Dyrevennen 4 2016 by Dyrenes Beskyttelse

August 2016 | nr. 4

Tema

Fem år med Dyrenes Vagtcentral Dyrenes Vagtcentral fejrer sin femårs fødselsdag i august og har rygende travlt. Flere dyr end nogensinde får hjælp gennem vagtcentralen – men succesen har også en skyggeside TEMA side 8-19

Bag om

det statslige dyrevelfærdsmærke Side 24

Travlt på internaterne – nu vælter dyrene ind

Side 4

Trend: Flere vælger kødalternativer

Side 20

| Leder & Kort fortalt

Dyrenes Beskyttelse mener

Hjælp til dyr er dyr

AF | PER JENSEN dYRENES BESKYTTELSEs PRÆSIDENT

en 17. august 2016 fejrer vi femårs fødselsdag for et af de mest succesfulde og markante tiltag i Dyrenes Beskyttelses historie, nemlig Dyrenes Vagtcentral. Visionen om, at alle borgere let og hurtigt skal have mulighed for at rekvirere assistance, hvis de støder på et dyr i nød, er med vores vagtcentral blevet til virkelighed. I dag kan alle døgnet rundt ringe til det enkle telefonnummer 1812 og få kompetent vejledning eller trække på en bred vifte af

Kort fortalt

muligheder for praktisk hjælp. Vi sender dyrereddere ud at hjælpe tilskadekomne dyr, vi trækker på frivillige schweisshundeførere, træklatrere og ikke mindst vores egne kredsformænd, og vi sender tilskadekomne, forladte og mishandlede dyr på kurs mod en bedre fremtid gennem vores landsdækkende net af internater og vildtplejestationer. Vi løser med andre ord den helt grundlæggende kerneopgave at yde hjælp til dyr i nød, og vi gør det hurtigere og bedre end

TEKST | Lars Madsen FOTO | hayden verry/scanpix, ARKIV, istock, Thomas steen sørensen

Fødevareminister vil have stop for lange dyretransporter Ved et samråd i Folketinget indkaldt i direkte forlængelse af Dyrenes Beskyttelses transportkampagne har fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) slået fast, at regeringen bakker op om et transportloft på otte timer. Ministeren meddelte, at han aktivt vil arbejde for at få EU-Kommissionen til at revidere transportreglerne.

Skuffende forslag om ny hestelov Fødevareminister Esben Lunde Larsen har fremsat forslag til en ny hestelov, hvor blandt andet kravene til indretning af hestestalde lempes. Dyrenes Beskyttelse efterlyser større krav til hestenes daglige motion og sociale interaktion med andre heste – ellers vil det være en klar forringelse af dyrevelfærden. Dyrenes Beskyttelse har indsendt høringssvar til ministeren.

Strammere dyreværnslov på vej Et flertal uden om regeringen vil stramme reglerne for, hvornår man kan miste retten til at holde dyr. Det er Socialdemokraterne, der har stillet ændringsforslag om, at har man én gang groft mishandlet dyr, så skal man ved ny overtrædelse af dyreværnsloven automatisk kunne miste retten til at holde dyr. – Vi bakker op om stramningerne, men vi har først og fremmest brug for et politi, som har de nødvendige ressourcer og kompetencer til at opretholde loven, så sagerne ikke mudrer til, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse. 2

nogensinde før. Jeg synes godt, man kan sige, at det via Dyrenes Vagtcentral er lykkedes os at spænde et sikkerhedsnet ud under dyrene i Danmark. Og det er vi stolte af. Samtidig må vi ærligt erkende, at Dyrenes Vagtcentrals succes også har en skyggeside. Med mængden af opgaver – vi taler en halv million opkald på fem år og i de travleste perioder op til 700 om dagen – er vores udgifter også steget betragteligt. Det koster penge at køre ud og hjælpe dyr i nød, og det koster penge at pleje dem og bringe dem på fode igen. Der er ingen tvivl om, at vi løser en samfundsopgave. Vi gør det gerne, for vi

har kompetencerne til at hjælpe dyr, og det ligger dybt i vores dna. Men vi appellerer også til politikerne om økonomisk støtte til at fortsætte arbejdet. Efter flere år med alvorlige millionunderskud har vi formået at stabilisere økonomien, men vi balancerer hele tiden på kanten, og vi har på flere områder været nødt til at nedprioritere. Vi er en privat forening, der løser en stor samfundsopgave, og det slider på os. Det er derfor, vi nu siger til politikerne: Hvis Dyrenes Vagtcentral også skal hjælpe dyrene i vores samfund i det lange løb, er samfundet nødt til at hjælpe med at betale omkostningerne.

Indsamling af trafikdræbte pindsvin Skulle du falde over et trafikdræbt pindsvin, kan det ende med at indgå i et nyt forskningsprojekt og hjælpe med at gøre os klogere på, hvordan danske pindsvin trives i naturen. En viden, der også vil kunne bruges af Dyrenes Beskyttelse. Ph.d.-studerende ved SDU Sophie Lund Rasmussen er netop nu i gang med at indsamle trafikdræbte pindsvin til projektet. Pindsvinene kan afleveres på en række indsamlingsstationer rundt om i landet – dette og meget andet kan man læse mere om på sdu.dk/pindsvin.

Britta Riis præsident for Eurogroup Dyrenes Beskyttelses direktør, Britta Riis, er i juni blevet valgt som ny præsident for den europæiske paraplyorganisation Eurogroup for Animals. Eurogroup for Animals arbejder for dyrevelfærd på tværs af 26 lande i Europa og er den mest indflydelsesrige dyrevelfærdsorganisation i EU. – Der er et stigende behov for et stærkt samarbejde på tværs af landegrænser i takt med, at mere lovgivning omkring dyrevelfærd, særligt i forhold til landbrug, bliver udarbejdet på EU-plan. Den enkelte dyrevelfærdsorganisation kan ikke løfte det alene, men sammen er vi stærke, siger Britta Riis og nævner lange dyretransporter og kastration af grise som to områder, hun forventer fokus på i den nærmeste fremtid. 3

En af de sager, der har fyldt godt i hundeafdelingen på Nordjyllands Internat, drejer sig om tæven ”Tøsen”, en dobermann/rottweilerblanding, som blev fundet mager og efterladt i en aflukket garage. Samme dag, som hun ankom til Nordjyllands Internat, fødte hun 10 hvalpe. Sidst i juni var hvalpene (billedet) klar til at blive formidlet ud i nye hjem – og Tøsen fik en ny familie på Sjælland.

Travlhed før storm Sommeren er den travleste periode på Dyrenes Beskyttelses internater, og især i juli, august og september er der pres på. Ved Dyrevennens deadline i juni var det store rykind allerede begyndt TEKST | Lars Madsen FOTO | Sofie Sidelmann Yderstræde/Roskilde Internat, Katerina Egelund/Fyns Internat og Ole Alstrup Sejfert

Spidsbelastning |

SMS

DYR

til 1277 – så støtter du internaterne med 100 kr.

uli, august og september er de travleste måneder på Dyrenes Beskyttelses internater, hvor især uønskede katte med killinger fylder meget. I disse måneder bliver der indleveret dobbelt så mange dyr som i årets øvrige måneder – sidste år drejede det sig om i alt 3.160 katte, hunde og smådyr. Eller med andre ord: over 1.000 dyr om måneden. – Tendensen med dumpede dyr er klart

større, når folk skal på sommerferie, fortæller Christina Larsen, souschef på Roskilde Internat. – Det koster penge at komme af med sit kæledyr, og hvis man så ikke kan finde pasning, vælger nogle den nemme løsning at skille sig af med dem. De beder os om at videreformidle deres hunde. Kaniner og katte med killinger sætter man i en papkasse i skoven eller på en legeplads. Eller de bliver dumpet foran

vores hoveddør i en transportkasse. Hunde på venteliste Nordjyllands Internat måtte ifølge souschef Nicoline Kolind allerede før sankthans lukke for privat indlevering af hunde. – Vores hundeafdeling er helt fyldt op. Vi tager selvfølgelig stadig imod dyr fra dyreværnssager, men ellers er der venteliste, fortæller hun. 5

| Spidsbelastning

Fyns Internat får stort set nye katte ind hver eneste dag. I juni var det blandt andet disse tre killinger, som var blevet fundet i en papkasse. Politiet henviste finder til Dyrenes Vagtcentral, som fik dem bragt til Fyns Internat. Nu skal killingerne i familiepleje, indtil de er 12 uger gamle og klar til at få et godt hjem.

Kattene fylder mest, men på det seneste er der også kommet en del marsvin ind på Roskilde Internat. På få dage fik internatet først 20 marsvin ind fra et privat hjem og dernæst 13, som var blevet dumpet i en skov. Flere af dyrene var drægtige, så antallet voksede hurtigt til omtrent 50. Her får et af marsvinene et tiltrængt bad.

– Killingesæsonen er også så småt begyndt, selv om den er kommet lidt senere i år. Vores første kuld er netop blevet klar til formidling – det var en hunkat fundet i en papkasse med otte killinger. Otte er usædvanligt mange, så vi ved ikke, om de alle var hendes – men de er omtrent samme størrelse. Herudover har vi også et par killingekuld ude i familiepleje. Trods den lidt sene killingesæson forventer Nicoline Kolind, at sommeren vil bringe lige så mange katte som sædvanlig. – Sidste år havde vi på et tidspunkt 123 katte og killinger her på internatet, 6

så der var vi pressede, siger hun. – Jeg tror, det bliver det samme i år. Bekymret for gentagelse Også fra Fyns Internat lyder meldingen, at killingesæsonen er begyndt lidt senere i år – men nu er den i hvert fald i fuld gang. – Det synes jeg bestemt, man må sige, for vi får killinger ind hver dag nu, siger internatleder Lene Frahm. – De kommer alle mulige steder fra – nogle gange er det bare én, andre gange er det et kuld – fundet i grøfter, i papkasser og så videre. Mange af dem er dumpede killinger, som er sat i verden, fordi

folk ikke har fået deres kat neutraliseret. Og nu kan de så ikke overskue det. Også Lene Frahm forventer, at sommeren bliver lige så travl, som den plejer. – De kommer som sagt i en lind strøm, og vi har lige haft en dag, hvor vi fik 18-20 katte ind fra forskellige sager. Det spiller også ind, at det er blevet nemmere for folk at reagere, fordi det er blevet mere og mere kendt, at man kan ringe til 1812 efter hjælp. Jeg er ret overbevist om og bekymret for, at vi når op på samme antal som sidste år.

I mere end 75 år har Hill’s Pet Nutritions mission været at medvirke til at berige og forlænge det særlige forhold mellem mennesker og deres kæledyr. Samtidig brænder vores hjerte også for hunde og katte, der ikke har en kærlig familie og et rart hjem.

Derfor støtter vi lokale internater og velgørenhedsorganisationer i hele verden – deriblandt Dyrenes Beskyttelse i Danmark. Ved at give dyrene præcis den ernæring, de har brug for, fra den dag de ankommer til internatet, sikrer vi, at deres sundhed er højeste prioritet. Og sunde dyr er glade dyr!

Dyrenes Vagtcentral er de danske dyrs sikkerhedsnet 17. august kan Dyrenes Vagtcentral fejre femĂĽrs jubilĂŚum. Vagtcentralen har modtaget en halv million opkald og hjulpet tusinder af dyr og mennesker TEKST | Lars Madsen FOTO | Carsten Snejbjerg GRAFIK | Pernille stokholm

Beredskab | TEMA Personalet i Dyrenes Vagtcentral er en af vagtcentralens helt store styrker. De er alle trænet i at håndtere sager om dyr i nød, og mange af dem deltager selv i det praktiske dyreredningsarbejde, så de også har praktisk erfaring at trække på.

iden det firecifrede telefonnummer 1812 officielt gik i luften onsdag den 17. august 2011, har telefonerne i Dyrenes Vagtcentral stort set ikke været stille. En halv million opkald om dumpede katte, påkørte hjorte, vildfarne ænder, vanrøgtede hunde og svaner med fiskekroge i næbbet har medarbejderne i Dyrenes Vagtcentral taget imod i løbet af de fem år, der er gået. Udrykninger er blevet sendt af sted til nødstedte dyr, et landsdækkende net af frivillige kredsformænd har undersøgt alle meldinger om dyreværnssager, påkørte og sårede dyr er blevet eftersøgt med specialtrænede schweisshunde. – Vi har haft travlt lige fra første dag – og siden da har vi kun fået mere at lave,

eller ved at ringe 114 kan komme i kontakt med det lokale politi, uanset hvor vi er, siger han. – Jeg betragter absolut Dyrenes Vagtcentral som en succes, for med nummeret 1812 er det simpelthen blevet nemmere at være borger og få hjælp til nødstedte dyr. Og så må man jo bare sige, at Dyrenes Vagtcentral rammer lige ind i et af Dyrenes Beskyttelses centrale formål – nemlig at hjælpe dyr i nød.

siger vagtcentralleder Claus Wiingaard, som selv har været med helt fra begyndelsen. – Faktisk har vi modtaget over en halv million opkald i løbet af vores første fem år. Det er væsentlig flere, end vi lige havde regnet med. Men det bekræfter blot, at der er et stort behov for Dyrenes Vagtcentral og det arbejde, vi laver. Nemmere for borgerne Claus Wiingaard vurderer, at vagtcentralen i dag har indtaget en helt unik position inden for dyreværnsarbejdet i Danmark. – På grund af Dyrenes Vagtcentral har borgerne nu én samlet indgang til at få hjælp til dyr i nød. Ligesom vi gennem 112 har én indgang til at få akut hjælp

Vigtig viden – På grund af Dyrenes Vagtcentral hjælper vi i dag langt flere dyr end tidligere – og vi hjælper dem bedre, siger biolog i Dyrenes Beskyttelse, Michael Carlsen. – Når vi skal sørge for den mest hensigtsmæssige hjælp til dyr i nød, kan det enten ske ved hjælp af vores beredskab eller ved, at vi guider henvender. I virkeligheden er det sidste i mange situationer det bedste, og dem, der passer telefonerne i Dyrenes Vagtcentral, er alle uddannet til arbejdet. Mange af dem løser selv dyreværnsopgaver jævnligt, for eksempel ved at køre som dyrereddere, så de bibeholder en praktisk erfaring med at hjælpe nødstedte dyr. Ifølge Michael Carlsen løser vagtcentralen også en anden vigtig opgave, som er at udbrede viden om dyr. – Den oplysende funktion, Dyrenes Vagtcentral har, er faktisk helt enormt vigtig, siger han. – Folk ringer ofte om et oplevet problem, som ikke er et reelt problem. Et klassisk eksempel er harekillinger, som kan virke forladte, men ikke er det. De kommer først i nød, når folk flytter dem og tager dem med hjem. Det sker tit, at et dyr først kommer i nød, når et menneske beslutter sig for at hjælpe det. Men hvis folk ikke ringede ind om harekillinger, ville de komme i nød, når folk i god mening samlede dem op. Uden Dyrenes Vagtcentral ville flere dyr blive håndteret forkert eller få unødig hjælp, og færre dyr ville få den hjælp, de har brug for. Statistik gør dygtigere I løbet af Dyrenes Vagtcentrals første fem leveår er der blevet registreret flere end 270.000 sager. Når dette tal er lavere end antallet af henvendelser, skyldes det, at der kan komme flere henvendelser i samme sag, eller det kan være nødvendigt at ringe frem og tilbage flere gange eller mellem flere parter i den enkelte sag. Under alle omstændigheder er det 9

8.000

Antal sager i 2015

7.000

Fra forår til efterår er der travlest i Dyrenes Vagtcentral. Det er kort sagt her, dyrene er mest aktive og ungerne flest.

6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000

store antal sager en enestående journalisering på området, som i dén grad kommer dyr til gode, forklarer Michael Carlsen. – Ud af statistikkerne kan vi rent praktisk se, hvor der er mest behov for, at vi fokuserer vores indsats og udvikler nye og bedre løsninger. Samtidig er statistikkerne et vigtigt redskab, når vi eksempelvis vil ud at advare mod påkørsler af hjorte. Når vi er i stand til at dokumentere over for journalister, at det rent faktisk er sæson for påkørsler, kommer vi også nemmere igennem med budskabet. Alene derfor er journaliseringen sindssygt vigtig. Michael Carlsen beskriver Dyrenes Vagtcentral som en ubetinget succes, men han vurderer samtidig, at vagtcentralen de kommende år vil udvikle sig yderligere og sørge for endnu bedre

be r D ec em

be r em ov N

Lyst til samarbejde Også vagtcentralleder Claus Wiingaard ser et udviklingspotentiale i Dyrenes Vagtcentral. – Vi har på få år fået en myndighedsfunktion, selv om vi ikke er en myndighed. I og med, at vi for utrolig mange mennesker er blevet den centrale indgang til at få hjælp til dyr i nød, er det

App hjælper Dyrenes Vagtcentral

Faunadyr

Landbrugsdyr og heste Faunafugle Gnavere Hjorte

Katte Svaner

15.000

Det koster opkald til 1812

Teleselskabet Oister har valgt, at man kun kan ringe til servicenumre som 1812, hvis kunden selv tilvælger at kunne ringe til disse specialnumre. Er du Oisterkunde, risikerer du derfor, at du ikke kan ringe til vagtcentralen.

Hunde

10.000

Med den gratis ”Dyr i nød”-app på telefonen er du endnu bedre rustet til at få hjælp via Dyrenes Vagtcentral, hvis behovet skulle opstå. Ringer du til 1812 via appen, får vagtcentralen automatisk sendt dine gps-koordinater – en stor hjælp, hvis der skal sendes assistance af sted. Appen kan til både iPhone og Android findes ved at søge efter ”1812”.

1812 er et såkaldt servicenummer, hvilket betyder, at det er dit teleselskab, der suverænt beslutter, hvad det skal koste at ringe til nummeret. Teleselskaberne har dog generelt valgt, at opkaldet koster normal takst. Dyrenes Beskyttelse har ingen indflydelse på taksterne og modtager ingen penge for dit opkald.

Maritime dyr

lykkedes os at spænde et stadigt mere fintmasket net under de danske dyr, siger han. – Nu kunne vi godt tænke os et tættere samarbejde med myndighederne. Vi løfter i dag opgaver, som i virkeligheden sorterer under politiet eller Naturstyrelsen. Jeg synes, det ville være både naturligt og gavnligt med et mere formaliseret samarbejde fremover.

Eksotiske dyr

5.000

kt ob

hjælp til både dyr og mennesker, end tilfældet er i dag. – Om fem år er den endnu bedre, for vi arbejder stadig aktivt med at blive dygtigere til at løse de forskellige opgaver. Sådan noget som at flytte ænder med ællinger er vi for eksempel blevet langt bedre til, fordi vi er begyndt at bruge andre typer af net til at indfange dem. På kort tid er vi gået fra en indfangningsrate på cirka 50 pct. til nu tæt på 100 pct.

Henvendelser til Dyrenes Vagtcentral i 2015 – fordelt på dyreart

be r

Se pt em

Au gu s

Ju li

Ju ni

Ap ri l

ar ts M

ua r Fe br

Ja nu ar

20.000

Beredskab | TEMA

Vagtcentralens sæsoner

Fe b

(hyl ere)

g er

ug åf

Juli Første natugleunge Natugleunger klækkes fra slutningen af marts og bliver ofte fundet på jorden, hvilket afføder en del opkald til vagtcentralen. Normalt er det bedst for ungen at blive på stedet, men man må gerne selv sætte dem op i et træ eller en busk – så højt man kan nå. Så skal ungerne nok selv sørge for at kalde på deres forældre, så de kan blive fodret. Første dueunge Sæsonen for dueunger er lang, da duer yngler en stor del af året. Desuden bygger duer relativt vakkelvorne reder, hvilket afstedkommer, at ungerne nemt falder ned på jorden. Normalt fodrer forældrene dem dog stadig. Første rævehvalp I april begynder opkaldene om rævehvalpe. Hvis rævehvalpene virker nysgerrige og legende, er de næppe i nød, men blot ude at snuse lidt til verden. Kommer de til gengæld vaklende i afkræftet stand, er der formentlig hændt moren noget, og så skal de have hjælp. Småfugleunger Fra april og gennem hele sommeren modtager vagtcentralen mange opkald om unger

Juni

Første harekilling I sæsonen for harekillinger får Dyrenes Vagtcentral mange opkald om ”nødstedte” harekillinger – de bunder dog ofte i en misforståelse: Harekillinger tilbringer det meste af dagen alene og dier blot ved deres mor nogle få minutter hver aften – resten af tiden gemmer de sig i terrænet. Derfor bliver de ofte fundet alene og kan forekomme efterladte eller i nød uden at være det.

jo r

st gu

a Rål

leu n

er temb Sep

eu vin

Sæ

Første rævehvalp

Apri l

Pinds

Gr ge åa n d eæ l l i n

Første dueunge

Første natugleunge

Eg er

n u ng er

Hjort

Oktob er

Første harekilling

r be m

ts Mar

Sidste harekilling

Janua r

ar ru

No ve

Sidste dueunge

r embe Dec

af havefugle som musvitter og mejser. Problematikken er gerne den, at ungerne er hoppet ud af reden og bliver fundet på jorden, typisk under en busk. Forældrene fodrer dog stadig ungerne. Det er kun, hvis ungen stadig er helt nøgen, at situationen er kritisk – i så fald skal den hurtigst muligt tilbage i reden for at kunne overleve. Rålam Sæsonen for rålam minder meget om sæsonen for harekillinger, da de også tilbringer en del tid alene. Derfor bliver de gerne fundet alene, hvor de ligger og trykker sig i græsset – uden altså nødvendigvis at være i nød. Egernunger Opkald om egernunger handler også typisk om, at de bliver fundet på jorden – enten fordi de er faldet ud af reden, eller fordi de er blevet tabt af moren, mens hun var ved at flytte kuldet. Medmindre egernungen er skadet, råder Dyrenes Vagtcentral til, at man afventer situationen og giver moren en chance for at hente ungen. Større egernunger kan være meget opsøgende over for mennesker. Hvis de fortsætter adfærden over flere dage, skal de typisk på vildtplejestation. Gråandeællinger Gråanden kan finde på at bygge sin rede et stykke fra vandet og nogle gange på usmarte steder, hvor den reelt kommer til at spærre sit afkom inde. Derfor må Dyrenes Vagtcentral hvert år rykke ud til en række sager med gråænder, der ikke kan få deres ællinger ud af atriumgårde eller lignende lukkede miljøer. Sælunger Dyrenes Vagtcentral får ofte opkald om

”strandede”, moderløse sælunger. Ofte er situationen i virkeligheden den, at hunsælen blot er på jagt efter føde, mens ungen venter på stranden eller i vandkanten, da den ikke kan være med på jagten. Hvis sælungen hyler, er det fordi, den kalder på sin mor. I givet fald skal man holde sig væk fra ungen, da moren som regel vil komme og hente den. Pindsvineunger Især de sidste to uger af august og de første to uger af september er højsæson for små pindsvineunger, der burde være sammen med deres mor. Ligger de frit fremme og er passive, er det en god idé at kontakte vagtcentralen. Senere begynder opkaldene at handle om de lidt større pindsvineunger. En god tommelfingerregel er, at de er gamle nok til at klare sig selv, hvis de er større end en tennisbold og ellers virker sunde og raske. Går man tæt på, vil de ofte krølle sig sammen for at beskytte sig selv – det er sund adfærd. Hjorte i maj Ekstra mange opkald om hjortepåkørsler i maj skyldes, at der er stor aktivitet blandt dyrene. Bukkene er ved at fastlægge revir eller søge nye områder, og lammene fra sidste år forlader moren og begiver sig ud i verden på egen hånd. Hjorte i de mørke måneder Fra oktober stiger antallet af hjortepåkørsler. Dagene bliver kortere, og hjortene er mest aktive i dæmring, skumring og mørke – hvilket nu falder sammen med de perioder, hvor der er mest biltrafik på vejene. Samtidig er bestandene størst på denne tid af året, da en ny årgang lam er blevet født gennem sommeren.

”Reelt skubber myndighederne både offentlige opgaver og udgifterne til at løse dem over på os. Hver uge må vi for eksempel løse sager, der i virkeligheden sorterer under politiet.” Britta Riis, Dyrenes Beskyttelse

Beredskab | TEMA

Succes lægger pres på Dyrenes Beskyttelse Fem succesfulde år for Dyrenes Vagtcentral har gjort et dybt indhug i Dyrenes Beskyttelses økonomi, for det er ikke billigt at drive en vagtcentral, som får mere end 100.000 årlige opkald om dyr i nød. Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse, svarer her på fem centrale spørgsmål om, hvad etableringen af Dyrenes Vagtcentral har haft af konsekvenser TEKST | Claus Nielsen og Lars Madsen FOTO | carsten snejbjerg

yrenes Vagtcentral fylder snart fem år. Vil du sige, den har været en succes? – Da vi lancerede Dyrenes Vagtcentral i 2011, var der ikke nogen, der havde forudset, hvor stort behovet egentlig var for en telefonlinje, hvor borgere kan henvende sig, når de oplever dyr i nød. Vagtcentralen håndterer i dag både dyreværnssager og rådgivnings- og udrykningsopgaver til nødstedte dyr, og når der er travlest, får vi op imod 700 henvendelser – om dagen! Det er utrolig glædeligt, at vi kan opfylde dette behov og hjælpe så mange dyr i nød, og på den måde har Dyrenes Vagtcentral været en stor succes, der overgår alle vores forventninger. Kan I godt følge med? – Den store efterspørgsel har været en øjenåbner for os. For med det store pres på linjerne har vi måttet udvide kapaciteten og ansætte ekstra bemanding. Det koster at drive en døgnbemandet vagtcentral, men det er i virkeligheden ikke driften af selve vagtcentralen, der er den største udgift. Det er de ekstra omkostninger, der kommer af henvendelserne. Det vil sige vores omkostninger til at håndtere dyrene, såsom transport, dyrlæge og ophold på internater eller vildtplejestationer. Vi driver og finansierer vagtcentralen for egne indsamlede midler, og det har betydet store millionunderskud for os i både 2012, 2013 og 2014. Nu er det lykkedes os at vende et driftsunderskud på 10 mio. kr. i 2014

til et overskud på små 138.000 kr. i 2015 – men vi har også måttet spare mange steder, for at det kunne ske. Så det har flyttet ressourcer fra foreningens øvrige arbejde? – Det er klart, at pengene skal komme et sted fra. Men vi gør, hvad vi kan for, at det ikke går ud over foreningens andre aktiviteter. Vi har blandt andet måttet afskedige medarbejdere, vi har opsagt en samarbejdsaftale med et internat, vi har forhandlet med dyrlæger om priserne på deres ydelser, vi beder folk, der henvender sig til Dyrenes Vagtcentral, om selv at transportere dyret, når det er muligt, og vi har oprettet frivillig ambulancetransport. Vi har generelt bragt omkostningerne ned og udskudt investeringer. Men det betyder også, at det gør ondt på organisationen lige nu. Der er mange ting, vi mangler og har nedprioriteret. Det kan være kampagner, der ikke bliver kørt, brochurer der ikke bliver genoptrykt eller en mangel på ny beklædning til vores frivillige, når de skal ud på dyreværnssager. Er det en mulighed at søge om offentlig assistance til at klare opgaverne? – Faktisk har vi rigtig mange opkald, hvor borgerne først har kontaktet myndighederne, som så har henvist til os. Så reelt skubber myndighederne både offentlige opgaver og udgifterne til at løse dem over på os. Hver uge må vi for eksempel løse sager, der i virkeligheden sorterer under politiet, såsom hjælp til

hittedyr og til påkørte hunde. Vores indtryk er, at politiet simpelthen ikke har ressourcerne til at løse de opgaver, og vi vil bestemt gerne bruge vores erfaringer, ekspertise og høje faglighed til at løfte dem – vi kan bare ikke klare alle udgifterne alene. Kan Dyrenes Vagtcentral risikere at lukke, hvis den ikke bliver tilført midler – det var der snak om sidste år? – Den mulighed er stadig åben. Vi håber dog, at vi gennem dialog med politikere og politi kan overbevise dem om, at dette er en fælles opgave. Vi har sagt, at vi gerne vil være med til at løfte den, fordi det at hjælpe dyr i nød jo er det, vi gør. Dyr i nød er en samfundsopgave, som vi gerne vil bidrage til at løse, men samfundet må også være med til at betale. Vi har regnet os frem til, at vores omkostninger er steget med omtrent 15 mio. kr. årligt, siden vi åbnede vagtcentralen i 2011, og hvis vi var kommet ud af 2015 med et millionunderskud igen, havde der ikke været anden mulighed end at lukke vagtcentralen. Vi arbejder derfor videre med politikerne i håb om at få Dyrenes Vagtcentral på finansloven. Vi er fuldstændig afhængige af de midler, vi får fra vores medlemmer og støtter, og jeg må sige, at vi oplever en fantastisk opbakning. Men vores medlemmer alene hverken kan eller skal bære en offentlig opgave. Det kan ikke være meningen.

Sådan fungerer Dyrenes Vagtcentral Et omfattende beredskab står klar, når Dyrenes Vagtcentral modtager et

Ja!

opkald. Her kan du få et indblik i de vigtigste tråde,

DYREREDNINGSSAG

medarbejderne på vagtcentralen kan trække i TEKST | Lars Madsen

Hvis der ikke ligger en bevidst menneskelig handling bag, at et dyr er i nød, rubriceres sagen som en dyreredningssag.

GRAFIK | Emotion/Gert K Nielsen

Ja!

Er dyret i nød?

- og det er en bevidst handling

DYREVÆRNSSAG Hvis dyret er i nød, og der ligger en bevidst handling bag, er det en dyreværnssag. Dyreværnssager bliver ofte visiteret videre til en lokal kredsformand, som kan undersøge sagen nærmere. I 2015 blev 10.018 sager sendt videre til kredsformænd. 3.065 var regulære dyreværnssager, resten endte som redningssager eller grundløse sager (eksempelvis viser flere henvendelser sig hvert år at bunde i nabostridigheder).

Dyrenes Vagtcentral tager imod opkald om dyr i nød på nummeret 1812. Der er åbent døgnet rundt og året rundt.

Nej Hvis dyret ikke er i nød, kan henvender få råd og vejledning. Det kan for eksempel være i forbindelse med et opkald om en harekilling, der bare skal have lov at blive liggende. I 2015 havde DVC 4.110 af disse rådgivningssager.

14 14

Er det akut?

Beredskab | TEMA Dyrenes Vagtcentral kan sende en dyreredning af sted i form af Dyrenes Beskyttelses egne biler eller Falcks dyreambulancer. Dyreredninger kan aflive stærkt lidende dyr eller bringe dem videre til eksempelvis vildtpleje eller dyrlæge – eller i visse sager genudsætte dyret i naturen. I 2015 blev der sendt udrykninger ud i 10.449 sager.

Kredsformænd kan også blive sendt ud på dyreredningssager. Alene i sager med faunadyr som svaner og ræve skete det i 2015 mere end 1.500 gange. På Dyrenes Beskyttelses 10 vildtplejestationer hjælper dygtige vildtplejere dyrene på ret køl, så de atter kan klare sig i naturen. Alle endt pleje. Hvis finder står med et tilskadekommet dyr og selv har mulighed for at køre det til eksempelvis vildtplejestation, er det ofte at foretrække. På denne vis får dyret assistance hurtigst muligt.

Hvis sagen handler om en kat, der i mere end et døgn ikke har kunnet komme ned fra et træ, kan Dyrenes Vagtcentral rekvirere en træklatrer til at hjælpe katten ned. Det skete 116 gange i 2015.

Er der tale om en påkørt hjort, ræv eller grævling, som er løbet fra ulykkesstedet, sender Dyrenes Vagtcentral en schweisshundefører ud for at opspore dyret og gøre en ende på dets lidelser. I 2015 havde Dyrenes Beskyttelse 5.426 af disse sager.

Ja! Hvis sagen er akut, får dyret hjælp hurtigst muligt. Det kan for eksempel være i form af overbringelse til et internat eller til dyrlæge.

Nej Hvis sagen ikke er akut, men skal undersøges nærmere, sender Dyrenes Vagtcentral en sms og en mail om sagen til den lokale kredsformand. Kredsformanden tager kontakt til henvender inden for 24 timer.

Dyrenes Beskyttelse har 8 internater rundt om i Danmark. Her plejes nødstedte familiedyr som hunde, katte, kaniner og marsvin, indtil de er klar til at få et nyt hjem. Internaterne formidlede i 2015 6.315 dyr ud i nye hjem – det højeste antal nogensinde.

15 15

En allike blandt tusinder Dyrenes Vagtcentral sender hvert år hjælp til tusindvis af dyr i nød. Vi tog med på en tilfældig tur – til en nødstedt allike på Amager. Her har 26-årige Maria Lykke Jensen – der til daglig arbejder som dyrlæge, men en dag om ugen kører som frivillig for Dyrenes Vagtcentral – netop indfanget alliken efter at have forceret et højt stakit. TEKST | Lars Madsen FOTO | Carsten Snejbjerg

Se flere billeder på de næste sider

Beredskab | TEMA

Beredskab | TEMA Opkaldet til Dyrenes Vagtcentral går på, at alliken humper rundt på jorden med en hængende vinge – tydeligt ude af stand til at flyve. Maria Lund Jensen får hurtigt fuglen indfanget med sit fangstnet og undersøger den, så snart den er viklet ud af netmaskerne. Hun tjekker for synlige sår på vingen, mærker efter brud langs knoglerne og lægger mærke til, om alliken samler vingen ordentligt, når hun slipper den. Fuglen kan samle begge vinger, men venstre vinge hænger tydeligt, og det virker som om, det kan skyldes problemer med skulderen. Maria synes dog ikke, det virker som et brud – havde vingen været brækket, ville alliken blive aflivet. Men Maria er i tvivl og beslutter at tage den med til nærmere undersøgelse.

Derfor frivillig dyreredder – Jeg kan godt lide at lave noget, som har et godt formål, og da jeg blev færdiguddannet og fik en 32 timers stilling, var der tid til det. Det er det værd, når man føler, man gør en forskel. Nu er jeg også uddannet som dyrlæge, og jeg synes, det kunne være spændende at få mere viden om faunadyr – det beskæftiger uddannelsen sig ikke ret meget med, forklarer Maria Lykke Jensen. – At skulle ud og aflive fugle eller køre lange ture en hel dag motiverer mig ikke, men det er en del af jobbet. Det motiverende er den ene tur blandt de andre, hvor man kommer ud og kan gøre en forskel på stedet. Hente en andemor og hendes ællinger eller fange en and og befri den fra fiskesnøre rundt om ben og krop. Når bare der er én af sådan nogle ture, så har dagen været en succes. Det motiverer mig at komme ud og få lov til at vurdere de enkelte sager, for de er aldrig ens. Og så motiverer det mig at skulle udtænke snedige planer for at indfange vilde dyr, som ikke har i sinde at blive fanget.

Det er sin sag at kravle over et mandshøjt plankeværk med en skadet allike i en papkasse, så Maria rækker kassen over til Kristianna Dal Jákupsdóttir. Det er Kristianna, der efter sin morgenløbetur opdagede alliken humpe rundt ved Øresundskollegiet på Amager og fik kontaktet Dyrenes Vagtcentral. Hun er arkitektstuderende og fra Færøerne og vidste først ikke, hvor hun skulle få hjælp fra. Men hendes søster, som er ret vild med dyr, guidede hende til Dyrenes Vagtcentral. Hun synes, det er fedt, at man kan ringe efter hjælp på den måde, og selv om hun egentlig har travlt med at komme ind til vejledning på sin bacheloropgave, har hun alligevel valgt at vente på dyreredderens ankomst. Kan finder ikke blive på stedet eller sikre dyret med en papkasse eller lignende, bliver der normalt ikke sendt en udrykning. Det sker simpelthen alt for ofte, at dyret når at forsvinde i mellemtiden.

Vildtplejer John Hørdum fra Nærum >> Vildtplejestation nord for København kan hurtigt mærke, der er noget galt med allikens skulder. Han hælder til et brud, men er lidt i tvivl. Fuglen virker frisk, og John Hørdum vurderer, at den skal have chancen. Det kan muligvis blive nødvendigt at få den tilset af en dyrlæge, tænker han. Alliken kommer i varmeboks og bliver jævnligt tilset gennem det næste døgn. Den spiser fint – altid et rigtig godt tegn – og allerede den følgende morgen er der godt nyt. Hvad der virkede som et brud har været en kraftig hævelse, og den er nu begyndt at fortage sig. Dyrlægebesøget kan afblæses. Efter en uges tid på plejestationen kan alliken sættes på frie vinger igen.

Kødalternativer er nyt hit hos forbrugerne Kød bliver i stigende grad erstattet af vegetabilske alternativer, og det er ikke kun tofu, vi taler om. En stribe nye produkter betyder, at forbrugerne i dag har flere muligheder end nogensinde for at udskifte kødet med alternativer – uden at det kan hverken ses eller smages TEKST | Lars Madsen og Mette Ellegaard FOTO | Produktfotos

rysediskene i de danske supermarkeder bliver i stigende grad indtaget af poser med mystiske produktnavne som Oumph! eller Quorn, og på hylderne med tørvarer som ris og pasta kan man nogle steder støde på poser med granulatagtigt fyld fra danske Soy4You. Fælles for produkterne er, at de er blandt de nye kødalternativer, som sammen med et stadigt mere varieret udvalg af vegetarbøffer, soyapølser og tofutyper vokser frem lige nu. Både i Danmark og i udlandet udviser forbrugerne nemlig voksende interesse for enten helt eller delvist at udskifte kød med vegetabilske alternativer. – Vi oplever en meget forøget fremgang for kødalternativer, bekræfter analysechef Lars Aarup fra COOP. – Vi har set en vækst på 25-30 pct. fra 2014 til 2015, og det bliver ikke mindre i 2016, det tør jeg godt sige allerede nu. Det er stadig en meget lille del af vores salg i forhold til kød, men det er en tendens, der vokser ret kraftigt. Ifølge en nylig undersøgelse fra analyseinstituttet Yougov siger hver sjette dansker, at de har reduceret deres kødindtag i løbet af det seneste år.

Global stigning forventes Også hos Dansk Supermarked vinder kødalternativerne terræn. – Vi ser en stigende tendens og større interesse for køb af veganske produkter hos forbrugerne. Det ser vi faktisk ikke kun i Danmark, men også i udlandet. Lige nu oplever vi især stor efterspørgsel på vores veganske frostvarer, hvor eksempelvis det nyligt lancerede produkt Oumph! er et kæmpe hit hos kunderne, oplyser kommunikationskonsulent Julie Spanner Kloppenborg. Tendensen bekræftes i flere internationale markedsanalyser, som samstemmende viser, at markedet for kødalternativer er i vækst. Ifølge en rapport fra Markets and Markets forventes den globale omsætning i løbet af de næste fire år at stige med 10 mia. kr., således at den samlede omsætning i 2020 ligger et pænt stykke over 30 mia. kr. Samtidig er flere alternativer på vej – i seneste nummer af Dyrevennen skrev vi om et par af de mest lovende på det amerikanske marked, og i Europa er blandt andet hollandske ”The Vegetarian Butcher” i kraftig vækst. Firmaets brede udvalg af sojabaserede køderstatninger sælges nu i 14 lande (dog ikke i Danmark), og sidste år lykkedes det på under

”Vi har set en vækst på 25-30 pct. fra 2014 til 2015, og det bliver ikke mindre i 2016, det tør jeg godt sige allerede nu.” Lars Aarup, analysechef hos COOP 20

tre uger The Vegetarian Butcher at indsamle over 18 mio. kr. til at bygge en ny fabrik og udvide produktionen. Skal tages seriøst – Det er både på udbuds- og på efterspørgselssiden, at vi mærker interessen for kødalternativer, fortæller Lars Aarup fra COOP. – Vi har leverandører, som står i kø for at komme ind med deres produkter, og vi har kunder, der kommer og siger: Hvordan kan det være, jeg skal til Sverige for at købe det og det? På den måde vokser vores sortiment også nedefra. Det seneste, vi har set, er tern af noget, der minder om kyllingesmåkød. Men det er lavet af en hvededej, som er vasket ud, så stivelsen er væk og kun proteinerne tilbage. Det kan du krydre og stege, og det smager fortrinligt. Lars Aarup vurderer, at salget af kødalternativer fortsat vil stige de næste fem år – og at det vil brede sig til flere kundesegmenter. COOPs analyser viser nemlig, at kødalternativerne lige nu købes af forbrugere, der går op i mad og gerne bruger penge på det. Dem der plejer at gå forrest og hoppe på trenden før den almindelige forbruger. – Det her er et marked, man er nødt til at tage seriøst. Det er ikke noget, der går væk lige foreløbig, og vi satser på at lave et samlet sortiment – helst i år, siger han. Kommunikationskonsulent Julie Spanner Kloppenborg oplyser, at Dansk Supermarked har et lignende syn på situationen: – Her er et område, som vi har fokus på, og hvor vi løbende får flere og flere produkter i sortimentet.

Alternativt |

Guide – 5 populære alternativer til kød

Oumph!

Oumph! er et sojaproteinkoncentrat, som udvindes af sojabønner og blandes med vand til en dej. Dejen presses gennem en maskine, som med tryk og varme skaber struktur i produktet. Oumph! har konsistens lidt som kylling og findes i flere varianter og størrelser. Klimaaftrykket fra Oumph! er beregnet til at være to-fire gange mindre end kyllingekød.

Tofu

Tofu er en sojabønnemasse, som er almindelig i det japanske, kinesiske og koreanske køkken. Det indeholder dobbelt så meget protein som mælk og fremstilles af soyabønner, som koges, males og filtreres til sojamælk, der siden koagulerer på næsten samme måde, som når man laver ost. Den færdige tofumasse presses og formes til blokke. Fast tofu kan bruges til supper, salater, wokretter, kebab, bøffer, pølser og andre retter, der kræver en kødlignende konsistens. Silketofu kan bruges som erstatning for æg og mælkeprodukter i æggekager, milkshakes osv.

Seitan

Seitan er lavet af gluten fra hvede. Det kaldes også for imiteret and, hvedekød eller Buddha-mad, da det bruges i asiatisk køkken som køderstatning til munke, der ikke spiser kød. Seitan fremstilles ved at vaske en klump dej af hvedemel, indtil stivelsen er skyllet væk, og der kun er gluten tilbage. Seitan bruges ofte i stedet for kød i asiatisk, vegetarisk og vegansk mad, da konsistensen minder om kød.

Quorn

Quorn er lavet på svampeprotein og kan i både smag og konsistens minde om kylling eller kalkunkød. Mykoprotein, som svampeproteinet reelt hedder, bliver fremstillet ved en gæringsproces, der minder om gæringen ved brødbagning. Quorn fås både som ”fars” og som større bidder og fileter og kan eksempelvis erstatte hakket oksekød eller kød til wokretter.

Soy4you

Danske Soy4you er baseret på sojabønner og produceres både som småbidder og som et granulat, der kan anvendes som alternativ til hakket kød. Produktet skal først blandes op med bouillon. Soy4you findes i en lys og en mørk variant: Den lyse bruges som alternativ til lyst kød, den mørke (som er tilsat lidt karamel) som alternativ til mørkt kød. Endelig kan produktet bruges i bagværk for at tilføre brødet ekstra protein.

| Alternativt

Mia Sommer – har bloggen miasommer.dk, hvor hun deler veganske opskrifter. Forfatter til kogebogen ”Vegansk velvære”.

Søren Ejlersen – kok og medstifter af Aarstiderne. Forfatter til adskillige kogebøger med fokus på grønsager, økologi og miljø.

Esben Grundtvig (tv.) fra makkerparret Rødder laver mad med økologisk og biodynamisk kød og grønt – blandt andet gennem pop-uprestauranter og catering.

Vanløse Blues – Marie Engbjerg har bloggen ”Vanløse Blues”, hvor hun deler grønsagsbaserede opskrifter. Forfatter til ”Geniale Grøntsager”.

Johanne Mosgaard – har bloggen Englerod og laver mad med grønsager. Forfatter til kogebøgerne ”Grønskolling” og ”Grøn Grillfest”.

SLOW – Marie Hertz og Signe Voltelen driver deres kreative bureau i feltet mellem havedyrkning og fødevarer. Fokus er på økologisk og biodynamisk kød og grønsager, og SLOW tilbyder workshops, rådgivning og faglige oplæg.

Mette Helbæk – kogebogsforfatter med fokus på lokale råvarer og indehaver af restauranten Stedsans ØsterGRO og madstanden Stedsans Farm to Table Street Cuisine i Torvehallerne – begge i København.

Madbloggere viser vej til klimavenlig mad Dyrenes Beskyttelse har indgået et samarbejde om dyre- og klimavenlige opskrifter med en række af landets mest spændende madbloggere. Nu kan du på ét sted finde masser af gratis, appetitvækkende inspiration til at spare på kødet og lave klimavenlig mad TEKST | Lars Madsen FOTO | Rishi Sæther, Line Thit Klein, Stine Christiansen/Skovdal Nordic, Jesper Glyrskov, Chris Tonnesen, Lykke Rump og privatfoto

ogle gange kan der være langt fra den gode tanke til den logiske handling. Måske man ligesom Dyrenes Beskyttelse gerne vil tage hensyn til både klima og dyrevelfærd ved at skære ned på sit kødforbrug og vælge kød fra dyr, der har haft et godt liv. Men hvad skal man så lige have til aften?

Netop fordi nye madvaner kræver ny inspiration i køkkenet, har Dyrenes Beskyttelse indgået et samarbejde med en række af landets bedste stemmer inden for madkultur og fødevarer. Resultatet kan ses på www.dyrenesbeskyttelse.dk/ opskrifter, hvor der hver uge kommer nye, lækre klimavenlige opskrifter.

Lige nu finder du blandt andet opskrifter på klassikeren brændende kærlighed i en grøn udgave, en kold kartoffelsalat med peberfrugtdressing og en kyllingefrikassé med asparges og nye kartofler. Bliv inspireret og sulten på www.dyrenesbeskyttelse.dk/opskrifter.

Støttesmykke |

Sascha Dupont designer halskæde til fordel for Dyrenes Beskyttelse For hvert solgt eksemplar af en ny halskæde designet af musiker Sascha Dupont går der 100 kr. til Dyrenes Beskyttelses arbejde. Her fortæller den populære pianist om smykket og årsagen til, at hun netop ønsker at støtte Dyrenes Beskyttelse TEKST | Lars Madsen FOTO | JEWELRY BY AD

ella Joof, Mia Lyhne og sangerinden Szhirley er blandt de populære kendte, som har designet smykker for en god sag gennem ”Jewelry for a Good Cause”. Senest er Sascha Dupont blevet en del af selskabet, og den 41-årige musiker har valgt, at overskuddet fra hendes smykke skal gå til Dyrenes Beskyttelse. Sascha Dupont bor i dag med mand og barn i Californien, hvor hun spiller jazz i ”Divine Jazz Trio” og underviser i musik. Nu har hun også fundet tid til at

designe et smykke for firmaet ”Jewelry by AD”, som har en særlig smykkeserie til støtte for velgørende organisationer. – Jeg synes desværre, at alt for mange dyr lider unødigt. Jeg kunne sagtens have givet til Kræftens Bekæmpelse, Unicef eller noget andet, men dyr kan ikke tale for sig selv, og alt for mange mennesker tror, de kan slippe afsted med ikke at behandle dyr ordentligt. Jeg har det rigtig svært med folk, der efterlader hvalpe, killinger etc. i en kasse i vejkanten, eller hvor de nu finder på det, forklarer Sascha Dupont. – Derfor var det oplagt for mig at vælge jer.

Begrænset af allergi Sascha Dupont og hendes familie har selv hund, men før den kom til, har hun i mange år levet helt uden dyr i huset. – Jeg har altid været glad for dyr, men jeg er desværre begrænset af noget allergi, forklarer hun. – Jeg er en udpræget hundepige og havde hund som barn, men indtil for tre måneder siden havde jeg endnu ikke haft hund som voksen. Men så fik vi Blue, som er en lille, hvid bichon frisé/ puddel-mix på omkring to et halvt år. Vi adopterede ham fra et internat herovre, og han er en skøn lille en. Brugbart smykke Smykket, Sascha Dupont har designet, er en halskæde. Det har krævet en del overvejelser og research at komme frem til det endelige design, fortæller hun – til gengæld er hun blevet rigtig godt tilfreds med resultatet. – Det er en forgyldt halskæde i flere ”lag” med et lille vedhæng, og jeg synes selv, den kan bruges til ethvert outfit, siger hun. – Jeg håber selvfølgelig, at folk synes, halskæden er flot, så den kan sælge en masse og skaffe nogle penge til Dyrenes Beskyttelse.

Donation på 100 kr. pr. smykke 100 kr. for hver solgt halskæde går til Dyrenes Beskyttelse. Halskæden koster 499 kr. og kan blandt andet købes på shop.dyrenesbeskyttelse.dk

Sascha Dupont med sin nye halskæde. 23

Nyt dyrevelfærd Et statsligt dyrevelfærdsmærke synes at være tæt på at blive en realitet på trods af kritik fra blandt andet Dyrenes Beskyttelse, Forbrugerrådet TÆNK og COOP. Svinekød tildeles en, to eller tre stjerner for dyrevelfærd, og kravene bag de tre niveauer er på plads. Fra 2017 forventes mærket at optræde på pakker med svinekød i en række supermarkeder. Her får du det fulde indblik i, hvad der gemmer sig bag stjernerne – kommenteret af Dyrenes Beskyttelse TEKST | Lars Madsen FOTO | istock

GRAFIK | Pernille stokholm

Standard







Ingen halekupering

√

Halm som rodemateriale

√

Tildeles på gulv

Halm som redebygningsmateriale

√

Løsgående søer i løbeog kontrolafdelingen

√

Løsgående søer i farestald

Beskyttelsesbøjler i farestald maks. 4 dage

Beskyttelsesbøjler i farestald maks. 2 dage

√

Maksimalt otte timers transport

√

Arealkrav i forhold til standardproduktion

+30 %

+ ca. 100 %

Fravænning tidligst 28 dage

√

Halm i leje

√

Faring på friland

√

Udeareal fravænnede

√

Udeareal slagtesvin

√

(√)

√

(√)

√

Halmstrå |

dsmærke på plads Ingen halekupering Rutinemæssig halekupering er i dag forbudt ved lov – loven bliver bare ikke overholdt, da 98 pct. af alle grise får kuperet halen. Dyrenes Beskyttelse opfatter det som et tilbageskridt, at staten – der er ansvarlig for, at loven overholdes – nu legitimerer den ulovlige halekupering ved at anerkende hele haler som noget, der skal have en særlig belønning i form af en stjerne for dyrevelfærd. Halm som rodemateriale Det er en fordel, at halm skal gives, men det er meget betænkeligt, at der ikke opstilles specifikke krav til mængden af halm – i mærkekravets formuleringer angives blot halm ”i tilstrækkelige mængder”. Erfaringerne er ikke gode, når man ser på, hvordan svineproducenterne har valgt at imødekomme et andet løseligt formuleret krav, nemlig det nuværende lovkrav om rodematerialer til svin. Her er dyrene i mange produktioner blevet spist af med en fastgjort lægte eller træklods i gulvet, de kan puffe lidt til med trynen, hvilket er helt utilstrækkeligt for et nysgerrigt og intelligent dyr som grisen. Det samme kan man frygte vil ske med kravet om halm som rodemateriale. Halm som redebygningsmateriale Det er en fordel, at halm skal gives. Her gælder samme problematik som ved rodematerialet – dyrene er ikke sikret en bestemt mængde halm. Tværtimod tales der ikke engang om ”tilstrækkelige mængder”, men blot om, at ”halm skal tildeles forud for faring”.

Løsgående søer i løbe- og kontrolafdelingen Fra 2015 er det blevet et lovkrav i Danmark, at søerne skal gå frit i løbe- og kontrolafdelingen. Bygninger opført før 2015 skal dog blot være ombygget i 2035. Forbedringen i velfærdsmærket er altså reelle nok, men kravet er i virkeligheden allerede et lovkrav, som blot ikke er implementeret bredt endnu. Løsgående søer i farestalden På etstjernet niveau må søerne fikseres i fire døgn og på tostjernet i to døgn. Det er en fremgang i forhold til i dag, hvor søerne fikseres i flere uger. Men det er også en praksis, som efter Dyrenes Beskyttelses opfattelse burde være helt forbudt i al svineproduktion, der skal gøre sig fortjent til stjerner for dyrevelfærden – derfor er mærkekravene for uambitiøse. Dyreværnsloven foreskriver, at dyr skal have den fornødne bevægelsesfrihed og have deres behov tilgodeset. Dette er ikke tilfældet for en so, der spærres inde i en boks kun få centimeter bredere og længere end hendes krop. Maksimalt otte timers transport Slagtesvin i Danmark transporteres i forvejen under otte timer. Der er altså ikke tale om en velfærdsforbedring. Transportkravet kan dog i teorien betyde en velfærdsforbedring for svin i andre lande (dyrevelfærdsmærket kan også tildeles udenlandske produkter, der lever op til kravene).

Arealkrav Grise med én velfærdsstjerne har ikke et defineret krav på mere plads, mens grise med to stjerner har krav på 30 pct. større areal. Da de danske grise i forvejen har utrolig lidt plads – loven påbyder sølle 0,65 kvadratmeter pr. gris til store slagtesvin på 100 kg – er det meget utilfredsstillende, at dyrene med én stjerne slet ikke får mere plads. De ekstra 30 pct. til tostjernede produktioner svarer til 0,2 kvadratmeter – en forbedring, der knap nok er til at få øje på. Fravænning tidligst 28 dage Det er positivt, at der er krav om senere fravænning for at opnå to stjerner, men meget kritisabelt, at det ikke også er et krav for at få én stjerne. For tidlig fravænning er belastende for dyrene, og den deraf følgende overmedicinering med antibiotika er et alvorligt samfundsmæssigt problem, fordi det medvirker til udbredelsen af resistente bakterier som MRSA, der kan smitte mennesker og er svære at behandle. Halm i leje, Faring på friland, Udeareal fravænnede og Udeareal slagtesvin Ovenstående fire kriterier er der kun krav om for svinekød med tre stjerner. Adgangen til udearealer giver efter Dyrenes Beskyttelses mening grisene langt bedre mulighed for at udleve deres naturlige adfærd. Kød med Ø-mærket og mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” lever op til disse krav.

I en nøddeskal Generelt mener Dyrenes Beskyttelse, at det store problem med dyrevelfærdsmærket er, at det kan vildlede forbrugerne til at tro, de køber god dyrevelfærd, hvis de køber et etstjernet produkt. Derudover vil der blive en del mærkeforvirring, idet forbrugerne fremover risikerer at skulle navigere mellem tre-fire forskellige mærker, der signalerer dyrevelfærd.

I aktion for dyrene tak for hjælpen Uden din støtte kunne vi ikke hjælpe disse dyr og mange andre ...

Sms DYR til 1277 – så støtter du dyr i nød med 100 kr .

Amerikansk tårnfalk på afveje

Det koster 100 kr. +

alm. sms-takst

TEKST | Lars Madsen FOTO | Pia Kjærskov/Silkeborg Vildtplejestation, Kristian Mosgaard/Farstrup Vildtplejestation, Jahn Andersen/Lille Valby Vildtplejestation, Dyrenes Vagtcentral og Våbensted Vildtplejestation

En amerikansk tårnfalk stikker af fra sin ejer og bliver fundet uden for en virksomhed ved Brande, hvor den sidder med blødende næb efter en kollision med et ukendt objekt. Fuglen kommer til Silkeborg, hvor den får renset såret og bliver fodret, og så kan vildtplejeren gå i gang med et større detektivarbejde. Ganske vist er fuglen ringm ærket, men mærket viser kun tilbage til den person, som har købt ringen. En henvendelse til nærmeste opdræ tter af amerikanske tårnfalke kaster dog et muligt ejernavn af sig, og da navnet er usædvanligt, lykkes det vildtplejeren at opspore ham gennem Facebook. Efter fire dage på vildtplejest ation er fuglen nu hjemme hos sin ejer.

Hættemåge i kattepine

Grævling røg i mekanikergrav

Da køberen af en gård inspicerer sin nye ejendom , finder han i en mekanikergrav en levende grævling. Han forsøger først at bygge en stabel af ting og sager, som grævlingen kan bruge som stige, men da det ikke virker, ringer han efter hjælp. Vildtplejeren fra Farstrup Vildtplejestation lægger selv vejen forbi, da han alligevel er i området for at hente foderkyllinger. Han får grævlingen fisket op, og den viser sig at være en hun med et meget spændt yver – altså med unger. Derfor bliver grævlingen hurtigt sat fri, og den piler straks afsted.

På besynderlig vis lykkes det en hættemåge at ramle så uheldigt ind i et hegn, at den sidder fuldstændigt fast. Fuglen er dog heldig at blive opdaget, og Dyrenes Vagtcentral sender en bil af sted med to reddere, som nænsomt kan lirke hættemågen løs. Mågen bliver straks undersøgt og viser sig at have et sår under den ene vinge. Den har ikke brækket noget, men den kan heller ikke flyve. Hættemågen bliver kørt til Nærum Vildtplejestation nord for København, hvor den restituerer og spiser sig stærk i fisk, inden den bliver genudsat.

Hjælp til dyrene |

Tynde natugleunger i pleje

I løbet af maj måned får Våbensted Vildtplejestation på Lolland flere natugleunger i pleje. Blandt andet en der er fundet med betændt øje i en vandfyldt grøft, en der lå tynd og passiv på en befærdet vej og et søskendepar, der blev fundet afkræftede og med lungebetændelse i en børnehave. Ungerne bliver plejet og dyrlægebehandlet og senere indkvarteret sammen i en stor voliere, hvor de kan komme til kræfter. De skal lukkes ud sidst på sommeren, når de kan klare sig uden hjælp. Ungerne vil blive genudsat blødt, det vil sige med adgang til foder på vildtplejestationen, indtil de vælger at blive væk.

Sammenbragte ællinger søsat

Lille Valby Vildtplejestation får gennem foråret og forsommeren en del moderløse ællinger ind fra forskellige sager – blandt andet er nogle af dem klæk ket på altaner. Ællingerne går sammen nogle uger på vildtp lejestationen, hvor de fodres op på kyllingefoder og den første tid går på spåner i stedet for halm , som kan vikle sig om deres spinkle ben. I juni bliver de først sluset ud i en indhegning på bredden af Roskilde Fjord , som vildtp lejestationen ligger ned til, og siden bliver de genudsat i fjorden.

Støt med dit forbrug Når du handler hos Dyrenes Beskyttelses samarbejdspartnere, støtter du arbejdet for bedre dyrevelfærd. Gå ind på www.dyrenesbeskyttelse.dk/ stoetgratis og se, hvor meget du kan støtte med, når du handler hos: • • • • • •

Dyrenes Energi Oliver’s Petfood Vimobil OK Benzin Irma Dyrenes Beskyttelses webshop

| Tips til dine dyr > >

Se videoerne på www.dyrenesbeskyttelse.dk/ tipstildyr – her finder du også tidligere videoer i serien

Souschef Christina Larsen fra Roskilde Internat uddeler masser af gode råd om aktivering og stimulering af kaniner.

Foderaktivering er også et hit hos kaniner og kan både praktiseres med særligt legetøj eller hjemmegjorte redskaber som et køkkenrullerør med hø i.

Kaniner vil ofte elske at lege med en bold. Men vær opmærksom på, hvilket materiale bolden er lavet af.

Guide til det gode kaninliv Et stigende antal kaniner bliver indleveret til Dyrenes Beskyttelses internater, måske fordi folk bliver trætte af at have et dyr, der bare sidder dér i et bur. Men kaniner både vil og skal aktiveres, hvis de skal have et godt liv – det gør det også mere spændende at holde dem TEKST | Lars Madsen

vis du aktiverer og stimulerer dine kaniner, får du gladere dyr og et tættere bånd til dem. I to nye videoer på Dyrenes Beskyttelses hjemmeside giver souschef Christina Larsen fra Roskilde Internat tips og tricks til, hvad man kan gøre. – Nogle kaniner er mere til tunneller og ting, de kan gemme sig i eller grave i, mens andre er mere til at lege med en bold, siger Christina Larsen og opfordrer til, at man studerer sin kanins adfærd og bliver klogere på, hvad den kan lide at lave.

FOTO | ROSKILDE INTERNAT

Tre basale ting Dyrenes Beskyttelses internater fik sidste år 416 kaniner – heraf 363 der var dumpet i naturen. – Det vidner om, at ikke alle har tænkt kaninernes behov igennem, før de træffer beslutningen om at købe dem, siger chefkonsulent Jens Jokumsen. – Kaniner er enormt aktive og har behov for at kunne løbe, grave og motionere. Derfor skal de have rigeligt med plads at boltre sig på. Hvis man ikke har mulighed for at tilbyde kaninen en høj grad af

plads og frihed, skal man overveje, om det er fornuftigt at få sådan et kæledyr. Kaniner er ikke investeringer, der holder et halvt år. Det er et medlem af familien, der kan blive op til otte år gammelt. Christina Larsen forklarer, at der er tre grundlæggende elementer i det gode kaninliv: – Det vigtigste for en kanin er, at den får motion og masser af menneskelig opmærksomhed – og at den har en partner, så man har to kaniner sammen.

Krydsord |

DV04/16 ©ULLA

MÆRKE

BEHOLDER HUSDYR?

DYRENES BESKYTTELSE FRYGTER, AT ET NYT DYREVELFÆRDSMÆRKE TIL SVINEKØD VIL KOMME TIL AT VILDLEDE I STEDET FOR AT

ELENDIGHED

GL. ORD

FISKEN

GRÆSK BOGSTAV

ANBEFALET

ÅLENS VANDRING?

LØFTE

FUGL, DER ELSKER AT FESTE? SPIL

SMED

1 FREMMED

2 LIGE

TYSKLAND

ÆRLIG VÆGT

LEVER

KENDEORD

FORBILLEDE

GRÆDENDE KAT?

VEST

HÅRTOT

SKIBSBETEGN.

ENORMT

TO ENS

SKODEL

LED

MØDES

LYD

ANTAL

MØBEL T A L

SKYDERI UNDER JORDEN?

PIGENAVN

GUD

DyreX

SASCHA DUPONT HAR DESIGNET EN NY HALSKÆDE TIL FORDEL FOR DYRENES BESKYTTELSE, FORDI HUN SYNES, AT ALT FOR MANGE DYR

PADLEDE

TON

RESERVE

HUNDESTED?

FLOD

5 TYSKLAND SYD SPIDS

NORGE

NORD

ITALIEN

ARTE

FYRSTE

STADIGT

TILBAGEVENDENDE BEGIVENHED

FINDES

ÆG

HÅBE

TONE

TRÆ

KREATIVE

9 ITALIEN

GIGA

FYRSTE

NEDBØR

FJELDSIDE

DØD FUGL?

VÆGT

NORD

BLADE

KALIUM

TYSKLAND

LITER

VÆKST

VANDLØB

ROM.TAL GRAM FLÅEDE

GRINE

HALSE

KRIKKE

SVØMMENDE ROVDYR?

DV3/16 ©ULLA

N L

L O G

E F

E L

N D

K L D

G E

S Æ

E I

G O

K R U

A G

ILT

SMERTE

DØDT DYR?

PRIS

ALTSÅ SKILTETEKST

TONE

GRAM

Vind

IDET

KRYBDYR I GRÆSPLÆNEN?

ROMERTAL

RETNING

NYTTE

Løsningen til DyreX nr. 3/2016.

”Fjerfighter” mulepose Værdi 100 kr. DyreX vindere nr. 3/2016: Jannie Høg, Hjørring Grethe Krag, Fredericia

DANSK Ø FISK

VANDRE

IKKE

SYD

ALS

Rita Pedersen, Odense SØ 10

– præmien er på vej. Løsningen var: Vandskade Skriv kodeordet på et postkort og send det til: Dyrenes Beskyttelse Redaktionen Alhambravej 15 1826 Frederiksberg C Senest den: 26. august 2016 Eller på: www. dyrenesbeskyttelse. dk/kryds 29

| Kolofon, Arv & gaver og Nyt fra kredsene

Arv & gaver Protektor Hendes Majestæt Dronningen Præsident Per Jensen Direktør Britta Riis Sekretariat Alhambravej 15 1826 Frederiksberg C www.dyrenesbeskyttelse.dk www.facebook.com/ dyrenesbeskyttelse tlf.: 33 28 70 00 db@dyrenesbeskyttelse.dk Medlemsservice Mandag-torsdag kl. 9-16 og fredag kl. 9-15.30 sidder medlemsservice klar til at tage imod ændringer vedrørende medlemskab. Ring direkte på 33 28 70 25. Eller send en mail til medlem@dyrenesbeskyttelse.dk Kontingent Alm. medlem: 275 kr. om året Folkepensionister: 170 kr. om året (husk at oplyse fødselsår)

Ansvarshavende Per Jensen, præsident Redaktør Lars Madsen lma@dyrenesbeskyttelse.dk Layout Pernille Stokholm Forsidefoto Carsten Snejbjerg Oplag 57.338 Kontrolleret af Tryk Denne tryksag er produceret CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S Næste blad Omdeles i uge 39 2016. Artikler og annoncer i bladet gengiver ikke nødvendigvis foreningens holdning. Eftertryk i uddrag tilladt med kildeangivelse.

No. 001

KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG

Testamentariske gaver er afgørende for, at Dyrenes Beskyttelse fortsat kan forbedre dyrevelfærden i Danmark og yde hjælp til dyr i nød, som ingen andre tager sig af. I 2015 stammede 50 pct. af Dyrenes Beskyttelses indtægter fra testamentariske gaver.

Dyrenes Beskyttelse har med tak modtaget nedenstående beløb i perioden 28. april til 23. juni 2016.

Gaver

Johnny Hannemann kr. 6.750, Sedula Esati kr. 2.000, J. Hjelm kr. 2.000, Hanne Kjærulf Pedersen kr. 2.000, Thomas Kofoed kr. 3.000, Knud Petersen kr. 10.000, Dennis Sørensen kr. 3.000, Birgitte Sode-Mogensen kr. 3.000, Kaj Nielsen kr. 2.000, Preben Pedersen kr. 2.750, Vibeke Hove Nielsen kr. 2.000, Poul Poulsen kr. 10.000, Jørgen Frandsen kr. 5.000, Gerda Romlund Christensen kr. 3.000, Christian Hansen kr. 2.000, Günther Schmidt kr. 2.000, Maja Jensen kr. 2.600, Elly Bastian kr. 2.000, STU-klasse Autisme Center Vestsjælland kr. 2.883, Knud Petersen kr. 25.000, Jørgen Bøcher kr. 2.500, Lis Lund kr. 2.000, Ida Bakke Nielsen kr. 8.000, PHE Nordic ApS kr. 2.000.

Nyt fra kredsene Konstitueret som kredsformand

Område Fyn: Odense kreds, Merete Lykke Hansen, tlf. 26 79 92 88, e-mail mlha@email.dk Område Sønderjylland: Tønder kreds, Lotte Frisk, tlf. 24 95 68 08, e-mail mandbjerghus@mail.dk Område Nordjylland: Hobro kreds, Katrine Keller, tlf. 28 97 92 96, e-mail katrinebendix@gmail.com Medlemmer i de berørte kredse har jf. foreningens vedtægter mulighed for at gøre indsigelse mod nykonstituerede kredsformænd. Indsigelse stiles senest 10. august 2016 til db@dyrenesbeskyttelse.dk eller Dyrenes Beskyttelse, Alhambravej 15, 1826 Frb C.

Ophørt som kredsformand

Område Vestsjælland, Elo Thorndahl, Sorø kreds Område Nordjylland, Lena Blicher, Aalborg kreds Erik Nygaard, Jammerbugt kreds Område Ringkøbing, Ulrikke Christensen, Herning kreds Område Nordsjælland, Laila Malm, Rudersdal kreds

Kredsformand søges

Område København: Vallensbæk, Brøndby, Ishøj, Rødovre, Hedehusene, Herlev og Høje-Tåstrup kredse. Kontakt: Områdeformand Toni Lykke Christiansen, e-mail tonilykke@gmail.com Område Roskilde: Roskilde kreds. Kontakt: Områdeformand Tobias Holm, tlf. 26 58 13 98 eller e-mail: tobaholm@gmail.com Område Nordsjælland: Jægerspris, Helsingør og Frederikssund kredse. Kontakt: Områdeformand John Stubtoft Nielsen, tlf. 24 63 20 56 eller e-mail: dbstubtoft@gmail.com Område Vestsjælland: Slagelse, Sorø og Ringsted kredse. Kontakt: Områdeformand Arne Stevns Sørensen, tlf. 59 26 88 76 / 40 26 88 76 Område Storstrøm: Lolland kreds. Kontakt: Dyrlæge Yvonne Johansen, e-mail: yj@dyrenesbeskyttelse.dk Område Fyn: Odense og Svendborg kredse Kontakt: Områdeformand Nils Bursøe, tlf. 40 40 30 28 eller e-mail: bursoee6@mail.tele.dk Område Sønderjylland: Kontakt: Områdeformand

Legater og fonde

Karla Johnsens mindelegat kr. 3.242, Rodox Fonden kr. 20.000, Chicos Fond kr. 50.000, fabrikant Chas Otzens fond kr. 50.000.

Boer

Peter Moesgaard Jensen kr. 145.982, Litta Elsebeth Skov Pedersen kr. 34.035, Torben Povl Larsen kr. 3.814.459, Jesper Vinter-Hansen kr. 234.167, Yvonne Mathilde Oppenheim kr. 721.207, Erika Nissen Hansen kr. 19.978, Per Lindberg Steffensen kr. 60.000, Gerda L. Jensen kr. 12.500, Inger Grethe Larsen kr. 352.946, Bjarne Højlund Randrup Olesen kr. 50.000, Hanne Abel kr. 113.130, Børge Bergh kr. 20.000, Svend Egon Rasmussen kr. 787.469. Bjarne Pedersen, tlf. 21 79 44 42 eller e-mail: bjarneuglevej12@gmail.com Område Ribe: Vejen kreds. Kontakt: Områdeformand Jørn Rørvang, tlf. 21 28 20 05 eller e-mail: jnrvarde@mail.dk Område Vejle: Fredericia, Vejle og Kolding kredse Kontakt: Områdeformand Leila Andersen, tlf. 25 32 74 85 eller e-mail leilaandersen25@gmail.com Område Aarhus: Randers/Favrskov, Aarhus, Djursland. Kontakt: Områdeformand Mette Tvede Andersen, tlf. 21 74 53 22 eller e-mail: ejstruplund@andersen.mail.dk Område Viborg: Skive og Thisted kreds. Kontakt: Områdeformand Anne Marie Pilegaard, tlf. 97 97 77 44 / 23 28 77 44 eller e-mail: am.pilegaard@gmail.com Område Ringkøbing: Brande, Struer og Herning Kontakt: Områdeformand Camilla Vejlby, tlf. 28 12 33 01 eller e-mail: camillavejlby86@gmail.com Område Nordjylland: Aalborg, Jammerbugt, Vesthimmerland og Mariagerfjord. Kontakt: Områdeformand Kurt Isaksen, tlf. 98 44 37 70 / 40 14 47 70

Rollen som kredsformand

Hvis du vil være kredsformand, skal du: • have respekt for dyr og nogen viden om dem • være troværdig og have en naturlig myndighed • kunne gøre dig synlig i dit lokalsamfund • evne at bevare overblikket i pressede situationer, være handlekraftig og ikke lade dig styre af følelser • have empati og forståelse for sociale og mentale problemer • kunne kommunikere med alle slags mennesker og fremtræde, så du er velkommen igen • ikke lade dig gå på af, at folk bliver vrede eller sure, når man henvender sig • beherske it på let brugerniveau • have adgang til en bil Som kredsformand får du: • En fritid med indhold – gør en forskel • Kontakt med mange mennesker – nyt netværk • Feel good-fornemmelse – altid den gode sag • Større social forståelse og indsigt i det samfund, der omgiver dig • Viden og indsigt i dyrevelfærd i alle aspekter • Frivilligt arbejde er godt for dit CV

Berigtigelse: Teksten til en grafik på side 18 i sidste nummer af Dyrevennen var forkert. Det fremgik her, at op mod 75 pct. af gennemsnitsdanskerens årlige udledning af CO2 stammer fra fødevarer. Dette er ukorrekt. Der skulle have stået, at op mod 75 pct. af CO2-udledningen fra gennemsnitsdanskerens fødevareforbrug stammer fra animalske produkter. Vi beklager fejlen.

Indsats & aktivitet |

Siden sidst

2.790

TEKST | Lars Madsen GRAFIK | Pernille stokholm

Pr. 1. juli 2016 husede Dyrenes Beskyttelses internater:

697

gange sendte Dyrenes Vagtcentral dyreredningen afsted for at hjælpe dyr i nød i maj og juni.

15.234

kaniner, marsvin og andre smådyr

katte

sager håndterede Dyrenes Vagtcentral i maj og juni.

8000 7000

Dyrenes Vagtcentral havde i maj og juni flest sager om:

6.000

hunde

5.000

I maj og juni har Dyrenes Beskyttelses internater fundet nye hjem til:

4.000 3.000

139 hunde

315

131

katte

2.000

kaniner, marsvin og andre smådyr

1.000

un H

kl .

Fa u

)

t ild ev rt jo

kl .

I medierne

Ka tte

sv g an le er )

Historien om en svane i Kolding, der havde fået en metalring fra en dåse om næbbet og ikke var i stand til at spise, vakte bestyrtelse på Facebook. Dyrenes Beskyttelse fik indfanget svanen og befriet den for metalringen. Desværre oplever foreningen jævnligt, at affald i naturen skaber farlige situationer for dyrene.

Søndagsavisen satte fokus på de mange > mærker, forbrugerne skal navigere mellem, når de er ude at købe ind. Mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” indgik i avisens oversigt over den eksklusive skare af mærker, Forbrugerrådet anbefaler forbrugerne at gå efter.

Fugleunger er sjældent i nød, selv om de bliver fundet på jorden – men Dyrenes Vagtcentral får utrolig mange opkald om netop dette. I juni satte TV 2 fokus på emnet. 31

Altid hjælp klar til dyrene Du kan let sikre, at der altid er hjælp til dyr, der svigtes og kommer i nød. Ved at betænke Dyrenes Beskyttelse i dit testamente, efter at du har sørget for familie og venner, kan du sikre, at vi også i fremtiden er klar til at træde til, når danske dyr kommer i nød og har brug for hjælp. Som Danmarks største og ældste dyreværnsorganisation står vores netværk af dyreambulancer, dyreinternater og vildtplejestationer klar til at redde dyr hver eneste dag. Det er gratis at oprette testamente til fordel for Dyrenes Beskyttelse, uanset om du vælger at testamentere et beløb eller en andel af din arv. Alle donationer kommer dyrene til gavn. Ring uforpligtende til vores testamenterådgiver Marit Ytterdal på 33 20 70 09 og hør mere.