Vore Dyr nr. 154 by Dansk Dyreværn Århus

Dansk Dyreværn Århus · nr. 154 · Juni 2015

Pasning og formidling Vi hjælper dyrene

Indhold 4 Hvem er vi? 6 Vejviser til den danske dyreværnsverden 8 Dyresex er nu forbudt ved lov! 9 Dus med dyrlægen 10 Livet på Dyreinternatet

12 Aabrinken Kogræsser- og Naturplejeforening 13 Sommerens gode råd 14 Hjælpetjenesten 15 Kattetjenesten 16 Gå med DDÅ – hundemarch 2015 18 Udlandet: Stop den illegale handel...

19 Forskningsprojekter indenfor kæledyrsområdet 20 Katten – helt tæt på! 23 Sommerferie 24 Lotte og Luntes videre rejse 25 Arv, gaver & sponsorer 26 Boghylden

Bestyrelsen Formand Povl Erik Gedde Gl. Strandvangsvej 16 8250 Egå tlf. 40 15 40 00 pe@gedde.dk Knud Erik Friis Jensen Stavtrupvej 9 A 8260 Viby J. tlf. 23 23 62 02 friis@webmail.dk Merethe Jastram Knudsen Ollerupvej 18 8270 Højbjerg tlf. 28 18 89 28 aabb@mail1.stofanet.dk Helle Billum Sadelmagertoften 24 8270 Højbjerg tlf. 21 25 76 11 Charlotte Hummel Børupvej 190 8310 Tranbjerg J. tlf. 51 76 34 38

27 Årets økopris 2015

28 Læsernes spalter 29 Læs & leg 30 Katteindfangningspolitik 31 Gaveartikler 32 Bagsiden

20 Læs om Lotte og Luntes videre rejse

27 2

vore dyr | nr. 154

Side 24

Navngivne artikler i bladet gengiver ikke nødvendigvis foreningens holdning, ligesom annoncer i bladet heller ikke er udtryk for andet samarbejde med annoncørerne. Deadline næste blad: 23.06.2015.

Leder

Af Povl Erik Gedde Formand Dansk Dyreværn Århus

vore dyr Dansk Dyreværn Århus Tingskoven 5, 8310 Tranbjerg J. Udkommer i marts, juni, september og december Årskontingenter pr. 01.01.13 Enkeltperson Livsvarigt f. enkeltperson Familie (2 voksne personer) Livsvarigt f. familier Pensionister (over 65 år) Fødselsdato skal oplyses! Enkeltperson Livsvarigt enkeltperson Familie (2 pensionister) Livsvarigt familie pensionister

kr. 200,kr. 1.550,kr. 300,kr. 2.550,kr. 175,kr. 1.300,kr. 250,kr. 2.050,-

807 8300 Giro: Bankkonto: 3627–3631151957 Mobile Pay: 41 91 96 84 Administration, dyregravplads & redaktion Kontortid: mandag-tirsdag samt torsdag-fredag 10.00-15.00 tlf. 87 33 44 40 – tast 2 – fax 86 29 34 22 www.ddaa.dk – ddaa@ddaa.dk I redaktionen: Rune Albertsen, Mette Hansen og Lene Andersen (Redaktionsansvarlig) Oplag: 7.000 Produktion: Grafisk Forum Forsidefoto: Føllet Louis-Philippe af Lis Breinholdt Winther

5041 0751 Svanemærket tryksag

Dyreinternatet Telefontid: mandag-tirsdag samt torsdag-fredag 10.00-15.00 tlf. 87 33 44 40 – tast 1 Åbningstid: 10.00-15.00 alle dage, dog lukket onsdag Bestyrer: Anne Juul Trane dyreinternat@ddaa.dk Hjælpetjenesten Vedr. vanrøgt & mishandling af dyr Peter Østergaard Tlf. 87 33 44 40 – tast 3 Telefontid: mandag-tirsdag samt torsdag-fredag 10.00-15.00 ht@ddaa.dk Indfangning af hjemløse katte Rune Albertsen Tlf. 87 33 44 40 – tast 4 Telefontid: mandag-tirsdag samt torsdag-fredag 10.00-15.00 katte@ddaa.dk Foreningens advokat Advokat Hans Henriksen Advokatfirmaet Brask Thomsen Søndergade 44, 2. sal, 8000 Aarhus C Tlf: 87 31 08 00 Foreningens Dyrlæge Østergaards Dyrehospital Ingerslevtoften 4, 8310 Tranbjerg J. tlf. 70 20 40 47 Foreningen er tilsluttet • DOSO-Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation • WAP (World Animal Protection) • WWF (Verdensnaturfonden) • Dyreværnsforeningernes Fællesråd Foreningen støtter Pindsvinevennerne i Danmark Dyreambulancen Dyrenes vagtcentral, tlf. 1812

Et spændende forår Som fortsættelse til lederen i sidste udgave af “Vore Dyr” kan vi med stor glæde meddele, at vi har fået en endelig godkendelse fra Naturstyrelsen og Århus Kommune om købet af 20.000 kvm jord fra vores nabo. Et stykke jord, der ligger perfekt ned langs vores nuværende grundareal. Godkendelsen betyder, at vi forventer det sidste papirarbejde færdigt inden længe. Af samme årsag er vi nu i fuld gang med at søge fonde og legater, så vi kan forfølge drømmen om at forøge herlighedsværdien i vores i forvejen meget naturskønne område. Vi har mange håb og drømme for projektet - alle med øje for dyrene og deres trivsel på dyreinternatet. Vi ønsker at give alle dyr en dejlig oplevelse under deres ophold herude, og det vil vi blandt andet gøre ved at tilbyde hundeluftning i eget indhegnet skovområde. Dyresex er nu endelig blevet forbudt! Tirsdag den 21. april 2015 blev det endeligt vedtaget i Folketinget, at sex med dyr er ulovligt med virkning fra 15. maj 2015. Det har været en kamp, der har stået på i mange år, men at forbuddet nu er kom-

I dette nummer af Vore Dyr kan du læse om hundemarchen, Gå med DDÅ, som løb af stabelen lørdag, d. 25. april. Det var igen i år en skøn oplevelse at se alle de mange hunde, og vi er glade for den store opbakning til dette arrangement fra deltagere, sponsorer og frivillige. Du kan også læse om de to Grand Danois hvalpe, Lotte og Lunte, som fik en hård start på livet, men som nu lever

met, viser med al tydelighed, at det kan betale sig at kæmpe, og at det nytter med underskriftsindsamlinger osv. Vi har sejret i fællesskab med vore kollegaer rundt omkring i landet, der ligesom os kæmper for god dyrevelfærd!  Læs mere i artiklen på side 6. Samtidig blev det vedtaget ved lov, at handel med hunde på markeder IKKE længere er tilladt i Danmark - en meget vigtig milepæl i arbejdet omkring god dyrevelfærd, men vi synes dog ikke, at vi er helt i mål. Vi så gerne, at forbuddet skulle omfatte salg af alle slags dyr på kræmmermarkeder! Alt for ofte bliver dyr ofre for impulskøb på lokale kræmmermarkeder, og det kan ende katastrofalt for dyrene. Salg af dyr hører ganske enkelt ikke til blandt tøjboder, øltelte osv. Derfor ønsker vi et totalforbud mod salg af dyr på kræmmermarkeder. Vi glæder os over alle sejrene, men hviler ikke på laurbærrene. Der er fortsat mange sager at kæmpe for, og vi vil hele tiden fortsætte vores utrættelige kamp for at forbedre dyrs vilkår.

Povl Erik Gedde

et dejligt liv sammen med hver deres familie, samt mange andre artikler. Søndag, d. 13. september 2015 holder vi Åbent Hus, så husk allerede nu at reservere denne dag. Vi ønsker dig en rigtig dejlig sommer og god fornøjelse med læsningen.

Redaktionen

vore dyr | nr. 154

Hvem er vi ? Tekst: Nanna Tronhjem Foto: DDÅ og private

Så er vi kommet til fjerde og sidste del vores faste medarbejdere, så du kan

Anne Trane Internatbestyrer

Louise Krüger Dyrepasser & dyreformidler

Anne har været ansat som vores internatbestyrer siden 1995. Udover at stå for den daglige ledelse af internatet, gør hun en stor indsats for at forbedre dyrevelfærden i Danmark, f.eks. er hun vores repræsentant i: det politiske arbejde for bedre dyrevelfærd, arbejdsgruppen for oprettelse af et Dyreværnskorps i Danmark samt organisationen DOSO (DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation). Anne er oprindeligt uddannet reklametegner og har arbejdet på forskellige reklamebureauer. Egentligt ville Anne allerhelst have været dyrlæge, og privat har hendes liv altid drejet sig om dyr. Hun er vokset op med hund og har gået til ridning, siden hun var helt lille. I sit voksenliv har Anne trænet hunde gennem mange år; hun har en træner- og figurantuddannelse. Hun har desuden den udvidede opdrætteruddannelse hos Dansk Kennel Klub. Tidligere har Anne også opdrættet Maine Coon katte. Til Annes dyreglade familie hører de fire islandske heste Villemay, Sif, Frigg og Tindur samt schæferen Retro og “cavalierbanden" Dutte, Billie, Happy og Jazz, som Anne har trænet med.

Louise er dyrepasser og dyreformidler. Hun var frivillig på internatet i tre måneder, før hun blev ansat i 2009, i første omgang som lukkevagt, men nu har hun også arbejdstimer om dagen. Hun sørger for, at dyrene generelt har det godt, og at internatet er pænt og præsentabelt til næste dag. Louise har en sproglig studentereksamen og har taget grundforløbet som dyrepasser med praktik i Randers Regnskov. Tidligere har hun arbejdet i sin lokale brugs og været vikar i diverse vikarbureauer, hvor hun har beskæftiget sig med lagerarbejde, rengøring og køkkenarbejde. Louise har generelt altid været glad for dyr og har altid ønsket at uddanne sig inden for området. Hun har også drømt om at blive dyrlæge eller veterinærsygeplejerske. Som barn havde Louise kanin og hamster, og hendes familie har også haft en golden retriever. Hun har desværre ingen dyr for tiden, da hendes boligforening ikke tillader det. Så Louise må få sit behov for at være sammen med dyr stillet, når hun er på arbejde. Når hun engang flytter et sted hen, som tillader dyr, skal hun have både kat og hund.

Birgitte Møldrup Dyrepasser & dyreformidler

Karina Hindborg Dyrepasser & dyreformidler

Casper B. Jensen Dyrepasser & dyreformidler

vore dyr | nr. 154

Dorthe Pedersen Dyrepasser & dyreformidler

Henriette Nell Mikkelsen Dyrepasser & dyreformidler

Solveig Christensen Stedfortræder, dyrepasser & dyreformidler

af vores portrætserie, hvor vi laver en kort præsentation af alle læse mere om, hvem vi er, og hvad vi laver.

Mette Birkegaard Hansen Administrationen

Malene Nørskov Dyrepasser

Mette blev tidligere i år ansat som projektkoordinater i administrationen. Hun har bl.a. ansvaret for indkøb og fundraising og er medredaktør på bladet ”Vore Dyr”. Mette har været ansat hos Dansk Dyreværn Århus siden 2009 og har haft ﬂere forskellige kasketter på herude, bl.a. vildkattefanger og hjælpetjenesteassistent samt freelanceskribent på bladet. Mette har netop afsluttet halvandet år på skolebænken. Hun er faglært landmand, miljø- og naturteknolog samt professionsbachelor inden for husdyr. Hun har tidligere arbejdet som miljøkonsulent i en landboforening. Mette er opvokset på et hobbylandbrug med heste, grise, køer, fjerkræ, hund og kat. Hun har igennem hele sin barndom haft hest. Hun elsker hunde og har igennem sit voksenliv altid haft hund. Udover mand og børn har Mette kleiner münsterlænderen Balder, som hun kastede sin kærlighed på, da han sad på vores internat. Balder er en dejlig familiehund, der elsker gode ture i skoven og ved vandkanten. Han er en hyggehund af format og elsker, når familien ligger i tæpper og puder og putter.

For ca. 2 år siden var Malene i praktik på internatet, og det endte med, at hun fortsatte som lønnet afløser, mest i weekenden, men det tog om sig, og nu kan du både møde hende på hverdage og i weekenderne. Malene tager sig af dyrene og er med til at sikre, at de har det godt, og at internatet er klar til næste dag. Malene elsker arbejdet med dyrene, og er født og opvokset på en gård, hvor der var heste, grise, geder, høns, kalkuner, katte og hunde, og har altid nydt kontakten til dyrene. Som barn havde Malene sin egen hund og heste, og hun tilbragte meget af sin fritid med dyrene. De sidste par år har Malene boet til leje i et hus, hvor hun desværre ikke må have dyr. Derfor elsker hun også at komme på arbejde og bruge tid på dyrene. Malene har endnu ikke helt besluttet sig for, i hvilken retning, hun vil gå i forhold til uddannelse, og det nyder dyrene og hendes kolleger godt af, så set fra vores synspunkt, haster det ikke med at tage den beslutning. Siden Malene var helt lille, har heste været en del af hendes liv, og i dag har hun fire af slagsen. Det er Silje, Lukas, Temptation, Hotzah, og meget af Malenes fritid bruges på hestene. Når det bliver muligt, vil Malene også gerne have hund igen.

Rune Albertsen Dyreværns konsulent

Lene Andersen Administrationen

Peter Østergaard Hjælpetjenesten

Annemarie Loft Administrationschef

Ulla Dalgaard Administrationen

Kim Dalgaard Vicevært

vore dyr | nr. 154

Vejviser til den danske dyrev Tekst: Nanna Tronhjem

Vi får tit henvendelser fra dyrevenner, der har svært ved at finde rundt i junglen af de forskellige danske dyreværnsforeninger. Her kan du få et lille overblik over nogle af de største og mest kendte foreninger. Dansk Dyreværn Århus Vores forening Dansk Dyreværn Århus blev stiftet i 1948. Vi driver et dyreinternat i Tranbjerg J uden for Aarhus, hvor vi tager imod hjemløse kæledyr, primært hunde, katte, kaniner og fugle, og videreformidler dem til nye, kærlige hjem. Vi hjælper også vildkattene i Stor-Aarhus, og regulerer bestanden. Hvis man har kendskab til vanrøgt og dyremishandling, kan man anmelde det til vores Hjælpetjeneste, der vil tage sig af sagen, uanset hvilke slags dyr, der er tale om. Desuden administrerer vi Dyregravpladsen i Høskoven, Viby J. Dansk Dyreværn Århus er ikke en del af en kæde, og er på trods af navnet ikke tilknyttet Dansk Dyreværn Aalborg eller Dansk Dyreværn Odense.

Dyreværnet Dyreværnet - Foreningen til Værn for Værgeløse Dyr blev stiftet i 1898. Dyreværnet driver et stort dyreinternat i Rødovre ved København, hvor de videreformidler hjemløse kæledyr: hunde, katte, kaniner, marsvin, hamstre, fugle og andre smådyr. Dyreværnet har en udrykningstjeneste, der kører ud for at undersøge anmeldelser om misrøgt. De tager sig kun af dyreværnssager omhandlende kæledyr og ikke landbrugsdyr og vilde dyr. De indfanger heller ikke vildkatte. Dyreværnet er også kendt fra programmerne af samme navn, som man kan se på TV3.

Dyrenes Beskyttelse Dyrenes Beskyttelse blev dannet i 1875 og er Danmarks største og ældste dyreværnsorganisation. De driver 12 dyreinternater fordelt over hele landet, hvor de videreformidler hjemløse familiedyr. De har også 13 vildtplejestationer, hvor de plejer vilde dyr, så de kan vende tilbage til deres liv i naturen. De har desuden mange frivillige kredsformænd ude i lokalsamfundene. Dyrenes Beskyttelse hjælper ikke kun kæledyr, men er også aktive inden for både landbrugsdyr og vilde dyr. Dyrenes Beskyttelse administrerer Dyrenes Vagtcentral, tlf. 1812, som man kan ringe til døgnet rundt, hvis man finder et sygt, tilskadekommet eller nødstedt dyr. Dyrenes Beskyttelse tager sig også af dyreværnssager.

Husdyrenes Vel Foreningen Husdyrenes Vel Fyn blev stiftet i 1970. Foreningen driver et dyreinternat i Ringe på Fyn, hvor de videreformidler hunde og katte, der af den ene eller anden grund er kommet i klemme hos familier, det kan evt. være flytning, skilsmisse, dødsfald, eller måske er hunden for voldsom. Endvidere arbejder Husdyrenes Vel med alle former for dyreværnssager.

vore dyr | nr. 154

værnsverden Inges Kattehjem Organisationen Inges Kattehjem, der blev dannet i 1970, finder nye hjem til herreløse katte via deres fire kattehjem, i Glostrup, Næstved, Hillerød og Odense. Inges Kattehjem hjælper også vildkatte ved at støtte indfangning, neutralisering og øremærkning samt genudsætning ved foderværter. Hvis man kender til nogle katte, der vantrives, kan man også anmelde det til Inges Kattehjem, der vil tage sig af sagen. Desuden driver Inges Kattehjem det ene af Danmarks to katteregistre, Dansk Katteregister. Det andet hedder Det Danske Katteregister.

Kattens Værn Siden 1933 har foreningen Kattens Værn arbejdet for at forbedre forholdene for kattene i Danmark. De driver tre internater, i Brøndby, Slagelse og Aalborg, hvor de videreformidler hjemløse katte. De har også katteinspektører rundt om i landet. En af deres største mærkesager er at arbejde for, at alle ejerkatte i Danmark bliver neutraliseret og øremærket. Kattens Værn har også fokus på Danmarks mange vildkatte, og de arbejder for at hjælpe de vilde katte gennem genudsætning. Flere af Danmarks kommuner har indgået en aftale med Kattens Værn om indfangning af vildkatte.

DOSO Dansk Dyreværn Århus er medlem af DOSO (DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation), der blev oprettet i 2001. Det er en sammenslutning af forskellige dyreværnsforeninger. Andre medlemmer er bl.a. Dyreværnet, Kattens Værn, Inges Kattehjem og Anima. Foreningerne tilsiger hinanden loyalitet og hjælper hinanden med praktiske forhold i forbindelse med dyreværnsarbejdet. F.eks. støtter foreningerne hinandens kampagner og laver samlede høringssvar til nye love for dyrene. I samarbejde med fonden, Dyrenes Dags Komité, uddeler DOSO hvert år ”Dyrevelfærdsprisen” til en person, som har ydet en særlig indsats for dyrene.

DOSO

Dyrenes Dags Komité Dyrenes Dags Komité er en økonomisk hjælpefond, der har til formål at forbedre dyrenes vilkår i Danmark. Dette foregår via støtte til adskillige hjælpeorganisationer og arrangementer i forbindelse med dyrevelfærdsprojekter. Komitéen yder støtte til dyreinternater og dyreværnsforeninger. Komitéen hjælper også kæledyrsejere, der er økonomisk vanskeligt stillet, ved at yde tilskud til at betale dyrlægeregninger for behandling af akut opstået sygdom samt til midlertidig dyrepension. Desuden afholder komitéen landsindsamling til fordel for nødstedte dyr. Og i samarbejde med DOSO uddeler komitéen hvert år “Dyrevelfærdsprisen”.

Øvrige dyreværnsforeninger Der er mange andre foreninger og dyreinternater i Danmark, der gør et stort arbejde for at hjælpe hjemløse dyr videre i livet og skabe bedre dyrevelfærd. Se en liste over dem, vi har kendskab til på vores hjemmeside: www.ddaa.dk/dyreinternatet/andre-dyreinternater

vore dyr | nr. 154

Dyresex er nu forbudt ved lov! Tekst: Mette Birkegaard Hansen, projektkoordinator

Dansk Dyreværn Århus har i samarbejde med mange andre dyreværnsorganisationer i fællesforeningen DOSO i flere år kæmpet for et total forbud mod dyresex i Danmark. Befolkningen støtter op, men Folketinget har længe været tøvende, indtil tirsdag den 21. april, hvor Folketinget vedtog et forbud mod sex med dyr. Det træder i kraft den 15. maj 2015. En vigtig sejr, der endnu engang viser, at vores arbejde giver pote, og at det hjælper at kæmpe på dyrenes vegne! Holland, Schweiz, England, Tyskland, Sverige og Norge har indført forbud mod dyresex og denne faktor var blandt andet medvirkende til, at et flertal i Folketinget stemte for et forbud mod dyresex i Danmark. Ifølge Venstres dyrevelfærdsordfører Erling Bonnesen (V) har Venstre altid været imod dyresex, men var af den opfattelse, at Dyreværnsloven var dækkende. Årsagen til Venstres positive ændringsholdning er blandt andet opstået på grund af de mange lande, der allerede har gennemført et totalforbud. Danmark må ikke risikere at fremstå som det land, der tillader dette.

Dansk Folkeparti støtter også op omkring forbud af dyresex i Danmark og har allerede en klar holdning til strafferammen ved en overtrædelse af forbuddet. I Tyskland kan man få bøder på op til 180.000 kroner, mens man i Sverige kan komme i fængsel i op til to år for at have sex med dyr. Det er netop straffe i denne størrelsesorden, Dansk Folkeparti ønsker. Fødevareminister Dan Jørgensen ønsker generelt hårdere straffe for dyremishandling. Det skal kunne mærkes på pengepungen eller give flere dage i fængsel, hvis man mishandler dyr. Fødevareministeren har igangsat et arbejde, der skal se på, hvordan straffene kan skærpes. Liberal Alliance var det eneste parti, der stemte imod lovforslaget omkring et forbud mod dyresex, da de stadig er af

den overbevisning, at Dyreværnsloven er dækkende og henviser til § 1 “…dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.” Fakta er blot, at det flere gange har vist sig, at det var svært for politiet at bevise i praksis. Med denne lov om forbud af dyresex, er det selve akten, der er forbudt, og det vil gøre det lettere for politiet at gribe ind, da de ikke længere skal kunne bevise, at dyret har lidt overlast. Sex med dyr er ulovligt pr. 15. maj 2015, også selvom der ikke sker skade på dyret! Dansk Dyreværn Århus fortsætter arbejdet for bedre dyrevelfærd – der er stadig mange sager som er vigtige at kæmpe for på dyrenes vegne!

Vores kompetencer ligger inden for produktion af: – resultatgivende “trygsager” både online og offline

Vi gør din opgave til en tryg sag ! Fuglevangsvej 41

> > > >

tryksager webløsninger kommunikation logistik mm.

8700 Horsens

7561 3344

grafiskforum.dk

WEB-annonce Læs mere på ddaa.dk eller kontakt os på telefon 8733 4440 – tast 2 (Ulla)

vore dyr | nr. 154

Dus med dyrlægen Tekst: Henriette Boisen, Østergaards Dyrehospital Foto: Privat

Todos ulykke Todo er en dejlig og meget velopdragen Curly Coated Retriever på 5 år. Den 2. oktober er han på løbetur med sin mor og sin ”søn” Gatling. Dette bliver en dag, som både Todo og familien aldrig glemmer. Kl. 16.30 bliver Todo påkørt. Det er meget voldsomt, og han ryger op i luften og langt hen ad vejen, hvor han lander hårdt. Kun 8 min. efter påkørslen modtager vi Todo her på Østergaards Dyrehospital. Da vi modtager ham, er han i chok, blødende og helt stiv. Han har en høj puls, halser og hans slimhinder er blege samt kredsløbet er påvirket. Ved undersøgelse af hjerte og lunger kan det høres, at der på nuværende tidspunkt er væske i lungerne. Bughulen er spændt, og på dette tidspunkt er det ikke muligt at mærke bugen igennem. Højre bagben har Todo svært ved at styre, og på det venstre er der nedsatte reflekser. Der er blødning fra næsen. Vi foretager en røntgenundersøgelse og her bekræftes det, at der er blødning i lungerne. Undersøgelsen viser også, at der er sammenfald mellem to ryghvirvler, dette viser sig dog at være uden betydning. Todo indlægges til observation, smertebehandling og væskebehandling. På dette tidspunkt bliver Todos ejer informeret om, at prognosen er reserveret. Efter en nat med overvågning af dyrlæge og sygeplejerske, er Todo klart i bedring. På dette tidspunkt kan han nu rejse sig op og lægge sig ned igen, og vejrtrækningen er klart bedre. En ny klinisk undersøgelse viser, at Todo nu igen kan kontrollere sine bagben, og han viser ingen tegn på rygsmerter. Todo har på dette tidspunkt endnu ikke indtaget føde. Han har smerter i kæben og en voldsom hævelse, men der er ikke noget brud.

Finn Østergaard

Anette V. Axelsen

Kontrolrøntgenbillede viser, at der er bedring i lungefeltet. Der er dog smerter ved berøring af hofterne, og der kan i dag ikke tages røntgen af disse, da det kræver bedøvelse, hvilket på dette tidspunkt ikke er forsvarligt. Todo bliver på hospitalet endnu et par dage til smertebehandling, væskebehandling og fodring.

Todo Den 5. oktober er der fortsat bedring. Dog har han stadig mange smerter og bevæger sig fortsat langsomt. Denne dag har Todos forældre taget Gatling med på besøg, og der er stor gensynsglæde. Vi beslutter sammen med Todos forældre, at de kan tage ham med hjem på weekend. De skal dog komme til kontrol dagligt her på hospitalet. Todo har det så rart hjemme i rolige omgivelser, at vi vurderer, det er bedst for ham at blive derhjemme. Vi begynder nu at tro på, denne ulykke vil få en positiv afslutning, men det vil tage lang tid.

Ulrik Outrup Bech

Kari-Anne Susanne Rau Bjørnkjær-Nielsen

Todo kommer fortsat på hospitalet igennem de næste 14 dage, og jo mere han kommer til sig selv, jo nemmere er det at se og undersøge hvilke skader, han har pådraget sig. Vi er nu nået til 2. december og der er fortsat smerter fra det venstre forben/ skulder, som han gennem den sidste tid har haltet lidt på. Todo indlægges til bedøvelse og røntgenundersøgelse. Undersøgelsen viser, at der er manglende muskelmasse, og der udtages ledvæske fra skulderleddet. Pga. betændelse i leddet lægges der en blokade for at dæmpe betændelsesreaktionen. Denne behandling er mere ment som en diagnostisk undersøgelse end en egentlig behandling. Da der ikke er bedring efter denne blokade, foretages der nu en kikkert-operation. Her ses det, at en muskel ved skulderen er beskadiget. Vi foretager en skulderledsstabilisering ved operation og forventer, at Todo - efter genoptræning og den rette behandling - bliver helt frisk igen. Todo kommer efterfølgende til genoptræning i vores vandløbebånd. Her er der mulighed for, at hunde, som har været igennem en operation eller andre skader, kan blive trænet skånsomt, og at de på den måde kommer hurtigt og godt gennem et genoptræningsforløb. Todo var i god form, da ulykken skete og det er helt sikkert en af grundene til, han overlever. Vi er her på Østergaards Dyrehospital glade for at kunne følge Todo i livet fremover.

Gitte Stenholt

Peter Weiss

vore dyr | nr. 154

Livet på Dyreinternatet Tekst: Internatbestyrer Anne Trane Foto: DDÅ

Vi får tit det spørgsmål, “hvordan kan I holde ud at have sådan et arbejde med mishandlede og vanrøgtede dyr?”

Kaiser får masser af opmærksomhed fra Sofia (tv) og Stine (th), som begge er frivillige ligesom Kimmi og Jeanette på næste side Såre simpelt - det kan vi, fordi vi netop kommer til at gøre den store forskel for de dyr. Vi kan give dem den kærlige pleje og omsorg, som de har manglet, og det hjælper også de dyr, der er så udsultede og vanrøgtede, at de nærmest er på grænsen til, hvad vi kan redde. Når det lykkes, giver dette arbejde så meget mening og energi til at blive ved! Se bare på Lotte og Lunte’s historie, blot for at nævne eén. Det nyttede at kæmpe, selvom det så meget håbløst ud i starten. Begge hvalpe har fået skønne hjem, og er velfungerende - alt sammen takket være personalets pleje, plejefamiliens utrættelige indsats samt dyrlægens, bandagistens og Rie Ravns behandlinger.

Så god som ny… Endelig blev vores hundeafdeling fin igen! Det har været en omfattende omgang. Som vi har fortalt om tidligere, begyndte væggene at slå revner kort tid efter nyopførelsen af vores hundeafdeling. Efter megen tovtrækkeri, advokater og tabt voldgiftssag, stod vi selv tilbage med “smerten” og desværre også udgiften.

vore dyr | nr. 154

Men udbedres skulle revnerne jo, og det har vi brugt de seneste måneder på, så nu er alle vægge igen pæne, præsentable og rengøringsvenlige.

De hjælpende hænder… Dyreinternatet har mange frivillige og praktikanter som kommer her for at hjælpe vores dyr. De gør rent, lufter hunde, socialiserer dyrene osv…

…og vi kan ikke takke dem nok for deres indsats! Uden dem ville vi ikke kunne gøre så stor en forskel for dyrene. Det giver netop den ekstra tid og omsorg, dyrene har brug for, hvad enten de er vanrøgtede, mishandlede, usocialiserede, angste osv. Det betyder også, at personalet har meget bedre tid til de enkelte dyr. Det at et kærligt og tålmodigt menneske har tid til bare at være sammen med dem, løsner op for mange ting i de ofte traumatiserede dyr. Tid giver heling, og er med til at lære dyret, at mennesker godt kan være gode og omsorgsfulde. Når den tillid er opbygget, er dyrene klar til at få nye hjem.

Så kære praktikanter og frivillige - tusinde tak for jeres store hjælp og indsats!

Hjertesuk igen, igen, igen… Vi har så mange tilfælde af bortløbne hunde, hvor vi ikke kan finde ejeren på trods af, at de er chipmærkede. Folk glemmer igen og igen, at få hunden omregistreret i Dansk Hunderegister, så når vi tror, vi har fundet ud af, hvem ejeren er, og ringer for at fortælle, at hunden er i god behold, og gerne vil hentes hjem, ja så får vi ofte den besked, “at den hund har de solgt for længe siden, og den nye ejer har fået alle papirerne med, og at de i øvrigt ikke har gemt nogle oplysninger på den nye ejer”…ØV altså! For os kan det ende i det rene Sherlock Holmes arbejde, det giver en masse bøvl, og det er synd for hunden, da den nogle gange står her unødigt længe, før vi finder ud af, om den bliver hentet af dens ejer, eller politiet må overdrage hunden til os, så vi kan finde den et nyt hjem. Så husk det nu.. Overtager du en allerede mærket hund, så få den omregistreret med det samme,

Kaninen Stampe på tur med Jeanette så du hurtigt kan kontaktes, hvis uheldet er ude.

Danmark har brug for en kattelov… Alt for mange katte lider i vores land, og hvad enten man bryder sig om katte eller ej, så kan vi ikke være bekendt at vende “det blinde øje til”. Havde vi nu bare haft obligatorisk mærkning, så kunne vi nemt finde frem til ejeren, men det har vi ikke, og udsigterne til at vi får det, ser desværre noget dystre ud. Man har ikke “politisk vilje” til at gøre noget ved det… Havde vi imidlertid haft en mærkningslov, så havde situationen set meget anderledes ud for en herreløs kat, som blev døbt Balder efter Lysets Gud, da han både havde lyst og vilje nok til at ville leve. Gennem lang tid blev han observeret af beboere i Hørning, hvor han hutlede sig igennem et sølle liv. Han ledte efter mad i skraldespande, opsøgte pizzariaer og andre madsteder i håb om at få noget at spise. Han blev tyndere og tyndere, og forsøg på at indfange ham var forgæves. Til sidst lykkedes det dog at få fat i ham, og han blev bragt til vores internat. Staklen var så udsultet, at han blev kørt

Kimmi hygger med katten Oliver direkte til dyrlægen, hvor han var indlagt i nogle dage, og fik væske, da han ikke ville spise. Radmager og forsømt, men med et sødt og kælent væsen. Den nemmeste løsning var at aflive ham, men Dansk Dyreværn Århus er ikke kendt for at vælge de nemme løsninger, så vi blev derfor enige om, at han skulle have en chance. Vi startede med at få taget blodprøver for katteaids, katteleukæmi samt smitsom bughindebetændelse, da det er sygdomme, som er dødelige, og var de blevet påvist, ja så havde vi kun kunnet aflive ham. Heldigvis var han negativ på alle, så derfor er han nu blevet kastreret, øremærket, helbredsundersøgt, orme- og loppebehandlet og i fuld gang med “opfedning”, så han er snart klar til at få et nyt hjem, hvor han kan nyde livet og aldrig mere skal sulte. Desværre er Balder langt fra en enestående historie, og derfor arbejder vi sammen med andre dyreværnsforeninger stadig hårdt for, at vi kan få indført en kattelov i Danmark, hvori obligatorisk mærkning indgår, som et fremtrædende element. Får vi det, kan man fastslå identiteten på en omstrejfende kat, så den kan få hurtig hjælp. Vi ønsker alle to- og firbenede en skøn sommer.

MobilePay Af Lene Andersen

Balder da han ankom

Nu i fin form

Fik du ikke medlemsbladet i marts?

Det er nu muligt at benytte sig af MobilePay hos Dansk Dyreværn Århus, hvad enten du vil betale for nogle varer eller støtte vores arbejde med et bidrag.

Af Lene Andersen

Telefonnummeret er:

så vil vi sørge for, at du får det.

41 91 96 84.

Har du ikke fået Vore Dyr i marts, så kontakt endelig Lene på tlf.: 87 33 44 40 (tast 2) eller mail: lene@ddaa.dk,

vore dyr | nr. 154

Aabrinken Kogræsser- og Naturplejeforening anno 2015 Tekst: Mette Birkegaard Hansen, projektkoordinator Foto: Aabrinken Kogræsser- og Naturplejeforening

Efter den 25. april 2015 kan man tæt på Aarhus midtby mellem Trebroer og Søren Frichsvej langs Brabrandstien, nyde synet af fire flotte Galloway kvæg, der igennem sommeren vil omdanne et krattet engareal til en eng, rig på blomster, svampe, fugle, insekter og mange andre planter og dyr. Dette projekt er iværksat af Danmarks Naturfredningsforening (DN) i et samarbejde mellem Aarhus Kommune og DN´s Aarhusafdeling. Det er det mest bynære kogræsser- og naturplejeprojekt i Danmark, og styregruppen i DN forventer stor opbakning og tilslutning til projektet. Blot ganske få meter fra Aarhus centrum ligger denne lille oase af natur på knap 5,5 ha langs Aarhus Å – perfekt til afgræsning af kvæg. Projektet kombinerer en rigere natur i og omkring engarealet, god dyrevelfærd samt en fantastisk oplevelsesværdi for storbyens borgere. Der vil blive offentlig adgang både til engen med kreaturerne og til brinken ved Aarhus Å, hvor der etableres opholdspladser med bænke, borde og måske også anlægspladser til kajakker og kanoer. Ved at lade kvæg afgræsse disse engarealer, som ofte er næringsfattige, vil tilvæksten være lavere end hos kvæg på kulturenge eller stald. Dyret er derfor ældre ved slagtning end “normalt”, hvilket har

vore dyr | nr. 154

en positiv indvirkning på kødkvaliteten. Kødet er typisk mere mørt og har en kraftigere smag.

Hvad er Aabrinken Kogræsserog Naturplejeforening? Det er en sammenslutning af medlemmer, der interesser sig for dyrevelfærd, natur og miljø. Foreningens medlemmer køber et medlemskab, der er lig med 1/8 kvæg - ca. 20-25 kg. Prisen for dette medlemskab vil være ca. kr. 2.000,- og er inkl. indkøb, transport og slagtning.

Hvem kan være medlem? I princippet kan alle melde sig ind i foreningen - dog kan alle andele være optaget, og man kan derfor komme på en venteliste. Man kan også være medlem uden at få del i kødet, men være en del af fællesskabet på f.eks. arbejdsdage og andre arrangementer.

Hvor finder man disse kogræsser- og naturplejeforeninger/ græsningslaug? Er du interesseret i at finde en lokal kogræsserforening/græsningslaug, kan du evt. kontakte Danmarks Naturfredningsforening eller den lokale landbo forening.

Foreningens medlemmer har ansvaret for opsyn af dyrene på daglig basis i forhold til ernæring og sundhed, og indgår derfor automatisk i en vagtordning ved indmeldelse. Søren Frichsgade! Man har derfor en helt enestående mulighed for at følge dyret fra jord til bord. Foruden en masse lækkert kød giver et medlemskab i en kogræsserog naturplejeforening (eller græsningslaug) mulighed for enestående oplevelser i naturen og et fællesskab med andre naturelskere, der også værdsætter dyrevelfærd højt.

Vestre Ringgade

Området markeret med rød viser det 5,5 ha store engareal, hvor det er planen at rydde krattet og omdanne området til eng.

Sommerens gode råd Hund og kat

Kanin

Vilde dyr

• Efterlad aldrig hunde, katte eller andre dyr i bilen på hede sommerdage, heller ikke selvom vinduet er nedrullet, da de kan få hedeslag og dø.

• Børst din langhårede kanin hver eller hver anden dag året rundt. Børst også dagligt din korthårede kanin i fældningsperioderne. De løse hår kan nemlig give kaninen forstoppelse.

• Når du klipper hæk, så pas på, at du ikke kommer til at ødelægge eventuelle fuglereder eller åbner hækken, så katte og andre rovdyr nemt kan få fat i fugleungerne. Allerbedst er det at vente med at klippe hækken til efter Skt. Hans, når ungerne har forladt reden.

• Hvis du kan se alger i hav- eller søvandet, så lad hverken din hund bade i vandet eller drikke af det. Tag straks til dyrlægen, hvis din hund har symptomer som diarré eller opkastning, efter den har badet i sø- eller havvand. • Undersøg din hunds og kats pels dagligt for eventuelle flåter og fjern dem øjeblikkeligt, gerne med en særlig tægetang. Spørg altid dyrlægen først, før du bruger flåtmidler. • Pas på, at din kat ikke falder ud af åbne vinduer og ned fra altanen. Sæt et finmasket beskyttelsesnet op om altanen og foran vinduer eller sæt vinduerne på klem med en sikkerhedslås.

• Din kanin skal altid have adgang til skygge og kølige områder. På hede dage kan du pakke fryseelementer eller nedfrosne vandflasker ind i et håndklæde og lægge dem ind til kaninerne. • I varme perioder bør du undersøge din kanins bag dagligt. Der må ikke side afføring omkring anus, da det inviterer fluer til at lægge deres æg der, og larverne vil æde sig ind i huden.

• Sæt gerne vand ud hele sommeren til fugle og pindsvin. Lug ikke for meget ud i haven, da pindsvinets føde lever fugtige steder. Strø gerne lidt kattetørfoder ud til pindsvinene i skumringstiden i tørre perioder, hvor det er svært at finde føde. • Vent med at lave bålet til selve sankthansaften eller flyt det på selve dagen, da små dyr som pindsvin, mus, frøer og fugle kan finde på at gemme sig i grenene.

Vores sølvsponsorer: Økogården – tæt ved Aarhus

Æg fra glade høns og andet godt Nordlige Bjergevej 3, 8270 Højbjerg

oekogaarden.dk 2830 2544

Denne plads kan prydes med din virksomheds logo Kontakt os og høre mere om, hvordan din virksomhed bliver sølvsponsor hos Dansk Dyreværn Århus på tlf. 87 33 44 40 – tast 2

vore dyr | nr. 154

Hjælpetjenesten Tekst: Mette Birkegaard Hansen, projektkoordinator Foto: DDÅ

Vores hjælpetjeneste kontaktes af Mariager Fjord kommune, da vi tidligere har hjulpet i en dyreværnssag i området

Brug IKKE bilen som opbevaring til din hund – det kan få fatale konsekvenser!

Denne gang drejer det sig om et dødsbo, hvor der er 3-4 katte, ingen kan komme til. Hjælpetjenesten kører derop og indfanger kattene i fælder, da de er så vilde, at dette er nødvendigt. Mariager Fjord kommune betaler for indsatsen, og kattene var desværre så vilde og misrøgtede, at de måtte aflives.

Det sker – heldigvis ikke ofte – at Hjælpetjenesten får anmeldelser omkring opbevaring af hunde i bilen. Det sker typisk, fordi hunden ikke kan være alene hjemme, og nogle ser sig derfor nødsaget til at have den med i bilen, mens man selv er på visit eller på arbejde. Selv ved lave temperaturer, er der risiko for en overophedet bil - solen skal bare titte frem, så varmer metallet, og hunden har det alt for varmt. Derfor anbefaler Dansk Dyreværn Århus, at man ALDRIG bruger bilen som opbevaringsløsning til vores firbenede venner!

Rottweiler bundet døgnet rundt Det er ikke let at se på billedet, men der står faktisk en hund inde i dette skur – og der har den stået længe! Heldigvis var der en opmærksom forbipasserende, som tog affære og kontaktede Dansk Dyreværn Århus. Vores medarbejder Peter sørgede hurtigt for, at der kom en fornuftig løsning på situationen, således hunden ikke skulle stå bundet i døgnets 24 timer.

vore dyr | nr. 154

Ved blot at kaste et hurtigt blik på nedenstående temperaturtabel, kan du se, hvor hurtigt det kan få fatale konsekvenser for hunden at befinde sig i en bil.

Arkivfoto

Når kroppens naturlige funktioner ikke længere kan bevare kropstemperaturen i et normalt leje, opstår der et hedeslag, og kropsfunktionerne sætter hurtigt ud af drift. Står man med et dyr med hedeslag, bør man omgående få dyret i skygge

og forsøge at sænke temperaturen med kuldslået vand (iskoldt vand er ikke en god ide). Læg kølige, våde klude på hovedet, i lyske og maveregion og søg ØJEBLIKKELIG dyrlæge.

Tid

Udendørstemperatur

Skygge/sol

Temperatur i bil

08.30

14ºC

Skygge

19ºC

09.30

18ºC

Skygge

38ºC

10.30

20ºC

Blandet

47ºC

11.15

20ºC

Sol

58ºC

12.00

23ºC

Sol

62ºC

13.30

22ºC

Sol

85ºC

Kattetjenesten Tekst: Rune Albertsen, dyreværnskonsulent Foto: DDÅ

Det er bestemt ikke lutter lagkage at være kattefanger. For man vænner sig aldrig helt til at sende vildkatte til himmels hos dyrlægen. Og gudskelov for det. Det er trist at se et – med den rette pleje og kost – smukt dyr blive aflivet. Opgaven føles ”lettere og givende”, når katten er underernæret og skadet. Når man så har været ude og indfange et kuld sunde og raske killinger, som kun har det problem, at de aldrig nogensinde er blevet præget på mennesker, ja, så gør det især ondt. Disse katte kan vi umuligt finde nyt hjem til. De kan ikke videreformidles gennem et internat, da de overhovedet ikke kan håndteres af hverken dyrlæge eller det daglige personale. Ophold på begrænset plads vil desuden stresse disse katte helt vildt. Og dette kan påvirke ellers tamme katte, så de bliver mindre håndterbare. Det er derfor, jeg prædiker hver gang, at det er så forbandet vigtigt at sørge for at

neutralisere ens egne katte – og det gælder både hun- og hankatte. Jeg hører desværre af og til, at hvis hankatten får lavet killinger, “så er det jo ikke dem (ejeren), der får balladen”. Men det er altså begge parter, der har et ansvar!!! Og har man en vild tilløber og har brug for gode råd, så ring endelig til os straks. Hellere sende én kat til himmels, inden det bliver til en hel familie! Nogle gange går der en kat i fælden, som falder mellem betegnelsen “vildkat” og herreløs tamkat. Hvis katten ligger på vippen, installerer vi den i en boks og ser, hvordan humør og temperament over en periode arter sig. Nogle viser sig - efter at

være “tøet op” - at være formidlingsegnet, andre en tand for lunefulde. Så har de fået chancen, men er blevet vurderet til, at de ikke vil kunne omplaceres. Vi har gennem tiden videreformidlet katte til f.eks. bondegårde, hvor kattene er gået gennem dyrlægen (sunde og raske - og forholdsvis håndtérbare), men for lunefulde i temperament til at kunne komme ud i et “normalt” hjem. Disse katte er ikke tilpas socialt anlagt og trives bedre med et ”frit” liv som musefanger på en gård. Dog altid med en ejer, der søger for foder og dyrlægebesøg. Disse katte er selvfølgelig neutraliseret som alle andre katte, der bliver formidlet gennem internatet.

vore dyr | nr. 154

Gå med DDÅ – hundemarch 2 Tekst: Rune Albertsen, dyreværnskonsulent Foto: Strikert Photography, Lene Andersen

Atter i år afholdt vi kæmpe fælles-gåtur for en masse skønne hunde og deres respektive ejere. Det er blevet til en rigtig hyggelig tradition, at vi hvert år i april måned afholder dette arrangement. Det lader til at være rigtig populært, og det er vi glade for.

Som de foregående år kostede det kr. 5,00 pr. pote at deltage. Der var to ruter, den lange om en nærliggende sø og den lidt kortere for ældre/kortbenede vapser. Vejret var gråt, men heldigvis holdt skyerne tæt. Det var et fantastisk syn for os, der gik forrest, at se den lange kolonne bag os med hunde og deres medbragte mennesker. Især rundt om søen på den store rute var det dejligt at se alle hundene og menneskene komme frem på stien mellem alle de nyudsprungne buske og træer! Der var 166 betalende hunde med - hertil kom så også dem fra internatet. Dét er altså virkelig mange, og det var et skønt syn at se for alle os ”dyrenørder” herude. Især da de stod hist og pist og alle

vore dyr | nr. 154

vegne på vores gårdsplads, som i dagens anledning selvfølgelig var ryddet for biler. Efter gåturen var der mulighed for forfriskninger og få slukket tørsten. Hele 125 præmier blev der udtrukket! Østergaards Dyrehospital havde doneret firs poser foder, og med posen fulgte der en rabatkupon til brug på deres hospital her i Tranbjerg. TheDogHouse i Viby havde doneret 2 gavekort til deres butik. På dagen solgte de også lækre muleposer, hvor overskuddet går til hhv. os og Nordjysk Dyreredning. Dette fundraisertiltag er vi utroligt glade for, og det kører hele året ud. Så man kan sagtens nå at støtte os den vej. Muleposerne kan købes via TheDogHouse´s hjemmeside og i deres butik på Stenkildevej i Viby.

Og ingen hunde blev snydt - for hver og én fik en sponsorpose med hjem fra Petworld i Viby. Og vi er så heldige, at de allerede har tilkendegivet, at de er med næste år. Mon ikke også mange af dette års deltagere vil med til ”Gå med DDÅ” igen i 2016?

2015 Hermed skal lyde en kæmpe tak til: • Østergårds Dyrehospital, Tranbjerg J • TheDogHouse, Viby J • Petworld, Viby J • Kvickly, Tranbjerg Centret • Rema 1000, Tranbjerg Centret • Kiwi, Kridthøj Torv • Hundetræner Joan Rasmussen, Solbjerg Hundecenter • Hundetræner Mia Gårdmand, Happy-Pets • Strikert Photographie • Char Pei hundegruppen • De mange frivillige hjælpere • Alle deltagerne

Hundetrænerne Joan (th) og Mia (tv)

For uden jer havde det ikke været muligt. Tusind tak!

Dorte deler præmier ud

Flere billeder Du kan se flere billeder fra dagen på vores hjemmeside, www.ddaa.dk og på Facebook

vore dyr | nr. 154

Udlandet: Stop den illegale handel med vilde dyr Tekst: Nanna Tronhjem Foto: Arkiv

I de seneste år er krybskytteri og illegal handel med vilde dyr blevet voldsommere og mere udbredt, og dyr som elefanten, næsehornet og tigeren er faretruende tæt på at blive udryddet. Krybskytteri har sat rystende rekorder i de seneste år pga. en markant stigning i efterspørgslen på truede dyrearter. Specielt elfenben, horn fra næsehorn og dele af tigeren bliver typisk smuglet til illegale markeder i Asien, hvor de bliver solgt for høje beløb.

I 2014 blev der sat en trist rekord, da der her blev dræbt hele 1.215 næsehorn. På otte år er der altså i Sydafrika sket en stigning i antal dræbte næsehorn på over 9.000%.

For at redde de truede dyr inden det er for sent, har WWF Verdensnaturfonden lanceret en global kampagne, som opfordrer regeringer rundt om i verden til at bekæmpe krybskytteri og illegal handel med vilde dyr. WWF har valgt tre ikondyr til kampagnen, der alle er truet af udryddelse: næsehornet, elefanten og tigeren.

Elefantens stødtænder, elfenben, bliver primært anvendt til smykker og dekorationer. I 2011 blev flere elefanter nedlagt af krybskytter end nogensinde før: 23 ton elfenben blev beslaglagt, hvilket svarer til stødtænder fra mere end 2.500 elefanter.

Næsehornet I Asien har man fået en tro på, at næsehornspulver kan kurere kræft. Det har medført, at prisen for et kilo knust horn nu er højere end kiloprisen på guld. I 2007 dræbte krybskytterne 13 næsehorn i Sydafrika. I 2011 steg tallet til hele 448.

Elefanten

Tigeren Stort set alle dele fra tigeren kan sælges. I Asien bliver delene brugt til traditionel medicin, og i nogle asiatiske kulturer bliver tigerdele i stigende grad betragtet som et statussymbol. Der er nu kun omkring 3.200 vilde tigre tilbage i verden, hvilket er 97 % færre end for 100 år siden.

WWF's kamp mod krybskytteri Krybskytteriet og den lukrative handel med vilde dyr er i stigende omfang organiseret af internationale, kriminelle netværk. Bagmændene har ofte været involveret i mord, narkotikahandel og våbenhandel. WWF mener ikke, at mange regeringer tager problemerne tilstrækkeligt seriøst. En del af WWF's kampagne går ud på at forhandle med lokale regeringer om at lave strengere straffe for krybskytteri. En anden del af kampagnen består af at undervise parkvagter i, hvordan de bedst muligt overvåger og beskytter dyrene mod krybskytter. WWF's arbejde er begyndt at bære frugt, og flere lande er begyndt at indse alvoren af, at de truede dyr risikerer at blive udryddet fuldstændig. I Nepal har man bevist, at krybskytteri kan stoppes. Her har man gennem en stor indsats opnået imponerede resultater. Siden 2011 har der ikke været et eneste kendt tilfælde af krybskytteri mod næsehorn. I perioden februar 2013 til februar 2014 var der heller ikke et eneste kendt tilfælde af krybskytteri mod elefanter og tigre.

Hvordan kan du hjælpe? Du kan støtte kampen mod den illegale handel med vilde dyr ved aldrig at købe produkter lavet af truede dyr. Læs mere om, hvordan du kan hjælpe på www.wwf.dk

vore dyr | nr. 154

Forskningsprojekter indenfor kæledyrsområdet Tekst: Mette Birkegaard Hansen, projektkoordinator

Videncenter for Dyrevelfærd (ViD) igangsætter hvert år forskningsprojekter - alle projekter med fokus på dyrevelfærd. Og det lader til, at også kæledyrsområdet er ved at vinde indpas i fokusområderne hos ViD. Dansk Dyreværn Århus er med i ViD’s referencegruppe, og vi har netop været repræsenteret i en 1-dages projektworkshop på Aarhus Universitet. Hvert år indhenter ViD inspiration og idéer til nye projekter, bl.a. fra referencegruppen. Til denne projektworkshop havde vi mulighed for at komme med forslag til eventuelle kommende forskningsemner og give indspark til allerede igangværende undersøgelser. Det var en stor fornøjelse at sidde i tæt samarbejde med ViD-gruppens forskere fra hhv. Aarhus og Københavns Universitet, og DDÅ fik nogle gode snakke med både repræsentanter fra ViD samt andre interesseorganisationer.

Overblik over aktuelle projekter i ViD indenfor kæledyrsområdet: Avl for forbedret velfærd hos racehunde I 2014 blev det første forskningsprojekt indenfor kæledyrsområdet igangsat med titlen “Avl for forbedret velfærd hos racehunde”. Formålet med dette projekt er at muliggøre forebyggelse af avlsbetingede velfærdsproblemer hos racehunde. Dette blandt andet ved at undersøge, hvorvidt man kan etablere et system til registrering af sygdomsforekomsterne hos hunde i Danmark. Derforuden vil projektet undersøge, hvilke holdninger og forventninger hvalpekøbere har, som kan skabe grobund for avl af hunde med ekstreme træk og deraf følgende øget risiko for helbredsproblemer. Projektet er opstartet 1. marts 2014 og forventes afsluttet 1. juni 2015. Projektansvarlig er Peter Sandøe, professor ved Københavns Universitet, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.

Kortlægning af livsvilkår for danske privatejede katte Dette projekt er nystartet og meget spændende for alle, der arbejder med katte i det daglige. Formålet med projektet er at afdække, hvordan danske ejerkatte lever og bliver passet. Katteejere får jo ikke “velfærdskontrol” som køer og grise, så vi ved ikke - med sikkerhed - meget omkring danskernes reelle holdning til privatejede katte. Projektet kommer til at fokusere på følgende områder: • Hvor stor en del af befolkningen holder kat eller har holdt kat tidligere? • Lever kattene inde, eller har de adgang til at komme ud, og hvad er de velfærdsmæssige konsekvenser heraf? • Fordelingen mellem race- og “huskatte”

Baggrunden for dette projekt er hovedsagligt, at kattehold i stigende grad bliver mere populært hos danskerne. På trods af det, ved vi faktisk ikke ret meget om hold af katte i Danmark. Projektet forventes at kunne give en basisviden om ejerkattes livsvilkår, der gør det muligt for myndigheder, dyrlæger og organisationer med interesse for katte at målrette initiativer til fremme af ejerkattes velfærd. Projektleder er Björn Forkman, Institut for Produktionsdyr og Heste, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Vi glæder os til at følge disse og forhåbentlige endnu flere forskningsprojekter i fremtiden. Det er til stor gavn for alle, der både har interesse for og arbejder med kæledyr, at der nu bliver sat fokus på deres trivsel ud fra videnskabelige undersøgelser.

• Hvor meget investerer ejerne i dyrlægeomkostninger og anden pleje af deres katte? • Hvad gør ejere for at aktivere deres katte? • Kattes forventelige levealder og årsager til aflivning • Danskernes holdning til katte - både deres egne, andres og de vilde katte

vore dyr | nr. 154

Katten – helt tæt på! Tekst og foto: Fie Tiedemann, fagveterinærsygeplejerske i klinisk etologi

Hverdagen som katteejer giver ofte anledning til mange spørgsmål, når man undrer sig over, hvorfor katten gør, som den gør. Man kan ikke altid helt forstå kattens til tider spøjse ideer, men meget kan forklares ved at se nærmere på, hvad katten egentlig er for et dyr. En viden, som også hjælper os til at kunne give den en god tilværelse som kæledyr. Viden om et dyrs naturlige adfærd, er desuden nødvendig for at kunne forebygge og afhjælpe adfærdsproblemer. Har katten et liv, hvor dens behov bliver opfyldt, mindskes risikoen for udvikling af adfærdsproblemer, som er frustrerende for ejeren.

Hvor stammer katten fra? Lad os starte med at se lidt nærmere på, hvor vores tamkat (Felis catus) stammer fra. Indtil for ganske nylig, havde man ikke konkrete beviser for teorien om, at tamkatten stammer fra den afrikanske vildkat (Felis silvestris lybica). Et stort forskningsprojekt, hvor man tog DNA prøver fra tusindvis af katte i flere lande i Europa, slog imidlertid fast, at dette er tilfældet. Man mener, at domesticeringen af den afrikanske vildkat begyndte for ca. 4000 år siden i Egypten, sammen med udviklingen af landbruget. Egypternes kornlagre tiltrak mus og rotter, og det var sandsynligvis de mest modige og mindst sky katte, som benyttede sig af overfloden af byttedyr. Egypterne så naturligvis fordelen i dette. Grundstenene til kattens liv som selvstændigt kæledyr

med jagtinstinktet i behold var blevet lagt. For ca. 2000 år siden, blev den afrikanske vildkat introduceret i Europa, formentlig af romerne. Den selektive avl, hvor man vælger at fremelske bestemte træk, især i udseende, men også adfærd, tog fart i 1800. Det er således relativt sent i kattens historie, at man på denne måde begyndte at fremavle de forskellige katteracer, vi kender i dag.

Hvad kan vi så bruge denne viden til? Domesticering sidestilles ofte med tæmning, men definitionen er mere kompleks: når en dyreart domesticeres, tilvænnes den ofte via avl gennem flere generationer livet med mennesker og mister efterhånden helt eller delvist sin evne til at leve vildt. Vores tamkat er unik ved at være domesticeret, men samtidig utrolig tæt på sit ophav. Der er sket små ændringer i både adfærd og udseende, men slet ikke i samme grad som ved hunden, hvor ændringerne er meget markante. Den afrikanske vildkat er med sin slanke kropsform, korte pels og store ører tilpasset livet i et meget varmt klima. Dens krop er i

Vi ser tydeligt vores tamkats fortid som ørkendyr, når den får sand mellem poterne

vore dyr | nr. 154

stand til at udnytte væsken i byttedyrene maksimalt, da det varme klima sjældent byder på adgang til frisk vand. Dog tærer dette også på cellerne i nyrerne, og kattes nyrer er sårbare. Det er også i kattens ophav, vi finder årsagen til kattens begejstring for sand. Enhver, der har set sin kats begejstring over at få poterne i sand, har undret sig over denne reaktion. Som ørkendyr har katten bevaret en instinktiv fornemmelse for, at sand er det helt rigtige underlag at gå på toilettet i! Derudover har de også bevaret deres glæde for varme: Katte kan slænge sig lige foran brændeovnen og nyde den varme, vi mennesker synes er lige i overkanten. De kan finde husets eneste solstråle og rykke med den, når den flytter sig. Et scenarie, jeg tror, de fleste katteejere kan nikke genkendende til, og som ikke bare er sød og sjov, men også fortæller os noget andet. Varmen er ikke bare hygge, men nødvendig for katten. Tamkatten trives ikke i frost og kulde, og det er barsk at være en kat uden et hjem om vinteren. Det kræver meget energi og dermed føde at holde varmen. Og føde er der ikke meget af om vinteren.

Kattens syn er et vigtigt redskab, når den går på jagt. En stærk pupilrefleks beskytter øjet mod kraftigt lys

Katte nyder varme og skal nok finde husets eneste solstråle

Den fødte jæger Kattens oprindelige kost bestod af mus og andre små dyr. Katte er rovdyr og rene kødædere. Hunde er i stand til at optage kulhydrater, men katte er ikke specielt gode til dette. De har et større behov for protein end hunden og derfor et anderledes stofskifte. Fra naturens side er kattens kost altså meget specifik, og det forklarer også, hvorfor vores katte kan være udpræget kræsne. Det er naturligt for katte at spise mange gange i løbet af en dag. Hvis katten udelukkende levede af mus, skulle den spise ca. 15-20 gange i døgnet, men eftersom hver jagt ikke er succesfuld, skulle katten ca. gennemføre 100 jagte i løbet af et døgn. Netop derfor er katten en vel-designet jæger med et top-tunet jagtinstinkt! Lige meget, hvor meget man fodrer sin kat, vil den gå på jagt. Et træk, nogle mennesker finder usympatisk, men det er simpelthen sådan, katten er indrettet. Hvis ikke katten har mulighed for at udføre jagtadfærd, vil den blive frustreret. Det er også årsagen til, at det kan være svært at holde katten udelukkende som indekat.

Super syn i tusmørke Synet spiller også en stor rolle i jagten og kattes syn er bedre end hundens. Kattens øjne er store i forhold til kraniet og deres fremadrettede placering betyder, at syns-

feltet overlapper. Dette betyder, at katten er god til at bedømme afstande. Katten er også i stand til at stille skarpt på en genstand, en evne, man ellers kun ser ved mennesker og andre højtudviklede primater. Da katte bruger synet meget på jagt, holder de meget af udkigsposter, hvilket man også mærker i hjemmet, når ens kat f.eks. er fast besluttet på, at intet mindre end den højeste plads på reolen er god nok! Da kattes øjne er så gode til at opfange lys, kræver det også, at øjet kan beskytte sig mod kraftigt sollys. Derfor kan øjets pupil indsnævres kraftigt. Samtidig kan pupillens størrelse, sammenholdt med resten af katten kropssprog, fortælle os meget om kattens sindsstemning! Katte kan ikke se i total mørke, men kan udnytte lyset ekstra godt pga. lysreflekterende celler bagerst i øjet. Det giver katten et godt syn i tusmørket. Timerne omkring solopgang og solnedgang er foretrukne jagttidspunkter, hvilket hænger sammen med byttedyrenes aktivitet på dette tidspunkt. De fleste katteejere har bemærket kattens øgede aktivitet i disse timer, i hvert fald, hvis katten ikke selv kan komme udenfor! Katte, som kun lever inden døre, vil gå på jagt efter legetøj, og aktiviteten kan være til stor irritation for en sovende ejer, men er altså helt naturlig. Katte er dog fleksible jægere, som bestemt ikke bare lader sig begrænse til skum-

ringstimer, og jo mere bytte, der er at fange, jo mere går de på jagt. Det afspejles tydeligt om sommeren, hvor man ser mindre til sin kat, der bruger ekstra tid på at jage årstidens mange små dyr.

En hørelse udover det sædvanlige Kattens hørelse er bedre end andre pattedyrs, også hundens, og kan opfange lyden fra mus under jorden. Det ydre øre, øreflappen, forstærker lyden og kan drejes hele 180 grader, uafhængigt at hinanden. Katten kan således registrere lyde omkring sig i to retninger, uden at dreje hovedet og uden at fjerne blikket fra f.eks. et musehul.

Et godt sovehjerte Kattens stofskifte betyder, at den har et stort behov for søvn og hvile. Hele 12-16 timer i døgnet kan det blive til sammenlagt. Da denne restitution er en stor og vigtig del af kattens tilværelse, er sove- og hvilepladser det også. Disse udvælges nøje af katten, som gerne søger i højden. Det er vigtigt for ens kat trivsel, at den har adgang til sove- og hvilepladser, hvor den kan være i fred for andre katte, børn, hunde m.fl.

Territorie Katte er meget tæt knyttet til deres territorie, en naturlig konsekvens af, at de styrker deres overlevelseschancer ved at holde

vore dyr | nr. 154

sig tæt på deres jagtmarker. Katte bruger meget af deres vågne tid på at patruljere, forsvare og markere deres territorie. De kan markere via afsætning af urin (også kendt som strinten), eller via duftkirtler, som de har flere steder på kroppen og især i ansigtet. De har også duftkirtler mellem tæerne og de afsætter deres duft, sammen med et meget visuelt signal, når de hvæsser deres kløer, langs steder på deres normale rute. Bløde træer er kattens foretrukne hvæsse-kløer-mål. Markering er således også en helt naturlig og normal katteadfærd, som også kan fortælle os noget om kattens sindsstemning. En kat, som f.eks. er stresset over fremmede kattes tilstedeværelse i nærheden af hjemmet, vil urinmarkere inden for - til stor frustration for ejeren.

Kattens territorier inddeles i tre: • Kerneterritoriet Typisk boligen, hvor katten spiser, drikker, hviler sig. Fremmede katte accepteres ikke her

Blødt træ er det foretrukne at sætte kløerne i, men sofaen kan også bruges!

for at kunne være alene. Der er selvfølgelig forskel på, hvor socialt anlagt katte er, noget der afhænger af både race, gener og socialisering. Selv katte, som lever sammen i grupper, deler og forsvarer deres territorie sammen, vil altid selv være ansvarlige for deres egen overlevelse, og dermed selv gå på jagt.

Den fantastiske tamkat Kattes væsen bliver kun endnu mere fascinerende, når man kender til deres spændende ophav og ser, hvordan denne præger deres adfærd. Jeg håber, at du føler dig lidt klogere på din sand- og varmeelskende lille jæger!

• Perifere territorie Grænser op til kernen, moderat accept af andre katte

• ”Home range” Også kaldet jagtterritorie, deles med andre katte. Kan grænse op til det perifere territorie, men kan også være længere væk

Social adfærd og kommunikation, meget kort fortalt Katte betegnes som solitære, da de ikke lever i flok, som de socialt anlagte hunde gør. Katten er dog ikke asocial og kan leve sammen med andre katte i grupper – et stort og spændende emne, som får sin helt egen artikel! Hvor hunde i høj grad bruger kropssprog til at kommunikere med andre individer, bruger katte primært duftsignaler og med det formål at holde andre katte på afstand. Dette er væsentligt for os at vide, fordi vi bør tage hensyn til kattens behov

vore dyr | nr. 154

Selvom de er gode venner, betyder det ikke, at kattene ønsker at dele bytte

Sommerferie

Årets bedste tid er ferietid - men ikke for alle Mange katte lever “det fede liv” om sommeren, men dør af sult om vinteren Kommer der en herreløs kat til det sommerhus du bor i, bør du undersøge følgende:

1: Er katten tam? Hvis ja, skal det tjekkes om den er øretatoveret eller chipmærket. Hvis ikke den er mærket, kan den indleveres på nærmeste internat efter forudgående henvendelse. Du kan finde det nærmeste internat på vores hjemmeside www.ddaa.dk under fanen “Dyreinternat”. 2: Er katten vild? Hvis ja, skal du kontakte Borgerservice og anmode om en vildkatteindfangning.

Såfremt kommunen ikke har en vildkattepolitik kan du kontakte Dansk Dyreværn Århus for yderligere rådgivning på 87 33 44 40 lokal nr. 4 (man.-tirs.-tors.-fredag 10.00-15.00)

3: Er katten syg eller tilskadekommen skal du kontakte Dyrenes Vagtcentral (døgnåben) på nummeret 1812.

Begynder du at fodre på katte ved sommerhuset/kolonihaven skal du huske, at ansvaret for dyrets videre skæbne er DIT. En kat, der er vant til at blive fodret og har haft menneskelig kontakt, kan ikke klare sig selv, og vil lide en langsom og pinefuld død af sult og kulde, når du er rejst hjem. Hvis du har taget en kat til dig i løbet af sommeren, skal du enten tage den med hjem, hvis det er muligt, og give den et varigt hjem, eller du bør sørge for, den får et godt hjem. Alternativt kan du lade katten indfange og aflive ved dyrlægen. HUSK også, hvis du tager katten med hjem, at lade den øremærke igennem Det Danske Katteregister. Så er der større chance for, at din kat kan hjælpes tilbage til dig, hvis den skulle blive borte. Din dyrlæge kan hjælpe dig med dette, når du alligevel skal have katten sundhedsefterset.

Dansk Dyreværn Århus, Tingskoven 5, 8310 Tranbjerg J. www.ddaa.dk. Tlf. nr. 87 33 44 40. Email ddaa@ddaa.dk

vore dyr | nr. 154

Lotte og Luntes videre rejse Tekst: Nanna Tronhjem Foto: DDÅ

Her kan du læse, hvordan det er gået med de to Grand Danois hvalpe, Lotte og Lunte, der blev dumpet i en papkasse 2. juledag sidste år. Da vi fik hvalpene ind, var de stærkt under- og fejlernærede, og Luntes knogler i benene havde udviklet sig skævt. Med masser af kærlig pleje fra deres plejefamilie, fik hvalpene lige så stille mere sul på kroppen og liv i øjnene. Lotte var den af hvalpene, der blev først klar til at komme videre i livet. Og efter mange overvejelser valgte vi, at Lotte og Lunte ikke skulle have nyt hjem sammen. I starten havde de rigtig meget glæde og tryghed ved hinanden, men vi måtte nu konstatere, at Lotte var længere i sin udvikling end Lunte. Hun havde ikke de samme gener med benene, og hun havde brug for at komme ud i et nyt hjem, hvor man ville fortsætte arbejdet med at socialisere og miljøtræne hende i et fornuftigt tempo. Desuden var Lotte begyndt at blive lidt hård ved Lunte. I slutningen af januar satte vi Lotte til adoption, og den 1. februar drog hun ud til sin nye familie, der var super glade for at kunne få hende med hjem. Hun bor nu sammen med en sød labrador, Dina, som bød Lotte velkommen med det samme ved at finde alle sine kødben og bolde til hende. Og ikke længe efter, lå de to og puttede sammen i kurven.

behandlinger hos Rie ved Kolding Hundeadfærdscenter, og der fulgte et “klippekort” med til behandlingerne. Den 22. marts var den lykkelige dag, hvor Lunte blev hentet af sin nye familie. Han bor nu på en gård med dejlige naturomgivelser. Her hjælper han med at passe gårdens 20 lamaer, som bl.a. fungerer til terapeutiske formål i forhold til mennesker. Lunte hygger sig også med sin nye "storebror", Harry, en godmodig Berner Sennen-blanding, som har været vant til at bo sammen med en Grand Danois. Ord kan slet ikke beskrive, hvor glade vi er over, at Lotte og Lunte nu er kommet sikkert videre i livet. Det var et meget sølle syn, der mødte personalet 2. juledag sidste år, da de to små forkomne hvalpe ankom til vores internat. Det har været en lang proces, i bogstaveligste forstand, at få Lunte på benene. Og nu er han blevet lige så stor og fin som sin søster med flotte, lige ben. Vi ønsker alt det bedste for Lotte og Lunte og deres familier fremover. Vi vil gerne rette en stor tak til hvalpenes søde plejefamilier samt bandagist Poul Andreasen og hundeosteopat Rie Ravn.

Lunte fortsatte med at bo hos sin plejefamilie og komme med på "arbejde" i hverdagene. I midten af februar fik han besøg af hundeosteopat Rie Ravn, der til vores store glæde stillede sin ekspertise til rådighed uden beregning. Rie gav Lunte det helt store tjek fra top til tå. Han blev rettet til flere steder, da han havde en del skævheder i kroppen. Han havde tydeligvis ikke noget imod at blive pillet ved. 14 dage senere fik Lunte atter massage af Rie. Hun kunne nu mærke, at det gik meget bedre med hans ben og godkendte, at vi kunne sætte ham til adoption. I starten af marts var det endelig blevet tid til at finde et godt hjem til dejlige Lunte. Et krav til Luntes nye familie var, at de var villige til at køre ham til lidt flere

vore dyr | nr. 154

Lunte nyder Ries behandling

Lotte i sin egen stol (privatfoto) Og igen tusind tak til alle jer fantastiske dyrevenner, som med jeres flotte bidrag gjorde det muligt for os at hjælpe de små misrøgtede hvalpe til et bedre liv.

Støt kampen for bedre grisevelfærd – og vær med til at sætte en stopper for MRSA Tekst: Nanna Tronhjem Foto: Danmarks Naturfredningsforening Dansk Dyreværn Århus støtter op om Danmarks Naturfredningsforenings underskriftindsamling, hvor du kan skrive under på, at griseunger skal have lov til at blive 7 uger hos deres mor. I den konventionelle svineproduktion bliver de små grise taget fra deres mor, når de er kun 4 uger gamle, hvilket medfører, at de lider af slem diarré. For at forebygge at griseungerne dør af diarré, behandler

landmændene dem med store mængder af antibiotika, som medfører udbredelsen af bakterien MRSA. Det er altså ikke grisen, men produktionen der er syg. Hvis griseungerne får lov til at blive hos deres mor noget længere, vil de få det bedre, og landmændene vil ikke behøve at give dem de store mængder antibiotika. Skriv under på www.sygesvin.dk. Her kan du også se en fin lille tegnefilm. Abribus_DN.indd

11/03/15 10.47

Arv, gaver & sponsorer Foreningen har med taknemmelighed modtaget: Fonde & legater:

Kr.

Ella Koch Legat ........................................................ 50.000,00 Købmand Niels Mortensen og Hustrus Legat...... 10.000,00

Bidragsydere:

Kr.

Anna Grethe Jørgensen.............................................. 2.050,00 Anna Menke..................................................................1.100,00 Annalise Hansen............................................................ 500,00 Anni Franck Jakobsen................................................. 1.300,00 Annie Wetter................................................................ 1.300,00 Birthe Møller Jeppesen............................................... 5.000,00 Else Rasmussen............................................................... 800,00 Gerd Hannestad.............................................................. 500,00 Inge Hilde Frederiksen.................................................. 825,00 Ingrid Jensen................................................................... 500,00 Jonna Knudsen............................................................. 1.000,00 Jørgen & Ilse Petersen.................................................... 750,00 Poul Erik Madsen........................................................ 1.000,00 Preben Sørensen.......................................................... 1.500,00 Sonja Glintborg............................................................... 500,00 Susanne Kjær................................................................... 500,00 Teresa Tokarska-Renkawek........................................... 500,00 Tina & Allan Jensen....................................................... 500,00 Tove K. Frier.................................................................. 2.500,00 Ulla Bjerre..................................................................... 6.000,00 Ulla Bolton.................................................................. 10.000,00

Nye livsvarige medlemmer Conny Haaning Thomsen Eva Vinding Kirsten Sloth Pedersen Sonja Lundum Villy Ejvind Pedersen

Boksreklame: Annalise Hansen Atelier Nygaard Birthe Ørum Sørensen Bjørn Høgh Center for Holistisk Behandling Gallohuset Holmsted Varme Teknik Hundens Tarv John Westberg Kattesitteren Kenneth Gaardmand Avnsted Kirsten Larsen Lene & Jesper Schulz Lene Brolund-Jensen Steffen Andersen Susanne Puk Lorenzen Trine Holst Thomsen Ulla Wigander Johnsen

Webbannere: Dyrekassen Danmark Grafisk Forum A/S Royal Canin Østergaards Dyrehospital

Skilt på pylon: Care Repair A/S Hørning Maskinfabrik A/S

Selvfølgelig også en stor og hjertelig tak til alle jer, der støtter os, hvad enten det er med faste bidrag via BetalingsService, SMS, MobilePay eller på anden måde.

vore dyr | nr. 154

Boghylden Tekst og foto: Danielle Mariane Malfet

omkring hendes sommerhus, som er hendes faste tilknytningssted til stedet. Karen Højgaards store kærlighed for hverdagens fauna er gribende og beundringsværdig, og især hendes velgennemførte illustrationer er med til at vise hendes sans for detaljer og dyrenes karakteristiske udtryk. Ingen kan tegne som Karen Højgaard. Flot bog.

Rewilding Flint, Miff, Trunte og alle de andre Chimpanserne i Zoo Tegnet og fortalt af Karen Højgaard Forlaget: Siesta Pris: Kr. 199,www.siesta-forlaget.dk

En sommers erindringsglimt Tegnet og fortalt :Karen Højgaard Forlaget: Siesta Pris: Kr. 169,www.siesta-forlaget.dk Den 92-årige forfatter og tegner Karen Højgaard har udgivet to fantastiske bøger. Den ene (Chimpanserne i Zoo) handler om chimpanserne, som Karen Højgaard i en årrække har fulgt, og bogen er fyldt med fantastiske tegninger af chimpanserne. Den anden (En sommers erindringsglimt) er titlen på Karen Højgaards seneste bog, der går i dybden med det store dyreliv på hendes smukke og idylliske hjemegn ved Limfjorden. Her både tegner og fortæller hun livligt om dyrenes liv og færden rundt i området

vore dyr | nr. 154

Forfatterne: Jens-Christian Svenning, Camilla Fløjgaard, Rasmus Ejrnæs & Pil B.M. Pedersen Forlaget: Natur og Museum Pris: Kr. 60,www.naturhistoriskmuseum.dk Selvom det er første gang, jeg hører ordet Rewilding, synes jeg, at definitionen på dansk lyder spændende. Rewilding betyder ”genforvildning”, som vil sige, at man forsøger at finde naturens oprindelse. Rewilding har fokus på at genetablere naturens egne vilde processer, så man får en anderledes naturforståelse. Naturen kan selv. Vi mennesker flytter til byerne, således bliver der oaser i vores natur, hvor rewilding kan ske. Hæftet er meget saglig og fortæller om de dyr, som vejer over 10 kg, og som kan indgå i rewilding processen og hvorfor. Man mener, at de store dyr har en stor fortjeneste i at opretholde økosystemet i vores natur. Desværre er mange store dyr uddøde i naturen, så dem udsætter man igen, minus ulven, som er kommet her til landet af sig selv. Bæveren, kronhjort, europæisk bison mm. er ved at finde deres plads i den vilde natur. Et super, men ikke så let forståeligt hæfte, med mange videnskabelig termer, men de kan slås op. Har du interesse i at følge med i naturens udvikling, så er hæftet absolut meget oplysende.

Mad vs Fødevarer Forfatter: Lone Vitus Forlaget: Det Flydende Forlag Pris: Kr. 159 www.detflydendeforlag.dk Det ligger i den menneskelige natur, at vi er afhængige på mange måder: Afhængige af vand, luft og mad som næring; afhængige af læ til varme og beskyttelse; afhængige af hinanden til familieliv og venskab. Vi er også åndeligt afhængige: Når udfordringer opstår, må vi hver især have et sted at vende os efter vejledning og støtte. Det skal siges, at vi her på kloden har mange udfordringer, som vi selv har skabt, og det skal der gøres noget ved. Derfor er bogen Mad vs Fødevarer meget velkommen til debat. Bogen fortæller om den stigende ”forurening”, vi påfører vores fødevarer, ved tilførelse af hormoner, antibiotika, dårlig føde hos bl.a. grise, køer, høns mm., også kaldet industridyr, over dårlig/hurtig mælkeproduktion, til vores dyrkning af hvede, græs, kaffe, kakao m.m. med kemikalier. Biernes udslettelse i landbruget udgør endnu en stor fare for vores fauna, der kan skabe sygdomme, som kan tilføres mennesket og give medicinalindustrien store indtjeninger. Hvis denne bog ikke står på Fødevareministerens reol godt slidt, så er der noget galt. For der er ikke blot en sandhedsværdi i denne bog, der er flere, og bogen vil absolut være god i undervisning, således at børn lærer at tage hensyn til naturen og dens behov i fremtiden. Økologisk og konventionel landbrug er der også plads til i bogen, og man læser om forskellen før/i dag. Vores fremtid skal forandres, hvis vi mennesker ikke skal forsætte med at forurene, som vi gør i dag. Bogen ”Mad vs Fødevarer” har den største sandhedsværdi i nyere tid, den er seriøs og gennemtænkt, let læselig med kilde angivelse af landmanden Lone Vitus. Her til sidst, vil jeg citere Lone: ”Al magt til maden”, skrev hun med blyant på side 2 i bogen. Pas på, du ikke får kvalme, som jeg gjorde, da jeg læste bogen, det er stærke sager. Absolut værd at læse og anbefales til alle, der vil redde deres daglige måltid. God sommer.

Årets Økopris 2015 Tekst: Mette Hansen, projektkoordinator Foto: Stine Christiansen, Skovdal.dk

For anden gang uddeler Økologisk Landsforening “Årets Økopris” til mennesker, der arbejder hårdt og passioneret på at udbrede økologi i de danske køkkener. Overrækkelsen af Årets Økopris 2015 skete i år på messen Copenhagen Food Fair og gik til Københavns overborgmester Frank Jensen.

Årets Økopris 2015 gik til Københavns overborgmester Frank Jensen. Overrækkelsen skete på Copenhagen Food Fair og uddeles af Økologisk Landsforening. Prisen symboliserer fremme af økologiske måltider i landets storkøkkener, og her er København førende, med 80 procent økologiske måltider i det offentlige. Det svarer til cirka 48.000 måltider. Københavns Kommunes målsætning er at nå 90 procent økologisk fødevareindkøb - hvilket er langt over den nationale målsætning på 60 procent i 2020. Frank Jensen takkede de 1.750 medarbejdere i Københavns Kommunes institutioner, der er med til at sikre de økologiske indkøb i praksis. Frank Jensen udtaler, at målet er nået uden at påvirke budgettet, da alle køkkener også har arbejdet benhårdt på at minimere madspild, skrue ned for kødet, skrue

op for sæsonens grøntsager og i højere grad lave mad fra bunden. En inspiration til landets kommuner om, at det også økonomisk kan lade sig gøre at lave økologisk mad med gode råvarer! Fødevareminister Dan Jørgensen uddelte ved samme lejlighed 32 økologiske spisemærker i guld, sølv og bronze. Det betyder, at vi i Danmark nu har over 1000 økologiske spisemærker fordelt på børnehaver, plejehjem, caféer og kantiner. Det økologiske spisemærke viser, hvor stor en del af de indkøbte føde- og drikkevarer på spisestedet, der er økologiske.

Guld

Sølv

Ved at fremme økologien er man med til at: • Sikre rent og giftfrit grundvand • Give økologiske køer, grise og høns god plads og adgang til udearealer • Sikre sund fødeindtag fri for sprøjtegifte og unødige tilsætningsstoffer

Bronze

vore dyr | nr. 154

Læsernes spalter Redigeret af Lene Andersen

Sejs, den 22. februar 2015 Hejsa, Vi hentede Charlie den 18/08-2014 ude hos jer. Han er en fantastisk hund, som vi elsker meget højt. Vi ville bare skrive en kort mail og håbe han kom ind i menuen: Jeg fik nyt hjem. Det ville vores to piger syntes var sjovt. Charlie har et helt perfekt liv, og vi er sikre på, han nyder hver dag fuldt ud. Da vi købte ham, gik Anne Grethe

Den 11. marts 2015 Kære allesammen! Vi siger, tusind tusind tak for, at I har passet så godt på Mojo og givet ham kærlighed, som Mojo gerne deler ud af herhjemme - til vores store glæde og hjertebanken. Vi elsker ham simpelthen, og allerede efter 12 dage er han faldet godt til. Billederne skulle gerne give tale for sig selv. Mojo var inde i 7 dage, og så ville han ud på terrassen, måske fordi jeg bruger vores terrasse meget, som er nede ved jorden og ud til dejlige grønne plæner. Jeg valgte at hjælpe Mojo med at markere hans indflytning overfor de mange katte (heldigvis ikke herreløse), som også bor i boligområdet. Mojo's kattebakke, som han havde tisset i,

Den 10. marts 2015 Hej allesammen. Nu har jeg været hos min nye familie i snart to måneder, så jeg synes lige, at jeg ville sende en hilsen. Jeg er rigtig glad for min

Den 15. april 2015 Kære alle Hip Hip Hurra, i dag er det Fines fødselsdag - 15 år og hun styrer stadig matriklen, 2 hunde og 1 menneske, med fast, men kærlig pote. Jeg hentede Fine hos jer sommeren år 2000 som lille kil-

vore dyr | nr. 154

arbejdsløs, men har siden fået et job. Der har hun sikret, at han må være med hver dag, så han er stort set aldrig alene hjemme, men kan dog sagtens være det. I starten tyggede han lidt på nogle dørkarme, men det er han holdt helt op med. Han er nærmest fast inventar i bilen og som I kan se, egen lædersofa :-) Mange hilsner fra Sejs.

blev strøet ud i bedet langs terrassen, og det havde stor succes. Ikke en eneste kat har passeret linjen, udover Mojo, og det har også været en hjælp til, at Mojo fra start kunne lugte, hvor han selv bor. Mojo har derudover fået to liggepladser på terrassen, som bruges alt efter vejret skygge/sol. Liggepladserne er med hynder og tæpper, som Mojo har ligget på indenfor i de første 7 dage, så det lugter dejligt af ham selv. Mojo holder sig tæt ved terrassen, hvis han da overhovedet gider at forlade den, og kommer hjem, når vi kalder ham ved navn. Mojo er en dygtig og smuk kat, synes vi - vi er stolte af ham, når han spankulerer med halen oprejst og solen slikker på hans smukke røde og hvide pels. Der er endnu ikke kommet mus med

hjem, Mojo elsker sit Royal Canin tørfoder, og de 60 gram pr. døgn bliver nu doseret over 3-4 portioner, da han elsker at småguffe flere gange om dagen.

mor og far. De går lange ture med mig flere gange om dagen, og jeg har allerede erobret hele området.

under min juniordyne. Min storesøster kommer også forbi tit, og så leger vi med alle mine legesager, indtil jeg får brug for en lille lur, og så er jeg klar igen.

Jeg har fået en lille veninde, der hedder Luna, som jeg kan besøge i hendes have, når jeg vil, og min mor har lavet en legeaftale med en anden jack russell terrier, så ham glæder jeg mig til at lege med. Jeg føler mig rigtig godt hjemme, og det bedste, jeg ved, er at ligge på fars ben eller

ling - og hun har fulgt mig trofast siden - nu på 3. adresse, og nyder også sommerferier på Samsø. Dagen skal fejres med hygge med familien - og måske en lille portion tun. Mange hilsner fra Bente, Fine og hundene Frede & Falcon.

Vi ønsker jer en god dag og tak for alt. Mange hilsner fra Mojo's nye familie Nanna, Jesper, Jesper og Anja.

Jeg regner med, at mor og far tager mig med ud til jer og siger hej snart. Jeg elsker mit nye hjem, og som I kan se på billedet, så kan jeg slet ikke lade være med at smile☺ Bjæf fra Ramses

Læs & leg Af Rune Albertsen, dyreværnskonsulent

Her kommer 4. og sidste del af historien om Gregers ved, de skal til dyreinternatet. Tonny er en sej gnaver, der er vant til at spille musisk roulette, så han tør godt hoppe ind, trods den store kats tiltagende mundvand. Lige idet de hopper ind, hører de Finn få sin sædvanlige jumboburger med ekstra ost inde på grillen.

Tonny Tog-rotte fortæller, at han har hørt om en mus, der måske er Helmuth, ude ved kolonihaverne ved skinnerne. Da dette er et farligt kvarter pga. mange vildkatte, hopper Tonny af sammen med dem. Han kender nemlig den tophemmelige underjordiske gang, som er lavet af mosegrisen Mogens. Sikkert fremme for enden af gangen ligger Mogens´ Superdupermarked, der er verdenskendt for alle deres økologiske specialiteter. Faktisk var dette superdupermarked det første i Nordeuropa med muserulletrapper! De henvender sig i kundeservice, hvor Mogens´ kone, Kraftige Vita sidder. Da Tonny spørger, om hun tilfældigvis kender Helmuth fra det lille dyreinternat på landet, kalder hun ham til deres store overraskelse over Højtalerne; ”Helmuth fra osteafdelingen bedes komme til kundeservice. Det var Helmuth fra osteafdelingen… ”. Inden Helmuth dukker op, fortæller kraftige Vita, at Helmuth efter kort tids ansættelse faktisk allerede er blevet kåret som månedens medarbejder. Da Helmuth dukker op blandt kunderne iført Superdupermarkedets karakteristiske bolsjestribede uniform, har Gregers allerede fået musetårer og musejulelys i øjnene. Han hopper op og ned af begejstring, lige i favnen på Helmuth, der giver ham et langt museknus. Helmuth fortæller hurtigt historien om,

hvordan han endte i kolonihaven, og at han faktisk havde håbet at ende ved musemusikhuset inde i Århus. Han er nemlig - ligesom sin moster, Gregers´ mor Henrietta meget musikalsk. Hans store drøm er at gå Andrew Lloyd Webber i bedene og lave et modstykke til hans CATS der – som, logik for perlemus, skal hedde MOUSE. Med i Musemusicalen vil han gerne have stjerner som Stig Rotten med, Mussi & Leo samt selvfølgelig Rotto Brandenburg - kendt for sjæleren ”To mus på et bord”. Men branchen er kun for hårde musenegle - ikke for en lille ung mus fra landet. Helmuth var flov over sine mislykkede eventyr og turde ikke tage hjem - og slet ikke, da han fandt afskedsbrevet til familien i sin lomme. Dét, de skulle have fundet den dag, han forsvandt. Han havde prøvet at give dem brevet via Brevduen Bente. Men over dyreinternatet var hun blevet nægtet landingstilladelse pga. fare for fugleinfluenzaen… Så Helmuth blev rigtig glad for at høre, hvor meget de alle savnede ham hjemme i den hemmelige hule på dyreinternatet. Hjemveen er stor, så inden længe sidder både Helmuth og Gregers sammen med Ronnie og Tonny i Oddergrisen mod Tranbjerg. Med sig har de en stor madpakke, som Kraftige Vita har pakket. Den indeholder en masse lækre madder med muskat-nøddepålæg. De står af toget i Tranbjerg og begiver sig i samlet flok mod Østergaards Dyreklinik, som jo er dyreinternatet faste dyrlæge. Dér vil de prøve at score sig et lift. På vej derover spotter de Finns bil med bagsmækken åben. Derinde ser de en masse katte i transportkasser fra dyreinternatet. En stor hankat slikker sig om munden og siger, de bare kan hoppe ind, for han

Næste dags morgen kan personalet ikke forstå, hvorfor kattene i foderladen ser SÅ katteklatøjede ud. De kan jo ikke vide, at der var holdy fest til den lyse morgen. Museenden på Gregers eventyr blev, at han fik Helmuth med hjem samt to nye gode venner… Føljetonen er skrevet af Isa, Tina & Rune.

Opgave Skriv svaret på spørgsmåler ind i kassen, så vil bogstaverne i de farvede felter danne et ord. 1. Hvem hopper højest? Loppe, regnorm eller dovendyr? 2. Hvem er blødest? Kamel, pindsvin eller krabbe? 3. Hvem er mindst? Kat, spurv eller egern? 4. Hvem er hurtigst? Stankelben, høne eller zebra? 5. Hvem er højest? Anakonda, gris eller rådyr?

1 2 3 4 5

1. Hvem hopper højest? Loppe, regnorm eller dovendyr?! 2. Hvem er blødest? Kamel, pindsvin, krabbe?! 3. Hvem er mindst? Kat, spurv eller egern?! 4. Hvem er hurtigst? Stankelben, høne eller zebra?! 5. Hvem er højest? Anakonda, gris eller rådyr?! vore dyr nr. 154 29 ! Løsningen er: okser

Til alt held kender Ronnie Rotte, Tonni Tog-rotte, som er en gnaver-garvet steward ved DSB. De aftaler at mødes på perron 4 under Metroekspress-standeren. De hopper på toget og finder et rottehul mellem noget bagage, og inden længe bumler de af sted - ud af sporene, på sporet af Helmuth.

Vel fremme med museskindet i behold til trods for nogle actionmættede dage, suser de 4 venner ind på gårdspladsen og smutter ind i foderladen, lige idet Karina kommer ud. Der kommer et lille suk fra Helmuth, idet han passerer hende. Han har altid haft et godt øje til hende Karina med de lange lyse lokker. Faktisk siden han var en helt lille pinkie (museunge red.)…

Katteindfangningspolitik

– eller mangel på samme

Tekst: Rune Albertsen, dyreværnskonsulent Foto: Arkivfoto

Siden vi i ’95 her i foreningen begyndte at føre statistik, er der gået mange vildkatte i kattefangerens fælder. Nogle vildkatte må desværre aflives, da de efter et ofte hårdt liv er i en sølle forfatning. Men heldigvis bliver en del af de sunde og raske vildkatte neutraliseret og genudsat, og bliver derved en del af en sund og kontrolleret vildkattebestand, som holdes under opsyn af foderværter, registreret hos Dansk Dyreværn Århus. Disse foderværter sørger for, at vildkattene får foder dagligt og tjekker deres tilstand, ligesom de har mulighed for at låne et kattehus, som vildkattene kan søge ly i. Alle genudsatte vildkatte er naturligvis øremærkede. Som kattefanger er det min opgave at regulere bestanden af vilde katte, enten ved en human aflivning eller neutralisering

BESTILLING

med efterfølgende genudsætning. Opgaven, som vi varetager for Århus kommune, er blevet nemmere. Borgerne ved, hvor de kan ringe hen, og der er derfor langt færre uønskede katte, der når at formere sig. Vi har i det forgangne år også gjort en stor indsats på Samsø. Her vil kommunen desværre ikke afsætte penge til opgaven, så vi søgte om penge til projektet ved Dyrenes Dags komité. Vi har selv været på Samsø flere gange og indfange kattene med hjælpe fra borgerne, og siden varetages opgaven af de lokale dyrlæger i Tranebjerg. Her er der blevet neutraliseret mange katte, så bestanden på Samsø nu er under kontrol. På et tidspunkt slipper

pengene i den pulje op. Det optimale vil selvfølgelig være, at kommunen påtager sig det økonomiske ansvar - især nu, hvor bestanden er under kontrol og problemet derfor væsentligt mindre. Et andet sted, hvor der desværre heller ikke foreligger en vildkatteaftale, er hos vores nabokommune Skanderborg. Her har der været en sag, som også fik lidt spalteplads i lokalposten. Et boligområde havde store problemer med vildkatte, men hverken kommune eller boligforening ønskede at tage det økonomiske ansvar. Så for dyrenes skyld gik vi ind og hjalp uden at få dækket vores udgifter. Og der skulle mange ture til, da nogle beboere - trods vores opslag i opgangene - ikke undlod at fodre og sågar smed mad ud af vinduerne. Det er ikke nemt at hjælpe, når man bliver modarbejdet. Vi vil rigtig gerne hjælpe, dét skal der ikke herske tvivl om. Men desværre har vi jo ikke ubegrænsede midler. Håbet for dyrene er, at politikerne i de pågældende kommuner en skønne dag afsætter penge i budgettet til den slags opgaver. Jo før man sætter ind og erkender opgaven - jo mindre kan de nå at formere sig, og gevinsten er en sund bestand, og for kattene et meget bedre liv.

Husk at skrive med BLOKBOGSTAVER !

Navn

Porto

Adresse Postnr.

Tlf. E-mail Udfyld linjerne med de varer, du ønsker at bestille. HUSK AT ANGIVE STØRRELSE ! ANTAL

VARE

TIL HUNDEN

STØRRELSE

PRIS Køb i alt

+ eksp. gebyr = kr. TIL KATTEN

Total

Dansk Dyreværn Århus

= kr. 54,00

= kr.

B eløb indsat på giro 8078300.

eløb indsat på konto i Danske B Bank: 3627 3631151957.

MobilePay, tlf. 41 91 96 84 Skriv "ordre" på overførslen.

TIL DIG…

vore dyr | nr. 154

Når pengene er modtaget, sender vi varerne.

Tingskoven 5 8310 Tranbjerg J

Gaveartikler

Når du handler hos os, støtter du samtidig vores arbejde for dyrene

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide mere om vores produkter – tlf: 87 33 44 40. Se også det store udvalg i vores butik i Tingskoven eller i vores webbutik på hjemmesiden: www.ddaa.dk

TIL HUNDEN

Praktisk drikkedunk

Halsbånd

Bidereb

Denne transportable drikkedunk har indbygget skål – praktisk til at tage med på turen. Indeholder 500 ml.

Halsbånd i dejlig blød kvalitet med reflekser. Fås i farverne orange, blå, grøn, lilla.

Fås i rød og blå.

Str. 20-30 cm: Kr. 89,95 Str. 30-42 cm: Kr. 99,95 Str. 40-50 cm: Kr. 119,95 Str. 50-60 cm: Kr. 129,95

God til leg med hunden.

2000

3995

Tilhørende line

16495 TIL KAT TEN

Kattegræs Så lidt kattegræs – din kat vil elske det

Drikkeskål Praktisk drikkeskål i plastik, ca. 10 cm i diameter.

Fås i farverne blå, grøn og pink.

Snackrulle Giv din kat en udfordring - gem lidt snack til katten heri.

4995

995 TIL DIG SELV – eller én du holder af DogCooler Den giver en væsentlig bedre luftgennemstrømning i din parkerede bil og reducerer dermed risikoen for overophedning af dit dyr.

9900

Indkøbsnet/ mulepose Flot solidt net til at bære dine indkøb hjem i – det hjælper også på miljøet.

4500

Vognmønt Så har du altid mønten klar til indkøbsvognen!

1000

Din kat er helt sin egen...

Har din kat et par kg for meget, døjer den med hårboller, tandsten, plak, dårlig fordøjelse eller har den kedelig pels? Så har Royal Canin foderløsninger der kan opfylde din kats behov - med dokumenteret effekt! Spørg din Royal Canin forhandler om “Care” serien og få korrekt vejledning om din kat og dens behov. Meld dig ind i Royal Canin Klubben på royalcanin.dk - vi følger dig og din bedste ven hele livet...