Dyrevennen nr. 2 2014 uddrag by Dyrenes Beskyttelse

nye internater og hjælp til flere dyr Dyrenes Beskyttelse åbner i år to helt nye internater og udvider kraftigt et tredje. Flere hunde og katte kan nu få hjælp – og det er tiltrængt Tema side 12-19

G A R D UD

aDet L B e L e G fÅ h

eM o L D e M V – BLi

Guide

sådan hjælper du vilde dyr i nød

Dyreværnssager satte rekord i 2013

Tæl forsøgsdyr i din shampoo

Side 4

Side 20

APRIL 2014

Flere

dyreværnssager i 2013

tekst: Lars Madsen. Grafik: Sanne Kjall Egeberg. foto: istockphoto og arkiv

2013 blev endnu et rekordår, hvor Dyrenes Beskyttelse oplevede flere dyreværnssager end nogensinde før. Endnu en gang er det kattesagerne, der dominerer billedet 2.544 dyreværnssager på et enkelt år er det voldsomste antal, Dyrenes Beskyttelse nogensinde har håndteret. Men sådan blev facit for 2013. Det er mere end dobbelt så mange som bare to år tidligere, og mange af de nødstedte dyr er kommet i pleje på Dyrenes Beskyttelses internater. – Vi oplever for eksempel hunde, som ikke bliver fodret godt nok, og som har levet med ubehandlede og smer-

tefulde sygdomme over længere tid, fortæller Jens Jokumsen, der er projektleder for familiedyr og internater i Dyrenes Beskyttelse. – For kattenes vedkommende er en del direkte blevet smidt ud, dumpet i en kasse, efterladt i skoven eller på anden måde overladt til deres egen skæbne. Det er en meget alvorlig ting at gøre. Hvis dyrene ikke var blevet fundet, ville mange af dem være døde, siger han.

Over halvdelen af dyreværnssagerne i 2013 handlede om katte. Til gengæld lader det til, at antallet af henvendelser – som ud over dyreværnssager også omfatter redningssager og grundløse sager – er ved at stabilisere sig. Knap 9.000 henvendelser om dyr i nød fik Dyrenes Beskyttelse i 2013 mod cirka 8.500 i 2012.

henvendelser om dyr i nød i danmark

Område Sønderjylland | 396

Område København | 606 Område Vestsjælland | 849 Område Roskilde | 260 Område Fyn | 838

Område Storstrøm | 870

Bornholm | 300

totalt Antal henvendelser om dyr i nød

2009 2010

Dyreværnssager

Dyreværnssager er sager, hvor et menne-

Dyreredningssager

ske er ansvarligt for, at dyret er i nød. I

Grundløse sager

dyreredningssager er der ikke en person, der er ansvarlig. Grundløse sager skyldes

2011

ofte uvidenhed eller chikane.

2012 2013 0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

7.000

8.000

9.000

så mange dyr handlede sagerne om Maritime dyr | 237 Eksotiske dyr | 998

Gnavere | 1.640 Faunadyr | 969 Hunde | 2.982

Får/geder | 4.165

Heste | 4.365 Svin | 261

Katte | 9.918

Kvæg | 4.713 Andre landbrugsdyr | 6.248

21,8 %

141 sager endte med

politianmeldelse. I 2012 var tallet 129

52,4 %

31,3 %

18,2 %

dyreværnssager

var kattesager.

dyreværnssager

bundede i mentale

Dyrenes Beskyttelse

fyldte mere end

Så mange flere

behandlede i 2013.

af dyreværnssagerne

Dvs. kattesagerne alle andre dyr tilsammen

Så mange flere om katte behandlede

Dyrenes Beskyttelse i 2013

af dyreværnssagerne eller sociale problemer.

Det er præcis samme andel som i 2012

TEMA | NYE INTERNATER

Hjælp til flere

hunde og katte Tekst: Lars Madsen. Foto: istockphoto

Dyrenes Beskyttelse åbner i år to nye, store internater. Herudover er Roskilde Internat netop blevet udvidet, og Dyrenes Beskyttelse kan nu hjælpe betydeligt flere hunde, katte og mindre familiedyr

yrenes Beskyttelse har her i marts indviet et stort, nybygget internat i Hjallerup i Nordjylland. Roskilde Internat har netop fået en spritny hundeafdeling, og hele den gamle del af internatet er nu helliget katte. Ved Ejby på Vestfyn er et nyt internat også allerede taget i brug – det indvies dog først officielt til sommer. – Alt i alt er der tale om en væsentlig

forøgelse af vores samlede kapacitet, fortæller dyrlæge og dyreværnschef i Dyrenes Beskyttelse, Jens Svenningsen – og tilføjer, at det er tiltrængt. – Vi har længe haft problemer med at få plads til især privates dyr. Vi finder altid plads til dyr fra dyreværnssager og andre dyr i akut nød, men i mindre akutte situationer har internaterne desværre ofte måttet afvise folk, alene

fordi der ikke har været plads til flere dyr. Det har ramt private dyreejere, som har ønsket at komme af med deres dyr på grund af for eksempel sygdom eller skilsmisse. Det er synd for både dyr og ejere, og det er ærgerligt, fordi det er relativt nemt at finde nye familier til dyr, der er vant til mennesker.

10 pct. flere dyr Helt konkret får Nordjyllands Internat

Du kan

STØTTE

Så mange dyr ﬁk nye hjem efter at have været på internat i 2013

3.598

918

katte hunde

dit lokale internat

Læs mere på www.dyrenesbeskyttels e.dk/ støt-os/internat-støtte

335

marsvin, kaniner, kanariefugle, undulater og chinchillaer

tilsammen fandt Dyrenes Beskyttelses internater i 2013

nye hjem til 4.851 dyr. i 2012 var tallet 4.097.

13 dyr

om dagen i gennemsnit ﬁk sidste år

et nyt hjem via et af Dyrenes Beskyttelses internater.

og fyns internat hver især plads til 25 hunde og 50 katte. roskilde internat udvider sin kapacitet betragteligt og har nu plads til lige så mange hunde og katte som nordjyllands og fyns internater tilsammen. alt i alt bliver Dyrenes Beskyttelses internatkapacitet øget med mere end 10 pct. Ud over at der nu bliver mulighed for at modtage flere dyr fra private, vil den øgede kapacitet også komme især kattene til gode i sommeren og efteråret, hvor det er højsæson for killinger, og internaterne hvert år fyldes til bristepunktet. endelig kan udvidelsen af roskilde internat og åbningen af nordjyllands og fyns internater betyde, at Dyrenes Beskyttelse får mulighed for at tage flere dyr i feriepension, hvilket dels hjælper dyrene og deres ejere, dels betyder et velkomment økonomisk tilskud til internatdriften, som hovedsageligt er præget af udgifter.

Placeringen er vigtig Beslutningen om at opføre to nye internater er imidlertid ikke blot et spørgsmål om kapacitet, men også om lokalitet, fortæller dyreværnschef jens svenningsen. – i nordjylland har vi savnet en ordentlig internatdækning. internatet i

frederikshavn, som vi tidligere har benyttet, er lukket, og nordjyske hunde og katte i nød har skullet ud på lange køreture for at komme til et internat. Det har langtfra været optimalt for dyrene, som endda i nogle tilfælde har været svagelige. De lange transporter er desuden dyre og tidskrævende. endelig har manglen på et lokalt internat betydet, at det har været svært for os at finde nye hjem i nordjylland til vores internatdyr. Lignende forhold gør sig gældende på fyn, hvor især hunde i en periode har risikeret lange transporter til Brande internat i jylland, fordi der på fyn kun var et enkelt katteinternat.

Centrum for dyrevelfærd Mens Dyrenes Beskyttelse har internater spredt ud over hele Danmark, er det hidtil kun roskilde internat, der har været 100 pct. ejet af foreningen. De andre internater er drevet af private, som har indgået aftale om at fungere som internat for Dyrenes Beskyttelse. aftalerne indebærer, at Dyrenes Beskyttelse betaler for de enkelte dyrs ophold, pleje og dyrlægebehandling. Det billede ændrer sig nu, idet både nordjyllands og fyns internat vil være ejet og drevet af Dyrenes Beskyttelse. og mens jens svenningsen betoner, at ethvert internat under Dyrenes

Beskyttelse er garant for god kvalitet og den bedste dyrevelfærd – og i øvrigt underkastes årlige kontrolbesøg – så glæder han sig også over den nye situation: – Med to nye internater, som vi selv er fuldstændig herre over, og med den tiltrængte udvidelse i roskilde, er det vores ambition, at internaterne skal være et naturligt centrum for dyrevelfærden i lokalområdet. skoleklasser skal kunne komme på besøg, vi vil ud at besøge lokale plejehjem med dyrene til glæde for både dyr og beboere, og vi vil forhåbentlig kunne indgå aftaler med det lokale politi om at huse herreløse hunde og dyr i karantæne, siger han. – internatdriften er en hjørnesten i Dyrenes Beskyttelses dyreværnsarbejde og i vores renomme hos befolkningen. flere steder i landet er internaterne vores primære ansigt udadtil, og nu bliver vi endnu mere synlige. og først og fremmest vil vi fremover hjælpe endnu flere dyr. nordjyllands internat og den nye hundeafdeling på roskilde internat skulle efter planen være indviet og i fuld drift ved udgivelsen af dette nummer af Dyrevennen. fyns internat er ligeledes i drift, men forventes indviet til sommer – Dyrevennen følger op.  13

Førstehjælp til vilde dyr

Selv om det sker med hjertet på rette sted, lykkes det hvert år mennesker at gøre langt mere skade end gavn, når de forsøger at hjælpe vilde dyr i nød. Det viser erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses vildtplejestationer. Men hvad er det så, man bør gøre, hvis man står med et dyr i nød?

Ring 1812 eller

Tekst: Lars Madsen. Foto: istockphoto

kontakt en vildtplejer Det allervigtigste er at få rådgivning og eventuelt hjælp. Ring til døgnåbne Dyrenes Vagtcentral på tlf. 1812 eller kontakt din lokale vildtplejer for at få en vurdering af, hvilken hjælp dyret har brug for. Hvis det er nødvendigt, vil en dyreambulance køre dyret til nærmeste vildtplejestation. Hjælpen betales af Dyrenes Beskyttelse. – Især med nuttede dyr oplever vi, at folk venter for længe med at kontakte os, fortæller vildtplejer Pia Kjærskov fra Silkeborg Vildtplejestation. – Hvis man først ringer, når det hele bliver bøvlet, og dyret har fået det dårligere, kan det være for sent. Der er i det hele taget ingen grund til at vente med at ringe. Ring hellere en gang for meget end for lidt, og husk, at der typisk vil være ventetid, hvis der skal sendes en dyreambulance for at hente dyret.

Glem ALT om mælk Ingen vilde dyr har godt af at få almindelig mælk. Deres maver tåler den ikke – de får diarré og dehydrerer. Adskillige dyr, som i den bedste mening har fået mælk, er endt med at dø mellem hænderne på en vildtplejer. Giv aldrig mælk.

Vær sikker på,

dyret er i nød En ”forladt” harekilling er som tommelfingerregel IKKE i nød, og man bør aldrig tage den med sig. En harekilling ser kun sin mor nogle minutter hver aften og er resten af tiden overladt til sig selv – dette er helt naturligt. Rålam er oftest heller ikke i nød. Ring gerne og rådfør dig med Dyrenes Vagtcentral, men rør aldrig ved rålammet, og tag det under ingen som helst omstændigheder med hjem. Til gengæld har et pindsvin, som ligger frit fremme og er inaktivt, oftest brug for hjælp, og man bør straks ringe til 1812 eller nærmeste vildtplejestation. Fugleunger, der sidder på jorden, bliver generelt fodret af deres forældre og bør lades være. En enkelt rævehvalp vil oftest blot være på strejftur. Flere hvalpe, som kravler rystende rundt, kan derimod meget vel være forladte.

Forkomne dyr

kan mangle varme Nødstedte dyr – fugle såvel som pattedyr – kan have brug for varme. Men rådfør dig først med Dyrenes Vagtcentral eller en vildtplejer. Varme kan gives på flere måder: Læg dyret på et badeværelsesgulv med varme i (ikke for varmt!), pak det ind i et håndklæde eller et tæppe, sæt det i en kasse under en arkitektlampe eller op ad en radiator. Det skal gerne være sådan, at dyret har mulighed for selv at regulere varmepåvirkningen, eksempelvis ved at kunne bevæge sig hen i en køligere ende af kassen. Varme kan være utrolig vigtigt, fordi et dyr i nød ofte vil have et meget lavt blodtryk og ikke være i stand til at holde varmen selv. Vi kender det fra os selv, når vi er syge – så er det bare ind under dynen.

Påbegynd aldrig selv fodringen Pia Kjærskov fra Silkeborg Vildtplejestation fortæller, at hun de sidste par år har fået en del fugleunger ind, som folk selv havde forsøgt at få på fode ved at made dem med en slags havregrødsblanding. Muligvis en fremgangsmåde, de har læst om på nettet. – Der er slet ikke næring nok i det, og det er noget snask. Jeg har fået flere fugle ind, som var helt smurt ind i blandingen. På et tidspunkt fik jeg for eksempel et kuld solsorteunger bragt ind, som var lige ved at blive kvalt, fordi deres næsebor var stoppet til med havregrynssnask, siger hun. Det frarådes at påbegynde fodring, inden man har talt med 1812 eller en vildtplejer.

Vildtplejestationer

er ikke altid løsningen I nogle tilfælde kan og bør pleje undgås. For eksempel hvis et pindsvin er svækket af at have hængt fast et par dage i et jordbærnet og hurtigt kan komme til hægterne igen med lidt hunde- eller kattetørkost eller tun i vand. Eller hvis en fugl er fløjet mod ruden og blot har brug for at sunde sig nogle timer. Hvis det kan undgås, er der ingen grund til at udsætte dyret for en stressende transport til en vildtplejestation. Men det er altid en god idé at rådføre sig med en vildtplejer eller Dyrenes Vagtcentral, inden man tager sagen i egen hånd.

Forbudt pleje Nogle dyr er decideret ulovlige at pleje for private. Det gælder blandt andet rålam, rovfugle, ugler og flagermus. Kontakt straks Dyrenes Vagtcentral på tlf. 1812.

Giv ro Det er utrolig vigtigt ikke at stresse et vildt dyr, for dyret kan simpelthen dø af stress. Har det af den ene eller den anden grund været nødvendigt at håndtere et dyr og tage det ind, bør man anbringe det i en kasse med noget hø, et gammelt håndklæde eller lignende, så dyret kan putte sig og eventuelt gemme sig, og så det ikke rutsjer rundt, hvis man bærer eller kører med kassen. Anbring den overdækkede kasse på et roligt og gerne halvmørkt sted.

Vand er bedst som blanding Hvis Dyrenes Vagtcentral eller en vildtplejer vurderer, et dyr skal have vand, er det bedst at give en opløsning med salt og sukker i. Fremgangsmåden er simpel: Rør 2-3 tsk. sukker og et lille drys salt ud i en kaffekop lunkent vand. Sukkeret giver dyret energi, saltet hjælper med at binde væsken i kroppen. Selve fodringen kan eksempelvis foretages med en teske, en engangssprøjte (uden nål) eller ved at dryppe med et sugerør. Man kan også dryppe væske på sin finger og holde den hen til dyret. – Overdriv dog ikke sukkervand, dyrene må ikke få det på fjerene eller i pelsen. Og husk, at et koldt dyr hverken skal have vand eller foder, før det har fået normal kropstemperatur, og dets fordøjelse fungerer igen, lyder det fra vildtplejer Kristian Mosgaard, fra Farstrup Vildtplejestation.

Sørg for god transportkomfort Hvis du selv transporterer dyret, for eksempel til en vildtplejestation, foregår det bedst i en lille, lukket kasse med enkelte små lufthuller, så dyret sidder i mørke. Stil ikke drikkevand i kassen. – Vi får rigtig tit små dyr ind i store, åbne flyttekasser med en skål vand, der er væltet, siger vildtplejer Kristian Mosgaard fra Farstrup Vildtplejestation og foreslår, at man pakker dyret løst ind i klude, hvis man ikke har en kasse, der passer til dyrets størrelse. 25

Gratis guide til gode tilbud Vil du gerne købe varer med god dyrevelfærd – men synes måske, det er lidt for dyrt? Så prøv at tilmelde dig Dyrenes Beskyttelses automatiske tilbudsmail hver søndag mailer vi dig en oversigt over næste uges tilbud på god dyrevelfærd. Du kan vælge at få tilbud fra alle supermarkedskæderne – eller du kan vælge kun at blive informeret om tilbud i de supermarkeder, du foretrækker at handle i.

Det er nemt og gratis, og du tilmelder dig på www.dyrenesbeskyttelse.dk/ tilbudsmail

Bliv medlem og få Dyrevennen

Dyrevennen nr. 2 – 2014

Som medlem af Dyrenes Beskyttelse er du med til at give alle danske dyr bedre forhold. Medlemmer modtager automatisk bladet Dyrevennen seks gange om året. Vild med Dyr er foreningens børneblad, og det udkommer ligeledes seks gange årligt. Ønsker du begge blade, kan du tegne et familiemedlemskab.  Almindeligt medlemskab (250 kr. pr. år)  Familiemedlemskab (300 kr. pr. år)  Folkepensionistmedlemskab (170 kr. pr. år)  Ønsker kun at modtage Dyrevennen elektronisk Navn: Fødselsdato og -år: Adresse: Postnr. + by: Evt. e-mail:

Tlf.

Alhambravej 15, 1826 Frederiksberg C



Dyrenes Beskyttelse + + + 11403 + + + 0893 Sjælland USF B