Vore Dyr nr 159 by Dansk Dyreværn Århus

Dansk Dyreværn Århus · nr. 159 · September 2016

Pasning og formidling Vi hjælper dyr til et bedre liv

Indhold

4 Livet på Dyreinternatet 6 100 år med Dyreværnsloven 9 Kattetjenesten 10 Håndteringstræning 12 Dus med dyrlægen 14 I sol & regn: En sensommergæst 15 Dyrenes Dag: Landsindsamling 2016 16 Hundeforedrag – En dejlig dag 18 Kaniners kost 21 Refereat af DDÅ's generalforsamling 2016 22 Besøg hos Novo Nordisks forsøgsstalde 24 Hvorfor dyrevelfærdsmærke? Efterårets gode råd 25 Læs & Leg 26 Godt nyt fra Sicilien 27 Mindeord Arv & gaver 28 Læserbreve 30 Ønskelisten 31 Gaveartikler

Læs & Leg

25 Aktivitetskalender 2016 Søndag d. 2. oktober:

Åbent hus

Søndag d. 27. november: Julemarked

30 2

vore dyr | nr. 159

Kalenderen kan du også finde på vores hjemmeside, vores facebook-side eller på www.ddaa.dk. Du er til enhver tid velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker mere information om de enkelte arrangementer.

Formand Charlotte Hummel Børupvej 190, 8310 Tranbjerg J. Tlf.: 5176 3438 charlotte@hjarl.dk Næstformand Torben Hjorth Bankagervej 214, 8700 Horsens torbenfredsted@gmail.vom Merethe Jastram Knudsen Ollerupvej 18, 8270 Højbjerg Tlf.: 2818 8928 Helle Billum Sadelmagertoften 24 8270 Højbjerg Tlf.: 2560 7611 Lotte Kring Engdalgårdsvej 3, 8339 Beder Tlf.: 2444 4036 Lea Mercedes Stokholm Onsholtvej 6A, 8260 Viby J. Tlf.: 2674 6104 Jens Agner Krukow Skanderborgvej 142 8660 Skanderborg Tlf.: 8788 5000 Suppleant: Annalise Hansen Lysningen 20, 8400 Ebeltoft Tlf.: 8634 5559

Denne gang om hunderacer

Bestyrelsen

Husk!

Navngivne artikler i bladet gengiver ikke nødvendigvis foreningens holdning, ligesom annoncer i bladet heller ikke er udtryk for andet samarbejde med annoncørerne. Deadline næste blad: 3.10.2016.

Leder

Poul Thomsen Protektor for Dansk Dyreværn Århus

Af Charlotte Hummel Formand Dansk Dyreværn Århus

vore dyr Dansk Dyreværn Århus Tingskoven 5, 8310 Tranbjerg J. Udkommer i marts, juni, september og december Årskontingenter pr. 01.01.2016 Enkeltperson kr. 200,Livsvarigt f. enkeltperson kr. 1.550,Familie (2 voksne personer) kr. 300,Livsvarigt f. familier kr. 2.550,Pensionister (over 65 år) Fødselsdato skal oplyses! Enkeltperson kr. 175,Livsvarigt enkeltperson kr. 1.300,Familie (2 pensionister) kr. 250,Livsvarigt familie pensionister kr. 2.050,Giro: 807 8300 Bankkonto: 3627–3631151957 Mobile Pay: 41 91 96 84 Administration, dyregravplads & redaktion Kontortid: mandag-tirsdag samt torsdag-fredag 10.00-15.00 tlf. 87 33 44 40 – tast 2 – fax 86 29 34 22 www.ddaa.dk – ddaa@ddaa.dk I redaktionen: Rune Albertsen Lene Andersen (Redaktionsansvarlig) Oplag: 7.000 Produktion: Grafisk Forum Forsidefoto: Katten Balder Foto af Alice Dyrhold

5041 0751 Svanemærket tryksag

Dyreinternatet Telefontid: mandag-tirsdag samt torsdag-fredag 10.00-15.00 tlf. 87 33 44 40 – tast 1 Åbningstid: 10.00-15.00 alle dage, dog lukket onsdag Bestyrer: Anne Juul Trane dyreinternat@ddaa.dk Hjælpetjenesten Vedr. vanrøgt & mishandling af dyr Peter Østergaard Tlf. 87 33 44 40 – tast 3 Telefontid: mandag-tirsdag samt torsdag-fredag 10.00-15.00 ht@ddaa.dk Indfangning af hjemløse katte Rune Albertsen Tlf. 87 33 44 40 – tast 4 Telefontid: mandag-tirsdag samt torsdag-fredag 10.00-15.00 katte@ddaa.dk Foreningens advokat Advokatfirma Halling-Overgaard, Sølvkær Olesen og Henriksen Søndergade 44, 2. sal, 8000 Aarhus C Tlf: 87 31 08 00 Foreningens Dyrlæge Østergaards Dyrehospital Ingerslevtoften 4, 8310 Tranbjerg J. tlf. 70 20 40 47 Foreningen er tilsluttet • DOSO-Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation • WAP (World Animal Protection) • WWF (Verdensnaturfonden) • Dyreværnsforeningernes Fællesråd Foreningen støtter Pindsvinevennerne i Danmark Dyreambulancen Dyrenes vagtcentral, tlf. 1812

Et skridt ind i fremtiden Jeg vil gerne starte med at takke for det store fremmøde på generalforsamlingen d. 25 maj, det er dejligt at se den store deltagelse og interesse, der udvises for valg til bestyrelsen. Engagementet fra vores medlemmer, vores personale og de mange, der på forskellig vis yder en frivillig indsats i arbejdet for og med dyrene, er grundstenen for al det gode arbejde i foreningen. Bestyrelsesarbejdet i DDÅ har mange facetter. Vi skal arbejde for at rammerne på stedet er i orden - for både personale og dyr, og samtidigt skal vi have en større målestok i brug, når vi arbejder for en forbedring af dyrevelfærden i Danmark, både alene og i samarbejde med andre dyreværnsorganisationer. Som overskriften antyder, har jeg som nyvalgt formand en forventning om, at arbejdet det kommende år vil have fokuspunkter, der går i forskellige retninger. Alle med det til fælles, at de retter sig mod fremtiden. Gennem årene er foreningen vokset, og over årene har knopskydningen bidraget til en, for nogen uoverskuelig struktur. Jeg ønsker at arbejde for, at det kommende år vil bidrage med gode og tiltrængte ændringer i organisationen til gavn for vores politiske arbejde med dyrevelfærd, og til gavn for vores personale og de dyr, der er i vores varetægt. Hvad indebærer det arbejde, og hvordan skal det foregå? De første tiltag har allerede set dagens lys. Vi er i skrivende stund i gang med at søge en overordnet leder af DDÅ. Som I ved, er det ikke en stilling, der har eksisteret tidligere, men er helt nyoprettet. Vi ønsker en person, der både kan samle foreningen, samt fremadrettet i samarbejde med bestyrelsen danne de strategiske rammer for foreningen. Vi har længe ønsket at styrke DDÅs synlighed, og finde en vej ind

i fremtiden, og i bestyrelsen er der enighed om, at tiden nu er moden. Det er meget vigtigt for os, at det er den rigtige person, der bliver ansat, og derfor har vi allieret os med ekstern konsulent i processen. Når vi skal arbejde på forbedring af dyrevelfærd på et langsigtet grundlag, skal vi sikre sammenhæng mellem strategi og implementering af aktiviteter i foreningen. Det er ikke kun et arbejde for vores nye leder, men også for bestyrelsen. Vi skal: • Sikre at vi også i fremtiden er en dyreværnsforening, der gør en forskel i kampen for dyrevelfærd i Danmark • Aktivt deltage i arbejdet for en bedre lovgivning for dyrene • Sikre at vi kan vedblive at hjælpe dyr til en ny chance i livet • Bringe ro, klarhed og overskuelighed til organisationen • Indrette DDÅ som en arbejdsplads på en måde, der giver en bedre udnyttelse af ressourcer og medarbejdernes kompetencer. Til sidst vil jeg benytte lejligheden til at takke vores afgående formand, PE samt Knud-Erik for deres indsats, og specielt tak til PE for at sætte fokus på foreningens struktur og på vigtigheden af udvikling i foreningen. Jeg glæder mig til, sammen med den øvrige bestyrelse og personalet i Tingskoven, at arbejde for opbygningen af en stærk og fremtidssikret dyreværnsforening.

vore dyr | nr. 159

Livet på Dyreinternatet Tekst: Internatbestyrer Anne Trane Fotos: DDÅ

Uhhhh, hvor kunne vi godt trænge til lidt mere sol og varme, end vi får i skrivende stund. Vi kan vist roligt sige, at vi, indtil nu, har haft en “strålende” sommer, men killingerne kommer nu alligevel, uanset om vi har rigtig sommer eller ej! På få uger fik vi mere end 60 katte ind, så nu er der fyldt op i alle bure og hos vores plejefamilier. Vi er dybt taknemmelige for, at vores plejefamilier trofast stiller op hvert år, og sikrer, at de små killinger, vi får ind, får en dejlig start på livet med kærlig pleje og omsorg, så de er godt rustede til at flytte ud i deres nye, blivende familie, når de er gamle nok. Tusinde tak til jer!

De hopper og hopper…

der kan bo i et bur, for så er det sikkert nemmere at passe. Det kan simpelthen ikke siges ofte nok, men børn er IKKE i stand til selv at tage ansvaret for pasning af kæledyr. Der er brug for forældrehjælp og guidning - også for at bevare interessen, og gøre det ordentligt! Hvis forældrene derimod deltager, kan børn have stor glæde og fornøjelse af at have kæledyr, og at udvise ansvar overfor et andet levende væsen.

Vi får stadig indbragt alt for mange kaniner, som folk ikke gider have mere. De fleste slippes bare ud, og så må de klare sig selv, hvilket de ikke kan. Nogle bliver fundet af andre familier, som bringer dem ud til os, men mange “forsvinder” også i naturen.

Kaniner er som udgangspunkt ikke kæledyr til børn! Kaniner er byttedyr, og er derfor altid på vagt overfor eventuelle rovdyr. De bryder sig ikke om at blive løftet og krammet, og de egner sig slet ikke til at sidde i et lille bur, da de har brug for rigtig meget motion og plads.

Jeg har skrevet om det før, men jeg bliver simpelthen nødt til at gentage mig selv, for vi skal have øget bevidstheden og fokus omkring de mindre kæledyr. Kaniner er så meget mere end et lille pelsdyr, der sidder og “hygger” sig i et lille bur på børneværelset. Alt for ofte bøjer forældre sig for børnenes plagerier om et kæledyr, og vælger så at give dem et mindre dyr,

Deres kost består af ca. 80% god hø, 15% grøntsager, 4% piller og 1% snacks/slik, hvilket de færreste er klar over. Mange kaniner lever helt omvendt, og skal være heldige, hvis de får blot en smule hø. De fleste lever desværre af de farvestrålende piller, der kan købes i supermarkedet, og det ender ofte med at ødelægger deres fordøjelsessystem.

vore dyr | nr. 159

Kaniner egner sig ikke til at bo i de små bure, man kan købe hos dyrehandlere! Før man anskaffer sig en kanin, bør man sætte sig grundigt ind i, hvad den har behov for, og hvordan den skal passes og fodres. Kaniner kan i øvrigt blive lige så gamle som katte, så der er god grund til at tænke sig godt om! De gladeste kaniner er de kaniner, der får deres behov dækket, og derfor bør alle, der overvejer at anskaffe sig en kanin læse vores kaninfolder og få mere inspiration på www.frikanin.dk

De gnaver og gnaver… Mindre kæledyr som marsvin og hamstere har også særlige behov, som ikke nødvendigvis tilgodeses af det farvestrålende udvalg, der findes hos dyrehandleren. Som udgangspunkt er det en rigtig god ide at søge viden om det kæledyr, man gerne vil anskaffe sig hos specialklubberne. Det er her, der bliver “nørdet” i tingene, og de har ofte en fantastisk og solidt underbygget viden, som de hellere end gerne øser ud af, da rigtig pasning af netop deres passion ligger dem meget på sinde.

Fik du ikke medlemsbladet i juni?

Dans k Dyre

værn Århu s

· nr. 158 · Juni 2016

Af Lene Andersen Har du ikke fået Vore Dyr i juni, så kontakt endelig Lene på tlf.: 87 33 44 40 (tast 2) eller mail: lene@ddaa.dk, så vil vi sørge for, at du får det.

Pasning og formidling Vi hjælper dyr 79703 Vore Dyr

Nr. 158.indd

til et bed re

liv 19/05/2016

15.41

Et trist farvel… I sidste nummer af Vore Dyr fortalte vi om Grand Danois Lotte, som desværre var kommet retur til Internatet, men som kom ud i en super plejefamilie, som arbejdede med hende, og gjorde en kæmpe indsats for at gøre hende så tryg, at en ny familie kunne adoptere hende. Lotte boede hos Rie Ravn og hendes familie i næsten 3 måneder, og var i den tid krøbet helt ind under huden på hele familien. Nu var det endelig lykkes at finde en ny, blivende familie til Lotte på en stor ejendom, med nye legekammerater i form af Ludvig - en Grand Danois han, som også blev adopteret fra os, en anden hund og en dejlig flok børn. Fremtiden tegnede således lys for Lotte. Vi var dog enige om, at inden hun skulle ud i sit nye hjem, ville vi have hende steriliseret, så der ikke skete “uheld”, når nu de også havde Ludvig, som var en intakt han. En dato blev aftalt med dyrlægen, og Rie kørte derop med Lotte, og sørgede for, at hun ikke var bange, hvorefter hun blev bedøvet og gjort klar til operation. Operationen forløb, som den skulle, men da Lotte skulle vækkes igen, døde hun af et hjertestop. Alle var i chok - ikke mindst Rie og hendes familie, som jo havde investeret så megen tid og kærlighed til Lotte, og havde glædet sig til at skulle aflevere hende til hendes nye familie, når hun var kommet sig over operationen. Vi er Rie og hendes familie dybt taknemmelige for, at de gjorde Lottes sidste tid til en dejlig oplevelse for hende, og at hun nåede at få så stor tillid til dem. Hvil i fred, skønne Lotte! Med disse ord ønsker vi alle en skøn sensommer. Potedask fra medarbejderne på Dyre internatet.

Dyregravpladsen i Aarhus Har du mistet din hund, kat eller et andet mindre kæledyr, og bor du i Aarhus Kommune, kan du få det begravet på Dyregravpladsen i Høskoven i Viby. Hvis du ønsker en brochure tilsendt eller vil aftale tid for begravelse, kan vi kontaktes på: Telefon 8733 4440 (tast 2) Mail: ddaa@ddaa.dk Man-, tirs-, tors- og fredag kl. 10.00 –15.00

Skriv øremærket ned når du finder en syg, bortløben eller død kat.

Kontakt katteregisteret

så bekymrede katteejere kan få besked.

Hjælp katte med at komme hjem – og katteejere med at få vished…

vore dyr | nr. 159

100 år med Dyreværnsloven Tekst: Internatbestyrer Anne Trane Foto: DDÅ

I år er det 100 år siden, at Danmark fik sin første egentlige Dyreværnslov. I den anledning havde Dyreetisk Råd, som ligger under Fødevareministeriet inviteret til en spændende heldagskonference, som blev afholdt på Københavns Universitet i meget smukke omgivelser. Dyreværnsforeninger, dyrlæger, forskere, historikere, journalister og mange andre interessenter var mødt op for at drøfte dyreværnslov, og samtidig var det en glimrende anledning til at “networke” med hinanden.

Dagens program var følgende: Velkomst v/Bengt Holst, formand for Det Dyreetiske Råd Hvordan udviklede synet på dyr sig, så de fik deres egen lov? Et kulturhistorisk overblik over opfattelser af dyr og behov for dyrebeskyttelse. Anne Katrine Gjerløff, forskningsformidler, Statens Naturhistoriske Museum Meningsløs grusomhed, unødig lidelse, dårlig velfærd eller mangel på respekt? Udviklingen i synet på, hvad det er, dyre-

værnslovgivning skal beskytte dyr imod. Peter Sandøe, professor, Københavns Universitet

Det Dyreetiske Råd lagde op til en fælles debat om dyreværnslovens udfordringer og udvikling fremover.

Hvornår er dyr beskyttet af dyreværnsloven? Om smerteoplevelse, følelser og bevidsthed hos forskellige dyrearter. Björn Forkman, professor, Københavns Universitet Hvad er god dyrevelfærd? Forbrugeres forestillinger om og forventninger til dyrevelfærd i fødevareproduktionen. Jesper Lassen, professor, Københavns Universitet Er dyr ”noget” eller ”nogen”? Om konsekvenser og perspektiver i omtale og skildring af dyr. Sune Borkfelt, ph.d. studerende, Aarhus Universitet

Afslutning v/Bengt Holst, formand for Det Dyreetiske Råd.

Hvad skal dyreværnsloven håndtere fremover? Et kig på muligheder og udfordringer – insektproduktion, designerdyr og meget andet. Mette Sillesen, fremtidsforsker, Future Navigator

Set med mere lavpraktiske øjne kunne det være fantastisk, hvis vi, der i det daglige arbejder med at redde og hjælpe dyr, kunne lave en lignende konference mellem politikere, politi, dyrlæger samt

Dette og de følgende billeder viser tydelige eksempler på dyr, der ikke har det godt

vore dyr | nr. 159

Der blev budt velkommen ved Bengt Holst, og efterfølgende kom de forskellige foredragsholdere med deres indlæg efterfulgt af spørgerunde. Indlæggene var interessante, og kom meget rundt om dyreværn fra den spæde start og til nu. Der var mange forskellige vinkler på - lige fra den kulturhistoriske, henover den filosofiske og til et fremtidsperspektiv. Det var et dejligt og til mindste detalje veludført arrangement og super interessant!

dyreværnsorganisationer, og derigennem kunne skabe en god platform at arbejde ud fra, og få et bedre samspil end det, vi har i dag. Lovgrundlaget er der – det skal bare bruges! Der er naturligvis sket en hel masse på området dyrebeskyttelse gennem de seneste 100 år, og fokus er bestemt også blevet øget. Derfor kan det også undre, at så mange dyr stadig lider, når vi har en dyreværnslov, som alene ved §1 og §2 skulle kunne beskytte alle dyr?

§ 1. Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. § 2. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Hvad er Dyreetisk Råd? Det Dyreetiske Råd er nedsat i medfør af dyreværnslovens § 25. Heraf fremgår det, at Rådet ud fra en etisk vurdering, skal følge udviklingen inden for dyreværn og rådgive miljø- og fødevareministeren i forbindelse med fastsættelsen af regler om dyreværn. Rådet afgiver udtalelser om forskellige emner og udtaler sig her typisk med en overordnet og principiel betragtning. Rådet udarbejder desuden høringssvar til konkrete lovforslag og andre lovmæssige initiativer. Fra 2016 varetager Rådet også informations- og debatskabende aktiviteter. Rådet går ikke ind i enkeltsager og har ikke mulighed for at yde økonomisk støtte. Rådet skal ud fra en etisk vurdering følge udviklingen inden for dyreværn og rådgive miljø- og fødevareministeren i forbindelse med fastsættelsen af regler efter dyreværnsloven. Rådet kan, i sine udtalelser og høringssvar i forhold til lovmæssige forhold, kun fremsætte anbefalinger, fx om ændring af regler eller forvaltningen af gældende regler. Rådet har ikke selv mulighed for at ændre reglerne, og det vil være op til de relevante myndigheder at følge op på Rådets anbefalinger, fx ved at lave reglerne om.

vore dyr | nr. 159

Så kort kan det siges, men det tolkes og gradbøjes så forskelligt, at det slet ikke hjælper dyrene, som det egentlig var tænkt. Derfor er der behov for en præcisering af loven, og en bedre uddannelse af de politifolk, der behandler dyreværnssager. Og der er brug for at få tilført ressourcer til området, så dyreværnssager ses fra dyrenes perspektiv og ikke fra et økonomisk perspektiv, sådan som det forholder sig i dag. Selvom vi er kommet et stykke vej, så er vi langt fra i mål, og der er stadig nok at tage fat på. Men vi må dog glædes over, at Fødevareministeriet, dyrlæger, dyreværnsorganisa-

vore dyr | nr. 159

tioner og politiet i større grad samarbejder nu, end de gjorde for 100 år siden.

Lad os håbe, det kommer dyrene til gavn!

Dyreetisk Råd er nedsat af Fødevareministeriet for at bistå ministeriet ved at lave dybdegående undersøgelser af spørgsmål om dyreværn og herefter fremkomme med anbefalinger. Det er dog op til Ministeriet selv at beslutte, om de vil følge anbefalingerne, så Dyreetisk Råd er derfor ikke på den måde et lovgivende organ, men har dog en væsentlig indflydelse.

Du kan læse meget mere om Dyreetisk Råd på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside, både om Rådets arbejde samt deres udtalelser på mange spørgsmål om dyreetik.

Kattetjenesten Af: Rune Albertsen, dyreværnskonsulent Foto: Colourbox

Vildkattens osse! Da jeg var lille, fortalte min mor historier til mine søskende og jeg om sin egen barndom. Hun blev født i et hjem, hvor der altid var mad og vand i to skåle. Der var også ting at lege med og de tobenede sørgede for opmærksomhed og kærlighed. Og der var masser af bløde, dejlige steder at sove. En hule, hvor mor blev født og nogle andre steder. En vindueskarm i solen og nogle steder, hvor de tobenede tit sad om aftenen. Jeg kan ikke huske, hvad de hedder. Og jeg kan ikke længere spørge mor, hvad det hedder, for en dag lå mor og sov i en vejkant… Min barndom havde ikke nogen skåle med mad og vand. Vi, min bror, søster og jeg blev født udenfor i en bunke visne blade i en mørk krog under et skur. Jeg har aldrig mødt de tobenede, som mor boede hos. Men der må være flere forskellige slags af dem. Dem mor blev født hos, var søde som mor selv, men da mor var gammel nok, fik hun et nyt hjem. Mor har fortalt, det var en stor omvæltning at komme væk fra det, hun kendte og ud til nogle nye knap så søde mennesker. Det var ok til at starte med. Der var da stadig mad og vand, men ikke så meget legetøj. Det lod til, at hun en dag bare ikke var så spændende mere. Mor fik hurtigt lov til at komme ud og rende om både natten og dagen. Hun lærte at fange mus - og andre sjove ting med kun to ben som mennesker, men med fjer på. Dem har mor knoklet med at finde til mine søskende og jeg. En dag havde mor mødt en forrygende flot kat, som hun blev rigtig gode venner med. Hun fortalte, at der skete nogle ting og hendes mave begyndte at vokse. Og derfor kørte hendes tobenede hende langt væk og satte hende af. De ting ville mor først ville fortælle mere om, når jeg blev ældre. Men så en dag lå mor jo og sov i en vejkant, så jeg fik det aldrig af vide… Den dag, mor ikke kom tilbage, lå vi længe og ventede. Vi var begyndt at lege ude, men straks vi hørte fremmede lyde, løb vi altid ind i skjul. Da det blev mørkt bevægede min storebror sig ud. Han var blevet alt for sulten til at vente længere. Så ham aldrig igen. Kort tid efter han gik, kom der en stor rød ting forbi. Meget større end mor med lang snude og stor hale. Måske den tog ham med hjem? Jeg bevægede mig selv ud, og her var det, at

jeg fandt mor. Hun lå bare musestille. Troede hun gemte sig for mig, men hun var ikke god til det.

huset sad tit i en stol og snakkede til os. Aner ikke, hvad hun sagde, men hun sad altid ret stille.

Næste dag var der pludselig tobenede i huset tæt på vores skur. I hele mit liv, hvor vi har leget ude på græsset, var der kun tobenede inde ved siden af bag hækken. Nøj, vi blev forskrækkede, og jeg tror også, de så os, sådan som vi sprang af sted. Vi var gået på opdagelse og havde fundet en stor sæk med noget spiseligt inde i skuret. Der var de der dersens tobenede på sækken, men altså dem med fjer. Det smagte ikke særlig godt, men vi var bare SÅ sultne….

En dag, jeg havde været ude at gå en tur og egentlig var ret sulten, så kom jeg til at gnide mig op af hendes ben i bar´ glæde over at se hende komme med mad. Det var lidt fjollet af mig, men hun lod til at blive glad, så måske jeg gør det igen snart. Men vil kun gøre det med madmor. Kunne aldrig drømme om at gøre det ved fremmede. Her forleden dag kom ham, der hentede mor så igen. De tobenede have glemt at fodre os dagen før, men ham her satte hurtigt mad til os i to små skure. Vi var begge super-sultne, så vi hoppede i den samme kasse, som vi så pludselig ikke kunne komme ud af. Hurtigt kom vi dog i hver vores kasse, som var mørk, så de to-benede næsten ikke kunne se os, så vi behøvede ikke at hvæse af dem. Herefter bliver det lidt sløret, men senere på dagen, kom vi nu hjem igen og var i kassen det meste af dagen. Vi var rimelig trætte, så tog en god lang lur efter at have spist noget mad. Nu havde de heldigvis husket at fodre os igen!!

Senere samme dag kom der en stor kasse rullende. En tobenet steg ud og puttede mor i en sæk. Mor blev slet ikke bange, for hun sov stadig væk. Bagefter hørte jeg dem tæt på skuret, hvor de snakkede om os. Herefter ændrede alt sig. Dem i huset begyndte at sætte mad og vand i de dersens skåle. Først, så vi næsten kunne nå det fra under skuret, men lige så stille skulle vi længere væk. En dag var der en masse larm inde i skuret. Det viste sig, at de havde lavet en slags åbning til os. Det tog et stykke tid, før vi begyndte at bruge det, men en dag blev vi nødt til det, for der havde de sat det indenfor i skuret. Her var der også nogle ting, man kunne ligge på. Super bløde, selv om der ikke var blade i. Der gik dog et stykke tid, før vi turde sove derinde, for vi skulle jo også holde øje med de der tobenede uden fjer. Faktisk begyndte vi at se dem hver dag, når de kom med mad. Først gik de langt væk, når de havde sat maden, men som dagene gik, kom de tættere på. Damen i

Nu har jeg så lige siddet og drukket vand af en skål, som vist er et bad til dem med fjer på, og så ser jeg noget i mine ører. Nogle symboler af en art. Hende med maden står og taler med sig selv, mens hun holder noget for øret, “..at så kan folk se, hvor vi hører til”. Altså det vidste jeg jo godt i forvejen. Af en eller anden grund siger hun, vi heller ikke kan blive til flere. Fint med mig, så er der jo mad nok til os to – og så kan dagen gå med at fange mus ude på marken; vildkattenshyggeligt!!!

vore dyr | nr. 159

Håndteringstræning Tekst og foto: Fie Tiedemann, fagveterinærsygeplejerske i klinisk etologi

Kloklip, pelspleje, tandbørstning: det kan være sin sag at vænne sin hund eller kat til at bliver gramset over det hele. Ikke desto mindre er det en vigtig ting at lære dem, for at gøre pasning og pleje nemmere, men også for at holde øje med sit dyrs sundhedstilstand. Derudover er det meget mindre stressende for dyret at komme til dyrlæge, hvor både rutine eftersyn og akutte tilfælde indebærer håndtering. I det følgende skal vi se nærmere på, hvordan vi træner denne håndtering. Håndteringstræning handler i høj grad om samarbejde og tillid. Og godbidder, masser af dem! Sørg for at have godbidderne lige ved hånden. Dyret skal være afslappet, men ikke for træt. Med rolige bevægelser berøres ellers børstes dyret, imens kan man give godbidder. Giv også gerne verbal ros: ”Dygtig”! Poterne løftes, holdes fast om og man undersøger mellem tæerne. Tag fat om øreflappen, kig i øret og ros hunden for at holde hovedet stille. Rør blidt ved munden, løft læberne og træk tilbage, så tænderne kan ses. Stryg hunden forsigtig ved øjenområdet. Lad hunden stå op, mens hænderne glider ned langs kroppen og benene – det er en god måde at tjekke efter f.eks. flåter eller sår m.m.

Gode råd til træningen:

Godt fra start med hundehvalpen Som med alle andre gode vaner, er det bare om at komme i gang med håndteringstræningen med sin hundehvalp. Vælg et tidspunkt, hvor hvalpen er rolig og ikke har ”krudt i måsen”! Håndteringen skal nemlig helst ikke blandes sammen med ”hvalpe-napperi”, hvor hvalpen vil bide i hænderne, der berører den. Samtidig bør hvalpen heller ikke være for træt, da den helst skal opleve at kunne få fred til at hvile og sove. Vær opmærksom på, at hvalpen ikke kan koncentrere sig lang tid af gangen. Der er forskel på racerne, når det kommer til at acceptere berøring, ligesom dens personlighed og tidlige oplevelser med håndtering (hos opdrætteren) spiller en rolle.

• Træn gerne ca. 10 minutter dagligt, indtil hunden er helt vant til håndteringen – dernæst holdes træningen ved lige et par gange om ugen • Godbidder skal være lige ved hånden, en godbidstaske i bæltet er uundværligt • Værktøjet skal være i orden: en skarp klosaks til kloklip, den rigtige kam/ børste til pelstypen osv.

Rolige bevægelser er vigtige, især på intime steder, som maven Hundehvalpe som på sigt får en plejekrævende pels, bør vænnes til kam og børste med det samme.

Når dyret ikke samarbejder

Godbidder, og masser af dem, er essentiel i håndteringstræning

vore dyr | nr. 159

Hvis hvalpen eller hunden bider i f.eks. hænder eller børste, så fjern hænder og børste. Lad hvalpen/hunden falde til ro og prøv så igen. Hvis hunden trækker benet til sig, flytter hovedet eller lignende, afventer man et øjeblik og prøver så igen.

Hvis dyret fjerner sig helt fra situationen, skal følgende overvejes: • Var det ikke det rigtige tidspunkt at træne på? Hunden var måske ikke afslappet nok eller der var for meget uro i hjemmet osv. • Var godbidderne ikke lækre nok? • Er træningen gået for hurtigt frem? • Har dyret fået en negativ kobling til håndteringen? Ideen er at samarbejdet med ejeren skal give bonus i form af godbidder. Lad være med at skælde ud, uønsket adfærd skal ikke have nogen opmærksomhed, heller ikke negativ. Selvom det kan være fristende at kaste sig over hunden eller katten, når den hviler sig eller sover, kan det give problemer. Det er svært for dyret at slappe af i ejers nærvær, hvis den hele tiden forventer ejers berøring. Det gælder især, hvis dyret har et eller flere områder, hvor den ikke bryder sig om berøring. Rigtig mange hunde bryder sig f.eks. ikke om at få klippet kløer, til trods for at man måske har trænet berøring af poter i stor stil, når man har hygget i sofaen. Forsøger man klippe kløer på sådan en hund, mens den hviler sig, vil man opleve at den begynder at trække sig fra ejer, vælge andre steder at hvile sig og være på vagt over for ejers berøring.

Når håndteringen er blevet negativ Har dyret fået en lavet en negativ kobling til en bestemt form for håndtering, bør man lave deciderede træningsseancer, hvor målet er at koble berøringen med noget positivt. Find et tæppe eller en måtte (en skridsikker badeværelsesmåtte er rigtig god), som kun findes frem, når der skal trænes. Tæppet eller måtten er ikke strengt nødvendig, men hjælper hunden til at forstå, at nu

Ved tjek af tænder og mund, skal man huske ikke at holde hunden for næsen

Tandtjek på katte bliver nemmere, hvis man blidt støtter kattens krop imens

Manglende pelspleje kan medføre en voldsomt filtret pels og stort ubehag for dyret

skal der trænes. Samtidig kan det være en fordel, at den vænner sig til være på et begrænset område – hos dyrlægen foregår undersøgelsen på et bord, og det er en fordel, at hunden kan opholde sig forholdsvis roligt. Godbidderne skal være små bidder og noget hunden er vild med - den må gerne være lidt sulten, det øger samarbejdsviljen. Træningen er simpel, men timingen essentiel: poten (eller et andet sted på kroppen) berøres, mens den får en godbid. Når godbidden er spist, stopper berøringen. Hænderne holdes ro og tale behøver man ikke, det forvirrer som regel mere. Man skal altid sørge for, at hunden er tryg. Det betyder også, at man må gå gradvist frem, hvis hunden reagerer med ubehag. Bryder hunden sig f.eks. ikke om, at man holder fast om poten, starter man med let berøring af poten og bevæger sig frem mod et greb om poten. Det behøver ikke at tage lang tid, hvis man får styr på timingen. Det kan være en fordel at være to om det, når man begynder at skulle bruge negleklipper og lignende, da det som regel kræver begge hænder. En giver godbidder, og en anden står for håndteringen. For at have styr på timingen, kan et par ord sammen hjælpe, f.eks. ”start” og ”stop”. ”Start” betyder at man giver godbid + håndterer, ”stop” betyder ingen godbid + ikke mere håndtering.

den går ikke med katte. Og er katten først blevet sur, så er træningen i den grad slut! Undgå at det kommer så vidt ved at holde øje med kattens kropssprog. Når ørerne bliver lagt let tilbage og halespidsen logrer, så er tålmodigheden opbrugt og tid til at stoppe for denne gang. En god øvelse er at give katten noget lækkert (f.eks. tun, men ikke for meget!) på en ske eller med fingrene, mens man holder blidt fast om hovedet på katten med den anden hånd. Det gør tandtjek og indgivelse af f.eks. ormepiller nemmere og mindre ubehageligt.

at vænne hunden til at blive berørt i mundvigene, næste skridt er at løfte læben og så berøre tænderne med tandbørsten. Husk at anvende en hundetandpasta, den indeholder ikke fluor og smager af f.eks. lever. Tandbørstning på katte er en svær, men ikke umulig opgave. Som minimum kan man lære sin kat at få tjekket sine tænder, som tidligere beskrevet.

Kloklip At få klippet kløer er sjældent noget hunde er vilde med, så det er vigtigt at fokusere på i håndteringstræningen. Som det første skal værktøjet være i orden. En god klosaks klipper nemt og hurtigt de stærke kløer. Det er godt at være på forkant, hvis man nu skulle være uheldig og klippe for meget af så kloen begynder at bløde og have et ”klip-stop”middel parat. Klosaksen holdes langs trædepuden, og man starter med kun at klippe lidt af kloen. Hvis man rammer kloens blodkar og nerver, bløder det meget og gør ondt! Har hunden oplevet smerte ved negleklip, husker den det næste gang, klosaksen findes frem.

Også for katte! Katte kan også håndteringstrænes, med visse forskelle fra hunde. Samarbejde ligger ikke så naturligt til katte, som det gør til hunde. Katte har behov for at føle, at de har en vis kontrol, når man håndterer dem. Rolige bevægelser og rolige omgivelser er vigtige. Når katten går, så er træningen ovre. Hunde kan man friste tilbage med godbidder og overtalelse, men

Kloklip bliver nemmere, når hunden er vant til berøring af poterne

Tandbørstning og tandtjek Der er intet, der bekæmper tandsten og parodontose så godt som tandbørstning. Daglig tandbørstning fjerner plak, den bløde bakteriebelægning, der efterhånden bliver til tandsten og parodontose, som med tiden forårsager tab af tænder. At kunne få lov til at komme til hundens tænder drejer sig ikke kun om tandbørstning. Kan man ikke børste sin hunds tænder, er det essentielt, at man i det mindste kan få lov til at tjekke tænder og mund. Man starter med Katte kan også sagtens lære at berøring giver godbidder

Pelspleje Nogle hunderacer og katteracer har brug for daglig pelspleje. Mangel på samme, kan blive særdeles ubehageligt, smertefuldt og give problemer med huden. Hvis dyret ikke er vænnet til pelspleje, bliver det en kedelig oplevelse, og mange ejere vil derfor undgå den. Som ejer er det ens ansvar enten at træne det eller få pelsen klippet kort. Man skal ikke vente til der er kommet knuder i pelsen, i så fald er det jo ubehageligt at blive redt igennem og det mindsker samarbejdsviljen! Små korte strøg er ofte det, dyr accepterer bedst, fordi det ikke river så meget i pelsen. Kattes opmærksomhed kan afledes med de såkaldte ”drillepinde”, som er f.eks. nogle fjer, en plys-mus eller lignende på en pind.

Op på bordet! Det kan være en god ide at vænne hunden til at komme op på et bord. Dels er det en fordel ergonomisk, hvis hunden kræver meget pelspleje, dels vil hunden sjældent slippe for at komme på dyrlægens bord, når den skal undersøges. Vælg et stabilt bord og sørg for at have en skridsikker måtte. Start med at sætte hunden på bordet, rose og give godbidder og sæt den ned igen. Efterhånden øges tiden på bordet og når hunden er tryg, begynder man håndteringen. Har man en stor hund, er det ikke nemt at træne! Dog har ens dyrlæge sikkert intet imod at man kigger forbi klinikken af og til, hvor man kan låne undersøgelsesbordet.

Aldrig for sent! Selvom hvalpe og unghunde er mere modtagelige over for indlæring, betyder det ikke, at man ikke kan ”lære den gamle hund nye tricks”. Håndteringstræning kan sammenlignes med at træne ”sit”, ”dæk” osv. Det kan man altid lære sin hund og håndteringstræningen bør være lige så naturlig som disse øvelser. Og vigtigst af alt… Tålmodighed og masser af den. God fornøjelse med træningen!

vore dyr | nr. 159

Dus med dyrlægen Tekst: Malene Jølver, veterinærsygeplejerske Foto: Østergaards Dyrehospital

Hunde kan også få en diskusprolaps

Malene Jølver

De fleste har hørt om en diskus prolaps, de fleste kender nok også én, der har en sådan – måske endda flere – altså et menneske. Men vi ser også diskusprolapser hos vores hunde. Symptomerne på en diskusprolaps er forskellige fra hund til hund. Nogle har symptomer på smerte fra nakke eller ryg, andre har nedsat eller manglende styrke i et eller flere ben (parese), mens andre er ude af stand til at stå, gå eller komme af med urin og/eller afføring. Nogle er helt ude af stand til at føle smerte i et eller flere ben. Disse neurologiske problemer skyldes, at nervebanerne i rygmarven bliver klemt.

Diagnose En diskusprolaps kan oftest ikke med sikkerhed diagnosticeres på traditionelle røntgenbilleder. Men ved at sprøjte et specielt kontrastmiddel ind omkring rygmarven, kan man se, hvor kompressionen af rygmarvskanalen er lokaliseret. Kontrastmidlet vil fremstå klart hvidt på røntgenbillederne, mens knogler er hvide, og bløddele er grå, kontrastvæsken bevæger sig op langs rygmarven og hvor rygmarven er klemt, vil kontrastmidlets fordeling være ændret. En anden mulighed for at diagnosticere en diskusprolaps er ved hjælp af CT-scanner.

Finn Østergaard

Anette V. Axelsen

vore dyr | nr. 159

En CT scanner er en avanceret diagnostisk modalitet, der er baseret på røntgen. Optagelsen fremkommer ved, at røntgenrøret og detektoren drejer rundt om patienten, hvorved opbygning af billeder i tværsnit og tre dimensioner kan opnås. Hvor et punkt på et traditionelt røntgenbillede vil vise hele røntgenstrålens vej fra røntgenrør til detektor/film, vil et punkt på et CT scanningsbillede repræsentere et eksakt punkt i patienten, uden at over- og underliggende væv og skygger er medtaget. Derfor er CT scanningsbilleder langt bedre til at påvise små forandringer, der ikke kan ses på traditionelle røntgenbilleder.

Skal vi operere? En hund med diskusprolaps, der ikke er neurologisk påvirket, vælger man oftest at behandle medicinsk. Anti-inflammatoriske (smertestillende) lægemidler reducerer hævelsen omkring diskusprolapsen.

Ulrik Outrup Bech

Kari-Anne Susanne Rau Bjørnkjær-Nielsen

Det er ikke altid, der er tilstrækkelig effekt, og med tiden kan hunden også blive mere påvirket neurologisk. Her skal man så overveje at operere. Er hunden lammet ved præsentation ved dyrlægen, vil man ofte anbefale operation eller alternativt aflivning. Det kræver grundig overvejelse at lade sin hund operere for en diskusprolaps, da det er en lidelse, der er forbundet med væsentlig smerte. Det er heller ikke alle tilfælde, der bliver bedre efter en operation, og det koster ofte over kr. 25.000 for en operation inklusiv genoptræning, som er nødvendig.

Genoptræning Når man vælger at operere sin hund, vil den blive indlagt på dyrehospitalet i en periode. For nogle hunde kan det dreje sig

Gitte Stenholt

Peter Weiss

Daisy blev opereret for ikke bare en, men tre diskusprolapser, der påvirkede hende neurologisk. Næsten 4 uger efter kan hun nu selv gå, balancen er dog stadig et problem, men det vil blive bedre med tiden. Det har krævet hård træning både her på klinikken og derhjemme

om dage, andre uger. Hunden bliver indlagt på dyrehospitalet for at sikre intens genoptræning lige efter operationen, og vi skal være sikre på, at hunden kan komme med sin urin og afføring, inden den kommer hjem. Efter en operation er det vigtigt, at hunden så hurtigt som overhovedet muligt, eventuelt allerede samme dag får trænet sine nerver og muskler, så de forhåbentlig med tiden kan komme til at fungere normalt igen. Men et genoptræningsforløb er aldrig ens fra patient til patient, det tilpasses den enkelte patient undervejs, og vi vil aldrig kunne sige med sikkerhed, hvornår hunden vil kunne gå igen. Når man har haft en diskusprolaps og er blevet opereret, kan det gå op og ned, også i tiden efter operationen. Og det er desværre ikke altid, at det går godt, selvom vi på dyrehospitalet har gjort alt, hvad vi kan, og I som ejere har fulgt vores instrukser til punkt og prikke. Når hunden kommer hjem, skal man som hundeejer være indstillet på, at det kræver rigtig meget arbejde. Hunden skal trænes flere gange dagligt i små intervaller.

Vores sølvsponsorer:

Ingerslevtoften 4 • 8310 Tranbjerg • Tlf. 70 20 40 47 • www.oestergaards-dyrehospital.dk

vore dyr | nr. 159

& RE

◊ I

◊

Poul Thomsen er protektor for Dansk Dyreværn Århus. Han er kendt og elsket af dyrevenner over hele landet. Mest måske for de utallige TV-programmer i serier som bl.a. “Dus med Dyrene”, “En Naturlig Forklaring” og "Hund og Hund imellem”. Og han har også skrevet en række artikler og bøger – alt sammen på det gamle hakkebræt, hans elskede gammeldags skrivemaskine.

En sensommergæst

THOM

Nu arbejder den og han også for os: I hvert nummer kan I her læse om stort og småt – planter, dyr og vejr – der ude fra.

Guderne (vejrguderne) ved, at det har været en sommer, som charter-rejsebureauerne ønsker sig. Dog har vi i Danmark oplevet et strejf af det, vi opfatter som paradis: Stegende, solrige dage - længe nok til, at jorden bliver lidt sprukken og at naboens havevander begynder at hvæse. Måske var det det, som lokkede den frem. I hvert fald: Der var den pludselig, et nydeligt stykke sort pelsværk i søgende galop langs cementsoklen. Den største dreng så den først og råbte “Far, en muldvarp, en muldvarp” med skingre ophidselse som farer børn i stemmen når de møder “sjældne” dyr. “Sludder dreng”, svarede hans kloge far fra liggestolens dyb. “Muldvarpe lever under jorden - det er nok en mus! - Lidt efter nærmede drengen sig og lod noget blødt og sprællende dumpe ned i mit skød. En muldvarp! Hm! Så sad vi der og beundrede den vidunderlige lille gravemaskine. De muskuløse skuldre, forlemmernes små skovle, den

vore dyr | nr. 159

ulasteligt rene pels og den følsomme, lidt griseagtige tryne, som forekommer alt for sart til det grove arbejde dernede i jorden. Hele dyret ligner en pølse med pels, og man forstår, hvorfor man i gamle dage mente, at muldvarpen var blind. Den har nu både øjne at se med og ører at høre med, men de er beskyttende skjult i den tætte pels. Men ovenfor jorden mærker man, hvor den er ufattelig stærk. I den hule hånd arbejder den, så man ængstes for, at den skal grave sig igennem.

regnorme og smækfælder.

I dens rette element laver muldvarpen 3 forskellige gangsystemer: BRUNSTGANGENE øverst - OVERFLADEGANGENE, der tegner sig som volde på jordoverfladen - og JAGTGANGENE, som ligger dybere og benyttes permanent år efter år. Fra de sidste, jagtgangene, stammer de muldskud, som skaffer muldvarpen fjender blandt haveejere og lader den møde forgiftede

Forhåbentlig holder han lige så meget af muldvarpe, som vi gør!

Men herregud - hvor skal den ellers gøre af den jord, som den nødvendigvis må grave ud? Den er en hårdtarbejdende beboer af jorden, som tilmed prøver at gøre skaden god igen ved at æde mange skadelige insekter. Derfor drog vi også afsted med “vores” muldvarp, da mørket havde sænket sig - og i lommelygtens skær så vi den samle de små hænder foran snuden og i små sæt opsluges af den bekvemme friskvandede muld i naboens staude-bed.

Landsindsamling 2016 Hvad ville du gøre, hvis du ikke havde råd til at gå til dyrlæge med din hund?

I Danmark elsker vi vores kæledyr og for mange svagt Derfor har Dyrenes Dags Komité i år valgt at samle midler stillede borgere, er det firbenede familiemedlem deres ét og alt. Nogle gange er den våde snude endda deres eneste ven. Den ven, der udgør forskellen mellem ensomhed og kærligt livsindhold.

ind, så vi kan hjælpe svagt stillede danskere med at beholde deres elskede ven. Vi samler ind, så vi sammen kan bidrage til, at de mindrebemidlede dyre-elskere også har råd til at tage deres logrende ven til dyrlæge.

Desværre oplever Dyrenes Dags Komité flere og flere

Indbetal et bidrag på nedenstående indbetalingskort eller

hårdt prøvede borgere, som ikke har råd til at tage deres logrende ven til dyrlægen. Det resulterer i dårligt dyrevelfærd og ofte ender det med, at dyret bliver aflivet – simpelthen fordi økonomien er for stram.

Læs mere på www.dyrenesdags-komite.dk

via netbank på reg. nr. 3409 kontonr. 10464420.

Dyrenes Dags Komité – vi hjælper, så det ikke gør ondt. Hverken på dyret eller i ejerens hjerte. De bedste hilsner fra Karin Sørensen Bestyrelsesformand Dyrenes Dags Komité

O 10 46 44 20

10 46 44 20

Dyrenes Dag

Dyrenes Dags Komité Toftebækvej 2 2800 Kgs. Lyngby

FIK 731 (08.05) 594-1000

+01<

+10464420<

vore dyr | nr. 159

Hundeforedrag – en dejlig dag Tekst: Karina Hindborg, dyrepasser Foto: DDÅ

I søndags (d. 22. maj, red.) afholdt vi vores hundeforedrag med Maja B. Bruus fra Horsens HundeCenter. Det var en SUPER hyggelig dag og vi var meget heldige med vejret, med et dejligt fremmøde og engagerede tilskuere. Første del var teoretisk, hvor Maja delte ud af mange guldkorn til at tage med hjem, i form af gode råd med socialisering, miljøtræning og aktivering. Anden del foregik ude i haven med to af Internatets hunde, nemlig brødrene Laban og Bastian, to langbenede, hormonfyldte unghunde. Der blev vist nemme søgeøvelser til hverdagen – og balanceøvelser. Hundene var begge meget glade for den uventede opmærksomhed og uddelte masser af hundekys til dem, som ønskede det. Begge hunde var SÅ seje, og var efter de første 5 minutter (med 100 km i timen), godt i gang med at 'arbejde' – et tydelig bevis for, at aktiveringen virker. Tak for en skøn dag!

Den teoretiske del

Lille Kenya, som ejes af en fra personalegruppen, var et smut forbi for at hilse på alle de fremmede mennesker. En god mulighed for at blive socialiseret når man kun er 9 uger gammel

vore dyr | nr. 159

Juhuuu – det her er sjovt

Maja fik hurtigt Bastian ned i gear ved at lade ham søge efter godbidder

Laban fangede hurtigt at han skulle op og stå på puden for at få en godbid

Dejligt med et interesseret publikum

Det var også 'peace of cake' at holde balancen på peanuten

Og han havde ret godt styr på bagenden også

vore dyr | nr. 159

Kaniner lider af alvorlige helbred Tekst og foto: Helle Molberg, frikanin.dk

I Danmark, og mange andre lande, ses der en kedelig tendens hos kælekaniner; de bliver syge grundet det foder, vi mennesker tilbyder dem. Mange kender færdigfoder til både hunde og katte, som indeholder alt det, dyrene har brug for. Det øses fra en pose op i en skål, og så er fodringen klaret, og dejligt nemt er det jo.

Desværre er denne form for fodring ikke mulig, når man holder kaniner. Der findes ikke et færdigfoder, som udgør hele kostplanen. På denne måde er kaniner lidt mere besværlige, når det kommer til diæten. Mange kaninejere tror desværre, at kaninen kan nøjes med en skål müesli og vupti, så er fodringen klaret. Bruger man denne form for foderplan, kan man være sikker på én ting; der går ikke længe, inden din kanin er hundesyg og kræver dyrlægebehandling. En utrolig høj procentdel af de kaniner som dyrlægen ser, skyldes en forkert diæt. Ud fra min mangeårige erfaring vil jeg anslå, at tallet ligger så højt som 70-80%. Men hvorfor bliver kaninerne så syge af en forkert diæt? For at svare på det, må vi kigge lidt nærmere på kaninens anatomi. Kaninen er nemlig noget speciel indrettet, og dette skal vi huske på, når vi vælger kost.

Tarmsystemet For det første er kaninens mave designet til at leve af fibre – masser af fibre. Den har et helt særligt mavetarmsystem, som er indrettet til at spise hø, græs, grene, rødder, ukrudt, blade etc. Ikke til at gumle

vore dyr | nr. 159

gulerødder dagen lang. Fibrene, som findes i kaninens naturlige foder, er essentielle for at holde maven sund, rask og velfungerende. Kaninen har et unikt fordøjelsessystem, som er indrettet på en måde, så de får mest muligt ud af foderet. Når kaninen gumler og synker maden, optages næringsindholdet ned gennem tarmsystemet. Ved slutningen af tyndtarmen deler tarmen sig, og her sker der noget ret utroligt. Tarmen deler sig i to; endetarm og blindtarm. Kaninen har en blindtarm, som er enormt stor. Faktisk fylder den næsten halvdelen af maven. Når foderet når til denne deling, bliver alle større fibre betragtet som affald og fortsætter gennem endetarmen. De mindre fibre vælger den modsatte vej; ud i blindtarmen. Blindtarmen fungerer som et enormt gæringskammer, der nedbryder de små fibre, så endnu mere næring kan trækkes ud af den mad, kaninen allerede har spist. Når processen i blindtarmen afsluttes, kommer det ud samme vej som afføringen, men det går ikke til spilde. Når denne masse frigives, sendes der signal til hjernen om, at det er på vej. Kaninen bøjer sig ned og spiser den rige næring direkte fra anus. Derfor er det også sjældent, at vi mennesker ser denne masse, som ser anderledes ud, end de runde kugler, vi kender så godt. Hvis ikke der sørges for, at kaninen får rigeligt

med fibre via kosten, bliver der hurtigt store problemer med denne særlige fordøjelse. Afføringen bliver tynd, kaninen får ondt i maven, gas begynder at dannes (dette er farligt, da kaniner ikke kan prutte eller bøvse), maven kommer i ubalance og bakteriefloraen ændres faretruende. Dette resulterer i alvorlig sygdom. De stopper med at spise, hvilket de ikke tåler og i værste fald, ender det med at kaninen dør, hvis den ikke kommer i behandling med det samme. Tag ikke fejl, en kanin har en sart mave, hvis man ikke putter det rigtige derned.

Tænder Det andet problem, der opstår ved en forkert kost, er at tænderne ikke slides, som de bør. Alle ved, at kaniner har fortænder, men mange er faktisk uvidende om de 22 kindtænder, som mundhulen også gemmer på. I alt har kaninen 28 tænder, 22 kindtænder og 6 fortænder. Bag fortænderne i overmunden sidder der nemlig to små støttetænder, foruden de 4, som er synlige. Alle disse tænder vokser hele dens liv og de gror stærkt! Faktisk vokser kaninens tænder 2-3 mm. om ugen, eller ca. 1 cm om måneden. Det vil sige hele 12 cm om året! Fordi kaninens kost i naturen er så hård, er det nødvendigt, der hele tiden vokser et nyt stykke tand frem, som

dsproblemer grundet forkert kost kan slides. Det, der så ofte sker i fangenskab er, at ejere tilbyder deres kaniner noget foder, som ikke kræver meget tyggearbejde. Derfor slides tænderne ikke som de skal, og de vil meget hurtigt vokse sig alt for lange. Foderblandinger, korn, müesli og gulerødder er nemt at tygge, og desværre lider utrolig mange kaniner af tandproblemer, netop pga. af denne ”bløde” føde.

Hvad skal de fodres med? Mange bliver overraskede, når jeg fortæller, hvad deres kaniner i virkeligheden skal leve af. En del synes det lyder som en trist kost, men det er præcis, hvad kaninen er skabt til; drøjt foder i store mængder. Vil du din kanin det bedste, skal du starte med at tilbyde den hø af en høj kvalitet. Ikke færdigpakket hø fra supermarkedet. Duft til høet og se godt på det, inden du køber. Det skal dufte friskt, have en grønlig farve og det må endelig ikke støve. Husk på kaniner ikke tåler wraphø. Selv bruger jeg hø fra Kaninhø. dk, som laves af en stor landmand, der sætter en ære i at lave godt hø til de langørede. Gå aldrig på kompromis med høet. Dette er kaninens hovedfoder, og den skal spise lige så meget hø som dens egen kropsstørrelse,

hver eneste dag! Høet skal udgøre ca. 80% af den daglige kost. Om sommeren kan høet erstattes af langt groft græs. Som supplement til høet/græsset kan man fodre med forskellige grønne blade, ukrudt, grene, salater, krydderurter og grøntsager. Pas på med frugt og rodfrugter, da dette er mere slik for kaninen, end det er mad. Hold dig desuden også væk fra de mange snacks og gnavesten, som butikkerne bugner med. De gør bestemt ikke noget godt for din kanin – tværtimod. Müesli som tilskudsfoder skal du helt holde dig fra. Det skader langt mere end det gavner. Brug i stedet rene kaninpiller, men husk på, at dette tilskud skal betragtes som vitaminer og mineraler, ikke mad. En tommelfingerregel siger, at kaninen dagligt skal have ca. 20 g. piller pr. kg. den vejer. Dette svarer til ca. 1 dl. for en kanin på 2 kg.

aldrig er for sent at ændre. Mange kaniner har dog større eller mindre problemer efter en forkert kost som gør, at det somme tider kan være svært at få dem til at spise hø. Ofte skyldes det tandspidser eller skader i mundhulen, som betyder, at det gør ondt at tygge det drøje foder. Start derfor med at få tænderne og munden undersøgt hos en dyrlæge. Dyrlægen kan ofte slibe tænderne til og behandle eventuelle sår, så din kanin igen kan spise uden smerter. Jeg vil dog ikke lægge skjul på, at jeg hver eneste måned er vidne til, at kaniner aflives grundet omfattende skader, som fodringen er direkte årsag til. Dette er umådelig trist, da det ofte er misforstået godhed, som ligger bag den forkerte kost. Husk at en høspisende kanin er en sund og rask kanin.

Aldrig for sent at omlægge kosten Hører man til en af de mange, som uvi dende har fodret sin kanin forkert gennem mange år, skal man vide, at det

vore dyr | nr. 159

MobilePay

HUSK !

Af Lene Andersen

Det er nu muligt at benytte sig af MobilePay hos Dansk Dyreværn Århus, hvad enten du vil betale for nogle varer eller støtte vores arbejde med et bidrag. Telefonnummeret er:

Vores to kommende arrangementer:

Åbent Hus

41 91 96 84

Den 2. oktober 2016 Hjælp os med at hjælpe dyrene! Du støtter ved at sende en SMS til 1919 med 3 forskellige muligheder:

Julemarked Den 27. november 2016 Vær velkommen i Tingskoven!

Sommerferie

Årets bedste tid er ferietid - men ikke for alle Mange katte lever “det fede liv” om sommeren, men dør af sult om vinteren Kommer der en herreløs kat til det sommerhus du bor i, bør du undersøge følgende:

1: Er katten tam? Hvis ja, skal det tjekkes om den er øretatoveret eller chipmærket. Hvis ikke den er mærket, kan den indleveres på nærmeste internat efter forudgående henvendelse. Du kan finde det nærmeste internat på vores hjemmeside www.ddaa.dk under fanen “Dyreinternat”. 2: Er katten vild? Hvis ja, skal du kontakte Borgerservice og anmode om en vildkatteindfangning.

Såfremt kommunen ikke har en vildkattepolitik kan du kontakte Dansk Dyreværn Århus for yderligere rådgivning på 87 33 44 40 lokal nr. 4 (man.-tirs.-tors.-fredag 10.00-15.00)

3: Er katten syg eller tilskadekommen skal du kontakte Dyrenes Vagtcentral (døgnåben) på nummeret 1812.

Begynder du at fodre på katte ved sommerhuset/kolonihaven skal du huske, at ansvaret for dyrets videre skæbne er DIT. En kat, der er vant til at blive fodret og har haft menneskelig kontakt, kan ikke klare sig selv, og vil lide en langsom og pinefuld død af sult og kulde, når du er rejst hjem. Hvis du har taget en kat til dig i løbet af sommeren, skal du enten tage den med hjem, hvis det er muligt, og give den et varigt hjem, eller du bør sørge for, den får et godt hjem. Alternativt kan du lade katten indfange og aflive ved dyrlægen. HUSK også, hvis du tager katten med hjem, at lade den øremærke igennem Det Danske Katteregister. Så er der større chance for, at din kat kan hjælpes tilbage til dig, hvis den skulle blive borte. Din dyrlæge kan hjælpe dig med dette, når du alligevel skal have katten sundhedsefterset.

Dansk Dyreværn Århus, Tingskoven 5, 8310 Tranbjerg J. www.ddaa.dk. Tlf. nr. 87 33 44 40. Email ddaa@ddaa.dk

vore dyr | nr. 159

Referat af generalforsamling i DDÅ onsdag d. 25. maj 2016 Referent: Lene Andersen Dirigent: Hans Henriksen Formand Povl Erik Gedde bød de 53 fremmødte velkommen til Dansk Dyreværn Århus’ ordinære generalforsamling, som blev afholdt på Dyreinternatet.

1. VALG AF DIRIGENT Bestyrelsen foreslog advokat Hans Henriksen, der blev valgt uden modkandidat. Advokat Hans Henriksen takkede for valget og konstaterede generalforsamlingen for lovlig indvarslet og gav ordet til Povl Erik Gedde.

2. ÅRSBERETNING Formanden aflagde beretning. Derefter blev der åbnet op for spørgsmål fra salen. Spørgsmål: Der blev sagt i beretningen, at der blev formidlet en masse katte – hvor mange er en masse? Svar: Det er 660. Spørgsmål: Der blev nævnt noget om kursus og Besøgstjenesten. Hvad er det besøgerne kan deltage i? Svar: Det er de foredrag, der bliver holdt på Internatet, hvor besøgerne får invitation til at deltage gratis. Spørgsmål: Hvad skal der ske med hestefolden på det nye jordstykke? Svar: Godt spørgsmål, men der er ikke et endelig svar.

Spørgsmål: Der er en stor stigning på lønudgifter, f.eks. på side 6 er tallet for gager i 2014 kr. 791.149 mod kr. 1.057.888 i 2015. Hvad skyldes denne stigning? Svar: Denne stigning skyldes en nyansættelse. Spørgsmål: Hvad dækker personaleomkostninger over? Svar: Det er diverse omkostninger, det kan f.eks. være kaffe, personaletøj, og lignende. Spørgsmål: På side 8 er der gage til vicevært og der står gage flere steder i regnskabet, hvordan kan det være? Svar: Hver afdeling har sit eget regnskab, med udgifter og indtægter. Sådan har det været i mange år. Herefter sagde spørgeren, at det ville være nemmere at overskue, hvis samtlige lønninger stod under et. Svar: Det er taget til efterretning og der vil ses på, om der fremadrettet kan laves et bedre overblik. Spørgsmål: Der er stor forskel på bidrag til velgørende formål i 2014 og 2015? Svar: Den store udgift i 2015 skyldes en film til en landsdækkende kampagne, som DDÅ har bidraget til med kr. 50.000. Der er søgt refusion og DDÅ har fået noget tilbage.

Spørgsmål fra salen: Er der lejeindtægt på hestefolden? Svar: Ja, der bliver betalt leje til ejeren af jorden. Til dette svar en bemærkning om, at der hverken var set lejekontakt eller en indbetaling til DDÅ. Til denne bemærkning blev der svaret, at lejen bliver betalt bagud i oktober måned, hvorfor betaling vil finde sted i oktober 2016.

Spørgsmål: Edb udgifterne i 2015 er 208.135 mod kun kr. 112.159 i 2014. Hvad skyldes den store forskel? Svar: Det skyldes en aftale med det udenlandske firma, det kunne betale sig at forudbetale, således at en del af 2016 er dækket. Spørgsmål: Skulle der ikke have været en afgrænsning? Nej, det behøves ikke, det er tjekket og kontrolleret.

Der var ingen yderligere bemærkninger til beretningen.

Herefter blev regnskabet enstemmigt godkendt.

3. ÅRSREGNSKAB

4. VALG AF BESTYRELSEN

Det omdelte regnskab blev gennemgået af Povl Erik Gedde. Derefter var der følgende spørgsmål fra salen:

På valg for 2 år var Povl Erik Gedde og Knud Erik Jensen. Begge genopstillede. Bestyrelsen foreslog endvidere Torben Hjort. Dirigenten informerede om, at der iflg. vedtægterne skal være enten 5 eller 7 medlemmer. Lotte Kring blev foreslået.

Endvidere stillede følgende kandidater op: Lea Stokholm, Niels Peter Thomsen, Annalise Hansen, Jens Agner Krukow. Spørgsmål: Er det i orden, at en bestyrelsesmedlem kommer med trusler og andre upassende attituder til de ansatte? Svar fra dirigenten: Det kan der ikke i henhold til vedtægterne svares på under dette punkt. Herefter blev der nedsat et stemmeudvalg, bestående af Birgitte Møldrup og Ulla Dalgaard. Herefter fulgte en kort præsentation af hver kandidat efterfulgt af afstemning og følgende blev valgt ind i bestyrelsen: Torben Hjort (44 stemmer), Jens Agner Krukow (36 stemmer), Lotte Kring (40 stemmer), Lea Stokholm (27 stemmer).

5. VALG AF SUPPLEANTER Følgende stillede op som suppleanter: Niels Peter Thomsen, Annalise Hansen og Sara B. Nielsen. Efter afstemning trak Niels Peter Thomsen sig som kandidat, hvorefter Annalise Hansen og Sara B. Nielsen var valgt.

6. VALG AF REVISOR Revisionsfirmaet RSM plus, som har skiftet navn til Beierholm blev genvalgt.

7. INDKOMNE FORSLAG Der var ingen indkomne forslag.

8. FASTSÆTTELSE AF KONTINGENT Bestyrelsen foreslog uændret kontingent, hvilket blev vedtaget.

9. EVENTUELT Der var intet.

AFSLUTNING Dirigenten takkede for god ro og orden og gav ordet til formanden. Herefter takkede Povl Erik Gedde for stort fremmøde og udtrykte at han have nydt bestyrelsesarbejdet i foreningen og ønskede den nye bestyrelse held og lykke med arbejdet. Sluttelig blev der budt på te, kaffe og franskbrød.

vore dyr | nr. 159

Besøg hos Novo Nordisk fors Tekst: Anne Trane, Internatbestyrer Foto: Novo Nordisk

Selvom de fleste dyrevenner og dyreværnsforeninger er imod dyreforsøg, så er det en del af vores samfund, som vi ikke bare lige kan stoppe. Der bruges stadig mange forsøgsdyr både i forskning og i medicinalindustrien. Som dyreværnsforening kan vi enten vælge at “lukke øjnene” for de ting, vi ikke vil se, eller vi kan mødes med de mennesker, der arbejder i branchen, og på den måde prøve at påvirke dem til at bedre forholdene for forsøgsdyr. Hverken DOSO eller Dansk Dyreværn Århus er kendte for at “stikke hovedet i busken”, og vi VIL være ambassadører for dyrene i al det omfang, vi overhovedet kan.

Vi blev budt velkommen, hvorefter vi fik uddelt heldragter og beskyttelsessko. Så stod vi der - en hel flok hvidklædte “spøgelser”, som i sig selv kunne skræmme enhver…

Derfor var det også naturligt for os at deltage i et forhåbentligt oplysende møde, da LIF (Lægemiddelindustriforeningen) inviterede dyreværnsforeningerne til en rundvisning i Novo Nordisk forsøgsstalde (hvor de har almindelige grise, minigrise, beagler, kaniner og marsvin) med en efterfølgende snak om, hvad der rører sig i deres kredse - og i vores.

Efter en introduktion fra Jan Ottesen om, hvordan vi skulle gebærde os i staldene, så vi ikke stressede dyrene unødigt, startede vi hos grisene.

På vegne af Dansk Dyreværn Århus drog jeg derfor af sted mod Ganløse, for ved selvsyn at få bekræftet alle de forfærdelige ting, jeg har hørt og læst om. Selve forsøgsgården var et pænt og velholdt sted placeret midt i den smukkeste natur. En skærende kontrast til det, jeg troede, jeg skulle ind og se i staldene…

vore dyr | nr. 159

Vi kom ind i en pæn og ren stald, hvor der var en bemærkelsesværdig ro, som jeg ikke tidligere har oplevet i en svinestald. Der var mere plads end i en traditionel svinesti, aktiverings- og rodemateriale iblandet godter, og grisene kom os nysgerrigt og gryntende i møde og nød, at vi gerne ville klø dem. Der var ingen skrigeri eller panik, som man ofte ser, når fremmede træder ind i en stald. Hos minigrisene herskede der den samme ro og fred. Vi kom videre til alle hundene, hvor jeg i hvert fald havde forventet en del gøen og uro. Mærkværdigvis var der også her ro,

og hundene virkede både kontaktsøgende og harmoniske. Ingen var skræmte eller tilbageholdende, og der var fornuftigt med plads både inde og ude. Udenfor havde de desuden store fritløbsarealer, og de gik altid i grupper. Vi kom på et tidspunkt, hvor dyrepasserne havde travlt med rengøring, hundeluftning, fodring osv. Vi fik hilst på flere glade hunde. Videre gik det til kaniner og marsvin. Staldene var også her pæne, rene og lyse og med væsentlig bedre indretning, end et traditionelt kanin- eller marsvinebur, man køber hos dyrehandleren. Det var i fuld højde, der var gemmesteder, flere flugtveje og indgange, fint med strø, gruppeopstaldning under hensyntagen til hierarki, så ingen blev unødigt mobbet. Efter rundvisning og præsentation af deltagerne havde vi et fællesmøde, hvor vi drøftede forskellige emner omkring dyreforsøg og forsøgsdyr samt begrænsning af dette.

søgsstalde i Ganløse

Novo Nordisk oplyste, at i Danmark er kravene til Medicinalvirksomhederne for at få tilladelse til dyreforsøg skrappe. De overvåges desuden af Dyreforsøgstilsynet. Det forholder sig anderledes i udlandet, hvor kravene er noget mere “lempelige”, hvilket bestemt ikke gavner dyrene. Ifølge medicinalvirksomhederne outsourcer de indimellem forsøg, men de fortæller også, at de kræver de samme forhold af europæiske samarbejdspartnere, som de krav, der gælder i Danmark. Og de rejser selv ud og kontrollerer forholdene. Lever de ikke op til kravene, afbrydes samarbejdet. 3R centret er et samarbejde mellem Dyreværnsforeninger og medicinalvirksomheder. 3R står for Refinement (Forfinelse – mindre stress og smertepåvirkning), Reducement (nedbringelse af antallet af

forsøgsdyr) Replacement (Erstatning af forsøg på levende dyr, så man i stedet bruger døde dyr, væv, celler eller isolerede organer, syntetisk eller elektronisk materiale). Samarbejdet er vigtigt, da det i sidste ende handler om at reducere brugen af forsøgsdyr så meget som overhovedet muligt. Og DET vil vi gerne medvirke til.

Jeg er stadig imod dyreforsøg! Men besøget har ændret min opfattelse af, at folk der arbejder med forsøgsdyr må være ufølsomme og uempatiske mennesker. Og at forsøgsdyr er skræmte dyr, der bare sidder i et lille bur med elektroder og slanger alle vegne, og lever et kummerligt liv i smerte, hvor ingen tager sig af, hvordan de har det. Min opfattelse var langt fra den virkelighed, jeg så.

Jeg vil heller ikke på nogen måde glorificere et forsøgsdyrs liv, men jeg er dybt taknemmelig for alle de dyrepassere, der knokler hver dag, for at gøre en forskel for de dyr, der bor på forsøgsstationerne. Og det gør de! De udvikler hele tiden smarte opfindelser, og gode ændringer af opstaldningsforholdene, der gør den daglige håndtering af dyrene så skånsom som muligt. De træner dyrene, giver dem motion, omsorg og opmærksomhed, og prøver at tage hensyn til deres fysiologiske og mentale behov, når de indretter staldsystemer til dem. Det samme gør de dyrlæger, jeg mødte gennem besøget. De var dedikerede til deres arbejde, og gik meget op i, at dyrene ikke måtte lide overlast eller have smerter. Og for det, fortjener de ros.

vore dyr | nr. 159

Hvorfor dyrevelfærdsmærke? Tekst: Anne Trane, internatbestyrer

I vores juni nummer introducerede vi det nye koncept Dyrevelfærdsmærket, som Dansk Dyreværn Århus gennem DOSO har deltaget i at få gennemført. DOSO har modtaget meget kritik for ordningen af andre dyreværnsorganisationer og interessenter, der ikke mener, der er behov for mere forbrugerforvirring. Vi har jo i forvejen Økogrisen og Frilandsgrisen. Vi er helt enige i, at der er meget bedre dyrevelfærd i øko- og frilandsgrise, og de lever et væsentligt bedre liv end konventionelle grise. Så dem kan vi kun opfordre forbrugerne til at købe. Problemet er bare, at der i Danmark produceres 25 mio. grise om året, og desværre udgør salg af kød produceret under god dyrevelfærd kun ganske få procent af det

samlede marked, da langt fra alle forbrugere har det samme økonomiske grundlag. Og god dyrevelfærd koster flere penge! Det er fakta, som ikke kan bestrides! For DOSO har det derfor ikke været et mål at skabe forbrugerforvirring, men derimod at hæve bundgrænsen af de forhold, der er en realitet for millioner af konventionelle slagtesvin i Danmark. Ved at arbejde os fra bunden og opad, får forbrugere, der ikke har så mange penge til rådighed i budgettet, nu en reel valgmulighed, for at købe kød fra grise, der er

opvokset under lidt bedre vilkår, og til en lille merpris, alle kan have råd til at kan betale. Dermed ikke være sagt, at arbejdet stopper her – på ingen måde! DOSO vil fortsat arbejde for at få hævet bundgrænsen for de forhold, der bydes produktionsdyr, men det kræver, at vi får forbrugerne med, og bliver ved med at påvirke dem til aktivt at tage de gode valg.

Du kan læse meget mere her: https://www.foedevarestyrelsen.dk/Nyheder/Aktuelt

Efterårets gode råd Hund

Kat

• Vær opmærksom på, at efteråret er den helt store loppesæson.

• Sommerhusområderne er ved at blive tyndt befolket. Er der mon nogen, der har fodret på en kat og nu efterladt den? De kan ikke klare sig uden hjælp fra mennesker, så ring til nærmeste internat eller dyrlæge, så katten kan få hjælp.

• Hvis din hund er bange for nytårsskyderiet, er det nu, I skal til at lave øvelser. • Badesæsonen er ved at være slut. Hvis du vil forkæle din hund og give den ekstra motion har flere dyrlæger vandløbebånd, og der findes flere steder svømmehaller for hunde. Det er godt for din hunds fysik og den vil helt sikkert elske dig for det.

• Er din kat intakt? Hvis den ikke skal have killinger, er det en god idé at få det ordnet, inden den nye parringssæson starter op igen. Det gælder også for hankattene. Selvom du “kun” har en hankat, kan han blive skyld i uønskede killinger. Og når der er lavet aftale med dyrlægen, så få den nu øretatoveret også, ikke?

Kanin • Du kan blive ved med at fodre fra naturen langt hen i efteråret. De gule og røde blade på træerne er fulde af vitaminer.

vore dyr | nr. 159

Løg og kartofler er giftige for kaninen, og en kanin bør kun få et par centimeter gulerod dagligt. • Hvis din kanin skal gå ude til vinter, må den ikke tages ind efter 15. september, da den skal sætte en god vinterpels.

Andre dyr • Hvis du er på tur til strand eller skov og ser noget affald, f.eks. glasskår eller en ødelagt dåse, så tag det med og put det i en skraldespand. De vilde dyr har ingen ejer, der kan køre dem til dyrlægen med deres skader… • Pindsvin går normalt i vinterhi i oktober/november. Færdes de ude herefter og endda i dagtimerne, er de sandsynligvis syge og/eller underernærede. Kontakt derfor nærmeste internat eller dyrlæge, der kan hjælpe med at sende dem i pleje.

Læs & leg Af Rune Albertsen, dyreværnskonsulent

Vi VOVer pelsen og påstår vi er gået helt i hundene denne gang!!!

Opgave 1. Den er irsk og nok ikke i familie med varulven? 2. Fællesbetegnelse for gadekryds, rundkørsel og hul-i-hæk-hund? 3. En støver der trods det drabelige navn ikke er agressiv? 4. Den var med i matador og fåes i en dansk/svensk udgave? 5. Den er lille og fin og dens store ører har givet navn efter et insekt? 6. Osvald Helmuth sang om den? 7. En spidshund med stor pels og ikke iltmangel til trods? 8. Den har små komodeben og Dronningen har en svaghed for den?

v/ Fie Tiedemann Fagveterinærsygeplejerske i klinisk etologi (adfærd) tlf. 26 28 08 66 www.nytkatteliv.dk nytkatteliv@gmail.com

Vidste du at… • menneskets bedste ven nedstammer fra en nu uddød ulverace? • at der findes over otteHUNDrede forskellige racer? • at verdens ældste hund boede i Australien og kom til verden tilbage i 1986 og først døde i april i år?

• at verdens mindste hund er en chihuahua, der kun målte 10 cm henover ryggen!? • at den højeste hund målte mere end HUNDrede cm i ryghøjde – selvfølgelig en grand danois :-) • at de kan inddeles i de her grupper: 1. Hyrde- og kvæghunde 2. Pinschere, schnauzere, molosser og sennenhunde 3. Terriere 4. Gravhunde 5. Spidshunde 6. Drivende jagthunde og schweisshunde 7. Stående jagthunde 8. Apporterende jagthunde 9. Selskabshunde 10. Mynder

Chihuahuahvalp

Gravhund

Grand Danois Løsning: Labrador

vore dyr | nr. 159

Godt nyt fra Sicilien Tekst og foto: Dorthe Pedersen, dyrepasser

Rundt om i verden lever dyr under de mest forfærdelige forhold. På feriedestinationer er der dyr, der bliver misbrugt for at folk kan blive fragtet op af et bjerg, på et stakkels lille muldyr, der står i varmen og skal slæbe den ene efter anden op og ned. Der er vilde dyr, der bliver lænket, mishandlet og bedøvet, for at folk kan blive fotograferet med dem. For ikke at tale om alle de herreløse hunde og katte der lever under kummerlige forhold, samt bliver aflivet på bestialsk vis. første hunde, vi ser er hunde, der er i snor, er flotte i pels og i god huld, det bliver jeg naturligvis glad for at se. Jeg ser igennem hele ugen masser af hunde, der alle er med deres ejer, og bliver passet godt, jeg ser på den uge, hvor jeg er der, ikke en eneste herreløs hund.

Alle disse ting har gjort, at jeg for mange år siden stoppede med at tage på ferie i udlandet. For ca. et år siden begyndte min datter og svigersøn at spørge mig, om jeg ikke ville med til Naxox Giardini på Sicilien, som de havde besøgt tre gange og var faldet fuldstændigt for. Jeg sagde med det samme nej, da jeg ikke havde noget ønske om at rejse. Min datter, som ved, hvor meget dyrevelfærd betyder for mig, lovede, at dyrene har det godt på stedet, og at de aldrig har set noget grimt, tværtimod har de kun set positive ting. Efter noget bearbejdning får de mig overtalt, og rejsen bliver bestilt. Sidst i maj 2016 skal vi afsted. Jeg var noget spændt på, hvad jeg ville få at se. De

vore dyr | nr. 159

Første morgen på hotellet ser jeg en kat slentre stille og rolig hen over terrassen, her går en mand og fejer, jeg tænker, nu bliver den nok jaget på porten... men nej, katten går stille forbi ham, og hopper op på en stol i udkanten af terrassen og her får den lov til at ligge. Jeg ser to, måske tre katte omkring hotellet på en uge. De får ikke mad på stedet, men virker heller ikke sultne. Min datter kan fortælle mig, at der lidt længere nede af gaden er et område, hvor de herreløse katte bliver fodret og får frisk vand. Da vi har mit lille barnebarn med, er vi ude og gå den næste morgen, vi går hen og kigger ind, hvor kattene får mad. Mens vi står der kommer der et par, som går ind med mad og vand. Der kommer en lille killing ud på fortorvet, og manden er meget bekymret, både fordi han er bange for, at killingen vil løbe ud på vejen, og fordi den lille pjevs (vil tro ca. 4 uger) har skrækkelig øjenbetændelse. Da jeg ser det, går min hjerne straks i gang… Hvordan kan jeg

hjælpe det lille kræ? Tænker som en gal, har ikke set, hvor der er en dyrlæge, men ved siden af hotellet er der et apotek, så næste morgen tager jeg igen ned til katten, her står ægteparret igen. De har været ude og købe noget blød mad, som de har kommet vand i, så killingen får væske. Konen taler ikke engelsk, men hun løfter killingen op til mig, og viser mig smilende, at dens øjne ser bedre ud. Hun sætter den lille killing ned, og finder i hendes pose en lille flaske med Torbardex, som er en af de ting, vi bruger på Internatet, til at behandle øjenbetændelse med. Jeg har meget let til tårer, når det gælder dyrs ve og vel, så jeg bliver så glad, at jeg får tårer i øjene. Damen smiler igen og bliver også lidt rørstrømsk… så der på gaden, i et fremmed land, med en kvinde jeg ikke forstår, står vi og gi'r hinanden et kram, i fælles forståelse. Efter den oplevelse kunne jeg slappe helt af og bare holde ferie. Skal jeg på ferie igen, bliver det helt sikkert samme sted. Her kan du holde ferie uden at se herreløse hunde og de herreløse katte, der bliver taget hånd om, der var heller ikke heste foran vogne i varmen uden vand og skygge. Så for en forkæmper for bedre dyrevelfærd, ikke bare i DK, var det en helt igennem fantastisk ferie.

Mindeord Tekst: Annemarie Loft

Dansk Dyreværn Århus’ store dyreværnsforkæmper Poul Foltmar er død, 87 år gammel. Poul meldte sig ind i foreningen i 1964, fra 1970 var han formand for Dansk Dyreværn Århus og helt frem til 1994, hvor han selv valgte at gå.

Han og hans kone Lizzy havde også dyr i pleje i deres private hjem. Privat havde Poul gennem hele livet selv hund, og altid en Schæferhund.

Poul gjorde et kæmpe arbejde for alle slags dyr, bl.a. fik han et samarbejde igang med Falck om at fodre svaner, når det var isvinter, han var også med til at arrangere hjemtransport af 20 hjemløse hunde fra Portugal, som blev formidlet til nye hjem.

Poul Foltmar var med til at sikre økonomien i foreningen. Han har en stor del af æren for, at Dansk Dyreværn Århus stadigvæk består som en sund forening.

stadigvæk med på sidelinien. Og i mange år nød foreningen godt af hans store ekspertice. Poul blev ved med at komme på besøg i Tingskoven, indtil få år før sin død, den 17. juni 2016. Æret være hans minde.

Da han valgte at gå som formand, var han

Arv, gaver & sponsorer Foreningen har med taknemmelighed modtaget: Arv:

Kr.

Asta Cordsen..........................................................2.489.523,44 Inge Forsberg...............................................................81.531,56 Søren Volden................................................................14.408,00

Fonde & legater

Kr.

Fonden af 24. december............................................ 10.000,00 Fonden for Værn for Værgeløse Dyr........................ 5.000,00 Frimodt-Heinike Fonden.......................................... 20.000,00 Grete Siim Frederiksens Fond................................. 10.000,00 Irma Bregnbos Fond.................................................. 15.000,00 Niels Mortensen & Hustrus Legat.......................... 10.000,00

Bidragsydere:

Kr.

Annie Wetter................................................................ 1.800,00 Birgit Frederiksen........................................................ 1.300,00 Jens Peter Bak............................................................... 2.000,00 Jørn Jensen.................................................................... 6.000,00 Laina Michelsen........................................................... 4.000,00 Mette Hansen.................................................................. 500,00 Preben Sørensen.......................................................... 1.500,00 Torben V. Nielsen......................................................... 1.000,00 Tove K. Frier.................................................................. 2.500,00 Ulla Bjerre..................................................................... 9.000,00

Nye livsvarige medlemmer Iben Stensgaard Gross

Selvfølgelig også en stor og hjertelig tak til alle jer, der støtter os, hvad enten det er med faste bidrag via BetalingsService, SMS, MobilePay eller på anden måde.

Boksreklame: Anja Lundkvist Jensen Annalise Hansen Anodyne.dk Atelier Nygaard Birthe Ørum Sørensen Bjørn Høgh Den Jyske Gørtler Fruerlund Gallohuset Helle Eller Holmsted Varme Teknik John Westberg Kattesitteren Lene & Jesper Schulz Livredderne fra Badeanstalten Spanien Mette Holm Micolux Pandekagebilen.dk Susanne Puk Lorenzen Trine Holst Thomsen Ulla Wigander Johnsen

Erhvervssponsorer: Care Repair A/S Dyrekassen Danmark Grafisk Forum A/S Hørning Maskinfabrik A/S Royal Canin Saleduck Østergaards Dyrehospital

vore dyr | nr. 159

Læsernes spalter Redigeret af Lene Andersen

Ebeltoft, d. 22. maj 2016 Kære alle jer fra Dansk dyreværn i Tingskoven. I morgen, d. 23.05.16, har jeg boet hos min menneskemor et år i Ebeltoft. Tak fordi I reddede mit liv. Også en stor tak til de folk i Hørning, som var bekymrede for mig og rettede henvendelse til kattesnapper Rune. Det var fristende at gå i hans fælde med tun i, jeg var jo så sulten og Rune kørte mig direkte til Østergårds Dyrehospital i Tranbjerg. De var i tvivl om jeg kunne overleve, jeg vejede

Tirsdag, d. 23. maj 2016 Hej alle sammen Jeg skriver til jer for at fortælle, hvordan mit nye liv på Langeland er forløbet. Jeg hed i starten James, men det kunne mine forældre ikke lide, så de mente jeg skulle hedde Dino, dog gik der ikke ret lang tid, før jeg kom til at hedde Balder, som den gamle hund de havde og sådan blev det. Jeg må nok indrømme, at jeg var ikke sjov at have i starten. Der var mange ting, jeg skulle lære og min psyke var heller ikke helt god, da jeg var meget stresset, så mine forældre har fået mange grå hår siden min ankomst. Jeg tror nok, jeg var meget tæt på at ryge retur, men mine forældre mente, jeg skulle have en chance i livet og det er jeg glad for i dag. Turen fra Århus til Langeland var

under 2 kg, men med drops og kærlig pleje kom jeg mig. Efter nogle dage hentede Dorthe mig ud til Dyreinternatet, hvor jeg fik omsorg og kærlig pleje. Det var også Dorthe, der udleverede mig til min mor. Jeg har fået et rigtig godt inde/ ude katteliv. Min mor er så stolt og glad for mig, hun fortæller mig tit, hvor dygtig og flot jeg er. Det syntes naboerne også, og Alice Dyrhold har taget mange fotos af mig og sender dem til min mor. Jeg syntes da også selv, jeg er en flot fyr. Kærlig hilsen til jer alle. Balder

meget lang, og jeg var ikke nem at styre, men vi kom da hjem, og her var Sika og 2 katte klar til at modtage mig. Jeg var nok ikke helt sød overfor dem i starten, men det har ændret sig. Godt jeg ikke kom ud til nogen, som skulle have hund for første gang, så var det nok ikke gået godt. Gennem konsekvens, kærlighed og en masse tålmodighed, er jeg blevet en dejlig dreng. I starten bed jeg i min ene forælder, så hun havde blå mærker på armene, den anden forælder havde sat mig på plads, så hun var ikke sjov at bide i. Desværre kan jeg sommetider komme til at bide ting i stykker (punge-skåle-blade) ups, men det er ikke altid. I starten var jeg nødt til at være i snor inden døre, da jeg ikke kunne styre mig, jeg kom også sommetider i bur, da det virkede beroligende på mig. Den tid er overstået nu, jeg har lært kommandoen, gå hen og læg dig, – og så gør jeg det. Jeg gik til hvalpetræning på Tåsinge hos en hundeadfærdsspecialist. Hun sagde, at jeg godt kunne blive en god hund. Jeg er nu startet på et hold, hvor vi lærer en masse ting, som er godt for mig, og jeg elsker at være

vore dyr | nr. 159

PS. Det er også mig på forsiden, flot billede, ikke?

til træning, jeg får meget ros, fordi jeg er meget fokuseret til træning. Jeg får en masse motion hver dag, da jeg har nogle store marker og en dejlig strand at boltre mig på. Jeg er blevet en rigtig vandhund - elsker at bade og svømme efter pinde. Jeg leger også med naboens store Labrador på 40 kg, (ham har jeg lidt respekt for). Jeg elsker også at køre bil, lægger mig ned og sover til vi er fremme, ingen problemer mere! Jeg har også lært at være på Hundepension sammen med Sika, når mine forældre skal noget. Så alt i alt, er jeg blevet en dejlig hund, som mine forældre er meget glade for. Jeg synes lige, jeg ville fortælle jer min historie, for at andre kan se, at man skal altid give hunde en chance i livet. Kærlige hundepoter fra Balder

Mandag, d. 13. juni 2016 Hej til jer på Dyreinternatet Lille Coppi (hos jer hed han Møller) kom godt hjem i går – sådan virker det virkelig. Han tog selv en meget hurtig beslutning om at hoppe over i buret til Kaj, som tog rigtig godt imod sin nye ven. Der blev selvfølgelig prøvet lidt kræfter af, men som billedet viser, blev der også sagt pænt velkommen (det er Coppi til venstre). Coppi lader sig heldigvis ikke kyse af Kajs lidt bombastiske facon. Han sidder med en stoisk ro og ser på, at Kaj blæser sig op, og venter på, at Kaj opgiver. De er et godt match, tyder alt på. Også fordi Kaj har siddet for meget stille, er blevet lidt for rund, og nu endelig får sig en flyve-makker. Om morgenen plejer Kaj, når jeg kommer med det fyldte madtrug, at hoppe op på

det og min hånd for at sikre sig de bedste frø. Til min store overraskelse tog Coppi i dag uden tøven del i seancen, og snart var det ham, og ikke Kaj, der hoppede rundt på min hånd og guffede i sig. Coppi ser ud til at nyde sine tre nye venner (der sidder også et par, Marco og Majse, i buret ved siden af). Og jeg er altså ikke helt sikker på, at han ikke er håndtam. I hvert

fald er han helt tryg ved det, når jeg stikker en hånd ind i buret. Skøn fugl. Tusind tak for, at I har taget jer godt af Coppi, og for, at jeg og mine andre 3 undulater må have fornøjelsen af hans selskab fremover. Venlig hilsen Hanne Sander Olsen

Fredag, d. 3. juni 2016 Kære dyrevenner En sommerhilsen herfra vores familie. Som I nok kan se, nyder jeg stadig livet. Jeg kan rigtig godt lide at slappe af og jeg er god til det, men en tur på mors arm er nu også dejligt. Min bedste ven, er drengen i huset, ham er jeg helt tosset med, vi nyder at sove sammen. Kan I alle, to- og firebenede, have en fantastisk sommer og kæmpe ros til jer, fordi I gør alt det bedste for dyrerne. Kærlig hilsen Josefine og familie

WEB-annonce Læs mere på ddaa.dk eller kontakt os på telefon 8733 4440 – tast 2 (Ulla)

vore dyr | nr. 159

Ønskelisten “Ønskelisten” er tænkt som en måde, vores kære dyrevenner kan bidrage helt specifikt til et aktuelt ønske. Ethvert bidrag fra DIG eller dit firma – stort som småt er en kæmpestor hjælp for os til at få realiseret de daglige behov, der er på Dyreinternatet. Det aktuelle ønske er aktivt, indtil vi har de fornødne midler til et indkøb. På Facebook og hjemmeside kan du løbende se, hvor langt vi er nået. Skulle det ske, det ønskede beløb er nået efter bladets deadline, vil eventuelle senere indkomne beløb gå videre til næste aktuelle ønske.

Det aktuelle ønske er: • 4 stk. isolationsbure til syge katte, kr. 37.288,00 Vi har længe haft et behov at kunne give syge katte eller katte, der har brug for

Lillefod

fred og ro, en mulighed derfor. Derfor har vi faktisk allerede indkøbt burene. En kæmpe udskrivning for vores internat, og de har allederede været i brug af: • Coda, der gik fra at angribe alt og alle til at være en magelig kat • Lillefod, som har sammenvoksede poter har også nydt godt af fred og ro • Katte med mistanke om calici virus • Katte med mistanke om giardia

Coda

Alle bidrag, små eller store, vil blive modtaget stor taknemmelighed. STOR TAK til Firmaet Kruuse, som opfyldte vores seneste ønske om 2 scannere ved at donere dem kvit og frit. Vi har også modtaget donationer fra flere, bl.a. Jørn Jensen, som igen sendte et stort beløb. Derfor har vi allerede i skrivende stund nået et stykke af vejen.

Du kan hjælpe helt eller delvist med at opfylde vores ønske, hvis du har lyst og mulighed for at give et lille bidrag til projektet Dette kan gøres via linket: www.ddaa.dk/enkelt-bidrag, hvor du i bemærkninger skriver: "Isolationsbur". Det kan også hurtigt gøres via MobilePay på 41 91 96 84 – husk at mærke dit bidrag "Isolationsbur" På vores hjemmeside www.ddaa.dk/stoetos/stot-akutelle-onsker kan du til enhver tid følge vores ønskeliste

BESTILLING

Husk at skrive med BLOKBOGSTAVER !

Navn

Porto

Adresse Postnr.

Tlf. E-mail Udfyld linjerne med de varer, du ønsker at bestille. HUSK AT ANGIVE STØRRELSE ! ANTAL

VARE

TIL HUNDEN

STØRRELSE PRIS Køb i alt

+ eksp. gebyr = kr. TIL KATTEN

Total

Dansk Dyreværn Århus

= kr. 54,00

= kr.

Beløb indsat på giro 8078300.

eløb indsat på konto i Danske B Bank: 3627 3631151957.

MobilePay, tlf. 41 91 96 84 Skriv "ordre" på overførslen.

TIL DIG…

vore dyr | nr. 159

Når pengene er modtaget, sender vi varerne.

Tingskoven 5 8310 Tranbjerg J

Når du handler hos os, støtter du samtidig vores arbejde for dyrene

Gaveartikler

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide mere om vores produkter – tlf: 87 33 44 40. Se også det store udvalg i vores butik i Tingskoven eller i vores webbutik på hjemmesiden: www.ddaa.dk

TIL HUNDEN Bidereb God til leg med hunden.

2000

DogCooler

Orbiloc dual

Den giver en væsentlig bedre luftgennemstrømning i din parkerede bil og reducerer dermed risikoen for overophedning af dit dyr.

Hundelygten der sætter fokus på din og din hunds sikkerhed og i en rigtig god kvalitet. Synlig på 5 km. Findes i fem farver; hvid, rød, blå, grøn og gul.

9900

19900

TIL KAT TEN

Boks til snack eller foder

Kattegræs

Med denne boks skal katten arbejde lidt for at få fat i maden.

Din kat vil elske det

Tip: Brug også Orbiloc Dog Dual når du løber, cykler, rider og til dine børn eller som lys på barnevognen.

Kattemalt Kattesnack, som fremmer fordøjelsen og forhindrer dannelsen af hårboller fra slugt hår.

6995

5550 TIL DIG SELV – eller én du holder af Indkøbsnet/mulepose

Mit hundeliv

Flot solidt net til at bære dine indkøb hjem i – det hjælper også på miljøet.

Bogen "Mit hundeliv". Signeret af Poul Thomsen. Når man læser den, kan man næsten høre hans karakteristiske varme og dybe stemme.

Vognmønt Så har du altid mønten klar til indkøbsvognen!

1000

19800

Bogen om Lille Ninja Små og søde historier om vildkatten Ninja og dens oplevelser. Bogen er skrevet af

Iben Louise Birkkjær. Al overskud går til at hjælpe virkelighedens vildkatte.

Historier

Lille Nin

14995

Fortalt af Iben

Louise Birkkjær

Din kat er helt sin egen...

Har din kat et par kg for meget, døjer den med hårboller, tandsten, plak, dårlig fordøjelse eller har den kedelig pels? Så har Royal Canin foderløsninger der kan opfylde din kats behov - med dokumenteret effekt! Spørg din Royal Canin forhandler om “Care” serien og få korrekt vejledning om din kat og dens behov. Meld dig ind i Royal Canin Klubben på royalcanin.dk - vi følger dig og din bedste ven hele livet...