Efterskolerne 13-2021 by Efterskoleforeningen

efterskolerne

MAGASINET EFTERSKOLE R NE NR . 1 3 — DECEM BE R 2021

Styrk arbejdsmiljøet på skolen / SIDE 48

15 genstande pr. elev til en elevfest? / SIDE 42

I fars fodspor Shuji Kastrup Shimizu (th.) var lidt af en legende, da han var gymnastiklærer på Bøvling Idrætsefterskole. Nu løfter Bjarke Kastrup Shimizu (tv.) arven efter sin far. / SIDE 24

Slip læringen løs med streaming. Også uden for klasselokalet. Med TVIS-aftalen (tv/internet/streaming) er der ikke langt mellem de unges medievaner og undervisningen. Skal din efterskole også have aftalen?

TVIS-aftalen og et CFU Film og TV-abonnement giver adgang til ⁄ Tv-udsendelser fra over 70 forskellige danske og udenlandske tv-kanaler til alle fag ⁄ 45.000 tv-udsendelser på CFU’s streamingtjeneste mitCFU – også på tablets ⁄ Streaming fra TV2 regionernes tv-kanaler, dr.dk/undervisning, dr.dk/skole og filmcentralen.dk/undervisning* ⁄ Deling af audiovisuelt indhold via skolens intranet ⁄ Audiovisuelt lovligt indhold fra internettet – fx YouTube ⁄ Klip fra tv og radio samt screenshots fra tv-udsendelser – fx i opgaver ⁄ Elevstreaming/digitale lektier – eleverne kan via elevudlån selv streame indhold fra mitCFU på eget device ⁄ Reklame-, kort- og dokumentarfilm i undervisningen – fra mitCFU eller Filmcentralen ⁄ Anvende flow-tv i undervisningen (udvalgte tv-kanaler) ⁄ Anvende indhold fra DR TV i undervisningen ⁄ Deling af undervisningsforløb på tværs af skoler * Adgang til filmcentralen.dk/undervisning kræver et abonnement hos Filmcentralen.

Kontakt os via copydan-avumedier.dk/kontakt-os hvis du gerne vil høre mere om din efterskoles muligheder.

Scan QR koden og gå på opdagelse i flere muligheder med levende billeder og hent materiale med inspiration til din undervisning.

“Svigter de unge ved stemmeboksen, har vi svigtet” TEKST Torben Vind Rasmussen, Efterskolernes formand, tvr@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh

16. november gik jeg ned i det lokale forsamlingshus for at afgive min stemme, fordi det nu engang er den borgerpligt, jeg er opvokset med. Valgstedet lignede sig selv, og de valgtilforordnede lignede også sig selv. Måske har de siddet der altid, var min umiddelbare indskydelse. Efter at have stemt tog jeg hjem til mit nyindkøbte valgflæsk – klar til en aften i valgfestens tegn. Det er sådan, en valgdag forløber for de fleste af os, eller er det? Sidst på aftenen kom valgresultatet og stemmeprocenten. 67 procent havde stemt. Dvs., at en tredjedel af alle borgere i vores samfund ikke stemmer. En undersøgelse foretaget af Voxmeter før valget viser ydermere, at kun godt 60 procent af de 18-24-årige forventedes at ville stemme til kommunal- og regionsvalget 16. november. Det er ganske nedslående i et samfund, hvor demokratiet forudsætter – og bygger på – at hele befolkningen mindst hvert fjerde år giver deres mening til kende.

“Vi er ansvarlige for, at demokratiske frø bliver sået og gødet på skolen” — TORBEN VIND RASMUSSEN, EFTERSKOLERNES FORMAND

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) har sammen med Ugebrevet Mandag Morgen lavet en stor undersøgelse, ‘Når valgfesten udebliver,’ om årsagerne til, hvorfor mange har vendt demokratiet ryggen, og hvad man kan gøre for at ændre det. Et af de interessante resultater fra undersøgelsen er, at mange peger på en manglende tilstedeværelse af politik i de fællesskaber, de indgår i. De kommer fra

EFTERSKOLERNE

familier, som aldrig har stemt. Politik er ikke en del af deres sociale verden, og der gives udtryk for, at de heller ikke er aktive i foreningslivet, på sociale medier eller i andre sociale sammenhænge, hvor man lærer om politik og udtrykker politiske holdninger. Efterskolerne har en udvidet samfundsopgave i at sikre, at hver eneste efterskoleelev går ud af skolen med en bevidsthed om, hvordan hun eller han vil tage del i demokratiet. Der er et hav af muligheder for både at deltage i prøvevalg og afholde valgmøder f.eks. med unge kandidater. Når man går på efterskole i et helt år, må der ikke være manglende tilstedeværelse af politik. Det er en helt central del af den demokratiske dannelse, vi alle har som vores fælles hovedsigte. Derfor drømmer jeg om, at jeg ved næste valg møder en ny ung tilforordnet – gerne en tidligere efterskoleelev – der som det mest naturlige har overtaget ansvaret for valgafviklingen på mit lokale valgsted. Unge skal lære at videreføre det folkestyre, der er bygget op gennem de seneste 170 år. Måske kommer de til at justere og udvikle det på deres præmisser, men vi er ansvarlige for, at demokratiske frø bliver sået og gødet på skolen. Svigter de unge ved stemmeboksen, har vi svigtet.

indhold

Redaktøren guider Fra Bjarke Kastrup Shimizu var helt lille, sad han på det blanklakerede trægulv i gymnastiksalen på Bøvling Idrætsefterskole og fulgte sin fars undervisning med øjnene. Hans far, Shuji Kastrup Shimizu, var både dengang og i dag lidt af en gymnastiklegende i efterskole verdenen. Hør hans historie om at følge i sin fars fodspor som efterskolelærer (s. 24).

DECEMBER 2021 — NR. 13 REDAKTØR Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk UDGIVER Efterskoleforeningen, Vartov, Farvergade 27H, 2 1463 København K, efterskolerne.dk, tlf. 33 12 86 80 Magasinet Efterskolerne, 2. årgang Direktør (ansvarshavende): Bjarne Lundager Jensen, blj@efterskolerne.dk LAYOUT e-Types, e-types.com ILLUSTRATIONER e-Types, Freepik JOBANNONCER Efterskoleforeningen, annonce@efterskolerne.dk ØVRIGE ANNONCER AC-AMS Media Aps, ac-amsmedia.dk, ac@ac-amsmedia.dk, tlf. 21 72 59 39 Annonceinformation på efterskolerne.dk ABONNEMENT Ændringer vedr. abonnement, ring venligst tlf. 33 17 95 86 TRYK GraphicUnit, graphicunit.dk FORSIDEFOTO Tor Birk Trads

Debat: Vi er nødt til at tale om drukkulturen til elevfester! /42 I et debatindlæg efterlyser to efterskole forældre initiativer fra efterskoleverdenen til at gøre op med unges drukkultur. Efterskolekærlighed /44 Der var tavlekridt, træhjerter og en efterskole ven involveret, da Minna og Tage Krogsgård forelskede sig i hinanden på efterskolen.

Dette nummer byder også på stærke debatindlæg. Forstander på Oure Efterskole, Mette Romer Søborg, stiller f.eks. spørgsmålet: “Har nultolerancepædagogik en plads i efterskolelivet?” (s. 38), mens to forældre til efterskoleelever tager elevfester og unges drukkultur op til debat (s. 42).

De i magasinet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg. Magasinet Efterskolerne er medlem af Danske Medier

Tema: Bedre arbejdsmiljø på efterskolen /48

Sidst men ikke mindst har vi premiere på en ny side i magasinet med anbefalinger til bøger, podcasts og film, som kan bruges som inspiration til arbejdet på efterskoler (s. 58).

ILLUSTRATION Gosia Herba

efterskolerne

Stafetten: Har nultolerancepædagogik en plads i efterskolelivet? /38 Forstander på Oure Efterskole, Mette Romer Søborg, har stafetten denne gang og sætter efterskolers pædagogik til debat. Selv mener hun, at dialog frem for nultolerance er vejen frem.

Et trivselsforløb på Askov Efterskole har skabt bedre vilkår for sparring og planlægning og kollegialt samarbejde, oplever både lærere og ledelse. Få inspiration til at styrke trivslen og arbejdsmiljøet på skolen.

/44

Anna Rossman Thejsen Redaktør

Perspektiv: Fremtidens 10. klasse

3 udvalgte /58 Få anbefalinger til bøger, podcasts og film, som kan bruges i arbejdet på efterskoler.

/10

Vi stiller skarpt på, hvad der er det særlige ved 10. klasse på efterskole og på, hvordan efterskoler kan blive bedre til at samtænke elevernes faglige, personlige og sociale udvikling på 10. årgang. I fars fodspor /24 I snart 40 år har familien Kastrup Shimizu været en del af Bøvling Idrætsefterskole. Senest er Bjarke Kastrup Shimizu gået i sin fars fodspor som gymnastiklærer på skolen. De unges poesikamp /32 Vi fulgte i hælene på en poetry slammer til DM i Poetry Slam for Efterskoler og fik et indblik i en ung poesiverden.

/32 4

ISSN: 0109-8535

Navnenyt /60 Få historien om, hvordan efterskolelærer Magda Høgsbjerg endte med at få Den Kongelige Belønningsmedalje. Find også ud af, hvem der har jubilæum, hvem der stopper, og hvem der er kommet til siden sidst. Kom til generalforsamling /66 Se, hvad der er på programmet til Efterskoleforeningens generalforsamling 2022. Klumme: Efterskole er også en grå tirsdag i januar Giver vi de unge et reelt billede af, hvad et efterskoleår er, spørger næstformand på Bernstorffsminde Efterskole, Roland Christiansen, i klummen.

/70

/58 EFTERSKOLERNE

Landet rundt

‘Efterskolen’ er årets bedste europæiske TV-dokumentarserie Mange fulgte med, da vi kom helt tæt på Sanna, Marius, Sofus, Sofie Marie og alle de andre elever fra årgang 2019/20 på Klejtrup Musikefterskole i tv-serien ‘Efterskolen’, som blev vist på DR3 i sommer. Nu er efterskoledokumentaren ved Prix Europa blevet kåret som årets bedste europæiske TV-dokumentarserie i 2021. Serien fulgte de unge hele vejen gennem deres efterskoleår og åbnede ind til en verden af venskaber, fællesskaber, kære stesorger og -glæder. TV- folkene bag var også med og filmede, da coronaen ramte og sendte eleverne hjem fra skolen i en lang, hård periode. ‘Efterskolen’ er instrueret og produceret af Thora Lorentzen og Rikke Tambo Andersen fra Bullitt Film for DR. Serien kan stadig ses på DRTV.

Fællesskabende besøg på Ungdomsøen

FOTO Mariann Burup Libach

LÆS MERE Læs også interview med instruktør Thora Lorentzen på efterskolerne.dk/serienefterskolen FOTO Thora Lorentzen/Bullitt Film

Skal jeres skole deltage i efterskolefilmfestival?

Nyt undervisningsmateriale til talblinde Undervisere fra landets 20 ordblindeefterskoler har udviklet et nyt undervisningsmateriale, OUT, for ordblinde unge med talvanskeligheder. Materialet er udviklet i samarbejde med lærebogsforfatter og konsulent med speciale i talvanskeligheder Pernille Pind. OUT er for elever, der ikke bare er ordblinde, men samtidig har det svært med matematik. Pernille Pind fremhæver, at mange talblinde f.eks. ikke tager bussen for at undgå køreplanerne, ligesom de har vanskeligt ved at løse

opgaver i skolen, fordi mange eksempler indeholder tal. Sammen med ordblindeefterskolerne præsenterede hun 2. december OUT på en konference for undervisere. Undervisningsmaterialet henvender sig til alle, der underviser ordblinde elever med talvanskeligheder, og er et konkret materiale med fokus på undervisning i matematiske begreber, metoder og undervisningsindhold, hvor tallene ikke får lov at forstyrre.

En række efterskoler har de seneste år omlagt køkkenet til mere og mere økologi, og en del har efterhånden opnået sølvmærket i økologi (60-90 procent økologi). Senest har Brøruphus Efterskole opnået den flotte økologimærkning. Det skyldes, at skolens køkkenpersonale har arbejdet på at finde nye veje i madlavningen. Køkkenchef Charlotte Jessen (tv.) er stolt af udmærkelsen og fremhæver køkkenets ansvar over for eleverne: “Vi gør, hvad vi kan for at inspirere og overraske positivt, når det kommer til økologi og sund mad. Vi skal vise vejen og gå forrest, for vi har et stort ansvar for at lære eleverne en masse om bæredygtig levevis,” siger hun.

LÆS MERE ungdomsoen.dk

FOTO Brøruphus Efterskole

I snart ti år har Dolly Awards været efterskolernes filmfestival og prisuddelingsfest. Her hyldes de mange dygtige og kreative efterskoleelever, som elsker at lave film og fortælle historier. Alle efterskoler har mulighed for at indsende deres film til konkurrencen, og de får mulighed for at komme til Lunderskov Efterskole og være en del af en sjov og hyggelig weekend sammen med andre efterskoler. “Vi samles selvfølgelig om filmsnak, filmpriser og workshops, men Dolly Awards er også meget andet. Det handler om gammeldags efterskolefællesskab, netværk mellem eleverne og om at give dem en oplevelse, der rækker ud over det sædvanlige – og hylde den filmscene, der er i efterskoleverdenen,” siger festivalleder på Dolly Awards og pædagogisk leder på Lunderskov Efterskole Morten Kienitz. Dolly Awards finder sted 28.-30. januar 2022, og sidste frist for tilmelding er 15. januar 2022 kl. 12.

LÆS MERE ordbl.dk LÆS MERE dollyawards.dk

Elever fra Faxehus Efterskole har besøgt Ungdomsøen. For Liva Staugaard Mayland (tv.) på 15 år betød det meget at komme ud midt i Øresund. “Det er med til at styrke fællesskabet, at man oplever sådan noget her sammen. Det er ikke hver dag, man lige prøver at overnatte på en ø,” siger hun. På Ungdomsøen er der masser af mulig heder for at gå på opdagelse, lave udfordrende aktiviteter og mødes og se hinanden på nye måder, fremhæver viceforstander på Faxehus Efterskole Lars Sørensen. “Den måde, tingene plejer at være, bliver kastet op i luften. Hvis man nu har været en, der har puttet sig lidt, får man nogle andre muligheder for at vise, hvad man kan,” siger han. Efterskolerne er partner i Ungdomsøen, og landets efterskoler kan bruge øen til lejrskole, teambuilding og meget mere. Overvejer I et besøg på Ungdomsøen, så skriv til booking@ungdomsoen.dk og hør nærmere.

Økologisk sølv til Brøruphus Efterskole

Ny formand og næstformand i Frie Skolers Lærerforening Monica Lendal Jørgensen blev i november valgt som formand for Frie Skolers Lærerforening (FSL). Hun er 55 år, uddannet lærer og har de seneste ti år været næstformand i FSL. I alle årene har hun arbejdet sammen med den afgående formand, Uffe Rostrup. Foreningen valgte ved samme lejlighed 55-årige Rikke Josiasen som ny næstformand. Rikke Josiasen er også uddannet lærer og har i 31 år arbejdet som efterskolelærer. Hun har været medlem af FSL’s hovedbestyrelse siden 2013. FOTO Lunderskov Efterskole

LÆS MERE fsl.dk

EFTERSKOLERNE

OUTDOOR tasker til sport og adventure mail@arctichunter.dk • Tlf. 21623460 • www.arctichunter.dk

hf-coldhawaii.dk Billedet er taget i Klitmøller, 8. marts 2016

Perspektiv

Behov for et fælles sprog for 10. klasse Udviklingsprojektet ‘Videre med 10.’ skal være med til at skabe et fælles sprog for, hvad 10. klasse på efterskoler er. Samtidig skal efterskoler blive bedre til at samtænke elevernes faglige, personlige og sociale udvikling, mener Efterskolernes formand og to forstandere, der er med i projektet.

“Vi er ikke bare elever, der får viden fra læreren”

Unge strømmer til 10. klasse på efterskoler som aldrig før. Men hvad er det, de får på efterskolens 10. årgang, som de ikke lige så godt kunne have fået andre steder? 16-årige Katrine Schovsbo går i 10. klasse på Viby Efterskole og fremhæver uden at tøve faglig fordybelse og medindflydelse. “Jeg oplever, at vi har rigtig meget medindflydelse på undervisningen og ikke bare er elever, der får viden fra læreren. Jeg kan også godt lide, at vi har meget mere mulighed for at debattere, end jeg tidligere har været vant til i skolen, og at der ikke nødvendigvis er et forudbestemt svar, vi skal komme frem til,” siger hun. Katrine Schovsbos oplevelse er et godt billede på, hvad efterskoler kan – og skal blive endnu bedre til – mener Efterskolernes formand Torben Vind Rasmussen. “I 10. klasse på efterskole kan vi skabe et helt andet rum til refleksion, hvor der både er plads til faglig fordybelse og personlig og social udvikling. Vi skal hjælpe de unge til at være nysgerrige og turde stille spørgsmål og til at reflektere over, hvem de er, hvad deres rolle er, og hvad de vil med deres livsbane,” siger han. TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh

— KATRINE SCHOVSBO, 16 ÅR, GÅR I 10. KLASSE PÅ VIBY EFTERSKOLE

“Jeg valgte at gå i 10. klasse på efterskole for at få et år, hvor jeg kunne udvikle mig socialt og have en masse musik og teater. Jeg valgte Viby10F, fordi det her med faglig fordybelse lød rigtig spændende. Jeg oplever, at vi har rigtig meget medindflydelse på undervisningen og ikke bare er elever, der får viden fra læreren. Jeg kan også godt lide, at vi har meget mere mulighed for at de battere, end jeg tidligere har været vant til i skolen, og at der ikke nødvendigvis er et forudbestemt svar, vi skal komme frem til. På efterskolen oplever jeg, at du lærer, hvordan du er i sammenhæng med andre mennesker og lærer at forstå, at der både skal være plads til individet og til det store fællesskab.”

EFTERSKOLERNE

Perspektiv

Torben Vind Rasmussen påpeger, at det gav efterskolerne en stor frihed til at udvikle og forny 10. klasse, da reglerne for optagelse på ungdomsuddannelser blev ændret i 2019, så afgangseksamen fra 9. klasse nu er adgangsgivende til ungdomsuddannelserne. Det fik da også mange efterskoler til at oprette nye og mere eksperimenterende prøvefri 10. klasser. Mange skoler har gjort det rigtig godt, men der kan også være en risiko for, at fagligheden og hovedsigtet på nogle skoler bliver udvandet, mener Torben Vind Rasmussen. “Det værste ville være, hvis nogle skoler udnytter friheden til bare at skrue op for interessefag som dans og fodbold i 10. klasse. Det er den nemme løsning, men så saver vi den gren over, vi sidder på. Hvis det faglige arbejde bliver ligegyldigt, bare fordi der ikke er prøver mere, så taber både den enkelte skole og hele skoleformen. Vi skal være bevidste om, at vi laver efterskole og ikke ungdomshøjskole,” siger Torben Vind Rasmussen. Han mener, at der er brug for en fælles dialog om at udvikle 10. årgang. Derfor skød Efterskolerne tidligere i år udviklingsprojektet ‘Videre med 10.’ i gang, hvor fem efterskoler deltager og løbende deler deres erfaringer med andre skoler.

Torben Vind Rasmussen håber, at udviklingsprojektet vil skabe ringe i vandet, så heller ikke omverdenen vil være i tvivl om, at 10. klasse på efterskoler er med til at udvikle unge både personligt, socialt og fagligt. Samtidig håber han, at der om fem år både vil være masser af stærke nye prøvefri, eksperimenterende 10.-klassestilbud og samtidig stadig vil være 10. klasse med traditionelle prøver på efterskoler. “Mange unge kan have glæde af at gå i prøvefri 10. klasse, men vi må ikke glemme, at der er endnu flere, der har brug for at blive mere sikre fagligt og har brug for prøverne. I kraft af at efterskolen skal være åben for alle, har alle efterskoler i mine øjne ideelt set i fremtiden både 10.-klassestilbud med og uden folkeskolens afgangsprøver.”

“Jeg kunne ikke være gået direkte i gymnasiet” — JOHANNES BJØRGO, 15 ÅR, GÅR I 10. KLASSE PÅ OLLERUP EFTERSKOLE

“Jeg kom et år tidligere i skole og har altid klaret mig godt i skolen. Men jeg kunne ikke være gået direkte i gymnasiet, jeg havde brug for noget andet. Her på efterskolen har jeg fået et helt andet syn på verden og på, hvad jeg kan. Før i tiden var jeg meget sådan: ‘Det ved jeg ikke, hvordan man gør, så jeg lader bare være. Her har jeg lært at sige: ‘Så lad mig prøve det’. Så når politikerne siger: ‘I behøver ikke tage 10. klasse, I behøver ikke at lære mere’, så er det rigtigt: Vi behøver ikke at lære mere på deres skala. Men her lærer vi at interagere med andre mennesker og forstå andre bedre. Her lærer vi, at vi lærer for os og ikke for andre eller for at få en god karakter. Og jeg vil bare sige, at den kreative form for undervisning, vi har her, er meget hårdere end normal boglig undervisning. Det kræver, at du arbejder virkelig hårdt og bruger dig selv meget mere.”

Skærpet blik på faglighed Udviklingsprojektet skal bl.a. bidrage til at give efterskoler et skærpet blik på faglighed. “Efterskoler er allerede bredt anerkendt for at være dygtige til det sociale, fællesskaber og interessefag, men vi er ikke nødvendigvis kendt for at være dygtige til faglig fordybelse. Det rammer hele skoleformen, hvis det er den fortælling, omverdenen har om efterskoler,” siger han. Ollerup Efterskole er en af de fem skoler, der er med i ‘Videre med 10.’, og her er forstander Mette Sanggaard enig i, at skoleformen kan blive bedre til at arbejde på tværs med dannelse og uddannelse. “Hele samfundet har jo fået det til at lyde som om, uddannelse og dannelse er to helt forskellige ting. Og vi har nok også selv fået italesat lidt rigeligt, at vi laver dannelse på efterskoler. Det har vi brug for et opgør med. Vi har brug for at tænke dannelse og uddannelse mere sammen, når vi laver efterskole. Vi har en udfordring i at give eleverne en faglig undervisning, hvor de får en oplevelse af, at boglig undervisning er relevant og meningsfuldt for dem,” siger hun. Viby Efterskole er også med i ‘Videre med 10.’ For forstander René Holm Hansen er et vigtigt fokus-

Bagom ‘Videre med 10.’ • ‘Videre med 10.’ er Efterskolernes udvik lingsprojekt, hvor fem efterskoler i skoleåret 2021/22 udvikler deres 10. klasse i samarbej de med konsulent Kamille Thoregaard

punkt i udviklingen af efterskolens 10.-klassestilbud at skabe en større kobling mellem elevernes faglige, personlige og sociale udvikling og at sikre, at undervisningen bliver virkelighedsnær. “Vi skal skabe nogle anderledes og spændende 10. klasser, hvor de unge får lov til at lære og udfolde sig på helt nye måder. Når du tager på efterskole og kombinerer din faglige udvikling med, at du bringer dig selv i spil, bliver du frigjort fra dit vante mønster. Den frisættelse er meget vigtig,” siger han. Brug for videndeling og fælles sprog Torben Vind Rasmussen er enig. Han fremhæver sam tidig, at mange skoler allerede er i fuld gang med at udvikle nye og spændende undervisnings- og prøveformer. Hans drøm er, at skolerne i større omfang vil dele

• Projektet skal være med til at give efter skoler et skærpet blik på faglighed og mulig heden for at skabe en prøvefri 10. klasse eller en 10. klasse med alternative prøver

den viden med hinanden og lære af hinanden i stedet for at risikere at ende som små ensomme udviklingsøer. “Vi er på få år gået fra, at de fleste afvikler prøveforberedende 10. klasse til, at flere og flere skaber tilbud uden prøver eller med alternative prøver. Jeg ser et behov for større videndeling og for et fælles sprog for, hvad vi som skoleform vil med 10. klasse,” siger han. Det er da også en vigtig medvirkende årsag til, at Ollerup Efterskole er gået med i Efterskolernes udviklingsprojekt for 10. klasse, siger Mette Sanggaard. “For mig handler det også om, at jeg ikke kun interesserer mig for min egen skole. Jeg interesserer mig for udviklingen af hele vores skoleform og vil også gerne være med til at præge det sprogbrug, vi har om efterskoler og 10. klasse,” siger hun.

• Undervejs i projektet bliver de fem skolers erfaringer delt med andre skoler bl.a. via webinarer. På webinarerne præsenteres viden og værktøjer fra designtænkningsme todik, som kan hjælpe alle skoler, der ønsker at få nye perspektiver, idéer og guidende trin undervejs i forløbet med at udvikle 10. klasse • Tilmeld jer webinarerne, og læs mere om projekt ‘Videre med 10.' på efterskolerne.dk/ videremed10

EFTERSKOLERNE

Perspektiv

Viby Efterskole:

10. klasse skal være fagligt funderet For Viby Efterskole er det vigtigt at sikre, at skolens 10. klasse er fagligt funderet og for alle slags unge. Skolen er med i Efterskolernes udviklingsprojekt ‘Videre med 10.’

Thomas Ravnsbæk Pedersen underviser i matematik og musik på Viby Efterskole og er en af de lærere, der har været med til at udvikle skolens nyeste 10.-klassestilbud Viby10F. Også han er meget optaget af, at efterskolen bruger sin frihed med omtanke.

er frigjort fra de traditionelle fag og bygget op omkring innovation og kulturelt iværksætteri. Klassen er for unge, som ønsker at blive klædt på til en fremtid indenfor projektledelse, kommunikation og kultur. “Mange af vores elever drømmer om at blive udøvende kunstnere, det ender de selvfølgelig ikke alle med at blive, men på et tidspunkt gik det op for os, hvor mange af vores tidligere elever, som faktisk ender med at få job inden for det kulturelle miljø som små iværksættere, lydteknikere, projektledere og lignende. Og der opstod idéen til VibyX,” siger René Holm Hansen. I dette skoleår er Viby10F så også kommet til. Her får eleverne mulighed for at lære dansk, matematik og engelsk på nye måder og ‘nørde med fagene’, som de siger på skolen. For at finde ud af, hvilken retning den nye 10. klasse skulle gå i, sendte skolen en spørgeskemaundersøgelse ud til elever fra de tre seneste årgange. Den viste, at flere af de tidligere elever gerne ville have haft mere dansk, matematik og engelsk og gerne noget, de kunne bruge i koblingen til hverdagen og samfundet. “På den baggrund skabte vi Viby10F, som kobler de traditionelle fag med en mere konkret og virkelighedsnær undervisning,” siger René Holm Hansen. Både Viby10F og VibyX er prøvefri. “Det giver en frihed fra pensum og årsplaner, som er fantastisk både for eleverne og lærerne,” siger René Holm Hansen. Ud over de to prøvefri 10. klasser har skolen bevaret Viby10, som er en traditionel 10. klasse, der leder frem mod folkeskolens ordinære afgangsprøve med den særlige kant, at al undervisning er niveaudelt, så både fagligt udfordrede elever og elever, der har brug for flere udfordringer, kan få noget ud af den traditionelle 10. klasse. I år har skolen seks 10. klasser, hvoraf fire er traditionelle 10. klasser, mens der er en VibyX og en Viby10F.

Skal være for alle slags unge “Hvis vi var endt med at bruge vores frihed til mere dans, ville det forfladige vores tilbud og samtidig fjerne os fra hovedsigtet med efterskolen. Vi ville også miste vores berettigelse i forhold til mange unge – så ville vores skole kun være for dem, der drømmer om at blive professionelle kunstnere. Vi skal være en skole for alle typer af unge,” siger han. I dag har Viby Efterskole tre forskellige typer 10. klasser. Den første ‘anderledes’ 10. klasse har eksisteret i fire år nu og hedder VibyX. Det er en 10. klasse, der

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh

For seks år siden nedlagde Viby Efterskole 9. klasse og brugte skiftet til at se på skolens 10. klassestilbud med friske øjne. Skolens tre linjefag musik, teater og dans fyldte dengang som nu meget i hverdagen og i skolens identitet, og som forstander René Holm Hansen udtrykker det, kunne Viby Efterskole have valgt at skrue endnu mere op, men valgte bevidst en anden vej. “Hvis vi bare skruede op for musik, dans og teater, ville vi ende som en danseuddannelse eller en minihøjskole. For mig er det vigtigt, at vi som efterskole hele tiden har fokus på, at vi skal tilbyde en faglighed i vores 10.-klassestilbud, som peger hen imod en ungdomsuddannelse,” siger han. Da forstanderen tilbage i 2017 satte sig i spidsen for en gruppe, der skulle udvikle Viby Efterskoles 10. klasse, var det dog også vigtigt for dem, at det ikke bare blev en forlængelse af det, de unge kender fra 9. klasse i folkeskolen. “10. klasse skal være en brobygger til ungdomsuddannelser og erhvervsuddannelser og til de unges fremtidige professionelle virke. Samtidig skal vi som efterskoler benytte os af vores frihed til at skabe nogle anderledes og spændende 10. klasser, hvor de unge får lov til at lære og udfolde sig på helt nye måder,” siger René Holm Hansen.

Formativ feedback udvikler eleverne Jens Munck Eriksen er både lærer på Viby10 og på VibyX. Efter at han i sin tid var med til at udvikle VibyX og nu i nogle år har arbejdet målrettet med at udvikle andre typer af feedback end de traditionelle prøver, er han blevet meget bevidst om ikke at lade prøverne være det styrende, uanset hvilken type klasse han har time i. “I min almindelige 10. klasse gør jeg også meget ud af ikke at tale om prøver og

Lærerne Jens Munck Eriksen (tv.) og Thomas Ravnsbæk Pedersen (i midten) har begge sammen med forstander René Holm Hansen været med til at udvikle Viby Efterskoles 10. årgang.

EFTERSKOLERNE

Perspektiv

aldrig at sige, at det er noget, vi skal lære, fordi det er en del af pensum. Det motiverer dem på en forkert måde, når prøverne er i fokus,” siger han. Sammen med de andre lærere på VibyX har Jens Munck Eriksen udviklet en særlig metode til formativ feedback. Hver uge er der sat en time af på skemaet til, at eleverne i VibyX skal forholde sig til deres egen og andre elevers udvikling. Hver elev får en læringsmakker og én gang ugentligt giver de to elever feedback til hinanden og opsætter sammen med en lærer hver især mål for den kommende periode, som de skriver ned i den portofolie, som følger dem gennem hele året. Et mål kan f.eks. være en elev, der siger: ‘Jeg vil gerne blive bedre til at gå på kompromis i mit samarbejde med andre’ eller ‘jeg vil gerne blive bedre til at have styr på mine ting’. “De lærer at se hinanden som en ressource og hjælpe hinanden, og så lærer de, at de faktisk godt selv kan vurdere sig selv og hinanden og sætte og opnå mål,” siger Jens Munck Eriksen. Jens Munck Eriksen oplever, at det gør en stor forskel for eleverne. “Mange af dem siger selv, at de bliver mere bevidste om, hvordan de lærer. Det er så fedt, når man

kan mærke, at læringen ikke handler om at gøre noget, fordi nogen i ministeriet har bestemt, at det skal vi, men i stedet bliver meget mere meningsfuld for eleverne,” siger han. I Viby10F arbejder de også med formativ feedback og laver målpinde for, hvad de enkelte elever skal lære, men ikke helt så systematisk som på VibyX endnu, fortæller Thomas Ravnsbæk Pedersen, som er lærer på Viby10F. Viby Efterskole har valgt at deltage i Efterskolernes store udviklingsprojekt ‘Videre med 10.’ med Viby10F som deres skoleprojekt. “Det er superspændende, men også hårdt og forstyrrende at være med i sådan et udviklingsprojekt, samtidig med at man har fuld gang i undervisningen, men det gør os skarpere på, hvad vi kan og vil med Viby10F. Det er fedt at blive tvunget til at se på, hvad der fungerer og ikke fungerer,” siger Thomas Ravnsbæk Pedersen. Forstander René Holm Hansen fremhæver, at det som efterskole i hans øjne er en forpligtelse at blive ved med at udvikle sit 10.-klassestilbud. “Det er et udviklingsområde, der går stærkt, og hvor vi skal være med!” siger han.

Jens Munck Eriksen (tv.) har de seneste år arbejdet med at udvikle andre typer feedback end de traditionelle prøver. Han oplever selv, at det har gjort ham mere bevidst om ikke at lade prøverne være det styrende, uanset hvilken slags klasse han underviser i.

“Her lærer jeg noget helt andet end i folkeskolen”

Her fremhæver René Holm Hansen ikke mindst sikringen af, at 10.-klassestilbudene lever op til efterskolernes hovedsigte om livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. “Vi arbejder meget bevidst med at opfylde hovedsigtet på Viby10F og VibyX, hvor vi åbner op for det omkringliggende samfund. Det ligger der enormt meget folkelig oplysning og demokratisk dannelse i. Jeg oplever faktisk, at efterskoler godt kan lukke sig lidt om sig selv, og at de traditionelle boglige timer lidt kan ende som en ø i efterskolelivet. Det vigtige i vores to prøvefri klasser er, at man delagtiggør sig i det omkringliggende samfund – også i de boglige fag,” siger han. Som eksempler på, hvordan skolen arbejder med demokratisk dannelse, giver han, at når eleverne i Viby10F skriver debatindlæg i dansk, gør de en aktiv indsats for at få debatindlæggene udgivet. Og når de arbejder med kulturelt iværksætteri på Viby10X, ser de på konkrete problemer i samfundet, som de prøver at finde løsninger på. “Vores drøm er jo, at vores elever får modet til at gøre noget selv i stedet for at brokke sig over alt det, der ikke fungerer i vores samfund. Vi ved, at alt det, de lærer hos os, er noget, de kan overføre til det liv, de skal ud at leve bagefter,” siger René Holm Hansen.

— NOA VIEMOSE, 16 ÅR, GÅR I 10. KLASSE PÅ VIBY EFTERSKOLE

“Jeg valgte 10. klasse på efterskole, fordi det giver mig muligheden for et år, der skiller sig ud. Jeg ved ikke, om du nogensinde har prøvet at sidde foran en person, som virkelig er passioneret, og ikke bare gør noget, fordi de skal? Sådan er lærerne på VibyX! Her lærer jeg noget helt andet end i folkeskolen. Jeg kunne godt tænke mig at starte mit eget projekt eller firma en dag, og det føler jeg, at jeg lærer på VibyX. Det er virkelig fedt, at vores skole har tre forskellige typer 10. klasse, og at de er gode til at hjælpe en til at finde ud af, hvilken retning der passer til dig. Efterskole er noget unikt, det er en dannelsesrejse. Det er det her år, der bare siger kapow! Det her år kommer jo ikke kun til at kunne mærkes på din viden men også på din person. Det giver dig en større forståelse af, hvem du er som person.”

FOTO René Holm Hansen

Bagom 10. klasse på Viby Efterskole Viby10: En traditionel 10. klasse, der leder frem mod folkeskolens ordinære afgangsprøve på en måde, der sikrer eleven et fagligt udbytte, som er lidt ud over det sædvanlige. VibyX: I VibyX klassen er det faglige fundament bygget op omkring innovation og kulturelt iværksætteri. VibyX sætter de klassiske, faglige kompetencer i spil på en ny – meningsfyldt – måde, der giver eleven mulighed for at skabe en fremtid indenfor projektledelse, kommunikation og kultur. Viby10F: Viby 10F står for: F for Fri Faglig For dybelse og Forandring For Fremtiden. Viby 10F er uden folkeskolens afsluttende afgangsprøve, så eleven er ikke bundet af et fastlagt pensum. LÆS MERE viby-efterskole.dk

EFTERSKOLERNE

Perspektiv

fagskema og skaberuger, hvor eleverne arbejder med kunstneriske udtryksformer og produktioner.

Ollerup Efterskole:

Vi vil gøre op med fagenes hierarki

Undervisningen skal give mening Udefra set kan det lyde som om, at skolens to prøvefri 10. klasser er for de fagligt stærkeste elever. For forstander på Ollerup Efterskole, Mette Sanggaard, er det dog en selvstændig pointe at gøre op med forestillingen om, at prøvefri 10. klasse kun er og skal være for de fagligt stærke. Hun fremhæver, at eleverne på Ollerup vælger skolen på grund af dens musikprofil, og at det faglige for mange kommer for langt nede på prioriteringslisten. Ifølge hende kommer skolens elever med meget forskellige skoleoplevelser i bagagen, nogle er skoletrætte, mens andre har været vant til at skulle kæmpe med det faglige. “Men det er måske lige præcis nogle af dem, som har brug for at prøve en hel anden måde at lære på. For os er det vigtigt at finde den klasse og undervisning, der er bedst for eleverne og at give dem en oplevelse af, at faglig fordybelse og læring kan være meningsfuldt,” siger Mette Sanggaard. Med løbende formative feed backsamtaler, som har fokus på den enkelte elevs udvikling, sikrer skolen ifølge lærer Anna Julie Lundgren, at eleverne kan se meningen med undervisningen og får et hjælpende skub der, hvor de har brug for det. “De elever, som måske hele deres skoletid har haft det svært bogligt, kan have brug for at blive løftet og grebet i starten, men vi oplever også, at mange af dem får en meget stærkere indre motivation ved at lære på denne måde,” siger hun. Ifølge Anna Julie Lundgren hænger elevernes øgede motivation også sammen med skolens indsats for at gøre op med den traditionelle opfattelse af, hvad høj og lav faglighed er. “Vi vil åbne deres øjne for fagene, og hvad de kan sammen, og vi vil gøre op med fagenes hierarki. Vi vil gøre op med tankegangen om, at matematik er mere

Ollerup Efterskole er i fuld gang med at udvikle skolens 10.-klassestilbud med plads til alle unge, uanset om de er bogligt stærke eller ej. Samtidig ønsker skolen at udfordre elevernes syn på faglighed, læring og kreativitet.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh

I begyndelsen af året oplever lærer på Ollerup Efterskole Anna Julie Lundgren ofte elever, som er urolige for, om de lærer nok fagligt på efterskolen. “Vi har ikke færdighedstræning i samme omfang, som de er vant til. Og i starten bruger nogle meget energi på at lede efter de rigtige svar i undervisningen og bekymre sig for om deres faglighed,” siger hun. Det gælder især de elever, som vælger en af skolens to prøvefri 10. klasser, hvor undervisningen er meget projektorienteret, og hvor eleverne selv er medskabere af undervisningen. Efter i en del år at have undervist i klasser med både alternative prøveformer og prøvefri 10. klasse ved Anna Julie Lundgren og hendes lærerkollega Jeppe Dandanel Jørgensen dog, at eleverne nok skal blive løftet både fagligt, personligt og socialt. “Vi står altid med elever i slutningen af året, som føler sig meget studieparate, og som har lært at danne sig meninger og udtrykke holdninger. Vi oplever også, at de ofte ender med at lave nogle produkter, som springer barren for, hvad 10. klasses elever normalt skal kunne,” siger Jeppe Dandanel Jørgensen.

“Jeg bliver mere mig” — JOHANNES VOGNSGAARD, 16 ÅR, GÅR I 10. KLASSE PÅ OLLERUP EFTERSKOLE

“Jeg kunne godt lide min gamle skole og ville gerne afslutte 9. klasse der. For mig er det at tage på efterskole i 10. klasse muligheden for et fedt år, hvor jeg bliver mere mig. Jeg kan godt lide at have medbestemmelse, at få lov til at undersøge tingene selv og være med til at skabe noget. Det har jeg været vant til fra friskolen, men jeg kan mærke, at lærerne her på efterskolen har endnu flere redskaber og metoder, end jeg har været vant til. Jeg føler mig meget tryg ved, at lærerne har tænkt alle vores forløb igennem og virkelig vil noget med dem sammen med os. Det gør også, at vi som elever får mere overskud. Jeg tror bare kort sagt, at vi bliver bedre til at lære – at vi får flere værktøjer til at lære og overskue og overkomme det, vi skal på en ungdomsuddannelse bagefter.”

Ollerup Efterskole har fire forskellige 10. klassestilbud fordelt på lige så mange hold. OEA er en 10. klasse med fagopdelt undervisning, der afsluttes med folkeskolens 10. klasses afgangsprøve. OEB minder om OEA, men afsluttes med alternative evalueringsformer. OEX har eksisteret i otte år og er skolens første prøvefri 10. klasse, som de selv kalder en innovativ klasse, der klæder eleverne på til interaktion med omverdenen. Det nyeste skud på stammen er den prøvefri 10. klasse OEZ. En kreativ klasse for elever, der ønsker at udvikle deres faglige, kunstneriske og sociale evner og kompetencer, og som veksler mellem et mere klassisk

EFTERSKOLERNE

Perspektiv

værd end drama eller musik. Vi vil ikke tale om høj eller lav faglighed, men om forskellig faglighed,” siger Anna Julie Lundgren. I den prøvefri 10. klasse OEX arbejder de for tiden med et projektforløb med titlen ‘Hvor fanden blev ånden af?’. Et forløb, hvor der arbejdes med faglighed inden for filosofi, samfundsfag, dansk og fortælling. Under projektforløbet er klasseværelsets fysiske indretning ændret, så der er fokus på forskellige læringsrum. F.eks. står bordene langs klassens vægge og udgør elevernes læsesal. I midten af klassen har de placeret en stor oval sofa, som bruges til refleksion. Sofaen bliver også til en del af en samtalecirkel, når eleverne diskuterer filosofi eller fremfører fortællinger. Inddragelsen og det

ligeværdige forhold imellem de forskellige fagligheder i dette forløb fordrer ifølge Anna Julie Lundgren til læring med både hoved, hjerte og krop. Eleverne udvider deres egen forståelse af refleksion gennem filosofi og får gang i følelserne, når de oplever sig selv i forhold til verden. De kommer samtidig helt ud i kroppen, når de arbejder med fortællekunsten “Eleverne får lov til på egen krop at mærke, hvad den levende fortælling kan. De oplever det nærvær og den magi, der opstår mellem fortæller og publikum, når en fortælling formidles uden nogen former for hjælpemidler og manuskripter – kun med krop og stemme. Vi nørder den faglighed, der skal til for, at det kan lade sig gøre at skabe det rum,” siger Anna Julie Lundgren.

De to lærere fremhæver, at de på Ollerup Efterskole oplever, at deres kreative tilgang til den boglige undervisning gør 10. klasse meget mere virkelighedsnær og meningsfuld for eleverne. 16-årige Robin Oosterbaan elev i 10. OEX og en af de elever, som den kreative undervisningsform har gjort en kæmpe forskel for. “Jeg har fundet ud af, at hvis jeg får dækket mit behov for at gøre noget med hænderne og være kreativ, er det nemmere for mig at lave alt det andet – så er det også nemmere for mig at få læst. Det er så fedt, at lige meget, hvad vi laver her, giver det mening,” siger han. Robin Oosterbaans oplevelse indkapsler ifølge hans lærer Jeppe Dandanel Jørgensen et af skolens fornemmeste mål: “For os er det enormt vigtigt, at eleverne både skal kunne se en mening med at lære i nuet, og at de kan se, at det er meningsgivende i forhold til, hvad de skal næste år,” siger han. Værdifuld erfaringsudveksling Begge lærere understreger dog også, at det kræver mange timers forberedelse og overvejelser at

“Jeg var lidt træt af at gå i skole” — ROBIN OOSTERBAAN, 16 ÅR, GÅR I 10. KLASSE PÅ OLLERUP EFTERSKOLE

Forstander Mette Sanggaard (tv.) og lærerne Jeppe Dandanel Jørgensen (i midten) og Anna Julie Lundgren (th.) er sammen med deres lærerkollega Kim Linnet og viceforstander Poul Stenum med i Efterskolernes udviklingsprojekt ‘Videre med 10.’

“Jeg var lidt træt af at gå i skole og tænkte, at efterskole var noget for mig. Jeg har altid haft det sådan, at hvis jeg havde mulighed for at proppe noget kreativt ind skolen, så gjorde jeg det. Og så kommer jeg her på efterskolen, hvor lærerne siger, at man skal putte det kreative ind. Det er så fedt! Og når lærerne er en del af det, lærer jeg også en masse nye redskaber til det. Jeg har fundet ud af, at hvis jeg får dækket mit behov for at gøre noget med hænderne og være kreativ, er det nemmere for mig at lave alt det andet – så er det også nemmere for mig at få læst. Det er så fedt, at lige meget, hvad vi laver her, giver det mening. Det er så meget mere tilfredsstillende at lære noget, som lærerne ikke bare har fundet i en bog.”

EFTERSKOLERNE

Perspektiv

udvikle alternative undervisningsformer og metoder til eleverne. Derfor er de også glade for sammen med deres lærerkollega Kim Linnet, viceforstander Poul Stenum og forstander Mette Sanggaard at være kommet med i Efterskolernes udviklingsprojekt ‘Videre med 10.’ Jeppe Dandanel Jørgensen kalder det et “frugtbart refleksionsrum”, hvor de får tid til konkret at forholde sig til, om deres egne fire forskellige 10. klasser bevæger sig i den retning, de ønsker, og også bliver inspireret af at sparre med og lære af andre skoler. Han glæder sig samtidig over, at han og kollegerne allerede få måneder inde i projektet er blevet inviteret ud på andre efterskoler for at fortælle om deres måde at arbejde med udvikling af 10. klasse. “Det er jo det bedste, der kan ske. Det er jo, når vi er på besøg hos hinanden og deler erfaringer, at det virkelig rykker,” siger Jeppe Dandanel Jørgensen.

Efterårets NYE UDGIVELSER UDKOM 6. DECEMBER

Bagom 10. klasse på Ollerup Efterskole

“Mere læring for livet end læring for at få et 12-tal”

OEA: En klasse for elever, som gerne vil den faglige fordybelse, og som holder af at forbedre de kompetencer og den viden, de har. Afsluttes med folkeskolens 10. klasses afgangsprøve

— HANNAH BORMANN, 15 ÅR, GÅR I 10. KLASSE PÅ OLLERUP EFTERSKOLE

OEB: OEB er for elever, der trives med de fag, de allerede kender, men som gerne vil fordybe sig yderligere og få nye vinkler på emnerne. Afsluttes med alternative evalueringsformer

“Jeg har gået på en lidt kantet og meget boglig skole, så jeg valgte at tage 10. klasse på efterskole, fordi jeg gerne ville lære på nye mere kreative måder og prøve at tænke mere selv og ikke bare repetere det, jeg allerede har lært. Selvom vi ikke har ‘plain’ matematik, lærer jeg jo en masse nyt om matematik, og hvad det kan bruges til sammen med andre fag som f.eks. samfundsfag, når vi har projekter – som f.eks. da vi skulle bygge bæredygtige husbåde til studerende. Før har jeg syntes, at læring var nederen. Her på efterskolen kan jeg virkelig godt lide at lære. Her føler jeg, at det mere er læring for livet end læring for at få et 12-tal. Det er også virkelig fedt, at vi lærer, at der er mere mange flere veje videre i livet, end vi måske troede, da vi startede.”

OEX: OEX er en prøvefri innovativ og aktiv klas se, som gennem længere, sammenhængende undervisningsforløb giver eleverne kompeten cer til at interagere med omverdenen OEZ: OEZ er en prøvefri, kreativ klasse, som udvikler elevernes faglige, kunstneriske og sociale evner og kompetencer. Undervisnin gen veksler mellem fagopdelt undervisning og skaberuger, hvor eleverne omsætter deres faglige viden til personlige budskaber gen nem kunstneriske udtryksformer LÆS MERE ollemus.dk

Læs mere, se udddrag, og bestil på dansklf.dk/shop

Portræt

Bjarke er gået i sin fars fodspor som gymnastiklærer: “Bøvling er som vores femte familiemedlem”

I snart 40 år har familien Kastrup Shimizu tilført noter af japansk ordentlighed og disciplin til Bøvling Idrætsefterskole. Shimizu junior har for nylig overtaget sin fars plads som gymnastiklærer. En gymnastikdragt, som kræver sin mand at udfylde.

EFTERSKOLERNE

Portræt

Efter at have undervist i gymnastik på Bøvling Idrætsefterskole i 34 år gik Shuji Kastrup Shimizu i 2017 på pension. I dag er det sønnen, Bjarke Kastrup Shimizu, der er skolens gymnastiklærer.

I et hjørne i den kølige gymnastiksal sad Bjarke Kastrup Shimizu sammen med sin storebror. De fleste, som kender til fire-femårige drenge, vil vide, at det kan være en udfordring at få de impulsdrevne væsner til at sidde stille, som de to brødre gjorde. Time ud og time ind sad de der og kiggede og lyttede, lige hentet fra børnehaven Krudtuglen. Med ryggen op ad ribberne og strømpesokkefødderne mod det gullige, blankt lakerede trægulv. De kiggede på de 34 efterskoledrenge, som stod i fire rækker i korte shorts, løs t-shirt og bare tæer. Et host skabte måske gymnastiksalsekko, men ellers var der stille. Enhver, der har haft med teenagere at gøre, vil vide, at dét er en pædagogisk præstation. Men sådan var det, når Bjarke Kastrup Shimizus far og efterskoledrengenes gymnastiklærer på Bøvling Idrætsefterskole, Shuji Kastrup Shimizu, var i rummet. Han hævede aldrig stemmen. Kom en elev fem minutter for sent, kunne han stilfærdigt og med japansk accent konstatere, at det var tid til armbøjninger. Han indgød til disciplin og respekt. Et anerkendende nik fra den japanske gymnastiklegende var værd at stræbe efter. Så man rettede ind og gjorde sit bedste.

TEKST Ida Gundersen, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Tor Birk Trads

Ville undervise i folkelig gymnastik Vi spoler tiden omkring 20 år frem til i dag. Bjarke Kastrup Shimizu er blevet en mand på 24. Det sorte hår og huden, som har god kulør, selvom kalenderen viser november, vidner om, at han er 50 procent Shuji Kastrup Shimizu. Bredden over skuldrene vidner om de ufatteligt mange timer, han har brugt i en gymnastiksal på andet end at kigge på. Han er, ligesom sin far, blevet utrolig god til gymnastik. Shimizu senior gik på pension i 2017 og har lagt gymnastikken på hylden. I dag er det yngstesønnen, der underviser. Han er noget så gammeldags som gået i sin fars fodspor. For at forstå, hvordan Bjarke Kastrup Shimizu liv har formet sig, hvorfor han kom på DGI Verdensholdet for nogle af landets bedste gymnaster, og hvorfor han nu er gymnastiklærer på selvsamme efterskole som sin far, må man forstå, hvordan den lille gren af Japan fandt vej til den jyske, forblæste vestkyst og endte med at være med til at forme Bøvling Idrætsefterskole. I 1978 rejste Shuji Kastrup Shimizu som 23-årig til Danmark for at gå på Gymnastikhøjskolen i Ollerup. Han var netop uddannet fra Kokushikan Universitet i Tokyo – et universitet, som var verdenskendt for at udvikle gymnastiktalenter. Hans drøm var at lære at undervise i folkelig gymnastik, og derfor kastede han blikket mod dansk højskolegymnastiks vugge i Ollerup på Fyn. Danmarks første gymnastikhøjskole, stiftet i 1920 med et mål om at forfine og forbedre de stive, fynske

“Da Shuji kom til Danmark, var han helt ekstremt dygtig og kunne noget, ingen andre kunne” — MARTIN HØJBERG WIBORG, FORSTANDER PÅ BØVLING IDRÆTSEFTERSKOLE OM SKOLENS TIDLIGERE LÆRER SHUJI KASTRUP SHIMIZU (TH.)

bondekroppe. Her startede også traditionen med DGI Verdensholdet, hvor nogle af de bedste gymnaster rejser verden rundt og optræder. Netop derfor er den danske, folkelige højskolegymnastik kendt i gymnastikkredse verden over. “På Ollerup blev gymnastikken forbundet med nydelse og glæde. Alle kunne være med til opvisninger. Der er mange fine, gamle traditioner og værdier, såsom frihed, ansvar og fællesskab. Det var meget anderledes, end hvad jeg kom fra. Den japanske stil er langt mere individualistisk og præstationspræget,” fortæller Shuji Kastrup Shimizu.

Han blev betaget af den danske gymnastiktradition og endnu mere betaget af gymnastikpigen Dorte Kastrup, som også var elev på gymnastikhøjskolen. De blev kærester, og efter et par år sammen i Japan slog de sig ned i Vestjylland, hvor Shimizus svigerfar gik med planer om at starte en efterskole. En gymnastiklegende kom til byen “Hvis du vil starte en gymnastikefterskole, vil jeg gerne være med,” sagde Shuji Kastrup Shimizu til sin svigerfar og Bøvling Idrætsefterskoles første forstander, Knud Kastrup. Og sådan blev det.

EFTERSKOLERNE

Portræt

I 1983 slog efterskolen dørene op for 40 gymnastikglade piger og drenge. De følgende 34 år var han ofte at finde på sit ‘kontor’ – den ribbebeklædte gymnastiksal, i færd med at hjælpe nye talenter på vej. Vil man vide, hvor dygtig Shuji Kastrup Shimizu egentlig var til gymnastik i sin storhedstid, skal man ikke spørge ham selv. Det får man ikke det store ud af. For han er, som den nuværende forstander Martin Højberg Wiborg siger: “Helt vildt underspillet.” Forstanderen selv er langt mere gavmild med tillægsordene. Han var ung mand i Holstebro, da japaneren kom til byen:

“Da Shuji kom til Danmark, var han helt ekstremt dygtig og kunne noget, ingen andre kunne. Han var en stjerne. Alle i min ungdom vidste, hvem han var.” Han bliver bakket op af Shimizus tidligere elev på skolen og nuværende lærer, Bill Nielsen: “Vi kendte alle hans baggrund, og vi havde enormt meget respekt for ham. Blev vi rettet af ham, så vidste vi, at det var vigtigt at høre efter. Shuji var enormt lun, men håndhævede samtidig en stram disciplin i sin undervisning,” fortæller Bill Nielsen. Imens Bill Neilsen blandt mange andre fik ruderne til at dugge i gymnastiksalen, labbede Shuji Kastrup Shimizus yngste søn gymnastikken i sig fra sidelinjen. Slog flikflak som femårig “Jeg så både på min far og på de vildt dygtige drenge, han underviste. I smug øvede jeg mig i

“Skolen er en del af os. Den er ligesom et femte familiemedlem, der sidder med ved middagsbordet, når jeg er hjemme hos mine forældre” — BJARKE KASTRUP SHIMIZU, LÆRER PÅ BØVLING IDRÆTSEFTERSKOLE

at stå på hænder, kan jeg huske,” fortæller Bjarke Kastrup Shimizu, der som femårig kunne slå flikflak og snart også uligesidet fejesving. I takt med at han voksede, blev ambitionerne større: “Jeg så min far lave stemmeøvelser, som jeg ikke kunne lave. Det irriterede mig vildt meget. Så jeg gik hjem og øvede og øvede, til jeg havde lært det.” Fra 7. klasse deltog han indimellem i undervisningen, og snart gik de to brødre på hænder med deres far – tre på stribe til indvielsen af efterskolens hal: “For min storebror Simon og mig gjaldt det om at komme først. For min far gjaldt det om at gå flot,” fortæller Bjarke Kastrup Shimizu. Han begyndte at analysere videoer af sine spring sammen med sin far om aftenen. Sad en salto lige i skabet, var han ikke den slags far, som sagde: “Hold kæft, hvor er det flot, søn!” Det var de små anerkendende tillægsord, som var værd at stræbe efter. “Når min far begynder at sige ‘super’, så ved man, at det er virkelig godt,” griner Bjarke Kastrup Shimizu. Det skete f.eks. dengang, hvor han sad i sin seng på Gymnastikhøjskolen i Ollerup og modtog beskeden om, at han var blevet optaget på DGI Verdensholdet:

Blå bog • B jarke Kastrup Shimizu er søn af Shuji Kastrup Shimizu og Dorte Kastrup Shimizu – og barne barn af Bøvling Idrætsefterskoles første forstan der, Knud Kastrup • Fra 2012-2014 gik han på Vedersø Idrætsefter skole • I 2018 var han, ligesom sin far før ham, elev på Gymnastikhøjskolen i Ollerup. Her blev han optaget på DGI Verdensholdet • Siden 2016 har han arbejdet på Bøvling Idræts efterskole – først som timelærer. Nu har han sin egen lærerbolig, er fuldtidsansat og underviser i gymnastik og forskellige valgfag • Bjarke Kastrup Shimizu har et par gange holdt auktioner, hvor han sælger sin fars gamle efter skoletrøjer til højstbydende. Sådan en kan løbe op i 500 armbøjninger

EFTERSKOLERNE

Portræt

“Jeg kan tydeligt huske, at jeg ringede til min far, som blev rørt. Det var stort.” I dag er det Bjarke Kastrup Shimizu, som står foran en flok efterskoledrenge. Det har han gjort, siden han i 2016 startede som lærer på skolen. Den japanske ordentlighed og disciplin ligger som en understrøm i hans undervisning. For “det skal gøres ordentligt,” som han siger. Derudover finder man en god portion legende, vestjysk drengerøv, hvis man spørger ham selv og Bill Nielsen, som nu er blevet hans kollega: “Bjarke er meget mere legende i sin tilgang til undervisningen end Shuji. Han elsker at eksperimentere og udfordrer eleverne på en anden måde. Og han har aldrig langt fra idé til handling. Skal han bruge et vippebræt, så bygger han et vippebræt. Sommetider har han Lego med i sin undervisning, og det fanger gymnastikdrengene,” fortæller Bill Nielsen. “Drengene får lov til at lege og udvikle koncepter. Og prøve nogle ting af, hvor de indimellem slår sig lidt,” siger han selv. Med en morfar, som var efterskolens første forstander, og en far, der har sat sit tydelige præg på gymnastikken og nu selv som underviser, bringer Bjarke Kastrup Shimizu en kultur og en historie videre, som er vigtig for skolen, ifølge forstander Martin Højberg Wiborg: “Det er enormt værdifuldt for vores efterskole at have sådan en som Bjarke, der med hele sin familiehistorie er kulturbærer for skolen,” siger han. Muligvis kan forstanderen se frem til at have en Kastrup Shimizu i lærerværelset mange år frem: “Jeg har altid set op til min far. Så det føles meget naturligt at gå i hans fodspor. Mine venner kan godt joke med, at jeg sikkert bliver på Bøvling i 34 år ligesom ham. Og ja. Det kan godt være,” siger Bjarke Kastrup Shimizu og fortsætter: “Jeg er vokset op her, jeg kender væggene. Jeg har min familie her. Jeg har det enormt godt og trygt, og jeg kan lide at undervise.” For hele familien Kastrup Shimizu er skolen en slags hjertebarn, hvis ve og vel de bekymrer sig om: “Skolen er en del af os. Den er ligesom et femte familiemedlem, der sidder med ved middagsbordet, når jeg er hjemme hos mine forældre. Vi snakker altid om, hvordan det går derhenne. Vi er alle sammen meget stolte af den og ønsker, at det går den bedst muligt,” slutter Bjarke Kastrup Shimizu.

BAGOM TALLET

5.752 Så mange efterskoleelever har tilmeldt sig Efterskoleholdet og skal med til DGI Landsstævne 27. juni til 3. juli 2022 i Svendborg mod 25.000 deltagere. Elevwerne fra Efterskoleholdet deltager udover opvisningerne også i boldspilsturneringer, valgfag og mange andre aktiviteter under landsstævnet. LÆS MERE efterskoleholdet.dk

Blå bog • S huji Kastrup Shimizu er uddannet gymnasielærer og har en bachelor i gymnastik og idræt fra Kokushikan Universitetet, som er kendt for at udvikle gymnastiktalenter • I 1978 rejste han fra Tokyo til Gymnastikhøjskolen i Ollerup, hvor han mødte Dorte Kastrup Shimizu, som han i dag er gift med. Sammen har de de nu voksne børn Simon Kastrup Shimizu og Bjarke Kastrup Shimizu • Efter at have undervist i gymnastik på Bøvling Idrætsefterskole i 34 år gik han i 2017 på pension • Han har lagt gymnastikken på hylden, men dyrker stadig karate, hvor han har det sorte bælte og 7. dan

EFTERSKOLERNE

ILLUSTRATION e-Types/Freepik

Efterskoleeleverne skal vise tre store show med koreografi, gymnastik og bevægelse, hvor også en stor del af musikken leveres af efterskolelever. Landsstævnet kaldes Danmarks største idrætsfestival, foregår hvert fjerde år, og i 2022 forventes stævnet at tiltrække op

på efterskolen

Poesi om kroppe, spejlbilleder og fremtidsdrømme

En fod i en hvid sneaker vipper hurtigt op og ned. Alberte Mølsted, elev på Frijsenborg Efterskole, sidder i den store sal på det aarhusianske bibliotek Dokk1. Det er lørdag 27. november, og hun venter på, at hun skal fremføre sin tekst til DM i Poetry Slam for Efterskoler. Ind i salen strømmer efterskoleelever, lærere, forældre og andre interesserede, som langsomt fylder stolerækkerne foran scenen. Mens Alberte Mølsteds fod vipper videre, indtager efterskolelærer og arrangør Kim Linnet scenen. “Vi skal have ord i mikrofonen, og vi skal gøre denne dag helt speciel. Vi skal opleve, hvad ord kan, når poeter giver det bedste af sig selv,” rimer han. Ud over at være lærer på Ollerup Efterskole er han selv poetry slammer. Sidste år fik han to måneders orlov betalt af Børne- og Undervisningsministeriets orlovspulje til at udvikle Efterskolernes mesterskab i Poetry Slam. I år løber arrangementet af stablen for anden gang. Han ønsker at give eleverne en oplevelse sammen med andre skribenter og muligheden for at give deres tekster liv på en anden måde, end de er vant til. “I skolesammenhæng har vi jo skolernes motionsdag, og der er masser af konkurrencer til dem, der er hurtigst og alt muligt andet. Men hver gang, du skriver

noget, er det for det meste en envejskommunikation med en lærer. Kammeraterne ved ofte ikke, hvis man skriver godt og formulerer sig spændstigt. Derfor har jeg mange gange oplevet, at en stiller sig op, og flokken bagefter udbryder: ‘Wow mand, det vidste jeg ikke, du kunne,’ fortæller Kim Linnet.

Bagom Poetry Slam Poetry Slam er en form for scenekunst, hvor de optrædende, kaldet poetry slammere, konkurrerer om at give den bedste mundtlige fremførelse af egne litterære værker. Der findes Poetry Slam-foreninger i flere storbyer, og der afholdes hvert år flere konkurrencer i Poetry Slam, heriblandt danmarksmesterskaberne. I et par år har efterskolerne også haft deres egen DM i Poetry Slam. LÆS MERE efterskolernespoetryslam.dk

DM i Poetry Slam for Efterskoler er en konkurrence, men i lige så høj grad en fællesskabsoplevelse for de deltagende efterskoleelever.

Efterskoleelever fra hele landet var 27. november samlet til DM i Poetry Slam for Efterskoler. En efterskolelærer står bag arrangementet, som giver dygtige skribenter mulighed for at konkurrere og opleve et fællesskab omkring deres talent. TEKST Katrine Friisberg redaktion@efterskolerne.dk FOTO Tor Birk Trads

EFTERSKOLERNE

på efterskolen

Forfatterskole, en populær sommerskole for unge skribenter. “Jeg synes, det er spændende at høre, hvordan andre gør det. Der er nogle, der er virkelig gode til det. Jeg vil også gerne have, at folk hører og læser det, jeg skriver. Jeg bliver inspireret af dem. Det kunne være, at de også bliver det af mig,” siger Alberte Mølsted. Hun skal på som den næstsidste ud af de ti deltagende elever til DM på Dokk1 i aften. Mens Alberte Mølsteds konkurrenter en efter en går på scenen, vipper hendes fod stadig ustoppeligt op og ned. Syv piger og en dreng indtager scenen med deres ord. Ord, som strømmer ned over publikum og river dem med. De unge på scenen hvisker, råber, taler langsomt, speedsnakker. Nogle vækker latter med ordspil og tankevækkende spørgsmål. Andres ord får stilheden og alvoren til at sænke sig over publikum. Nogle står stille foran mikrofonen og bevæger kun armene og munden, mens andre vandrer rundt med mikrofonen i hånden. Flere af pigerne fortæller om kroppen. Om spejlbilledet, vægten, om overgreb, hænder på baller, tilskyndelser til at dække sig til og tilråb. “Hvis jeg går tættere på mikrofonen, kan I så fatte min besked? Ja, vi har kroppe, lad os være i fred,” lyder det fra Noa Viemose fra Viby Efterskole. Muligheden for at udtrykke holdninger er en af Poetry Slams styrker, understreger arrangør Kim Linnet. “Det er en platform til at komme ud med holdninger og følelser. De får mod til tale om tingene. I Poetry Slam har de haft tid til at tænke over, hvad de virkelig mener, og hvad de gerne vil gøre noget ved, og på den måde kommer man et spadestik dybere,” siger han.

Når en slammer har forladt scenen, løfter fem dommere, tre elever fra Aarhus Efterskole og to erfarne poetry slammere, røde mapper med de tal, som de vælger at give som point.

I tiden op til DM i Poetry Slam for Efterskoler tager forskellige poetry slammere ud på skoler og afholder workshops, hvor eleverne får mulighed for at prøve genren af. Derefter kan skolerne melde sig til DM. Slammer om krop, vægt og overgreb Den 16-årige Alberte Mølsted har altid skrevet. Især fantasy/reality. Hun har før opsøgt andre med samme interesse. F.eks. da hun gik i folkeskolen, hvor hun efterfølgende blev inviteret som publikum til en konkurrence i Poetry Slam på det lokale teater. “Det var virkelig fedt. Det var noget nyt. Jeg tænkte, at det kunne jeg godt tænke mig at prøve,” siger hun. Det fik hun for første gang mulighed for, da hun fik plads på spoken word-modulet på Brønderslev

slammere, røde mapper med de tal, som de vælger at give som point. Det bliver Alberte Mølsteds tur. De hvide sneakers tager store hurtige skridt op på scenen. Hun stiller sig roligt foran mikrofonen. “Hvad vil du være, når du bliver stor?” spørger hun stille som et gentagende refræn gennem sit slam. Derfra bugter det sig fra langsomt og roligt til en speedsnakkende opremsning af muligheder og frustrationer, der knytter sig til spørgsmålet. Et tempo og en fremførelse, som får en dommer til at udbryde et imponeret ‘wow’. Da hun er færdig, nikker hun til publikum, som bryder ud i klapsalver og hujen, mens hun hurtigt forlader scenen. Da hun sætter sig igen, smiler hun. En af kammeraterne giver hende en low five, mens en anden siger: ‘Godt gået.’ Dommerne løfter deres point. Den mindste

Vinderen bliver 1.000 kr. og dette trofæ rigere.

Videre til næste runde Når en slammer har forladt scenen, løfter fem dommere, tre elever fra Aarhus Efterskole og to erfarne poetry

Nogle af slammerne vækker latter med deres ordspil, mens andre får stilheden og alvoren til at sænke sig over publikum.

EFTERSKOLERNE

på efterskolen

karakter er 9,4. Hun er sikret en plads i næste runde. Den hvide sneaker står afslappet på gulvet, mens Alberte hiver det andet ben op under sig og lytter til den sidste fremførelse. “Når jeg står deroppe, tænker jeg ikke så meget over det. Jeg gør det bare, og bagefter går det op for mig, at jeg gjorde det. Bagefter er jeg helt vildt glad,” fortæller hun. Hun klarer 2. runde på samme fattede facon. Hun smiler ikke til publikum, men først når hun kommer ned på sin plads igen. Hun hører igen sit navn blive råbt op som deltager i finalen. For tredje gang står hun i sit sorte tøj med huller — ALBERTE MØLSTED, POETRY SLAMMER OG ELEV PÅ FRIJSENBORG EFTERSKOLE på knæene og et lilla og orange fredstegn på maven i spotlyset fra loftet. Denne gang skal publikum lægge et stykke slik i en af tre kurve med hver af finalisternes navne. Sammen

“Når jeg står deroppe, tænker jeg ikke så meget over det. Jeg gør det bare”

Efterskolevennerne foreviger de modige poetry slammere, som fra scenen fortæller om alt fra at ville have sin krop i fred til bekymringer for fremtiden.

Søg midler til udvikling

med dommernes vurdering bestemmer mængden af slik, hvem der vinder. Kim Linnet råber Albertes navn op først. Tredjepladsen. Andenpladsen går til Noa Viemose fra Viby Efterskole. De smiler og klapper alle, mens Kim Linnet overrækker trofæet og 1.000 kr. til vinderen Vigga Rohweder fra Langelands Efterskole og erklærer: “Det her er en af Danmarks skarpeste stemmer.” En af dommerne vender sig om og nikker anerkendende: “Hold kæft, hvor er du sej.” Alberte Mølsted er ikke skuffet over tredjepladsen. Hun havde slet ikke regnet med at klare sig så godt. “De andre var helt vildt gode, så jeg sagde til mig selv, at jeg også er god, selv om jeg ikke får lige så mange point. Så jeg er bare helt vildt glad.”

• Børne- og Undervisningsministeriet bevilger hvert år midler til en orlovspulje, som Efterskoleforeningen administrerer. Det er bl.a. med midler fra denne pulje, at der er finansieret udvikling af undervisningsmate rialer, workshops og DM i Poetry Slam for efterskoler. Efterskoler kan søge om dækning af vikarudgifter i op til tre måneder, hvis en lærer ønsker at fordybe sig i et emne, som har relevans for andre efterskoler • Efterskoleforeningen administrerer også en pulje, der kan søges af efterskoler, der vil arbejde med for søgs- og udviklingsprojekter, der kan komme andre skoler til gavn. Læs mere på efterskolerne.dk under ‘Midler til pædagogisk udvikling’ LÆS MERE efterskolerne.dk

EFTERSKOLERNE

debat

Har nultolerance pædagogik en plads i efterskolelivet?

Mette Romer Søborg har stafetten

på Oure havde for år tilbage mere firkantede rammer for, hvornår der kunne være tale om en bortvisning, end vi har i dag. Jeg er stolt af denne udvikling. Jeg er stolt af, at vi i dag, med udgangspunkt i dialogen, arbejder med at udvikle selvstændigt tænkende ansvarlige unge mennesker – men det er bøvlet! Både for eleverne og de voksne omkring dem. Begrebet dialogpædagogik, som er en af grundstenene i vores skoles værdigrundlag, fordrer en åben, ligeværdig, argumentbaseret, nysgerrig og reflekteret tilgang til andre mennesker. Dette gælder også, når meninger brydes, og intolerance, diskrimination eller mobning viser sit grimme ansigt. Det er her, vores pædagogik for alvor står sin prøve. Uanset om man har mange eller få regler, der udløser hjemsendelse, skal man kunne stå på mål for det og være i stand til at argumentere for, hvorfor man gør, som man gør, og hvorfor man beslutter det, man gør. I januar 2021 blev Oure Efterskole forsidestof og mål for en regulær shitstorm. Sagen handlede om diskrimination og racisme blandt unge mennesker; en lille gruppe elever der havde forbrudt sig mod skolens værdier og sociale spilleregler. Ud fra den viden, vi sad inde med, troede vi på, at de implicerede elever gennem dialogpædagogikken kunne blive klogere, mere tolerante, opnå større forståelse for hinanden – ja, kort sagt udvikle til sig at blive væredygtige mennesker, som forstander på Flakkebjerg

TEKST Mette Romer Søborg, Forstander på Oure Efterskole FOTO Rico Feldfoss

Det er i stormvejr, at vores værdier for alvor skal stå deres prøve. Kan vi stå på mål for vores efterskoles regler og rammer? Ville vi være i stand til at argumentere for de værdier, der afspejles i vores regelsæt, selv hvis de blev blæst op på forsiden af Ekstra Bladet eller skulle forsvares i ‘Go’ aften Danmark’? Måske ville vi. Men spørgsmålet er: Ville det være virksomt, ville det give genlyd, og ville det kunne forstås i den offentlige debat? Et vigtigt element i efterskolernes pædagogik er rammesætning og håndtering af vores regler. Efterskolerne håndterer dagligt små og store pædagogiske udfordringer. Vi arbejder ofte i krydsfeltet mellem at give eleverne en udstrakt frihed til at fejle og blive klogere og samtidig en rammesætning, hvor konsekvenspædagogikken er en adfærdsregulerende faktor. På Oure har vi historisk set haft et lavere toleranceniveau i forhold til elevers brud på vores sociale spilleregler, end vi har i dag. Med andre ord; eleverne

Efterskole, Jan Coermann, var inde på i Stafetten i det skal vi åbne op for vores sårbarhed og dele (efterskoseneste nummer af magasinet. le-)livets op og nedture. Det er ikke let. Det er den meget lange vej rundt Vi har for længe stukket hovedet i busken – måske om søen! Det kræver tid, ro, overblik, samarbejdsvilje af angst for, at vi blev afsløret i, at fortællingen om det lykog tydelige handleplaner for, at det lykkes. Vi har lært kelige liv på en efterskole blev afsløret som en utopisk meget af den sag. Set retrospektivt blev jeg selv 10 år eventyrfortælling. ældre, men 20 år klogere. Glansbilledet af ‘det bedste år i dit liv’ må nuanceI dag står vi skarpere, tydeligere og mere reflekres og erstattes af et realistisk, kærligt og omfavnende terede, hvad angår vores skoles værdier og regler. Vi vil billede af et ungdomsliv, der af og til er svært. Det er det til enhver tid forsvare vores ret til at vurdere hver enkelt eneste ansvarlige over for de unge mennesker, der til elevs brud på skolens regler. En vurdering, der til entider får indtrykket af, at de er ‘helt forkerte’, når de oplehver tid afspejler vores indsigt i den enkelte elev samt ver, at livet på en efterskole ikke altid svarer til den drøm, skolens værdier og pædagogik. Det står vi på mål for, de har fået fortalt. uanset om vurderingen resulterer i udvikling eller afvikling af et samarbejde. Efterskolerne afspejler samfundet på godt og ondt: Livet er smukt, og livet er bøvlet – uanset om man er 15 år eller 45 år. Og livet leves på en efterskole. Derfor er det ær gerligt, når efterskole verdenen til tider nedtoner, at de problema tiske aspekter, som ungdomskulturen også rummer, eksisterer på vores skoler. — METTE ROMER SØBORG, FORSTANDER PÅ OURE EFTERSKOLE Jeg mener, at vi i langt højere grad end, vi gør i dag, bør tale højt om det. Vi skal tale med hinanden og italesætte i det offentlige rum, hvad det er, vi oplever i forhold til vores elever. Jeg mener, at vi har nøglen til at kunne løse nogle af de samfundsudfordringer, vi står i, bl.a. med øget diversitet og desværre også stigende polarisering af holdninger og mennesker. Vi skal lytte til eksperter og tage imod gode råd, når det gælder nye tendenser og forskning inden for ungdomspædagogik og ungdomslivets udfordringer. ‘Stafetten’ er et nyt debatformat, som Vi bør dagsordensætte mobning, diskrimination, skal give plads til de mange stærke subkulturer, udfordrende gruppedynamikker – ja, alt efterskolestemmer. Debattøren vælger selv et emne for sin version det, der gør efterskolelivet besværligt, hårdt og svært af debatstafetten. Det eneste krav er, at komme igennem. Vi skal turde videndele vores tanat emnet skal være relateret til skole ker, overvejelser, frustrationer, fejlslagne tilgange og formen. Debattørerne giver depechen pædagogiske snublerier. Vi skal gøre det, for at vi alle videre til en anden, som repræsenterer bliver klogere på, hvordan vi skal navigere i samtiden. en anden del af efterskoleverdenen og/eller en anden faggruppe inden Det er slut med at lukke døren til efterskolen og for efterskoler end dem selv. forbeholde sig retten til at definere regler og rammer som en kejser i sit rige. Hvis vi efterskoler virkelig vil være toneangivende i udviklingen af ungdomslivet,

“Eleverne på Oure havde for år tilbage mere firkantede rammer for, hvornår der kunne være tale om en bortvisning, end vi har i dag. Jeg er stolt af denne udvikling”

Bagom Stafetten

EFTERSKOLERNE

debat

Når vores elever overlever modgang, når de fejler, dummer sig eller opfører sig uacceptabelt, er vi de voksne, der hjælper dem på vej, skubber, vejleder og omfavner det, der bøvler. Vi skal kæmpe for de unge mennesker, når vi tror på, at det kan lykkes at udvikle dem i den rigtige retning. Men vi må også være modige nok til at dele det med hinanden og omverdenen – bruge den stemme vi har inden for uddannelsessektoren i Danmark – til andet end at fortælle, hvor helt afsindigt fantastisk det er at gå på efterskole. Min opfordring til alle er: Forestil jer, at I skal begrunde jeres sociale spilleregler og håndteringen af disse i fuld offentlighed. Gør det med jævne mellemrum. Trykprøv jeres argumenter. Vores erfaring er, at nultoleranceargumenter på kort sigt let kan benyttes og forstås i det offentlige — METTE ROMER SØBORG, FORSTANDER PÅ OURE EFTERSKOLE rum. Men det er den lette vej. Jeg mener, vi som skoleform bør forpligte os til at tage den lange og svære vej. For jeg er overbevist om, at det er nøglen til at danne og uddanne demokratiske, tolerante, empatiske unge mennesker på vej mod voksenlivet.

Hvad nu hvis…

“Hvis vi efterskoler virkelig vil være toneangivende i udviklingen af ungdomslivet, skal vi åbne op for vores sårbarhed og dele (efterskole-)livets op og nedture” Hvad gør du, hvis det brænder? Hvis en ven er besvimet? Hvis du bliver truet på nettet? Kriseparat Ung - for efterskoleelever

Og stafetten går til Helle Vestergaard og Troels Ross Petersen Mette Romer Søborg, forstander på Oure Eftersko le, har valgt at give stafetten videre til ledelsen af Livsstilsefterskolen Hjarnø, HELLE VESTERGAARD OG TROELS ROSS PETERSEN. Mette Romer Søborg om sit valg af stafetde battører: “De har grundlagt en ny efterskole med et værdigrundlag, der er forankret i grundtvig-koldske værdier. Et efterskoletilbud for unge mennesker, der ikke nødvendigvis har fundet glæden ved at bevæge sig, men som har fokus på, at de ønsker en varig livsstilsændring. Jeg har dyb respekt for Helle og Troels´ evige gå-på-mod og stærke stemme i efterskolelandskabet, hvilket også afspejles i dette relativt nye efterskoletilbud, de har bygget op fra bunden. Ikke overraskende er mottoet for eftersko len ‘Vi gør det sgu’ – og det er jeg såmænd slet ikke i tvivl om, at de gør.”

Bland dig i debatten Vi ønsker at skabe et stærkere debatunivers om efterskoler i Efterskolernes medier. Alle er velkomne til at blande sig i debatten ved at sende et indlæg på maks. 3.000 tegn inkl. alt til redaktion@efterskolerne.dk. Redak tionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Teksten forelægges debattøren til godkendelse, før indlægget offentliggøres. Synspunkter fremført i debatindlæg er debattørens egne og deles ikke nødvendigvis af udgiver.

Pludselig er internettet nede, og strømmen er væk. Hvad gør man? Med afsæt i den nationale strategi for forebyggelse af ulykker og katastrofer får eleverne viden om beredskabet. Vi kommer ind på kriser og ulykker på skolen, til festen og på nettet. Hvis en brand opstår, hvis en ven besvimer, hvis man er udsat for digitale trusler - så handler det om at forebygge og afhjælpe.

Gratis kursus - vi kommer til jer Kurset åbner øjnene for, at vi hver især spiller en rolle i samfundet, når det handler om at passe på sig selv og hinanden og om at tage ansvar. Læs mere om kurset på www. borgerberedskabet.dk Ring eller skriv, når I er klar igen. Vi kommer til jer – både hverdag, weekend, dag og aften. Beredskabsforbundet står bag BorgerBeredskabet. Her stiller frivillige sig til rådighed og underviser, så den enkelte elev og dermed samfundet bliver mere kriseparat.

+ 45 3524 0000

EFTERSKOLERNE

debat

15 genstande pr. elev til en forældrestyret elevfest? Debattører

Hvordan er det egentlig med alkoholkulturen Pernille Ploug og Signe ved elevfester? Hvem Rørdam Thomsen, forældre til er traditionsbærere, to 10. klasses efterskoleelever hvem sætter barren, på årgang 2021/22 hvem er kulturen? Det er vi som forældre til efterskoleelever på årgang 2021/22 blevet optaget af. Landets pragtfulde efterskoler tilføjer ungdomskulturen noget særligt. En skoleform, der skaber rammer, så unge mennesker tillidsfuldt tør åbne sig, engagere sig i fællesskabet, holde spontane dansefester i køkkener, have dybe snakke, grineflip, grædeture, forelske sig og få venner for livet – fællesskaber, hvor drukkultur ikke er det bærende! Men rundt om i landet er der tradition for, at der bliver holdt elevfester uden for efterskolens ikke-alkohol-tilladte matrikel. Fester, der prioriteres af skolen og eleverne, fordi det også er en del af fællesskabet og efterskoleopholdet. Festerne er med alkohol, så derfor er det forældrene, der holder dem. Men hvordan bliver forældrene enige om festkultur og alkoholmængder? Det er temmelig svært at finde et fælles fodslag som forældregruppe. Vi kender ikke hinanden, vi møder hinanden til arrangementer med flere hundrede forældre, og alkoholsamtalen er svær. Derfor bliver det nok ofte et hastigt nedsat og velmenende festudvalg, der sætter barren. Første fælles elevfest for vores unge på efterskolen foregik i et forsamlingshus ude på landet, og de unge havde glædet sig helt vildt og havde det rigtigt

sjovt. Festen varede fra kl. 20 til 01. Der var købt chips, sodavand og natmad. Der var sørget for pynt, dj, dansegulv og logi til alle. Super. Eleverne kunne på forhånd købe et forældregodkendt klippekort på fem, ti eller 15 klip. Et klip = en øl eller to shots(!). Nogle drak ikke. En del drak nok mere end Sundhedsstyrelsens voksen-anbefalede maks. på fire genstande pr. begivenhed, nogle drak meget mere. ‘Der var ikke alkoholpres, det var bare ikke ‘normalt’ ikke at købe alkohol,’ som en af eleverne sagde. Flere brækkede sig, og en del blev lagt ind i hvilerummet og fik vand – og heldigvis kom ingen alvorligt til skade. Er det her en genkendelig elevfest med druk, som foregår i løbet af mange efterskolophold? Vi ved det ikke, men vi har det på fornemmelsen. Hvad er det egentlig, vi voksne signalerer til de unge, når vi prioriterer den form for fester for unge på 15-17 år, hvor de ‘får lov’ til at drikke op til 15 genstande på en aften? Hvad signalerer vi, når vi overlader tjansen med at indgyde omsorg og ansvarlighed til et forældrefestudvalg, der som flinke voksne står klar ude bagved til at tørre bræk op eller ringe efter forældre i den anden ende af landet? Uden at være alkoholfornægtere er vi forundrede. Hvem tåler 15 genstande på fem timer? Et efterskoleår er et år med menneskelig udvikling og modning som omdrejningspunkt. Vi har at gøre med unge i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse, hvor vi ved fra undersøgelser, at drukkulturen har en stejl opadgående kurve. På sundhed.dk står det også sort på hvidt, at danske unge har en førsteplads i

binge-drinking, fuldskab og mængder af alkohol sammenlignet med unge i andre europæiske lande. Som efterskoleforældre vil vi gerne opfordre til, at vi skal tale sammen om den drukkultur! Vi vil gerne invitere til dialog og efterlyse holdninger og initiativer fra landets efterskoler. Vi har brug for, at I blander jer og bruger jeres mulighed for at påvirke efterskolernes elevfester, også når vi forældre har opgaven. Kan man forestille sig, at en fest uden alkohol kan være vellykket? Og hvis festerne er med alkohol, kan rammerne så følge Sundhedsstyrelsens råd om at stoppe efter den fjerde genstand? Eller hvor skal grænsen sættes? Er det undervisning og oplysning på de enkelte efterskoler, som kan gøre en forskel? Vil Efterskoleforening en udvikle et alkoholkodeks, som kan vejlede efterskoler og efterskoleforældre? Kan drikkepres reduceres, og et ‘nej tak’ accepteres? Hvad siger de unge selv? Der er brug for mange slags initiativer, der kan påvirke drukkulturen og danske unges førsteplads i druk, også selvom det ikke foregår på skolens matrikel. Kom ind i kampen kære forældre, efterskoler og efterskoleforening, så vi sammen kan ændre på de unges drukkultur!

3 tip til fester med mindre alkohol fra de to debattører 1. Kampagnen ‘Fuld af liv’ tager afsæt i, at mere end halvdelen af de unge ønsker en ny og sundere alkoholkultur. Kampag nen skal bidrage til at skabe en sundere alkoholkultur og indeholder inspiration til alkoholfrie fester. Læs mere på fuldafliv.dk 2. På alkoholdning.dk er der inspirations materiale til forældremøder som f.eks. kort film, debat- og dilemmakort samt skabelon til klassens fælles alkoholaftale at hente 3. Alkohologsamfund.dk har lavet guiden ‘Mere fest, mindre alkohol’, som præsente rer de bedste idéer til en god alkoholfri fest, som alle stammer fra danske gymnasier. Formålet er at skabe mere fællesskab og fest på ungdomsuddannelser og samtidig fastholde et lavere alkoholforbrug. Guiden kan med fordel også bruges på andre steder end på ungdomsuddannelser

KILDER fuldafliv.dk, alkoholdning.dk og alkohologsamfund.dk

EFTERSKOLERNE

Efterskolekærlighed

Spottede ham den høje med dun på overlæben første dag Der var tavlekridt, træhjerter og en efterskoleven ved navn Per Skov Madsen involveret, da Minna og Tage Krogsgård forelskede sig i hinanden på Hardsyssel Efterskole i slutningen af 1970’erne.

Til nye elevers dag i 1977 sad Minna Højgaard Jensen sammen med to drenge fra sit første efterskoleår på Hardsyssel Efterskole og holdt øje med eleverne for det kommende skoleår, hvor de tre selv skulle være andetårselever. “Hver gang en ny pige kom ind, sagde de ‘hun er lækker’. Jeg syntes bare, at alle drengene så pjevsede og små ud, lige indtil Tage kom ind ad døren. Han var høj, slank og bredskuldret og med dun på overlæben. ‘Ham skal jeg bare have fat i’, udbrød jeg,” husker Minna, som i dag hedder Krogsgård til efternavn. Et efternavn, hun har haft lige siden 1. september 1984, hvor hun blev gift med sin efterskolekærlighed Tage Krogsgård. For hun fik fat i ham, og det endda hurtigere end hun havde forestillet sig. Det viste sig nemlig, at de to drenge fra hendes første år på efterskolen havde gået i folkeskole med Tage Krogsgård, og en af dem, Per Skov Madsen, drønede hurtigt rundt og skrev ‘Minna elsker Tage’ med kridt på alle skolens tavler. “Det var lidt specielt, for jeg var der jo sammen med mine forældre. Men de tog det nu meget pænt,” griner Tage Krogsgård. Kun få uger efter skolestart på Hardsyssel Efterskole blev 16-årige Minna og 15-årige Tage da også kærester. Det skete på introturen til Silkeborgskovene. TEKST Anna Rossman Thejsen art@efterskolerne.dk FOTO Maria Tuxen Hedegaard og privatfoto

Blå bog • M inna Krogsgård, 59 år, uddannet teknisk tegner og siden gartner • Tage Krogsgård, 59 år, uddannet murer • Parret drev i mange år en murermester virksomhed og senere en franchisekøkken- virksomhed sammen. I dag arbejder Minna som gartner i et gartneri og Tage som projektleder i en entreprenørvirksomhed • Blev i 1978 kærester på Hardsyssel Efter skole. Flyttede sammen i Skive i 1980, giftede sig i 1984 og blev i 1985 forældre til Johnny og 20 måneder senere Dennis. Parret bor i dag i Svendborg og har fire børnebørn fra et til seks år

EFTERSKOLERNE

Efterskolekærlighed

Direkte og indirekte selvskade

"Det man skal forstå omkring selvskade, som aktiv handling er, at den paradoksalt nok bliver en form for mestringsstrategi."

“Jeg fortryder ikke et sekund, jeg ville ikke have været Tage foruden” — MINNA KROGSGÅRD

Minna og Tage Krogsgård blev efterskolekærester i 1978. I dag er de gift og har to børn og fire børnebørn sammen.

Der holdt de i hånd for første gang, og på en lang gåtur sammen skar de deres navne ind i et hjerte på et træ. “Det var jo ret tidligt på året, og rent kammeratligt fik vi måske lukket os selv lidt ude af det store fællesskab på skolen. Men jeg fortryder ikke et sekund, jeg ville ikke have været Tage foruden,” siger Minna Krogsgård.

Selvom de den første tid sammen på skolen ikke ænsede så meget andet end hinanden, har de dog begge andre rigtig gode minder fra efterskoletiden. Tage Krogsgård og Per Skov Madsen kom til at bo på værelse sammen og blev tætte venner. For Minna er det især en dansklærer på efterskolen, som kom til at gøre en forskel for hende. “Jeg havde ikke haft helt let ved det i folkeskolen, og over for min dansklærer gik jeg til bekendelse om, at jeg var meget dårlig til at læse og skrive. Han tog mig under sine vinger, og uden at de andre opdagede det, fik jeg nogle særlige opgaver, som betød, at jeg rykkede mig meget det år. Jeg fik bl.a. til opgave at læse ‘Borte med Blæsten’. Det havde jeg aldrig klaret uden hans hjælp,” siger hun. Da året på Hardsyssel Efterskole var omme, skulle forholdet mellem Minna og Tage stå sin prøve på distancen. Det første år skiftedes de til at tage toget de 45 kilometer mellem Aulum, hvor han boede, og Skive, hvor hun boede. Allerede i 1980 flyttede de dog sammen i en lille kvistlejlighed i Skive, og 1. september 1984 blev de gift. Sammen har de fået to sønner, som begge har været afsted på efterskole. I dag bor parret i Svendborg, “og vi elsker stadig hinandens selskab,” som Minna Krogsgård siger. Og Per Skov Madsen fra efterskolen er stadig en god ven af parret og minder dem gerne om, at det var ham og hans tavleskriverier, der har æren for, at de fandt sammen.

En forbindelse for livet Tage Krogsgård mener også, at det har en betydning, at de blev kærester så tidligt på året. “Det gav os en særlig forbindelse, som har holdt os sammen,” siger han.

Artikelserie om efterskolekærlighed I artikelserien Efterskolekærlighed sætter vi fokus på de langvarige relationer og bånd, som efterskoler kan skabe. Det kan være to ansatte, som mødte hinanden på deres fælles arbejdsplads. Det kan være elever, som blev kærester på efterskolen. Det kan være efterskolevenner, der i en sen alder har mødt hinanden igen og er blevet kærester. Det kan være kendte og ukendte. Kender du det næste par, vi skal skrive om? Så skriv til Anna Rossman Thejsen på art@efterskolerne.dk

Desværre er selvskadende adfærd blandt unge et voksende problem. Debutalderen er ofte 11-17 år, og det er i forvejen en sårbar alder og livsfase. Det kan umiddelbart være svært at forstå, at mennesker, der på den ene eller anden måde har ondt i livet, har lyst til at udsætte sig selv for yderligere smerte. Det man skal forstå omkring selvskade, som aktiv handling, er at den paradoksalt nok bliver en form for mestringsstrategi. Den, der gør skade på sig selv, kan, mens handlingen udføres, selv kontrollere, hvornår og hvordan det skal gøre ondt. Hvis man er vokset op i et kaotisk miljø, har man måske ikke været vant til selv at have kontrollen. Derfor er det vigtigt, at man som fagperson omkring en ung, der har det svært, er ekstra opmærksom på, om der er risiko for selvskadende adfærd, selvom det kan være svært at få øje på, før det er sket.

Selvskadende adfærd kan komme til udtryk på mange måder. Der er både set eksempler på unge, der har brændt sig selv, stukket i eller slået sig selv. Denne form for selvskadende adfærd kan kategoriseres som direkte selvskade. Derudover findes der også indirekte selvskade, som blandt andet ses ved forskellige typer af misbrug, spiseforstyrrelser som anoreksi og bulimi samt generel risikoadfærd. Kompleksiteten i selvskadende adfærd stiller store krav til den pædagogiske og psykologiske værktøjskasse, hos berørte fagpersoner, for at de er i stand til at håndtere de medfølgende problematikker; Hvordan spotter man selvskadende adfærd? Hvordan taler man med den unge om det? Er der ting, der er 'rigtige' eller 'forkerte' at sige? Hvordan kan man støtte den unges pårørende, som kan reagere med både vrede, magtesløshed og frygt?

Svarene på disse spørgsmål kan virke ind på, om adfærden bliver spottet tidligt, og hvordan man som fagperson kan håndtere udfordringen. Den 7.-8. marts 2022 afholder Generator – pædagogik og psykologi todagskurset Direkte og indirekte selvskade, hvor ovenstående spørgsmål vil stå centralt. Psykologerne Malene Klindt Bohni og Signe Rasholm klæder dig på til at lære at spotte den selvskadende adfærd og håndtere den nænsomt, men effektivt – mens du passer på dig selv.

LÆS MERE OM KURSET PÅ GENERATORPP.DK

tema

Da Askov Efterskole deler teknisk og administrativt personale som køkkenpersonale og sekretærer med Askov Højskole, blev forløbet kun for ledelse og lærere.

“Vi er på mange måder en bedre arbejdsplads nu”

Behov for nye teams Arbejdsmiljøkonsulent og ejer af virksomheden Sundhed og Trivsel, Marianne Søby, har stået for forløbet på Askov Efterskole, og hun er ikke overrasket over de store forbedringer, medarbejderne har oplevet. “Når jeg kommer ud i virksomheder, siger de meget ofte, at de har det godt og trives. Men når man kommer lidt bagom den fortælling, de viser til omverdenen og til sig selv, er der ofte noget, der ikke kører helt så godt,” siger Marianne Søby. I løbet af trivselsforløbet blev det da også tydeligt for ledelsen, at der var grund til at omorganisere arbejdet. “I en travl hverdag er det tit svært at få lagt møder ind med en vis form for kontinuitet, og så bliver det måske kun til en hurtig snak hen over frokosten. Derfor har vi nu afsat mere tid til sparring og planlægning,” siger viceforstander Katrine Munk. Skolen har indført både fagteams og kontaktlærerteams, som mødes en gang om ugen. Det betyder bl.a., at lærerne har fået et rum til at dele f.eks. undervisningsmaterialer og erfaringer i forhold til undervisningen. Det betyder også, at de får planlagt forløb og temauger i bedre tid, og det tager et pres væk fra deres skuldre, oplever mange. Ifølge lærer Kenneth Dünne delte lærerne også undervisningsmaterialer og udvekslede erfaringer før i tiden, men de havde svært ved at mødes. “Det kunne faktisk ikke altid lade sig gøre rent skemateknisk. At det er skemalagt nu, betyder så meget. Vi har alle de bedste intensioner, men når hverdagen kører, er det ikke altid, vi kan lykkes. Det har vi bedre mulighed for nu,” siger Kenneth Dünne.

Et trivselsforløb på Askov Efterskole har forbedret arbejdsmiljøet, skabt bedre vilkår for sparring og planlægning og et større kendskab til kollegerne, oplever både lærere og ledelse. TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Maria Tuxen Hedegaard ILLUSTRATION e-Types/Freepik

mental sundhed i Danmark. Forstanderparret Katrine Arbejdsmiljøet på Askov Efterskole fungerede. LærerMunk og Thomas Tarp Hansen så det som en ny måde ne havde det godt. Med hinanden og med arbejdet. De at arbejde på et godt arbejdsmiljø blandt lærerne. mødtes i fritiden, kendte hinandens familier, og de arbej“Vi arbejder hele tiden med trivsel. Hvis vi gerne vil dede godt sammen. Det viste en spørgeskemaunderlave en god skole, kræver det, at lærerne trives. Nogle søgelse, som lærerne besvarede, før skolen kastede sig ud i et trivselsforløb, som begyndte i efteråret 2020 og gange kræver jobbet som efterskolelærer virkelig mepå grund af coronanedlukninger blev udstrakt til juni i år. get af en, og jeg tror, at mange tager enormt meget af sig selv med i det. Man kan blive udfordret personligt, og det Tilbage i 2020 viste spørgeskemaundersøgelsen på Askov Efterskole, at tilfredsheden med arbejdsmiljøet kan nogle gange være svært at adskille arbejdsliv og på en skala fra 1 til 10 lå på 9-10 stykker. At det kunne blive fritid,” siger forstander Thomas Tarp Hansen. endnu bedre overraskede de fleste. Men sådan er det, fortæller en af skolens lærere Pætur Joensen. “Der var ikke noget galt, da vi gik i gang med det trivselsprojekt. Men fra at der ikke var noget galt, er der sket kæmpe forbedringer. Det er meget mærkeligt,” griner han. Skolen fik trivselsforløbet ‘Styrk virksomheden – Kvit stress’ tilbudt, som er støttet af Velliv For— THOMAS TARP HANSEN, FORSTANDER PÅ ASKOV EFTERSKOLE eningen, der arbejder for at fremme

“Nogle gange kræver jobbet som efterskolelærer virkelig meget af en, og jeg tror, at mange tager enormt meget af sig selv med i det”

Forstanderparret Katrine Munk og Thomas Tarp Hansen (tv.) og lærerne Kenneth Dünne og Pætur Joensen (th.) er alle enige om, at trivselsforløbet har skabt store forbedringer på skolen.

EFTERSKOLERNE

tema

Han og lærerkollegaen Pætur Joensen har begge mærket en forskel i år, hvor de i højere grad deler overvejelser omkring fagforløb og får talt om, hvordan man griber forskellige faglige problemstillinger an. De føler, at de har fået mere luft i hverdagen, selv om ledelsen ikke har fjernet opgaver fra dem. “Det er megafedt. Jeg er faktisk en dygtig dansklærer, men i år er jeg ekstra dygtig, for der er så meget luft, energi og overskud,” konstaterer Pætur Joensen. Det kan ledelsen også mærke. “Frem for at nogle ting fylder ubevidst, og lærerne går og stresser lidt over det, får de det nu vendt med nogle kolleger og får planlagt nogle ting i god tid. Det skaber noget overskud,” siger Thomas Tarp Hansen. Træning i at lytte Trivselsrunder er et andet element fra trivselsforløbet, som lærere og ledelse viderefører på Askov Efterskole. Arbejdsmiljøkonsulent Marianne Søby, som stod for trivselsprojektet, hjalp medarbejderne med at blive bedre til at bruge

“Jeg tror, at vi på mange måder er en bedre arbejdsplads nu, end før vi gik i gang. Det er jeg faktisk ikke i tvivl om” — KATRINE MUNK, VICEFORSTANDER PÅ ASKOV EFTERSKOLE

Lærer Kenneth Dünne (th.) oplever, at kollegerne både er blevet mere ærlige og opmærksomme over for hinanden.

anerkendende kommunikation. Et begreb, som ifølge hende ofte bliver misforstået. “Nogle tror, det handler om at rose, men det er en helt anden størrelse,” understreger Marianne Søby. Anerkendende kommunikation går ud på at lytte uden at give en masse gode råd og samtidig vise, at man kan rumme, at den anden er ked af det, flov over noget eller usikker. “Det, at man i en personalegruppe bedre kan anerkende, at man viser den side af sig selv, hvor man ikke er perfekt og nogle gange føler sig lidt utilstrækkelig, er en stor en befrielse. Man vokser af, at der er nogen, der lytter til en. Det har været så populært at sige, at man skal prøve at få mere robuste medarbejdere. Måden, man kan hjælpe hinanden til at blive mere robuste, er ved at have en mere anerkendende tilgang. Så kan man virkelig hjælpe hinanden,” understreger hun. For langt de fleste mennesker kræver det træning at lære bare at lytte uden at komme med sine egne input. “Man er nødt til at holde sig selv tilbage. Der, hvor man får en lyst til at sige, hvad den anden skal gøre, altså bliver løsningsorienteret, der skal man holde sin mund og spørge mere nysgerrigt ind. Man skal holde sine egne tanker tilbage,” forklarer hun. Helt konkret arbejder hun med trivselsrunder, hvor hver enkelt medarbejder får tid til at fortælle, hvordan han eller hun har det. Trivselsrunderne indgår nu som et fast indslag på de nye teammøder på Askov Efterskole. Selvom medarbejderne altid har spurgt til hinanden, skete det før ofte i en kort pause, eller når den ene var på vej ud ad døren. Trivselsrunderne har åbnet for nye dybder i samværet og samtalerne mellem kollegerne. “Vi har fået en ny opmærksomhed på hinanden som kolleger. Jeg er f.eks. blevet opmærksom på en kollega, som havde det dårligere, end jeg kunne se i hverdagen,” fortæller lærer Kenneth Dünne.

13 forhold som har indflydelse på medarbejdertrivsel 1. at føle sig klædt på til opgaven 2. at føle sig udfordret i tilstrækkelig grad 3. at have indflydelse på eget arbejde og tilrettelægningen af det 4. at opleve, at ens arbejde er meningsfuldt 5. at opleve psykologisk tryghed på arbejdspladsen 6. at føle, at der er balance mellem privatliv og arbejdsliv 7. at have en tydelig leder, som leder konsistent, viser retning og lytter til medarbejderne 8. at opleve, at alle medarbejdere behandles lige og retfærdigt 9. at der er fokus på medarbejdertrivsel 10. at der er fokus på arbejdspladsens kerneopgave 11. at der er fleksibilitet i forhold til, hvordan og hvornår medarbejderen løser sin opgave 12. at der er gode kollegarelationer 13. at der er mulighed for pauser i løbet af arbejdsdagen KILDER Erhvervspsykolog og ph.d. i organisationsteori Janne Skakon og arbejdsmiljøkonsulent og ejer af virksomheden Sundhed og Trivsel, Marianne Søby

taler sammen,” siger Pætur Joensen, og Kenneth Dünne tilføjer: “Det kræver det fortrolige og tillidsfyldte rum, hvor man tør åbne op og oplever, at når man giver noget af sig selv, får man så meget igen. Man udtrykker sig selv fra sin sårbare side, hvis der er noget, man har svært ved.” Trivslen blandt lærerne på Askov Efterskole har ifølge den afsluttende spørgeskemaundersøgelse ikke rykket sig meget. Den ligger stadig på 9-10 stykker. Alligevel er viceforstander Katrine Munk ikke i tvivl om, at trivselsforløbet har gjort en forskel, og at skolen løbende skal arbejde videre med at styrke trivslen. “Jeg tror, at vi på mange måder er en bedre arbejdsplads nu, end før vi gik i gang. Det er jeg faktisk ikke i tvivl om,” siger hun.

Har skabt større tillid Selv er han blevet overrasket over at opdage, at nogle af hans kolleger opfattede ham som om, han altid havde styr på det hele. “Når jeg har udtrykt, at der er nogle gange, jeg er usikker på noget f.eks. inden for mit fagområde, og de så siger, at de troede, at jeg havde styr på alting, bliver jeg helt overrasket. Men det er, fordi hverdagen går sin gang, og man ikke rigtig forstår hinanden på det niveau. Det har projektet givet bedre mulighed for.” Trivselsforløbet har i det hele taget betydet, at lærerne har fået en tættere kontakt og et bedre kendskab til hinanden. De har fået et mere tillidsfuldt forhold. “Der er sket noget med dybden i samværet mellem os kolleger. Der er flere lag, end der var før, når vi

EFTERSKOLERNE

tema

Ekspert: Fokus på kerneopgaven fører til et godt arbejdsmiljø Det er ikke nok, at medarbejderne har det godt socialt sammen. Vil man skabe et godt arbejdsmiljø, skal der også være fokus på kerneopgaven og plads til at tale højt om fejl og mangler. TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Kamilla Krøier ILLUSTRATION e-Types/Freepik

Godt arbejdsmiljø kan ses på bundlinjen, har det lydt fra arbejdsmiljøforskere i mange år, og det er da heller ikke bare en skrøne, at en arbejdsplads, hvor medarbejderne har det godt med hinanden og deres arbejde, opnår bedre resultater. I rapporten ‘Trivsel og produktivitet – to sider af samme sag’ af sociolog og dr.med. Tage Søndergård Kristensen påvises det f.eks., at et bedre arbejdsmiljø både øger produktiviteten, forbedrer kvaliteten og sænker stress, psykiske lidelser og udstødning fra arbejdsmarkedet. Med andre ord: Det kan betale sig at gøre en indsats for at skabe og opretholde et godt arbejdsmiljø. Det gælder også på efterskoler, hvor personalet ofte brænder for opgaven, påpeger Janne Skakon, som er erhvervspsykolog, ph.d. i organisationsteori, ekstern lektor ved Københavns Universitet og medlem af Tænketanken Bæredygtigt Arbejdsliv, en uafhængig og non-profit tænketank. “Den høje grad af engagement kan være en driver og en stor kvalitet. Men det er stadig vigtigt, at man som ansat har balance mellem arbejdsliv og privatliv, ellers kan du nærmest opleve at være på arbejde 24/7. Hvis Tillid er ifølge erhvervs tingene bliver mere udfordrenpsykolog Janne Skakon et de, kan det blive belastende,” nøgleord, hvis man vil skabe et godt arbejdsmiljø. siger Janne Skakon.

I Janne Skakons ph.d. påviste hun, at stress hos en leder smitter af på medarbejderne. Ligesom ledere fungerer som rollemodeller for medarbejdere, fungerer lærere som rollemodeller for elever. Stress smitter elever “Selv en god leder bliver dårlig under stress. En stresset ledelsesadfærd kan påvirke medarbejderne på flere måder. F.eks. ved at lederen mister overblik, og temperamentet ændrer sig. Det mentale overskud bliver mindre, og det påvirker det, man kommunikerer ud,” siger Janne • Tænketanken Bæredygtigt Arbejdsliv kom i 2019 med ni anbefalinger til et bedre arbejdsliv Skakon. • Anbefalingerne går bl.a. på at skabe en mere Det vil derfor også påvirke eleverne, hvis en eller fleksibel arbejdskultur, som tager hensyn til den flere lærere viser tegn på stress, understreger hun. enkelte medarbejders ønsker om anderledes Hun opfordrer til, at ledelsen sørger for, at indsatarbejdstider og arbejdsformer, at skabe mulig sen for at skabe et godt arbejdsmiljø foregår som en hed for, at medarbejdere kan diskutere, hvad der begejstrer og belaster i arbejdet, og hvilke naturlig del af hverdagen. Ikke som en ekstraopgave, løsninger de ser, samt mere opsøgende ledelse som kræver en masse ressourcer. • Formålet med anbefalingerne er at udfordre “I stedet for at definere det som tidskrævende eksisterende praksis og bidrage med forsknings skal man definere det som en del af opgaven. At være baseret viden og værktøjer til forebyggelse i ikke-trivsel er også meget ressourcekrævende. Opaf arbejdsrelateret stress og at understøtte arbejdspladsers udvikling og etablering af et mærksomhed på engagement og trivsel er en fortløgodt og sundt arbejde, hvor produktiviteten sikres bende proces, fordi vi lever i en dynamisk og krævende • Tænketanken bag anbefalingerne er en national, verden,” understreger Janne Skakon. uafhængig og non-profit tænketank med otte Forskning viser desuden, at det ikke er nok at sikre medlemmer, som alle har en ph.d. og arbejder god trivsel på arbejdspladsen, kernopgaven skal også i med udvikling af et mere bæredygtigt arbejdsliv fokus, hvis man vil skabe et godt arbejdsmiljø, forklarer Janne Skakon: “At du trives godt socialt, er ikke det samLÆS MERE baeredygtigtarbejdsliv.eu me, som at du løser arbejdsopgaven optimalt.” Ledelsen på skolen kan sætte kerneopgaven i centrum ved at gøre det tydeligt, hvad efterskolen er sat i verden for – og hvad den enkelte medarbejders rolle er i den sammenhæng. Hvis ledelse og medarbejdere i dagligdagen har kerneopgaven for øje og løbende tager op, om rammerne er til stede for at løse den, vil medarbejderne føle en tydelig retning og en mening med arbejdet. Det er med til at skabe arbejdsglæde, understreger Janne Skakon. Fokus på kerneopgaven betyder også, at medarbejdere og ledelse løbende må se på, om betingelserne stadig er optimale. F.eks. har der i skoleverdenen været tradition for, at den enkelte lærer alene stod med ansvaret for sin undervisning. Mange steder kan det give god mening i højere grad at dele ansvaret. — JANNE SKAKON, ERHVERVSPSYKOLOG OG PH.D. I ORGANISATIONSTEORI

9 anbefalinger til et bedre arbejdsliv

“At du trives godt socialt, er ikke det samme, som at du løser arbejdsopgaven optimalt”

Skab psykologisk tryghed At arbejde med kerneopgaven for øje kræver, at arbejdspladsen har et miljø, hvor medarbejderne oplever

EFTERSKOLERNE

tema

psykologisk tryghed, forklarer Janne Skakon. De skal føle sig trygge nok til at sige det højt, hvis noget ikke fungerer og dermed står i vejen for, at arbejdet kan løses bedst muligt. Også når det er noget, som ikke fungerer for dem selv. Professor ved Harvard Business School Amy Edmondson udgav i 2019 et sammenlignende studie af flere hospitaler, som har skabt stor opmærksomhed inden for forskning i arbejdsmiljø. Hendes undersøgelse viser, at de hospitaler, hvor medarbejderne er trygge nok til at fortælle om fejl, usikkerheder og mangler både hos sig selv og andre, også er de arbejdspladser, som har bedst kvalitet i opgaveløsningen. Undersøgelsens resultater kan ifølge Janne Skakon oversættes til andre former for arbejdspladser. Det handler om, at medarbejderne skal føle, at det både over for ledelsen og kollegerne er okay at sige, hvis der er noget, de ikke forstår eller er utrygge ved. Fejl kan ske og skal ikke skjules. På hospitalerne viste det sig meget konkret, fortæller Janne Skakon. “Der, hvor medarbejderne rapporterede flest fejl, var der, hvor dødeligheden var lavest,” oplyser hun. Selvom der er tale om en anden type opgaver på efterskoler end på hospitaler, understreger Janne Skakon, at man kan bruge undersøgelsen til at blive klogere på, hvordan man skaber et godt ar— JANNE SKAKON, ERHVERVSPSYKOLOG OG PH.D. I ORGANISATIONSTEORI bejdsmiljø på efterskoler og alle mulige andre typer af arbejdspladser. På en arbejdsplads kan det være meget sårbart at indrømme egne eller andres fejl og mangler, men tilliden til, at det er okay at gøre det, er afgørende for kvaliteten i løsningen af arbejdsopgaverne. Derfor er det vigtigt, at en personalegruppe fungerer og har tillid til hinanden og til ledelsen, påpeger hun. “Psykologisk tryghed er kendetegnet ved en konstruktiv dialog kolleger imellem, hvor man kan lære af hinanden og ikke føler sig alene med de udfordringer, man støder ind i,” siger Janne Skakon.

“Psykologisk tryghed er kendetegnet ved en konstruktiv dialog kolleger imellem, hvor man kan lære af hinanden og ikke føler sig alene med de udfordringer, man støder ind i”

9 trin til bedre trivsel på arbejdspladsen Find ud af, hvordan du som medarbejder, kollega og leder kan være med til at tage ansvar for at skabe en god arbejdsplads. TEKST Katrine Friisberg ILLUSTRATION e-Types/Freepik

Som medarbejder kan du:

1. Tage stilling til, hvad trivsel er for dig Hvad betyder trivsel for dig, og hvad har du brug for for at trives i dit arbejde? Som medarbejder har du selv et ansvar for din egen trivsel. Når du tænker over, hvad der skal til for, at du har det godt på arbejdet, får du mulighed for at bede om de ting, som du mangler i dit arbejdsliv. Måske har du brug for hjælp fra en kollega? Måske har du brug for mere fleksibilitet om morgenen? Du er den eneste, der ved det.

2. Lægge mærke til, om du har brug for en pause

3. Bruge naturen Flere undersøgelser har vist, at naturen har en beroligende effekt på mennesker. I hverdagen flyver stresshormoner rundt i vores krop og får os til at yde optimalt på arbejdet. Men du skal falde til ro igen. En måde at gøre det på er ved at gå ud i naturen og lade naturen sænke dit stressniveau.

Når vi har travlt, og hverdagen kører for fuldt blus, glemmer vi nogle gange at stoppe op og mærke, om vi har brug for en pause. Det er meget naturligt, at du som medarbejder indimellem har brug for en stille stund i løbet af arbejdsdagen.

EFTERSKOLERNE

tema

Som kollega kan du:

5. Være hjælpsom og fleksibel

4. Dele og lytte ‘Hvordan har du det?’ er et af de bedste spørgsmål, du kan stille din kollega. Hvis du har mulighed for at skabe et rum, hvor I har tid og mulighed for at tale sammen uforstyrret, er det optimalt. For at opnå fuld fortrolighed og tillid er det vigtigt, at du også indimellem tør dele dine egne svagheder og sårbarheder.

Som ansat på en efterskole er du garanteret hjælpsom og fleksibel, når din kollega beder om hjælp. Bliv ved med det, det gør en stor forskel for dine kolleger!

Som en del af ledelsen kan du:

6. Skabe en fleksibel arbejdskultur Forskellige medarbejdere har forskellige behov, og derfor kan det være en god idé at skabe plads til forskellige hensyn. Måske er der en medarbejder, som indimellem har brug for at sove en time længere om morgenen, mens en anden har brug for en pause midt på dagen. Ved at skabe en fleksibel arbejdskultur, hvor alle medarbejdere ikke behøver at yde på samme måde, vil medarbejderne trives bedre, fordi de får opfyldt deres individuelle behov.

7. Være en tydelig leder Vær tydelig i forhold til, hvad kerneopgaven på jeres efterskole er, og hvilken retning I skal i. Det er vigtigt, at medarbejderne ved, hvilke forventninger du har til dem, og hvornår de har udført deres opgave tilfredsstillende. Hvornår er det vigtigt, at de gør deres bedste? Og hvornår kan de til gengæld sænke barren? De færreste kan udføre alle arbejdsopgaver med lige høj kvalitet.

8. Lytte Skab rammer for dialog med medarbejderne, lyt til deres input, og prøv at implementere det, som giver mening. Har de brug for nogle andre organisatoriske rammer eller en anden struktur på arbejdsdagen? Hvis du er nysgerrig, tolerant over for fejl og arbejder med, hvordan fejl kan rettes uden at pege fingre af nogen, kan du være med til at skabe en psykologisk tryghed på arbejdspladsen.

9. Tage din egen iltmaske på Som leder er du rollemodel for medarbejderne. Hvis du er stresset, vil det smitte af på hele organisationen, bl.a. fordi du måske bliver mere kort for hovedet og tager dårligere beslutninger. Derfor er det vigtigt, at du selv sikrer, at du balancerer privat- og arbejdsliv, tager pauser, hvor du sænker stressniveauet osv.

KILDER Erhvervspsykolog og ph.d. i organisationsteori Janne Skakon, arbejdsmiljøkonsulent og ejer af virksomheden Sundhed og Trivsel Marianne Søby samt ‘9 anbefalinger’ fra Tænketanken Bæredygtigt Arbejdsliv, 2019

EFTERSKOLERNE

3 udvalgte

3. Spot on til elever

anbefalinger til at arbejde med fortællinger

Underviser du i dansk, mediefag eller medborgerskab er DRs ugentlige podcastserie ‘Bakspejl’ oplagt at inddrage i undervisningen. DR undersøger i historiepodcasten nyere historiske begivenheder og er tilrettelagt med en genkendelig struktur, grundig research og stor fortælleglæde af journalist Martin Grønne. Et oplagt eksempel på lydfortællinger, der forener historiefaget, danskfaget og det narrative i et medie, eleverne er ret optagede af.

Har du planer om at kaste dig over podcastproduktion sammen med eleverne, eller har du måske brug for nye perspektiver på at arbejde med narrativer? Find inspiration i to bøger og en podcast, som magasinet anbefaler.

‘Bakspejl’ af Martin Grønne, ugentlig podcastserie, DR GRAFIK Pernille Bækholm Sloth

TEKST Tina Ginnerup Jespersen, redaktion@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types/Freepik

TINA GINNERUP JESPERSEN står bag magasinets nye side ‘3 udvalgte’, hvor hun anbefaler bøger, podcasts og film. Formålet med siden er at give inspi ration til undervisning, pædagogik og ledelse på efterskoler. Tina Ginnerup Jespersen er medlem af magasinud valget og ansat på Flakkebjerg Efter skole, hvor hun har været siden 2010. De første 11 år som underviser på skolens medielinje og nu som afdelingsleder.

Lyd hitter hos eleverne, og det er et fantastisk medie at dykke ned i både analytisk og som producerende. Det har Mikkel Aslak Koudal Andersen skrevet bogen ‘Podcast i skolen – Håndbog i elevproduktion’ om. Bogen er inddelt i tre kapitler om at lytte, om at tale og om at skabe undervisningsforløb. Det hele i et tilgængeligt sprog med håndbogens overskuelighed indbygget. Kapitel tre er det mest fyldige. Her får læseren inspiration til undervisningsforløb og til at tænke podcasts ind i forskellige faglige sammenhænge. Et eksempel er en gennemgang af, hvordan man på forskellig vis kan arbejde med lydfortællinger med elever, der har dansk som andetsprog. Delen om at producere ‘audiowalks’ er også inspirerende og måske en ny måde at tænke rundvisninger på efterskolen ind?

Hvad er det, der gør, at fortællinger og narrativer kan føre elever ind i de sammenhænge, de ikke selv er i stand til at fremkalde? Det giver Johannes Fibiger, Bettina Perregaard, Søren Pjengaard og Martin Reng deres bud på i bogen ‘Fortæl – Det narratives betydning for elevens oplevelse, forståelse og dannelse’, som er redigeret af Peter Brodersen. Bogen indeholder forskellige cases, der hver især belyses gennem teoretiske begreber. Bogen er bygget op, så læseren frit kan plukke og udvælge både pædagogiske, psykologiske, didaktiske og dannelsesmæssige begrundelser for at give det narrative plads i undervisningen. Bogen konkretiserer og begrunder fagligt arbejdet med narrativer i forskellige fag og situationer. 125 mm

1. Eleverne møder narrativer gennem lærerfortællinger, eller gennem materiale i bøger, film eller computerspil, her lærer de af narrativer i et værk 2. Eleverne producerer selv, de fortæller noget mundtligt, skriftligt eller billedligt, her lærer de gennem narrativer 3. Eleverne forholder til narrativer om kulturelle temaer, som de genkender og reflekterer over, her lærer de at forholde sig kritisk til betydningen af kulturelle narrativer i samfundet 4. Eleverne arbejder med fagbegreber om den narrative organisering af teksters opbygning, her lærer de at analysere og kontekstualisere narrativer. FORTÆL er for lærere og undervisere, der vil begrunde og konkretisere, hvordan det narrative kan sættes i spil i klassen, i værkstedet og i auditoriet.

‘Podcast i skolen – Håndbog i elevproduktion’ af Mikkel Aslak Koudal Andersen, Akademisk Forlag, 2021

hansreitzel.dk

ISBN 978-87-412-7733-2

9 788741

FOTO PR

FORTÆL Det narratives betydning for elevens oplevelse, forståelse og dannelse Peter Brodersen (red.) Johannes Fibiger Bettina Perregaard Søren Pjengaard Martin Reng

Peter Brodersen (red.)

‘Fortæl – Det narratives betydning for elevens oplevelse, forståelse og dannelse’ af Peter Brodersen (red.), Hans Reitzels Forlag, 2020

Det narratives betydning for elevens oplevelse, forståelse og dannelse

FORTÆL fokuserer på undervisning, hvor narrativer har en fremtrædende plads. Bogen peger på fire overordnede måder, hvor elevernes arbejde har et narrativt omdrejningspunkt:

125 mm

FORTÆL

Fortællinger og narrativer kan føre elever ind i sammenhænge, som de ikke selv er i stand til at fremkalde.

? mm

HANS REITZELS FORLAG

277332

FOTO PR

2. Få det narrative ind i undervisningen

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

EFTERSKOLERNE

Up -Travel

1. Kom godt i gang med podcast

Skolerejser med bus

FOTO Signe Find Larsen

Navne

Magda er hele skolens mormor Magda Høgsbjerg har fået Den Kongelige Belønningsmedalje for at have arbejdet 40 år som lærer på Vesterlund Efterskole. Selv mener hun, at hun bare har passet sit job.

24 år gammel satte Magda Høgsbjerg første gang sine ben på Vesterlund Efterskole. Året var 1981. Både hun og hendes mand Gunner Høgsbjerg var nyuddannede lærere fra Nørre Nissum Seminarium og havde søgt et job på en folkeskole i området omkring Vesterlund. Det fik Vesterlund Efterskoles daværende forstander Ingemann Stenstrup dog nys om, og inden den lokale folkeskole nåede at hale det unge par ind, havde han tilbudt dem begge job på efterskolen og en lærerbolig lige over for skolen. “Vi kan jo altid starte her og måske blive et par år,” husker Magda Høgsbjerg, at parret sagde til hinanden. Gunner Høgsbjerg stoppede som lærer på Vesterlund Efterskole for fire år siden. Huset på den anden side af vejen bor parret stadig i. Og Magda Høgsbjerg? Officielt gik hun før sommerferien på pension fra sit lærerjob gennem 40 år på Vester— SØREN HAUBJERG, FORSTANDER PÅ VESTERLUND EFTERSKOLE lund Efterskole. Det holdt dog kun sommerferien ud. For da skolen i begyndelsen af dette skoleår manglede en tysklærer til et enkelt hold elever, kiggede de i ledelsen hinanden i øjnene og sagde nærmest i kor: TEKST Anna Rossman Thejsen art@efterskolerne.dk FOTO Michael Drost-Hansen

“Hun har bygget et efterskole-dna og en viden om Vesterlund op gennem 40 år, som alle vi andre altid kan læne os op ad”

Flere hundrede tidligere elever og kolleger skrev positive kommentarer og likede et opslag på skolens facebookside om Magda Høgsbjergs jubilæum.

“Magda,” fortæller forstander på Vesterlund Efterskole Søren Haubjerg. Den mangeårige lærer sagde heldigvis ja tak til at tage en ekstra tørn med tysk – foreløbig skoleåret ud.

sang. Kontaktlærer har hun været for et væld af unge, som hun med tiden er blevet en slags bedstemor for. “Vi har jo de unge alle døgnets 24 timer og ser dem i alle situationer, både når de er glade og kede af det. Jeg tror, at jeg for mange af dem de senere år har haft lidt en mormorrolle. Det tror jeg, de godt kan lide, og jeg synes, det er meget, meget hyggeligt,” siger Magda Høgsbjerg. Særligt hyggeligt finder hun det, når hun efterhånden med jævne mellemrum har taget imod elever på første skoledag, der kommer sammen med deres forældre, som selv er tidligere elever på skolen. Det er altid et varmt gensyn for hende. Det hænder også, at hendes tidligere elever giver hende nogle varme ord med på vejen om hendes betydning for dem som deres tidligere efterskolelærer.

Omsorgsfuld og varm lærer “Jeg tror bare, at hun har et hjerte for at hjælpe os,” siger Søren Haubjerg, som også kalder det meget kendetegnende for Magda Høgsbjerg. “Hun er en varm og omsorgsfuld lærer, som lidt er blevet hele husets mormor. Hun er i ét med huset og har bygget et efterskole-dna og en viden om Vesterlund op gennem 40 år, som alle vi andre altid kan læne os op ad,” siger han. Magda Høgsbjerg har alle årene undervist i engelsk og tysk på skolen, og i perioder også i dansk og

EFTERSKOLERNE

Navne

“Så siger jeg til mig selv, at det skal jeg huske at gemme til en gråvejrsdag. Det er sådan nogle lyspunkter, der gør mig ekstra glad for at være lærer.”

Da en kollega på skolens facebookside i slutningen af oktober lavede et opslag med et billede af Magda Høgsbjerg med medaljen i det røde bånd med det hvide kors på brystet, fik opslaget omkring 1.000 likes og mange hundrede kommentarer, som bugner af positive tillægsord og gode minder om deres tidligere lærer eller kollega. Selv er Magda Høgsbjerg vældig glad for kommentarerne fra tidligere elever og kolleger, som hun har læst hver og en. Alligevel er hun mest af alt ydmyg. Hun synes jo bare, at hun har gjort sit arbejde. At det lige blev 40 år, hun holdt ved, synes hun ikke i sig selv er en medalje værd. “Når jeg tænker på flere af mine kolleger, der har været fantastiske lærere og er stoppet efter 35 og 38 år, så synes jeg jo ikke, at jeg skal fremhæves, bare fordi jeg har været her i 40 år. Jeg synes også, der er mange andre, som fortjener det mere end mig, jeg har jo bare passet mit job,” siger hun. Når det er sagt, kunne hun med egne ord ikke, som Kim Larsen i sin tid gjorde, takke nej til en sådan belønning – eller nok så vigtigt til muligheden for at møde Hendes Majestæt Dronningen. “Jeg har det ikke sådan som Kim Larsen. Når nu jeg har fået medaljen, kan jeg godt mærke, at det alligevel betyder noget. Jeg er en af dem, der følger med i Kongehuset, og jeg ved fra andre, at det skulle være en kæmpe oplevelse at møde dronningen,” siger hun. Nu glæder hun sig til den mandag i nær fremtid, hvor hun skal i audiens på Christiansborg Slot. Den weekend tager hun og Gunner bilen til hovedstaden og gør en tur ud af det, som hun siger. Men de kører hjem samme dag. For hun kunne ikke drømme om at udeblive fra skolen tirsdag. “Jeg skal jo hjem og undervise eleverne i tysk tirsdag formiddag.”

“Jeg har jo bare passet mit job” Hendes 40 år som lærer på Vesterlund har senest materialiseret sig i en af de helt store udmærkelser. Hun har nemlig fået tildelt Den Kongelige Belønningsmedalje for 40 års tro tjeneste som lærer.

Blå bog • Magda Høgsbjerg, 64 år • Uddannet lærer fra Nørre Nissum Seminarium i 1981 • Lærer på Vesterlund Efterskole på fuld tid fra 1981-2021 – og fra og med skoleåret 2021/22 som timelærer i tysk et par timer om ugen • Har siden 1981 boet i et hus over for Vesterlund Efterskole sammen med sin mand Gunner Høgs bjerg, som selv var lærer på skolen fra 1981-2017. Sammen har de to døtre og fem børnebørn

GITTE ELBÆK Tidligere lærer på Ringe Efterskole

NIELS CHRISTIAN SUNESEN Ny forstander, Horne Efterskole

Efter 38 år som efterskolelærer stoppede 62-årige Gitte Elbæk i oktober på Ringe Efterskole. Gitte Elbæk er oprindeligt uddannet håndarbejdslærer og har gennem årene undervist i både kreative fag, dansk og tysk, og på skolen er hun gået under navnet ‘Gitte Mor’. Hun har været så længe på skolen, at hun også har været lærer for mange af sine elevers forældre. I sin fritid fortsætter Gitte Elbæk som frivillig i Ringe Bio og som frivillig kustode på Egeskov Slot, og selvom hun nu går på pension fra efterskolejobbet, drømmer hun om måske at kunne finde sig et nyt job et par dage om ugen.

Efter længere tids søgen har Horne Efterskole pr. 1. november ansat en ny forstander. Niels Christian Sunesen er 44 år, læreruddannet og har tidligere arbejdet både som lærer og skoleleder på Lundergårdskolen i Hjørring og kommer lige fra et job som skoleleder i SkoleCenter Hirtshals, hvor han særligt har arbejdet med udskolingen. Niels Christian Sunesen fremhæver selv, at noget af det, han særligt ser frem til at arbejde med som forstander på Horne Efterskole er det dannelsesmæssige, det at se forskellighed som en værdi, at være med til at give de unge mennesker et skoleår, de for altid vil huske – og at give de unge lyst til det liv, der følger efter grund- og efterskoleforløbet. Han er født og opvokset i Hjørring/Lønstrup, hvor han også i dag bor sammen med sin familie.

FOTO PALLE YDE

FOTO HORNE EFTERSKOLE

ANNA NONBO 25-års jubilæum som sekretær, Lundby Efterskole “Her på skolen plejer vi at sige, at Anna ved alt. Det er måske ikke helt rigtigt, men hun ved alt om Lundby Efterskole.” Sådan omtales sekretær Anna Nonbo på Lundby Efterskoles hjemmeside. Anna Nonbo har 25års jubilæum i år og startede med at arbejde på skolen, allerede da det var en landbrugsskole. Da landbrugsskolen skulle lukke og laves om til en efterskole, blev Anna Nonbo. Det er forstander på Lundby Efterskole Lars Schou Jensen glad for. “Anna har altid været fantastisk til sit arbejde. Herudover møder hun alle med et smil og en hjælpende hånd,” siger han.

BENJAMIN STRÆDE Ny forstander, Brejninggaard Efterskole Brejninggaard Efterskole har i november ansat Benjamin Stræde som ny forstander. Den nye forstander er dog langt fra et nyt ansigt på skolen, hvor han har været ansat de seneste 12 år – siden sommeren 2017 som en del af skolens ledelse. Benjamin Stræde er uddannet lærer og har undervist i alt fra matematik til GymCulture og boldspil i sin tid på Brejninggaard. Han bor i Herning med sin kone Line og deres to piger på 5 år og 2 år.

FOTO KLAUS LOHMANN

FOTO BREJNINGGAARD EFTERSKOLE

EFTERSKOLERNE

Navne

Bekæmp frafald med samtale i øjenhøjde. HENRIK MADSEN OG LISBETH TEGLBJÆRG Ny forstander og viceforstander, Magleby Efterskole

MIKKEL ELLEHAUGE FJORD-LARSEN Ny forstander, Dybbøl Efterskole

Magleby Efterskole har fået ny ledelse. Henrik Madsen Det er en erfaren efterskolemand, som er tiltrådt som startede 1. august i år som forstander. Han er 58 år, udny forstander på Dybbøl Efterskole fra og med dette dannet lærer fra Zahles seminarium og er bl.a. også udskoleår. Mikkel Ellehauge Fjord-Larsen kommer fra et job som viceforstander på Adventure Efterskolen og har tiddannet i voksenpædagogik ved Roskilde Universitet. De seneste tre år har han været en del af ledelsen på Ryslinligere været forstander på Højer Efterskole og lærer på ge Høj- og Efterskole og ansvarlig for skolens spisehus. Frøslevlejrens Efterskole. Han er uddannet cand.mag. i Tidligere har han arbejdet som skoleleder og har også historie og religionsvidenskab og bor i Egernsund ved et mangeårigt job som personale- og uddannelsesleder Gråsten, er gift med Ditte, som han har fem børn samhos Air Greenland bag sig. Privat er han gift med Jesper men med. og bor i Nyborg. Magleby Efterskole er en ordblindeefFOTO DYBBØL EFTERSKOLE terskole, og Henrik Madsen ønsker bl.a. gennem sit nye job også at øge respekten for ordblinde og at arbejde for at styrke elevernes selvværd og lyst til læring. Til det får han hjælp af skolens viceforstander, der pr. 1. november i år hedder Lisbeth Fredensborg Teglbjærg. Hun er uddannet lærer og har siden efteruddannet sig som proceskonsulent og fastholdelsesmentor og har derudover en diplomuddannelse i ledelse. Lisbeth Fredensborg Teglbjærg kommer fra en stilling som viceskoleleder på Nyborg Ungdomsskole og har tidligere arbejdet som bl.a. lærer og Vi vil gerne fortælle nyt fra efterskoleverde som konsulent i Ungdomsringen. nen: hvem har fået nyt job hvor, hvem går på pension, hvem kan fejre jubilæum, hvem er Hun er 46 år og brænder for ungeblevet valgt til skolens bestyrelse, og hvem involvering, skoleudvikling og ledeler blevet udnævnt til en særlig opgave? Med se. Privat er hun gift med David, mor andre ord prioriterer vi omtale af jobskifte, til tre og bor på Sydfyn. udnævnelser og jubilæer højt i Magasinet

Tip os om navnenyt!

FOTO MAGLEBY EFTERSKOLE

På efterskolementor.dk skabes der trivselsbyggende kontakt mellem nuværende og f rivillige tidligere elever fra samme efterskole.

Samtale i øjenhøjde sker, når en elev med

Hør mere om hvordan andre efterskoler

følelsesmæssige og efterskolerelaterede

allerede har set tydelige resultater med at

udfordringer får mulighed for at tale med

bruge udvalgte f rivillige mentorer til at

nogen, der ikke er en lærer eller forældre

styrke trivslen blandt deres elever, og bliv

men en person, der for nyligt har gået på

klogere på de bedste metoder til at lykkes

samme efterskole og måske stået i

med denne tilgang.

samme situation som eleven.

Skriv til marcus@efterskolementor.dk for at høre mere om vores erfaringer og resultater.

Efterskolerne. Så har du eller din kollega skiftet job for nylig, har du jubilæum el.lign., så fortæl os om det på art@efterskolerne.dk og send gerne foto med.

Efterskolementor.dk

generalforsamling

Generalforsamling i Efterskoleforeningen

Fredag 4. marts

Lørdag 5. marts

13.15

Ankomst og kaffe fra kl. 13.15

9.00

Kaffe samt udlevering af årsmødematerialer i Vandrehallen

13.45-17.30

Foredrag, workshops og samtalesaloner 10.00

Velkomst ved formand Torben Vind Rasmussen

13.45-15.00

1. sæt: Foredrag: Stof til eftertanke 10.30

Paneldebat: ‘Dannelsesarbejde gennem kunst, kultur og kreativitet’ v. Troels Mylenberg, nyhedsvært, TV 2

12.00-13.00

Frokost

13.00-17.00

Generalforsamling i Efterskoleforeningen 1. Valg af dirigenter 2. Beretning fra bestyrelsen v/formanden 3. Forelæggelse af revideret regnskab 4. Behandling af forslag 5. Behandling af forslag til budget og kontingent 6. Valg af formand, bestyrelsesmedlemmer og suppleanter 7. Eventuelt

19.30

Middag med efterfølgende dans v. Bobo Moreno & Band

1) Ledetråde – om meningsskabende værdiledelse, der lever i dagligdagen v. Helle Hedegaard Hein, selvstændig forsker, foredragsholder og forfatter

Efterskoleforeningens ordinære generalforsamling holdes på Hotel Nyborg Strand lørdag 5. marts 2022.

På trods af nogle vanskelige år med corona oplevede vi i 2021/22 endnu et rekordoptag af elever. 31.745 unge mennesker startede fulde af forventninger på efterskole i august. Efterskoler har tydeligvis kvaliteter, som unge efterspørger, men efterspørgslen lader os også tilbage med nogle politiske udfordringer, som vi skal forholde os til som efterskoler og som forening. Den største udfordring er bagsiden af 10. klasses succes. Sagen er, at efterspørgslen på efterskolens 10. klasse tilsyneladende sker på bekostning af de to andre klassetrin, vi også er efterskole for. I dag går 75 procent af alle efterskoleelever i 10. klasse, 23 procent i 9. klasse og 2 procent i 8. klasse. For 25 år siden var fordelingen næsten ligelig. Hvis den udvikling fortsætter, vil det udfordre det forhold, at vi er en skoleform for de 14-18-årige, 8., 9. og 10. klasse. Der er nok flere forklaringer på, hvorfor eleverne foretrækker 10. klasse. Uanset hvad, vil det være klogt, at vi nu ser på, hvad man kan gøre for at få en mere lige fordeling af elever på de forskellige klassetrin. Som sidegevinst vil det medføre en bedre balance i forhold til de økonomiske og sociale forudsætninger, eleverne samlet set kommer med, og dermed betyde en større grad af tilgængelighed og socialt ansvar hos efterskolerne.

2) Ida er pisseprovokerende – et foredrag om følelser i pædagogisk arbejde v. Rikke Smede gaard Hansen, pædagog, debattør og forfatter 3) Aktivisme og demokrati – om unge, viden, involvering, deltagelse v. Silas Harrebye, lektor og studieleder, Roskilde Universitet

Forslag, der er modtaget på info@efterskolerne.dk eller pr. post til Efterskoleforeningen, Farvergade 27H, 2. sal, 1463 København K. inden de ovennævnte tidsfrister, betragtes som rettidigt fremsendt. Valg af formand, bestyrelsesmedlemmer og suppleanter På valg er: Formand Torben Vind Rasmussen (genopstiller) Bestyrelsesmedlem Mogens Jensen (genopstiller) Bestyrelsesmedlem Ulrik Goos Iversen (genopstiller ikke) Kandidater til formandsvalg og bestyrelsesvalg skal medsende skriftlig accept, og opstillingen skal indeholde mindst 5 og højst 25 underskrevne stillere, som alle skal være medlem af foreningen. Kandidater bedes sammen med accept af opstillingen indsende en programerklæring, data/kort cv samt et foto til Efterskolernes sekretariat, gerne pr. mail til info@ efterskolerne.dk. Læs mere om retningslinjerne for kandidaturer samt stillerliste på efterskolerne.dk/aarsmoede. Formand og bestyrelsesmedlemmer vælges for en treårig periode. Kandidater til bestyrelsen er valgt i den rækkefølge, deres stemmetal berettiger til, flest stemmer giver valg. Senest otte dage før generalforsamlingen udsendes et årsmødehæfte med bestyrelsens beretning, indkomne forslag samt præsentation af kandidater til formands- og bestyrelsesvalget. Hæftet omdeles med post til alle medlemmer i uge 8, 2022.

Tidsfrister i henhold til § 7 i Efterskoleforeningens vedtægter 3. januar 2022 Frist for indsendelse af forslag til ændring af vedtægter

Deltagelse i generalforsamlingen Adgang til generalforsamlingen er forbeholdt medlemmer af Efterskoleforeningen samt foreningens gæster. Alle medlemmer har én stemme hver. Stemmeret kan ikke overdrages ved fuldmagt. Samtlige medlemmer vil modtage en ordinær indkaldelse til generalforsamlingen samt en invitation umiddelbart efter nytår.

3. februar 2022 kl. 12.00 Frist for indsendelse af forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen 3. februar 2022 kl. 12.00 Frist for indsendelse af forslag til opstilling af kandidater til formandsvalg og bestyrelsesvalg

4) Bestyrelsen som strategisk kompas i værdibase rede organisationer v. Peter Bartram, bestyrelses formand i Børns Vilkår, JP/Politikens Hus m.fl., tidl. forsvarschef 15.15-16.15

2. sæt: Workshops: Viden, der kan omsættes og bruges hjemme på skolerne 5) Bliv mere professionel i dit arbejde med trivsel v. Mie Juul Ingerslev, projektleder, Efterskolerne 6) Skab brobygning med mening v. Karin Skjøth, projektleder, Efterskolerne

16.30-17.30

7) Løft køkkentjansen på din skole v. Dea Folden, projektleder, Madkulturen

Søndag 6. marts

8) Styrk skolens bagland v. Hanne Lautrup, special konsulent, Efterskolerne, og Bjarne Bundsgaard Nielsen, økonomisk konsulent, Efterskolerne

09.00

Morgensamling og musikalsk underholdning v. Helene Blum & Harald Haugaard Band

10.15

Kaffepause

9) Gør din skole mere bæredygtig v. Charlotte Hedevang Nielsen, projektleder, Efterskolerne

10.35

Foredrag v. Peter Lund Madsen, læge, hjerneforsker, forfatter og radiovært

3. sæt: Samtalesaloner: Del, drøft og diskuter ‘den gode efterskole’

11.35

Årsmødet afrundes af formanden Derefter sandwich to go og afrejse

10) Hvor skal vi hen? Om rejserne i efterskolen v. Iben Jensen, lektor, Aalborg Universitet, og forfatter 10) Kønsidentitet – når køn bliver til kamp v. Sara Bro, tv- og radiovært og forfatter 12) Hovedsigtet versus samfundets behov – når vi skal videre med efterskolen v. Rasmus Kolby Rahbek, ph.d., forstander, Den Frie Lærerskole 13) ‘Det var ikke det, jeg mente’ – om dilemmaer og balancer mellem åndsfrihed og krænkelser v. Ingrid Ank, cand.theol., leder af Grundtvig-Aka demiet og forfatter 18.00-19.15

Regionsmøder

19.30

Middag

EFTERSKOLERNE

Linjeture 2022

annoncer

REJS UD OG MØD VERDEN Brænder du for efterskoleverdenen?

Vi samarbejder med skoler om studieture der gør eleverne til globale medborgere.

Sportsefterskolen SINE søger ny forstander.

Europa og Verden Kulturmøde og frivilligt arbejde Skræddersyede programmer

Ansøgningsfristen er den 5. januar 2022. Se mere på www.genitor.dk.

Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.:

Find mere inspiration: globalcontact.dk/studietur eller ring 7731 0022

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s. 12

s.s.12 12

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

trykt annonce_Forstander, Sportsefterskolen SINE.indd 1

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

12.11.2021 14.03

Salg af nye og brugte busser/minibusser • Speciale i ombygning af busser til blandt andet børnehavebusser. • Reparation, klargøring til syn og service af alle busmærker. • Reparation af trafik skader. • Udskiftning af ruder. • Maling og foliearbejde. • Montering og rensning af partikelfilter. • Hjælp med finansiering. • Evt. services aftale. • Eftermontering af sikkerhedsseler. • Hjælp med regler og ansøgning om registreringsafgift. • Mulighed for hjælp med transport til/fra vores værksted. • Mulighed for lånebus i forbindelse med reparation og udbedring af skader. Uforpligtende tilbud på brugte busser inkl. afgift til privat buskørsel. 30 års erfaring med reparation af busser.

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

januar 2010

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler

Næsten uanset hvilket fagligt tema der skal tilgodeses på jeres linjetur, så har vi gode forslag til valg af et relevant rejsemål og program på rejsen.

Tysk i Berlin

Inkl. busrejse t/r, 2 overnatninger og morgenmad

Sparring og tryghed Når I booker studierejsen hos et rejsebureau, så er I dækket af pakkerejseloven og har ret til gratis annullering hvis rejsevejledningerne tilsiger det. Vores erfarne rejserådgivere er din genvej til sparring og let og smertefri planlægning.

Fra kr.

848

Biologi på Island

Inkl. flyrejse t/r, 4 overnatninger og morgenmad Fra kr.

2.948

Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

januar januar2010 2010

DANSK BUS RENOVERING

v/ Per og Simon • Tel. 7690 3157 per@dbr-bus.dk • www.danskbusrenovering.dk

Kirsten, Juliane og Louise er dine rejserådgivere kirsten@alfatravel.dk christian@alfatravel.dk louise.k@alfatravel.dk

Nygade 5 7500 Holstebro

+45 96 10 04 28 +45 96 10 04 21 +45 96 10 04 29

+45 70 22 88 70 info@alfatravel.dk

Se alle rejser på alfatravel.dk

Spansk i Barcelona

Inkl. flyrejse t/r, 4 overnatninger og morgenmad Fra kr.

2.198

Historie i Rom

Inkl. flyrejse t/r, 4 overnatninger og morgenmad Fra kr.

2.498

Klumme

Efterskole er også en grå tirsdag i januar

ROLAND CHRISTIANSEN bor i Vejle og har siden 2008 været direktør og ‘fællesskabsminister’ i DGI Huset i Vejle. Han har siden 2016 været bestyrelsesmedlem på Bernstorffsminde Efterskole og fra 2020 næstformand. Han er bredt engageret i idræt og kultur lokalt og bl.a. initiativtager til ‘Sangaften med Højskolesangbogen’, som ti gange årligt samler mere end 1.000 gæs ter til fællessang. FOTO DGI Huset Vejle

På Efterskolernes Dag hejser vi flaget og viser med stolthed og engagement skolen frem for kommende elever og deres forældre. Vi sælger drømme i dag. Drømmen om at kunne fokusere på fodbold, svømning eller e-sport i et helt skoleår sammen med andre unge, der brænder for det samme. Drømmen topper vi op med udsigten til en fodboldtur, en skirejse eller en tur til eksotiske rejsemål osv. ‘Det er bare fedt at gå på efterskole,’ siger eleverne, der som troværdige ambassadører viser gæsterne rundt på skolen. Og ja, det er fedt at gå på efterskole, og vi er hver på vort sted stolte og glade over at være en lille brik i spillet i en fantastisk og unik skoleform. Der er dog også en anden side af efterskolelivet. Den side, som handler om hverdagen. Den der tirsdag i januar med regnvejr, lektier, savn, hjemve, udfordrende kammerater og nu og da også dumme tanker. Jeg spørger ofte mig selv, om vi på efterskolerne er bevidste om også at give efterskoledrømmen et realitetstjek. Får vi – i vores iver for at sælge skolen – forsømt at give et billede af, hvad et efterskoleophold også er? Får vi lavet den nødvendige forventningsafstemning? Som far til tre døtre har jeg også prøvet at afbryde et efterskoleophold. Det var barske løjer, og noget der tog tid at bear-

bejde efterfølgende. Jeg har ofte tænkt på, om vi kunne have undgået den ubehagelige oplevelse. Jeg har ikke fundet svaret og finder det næppe heller, men det er i det lys, jeg stiller spørgsmålet: Er vi så forhippet på at ‘sælge’ vores efterskoler, at vi forsømmer at skabe et afbalanceret billede af, hvad et efterskoleår er for en størrelse? Hvert år er der elever, der afbryder et efterskoleophold. Udover at det har økonomiske konsekvenser for skolen, er det også for det enkelte unge menneske en ulykkelig oplevelse, for det var jo ikke det, der var meningen. Kunne vi måske undgå nogle af disse ulykkelige frafald ved at blive dygtigere til at forventningsafstemme før skolestart? Det er værd at tage op til overvejelse.

Stof til eftertanke I dette skoleår dedikerer vi som noget nyt klummen i Magasinet Efterskolerne til besty relsesmedlemmer fra landets efterskoler. Klummen er tænkt som et kærligt (ind)spark til debatten om efterskoler – og hvem kan egentlig være bedre til det end bestyrelses medlemmer, som er skolens bagland, og som kan se efterskoler både indefra og udefra?

Beograd | 5 dg/4 nt | Fly

2.998,-

Zagreb | 5 dg/4 nt | Fly

2.638,-

Wien | 5 dg/4 nt

2.375,-

Marrakesh | 5 dg/4 nt | Fly

2.795,-

Napoli | 5 dg/4 nt | Fly

1.795,-

Sofia | 6 dg/5 nt

2.910,-

EM ÆRK

N VA

Denne tryksag er klimakompenseret i henhold til ClimateCalc. Kompensation er købt hos: South Pole Carbon www.climatecalc.eu Cert. no. CC-000001/DK

ID NR. 42042

Tryksag 5041 0004

Som medlem får du: • • • • •

Spar penge på alt det du alligevel køber

Bonus på alt – også det på tilbud og udsalg Første års medlemskab til 0,- kr., herefter 132,- kr. om året Ét kort til at handle i 4.000 butikker og webshops Bonus fra første krone – intet minimumskøb Ikke bare point – rigtige penge – ingen udløbsdato

Bliv medlem

Brug kortet

Optjen bonus

Medlemmer i Forbrugsforeningen kan optjene bonus over 4.000 steder. Her er et lille udvalg:

Bliv medlem på fbf.nu

SMALL DANISH HOTELS På god fod med dig