Dyrevennen 6 2016 - bliv medlem by Dyrenes Beskyttelse

DECEMBER 2016 | nr. 6

Tema

Alle dyr fortjener en ny chance Ligegyldigt hvor pressede de er, siger Dyrenes Beskyttelses internater aldrig nej til dyr i nød TEMA side 12-23

Klik her og bliv medlem af Dyrenes Beskyttelse – det koster kun 275 kr. om året

Konkurrence:

VIND kogebøger

Og Årets Dyreven blev ...

Side 4

Aarhus får sin egen dyreambulance

Side 8

| Leder & Kort fortalt

Dyrenes Beskyttelse mener

Alle dyr fortjener en ny chance

AF | PER JENSEN dYRENES BESKYTTELSEs PRÆSIDENT

yrenes Beskyttelse er der for alle dyr. Det er en grundsten i vores vision og selvopfattelse, og uden den tilgang til vores arbejde ville vi ikke være det Dyrenes Beskyttelse, der siden 1875 har hjulpet og reddet kæledyr, vilde dyr og landbrugsdyr i Danmark. At vi er der for alle dyr er simpelthen et løfte, som i høj grad definerer os som organisation.

Kort fortalt

Men det er også et løfte, det kan være besværligt at leve op til. Det ved de alt om ude på vores internater, hvor vores dygtige personale hvert år må finde plads til flere dyr, end de rent faktisk har kapacitet til. Ikke fordi internaterne er små, men fordi mængden af dyr er så stor. Især i højsæsonen, hvor internaterne bliver lagt ned af katte og killinger.

ArkiV, istock, CATHRINE COCKS

Ny type dødelig parasit i danske fugle Siden juli har Dyrenes Beskyttelse indsamlet i alt 14 døde gråænder og knopsvaner fra Damhussøen i København, som var blevet indrapporteret til Dyrenes Vagtcentral/1812. Obduktioner foretaget ved Vildtsundhed, DTU Veterinærinstituttet, har siden vist, at otte af fuglene er døde af en infektion med blodikter, som er parasitiske fladorme. Dødsfald som følge af blodikter har ikke været dokumenteret i danske fugle før, og ifølge Michael Carlsen, biolog i Dyrenes Beskyttelse, er det svært at sige, hvor store konsekvenser parasitten vil få. – Vi holder selvfølgelig nøje øje med situationen og hjælper de ramte fugle, så godt vi kan, siger han.

Uforstyrret muldvarp forstyrrer mindre Mange haveejere kender til frustrationen ved at se en pæn plæne blive punkteret af muldvarpeskud. Hvad skal man gøre ved det? Ikke meget, lyder meldingen fra Dyrenes Beskyttelse, for de mange muldvarpeskud er en forbipasserende gene, mens muldvarpen bygger sit gangsystem. – Lader man muldvarpen være, så er der mange muldvarpeskud, når den flytter ind og derefter meget få. Den skubber bare noget jord op på overfladen indimellem. Fanger man derimod hele tiden muldvarpen, får man rigtig mange muldvarpeskud efterfulgt af en periode uden. Og så rigtig mange igen, når en ny flytter ind, forklarer biolog Michael Carlsen. Når muldvarpens store gravearbejde er overstået, kan man udjævne de skud, der af og til vil dukke op. 2

Selv når det brænder allermest på, og stort set alle ledige kvadratmetre på internaterne må tages i brug, så finder internaterne altid plads. For alle dyr fortjener en chance til. Så enkelt er det. Det løfte løber vi ikke fra, selv om vi får flere og flere dyr ind – og det gælder hvert eneste individ, uanset hvilken stand det er i. Selv når et dyr er så medtaget, at det ender med at blive aflivet – det hænder desværre, når man tager sig af samfundets svageste og mest udsatte dyr – skal der altid tages imod det med

omsorg og åbne arme. Alternativet ville også være en langt vanskeligere beslutning. Kan man undlade at hjælpe bare ét nødstedt dyr uden at ændre syn på alle? Det synes vi ikke i Dyrenes Beskyttelse, og derfor hjælper vi hvert eneste dyr. For kæledyrenes vedkommende vil det sige at pleje dyret og sørge for, at det er rustet til at komme ud i et nyt hjem – og endelig finde det helt rette hjem til det. Det, internaterne kalder dyrets for evigt-hjem.

Gratis kat koster over 6.000 kr. Selv om man kan få en gratis kat, er det ikke gratis at have den. Den pointe vil Dyrenes Beskyttelse gerne have udbredt, så potentielle katteejere bliver fuldt opmærksomme på det ansvar, det indbefatter at have en kat. Derfor har Dyrenes Beskyttelse regnet på, hvad det første år som katteejer koster – og regningen for neutralisering, vaccination, orme- og loppekure, foder etc. vil typisk løbe op i 6.600-7.950 kr. En undersøgelse om danskernes hold af katte viste tidligere i år, at 55 pct. af katteejerne i Danmark ikke har betalt for deres kat.

Magtfulde landbrugsfonde trænger til modernisering Udviklingen i det danske landbrug finansieres i høj grad af offentlig erhvervsstøtte fra landbrugsfonde – i hvis bestyrelser landbruget selv har flertal. Der er blandt andet tale om Promilleafgiftsfonden. Det konventionelle landbrugs store magt i fondene er et problem for blandt andet udviklingen af bæredygtig drift, mener Dyrenes Beskyttelse, som ønsker sammensætningen af fondenes bestyrelser ændret. Fondene er senest her i efteråret blevet udsat for skarp kritik i forbindelse med, at Dagbladet Information har bragt en artikelserie om fondenes pleje af egeninteresser. 3

Susanne Hovmand-Simonsen blev ikke kun Årets Frontløber, men løb også med titlen som Årets Dyreven 2016.

Godsejer blev Årets Dyreven 2016 4

Kåring |

Godsejer Susanne Hovmand-Simonsen blev 18. november kåret af Dyrenes Beskyttelse som Årets Dyreven 2016. Hun modtager hædersbevisningen for sin visionære og dyrevenlige drift af familiegodset Knuthenlund TEKST | Lars Madsen FOTO | ANDERS RYE SKJOLD JENSEN/POLFOTO , PRIVAT

vis alle drev landbrug som godsejer Susanne HovmandSimonsen på det lollandske gods Knuthenlund, ville Dyrenes Beskyttelse have langt mindre at lave. Susanne Hovmand-Simonsens fokus på at behandle både dyr og natur ordentligt og ikke anskue dyrene som rene ”produktionsenheder” er nemlig et pejlemærke for den retning, Dyrenes Beskyttelse mener, dansk landbrug skal bevæge sig i fremover. Det 650 hektar store Knuthenlund er i dag en økologisk produktion, men Susanne Hovmand-Simonsen er i færd med at tage næste skridt. Nemlig omlægning til biodynamisk landbrug. Storstilet velfærd Dyrene på Knuthenlund går ude det meste af året. Der er lam og malkefår (Knuthenlund laver både fåremælk og fåreyoghurt), røde danske malkekøer og sortbrogede danske landracegrise. Køer og grise tilhører racer, som er tilpasset det danske klima. Knuthenlund viser, at det kan lade sig gøre at drive landbrug med fokus på bæredygtighed og dyrevelfærd. Også i stor stil – godset har mere end 30 ansatte. Det er på den baggrund, at Susanne Hovmand-Simonsen modtog flest stemmer i kategorien ”Årets Frontløber” og altså nu er blevet kåret som Årets Dyreven 2016 af bestyrelsen i Dyrenes Beskyttelse.

Galina Plesner

Michelle Møbje rg

Årets Brobygger står bag stort hit med besøgshunde

Årets Helt indfangede kaniner og chinchillaer

Årets Brobygger 2016 blev Galina Plesner fra TrygFonden. Som projektleder med særligt fokus på TrygFonden Besøgshunde har hun i høj grad været med til at skabe og udnytte de værdifulde relationer mellem dyr og mennesker, som kategorien hylder.

Michelle Møbjerg Hansen fra Ikast er blevet kåret som Årets Helt for sin indsats med at indfange dumpede kaniner og chinchillaer. En lørdag aften i juli måned var hun ude at gå tur med sin kæreste, da de fandt 12 kaniner og seks chinchillaer dumpet i tasker og flyttekasser ved en sø i Ikast.

TrygFonden Besøgshunde er et korps af over 500 frivillige hundeejere og deres dyr, der besøger udfordrede og sårbare mennesker på institutioner i Danmark. Galina Plesner arbejder med at godkende og organisere hundeekvipager og institutioner og ikke mindst kommunikere om, hvordan nærvær med dyr kan berige mennesker. Galina Plesners arbejde hjælper ikke blot mange mennesker til et bedre og indholdsrigt liv. Det viser også den unikke værdi, dyr kan have.

Flere af dyrene var allerede døde på grund af varme, tørst og stress, og Michelle Møbjerg Hansen og hendes kæreste brugte flere timer på at indfange alle dyrene, så de kunne komme i sikkerhed på Brande Internat. Efterfølgende har Michelle Møbjerg Hansen delt sine oplevelser både på de sociale medier og i pressen og på den måde hjulpet til at sætte fokus på, hvordan alle kan gøre en forskel, hvis de møder et dyr i nød.

Sådan forløb kåringen Dyrenes Beskyttelse indstillede tre nominerede i hver af disse kategorier: Årets Helt, Årets Brobygger og Årets Frontløber. Alle har i september og oktober kunnet stemme på deres favorit på www.aaretsdyreven.dk. De tre vindere her på siden er dem, der har fået flest stemmer i deres respektive kategori. Bestyrelsen i Dyrenes Beskyttelse har udvalgt en af de tre som Årets Dyreven 2016.

Læs i næste nummer: Reportage fra Knuthenlund 5

Nyt lys i andejunglen

Gressinghamænderne i det nordvestlige England går under så gode forhold, at de nu er officielt ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”.

Mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” er for første gang tildelt ænder fra et udenlandsk opdræt. Dermed er det blevet en smule nemmere for forbrugerne at orientere sig i en ellers ekstra kompliceret del af køledisken TEKST | Lars Madsen FOTO | Henrik Westh

yrenes Beskyttelse har som noget nyt valgt at tildele mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” til engelske frilandsænder fra producenten Gressingham. Det er første gang, en udenlandsk producent af ænder får det eftertragtede mærke, som borger for god dyrevelfærd i alle led af opdrættet. Inden tildelingen af mærket har chefkonsulent Pernille Fraas Johnsen været i England og besigtige ænderne, som er af racen peking og opdrættes og slagtes i det nordvestlige England. – Vi har været ovre at se ænderne på forskellige alderstrin og besigtiget deres forhold både inde og ude. Og det ser rigtig godt ud. De går i mindre flokke og har god plads, siger hun. – Derudover har vi været med til slagtninger for at sikre os, at velfærden frem til det sidste lever op til vores krav. Stærk kontrol I forbindelse med tildelingen af Dyrenes Beskyttelses mærke til en engelsk andeproducent er det helt afgørende, at produktionen er underlagt grundige og troværdige kontroller, forklarer Pernille Fraas Johnsen. – I Dyrenes Beskyttelse vil vi gerne anerkende gode produktioner, også selv om de ligger i udlandet. Vi er en del af et globalt marked, og dyrevelfærd er ikke noget, der kun angår danske dyr. Men det kræver, at producenterne dels lever op til kravene i vores mærkeordninger, dels er underlagt en god kontrol af instanser, vi kan stole på. – I praksis bliver der udført flere kontrol6

grundprincipper i mærket Alle opdræt godkendt til at bære mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” skal leve op til disse grundprincipper: 1. Dyrene skal altid have frihed til at kunne bevæge sig frit og have mulighed for at udvise normal adfærd. 2. Dyrene må ikke lide overlast fysisk eller psykisk. 3. Dyrene må ikke sulte, men skal have fri adgang til naturlige fodermidler og vand, således at de kan opretholde god sundhed og vigør. 4. Dyrene må ikke udsættes for unødig smitte eller lide anden overlast. 5. Dyrene må ikke på nogen måde skræmmes eller unødigt stresses. Kravene kan ses i deres fulde omfang på www.dyrenesbeskyttelse.dk/maerkekrav-slagtefjerkrae

ler i løbet af ændernes opdrætsperiode. Efterfølgende vil vi få forelagt resultaterne fra dem af de engelske kontrollører, siger hun. – Det ligger også i aftalen, at vi kan tage over på kontrolbesøg og få dækket udgifterne til det – den mulighed vil vi utvivlsomt også benytte os af. Godt pejlemærke Udbuddet af ænder i køledisken er overvældende, og det kan være vanskeligt for forbrugerne at finde ud af, om en

and har levet et liv med god dyrevelfærd eller ej. Først og fremmest derfor er Pernille Fraas Johnsen glad for, at der nu kommer flere ænder i køledisken med mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”. – Mærket gør det lettere for forbrugerne at vælge ænder med god dyrevelfærd. Vi har også lige opdateret vores populære andeguide, men den kræver lidt ekstra af forbrugeren, fordi den er så omfattende. Simpelthen fordi andemarkedet godt kan være lidt af en jungle, forklarer

Andeguide |

Andeguide 2016 Vores opdaterede andeguide har fået endnu flere ænder med og er nu større end nogensinde. Få det ultimative forbrugeroverblik på www.dyrenesbeskyttelse.dk/andeguide

hun. – Man har måske heller ikke lige andeguiden ved hånden, når man står ved køledisken. Men går man efter vores mærke, kan man være sikker på, at der er styr på dyrevelfærden. Og så kan man altid orientere sig yderligere i guiden, hvis man gerne vil vide mere. De engelske ænder med Dyrenes Beskyttelses mærke forhandles af Dansk Supermarked under navnet ”Oscar fritgående and”.

Nemmere at købe stalddørsænder Dyrevelfærden i de små gårdproduktioner, som er alt for små til at ende i supermarkederne, er ofte rigtig god. Når man køber direkte hos producenten, får man også selv mulighed for at høre og se, hvilke forhold dyrene opdrættes under. Hidtil har det ikke været lovligt for opdrætterne at sælge rensede ænder uden indvolde, men det er det blevet nu, hvor første del af den såkaldte stalddørspakke er trådt i kraft. Dermed er det også mindre besværligt for forbrugerne at købe en stalddørsand. Af praktiske årsager er stalddørsænderne ikke med i Dyrenes Beskyttelses andeguide. Andeguiden omfatter ænder, der er tilgængelige for en større gruppe af forbrugere.

Guide til dyr i nød: Hvad kan du selv gøre, og hvornår skal du ringe 1812? Tjek vores guide på www. dyrenesbeskyttelse. dk/nødguide

Aarhus har fået en dyreambulance Ligesom København har Aarhus nu også fået sin egen dyreambulance – bemandet af frivillige fra Dyrenes Beskyttelse. Ambulancen er en tiltrængt forstærkning til et område, hvor der alene i år har været mere end 5.000 sager TEKST | Lars Madsen FOTO | POUL MADSEN

Beredskab |

Zoolog og projektleder Nina Orthmann-Brask fra Dyrenes Beskyttelse (tv.) har stået for oplæringen af de nye dyrereddere. Her vejleder hun Helena Cawsey – mangeårigt medlem af Dyrenes Beskyttelse og en af de nye frivillige – om sikring af transportbure, så dyrene ikke rutsjer rundt under kørslen.

– Antallet af sager i Aarhus er vokset år for år, og vi har haft brug for et større beredskab og for at indsætte ekstra ressourcer. Derfor giver det mening at indsætte en fast dyreambulance i området.

arhus har fået sin egen dyreambulance, som skal køre ud til nødstedte dyr i Østjylland. Ligesom i København er der tale om en ambulance bemandet af frivillige, og de får nok at se til. Dyrenes Vagtcentral oplever således et stigende antal sager og har alene i år registreret mere end 5.000 sager om nødstedte dyr i regionen. – Vores egen dyreambulance er et supplement til Falcks dyreambulancer, som Dyrenes Beskyttelse betaler for at rykke ud, forklarer Nina Orthmann-Brask, der er zoolog og projektleder i Dyrenes Beskyttelse.

Praktisk oplæring Ligesom dyreambulancen i København skal Aarhusambulancen bemandes af frivillige fra Dyrenes Beskyttelse. Indtil videre er 20 frivillige reddere blevet oplært i at køre ambulancen og håndtere nødstedte dyr, fortæller Nina OrthmannBrask. Det er hende, der har stået for oplæringen og kørt vagter med de frivillige, hvor de sammen har løst opgaver for Dyrenes Vagtcentral. – Vi har været ude på forskellige typer assistancer, hvor jeg har vist, hvordan sagerne skulle løses. Det vigtigste er at lære at bedømme dyrets tilstand, såsom hvordan man undersøger et pindsvin eller tjekker en fugls vinge for løse led eller manglende svingfjer, siger hun. – Vi blev for eksempel kaldt ud til en rødhals, der var fløjet mod en rude og havde siddet passiv under vinduet i tre timer. Det er lang tid og et tegn på, at dyret er kommet til skade. Her er det nyttigt at vide, at fugle ofte brækker halen ved den slags sammenstød. Så viser jeg, hvordan man undersøger, om en hale er brækket. Uddannelse er en proces En anden klassisk sagstype, de nye dyrereddere nåede at komme ud for under oplæringen, var en sag om dumpede dyr. I dette tilfælde omtrent 25 marsvin,

som var blevet dumpet i et krat og måtte indfanges enkeltvis, hvilket var en større operation. Marsvinene blev sidenhen bragt til et internat. – Ud over at skulle lære at vurdere forskellige sagstyper og dyrenes tilstand har de nye dyrereddere skullet lære indfangning, transport og pakning, så dyrene stresses så lidt som muligt, siger Nina Orthmann-Brask. De nyslåede dyrereddere har forskellig baggrund og alder – den yngste er 18 år, den ældste 65. De vil i begyndelsen køre dyreambulancen parvis og løbende blive videreuddannet i dyreredning.

Flere sager år for år I Aarhusområdet er der hvert år siden etableringen af Dyrenes Vagtcentral i 2011 registreret et stigende antal sager om dyr i nød. 2011................................................... 1.015 sager* 2012.....................................................4.567 sager 2013.....................................................4.893 sager 2014.....................................................5.681 sager 2015.....................................................6.439 sager 2016.....................................5.627 sager pr. 1/11 Tendensen gør sig også gældende på landsplan. Dyrenes Vagtcentral havde i 2015 over 65.000 sager – det højeste antal nogensinde. * Dyrenes Vagtcentral gik i luften i august 2011.

Se på næste side: Sådan fungerer dyreambulancen 9

Sådan er udstyret i en dyreambulance 1 Bagi er der faste transportrum beregnet til store kasser med svaner eller gæs. En hylde med ovenbelysning kan vippes ned og bruges som arbejdsbord, så redderne i både dagslys og mørke har mulighed for at undersøge nødstedte dyr. 2 Tagstativ til at medtage en stige, som kan vippes ned på siden af bilen. En lang stige er ofte nødvendig til at hjælpe katte ned fra tagrender eller nå op til fugle, der sidder fast i træer, fordi de er viklet ind i fiskesnøre eller lignende.

3 De røde bakker indeholder en lang række hjælpemidler som: - Engangssprøjter til at give vand-sukker-salt-blanding til bl.a. pindsvin. - Specialfoder til afmagrede kattekillinger. - Sikkerhedsbriller til håndtering af fugle som hejrer og skarv, der kan hakke efter øjnene.

- Reb til at binde om maven på folk, der henter dyr i en sø, eller til at drive dyr i en bestemt retning ved at trække rebet bag dem. - Kraftig lygte til redningssager om vinteren, hvor det er mørkt mange af døgnets timer. - Vægt til at aldersbedømme pindsvineunger. Vejer de over 250 g, er de mindst seks uger gamle og ikke længere afhængige af moren. Det kan være afgørende for vurderingen af, om de er nødstedte eller ej.

9 5

6 8

Beredskab |

4 I kabinen har redderne et blinklys til at smække på taget, hvis ambulancen skal være synlig – eksempelvis hvis det har været nødvendigt at parkere et dumt sted. Der er også en akuttelefon, hvortil redderne får sendt oplysninger om de sager, de bliver sendt ud på med info om henvender, adressen for udrykningen samt sagsforløb.

5 Transportkasserne bruges til kæledyr som katte og kaniner. Vilde dyr som fugle og pindsvin bliver transporteret i lukkede papkasser med strøelse eller et håndklæde i bunden, da det er mere beroligende for dem at være i mørke. 6 Værktøjskassen indeholder uundværlige ting som snor, saks, gaffatape til at lukke kasser, tænger til at klippe hegn over eller på anden vis befri dyr fra noget, og chipscanner til at undersøge, om en kat har en registreret ejer. 7 Remmene bruges til at spænde transportkasserne fast under kørslen, så de ikke rutsjer rundt.

8 Som dyreredder kommer man ud i mange terræner. Hvis gummistøvler ikke rækker, hænger der waders bag i ambulancen til at indfange tilskadekomne vandfugle fra søer, vandløb og voldgrave. 9 Lange, kraftige rovfuglehandsker med metaldupper, så fuglenes kløer ikke kan gå igennem. Bruges til håndtering, da rovfugle typisk angriber med kløerne, samt i nogle tilfælde til undersøgelse: Her holder redderen fuglen fast om benene, mens den undersøges. 10 Fangstnet i flere størrelser og med teleskopstang er uundværlige i mange situationer, hvor man skal yde hjælp til nødstedte dyr, der ikke selv er indstillet på at skulle i menneskehænder.

Tak for din støtte! Dyreambulancen, dens udstyr og udgifterne til driften er i overvejende grad finansieret af vores medlemmer og støtter.

”Vi siger Selv når der er allermest pres på Dyrenes Beskyttelses internater, bliver de aldrig fyldt helt op. For internaterne lukker ikke deres døre for dyr i nød – der er altid plads til et dyr mere TEKST | Lars Madsen FOTO | Carsten Snejbjerg

de travleste perioder på internaterne kan der være så overfyldt, at der bor dyr på toiletterne, dyr i mellemgange, dyr på de store gulvflader, dyr overalt – men der kan ALTID findes plads til et dyr mere. Og sådan er det på alle internater i Dyrenes Beskyttelse, siger chefkonsulent for familiedyr Jens Jokumsen. – Vi har det helt grundlæggende princip, at vi aldrig afviser et dyr i nød, som ikke har andre til at hjælpe sig. Og det er uanset, hvor travlt vi har, siger han. – Det betyder ikke, at det ikke kan være besværligt, og medarbejderne på vores internater arbejder i perioder rigtig hårdt for at få det hele til at lykkes. Men vi skaber altid pladsen. Nogle gange ved at tænke kreativt for at finde ekstra rum, andre gange flytter vi for eksempel dyr til et af vores andre internater, hvor der er bedre plads. Nye dyr døgnet rundt Antallet af dyr er altid størst om sommeren og ind i efteråret, hvor dumpede katte og killingekuld kommer ind i stort tal. I år har der ovenikøbet været travlere end nogensinde i juli, august og september. Da Dyrevennen midt i oktober besøger Roskilde Internat, der som Danmarks største internat formidler flest dyr om året, er presset fra de mange dyr stadig til at tage og føle på. På dette tidspunkt sidder der omtrent 100 katte på internatet, og næsten 12

lige så mange er ude i plejefamilier. – De vælter bare ind, fortæller souschef Christina Larsen, mens hun en formiddag går rundt i en af katteafdelingerne og ordner forskellige gøremål. Selv om det er oktober, oplever internatmedarbejderne stadig, at de stort set hver morgen møder ind til flere dyr, end de har forladt aftenen forinden. Det er meget normalt at finde mellem to og fem nye katte i burene i modtagelsesafdelingen – indleveret af Falcks dyreambulance eller Dyrenes Beskyttelses kredsformænd i løbet af natten. – I morges var der tre nye. Det er bare fra vi gik hjem i aftes kl. 20, siger Christina Larsen. Kreative under pres På grund af travlheden har personalet på Roskilde Internat blandt andet måttet sætte flere katte i samme boks, tage toiletterne i brug og haft katte til at bo på gulvarealerne i alle afdelinger. Men selv når der har været mest pres på, lukker internatet aldrig sine døre for dyr i nød, bekræfter Christina Larsen. – Vi siger aldrig nej, det har vi simpelthen en politik om i Dyrenes Beskyttelse, forklarer hun. – Vi hjælper alle dyr i nød her. Der er ingen, der går forgæves. Når vi ikke har mere plads, bliver vi kreative. Så finder man et køkkengulv, et toilet eller en mellemgang, hvor der kan være lidt flere katte.

Souschef Christina Larsen i gang med den daglige kattebakketømning i et af Roskilde Internats katterum. Der var rigeligt at se til, da Dyrevennen besøgte internatet i oktober.

Ny chance | TEMA

aldrig nejâ&#x20AC;? TEMA Alle dyr fortjener en ny chance

Veterinærsygeplejerske Melanie E. Nielsen på arbejde i modtagelsesafdelingen, hvor de senest ankomne katte får orme- og loppekur og bliver vaccineret.

Sms DYREVENNEN til 1277 og støt internaternes arbejde med 50 kr.

Den største udgift Man skal ikke kigge længe på de seneste års internatstatistikker for at finde en klar tendens: Internaterne får mere og mere travlt. I 2013 fandt de nye hjem til 4.851 dyr, i 2015 var det tal vokset med næsten 1.500 dyr til 6.315 dyr. I år ser det ud til, at grafen vil flade ud, men Dyrenes Beskyttelse har også fået færre internater. Det betyder, at de otte tilbageværende hjælper flere dyr end nogensinde før. Spørgsmålet er, om Dyrenes Beskyttelse kan blive ved med at hjælpe alle nødstedte dyr, eller om det på et tidspunkt kan blive nødvendigt at afvise dyr, fordi der simpelthen ikke er ressourcer til at hjælpe dem.

– Drift af internaterne og formidling af dyrene til nye familier er den største udgiftspost for Dyrenes Beskyttelse. I 2015 løb den op i 23,5 mio. kr., så det skal ikke være nogen hemmelighed, at det er en stor opgave for os at skaffe midlerne, siger Jens Jokumsen. – Det afgørende for, at vi fortsat kan hjælpe hvert eneste dyr i nød, er den fantastiske opbakning, vi får fra vores medlemmer og private støtter. Og så glæder jeg mig over, at vores internater er så gode til at finde nye hjem til dyrene. Hver gang et dyr får et nyt hjem, bliver der bedre tid og plads til de andre dyr på internatet. Det er også en vigtig del af ligningen.

Dyr i nød har ingen ejer Dyrenes Beskyttelses internater er altid åbne for nødstedte dyr, som ingen ejer har – og som er i akut fare, syge, tilskadekomne eller af andre årsager ikke kan klare sig selv. Dyrenes Beskyttelse tager f.eks. en herreløs kat ind, hvis den er nødstedt, men ikke hvis den klarer sig selv. Har dyret en ejer, er det ejerens ansvar at sørge for dyret. Internaterne tager til en vis grad imod privates dyr, men kun hvis der er plads. Med dyr i nød er det omvendt: Her finder man plads, uanset hvad.

”Det afgørende for, at vi fortsat kan hjælpe hvert eneste dyr i nød, er den fantastiske opbakning, vi får fra vores medlemmer og private støtter.” Jens Jokumsen, Dyrenes Beskyttelse 14

Ny chance | TEMA

rekordtravle måneder

Så mange dyr tog internaterne ind i juli, august og september:

Nordjyllands Internat Hunde 33 Katte 274 Smådyr 57

Spøttrup Internat Hunde 15 Katte 334 Smådyr 27

Bornholms Internat Hunde 4 Katte 125 Smådyr 1

Brande Internat Hunde 26 Katte 628 Smådyr 95 Roskilde Internat Hunde 37 Katte 414 Smådyr 365

Fyns Internat Hunde 27 Katte 536 Smådyr 75

Fuglebjerg Kattehjem Katte 231

Falsters Kattehjem Katte 157 Smådyr 8

Alle internater: Hunde

142

Katte

2.699

Smådyr

628

Total

3.469 15

I de bedste hænder På Dyrenes Beskyttelses internater kommer dyrene i de bedste hænder. Mød fem frivillige og fastansatte, hvis stærke faglighed og store engagement giver dyrene de bedste chancer for at få et nyt, godt liv efter deres ophold på internat TEKST | Lars Madsen

FOTO | Carsten Snejbjerg

Ny chance | TEMA

Marlene Dickow, dyrlæge på Roskilde Internat Hvad er dine vigtigste opgaver? Det er både at få reddet de dyr, vi kan, og samtidig beskytte dem, vi har siddende på internatet, så vi ikke får spredt sygdomme rundt i bygningen. Det er også en stor del af arbejdet at få neutraliseret alle katte og kaniner, inden de kan få nye hjem. Vi vil ikke have flere uønskede killinger ud i samfundet, end der er i forvejen, derfor videreformidler vi kun neutraliserede katte. Hvad har du lært af at være internatdyrlæge? Internatdyrlægen ser de forhutlede dyr, man aldrig ser i den almindelige smådyrspraksis. Man kan sige, at det hele er lidt mere grelt her. Når sygdomme ikke bliver behandlet i tide, går de over og bliver kroniske, og dyrene bliver meget mere mærket af dem. Så jeg synes, arbejdet både fagligt og følelsesmæssigt er meget givende.

Roskilde Internat er det eneste, der har egen dyrlæge. De andre internater har faste samarbejdsaftaler med lokale dyrlæger.

Det lyder som et barskt job? På nogle punkter ja – der skal træffes mange hårde beslutninger. Vi prøver jo på at redde alle de dyr, vi kan, men vi har også en holdning om, at der i sidste ende skal komme et dyr ud af det, som kan få et godt liv uden kroniske gener. Det kan være en svær beslutning at stå med. Hvad har overrasket dig i jobbet? Mængden af dyr. Nogle uger modtager vi jo 40-50 dyr, og det fortsætter bare. Det er helt vildt. Og så bliver man i mange dyreværnssager chokeret over, hvordan folk kan gå og kigge på deres dyr i så lang tid uden at gøre noget. Det er altså vigtigt, at man som dyreejer sætter dyrets behov før ens egne – dyret kan jo ikke selv vælge. Hvilken sag har gjort særligt indtryk på dig? Generelt vil jeg sige dyreværnssager, hvor folk har udøvet brutal vold mod sagesløse, forsvarsløse dyr eller sultet dem, så de ikke er andet end skind og ben. Det forstår man ikke, og det er rigtig ubehageligt at blive vidne til. Men selvfølgelig er der også sager med lykkelig slutning, der gør indtryk. For ikke så længe siden fik vi en hund ind, der havde fået tæsk af sin ejer, men stadig var glad og tillidsfuld. Når sådan et dyr kan få hjælp og nogle nye gode ejere, er det fantastisk. Hvad betyder dit arbejde for din opfattelse af dyrs status i samfundet? Man kigger på samfundet med mere kritiske øjne, efter man har set, hvad der sker på et internat. Jeg er nok den der person, der tror på, at folk ikke har dyr, medmindre de vil dem noget godt. Men den holdning er blevet temmelig udfordret. Nu kigger jeg mere på kendsgerningerne frem for, hvad folk siger. Gudskelov møder man også de gode mennesker, som har tid og overskud til at tage et dyr ind i deres liv, selv om det er et dyr, det vil kræve en hel del arbejde at tage sig af. Det er det hele værd for mig.

Hundeteamet på Fyns Internat består af tre medarbejdere med særlig baggrund inden for hunde.

FOTO | Henrik Kastenskov

Sabrina L. Scharling, del af hundeteamet på Fyns Internat Hvad går dit arbejde ud på? Jeg er med til at vurdere adfærden hos de hunde, vi får ind. Tit tror folk, at når vi får en misligholdt hund ind, så er det fordi, den har gået for lud og koldt vand. Men mange er misligholdt på den måde, at de aldrig er blevet ordentligt socialiseret og miljøtrænet. Hvad skal du konkret gøre? Vi gennemgår et længere spørgeskema med dem, der indleverer hunden, så vi ved mest muligt om, hvad den har prøvet i livet. Og så lærer vi den at kende ved at gå ture med den og får den ud i forskellige miljøer. Har en hund boet meget isoleret på landet, tager vi den for

eksempel en tur med ind til byen for at se, hvordan den reagerer på en masse fremmede mennesker og lyde inde på gågaden. Så er vi bedre klædt på til at sende den ud i et nyt hjem, som kan imødekomme de behov, den har, og de problematikker, der skal arbejdes med. Det handler mere om at udrede hundene end at træne dem? Ja, for vi ønsker jo, at når hunden kommer herfra, så kommer den ud i sit for evigt-hjem. Og det er begrænset, hvor meget vi kan arbejde med dem her, fordi de er i et stresset miljø med rigtig mange mennesker, lyde, lugte og alt muligt andet. Vi arbejder selvfølgelig med dem,

så længe de er her, og prøver at komme så langt, vi kan. Men vi kan ikke rehabilitere en hund her. Er du blevet overrasket over noget i dit arbejde? Jeg er nok blevet overrasket over, hvor mange der ser på dyr som noget, der skal tilpasse sig dem. Hvor mange der ikke er villige til at gøre et større stykke arbejde for at få tingene til at fungere eller slet ikke har sat sig ind i, hvad en hund kræver.

Ny chance | TEMA

I 2016 har Brande Internat haft cirka 300 katte og killinger i pleje hos omtrent 50 plejefamilier. Alle Dyrenes Beskyttelses internater har frivillige plejefamilier tilknyttet.

FOTO | Maria Tuxen Hedegaard

Thine Cornelia de Mik, plejefamilie for Brande Internat Hvad går opgaven som plejefamilie helt konkret ud på? Vi vænner små kattekillinger til mennesker og lærer dem at spise og gå på kattebakke og stimulerer deres naturlige instinkter gennem leg. De to første gange havde vi en morkat med killinger, men siden har vi taget moderløse killingekuld. Hvis de er meget små, skal de fodres hver 2.-3. time de første uger og bagefter tørres bagi med en våd vaskeklud, så de bliver stimuleret til afføring. Vi har nok haft over 50 killinger efterhånden, min kæreste Michael og jeg. Hvorfor være plejefamilie? Det startede med, jeg gerne ville have kat, mens min kæreste var lidt skeptisk,

og så prøvede vi at tænke på alternative måder at få kat på. Jeg har altid selv haft kat og har nok haft nogle oplevelser med en kat, som har støttet mig i nogle hårde perioder i mit liv, hvor den gav mig noget tryghed. Sådan føler jeg det i hvert fald. Derfor synes jeg også, jeg skylder lidt den anden vej. Hvor meget knytter du dig til kattene? Jeg vil gerne beholde dem alle sammen. Det bliver jo ens små børn, når man har dem fra helt små, hvor de ingenting kan. For to år siden havde vi et kuld, hvor den ene kat var helt speciel. En måned inden vi skulle op med dem, var jeg allerede ulykkelig over det. Så den bor hos os i dag og kan også hjælpe med nogle

instinktive opdragelsesting, vi ikke så godt kan som mennesker. Hvad kan katten for eksempel gøre, som I ikke kan? Det her med, hvor grænsen går for leg, og hvor hårdt killingerne må bide. Den kan sætte dem på plads og kommunikere med dem på et andet niveau. Hvordan giver det frivillige arbejde mening for dig? Disse killinger er jo ofte konsekvensen af, at mennesker ikke har neutraliseret deres egen kat. De har intet ondt gjort i verden og skal da også have en chance for at få et godt liv, og det kan vi hjælpe dem med. 19

Nordjyllands Internat har cirka 20 frivillige katteklappere tilknyttet til at hjælpe med at socialisere internatets dyr.

FOTO | Poul Madsen

Ida Jørgensen, 13-årig frivillig katteklapper på Nordjyllands Internat Hvad laver man som katteklapper? Man kæler primært med katte, marsvin, hamstere, kaniner og måske fugle og skildpadder. Jeg elsker at kæle med dyr, og jeg har også selv en hund. Hvad for nogle dyr synes du er sjovest at kæle med? De små kattekillinger er sjovest, fordi de er lidt mere legesyge, og man kan løfte dem og sidde med dem. De store katte er tit lidt sky, mens de små bare hopper rundt. Har du tænkt over, hvad der er det smarte ved, at du kommer og kæler med dyrene? De voksne har nok ikke så meget tid til 20

at sidde og kæle med alle de små dyr. Så er det godt, der er nogle børn, der kommer og kæler med dem. Dyrene bliver mere snakkesalige, og hvis nogen er sky, kan man sidde og kæle med dem og gøre dem tamme, så de nemmere får et hjem. For der er nok ikke så mange, der vil have en kat, der ikke vil kæles med. Hvad er det bedste ved at være katteklapper? Jeg er skilsmissebarn, så jeg er ikke sammen med min hund hele tiden. Hvis jeg savner nogle dyr at være sammen med, kan jeg lige tage op på internatet. Det er også hyggeligt, at man kan sidde og lave lektier oppe ved kattene. Der er helt stille, og nogle gange kommer der katte

og sætter sig på én – det er meget hyggeligere end at sidde derhjemme i en stol og læse. Er der noget, der er svært ved at være katteklapper? Det kan godt være svært, hvis man nogle gange skal noget andet. Så får man næsten stress over ikke at kunne komme derop. Man vil gerne være deroppe hele tiden, men det kan man jo ikke.

Seniortilværelse Ny chance | TEMA|

Dyrenes Beskyttelse har otte internater fordelt over hele Danmark. Bornholms Internat er det mindste.

FOTO | Pelle Rink

Lotte Dernie, internatleder på Bornholms Internat Hvad er dit vigtigste ansvar som internatleder? Jeg er dyrenes repræsentant, når de skal have et nyt hjem. Dyrene kan ikke selv sige fra eller til, så jeg skal sørge for, at de kommer ud det helt rigtige sted, og det kan ske, jeg nogle gange må sige nej til folk. Men det er for dyrenes skyld. Det er nødt til at være et sted, hvor de behov, dyret har, kan opfyldes. Hvilken rolle vil du sige, internatet spiller på Bornholm? Næsten alle bornholmere ved, hvor Dyrenes Beskyttelses internat Bornholm ligger. Og rigtig mange kommer op og finder deres nye kat her, for det kan godt betale sig. Man får en god kat, som er

neutraliseret og det hele, og som koster mindre, end det koster at gå til dyrlægen selv og få det ordnet. Hvad er din drivkraft i det daglige? Det er glæden ved, at lige meget hvor morgengrim du er, så er dyrene altid glade for at se dig. Hundene står og logrer med halen og smiler næsten til én, og kattene står og ælter i gulvet. Det er jo nok ikke, fordi det er mig, men nærmere fordi de ved, der er lufteture og god mad på vej. Men alligevel.

tynde og sultne, så han henvendte sig til turistbureauet om dem, og de henviste til os. Den ene kat forsvandt, men den anden kom han herop og afleverede. Efter han var kommet hjem til Østrig, ringede han og sagde, han gerne ville have katten. Han betalte os for at passe den i mellemtiden og kom så op en dag og hentede den og fløj hjem igen samme dag. Allerede om aftenen fik jeg billeder af katten i sit nye hjem. Man bliver rigtig glad, når et menneske vil gøre så meget for en kat.

Hvilken sag har gjort størst indtryk på dig i år? Der var en østriger i sommerhus i Hasle, som tog sig af to tilløbende katte. De var 21

Et perfekt match

En af internaternes vigtigste opgaver er at finde det helt rette hjem til hvert eneste dyr, de formidler. Et arbejde, der kræver god forståelse for både dyr og mennesker TEKST OG FOTO | POUL Madsen

Poul er en ældre hund, men virker ung af sin alder. Energien fejler i hvert fald ikke noget.

Ny chance | TEMA Nordjyllands Internat har fundet en familie, Poul passer helt perfekt ind i.

Klar på det værste For Lotte Brink er det en vigtig del af formidlingen at observere det umiddelbare og spontane samspil mellem familie og hund, når parterne mødes første gang. – Generelt mener jeg, folk skal tale hundesprog. Det betyder, at man skal gå til hunden, sådan som hunden har behov for det. En hund som er sart, og som måske har en masse bagage med sig, kræver mere af en ny ejer, forklarer hun. – Med Poul handlede vores samtale med Ditte og Ronald meget om, at Poul er en ældre hund. Det var vigtigt, at de gik ind i det her med en accept af, at han kunne blive syg og dø inden for kort tid, fordi han er gammel.

et er en grå og blæsende onsdag i det sydvestlige Himmerland lidt uden for Nørager. I skellet mellem privat have og en knoldet pløjemark hopper en gul hund med hvalpeagtig energi rundt i det knæhøje græs og snuser til sin nye verden. Ved indkørslen til huset lidt derfra står Ditte Rørbæk Nissen med sin mand og børn og kalder entusiastisk på den. For dem er det ældre labradorkryds Poul det perfekte nye familiemedlem i det hektiske hverdagsliv, som leves lige her. For Nordjyllands Internat, som familien har fået ham fra, er han eksemplet på det gode match, når et dyr skal formidles ud til et nyt hjem med overskud og omsorg. – Hunde er lige så forskellige som mennesker, siger Lotte Brink, leder af Nordjyllands Internat. – De har deres forskellige personligheder og behov, man skal tage hensyn til. Afgørende kommunikation Lotte Brink taler af erfaring: Hvert år formidler Nordjyllands Internat omkring 100 hunde og 450 katte ud til nye hjem. Det er en proces, der både tages dybt alvorligt, og som involverer mange hensyn over for dyr og mennesker. – Vi skal ikke have dyr retur her. Det er simpelthen det værste, der kan ske for os, fastslår hun. Derfor er der enormt stor fokus på kommunikationen, når internatet skal finde et nyt hjem til en hund. Det starter som oftest med et kort telefoninterview,

hvor internatet spørger ind til konkrete ting, som kan danne grobund for den videre proces. – Det kan være sådan noget som, om folk bor i hus eller lejlighed. Om der er børn i familien. Om hunden skal kunne køre med offentlig transport eller skal kunne være alene hjemme i det daglige, fortæller Lotte Brink. Fordele ved ældre hund I Nørager er Ditte Rørbæk Nissen og hendes mand, Ronald Stilling Kristensen, netop kommet indenfor i varmen omkring kaffen og køkkenbordet, mens deres drenge Aksel og Johannes på fem og otte år slænger sig i sofaen. Midt på det varme køkkengulv ligger Poul hjemmevant og slapper af. Hans grålige pande afslører, at hunden er trådt ind i sit otium, men øjnene stråler opmærksomt i det aftagende eftermiddagslys. Det er Ditte, der en aften fik øje på Poul på Facebook og med det samme tænkte, at han kunne være deres nye hund. Også selv om han var en ældre hund, og de havde haft overvejelser om at få en hvalp. – Vores tidligere hund havde ret svært ved at være alene hjemme, så jeg tænkte, at nogle gange er det bare nemmere med en voksen hund. Jeg synes, internaterne er rigtig gode til at beskrive, hvordan hundenes personligheder er, så vi var ikke bekymrede for Pouls alder. Vi ville bare gerne have en hund, som kunne trives sammen med børnene, siger Ditte.

Intet at udsætte Familien i Nørager var dog ikke i tvivl. Kemien var helt rigtig, og de fik Poul med hjem fra internatet samme dag. – Det bedste ved Poul, det er Poul. Jeg kan ikke engang sige ”på godt og ondt”, for der er ikke noget ondt at sige, smiler Ronald. – Det med at man kommer hjem, og så er der nogen til at tage imod. Og jeg har virkelig savnet en hund at gå i hundeskov med. Det kunne jeg ikke med vores gamle hund, supplerer Ditte. – Poul, han synes, at alle de andre hunde er vildt fede at være sammen med.

Sådan er processen 1. En potentiel hundeejer henvender sig til Nordjyllands Internat. Typisk har vedkommende set et opslag på Nordjyllands Internats facebookside eller www.dyrenesbeskyttelse.dk om en bestemt hund. 2. En hundeansvarlig fra Nordjyllands Internat foretager et telefoninterview med den interesserede for at blive klogere på de rammer og muligheder, henvender kan tilbyde en hund. 3. Hvis det skønnes muligt at matche henvendelsen med en af internatets hunde, indbydes den potentielle hundeejer til en samtale på Nordjyllands Internat. Det er både en fortsættelse af telefonsamtalen og en mulighed for, at internatpersonalet kan danne sig et godt indtryk af henvenderen. 4. Henvender møder hunden for første gang. Man må gerne bruge lang tid på at besøge hunden og meget gerne vende tilbage flere gange. 5. Hvis alle forventninger passer sammen, kan henvender købe hunden og få den med hjem.

| God mad

Spis bedre og vind lækker kogebog Dyrenes Beskyttelse bringer hver uge nye, lækre opskrifter til dig, der gerne vil skære lidt ned på kødet. Nu kan du vinde en kogebog fra en af de faste bidragsydere TEKST | Lars Madsen FOTO | POLITIKENS FORLAG

Johanne Mosgaard er fast bidragyder til Dyrenes Beskyttelses samling af klimavenlige opskrifter. Nu kan du vinde hendes lækre kogebog ”Grønskolling”.

ange vil gerne skære ned på kødet og spise lidt sundere og grønnere – men selvfølgelig ikke kedeligere. Og dét kan være svært at få til at gå op, når man er opvokset med en madkultur som den danske, der er fuld af farsretter og fattig på salatvariationer og retter, hvor kød ikke spiller hovedrollen. Dyrenes Beskyttelse er fortaler for et moderat kødforbrug, fordi det er det eneste forenelige med at købe velfærdskød. Der er simpelthen grænser for, hvor meget kød med god dyrevelfærd det er muligt at producere uden at sætte bæredygtigheden over styr, fordi god dyrevelfærd typisk indebærer, at dyrene kan gå ude. Derfor udgiver Dyrenes Beskyttelse 24

i samarbejde med dygtige danske madbloggere hver uge nye grønne opskrifter på www.dyrenesbeskyttelse.dk/opskrifter. Svar gemt i opskrift En af de bloggere, der gratis deler sine opskrifter med Dyrenes Beskyttelse, er veganer Johanne Mosgaard. Johanne Mosgaard har bloggen Englerod og er forfatter til kogebøgerne Grønskolling og Grøn Grillfest. Hun underviser desuden i madlavning i Aalborg og Aarhus. På dyrenesbeskyttelse.dk/opskrifter har Johanne Mosgaard blandt andet delt sin opskrift på blomkålsvinger med barbecuesauce. Læser du denne opskrift, vil du også finde det svar, der kan gøre dig til vinder af vores kogebogskonkurrence,

hvor vi trækker lod om tre eksemplarer af Johanne Mosgaards ”Grønskolling”. Du kan se mere om konkurrencen i boksen herunder.

Konkurrence Hvor mange deciliter ketchup bruger Englerod/Johanne Mosgaard i sin opskrift på blomkålsvinger med barbecuesauce? Find svaret på www.dyrenesbeskyttelse.dk/opskrifter og send det senest 10. december til konkurrence@ dyrenesbeskyttelse.dk eller til Dyrenes Beskyttelse, Alhambravej 15, 1826 Frederiksberg C. Husk at mærke kuverten ”Konkurrence i Dyrevennen”. Vi trækker lod om tre kogebøger blandt de rigtige besvarelser

MRSA |

Derfor er MRSA-debatten et spørgsmål om dyrevelfærd

Debatten om multiresistente bakterier, antibiotikaforbrug og svine-MRSA handler i høj grad om den måde, grise bliver opdrættet på i Danmark. Her besvarer chefkonsulent Birgitte Iversen Damm fra Dyrenes Beskyttelse tre vigtige spørgsmål fra debatten TEKST | Lars Madsen FOTO | ISTOCK

vad er forbindelsen mellem MRSA og dyrevelfærd? I den industrielle svineproduktion er der et ekstremt stort antibiotikaforbrug, fordi dyrene presses rigtig meget i forhold til det, de naturligt er rustet til at klare. MRSA er en stafylokokbakterie, der har udviklet resistens mod en række vigtige antibiotika, og når den først er i en besætning, hvor der bruges meget antibiotika, så fremmes og opformeres den. Samtidig er produktionen indrettet sådan, at grise handles og transporteres i stort omfang mellem besætninger. Grise, der har smitten, tager den med til andre besætninger, og herved sker der en stor spredning. Hvad er det konkrete problem med produktionsmetoden? Pattegrisene tages fra soen allerede, når de er tre-fire uger, fordi soen hurtigt skal blive drægtig med et nyt kuld og levere endnu flere grise. Det er for tidligt, fordi deres mave-tarm-kanal og immunsystem stadig er meget umodne, og de let får diarré. Det gives der store mængder resistensfremmende antibiotika imod – det er faktisk her, langt det meste antibiotika til grise gives. Samtidig har man i mange år avlet for stadigt flere grise

i hvert kuld. Det medfører flere små og skravlede grise, som formentlig er endnu dårligere rustet til det barske liv i staldene, end de ville være med mere naturlige kuldstørrelser. Og så skal vi ikke glemme, at grisene i staldene går virkelig tæt, stresses meget og aldrig kommer ud. Det betyder, at sygdomme lettere spreder sig mellem dem, så de skal have mere antibiotika, samtidig med at de resistente bakterier også lettere spreder sig mellem dem. Findes der en realistisk løsning for det konventionelle landbrug? Reglerne for brug af antibiotika i svineproduktionen bør hele tiden strammes, men så længe produktionen ser ud, som den gør nu, er det også vigtigt at sige, at grise selvfølgelig skal behandles, når de er syge. Hvis man virkelig skal gøre op med det store antibiotikaforbrug og spredningen af MRSA, er det nødvendigt at gribe om nældens rod. Grisene skal holdes naturligt raske, hvilket vil sige, at der skal avles efter mindre og mere robuste kuld. Samtidig skal de være længere tid hos soen, have mere plads og udsættes for mindre stress. Sådan er det i den økologiske svineproduktion, hvor smågrisene får 14 gange mindre antibio-

tika, og MRSA forekommer langt mindre. Da smitten over en kort årrække er blevet ekstremt udbredt og i dag findes i mindst to ud af tre konventionelle stalde, er det også nødvendigt at få skabt nogle systemer og handelsmønstre, hvor man har styr på smitten, så den ikke hele tiden føres rundt mellem besætninger.

Sagen kort Midt i september afdækkede DR1-dokumentaren ”Den dag penicillinen ikke virker”, hvordan Fødevarestyrelsen i seks år systematisk har undladt at videregive forskernes anbefalinger om bekæmpelse af de multiresistente MRSA-bakterier i danske svinestalde til Folketinget. Dokumentaren viste også, at Fødevarestyrelsen har lagt pres på DTU Fødevareinstituttet for at få forskerne til at ændre deres anbefalinger. Det kom også frem, at Landbrug & Fødevarer modarbejdede en undersøgelse af MRSA hos de såkaldte avlssvin . Siden er fødevareminister Esben Lunde Larsen blevet kaldt i flere samråd. En redegørelse fra Fødevarestyrelsen rejste i slutningen af oktober tvivl om, hvorvidt den tidligere fødevareminister i 2012 reelt blev orienteret om forskernes anbefalinger eller ej. Sagen var ikke afklaret ved redaktionens slutning.

I aktion for dyrene tak for hjælpen Uden din støtte kunne vi ikke hjælpe disse dyr og mange andre ...

Sms DYR til 1277 – så støtter du dyr i nød med 100 kr .

Isfugl i lynpleje

Det koster 100 kr. +

alm. sms-takst

TEKST | Lars Madsen FOTO | Pia Kjærskov/Silkeborg Vildtplejestation, Sanne Christensen/Mern Vildtplejestation og Våbensted Vildtplejestation

En isfugl flyver ind i en rude i Karup og bliver fundet på jorden af familien i huset, som selv aflev erer den grogg y fugl på Silkeborg Vildtplejestation. Det er den tredje isfugl, vildtplejeren i år har fået ind efter en rude påfly vning , og den skal plejes i lyntempo. Isfugle er neml ig svære at fodre, da de selv vil fange byttet, og derfo r kan tvangsfodring være nødvendigt. Ulempen er, at det er stressende for dyrene og kun må ske i meget begrænset omfang. Efter at have fodret isfuglen med småfisken smel t i to dage genudsætter vildtplejeren derfor fuglen ved den lokale sø.

Urutineret falk i knibe

Bortløben killing fik en køretur

En voksen kat i Nordjylland er vant til at følge sine ejere på aftentur, men en aften får dens 11 uger gamle killinger listet sig med. Flere af killingerne forvilder sig væk, deriblandt Linus på billedet her, som ender i en ældre kvindes hæk, indtil kvindens datter fanger ham og tager ham med hjem til overnatning. Datteren tager kontakt til 1812, og en dyreambulance henter den lille killing for at køre den på internat. I mellemtiden opdager ejerne via et opslag på Facebook, at Linus er i Dyrenes Beskyttelses varetægt, og samme dag kan killingen – en tur med dyreambulancen rigere – genforenes med sin familie.

En ung tårnfalk med kun få dages flyveerfaring forvilder sig ind i en lade, hvor den kommer til at hænge fast med benet i nogle brædder. Henvender får befriet falken, men den unge hunfugl er kommet til skade og ender på Våbensted Vildtplejestation. I begyndelsen kan den slet ikke støtte på det ene ben, men efter en dags tid begynder den at kunne bruge benet en smule, og efter endnu en dag kan den sidde på en gren, dog uden at kunne gribe ordentligt om den. Efter tre uger i pleje er tårnfalken kommet sig så godt, at den kan sættes ud igen.

Hjælp til dyrene |

Sjælden gæst spiller død

Ungsvane blomstrer hurtigt op

Dyrenes Vagtcentral får et opkald om en afkræftet ungsvane i Nakskov, som kun er i stand til at gå et par meter, inden den må lægge sig. Svanen bliver kørt til Våbensted Vildtplejestation, hvor den får varme og godt foder og faktisk ikke har brug for yderligere hjælp. I løbet af den lille uge, ungsvanen er på plejestationen, tager den 1,3 kg på. Det er derfor en stærk og klar svane, der kan genudsættes nær findestedet.

Bestil i december – og få en gratis drikkedunk!

For anden gang i Lille Valby Vildtplejestatio ns historie får plejerne en rød glente ind. Rovfuglen er fundet nær Ledreborg Slot af en hundelufter, som finde r glenten liggende i efterårsbladene og ringer til 1812 . Den røde glente er sulten og spidsbrystet og ender med at tilbringe 10-12 dage på vildtplejestationen, før den sætte s ud. Den bliver genudsat direkte fra volieren for at mini mere den stressende håndtering.

Årets julegave til børn, der er vilde med dyr Kender du et barn, som er vild med dyr – og gerne vil dele sin interesse med andre dyrevenner? Måske en dreng eller pige, som knuselsker hunde, katte, kaniner eller marsvin og gerne vil lære alt om at passe godt på dyr? Køb et gavekort, som giver fri adgang til vores lærerige online univers: Dyrenes Kids Club – hele året rundt. Her kan børn bl.a.: • Blive klogere på dyr med lærerige ekspert-quizzer • Dele søde fotos og historier om egne kæledyr med andre små dyrevenner • Deltage i konkurrencer og få invitationer til arrangementer på vores dyreinternater • Lære at tage ansvar, pleje og passe godt på dyr • Være med til at skabe bedre dyrevelfærd i Danmark Det koster kun 125 kr. om året. Læs mere og køb nu på: www.dyrenesbeskyttelse.dk/dyrenes-kids-club. Du får et gavekort med til at lægge under træet.

| Tips til dine dyr Marsvin, der ikke vil håndteres, kan man arbejde med på flere måder. Det hjælper, at de generelt er madglade.

Se Carina Rønne Løkkegaards video om håndtering af kaniner og marsvin på www.dyrenesbeskyttelse.dk/ tipstildyr

Kaniner skal ofte håndteres så lidt som muligt, men det kan være nødvendigt for at få dem ind og ud af buret, eller hvis de for eksempel skal til dyrlægen.

Dyrepasser Carina Løkkegaard er i det daglige ansvarlig for smådyrene på Roskilde Internat. I en ny video på www.dyrenesbeskyttelse.dk fortæller hun om håndtering af kaniner og marsvin.

Vigtig hånd til kaniner og marsvin Både kaniner og marsvin har rigtig godt af at komme ud af buret og opleve verden – og gerne dagligt. Derfor er det vigtigt at vide, hvordan de skal håndteres, og hvor meget de har lyst til at være i hænder TEKST | Lars Madsen VIDEO | Lise Høegmark

yrenes Beskyttelse modtager hvert år flere hundrede dumpede kaniner og marsvin. En af årsagerne kan være, at børn eller voksne bliver trætte af at eje smådyr, som bare sidder i et bur og ikke synes specielt spændende at hænge ud med. Det er synd og skam, mener projektleder Jens Jokumsen fra Dyrenes Beskyttelse, for både kaniner og marsvin vil gerne ud af buret, og dyr og ejer kan få masser af glæde af hinanden. – Både kaniner og marsvin er sociale dyr, og ved at komme i kontakt med mennesker får de opfyldt nogle sociale behov. Jævnlig håndtering gør også,

at de ikke bliver utrygge ved at være i hænder, og dermed bliver det heller ikke stressfyldt, når dyrene skal have klippet negle eller have undersøgt pelsen, siger Jens Jokumsen. Vigtig forskel på arterne I en helt ny videoguide viser dyrepasser Carina Rønne Løkkegaard fra Roskilde Internat, hvordan kaniner og marsvin bedst håndteres. Hun fortæller blandt andet om løfteteknik, og så forklarer hun, at kaniner faktisk skal løftes så lidt som muligt. – Kaniner kan ikke lide, at man løfter eller bærer dem. Lad dem komme til dig

i stedet, råder hun. Med marsvin forholder det sig typisk omvendt, men måske de skal vænnes til at være i hænder. Det kan man gøre på flere måder, forklarer Carina Rønne Løkkegaard i videoen. Hun minder også om, at alle de gode råd skal tages med et naturligt forbehold: – Der er selvfølgelig kaniner, som elsker at være helt oppe hos én og sidde og putte. Der er også marsvin, der slet ikke kan lide at blive taget op. Så der er undtagelser. Det er med at kende sit dyr, siger hun.

Krydsord |

DV 06/16 ©ULLA

URAN

VENLIGT

TRAVEDE

BOLIG

SOVE

SPANIEN

LØFTE

HUNDETEGN?

RETNING

SLED

KLOKKER

ROVDYR I BADESØEN?

SAMT

1 ØSTRIG

ALS

ANONYM

GIV

TONE

SKODELE

DOPING

RYGE

DANSK Ø TONE

INSTRUMENT

ALFAB. FØLGE GRÆDENDE KAT?

FUGLE IMOD KRIG

OMRÅDE

SNAVSET DYR?

TONEN

SIND

GRINE

GRØNT OMRÅDE

KALIUM

STRUDS

GAD

VANDLØB

4 1000

SMERTE

PARAT

HEDELAG

FRISKE PERIODE

BÆLTE

STEJL

DOKTOR

FUGLEN

VIRKE

ENTRE

DANSK Ø

STRØM

IKKE BRUGBARE

HUSDYR?

HILSEN TYSKLAND

TRÆER

FÅREKLÆDER?

TANGO

FART

SNITTEDE

DØDT DYR? FORENING

KÆRTEGNES

7 DYR SLIDT SKILTETEKST

PIGENAVN LITER

DV5/16 ©ULLA

Æ S

I N

M E

E S

NAVN

SÆR

PYNT

HAV

KLAPPE

MINE

8 SNUEDE

LØB

VOKAL

SPANIEN

VEST

EMBALLAGE

G E

T D

Æ S

A G

K R

S O

E M S

Løsningen til DyreX nr. 5/2016.

Vind ”Fjerfighter” mulepose Værdi 100 kr. DyreX vindere nr. 5/2016: Martine Bom Rasmussen, Silkeborg

SIGTE

RÆDSEL

GRISE

KALIUM

FORKORT.

GUD

NORD

ALFAB. FØLGE

FUGL, DER ER SENT UDE?

VÆGT

NORGE

NÆRIGT DYR?

TILSAGN

TUR

DyreX

LIGESOM KØBENHAVN HAR AARHUS OGSÅ FÅET SIN EGEN

DYRENES BESKYTTELSE BRINGER OPSKRIFTER, HVOR KØD IKKE

Stina Buus Rasmussen, København Ø Birte Rask, Hammel – præmien er på vej!

Løsningen var: Tanketorsk Skriv kodeordet på et postkort og send det til: Dyrenes Beskyttelse Redaktionen Alhambravej 15 1826 Frederiksberg C Eller på: www. dyrenesbeskyttelse. dk/kryds Senest den: 23. december 2016

| Kolofon, Arv & gaver og Nyt fra kredsene

Arv & gaver Protektor Hendes Majestæt Dronningen Præsident Per Jensen Direktør Britta Riis Sekretariat Alhambravej 15 1826 Frederiksberg C www.dyrenesbeskyttelse.dk www.facebook.com/ dyrenesbeskyttelse tlf.: 33 28 70 00 db@dyrenesbeskyttelse.dk Medlemsservice Mandag-torsdag kl. 9-16 og fredag kl. 9-15.30 sidder medlemsservice klar til at tage imod ændringer vedrørende medlemskab. Ring direkte på 33 28 70 25. Eller send en mail til medlem@dyrenesbeskyttelse.dk Kontingent Alm. medlem: 275 kr. om året Folkepensionister: 170 kr. om året (husk at oplyse fødselsår)

Ansvarshavende Per Jensen, præsident Redaktør Lars Madsen lma@dyrenesbeskyttelse.dk Layout Pernille Stokholm Forsidefoto Carsten Snejbjerg Oplag 54.844 Kontrolleret af Tryk Denne tryksag er produceret CO2-neutralt hos KLS PurePrint A/S Næste blad Omdeles ultimo januar. Artikler og annoncer i bladet gengiver ikke nødvendigvis foreningens holdning. Eftertryk i uddrag tilladt med kildeangivelse.

No. 001

KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG

Testamentariske gaver er afgørende for, at Dyrenes Beskyttelse fortsat kan forbedre dyrevelfærden i Danmark og yde hjælp til dyr i nød, som ingen andre tager sig af. I 2015 stammede 50 pct. af Dyrenes Beskyttelses indtægter fra testamentariske gaver.

Dyrenes Beskyttelse har med tak modtaget nedenstående beløb i perioden 26. august til 24. oktober 2016

Gaver

Hanne Holm Bengtson kr. 2.040, Lis Gunver Hansen kr. 4.500, Sean Jakobsen kr. 2.000, Erik Ludvigsen kr. 10.000, Edel Møller kr. 2.000, Jann Pedersen kr. 2.000, Eugen Schmidt kr. 3.000, Inge Christiansen kr. 3.000, Ricky E G Hollegaard kr. 25.000, Annelise Dorset kr. 2.000, Birgit Feldthusen kr. 5.000, Sonja Johansen kr. 2.000.

Legater og fonde

Toyota-fonden til Roskilde Internat kr. 10.000, Hjortenbergs Fond kr. 16.112, Karla Johnsens mindelegat kr. 5.818, Carl og Irene Larsen legat kr. 15.000, Rita Andersens Fond kr. 1.000, Metro-Schrøder Fond kr. 15.000.

Boer

Henning Thomsen kr. 728.950, Jytte Elsebeth Sørensen kr. 459.928, Poul Møller kr. 352.192, Dorit Anna Bering Thygesen kr. 225.397, Lis Sørensen kr. 442.009.

Nyt fra kredsene Konstitueret som kredsformand

Område København: Valby kreds: Betina Johnbeck, tlf. 28 54 02 36, e-mail bet.johnbeck@gmail.com Område Roskilde: Køge kreds: Jens Svenningsen, tlf. 40 14 80 22, e-mail bettegaarden@mail.dk Lejre kreds: Allan Hansen, tlf. 30 86 74 20, e-mail hansenallan72@gmail.com Område Nordsjælland: Furesø kreds: Carl Lorberg, tlf. 60 72 29 13, e-mail carl.lorberg@gmail.com Område Aarhus: Randers-Favrskov kreds: Susanne Kjeldal Jensen, tlf. 20 13 61 19, e-mail susannekjeldaljensen@gmail. com. Silkeborg-Skanderborg kreds: Jannie Kristensen, tlf. 21 96 00 77, e-mail janniehkristensen@yahoo.dk. Aarhus-Odder-Samsø kreds: Kristine Maike Ewert Eriksen, tlf. 20 83 06 15, e-mail maikee23@hotmail. com Område Vejle: Kolding kreds: Shannon Donby, tlf. 93 88 97 94, e-mail shannondonby@gmail.com. Vejle kreds: Helle Pouls, tlf. 40 86 85 24, e-mail hellepouls@gmail.com Medlemmer i de berørte kredse har jf. foreningens vedtægter mulighed for at gøre indsigelse mod nykonstituerede kredsformænd. Indsigelse stiles senest 10. december 2016 til db@dyrenesbeskyttelse.dk eller Dyrenes Beskyttelse, Alhambravej 15, 1826 Frb C.

Ophørt som kredsformand

Område Nordsjælland: Merete Skydstrup, Egedal kreds Område Nordsjælland: Christian Wiborg-Heidner, Allerød kreds Område Storstrøm: Ditte-Marie Johannisson, Næstved kreds Område Sønderjylland: Claus Hansen, Aabenraa kreds Område Nordjylland: Aage Tollestrup Byrialsen, Aalborg kreds

I sidste nummer skrev vi, at billedet på side 24 var taget af Thomas Degner-Vernal. Det var ikke korrekt: Fotografen er Johanne Gabel. Dyrevennen beklager fejlen.

Kredsformand søges

Område Storstrøm: Næstved kreds Interesserede skal henvende sig til områdeformand Henning Hansen, tlf. 22 46 49 63 eller e-mail henning.bente@youmail.dk

Rollen som kredsformand

Hvis du vil være kredsformand, skal du: • have respekt for dyr og nogen viden om dem • være troværdig og have en naturlig myndighed • kunne gøre dig synlig i dit lokalsamfund • evne at bevare overblikket i pressede situationer, være handlekraftig, og ikke lade dig styre af følelser • have empati og forståelse for sociale og mentale problemer • kunne kommunikere med alle slags mennesker og fremtræde, så du er velkommen igen. • ikke lade dig gå på af, at folk bliver vrede eller sure, når man henvender sig • beherske it på let brugerniveau • have adgang til en bil Som kredsformand får du: • en fritid med indhold, hvor du gør en forskel • kontakt med mange mennesker • større social forståelse og indsigt i det samfund, der omgiver dig • viden om og indsigt i alle aspekter af dyrevelfærd • frivilligt arbejde, der er godt for dit cv

Indsats & aktivitet |

Siden sidst TEKST | Lars Madsen GRAFIK | Pernille stokholm

Pr. 1. november 2016 husede Dyrenes Beskyttelses internater:

11.328

134 kaniner, marsvin og andre smådyr

1.079

Dyrenes Vagtcentral i september og oktober:

2.275

sager

2.504

udrykninger med dyreambulancen.

sager sendt videre til Dyrenes Beskyttelses kredsformænd

4.000 3.500

katte

hunde

3.000

Dyrenes Vagtcentral havde i september og oktober flest sager om:

2.500

I september og oktober har Dyrenes Beskyttelses internater fundet nye hjem til:

2.000 1.500

100 hunde

1.129 katte

270

kaniner, marsvin og andre smådyr

1.000 500

un H

kl .

Fa u

)

t ild

sv g an le er )

kl . ks (e

I medierne

Ka tte

I tv-programmet Razzia følger man blandt andet Dyrenes Beskyttelses arbejde. Blandt andet var kredsformand Tobias Holm ude på en sag om et kuld kattekillinger, som blev fundet i en transportkasse i en sø. Killingerne var forinden blevet aflivet.

De store problemer med MRSA i danske svin og både landbrugets og Fødevarestyrelsens modvilje mod at følge eksperternes råd om at komme det til livs har fyldt meget i pressen. Problemet grunder i høj grad i dårlig dyrevelfærd og det deraf følgende antibiotikaforbrug.

En lang række medier viderebragte i efteråret Dyrenes Beskyttelses råd om, hvordan det kan være smart for haveejere at lade muldvarpen grave sine gange i fred.

Altid hjælp klar til dyrene Du kan let sikre, at der altid er hjælp til dyr, der svigtes og kommer i nød. Ved at betænke Dyrenes Beskyttelse i dit testamente, efter at du har sørget for familie og venner, kan du sikre, at vi også i fremtiden er klar til at træde til, når danske dyr kommer i nød og har brug for hjælp. Som Danmarks største og ældste dyreværnsorganisation står vores netværk af dyreambulancer, dyreinternater og vildtplejestationer klar til at redde dyr hver eneste dag. Det er gratis at oprette testamente til fordel for Dyrenes Beskyttelse, uanset om du vælger at testamentere et beløb eller en andel af din arv. Alle donationer kommer dyrene til gavn. Ring uforpligtende til vores testamenterådgiver Marit Ytterdal på 33 28 70 09 og hør mere.