Vore Dyr nr. 155 by Dansk Dyreværn Århus

Dansk Dyreværn Århus · nr. 155 · September 2015

Pasning og formidling Vi hjælper dyr til et bedre liv

Indhold 4 Livet på Dyreinternatet

Bestyrelsen

6 Dus med dyrlægen

Formand Povl Erik Gedde Gl. Strandvangsvej 16 8250 Egå tlf. 40 15 40 00 pe@gedde.dk

7 De hjælpende hænder 8 Efterårets gode råd 9 Dyremishandling skal straffes hårdere!

10 Hjælpetjenesten 12 Kattetjenesten 13 Arv, gaver & sponsorer 14 Hundedagplejer godt på vej i Danmark 15 Den nye hestestald 16 Hunden – helt tæt på! 19 Boghylden

20 Profilér din virksomhed og bliv sponsor 21 Skraldeøhvalpene 22 Signes drømmerejse 24 Aabrinken Kogræsser- og Naturplejeforening 25 Læs & leg 26 Læsernes spalter 28 Referat af generalforsamlingen

29 Landsindsamling for Dyrenes Dags Komité 30 Projekt lækat 31 Netbutikken

20 2

vore dyr | nr. 155

Læs om hundedagplejer Side 14

Næstformand Charlotte Hummel Børupvej 190 8310 Tranbjerg J. tlf. 51 76 34 38 Knud Erik Friis Jensen Stavtrupvej 9 A 8260 Viby J. tlf. 23 23 62 02 friis@webmail.dk Merethe Jastram Knudsen Ollerupvej 18 8270 Højbjerg tlf. 28 18 89 28 aabb@stofanet.dk Helle Billum Sadelmagertoften 24 8270 Højbjerg tlf. 21 25 76 11 Suppleant Lotte Kring Engdalgårdsvej 3 8339 Beder, tlf. 24 44 40 36

Navngivne artikler i bladet gengiver ikke nødvendigvis foreningens holdning, ligesom annoncer i bladet heller ikke er udtryk for andet samarbejde med annoncørerne. Deadline næste blad: 02.10.2015.

Leder vore dyr Dansk Dyreværn Århus Tingskoven 5, 8310 Tranbjerg J. Udkommer i marts, juni, september og december Årskontingenter pr. 01.01.15 Enkeltperson Livsvarigt f. enkeltperson Familie (2 voksne personer) Livsvarigt f. familier Pensionister (over 65 år) Fødselsdato skal oplyses! Enkeltperson Livsvarigt enkeltperson Familie (2 pensionister) Livsvarigt familie pensionister

kr. 200,kr. 1.550,kr. 300,kr. 2.550,kr. 175,kr. 1.300,kr. 250,kr. 2.050,-

Giro: 807 8300 Bankkonto: 3627–3631151957 Mobile Pay: 41 91 96 84 Administration, dyregravplads & redaktion Kontortid: mandag-tirsdag samt torsdag-fredag 10.00-15.00 tlf. 87 33 44 40 – tast 2 – fax 86 29 34 22 www.ddaa.dk – ddaa@ddaa.dk I redaktionen: Lene Andersen (Redaktionsansvarlig) Rune Albertsen, Mette Hansen Oplag: 7.000 Produktion: Grafisk Forum Forsidefoto: Ko fra Aabrinken taget af Maria Gamborg

5041 0751 Svanemærket tryksag

Dyreinternatet Telefontid: mandag-tirsdag samt torsdag-fredag 10.00-15.00 tlf. 87 33 44 40 – tast 1 Åbningstid: 10.00-15.00 alle dage, dog lukket onsdag Bestyrer: Anne Juul Trane dyreinternat@ddaa.dk Hjælpetjenesten Vedr. vanrøgt & mishandling af dyr Peter Østergaard Tlf. 87 33 44 40 – tast 3 Telefontid: mandag-tirsdag samt torsdag-fredag 10.00-15.00 ht@ddaa.dk Indfangning af hjemløse katte Rune Albertsen Tlf. 87 33 44 40 – tast 4 Telefontid: mandag-tirsdag samt torsdag-fredag 10.00-15.00 katte@ddaa.dk Foreningens advokat Advokatfirmaet Brask Thomsen Søndergade 44, 2. sal, 8000 Aarhus C Tlf: 87 31 08 00 Foreningens Dyrlæge Østergaards Dyrehospital Ingerslevtoften 4, 8310 Tranbjerg J. tlf. 70 20 40 47 Foreningen er tilsluttet • DOSO-Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation • WAP (World Animal Protection) • WWF (Verdensnaturfonden) • Dyreværnsforeningernes Fællesråd Foreningen støtter Pindsvinevennerne i Danmark Dyreambulancen Dyrenes vagtcentral, tlf. 1812

Af Mette Birkegaard Hansen Projektkoordinator Dansk Dyreværn Århus

Så er sommeren over os... ... og dermed også vores travleste tid på året. Der er meget at se til på Dyreinternatet, især med kattekillingerne. Der er igen i år utrolig mange, der kræver pleje, og vores trofaste skare af frivillige plejefamilier har haft travlt, og har det stadig. Det er et kæmpe arbejde disse plejefamilier udfører, og de gør en stor forskel for killingerne, som får den bedste start på livet, og vi kan udlevere katte i stor trivsel til nye familier. Vi valgte igen i år at lave en SMS-indsamling for at have de nødvendige midler til alle de killinger, der måtte have brug for vores hjælp. Vi har fået mange bidrag, og det er vi meget taknemmelige for. Uden vores utroligt gavmilde dyrevenner, kunne vi slet ikke hjælpe så mange nødstedte killinger. Tilbage i maj måned afholdte vi den årlige generalforsamling, der resulterede i en mindre ændring af bestyrelsens sammensætning. Suppleanterne Helle Billum og Charlotte Hummel indgik fuldbyrdet i bestyrelsesarbejdet, og vi fik desuden en ny suppleant, Lotte Kring. Alle glæder sig til det fremtidige arbejde. Siden sidst har vi også haft et Folketingsvalg. Det medførte, at vi desværre måtte sige farvel til Dan Jørgensen (S) som fødevareminister. Det er vi kede af, da han

Her i september nummeret finder du udover vores sædvanlige artikler om livet på Dyreinternatet, boghylden, dyrlægen osv., også interviews med to af vores frivillige, historien om skraldeøhvalpene og mange andre artikler. Vi vil også gerne gøre opmærksom på vores Åbent Hus arrangement, som finder sted søndag, d. 13. september 2015 kl. 10.00-15.00.

- om nogen - har været et kæmpe aktiv for at give dyrevelfærden et tiltrængt skub i den rigtige retning. Vi håber, at den nuværende fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) vil fortsætte hans gode arbejde og intentioner. En af disse gode intentioner er arbejdet for hårdere straffe for dyremishandling. Vi ser i vores Hjælpetjeneste et stort behov for en holdningsændring hos politi og dyrlæger, for hvad der kan tillades i dyreværnslovens navn. Vi oplever, at dyreværnsloven ikke forvaltes efter hensigten, men mere opfattes som en nedre grænse for, hvad man som dyreejer kan slippe afsted med. Det er utroligt frustrerende, når vi som dyreværnsforening ingen hjemmel har til at gribe ind, og derfor skal videregive en sag, som vi ser som en åbenlys overtrædelse af dyreværnsloven, til en myndighed, der tolker dyreværnsloven med helt andre øjne, og dermed får dyrene ikke den hjælp, de har brug for. Derfor arbejder Dansk Dyreværn Århus fortsat hårdt på at få politisk indflydelse, og ser frem til samarbejdet med den nye fødevareminister.

Mette Birkegaard Hansen

Et nyt tiltag er vores julemarked, som finder sted søndag, d. 19. november, så husk at sætte X i kalenderen allerede nu. Hold øje med vores hjemmeside eller Facebook for mere information, når vi nærmer os dette tidspunkt. Du er selvfølgelig også velkommen til at kontakte os på telefon eller mail. God fornøjelse med løsning. Redaktionen

vore dyr | nr. 155

Livet på Dyreinternatet Tekst: Internatbestyrer Anne Trane Foto: DDÅ

Så er det store killingeboom i fuldt udbrud. På få uger har vi fået mere end 40 killinger ind på Internatet - men heldigvis også ud igen til vores skønne plejefamilier skal undersøges nærmere (eks.: røntgen, tandbehandling eller lignende). Ofte bliver ejerne overraskede, da de aldrig har bemærket noget. Nogle bliver flove eller kede af, at de ikke selv har set det. Men det er svært, hvis man ikke ved, hvad man skal se efter. Vi føler, der er et øget behov for undervisning på dette område. Det kunne måske være en opfordring til dyrlægerne, om at lave nogle kursusaftener om dette emne!

Balder i al sin pragt (privat foto) Vi er dem dybt taknemmelige for det store arbejde, de udfører. Det betyder en kæmpe forskel for killingerne og deres start på livet. Det er helt klart plejefamiliernes fortjeneste, at vi kan udlevere nogle kærlige, velsocialiserede killinger til nye familier, når de er gamle nok.

Balders lykkelige liv… I sidste nummer af Vore Dyr, fortalte vi historien om den forhutlede og skravlede kat Balder, som heldigvis gennem kærlig pleje på Internatet med tiden blev pænere og bedre at se på. Som nogle af jer måske har set på Facebook, har Balder nu fået et nyt, fantastisk hjem, og han er i dag en stor, smuk, glad og legesyg kat, som nyder sit gode liv hos sin nye ejer.

Husk at kigge på dit dyr… Jamen det gør jeg da, hver dag, vil du sikkert sige! Ja, men kigger du sådan rigtigt..? Her på Internatet bliver vi næsten dagligt mindet om, hvor mange skavanker, der bliver overset - ikke af ond vilje, men måske mere, fordi folk ikke er bevidste om, hvad det er, man skal se efter?

Ikke at dyreejere skal til at uddanne sig til “mini-dyrlæger”, men der er en stor portion fornuft i, at man lærer at se på sit dyr. Vi er gode til at fodre, træne, nusse, børste vore dyr, men når man nu alligevel er i gang med nusseriet, er det godt at lære sit dyr at blive rørt, og kigget efter overalt. Lær hunden, at man kigger på dens tænder og mundhule. En knækket tand gør lige så ondt på dyr som på os, og kan føre til ændret adfærd. Det samme kan øregangsbetændelse. Især

På dyreinternatet får vi i sagens natur mange dyr ind. Både herreløse dyr, men også mange fra private familier, der ikke længere kan beholde deres kæledyr af forskellige årsager. Som noget af det første, bliver dyrene undersøgt af vores dyrlæge, så de kan godkendes til adoption. Påfaldende ofte oplever vi desværre dyr med dårlige tænder, ører, øjne eller dårligt bevægeapparat. Jamen, tænker du måske - når de er herreløse, så har der jo heller ikke været nogen til at holde øje med dem. Næh, det er rigtigt, men faktisk er mange af de dyr, der har skavanker, nogle vi får ind fra private familier.

Hjemløs og forhutlet

vore dyr | nr. 155

Som udgangspunkt kontakter vi den tidligere familie, når dyrlægen har undersøgt dyret, hvis han har haft nogle påtaler, der

Moderløs killing

på hunde med hængeører er det en rigtig god ide, at vænne sig til at lugte til deres ører ofte. Så kan man faktisk lære at lugte sig frem til en evt. øregangsbetændelse, hvis lugten ændrer sig. Ændringer i adfærd, f.eks. tristhed, irritabilitet, halten, øget søvnbehov, ændret æde/ drikkelyst kan alt sammen indikere, at der kan være noget galt. Undersøgelser har vist, at op mod 80% af pludselig opstået ændret adfærd, øget aggression eller irritabilitet skyldes smerter. Hvis dyrene halter, er det som udgangspunkt også forbundet med smerte. Derfor er der god grund til at observere, og såfremt det ikke er forbigående, at søge dyrlæge, så man kan finde årsagen til tilstanden, og få sat eventuel behandling i gang. Husk at det er dyrs natur at skjule smerter og svagheder, så længe det overhovedet er muligt for dem. Vi vil ønske jer alle et smukt efterår!

Moderløse killinger putter sig ind til hinanden, klar til at komme hjem til en plejefamilie

Kattebilen – nu med nyt design Tekst og foto: Lene Andersen

En kæmpetak til Mathias Goulbach, som ganske kvit og frit har lavet det nye, flotte design til vores bil. Mathias er studerende på mediegrafikerlinjen på Aarhus Tech, og som en del af uddannelsen lavede han et forslag til vores kattebil. Det kunne vi ikke stå for – så vi besluttede at gøre det til virkelighed, hvilket vi er så glade for. Vi er sikre på, at bilen nu vil vække opsigt i gadebilledet, når Rune suser rundt omkring. I skrivende stund er Mathias færdig på Aarhus Tech og han har fået en elevplads. Vi ønsker ham stort tillykke med elevpladsen og god vind fremover. Mathias har også tilbudt, at vi gerne må kontakte ham igen, og det glæder vi os over. Tusind tak, Mathias.

vore dyr | nr. 155

Dus med dyrlægen Tekst: Helen Riis, Østergaards Dyrehospital Foto: Østergaards Dyrehospital

Laparoskopi - skånsom operation i bughulen med kikkert

Som noget nyt på Østergaards Dyrehospital tilbyder vi nu undersøgelser og operationer i bughulen med kikkert. Det er vores to efteruddannede dyrlæger Kari-Anne Bjørnkjær-Nielsen og Anette Valeur Axelsen, der har specialiseret sig inden for området. Operationer med kikkert på hunde kan teknisk sammenlignes med tilsvarende operationer hos mennesker, hvor der laves små huller i stedet for ét stort operationssår. Ved brug af denne operationsteknik vil der opstå betydeligt mindre vævsbeskadigelse, og det er derfor mere skånsomt for hunden. En væsentlig fordel er også, at hunden grundet færre smerter og hurtigere heling, vil komme sig hurtigere efter et indgreb.

deren tjekkes under operationen, men fjernes kun ved tegn på sygdom. Alle undersøgelser viser, at risikoen for sygdomme i livmoderen er næsten nul, når æggestokkene er fjernet. Kun at fjerne æggestokkene er et mindre indgreb og er derfor mindre traumatiserende og smertevoldende, hvilket hænger sammen med den hurtigere heling efter operationen. Det er ikke alle tæver, som er egnede til at blive steriliseret med kikkert; metoden egner sig bedst til slanke tæver på minimum 10 kg. Der må ikke have været problemer i løbetiderne og/ eller sygdomme i indre kønsorganer. Rent teknisk laves 3 hudsår af ½ - 1 ½ cm. Af disse bruges 1 til kikkerten, 1 til en gribetang og den sidste til en bipolar brænder, som lukker blodkar og overskærer væv. Efter operationen lukkes sårene med sting eller hudlim, som kontrolleres 10 dage efter operationen. Der er flere fordele ved sterilisation

Helen Riis

af tævehunde; risikoen for udvikling af kræft i mælkekirtlerne reduceres. Risikoen for udvikling af sygdomme i livmoderen vil være næsten lig nul. Risikoen for udvikling af kræft i æggestokkene fjernes. Tæven kommer ikke i løbetid og vil ikke bløde, og hvis tæven har haft problemer med falsk drægtighed, vil den periode ikke længere opstå. Ulemperne ved sterilisation er, at tæven kan have en øget tendens til overvægt, pelsen kan ændres og i sjældne tilfælde kan tæven blive inkontinent. Inkontinens hos steriliserede tævehunde kan i stort set alle tilfælde behandles medicinsk uden bivirkninger. Foruden sterilisation anvender vi kikkert til kastration af kryptorchide hanhunde, hvor én eller begge testikler ikke ligger i pungen. Vi bruger også kikkert til skånsom undersøgelse af led, mavetarm-kanalen, næsehulen, urinvejene og luftvejene, samt til udtagelse af vævsprøver fra organer i bughulen.

En operation med kikkert kræver, at hunden er i fuld narkose. Gennem hele forløbet vil hunden være under konstant overvågning af en veterinærsygeplejerske og vil desuden være koblet på vores monitoreringsudstyr.

Sterilisation af tævehunde Ved sterilisation af tævehunde med kikkert fjernes kun æggestokkene. Livmo-

Finn Østergaard

Anette V. Axelsen

vore dyr | nr. 155

Ulrik Outrup Bech

Kari-Anne Susanne Rau Bjørnkjær-Nielsen

Gitte Stenholt

Peter Weiss

De hjælpende hænder Tekst og foto: Mette Birkegaard Hansen, projektkoordinator

Det kan ikke siges for tit - alle de frivillige hænder betyder, at vores dyr får ekstra opmærksomhed og omsorg, og her kan du læse, hvad det betyder og har betydet for Lena og Jens Christian Interview med Lena Jensen, timevikar (tidl. praktikant) hos Dansk Dyreværn Århus I 2009 startede Lena herude i jobtræning i forbindelse med en sygemelding på grund af depression. Hun kommer fra et hjem, der altid har haft mindre dyr, og idag har hun selv hunden “Nulle”, som er en pomeranianer. Hvordan var det at være i jobtræning hos Dansk Dyreværn Århus? “Fantastisk - befriende! Det var dejligt at have noget at stå op til om morgenen og helt fantastisk at være et sted, hvor der blev taget hensyn til mulige dårlige dage, der kan være i forbindelse med en depression. Dyrene dømmer aldrig én og personalet havde forståelse for min situation”. Hvad har du fået ud af at være hos Dansk Dyreværn Århus?

Lena og Nulle

“Jeg startede med at komme hos Dansk Dyreværn Århus et par timer om ugen og endte faktisk med at være her på fuld tid gennem den sidste periode af min jobtræningsperiode. I dag har jeg igen et fuldtidsarbejde, men er heldigvis stadig tilknyttet Dansk Dyreværn Århus som timevikar, og det er jeg utrolig glad for”.

Interview med Jens Christian Toft Aslund, frivillig hos Dansk Dyreværn Århus Jens startede som frivillig hos Dansk Dyreværn Århus i 2012. Jens er førtidspensionist og startede med at komme en gang om ugen i 4-5 timer af gangen. Jens har ikke haft dyr i sit barndomshjem, men har altid elsket alle slags dyr og har nu selv hunden “Ida”, der er en King Charles

hvalp på 13 uger samt katten “Jolly” på 10 år, som han har hentet på vores internat. Hvordan er det at være frivillig hos Dansk Dyreværn Århus? “Dejligt! Der er ingen, der ser skævt til en, og vi har det rigtig godt socialt. Det er dejligt at kunne gøre gavn, selvom man “bøvler" lidt i perioder, og da det er så fleksibelt, giver det muligheder for at tilpasse dagen og dermed kunne få ro i de perioder, hvor det er nødvendigt. Hvad har du fået ud af at være frivillig hos Dansk Dyreværn Århus? “Jeg er blevet mere åben overfor andre. Da jeg startede her, havde jeg svært ved at involvere mig i samtalerne, men da det er glade folk med forståelse for mig og min situation, blev det med tiden lettere, og idag har vi det rigtig godt socialt, og jeg har fået skabt mig et frirum, som jeg nyder at have for mig selv.

Jens Christian og Ida

vore dyr | nr. 155

Efterårets gode råd Hund og kat

Kanin

Vilde dyr

• Efteråret er den helt store loppesæson, så tjek dit dyr jævnligt.

• I løbegården er tørt underlag vigtigt. Lav en forhøjning så kaninen ikke sidder direkte på jorden, feks af paller, og læg flis eller lignende, som dræner godt. Overdæk også gerne 50% af løbegården, da kaniner dårligt tåler at blive våde og nemt bliver syge.

• Hvis du ser glasskår eller andre ting, der kan skade de vilde dyr i naturen, så saml det op – de vilde dyr kommer ikke til dyrlæge, hvis de skærer sig på f.eks. glasskår

• Sørg for at din hund er synlig, når I går i mørket – brug lys og/ eller refleks • Hvis din hund er bange for nytårsskyderi, er det her om efteråret, du kan starte med at træne din hund med lydbånd • Har du fodret en sommerhuskat i løbet af sommeren, bør du enten tage den med hjem eller bringe den til en dyrlæge til aflivning. Det er det mest humane, da den ellers kan dø af sult i vinterens løb • Er din kat neutraliseret og øremærket? Øremærkede katte kan lettere bringes tilbage til deres ejer, hvis de skulle blive væk, og med en neutralisering undgås alle de uønskede killinger

• Man kan blive ved med at fodre fra naturen lagt hen i efteråret, og de gule og røde blade på træerne er spækket med vitaminer. Løg og kartofler er giftige for kaninen og gulerod bør de kun få et par centimeter af dagligt. • Skal kaninen gå ude til vinter, må den ikke tages ind efter 15. september, da den skal sætte en god vinterpels.

• Hvis du ser et pindsvin i dagtimerne, er det ofte, fordi det er syg. Du kan altid kontakte foreningen Pindsvinevennerne, som vil vejlede dig. • Når du starter med af fodre havens vilde fugle, er det vigtigt at du fortsætter med det gennem hele efteråret/vinteren. De lærer lynhurtigt, at der kommer mad, og det venter de på. Hvis de så ikke bliver fodret, kan de ofte ikke nå selv af finde føde nok.

www.orbiloc.com orbiloc_vore_dyr_2015_190x130.indd 1

vore dyr | nr. 155

30/06/15 14.55

Dyremishandling skal straffes hårdere! Tekst og foto: Mette Birkegaard Hansen, projektkoordinator - og det er flere politikere heldigvis med tiden blevet enig omkring - derfor har emnet nu fået større opmærksomhed end tidligere… Vi kan sikkert alle stadig huske den store vanrøgtssag med 90 hunde, som Dyrenes Beskyttelse hentede tilbage i maj. Den fik skabt en masse opmærksomhed i medierne, og det fik heldigvis flere politikere til at reagere. For eksempel udtaler dyrevelfærdsordfører for Dansk Folkeparti, Dennis Flydtkjær, at de ønsker et dyrepoliti. Han udtaler: “Det er vigtigt, at dyrevelfærd bliver en myndighedsopgave - vi skal have uddannet politifolk til opgaven.” Desuden anbefaler de f.eks., at der skal være en kommunal indberetningspligt i

Dan Jørgensen

tilfælde af, at offentlige myndigheder får færden af dyremishandling hos private borgere. Dette arbejde var planlagt til at munde ud i et lovforslag hurtigst muligt, - i skrivende stund med Dan Jørgensen (S) som værende fødevareminister. Om den nuværende minister Eva Kjer Hansen følger op på dette område, må tiden vise. Dansk Dyreværn Århus har gennem en længere periode indsamlet underskrifter, og det blev til 3.900 stk., der i juni måned blev sendt til Fødevareministeriets daværende minister, Dan Jørgensen. I den sidste del af hans periode som fødevareminister arbejdede Dan Jørgen-

sen på, at straffen for at mishandle dyr skal sættes op. Strafniveauet skal i højere grad afspejle overtrædelsernes grovhed. Et arbejde planlagt til at munde ud i et lovforslag, og det håber vi alle sammen på bliver realiseret, uanset hvilken fødevareminister der sidder i stolen. Dansk Dyreværn Århus håber, at Dan Jørgensens efterfølger, Eva Kjer Hansen, vil arbejde videre på dette meget nødvendige tiltag for at sikre retfærdighed for dyrene og undgå, at dyremishandlere fortsat må holde dyr. Dyremishandlere kan forhåbentlig snart se frem til højere bøder og længere fængselsstraffe. Samtidig skulle det gerne blive lettere at fratage folk retten til at have med dyr at gøre.

Eva Kjer Hansen

vore dyr | nr. 155

Hjælpetjenesten Tekst: Mette Birkegaard Hansen, projektkoordinator Foto: DDÅ

Siden 1982 har Dansk Dyreværn Århus haft en fast medarbejder til at rykke ud i dyreværnssager. Vi kalder denne afdeling for Hjælpetjenesten. Vi har ingen indtægter i Hjælpetjenesten, men derimod en del udgifter til dyrlægeregninger, løn og brændstof, som vi bl.a. finansierer ved hjælp af donationer og fonde.

Hvad gør Hjælpetjenesten? • • • • •

Hjælper alle slags dyr i nød Arbejder ud fra gældende lovgivning Stopper vanrøgt og mishandling Vejleder om hold og pasning af dyr Samarbejder med borgere og myndigheder (kommune/politi)

Hvornår skal du anmelde en sag til Hjælpetjenesten? •

•

Når du har mistanke om, at et dyr mistrives, og du ikke selv har mulighed for at hjælpe dem/det til et bedre liv Når du ved, at et dyr mistrives, og du ikke selv har mulighed for at hjælpe dem/det til et bedre liv

Hvordan kontaktes Hjælpetjenesten? • Du kan anmelde en dyreværnssag via vores hjemmeside www.ddaa.dk • Du kan kontakte Hjælpetjenesten telefonisk på 87 33 44 40 – tast 3 man-, tirs-, tors- og fredag kl. 10.00–15.00 Du forbliver altid anonym, når du anmelder en sag til os, men vi skal bruge dine kontaktoplysninger, hvis vi har brug for yderligere opklarende spørgsmål.

vore dyr | nr. 155

Vi prioriterer denne afdeling rigtig højt, fordi der er mange dyr ude i samfundet, der ikke selv kan råbe om hjælp, men har brug for nogen til at gøre det – og heldigvis for de mange dyr, har folk øjne og ører åbne. Det viser de mange henvendelser, Hjælpetjenesten får hver uge. Desværre ser vi også enkelte “sager” som der slet ikke er hold i. Sager, som måske stammer fra nabostridigheder eller uvenskaber, og det er bare super ærgeligt at bruge dyrebare ressourcer på den slags. Den tid, der bruges på sådanne “falske” anmeldelser kan bruges meget bedre på de dyr, der har brug for hjælpen. Peter, som er dyreværnskonsulent i Hjælpetjenesten, rådgiver og vejleder i alle spørgsmål om dyr, dog primært i sager og spørgsmål omkring vanrøgt og mishandling.

Som oftest løser han sagerne ved at aflægge et besøg hos dyrene og deres ejere og gå i dialog med dem. Er dyreværnsloven overtrådt, bliver det påtalt, hvorefter der skal rettes op på anklagepunkterne. Peter kontrollerer, at de trufne aftaler overholdes, ellers kontakter han politiet, som kan gå ind i sagen. Hjælpetjenesten har ingen lovhjemmel til at tage dyr fra deres ejere, men kan være lovens forlængede arm, der sørger for, at der bliver gjort noget, og dyrene hjælpes hurtigst muligt. Peter tager kontakt til de rette instanser, såfremt dialog med ejeren ikke er en mulighed. I grove tilfælde anmelder Peter sagerne direkte til politiet, og bistår dem gerne gennem hele sagsbehandlingen.

Dyregravpladsen i Aarhus Har du mistet din hund, kat eller et andet mindre kæledyr, og bor du i Aarhus Kommune, kan du få det begravet på Dyregravpladsen i Høskoven i Viby. Hvis du ønsker en brochure tilsendt eller vil aftale tid for begravelse, kan vi kontaktes på: Telefon 8733 4440 (tast 2) Mail: ddaa@ddaa.dk Man-, tirs-, tors- og fredag kl. 10.00 –15.00

Tekst: Mette Birkegaard Hansen, projektkoordinator Foto: DDÅ

Ponyer med snabelsko Hjælpetjenesten har travlt i denne tid. Mange dyr er lukket ud af stalden på græs, og det er jo dejligt - men det er desværre ikke alle, der har fået den fornødne pleje gennem vinteren, og det giver flere henvendelser til Hjælpetjenesten hos Dansk Dyreværn Århus. Disse shetlændere havde i hvert fald ikke set en smed rigtig længe. Heldigvis for dyrene opdagede en opmærksom forbipasserende sagens alvor og kontaktede straks vores Hjælpetjeneste! Peter kører af sted og ser med det samme, at der skal handles NU! Derfor fortæller han ponyernes ejer, at han ser sig nødsaget til at anmelde sagen til politiet, såfremt der ikke bliver kontaktet en beslagsmed med det samme. Dyrenes ejer er meget samarbejdsvillig og der bliver straks tilkaldt både smed og også en dyrlæge til at berolige dyrene, som tydeligvis har ondt.

Før snabelskoene blev ordnet

Alle ponyerne får ordnet deres hove, og Peter får arrangeret en fast tilsynsordning mellem smed og ejer, så smeden fremadrettet og helt automatisk kommer med faste intervaller. Godt gået Peter!

Efter beslagsmedens beskæring

Hvalpe i mudret hundegård Det var en noget overrasket Peter Østergaard, der kørte ud på en sag omkring dårlige forhold for nogle hunde i en hundegård. Der var ikke et eneste tørt sted i gården - kun pløre og mudder! Bestemt ikke gode forhold for dyr, og stedet fik straks pålagt at bedre forholdene markant. Hundegården blev øjeblikkelig sat ud af drift, og hundene kom indendørs i et rum med halm. Ikke en permanent løsning, men med flere påbud om bedring af hundenes forhold. Det lykkedes os desværre ikke at få hundene frataget ejer. Politiet mente ikke, det var muligt at tilkendegive en overdragelse, da hundenes tilstand var ok. Det er et af de steder, vi er ude ved jævnligt, og som altid ligger liiige på kanten og som altid lynhurtigt forbedrer til den minimale nødvendighed, så vi lige præcis ikke kan gennemtvinge en fjernelse, bøde eller lignende, selvom vi flere gange har haft politiet med derude.

Forfærdelige forhold for hundene

Vi står alt for tit i situationer som denne, hvor hundene bør fratages fra ejer, og hvor den nuværende lovgivning ikke giver os mulighed for at tage affære og hjælpe dyrene. Vi har simpelthen ikke de rigtige værktøjer til at kunne gøre det. Derfor håber vi inderligt, at der fra politisk side fortsat vil blive arbejdet seriøst omkring et dyreværnspoliti og hårdere straffe for dyremishandling.

vore dyr | nr. 155

Kattetjenesten Tekst og foto: Rune Albertsen, dyreværnskonsulent

En dag i maj fik jeg et opkald fra en vicevært i Åbyhøj. Under oprydning i et skur var de stødt på en vældig sur kat. Det viste sig, at hun passede på sine killinger, som hun havde født i et opmagasineret hus til ænder

Indfangning af vild kat Mens fælden stod og ventede på morkatten, kom 3 katte luskende forbi. I nærmeste boligområde er det ikke tilladt at holde kat, så jeg syntes, det var lidt pudsigt, at der var hele tre katte. Derfor besluttede jeg at luske en tur rundt i området. Bag viceværtens skur lå der nogle kolonihaver og et ubeboet hus. I første have var der ikke skyggen af kat. Men i den næste have stod der pludselig 7 katte! De var der dog kun, indtil de spottede kattefangeren komme snigende. De var i færd med at spise noget, der lignede rester fra en gryderet med ris. Som dug for solen var de væk, men jeg nåede at spotte, at der i hvert fald var 3 hunkatte (trefarvede). Viceværten anede ikke, hvem der ejede haverne, så der blev lagt en seddel om at kontakte os. Få dage efter blev vi kontaktet af manden, der havde haven. Det var ikke hans katte, men han havde forbarmet sig over dem og var begyndt at fodre, da de virkede sultne. Vi fik hurtigt indfanget flere vilde katte, som alle kom til dyrlægen. Blandt de vilde var der en af de trefarvede hunkatte, som viste tillid og faktisk gerne ville røres ved. Vilde katte kan til nøds godt gnide sig op af buksebenet, hvis de kender folk og er sultne. Hende her var tydeligvis sulten, for hun stod og spiste kartoffelsalat, da jeg kom. Forsigtigt prøvede jeg at håndtere hende

vore dyr | nr. 155

lidt ved at løfte hende lidt fra jorden - ingen problem! Hun havde dog lidt hængemave, så jeg ville gerne tjekke hendes dievorter. Ved en let palpering kunne jeg ikke mærke noget - og dog. I den ene side var der noget, der føltes som en flåt - eller en knude? Halen begyndte at slå lidt rigeligt, så ingen grund til at løfte mere på hende foreløbig. Killinger havde hun i hvert fald ikke liggende et sted – så langt, så godt. Det lykkedes mig at få hende i en fælde ved hjælp af en god klat tun.

katten til os. Gad godt vide, hvor hun har boet i den mellemliggende tid? Øretatoveringen var letlæselig, men ingen har åbenbart valgt at tjekke den. I skrivende stund står hun i Dyrenes hus. Svulsten har hun fået fjernet, så hun har en krave på, indtil stingene skal fjernes. Og så må vi se, om vi ikke kan finde Tove et nyt hjem igen.

Vel hjemme på Internatet nåede jeg lige at fange dyrlægen, som var her til et af deres ugentlige besøg. Her kunne vi nu få lov at løfte på hende. Dét på maven viste sig at være en svulst, som dyrlægen anbefalede at få fjernet. Og det viste sig, at hun var øretatoveret - og endda med et af vores numre! Via vores registreringssystem kunne vi konstatere, at hun var formidlet til en mand med adresse forholdsvis tæt på fangststedet. Hvis hun kunne stå og spise kartoffelsalat, må man jo formode, at hun nok havde været hjemmefra i noget tid…? Noget tid viste sig at være OVER 6 år!!! Han gik faktisk i den tro, at katten for længst var død. Han blev glad for at høre, at hun var i live, men desværre var han siden hen flyttet og boede nu et sted, hvor husdyr ikke var tilladt. Så i stedet for at hente katten hjem, valgte han at overdrage

Tove venter på nyt hjem

Arv, gaver & sponsorer Foreningen har med taknemmelighed modtaget: Arv:

Kr.

Ulla Nielsen................................................................. 1.514.674

Fonde & legater

Kr.

Chicos Fond................................................................ 10.000,00 Irma Bregnsbos Fond................................................ 15.000,00 Frnds Køhler Nielsen og hustrus Mindelegat...... 10.000,00

Bidragsydere:

Kr.

Albert Velstra............................................................... 3.000,00 Birgit Frederiksen........................................................ 1.300,00 Christina Andersen..................................................... 2.000,00 Ejnar Sørensen.............................................................. 1.000,00 Ellinor Nygård Kock................................................... 5.000,00 Jørn Jensen.................................................................. 60.000,00 Laina Michelsen........................................................... 3.000,00 Michael Metner............................................................... 500,00 Preben Sørensen.......................................................... 1.500,00 Susanne Vejby Kristensen............................................. 500,00 Ulla Bjerre......................................................................7.000,00 Anonym giver.............................................................. 1.500,00 Anonym giver............................................................ 50.000,00

Nye livsvarige medlemmer Peter Østergaard Ulla Dandanell Bording

Selvfølgelig også en stor og hjertelig tak til alle jer, der støtter os, hvad enten det er med faste bidrag via BetalingsService, SMS, MobilePay eller på anden måde.

Boksreklame: Annalise Hansen Atelier Nygaard Birthe Ørum Sørensen Bjørn Høgh Center for Holistisk Behandling Gallohuset Holmsted Varme Teknik Hundens Tarv John Westberg Kattesitteren Kenneth Gaardmand Avnsted Kirsten Larsen Lene & Jesper Schulz Lene Brolund-Jensen Steffen Andersen Susanne Puk Lorenzen Trine Holst Thomsen Ulla Wigander Johnsen

Webbannere: Dyrekassen Danmark Grafisk Forum A/S Royal Canin Østergaards Dyrehospital

Skilt på pylon: Care Repair A/S Hørning Maskinfabrik A/S

ÅBENT HUS

Søndag, d. 13. september kl. 10.00-15.00 Igen i år glæder vi os til denne dag, hvor vi atter har besøg af bl.a. krybdyr, padder og fugle. Du kan selvfølgelig ligeledes hilse på vores dyr. I skrivende stund er programmet ikke endelig fastlagt, så hold øje med vores hjemmeside og Facebook, her vil dagens program senere blive annonceret. Du er også velkommen til at kontakte os på mail eller telefon, hvis du vil vide mere. Vi glæder os til at se jer alle.

vore dyr | nr. 155

Hundedagplejer godt på vej i Danmark! Tekst og foto: Annette Langgaard, Antropolog

Hundedagplejer er et stigende fænomen i Danmark, og flere hundeejere ønsker at tilbyde deres hunde de muligheder, der opstår for aktivering i dagtimerne flere steder i landet. Inspirationen kommer fra lande som Sverige og USA, hvor dagpleje flittigt benyttes som en integreret del af hundenes hverdag. I Danmark bruges de ofte af travle familier, som vil undgå, at deres hunde skal være alene hjemme størstedelen af dagen. Andre ønsker, at deres hund skal indgå i en hundeflok, hvor de kan lege og udvikle sociale kompetencer - og det giver hundedagplejer rig mulighed for. Trods opblomstringen er der i Danmark endnu ikke en udbredt kultur omkring hundedagplejer, men det vil ændre sig over den næste årrække. Vi kommer til at adoptere den udenlandske model med dagplejer til hunde, da den vil passe godt ind i mange danske familiers hverdag. Vi skal dog vænne os til denne nye mulighed, som tydeliggør opfattelsen af hunden som et familiemedlem. I Brabrand ligger dagplejen Hundehaven Potefryd. Hundeejerne er glade for det

nye tilbud i Aarhus, og alle har de forskellige incitamenter til at få deres hund i pleje. Else Andersen, hvis hund, Viktor, har været tilknyttet Potefryd siden april, siger om pasningstilbuddet: “Den ubetingede hengivenhed, som en hund viser sin ejer, gengælder man ikke altid, når man lader sin hund ligge alene hjemme 8-9 timer hver dag, og man har ofte dårlig samvittighed, når man forlader sin hund. Dette kan Potefryd afhjælpe”, siger Else Andersen. Flere dyrlæger er også positive overfor det nye tiltag. Potefryd har interviewet dyrlæge Lars Ingemann Olsen fra Højbjerg Dyreklinik. Udover det positive ved aflastning af alene hjemme-problemer og hundens mulighed for at indgå i en flok, forklarer han: ”Hundedagplejer kan holde hunde i live, da nogen har det med at opgive

Vores sølvsponsorer: Økogården – tæt ved Aarhus

Æg fra glade høns og andet godt Nordlige Bjergevej 3, 8270 Højbjerg

vore dyr | nr. 155

oekogaarden.dk 2830 2544

deres hund på grund af adfærdsproblemer. I de situationer kunne det være en løsning, hvor hunden så ville fungere rigtig godt i familien, hvis de havde haft et alternativ. Det er jo os, der presser hundene, så de skal passe ind i vores travle hverdag, men det er de jo dybest set ikke gearet til - derfor er det en kærkommen mulighed, hvor man kan skabe et bedre hundeliv for dem”, siger dyrlæge Lars Ingemann Olsen. Hundedagplejer betyder dermed, at hunde kan få et aktivt og socialt liv trods familiens arbejde. Det åbner nye døre for hundeejere og hunde, som begge vil nyde godt af det nye tiltag.

Den nye hestestald Tekst: Mette Birkegaard Hansen, projektkoordinator Foto: Sofie Kjeldsen

Privatfoto “Lov om hold af heste” trådte i kraft 1. januar 2008 og er nu langsomt, men sikkert ved at blive implementeret. Det betyder, at der i mange hestestalde sker en omfattende ombygning for at leve op til gældende lovgivning. De skærpede krav i loven tilgodeser dyrevelfærd i forhold til system og management i dagligdagen, staldfaciliteter, foldfaciliteter m.m. • Siden 2008 har der været krav til daglig motion af hesten, øget krav til foder, vand og tilsyn, krav til oplæring, træning og uddannelse, krav til beskæring, mærkning og forsikring samt krav til isolering af syge heste.

• Siden 2011 har det været forbudt at opstalde heste i spiltov samt sikkerhedskrav og ventilation. • Januar 2016 stiller krav til gulve samt øgede krav til foldarealer. • Januar 2020 stiller krav til lysindfald, boksareal og højde samt krav til løsdrift og folingsbokse.

Stk. 2. I stalde, som benyttes til opstaldning af heste med et stangmål på ikke over 1,45 m, skal loftshøjden være mindst 2,20 m i frihøjde over eventuel strøelse. Stk. 3. I stalde, som benyttes til opstaldning af heste med et stangmål på ikke over 1,55 m, skal loftshøjden i stalden være mindst 2,30 m i frihøjde over eventuel strøelse. Stk. 4. I stalde, som benyttes til opstaldning af heste med et stangmål på ikke over 1,65 m, skal loftshøjden i stalden være mindst 2,40 m i frihøjde over eventuel strøelse. Stk. 5. I stalde, som benyttes til opstaldning af heste med et stangmål på over 1,65 m, skal loftshøjden i stalden være mindst 2,60 m i frihøjde over eventuel strøelse, jf. § 6, stk. 1, i lov om hold af heste.” “§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 2008, jf. dog stk. 2. Stk. 2. For hestehold, der er etableret før den 1. juli 2007, finder bekendtgørelsen først anvendelse fra den 1. januar 2020.”

Ved ombygning af eksisterende stalde skal rumhøjden udregnes ud fra hestens stangmål:

Boksen skal være mindst (2 x hestens stangmål)2 og staldrumfanget skal være mindst 30m3 pr. hest uanset stangmålet. Mange vælger at hæve loftet eller helt fjerne det. Nogle vælger at sænke gulvet og en del vælger simpelthen at bygge en helt ny stald!

“§ 3. I stalde, som benyttes til opstaldning af heste med et stangmål på ikke over 1,35 m, skal loftshøjden være mindst 2,10 m i frihøjde over eventuel strøelse.

Er man i tvivl omkring lov om hold af heste i praksis, har Dansk Rideforbund udarbejdet en udmærket guide, der kan hentes på deres hjemmeside www.rideforbund.dk.

Vores kompetencer ligger inden for produktion af: – resultatgivende “trygsager” både online og offline

Vi gør din opgave til en tryg sag ! Fuglevangsvej 41

> > > >

tryksager webløsninger kommunikation logistik mm.

8700 Horsens

7561 3344

grafiskforum.dk

vore dyr | nr. 155

Hunden – helt tæt på! Tekst og foto: Fie Tiedemann, fagveterinærsygeplejerske i klinisk etologi

I juninummeret kiggede vi nærmere på, hvor katten stammer fra for at forstå dens adfærd. Denne gang skal vi se nærmere på hunden, som i modsætning til katten, igennem mange tusind år, er blevet avlet på med forskellige formål for øje er igennem den tid blevet tilpasset livet med mennesker, på en måde ingen anden dyreart er.

Hunderacer

Hundes kropssprog og ansigtsmimik bruges til kommunikation med andre individer Ved at forstå hundens baggrund og adfærd, kan vi give den en god tilværelse som kæledyr, samt forebygge og afhjælpe adfærdsproblemer. Har hunden et liv, hvor dens behov bliver opfyldt, mindskes risikoen for udvikling af adfærdsproblemer, som vil medføre frustrationer for ejeren.

Hvor stammer hunden fra? Det har længe været opfattelsen, at hunde nedstammer fra den grå ulv og blev tilvænnet et liv med mennesker, fordi de levede af menneskers affald i landbrugets opstart. Nye DNA undersøgelser peger

vore dyr | nr. 155

imidlertid på, at hunden og den grå ulv nedstammer fra samme uddøde ulveart. Undersøgelserne af adskillige DNA prøver afslører desuden en tidsramme for, hvornår man mener, hunden blev domesticeret. Det skulle have fundet sted for mellem 18.800-32.100 år siden, til sammenligning har katten ”kun” været domesticeret i 4000 år. Hunden kom formentligt i kontakt med mennesker, da den blev brugt af jæger/samlere til at nedlægge bytte, snarere end ved at holde til ved mennesker og leve af affald fra landbruget, som først opstod mange år senere. Hunden har altså en særdeles lang historie som menneskets følgesvend, og

Den selektive avl, hvor man fremelsker bestemte træk i udseende og adfærd, menes at være startet for 3.000-4.000 år siden. I gennem alle år har mennesker udvalgt de egenskaber i hunden, vi har kunnet bruge, samtidig med, at vi har fremavlet de fysiske karakteristika, der kendetegner de forskellige racer. Nogle af de fysiske træk er tilpasset hundens funktion, mens andre udelukkende er fremavlet, fordi man synes, det var pænt. Samtidig har man avlet sig frem til et temperament, der passer bedre til livet med mennesker: hundene er væsentligt mere tilpasningsdygtige, milde, tolererer stress bedre og er mindre frygtsomme. Til trods for de åbenlyse forskelle rent fysisk mellem racerne, har man generelt ønsket en mindre størrelse, og samtidig er kraniet blevet bredere og hjernen blevet mindre, det samme er kæberne. Øjnene er mere fremadrettede, et træk som menes at appellere til mennesker, da det minder mere om vores øjnes placering. Der findes nu over 350 hunderacer og flere kommer løbende til. Den store racevariation inden for hunden som art er helt unik.

Selektiv avl: • Er bevidst avl på ønskede adfærdsmæssige eller fysiske egenskaber • Har resulteret i flere grupper af hunde med forskellige arbejdsområder: f.eks. hyrdehunde, selskabshunde, slædehunde og jagthunde (som igen kan inddeles alt efter hvilken opgave, de varetager på jagten)

skarpt og kan ikke se samme detaljer, men de har heller ikke det behov, da de ikke er specialiseret i små gnavere. Hundes farvesyn er heller ikke specielt veludviklet, røde og orange farver kan de ikke se. Bevægelse derimod er hunde gode til at opfatte, selv meget små bevægelser spotter de og reagerer meget instinktivt på – som hundeejer kan man nemt få en overraskelse på gåture, når hunden pludselig spurter af sted efter noget, ejer nærmest ikke når at opfatte! Tilsyneladende er der dog forskel på dels, hvor veludviklet synet er, dels hvordan de enkelte hunderacer bruger synet. Hos de hunderacer, hvor man har fremelsket et stort jagtinstinkt, som f.eks. de hurtige hunderacer, mynder m.fl., er øjnene store og placeret langt fra hinanden, på hver sin side af kraniet, hvilket giver mulighed for at se over et stort område. Modsat selskabshundene, hvor man ikke er interesseret i et stærkt jagtinstinkt, og hvor man ved racer som f.eks. mops har fremavlet hunde med øjnene placeret forrest og fremadrettede i kraniet.

Hørelsen Fra den største til den mindste: den store racevariation er unik for hunde

Hvad kan vi så bruge denne viden til? Domesticering sidestilles ofte med tæmning, men definitionen er mere kompleks: når en dyreart domesticeres, tilvænnes den ofte via avl gennem flere generationer, livet med mennesker og mister efterhånden helt eller delvist sin evne til at leve vildt. Og det er tydeligt sket for hunden. Hunde kan blive forvildede (ferale), men er dårlige til at leve vildt. De mangler den grad af ”parathed”, frygt og de instinkter, som sikrer et vildt dyrs overlevelse. De ferale hunde vil derfor leve tæt på mennesker og søge mad i affald. Samtidig har man gennem mange år brugt ulven og dens adfærd samt levevis som et forbillede for, hvordan hunde blev betragtet og skulle opdrages. Selvom ulve og hunde deler mange træk, betyder det, at man ikke ukritisk kan overføre ulvens adfærd på hunden.

Jagtadfærd Alle hunderacer har et jagtinstinkt i en eller anden grad, den er fremelsket i nogle hunderacer og dæmpet til næsten usynlighed i andre. Langt de fleste hunde

vil reagere på hurtige bevægelser og instinktiv følge efter et løbende dyr. Når man taler om jagtadfærd, deler man den op i sekvenser: få færten af byttet, følge færten, lokalisere dyret, forfølge dyret, nedlægge det osv. En fuld jagtsekvens er hele forløbet fra start til slut. Da hunderacerne er formet efter menneskelige ønsker, har man arbejdet med at undgå den fulde jagtsekvens og i stedet bruge dele af jagtadfærden. Et eksempel er hyrdehundene, der flytter får el. kvæg. Man har ønsket, at de skulle bevare deres reaktion på fårenes bevægelser og løbe efter dem, evt. nappe dem i haserne, men ikke bide eller forsøge at nedlægge fårene. Et andet eksempel er de jagthunde, som skal ”stille” byttet, altså sørge for, at det ikke kan løbe væk, indtil jægeren kommer og tager sig af byttet. Hunderacerne er i høj grad specialiserede, og det er væsentligt at være opmærksom på i sit valg af hunderace. For at få en glad og veltilpas hund, kræver det, at man sørger for at aktivere den på en måde, som tager hensyn til dens naturlige instinkter.

Hundes hørelse er omtrent dobbelt så god som menneskers, men ikke så god som kattes. Hvorimod et nedsat syn kan være uproblematisk for hunde, er det mere problematisk at undvære hørelsen på ét eller begge ører. For at kunne retningsbestemme præcist kræver det ens hørelse på begge ører.

Lugtesansen Hundes lugtesans er ekstremt veludviklet og meget bedre end kattes. Hunde har ca. 200 millioner lugtesanseceller, mennesket har til sammenligning kun et sted mellem 5-10 millioner. Lugtesansen er den vigtigste sans, når det kommer til jagt, og mennesker har ikke været sene til at udnytte dette. Ejere af især jagthunde vil beskrive,

Synet Hundes syn er ikke så veludviklet som kattes, de har ikke samme evne til at stille

Hundens lugtesans er eminent!

vore dyr | nr. 155

at hunden ”går med næsen i jorden”. Men hundes evne til at opfange selv de mindste duft-molekyler, bruges også på mange andre områder: hunde kan trænes til at reagere på duften af f.eks. sprængstof, narkotika, cancer m.fl. Som familiehund udfordres hundens næse sjældent så meget, men langt de fleste hunde elsker at få lov til at bruge deres næse. Sporarbejde er en sjov og givende aktivitet for hunden og er slet ikke svært, hvis målet er at give hunden lidt hyggeligt ”arbejde”. Med så stærk en lugtesans er der ingen tvivl om, at den spiller en stor rolle for, hvordan hunden oplever verden. Hunde lugter til os, til hinanden og til deres efterladenskaber. Selvom vi ikke ved præcis, hvilken information de får, er der ingen tvivl om, at det er en vigtig del af det at ”være hund” at få lov til at bruge snuden.

Social adfærd og kommunikation Hunde er sociale dyr, akkurat som ulven, men hvor ulven danner velfungerende flokke med velfungerende samarbejde, ser man forvildede hunde danne grupper, hvor der er mere uro og aggression end i en ulveflok. Det til trods holder hundene sammen, for det giver sikkerhed at være flere. Samtidig søger de føde sammen og kan finde på at nedlægge et bytte. For vores tamhunde, er det ikke sikkert, at der er en anden hund i hjemmet, og de bliver derfor tæt knyttede til deres familie og viser den hengivenhed og opmærksomhed, man som hundeejer værdsætter. Dertil kommer, at hundens naturlige evne til og ønske om at samarbejde, appellerer til os mennesker. Et socialt anlagt dyr har behov for at kunne kommunikere, og hunde bruger

deres kropssprog og ansigtsmimik til formålet. Hunde har på denne måde mange værktøjer til at løse konflikter og til at få samarbejdet med andre individer til at fungere. Kropssprog og ansigtsmimik afspejler også hundens sindsstemning, og som hundeejer er viden om dette et vigtigt redskab til at forstå sin hund.

Et trofast medlem af familien Hunden har levet sammen med mennesker gennem tusinder af år, og ligesom den har tilpasset sig, har vi tilpasset den. Med stærke naturlige instinkter og en evne til at samarbejde, er der opstået en unik tilknytning mellem hunde og mennesker. Et partnerskab, som kan være til utrolig stor glæde for både hund og ejer!

Territorie Ligesom katte, er hunde territorielle dyr, men når man taler om en hunds territorie, er det generelt mere dynamisk. Hjemmet og haven, men også f.eks. bilen eller steder, hunden besøger ofte, kan opfattes som en del af territoriet. Hvor kattens tilknytning til territoriet må siges at være større end tilknytningen til ejer, er det for hunde omvendt. De fleste hunde vil trygt forlade deres bolig, have m.m., så længe ejeren er med. Det er naturligt for den sociale hund at ville være sammen med andre, og hvis den lider af separationsangst, vil det være underordnet, hvor tryg den ellers er i territoriet – uden selskab, vil hunden være angst. Hos nogle hunderacer har man fremelsket territorieforsvaret og gjort det til deres egentlige arbejde at forsvare territorie og individer i territoriet. Denne naturlige adfærd kan dog blive problematisk.

Hunde er sociale dyr, som fint kan lære at omgås andre dyrearter. Spanielen Sigga tog sig kærligt af denne lille herreløse killing, som hun forsigtigt løftede rundt på. Som voksne er de helt uadskillelige.

WEB-annonce Læs mere på ddaa.dk eller kontakt os på telefon 8733 4440 – tast 2 (Ulla)

vore dyr | nr. 155

Boghylden Tekst og foto: Danielle Mariane Malfet

Dyrenes Fantastiske Sanser Forfatter: Ron og Artie van der Meer. Forlaget: Keiko Motoyama Pris: Kr. 69,www.dba.dk/dyrenes-fantastiske-sanser/ id-1013119400 En legebog for børn og voksne. Sansebog med dyr, der kan åbnes, trækkes i, 3D-briller og meget andet. Men du kan også finde ud af, at bogen rummer i alt 25 forsøg, opgaver og tricks. En rigtig god sommerbog med masser af facts og farver for dig, der har børn og gerne vil vide noget om dyrenes sanser.

Biodiversitet i byen

The Big Bang

Forfatter: Henrik Sell og Morten DD Hansen Forlaget: Natur og Museum Pris: Kr. 68,-

Forfatter: Birgit Marie Schmidt Forlaget: Mellemgaard Pris: Kr. 198,www.mellemgaard.dk

Om to år er Aarhus Europæisk Kultur hovedstad 2017. Mere end noget andet, handler Aarhus 2017 om det at gentænke: Vores tankesæt og mantra ”Let’s Rethink” indikerer, at Aarhus 2017 vil omdanne Region Midtjylland til et kulturelt laboratorium, hvor alternative løsninger kan spire og gro. Den Europæiske Kulturhovedstad skal være et frirum, med mulighed for at eksperimentere og gentænke måden, vi lever vores liv. Gentænk betyder, at vi bygger på det eksisterende – men at vi forsøger at finde ud af, om vi kan gøre tingene anderledes og bedre. I denne anledning har Naturhistorisk Museum udgivet hæftet Biodiversitet, som omhandler dyr, der bor i byerne. Naturen er lige uden for din dør i byen og ikke kun på landet. Se den, nyd den og læs om den i hæftet med de smukke billeder. Interessant læsning.

Vi former vores fremtid gennem fortiden, er bogens hovedbudskab. Bogen tager jer med på en spirituel rejse gennem tiden, fra dyrenes verden og menneskehedens. Skabelse på jorden til lidt ud i fremtiden. Bogen giver også en forklaring på de store dinosaurer og om lande, der har eksisteret i fortiden. I bogen kan også læses om forsvundne civilisationer, som kan genkendes fra bibelen, bla. Moses og andre ”sagnfigurer” samt Frans og Klara fra Assisi. Hvor blev de af, hvad var deres mission på jorden. Der bliver besvaret en del spørgsmål gennem Mestrene og den viden, de har. Absolut en udmærket bog, let læseligt og interessant.

Tusind tak til

Skøn mulepose fra TheDogHouse

Zooplus udvalgte Dansk Dyreværn Århus til at være den første dyreværnsorganisation i Danmark til at modtage 10% af salget på deres ”Zoolove” produkter i første halvdel af 2015. Det er vi selvfølgelig utroligt stolte over. For os betyder det både en håndsrækning til at hjælpe dyrene og en påskønnelse af vores arbejde for og med dyrene. Vi modtog kr. 7.888,70.

Synes du, denne mulepose er skøn? Så køb den hos TheDogHouse, enten i butikken i Viby eller i deres netbutik og støt samtidig vores arbejde for og med dyrene, idet overskuddet går til Dansk Dyreværn Århus og Nordjysk Dyreredning.

Tusind tak til Zooplus for dette initiativ og tusind tak til alle jer, der har købt produkterne.

På forhånd tak for din støtte.

vore dyr | nr. 155

Profilér din virksomhed og bliv sponsor Tekst: Mette Birkegaard Hansen, projektkoordinator Foto: Lene Andersen

Mette overrækker diplom til Økogården Dansk Dyreværn Århus tilbyder virksomheder at sponsorere foreningen mod profilering på flere forskellige af vore tilgængelige medier samt et diplom til virksomheden. Ved større erhvervssponsorater kan vi lave individuelle løsninger, tilpasset den enkelte virksomheds ønsker og behov - f.eks. kan vi tilbyde at deltage i firmaarrangementer eller virksomhedsbesøg på vores internat. Sammen med Dansk Dyreværn Århus bliver virksomheden synlig med det image, at man støtter dyrevelfærd og aktivt hjælper dyr i nød.

Man kan selvfølgelig stadigvæk købe almindelig enkeltannoncer i både foreningens blad “Vore Dyr”, et webbanner på hjemmeside eller et reklameskilt på vores pylon. Alt sammen til overkommelige priser og med mere end en god grund til at gøre det! Har du lyst til at høre mere? Kontakt Mette Hansen på tlf. 41 91 96 80 eller mette@ddaa.dk Læs mere om mulighederne for at indgå en annonceaftale hos Dansk Dyreværn Århus på https://www.ddaa.dk/stoetos/ bliv-sponsor

MobilePay Af Lene Andersen

Økogården er én blandt flere virksomheder, der har valgt at indgå en sponsoraftale med Dansk Dyreværn Århus. " - det er ren win win. Virksomheden kan profilere sig selv og dens eventuelle CSRstrategi ved at støtte en god sag, og Dansk Dyreværn Århus får flere midler til at hjælpe dyr i nød!"

Fik du ikke medlemsbladet i juni?

Det er nu muligt at benytte sig af MobilePay hos Dansk Dyreværn Århus, hvad enten du vil betale for nogle varer eller støtte vores arbejde med et bidrag.

Af Lene Andersen

Telefonnummeret er:

så vil vi sørge for, at du får det.

41 91 96 84.

Endnu en virksomhed har valgt at støtte Dansk Dyreværn Århus med et sponsorat!

vore dyr | nr. 155

Har du ikke fået Vore Dyr i juni, så kontakt endelig Lene på tlf.: 87 33 44 40 (tast 2) eller mail: lene@ddaa.dk,

Skraldeøhvalpene Tekst: Karina Hindborg, dyrepasser & dyreformidler Foto: DDÅ og private

De fire hvalpe, som i starten af maj blev fundet efterladt ved en skraldeø, nød godt af at komme i pleje. Vi sendte dem ud til en erfaren veterinærsygeplejerske, som har erfaring i at have hvalpe. Til at hjælpe sig havde hun sine to schweiziske hyrdehunde, og den ene af tæverne, Buffy, tog hvalpene til sig som sine egne Under opholdet blev de fire små pus vant til at omgås børn, katte, heste, andre venlige voksne hunde og en papegøje. Plejefamilien lagde stor vægt på socialiseringen og sørgede derfor for, at hvalpene kom med ud at køre i bil, mødte fremmede mennesker og fik muligheden for at komme ud og opleve den store verden, også væk fra de trygge rammer. En stor tak til plejemor Betina, for det store arbejde, hun har gjort. Da tiden oprandt, og de skulle tilbage til internatet, fik vi fire livsglade hvalpe retur, alle med hver deres personlighed og behov, som vi skulle tage højde for, når de skulle ud i nye hjem. Vi døbte dem Pippi, Milo, Kalle og Junior. Som forventet fik vi rigtig mange henvendelser på hvalpene, da de blev klar til adoption, og nu stod vi med opgaven at udvælge de familier, som vi mente, passede bedst til den enkelte hvalp. Pippi flyttede ud til et ungt par, hvor hun ville blive hele opgangens kæledække, eller husets hund, som de kaldte det, da alle beboerne med glæde ville have Pippi

Kalle – bare så skøn

på besøg, hvis deres ejere skulle have brug for hjælp. Junior, som var den mindste i kuldet, flyttede ud til en sød familie med en Australsk Terrier, som ved første møde var helt vild med Junior. Vi er sikre på, at de to hunde nok skal få det sjovt sammen. Kalle, flyttede ligeledes ud til en anden hund, en kæmpestor og godmodig Labrador, Anton, som synes, det er så hyggeligt at putte med Kalle. Om det helt er gengældt endnu, må tiden vise, da Anton har det med at lægge sig ovenpå Kalle. Når Kalle bliver lidt ældre skal han med hans nye “far” på jagt.

Milo – koncentreret om at fylde maven med mad

Sidst, men ikke mindst, sendte vi Milo ud til en familie, hvor det er datteren, som primært skal stå for træning og pasning, en opgave, som tager meget seriøs, selvom hun kun er 14 år. Hun havde længe drømt om hund og betalte af sine egne konfirmationspenge. Alt i alt, en lykkelig afslutning på en ellers ulykkelig sag.

Junior – det udtryk er ikke til at stå for

Pippi – nyder at ligge på skødet og blive nusset

vore dyr | nr. 155

Signes drømmerejse Tekst: Lea Mercedes Stokholm Foto: Signe Hougaard Nielsen

kan dette ikke lade sig gøre, så arbejdet med elefanterne består i at give dem de bedst mulige levevilkår i form af kærlig pleje resten af deres liv. Den 1. januar 2015 havde Signe sparet de 25.000 kr. sammen som rejsen og opholdet kostede, og var klar til at tage af sted på en to måneder lang rejse, der skulle vise sig at blive en uforglemmelig oplevelse på godt og ondt! Signe ankom få dage senere til Phetchaburi i Thailand, hvor hun sammen med 40-50 andre frivillige fra hele verden havde til opgave at passe dyrene. Der var omkring 450 dyr i alt, hvoraf 11 var elefanter, og det var dem, som Signe havde valgt at skulle være med til at passe. En typisk arbejdsdag startede kl. 6.30 og sluttede kl.16.00. Man blev inddelt i teams, som bestod af 4-5 frivillige for hver elefant. Udover nærkontakten med elefanterne var arbejdet fysisk hårdt, og bestod af fodring, bad, udmugning og gåtur med elefanterne. Denne procedure blev gentaget 3-4 gange dagligt. Udover dette var der også specialprojekter som f.eks. at reparere hegn, mudderbad, oprydning samt ikke mindst skulle der høstes banantræer hver anden dag, da banantræer er den væsentligste del af elefanternes føde. Signe har altid vidst, at dyr, som bliver brugt i turistindustrien som underholdningsobjekter, ikke bliver behandlet godt, men de barske realiteter, som hun under sit ophold i Thailand fik beskrevet, overgik alle hendes forestillinger og rystede hende meget dybt.

Signe med en af "hendes" elefanter Signe Hougaard Nielsen, 20 år, fra Bredballe i Vejle, har elsket dyr, siden hun var en ganske lille pige. Hun har haft hest, hund og høns, som hun dagligt har passet og plejet i sin hverdag. Derudover har hun altid været meget fascineret af elefanter, som hun beskriver som meget kloge dyr. På sidste semester i gymnasiet besluttede hun, at hun ville ud i verden og ”gøre en

vore dyr | nr. 155

forskel” som frivillig for elefanterne, og på nettet fandt hun organisationen Wildlife Friends Foundation Thailand. En organisation, som udover elefanter, optager aber, fugle, bjørne m.fl., alle dyr, som har været brugt i turistindustrien som underholdningsobjekter. Formålet med organisationens arbejde er at gøre dyrene i stand til at vende tilbage til det frie liv i naturen igen. Men da mange elefanter har levet i fangenskab i helt op til 50 år,

For elefanternes vedkommende foregår det således: Man indfanger en vild elefantunge og dræber derefter resten af elefantflokken. Ungen anbringes i et lille, ekstremt snævert bur. I 2 -3 uger får ungen ikke mad eller vand, men bliver udsat for daglige tæsk. Målet med den grusomme behandling er at knække dens psyke, hvilket kan måles på, når den begynder at skrige. Så er den ”klar” til at blive ”reddet” og den såkaldte ”Mahout” (elefanttræneren) giver den derefter mad og vand. Da dens psyke er knækket, kan han få den til at lave diverse tricks, dog ikke uden yderligere tæsk.

Elefanterne bliver på en meget sparsom fodring desuden brugt som rideelefanter for turister. Sådan lever mange elefanter hele deres liv. Asiatiske elefanter lever gennemsnitligt 100 år, men under disse forhold i fangenskab lever de gennemsnitligt kun 70 år. Den daglige nærkontakt til disse smukke dyr betød, at Signe under sit ophold fik

et tæt forhold til hver enkelt elefant. At høre om hver enkelt elefants liv og skæbne, ramte hende hårdt, og er noget, hun altid vil huske. Når Signe tænker tilbage på sit ophold i Thailand, gør hun det med stor glæde, og med endnu større lyst til at gøre en ekstra indsats for dyrevelfærd. Denne holdning deler hun med mange andre

af de frivillige, som hun arbejdede sammen med, og som hun stadig har kontakt til. Signe stiller gerne sin viden til rådighed for andre, som eventuel kunne have lyst til et lignende ophold. Hun kan kontaktes på mail: signe-shiba@hotmail.com

Dagpasning for din hund alle hverdage fra 6.30-18.00. Det er den dejligste dag din hund kan få! Kun 10 min. fra Århus C. Edwin Rahrs Vej 78, 8220 Brabrand 50 51 66 68 lise@hundehavenpotefryd.dk www.hundehavenpotefryd.dk

vore dyr | nr. 155

Aabrinken Kogræsser- og Naturplejeforening Tekst: Mette Birkegaard Hansen, projektskoordinator Foto: Maria Gamborg

Så kom køerne endelig på græs! Den 25. april stod der omkring 200 spændte aarhusianere og ventede på vognen med de fire Galloway kvæg, der gennem hele sommeren skal afgræsse et bynært areal ved Aabrinken i det centrale Aarhus, tæt på Ringgaden og Aarhus Å ambitiøse i Vesten, er der behov for nytænkning. Her er “Aarhus-modellen” et fantastisk eksempel, og med regeringens seneste økologiplan styrker vi samarbejdet mellem ministerierne med en lang række nye tværgående initiativer, så det offentlige kan komme op i den økologiske superliga!”

Udbindingen af de fire stk. Galloway foregik efter planen - som andelshaver var det svært at vurdere, hvem der fandt denne dag mest nervepirrende, dyrene eller foreningens medlemmer. Dyrene kom kørende i en stor lastbil og blev læsset af i en fangefold, hvor de fik lov at stå i et par timer for at vænne sig til omgivelserne - og ikke mindst de mange mennesker! Da køerne var rolige, blev der lukket op for fangefolden, og de kunne starte deres første inspektion af området. Midt på jordstykket er der en åben eng med masser af græs, og det er også her mulepumpen samt slikkestenen er at finde. Dette område fandt de hurtigt, og det er også efterfølgende blevet deres yndlingsområde. Køerne tog godt imod engen, og der kunne allerede dagen efter ses tydelige spor på det meste af arealet. I foreningen er der 32 andelshavere og næsten lige så mange støttemedlemmer,

vore dyr | nr. 155

som deltager i arbejdet omkring foreningen, og som er på venteliste til en andel. Kvæg på græs skal tilses dagligt, og hver dag er der en andelshaver “på vagt” for at tjekke dyrene og omgivelserne til engen. Andelshaverne viser stor entusiasme, og der er en livlig aktivitet på foreningens facebookside, hjemmeside samt de lokale medier. Faktisk er foreningens start nået helt ud til politikerne, hvilket resulterede i et dobbelt ministerbesøg i slutningen af maj måned. Daværende forsvarsminister Nicolai Wammen (S) og daværende fødevareminister Dan Jørgensen (S) kiggede forbi for at se og høre mere om foreningens køer, naturpleje og dyrevelfærd.

Citat Nikolaj Wammen: “Det er på alle måder en unik model, hvor man på én og samme måde passer godt på naturen, samtidig med at vi sikrer gode forhold for vores dyr. Forsvaret er jo en del af Danmarks største jordbesiddere, og hvis forsvaret kan kopiere succesen fra Aarhus, vil det være et stort skridt for både natur og dyrevelfærd. Helt konkret vil jeg se på, om vi kan udnytte de mange øvelsesterræner og skydebaner, Forsvaret råder over, bedre og dermed være med til at skabe et grønnere forsvar og et grønnere Danmark!” Mange forbipasserende på Brabrandstien stopper op og kigger på dyrene, tager billeder og nyder, at der er kommet liv på engen. En stor del af arealet er blevet klippet ned, og der ses allerede nu en større artsdiversitet i området. Køerne har rigelige mængder foder, og foreningen overvejer allerede nu, om der skal sættes et større antal dyr ud næste sæson.

Dan Jørgensen udtalte, at han håber, at de fire aarhusianske køer kan være en inspiration nationalt. Citat Dan Jørgensen: “For at nå vores mål om at fordoble de økologiske arealer, som er det mest

Foto: Peter Søgaard

Læs & leg Af Rune Albertsen, dyreværnskonsulent

Vi fortsætter med sæson 2, 1. del om den lille mus Gregers og hans eventyr

Hans mor Henrietta takkede for det fine kort, han har sendt til hende og musefar, hvorpå hun fortæller om den nye beboer på internatet - nemlig harekillingen Harald. Gregers spærrer sine små museøjne op og med et forholdsvis stort spring for en mus at være - er han ude af sengen. Og så er han på vej ned i volieren, hvor

Med store tårer i øjnene fortæller Harald videre om, at hans mor evig og altid har advaret ham om buttede børnefingre. Alt for mange mennesker tror fejlagtigt, at små harekillinger altid er sammen med deres mor. Og det er de jo slet ikke. For hun er jo ude at spise, og så kommer hun hjem, når solen går ned, og igen inden den står op, så de små harekillinger kan die. De buttede børnefingre havde taget Harald med hjem, hvorefter nogle voksne hænder havde puttet ham i en papkasse. Og derefter var de cyklet ud på dyreinternatet. Harald var allerede begyndt at savne sin mor rigtig meget, men der var alligevel lidt trøst at hente… For ude på dyreinternatet var der en super sød pige, der havde haft ham med hjemme og givet ham sutteflaske med lækker mælk i. Gregers fik et saligt musesmil om sin absolut ikke gnavne gnavermund; ”Det kan kun være Karina med de lange lyse lokker”. ”Ja” svarede Harald ”Hun var så sød”. Gregers syntes, det er musemægtig synd for haren Harald og til alt hare-held kender Gregers et par rare harer ude i engen tæt ved. De vil måske kunne hjælpe Harald tilbage til sin familie. Den lille mus Gregers kan mange musetricks. Så hurtigere end Harald kan tygge mælkebøtten færdig, har Gregers lirket lågen op, så Harald kan hoppe ud. Sammen begiver de to nye venner sig

af sted mod engen for at finde det rare hare-par. Men PLUDSELIG rumsterer det i kornet foran dem, og frem kommer en musegråstribet kat - blot få meter fra dem. Som to små pelslyn gemmer de sig bag en mystisk kasse. Gregers tror nemlig straks, at han ved hvem det er; I så fald er netop denne kat, som er vidt berygtet i rotteland og muserige, ingen ringere end kattekællingen Karen-Margrethe. Faktisk går rygtet, at hun har fået sin farve fra alle de stakkels små grå mus, hun har spist i sine – indtil videre – 8 liv… Hun er så snu en kat, at selv den gamle kattesnapper Orla måtte opgive at fange hende! Vil de to små venner om lidt stå knurhår til knurhår med den gamle hunkat, eller er de faktisk så heldige, at hun slet ikke har set dem? For hvad de to venner ikke ved, er, at det er en helt speciel ”kasse”, de har gemt sig bag….. Få svaret i næste afsnit af det hare– og musehårrejsende eventyr om Gregers og haren Harald. Føljetonen er skrevet af Isa, Tina & Rune. Tegningen er tegnet af Kenneth Hansen.

Opgave Skriv svaret på spørgsmålene, så vil bogstaverne i de farvede felter danne et ord. 1. Hvem er mindst: Snegl, stork eller loppe? 2. Hvad bliver højest: Bøgen, giraf eller bjørn? 3. Hvem har de største tænder: Rotte, bæver eller myre? 4. Hvem er blødest: Bille, odder eller ørred? 5. Hvem er hurtigst: Rådyr, egern eller lækat?

1 2 3 4 5 ! !

Løsningen er: løven

”Godmorgen Gregers”, siger musemutter Henrietta til sin lille søn Gregers. Den bette mus misser med museøjnene og strækker sine små musearme. ”Du var godt nok træt i går, da du kom hjem fra storbyferie inde hos Ronnie Rotte. Du gik jo lige på musehovedet i seng, da du havde smidt dine kufferter”, siger hun, mens hun sætter sig på sengekanten. Efter et par musegab begynder Gregers at fortælle om alt det spændende, han har oplevet; koncerten i Muse-musikhuset med den græske sanger Nana Muskouri – det var en rigtig stor musikalsk oplevelse. De havde fint tøj på, og pelsen var sat fin med hårmousse. De var også på Aros Kunst-musemuseum og inde i babybio og se Stuart Little II. Den film havde Gregers nydt. De var også på shopping i Dyrenes Butik efter lukketid med Ronnie Rottes Buddy, Benny Baggårdsrotte. Han viste dem ind i en gnaver-tophemmelig gang, der førte til butikscentret Bruuns Galleri. Derinde så Gregers nogle flotte ”mega muselmalede” tallerkener – men Gregers kunne ikke se bare en eneste lille bitte mus på dem lige meget, hvor meget han end musestirrede i bedste ”Find Holger” stil…

Harald trist sidder og gnasker i mælkebøtter. Få museøjeblikke senere sidder Gregers og lytter til Haralds musehjertegribende historie. Selvom Harald jo er en hare, havde han siddet musestille i et buskads og ventet på sin mor, mens hun var ude og spise. Pludselig havde haren Harald nogle buttede børnehænder omkring sig, mens han hørte en børnerøst sige; ”Neeeej, en sød, lille helt efterladt harekilling, der er mutters alene i hele verden. Den må vi hellere tage med os hjem!!!”

Opgave!

Skriv svaret på spørgsmålene ind, så vil bogstaverne i de farvede felter danne et ord.!

vore dyr | nr. 155

1. Hvem er mindst? Snegl, stork eller loppe? ! 2. Hvad bliver højest; Bøgen, giraf eller bjørn?!

Læsernes spalter Redigeret af Lene Andersen

Den 24. april 2015 Kære alle sammen Ja, det er nogle år siden, at I har set mig… og hørt fra mig. Jeg hedder Cindy, og jeg boede ude hos jer i 2010. I sommeren 2010 kom der en familie og tog mig med hjem og ved I hvad, det kører bare! I al beskedenhed styrer jeg hjemmet med hård pote. Jeg bor med et par dejlige piger, som nu er 7 og 9 år. Dem er jeg rigtig glade for. De leger meget med mig, og ja, jeg leger også med dem. De er vilde med at nusse med mig…så meget at min pels næsten bliver slidt af. De er også søde til at give mig mad og drikke. Bedst af alt…. jeg sover med dem i deres senge. Det må jeg vist egentlig ikke for min menneskemor, men hun ved jo næsten ikke, hvad jeg laver, når huset sover. Efter en hård dag ”på kontoret” (læs i haven) tager jeg gerne en lur. Hvis ikke jeg får det, som jeg vurderer som værende nok opmærksomhed, så mjaver jeg højlydt…også om natten. Det er mine mennesker ikke så begejstrede for. En alternativ måde at få opmærksomhed på, er at lave det min menneskemor kalder ”en Maude” – vistnok noget med en TV serie, der hedder Matador. Jeg kaster mig simpelthen

vore dyr | nr. 155

ned i sofaen, smider poten over hovedet og spiller stakkels lille missekat…så kommer der nogen og giver mig opmærksomhed. Jeg er meget udenfor – især her hvor vejret er godt. Jeg er MEGET sart om vinteren. Jeg TÅLER IKKE at få kolde poter…men nu er jeg meget ude eller rettere jeg bliver vist smidt ud, fordi jeg larmer for meget om natten. Jeg har lært mig selv at banke på døren, så jeg kan komme ind. Hvis ikke mine mennesker hører det, så tager jeg lige kløerne frem og kører dem ned ad vinduet i døren…det kan nok få dem til at reagere! Mine mennesker mener, at jeg er lidt af en bisse, fordi jeg muligvis foretrækker at bestemme over alle områdets katte. Det har resulteret i et par slagsmål i ny og næ, også hvor jeg selv har fået skrammer. Min mennesker siger, at så bliver jeg så bly – i en periode i al tilfælde. Jeg kan få bilerne til at holde tilbage ude på vores lille villavej, for hvis jeg skal gøre mig ren, så skal det jo gøres…nu og her… også selvom det er midt på vejen. Nogle gange har de så måttet stå ud af bilen for at fjerne mig, men det tager jeg med, så længe de ikke forventer noget af mig. Jeg har kun én dårlig side (som jeg selv

vil indrømme). Jeg er IKKE særlig gode venner med min dyrlæge. Jeg kommer der én gang om året, fordi de mener, at jeg lige skal tjekkes. Ved I hvad? Jeg kunne ikke li’ ham i forvejen, men så ved kontrollen i 2013 kaldte han mig ”vel buttet”! Hvad gir’ I? Jeg er bare en mis med appetit på livet. Det værste ved den melding var, at min mennesker hoppede med på dyrlægens idé om, at der skulle skæres ned på maden. HOLD SÅ OP MAND…det var bare dybt urimeligt. Heldigvis har jeg en kattekollega hos naboen. Han hedder Bølle og hans mad står udenfor - så hvem er klogest, spø’r jeg bare? Uheldigvis opdagede mine mennesker mine ture derover, så de skar endnu mere ned på maden. Nu har jeg så accepteret min skæbne og har tabt mig. Jeg er stadig til den runde side, men det ER nok også, fordi jeg økonomiserer KRAFTIGT med motionen i løbet af vinteren. Ved sidste dyrelægetjek sagde han, at jeg var en flot dame…så nu kan jeg bedre tolerere ham! Kan I nu ha’ det rigtig godt derude i Tranbjerg. Mange hilsner fra Cindy og hendes familie

Den 17. juni 2015 De to små er umiddelbart vuderet til at være to hunner. Vi har døbt den vildtfarvede "Haremis" og den gule "Gulerod" Lucky er en rigtig skøn kanin, hun følger os igennem hele lejligheden, når hun ikke lige har travlt med at springe op på borde og reoler. Hun er enormt aktiv og har forceret flere af vores hegn. Når vi laver mad i køkkenet, løber hun rundt imellem vores ben og tigger, som en lille hund. Hun er et rigtig madøre, men også en hyggefis. Det bedste hun ved, er at hoppe op til os i sofaen og blive nusset. Haremis er en rigtig lille badudski-springer. Hun fiser rundt igennem lejligheden, hopper op alle de steder, hun kan komme til.

Den 22. maj 2015 En dag der skal fejres i Gråsten Hej deroppe i Dansk Dyreværn Århus ! Netop på denne dato i 2014 blev der underskrevet et vigtigt dokument på en dejlig og kærlig dreng ved navn ”BØLLE”, og han har derfor boet hos mig (snart 80 år gammel) i Gråsten. Han er bare dejlig at have som samboer – altid kærlig – lydig og meget klog. I det daglige har han ca. en tøndeland at rumstere på – og der kan han arbejde i

Hun tøvede ikke et sekund med at hilse på vores store hankat, han blev undersøgt med det samme. Hun er meget eventyrlysten og tager det hele i stiv pote. Gulerod har uden tvivl arvet sin mors appetit. Det eneste, der er bedre end mad, er at nusse. Hun er en stille og rolig kanin, hvis man tager hendes alder i betragtning. Hun elsker at putte sammen med katten eller hendes mor, hvis ikke lige, der er et menneske ledigt. Kærlig hilsen Christine Jensen (Denne hilsen er indsendt af Christine, plejemor for kaninerne. Og så er det dejligt at kunne fortælle, at Lucky trives i hendes nye hjem og det samme gælder for ungerne, som er kommet sammen ud i deres nye familie, red.)

timevis med rumpen i vejret for at finde mus og andet kryb. I hjemmet har han fanget mus to gange – de var sluppet ind af en åben dør og kom ikke levende ud igen. Jeg kan meddele, at Bølle har det godt her og han er elsket i familien samt i Andelsboligforeningen Hjorteparken, hvor vi bor… Knus fra ham til jer alle i Århus. Mange hilsner fra Flemming og Bølle

Den 20. juni 2015 Kære dyrevenner En sommerhilsen her fra Hinnerup. Her går det godt. Som I nok kan se, nyder jeg stadig det gode katteliv. Jeg har opdraget min familie godt og er stadig snotforkælet, det har jeg også fortjent. Snart rejser min familie på sommerferie - så kommer min mormor og passer mig. Min mor har også tit aften- og nattevagt, så kommer min onkel og passer mig, for jeg må ikke være alene om natten, det siger min mor. Som I nok kan se, er jeg stor fan af Messi.

Eller faktisk er det drengen her i huset, der er stor Messi fan og har købt den stol, men nu er jeg tilfældigvis glad for at ligge i den, så nu har jeg fået den. Jeg har det rigtig godt og jeg er især rigtig glad for drengen i huset - vi har noget helt specielt sammen. Jeg elsker at sove hos ham om natten, han er min bedste ven og sove buddy (ved ikke helt hvad det betyder, men det kalder han os). Hils alle jeres dejlige dyr. Må de alle være så heldige som mig! De kærligere hilsner Josefine og familie

vore dyr | nr. 155

Referat af generalforsamlingen onsdag den 27. maj 2015 Referent: Lene Andersen

Formand Poul Erik Gedde bød de 34 fremmødte velkommen til Dansk Dyreværn Århus’ ordinære generalforsamling, som blev afholdt på Dyreinternatet. 1. VALG AF DIRIGENT Bestyrelsen foreslog advokat Hans Henriksen, der blev valgt uden modkandidat. Advokat Hans Henriksen takkede for valget og konstaterede generalforsamlingen for lovlig indvarslet og gav ordet til Povl Erik Gedde. 2. ÅRSBERETNING Formanden aflagde beretning. Spørgsmål fra Niels Peter Thomsen om der i forbindelse med jordkøbet var viden om en afgørelse om linieføringen af Beder-Beringvejen. Povl Erik Gedde svarede, at der ikke er truffet en endelig afgørelse endnu, men ud fra hvad, der kan læses på kommunens hjemmeside, ser det ikke ud til, at linjeføringen ved DDÅ vil blive valgt. Hvis det skulle ske, forventer vi ved en evt. eksproprieringssag at kunne få erstatning svarende til prisen for jordkøbet, men kan ikke garantere det. Kaj Abildgaard Rasmussen spurgte ind til de i beretningen nævnte samarbejdsproblemer i bestyrelsen, som betød at to bestyrelsesmedlemmer havde valgt at trække sig, heriblandt næstformanden. Kaj Abildgaard Rasmussen har selv siddet i bestyrelsen med de 2 nævnte bestyrelsesmedlemmer og havde ikke oplevet samarbejdsproblemer. Povl Erik Gedde svarede, at han ikke ønskede at gå i detaljer omkring dette, og henviste til, at der på sidste generalforsamling blev valgt en del nye bestyrelsesmedlemmer, som medførte et strategiskifte. Povl Erik Gedde tog ansvaret for dette skifte og den ændring i måden, som bestyrelsen arbejder på. Kaj Abildgaard Rasmussen spurgte endvidere ind til grunden for ekskludering af tidligere formand Lissy Fisker og påpegede, at hun havde betalt for et livsvarigt medlemskab, og at hun med ekskluderingen burde have refundering, og at evt.

vore dyr | nr. 155

ekskludering fremadrettet skal drøftes nøje. Kaj fremførte ligeledes, at et ekskluderingsbrev burde være underskrevet af den eller de, der træffer afgørelse om ekskluderingen.Povl Erik Gedde ønskede ikke at kommentere på årsagerne for ekskluderingen, men påpegede, at denne var drøftet indgående, inden beslutningen blev truffet. Hvad angik evt. refundering af Lissy Fiskers kontingent vil dette blive undersøgt. Der var ingen yderligere bemærkninger til beretningen, som herefter blev godkendt. 3. ÅRSREGNSKAB Det omdelte regnskab blev gennemgået af Povl Erik Gedde. Henny Hove spurgte ind til antallet af medlemmer. Anne Marie Loft svarede, at der pt. er knap 3000 medlemmer. Henny Hove spurgte ind til stigningen i udgifter til foder til dyr (2013: 22.557 – 2014: 87.330). Anne Trane svarede, at det til dels skyldes det store antal killinger (over 100), som har været i familiepleje henover foråret og sommeren, idet foder og grus til dyrene betales af os, så længe dyrene bor hos plejefamilien. Herefter blev regnskabet enstemmigt godkendt. 4. VALG AF BESTYRELSEN På valg for 2 år var Merethe Jastram Knudsen, Charlotte Hummel og Helle Billum, som alle blev genvalgt. Der var ingen andre kandidater.

5. VALG AF SUPPLEANTER Bestyrelsen foreslog Lotte Kring som suppleant. Dirigenten spurgte forsamlingen, om der var yderligere kandidater, hvilket ikke var tilfældet, hvorfor Lotte Kring var valgt. Kaj Abildgaard Rasmussen spurgte, om der ikke skulle være 2 suppleanter. Dirigenten svarede, at der iflg vedtægterne skulle være 1-2 suppleanter, og spurgte om Kaj Abildgaard Rasmussen ønskede at stille op. Det var ikke tilfældet.

6. VALG AF REVISOR Revisionsfirmaet RSM plus blev genvalgt. 7. INDKOMNE FORSLAG Forslaget til vedtægtsændringer kunne ikke behandles, da betingelserne iht. vedtægterne ifølge dirigenten ikke var opfyldt. 8. FASTSÆTTELSE AF KONTINGENT Bestyrelsens forslag til ændring af kontingent kunne ikke behandles, da betingelserne iht. vedtægterne ifølge dirigenten ikke var opfyldt. 9. EVENTUELT Intet AFSLUTNING Dirigenter takkede for god ro og orden og gav ordet til formanden. Herefter takkede Povl Erik Gedde for god ro og orden og udtrykte ønske om, at foreningen må få et godt år ind til næste generalforsamling og være et godt sted for både dyr og mennesker. Stedet kan ikke drives uden de glade og entusiastiske mennesker. Sluttelig blev der budt på te, kaffe og franskbrød.

Landsindsamling 2015 for Dyrenes Dags Komité De ejerløse og hjemløse katte har brug for dit bidrag Der bliver flere og flere ejerløse katte i Danmark, og ingen vil tage ansvaret for dem. Der er ikke politisk vilje til at tage sig af problemerne med de mere end 400.000 katte uden hjem. De fleste af kattene lever et kummerligt liv med sult, kulde og sygdom. Overladt til en uvis skæbne. Hvert år meldes der om masser af killinger og katte i nød. Mange steder er kattene uvelkomne, men en del dyrevenlige borgere bekymrer sig om dem, men oftest uden at kunne finde hjælp til at gøre noget for de ejerløse dyr. Selvom rigtig mange dyreværnsforeninger i mere end 20 år har arbejdet på at få forbedret forholdene for Danmarks katte, er det endnu ikke lykkedes at råbe de politisk ansvarlige op til handling endsige til at indføre en kattelov. Henvendelser til de skiftende ministre og Folketingspolitikere i forsøg på at få højnet kattens status i folks bevidsthed, har desværre været uden resultat. Seneste udmelding har dog været, at man fra Fødevareministeriets side, syntes det er et udmærket initiativ, men økonomiske midler til formålet kan ikke afses. Dyrenes Dags Komité har i flere år samlet ind til de ejer- og hjemløse katte. Hele overskuddet fra årets indsamling går som tidligere år ubeskåret til at hjælpe disse katte. De har også behov for DIN hjælp. Alle bidrag - store som små - betyder en forskel for kattene. Hjælp kattene til et bedre liv - indbetal bidrag på nedenstående indbetalingskort eller via netbank på reg.nr. 3347 kontonr.: 10464420. På forhånd tusind tak for dit bidrag Dyrenes Dags Komité Karin Sørensen Formand

Dyrenes Dags Komité

Dansk Dyreværn Århus – Dyrenes Venner – Dyreværnet – Kattens Værn – Husdyrenes Vel Fyn

O 10 46 44 20

10 46 44 20

Dyrenes Dag

Dyrenes Dags Komité Skolegyden 4 5854 Gislev

FIK 731 (08.05) 594-1000

+01<

+10464420<

vore dyr | nr. 155

Projekt lækat – hvornår smider den pelsen? Tekst: Jørgen Terp Laursen, Østjysk Biologisk Forening

Lækatten er det eneste danske mårdyr, der skifter fra brun sommerpels til hvid vinterpels. Arten har altid sort halespids. Dette projekt har til formål at kortlægge, hvornår lækatten skifter mellem de tre dragttyper: vinterdragt, overgangsdragt og sommerdragt. Det vil vi gerne have svar på med hjælp fra læserne.

Send venligst oplysninger til biologerne Jan Kjærgaard mail: jkj@nst.dk tlf: 29613149 / 75757628 eller til Jørgen Terp Laursen, Engdalsvej 81B, 8220 Brabrand mail: jtl@kirkeugle.dk tlf: 61 51 64 64 / 86 26 12 96.

Vi tilstræber at undersøge, om der er sket ændringer mht., hvornår lækatten fælder nu og tidligere i relation til klimaændringer. Det er derfor vigtigt, at vi, så præcist som muligt, kan få oplyst observationsdato. ALLE – også ældre oplysninger – har stor interesse. Kendskab til gamle ”støvede” lækatte i f.eks. skolesamlinger eller på reolen, har derfor også interesse.

På forhånd tak for din hjælp.

Har du oplysninger om lækatte og måske fotos, som må anvendes til vort PR-arbejde, modtages de med tak. Det er et frivilligt og ulønnet projekt. Projektresultaterne publiceres. Til orientering indtastes løbende alle lækat-observationer fra Dofbasen.

BESTILLING

Lækat i sommerdragt Foto: Per Ekbjerg

Lækat i sommerdragt Foto: Henning Larsen

Lækat i vinterdragt Foto: Henning Larsen

Husk at skrive med BLOKBOGSTAVER !

Navn

Porto

Adresse Postnr.

Tlf. E-mail Udfyld linjerne med de varer, du ønsker at bestille. HUSK AT ANGIVE STØRRELSE ! ANTAL

VARE

TIL HUNDEN

STØRRELSE

PRIS Køb i alt

+ eksp. gebyr = kr. TIL KATTEN

Total

Dansk Dyreværn Århus

= kr. 54,00

= kr.

Beløb indsat på giro 8078300.

eløb indsat på konto i Danske B Bank: 3627 3631151957.

MobilePay, tlf. 41 91 96 84 Skriv "ordre" på overførslen.

TIL DIG…

vore dyr | nr. 155

Når pengene er modtaget, sender vi varerne.

Tingskoven 5 8310 Tranbjerg J

Gaveartikler

Når du handler hos os, støtter du samtidig vores arbejde for dyrene

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide mere om vores produkter – tlf: 87 33 44 40. Se også det store udvalg i vores butik i Tingskoven eller i vores webbutik på hjemmesiden: www.ddaa.dk

TIL HUNDEN Orbiloc dual Hundelygten der sætter fokus på din og din hunds sikkerhed og i en rigtig god kvalitet. Synlig på 5 km. Findes i fem farver; hvid, rød, blå, grøn, gul. Tip: Brug også Orbiloc Dog Dual når du løber, cykler, rider og til dine børn eller som lys på barnevognen.

199

Sikkerhedsvest fra Trixie

Orange halsbånd med lys

Blødt tyndt polyesterstof i neongul, med reflekterende potemotiv på begge sider. Lukkes og reguleres med velcrobånd ved hals og mave.

Fås i 3 størrelser. Halsbåndet har trinløs indstilling til fast eller blinkende lys. Ses op til 400 m væk.

Kr. 72

- str. S (Hals-28-42 cm/mave-39-50 cm)

Kr. 85

Kr. 99

- str. M (Hals-42-50 cm/mave-50-68 cm) - str. L (Hals-48-62 cm/mave-64-81 cm)

Kr. 9950 (S/M – 30-40 cm)

Kr. 11150 (M/L – 40-55 cm)

Kr. 12150 (L/XL – 55-70 cm)

Kr. 11950 - str. XL (Hals-50-73 cm/mave-72-95 cm)

TIL KAT TEN Katteparfume Med baldrianduft, som katten elsker. Sprøjt det på f.eks. kattens legetøj eller kradsetræ.

Boks til mad eller godbidder Smart plastik boks i blå og hvid til foder eller godbidder. God aktivitet for katten, der skal arbejde lidt for at få fat i ”gufferne”.

6995

Godbidder fra Hearts Din kat vil elske disse godbidder, som er lavet af tørret torsk, og uden konserveringsmidler og tilsætningsstoffer. Posen er med genluk.

3995

TIL DIG SELV – eller én du holder af Klistermærker med logo

Indkøbsnet/ mulepose

1 stk. Ø10 cm eller 1 ark med 9 små Ø3,5 cm.

Flot solidt net til at bære dine indkøb hjem i.

Fås i sort og blå.

4500

Vognmønt Vores populære vognmønt, så du altid har en mønt klar til indkøbsvognen.

1000

Din kat er helt sin egen...

Har din kat et par kg for meget, døjer den med hårboller, tandsten, plak, dårlig fordøjelse eller har den kedelig pels? Så har Royal Canin foderløsninger der kan opfylde din kats behov - med dokumenteret effekt! Spørg din Royal Canin forhandler om “Care” serien og få korrekt vejledning om din kat og dens behov. Meld dig ind i Royal Canin Klubben på royalcanin.dk - vi følger dig og din bedste ven hele livet...

Gaveartikler

Når du handler hos os, støtter du samtidig vores arbejde for dyrene

TIL HUNDEN Roller pop

Smart roll-on flaske med lækker flydende snack til slikning. Nem at have med i lommen. 3 forskellige smage (laks, bacon, kylling).

2495 TIL KAT TEN

Kong

3 forskellige størrelser. Fyldes med mad, som hunden elsker, så er hunden aktiveret, hvis den f.eks. skal være alene hjemme. Str. S

Kattesnack, som fremmer fordøjelsen og forhindrer dannelsen af hårbolde fra slugt hår.

Synlig på 5 km’s afstand, vandtæt og vejer kun 22 gram. Kan selvfølgelig også bruges af børn og voksne, der f.eks. cykler i mørket.

17900 TILBUD

69 9900 18900 00

(Normalpris 199,00)

Str. M

Str. XL

Catnip Dejlig duft, som tiltrækker katten. Bruges f.eks. på kradsebrædt.

Kattemalt

Orbiloc lygte

3795

Snackbold Put snack eller foder i bolden, så katten skal bruge lidt tid til at få det.

3950

5550 TIL DIG SELV – eller én du holder af Flotte postkort

Indkøbsnet/mulepose

Vognmønt

Designet af kunstneren Vibeke Hoffmann. Begge farvekombinationer: Grå/sort og orange/sort indgår i begge pakkestørrelser. Brug dem som til- og frakort eller som mandelgave

Flot solidt net til at bære dine indkøb hjem i – det hjælper også på miljøet.

Så har du altid mønten klar til indkøbsvognen!

5 stk.

2500 4000 10 stk.

En god mandelgave.

1000

4500 vore dyr | nr. 155