Vore Dyr nr. 157

Page 1

Dansk Dyreværn Århus  ·  nr. 157  ·  Marts 2016

Pasning og formidling Vi hjælper dyr til et bedre liv


Indhold

4

6

11

27

4 Livet på Dyreinternatet 6 Velkommen til Poul Thomsen 7 Arv, gaver & sponsorer 8 Passion og profession 11 Dus med dyrlægen 12 Hjælpetjenesten 13 Kattetjenesten 14 Danmark prioriterer minkavlen… Generalforsamling 2016 15 Chilli spreder glæde 16 Når hvalpen bider 19 December måneds julemarked 20 På besøg hos hajerne 22 Læs & Leg 23 Boghylden 24 Forårets gode råd 25 DDÅ Hundemarch 2016 26 Isobro & Cesso 27 Det sidste farvel… 28 Læserbreve 29 Lunte og Lotte 30 Ønskelisten 31 Gaveartikler

Aktivitetskalender 2016 Lørdag d. 30. april:

Hundemarch

Søndag d. 22. maj:

Hundeforedrag

Onsdag d. 25. maj:

Generalforsamling

Søndag d. 12. juni:

Loppemarked (vi udlejer stande i vores have)

Søndag d. 21. august:

Loppemarked (vi udlejer stande i vores have)

Søndag d. 2. oktober:

Åbent hus

Søndag d. 27. november: Julemarked

29 2

vore dyr | nr. 157

Kalenderen kan du også finde på vores hjemmeside, vores facebook-side eller på www.ddaa.dk. Du er til enhver tid velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker mere information om de enkelte arrangementer.

Husk!

Bestyrelsen Formand Povl Erik Gedde Gl. Strandvangsvej 16 8250 Egå tlf. 40 15 40 00 pe@gedde.dk Næstformand Charlotte Hummel Børupvej 190 8310 Tranbjerg J. tlf. 51 76 34 38 Knud Erik Friis Jensen Stavtrupvej 9 A 8260 Viby J. tlf. 23 23 62 02 friis@webmail.dk Merethe Jastram Knudsen Ollerupvej 18 8270 Højbjerg tlf. 28 18 89 28 aabb@stofanet.dk Helle Billum Sadelmagertoften 24 8270 Højbjerg tlf. 21 25 76 11 Suppleant Lotte Kring Engdalgårdsvej 3 8339 Beder, tlf. 24 44 40 36

Navngivne artikler i bladet gengiver ikke nødvendigvis foreningens holdning, ligesom annoncer i bladet heller ikke er udtryk for andet samarbejde med annoncørerne. Deadline næste blad: 4.4.2016.


Leder

Af Mette Birkegaard Hansen Projektkoordinator Dansk Dyreværn Århus

vore dyr Dansk Dyreværn Århus Tingskoven 5, 8310 Tranbjerg J. Udkommer i marts, juni, september og december Årskontingenter pr. 01.01.2016 Enkeltperson kr. 200,Livsvarigt f. enkeltperson kr. 1.550,Familie (2 voksne personer) kr. 300,Livsvarigt f. familier kr. 2.550,Pensionister (over 65 år) Fødselsdato skal oplyses! Enkeltperson kr. 175,Livsvarigt enkeltperson kr. 1.300,Familie (2 pensionister) kr. 250,Livsvarigt familie pensionister kr. 2.050,Giro: 807 8300 Bankkonto: 3627–3631151957 Mobile Pay: 41 91 96 84 Administration, dyregravplads & redaktion Kontortid: mandag-tirsdag samt torsdag-fredag 10.00-15.00 tlf. 87 33 44 40 – tast 2 – fax 86 29 34 22 www.ddaa.dk – ddaa@ddaa.dk I redaktionen: Lene Andersen (Redaktionsansvarlig) Rune Albertsen, Mette Hansen Oplag: 7.000 Produktion: Grafisk Forum Forsidefoto: Poul Thomsen med sin hund Lillebror. Foto af Lene Andersen

5041 0751 Svanemærket tryksag

Dyreinternatet Telefontid: mandag-tirsdag samt torsdag-fredag 10.00-15.00 tlf. 87 33 44 40 – tast 1 Åbningstid: 10.00-15.00 alle dage, dog lukket onsdag Bestyrer: Anne Juul Trane dyreinternat@ddaa.dk Hjælpetjenesten Vedr. vanrøgt & mishandling af dyr Peter Østergaard Tlf. 87 33 44 40 – tast 3 Telefontid: mandag-tirsdag samt torsdag-fredag 10.00-15.00 ht@ddaa.dk Indfangning af hjemløse katte Rune Albertsen Tlf. 87 33 44 40 – tast 4 Telefontid: mandag-tirsdag samt torsdag-fredag 10.00-15.00 katte@ddaa.dk Foreningens advokat Advokatfirma Halling-Overgaard, Sølvkær Olesen og Henriksen Søndergade 44, 2. sal, 8000 Aarhus C Tlf: 87 31 08 00 Foreningens Dyrlæge Østergaards Dyrehospital Ingerslevtoften 4, 8310 Tranbjerg J. tlf. 70 20 40 47 Foreningen er tilsluttet • DOSO-Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation • WAP (World Animal Protection) • WWF (Verdensnaturfonden) • Dyreværnsforeningernes Fællesråd Foreningen støtter Pindsvinevennerne i Danmark Dyreambulancen Dyrenes vagtcentral, tlf. 1812

Velkommen til årets første blad! Vi har glædet os til at tage hul på det nye år, og allerede nu har vi mange aktiviteter på tapetet. Vores kommende aktiviteter kan du, kære læser, se på vores kalender her i bladet på side 2. Denne kalender kan du også finde på vores hjemmeside www.ddaa.dk, og den opdateres løbende.

Vi har fået ny protektor Hele Danmarks dyreven Poul Thomsen er indtrådt som foreningens nye protektor. Poul Thomsen har gennem en årrække været livsvarigt medlem af foreningen, og det faldt derfor helt naturligt at anmode ham om denne opgave. En opgave, som han har taget imod med krum hals og allerede 14 dage efter vores første møde, kunne du møde ham herude til vores julemarked. Du kan læse meget mere om dette på side 6. Siden sidst har vores formand været ude og dykke med hajer i forskningsøjemed, en spændende og meget vigtig mission, som du kan læse mere om på side 20. På det politiske plan er det nationale dyrevelfærdsarbejde hårdt. Vores nuvæ-

rende regering trækker opmærksomheden omkring dyrevelfærd i den forkerte retning, og det giver os ikke mange chancer for at blive hørt eller blot inviteret til debat. Som eksempel kan det nævnes, at mens minkavl bliver forbudt i Holland fra år 2024, støtter den danske fødevareminister derimod op om minkavl i Danmark. Vi har mange nye og spændende opgaver foran os, der blandt andet består i formidling af viden om vores arbejde samt adfærd/velfærd hos diverse dyrearter – såvel ude af huset som på Internatet, og der vil være en øget aktivitet omkring foredrag og formidling omkring kæledyr. Vi vil gerne i årets allerførste blad takke alle vores dyrevenner for at tænke på os – det gælder vores sponsorer, samarbejds­ partnere, bidragsydere, medlemmer, følgere på diverse sociale medier og ikke mindst alle jer, der donerer alskens dyreartikler og lækkerier til både personale og dyrene på internatet. I er ALLE med til at hjælpe os på hver jeres måde, så vi kan fortsætte vores dyreværnsarbejde, som vi har gjort siden 1948, hvor Dansk Dyreværn Århus blev etableret.

Kære læser! Vi håber, du vil nyde artiklerne i dette blad. Det første arrangement er vores populære hundemarch, Gå med DDÅ, som løber af stabelen lørdag d. 30. april 2016, og vi glæder os til at se rigtig mange hunde, såvel store som små. Kender du en kreativ sjæl eller har du nogle ting, du ikke længere bruger? Så kunne det måske være en ide at

have en stand på et af vores to loppe­ markeder – læs mere i bladet eller kontakt Mette. Husk også vores generalforsamling, onsdag d. 25. maj kl. 19.30 på foreningens adresse. Vi håber at se mange af vore trofaste medlemmer denne aften. God fornøjelse med læsningen. Redaktionen

vore dyr | nr. 157

3


Livet på Dyreinternatet Tekst: Internatbestyrer Anne Trane Fotos: DDÅ og private

December måned blev sædvanen tro en rigtig hyggelig måned på Internatet. Både folk og fæ blev ekstra forkælet, og der kom mange hyggegaver fra dyrevenner, både til vores dyr, men også til personalet, hvilket vi alle har nydt i fulde drag – tusinde tak, fordi I tænker på os Bulder og brag… Så kom vi til nytårsaften - alle dyrs skræk! Og også hundeejernes! Vores hundepension var helt booket op. En stor del af dem kommer simpelthen herud, fordi ejerne synes, det er synd for dem at være hjemme, da der er så meget nytårskrudt med stress og angst til følge. Så hellere få dem i pension ude på landet, hvor der er mere ro! Det er dog ved at være en saga blot hos os, da der bygges tættere og tættere på os, og vi - når der er klart vejr - kan se og høre fyrværkeriet fra både Solbjerg, Tranbjerg, Mårslet, Tiset osv. Så der var desværre også gang i skørterne herude… MEN vi tager højde for det ved at lade alt lys være tændt hele natten, radioen ligeså, og så bruger vi aromaterapi. Orangeblomstdråber fra Urtegården, 2-3 dråber i kopper med varmt vand bliver sat op i alle afdelinger både hos hundene og kattene.

Det er jo ikke videnskabeligt dokumenteret, at det virker, men oprindelig et råd undertegnede fik mod søvnløshed hos mennesker. Og da det virkede på mig, ja, så tænkte jeg, at det måske også virkede afslappende på hundene… Det er nu mere end 10 år siden, jeg prøvede det første gang, og jeg tør ikke holde igen, for hundene, der er i pension nytårsaften, er fuldstændig rolige, og de fleste snorksover sig gennem al balladen! I år har jeg som altid været ovre adskillige gange i løbet af aftenen og natten, og jeg må sige, at jeg er utroligt forbavset over, hvor flot hundene tager det. Jeg var simpelthen nødt til at tage billeder af de sovende hunde, for ellers ville ingen tro det! Billedkvaliteten er ikke den bedste, da de er taget med min mobiltelefon gennem et vindue for ikke at forstyrre hundene unødigt, men motiverne taler vist for sig selv…

Så bulder og brag til trods, så blev det en god start på det nye år for dyrene i Tingskoven.

Når det er for pengenes skyld… Midt i december blev vi kontaktet af en ældre mand, som desværre ikke kunne beholde sine to pekingesere, da han skulle flytte i en beskyttet bolig. Han havde to ældre hunde, som han fik lov at få med, men de to vi fik, var kun 3 og 10 måneder, og de måtte ikke komme med. Det lød vældigt plausibelt i telefonen, og vi sagde naturligvis ja til, at han måtte aflevere dem hos os. Vi blev dog noget skuffede, da han kom med dem. Ikke over hundene, men over manden. Det viste sig, at de to hunde, han beholdte, var mor og far til hvalpene. Det gik ret hurtigt op for os, at disse to blot var “overskudshvalpe” fra tidligere kuld, og at den

To dejligt afslappede og sovende hunde nytårsaften. Billederne er taget gennem vinduet for ikke at forstyrre hundene

4

vore dyr | nr. 157


Sorte lige ankommet til os

Lady Yoda (tidligere Lille Pige) nyder livet sit nye hjem

stakkels hundemor formentlig fik hvalpe hver eneste løbetid. Skammeligt!

tøede hurtigere op. De havde aldrig været ude at gå tur, haft sele eller halsbånd på, men havde haft en kattebakke indenfor, de kunne tisse i! Derudover havde ejeren en lille have, de kunne komme ud i. Og det var det!

Desuden var Sorte på 3 måneder og Lille Pige på 10 måneder hverken behandlet for orm, vaccinerede, chipmærkede eller socialiserede, hvilket især Lille Pige bar præg af. Hun var meget forskræmt og tilbageholdende, og kom i starten kun frem, når vi sad helt stille - helst med lækkerier i hånden. Og hun trak sig tilbage ved vores mindste bevægelser. Sorte var pga. sin alder lidt mere fremme i skoene, og

Vores skuffelse over manden består i, at han tilsyneladende kun har hundene, for at lave hvalpe - udelukkende for at sælge dem og få nogle penge. Han “ofrer” absolut intet på dem selv. De kommer ikke til dyrlæge, og bliver ikke socialiseret. De skal

blot skovles ud af døren, så der er plads til næste kuld - og flere penge i kassen! Desværre er det fuldt ud lovligt at holde hunde på den måde og med det formål. Og det er en af de mange ting, vi så gerne ser ændret i dyreværnsloven. Heldigvis har både Sorte (nu Sammi) og Lille Pige (nu Lady Yoda) begge fået nye skønne hjem, hvor de bliver puslet om.

vore dyr | nr. 157

5


Velkommen til Poul Thomsen Tekst: Mette Birkegaard Hansen, projektkoordinator Foto: Lene Andersen

Hele Danmarks dyreven er nu protektor for Dansk Dyreværn Århus Vi har den store ære at præsentere Poul Thomsen som protektor for Dansk Dyreværn Århus! Poul Thomsen har i mange år været livsvarigt medlem af vores forening, og det faldt derfor helt naturligt, at anmode hele Danmarks dyreven om at indtræde som protektor for foreningen. Poul Thomsen er især kendt fra tv-programmet »Dus med Dyrene«, hvor han sammen med sin hund, Balder, svarede på spørgsmål indsendt af seerne. Vi har allerede haft den store fornøjelse at have besøg af Poul Thomsen til vores julemarked, der blev afholdt første søndag i advent den 29. november 2015. Her læste Poul højt af vores nye bog om “Lille Ninja”, som handler om vildkatten Ninja´s oplevelser og udfordringer med livet som vildkat. Når du køber bogen, går hele beløbet til at hjælpe vildkattene til et bedre liv. Det var en stor fornøjelse for såvel os som vores gæster på julemarkedet at genhøre den karismatiske røst og ikke mindst møde både ham, hans kone Susanne og deres hund Lillebror, der er en skøn og glad labrador. Poul Thomsen vil deltage i udvalgte aktiviteter på Dyreinternatet.

Du kan købe bogen “Mit Hundeliv”, signeret personligt af Poul Thomsen via bestillingssedlen bagerst i bladet, på vores hjemmeside www.ddaa.dk og naturligvis også i butikken på Internatet. I denne bog kan du læse om Poul Thomsens mange oplevelser som hundeejer, fortalt dejligt livagtigt og meget underholdende. Bogen "Mit hundeliv" koster kr. 198,–

6

vore dyr | nr. 157

Forfatter og idemager til bogen Iben Louise Birkkjær sammen med Poul Thomsen til vores julemarked

I bogen "Historier om Lille Ninja" kan du læse om den lille vildkat Ninja og hans oplevelser, udfordringer og problemer som vildkat. Hvis du køber bogen, går hele beløbet til at hjælpe vildkattene i den virkelige verden. Bogen om Lille Ninja koster kr. 149,95

Historier om

Lille Ninja

Fortalt af Iben Louis

e Birkkjær


Arv, gaver & sponsorer Foreningen har med tak­nemmelighed modtaget: Arv:

Kr.

Jytte Thougaard....................................................... 303.465,38

Fonde & legater

Kr.

C.C. Klestrup og Hustrus Mindelegat.................... 10.000,00 Erna Hamiltons Legat............................................... 10.000,00 Jørgen Kai Legat........................................................... 5.000,00 Dyrenes Dags Komité............................................. 100.000,00 Karen & Carl Johnsons Legat.................................... 5.000,00 Filtenborgs Fond........................................................ 25.000,00 Dyrevelfærdspuljen.................................................. 214.692,15

Bidragsydere:

Kr.

Adda Spliid Nielsen & Erik Lind Pedersen............. 1.000,00 Anette jensen & Bjørn Ullby......................................... 700,00 Angela Klara Beck Møller.......................................... 2.000,00 Annalise Hansen......................................................... 3.000,00 Anni Franck Jakobsen.................................................... 800,00 Birgit Krarup................................................................ 1.500,00 Birgit Moesgaard............................................................ 500,00 Birgitte Bøjstrup.............................................................. 700,00 Birte Larsen...................................................................... 800,00 Birthe Møller Jeppesen............................................... 5.000,00 Bodil Poulsen................................................................ 4.000,00 Britta Buchreitz............................................................ 1.000,00 Chanette Quarrie............................................................ 500,00 Claus Olesen.................................................................... 500,00 Ejnar Sørensen.............................................................. 5.000,00 Elisabeth Mourier-Petersen........................................ 1.000,00 Ellen Jensen & Frank Juhler....................................... 4.800,00 Emma Christensen......................................................... 600,00 Greta Kjær........................................................................ 500,00 Hanne Bak Grotkjær................................................... 1.000,00 Helle Eller...................................................................... 2.500,00 Henning Madsen............................................................ 500,00 Henrik Christensen........................................................ 700,00 Jane & Erling Andreassen............................................. 500,00 Jørgen & Ilse Petersen................................................. 2.000,00 Jørgen Frands Prip....................................................... 1.000,00 Kai Kristensen.............................................................. 5.000,00 Kaj Glud Hansen............................................................. 500,00 Karen Ankerstjerne........................................................ 500,00 Karen Margrethe Christensen................................... 1.000,00 Kirsten & Ove Vestergaard Jensen........................... 5.000,00 Kirsten & Uffe Pedersen............................................. 1.000,00 Kirsten Voigt Weng..................................................... 1.000,00 Kis Vigholt Lindeberg................................................. 1.000,00 Kristian Zeppelin......................................................... 1.500,00 Lars Helton Jensen....................................................... 1.000,00 Lea Vendelbo Nielsen.................................................... 500,00 Linette Beck Lorentzen.................................................. 500,00 Margit Gammelgård.................................................... 1.000,00 Marianne Olesen & Hans Søndergaard................... 2.000,00 Marie Jensen................................................................. 2.000,00 Mette Da Palma............................................................... 500,00

Myrna & Bruno Henriksen........................................... 500,00 Povl Guldager.................................................................. 700,00 Preben Sørensen.......................................................... 3.000,00 Solveig B. Høgberg.................................................... 12.000,00 Solveig Ribergaard Christensen................................... 500,00 Steen Clemens.............................................................. 1.000,00 Tage Petersen.............................................................. 10.000,00 The Dog House............................................................ 1.600,00 Thomas Ibsø................................................................. 2.500,00 Ulla Bjerre..................................................................... 6.000,00 Vivian Fauerby............................................................. 2.000,00 Anonym giver............................................................ 15.000,00 Anonym giver.............................................................. 3.300,00

Nye livsvarige medlemmer Birgit Andersen Carsten Højmose Kristensen Jens Agner Krukow Lis H. Thomsen-Smidt Lise Hougaard Michael Hytting Tage Petersen

Boksreklame: Annalise Hansen Anodyne.dk Atelier Nygaard Birthe Ørum Sørensen Bjørn Høgh Den Jyske Gørtler Fruerlund Gallohuset Helene Nørgaard Nyager Helle Eller Holmsted Varme Teknik John Westberg Kattesitteren Lene & Jesper Schulz Livredderne fra Badeanstalten Spanien Mette Holm Micolux Steffen Andersen Susanne Puk Lorenzen Trine Holst Thomsen Ulla Wigander Johnsen

Webbannere: Dyrekassen Danmark Grafisk Forum A/S Royal Canin Østergaards Dyrehospital

Skilt på pylon: Care Repair A/S Hørning Maskinfabrik A/S

Selvfølgelig også en stor og hjertelig tak til alle jer, der støtter os, hvad enten det er med faste bidrag via BetalingsService, SMS, MobilePay eller på anden måde.

vore dyr | nr. 157

7


Passion og profession Tekst: Pia Kjær

”I krig, kærlighed og hundetræning gælder alle kneb”, siger Rie Ravn. Hundene er ikke kun Rie Ravns passion, de er også hendes profession, og hun lever og ånder for sine hunde – og for at hjælpe andre til at have et godt liv med hunde. Igennem 20 år har hun uddannet sig, og hun brænder for at give fra sig af sin viden – med ét formål for øje: at hjælpe hunden til et langt og godt liv som familiehund, og derved aldrig blive potentiale for en unødig aflivning snart kunne afslutte sin uddannelse som osteopat. Derved kan han supplere Rie, når ellers tiden tillader det, i forhold til hans egen travle hverdag som salgschef i familien Ravns virksomhed, Dankemi A/S.

Hele vejen rundt Ries egen forklaring på de mange uddannelser: ”Det er fordi, jeg var træt af at komme ud på en adfærdskonsultation, uden at kunne hjælpe færdig selv”, siger Rie og fortsætter, ”nu begynder det at ligne noget, nu kan jeg stå inde for det, og nu kan jeg hjælpe hundene og deres ejere hele vejen rundt”. Gennem de sidste 20 år har Rie studeret og taget mange uddannelser og kurser, og i dag er hun at finde blandt Europas bedst uddannede på området. Hun er adfærdsspecialist, adfærdsinstruktør, dyreakupunktør, dyrehomøpat, dyreheilpraktiker og hundemassør, kinesiolog og senest har hun tilføjet osteopat til sit cv.

I undervisningslokalet, der ligger i kombination med hjemmet i Fjeldstrup ved Haderslev, uddanner Rie selv adfærds­ instruktører, adfærdsspecialister og osteopater – tre uddannelser af et forløb på hver især 18-24 måneder. Det samme lokale fyldes ofte op til en hyggelig - og vigtig - teoriaften for alle de, der træner på et af Ries træningshold. Træningspladsen er i Kolding, og der trænes torsdage og lørdage i hele sæsonen. Ries øjne funkler, når hun taler om de firbenede, som ikke bare fylder meget i

8

vore dyr | nr. 157

hendes eget liv, men i hele familiens. Og det kan ikke være anderledes, når der er 15 hunde hjemme på matriklen, 12 labradorer og 3 mopse. Mopsene startede som en enkelt omplaceringsmops for nogle år siden, og er siden blevet til 3, da denne race straks fangede Kent Ravn Staubs (Ries mand) interesse. Kent er også en stor del af det daglige virke i ”Center for Hundeadfærd - etik og naturlig adfærd”. Han har egne hold, når der er hundetræning på Essen i Kolding. Ligeledes har han stor interesse og flair for osteopatien, og han vil

Hun bliver ved med at uddanne sig - og det er ikke en vandrehistorie, når det fortælles, at hun har præsteret at tage enkelte af sine udenlandske uddannelser to gange i rap, fordi hun ikke følte sig klædt på i første runde. Rie gør tingene grundigt og stiller store krav til sig selv og til niveauet på de elever, der uddannes fra hendes skole.

Skævt skelet I løbet af sine år som hundeadfærdsspecialist har hun erfaret, at mellem 80 og 90 procent af de hunde, hun har i konsultation, er skæve i skelettet. Derfor skyldes det ikke altid manglende opdragelse, at en hund opfører sig unormalt ift. dens race, alder etc, men derimod smerter. Artiklen fortsætter på side 10


FAKTA OM RIE RAVN • Uddannet adfærdsspecialist, adfærdsinstruktør, dyreosteopat, dyreakupunktør, dyrehomøpat, dyreheilpraktiker, hundemassør. • Ejer af Center for Hundeadfærd – etik og naturlig adfærd. Siden 2000 har hun drevet Centeret sammen med sin mand, Kent, med fokus på hundetræning, adfærdskonsultationer, osteopati og uddannelser. Titlerne betyder ikke noget for Rie, det er den viden og mulighed for at hjælpe hele vejen rundt, som er vigtig for hende, således at hun aldrig er tvunget til at forlade en ejer og hund på en konsultation uden at kunne hjælpe færdig. • Mere end 20 års erfaring indenfor området, og med sine over 120 uddannelser, kurser og foredrag i både ind- og udland, tæller hun blandt de bedst uddannede i Europa. • Uddanner instruktører, adfærdsspecialister, osteopater og den vigtige kategori: De Kompetente Hundeejere. • Afholder kurser og foredrag, både internt og eksternt, og gerne efter skræddersyede emneønsker. • Forfatter til en serie på 15 bøger, hvoraf de to første er udkommet, nemlig: ”Hunde 1” og ”Den Kompetente Hundeejer”. • Privat er Rie gift med Kent og sammen har de 4 børn i alderen 6–15 år. Lukas, Kamille, Markus og Silas. Familien tæller også 15 hunde, 3 katte, 15 heste, 1 ko, utallige høns. Resten af dyrene er svære at holde tal på, for alle dyr, der betræder matriklen bliver mødt med kærlig omsorg og ”hjertemassage”. • Læs mere om Rie Ravn og hendes professionelle virke på www.rieravn.dk

Vores sølvsponsorer: Økogården – tæt ved Aarhus

Æg fra glade høns og andet godt Nordlige Bjergevej 3, 8270 Højbjerg

oekogaarden.dk 2830 2544

Ingerslevtoften 4 • 8310 Tranbjerg • Tlf. 70 20 40 47 • www.oestergaards-dyrehospital.dk

Vil du også være SØLVSPONSOR, så kontakt os for mere information: Tlf. 87 33 44 40

vore dyr | nr. 157

9


Rie gør meget for at finde årsagen til problemet, i stedet for blot at symptombehandle.

Kæphestene Citat: ”Hvis en hund trækker, så kigger jeg på, hvad der er årsag til, at den trækker. Om det eksempelvis er, fordi den har en fejlagtig opfattelse af, hvilket tempo gåturen skal foregå i, eller den simpelthen ikke har lært at gå i snor. Årsagen skal findes”, mener Rie. "Symptombehandle kan vi alle," siger Rie, med henvisning til dem, der i en sådan situation, desværre vælger at sætte et kvælerhalsbånd på, så hunden ikke trækker. Rie har flere kæpheste, en af dem er KASTRATION af hunde, eller nærmere manglende oplysning om, hvilke konsekvenser en kastration har på hundens adfærd og helbred, generelt. Man skal kikke på, hvad det egentlig er, man gør ved hunden. ”Faktisk kan kun sygdom forsvare et så alvorligt indgreb”, understreger Rie. Hun tager altid udgangspunkt i sit eget begreb ”Bio-Hund”. Hun har udviklet begrebet i et forsøg på at få hundeejere og hundetrænere til at komme tilbage på rette spor. ”I dag går det at have hund rigtig meget ud på, hvad hunden kan af mærkelige øvelser eller om at få så eksotisk en ”race” som muligt”, siger hun. ”Med udseendet som vigtigste parameter,“ beklager hun. ”Jeg vil gerne slå et slag for, at vi kommer tilbage til, hvordan hunden bør se ud, af etiske, moralske og helbredsmæssige årsager. For derved kunne mange såkaldte adfærdsproblemer undgås”.

Kærlighed til de firbenede Rie bliver ofte spurgt om, hvordan man får sådan nogle hunde, som hun selv har. Så svarer hun, at dem får man ikke - dem laver man! Det er måske lidt svært for nogle at forstå, hvorfor Rie har behov for at have så mange hunde omkring sig. Men for Rie er det ganske enkelt. ”Hvis jeg kun skulle have en, så ville den blive plettet og skaldet af at blive nusset og kysset så meget. Det er også derfor, vi har fire børn”, slutter hun. Ingen omkring Rie Ravn er i tvivl om, at den store hundeflok på 15 hunde (de

10

vore dyr | nr. 157

12 labradorer og 3 mopse), som tæller hvalpe, mødre, fædre, tanter, onkler, søstre, brødre etc., indgår i Ries livslange og daglige studie af hundens adfærd. Hver dag spises der 5 kg hundefoder og alderen spænder fra 5 måneder til 12 år. Udover hundene er der også 3 katte, alle hønsene i stalden, koen Bambi (blandt venner kaldt ”Ko, Ko”), og 15 heste. En stor del af netop hestene er kendetegnet ved, at deres ejere ikke lige selv kunne passe dyrene længere, og derfor flyttede de ind hos Rie og familien. Kort fortalt, bliver ethvert dyr, der betræDen Kompete nte Hundeejer der matriklen, , 104 sider. P ris: Kr. 99,- + mødt med kærlig porto omsorg og ”hjertemassage”, senest var det en fugl, som blev genopliAnmeldelse af bogen vet af børnene. ”Den Kompetente Hundeejer”, Dorte Nielsen, Ålborg, bibliotekar: "Den Kompetente Hundeejer" Hvad enhver hundeejer bør vide! Bogen giver en let og overskuelig indsigt i hundens behov, sprog og adfærd. Red”Rie Ravn har skrevet en lille kompriskaber til at forebygge bl.a. alene-hjemme- meret bog om, hvad enhver hundeejer problemer og urenlighed. Gode råd til bør vide. Bogen er skrevet med hjerte og forebyggelse af stress og smerter. Informa- hjerne, og det er det mest kompetente, tion om foder og motion samt beskrivelser jeg endnu har set på tryk om det emne. af særlig vigtige træningsøvelser. Bogen kan varmt anbefales”. Kort fortalt - al nødvendig vejledning i at blive en kompetent hundeejer med en glad og problemfri familiehund. Hvis du har lyst til at købe bogen, kan den bestilles på forlag@rieravn.dk Rie donerer kr. 30,- pr solgt bog til Dansk Dyreværn Århus, du skal blot bruge mærket ”6dlopoeL9”. Ligeledes har Rie netop (dec 2015, red.) doneret 20 bøger, som skal følge de næste 20 hunde, vi sender ud i et nyt og kærligt hjem sammen med 6 gange hundetræning.

Hos Dansk Dyreværn Århus er vi ikke i tvivl om, at Rie brænder for at hjælpe dyrene. Det var også Rie, der helt uden beregning hjalp Lotte og Lunte, de 2 Grand Danoir hvalpe, der bl.a. havde skæve ben. Kan du huske dem? Ellers kan du læse en update om dem på side 29. Tusind tak, Rie! (Red.)


Dus med dyrlægen Tekst: Benthe Gregersen, veterinærsygeplejerske Foto: Dansk Dyreværn Århus

Hyperthyroidisme hos katte

Benthe Gregersen

Skjoldbruskkirtlen sidder nederst, foran på halsen, den kan normal ikke ses eller mærkes. Dens funktion er at danne vigtige hormoner, T4 og T3, som styrer stofskiftet og omformer mad til energi, som kroppen skal bruge. Hvis skjoldbruskkirtlen er overaktiv, kaldes det hyperthyroidisme (der dannes flere thyroidhormoner end kroppen har brug for). Hyperthroidisme rammer hyppigst ældre katte, men også yngre katte kan lide af sygdommen. Symptomerne på sygdommen kan være: • Vægttab - katten taber sig, selvom den spiser godt, eller mere end normalt. • Forøget aktivitetsniveau, det er ofte beskrevet som at katten ”løber på væggene” • Katten kan ændre adfærd, blive mere nervøs og/eller mere sky. • Øget væskeindtag, drikker mere – og dermed tisser mere. • Der kan forekomme diarre og/eller opkast. • Øget pelstab/fældning, kedelig mat pels, hos langhårskatte ses også oftere sammenfiltret pels. Hos enkelte katte kan symptomerne være anderledes, så som manglende appetit og sløvhed. Er der mistanke om at katten lider af hyperthyoidisme, udtages der en blodprøve, efter en klinisk undersøgelse af katten. Blodprøven bliver målt for indholdet af hormonet T4 – som er forhøjet ved hyperthyroidisme. Der bliver lavet et hæmogram (måling af blodets sammensætning af bl.a. røde og hvide blodceller) samt en biokemi (organstatus) for at være

Finn Østergaard

Anette V. Axelsen

sikker på, at der ikke er andre problemer, som f.eks. nyreproblemer. Hyperthyoidisme kan i dag behandles på flere måder. Blandt andet kan det behandles med lægemidlet Felimazole, som blokerer for produktionen af thyroidhormonet. Katten kan også behandles ved hjælp af fodring, her fås Hill´s prescription Diet y/d, som begrænser indtaget af jod. Virkningsmekanismen af y/d er baseret på, at jod er en essentiel byggesten i thyroidhormondannelsen (T4 &T3) og ved at fodre katten med diæten, vil dannelsen af T4 & T3 blive kraftigt reduceret. Dette kræver dog, at katten ikke fodres med andet

Ulrik Outrup Bech

Kari-Anne Susanne Rau Bjørnkjær-Nielsen

(herunder mus og godbidder), hvilket kan være vanskeligt at styre, hvis katten både er ude og inde. Årsagen til sygdommen er ukendt, og derfor er forebyggelse ikke muligt. Har katten først fået sygdommen, vil den aldrig forsvinde igen, og katten skal derfor behandles på livstid. Katte, som ikke bliver behandlet for hyperthyroidisme, vil få det dårligere – blive kraftigt afmagret, der vil komme problemer med hjerte og kredsløb, og katten vil i sidste ende dø. Til gengæld fungerer langt de fleste katte rigtig godt med deres sygdom, når de kommer i behandling.

Gitte Stenholt

Peter Weiss

vore dyr | nr. 157

11


Hjælpetjenesten Tekst: Mette Birkegaard Hansen, projektkoordinator

Held i uheld For lang tid siden blev vi kontaktet af en ældre dame, der boede alene med sin kat og lille undulat. Hendes helbred var skrantende, og da hun ingen pårørende havde, ville hun gerne oprette en sikkerhedsaftale (også kaldet dyretestamente) for hendes dyr. Skæbnen ville, at damen meget kort tid efter oprettelsen af sikkerhedsaftalen blev akut indlagt. Vores Hjælpetjeneste blev kontaktet, da hun gudskelov havde nået at sætte vores skilt et synligt sted, så Falck kunne se, at der var dyr i hjemmet, og hvem der skulle kontaktes. Desværre viste det sig, at katten ikke var ret vild med fremmede, og at den var helt umulig at finde i damens lejlighed. Vi besluttede derfor at lade dyrene blive i hjemmet, og i stedet passe dem på adressen. Vi så aldrig katten, men foderskålen var tom hver dag og der blev leveret i kattebakken, så den må have været i lejligheden et sted. Efter længere tids indlæggelse kom damen hjem, og hun var naturligvis meget taknemmelig for, at hun stadig havde hendes kat og undulat.

in ar v d Dit dyr

! – din beslutning Lav et sik ker hed sne t for dit kælde dyr Betæn k de hje mløse dyr i dit tes tamente

Tre år skulle der gå, før vi igen hørte noget. Politiet ringer en dag til Peter i Hjælpetjenesten og spørger, om han er bekendt med en ældre dame på en nærmere bestemt adresse. Peter husker med det samme adressen og fortæller, hvorfor vores kontaktoplysninger hænger i hjemmet. Politiet fortæller, at hun desværre er afgået ved døden. Med det samme kører Peter ind til lejligheden for at hente dyrene, og denne gang har han en kattefælde med, da katten skal med på internatet til en nærmere vurdering og et dyrlægetjek. Desværre viste det sig, at undulaten i mellemtiden var død. Katten var stadig ingen steder at se. Peter aktiverede kattefælden og fyldte den godt med tun – noget, som katte har meget svært ved at modstå. Men desværre var der ikke længere en kat i lejligheden - måske var den smuttet ud af en åben dør eller måske havde damen selv bortskaffet sig dyret. Vi håber naturligvis på den sidste løsning.

Peter i Hjælpetjenesten blev straks kontaktet, da Falck kunne se det synlige klistermærke i hjemmet

Denne fortælling har desværre ikke en lykkelig slutning, da kattens skæbne forblev uvis. Vi ved ikke, hvor katten er - men vi véd, at når der hænger et synligt skilt, hvorpå der

står, at der er dyr i hjemmet, og hvem man skal kontakte, så bliver der lynhurtigt rettet henvendelse til de rigtige og hjælpen er dermed straks på vej!

En sikkerhedsaftale hos Dansk Dyreværn Århus giver tryghed for dig og dit dyr Som medlem af vores forening kan du oprette en sikkerhedsaftale for dit/dine kæledyr, så du kan være tryg, hvis uheldet skulle være ude, og du ikke selv er i stand til at tage dig af dit kæledyr. Hvis du ønsker at oprette en aftale, skal du kontakte vores administration. Du får tilsendt dokumenter, som du skal udfylde og returnere til os i underskrevet stand. Det er en A4 plakat, samt et skema, som udfyldes med information om dyret og dine ønsker i tilfælde af en nødsituation. Når vi har modtaget disse informationer får du tilsendt en A4 plakat, som kan placeres et synligt sted i hjemmet, et lille kort til opbevaring i din pung eller taske samt et klistermærke til f.eks. dør eller vindue. Hvis du ønsker mere information om vores sikkerhedsaftale, bedes du blot kontakte administrationen på tlf. nr. 87 33 44 40 – tast 2. Du kan også få vores folder tilsendt eller læse mere på vores hjemmeside www.ddaa.dk

Dansk D yr ev æ

12

rn Å rhus

vore dyr | nr. 157

Det er gratis at oprette en sikkerhedsaftale hos DDÅ, hvis man er medlem af foreningen, dog er transporten til og fra Internatet ejers ansvar, men vi er selvfølgelig gerne behjælpelig hermed, såfremt det er inden for vores åbningstider. Eventuelle udgifter til transport, ophold og eventuelle dyrlægeudgifter er for ejers regning.


Kattetjenesten Tekst og foto: Rune Albertsen, dyreværnskonsulent

Er vi fuldkommen syge i hovedet eller hvad? Det sker fra tid til anden, at der kommer sure - for ikke at sige syrlige – henvendelser om det en kattefanger primært laver: nemlig at indfange og aflive katte. Vi kan lige så godt slå een ting fast; der bliver ikke aflivet TAMME herreløse katte! Tamme katte kommer på Internatet. Men er de VILDE, så kommer de – uanset om de er raske eller ej – til dyrlægen. Og hvorfor gør de så det? Sidste år startede en indfangningsopgave, der viste sig at ende på over 20 katte. Ud af disse var kun een tam. Dette var der ingen tvivl om. Allerede inden den kom i en kasse, kom den tæt på og smøg sig op af mit ben. Denne kat kom på Internatet og har for længst fået sig et nyt hjem. Hver gang jeg er ude, forklarer jeg hellere end gerne, hvorfor vi gør noget så drastisk som at aflive de katte, der er vilde! Folk synes, det kan

være en ond handling, men når de hører forklaringen, kan de sagtens se, at det er det eneste rigtige at gøre. Men lige præcis én opgave affødte også en sur mail. Vedkommende kunne bestemt ikke se, at vi “hjalp” dyrene og kunne kalde os et dyreværn. Hvad ville alternativet være? Genudsætning af mere end 20 katte direkte tilbage til samme sted? Det kan et område ikke bære. Og hvem vil betale for maden? I forvejen fik de kun “menneskemadsrester” eks. pasta. Det er ikke nok mad, og for lidt territorie giver slåskampe, slåskampe giver infektioner, hvem betaler for dyrlæge regningerne? Hvis de kom på Internatet, villle det være et mirakel, hvis alle kom i hver deres bur uden at kradse og undslippe ud i lokalet. Herefter vil kattene enten rende rundt på væggene i buret og stresse de tamme katte i rummet eller trykke sig ned i kattebakken. Fælles for dem alle gælder, at der ikke kunne

gøres rent ved dem, og dyrlægen vil ikke kunne hverken sundhedstjekke eller vaccinere. De vil simpelthen angribe alt og alle! 20+ vildkatte vil betyde, at vi skal sige nej til tilsvarende andre 20+ herreløse, tamme katte. Vi har desværre ikke ubegrænset plads til katte herude. Så hvor skal de andre formidlingsegnede katte så være? At installere en vildkat i en boks er direkte dyrplageri, og vi vil hurtigt løbe tør for personale i takt med at de bliver bidt og kradset! For det er det rene “løvens hule” at vove sig ind til disse katte. Og disse katte vil aldrig gøre sig til for de besøgende, der vil adoptere katte. Det mest humane er indfangning og aflivning, inden flere uønskede killinger bliver født! Så næh… Vi er ikke fuldkommen syge i hovedet – men at folk ikke tager ansvar for deres katte og får dem neutraliseret, det er til gengæld HUL i hovedet!

Fik du ikke medlemsbladet i december? Af Lene Andersen

Dansk Dyrevæ

rn Århus · nr. 156 · Decem ber 2015

Har du ikke fået Vore Dyr i december, så kontakt endelig Lene på tlf.: 87 33 44 40 (tast 2) eller mail: lene@ddaa.dk, så vil vi sørge for, at du får det.

Pasning og formidling Vi hjælper dyr

til et bedr e

liv

vore dyr | nr. 157

13


Danmark prioriterer mink­avlen…

det gør Dansk Dyreværn Århus ikke! Tekst: Mette Birkegaard Hansen, projektkoordinator

Mens minkavl bliver forbudt i Holland fra år 2024, støtter den danske fødevareminister derimod op om minkavlen i Danmark Fødevareministeren udtaler til Landbrugsavisen: “Produktion af minkskind er vigtig for dansk økonomi, og beskæftiger tusindvis af mennesker. Danmark har en lang tradition for at producere skind af allerhøjeste kvalitet, der er stor efterspørgsel på. Regeringen har ingen planer om at følge Hollands eksempel.” Måske skulle Danmark finde en ny tradition? I Danmark vil vi så gerne profilere os selv ved at være længst fremme i skoene - også hvad angår dyrevelfærden, men vi halter altså gevaldigt bagefter! Selvom der ifølge rapport med resultater fra Fødevarestyrelsens velfærdskontroller, ses færre lovovertrædelser af dyreværnslovgivningen ude på minkfarmene, betyder det ikke, at der hersker god dyrevelfærd derude! For kan man måle dyrevelfærden udelukkende gennem lovgivningen? Den

eneste måde dyrevelfærden måles på i Danmark er ved kontrol jvf. gældende lovgivning. Men er det godt nok? Alene på kæledyrsområdet har vi store problemer med at få myndighedernes hjælp på trods af, at vi kan bevise, at et dyr mishandles, lider, udviser unormal adfærd, og at dyreværnsloven er overtrådt - hvorfor skulle vi så tro på, at det er meget anderledes i landbruget, hvor der stort set aldrig kommer udefrakommende på besøg?

Landbrugspakken

undret over denne aftale, regeringen har indgået. “Landbrugspakken er sparsom på visioner! Pakken rummer ikke én eneste ny krone til økologi og det på trods af, at der handles mere og mere økologi. Regeringen går efter et landbrug, der skal fortsætte ad samme spor som i dag - bare endnu mere intensivt. Der er bedre dyrevelfærd i de økologiske landbrug”, udtaler Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening i en pressemeddelelse fra Økologisk Landsforening 21. december 2015.

Der blev kort inden jul indgået en “Landbrugspakke” - en aftale regeringen har indgået med Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti.

Og desværre er det ikke kun dyrevelfærden, der lider - natur og miljø påvirkes også som følge af Landbrugspakken. Der må gødes mere og tættere på vandløb og åer.

Desværre betød denne landbrugspakke, at de konventionelle landbrug får en ekstra håndsrækning til at komme på fode igen efter flere år med røde tal i regnskaberne. Også Økologisk Landsforening er for-

Dansk Dyreværn Århus er enige i, at regeringen burde have opprioriteret økologien - både for vores sundheds skyld, for biodiversitetens skyld og ikke mindst for DYREVELFÆRDENS skyld.

GENERALFORSAMLING

DANSK DYREVÆRN ÅRHUS Afholder ordinær generalforsamling onsdag, d. 25. maj 2016 kl. 19.30 På Dyreinternatet, Tingskoven 5, 8310 Tranbjerg J Forslag, der ønskes behandlet, skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. DAGSORDEN: 1. 2. 3. 4.

14

Valg af dirigent Aflæggelse af årsberetning 2015 Aflæggelse af årsregnskab 2015 Valg til bestyrelsen

vore dyr | nr. 157

5. 6. 7. 8. 9.

Valg af suppleant(er) Valg af revisor Indkomne forslag Fastsættelse af kontingent 2017 Eventuelt


Chilli spreder glæde Tekst og foto: Mette Birkegaard Hansen, projektkoordinator

Mary, der arbejder på Kildegården, er vild med katte. Hun var med ude at hente Chilli og er rigtig god til at introducere Chilli for sine nye omgivelser. Her er det Eva der hilser på Chilli. Eva elsker dyr og har stor glæde ved, at der igen er kat på Kildegården

I efterårsferien var der mange skønne snuder, der fik et nyt og dejligt hjem. En af disse snuder var Chilli. Chilli er kommet til Skanderborg og bor nu på plejehjemmet Kildegården. Kildegården har længe haft kat, og da den sidste kat måtte aflives pga. alderdom, stod det helt klart, at den skulle erstattes hurtigst muligt. To friske medarbejdere kørte ud på vores dyreinternat og de faldt pladask for Chilli. Chilli er en dejlig kat, lidt egenrådig, men som let kan lokkes med lækre godbidder. Ugen efter Chilli blev hentet, kørte en af vores medarbejdere ud og besøgte hende. Chilli var langsomt ved at vænne sig til sine nye omgivelser. Hun hyggede sig meget i sin hule og nød at komme ud i gårdhaven, som hun har fri adgang til.

Chilli venter tålmodigt på, at vinduet ind til madskålen bliver åbnet

Eva, der er beboer på Kildegården, nyder at have en kat i huset igen. Hun har altid haft dyr i hjemmet og vil meget gerne kæle for Chilli. Vi er slet ikke i tvivl om, at Chilli vil komme til at stortrives, når hun rigtig lærer sit nye hjem at kende. Chilli kommer til at skabe glæde for både beboerne og personalet, og vi håber, at de vil få glæde af hende i rigtig mange år. Chilli er ikke det første dyr, vi formidler til et plejehjem. Det er ofte til stor glæde for langt de fleste beboere at være i kontakt med dyr. Dansk Dyreværn Århus tilbyder gerne plejehjem en rundvisning på dyreinternatet. Så kender du en gruppe dyreglade ældrebeboere, der gerne vil på tur, er du velkommen til at kontakte administrationen på tlf. 87 33 44 40 – tast 2.

v/ Fie Tiedemann Fagveterinærsygeplejerske i klinisk etologi (adfærd) tlf. 26 28 08 66 www.nytkatteliv.dk nytkatteliv@gmail.com

Ude godt, men inde bedst!

vore dyr | nr. 157

15


Når hvalpen bider Tekst og foto: Fie Tiedemann, fagveterinærsygeplejerske i klinisk etologi

Som ejer af en ny hvalp stifter man hurtigt bekendtskab med hval­ pens sylespidse små tænder! Hænder, arme, ben og bukseben kan hurtigt blive gennemtygget af det lille monster, som kun bliver endnu mere vild, når man forsøger at slippe for at ende som bidelegetøj. Hvalpen kan også finde på at sætte tænderne i genstande som sko, tæpper, bordben m.m. Men hvad skyldes denne bide-adfærd? Og hvordan stopper man det? Det skal vi se nærmere på i det følgende Hvorfor bider hvalpen? At hvalpen sætter tænderne i alt, har faktisk et formål. En naturlig del af unge individers opvækst er at prøve en masse ting af, for at finde ud af, hvad man kan og ikke kan, samt gøre sig en masse erfaringer med omverdenen. Ligesom små børn, er hvalpe meget nysgerrige, og hvor børn bruger hænderne til at gribe fat, bruger hvalpen sin mund og tænder. Når hvalpen sætter tænderne i andre individer, har det en social funktion. I et hvalpekuld begynder hvalpene at forholde sig til hinanden og andre ved ca. tre ugers alderen. Inden da har hvalpene udviklet deres egne koordinationsevner, og synet og hørelsen er blevet udviklet. Indtil de tre uger har hvalpene instinktivt søgt sammen for varme, men egentlig interaktion hvalpene imellem kommer først ved de tre uger. De begynder at betragte hinanden, knurre og gø af hinan-

den og ikke mindst bide i hinanden. Når en hvalp bliver bidt for hårdt af en anden, vil den trække sig fra samværet. Når samværet ophører, forstår den bidende hvalp efterhånden, at dens adfærd ikke accepteres. Hvalpen lærer det, man kalder bidehæmning - at kontrollere sit bid, så den ikke gør skade. Inden en hvalp flytter hjemmefra, er især dens søskende og mor blevet udsat for utallige bid, snappen, rusken, jagtlege m.m. Selvom hvalpen flytter hjemmefra, når den er otte uger, er denne læreproces dog ikke slut. Hvalpen vil bide, jagte og ruske i sine nye familiemedlemmer, og det er den nye families opgave at lære den de sociale spilleregler. Den har også stadig brug for samvær med andre hvalpe og voksne hunde for at lære at omgås dem på en fornuftig måde. Man ser ofte bide-adfærden aftage ved 12 ugers alderen, for igen at intensivere ved fire til fem måneders alderen. Det får ofte skyld for at hænge sammen med

Legetøj af kraftig gummi, som kan indeholde f.eks. opblødt foder, er ideelt til at beskæftige hvalpen og tilfredsstille dens tyggebehov

16

vore dyr | nr. 157

tandskiftet, men har snarere at gøre med, at hvalpen fra de ca. 16 uger og op til ca. ni måneder, gennemgår en rivende udvikling både fysisk og psykisk. Den bliver igen meget undersøgende over for sine omgivelser og forfiner sine sociale færdigheder i en verden, der er væsentligt større end dengang hjemme hos sin mor og sine søskende. En hvalp, som har været alene med sin mor, kan have svært ved bidehæmning, da den går glip af den tidlige lærerige interaktion, som søskende giver. En typisk misforståelse omkring bideadfærden er, at hvalpen er uopdragen og dominant. Som forklaret i ovenstående handler det om at lære verden og sociale spilleregler at kende. Hvalpe prøver af, gør sig erfaringer, og det har intet med dominans at gøre. Nogle hunderacer og individer er mere ihærdige end andre, hvilket især skyldes de egenskaber, vi mennesker har fremavlet ved hundene til brug ved f.eks. jagt.

Samvær med andre hunde er vigtig for at lære bidehæmning og øve sociale kompetencer


Der findes meget godt legetøj, som hvalpen kan gumle løs på

Hvordan lærer man hvalpen ikke at bide? Hvalpens bide-adfærd er altså en naturlig del af dens udvikling, men det er ligeledes vigtigt, at man som ejer træner bidehæmning. Når mennesker står for bid, er det typisk i forbindelse med leg. Man lærer hvalpen forskellen på acceptabel og uacceptabel adfærd i disse legesituationer ved simpelthen at stoppe legen og ignorere hvalpen, når den gør noget uønsket. Man hverken ser på eller rører ved hvalpen og vender sig væk fra den. Når hvalpen opfører sig acceptabelt, genoptages legen – man belønner hvalpen for den gode opførsel og giver den det, den gerne vil have, nemlig leg og kontakt. I løbet af en legeseance kan man være nødt til at afbryde legen flere gange, det kræver tid for hvalpen at forstå. Hvis man sørger for, at alle i hjemmet reagerer på samme måde, letter det indlæringen. Det vil ofte være hænder og arme, det går ud over, og derfor er det dem, man så trækker til sig, når hvalpen begynder at nappe. Hvalpen kan så finde på at gå efter tøj eller ben, når eller hvis man rejser sig op. Denne optrapning er også naturlig, når noget ikke fungerer, så prøver hvalpen da bare noget andet! I denne situation er det en fordel at kunne aflede opmærksomheden med noget, den gerne må bide i. Med børn i hjemmet, kan det være særligt udfordrende at træne bidehæmning. Bør-

nene er lige i ”tyggehøjde”, deres løben ses af hvalpen som en opfordring til leg, og børn reagerer ofte med at ”pive”, når de bliver bidt i. For mange hvalpe og hunde, er piven ikke et signal, der får dem til at stoppe, tværtimod. Er det jagtinstinktet, der er blevet udløst, vil ”piven” kun få hvalpen til at bide mere, da ”byttet” jo så ikke er ordentligt nedlagt. Adfærden har intet med dominans at gøre. Hvalpen får simpelthen bare noget ud af det, og derfor vil den opsøge situationen igen. Kan man lære børnene at stå stille, tage armene ind til kroppen og kalde på mor eller far, som så afleder hvalpen, er man godt på vej. Dertil kan man sørge for at undgå, at børn og hvalp er sammen, når begge parter er fulde af energi eller der er ”ulvetime” i familien.

Forebyggende tiltag Hvalpens behov for at bide og undersøge ting og sager skal overføres til noget, den gerne må sætte tænderne i: Aktivitetslegetøj Sørg for at have godt, solidt og spændende aktivitetslegetøj, som man kan fylde f.eks. dens fuldfoder i. Med udsigten til foder,

vil hvalpen være mere motiveret for legen. Aktivitetslegetøjet har flere fordele end at hvalpen får afløb for sin trang til at bide. Den får brugt næse, hjerne og kroppen på en sund måde. Samtidig bliver den naturligt træt! Sørg for at kunne skifte legetøjet lidt ud, nyhedens interesse er stærk. Man behøver ikke købe nyt, men bare gemme det gamle væk i et stykke tid. Derudover hjælper aktivitetslegetøjet også til at: Undgå kedsomhed En velaktiveret hvalp er mere tilfreds og mindre tilbøjelig til at finde på unoder! Det er en god ide at sørge for, at hvalpen er blevet aktiveret og er rolig, når man gerne selv vil have ro. Gåture, god leg med andre hunde, små træningsseancer med kontaktøvelser som ”sit”, ”dæk”, ”gi’ pote” osv. er gode aktiviteter. Tilbyd et alternativ Når hvalpen begynder at bide i sine mennesker (eller noget andet den ikke må bide i) henleder man hvalpens opmærksomhed på noget, den gerne må bide i, f.eks. dens legetøj. Træne håndtering Hvis hvalpen ikke er vant til at blive berørt, vil den nappe efter hænderne og blive urolig. Væn hvalpen til at blive berørt, mens den er rolig og bruger tænderne på at gnave i et tyggeben el. lign. Artiklen fortsætter på side 18

vore dyr | nr. 157

17


Hvalpens behov for at tygge er naturligt og skal føres over på noget hensigtsmæssigt

Hvad man ikke bør gøre…

sociale indlæring og risikerer at få svært ved at kommunikere med både mennesker og andre hunde.

Der er en del ting, man bør undgå, når man vil lære hvalpen ikke at bide: ”Ruskelege”, ”trækkelege” og vilde lege Langt de fleste hvalpe bliver alt for ophidsede af ”ruskelege” og ”trækkelege”, hvor ejer holder i den ene ende af et stykke legetøj, og hvalpen trækker i den anden ende. Mange tror, legen hjælper hvalpen til at brænde noget energi af, men resultatet er det stik modsatte. Hvalpen bliver for alvor kørt op i gear! Det samme gælder vilde ”bryde-lege” og ”jagtlege”. Det kan virke sjovt, så længe hvalpen er lille, og man har det fysiske overtag, men det kan blive rigtig problematisk, når hvalpen bliver voksen. Ikke kun fordi den måske bliver meget stor og stærk, men fordi den tror, at det er en acceptabel måde at omgås dens familie, andre mennesker og dyr på. ”Beløn” ikke hvalpe for at bide Uden at ville det, kan man komme til at opfordre hvalpen til at bide. Hvis det lykkes hvalpen at få en reaktion fra ejer, når den bider, vil den gøre det igen. Også

selvom det var skældud den fik, for negativ opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed! Straffe At straffe og skælde hvalpen ud, virker ofte helt modsat af hensigten. Som beskrevet før, er negativ opmærksomhed bedre end ingen opmærksomhed for mange hvalpe, og man kan risikere, at adfærden bliver værre. Hvalpen bliver kørt helt op og bider hårdere og oftere. Andre hvalpe bliver så forskrækkede over straffen, at de holder op med at bide. Det er her, man fristes til at tro, at straf hjælper. I virkeligheden har de fået en meget dårlig oplevelse med ejer og vil holde tilbage med at tage kontakt og hilse. Hvad meget værre er, så kommer hvalpen til at gå glip af den

Hvalpes leg indeholder meget biden, tyggen og rusken, i hinanden eller i legetøj

18

vore dyr | nr. 157

Fastholde hvalpen Som en del af straffen for at bide, prøver mange at holde hvalpen fast for at tvinge den til at være rolig. Det virker dog oftest modsat, og hvalpen bliver endnu mere ophidset og/eller forskrækket over at blive holdt fast. Pludselig kan den begynde at bide for alvor og ikke længere i leg. Resultatet er, at hvalpen ikke lærer det, man ønskede. Teknikken er heller ikke anvendelig senere, når hvalpen bliver større og måske meget fysisk stærk. Dertil kommer, at det absolut ikke gavner forholdet mellem hvalp og ejer.

Styr på bidemonstret! Som med alt, der skal læres, tager det tid at få styr på bidehæmningen, og det kan gå lidt op og ned. Det er dog en naturlig og vigtig del af at blive en voksen hund med mod på livet og med gode sociale kompetencer.


Julemarked Tekst: Mette Birkegaard Hansen, projektkoordinator Foto: Lene Andersen

Søndag den 29. november - 1. søndag i advent - var der julemarked på Internatet. Det første af sin art, og der var naturligvis mange sommerfugle i maven, da dagen endelig oprandt. Ikke mindst fordi stormen Gorm havde meldt sin ankomst - vores julemarked skulle nemlig primært foregå udendørs i telte! Men heldigvis var der nogen, som holdt hånden over os. Vi havde nemlig dejligt tørvejr, indtil markedet sluttede og fik endog et lille solstrejf.

Bogen handler om livet som vildtlevende kat i en baghave og fortæller levende og humoristisk om vildkatteproblematikkerne.

Der var mange forskellige juleboder, som solgte spændende ting og sager. Vi havde selv en lille kaffebod samt det traditionelle amerikanske lotteri, der bød på mange lækre præmier fra vores fantastiske sponsorer.

Vores nye protektor Poul Thomsen gav en lille forsmag på bogen om Lille Ninja ved at læse et par kapitler højt i “Julestuen”. Det var en ren fornøjelse at høre hans genkendelige røst og det var til stor glæde for os og ikke mindst vores besøgende på dagen, at han havde lyst til at komme og læse højt af bogen.

Der var naturligvis også mulighed for at komme ind i varmen og hygge - både hos vores katte, men også i mellemgangen, hvor vi havde det helt store klippe-klistrebord og et juletræ klar til at blive pyntet. Da dagen var omme, havde vi det flotteste juletræ i Tingskoven! Dagen bød også på et par helt nye og spændende tiltag i vores forening. Vores samarbejde med dyrevennen Iben Louise Birkkjær har resulteret i bogen om “Lille Ninja”.

Ved at købe bogen støtter man 100% vores arbejde med indfangning, neutralisering og genudsætning af de vildtlevende katte. Bogen kan købes via bestillingssedlen i bladet, i vores webbutik på vores hjemmeside www.ddaa.dk og selvfølgelig i vores butik på Internatet.

Derforuden var der mange, der ønskede at få autografer fra Poul, og han gav sig god tid til at være nærværende og meget deltagende på dagen. Poul og hans kone Susanne havde taget deres hund, Lillebror, med, som gjorde alt hvad han kunne for at komme i nærheden af Julemandens pebernødder.

Uden vores sponsorer havde vi ikke kunnet afvikle det amerikanske lotteri, og vi skylder derfor en STOR tak til: • TheDogHouse • Østergaards Dyrehospital • Nordisk Center for Hundeadfærd v. Rie Ravn • Orbiloc • Vilhelmsdal • Eurogarden • By Hein Shoes • Winnie • Thai-Original Welness • Vidunderknoldem • Kvickly, Tranbjerg J Og ikke mindst tak til mai.dk, som havde kreeret de flotteste julekort og mærkater, hvor det fulde overskud fra salget skulle gå til vores dyr på Internatet. På selve dagen var vi også så heldige at modtage private donationer i form af både kontanter og alskens lækkerier både til dyrene, men også til personalet. Der var gavekurv, lune tæpper, legetøj i massevis, foder og andre gode ting. Det er vi meget taknemmelig for! Julemarked på Internatet er helt sikkert blevet en tradition, så sæt allerede nu kryds i kalenderen den 27. november 1. søndag i advent - 2016!

vore dyr | nr. 157

19


På besøg hos hajerne Tekst: Povl Erik Gedde, formand

I denne kolde vintertid (december 2015) valgte jeg at tage på en af mine årlige dykkerture; denne gang til Maldiverne i det Indiske Ocean. Et fantastisk ørige, der består af 1200 små, lavtliggende, ubebyggede palmebevoksede koraløer omgivet af hvide sandstrande. Enkelte øer dog også bebygget med hytter på pæle ud i vandet, både fordi der ikke er meget plads på øerne, men også fordi det er et yndet mål for turister med hang til virkelig luksus. Hvordan kan dette hænge sammen med Dansk Dyreværn Århus, hvis fornemmeste opgave det er at beskytte udsatte dyr i Danmark? Det gør det, fordi jeg interesserer mig for beskyttelse af alle dyr, tamme som vilde, over hele jordkloden. Jeg ser sammenhængen mellem mennesker, dyr og natur som livsnødvendig, for at der også fremadrettet kan være en klode, som vores børn og børnebørn kan have glæde af at leve på. Det er desværre langt fra alle, der tænker og handler derefter… Det var derfor heller ikke for at nyde et ophold på et af de mange luksusresorts, jeg tog derned, men med et meget mere alvorligt formål. Efter ankomsten til Male, Maldivernes hovedstad, blev jeg og 12 andre dykkere hentet i speedbåd og sejlet ud på lagunen, lige på indersiden af revet.

Her lå vores dykkerskib for anker, og skibet var vores hjem den næste uge. Dykkerskibet, M/Y Blue Voyager, har plads til ca. 20 personer plus en 5-mands besætning. Om bord var der allerede de tre havbiologer, som udgjorde det lille forskerteam. Netop forskning var hele formålet med opholdet på båden. Vi 12 gæstedykkere, som ganske vist er meget rutinerede dykkere, er betalende gæster, der på denne måde er med til at finansiere forskningen. Jeg følte, at jeg gjorde gavn i en lidt større sammenhæng ved at bidrage økonomisk, og samtidig få den fantastiske oplevelse, det var, at bidrage til forskningen ved at studere hajernes adfærd, antal m.m. Chefhavbiolog var Dr. Elke Bojanowski, Red Sea Sharks Research Director. Elke har arbejdet med havbiologisk forskning i Rødehavet og ved Maldiverne de sidste 7 år. Hendes speciale er hajer, og forskningen går hovedsageligt ud på at dokumentere tilbagegangen i bestanden af hajer, ja nogle arter er næsten udryddet. En rigtig dårlig udvikling, der har været i gang i mange år. Der er rigtig mange myter om hajer. De fleste er helt forkerte. Der findes mere end

Dykkerskibet M/Y Blue Voyager, som var vores hjem i en uge. Foto: P. E. Gedde

20

vore dyr | nr. 157

400 forskellige hajarter, og kun tre af dem er generelt farlige for mennesker. Det er den hvide haj, tigerhajen og tyrehajen. Og ja, de er ikke så sjove at møde, men er ikke dem, vi typisk møder. De mest almindelige typer er whitetip shark, blacktip shark og grey reef shark. Hajer menes at have været på planeten i omkring 400 millioner år og er toptrimmede rovdyr, der hjælper med at holde vores oceaners økosystem i balance. Nogle hajarter kan leve op til 65 år. Som sagt er hajerne vigtige for havenes økosystem, og derfor er det også katastrofalt, at nogle af arterne er ved at blive udryddet. Hajer er fascinerende dyr. Vi dykkede så mange timer om dagen, vi overhovedet kunne uden at risikere dykkersyge m.m. Vi var ofte 4 til 5 timer neddykket, fordelt over 3 til 4 gange om dagen. Der var rigtig mange hajer af forskellige typer i farvandet, og jeg lærte meget om deres adfærd af en af forskerne. En ung, dansk pige, sponsoreret af Carlsberg Fonden, havde som speciale dyrenes personlighed. Vildt spændende. Vi talte alle engelsk, og jeg spurgte, om jeg havde hørt forkert. Jeg troede, hun sagde adfærd, men nej. Det var personlighed. Hun kunne påvise (eller rettere hun var i gang dermed), at hver haj har sin egen personlighed. Det gjorde det vældigt spændende at dykke med hende og hajerne. Efterhånden kunne jeg godt se, at hajer, selv af samme art, opførte sig forskelligt overfor os, der var fremmede i deres element. Der er lige så stor forskel i personlighed mellem hajerne, som der er mellem vi mennesker. Nogle er nysgerrige, nogle er meget sky, nogle vil lege, og nogle er sure og aggressive. De førstnævnte er fantastiske at studere, sidstnævnte knap så sjove. Det er faktisk ret synligt, når en sur haj nærmer sig, og så rykker vi dykkere sammen og danner en samlet klump. Det får heldigvis (som regel) hajen til at opgive tanken om at angribe. I øvrigt en forsvarsmetode, som dykkere har lært af de mindre fiskearter. Ofte ser og fornemmer småfiskene hajerne, før vi dykkere kan se dem, men vi kan se det på den måde, fisk på 30-40 cm i længden samler sig i en stor rund massiv kugle, hvor de pisker rundt i vandet. Det er en effektiv forsvarsmetode mod det kommende hajangreb.


Blacktip Shark – man kan tydelig se de mørke spidser på hajens finner, deraf navnet. Arkivfoto.

Hvem er så de store syndere når det drejer sig om udryddelse af hajer? Der er mange forskellige faktorer i spil, men det helt store problem er Kina. I Kina er hajfinnesuppe en delikatesse for overklassen, og virkelig prestige at servere ved familiefester, bryllupper m.v. Der finder derfor et vanvittigt overfiskeri af hajer sted, udført af store kinesiske fiskerbåde. Det er oven i købet så vanvittigt, at fiskerne, når de har fanget en haj, nøjes med at skære finnerne af hajen, og lader den glide tilbage i havet. Levende og overladt til at blive spist af de andre hajer. Det er simpelthen ubegribeligt, at mennesker kan agere sådan. Det er veldokumenteret med videooptagelser fra skjult kamera. Vanviddet understreges yderligere af, at de kinesiske fiskere kunne have aflivet hajen og solgt hajkødet, og dermed trods alt udnytte ressourcen fuldt ud. Når de ikke gør det, er det, fordi kiloprisen er uinteressant i forhold til de vanvittige høje priser, de får for hajfinnerne.

Selvom vores hovedopgave var hajer, så dykkede vi i et område med et fantastisk marineliv, og vi så rigtig mange andre spændende ting. For første gang fik jeg den oplevelse at svømme med en hvalhaj. Det er verdens største fisk, og den kan blive op til 15 meter lang og veje op til 13 tons. Den kommer stille og roligt op nede fra dybet, måske fra omkring 100 meter, helt op til overfladen tæt på koralrevet, hvor den tager føde til sig, og vender efter måske kun 10-20 minutter tilbage til dybet igen. Den tager sig ikke af vi mennesker, og jeg svømmede ved siden af den, måske 5 meter fra den i mere end 5 minutter. Manta Ray – med et vingefang på op til 4–5 meter. Bemærk dykkerens størrelse. Arkivfoto.

Vi så ligeledes de store manta rays med deres vingefang på op til 4-5 meter. Når en sådan rokke kommer adstadigt svævende lige hen over hovedet på en, med vingeslag så langsomme som tempoet på de store blødkoraller, der svajer langsomt i takt med strømmen, så føler jeg mig virkelig hensat til en anden verden - hvilket det vitterlig også er dernede. I det dybe blå hav, hvor vi mennesker burde respektere, at det er os, der er gæster og marinelivet, der hersker. Som en lidt fanatisk økologisk dykker ved jeg det, og respekterer det. Bare der var generel større forståelse herfor. Det kunne være med til at bevare den økobalance i verden, der er så vigtig for os alle sammen.

Heldigvis er der lidt lys for enden af tunnelen. Bl.a. gennem Dr. Elke Bojanowskis dokumentation af tilbagegangen i bestanden og behandlingen af hajerne, lægger FN og diverse internationale organisationer for dyrebeskyttelse kraftigt pres på Kina. Det har heldigvis hjulpet, da Kina nu har accepteret visse begrænsninger i fiskeriet af hajer. Ikke nær nok, men et skridt på vejen, og der er fortsat fokus på problemet.

vore dyr | nr. 157

21


Læs & leg Historien er skrevet af Rune Albertsen (dyreværnskonsulent), Isa Hartmann og Tina Jepsen Illustration tegnet af Jorn Art (facebook.com/jorn-art)

Her er 3. del af Gregers & Haren Haralds oplevelser

Hurtigt indvier de Knud i planen, og han er klar på at agere rutefly over engen, så de to små venners ben kan få et hvil. Knud er faktisk glad for at slippe lidt for søen og den grimme vælling, han snadrer rundt i. Gregers og Haren Harald klatrer op på Knud og sætter sig og holder fast om hans hals. ”Klar til take off?” spørger han, og inden længe hænger de oppe over de grønne enge. Som et andet charterfly kredser de rundt over Tranbjerg og omegn i bedste sightseeing stil. Knopsvanen Knud har altid ønsket sig at være guide, men der kommer så sjældent turister til den lokale andedam. Faktisk er det en svanedam, for den sidste and - Andedame Edna - rejste slukfjeret fra andedammen. Hun havde længe været ulykkeligt forelsket i Knud, men ak og ve, Knud Knopsvane havde kun svaneøjne for sit livs kærlighed: Svanelil. I kender med garanti Svanelil - det er hende, der har siddet model for Svanekøkken logoet.

22

vore dyr | nr. 157

Andedame Edna forsøgte at forklare, at Svanelil og også hendes moder (hun sad model for DDÅ’s logo) begge var lige krukkede og næbvise og altid havde en fjer på… Men ak, til sidst gav Andedame Edna op. Sidst man så hende, fløj hun nordpå og har efter sigende fundet sig en Randers-And, som hun har fået ællinger sammen med, og det forlyder, at de to nyder at spille Mølle og Andedam sammen. Tit havde Knud skrevet til Svanelil for at invitere hende på en svømmetur i måneskin, men han havde ikke hørt noget endnu. Nåh, men godt på vej mod det rare harepar, kommer Brevduen Britta Bling pludselig susende med post til Knud. Harald læser det omme på ryggen af Knud. Det viser sig - endelig - at være brev fra Svanelil. Hun vil gerne mødes med Knud! Knud kan næsten ikke styre vingerne af begejstring. ”Jeg bliver nødt til at sætte jer af og vende hjem, så jeg kan rette min fjer, som svaner jo har for (s)vane at gøre, når de gør kur”, råber han. Knud laver en nødlanding, faktisk kan han ikke lave andet pga. en gammel knopsvaneknæskade, i en lille å, og giver de to små venner besked om, hvilken retning det rare harepar bor og væk var det hvide lyn så…

Opgave Skriv svaret på spørgsmålene, så vil bogstaverne i de farvede felter danne et ord. 1. Hvem er mest sjælden i Danmark: Terrier, sneugle eller solsort? 2. Hvem vejer mest: Blåhval, spyflue eller havmåge? 3. Hvem er mest almindelig i Danmark: Musvåge, stork eller mårhund? 4. Hvem vejer mest: Admiral, skovmus eller fjæsing? 5. Hvem har færrest prikker: Leopard, ørred eller hvinand? 6. Hvem er blødest: Slange, krondyr eller snegl? 7. Hvem vejer mindst som voksen: Solsort, undulat eller stålorm?

1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. Løsningen er: elefant

Nede i den lokale andedam tøffer knopsvanen Knud rundt og snadrer i vandet. Gregers kan ikke råbe ham op, så han hopper op i en dunhammer og får den til at svinge frem og tilbage, indtil Knopsvanen Knud ser ham. Knud kommer hurtigt brusende og laver faktisk en mindre tsunami inde på land, hvor Gregers og Harald står.

Gregers og Haren Harald lusker ind i engens høje, våde græs med kurs lige mod det rare harepar. Der er masser af flotte og smukke blomster, mælkebøtter, smørblomster og tidsler. Haren Harald har aldrig set så mange flotte blomster. Gregers´ mor, Henrietta, er meget interesseret i blomster, så hun har lært Gregers en masse om blomster. Han fortæller lystigt om de forskellige - og ret sjove - blomsternavne: Følfod og abeblomst med gule blomster, den hvide okseøje, det blå slangehoved og djævelsbid. Haren Harald syntes, det bliver lidt uhyggeligt. Og da Gregers nævner blomsterne HAREMAD med gule blomster og lyserød KATTEHALE, tænker han forskrækket på kattekællingen Karen Margrethe og beder Gregers stoppe det hare horrible botanikforedrag omgående!


Solen bager efterhånden godt, så de små venner brækker to fingerbølblomster af, og bruger dem som solhat for at skærme lidt mod solen. Pludselig stopper de to op. De kan høre en musemystisk lyd. Den starter som en lav brummen i det fjerne. Lige så stille bliver den stærkere og stærkere. Det er bierne Birger og Benny. Og de er sure. De kunne se hvad Gregers’ og Haralds hovedklædning var lavet af. Og

bier er jo glade for blomster, men ikke, hvis de bliver brugt til sommerhatte. ”SSUUUUMMMM SSUUUMMMM” siger det, da Birger og Benny styrtdykker ned mod Harald og Gregers. De to venner er atter havnet i suppedasen og tager fluks musebenene og harebenene på nakken og spæner det bedste de har lært - stadig i retning af, hvor det rare harepar skulle bo. Lige da de to tror musehaleenden og

harehaleenden ATTER er nær, forsvinder jorden under Harald og Gregers. Alt bliver mørkt og de tumler af sted. Væk er de sure bier, men der er mørkt og musestille… Hvor er de to små venner nu endt? Er det bare et tilfældigt hul eller er det mon lavet af et eller andet dyr, der bor ude på engen?

Boghylden Tekst: Danielle Mariane Malfet Foto: Danielle Mariane Malfet/Lara Malfet

Hjulspindere Forfatter: Lars Dyhrberg Bruun Forlag: Natur og Museum Pris: Kr. 68,00 + forsendelse www.naturhistoriskmuseum.dk/webshop Min søn og jeg gik med aviser i hans barndom, og hver forår kunne man tidligt om morgenen se masser af spind. Når duggen lå i morgensolen, som små perler på spindet, sås de smukkest vævede spind. Men det morsomste, jeg har oplevet, var et år, vi købte et juletræ. Juletræet blev anbragt i varmen, og dagen efter var der spind og små sorte edderkopper overalt i min stue. Hos mange mennesker løber det koldt ned af ryggen, når bare de hører ordet edderkop. Hæftet giver en meget god indsigt i de forskellige typer af edderkopper, læs f.eks. om edderkoppen, der passivt sidder i nettet og venter på byttet i modsætning til rovedderkoppen, der aktivt jager. Hæftet er på 35 sider, skrevet i et forståeligt sprog og illustreret med fantastiske billeder.

Titel: Rovfugle i felten Forfatter: Klaus Malling Olsen og Carl Christian Tofte Forlaget: Politikken (2. Udgave) Pris: Kr. 99,00 www.politikken.dk Iagttagelse af rovfugle i naturen, fra vinterens ørne til sommerens ynglende tårnfalke, er en helt særlig oplevelse. Danmarks beliggenhed midt på trækruten mellem Norden og Sydeuropa giver særlige gode muligheder for at se rovfugle i naturen, og rovfugleture til de gode træksteder er meget populære. To af Danmarks bedste feltornitologer har skrevet og illustreret bogen, der vil være oplagt for både begynderen og feltbissen. I bogen er hver af de 39 rovfugle, der kan ses i Europa, illustreret med flere tegninger, ligesom der er plancher med arter, som man tit forveksler med hinanden. Udover teksten om genkendelse af fuglene

i naturen, udbredelse og biologi kan du også finde over 400 fantastiske illustrationer af både voksne og unge fugle, i flugt og siddende samt forskellige dragtvariationer. Med denne bog i hånden er du godt rustet til at lære de majestætiske rovfugle at kende.

Dyregravpladsen i Aarhus Har du mistet din hund, kat eller et andet mindre kæle­dyr, og bor du i Aarhus Kommune, kan du få det begravet på Dyregravpladsen i Høskoven i Viby. Hvis du ønsker en brochure tilsendt eller vil aftale tid for begravelse, kan vi kontaktes på: Telefon 8733 4440 (tast 2) Mail: ddaa@ddaa.dk Man-, tirs-, tors- og fredag kl. 10.00 –15.00

vore dyr | nr. 157

23


Loppemarkeder 2016 Her er lige et par billeder fra sidste års marked:

I august 2015 var det for første gang muligt at leje en stand til vores loppemarked, og vi var naturligvis noget spændte på, hvordan arrangementet ville forløbe. Heldigvis viste det sig, at mange ønskede at leje en stand ligesom der kom rigtig mange besøgende – og så var det også skønt at få at vide, at der var et godt salg på de forskellige stande. Det er vi naturligvis rigtig glade for, og derfor har vi besluttet i 2016 at gentage dette arrangement, faktisk 2 gange, nemlig søndag d. 12. juni og søndag d. 21. august. Er du interesseret i at leje en stand, kender du en, der er interesseret eller vil du blot vide mere om arrangementet, kan du kontakte: Mette Hansen, tlf 41 91 96 80, mail: mette@ddaa.dk

Forårets gode råd Hunde og katte

Kaniner

Vilde dyr

• I vintertiden har din hund måske ikke fået så meget motion. Pas på med ikke at starte for hårdt ud, hvis I f.eks. løber sammen.

• Kaniner tåler ikke temperaturskift på mere end 10 grader. Har du en indekanin tåler den kun at komme ud 10-15 min. i koldt vejr. Udekaniner tåler heller ikke at komme en tur med ind i stuen.

• Giv de vilde dyr fred og ro i yngletiden.

• Foråret er parringstid for katte. Hvis du ikke vil have killinger, så sørg endelig for neutralisering hurtigst muligt. Og når den er ved dyrlægen, så få den øremærket. Så kan andre hjælpe katten hjem, hvis den kommer for langt væk hjemmefra. • Sommerferien nærmer sig! Hvis din hund og kat skal med på ferie eller de skal i pension, er det en god idé at sørge for, at de har de nødvendige vaccinationer.

24

vore dyr | nr. 157

• Nye spirer og forårsgræs skal man være yderst forsigtig med, da det nemt kan give diarre, hvis kaninen får for meget. Og pas på med forårsblomster - mange er faktisk giftige, f.eks. vintergækker, krokus og påskeliljer m. fl. • Kaniner har brug for mange timers motion hver dag, enten som frie eller i en stor løbegård.

• Dyrebørn ligger ofte alene i lange perioder uden at være efterladt. Den mellemliggende tid bruger moderen på at spise og danne mælk til eksempelvis harekillinger. Lad derfor vær med at røre og flytte på dem. Lad dem få ro. Måske sidder moren i nærheden og tør ikke komme frem, fordi der står mennesker og kigger på hendes unger. • Er du haveejer, så sørg gerne for et fuglebad til havens dyr. Der kommer sikkert også pindsvin forbi for at få slukket tørsten.


GÅ MED DDÅ 2016

Hundemarchen – en hyggelig tradition! Lørdag den 30. april 2016, kl. 11.00. Tilmelding foregår kun på dagen fra kl. 10 – så kom i god tid!

• ·

Pris pr. pote: 5,– kr.

• Godtepose fra Petworld • Østergaards Dyrehospital deltager og svarer på spørgsmål • Hundetræner Maja B. Bruus, Horsens Hundecenter, står klar med gode råd til træning og adfærd • Supergode tilbud i butikken • Udtrækning af præmier på hundenes startnumre • Mulighed for lidt til halsen og maven efter gåturen Vi ser frem til at se en masse veloplagte hunde, der har deres mennesker med!

Dansk Dyreværn Århus Tingskoven 5 · 8310 Tranbjerg · ddaa@ddaa.dk · Tlf. 87 33 44 40

Stort og bredt udvalg af energibesparende belysning > > > > > >

Salg til både private og erhverv Ingen foredyrende mellemled Kvalitetskontrol = Høj kvalitet! Levering direkte til din dør 24 måneders garanti Fri levering indenfor Danmarks grænser ved bestilling for mere end 350 kr.

n e d o k ! p o R h Q s Scaen vores web gs

o

> Særlig rabatkode til Vore Dyrs læsere: ”DDAA” Koden giver 10% rabat ved bestilling på vores webshop. Du er altid velkommen til at kontakte os for yderligere information: micolux · tlf. 52 24 48 88 · info@micolux.dk · www.micolux.dk

– din LED partner! vore dyr | nr. 157

25


ISOBRO – IndsamlingsOrganisationernes Tekst: Mette Birkegaard Hansen, projektkoordinator

BrancheOrganisation

Dansk Dyreværn Århus er pr. 1. januar 2016 indmeldt i ISOBRO. ISOBRO er en sammenslutning af indsamlingsorganisationer godkendt efter ligningslovens § 8 A. ISOBRO arbejder for at styrke medlemmerne og fremme interesserne for en sund og samfundsansvarlig udvikling af indsamlingssektoren. Med andre ord, arbejder ISOBRO for at skabe optimale forhold for alle indsamlingsorganisationer. Dansk Dyreværn Århus ønsker at følge med udviklingen for at sikre foreningens fortsatte eksistens mange år ud i fremtiden. Efterhånden er fundraising en meget

stor og vigtig del hos enhver velgørende organisation, og der er mange om buddet. Det er derfor altafgørende, at vi bevæger os i den rigtige retning, da vi jo som en almennyttig, velgørende forening har en skrøbelig og meget varierende økonomi.

Som medlem af ISOBRO kan vi søge vejledning i form af direkte kontakt og sparring, deltagelse i relevante fundraisingskurser samt opdatering på seneste nyt indenfor indsamlingssektoren.

Cesso.dk Center for Entreprenant Samarbejde

l // copyright by designwerk® april 2015

mellem Skoler og Omverdenen c/o RemisenBrande Tekst: Mette Birkegaard Hansen, projektkoordinator

cesso.dk

center for entreprenant samarbejde mellem skoler og omverdenen cesso.dk center for entreprenant samarbejde mellem skoler og omverdenen

Et andet spændende initiativ, som vi i slutningen af 2015 valgte at deltage i, er et samarbejde med Cesso.dk.

private organisationer og virksomheder, kommunale afdelinger samt politiske partier fra Aarhus Kommune og skaber et samarbejde på tværs. Vi glæder os meget til at komme i gang med initiativet!

skolers lærere kan vælge mellem virksomhederne og dermed skabe kontakt til erhvervslivet i kommunen.

cesso.dk

center for entreprenant samarbejd mellem skoler og omverdenen

Cesso.dk er bindeleddet i et samarbejde Vi ser det som en unik mulighed for at mellem cesso.dk Aarhus Kommune, de skoler, der skabe øget synlighed og ikke mindst muligcenter for entreprenant samarbejde cesso.dk mellem og omverdenen tilmelder sigskoler hos Cesso.dk og erhvervsliheden for at udforme opgaver, der kan center for entreprenant samarbejde mellem skoler og omverdenen vet bruges i vores daglige arbejde. Vi kan få et blacki Aarhus. & white editions gravatar/favicon: Erhvervslivet i Aarhus kan deltage i initia- større indblik i vores synlighedsgrad og tivet, og derved blive en aktiv medspiller målgruppe samtidig med, at mange friske i de udvalgte skolers arbejdsprojekter. For skolebørn får mulighed for at lave nogle skoleåretcesso.dk 2016/2017 er emnet: “Bæredygtig spændende opgaver. cesso.dk for entreprenant samarbejde center for entreprenant samarbejde energi tilcenter livet”. mellem skoler og omverdenen mellem skoler og omverdenen center for entreprenant samarbejde center for entreprenant samarbejd “Bæredygtig Energi til Livet” sluttes med mellem skoler og omverdenen mellem skoler og omverdenen Der udarbejdes skoleopgaver på fire en afsluttende event i form af en messe, niveauer; indskolingen, mellemtrinnet, hvor Dansk Dyreværn Århus kan udvæludskolingen og ungdomsuddannelserne. ge repræsentanter af vores egne skoleproOpgaverne udformes og trykkes i et cesso.dk samjekter til præsentation på messen. cesso.dk bæredygtig energi til livet center for entreprenant samarbejde let projektkatalog, hvor de deltagende Samarbejdet forener skolerne med de mellem skoler og omverdenen

cesso.dk

center for entreprenant samarbejde mellem skoler og omverdenen

26

vore dyr | nr. 157

cesso.dk

cesso.dk cesso.dk


Det sidste farvel… Tekst: Mette Birkegaard Hansen, projektkoordinator Foto: Rune Albertsen og Lene Andersen

Til venstre Lauritz 2 år og Alfred 9 år til højre

Husk at være opmærksom på dit dyrs adfærd, så den svære beslutning bliver taget i rette tid. Kontakt evt. dyrlægen for hjælp dertil

Elvin ved de ukendtes gravplads

Det er aldrig en nem beslutning at tage, når ens kæledyr skal aflives, uanset om dyret er gammelt eller ungt. Et af de spørgsmål, dyrlægerne oftest bliver stillet af ejere til gamle eller syge dyr, er da også, hvornår det er tid til at sige farvel. Beslutningen bør altid tages ud fra dyrets tarv, og ikke de menneskelige følelser, der er involveret i den svære beslutning.

kan få dyret enkeltkremeret og returneret i en urne. Mange vælger at begrave dyret på en dyregravplads og der findes flere dyregravpladser rundt omkring i landet.

Hjælpetjenesten har været ude på flere sager, hvor der er anmeldt en dyreværnssag på et dyr, der er meget ringe og meget gammelt - altså et dyr, man har været for længe om at sige farvel til. Man kan let få skyklapper på, når det er ens bedste ven, der er ved at være klar til at takke af, og da der skal meget til førend et dyr beklager sig af smerte, kan beslutningen i nogle tilfælde blive taget senere end hvad der er hensigtsmæssigt for dyrets velfærd. Det er lige så vigtig og stor en beslutning at bestille tid ved dyrlægen til en aflivning, som det er at anskaffe sig dyret. Du har som ejer af et dyr ansvaret for dets ve og vel gennem hele livet. De typiske lidelser som aldersramte dyr kæmper med, er ofte dårlige tænder, betændelsestilstande, sukkersyge, kræftknuder, der vokser og generer voldsomt, vægttab, gigt m.m. Listen er ikke ende­

gyldig, men alle lidelser er smertefulde for dyret. Man skal vurdere dyrets almenbefindende for at finde ud af, om dyret er alvorligt syg. Spiser det som det plejer? Drikker det nok vand eller drikker det pludselig mere end det plejer? Ligger det mere og hviler end normalt? Kaster det op? Er det renligt? Dyrlæge Finn Østergaard - indehaver af Østergaards Dyrehospital - anbefaler, at man observerer sit dyr helt fra start. Således vil det være lettere at vurdere eventuelle ændringer i f.eks. dyrets adfærd eller udseende. Især kan man med fordel drage nytte af at kende dyrets normalfarve i slimhinderne eller omkring øjnene, da et farveskift her kan indikere en sygdomstilstand, der kræver opmærksomhed. Er man i tvivl, bør man altid tage sit dyr til dyrlægen og få en objektiv og faglig vurdering.

Dyregravpladsen i Aarhus Kommune Når tiden kommer, hvor du skal tage afsked med dit kæledyr, er der mulighed for at få det begravet i naturskønne omgivelser ved Høskoven i Viby. Aarhus kommune har stillet arealet til rådighed for kommunens borgere, og Dansk Dyreværn Århus står for administration og daglig drift med uvurderlig hjælp fra vores graver Elvin. Yderligere oplysninger herom fås ved henvendelse til administrationen på tlf.: 8733 4440 – tast 2. Mindesten ved markeret gravplads

Den svære beslutning Når tiden er kommet, og man skal sige farvel til sit dyr, har man mulighed for at få det enten kremeret eller begravet på en dyregravplads. Ved kremering kan man vælge en fælleskremering eller man

vore dyr | nr. 157

27


Læsernes spalter Redigeret af Lene Andersen

Hadsten, d. 14. januar 2016 Kære DDAA Vi har været katte-ejere før, igennem 14 år, til en dejlig tilløber hankat, som var cirka 2 år, da han kom. Han havde en stor plads i vores liv, og det var med stor sorg vi måtte sige farvel. Han blev ca. 16 år gammel, havde sukkersyge og fik insulin i sprøjte to gange om dagen, så det er rigtig flot at blive så gammel. Man kan nå langt med sine dyr, når de får den helt rigtige behandling. Når man mister et kæledyr, bliver der stille i huset. I julen 2015 var det næsten 2 år siden vores første kat døde, så tiden var inde til at kaste sin kærlighed på en ny kat. Det er en kæmpe beslutning at tage. Man skal ville hele pakken og tage ansvaret på sig, men jeg var ikke i tvivl om, at vi skulle have en internatskat. Og gerne en, som havde nogle år på bagen. Det betød nemlig meget at vide, at man gjorde en forskel for et dyr, som måske kom fra et hjem, hvor den desværre ikke kunne være mere, eller havde været en herreløs kat, der trængte til noget familiær varme.

Viby J, d. 22. januar 2016 Verdens bedste Ellie! Endelig kom dagen, hvor vi skulle hente Ellie! Og hold nu fast, hun var ventetiden værd. Hun er kælen, LEGESYG, nysgerrig, sjov, skør, og helt igennem fantastisk! Den første dag hjemme, blev alt undersøgt…i gulvhøjde. Dagen efter følte hun sig lidt bedre tilpas, og nu kom næste niveau stole, senge, sofa og vindueskarme. Hun har endnu ikke regnet ud, hvordan hun kommer op på bordene, men der går nok

Og samtidigt være klar til den udfordring det er, at man ikke har kendt katten fra killing. Og hvor bliver man positivt overrasket! Jeg havde kigget på Dansk Dyreværn Århus´ hjemmeside og kunne se de mange søde katte, og på den måde falder man altid for nogen. Jeg havde udset mig tre katte, som jeg gerne ville møde, og der var slet ingen tvivl om, at det var Figo og mig. Hun virkede oprigtigt interesseret i mig. For som vi ved, er det jo katten, der vælger ejeren og ikke omvendt. Vi brugte hele juleferien på at lære Figo huset at kende. Og det er gået over al tænkelig forventning. Hun er gledet ind i vores familie, som om hun har været der meget længe. Vi kan slet ikke forstå, hvordan vi har kunnet undvære hende. Hun ved helt nøjagtigt, hvem vi er hver især, og hvad hun kan lokke frem af kunster hos os. Vi har fået en meget velsocialiseret kat, som både kan ”sitte” og ”sitte fint”. Det har vi ikke lært hende, så vi blev ret begejstrede da vi opdagede, at hun pænt satte sig, da ”mor” for sjov sagde ”sit”. Jeg kan kun varmt anbefale potentielle

ikke så længe, før hun har regnet den ud, for hun er en kvik kat.

Figo slapper af

katteejere at tage en internatskat til sig. De fortjener en kærlig familie, man gør en forskel i et dyrs liv og ved, at kattene kommer fra topprofessionelle kår på internatet. Og så må det tilføjes, at ikke kun har vi gjort en forskel for et dyr. Figo har sandelig også gjort en forskel hos os. Hun er vores katte-prinsesse. Mange kærlige hilsner Lise-Lotte

Ellie i midtpunkt igen

Hun kommer til os og spinder, og vil meget gerne snakke med os. Når hun har været alene en hel nat, er hun helt kuldret og snor sig om vores ben og snakker. Hun kan ikke få nok opmærksomhed, og hun får den, for vi kan slet ikke lade vær’! Selvom kattelemmen er lukket af, er hun hver dag ude og tjekke, om hun kan komme ud af den. Hun glæder sig vist til at komme ud, og jeg er sikker på, at vi får mus og fugle leveret til hoveddøren, for hun tror vist, hun er en lille tiger! Hun har indtaget huset meget hurtigt, og har fået favoritpladser rundt omkring. Hun har fundet sin plads på en stol mellem køkken og stue, hvor

hun kan følge med i alt. På 1.sal ved trappen har hun fundet et godt sovested, og på drengenes værelser søger hun tilflugt, når der bliver for meget larm/opmærksomhed nedenunder. Jeg kunne blive ved at fortælle, for Ellie er en sjov kat, med mange narrestreger. Og vi har på fornemmelsen, at vi kun lige har set toppen af isbjerget! Mange miaver fra Ellie og hendes nye familie!

Det bedste legetøj på det bedste kradsetæppe

28

vore dyr | nr. 157


Man er vel lidt følsom! Jack elsker at dufte til blomster – heldigvis spiser han dem ikke, han ligger bare og dufter

Brabrand, d. 22. januar 2016 Hej alle i skønne mennesker! Her kommer der lige en lille hilsen fra Jack the cat! Det går rigtig godt med vores lille Jackie, han er virkelig faldet godt til i vores nye hjem og nyder alt pladsen, han kan buller og brage på! Han er blevet helt populær i vores vennekreds, og han har fået en masse katte-sittere, der står i kø for at passe ham, hvis vi skal noget. Vi har nu alligevel leget lidt med tanken om, hvorvidt vi skulle finde en lillebror

eller -søster til ham! Så han har nogen at lege med og ikke er alene, når vi er i skole og på arbejde. Men der er mange ting, der skal overvejes. Man må sige, han har udviklet sig på mange måder, men måske har han for mange enebarns nøkker! Jack har helt droppet udelivet og vil helst bare sidde og kigge ud på sit kongerige fra altanen, hvor ingen kan nå ham eller se ham. De bedste hilsner Simone

Når enden er god… Lunte & Lotte Tekst: Karina Hindborg, dyrepasser & formidler Foto: DDÅ og privat

Lunte ca. 1 år senere, nu stor og flot. Se også Lunte på forsiden

Lotte og Lunte ved ankomsten. Se Lotte i dag: nederst på side 2 Anden juledag 2014 modtog vi to forkomne hvalpe, som var blevet dumpet i en papkasse. Især den ene hvalp, Lunte, havde store problemer pga. fejlernæring, hans forben var meget skæve og han var igennem en lang proces for at få rettet dem ud med special fremstillet skinner og genoptræning. I dag kan man ikke se, at Luntes forben var skæve, men den hårde start på livet har gjort, at han altid vil have behov for ekstra hjælp. Men Lunte er heldig, for han bor hos en familie, som tager hånd om hans særlige behov, og her et år senere er der sket meget. Nyd billederne af Lunte, som nyder livet på "lamafarmen" med "sto-

rebror" Harry, hvem havde troet at han skulle vokse sig så fin! Lotte trives i sit hjem, hun er en rigtig bandit, slæber alt med over i sin kurv. Lotte har kastet sin kærlighed på Elisabeth, familiens skildpadde og kan bruge flere timer på at holde øje med hende, eller ligge foran terrariet. Og så kan man jo også holde øje med fuglene i haven. Lotte og lille "storesøster" Dina kæmper om pladsen i pigernes senge - de skal nok finde en god plads, så må pigerne se, om de kan være der også. Lotte er på mange måder stadig lidt af en bangebuks, men hun kommer sig hurtigere og hurtigere, og virker mere nysgerrig end bange. Og for Grand Danois kendere,

er det ikke ukendt, at have en unghund, som ser "farlige spøgelser" rundt omkring. Lotte har det fint, når hun ikke lige er ved dyrlæge, det kan hun ikke lide, men hun har desværre også været forbi for mere end blot et sundhedstjek, da hun havde en knude, som viste sig at være hudkræft, den har hun fået fjernet. Lotte er en skøn hund, fuld af energi og ballade. Vi siger tak til familierne, for de skønne billeder, og til jer der har lyst, kan i følge lidt med i Luntes liv, da hans "mor og far" også slår billeder af ham op på Facebook/ Ebeltoft Lamaer. Og ikke mindst en stor TAK, til alle jer der hjalp i form af donationer, det gjorde en verden til forskel for Lotte og Lunte.

vore dyr | nr. 157

29


Ønskelisten At drive et dyreinternat af vores størrelse kræver en stor sum penge hvert år. Vi er derfor dybt afhængige af alle slags bidrag. Vi bliver ofte kontaktet af dejlige dyrevenner, der ønsker at hjælpe os på en eller anden måde, og det har givet anledning til “Ønskelisten". “Ønskelisten” er tænkt som en måde, vores kære dyrevenner kan bidrage helt specifikt til et aktuelt ønske. Ethvert bidrag fra DIG eller dit firma – stort eller lille er en kæmpestor hjælp for os, til at få realiseret de daglige behov der er på dyreinternatet. Det aktuelle ønske er aktivt, indtil vi har de fornødne midler til et indkøb. På Facebook og hjemmeside kan du løbende se, hvor langt vi er nået. Skulle det ske, at det ønskede beløb er nået efter bladets dead-

line, vil eventuelle senere indkomne beløb gå videre til næste aktuelle ønske.

Det aktuelle ønske er: GPS-trackere til kattefælderne. Vores kattefanger oplevede for nyligt, at en kattefælde blev fjernet fra et aktuelt indfangningsted. Efter lang tids søgen fandt han den igen i en stor affaldscontainer. Kattefælderne er naturligvis en kattefangers vigtigste arbejdsredskab, og da de ikke ”bare” kan købes i en butik i byen, vil vi meget gerne kunne følge fældernes færden.

DERFOR er GPS-trackere til vores katte­ fælder vores aktuelle ønske på Ønskelisten. Udgiften til 15 stk. driftsikre GPS fældetrackere er kr. 21.000,- ekskl. moms

Vi har fået et rigtig godt tilbud på nogle små, smarte GPS-trackere, som vi ønsker at spare sammen til.

Hvis du har lyst til at hjælpe os med at få vores ønske opfyldt, så send dit bidrag vores vej, mærket “GPS”

Du kan hjælpe helt eller delvist med at opfylde vores ønske, hvis du har lyst og mulighed for at give et lille bidrag til projektet? Dette kan gøres via linket: www.ddaa.dk/enkelt-bidrag, hvor du i bemærkninger skriver: "GPS". Det kan også hurtigt gøres via MobilePay på 41 91 96 84 – husk at mærke dit bidrag "GPS" På vores hjemmeside www.ddaa.dk/stoetos/stot-akutelle-onsker kan du til enhver tid følge vores ønskeliste

BESTILLING

Husk at skrive med BLOKBOGSTAVER !

Navn

Porto

Adresse Postnr.

By

Tlf. E-mail Udfyld linjerne med de varer, du ønsker at bestille. HUSK AT ANGIVE STØRRELSE ! ANTAL

VARE

TIL HUNDEN

STØRRELSE

PRIS Køb i alt

+ eksp. gebyr = kr. TIL KATTEN

Total

Dansk Dyreværn Århus

= kr. 54,00

= kr.

Beløb indsat på giro 8078300.

eløb indsat på konto i Danske B Bank: 3627 3631151957.

MobilePay, tlf. 41 91 96 84 Skriv "ordre" på overførslen.

TIL DIG…

30

vore dyr | nr. 157

Når pengene er modtaget, sender vi varerne.

Tingskoven 5 8310 Tranbjerg J


Når du handler hos os, støtter du samtidig vores arbejde for dyrene

Gaveartikler

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide mere om vores produkter – tlf: 87 33 44 40. Se også det store udvalg i vores butik i Tingskoven eller i vores webbutik på hjemmesiden: www.ddaa.dk

TIL HUNDEN

DogCooler

Orbiloc dual

Den giver en væsentlig bedre luftgennemstrømning i din parkerede bil og reducerer dermed risikoen for overophedning af dit dyr.

Hundelygten der sætter fokus på din og din hunds sikkerhed og i en rigtig god kvalitet. Synlig på 5 km. Findes i fem farver; hvid, rød, blå, grøn og gul. Tip: Brug også Orbiloc Dog Dual når du løber, cykler, rider og til dine børn eller som lys på barnevognen.

9900

Stor drikkedunk

Indeholder 500 ml. vand, og har en smart "krog", så den kan hænge.

3995

19900 TIL KAT TEN

Boks til snack eller foder

Kattegræs

Med denne boks skal katten arbejde lidt for at få fat i maden.

Din kat vil elske det

20

00

Kattemalt Kattesnack, som fremmer fordøjelsen og forhindrer dannelsen af hårboller fra slugt hår.

6995

5550 TIL DIG SELV – eller én du holder af Indkøbsnet/mulepose

Mit hundeliv

Flot solidt net til at bære dine indkøb hjem i – det hjælper også på miljøet.

Bogen "Mit hundeliv". Signeret af Poul Thomsen. Når man læser den, kan man næsten høre hans karakteristiske varme og dybe stemme.

45

00

Vognmønt Så har du altid mønten klar til indkøbsvognen!

1000

19800

Bogen om Lille Ninja Små og søde historier om vildkatten Ninja og dens oplevelser. Bogen er skrevet af

Iben Louise Birkkjær.

14995

Historier

om

Lille Nin

Fortalt af Iben

Louise Birkkjær

ja


Din kat er helt sin egen...

Har din kat et par kg for meget, døjer den med hårboller, tandsten, plak, dårlig fordøjelse eller har den kedelig pels? Så har Royal Canin foderløsninger der kan opfylde din kats behov - med dokumenteret effekt! Spørg din Royal Canin forhandler om “Care” serien og få korrekt vejledning om din kat og dens behov. Meld dig ind i Royal Canin Klubben på royalcanin.dk - vi følger dig og din bedste ven hele livet...


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.