Dyrevennen 4 2017 by Dyrenes Beskyttelse

DYREVENNEN AUGUST 2017 | NR. 4

TEMA

SLUT MED AT KLIPPE I DYRENE

Dyrenes Beskyttelse vil have sat en stopper for halekupering og kastration af grise. Begge indgreb er smertefulde for dyrene – og ingen af dem er nødvendige. TEMA side 8-19

Grillpølser med god dyrevelfærd hitter Side 6 11 ponyer i stor dyreværnssag Side 20

| Leder & Kort fortalt

Dyrenes Beskyttelse mener

SLUT MED AT SKÆRE I DYRENE

H AF | PER JENSEN DYRENES BESKYTTELSES PRÆSIDENT

vordan kan man se, om grise mistrives? Man kan begynde med at kigge på deres haler. Hvis der er bidt i dem, så går grisene under forhold, hvor dyrene oplever stress. Derfor er halen en vigtig indikator for grisenes velbefindende og i virkeligheden et barometer, der kan hjælpe landmanden med at tage bestik af sine dyrs velfærd. Hvis han begynder at opleve halebid hos dyrene, så er der noget ved deres forhold, som bør ændres. Alt dette ved man udmærket i den danske

KORT FORTALT

svineproduktion, og derfor har man for længst taget konsekvensen – og klippet grisenes haler af. Tankegangen er, at så har de jo meget sværere ved at bide hinanden i halen. Men den slags symptombehandling, hvor man klipper i dyrene for at tilpasse dem produktionssystemet, er Dyrenes Beskyttelse meget imod. Det gælder halekupering, og det gælder også kastration, hvor stort set alle hangrise i Danmark bliver kastreret for at undgå, at der i en mindre del af kødet kommer ornelugt.

TEKST | LARS MADSEN FOTO | DYRENES BESKYTTELSE

MEYERS KANTINER DROPPER INDUSTRIKYLLING Meyers Kantiner vil fremover kun servere franske frilandskyllinger samt i nogle tilfælde økologiske kyllinger, og dermed siger den populære kantinevirksomhed helt farvel til hurtigvoksende industrikyllinger. – Kylling er den kødtype, vi bruger mest, og da vi serverer mere end 25.000 måltider om dagen, køber vi rigtig mange kyllinger hvert år, oplyser Michael Steijn, indkøbschef i Meyers Kantiner. Han forklarer, at beslutningen bunder i flere vigtige hensyn: – Jeg synes, man har et kæmpe ansvar, når man laver mad – ikke bare for den gode smag, men også for gæsternes sundhed og for klimaet, bæredygtigheden og dyrevelfærden. Dyrenes Beskyttelses direktør, Britta Riis, siger: – Det er en helt igennem fantastisk beslutning, som forhåbentlig vil inspirere andre kantine- og cateringvirksomheder til at gøre det samme. Skal vi for alvor have forbedret forholdene i den danske kyllingeproduktion, kræver det, at stadigt flere virksomheder dropper industrikyllingen og vælger den gode dyrevelfærd. Vi vil gerne have udfaset industrikyllingen ligesom buræggene fra dansk detailhandel og kantiner, og beslutningen fra Meyers Kantiner er det første skridt.

70% DYREVENNEN

Så mange af de indkøbsansvarlige danskere har tillid til mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”. Tallet stammer fra en nylig Epinion-undersøgelse, der viser, at Dyrenes Beskyttelses mærke er det dyrevelfærdsmærke, som flest danskere kender og har tillid til.

INDHOLD Sagen er, at det hverken er nødvendigt at halekupere alle grise eller kastrere alle hangrisene, hvis blot man giver dyrene bedre forhold og begynder at frasortere kød med ornelugt på slagterierne. I frilands- og økoopdræt halekuperer man ikke, og der produceres ukastrerede hangrise i Danmark, hvor kødet bliver eksporteret til England. Så vi ved, det kan lade sig gøre. I sidste ende er det et spørgsmål om, hvem der skal tages hensyn til. Er det dyret, eller er det systemet? Når grise bider hinanden i halen, fordi de er stressede, skal man så fjerne stressen, eller skal man fjerne halen? Når 5 pct. af kødet kan få en dårlig lugt, skal

man så udsætte 100 pct. af hangrisene for et smertefuldt indgreb – eller blot sortere de 5 pct. fra på slagteriet? Dyrenes Beskyttelse vil have et stop for rutinemæssig halekupering og et stop for kastration. Det sidste kræver vi først fra 2024, fordi vi anerkender, at det er en kompliceret proces at frasortere kød med ornelugt på en sikker måde. Det tager tid at få på plads – men det kan godt lade sig gøre. Det ved vi fra blandt andet hollænderne, som har succes med deres egne metoder. Til gengæld vil vi straks have indført påbud om, at grisene skal bedøves inden indgrebet. Det er ikke et krav i dag, og det skal ændres.

SAMRÅD OM DYREPOLITI I juni var justitsminister Søren Pape Poulsen (K) kaldt i åbent samråd om dyrepoliti og dyremishandling. Folketingets Retsudvalg havde blandt andet bedt ministeren redegøre for politiets håndtering af sager om misrøgtede dyr og bedt ministeren om at forholde sig til, om det er i orden, at dyr går under kummerlige forhold, uden at politiet skrider ind. Dyrenes Beskyttelse oplevede både under samrådet og i et møde med Søren Pape Poulsen, at ministeren tager emnet alvorligt. Der er allerede udarbejdet en rapport om politiets indsats, og de anbefalinger, der er oplistet deri, er nu under indfasning. Men Dyrenes Beskyttelse savner fortsat både et egentligt dyrepoliti og en grænsedragning mellem politiets arbejde og Dyrenes Beskyttelses arbejde. Dyrenes Beskyttelse følger udviklingen tæt og arbejder fortsat for at få et dyrepoliti.

GODE NYHEDER OM ÆG Irma har stoppet salget af skrabeæg. Dermed kan man nu kun købe økologiske og biodynamiske æg samt æg fra fritgående høns i Irmas 80 butikker. Det er ikke første gang, Irma går forrest i kampen for de gode æg – for 24 år siden var Irma den første supermarkedskæde, der holdt op med at sælge buræg. – Vi mener, at alle dyr bør have adgang til det fri og kunne mærke frisk luft, sollys og græs under sig. Vi er meget glade for, at Irma deler den vision, og at man fremover kun kan købe æg i deres butikker fra høns, der har haft adgang til det fri. Det er et stort og mærkbart løft for dyrevelfærden, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse. En anden god æggenyhed er, at Coop i maj indstillede alt salg af buræg i SuperBrugsen. Dette skulle efter planen ske senest i 2020, men er nu blevet fremskyndet. Ifølge Coop fordi forbrugerne i stigende grad fravælger buræg, og fordi ægproducenterne er kommet rigtig godt i gang med at lægge deres produktion om. DYREVENNEN

TENDENS: GRILLPØLSER MED GOD DYREVELFÆRD ER ET HIT Pølser er danskernes foretrukne kød til grillen, og det er i stigende grad pølser med ordentlig dyrevelfærd, der ender på risten. Både producenter og supermarkeder mærker en stigende interesse for de gode pølser og har udvidet deres sortiment TEKST | LARS MADSEN OG CHRISTINA REVENTLOV PETERSEN

enne sommer er der flere grillpølser med god dyrevelfærd i butikkerne end tidligere. Både producenter og supermarkedskæder oplever en stigende efterspørgsel på produkter med god kvalitet og høj dyrevelfærd, og den tendens omfatter også danskernes foretrukne grillkød, nemlig pølsen. Coop, Dagrofa og Dansk Supermarked Group melder således alle ud, at salget af dyrevelfærdsprodukter går strygende, og at de udvider sortimentet – blandt andet af grillpølser. – Vi har store forventninger til dyrevelfærdsprodukter, og det gælder også grillpølser, da vi ved, at mange danskere prioriterer dyrevelfærd, når de køber ind til sommergrillen. Vi introducerer en lang række nye dyrevelfærdsprodukter på området, siger Kasper Reggelsen, kommunikationskonsulent hos Dansk Supermarked Group. 4

DYREVENNEN

FOTO | THOMAS DEGNER

Grillpølser på frilandsgris Blandt de nye grillpølser finder man serien ”GØL Frilandsgris”, som Tulip lancerede i april. GØL har i mange år været kendt for sine pølser på konventionelt svinekød, men udvider altså nu horisonten med sin frilandsserie, som også bærer mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”. Målet er at imødekomme forbrugernes ønske om grillpølser med god dyrevelfærd og kvalitet, og producenten forventer godt salg i pølsen. – Det var et naturligt skridt for os at udvikle en serie rigtig gode kvalitetspølser produceret med kød fra danske frilandsgrise. Vi ser markedet for velfærdspølser som et marked, der er kommet for at blive, siger Marie Koustrup Hansen, brand manager hos Tulip.

Hver anden nappede en pølse En Epinion-undersøgelse foretaget for Dyrenes Beskyttelse i juni viser, at 29 pct. af danskerne går op i dyrevelfærd, når de køber grillkød. Undersøgelsen viser også, at netop pølser er det klart mest populære at putte på grillen – hele 50 pct. svarede, at der kom pølser på risten, sidst de tændte op. Hos Dyrenes Beskyttelse vækker den stigende interesse for fødevarer med god dyrevelfærd begejstring. – Det er rigtig glædeligt, at så mange danskere går op i dyrevelfærd, og at producenter og supermarkeder tilmed prioriterer produkter med høj dyrevelfærd. Det betyder, at vores arbejde gør en forskel og endnu vigtigere, at landbrugsdyr får et bedre og mere værdigt liv, siger Britta Riis, direktør hos Dyrenes Beskyttelse.

God grillstil |

GUIDE – 7 GRILLPØLSER MED GOD DYREVELFÆRD Dyrevennen har været en tur i supermarkedet for at besigtige det voksende udvalg af velfærdsgrillpølser. Der er ikke bare mange pølser, men også stor variation i smag og stil, så der burde nok være noget for enhver smag TEKST | LARS MADSEN

FOTO | THOMAS DEGNER

11. Økologiske Linguisa

22. GØL Frankfurter med

løg & urter – set i Meny GØL er kommet på banen med en række frilandspølser – her i varianten med løg og urter.

33. Princip Økologiske Okse

MANGE AF PØLSERNE FORHANDLES I FLERE FORSKELLIGE SUPERMARKEDSKÆDER

grillpølser fra Holmegaards Deli – set i Irma Økologiske grillpølser med blandt andet paprika og lime. Der er flere varianter i serien, blandt andet en med purløg og tørsaltet bacon.

grillpølser med chili og tomat – set i Føtex Princip-serien har flere pølser på programmet. Oksevarianten med chili og tomat har smæk nok på til at være en rigtig voksenpølse.

55. Hanegal Fjerkræ Grillpølser – set i SuperBrugsen

Hanegal har efterhånden stor erfaring i at lave pølser og andre produkter på kød fra økologiske æglæggerhøns. Deres grillpølser på fjerkræ er med masser af kraft fra blandt andet ramsløg, stærk paprika og to slags peber.

66. Mineslunder grillpølse

med chili – set i Meny Milde chilipølser lavet på økologisk svinekød og krydret med blandt andet ingefær, muskat og koriander.

44. Änglamarks Økologiske

77. Løgismose Medisterpølse

grillpølser i lammetarm – set i Kvickly Änglamarks bud på en økologisk grillpølse minder i høj grad om den klassiske grillpølse, blot med bedre råvarer.

med fennikel og grillede løg – set i Netto Løgismoses medister på kød fra danske frilandsgrise er i denne sæson lanceret i en ny udgave med fennikel og grillet løg.

DYREVENNEN

| God grillstil

AGURK

SALAT

Skræl en agurk, skær enderne af, flæk den på langs, vend den med lidt olie og læg den på grillen med skærefladen nedad. Eller skær den i grove skiver og steg den skivevis. Grill et par minutter, til agurken er lidt blødere, men stadig har noget fasthed. Brug den som tilbehør, eller vend den i en salat – for eksempel med grillede løg, vinaigrette og måske lidt krydderurter.

Et fast salathoved, eksempelvis hjertesalat, egner sig godt til grillen. Skær bunden af (kun det nederste, bladene skal stadig hænge sammen), og del salathovedet i to eller fire. Stykkerne dryppes med olie og grilles, til de har taget god farve, det tager to-tre-fire minutter. Vend med en god dressing eller pesto, riv godt med parmesan eller Vesterhavsost henover, eller brug salaten til eksempelvis en cæsarsalat.

TING DU IKKE VIDSTE BLIVER SUPER LÆKRE PÅ GRILLEN

Majskolber er langtfra det eneste grønne, der passer til grillen. Vi har fundet fire grønsager og en enkelt frugt, du bør prøve at smide på risten TEKST | LARS MADSEN

FOTO | PIXABAY

FENNIKEL

AVOCADO

MELON

Skær det nederste af bunden af en fennikel, del den i otte både og steg den al dente på grillen. Nogle koger den først, så den er nemmere at få mør, men en nem genvej er at putte delene i en skål, hælde kogende vand over og tage skålen med ud til grillen. Hæld vandet fra efter 3-5 minutter og vend med olie, inden fenniklen grilles godt. Drys med for eksempel parmesan og dryp med god olivenolie – husk også salt og peber. Hvis du har grillet en fisk samtidig, er fennikel det perfekte tilbehør, men den kan sagtens spises sammen med andre ting.

En flækket avocado befriet for sten pensles med lidt olie og grilles med kødsiden nedad 2-4 minutter og dernæst halvt så lang tid på den anden side. Servér avocadoen med salat, fyld vinaigrette i hullet og spis den lige fra skallen, eller prik den grundigt med en gaffel og giv den masser af god olivenolie, salt og peber. Du kan også bare tage en ske og vælte den ud i grove stykker som tilbehør. Gourmetkokken Bo Bech er kendt for at servere avocado med mandler og kaviar. Han laver også en version, hvor hullet i en grillet avokado fyldes med en puré blendet af friske mandler (uden skal), salt og limesaft.

Melon skåret i smalle både og stegt på grillen kan med sin røgede sødme bruges både som tilbehør og i en dessert. Selv vandmelon kan grilles, man skal bare passe på ikke at stege melonen helt i smadder. Drysset med olie, salt og krydderurter er melon lækkert tilbehør til mange ting. Den kan også kommes i en salat, gerne med feta. Som dessert kan den vendes med for eksempel friske bær, skyr/yoghurt og evt. lidt honning. Eller med mynte og lime. Eller den kan serveres sammen med is – der er mange muligheder.

DYREVENNEN

Transportkampagne |

EN STOR

TAK

til alle, der skrev under på transportkampagnen. Hver en stemme tæller!

SUCCES FOR STOR KAMPAGNE MOD LANGE DYRETRANSPORTER Den europæiske kampagne mod lange dyretransporter har et vigtigt delmål, nemlig at få indsamlet over en million underskrifter. Nu skal underskrifterne bruges til at lægge pres på politikerne TEKST | CLAUS NIELSEN OG LARS MADSEN

ver en million europæere har skrevet under på, at de vil have sat en stopper for lange dyretransporter i EU. Underskrifterne er blevet indsamlet siden foråret 2016, hvor Dyrenes Beskyttelse og 34 andre dyrevelfærdsorganisationer på tværs af EU har ført fælles kampagne, og de skal nu afleveres til Europa-Kommissionen. Målet er at få politikerne til at skride ind over for de lange dyretransporter, hvilket vil gøre en markant forskel for utrolig mange dyr. Krav om loft på otte timer Hvert år sender Danmark og resten af Europa således mere end en kvart milliard grise, kyllinger, køer, kalve og heste ud på lange, opslidende dyretransporter. Dyrene udsættes for stress, sult, tørst og skader

FOTO | DYRENES BESKYTTELSE

undervejs. De oplever voldsomme smerter, og tusindvis omkommer, inden de når frem. – Dyrene lider på disse transporter. Det fik sidste år Dyrenes Beskyttelse til at gå sammen med 34 andre europæiske dyrevelfærdsorganisationer om at kræve et loft på otte timer for dyretransporter, bedre kontrol og bedre forhold for dyrene, der transporteres, fortæller Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse og præsident for Eurogroup For Animals, som er en sammenslutning af 54 europæiske dyrevelfærdsorganisationer. – Lange dyretransporter er et problem, der strækker sig på tværs af landegrænserne, og det kan kun løses med en fælles europæisk indsats. Der er behov for at ændre transportlovgivningen i EU, så den tager mere hensyn til dyrevelfærden.

EU er nu på sagen Initiativet har allerede haft succes med at sætte fokus på de kummerlige forhold, som mange millioner dyr hvert år transporteres under. Som en direkte følge af kampagnen er EU begyndt at interessere sig for de problematiske dyretransporter. Tidligere i år har filmoptagelser af lidende dyr på ekstremt lange transporter ud af EU således fået medlemmer af Europa-Parlamentet til officielt at kræve, at forholdene på transporterne bliver undersøgt grundigt. Underskrifter fra kampagnen vil nu blive overdraget til Europa-Kommissionen som endnu en opfordring til at sætte en stopper for lange dyretransporter.

DYREVENNEN

DET SKAL VÆRE SLUT MED AT KLIPPE I GRISENE Dyrenes Beskyttelse vil have sat en stopper for, at hangrise bliver kastreret uden bedøvelse, og pattegrise får halen klippet af kort efter fødslen. En ny undersøgelse viser, at fire ud af 10 danskere ville foretrække, at det slet ikke var muligt at købe kød fra kastrerede og halekuperede grise TEKST | LARS MADSEN FOTO | KRISTIAN BRASEN/SCANPIX

ire ud af 10 danskere ville helst være fri for at kunne købe kød fra grise, der er blevet kastreret og halekuperet. Det viser en ny Epinion-undersøgelse lavet for Dyrenes Beskyttelse. Omvendt svarer kun 23 pct. af de adspurgte i undersøgelsen, at de fortsat ønsker at kunne købe kød fra kastrerede og halekuperede grise. I den danske svineproduktion bliver hangrise i dag kastreret uden bedøvelse, og pattegrisene får klippet halen af kort efter fødslen. Det vil Dyrenes Beskyttelse have sat en stopper for, og foreningens 8

DYREVENNEN

direktør, Britta Riis, glæder sig over tallene fra Epinion-undersøgelsen. – At 40 pct. af de adspurgte bakker op om vores mål er godt. Når tallet er højt, betyder det, at det ikke udelukkende er dem, der allerede køber økologi og friland, der svarer. Det bider jeg mærke i, for det betyder, at også mange af de forbrugere, der køber konventionelt kød, vil have sat en stopper for, at man klipper haler og testikler af de dyr, vi opdrætter for at spise, siger hun. Konkrete krav Helt konkret rejser Dyrenes Beskyttelse

et øjeblikkeligt krav om, at kastration af hangrise kun må foretages under bedøvelse, og at kastration senest fra 2024 skal være helt forbudt. I dag kastreres stort set alle hangrise for at undgå kød med ornelugt, og grisene bedøves ikke forinden, men får dog smertestillende medicin bagefter. I forhold til halekupering kræver Dyrenes Beskyttelse grundlæggende, at den gældende lovgivning overholdes. I EU har det i over 20 år været forbudt at halekupere grisene pr. automatik, men det har man aldrig rettet sig efter i den danske

TEMA

AMPUTEREDE DYR

industriproduktion, hvor stort set alle grise stadig får klippet halen. Et stop for halekupering vil kræve, at landmændene formår at holde deres grise med et lavt niveau af stress og blandt andet giver dem godt med halm og bedre plads i stierne, end tilfældet er i dag.

afskaffet. Og det rigtig interessante er, at forbrugerne erklærer sig villige til at betale en merpris for kødet, hvis det skulle blive

Forbrugerne klar til at betale mere Den nye Epinion-undersøgelse viser, at det især er halekupering, forbrugerne ønsker

dyrere af, at dyrene skal leve under bedre forhold for ikke at bide hinanden i halen. Direkte adspurgt svarer to ud af tre

danskere således, at de er klar til at betale op mod 20 pct. mere for deres koteletter, hvis blot grisene slipper for at få halen klippet af. – Det er et meget stærkt signal, at befolkningen er klar til at betale mere for deres kød, hvis grisene får det bedre. Jeg har svært ved at se, at landbruget kan sidde det overhørigt. Hvorfor blive ved med at halekupere, når kunderne tydeligvis ikke vil have det? siger Britta Riis.

”Hvorfor blive ved med at halekupere, når kunderne tydeligvis ikke vil have det?” Britta Riis, Dyrenes Beskyttelse

DYREVENNEN

SIMPLE TILTAG KAN HALEKUPERING Både halekupering og kastration kan undgås – også i industriproduktionens lukkede staldsystemer. Det kræver bare noget halm, en halv kvadratmeter ekstra gulvplads, en god lugtesans og en blæselampe TEKST | LARS MADSEN ILLUSTRATION | RIKKE BISGAARD

10 DYREVENNEN

Amputerede dyr

OVERFLØDIGGØRE OG KASTRATION O

ver en halv milliard danske grise har fået klippet halen af i de danske svinestalde – vel at mærke efter, at et forbud mod rutinemæssig halekupering trådte i kraft i hele EU i 1994. Et svimlende højt tal, som kan tilskrives det simple faktum, at den konventionelle danske svineproduktion i alle årene har omgået forbuddet. I stedet for kun at vælge halekupering som den absolut sidste løsning – hvilket er, hvad et forbud mod rutinemæssig halekupering betyder – så er halekupering fortsat ren rutine i hele industriproduktionen. Og det selv om de danske svinebønder faktisk godt kunne undlade at klippe halerne af deres dyr og dermed spare dem for væsentlig smerte, lidelse og stress – som de også skal ifølge dyreværnsloven.

TIDSLINJE: 19 ÅRS FORHANDLINGER OM ULOVLIG HALEKUPERING Dyrenes Beskyttelse har deltaget i flere arbejdsgrupper for at få gjort op med ulovlig halekupering – alligevel lader en løsning stadig vente på sig. Typisk er forhandlingerne endt med, at svinebranchen og andre interessenter har bremset sagen med henvisning til manglende viden og forskning.

Nye resultater viser løsning I alternative produktioner som friland og økologi har man imidlertid succes med at lade grisene beholde halen – uden at de af den grund oplever voldsomme problemer med halebid. Her har grisene nemlig så meget plads og halm at rode i, at de ikke så ofte bliver stressede og frustrerede og bider hinanden. Dyrenes Beskyttelse har jævnligt opfordret industriproduktionerne til netop at give dyrene plads og halm, og resultaterne fra en nylig undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, præcis hvor meget plads og halm det kræver, hvis grisene skal kunne beholde halen i et lukket staldsystem.

En arbejdsgruppe om hold af svin nedsættes af justitsministeren. Halekupering indgår i kommissoriet, fordi man allerede på daværende tidspunkt i mange år har klippet grisenes haler.

Arbejdsgruppen om hold af svin nedsættes for tredje gang og forhandler i fire år. Flere emner er gengangere fra både 1998 og 2003, herunder halekupering.

20 Fødevareministeren afholder et ”Svinetopmøde” med landbruget, dyreværnsorganisationer, forskere og politikere. Der vedtages en målsætning om blandt andet færre halekuperede grise.

15 20

+ Arbejdsgruppen afgiver rapport og indstiller, at halekupering kun må ske på baggrund af en dyrlægeerklæring. Dette indføres imidlertid aldrig.

11 20

07 -1

0 Arbejdsgruppen nedsættes for anden gang af justitsministeren. Flere emner er gengangere, herunder halekupering.

03 20

-9

Her er en oversigt over det hidtidige forløb:

Risiko for kroniske smerter Halekupering er et indgreb, der typisk udføres, når grisen er to-tre dage gammel. Med en elektrisk halebrænder klipper landmanden cirka halvdelen af dyrets hale af. Det gør ondt på grisen, og smerten kan vare i flere timer. Ifølge en nylig artikel fra Aarhus Universitet viser resultater fra flere danske og udenlandske undersøgelser desuden, at halekupering fører til ændringer i halestumpens nerveender, og at dette øger risikoen for smerter i resten af grisens liv. Når svineproducenterne alligevel forsvarer metoden i den løbende debat om dyrevelfærd, henviser de dels til konkurrenceevnen på eksportmarkederne, dels til grisens eget bedste: Halekupering nedsætter jo risikoen for, at grisene bider hinanden i halen.

Evalueringer af målsætningerne i både 2015 og 2016 viser ingen effekt. 97 pct. af landets grise halekuperes stadig. Det svarer til alle grise undtagen økologi, friland og andre nicheproduktioner.

DYREVENNEN 11

”Man ved, det gør ondt at blive kastreret. Og det gør det, ligegyldigt hvor nyfødt grisen er; det hjælper ikke at kastrere tidligt” Mette Herskin, seniorforsker ved Aarhus Universitet

12 DYREVENNEN

Amputerede dyr

VIDSTE DU?

Hangrise, der er blevet kønsmodne, har nemlig en risiko for Grise har et medfødt behov for at udføre undersøat udvikle såkaldt ornelugt – en gende adfærd. Det gør de under naturlige forhold ilde lugt i kødet fra stofferne ved at rode og tygge – derfor er halm et meget velskatol og androstenon, som egnet rodemateriale. træder frem, når det varmes op. – Vores undersøgelse viser, at der Cirka 5 pct. af hangrisene vil udvikle sandsynligvis skal tages flere tiltag, hvis ornelugt, hvis de ikke kastreres – og i alden øgede risiko for forekomst af halebid ternative produktioner som den økologiske hos ukuperede grise skal modsvares. Det er forekomsten endda højere. Det skyldes er for eksempel ikke nok alene at tildele flere faktorer, men den primære er formomere halm. Men hvis man giver 150 g dentlig, at dyrene her har en lidt langsomhalm dagligt pr. gris og samtidig øger mere tilvækst og bliver lidt ældre, inden pladsen i stierne, så hvert dyr får 1,2 m2, de når slagtevægten. Udviklingscenter for så indikerer vores undersøgelse, at risiHusdyr på Friland, som Dyrenes Beskytkoen for, at der forekommer halebid, kan telse er med i, har i flere år arbejdet med sættes ned til samme niveau, som hvis netop denne problemstilling i en række man halekuperer, forklarer ph.d.-stipendiat projekter. Mona Lilian Vestbjerg Larsen, som ledte I Danmark udføres kastration typisk undersøgelsen. uden bedøvelse, men med efterfølgende I dag har et dansk slagtesvin i industrismertelindring. Forskningen viser, at indproduktionen (som kan nå op på at veje grebet både giver grisene akutte smerter over 100 kg inden slagtning) krav på og øger risikoen for, at de får infektioner. 0,65 m2 plads i stien. En ½ m2 mere pr. dyr – Man ved, det gør ondt at blive kastrekombineret med tildeling af 150 g halm ret. Og det gør det, ligegyldigt hvor nyfødt om dagen vil altså betyde, at grisene kan grisen er; det hjælper ikke at kastrere tidbeholde halen. Tiltaget vil få en markant ligt. Derudover kan man se tegn på smerbetydning for grisenes velfærd, siger ter i flere dage efter – hvor længe er ikke Mona Lilian Vestbjerg Larsen. helt klart, men undersøgelser viser, at der – Det vil i sig selv have en positiv inder tale om dage, hvor grisens adfærd er virkning på grisenes velfærd at give dem påvirket. Så det er ikke kun under indgremere plads og halm. Vi har vist, at tildeling bet, at det gør ondt, siger Mette Herskin, af halm kan nedsætte risikoen for maveseniorforsker ved Aarhus Universitet. sår, øge tilvæksten og sikre mulighed for, at grisene kan udføre undersøgende adProblemet med ornelugt færd. Mere plads kan blandt andet bidrage I blandt andet Holland har man imidlertid til at nedsætte risikoen for tilsvining af rigtig god erfaring med at frasortere kød stien. At kombinationen af halm og plads med ornelugt på slagteriet. Specialtræså oveni kan nedsætte risikoen for halebid nede sniffere opvarmer et lille stykke fedt til samme niveau som halekupering, og fra grisen og snuser til det. På den måde landmændene derved kan undgå at halekan man identificere det ildelugtende kød, kupere, vil kun øge den positive effekt på som så kan bruges til spegepølser og grisenes velfærd. andre produkter, der ikke skal opvarmes. Og i Danmark har man udviklet en meKastration for forbrugernes skyld tode til at identificere ornelugt ved at måle Mens man primært halekuperer grisene indholdet af det ildelugtende stof skatol i for at få dem til at passe ind i et staldsykødet. Det bruger man til en nicheprodukstem med for lidt plads og en udtalt mantion af hele hangrise, der eksporteres til gel på rodematerialer, kastrerer man England (englænderne vil ikke have kastremest af hensyn til afsætrede hangrise). ningen og forbrugerne. Metoderne er altså flere, men der

mangler stadig en internationalt anerkendt metode, der kan teste for både skatol og androstenon. Det er på den baggrund, at Dyrenes Beskyttelse kræver et forbud mod kastration fra senest 2024 – og indtil da et påbud om, at grisen altid skal bedøves inden indgrebet. Men bedøvelse er og bliver kun den næstbedste løsning. – Når man kastrerer, hiver man typisk der, hvor testiklerne sidder fast – i sædstrengen, som sidder fast oppe i bughulen. Og det gør rigtig ondt. Men det er ikke ukompliceret at bedøve hele det område med lokalbedøvelse. Hvis bedøvelsen skal virke godt, skal man gøre sig umage. Derfor viser undersøgelser også, at det tit ikke er alle grise, der lindres fuldt ud af lokalbedøvelsen under selve indgrebet, siger seniorforsker Mette Herskin. – Det gør også ondt at blive lokalbedøvet i testiklerne. Men undersøgelser på svin viser dog, at det gør mindre ondt end at blive kastreret. Og så skal man huske, at der stadig skal gives smertelindring i op til flere dage efter. For lokalbedøvelsen virker kun nogle få timer. Smerterne varer betydeligt længere.

UDVIKLINGSCENTER VIL LØSE ORNEPROBLEMATIK Udviklingscenter for Husdyr på Friland, som Dyrenes Beskyttelse er med i, har de seneste fem år forsket målrettet i at reducere forekomsten af ornelugt hos frilandsgrise. Udviklingscentret har medvirket i flere forskningsprojekter, blandt andet det større ”No Cast”-projekt i samarbejde med Videncenter for Svineproduktion og Aarhus Universitet, som løb fra 2012 til 2014. Det mest lovende projekt til dato handlede om fodring af hangrise med jordskokker, hvilket gav markant færre hangrise med ornelugt end sædvanlig. Udviklingscentret har også undersøgt andre fodringsstrategier og en række forskellige faktorer, som kan spille ind på forekomsten af ornelugt.

DYREVENNEN 13

FOLMER LAVER PØLSER AF UKASTREREDE HANGRISE Det kan sagtens lade sig gøre at bruge kød fra ukastrerede hangrise i fødevareproduktionen. Det beviser Folmer Pedersen fra Lintrup mellem Kolding og Esbjerg løbende, for hans spegepølser indeholder kun kød fra hangrise, der ikke er kastreret TEKST | LARS MADSEN FOTO | RED STAR

14 DYREVENNEN

Amputerede dyr

VIDSTE DU? Grisen er et af de mest intelligente pattedyr, der findes. Grise har en relativt stor hjerne og er nysgerrige, indsigtsfulde og mere intelligente end et treårigt barn. De er på nogenlunde samme niveau som hvaler, chimpanser, delfiner og hunde.

Men hvorfor ikke bare kastrere grisene ligesom alle andre? Jeg har haft økologiske grise i 20-25 år og har selv kastreret mange grise gennem tiden, og jeg tror ikke, det er særlig sjovt for grisen. De skriger jo, når man gør det. Landmændene synes heller ikke, det er særlig sjovt at kastrere. Det er også meget at skulle kastrere alle grise, fordi måske 5 pct. lugter. Kunne vi bruge de 5 pct. til at lave spegepølser, skinker med mere af noget, som ikke skal opvarmes, ville det være fint. Hvad med forbrugerne, hører du nogle gange fra folk, at de har oplevet dårlig lugt fra spegepølserne? Nej, det gør jeg ikke. Men det er også først, når de bliver opvarmet, at man kan lugte det, hvis der er stoffer i kødet, som kan give ornelugt. Har du planer om at lave andet end spegepølser? Vi er begyndt at eksperimentere med at lave lufttørrede skinker af ornegrisene, ligesom parmaskinke. De har foreløbig hængt cirka tre mdr., men de skal nok op på 8-9 mdr., før de er gode. Det skal nok blive godt, tror jeg. Så længe du ikke opvarmer kødet, kommer de i hvert fald ikke til at lugte.

Folmer, hvordan kom du på at bruge ukastrerede ornegrise? Der var engang en mand, der fortalte mig, at en ornegris sagtens kunne blive til gode spegepølser, selv om den ikke var kastreret. Det har jeg så eksperimenteret med i

20 år efterhånden. Nu, hvor min søn har overtaget produktionen, og jeg har fået bedre tid, har jeg så fået lavet det lidt mere kommercielt i samarbejde med Slagter Sørensen i Videbæk, som laver nogle rigtig gode økologiske spegepølser for mig.

Ser du nogle fordele ved at bruge kød fra ukastrerede hangrise – ud over dyrevelfærden for grisen? Der er flere fordele. En gris, der ikke er kastreret, giver mere kød og vokser bedre: En ornegris sætter 1,5-2 pct. mere kød end en, der er kastreret. Det er også en fordel, at man ikke skal gøre arbejdet med at kastrere dem, og at der er færre omkostninger til smertelindrende medicin og bedøvelse. Hvis bare forbrugerne er klar til kød fra ukastrerede grise, så tror jeg helt sikkert også, landmændene er det.

DYREVENNEN 15

UDENLANDSKE GRISE MÅ GODT

VIDSTE DU? Når grise får masser af frisk halm, reduceres risikoen for mavesår også. I den industrielle svineproduktion får hvert tredje slagtesvin og hver anden so mavesår, fordi grisene ikke får nok fibre og grovfoder.

16 DYREVENNEN

Amputerede dyr

BEHOLDE HALER OG TESTIKLER I en række af de lande, vi normalt sammenligner os med, kan landmændene godt opdrætte grise uden at kastrere og halekupere TEKST | LARS MADSEN FOTO | RITZAU/JOHNER

ens stort set alle hangrise kastreres i Danmark, og 97 pct. af pattegrisene får klippet et stykke af halen, slipper grisene i en række andre europæiske lande langt mere nådigt. I England og Irland kastreres grisene stort set aldrig, og i Spanien, Portugal og Holland kastreres højst 20 pct. af grisene. Det viser en undersøgelse publiceret i tidsskriftet Porcine Health Management i december 2016. Herudover har man i en række lande – blandt andet Norge og Sverige og fra næste år Tyskland – forbud mod at udføre kastration uden forudgående bedøvelse. Lav vægt og gode næser Når hangrise ikke kastreres, vil en mindre procentdel af dem imidlertid udvikle ornelugt, hvilket netop er årsagen til, at hangrisene rutinemæssigt kastreres i Danmark. Men hvordan kan man i andre lande undlade at kastrere? Ifølge chefkonsulent Birgitte Damm fra Dyrenes Beskyttelse er der flere faktorer i spil: – I nogle lande, for eksempel England, slagtes grisene traditionelt ved en lavere vægt end herhjemme. Det betyder, at de ikke kommer så tæt på puberteten, som risikoen for ornelugt knytter sig til. Det er én måde, man kan holde risikoen for ornelugt nede på. – I en anden gruppe lande er man først de senere år begyndt at kastrere langt mindre. Det er især Holland, men også Tyskland og til dels Frankrig. Her bruger man ”sniffermetoder”. Det vil sige, at man frasorterer kød med ornelugt på slagteriet, hvor særligt uddannede sniffere opvarmer et stykke nakkefedt med en blæselampe og snuser til det. Ifølge hollænderne selv fungerer systemet rigtig godt, og de oplever ingen forbrugerklager. Statistikken viser også, at det ikke er gået ud over folks vilje til at spise svinekød. Det er altså gennemført med succes, siger Birgitte Damm.

Hvorfor gør vi så ikke bare det samme? – I Danmark er man bange for, at metoden ikke er god nok. Svinebranchen er i bund og grund bekymret for, at det kan gå ud over eksportmarkederne, hvis vi holder op med at kastrere hangrise, svarer hun og fortæller, at Danmark dog eksporterer cirka 300.000 ukastrerede hangrise til England hvert år. Succes med hele haler Rutinemæssig halekupering er i dag forbudt i hele EU. Det betyder, man kun må halekupere, hvis ingen andre tiltag mod halebid er virksomme. I Sverige og Finland tager man forbuddet alvorligt og halekuperer ikke rutinemæssigt i industriproduktionen – og alligevel formår man at holde niveauet af halebid lavt. – Når andre lande godt kan undgå halekupering, kan vi jo se, at det sagtens kan lade sig gøre at have grise med hele haler. Herhjemme lader vi også være med at halekupere i frilands- og økoproduktioner, siger Birgitte Damm. – Vi ved, at grise bider hinanden i halen, når de er stressede og frustrerede. Derfor kan man alene ved at give dyrene bedre plads i stierne og rigeligt med halm

”Når andre lande godt kan undgå halekupering, kan vi jo se, at det sagtens kan lade sig gøre at have grise med hele haler” Birgitte Damm, Dyrenes Beskyttelse

at rode i reducere risikoen for halebid betragteligt. Grisene i de lande, hvor man ikke halekuperer rutinemæssigt, har mere plads og mere halm at rode med end deres danske artsfæller. I EU halekuperes grisene dog stadig i langt de fleste lande. Heriblandt altså Danmark, hvor cirka 97 pct. af grisene halekuperes – det svarer til stort set alle i industriproduktionen. De 3 pct. af dyrene, som får lov til at beholde halen, er dem, der opdrættes i alternative produktioner som friland og økologi.

DYRENES BESKYTTELSE KLAGER OVER HALEKUPERING I 2012 klagede Dyrenes Beskyttelse til Europa-Kommissionen over den rutinemæssige halekupering, der finder sted i den danske industriproduktion. Efterfølgende klagede Dyrenes Beskyttelse til EU-Parlamentets PETI-udvalg, også kaldet Udvalget for Borgerklager. Så sent som i 2016 blev klagen genbehandlet i udvalget. Der var atter meget kraftig opbakning fra udvalget til Dyrenes Beskyttelse, der er fortsat med at sende information og spørgsmål til udvalget om den danske situation. Udvalget har bedt Europa-Kommissionen sikre overholdelsen, og den har udsendt diverse vejledningsmateriale, som medlemsstaterne skal bruge for, at grisene fremadrettet kan komme til at beholde halerne. Endelig har udvalget meddelt, at det vil følge op på, hvilke fremskridt der sker.

DYREVENNEN 17

Amputerede dyr

BLIV KLOG PÅ ORNELUGT Hvad skyldes ornelugt, hvad kan man bruge kød med ornelugt til – og hvordan lugter det egentlig? TEKST | LARS MADSEN ILLUSTRATION | RIKKE BISGAARD

Hvad er ornelugt? Ornelugt skyldes ophobning af stofferne androstenon og skatol i kønsmodne hangrises fedtlag og udvikles hos en mindre andel af grisene. Niveauet af ornelugt varierer fra gris til gris og kan hænge sammen med faktorer som fodring, slagtesvinenes vægt, alder, opstaldningsforhold og tilsmudsningsgrad. Det sidste skyldes, at skatol udskilles i gødningen og muligvis kan optages gennem huden. Hvor mange udvikler det? Ornelugt forekommer i omtrent 5 pct. af kødet fra kønsmodne hangrise, men i alternative produktioner, hvor grisene kommer ud og har mere plads, er andelen ofte højere. I 2013 lå frasorteringsprocenten for ukastrerede hangrise fra syv økologiske produktioner i gennemsnit på 15,9 pct. Målet er at nå under 5 pct. 18 DYREVENNEN

Hvornår mærker man det som forbruger, hvis man har købt kød med ornelugt? Der er ikke noget at lugte ved det rå kød. Men når kødet opvarmes, både lugter og smager det grimt. Hvordan lugter ornelugt? Når kødet er koldt, kan man intet lugte. Men opvarmet vil kød med ornelugt afgive en gennemtrængende, skarp lugt med elementer af kemikalier, urin, sved, gødning og stald. Det er dog langtfra alle, der overhovedet er i stand til at lugte ornelugten. Hvordan smager det? Smagen beskrives og opleves lidt forskelligt og kommer også an på, hvilket stof der får kødet til at lugte. Men man kan forvente en harsk oplevelse med noter af for eksempel dyr, urin, stald, sved og gødning.

Hvad kan man anvende kød med ornelugt til? Ornelugt forsvinder, når kødet serveres koldt, og derfor går de frasorterede grise til pølser, pålæg og andre forarbejdede produkter. En undersøgelse har dog vist, at nogle stadig oplever en bismag i kogt, røget skinke. Kan man undgå, at hangrisene udvikler ornelugt? Det nemmeste er at slagte grisene, inden de når en alder og størrelse, hvor de begynder at blive kønsmodne. Og så kan man – som det oftest praktiseres – undgå ornelugt ved fysisk eller kemisk at kastrere hangrisene. Kilder: Wikipedia, Danish Meat Research Institute, Boars 2018.com

HVIS BARE

GRISE VAR HØNS Vi har i fællesskab sagt nej til burhøns. Nu er det grisen, der har brug for din hjælp. I den industrielle svineproduktion presses dyrene ind i systemer, de ikke passer i. Det betyder store velfærdsproblemer og lidelse for grisene. Vi har brug for DIN hjælp til at give grisene bedre forhold. Sig nej tak til burgrise på dyrenesbeskyttelse.dk/burgris

11 PONYER

REDDET I STOR DYREVÆRNSSAG Dyrenes Beskyttelse blev sidst i april tippet om en usædvanligt omfattende dyreværnssag. En ældre mands ponyhold var gået helt galt, og de ponyer, der kunne reddes, var både magre, syge, dårligt gående – og helt uden tillid til mennesker TEKST | LARS MADSEN FOTO | DYRENES BESKYTTELSE OG ANJA KJELDBJERG/HESTENS HÅB

et var et forstemmende syn, der mødte kredsformænd og en dyrlæge fra Dyrenes Beskyttelse, da de sidst i april rykkede ud efter et tip om en flok magre ponyer på en mark. Da Dyrenes Beskyttelse fik adgang til ponyerne, viste de sig ikke blot at være udsultede – de var i det hele taget i elendig forfatning. Deres hove var så forvoksede, at de ikke kunne gå ordentligt. Flere af ponyernes grimer var ikke blevet skiftet i takt med, at hestene var vokset – med det resultat, at grimerne nu var vokset ind i hovedet på dem. Dyrene havde hverken foder eller hø, og nogle manglede også vand. Ponyerne bar tydeligt præg af lus og lopper med hårløse pletter og havde mange sår som følge af ekstrem kløe. Det så meget slemt ud. – Det var hårdt at se så mange heste uden gnist i øjnene, siger Joan Claire Svendsen, kredsformand i Dyrenes Beskyttelse. – De havde ingen tillid til mennesker og var slet ikke til at håndtere. Selv inde i boksen måtte vi indfange dem.

20 DYREVENNEN

Flere måtte aflives Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi rykkede sammen med Fødevarestyrelsens dyrlæge ud på ejendommen kort efter og vurderede, at to af hestene var i så dårlig forfatning, at de måtte aflives. Siden er tre mere blevet aflivet, og ejeren er nu politianmeldt. I alt 11 ponyer blev overdraget til Dyrenes Beskyttelse, som fik dem anbragt på hesteinternatet Hestens Håb på Falster. Helt fra begyndelsen stod det klart, at der forestod et stort arbejde med at få de tynde og meget angste dyr på ret køl igen. Solstrålehistorie midt i det hele Da Dyrevennen halvanden måneds tid senere kontakter Hestens Håb for at høre, hvordan det går med ponyerne, er der både godt og dårligt nyt fra Anja Kjeldbjerg, der driver hesteinternatet. – Det har desværre været nødvendigt at aflive en af de første hopper, vi fik ind. Hun var fuldstændig ødelagt i sine ben. Hun havde kroniske smerter på grund af snabelhovene, og selv om smeden kom og rettede dem til, var hendes ben vinde og

skæve. Hun var næsten 20 år, og hun var bare helt slukket, fortæller hun. – Men vi havde også fået en ældre, højdrægtig hoppe ind, og hun folede sidst i maj. Vi havde været lidt bekymrede, for vi vidste ikke, hvor langt hun var henne, og hun var ekstremt mager, fordi den smule føde, hun havde fået, var gået til føllet

Dyreværnssag |

Ponyerne var i en slem forfatning, da Dyrenes Beskyttelse fik dem overdraget.

”I starten stod de henne i hjørnet af boksen og rystede, lige så snart de så mig. Jeg har brugt rigtig mange timer på bare at sidde ude hos dem og lokke med en gulerod og måske fået lov til at kæle lidt, inden de løb væk” Anja Kjeldbjerg, Hestens Håb DYREVENNEN 21

inde i maven. Men hun klarede det rigtig fint og fik et stort, sundt og raskt føl. Hun tager også selv fint på nu og har masser af mælk til den lille. Så det er en kæmpe lettelse. Det mentale vil tage tid Anja Kjeldbjerg fortæller, at ponyerne generelt er kommet sig godt på det fysiske plan. De har taget fint på, der vokser flot, skinnende pels frem på dem, og deres hove er ved at være normale igen. Men det mentale kommer til at tage længere tid. – De har overhovedet ikke været vant til at være sammen med mennesker, og

det første lange stykke tid skulle jeg ligesom bare få dem overbevist om fidusen ved det. I starten stod de henne i hjørnet af boksen og rystede, lige så snart de så mig. Jeg har brugt rigtig mange timer på bare at sidde ude hos dem og lokke med en gulerod og måske fået lov til at kæle lidt, inden de løb væk, fortæller hun og siger, at flere af ponyerne heldigvis er begyndt at udvikle sig rigtig fint. – Det er nemmest med de unge, for de har en naturlig nysgerrighed. Men med undtagelse af måske en enkelt vil der nok gå mindst et par måneder, før de er klar til at få nye hjem.

På Hestens Håb går ponyerne nu på en stor fold, og især de unge er begyndt at udvikle sig rigtig positivt. Ikke børneponyer Når ponyerne er klar til at blive videreformidlet, vil det blive annonceret på hestenshaab.dk. Anja Kjeldbjerg regner umiddelbart med, de skal ud i en bestemt type hjem: – Jeg tror, de vil egne sig rigtig godt som selskab til store heste. Og de fleste vil nok skulle have et hjem, hvor det er voksne mennesker, der håndterer dem, siger hun. – Det er ikke børneponyer.

Et fint og velskabt hoppeføl kom til verden på Hestens Håb – og både mor og føl har det rigtig godt i dag. 22 DYREVENNEN

Dyreværnssag |

UDSALG

SPØRGSMÅL TIL YVONNE JOHANSEN, DYRLÆGE OG PROJEKTLEDER FOR HEST I DYRENES BESKYTTELSE

Hvordan vil du karakterisere en dyreværnssag som denne? Det er i den grad en grov og voldsom sag. Den er usædvanlig, dels fordi den handler om så mange ponyer – og alle i mere eller mindre grad har problemer og ikke er blevet passet ordentligt, dels fordi nogle af ponyerne var så vanrøgtede, at de ikke kunne reddes og måtte aflives.

Gå ikke glip af alle de gode tilbud! Når du køber et produkt i Dyrenes Beskyttelses webshop, så giver du samtidig en gave til dyr i nød. Alt overskud fra butikken går til arbejdet for at beskytte dyrene.

Tehætte 200 kr.

Har du oplevet noget lignende før? Vi har haft grove sager før, men så har de måske drejet sig om to-tre heste. Det er heldigvis også sjældent at opleve skader som i denne sag, som der skal bruges rigtig meget tid på at rette op på. Så sagen er i den meget alvorlige ende i forhold til, hvad vi er vant til. Sagen ender så med, at 11 ponyer bliver overdraget til Hestens Håb, som er et hesteinternat. Hvorfor blev det løsningen? Vi har ikke selv hesteinternat, så vi finder løsninger fra sag til sag. Oftest kan vi formidle hestene til et blivende hjem med det samme, men nogle gange har hestene brug for mere hjælp. Anja Kjeldbjerg driver sit hesteinternat på Falster med en faglighed og et engagement, som er ret unikt i Danmark, og vi har samarbejdet med hende flere gange gennem årene. Vi er rigtig glade for, at Hestens Håb findes.

Håndhæklet bamse. FØR 229 kr. NU 160 kr.

Hvilke krav stiller det da at overtage 11 ponyer? Det kræver for det første et fysisk sted med stald, bokse og folde til at tage så mange dyr. Og så kræver det masser af tid og viden om hesteadfærd, for disse ponyers mangel på håndtering og socialisering på mennesker er ekstremt vanskeligt at arbejde med. Det er ikke hvem som helst, der kan tage de ponyer ind. De var jo decideret bange for mennesker. Jeg tror ikke, ponyerne er blevet mishandlet – de har bare ikke haft menneskekontakt. Nogle af dem ville ikke engang tage imod godbidder – de blev bare bange og vidste ikke, hvad de skulle bruge dem til. Det var en stærk oplevelse at være med på gården og opleve ponyer, der var så bange for mennesker. Hvad var din praktiske rolle i sagen? Det er vores lokale kredsformænd, der har været på sagen først, håndteret den og hjulpet med meget af det praktiske. De har gjort et kæmpe stykke arbejde, og det er deres fortjeneste, at vi endte med at kunne redde ponyerne. Jeg har været tovholder, kommunikeret med ejeren, vurderet dyrenes tilstand og ordnet papirarbejde, fordi jeg er uddannet dyrlæge med speciale i heste.

SPAR 30%

Kogebog ”Hønsefødder og gulerødder” af Lone Landmand FØR 249 kr. NU 174 kr.

Langærmet body. Flere varianter. FØR 220 kr. NU 154 kr.

| Samarbejde

ET SPØRGSMÅL OM SIDDEPINDE BLEV TIL DYREVELFÆRD FOR 500 MILLIONER KRONER Dansk Supermarked og Dyrenes Beskyttelse indgik i 2016 et samarbejde, der skal resultere i en forøgelse i salget af dyrevelfærdsprodukter frem mod 2020 på 500 millioner kroner. Kunderne har taget initiativet til sig, og leverandørerne følger trop TEKST | RASMUS DALGAARD

eberleverpostej, grillmedister fra frilandsgrise, franske fritgående kyllinger og økologisk smør. Udvalget af varer med mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” er støt stigende i Dansk Supermarkeds butikker, og da vi står og kigger på et produkt, får Jeppe Dahl Jeppesen hurtigt øje på en ny varegruppe, som han også lige vil over og knytte en historie til. – Det her var den allerførste vare, vi lancerede med ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”-mærket, siger han, tager en kylling op fra køledisken og sender den et nostalgisk blik.

For 111 mio. kr. mere dyrevelfærd Vi er taget i Føtex i Storcenter Nord i Aarhus sammen med indkøbsdirektøren for fresh food i Dansk Supermarked, Jeppe Dahl Jeppesen. Planen er at se nærmere på, hvordan det går med samarbejdet mellem Dansk Supermarked og Dyrenes Beskyttelse, som er det største initiativ for dyrevelfærd i dansk detailhandel nogensinde. Lad os bare afsløre, at det går godt. I samarbejde med Dyrenes Beskyttelse har Dansk Supermarked sat det ambitiøse mål, at koncernen fra 2015 til 2020 skal

Udvalget af varer ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” er støt stigende i Dansk Supermarkeds butikker.

24 DYREVENNEN

FOTO | POUL MADSEN

øge omsætningen af dyrevelfærdsvarer med en halv milliard kroner. Blot i 2016 er salget steget med hele 111 millioner kroner, og den flotte stigning tilskriver Jeppe Dahl Jeppesen i høj grad kundernes generelle interesse for at købe produkter fra dyr, som har haft et godt liv. – Altså – hvem er ikke interesseret i mere dyrevelfærd? siger indkøbsdirektøren og fortæller, at Dansk Supermarkeds egne forbrugerundersøgelser viser, at to tredjedele af forbrugerne er interesserede i at købe varer med højere dyrevelfærd. Højere enhed i Netto Prisen er dog stadig vigtig for kunderne, og det ser Dansk Supermarked som den primære årsag til, at varer med et højt niveau af dyrevelfærd ikke har endnu større udbredelse, end tilfældet er i dag. Men Dansk Supermarked har også et klart eksempel på, at når man rammer et produkt helt rigtigt, så er kunderne villige til at betale prisen. Den bedst sælgende kylling i Netto er for eksempel en frilandskylling fra Løgismose til 89 kr. – selv om den i køledisken ligger ved siden af kyllinger til 40 kr. – Hvem ville for få år siden have troet, at den bedst sælgende kylling i Netto ville være en kylling til 89 kr.? Det er der jo ingen, der ville. Det viser bare, at har man en vare, hvor det hele går op i en højere enhed i forhold til dyrevelfærd og spise-

Indkøbsdirektør Jeppe Dahl Jeppesen fortæller, at der fremover skal gøres endnu mere ud af skiltningen og anden oplysning om produkter med god dyrevelfærd. kvalitet, så er kunderne også klar til at tage produktet til sig, siger Jeppe Dahl Jeppesen. Det var faktisk denne kylling (som i Føtex og Bilka sælges under navnet Princip-kyllingen), der blev starten på samarbejdet mellem Dansk Supermarked og Dyrenes Beskyttelse, fortæller indkøbsdirektøren med et smil. – Det er lidt en sjov historie, for dialogen startede i sin tid, da Dyrenes Beskyttelse skulle udgive en kyllingeguide. I forbindelse med guiden skulle vi blandt andet svare på, hvor mange siddepinde der var pr. kylling. Der forklarede vi, at kyllingerne levede ude i naturen, så der var ingen siddepinde. I princippet skulle vi skrive nul, men de kunne jo springe op i et træ, hvis de fik lyst. Så det syntes vi var meget sjovt, for kyllingeguiden tog jo afsæt i en industriel produktion i stedet for at tage afsæt i en naturlig produktion.

Krav til leverandørerne Som indkøbsdirektør er Jeppe Dahl Jeppesen vant til at stille høje krav. Det gør han også i forhold til sine leverandører, som har været nødt til at tænke i nye baner, hvis de vil være en del af Dansk Supermarkeds fremtidsplaner for dyrevelfærd. – Vi har et mål for, hvor vi gerne vil være om fem år i forbindelse med dyrevelfærd, og det lægger et vist pres på vores leverandører. Vil de være med her, så skal de også i gang med at arbejde med dyrevelfærd, og så skal de også have fat i Dyrenes Beskyttelse og arbejde med nogle af de forskellige elementer, det medfører. For det er nogle af de krav, vi kommer til at stille fremadrettet, siger han. Men Jeppe Dahl Jeppesen ved også, at det ikke er nok at fylde hylderne ude i butikkerne. Uden den rigtige information og oplysning er der ingen, der køber varerne. Det er et fokusområde for Dansk

Supermarked, som der allerede arbejdes med i form af blandt andet skiltning i butikkerne, men fremadrettet skal det forbedres endnu mere, siger han. Dyrenes Beskyttelse på besøg i Chile Dansk Supermarked har planer om at lancere en lang række nye produkter, der lever op til Dyrenes Beskyttelses mærkekrav. Som eksempel var de to parter for nylig på besøg hos en lammeproducent i Chile for at se, om der var noget i forbindelse med produktionen, som skulle ændres, fortæller indkøbsdirektøren og uddyber, hvad samarbejdet med Dyrenes Beskyttelse betyder for Dansk Supermarked. – Vi har brug for råd og vejledning. Vi er ikke eksperter. Vi har mange dygtige indkøbere, men vi kommer også i nogle situationer, hvor vi har brug for vejledning med hensyn til dyrevelfærd, og så er det godt, vi har Dyrenes Beskyttelse at læne os op ad. DYREVENNEN 25

DANSKE ØKOGRISE FÅR BEDRE VELFÆRD Dyrenes Beskyttelse er med i en ny brancheaftale, som betyder, at de økologiske grise i Danmark nu får endnu bedre forhold TEKST | CLAUS NIELSEN OG LARS MADSEN

e danske økogrise vil fra 1. januar 2018 få endnu bedre vilkår, end de har i dag. Det er resultatet af en ny brancheaftale, som Dyrenes Beskyttelse har indgået sammen med Økologisk Landsforening, Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer, Friland, Organic Pork og Tican Fresh Meat. Helt konkret stiller aftalen en række krav, som rækker ud over EU’s økologiregler og Ø-mærket. Blandt andet bliver der nu krav om mulighed for skygge i farefoldene, 100 pct. økologisk fodring, og at økologiske dyr også skal være født økologiske. Det sidste gælder dog først fra 2019.

26 DYREVENNEN

FOTO | RIKKE MADSEN/ARKIV

Svalende skygge er stort plus Dyrenes Beskyttelse glæder sig blandt andet over, at det nu bliver et krav at give smågrisene deres eget foder i marken, fra de er fire uger. Det vil gøre dem endnu mere robuste, når de syv uger gamle vænnes fra moren. En anden væsentlig forbedring er kravet om, at der skal være beplantning eller anden skygge i farefoldene, hvor søer og pattegrise lever. En bonus ved træer i farefolde er i øvrigt, at de også opsamler næringsstoffer fra grisene og binder CO 2. – Vi er utrolig glade for, at den samlede branche omkring den økologiske

svineproduktion i Danmark er gået sammen om at give de økologiske grise endnu bedre dyrevelfærd, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse. – Gennem den frivillige brancheaftale sætter økologerne reel handling bag deres ord om fortsat at forbedre dyrevelfærden i den økologiske svineproduktion, og Dyrenes Beskyttelse er især glade for, at de farende søer på friland nu skal have adgang til skygge i de varme sommermåneder. Grise har ikke svedkirtler, som vi mennesker har, og skal derfor have hjælp til at komme af med kropsvarmen.

Velfærdsløft |

Danske økogrise får nu endnu bedre forhold. Blandt andet bliver det et krav, at dyrene skal kunne søge skygge i farefoldene.

ØKOLOGISK SVINEKØD HITTER HOS FORBRUGERNE

ØKOLOGISKE MÆLKEBØNDER HAR OGSÅ SUCCES

Salget af økologisk svinekød er steget med 28 pct. fra 2015 til 2016. Det rapporterer Landbrug & Fødevarer med henvisning til den seneste årsopgørelse fra Danmarks Statistik.

2017 tegner til at blive det bedste år nogensinde for de økologiske mælkebønder, skriver Finans.dk, og det er en god nyhed for dyrene.

Landbrug & Fødevarer vurderer, at stigningen blandt andet skyldes, at danskerne er blevet mere opmærksomme på dyrevelfærd, og at det økologiske kød er blevet mere tilgængeligt i butikkerne. Dyrenes Beskyttelses direktør Britta Riis betegner udviklingen som ”fantastisk”: – Tallene viser, at danskerne virkelig prioriterer økologi og god dyrevelfærd, når de står nede i supermarkedet. Når økologisk svinekød sælger godt, baner det vejen for, at flere vil opdrætte økologisk, og at flere grise derfor vil få en opvækst, vi kan være bekendt. Landbrug & Fødevarer forventer, at salget af økologisk svinekød vil fortsætte med at stige de kommende år.

Mens kun de færreste malkekøer i den konventionelle produktion kommer på græs, er det nemlig et krav for økoproducenterne, at deres køer kommer på græs i sommerhalvåret. Det er både i Danmark og på eksportmarkederne, at der er rift om de økologiske mælkeprodukter, og det kommer producenterne nu til at mærke på pengepungen. En prognose fra landbrugets rådgivningscenter, SEGES, viser, at de økologiske mælkebønder i gennemsnit kan se frem til et overskud på over 800.000 kr. i 2017. De positive salgstal og de stigende priser på økologisk mælk har de sidste par år fået flere konventionelle mælkebønder til at omlægge til økologi. Da en fuld omlægning tager cirka to år, vil der komme endnu mere økomælk i kølediskene i den kommende tid.

DYREVENNEN 27

| Tips til dine dyr

SE VIDEOEN

på www.dyrenesbeskyttelse.dk/ tipstildyr

Noget så simpelt som en papirpose kan invitere din kat til leg og aktivering på en helt ny måde.

3 TIPS TIL NEM LEG MED DIN KAT Mange af de ting, vi omgiver os med i hverdagen, kan bruges til leg og aktivering med din kat. Mulighederne er stort set uendelige – her får du et par nemme tips til at komme i gang TEKST | LARS MADSEN

ed lidt kreativ tænkning kan en masse af de ting, du omgiver dig med i hverdagen, bruges til at lege med din kat på nye måder. Det kan være noget så simpelt som at blokere en døråbning med en pakke toiletpapir, så katten skal springe over den. Eller at give den en tom papirpose (husk at klippe hankene over, så den ikke kan sidde fast), som katten kan skubbe rundt med og hoppe ned i. – Det må rigtig gerne være simple og hurtige løsninger. For så længe det er nemt, er der også en meget større chance for, at man rent faktisk får det gjort. Jeg synes, det er en god idé at tænke leg ind på samme måde, som at man skal huske at fodre sin kat og give den frisk vand. Det er en god ambition at tænke, at ens kat hver dag skal præsenteres for noget nyt og spændende. Og så kan man jo sagtens gentage de gode idéer ugen efter, siger 28 DYREVENNEN

VIDEO | LISE HØEGMARK

Jens Jokumsen, chefkonsulent for familiedyr i Dyrenes Beskyttelse. Sjovt for alle En anden fordel ved at bruge forhåndenværende ting og sager er, at man selv får varieret sin leg med katten. Ellers vil mange nok opleve, at det kan være svært at forblive lige engageret og entusiastisk, hvis man altid laver de samme lege med den samme drillepind eller tøjmus. – Hvis man selv synes, det er sjovt, får man nok også leget lidt oftere. Og så giver det altså noget særligt at se sit dyr boltre sig og få nye oplevelser. Det er da en dejlig sidegevinst, siger Jens Jokumsen. – Men det vigtigste er, at katten har godt af at blive aktiveret på nye måder. Alle dyr bliver trætte af at lege med de samme ting, så det er vigtigt med noget variation. Man kan jo sætte køkkenruller i døren den ene dag og give en papirpose den næste.

Og så gentage igen ugen efter. Så længe tingene er spændende, vil katten lege aktivt med dem og på den måde få trænet sine færdigheder og adfærd – og ikke mindst blive stimuleret mentalt. På dyrenesbeskyttelse.dk/tipstildyr kan du se kattenes reaktion på vores tre små tips til nem katteleg i hverdagen.

TRE NEMME TIPS 1. Blokér en døråbning med en pakke toiletpapir, så katten skal springe over den. 2. Klip frynser i begge ender af en tom toiletrulle og lad katte lege med den. 3. Lad katten undersøge og lege med en papirpose – husk at klippe hankene over.

Krydsord |

DYREX .

VIND ”Fjerfighter” mulepose Værdi 100 kr. DyreX vindere nr. 3/2017: Else Roesen Larsen, Fredericia Lars Ole Christensen, Kastrup Steen Jeppesen, Hvidovre – præmien er på vej! Løsningen var: Sneglefart

Løsningen til DyreX nr. 3/2017.

Skriv kodeordet på et postkort og send det til: Dyrenes Beskyttelse Redaktionen Buddingevej 308 2860 Søborg Eller på: www. dyrenesbeskyttelse. dk/kryds Senest den: 23. august 2017

DYREVENNEN 29

| Kolofon, Arv & gaver og Nyt fra kredsene

ARV & GAVER Testamentariske gaver er afgørende for, at Dyrenes Beskyttelse fortsat kan forbedre dyrevelfærden i Danmark og yde hjælp til dyr i nød, som ingen andre tager sig af. I 2016 stammede 50 pct. af Dyrenes Beskyttelses indtægter fra testamentariske gaver.

Protektor Hendes Majestæt Dronningen Præsident Per Jensen Direktør Britta Riis

Dyrenes Beskyttelse har med tak modtaget nedenstående beløb i perioden fra 18. april til 18. juni 2017. Gaver

Plantorama A/S kr. 10.000 mrk. “Roskilde Internat”, Puck Bechgaard kr. 3.000 mrk. ”Hvalpefabrikker”, Maja Jensen kr. 5.200, Kevin Magnussen fanklub Gadstrup kr. 19.125 mrk. ”Roskilde Internat hundesagen”, Dina Nyholmgaard kr. 10.000 mrk. ”Hund”.

Sekretariat Buddingevej 308 2860 Søborg www.dyrenesbeskyttelse.dk www.facebook.com/ dyrenesbeskyttelse tlf.: 33 28 70 00 db@dyrenesbeskyttelse.dk

Legater og fonde

Medlemsservice Mandag-torsdag kl. 9-16 og fredag kl. 9-15.30 sidder medlemsservice klar til at tage imod ændringer vedrørende medlemskab. Ring direkte på 33 28 70 25. Eller send en mail til medlem@dyrenesbeskyttelse.dk Kontingent Alm. medlem: 275 kr. om året Folkepensionister: 170 kr. om året (husk at oplyse fødselsår)

Medlemmer i de berørte kredse har jf. foreningens vedtægter mulighed for at gøre indsigelse mod nykonstituerede kredsformænd. Indsigelse stiles senest den 21. august 2017 til db@dyrenesbeskyttelse.dk eller Dyrenes Beskyttelse, Alhambravej 15, 1826 Frederiksberg C.

Ophørt som områdeformand Område Ringkøbing: Camilla Vejlby

Ophørt som kredsformand

Område Vestsjælland: Susanne Poulsen og Henriette Søgaard Område Storstrøm: Sandra Holm Hansen Område Fyn: Irene Møller og Yvonne Otzen Område Ringkøbing: Ole Gravgaard Jensen

Kredsformand søges

Næste blad Omdeles uge 39. Artikler og annoncer i bladet gengiver ikke nødvendigvis foreningens holdning. Eftertryk i uddrag tilladt med kildeangivelse.

MILJØMÆ R KN ING

N OR D I

NYT FRA KREDSENE Område Roskilde: Roskilde kreds: Claus Wiingaard, tlf. 28 40 53 53, email wiingaard.claus@gmail.dk Område Sønderjylland: Sønderborg kreds: Line Faust Friis, tlf. 29 67 10 92, e-mail line_friis@jubii.dk, Anne Karina Als, tlf. 41 40 07 53, e-mail karina.als66@gmail.com, Nina Hornhaver Eilenberger, tlf. 22 31 19 67, e-mail ninae@live.dk

Ansvarshavende Per Jensen, præsident Redaktør Lars Madsen lma@dyrenesbeskyttelse.dk Layout Pernille Stokholm Forsideillustration Rikke Bisgaard Oplag 54.844 Kontrolleret af Tryk Denne tryksag er produceret CO 2 -neutralt hos Stibo Printing Solutions

5041-0004 TRYKSAG

Denne tryksag er klimakompenseret i henhold til ClimateCalc. Kompensation er købt hos: South Pole Carbon www.climatecalc.eu Cert. no. CC-000001/DK

30 DYREVENNEN

Mango Christiansen kr. 100.000, Lis Cortsen kr. 242.150, Ella Jensen kr. 50.000, Edith Lydia Dalgaard kr. 60.288, Clara Friborg kr. 63.270, Gunny Pauline Irene Jensen kr. 47.671, Lizzi Kirsten Trayhorn kr. 50.000, Hans Benny Jondal kr. 20.913, Yoshiko Nielsen kr. 50.000, Lifca Helene Olesen kr. 888.212, Sally Dyrby Ebdrup kr. 1.892.159, Inger Margrethe Fridh kr. 131.244, Inga Høst kr. 2.000, Johnny Darvin Helge Petersen kr. 1.260.494, Viktor Hallenberg kr. 1.819.332, Søren Pabst Vestergaard kr. 234.421, Svend Aage Faarvang Kristensen kr. 1.280.998, Ane Marie Kjeldgaard Larsen kr. 94.792, Helen Margit Sørensen kr. 1.921.827, Jørn Ove Bentzen kr. 183.520,63.

Konstitueret som kredsformand

DYREVENNEN

Legat Rodox fonden 2017 kr. 20.000, Legat Johannes Larsen kr. 47.200, Legat Fonden af 24/12 2008 kr. 50.000 mrk. ”De vanrøgtede heste”, Legat Fabrikant Chas.Otzens fond kr. 50.000.

Boer

Område København/Bornholm: København, Vallensbæk, Brøndby, Ishøj, Rødovre, Hvidovre, Herlev, Høje-Tåstrup, Ballerup, Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Bornholm. Kontakt: Områdeformand Toni Lykke Christiansen, tlf. 27 43 68 69 eller e-mail tonilykke@ gmail.com Område Roskilde: Roskilde, Lejre, Køge. Kontakt: Områdeformand Tobias Holm, tlf. 26 58 13 98 eller e-mail tobaholm@gmail.com Område Nordsjælland: Gribskov, Helsingør, Frederikssund, Egedal. Kontakt: Områdeformand John Stubtoft Nielsen, tlf. 24 63 20 56 eller e-mail dbstubtoft@gmail.com Område Storstrøm: Vestlolland og Nakskov. Kontakt DB dyrlæge Yvonne Johansen på e-mail: yj@dyrenesbeskyttelse.dk Område Sønderjylland: Sønderborg og Aabenraa (syd). Kontakt: Områdeformand Hans Jørn Frisk, tlf. 74 83 52 22 / 20 11 59 22 eller e-mail mandbjerghus@mail.dk Område Ribe: Vejen og Varde. Kontakt: Områdeformand Jørn Rørvang, tlf. 21 28 20 05 eller e-mail jnrvarde@mail.dk Område Aarhus: Aarhus og Syddjurs-/Norddjurs. Kontakt: Områdeformand Mette Tvede Andersen, tlf. 21 74 53 22 eller e-mail mettetvede@live.com

Område Viborg: Thisted, Morsø, Skive. Kontakt: Områdeformand Anne Marie Pilegaard, tlf. 23 28 77 44 eller e-mail am.pilegaard@gmail.com Område Ringkøbing: Ikast-Brande, Herning. Kontakt: Områdeformand Jørn Rørvang, tlf. 21 28 20 05 eller e-mail jnrvarde@mail.dk Område Nordjylland: Aalborg, Jammerbugt, Vesthimmerland og Mariagerfjord. Kontakt: Områdeformand Kurt Isaksen

Rollen som kredsformand

Hvis du vil være kredsformand, skal du: • have respekt for dyr og nogen viden om dem • være troværdig og have en naturlig myndighed • kunne gøre dig synlig i dit lokalsamfund • evne at bevare overblikket i pressede situationer, være handlekraftig og ikke lade dig styre af følelser • have empati og forståelse for sociale og mentale problemer • kunne kommunikere med alle slags mennesker og fremtræde, så du er velkommen igen • ikke lade dig gå på af, at folk bliver vrede eller sure, når man henvender sig • beherske it på let brugerniveau • have adgang til en bil Som kredsformand får du: • en fritid med indhold, hvor du gør en forskel • kontakt med mange mennesker • større social forståelse og indsigt i det samfund, der omgiver dig • viden om og indsigt i alle aspekter af dyrevelfærd • frivilligt arbejde, der er godt for dit cv

Sig nej tak til burgrise på dyrenesbeskyttelse.dk/burgris

Indsats & aktivitet |

SIDEN SIDST Dyrenes Vagtcentral i maj og juni:

TEKST | LARS MADSEN GRAFIK | PERNILLE STOKHOLM

Pr. 1. juli 2017 husede Dyrenes Beskyttelses internater:

15.738 2.590 2.676 sager

udrykninger med dyreambulancen

7.000 6.000

Dyrenes Vagtcentral havde i maj og juni flest sager om:

5.000

3.000

katte

2.000

hunde

1.000

e nd

r )

te vil or Hj

kl.

I MEDIERNE

0 tte

kaniner, marsvin og andre smådyr

sv g an le er )

312 101 111

4.000

I maj og juni har Dyrenes Beskyttelses internater fundet nye hjem til:

kaniner, marsvin og andre smådyr

sager sendt videre til Dyrenes Beskyttelses kredsformænd

kl.

hunde

8000

Fa u

katte

806

Dr.dk og mange andre delte den gode nyhed om, at SuperBrugsen har indstillet salget af buræg før tid. Alle danske supermarkeder har erklæret, at de vil droppe buræg fra deres sortiment – en beslutning, der i høj grad skyldes Dyrenes Beskyttelses arbejde for at få både butikker og forbrugere til at fravælge de problematiske æg.

Dyrenes Beskyttelse har i år sat fokus på problemet med hvalpefabrikker, hvilket også var tema i seneste nummer af Dyrevennen. DRprogrammet Kontant tog problemet op i en udsendelse i juni, hvor flere af sagerne handlede om hunde, Dyrenes Beskyttelse har overtaget. Den omfattende vanrøgtssag om 11 ponyer, som Dyrenes Beskyttelse reddede i maj, blev omtalt i en lang række medier. Her i en artikel fra BT. DYREVENNEN 31

ALTID HJÆLP KLAR TIL DYRENE

Du kan let sikre, at der altid er hjælp til dyr, der svigtes og kommer i nød Ved at betænke Dyrenes Beskyttelse i dit testamente, efter at du har sørget for familie og venner, kan du sikre, at vi også i fremtiden er klar til at træde til, når danske dyr kommer i nød og har brug for hjælp. Som Danmarks største og ældste dyreværnsorganisation står vores netværk af dyreambulancer, dyreinternater og vildtplejestationer klar til at redde dyr hver eneste dag. Det er gratis at oprette testamente til fordel for Dyrenes Beskyttelse, uanset om du vælger at testamentere et beløb eller en andel af din arv. Alle donationer kommer dyrene til gavn. Læs mere på www.dyrenesbeskyttelse.dk/testamente, eller ring uforpligtende til testamenterådgiver Marit Ytterdal på 33 28 70 09 og hør mere.