Vore Dyr nr . 153

Dansk Dyreværn Århus · nr. 153 · Marts 2015

Pasning og formidling Vi hjælper dyrene

Indhold 4 Hvem er vi?

6 Livet på Dyreinternatet 8 Alene hjemme – ellers tak 10 Sølvsponsorer 11 Dus med dyrlægen

8

12 Hjælpetjenesten 14 Kattetjenesten & neutralisering 15 Arv & gaver 16 Udlandet: Stop underholdning 18 En kærlig hånd til…

19 Hund med græsk pas 20 ViD Dyrevelfærdskonference

12

22 Pindsvinet – en stikkende fyr 23 Læs & leg 24 Ulven er kommet 26 Boghylden 27 Læserbreve 28 Forårets gode råd

16

Gå med DDÅ 2015

29 Generalforsamling 30 Hvalpene fylder 1 år 31 Gaveartikler 32 Bagsiden

Læs om hvalpene Lotte og Lunte

2

vore dyr | nr. 153

Formand Povl Erik Gedde Gl. Strandvangsvej 16 8250 Egå tlf. 40 15 40 00 pe@gedde.dk Næstformand Lea Mercedes Stokholm Onsholtvej 6 A 8260 Viby J. tlf. 26 74 61 04 lmercedesstokholm@gmail.com Knud Erik Friis Jensen Stavtrupvej 9 A 8260 Viby J. tlf. 23 23 62 02 friis@webnetmail.dk Merethe Jastram Knudsen Ollerupvej 18 8270 Højbjerg tlf. 28 18 89 28 aabb@mail1.stofanet.dk Annalise Hansen Lysningen 20 8400 Ebeltoft tlf. 86 34 55 59 lysningen20@gmail.com Suppleanter: Helle Billum Sadelmagertoften 24 8270 Højbjerg tlf. 21 25 76 11 Charlotte Hummel Børupvej 190 8310 Tranbjerg J. tlf. 51 76 34 38

22

29

Bestyrelsen

Side 6

Navngivne artikler i bladet gengiver ikke nødvendigvis forenin­ gens holdning, ligesom annoncer i bladet heller ikke er udtryk for andet samarbejde med annon­ cørerne.

Deadline næste blad: 31.03.2015.

Leder vore dyr Dansk Dyreværn Århus Tingskoven 5, 8310 Tranbjerg J. Udkommer i marts, juni, september og december Årskontingenter pr. 01.01.13 Enkeltperson Livsvarigt f. enkeltperson Familie (2 voksne personer) Livsvarigt f. familier Pensionister (over 65 år) Fødselsdato skal oplyses!

Enkeltperson Livsvarigt enkeltperson Familie (2 pensionister) Livsvarigt familie pensionister

kr. 200,kr. 1.550,kr. 300,kr. 2.550,kr. 175,kr. 1.300,kr. 250,kr. 2.050,-

Giro: 807 8300 Bankkonto: 3627–3631151957 Mobile Pay: 41 91 96 84 Administration, dyregravplads & redaktion Kontortid: mandag-tirsdag samt torsdag-fredag 10.00-15.00 tlf. 87 33 44 40 – tast 2 – fax 86 29 34 22 www.ddaa.dk – ddaa@ddaa.dk I redaktionen: Lene Andersen (Redaktions­ ansvarlig), Rune Albertsen, Mette Hansen og Nanna Tronhjem Oplag: 7.000 Tryk & Layout: Grafisk Forum Forsidefoto: Killingen Makrel, indsendt af Sofia Rasmussen

5041 0751 Svanemærket tryksag

Dyreinternatet Telefontid: mandag-tirsdag samt torsdag-fredag 10.00-15.00 tlf. 87 33 44 40 – tast 1 Åbningstid: 10.00-15.00 alle dage, dog lukket onsdag Bestyrer: Anne Juul Trane dyreinternat@ddaa.dk Hjælpetjenesten Vedr. vanrøgt & mishandling af dyr Peter Østergaard Tlf. 87 33 44 40 – tast 3 Telefontid: mandag-tirsdag samt torsdag-fredag 10.00-15.00 ht@ddaa.dk Indfangning af hjemløse katte Rune Albertsen Tlf. 87 33 44 40 – tast 4 Telefontid: mandag-tirsdag samt torsdag-fredag 10.00-15.00 katte@ddaa.dk Foreningens advokat Advokat Hans Henriksen Advokatfirmaet Brask Thomsen Søndergade 44, 2. sal, 8000 Aarhus C Tlf: 87 31 08 00 Foreningens Dyrlæge Østergaards Dyrehospital Ingerslevtoften 4, 8310 Tranbjerg J. tlf. 70 20 40 47 Foreningen er tilsluttet • DOSO-Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation • WAP (World Animal Protection) • WWF (Verdensnaturfonden) • Dyreværnsforeningernes Fællesråd Foreningen støtter Pindsvinevennerne i Danmark Dyreambulancen Dyrenes vagtcentral, tlf. 1812

Af Lea Mercedes Stokholm Næstformand Dansk Dyreværn Århus

Større fokus på trivsel og marketing Som beskrevet i lederen i bladet, der udkom i december, pågår handelen omkring tilkøb af nabojorden til dyrein­ ternatet. Men til vores store forbavselse, er vi blevet mødt med en uforudset problem­ stilling fra NaturErhvervsstyrelsen om, at man er i tvivl om, hvorvidt jorden kan udlægges til os, da vores forening umid­ delbart betragtes som erhverv.

Det er vi selvfølgelig frygteligt kede af, da der ellers begynder at tegne sig et klart billede af vores planer for fremtiden. Vi har derfor indsendt vores indsigelser til NaturErhvervsstyrelsen, som på nuværende tidspunkt er under behandling. Vi går alle i spændt forventning på det svar, som vil komme til at præge foreningens arbejde og udviklingsmuligheder langt ud i fremtiden.

Vi er i sagens natur som dyreværnsfor­ ening meget bevidste om den unikke natur, der præger nabojorden. Og det, vi har i tankerne at bruge den til, går helt i tråd med at bevare den sådan. Et område med mulighed for værdifulde naturople­ velser for de mange sårbare dyr, vi hvert år modtager, vil være et realistisk bud på fremtidens brug af området.

Fokus har længe været rettet mod større trivsel for både dyr og mennesker ved

Det er med stor glæde, vi byder velkom­ men til årets første udgave af Vore Dyr. Vi har mange spændende aktiviteter i støbeskeen, og vi håber, at I, kære læsere, vil tage godt imod vore initia­ tiver og støtte op - lige som I plejer!

Dansk Dyreværn Århus har store for­ ventninger til 2015. Der er sket ganske betydelige ændringer i ledelsessam­ mensætningen, og et øget fokus på kampagner samt andre marketings­ strategier vil tegne foreningens akti­ viteter i arbejdet med at skaffe midler, så vi kan hjælpe dyrene.

Dansk Dyreværn Århus, og vi fortsætter fremover i samme positive retning.

Eksempelvis kan nævnes, at man nu kun kan møde hundene efter aftale. Dette skyldes det høje stressniveau hundene ofte får, når de mange besøgende frit kan gå ind i hundeafdelingen. Desværre har dette haft en meget blandet modtagelse blandt de besøgende, hvilket vi er kede af.

Ordningen har nemlig betydet et lavere stressniveau hos hundene, og på trods af kritikken, vælger vi derfor at fortsætte ordningen, og håber at møde forståelse for dette. Til gengæld har vi sat et TV op i butikken, hvor dyreinternatets hunde kan ses, og man kan læse en beskrivelse af deres temperament m.m. Er man inte­ resseret i en af hundene, kan personalet kontaktes.

Et andet område, som vi siden midten af 2014, har haft et større fokus på er at udvikle marketingsområdet. Vi besluttede derfor at lægge Vildkatteafdelingen og Hjælpetjenesten ind under dyreinternatet, for at skabe plads til udviklingsmulighe­ der på dette område i administrationen. I den forbindelse arbejder et marketingsud­ valg løbende med nye idéer.

Lea Mercedes Stokholm

I april og maj er der følgende 2 arrange­ menter: • Gå med DDÅ – hundemarch lørdag d. 25. april 2015 kl. 11.00 • Generalforsamling onsdag d. 27. maj 2015 kl. 19.30 Så husk at sætte X i kalenderen – vi glæder os til at se jer.

Fra redaktionens side håber vi, at I vil nyde læsningen af årets første udgave af Vore Dyr – god fornøjelse!

Redaktionen

vore dyr | nr. 153

3

Hvem er vi ?

Tekst: Nanna Tronhjem Foto: DDÅ og private

Så er vi kommet til tredje del af vores faste medarbejdere, så du kan læse

Dorthe Pedersen Dyrepasser & dyreformidler

Peter Østergaard Hjælpetjenesten

Dorthe er dyrepasser og dyreformidler og fungerer desuden som driftsleder. Inden hun blev ansat i 2009, var hun tilknyttet inter­ natet et par år – først i vores Besøgstjeneste, hvor hun besøgte vores udleverede dyr, derefter som frivillig og praktikant på internatet.

Dorthe er oprindeligt uddannet bager og har været begyndt på socialrådgiver-uddannelsen. Men efter praktikken på internatet, stod det klart for hende, at det var dyr, hun skulle arbejde med, så da chancen bød sig, slog hun til.

Dorthe har taget forskellige kurser om dyrs trivsel, bl.a. om rehabilitering af dyr efter operation, sygdom og overvægt samt korrekt ernæring, genoptræning og fysioterapi. Hun har også deltaget i kurser om stress og problemadfærd hos hunde.

Dorthe har haft dyr, lige siden hun var lille, og de har altid været hendes store interesse. Hun og hendes kæreste har to dejlige hanhunde, som begge er fra internatet, nemlig Hr. Carlsen, en blanding af labrador og ruhåret hønsehund, og Bobber, en For­ mel 1 labrador. Hundene bliver brugt til jagt af Dorthes kæreste, og de elsker det. Selv nyder Dorthe det rolige samvær med hun­ dene i naturen.

Peter har siden 2010 været manden bag vores Hjælpetjeneste, der kører ud til anmeldte dyreværnssager. Peter løser ofte sagerne ved at tage en snak med ejeren og vejlede denne til bedre forhold for dyret. Andre gange må han tage dyrene med hjem til interna­ tet til videreformidling. I de slemme sager er det nødvendigt at involvere politiet.

Peter er uddannet maskinarbejder og teletekniker og har tidli­ gere arbejdet som teletekniker hos TDC. Da han søgte nye udfor­ dringer, var det spændende at få muligheden for at arbejde hos os, da han altid har holdt meget af dyr.

Som barn havde Peters familie en hund. Desuden besøgte Peter dyrene på de nærliggende gårde, hvor han syntes, det var sjovt at få lov til at hjælpe med at fodre. I sit voksenliv har Peter haft islandske heste, som han har haft glæde af at ride på. Han har også prøvet at få hvalpe med sin samojede Sussi, hvilket var en stor oplevelse.

For tiden har Peter og hans kone den søde kat Mille; Peter kan nemlig ikke lade være med at tage sit arbejde med hjem, og i dette tilfælde blev det en lille, forkommen killing fra et dyre­ værnsbesøg i 2013.

Anne Trane Internatbestyrer

Henriette Nell Mikkelsen Dyrepasser & dyreformidler

4

Birgitte Møldrup Dyrepasser & dyreformidler

vore dyr | nr. 153

Casper B. Jensen Dyrepasser & dyreformidler

Karina Hindborg Dyrepasser & dyreformidler

Louise Krüger Dyrepasser & dyreformidler

forløbende portrætserie, hvor vi laver en kort præsentation af alle vores mere om, hvem vi er, og hvad vi laver.

Lene Østergaard Andersen Administrationen

Kim Dalgaard Vicevært

Lene arbejder i administrationen. Hun har ansvaret for mange forskellige administrative opgaver, f.eks. telefonen, besøgstje­ nesten, bladet "Vore Dyr" og brochurer. I 2012 var hun i praktik på dyreinternatet og var så heldig, at der blev en stilling ledig i administrationen, hvor hun startede et par måneder senere.

Lene er uddannet korrespondent i engelsk og tysk og har tidligere arbejdet som bl.a. indkøbsassistent, receptionist, salgsassistent, salgskoordinator og HR assistent, i flere forskellige brancher. Det har givet hende solid og mangeårig praktisk erfaring med forskel­ lige typer af administrative opgaver, og netop det bruger hun i dette job, der byder på mange alsidige opgaver.

For Lene er det vigtigt at arbejde et sted, hvor hjertet også er med. Hun er vokset op på en gård med køer, grise, høns, hunde og katte, og har altid elsket at være omgivet af dyr. Desuden hav­ de Lene sin egen hest, og som 11-årig vandt hun en ærespræmie til børnedyrskue, hvor hun havde en sortplettet gris med.

Op igennem sit voksenliv har Lene næsten altid haft hund og/ eller kat. Til Lenes familie hører foruden mand og 2 døtre også de to katte Eigil (som er meget madglad) og Snøvsen, der begge kommer fra vores internat.

Som vores vicevært har Kim ansvaret for at vedligeholde alle vores udendørsarealer og bygninger. Det er ham, vi kalder på, når noget ikke virker eller trænger til at blive udskiftet. Han sør­ ger også for nye tiltag i forbindelse med den daglige drift. Han har været ansat siden 2007.

Kim er oprindeligt uddannet speditør. Efter endt uddannelse flyttede han til Schweiz og arbejdede med transport af flydende gods på jernbanen i hele Europa.

Kim er gift med Ulla fra vores administration. Efter at have boet mange år i udlandet flyttede de hjem til Danmark. En dag kom Ulla og spurgte Kim, om han kunne hjælpe med at fjerne ukrudt på internatet inden et loppemarked. Kim sagde ja, og det blev begyndelsen på de mange opgaver, der udgør hans job som vice­ vært i dag.

I sin opvækst har Kim altid haft dyr omkring sig, både hunde, katte, høns, heste og en ged. Da han var 10–20 år, boede han med sin familie på en gård, hvor han lærte at reparere og vedlige­ holde mange forskellige ting.

Til Kim og Ullas familie hører Golden Retrieveren Zimba, den tidligere internatskat Carlos og hesten Rosong. Om sommeren elsker Kim at vandre i bjergene med Ulla og Zimba.

Solveig Christensen Stedfortræder, dyrepasser & dyreformidler

Ulla Dalgaard Administrationen

Rune Albertsen Dyreværns­ konsulent

Annemarie Loft Administrations­ chef

Mette B. Hansen Administrationen

vore dyr | nr. 153

5

Livet på Dyreinternatet Tekst: Internatbestyrer Anne Trane Foto: DDA

2. juledag fik vi en “forsinket julegave” på internatet. Nogle mennesker havde stillet en meget lille papkasse med to Grand Danoishvalpe af ved et busstoppested i den bidende kulde.

De mennesker, der fandt kassen, var cho­ kerede og fik ringet efter hjælp, og hval­ pene blev heldigvis bragt til vores trygge hænder.

Vi var grædefærdige! De var så udsulte­ de, at de kun var skeletter med hud over.

Benstillingen på begge hvalpe var helt forkert pga. fejlernæring.

Vi satte hurtigt billeder af dem på Face­ book, for at høre, om nogen kendte til

hvalpene og deres ejer. Vi fik en del hen­ vendelser, der pegede på samme person, hvorefter vi lavede en anmeldelse til poli­ tiet på hende. Et menneske, der behand­ ler hvalpe så skidt, og tilsyneladende ikke har råd til at fodre dem ordentligt, skal ikke have lov til at lave det ene kuld efter det andet.

Så vi håber politiet kan og vil sætte en stopper for det.

26. december: Hvalpene ankommer til vores internat – undervægtige og forkomne

Lunte

vore dyr | nr. 153

Gennem Facebook bad vi folk om hjælp i form af økonomisk støtte - store som små bidrag var velkomne, så vi kunne sikre hvalpenes fremtid. Resultatet var fantastisk. Der kom så mange penge ind, at begge hvalpes fremtid er sikret, også

31. December: Hvalpene er begyndt at tage lidt på og lege ude hos deres plejefamilie

Lotte

1. januar: Hvalpene har været ved dyrlægen. Især Luntes bestilling er bekymrende

6

Men tilbage til hvalpene, som vi døbte Lotte og Lunte. Ved ankomsten til inter­ natet vejede vi dem, og de vejede hver lige omkring 3 kg. Gennem de henven­ delser, vi havde fået via Facebook, kendte vi nu deres fødselsdagsdato, og vi kunne regne os frem til, at de kom ind til os to dage før deres 11-ugers fødselsdag. (Til sammenligning vejer en sund og korrekt fodret Grand Danois hvalp ca. 13 kg i den alder, så disse var virkelig svært under­ vægtige).

12. januar. Lunte har været ved dyrlægen og har fået en skinne på sit ene forben. Lotte er glad for at få sin bror igen

19. januar: Hvalpene tager sig en lur sammen, efter at Lunte har fået nye lette skinner på begge forben gratis af bandagist Poul Andreasen fra firmaet Boisen ApS

selvom der ganske givet kan komme flere dyrlægeudgifter.

Vi satte dem i familiepleje, da de havde brug for masser af varme, omsorg og kor­ rekt foder. De første dage hos os, havde de kun kræfter til at spise og sove - intet andet! De orkede ikke engang at lege sammen. Al deres energi gik til at over­ leve og tage på.

Men efter en god uges tid i familiepleje, kunne vi konstatere, at de næsten havde fordoblet deres vægt, og der var ved at komme lys i deres ellers så slukkede blik.

Og de begyndte at lege med hinanden.

Imidlertid var det nu blevet et alvorligt problem for Lunte med hans ben. Hans hurtige vægtforøgelse gjorde, at de i

28. januar: Hvalpene hygger sig på internatet. De er ved at blive store

forvejen skæve ben blev værre, da han jo fra starten har været voldsomt under- og fejlernæret.

Vi har derfor været hos dyrlægen med ham en del gange for at få lagt støttefor­ bindinger og skinner på, så benene ikke knækker sammen. Vi ved, at denne lidel­ se kan behandles med korrekt hvalpefo­ der, specielt konstrueret til hvalpe af sto­ re racer. Men det tager tid at fylde tomme depoter op, og så er man i mellemtiden nødt til at støtte de “bløde gummiben”.

Vi håber, at vi får rettet ham, så han kan få et nyt hjem. Det fortjener de begge at få ovenpå en lidelsesfuld start på livet.

Begge hvalpe er dejlige, rolige og har et godt temperament. Lotte er en lille fræk­ kert i forhold til Lunte, men det kan skyl­

des, at han ikke kan følge hendes tempo endnu.

Internatet vil gerne benytte lejligheden til at takke alle jer fantastiske dyrevenner, der har gjort det muligt for os at kunne hjælpe dyr som bl.a. Lunte og Lotte.

Uden jeres bidrag ville det ikke være økonomisk muligt. Vi vil også gerne takke hvalpenes dejlige plejefamilie, der har ydet en kæmpe indsats for dem.

På billederne kan du se lidt mere om hvalpenes strabadser. Hvis du vil fortsat vil følge Lunte og Lotte, kan du gøre det på vores hjemmeside eller på Facebook, da der helt sikkert vil være ny udvikling efter bladets deadline.

Renovering Som de fleste sikkert ved, så byg­ gede vi næsten hele internatet om i 2008/2010. Således fik vi også en rig­ tig dejlig hundeafdeling.

Desværre begyndte betonvæggene at slå revner, og firmaet, som havde stået for byggeriet, var gået konkurs, så vi havde ingen steder at gå hen med vores frustrationer.

Nu, her 5 år senere, efter mange møder, en tabt voldgiftssag osv. er vi for egen regning gået i gang med at reparere skaderne, så de ikke bliver værre. Derfor kørte vores kapacitet på halv kraft i januar og første halv­ del af februar. I uge 7 var vi så klar til at åbne op igen på fuld styrke. Så har vi til gengæld fået det hele pænt og nymalet, så det forhåbentligt kan holde mange år fremover.

Vi vil ønske jer alle et dejligt forår.

24. januar: Hvalpene bliver socialiseret med den voksne Grand Danois Nanna

vore dyr | nr. 153

7

Alene hjemme – ellers tak!

Tekst og foto: Fie Tiedemann, fagveterinærsygeplejerske i klinisk etologi

Når man taler om adfærdsproblemer ved hunde, er der især ét problem, som er årsag til stor frustration for både hundeejere og adfærdsrådgivere: alene hjemme-problemer.

Et sted mellem 20–40% af alle henvendelser til adfærdsrådgivere handler om alene hjemme-problematikken. Spurgte man hundene, ville de tilsyneladende helst være fri for at være alene.

Hvorfor er det så stort et problem?

sivum. Medicinen løser dog ikke proble­ met alene. For mange ejere er det meget grænseoverskridende at skulle anvende denne type medicin til deres kæledyr, men medicinen er et vigtigt redskab i behandlingen.

Årsagen skal man finde i hundens ophav.

Hunden er naturligt et socialt anlagt dyr, som er kodet til at opfatte det som poten­ tielt farligt at være alene. Hunden vil rea­ gere ved at hyle og gø, en adfærd som har til formål at genforene den med sin flok.

Det er derfor ofte denne vokalisering, man ser ved hunde, der lider af separati­ onsangst. Derudover kan man opleve, at hunden ødelægger ting (kaldet destruktiv adfærd), er urenlig eller vandrer rastløst rundt.

En del af årsagen til, at alene hjemme-pro­ blemer er svære at løse, er, at det ofte er de samme symptomer, man ser, men der kan ligge flere årsager bag. Og uden at kende årsagen, kan man ikke løse problemet. Årsagerne kan være separationsangst, at hunden simpelthen ikke har lært at være alene, at den er understimuleret eller overstimuleret.

Ikke indlært Da det ikke er naturligt for hunde at være alene, er det noget, de skal lære. Det ligger instinktivt i dem, at det at blive forladt, kan være potentielt farligt, og de skal som hvalpe gradvist introduceres til at være alene. Som hvalpeejer, er alene hjemmetræningen derfor særdeles vigtig.

Gode råd til hvalpeejeren • Lad kurven være et sted med rolig hygge og kontakt, ikke et sted, man bliver sendt hen som straf • Undgå at få en ”velcro-hvalp”: lad ikke hvalpen følge ejer rundt i huset, brug kurven som beskrevet ovenfor • Start alene hjemme-træningen tid­ ligt, men gå langsomt frem

Separationsangst Hvis en hund lider af separationsangst, oplever den angst ved at være alene uden menneskelig kontakt. Nogle hunde er så knyttet til ejer, at de ikke kan finde ro uden ejer, selvom andre mennesker er til stede. Når man taler om angst, er det vig­ tigt at gøre sig klart, at dette er et meget alvorligt problem. At opleve frygt og at være angst er ikke det samme. Frygt er en naturlig overlevelses-mekanisme og en reaktion på noget, der opfattes som en trussel. Angst derimod er en reaktion på forventningen om, at noget er farligt eller ubehageligt. En hund, som lider af separa­ tionsangst, vil således være påvirket, ikke kun når den reelt er alene, men også ved udsigten til at være alene. På den måde nedsætter angst livskvaliteten betragte­ ligt. Der kan være flere årsager til, at en hund udvikler separationsangst. Hunden kan have været efterladt alene for længe

8

vore dyr | nr. 153

Understimulering Destruktiv adfærd ses ofte ved hunde med alene hjemme-problemer

for hurtigt, have haft en ubehagelig ople­ velse, mens den var alene, eller der kan være sket pludselige ændringer i familien såsom flytning eller dødsfald. Hunden kan være arveligt disponeret, have en usikker personlighed, samt dannet en overtilknytning til ejer.

Har hunden udviklet en reel angst, er det sjældent, at man kan opnå en holdbar løs­ ning uden brug af medicin i en periode.

Ofte vil valget falde på et antidepres­

En hund, som ikke får den aktivitet, den har brug for i hverdagen, vil kede sig, når den er alene. Den vil aktivere sig selv ved at ødelægge ting og være rastløs. Vi for­ langer faktisk en hel del af vores hunde, skal vi huske på. Vi ser helst, at de sover eller hviler hele natten, i gennemsnit ca.

8 timer. Dernæst forventer vi, at hun­ dene skal sove eller hvile sig, imens vi er på arbejde – det er endnu ca. 8 timer.

Når vi kommer trætte hjem fra arbejde, er hunden mere end klar på, at der skal ske noget. Det er op til os at sørge for, at hunden får brugt sin energi på noget for­ nuftigt.

Lad altid hunden have noget at hygge sig med, når den skal være alene hjemme

Overstimulering Hvis en hund er vant til at blive aktiveret meget, måske på en ikke så hensigtsmæs­ sig måde, kan den få svært ved at falde til ro og slappe af. Hvornår hunden er over­ stimuleret, afhænger af den enkelte hund.

Den svære træning Hvis en hund har et alene hjemmeproblem, bliver behandlingsplanen og træningen tilrettelagt individuelt. Der er dog nogle ting, som vil gå igen. Man vil finde frem til de triggere, der udløser adfærden, man vil arbejde med at vænne hunden gradvist til at acceptere at være alene og med at få hunden til at forbinde det at være alene med noget godt, frem for noget ubehageligt. Mens træningen står på, er det vigtigt at adfærden og der­ med angsten ikke udløses. Hunden bør altså ikke være alene, medmindre man er i gang med at træne. Det er selvsagt en svær opgave for de fleste ejere.

Hunde, som lider af separationsangst, lærer, hvilke af ejerens handlinger, der betyder, den snart skal være alene. Disse handlinger kalder man ”triggere”. Typiske triggere er, at ejeren tager overtøj og sko på, finder sine nøgler, går hen til hoved­ døren osv. Med ejerens handlinger, stiger hundens angst. En vigtig del af at behand­ le et alene hjemme-problem er at identi­ ficere disse triggere og dernæst arbejde med dem. Systematisk, gradvist og uden at overvælde hunden, udsættes den for triggerne, uden at ejer forlader den. På denne måde, vil hunden efterhånden ikke længere reagere på triggerne.

Når man har arbejdet med triggerne, skal hunden gradvis vænnes til at være alene, og det foregår i meget små tidsintervaller.

Er hunden meget knyttet til ejer og føl­ ger ejer rundt i hjemmet, vil første skridt

være at bryde denne vane. Hunden kan med fordel have et sted, den føler sig tryg og forbinder med noget godt. Det kan være en kurv, et tæppe eller en transportkasse. Hunden opfordres til at opholde sig dér og får masser ros, godbidder og positiv kontakt.

Der må ikke være ubehag forbundet med stedet. Ideen er, at hunden her kan føle sig tryg, når den er alene. Det kritiske ved alene hjemme-træningen er, at man ikke går for hurtigt frem, og at hunden ikke reagerer negativt. Fremskridt afhænger helt af den enkelte hund, og hvor udtalt hundens problem er.

Samtidig kan man arbejde med at få hun­ den til at forbinde det at være alene med noget godt, frem for noget ubehageligt.

Det gør man ved at lade hunden få noget lækkert at spise, som den kan bruge lang tid på. Hunden skal kun have denne læk­ kerbisken, når den skal være alene. Det øger desuden hundens velvære, trætter

den og afleder dens opmærksomhed fra at bide i ting, den ikke skal.

Styrke selvtilliden Hunde med alene hjemme-problemer har ofte brug for at få styrket selvtilli­ den. Dette kan man bl.a. gøre ved at lade hunden arbejde med problemløsning – til det formål findes meget godt aktivitets­ legetøj. Fysiske udfordringer med fokus på kropskontrol er ideelt. Man kan f.eks. lade hunden balancere på træstammer o.lign. Succesoplevelser er kodeordet: Hunden skal opleve at få ros for at udføre en opgave. Det lyder simpelt, men hunde, akkurat ligesom mennesker, føler sig både bedre tilpas og lærer mere ved at modtage ros og belønning.

Fortsættes side 10

Et klassisk bord-bænkesæt kan sagtens bruges til at øve lidt kropskontrol

Generelle gode råd • Moderat, regelmæssig motion er godt for hunden: husk gåture og leg med andre hunde • Ro på: lær hunden at lægge sig på siden og slappe af • Massage virker også afstressende på hunde • Øg hundens selvtillid: lad hunden løse opgave, som den kan få ros for • Ferier, flytning, barsel o.lign. kan forstyrre hundens alene hjemme-rutine. Hjælp derfor hunden i disse situationer og væn den gradvist til at være alene igen

vore dyr | nr. 153

9

Liva ville pludselig ikke være alene hjemme; årsagen viste sig at være lar­ men fra et løst filter i emhætten, udløst af et voldsomt blæsevejr

Påvirker både hund og ejers velfærd Uanset årsagen til hundens alene hjemmeproblem, er adfærden problematisk. Især angst er et problem, som i den grad for­ værrer hundens livskvalitet. Den destruk­ tive adfærd udgør en fare i sig selv – hun­ den kan bide i ting, der kan forårsage skade på dem selv og måske hele boligen.

For ejerne er adfærden også ganske uholdbar. Det er selvfølgelig ikke rart at komme hjem til ødelagte genstande - det i sig selv kan blive en dyr affære. Vokali­ serer hunden, kan det medføre klager fra naboer. Ejernes frihed bliver væsentligt begrænset, når de skal prøve at undgå, at hunden skal være alene. Gøremål og sociale aktiviteter uden for hjemmet bli­ ver pludselig noget, der kræver meget planlægning. Især for hundeejere, der bor alene med deres hund, kan det være meget frustrerende.

Ingen hurtige løsninger Det er vigtigt at vide, at der ikke er nogen hurtige eller nemme løsninger, når det kom­ mer til at løse alene hjemme-problemer på

en måde, der sikrer både hundens trivsel og tilgodeser ejeren. Et bur eller en afgrænset plads kan være en løsning for nogle hunde, mens andre hunde kun kan slappe af, hvis de kan færdes frit i hele hjemmet.

Vores sølvsponsorer:

10

vore dyr | nr. 153

Alene hjemme-problemer kræver profes­ sionel hjælp og en stor indsats fra ejer, som skal gennem et vanskeligt trænings­ forløb med sin hund. Ikke sjældent ender det i en aflivning. I artiklen her, har jeg kun lige kradset i problemets overflade og fortalt meget generelt om det. Har man en hund med et alene hjemme-problem, kan jeg kun opfordre til, at man får hjælp og vejledning – jo før man gør det, jo bedre er oddsene for at løse problemet!

Dus med dyrlægen Tekst: Lea Bjerre, Østergaards Dyrehospital

ISO-dyrlægen… Hvad er nu det? Østergaards Dyrehospital er fra januar 2015 certificeret ISO-Dyrlæge (ISO9001). Du har måske hørt om denne ordning i andre erhverv eller sammenhænge, og nu er turen kommet til dyrlægerne.

Men hvad betyder det for dig som kunde?

Iso-dyrlægen er en frivillig certifice­ ringsordning, der tilbydes alle danske dyrlægepraksis, og som udbydes af Den Danske Dyrelægeforening, mens det er den uvildige instans Norske Veritas, som varetager kvalitetskontrollen af vores arbejde. Ordningen betyder altså, at der sættes fokus på øget kvalitet af dyrlægens arbejde. Det kræver, at vi som dyrlæge­ praksis er selvkritiske over for vores arbej­ de, så vi hele tiden kan optimere og blive bedre. Dette skaber mere tryghed for dig som kunde og dit kæledyr, så I kommer endnu mere i centrum. Iso-dyrlægen tager udgangspunkt i 6 fokusområder:

1. Kommunikation Kommunikation er det vigtigste element i samspillet mellem dig som kunde og dyrlægen. Derfor starter en konsultation altid med en samtale om problemet, hvor­ efter dyrlægen fremlægger de muligheder, der findes i den pågældende situation, og økonomien i det. Det aftales tydeligt, hvad det næste skridt skal være, så du som kunde altid er med i forløbet og overvejel­ serne omkring behandlingen. Det er vores opgave at omsætte vore kunders behov til konkrete ydelser, der kan løse problemet.

2. Journalføring Efter endt konsultation/samtale skriver dyrlægen en personlig journal for dit kæle­ dyr. Her står alle detaljer om problemet, dyrlægens fund ved undersøgelsen, de overvejelser som du og dyrlægen har talt om, og hvad der er aftalt i forhold til et evt. videre forløb. På den måde skal du som

Finn Østergaard

Anette V. Axelsen

kunde ikke genfortælle dine bekymringer til flere personer, hvis den pågældende dyrlæge ikke er til stede, fordi det øvrige personale hurtigt kan danne sig et overblik over problemet. Samtidig er det et godt hjælpemiddel, hvis samme problem skulle opstå igen. Her kan dyrlægen se, om pro­ blemet kan forebygges, og om den tidligere behandling har virket efter hensigten.

3. Løbende kontakt og opfølgning Skulle det blive nødvendigt med nærmere undersøgelser eller behandling, som kræver indlæggelse af dit kæledyr, er du som kun­ de altid i løbende kontakt med dyrlægen.

På den måde er du altid opdateret omkring dit kæledyrs situation, og med på råd, hvis der opstår noget, der kræver en ændring af den planlagte behandling, og økonomien i det. Du er som kunde altid med i enhver overvejelse og handling, der påvirker dit kæledyr. Efter et kritisk behandlingsforløb foretager vi altid en opfølgende henvendelse for at sikre os, at alt går, som det skal.

4. Kundetilfredshed Det er vigtigt for os, at vore kunder er glade og tilfredse med den behandling, de har fået hos os. Derfor arbejder vi hele tiden på at blive bedre og optimere vores arbejde. Én gang årligt laver vi en kundetilfredshedsun­ dersøgelse, hvor vi opsamler al ris/ros fra vores kunder, så vi kan se, hvad der funge­ rer rigtig godt, og hvad der fungerer knap så godt. Undersøgelsen sker via et spørge­ skema, som sendes ud på mail. Al feedback, uanset positiv eller negativ, bliver registreret

Ulrik Outrup Bech

Kari-Anne Susanne Rau Bjørnkjær-Nielsen

og håndteret af personalet, så vi kan blive endnu bedre til vores arbejde.

5. Tjek på udstyr og hygiejne For at blive ISO-certificeret kræves der jævnlig kontrol og vedligeholdelse af alt vores udstyr – lige fra de mindste instru­ menter, der skal gøres sterile til operation, til de større apparater, såsom CT-scanner, røntgenanlæg, endoskoper, narkoseappa­ rater og blodprøvemaskiner. På den måde sikrer vi os, at de virker, som de skal, og at instrumenterne bliver rengjort, pakket, for­ seglet og steriliseret efter anerkendte meto­ der – til sikkerhed for dit kæledyr og os.

6. Efteruddannelse Vi bliver aldrig trætte af at lære! Derfor laves der en individuel plan for hver enkelt medarbejder, så vi hver især kan blive endnu bedre til vores arbejde, og endda specialisere os inden for bestemte områder. Det gælder både dyrlæger og veterinærsygeplejersker. Lige nu har vi dyrlæger på efteruddannelse i rygkirurgi, knoglebrud og kikkertoperationer i led og bughule, og sygeplejerske i anæstesi og smertebehandling.

Hvad iso-certificeringen ikke kan ændre på, er hvad vi som dyrehospital står for og hvilke værdier, vi lægger vægt på. Disse bliver, som de altid har været – faglighed og omsorg med et smil. Iso-certificeringen er et kvalitetsstempel, som har til formål at sikre, at vi kan tilbyde en endnu bedre kundeservice, og samtidig være med til fagligt at udvikle vores praksis.

Vi glæder os til se dig og dit dyr!

Gitte Stenholt

Peter Weiss

vore dyr | nr. 153

11

Hjælpetjenesten Tekst: Mette Birkegaard Hansen, projektkoordinator Foto: DDÅ

Heste, grise, køer og får… skal ikke altid høre til en bondegård! var ikke optimale, og det var blandt andet som følge af manglende midler til indkøb af foder.

Efter gennemgang af dyreholdet bliver politiet kontaktet, og de kører dagen efter ud til ejendommen med en dyrlæge til endnu en gennemgang på ejendommen. Ægteparret får som udgangspunkt lov til at beholde stort set alle dyrene. Der bliver i samarbejde med dyrlægen lavet foder­ planer til hele dyreholdet, og politiet lover os et ugentligt kontrolbesøg i den fremti­ dige periode.

Hjælpetjenesten får en henvendelse fra Dyreværnet i Rødovre omkring hjælp til en større dyreværnssag i Nordjylland.

Et ægtepar på en nedlagt trelænget landejendom har erhvervet sig alt for mange dyr og kan ikke passe dem ordentligt.

Der skulle ifølge anmeldelsen være tale om ca. 50 kaniner, 50 marsvin, 100 høns og duer, en ko med kalv, 10 heste, 10-20 ænder, en gris, en ged, 5-8 hunde... og det var bare de dyr, man så. Der skulle efter sigende være en staldlænge mere, også fyldt med dyr.

Nogle dyr skulle være i ok stand, mens andre er underernærede og opstaldet

under rigtig dårlige forhold - flere heste med tydelige ribben og fjerkræ i mørke rum - sågar en vildand, fanget i et bur, som løb stresset rundt om sig selv. Der skulle derforuden være kraftig mangel­ fuld udmugning overalt - nogle steder en meters højde i små rum på ca. 2 m2.

Dansk Dyreværn Århus’ Hjælpetjeneste og Dyreværnet fra Rødovre kører sam­ men derud og ser hele bedriften. Ganske rigtigt viser det sig, at der var mange flere dyr end skrevet i anmeldelsen. Blandt andet kan nævnes tre ungkvæg, hvoraf den ene ikke kunne rejse sig, får med tydelige ribben under ulden og fugle i meget små bure. Mange af dyrenes huld

Efterfølgende går koen med kalv tilbage til tidligere ejer, og det ungkvæg, der ikke kunne rejse sig, bliver kort tid efter afli­ vet af dyrlægen, da der ikke var tegn på bedring.

Dette var en af de mere omfattende sager, som Hjælpetjenesten har været involveret i længe (heldigvis), og gudskelov havde vi igen en rigtig god kontakt med politiet, som var yderst hjælpsomme til at få sat fokus på at bedre dyreholdet hurtigt også med opfølgende besøg, der ofte er nødvendige for at sikre en forbedret dyre­ velfærd.

Desværre viste det sig efter vores seneste opfølgning, at ægteparret er flyttet til et andet politidistrikt med alle deres dyr.

Det nye politidistrikt er blevet kontaktet, og sagen er overdraget, så vi håber, at de vil have et lige så positivt fokus på sagen for dyrenes skyld. Dansk Dyreværn Århus’ Hjælpetjeneste vil selvfølgelig have et øje på den nye adresse og tage på kontrolbesøg, indtil vi vurderer, at der er styr på dyrenes ve og vel.

12

vore dyr | nr. 153

Salg af tæve går galt Salg af kæledyr forløber ikke altid gnidningsfrit, og i denne sag fik det alvorlige konsekvenser for en morhund og hendes otte hvalpe.

En tæve bliver solgt privat mod en mundt­ lig forsikring af, at hanhunden i det nye hjem er kastreret. Tæven er stadig for ung til at få hvalpe og skal ikke sælges til videre opdræt. Desværre viser det sig, at hanhunden IKKE er kastreret, og tæven bliver drægtig i det øjeblik, hun træder ind over dørtærskelen.

Da tævens oprindelige ejere bliver opmærksomme på dette uheldige scena­ rie, kontakter de den nye ejer. Den nye ejer har en masse problemer med morhunden, der ikke vil hendes hvalpe. De får ikke lov at die, og hun er meget hård ved dem.

Faktisk vil kvinden slet ikke have hunden mere, og de kan komme og hente den igen med det samme, for den laver kun pro­

blemer! Hun påstår, at hun har haft besøg af dyrlægen, der skulle have sagt, at hval­ pene kunne tages fra moderen på grund af hendes ringe huld.

Der sker mellemliggende en del kor­ respondance mellem de to parter, og det ender med, at de tidligere ejere til morhunden henter hende igen, men må efterlade de otte hvalpe. Morhunden er simpelthen så udsultet, og de kontakter Hjælpetjenesten, som straks kører på besøg hos hvalpene.

Hvalpene er på daværende tidspunkt kun 5 uger gamle og dermed alt for små til at komme fra deres mor. Peter fra Hjælpetje­ nesten fortæller, at han skal have hvalpene med til moderen, ellers vil politiet blive inddraget. Han får heldigvis hvalpene med hjem til internatet, hvor de oprin­ delige ejere af morhunden kommer med

MobilePay Af Lene Andersen

Den “lille” hundefamilie fik lov at være sammen indtil hvalpenes 8-ugers dag, hvor de desværre, på grund af juridiske omstændigheder, skulle tilbage til ejer mod en klækkelig regning for tre ugers ophold på internatet. Morhunden kom hjem til sine oprindelige ejere.

Hjælpetjenesten har naturligvis fulgt hvalpene, som alle er solgt videre til for­ håbentligt dejlige hjem med masser af varme og kærlighed - som der heldigvis også findes mange af.

Fik du ikke medlemsbladet i december?

Det er med stor fornøjelse, at vi gerne vil gøre opmærksom på, at det nu er muligt at benytte sig af MobilePay hos Dansk Dyreværn Århus, hvad enten du vil betale for nogle varer eller støtte vores arbejde med et bidrag.

Af Lene Andersen

Telefonnummeret er:

eller mail: lene@ddaa.dk,

41 91 96 84.

hende, og vi får lavet en succesfuld fami­ liesammenføring.

Efter vi får opfodret morhunden, er der ingen problemer mellem hende og hendes hvalpe, så det har med stor sandsynlighed været på grund af den udsultning, hun har oplevet, at hun afviste hvalpene - og der var jo naturligvis ingen mælk.

Har du ikke fået Vore Dyr i december, så kontakt endelig Lene på tlf.: 87 33 44 40 (tast 2)

så vil vi sørge for, at du får det.

vore dyr | nr. 153

13

Kattetjenesten Tekst: Rune Albertsen, dyreværnskonsulent

Lige straks er det spirende forår i gang, og sød musik opstår mellem intakte katte, der færdes ude – dvs. katte, der hverken er kastrerede eller steriliserede.

Tamkatte, der har et hjem, møder herre­ løse katte, som er blevet “smidt ud hjem­ mefra” - eller måske møder de en vildkat.

Det resulterer uundgåeligt i killinger før eller siden…

De heldige killinger bliver født i et hjem med mennesker. Her kan de få optimal foder og dyrlægetjek, og ikke mindst er de i menneskehænder, og de små nuttede størrelser bliver fra små vænnet til kon­ takten. Og når tiden er inde, kommer de ud i nyt hjem til en ny familie.

De knap så heldige killinger bliver født måske på et staldloft eller en krog inde i et skur. Forhåbentlig bliver de fundet og enten taget indenfor eller bragt til det nærmeste dyreinternat.

En tam mor vælger også ofte at slæbe kil­ lingerne med ind til sine mennesker. Hun er jo vant til, at de er flinke til at stille hendes sult. Herved får killingerne en optimal chance for en god start på livet og for at få deres eget hjem en dag.

De uheldige killinger ser aldrig skyggen

af mennesker.

De bliver for det meste født af en vildkat, men kan også sagtens blive født af en tamkat, der er smidt ud hjemmefra, måske sat af et sted, netop for­ di missemor var begyndt at “bule ud”…

Disse killinger - nuttede som de også er - får ikke et forhold til mennesker. De får ikke optimal foder eller besøg ved dyr­ lægen. Når de er voksne, flygter de helst, hvis et menneske kommer for tæt på. Hvis de opsøger huse, er det ofte for at søge føde i skraldespande eller gå ind ad en kattelem, hvor de kan stjæle sig til en mæt mave. Men de er næppe ønsket. Og ofte sker det, at husets kat kommer i slagsmål med madtyven. Igen er tamkatten den heldige, for selvom det måske er den, der får flest tæsk, kommer den til dyrlægen.

Vildkatten gør ikke - atter er den uheldig.

De stakkels uheldige katte kan dø af sult

Arkivfoto

eller få et fatalt møde med en bil. Hvis vildkattens held “vender”, er det i sjældne tilfælde, fordi nogle mennesker forbarmer sig over den og begynder at fodre på den.

Nogle, der har de rette forhold, kan godt bruge en ekstra musefanger - så kan de sørge for at få vildkatten neutraliseret, så der ikke bliver endnu flere musefangere.

Ofte bliver enden på en vildkats liv, at den sultne stakkel går i en fælde og får en human afslutning på livet. Og ja, det er trist. Katte er nogle skønne skabninger. Så for alle de uheldige kattes skyld, kom den søde musik i forkøbet og få din kat neu­ traliseret - og øremærket. Kattefangere vil jo faktisk gerne være arbejdsløse! Men det er jo nok desværre MIS-sion impossible…

Sørg for at neutralisere din kat, inden det er for sent Tekst: Mette Birkegaard Hansen, projektkoordinator Har du en udeløbende hunkat, der ikke er steriliseret, så risikerer DU, at dit katte­ hold forøges markant i løbet af året.

Har du en udeløbende hankat, der ikke er kastreret, så er DU medvirkende til, at andre får forøget deres kattehold i løbet af året.

Det er nemlig nu, at de udeløbende katte har rigtig travlt med finde nye bekendt­ skaber, og det resulterer med stor sand­ synlighed i flere katte.

Hvad kan DU gøre?

Har du udekatte på gården, i kolonihavehu­ set, i villaen eller lignende, bør du tage ansvar for dine katte, blandt andet ved at få dem neutraliseret - med mindre du også vil tage ansvar for alle killingerne, der vil komme!

14

vore dyr | nr. 153

Dansk Dyreværn Århus hjælper borgerne i Aarhus Kommune med indfangning og neutralisering af de vildtlevende katte.

Neutralisering omfatter: kastration/ste­ rilisation, ormekur, vaccination, ørerens, alment sundhedstjek samt øretatovering og registrering i Det Danske Katteregister.

Registrering I forbindelse med forårets kurmageri for­ vilder mange katte sig også ud på fremmed territorium og kan ikke finde hjem igen.

Sørg for at din kat er øretatoveret, chippet eller bærer halsbånd med tydeligt telefon­ nummer. Så kan den altid få hjælp til at finde hjem igen.

Ved en neutralisering af vildkatte gennem Dansk Dyreværn Århus er en øretatovering en selvfølge.

Bliver din kat væk, kan du efterlyse den i

Det Danske Katteregister. Du kan også kon­ takte Dansk Dyreværn Århus på tlf.: 87 33 44 40 eller e-mail: katte@ddaa.dk. På www. ddaa.dk fremlyser vi de indleverede dyr hver dag. I vores Facebookgruppe ”Efterlys­ ning og fremlysning af dyr i Østjylland" er det også muligt at efterlyse og fremlyse dyr.

FAKTA

• En udeløbende kat, der ikke er neutraliseret, kan få op til 3–4 kuld killinger om året.

• Kuldstørrelsen varierer fra 1–8 killinger, mest almindeligt er dog 4–5 stk.

• Katte bliver kønsmodne i 6–10 måneders alderen, så derfor bør katte neutraliseres senest i 5–7 måneders alderen.

Arv, gaver & sponsorer Foreningen har med tak­nemmelighed modtaget: Arv:

Kr.

Ulla Nielsen.................................................................. 1.045,50 Edith Jensen...............................................................620.632,64 Paula Sørensen.......................................................1.624.560,27

Fonde & legater:

Kr.

Elly Jacobsens Mindelegat.......................................... 5.023,64 Filtenborgs Fond........................................................ 25.000,00 Ellen Bremerdals Fond.............................................. 10.000,00 Dyrenes Dags Komité............................................... 25.000,00

Bidragsydere:

Kr.

Allan Dich..................................................................... 1.000,00 Anette Jensen & Bjørn Ullby........................................ 700,00 Anonym....................................................................... 10.000,00 Anonym......................................................................... 5.000,00 Anonym......................................................................... 3.330,00 Bente Bækgård Kjærskov.............................................. 800,00 Birgit Krarup................................................................ 1.000,00 Birgitte Bøjstrup.............................................................. 700,00 Birgitte Camilla Stoltze.................................................. 500,00 Bodil Poulsen................................................................ 3.000,00 Celina Zetterstrøm...................................................... 2.000,00 Chanette Quarrie............................................................ 500,00 Christina Andersen..................................................... 4.500,00 Edith Hansen................................................................ 1.000,00 Ejnar Sørensen.............................................................. 5.500,00 Hanne Bak Grotkjær....................................................1.100,00 Heidi Elgaard Borchmann............................................ 800,00 Henning Madsen............................................................ 500,00 Henrik Christensen........................................................ 700,00 Hugo Peschardt............................................................... 500,00 Jane & Erling Andreassen............................................. 800,00 Jean-Marc Salles......................................................... 15.000,00 Jytte Bachmann Andersen......................................... 1.000,00 Jørgen & Ilse Petersen................................................. 2.000,00 Jørn Jensen.................................................................. 10.000,00 Kai Kristensen.............................................................. 5.000,00 Kaj Glud Hansen............................................................. 500,00 Karen Ankerstjerne........................................................ 500,00 Karen Christensen....................................................... 1.300,00 Karen Crone Poulsen.................................................. 2.000,00 Kirsten & Ove Vestergaard Jensen........................... 5.000,00 Kirsten & Uffe Pedersen................................................ 750,00 Kirsten Voigt Weng........................................................ 500,00 Kis Vigholt Lindeberg................................................. 6.000,00 Kristian Zeppelin......................................................... 1.000,00 Lars Helton Jensen....................................................... 1.000,00 Lea Vendelbo Nielsen.................................................... 500,00 Lilly Nielsen................................................................. 1.000,00 Linette Beck Lorentzen.................................................. 500,00 Lissi Hasager................................................................... 600,00 Margit Gammelgård....................................................... 500,00 Maria Høgh..................................................................... 600,00 Marianne Olesen Søndergaard................................. 8.000,00 Marie Jensen................................................................. 2.000,00 Niels Jørgen Andersen................................................ 1.000,00

Ole Aagaard Olsen......................................................... 500,00 Per Josiassen............................................................... 50.000,00 Poul Buhl....................................................................... 1.000,00 Preben Sørensen.......................................................... 1.000,00 Rita Bak Nielsen........................................................... 2.000,00 Solveig B. Høgberg.................................................... 12.000,00 Steen Clemens................................................................. 500,00 Susanne Fjord Jensen..................................................... 800,00 Teresa Tokarska-Renkawek........................................... 800,00 Ulla Bjerre................................................................... 14.000,00 Ulla Bolton.................................................................. 10.000,00 Vivian Fauerby............................................................. 2.000,00

Nye livsvarige medlemmer Henriette Bach Knudsen Inge Green-Jensen & Knud Nielsen Inge Hvilsted & Poul Sørensen

Boksreklame: Annalise Hansen Atelier Nygaard Birthe Ørum Sørensen Bjørn Høgh Center for Holistiske Behandling Gallohuset Holmsted Varme Teknik Hundens Tarv John Westberg Kattesitteren Kenneth Gaardmand Avnsted Kirsten Larsen Lene & Jesper Schulz Lene Brolund-Jensen Susanne Puk Lorenzen Trine Holst Thomsen Ulla Wigander Johnsen

Webannoncer: Dyrekassen Danmark Grafisk Forum A/S Royal Canin Østergaards Dyrehospital

Skilt på pylon: Care Repair A/S

Selvfølgelig også en stor og hjertelig tak til alle jer, der støtter os, hvad enten det er med faste bidrag via BetalingsService, SMS, MobilePay eller på anden måde.

vore dyr | nr. 153

15

Udlandet: Stop underholdning Tekst: Nanna Tronhjem Foto: World Animal Protection

Som turist er det vigtigt at sige nej til at betale for at få taget fotos sammen med vilde dyr, ride på dem eller se dem optræde.

Ellers er du med til at støtte, at dyrene lider under kummerlige og stressende forhold i fangenskab.

Makakabe trænet til underholdning.

Når du er ude at rejse, skal du passe på med at lade dig lokke af spændende og eksotiske tilbud om underholdning med vilde dyr.

For publikum kan det se ud som om, dyrene har det sjovt, men sandheden er, at de gennemgår mange lidelser bag scenen. De bli­ ver ofte syge og stressede, fordi de ikke får lov til at udfolde deres naturlige instinkter. Og når de bliver trænet, bliver de tvunget til at udføre unaturlige bevægelser, der ofte gør ondt på dem.

F.eks. bliver elefanter fjernet fra deres mødre, når de er helt små, og bliver isoleret, sultet og tæsket for at få dem til at underkaste sig – blot for at turister kan ride på dem. Tigerunger bliver taget alt for tidligt fra deres mødre og får ofte hevet tænder og kløer ud under store smerter. Tigrene bliver også indespærret i små bure, hvor de knapt kan bevæge sig – blot for at turister kan få taget et billede sammen med dem. Og delfiner, der i naturen svømmer helt op til 100 km om dagen, lever i små bassiner og får mavesår af stress – blot for at turister kan se dem lave kunster.

WAPs kamp for de vilde dyr Den internationale dyrebeskyttelsesorganisation World Animal Protection (WAP), tidligere kendt som WSPA, har siden 2011 kørt en kampagne om at få stoppet underholdning med vilde dyr.

Målene er, at: • rejseselskaberne skal holde op med at promovere underhold­ ning med vilde dyr • turister skal stoppe med at betale for at se vilde dyr optræde og i stedet opleve dyrene i deres naturlige omgivelser • dyrebeskyttelseslovgivningen skal ændres, så underholdning med vilde dyr bliver forbudt WAP har igennem flere år været i dialog med nogle af de største rejsearrangører for at få dem til at stoppe med at promovere arrange­ menter med vilde dyr. Og endelig ser det ud til, at den internationale rejsebranche er begyndt at blive mere opmærksom på dyrevelfærd.

Takket være WAPs store indsats har 19 rejsearrangører forskellige steder i verden det seneste år droppet elefantridning på deres rejser - heraf har de to stoppet al salg af udflugter til attraktioner, der invol­ verer underholdning med vilde dyr, og altså ikke kun elefantridning.

Blandt de sidstnævnte hører danskejede Albatros Travel.

I 2014 blev WAPs vigtige arbejde for de vilde dyr belønnet med guld­ prisen inden for kategorien "bedste dyrevelfærdsinitiativ” ved World Responsible Tourism Awards - en årlig international prisuddeling, der hylder tiltag, der fremmer ansvarsfuld og respektfuld turisme.

Det er første gang, at der ved denne prisuddeling er blevet uddelt en pris for bedste dyrevelfærdsinitiativ.

WAP vil fortsat forsøge at samarbejde med rejsearrangører og turister for at få sat en endegyldig stopper for underholdning med vilde dyr.

16

vore dyr | nr. 153

med vilde dyr !

Elefantridning i Thailand

Tiger brugt til fotos med turister

10 gode råd til en dyrevenlig ferie WAP har lavet følgende gode råd, du bør følge, hvis du vil holde ferie med fokus på dyrevelfærd (kilde: www. worldanimalprotection.dk/goer-enforskel/10-gode-raad-til-en-dyrevenligferie):

1. Oplev vilde dyr i naturen Hvis du gerne vil opleve vilde dyr, anbefaler vi, at du gør det i naturen på dyrenes præ­ misser. I naturområder og nationalparker på land eller i vand er der ofte gode muligheder for at se dyrene i deres naturlige omgivelser.

Hvis man vælger en bæredygtig og ansvar­ lig udbyder, kan man være med til at støtte beskyttelsen af vilde dyr i naturen.

2. Se ikke vilde dyr optræde Køb ikke billet til delfinarier eller andre attraktioner, hvor vilde dyr optræder. Vær opmærksom på, at der kan være under­ holdning med vilde dyr inkluderet i arran­ gerede udflugter. Spørg, før du køber.

3. Betal ikke for at se dyre­mishandling Køb ikke billet til underholdning, hvor dyr udsættes for smerte eller stress. Det gælder ikke kun arrangementer med vilde dyr, men blandt andet også tyrefægtning, hane- og hundekampe.

4. Betal aldrig for at få taget billeder med vilde dyr

7. Undersøg ride- og trækdyre­ nes forhold

Mange vilde dyr i fangenskab er blevet fjernet fra naturen, og deres mødre er ofte blevet dræbt under tilfangetagelsen.

Ofte får dyrene fjernet tænder og bliver bedøvet, så de nemmere kan omgås men­ nesker.

Hvis du vil på ridetur på dromedar, kamel, hest eller på tur i en trækvogn, så under­ søg først, hvordan dyrene har det. Som minimum bør de have mulighed for at stå i skyggen, drikke vand og få hvile.

5. Overvej det grundigt, før du besøger zoologiske haver I mange zoologiske haver verden over prioriteres dyrenes behov i alt for lav grad. De lever for eksempel i for små bure med for dårlige muligheder for at følge deres naturlige adfærd, og de betalende gæster kan komme alt for tæt på dyrene til, hvad der er behageligt for dyrene.

Zoologiske haver med en seriøs interesse i artsbevaring bør have dyrevenlige avl­ sprogrammer med henblik på at bevare dyrearterne.

6. Rid ikke på vilde dyr Vilde dyr, som f.eks. elefanter, bliver ind­ fanget i naturen for at kunne bruges som ridedyr for turister. Før de rider eller lærer tricks, bliver elefanter mentalt ”knækket” under store fysiske og psykiske lidelser. De er typisk lænket det meste af dagen og får ikke den pleje, elefanter skal have.

8. Køb ikke souvenirs fra vilde dyr Souvenirs, der stammer fra vilde dyr, er for eksempel pels, elfenben og tænder. Dyrene er måske truede, eller de kan være opdræt­ tet under mangelfulde forhold.

9. Undgå mad fra mishandlede eller truede dyr Undgå madvarer fra dyr, der er blevet slag­ tet på inhuman vis - for eksempel foie gras fra tvangsfodrede gæs, hajfinnesuppe eller ’bushmeat’.

10. Klag lokalt Hvis du overværer mishandling af dyr på en rejse, er det en god ide at optage eller fotografere, hvad du ser. Fotografier og videooptagelser er uvurderlige beviser, men betal aldrig andre for at lave optagelserne.

Samtidig er det vigtigt, at du protesterer lokalt. Informér dit rejsebureau, dit hotel, det lokale turistkontor eller evt. en dyre­ værnsorganisation.

Hjælp med din underskrift Skriv gerne under på at underholdning med vilde dyr skal stoppes på WAPs hjemmeside: www.worldanimalprotection.dk/goer-en-forskel/sig-nej-til-underholdning-med-vilde-dyr

vore dyr | nr. 153

17

En kærlig hånd til Timisoaras gadehunde Tekst: Lea Mercedes Stokholm Foto: Tina Ernlund

Den 4. november 2014, skulle vise sig at blive en skæbnesvanger dag for de mange hunde, der befandt sig på dyreinternatet Danyflor i Timisoara i Rumænien.

Tina Ernlund, stifter og formand for den danske støtteforening Patdk.dk, kontak­ tede forfærdet Dansk Dyreværn Århus fra morgenstunden for at bede om hjælp.

Hun kunne berette, at internatet Danyflor var brændt, og at branden øjensynligt var påsat. Mange hunde var omkommet i flammerne, og de overlevende var i en så ringe forfatning, at der var brug for øje­ blikkelig hjælp i form af foder og dyrlæge­ behandling m.m.

Carmen Stanescu, stifter og formand for Angel4 Animal Rescue i Timisoara, forenin­ gen som Patdk.dk er støtteforening til, tog straks affære og fik reddet de overlevende hunde ud, som trængte mest til hjælp. De var både syge og udsultede og vidnede tydeligt om, at de ikke havde fået den for­ nødne pasning og pleje på Danyflor.

Carmen sørgede for at reservere og tage ansvaret for de tilbageblevne hunde, som hun dagligt besøgte og sørgede for foder og dyrlægebehandling til. Foder, som hun indtil nødhjælpen ankom, måtte tage fra sin egen forening, som primært hjælper dyrene på gaden, så dette slap hurtigt op!

Da både Tina Ernlund og Carmen Stanescu er velkendte dyrevenner for Dansk Dyre­ værn Århus, tog personalet straks fat på

18

vore dyr | nr. 153

Der er sørget for foder og dyrlægebehand­ ling, og for nogle af hundene gode kærlige plejefamilier. Andre er allerede adopteret til gode kærlige hjem i henholdsvis Dan­ mark og Tyskland. Carmen Stanescu har endvidere bygget en mindre kennel til de sidste hunde, som hun selv varetager pas­ ningen af, indtil de også kan formidles til gode, kærlige hjem.

Man er til enhver tid velkommen til at rette henvendelse til Tina Ernlund for yderligere oplysninger vedrørende ind­ samlingen på mail@patdk.dk

opgaven og gennemgik vores foderlager samt samlede det, vi havde af kurve, hals­ bånd, skåle osv., som vi kunne undvære.

Desuden satte de en indsamling i gang på Facebook og vores hjemmeside, som skulle vise sig at være til uvurderlig stor hjælp for de stakkels hunde, hvis rædsler takket være disse donationer, endelig kunne få ende.

En stor og hjertelig tak rettes hermed til alle de organisationer, firmaer og private, der betænksomt har vist medfølelse og doneret denne nødhjælp. Uden den havde det ikke været muligt at redde de overle­ vende hunde. Hver en krone og ting har været med til at gøre en forskel for dyrene!

Kontingent Af Lene Andersen

Hidtil har kontingentet fulgt kalenderåret, men nu har vi udviklet et nyt system.

Det betyder, at kontingentet gælder i et år fra den dato, du har betalt, og det gælder selvfølgelig uanset hvilken betalingsmåde, du har valgt.

Vi håber, alle bliver tilfredse med det nye tiltag.

Hund med græsk pas Tekst & foto: Danielle Mariane Malfet

Efter at have søgt længe på nettet fandt lægesekretær Hanne Krogh en yndig lille ”uldhund” på en dansk hjemmeside, der formidlede hjemløse græske hunde.

Det skulle vise sig, at det ikke lige var så nemt at overtage en hund fra Grækenland, som hun havde troet.

Den lille otteårige hanhund Terrie, som er en Griffon Belge af blandet race, blev født i Athen i 2007 og adopteret til Danmark gen­ nem hjemmesiden www.graeskehunde.dk.

Efter et turbulent liv i Athens gader, blev han kørt over af en lastbil og brækkede et ben. Han blev fundet noget udmagret på gaden. Han var syv måneder, da han blev bortadopteret til Danmark. Som ny ejer, betaler man for flybillet og vaccination, der dengang kostede 2500 kr.

Terries ejer, Hanne Krogh, fortæller: ”Først havde vi (min datter og jeg) talt om, at vi skulle have en kat, en Maine Coon. Men så ville min søn på 8 år helst have en hund, og det endte med en hund.

Vi begyndte at kigge på nettet efter hunde - samtlige hunderacer, og hvad der ville passe ind. Jeg brugte et halvt år på at lede.

Så tænkte jeg, hvorfor ikke tage en hund, som intet hjem havde.

Vi kiggede ude på dyreinternatet hos Dansk Dyreværn Århus i seks måneder; i den perio­ de var der en gravhund, men jeg syntes ikke rigtigt, at den ville passe ind i vores familie.

Ellers var der kun store hunde; sådan en ville jeg ikke have i en så lille lejlighed - det ville være dyrplageri. Så var der en, som talte om græske hunde, og der tænkte jeg, at det måtte jeg gå ind på nettet og tjekke. Tredje gang jeg var derinde, så var Terrie der.”

Adoption af Terrie Jeg sidder over for Hanne og lytter til hendes rolige stemme, og når jeg kig­ ger under bordet, ligger Terrie ved mine fødder og slapper af. Hanne fortsætter: ”Så lægger man en billet ind og skriver til Græskehunde.dk, at man er interes­ seret i en af deres hunde. For at man kan få den, skal man godkendes som adop­ tivforældre.”

Hvad kræves der, spørger jeg. ”Der kom­ mer en for at se, hvordan du bor og inter­ viewer dig meget grundigt om, hvad du laver, arbejdsliv, fritid, og så snakkede hun med børnene. Det tog 2,5 time, og efter en uge, fik vi besked om, at vi var blevet godkendt til at få Terrie. Terrie var kommet til Sjælland med fly til sin pleje­ mor. Hos Græskehunde.dk vaccinerer de hundene og ser efter for lus og lopper. Det eneste, de ikke gør, er at neutralisere - det skriver man under på, at man selv gør. De vil ikke have, at man avler nye hunde, og det har jeg fuld forståelse for.”

Hjemme hos Hanne Terrie forlod Sjælland og kom hjem til Hanne, hvor den lå i sengen om natten.

I starten var det ikke lige nemt at have Terrie, der ikke kunne lide Hannes søn.

Han snappede og gøede efter Hannes søn, hvorimod datteren var der ingen

problemer med. Det viser sig, at det mest er mænd og drenge, der sparker ud efter hunde eller kaster med sten efter dem i Grækenland; de har et andet syn på hunde og kæledyr generelt, end vi har i Danmark.

Efter to måneder havde Terries angst ikke fortaget sig i forhold til omgivelserne og mænd. Den lille hund var simpelthen så bange. Han blev holdt i snor i køkkenet, når sønnen havde venner på besøg, for ellers ville han bide efter dem. Det var hårde tider for Hanne. Hun lærte Terrie at adlyde hendes hænder som kommandoer uden at hæve stemmen. Og når Hanne siger ”cirkus”, står Terrie på to ben og dre­ jer rundt om sig selv for at få en godbid. ”Han elsker at lave numre”, siger Hanne, ”Og i starten var han tosset med cola, men ikke i dag.

Hanne fortæller videre om Terries angst: ”Efter ca. et år var angsten ikke blevet bedre. Terrie var frygtelig bange for mikroovne, støvsugeren, min søns venner og høje lyde. Han kom på angstdæm­ pende piller i 11-12 måneder. Det, jeg opfattede som angst, fik jeg at vide kunne være noget ADHD, opstået på grund af traumer. Terrie fik det bedre og blev lang­ somt trappet ud af medicinen efter ca. et år, og han har overhovedet ikke været på medicin siden. I dag er han ikke bange for mikroovne mere - støvsugeren kan han ikke lide, men angsten for alt det andet er aftaget.” ”Man skal tænke sig om, inden man anskaffer sig en familiehund fra det græ­ ske”, siger Hanne med en blid og tilfreds stemme. Hun vil ikke anskaffe sig endnu en hund fra Grækenland i fremtiden. Det var hårdt arbejde for Hanne i starten, men det lykkedes for hende at opdrage Terrie på en blid og kærlig måde. Således har Terrie fået et godt liv i dag, otte år efter han ankom til Danmark.

vore dyr | nr. 153

19

ViD Dyrevelfærdskonference Tekst & foto: Mette Birkegaard Hansen, projektkoordinator

Dansk Dyreværn Århus arbejder også ud af huset for at forbedre dyrevelfærden. Det gør vi blandt andet ved at deltage i konferencer, hvor vi kan deltage i debatten om dyrevelfærd. En af disse konferen­ cer er den årlige ViD-konference.

ViD står for “Videncenter for Dyrevel­ færd”, og det er en afdeling i Fødevaresty­ relsen (etableret i 2010), der udelukkende arbejder med at styrke indsatsen på dyre­ velfærdsområdet. ViD er et samarbejde mellem myndigheder og universiteter, og formålet er at opsamle og formidle viden om dyrevelfærd - blandt andet ved at igangsætte forskningsprojekter på flere områder. Blandt de nyeste igangværende projekter kan nævnes: • Kommunikation af dyrevelfærd på landbrugsskolerne i Danmark • Udvikling og dokumentation af koncept for E-læringsmodul “(Egen)kontrol af dyrevelfærd i svinebesætninger” • Avl for forbedret velfærd hos racehunde • Halthedsdynamik i danske malke­ kvægsbesætninger • Anvendelse af kliniske registreringer fra Sundhedsrådgivningen til løbende overvågning af dyrevelfærd - potentiale og faldgruber ViD´s seneste konference blev afholdt i november 2014 i København og her var Dansk Dyreværn Århus naturligvis repræsenteret. Internatbestyrer Anne Tra­ ne og projektkoordinater Mette Hansen deltog i konferencen, der havde titlen “Det rige liv - berigelse på tværs af dyrearter”.

Det var en spændende konference med rigtig mange gode og relevante oplæg.

Fødevareminister Dan Jørgensen indledte konferencen med en åbningstale, der kom med bud på selve definitionen af dyre­ velfærd - det er komplekst og bibringer meget forskellige holdninger, da dyr ofte vækker mange følelser hos os mennesker.

Kan man lægge egne standarder og egne værdier ned over dyrs adfærd og dermed vurdere, hvad der er godt og skidt? Det afhænger blandt andet af eget personlige etiske udgangspunkt. Dyrevelfærd er svært at definere - noget er naturviden­ skab, noget er kulturarv og traditioner, og

20

vore dyr | nr. 153

noget må vi gætte os til, da vi ikke kan spørge dyrene. Fødevareminister Dan Jørgensens bedste bud på dyrevelfærds­ definitionen er ”De Fem Friheder”, som i øvrigt også er grundlaget for EU’s dyre­ velfærdslovgivning: 1. Frihed fra sult og tørst – gennem let adgang til frisk vand og et foder, som er tilstrækkeligt til at sikre sundhed og livskraft.

2. Frihed fra ubehag – ved at sørge for et egnet miljø, som omfatter læ og et beha­ geligt hvileareal.

3. Frihed fra smerte, skade og sygdom – gennem forebyggelse eller hurtig diag­ nose og behandling.

4. Frihed til at udtrykke normal adfærd – ved at sørge for tilstrækkelig plads, ordentlige faciliteter og selskab af arts­ fæller.

5. Frihed fra frygt og lidelse – ved at sik­ re, at behandlingen af dyret og forhol­ dene i øvrigt er sådan, at lidelse undgås.

Dan Jørgensen nævner, at vi skal presse erhvervet ud fra etiske og moralske moti­ ver - men kun lige så de ikke lukker eller flytter til udlandet, hvor dyrevelfærden ofte er ringere end den, vi har i Danmark.

Hvis de danske landbrug lukker, er vi tvunget til at importere vores fødevarer, og der er ikke mange andre lande, der har

en meget bedre dyrevelfærd end Dan­ mark - set i det store perspektiv....og der­ med ikke sagt, at den er optimal.

Opmærksomheden på dyrevelfærden er eksploderet de senere år, også inden for lovgivningen ses der øgede krav til dyrevelfærden. Flere lande ønsker at forbedre forholdene for dyrene i landbru­ get, og flere lande kigger faktisk ofte på Danmark som inspiration til en forbedret dyrevelfærd. Derfor skal vi blive ved med at udvikle og forske inden for dyrevel­ færden, så vi kan være medvirkende til en forbedring, både nationalt og interna­ tionalt. Og så skal vi støtte de alternative produktionsformer, hvor dyrevelfærden er bedre - alt hvad vi kan!

Efter fødevareministerens åbningstale var der indlæg med udgangspunkt i den nyeste nationale og internationale forsk­ ning på området. Her kan blandt andet nævnes: • Hvordan er det at være vildt dyr i fan­ genskab v/Frank Vigh-Larsen, Skandi­ navisk Dyrepark • The value of play behaviour in kenneled and pet dogs - environmental enrich­ ment or meeting a behavioural need? v/Nicola Rooney, University of Bristol

2014 • Hvordan spørger vi dyr om deres adfærdsmæssige behov og præferencer? v/Margit Bak Jensen, Aarhus Universitet • Berigelse i praksis - et eksempel fra en økologisk æglæggerproducent v/Jan Volmar, økologisk ægproducent Alt i alt var det en god konference med fokus på god og bedre dyrevelfærd i Dan­ mark.

Dansk Dyreværn Århus arbejder på, i samarbejde med andre dyreværnsorganisa­ tioner, at presse barren for dyrevelfærden i landbruget så højt som overhovedet muligt.

Desuden ønsker vi at være med til at inspirere og motivere befolkningen til at støtte alternative produktionsformer, hvor dyrevelfærden ofte er bedre end i den konventionelle land­ brugsproduktion.

“Vi skal behandle dyrene med respekt… så godt som vi overhovedet kan inden for de rammer, vi har. Vi skal hele tiden presse barren for, hvad der er godt nok!”

Citat Dan Jørgensen, fødevareminister.

Resultatgivende „trygsager“ Vores kompetencer ligger indenfor produktion af: > > > >

tryksager webløsninger kommunikation logistik mm.

Velvære- og sundhedsterapeut

Vi gør din opgave til en tryg sag !

Fuglevangsvej 41

Bioenergetisk Ansigts- og kraniosakralmassage

8700 Horsens

Lea Mercedes Stokholm Onsholtvej 6A 8260 Viby J.

www.grafiskforum.dk

Tlf. +45 2674 6104 leamercedesstokholm@gmail.com

vore dyr | nr. 153

21

Pindsvinet – en lille stikkende fyr Tekst: Nanna Tronhjem Foto: Pindsvinevennerne i Danmark

Generel viden

Årstiderne

Pindsvinet er et pattedyr, der er aktivt i skumringen og om natten; om dagen sover det i sin rede. Det ser ikke ret godt, men har en veludviklet lugte- og høre­ sans. Et voksent pindsvin vejer normalt mellem 800 og 1200 gram og har 5.0007.000 pigge. En særlig muskel muliggør, at pindsvinet kan rulle sig sammen, så det bliver kuglerundt og beskyttet af pigge på hele kroppen. Et pindsvin kan blive op til 14-15 år, men det sker sjældent pga. de mange daglige farer, det udsættes for.

Forår: Pindsvinene vågner fra deres vin­ terhi som regel sidst i april eller først i maj, afhængigt af vejret.

Under den 5-6 måne­ ders lange dvale, kan de tabe 25-40% af deres kropsvægt. Derfor er de meget sultne og tør­ stige, når de vågner.

Levesteder Pindsvin kan leve mange forskellige ste­ der, såsom skovbryn, levende hegn, løv­ skov, krat, enge og græsmarker. De mest populære steder er haver og parker, hvor bestandene oftest er tættest.

De små dyr har brug for ræve- og hunde­ sikre tørre steder til at bygge deres rede af vissent græs, blade m.m., hvor de sover om dagen, yngler og tilbringer deres vinterhi.

Føde Pindsvin lever hovedsageligt af snegle, biller, laver, regnorme, bænkebider m.m.

De kan dog også finde på at spise ådsler eller æg fra reder.

Det kan desværre ofte være svært for pindsvinene at finde vand i naturen, så det er en stor hjælp, hvis haveejere stil­ ler vand ud til dem hele året rundt. Det eneste mad, man må give pindsvinene er kattetørfoder; man kan strø det ud på græsset i skumringstiden.

Fjender og farer Pindsvinets naturlige fjender er grævlin­ gen, ræven, skovmåren, husmåren og den store hornugle. Spyfluer udgør også en trussel for pindsvinet; hvis det får sår, kan det tiltrække spyfluerne, der lægger deres æg i såret. Hvis et pindsvin sidder fast et sted og derfor ligger ubeskyttet fremme om dagen, lægger spyfluerne også deres æg i det – uanset om pindsvinet er såret eller ej. Efter 24 timer bliver maddiker udklækket og begynder at æde pindsvinet levende - en langsom og pinefuld død.

Desuden er der hvert år også et stort antal pindsvin, der bliver bidt af hunde. Biler er også en stor trussel for pindsvindet; tusindvis af pindsvin bliver dræbt i trafik­ ken hvert år.

22

vore dyr | nr. 153

Sommer: I juni-juli måned er det parrings­ tid. Når hunnerne kommer i løbetid, kæmper hannerne om deres gunst. Kampene kan til tider være ret voldsomme, og de mindre hanner kan risikere at blive skadet af de større.

For at hunnerne overhovedet kommer i løbe­ tid, skal de have opnået en vægt på omkring 700 gram. De har brug for rigtig meget vand og næring for at komme i løbetid til tiden, så ungerne ikke bliver født for sent og der­ ved har svært ved at opnå en optimal vægt, inden de går i hi. Når hunnerne har parret sig med en han, er de drægtige i ca. 6 uger.

Efterår: Hunnerne føder deres ene årlige kuld omkring 1. august. I et kuld er der oftest 5-8 unger. Når ungerne er ca. 1 måned gamle, tager moderen dem med på nattevandring, hvor de supplerer moder­ mælken med fast føde, de selv finder. Når de er ca. 1,5 måneder, er ungerne i stand til at klare sig på egen hånd, og moderen forlader dem. Alle pindsvin bruger efter­ året på at spise meget, så de kan opbygge et godt fedtlag, inden de går i vinterhi.

Vinter: Pindsvinene går i vinterhi omkring oktober-november måned for at spare en masse energi igennem vinteren. Da han­ nerne ikke har forpligtelser som forælder, går de oftest i hi før hunnerne. Ungerne har brug for at tage meget på, inden vinteren kommer og er derfor de sidste til at gå i hi.

Pindsvinene kan godt vågne af deres hi en gang imellem i vinterens lunere perioder.

Pindsvinevennerne Dyreværnsforeningen Pindsvinevennerne i Danmark kæmper for bedre velfærd for pindsvinene og har et netværk af plejere, som tager skadede, syge og svage pind­ svin ind og plejer dem, indtil de er stærke

nok til at blive sat tilbage ud i naturen.

Hvis du støder på et pindsvin, der har brug for hjælp, kan du kontakte foreningen på tlf.: 30 14 16 64 / 30 14 16 65 og e-mail: pindsvin@pindsvin.dk.

Følg foreningens arbejde og få mange gode råd om pindsvin på hjemmesiden www.pindsvin.dk og Facebook.

Snøfte i knibe Af Lene Andersen Børnebogsforfatter Karsten S. Mogen­ sen har sendt os et eksemplar af bogen ”Snøfte i knibe”, og her kan du læse en sød og lærerig historie om Emil, der finder en pindsvineunge i haven.

Pindsvineungen trænger til hjælp.

Men er det for sent? Og klarer den lille unge det? Bogen er letlæselig, og kan også læses højt for dine børn eller børnebørn.

Bogen koster kr. 75,00 og kan købes på forlaget Elysion.

Læs & leg Af Rune Albertsen, dyreværnskonsulent

Her kommer 3. del af føljetonen om Gregers

Den rivende strøm i åen fører hurtigt Gre­ gers videre afsted mod det store blå hav.

Faktisk er åen så vild, at det skvulper ind over mushi-sushi æskens kanter.

Til al held ligger der en kapsel på æskens bund, som han bruger som øse. Han øser og øser, til musesveden står på hans lille musegrå musepande.

I mellemtiden spurter rotten Ronni afsted, mens det roterer oppe i hans rottehoved: ”Hvad skal jeg dog gøre?” Nu vil man jo nok tro, at det er meget “mustisk” og endda umuligt at løbe hurtigere end åens vilde vande. MEN tilfældigvis er Ronnie regerende rotteræs-verdensmester! Netop som han er et godt stykke foran, falder han lige så rottelang, han er, over en pose henkastet lakrids-snørebånd. Så får han en lys idé; I bedste Muse-Bruce-Willisactionhelt-stil binder han lakridssnøre­ båndet fast til sin rottehale og i gelænde­ ret på broen over åen og kaster sig heroisk ud over kanten…!!!

Da Ronnie Rotte har et godt rotteøjemål, lander han få musemillimeter over vand­ overfladen, men da han hænger og rokker, ser han til sin skræk, at Gregers ikke har den rette kurs mod ham... Bedst som han tror, at løbet er kørt, lander der til alt held en gråand med et snert af grå stær, som slet ikke har set den lille våde mus i den nu snart synkende mushi-sushi skude…

Gregers – som er ude på sit livs vilde­ grå… Kommer de mon på det rigtige tog – og ste og vådeste eventyr – er i øvrigt på kan de i det hele taget snige sig om bord som nippet til at få musemuskelsvind i sine museblinde passagerer? små musearme af alt det øsen og pøsen.

Føljetonen er skrevet af Isa, Tina & Rune.

Anden har dog den heldige effekt, at den får mushi-sushi æsken til at styre direkte hen til den dinglende Ronnie Rottes sikre favn. Knap nok oppe af lakridssnøre­ Opgave Opgave båndet, ser han skuden forsvinde ned Opgave på bunden af Aarhus Å… Med sine små Skriv svaretind på ispørgsmålet i kasse musefusser sikkert på landjorden igen, får Skriv svaret på spørgsmålet kassen, så vilind bogstave felter danne et ord.

Skriv spørgsmålet ind i kassen, så vil farvede bogstaverne de farvede Gregers lov svaret til at på spise al lakridssnørebån­ felteri danne et ord. farvede felter danne et ord. det, imens han sunder sig.

Bagefter siger 1. Hvem stædigst: Hest, æsel eller k Ronnie Rotte, at de nok hellere må give 1. Hvem er stædigst: Hest,eræsel eller kat?

2. Hvem mindst: 1. Hvem er stædigst:da Hest, æsel har ellerfået kat? sig tilbage til Rådhuset, de vist 2. Hvem er mindst: Bjørn,ertiger eller Bjørn, spurv? tiger eller s 3. Giraf, Hvem kamel er højest: kamel eller o 2. Hvem er Bjørn, tiger eller spurv? 3. Hvem er højest: nok spænding formindst: én dag! ellerGiraf, odder?

4. Hvem hurtigst: 3. Hvem er højest: Giraf, kamel eller odder? 4. Hvem er hurtigst: Snegl,erkanin ellerSnegl, stork?kanin eller 5. Hvem er bille blødest: Hvem erop hurtigst: Snegl, kanin eller stork? 5. Hvem er blødest: Da de 4.kommer på Rådhuset, kommer Hveps, ellerHveps, rotte? bille eller 5. Hvem er blødest: bille eller rotte?

Ronnies bedstefar ud fraHveps, Rottereden, som er rådhusets personalekantine. Han er lidt gnavergnaven, da de er rendt tør for Vita­ kraft gnaverblanding. Men han har faktisk godt nyt; han har nemlig hørt nogle løse rotterygter om en mus, der muligvis kan være Helmuth. Ude ved Åbrinkens kolo­ nihavekvarter i Viby, render der en lille mus rundt, der passer på Helmuths signa­ lement. Da det er alt for mange museskridt at gå oven på sådan en å-tur, beslutter de at tage toget, da busserne pt. strejker.

Opgave

1 2 3 4 5 jo bare, om det så virkelig Så er spørgsmålet

kan være Gregers’ fætter, eller det bare er en, der ligner for eren dettegning mørkt,aferløsningen alle mus:-) jo Lav–gerne

1 2 3 4 5

1 2 3 4 5

Lav gerne en tegning Lav gerne en tegning af løsningen :-) af løsningen :-)

vore dyr | nr. 153

23

Ulven er kommet – og sikkert Tekst: Mette Birkegaard Hansen, projektkoordinater

Vi ved nu med 100% sikkerhed, at ulven er kommet tilbage til Danmark. For nylig kunne man på Facebook se en video­ sekvens fra en landbrugsmedhjælper, der havde filmet en ulv på ganske kort afstand. Det blev oprindeligt offentlig­ gjort på online TV-kanalen LandTV, og seniorforsker Thomas Secher Jensen fra Naturhistorisk Museum i Aarhus er ikke i tvivl - han bekræfter, at det er en ulv, der er blevet filmet.

Ulven er fredet ifølge EU´s Habitatdirektiv og i dansk lovgivning desuden efter jagtog vildtforvaltningslove. Man må derfor hverken jage eller indfange ulve. Selvom ulven er fredet, kan man fjerne særligt problemskabende ulveindivider, dvs. ulve, der betragtes som potentielt farlige for mennesker, eller som bliver ved med at tage mange husdyr. Ved regulering kræ­ ves tilladelse fra Naturstyrelsen.

Men hvorfor blev ulven egentlig udryddet?

Ulven blev udryddet i Danmark tilbage i

Foto: Kim Bruhn

1813 efter 13.000 års tilstedeværelse. Der var ligefrem i 1600-1700 tallet mødepligt på ulvejagte, med bøde til følge ved ude­ blivelse!

Ulvens udryddelse var vigtig for konge­ magten, da den blandt andet var forbun­ det med en vis overtro. Ulven har ofte været genstand for mystik og en vis frygt.

Mange historier har gennem tiden ver­ seret om farlige ulve og i middelalderen,

Kort over ulveforekomster kilde:

http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/artsleksikon/dyr/pattedyr/rovdyr/ulv/ De røde felter er bekræftede observationer, som er 100 % sikre baseret på DNA analyser af spyt eller ekskrementer.

De blå felter er dokumenterede observationer, som er baseret på fotos af ulv fra eksempelvis fotofælder.

Kortet er baseret på forskning af Naturhistorisk Museum, Aarhus og Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

24

vore dyr | nr. 153

hvor man var overbevist om, at menne­ sker kunne forvandle sig til ulve, blev fle­ re tusinder mænd henrettet som varulve.

De kristne mente ligefrem, at ulvene var i pagt med djævelen!

Men mon ikke den afgørende faktor for udryddelsen var, at den angreb bøndernes husdyr og jægernes vildt.

Ulve i Danmark år 2015 Ulvens tilbagekomst i det 20. århundrede har også medført angreb og drab på landmændenes husdyr - primært får, men også kalve er blevet dræbt af ulve i nyere tid. I Midtjylland har ulven dræbt op til flere får. Dette er bekræftet af Natursty­ relsen via DNA-analyser.

Hos “Hedelam” i Skærbæk har fåreavler Åse Svendsen haft besøg af ulven i flere omgange, og det har betydet døde lam.

Hun har for lang tid siden ansøgt om tilskud til etablering af et ulvehegn og har på eget initiativ anskaffet sig tre vog­ terhunde af racen Maremma Abruzzese - en italiensk vogterhund med den hoved­ funktion at vogte dyreflokke mod ulve og bjørne. De er alle tre unge hunde, men den ældste, Ida er næsten et år gammel, og hun er allerede med succes begyndt at kunne arbejde på at holde ulven væk.

Ansøgningen til hegnstilskud har været længe under behandling - Åse indsendte blanketten i maj 2014, men da Natursty­ relsen ikke har udpeget området som et område, hvor der er særlig stor risiko for ulveangreb på husdyr, kan der ikke bevil­ ges midler til ulvehegn.

Der er dog planer om et pilotprojekt på fåreavler Åse Svendsens ejendom. Et pilot­ projekt hvor det ønskes at undersøge fire forskellige løsningsmetoder til at adskille

f or at blive Åse Svendsens tre vogterhunde

Forskellen på ulven og andre dyr Illustration: Martin Schwartz

Foto: Rikke Roager

Danmarks Jægerforbund Danmarks Jægerforbund skriver på deres hjemmeside, at ulven er en ny vildtart, med alt hvad det indebærer, og at forbun­ det ikke ønsker at udrydde nogen vildtar­ ter, der ikke er invasive. Den er ikke inva­ siv, da den tidligere har været en del af den danske natur.

Danmarks Jægerforbund ønsker ulven forvaltet på et oplyst grundlag. Den skal

bevare sin skyhed overfor mennesker, og forbundet arbejder for, at der bør udøves jagt på bestanden, når adfærd og antal muliggør det.

Sameksistens?

Ulvedebatten har delt befolkningen i to lejre og begge med argumenter for og imod ulvens eksistensberettigelse i Dan­ mark.

Der er muligvis områder i Danmark, hvor der kan leve ulvekobler, der har rigelig med føde i form af vilde dyr og ådsler, så, hvis man kan hegne og vogte husdyrene optimalt, bør det kunne lade sig gøre at leve side om side med ulven.

Dansk Dyreværn Århus er bestemt ikke modstander af dette fascinerende dyr, men der skal hurtigst muligt findes hold­ bare løsninger til at undgå drab på hus­ dyrene.

Ulv Ulven holder altid sin hale lavt i modsæt­ ning til hunde, der ofte holder halen højt.

En ulvs halespids er altid sort. En ulv hol­ der ofte hovedet sænket.

Illustration: Martin Schwartz

ulven fra fåreflokken. Der er blandt andet et forslag om udelukkende brug af vog­ terhunde som det ene, og et andet forslag omhandler en firetrådet hegning i 90 cm’s højde. Åse udtaler, at ulven er omkring dem hele tiden. Så sent som i sidste uge så hendes medarbejder ulven liste rundt, og ganske ofte er der om aftenen hylekoncert, så hendes egne hunde bliver urolige.

Schæfer-hund Visse hunderacer kan ligne ulven meget, bl.a. en schæferhund. Men ulvelignende hunderacer har lavere bagparti end forpar­ ti. Halen er ofte uden sort spids og holdes ofte oprejst eller krøllet op over ryggen. Ørerne er længere end hos ulven. Hovedet bæres ofte højere end hos ulven. Øjenfar­ ven varierer. Gangen er ofte springende, og skifter ofte retning, i modsætning til ulven.

Har du mistet din hund, kat eller et andet mindre kæle­dyr, og bor du i Aarhus Kommune, kan du få det begravet på Dyregravpladsen i Høskoven i Viby.

Hvis du ønsker en brochure tilsendt eller vil aftale tid for begravelse, kan vi kontaktes på: Telefon 8733 4440 (tast 2) Mail: ddaa@ddaa.dk Man-, tirs-, tors- og fredag kl. 10.00 –15.00

Illustration: Martin Schwartz

Dyregravpladsen i Aarhus

Ræv Ræven er ret lavstammet med forholdsvis korte ben. Den har tyk pels, en rødbrun (eller sjældent sortbrun) overside, hvid underside og strube. Den har lange, spid­ se ører samt en tyk, busket, meget lang hale, som næsten altid er hvid i spidsen. kilde: http://naturstyrelsen.dk/ naturbeskyttelse/artsleksikon/dyr/ pattedyr/rovdyr/ulv/

vore dyr | nr. 153

25

Boghylden Tekst og foto: Danielle Mariane Malfet

Sommerfuglene i Nordeuropa (4. udgave) Forfatter: Lars Trolle Tegninger: Birgitte Rubæk Forlag: Gyldendal Pris: Kr. 199,95 www.gyldendal.dk

Havets dyr og planter Forfatter: Marianne Køie og Aase Kristiansen Tegninger: Susanne Weitemeyer Forlag: Gyldendal Pris: Kr. 299,95 www.gyldendal.dk Bogen omfatter alt, hvad man kan finde fra stranden og ud til ca.

20 meters dybde ved de nordeuropæiske havområder. ”Havets dyr og planter” beskriver ca. 700 arter af dyr og planter fra tang til sæler, f.eks. havsvampe, muslinger, krebsdyr, søpindsvin, fisk, laver, alger og blomsterplanter.

Arterne er gengivet med smukke naturtro tegninger af Susanne Weitemeyer.

En bog som kan bruges som opslagsværk, så du ved, hvad du oplever og ser, når du går på stranden.

Fradragsregler for gaver og bidrag Af Lene Andersen

Vidste du, at gaver og bidrag til Dansk Dyre­ værn Århus er fradragsberettigede, dog max kr. 15.000 pr. person i 2015, og at vi automa­ tisk indberetter til Skat, hvis vi har dit person­ nummer? Det gælder dog ikke kontingent.

Kontakt os på mail: ddaa@ddaa.dk eller tlf.: 87 33 44 40 (tast 2), hvis du vil vide mere, eller hvis du vil vide om vi har registreret dit personnum­ mer, men skriv aldrig dit cpr-nummer i en mail, da dette ikke er en sikker forbindelse.

26

vore dyr | nr. 153

Bogen viser og beskriver alle de ca. 150 dagsommerfuglearter, der findes i Danmark og Nordeuropa. Bogen er et opslagværk, hvor du kan læse en udførlig tekst om hver sommerfugls kende­ tegn, levested, adfærd, udvikling, udbredelse og bevaringsstatus.

I denne bogudgave er oplysningerne om de danske sommer­ fugles udbredelse og levesteder revideret af museumsinspektør Morten D.D. Hansen fra Naturhistorisk Museum i Aarhus. Bir­ gitte Rubæk har gengivet de 150 sommerfugle med smukke og præcise illustrationer. Bogen er lige til at tage med ud i naturen.

God fornøjelse.

Livet under overfladen Fra kilde til hav i Danmark Forfatter/foto: Martin Macnaughton, Jonas Thormar og Martin Kielland Forlag: Gyldendal Pris: Kr. 299,95 www.gyldendal.dk Med et kamera i hånden afdækker forfatterne i ”Livet under overfladen” det fantastiske liv, der findes i vores ferske vande og ved vores kyster. Bogen skildrer undervandslandskaber samt planter og dyr, der er karakteristiske for de forskellige naturtyper, man finder under vandoverfladen i Danmark. Jeg vidste ikke, at der var noget, som hed ”leopardbund” - det skulle være et ganske almindeligt udtryk imellem lystfiskere. Det er et udtryk for en kysttype, der er almindelig i Danmark.

Bogen er rigt illustreret med meget smukke billeder, der er kryd­ ret med spændende detaljer om dyrenes levevis, landskabernes dannelse og forandring. Bogen er absolut værd at anskaffe sig for alle, der har interesse i de danske farvande.

Læsernes spalter D. 14. december 2014 (Whippettæven Penny på 8 år blev indleveret hos os, og blev opdaget af Camilla, Petrines datter. Camilla viste Penny til sin mor Petrine, som kort forinden havde mistet sin hund, med stor sorg til følge. Det resulterede i, at Petrine (en livsglad dame på 90 år) startede bilen, og selv kørte fra Sjælland til os for at møde Penny og se, om den rigtige kemi var der – og det var den, uden skyggen af tvivl, som Camillas opdatering også viser, red.).

Camilla har sendt denne opdatering om Penny og Petrine: Jeg kan ikke beskrive den gamle kones lykke, og hendes livsgnist er i den grad

kommet tilbage! Mor er fantastisk; hun kører bil, handler ind, går på café, til kon­ certer og er lige startet med computer og internetforbindelse for at følge med på Facebook og Skype. Mor har aldrig før rørt en computer i sit liv. Og nu er hun ikke til at få fat i, for hun er ude og gå i skoven og på stranden med sin nye hundeven.

I skal have tak ude på internatet for at have været så søde mod min mor, og at I gav hende lov til at modtage Penny. Petri­ nes familie og venner er jer dybt taknem­ melige!

Mange kærlige hilsner Camilla (Petrines datter)

Silkeborg, d. 5. december 2014 Hej DDAA Nu er det godt en måned siden vi hen­ tede Rohan (betyder "den rødehårede" på gælisk) og Tormey (Tordenånden) hos jer.

De er faldet godt til i Silkeborg, og sam­ men med vores to piger på 2 og 5 år sørger de for en masse leben i huset. I den forgangne måned er de vokset sig temmelig meget større og begyndte for en uge siden så småt at komme udenfor i den store vide verden. Lige p.t. er de i gang med at øve sig i at bruge kattelem. De er stadig meget glade for hinanden, som I kan se på det medsendte billede, og vores gamle ellers sure hunkat er også begyndt at falde for deres charme.

Så vi er bare en stor lykkelig familie, og vil blive ved med at anbefale DDAA til venner og familie, der skulle stå og mang­ le et firbenet familiemedlem eller to.

Mvh Dorthe og Anders Errebo-Hansen

Hasselager, d. 27. december 2014 Hej alle Hermed en lille nytårshilsen fra Tessi, som vi hentede hos jer i august måned 2014.

Tessi er i øjeblikket ved at lære at være udekat, og hun nyder sneen i fulde drag. I det hele taget er hun den livligste killing, vi nogensinde har haft. Hun er bl.a. faldet ned bag et højskab, som hun absolut skulle op på. Skabet måtte afmonteres for at få hende ud igen.

Forleden dag kom hun hjem med sin første mus, som hun legede meget med i køkkenet. Heldigvis var den død ved ankomsten.

Vh Tessi, Tove og Aage

vore dyr | nr. 153

27

GÅ MED DDÅ Hundemarch for alle – både de 2- og de 4-benede Pris for deltagelse pr. pote: 5,– kr.

iem æ r P rer: tal o s n spo yrehospi

rds D rgaa tworld Øste Pe use ogho The D

Lørdag den 25. april 2015, kl. 11.00 Tilmelding er mulig fra kl. 10.00 – så kom i god tid!

Som noget nyt i år vil der denne dag også være et miniloppemarked – måske gør du et godt fund.

• Godtepose fra Petworld • Østergaards Dyrehospital deltager og svarer på spørgsmål • 2 hundetrænere står klar med gode råd til træning og adfærd • Supergode tilbud i butikken • Udtrækning af præmier på startnumre • Mulighed for lidt til halsen og maven efter gåturen

Vi glæder os til at se dig og din hund og håber, at vejrguderne vil sørge for et dejligt vejr.

Dansk Dyreværn Århus På gensyn!

Tingskoven 5 · 8310 Tranbjerg ddaa@ddaa.dk · Tlf. 87 33 44 40

Forårets gode råd Hund og kat

Kanin

Vilde dyr

• Tjek om din hunds og udekats vaccination er up to date, da de kommer i kontakt med flere dyr i løbet af foråret og sommeren.

• Mindst 80% af kaninens daglige kost skal bestå af hø eller groft græs. Det holder fordøjelsen i orden og giver korrekt tandslid.

Giv dog kun små mængder af nyt forårsgræs, da det er fyldt med sukker. De resterende 20% af kosten skal bestå af grønt og foderpiller. Gnaverblanding må stærkt frarådes til kaniner.

• Giv de vildtlevende dyr fred og ro i yngletiden.

• I påsken skal du huske, at du aldrig må give chokolade til hunden eller katten, da de kan blive forgiftede af det.

• Husk at din hund måske har brug for lidt genoptræning til at komme i form igen efter vinteren, hvis du løber med den.

• Foråret er parringstid for kattene. Få din hunkat og hankat neutraliseret og øremærket – så undgår du uønskede killinger, og katten kan komme hjem til dig igen, hvis den løber væk.

28

vore dyr | nr. 153

• Pas på med forårsblomsterne i haven, da mange er giftige for kaninen, f.eks. alle løgplanter (vintergækker, krokus, påskeliljer etc.).

• Husk at tjekke din kanins negle; de skal klippes ca. hver anden måned med en speciel klosaks – dyrlægen kan vise dig hvordan.

• Haveejere bør ikke flytte kompostbunker før april/maj, hvor pindsvinene er stået op fra deres vinterhi. Pindsvinene er meget tørstige og sultne, når de vågner, så sørg for, at der altid er vand til rådighed i haven, og strø evt. lidt kattetørfoder ud i skumringstiden.

• Støder du på et meget magert, lille pindsvin eller et pindsvin, der går ude ved højlys dag, er det sikkert syg.

Få hjælp og vejledning hos Pindsvinevennerne på tlf: 30 14 16 64 / 30 14 16 65.

GENERALFORSAMLING

DANSK DYREVÆRN ÅRHUS Afholder ordinær generalforsamling Onsdag, d. 27. maj 2015 kl. 19.30 På Dyreinternatet, Tingskoven 5, 8310 Tranbjerg J DAGSORDEN: 1.

2.

3.

4.

Valg af dirigent Aflæggelse af årsberetning 2014 Aflæggelse af årsregnskab 2014 Valg til bestyrelsen

5.

6.

7.

8.

9.

Valg af suppleant(er) Valg af revisor Indkomne forslag Fastsættelse af kontingent 2016 Eventuelt

Forslag, der ønskes behandlet, skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.

Julemarked i Åbyhøj 2014 Tigeren i sofaen

– et foredrag om katteadfærd

Af Lene Andersen Foto: Nadja Dyhr Olesen For alle de besøgende på julemarkedet i december hos Marianne og Hans var der igen rig mulighed for at gøre fantastiske køb.

Der var et utroligt stort udvalg af den skønneste julepynt, flotte dekorationer, dejlige kurve til værtindegaver, hjemmelavet cho­ kolade/marcipan og meget, meget mere, som det kan ses på billederne – og alt sammen til meget overkommelige priser, så pengene rakte langt.

Dertil kom den varme og hyggelige stemning, som Marianne og Hans er så gode til at skabe, og som jeg er sikker på, alle de besø­ gende også sætter stor pris på.

En stor tak til Marianne og Hans for det kæmpe arbejde, de har lagt i dette arrangement, og som indbragte kr. 8.000,- til dyrene her i Tingskoven.

Af Lene Andersen Foto: DDÅ Den 24. januar i år fik vi afholdt et dejligt katteforedrag med fagveterinærsygeplejerske i katteadfærd, Fie Tiedemann fra www.nytkatteliv.dk Det var en rigtig fin eftermiddag med en masse glade katteel­ skere, som fik mange gode råd om katten med sig hjem.

Mange tak til Fie for et fantastisk godt foredrag.

Tilmeldingen til det første foredrag var så overvældende, at der var tilmeldte nok til endnu et foredrag, som blev afholdt i februar. Den store interesse har bety­ det, at vi arbejder på at sætte flere foredrag op i løbet af året.

Så hvis du er interes­ seret, så hold øje med vores hjemmeside www.ddaa.dk og Face­ book, hvor det vil blive annonceret. Har du ikke adgang til nettet, er du også velkommen til at kontakte os på tlf.: 87 33 44 40.

Foredragsholder Fie Tiedemann

vore dyr | nr. 153

29

Tillykke med 1-års dagen – til hvalpene Tekst: Karina Hindborg Foto: Private

Den 19. februar fyldte Golden Retriever Luna og Labrador Samsons ni hvalpe 1 år.

De blev født på internatet, efter at familien skulle flytte til Australien og ikke havde mulighed for at tage hundene med.

Vi kan slet ikke forstå, at der allerede er gået et år. Vi husker tydeligt, da de var små hvalpe, der stavrede rundt blandt hinanden på usikre ben, alt imens de nys­ gerrigt skulle snuse og undersøge alt.

Efter hvalpene er flyttet ud til deres nye familier, har vi været så heldige fra tid til anden at få besøg af flere af dem ude på internatet. Hvalpene er stadig ligeså til­ lidsfulde og glade, som vi husker, de var som små. For de familier, som bor langt

væk, havde vi i august sidste år fornøjel­ sen af at invitere alle ni hvalpe og deres menneskeforældre til hvalpetræf for at fejre, at de nu var blevet 6 måneder - og sikke en fest! Som forventet, når ni ung­ hunde bliver sluppet løs i haven, blev det til et par hyggelige timer med fuld fart på.

Vi er glade for at få lov til at følge lidt med i hvalpenes liv; nogle udmærker sig på træningsbanen og vinder konkur­ rencer, andre er børnenes bedste venner, imens enkelte hjælper til med de daglige gøremål i hjemmet. Ens for alle er, at de er højtelskede familiehunde, som vi er stolte af at have været med til at sende ud i verdenen.

Tillykke med fødselsdagen til Loui, Kato, Rolf, Kenzo, Kato, Kiara, Nova, Freja og Bibi!

Loui

Kenzo

Kato

Kato

BESTILLING

Kiara

Rolf

Nova

Husk at skrive med BLOKBOGSTAVER !

Navn

Porto

Adresse Postnr.

By

Tlf. E-mail Udfyld linjerne med de varer, du ønsker at bestille. HUSK AT ANGIVE STØRRELSE !

ANTAL

VARE

TIL HUNDEN

STØRRELSE

PRIS Køb i alt

+ eksp. gebyr = kr.

TIL KATTEN

Total

Dansk Dyreværn Århus

= kr.

54,00

= kr.

Beløb indsat på giro 8078300.

eløb indsat på konto i Danske B Bank: 3627 3631151957.

MobilePay, tlf. 41 91 96 84 Skriv "ordre" på overførslen.

TIL DIG…

30

vore dyr | nr. 153

Når pengene er modtaget, sender vi varerne.

Tingskoven 5 8310 Tranbjerg J

Gaveartikler

Når du handler hos os, støtter du samtidig vores arbejde for dyrene

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide mere om vores produkter – tlf: 87 33 44 40.

Se også det store udvalg i vores butik i Tingskoven eller i vores webbutik på hjemmesiden: www.ddaa.dk

TIL HUNDEN

Hundeline med refleks

Blød børste

Jolly Flyer

Dejlig solid line, som kan ses på lang afstand.

Lavet af plast m/træhåndtag og børster blidt dækhår og underpels.

Genialt legetøj til leg, også i vandet og super blød at gribe for hunden, og uden giftig polyethylene. Ø24 cm.

37

15000

Kan også bruges til kat & kanin.

2700

00

TIL KAT TEN Legepind God til at aktivere katten.

2500

Boks til snack eller foder

Bolde

Med denne boks skal katten arbejde lidt for at få fat i maden.

Din kat kan lege med bolden.

69

500 850

Plysbold

95

TIL DIG SELV – eller én du holder af Kuglepen

DogCooler

Kuglepen i blå og hvid, god kvalitet.

Den giver en væsentlig bedre luftgennemstrømning i din parkerede bil og reducerer dermed risikoen for overop­ hedning af dit dyr.

1500

9900

Fast bold.

Tilbud Smart skulder/PC taske Kvalitetstaske med mange detaljer, praktiske lommer og polstret håndtag.

Ny pris

9900

Din kat er helt sin egen...

Har din kat et par kg for meget, døjer den med hårboller, tandsten, plak, dårlig fordøjelse eller har den kedelig pels?

Så har Royal Canin foderløsninger der kan opfylde din kats behov - med dokumenteret effekt! Spørg din Royal Canin forhandler om “Care” serien og få korrekt vejledning om din kat og dens behov.

Meld dig ind i Royal Canin Klubben på royalcanin.dk - vi følger dig og din bedste ven hele livet...