skal have certificeret deres dyrevelfærd inden udgangen af 2020. Welfur, som certificeringen er navngivet, har været undervejs siden 2009. Branchen slår på, at der er tale om ”en forskningsbaseret og uafhængig velfærdscertificering”, men der er alene tale om at sammenligne velfærd mellem farme, der alle benytter det gængse og helt utilstrækkelige bursystem, hvor dyrenes natur ikke kan udfolde sig. Dyrenes Beskyttelse mener, at minkproduktion skal forbydes, da mink har behov, der ikke kan tilgodeses godt nok i den kommercielle produktion. 2

DYREVENNEN

INDHOLD dring. Ikke mindst for dyreejerne i byen. Vi tager stadig imod alt for mange dyr på vores internater. Der blev sat rekord for perioden juli-oktober med 4.485 indleverede dyr, og november bød på to store dyreværnssager med over 50 hunde. I de store sager er der som regel sociale faktorer, der spiller ind, men i rigtig mange af de øvrige tilfælde bliver dyret opgivet, fordi ejerne inden anskaffelsen ikke fik sig gjort helt klart,

hvad dyret krævede af dem, deres hjem og økonomi. Men det ligger i tiden, at dyrene skal have mulighed for at leve det liv, som de er skabt til. Vi ser det i forhold til vores fødevarer – det er kun naturligt, at det også skal gælde vores kæledyr. Det kræver en indsats af ejerne. Ikke mindst før kæledyret hentes hjem. Det kan ikke siges for mange gange: Tænk, før du handler.

ET TILBAGESLAG FOR DYREVELFÆRDEN Dyrenes Beskyttelse finder det dybt problematisk, at udfasningen af bindestalde for kvæg udsættes med fem år fra 2022 til 2027, og at kravet om ko-børster udsættes fra 2016 til 2022. Begge dele ville forbedre dyrevelfærden for de danske malkekøer markant. Udsættelserne, der blev vedtaget af Folketinget den 19. december med stemmer fra Dansk Folkeparti, Venstre, Konservative, Radikale Venstre og Liberal Alliance, kan kun opfattes som et tilbageslag for dyrevelfærden. Derudover er der risiko for, at der blandt kvægbønderne kan opstå en forventning om, at loven om hold af malkekøer kun er vejledende, når overgangsordningerne alligevel forlænges.

INDSATS MOD FUGLEINFLUENZA RAMMER SKÆVT Et udbrud af smitsom fugleinfluenza sendte i efteråret hovedparten af landets fritgående fjerkræ under tag. Dyrenes Beskyttelse respekterer naturligvis Fødevarestyrelsens restriktioner, men undrer sig meget over myndighedernes fokusering på bl.a. hobbyhøns og brevduer, mens opdræt af vildtfugle som fasaner og gråænder friholdes fra restriktionerne. For det er netop hos sidstnævnte, at risikoen for smitte med fugleinfluenza er størst. Indsatsen rammer skævt, og Dyrenes Beskyttelse opfordrer til, at man ser en ekstra gang på beredskabet i forbindelse med udbrud af fugleinfluenza.

DYREVENNEN

Årets Dyreven |

“JEG KUNNE IKKE PRODUCERE NOGET, JEG IKKE SELV VILLE KØBE” Da Susanne Hovmand-Simonsen overtager Knuthenlund gods i 2006, er det med en klar vision for en sund fremtid. For marker, dyr og mennesker. I dag er hun ved at omlægge til biodynamisk drift, fordi det vil blive den bedste forretning i fremtiden. Vi har besøgt Årets Dyreven 2016 TEKST | PETER KROGHOLM FOTO | CARSTEN SNEJBJERG

a Susanne Hovmand-Simonsen blev kåret til Årets Dyreven den 18. november 2016, var hun tydeligt overrasket og rørt. Anerkendelsen af hendes arbejde med at drive bæredygtigt landbrug på godset Knuthenlund betyder noget. For det er ikke det, hun har mødt mest af, siden hun overtog driften fra sine forældre i 2006. Hverken fra banker eller kollegaer. – Jeg har en nabo, der direkte sagde: “Jeg håber ikke, du lykkes.” Fordi han tror så meget på den gamle måde at gøre tingene på, siger hun med et skævt grin og fortæller, at hun også måtte skifte bank, fordi der ikke var tiltro til, at der kan tjenes penge på økologi og biodynamik. For Susanne Hovmand-Simonsen er der til gengæld ingen tvivl om, at det er den eneste vej fremad. – Vi har også for meget gæld, men vi må bare indse, at vi ikke løser landbrugets problemer med mere af det gamle. Vi har effektiviseret landbruget ihjel, samtidig med at landbruget har lukket sig om sig selv. Den søn, der ikke får gården, bliver rådgiver og rådgiver efter det, far altid har gjort. Der kommer ikke nogen ind udefra med nye idéer, fordi det er dyrt og besværligt at starte et landbrug. Så det er de samme mennesker med de samme tanker og idéer. Handel og kunsthistorie Vi går rundt på gården, hvor hun voksede op. Ser de sortbrogede søer med deres

grislinger hygge sig under åben himmel. Ser grisene, der venter på at blive store nok til at blive slagtet, være grise i skoven. Hvilket de får lov til, indtil det sekund de bliver skudt på marken. Bliver nidstirret af 200 nysgerrige, drægtige får, der er kommet i stald for vinteren. Og hilser på de 48 danske røde malkekøer, som der kun er 200 tilbage af i verden. Fordi de ikke er særligt effektive med deres produktion af mælk. Når hun fortæller om sit brug, er det med en smittende begejstring, men i mange år var landbrug ikke en del af Susanne Hovmand-Simonsens liv. Da hun var færdig som student, rejste hun med rygsæk, og da hun kom hjem, læste hun den internationale handelsuddannelse cand.negot. Herefter var hun trainee på det danske generalkonsulat i Sydney, salgs- og marketingansvarlig på et bladforlag i København og siden seks år hos Fritz Schur Dagligvarer som først produktchef, marketingchef og til sidst Business Manager. – De sidste år hos Fritz Schur begyndte jeg at læse kunsthistorie på Københavns Universitet i min fritid. Så jeg har en cand.mag. i kunsthistorie, som jeg brugte, da jeg blev ansat på hovedkontoret hos Lauritz.com, hvor jeg var med til at etablere alle deres filialer. Da jeg var omkring 33, flyttede jeg tilbage til Lolland for at overtage Knuthenlund efter mine forældre. Her har jeg også været på landbrugsskole, men jeg har dog ikke gennemført den

fulde landbrugsuddannelse, fortæller hun. Biodynamisk fremtid I alle årene ude var hun selvfølgelig hjemme på besøg. Og hver gang fik hun en stærk følelse af at høre til. Det var her, fødderne nåede jorden, og hovedet kunne finde ro. Så da muligheden opstod for at overtage driften af Knuthenlund, tøvede hun ikke længe med at sige ja, og allerede året efter lagde hun produktionen om til økologi. – Jeg har hele tiden haft en drøm om at gøre Knuthenlund økologisk. Vi har meget allergi i vores familie, og derfor er vi meget bevidste om, hvad vi spiser. Så jeg kunne ikke se mig selv sidde på Knuthenlund de næste 30 år og producere noget,

KNUTHENLUND GODS Blev oprettet i 1729 af grevskabet Knuthenborg i forbindelse med nedlæggelsen af landsbyen Bregekop. I 1913 køber mejeristen J.P.H. Hansen Knuthenlund. Han er Susanne HovmandSimonsens oldefar, og han var i 1903 blevet præmieret for sine oste, hvilket havde givet ham en anselig indkomst. Susanne Hovmand-Simonsen er 4. generation på godset. Hun overtog i 2006, og pr. 1. juli 2007 omlagde hun til økologisk drift. I 2009 genåbnede godsets mejeri, hvor der laves håndlavede fåre- og komælksoste samt yoghurter efter traditionelle håndværksmetoder. I 2016 åbnede Knuthenlunds eget økologiske mølleri. DYREVENNEN

som jeg ikke selv ville købe. Senere har jeg også opdaget, hvad det konventionelle system gør ved dyrevelfærden, biodiversiteten og den vilde natur. Så i dag er det min passion at vise, at høj dyrevelfærd, biodiversitet og sunde fødevarer sagtens kan gå hånd i hånd med en landbrugsdrift, fortæller hun og tilføjer, at økologien og dyrevelfærden blandt andet også er en væsentlig grund til, at hendes 25 fastansatte vil arbejde på Knuthenlund. Hun hævder, at alle i dag kan få en bedre forretning som økolog end som konventionel landmand. Og det vil kun blive bedre, hvis hendes krystalkugle har ret. Den siger, at vi ikke er mange år fra, at økologien vil udgøre størstedelen af omsætningen i detailhandlen, og at de fleste forbrugere ikke længere vil se det som noget særligt, at et produkt er økologisk. Derudover vil konventionelle produkter blive presset til at blive mere “lysegrønne”, for forbrugerne vil forvente, at deres mad er fremstillet uden brug af gift. Og samtidig vil der være dem, der ikke synes, at økologi er nok, og som derfor vil søge det biodynamiske i kombination med strammere dyrevelfærdsmærkninger. Den 6

DYREVENNEN

gruppe er Susanne Hovmand-Simonsen også snart klar til at komme i møde. – Vi er i gang med at omlægge til biodynamisk drift. Jeg tror virkelig meget på

principperne i biodynamikken, og vi lever faktisk op til de fleste regler i dag. Så vi synes, at vi lige så godt kan tage det sidste skridt med.

DYRENE PÅ KNUTHENLUND

NATUREN PÅ KNUTHENLUND

Grisen: Dansk sortbroget landrace gris. Denne gamle danske race er gennem århundreder tilpasset den danske natur og det danske klima. Det er en meget robust gris, der går ude hele året. Er hverken halekuperet eller har ring i næsen.

Knuthenlunds økologiske markbrug består af i alt 650 hektar, hvor der bl.a. dyrkes foder til dyrene samt ølandshvede, spelt, almindelig hvede, rug, havre, byg, hvidkløver, grønne ærter, vinterhestebønner og olieræddike til frø.

Koen: Den originale røde danske ko. Koen har været en væsentlig del af Knuthenlunds drift siden 1800-tallet, hvor dens mælk blev brugt til både Maribo ost og smør samt Susanne Hovmand-Simonsens oldefars prisvindende hvidskimmeloste. Koen er registreret på FN’s liste over truede dyrearter.

Knuthenlund lægger også mark til mindre forsøg med nye afgrøder. Her er fremavlet en gammel lollandsk grå-ært kaldet de Lollandske Rosiner og skabt en samling af originale lolland-falsterske æblesorter.

Fåret: Østfrisisk malkefår samt nogle får af racen Suffolk. I dag malker Knuthenlund 525 får, lammene går hos deres mor i de første 45 dage, og de kommer på græs fra medio april og frem til november/december alt afhængigt af græs- og vejrsituationen. I græsningsperioden fodres lammene udelukkende med græs.

På Knuthenlund er biodiversitet vigtig. Derfor har man bl.a. genskabt de historiske levende hegn omkring gården og lavet vegetationsstriber og insektvolde i markerne. Alle vandhuller omkring gården er oprenset til fordel for padder, bl.a. den lille grønne løvfrø, og 660 træer er fredet til flagermuseskjul. Knuthenlunds skovdistrikt udgør i alt 225 hektar fordelt på de tre fredskove Ugleholt Skov, Ørby Skov og Hovmands Skov. Derudover er der 4,4 hektar urørt skov.

Vanrøgt |

HUNDESAGER UDE AF KONTROL På mindre end to uger i november rystede to store hundesager med over 50 involverede dyr Dyrenes Beskyttelse, der efterlyser handling fra myndighederne TEKST | CLAUS NIELSEN OG PETER KROGHOLM FOTO | THOMAS DEGNER

ørst blev 25 labradorer reddet i Nordsjælland, og mindre end to uger senere blev 14 ud af 26 misrøgtede hunde reddet fra en adresse i Østjylland. De resterende 12 var døde eller blev aflivet af en dyrlæge på stedet, ligesom det i den første sag fra Nordsjælland desværre var nødvendigt at aflive fire voksne hunde en uge efter indleveringen til Roskilde Internat. – To store hundesager med 51 hunde på under 14 dage er helt uhørt, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse, og tilføjer, at der i begge sager er mistanke om, at dyrene blev avlet med henblik på salg og profit. – Det er jo helt grotesk og uforståeligt, at sådan noget her gang på gang får lov til at ske i et samfund som vores. Private personer, som for profittens skyld avler hunde uden hensyn til dyrenes ve og vel, mens myndighederne først griber ind, når det er for sent. Desværre ser vi det ofte i sociale sager, hvor hundeavl bliver en kilde til indkomst for udsatte mennesker, siger Britta Riis.

Myndighederne må handle Udover folk, der avler hunde, handler sagerne ofte om mennesker, der søger dyrenes selskab, men hvor det tager overhånd for dem. Men uanset årsagen er sager som disse helt uacceptable, og i Dyrenes Beskyttelse så man gerne, at samarbejdet mellem relevante myndigheder bliver forbedret. – Vi har arbejdet for et dyrepoliti og en stærkere politiindsats i rigtig mange år. Men især efter oprettelsen af Dyrenes Vagtcentral i 2011 har vi oplevet, at politiet – i stedet for at håndtere sagerne – skubber sagerne over til Dyrenes Beskyttelse. Det er bare ikke os, der skal løfte de her sager, siger Britta Riis. – Det er et samfundsproblem, og myndighederne skal gribe ind, før det kommer ud af kontrol. Politiet skal opprioritere området med ressourcer og dedikerede personer til at håndtere dyresager, og der skal være bedre dialog mellem dem og de sociale myndigheder. Vi skal undgå, at sagerne kommer så langt ud, siger Britta Riis og kalder det helt urimeligt, at Føde-

varestyrelsen har meldt ud, at de ikke fører kontrol med de store hundehold i 2017. – Det har vi også påtalt over for styrelsen.

ÅRETS TO STORE HUNDESAGER November 2016: Politiet finder 26 misrøgtede hunde på en adresse i Østjylland. En hvalp var angiveligt død ved politiets ankomst, og en dyrlæge vurderede, at det var nødvendigt at aflive yderligere 11 hunde på stedet. De 14 overlevende hunde af forskellige racer og alder var meget tynde, dehydrerede og generelt i en dårlig forfatning. De lod heller ikke til at være vant til mennesker, var meget bange og reagerede kraftigt på lyde. Den 5. december blev yderligere fem af de overlevende voksne aflivet, mens fem hvalpe kunne videreformidles. November 2016: 25 labradorer reddes fra et sommerhusområde i Nordsjælland. Flere af hundene var meget udmagrede, havde orm og ekstremt dårlig mave på grund af manglende fodring og vand. Fire af hundene er senere blevet aflivet på grund af svære psykiske og fysiske skader som følge af vanrøgt og underernæring, mens 10 hvalpe er formidlet ud til nye hjem.

DYREVENNEN

TEMA | Dyr i byen

DYR I BYEN KRÆVER MERE I takt med at danskerne har byttet land ud med by og forstæder, er dyrene flyttet med. Det stiller krav til ejerne, men heldigvis tyder alt på, at de tager opgaven alvorligt TEKST | PETER KROGHOLM

Danmark holder cirka 880.000 familier et eller flere kæledyr. De mest populære er kat og hund, og i 2000, hvor Danmarks Statistik lavede den seneste undersøgelse omkring danskernes kæledyr, levede ca. 8 pct. af dem i lejlighed. I de fire største byer er særligt antallet af hunde dog steget markant de seneste fem år, viser tal fra Dansk Hunderegister. Byernes begrænsninger i forhold til grønne områder og plads i det hele taget stiller nogle andre krav til dyrenes ejere. Og det er vigtigt at være opmærksom på, siger chefkonsulent for familiedyr i Dyrenes Beskyttelse, Jens Jokumsen. – Helt overordnet gælder der selvfølgelig det samme, uanset om du holder dyr på landet eller i byen. At dyrenes naturlige behov tilgodeses i størst muligt omfang. Men det er klart, at det giver nogle andre udfordringer, hvis du holder en hund i en lejlighed i København, end hvis du har en have, du kan lukke den ud i, siger han og understreger, at for eksempel en hund sagtens kan leve et lige så godt liv i lejlighed som i et hus med have. Det afhænger helt af, hvordan ejeren går til opgaven. Ansvarlige dyreejere Der er meget godt at sige om at holde kæledyr, og flere undersøgelser viser, at det faktisk har gavnlig effekt på folks helbred. For eksempel er det at eje et kæledyr forbundet med lavere risiko for hjertesygdom, lavere blodtryk og kolesterol, mindre stress samt færre tilfælde af astma og

DYREVENNEN

allergi hos små børn. Samtidig kan et dyr betyde, at man føler sig mindre ensom. Men uanset alt det gode, det gør for mennesker, skal det foregå på dyrets præmisser. Her tyder meget på, at dyrenes velfærd er kommet endnu mere i fokus de seneste år. Vi bruger nemlig penge på vores kæledyr som aldrig før, og det gælder alt lige fra foder over udstyr til forsikringer. Derudover er der en tendens til, at dyrenes ejere gør stadigt mere ud af at give mulighed for, at dyret kan udfolde sin naturlige adfærd, hvilket blandt andet ses med den hurtigt voksende gruppe af mennesker, der holder frikaniner. – Det ligger i tiden, at dyrenes behov skal tages alvorligt. Vi ser det i forhold til vores produktion af fødevarer, så det er jo kun naturligt, at det også kommer – endnu stærkere måske – til udtryk i forhold til folks kæledyr. Det kan vi kun bifalde, siger Jens Jokumsen.

KÆLEDYR I DANMARK 880.000 familier holder et eller flere kæledyr 450.000 familier har i alt 550.000 hunde Knap 370.000 familier har kat. De har tilsammen 650.000 katte 102.000 hunde og 107.000 katte lever i hovedstaden med forstæder. Undersøgelsen har ikke trukket tal ud på andre byer Ifølge Dansk Hunderegister er antallet af hunde i København, Aarhus, Aalborg og Odense steget med mellem 42 og 48 pct. mellem 2011-2016 Efter hund og kat holder danskerne flest fugle (118.000 familier), fisk (81.000 familier), heste (78.000 familier) og kanin (74.000 familier) Kilde: Danmarks Statistik (2000), Dansk Hunderegister.

DET BRUGER VI PÅ DYRENE I 2015 lavede dyrehospitalskæden AniCura en undersøgelse blandt primært katte- og hundeejere, der viste, at lidt mere end hver anden regnede med at bruge flere penge på deres kæledyr i 2016 sammenlignet med 2015. Kun 4 pct. ville bruge mindre. Ifølge Danmarks Statistik kostede et gennemsnitligt kæledyr 1.929 kr. i 2012 (foder, tilbehør og dyrlæger m.m.). I AniCuras undersøgelse svarede 35 pct. imidlertid, at et kæledyr årligt koster mellem 0 og 5.000 kr. Andre 35 pct. sagde 5-10.000 kr., mens 24 pct. satte prisen til 10-20.000 kr. 6 pct. afsætter hvert år mere end 20.000 kr. til deres kæledyr. I 2010 udgjorde forbruget på kæledyr ifølge Danmarks Statistik 3,6 mia. kr. I 2015 brugte danskerne omkring 2 mia. alene på foder, ifølge Euromonitor. Kilder: www.hunden.dk, Danmarks Statistik, finans.dk

GOD TRÆNING ER GOD DYREVELFÆRD Der bliver flere og flere hunde i byerne, men der er også opstået en ny type hundeejer, for hvem hunden er et attraktivt tilvalg, der tages mere seriøst end tidligere. Dyrevennen har været til hvalpetræning på Nørrebro TEKST | PETER KROGHOLM FOTO | CARSTEN SNEJBJERG

et er en hvinende kold, men smuk vinterdag i Hans Tavsens Park på Nørrebro i København. Fem hvalpe, alle omkring fem måneder gamle, er i fuld gang med at hilse på og mosle rundt oven i hinanden. Imens holder deres ejere dels øje med, at legen ikke bliver alvor, dels kæmper de med at holde deres hundesnore fri af alle andres. Vi er til hvalpetræning hos KøbenhavnerSnuden, der er stiftet af Regitze Acacie i 2010 og i dag er Københavns hurtigst voksende hundeskole. Sidste sommersæson havde hun og skolens to andre trænere over 200 hvalpe gennem systemet, men faktisk var det aldrig planen for cheftræneren at starte egen butik. – Det var aldrig planlagt, at jeg skulle være selvstændig, da jeg tilmeldte mig uddannelsen som hundetræner. Jeg ville bare lære mere om min egen hund og

vores samarbejde. Jeg var oprindelig dyrepasser med heste som speciale, og jeg vidste, at jeg ville blive ved med at arbejde med dyr. Men jeg så ikke mig selv som en person, der kunne finde ud af at starte virksomhed – eller ville have lyst til det. Det virkede alt for besværligt, uoverskueligt og usikkert, fortæller Regitze Acacie, der altid har set sig selv som lønmodtager og “desværre ikke med de store ambitioner inden for noget specielt.” – Jeg fatter ærlig talt stadig ikke, at jeg selv har fået det op at stå – det er lidt uvirkeligt. Men det blev hurtigt mere end et fritidsjob, og livet udviklede sig sådan, at jeg satsede på firmaet. Træning for alles skyld KøbenhavnerSnuden sælger ikke forhåbninger om nemme løsninger, og til dagens træning holder Regitze heller ikke igen

FLERE HUNDE I BYERNE Mellem 2011 og 2016 er antallet af registrerede hunde i Danmarks fire største byer steget med mellem 42,6 og 47,9 pct. København: 14.811 hunde i 2011 er blevet til 21.915 hunde i 2016. Det er en stigning på 47,9 pct. Aarhus: 2.622 hunde i 2011 er blevet til 3.824 hunde i 2016. Det er en stigning på 45,8 pct. Odense: 11.066 hunde i 2011 er blevet til 15.789 hunde i 2016. Det er en stigning på 42,6 pct. Aalborg: 5.594 hunde i 2011 er blevet til 8.191 hunde i 2016. Det er en stigning på 46,4 pct. Kilde: Dansk Hunderegister (tallene er trukket på postnumre ml. 1000-2500, 5000-5270, 8000-8210 og 9000-9220).

DYREVENNEN

med udfordringerne til hunde og ejere. Men det hele foregår i en glad, højfrekvent tone, for det er det positive, der er udgangspunktet. Her lægges der afstand til den gammeldags hundetræning baseret på straf, lederskab og dominansteorier. Netop den positive træning var i høj grad det, der tiltalte Dyveke og Mads, da de anskaffede sig den sorte labrador Skipper og skulle finde en hundeskole. For der var ingen tvivl om, at hundetræning skulle være en del af pakken. Denne søndag er deres fjerde træning, men det er første gang, at Mads har styringen. Det afføder med jævne mellemrum spørgende blikke ud mod hans bedre halvdel, mens Dyveke 10 DYREVENNEN

med et lille grin erkender, at hun nok ikke har været helt god nok til at få fortalt, hvor langt Skipper og hende var nået i træningen. – Vi havde begge to hund som børn. Mads er opvokset på en gård i Farsø, og jeg havde alle slags dyr som barn, hvilket sjældent gik rigtig godt. Dengang blev der ikke trænet med hundene, men vi var enige om, at hvis vi skulle have hund, så skulle den være godt opdraget. For alles skyld, fortæller Dyveke og tilføjer, at for dem hænger dyrevelfærd og opdragelse sammen. – Vi bor i lejlighed med tre sammenbragte børn på 12, 13 og 14, og der er

masser af biler og gamle damer med stok i byen. Så en ting er, at det er rart og nemmere for os med en lydig hund, men det er også rarest for hunden. En ny type hundeejer Den holdning er Dyveke og Mads ikke alene om. Antallet af hunde i byen vokser og vokser, og ifølge Regitze Acacie har den typiske hundeejer ændret sig markant de seneste år. – Hundeejere i byen er ofte meget ansvarlige og bruger en masse tid, energi og penge på deres hunde. Der er fokus på dyrevelfærd, bæredygtighed, sundhed og ordentlig ernæring. Hunden er for de fleste

Dyr i byen | TEMA Regitze Acacie havde i sommersæsonen over 200 hvalpe til træning i KøbenhavnerSnuden. Her er det labradoren Skipper, der ikke helt kan styre sin begejstring.

GODE RÅD TIL GÅTUREN

Turen er meget vigtig, og det handler om noget så simpelt som at snuse og markere. Mange tænker, at jo længere man går, jo flere hunde man møder, og jo mere træt hunden bliver af vild leg – jo bedre er turen. Men den optimale tur indeholder masser af skridt i hundens naturlige tempo og mulighed for at opleve alt i hundehøjde. Giv masser af mulighed for at snuse og markere. Opsøg buskadser, træer og indbydende miljø med niveauforskydning og forskellige typer underlag. Indfør let træning på turen, hvor hunden som belønning kan opnå, hvad den ønsker – f.eks. at løbe løs eller hilse. Hundens mad kan gives som lette sporsøg, eller godbidder kan gemmes på turen. Udnyt byens legepladser, træstubbe, store sten, planker, bænke, cykelstativer m.m. til at udfordre hunden, selvfølgelig med hensyn til hundens alder og fysik. Hundeparkour med kropskontrol og balance er underholdende, giver samarbejde mellem hund og ejer og skaber selvtillid hos hunden.

GODE RÅD TIL AKTIVERING I HJEMMET

Træning behøver ikke være planlagt, men kan være del af hverdagens rutiner. Hunden skal f.eks. blive siddende, mens du går ud og ind ad døren. Blive liggende i kurven, når du åbner køleskabet. Eller udføre små tricks for at få lov til at smage på sagerne, når madpakken smøres.

et attraktivt tilvalg, og det betyder, at det tages mere seriøst end tidligere, fortæller hun. Vi har i dag generelt en langt større respekt og forståelse for hunden og dens behov. Og for Regitze Acacie er det hele tiden hundens tarv, der må være i fokus, når man overvejer at anskaffe sig en firbenet ledsager. – Du kan sagtens have en stor hund i lejlighed – det handler langt mere om, hvad hunden er avlet til. Hyrdehunde og hunde med stort jagtinstinkt kan være en udfordring i byen, hvor der er meget trafik og mange cyklister. Og hvis du ikke kan tilbyde hunden at løbe løs, kan det være

svært at opfylde dens behov i en by med få fritløbsområder, siger hun og nævner også problematikken med dyr i den offentlige transport, hvor hundene som regel skal være i en taske for at komme med. – Og bor man i lejlighed, er der ofte en del lyde fra opgangen og de andre beboere, hvilket kan give udfordringer med de lydfølsomme og meget gøende hunderacer. Oven i er der også hele trappediskussionen, men den er efter min mening en smule overdrevet. En tung hund på fjerde sal er selvfølgelig ikke optimalt, men den kan sammenlagt have et langt bedre liv end samme type hund, der bor i hus, men aldrig ser andet end dens have.

Gem godbidder, som hunden selv skal finde – niveauet kan gradvist hæves. Godbidder og mad kan også gives i aktiveringsbolde, legetøj m.m. Gem maden i papemballage eller bind knuder på en sok, hvor du maser godbidder ind under knuderne. Leg med hunden med dens legetøj. Hunden kan lære, hvad de forskellige ting hedder, og træn så at aflevere og slippe på kommando, hvilket kan være nyttig selvkontrol i hverdagen. Men husk at tage hensyn, så hunden ikke bliver opkørt eller stresset – og husk, at din hund GERNE MÅ vinde en trækkeleg over dig. Al træning er god træning, uanset om det er lydighed, tricks eller aktiveringslegetøj. Indfør små træningssessions i hverdagen og kombiner det f.eks. med, at der skal laves aftensmad, så det bliver en vane. DYREVENNEN 11

12 DYREVENNEN

Dyr i byen | TEMA

KANINER HOLDER MAN IKKE I BUR Spørger man en støt voksende gruppe af kaninejere, skal kaniner leve frit i ens hjem. Fænomenet hedder frikanin, og hos Julie Engbart på Amager bor to side om side med hende, manden og deres fem børn TEKST | PETER KROGHOLM FOTO | CARSTEN SNEJBJERG

e gemmer sig under skabet, da vi træder ind i stuen. Whiskey i den hvide kasse, der er deres helle. Bailey på en halv gulvmåtte lige uden for kassen. Det gør de altid, når der kommer gæster, fortæller Julie Engbart. Det er kaninernes natur som byttedyr. Vi er i en villa på Amager, hvor Julie bor sammen med sin mand Pelle og deres fem børn mellem 4 og 15 år. Og altså hunnen Whiskey, der er en satin madagascar dværgvædder på halvandet år og 2 kg, og den blå fransk vædder Bailey, der er en fem måneder gammel han på 4 kg, cirka halvdelen af hans vægt som fuldt udvokset. Nu vil de fleste sikkert tro, at det er børnenes kaniner, men der vil de tro fejl. Det har nemlig hele tiden været Julie, der ville have kaniner. Ligesom det har været med alle de undulater, marsvin og hamstere, familien har haft gennem årene. – De er mit ansvar. Jeg hører desværre alt for ofte forældre sige til deres børn, at de må få et kæledyr, når de er gamle nok til selv at tage ansvar for dyret. Det, synes jeg, er et kæmpe ansvar at placere på et barn, som jo ikke selv er i stand til at indhente viden, betale dyrlægeregningerne og aflæse kaninens adfærd. – Selvom jeg har brugt mange ressourcer på at sætte børnene ind i kaninernes trivsel, og hvordan man behandler dem – for eksempel ved at respektere deres helle, ikke at løfte på dem, fodre dem og så videre – så lader jeg dem aldrig være sammen uden opsyn, fortæller hun. Aldrig mere bur Whiskey og Bailey er frikaniner. Det vil sige,

at de bevæger sig frit rundt i huset. Hos familien Engbart vil det sige stue, køkken og entré, for trapper mestrer de små pelsede ikke uden hjælp. Frie kaniner er et relativt nyt fænomen herhjemme, og det er da heller ikke mere end to år siden, at Julie så en kvinde i en TV-udsendelse, som havde to kaniner gående frit i sit hjem. – Det var en kæmpe ahaoplevelse. Jeg havde kaniner som barn, og de var altid i bur. Det fungerede aldrig, for de var frustrerede, aggressive eller passive. Vi havde helt misforstået dyret og dets behov, men det var den vejledning, man fik fra dyrehandlerne, siger Julie og fortæller, at hun derefter brugte seks måneder på at researche og overveje, om frikaniner var det rigtige for hende og familien. En ting var nemlig sikkert: Kaniner skulle aldrig igen bo i bur hos hende. Kærligheden er stor – og lidt dyr Det kan godt være, at kaninernes instinkter som byttedyr er stærke, men de er også til at sætte ud af kraft med en lækker skål grøntsager. Der går i hvert fald ikke mange sekunder fra, at Julie blidt banker plastikskålen mod gulvet, til at Whiskey og Bailey er ude i stuen. Herfra har de adgang til en stor terrasse, som de lukkes ud på et kvarters tid hver morgen og aften om vinteren – om sommeren har de adgang til den hele dagen. Kigger man rundt i stuen, ligner det et hjem som alle andre hjem med børn. Her er det bare kaninernes legetøj, løberør og foderbolde, der fylder på gulvet. Børnenes legetøj og øvrige ejendele er i kasser på deres værelser, for kaniner gnaver i det, de kan komme til at gnave i. Det eneste,

FRIE KANINER Frikaniner, eller huskaniner som de også kaldes, er et relativt nyt fænomen i Danmark. Men det er en hastigt voksende gruppe af kaninejere, der går den vej, blandt andet vejledt af hjemmesiden frikanin.dk, der blev lanceret af skolelæreren Helle Molberg i februar 2014. Den 22. maj samme år fulgte Facebookgruppen Frikanin, som i dag har flere end 4.000 medlemmer. Det handler om moderne kaninhold, og informationen er baseret på nyeste forskning og erfaringer. Fokus er på velfærd og på kaninen som en del af familien, hvor dens behov for aktivitet og socialisering tilgodeses. – Hold af kaniner er et omdiskuteret emne, og mange mener desværre stadigvæk, at et bur er fint. Heldigvis rykker det langsomt, men sikkert i den rigtige retning i takt med, at vi får formidlet den nyeste viden om, hvordan vi skaber mere velfærd for vores elskede langørede venner. For selvfølgelig skal kaniner ikke holdes i bur. Ligesom katte og hunde heller ikke skal holdes i bur, fortæller Maja Landt, der har være administrator for Facebookgruppen siden februar 2015. I gruppen deles der masser af billeder og gode historier fra folks liv med kaninerne, men der er også hurtig hjælp at få fra de meget engagerede administratorer og medlemmer. Spørgsmål om foder, aktivering eller sygdomme besvares lynhurtigt. Der er hjælp at få i forbindelse med dyrlægebesøg. Og så formidler gruppen blandt andet også feriepasning og kaniner, der har brug for nye hjem. – Vi ønsker at være med til at ændre folks holdning til hold af kaniner. Og i takt med, at vi får udbredt ny viden, finder flere ud af, hvor hyggeligt det er at holde frie kaniner. Med kaninsikring af hjemmet og forståelse for deres naturlige behov kan man fint dele hjem med kaniner, siger Maja Landt. Se mere på www.frikanin.dk og www.facebook.com/groups/frikanin DYREVENNEN 13

Julies kaniner: Satin madagascar dværgvædderhunnen Whiskey på halvandet år og 2 kg, og den blå fransk vædder Bailey, der er en fem måneder gammel han på 4 kg.

der måske for alvor skiller sig ud, er kattebakken i hjørnet under fjernsynet, hvor kaninerne besørger, og i det hele taget er det ifølge Julie Engbart rimelig nemt at holde frikaniner. Den største udfordring er måske, at man helst skal holde mere end en, da kaniner behøver kontakt med artsfæller. Det betyder, at de skal neutraliseres, og derudover er der lige et par praktiske forholdsregler, der skal tages. – Jeg startede med at køre en tur i IKEA og købe kabelsikring til hele hjemmet, og børnene ved, at de ikke skal smide deres høretelefoner og opladere på gulvet, fortæller hun og afslører, at det til gengæld godt kan blive lidt dyrt. – Jeg forestillede mig nok, at det var en del billigere end hund og kat, men hvis du skal have et kæledyr, så skal du gøre det helhjertet og ordentligt. Vi forkæler vores kaniner, så ser man en, der har købt et spiseligt papslot til sine kaniner, så skal ens egne da også have. Så alt i alt bruger jeg i hvert fald 4.000 kr. om året. Men hvad har været den største overraskelse ved at holde frikanin? – Det har overrasket os, hvor meget 14 DYREVENNEN

tid, vi egentlig bruger på dem, og hvor stor kærligheden til dem er. Det er virkelig et misforstået dyr, og det er på tide, at alle kaninejere får set på deres kanin med andre øjne. Nu, hvor de går frit og følger os rundt i huset, falder der jo mange nus og godbidder af, og det gør mig trist at tænke på, hvor lidt tid vi ville bruge på dem, hvis de bare sad i et bur ude i haven eller alene i et lille bur på børneværelset. Jeg troede, jeg vidste meget om kaniner, før jeg kendte til frikaniner. Jeg vidste faktisk intet.

GRUNDE TIL AT HOLDE FRIKANIN

Kaniner er meget intelligente dyr Kaniner er meget sociale dyr Kaniner kan blive meget tamme Kaniner kan lære at komme, når du kalder Kaniner kan renlighedstrænes Kaniner har brug for meget motion Kaniner kan hoppe tur i sele Kaniner er ikke egnet til at leve i bur Kilde: frikanin.dk

FØR DU KØBER KANIN Sæt dig ind i dyrets behov. Brug hjemmesider som frikanin.dk eller læs Dyrenes Beskyttelses pasningsvejledning, som du finder på dyrenesbeskyttelse.dk/pasningsvejledninger Vær opmærksom på, at en kanin kan blive 10-15 år gammel Vær opmærksom på, at kaniner er kolonidyr. Det betyder, at de skal have mulighed for at møde artsfæller jævnligt Kaniner sætter tænderne i ting, så sørg for at få kaninsikret dit hjem med f.eks. kabelbakker til ledningerne Find kaniner, der mangler nye hjem, på Dyrenes Beskyttelses internater eller gennem Facebookgrupper som Frikanin, der også har en adoptionsgruppe

Dyr i byen | TEMA

EN KAT SKAL HAVE LOV TIL AT VÆRE KAT Hos Mikala Klein og Michael Bjørn Nielsen er det kun katten Monty, der betyder noget. Men selvom den er som et barn for dem, er den også et dyr med de behov, et dyr nu har. Og det tager de meget alvorligt. TEKST | PETER KROGHOLM FOTO | CARSTEN SNEJBJERG

ejligheden passer ikke til de billeder, der dukkede op på den indre skærm, da Mikala Klein kaldte hende og kæresten Michael Bjørn Nielsens hjem for lidt af en jungle. Godt nok en meget ren jungle, men ikke desto mindre en jungle beregnet til at give deres kat Monty mest mulig glæde. Vi er i Rødovre. I en ret almindelig lejlighed med ret almindelige møbler. Umid-

delbart er det eneste, der springer i øjnene, nogle specielle hylder på en væg i soveværelset, der ikke ser ud til at kunne bruges til noget, hylder normalt bruges til. To foderstationer, hvor maden er gemt i skuffer og cylindre, så der skal arbejdes lidt for føden. Nåja, og så det store gulv til loft-kradse- og klatretræ i det ene hjørne af stuen. Hylderne viser sig at være et nyt amerikansk system, som Mikala og Michael har

fået hjem på prøve. Planen er, at omkring 200 huller i væggen skal holde et gangsystem oppe under loftet, så syv år gamle Monty kan bevæge sig rundt i det meste af lejligheden oppe i højden. – Vi er jo nok lidt tossede. Vi går ikke ret meget op i, hvordan vi bor – kun at her føles hyggeligt, og at Monty har så meget sjov som muligt. Vi kan ikke tilbyde Monty en have endnu, og derfor er det vigtigste DYREVENNEN 15

for os, at Monty bliver aktiveret og kan komme op og klatre på væggene, som han elsker. Og så er vi ligeglade med, hvordan det ser ud, fortæller Mikala, mens Monty stikker gennem kattelemmen i døren ud til altanen. Den står som et lille katteparadis med masser af skjulesteder, ting at kradse i og mulighed for at komme op og kigge ud på verden gennem det net, der sikrer, at den ikke kan komme ud over gelænderet.

MIKALA, MICHAEL & MONTY Mikala Klein, 32 år. Læser HF. Har tidligere haft kattene Mickey, Malou, Pjevs, Mikkel og Malle. Michael Bjørn Nielsen, 26 år. Arbejder som kirketjener. Har ikke tidligere haft kæledyr, før han mødte Mikala. Monty, 7 år. Verdensberømt kat.

Syg af længsel Det kræver ikke en uddannelse som dyrlæge at se, at Monty ikke er som alle andre katte. En kromosomfejl giver både ansigtet og kroppen et særligt udseende, og han døjer også med lidt nattetisseri. Hvilket er højst usædvanligt for katte. Men disse afvigelser fra den såkaldte normal er vendt til ren styrke, og Monty er i dag en berømthed med omkring 350.000 følgere på Facebook og knap 300.000 følgere på Instagram. Berømmelsen bruger Mikala og Michael til at samle ind og donere penge til dyr i nød. – Vi havde i forvejen to katte, og vi skulle egentlig ikke have flere. Men så fandt Mikala Monty, der dengang hed Bandit, og dagen efter stod vi på Kattens Værn i Brøndby. Jeg havde ikke haft kat, før jeg mødte Mikala, så jeg var ikke helt vant til katte. Men jeg løftede ham forsigtigt op i armene, lagde ham som en baby, og så var vi begge to solgt, fortæller Michael, der har et helt særligt bånd til Monty. Et bånd, der er så stærkt, at Monty kan blive fysisk syg, når Michael er væk længere tid af gangen. – På et tidspunkt var Michael i Jylland hos familien. Han var væk tre nætter, og hver nat sad Monty og kaldte og kaldte. Han hylede simpelthen. Da Michael kom hjem, havde Monty været så stresset, at han havde fået blærebetændelse, fortæller Mikala. Misforstået kat Med sådan et bånd mellem menneske og dyr kunne en mand måske nok forfalde til at behandle katten som et lille menneske. Men selvom de kalder Monty deres barn, er både Mikala og Michael meget bevidste om, at Monty er et dyr. – Nu er vi for eksempel ovre julen, og jeg kan slet ikke have, når jeg hvert år hører folk fortælle, at de giver deres kat ekstra mad og måske endda julemad, fordi deres kat også skal mærke, det er jul. Det er simpelthen noget vrøvl og en helt misforstået kærlighed til dyret, siger Michael. I det hele taget er det måske rimeligt at 16 DYREVENNEN

tale om katten som “misforstået”. Mange har nok opfattelsen af, at det er et nemt kæledyr, fordi det i stor udtrækning passer sig selv. Men som alle andre dyr har katten også en række behov, der strækker sig ud over et sted at sove, et sted at besørge og noget at spise. – Katten er et fantastisk dyr! De er utroligt intelligente og meget kærlige væsener. Vi tror, at mange mennesker er ved at få øjnene op for, at katten altså kræver noget af dig. Den kan ikke bare passe sig selv og være lykkelig med det. Katten skal aktiveres, ellers kan den blive trist ligesom alle andre væsener, der bare ligger og

sover hele dagen. Vi gør meget ud af at fortælle Montys følgere, hvor vigtigt det er at aktivere sin kat. Og det behøver slet ikke at være besværligt eller dyrt, siger Mikala. – Dyr gør alting af en grund. Det skal man huske. Og med katte kan man sige, at de har en vertikal opfattelse af verden, mens mennesker er horisontale. De vil op i højden, og det passer vores hjem og idéer om indretning jo ikke umiddelbart til, siger Michael, inden Mikala får det sidste ord: – Men det er os, der har valgt at spærre katten inde, og så må vi også tage ansvar for dens trivsel. Den skal have lov til at være kat.

Dyr i byen | TEMA

KATTE I DANMARK

MONTY OG VELGØRENHEDEN

I Danmark holder 367.000 familier kat. Det svarer til 16 pct. af de danske familier. Der er 646.000 katte i alt i de danske familier.

Blandt Montys mange følgere er en stor del fra USA. Det var herfra, de første ønsker om T-shirts og kopper og lignende med Monty på kom, og det blev starten på Mikala Klein og Michael Bjørn Nielsens første firma.

Der er 107.000 katte i hovedstaden og forstæderne. Resten er fordelt på Sjælland, Fyn og ikke mindst Jylland, der er hjem for hele 326.000 katte. 65.000 katte bor i lejlighed. Tal fra Det Danske Katteregister antyder, at antallet af katte i de fire største byer er faldet med mellem knap 10 pct. (Odense) og 33 pct. (Aalborg). For København og Aarhus er der tale om et fald på hhv. 20 pct. og 18 pct. Tallene skal dog tages med forbehold, da katte ikke ved lov skal registreres i Danmark. Kilder: Danmarks Statistik og Det Danske Katteregister (tal herfra er trukket på postnumre ml. 1000-2500, 5000-5270, 8000-8210 og 9000-9220).

I dag er det primært Montys egen smykkekollektion, der samler penge ind, men der laves også ekstraordinære indsamlinger, hvis der er behov for det. Siden december 2014 har Mikala og Michael på vegne af Monty støttet en række forskellige organisationer og privatpersoner med 75-80.000 kr. Se mere på www.montyboy.net Følg Monty på www.facebook.com/Montyboycat og www.instagram.com/monty_happiness

DYREVENNEN 17

TÆNK FØR

Et kæledyr er ikke noget, der skal tages let på. Hvis det skal blive en lykkelig

oplevelse for alle parter, er det utroligt vigtigt at gøre sig helt klart, hvad det ønskede dyr kræver i forhold til for eksempel plads, tid og økonomi. Her guider Dyrenes Beskyttelses chefkonsulent for familiedyr Jens Jokumsen dig igennem de 10 vigtigste overvejelser, der skal gøres, inden dyret bringes hjem TEKST | PETER KROGHOLM FOTO | ARKIV

PASNING Hvis du har et kæledyr, så har du et kæledyr 365 dage om året. Det betyder også, at du skal have pasningsaftaler på plads, hvis du skal på weekendtur eller ferie. Alliér dig med venner eller familie og undersøg, hvilke dyrepensionater eller andre pasningsordninger der er i dit lokalområde.

ANSVAR Det kan godt være, det er børnene, der får kæledyret, men det er altid forældrenes ansvar, at det bliver passet ordentligt. Sørg for at være sammen om dyret, og sørg for at have fordelt opgaverne med fx rengøring af bur eller luftning, så der ikke skal snakkes om det hver gang.

PLADS

ØKONOMI

AKTIVITET

Uanset om du bor i hus eller lejlighed, og uanset om du vil holde hund, kat, leguan eller mus, skal du sætte dig grundigt ind i det pågældende dyrs pladskrav. For reptiler kan der fx være overraskelser, da de ofte kræver mere plads, end deres aktivitetsniveau lægger op til. Omvendt kan en stor hund også blive lykkelig i en lejlighed, hvis den aktiveres korrekt.

Det er ikke billigt at holde kæledyr. Det er heller ikke nødvendigvis dyrt, men økonomien skal tages i betragtning, når valget af dyr skal træffes. Fx koster en kat det første år mellem 6.600 kr. og 7.950 kr. i grundudstyr, vaccinationer og foder, mens et 10-årigt hundeliv for en mellemstor hund i gennemsnit koster 120-160.000 kr.

Hvor meget motion kræver dyret – og hvad kræver det af dig i forhold til din tid i øvrigt? En hund kan fx ikke være alene et helt døgn og skal luftes mindst to gange om dagen – nogle racer kræver endda mere – mens en hamster er aktiv om natten. Sæt dig også grundigt ind i dyrets behov for aktivering af dets naturlige adfærd.

DYRLÆGE

STØJ

Ligesom du ved, hvor din læge holder til, er det også vigtigt at vide, hvor din dyrlæge bor. Hvis uheldet er ude, er det vigtigt at minimere den tid, dit kæledyr risikerer at lide, så lav en beredskabsplan, så du ikke først skal finde ud af, hvor der er en dyrlæge, når det er for sent.

Her kan det være en smule svært, da dyr ligesom mennesker kan vise sig at være ekstra sensitive. Men sæt dig ind i dyrets tilpasningsevne, og vær derudover helt overordnet opmærksom på de omgivelser, dyret udsættes for.

TID Har du tid til det ønskede dyr? En hund kræver halvanden time af dig to gange om dagen. Fuglen og kaninen skal have gjort rent to-tre gange om ugen, mens akvariet skal renses og have skiftet vand 2-4 gange om måneden. Oveni kommer så de forskellige dyrs forskellige behov for kontakt og aktivering i øvrigt.

18 DYREVENNEN

Dyr i byen | TEMA

DU HANDLER LEVEALDER Vær optaget af, hvor længe det dyr, der overvejes, kan leve. Marsvin bliver 4-8 år, en normal hunds levealder er typisk 8-15 år afhængigt af racen, og en kanin kan blive op til 12 år gammel. Husk: Dyrene flytter ikke hjemmefra – de er dine hele deres liv.

ALTERNATIVER Overvej, om der måske er alternativer, der kan stille lysten til dyr. Det gælder især for børn, at de kan blive hundeluftere, besøge venner med dyr eller besøge byggelegepladser eller lignende, hvor der er dyr. I kan som familie også blive plejefamilie for et internat, hvor I fx kan passe et kuld killinger, indtil de er klar til at komme videre. På den måde får I dyr i hjemmet, samtidig med at I hjælper.

… OG TIL SIDST ET LILLE BONUSRÅD: Når trangen til at anskaffe sig et kæledyr melder sig, så træk vejret og brug en måned eller to på at overveje købet. Måske var det bare en fiks idé, og det skal dyret ikke lide under.

DYREVENNEN 19

DYREVELFÆRD FRA BONDE TIL BORD ÅRET DER GIK: Forbrugernes valg kan flytte bjerge, og i 2016 satte Dyrenes Beskyttelse forbrugeren i centrum for dyrevelfærden. Store aftaler med supermarkedskæder betyder blandt andet et farvel til buræg, og mere friland og økologi på hylderne i 2020 TEKST | PETER KROGHOLM

2016 blev forbrugerne den store motor i arbejdet med at sikre bedre dyrevelfærd i Danmark. De valg vi træffer, når vi står ved køledisken, gør en forskel, og det betød blandt andet, at detailhandlen sidste år sagde farvel til buræg. – Det var helt klart forbrugerne, der satte dagsordnen for dyrevelfærden i 2016. Vi lavede en stor samarbejdsaftale med Dansk Supermarked, som betyder, at de i 2020 skal omsætte for en halv milliard kr. mere friland og økologi end i dag. Og som den helt store stjerne på himlen står udfasningen af buræg. De vil være væk fra hylderne hos stort set alle i dansk detailhandel senest med udgangen af 2020, siger direktør i Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis. Og det er tvingende nødvendigt, at den danske befolkning bakker op om dyrevelfærden ved at fravælge de produkter, der har dårlig dyrevelfærd. Ikke mindst i en tid, hvor der ikke er stor opbakning til forbedringer fra politikerne. – Men vi ser, at interessen for at vælge produkter med høj dyrevelfærd er stigende. Det sker også i resten af Europa og USA, og det styrker Dyrenes Beskyttelses muligheder for at påvirke udviklingen yderligere, siger Britta Riis. Mærker forvirrer og styrker En af måderne, Dyrenes Beskyttelse hjælper forbrugerne på rette vej, er gennem mærket “Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”. Mærket er en succes, der nu står stærkere end nogensinde i befolkningens bevidsthed. I 2012 kendte 28 pct. mærket, mens det i august 2016 var steget til hele 59 pct. Det er vigtigt, for 2016 var også et år, hvor de mange mærker på produkter og fødevarer blev flere. Både Miljø- og Fødevareministeriet, Coop og Økologisk Landsforening præsenterede deres egne mærker i 2016. – Det kommer til at give noget forvirring for forbrugerne. Men det er godt, at dyrevelfærd bliver indarbejdet som en central del af vores dagligvarehandel, siger Britta Riis og konkluderer om sit eget 2016: – Jeg er rigtig stolt over at stå i spidsen for en forening, som hver dag knokler for, at dyr skal få det bedre. Det er lige fra redning af katte, kaniner eller hunde fra miserable forhold, til at vi påvirker forbrugere, detailhandlen og politikere til at arbejde med dyrevelfærd. Det glæder jeg mig meget til at fortsætte i 2017.

20 DYREVENNEN

Året der gik |

BYE BYE BURÆG! Efter 36 års kamp for udfasning af burhøns i den danske æggeproduktion nåede Dyrenes Beskyttelse en historisk milepæl i 2016. Efter at dansk detailhandels to største kæder, COOP og Dansk Supermarked, meldte ud, at de har startet udfasning af buræg i deres butikker, fulgte Aldi, Rema 1000 og til sidst Dagrofa (Kiwi, Meny, Spar m.fl.) efter. Det er en kæmpe sejr, men kampen er ikke slut endnu: Nu gælder det de skjulte buræg i færdigvarer, som Lidl allerede har droppet i deres eget sortiment. Støt den fortsatte kamp med din underskrift på www.ægtivist.dk.

6,3

OPBAKNING TIL DYRENE Da resultaterne af Dyrenes Beskyttelses tilfredshedsundersøgelse lå klar i sommer, kunne vi glæde os over, at medlemmerne generelt er rigtig godt tilfredse med foreningen. På en skala fra 1 til 7, hvor 7 er bedst, scorer medlemmerne i gennemsnit 6,3 i tilfredshed. På spørgsmålet om, i hvor høj grad medlemmerne får deres forventninger indfriet, ligger tilfredsheden på 6,1.

6,1

ÅRET DER GIK 2016 bød på store sejre for dyrene – særligt inden for fødevarer og detailhandlen. Derudover satte Dyrenes Beskyttelse blandt meget andet fokus på lange dyretransporter, det gode hverdagsliv for familiedyrene, fejrede Vagtcentralens femårs fødselsdag, og etablerede en dyreambulance i Aarhus TEKST | PETER KROGHOLM FOTO | ARKIV, HAYDEN VERRY/SCANPIX, LØGISMOSE, THOMAS DEGNER, CARSTEN SNEJBJERG, POUL MADSEN

STOP LANGE DYRETRANSPORTER Hvert år sender Danmark og resten af Europa en kvart milliard grise, kyllinger, køer, kalve og heste ud på lange opslidende dyretransporter. Og til trods for, at Danmark i 2014 tilsluttede sig et loft på otte timers transport, er antallet af lange dyretransporter fra Danmark fordoblet på bare fem år. Derfor lancerede Dyrenes Beskyttelse i 2016 kampagnen ”Stop lange dyretransporter”, som er del af en fælles europæisk kampagne. Kampagnen gik i luften den 29. marts og har indtil nu indsamlet over 23.000 underskrifter. Læs mere og skriv under på www.stoplangedyretransporter.dk.

DYREVENNEN 21

FØRSTE SPADESTIK TIL VELFÆRDSSLAGTERI I 2015 indgik Hallegård samarbejde med Velfærdsdelikatesser under Dyrenes Beskyttelse om at etablere et nyt multislagtehus, så bornholmske dyr ikke længere skal ud på stressende dyretransporter til Sjælland. I juni 2016 tog direktør for Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis, første spadestik til den nye miljøvenlige bygning af bæredygtige materialer med en rød gravko.

SPIS MINDRE KØD – TIL GLÆDE FOR DYRENE OG MILJØET Vores forbrug af kød er ikke godt for klimaet. Derfor opfordrer Dyrenes Beskyttelse til at spise mindre kød og sætte større fokus på velfærdskød. Og for at hjælpe forbrugerne på vej indgik vi i 2016 samarbejde med en række af landets mest spændende madbloggere, der giver dig dyre- og klimavenlige opskrifter på www.dyrenesbeskyttelse.dk/opskrifter.

STOR SUCCES FOR VELFÆRDSMÆRKE

NYT LYS I ANDEJUNGLEN

Mærket “Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” fortsatte i 2016 med at dukke op på flere og flere fødevarer. Blandt de seneste er mælk fra Naturmælk og en ny mælkeserie fra Arla, der sælges i Meny. Derudover er der sket en markant forbedring af danskernes kendskab til mærket: I 2012 kendte 28 pct. mærket, mens det i august 2016 var steget til hele 59 pct.

I 2016 blev mærket “Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” for første gang tildelt ænder fra udenlandsk opdræt. Mærket er nu at finde på engelske frilandsænder fra producenten Gressingham, og dermed er det blevet en smule nemmere for forbrugerne at orientere sig i en ellers ekstra kompliceret del af køledisken. Find den opdaterede guide på www.dyrenesbeskyttelse.dk/andeguide.

REKORDSTOR DYREVELFÆRDSAFTALE I 2016 indgik Dansk Supermarked et samarbejde med Dyrenes Beskyttelse, der står som det største initiativ for dyrevelfærd i dansk detailhandel nogensinde. I aftalen er målet, at Netto, Føtex og Bilka i 2020 skal omsætte for en halv milliard kroner flere dyrevelfærdsprodukter end i dag.

500.000.000 22 DYREVENNEN

Året der gik |

FEM ÅR MED DØGNBEMANDET HJÆLP TIL NØDSTEDTE DYR Den 17. august var det fem år siden, Dyrenes Vagtcentral blev etableret. På de fem år har medarbejderne taget imod over en halv million opkald om blandt meget andet dumpede katte, påkørte hjorte, vildfarne ænder, vanrøgtede hunde og svaner med fiskekroge i næbbet.

1.000.000 1 MILLION NYE VELFÆRDSKYLLINGER

Sommeren bød også på den gode nyhed, at Dyrenes Beskyttelse har indgået samarbejde med Rokkedahl Kylling i Nibe – et samarbejde, der løfter standarden for kyllingeproduktion i Danmark til nye højder. Rokkedahl Kylling starter nu produktion af 1 million fritgående og økologiske kyllinger og etablerer nyt fjerkræslagteri, så de levende kyllinger højst skal transporteres 25 minutter.

INTERNATIONAL TOPPOST TIL DANMARK Den 23. juni 2016 blev direktør for Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis, valgt som præsident for Eurogroup For Animals. Organisationen arbejder for dyrevelfærd på tværs af 26 europæiske lande og repræsenterer 47 organisationer, og det er den førende og mest indflydelsesrige dyrevelfærdsorganisation i EU. Britta Riis afløste englænderen Peter Davies, som fik posten i 2012.

AARHUS FIK DYREAMBULANCE Ligesom København har Aarhus nu også sin egen dyreambulance – bemandet af 20 frivillige fra Dyrenes Beskyttelse. Ambulancen er en tiltrængt forstærkning til et område af landet, hvor der alene i år har været mere end 5.000 sager om nødstedte dyr. DYREVENNEN 23

en 12. juli 2016 blev chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse Pernille Fraas Johnsen officielt udpeget til en plads i Det Dyreetiske Råd. Her har Dyrenes Beskyttelse altid siddet med ved bordet, og det er vigtigt, mener hun. For politikerne lytter. – Rådet arbejder med dyrevelfærd og dyreetik, og det er igennem årene kommet med mange udtalelser, som har påvirket dansk lovgivning og praksis omkring dyrevelfærd positivt. Derfor betyder det noget, at vi er repræsenteret. Det Dyreetiske Råd rådgiver blandt andet miljøog fødevareministeren, men medlemmerne kan også frit komme med egne anbefalinger. Og som noget helt nyt skal rådet også til at varetage “informations- og debatskabende aktiviteter”. – Ja, det er noget helt nyt, som er kommet med her i 2016 i forbindelse med en omorganisering af alle råd på dyreværnsområdet. Jeg synes, det er meget positivt, at formidlingen af rådets arbejde nu bliver prioriteret højere. Nu er vi ved at finde en måde at forvalte den nye opgave på, og i første omgang har det resulteret i deltagelse i årets Kulturnat og en Twitter-konto. Det er ikke foldet endeligt ud, men det er noget, der arbejdes målrettet på, fortæller Pernille Fraas Johnsen. Fokus på landbrugsdyr Lige nu arbejder Det Dyreetiske Råd med at formulere en holdning til brugen af dyr til naturgenopretning. Det kunne for eksempel være i projekter som udsættelsen af 12 vilde heste i nationalparken i Mols eller accepten af ulvenes tilbagevenden til Danmark. Og selvom Pernille Fraas Johnsen er optaget af beskyttelsen af det enkelte dyr, er det især forholdene for landbrugsdyrene, der fylder. – Så de kommende tre år vil jeg arbejde for, at der i rådet bliver sat fokus på de mere end 200 millioner danske landbrugsdyr, hvor mange jo desværre lever et kummerligt liv.

PERNILLE FRAAS JOHNSEN Chefkonsulent for landbrug i Dyrenes Beskyttelse siden 2014. Uddannet agronom fra Landbohøjskolen i 1992. Har specialiseret sig inden for dyrs adfærd og velfærd med en mastergrad fra Edinburgh University, en ph.d.-grad i etologi om fjerpilning hos høns, og som postdoc på Københavns Universitet. Har tidligere været ansat i Fødevarestyrelsen og World Animal Protection. Har en finsk lapphund, der hedder Eddy (opkaldt efter cykellegenden Eddy Merckx), og den islandske hest Garri.

24 DYREVENNEN

Udnævnelse |

LANDBRUGSDYRENES STEMME I DET DYREETISKE RÅD Den 12. juli 2016 indtrådte chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse Pernille Fraas Johnsen som medlem af Det Dyreetiske Råd. De næste tre år skal hun sammen med de øvrige medlemmer tage den etiske puls på udviklingen inden for dyreværn i Danmark TEKST | PETER KROGHOLM FOTO | CARSTEN SNEJBJERG

DYREVENNEN 25

I AKTION FOR DYRENE TAK FOR HJÆLPEN Uden din støtte kunne vi ikke hjælpe disse dyr og mange andre ...

Sms DYR til 1277 – så støtter du dyr i nød med 100 kr .

Det koster 100 kr. +

alm. sms-takst

TEKST | LARS MADSEN FOTO | LILLE VALBY VILDTPLEJESTATION OG VÅBENSTED VILDTPLEJESTATION

LOMVIE KUNNE GÅ PÅ VANDET

Efter en periode med hård blæst endte en afkræftet lomvie på hovedgaden i Nykøbing Sjælland. En mand tog den med hjem og plejede den i nogle dage, men da han skulle rejse, ringede han 1812, og fuglen kom til Lille Valby Vildtplejestation. Her blev den plejet og passet i en uge, inden Birgit Andersen kørte til Gilleleje og genudsatte den – hvilket passede den ganske udmærket: ”Det var nærmest som om, den løb på vandet. Den spurtede afsted,” fortæller hun. Særligt uden for yngletiden er lomvien talstærkt til stede i de danske farvande med mindst 200.000 fugle fra slutningen af juli til februar.

FISKEHEJRE BLEV BARE STÅENDE

En fiskehejre bliver fundet i en have i Ballerup nær København, hvor den står helt passiv. Når man kan komme helt tæt på sådan en fugl, er den virkelig afkræftet, og den bliver omgående kørt til Lille Valby Vildtplejestation. Fiskehejren er tynd og meget sulten, men efter et par dage med sprøjtemad er den på benene og klar til at komme over i den store voliere. Den spiser sild, lidt laks og torsk og daggamle kyllinger. Efter en uges tid i pleje bliver den genudsat bag vildtplejestationen, som ligger lige ned til Roskilde Fjord.

HUND GENTAGER PINDSVINEINDLEVERING

26 DYREVENNEN

En hund kommer ind fra haven med en lille pindsvineunge i munden – og ejeren ringer til Dyrenes Vagtcentral og vejer efter deres anvisning ungen på køkkenvægten. Hvis pindsvin vejer over 250 g, er de mindst seks uger gamle og i stand til at klare sig på egen hånd. Men her siger vægten kun 132 g, og hundens ejer kører ungen til Lille Valby Vildtplejestation. Næste dag kommer hunden med en unge mere – som også ender på plejestationen. Begge pindsvin er sunde, raske og nysgerrige dyr, som hvæser og sprutter ad vildtplejeren, når hun kommer dem for nær. De er bare for små til at klare sig uden mor. Derfor bliver de sammen med et andet pindsvin på plejestationen fodret op på blandt andet killingetørkost, torskerogn og melorme, og de vil ikke blive genudsat, før de er store nok til at klare sig selv.

Hjælp til dyrene |

SKOVSNEPPE FIK TÆSK AF KRAGER

Den 8. november fik flyvepladschef på Lolland Falster Airport, Hans Mouszynski, øje på en fugl på flyvepladsen, der var omringet af tre gråkrager, som hakkede i den. Mouszynski gik de 100 meter ud på pladsen for at se nærmere på den nødlidende fugl og tænkte, at det nok ville være mest humant at aflive den, inden den blev spist. Da han kom tæt på, skyndte fuglen sig at søge tilflugt mellem hans ben, og det, som han troede var en måge eller en due, viste sig at være en skovsneppe, der måske var kollideret med noget på sin vej sydover om natten og derfor et groggy, let offer for kragerne. Den afkræftede fugl, der havde fået et sår i ryggen og manglede lidt fjer efter kragernes tæsk, tog han med ind på flyvestationen, hvorefter han ringede 1812. Våbensted Vildtplejestation afhentede skovsneppen, rensede dens sår og fik den plejet til kræfter igen, og en uge senere udnyttede de det milde vejr til at sætte den ud i en skov tæt på vildtplejestationen. Herfra har den enten fortsat sin tur mod syd eller er blevet i Danmark, som nogle skovsnepper gør.

DYR I NØD RING 1812 GAVEN TIL VALENTINSDAGEN Køb den perfekte valentinsgave til dyrevennen og støt samtidig dyr i nød. Den 14. februar står i kærlighedens tegn. Gør det nemt for dig selv i år og køb valentinsgaven i Dyrenes Beskyttelses webshop. En gave der ikke kun glæder modtageren – men samtidig giver en kærlig hånd til dyr i nød. Alt overskud fra salget går naturligvis ubeskåret til at hjælpe de danske dyr. Se flere gaveidéer og køb valentinsgaven nu på shop.dyrenesbeskyttelse.dk

Kop med hunde og hjerter 80 kr.

Kærlighed går gennem maden. Kogebog ”Hønsefødder og gulerødder” 250 kr.

Hold døren og hjertet åbent med en dørstopper 300 kr.

| Tips til dine dyr

Hvis du leger tagfat med din kat, så er det vigtigt, at du bruger noget, den kan fange.

Se videoen på www.dyrenesbeskyttelse.dk/ tipstildyr

Kasser er et stort hit hos de fleste katte – og så er det en nem og billig måde at aktivere katten på.

LEG RIGTIGT MED DIN KAT Indekatte er af alle naturlige årsager begrænsede i at udfolde deres naturlige adfærd. Men med nogle simple tricks kan du hjælpe din kat til at leve et fuldt og godt katteliv i dit hjem TEKST | PETER KROGHOLM VIDEO | LISE HØEGMARK

igesom alle andre dyr har katten naturlige behov og instinkter, der skal opfyldes for at kunne siges at leve lykkeligt. Her kan indekatte være udfordrede af de begrænsninger, et menneskehjem byder på, men med en lille, målrettet indsats fra ejeren kan kattene også her få et fuldt liv. – Med hensyn til indekatte, der ikke har muligheden for at kunne komme ud og sondere ude i naturen, så kan det være en supergod idé at tage naturen indendøre, fortæller internatleder på Fyns Internat, Lene Frahm, og foreslår at tage kviste, grene eller mospuder med ind til katten. – Det har den stor interesse i at snuse til. 28 DYREVENNEN

Et andet og lige så nemt trick er at give katten en kasse. På Fyns Internat bruger de papkasser i alle størrelser og former til at aktivere kattene. – Man kan gemme ting og godbidder i kasserne. Eller man kan fore nogle af kasserne med et blødt stykke tæppe. Kasser er bare et hit for de fleste katte. Lad katten fange noget Noget, der kan give glæde hos både kat og ejer, er en rask lille jagt. Det gælder også, hvis du har en udekat, der har mulighed for at udleve sine instinkter i jagten på mus, fugle eller insekter. Leger du med din kat, skaber du nemlig samhørighed og tillid i

forholdet til din kat. Men det er ikke alt, det er lige godt at bruge til at lege tagfat. – Bruger du de her meget moderne laserpointere med en rød prik, som katten skal jage, får katten jo aldrig mulighed for at fange den røde prik. Og det vil skabe rigtig meget stress og frustration hos katten. Det er bedst at bruge ting, som katten har mulighed for at fange, siger Lene Frahm. ”Leg rigtigt med din kat” er den seneste i en række videoer, hvor personalet fra Dyrenes Beskyttelses internater giver dig tips og tricks til, hvordan du kan gøre livet endnu bedre for dine familiedyr. Se dem på www.dyrenesbeskyttelse.dk/tipstildyr.

Krydsord |

DYREX .

VIND ”Fjerfighter” mulepose Værdi 100 kr. DyreX vindere nr. 6/2016: Ib Hansen, Kerteminde Eva Jensen, Juelsminde Jessie Nielsen, Skælskør – præmien er på vej! Løsningen var: Hønseringe

Løsningen til DyreX nr. 6/2016.

Skriv kodeordet på et postkort og send det til: Dyrenes Beskyttelse Redaktionen Alhambravej 15 1826 Frederiksberg C Eller på: www. dyrenesbeskyttelse. dk/kryds Senest den: 24. februar 2017

DYREVENNEN 29

| Kolofon, Arv & gaver og Nyt fra kredsene

ARV & GAVER Testamentariske gaver er afgørende for, at Dyrenes Beskyttelse fortsat kan forbedre dyrevelfærden i Danmark og yde hjælp til dyr i nød, som ingen andre tager sig af. I 2016 stammede 50 pct. af Dyrenes Beskyttelses indtægter fra testamentariske gaver

Protektor Hendes Majestæt Dronningen Præsident Per Jensen Direktør Britta Riis

Dyrenes Beskyttelse har med tak modtaget nedenstående beløb i perioden fra 24. oktober 2016 til 14. december 2016 Gaver

Sekretariat Alhambravej 15 1826 Frederiksberg C www.dyrenesbeskyttelse.dk www.facebook.com/ dyrenesbeskyttelse tlf.: 33 28 70 00 db@dyrenesbeskyttelse.dk Medlemsservice Mandag-torsdag kl. 9-16 og fredag kl. 9-15.30 sidder medlemsservice klar til at tage imod ændringer vedrørende medlemskab. Ring direkte på 33 28 70 25. Eller send en mail til medlem@dyrenesbeskyttelse.dk Kontingent Alm. medlem: 275 kr. om året Folkepensionister: 170 kr. om året (husk at oplyse fødselsår)

NYT FRA KREDSENE Konstitueret som kredsformand

Område Vestsjælland: Holbæk kreds: Anita Clausen, tlf. 51 35 24 13, e-mail anitaclausen_9@hotmail.com Slagelse kreds: Henriette Søgaard, tlf. 40 86 86 06, e-mail dbkorsoer@gmail.com Område Aarhus: Randers-Favrskov kreds: Lene Hallstrøm, tlf. 24 84 73 74, e-mail hallstroem@live.dk Område Ringkøbing: Holstebro kreds: Linda L. Jensen, tlf. 61 65 39 37, e-mail lijen79@gmail.com Område Vejle: Horsens kreds: Helle Smidt Bill, tlf. 22 53 72 04, e-mail hellebill@ofir.dk Kolding kreds: René Loll Rasmussen, tlf. 60 58 16 16, e-mail renedjrene@live.dk Fredericia kreds: Dennis Falle Brandt, tlf. 60 78 62 84, e-mail dennisbrandt1990@yahoo.com Vejle kreds: Anette Tidemand, tlf. 31 32 48 68, e-mail anette.tidemand@altiboxmail.dk

DYREVENNEN

Ansvarshavende Per Jensen, præsident Redaktør Lars Madsen lma@dyrenesbeskyttelse.dk Layout Pernille Stokholm Forsidefoto Carsten Snejbjerg Oplag 54.844 Kontrolleret af Tryk Denne tryksag er produceret CO2-neutralt hos Stibo Printing Solutions Næste blad Omdeles ultimo marts.

Medlemmer i de berørte kredse har jf. foreningens vedtægter mulighed for at gøre indsigelse mod nykonstituerede kredsformænd. Indsigelse stiles senest den 6. februar 2017 til db@dyrenesbeskyttelse.dk eller Dyrenes Beskyttelse, Alhambravej 15, 1826 Frb. C.

Artikler og annoncer i bladet gengiver ikke nødvendigvis foreningens holdning. Eftertryk i uddrag tilladt med kildeangivelse.

Ophørt som kredsformand

N OR D I

MILJØMÆ R SK

ING

5041-0004 TRYKSAG

Denne tryksag er klimakompenseret i henhold til ClimateCalc. Kompensation er købt hos: South Pole Carbon www.climatecalc.eu Cert. no. CC-000001/DK

30 DYREVENNEN

Agrias Dyrehelt 2016 Niels Jørgen Thomsen kr. 5.000 til Fyns Internat, Knud G. Hansen kr. 5.000, Flemming Kristensen kr. 5.000, Ida Bakke Nielsen kr. 11.000, Henny Jensen kr. 3.000, Birgitte Jørgensen kr. 10.000, Carl Evald Bakke-Jacobsen kr. 10.000, Vibeke Hove Nielsen kr. 3.000, Jette Strømberg kr. 10.000, Thomas & Mona Hansen kr. 5.000, Andi-ejendomme kr. 25.000, Gitte Skjødt Mohr kr. 2.000, Lisbet Hansen kr. 7.000, Karin Christiansen kr. 4.700, Lene Hansen kr. 2.000, Elsebet Rossing kr. 3.000, Ole Hvid Pedersen kr. 2.000, Elisabeth Johansen kr. 2.000, Petworld kr. 10.000 vedr. LAB hundesagen, Christian Nørregaard kr. 3.000, Margit Christiansen kr. 2.000, Jørgen Bøcher kr. 5.000, Kirstin Fogtdal kr. 15.000, Erik Carstensen kr. 2.000, Else Irene Olesen kr. 5.000, Birgitte Sode-Mogensen kr. 2.000, Eugen Schmidt kr. 3.000, Tonny Pihl kr. 3.000, Lise V. Jørgensen kr. 5.000, , Birgit Karlsen kr. 2.000, Ruth Sara Zedeler kr. 2.500, Per Mathieu & Inge Grothe Mathieu kr. 2.000, Frede Skipper kr. 14.000, Sedula Esati kr. 2.000, Preben Hardy Nielsen kr. 3.000, Majbritt Neumann kr. 2.000, J. K. Andreasen kr. 15.000.

Område København: Johnny Johnsen, Hvidovre kreds Område Vestsjælland: Chille Schwartz, Holbæk kreds Område Storstrøm: Lars-Erik Birch, Guldborgsund kreds Område Fyn: Henriette Hansen, Svendborg kreds. Merete Lykke Hansen, Odense kreds Område Aarhus: Caroline Surland Vernersen, Randers-Favrskov kreds

Kredsformand søges

Område København. Vallensbæk, Brøndby, Ishøj, Rødovre, Hedehusene, Herlev og Høje-Tåstrup kredse. Kontakt: områdeformand Toni Lykke Christiansen, e-mail: tonilykke@gmail.com Område Roskilde, Roskilde. Kontakt: Områdeformand Tobias Holm, tlf. 26 58 13 98 eller e-mail: tobaholm@gmail.com

Legater og fonde

Johannes Larsens legat kr. 42.050, Vera Larsens hundelegat kr. 30.000 til Roskilde Internat LAB hundesag.

Boer

Herluf Nielsen Abildgaard kr. 1.780.027, Steffen Kjærsgaard Nielsen kr. 73.345, Tove Ragnhild Nøhr kr. 10.000, Jørgen Hansen kr. 341.720, Anna Boldt Lassen kr. 94.624, Aase Gundhild Pedersen kr. 2.658.988, Palle Lund Nielsen kr. 100.000, Anne Grethe Bach kr. 493.624, Poul Erik Larsen kr. 248.506, Niels Erik Pedersen kr. 25.000, Hanne Kirsten Frederiksen kr. 100.000, Svend Lehnemann kr. 1.440.310, Bente Carlsen kr. 175.842, Svend Erik Nielsen kr. 959.053.

Område Nordsjælland. Helsinge, Helsingør, Vejby, Gilleleje, Græsted, Jægerspris og Hornbæk Kontakt: områdeformand John Stubtoft Nielsen, tlf. 24 63 20 56 eller e-mail: dbstubtoft@gmail.com Område Vestsjælland. Nordlige Odsherred (kredsassistent), Sorø og Ringsted (kredsformand) Kontakt: Områdeformand Arne Stevns Sørensen, tlf. 59 26 88 76 eller 40 26 88 76 Område Storstrøm. Næstved. Kontakt: Områdeformand Henning Hansen, tlf. 22 46 49 63 eller 54 92 63 53 Område Fyn. Odense og Svendborg Kontakt: Områdeformand Nils Bursøe, tlf. 40 40 30 28 eller e-mail: bursoee6@mail.tele.dk Område Ribe. Vejen Kontakt: Områdeformand Jørn Rørvang, tlf. 21 28 20 05 eller e-mail: jnrvarde@mail.dk Område Vejle. Fredericia, Børkop/Vejle og Kolding Kontakt: Områdeformand Leila Andersen, tlf. 25 32 74 85 eller e-mail: leilaandersen25@gmail.com Område Aarhus. Randers/Favrskov, Aarhus og Djursland. Kontakt: Områdeformand Mette Tvede Andersen, tlf. 21 74 53 22 eller e-mail: ejstruplund@ andersen.mail.dk Område Viborg. Thisted og Viborg. Kontakt: Områdeformand Anne Marie Pilegaard, tlf. 97 97 77 44 eller 23 28 77 44 eller e-mail: am.pilegaard@gmail.com Område Ringkøbing. Brande, Struer og Herning Kontakt: Områdeformand Camilla Vejlby, tlf. 28 12 33 01 eller e-mail: camillavejlby86@gmail.com Område Nordjylland. Aalborg, Jammerbugt, Vesthimmerland og Mariagerfjord. Kontakt: Områdeformand Kurt Isaksen, tlf. 98 44 37 70 eller 40 14 47 70

Rollen som kredsformand

Hvis du vil være kredsformand, skal du: • have respekt for dyr og nogen viden om dem • være troværdig og have en naturlig myndighed • kunne gøre dig synlig i dit lokalsamfund • evne at bevare overblikket i pressede situationer, være handlekraftig og ikke lade dig styre af følelser • have empati og forståelse for sociale og mentale problemer • kunne kommunikere med alle slags mennesker og fremtræde, så du er velkommen igen • ikke lade dig gå på af, at folk bliver vrede eller sure, når man henvender sig • beherske it på let brugerniveau • have adgang til en bil

Indsats & aktivitet |

SIDEN SIDST TEKST | LARS MADSEN GRAFIK | PERNILLE STOKHOLM

Pr. 1. januar 2017 husede Dyrenes Beskyttelses internater:

Dyrenes Vagtcentral i september og oktober:

138

8.342 1.252 1.740 sager

kaniner, marsvin og andre smådyr

687

3.000

sager sendt videre til Dyrenes Beskyttelses kredsformænd

2.500

katte

hunde

I november og december har Dyrenes Beskyttelses internater fundet nye hjem til:

130 hunde

udrykninger med dyreambulancen

919 katte

Dyrenes Vagtcentral havde i november og december flest sager om:

2.000 1.500

173

kaniner, marsvin og andre smådyr

1.000 500

r )

kl.

Fa u

e nd Hu

sv g an le er )

kl. ks (e

I MEDIERNE

te vil

tte

Ligesom København har Aarhus nu også fået sin egen dyreambulance – bemandet af frivillige fra Dyrenes Beskyttelse. Ambulancen er en tiltrængt forstærkning til et område, hvor der alene i år har været mere end 5.000 sager. Den glædelige nyhed delte blandt andre Jyllands-Posten. >

Først blev 25 labradorer reddet i Nordsjælland, og mindre end to uger senere blev 14 ud af 26 misrøgtede hunde reddet fra en adresse i Østjylland. De to store hundesager i november blev naturligvis fulgt tæt af landets medier, bl.a. TV2.

Mellem juli og oktober 2016 blev hele 4.485 dyr indleveret til Dyrenes Beskyttelses internater. Det er rekord for perioden og en stigning på 37 pct., hvis der sammenlignes med samme periode i 2013. Den historie bragte flere medier, bl.a. DR. DYREVENNEN 31

SKAB BEDRE DYREVELFÆRD MED DIT TESTAMENTE

Du kan let sikre, at arbejdet med at skabe respekt og omsorg for dyr fortsætter Dyrene kan ikke selv bestemme deres liv. Men du kan bestemme, om de skal have glæde af det, du efterlader. Ved at betænke Dyrenes Beskyttelse i dit testamente, efter at du har sørget for dine nærmeste, kan du sikre, at vi også i fremtiden kæmper for ordentlige forhold for alle dyr i Danmark. Det har vi gjort i 142 år, og det vil vi med din støtte fortsætte med i fremtiden. Alle kan gratis lave et testamente, uanset om du vælger at testamentere et beløb eller en andel af din arv. Alle donationer kommer dyrene til gavn. Læs mere på www.dyrenesbeskyttelse.dk/testamente, eller ring uforpligtende til testamenterådgiver Marit Ytterdal på 33 20 70 09 og hør mere.