Stor kampagne mod buræg Hjælp os med at få supermarkederne til at stoppe salget af buræg. Din underskrift kan være med til at sikre, at hønsene kommer ud af burene Tema side 10-17
RSSERTSKO RIFT
VI ER ÆGTIV ISTER
UND INDSAMLING
sI SA G S LG TO AF P FO R BU RÆ G
NU
G A R D D U
DET A L B E L Å HE F G O M EDLE M V I L B –
GUIDE til høns i haven
Lokalsamfund hjalp katte
Affald i naturen rammer dyrene
Side 6
Side 22
JUNI 2013
3
TEMA | BURÆG
5 ting,
du kan gøre som ægtivist 1
Meld dig som ægtivist – og fortæl familie og venner om kampagnen
2
Download underskriftindsamlingsblanketter og plakater på ægtivist.dk. Udfyldte underskriftindsamlingsblanketter sendes ind til Dyrenes Beskyttelse senest 1. juli 2013
3
Er du på Facebook, så gå ind og synes godt om siden ægtivist.dk – og husk at dele den med dine venner. Vælg også et nyt ægtivist-coverbillede eller -profilbillede. Du kan vælge mellem syv forskellige profilbilleder
4
Sig ja til, at vi må bruge dit Facebook-profilbillede på vores kæmpebanner på Folkemødet på Bornholm midt i juni. På den måde signalerer vi over for omverdenen, at mange bakker op om et nej til buræg. Se mere på ægtivist.dk
5
Upload billeder af dig selv som ægtivist på Instagram. For eksempel når du er ude at indsamle underskrifter. Eller lav din egen ægtivist og upload et billede af den.
Derfor er din underskrift vigtig
Skyts til ægtivister:
3 myter
om æg, og hvordan du skyder dem ned 1
Myte: Økoæg handler kun om, at hønsene får økologisk foder. Sandhed: Det er forkert. Økoæg kommer fra høns, der er garanteret mere plads end de andre æglæggere. Hønsene skal have adgang til det fri og må som de eneste ikke næbtrimmes.
2
Myte: Frilandsæg har den bedste dyrevelfærd, for hønsene kan altid komme ud. Sandhed: Ja, men det kan økologiske høns også, og de økologiske er garanteret mere plads indendørs, plus at de går i mindre flokke og ikke må næbkuperes.
3
Myte: Økohøns kan også være burhøns. Sandhed: Nej, det kan de ikke. Økologiske
”Når vi drøfter et stop for salg af buræg med detailhandlen, er det afgørende, at vores ord har stor vægt. Hver eneste underskrift, der bliver indsamlet, er med til at gøre en forskel. Jeg håber, du vil hjælpe os med at hjælpe burhønsene.”
høns skal have adgang til det fri og holdes aldrig i bure.
Du kan også skrive under på www.ægtivist .dk og på www.dyrenesbeskyttelse.dk
Britta Riis Direktør i Dyrenes Beskyttelse
Klip ud, udfyld og send
Bliv ægtivist og støt vores kamp med din underskrift Det er burhønsene, der betaler prisen ved at leve i trange trådbure uden frisk luft og sollys. Derfor vil vi have butikkerne til at stoppe med at sælge buræg. Men vi har brug for din hjælp!
Navn
Telefonnummer
Jeg er medlem af Dyrenes Beskyttelse 12
Sendes til:
Dyrenes Beskyttelse, Alhambravej 15, 1826 Frederiksberg C, mrk: Ægtivist senest den 1. juli 2013
Æggeviden Får hønsene dagslys ? Buræg Nej Skrabeæg Nej Frilandsæg Ja Økologiske æg Ja
Kommer hønsene udenfor ? Buræg Nej Skrabeæg Nej Frilandsæg Ja Økologiske æg Ja
Hvor mange høns pr. m2 ? Buræg 13 Skrabeæg 9 Frilandsæg 9 Økologiske æg 6
Får kyllingerne trimmet næbbet ?
Samlet vurdering
Buræg Ja Skrabeæg Ja Frilandsæg Ja Økologiske æg Nej
Buræg Skrabeæg Frilandsæg Økologiske æg
ip
Kl
Dyrenes Beskyttelse anbefaler, at man køber enten økologiske eller frilandsæg og undgår skrabe- og buræg 13
Med høns i haven er du sikker på, at dine æg kommer fra ordentlige forhold. Plus at de giver mange andre glæder. Det har blandt andet en familie i København erfaret
“Selv om de ikke l
ville vi nok have 14
lagde ĂŚg,
e dem alligevel� 15
Affald kan blive
dødsfælder Hvert år ser Dyrenes Beskyttelses vildtplejestationer eksempler på, at dyr kommer til skade og i nogle tilfælde mister livet i forbindelse med efterladt affald i naturen og menneskelig skødesløshed
En svane har fået en fiskekrog i næbbet. Det blev opdaget i tide, og efter en tur på Dyrenes Beskyttelses vildtplejestation kunne den genudsættes.
22
En ræveunge kom i klemme i en kokosnød til fuglefoder. Den slap med et vægttab og et sår i nakken, fordi den kom i pleje på en af Dyrenes Beskyttelses Vildtplejestationer.
Gitte Henningsen, Tommy Hansen og Arkiv
Tekst: Lars Madsen. Foto: Anette Christensen, Kristian Mosgaard,
Med næbbet viklet ind i fiskenet kunne denne sule i en periode ikke tage føde til sig.
En måge fik en wobler i næbbet og omkom af sult.
En rævehvalp er tæt på at omkomme, da den finder en udhulet kokosnød, der har fungeret som fuglefoderautomat. En stormmåge får en fiskekrog i næbbet og mister livet. En sule får viklet næbbet ind i fiskenet, så den ikke kan tage føde til sig, men er heldig at blive fundet i tide. Hvert år kommer adskillige dyr i store problemer, fordi vi mennesker efterlader affald i naturen, og de kommende måneder er de farligste for dyrene. – Det affald, vi desværre i høj grad strør om os med i den danske natur, er ofte rene fælder for dyrene. Problemet er især stort med alle de udendørsaktiviteter, der foregår over hele landet i en varm sommer, siger biolog Michael Carlsen fra Dyrenes Beskyttelse.
Fiskeliner er værst Michael Carlsen forklarer, at meget affald indeholder noget spiseligt og derfor virker som en magnet på dyrene. Mus bliver fanget nede i flasker, dåser og glas, og større dyr kan sidde fast med hovedet, som det var tilfældet med ræ-
vehvalpen og kokosnødden. En anden fælde er lystfiskernes efterladenskaber: fugle kan blive viklet ind i fiskeliner eller stumper af snor og net, og de kan komme til skade med fiskekroge. Bliver dyrene ikke fundet i tide, venter der dem ofte en langsom død. – Jeg oplever klart det største problem som fiskeline, fordi mange fugle kommer ind med det rundt om sig på en eller anden måde, eller de har slugt noget af den, beretter vildtplejer Ingrid Heintz fra Dyrenes Beskyttelses vandfugleplejestation i Allerød nord for København. – For eksempel hev jeg på et tidspunkt
en hel meter fiskeline op af maven på en svane. Jeg har også en megastor fiskekrog liggende, som sad i foden på en anden svane. Vi fik krogen ud og behandlede svanen, men den klarede ikke at komme sig.
Ulykker kan forebygges En anden type dyrefælder er mere permanente indretninger som skorstene, lyskasser og fodboldmål, hvis net især pindsvin har det med at vikle sig ind i. Med en smule omtanke kan mange af disse fælder gøres mindre farlige: Vil man gerne undgå at finde døde flagermus, gråspurve og ugler i sin skorsten, kan man få sin skorstensfejer til at sætte volierenet på mundingen.
23
Læs Dyrevennen på din iPad Nu kan du læse Dyrevennen på iPad og andre tablets. Du kan også læse den på din computer. Vælger du at få Dyrevennen elektronisk i stedet for med posten, skåner du miljøet og er med til at spare Dyrenes Beskyttelse for udgifter til tryk og porto.
Tilmeld dig den elektroniske udgave af Dyrevennen på www.dyrenesbeskyttelse.dk/ dinprofil Du skal bruge dit medlemsnummer for at logge ind. Det er det femeller sekscifrede nummer, du finder på det løsark, der fulgte med Dyrevennen.
25