Vore Dyr nr 156 by Dansk Dyreværn Århus

Dansk Dyreværn Århus · nr. 156 · December 2015

Pasning og formidling Vi hjælper dyr til et bedre liv

Indhold 4 Livet på Dyreinternatet

Bestyrelsen

6 Hjælpetjenesten

Formand Povl Erik Gedde Gl. Strandvangsvej 16 8250 Egå tlf. 40 15 40 00 pe@gedde.dk

8 Kattetjenesten 10 Kaniner 13 Dus med dyrlægen

14 Hunden – mere end bare menneskets bedste ven 16 Kattens kommunikation 19 Åbent hus i september 20 Åbent hus hos dyrlægen Tilbagegang for dyrevelfærden 21 Arv, gaver & sponsorer 23 Nytårsråd 24 Vores drøm

Helle Billum Sadelmagertoften 24 8270 Højbjerg tlf. 21 25 76 11

27 Læs & leg 28 Læserbreve 29 Boghylden

Suppleant Lotte Kring Engdalgårdsvej 3 8339 Beder, tlf. 24 44 40 36

30 Dyrenes Dag 31 Gaveartikler

30 2

vore dyr | nr. 156

Knud Erik Friis Jensen Stavtrupvej 9 A 8260 Viby J. tlf. 23 23 62 02 friis@webmail.dk Merethe Jastram Knudsen Ollerupvej 18 8270 Højbjerg tlf. 28 18 89 28 aabb@stofanet.dk

22 Kattens uge

Næstformand Charlotte Hummel Børupvej 190 8310 Tranbjerg J. tlf. 51 76 34 38

Aktivitetskalender 2016 Lørdag d. 30. april:

Hundemarch

Onsdag d. 25. maj:

Generalforsamling

Søndag d. 12. juni:

Loppemarked (vi udlejer stande i vores have)

Søndag d. 21. august:

Loppemarked (vi udlejer stande i vores have)

Søndag d. 9. oktober:

Åbent hus

Søndag d. 27. november: Julemarked Her er en oversigt over vores arrangementer i 2016, så kan du allerede nu reservere datoerne. Kalenderen kan du også finde på vores hjemmeside, www.ddaa.dk. Du er til enhver tid velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker mere information om de enkelte arrangementer.

Husk!

Navngivne artikler i bladet gengiver ikke nødvendigvis foreningens holdning, ligesom annoncer i bladet heller ikke er udtryk for andet samarbejde med annoncørerne. Deadline næste blad: 6.1.2016.

Leder vore dyr Dansk Dyreværn Århus Tingskoven 5, 8310 Tranbjerg J. Udkommer i marts, juni, september og december Årskontingenter pr. 01.01.15 Enkeltperson Livsvarigt f. enkeltperson Familie (2 voksne personer) Livsvarigt f. familier Pensionister (over 65 år) Fødselsdato skal oplyses! Enkeltperson Livsvarigt enkeltperson Familie (2 pensionister) Livsvarigt familie pensionister

kr. 200,kr. 1.550,kr. 300,kr. 2.550,kr. 175,kr. 1.300,kr. 250,kr. 2.050,-

Giro: 807 8300 Bankkonto: 3627–3631151957 Mobile Pay: 41 91 96 84

Af Mette Birkegaard Hansen

Beder-Beringvejen – en farce uden lige! Ved byrådets behandling af den omdiskuterede Beder-Beringvej blev det besluttet, at projektet igen bliver udsat og dermed er en endelig afgørelse forsinket. Begrundelsen herfor er, at der er fejl i kortmaterialet, hvilket betyder, at der skal tages helt nye luftfotos.

Administration, dyregravplads & redaktion Kontortid: mandag-tirsdag samt torsdag-fredag 10.00-15.00 tlf. 87 33 44 40 – tast 2 – fax 86 29 34 22 www.ddaa.dk – ddaa@ddaa.dk

Dansk Dyreværn Århus må derfor vente endnu længere tid i spænding!

I redaktionen: Lene Andersen (Redaktionsansvarlig) Rune Albertsen, Mette Hansen

Vores køb af det før omtalte jordstykke er nu endelig gået i orden, og pr. 1/10/2015 råder Dansk Dyreværn Århus over ca. 2 ha jord, der indtil nu har været brugt til dyrkning af konventionelle landbrugsafgrøder.

Oplag: 7.000 Produktion: Grafisk Forum Forsidefoto: Orangutanger fra Borneo taget af Mette B. Pedersen

5041 0751 Svanemærket tryksag

Dyreinternatet Telefontid: mandag-tirsdag samt torsdag-fredag 10.00-15.00 tlf. 87 33 44 40 – tast 1 Åbningstid: 10.00-15.00 alle dage, dog lukket onsdag Bestyrer: Anne Juul Trane dyreinternat@ddaa.dk Hjælpetjenesten Vedr. vanrøgt & mishandling af dyr Peter Østergaard Tlf. 87 33 44 40 – tast 3 Telefontid: mandag-tirsdag samt torsdag-fredag 10.00-15.00 ht@ddaa.dk Indfangning af hjemløse katte Rune Albertsen Tlf. 87 33 44 40 – tast 4 Telefontid: mandag-tirsdag samt torsdag-fredag 10.00-15.00 katte@ddaa.dk Foreningens advokat Advokatfirmaet Brask Thomsen Søndergade 44, 2. sal, 8000 Aarhus C Tlf: 87 31 08 00 Foreningens Dyrlæge Østergaards Dyrehospital Ingerslevtoften 4, 8310 Tranbjerg J. tlf. 70 20 40 47 Foreningen er tilsluttet • DOSO-Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation • WAP (World Animal Protection) • WWF (Verdensnaturfonden) • Dyreværnsforeningernes Fællesråd Foreningen støtter Pindsvinevennerne i Danmark Dyreambulancen Dyrenes vagtcentral, tlf. 1812

Projektkoordinator Dansk Dyreværn Århus

Jordstykket

Vi har mange planer og visioner for dette jordstykke, som vi nu endelig så småt kan begynde at realisere. Blandt andet ønsker vi at plante et mindre skovområde på arealet, hvor vi kan gå nogle dejlige ture med hundene, uden at komme ud på de befærdede asfaltveje. Generelt for jordstykket ønsker vi at tilgodese både det vilde natur- og dyreliv samtidig med, at hele stykket bliver et brugbart område for vores internat. Vi har længe haft et stort behov for en større parkeringsplads, da vores gårdsplads har et meget begrænset pladsareal til parkering af biler. Især ved afholdelse af arrangementer, hvor der ofte er et stort fremmøde, er det problematisk for vores gæster at parkere bilen. Dette er der nu mulighed for at finde en løsning på. Mange idéer er i spil, men intet er endnu fastlagt - vi glæder os til at følge processen gennem hele 2016, hvor vi forhåbentlig kommer godt i gang med udnyttelsen af arealet.

Aktiviteter Vi har haft et travlt efterår med masser af aktiviteter på dyreinternatet. Som noget helt nyt i år afholdte vi et loppemarked, hvor vi lejede haven ud i mindre stande.

En dejlig dag med både mange kræmmere og besøgende. En aktivitet vi gentager hele to gange næste år. Blot en måned senere afholdte vi vores årlige Åbent Hus arrangement, hvor vi traditionen tro havde gæster udefra. Der var krybdyr, fugle, egernunger og kaniner til den store guldmedalje, og mange børn tegnede fine tegninger i køkkenet. Uge 39 er af dyreværnsforeningerne officielt udnævnt til “Kattens Uge”. I denne uge sætter vi alle skarpt fokus på kattehold, og det ansvar omkring neutralisering og mærkning der følger med, når man anskaffer sig en kat. I den forbindelse havde arbejdsgruppen fået produceret en kampagnefilm med kendte skuespillere. Formålet var at formidle budskabet på en humoristisk og eftertænksom facon, og det lykkedes til fulde! På en måned er filmen vist næsten 1.000.000 gange. Dyrenes Dag blev også fejret med besøg i Birkerød, hvor der blandt andet blev uddelt årets Dyrevelfærdspris 2015. Prisen gik til Lene Juul Pedersen, der er seniorforsker på Aarhus Universitet. Det var en hyggelig dag i dyrenes tegn, blandt andet med en tur i ”bævernes land” ved Arresø med skovfoged Niels Erik Worm. Da vi i 2016 vil have en del aktiviteter på internatet, har vi udarbejdet en aktivitetskalender, der er at finde på side 2. Så har du, kære læser, mulighed for allerede nu at sætte et kryds i kalenderen! Vi glæder os til at tage hul på året 2016 sammen med alle vores trofaste dyrevenner, og vi glæder os meget til at byde en masse gæster velkommen i vores hus, til de mange spændende aktiviteter, vi har på paletten. Glædelig jul og godt nytår ønskes du og dine kære af Dansk Dyreværn Århus – og tak for det gamle år, uden dyrevenner kunne vi slet ikke eksistere og dermed hjælpe dyr i nød!

vore dyr | nr. 156

Livet på Dyreinternatet Tekst: Internatbestyrer Anne Trane Fotos: DDÅ

Den seneste periode har været fantastisk spændende. Vi har haft, og har stadig mange nye ideer på tapetet. Vi har afviklet flere større arrangementer bl.a. Åbent Hus og Kattens Uge i uge 39, som der kan læses mere om på hhv. side 19 og 22. Efter et stille forår er der igen kommet vældig gang i formidlingen af dyr, og det synes vi rigtigt godt om.

Når hund og ejer kommer i klemme… Vores Hjælpetjeneste fik en henvendelse fra en dame, som havde et familiemedlem, der var indlagt, og hans hund gik stadig alene derhjemme. Ganske vist i et hus, hvor han havde adgang til en fin have. Hans ejer var desværre indlagt på ubestemt tid, men håbede inderligt, at han kunne komme hjem til sin hund. Der kom selvfølgelig dagligt folk, og sørgede for, at King fik mad, omsorg og leg i haven, men som ugerne gik, kunne de godt se, at det ikke var en holdbar løsning for den supersociale King. Med ejers tilladelse blev King derfor overdraget til Dansk Dyreværn Århus, så vi kunne finde ham et godt nyt hjem. Peter kørte derfor til Fyn, hvor hunden boede, og fik King med hjem. King var en blandet doberman. Han var sød, kærlig, legesyg, men bar også præg af, at han ikke havde været vant til gode gåture osv. Kløerne var lange, og i starten var han lidt usikker, når vi gik tur med ham. Det var tydeligt, at han ikke var vant til at gå ture, men med tiden nød han det

Skønne, dejlige King virkeligt. Af en eller anden uforklarlig årsag, var der ikke rigtig interesse for ham, på trods af ihærdig søgen efter en god familie både på hjemmesiden og på Facebook. Efterhånden havde han boet så længe hos os, at han blev helt trist. Men man skal aldrig opgive håbet, og pludselig dukkede Lone op, og det var kærlighed ved første blik! King er nu flyttet hjem til Lone, har genvundet sit gode humør, og vi kan kun

Fradragsregler for gaver og bidrag Af Lene Andersen

Gaver og bidrag til Dansk Dyreværn Århus er fradragsberettigede, op til kr. 15.000 pr. person i 2015. Vi indberetter automatisk til SKAT, hvis vi har dit personnummer. Fradraget gælder ikke kontingent. Kontakt os på mail: ddaa@ddaa.dk eller tlf.: 87 33 44 40 (tast 2), hvis du vil vide mere, eller hvis du vil vide, om vi har registreret dit personnummer, men skriv aldrig dit cpr-nummer i en mail, da dette ikke er en sikker forbindelse.

vore dyr | nr. 156

glæde os over de mange dejlige hilsner, vi får fra det lykkelige hjem. King har simpelthen fået det som blommen i et æg :o)

Fra skidt til værre… Efter folketingsvalget og det deraf følgende regeringsskifte, mistede vi desværre en sand forkæmper for bedre dyrevelfærd, nemlig den afgåede fødevareminister Dan Jørgensen. Han lyttede til dyreværnsforeningerne, og gik i dialog med os, så de beslutninger der

Fik du ikke medlemsbladet i september? Af Lene Andersen

Har du ikke fået Vore Dyr i september, så kontakt endelig Lene på tlf.: 87 33 44 40 (tast 2) eller mail: lene@ddaa.dk, så vil vi sørge for, at du får det.

skulle træffes, kunne gavne dyrene - både landbrugs-, hobby- og kæledyr. Nu har vi fået en ny Fødevareminister, Eva Kjer Hansen, der i et brev til os har udtrykt, at politiet og Fødevarestyrelsen håndterer dyreværnssager, som det er bestemt ved lov, og hun kan derfor ikke se behovet for et Dyreværnskorps i Danmark. Dog bebuder hun, at hun påtænker at indføre strengere straffe for overtrædelser af Dyreværnsloven. Det hilser vi naturligvis velkommen, men ved også, at langt hovedparten af dyreværnssager aldrig bliver anmeldt, eller fører til domfældelse. Så det tiltag alene hjælper ikke de tusindvis af dyr, der ikke behandles ordentligt. Vi er desværre kommet med den politiske elevator, der kører nedad, men så må vi gøre, som Dansk Dyreværn Århus er kendt for - vi giver ikke op, så vi tager trappen opad igen, og kæmper videre - for dyrenes skyld! Vi ønsker alle en glædelig jul med alle jeres skønne dyr.

King på vej hjem med sin nye mor

Lille Ninja… Lille Ninja hjælper vilkatte til et bedre liv!

Historier om

Lille Ninja

Fortalt af Iben Louise

Birkkjær

Pris: kr. 149,95 I denne bog kan du læse små og søde historier om den lille vildkat Ninja og hans oplevelser. Sproget er letlæseligt og beskriver på en sjov og underholdende måde vildkattenes mange udfordringer og problemer. Bogen er flot illustreret og kan bruges både som højtlæsningsbog og som læs-selv-bog til børn fra ca. 7 år. Forfatteren, Iben Louise Birkkjær, fik ideen til bogen, fordi hun selv har haft problematikken omkring vildkatte tæt inde på livet. Hun kontaktede os og fortalte om hendes ide, og vi er stolte over, at dette samarbejde nu har resulteret i denne skønne bog, hvor overskuddet fra salget udelukkende går til at hjælpe vildkattene. Derfor: Køb bogen - og støt samtidig vildkattene. Den kan købes på vores web-shop, i vores butik ved Dyreinter natet, eller på bestillingskuponen, du finder på side 30.

vore dyr | nr. 156

Hjælpetjenesten Tekst: Mette Birkegaard Hansen, projektkoordinator Foto: DDÅ

Hjælpetjenesten redder syg ko fra at dø… Peter bruger meget af hans arbejdstid på de danske landeveje, og det førte en dag til en hurtig redningsaktion. På en mark langs vejen ligger der en ko - helt flad og ser faktisk temmelig død ud. Det er ikke unormalt, at dyr ligger og slapper helt af på marken, men Peter synes nu alligevel, der var noget finurligt ved koens adfærd, og blev derfor nødt til at undersøge sagen nærmere.

Hjælpen i fuld gang Koen kommer mere og mere til hægterne, og agerer efterhånden mere “ko-normalt”, med forbenene under sig og oprejst hoved - omend lidt groggy. Koens lidelse var med stor sandsynlighed magnesiummangel - også kaldet græsforgiftning. Magnesiummangel er meget alvorligt og ofte livstruende for koen - enten fordi den dør i forbindelse med kramperne, eller også fordi den selv efter behandling ikke kommer op og derfor må aflives. Peter kom forbi marken i et afgørende øjeblik og har helt sikkert reddet koen liv ved den resolutte handling!

Den syge ko Han kørte hen til den gård, der lå nærmest marken, men ingen var hjemme. Så kørte han hen til nabogården, og her var der mere held. Naboen havde heldigvis nummeret på koens ejer, som straks blev tilkaldt. Naboen følger med Peter ud til marken, og i mellemtiden er også dyrlægen blevet kontaktet. Koen er imidlertid helt væk - den går nærmest i kramper, strækker hovedet langt bagover og vender det hvide ud af øjnene. I løbet af ganske kort tid er både ejer og dyrlæge tilstede, og dyrlægen undersøger straks koen. Han giver koen en blanding med et ordentligt skud mineraler, da han mener, at der kan være tale om en form for forgiftning.

vore dyr | nr. 156

Koen har det meget bedre, men er stadig lidt ”groggy”

Peter forlader stedet, da koen er stabiliseret, og koen er i gode hænder. Der er nemlig mange andre dyr, der også har brug for hans hjælp. Ved efterfølgende telefonisk kontakt til koens ejer, kan vi berette, at koen har det godt igen og ejer var meget taknemmelig for Peters indgriben og hjælp!

Skriv øremærket ned når du finder en syg, bortløben eller død kat.

Kontakt katteregisteret

så bekymrede katteejere kan få besked.

Hjælp katte med at komme hjem – og katteejere med at få vished…

Hjælpetjenestens anbefalinger omkring udegående dyr i vinterperioden Hjælpetjenesten modtager hver vinter mange henvendelser vedrørende manglende eller mangelfulde læskure samt frosne vandbaljer på marker med udegående dyr. Dyr, der går ude hele døgnet i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr, skal som udgangspunkt være forberedt på, og egnet til at være udegående.

Generelle retningslinjer for hold af udegående dyr: Dyrene skal som udgangspunkt: • have et kraftigt og tæt hårlag eller en tæt fjerdragt • være i godt huld og tildeles supplerende foder, så det gode huld opretholdes hele vinteren • have adgang til frisk drikkevand • have adgang til græsdækkede arealer, der i størrelse er afpasset til antallet af dyr • have adgang til læskur eller bygning, hvor alle dyr samtidig kan hvile på et tørt, strøet leje

Særligt for heste Heste, der går ude i mere end 12 timer i døgnet i vinterperioden eller i perioder med vinterlignende vejr skal, jf. loven om hold af heste, have adgang til et læskur eller bygning, hvor alle heste samtidig kan hvile på et tørt, strøet leje. Undtagelsesvis fravigelse af krav om adgang til læskur til islandsheste eller shetlandsponyer. For hesteracerne islandsheste og shetlandsponyer (7/8-rene racedyr) kan kravet om adgang til læskur eller bygning under visse forudsætninger fraviges, jf. bekendtgørelsen om udegående heste. Det vil dog alene kunne ske, hvis hestene holdes på meget store arealer, hvor de naturlige forhold yder hestene en høj grad af både læ og beskyttelse mod nedbør, hvilket ifølge retningslinjerne i Rådenes udtalelse er naturlige forhold af en sådan beskaffenhed, at der kan ydes dyrene en beskyttelse, der i vidt omfang svarer til den beskyttelse et læskur eller en bygning vil kunne give. De naturlige forhold skal give hestene mulighed for at hvile på et lejeareal med en veldrænet bund, som f.eks. et tykt lag grannåle.

Man kan med fordel læse mere om reglerne omkring udegående dyr på Fødevarestyrelsens hjemmeside www.fvst.dk

Vores kompetencer ligger inden for produktion af: – resultatgivende “trygsager” både online og offline

Vi gør din opgave til en tryg sag ! Fuglevangsvej 41

> > > >

tryksager webløsninger kommunikation logistik mm.

8700 Horsens

7561 3344

grafiskforum.dk

vore dyr | nr. 156

Kattetjenesten Tekst og foto: Rune Albertsen, dyreværnskonsulent

En kattefangers vigtigste redskaber er som tidligere omtalt kattefælden og en dåseåbner til lokkemaden. Det er som oftest meget simpelt at fange katte, men nogle gange kan det drille…

Siden foråret har der været et problem med katte i et område i Egå udenfor Århus. Først var det lille, og siden voksede det sig større. Det startede med, at en ældre dame ringede og sagde, at der kom 2-3 katte til hendes terrassedør og spiste det mad, hun ellers lagde ud til fuglene og til et par pindsvin. Vi aftalte, at jeg skulle komme den efterfølgende uge og dagen før skulle hun faste kattene. Dagen oprandt, jeg ankom til adressen, men der var ikke skyggen af kat. Den ældre dame havde slet ikke set dem i nogle dage. Men hun havde så hørt, at der vist var en anden dame, der også fodrede… Afsted i bilen og den anden dame blev lokaliseret efter at have stemt dørklokker et par steder. Jo, hun fodrede ganske rigtigt katte. Og jo, de havde skam også fået mad til morgen…En mæt vildkat er så godt som umulig at fange, så der var ingen udsigt til at fange kattene dér den dag. Heldigvis var damen forstående overfor problematikken med vildkatte, så hun ville gerne hjælpe med at fodre videre - og så faste før nyt fangst forsøg.

vore dyr | nr. 156

En uge senere satte vi fælder til. Kattene var troligt kommet og havde spist i mellemtiden - dog var de mest glade for medister og leverpostej. Tørkosten var ikke så spændende… Jeg satte mig tilbage i bilen og tiden gik. Ikke skyggen af kat, på trods af de burde være sultne. Til sidst måtte vi også denne gang opgive. Vi aftalte en ny tid, hvor hun i mellemtiden skulle fastholde sædvanlig fodringstid. Er man først begyndt at fodre, bør man ikke holde op, for hvor flytter “miséren” - og problemet - sig så hen?

Ugerne gik og blev til måneder. En dag tog den ældre dame kontakt igen. Nu var de 2-3 katte blevet til 10. Og de små killinger var sultne!! Det lod til, at det andet sted - hvor det end var - havde indstillet fodringen!

Ved næste aftale var der fremskridt. Vi så kattene, men da de så fælderne, gik de bare igen??? Vi måtte konstatere, at de højst sandsynligt fik mad et andet sted, men hvor? Der er rigtig mange huse i det kvarter, som støder op til en stor juletræsplantage, hvor der på den anden side ligger sommerhuse på flere veje. Efter fangstforsøg med to fastedage havde vi stadig ikke heldet med os. Kattene kunne komme hvor som helst fra - men hvor? Vi blev enige om, at hun skulle kontakte mig, hvis de begyndte at virke mere sulte og knap så kræsne…For de var bestemt ikke indstillet på at gå i fælderne, som det så ud nu.

Og det hjalp! En efter en gik kattene i fælderne. Men det havde været hårdt for den ældre dame: Hun måtte trække gardinerne for, når der skulle fastes. For nu sad de pænt og afventede madmor, hvis døren var lukket! Nok kunne hun ikke se kattene nu, men i modsætning til andre, vendte hun ikke det blinde øje, så takket være denne dames tålmodighed, fik vi løst katteproblemet, som kunne have været undgået. Nogle havde haft kattene og ladet dem få killinger – og så overladt dem til deres egen skæbne!!!

Der blev lavet skilte til skraldespandsøer, til en havepavillon og via nogle forbipasserende hjemmehjælpere også til et lokalcenter i bebyggelsen med beskeden om, at ingen måtte fodre de sultne katte, der rendte rundt. Nu skulle de fanges!

Få katte var blevet til 10 på grund af manglende ansvar! Derfor ta’ ansvar!

Kattens vinterbo Tekst og foto: Rune Albertsen, dyreværnskonsulent

Hvor skal du sove i nat, kat? Når det rusker og stormer udenfor, og vinden hyler i træerne, er det rart at smide sig i sofaen med en god bog med den knitrende pejs tæt på. Måske med hunden slumrende ved ens fødder og katten krøllet sammen ved ens side.

Der findes mange forskellige udformninger af ”vinterhuse”, som man enten kan bygge selv eller købe sig til. Vigtigst er det, at man sørger for, at hulen er isoleret indeni med f.eks. flamingo og foret i bunden med gulvtæppe og almindelige tæpper. Tæpperne bør gerne skiftes i ny og næ, så der holdes forholdsvis rent i huset.

står tomt i vinterhalvåret, og så kan katten have et hjørne med hus dérinde? Når katten får sådan et hus, kan man fodre den ved eller inde i huset for at tilvænne den. Den skal måske overbevises lidt om, at det rent faktisk er et ret godt tiltag.

Men hvad med katten, der kun lever ude? Er der sørget for den? Mange steder er der folk, der har en eller flere katte, som er deciderede udekatte eller høloftskatte, som de også kaldes – og som aldrig kommer ind. Så er det vigtigt, at man sørger for, at de har et sted, de også kan søge ind, når Kong Vinter slår til, hvis de ikke har et høloft at søge op på.

Placeringen er vigtig. Man kan sætte disse “vinter-paladser” steder, der giver yderligere læ. Eksempelvis i garagen eller carporten eller op af bagsiden på et skur. Eller måske kan man sætte døren til drivhuset lidt på klem, da drivhuset alligevel

Står huset under et halvtag, kan man arrangere en ekstra sove/hvileplads ovenpå huset i en pap- eller trækasse med et enkelt tæppe eller to i. Sådan en “penthouse-lejlighed” tjener som en god udkigspost på dage med godt vejr - især hvis man kan ligge og nyde solens stråler samtidig.

Skønt eksempel på varm hule til disse katte, som lever ude hele året

Udover den varme hule kan varmeblæseren tændes, hvis det er rigtig koldt

Nyeste udgave af vores hus til vildkatte, så de kan søge ly i dårlig vejr

Vores sølvsponsorer: Økogården – tæt ved Aarhus

Æg fra glade høns og andet godt Nordlige Bjergevej 3, 8270 Højbjerg

oekogaarden.dk 2830 2544

Ingerslevtoften 4 • 8310 Tranbjerg • Tlf. 70 20 40 47 • www.oestergaards-dyrehospital.dk

vore dyr | nr. 156

Kaniner – Viden og levestanda Tekst og foto: Helle Molberg fra Frikanin

Kaninen har længe været et populært kæledyr i Danmark, faktisk så populært, at dette dyr er det mest holdte næst efter hund og kat. Desværre følger hverken viden eller dens levestandard trop, når man ser på helhedsbilledet. Det gælder både ejere og dyrehandlere, men også dyrlæger med omfattende viden om racen er svære at opstøve. Nu, i denne tid, en tid med fokus på dyrevelfærd, bør vi rette blikket mod vores langørede venner.

Hyggetid i haven Kaniner er et forholdsvis nyt dyr, når vi snakker kæledyr. Det er ikke så forfærdeligt længe siden, at mennesker tog dette fantastiske dyr til sig og begyndte at holde dem som kæledyr. Før i tiden holdt man kaniner af en helt anden årsag og særligt under 2. verdenskrig blev dyret populært, da der var mangel kød og kaninerne avlede… tja, som kaniner.

Nougat, Flora og Basse slapper af

Desværre er tendensen til stadighed, at rigtig mange kaniner holdes i små bure med alt for lidt plads. Jamen, kaniner skal da have et bur… eller skal de?

nogle fortalt mig det samme for 15 år siden, havde jeg nok selv undret mig og kigget skeptisk. Mange vil få et billede i hovedet af, at jeg bor i noget, som ligner en stald, med "spredte spejderhagl" over hele gulvet, men dette må jeg smilende afvise og nævne, at min sorte labrador faktisk sviner mere end kaninerne. Kaniner er nemlig, efter en neutralisering, meget renlige dyr og kan bakketrænes akkurat som en kat. De fleste overraskes over, hvor renlige disse dyr faktisk kan blive, og huskaniner er et begreb, som endnu ikke er del af mange danskers ordforråd. Kigger man rundt i diverse dyreforretninger, er det heller ikke denne type hold, der lægges op til. Hylderne bugner med mindre bure, som fastholder denne standardisering om, at kaniner holdes og trives godt med denne boligform, men intet kunne være mere forkert, og faktisk skaber denne boligform rigtig mange af de problemer, jeg støder på i mit arbejde med dyrene. Hånden på hjertet – hvor mange ville holde kat i et bur?

hop frem og tilbage, men en racertur med 25 km/t, hop og spring. Faktisk er denne restriktive boligform direkte skadelig for dyrene. Studier viser, at det medfører både gigt, knogleskørhed og ømme muskler, hvis en kanin er begrænset til bur. Dog er det ikke kun fysiske problemer, det medfører. Rigtig mange af de kaniner, som holdes i bure begynder med tiden at udvise både aggressivitet og stereotyp adfærd. Den stereotype adfærd kan for eksempel ses ved bidning i tremmer, overdreven vandindtagelse eller hoppen frem og tilbage. Aggressivitet skyldes, at vi bringer kaninen, som er byttedyr, i en fanget situation, som den vil frygte, når vi trænger den op i en krog ved f.eks. at stikke vores store hænder derind. Frygtrelateret aggression er desværre et af de problemer, jeg oftest ser, når folk kontakter mig angående en ”sur” kanin. I mange ulyksalige tilfælde ender kaninen med at blive stemplet som aggressiv, dum og farlig, og i nogle tilfælde resulterer det i, at ejerne drager til dyrlægen en sidste gang.

Når jeg fortæller, at mine kaniner går frit i mit hus, kigger folk ofte på mig, som om jeg lige er faldet ned fra månen. Havde

Kaniner er bygget til et aktivt liv. Med deres lange bagben og lette knoglestuktur er de skabt til et liv i bevægelse. Ikke tre

I stedet for det klassiske kaninbur er det derfor vigtigt, at vi finder en anden løsning. Kaniner kan holdes både inde og

I mellemtiden er der dog sket en ændring i vores opfattelse af dette bløde, langørede væsen, og i dag holder rigtig mange danskere dem som kæledyr. De er elsket af børn og voksne og er for en del af os blevet en del af familien. Jeg kigger nu ned på Anton, min fritgående ”genbrugs”-kanin, som slænger sig ved siden af mig i sofaen. Jo, han er helt sikkert en del af familien.

Buret ud – huskaninen ind

vore dyr | nr. 156

ard trænger til et løft ude, men det vigtigste er, at vi tilbyder den plads, masser af plads, i langt de fleste af døgnets timer. Der skal være plads til, at de kan løbe, lave badutspring og folde sig ud, opføre sig som kaniner. Glade og hoppende kaniner. Har man nogensinde set en kanin i frit løb og fuld firspring, vil man også få forståelse for, hvorfor dette dyr aldrig vil kunne trives i et lille bur. Giver du din kanin masser af plads, har du taget første skridt mod målet om at have en sund og glad kanin.

Intelligente og sjove dyr Kaniner er intelligente dyr. Dette overrasker mange. De bliver ofte stemplede som dumme og kedelige. Dog kan jeg til stadighed, efter 10 år med huskaniner, blive forundret over, hvad de kan lære. Kaniner kan med lethed lære at bruge foderbolde og brikspil, hvor brikkerne skal løftes for at få fat i maden. De er problemløsere og kan også lære at åbne skabslåger og stjæle mad fra lukkede bøtter. Min gamle pige, Trolla, lærte endda at banke på havedøren, når hun ville ind, ved at bruge fortænderne, og Oscar fulgte ofte med ud og tømte postkassen, for han kom, når jeg kaldte. Siggi kan klokken og begynder at smide med en blikskål og lave en farlig ballade, når det er ved at være spisetid. De har brug for stimulering i hverdagen og har en række behov, som skal opfyldes. De har behov for aktivering så som gravning, bevægelse, søgen efter mad og ikke mindst gnavning.

Fejlfodring – et kæmpe problem Fejlagtigt tror mange, at kaninen er en gnaver, men faktisk er kaniner slet ikke beslægtede med hverken marsvin eller mus. I stedet er kaninen en Lagomorf, som er i familie med haren og pibeharen. Den lever udelukkende af vegetabilske fødevarer. Hovedføden for kaninen er græs. Dette kan være svært at tilbyde året rundt i vores nordiske klima, og derfor tilbydes hø i stedet. Kaninen har et helt unikt fordøjelsessystem, som er afhængig af fibre. Fibre fra græs, hø, blade og planter. Desværre bliver mange kaniner syge og ender hos dyrlægen pga. misforståelser om fodring. Danske kælekaniner overfodres ofte med müesli, korn, snacks og gulerødder, som medfører de tre mest sete sundhedsproblemer hos dyrlægen: maveproblemer, tandproblemer og fedme. De farvestrålende poser hos dyrehandleren ser spændende ud, men det er blot flot facade. Bag facaden gemmer der sig et helt andet billede – foder, som gør kaninerne syge. Så lad dig ikke narre af ekspedientens salgstale - din kanin fortjener bedre. Kaniner skal have ca. 20 gram rene kaninpiller pr. kg kropsvægt om dagen og ikke mere. Det skal regnes som vitaminer og ikke som foder. Kaninpiller er ikke alle ens, og man bør vælge et mærke med et højt indhold af råfibre, da dette er tilpasset kaninens fordøjelse bedst muligt. Græs og hø skal være det, som kaninen hovedsageligt skal leve af. Det seje tyggemateriale holder tænderne i orden, og

FAKTA: • Kaniner lever 10-12 år • Hø skal være hovedføden • Kaniners tænder vokser 2-3 mm. om ugen • Kaniner har et unikt fordøjelsessystem og spiser en del af deres egen afføring • Foderbolde og legetøj er god stimulering • Kaniner kan blive 100% renlige og bruge bakke • Neutralisering anbefales både på pga. renlighed og hormonforstyrrelser. • Kaniner kræver frihed og plads for at trives • Burhold er både fysisk og psykisk skadeligt • Kaniner er intelligente dyr og kan blive meget tamme • Kaniner er byttedyr og kræver en anden tilgang end hunde og katte • Løft aldrig din kanin i nakkeskindet – det gør ondt! • Müeslifoder og kornsnacks resulterer i dårlig mave og tandproblemer • Kaniner behandles medicinsk meget anderledes end mange andre dyr Oscar og Bette i sofaen sammen med Helle

Siggi på sjov i sneen

vore dyr | nr. 156

Oscar ”gemmer” sig under juletræet dette er særdeles vigtigt. Kaninen har 28 tænder, som alle vokser 2-3 mm om ugen. Slides de ikke, ender kaninen med store tandproblemer, som er en meget alvorlig sag. En sag, som desværre ses alt for ofte.

Dyrlægerne skal være specialister Kaninen er hverken en hund eller en kat og skal heller ikke behandles som disse. På dyrlægestudiet er kaniner en meget lille del af pensum. Du kan derfor ikke regne med, at du kan vælge hvem som helst. Vær derfor kritisk, når du vælger, hvem der skal behandle din kanin. Kani-

vore dyr | nr. 156

Anton spiser hø i lange baner ner adskiller sig fra hunde og katte på et utal af punkter. De er sensitive overfor narkose, kan have en række lidelser, som ikke findes hos hunde og katte, og tåler aldrig at faste. Derudover er medicinering af kaniner et helt kapitel for sig selv. Penicillin kan slå en kanin ihjel, hvis det gives oralt, lusekuren Frontline er ekstremt giftig for kaniner og må under ingen omstændigheder anvendes, desuden skal smertestillende gives i langt højere doser, end til andre dyr. Desværre sker fejltagelser langt oftere end man kunne ønske sig, og personligt hører og ser jeg ofte disse problematikker, når der ikke

vælges en dyrlæge med særlig ekspertise og interesse for kaniner. Det er os ejere, der har ansvar for at være kritiske overfor de, som holder vores dyrs liv i deres hænder, og derfor må vi også gerne stille krav. Der findes kun en håndfuld dyrlæger i Danmark, som virkelig har forstand på kaniner, og derfor skal man som kaninejer også være indstillet på en køretur, når man skal aflægge dyrlægen et besøg. Med rigelige erfaringer i bagagen om dette emne, ikke altid gode, må jeg tilskynde, at det er turen værd. Både for dyret og for ejeren.

Dus med dyrlægen Tekst: Dyrlæge Kari-Anne Bjørnkjær-Nielsen, Østergaards Dyrehospital Foto: Østergaards Dyrehospital

Aygo – en drægtighed med komplikationer

Kari-Anne Bjørnkjær-Nielsen

Aygo er en 5 år gammel Cavalier King Charles Spaniel. Hun kommer til scanning midt i drægtigheden, og hun venter 3 fine hvalpe. Men der er problemer. Aygo sætter sig for at tisse, men kan kun komme af med små portioner, og nogle gange sætter hun sig uden der kommer noget. Urinprøven viser, at der er blod, betændelsesceller, bakterier og små krystaller i hendes urin. En antibiotikakur, som ikke skader hvalpene, hjælper lidt, men hun har fortsat problemer med at komme af med sin urin. På røntgenbilleder kan det ses, at hvalpene fortsat vokser og har det godt. Men i Aygos blære ligger der store blæresten, som er årsagen til hendes vandladningsproblemer. Der findes flere forskellige typer af blæresten hos hund, men fra vores urinprøve ved vi, at Aygo laver krystaller af Struvittypen. Det er derfor sandsynligt, at stenene er af samme type, og på røntgenbillederne passer deres størrelse og facon også med denne type. Modsat andre typer urinsten, kan struvitsten ofte opløses med et specialfoder. Desværre er denne type foder ikke godt for hvalpene.

Da hvalpene er en måned gamle, vælger vi at operere Aygos blæresten ud. Operationen forløber ukompliceret, og Aygos ejer passer hvalpene imens. Vi sender blærestenene til USA for at sikre os den rigtige behandling fremadrettet. Heldigvis fortæller laboratoriet os, at stenene er 100% struvitsten. Denne viden er vigtig, fordi vi fremadrettet kan sørge for, at Aygo ikke får nye sten ved at fodre med et forebyggende foder. Hvalpene er nu kommet ud i nye gode hjem, og Aygo er på toppen igen.

Stakkels Aygo må derfor gå resten af drægtigheden igennem med sine blæresten. Heldigvis vurderer vi på røntgenbillederne, at hun sagtens kan føde hvalpene på trods af stenene. Til rette tid føder Aygo sine hvalpe derhjemme, med kyndig fødselshjælp af sin ejer, som heldigvis har stor erfaring med hundefødsler. Alle hvalpe har det godt, og det hjælper lidt på vandladningsproblemerne, at hvalpene ikke længere fylder i bughulen.

Finn Østergaard

Anette V. Axelsen

Ulrik Outrup Bech

Helen Riis

Susanne Rau

Gitte Stenholt

Peter Weiss

vore dyr | nr. 156

Hunden – mere end bare Tekst: Kamilla Regel Poulsen

menneskets bedste ven

For mennesker med alvorlige psykiske lidelser kan hunden være meget mere end en hyggelig ven i huset. Foreningen Trinitas arbejder med psykiatriske servicehunde, som kan hjælpe mennesker gennem en svær hverdag. I Trinitas er kontakten mellem hund og menneske i fokus. Som psykiatrisk servicehund skal hunden assistere sin ejer både hjemme og ude i byen, når presset bliver for stort. Ejerne er meget forskellige, men har det til fælles, at de har en psykiatrisk diagnose, som gør dagligdagen svær for dem. Hunden kan opsøge ejeren i angstfylde situationer eller fungere som mental støtte, når ejeren skal handle ind, på café eller måske bare komme ud af sengen om morgenen. Det er forskelligt, om brugerne i Trinitas starter træningsforløbet med en hund, de allerede har, eller om de henvender sig for også at få hjælp til at anskaffe sig en egnet hund. Træningen tilrettelægges altid efter den enkelte ejer – og hund – og det betyder, at hunden lærer at reagere specifikt på de behov, ejeren har. Den rigtige hund kan give brugeren friheden tilbage: ”… han afleder mine tanker fra alt det, jeg har i hovedet, og jeg kan lade mig smitte af hans livsglæde.”

Andy med hunden Thor. Privatfoto

Sådan omtaler en af Trinitas’ brugere den kontakt, han har med sin hund. Når hunden mærker uro hos sin ejer, som lider af PTSD, sørger den for at skabe kontakt og fungere som lynafleder i pressede situationer.

”Genbrugshunde” er guld Servicehunde har et stort ansvar, og det er en stor forpligtelse for ejeren selv at påbegynde træningen – men også blot det at have hund kan kræve meget af ejeren. Derfor arbejder Trinitas som udgangspunkt ikke med hvalpe; dels kræver det en helt grundlæggende træning, før man kan begynde at træne til certificeringen af servicehund, dels kan det være for stressende arbejde at tage sig af en lille hvalp, når man selv kæmper med store problemer i dagligdagen. Derfor kan både omplaceringshunde og internathunde være de helt rigtige kandidater til rollen som psykiatriske servicehunde. Der findes mange gode, stabile hunde, som netop med den rette træning kan uddannes til at skabe tryghed for personer med psykiske lidelser. Når hunden parres op med ejeren, skal de først og fremmest lære hinanden at kende og lære at arbejde godt sammen.

Tryghed og frihed Der er – heldigvis – mange måder, Trinitas’ brugere får glæde ud af deres servicehunde. Mange oplever at få større tryghed i hverdagen, når de har hunden til at gribe ind ved eksempelvis angst anfald og uro. Hunden tillader ejeren at fokusere på den i stedet for på situationen, som stresser. Så er der friheden til at komme ud af huset, ud at gå en tur, og ikke mindst ud og møde andre mennesker. Som hunde ejer har man nemlig intet valg. Man er nødt til at komme ud på de daglige gåture, og man kommer automatisk ud blandt andre. Desuden udgør hunden i sig selv et godt fokuspunkt, og for flere brugere giver det anledning til nye kontakter og udvidet netværk, at der findes et fælles samtaleemne.

Manden bag Men hvem og hvorfor er Trinitas? Foreningen er startet af bestyrelsesformanden Jakob Wilbrandt. Med sin KaosPilotuddannelse og sin store kærlighed til hunde har han grundlagt Trinitas, fordi han netop tror på, hvor meget relationen mellem hund og menneske kan udrette. ”Jeg… har på egen krop oplevet, hvordan de har gjort mig i stand til ting, som jeg ikke troede, jeg kunne”, siger han og glæder sig over, at han gennem foreningen kan videreformidle denne oplevelse til andre.

Hvis du vil vide mere om om Trinitas og deres service- og terapihunde, kan du læse mere på deres hjemmeside, www.trinitas-st.dk (Red.)

vore dyr | nr. 156

www.orbiloc.com

orbiloc_vore_dyr_2015_190x265.indd 1

27/10/15 13.46

vore dyr | nr. 156

Kattens kommunikation – krop Tekst og foto: Fie Tiedemann, fagveterinærsygeplejerske i klinisk etologi

Ved at forstå, hvordan katte kommunikerer, kan man blive klogere på sin kats følelsesmæssige tilstand, forstå dens adfærd bedre og forebygge adfærd, vi mennesker ikke synes er hensigtsmæssig. I det følgende skal vi se nærmere på, hvordan katte kommunikerer med hinanden og med deres ejere, med særligt fokus på kattens kropssprog og ansigtsmimik. Hvordan kommunikerer katten?

Hold afstand – tak!

Overordnet set har katte tre måder, hvorpå de ”taler” til andre individer. Der er de visuelle signaler, som udtrykkes via kropssprog og ansigtsmimik, vokalisering som er de lyde katten kan lave og duftsignaler som kan afsættes i form af urin (kendt som strinten) og duftstoffer fra kirtler flere steder på kattens krop. Disse duftkirtler er placeret ved haleroden, på kinderne, ved ørene og mundvigene. Derudover har katten kirtler mellem tæerne som afsætter dufte på det underlag, hvor katten hvæsser kløer.

Kattens kommunikation er tilpasset dens levevis som et territorielt dyr. Faktisk består størstedelen af dens kommunikation af signaler, der har til formål at holde andre katte på afstand! Katte er meget tæt knyttet til deres territorium, en naturlig konsekvens af, at de styrker deres overlevelseschancer ved at holde sig tæt på deres jagtmarker. Katten er altid ansvarlig for sin egen overlevelse, da den jager alene, og skader fra en slåskamp kan således true den på livet. Selvom vores kælekatte kommer hjem til fulde madskåle, er instinktet om at forsvare deres territorium ikke forsvundet, og deres kommunikationsform har ikke ændret sig markant. Det skal dog tilføjes, at katte godt kan acceptere at leve tæt sammen med andre katte, det kræver dog bl.a. at der er rigelige ressourcer. Kattens kropssprog og ansigtsmimik kan altså også signalere venlighed og invitere til kontakt.

Katte kommunikerer med andre individer ved hjælp af: • Visuelle signaler (kropssprog og ansigtsmimik) • Vokalisering (lyde) • Duftsignaler Katten prøver at gøre sig stor i et forsøg på at skræmme en trussel væk

Kropssprog Kattens kropspositurer og ansigtsmimik er visuelle signaler, som bruges ved kontakt med andre individer. Katten kan signalere aggression, der (groft sagt) kan være drevet af to følelser: selvsikkerhed og usikkerhed. Uanset motivationen for aggressionen, vil katten dog helst undgå konfrontation – den vil hellere vælge at holde afstand, løbe væk eller gemme sig. Er en konfrontation uundgåelig, vil katten forsvare og ikke underkaste sig. Dette står i kontrast til hunden, der, som socialt flokdyr, har flere signaler, der kan dæmpe aggression ved en modpart. Dette er nødvendigt, når man er afhængig af et samarbejde med artsfæller for at overleve, men det er katten ikke. Derfor er direkte fysisk aggression mellem katte sjælden og hvis den opstår, vil den være kortvarig, da der simpelthen er for meget på spil. I fjendtlige møder vil katten prøve at ændre sin fysiske størrelse for at skræm-

vore dyr | nr. 156

me modparten væk. Katten, der tyer til aggression for at forsvare sig, vil prøve at virke mere imponerende, ved at vende siden til, krumme ryggen og stå med strakte ben, mens pelsen pustes op på ryg og hale, nærmest som en hanekam. Hvis ikke modparten trækker sig, er katten klar til at forsvare sig. Dette kaldes defensiv aggression. Hos killinger der leger, ser man ofte en version af denne positur. Hvis katten er ”fremme i skoene” og ønsker at skræmme en anden kat væk, vil den også prøve at gøre sig større, men på en anden måde: katten vil ofte stå i sin fulde højde og få sin pels til at stritte generelt over hele kroppen. Ørene vil stå lige op og være rettet fremad. Halen kan se ud på flere måder. Den kan hænge lavt mod jorden, være rettet stift bagud eller være holdt stift ud fra kroppen ca. 5 cm, mens resten af halen hænger nedad. Dette kalder man offensiv aggression. Denne type aggression er mere stille og vanskelig at identificere. Derfor mistænkes den defensivt aggressive kat ofte for at være den, der tager initiativ til konfrontationen, mens det i virkeligheden er den offensivt aggressive kat. En virkelig bange kat, som helst vil væk fra situationen, vil krumme sig sammen mod jorden og trække hovedet ind mellem skuldrene for at virke mindre. For at beskytte ørerne lægges de fladt ned langs hovedet. Halen krølles sammen om kroppen. Kattens hale afslører meget om kattens sindsstemning. Halen er meget mobil og så fleksibel, at katten kan bevæge spidsen af halen uden at resten følger med. Halen på en afslappet kat vil hænge vandret eller være let sænket. Det første tegn på vrede er ofte, at katten slår med halespidsen og dernæst hele halen. En hale, der bøjer nedad samt slår fra side til side, vidner om en aggressiv kat, der kan finde på at angribe. Generelt er en

opssprog og ansigtsmimik

v/ Fie Tiedemann

Hvem har taget initiativ til konfrontationen her? Selvom den trefarvede kat måske ser mest aggressiv ud, forsvarer den sig faktisk mod den sort/hvide kats provokation

logrende hale tegn på ophidselse, og når den logrende hale bevæger sig lodret, er det tegn på at katten føler sig provokeret. I starten vil halen bevæge sig stille og roligt, men som kattens irritation stiger, vil bevægelserne blive mere udtalte. En usikker og bange kat vil gemme halen helt væk under kroppen. En hale, der holdes lodret og evt. med spidsen af halen bøjet til den ene side, er en venlig hilsen. Alle katteejere kender det: man mødes af en sin kat, som ruller sig rundt med maven i vejret og ser noget så indbydende ud. En berøring af det bløde maveskind kan imidlertid hurtigt resultere i både kradsen og bid! Adfærden menes at stamme fra hunkattens adfærd, når hun er i løbetid og det er en invitation til kontakt. Når vores neutraliserede katte gør det over for os, er det også en venlig invitation til kontakt eller leg, da det er en meget tillidsfuld handling at vise sin mave, maven er et særdeles sårbart område. Det er imidlertid ikke en invitation til at berøre maveskindet! Selv katte, som er særdeles trygge ved deres ejere, tillader ikke denne handling. At katten stadig er lidt på vagt, kan ses ved at den ofte slår lidt med halespidsen, mens den ligger på ryggen. Hvis man sætter sig på hug et stykke fra katten, vil man ofte opleve, at katten rejser sig og kommer en i møde med halen hævet til hilsen.

Katte, der kender og kan lide hinanden, hilser ved at søge ansigtskontakt, berøre hinandens næser og snuse til hinanden ved munden og tindingerne. Det er også almindeligt, at de snuser til hinandens genitale område – hvilket også forklarer, hvorfor katte gerne vender bagenden til mennesker, de er trygge ved! Det er simpelthen kattens måde at visse tillid på.

Fagveterinærsygeplejerske i klinisk etologi (adfærd) tlf. 26 28 08 66 www.nytkatteliv.dk nytkatteliv@gmail.com Katteadfærd: Konsultation, rådgivning, foredrag og artikler

Katten løfter halen i hilsen og gnider sig mod sin hunde-ven

vore dyr | nr. 156

Pupiller og ører afslører her en tilfreds, opmærksom og nysgerrig killing – solen får også pupillerne til at trække sig sammen Dernæst gnider kattene deres hoveder mod hinanden, evt. efterfulgt af resten af kroppen. På denne måde udveksler de duft via duftkirtler placeret ved tindingen, mundvigene og haleroden. Også denne adfærd går igen over for mennesker. Katten gnider sig op af sin ejer, først med sit ansigt, dernæst med siden af kroppen og til sidst snor den sin hale op af ejer. Hilse-adfærden er mere end bare et ”velkommen hjem” – uanset om den udføres over for andre katte, hunde eller mennesker, udveksles individernes dufte.

Ansigtsmimik Kattens ansigtsmimik er især interessant, fordi man ved at betragte den kan forudse, hvad katten vil gøre som det næste. Ører, knurhår og øjne kan skifte Ved leg eller jagt, retter katten knurhårene fremad

vore dyr | nr. 156

I modsætning til det tidligere billede, er killingen nu ikke længere så opmærksom, ørerne er ikke længere så ”spidse”!

stilling og form meget hurtigt. Øjnenes udseende afslører kattens sindsstemning, og den måde den bruger sit blik på, har betydning, når den kommunikerer med andre individer. En afslappet kat vil have halvlukkede øjne, mens vidt åbne ”runde” øjne ses på en opmærksom kat, som f.eks. når den leger eller er på jagt. Direkte øjenkontakt mellem to katte opfattes som et truende signal. I starten af et fjendtligt møde, vil kattene undgå at se på hinanden på samme tid, for at undgå en optrapning af konflikten. Blinken kan virke beroligende på modparten. Når en kat stirrer på en anden kat, vidner det om et selvsikkert individ, der gerne vil skræmme modparten. Det er denne stirren, som den offensivt aggressive kat bruger. I venlige møder, har mængden af øjenkontakt ikke betydning. Mellem katte og mennesker fremprovokerer øjenkontakt tilsyneladende ikke aggression, katten vil vælge at se væk eller flytte sig helt. Det er dog en god ide at undgå at stirre på en kat ved det første møde. Pupillerne kan også fortælle meget om kattens sindstilstand, men man skal huske at tage resten af kattens kropssprog med ind i vurderingen. En aggressiv kat har generelt udvidede pupiller, mens en tilfreds kat har smalle pupiller. Smalle pupiller kan dog også betyde at katten er irriteret, hvis den samtidig drejer ørene bagud og presser knurhårene fremad. Store pupiller, der giver kulsorte øjne, kan dog også skyldes frygt eller ophidselse under jagt og leg. Kattens ører er meget mobile og ændrer hurtigt stilling. Derfor er de gode indikatorer for, hvordan katten er stemt. Når katten er glad og afslappet, vil ørene vende fremad, men være afslappede. Hvis katten bliver opmærksom på noget, vil den ”spidse ører”,

ørene vil stritte fremad og opad. Små ryk i ørene imens kan afsløre, at katten er en smule nervøs. I en konfrontation mellem to katte, vil katten, der føler den skal forsvare sig, lægge ørene helt ned. De bliver foldet ud til siderne og dernæst tæt ind til hovedet. Det beskytter ørene, hvis katten bliver angrebet. Den offensivt aggressive kat vender også ørene bagud, men lægger dem ikke ned. Dette er et faresignal: katten gør sig klar til at angribe. Kattens knurhår kan også give os information om dens humør, sammenholdt med resten af kropssproget. Som beskrevet tidligere kan fremadrettede knurhår, smalle pupiller og let bagudrettede ører vise irritation. Katten har også fremadrettede knurhår, når den leger og jager.

En lille katte-snak Kattens kommunikation bl.a. via kropssprog, afspejler dens følelsesmæssige tilstand og ved at forstå den, kan man løse eventuelle problemstillinger. Efter denne lille introduktion til kattens kommunikation, håber jeg, du føler dig lidt klogere på, hvad din kat fortæller dig! Smalle pupiller, fremadrettede knurhår og ører der er rettet bagud afslører at katten er irriteret

Åbent hus i september Tekst: Lene Andersen Foto: Mette Birkegaard Hansen & Lene Andersen

En kæmpe tak til alle vores gæster og udstillere for at gøre vores Åbent Hus arrangement, søndag d. 13. september 2015 til den dejligste dag. Dagen igennem var der mange forbi for at hilse på dyrene, og et par af gæsterne fik sig en ekstra stor oplevelse. Mellemgangen var fyldt op med spændende krybdyr fra "Nordisk Herpetologisk Forening", de kæreste egernunger, papegøjen Jogge fra "Danske Tamfugle" og søde kaniner fra "Frikanin". Igen i år trak dyrene mange gæster til, både store og små, og hele dagen igennem var der en hyggelig stemning. For et par af gæsterne blev dagen helt særlig, da de så deres frygt i øjnene, tog udfordringen op, og for første gang holdt en fugleedderkop i hænderne. Det var fantastisk at stå på sidelinjen og opleve deres stolthed

og glæde over at klare den udfordring. Også de mange andre specielle krybdyr var spændende at se og røre ved, i hvert fald for nogle, andre holdt sig helst lidt på afstand og nøjedes med at kigge.

Der blev te gnet m ang e flotte teg og den held ninge ige vinder a f lodtræknin r til vores tegnekonku rrence gen blev T h ais, 10 år I år kunne man også få vist, hvordan man klipper kaninens kløer. Det benyttede nogle kaninejere sig af, ligesom der blev givet gode kaninråd og Til slut rigtig mange tak til de fremmødte snakket og fortalt om det gode kaninliv. udstillere for det engagement, I kommer med, mange tak til Kvickly bageren i Det var et skønt syn at se de små egernun- Tranbjerg for sponsorbrød, og mange tak ger få sutteflaske og hvordan de mætte og til de gæster der kom, hilste på dyrene trygge sov i Inges hænder. Ja, i det hele på internatet, og støttede os med beløb i taget en rigtig dejlig dag, så nyd de dejlige alle størrelser, og alle de frivillige hænder, billeder, som taler for sig selv. som hjalp til.

vore dyr | nr. 156

Åbent Hus hos Østergaards D Tekst: Mette Birkegaard Hansen, projektkoordinator

Endnu en dejlig dag i dyrenes tegn... Fredag den 18. september 2015 deltog vi i et Åbent Hus arrangement hos vores dyrlæge Østergaards Dyrehospital i Tranbjerg. Arrangementet blev indledt med en hundemarch til fordel for vores dyr og det blev til 930,- fantastiske kroner. Selvom vejrguderne truede med mørke skyer, fik vi en dejlig gåtur i Tranbjerg i tørvejr. Det var glade hunde, der kom tilbage til klinikken, hvor de alle fik en lille godtepose til at tage med hjem.

Resten af dagen var ren hygge med spændende quizzer, rådgivning om alt mellem himmel og jord, grillpølser, sodavand, kaffe og kage. Nyd de hyggelige stemningsbilleder, med alle de dejlige hunde, deriblandt to af vores internatshunde, Kaycee og Buster, der fik en oplevelse for livet.

Tusind tak til Østergaards Dyrehospital for det fine arrangement, og ikke mindst den flotte donation!

Ny fødevareminister

– tilbagegang for dyrevelfærden! Tekst: Mette Birkegaard Hansen, projektkoordinator

ViD konferencen aflyst i 2015 ViD står for Videncenter for Dyrevelfærd og det er en afdeling i Fødevarestyrelsen (etableret i 2010), der udelukkende arbejder med at styrke indsatsen på dyrevelfærdsområdet. ViD er et samarbejde mellem myndigheder og universiteter, og formålet er at opsamle og formidle viden om dyrevelfærd. ViD har siden 2010 hvert år afholdt en dyrevelfærdskonference, hvor vi som NGO-forening (non-governmental organisation) har mulighed for at blive opdateret på sidste nyt indenfor dyrevelfærdsarbejdet, både politisk og forskningsmæssigt. Det er en stor skam, at den i år er aflyst, men desværre ikke den eneste besparelse eller manglende initiativ på dyrevelfærdsområdet, vi har set med den ny fødevareminister, Eva Kjer Hansen (V).

Dyrevelfærdspuljen 2015 NaturErhvervstyrelsen kan inden for den afsatte bevillingsmæssige ramme give tilskud til projekter, der forbedrer dyrevelfærden i Danmark. Denne pulje kaldes for Dyrevelfærdspuljen og formålet med Dyrevelfærdspuljen er at forbedre dyrevelfærden i Danmark gennem tilskud til foreninger.

vore dyr | nr. 156

Desværre har det vist sig, at puljens ansøgningsperiode for 2015 er ændret markant i forhold til tidligere år. Denne ændring kunne i første omgang medføre, at der ikke ville blive udbetalt midler fra puljen i indeværende år. Støtten fra dyrevelfærdspuljen er en vigtig indtægt for foreningens virke, og vi er derfor bekymrede for denne pludselige ændring af ansøgningsperioden. Vi har naturligvis indsendt en skrivelse til NaturErhvervstyrelsen omkring denne ændring, og efterfølgende blev der i oktober åbnet op for ansøgninger til puljen for 2015. Endvidere har Fødevareministeriet udsendt et udkast til den nye “Bekendtgørelse om tilskud fra Dyrevelfærdspuljen”, der netop har været i høring. Her var der i udkastet lagt op til, at man ikke længere kunne søge midler til oplysningskampagner eller kampagner. Det er slet ikke i tråd med, at netop Dyrevelfærdspuljens midler skal gå til at forbedre dyrevelfærden i Danmark. At forbedre dyrevelfærden i Danmark sker gennem formidling og vidensdeling og det sker gennem oplysningskampagner og dyrevelfærdskonferencer!

Dyreværnskorps Vores tidligere fødevareminister Dan Jørgensen (S) udmeldte, at man gennem effektiviseringer af Fødevarestyrelsen ville kunne finde nogle penge, som kunne bruges på at oprette et dyrepoliti. Det afviser nuværende fødevareminister Eva Kjer Hansen blankt, ifølge en udtalelse fra Dennis Flydtkjær i en artikel i Maskinbladet 15.09.2015. Fødevareministeren fastholder, at overtrædelsessager af dyreværnsloven er politiets opgave, og at man i stedet bør kigge på det nuværende samarbejde. En holdning, Dansk Dyreværn Århus er stærk modstander af, da vi gang på gang står magtesløse med dyr i nød, som ikke kan få den rigtige hjælp.

Hårdere straffe for mishandling af dyr Vi håber stadigvæk på, at vores nuværende fødevareminister vil fortsætte Dan Jørgensens (S) arbejde for højere straffe for dyremishandling. Ifølge publiceret artikel på Fødevareministeriets hjemmeside den 14. april 2015 skulle det arbejde munde ud i et lovforslag hurtigst muligt. Vi har umiddelbart ikke hørt videre og frygter, at også dette tiltag løber ud i sandet.

Dyrehospital

Arv, gaver & sponsorer Foreningen har med taknemmelighed modtaget: Arv:

Kr.

Ane Signe Rasmussen..............................................645.735,81 Hardy S. Andersen................................................1.732.434,48

Fonde & legater

Kr.

Grete Siim Frederiksens Fond................................. 10.000,00 Legat Erik Nansen Scherfig................................ 2.000.000,00 Værn for Værgeløse Dyr........................................... 25.000,00 Kulturstyrelsens Udlodningsfond.........................170.562,31 Rieck-Andersens Familiefond................................. 10.000,00

Bidragsydere:

Kr.

Claus Olesen................................................................. 1.500,00 Dorte Dalsgård................................................................ 500,00 Elinor Kellberg................................................................ 500,00 Hans Rårup................................................................... 1.000,00 Inge Dreyer Hansen.....................................................7.500,00 Jørgen Payne................................................................. 5.000,00 Ladies Circle 54 Århus................................................ 2.800,00 Lea Vendelbo Nielsen.................................................... 500,00 Leif Jørgensen............................................................. 10.000,00 Margrethe Harpøth..................................................... 1.000,00 Merete Drejer Olesen..................................................... 500,00 Rita Hansen................................................................ 10.000,00 Ulla Bjerre..................................................................... 9.000,00

Nye livsvarige medlemmer Anne Morsø

Boksreklame: Annalise Hansen Atelier Nygaard Badeanstalten Spanien Birthe Ørum Sørensen Bjørn Høgh Center for Holistiske Behandling Gallohuset Holmsted Varme Teknik John Westberg Kattesitteren Kenneth Gaardmand Avnsted Lene & Jesper Schulz Micolux Steffen Andersen Susanne Puk Lorenzen Trine Holst Thomsen Ulla Wigander Johnsen

Webbannere: Dyrekassen Danmark Grafisk Forum A/S Royal Canin Østergaards Dyrehospital

Skilt på pylon: Care Repair A/S Hørning Maskinfabrik A/S

Selvfølgelig også en stor og hjertelig tak til alle jer, der støtter os, hvad enten det er med faste bidrag via BetalingsService, SMS, MobilePay eller på anden måde.

vore dyr | nr. 156

Kattens Uge – uge 39 Tekst: Mette Birkegaard Hansen, projektkoordinator

Langt fra alle katteejere tager ansvar for deres katte og får dem neutraliseret og mærket. Konsekvenserne er, at der i Danmark fødes rigtig mange uønskede kattekillinger, og at det ikke er muligt at spore ejerne til de bortløbne katte. Katten er Danmarks foretrukne kæledyr, men til trods for det, er der ingen konkret lovgivning, der sikrer hverken katten, kattens ejer eller naboen optimale betingelser i forbindelse med kattehold. Derfor har Dansk Dyreværn Århus i samarbejde med Det Danske Katteregister, Den Danske Dyrlægeforening, Dansk Katteregister, Dyrefondet, Dyrenes Beskyttelse, Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation (DOSO), Inges Kattehjem og Kattens Værn udråbt uge 39 til at være Kattens Uge.

Kampagnen "Kattens Uge" ønsker at sætte fokus på neutralisering og mærkning af katte - vi skal have budskabet ud til både katteejerne, som har ansvaret for dyrene, og til politikerne, som har indflydelse på gældende lovgivning og regler. I kampagnens anledning blev der produceret en kampagnefilm til at formidle problematikken på en humoristisk og letforståelig måde. Kampagnefilmen blev godt modtaget og vi håber, den bliver ved med at formidle budskabet lang tid endnu. Hvis du, kære læser, endnu ikke har set filmen og netop har fået lyst, så er den at finde på både vores hjemmeside www.ddaa.dk samt på vores facebookside under datoen 21.09.2015. Du kan også læse meget mere om kattens uge på vores hjemmeside, brug f.eks. søgefeltet og skriv kattens uge. I løbet af hele uge 39 havde vi flere spændende tilbud, som mange heldigvis benyttede sig af. Vores dyrlæge Østergaards

Dyrehospital tilbød 33% i rabat på en komplet neutraliseringspakke, og vi selv havde 10% rabat på salg af katteartikler. Desuden fik alle katte, der blev udleveret eller reserveret i uge 39 hos Dansk Dyreværn Århus, 2 kg kvalitetsfoder fra Royal Canin med i købet. Uge 39 vil fremadrettet altid være “øremærket” kattene. Så er du katteelsker så husk denne uge, hvor der hver dag er mange gode tiltag, informationer og sjove oplysninger - alt sammen kun om katte!

Stort og bredt udvalg af energibesparende belysning > > > > > >

Salg til både private og erhverv Ingen foredyrende mellemled Kvalitetskontrol = Høj kvalitet! Levering direkte til din dør 24 måneders garanti Fri levering indenfor Danmarks grænser ved bestilling for mere end 350 kr.

n e d o k ! p o R h Q s Scaen vores web gs

> Særlig rabatkode til Vore Dyrs læsere: ”DDAA” Koden giver 10% rabat ved bestilling på vores webshop. Du er altid velkommen til at kontakte os for yderligere information: micolux · tlf. 52 24 48 88 · info@micolux.dk · www.micolux.dk

vore dyr | nr. 156

– din LED partner!

Nytårsråd Kilde: Dyrefondet

HOLD DYR EVENLIGT NYTÅR

For vores dyr er nytårsaften et inferno af larm og lys, som gør de fleste af dem rædselsslagne. Følg Dyrefondets nytårsråd, og gør aftenen og natten nogenlunde tålelige for dyrene. Om fyrværkeri • Skyd aldrig fyrværkeri af i nærheden af hunde, katte eller andre dyr. De kan skades for livstid. • Brug aldrig ulovlige kanonslag og andet med højtbragende effekt. • Drop bordbomberne og andet indendørs fyrværkeri, hvis der er dyr i hjemmet.

Hjælp hunden • Lad ikke hunden være alene hjemme nytårsaften. • Gå en lang tur med hunden sidst på eftermiddagen, så den kan holde sig til næste morgen. • Hold altid hunden i snor, også på stranden og i hundeparken. Den kan blive panisk angst og stikke af, hvis der pludselig kommer et brag. • Tag ikke hunden med ud selve nytårsaften.

• Tag ikke hunden med til store nytårsfester. • Løft aldrig hunden op, så den kan se, hvor flot fyrværkeriet er. Den bliver bare endnu mere bange af det. DYREFOND • Put aldrig vat i hunET Ericaparken 23 · 2820 Ge ntofte · Tlf. www.dyre dens ører. fondet.dk 39 56 30 00 • Lad være med at ynke eller trøste hunden, hvis den er bange. Opfør dig, som du plejer, og se ud, som om alt er er også gode erfaringer helt normalt. med både naturmedicin og de såkaldte • Snak med hunden, leg med den, og giv feromoner (beroligende signalstoffer, den ekstra godbidder. som svarer til dem, en tæve udskiller, når • Tænd for TV eller radio. hun har hvalpe). • Træk gardinerne for. • Pas på hundepoterne nytårsmorgen, • Tal i god tid med dyrlægen om eventuelt hvor det kan flyde med glasskår. at få angstdæmpende medicin, hvis hun• Hold eventuelt nytår i et sommerhus den som regel er bange nytårsaften. Der eller et andet sted, hvor fyrværkeriet ikke er så voldsomt.

Hjælp katten • Lad ikke katten være alene hjemme nytårsaften. • Hold katten indendørs nytårsaften. • Lad radio eller TV køre. • Træk gardinerne for vinduerne. • Put aldrig vat i kattens ører. • Sørg for, at den har et sted, hvor stort set alle lyde er væk.

Hjælp de andre dyr • Sørg for, at kaniner, fugle, heste og andre dyr, du har ansvaret for, kommer nogenlunde fredeligt igennem aftenen. • Husk, at de vilde dyr helt sikkert også er rædselsslagne. • Er du en sand dyreven, lader du helt være med selv at skyde fyrværkeri af.

Værd at vide Det er ’kun’ tilladt at bruge fyrværkeri fra 27. december til 1. januar. Resten af året er det ulovligt at bruge fyrværkeri.

vore dyr | nr. 156

Vores drøm – at hjælpe orang rehabilitationsce Tekst: Dorthe, Camilla og Mette

Babysitternes kald runger hver morgen ”Ayo ayo” (kom nu) og en masse rødhårede skoleelever vælter ud af deres bure, hvor de har tilbragt natten. Det er morgen, kl. er 7.00, og de første orangutanger tager ud i den store skovskole. Der er stor aktivitet lige fra morgenstunden, og det er svært at holde styr på hele flokken. Et par orangutanger tager turen op i trækronerne, og ligner ikke nogle, der har i sinde at komme med i skole. Andre drøner efter babysitterne og ser deres snit til at blive båret ud i skoven. Beskrivelsen ovenfor viser, hvordan vores morgen startede hver dag i seks uger på verdens største rehabiliteringscenter for orangutanger. Nyaru Menteng Orangutan Reintroduction Project blev grundlagt af Lone Dröscher Nielsen i 1999. Centret er beliggende i landsbyen Nyaru Menteng på den indonesiske del af Borneo. Centret har ca. 200 lokale ansatte, og derudover samarbejder centret med lokale leverandører, der leverer frugt og grønt. På centret er der ca. 600 orangutanger, som dagligt skal fodres, passes, stimuleres og tilses af dyrlæger. Når orangutangerne er klar til genudsætning, kræves der desuden et stort hold bestående af både dyrlæger, teknikere og monitoreringseksperter. Processen, som orangutangerne skal igennem, inden de er klar til denne genudsætning, består af lærdom i vuggestue, børnehave og skovskole. Her lærer de det, deres mor skulle have lært dem. I naturen vil orangutangen være sammen med sin mor i ca. otte år, inden den kan klare sig selv. Derfor tager rehabiliteringen lang tid. Når orangutangerne på centret når otte års alderen, er de ved at være klar til ø-universitetet, hvor orangutangerne

Det kunne være den største drøm, at centret ikke fandtes. Det ville betyde, at orangutangerne havde deres hjem (regnskoven) i fred. Men som verden ser ud, er der desværre behov for centret for bevarelsen af orangutanger og regnskoven.

vore dyr | nr. 156

gutangernes hjem forsvinder med hastige skridt. Det er dog ikke kun palmeolien, der er skyld i orangutangernes dårlige kår, også skovhugst og kæledyrsmarkedet har en stor del af skylden.

Han orangutang baby, der kom ind på centret. i karantæne. vi passede ham en ad gangen bliver overladt mere til sig selv. Her observeres de dagligt for sygdom og for deres evner som orangutang. Arbejdet på Nyaru Menteng er enormt vigtigt for den fremtidige bestand af orangutanger, som kun lever på Borneo og Sumatra. Grunden til at orangutangen er truet, er pga. menneskers higen efter billig olie – palmeolie! Palmeolie bruges i alt fra chokoladebarer til sæbe. Prøv at se ingredienslisten igennem på et par varer derhjemme, og du vil sikkert finde olien flere steder. Regnskovene fældes og erstattes med bar jord, hvor der plantes monokultur i form af palmeolie. Her kan intet andet end palmetræerne leve. Oran-

I april var vi tre frivillige fra Red Orangutangen, som drog af sted mod Borneo med rygsækkene fyldt med donationer fra Danmark. Vi skulle være på centret i seks uger. Til dagligt arbejder vi som veterinær-sygeplejerske, sygeplejerske og ergoterapeut. Vi har været frivillige for Red Orangutangen igennem syv år, hvor vi har lavet oplysningsarbejde, indsamling, lavet og hjulpet til ved arrangementer. Inden afrejse skulle vi have foretaget diverse undersøgelser og vacciner. Dette er et krav for overhovedet at kunne få lov at komme ind på centret. Grunden til dette er, at vi som mennesker er tæt genetisk beslægtet med orangutanger og deler mere end 97% DNA. Mennesker kan sprede sygdomme som influenza til orangutangerne, så, når der kommer nogle udefra til projektet, skal man i karantæne i 10 dage. Vi ankom en sen aften i april, hvor vi blev hentet af en af centrets chauffører i Palangkaraya lufthavn. Da vi pludselig kunne høre junglelyde fra bilens nedrullede vindue, var vi sikre på, at nu måtte vi snart ankomme. Ind af centrets security gate vi kom og fik anvist vores hytte på pæle - vores hjem i seks uger. Karantæneperioden blev brugt på at lære personalet at kende og lave forefaldende arbejde, som f.eks. havearbejde og at hjælpe til på klinikken. Da vi kom ud af vores karantæne, blev vi tilknyttet forskellige arbejdsopgaver, hvor vi skiftedes til at

gutanger på verdens største enter Nyaru Menteng, Borneo

Orangutangerne vrimler ud fra deres bure om morgenen være. Vores arbejdstid var oftest fra 7-17, og vores arbejde bestod bl.a. af følgende: I enrichment teamet sørger man for at give stimuli, aktivitet og omsorg for de orangutanger, der bl.a sidder i socialiseringsbure, inden de skal på ø-universitetet. Hver dag får orangutangerne berigelse som f.eks. frugt, som vi hjalp med at skære ud og putte i store dunke eller bolde, som de skal bruge tid på at få frugten ud af. Der bliver også lavet andre aktiviteter, såsom is af frugtjuice, honning i huller, der skal fanges med en lille gren mm. Alle tingene, der bruges, bliver vasket af med håndkraft og god gammeldags knofedt. Hver aften får alle orangutangerne en sæk, de kan kravle ned i eller benytte som tæppe, og de får friske grene til at bygge rede med. Om morgenen indsamles sækkene, skrubbes og skures med håndkraft, hænges til tørre og derefter klippes trevler af, så de kan bruges igen om aftenen. Det er også enrichment teamet, der sørger for legetøj på legepladsen og i burene. Det var hårdt arbejde i 37 grader, sol og høj luftfgtighed – og sveden dryppede af os dagligt.

Når en orangutang er syg på centret, kommer den på klinikken, så den kan blive rask og undgå at smitte de andre. Under vores ophold kom der en orangutang ind fra en af øerne. Hun var blevet meget syg og blev derfor døgnovervåget. Vi blev en del af holdet og skulle tage temperatur, tjekke blodtryk, måle saturation, give medicin, mad og drikke samt drage omsorg for hende. Når en ny orangutang baby kommer ind på centret, skal den være i karantæne i 2 måneder, inden den må komme sammen med alle de andre små orangutanger. Denne procedure benyttes, for at være sikker på den ikke har smitsomme sygdomme. Under vores ophold kom der en lille unge ind på centret, som vi passede i noget af hans karantænetid. Det var helt som at passe en menneskebaby, hvor der skulle gives omsorg 24 timer/døgn, berøring, øjenkontakt, sutteflaske, mad osv. De små unger kommer til centret, når centret bliver kontaktet eller de får viden om, at der holdes en unge som kæledyr et sted

i en landsby. Babyerne bliver moderløse, når deres mor eksempelvis kommer for tæt på en palmeolie plantage, fordi deres skov er blevet fældet. Her bliver moderen slået ihjel og ungen overlades til sig selv eller tages til fange. De små unger kommer til centret og får en ny chance i livet og en reservemor i form af en babysitter. I skovvuggestuen bor de små i babyhuset og er i skoven hver dag. Ungerne får masser af kram og omsorg, og de lærer så småt at klatre i små træer og at lege med babysitterne og hinanden. Det var en fornøjelse at møde inde i babyhuset om morgenen, hvor vi blev mødt af glade unger, der sprang i favnen på os. De var klar til en dag i skoven. Skovområdet ligger et lille stykke fra babyhuset, og derfor transporteres babyerne i røde trillebører eller bliver båret af babysitterne. Vi sad i hængekøjer og på sivmåtter og passede de små sammen med babysitterne i skyggen af træerne og var med til at lære de små, hvordan de skulle finde bær, åbne frugt og finde gammel bark med termitter. Herudover fik de små sutteflaske, og der skul-

vore dyr | nr. 156

Enrichment – vi klipper sække

le også skiftes ble. Mens arbejdet med de mindste var mest stillesiddende, kunne de lidt større orangutanger ikke sidde stille. De havde altid gang i gynger og vild leg. Sidst på eftermiddagen pakkede vi sammen og gik tilbage til babyhuset. Her fik vi den store glæde af at se babyerne falde trygt i søvn i hver deres lille kurv oven på en lang og lærerig dag. Udover vores arbejdsopgaver var vi så privilegerede at opleve orangutangerne i skovbørnehaven og skovskolen. En time derude var som at løbe et marathon. Orangutangerne er blevet større, og vi skulle være meget opmærksomme hele tiden. Vi var med ude ved ø-universiteterne, hvor vi fulgte teknikerne en dag og var med til at observere orangutangernes færden. Her så vi orangutangerne gøre

Vi står foran socialiserings og karantæne burene med enrichment teamet brug af det, de har lært gennem rehabiliteringsforløbet. Det var dejligt at opleve orangutangerne i noget så nær deres rette element, det sidste skridt før de bliver udsat. Flere af orangutangerne på øerne havde også fået babyer selv, hvilket var en meget livsbekræftende oplevelse. En af de ting, der har gjort et kæmpe indtryk på os under vores ophold på centret, udover orangutangerne, har været at opleve et meget engageret personale. Vi kunne mærke på dem, at de virkelig er dedikerede og har stor kærlighed til orangutangerne. De ansatte husker orangutangernes navne og historier, og vi mødte en stor venlighed og åbenhed og følte, at vi på de seks uger blev en del af teamet. På en dansk arbejdsplads har personalet ofte travlt med at komme hjem, når det er fyraften. Vi oplevede, at personalet efter fyraften ofte blev ved den store legeplads,

Orangutang på ø-universitetet i sin rede i træet

hvor skovbørnehave- og skoveskoleeleverne leger, inden de skal ind i deres bur til natten. En dejlig måde at slutte dagen af på. Nyaru Menteng er det center for rehabiliterede dyr i hele verden, der har den største succesrate. Centret financieres 95% af Red Orangutangens danske bidragsydere. Det er dyrt at holde centret ved lige og udsætte orangutanger.

Se også billedet på forsiden af dette blad: Tre små vuggestueelever, der ligger på en sivmåtte

Du kan være med til at hjælpe orangutangerne og regnskoven ved at give din støtte Se mere på www.redorangutangen.dk. Her kan du se, hvordan du kan adoptere en orangutang. Vær med til at hjælpe dem tilbage til friheden og deres hjem, hvor de hører til. Vær med til at tale deres sag ved at sætte spørgsmålstegn ved brugen af palmeolie. Skriv til din vareproducent og skriv hvad du mener om deres brug af palmeolie. Læg pres på producenterne. – Det er ikke muligt at blive frivillig på centret via Red Orangutangen.

vore dyr | nr. 156

Læs & leg Af Rune Albertsen, dyreværnskonsulent. Føljetonen er skrevet af Isa, Tina & Rune. Tegnet af Jorn Art (facebook.com/jorn-art)

Gregers og haren Harald – Læs 2. del om Gregers og Haralds oplevelser Mike Tyson må bøje sig i støvet. Dette slag redder Gregers fra den visse død, og jublen ovenpå fælden vil ingen ende tage!! De jubler så højt, at den nye kattefanger Tun-Rune ikke kan undgå at høre påstyret fra fælden. Tun-Rune kører straks den gamle og faktisk syge kat ned til dyrlægen. Gregers haleskade er ikke så slem, så de begiver sig hurtigt videre på deres mission – ud for at finde det rare harepar, som måske kan hjælpe Harald med at finde hjem. Dog beslutter Gregers, at de efter alt den action har brug for et lift, så de sætter kurs ned mod den lokale andedam, hvor knopsvanen Knud bor. Så kan Gregers og Harald komme sig ovenpå strabadserne og samtidig indhente lidt tid.

Gregers pifter af sine små muse-lungers fulde kraft, så han er helt sikker på, at Kattekællingen Karen-Margrethe har set dem med sine noget musegråstærsplagede katteøjne. Snart går den vilde muse/harejagt rundt om kattefælden. Først en hare, så en mus, og så en kat. Rundt og rundt går det. Efter omtrent 3 omgange – den ene mere farefuld end den anden – med muse- og harenerverne uden på pelsen, er Kattekællingen Karen-Margrethe mikromusemillimeter fra at sætte sine gamle krogede kattekløer i de to små venner. Lige da Karen-Margrethe tror, at frokosten er hjemme, råber Gregers det hemmelige kodeord, ”MUSVIT!!!”, som er tegnet til haren Harald; pludselig springer han nemlig alt, hvad harepels og hareøre kan holde – som en anden hare-harpun - op ovenpå fælden. Gregers mærker suset fra Karen-Margrethes klo nede ved hans musehalespids lige inden han musehovedkuls – i bedste muse

Bruce Willis stil kaster sig IND i selve kattefælden!!!! Lige i musehælene har han Karen-Margrethe, alt i mens han springer alt, hvad musemusklerne i benene kan holde til. LIGE idet han hører fælden klappe bag ham OG Karen-Margrethe, glider han i den klat tun, der er lagt som madding. Til sin store museskræk hører han en rusten røst hvæse; ”Nu har jeg dig! Nu skal du rigtig bøde for, at mit sidste måltid bliver i en fælde! Gnæk gnæk gnæk…!!!” Gregers er lige ved at få musemuskelsvind i sine små musemuskler, da han skal lægge museører til den uhyggelige lyd af Karen Margrethe, der hvæsser sine klamme katte kløer… Og ja, nu skulle man jo tro, at Kattekællingen Karen-Margrethes frokost er reddet, men i det samme øjeblik slynger Haren Harald - i bedste Rapunzel-stil – sine lange, lange ører ned igennem sprækken i taget af fælden. Gregers griber som planlagt fat, og Haren Harald slår med hovedet, så Gregers med lynets hast fjerner sig fra Karen Margretes menukort. Men ak – lige idet Gregers tror, han er i sikkerhed og skal til at museånde lette op – mærker han en nyhvæsset kattekællinge klam katteklo i sin aller, aller yderste halespids, som han ikke helt har fået med op. Hurtigt, som kun en hare kan gøre det, planter Haren Harald på hareheroisk vis med stor styrke sin bagpote midt i Karen-Margrethes slidte knurhår lige inden hun vil sætte de klamme kattetænder i stakkels Gregers. Harald gør det med så stor kraft, at selv Mikkel Ræv Kessler og

Opgave Skriv svaret på spørgsmålene, så vil bogstaverne i de farvede felter danne et ord. 1. Hvem har det største vingefang: Dompap, grågås eller havørn? 2. Hvem er mindst: Opgave Isfugl, dafnie eller snæbel?

3. Hvem har den iøjnefaldende kulør:Dompap, g 1. Hvem harmest det største vingefang: Tammus, løvfrø eller hugorm? 2. Hvem er mindst? Isfugl, dafnie eller snæbel

4. Hvem har rygte for atmest væreiøjnefaldende lidt "tung": 3. Hvem har den kulør: Tam Kalkun, gepard eller duehøg? 4. Hvem har rygte for at være lidt “tung”: Kalku

5. Hvem er hurtigst: Araber,Araber, delfin eller perser? 5. Hvem er hurtigst: delﬁn eller perser? 6. Hvem er blødest: fritte eller skalle? 6. Hvem er blødest: Pighaj, Pighaj, fritte eller skalle?

1. 2. 3. 4. 5. 6. Løsningen er: havkat

Kattekællingen Karen-Margrethe nærmer sig lynhurtigt Gregers og Haren Harald, der står stive af skræk midt i kornmarken. Hun stirrer direkte på dem, mens hendes missetænder begynder at løbe i vand. Gregers og Haren Harald tror, at deres sidste time er kommet, men inden muse-enden er nær, kommer Gregers på en plan, for pludselig kan han se, at den musemystiske kasse faktisk er en kattefælde. Og sådan én har kattekællingen Karen Margrethe undgået i sine indtil videre 8 liv. Planen får Gregers hurtigt indviet Haren Harald i….

Får Gregers og Harald mon deres livs flyvetur? Og kan de i det hele taget lokke Knopsvanen Knud til at give dem et lift? Og kan det rare harepar mon overhovedet hjælpe dem? Få svaret i næste spændende afsnit af Eventyret om Gregers og Haren Harald…

Løsning: Havkat (skal gerne stå på hovedet og

vore dyr | nr. 156 27 _____________________________________

Læsernes spalter Redigeret af Lene Andersen

Risskov, d. 2. september 2015

Kolding, 22. oktober 2015

Kære DDAA Her er en hilsen fra en tidligere beboer. Han hedder Speedy og er en ældre hankat. Vi hentede ham hos jer i 1999, så han kan fejre 16 års fødselsdag i denne måned. Han er stadig frisk og glad, omend han sover lidt mere end tidligere. Speedy bor sammen med 2 border collies, som han styrer med hård "pote".

Hej Dansk Dyreværn Århus Vi adopterede i maj måned denne skønne hunkanin ved navnet Bella (sort). Her er en opdatering på hende:). Bella er en stille, rolig og kærlig pige, som aldrig laver ulykker. Hun lever tilværelsen som frikanin sammen med den 1-årige vædder (Ninus), og de har været super gode venner siden dag et. De sover side om side, spiser af den samme madskål, selvom at de har to og nusser hele dagen.

Hilsen Betina

Tranbjerg, d. 9. september 2015 Hej, Vi hentede Woody for lidt over en uge siden og han er bare så dejlig. Ungerne elsker ham og selvom de - især den mindste - godt kan være lidt opfarende, så lader Woody sig ikke bemærke af det. Han er monster legesyg og tager nogle ordentlig ture med eller uden legesager - med eller uden børn :-) Han er begyndt at komme ud (skete i forgårs ved en fejl, men så havde han jo snust til græsset), men han er så god og kommer altid, når vi kalder. Igår var han ude et par timer om eftermiddagen sammen med os og i dag, hvor jeg er hjemme, får han lov til

Boeslunde, d. 27. oktober 2015 Hej DDÅ I får lige denne uges Saxo-dosis :D Det går rigtig fint med hende, hun bliver

vore dyr | nr. 156

at drøne ud og ind som det passer ham. Han er også en kæmpe kælepot, der nyder at flade ud i sofaen og sover mellem os i sengen om natten. Vi er så glade, og det ser også ud på Woody, at han også er glad :-)

både frækkere og modigere for hver dag der går. Hun tager 110g på om dagen i snit, og vi har bestilt 3mdr. tjek vaccination for rabies og pas hos doktor dyr. Potedask Per

Bella er blevet en helt anden kanin. I stedet for at være bange og sky er hun blevet opsøgende, nysgerrig og meget social. Hun skal nusses hele tiden og helst i flere timer af gangen. Hun bliver ikke skræmt over nye lyde længere og er begyndt at øve sig i at hoppe op i vindueskarmen. :P Vi er super glade for hende og har ikke et sekund fortrudt, at vi adopterede hende. Hun passer perfekt ind i familien og har endda lært ballademageren Ninus at bruge toilettet og bide i papkasser og grene i stedet for møbler (for det meste.. :D). Med venlig hilsen Maria Nørgaard Christensen & familie

Boghylden Tekst og foto: Danielle Mariane Malfet

Mange af os holder meget af at læse dyrebøger, men de kan også være besværlige at have stående på reolerne, hvor de tiltrækker støv efter endt læsning. Hos mig laver mine fugle bøgerne til konfetti. Mange af forlagets www.Atelier.dk bøger kan læses på biblioteket. Vil du vide mere om reptiler, hvordan man behandler krævende papegøjer, gør din kat glad, små dyr for begynder som marsvin, ørkenrotter over kaniner, hestevisker på en god måde mm., så kan du også bruge biblioteket, hvor mange af forlagets bøger findes, også som ebøger eller lydbøger. Dette forlag har alt, hvad hjertet begærer, til dig, som gerne vil vide noget mere om dit kommende kæledyr, før du køber det. Jeg fandt en spændende bog om, hvordan man træner sin hund til at danse, fra dette forlag i en genbrugsrodekasse. Bogen hedder ”Dans med din hund”, er udgivet i 2008, og skrevet af Mary Ray og Andrea McHugh. Bogen er i dag udsolgt fra forlaget. Den blev dog solgt i 2000 eksemplarer, ifølge forlæggeren Henrik, som selv er en glad dyreven og han bekymrer sig meget om, hvordan vi behandler vores dyr.

Fugle i farver Forfatter: Tommy Dybbro Forlaget: Politikken Pris: Kr. 175,www.politiken.dk Vinteren nærmer sig, julen står for døren, så er det tid til at lægge fuglefoder på foderbrættet. Der vil du kunne se og identificere dem ved hjælp af ”Fugle i farver” og opleve hvilke fugle, der besøger dit foderbræt. Fugle i farver er en revideret udgave af den klassiske håndbog om fugle. Den beskriver 267 fugle fra Skandinavien, tegnet af Carl Christian Tofte. Der findes ufatteligt mange fugle i Skandinavien, og de er alle sammen smukke og sjove på hver deres måde. I "Fugle i farver" kan du få et overblik over alle fuglene og læse om dem hver især. Du kan læse om, hvornår de tager på træk, hvor de overvintrer og genkende dem i naturen. Alle fuglene er illustreret, og der er mange smukke billeder. Der hører desuden en CD med til bogen, der er udarbejdet af Tommy Dybbro. Smuk bog til mandelgave.

Naturen i Danmark – De ferske vande Forfatter: Kaj Sand-Jensen Forlaget: Gyldendal Pris: Kr. 699,95 www.gyldendal.dk Hvem husker ikke, hvordan man som barn tog ned til søen/dammen, for at fange haletudser og putte dem i et tomt syltetøj glas, for derefter at fordybe sig i tudsens udvikling. Det har du og jeg gjort mange gange. Når jeg så læser bogen ”Naturen i Danmark – De ferske vande” tænker jeg på, hvad jeg er gået glip af med andre dyr og fauna i søer og vandløb. De ferske vande er femte og sidste bind i storværket ”Naturen i Danmark”. Den er brugbar for alle, der beskæftiger sig med Danmarks vandløb og søer, hvad enten det drejer sig om udnyttelse eller pleje af ferskvandets flora eller fauna. Derudover er ”De ferske vande” et nyttigt opslagsværk for naturinteresserede danskere. Kaj Sand-Jensen, forfatter til dette værk, er professor ved ferskvandsbiologisk laboratorium og hovedredaktør på hele storværket Naturen i Danmark. Det er en flot velillustreret bog med masser af smukke billeder. En god julegave til alle naturinteresserede.

I ønskes alle en rigtig god jul samt et velsignet godt nytår 2016

WEB-annonce Læs mere på ddaa.dk eller kontakt os på telefon 8733 4440 – tast 2 (Ulla)

vore dyr | nr. 156

Dyrenes dag Den internationale kampdag for dyrene Tekst: Peter Mollerup, formand for DOSO Den 4. oktober 1182 døde den hellige Frans af Assisi. Frans huskes i dag bedst for sin kærlighed til alle levende og lidende skabninger - både mennesker og dyr. Han undlod aldrig at forsvare dyrene i sine prædikener - de dyr, som han kaldte for sine "ydmyge små brødre". To år efter sin død blev han helgenkåret, og ligger begravet i krypten under San Francesso i byen Assisi i Toscana. Derfor fejres den 4. oktober hvert år verden over som kampdag for dyrene. Over alt på Jorden afholdes der arrangementer, som skal sætte fokus på, hvordan vi behandler vores dyr. Også i Danmark har vi gennem tiderne markeret dagen på meget forskellig vis. Specielt huskes et arrangement i Odense for ca. 25 år siden, hvor mere end 150 mennesker marcherede igennem gaderne med deres hunde. Forrest anførte en flot kvindelig tamburmajor den smukt spillende Odense-garde. Dernæst fulgte alle landets dyrevenner - mange udklædte og med slogans på skilte, og til sidst de mange mennesker med hunde. Daværende formand for den fynske forening Husdyrenes Vel blev så begejstret, at han løb ind og

BESTILLING

greb tamburmajorens taktstok, hvorefter han anførte flokken den sidste vej gennem Odense. De seneste Lene Juul Pedersen og Peter Mollerup. Lene med den fornemme pris: år har aktiviEt ikon med den hellige Frans af Assisis teterne dog Dyrenes Dags Komité og DOSO for 13. begrænset sig til, at Dyrenes Dags Komité og DOSO har inviteret bestyrelsesmedlem- gang årets dyrevelfærdspris. Det blev i år seniorforsker Lene Juul Pedersen fra Instimer fra landets mange aktive dyreværnstut for Husdyrvidenskab på Århus Uniforeninger til en ekskursion med efterfølversitet, som modtog prisen. I sin tale forgende socialt samvær. I år var det Dyrenes talte DOSO’s formand Peter Mollerup de Venner, som havde planlagt begivenhederne, med bl.a. ekskursion til bæverreservatet 65 fremmødte dyrevenner om Lenes fantastiske kamp for at gøre livet bedre for nord for Arresø i Nordsjælland. de mange danske svin. Gennem stædig Forsker fra Århus Universitet forskning har hun gang på gang påvist, at fik Dyrevelfærdsprisen 2015 svinene udsættes for stress og andre lidelPå Dyrenes Dag den 4. oktober uddelte ser i det moderne, intensive husdyrbrug.

Husk at skrive med BLOKBOGSTAVER !

Navn

Porto

Adresse Postnr.

Tlf. E-mail Udfyld linjerne med de varer, du ønsker at bestille. HUSK AT ANGIVE STØRRELSE ! ANTAL

VARE

TIL HUNDEN

STØRRELSE

PRIS Køb i alt

+ eksp. gebyr = kr. TIL KATTEN

Total

Dansk Dyreværn Århus

= kr. 54,00

= kr.

Beløb indsat på giro 8078300.

eløb indsat på konto i Danske B Bank: 3627 3631151957.

MobilePay, tlf. 41 91 96 84 Skriv "ordre" på overførslen.

TIL DIG…

vore dyr | nr. 156

Når pengene er modtaget, sender vi varerne.

Tingskoven 5 8310 Tranbjerg J

Når du handler hos os, støtter du samtidig vores arbejde for dyrene

Gaveartikler

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide mere om vores produkter – tlf: 87 33 44 40. Se også det store udvalg i vores butik i Tingskoven eller i vores webbutik på hjemmesiden: www.ddaa.dk

TIL HUNDEN

DogCooler

Orbiloc dual

Den giver en væsentlig bedre luftgennemstrømning i din parkerede bil og reducerer dermed risikoen for overophedning af dit dyr.

Hundelygten der sætter fokus på din og din hunds sikkerhed og i en rigtig god kvalitet. Synlig på 5 km. Findes i fem farver; hvid, rød, blå, grøn, gul. Tip: Brug også Orbiloc Dog Dual når du løber, cykler, rider og til dine børn eller som lys på barnevognen.

9900

3 forskellige størrelser. Fyldes med mad, som hunden elsker, så er hunden aktiveret, hvis den f.eks. skal være alene hjemme. Str. S

6900 Str. M

9900

19900

Str. XL

18900

TIL KAT TEN

Boks til snack eller foder

Kattegræs

Med denne boks skal katten arbejde lidt for at få fat i maden.

Så lidt kattegræs – din kat vil elske det

Kong

Kattemalt Kattesnack, som fremmer fordøjelsen og forhindrer dannelsen af hårbolde fra slugt hår.

6995

5550 TIL DIG SELV – eller én du holder af Flotte postkort

Indkøbsnet/mulepose

Designet af kunstneren Vibeke Hoffmann. Begge farvekombinationer: Grå/sort og orange/sort indgår i begge pakkestørrelser. Brug dem som til- og frakort eller som mandelgave

Flot solidt net til at bære dine indkøb hjem i – det hjælper også på miljøet. En god mandelgave (evt. sammen med vognmønten).

5 stk.

25 4000 10 stk.

Bogen om Lille Ninja Små og søde historier om vildkatten Ninja og dens oplevelser. Bogen er skrevet af

Iben Louise Birkkjær.

Historier

Lille Nin

Fortalt af Iben

Louise Birkkjær

Se nærmere omtale på side 5.

4500

Vognmønt Så har du altid mønten klar til indkøbsvognen!

1 stk.

14995

Din kat er helt sin egen...

Har din kat et par kg for meget, døjer den med hårboller, tandsten, plak, dårlig fordøjelse eller har den kedelig pels? Så har Royal Canin foderløsninger der kan opfylde din kats behov - med dokumenteret effekt! Spørg din Royal Canin forhandler om “Care” serien og få korrekt vejledning om din kat og dens behov. Meld dig ind i Royal Canin Klubben på royalcanin.dk - vi følger dig og din bedste ven hele livet...