Efterskolerne 17-2022

efterskolerne MAGASINET EFTERSKOLERNE NR. 17 — AUGUST 2022 Ture i skoven giver bedre trivsel / SIdE 10 Efterskolepåfærøsk Færøerne har fået sine første to efterskoler nogensinde. Skolerne er for både færøske, grønlandske og danske unge. / SIdE 50 KønsneutraleDebat:værelserbørværeenselvfølge / SIdE 28

TURBOVÆKSTKANNUOGSÅBRUGESI10.KLASSELÆSMEREOGBOOKPÅLIFE.DKITURBOVÆKSTSKALELEVERNEUNDERSØGE,HVORDANKATALYSEKANHJÆLPEMEDATPRODUCEREMADNOKTILVERDENSVOKSENDEBEFOLKNING. Forløbet understøtter udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og indeholder materialer til eksperimentelt arbejde. » Gratis naturfagligt forløb » Eleverne lærer om FN’s verdensmål #2: Stop sult og #12: Ansvarlig forbrug og produktion » Udviklet i samarbejde med Topsoe

“Efterskolens kernefortælling har fokus på at skabe et unikt fællesskab. Det er noget helt andet end det unikke individ”

TEKST Torben Vind Rasmussen, Efterskolernes FOTOtvr@efterskolerne.dkformand,TrineBukh

Det unikke opstår i det fælles “Hvad er det særlige ved jeres eftersko le?”. Sådan spørger mange kommende efterskoleelever, når de er på rundvisning på Efterskolernes Dag eller andre besøgs dage. For en efterskole i det senmoderne samfund skal være særlig, ligesom vi som individer i det senmoderne samfund skal være særlige.

TORBEN VIND RASMUSSEN, EFTERSKOLERNES FORMAND Men måske skal vi i stedet begynde at sætte mere pris på det almindelige i stedet for at jage detDensærlige?tyskesociolog Andreas Reckwitz påpeger i sin nye bog ‘Senmoderniteten i krise’, at fællesskabet er i krise, når kun det særlige og enestående tæller. Han bruger begrebet 'singularisering', som går et skridt videre end individualisering. I det, han kal der 'singulariteternes samfund', er det ikke kun individet, der er unikt. Det er mad, bolig og rejsemål også. Det skal være eneståen de rejsemål og en unik tøjstil. Alt omkring os skal være unikt. Der er næsten garanti for skuffelse her. Reckwitz påpeger da også, at følel ser som angst, sorg og vrede er naturlige reaktioner hos det store flertal, der ikke

EFTERSKOLERNE3

lever op til hverken egne eller samfundets forventninger om det unikke, lykkelige liv. I singulariteternes samfund fejler et gen nemsnitligtEfterskolensliv. kernefortælling har fo kus på at skabe et unikt fællesskab. Det er noget helt andet end det unikke individ. Det kræver ikke andet end vilje og lyst til at give afkald på singulariseringen og følge med ind i fællesskabet.Vierenskoleform for alle unge. Nog le gange er vi vældig optaget af at fokusere på lige præcis det unikke og helt eneståen de ved lige præcis vores egen skole. Men vores fælles skoleforms store succes er netop, at elever ikke behøver at være unik ke. Her smider man facaden og udvikler sig sammen med alle de andre. Lad efterskolerne være modkulturen til singulariteternes samfund. Her skaber vi sammen. Og lad os alle sige det højt: Vel kommen til en helt almindelig efterskole med helt almindelige elever, der tilsammen skaber det helt unikke.

Nyt tiltag på Næsgaard Efterskole får eleverne til at opdage helt nye sider af sig selv og naturen. 3 udvalgte til nye lærere /20

guiderRedaktøren /10

Anna Rossman Thejsen Redaktør /22

HerbaGosiaILLUSTRATION

IN d HOL d 4

Tema: Ture ud i naturen øger trivslen /10

Er du ny efterskolelærer, kan disse anbefalinger hjælpe dig med at finde dine ben i efterskoleverdenen.

I disse uger arbejdes der på højtryk ude på efterskolerne for at sikre den bedste start og trivsel for de omkring 30.000 nye efter skoleelever. Det gør de også på Næsgaard Efterskole, der ligesom mange andre efter skoler de seneste år har oplevet en stigende mistrivsel blandt unge. Det har fået skolen til at tilbyde et nyt undervisnings- og samtaleforløb i naturen for elever, som har svært ved at finde ind i fællesskabet. Meget tyder på, at forløbet både øger trivslen og mindsker frafald (s. 10). I dette nummer kan du desuden læse om den præstationskultur, der præger unges liv i dag og om, hvordan efterskoler kan være med til at skabe en modkultur til den (s. 34). Du kan også møde Jacob Mangelsen. Han er ny forstander på Flemming Efterskole og mener, at en leders vigtigste egenskab er at lytte (s. 22).

Ny forstander vil lytte sig til god ledelse /22 Flemming Efterskoles nye forstander, Jacob Mangelsen, er sammen med personalet ved at undersøge hver en krog af sin nye arbejdsplads.

Stafetten: Kønsneutrale værelser er en selvfølge for os /28 Øse Efterskole har indført kønsneutrale værelser for at følge med udviklingen og for at vise, at skolen har plads til alle slags unge. debat: Tak til alle ansatte på efterskoler /32 Et forældrepar takker i et debatindlæg både de ansatte på Viby Efterskole og alle andre efterskoler for at gøre en kæmpe forskel i unge menneskers liv.

PræstationskulturTendens: /34 Mange unge ligger under for et præstations pres, som ofte flytter med, når de tager på efterskole. Ifølge eksperter er det vigtigt, at skolerne skaber en modkultur. Forstanderpar var med til tidligere elevers bryllup /48 Vivi Johanning Hjelm og Bo Hjelm forelske de sig på Højer Efterskole i slutningen af 1980’erne. Små ti år senere var forstander parret fra efterskolen med til deres bryllup. Færøerne har fået sine to første efterskoler /50 Hvert år tager mange unge færinger på efterskole i Danmark, men nu har de også fået mulighed for et efterskoleophold på Færøerne. Navnenyt /64 Torben Refsgaard har fået et nyt syn på efterskolelærerjobbet efter en årrække i andre job. Navnenyt byder også på nyt på ledelses fronten på flere efterskoler. Vil du være med i Efterskolernes medieudvalg? /68 Det er nu muligt at søge om at blive medlem af Efterskolernes medieudvalg. Klumme: Giv mere, end du får /70 Et efterskolefællesskab er afhængigt af, at vi giver mere, end vi får, mener bestyrelses formand på Eriksminde Efterskole Gitte Sommer Harrits.

efterskolerne AUGUST 2022 NR. 17 REdAKTØR Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk UdGIVER Efterskoleforeningen, Vartov, Farvergade 27H, 2 1463 København K, efterskolerne.dk, tlf. 33 12 86 80 Magasinet Efterskolerne, 3. årgang Direktør (ansvarshavende): Bjarne Lundager Jensen, blj@efterskolerne.dk LAYOUT e-Types, e-types.com ILLUSTRATIONER e-Types, Freepik JOBANNONCER annonce@efterskolerne.dkEfterskoleforeningen, ØVRIGE ANNONCER AC-AMS Media Aps, ac-amsmedia.dk, ac@ac-amsmedia.dk, tlf. 21 72 59 39 Annonceinformation på efterskolerne.dk ABONNEMENT Ændringer vedr. abonnement, ring venligst tlf. 33 17 95 86 TRYK GraphicUnit, graphicunit.dk FORSIdEFOTO Bardur Eklund De i magasinet fremførte synspunkter deles ikke nødven digvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg. Magasinet Efterskolerne er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535 /64EFTERSKOLERNE5

Cecilie Rode Møller og Smilla Gytz Am mitzbøl tog initiativ til projektet ‘Omsorg for ældre’, mens de sidste år var elever på Rønde Efterskole. Projektet går ud på at danne relationer på tværs af generationer bl.a. ved, at efterskoleelever bliver besøgs venner på det lokale plejehjem. Elevinitiati vet var så stor en succes, at det nu er blevet et valgfag på skolen. Cecilie Rode Møller og Smilla Gytz Ammitzbøl fremhæver selv, at besøgene på plejehjemmet gavner de unge mindst lige så meget som de ældre, og at deres drøm er, at det kan være med til at give deltagerne en opfattelse af, at alle er ligeværdige, og at ingen bør dømmes alene på baggrund af alder, køn eller over bevisning. Forstander på Rønde Eftersko le, Søren Sinnbeck, er meget begejstret for elevinitiativet: “Det her projekt er jeg sær ligt glad for! Ungdommen viser vejen, vores elever er besøgsvenner på det lokale plejehjem, og vi har lavet et valgfag, der skaber et generationsmøde, som virkelig er givtigt for både unge og ældre.”

L AN d ET RUN dT 6

Elevinitiativ mindsker generationskløft

JensenClausagerJakobFOTO

FOTORøndeEfterskole

Efterskolelærer får talentpris Lærer på OrkesterEfterskolen Mathias Skaarup Sørensen har modtaget Léonie Son nings talentpris 2022. Léonie Sonnings Musik fond uddeler årligt talentpriser til ti unge skan dinaviske musiktalenter, som hver får tildelt 100.000 kr. Og en af priserne tilfalder altså i år dirigent Mathias Skaarup Sørensen, der til dag lig underviser i bl.a. kor- og ensembleledelse på OrkesterEfterskolen, som er specialiseret inden for klassisk musik og folkemusik. Selv er Mathias Skaarup Sørensen meget beæret over at modtage prisen og glæder sig over, at han som lærer kan dele sin passion med eleverne: “Det er vildt inspirerende at undervise de unge mennesker, der dedikeret møder op og virkelig gerne vil musikken.”

Verdensmålspris til efterskoleprojekt Fælles Forandrings projektleder, Charlotte He devang Nielsen, har modtaget Verdensmålspri sen i kategorien ‘Forandringsprisen’ for bl.a. “at have gjort en bemærkelsesværdig indsats for verdensmålene herhjemme” gennem Eftersko lernes verdensmålsfestival ‘Fælles Forandring,’ der engagerer efterskoleelever i verdensmålene. Det er fjerde år i træk, at Verdensmålsprisen ud deles, og det er 2030-panelet, der arbejder for at fremme FN’s 17 verdensmål, som står bag. Prisen blev overrakt på Folkemødet på Bornholm af mi nister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S).

Formanden for Efterskolerne, Torben Vind Rasmussen, foreslår at indføre en håndværksprøve efter 9. eller 10. klasse. “Vi har skabt en skole, som kun tester eleverne i teoretiske discipliner. Derfor er det også helt naturligt, at ele verne ikke prioriterer praksisfaglige færdigheder. En del af løsningen for at få mere praksisfaglighed ind i grund skolen er at indføre en håndværksprø ve,” siger Torben Vind Rasmussen. Han fremhæver, at mange eftersko ler allerede arbejder målrettet med praksisfaglighed i undervisningen og mener, at en håndværksprøve sam men med målrettet undervisning kan skabe større respekt og forståelse for praksisfaglighed og åbne flere unges øjne for mulighederne i en erhvervsud dannelse og det

Stort dannelseprojektselvforsynings­skalgivebæredygtig

Under overskriften ‘Hvordan får vi mennesker til at op holde sig mere i naturen’ har Himmerlands Ungdoms skole skabt et stort verdensmåls- og selvforsynings område på og omkring efterskolen. De seneste to år er området blevet til med fokus på nysgerrighed, fælles skaber og bæredygtig dannelse. Blandt de nye tiltag er alt fra glamping og aktivitetsområder til regenerativt jordbrug, akvaponisk have, skovhave, hydroponisk drivhus og genanvendt stråtag. Skolen præsenterede ved indvielsen af området desuden pla ner for opgradering af skolens og by ens faciliteter. Et samarbejde mellem kommune, by, foreninger, virksomhe der og efterskole har resulteret i teg ninger til ‘Byens Centrum’, som skal opføres af genbrugsmaterialer.

Efterskolernes formand foreslår håndværksprøve

Fem specialefterskoler til fælles musikfestival

UngdomsskoleHimmerlandsFOTO

OrkesterEfterskolenFOTO

EFTERSKOLERNE7

Klintebjerg Festival bød i maj på tre dages musikfestival for elever og lærere fra specialefterskoler. Klintebjerg Efterskole dannede for 25. gang ramme om festiva len, hvor fem specialefterskoler var samlet til en uges musik, hygge og camps. Der var traditionen tro liveop trædener fra elever, boder og dyste i alt fra fodbold til petanque, høvdingebold, bueskydning og e-sport. Det hele sluttede af med et lærerband og et kæmpestort fyrværkeri med Odense Fjord som baggrund.

Rasmussen.lemværemenreducerepraksisbørarbejdsmarked.håndværksmæssige“Pådenlangebanevisepåforholdetimellemteoriogihelegrundskolenoggerneantalletafafgangsprøvefag,indtildakanenhåndværksprøvemedtilatudligneforholdetimelhåndogånd,”tilføjerTorbenVind

Bygninger til mad og bevægelse skal styrke trivsel

Mindesmærke over coronanedlukningerne På plænen foran Ollerup Eftersko les koncerthus står nu mindesmær ket ‘Breath’, som er skabt til børn og unge af kunstnerduoen Per Buk og Ann-Kerstina Nielsen. Det skal min de om den tid, hvor coronapande mien medførte, at mere end 30.000 efterskoleelever af flere omgange blev sendt hjem. Mindesmærket in viterer til, at man kan stille sig op og synge, snakke eller på anden vis lave aktiviteter til minde om en tid, hvor afstandskrav udfordrede aktiviteter som den. Det giver en anderledes og kunstnerisk indgangsvinkel til at tale om nedlukningerne og bearbej de nogle af de følelser, der knytter sig til den oplevelse af tabet af ung domsliv, som mange oplevede under nedlukningerne. Udformningen af mindesmærket er sket på baggrund af et inspirationsmateriale lavet af Ol lerup Efterskoles elever i hjemsen delsesperioden.

“I mine første år i Danmark vidste jeg ikke, hvad efterskoler var, men jeg fornemmede hurtigt, at de var noget særligt” KRONPRINSESSE MARY EFTER ET BESØG PÅ HASLEV IDRÆTSEFTERSKOLE, HVOR FORMÅLET VAR AT SKABE OPMÆRKSOMHED OMKRING UNGES TRIVSEL OG SÆTTE FOKUS PÅ EFTERSKOLERNES TRIVSELSPROJEKT ME&WE, SOM MARY FONDEN ER ENGAGERET I. LÆS MERE efterskolerne.dk/socialmagiFOTOSteenBrogaard

FOTO Ole Folke Pedersen

Specialefterskolen Sofie Rifbjerg Efterskole har fået støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond til en ny bevæ gelseshal og spisesal til eleverne. Byggeriet er desig net som Sociale Mursten, dvs. med et særligt fokus på at understøtte skolens specialpædagogiske arbejde og på at gøre hverdagen bedre for de unge. Den nye bevægelsessal inviterer f.eks. til mere aktivitet, mens den nye spisesal giver mere rolige rammer til måltider ne. Ifølge forstander Malene Frank har skolen i samar bejde med rådgivningsvirksomheden Carlberg, der er specialister i Sociale Mursten, defineret en række mål for byggeriets sociale og pædagogiske effekter. I de kommende år vil skolen evaluere på målene og bl.a. undersøge, hvordan de nye rum forbedrer elever nes hverdag. Et af målene er f.eks., at aktivitetsniveauet på skolen skal øges, så alle elever er aktive minimum en halv time om dagen.

L AN d ET RUN dT 8

S T Y R K D I N E K O M P E T E N C E R H O S G E N E R A T O R

Bliv præsenteret for, hvordan du med en coachende tilgang og et kognitivt afsæt kan arbejde med unge mennesker og deres selvforståelse. Du får desuden baggrundsviden og redskaber til at styrke unge menneskers selvværd ved brug af kommunikation, samtaler og små øvelser.

Med afsæt i den kognitive tilgang bliver du klogere på selvskadende adfærd, og de mekanismer der knytter sig hertil. Du lærer at kende forskel på direkte og indirekte selvskade og får redskaber til, hvordan du går i dialog med den selvskadende unge om det, der ligger bag, samtidig med, at du passer på dig selv.

K O M M E D P Å E F T E R Å R E T S P O P U L Æ R E K U R S E R 21. september 2022 Teenagecoach, Grethe Lindbjerg 16.-17. november 2022 Konferencecenter HUSET, Middelfart Konferencecenter HUSET, Middelfart Psykolog, Malene Klindt Bohni Psykolog, Signe Rasholm 2022 KURSUS: STYRK UNGES SELVVÆRD KURSUS: DIREKTE OG INDIREKTE SELVSKADE L Æ S M E R E P Å W W W . G E N E R A T O R P P . D K

Inaturen

TEMA10

Et nyt tiltag på Næsgaard Efterskole giver elever, der har det svært, mulighed for et undervisnings- og samtaleforløb i naturen. Tiltaget har øget trivslen på skolen og i nogle tilfælde afværget frafald. Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk

FOTO Lars ILLUSTRATIONKrabbee-Types/Freepik finderdero

EFTERSKOLERNE11

Joan Viderø Blomberg (th.) står bag et nyt naturforløb på Næsgaard Efter skole, som giver pressede elever et pusterum i hverdagen og værktøjer til at få det bedre med sig selv.

TEKST

“Men der er sket noget med ungetrivslen de seneste år, som gør, at jeg har ondt af de unge. Ud af vores om kring 160 elever er der hvert år 30-40 nu, som tumler med stort eller småt, sådan var det altså ikke for 25 år siden,” siger Andershan.Bøje Jørgensen fremhæver, at skolen i en årrække har haft gode erfaringer med at have en familie terapeut tilknyttet, som de kan henvise elever til, ligesom skolens afdelingsleder Søren Black Jensen har trivsel og inklusion som nogle af sine vigtigste arbejdsområder.

Der har altid været fokus på trivsel på efterskoler, men en rundspørge, som Magasinet Efterskolerne har foretaget blandt en række efterskoler, viser, at skolerne i år har øget trivselsindsatsen. Det skyldes, at en del skoler oplever, at flere elever end tidligere har det svært. Nogle undersøgelser tyder på, at det kan skyldes et efterslæb efter corona, mens andre peger i retning af en mere generel tendens til stigende mistrivsel blandt unge. ’Den Nationale Sundhedsprofil’, som blev offentliggjort af Sundhedsstyrelsen i marts 2022, viser bl.a., at hver tredje unge kvinde og hver femte unge mand mellem 16-24 år oplever, at de har dårligt mentalt helbred. Over halvdelen af de unge kvinder oplever desuden at være stressede, lige som hver fjerde unge kvinde har tegn på ensomhed mod 12 procent blandt danskerne generelt.

Hjemve, bekymringer og angst tyn gede Alberte Klostergaards første tid på Næsgaard Efterskole. Hun var flere gange tæt på at afbryde opholdet, men i september fore slog hendes familielærer hende at komme med på skolens nye tilbud om undervisnings- og samtalefor løb i naturen.“Jegtror måske ikke, jeg hav de gået året ud her, hvis jeg ikke havde haft skoven. Forløbet hjalp mig virkelig til at have en lovlig und skyldning til at trække mig,” siger Al berte Klostergaard, da Magasinet Efterskolerne møder hende i slut ningen af skoleåret 2021/22, hvor hun snart er færdig med 10. klasse. Ligesom på mange andre ef terskoler og andre steder i samfundet, har Næsgaard Efterskole de seneste år oplevet en stigende mistrivsel blandtForstanderunge. på Næsgaard Efterskole, Anders Bøje Jørgensen, har arbejdet i efterskoleverdenen på den gode side af 25 år og fremhæver, at efterskoler altid har arbejdet med trivsel.

“Jeg tror måske ikke, jeg havde gået året ud her, hvis jeg ikke havde haft skoven”

Dette skoleår sætter Efterskolernes medier fokus på årsager til, at unge har det sværere i dag og på, hvordan forskellige efterskoler arbejder med at øge de unges trivsel.

ALBERTE KLOSTERGAARD, ELEV I 10. KLASSE PÅ NÆSGAARD EFTERSKOLE I 2021/22TEMA12

“Vi oplever nogle unge, som hele tiden spejler sig i andre og ikke føler, de er gode nok, som de er. De har ikke nogen pauser fra det spejl. Selv når de trækker sig tilbage på værelset, stirrer de på mobilskærmen og på de andres gode liv. Her på skolen vil vi gerne hjælpe dem til at blive en del af en lidt sundere ungdomskultur,” siger Søren Black Jensen. Ifølge Søren Black Jensen har der derfor i nogen tid både hos ledelsen og i personalegruppen rumste ret et ønske om at kunne gøre noget mere og andet for de unge. Øget fokus på trivsel

Vi lærte en masse vejrtrækningsøvelser og meditation, som jeg kan bruge, når jeg har behov for det. Det gør jeg f.eks. efter en lang, hård dag, eller hvis jeg føler mig ked af det. Det har hjulpet mig med at klare mig bedre igennem, når noget er hårdt.”

Turene i skoven indeholder altid stillevandring, hvor gruppen går sammen uden at sige et ord. Inden stillevandringen foretager Joan Viderø Blomberg og eleverne sammen en beroligende kropsaf grænsning, hvor hun guider dem til at massere og klappe på deres egen krop.

ALMA JUUL THOMSEN, ELEV I 9. KLASSE PÅ NÆSGAARD EFTERSKOLE I 2021/22:

“Jeg kan godt føle mig presset indimellem, og især i starten af skoleåret følte jeg mig meget stresset. Derfor foreslog min familielærer, at jeg kunne komme med i det her forløb. Jeg kan godt lide naturen, så jeg syntes, det lød ret fantastisk med ture i skoven, bål og sådan noget. Det blev ligesom mit tidspunkt på ugen, hvor jeg kunne trække vejret friere, og hvis jeg havde en stresset dag, følte jeg mig altid afslappet, når vi kom hjem fra skoven.

“Dethjælper mig, nårnogeter hårdt” Da én af skolens lærere gennem 11 år, Joan Viderø Blom berg, i vinteren 2021 sideløbende med sit lærerjob tog modulet ‘Naturen som ressource for behandling og sundhedsfremme’ på Københavns Universitet, opda gede hun, hvordan man målrettet kunne arbejde med elevernes mentale sundhed og trivsel. Senere samme år tog hun en uddannelse i naturterapi hos ViNatur, som uddanner fagprofessionelle i at arbejde med koblingen mellem natur og mental sundhed. Det endte med, at Joan Viderø Blomberg sagde sit lærerjob op for at etablere sin egen virksomhed, Establish Earth. I et samarbejde med hendes gamle ar bejdsplads Næsgaard Efterskole oprettede hun der efter sidste skoleår et helt nyt tilbud til skolens elever. “Kurserne fik mig til at få øjnene op for, hvor stort et potentiale, der ligger i naturen for at hjælpe og støtte de unge mennesker, som lige nu oplever noget svært,” siger Joan Viderø Blomberg. Det nye tilbud er et undervisnings- og samtale forløb, som foregår i skoven og ved havet tæt på skolen med skolens friluftsgård Abildvig som base. I den pe riode, som eleverne deltager i forløbet, er de en dag ugentligt tre timer ude i naturen inklusive transporttid. Når Joan Viderø Blomberg er landet på lige netop det antal timer, er det ingen tilfældighed, hun læner sig nem lig op ad forskning på området.

EFTERSKOLERNE13

Efter at have læst på Københavns Universitet og videreuddannet sig inden for naturterapi hos ViNatur blev Joan Viderø Blombergs ønske om at hjælpe unge til bedre trivsel til en realitet via undervisnings- og samtaleforløbet på Næsgaard Efterskole.

For et par år siden viste et stort forsknings projekt fra University of Exeter i England nemlig, at mennesker, der bruger mindst 120 minutter i naturen om ugen, har betyde ligt bedre helbred og mental trivsel en dem, der tilbringer mindre tid i naturen i løbet af en gennemsnitlig uge. En anden ting, som er gennemgåen de ved forløbene, er, at de altid foregår i små grupper af tre til fire “Gennemunge.det enkelte forløb ønsker jeg, at den unge får flere redskaber til at håndtere sin egen situati on. Forløbet foregår i grupper af tre til fire elever, fordi jeg ønsker, at de får opbygget små fællesskaber til at støtte hinanden i den proces,” siger Joan Viderø Blomberg. Oplever en familielærer, at en elev har det svært i en periode, kan han eller hun gå til Søren Black Jensen og få godkendt forløbet til eleven, hvorefter familielæreren kan foreslå det til eleven selv. Forældrene skal derefter give tilladelse til, at deres børn kommer med i forløbet, før de kan starte. Indtil videre har ingen dog sagt nej tak, og i forløbets første år har ti elever, ni piger og en dreng, været igennem forløbet, som har varet to til fem måne der, alt afhængig af, hvor stort elevens behov har været for at være med. Giver en social pause De elever, som har været med i naturforløbet, har døjet med alt fra tankemylder til hjemve, angst, sorg over en forælders sygdom, diagnoser eller “Spændviddendiagnoseudredning.ervirkeligstor, men fælles for dem alle er, at de ople ver, at noget er svært. Og i evalueringen af det første års forløb er en rød tråd i elevernes svar, at de alle giver udtryk for, at vores ture giver dem en social pause, som de har brug for og føler sig mere rolige efter en tur,” siger Joan Vi derø Blomberg.Hunfremhæver selv en dag, hvor hun havde en elev med, som hun slet ikke kunne få øjenkontakt med på vej ud i skoven.“Istarten af turen var han helt fra værende og hørte ikke, hvad jeg sagde. Da vi kørte tilbage til skolen tre timer senere, så han mig i øjnene og smile de og sagde tak for en god dag. Det er sådan en dag, hvor jeg virkelig kan mærke, at det giver mening at gøre det her,” siger hun. I undervisnings- og samtalefor løbet i naturen trækker Joan Viderø Blomberg på ViNaturs forer(Nature-Body-Mind-Community),NBMC-metodesomudvikletietph.d.-projektpåInstitutpsykologipåSyddanskUniversitet.

TEMA14

IDA BONDE, ELEV I 10. KLASSE PÅ NÆSGAARD EFTERSKOLE I 2021/22 “Enpausefraaltansvaret” EFTERSKOLERNE15

Metoden er bygget op omkring fire søjler: natur, krop, psyke og fællesskab, som har en sundhedsfremmende synergieffekt. Metoden har fokus på at genetablere eller øge kontakt til naturen gennem oplevelser og aktiviteter i udvalgteIfølgenaturmiljøer.JoanViderø

“Det gør jeg f.eks. ved, at vi går på store sten i van det i stedet for på sandet på stranden. Det handler også om at vende det sanseunderskud, mange har. At hjælpe eleverne til at lære at mærke, lukke øjnene, lytte, og lugte til naturen,” siger hun. Udover at Joan Viderø Blomberg underviser eleverne i naturens sundhedsfremmende potentialer, bruger hun også yoga og meditation, som hun også er uddannet inden for, ligesom hun taler med eleverne om betydningen af tanker og følelser og laver skriveøvelser for at understøtte det. Større trivsel – og måske mindre frafald Alberte Klostergaard var en af de første, der var igen nem forløbet, som for hendes vedkommende varede “Jeg havde hjemve til at starte med og følte bare, det var for meget at være på skolen hele tiden. Først var jeg nok lidt skeptisk over naturforløbet og spekulerede på, om vi nu skulle til at kramme træer og sådan noget. Men jeg blev virkelig positivt overrasket, da jeg begyndte at kom me med Joan og de andre ud i skoven. For mig var det en lille pause fra alle menneskerne og fra alt ansvaret. I skoven er der plads til at tænke, og jeg får ny energi af at være derude. Jeg har også lært at bruge og se naturen på en anden måde. Sådan noget så jeg slet ikke før, men nu opdager jeg, når træerne springer ud, og jeg bliver gladere i takt med, at det sker. Det betød også noget, at vi var en gruppe elever sammen afsted og talte sam men med hinanden og Joan om, hvordan vi havde det og delte vores naturoplevelser sammen. Jeg føler, det har gjort mig bedre til at tale med andre om, hvad jeg føler, og hvordan jeg oplever tingene.”

I dag er en af opgaverne at finde alt det, der spirer, for som afslutning på dagen at lave en mandala med alle naturens smukke farver, som repræsen terer liv.

Blomberg drejer det sig også om at få de unge til at opdage naturen og opdage den på en ny måde. Hun bruger bl.a. metoden til at øge elev ernes kropsbevidsthed, så de bedre kan mærke, hvor de står, og hvem de er.

KIRSTINE HEEGAARD JENSEN, ELEV I 10. KLASSE PÅ NÆSGAARD EFTERSKOLE I 2021/22: “Jegkan brugenaturen til atfådetbedre” omkring fire måneder. For hende har det gjort en kæm pe forskel.“Inden jeg kom med i skoven, var jeg ret tit nede og ked af det. Jeg havde rigtig svært ved at gå på sko len og havde brug for at få nogle pauser fra hverdagen. Øvelserne og samtalerne derude gav mig ny energi til at gennemføre ugen. Det gav et håb om at få det godt igen,” siger Albertehun.Klostergaard har stadig problemer med angst, men har ifølge hende selv fået det bedste efter skoleår. Hun fremhæver også selv, at hun er blevet bedre til at gå ture, når hun har brug for at “få luftet tankerne”, og at hun sammen med sin mor er fortsat med noget andet, hun lærte undervejs i forløbet: at skrive tre positive ting ned hver aften, som hun har oplevet i løbet af dagen. Det kan f.eks. være, at hun har fået snakket med nogle nye mennesker, haft en god dag eller har haft gavn af de vejr trækningsøvelser eller meditationer, hun også har lært af Joan Viderø Blomberg. Selv er hun ikke i tvivl om, at naturforløbet har med virket til, at hun ikke blev en af dem, der kom til at tælle i skolens frafaldstatistik sidste skoleår.

TEMA16

“Jeg havde været lidt nede i et stykke tid, men havde ikke lyst til ligefrem at starte til sådan noget terapi, hvor man skal sidde på en stol og fortælle om sig selv og sine problemer. Jeg kunne jo se, hvor meget det hjalp nogle af de andre, der var med Joan i skoven, så jeg spurgte faktisk selv, om jeg måtte komme med. Jeg var virkelig glad for at komme med og ved, at naturen er rar nu. Det er også fedt at have lært at følge og fejre naturen og årets gang. Jeg kan rigtig godt lide at meditere og har også fået lettere ved at se det lyse i tingene. Det giver mig ny energi og et større overskud til at være sammen med andre. Det, jeg har lært ved at være så meget i na turen sammen med Joan og de andre, er også, at jeg kan bruge naturen og andre mennesker til at få det bedre, så jeg ikke bare går ned i et hul, når jeg bliver ked af det.”

Næsgaard Efterskole har i alle årene ligget under gen nemsnittet og endte sidste skoleår væsentligt under gennemsnittet.Omdetnye naturforløb har spillet en rolle i det, er måske for tidligt at sige, mener afdelingsleder Søren Black Jensen. Han er dog ikke i tvivl om, at forløbet gør en forskel både for eleverne og deres kammerater. “Jeg har talt med elever, som har oplevet en tydelig forskel på deres værelseskammerat, når hun har væ ret hos Joan. Og eleverne giver selv udtryk for en stor tilfredshed og større velvære, når de har været med i forløbet,” sigerOghan.som Alberte Klostergaard siger: “Der er rigtig mange af mine venner fra efterskolen, som nok godt kunne have brugt sådan et forløb også. Jeg tror også, det ville kunne hjælpe nogen på andre efterskoler med at få det bedre og undgå at droppe ud,” siger Alberte MeditationKlostergaard.ogbaretæer i naturen åbner sanserne og muligheden for at blive bevidst om sin egen krop. Fokus på trivsel –præstationskulturog I dette nummer af magasinet kan du også læse om præstationskulturen blandt unge, som ifølge forskere kan være en del af grunden til, at så mange mistrives i dag (s. 34).

“For et år siden havde jeg virkelig svært ved at se no get positivt hver dag, og nu kan jeg ikke finde andet end positivt. Der er bare så mange små ting, som har gjort, at det hele er blevet godt. Jeg finder mere ro i naturen nu, og jeg er stolt af, at jeg er kommet så langt og endte med at få et godt år på efterskolen,” siger Alberte Klo stergaard.Deseneste par år har landsgennemsnittet for fra fald på efterskoler ifølge tal fra Efterskolerne ligget på omkring 11 procent, med en lille stigning til 12 procent i skoleåret 2020/21. Omkring 74 procent af frafaldet skyl des, at eleverne selv vælger at stoppe.

EFTERSKOLERNE17

1. Læs

3goderåd

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types/Freepik

KILDE ‘Spending at least 120 minutes a week in nature is associated with good health and wellbeing’, Mathew P. White m.fl., Scientific Reports nr. 9, 2019 det var nemt at overføre alt det, hun lærte og oplevede, direkte til arbejdet med eleverne i skoven. ViNatur ud danner fagprofessionelle i koblingen mellem naturen, det bæredygtige arbejdsliv og mental sundhed og er også jævnligt ude på efterskoler for at undervise.

Der findes mange gode bøger om naturterapi. Et godt sted at starte er ifølge Joan Viderø Blomberg med bo gen ‘Vi er natur. Genopdag naturen og mærk dens hel bredende kræfter’ af Simon Høegmark, Sigurd Hartvig og Jane Sørensen og ‘With Nature in Mind – The Eco therapy Manual for Mental Health Professionals’ af Andy McGeeney. Begge bøger giver både indblik i teorier og praksis og er begge nemme at gå til.

til at komme i gang med naturterapi

3. Uddan dig For Joan Viderø Blomberg var det en kæmpe ahaop levelse at tage ViNaturs uddannelse i naturterapi, som hun tog sideløbende med sit lærerjob. Hun oplevede, at

TEMA18

Undersøg, hvad der findes i dit nærområde inden for stillevandringer, skovbad, årstidsfejringer, naturretreats og mindfulness i naturen. På den måde kan du prøve dig frem og finde ud af, hvordan du bedst kan lide at bruge naturen på en sundhedsfremmende måde og blive inspi reret til at give det videre til eleverne.

To timer om ugen i naturen gør dig sundere Mennesker, som tilbringer mindst to timer i naturen om ugen, har langt større sandsyn lighed for at få et bedre helbred og opleve større trivsel og velvære end mennesker, der opholder sig i naturen mindre end to timer om ugen. Det viser en undersøgelse fra 2019, hvor forskere fra University of Exeter har undersøgt data fra 20.000 mennesker i England.

2. Oplev

LÆS MERE establishearth.dk og vinatur.dk

anbefalinger til nye efterskolelærere

2. Bliv klogere efterskolepraksispå

Elevdemokrati, fællessang, undervisning, regler, dannel se og meget mere bliver undersøgt på kryds og tværs i en af de nyeste bøger om efterskolepraksis. Særligt interessant for nye medarbejdere i efterskolen er nok især Ulla Højmark og Marie Neergaard Hansens kapi tel om den gode efterskolelærer. Ud fra interview med elever, lærere og forstandere opstiller de fire efterskole lærerpositioner, som du hurtigt vil kunne genkende dig selv i. Kapitlet rundes af i et diskussionsafsnit, hvor en masse efterskolelærerdilemmaer bliver grundigt bearbejdet. ‘Efterskolernes praksis under lup – undersøgelser af dannende un dervisning og samvær’, Stefan Ting Graf & Ulla Højmark Jensen (red.), forlaget Klim, 2020

Mange lærere starter i nyt job i forbindelse med første skoledag i august på landets efterskoler. Er du ny lærer kan disse anbefalinger måske hjælpe dig med at finde dine ben i efterskoleverdenen.

FOTOPR FOTOPR 3 U dVALGTE20

TEKST Tina Ginnerup Jespersen, redaktion@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types/Freepik

1. Find dig til rette i lærerprofessionen

Med baggrund i en stor undersøgelse blandt tidlige re og nuværende lærere giver bogen ‘Overlevelses guide for nye lærere’ et indblik i, hvor den nye lærers udfordringer især ligger. Overskuelige kapitler om alt fra forældresamarbejde, kollegaskab, uskrevne regler til praksischok gør bogen til et velfungerende og over skueligt opslagsværk. Du behøver med andre ord ikke at læse bogen fra ende til anden – og det er vist meget godt, når du som ny lærer har ret meget andet at se til i forvejen. ‘Overlevelsesguide for nye lærere’, Kari Kragh Blume dahl, Per Fibæk Laursen & Bent B. Andre sen (red.), dafolo, 2022

FOTO Signe Find Larsen

TINA GINNERUP JESPERSEN står bag magasinets side ‘3 udvalgte’, hvor hun anbefaler bøger, podcasts og film. For målet med siden er at give inspiration til undervisning, pædagogik og ledelse på efterskoler. Tina Ginnerup Jespersen er medlem af Efterskolernes medieud valg og ansat på Flakkebjerg Eftersko le, hvor hun har været siden 2010. De første 11 år som underviser på skolens medielinje og nu som afdelingsleder.

PrivatFOTO EFTERSKOLERNE21

LÆS MERE efterskolerne.dk/nyelaerere

3. Tag på kursus for nye lærere Efterskolerne afholder hvert år et kursus, der henvender sig til nye lærere i efterskolen. Oplægsholderne sætter fokus på nogle af de mange opgaver, frustrationer og overraskelser, du møder som efterskolelærer. Sammen med andre nye lærere fordyber du dig i temaer som efterskolehverdag, formelle rammebetingelser og de værdier, som efterskolen arbejder ud fra. Der vil også være rig mulighed for at lære dine nye kolleger på tværs af efterskoleverdenen at kende.

PORTRÆT22

Ny forstander vil lytte sig til god ledelse Flemming Efterskoles nye forstander, Jacob Mangelsen, kommer med en stor portion erfaring som leder. Han lægger vægt på at lytte og på sammen med personalet at skabe en god skole.

TEKST Katrine

EFTERSKOLERNE23

Nu, hvor han selv er blevet ansat på skolen, bruger han stadig en del tid på at gå rundt for at tale med både elever og ansatte. I Jacob Mangelsen får de nemlig en leder, som lægger vægt på at lytte, før han stikker ret ningslinjer ud. “Jeg kommer ikke med en tydelig og klar plan om, at om fem år ser det sådan her ud. Det er ikke det, jeg er her for. Jeg håber, at jeg om fem år kan se tilbage på, at vi sammen er kommet derhen, hvor vi gerne vil,” siger JacobForMangelsen.hamerlytteevnen en af de vigtigste discipliner som leder. Når han lytter, folder efterskolen sig ud for ham, forklarer han og trækker selv gymnastikken frem som eksempel.Flemming Efterskole er en gymnastikefterskole, som hvert år tiltrækker nogle af årgangens mest dedi kerede gymnaster og har lange ventelister. Selv har Ja cob Mangelsen været en fodbolddreng og alene dyrket gymnastik som en del af fodboldtræningen. Men han 42-årige Jacob Mangelsen har arbejdet på efterskolen i halvan den uge, da han i juni viser Maga sinet Efterskolerne rundt. På det tidspunkt har han endnu ikke titlen af forstander, men konsulent, så den konstitu erede forstander Anette Ebbe kan afslutte skoleåret, og han kan begynde blødt, før han fra og med august for al vor står med ansvar for skolens 220 elever og 40 ansatte. Han fortæller ivrigt om skolens fire store gymna stikhaller, fodboldbanen, hvor græsset skal skiftes ud og om, hvordan skolen har knopskudt i den lille landsby Flemming i nærheden af Horsens. Når der er noget, han ikke ved, spørger han de elever eller ansatte, som lige er i nærheden.Selvfikhan en følelse af, at det her ville han bare, da han i det tidlige forår blev vist rundt af bestyrelses medlem Niels Bjerre og Anette Ebbe, som i en periode har været konstitueret forstander, men fra og med sko leåret 2022/23 er viceforstander igen.

FOTOredaktion@efterskolerne.dkFriisberg,TorBirkTrads

“Vi skal hele tiden have ungekortet forrest og sigte efter, hvad vi tror på, at vores unge skal have ud af at gå på efterskole. Det er det, vi skal gå efter. Om det hand ler om pædagogik eller faciliteter er ligegyldigt, men det skal altid være med ungekortet foran næsen for os,” understreger han. Jacob Mangelsen har ikke selv gået på efterskole. Desværre, siger han i dag. Men han sammenligner sine “Vi skal hele tiden have ungekortet forrest og sigte efter, hvad vi tror på, at vores unge skal have ud af at gå på efterskole”

nye arbejde. Alt, der sker på skolen, fra maden, der bliver serveret, over græsset, der bliver slået, og til undervis ningen i hallerne og klasselokalerne, sker for at lave en god efterskole, hvor de unge kan flytte sig.

JACOB MANGELSEN, FORSTANDER PÅ FLEMMING EFTERSKOLE

så skolens opvisning i foråret, og nu står han ofte på tilskuerrækkerne, når de træner, og stiller spørgsmål til gymnastiktrænerne.“Alleredenukan jeg se, at jeg ved væsentlig mere om gymnastik, end jeg gjorde for syv dage siden. Så jeg er jo meget ydmyg i at lære gymnastikkens anatomi, værdi og glæder at kende,” siger han. Han sammenligner det med cykling, som han begyndte at dyr ke, da han ikke kunne spille fodbold længere. Han har altid godt kunnet lide at se Tour de France i fjernsy net. Bjergetaperne var spændende, men det har ændret sig, efter han selv er begyndt at cykle. “Sådan er det med alt, når man begynder at dyk ke ned i det. Så åbner blomsten sig, og over tid lærer man cyklingens anatomi. Det vil sige, at i dag, når jeg ser cykling, deltager jeg i det på en helt anden måde. Hvad jeg ikke kunne se før og ikke syntes var interessant, er superinteressant nu. Så bjergetaper i dag er måske det mindst interessante, fordi der er alt muligt andet i det,” forklarerMedhan.den tilgangsvinkel bevæger han sig ind på Flemming Efterskole, kulturen og de ansatte. For Jacob Mangelsen går ledelse i høj grad ud på at lytte med stor respekt for de involverede. “Det kan godt være, at der nogle gange er nogen, som synes, jeg stiller rimelig mange dumme spørgsmål, men det er et forsøg på at blive en lille smule klogere på, hvad det egentlig er, der sker,” siger han. Altid de unge i fokus Selv om han ikke opererer med store visioner, har han dog en central ledetråd i sit For Jacob Mangelsen er det vigtigt at møde hver enkelt elev med en nysgerrighed og åbenhed over for, hvem de er som mennesker.

PORTRÆT24

EFTERSKOLERNE25

•

•

Hjem til efterskolen Selvom Jacob Mangelsen aldrig har været elev på en efterskole, vender han alligevel med sit nye job hjem til efterskoleverdenen. Han kommer direkte fra en stilling som pædagogisk leder på en stor folkeskole i Aarhus, men før det har han i en årrække arbejdet på eftersko ler. Først var han lærer på Helgenæs Naturefterskole og siden viceforstander på Kragelund Efterskole. Han ser frem til igen at skulle arbejde med efterskoleelever.

“Jeg har været i folkeskolen i syv år, og nu savnede jeg efterskolen og livet på en efterskole. Jeg savnede det at modtage nogle nysgerrige spændte unge men nesker og et år efter stå og græde lidt, når man siger farvel, og langt de fleste oplever at have været igennem en vanvittig proces, hvor de vil kigge tilbage på det som

•

Blå bog • Jacob Mangelsen, 42 år, uddannet lærer, diplomuddannet i ledelse 2015-2022: Pædagogisk leder for indskolin gen, mellemtrinnet og SFO’en på Rosen vangskolen i Aarhus 2010-2015: Viceforstander på Kragelund Ef terskole, heraf tre måneder som konstitueret forstander 2007-2010: Efterskolelærer i bl.a. fysik/kemi og friluftsliv på Helgenæs Naturefterskole 2007: Lærer på Kragelundskolen i Aarhus Gift med Sidsel, der er jurist. Sammen har de tre børn, Filippa på 15 år, som lige er begyndt på Vivild Gymnastik- og Idrætsfterskole, Ida-Marie på 12 år og Viggo på 8 år, som begge går i folkeskole to år på det, der dengang hed den fri ungdomsuddan nelse med efterskolelivet. Et individuelt tilpasset uddan nelsesforløb for unge, som ikke var klar til gymnasiet eller en erhvervsuddannelse. I løbet af to år tog han et friluftsforløb på 10. klassesniveau og var på udveksling i New PåZealand.dettidspunkt var han ude af balance. Som 17årig mistede han pludselig sin storebror Rasmus, som døde i en skiulykke. En bror, som han på mange måder lignede, og som han så op til på linje med Michael Laud rup. Det har været med til at forme ham som menneske. “Mine forældre var fantastiske til at give både mig og alle andre plads til at være på vores egen måde i sorgen. Han kom hjem i en kiste og lå i stuen, hvilket var mærkeligt for mange, men det rigtige for os. Og så kun ne jeg gå ind og skælde ham lidt ud eller lave en joke om, at det fandeme var dumt, at han lå der. Hvor morbidt og tosset det end lyder, var det også ok. Jeg tror, at den der accept af, at vi kan grine og græde og skælde ud og være vrede, har været enormt betydningsfuld for mig i at komme ud på den anden side af det. Og så lærer man af det, og det er noget, jeg bruger hver eneste dag,” siger JacobDenMangelsen.måde,som han fik lov til at være sig selv i sin sorg, har påvirket, hvordan han ser på andre mennesker og især på den aldersgruppe, som går på efterskole. “Jeg prøver på at møde de unge med en nysger righed i forhold til, hvad der egentlig er på spil. For det, der er på spil for den ene, er ikke nødvendigvis på spil for den anden, selv i den samme givne situation,” siger han.

•

•

“For mig har det altid handlet om, at vi sammen finder de bedste løsninger”

“Det, jeg lytter mig til, som gør mig virke lig fortrøstningsfuld og glad, er, at alle ansatte på Flemming Efterskole er her for at lave god efterskole, og det er sådan, det skal være. Vi er her for de unge,” fastslår han.

Jacob Mangelsen ar bejdede som lærer i tre år, før han fik sin første leder stilling som viceforstander på Kragelund Efterskole. Det var aldrig et mål for ham at blive leder, men det falder ham let, fortæller han. Gennem livet er han gang på gang endt i den rolle, som elevrådsformand, an fører på fodboldholdet, bar chef osv. Han tager initiativ og kan lide at have et overblik. Og når han mener, at han kan gøre det godt, griber han muligheden.

“Det er ikke superinteressant for mig at være den, der står forrest, og at alle skal se mig. Jeg ved godt, at man som forstander er enormt eksponeret for den del af det, og det tager jeg gerne med, men for mig har det altid handlet om, at vi sammen finder de bed ste løsninger,” understreger han. For ham er det en vig tig egenskab at turde sidde på hænderne og lade være med at ændre en masse ting og i stedet lytte til, hvilke ønsker og behov, der er på Hanskolen.begyndte allerede i løbet af ansættelsesproces sen at fornemme, at der både blandt lærere og bestyrelse er et ønske om at styrke Flemming Efterskoles fagfaglige profil. Jacob Mangelsen ser det som en udfordring at være med til at udvikle den del af et efterskoleophold, som kan blive set som det mere kedelige. Opgaven er netop ikke at gøre det kedeligt, men at bibeholde de unges motivation for undervisningen og gøre dem nysgerrige.“Nuharjeg på første hånd oplevet, hvor meget der sker med motivationen gennem et skoleliv i folkeskolen, så kan vi – i hele uddannel sessystemet – gøre det mere interessant at gå til dansk- eller matematikundervisning, vinder vi meget,” siger han og peger på, at det slet ikke er sikkert, at vi i dag ved, hvad de unge skal kunne i morgen.“For mig er det vigtigere at gøre det at lære til noget interessant, end at vi går direkte efter pensum. Det er ikke nødvendigvis mere røv til sæde-undervisning, det er mere motive rende undervisning,” siger han.

et skelsættende år. Jeg savnede at have de unge men nesker 24 timer i døgnet og at komme ind i et arbejds fællesskab, som er mere end et professionelt arbejds fællesskab og er givende på en helt anden måde end det, man kan i folkeskolen,” siger han.

PORTRÆT26

Jacob Mangelsen vil i den kommende tid fortsætte sine ture rundt på skolen for at tale med ansatte, elever og bestyrelse. Han vil lytte til alle og blive klogere på, hvordan han bliver en god forstander for Flemming Efterskole. Det, han indtil nu har hørt, lover godt.

JACOB MANGELSEN, FORSTANDER PÅ FLEMMING EFTERSKOLE

78 71 21 benns.dk/studieturgroup@benns.dk12 Prisen er en fra-pris i kr. pr. pers. og inkluderer bl.a. transport, overnatning på hostel i flersengsværelser, 24 timers vagttelefon og aktivitetskompendium. Studietur 2023 Studietur med bus Studietur med fly Lad næsteplanlæggeBENNSjeresstudietur • Ekspert i at studierejserarrangeresiden1963 • Vi gør alt det praktiske for dig - det er vi gode til! • Vi kan hjælpe med at arrang ere det faglige indhold • Hjælpen er altid nær under rejsen med en 24-timers vagttelefon til nødsitutioner • Vi klarer studierejser med bus, tog og fly - jeres valg Berlin | 3 dage/2 nætter Budapest| 6 dage/3 nætter Cesky Raj | 6 dage/3 nætter Paris | 6 dage/3 nætter London | 5 dage/4 nætter Malta | 5 dage/4 nætter Krakow | 5 dage/4 nætter Barcelona | 6 dage/3 nætter Beijing | 7 dage/5 nætter New York | 7 dage/5 nætter 2.148,2.378,1.658,-4.898,-968,- 2.291.598,-8,2.72 5.592.198,-8,-8,-

d EBAT28

For os kønsneutraleer værelser en selvfølge i 2022

Inden vi fortæller om vores indførelse af kønsneutrale værelser, vil vi kort ridse lidt op om Øse Efterskoles hi storie, og hvad vi står på skuldrene af. Skolen er musisk/ kreativ og kendt for sine fire linjer: kunst, musik, teater og film, animation & it. Allerede dengang skolen blev grund lagt, vidste vi, at vi skulle lave et anderledes tilbud på en skoleform, og at vi skulle kunne rumme både den ene og den anden. Det var udgangspunktet. Frisind var ordet, og ‘Giv den en skalle – Gør plads til alle’ var mottoet. Vi havde værdiord, som krævede en praksis i dagligdagen. Bl.a. begrebet ‘tryghed’. Tryghed er i vores optik, dengang som nu, defineret som, at man

ikke føler sig truet. Den enkeltes tryghed er således en indre følelse, som har med sikkerhed at gøre og er oftest betinget af ydre forhold, hvorunder man lever sit liv. Derfor er det vores og skolens opgave at skabe et miljø, hvor alle elever oplever accept og med selvtillid og selvværd kan møde nye udfordringer. Da vi i sommeren 2020 for første gang fik en fore spørgsel fra en transkønnet elev, blev vi enige om, at vi ikke var det bedste tilbud til den elev. Vi vidste for lidt om det, og vi var nok bange for ikke at kunne slå til i forhold til elevens ønsker og behov. Året efter, i som meren 2021, var vi alle enige om, at hvis ikke vi tilbød kønsneutrale værelser fra skoleåret 2021/22, var vi ude af trit med efterspørgslen. Så i løbet af et år gik vi fra at være helt enige om, at det skulle vi ikke, til at være helt enige om, at selvføl gelig skulle vi det. Derefter gik udviklingen hurtigt, og det gør den stadigvæk. Når vi fortæller de nuværende elever, at vi for fire år siden havde en elev, som på en morgensamling fortalte, at han var homoseksuel, så synes de, det var overdrevet at gøre så meget ud af det – det var jo bare hans seksualitet.Davitogbeslutningen om at indføre kønsneutra le værelser på skolen, besluttede vi os også for inden det nye skoleårs start at rådføre os både med efter skoler med erfaring på området og selvfølgelig også LGBT+ Danmark.

Michael Schweigler og Anne Lønne Ventzel har stafetten TEKST Michael Schweigler, konstitueret forstander på Øse Efterskole og Anne Lønne Ventzel, pædagogisk leder på Øse Efterskole FOTO Øse Efterskole/Privat

Bagom Stafetten ‘Stafetten’ er et debatformat, som giver plads til de mange stærke efterskolestemmer. Debattøren vælger selv et emne for sin version af debatstafetten. Det eneste krav er, at emnet skal være relateret til skoleformen. Debattørerne giver stafetten videre til en anden, som repræsenterer en anden del af efterskoleverdenen og/eller en anden faggruppe inden for efterskoler end dem selv.

Øse Efterskole har stafetten Ledelsen på Øse Efterskole har modtaget stafetten fra forstander på Vestfyns Efterskole, Marie Klit. I sin begrundelse skriver hun: “Øse Efterskole har i dén grad skabt rammer for de unge, som ikke passer ind i de typiske kønsrammer, og det kan ikke være en helt nem øvelse. Så langt er vi desværre ikke nået endnu på vores efterskole.”

EFTERSKOLERNE29

MICHAEL SCHWEIGLER, KONSTITUERET FORSTANDER PÅ ØSE EFTERSKOLE OG ANNE LØNNE VENTZEL, PÆDAGOGISK LEDER PÅ ØSE EFTERSKOLE

Vores første overvejelser handlede primært om praktiske ting som navneændringer i Viggo og selvfølgelig fordeling af værelser. Vi blev enige om en model, hvor vi fordelte eleverne efter, hvad de identificerede sig som. Eller det troede vi! I vores forsøg på at forstå var der alligevel sneget sig en idé ind om, at man primært identificerer sig som dreng eller pige. Så da en lærer en dag sag de til en elev, at vores mål var at lave værel ser, hvor eleverne identificerer sig som det samme, kunne de så fortælle os, at på deres værelse boede der en nonbinær, en dreng og en genderfluid. Så hvis præmissen var, at de skulle identificere sig som det samme på dét værelse, var det i hvert fald skudt forbi. Derudover syntes de også, det var unødvendigt, at vi opdelte de kønsneutrale værelser efter, om eleverne havde et fe minint eller et maskulint udtryk. Og på den måde gør vi hinanden klogere hver eneste dag. Vi har heldigvis en flok elever, som meget gerne vil forklare og debattere, og dét er betydningsfuldt for skolens og vores alles udvikling. At indføre kønsneutrale værelser var en naturlig udvikling for os for stadig at kunne tilbyde ophold til de elever, der ønsker at gå hos os på grund af vores linjer og vores værdier. Vi har talt en del om ønsket om at give plads uden at rette ind, og det er vi lykkedes ret godt med. Vi tror, at vi er lykkedes med det, fordi vi har søgt hjælp og information, og fordi vi lytter me get til eleverne og søger dialogen. Og så også fordi vi ikke er bange for at sige undskyld, hvis vi bruger et forkert pronomen eller være lydhøre, hvis vi igen har medbragt en matematikopgave med en alt for køns stereotyp fortælling om mor, der arbejder på deltid og passer børn og hjem, fordi far tjener kassen og arbej der helt vildt meget. Noget af det som helt naturligt og heldigvis er fulgt med indførelsen af kønsneutrale værelser på efterskolen, er øget opmærksomhed på normkritisk/ kreativ pædagogik og oplevelsen af normstød. F.eks. øver vi os på ikke

“Vi har talt en del om ønsket om at give plads uden at rette ind, og det er vi lykkedes ret godt med”

“For os er det vigtigste, at eleverne trives, og det gør de, hvis de bliver favnet som dem, de er”

OG ANNE LØNNE VENTZEL, PÆDAGOGISK LEDER PÅ ØSE EFTERSKOLE

For os er det vigtigste, at eleverne trives, og det gør de, hvis de bliver favnet som dem, de er, og vi tager udgangspunkt i de forudsætnin ger, deDethar.er vores mål, at eleverne går ud fra Øse med følelsen af, at livet vil dem det godt, så de kan møde verden med rank ryg og en tro på, at dem, de er, har værdi i sig selv.

Og stafetten går til forstander på Kvie Sø Efterskole Lars Lærkesen Holm Ledelsen på Øse Efterskole har valgt at give stafetten videre til FORSTANdER PÅ KVIE SØ EFTERSKOLE

MICHAEL SCHWEIGLER, KONSTITUERET FORSTANDER PÅ ØSE EFTERSKOLE

LARS LÆRKESEN HOLM. I begrundelsen skriver de: “Vi vil gerne pege på Lars Lærkesen Holm som næste modtager af stafetten, fordi det ikke er alle beskåret at starte ny efterskole op. Vi er nysgerrige efter at høre, hvilke tanker, problematikker og udfordringer, han og Kvie Sø Efterskole oplevede ved opstart af ny efterskole.” Bland dig i debatten Vi ønsker at skabe et stærkere debatunivers om efterskoler i Efterskolernes medier. Alle er velkomne til at blande sig i debatten ved at sende et indlæg på maks. 3.000 tegn inkl. alt til redaktion@efterskolerne.dk. Redak tionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Teksten forelægges debattøren til godkendelse, før indlægget offentliggøres. Synspunkter fremført i debatindlæg er debattørens egne og deles ikke nødvendigvis af udgiver.

d E30BAT

at sige: ‘Vi skal bruge tre stærke drenge til at flytte in strumenter’, ‘jamen det er en del af drengedøgn, at de skal kravle i mudder’ og ‘hej, du skal vises rundt af en af kunstpigerne.’Normstøder f.eks. også, når forældrene ved ind skrivning kun kan angive mor og fars navn, eller barnet skal vælge, om dets køn er dreng eller pige. Eller når vi overvejer, om et helt kontakthold med dren ge overhovedet får gjort ordentlig rent, mens et helt kontakthold med piger nok bliver lidt dramaagtigt. For os er det vigtigt at kunne møde alle elever og forældre lige, og det kan vi ikke, hvis vi fastholder, at normen er, at alle har en mor og en far. Det kan vi heller ikke, hvis vi fastholder, at alle skal krydse af, om de er enten dreng eller pige.

viacfu.dk/naturfagispil Prøverne i naturfag – Biodiversitet og autentiske problemstillinger – Kræftens gåde – Fisk og forskningsdata i fællesfagligt forløb – Den menneskeskabte tidsalder –Programmér dine grøntsager – Escape Rooms i naturfag Få viden til at vælge VIA Center Undervisningsmidlerfor 05.22-lens-10665 HVORDANGØRDU LÆRINGLEVENDE? Brug teater i undervisningen – eller få teater ud at spille på efterskolen Aktualisere Nuancere Involvere Teater kan bidrage med nye perspektiver og skabe dannelsesrum - og det kan vække pensum til live ved at: Med den nye refusionsordning kan I få op til 50%, når I bestiller teaterforestillinger til skolen. Nysgerrig? Læs mere på teatercentrum.dk eller ring på 35 30 44 00 EFTERSKOLERNE31

d EBAT32

Et efterskoleår er SÅ meget mere end et leveår gælder såvel elever som forældre. Skolen gør i hvert fald, hvad den kan for at ‘skubbe til’, udfordre og udvikle vores unge mennesker – og os forældre. Med et imponerende årsprogram for skoleåret er eleverne blevet mødt med, har set og har arbejdet med alskens faglighed og kunstneriske udtryk. De har udvik let kreative idéer og deltaget i sociale arrangementer i en tryg ramme af nærværende og inspirerende voksne, som rent faktisk betragter dem som unge mennesker og selvstændige væsener, som man kan have forventnin ger til og overlade ansvar til. På de store linjer så vi resul tatet af det ved elevernes imponerende musical ‘9to5’ og ved deres superhyggelige ‘festival for fællesskab’. I disse og i så mange andre tilfælde har skolen på fineste vis forsøgt at udfordre eleverne i tilpasse mængder og samtidig yde en stor omsorg og opmærksomhed, så de stadig følte sig trygge på ‘halvfremmed’ jord. Og ja – det med halvfremmed jord – det holdt kun ganske kort tid, for inden længe blev efterskolen et hjem for eleverne. Begge vores piger har udviklet sig helt enormt det skoleår, de gik på efterskole. Det ved vi gennem man ge andre forældre, at de også vil kunne sige om deres unge mennesker. Emma og Nanna gik i Viby Efterskoles prøvefri 10. klasse, 10F, og havde dermed et skoleår uden forventninger om at skulle til eksamen, men med rum til faglig fordybelse, nysgerrighed og det sociale liv samt

Skoleåret 2021/22 tog vores piger Emma og Nanna på efterskole, konkret på Viby Efterskole. Valget faldt på skolen, da både pigerne og vi forældre til et åbent hus-arrangement faldt pladask for stedet og oprigtigt havde fornemmelsen af et rart sted og en ambitiøs sko le. Faktisk var det ikke meningen, at pigerne skulle have været samme sted, men sådan blev det, fordi det føltes rigtigt. Vi mødte en åbenhed, en rummelighed og en diversitet, som vi dels følte os trygge i, men også blev mere nysgerrige på. Værdierne på stedet blev italesat i samtalerne, vi indåndende dem i luften, vi spiste dem i kagen, og de krøb langsomt ind i hver en celle i kroppen på os.Eleverne, som viste os rundt og fortalte om sko len, virkede stolte af deres skole, og vi kunne tydeligt fornemme deres engagement og kærlighed til stedet. Skolens slogan er ‘Udfordr livet’. Vi tænker, at det

Debattører TEKST Heidi Mersebak og Jan Mersebak, forældre til Emma og Nanna, årgang 2021/22, Viby Efterskole FOTO PRIVAT

HEIDI MERSEBAK OG JAN MERSEBAK, FORÆLDRE TIL EMMA OG NANNA, ÅRGANG 2021/22 rum og tid til at prioritere deres store interesse dans. At der er kommet me get mere til, er kun et kæm pe plus. Vi kunne nævne i flæng: Selvværd, indsigt, selvstændighed, person lighed, mod, viden, men ikke mindst og vigtigst – venner for livet – og en fortro lighed med et eller flere andre mennesker, som de kun kunne drømme om. Og netop de nye mennesker i deres liv er det, som har styrket, forandret og sat spor for al fremtid i dem begge. Måske er den største glæde for alle os forældre at se vores børn være og agere, som vi havde håbet, at de ville, og så bare MEGET mere. Og det er, hvad der er sket for os. Emma og Nanna tog af sted for at dyrke dan sen og nyde et år med fokus på dansen og det sociale ungdomsliv, men de har fået SÅ meget mere, og det har vi forældre også.

“Forhåbentlig har I alle hørt det mange gange før, men det gør det ikke mindre sandt: I gør en kæmpe forskel i en masse unge menneskers liv, så tusind tak for det”

At udfordre livet handler ikke om hovedløst at springe ud i alt, der lige falder én ind, men om at gribe chancen, når den er der, og motivere modet. Tak til Viby Efterskole og til alle ansatte på efter skoler. Forhåbentlig har I alle hørt det mange gange før, men det gør det ikke mindre sandt: I gør en kæmpe forskel i en masse unge menneskers liv, så tusind tak for det.

EFTERSKOLERNE33

Et efterskoleår er ikke kun endnu et leveår – det er et LEVET år. Og på Viby Efterskole har det levede år bragt så meget, som aldrig var kommet foruden. Vi føler som forældre stor taknemmelighed for, hvad dette leve de år har givet vores piger, men også os som forældre.

sundhedsproblemer,enPræstationskulturerudentvivlvæsentligdelafforklaringenpå,hvorforgrupperafungemennesker,somikkeførledundermentalegørdetnuSØRENCHRISTIANKROGHPOSTDOCISOCIOLOGIVEDAALBORGUNIVERSITETOGMEDFORFATTERTILBOGEN‘PRÆSTATIONSKULTUR’ TEN d 34ENS

er uden tvivl en væsentlig del af forklaringen på, hvorfor grupper af unge mennesker, som ikke før led under mentale sundhedsproblemer, gør det nu,” siger Søren Christian Krogh og henviser til, at mange unge i middelklassen, som ellers kommer med gode forudsætninger, i dag også lider af stress, angst og depression.Denseneste nationale sundhedsprofil fra Sund hedsstyrelsen viser, at trivslen blandt de unge 16-24-åri ge endnu engang har taget et dyk. Hvor undersøgelsen i 2017 viste, at 18,3 procent af de adspurgte i aldersgrup pen havde lav mental trivsel, var det sidste år mere end hver fjerde af de unge, nemlig 27,8 procent. Søren Christian Krogh har interviewet 80 elever i fol keskolens udskoling på fire skoler som en del af sin ph.d.-afhandling. Undersøgel sen har dannet grundlag for bogen ‘Præstationskultur’, som han har skrevet sammen med

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Trine ILLUSTRATIONBukhe-Types/Freepik Mange unge ligger under for et pres for at præstere, som de føler, de ikke kan leve op til. Ofte flytter præstationskul turen med, når de unge tager på efterskole. Det er ifølge eksperter vigtigt, at skolerne får skabt en modkultur. Verden ligger for de unges fødder. De har grænselø se muligheder og kan alt, hvis de gør sig umage. Det er dog op til dem selv at realisere de muligheder. De skal helst have succes, og succes betyder, at de skal klare sig godt i skolen, have et flot liv på Instagram og masser af Ungevenner.idagvokser op i en kultur, hvor de konstant føler et pres i forhold til at skulle præstere. Det viser en undersøgelse, som postdoc i sociologi ved Aalborg Universitet, Søren Christian Krogh, har gennemført i forbindelse med sin ph.d.-afhandling ‘Unges mentale helbred i præstationssamfundet’, som han afleverede i foråret.“Præstationskultur

Skab modpres præstationskulturentil

EFTERSKOLERNE35

er opstået fra asken af discipli nærkulturen, som de unges oldeforældre levede under i deres yngre dage, skriver for fatterne i bogen ‘Præstations kultur’. Dengang var forventnin gerne klare, og ofte var et barns livsbane bestemt fra fødslen. Næste generation gjorde i 1970’erne oprør mod de stivnede konventioner og banede vejen for frie valg og mange muligheder. Dengang var det samfundets skyld, når noget var galt, og TV2’s sang ‘Samfundets skyld’ fra 1994 vidner om, at den holdning prægede samfundet i mange år derefter. I dag skyder unge ikke skylden på samfundet. De ven der bebrejdelserne indad, når noget ikke lykkes. Psykolog Elli Kappelgaard har gennem årene hjulpet mange unge klienter. Hun oplever de unge, som kommer hos hende for at få hjælp, som nogle meget samvittighedsfulde mennesker.

Pres på hele livet Interviewene afslører, at de unge føler et forventningspres, som de mener, at de sjældent eller aldrig kan leve op til, selv om de gør alt det rigtige. “Min undersøgelse viser, at det i særdeleshed for unge i mere ressourcestærke om råder vil have en tendens til at sprede sig til mange områder af deres liv. Så handler det ikke kun om skolen, men også om sociale medier, fritidsliv og sociale sammenhænge. Det bliver et pres, der spreder sig ud over mange dele af deres liv og ikke kun handler om at få høje karakterer,” forklarer Søren ChristianPræstationskulturenKrogh.

sin kollega, nyligt afdøde lektor i sociologi ved Aalborg Univer sitet Anders Petersen.

TEN d 36ENS

“Tankerne om at få en dårlig karakter i folkeskolen kan nogle gange næsten opleves som om, at det frem tidige gode liv forsvinder mellem hænderne på dem,” siger Søren Christian Krogh. Det bliver forstærket af, at de oplever et konkur rencebetonet skolemiljø både i forhold til at konkurrere med hinanden og i forhold til, at de ser det som en indre konkurrence om hele tiden at forbedre sig og efterstræbe at blive den bedste udgave af sig “Hvisselv. man samtidig oplever ikke at have plads til at have en dårlig dag, så bli ver skolen primært et sted, hvor man skal præstere og ikke nødvendigvis lære noget,” siger Søren Christian Krogh. Presset flytter med på efterskole Nogle af de unge, som Søren Christian Krogh har interviewet til sin undersøgelse, skulle på efterskole efter folkeskolen og

“Det bliver en voldsomt instrumentel tilgang til, hvad undervisning og læring er. Eleverne går ikke ind i faget, fordi det er spændende, men fordi de tænker det som et sted, hvor de skal præstere. Så bliver skolen meget præstationstung,” understreger Søren Christian Krogh. Det er da også i høj grad i skolen, at de unge i hans undersøgelse føler præstationskravet.

Konkurrencebetonet skolemiljø Det skyldes, at de unge har internaliseret præstations kulturen, forklarer Søren Christian Krogh. Der er ingen eksplicitte krav, som de unge skal leve op til i samfundet. Men der er en række strukturer, som lægger vægt på præstationer. I skolen gælder det f.eks. nationale tests, fokus på karakterer og eksamener, og han nævner et ek sempel fra tredje klasse, hvor læreren måler elevernes læsehastighed. Det resulterer i, at nogle elever læser den samme bog om og om igen, for at læse hurtigere.

EFTERSKOLERNE37

“En del af de unge bekymrer sig for hinanden, for sam fundet og klimaet og er meget socialt bevidste, men de bærer også på mange byrder, tænker jeg tit. Før skød man skylden på samfundet. Nu siger de, det er deres egen skyld,” fortæller hun. Ofte er det også fra dem selv, at præstationspres set kommer, mener psykologen.

“Det bliver et pres, der spreder sig ud over mange dele af deres liv og ikke kun handler om at få høje karakterer”

“De unge skal ikke bare have gode karakterer i skolen, de skal også være gode venner, have overskud og være glade hele tiden. Ellers er der noget galt. Når jeg taler med dem, er det tydeligt, at de har høje krav til sig selv. Det er ikke ret tit, de kommer fra forældrene. De unge kan godt være bange for at skuffe forældrene, men de største krav kommer fra dem selv,” understreger Elli Kappelgaard.

SØREN CHRISTIAN KROGH, POSTDOC VED AALBORG UNIVERSITET

På Skovbo Efterskole var en teater koncert med til at åbne både elever og ansattes øjne for præstationskulturen på skolen.

fortalte om deres grunde til at vælge et år på efterskole. Selv om mange lagde vægt på, at det f.eks. var mulig heden for at få et sjovt år, hvor de kunne fordybe sig i deres interesse, var det ifølge forskeren også tydeligt, at præstationskulturen smitter af på de unges ønske om at gå på efterskole.

Hvis skolens ledelse og ansatte er bevidste om præstationskulturen og sammen arbejder med og re flekterer over, hvordan de voksne på skolen taler om præstationer, og hvilke rammer skolen stiller op for ele verne, kan skolen være med til at lette presset.

SØREN CHRISTIAN KROGH, POSTDOC VED AALBORG UNIVERSITET

En kultur kommer både oppefra som en del af samfundet og er noget, mennesker gør, når de er sam men. Derfor kan man ikke skabe en skole fuldstændig uden præstationskultur, understreger både Elli Kappel gaard og Søren Christian Krogh.

TEN d 38ENS

Ifølge de to eksperter rummer efterskoler endda særligt gode muligheder for at tilbyde et alternativ til præstationskulturen, hvor der er mulighed for at foku sere på alt muligt, som ikke er nyttigt og skal bruges til at opnå noget som f.eks. fællesskab og at lære bare for at lære.“Efterskolen er en fantastisk mulighed som en modkultur til det præstationssamfund, vi har skabt i dag,” siger Elli Kappelgaard.

Bagom mentale‘Ungeshelbred præstationssamfundet’i

• Postdoc ved Aalborg Universitet Søren Chri stian Krogh afleverede i maj sin ph.d.-afhand ling ‘Unges mentale helbred i præstations samfundet: Skoleliv, køn og sociale medier.’ Han skal forsvare den i løbet af efteråret

KILDE Postdoc ved Aalborg Universitet Søren Christian Krogh

• I afhandlingen har han indhentet viden om de stigende problemer med trivsel blandt ud skolingselever i folkeskolen. Projektet bygger på undersøgelser på fire skoler, to byskoler og to landskoler, som er forskellige i forhold til socioøkonomisk baggrund. Undersøgel serne består dels af interview med 80 elever, dels af deltagerobservationer

“Der er mange unge, som også har en instrumentel til gang til at tage på efterskole. For mange er det selvop timerende ved at gå på efterskole en væsentlig motiva tionsfaktor,” siger Søren Christian Krogh. Han nævner, at de unge f.eks. tager på efterskole for at blive mere modne, så de opnår en konkurrence mæssig fordel i gymnasiet, og flere taler i undersøgelsen om, at de ved at tage på ef terskole højner deres sociale kompetencer.

Psykolog Elli Kappelgaard fremhæver også, at præstationskulturen for en del unge flytter med ind på efterskolen. Hun møder især to grupper af unge, som oplever et præstationspres i forbindelse med deres år på efterskole. Den ene gruppe er nogle, som hun møder et eller to år efter eftersko len. De har haft et godt efterskoleår, men bliver efterfølgende ramt hårdt af præstati onskravet på ungdomsuddannelserne. Den anden gruppe får brug for hjælp allerede på efterskolen. Oplevelsen fremkalder nogle af de problemer, som de hidtil har været i stand til at kompensere for. Det skyldes, at det for de unge, som i forvejen stræber efter at leve op til sociale normer og være vellid te, kan være svært at tage en pause fra de sociale og faglige krav.

“Der er mange unge, som også har en instrumentel tilgang til at tage på efterskole. For mange er det selvoptimerende ved at gå på efterskole en væsentlig motivationsfaktor”

“For nogle bliver det afsløret, hvor meget de kæm per med. Det med at skulle være social hele tiden bliver en kilde til byrde, fordi det bliver noget, de skal præstere – som f.eks. at være en god nok ven hele tiden og være den bedste udgave af sig selv hele tiden,” siger hun.

10 veje til at præstationspressetlette

Postdoc i sociologi Søren Christian Krogh og psykolog Elli Kappelgaard giver ti bud på, hvordan efterskoler kan lette præstationspresset på de unge.

1. Skab

problemerløsningersocialepåsociale

Præstationsangst og -pres er ikke et individuelt problem, men et socialt og samfundsmæssigt problem. Hvis I behandler proble merne på individniveau, risikerer I, at det kommer til at handle om, at den enkelte skal lære at begå sig i præstationssamfundet. På den måde kan I komme til at forstærke følelsen af utilstrækkelighed. Skab et trygt rum, hvor I taler med eleverne om krav, forvent ninger, og hvordan de oplever det at træde ved siden af.

2. Nedton betydningen af præstationer Pas på med at lægge for meget vægt på karakterer, og hvis I bruger test i undervisningen, så forklar ele verne, at de skal bruges til at evaluere undervisningen og ikke dem.

Planlæg undervisningsforløb, hvor målet alene er, at eleven lærer noget uden at skulle kunne demonstrere sin viden eller præstere noget – eller måske præstere på en anden måde.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types/Freepik

EFTERSKOLERNE39

3. præstationsfrigørelseSkab

Mange elever kommer med store forventninger til deres efterskoleår. Men måske er det okay bare at have et okay efterskoleår. Tal med eleverne om, at det ikke altid er lige fantastisk at gå på efterskole, og at det er helt normalt at kede sig og synes, at efterskolen er træls af og til.

TEN d 40ENS

Mange elever er så optagede af ikke at gå glip af no get, at de kan brænde helt ud, fordi de ikke tager pauser. Tal med eleverne om, at det er en god idé at tage nog le pauser i løbet af dagen. Det er okay – måske endda uundgåeligt – at gå glip af noget i løbet af efterskoleåret.

5. Signalér, at fejl er okay For mange unge opleves det at begå fejl ikke som okay. Det er derfor vigtigt, at I voksne gør det tydeligt, at det er okay at fej le. Understreg, at det er en del af det at være menneske, og at det er vigtigt at fejle for at lære. Skab f.eks. undervisningsforløb, hvor målet er, at eleverne laver så mange fejl som muligt og fokusér på, hvad de kan lære af deres fejl.

6. forventningerneDæmp

10. Arbejd på at ændre kulturen Én lærer kan ikke alene ændre kulturen på skolen. Hvis en forandring skal virke, skal den komme af en fælles te oretisk forståelse i personalegruppen. Hvis det for alvor skal batte, kan det være en god idé at sætte en temadag af til emnet. Tal sammen om, og reflekter over, hvordan I selv bidrager til medogpræstationskulturen,hvordanIkanbrydeden.

9. Tal om, at vi har brug for søvn Vi har alle brug for at tage pauser og få vores søvn. Vi er ikke maskiner, som kan køre nonstop, og det er et sundhedstegn, når kroppen viser, at den har brug for ro og hvile. Tal med eleverne om at lytte til kroppen, og hvad den har brug for og om, hvor vigtigt det er at restituere.

7. Opfordr eleverne til at tage pauser

4. Understøt et positivt syn på krop og køn

Gennem medier møder de fleste unge nogle ret faste repræsentationer af kroppe og køn. Brug seksualunder visning til at udvide elevernes perspektiv på, hvad der er normalt og unormalt, og hvordan en krop skal se ud. Tal om køn, kønsroller og påklæd ning for at hjælpe dem med at bryde snævre kropsidealer og kønnede forventninger.

8. Vis, at det er okay at bede om hjælp Mange unge er meget loyale overfor deres venner. Det kan skabe problemer, hvis de har venner, som ikke har det godt og har brug for hjælp. Det kan blive en tung byrde at bære, hvis en ven har alvorlige problemer, men den unge ikke vil bryde vennens til lid ved at sige det til en voksen. Tal om, at det ikke er et svaghedstegn at spørge om hjælp, hvis de står i noget, som de ikke selv kan over skue. Også selv om en ven i første omgang vil blive sur over, at eleven har sladret.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Trine

“I virkeligheden talte jeg lidt ind i et præstations pres,” erkender Oliver Ohlsen, og det er netop arbejdet med skolens teaterkoncert ‘Nok! Nok?’, som har gjort ham opmærksom på det. Elever og lærere har sammen lavet forestillingen ud fra emnet utilstrækkelighed, som de har læst om i bogen ‘Utilstrækkelig’ af højskolelærer Christian Hjort kjær. Arbejdet med den utilstrækkelighed, som mange føler som følge af præstationskulturen, har åbnet både elever og læreres øjne for, hvordan de selv spiller ind i og ligger under for præstationskulturen.

ILLUSTRATIONBukhe-Types/Freepik

Det fik Oliver Ohlsen til at erstatte de motiverende fraser med tre ord, som skulle minde eleverne om, at deres værdi ikke afhænger af, hvordan de præsterer på scenen.“Som skole har vi generelt fået mere fokus på, hvordan retorikken er både mellem lærer og elev, men også internt mellem lærerne. Vi forsøger at skabe de oa ser af godt nok; man kan ikke altid gøre tingene bedre. Du er menneske, så du er god nok. Herfra kan vi lægge på. Ikke for din værdis skyld, men fordi det er sjovt. Vi er blevet meget bevidste om at prøve at være modkultur til det præstationspres,” siger Oliver Ohlsen. drop eksamensforberedelse Selv skaber han den modkultur ved bl.a. at opfordre nogle af de dygtige elever til at vælge en eksamen, som “Jeg kan føle utilstrækkelig,migselv om jeg gør mit bedste”

En teaterkoncert om emnet utilstrækkelighed på Skovbo Efterskole har åbnet elever og ansattes øjne for, hvordan præstationskulturen præger hverdagen og gjort det mere nemmere at tale om. Under forberedelserne til teaterforestillingen fik Filippa Bastholm en bedre forståelse for, hvorfor hun kan føle sig utilstrækkelig. Nu ved hun også, at der en følelse, alle har indimellem.

EFTERSKOLERNE41

‘Altid allerede elsket.’ Ordene er musi ker og forfatter Peter Bastians og titlen på hans bog fra 2017. De er også orde ne, som teaterlærer på Skovbo Efter skole Oliver Ohlsen sendte eleverne på scenen med til sidste skoleårs teaterkoncert ‘Nok! Nok?’ Skovbo Efterskole har en lang tradition for at sæt te egne teaterproduktioner med elevernes tekster og sange op. Op til tidligere års teaterproduktioner har te aterlæreren altid givet eleverne nogle motiverende ord som ‘Giv den gas,’ eller ‘Gør det til jeres eget.’

“Selvfølgelig er det vigtigt, at man lærer at gå til eksamen og lærer at forberede sig. Men vi har mange elever, der allerede kan det, fordi de har fokuseret på det de seneste fire-fem år. For dem er det vigtigere, at der er så meget andet her i livet og at lære at prioritere, hvad der er vigtigt for dem,” mener Oliver Ohlsen.

TEN d 42ENS

OLIVER OHLSEN, LÆRER PÅ SKOVBO EFTERSKOLE jeg gerne vil gøre alle glade. Hvis jeg vælger at tage en slap-af-dag, kan det være svært rent faktisk at få slappet af, fordi jeg hele tiden har det i baghovedet, om der er nogle andre, som er ude at lave noget, eller at jeg burde få lavet lektier,” siger Filippa Bastholm. Også i forbindelse med deres efterskoleophold har begge de unge følt sig utilstrækkelige. “Man får at vide, at det bliver et år, man aldrig glem mer,” siger Tobias Sprotte Klausen.

de ikke forbereder sig til. De kan nemlig sagtens klare en eksamen uden at forberede sig og stadig få syv, ti eller 12 i karakter. Alligevel bruger de både meget tid og mange kræfter på at forberede sig – uden at de nødven digvis alligevel synes, at de har forberedt sig godt nok.

For Filippa Bastholm og Tobias Sprotte Klausen, som var elever på Skovbo Efterskole sidste år, har arbej det med teaterkoncerten været med til at gøre følelsen af utilstrækkelighed mere håndgribelig. De oplever beg ge jævnligt følelsen.

Tobias Sprotte Klausen tog derfor på efterskole med en forventning om, at alt ville være helt fantastisk. Han var også meget glad for sit år på efterskole, men af og til kunne han føle, at der var noget galt, når det hele ikke bare spillede. “Du er stadig den samme person. Det kan du ikke ændre, og meget af tiden bruger du på at kede dig, fordi du går i skole. Det er ikke kun fantastisk at gå på efter skole,” siger han.

For Filippa Bastholm var det især frygten for at gå

“Jeg kan føle mig utilstrækkelig, selv om jeg gør mit bedste. Selv om jeg godt ved, at jeg ikke kan nå al ting altid, har jeg det personligt svært med det, fordi “Vi forsøger at skabe de oaser af godt nok; man kan ikke altid gøre tingene bedre. Du er menneske, så du er god nok”

glip af noget, der somme tider fik hende til at føle sig utilstrækkelig.“Jegvar virkelig dårlig til at gå op på mit værelse og tage en slapper. Det var ret stressende,” siger hun. Vigtigt med fælles sprog Lærer Oliver Ohlsen oplever, at arbejdet med teaterkon certen har været med til at åbne for et emne og nogle følelser, som mange unge ofte går rundt alene med. “Det åbner op for det at sætte ord på sin egen util strækkelighed, når der kommer en generalisering og samfundsanalyser, som tager den meget personlige følelse væk fra en selv. Vi fik åbnet op for noget, som de fleste forsøgte at skjule,” fortæller Oliver Ohlsen. Det kan Filippa Bastholm godt genkende.“Dethargivet mig en bed re forståelse for, hvorfor man får den følelse, og at den ikke er for kert. Nu har jeg en tanke om, at den utilstrækkelighedsfølelse er noget, alle har. Det er ikke min skyld, at jeg får den følelse, men mere den måde samfundet er bygget op på og de forventnin ger om, at der er så mange ting man bør gøre,” siger hun. Det mener hun, at alle unge ville have godt af at finde ud af. Selv om alle efterskoler ikke kan lave en teaterkoncert om emnet, synes hun derfor, at det vil være en god idé at arbejde med emnet på en eller anden måde.

“Det er okay, hvis man vil ændre noget, men man skal have det godt med sig selv, som man er nu. Det er nok bare at være sig selv. Det har jeg helt klart fundet ud af, og det har hjulpet mig meget i forhold til mit eget syn på mig selv,” siger hun.

“Der er mange idealer i forhold til alt muligt. I for hold til skolegang, i forhold til ens venner, ens sociale liv osv. Efter jeg har læst bogen ‘Utilstrækkelig’ og talt med andre om det, har jeg fundet ud af, at idealer ikke er no get, du kan opnå. Hvis du bliver ved med at stræbe efter at opnå et ideal, ender du bare i en dum cirkel, fordi det ikke er muligt at opnå det ideal, siger hun og fortsætter:

EFTERSKOLERNE43

“Selv om jeg godt ved, at jeg ikke kan nå alting altid, har jeg det personligt svært med det, fordi jeg gerne vil gøre alle glade”

FILIPPA BASTHOLM, ELEV PÅ SKOVBO EFTERSKOLE 2021/22 Tobias Sprotte Klausen (tv.) mener, det er vigtigt at prøve at gøre op med idealet om det perfekte efterskoleår, som ingen alligevel kan leve op til.

Oliver Ohlsen har skrottet scener og monologer, som han selv syntes godt om, fordi han fik mange input fra eleverne, der gik i en anden retning, også selv om han ikke selv kunne se, hvor de ville bevæge sig hen. Det er vigtigt, at det ikke bliver et stykke, som voksne har skre vet om unges følelse af utilstrækkelighed, men at scener og monologer kommer direkte fra de unge selv.

Derfor kan det være en fordel at bevæge sig lidt sidelæns ind i emnet. I begyndelsen talte de på Skovbo Efterskole om emnet ud fra ordet ‘nok.’ Hvornår er man god nok? Hvornår er man succesfuld nok osv.

5 gode råd til at lave teater om utilstrækkelighed

2. Bevæg jer forsigtigt ind på emnet

4. Giv ordet til alle Skab rammer for, at alle elever får mulighed for at byde ind. På Skovbo Efterskole havde de en fællesmappe, hvor alle kunne lægge tekster ind. Omkring 35 elever delte monologer, sangtekster, uddrag af dagbøger og tanker.

For mange kan det være svært at tale om at føle sig util strækkelig.

3. Giv maksimaleleverneindflydelse

5. Let presset Undgå at lægge for meget pres på den enkelte elev. På Skovbo Efterskole lod de flere elever spille den samme rolle, så andre kunne tage over, og alle følte et ejerskab for alle scener og roller. Gør det tydeligt, at I ikke har tårnhøje forventninger til den enkelte elev, men til skolen som et fællesskab.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types/Freepik Lærer Oliver Ohlsen fra Skovbo Efterskole giver sine bedste råd til at arbejde med temaet utilstrækkelighed med udgangspunkt i højskolelærer Christian Hjortkærs bog ‘Utilstrækkelig’.

Derfra begyndte eleverne at åbne sig, og efterhånden blev det mere almindeligt at tale om følelsen af utilstrækkelighed.

1. Lad bogen sive på skolen Et af temaerne i bogen ‘Utilstrækkelig’ er de mange på bud, som unge bliver mødt af fra alle sider. Derfor ville lærerne på Skovbo Efterskole ikke kræve, at eleverne læste Christian Hjortkærs bog om emnet. Skolen købte ti eksemplarer af bogen, som gik fra elev til elev. Men det var ikke alle elever, som læste bogen fra ende til anden.

TEN d 44ENS

Syng, spis og snak i hele hojskolesangbogen.dk/arrangementerDanmark Aalborg Sportshøjskole Aarhus Efterskole BGI GerlevFrijsenborgEgåEgmontEfterskolenDesignhøjskoleDenDenDejbjerglundSportsefterskoleBrobyBrandbjergBornholmsBoddum-YdbyAkademietFriskoleHøjskoleHøjskoleFriskoleogEfterskoleRytmiskeHøjskoleSkandinaviskeSmededalHøjskolenUngdoms-HøjskoleEfterskoleIdrætshøjskole Gram Højskole Grejs GymnastikhøjskolenGrundtvigsFriskoleHøjskole i Ollerup Hestlund Efterskole Hobro LiselundLangelandsLadelundKaløIdrætshøjskolenSønderborgIdrætshøjskolenIdrætshøjskolenHøjskolenHøjskolenHolstebroFriskoleFriskoleMorsSkærgårdenBoseiAarhusHøjskoleEfterskoleEfterskoleHøjskole Livsstilshøjskolen Gudum Lunderskov Efterskole MammenFri Mejls-Orten-TinghøjSkole Friskole Mellerup Friskole Nordfyns &SkibelundSkanderupSnoghøjScenekunsthøjskolenRøndeRøddingRyslingeRegnbueskolenOdderNørgaardsHøjskoleHøjskoleHøjskoleHøjskoleHøjskoleHøjskoleEfterskoleGymnastik-Idrætsefterskole Skørbæk-Ejdrup Friskole Stepping Friskole Suhrs VedersøUldumTommerupThorsgaardSæbySundevedHøjskoleEfterskoleFriskoleEfterskoleEfterskoleHøjskoleIdrætsefterskole&TheInternationalVejleIdrætshøjskoleVerdensBørnGrundskoleVestjyllandsHøjskoleViborgIdrætshøjskoleVilstedFriskoleVordingborgFriFagskoleVråHøjskole

Kriseparat Ung Gratis kursus

Eleverne lærer, hvad det vil sige at være • Kriseparat • Handleparat • nårDialogparatkrisenrammer, og når redningsberedskabet skal prioritere ressourcerne.

Giv jeres elever et samfundsrelevant kursus, hvor de får indsigt i, hvordan og hvorfor de er en vigtig del af det samlede beredskab i Danmark.

På kurset arbejder eleverne problem- og løsningsorienteret efter samme metode som det professionelle beredskab. Der indgår små øvelser. Efter kurset er der opgaver, der kan arbejdes videre med.

Tænk som det professionelle beredskab

Få besøg i jeres klasse Eleverne lærer at udarbejde deres egen kriseplan. Dygtige undervisere fra Beredskabsforbundet underviser i emner som f.eks. • Nedbrud af kritisk infrastruktur (forsyningssvigt af el, vand, varme etc.) • Ekstremt vejr • Brand • Cyberhændelser Vi kommer, når det passer jer – også weekend og aften. Kurset er gratis og varer 2 timer. Se mere på www.borgerberedskabet.dk Ring eller skriv Så hjælper vi jer i mål. 3524 0000

TEKST Anna Rossman Thejsen, FOTOart@efterskolerne.dkMariaTuxenHedegaard

bryllup”var“Forstanderparretmedtilvores

Bo Hjelm havde ørering i det ene øre, lyttede til Prin ce og var god til gymnastik. Vivi Johanning Hjelm er ud af en gymnastikfamilie, så at Bo Hjelm var gymnastikdreng, var et kæmpe plus. Det betød også noget, at han var anderledes end de andre drenge på Højer Efterskoles årgang 1988/89. “Bo kunne tale med alle, men han var ikke bange for at skille sig ud. Det var sejt, syntes jeg.” De har begge rundet de 49 år, men alligevel hu sker Vivi Johanning Hjelm tydeligt 9. klasse på Højer Efterskole, hvor Bo Hjelm blev hendes bedste ven. Hun husker, at han kunne lave fis og ballade og gummiansigter som en anden Jim Carrey, så alle i hans nærhed ofte endte med at ligge på gulvet og vride sig af grin. Der var dog også en anden side af ham. Den alvorlige og omsorgsfulde Bo Hjelm, som hun ikke var bange for at fortælle, at hendes skoletid frem til efter skolen havde været præget af mobning og ensomhed. Interessen for gymnastik førte dem begge til et efterskoleophold på Højer Efterskole i 1988. Siden har de fulgtes ad i alt, og i år fejrer Vivi Johanning Hjelm og Bo Hjelm sølvbryllup.

“Bo var den bedste ven, jeg overhovedet kunne forestille mig. I det hele taget var der bare ingen mobning over hovedet på efterskolen. For mig var efterskolen fælles skab og følelsen af at være betydningsfuld,” siger Vivi JohanningSelvomHjelm.hun og Bo Hjelm tydeligvis også hurtigt blev betydningsfulde for hinanden, skulle der går over et år, før de blev kærester. det længste og inderligste kys

Hele 9. klasse var de ikke andet end venner, men da de ligesom 10-15 andre en augustdag i 1989 havde første skoledag som andetårselever på Højer Efterskole, ske te der noget inde i dem begge, da de genså hinanden. “Fra da af var vi bare sammen hele tiden. Og 23. september 1989 skulle vi til fest i Aabenraa hos en af de andre elever fra året før. Den aften fik jeg det største, længste og inderligste kys, jeg nogensinde har fået.”

EFTERSKOLEKÆRLIGHE48 d

Præcis fem år efter, 23. september 1994, blev

• Parret mødte hinanden på Højer Efterskole i 1988, som de valgte på grund af gymnastikken, og hvor de begge gik i både 9. og 10. klasse

Blå bog

• 23. september er en helt særlig dato for parret, fordi de blev kærester på den dato i 1989 og forlovet samme dato fem år senere, og fordi den ene af deres to døtre er født den dato

parret forlovet. Datoen for deres bryllup blev sat til 19. april 1997, og da invitationerne skulle sendes ud, røg der også en afsted til Wolfgang og Bodil Dibbern, forstanderparret fra deresDenefterskoletid.førstedagpå efterskolen i 1988 sagde forstander Wolfgang Dibbern, vist nok lidt i spøg, at hvis nogen af eleverne blev kærester og en dag skulle giftes, var der en regel om, at de skulle invitere forstander parret med. Det unge par tog ham på ordet. Til brylluppet holdt Wol fgang Dibbern tale, og Bodil Dib bern sang ‘Du kom med alt det der var dig’ til de to tidligere elever. Forstanderparret er gennem tiden kommet til at betyde meget for parret, og i mange år mødtes de hvert forår til elevmøder for tid ligere elever på Højer Efterskole, ligesom Bodil Dibbern har strikket tøj til deres børn, og de har mød tes til gymnastikopvisninger rundt i landet. Selv efter sin mands død har Bodil Dibbern holdt kontakten og var senest i december i Sønderborg for at høre en koncert med Vivi Johanning Hjelms“Degospelkor.haraltidvære betydningsfulde mennesker for os. Mens vi gik på efterskolen, blev de nok lidt som vores erstatningsmor og -far, og med årene har det udviklet sig til et venskab. Bo og jeg er også så heldige, at vi udover, at vi fandt kærligheden i hinanden, også har bevaret det stærke venskab, vi fik på efterskolen.”

Først var de hinandens bedste venner på efterskolen, men siden udviklede deres forhold sig til livslang kærlighed.

• Vivi Johanning Hjelm, 49 år, social- og sund hedsassistent på et psykiatrisk bosted

• Bo Hjelm, 49 år, klejnsmed på en maskinfabrik

• Begge deres børn har gået på efterskole. I dag er pigerne flyttet hjemmefra, men deres forældre bor stadig i Dybbøl i det hus, de købte, mens de var forlovet. 19. april i år fejrede de sølvbryllup

EFTERSKOLERNE49

• Sammen har parret også holdt fast i gymnastik ken og har i mange år gået på et mikshold for 30+, som tager rundt i landet og laver opvisninger

Færøerne har fået sine første to efterskoler

i Danmark, men nu har de også fået mulighed for det på Færøerne. Bliv klogere på landets første to efterskoler, og hvorfor folkene bag mener, der er brug for færøske efterskoler.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Bardur Eklund Hvert år tager mange unge færinger på efterskole

PÅ EFTERSKOLEN50

Færøerne består af i alt 18 øer. På Suðuroy ligger Føro ya Eftirskúli. Omtrent så langt væk, som man kan sejle sydpå og stadig befinde sig inden for landets græn ser. Den lidt afsidesliggende beliggenhed til trods er skolens særkende netop at binde Færøerne sammen for skolens elever med Færølinjen, eller Føroyabreyt som de kalder den. Linjen er obligatorisk og går ud på at besøge alle landets øer.

EFTERSKOLERNE51

På Føroya Eftirskúli lærer eleverne om natur og kultur og besøger dele af Færøerne, som de færreste færinger får set i løbet af et helt liv. Skolen er for unge fra hele rigsfællesskabet.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Bardur Eklund

Føroya Eftirskúli er for unge fra hele rigsfællesskabet

“Det er ret sejt, at man som elev på skolen kommer rundt på alle 18 øer. Ingen i min familie har været rundt på alle øer,” siger Hildigunn Poulsen, som var elev på Føroya Eftirskúli i skoleåret 2021/22, skolens andet leveår. De færreste færinger når i løbet af deres liv at besøge alle øer, bl.a. fordi nogle af dem er private, og fordi nog le kan være svære at komme rundt på uden guide og klatreudstyr. Ifølge forstander på Føroya Eftirskúli, Pól Arni Holm, er Færølinjen også tænkt som en dannelseslinje. “Efter et år på skolen har de unge et ret godt indblik i livet og traditioner ne på de forskellige øer. De lærer om den færøske kulturarv ved, at de ude på øerne får lov til at tage del i alt fra fåre Føroya Eftirskúli ligger i byen Tvøroyri på øen Suðuroy omkring to timers sejlads fra Tórshavn.

PÅ EFTERSKOLEN52

Vandreture i al slags vejr fylder meget på skolen. I løbet af året får eleverne også mulig hed for at prøve kræfter med at klatre, ride på heste og

Elevernesejlads.bringer en sten med hjem fra hver ø, de besøger.

“De skal selvfølgelig ikke arbejde mere end, at de sta dig kan passe deres skole, men det er vigtigt, at Føroya Eftirskúli er med til at skabe dynamik i byen og bliver en del af lokalsamfundet,” siger Pól Arni Holm. Lige nu ligger efterskolens ‘skolehjem’, hvor ele verne bor og opholder sig i deres fritid, ti minut ters gang fra de undervisningslokaler, skolen råder over i den anden ende af byen. Her bliver eleverne undervist i efterskolens linjefag, hvoraf nogle også er åbne for unge fra området. Tæt på ligger den lokale folkeskole, hvor eftersko leeleverne bliver undervist i de boglige fag færøsk og matematik sammen med de lokale elever. Også for danske og grønlandske unge Drømmen er ifølge Pól Arni Holm at få samlet efterskolen under ét tag, gerne i en helt nybyg get Føroya Eftirskúli, men det kræver, at man kan tiltrække endnu flere elever. I skolens første to år har hver årgang været på mellem 12 og 16 elever.

“Naturen er Færøernes flagskib, og det er helt naturligt, at vi som efterskole her i landet skal trække på den,” si ger Pól Arni Holm. I løbet af året vandrer eleverne længere, end de nogensinde har gjort før. De klatrer, springer fra klipper ned i havet, rider på heste og sejler en masse. Og de gør det året rundt, selv når regnen pisker ned. “Vi ved, hvor godt det er for deres mentale helbred ikke kun at opholde sig i firkantede rum. Naturen bor dybt i os mennesker; vi skal ud at have nogle kilometer i benene hver uge. Selvom eleverne ikke altid synes, det er den bedste idé, får de nogle oplevelser, som sidder i dem længe, og som er med til at give dem et tættere forhold til naturen,” siger han. Også byen Tvøroyri, som skolen ligger i, og det omkringliggende samfund, bliver eleverne præsenteret for. Skolen bakker op om, at de går til alt fra judo til fod bold og færøsk sprog i de lokale foreninger, ligesom de har hjulpet flere elever til job i den lokale tømrerhandel og på Café Mormor længere nede ad vejen. klipning til slagtning, prøver at spise færøsk mad som f.eks. fermenteret fisk og kommer ud at besøge lokale kulturpersoner,” fortæller han og fremhæver også, at skolen integrerer naturen i undervisningen og det pæ dagogiske samvær.

EFTERSKOLERNE53

“Vi vil meget gerne have flere elever fra både Dan mark og Grønland, ligesom vi meget gerne vil have fat i børnene til de omkring 20.000 med færøske rødder, som bor i Danmark. Flere af vores elever med færøske rød der har oplevet at få forbindelse til kulturen og naturen og deres rødder her og at få familierelationer styrket. Vi tror på, at vi har noget særligt at tilbyde med vores fokus på dannelse, unges udvikling og færøsk natur og kultur. Men efterskole er jo meget nyt på Færøerne, så vi skal arbejde os ind i sindene på folk,” siger Pól Arni Holm.

Føroya Eftirskúli ligger midt i den færøske natur, som det derfor er helt naturligt at trække på, mener forstander Pól Arni Holm. Pól Arni Holm understreger, at elevtallet meget gerne skal op, men at det også skal ses i forhold til, at der hvert år går mere end 30.000 unge på efterskole i Danmark. Lige under 100 af dem er typisk færinger, og en hel ung domsårgang på Færøerne består af 600-700 unge. Så målet er ikke at lave efterskole efter dansk må lestok, men det er ikke urealistisk, at Føroya Eftirskúli på længere sigt hvert år vil kunne tiltrække 40-50 elever, me ner Pól Arni Holm. For ham er det også vigtigt at signalere, at Føroya Eftirskúli ikke kun er for færinger, men for unge fra hele rigsfællesskabet. I 2020/21 var skolens elever både færinger bosat på Færøerne og i Danmark og et par elever fra Danmark og Grønland. Da de fleste færin ger taler dansk, og skolens hidtidige udenlandske elever har kastet sig over færøsk undervisning om aftenen, har de ikke oplevet nogen sprogbarriere, fortæller han.

Eleverne skiftes til at lave mad til hinanden og spiser alle måltider sammen i skolens skolehjem.

“Det en vigtig del af at gå på efterskole, at man lærer at lave mad og at tage ansvar i et køkken,” siger han. På den lille, nye skole var der ikke råd til at ansætte

Ud over forstander Pól Arni Holm er Jimmy Allert Schultz den eneste lærer på Føroya Eftirskúli, der er ansat på fuld tid. Selv fremhæver han, at hans viden om, hvordan man skaber et hjem for eleverne på skolen, har gavnet den nye færøske efterskole. Stor frihed i jobbet I begyndelsen spiste eleverne på et spisested et andet sted i byen, men han kunne hurtigt se, det ikke duede.

Jimmy Allert Schultz er i mange år kommet på Færøerne, hvor hans kone, Maud Juliana Næs, er fra. I 2020 besluttede de at flytte til Fær øerne. For den tidligere eftersko lelærer på Gymnastikefterskolen Stevns åbnede det for muligheden for at være med til at bygge en helt ny efterskole op i et land, hvor der ikke før har været efterskoler.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Bardur Eklund

Dansk lærer er med til at bygge Føroya Eftirskúli op

PÅ EFTERSKOLEN54

Tidligere efterskolelærer i Danmark Jimmy Allert Schultz er flyttet til Færøerne, hvor han nu er med til at etablere en helt ny efterskole.

Danske Jimmy Allert Schultz (tv.) er lærer på Føroya Eftirskúli, hvor han arbejder tæt sammen med forstander Pól Arni Holm (th.).

“I folkeskolen havde jeg ikke det bedste sociale liv og holdt mig meget for mig selv. Men allerede efter en måned på efterskolen spurgte min bed stemor: ‘Hvad er der sket? Du er meget mere fri og snaksalig og glad.’ Det var en rigtig god op levelse at prøve at bo sammen med andre unge, og jeg har fået nogle af mine bedste venner der. En anden virkelig god ting er også den måde, vi lærte vores lærere og forstander at kende på. På en efterskole er der en helt anden connecti on mellem lærere og elever.”

HILDIGUNN POULSEN, ELEV PÅ FØROYA EFTIRSKÚLI I 2021/22

køkkenpersonale, så Jimmy Allert Schultz fandt i stedet på at opdele eleverne i grupper på to-tre, som nu har en ugentlig maddag, hvor de selv står for at planlæg ge menu og købe ind og så lave maden sammen med vagtlæreren.“Deter så skønt at se dem udvikle sig i køkkenet og bidrage til fællesskabet på den måde,” siger han. Jimmy Allert Schultz oplever en række ligheder, uanset om efterskolejobbet er på en stor efterskole i Danmark eller på en lille ny en på Færøerne. Men der er også en række forskelle. “Jeg har en langt større grad af frihed her. Vil jeg gerne sætte noget i gang med eleverne, gør jeg det bare. Pól Arni er chefen, ingen tvivl om det, men vi har stor tillid til hinanden. Det er man nødt til at have, når man ikke er flere og skal hjælpes ad om at bygge en skole op,” siger Jimmy Allert Schultz. Bagom EftirskúliFøroya

EFTERSKOLERNE55

• Føroya Eftirskúli åbnede i 2020 og ligger i byen Tvøroyri på Suðuroy

“En helt lærereconnectionandenmellemogelever”

• Skolen er for elever i 10. klasse, og i sko lens første leveår har hver årgang været på mellem 12 og 16 elever. Skolen er for unge fra hele rigsfællesskabet • Skolens særkende er Færølinjen, som er obligatorisk og går ud på, at eleverne i løbet af året skal besøge alle landets 18 øer • Linjefaget Film & Teater er også obliga torisk. Derudover skal eleverne vælge i alt fire kombinerede valgfag og linjefag. De valgfrie linjefag er: kunst, esport, søfart, madlavning, medieproduktion og iværksætteri. De boglige valgfag er: færøsk, dansk, engelsk, kemi & fysik og matematik LÆS MERE eftirskulin.fo

“Jeg er blevet vild med at være i naturen”

VÁR GULLBEIN, ELEV PÅ FØROYA EFTIRSKÚLI I 2021/22 “Da jeg for nogle år siden var på en uges ferie på Færø erne, blev jeg bare helt vild med landet, så min far og jeg skrev til Pól Arni og spurgte, om man godt kunne star te på skolen uden at kunne tale færøsk, og han sagde heldigvis ja. I folkeskolen blev jeg mobbet meget og var ikke særlig social, så det ville jeg gerne lære. Det kan stadig være grænseoverskridende at møde nye mennesker, men efterskolen har gjort mig mindre sky. Jeg har fået mange gode venner og kunne virkelig også godt lide, at man var så meget sammen med lærerne på efterskolen, om aftenen gik jeg f.eks. til judo sammen med Pól Arni og til færøsk sammen med Jimmy. I løbet af året vandrede vi meget, og vi prøvede også at svømme i havet, sejle kajak og klatre. Jeg er blevet vild med at være i naturen.”

PERNILLE ROSENBJERG, DANSK ELEV PÅ FØROYA EFTIRSKÚLI I 2021/22

“Mere medbestemmelse til eleverne”

“Da jeg var seks år, flyttede min familie fra Fær øerne til Danmark, fordi min far fik arbejde der. Jeg har altid haft lyst til at prøve at gå i skole på Færøerne. Mine forældre syntes, at jeg skulle tage 9. klasse og afgangseksamen i Danmark, så jeg kom på Rejsby Europæiske Eftersko le, hvor jeg lærte meget fagligt. Men vi var 150 elever, og det var næsten for stort. Jeg kom på Føroya Eftirskúli i 10. klasse, og det var meget anderledes at gå på en skole, hvor man er så få elever. Vi kom alle sammen tæt på hinanden, og lærerne havde altid tid til os. Der var også mere frit og meget mere medbestemmelse til elever ne. Det var også en kæmpe oplevelse at komme ud på alle øer, men jeg ville nok råde folk til at tage et par vandrestøvler med og en fleece!”

PÅ EFTERSKOLEN56

JÓANNES OLSEN, ELEV PÅ FØROYA EFTIRSKÚLI I 2021/22

“Jeg ville gerne prøve at komme væk hjemme fra, men jeg turde ikke tage helt til Danmark. Så det betød alt for mig, at der var en efterskole på Færøerne. For mig har efterskolen været et mel lemstep, en slags blid overgang mellem sko len og gymnasiet, hvor jeg ikke boede hjemme, men alligevel heller ikke boede helt alene. Hvor jeg lærte at klare mig selv, men der hele tiden var nogen til at være der for mig, hvis jeg havde brug for det. Efterskolen har betydet, at jeg er blevet mere åben for nye ting og f.eks. fik modet til at tage på gymnasiet i Danmark i år.”

“Selvom Færøerne er ret lille, er både kulturen og sproget ret forskelligt fra nord til syd, og det har været fedt at komme ud til alle øerne og klat re og vandre og opleve det hele. Jeg har lært meget om mig selv og mit land gennem vores ture. Man skal tage på efterskole, hvis man har lyst til at prøve sig selv af og prøve nye ting, og hvis man har lyst til at gå på en skole, som ikke er lige så kedelig som en almindelig skole.”

EFTERSKOLERNE57

“Jeg har lært meget om mig selv”

“Jeg turde ikke tage helt til Danmark”

TÓRA EINARSDÓTTIR JOHANNESSEN, ELEV PÅ FØROYA EFTIRSKÚLI I 2021/22

Idéen til Eftirskúlin Brúgvin var skolens grundlægger og bestyrelsesformand Hjørdis Háberg Petersens. Gennem livet har hun sammen med sin mand arbejdet meget med unge og kunne se behovet for en efterskole på Færøerne, som kunne være med til at styrke unges trivsel og udvikling. Parret havde selv oplevet, hvordan et år på Mariager Efterskole i Danmark havde gjort en stor forskel for et af deres egne børn, som fik et fantastisk efterskoleår, der både udviklede hende socialt og fagligt, fortæller Hjørdis Háberg EftirskúlinPetersen.Brúgvinblev efter længe re tids forberedelse til virkelighed i 2020, og skolen bygger ligesom Mariager Efter skole på kristne værdier. Derudover har skolen stort fokus på at styrke de unges samfundsbevidsthed, fortæller forstander Erika Winther.“Viarbejder meget med elevernes sociale og samfundsmæssige bevidsthed og med at åbne deres øjne for, hvordan mennesker og organisationer kan påvirke et samfund, og hvordan man kan gøre en forskel for andre,” siger hun. Skolen ligger tæt på bygden Skálavík på øen Sandoy.

PÅ EFTERSKOLEN58

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Bardur Eklund

Eftirskúlin Brúgvin vil gøre færøske unge mere bevidste om det samfund, de kommer fra, og styrke elevernes trivsel. Samtidig ønsker skolen at opbygge et stærkt alternativ til danske efterskoler.

BrúgvinEftirskúlinvil ruste unge til livet

“Der ligger et vigtigt arbejde foran os i at skabe en kultur om at tage på efterskole på Færøerne” HJØRDIS HÁBERG PETERSEN, BESTYRELSESFORMAND PÅ EFTIRSKÚLIN BRÚGVINEFTERSKOLERNE59

Derfor har vi oprettet et stillerum, hvor eleverne kan skrive sig op til at være en time ad gangen. Både de og vi oplever, at det giver dem større ro og overskud,” siger Erika Winther. Eftirskúlin Brúgvin ligger på Sandoy ved bygden Skálavík med udsigt til både hav og fjelde. Derfor – og ikke mindst fordi de ved, at det styrker elevernes men tale og fysiske sundhed – har skolen også mange akti viteter i naturen, de sejler meget i kajak, havbader, og eleverne kan bl.a. vælge valgfaget ‘Wild Life’.

Det gør skolen f.eks. ved at besøge retsinstanser, kirker, erhvervsliv og sociale instanser samt ved at arrangere Støt Ukraine-koncerter og ved, at eleverne tager ud og hjælper folk i lokalsamfundet og inviterer dem inden for på skolen til events og ungemøder.

Samtidig er der et særligt rum til in troverte elever. “Vi har også introverte elever, som lige skal vænne sig til at bo på en efterskole sammen med andre.

Alternativ til dansk efterskole Skolen har de første par år primært haft færøske elever, og der har været mellem 16 og 31 på de første årgange.

Akrylmaling, akvarelfarver, tryk på papir og stof – mulighederne er mange i skolens kunstlokaler.

Stort fokus på trivsel Elevernes trivsel er et andet vigtigt omdrejningspunkt på skolen.

“Mit hjerte banker, ligesom vo res bestyrelsesformand Hjørdis, for, at unge mennesker skal lykkes og trives,” siger Erika Winther. I løbet af året er der derfor fokus på både elevernes mentale og fysiske sundhed. Det indbefat ter bl.a., at eleverne hver morgen starter dagen med at gå en lille tur på en kilometer, at der hver uge er afsat tid til, at de i små grupper kan tale med lærerne, og at der hver dag er en stilletime i løbet af dagen, hvor der skal være ro i hele huset.

PÅ EFTERSKOLEN60

Musik og natur fylder meget både i fagene og som fællesskabende aktiviteter på Eftirskúlin Brúgvin.

• Skolen tilbyder kun 10. klasse. De første par år har skolen primært haft færøske elever med mellem 16 og 31 elever på hver årgang

Bagom BrúgvinEftirskúlin •

• Derudover skal eleverne vælge to boglige valgfag, som kan være dansk, færøsk, engelsk eller matematik. Skolens valgfag og interessefag tæller bl.a. også ‘Wild Life’, kunst, musik, podcast og lovsang MERE brugvin.fo

LÆS

Eftirskúlin Brúgvin åbnede i 2020 og ligger ved bygden Skálavík på Sandoy

“Vi håber, det kan give nogle ansvarsbevidste unge mennesker, som kommer til at bidrage til at styrke det færøske samfund,” siger hun. Ifølge forstander Erika Winther er skolens mål er at ruste eleverne bedre til livet igennem fællesskab, sport, undervisning og det daglige efterskoleliv.

EFTERSKOLERNE61

• Skolen har to obligatoriske linjefag ‘saman’, som er samfundsfag, hvis formål er at styrke elevernes samfundsmæssige bevidsthed og ‘meining’, som handler om menneskets helhed og dets skabte værdi og har til formål at styrke elevernes sociale bevidsthed

Eftirskúlin Brúgvin har dog med sine store grå bygninger, som tidligere husede et hotel og et konferencecenter, plads til i hvert fald 50. Skolen arbejder derfor også på at få flere unge overbevist om, at et efterskoldeophold her er noget for dem, ligesom de i dette efterår også vil gøre en indsats for at tiltrække unge fra Danmark, ikke mindst nogle af dem med færøske aner. Ifølge Erika Winther er tanken også, at den nye ef terskole kan være medvirkende til at styrke det færøske samfund.“Her på efterskolen flytter de unge lidt hjemmefra i trygge rammer og får et større netværk fra hele landet, som de får glæde af resten af livet. Samtidig lærer de at tage ansvar for både fællesskabet og sig selv,” siger hun. Forstanderen fremhæver, at skolens målsætning er at udruste unge mennesker til livet igennem fælles skab, sport, undervisning og det daglige efterskoleliv.

Efterskoleforeningenmedlemmerefterskolerudenlandskeeraf

Eftirskúlin Brúgvin ligger med udsigt til både hav og fjelde. Derfor inddrager skolen også naturen i undervisningen, hvor eleverne bl.a. kan vælge valgfaget ’Wild Life’.

PÅ EFTERSKOLEN62

5. Føroya Eftirskúli, Færøerne

“Der ligger et vigtigt arbejde foran os i at skabe en kultur om at tage på efterskole på Færøerne. Vi skal overbevise forældrene og de unge om, at det ikke kun kan ske i Danmark,” siger hun.

Der er 241 efterskoler i Danmark. Derudover er der fem efterskoler uden for landets grænser, som er associerede medlemmer af Efterskoleforeningen: 1. Ladelund Ungdomsskole, Tyskland 2. Efterskole Villads Villadsen, Grønland 3. Maniitsumi Efterskoli, Grønland 4. Eftirskúlin Brúgvin, Færøerne

“For det færøske samfund er det gavnligt, at vi kan tilbyde et efterskoleophold her i landet. Der er ingen grund til, at vi outsourcer vores ungdom til Danmark,” siger hun, og bestyrelsesformand Hjørdis Háberg Petersen er meget enig.

Ligesom mange andre færinger har Erika Winther selv både taget sin uddannelse og arbejdet i Danmark, men hun ser efterskoletilbud på Færøerne som en mulighed for at få flere unge til at blive i landet og få venner og oplevelser for livet her.

Efterskoler udenfor Danmark kan hverken få tilskud fra Børne- og Undervisningsministeriet eller blive almindelige medlemmer af Efterskoleforeningen, men udenlandske efterskoler kan blive såkaldt associerede medlemmer. Det indebærer bl.a., at de kan indgå i foreningens oplysningsarbejde, har adgang til rådgivning og foreningens brugerbetalte ydelser og kan deltage i kurser og i årsmødet.

KILDE Efterskolerne

5

“Jeg lærte mig selv bedre at kende”

“Jeg fik fantastiskenoglevenner”

ANNIKA MORTANSDÓTTIR HANSEN, ELEV PÅ BRÚGVIN EFTIRSKÚLIN I 2021/22

“Jeg tog på efterskole, fordi jeg trængte til at møde nye mennesker og tage en pause, fordi jeg var lidt skoletræt. Jeg fik nogle fantastiske venner på skolen. Når man bor så tæt, lærer man hinanden at kende på en helt anden måde, og man lærer at respektere andre. Du skal ikke være kristen for at gå på Brúgvin, men vi har an dagt om morgenen, så det skal man deltage i. På efterskolen lærte jeg en masse om samfun det, både om penge og økonomi, og om hvor dan mennesker er.”

EFTERSKOLERNE

“Min plan var egentlig at tage på efterskole i Danmark, men så fandt jeg ud af, at jeg også kunne gå på efterskole på Færøerne og både lære mere om mit eget land og lære andre fra Færøerne at kende. At gå på efterskole er slet ikke det samme som at gå i folkeskole. På efter skolen fik jeg helt nye spændende fag, og jeg lærte mig selv bedre at kende. Vi lærte også at tage os af hinanden, og i faget ‘meining ’ hørte vi om, hvordan vi skal læse og forstå biblen, og hvordan vi kan gøre en forskel. Man kommer også meget tættere på lærerne på en eftersko le. Det er ikke bare nogen, der kommer og læ rer dig noget i timerne og så går igen. De er så omsorgsfulde og kan se, om du har det godt.”

BJØRK ZACHARIASSEN, ELEV PÅ BRÚGVIN EFTIRSKÚLIN I 2021/22

NAVNE64

TEKST Katrine Friisberg, redaktionen@efterskolerne.dk FOTO Tor Birk Trads

Torben Refsgaard kom i sin tid lidt tilfældigt ind i efter skoleverdenen. I 2010 ledte han som nyuddannet cand. mag. i historie og religionsvidenskab efter arbejde og faldt over et jobopslag som efterskolelærer på Balle Musik- & Idrætsefterskole. Efter selv at have gået på ef terskole og på friskole som barn var det naturligt for ham at søge“Jegjobbet.ervant til det grundtvig-koldske. Morgensang er en del af mit DNA,” sigerHanhan.var glad for arbejdet som efterskolelærer, men da han blev far, begyndte det at føles tungt at tage af sted fra familien på aftenog weekendvagter. Samtidig var en ven ved at åbne et rejsebureau med kultur- og historierejser, og det ville Torben Refsgaard gerne hjæl pe med. Det fik ham til at sige sit job som efterskolelærer op. Arbejdede med udsatte Rejsebureauet udviklede sig ikke til en egentlig indkomst. Efter et styk ke tid blev Torben Refsgaard ansat i Kolding“JegKommune.arbejdede med sociale projekter, hvor jeg fik mulighed for at hjælpe mennesker, som virkelig havde brug for det”.

Efter en årrække i helt andre typer job er Torben Refsgaard tilbage som efterskolelærer. Han vender tilbage med erfaringer, som har sat efterskolejobbet i perspektiv.

Torben er vild med at være efterskolelærer igen Nogle gange skal man væk for at finde ud af, hvor godt man har det. Sådan var det for 43-årige Torben Refsgaard. 1. februar 2022 begyndte han i jobbet som lærer på Hestlund Efterskole, hvor der var en stilling, som passede med hans interesser for musik, vejledning og kulturfag. Samtidig vendte han tilbage til efterskolever denen efter en periode på seks år. “Det er dejligt at være tilbage. At være omgivet af unge mennesker giver god energi,” siger Torben han. Torben Refsgaard ser jobbet som efter skolelærer som et meget privilegeret job, efter at han i nogle år har arbejdet med sårbare og udsatte mennesker.

“Jeg kommer tilbage til efterskolever denen med nyt udsyn og nye perspektiver, jeg kan smide ind i arbejdet. I efterskolever denen lever man i en lille boble på godt og ondt. Man kan nogle gange glemme, hvordan verden er på den anden side. Jeg tror, det er meget fint at få et virkelig hedstjek og bringe lidt af det med tilbage,” siger han. Selv er Torben Refsgaard begejstret for have en efterskole som sin arbejdsplads igen, hvor han oplever, at det er let at rykke fra idé til handling. Han nyder, at han som efterskolelærer har stor indflydelse på hverdagen, og han har let ved at skabe en god hverdag sammen med eleverne.“Deternærmest kun fantasien, der sætter græn ser for, hvor sjovt og hvor positive oplevelser man kan have på en efterskole. Der er virkelig gode rammer for at udfolde sig kreativt,” siger han. Han bruger sin interesse for musik og sig selv i sin hverdag. Og det, at han gør det, mener han, betyder meget for et godt efterskoleliv. “Jeg bringer mig selv med ind i mit arbejde. Det synes jeg selv er sjovt, og så er det bare fedt, når det rammer det, eleverne også synes er sjovt. Om det er, fordi man spiller musik eller er oppe og træne eller spil ler bold med nogle elever betyder ikke så meget. Jeg synes, det er fedt, at man kan kombinere sin faglighed med mange af de andre ting, man også kan som men neske,” siger han.

“Når man arbejder med mennesker, som er i sårbare og udsatte positioner, lærer man både noget om mennesker og om alt det svære i livet. Jeg har også lært at sætte pris på, når tingene er positive og lidt mere lette. Og det er det, for mig i hvert fald, at være efterskolelærer,” siger han. Han mener samtidig, at det kan være godt for miljøet på efterskolen, at der nogle gange kommer nogle udefra med erfarin ger fra andre dele af samfundet.

Arbejdet ved kommunen var lærerigt og lidt af en øjenåbner for ham.

EFTERSKOLERNE

“I efterskoleverdenen lever man i en lille boble på godt og ondt. Man kan nogle gange glemme, hvordan verden er på den anden side“ TORBEN REFSGAARD, LÆRER PÅ HESTLUND EFTERSKOLE Blå bog • Torben Refsgaard, 43 år • Uddannet cand.mag. i historie og religionsvidenskab • 2010-2016: Lærer på Balle Musik- & Idrætsefterskole • 2016-2018: Med til at starte et rejsebureau med kultur- og historierejser • 2018-2022: Arbejdede med sociale projekter i Kolding Kommune • Fra februar 2022 ansat som lærer på Hestlund Efterskole • Gift med Maria. Sammen har de børnene Valdemar på tre år og Julie på seks år

METTE HOLTEN

Anette Hermansen Smed. I de seneste tre år har hun haft titlen som pædagogisk leder på skolen, men afløste i foråret Søren Dolmer, som nåede at være forstander i 24 år, før han i foråret fik et nyt job. Anette Hermansen Smed kom i 2005 til Farsø Efterskole som lærer. I ti år var hun en del af medarbejderflokken og dygtiggjorde sig inden for ordblindefeltet bl.a. ved at læse en specialpæ dagogisk diplomuddannelse. I 2015 blev hun ansat som pædagogisk leder på Vesterbølle Efterskole, hvor hun var i fire år, inden hun vendte tilbage til Farsø Efterskole.

Ny administrativ leder, Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole

FOTO Privat Tip os om navnenyt! Vi vil gerne fortælle nyt fra efterskolever denen: hvem har fået nyt job hvor, hvem går på pension, hvem kan fejre jubilæum, hvem er blevet valgt til skolens bestyrelse, og hvem er blevet udnævnt til en særlig op gave? Med andre ord prioriterer vi omtale af jobskifte, udnævnelser og jubilæer højt i Magasinet Efterskolerne. Så har du eller din kollega skiftet job for nylig, har du jubilæum el.lign., så fortæl os om det på art@eftersko lerne.dk og send gerne foto med.

NAVNE66

Rasmus Sort Riis er pr. 1. august ansat som administrativ leder på Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole. Han kommer direkte fra barsel fra en stilling som lærer og uddannelsesvejleder på Sundeved Efterskole. Rasmus Sort Riis er uddannet lærer, og inden da gik han på mu sikkonservatoriet i Esbjerg og har bl.a. også undervist i musik i sit tidligere efterskolejob, hvor han bl.a. også var engelsk- og kulturfagslærer. Udover at bestride jobbet som administrativ leder skal Rasmus Sort Riis også un dervise på Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole.

FOTO Lene

Ny forstander, Gymnastikefterskolen

RASMUS SORT RIIS

Det er med en ny forstander i spidsen, at Gymnastikef terskolen Stevns går ind i dette skoleår. 1. august 2022 bød skolen velkommen til Mette Holten, som kom fra en stilling som viceforstander på Fri- og Idrætsefterskolen Ubby. Hun kommer med 14 års praksiserfaring i eftersko leregi på både ledelses- og undervisningsniveau. Ud over læreruddannelsen har hun en diplomuddannelse i drama og pædagogik samt en diplomuddannelse i ledelse. Mette Holten har selv været elitegymnast inden for både spring og rytme, igennem flere år har hun des uden bl.a. været frivillig fodboldtræner, koreograf og undervist i yoga og dans. Udover det har musik og sang en stor plads i den nye forstanders hjerte, og hun spiller gerne klaver til efterskolens morgensamlinger. Hun er 50 år og bor i Roskilde med sin mand, der er skoleleder, og et hjemmeboende barn på ti år. Derudover har hun tre andre børn, som er flyttet hjemmefra. Herman

Ny forstander, Farsø Efterskole Siden 1. maj har forstanderen på Farsø Efterskole heddet

Anette Hermansen Smeds store ønske er, at Farsø Ef terskole med hende som forstander fortsat skal være en ordblindeefterskole med et højt fagligt niveau og et sted, hvor eleverne bliver klogere på sig selv og livet i et forpligtende fællesskab.

ANETTE HERMANSEN SMEd

FOTO Privat

Stevns

FOTO Blidstrup Efterskole

• Speciale i ombygning af busser til blandt andet børnehavebusser. • Reparation, klargøring til syn og service af alle busmærker. • Reparation af trafik skader. • Udskiftning af ruder. • Maling og foliearbejde. • Montering og rensning af partikelfilter. • Hjælp med finansiering. • Evt. services aftale. • Eftermontering af sikkerhedsseler. • Hjælp med regler og ansøgning om registreringsafgift. • Mulighed for hjælp med transport til/fra vores værksted. • Mulighed for lånebus i forbindelse med reparation og udbedring af skader. Uforpligtende tilbud på brugte busser inkl. afgift til privat buskørsel. 30 års erfaring med reparation af busser. Salg af nye og busser/minibusserbrugte DANSK BUS RENOVERING v/ Per og Simon • Tel. 7690 3157 per@dbr-bus.dk • www.danskbusrenovering.dk s. 12 januar 2010 de frie skolers advokat ® 185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl www.frieskolerlaw.dk de frie skolers advokat ® Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler www.frieskolerlaw.dk Annonce til januar-nr.: Annonce til resten: s. 12 januar 2010 de frie skolers advokat ® 185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl www.frieskolerlaw.dk de frie skolers advokat ® Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler www.frieskolerlaw.dk Annonce til januar-nr.: Annonce til resten: s. 12 januar 2010 de frie skolers advokat ® 185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl www.frieskolerlaw.dk de frie skolers advokat ®

Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler www.frieskolerlaw.dk Annonce til januar-nr.: Annonce til resten:

HENRIK MUNCH SØNdERGAARd Ny viceforstander på Farsø Efterskole

1. juni blev Farsø Efterskoles ledelsesteam fuldtalligt, idet Henrik Munch Søndergaard tiltrådte som vicefor stander. Som viceforstander har han fået ansvaret for administrative opgaver som økonomi og bygninger og skal også have kontakt til eleverne som familielærer og have volleyball som valgfag. Henrik Munch Søndergaard har været væk fra efterskoleverdenen i nogle år, men glæder sig nu over igen at kunne sætte lærer- og lede rerfaringerne fra bl.a. Vrigsted Efterskole, Ungdomssko len Skive og Vostrup Efterskole i spil på Farsø Efterskole. Han glæder sig med egne ord til i det kommende år at samarbejde med forstander på Farsø Efterskole, Anette Hermansen, og hele personalegruppen om at skabe sikker drift og stærke oplevelser for eleverne.

FOTO Privat EMIL LYSTRUP ANdRESEN Ny viceforstander, Blidstrup Efterskole Emil Lystrup Andresen er fra 1. august 2022 viceforstan der på Blidstrup Efterskole. Han har været ansat på ef terskolen siden 2015 og tager en masse undervisning serfaring og efterskolekendskab med ind i stillingen. Emil Lystrup Andresen er uddannet cand.scient. i idræt med speciale i motivation og har en også en friluftsvej lederuddannelse fra Paul Petersen Idrætsinstitut. Han har undervist i matematik, fysik/kemi, idræt, udeliv og gymnastik i årene på Blidstrup Efterskole. Sammen med forstander Kristen Gubi Glintborg skal han videreudvikle skolen og være med til at sikre en god hverdag for ele ver og medarbejdere.

Udvalgsmedlem: Giver inspiration og netværk Peter Alkjærsig er lærer på Eisbjerghus Efterskole og har været medlem af udvalget de seneste tre år. Der er flere grunde til, at han er glad for at være med.

Derudover oplever Peter Alkjærsig også, at han altid får noget med sig hjem fra udvalgsmøderne, som han kan bruge i sin egen praksis på skolen.

muligheder og udfordringer der er ude på skolerne nu og her til nye tendenser inden for ungeliv, ny forskning samt konkrete projekter, undervisningsforløb mv., som kan give inspiration til andre i efterskoleverdenen.

“Den fælles refleksion, vi har, er også virkelig givende, fordi man altid får no get med hjem selv. Jeg kan godt lide, at vi kommer rundt på hinandens skoler og får inspiration til andre måder at lave eftersko le på. Og så giver det et netværk uden for ens egen skole, som også er værdifuldt at trække på i andre sammenhænge,” siger Peter Alkjærsig. Søg om plads 16.senestseptember Ønsker du at søge om plads i Efterskolernes medieudvalg, så send senest fredag 16. september kl. 12 en mail til Anna Rossman Thejsen på art@efterskolerne.dk, hvor du fortæller, hvorfor du gerne vil være med i ud valget. Skriv også, hvilken efterskole du er tilknyttet som ansat eller bestyrelsesmedlem. Har du idéer til historier fra efterskoleverdenen og om unge, som Efterskolernes medier burde skrive om, og vil du være med til at styrke Magasinet Efterskolerne og nyhedsbrevet Efterskolelandskabet? Så er det nu, du skal søge om at blive medlem af Efterskolernes medieudvalg. Udvalget vælges for en treårig periode, og med arbejdere inden for alle faggrupper og stillinger samt bestyrelsesmedlemmer på efterskoler fra hele landet opfordres til at Udvalgetssøge.medlemmer mødes ca. fire gange om året, og møderne foregår primært rundt omkring på sko lerne. Udover at deltage i møderne forpligter udvalgets medlemmer sig også til med jævne mellemrum at sende en skriftlig efter kritik af Magasinet Efterskolerne og nyhedsbrevet Efterskolelandskabet. I Efterskolernes medieudvalg sidder redaktør af Magasinet Efter skolerne, Anna Rossman Thejsen, og journalist på Efterskolernes me dier, Louise Wethke Buch, samt en række medlemmer af Efterskole foreningen, som vælges for tre år ad gangen.Formålet med udvalget er at give medlemmerne mulighed for at bidrage med idéer til emner og te maer, som optager jer ude på efter skolerne. Det kan være alt fra, hvilke Vil du være med i medieudvalg?Efterskolernes Det er nu muligt at søge om at blive medlem af Efterskolernes medieudvalg. Udvalgets opgave er at give sparring og komme med idéer til Efterskolernes medier.

ME d IEU68dVALG

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types/Freepik

“Jeg bliver opdateret på, hvad der sker i eftersko leverdenen og synes, det er spændende at være med til at påvirke, hvad der kommer med i Efterskolernes medi er og at være med til at sikre, at nogle vigtige emner bliver belyst,” siger han.

REJS UD MED GLOBAL CONTACT Vi er Mellemfolkeligt Samvirkes rejseprogram. Tag på højskole i udlandet: UNG (15-17 år & 18-25 år) ƒ Oplev andre landes kulturer og natur i trygge og sikre rammer. ƒ Undervisningen indeholder udflugter og besøg hos lokale organisationer. Tag på Work Camp i udlandet ƒ Lav frivilligt arbejde i din sommerferie (2-3 uger) ƒ Bliv en del af et internationalt fællesskab, få nye venner, udfør spændende opgaver og få en fantastisk rejseoplevelse. Vi skaber rammerne for et godt opholdLæs mere på: globalcontact.dk eller ring til os på: 7731 0022 Forlaget Andrico Mossøbrå 5 • 8660 Skanderborg • Tlf 86 57 92 19 • forlaget@andrico.dk • www.andrico.dkFA (priser ekskl. moms) Hanne Wacher og Kim Kjærgaard: “STIFINDEREN” • En differentieret engelsk grammatik, 144 sider, 109 kr. • Øvebog, 92 sider, 69 kr. • Facithæfte, 44 sider, 48 kr. • Tea for Two - Games and Activities, 160 sider, 162 kr. • Stifikseren - elektronisk retteprogram, gratis! Engelsk Samme niveaudelte grammatik som i “Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik”. Helt nye interaktive øvelser med point ved rigtige svar og rettelser ved forkere svar. Videoer repeterer de vigtigste grammatiske regler. Vælg selv danske eller latinske betegnelser. Elevlicens: 27 kr for 6 mdr, 38 kr for et skoleår. • Stifinderen i-bog, Rabat i 2022: Ved køb af papirbogen i klassesæt medfølger 1 års gratis klasselicens af i-bogen.EFTERSKOLERNE69

lød nogenlunde sådan her: ‘Et fællesskab, hvor du giver mere, end du får’. Det er en god ledetråd. Fællesskaber kommer ikke af sig selv. Fællesskaber er ikke noget, der ‘er’, men noget der kun kan skabes og gen skabes. Og selvom fællesskaber en gang imellem kan bære os gennem kriser og løfte de svageste af os, så er fællesskabet altid afhængigt af, at vi giver mere, end vi får. Hvis efterskoler skal kunne tilbyde både de nære og de brede fællesskaber, så kræver det, at vi tør forlange af hinanden, at vi giver mere, end vi får. Det gælder for ældre, elever og medarbejdere i skolernes fællesskab. Og det gælder efterskolerne i det fællesskab, der udgør det danske ud dannelsessystem og samfund. Stof til eftertanke Klummen i Magasinet Efterskolerne er dedike ret til bestyrelsesmedlemmer fra landets efter skoler. Klummen er tænkt som et kærligt (ind) spark til debatten om efterskoler – og hvem kan egentlig være bedre til det end bestyrelses medlemmer, som er skolens bagland, og som kan se efterskoler både indefra og udefra?

FOTO

På efterskoler skal elever have mu lighed for at møde hinanden i nære fælles skaber. Her kan de gøre sig livsoplysende erfaringer med venskabernes kærlighed og omsorg. Trygheden i at vide, at der er en skulder, man kan græde ud ved, når livet trænger sig på, og glæden i at vide, at der findes nogen i verden, man kan grine og være skør sammen med. Men eleverne skal også møde de brede fællesskaber på efterskolen. De fæl lesskaber, der er holdt sammen ikke af ven skab, men af respekt, pligt, fælles opgaver og fælles opholdssteder: i rengøringen på gangen, til fodboldstævnet, i teaterprojek tet eller i undervisningen. Det er i de brede fællesskaber, at vi åbner os mod verden og lærer at tage hensyn og lytte til andres per spektiver – også dem, vi ikke umiddelbart er enige med. Og det er her, vi lærer, at vi ikke altid kan få vores vilje. Netop derfor er de brede fællesskaber så afgørende for den demokratiske dannelse. For nogen tid siden så jeg en reklame for et nyt andelsbofællesskab. Budskabet

endhvorFællesskaber,vigivermere,vifår

GITTE SOMMER HARRITS er pro rektor ved VIA University College og formand for bestyrelsen på Eriks minde Efterskole. Hun er uddannet cand.scient.pol. og siden ph.d. og er tidligere lektor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Univer sitet. Gitte Sommer Harrits er vok set op som ‘efterskolebarn’ på Unge Hjems Efterskole (nu Aarhus Efterskole). Lars Aarø

KLUMME70

Efterskoler skal tilbyde ‘undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demo kratisk dannelse’, som det hedder i eftersko lelovens paragraf 1. For mit indre øre bliver samvær oftest oversat til fællesskab.

Rejs med efterskolen Vi grupperejserarrangerer som er 100% skræddesyet til den enkelte efterskoles behov. Vi laver både ski, storby og aktivrejser. Sparring og tryghed Når I booker studierejsen hos et rejsebureau, så er I dækket pakkerejselovenaf og har ret til gratis annullering hvis rejsevejledningerne tilsiger Endvideredet. er det vores opgave at håndtere evt. aflysninger og ændringerhelt uden økonomisk risiko for skolen. +45 70 22 88 info@alfatravel.dk70 Se alle rejser på alfatravel.dk Nygade 5 7500 Holstebro Morten, Mette og Brian er dine rejserådgivere morten@alfatravel.dk +45 96 10 08 30 mette@alfatravel.dk +45 96 10 04 23 brian@alfatravel.dk +45 96 10 04 27 Troll Aktiv Inkl. færge, bus i Norge, 3 nætter aktiviter og morgenmad Fra kr. 1.948 Skitur Neukirchen Inkl. busrejse t/r, 3 nætter, halvpension, 4 dg. liftkort/skileje Fra kr. 2.798 Oplev Rom Inkl. flyrejse t/r, 4 nætter og morgenmad Fra kr. 2.848 Oplev Milano Inkl. 4 nætter, flyrejse t/r og morgenmad Fra kr. 2.498

SVANEMÆRKETTryksag50410004 Denne tryksag er klimakompenseret i henhold til KompensationClimateCalc. er købt hos: Gold Standard Cert.www.climatecalc.euno.CC-000001/DK 42042NR.ID