Efterskolerne 14-2022

efterskolerne

MAGASINET EFTERSKOLE R NE NR . 14 — FEBR UA R 2022

Ordblinde elever bliver forfattere / SIDE 26

Blåkilde Efterskole vil være CO2-neutral / SIDE 50

Unge fravælger 9. klasse Langt færre unge vil i 9. klasse på efterskole.

De skal vindes tilbage, mener forstander Mette Romer Søborg og flere andre. / SIDE 8

The School Times Giv dine elever up-to-date engelsk undervisningsmateriale hver måned på The School Times undervisningsportal Siden 1994 er The School Times udgivet 9 gange årligt. Tidsskriftet kan enten printes fra PDF-filer i A4 format eller læses online fra PC, iPad eller mobile enheder. Artiklerne i The School Times er rettet mod elever fra 7-8 klasse og opefter. Et årsabonnement, som dækker én skole, koster Dkr 707,- (ekskl. moms)

Abonnementet løber fra jan-dec og inkluderer: 

Teacher og Student login til undervisningsportalen Artikler online som audiotekster i MP3 format Opgaver, øvelser, ordforklaringer og ‘Worksheets’ Adgang til School Times Archive, numre & audiotekster udgivet siden 2004 Aktuelle og kommende emner: ‘Don’t Look Up’; ‘Greta Thunberg at #COP26; ‘Britney Spears: The Price of Fame’; ‘US Abortion Law Changes?’; ‘Pregnant in Prison’; ‘A New Cold War?’; ‘Return of a Third UEFA Tournament’ Derudover film news, environment, music news, sport, og mange andre emner

For at bestille online, hente mere information, eller finde prøveartikler & audio, besøg The School Times webside på:

schooltimes.com | schooltimes.eu The School Times, Vilhelmsro 102, 3480 Fredensborg  +45 4913 3394  email: st@schooltimes.com facebook.com/schooltimesonline

3

Årsmødet er hjertet i vores folkelige bevægelse TEKST Torben Vind Rasmussen, Efterskolernes formand, tvr@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh

For besøgende i Island er et besøg på Altinget i nationalparken Thingvellir et must.

Altinget var tingsted for hele landet, og der findes skrevne kilder helt tilbage til tingets første tid i år 930. Tingsamlingen blev afholdt en gang om året og varede omkring 14 dage. Møderne samlede sig primært to steder, Lögberg (lovklippen) og Lögrétta (domstolen). Her holdt deltagerne taler og fremlagde idéer og forslag. Her blev love deklareret og kundgjort – og protester fremsagt. I dag er Thingvellir en del af Islands Unesco-kulturarv.

“Det er til årsmødet, vi skal forpligte hinanden på at tale åbent” — TORBEN VIND RASMUSSEN, EFTERSKOLERNES FORMAND

i korridorerne og til hverdagen efterfølgende hjemme på efterskolerne. Generalforsamlingen viser foreningens aktiviteter og bestyrelsens refleksioner, inden aftenfest og søndag formiddags oplæg fuldender en indtryksfuld og meningsgivende weekend for de fremmødte medlemmer.

Mange har kaldt årsmødet en stor fætter-kusine-fest, og på mange områder lever det helt op til sit kælenavn. Men det er altså ikke nok. Altinget i Island forpligtede del­ tag­erne på at bære nye strømninger ind og eventuelt forkaste gamle. Den samme forpligtelse ligger hos os. Det er til årsmødet, vi skal forpligte hinanden på at tale åbent både ved lovklippen og ved domstolen. Årsmødet skal fremkalde r­ efleksioner og perspektiver og formulere forslag til fremtiden. Årsmødet er hjertet i vores folkelige bevægelse. Det skal såvel nye som gamle medlemmer kunne mærke, når de er der, og når de tager hjem. På årsmødet har man ikke bare ret til at deltage aktivt, man har også pligt til det.

Rigtig godt årsmøde!

Efterskolernes årsmøde varer ikke i 14 dage og kan ikke dateres meget langt tilbage.

Nogle vil også mene, at årsmødet hverken har en lovklippe eller en domstol. Men lovklippe og domstol er i virkeligheden hele meningen med at samles den første weekend i marts. Her har vi fokus på det fremadrettede arbejde og evaluerer det, vi allerede har afviklet.

For mange deltagere er det en årelang tradition at komme til Efterskolernes årsmøde. Der er tid til snak, fortællinger og udveksling af gode erfaringer. Fredagens oplæg giver inspiration til både samtalerne

EFTERSKOLERNE

indhold

Redaktøren guider I 9. klasse tog jeg på efterskole og kunne ikke have drømt om at vente et år mere. I dag kan færre og færre unge forestille sig at tage på efterskole før 10. klasse. Magasinet sætter fokus på, hvad der skal til for igen at få unge til at drømme om et efterskoleophold i 9. klasse (s. 8).

Læs også om, hvorfor flere efterskoleelever end normalt i år er blevet erklæret ikkeuddannelsesparate, og hvad eksperter og efter­skoler mener, der skal til for at hjælpe de unge bedre på vej (s. 32).

ILLUSTRATION Gosia Herba

I dette nummer kan du desuden få indblik i Blåkilde Efterskoles store indsats for at blive en CO2-neutral skole (s. 50). Og trænger du til en historie om noget af det, efterskoler bare er allerbedst til, så læs om, hvordan ordblinde elever fra Nislevgård Efterskole springer ud som forfattere (s. 26).

/40

Anna Rossman Thejsen Redaktør

Perspektiv: Unge dropper 9. klasse

/8

Antallet af 9.-klasseelever på efterskoler er de seneste mange år faldet kraftigt.

Det er afgørende at få dem til at vende tilbage, mener flere efterskolefolk.

/26 4

Stafetten: 3 bekymringer i en gunstig tid Lederne af BGI akademiet sætter spørgsmålstegn ved, om efterskoler er mangfoldige, gør nok for elever i 8. og 9. klasse, og om prøvefri 10. klasse er vejen frem.

/22

Ordblinde springer ud som forfattere På Nislevgård Efterskole går skolens ordblinde elever på forfatterskole og udgiver novellesamling, som kan lånes på det lokale bibliotek.

/26

5

Færre vurderes uddannelsesparate En ny survey viser, at flere elever på efterskoler vurderes ikkeuddannelsesparate i år end normalt.

/32

3 udvalgte om ledelse To anbefalinger til ny ledelseslitteratur og et inspirerende indspark om regenerativt lederskab.

/38

Ny lederduo: Endelig får vi lov til at lede en efterskole sammen En drøm blev til virkelighed, da Jannie Dallgaard og Jakob Kristensen blev ansat som nyt forstandermakkerpar på Aalestrup Naturefterskole.

/40

Efterskolekærlighed /46 For 60 år siden forelskede pedellen og køkkenpigen på Rydhave Slots Efterskole sig i hinanden.

Tema: Sæt skub på den bæredygtige udvikling /50

/50

Få gode råd til, hvordan I skubber skolen i en mere bæredygtig retning. Få også historien om Blåkilde Efterskoles vej mod at blive CO2-neutral skole.

efterskolerne FEBRUAR 2022 — NR. 14 REDAKTØR Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk UDGIVER Efterskoleforeningen, Vartov, Farvergade 27H, 2 1463 København K, efterskolerne.dk, tlf. 33 12 86 80 Magasinet Efterskolerne, 3. årgang Direktør (ansvarshavende): Bjarne Lundager Jensen, blj@efterskolerne.dk LAYOUT e-Types, e-types.com ILLUSTRATIONER e-Types, Freepik JOBANNONCER Efterskoleforeningen, annonce@efterskolerne.dk ØVRIGE ANNONCER AC-AMS Media Aps, ac-amsmedia.dk, ac@ac-amsmedia.dk, tlf. 21 72 59 39 Annonceinformation på efterskolerne.dk ABONNEMENT Ændringer vedr. abonnement, ring venligst tlf. 33 17 95 86 TRYK GraphicUnit, graphicunit.dk FORSIDEFOTO Maria Tuxen Hedegaard

Efterskoler skal ruste unge bedre til livet /62 Efterskolernes formand giver sit bud på, hvordan efterskoler bedre kan hjælpe unge ind i forpligtende fællesskaber.

Navnenyt /66 Mød Skibelund Gymnastik- og Idræts­ efterskoles nye pedel Michael Schack og en række andre nye og gamle ansigter i efterskole­landskabet.

Klumme: Husk at passe på vores guld /74 Bestyrelsesformand på Idræts­efterskolen Ulbølle, Jens Fabricius Hansen, opfordrer efterskoler til at stå imod det, han kalder rigid og konform skoletænkning.

De i magasinet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Magasinet Efterskolerne er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

EFTERSKOLERNE

Landet rundt

Vil I være med i Køkkentjansens Klimakøkken?

ARKIVFOTO Maria Tuxen Hedegaard

20 skoler er nu tilmeldt Køkkentjansens nye kursus ‘Køkkentjansens Klimakøkken’, som er en overbygning af kurset 'Køkkentjansen under lup'. Her kommer køkkenpersonalet og ledelsen på kursus i bæredygtig og elevinddragende madlavning. Efterskolen kan samtidig søge penge til faciliteter, der understøtter elevernes læring om madlavning. Alle skoler, der i sidste ansøgningsrunde søgte penge til køkkenfaciliteter, har fået godkendt deres ansøgning om alt fra etablering af udekøkkener, orangeri, urtehave eller redskaber til at styrke elevinvolveringen i køkkenet eller reducere madspild. Der er deadline for ansøgninger til Køkkentjansen 1. april 2022.

LÆS MERE efterskolerne.dk/kokkentjans

Læreruddannelse opretter efterskolelinje

FOTO Marginal

Fra august 2022 får studerende på Læreruddannelsen i Nørre Nissum, der også uddanner lærere i Holstebro, mulighed for at uddanne sig med en særlig toning som fri- og efterskolelærer. De studerende vil bl.a. gennem samarbejde med de frie skoler i Nørre Nissum, Holstebro og omegn blive rustet med særlige kompetencer til at arbejde på fri- og efterskoler efter endt uddannelse. Den nye toning er en del af en større profilændring af uddannelsen, som Nørre Nissum søsætter i 2022.

Den vestjyske læreruddannelse har en vision om at ‘erobre tiden og fællesskabet tilbage’. Uddannelsesleder ved Læreruddannelsen i Nørre Nissum Majbritt Breum Nielsen udtrykker det sådan her i en pressemeddelelse: “Fordybelse og dannelse tager tid og foregår bedst i fællesskaber. Med inspiration fra bl.a. højskole­bevægelsen vil vi prioritere dannelsen i mødet med både læreruddannelsens undervisningsfag, pædagog­iske fag og praksisforankring.”

LÆS MERE via.dk

6

FOTO Viby Efterskole

7

Få inspiration til bedre integration på efterskolen Første verdensmåls­certificerede efterskole Viby Efterskole har et erklæret mål om at blive mere bæredygtig og har derfor givet bæredygtighed og FN’s 17 verdensmål en central plads i både undervisningen og driften af skolen. Bl.a. har skolen indført verdensmålselevudvalg og investeret i sol­celler, som dækker 40 procent af skolens energi. Det har foreløbig ført til, at skolen nu som den første efterskole i Danmark er blevet verdensmåls­certificeret ‘2030 skole’. 2030 skoler er et certificeringsprogram og et netværk af danske uddannelsesinstitutioner, som har forpligtet sig til at arbejde strategisk og ambitiøst med at lade verdens­målene blive en del af skolens undervisning, drift og virke. Det er den almennyttige organisation Chora 2030, som står bag programmet. Læs mere på 2030skoler.dk.

Hvordan kan efterskoler være med til at løfte integra­t ions­o pgaven i samfundet, og hvordan arbejder man med kulturmøder? Det er noget af det, efterskoler vil kunne få inspiration til, når Efter­skolernes Sjællandske region igen i år invi­ terer til integrationskonference. Dagen byder bl.a. på inspiration til det konkrete arbejde med kulturmøder og netværksdannelse mellem efterskoler, kommunale UU-vejledere og boligsociale medarbejdere. Hør også journalist og tv-vært Abdel Aziz Mahmoud med foredraget ‘Hvor taler du flot dansk! Når integration lykkes’. Konferencen f­ oregår på Vartov 22. april fra kl. 9.30-15 og er gratis at deltage i. Hold øje under kurser på ­efterskolerne.dk for at melde dig til.

KILDE Sjællandske region

KILDE Viby Efterskole

“Skamling er gode til at tage imod høretabselever” På Design- & Idrætsefterskolen Skamling går der hvert år en håndfuld elever, der har et høretab. Skolen arbejder målrettet på at inkludere dem, og det er Katrine Brixen med til at sikre. Hun er lærer og tale- og høreansvarlig på skolen, og ifølge hende har mange af eleverne haft sociale og faglige udfordringer i skolen. Hun har selv et høretab og oplevede også sin egen skoletid som svær. “Min allervigtigste mission som høretabsansvarlig er at hjælpe eleverne med at finde en balance mellem at være en elev med høretab, der har brug for hensyn – og bare at være en helt almindelig efterskoleelev og teenager,” siger hun. En af hendes elever, Simon Matzen, som

EFTERSKOLERNE

på grund af sit høretab bruger høreapparat på begge ører, kom på Skamling, fordi hans forældre havde hørt, at skolen både havde hjælpemidler, forstand på at bruge dem og et fællesskab omkring høretab. Det viste sig at holde stik: “Her på Skamling tænker jeg altid: ‘Det går jo nok, for jeg er omringet af andre, der er i samme båd’. Skamling er gode til at tage imod høretabselever. De har meget fokus på dig og gør meget for, at du skal føle dig tilpas – for det her er jo dit hjem,” siger Simon Matzen.

KILDE Design- & Idrætsefterskolen Skamling

Perspektiv

Unge fravælger 9. klasse på efterskole De seneste 13 år er der sket et kraftigt dyk i antallet af elever, der tager på efterskole i 9. klasse. Det er vigtigt at vinde 9.-klasseeleverne tilbage, mener en række forstandere og Efterskolernes formand.

10. klasse

9. klasse

KILDE Efterskolernes årlige elevtalsundersøgelser fra 2009-2021

8

9

I skoleåret 2009/10 gik der omkring 12.000 unge på efterskole i 9. klasse, i dette skoleår er der kun omkring 8.000.

Det viser Efterskolernes elevtalsindberetninger. Faldet i 9.-klasseelever sker samtidig med, at unge strømmer på efterskole i 10. klasse i en grad, så efterskolerne år efter år slår rekorder på det samlede antal elever.

Den faldende søgning til 9. klasse har fået flere efterskoler til at sløjfe 9. klasse, og den udvikling vækker bekymring hos både formanden for Efterskolerne og fire forstandere, som Magasinet Efterskolerne har talt med.

En af dem er forstander på Askov Efterskole ­Thomas Tarp Hansen. Han mærker, ligesom de tre andre forstandere, en nedgang i antallet af elever i 9. klasse.

Selvom kun 20 ud af skolens i alt 120 elever til næste skoleår bliver 9.-klasseelever, har han dog ikke et sekund overvejet at nedlægge 9. klasse.

“Der er brug for efterskoler – også til de umodne drenge i 9. klasse og til dem, der har brug for to år på efter­skole. Generelt er jeg tilhænger af, at vi har friheden til at lave den efterskole, vi hver især ønsker, men jeg synes alligevel, det er uheldigt, hvis vi ender med at blive delt i ‘10.-klasseskoler’ og ‘9.-klasseskoler’,” siger han.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk

23 efterskoler ud af landets omkring 240 efterskoler tilbyder fra og med dette skoleår kun 10. klasse.

Det bygger på et skøn ud fra elevtalsindberetningerne for dette skoleår.

KILDE Efterskolernes elevtalsindberetninger for skoleåret 2021/22

gennem 9. klasse, at vi som skoleform har en tilknytning til uddannelsessystemet. Hvis vi slet ikke er i dialog eller konkurrence med resten af grundskolen, hvordan kan vi så være et alternativ til grundskolen?” siger han.

På Oure Efterskole går det også den gale vej. For bare tre år siden gik 250 af skolens elever i 9. klasse, i år er det kun 125 af Oures i alt 660 elever.

Forstander Mette Romer Søborg kalder det ærgerligt, at flere efterskoler nedlægger 9. klasse.

“Vi har i den grad behov for en stærk stemme inden for 9. klasse. Vi har brug for at synliggøre, at efterskoler er et bredt alternativ til uddannelsespakken i folkeskolen og ikke blot et alternativ til 10. klasse,” siger hun.

På Himmerlands Ungdomsskole er der kun elever nok til at oprette en enkelt 9. klasse til næste år. Alligevel mener forstander Jesper Laubjerg også, at klassetrinnet er værd at kæmpe for.

“Vi skal prøve at styrke vores fælles fortælling om det, vi laver i både 9. og 10. klasse. I samfundet generelt er der et kæmpe demokratitab, og jeg synes, vi har svaret ude på vores skoler,” siger han.

Efterskolernes formand Torben Vind Rasmussen deler de fire forstanderes bekymringer.

Han fremhæver samtidig, at efterskoler ifølge ­loven skal tilbyde undervisning til 14-18-årige.

“Derfor har vi også et kollektivt ansvar for at tilbyde et efterskoleophold til alle dem i den alder, der ønsker det. Jeg mener, at vi som skoleform er forpligtet til at tilbyde 9. klasse. Uden 9. klasse bliver vi ganske enkelt for sårbare,” siger han.

Skal være et reelt alternativ Thomas Tarp Hansen understreger samtidig, at uden 9. klasse vil efterskoler ikke være et reelt alternativ til folkeskolen. Det synspunkt deler forstander på Vandel Efterskole Lars Mortensen.

“Hvis en elev har afgangsprøven fra 9. klasse, er 10. klasse jo ikke længere nødvendig for at komme ind på en ungdomsuddannelse. Så det bliver i højere grad

9. klasse udgør under 25 procent I dag går 75 procent af alle efterskoleelever i 10. klasse, 23 procent i 9. klasse og to procent i 8. klasse. For 25 år siden var fordelingen næsten ligelig mellem 9. og 10. klasse.

KILDE Efterskolernes årlige elevtalsundersøgelser

EFTERSKOLERNE

Perspektiv

Efterskoler bliver mindre mang­ foldige uden 9. klasse, mener forstander på Vandel Efterskole Lars Mortensen.

Hvorfor tror du, at færre vil på efterskole i 9. klasse?

“Der er flere grunde, tror jeg, men noget af det handler nok om, at færre elever kommer to år på efterskole. Vi har selv oplevet et fald i andetårselever, og jeg tror, at vi generelt vil se endnu færre fremover. Et eller andet sted handler det nok om, at et efterskoleophold er blevet dyrt.

Har du flere børn, har du ikke råd til at sende dit barn mere end et år på efterskole, og så falder valget måske på 10. klasse, som er barnets sidste år i grundskolen.”

På Vandel Efterskole har I trods lavere søgning til ­9. klasse valgt at bevare både 9. og 10. klasse. Hvorfor?

“Vi har stadige ledige pladser til det kommende skoleår, men har valgt at lade dem stå åbne til 9.-klasseelever, som ofte søger sent. Vi har mange 10.-klasseelever på venteliste og kunne sagtens vælge at nedlægge vores 9. klasse helt, men for både vores egen skole og for skoleformens skyld vil vi gerne fastholde 9. klasse. Mangfoldighed er et nøgleord for vores skole, og der er også en mangfoldighed i at have 9. klasse. Uanset om det handler om køn, linjefag eller klassetrin giver mangfoldighed grobund for at forstå verden.”

En del af faldet i 9.-klasseelever kan ifølge Lars Mortensen skyldes de stigende priser på et efterskoleophold.

Holder pladser til 9.-klasseelever

Hvorfor mener du, det er vigtigt, at skole­formen bevarer 9. klasse?

“Hvis en elev har afgangsprøven fra 9. klasse, er 10. klasse jo ikke længere nødvendig for at komme ind på en ungdomsuddannelse.

Så det bliver i højere grad gennem 9. klasse, at vi som skoleform har en forbindelse og en tilknytning til uddannelsessystemet. Hvis vi slet ikke er i dialog eller konkurrence med resten af grundskolen, hvordan kan vi så være et alternativ til grundskolen? På nogle områder giver det da noget bøvl at bevare 9. klasse med alle de krav om fagrækker og prøver, der er. Og jeg forstår fristelsen til at blive en efterskole med ren 10. klasse. Det er da også noget, vi har overvejet på vores skole, men vi er kommet frem til, at det giver vores elever noget vigtigt, at de oplever hinanden på tværs af årgange, og at det

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Maria Tuxen Hedegaard

10

11

understøtter vores tilknytning til resten af uddannelsessystemet.”

Så mange elever går i 9. klasse på Vandel Efterskole

Gør I en særlig indsats på Vandel Efterskole for at få flere til at vælge 9. klasse hos jer?

“Det er selvfølgelig noget, vi taler om, men vi har ikke iværksat noget endnu.”

Hvad mener du, at skolerne og foreningen skal gøre for at få flere til at vælge 9. klasse?

“Jeg tror, at vi som skoleform skal blive bedre til at fortælle om det, vi har til fælles. I en del år har vi efterskoler gjort meget ud af at fortælle om det specielle – om alt det, der adskiller skolerne. Her kan du spille håndbold, her kan du gå til sejlads, dans osv. Måske skal vi også gøre opmærksom på, at vi faktisk er et reelt alternativ til folkeskolen og blive endnu bedre til at fortælle, at vi som skoleform kan noget særligt – også når det kommer til det faglige. Så nogle flere får øjnene op for, at det at tage på efterskole i 9. klasse ikke betyder, at de får en dårligere afgangsprøve end den, de ville kunne have fået i folkeskolen.”

Vandel Efterskole kunne nemt fylde skolen op med de mange 10.-klasseelever, skolen har på venteliste, men Lars Mortensen mener ikke, det er vejen frem.

EFTERSKOLERNE

Vandel Efterskole har i dette skoleår omkring 40 elever fordelt på to 9. klasser og omkring 104 elever i 10. klasse. Det er et lille fald i andelen af 9.-klasseelever i forhold til de seneste år. De ved endnu ikke, hvor mange elever de får i 9. klasse til næste år, da de bevidst et stykke ind i foråret har valgt at holde pladser fri til potentielle 9.-klasseelever.

KILDE Forstander på Vandel Efterskole Lars Mortensen

Perspektiv

Vil gøre op med myten om, at 10. klasse er bedst Efterskoler bør benytte deres frihed til at skrue på det pædagogiske og uddannelsesmæssige tilbud i 9. klasse i stedet for et opgive klassetrinnet, mener forstander på Oure Efterskole Mette Romer Søborg.

Hvorfor tror du, at færre vil på efterskole i 9. klasse?

“Vi oplever ofte, at når de unge har været på skolen på besøgsdage og camps og set, hvad efterskolelivet kan bibringe, har de lyst til at gå på efterskole hurtigst muligt. Men samtidig oplever vi både forældre og lærere anbefale, at de venter til­ 10. klasse. Ja, det gælder også skolefolk inden for efterskoleverdenen, som appellerer til de unge om at vente til 10. klasse ud fra en fortælling om, at man skal have en vis modenhed og social parathed for at gå på efterskole.”

På Oure Efterskole har I trods lavere søgning til 9. klasse valgt at bevare både 9. og 10. klasse. Hvorfor?

“Vi har brug for at synliggøre, at efterskoler er et bredt alternativ til uddannelsespakken i folkeskolen og ikke blot et alternativ til 10. klasse. Der er jo ingen tvivl om, at der er flere undervisningspligtige fag i 9. klasse, men som efterskoler har vi jo en frihed til at sammensætte fagene og undervise på alternative måder, så vi kan lave udskoling på en anden måde end den, folkeskolen tilbyder.

I stedet for at opgive 9. klasse synes jeg, at vi skal benytte os af vores frihed og skrue på vores pædagogiske og uddannelsesmæssige greb, så efterskolen bliver ved med at være et mangfoldigt tilbud.”

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Maria Tuxen Hedegaard

Hvad skal der i dine øjne til for at få flere unge til at ­vælge 9. klasse på efterskole?

“Jeg ser det både som et efterskoleansvar og et forældreansvar at gøre op med myten om, at det kræver en vis modenhed at gå på efterskole. Ja, drengene i 9. klasse er markant mindre modne end pigerne i 10. klasse, men derfor kan det også nogle gange være en endnu større sejr at se en 9.-klasseelev udvikle sig hen over et efterskoleår.”

Hvorfor mener du, det er vigtigt, at skoleformen bevarer 9. klasse?

“Min frygt er, at 10. klasse på sigt bliver skåret kraftigt fra politisk hold. Og hvis vi efterskolefolk selv bidrager til en fortælling om, at det er godt at vente til 10. klasse, og at flere skoler af bekvemmelighedsårsager selv har skåret 9. klasse fra, så saver vi den gren over, vi selv sidder på.

Jeg synes, at vi som skoleform bør tilbyde 9. klasse på efterskole og vise, at vi både i et dannelsesmæssigt,

Mette Romer Søborg oplever, at efterskoler er oppe imod en samfundsfortælling om, at man først er moden nok til at gå på efterskole i 10. klasse.

12

13

En del af vejen frem er at få unge ambassadører til at fortælle andre unge, hvorfor 9. klasse på efterskole er godt, mener Mette Romer Søborg.

uddannelsesmæssigt og mangfoldighedsperspektiv er på forkant med udviklingen.”

Så mange elever går i 9. klasse på Oure Efterskole

Hvad gør I på jeres skole for at rekruttere flere 9.-klasseelever?

“På vores besøgsdage gør vi meget ud af at tale 9. klasse op. Vores kampagner er generelt ikke særligt rettet mod 9. klasse, men som noget nyt er vi begyndt at interviewe vores egne elever om, hvorfor de har valgt at gå i 9. klasse, og tanken er, at det skal bruges på skolens sociale medier.”

På tre år er antallet af 9.-klasseelever på Oure Efterskole halveret fra 250 til 125. Skolen har i alt omkring 660 elever.

KILDE Forstander på Oure Efterskole, Mette Romer Søborg

Hvad mener du, at skolerne og foreningen skal gøre for at få flere til at vælge 9. klasse?

“Jeg tror, vi skal gå mange veje. Vi skal have fat i forældrene og UU-vejlederne, men vi skal i den grad også have fat i de unge selv, og vi skal have unge ambassadører til at fortælle andre unge, hvorfor 9. klasse på efter­ skole er godt.”

EFTERSKOLERNE

Perspektiv

Forstander på Askov Efterskole Thomas Tarp Hansen mener, at skolerne og foreningen skal gå sammen om at udvikle 9. klasse og gøre klassetrinnet mere attraktivt.

Hvorfor tror du, at færre vil på efterskole i 9. klasse?

“Jeg synes måske, at vi selv som skoleform har været lidt ude om det, fordi vi har gjort så meget ud af at tale 10. klasse op. Der har af flere omgange været politiske vinde, der har peget i retning af at ville nedlægge 10. klasse, så det har været vigtigt for os at markere, hvor meget man får ud af at gå i 10. klasse på efterskole. Det er der også kommet masser af nye tanker og spændende pædagogisk udvikling ud af, så vi står stærkt i vores 10.-klassetilbud. Men måske har vi, både her hos os og generelt, lidt glemt 9. klasse i den proces?”

På Askov Efterskole har I trods lavere søgning til 9. klasse valgt at bevare både 9. og 10. klasse. Hvorfor?

“Vi kommer ikke til at nedlægge 9. klasse. Der er brug for efterskoler – både til de umodne drenge i 9. klasse og til dem, der har brug for to år på efterskole. Jeg mener helt generelt, at det er vigtigt, at vi som efterskoler er et bredt tilbud på mange områder – og derfor også når det gælder 9. og 10. klasse. Det gør også, at vi er et reelt alternativ til folkeskolen.”

Har efterskoler været så forhippede på at tale 10. klasse op, at de er kommet til at glemme at udvikle 9. klasse, spørger Thomas Tarp Hansen.

Kan vi gøre undervisningen i 9. klasse mere interessant?

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Maria Tuxen Hedegaard

14

Gør I en særlig indsats for at tiltrække flere til 9. klasse på jeres skole?

“Ikke endnu, men når søgningen er så stor til 10. klasse, som vi oplever nu, giver det da nogle overvejelser i forhold til, om vi fremover bør holde flere pladser til 9.-klasseelever længere hen på året. Men det er jo noget, man skal turde satse på.”

Hvad mener du, at skolerne og foreningen skal gøre for at få flere til at vælge 9. klasse?

“Vi er gode til at fortælle de unge om alle de spændende ting, de kan vælge, hvis de går i 10. klasse hos os. På efterskoler kan vi også godt lide den frihed til alternative undervisningsformer og prøveformer, vi

15

har i 10. klasse, mens vi føler os låst af udtræksfagene og prøverne i 9. klasse. Måske smitter det også af på vores måde at tale om 9. og 10. klasse på over for de unge?

Langt henad vejen synes jeg jo, at man får den samme gode efterskoleoplevelse, uanset om man går i 9. eller 10. klasse. Måske skal vi gentænke vores måde at undervise i udtræksfagene på og spørge os selv, hvordan vi kan gøre undervisningen endnu mere interessant, lærerig og aktuel? Jeg tror faktisk, at der ligger et uudnyttet potentiale i at udvikle 9. klasse. Det kunne også være noget, som Efterskoleforeningen kunne være med til at skubbe på i forhold til.”

Så mange elever går i 9. klasse på Askov Efterskole I dette skoleår går der 40 9.-klasseelever fordelt på to klasser på Askov Efterskole. Skolen har allerede fyldt op til næste skoleår, og der bliver der kun 20 9.-klasseelever og derfor kun oprettet én 9. klasse.

Skolen har i alt omkring 120 elever.

KILDE Forstander på Askov Efterskole Thomas Tarp Hansen

Der er brug for efterskoler – både til de umodne drenge i 9. klasse og til dem, der har brug for to år på efterskole, mener Thomas Tarp Hansen.

EFTERSKOLERNE

Perspektiv

Brug for alternative prøveformer i 9. klasse

Hvorfor tror du, at færre vil på efterskole i 9. klasse?

“Fagpakken har lagt et større pres på 9. klasse. Det betyder også en hel del, at politikerne har gjort 9. klasse adgangsgivende. Hvis man oplever, at man er på rette kurs på sin nuværende skole, har man nok en tendens til at ville blive og få en god afgangsprøve der. Så bliver det kun, hvis man oplever at være ude af kurs fagligt eller slås med noget socialt, at efterskolen kan komme på banen som et alternativ i 9. klasse.”

Efterskoler skal blive bedre til at tale om alt det, de er gode til – både i 9. og 10. klasse. Og så er der brug for en alternativ prøveform i 9. klasse, mener forstander på Himmerlands Ungdomsskole Jesper Laubjerg.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Maria Tuxen Hedegaard

Trods lavere søgning til 9. klasse har I valgt at bevare både 9. og 10. klasse.

Hvorfor?

“Jeg mener, det er vigtigt at have både 9. og 10. klasse, men jeg føler samtidig, at det er en svær kamp med de forskellige rammer, der er for 9. og 10. klasse.

Jeg oplever også, at den massive prøvepakke, der er i 9. klasse i dag, gør det noget låst. Jeg føler ikke, at politikerne på Christiansborg lytter til, at efterskoler med fordel kunne have nogle alternative efterskoleprøveformer i 9. klasse, som måske var knap så låste.”

Hvad kan den enkelte skole gøre for at gøre særligt 9. klasse mere attraktiv?

“En helt konkret ting er jo det, nogle skoler allerede gør med at reservere pladser til de 9.-klasseelever, der typisk først melder sig ind hen mod foråret. Jeg kan jo se, at nogle ellers velsøgte skoler holder 9. klasse åben længe. For skoleformen er det et godt signal, og det skylder vi dem jo nok alle tak for. Det kan være, vi også skal gøre det hos os, men man skal jo have is i maven for at holde pladser åbent så længe. Hos os gør vi også en del ud af ikke at italesætte 10. klasse og 9. klasse som et A- og B-forløb, men som noget, der langt henad vejen er meget ens.”

Hvad mener du, at skolerne og foreningen skal gøre for at få flere til at vælge 9. klasse?

“Efterskoleforeningen skal på banen og være med til at motivere skolerne til at arbejde med og udvikle 9. klasse.

Der findes jo masser af gode eksempler på efterskoler, der godt kan fylde deres 9. klasser, og som allerede gør det godt i 9. klasse. Foreningen har lygten og kan lyse på de gode eksempler, og det forpligter i mine øjne.

Nogle gange synes jeg måske, vi taler lidt for meget om det, vi ikke gør godt nok, i stedet for at tale om de gode

Jesper Laubjerg overvejer at begynde at reservere pladser til de 9.-klasseelever, men synes samtidig, det er en beslutning, som kræver is i maven.

16

17

eksempler, som folk bliver motiveret og inspireret af. Vi skal også styrke vores fælles fortælling om det, vi laver i både 9. og 10. klasse og prøve at sætte det ind i nogle mere traditionelle folkeoplysningsrammer. I samfundet generelt er der et kæmpe demokratitab, og jeg synes, vi har svaret ude på vores skoler. Den medindflydelse, elever i både 9. og 10. klasse har på efterskoler, giver dem ejerskab og tro på, at de kan og skal tage ansvar i forhold til demokratiet.”

Så mange elever går i 9. klasse på Himmerlands Ungdomsskole Til og med dette skoleår har der været to 9. klasser på Himmerlands Ungdomsskole, men til næste skoleår bliver der kun oprettet én 9. klasse.

Det skyldes, at mens skolen de seneste år har haft 30-40 9.-klasseelever, er der kun 20 til næste år.

KILDE Forstander på Himmerlands Ungdomsskole Jesper Laubjerg

På Himmerlands Ungdomsskole gør de ifølge Jesper Laubjerg meget ud af ikke at italesætte 10. klasse og 9. klasse som et A- og B-forløb.

EFTERSKOLERNE

Perspektiv

“Jeg håber, at skolerne tør have is i maven” Efterskolernes formand appellerer til, at flere efterskoler tør holde pladser til 9.-klasseelever længere.

Foreningens bestyrelse gør desuden rekrutteringen af elever til 9. klasse til et nyt indsatsområde i 2022.

TEKST Anna Rossman Thejsen art@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh

Eleverne i. 9. klasse kommer ikke af sig selv, advarer Efterskolernes formand Torben Vind Rasmussen.

“Jeg hører fra efterskoleforstandere fra hele landet, at der er et entydigt fald i søgningen til 9. klasse, og min fornemmelse er, at det bliver endnu værre de kommende år,” siger han.

Det svindende antal 9.-klasseelever har allerede fået en del skoler til at nedlægge klassetrinnet helt. Ifølge Efterskolernes elevtalsindberetninger for skoleåret 2021/22 tilbyder 23 ud af landets i alt 240 efterskoler nu kun 10. klasse. for dette skoleår tilbyder 23 ud af landets i alt 240 efterskoler nu kun 10. klasse.

Torben Vind Rasmussen forstår godt fristelsen, især når mange skoler kunne fylde skolen helt op med 10.-klasseelever, som mange steder står på lange ventelister.

Det er dog et skråplan, hvis for mange skoler tyer til den løsning, mener han.

“Jeg mener, at vi som skoleform er forpligtet til at tilbyde 9. klasse, og at der skal være en vifte af valg for de 14-18-årige, der ønsker at komme på efterskole. Vi må ikke ende med, at det er fåtallet af skoler, der har 9. klasse, så ryger mangfoldigheden,” siger Torben Vind Rasmussen.

Dermed ikke sagt, at formanden ser det som en let opgave.

“Der findes ingen snuptagsløsninger, men som formand vil jeg gerne i dialog med skolerne om, hvordan vi sammen kan løse den udfordring, vi står over for.”

Samtidig understreger han, at foreningen ser så alvorligt på udfordringen, at bestyrelsen med ham i

18

19

spidsen har valgt at gøre rekrutteringen af flere elever til 9. klasse til et nyt strategisk indsatsområde i 2022. Det betyder, at foreningen i de kommende måneder vil arbejde intensivt på at finde løsninger.

Torben Vind Rasmussen fremhæver samtidig, at folkeskolerne og friskolerne har været dygtige til at gøre en dyd ud af at tale om deres skoletilbud som et sammenhængende forløb, som afsluttes med 9. klasse, og at det derfor først kan give mening at tage på efterskole som et ekstra år.

“Hvis vi på efterskolerne ikke går op imod den fortælling, rammer det os. Det rammer også de unge, der ikke kan vente til 10. klasse med at komme på efterskole, fordi de har brug for at komme væk hjemmefra, har brug for et skoleskift eller for at udvikle sig socialt.

Det er helt vildt vigtigt, at der også er et tilbud til dem, og efterskolen ikke kun bliver for dem, der har lyst til et ekstra år,” siger han.

Derfor tilskynder Torben Vind Rasmussen til, at flere efterskoler holder et antal pladser fri til 9.-klasseelever.

“Jeg bliver glad for at høre fra de forstandere, der tager det ansvar på sig. 9.-klasseeleverne søger typisk noget senere, og jeg ved godt, at det er mange af dem, der kommer sent, som der kan være lidt bøvl med, men jeg håber, at skolerne tør have is i maven og holde pladser til dem,” siger han.

Torben Vind Rasmussen lytter dog også til de mange forstandere, som oplever, at fagrækken og kravene til prøver i 9. klasse spænder ben. Derfor vil han også arbejde for, at fagkravene til 9. klasse skal lempes, og at efterskoler skal have lov til at udvikle egne prøveformer til 9. klasse.

“Det bliver et langt sejt træk at overbevise politikerne, men jeg mener alligevel, at vi som forening skal prøve at arbejde for større frihed til at udvikle egne prøver. Det ville åbne for muligheden for at skabe en mere helhedsorienteret og meningsfuld tilgang til det boglige i efterskolen.”

Hold pladser til 9. klasse For ham at se er der dog flere ting, som skoleformen allerede nu kan gøre for at få unges øjne op for, at efter­ skole også kan være noget, man tager på i 9. klasse.

Den indsats kunne med fordel begynde med en kritisk granskning af efterskoleverdenens egen fortælling.

“Jeg ved, at jeg selv har sagt, at hvis det var mig, der skulle vælge efterskole til mit barn, ville jeg vælge 10. klasse,” indrømmer han og fortsætter: “Vi er rigtig gode til 10. klasse, men pludselig er det gået op for os, at hvis vi glemmer at fortælle, hvad vi også kan i 9. klasse, holder eleverne op med at komme,” siger Torben Vind Rasmussen.

Det er vigtigt, at skolerne og foreningen står sammen om igen at få gangene på landets efterskoler fyldt med 9.-klasseelever, mener Torben Vind Rasmussen.

EFTERSKOLERNE

Bagom tallet

33% af alle elever fra fødselsårgangene 1984 til 2004 har gået på efterskole.

Det viser en analyse fra januar 2022 foretaget af analyseog konsulentfirmaet Moos-Bjerre for Efterskolerne.

Ana­lysen bygger på en registerbaseret undersøgelse af ca. 1,3 millioner skoleelever, der i perioden 1995-2020 har afsluttet grundskolen.

KILDE Profil- og effektanalyse af Moos-Bjerre for Efterskolerne, 2022

20

Linjeture 2022 Næsten uanset hvilket fagligt tema der skal tilgodeses på jeres linjetur, så har vi gode forslag til valg af et relevant rejsemål og program på rejsen.

Engelsk i Dublin

Inkl. flyrejse t/ r, 4 overnatninger og morgenmad

Sparring og tryghed Når I booker studierejsen hos et rejsebureau, så er I dækket af pakkerejseloven og har ret til gratis annullering hvis rejsevejledningerne tilsiger det.

Vores erfarne rejserådgivere er din genvej til sparring og let og smertefri planlægning.

Fra kr.

2.098

Idræt i Torrevieja

Inkl. flyrejse t/ r, 4 overnatninger program og morgenmad Fra kr.

3.498

Louise, Christian og Kirsten er dine rejserådgivere kirsten@alfatravel.dk christian@alfatravel.dk louise.k@alfatravel.dk

Nygade 5 7500 Holstebro

+45 96 10 04 28 +45 96 10 04 21 +45 96 10 04 29

+45 70 22 88 70 info@alfatravel.dk

Se alle rejser på alfatravel.dk

Spansk i Sevilla

Inkl. flyrejse t/ r, 4 overnatninger og morgenmad Fra kr.

3.098

Historie i Berlin

Inkl. busrejse t/ r, 2 overnatninger og morgenmad Fra kr.

848

debat

3 bekymringer i gunstige tider

1. bekymring: Husker vi det, vi blev enige om?

Helle Vestergaard og Troels Ross Petersen har stafetten

Mangfoldighed har været et opmærksomhedspunkt i mange år, og debatten har bl.a. handlet om, hvorvidt den enkelte efterskole skal være mangfoldig, eller om det er tilstrækkeligt, at vi som skoleform rummer alle unge. Med vedtagelsen af Efterskolernes charter for socialt ansvar i 2016 er vi internt nået til en enighed – det er legitimt med en vis form for specialisering, og det er i fællesskab, vi skal være Hele Danmarks Efterskole.

Er vi så her i 2022 en mangfoldig skoleform eller godt på vej til at blive det? Njaa ... De åbenlyse udfordringer er de geografiske, kulturelle og økonomiske barrierer. Hvor meget opmærksomhed, skolerne ofrer på det, er svært at gennemskue. På hjemmesiderne er det sjældent noget, der har plads up front, selv om vi med charteret forpligtede os på en betydelig højere grad af gennemsigtighed og italesættelse af, hvor vi hver især har valgt at yde en særlig indsats.

På BGI akademiet arbejder vi med mangfoldighed, da vi oplever, at elevernes læring og dannelsesmæssige udvikling øges i betragtelig grad, når de møder unge, der ikke ligner dem selv. Det søger vi at fremme gennem vores udbud af forskellige idrætskulturer, optagelse af elever med vidt forskellig socioøko-

TEKST Helle Vestergaard og Troels Ross Petersen, ledere af BGI akademiet og Livsstils­efterskolen Hjarnø FOTO BGI akademiet

31.745 efterskoleelever, tiden med omprioriteringsbidrag vel overstået, markant politisk opmærksomhed og støtte under pandemien, køn der flyder, pædagogisk nytænk­ ende skoleprojekter, der starter op, og mange vidnesbyrd på en dannelse der stadig virker. Det er gode tider for vores skoleform – så hvorfor ikke bare slå autopiloten til og køre fuld fart frem uden at se sig tilbage? Vi vælger nu en mere bekymret tilgang med afsæt i den mangfoldige efterskole, det smalle elevoptag og den ‘ligegyldige’ 10. klasse.

22

23

“Det er mere bøvlet og pædagogisk krævende at arbejde med nogle af de undervisningspligtige elever, men det er bekymrende, hvis efterskoler med god søgning (og økonomi) vælger dem fra”

nomisk baggrund, ansættelse af personale, der har et særligt fokus på området, og en tættere kontakt til en række kommuner, der står — HELLE VESTERGAARD OG TROELS ROSS PETERSEN, med udfordrede unge.

LEDERE AF BGI AKADEMIET OG LIVSSTILSEFTERSKOLEN HJARNØ Forst ander på Oure Efterskole Mette Romer Søborg har givet Stafetten til os, fordi vi i 2020 har etableret Livsstilsefterskolen Hjarnø, som vores seneste bud på mere mangfoldighed. Her har vi 72 unge, der ønsker at arbejde med sundhed og livsstil, og som har savnet glæden ved bevægelse. Da tilbuddet appellerer til unge fra Julemærkehjemmene, har vi udvidet med 8. klasse. De er i nogle weekender og en dag om ugen på BGI akademiet, men har også et stort behov for at have deres primære base på Hjarnø.

At vi har fået en mere ‘broget’ flok elever betyder jo ikke, at vi kan rumme alle. Vi er en almen efterskole, der er afhængig af at have en majoritet af velfungerende elever, og som erkender, at vores kompetencer ikke rækker til at kunne få et efterskoleophold til at lykkes for alle unge. Vi er glade for, at vi i dag har medarbejdere, der vil mangfoldigheden, og at noget lykkes for os. Vi fornemmer, at vi er på rette vej, men vi er bestemt ikke i mål.

EFTERSKOLERNE

Bagom Stafetten ‘Stafetten’ er et debatformat, som giver plads til de mange stærke efterskolestemmer. Debattøren vælger selv et emne for sin version af debatstafetten.

Det eneste krav er, at emnet skal være relateret til skoleformen. Debattørerne giver stafetten videre til en anden, som repræsenterer en anden del af efterskoleverdenen og/eller en anden faggruppe inden for efterskoler end dem selv.

debat

2. bekymring: Vælger vi de lette løsninger?

Skoleformen rummer traditionelt tre årgange, og vi kender alle den aktuelle fordeling af få elever i 8. klasse, vigende søgning til 9. klasse og majoriteten, der vælger at tage på efterskole i 10. klasse. Vi kan selvfølgelig ikke helt styre søgningen, men med vores udbud og markedsføring på skolerne må man dog formode, at vi kan være med til at påvirke udviklingen.

Det er mere bøvlet og pædagogisk krævende at arbejde med nogle af de undervisningspligtige elever, men det er bekymrende, hvis efterskoler med god søgning (og økonomi) vælger dem fra og nøjes med at gå efter de lavthængende frugter. Det er samtidig en kæmpe provokation i forhold til vores politikere, der over en bred kam ikke bifalder denne udvikling. Skolerne har selvfølgelig deres frihed til selv at definere udbuddet af årgange, men skulle måske tage en drøftelse af, om det er klogt kun af have et tilbud til 10. klasse, inden skoleformen får det som et diktat, eller politikerne får det på plads gennem en ændret tilskudslovgivning.

3. bekymring: Sover vi i timen?

Fra 2020 optages eleverne på ungdomsuddannelserne på baggrund af resultaterne af prøverne i 9. klasse.

Her ligger aktuelt vores for skoleformen allerstørste bekymring. Levner det reelt 10. klasse en chance, og står vi internt med en uenighed, der vækker minder tilbage til indførslen af prøverne fra 1965-67?

Er foreningens bud på den udfordring alene ‘Videre med 10.’ i en prøvefri udgave, Ove Korsgaards hovedsigtebetragtninger og de sædvanlige prøveforskrækkede udmeldinger fra lærerskolen (jf. seminaret på Vartov i september 2021), kommer den ikke til at kunne rumme os alle!

Vi mener, at vi skal have genskabt den seneste prøve, som den, der er gældende for optagelse på ungdomsuddannelserne, og at de prøvefri elever skal have særlige ordninger. Bliver 10. klasses-prøven ligegyldig, forsvinder meget af det faglige incitament for at udvikle sig for eleverne. Vi kan allerede i år mærke effekten i forhold til langt flere elever, der fravælger sprogfag og naturvidenskab, og hvor flere elever og forældre udtrykker, at et fagligt sabbatår er okay. Foreningen skal være meget velkommen til at kalde de efterskoler sammen, der gerne vil ‘Videre med 10. kl. med prøver’!

Hvis vores undervisningstilbud i 10. klasse bevæger sig hen imod at blive en form for ‘ungdomshøj-­ skole’ og hægtet af det kompetencegivende i forhold til ungdomsuddannelserne, bliver tilbuddet ikke svært at lukke ned. Der skal være plads til de prøvefri initiativer, men vi tror, at de i deres natur bliver meget uensartede og dermed svære at dokumentere værdien af i forhold til statslig finansiering. De nye retningslinjer for optagelse vedtog forligskredsen i november 2019 – måske kan både forening, skoler og bagland undskylde sig med, at vi har måttet sove en tiltrængt ‘coronasøvn’. Vi mener, det er tid at vågne op – og gerne i forbindelse med årsmødet 2022.

Og stafetten går til familien bag Vestfyns Efterskole Lederne af BGI akademiet og Livsstilsefterskolen Hjarnø har valgt at give stafetten videre til familien bag Vestfyns Efterskole. Helle Vestergaard og Troels Ross Petersen om deres valg af stafet­debattør: “Vi vil gerne give stafetten videre til nogen, vi ikke kender personligt, men som må have ydet en helt igennem bemærkelsesværdig indsats for den efterskole, de har fået etableret. Det er familien bag Vestfyns Efterskole, der siden 1983 har kunnet kalde sig Danmarks mindste efterskole. Det er imod alle odds, at det skulle kunne lade sig gøre at starte en almen skole op med bare 24 elever – der må i den grad have været idealister og ildsjæle til stede. Vi er nysgerrige efter at høre, hvad der drev jer, og hvordan I fik det til at lykkes, men også hvad der optager næste generation og skolen i dag. Måske kunne I inspirere unge efterskolekolleger til også at turde starte efterskole op på ‘gammeldags maner’.”

24

25

Lejrskole med Danhostel Danhostel er eksperter i lejrskoleophold med mere end 135.000 glade lejrskoleelever om året i hele Danmark. Alle Danhostels har værter med stort lokalkendskab, som hjælper jer med at planlægge

/ LEJRSKOLE

TUREN STARTER PÅ

jeres tur. Vi passer godt på vores lejrskolebørn, og går ikke på kompromis med afstand, hygiejne og forplejning, så I som lejrskole kan føle jer trygge hos os.

Lejrskoler i hele landet

/ LEJRSKOLE

Lærfest 2022

t e l l i s b ig på

tgiistrer dst.dk a r G Re lærfe

16.-17. marts København 27.-28. april Aarhus

Ta’ din kollega med

... til to festlige messedage med inspiration, faglighed og netværk på skemaet

Følg #lærfest

EFTERSKOLERNE

på efterskolen

Ordblinde unge bliver forfattere

Tidligere har Christian Holmhus ofte følt sig til grin, når han prøvede at skrive noget i skolen. Det har forfatter­ valgfaget vendt og op ned på.

26

27

På ordblindeefterskolen Nislevgård Efterskole kan eleverne vælge forfatter­ skole som valgfag. Forløbet sluttes af med, at de udgiver en novellesamling, som kan lånes på det lokale bibliotek.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh

Hvis du tror på dine elever, under­viser dem i konkrete skriveteknik­­k­er og sikrer, at de har hjælpemidler, kan de lære alt, mener lærer Claus Lohman.

EFTERSKOLERNE

Hun smiler gennem tårer og tager bogen i hånden. “Jeg havde aldrig troet, det ville ske,” siger hun og kigger hen på sin lærer.

Det er en varm junieftermiddag i 2021, og forældre og bedsteforældre er rejst fra hele landet for at være med. En lille gruppe ordblinde elever fra Nislev­gård Efterskole holder bogreception på Otterup Bibliotek for at fejre udgivelsen af deres novellesamling.

De har haft valgfaget ‘forfatterskole’, og de grinede vantro, da deres lærer, Claus Lohman, i den første time fortalte dem, at de ville slutte af med en officiel udgivelse af deres fælles novellesamling på det lokale bibliotek, og at bogen derefter kunne lånes af alle andre.

Det troede de simpelthen ikke på. Dengang.

“Det var den allerstørste gave at se hende stå der med tårer i øjne og tro på det - og tro på sig selv. Så er det det hele værd at være lærer,” siger Claus Lohman.

For tre år siden begyndte han som naturfagslærer på Nislevgård Efterskole i Otterup på Fyn. Ved siden af lærerarbejdet er han også krimiforfatter med adskillige udgivelser bag sig.

Claus Lohman har tidligere undervist ordblinde elever i folkeskolen og har i mange år også undervist på forfatterhold for unge mennesker op til 20 år. Så da han blev ansat på Nislevgård Efterskole, der er en efterskole for ordblinde med læse- og skrivevanskeligheder, fik han ret hurtigt grønt lys til sin idé om at oprette et valgfag med forfatterskole.

Da Claus Lohman spurgte på det lokale bibliotek, om de ville være med, sagde de også straks ja både til

på efterskolen

bogreceptionen og til bagefter at låne bogen ud.

Men selvom han var fuld af tiltro til projektet og elevernes muligheder for at udvikle sig til dygtige skribenter, skulle der lidt overtalelse til for at få de første elever til at vælge faget.

“De starter jo ikke på en ord­blindeefterskole for at skrive. Mange af vores elever har kæmpet med at skrive og læse i skolen, de er blevet drillet, fordi de har skilt sig ud, og har meget — NIKOLINE WITTENBJERG, ELEV PÅ NISLEVGÅRD EFTERSKOLE lavt selvværd, når det kommer til at skrive,” siger Claus Lohman.

Det lykkedes dog at få syv elever med på holdet, hvor de hen over efteråret lærte skriveteknikClaus Lohman vil hellere have, at eleverne ker og fik masser af små skriveøvelser, så de sent på skriver løs og har det sjovt, end at de bekymrer foråret kunne sætte det sidste punktum i deres fælles sig om stavemåder og kommaer. novellesamling ‘Forbandede Ungdom’ og med tårer i øjnene – også hos læreren – en junidag sidste år kunne holde bogreception.

“Jeg har rykket mig meget fagligt, jeg forstår meget mere det, vi laver i timerne”

Vigtigt samarbejde med biblioteket Forfatterskolen blev så stor en succes, at det også er på skolens skema i år, hvor 12 elever mod syv sidste skoleår har meldt sig til.

Ifølge Claus Lohman er samarbejdet med det lokale bibliotek med til at løfte projektet.

“Det fedeste i det her er, at vores offentlige bibliotek tror på de her elever. Det gør en stor forskel. Allerede da vi gik i gang med forløbet i år, lyste elevernes øjne, når de så for sig, at deres fysiske bog vil kunne lånes af andre på biblioteket. Det er helt fantastisk for dem, og samtidig må de jo fremover kalde sig for forfattere,” siger han.

Vejen til at blive forfatter går også for dette års hold gennem introduktion til skriveteknikker og et væld af øvelser gennem efteråret.

“Det gode ved en ordblindeefterskole er, at her skiller de sig ikke ud, fordi de bruger hjælpemidler. De får f.eks. aldrig noget fysisk udprintet ark af mig, alt er elektronisk, så de kan lytte-læse, når de har brug for det,” fortæller han.

Efter nytår er der skrivefase, og ligesom eleverne sidste år valgte fællesemnet ‘ungdom’ for deres novellesamling, har holdet i år et fundet et fælles udgangspunkt; denne gang emnet ‘livet’.

I skrivefasen gør Claus Lohman meget ud af at fortælle eleverne, at alt, hvad der hedder kommaer, korrekt stavemåde og opsætning, skal de slet ikke tænke på.

Det hjælper han med senere. Det vigtigste er, at de skri-

28

29

ver løs og vækker deres tekster til live med de skrive­ teknikker, de har lært.

“Det vigtige for mig er, at de udvikler sig,” siger han.

Og de udvikler sig. Det kan de selv mærke, og det kan deres dansklærere mærke, som melder tilbage om, at deres stile bliver mærkbart bedre, efter at de har lært skriveteknikker som ‘show, don‘t tell’, ‘in medias res’ og vekslen mellem korte og lange sætninger.

“Deres læse- og skrivevanskeligheder er en alvorlig barriere for dem, og hvis jeg kan give dem det ekstra skub, som gør, at de får selvværdet til at skrive, er det fantastisk. At udkomme med en fysisk novellesamling er et kvantespring for eleverne, som hver især har trodset alle de udfordringer, de har stået over for i hele deres skolegang.”

Kvantespringet for dette års 12 elever på forfatterskolen på Nislevgård Efterskole kommer til at foregå onsdag 1. juni, hvor der igen er bogreception på Otterup Bibliotek hvor der igen vil være bogreception.

Claus Lohmans 4 bedste råd til at komme i gang med forfatterskole 1. Tro på dine elever. Det er ikke en for stor mundfuld for ordblinde at skrive og udgive noveller. Hvis du som lærer underviser dem i konkrete skriveteknikker, form og indhold og sikrer, at de har de hjælpemidler, de har brug for, kan de alt.

2. Det kræver noget af læreren. Forbered dig på, at det at undervise på et forfatterskolehold rækker noget ud over det, du er vant til. Når eleverne har skrevet og afleveret deres noveller, ligger der et stort arbejde i at læse korrektur, redigere og layoute, så novellerne kan blive sat op til tryk. Du skal også finde et trykkeri, der kan trykke bogen og allerhelst også et forlag, som kan udgive den.

3. Samarbejd med biblioteket. Hvis du inddrager det lokale bibliotek, er det med til at blåstemple projektet og give eleverne følelsen af at være rigtige forfattere. Samtidig har både biblioteket og skolen gavn af samarbejdet og kendskabet til hinanden.

4. Inddrag kollegerne. Efter udgivelsen af den første novellesamling sidste år fik skolens dansklærere et klassesæt af bogen. Nu bruger flere af dem de tidlig­ ere elevers noveller i undervisningen. Det giver et godt samarbejde på tværs, og det betyder noget for de unge at se, hvad tidligere elever har drevet det til.

KILDE Claus Lohman, lærer og underviser på valgfaget forfatterskole på Nislevgård Efterskole

EFTERSKOLERNE

på efterskolen

“Ordblinde kan også skrive historier”

“Jeg har altid elsket at skrive historier, men før jeg kom på efterskole, skrev jeg dem altid derhjemme og fik min mor til at skrive det igennem.

I folkeskolen lærte jeg ikke særlig meget og slet ikke at skrive. Mine lærere havde ikke særlig meget tid til at lære mig det, og der var kun to lærere på hele skolen, som havde taget et kursus i ordblindhed. Jeg valgte forfatterskolehold hos Claus, fordi jeg gerne ville blive bedre til det, jeg elsker, og jeg har allerede lært rigtig meget. Mine stile er blevet meget bedre af alle de fif med metaforer og skriveteknikker, vi har lært af Claus.

Nu ville jeg f.eks. aldrig bare skrive ‘Kasper var sur på Mikas’. I stedet ville jeg skrive: ‘Kasper knyttede næven og begyndte at ryste over hele kroppen, da han så på Mikas’. Det er ‘show, don‘t tell’-teknikken, og den giver meget mere følelse og livlighed til mine tekster.

Selvom vi havde haft sådan et valgfag på min gamle skole, tror jeg ikke, jeg kunne have lært lige så meget. Det er meget vigtigt, at du er tryg ved læreren og går på et hold, hvor du tør række hånden op. På en efterskole er man bare mere trygge ved hinanden, fordi man bor sammen, og lærerne kommer man også meget nemmere ind på, fordi man ser dem så meget, og de faktisk er der til at hjælpe en. Efterskolelærere bliver ligesom papforældre for en.

Jeg føler, at jeg er meget mere accepteret her, fordi jeg ikke er den eneste, der er ordblind. Jeg har rykket mig meget fagligt, jeg forstår meget mere det, vi laver i timerne, og lektierne er ikke så svære for mig længere. Jeg synes, det er fedt, at vi skal udgive en bog, der kommer på biblioteket. Så kommer der også meget mere opmærksomhed på, at ordblinde også kan skrive historier, hvis de vil.

Hele forløbet har givet mig en tro på, at jeg faktisk kan skrive. Jeg har før overvejet at blive journalist, men det troede jeg ikke, jeg kunne. Det hjælper, at ens lærer virkelig tror på en. På en ordblindeefterskole har du hjælpemidlerne og får troen på, at du kan blive lige, hvad du vil.”

16-årige Nikoline Wittenbjerg har trods sin ordblindhed altid elsket at skrive. Hun vil gerne vise, at ordblinde også kan være dygtige skribenter.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh

Nikoline Wittenbjerg føler sig mere tryg og accepteret i skolen end nogensinde, fordi hun ikke er den eneste, der er ordblind.

30

31

Christian Holmhus oplever, at hans tekster bliver vakt til live med de skriveteknikker, han har lært.

“Det er blevet sjovt at skrive” 15-årige Christian Holmhus har kæmpet med at skrive i skolen.

Forfattervalgfaget på efterskolen har vendt og op ned på det.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh

EFTERSKOLERNE

“Jeg følte, at hver gang jeg skrev noget i skolen, blev jeg gjort til grin. Det var rigtig svært, når læreren lige pludselig sagde: ‘nu er det din tur til at læse op’. Det lyder måske lidt mærkeligt, at jeg så tog forfatterskole som valgfag, men jeg så det som en mulighed for at lære det, jeg vil jo gerne kunne skrive. Og jeg kan allerede mærke nu, at jeg kan få en tekst mere til live, efter de fif og skriveteknikker vi har lært af Claus. Først fik vi nogle små opgaver, måske bare 100 ord, vi skulle skrive og sende til ham. Det var rigtig sjovt, og jeg kunne hurtigt mærke, at jeg kunne bruge alt det, jeg havde lært. Jeg er blevet ret glad for at bruge den skriveteknik, der hedder ‘in medias res’, hvor du kan starte din historie midt i en handling. Jeg kan også godt lide, at man selv vælger, om man vil læse sine tekster højt. Det kan du gøre, hvis du er stolt af din tekst, men du behøver ikke at være bange for at blive tvunget til det. Jeg føler ikke selv, jeg er helt parat endnu, men så sender jeg bare mine tekster til Claus. Det er meget sjovt at tænke på, at vores novellesamling bliver udgivet, men det vigtigste for mig er, at jeg synes, det er blevet sjovt at skrive.”

tendens

Færre vurderes uddannelsesparate 32

33

En ny survey viser, at flere elever på efterskoler vurderes ikke-uddannelsesparate i år end normalt. Fjernundervisning og socialt underskud efter corona kan være en del af forklaringen, vurderer eksperter.

Langt flere efterskoleelever end normalt fik i december besked om, at de er ikke-­ uddannelsesparate. Det viser en survey, som Efterskolerne har gennemført i januar i år blandt vejledere på efterskoler.

Især eleverne i 9. klasse har klaret sig dårligere i den første af skoleårets to uddannelsesparathedsvurderinger (UPV), hvor eleverne vurderes personligt, socialt og på baggrund af deres karaktergennemsnit.

88 vejledere har besvaret undersøgelsen, og 52 procent af dem svarer, at andelen af elever i 9. klasse, som er vurderet ikke-uddannelsesparate i år, er større end sidste år. 50 procent svarer, at det samme gælder for flere elever i 8. klasse, mens 34 procent siger, at også andelen af ikke-uddannelsesparate elever i 10. klasse er større i år.

De fleste vurderer, at 10-20 procent flere på alle klassetrin ikke er parate til at tage en ungdomsuddannelse. Igen stikker 9. klasse ud. 17 procent svarer, at flere end 50 procent af deres elever i 9. klasse er vurderet ikke-uddannelsesparate.

TEKST Louise Wethke Buch og Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk ARKIVFOTO Trine Bukh

Unge har socialt og fagligt underskud Centerchef for Center for Ungdomsstudier (CUR) Søren Østergaard understreger, at for hver enkelt ung, som bliver erklæret ikke-uddannelsesparat, er det et hårdt slag.

“Det er vigtigt at anerkende tendensen og hjælpe de unge, der har brug for det,” siger han.

Søren Østergaard lægger dog samtidig vægt på, at det stadig antalsmæssigt er en ret lille gruppe af eleverne på efterskoler, som erklæres ikke-uddannel-

EFTERSKOLERNE

tendens

“Unge oplever normalt mange flere skift, end vi andre gør. Men de seneste to år har de også skiftet flere gange mellem skole og fjernundervisning, og en efterskole er igen et helt nyt forløb. Den stabilitet, som bl.a. er med til at generere et fagligt overskud, har de manglet,” siger hun.

Flest 9.-klasseelever vurderes ikkeuddannelsesparate

Skoler skal være mere fleksible Noemi Katznelson mener, at skoler og uddannelsesinstitutioner generelt skal være bedre til at rumme de unge med mere fleksibilitet og ved at fjerne mængden af pres, tempo og acceleration, så det ikke bliver de unge, der kommer til at bære konsekvenserne for pandemien.

“Det giver ikke mening at anvende de samme kriterier, som vi plejer. Det duer ikke, hvis de unge bliver fældet af uddannelsessystemet, fordi der er nogle forventninger til dem, som de ikke har haft realistiske muligheder for at leve op til,” siger hun.

Søren Østergaard er dog ret fortrøstningsfuld i forhold til, at lige netop efterskoler kan løfte eleverne frem mod næste UPV hen mod skoleafslutningen 22. maj.

Dels fungerer den første UPV i december tit som et slags wakeupcall for en del af de elever, der bliver erklæret ikke-uddannelsesparate i første ombæring, og dels kan efterskoler noget særligt, når det gælder relations- og trivselsarbejde.

“Hvis foråret ellers ikke bliver for coronaudfordret, vil skolerne sagtens kunne nå at sætte ind og arbejde med de udfordringer, de elever har. Relationsmotivation og trivsel er noget af det, efterskoler kan noget med, og det er der, der er brug for en massiv indsats,” siger han.

Ifølge Søren Østergaard er det vigtigt, at lærerne systematisk italesætter, at de kan hjælpe eleverne.

“Det vigtigste er, at eleverne får den ahaoplevelse, at der er andre, der har det ligesom dem, og at det er muligt at gøre noget ved det” siger han.

Ifølge ham skal lærerne spørge hver enkelt elev, som er blevet erklæret ikke-uddannelsesparat: ‘Hvad kan vi gøre for at hjælpe dig her på efterskolen’.

Samtidig råder han til, at trivselslærere på efterskolerne kommer helt i front i indsatsen.

“Trivselslærerne skal i spil mere systematisk. De kender de elever, som har det svært, de ved, hvilken læringsstil de har, og hvad der motiverer dem. Hvis de arbejder intensivt med det frem til maj, kan efterskoler helt sikkert give de elever læringsmodet tilbage.”

• 52 procent af deltagerne i undersøgelsen svarer, at andelen af elever i 9. klasse på efterskole, som er vurderet ikke-­uddannelsesparate i år, er større end sidste år • 17 procent af dem svarer, at flere end 50 procent af deres elever i 9. klasse er vurderet ikke-uddannelsesparate i år, mens 58 procent svarer, at det gælder 11-50 procent af deres 9.-klasseelever KILDE Survey om uddannelsesparathedsvurdering, UPV, som Efterskolerne har gennemført i januar 2022 blandt vejledere på efterskoler. 88 vejledere har besvaret undersøgelsen

sesparate, og at andelen er meget mindre end for resten af grundskolen.

Når det er sagt, vurderer han, at vi ser en tendens til flere ikke-uddannelsesparate i år, fordi de unge har et socialt efterslæb oven på corona.

“De er i langt dårligere social form end dem, der kom på efterskole for et par år siden. De har siddet meget af tiden derhjemme i to år, og når de så kommer på efterskolen og ud blandt en hel masse andre unge, bliver de usikre,” siger Søren Østergaard.

Han sammenligner det med fysiske muskler, som man også er nødt til at træne jævnligt for at holde ved lige.

“De unge har ikke fået trænet deres sociale muskel og er ude af form med alt det relationelle, og det har betydning for, hvordan de præsterer fagligt. Hvis du ikke trives og føler dig som en del af et fællesskab, er du mindre motiveret for at lære,” siger han.

Noemi Katznelson, professor og centerleder ved Center for Ungdomsforskning (CeFU) ved Aalborg Universitet, mener også, det handler om, at de unge har manglet en stabilitet og struktur i hverdagen, som de ikke har haft i snart to år.

34

35

Oplevelsen på efterskolerne er, at flere elever har svært ved at møde til tiden, deltage aktivt i undervisningen og indgå i gruppearbejde.

Mentortimer og støttelærere skal hjælpe elever Eleverne har sværere ved at begå sig socialt og fagligt i år, oplever flere efter­skoler. Mentortimer, støttelærere og individuelle hensyn er blandt tre efter­ skolers bud på ekstra hjælp til eleverne.

EFTERSKOLERNE

På nogle efterskoler er flere end 50 procent af eleverne i 9. klasse blevet vurderet ikke-uddannelsesparate i skoleårets første uddannelsesparathedsvurdering (UPV). I det hele taget er det for en del efterskoleelever gået i den forkerte retning i forhold til sidste års UPV. En af de skoler, som oplever tendensen, er Brejning Efterskole, hvor cirka dobbelt så mange elever i 9. klasse blev erklæret ikke-uddannelsesparate i december i forhold til året før. For skolens elever i 10. klasse er det cirka 10 procent flere end normalt. Det har overrasket viceforstander og vejleder Henrik Vejsig.

“Det er voldsomt mange, og det påfaldende er, at en del elever, der faktisk blev vurderet uddannelsesparate sidste år, ikke er blevet det i år. Det plejer at være den omvendte oplevelse hos os, fordi et efterskoleår giver eleverne en anden faglig indgangsvinkel,” siger han.

Henrik Vejsig oplever, at det for elever i 9. klasse især handler om dalende karakterer, og at mange elever mangler faglige kompetencer i nogle af de fag, som har haft svære kår online.

TEKST Louise Wethke Buch og Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk ARKIVFOTO Trine Bukh

tendens

Skolens elever i både 9. og 10. klasse er også udfordrede, når de skal vurderes personligt og socialt. De vurderinger tager f.eks. udgangspunkt i, om eleverne kan møde til tiden, deltage aktivt i undervisningen eller indgå i gruppearbejde. Han peger ligesom eksperterne på snart to år med corona og længere perioder med fjernundervisning som en stor del af forklaringen.

“De har været væk fra fællesskabet i flere måneder i løbet af de seneste to år, og der er bare en anden intensitet i et klasselokale, som koster dem rigtig mange kræfter,” siger han.

På Vejstrup Efterskole, som kun har elever i 10. klasse, har de i år næsten dobbelt så mange ikkeuddannelsesparate som normalt. En af skolens vej­ ledere Søren Kramer mener, at en af grundene kan være, at 10.-klasseeleverne har retskrav på optagelse i op til to år efter, at de har afsluttet 9. klasse. Han oplever dog også, at corona har spillet ind.

“Vi ser, at der er givet meget høje karakterer sidste skoleår, hvor det kan have været svært at vurdere eleverne, fordi de har siddet meget bag en skærm. Mit gæt er, at man måske har været lidt mere ‘coronagavmild’ med karaktererne,” siger Søren Kramer.

På Musikefterskolen i Humble er der også dobbelt så mange, der er vurderet ikke-uddannelsesparate som normalt.

Viceforstander og vejleder Mette Hansen oplever, at det særligt er det personlige og sociale, der boner ud i UPV‘en.

“Jeg har meget, meget svært ved at se, at man kan adskille det, vi ser lige nu, fra corona og hjemmeundervisning. Eleverne har ikke haft de nære samarbejdsrelationer eller personlige relationer, som de normalt ville have haft,” siger hun og understreger, at det især er de elever, der i forvejen har været sårbare, der har store udfordringer i år.

“Der er en gruppe unge, der har sværere ved at tage initiativ og byde ind både fagligt og socialt,” siger hun.

Bagom vurdering af uddannelsesparathed – UPV • Alle kommunale, private og frie grundskoler, herunder efterskoler, skal vurdere elevernes uddannelsesparathed ud fra elevens fag­ lige, personlige og sociale forudsæt­ninger.

Det er for at vurdere, om eleven er parat til at starte på en ungdomsuddannelse. Alle tre forudsætninger skal være opfyldt for, at eleven vurderes uddannelsesparat • Elever vurderes fra 8. klasse, og vurderingen skal sikre, at de ikke-uddannelsesparate bliver støttet i tide med en skole- og vej­ ledningsindsats frem mod slutningen af 9. eller 10. klasse • Eleverne bliver vurderet fagligt på baggrund af karaktergennemsnit, personligt ud fra selvstændighed, motivation, ansvarlighed, mødestabilitet og valgparathed – og socialt ud fra samarbejdsevne, respekt og tole­rance.

Eleverne bliver også vurderet praksis­fagligt, men den praksisfaglige vurdering kan ikke påvirke uddannelsesparatheden negativt • I dette skoleår var fristen for første UPV 1. december 2021 for 8., 9. og 10. klasse. Antallet af ikke-uddannelsesparate på landsplan og for hele grundskolen offentliggøres af Undervisningsministeriet til marts på uddannelsesstatistik.dk • En ny UPV laves hen mod skoleafslutningen 22. maj 2022 for elever i 9. og 10. klasse, og 15. juni 2022 for elever i 8. klasse. UPV‘en fra december kan derfor nå at ændres i slut­ ningen af skoleåret 2022

Kræver handling fra skoler og ungdomsuddannelser På både Musikefterskolen i Humble, Vejstrup Efterskole og Brejning Efterskole, gik de straks efter de nedslående UPV‘er i december i gang med at lave handleplaner for, hvordan de bedst muligt kan hjælpe eleverne med at få en bedre UPV til foråret, hvor skolerne igen skal vurdere eleverne 22. maj 2022.

På Musikefterskolen i Humble har de bl.a. afsat mentortimer til at vejlede og støtte eleverne og til en klasse med to ekstra støttelærere. Brejning Efterskole har lagt flere pauser ind i undervisningen og tager flere individuelle hensyn til eleverne, så en elev f.eks. kan tage en kvart dag fri, hvis man vurderer, eleven har brug for det.

KILDE Børne- og Undervisningsministeriet og Efterskolerne

36

37

Viceforstander og vejleder på Brejning Efterskole, ­Henrik Vejsig, er dog bekymret for, om specielt de gymnasiale uddannelser er gearede til at modtage eleverne efter sommerferien.

“Som fri skoleform har vi heldigvis mulighed for at flytte rundt på midler og tilrettelægge undervisningen, så vi kan støtte eleverne bedst muligt. Men jeg kan godt blive bekymret for, om hele uddannelsessystemet også er gearet til at træde et halvt skridt tilbage. Det er systemets skyld, at nogle elever er fagligt og socialt bagud, og jeg kan godt være bange for, om systemet så også er klar til at være blød i kanterne,” siger Henrik Vejsig.

Det er netop vigtigt, at efterskoler og grundskoler er i dialog med ungdomsuddannelser, så de unge ikke kommer i klemme, når de skal videre på en ungdomsuddannelse, lyder det fra professor og centerleder ved Center for Ungdomsforskning (CeFU) ved Aalborg Universitet Noemi Katznelson.

“Der skal være en fælles forståelse for, at eleverne har haft nogle særlige år. Det kalder på en samlet kurs, så der er elastik i alle vores skole- og uddannelses­ systemer,” siger hun.

Efter at have været isoleret meget hjemme på teenageværelset de seneste år har eleverne brug for de voksne på efterskolen til at hjælpe dem med at finde vej ind i de gode og vigtige fællesskaber igen.

EFTERSKOLERNE

3 udvalgte

anbefalinger til at arbejde med ledelse De seneste år med corona har ført til nye tendenser inden for både ledelsestænkning og ledelsespraksis.

Her er to anbefalinger til spændende ny litteratur samt et inspirerende indspark om regenerativt lederskab.

TEKST Tina Ginnerup Jespersen, redaktion@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types/Freepik

1. Fokus på de sociale processer i ledelse Bidragyderne i den første boganbefaling har alle det til fælles, at de er på jagt efter at se og udvikle nye perspektiver på ledelse. Ledelsesforsker Lone Hersted har samlet dem og selv bidraget med et af de tolv kapitler i bogen, hvor hun ser nærmere på relationel ledelse. Især afsnittet, hvor hun tager udgangspunkt i den tyske sociolog Hartmut Rosas begreber resonans og responssive relationer, er interessant. Ligesom rektor på Designskolen i Kolding og professor ved Aalborg Universitet Lene Tanggaards kapitel om kreativitetsfremmende ledelse har nogle spændende perspektiver.

TINA GINNERUP JESPERSEN står bag magasinets side ‘3 udvalgte’, hvor hun anbefaler bøger, podcasts og film. Formålet med siden er at give inspiration til undervisning, pædagogik og ledelse på efterskoler. Tina Ginnerup Jespersen er medlem af magasinudvalget og ansat på Flakkebjerg Efterskole, hvor hun har været siden 2010. De første 11 år som underviser på skolens medielinje og nu som afdelingsleder.

‘Ledelse i sociale processer. Relationer, resonans og responsivitet’, Lone Hersted (red.), Dansk Psykologisk Forlag, 2021 L O N E H E R S T E D ( red.)

FOTO PR

FOTO Signe Find Larsen

38

LEDEL SE I S OCIALE PROCE S SER Relationer, resonans og responsivitet

39

2. Ledelse med et skønlitterær twist Et lidt anderledes bud på ledelseslitteratur, der er opstået i kølvandet på coronakrisens temmelig komplekse ledelsesfarvande, er bogen ‘UVIS. Ledelse mellem kaos og kontrol’. Bogen adskiller sig fra traditionel ledelseslitteratur ved at inddrage skønlitterære afsnit, film, musik og billedkunst. F.eks. forklares en gruppedynamisk nedsmeltning gennem HBO-serien ‘Chernobyl’, og et tv-interview med musikeren David Bowie bruges til at illustrere den levende samtale. Derudover er bogen fyldt med konkrete metoder og refleksionsværktøjer, som ledere kan benytte sig af i en uforudsigelig virkelighed.

FOTO PR

‘UVIS. Ledelse mellem kaos og kontrol’, Thomas Rosenberg og Jacob Christoffer Pedersen, Dansk Psykologisk Forlag, 2021

3. Bring naturens livscyklus ind i organisationen Har du 15 minutter til overs i en rolig pause en dag, så find Laura Storms TED Talk fra 2019 på YouTube, hvor hun taler om regenerativt lederskab. Laura Storm er bæredygtigheds- og ledelsesekspert og bruger i sit oplæg netop disse to felter til at komme med sit bud på, hvordan ledelsen kan bringe naturens livscyklus og forbundne økosystemer ind i organisationen.

FOTO TEDXHamborg

‘The world calls for regenerative leadership’, TED Talk af L ­ aura Storm på YouTube, 16.9.2019

Inden for regenerativ ledelse ses organisationen ifølge Laura Storm som et levende fleksibelt system med inspiration hentet fra naturen.

EFTERSKOLERNE

Portræt

En drøm Jannie Dallgaard og Jakob Kristensen har længe haft et ønske om lede en efterskole sammen. Mød den nye lederduo på Aalestrup Naturefterskole, som gerne vil skabe mere holdånd på skolen.

TEKST Ida Gundersen redaktion@efterskolerne.dk FOTO Tor Birk Trads

40

41

blev til virkelighed EFTERSKOLERNE

Portræt

To hævesænkeborde står over for hinanden på det lille forstanderkontor med de æggegule vægge. Det ene er hævet fem centimeter over det andet. Så er man ikke i tvivl om hierarkiet, som forstander på Aalestrup Natur­ efterskole Jannie Dallgaard drilsk siger til viceforstander Jakob Kristensen. Det startede som en joke, men nu er anordningen blevet permanent.

Indtil 1. august 2021 var der kun et enkelt skrivebord på det lille kontor. For skolen havde ikke tradition for at have både en forstander og en viceforstander. Men det har ændret sig nu, og dermed gik en drøm i opfyldelse for det nye forstandermakkerpar. En drøm, som har taget form over de seneste 13 år, hvor de to arbejdede sammen som kolleger på Himmerlandscentrets ­Idræts­efterskole (HCI).

På HCI fik Jannie Dallgaard sit første job som nyuddannet lærer for 13 år siden. Kort forinden startede Jakob Kristensen. Hurtigt blev de et makkerpar. Sparrede med hinanden, nuancerede hinandens tanker og idéer. De fandt ud af, at de supplerede hinanden godt. Jannie Dallgaard brænder for pædagogikken og tænker stort og visionært. Hun er typen, som har flere timer i døgnet end os andre, som makkeren siger.

Jakob Kristensen er talknuser og ferm til Excel. Så han kommer med nye perspektiver og skæve vinkler på Jannie Dallgaards idéer.

Blå bog •

•

•

Jannie Dallgaard er 37 år og blev færdig­ uddannet som lærer i 2008. Siden har hun taget en diplomuddannelse i psykologi ved Professionshøjskolen UCN i Aalborg.

Her er hun nu sideløbende med sit job i gang med en lederuddannelse I 13 år arbejdede hun på Himmerlands­ centrets Idrætsefterskole, hvor hun mødte sin makker, Jakob Kristensen Privat har hun to drenge på 14 og 16 sammen med sin mand. Med ham dyrker hun sin interesse for jagt – indimellem i Sverige med vildsvin i sigtekornet

Spirende lederdrømme Drømmen om at blive kaptajner på egen skude voksede.

Kunne man starte sin egen efterskole? Kunne man blive forstanderpar på en anden efterskole? Og hvor i så fald?

Jakob Kristensen beskriver Jannie Dallgaard som en, der tænker stort og visionært, mens han ifølge ­hende kommer med nye perspektiver og skæve vinkler på hendes idéer.

42

Jannie Dallgaard og Jakob Kristensen er både som kolleger og venner gode til at støtte hinanden.

For at imødekomme de to læreres lederambitioner oprettede forstanderen på HCI to afdelingslederstillinger til dem. Jannie Dallgaard var taknemlig for tilbuddet, men rollen viste sig at være svær at udfylde: “Jeg havde det rigtig godt på min gamle arbejdsplads. Jeg vidste, hvad jeg havde, og jeg kunne lide mine kolleger. Men da jeg blev afdelingsleder, var det svært for mig at navigere i spændingsfeltet mellem at være kollega, som jeg altid havde været, og leder.”

Så da en ledig forstanderstilling dukkede op på Aalestrup Naturefterskole, var der ikke så meget at rafle om: “Aalestrup Naturefterskole udsprang af HCI for 25 år siden. Så værdimæssigt minder de to skoler meget om hinanden. Den stilling var jeg nødt til at søge,” fortæller Jannie Dallgaard.

På Aalestrup Naturefterskole var de ikke et sekund i tvivl om, at hun var den rette til jobbet.

“Jannie er en enorm pædagogisk kapacitet. Hun kan meget andet end at styre en virksomhed. Med stor indsigt går hun ind i de pædagogiske dilemmaer. Så vi var i bestyrelsen helt enige om at ansætte hende som forstander,” siger tillidsrepræsentant Jakob Madsen.

Men det var med blandede følelser, da Jannie Dallgaard uden sit sidekick tog imod jobbet som forstander på naturefterskolen.

“Jakob og jeg havde lederdrømme sammen. Vi kender hinanden ud og ind. Vi er venner, og vi har spillet bold op ad hinanden i 13 år.”

Da næste skoleår skulle planlægges, kom det på tale, at der på et tidspunkt også skulle ansættes en viceforstander på skolen: “Jeg havde selvfølgelig Jakob i tankerne, men det skulle gøres ordentligt, så vi slog stillingen op,” siger Jannie Dallgaard.

Jakob Kristensen blev ansat. Først som underviser og afdelingsleder, senere som viceforstander.

“Ingen af ansøgerne kunne nå Jakob til sokke­ holderne. Han havde både efterskole- og ledelseserfaring, og så kan han rulle med tal i Excel. Og det er et godt supplement til Jannie,” siger tillidsrepræsentanten.

Blå bog •

• •

EFTERSKOLERNE

Jakob Kristensen er 43 år og blev færdig­ uddannet som lærer i 2003. Han påbegyndte sammen med Jannie Dallgaard for to år siden en lederuddannelse I 14 år arbejdede Jakob Kristensen på ­Himmerlandscentrets Idrætsefterskole Privat har han to piger på 8 og 12 samt en dreng på 15 sammen med sin kone

Portræt

“Vi måtte knibe os i armen, da det lykkedes os at få lov til at lede en efterskole sammen. Vores drøm gik i opfyldelse,” siger Jannie Dallgaard.

På Jakob Kristensens skrivebord ligger papirbunkerne i orden, som var det beklædt med klinker i A4-størrelse. En lang lineal holder bunkerne på plads. Jannie Dallgaards skrivebord ligner mere en tilfældig mosaik af udprintede skemaer og noter. Et strømkabel til en computer snor sig gennem papirlandskabet. En kaffekop og en tandbørste har selskab af en træelefant drejet efter Kaj Bojesens skabelon.

Jakob Kristensen kan som sagt det med tal. Og så er han blød og følsom. Jannie Dallgaard er mere hård og firkantet, siger hun selv. Hun er en ivrig jæger, han er mere til golf.

De svarer på hinandens spørgsmål og slutter hinandens sætninger, hele tiden pakket ind i en humoristisk og drillende jargon: “Hvad skyder du så, Jannie?” spørger Magasinet Efterskolernes udsendte reporter.

“Alt, hvad der har en puls,” svarer Jakob Kristensen på vegne af forstanderen.

“Ja, jeg skød to krondyr den anden dag. 150 kilo. De måtte slæbes væk med en rendegraver,” tilføjer Jannie Dallgaard – højt og tydeligt og på klingende nordjysk.

“Hvad er Jannies stærke sider?”

“Effektivitet og overblik. Kæmpe drive og gåpåmod. Hun jonglerer med børn, frivilligt arbejde, ser veninder og går i biografen hele tiden. Og alligevel kommer hun her om morgenen og har læst op på både det ene og det andet og påstår, hun ikke har arbejdet i sin fritid,” siger viceforstanderen. ”Hvad er Jannie Dallgaards svage sider”, spørger magasinets journalist.

Der er stille lidt, før Jakob Kristensen svarer: “Det ved jeg ikke.”

“Jo, det ved du godt,” retter Jannie Dallgaard med et glimt i øjet.

På spørgsmålet om, hvad Jakob Kristensens egne svage sider er, svarer han: “Jeg øver mig i at blive lidt mere hård.”

Et af Jakob Kristensen og Jannie Dallgaards vigtigste mål er at skabe mere sammenhold på skolen.

“Vi måtte knibe os i armen, da det lykkedes os at få lov til at lede en efterskole sammen” — JANNIE DALLGAARD, FORSTANDER PÅ AALESTRUP NATUREFTERSKOLE

Med to fingerknips mistede HCI dermed to medarbejdere. Men det kunne ifølge Jens Grønhøj, der er forstander på HCI, ikke være anderledes: “De var meget vellidte i medarbejderflokken.

Både lærere og elever søgte dem i fortrolighed, og de har en god fornemmelse for, hvordan man snakker med de unge mennesker. Men selvom vi er kede af det, er det helt naturligt for os, at de skulle videre. For den mængde ledelse, de drømte om, kunne de ikke få her.”

1. august fik det gamle skrivebord på det lille, æggefarvede kontor derfor selskab af endnu et, og det nye forstanderpar trådte ind på deres nye arena, hvor arbejdet ventede.

44

45

“Ja, du gør,” bekræfter forstanderen og tilføjer: “Du er tanker, som de siger. Man kan skrue og justere lidt her og rigtig god til at være en kammerat.” der. Finde et fælles ståsted og så få alle ombord til at sætForstanderparret er flyttet ind, siger eleverne. Og te kursen i samme retning: nogle vil hævde, at de snakker til hinanden som et gam“På supertankeren har vi nogle vildt motiverede melt ægtepar. Eksempelvis sekretæren, som indimellem medarbejdere. Det er grundlæggende et velfungerenstikker hovedet ind på kontoret med beroligende ord, de skib. Men kaptajnen har manglet i en turbulent tid. Lænår bølgerne går højt, og ting diskuteres. rerne er passionerede – men mange er passionerede i “Vi vender alt med hinanden. Vi kan diskutere hefhver sin retning – de brænder særligt for deres linjefag. tigt, og det er der, de nye nuancer opstår. Så kan det da Vi skal sætte kursen mod et fælles mål. Vi skal skabe godt være, vi lyder lidt som et ægtepar engang i melsammenhold og holdånd, og det tager bare tid,” siger lem,” siger Jannie Dallgaard.

Jannie Dallgaard.

“Hej Janniiieee,” råber en flok efterskolepiger, som Lige nu skal hele medarbejderflokken i gang med ser forstanderparret på gangen. malerpensel og støvsuger. For alle skal hjælpe til med at “Jakob, er du blevet klippet? Hvem har gjort det?” rengøre og renovere nogle lokaler på skolen. spørger de i munden på hinanden.

“Vi skal være mere fælles om at løse større opViceforstanderen har selv klippet sine sparsomgaver. Det er sundt, at vi alle får en fornemmelse for de me lokker i bund med en trimmer, meddeler han. bygninger, vi er i. Det skal give os alle en følelse af fæl“Nogle af eleverne siger, at det er på grund af mig, les ejerskab. Vi er fælles om at lave efterskole,” slutter at Jakob er blevet skaldet,” griner forstanderen.

Jannie Dallgaard.

En skude tager tid at vende Jannie Dallgaard derimod har masser af hår. Det er mørkblond og samlet i en stram og arrangeret knold på toppen af den ranke og høje kvinde. Hun har tre huller i hvert øre og en tatovering på den ene håndside med teksten Family og lyserøde sneakers på fødderne.

“Til at starte med tænkte jeg, at vi skulle have malet kontoret med det samme. Men det er røget i baggrunden og er pludselig ikke så vigtigt længere. Jeg er blevet overrasket over, hvor meget tid der går med noget uplanlagt. Noget, hvor man ikke lige ser synlige resultater.

Tiden går med småting,” siger Jannie Dallgaard.

“Puuh, vi når intet af det, vi havde tænkt. Sådan føles det nogle gange,” supplerer viceforstanderen.

“Det kan være vildt frustrerende. Men der er det helt afgørende, at vi har hinanden. Vi er gode til at gøre hinanden opmærksomme på, hvad vi rent faktisk har nået. Vi hiver hinanden op og justerer vores forventninger til et mere realistisk niveau,” siger Jannie Dallgaard.

Makkerparret har erkendt, at det allervigtigste er at lære medarbejderne og skolen at kende. Så er Lederduoen har høje ambitioner der andre ting, som må vente. for skolen, men øver sig på at lade For man kan altså ikke foretage være med at tro, at de skal klare det hele på én gang. en hurtig u-vending med en super-

EFTERSKOLERNE

efterskolekærlighed

Køkkenpigen og pedellen faldt for hinanden 46

47

Deres forhold var længe en hemmelighed – troede de – indtil forstanderen en dag sagde noget, der afslørede, at hemmelighedskræmmeriet måske ikke var så effektivt endda.

For 60 år siden arbejdede 17-årige Poul Erik Jeppesen og 16-årige Sinne Madsen på Rydhave Slots Efterskole. Pedellen og køkkenpigen forelskede sig, og i dag har de tre børn, otte børnebørn og syv oldebørn.

Det var med favnen fuld af æbler, at Sinne en oktober­ dag i 1960 trådte ind på Rydhave Slots Efterskoles gårdsplads. Sammen med skolens fire andre køkkenpiger og forstanderinden Herdis Wemmelund havde hun været ude at samle ind til æblemarmelade til det nye drengehold, der den dag skulle begynde deres skoleophold.

Selvom det er godt 60 år siden, husker Sinne tydeligt dagen.

“Mens vi står der, siger Herdis til mig: ‘Der kommer vores nye pedel, Poul Erik, han kan godt være lidt genert, så kan du ikke lige peppe ham lidt op, Sinne?’”

“Og det gjorde du så,” siger Poul Erik og slår en høj latter op.

Kærester blev de dog ikke lige med det samme.

Små smil og blikke var der dog mange af de næste par måneder indimellem køkkenpigens og pedellens arbejde på skolen. De fandt også hurtigt ud af, at de havde meget til fælles. De var begge tidligere elever på Rydhave Slots Efterskole, der dengang hed ungdomsskole, og hvor skoleåret var delt op sådan, at der var et drengehold i vinterhalvåret og et pigehold i sommerhalvåret.

Så de havde ikke gået der samtidig men dog inden for samme år og fik begge job på skolen kort tid efter. Derudover var de begge, ligesom mange andre af skolens elever og ansatte, aktive i KFUM/KFUK, så der var nok at tale om, når de fik til opgave at skrælle kartofler sammen i køkkenet eller mødte hinanden på gåture i bøgeskoven tæt på.

“Vi var begge meget glade for at have været elever på skolen, og det er et ophold, som vi har nydt godt af resten af livet,” siger Poul Erik.

“Ja, ingen af os havde jo lyst til at slippe det, og så var vi jo heldige begge to at få arbejde der bagefter – og at møde hinanden,” siger Sinne.

Det var først dog først længe efter, de begge var stoppet med at arbejde på skolen, at de officielt blev et par.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Tor Birk Trads

En larmende DKV afslørede parret “Det var en dyb hemmelighed i lang tid. Dengang var det jo spændende at være kærester. I dag har folk så travlt med at fortælle det hele med det samme,” siger Sinne.

Da Poul Erik blev 18 år, købte han sig en bil, en grå og sort tysk DKV med totaktsmotor.

Det var ikke så almindeligt, at unge selv havde bil dengang, men det gav parret frihed til at tage på en masse ture sammen.

Parret syntes selv, at de skjulte det godt, men en dag lod forstanderen Poul Wemmelund en bemærkning falde, der tydede på, at det ikke var lykkedes helt.

“Pludselig en dag sagde vores forstander Poul: ‘Det er da godt, at Poul Erik har fået en bil, som larmer sådan. Så ved man da altid, hvornår Sinne er kommet hjem,” husker Poul Erik med et grin.

Både han og Sinne husker også præcist den dag, de blev et par.

“4. juli 1961 var første gang, hvor vi brød ud af fællesskabet fra de andre,” siger Sinne.

EFTERSKOLERNE

efterskolekærlighed

Skolens ansatte var til et gilde sammen i nærheden, og da de skulle hjemad, lod Sinne og Poul Erik som om, de var blevet væk fra de andre.

“På vejen tilbage til skolen smuttede vi om bag et træ, og der blev vi meget længe,” husker Sinne.

“Ja, det træ har vi besøgt mange gange siden, både med vores børn og børnebørn, og fortalt historien om, at det var der, vi blev kærester. Desværre nåede oldebørnene ikke at se det, for det blev fældet for nogle år siden,” siger Poul Erik.

I dag bor parret i Skive, små 25 kilometer fra Rydhave Slots Efterskole, hvor deres veje krydsedes første gang.

Så sent som i sommer var de til jubilæum på skolen – og blev naturligvis fotograferet foran skolens nuværende kærestevæg.

Vennerne fra deres ophold som elever på skolen har de også stadig kontakt med. Især mange af de piger, som Sinne gik på hold med. Mindst en gang om året mødes de med dem og deres ægtefæller, og i de mellemliggende måneder skriver de breve, som de lægger i en vandremappe, og sender til hinanden. Her opdaterer de hinanden på livet efter efterskolen.

Og som Poul Erik siger, er det liv nu ganske godt.

“Vi er da heldige, at vi kan gå her og nusse og nyde hinanden og livet sammen.”

Blå bog Artikelserie om efterskolekærlighed

•

I artikelserien Efterskolekærlighed sætter vi fokus på de langvarige relationer og bånd, som efterskoler kan skabe. Det kan være to ansatte, som mødte hinanden på deres fælles arbejdsplads. Det kan være elever, som blev kærester på efterskolen.

Det kan være efterskolevenner, der i en sen alder har mødt hinanden igen og er blevet kærester. Det kan være kendte og ukendte. Kender du det næste par, vi skal skrive om? Så skriv til Anna Rossman Thejsen på art@efterskolerne.dk

•

•

• •

48

oul Jeppesen, 78 år, og Sinne Jeppesen P (født Madsen), 77 år, blev gift i 1964, men mødte hinanden små fire år forinden, da de som helt unge i oktober 1960 fik job som hhv. pedel og køkkenpige på Rydhave Slots Efterskole Kort før, de fik arbejde på Rydhave Slots Efterskole, havde de begge været elever på hver deres årgang De arbejdede begge på Rydhave Slots Efterskole omkring et år. Derefter arbejdede Sinne i køkkenet på forskellige efterskoler og alderdomshjem, mens Poul Erik var indkaldt som soldat. Parret slog sig ned i Skive, hvor de i 1972 overtog en vognmandsforretning.

De har en datter og to sønner, hvoraf ene i dag har overtaget vognmandsforretningen Udover deres tre børn har de otte børnebørn, syv oldebørn – og et ottende på vej til april Alle deres børn har gået på efterskole, og det samme gælder alle de børnebørn, der er gamle nok til det. Og det med efterskole bliver i f­ amilien: Deres svigersøn er forstander på Lystruphave Efterskole, og et af deres børnebørn er lærer samme sted

Hold hovedet koldt Få friskt nedkølet drikkevand – Fra 2 haner samtidig!

Meget sikre ”skole-løsninger” hvor kun tappehanerne er tilgængelige for brugerne Interesseret i flere oplysninger: Få tilsendt referenceliste og udtalelser fra andre skoler Få eventuelt et besøg på skolen

Fyrrebakken 8 · 5462 Morud Tlf. 65 96 42 83 · Mobil 30 69 67 33 www.vpconsult.dk · vp@vpconsult.dk

Nu m

NYH

uligh

ED:

ed fo betje r berøring ning sfri

● 4 års omkostningsgaranti uden merpris og uden serviceaftale ● Meget høj kapacitet – kan klare et stort pres på kort tid ● Direkte fra hanen – 100% gennemstrømskøler ● Ingen risiko for bakterieudvikling – ingen skjult vandtank i anlægget ● Minimal vedligeholdelse – ingen rensninger eller skift af filtre ● Meget billig i drift – ingen udgifter til serviceaftale – lavt strømforbrug ● Mindre kø ved tappestederne (flere tappehaner fra samme anlæg!)

Få tilskud til energieffektiviseringer

Modtag tilskud til energioptimeringer Det kræver meget energi at drive en efterskole.

Derfor bør man overveje at investere i energisparende tiltag, som kan hjælpe både klimaet og bundlinjen.

Få tilskud til energieffektiviseringer igennem Erhvervspuljen og få dækket op til 50% af jeres investering. Det kan være svært at klarlægge, hvor de bedste energioptimerende løsninger gemmer sig.

Derfor tilbyder vi hos Nordic Green Solutions bl.a. energiscreening på ’no cure, no pay’ vilkår, så vi kan identificere de bedste løsninger for jer.

Efterfølgende kan vi hjælpe med ansøgningsprocessen samt realiseringen af projektet.

For mere information kontakt: Christian Skjødt, projektleder csk@ngs.dk, + 45 5114 2850

tema

Forstander Henning Kristensen på solcelleanlægget på skolens tag.

Anlægget dækker en tredjedel af skolens energiforbrug.

Efterskole vil være CO2-neutral Solcelleanlæg, computerstyret varmeforbrug, eget dyrebrug, bæredygtige byggematerialer og borgerskabsfag er bare nogle af Blåkilde Efterskoles mange veje til at blive CO2-neutral skole og til at gøre skolens elever mere bæredygtigt bevidste.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Tor Birk Trads, ILLUSTRATION e-Types/Freepik

50

51

I 2010 satte bestyrelsen og ledelsen på Blåkilde Efter­ skole et ambitiøst mål: I 2020 skulle skolen være CO2-neutral. Arbejdet med at udvikle skolen i en mere bæredygtig retning har siden da bredt sig til alt fra million­i nvesteringer i energibesparende solcelle­ anlæg til et håndværkshus bygget i bæredygtige materialer hen over reduktion af kød- og mælkeforbrug til nye borgerskabsfag.

Siden 2010 har forstander på Blåkilde Efterskole Henning Kristensen gjort rede for de CO2-reducerende tiltag i den årlige ledelsesberetning. Han kan se tilbage på en lang række tiltag, som har bragt skolen nærmere målet om CO2-neutralitet.

Skolen har skiftet alle ventilationspumper ud, og al varme på skolen er nu computerstyret, hvilket har givet skolen en energiregning, som er omkring fire femtedele mindre. En investering på 1,2 millioner kroner i et solcelleanlæg har også vist sit værd. Solcelleanlægget dækker nu en tredjedel af skolens energiforbrug. Der er blevet skiftet vinduer, energirenoveret bygninger, og den gamle flis-kedel er blevet skiftet ud med to nye, som tilsammen bruger mindre energi.

Da skolen for nylig fik bygget et nyt håndværkshus til 15 millioner kroner, var det en selvfølge, at det skulle bygges så energirigtigt så muligt. Det betød brug af masser af træ, men også, at de bærende konstruktioner blev støbt i beton, selv om beton i udgangspunktet ikke er særlig CO2-neutralt.

“Men det betyder, at selve grundkonstruktionen kan stå i 400 år,” siger Henning Kristensen.

70 % økologisk

Det kom bag på køkkenleder Anette Siersbæk, at det tog køkkenet under et år at opnå det økologiske spisemærke.

EFTERSKOLERNE

Én ting er de fysiske ændringer. En anden er, hvordan bæredygtig udvikling er blevet et bærende element i alt fra undervisning til køkkentjans og dyrehold på skolen.

Køkkenleder Anette Siersbæk havde regnet med, at omstillingen i køkkenet ville komme langsomt. Men da køkkenet i 2016 satte i gang, gik der under et år, før de opnåede det økologiske spisemærke i sølv. 70 procent af den mad, som skolen serverer, er økologisk. Køkkenpersonalet har reduceret kød- og mælkeforbruget med en tredjedel, og køkkenet køber mange lokale varer.

I stedet for at snitte agurker, ananas og tomater til en traditionel salatbar blander personalet nu salater, der passer til årstiden. Køkkenet har desuden indrettet et grøntsagsrum, så de kan servere alle skræller for skolens høns, grise og køer, som skolen anskaffede netop for at reducere madspild. En af sidegevinsterne ved dyreholdet er, at skolen også er blevet delvist selvforsynende med kød.

Da skolen i sin tid begyndte den bæredygtige omstilling, var det dog langt fra alle i personalegruppen, som kunne se fidusen med det.

tema

“Vi skal lære at tænke mere bæredygtigt” “I samfundsborger har vi været meget inde på bæredygtighed og klima, og hvordan det fremstår i medierne – f.eks. i forhold til Greta Thunberg. Jeg kan helt klart bruge det til noget. Der vil være mange job med fokus på bæredygtighed, og jeg synes også, det er vigtigt, at vi lærer noget om det, så vi får en forståelse for det. Vi skal lære at tænke mere bæredygtigt for fremtidens skyld.”

HANS FRIIS, ELEV I FAGET 10. SAMFUNDSBORGER PÅ BLÅKILDE EFTERSKOLE

En løbende indsats på Blåkilde Efterskole er at få eleverne til at huske at slukke lyset.

“Det var svært til at begynde med,” siger køkkenlederen, som også fortæller, at mange i køkkenet har skiftet arbejde siden da. Og “nu kører det fint”, som Anette ­Siersbæk siger.

Borgerskabsfag og klimatopmøde på skolen Da beslutningen om CO2-neutralitet blev taget i 2010, indførte skolen tre borgerskabsfag, som eleverne på 10. årgang kan vælge mellem: Verdensborger, samfundsborger og erhvervsborger.

I faget verdensborger arbejder de med de store globale udfordringer og indgår i partnerskaber med to indiske organisationer og en lektiecafé i et slumkvarter, som eleverne samler ind til og besøger.

For lærer Connie Møller, som underviser i faget Lærerne AnneMajbritt Sørensen (tv.) verdensborger, er det vigog Connie Møller lægtigt, at eleverne får en forståger vægt på, at det er else for verdensmålene, og vigtigt at give eleverne for hvordan eleverne selv håb, når du underviser kan tage stilling til dem. i bæredygtighed.

52

53

“Eleverne lærer, at selv om verden er skæv, kan man godt gøre noget,” siger hun.

Personalet har diskuteret flyrejsen til Indien, som belaster skolens CO2-regnskab en del. Men de er kommet frem til, at turen er værd at beholde.

“De unge skal have lov til at se verden. Skal verden hænge sammen, skal de have en forståelse for andre.

Eleverne spejler sig i noget, der er meget større end det, de er vant til. De bliver mere bevidste om verdens tilstand,” mener Henning Kristensen.

Lærer Connie Møller oplever også, at rejsen gør et stort indtryk. På turen opstår der en dybere forståelse. Elever kommer og fortæller, at de nu pludselig forstår, hvad hun mener med, at det kan være svært at være pige, som de har talt om i klassen. Eller hvor vigtig uddannelse er.

På grund af corona går rejsen lige netop dette skoleår dog ikke til Indien, men til Grækenland. Derfor har eleverne i år arbejdet med de udfordringer, der er med flygtninge og migranter.

“Hvis vi skal have en verden, der er bæredygtig, er vi nødt til at lære at håndtere de kæmpestore udfordringer i verden. Det tror vi, man bedst gør, hvis man ved, hvad der er på spil, og det er ikke altid, man finder ud af det ved at se det i medierne,” siger Connie Møller.

I faget samfundsborger arbejder eleverne især med de politiske niveauer, som knytter sig til verdens­ målene. De arbejder med de store udfordringer i verden Et af skolens første bæredygtige tiltag var at plante skov.

som klima-, sult-, fødevare- og sundhedskriser. Dog kalder de dem ikke kriser, fortæller lærer i faget samfundsborger Anne-Majbritt Sørensen.

“Vi kalder det udfordringer, så vi ikke fjerner håbet.

Så det ikke bliver for negativt,” fortæller hun.

Faget samfundsborger kulminerer i elevernes klimatopmøde, hvor de får roller som forskellige af verdens lande, journalister, græsrodsbevægelser og lobby­ister. Forhandlingerne er hårde og lærerige, fortæller Anne-Majbritt Sørensen.

“En gang imellem ender det med en aftale, og indimellem gør der ikke. Det er kompromisernes kunst, og de bliver nødt til at lytte meget. Eleverne finder i hvert fald ud af, hvad ændringsforslag betyder,” siger hun med et smil.

I faget erhvervsborger handler det især om samarbejde og besøg på virksomheder, som arbejder med bæredygtig udvikling.

Men også i skolens mere traditionelle fag underviser lærerne i høj grad om og med sigte på bæredygtig udvikling. F.eks. eksperimenterer eleverne for øjeblikket med forskellige former for isolering af en varmekasse.

EFTERSKOLERNE

tema

De måler, hvor godt forskellige materialer holder på varmen. Også trafik, elbiler og energiforbruget ved at opvarme vand har indgået som temaer i undervisningen i fysik og kemi, fortæller lærer Else Maria Troelsen, som underviser i matematik, fysik, kemi og erhvervsborger.

Den sidste del har ført til, at eleverne er blevet mere bevidste om deres vandforbrug, og hun oplever elever, der stolte kommer og fortæller, at de nu tager bade, der varer tre minutter i stedet for ti.

“Det er min opgave at give dem viden om nogle ting, der kan give dem et håb og en vilje og lyst til at handle,” siger Else Maria Troelsen.

For forstander Henning Kristensen er det også vigtigt, at elevernes bæredygtige dannelsesproces bliver mangefacetteret, og at de får flere forskellige sproglige tilgange til det. Ikke mindst det poetiske sprog, som gør os mennesker i stand til at undre os og udforske livet.

“Vi vil ikke efterlade de unge uden et håb. Vi kan sagtens vise dem noget, hvor håbløsheden råder, men vi er nødt til at finde håb. Gennem alle de forskellige sprog kan man også finde en form for håb,” siger han.

Om Blåkilde Efterskole har nået sit mål om at være CO2-neutral står lidt hen i det uvisse. For netop det at måle, om skolen er CO2-neutral, er en kompleks opgave, som både er dyr og besværlig at få løst. Penge, som skolen har prioriteret at bruge på andre projekter som f.eks. investeringen i skolens nye håndværkshus. Et af målene for 2022 er nu alligevel at finde en måde at måle, om skolen faktisk er CO2-neutral.

“Vi skylder os selv at få beregningen lavet. Vi har haft det skrevet op i vores ledelsesberetning i over ti år, så derfor ville det være rart at få den indikator på, hvor langt vi er kommet. Så kunne vi arbejde videre med, hvordan vi kom endnu længere,” siger Henning Kristensen.

Henning Kristensen kommer ikke selv til at stå i spidsen for at løse den opgave. 1. marts stopper han som forstander, fordi han har fået et nyt job som forstander for Møltrup Optagelseshjem. Han er dog stolt af, hvor langt skolen er kommet og af den løbende inddragelse af både personalet og eleverne i arbejdet med at gøre skolen mere bæredygtig.

“Jeg er glad for, at vi valgte den vej. Samlet set tror jeg, skolen, også økonomisk, har tjent på det. Alle de tiltag med solceller, isolering og genvex-anlæg sparer os for nogle udgifter. Det, jeg er mest stolt af, er, at samtalen om, hvad vi kan gøre, hele tiden er i gang på skolen. Det er vigtigt. Vi har ikke ambitioner om at være bedst, men vi har hele tiden samtalen. Vi tager løbende Lærer Else Maria Troelsen tiltag, så vi bliver mere oplever elever, der stolte og mere bæredygtige,” fortæller, at de nu tager siger han. bade, der varer tre minutter

“Jeg føler, der er håb for vores generation” “Vi lærer både om bæredygtighed i timerne og udenfor timerne. F.eks. har vi dyr, og køkkenet har også meget fokus på bæredygtighed. I fag­ et verdensborger har vi arbejdet meget med verdensmål, især fattigdom og hele problemet med, hvordan der vil blive udledt mere CO2, hvis de fattige landes vækst vokser, og de ikke finder bæredygtige måder at producere på. Nogle gange kan jeg godt tænke: Kommer vi nogensinde til at lykkes med det? Men jeg føler lidt, at det på mange måder ser godt ud for fremtiden, bl.a. fordi vi får så meget at vide om det og kan gøre så meget. Så er det bare med at få det gjort. Jeg føler, der er håb for vores generation.”

EMILIE VINDUM, ELEV I FAGET 10. VERDENSBORGER PÅ BLÅKILDE EFTERSKOLE

i stedet for ti.

54

55

I efteråret indviede Blåkilde Efterskole et nyt håndværkshus.

Den bærende konstruktion er bygget i beton, så den kan stå i 400 år, og ellers er der brugt træ.

2 bæredygtige tilbud til medlemmer af Efterskolerne 1. Fælles Forandring ‘Fælles Forandring – efterskolerne for verdens­ målene’ er et projekt, som bringer FN‘s 17 verdens­ mål for bæredygtig udvikling tættere på skolerne og eleverne. For fjerde og sidste gang kulminerer projektet 18. maj 2022 i en landsdækkende verdens­målsfestival. Festivalen foregår både online og lokalt på de skoler, som deltager. Tilmeldings­ fristen er 9. marts (skriv til chn@efterskolerne.dk).

Alle skoler er velkomne til at se med på dagen – også selv om de ikke er meldt til.

“Det sætter spor i os” “Jeg tror, der bliver lagt mere vægt på bæredygtighed her på Blåkilde, end der hvor jeg gik i skole før. Vi skal f.eks. lære om varme og energi i fysik. Der er ikke så mange af os, der går op i, hvor vi får vores varme fra. Men jeg tænker, at det sætter spor i os, når vi engang skal til at vælge, hvilket fyr vi skal have, og hvilken bil vi skal have – at vi ved, hvordan det fungerer, og hvad der er mest klimavenligt. Hvis vi skal have en form for håb, er vi også nødt til at uddanne folk i bæredygtighed. Det er nu, vi skal lære om det og have en viden om det, for at vi kan gøre noget, og for at vi kan se de problemer, der er.”

LÆS MERE faellesforandring.dk

2. Efterskolernes Bæredygtighedsnetværk Bæredygtighedsnetværket er primært for nysgerrige lærere og ledere og har til formål at skabe sparring og erfaringsudveksling mellem skolerne.

Det er både for skoler, som har været i gang med den grønne omstilling længe, og skoler, som først lige er gået i gang. Netværket er startet op med digitale interaktive møder, oplæg og sparring, og efter Efterskolernes årsmøde vil netværkets næste kapitel tage form.

LÆS MERE efterskolerne.dk/netværk

KIRSTINE BERTELSEN, ELEV I FAGET 10. VERDENSBORGER PÅ BLÅKILDE EFTERSKOLE

EFTERSKOLERNE

tema

nelse er et af samfundets stærkeste værktøjer til at klæde unge på til at navigere i en usikker fremtid.

Det mener Jonas Andreasen Lysgaard, som er ph.d. og lektor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet, hvor han forsker i koblingen mellem uddannelse, pædagogik og bæredygtig udvikling på særligt de frie skoler.

“Uddannelse skal bibringe den bedste viden, vi har i dag, om de udfordringer vi står overfor. Men vi skal altid huske, at vi ikke kender til de udfordringer, som de unge mennesker kommer til at stå over for om 10, 20, 30 og 50 år,” siger han.

Grønne indsatser på skolen kan være gode til at engagere de unge. Det er dog vigtigt også at have øje for de overordnede problemstillinger og skærpe de unges kritiske sans.

“Jeg håber, at uddannelse, som fokuserer på bæredygtighed, ikke kun bliver en gennemgang af de store udfordringer, vi står overfor og nogle individfokuserede løsninger. De unge skal også lære at kunne kritisere den måde, vi har indrettet samfundet på og forstå systemiske sammenhænge og forstå hvilken rolle, de selv kan spille,” siger han.

Ifølge Jonas Andreasen Lysgaard kan dilemmaer med fordel bruges som et pædagogisk værktøj. Det kan f.eks. være dilemmaer, som opstår på skolen i forhold til flyrejser, at spise kød og købe frugt fra udlandet. Dilemmaer åbner for, at der ikke er entydige svar, og giver eleverne mulighed for at diskutere, hvad det gode liv er i forhold til de valg, de selv og skolen tager i forhold til bæredygtig udvikling. Han peger på, at efterskoler bygger på en lang tradition i forhold til at lære elever at forholde sig kritisk i forhold til samfundets normer. På den måde går bæredygtighedens pædagogik godt i spænd med forpligtelserne fra efterskolernes hovedsigte – livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse – fremhæver han.

Efterskoler har ideelle vilkår for at lære elever at leve mere bæredygtigt og kan bygge videre på en lang tradition for kritisk tænkning, mener forsker.

FOTO Privat

Giv eleverne kritisk sans og håb for fremtiden

Jonas Andreasen Lysgaard ph.d. og lektor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet

Klimaforandringerne er reelle og menneskeskabte.

Det slår FN‘s Klimarapport fra 2021 fast. I disse år bliver det stadig mere sikkert, at vi og de unge, som nu går på efterskole, i højere grad vil komme til at håndtere de konsekvenser, som klimaforandringerne fører med sig.

Derfor er det en vigtig opgave at klæde de unge på til en fremtid præget af forandringer. Netop uddanTEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk IlLUSTRATION e-Types/Freepik

Husk det globale niveau Jonas Andreasen Lysgaard understreger også, at det er vigtigt at gøre det klart for eleverne, at bæredygtighedsproblemer ofte kan og skal forstås på tre niveauer: Det lokale, det nationale/regionale og det globale niveau.

56

57

Gode grønne indsatser som køkkenhaver, dyrehold og genbrugstøj rummer ifølge ham en risiko for, at eleverne aldrig løfter blikket fra den indsats, de kan gøre lokalt, til de globale udfordringer.

“Vi kan være på pædagogisk tynd is, hvis vi ikke peger på, at mange af de udfordringer, vi står overfor, er strukturelt indlejret, og at det ikke handler om, at det enkelte individ nu og her skal blive vegetar, lade være med at flyve eller fravælge at få børn. Det er vigtigt at tage stilling og gøre, hvad man kan, men ganske ofte er bæredygtighedsudfordringer politiske udfordringer, som skal håndteres på politisk niveau,” understreger han.

Hvis eleverne får lov til at bruge deres kritiske sans og diskutere dilemmaer, kan det sætte dem mere fri, mener han.

“Det er problemer, vi har skabt over tid som samfund. Det er moralsk og pædagogisk uansvarligt at tørre det af på den unge, som endnu ikke er trådt ud i samfundet. Det kan føre til apati og frustrationer og generationsskel, som ikke er fordrende i forhold til, at vi sammen skal arbejde os i retning af den bæredygtige udvikling,” siger Jonas Andreasen Lysgaard og fortsætter: “Det handler også om at håndtere klimaangst og insistere på, at der er håb for fremtiden, og at eleverne har lov til at ønske sig en bedre fremtid.”

Det kan skolerne ifølge Jonas Andreasen Lysgaard være med til at sikre ved f.eks. at lave problemorienterede forløb, ved at lade bæredygtighed være en del af alle fag og ved at lade forløbene overskride klasserummene og ved at inddrage det omkringlig­ gende samfund.

Han understreger, at meget af det er efterskoler allerede gode til. Han efterlyser dog, at efterskoler tager et større samfundsansvar for at skabe debat om bæredygtig udvikling.

“Det kunne være megafedt at se efterskolerne som en stærk stemme ikke bare internt i efterskoleregi, men også i samfundet i forhold til at insistere på den kritiske brede dannelsesorienterede tilgang til bæredygtighedsproblematikker.”

3 veje til at arbejde med bæredygtighed i undervisningen 1. Sæt verdensmål på skemaet Verdenstimen.dk og verdensmaalene.dk er begge platforme, som har masser af undervisningsmaterialer og -forløb om bæredygtig dannelse til alle fag.

Materialer og forløb er produceret af forskellige organisationer og NGO‘er, som b.la. Klimaambas­ saden, Operation Dagsværk og Ungdomsbyen.

2. Beregn CO2-aftryk med eleverne Folkehøjskolernes forening, FFD, har udviklet et gratis værktøj, som lærere kan bruge sammen med eleverne til at beregne, hvor meget CO2 hver enkelt elev udleder, og hvordan eleverne selv kan være med til at mindske deres CO2-aftryk. Find det på ffd.dk – søg på CO2 beregningsværktøj.

3. Lær om håb og handlekraft Bogen ‘Håbets og handlingens pædagogik’ handler om uddannelsernes vigtige rolle i den grønne omstilling. Bogens forfattere giver hver deres konkrete bud på, hvordan børn og unge kan lære om bæredygtighed og samtidig fremme håb og handlekraft.

‘Håbets og handlingens pædagogik’, Andy Højholdt og Thomas Ravn-Pedersen (red.), Hans Reitzels Forlag, 2021.

KILDE Charlotte Hedevang Nielsen, projektleder for Fælles Forandring i Efterskolerne

EFTERSKOLERNE

tema

9 ting der kan skubbe skolen i en mere bæredygtig retning Alle ansatte og faggrupper på skolen har hver deres vigtige rolle i forhold til at skabe en mere bæredygtig efterskole. Projektleder for Fælles Forandring Charlotte Hedevang Nielsen giver gode råd til hvordan.

TEKST Katrine Friisberg ILLUSTRATION e-Types/Freepik

58

59

Som TAP‘er kan du: 1. Tale med ledelsen om dit bæredygtige råderum Den praktiske indsats er afgørende for skolens bæredygtige udvikling. Det er vigtigt, at du ved, hvordan ledelsen står i forhold til evt. at købe lidt dyrere, men mere bæredygtige varer ind. Hvis du selv har idéer til grønne tiltag eller måske en måde, du kan engagere eleverne i den bæredygtige udvikling, er det vigtigt, at du deler den med ledelsen.

2. Skabe bæredygtige dannelsesrum på skolen Køkkenhaven, værkstedet, de grønne områder, affaldssorteringen eller andre steder, hvor du arbejder, er oplagte til at inddrage de unge og være med til at klæde dem på til at handle og tænke bæredygtigt. Lige nu opfordrer Dansk Retursystem bl.a. efterskoler til at sortere pant fra skrald og bruge det til et godt formål. Det sker under kampagnen #Join2Recycle, og på danskretur­ system.dk/join2recycle/ kan du bestille en gratis startpakke med plakater og returbokse.

3. Køb bæredygtigt ind Bæredygtighed handler både om det sociale, miljøet og det økonomiske niveau. Hvis du tænker på, hvordan varen er produceret i forhold til alle tre niveauer, kan du handle bæredygtigt. Den bedste måde, du kan sikre, at du køber bæredygtigt ind, er ved at handle lokalt. Du kan forholde dig til, hvordan varen er produceret, og du har en vis mulighed for at stille krav til leverandøren. Det gælder i alt fra indkøb af mad til samarbejde med håndværkere. Når det ikke er muligt at handle lokalt, kan du støtte dig til certificeringer som svanemærket, økologimærket og Fairtrade-mærket. Det er vigtigt at være kritisk og gå efter anerkendte certificeringer.

tema

3. Være undersøgende Svar, perspektiver og løsninger til undervisningen og bæredygtige problemstillinger er ikke altid givet på forhånd. Det betyder, at du som underviser skal blive i det under­søgende felt, træde nye stier og klæde elev­erne på som kritiske medborgere, som kan træffe bæredyg­ tige valg. Det kan f.eks. være ved sammen med eleverne at undersøge, hvor det tøj, de går med, kommer fra, og hvor bæredygtigt det er produceret.

For nogle kan det virke angstprovokerende at slippe idéen om, at der er rigtige og forkerte svar, men tør du, tør elev­erne også.

Som lærer kan du: 1. Dreje dine undervisningsforløb i en bæredygtig retning Du kan forbedre dine allerede eksisterende gode under­visningsforløb ved at give dem et bæredygtighedstvist. Stil dig selv spørgsmålet: Hvilken holdning til eller fakta om bæredygtighed skal eleverne lære om af dette forløb? Det kan være en god måde at undervise med og ikke om verdensmål.

2. Deltage i netværk og arrangementer Ved at deltage i netværk og arrangementer, der rækker ud over daglig­ dagen på skolen, holder du dig opdateret, motiveret og opdager de ringe, du og I skaber i vandet.

60

61

Som medlem af ledelsen eller bestyrelsen kan du: 1. Sætte bæredygtighed på dagsordenen Du sætter retningen. Sæt f.eks. jævnligt en dag af til bære­dygtig udvikling på dagsordenen i personale­ gruppen. Invitér evt. en konsulent, en oplægsholder eller en kollega fra en anden skole, som arbejder med bæredygtighed, til at komme og give diskussionen retning.

3. Afklare roller og forventninger

2. Lave en strategi og sætte mål

Gør det klart, hvem der har hvilke roller, og hvilke forventninger der er til den enkelte medarbejder i forhold til skolens bæredygtige udvikling. Ellers risikerer indsatserne at drukne eller slukke en ildsjæl.

Strategi og mål gør det lettere at mærke, om skolen bevæger sig i en mere bæredygtig retning. Inddrag gerne personale og elever i arbejdet med strategien og lad f.eks. en etårs- og femårsplan være en del af elevernes bæredygtige dannelse. Sådanne planer kan være en god måde at engagere både personalegruppe og de nye elevhold i at tage stilling til både kortsigtede og langsigtede forbedringer. Planerne er også et godt udgangspunkt for at diskutere dilemmaer og de næste skridt.

EFTERSKOLERNE

formandsinterview

Efterskoler skal ruste unge bedre til livet Efterskolernes formand, Torben Vind Rasmussen, er optaget af, hvordan efterskoler kan blive bedre til at hjælpe unge ind i forpligtende fællesskaber.

Vi kan ikke længere forvente, at samfundet har en masse fællesskaber, der kan gribe de unge, mener Torben Vind Rasmussen.

62

63

Da Torben Vind Rasmussen for snart tre år siden blev formand for Efterskolerne, havde han mange idéer til, hvad han ville arbejde for.

Meget lidt blev, som han havde forestillet sig, siger han. Det første år var han i lære, og det andet år kom corona, der blæste alle andre dagsordner og visioner i baggrunden. Restriktioner, test, nedlukning og kunsten at navigere i ukendt farvand blev altdominerende.

Heldigvis har landets efterskoler styret igennem alle udfordringerne på imponerende vis, mener Torben Vind Rasmussen, der oplever, at corona har skabt en stærkere sammenhængskraft og dialog på tværs i foreningen.

Hans håb er nu, hvor det ser ud til, at pusten er ved gå af coronaen herhjemme, at skolerne ved at forene kræfterne igen er parate til at se fremad og udvikle skoleformen til gavn for de unge.

Hvis han bliver genvalgt som formand på Efterskolernes årsmøde og generalforsamling 4.-6. marts, er der særligt et emne, han de kommende tre år vil bruge mere tid på: At finde svar på, hvordan efterskoler kan blive bedre til at hjælpe unge ind i forpligtende fællesskaber, når de forlader skolen.

“Mange unge er robuste og glade og lever et problemfrit liv, men flere og flere kommer ud på kanten. Vi skal fortsat være – og nok i endnu højere grad end nu – — TORBEN VIND RASMUSSEN, FORMAND FOR EFTERSKOLERNE den skoleform, der får de unge væk fra kanten og hjælper dem med at finde veje til det gode liv,” siger han.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh

“Der er mere end nogensinde brug for stærke forpligtende fællesskaber som disse til at samle de unge op”

Ny udsathed kræver nye tilgange For et par år siden introducerede Center for Ungdomsforskning (CeFU) begrebet ‘ny udsathed’ i ungdomslivet. Det dækker over, at de unge, vi normalt ser som udsatte, har fået det værre, og at der er en voksende gruppe unge fra velfungerende middelklassefamilier, som befinder sig i en såkaldt gråzone, hvor de udefra set klarer sig godt i skolen og har venner, men selv føler sig utilstrækkelige, mistrives og oplever, at det er svært at være en del af fællesskabet.

Ungdomsforskere har de senere år påpeget, at den nye udsathed kræver nye indsatser og tilgange.

I kraft af, at Efterskolerne de senere år har fået en større stemme i samfundet, mener Torben Vind Rasmussen, at skolerne også skal tage et større ansvar for det.

“Vi bliver en stærkere og stærkere stemme i den danske uddannelsesdebat, jeg er derfor optaget af, hvordan vi kan finde balancen i at være frie skoler og samtidig tage ansvar for de problemer, samfundet står over for. Jeg mener, at vi i frihedens navn i endnu højere grad skal tage det ansvar på os at give de unge en robusthed, som ruster dem bedre til livet,” siger han og fremhæver, at alt for mange unge i dag falder fra på ungdomsuddannelserne.

“Vi har et særligt ansvar for at gøre, hvad vi kan for at ruste dem bedre. Det er ikke nok, at de bliver dygtige til dansk, vi skal også give dem robusthed og virkelyst, så de kan manøvrere i samfundet, når de forlader efterskolen,” siger Torben Vind Rasmussen.

For ham er det vigtigt at understrege, at det er noget af det, efterskoler og højskoler altid har været gode

formandsinterview

til; at danne de unge til at blive livsduelige mennesker, der kan gå ud og være aktive samfundsborgere.

Han fremhæver, at mange skoler i dag er meget bevidste om at aflevere eleverne tilbage i organiserede fællesskaber, f.eks. idrætsefterskoler, spejderefterskoler og efterskoler med tilknytning til kirkelige organisationer.

“Der er mere end nogensinde brug for stærke forpligtende fællesskaber som disse til at samle de unge op,” siger Torben Vind Rasmussen.

Brug for samfundsdannelse Men med unges nye udsathed og individualiseringen i samfundet bør man se på, om der skal bygges ovenpå med nye indsatser og tilgange, mener han.

“Den tid er forbi, hvor vi kan forvente, at samfundet har en masse fællesskaber, der kan samle de unge op, når de f.eks. falder ud af deres ungdomsuddannelse”. Undersøgelser viser, at unge ikke i samme grad som tidligere finder ind i de traditionelle og etablerede fællesskaber.

“Jeg tror, at i f­ remtiden vil vi ikke bare kunne sige, — TORBEN VIND RASMUSSEN, FORMAND FOR EFTERSKOLERNE at her på skolen inspirerer vi dig til at blive spejder, og så går du ud og bliver en del af spejderbevægelsen. Individualiseringen er bleom, at alle unge mennesker skal aftjene et halvt års borvet så stærk, at vi nok i højere grad skal hjælpe dem til gertjeneste – en form for samfundsmæssig værnepligt. at agere på måder, som gør, at de også individuelt kan “Det er jo et ganske radikalt forslag, men jeg taler i virkefinde vej. Måder at tænke, handle og arbejde sammen ligheden om samme fokus. Jeg tror dog på, at vi i hverpå, som vi skal give dem mulighed for at gøre erfaringer dagen skal skabe en virkelyst, som ikke bare holder et med, allerede mens de går på efterskolen,” siger han. halvt år, men som holder hele livet,” siger han.

Hans egne overvejelser går bl.a. i retning af, om Torben Vind Rasmussen ved godt, at han selvfølskolerne kan udvikle undervisningsforløb med samgelig hverken kan eller skal diktere, hvordan skolerne fundsdannelse. skal arbejde og prioritere, men som formand vil han ger“Jeg er oprigtigt nysgerrig efter at diskutere og unne være med til at inspirere og sætte projekter i søen, dersøge, hvordan vi som efterskoler kan hjælpe de unge så skolerne i fremtiden kan blive endnu bedre til at favne med at finde nye veje til samfundsdannelse. Jeg kunne eleverne og inspirere dem til at finde det gode liv. godt se et undervisningsforløb for mig, hvor omdrejnings“Jeg tror, der er behov for, at vi fremover forpligter punktet bliver, hvordan de får handlekraft og virkelyst, også hinanden lidt stærkere på at etablere nogle arbejdsfornår de forlader efterskolen. De fleste klarer sig heldigvis mer, så vi danner de unge til i endnu højere grad at blive godt, men dem, der er på kanten, skal have hjælp til at finen del af og være med til at skabe den sammenhængsde deres egne veje ind i nogle gode fællesskaber, som kraft i samfundet, vi alle har brug for.” kan gribe dem, hvis de får brug for det,” siger han.

Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen kom med sit nye parti Moderaterne for nylig med forslag

“Jeg er oprigtigt nysgerrig efter at diskutere og undersøge, hvordan vi som efterskoler kan hjælpe de unge med at finde nye veje til samfundsdannelse”

64

Dannelsesprocessen på efterskolerne passer fint til Frederiksberg hf-kursus

På Frederiksberg hf-kursus oprettes efterskoleklasser

FAGPAKKER MED MASSER AF

design INFORMATIONSDAG FOR ELEVER PÅ EFTERSKOLER

FAGPAKKER MED MASSER AF

FAGPAKKER MED MASSER AF

INFORMATIONSDAG FOR ELEVER PÅ EFTERSKOLER

INFORMATIONSDAG FOR ELEVER PÅ EFTERSKOLER

bevægelse kunst

FAGPAKKER MED MASSER AF

musik

INFORMATIONSDAG FOR ELEVER PÅ EFTERSKOLER

www.frberg-hf.dk  Tlf. 3877 3800

Lørdag den 25. januar 2020 kl. 13-15 tilmelding: fhf@frberg-hf.dk

Sønderjyllands Allé 2 2000 Frederiksberg Telefon 38 77 38 00 www.frberg-hf.dk

Lørdag den 25. januar 2020 kl. 13-15 tilmelding: fhf@frberg-hf.dk

Sønderjyllands Allé 2 2000 Frederiksberg Telefon 38 77 38 00 www.frberg-hf.dk

Lørdag den 25. januar 2020 kl. 13-15 tilmelding: fhf@frberg-hf.dk

Sønderjyllands Allé 2 2000 Frederiksberg Telefon 38 77 38 00 www.frberg-hf.dk

Lørdag den 25. januar 2020 kl. 13-15 tilmelding: fhf@frberg-hf.dk

Sønderjyllands Allé 2 2000 Frederiksberg Telefon 38 77 38 00 www.frberg-hf.dk

navne

Det er ikke nyt for Michael Schack at arbejde med unge. Han har bl.a. været spejderleder for børn og unge i mange år, ligesom han som hjemmeværnsmand har stået for at uddanne unge.

Jeg skal passe det store gamle bygningsværk Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskoles nye pedel Michael Schack elsker at renovere gamle bygninger.

Samtidig synes han, at det er fantastisk, at han som pedel også får mulighed for at byde ind med valgfag.

TEKST Katrine Friisberg redaktionen@efterskolerne.dk FOTO Maria Tuxen Hedegaard

har han været KFUM-spejder i 44 år, det meste af tiden som leder for børn og unge, ligesom han som hjemmeværnsmand har uddannet unge mennesker. Desuden har han tilbragt mange timer i kajak, med uv-fiskeri og andre ture og projekter i naturen. Det fik ham for et par år siden til at tage en uddannelse som naturvejleder. Og så er han historisk interesseret.

Da jobbet som pedel på Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole blev slået op i efteråret, var der ingen tvivl hos Michael Schack.

Han ville være den rette til jobbet, og heldigvis var forstander Rasmus Seistrup og pedel Børge Jørgensen enige. Kort efter nytår begyndte Michael Schack som pedel på Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole, i det, han håber, bliver hans arbejdslivs sidste station.

Det er nemlig drømmejobbet.

“Jeg elsker den verden med unge mennesker,” ­siger Michael Schack.

Den 53-årige pedel har ellers været lidt omkring i sit arbejdsliv. Men jobbet på efterskolen forener alt det, han brænder for. Han er uddannet snedker og har en stor kærlighed for renovering af gamle bygninger. I sin fritid

Rigtigt håndværk og alsidige opgaver Al den erfaring og interesse kan sandsynligvis komme i spil på Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole med en flot gammel hovedbygning, der har brug for kærlige hænder. Michael Schack går meget op i at renovere f.eks. ved at pille et 200 år gammelt vindue ud, nænsomt fjerne alt det rådne træ og erstatte det med nyt og sætte vinduet i igen.

66

67

“Rigtigt håndværk kalder jeg det. Sådan noget synes jeg er vildt spændende. Mange håndværkere vil gerne have, det går stærkt. Jeg kan bedre lidt at bruge værktøjet og lave renoveringer. Det er vildt spændende. På Skibelund skal jeg passe det store gamle bygningsværk,” siger Michael Schack.

Det passer ham dog også fint, at jobbet byder på alsidige opgaver, og han aldrig ved, hvad dagen vil byde på. Siden han begyndte i januar, har han malet, repareret småting, totalrenoveret værelser fra gulv til loft og serviceret elever, da de i januar svedte over terminsprøver.

“Vi hjælper hinanden som TAP’ere. Skibelund er en fantastisk stor dejlig gammel efterskole med en masse dejlige kolleger og en allerhelvedes stor flok unger. Jeg har følt mig hjemme fra første dag.”

Blå bog • Michael Schack, 53 år • Uddannet snedker, glarmester og naturvejleder • Fra januar 2022 pedel på Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole. Før det har han arbejdet som servicemedarbejder/pedel på Gram Højskole, på et asylcenter og på Gram Slot. Tidligere har han haft en række stillinger som bl.a. glarmester, tømrer i to træhusfirmaer, snedker og har også været selvstændig af to omgange • I sin fritid bl.a. spejder på 45. år, aktiv i Hjemmeværnet og registrant af fortidsminder fra 1. Verdenskrig for Naturstyrelsen • Bor i Gram med Sabine. Sammen har de sønnerne Dennis og Daniel på 23 og 25 år

EFTERSKOLERNE

navne

Samtidig ser det ud som om, han kan få mulighed for at bruge sine mange interesser i sin nye stilling. Forstander Rasmus Seistrup har opfordret ham til at byde ind med et valgfag, hvis han har mod på det.

“Det er fedt, at jeg også kan lave aktiviteter med lærerne og eleverne. Det brænder jeg for. Jeg synes, det er fantastisk, at jeg som håndværker kan få lov til at være med til det,” siger han.

Hver dag glæder han sig over, at han har sin dag­ lige gang på en vigtig plet i Danmarkshistorien.

“Det er en gammel skole med nogle fantastiske bygninger, og så ligger den jo fantastisk historisk lige på den anden side af den gamle 1864-grænse,” fortæller Michael Schack med iver i stemmen, før han fortaber sig i en forklaring om sikringsstillingen fra 1. Verdenskrig, som han har været med til at registrere ruiner af bunkere og fæstningsværker fra.

“Jeg har mange interesser. Jeg er ikke en, der sidder og keder mig,” konstaterer han med et grin.

Michael Schack synes, det er fedt, at efterskolepedeljobbet også byder på muligheder for at lave masser aktivi­teter sammen med eleverne.

128.038

FA DI GM N ES SE

GODE GRUNDE TIL AT BESØGE CFU PÅ LÆRFEST Kig forbi CFU’s stand, og hør om nogle af de 128.038 forskellige læremidler, du kan låne og streame på CFU – og få et gratis krus.

Læs mere på lærfest.dk

Lærfest København 16.-17. marts 2022 Lærfest Aarhus 27.-28. april 2022

Centre for Undervisningsmidler

– en del af Danske Professionshøjskoler

68

Beograd | 5 dg/4 nt | Fly

2.998,-

Zagreb | 5 dg/4 nt | Fly

2.638,-

Wien | 5 dg/4 nt

2.375,-

Marrakesh | 5 dg/4 nt | Fly

2.795,-

Napoli | 5 dg/4 nt | Fly

1.795,-

Sofia | 6 dg/5 nt

2.910,-

navne

HENNING KRISTENSEN Afgående forstander, Blåkilde Efterskole

JAKOB FISCHER-NIELSEN Ny lærer, Grejsdalens Efterskole

Efter 15 år som forstander for Blåkilde Efterskole har 56-årige Henning Kristensen valgt at sige sin stilling op. Sammen med sin kone Torill Kristensen har han pr.

1. marts fået job som forstanderpar på Møltrup Optagelseshjem, som er et botilbud for hjemløse.

Ifølge bestyrelsen på Blåkilde Efterskole har Henning Kristensen “på formidabel vis bidraget med faglig og pædagogisk udvikling gennem 15 år”. Bestyrelsen fremhæver bl.a., at Henning Kristensen i sin tid som forstander har været med til at styrke skolens tilknytning til bag­landet, ligesom de peger på hans store indsats i forhold til at udvikle det faglige område og skolens bæredygtige omstilling. Desuden har Henning Kristensen haft fokus på opgradering og udvikling af de mange faciliteter, som understøtter ønsket om at være en almen efterskole.

Det nyeste skud på stammen er skolens nye håndværkshus til 15 mio. kr. Her går alle elever i 10. klasse igennem forløbet ’Hånd og ånd’, hvor pensionerede håndværkere fungerer som mesterlærere. Henning Kristensen har været en af de drivende kræfter bag håndværkshuset, hvor skolens elever nu har mulighed for at være nysgerrige på og udfordre sig selv med håndens arbejde.

Jakob Fischer-Nielsen er fra og med 1. januar 2022 ansat i et årsvikariat som lærer på Grejsdalens Efterskole, hvor han underviser i dansk, idræt og på forfatterlinjen og sportslinjen. Han kommer fra en stilling som skole­ leder på Friskolen i Bramming, og før det var han i mange år viceskoleinspektør på Lukasskolen i Vejle. Jakob ­Fischer-Nielsen er uddannet lærer og har siden videreuddannet sig inden for ledelse.

FOTO PRIVATFOTO

OLE VIND Tidligere forstander, Flemming Efterskole Efter 23 år i spidsen for Flemming Efterskole forlod Ole Vind ved årsskiftet jobbet som efterskoleforstander. Det skyldes, at han ved kommunalvalget i november sidste år blev valgt som ny borgmester i Hedensted Kommune.

Han er valgt ind for Venstre, som han har siddet i byrådet for siden 2002. Ole Vind begyndte allerede i 1987 som gymnastiklærer på Flemming Efterskole, hvorefter han i 1998 blev ansat som forstander.

Bestyrelsesformand for Flemming Efterskole Niels Bie er ikke i tvivl om, at Ole Vind vil blive savnet, og at der bliver nogle store sko at fylde ud efter ham.

“Gennem alle årene har han været skolens mand. Med Ole Vind i spidsen har der altid været gang i et eller andet projekt. Der er ikke den bygning på skolen, som han ikke har været med til enten at købe, renovere eller bygge fra ny,” siger Niels Bie. Skolen er i gang med at finde en ny forstander. Indtil da er viceforstander Anette Ebbe konstitueret forstander.

FOTO TOR BIRK TRADS

FOTO FLEMMING EFTERSKOLE

70

Salg af nye og brugte busser/minibusser JOHN FURBO Ny afdelingsleder, Vedersø Idrætsefterskole 1. februar kom der nye kræfter til på Vedersø Idræts­ efterskole i skikkelse af skolens nye afdelingsleder John Furbo. Før sin start kendte John Furbo allerede en del til skolen, da hans søn har været elev på skolen siden august. John Furbo har mere end ti års erfaring med ledelse og pædagogik. Da han besluttede at gå efterskolevejen karrieremæssigt, var det på ingen måde tilfældigt, at han søgte job på netop en idrætsefterskole.

Særligt fodbold, som er et af profilfagene på Vedersø Idrætsefterskole, er hans store passion. s. 12 Med sig i sit nye job tager han bl.a. 20 års erfaring som fodboldtræner på både og børne- ungdomshold.

“Jeg søgte jobbet, fordi jeg her får mulighed for at kombinere min store interesse for idræt med ledelse. Det er en virkelig spændende opgave for mig at skulle lede og understøtte VIE’s engagerede undervisere og sammen med dem skabe et godt og udviklende år for skolens elever,” siger han. Til daglig bor han i Vildbjerg med sin hustru og tre børn – når de ikke er afsted på efterskole.

• Speciale i ombygning af busser til blandt andet børnehavebusser.

• Reparation, klargøring til syn og service af alle busmærker.

• Reparation af trafik skader.

• Udskiftning af ruder.

• Maling og foliearbejde.

• Montering og rensning af partikelfilter.

• Hjælp med finansiering.

• Evt. services aftale.

• Eftermontering af sikkerhedsseler.

• Hjælp med regler og ansøgning om registreringsafgift.

• Mulighed for hjælp med transport til/fra vores værksted.

• Mulighed for lånebus i forbindelse med reparation og udbedring af skader.

Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.: Uforpligtende tilbud på brugte busser inkl. afgift til privat buskørsel.

30 års erfaring med reparation af busser.

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s.s.12 12

DANSK BUS RENOVERING v/ Per og Simon • Tel. 7690 3157

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl per@dbr-bus.dk • og www.danskbusrenovering.dk

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

FOTO MICHEL CHRISTENSEN Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

Tip os om navnenyt!

Vi vil gerne fortælle nyt fra efterskoleverdenen: hvem har fået nyt job hvor, hvem går på pension, hvem kan fejre jubilæum, hvem er blevet valgt til skolens bestyrelse, og hvem er blevet udnævnt til en særlig opgave? Med andre ord prioriterer vi omtale af jobskifte, udnævnelser og jubilæer højt i Magasinet Efterskolerne. Så har du eller din kollega skiftet job for nylig, har du jubilæum el.lign., så fortæl os om det på art@efterskolerne.dk og send gerne foto med.

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

januar 2010

januar januar2010 2010

navne

Mindeord

ARKIVFOTO Claus Boesen

“Hun vidste, hvad hun ville med skolen og kæmpede for det, og den ånd bærer vi med os i taknemmelig erindring om et dejligt, humoristisk og livsklogt menneske” — KAREN TOFTLUND KROG, NUVÆRENDE FORSTANDER PÅ KASTANIEVEJ EFTERSKOLE

DORTHE FRIMANN NIELSEN Tidligere forstander på Kastanievej Efterskole og medlem af Efterskoleforeningens bestyrelse Dorthe Frimann Nielsen er pludselig gået bort 64 år gammel. Siden sin læreruddannelse på den frie Lærerskole har Dorthe Frimann Nielsen været en stærk og tydelig personlighed i efterskoleverdenen, og hun var i årene fra 2009-2015 desuden medlem af Efterskole­ foreningens bestyrelse.

Hun tilbragte sine første år som lærer på Vesterdal Efterskole, hvorefter hun i otte år var lærer på Efterskolen Smededal, før hun i 1995 blev forstander på Kastanievej Efterskole. På det tidspunkt var skolen stadigvæk i gang med transformationen fra husholdningsskole med rod i Mariaforbundet til almen efterskole med vægt på kreative fag.

Der var flere traditioner og kulturer, der mødtes i de år, og Dorthe Frimann Nielsen magtede dette møde, fordi hun vidste, hvor hun selv stod, og hun havde respekt for det, hun var blevet en del af. Hun favnede ikke blot de forskellige kulturer på skolen, men også hver eneste elev, sådan beskriver hendes tidligere kollega og nuværende forstander på Kastanievej Efterskole Karen Toftlund Krog hende.

Karen Toftlund Krog fortæller, at Dorthe Frimann Nielsen altid kæmpede for at skabe fællesskab og hjemlighed på skolen. Med en tjenestebolig på skolen var hun altid nærværende og altid til rådighed for medarbejdere og for eleverne, og hendes personlige udfordring blev, at hun holdt for lidt fri. Hun interesserede og engagerede sig i sine elever og medarbejdere, og hun elskede det myldrende liv på skolen.

Dorthe Frimann Nielsen kunne både skoleudvikle og holde gode, vigtige taler til eleverne, og samtidig var hun aldrig for god eller travl til at svinge en gulv­ skrubbe, hvis der var behov for det.

“Dorthe gav en stor del af sig selv gennem 21 år som forstander på Kastanievej Efterskole, og hun var værdsat og afholdt. Hun vidste, hvad hun ville med skolen og kæmpede for det, og den ånd bærer vi med os i taknemmelig erindring om et dejligt, humoristisk og livsklogt menneske,” siger Karen Toftlund Krog.

I det, der blev de sidste år af Dorthe Frimann Nielsens liv, flyttede hun tilbage til Vestfyn og var en af kræfterne bag genetableringen af Baaring Efterskole.

72

Få bedre tjek på idrætsteorien

Giv dine elever en hjælp til at forstå og samtale om kroppen, træning og idrættens mange temaer. Tjek på idræt – tema og teori er en ny og unik bog, der understøtter den teoretiske side af idrætsfaget såvel som arbejdet frem mod prøven i idræt. I første del af bogen finder du 12 tematekster med forslag til, hvordan I kan arbejde med dem i undervisningen og i forbindelse med prøven. Anden del fokuserer på teori om krop og træning med emner som anatomi, energi og opvarmning.

Find bogen på gu.dk

Gyldendal Grundskole @gyldendal_grundskole Gyldendal Uddannelse

Klumme

Frihed forpligter til at passe på guldet

JENS FABRICIUS HANSEN 66 år, med mange af dem i den frie skole­verden. Konstitueret forstander på Odense Design­ akademi og Friskolen Glasværket.

Medstifter af og bestyrelsesformand på Idræts­efterskolen Ulbølle. Er uddannet lærer og har tidligere bl.a. været højskolelærer og friskolelærer. Med­­stifter af og aktiv i Det Kreative Skolenetværk.

FOTO Privatfoto

Det er altid vildt inspirerende at deltage med elever i skoleudvekslingsprogrammer rundt om i verden. Vi får her ofte fortalt, at vores danske skolesyn og dannelsestilgang kan noget særligt. Det gælder lærer-elev-­ relationen, evalueringskulturen såvel som tillidskulturen. Vores elever fremtræder med åbenhed, samfundsengagement og godt selvværd, får vi at vide. De er vant til at blive taget alvorligt og besidder generelt både mod, meninger og modvindskompetence.

Hvis det er rigtigt set, er det relevant at reflektere over, hvordan vi beskytter og udvikler det særlige DNA i vores danske skolekultur, der vel er en arv fra det grundtvig-­ koldske ‘Træd varsomt i skolen …’. Tillid og respekt for det enkelte individ kombineret med troen på, at vi alle har en plads i de forpligtende fællesskaber, er værdifuldt arvegods, som burde være godt grundfæstet.

De seneste 15 års tsunamiagtige bølge af rigid, konform og instrumentel skoletænkning har med en finansministeriel tankegang haft indflydelse helt ind i lærer-elevrelationen: Uddannelsesparathedsvurdering, obligatoriske test, karakter- og taltyranni, stopprøver, rigide adgangskrav osv.

I den frie skoleverden – på friskoler, efterskoler og højskoler – er vi i særlig grad lykkedes med at barrikadere os mod ‘tsunamien’. Friheden er en grundtvig-koldsk arv og har sikret, at alt ‘guldet’ ikke er røget ud med badevandet.

74

På trods af efterskoleverdenens enorme mangfoldighed i tilgange, profiler og rammer er vi også en samlet bevægelse med en enorm succes – både med et rekordstort antal elever og med en veldokumenteret positiv indflydelse både på individ- og samfundsplan. Efterskolen er blevet en oase for de mange, der ovenpå ‘tsunamien’ har tørstet efter særlige oplevelser af fællesskab, faglighed og fordybelse inden valg af ungdomsuddannelse.

Hvis bevægelsen ikke skal sejre ad helvede til, har vi to vigtige udfordringer: 1. At finde sammen i fællesmængden af værdier i et stædigt forsvar for ‘guldet’.

2. Fortsat at komme med gode bud på undervisning og evalueringsformer både i 9. og 10. klasse, der også kan bygge bro til ungdomsuddannelser for kloge hænder.

Stof til eftertanke I dette skoleår dedikerer vi som noget nyt klummen i Magasinet Efterskolerne til bestyrelsesmedlemmer fra landets efterskoler. Klummen er tænkt som et kærligt (ind)spark til debatten om efterskoler – og hvem kan egentlig være bedre til det end bestyrelsesmedlemmer, som er skolens bagland, og som kan se efterskoler både indefra og udefra?

Denne tryksag er klimakompenseret i henhold til ClimateCalc.

E

Kompensation er købt hos: South Pole Carbon www.climatecalc.eu Cert. no. CC-000001/DK

ID NR. 42042

Tryksag 5041 0004

</> </>

“ “ > </ > </

+

l> < ht m

%

Kig ind i @ efterskolernes @ & digitale fremtid &

-

På SkoleIT Event 2022 samles efterskolefolk og ser på hvordan de teknologiske muligheder kan støtte op om efterskolernes projekt.

< <

@

Onsdag d. 30. marts 2022 i Lystrup Alle efterskoler er velkomne

Event #

#

>

Gratis tilmelding på skoleit.dk/event Inspiration • Fællesskab • Værktøjer

%

<h tm

+

# #

<>

/ /

l>

<>

S

EM ÆRK

T

N VA

@

>

+ +