Vore Dyr nr. 151 by Dansk Dyreværn Århus

Dansk Dyreværn Århus · nr. 151 · September 2014

Pasning og formidling Vi hjælper dyrene 73713 Vore Dyr Nr. 151.indd 1

18/08/14 08.35

Indhold 4 Hvem er vi?

Bestyrelsen

6 Livet på Dyreinternatet 8 Ny revideret hundelov 9 Naboen må ikke længere skyde din kat 10 Årstidens huskeseddel

11 Vilde dyr i cirkus anno 2014 Er det i orden at gå med pels i dag? 12 Beauty – en solstrålehistorie 14 Fugleungerne på heden 15 Dyrlægen: Slip for flåterne 16 Slagteheste i Danmark 19 Kvæg på græs 20 Hjælpetjenesten

Merethe Jastram Knudsen Ollerupvej 18 8270 Højbjerg tlf. 28 18 89 28 aabb@mail1.stofanet.dk

21 Kattetjenesten 22 Læs & Leg 23 Boghylden 24 Læsernes spalter 25 Arv & gaver

26 En plejemor fortæller… 28 Udlandet: Hundekødsfestival i Yulin 29 Referat af generalforsamlingen

Helle Billum Sadelmagertoften 24 8270 Højbjerg tlf. 21 25 76 11

31 Webbutikken

Charlotte Hummel Børupvej 190 8310 Tranbjerg J tlf. 51 76 34 38

26 Åbent hus Side 13

Annalise Hansen Lysningen 20 8400 Ebeltoft tlf. 86 34 55 59 lysningen20@gamil.com Suppleanter:

30 Fotomodellen Samson

Næstformand Lea Mercedes Stokholm Onsholtvej 6 A 8260 Viby J. tlf. 26 74 61 04 lmercedesstokholm@gmail.com Knud Erik Friis Jensen Stavtrupvej 9 A 8260 Viby J tlf. 23 23 62 02 friis@webmail.dk

18 Nyt fra Samson & Lunas hvalpe

Formand Povl Erik Gedde Gl. Strandvangsvej 16 8250 Egå tlf. 40 15 40 00 pe@gedde.dk

Navngivne artikler i bladet gengiver ikke nødvendigvis foreningens holdning, ligesom annoncer i bladet heller ikke er udtryk for andet samarbejde med annoncørerne. Deadline næste blad: 03.10.2014.

vore dyr | nr. 151

73713 Vore Dyr Nr. 151.indd 2

18/08/14 08.35

Protektor: Skuespiller Lene Maimu

Leder

vore dyr

Povl Erik Gedde

Dansk Dyreværn Århus Tingskoven 5, 8310 Tranbjerg J.

Formand Dansk Dyreværn Århus

Udkommer i marts, juni, september og december Årskontingenter pr. 01.01.13 Enkeltperson Livsvarigt f. enkeltperson Familie (2 voksne personer) Livsvarigt f. familier Pensionister (over 65 år) Fødselsdato skal oplyses! Enkeltperson Livsvarigt enkeltperson Familie (2 pensionister) Livsvarigt familie pensionister

kr. 200,kr. 1.550,kr. 300,kr. 2.550,kr. 175,kr. 1.300,kr. 250,kr. 2.050,-

Dansk Dyreværn Århus klædt på til fremtiden

Giro 807 8300 Bankkonto: 3627–3631151957 Administration, dyregravplads & redaktion Kontortid: mandag-tirsdag samt torsdag-fredag 10.00-15.00 tlf. 87 33 44 40 – tast 2 – fax 86 29 34 22 www.ddaa.dk – ddaa@ddaa.dk I redaktionen: Rune Albertsen, Mette Hansen, Nanna Tronhjem og Lene Andersen Protektor: Skuespiller Lene Maimu Oplag: 7.000 Tryk & Layout: Grafisk Forum

541

Tryksager

Forsidefoto: Michael Hagelskjær Dyreinternatet Telefontid: mandag-tirsdag samt torsdag-fredag 10.00-15.00 tlf. 87 33 44 40 – tast 1 Åbningstid: 10.00-15.00 alle dage, dog lukket onsdag Bestyrer: Anne Juul Trane dyreinternat@ddaa.dk Hjælpetjenesten Vedr. vanrøgt & mishandling af dyr Peter Østergaard Tlf. 87 33 44 40 – tast 3 Telefontid: mandag-tirsdag samt torsdag-fredag 10.00-15.00 ht@ddaa.dk Indfangning af hjemløse katte Rune Albertsen Tlf. 87 33 44 40 – tast 4 Telefontid: mandag-tirsdag samt torsdag-fredag 10.00-15.00 katte@ddaa.dk Foreningens advokat Advokat Hans Henriksen Advokatfirmaet Brask Thomsen Søndergade 44, 2. sal, 8000 Aarhus C Tlf: 87 31 08 00

656

På generalforsamlingen den 14. maj blev jeg valgt som ny bestyrelsesformand for Dansk Dyreværn Århus. Først og fremmest vil jeg benytte lejligheden til at takke den afgåede bestyrelse for en stor indsats. Dernæst vil jeg gerne udtrykke en stor taknemmelighed for den store opbakning blandt medlemmerne af foreningen. Uden jer var der slet ikke en forening. Ligeledes er vi beriget af gavmilde donationer. Tilsammen muliggør disse vores arbejde. Men der følger også en stor forpligtigelse med. Vi har ikke mindst som bestyrelse et stort ansvar for, at foreningens formålsparagraffer bliver overholdt, og at medlemmernes interesser bliver tilgodeset. Det ansvar er jeg mig stærkt bevidst om, og jeg vil arbejde målrettet på at leve op til den tillid, I har vist mig og den øvrige bestyrelse. Ligesom jeg engageret vil arbejde på, at Dansk Dyreværn Århus også i fremtiden fortsat vil markere sig som en seriøs dyreværnsforening, der gør det bedste, vi kan for dyrene. Foreningens vedtægt §1 lyder som bekendt ”Foreningens formål er at bekæmpe dyremishandling og fremme en omsorgsfuld og omhyggelig behand-

ling af alle dyr”. Dette tilslutter jeg mig naturligvis fuldstændigt. I den henseende ønsker jeg bredt at afdække alle hjørner og vende alle sten, som kan have en gavnlig effekt på dyrebeskyttelse og dyrevelfærd. Med andre ord: Vi har et stærkt koncept, og jeg ser det som min opgave, sammen med den øvrige bestyrelse, at forsøge at udbygge og optimere effekten og derved gøre foreningen mere synlig. Samtidig med at jeg glæder mig over de mange muligheder, vil jeg også benytte lejligheden til at rose foreningens personale for deres engagerede arbejde for dyrene. De har en stor andel i, at foreningen i dag bliver anset for at være en solidt funderet og velanset samarbejdspartner både på lovgivningsområdet og i samarbejdet med andre dyreværnsforeninger.

Denne udgave af Vore Dyr adskiller sig fra tidligere ved at indeholde mere lokalt stof, hvilket vi absolut også synes, er vigtigt at fokusere på. God læselyst! Povl Erik Gedde

Foreningens Dyrlæge Østergaards Dyrehospital Ingerslevtoften 4, 8310 Tranbjerg J. tlf. 70 20 40 47 Foreningen er tilsluttet • DOSO-Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation • WAP (World Animal Protection) • WWF (Verdensnaturfonden) • Dyreværnsforeningernes Fællesråd Foreningen støtter Pindsvinevennerne i Danmark Dyreambulancen Dyrenes vagtcentral, tlf. 1812

Husk at sætte X i kalenderen til vores åbent hus arrangement, søndag d. 28. september kl. 10.00–15.00 med nye tiltag, se mere på side 7. En stor tak skal også lyde til Hanne Stajner og Christian H. Hansen for

deres mange artikler gennem årene – de har begge efter eget ønske nu valgt at stoppe. Samtidig byder vi velkommen til nye skribenter. Redaktionen

vore dyr | nr. 151 73713 Vore Dyr Nr. 151.indd 3

3 18/08/14 08.35

Hvem er vi ?

I denne fortløbende portrætserie vil vi lave en kort præsentation af alle vores fas Tekst: Nanna Tronhjem Foto: DDÅ og private

Solveig Christensen Stedfortræder, dyrepasser & dyreformidler Udover at arbejde som dyrepasser og dyreformidler fungerer Solveig som stedfortræder for vores internatbestyrer, Anne Trane. Derudover er Solveig ofte plejemor for hunde og katte fra internatet. Hun har været ansat siden 1996. Før Solveig professionelt begyndte at drage omsorg for dyr, tog hun sig af mennesker. Hun er uddannet sygehjælper og har tidligere arbejdet på et plejehjem. Desuden har hun stået i en dyrehandel og arbejdet på Dyrenes Beskyttelses internat i Hundslund, som hun var med til at starte op. Solveig har gennem årene deltaget i mange kurser inden for hunde- og katteadfærd, korrekt ernæring, genoptræning, stresshåndtering samt førstehjælp til dyr. Siden 1990 har Solveig været redningshundefører i Redningsberedskabet med sine egne hunde. Her har hun også siden 2001 været redningshundeinstruktør. Hun er desuden begyndt på mantrailing, som er personeftersøgning med hund. Solveig har altid været vild med dyr. Allerede som barn tog hun og hendes søskende herreløse dyr med hjem, hvor de lavede deres eget lille dyreinternat. Hjemme hos Solveig bor labradorerne Rumle og Salli, kattene Bine, Silke og Mio, den Grå Jaco (papegøje) Jogge samt 30 kanariefugle og 11 høns.

Anne Trane Internatbestyrer

Birgitte Møldrup Dyrepasser & dyreformidler

Casper B. Jensen Dyrepasser & dyreformidler

Henriette Nell Mikkelsen Dyrepasser & dyreformidler Henriette er dyrepasser og dyreformidler. Hun startede på internatet i 2009 som led i en arbejdsprøvning pga. en tidligere arbejdsskade. Dernæst fik hun et barselsvikariat og i 2011 blev hun fastansat. Henriette er vokset op med dyr og har altid vidst, at hendes arbejde skulle være ”noget med dyr”. Hun er uddannet dyrepasser og har tidligere arbejdet på Dyrenes Beskyttelses internat i Hundslund sammen med Solveig, derefter som dyrepasser på en dyrepension i Kolt og endelig i adskillige år på Aarhus Universitet, hvor hun passede forsøgsdyr. Hjemme har Henriette udover mand og børn den langhårede dværggravhund Karlo.

Dorthe Pedersen Dyrepasser & dyreformidler

Karina Hindborg Dyrepasser & dyreformidler

Louise Krüger Dyrepasser & dyreformidler

vore dyr | nr. 151

73713 Vore Dyr Nr. 151.indd 4

18/08/14 08.35

res faste medarbejdere, så du kan læse mere om, hvem vi er, og hvad vi laver.

Rune Albertsen Dyreværnskonsulent

Annemarie Loft Administrationschef

Som dyreværnskonsulent arbejder Rune primært med at fange vildkatte. Desuden fungerer han som dyrepasser og laver historier og quizzer til ”Vore Dyr”. Rune startede på internatet som militærnægter i 1998. Efter en tid som frivillig blev han i 1999 ansat som fast weekendafløser. Efter at have været omkring uddannelsen til tegnsprogstolk, fandt Rune ud af, at dyr skulle fylde meget mere i hans liv. Derfor uddannede han sig som veterinærsygeplejerske med praktik på Tilst Dyrehospital. Rune er vokset op med dyr og har altid været vild med dem. Hjemme hos ham bor ”Bjørnebanden”, der består af Golden Retrieveren Max, den meget blandede Border Collie Alfred, den mindre blandede Border Collie Agnes, samt Norwich terrieren Lauritz. Alle medlemmer af "Bjørnebanden" har tidligere haft et andet hjem, men er nu sikret en blivende plads i Runes familie. Med til Runes familie hører også et bassin fuld af guldfisk.

Annemarie er administrationschef og sørger for at holde styr på vores økonomi. Hun har været ansat siden 1994. Annemarie er kontoruddannet, og har tidligere arbejdet som sekretær på Amtsgården, på lønningskontoret på Sølund og i bogholderiet på Kommunehospitalet. Det er ikke et tilfælde, at Annemarie endte med at arbejde på et dyreinternat, for som hun selv siger, har hun altid været "skør med dyr". Som lille pige slæbte hun herreløse katte og fugleunger med hjem for at redde dem. Katte har altid haft en særlig plads i Annemaries hjerte. I mange år havde hun opdræt af Chinchilla persere, og i den forbindelse har hun deltaget i adskillige udstillinger rundt omkring i Europa. For tiden bor der ingen dyr hjemme hos Annemarie, men hun er tit dyresitter for sine børns dyr: den blandede boxer Fie og katten Murphy.

Stine H. Hansen Dyrepasser & dyreformidler

Ulla Dalgaard Administrationen

Peter Østergaard Hjælpetjenesten

Lene Andersen Administrationen

Kim Dalgaard Vicevært

vore dyr | nr. 151 73713 Vore Dyr Nr. 151.indd 5

5 18/08/14 08.35

Livet på Dyreinternatet Tekst: Internatbestyrer Anne Trane Foto: DDÅ

Den meget tidlige, skønne sommer har medført, at det næsten på én gang væltede ind med drægtige hunkatte på internatet. Så det kan nok være, vi fik særdeles tralvt med at få fat i alle vores fantastiske plejefamilier.

Skønne Bettemand

Heldigvis fik vi placeret alle mødrene, så nu kan deres killinger vokse op i en dejlig familie, så de bliver gode, velsocialiserede killinger at videreformidle gennem internatet, når de er 12 uger gamle.

Ikke kun killinger er heldige… Så lykkedes det endelig at finde et nyt hjem til hankatten Bettemand, hurraaaaa! Ufatteligt, at der skulle gå næsten 9 måneder, før der var én, der opdagede dét, vi andre hele tiden har kunnet se herude. Nemlig at han var dødcharmerende og helt speciel. Lidt skeløjet, manglede et halvt øre, havde knæk på halen, var lidt for tyk, men alligevel en skøn kat, som fangede vores opmærksomhed, hver gang, vi gik forbi ham. Nu slår han snart sine folder på landet med masser af plads at boltre sig på. Herligt! Clark og Gable

Når enden er god… Husker du Clark og Gable? De to skønne, skønne græske hunde, som blev reddet fra et kummerligt liv som gadehunde i Grækenland, og som fik en ny chance i Danmark. De to hunde var ganske enkelt bedste venner, og var nærmest uadskillige. Det lå os derfor meget på sinde, om ikke det kunne lykkes at finde et hjem til de to venner sammen. Og det kunne det! Hvor er det bare skønt, når tingene lykkes!

Sol, sommer og markeder… Sommeren er markedernes tid, og det trækker rigtig mange folk til. Vi danskere elsker at komme på marked og købe

vore dyr | nr. 151

73713 Vore Dyr Nr. 151.indd 6

18/08/14 08.35

ÅBENT HUS Søndag d. 28. september kl. 10.00 –15.00

Der er mulighed for en oplevelsesrig dag, når vi slår dørene op for vores åbent hus arrangement. Med besøg af Nordisk Herpetologisk Forening og Danske Tamfugle er der igen i år mulighed for at opleve såvel krybdyr og padder samt fugle og få øget din viden herom. Udstillerne svarer nemlig gerne på dine spørgsmål. Du kan selvfølgelig også hilse på vores dyr denne dag, og når du trænger til en lille pause, kan du få slukket både tørsten og sulten, og på denne måde støtte vores arbejde for dyrene.

Som noget nyt vil der være:

Oliemalerier, størrelse 100×100 eller 100×120 cm

• En auktion over 8 malerier, doneret af Sarah Høi, Art Expo • Tombola med flotte gevinster • Udnævnelse af æresmedlem Hold øje med vores hjemmeside og Facebookside, hvor dagens program senere vil blive annonceret.

Vi glæder os til at se jer alle!

gode tilbud. Det er dog ikke alle, der er lykkelige for at komme på marked. Især ikke de dyr, der bliver solgt på markedet. Ofte bliver de købt af impulsive forbipasserende, som får medlidenhed med dyrene, og som senere fortryder købet. Derfor kan det ikke siges ofte nok: Lad nu være med at købe dyr af medlidenhed! Hvis du ser dyr på et marked, der enten ikke bliver behandlet ordentligt, eller som ser syge eller forhutlede ud, så henvend dig til markedsledelsen, så de kan tage sig af det. Det er deres ansvar! Alternativt kan du henvende dig til de dyreværnsforeninger, der som oftest er at finde på standene på markederne.

Allemands ret… Vi får desværre oftere og oftere dyr ind fra hjem, hvor ejeren er så psykisk syg, at denne bliver indlagt på psykiatrisk hospital. Lige så ofte må vi skovle os gennem bunker af skidt for at finde dyrene. Det er dybt frustrerende, at patienterne bliver sendt hjem igen, før de er klar til det. Det betyder nemlig, at dyrene bliver anbragt hos os gang på gang. Ejeren bliver udskrevet, henter dyret, og efter få dage eller uger, ja så er det tilbage hos os igen, fordi ejeren endnu engang er blevet indlagt. Desværre er det også sådan, at vi – selvom vi kan se, at det er utroligt synd for dyret – ikke med loven i hånden

kan fratage ejeren dyret. I mange tilfælde er det en lang, sej proces, hvor det er dyret, der ender med at betale prisen. Vi kan kun appellere til ejeren, om ikke vedkommende vil give os dyret og lade os finde et nyt hjem til det - mere stabilt, end det ejeren selv kan tilbyde. Men hvis denne nægter, kan vi intet gøre. Vi har selvfølgelig medfølelse med de mennesker, der havner i disse situationer, men vi ser jo i hvor høj grad, det påvirker dyrene. Og det er dem, vi først og fremmest skal hjælpe, da de ikke selv har bedt om at leve sådan. Vi vil ønske alle to- og firbenede et smukt og dejligt efterår.

vore dyr | nr. 151 73713 Vore Dyr Nr. 151.indd 7

7 18/08/14 08.35

Ny revideret hundelov pr. 1. juli 2014 Tekst: Internatbestyrer Anne Trane Foto: DDÅ

Den danske hundelov skal være med til at sikre den rette balance mellem hensynet til mennesker, der er utrygge ved hunde, og hundeejere, der elsker deres hunde. Et bredt flertal i Folketinget vedtog den 11. juni 2014 en ændring af hundeloven. Det betyder blandt andet, at det nu er forbudt at skyde strejfende hunde, og at den såkaldte skambidsparagraf er ændret. Hundeejere har fremover krav på en hundesagkyndig vurdering af hunden i sager om skambid. Derudover er der forbud mod 13 hunderacer. Den nye hundelov trådte i kraft d. 1. juli 2014.

Skambid – nye regler Lovændringen indebærer en præcisering af bestemmelsen i hundelovens § 6, stk. 5 om aflivning af hunde, der ved et overfald har skambidt mennesker eller andre hunde. Ændringen indfører en ny, mere præcis definition af skambid, som beskriver, hvilke fysiske skader, der skal være til stede, før der kan være tale om skambid. Hvis en hund bider et menneske eller en anden hund, er det politiet, der konkret vurderer og afgør, hvorvidt der er tale om et skambid, og hvorvidt hunden skal aflives. Med de nye regler har ejeren af hunden desuden mulighed for at forlange en hundesagkyndig undersøgelse, inden politiet træffer afgørelsen. Omstændighederne ved bidepisoden skal indgå i den sagkyndiges undersøgelse, fx om det skete under leg, i forsvar eller lignende. Verserende sager sættes i bero, så de kan blive behandlet efter de nye regler.

Strejfende hunde må ikke længere skydes Herudover indføres en række ændringer som følge af forslaget om ændring af Mark- og vejfredsloven. I forslaget ligger, at hunde ikke længere skal være omfattet af Mark- og vejfredsloven. Derfor er reglerne om bl.a. politiets og privatpersoners muligheder for at indfange strejfende hunde nu overført til hundeloven. Strejfende hunde må dermed ikke længere skydes, medmindre det helt undtagelsesvis måtte ske i nødværge. Politiets hidtidige praksis vedr. strejfende hunde ændres ikke.

baggrund af evalueringen fremgår af bemærkningerne til ændringsloven. Yderligere oplysninger kan du finde på Fødevareministeriets hjemmeside. Dansk Dyreværn Århus hilser de nye ændringer velkommen, men vi ærgrer os dog over, at regeringen finder det nødvendigt at bibeholde forbudslisten. Dette i stedet for at finde en langsigtet og holdbar løsning, der gør det muligt også at holde disse racer - måske med krav om skærpede og ordentlige sikkerhedsmæssige forhold. Vi må håbe, at løsningen findes, og kommer i nær fremtid.

De 13 forbudte hunderacer er stadig forbudte Siden 2010 har hundeloven indeholdt et forbud mod besiddelse og avl af 13 hunderacer og krydsninger, hvor disse racer indgår (to af racerne blev forbudt i 1991). Forbudsordningen opretholdes uændret. I 2010 oprettedes også den såkaldte observationsliste over hunderacer, som evt. skulle tilføjes forbudslisten. Denne observationsliste vil blive ophævet. Til brug for det lovforslag, som nu er vedtaget, er hundelovens forbudsordning blevet evalueret. Evalueringen baseres på en rapport fra Københavns Universitet samt politiets opgørelser over sager om hundeloven. Fødevareministeriets vurdering af hundelovens forbud mod 13 hunderacer på

vore dyr | nr. 151

73713 Vore Dyr Nr. 151.indd 8

18/08/14 08.35

Naboen må ikke længere skyde din kat Tekst: Nanna Tronhjem Foto: Carola Schubbel/123rf.com

I mange år har det i Danmark været sådan, at en grundejer, efter at have advaret dig, måtte skyde din kat, hvis den strejfede om på vedkommendes grund. Nu er det heldigvis forbudt. Den 1. juli i år var en god dag for kæledyrsejere. Her trådte nemlig en ændring af Mark- og vejfredningsloven i kraft, som gjorde det ulovligt at skyde eller på anden måde aflive katte og tamkaniner, der strejfer om på andres grunde. Den samme ændring gælder for hunde, men Mark- og vejfredslovens tidligere regler om strejfende hunde er nu samlet i en speciel hundelov (læs om den nye hundelov på side 8).

Angribende katte undtaget Det er dog stadig tilladt for din nabo at skyde din kat, hvis den angriber andre husdyr eller udgør en klar fare for person eller ejendom. I sådanne tilfælde behøver

Fradragsregler for gaver Af Lene Andersen

Vidste du, at bidrag til Dansk Dyreværn Århus er fradragsberettigede, dog max kr. 14.800 pr person i 2014, og at vi automatisk indberetter til SKAT, hvis vi har dit personnummer? Kontakt os på mail ddaa@ddaa.dk eller telefon 87 33 44 40 – tast 2, hvis du vil vide mere.

din nabo ikke at advare dig på forhånd, før vedkommende skyder din kat.

Katte må ikke genere naboer Som katteejer har du pligt til at sørge for, at din kat ikke generer andre. Og du skal være opmærksom på, at du kan blive straffet med en bøde, hvis din kat er til væsentlig gene for din nabo. Desuden er det stadig tilladt for din nabo at fjerne din kat fra sin grund på en forsvarlig måde, f.eks. ved at jage katten væk eller forsøge at indfange den. Hvis din nabo fanger din kat på sin grund, må vedkommende dog ikke længere kræve penge for at udlevere katten til dig, da de såkaldte ”optagelsespenge og godtgørelse for foder og pas-

ning” er forsvundet ud af lovgivningen.

Konflikten løst? Her hos Dansk Dyreværn Århus glæder vi os over, at det nu gerne skulle være slut med de mange hjerteskærende historier om familier, der har fundet deres elskede kat dræbt af skud, efter at den har været ude at gå en tur. Samtidigt håber vi, at lovændringen kommer til gavn for både katte, katteejere og naboer. Det vil altid være en udfordring for nabolaget, når omstrejfende katte graver og besørger i fremmede haver, forsøger at fange fugle, varmer sig på fremmede biler osv. Men vejen frem må være omtanke og dialog.

Dyregravpladsen i Aarhus Har du mistet din hund, kat eller et andet mindre kæledyr, og bor du i Aarhus Kommune, kan du få det begravet på Dyregravpladsen i Høskoven i Viby. Hvis du ønsker en brochure tilsendt eller vil aftale tid for begravelse, kan vi kontaktes på: Telefon 8733 4440 (tast 2) Mail: ddaa@ddaa.dk Man-, tirs-, tors- og fredag kl. 10.00 –15.00

vore dyr | nr. 151 73713 Vore Dyr Nr. 151.indd 9

9 18/08/14 08.35

DOG DUAL MADE IN DENMARK

DDAA_190x130mm.indd 1

18/07/14 15.46

Årstidens huskeseddel – EFTERÅR Hund • Vær opmærksom på, at efteråret er den helt store loppesæson. • Det er nu, du skal træne din hund med lydbånd, hvis den er bange for nytårsskyderi. • Giv din hund tid til at snuse til alt det spændende i grøftekant, skovbund og park. Det er en sikker vej til gode oplevelser. • Husk altid at samle glasskår op efter dig og andre - det gør nemlig lige ondt, uanset om hunden, katten eller ræven skærer sine poter.

Kat • Du har ansvaret for de sommerhuskatte, du har fodret i løbet af sommeren - de kan ikke klare sig selv. Hvis du ikke har mulighed for at tage dem med hjem og beholde dem, bør du bringe dem til en dyrlæge og få dem aflivet. Det er det mest humane, idet de ellers dør af sult. • Få din kat øremærket, hvis den ikke allerede er det, så den lettere kan blive bragt tilbage til dig, hvis den skulle blive væk. Husk at sørge for, at dine kontaktoplysninger i Det Danske Katteregister er korrekte.

Andre dyr • Fodr ikke ræve i haven - det er en indblanding i naturen, som ikke er til gavn for hverken naturen, rævene eller os selv. • Efterse din kanins negle nu, hvor den måske er kommet ind efter sommeren og derfor ikke slider kløerne helt så meget. • Vær opmærksom på, at en hyppig årsag til, at marsvin og kaniner taber sig, er dårlige tænder. • Ser du et pindsvin i dagtimerne, er det sikkert sygt, og du kan kontakte dyreværnsforeningen Pindsvinevennerne, som vil tage sig af det.

vore dyr | nr. 151

73713 Vore Dyr Nr. 151.indd 10

18/08/14 08.36

Vilde dyr i cirkus anno 2014 Tekst: Mette Birkegaard Hansen

Endnu engang er debatten blusset op omkring vilde dyr i cirkus – og heldigvis for det! En gås med skrammer blev pludselig midtpunktet, da cirkussæsonen startede og sommerens turné var igang. Det skabte så meget røre på de elektroniske medier, at dyreværnsforeninger har besøgt mange omrejsende cirkusser for at tjekke dyrevelfærden. Dyr i cirkus er ren underholdning for mennesker, og de har ringere forhold end dyr i faste anlæg eller deres naturlige

habitat. Formanden for Dyreetisk Råd, Bengt Holst, udtaler, at elefanter slet ikke hører til i et cirkus, fordi det er store vilde dyr, der aldrig vil kunne få et ordentligt elefantliv under de givne forhold.

Heldigvis gør nye regler det svært at håndtere de store dyr. Nye regler kræver mere plads i transportvognen, i stalden og på pladser samt mere sikre indhegninger end hidtil brugte.

Det er ifølge dyreværnslovens §17, stk. 2 forbudt at fremvise vilde dyr i cirkus men fødevareministeren kan give dispensation, og det har hidtil været helt almindeligt, at der er blevet givet dispensation til at have elefanter, søløver og kameler.

Som et resultat heraf har Cirkus Benneweis valgt at trække elefanterne helt ud af deres forestilling. Pressechef Louise Mandrup udtaler til DR den 17. juni 2014, at der er sat stop for opdræt af elefanter til cirkus, så når de nuværende cirkuselefanter stopper karrieren, vil det være forbi med elefanter i cirkus.

Rådet vedrørende Hold af Særlige Dyr udtaler også, at de vilde dyr i cirkus generelt bliver behandlet godt, men den megen transport og de trange forhold giver forringet dyrevelfærd og er derved ikke acceptable. Rådet vedrørende Hold af Særlige Dyr anbefaler derfor et totalforbud mod vilde dyr i cirkus.

At være et vildt dyr i cirkus er et liv med en meget høj stressfaktor, og al forskning viser, at dyrenes velfærd er dårlig. Derfor ønsker Dansk Dyreværn Århus et totalforbud af vilde dyr i cirkus!

Er det i orden at gå med pels i dag? Tekst og foto: Nationalmuseet

4. oktober åbner Nationalmuseets store særudstilling ”Pels – liv og død”, som viser moderne og historiske pelsdragter – og diskuterer, om det egentlig er etisk forsvarligt at bruge dyrs pels til tøj i dag?

Nutidig pelskreation

Du kan se moderne pelskreationer og smukke pelsdragter lige fra Grønland til Sibirien, når Nationalmuseets store særudstilling ”Pels - liv og død” åbner 4. oktober. Men du kan også se, hvor meget eller lidt plads et opdrættet dyr har og høre argumenterne for at støtte pelsindustrien eller helt at forbyde pels. ”Pels - liv og død” sætter nemlig gennem både historiske og moderne pelsdragter fokus på alt fra mode, luksusforbrug og økonomi til etik, dyrevelfærd og oprindelige folks rettigheder. Kernen i udstillingen er Nationalmuseets enestående samling af historiske pelsdragter fra Arktis, der er en af verdens største. For engang var pels en forudsætning for at overleve – i dag er pels i højere grad en luksus. På den måde skaber den sanselige udstilling også et forum for nutidens debat om

Kvindedragt af rensdyrskind fra Kamtjatka i Sibirien

pels, og alle stemmer i debatten kommer til orde - også din. For er det i dag etisk forsvarligt at opdrætte mink og jage vilde sæler for at bruge deres pels til tøj? Dét er spørgsmålet, og Nationalmuseet opfordrer alle til at give deres holdning til kende, når ”Pels - liv og død” inviterer indenfor i kulden. Debatten fortsætter også gennem en række arrangementer og aktiviteter i Mink i bur udstillingsperioden.

vore dyr | nr. 151 73713 Vore Dyr Nr. 151.indd 11

11 18/08/14 08.36

Beauty – en solstrålehistorie Tekst: Nanna Tronhjem Foto: Bettina Fau Clausen & DDÅ

Den lille herreløs hund Beauty kom til vores dyreinternat med en alvorlig knæskade, der gjorde det vanskeligt for hende at blive adopteret af en ny familie. Vores dyreglade fans var helt fantastiske til at donere penge, så hun kunne få den nødvendige knæoperation og komme ud i et nyt, kærligt hjem. Nu nyder den lille, søde hund Molly (tidligere Beauty) livet hos sin ”mor”, Bettina, i Ebeltoft. Men fremtiden så ellers ikke alt for lys ud for den unge Lhasa Apso, da hun kom til dyreinternatet som herreløs i april 2014.

Herreløs med løs knæskal Vi fremlyste den lille hund, men ingen ejer henvendte sig. Derfor blev hun overdraget til dyreinternatet, så vi kunne finde et nyt hjem til hende. Vi gav den lille, kønne hund det passende navn Beauty. Desværre fandt vi ud af, at Beauty havde en skade, der kunne sætte en kæp i hjulet for, at hun kunne få et nyt hjem. Beauty havde nemlig en løs knæskal på venstre bagben - det vil sige, at knæskallen smuttede ud på siden af knæet uden at kunne finde på plads igen. Hvis Beauty skulle have en fremtid uden halten og smerter, var vi nødt til at få hende opereret. Og efter operationen ville der også være en tid med genoptræning.

Beauty på dyreinternatet

Den 5. maj indleverede vi Beauty hos Østergårds Dyrehospital, hvor dyrlægen flyttede senetilhæftningen, så knæskallen kom på plads. Bagefter kom Beauty i pleje i et privat hjem, hvor hun fik al den ro og kærlighed, der skulle til, så hun kunne komme ovenpå efter operationen. Og efter kort tid var hun klar til at begynde sin genoptræning på vandløbebånd m.m.

Et nyt liv i Ebeltoft Da Beauty endelig blev klar til adoption, var der rift om den kønne, lille hund.

Beauty har nu under navnet Molly boet et stykke tid i Ebeltoft, hvor hun hjælper sin nye "mor", Bettina, med at passe en butik. I begyndelsen var Molly lidt forsigtig, men allerede fra første dag følte Bettina, at den lille hund hørte til. Og efter få dage indtog Molly både hjem og butik. Hun er kærlig, sjov og også meget selektiv, når det gælder om at høre efter - meget tro mod sin race. F.eks. hopper hun resolut op i sofaen som noget helt naturligt - hun ser ikke engang lidt undskyldende ud. Molly charmerer alle, både hunde og mennesker. Kunderne elsker Molly, når den lille hund sidder i butikken, eller når hendes hoved sødt titter frem fra forhænget ud til baglokalet. Molly er så populær, at for at få solgt noget, må Bettina somme tider lige genne den lille hund tilbage på tæppet. Og der bliver Molly så … et stykke tid. For Bettina er Molly den dejligste hund, og hun er meget taknemmelig for, at de to fandt hinanden.

Overvældende hjælp fra dyrevenner Nu stod vi bare med det problem, at vi så inderligt gerne ville hjælpe lille Beauty, men at knæoperationen, der ville komme til at koste ca. kr. 6.000, var en betragtelig udgift for os. Derfor henvendte vi os til alle vores dyreglade fans på Facebook og bad om deres hjælp i form af et bidrag. Otte dage efter vi havde sat indsamlingen til Beautys knæoperation i gang, havde vi i alt modtaget kr. 8.725, og vi kunne med dyb taknemmelighed se, at vi nu havde mulighed for at give Beauty den nødvendige operation med efterfølgende genoptræning.

Der viste sig hurtigt et åbenlyst perfekt match, og den 25. maj drog Bettina fra Ebeltoft afsted med lille Beauty.

Herfra ønsker vi Molly og Bettina alt godt fremover, og så siger vi endnu en gang tak til alle de fantastiske mennesker, der gjorde en forskel ved at donere penge til Mollys operation og efterfølgende genoptræning. Molly (tidligere Beauty), nu butikshund i Ebeltoft

vore dyr | nr. 151

73713 Vore Dyr Nr. 151.indd 12

18/08/14 08.36

Åbent hus – en hyggelig dag i maj Tekst: Internatbestyrer Anne Trane Foto: DDÅ Søndag, d. 25. maj fik DDÅ besøg af hunde fra DCH (Danmarks Civile Hundeførerforening) i Stilling og mange heste fra DMHF (Dansk Miniature Heste Forening). Der var agility-opvisning for både hunde og heste, rally, banespring, mønstring og kørsel med vogn. Det var rigtig spændende og hyggeligt. Der var som sædvanligt lidt mad og drikke til gæsterne, hvilket mange var rigtig glade for. Desværre var vejret ikke rigtig med os denne gang, så ind imellem fortrak gæster og hunde ind i ly for regnen i loppehuset. Hestene var heldigvis ligeglade med lidt vand. På grund af vejret var der heller ikke så stor tilslutning, som vi plejer at have til vores arrangementer. Men de, der havde vovet sig ud i bygevejret, hyggede sig alligevel. Det samme gjorde dyrene, som alle var helt parate til at give en herlig opvisning! DDÅ vil gerne rette en stor tak til alle de veloplagte dyr og mennesker, der var med til at gøre dette arrangement til noget helt særligt. Også en stor tak skal lyde til de mange, der støttede internatets dyr med bidrag i alle størrelser.

vore dyr | nr. 151 73713 Vore Dyr Nr. 151.indd 13

13 18/08/14 08.36

Fugleungerne på heden… Tekst og foto: Tove Dan

Når man har boet ca. 40 år på en bakketop ude i “nowhere land”, kommer man tæt på dyrene, som umiddelbart søger hen til den grønne ø, de kan se midt i kornmarkernes golde landskaber. Vi ser eller hører både ræve, grævlinge, krondyr, harer, fasaner, tudser, frøer, firben, salamandre og hugorme, samt bier, sommerfugle og

alskens insekter. Men mest af alt ser og hører vi fuglene. En gang talte vi 62 arter, som vi så eller hørte i løbet af et år; dette inkl. en kongeørn, som havde sat sig til rette på marken over for vores hus. Musvitterne vakte særlig interesse hos en turist, som boede hos os. Vi har fuglekas-

ser og fuglesteder overalt i vores have (samt huler til pindsvin), men fuglekassen, som var lige ved hans indgangsdør, kunne han ikke stå for. Her er nogle dejlige billeder af musvitfar og -mor med 7 unger. Vi så dem forlade reden. Se også fotos på forsiden, samt side 2.

Vores sølvsponsorer:

Vil du også være sølvsponsor, så kontakt os for mere information.

vore dyr | nr. 151

73713 Vore Dyr Nr. 151.indd 14

18/08/14 08.36

Dus med dyrlægen

Foto: Judith Flacke/ 123rf.com

Tekst: Dyrlæge Kari-Anne BjørnkjærNielsen, Østergaards Dyrehospital

Slip for flåterne! Når sommeren står for døren og græsset er højt, er det højsæson for skovflåter. Det mærker vi dagligt i klinikken, hvor vi fjerner mange flåter fra dyrenes hud og taler med ejerne om, hvordan de små plager kan undgås. Flåterne, eller tæger, som de også lidt fejlagtigt kaldes, er uønskede, fordi deres bid kan medføre alvorlige sygdomme som Borreliose, Anaplasmose og Europæisk Hjernebetændelse (TBE). Vi kan vaccinere hunde mod Borreliose, men de andre sygdomme kan kun forebygges ved flåtbeskyttelse.

Heldigvis har vi mange mulig heder for at forebygge flåtbid Til hunde har vi gennem længere tid brugt spot-on midler, som dryppes på huden i nakken, hvorfra de selv fordeler sig over hele hundens overflade. De bedste af disse midler dræber de flåter, som allerede sidder fast i huden, men virker også afskrækkende, så flere ikke bider sig fast. Enkelte hunde kan få en lokalreaktion med rødme og kløe i nakken, men langt de fleste tåler produkterne fint. Desværre er de spot-on midler, som er registreret til katte, ikke lige så effektive. Dette skyldes, at katte ikke tåler nogle af de mest effektive indholdsstoffer. F.eks. kan stoffet Permethrin resultere i kramper og død hos katte. Det er således vigtigt, at man udeluk-

Finn Østergaard

Anette V. Axelsen

kende anvender midlerne til de dyr, de er registreret til. Vi har dog spot-on midler til katte med nogen effekt mod flåterne. En af de nyere muligheder for flåtbeskyttelse er et medicinsk halsbånd med effekt op til 8 måneder. Som de mest effektive spot-on midler virker det både dræbende og afskrækkende på flåterne, og så er det registreret til både hund og kat. Mange katteejere er bekymrede for halsbånd på grund af risikoen for at hænge fast i grene og lignende. Heldigvis er halsbåndet udstyret med en sikkerhedslås, så det kan udvide sig og katten kan slippe fri, hvis uheldet er ude. Enkelte dyr kan

Foto: Meepoohyaphoto/123rf.com

Gitte Stenholt

Ulrik Bech

Sara Pedersen

få let hårtab og irritation i huden omkring halsbåndet, og det frarådes, at dyr, der bærer halsbåndet, sover sammen med deres ejere. Det seneste i flåtbeskyttelse er en tyggetablet, som lige er kommet på markedet. Efter behandling med en enkelt tablet er både hund og kat beskyttet mod flåter i 12 uger. Dog skal man være opmærksom på, at flåterne skal bide sig fast, før de dræbes, og dermed kan der stadig være risiko for overførsel af flåtbårne sygdomme. Der er kun få bivirkninger ved præparatet. Forbigående opkast og diarre kan ses, og det er derfor bedst at give tabletten i forbindelse med fodring. På trods af de mange muligheder for flåtbeskyttelse vælger mange hunde- og katteejere fortsat blot at fjerne flåterne, efterhånden som de opdages. Der findes flere gode flåttænger til formålet, men man kan også bruge en almindelig pincet. Det vigtige er at få fat om flåtens hoved helt nede ved huden, og så dreje den forsigtigt, så munddelene slipper. Hvis flåtens munddele efterlades i huden, kan det føre til lokalirritation og eventuelt en lille byld. De gamle råd om at smøre flåten med fedtstof og nulre den af, bør man undgå, fordi de øger risikoen for, at flåten tømmer sit tarmindhold og overfører eventuelle smitstoffer til hunden eller katten. Risikoen for flåtbårne sygdomme i vores del af landet er reel. Vi diagnosticerer flere tilfælde af Borreliose og Anaplasmose hvert år. Heldigvis oplever vi fin respons på behandling af disse sygdomme. Den frygtede Europæiske Hjernebetændelse er fortsat ikke med sikkerhed påvist hos hund eller kat i Danmark.

Kari-Anne Bjørnkjær-Nielsen

Peter Weis

vore dyr | nr. 151 73713 Vore Dyr Nr. 151.indd 15

15 18/08/14 08.36

Slagteheste i Danmark Tekst & foto: Mette Birkegaard Hansen

Hesten er ved fødsel kategoriseret som et produktionsdyr og indgår i fødekæden på lige fod med for eksempel køer og grise. Det er dog muligt at trække hesten ud af fødekæden og derved undgå, at den slagtes til konsum, men destrueres i stedet for. Det sker for langt størstedelen af de danske heste - både fordi det administrativt er lettere for både dyrlæge og hesteejer, men også fordi hesten ikke er en konsumvare, men et hobby-/kæledyr som ingen ønsker at spise. Og det kan faktisk være et problem…

Historisk tilbageblik I det 12. århundrede blev der vedtaget en lov mod hippofagi (hesteæden). Efter det i mange år var et kristent tabu, begyndte man igen i det 19. århundrede at spise hestekød, som følge af industrialiseringen efter krigstiden.

I Danmark er det stadig tabu med hestekød i køkkenet, selv om det er sundt og rigt på blandt andet jern og proteiner. Det kan resultere i, at heste bliver transporteret til slagtning i udlandet.

Facts De fleste hesteejere vælger at udtage hesten fra fødekæden og derved undgå de stramme regler i forhold til dansk fødevareproduktion. I 2013 blev 9500 heste destrueret, hvilket svarer til 86 % af alle danske heste, der samme år afgik ved døden. Videncentret for Landbrug udtaler, at der i 2013 blev slagtet ca. 1600 heste,

hvoraf omkring 800 heste blev slagtet i udlandet. Flere hesteslagterier slagter hesten selv og sender kødet til udlandet.

Årsag Årsagen til at cirka halvdelen af de danske slagteheste bliver kørt til udlandet, kan ifølge Videncentret for Landbrug være begrundet med, at prisen er bedre, da salg af hestekød i f.eks. Sydeuropa er meget mere udbredt end i Danmark. Desuden spiser de danske forbrugere ikke ret meget hestekød. Hesten opfattes ikke som en fødekilde, og er ikke blevet det i mange år.

Private hobbyheste 16

vore dyr | nr. 151

73713 Vore Dyr Nr. 151.indd 16

18/08/14 08.36

Private hobbyheste I dag er hesten et hobbydyr på lige fod med en hund eller kat, og det er derfor svært for mange at spise dette dyr på trods af et lavt fedtindhold og mange proteiner.

Løsning Der findes 23 hesteslagterier i Danmark, der er godkendt af Fødevarestyrelsen disse kan blandt andet ses på Hestens Værns hjemmeside (www.hestens-vaern. dk). Skal din hest slagtes, så vælg det nærmeste slagteri, og kør den selv af sted, så den ikke risikerer at blive læsset op i en stor lastbil med andre ukendte heste. Derved mindsker man transporttiden, som er stressende for hesten, samt den ekstra stressfaktor hesten vil opleve ved at blive læsset op til ukendte artsfæller.

Det er hestens pas, der viser, hvorvidt hesten er udtaget fra konsum eller ej altså om den er klassificeret som produktionsdyr eller hobbydyr. I princippet kan alle heste udmeldes fra konsum, hvis ejer ønsker det. Heste, der behandles med medicin, som ikke er godkendt til slagtedyr, skal udelukkes fra konsum. Dyrlægen skal underskrive og stemple hestepasset samt give hesten en mikrochip. Hvis ejer selv vælger at udmelde hesten fra konsum, kan det ske ved at notere det i passet - det anbefales, at man rådgiver sig med sin dyrlæge.

Hestekødskvalitet Hestekød har en saftig konsistens og er ofte meget mørt sammenlignet med andet kød. Den ernæringsmæssige komposition i hestekød sammenlignet med gris, kvæg og kylling er karakteristisk ved et lavt fedt- og kolesterolindhold (omkring 20 % mindre) samt relative høje koncentrationer af n-3 fedtsyrer og jern. Hestekød adskiller sig blandt andet fra oksekød i fedtsyresammensætningen. Hestekød forekommer også at være en god proteinkilde, da det indeholder essentielle aminosyrer i passende mængder. Hestekød er, sammenlignet med svinekød, en god mineralkilde - specielt i forhold til jern, magnesium og kobber.

For at undgå at danske heste slagtes i udlandet, skal vi kunne sælge vores eget hestekød i de danske butikker. Alternativt skal vi slagte hestene i Danmark, og først bagefter køre dem til udenlandske destinationer.

Dansk Dyreværn Århus anbefaler at…

Konsum eller ej…

• man vælger sin køber til hesten med omhu - for hestens skyld.

Størstedelen af de danske heste er i dag hobbydyr, og det kan derfor være problematisk at være underlagt regelsættet til sikring af den høje standard inden for fødevareproduktion, som vi har i Danmark.

Hvis hesten skal slagtes, så kør den gerne selv afsted til det nærmeste godkendte hesteslagteri – og bliv der eventuelt indtil hesten er død. Så er du sikker på, den bliver i Danmark, mens den er levende.

• man ikke sælger sin hest til en hestehandler eller på et marked. Hesten går en uvis skæbne i møde og flere ender på en lastbil til et slagteri i udlandet.

vore dyr | nr. 151 73713 Vore Dyr Nr. 151.indd 17

17 18/08/14 08.36

Nyt fra hundehvalpene Redigeret af Lene Andersen

Her blot et lille udpluk af hilsner og billeder af Samsons og Lunas hvalpe – desværre er der ikke plads til at bringe dem alle. Loui

Kiara

Kato

Majken skriver om Loui, 18. april 2014: Vores "lille" Loui er allerede en del af vores flok herhjemme. Han har klaret det SÅ flot. Han har slet ikke pebet, kun haft et enkelt uheld indenfor, og spiser og leger til den helt store guldmedalje. Det er gået utrolig nemt, og han er jo bare så dejlig.

Lina skriver om Kiara, 17. juli 2014: Vi var lige et smut med Kiara forbi dyrlægen for at blive vejet. Hendes vægt var 14,75 kg – hun er nu snart 5 mdr. gammel.

Brynja skriver om Kato, 19. april 2014: Jeg begyndte forsigtigt torsdag aften at give Kato mikro-frikadellebidder - og det var vel nok fantastisk. Den næste lille bid fik han, da han satte sig. Derefter fik han en lille bid, hver gang han satte sig samtidig med, jeg sagde sit. Den sidste gang var med et ordentligt BUM!!! Det var en leg, han forstod med det samme og synes var vældig sjov. Men man skal begynde i det små, så jeg stoppede efter 3 gange. I et par timer efter satte han sig med et BUM, hver gang han så mig. Nu er der styr på det - siger vi sit eller bare dygtig, BUM så sidder han der bare

11. juni: Nåhhh, så har vores langbenede blondine Kiara fået sin første rokketand. Her på tur med vores gamle hund Choco.

Rolf Lise skriver om Rolf, 24. maj 2014: Så var Rolf i Tranbjerg til vaccination i går. Han klarede det bare så godt. Lidt godbidder gjorde, at der ikke kom et piv fra ham. Vi tog omkring dyreinternatet for lige at hilse på. Sjovt at se, at han ikke havde glemt stedet. Han gik ind i køkkenet og snuste over det hele og skulle lige en tur op i kurven, der stod der. Dyrlægen sagde, at Rolf måske godt kunne blive træt og kaste lidt op. Han kastede ikke op, men han spiste næsten heller ikke noget hele dagen. Men sove, det gjorde han - det meste af dagen.

Kato Nova Tina skriver om Nova, 1. juli 2014: Nova vejer nu ca. 17 kg.

Janni skriver om Kato, 24. maj 2014: Nysgerrig lille hvalp… Kato elsker vand 14. juli: Kato nyder, at vi har ferie.

En junimorgen, hvor Rolf skulle forestille at hjælpe med at få Jane op.

vore dyr | nr. 151

73713 Vore Dyr Nr. 151.indd 18

18/08/14 08.36

Kvæg på græs Tekst: Mette Birkegaard Hansen

Synes du også, at flere kvæg skal på græs om sommeren? Ved at være medlem af et græsningslaug kan man støtte op om både dyrevelfærd og de sårbare natur arealer i Danmark.

Foto: Mariane Malfet

Hvad er et græsningslaug? Et græsningslaug er en sammenslutning af medlemmer, der interesser sig for naturen, miljøet og dyrevelfærd, og som samarbejder med lodsejere (offentlige eller private) og husdyrejere. Lodsejerne stiller jorden til rådighed, typisk mod pleje af arealerne i form af afgræsning. Husdyrejerne stiller dyr til rådighed, typisk mod afsætning af kødet, mens græsningslaugets medlemmer sikrer hegning af arealer og opsyn med dyrene. Derved opnås en optimal pleje af naturarealer såsom heder, enge og overdrev, der i dag er sårbare naturtyper, beskyttet af Naturbeskyttelseslovens §3. Afgræsning på disse naturarealer sikrer en høj diversitet af både planter og insekter. Græsningslaugets medlemmer har mulighed for at købe kødet, når dyret skal slagtes og har derfor en helt enestående mulighed for at følge dyret fra jord til bord. Desuden giver et medlemskab i et

græsningslaug muligheder for enestående oplevelser i naturen og et fællesskab med andre naturelskere, der også værdsætter dyrevelfærd højt. Til afgræsning bruges der typisk kødkvæg samt stude og/eller kvier fra malkebesætningerne - men også får, geder og heste kan bruges. Og gerne på samme tid, da de græsser forskelligt og derved veksler i belastningen af naturarealerne. Når kødkvæg afgræsser disse naturarealer, som ofte er næringsfattige, vil tilvæksten være lavere end hos kvæg på kulturenge eller stald. Dyret er derfor ældre ved slagt-

ning end “normalt”, hvilket har en positiv indvirkning på kødkvaliteten. Kødet er typisk mere mørt og har større smag. Er du interesseret i at finde et lokalt græsningslaug, kan man med fordel kontakte den lokale landbrugsforening eller Danmarks Naturfredningsforening. Sidder du som lodsejer eller husdyrejer og finder interesse for græsningslaug, kan du gå ind på Græsning.dk. Det er en hjemmeside, der skaber kontakt mellem lodsejere og husdyrproducenter, da man her kan tilmelde eller søge arealer og/ eller dyr. Initiativet til denne hjemmeside kommer fra Kødkvægsforeningen Himmerland og Agri Nord Landboforening med økonomisk støtte fra Naturpleje- og Hegningsnetværk Nordjylland samt Fødevareministeriet.

Fakta

Foto: Mette Birkegaard Hansen

Ønsker man at købe kød af god kvalitet og dejlig smag, kan man med fordel undersøge, om der findes et græsningslaug i nær heden, man kan blive en del af. Det er til gavn for både dyrene og naturen.

vore dyr | nr. 151 73713 Vore Dyr Nr. 151.indd 19

19 18/08/14 08.36

Hjælpetjenesten Tekst: Mette Birkegaard Hansen Foto: Nailia Schwarz/123rf.com

To katte i en svær situation… Hjælpetjenesten bliver ringet op af en kvinde, der har brug for hjælp til sin venindes to katte. Veninden er blevet indlagt, men har to katte tilbage i lejligheden. Kvinden, der kontakter os, fortæller, at lejligheden er så rodet og beskidt, at hun simpelthen ikke er i stand til at tage derind og fodre. Hjælpetjenesten tilbyder at hente kattene i lejligheden og tage dem med på dyreinternatet, indtil veninden får det bedre. Kattene er meget overvægtige, og det er tydeligt, at de er blevet overfodret - sikkert i en god mening, men ikke til gavn for dyrene. Da Hjælpetjenesten kommer for at hente kattene, har kvinden sørget for underskrift fra ejer samt betaling til nødpensionen. Kattene bliver kørt ud på dyreinternatet og bliver straks undersøgt af vores dyrlæge. Kattene var ikke supersunde, men vi giver dem den fornødne pleje under deres ophold, afventer ejers status og håber på en hurtig afklaring, da specielt den ene kat er meget besværet af den massive overvægt. Første opholdsperiode løber ud, og der bliver indgået aftale omkring forlængelse, da ejer stadig er indlagt. Desværre ender historien med, at ejer afgår ved døden. Heldigvis har ejer før sin død underskrevet aftaledokumentet, der sikrer, at kattene overdrages til os, såfremt betaling udebliver - og det gør den jo naturligvis nu. Kattene overdrages til Dansk Dyreværn

Fakta Dansk Dyreværn Århus tager normalt ikke katte i pension, men Hjælpetjenesten kan i nødstilfælde vurdere, at det er nødvendigt for kattens overlevelse. Dette sker mod betaling samt en indgået aftale omkring overdragelse, såfremt betaling ikke sker rettidigt.

Århus til videreformidling. Desværre var den ene kat så medtaget af blandt andet sin overvægt, at den blev aflivet kort tid efter. Den anden kat blev hurtigt reserveret til et nyt og dejligt hjem.

Fakta Overvægt hos katte påvirker helbredet negativt. Det kan især give problemer i leddene samt udvikling af gigtproblemer, sukkersyge, forstoppelse, diarré, urinvejsproblemer samt fedtlever. Desuden kan en simpel ting som soignering blive en umulig opgave, og det kan resultere i en grim, knudret pels.

Hvad skal der ske med dit kæledyr, hvis du dør først? Dansk Dyreværn Århus tilbyder en ekstra sikkerhed for dine dyr og dig ved, at du kan oprette et dyretestamente. Et dyretestamente sikrer, at dine dyr får et nyt og kærligt hjem, hvis du skulle dø før dem. Det er gratis at tegne et dyre testamente, hvis du er medlem hos Dansk Dyreværn Århus.

Fik du ikke medlemsbladet i juni? Af Lene Andersen Har du ikke fået Vore Dyr i juni, så kontakt endelig Lene på tlf: 8733 4440 (tast 2) eller på mail: lene@ddaa.dk, så vil vi sørge for, at du får det.

vore dyr | nr. 151

73713 Vore Dyr Nr. 151.indd 20

18/08/14 08.36

Kattetjenesten Tekst og foto: Rune Albertsen, dyreværnskonsulent

“Er det ikke hårdt at have dit job?” Det spørgsmål har jeg mange gange fået som kattefanger. Det er jo mange liv, man får på samvittigheden, når man regulerer bestanden af vildkatte ved aflivning hos dyrlægen. Og jeg kan skam sagtens lide katte. Men hellere en human aflivning end at de ofte meget uønskede vildkatte bliver kørt ned eller sulter ihjel.

barmede sig over dem, og smed lidt mad ud til dem af og til. Støt og roligt voksede bestanden, de fik killinger, og da der blev smidt mad ude, tiltrak det flere omstrejfende vilde og herreløse katte.

Og det er ganske vist, at vilde hunkatte nok skal møde en hankat - vild eller ej når løbetiden sætter ind. Det sker ofte om sommeren, at folk pludselig opdager en morkat med killinger, f.eks. i deres skur eller udhus. Har du en intakt hankat, så tænk lige over, hvor mange hunkatte, han kan møde på sin vej gennem livet... I et boligområde i Skanderborg blev et par katte lige pludselig til flere. Nogle flyttede fra deres katte og efterlod dem. Andre for-

Nogle har sikkert tænkt, at det nok var lidt for mange katte - andre har blot vendt det blinde øje til. Men endelig var der nogen, der gjorde noget aktivt for at gøre noget ved det voksende problem. Teknik og Miljø ved Skanderborg Kommune blev kontaktet, og de henviste til deres aftale med Kattens Værn. Næste skridt var derfor at kontakte Kattens Værn. De ville gerne hjælpe, men mod betaling, og ingen ville tage det økonomiske ansvar i boligforeningen. En af beboerne kontaktede derefter os, og vi tog kontakt til Teknik og Miljø for at forsøge at finde en løsning. Enden på det blev, at Dansk Dyreværn Århus - selvom Skanderborg er uden for

Resultatgivende „trygsager“ Vores kompetencer ligger indenfor produktion af: > > > >

tryksager webløsninger kommunikation logistik mm.

Vi håber, at det aldrig kommer så vidt i den boligforening igen. Vi har kraftigt anbefalet en opstramning af beboernes dyreholdskontrakt. P.t. må der gerne holdes dyr, og derfor anbefaler vi, at dyret som minimum skal være øremærket og også gerne neutraliseret. Det vil betyde, at folk ikke bare kan forlade deres kat, og man vil i høj grad kunne undgå alle de uønskede killinger. Samtidigt er det selvfølgelig vigtigt, at der følges op på, at sådanne regler overholdes. I skrivende stund har vi hentet 11 katte i området. Vi håber, at der er kommet helt styr på katteproblemet i den pågældende boligforening, når du læser dette.

Bioenergetisk Ansigts- og kraniosakralmassage Velvære- og sundhedsterapeut

Vi gør din opgave til en tryg sag !

Fuglevangsvej 41

vores område - påtog sig opgaven med indfangning og den efterfølgende regning. Hellere det og så gøre en ende på kattenes sølle liv.

8700 Horsens

Lea Mercedes Stokholm Onsholtvej 6A 8260 Viby J.

www.grafiskforum.dk

Tlf. +45 2674 6104 leamercedesstokholm@gmail.com

vore dyr | nr. 151 73713 Vore Dyr Nr. 151.indd 21

21 18/08/14 08.36

Læs & leg Af Rune Albertsen, dyreværnskonsulent

Her kan du følge historien om Gregers, og du får også mulighed for at bruge hovedet selv. 1. del Der var engang en lille musefamilie, der boede i foderladen på dyreinternatet. Den lille familie bestod af mor, far og deres lille søn Gregers. Gregers var en vældig nysgerrig og eventyrlysten lille mus til stor foruroligelse for musefar og musemor. Det var faktisk lige før, de fik små grå hår i musepelsen af bare bekymring for, hvad lille Gregers kunne finde på af ulykker. De boede i et lille hyggeligt og hemmeligt hulrum i væggen bag en reol i foderladen. Musefar Fritz var professionel foderpose-gennemgnasker, og han var ret effektiv, til stor irritation for den ellers så dyrevenlige dyrepasser Solveig. Den hjemmegående husmusemor Henrietta var meget musemusikalsk af en mus at være, så hun gik altid og nynnede, når hun gjorde rent i det lille hemmelige hulrum. Hulrummet var dog efterhånden blevet musestille, efter Gregers’ fætter Helmuth havde forvildet sig med Orla kattesnappers bil, og var faldet af på en køretur en tidlig morgenstund for nogle uger siden.

Dagene var alt alt for triste og musegrå uden Helmuth. Så en tidlig musestille morgenstund strakte Gregers sine små musemuskler og hoppede ud af reden - lang tid før mor og far fik museøjne. Lille Gregers havde en plan. Han ville liste ud og vente på Orla kattesnappers bil. Og mens Orla kattesnapper troligt pakkede sin bil for at tage ud og fange herreløse katte, så lille Gregers sit snit til at gemme sig i hans jakkelomme, mens den hang på dørhåndtaget til foderladen. Inden længe kørte Orla kattesnapper af sted med lille Gregers i lommen. Lille Gregers var nu for første gang på vej ud i den store verden på sit livs eventyr. Slet ikke klar over alle de farer, der lurer for en lille nysgerrig og eventyrlysten mus.

Hvad mon der sker Gregers? Vil han mon være heldig at finde

Helmuth? For hvad Gregers ikke ved, er at Orla kattesnapper er på vej til et kolonihavekvarter mange mange museskridt fra hvor Helmuth befinder sig… Læs 2. del i næste nummer. Føljetonen er skrevet af Isa, Tina & Rune.

I denne nedenstående historie har en masse dyr gemt sig. Helt bogstavligt talt. Hvor mange kan du finde? Eksempel: “Den lille pige gad ikke perler og rav, hun drømte om diamanter” Kan I se en lavbenet hund her, nemlig ordet gravhund?

En dyrisk historie Den kære rottweiler Tikka har otte små rørige hvalpe. Det gav Aske B. Jørnsen og hans kone Lis B. Jørnsen sved på panden for en kort stund, for det kan være et sandt gedemarked at holde styr på alle de dyrebørn… Lis’ mand sad på terrassen og fik et hvil, dér i den stærke forårssol, sort på hænder og tøj efter have gjort sin bil - en skoda

- ren og køreklar. Alle hvalpene var ude at lege for at øve sig i de motoriske færdigheder, og hundene ville rigtig gerne rende rundt i haven og udforske. “Lis, min skat! Har du egentlig set hvalpene?” “Nej, det har jeg ikke, men husk, hegnet er i stykker. De har nok set det hul ved havelågen...(!!)” svarede hun. “Åh nej, ska’ de absolut stikke af”, råbte Aske fortvivlet. “Kan I nu se at komme frem”, kaldte han. På den anden side af havelågen på Poppeltrævænget var de ikke at se. Så lød det heldigvis fra naboen Gorm Rasmussen; “Skal vi hjælpe? Kom lige herind og se...”

Inde i Gorms have, sammen med naboens søn Ib, lå hvalpene og legede ved siden af en stor kurv med brænde”. “Din gode søn skal have tak for hjælpen”, sagde Lis, “han får et års medlemskab af Dansk Dyreværn Århus. Og jeg har en god idé; min kone og jeg gi’r aftensmad på restauranten H. Jørn Ingemanns Spisekrog nede på Hundslund Hovedgade”.

Hvor mange dyr fandt du? Send din løsning med angivelse af alder og adresse til os, så er du måske den heldige vinder af lille præmie. Løsningen bringer vi i næste nummer.

vore dyr | nr. 151

73713 Vore Dyr Nr. 151.indd 22

18/08/14 08.36

Boghylden Tekst og foto: Danielle Mariane Malfet

Det enkle liv – flere skridt på vejen mod selvforsyning Forfatter: Frank Erichsen Forlag: Gyldendal Pris: Kr. 299,95 www.gyldendal.dk Hvis du er i tvivl, om man kan klare sig uden indpakket mad, som nogen kalder ”plastikmad”, så er bonderøven alias Frank Erichsen et godt eksempel på, at det kan lade sig gøre at leve sundt på hans gård. Bogen ”Håndbog i Selvforsyning” af John Seymour fra 1976 lægger bund for meget af hans viden, som vises i tvudsendelserne. Han deler i dette andet bind om ”Det enkle liv” generøst ud af sine egne erfaringer. Frank Erichsen viser os, hvordan man holder geder, dyrker bær og kartofler, sætter hegn og laver gynger og rangler til sine børn. Der er et meget stort kapitel om geder – fra malkning over slagtning af en ged, men med sobre billeder. Jeg elsker gedemælk og ost, men der er mange andre,

som ikke bryder sig om produkter fra geder. Frank Erichsen håber med bogen at kunne inspirere folk med mod på at eksperimentere til at blive selvforsynende. Det enkle

KRYB Forfatter: Lars-Åke Janzon & John Hallmèn Forlag: Gyldendal

Pris: Kr. 299,95 www.gyldendal.dk

liv på Kastaniegården er i bogen fint og følsomt registreret af Sofie Amalie Klougart. En meget lærerig bog, som alle naturmennesker bør have på reolen.

I bogen KRYB kommer læseren med på besøg i insekternes verden. Med nærgående og kraftigt forstørrede portrætter viser fotografen John Hallmén en sjældent set virkelighed af behårede fluer, biller og farverige vandnymfer dækket af duggens dråber. Biolog Lars-Åke Janzon fra Naturhistorriska Riksmuseet i Stockholm har skrevet teksterne til bogen og guider nænsomt læseren gennem insekternes fremmede verden, som findes lige midt iblandt os. Alt i alt en skøn og flot bog på 182 sider og fantastiske makrobilleder af insekterne i alt deres pragt.

vore dyr | nr. 151 73713 Vore Dyr Nr. 151.indd 23

23 18/08/14 08.36

Læsernes spalter Redigeret af Lene Andersen

huset og snuste lidt til det hele, spiste lidt græs og forsøgte at jage en solsort, men skyndte sig ind de første gange. Han ved, hvor han bor, når der sker noget uventet!!! I går var han ude flere gange i løbet af dagen og om aftenen. Han kommer dog stadig hurtigt ind. Han er stadig inde om natten - for han er ikke fortrolig med kattelemmen i værkstedet endnu, så der går nok en 10-14 dage med det. Mugge og jeg har kigget på indretningen sammen, men han er ikke "modig mis" endnu. Han hopper op til mig og vil kæles med flere gange om dagen og snakker. Han er mere sky over for min mand – ja, over for mænd i det hele taget. Men de har da haft kontakt, og min mand kan af og til klø Mugge bag øret og lidt på maven. Lige nu ligger han i sin kurv og sover. Mange hilsner Birgit

Knebel, 30. april 2014 Hej Jeg ved ikke, om I ønsker at vide lidt om Mugge her en uge efter, jeg hentede ham. Men jeg vil bare lige fortælle jer, at Mugge har det godt. Han er lidt sky endnu, især ved nye lyde, og dem er der jo mange af et nyt sted. Men han har vænnet sig til det meste... Han brugte de to første dage i et lille rum under en trappe. Kom kun ud for at spise. Flygtede konstant derind de næste par dage, når døren gik. Vi har snakket meget med ham, og lidt efter lidt vandt han lidt tillid og ville kæle. Han spiser og drikker normalt. I søndags kom han udenfor for første gang og gik rundt om

Lime, 30. juni 2014 Hej Ja, så har jeg vist fået min mail til at virke, og jeg vil gerne sende nogle billeder af Elvis. Han har det rigtig godt, og han er bare den bedste hund, man kunne få. Vi er

Som skriver igen 20. juni (dog kun et uddrag): Mugge trives og bliver mere og mere tryg. Han nyder tilværelsen og virker som en glad lille kat. Han kommer løbende med højlydt miaven, når vi fløjter, så det er næsten lige som at have hund. Mugge er alt i alt en dejlig lille kat, som har omstillet sig meget hurtigt. Han er begyndt at forsvare sit territorium, og det har så givet en mindre skramme i øret, men den slags sker jo!

så glade for ham. Han er faldet rigtig godt til herhjemme og har også lært, at katten bor her. Han hygger i haven og "grusgraven" - det er bare det bedste sted at gå ture og lege. Han har efterhånden også mødt en del andre hunde, og det går fint. Elvis er bare vores allesammens kæledægge. Alle,

der møder Elvis, synes, han er fantastisk. Vi er så glade og taknemmelige for, at Elvis kom ind i vores liv. Med venlig hilsen Familien Vestergaard Lime

vore dyr | nr. 151

73713 Vore Dyr Nr. 151.indd 24

18/08/14 08.36

En meget glad Mitzi, som gerne vil have selskab i haven

Odense, 2. juni 2014 Hej Vi ville lige sende en lille opdatering på Mitzi, som vi adopterede hos jer for lidt over et år siden. Hun er blevet en rigtig dejlig hund, som hverken bider i ting, hun ikke må, eller er hyperaktiv hele tiden. Hun synes dog stadig ikke, at bilkørsel er det sjoveste i verden, men det er blevet meget bedre. Vi er også begyndt i en schæferhunde-klub, hvor Mitzi er ved at lære at gå spor og IPO-træning. Begge dele synes hun rigtig godt om. Vi ville bare sige tak for en dejlig hund. Med venlig hilsen Janus og Tina

Arv, gaver & sponsorer Foreningen har med taknemmelighed modtaget: Arv:

Kr.

Ester Andersen.......................................................1.466.838,48 Hanne Jespersen.................................................... 1.193.105,85 Inge Boje.....................................................................502.182,71 Karen Storkfeldt....................................................... 581.364,66 Kirsten Nielsen..........................................................180.981,00 Knud Erik Steffensen...............................................110.335,87 Laila Kristensen.............................................................. 690,00 Ulla Nielsen...................................................................7.225,00 Åse Jensen................................................................... 13.000,00

Fonde:

Kr.

Irma Bregnsbos Fond................................................ 15.000,00 Niels Mortensen og hustrus legat........................... 10.000,00 Fonden til Værn for Værgeløse Dyr....................... 20.000,00

Bidragsydere: Anette Hartman Andersen........................................ 1.000,00 Heidi Sørensen............................................................. 1.000,00 Helen Overgaard......................................................... 1.000,00 Helge Klausen................................................................. 600,00 Henning Madsen............................................................ 500,00 Herdis Hummeluhre .................................................. 1.000,00 Jørn Jensen................................................................ 350.000,00 Kirsten Jensen.................................................................. 500,00 Kirsten Skeldal Rungholm............................................ 500,00 Kirsten Voigt Weng........................................................ 500,00 Kis Vigholt Lindeberg................................................. 3.000,00 Leo H. Jensen................................................................ 1.000,00 Lise Klitgaard............................................................... 5.000,00 Liselotte Toftdal........................................................... 3.000,00 Margit Gammelgård....................................................... 800,00 Preben Sørensen............................................................. 500,00 Signe og Kim Jensen....................................................... 500,00 Solveig B. Højberg....................................................... 1.000,00 Ulla Bjerre..................................................................... 6.000,00

Nye livsvarige medlemmer Tage Petersen & Kirsten Sørensen Teddy Edelmann

Boksreklame: Annalise Hansen Annette og Camilla Johnson Birthe Ørum Sørensen Bjørn Høgh John Westberg Kattesitteren Kenneth Gaardmand Avnsted Kirsten Larsen Lene Brolund-Jensen Lene & Jesper Schulz Care Repair A/S Holmsted Varme Teknik Susanne Puk Lorenzen Trine Holst Thomsen Ulla Wigander Johnson

Webannoncer: Dyrekassen Danmark Grafisk Forum A/S Royal Canin Østergaards Dyrehospital

Skilt på pylon: Tranbjerg Cykel Center Havnens Perle

Selvfølgelig også tusind tak til alle jer, der på forskellig vis har valgt at støtte os

vore dyr | nr. 151 73713 Vore Dyr Nr. 151.indd 25

25 18/08/14 08.36

Et liv uden dyr er et fattigt liv Tekst og foto: Sofia Rasmussen

Der er et gammelt ordsprog, der siger, at en kat er hjemmets sjæl. Hvis man nogensinde har elsket og mistet en kat, ved man, at det er sandt. Da min kæreste og jeg i vinter mistede vores kat pludseligt og alt for tidligt, føltes vores hjem ikke længere som et hjem. Det var alt for stille og rent.

Kleopatra meget drægtig og kælen. Kort tid før fødslen

Da det blev forår, gjorde det stadig ondt. Jeg kunne høre hende om natten kradse på vores soveværelsesvindue for at blive lukket ud eller ind, og jeg kunne mærke hende omkring mine ben, når jeg gik rundt i lejligheden. Vi var ikke parate til at få en ny kat. Det var for tidligt og føltes som en erstatning for noget, der ikke kan erstattes. Men

vi havde al den her kærlighed at give, som i sorgen var blevet hjemløs.

Perfekt stribet kærlighed. Ca. 5 uger gamle

Jeg skrev til Dansk Dyreværn Århus, om vi kunne blive plejeforældre for en kat, der ventede killinger. Allerede om lørdagen hentede vi Kleopatra med de store grønne øjne og det milde sind.

Fakta For et par år siden startede Dansk Dyreværn Århus ordningen med plejeforældre for drægtige katte og killinger, og hvert år har de mange kattekillinger ude i pleje. I år har de haft mere end 40 killinger i pleje, og det er dyrt for internatet, da de betaler alle udgifter forbundet med de små kattefamilier. Derfor håber jeg, at du vil støtte denne ordning, der er så vigtig, for at disse dyr kan få en tryg start på livet. Du kan støtte killingerne ved at melde dig som plejeforælder eller ved at sende en sms til 1919 og støtte med 50, 100 eller 150 kroner. Skriv dyr50, dyr100 eller dyr150. Teksten skal skrives præcist som ovenfor uden mellemrum. Pengene går til dyrlægeregninger og foder til killingerne.

Hun var ankommet til dyreinternatet fire uger tidligere. Ingen vidste hvorfra, men det var tydeligt, at hun var vant til mennesker - hun var både kærlig og tillidsfuld. Hun miavede hele vejen hjem i bilen, og jeg tænkte på, hvilket liv hun havde levet tidligere, og hvor voldsomt det måtte være at bo i et bur og blive hentet af fremmede mennesker. Jeg tænkte på, hvor stort et ansvar vi mennesker bærer for disse væsener, og hvordan min kæreste og jeg ville gøre os umage over for hende og hendes killinger.

Selv den mindste kat er et mesterværk Tre uger senere fødte Kleopatra fem fantastiske killinger, og jeg havde det, som når mine brødre og jeg for mange år siden fik et nyt computerspil, og vi hverken kunne sove om natten eller

vore dyr | nr. 151

73713 Vore Dyr Nr. 151.indd 26

18/08/14 08.36

Forfatteren Ernest Hemingway sagde: “En kat er fuldkommen ærlig: Mennesker kan af en eller anden grund finde på at skjule deres følelser, men det gør en kat ikke.” Her ses Makrel cirka 8 uger gammel

Saga – afslappet hyggefis. 9 uger gammel

vente med at komme hjem fra skole, fordi vi kun havde en ting i hovedet. Nu kunne jeg kun tænke på alt det liv, der var hjemme i vores soveværelse i en lille skuffe i min kærestes klædeskab, og jeg følte en snert af mening, som jeg ikke havde følt i lang tid. De sidste otte uger har vores liv handlet om katte, på samme måde som det må handle om et barn, når man bliver forældre. Måske er det en kvindeting, men når en kattekilling ligger i ens arme og ser op på en med store blå øjne, og senere falder i søvn af træthed og tryghed, så er man en lillebitte smule fortabt af kærlighed, og man ved, at man er heldig, fordi man får lov at opleve det her øjeblik mellem et menneske og et dyr. Renæssancekunstneren Leonardo Da Vinci sagde, at selv den mindste kat er et mesterværk. En kat er i stand til noget, et

menneske aldrig kan gøre den efter: Når den er sulten, spiser den. Når den er træt, finder den en solstråle. Når den ser en flue, jager den. Man kan lære så meget om at være til i verden ved at betragte en kat.

Muligheden for en ny start  Det er en gave at få lov til at se disse små kattekillinger vokse op og blive til rigtige katte, der leger, jager, spinder og knurrer. Hvor ofte får man lov til at betragte noget blive til? Der er en skrøbelighed og en styrke i den oplevelse, som jeg altid vil være taknemlig for, selvom jeg ved, at jeg bliver mere end almindelig trist, når de små vidundere skal ud i nye hjem om en måneds tid. ”Kan vi ikke bare være de mærkelige kattemennesker med seks katte?”, har jeg spurgt min kæreste flere gange undervejs, fordi jeg ikke kan give slip. Men jeg ved, jeg skal give slip, selvom det er

så forbandet svært. Det er det sværeste i hele verden; det er meget lettere at holde fast. Når jeg bliver allermest ked af at tænke på, at alle kattene ikke skal blive hos os, så tænker jeg på, hvor fantastisk det er, at der findes et sted som Dansk Dyreværn Århus, som har givet os og alle de andre plejefamilier mulighed for at give disse katte den bedst mulige start på deres liv, så de kan komme ud i deres egne familier og give og få så meget kærlighed. Det gør ondt i mit hjerte, at mennesker efterlader dyr og behandler dyr dårligt. Når sådan noget sker, skammer jeg mig over at være et menneske. Men denne oplevelse fylder mig med håb, for der findes muligheden for en ny start og et nyt liv. Det har Dansk Dyreværn Århus hjulpet os med at realisere for Kleopatra og hendes fem killinger.

vore dyr | nr. 151 73713 Vore Dyr Nr. 151.indd 27

27 18/08/14 08.36

Hundekødsfestival i Yulin Tekst: Nanna Tronhjem

Tidligere på året støttede vi op om Animas underskriftsindsamling for at stoppe en barbarisk hundekødsfestival i Yulin i Sydøstkina. Til trods for massive protester fra hele verden, blev den årlige hundekødsfestival gennemført. Men indsatsen var ikke forgæves, og langt færre hunde blev slagtet.

Bange hunde venter på at blive solgt. Foto: AP Images for HSI Mange kinesere betragter hunde- og kattekød som en delikatesse, og ifølge den traditionelle, kinesiske lægekundskab indeholder hundekød en række helsebringende egenskaber. I byen Yulin i Sydøstkina afholder man ligefrem en hundekødsfestival én gang om året ved sommersolhverv. Her bliver ca. 10.000 hunde brutalt slagtet og serveret for at fejre årets længste dag. Festivaldeltagerne og de lokale branchefolk mener, det er en gammel harmløs folketradition, mens mange andre synes, at skikken er barbarisk og bør stoppes.

Kummerlige forhold Hundene til festivalen bliver enten avlet på ulovlige farme under forfærdelige forhold, eller de bliver fanget direkte på gaden. Nogle bliver endda kidnappet direkte fra kærlige hjem. Transporten til slagterierne foregår i trange bure, hvor hundene ofte sulter og tørster i mange timer. Selve slagtningerne foregår på højst kritisable måder, og mange af hundene lider en grusom død.

Restriktioner ikke overholdt Det er lovligt at spise hundekød i Kina, men der er restriktioner på handel og transport af hunde, som ofte bliver brudt. Flere af de store hundekødsfirmaer i Yulin har ingen næringsbreve eller certifika-

To hvalpe reddet fra slagterens kniv. Foto: Peter Li for HSI

ter, så det meste af festivalens hundekød stammer sandsynligvis fra det sorte marked. Desuden bryder hundetyve straffeloven ved at true folk til at udlevere deres elskede kæledyr, så de kan blive slagtet til festivalen.

Også kinesere protesterer Modstanden mod hundekødsfestivalen bliver større og større for hvert år. I flere år har dyrerettighedsorganisationer og andre hundeelskere fra hele verdenen arbejdet for at få festivalen lukket. Men i år var det ikke kun resten af verden, der fordømte den grusomme behandling af hunde. Mange kinesere fra forskellige samfundslag valgte nemlig også at slutte sig til modstanderne. Og flere kinesiske popidoler, filmstjerner, eksperter og politikere stod offentligt frem for at kritisere festivalen.

Lokalregeringen under pres I år har den lokale regering i Yulin ikke kunnet undgå at blive påvirket af de massive protester. Politikerne har reageret ved at bede restauranter om at fjerne ordet "hundekød" fra deres skilte. Desuden har de prøvet at stoppe den offentlige slagtning af hunde inde i byen. Dette har dog blot resulteret i, at slagtningen er flyttet uden for byen og at hundekødet nu findes skjult på restauranternes menuer. Men

politikernes tiltag viser trods alt, at de føler et pres fra omverdenen.

Færre hunde slagtet Den 21. juni 2014 var en mørk dag for hundene i byen Yulin. Til trods for de mange protester, blev hundekødsfestivalen gennemført. Dog måtte langt færre hunde lade livet, og ifølge dyrerettighedsorganisationen Anima var der følgende fremskridt at spore: • 2000 hundes liv blev reddet, da politiet stoppede store lastbiler fyldt med hunde på vej til festivalen. • 17 restauranter, der solgte hundekød, blev lukket, fordi de ikke havde tilladelser. • Politiet efterforsker nu en række sager om tyveri af hunde fra folks hjem.

Kampen fortsætter Selvom det ikke lykkedes at få stoppet hundekødsfestivalen i Yulin i år, har Anima og andre dyreværnsorganisationer ikke tænkt sig at give op. Vi så i 2011, at det kunne lade sig gøre at få stoppet en lignende hundekødsfestival i Zhejianprovinsen vha. onlinekampagner. Anima er allerede begyndt at lægge planer med deres partnere i Kina for at stoppe festivalen i Yulin i 2015. Her hos Dansk Dyreværn Århus bakker vi selvfølgelig op om at få lukket festivalen endegyldigt.

vore dyr | nr. 151

73713 Vore Dyr Nr. 151.indd 28

18/08/14 08.36

Referat af generalforsamling Referat af generalforsamlingen, onsag d. 14. maj 2014 Formand Lissy Fisker bød de 101 fremmødte medlemmer velkommen til Dansk Dyreværn Århus’ ordinære generalforsamling, som blev afholdt på Dyreinternatet.

Henny Hove svarede, at der også var møder i f.eks. København, hvor det var vigtigt med deltagelse fra både ansatte og/eller bestyrelse.

1. VALG AF DIRIGENT Bestyrelsen foreslog Marianne Fournais, der blev valgt uden modkandidat. Marianne Fournais takkede for valget og foreslog nedsættelse af stemmeudvalg. Vibeke Olesen, Niels Peter Thomsen og Elisabeth Brix meldte sig og blev valgt. Herefter gav Marianne Fournais ordet til Lissy.

Hanne Stajner: Alle foreninger har i dag en fundraiser. Det er et fremsynet tiltag og det er nødvendig, at DDÅ er oppe på mærkene, for arv kommer ikke af sig selv mere, og det har ikke været nemmere efter krisen. Så stor ros til bestyrelsen for at sørge for en fundraiser. Det skal alle være glade for.

2. ÅRSBERETNING Formanden aflagde beretning. Der var ingen bemærkninger til beretningen, som herefter blev godkendt.

3. ÅRSREGNSKAB Det omdelte regnskab blev gennemgået af Marianne Fournais. Spørgsmål fra Ole Jacobsen om den store varmeudgift, det har været en mild vinter, og alligevel er varmeudgifterne steget med over 50%. Hvordan kan det være, og har der været skift af leverandør? Svar: Ingen skift af leverandør, månederne januar, februar, marts og april i starten af året var kolde. Måske også en påfyldning af olie kan være medvirkende, hvis det er sket lige efter årsskiftet. Spørgsmål fra Ole Jacobsen til konsulent honoraret på kr. 95.000,- . Svar: Lissy Fisker fortalte, at det dækkede honoraret til fundraiser, og at pengene gerne skulle komme ind igen. Spørgsmål fra Ole Jacobsen om, hvad posten diverse på side 9 i regnskabet dækkede over. Svar fra Jens Braad: Det dækker over mindre engangsudgifter, for at gøre regnskabet mere overskueligt. Hvis udspecificering ønskes, kan det ske. Bo Kristensen spurgte, om ikke det var en dårlig forretning, når udgiften til fundraiser var på kr. 95.000,- og der kun var indgået kr. 10.000,- i samme periode. Lissy Fisker svarede, at pengene gerne skulle komme ind igen på lang sigt. Hanne Stajner sagde, at det koster penge at tjene penge, og at det er nødvendigt at investere. Nina Bank spurgte, om fundraiser var provisionsaflønnet. Lissy Fisker svarede nej. Vibeke Olesen spurgte ind til, hvad udgifter til kørselsgodtgørelse i Hjælpetjenesten dækker. Jens Braad svarede, at de frivillige i Besøgstjenesten får kørselsgodtgørelse.

Charlotte Hummel spurgte, om der kunne komme et ansigt på fundraiser, om der var lavet et mål, og hvor lang tid aftalen med fundraiser var gældende. Lissy Fisker svarede, at der var indgået aftale for 1,5 år. Og at hvis målet nåes, er det en god forretning. På spørgsmålet om det var en enkelt person eller firma svarede Lissy Fisker, at aftalen er indgået med firmaet, Zampa. Herefter var der ikke flere spørgsmål, og regnskabet blev enstemmigt godkendt.

4. VALG AF BESTYRELSEN På valg for 2 år var Lea Mercedes Stokholm, Henny Hove, Annalise Hansen og Lissy Fisker, som alle genopstillede. På opfordring stillede yderligere 2 medlemmer op, nemlig Povl Erik Gedde og Knud Erik Friis Jensen. Efter en kort præsentation blev der foretaget skriftlig afstemning med følgende resultat: Annalise Hansen (97), Lea Mercedes Stokholm (93), Povl Erik Gedde (84) samt Knud Erik Friis Jensen (81), Lissy Fisker (15), Henny Hove (12). De fire førstnævnte blev dermed valgt ind i bestyrelsen.

5. VALG AF SUPPLEANTER Kaj Abildgaard Rasmussen var på valg og genopstillede. På opfordring stillede 2 nye medlemmer op til suppleantposten, Helle Billum og Charlotte Hummel. På dette tidspunkt meddelte Kirsten Sørensen og Jette Hørslev, at de ønskede at træde ud af bestyrelsen. Ligeledes meddelte Kaj Abildgaard Rasmussen at han ikke ønskede genvalg. Dirigenten meddelte, at der derfor skulle vælges 2 nye medlemmer til bestyrelsen. Sara B. Nielsen ønskede at stille op. Efter lidt drøftelse frem og tilbage blev det dog bestemt, at bestyrelsen fremadrettet består af kun 5 medlemmer, hvorfor der så kun skulle vælges 2 suppleanter. Sara B. Nielsen trak sig, og det betød, at Helle Billum og

Charlotte Hummel blev enstemmigt valgt.

6. VALG AF REVISOR Revisionsfirmaet RSM plus blev genvalgt.

7. INDKOMNE FORSLAG Bestyrelsen havde fremsat forslag til ændring af vedtægterne. Der blev bedt om begrundelse for ændringen. Lissy Fisker svarede, at første tilføjelse skyldes, at det var en mangel, at værnting ikke er nævnt. Med hensyn til tilmelding til generalforsamlingen vil det være praktisk, så der er mad til alle. Hvad angår livsvarige medlemmer er det ikke en god forretning for foreningen. Et medlem påpegede, at det ville være en meget kort tidsfrist ift indkaldelsen på hjemmesiden ifølge vedtægterne. Regnskabet ønskedes også trykt i bladet, således der var mulighed for at se det inden generalforsamlingen. Svar: Vores indkaldelse sker 2 måneder før selve generalforsamlingen. Medlemmet sagde det kan godt være, men læs hvad der står i vedtægterne. Et medlem ville gerne vide, om det så ikke var muligt at komme ind, hvis man ikke havde tilmeldt sig på forhånd, hvis forslaget om tilmelding til generalforsamling blev vedtaget. Dirigenten foreslog afstemning ved håndsoprækning. Resultat: 13 stemte for forslaget, et stort flertal (blev ikke talt op) stemte imod. Forslaget blev nedstemt.

8. FASTSÆTTELSE AF KONTINGENT Bestyrelsen trak forslaget tilbage, da vedtægtsændringerne under punkt 7 blev nedstemt.

9. EVENTUELT Anne Trane (Internatbestyrer) sagde stor tak til de afgåede bestyrelsesmedlemmer og en særlig tak til den afgåede formand.

AFSLUTNING Dirigenten afsluttede generalforsamlingen. Herefter takkede Lissy Fisker de mange fremmødte og bød på kaffe og brød. Referent: Lene Andersen Foreninges regnskab kan ses på hjemmesiden eller rekvireres ved henvendelse til foreningen, red.

vore dyr | nr. 151 73713 Vore Dyr Nr. 151.indd 29

29 18/08/14 08.36

Fotomodellen Samson Tekst og foto: Rune Albertsen, dyreværnskonsulent

Mange af jer har nok fulgt historien om hundene Luna & Samson og alle deres hvalpe, som vi havde fornøjelsen af i foråret. De to dejlige, voksne hunde kom fra samme hjem, og ved et uheld var tæven kommet i lykkelige omstændigheder. De blev forældre hos os 10 dage efter, vi modtog dem, og der kom hele 9 hvalpe. Da det var tid til at flyve fra reden, kom alle hvalpene ud i nye hjem, og hurtigt skiftede også morhunden Luna adresse. Men det rette hjem til den stolte far Samson lod vente på sig. Vi ledte længe med både lys og lygte... Vi synes jo, at alle vores hunde er skønne, og en dag var der nogen, der syntes, at Samson var ekstra skøn. Det var dog ikke et nyt hjem, de havde i tankerne, men derimod noget helt andet… Derfor var Samson og jeg på udflugt en eftermiddag i april. Vi var på photo-shoot for et nyt, hemmeligt produkt fra Orbiloc. Samson og jeg skrev sågar under på ikke at røbe noget om Orbilocs nye lygte, før vi fik lov. Som I kan se på reklamen fra Orbiloc er Samson virkelig en sand fotomodel. Han tog turen i rampelyset i stiv pote - trods

Bestilling

tre fremmede mennesker bag og ved siden af kameraet, fuglefløjt og trafikanter. Inden de sidste skud kom i kassen, tog vi en lille pause i skoven, og da det hele var klaret, gik vi ned til vandet og fik dyppet poterne. Og så var Samson klar til at komme hjem og fortælle de andre hjemme på dyreinternatet om sin nye stjernestatus. I skrivende stund har lygten ikke ramt markedet endnu, men når I læser bladet her, skulle den gerne være i handlen. Vi anbefaler klart, at man investerer i en lygte, så alle skønne hund kan ses - også i mørket.

Samson er klar til en dukkert Så du Samson i reklamen på side 10?

BEMÆRK: Som altid går beløbet til vores dyr!

– Husk at skrive med blokbogstaver

Porto

Navn Adresse Postnr.

Tlf.: E-mail

stk. Klistermærke Ø10 cm á kr. 10,00 stk. Klistermærke/ark á kr. 10,00 stk. Vognmønt á kr. 10,00 stk. Kuglepenne á kr. 15,00 stk. Nøglebånd á kr. 20,00 stk. Postkortpakke (5 stk.) á kr. 25,00 stk. Postkortpakke (10 stk.) á kr. 40,00 stk. Indkøbsnet á kr. 45,00 Blå Sort stk. Paraply á kr. 50,00 stk. Dog-cooler á kr. 99,00 stk. Orbiloc hundelygte á kr. 199,00

vore dyr | nr. 151

73713 Vore Dyr Nr. 151.indd 30

SÆSONAKTUELLE VARER: stk. Sikkerhedsvest á kr. 149,50 / 169,50 / 189,50 S / M / L stk. Flasher á kr. 37,50 stk. Refleksbånd á kr. 29,00

Køb i alt kr. = kr. + eksp. gebyr = kr. Total = kr.

Dansk Dyreværn Århus Tingskoven 5 8310 Tranbjerg J

54,00

Beløb indsat på giro 8078300 Beløb indsat i bank. Reg.nr. 3627, kontonr. 3631151957 – Når pengene er modtaget, sender vi varerne.

18/08/14 08.36

GLÆD DIG S E LV – ELLER ÉN DU HOLDER AF – o g s t ø t dy r ene!

Gaveartikler

Køb gaveartiklerne i dag – og du støtter samtidig dyrenes sag Vognmønt Nu med numre fra 1-1000. Da udvælgelse sker tilfældigt, er det ikke muligt at vælge specielt nummer ved køb i webshoppen.

Flotte hunde-postkort designet af kunstneren Vibeke Hoffmann Begge farvekombinationer: Grå/sort og orange/sort indgår i pakkerne. 5 stk.

Mærkater/klistermærker med logo 1 stk. Ø10 cm (til bilruden) – eller 1 ark små Ø3,5 cm (til breve m.v.).

1000

Indkøbsnet/ ”mulepose” mørkeblå eller sort.

2500 4000

Nøglebånd Flotte nøglebånd i 10 mm sort polyester med karabinhage, aftagelig mobilsnor og sikkerhedsfæste i nakken. Pris pr. stk.

2000

10 stk.

Orbiloc hundelygte Er meget synlig og robust, og sætter fokus på din hunds sikkerhed. Fastgøres til hundens sele, line, halsbånd eller dækken. Synlig på 5 km, vandtæt og vejer kun 22 gram. Lysdioderne har 100.000 timers levetid. Producenten yder 3 års garanti Lygtens mål: 39x19x60 mm.

199

Red din hund fra en sommervarm bil! Super smart opfindelse, der passer til alle bilmærker. Cool’eren er indbrudssikret og godkendt af flere forsikringsselskaber. Gå ind på vores hjemmeside, www.ddaa.dk, og se den enkle instruktionsvideo!

9900

Superflot paraply Marineblå med logotryk på ét fag og med lige træhåndtag Størrelse: 105 cm i diameter

Nye flotte kuglepenne i blå og hvid

5000

Sæsonaktuelle varer til den mørke tid Kontakt os på tlf: 8733 4440 – tast 1 for mere information om de enkelte produkter.

Reflekshalsbånd fra Buster 60 cm, med velcrolukning.

Sort flash sikkerhedsvest fra Trixie Synlighed op til 500 m. Str. Small

14950 16950 18950 Str. Medium

Flasher fra Trixie

2900

Blinkende lys i 3 farver, kan ses på 300 m afstand. Fås i lilla.

3750

Str. Large

Kan også anvendes til børn, løbere og andre formål, hvor der er behov for at blive set!

Priserne er incl. moms, men excl. ekspeditionsgebyr og forsendelse. Varerne kan bestilles via foreningens webbutik, hvor du finder alle vore gaveartikler; www.ddaa.dk. Det er muligt at betale via dankort – eller på foranstående bestillingskupon. Overskud fra salget går direkte til arbejdet for dyrene.

vore dyr | nr. 151 73713 Vore Dyr Nr. 151.indd 31

31 18/08/14 08.36

Din kat er helt sin egen...

Har din kat et par kg for meget, døjer den med hårboller, tandsten, plak, dårlig fordøjelse eller har den kedelig pels? Så har Royal Canin foderløsninger der kan opfylde din kats behov - med dokumenteret effekt! Spørg din Royal Canin forhandler om “Care” serien og få korrekt vejledning om din kat og dens behov. Meld dig ind i Royal Canin Klubben på royalcanin.dk - vi følger dig og din bedste ven hele livet...

73713 Vore Dyr Nr. 151.indd 32

18/08/14 08.36