Dyrevennen 5 2016 by Dyrenes Beskyttelse

OKTOBER 2016 | nr. 5

Alle danske supermarkeder har nu lovet, at de dropper buræg. Et fantastisk resultat og udtryk for en udvikling, hvor detailhandlen tager mere og mere ansvar for dyrevelfærden TEMA side 9-16

efter 36 års kamp:

SLUT MED

buræg 9

nominerede til Årets Dyreven. Hvem skal vinde?

Side 6

1 million gode kyllinger på vej

Side 17

Internathunden Ib bor på plejehjem

Side 18

| Leder & Kort fortalt

Dyrenes Beskyttelse mener

Dyrevelfærd er det nye sort

AF | PER JENSEN dYRENES BESKYTTELSEs PRÆSIDENT

agligvarebutikkerne er de seneste par år kommet stærkt ind i kampen for bedre dyrevelfærd. Sommerens opgør med buræg, som alle danske supermarkedskæder nu har besluttet at tage ud af sortimentet, er det tydeligste eksempel på tendensen. Men også den stigende efterspørgsel på kød fra fritgående dyr, det voksende udbud af velfærdskyllinger og den rekordstore interesse for varer med mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” vidner om, at dyrevelfærd lige nu er hot.

Kort fortalt

I dette nummer af Dyrevennen går vi bag udviklingen og giver et kvalificeret bud på, om der blot er tale om en forbigående trend. Heldigvis tyder intet på det. Vi forbrugere træffer i stigende grad etiske valg, når vi udvælger de varer, vi vil putte i indkøbskurven. Vi tager stilling til miljøbelastning, bæredygtighed og produktionsforhold, og dyrevelfærd er et af de parametre, vi kerer os om. Vi har med andre ord rigtig god grund til at tro, at produktionen og salget af varer

Arkiv/Sofus Comer, istock, Stine Haar Tornvig

Afsporet debat: Buræg er aldrig god dyrevelfærd I kølvandet på de danske supermarkeders nej til buræg har flere hævdet, at burhøns faktisk har lige så god dyrevelfærd som økologiske høns. Blandt andet fordi dødeligheden i et lukket staldsystem som buræghønsenes er lav. Dyrenes Beskyttelses direktør, Britta Riis, har gendrevet argumenterne ved flere lejligheder, blandt andet i debatindlægget ”At leve er ikke blot at overleve”. ”Burhøns er ikke – og bliver aldrig – god dyrevelfærd. Selv om de ikke dør af det, har det intet med dyrevelfærd at gøre”, skriver hun. Indlægget kan læses i sin helhed på www.dyrenesbeskyttelse.dk.

Succes for Dyrenes Beskyttelses mærke Mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” kan findes på stadigt flere fødevarer. Blandt de seneste er mælk fra Naturmælk i Føtex og en ny mælkeserie fra Arla, som forhandles i Meny. Mælk med Dyrenes Beskyttelses mærke garanterer, at malkekøerne har ekstra plads i stalden og kommer på græs i sommerhalvåret, og at tyrekalve ikke aflives ved fødslen eller sendes til Holland. En ny undersøgelse fra Analyse Danmark viser i øvrigt en markant udvikling i danskernes kendskab til ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”: Mens 28 pct. af alle indkøbsansvarlige danskere i 2012 kendte mærket, var dette i august 2016 steget til 59 pct. 2

med god dyrevelfærd vil vokse yderligere, og at flere og flere landbrugsdyr vil blive opdrættet under gode forhold, hvor de kan udfolde deres naturlige adfærd under åben himmel i stedet for i lukkede stalde. Men det er vigtigt at huske, at udviklingen hverken er kommet eller fortsætter af sig selv. Forbrugernes efterspørgsel og presset fra eksempelvis vores ægtivistkampagne har stor betydning for den kurs, supermarkederne udstikker. Hvis der ikke er økonomi i at sætte flere varer med god dyrevelfærd på hylderne, standser udviklingen. Når supermarkederne omfavner dyrevel-

færd, er det trods alt ikke bare, fordi de er blevet bløde om hjertet. Når det er sagt, demonstrerer eksemplet med buræg alligevel en rigtig spændende udvikling. Buræg er nemlig stadig den mest solgte ægtype herhjemme og derfor normalt ikke en vare, som det ville være godt købmandskab at pille ud af sortimentet. Men det er nye tider. Supermarkederne konkurrerer ikke længere kun på pris og udbud af varer, men også på de etiske valg, der ligger bag deres vareudbud. Derfor er dagligvarehandlen mere interesseret end nogensinde i at gøre noget for dyrevelfærden.

Ingen internathunde på Pokémonjagt I USA er det blevet et hit at besøge et internat og låne en hund med på Pokémonjagt, så den kan få en god luftetur. Dyrenes Beskyttelse er dog ikke hoppet med på vognen, fortæller internatleder Lene Frahm fra Fyns Internat: – Der er mange myter omkring livet som hund på internat. En af dem er, at de blot sidder i en boks og venter på, at den første, den bedste, der kommer forbi , kan adoptere netop denne hund. Sådan er virkeligheden ikke hos os. Succeskriteriet er, at vi finder det rigtige hjem. Og at vi, imens det arbejde pågår, med faglig baggrund og indsigt motiverer, træner og aktiverer hundene og giver dem omsorg. Det giver ingen mening for os, at forskellige mennesker, med eller uden kendskab til Køb en handy powerbank på hunde generelt og uden kendskab til netop denne shop.dyreneshund, skal kunne afhente hunden for en gåtur. Jeg beskyttelse.dk – forstår godt, at det kommer af gode hensigter og et så løber du aldrig godt hjerte, men i sidste ende er det ikke i hundens tør for batteri på bedste interesse. Pokémonjagten.

Minister: OK at skyde bramgæs i yngleperioden En ny ændring i vildtskadebekendtgørelsen vil gøre det lettere at få tilladelse til at skyde bramgæs året rundt. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) hævder, at fuglenes yngletid er fredet, men det er faktuelt forkert, mener Michael Carlsen, der er projektleder for faunadyr hos Dyrenes Beskyttelse: – I den nye bekendtgørelse kan man blandt andet læse, at man kan søge tilladelse til regulering af bramgæs i perioden 1. marts til 31. maj. De danske ynglefugle ligger allerede på æg i slutningen af april. Det er altså direkte løgn, når ministeren påstår, at man ikke kan få tilladelse til regulering af bestanden i fuglenes yngleperiode. 3

Lov kan give katte tiltrængt statusløft Dansk Folkeparti vil have en kattelov – et krav som Dyrenes Beskyttelse også har fremsat flere gange og varmt støtter. En lov om katte vil give landets katteejere et mere formelt ansvar for deres dyr og en stærkere ansvarsfølelse, som kan betyde færre dumpede dyr i Danmark TEKST | Lars Madsen FOTO | DYRENES BESKYTTELSE

yrenes Beskyttelses internater er lige nu belagt til bristepunktet med de mange hundrede katte og killinger, som er blevet ladt i stikken af deres ejere i løbet af de sidste par måneder. En årligt tilbagevendende situation, som kun alt for tydeligt illustrerer behovet for den kattelov, Dansk Folkeparti her i sommer har udtrykt ønske om. Det er DF-folketingsmedlem Lise Bech, der i TV2 Nord har efterlyst en obligatorisk mærkning og registrering af katte. Forslaget får en positiv modtagelse af Jens Jokumsen, chefkonsulent for familiedyr i Dyrenes Beskyttelse. – Katte er det mest udbredte kæledyr i Danmark. Derfor mener vi også, at de bør ligestilles med hunde, siger han og forklarer: – Det skal være lovpligtigt at mærke og registrere katte, ligesom det er lovpligtigt med hunde. Vi tager problematikken med de mange uregistrerede katte i Danmark alvorligt, men det er en problematik, vi dyreværnsorganisationer ikke kan løfte alene. Derfor er vi rigtig glade for, at Dansk Folkeparti nu vil indføre en kattelov. Undersøgelse viser lav status Fødevarestyrelsens Videncenter for Dyrevelfærd præsenterede tidligere i år resultaterne af en undersøgelse om danskernes hold af katte. Undersøgelsen viser, at 25 pct. af de danske katte ikke er mærkede, og at mere end halvdelen af katteejerne ikke har betalt en krone, da de anskaffede sig katten. Kun fire ud af 10 siger, de vil tage 4

deres kat til dyrlæge ved mindre tegn på sygdom, og 7 pct. af de adspurgte angiver, at de aldrig tager katten til dyrlæge. Resultater som får forskerne bag undersøgelsen til at konkludere: ”Katten er et populært familiedyr i Danmark, men samtidig ser det ud til, at katte i sammenligning med hunde har en lav status i mange hjem. Katteejerne bruger oftest ikke penge på at anskaffe sig kat, og mange holder igen med at bruge penge på selv relativt basale veterinære ydelser.” Behov for ansvarsfølelse 11 pct. af katteejerne i undersøgelsen fortæller, at deres kat selv er kommet til dem. De har altså hverken betalt for katten eller planlagt at få den, og det kan ifølge Jens Jokumsen være uhensigtsmæssigt: – Nogle mennesker har ikke aktivt besluttet sig for at få en kat, men er endt med at tage en til sig, som pludselig dukkede op og var sød og hyggelig. Jeg tror, de i særligt høj grad risikerer at blive taget med bukserne nede, når der pludselig kommer killinger, forklarer han. Dyrenes Beskyttelse tog sig i 2015 af mindst 2.889 dumpede katte, som var blevet smidt ud af deres ejere. Alt i alt fik 4.712 katte nye hjem efter at have fået hjælp gennem foreningens internater. Det er næsten 300 flere end året før – og flere end nogensinde. – Vi mener, en kattelov helt generelt vil være med til at hæve kattens status, siger Jens Jokumsen. – Katten er det mest populære familiedyr i Danmark, så det giver slet ikke me-

ning, at der ikke følger en forpligtelse med til at registrere og mærke, når man anskaffer sig en kat.

EU ser på mærkning og registrering Dyrenes Beskyttelse er en del af den europæiske interesseorganisation Eurogroup for Animals, som i september sidste år lancerede kampagnen ”Protect Our Pets”. Kampagnen har til formål at stoppe illegal handel med hunde og katte, hvilket blandt andet skal ske via obligatorisk mærkning og registrering af hunde og katte. Europa-Parlamentet har i år givet grønt lys for forslaget og sendt det videre til behandling i Europa-Kommissionen, hvor sagen ligger nu.

Katte i Danmark Katten er det mest udbredte familiedyr i Danmark. Det anslås, at der er ca. 650.000 privatejede katte. Hertil kommer en bestand på op mod 500.000 herreløse katte. I 2015 fik Dyrenes Vagtcentral/1812 17.326 henvendelser om katte.

Det mener Dyrenes Beskyttelse Dyrenes Beskyttelse vil have en kattelov i Danmark, men det betyder ikke, at ansvaret er politikernes alene. Hovedparten af ansvaret ligger hos ejeren. Anskaffer du dig en kat, er det dit ansvar at registrere, mærke og neutralisere katten.

Kattelov |

Dyrenes Beskyttelse tog sig i 2015 af mindst

2.889

dumpede katte, som var blevet smidt ud af deres ejere

Ni nominerede til Årets Dyreven Ni vidt forskellige kandidater kan løbe med titlen som Årets Dyreven 2016. Mød dem her, og stem på dine favoritter på www.aaretsdyreven.dk TEKST | Pernille Schousboe og Lars Madsen FOTO | Poul Madsen/arkiv og privat

Årets brobygger

– personer som bidrager til at synliggøre eller fremme dyrs værdi og den værdi, dyr kan tilføre mennesker og samfund.

Galina Plesner Som projektleder i Trygfonden arbejder biolog Galina Plesner med besøgshunde på plejehjem og med terapidyr. Tryg Besøgshunde tæller i dag over 500 frivillige hundeekvipager, som beriger hverdagen for de mange mennesker, der modtager besøg. Samtidig har Galina helt fra begyndelsen fokuseret på, at der ikke bliver gået på kompromis med hundenes velfærd.

Jeppe Vig Find og Marie Rønn

Jette Ro senkvist Jette Rosenkvist gør en særlig indsats for at forbedre grisens velfærd – blandt andet ved at synliggøre grises intelligens via sit arbejde med minigrisen Sisse. Jette bruger sin viden om grisens natur i både debatindlæg, tv-programmer og anden formidling til børn og voksne og reducerer på denne vis den voksende fremmedgørelse over for de dyr, der ender på vores tallerkener.

Makkerparret Jeppe Vig Find og Marie Rønn fra tv-serien ”Vilde Venner” giver med deres underholdende og kreative formidling en hel generation af børn en unik indføring i faunadyrenes verden. Med deres på samme tid respektfulde og nysgerrige tilgang til naturens dyr får de givet børnene en rigtig god forståelse af livet i den natur, der omgiver os alle.

Med til fest?

Sådan stemmer du

Den 18. november bliver vinderne af Årets Dyreven-priserne offentliggjort ved et festligt arrangement i Kedelhallerne på Frederiksberg i København. Ud over uddeling af priser byder vi på spændende oplæg under temaet ”Dyrevelfærd fra bonde til bøf” samt på muligheden for at møde en masse andre mennesker, som interesserer sig for dyrenes velfærd.

Den kandidat, der får flest stemmer, vinder sin kategori. Du kan stemme på www.aaretsdyreven.dk frem til 19. oktober. Når du stemmer, er du med i lodtrækningen om lækre præmier.

Læs mere på www.dyrenesbeskyttelse.dk/aaretsdyreven2016

En af de tre kategorivindere vil blive kåret som Årets Dyreven 2016 af Dyrenes Beskyttelses bestyrelse. Alle vindere offentliggøres fredag 18. november

Hædersbevisning |

Årets helt

– personer som har leveret en langvarig indsats for dyrene eller udført en spektakulær handling for at redde dyr.

Thomas Nordkvist Jensen Michelle Møbjerg Dyrenes Vagtcentral fik en juliaften henvendelse om 12 kaniner og 6 chinchillaer, som var dumpet i tasker og flyttekasser ved en sø i Ikast. Flere var allerede døde af varme, tørst og stress. Michelle Møbjerg og hendes kæreste stod bag fundet og brugte flere timer på at indfange alle dyrene, så de kunne komme i sikkerhed på Brande Internat.

Årets frontløber

Sophie Lund Rasmussen Pindsvineforsker Sophie Lund Rasmussen formidler utrætteligt sin viden om pindsvin til både offentligheden og pindsvineplejere fra adskillige foreninger. Det er senest lykkedes hende at igangsætte et ph.d.-projekt om pindsvin, som på flere områder vil gøre os klogere på pindsvin i Danmark og dermed også bedre til at beskytte og pleje dem.

Teknisk chef på Køge Sygehus Thomas Nordkvist Jensen samarbejder med Dyrenes Beskyttelse om at afhjælpe problemet med ænder og ællinger, der bliver ”fanget” i atriumgårde. Thomas har blandt andet afprøvet udstyr, lavet fodringsforsøg og arbejdet med bevoksningen i sygehusets atriumgårde, så den både tilgodeser ællingernes overlevelse og mulighederne for at indfange og flytte dem.

– personer der går foran og yder en ekstraordinær indsats for bedre dyrevelfærd et sted i kæden fra bonde til bøf.

Susanne Hovmann Simonsen Godsejer på Knuthenlund Susanne Hovmann Simonsen beviser, at man også i stor målestok kan producere fødevarer med rigtig god dyrevelfærd. Knuthenlund har lagt hele sin produktion om til økologi og opdrætter flere originale danske husdyrracer. En vigtig modvægt til de konventionelle staldes fokus på intens produktivitet.

Mickey Gjerris Bioetiker og teolog Mickey Gjerris sætter med sine tankevækkende formuleringer og kloge pointer produktionsdyrenes forhold på dagsordenen i den offentlige debat, så alle forstår, at dyrevelfærd er et samfundsanliggende. Herudover har Mickey Gjerris via sin plads i Det Etiske Råd været med til at sætte vores kødforbrug på dagsordenen.

David Pedersen David Pedersen er manden bag den danske udgave af initiativet Meatless Monday: Kødfri Mandag. David er en ildsjæl i debatten, hvor han giver lette og tilgængelige anvisninger på, hvordan man kan skære ned på sit kødforbrug til glæde for både klimaet, vores sundhed og ikke mindst dyrene. Jo færre dyr, der skal produceres, jo bedre forhold kan vi byde dyrene. 7

Altid hjælp klar til dyrene Du kan let sikre, at der altid er hjælp til dyr, der svigtes og kommer i nød. Ved at betænke Dyrenes Beskyttelse i dit testamente, efter at du har sørget for familie og venner, kan du sikre, at vi også i fremtiden er klar til at træde til, når danske dyr kommer i nød og har brug for hjælp. Som Danmarks største og ældste dyreværnsorganisation står vores netværk af dyreambulancer, dyreinternater og vildtplejestationer klar til at redde dyr hver eneste dag. Det er gratis at oprette testamente til fordel for Dyrenes Beskyttelse, uanset om du vælger at testamentere et beløb eller en andel af din arv. Alle donationer kommer dyrene til gavn. Ring eller skriv uforpligtende til vores testamenterådgiver Marit Ytterdal på telefon 33 28 70 09 eller på e-mail my@dyrenesbeskyttelse.dk og hør mere. 8

Ansvarlighed | TEMA

Danskerne vil have mere dyrevelfærd i supermarkedet Ny undersøgelse viser, at forbrugerne vil have deres foretrukne supermarkeder til at sætte flere produkter med god dyrevelfærd på hylderne TEKST | Lars Madsen FOTO | ARKIV/CARSTEN SNEJBJERG

Danskerne vil have supermarkederne til at skaffe flere varer med god dyrevelfærd.

TEMA Detailhandlen tager ansvar

ere end to ud af tre danskere ønsker, at deres supermarked gør en aktiv indsats for at få mere dyrevelfærd på hylderne. Det viser en undersøgelse, Analyse Danmark har lavet for Dyrenes Beskyttelse i august. I undersøgelsen svarer 69 pct. således, at det er vigtigt for dem, at deres foretrukne supermarked gør en indsats for at udvide sortimentet med flere fødevarer, der er produceret under hensyn til god dyrevelfærd. – Dermed siger forbrugerne jo meget tydeligt, at de vil have dagligvarebutikkerne til at tage et medansvar for at udbrede varer med god dyrevelfærd. Forbrugerne spiller selv en stor rolle, fordi de i sidste ende skal købe produk-

terne, men de vil også have supermarkederne til at tage stilling og gøre en aktiv indsats, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse. Forståelse hos supermarkederne De seneste år er de danske supermarkeder begyndt at markere sig langt stærkere på dyrevelfærd. Seneste og mest markante eksempel er udfasningen af buræg, som alle supermarkedskæderne nu har tilsluttet sig. Andre mere strategiske eksempler er COOPs madmanifest fra 2014, som blandt andet lover mere ansvarlighed inden for dyrevelfærd, og en stor samarbejdsaftale mellem Dansk Supermarked og Dyrenes Beskyttelse fra i år, ifølge hvilken Dansk Supermarked vil øge

salget af dyrevelfærdsprodukter med 500 mio. kr. Begge tiltag, som netop vil betyde mere dyrevelfærd på hylderne. – For os viser det, at supermarkederne har forstået, at dyrevelfærd virkelig er værd at satse på. Det synes vi jo i Dyrenes Beskyttelse er helt rigtigt set, og det er selvfølgelig glædeligt, at en ny undersøgelse viser, at forbrugerne synes det samme. For dem lytter supermarkederne altid til, siger Britta Riis. Undersøgelsen fra Analyse Danmark viser også, at 67 pct. af danskerne synes, dyrevelfærd er vigtigt, når de køber fødevarer. Det er især kvinder, der finder dyrevelfærd vigtigt.

Temaet fortsætter på de næste sider 9

Ingen fremtid uden dyrevelfærd Danske supermarkeder er nødt til at tænke dyrevelfærd ind i deres strategier, hvis de vil klare sig i kampen om kunderne. I fremtiden vil vi forbrugere nemlig i stigende grad gøre os etiske overvejelser, når vi køber ind – og vi vil forvente, butikkerne også tager ansvar TEKST | Lars Madsen FOTO | ARKIV/RIKKE MADSEN, Arkiv/Sofus Comer, Arkiv

Ansvarlighed | TEMA

a den ene danske supermarkedskæde efter den anden i sommer besluttede at droppe buræg, var det udtryk for en tendens, vi kommer til at se mere af i fremtiden. Nemlig at detailhandlen tager mere ansvar for dyrevelfærden i de produkter, de vælger at præsentere for forbrugerne. – Dyrevelfærd spiller en stigende rolle i detailhandelskæderne. Indtil for nylig var det især COOP og særligt Irma, der gjorde noget ud af det, men nu har det bredt sig til de andre kæder. Dansk Supermarked havde før sommerferien store helsidesannoncer, hvor de indkaldte til en konference om dyrevelfærd, og discountkæderne arbejder også på at få mere dyrevelfærd på hylderne. Det er klart noget, der har stigende betydning, siger Lars Esbjerg, som forsker i markedsdrevet dyrevelfærd ved Aarhus Universitet. – Det er blevet mainstream at slå på dyrevelfærd og prøve at tiltrække kunder, som det betyder noget for. Man kan ikke bare lade stå til – man er nødt til at være offensiv, fastslår han. Det synspunkt er Monica Klepp Bjerrum fra det strategiske kommunikationsog CSR-bureau MOOW enig i. Skulle hun rådgive en dagligvarekæde om muligheden for at tænke dyrevelfærd ind i sin strategi, ville hun ikke være i tvivl: – Lige nu er dyrevelfærd som værdi relativt ny, men i løbet af få år vil det være en helt naturlig ting at have en holdning til. Jeg synes faktisk ikke, man kan være supermarked i dag uden at have taget stilling til, hvad man vil med dyrevelfærd. Mad er i stigende grad blevet noget, man har en holdning til, og som butik skal man kunne argumentere for det sortiment, man har valgt, siger hun. Butikker i offensiven Ifølge Lars Esbjerg har detailkæderne simpelthen ikke råd til at være ligeglade, hvis de vil forblive konkurrencedygtige i fremtiden. Og det er ikke nok at vælge problematiske varer fra – de skal også sørge for, at der er masser af god dyrevelfærd på hylderne. – De er nødt til at give forbrugerne mulighed for at tilvælge dyrevelfærd, når de køber ind. Supermarkederne risikerer at blive valgt fra, hvis de ikke gør det, siger han.

”Supermarkederne er nødt til at give forbrugerne mulighed for at tilvælge dyrevelfærd, når de køber ind. De risikerer at blive valgt fra, hvis de ikke gør det.” Lars Esbjerg, Aarhus Universitet – Så for at kunne fastholde kunderne og måske også tiltrække nogle flere, er butikkerne blevet mere fokuserede på dyrevelfærd. Detailkæderne er jo sat i verden for at tjene penge, og de bevæger sig derhen, hvor forbrugerne gør. Vi er også begyndt at se dem være proaktive og prøve at sætte en dagsorden – som for eksempel COOP har gjort med sit madmanifest – i stedet for bare bevidstløst at løbe efter forbrugerne.

Frit valg problematisk Supermarkedernes offensive stil har denne sommer været meget tydelig omkring buræg, som den ene detailkæde efter den anden har meddelt, at de vil holde op med at forhandle. Da røgen havde lagt sig efter nogle hektiske dage i begyndelsen af august, hvor kæderne

Ny aktivisme En af de spillere på markedet, der bestræber sig på at brande sig mere på dyrevelfærd, er COOP, der gennem sit madmanifest fra 2014 har styrket kommunikationen om fødevarer, økologi og dyrevelfærd. – COOP arbejder rigtig seriøst med det. De tager stilling til, hvad det er for et madsamfund, vi skal have, selv om det er svært i en konkurrencepræget dagligdag, og de tør tage de slagsmål og stille de spørgsmål, der skal til. Her tænker jeg især på debatten om det statslige svinekødsmærke, som COOP er modstander af, siger Monica Klepp Bjerrum. – Det er interessant, at COOP går direkte i skænderi med ministeren på dyrevelfærdsområdet, observerer Flemming Birch, detailkender og partner i konsulentfirmaet Birch & Birch. – Jeg vil påstå, at det er en kamp, man for få år siden ikke ville have taget. Jeg synes, det er meget markant, når Jens Visholm (COOPs koncerndirektør, red.) går i medierne og offentligt skælder ud på ministeren. Det gør han, fordi dyrevelfærd i dag interesserer så mange mennesker, at det godt kan betale sig at tage sådan et opgør i medierne. Men for få år siden så du ikke denne aktivistiske tilgang til markedet, som du nu ser hos flere dagligvarekæder.

Pris betyder mindre, dyrevelfærd mere – især for kvinder Landbrug & Fødevarer har siden 2011 jævnligt spurgt danskerne, hvad de lægger mest vægt på, når de køber ind. Tendensen viser, at danskerne i stadigt mindre grad lægger vægt på pris: For 27 pct. havde pris størst betydning i 2011 – i 2015 var det faldet til blot 19 pct. Omvendt er dyrevelfærd blevet det vigtigste parameter for langt flere danskere: Hvor blot 3 pct. i 2011 lagde mest vægt på dyrevelfærd, var det i 2015 11 pct. Laveste indkomst vil have dyrevelfærd Pris er dog stadig den faktor, der nævnes hyppigst af både mænd og kvinder. Til gengæld er dyrevelfærd den næsthyppigste faktor blandt kvinderne (16 pct.), mens den nævnes mindre af mænd (7 pct.). Også indkomst spiller ind på, hvem der lægger mest vægt på dyrevelfærd. Her viser undersøgelsen, at det er respondentgruppen med den laveste indkomst (under 199.999 kr.), der oftest vægter dyrevelfærd højt – nemlig 15 pct. De rigeste – med en årsindkomst på over 1.000.000 kr. – er til gengæld den gruppe, der sjældnest lægger vægt på dyrevelfærd. De er omvendt klart mest tilbøjelige til at vælge økologisk, hvilket typisk også indebærer god dyrevelfærd.

Supermarkederne vil ikke længere sælge æg fra høns i bure, selv om de sælger masser af dem. Et godt eksempel på, at detailhandlen er begyndt at tage ansvar for de varer, man vælger at tilbyde kunderne.

nærmest faldt over hinanden for at droppe de udskældte æg, var en epoke slut: Alle danske supermarkeder har nu besluttet at droppe buræg senest i 2020. Set i lyset af at buræg i 2015 udgjorde 46 pct. af salget af æg i Danmark, er der tale om det hidtil mest markante eksempel på, at detailhandlen går ind og skærer i sortimentet alene på grund af dyrevelfærd. Men midt i dyrevennernes generelle jubel over udviklingen har der også lydt enkelte kritiske røster om, at supermarkederne går for vidt, når de på den måde leger etiske dommere på for-

brugernes vegne. Flemming Birch kalder kritikken ”en super interessant debat” og trækker paralleller til reaktionen på, at REMA1000 sidste år satte prisen på en liter konventionel mælk op med 50 øre, fordi mælkebønderne var presset i knæ af supermarkedernes priskrig på mælk og desperat havde brug for pengene. – Mens Rema sagde, at de ville give penge tilbage til mælkebønderne, gik Fakta ind og sagde: ”Vi sælger stadig mælk til 4,50 kr. literen. Men lige ved siden af står den dyre fra Thise, så hvis

”Forbrugernes adfærd bliver mere og mere ansvarlig, og de vil i dén grad foretage flere etiske valg i fremtiden. ” Kirsten Poulsen, Firstmove 12

folk vil give noget tilbage Flere brancher til mælkelægger vægt på bønderne, dyrevelfærd. Læs kan de artiklen ”Har dit bælte haft et godt tage den.” liv?” på www.dyreResultatet nesbeskyttelse.dk var, at Rema blev voldsomt populære blandt deres kunder, mens Fakta blev voldsomt upopulære blandt kunderne. For det at sige, at du får selv valget ude på hylden, det er det samme som at sige: Vi er som kæde ligeglade. Og det vil vi forbrugere ikke have. Vi vil have butikker, som har værdier, og som viser dem ude i butikkerne, siger Flemming Birch. – Pointen er, at du er nødt til at gå ind og træffe nogle valg på forbrugernes vegne ude på hylderne, hvis du vil signalere værdier. Vi vil faktisk gerne have, at man engagerer sig som kæde. Men hvis der

Ansvarlighed | TEMA

TOP 5

– disse ting forbinder danskerne med god dyrevelfærd 1. 2. 3. 4. 5.

Dyrene skal have plads til at udfolde sig naturligt Dyrene skal have et lavt medicinforbrug Dyrene skal være hos deres moder i længst mulig tid Dyrene skal have lav forekomst af sår og/eller skader Dyrene skal have lav forekomst af sygdomme

Kilde: COOP 2013

ikke er overensstemmelse mellem dine værdier og dit sortiment, er du en hykler. Det er første gang, jeg kan huske, at en dagligvarekæde i Danmark har fået ros for at sætte priserne op. Det viser altså et værdiskred – i hvert fald hos en del af kunderne. Trend eller ny virkelighed Det store spørgsmål er, om supermarkedernes fokus på dyrevelfærd er kommet for at blive, eller om der er tale om en forbigående trend. Flemming Birch vurderer, at det første er tilfældet. – I dag gælder det for dagligvarekæderne om at stå for noget. Der er noget højere værdimæssigt på spil, og i de værdier indgår dyrevelfærd. Vi forbrugere vil i stigende grad handle med butikker, som har værdier, der harmonerer med vores egne. Det gælder ikke alle forbrugere, for der er også nogle, der er totalt ligeglade. Men dem vil vi ikke se flere af i fremtiden. Vi vil se flere af dem, der har en holdning, og færre af dem der er ligeglade. Fremtidsforsker Kirsten Poulsen er direktør i virksomheden Firstmove, der beskæftiger sig med fremtidens forbrugeradfærd. Hendes analyser viser, at dyrevelfærd ikke blot er et højt prioriteret område hos forbrugerne i dag – det vil også spille en stadigt større rolle i fremtiden. – Forbrugernes adfærd bliver mere og mere ansvarlig, og de vil i dén grad foretage flere etiske valg i fremtiden. Og det er ikke sådan, at du bare er ansvarlig

nogle år, og så pludselig er du det ikke mere. Tværtimod får ansvarligheden hele tiden nye fortolkninger og temaer under sig – madspild, miljøbevidsthed og dyrevelfærd er eksempler på det, siger hun. – Dyrevelfærden sniger sig ind og præger flere og flere måltider. Folk vil i højere grad spise dyrevelfærd, selv om det ikke er sikkert, de gør det i hvert måltid eller på samtlige kødprodukter. Men de vil begynde at træffe de valg, og samtidig vil de stille og roligt begynde at spise mindre kød. Ligesom vi vil se flere og flere vegetarer og veganere, siger hun. Masser af plads til ansvar Der findes et ord for den nye forbrugeradfærd, fortæller Kirsten Poulsen: bestainable. Dannet af de engelske ord for ”at være” og ”bæredygtig” er bestainableadfærden udtryk for, at forbrugerne i endnu højere grad end tidligere træffer bæredygtige valg. – Vi er begyndt at se nye mønstre hos den gruppe af forbrugere, der er med til at skabe nye adfærdsmønstre. Omtanken for dyrevelfærd bliver her taget et niveau op og betyder, at hvis landmænd, avlere, fødevareproducenter og så videre ikke retter ind i forhold til at opretholde en høj levestandard for dyrene, så vil det nye adfærdsmønster få forbrugerne til at skære drastisk ned på kødforbruget eller helt stoppe det, siger hun. – Vi kan se, at jo mere ansvarligt forbrugerne tænker, jo mere ansvarlighed kan de også rumme.

Din guide til god dyrevelfærd Synes du, køledisken er lidt af en jungle, når du spejder efter den gode dyrevelfærd? Du kan altid finde hjælp i Dyrenes Beskyttelses forbrugerguider på www.dyrenesbeskyttelse.dk/guider. P.t. findes der guider til æg, and, kylling og svinekød.

Dyrenes Beskyttelses mærke breder sig

I takt med at detailbranchen har fået øjnene op for værdien i dyrevelfærd, er mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” blevet mere og mere populært. For få år siden fandtes det kun på pakker med fersk okse- og svinekød. I dag findes der også æg, mejeriprodukter, kyllinger, ænder, pålæg og færdigretter med foreningens mærke. Et stigende antal producenter er simpelthen begyndt at lave varer med bedre dyrevelfærd, så de kan få lov til at skrive ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” på deres varer.

Bye bye buræg: historisk sejr for ægtivisterne Efter mange års kamp fra Dyrenes Beskyttelses side er der endelig kommet et historisk gennembrud i kampen mod buræg. Alle større supermarkedskæder har i år meldt ud, at de udfaser buræg senest i 2020 – nogle allerede før TEKST | CLAUS NIELSEN

den forgangne sommer har kampen mod buræg rundet en milepæl af de helt store. COOP, Dansk Supermarked, Lidl, Aldi, Rema1000 og senest Dagrofa har i 2016 aktivt taget stilling i kampen mod buræg. Om fire år kan du ikke længere finde buræg i nogen danske supermarkeder – og dermed er et måske afgørende slag vundet i Dyrenes Beskyttelses 36 år lange kamp mod brugen af burhøns. En udvikling, som i høj grad er sparket i gang og båret frem af Dyrenes Beskyttelses ægtivistkampagne, som gik i luften i 2014.

Forbrugerne sætter dagsordenen Niels Kornum, der er lektor på Institut for Afsætningsøkonomi på Copenhagen Business School, forklarer, at detailhandlens reaktion hænger tæt sammen med udviklingen hos forbrugerne: – Dyrevelfærd spiller sammen med miljøhensyn og sundhed en større rolle for forbrugerne, når de vælger fødevarer. De danske supermarkedskæder kan godt se dette og prøver at være på forkant med udviklingen. Vi har nu nået et tipping point. Når først de store kæder går ud og tager aktivt stilling, så er de andre nødt til at følge med for ikke at blive hægtet

af udviklingen. Dette kommer vi helt sikkert til at se mere af i fremtiden, og fortsætter denne trend, er der ikke megen plads til buræg på det danske marked, siger han. I brancheforeningen Danske Æg, som repræsenterer de danske ægproducenter, forholder man sig til udviklingen og ser i fremtiden gerne et større samarbejde mellem detailhandel, Dyrenes Beskyttelse og ægproducenterne. – Med fokus på udfasningen af også de skjulte buræg bliver det et meget lille marked for buræg, og der kommer kun til at være lidt tilbage i Danmark. Ser vi

1979

1980

1993

2012

2013

Danmark lovliggør burhøns efter stigende konkurrence fra udenlandske producenter. Indtil da har det været ulovligt at holde høns i bur i Danmark.

Dyrenes Beskyttelse starter sine første kampagner mod burhøns.

Dyrenes Beskyttelse lancerer kampagne mod buræg, som efter massiv offentlig omtale og diskussion leder til en debat om burhøns i Folketinget.

• Produktionen af buræg i Danmark når sit højdepunkt. 6 ud af 10 æg kommer fra burhøns.

• Maj: Dyrenes Beskyttelse lancerer Ægtivist-kampagnen med det formål at få butikker og fødevareproducenter til at droppe buræg.

• Januar: EU indfører forbud mod at holde høns i de traditionelle små bure. Alle høns skal nu have lidt større såkaldte berigede bure.

• Maj: Toms beslutter at droppe buræg i deres chokoladebarer. Toms koncerndirektør, Jesper Møller, kåres senere som Årets Dyreven 2013 for denne beslutning. • Juli: Ægbranchen vælger at stoppe med at klippe næbspidsen af burhøns. • August: Kvickly fjerner buræg fra sortimentet.

Ansvarlighed | TEMA

på fremtiden for dansk ægproduktion, så er der potentiale for, at vi arbejder mere sammen og definerer, hvad dyrevelfærd er i fællesskab. Dyrevelfærd er helt øverst på vores dagsorden sammen med fødevaresikkerhed, ressourceforbrug og klimapåvirkning, siger Jørgen Nyberg Larsen, sektorchef for Danske Æg. Der er stadig en kamp at kæmpe I Dyrenes Beskyttelse glæder direktør Britta Riis sig over den seneste udvikling

og ser samtidig muligheder i et tættere samarbejde mellem alle parter. – Dyrenes Beskyttelse er stolte af, at størstedelen af den danske detailhandel har udvist initiativ i kampen mod buræg. Udfasningen af buræg er, uanset hvordan man vender og drejer det, en sejr for dyrevelfærden, fordi dyr ikke hører til i små bure, siger Britta Riis. – Vi har vundet en vigtig sejr, men kampen er ikke ovre endnu. Der bliver stadig produceret buræg i Danmark, og vi bru-

ger stadig danske og importerede buræg i produktionen af fødevarer. Derfor bliver næste mål at overbevise fødevareproducenterne om kun at bruge æg produceret med god dyrevelfærd. Men også kantiner, hoteller og restauranter bør gå væk fra buræg. I Dyrenes Beskyttelse går vi konstruktivt ind i kampen og bruger vores ekspertise til at vejlede dem, der vil være på forkant med udviklingen.

2014

2015

2016

• Maj: Ægtivist-kampagnen sætter fokus på de skjulte buræg, dvs. de buræg som indgår som ingrediens i færdigproducerede fødevarer.

November: Lidl stopper salg af buræg i Danmark. Lidl vil også afskaffe de såkaldte skjulte buræg.

• Januar: Nemlig.com fjerner buræg fra sortimentet.

• Maj: Arla dropper brugen af buræg i deres koldskål. • August: Irma beslutter at udfase buræg som ingrediens i egne varemærker inden udgangen af 2015 – kæden droppede allerede hele buræg i 1994. • 2014/2015: Flere detailkæder stopper med at afvikle priskampagner på buræg.

• Marts: COOP annoncerer udfasning af buræg i alle butikker frem mod 2020. 70% af de skjulte buræg i egne varer vil være udfaset i 2020. • Juni: Dansk Supermarked Group annoncerer stop for salg af buræg i alle deres butikker, herunder Føtex, Bilka og Netto, senest ved udgangen af 2017. Ambitionen er også at udfase de såkaldt skjulte buræg fra egen produktion og egne varemærker senest inden udgangen af 2019. • August: Aldi, Rema1000 og Dagrofa (Meny, SPAR, Min Købmand og Kiwi) melder alle ud, at de udfaser buræg fra deres butikker. Også de skjulte buræg i egne varer bliver udfaset over en årrække. Dermed har alle store butikskæder i Danmark besluttet at droppe salget af buræg.

TEMA | Ansvarlighed

Rekordstor aftale om mere dyrevelfærd i supermarkedet Dansk Supermarked og Dyrenes Beskyttelse har indgået en samarbejdsaftale, som er det største initiativ for dyrevelfærd i dansk detailhandel nogensinde. Målet er, at Netto, Føtex og Bilka i 2020 skal omsætte for en halv milliard kroner flere dyrevelfærdsprodukter end i dag. Dyrevennen har talt med Dansk Supermarkeds CSR-chef, Helene Regnell TEKST | Lars Madsen FOTO | DANSK SUPERMARKED

vorfor lægger Dansk Supermarked store planer om at sælge mere dyrevelfærd? – På ugebasis har vi måske 9-10 millioner kunder gennem vores forretninger. Derfor er det rigtig vigtigt for os at have fingeren på pulsen i forhold til, hvad kunderne efterspørger, og vi er i kontakt med tusindvis af kunder hver eneste uge for at holde øje med trends. For nogle år siden begyndte der at dukke signaler op omkring dyrevelfærd, og dem har vi fulgt nøje og kunnet se vokse i forbrugernes bevidsthed. Lige præcis på det her område er det så ekstra vigtigt at være på forkant, fordi det tager tid at få skabt de varer, kunderne efterspørger. I prøver aktivt at få øget antallet af producenter i Danmark og afholdt i juni en konference om, hvordan producenter kan omlægge til mere dyrevelfærd. Hvad er det for forventninger, I har til efterspørgslen på dyrevelfærd i fremtiden? – Dyrevelfærd er ikke en døgnflue. Vi ser det som en stærk trend, der virkelig vokser. Det er også derfor, vi går ud og taler om det på den her måde. Vi kan se, hvordan efterspørgslen på økologi har udviklet sig over de seneste 10-15 år, og jeg kan ikke forestille mig andet, end at dyrevelfærd vil have en lignende udvikling.

Hvorfor har I lavet en aftale med Dyrenes Beskyttelse? – Når vi bevæger os ud i områder, hvor vi ikke er eksperter, forsøger vi at lave partnerskaber med nogen, som faktisk ved noget om sagen. Ud CSR-chef Helene Regnell fra Dansk Supermarked ser rigtig over den knowgod fornuft i at samarbejde med Dyrenes Beskyttelse. how, Dyrenes Beskyttelse besidder, har I også en stærk forbindelse til Og hvordan kan det helt konkret en hel del producenter i både Danmark komme til udtryk? og i udlandet. De kan blive af stor betyd– Vi har et ansvar for at tydeliggøre dyrening, når vi skal finde de gode produkter, velfærd i supermarkederne og i tilbudssom skal hjælpe os med at opfylde den aviserne, og der skal lanceres nye varer ambitiøse målsætning om at sælge dyremed kommunikation på emballagen, så velfærdsprodukter for en halv milliard vi kan skabe mere opmærksomhed omved udgangen af 2020. kring dyrevelfærd. Den nye mælkeserie fra Løgismose (forhandles i Netto, red.) Hvad skal der til for at nå målet? er et super godt eksempel på helt lav– Det bliver ikke nået ved business as praktisk kommunikation i både tilbudsusual, men ved at vi tør indgå nye typer aviser og på varen. Nye varer som disse, aftaler og lave nye tiltag. Der skal nye der er udviklet med en partner – i dette producenter til og måske også import, tilfælde Løgismose – vil vi se mange for det er ikke sikkert, det danske marflere af. ked kan levere den mængde, vi taler om her. Samtidig skal vi være med til at skubbe på efterspørgslen.

Flere gode kyllinger |

Dyrenes Beskyttelse vil have endnu flere gode kyllinger – støt os med din underskrift på www.dyrenesbeskyttelse.dk/ dengodekylling.

Langt flere slagtekyllinger skal have et godt liv som de økologiske kyllinger her, der stammer fra producenten Sødam.

1 million nye velfærdskyllinger i Danmark Dyrenes Beskyttelse og Rokkedahl Kylling har indgået aftale om, at Rokkedahl skal producere en million velfærdskyllinger om året og etablere et nyt kyllingeslagteri, der forbedrer dyrevelfærden på flere punkter TEKST | Lars Madsen FOTO | ARKIV/POUL MADSEN

million økologiske og fritgående kyllinger skal have en god, langsom opvækst og en mere skånsom afslutning på livet i form af kort transporttid og mere nænsom bedøvelse på slagteriet. Sådan bliver det årlige udkomme af en aftale mellem Dyrenes Beskyttelse og den nordjyske kyllingeproducent Rokkedahl Kylling. Hidtil har Rokkedahl produceret cirka 10 millioner konventionelle kyllinger om året, men det antal bliver nu kraftigt reduceret, fortæller Anders Laursen, adm. direktør i Rokkedahl Kylling. – Vi har bygget en stor, ny stald med besøgscenter, og så omlægger vi andre stalde, som har det fornødne udeareal. Vi lægger cirka halvdelen af vores nuværende produktion om til økologiske kyllinger og fritgående kyllinger, siger han. Langt mindre stress Rokkedahl Kylling er netop nu i færd med at opføre et helt nyt kyllingeslag-

teri, hvor en mere skånsom bedøvelsesmetode ifølge Anders Laursen vil gøre den sidste rejse betydeligt mindre stressende for kyllingerne. – På slagterierne bliver kyllinger normalt hængt levende op i benene, og så bliver de bedøvet ved at få hovedet ført gennem et strømførende bad, inden de slagtes. Vi investerer i at kunne bedøve med CO2 i stedet for: Kyllingerne bliver siddende i de kasser, de kommer i fra stalden, og så kommer kasserne på et bånd og bliver sænket ned i en gaspit, hvor dyrene lige så roligt bedøves, siger han. – Derudover har vi ekstremt kort transporttid. Den stald, der ligger længst fra vores nye slagteri, ligger 25 minutter derfra.

renes Beskyttelse”. Ifølge samarbejdsaftalen skal Dyrenes Beskyttelse desuden bidrage med faglig ekspertise i bestræbelserne på at gøre kyllingernes velfærd endnu bedre. – Vi har aftalt med Dyrenes Beskyttelse at lave en række forsøg omkring dyrevelfærd. Det kunne for eksempel handle om at undersøge, hvor store udearealer skal være, for at dyrene reelt bruger dem. Sådan er der en række regler og krav, vi gerne vil kigge på sammen, så det giver bedst mening for dyrevelfærden, forklarer Anders Laursen. – Herudover har vi selvfølgelig også en kommerciel interesse i samarbejdet: Det giver god mening for os at få mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”. Det er et mærke, forbrugerne vælger til på.

Attraktivt mærke Kyllingerne skal allerede fra begyndelsen opdrættes under så gode forhold, at de kan bære mærket ”Anbefalet af Dy-

Rokkedahl Kylling forventer, at den nye produktion og slagteriet er klar i begyndelsen af 2017.

Lille hund spiller stor rolle

Efter et ophold på Nordjyllands Internat har den dansk-svenske gårdhund Ib i dag fået et nyt hjem på det nærliggende Birkelse Plejecenter. Her trisser den klejne hund frit rundt blandt stedets 22 beboere og lader sig gavmildt klappe og kæle med. Ifølge plejehjemmets forstander giver Ib både beboerne fysisk velvære og noget at tale om – og så sørger han for lidt ekstra liv i en tilværelse, hvor dagene kan ligne hinanden, og udfoldelserne er begrænsede. Dyrevennen har været på besøg i Ibs nye hjem TEKST | Lars Madsen FOTO | Poul Madsen

SeniortilvĂŚrelse |

”Jeg er meget, meget glad for ham. Det tror jeg, alle er.”

Oda Mogensen, beboer på Birkelse Plejecenter

Når beboerne samles til den daglige morgenkaffe 9.30, tager Ib sig gerne en skraber i nærheden. Sådan reagerer han ofte, når de ældre er forsamlet – som en hyrdehund, der slapper af, når den har styr på flokken. Denne formiddag foretrækker han dog at hoppe op på 94-årige Oda Mogensens skød. – Han er meget kælen. Han hopper også tit op i sengen til mig og lægger sig helt tæt ind mod mig, fortæller en storsmilende Oda, mens hun aer Ib. – Jeg er meget, meget glad for ham. Det tror jeg, alle er.

Ib er vant til ældre mennesker og blev i sin tid indleveret på Nordjyllands Internat, fordi hans ejere, et ældre ægtepar, døde med kort tids mellemrum. På Birkelse Plejecenter er det åbenlyst, at han trives blandt de ældre, for selv om han har sine egne heller, hvor han kan trække sig tilbage og slappe af, opsøger han oftest beboernes eller personalets selskab. Nogle nætter vælger han endda at sove i en beboers seng, men ofte hænger han ud med nattevagten, og han kan godt pibe lidt, når klokken bliver 7 om morgenen, og nattevagten stempler ud.

Seniortilværelse |

Ib er på farten meget af tiden. Han opsøger beboerne på deres værelser eller på fællesarealerne, kigger ind til personalet i vagtstuen og afpatruljerer institutionens store linoleumsflader. Kun en

enkelt beboer er ikke glad for hunde, så ham går Ib ikke ind til. For de andre er han et meget stort aktiv, vurderer forstander Karin Nielsen.

– Ibs tilstedeværelse gør, at beboerne har noget at glæde sig over og hygge sig med. På et plejehjem bliver mange kun rørt ved professionelt. Nu er der en, man kan nusse med – og det betyder meget.

Kun et par gange har >> Ib forladt matriklen på egen hånd. En af gangene var han ubemærket fulgt efter en beboer ned i Dagli’ Brugsen. Her blev den ældre dame spurgt af personalet, om det var plejehjemshunden, hun havde taget med sig. – Nej, svarede damen efter at have studeret hunden lidt, det var det ikke. Sådan mente hun ikke, Ib så ud. Ved hjælp af navneskiltet blev sagen dog hurtigt opklaret og Ib returneret til plejehjemmet.

Se vores video med Ib på

www.dyrenesbeskyttelse.dk/ib

Forstander Karin Nielsen blandt beboerne ved den fælles morgenkaffe. Det var Karin, der en aften i maj fik øje på Ib – via en opdatering på Facebook fra Nordjyllands Internat. Her stod blandt andet, at Ib var vant til at være hos ældre mennesker, og at han var syv år gammel – en passende alder for en plejehjemshund, tænkte Karin, som straks

tog kontakt til internatet. Det har vist sig at være det helt rette match for begge parter: Ib faldt hurtigt til på Birkelse Plejecenter, og i dag er han en uadskillelig bestanddel af beboernes hverdag. – Hvis der ikke er nogen, der har set Ib i 10 minutter, så begynder man at snakke om, hvor Ib mon er henne, siger Karin.

– Jeg ved også, at nogle af de pårørende bruger Ib i samtalen, når de er på besøg. Nogle af vores beboere har jo svært ved at huske, men Ib kan man altid tale om. Der er også nogle, hvis oldebørn synes, det kan være lidt kedelig at komme her. Nu synes de, det er meget sjovere. På den måde bliver Ib en døråbner for mange ting.

Forstander Karin Nielsen på tur ad Birkelses fortove med Ib, som bliver luftet et par gange om dagen. Herudover går han ofte selv ud og tisser i plejehjemmets have, og nogle gange bliver han også ude i længere tid, men han finder selv ind igen. Får han forvildet sig hele vejen rundt om plejehjemmet, venter han tålmodigt på, at nogen lukker ham ind ad hovedindgangen. >>

Seniortilværelse | Peder Tang Lydersen ser meget dårligt, >> men Ib har hans fulde opmærksomhed. Peder var med plejehjemmets minibus ude at hente Ib på internatet, og da hunden på vejen tilbage peb i sin transportkasse i midtergangen, gik 84-årige Peder på knæ og fiskede ham ud. Resten af turen sad Ib på skødet, og det gør han også ofte nu, hvor han hjemmevant er hoppet op, og Peder fornøjet konstaterer: – Så er Ib i stilling. Peder er blandt de beboere, som havde udtrykt ønske om, at plejehjemmet skulle have hund. Tidligere har man haft katte, men for Peder, der i mange år selv har holdt finker, undulater og kanariefugle, var kattene ikke lige sagen. – De tog fugle ude i haven. Det var jeg ikke stolt af, konstaterer han. – Men hunde har jeg altid godt kunnet lide. Ib og mig, vi tilbringer mange timer sammen. Her til morgen sad jeg for eksempel og hørte pressens radioavis. Så kom Ib dappende ind. Han er en rigtig lille kælepot.

Sådan hjælper kontakt med dyr En lang række videnskabelige studier har påvist, at ældre kan få gavn af kontakt med dyr – også ud over de rent fysiske fordele, man eksempelvis får af at lufte hunden dagligt. Interaktion med dyr kan blandt andet betyde, at pulsen sænkes, og blodtrykket falder, niveauet af stresshormonet kortisol daler, og niveauet af seratonin øges, hvilket giver en følelse af velvære. Kontakten kan også udløse en øget koncentration af hormonet oxytocin i kroppen. Oxytocin er blandt andet kendt for at blive udløst af positiv fysisk kontakt med ens partner og børn og af positiv berøring på huden. Jævnlig kontakt med et kæledyr kan desuden modvirke følelsen af ensomhed. Ældre har en mere åben livsindstilling, hvis de har dyr, og de er mindre tilbøjelige til at fokusere på de helbredsmæssige skavanker, der måtte plage dem.

Jørgen Toft Christensen i samtale med Britta Riis fra Dyrenes Beskyttelse under denne sommers Folkemøde på Bornholm.

Tusinder af bornholmske dyr slipper for lange dyretransporter En lokal ildsjæl med sans for ypperlige pølser er med hjælp fra blandt andre Dyrenes Beskyttelse i færd med at bygge et slagteri, der vil øge dyrevelfærden markant for bornholmske landbrugsdyr. Fremover vil mange dyr slippe for at skulle på en lang transport med lastbil og færge, når de skal slagtes TEKST | Lars Madsen FOTO | Thomas Degner-Vernal

Bornholm |

n lørdag formiddag i juni satte Dyrenes Beskyttelses direktør, Britta Riis, sig ind i en rød gravko på det østlige Bornholm og tog de første, officielle spadestik til et nyt slagtehus på Hallegaard. Slagtehuset skal afhjælpe et dyrevelfærdsproblem, som bornholmske øko- og frilandsbesætninger lider under: Efter at dyrene har haft et godt liv med adgang til det fri, er det nødvendigt at sende dem til fastlandet for at blive slagtet. En lang og stressende tur med både bil og færge, som slet ikke er i tråd med de idealer, dyrene ellers er blevet opdrættet ud fra. Det vil der ifølge Hallegaard-ejer Jørgen Toft Christensen snart blive ændret på for rigtig mange dyrs vedkommende. – Hvis vi ikke løber ind i større forsinkelser, så regner jeg med, at vi kan slagte på Bornholm fra oktober eller november, siger han til Dyrevennen. Forrang til Velfærdsdelikatesser Jørgen Toft Christensen er sideløbende med slagtehusprojektet blevet optaget i ordningen Velfærdsdelikatesser, hvor dyr opdrættes så naturligt som muligt og med dyrevelfærden i højsædet. Han opdrætter kødkvæg, får og sortbrogede grise og tænker på at udvide med gæs, slagtekyllinger og æglæggende høns – og det kommende slagtehus skal først og fremmest bruges til netop Velfærdsdelikatesser. En håndfuld producenter er allerede i gang på øen, og flere er på vej. – Vi har ikke kapacitet til at tage alle frilandsdyr på Bornholm, så vi har simpelthen lavet en prioritering for slagtehuset, siger han. – Dyr fra Velfærdsdelikatesser har altid førsteret. Så kommer dyr fra økologiske producenter, og så frilandsproducenter. Vi kan ikke tage alt, men Velfærdsdelikatesserne kan vi altid tage, og derudover regner jeg med, at vi har kapacitet til at

Dyrenes Beskyttelses direktør tog de første ”spadestik” til det slagtehus, der fremover vil skåne mange bornholmske produktionsdyr for at blive sendt ud på en lang dyretransport.

slagte de dyr, der skal bruges her på øen. Jørgen Toft Christensen forventer, at slagtehuset vil betyde flere små opdræt med god dyrevelfærd rundt om på Bornholm. Siden Håndværksslagteren i Aakirkeby lukkede i 2009, har de små opdrættere måttet sende deres dyr til slagtning på Sjælland, hvilket har fået flere til at droppe dyrene. – Nogle af dem vil starte op igen, når de kan få slagtet på Bornholm. Jeg har talt med flere, siger Jørgen Toft Christensen. Bilejere fik et opkald Hallegaard er i forvejen kendt langt ud over Danmarks grænser for sin produktion af højkvalitetspølser, der ofte er baseret på gamle, lokale opskrifter. I højsæsonen er det ikke ualmindeligt med flere hundrede kunder på en enkelt dag i gårdbutikken, og stedets popularitet har været med til at sikre økonomien bag det nye slagtehus. – Jeg ringede simpelthen rundt til dem af mine kunder, der har de største biler, siger Jørgen Toft Christensen med et

glimt i stemmen. – Fire-fem af dem er endt med at investere i slagtehuset, og de er meget begejstrede for idéen. Herudover har nogle af øens bedste restauranter skudt penge i projektet, Dyrenes Beskyttelse har via Velfærdsdelikatesser bidraget med midler, og flere fonde er inde over. Velfærdsdelikatesser har blandt andet bistået med fondsansøgningerne, og Jørgen Toft Christensen glæder sig meget over den hjælp, han har fået. – Det har gjort en forskel at have så stor en organisation som Dyrenes Beskyttelse i ryggen, siger han og fortæller, at det for ham giver rigtig god mening, at netop Dyrenes Beskyttelses direktør satte sig ind i gravkoen og tog hul på fundamentet til det nye slagtehus: – For mig var det fuldstændig naturligt, at Britta skulle tage det første spadestik, siger han. – Uden Dyrenes Beskyttelse tror jeg simpelthen ikke, slagtehuset var blevet til noget.

Hallegaard Slagtehus

STOP for lange dyretransporter

Slagtehuset er en prototype, der skal bruges til at oprette tilsvarende slagtehuse med høj dyrevelfærd og god kødkvalitet i andre landsdele. Målet er en god afslutning på et godt liv for eksempelvis dyr produceret efter kravene om dyrevelfærd, økologi og bæredygtighed under Velfærdsdelikatesser-konceptet. Slagtehuset opføres som en bygning med lavt energiforbrug og bæredygtige materialer.

Det er ikke kun på Bornholm, at dyretransporter er et problem. Hvert år sendes mange millioner dyr i Europa ud på over otte timer lange dyretransporter – det vil Dyrenes Beskyttelse have sat en stopper for. Du kan hjælpe dyrene med en underskrift på www.stoplangedyretransporter.dk – tusind tak for din hjælp!

I aktion for dyrene tak for hjælpen Uden din støtte kunne vi ikke hjælpe disse dyr og mange andre ...

Sms DYR til 1277 – så støtter du dyr i nød med 100 kr .

Fiskehejre med hovedet nedad

Det koster 100 kr. +

alm. sms-takst

TEKST | Lars Madsen FOTO | Pia Kjærskov/Silkeborg Vildtplejestation, Sanne Christensen/Mern Vildtplejestation og Våbensted Vildtplejestation

I løbet af sommeren får Mern Vildtplejestatio n med omtrent en uges mellemrum indleveret to unge fiskehejrer. Den ene er fundet tynd og afkræftet, den anden fundet hængende i et træ ved en fiskepark med hovedet nedad – viklet ind i fiskeline. Var den ikke blevet opdaget i tide, havde den ikke klaret det, og at dømm e fra dens stand , havde den hængt der lidt tid. Begg e ungfugle kommer sig fint på vildtplejestationen, men skal dog have lidt mere sul på kroppen, inden de kan genu dsættes.

Skovmårunger mistede mor

Natugle på vippen

Våbensted Vildtplejestation får i begyndelse af juni en voksen natugle ind fra Nykøbing Falster Dyrehospital, hvor den er indleveret efter at være blevet fundet på en vej. Uglen er meget passiv og stærkt dehydreret, og selv om den ingen brud har, tvivler vildtplejeren på dens chancer. Den er så svag, at hvis man lægger den på siden, bliver den bare liggende, indtil man rejser den igen. Efter tre dage begynder den så småt at spise selv, og snart kan den også flyve lidt og sidde på en gren. Herfra går det støt fremad , og cirka tre uger senere er uglen klar til at blive genudsat. På billedet er den dehydrerede natugle i færd med at få væskebehandling.

Tre skovmårunger bliver sidst i juni set i vejkanten ved en skov, hvor deres mor er blevet trafikdræbt, og de sultne unger er begyndt at spise af hende. En dyreredder får indfanget to af ungerne, mens den tredje ikke er sådan at få fat på. Der bliver stillet en fælde op, og næste dag er ungen gået i den. Hele kuldet bliver bragt til Silkeborg Vildtplejestation, hvor ungerne fodres op. Vildtplejeren skønner skovmårungerne til at være fra april, og de skal derfor blive under vildtplejestationens vinger indtil omtrent september, hvor de normalt kan leve på egen hånd. I løbet af sommeren bliver de blødt udsluset på vildtplejestationens hjortefold, hvor de fodres, indtil de kan klare sig selv.

Hjælp til dyrene |

Rørhøg i fantastisk udvikling

unge sig efter Se godt på billederne: Så hurtigt og fint udviklede en rørhøge billede er første det På n. jestatio Vildtple at være kommet i pleje på Mern e, søskend død en af siden ved bejde ungen, som er fundet under markar Høgen gram. 24 blot den vejer Her nen. netop bragt ind på vildtplejestatio hurtigt . bliver nænsomt fodret op af vildtplejeren og udvikler sig meget gram, 424 på op t komme senere uger to På det midterste billede er den med æder den og idser, vingesp og hale på fjerene begynder at titte frem ungen vejer pleje i måned en efter rkning glubende appetit . Ved ringmæ blive støtte769 gram (tredje billede). Når rørhøgen genudsættes, vil den holder op den Når jage. at lærer den mens fodret ved vildtplejestationen, en. fodring jeren vildtple er indstill med at tage af den tilbudte mad,

Støt Dyrenes Beskyttelse på en ny måde Download DoGood app til din iPhone. Sælg dine brugte ting og doner hele beløbet til Dyrenes Beskyttelse. Du får automatisk skattefradrag for din donation.

| Tips til dine dyr Hundeansvarlig Mie Munck fra Roskilde Internat fortæller i ny video, hvordan den gode gåtur med hunden kan spille en vigtig rolle i hendes arbejde med bange eller stressede hunde.

Se Mie Munck guide til den gode luftetur i videoen på www.dyrenesbeskyttelse.dk/ tipstildyr

Tid og tilstedeværelse er kernen i den gode luftetur. Lad mobilen blive hjemme, hvis du kan – din hund vil elske dig for det.

Lad hunden snuse, så meget den lyster. Gåturen er dens daglige frikvarter. Får den lov til at folde sig ud, har du en god chance for at få en dejligt rolig og velstimuleret hund med hjem igen.

God tur med hunden En gåtur er ikke per automatik en god tur, når det handler om hundeluftning. Som hundeejer må man investere tid og nærvær på turen, hvis den skal blive udbytterig for både hund og ejer TEKST & FOTO | Lars Madsen

ufteturene er noget af det mest grundlæggende ved at have hund, men har du nogensinde overvejet, om du går med hunden på den mest hensigtsmæssige måde? I gadebilledet er det langtfra noget særsyn, at folk har deres opmærksomhed begravet et helt andet sted – ofte i mobilen – mens de trækker Trofast en tur ned ad vejen. Hunden får ganske vist sin daglige motion på den måde, men som ejer går man glip af noget helt essentielt, hvis man ikke er ordentligt til stede på lufteturen, mener internatleder Lene Frahm fra Fyns Internat: – Hvis ejer er optaget af at læse beskeder,

være på Facebook eller tale i mobilen, ænser man ikke, at hunden måske stopper, fordi der er en særligt fantastisk duft – eller fordi den skal lade vandet. Man ænser måske ikke den frivillige kontakt, hunden tilbyder. Det er super ærgerligt, for netop dagens gåture er kvalitetstid for hunden og kan i høj grad også være det for dig, hvis du vel at mærke lader mobilen blive hjemme. Vigtig funktion på internaterne Hundeansvarlig Mie Munck fra Roskilde Internat er enig med Lene Frahm og fortæller, at netop lufteturene kan spille en stor rolle i hendes arbejde med usikre

eller skræmte hunde på internatet. Bare en enkelt gåtur på hundens præmisser kan lægge grundstenen til det vigtige tillidsforhold mellem hende og hunden. – Jeg oplever, at gåturen styrker mit bånd med internathundene rigtig meget. Det gør, at jeg meget bedre kan arbejde videre med den enkelte hund, siger hun. Lene Frahm mener, man som hundeejer har en forpligtelse til at gøre hundeluftningen til en rigtig god oplevelse: – Hunden skal hele tiden tilpasse sig vores hverdag og rytme og har ikke mange selvvalgte muligheder. Vi skylder den i det mindste at være nærværende på gåturene.

Krydsord |

SYLTETØJET

LUNKNE

TRÆ

FORNEMME

HUSDYRET?

NYTTE

ADELIG PERSON

BUNDT

KENDEORD

FUGLEREDE?

TON DRIKKE VANDLØBET BINDEORD DV5/16 ©ULLA

HUNDETEGN?

ROGN

VANDLØBET

SYD

MODIG FISK?

LØFTE

DOKTOR KAMMERAT OVER

MADDING BEGYNDE

RENLIGT DYR?

DyreX

ET NYT SLAGTEHUS PÅ HALLEGAARD PÅ BORNHOLM BETYDER, AT MANGE BORNHOLMSKE DYR FREMOVER VIL SLIPPE FOR

SMERTEN

STUDERENDE ISLÆNDERE?

PATINA

BINDEORD

SØGT

VÆKST

KUE

KURS

DYRKNING

GRAM

BILMÆRKE

SIDE

SMØRE

SVERIGE

RETNING

BYTTET

FORKORT.

KONSONANT

KALIUM

FLOD

REMMEN

TO ENS

FÅREKLÆDER?

FORKORT

MODERNE

HUSDYR AGTE

5 ANTAL

DYR

FJOLS

ANBEFALET

SOLO

GENI TYVE I SVINEVEDSTALDEN? RØRENDE

GUD

PAKKE VOKAL

VENDE

PÅ MODE

KENDEORD FUGLE

DRIKFÆLDIG FUGL?

ALS

KAMP I LUFTEN?

GERNING

GUD

”Fjerfighter” mulepose Værdi 100 kr.

STRAKS

8 SPANIEN

HVIS NY KATTELOV VEDTAGES, VIL DET GIVE KATTEEJERE

VOKAL TØRRE

URAN

HÆNDE

SKIBSBETEGN. HEDELAG LØB

UNION DØDE FUGLEUNGER?

> Y

DV04/16 ©ULLA

D E

M U

N Ø I

G T

N D

V S

L L

A B S

A P

G O

E R

R G

M S

I A

G K

I N

E G

DyreX vindere nr. 4/2016:

SINDSTILSTAND

TIL INDISK FLOD

Løsningen til DyreX nr. 4/2016.

Vind

STAT TYSKLAND

Mathilde Friisbøl Jensen, Virum Maria Wiuff, Valby B Nielsen, Skødstrup – præmien er på vej!

Løsningen var: Frostskade Skriv kodeordet på et postkort og send det til: Dyrenes Beskyttelse Redaktionen Alhambravej 15 1826 Frederiksberg C Eller på: www. dyrenesbeskyttelse. dk/kryds Senest den: 21. oktober 2016

| Kolofon, Arv & gaver og Nyt fra kredsene

Arv & gaver Protektor Hendes Majestæt Dronningen Præsident Per Jensen Direktør Britta Riis Sekretariat Alhambravej 15 1826 Frederiksberg C www.dyrenesbeskyttelse.dk www.facebook.com/ dyrenesbeskyttelse tlf.: 33 28 70 00 db@dyrenesbeskyttelse.dk Medlemsservice Mandag-torsdag kl. 9-16 og fredag kl. 9-15.30 sidder medlemsservice klar til at tage imod ændringer vedrørende medlemskab. Ring direkte på 33 28 70 25. Eller send en mail til medlem@dyrenesbeskyttelse.dk Kontingent Alm. medlem: 275 kr. om året Folkepensionister: 170 kr. om året (husk at oplyse fødselsår)

Ansvarshavende Per Jensen, præsident Redaktør Lars Madsen lma@dyrenesbeskyttelse.dk Layout Pernille Stokholm Oplag 57.338 Kontrolleret af Tryk Denne tryksag er produceret CO2-neutralt hos KLS PurePrint A/S Næste blad Omdeles i uge 47 2016. Artikler og annoncer i bladet gengiver ikke nødvendigvis foreningens holdning. Eftertryk i uddrag tilladt med kildeangivelse.

Testamentariske gaver er afgørende for, at Dyrenes Beskyttelse fortsat kan forbedre dyrevelfærden i Danmark og yde hjælp til dyr i nød, som ingen andre tager sig af. I 2015 stammede 50 pct. af Dyrenes Beskyttelses indtægter fra testamentariske gaver.

Dyrenes Beskyttelse har med tak modtaget nedenstående beløb i perioden 23. juni til 25. august 2016

Gaver

Else Espelund kr. 3.500, Anette Hansen kr. 2.000, Søren Kristensen kr. 10.000, Mette Nielsen kr. 10.000, Leo Dannemand kr. 3.000, Birgit Aase Michelsen kr. 2.000, Eugen Schmidt kr. 3.000, Hanne Holm Bengtson kr. 5.430, Vibeke Hove Nielsen kr. 2.000, Kurth Johansen kr. 2.500, Ida Bakke Nielsen kr. 8.000.

Legater og fonde

Hulda Kristina Andersen´s fond kr. 4.000, Fonnesbech Sophie F Maag´s legat kr. 7.828, Poch-Steens fond kr. 40.000, Hugo Engmann og hustru Carla Engmanns Fond kr. 76.173.

Nyt fra kredsene Konstitueret som kredsformand

Område København: Gentofte kreds: Jeanette Havemann Larsen, tlf. 26 18 13 10, e-mail jeanettelarsen80@hotmail.com Område Storstrøm: Guldborgsund kreds: Lars-Erik Birch, tlf. 22 40 27 17, e-mail maribobilen@gmail. com Område Vejle: Kolding kreds: Stephanie Gorell, tlf. 20 96 17 01, e-mail gorell89@hotmail.com Vejle kreds: Mia Kristina Sørensen, tlf. 41 12 96 86, e-mail lmsorensen22@gmail.com. Joan van der Wehle-Jensen, tlf. 29 92 10 06, e-mail joan@ haarbolden.dk. Anja Christensen, tlf. 28 35 86 25, e-mail anja_rico@msn.com. Tinna Christensen, tlf. 41 42 91 77, e-mail cooke.kristensen@gmail.com Område Viborg: Skive kreds: Lone I. Pedersen, tlf. 24 85 87 78, e-mail l_istrup@yahoo.dk Medlemmer i de berørte kredse har jf. foreningens vedtægter mulighed for at gøre indsigelse mod nykonstituerede kredsformænd. Indsigelse stiles senest 10. oktober 2016 til db@dyrenesbeskyttelse.dk eller Dyrenes Beskyttelse, Alhambravej 15, 1826 Frb C.

Ophørt som kredsformand

Område Roskilde, Winnie Jørgensen, Lejre kreds. Sheila Rasmussen, Køge kreds. Chresten Thornberg, Køge kreds. Område Storstrøm, Lotte Eskebæk, Guldborgsund kreds. Ebbe Thiesen, Guldborgsund kreds. Jeanne Friis Petersen, Næstved kreds Område Vestsjælland, Anne Bjørnstrup, Holbæk kreds. Diana Vicki Thilgreen, Odsherred kreds. Andre Schmidt, Slagelse kreds. Område Vejle, Bente Selmer, Fredericia kreds. Gunnar Hansen, Kolding kreds. Kristian Uhre Pedersen, Vejle kreds. Område Aarhus, Lillian Illiona Susann Poulsen, Norddjurs-Syddjurs kreds Område Nordjylland, Iben Petersen, Frederikshavn & Læsø kreds.

 Område Vejle, Annette Larsen, Vejle kreds er gået bort

Kredsformand søges

No. 001

KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG

Område København: Vallensbæk, Brøndby, Ishøj, Rødovre, Hedehusene, Herlev og Høje-Tåstrup kredse. Kontakt: Områdeformand Toni Lykke Christiansen, e-mail tonilykke@gmail.com Område Roskilde: Roskilde kreds, gerne bosiddende i Roskilde Midtby. Kontakt: Områdeformand Tobias Holm, tlf. 26 58 13 98 eller e-mail tobaholm@ gmail.com Område Nordsjælland: Helsinge, Helsingør, Vejby,

Boer

Børge Bergh kr. 20.000, Svend Egon Rasmussen kr. 787.469, Poul Verner Skinderhede Nielsen kr. 68.522, Carl Ejner Schau kr. 10.000, Marianne Irene Andersen kr. 100.152, Grethe Malling kr. 50.000, Elise Isidora Galsgaard kr. 645.754, Kaj Erling Bast kr. 302.495, Helge Petersen kr. 105.290, Astrid Jensen kr. 277.001.

Gilleleje, Græsted, Jægerspris og Hornbæk kredse, gerne bosiddende i Helsingør, Græsted og Gilleleje Kontakt: Områdeformand John Stubtoft Nielsen, tlf. 24 63 20 56 eller e-mail dbstubtoft@gmail.com Område Vestsjælland: Slagelse, Korsør, Sorø og Ringsted kredse. Kontakt: Områdeformand Arne Stevns Sørensen, tlf. 59 26 88 76 / 40 26 88 76 Område Storstrøm: Falster og Lolland kredse, gerne bosiddende i Nakskov, Nykøbing Falster, og Sydfalster. Kontakt: Dyrlæge Yvonne Johansen, e-mail yj@dyrenesbeskyttelse.dk Område Fyn: Odense og Svendborg kredse Kontakt: Områdeformand Nils Bursøe, tlf. 40 40 30 28 eller e-mail bursoee6@mail.tele.dk Område Sønderjylland: Kontakt: Områdeformand Bjarne Pedersen, tlf. 21 79 44 42 eller e-mail bjarneuglevej12@gmail.com Område Ribe: Vejen kreds. Kontakt: Områdeformand Jørn Rørvang, tlf. 21 28 20 05 eller e-mail jnrvarde@mail.dk Område Vejle: Fredericia, Børkop/Vejle og Kolding kredse. Kontakt: Områdeformand Leila Andersen, tlf. 25 32 74 85 eller e-mail leilaandersen25@gmail. com Område Aarhus: Randers/Favrskov, Aarhus og Norddjurs-Syddjurs kredse. Kontakt: Områdeformand Mette Tvede Andersen, tlf. 21 74 53 22 eller e-mail ejstruplund@andersen.mail.dk Område Viborg: Skive og Thisted kredse. Kontakt: Områdeformand Anne Marie Pilegaard, tlf. 97 97 77 44 / 23 28 77 44 eller e-mail am.pilegaard@gmail. com Område Ringkøbing: Brande, Struer og Herning kredse. Kontakt: Områdeformand Camilla Vejlby, tlf. 28 12 33 01 eller e-mail camillavejlby86@gmail. com Område Nordjylland: Aalborg, Jammerbugt, Vesthimmerland og Mariagerfjord kredse. Kontakt: Områdeformand Kurt Isaksen, tlf. 98 44 37 70 / 40 14 47 70

Rollen som kredsformand

Hvis du vil være kredsformand, skal du: • have respekt for dyr og nogen viden om dem • være troværdig og have en naturlig myndighed • kunne gøre dig synlig i dit lokalsamfund • evne at bevare overblikket i pressede situationer, være handlekraftig og ikke lade dig styre af følelser • have empati og forståelse for sociale og mentale problemer • kunne kommunikere med alle slags mennesker og fremtræde, så du er velkommen igen • ikke lade dig gå på af, at folk bliver vrede eller sure, når man henvender sig • beherske it på let brugerniveau • have adgang til en bil

Indsats & aktivitet |

Siden sidst TEKST | Lars Madsen GRAFIK | Pernille stokholm

Pr. 1. september 2016 husede Dyrenes Beskyttelses internater:

227 kaniner, marsvin og andre smådyr

1.091

Dyrenes Vagtcentral i juli og august:

1.388

14.385 sager

2.700

udrykninger med dyreambulancen.

sager sendt videre til Dyrenes Beskyttelses kredsformænd

5000

4.000 hunde

katte

Dyrenes Vagtcentral havde i juli og august flest sager om:

3.000

I juli og august har Dyrenes Beskyttelses internater fundet nye hjem til:

2.000

hunde

798

162

katte

kaniner, marsvin og andre smådyr

1.000

un H

kl .

Fa u

)

t ild ev rt jo

kl .

I medierne

Ka tte

sv g an le er )

At buræg er på vej ud af de danske supermarkeder, blev omtalt i stort set alle danske medier. Blandt andet i Nordjyske, som dette billede er sakset fra.

Som sædvanlig blev Dyrenes > Beskyttelses internater i løbet af sommeren overbelagt med katte og killinger. En svær og frustrerende situation, som en lang række medier berettede om.

I DR Ramasjang-programmet Vilde Venner hjælper biolog Michael Carlsen fra Dyrenes Beskyttelse børn med at redde dyr. I et af programmerne må en krage aflives, da den har beskadiget vingen og mistet det ene ben. Selveste Time Magazine roste efterfølgende episoden for den fine håndtering af et svært og følsomt emne.

Giv årets julegave, der skaber glæde hele året Glæd en dyreven og giv et års medlemskab af Dyrenes Beskyttelse i julegave Julen nærmer sig, og det er tid til at planlægge julegaveindkøbene. Giv én du har kær en gave, der vil glæde både modtageren og dyrene hele året. Som medlem af Dyrenes Beskyttelse får man en masse nyttig information og godt læsestof i ”Dyrevennen” og vores nyhedsbreve. Det er let at lægge en gave under træet, der skaber glæde hos både børn og voksne Sådan gør du: 1. Køb et gavemedlemskab på www.dyrenesbeskyttelse.dk/gave 2. Du modtager en julepakke med et flot julekort 3. Læg julepakken under juletræet Et medlemskab af Dyrenes Beskyttelse er for alle Medlemmer hos Dyrenes Beskyttelse får Dyrevennen seks gange årligt, nyhedsbreve og adgang til alle medlemsfordelene – læs mere om medlemsfordele på www.dyrenesbeskyttelse.dk/medlemsfordele. Børn vil få adgang til Dyrenes Beskyttelses digitale univers ”Dyrenes Kids Club”. Her kan de lære en masse om dyr fra hele verden gennem både artikler, videoer, konkurrencer, spil og leg. Få et prøvekig ind i Dyrenes Kids Club på www.kidsclub.dk