I bund og grund starter alting samme sted. For der er altid en grund. En grund til at stå op om morgenen. En grund til at lege. En grund til, at børn går i skole. En grund til at lære. En grund til, at du blev lærer.
Var det faget, du var forelsket i? Var det samværet med børnene, der trak? Var det entertaineren i dig, der drømte om en scene? Var det drømmen om at gøre en for skel? Du har helt sikkert 117 gode grunde til at gøre det, du gør.
Det samme har Anne-Christine, Anne, Jacob, Kenneth, Lone og Mike. Engagement, fleksibilitet og sansning er nogle af deres grunde.
Vi har ikke 117, men 21 gode grunde til, at du skal besøge Alinea.dk/dingrund og se, hvilket grundsystem der passer til din undervisning.
For der er altid en grund. Hvad er din?
Jacob
FOTO Trine Bukh
“Den, der har evnen, har også pligten” var ét af den nu afdøde Mærsk Mc-Kinney Møllers mottoer. Det motto kommer jeg tilbage til.
I dette magasin kan I læse om resul taterne af en undersøgelse af forældres indtryk af deres barns efterskoleophold, som Megafon har foretaget for Efterskoler ne. 10.045 forældre har deltaget i undersø gelsen. Mere end 80 procent af forældrene svarer, at deres barn har udviklet sig fagligt på efterskolen. 90 procent har udviklet sig socialt, og hele 97 procent mener, at deres barn har udviklet sig personligt. Det er flot te og forpligtende skudsmål.
Vi skal være stolte af og glæde os over den stærke efterskolekultur, som undersøgelsen er et billede på. Særligt er det værd at hæfte sig ved forældrenes vurdering af efterskolers evne til at løfte eleverne fagligt. Den gamle myte om, at ef terskoler ser stort på fagligheden, er med rette aflivet. Efterskoler har en stor faglig forpligtelse til at løfte eleverne. Ikke alene med afsæt i folkeskolens formulerede mål – men også med afsæt i den enkelte elevs muligheder og behov.
Samtidig skal vi være opmærksom me på, at efterskoler ikke alene danner og uddanner eleverne ud fra forældrenes ønsker. For det er selvfølgelig ikke nok at være forældrenes populære skoleform.
Unge i dag kommer til at skulle deltage i og måske gentænke folkestyret på ny. Ikke ud fra forældregenerationens behov, men ud fra deres egne behov i et samfund i løbende udvikling. Det er vores ansvar at forberede eleverne til den opgave.
Professor emeritus Ove Korsgaard skriver i ‘Efterskolen – broen mellem barn og voksen’, at “efterskolen er i dag en af det danske samfunds vigtige institutioner til at opbygge og oprette en forestilling om et folkeligt-nationalt fællesskab”. Vores samfundskontrakt ligger altså i evnen til sammen med de unge at udvikle morgen dagens samfund og ikke blot overtage gårsdagens. Og der er nok at tage fat på med den verdensorden, vi overlader de kommende generationer.
Efterskolens opgave er bl.a. at reali sere drømme for fremtiden. Og vi skal rea lisere drømme på et oplyst grundlag. Der for må vi udnytte friheden til at undervise endnu mere i forståelse af både nationale og globale sammenhænge. Ikke ud fra et fast pensum, men ud fra den virkelighed, vores unge står i lige nu. Det er for mig at se den allervigtigste dagsorden, vi skal sætte sammen med vores elever. Og med skibs rederens motto in mente: Det har vi evnen til og dermed også pligten til.
“Vores samfundskontrakt ligger i evnen til sammen med de unge at udvikle morgendagens samfund og ikke blot overtage gårsdagens”TORBEN VIND RASMUSSEN, EFTERSKOLERNES FORMAND
Kemikalier i shampoo, unge rollemodeller og besøg på rensningsanlæg og forskningsinstitutter. Bliv klogere på, hvordan tre efterskoler forsøger at gøre naturvidenskabelige fag attraktive i en tid, hvor mange danske unge, især piger, vælger naturvidenskabelige uddannelser fra (s. 44).
I dette nummer kan du desuden læse om en ny stor undersøgelse blandt efterskolefor ældre. Find ud af, hvordan og hvorfor de valgte efterskole til deres barn (s. 10).
Du kan også få inspiration til kurser via Køkken tjansen og til at søge midler til alt fra udekøkken til orangeri og havebede (s. 36). Gå heller ikke glip af nummerets tre debatindlæg om at starte en skole op i modvind (s. 30), bortvisninger (s. 34) og (for) høje overskudsgrader (s. 68).
Perspektiv:
Mere end 10.000 forældre fortæller i en ny undersøgelse, at deres børn tager både faglige, sociale og personlige kvantespring på efterskolen.
Elever skal kunne tåle modgang /24 Morten Basse Pedersen er ny forstander på Sportsefterskolen SINE. Han vil gerne lære skolens elever at handle på den modgang, de møder i livet.
Stafetten: Specialefterskole
var i modvind fra start /30
Kvie Sø Efterskole er gået fra 37 til 68 elever på tre år. Forstander Lars Lærkesen Holm fortæller om en lang sej kamp for at starte specialefterskolen op.
debat: Pas bedre på de bortviste elever /34 En mor til en bortvist efterskoleelev efterlyser større omtanke, samtaler og exitstrategier for de elever, som efterskoler smider ud.
Skolens nye udekøkken og orangeri giver nye muligheder for at skabe fællesskab og madglæde, mener køkkenchef David Larsen fra Ølgod Efterskole.
3 anbefalinger til at tale om køn /42 Få anbefalinger til at skabe et rum, hvor elev erne tr ygt kan debattere køn og seksualitet og har tillid til at dele deres tanker med de voksne.
Mød tre efterskoler, som på hver deres måde forsøger at gøre naturvidenskab mere hverdagsnært og attraktivt – ikke mindst for piger.
Kontaktlærere har nøglerolle /58
Katja Sølvsten Thomsen er ny pædagogisk leder på Hou Maritime Idrætsefterskole. Hun mener, at kontaktlærerfunktionen er en af de vigtigste på en efterskole.
/66
I Navnenyt siger vi denne gang goddag til helt nye ansigter i efterskolelandskabet og farvel til nogle, der har været med i en menneskealder.
Klumme: Er overskudsgraden for høj? /68
Efterskoler kan ikke forsvare at have høje overskudsgrader i en krisetid, mener bestyrelsesformand på Onsild Idrætsefterskole Nicolaj Foldager.
OKTOBER 2022 N R. 18
REdAKTØR Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk
UdGIVER Efterskoleforeningen, Vartov, Farvergade 27H, 2 1463 København K, efterskolerne.dk, tlf. 33 12 86 80
Magasinet Efterskolerne, 3. årgang
Direktør (ansvarshavende): Bjarne Lundager Jensen, blj@efterskolerne.dk
LAYOUT e-Types, e-types.com
ILLUSTRATIONER e-Types, Freepik
JOBANNONCER Efterskoleforeningen, annonce@efterskolerne.dk
ØVRIGE ANNONCER AC-AMS Media Aps, ac-amsmedia.dk, ac@ac-amsmedia.dk, tlf. 21 72 59 39
Annonceinformation på efterskolerne.dk
ABONNEMENT Ændringer vedr. abonnement, ring venligst tlf. 33 17 95 86
TRYK GraphicUnit, graphicunit.dk
FORSIdEFOTO Trine Bukh
De i magasinet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg. Magasinet Efterskolerne er medlem af Danske Medier
ISSN: 0109-8535
fødevareminister
mål
ni nye kostråd. Kostrådene skal fungere
Prehn
rettesnor og inspiration, når skolerne skal
næringsrige vegetariske mål
for både sundhed og
ret Faaborgegnenes Efterskole på besøg til en dag i gastronomiens tegn. Elever fra ‘Lin jefaget Mad’ på Højer Efterskole og ‘Mad og livtag’ fra Faaborgegnens Efterskole mødtes til en tværfaglig dag, hvor de i fællesskab lavede mad af lokale råvarer fra Fyn og Søn derjylland. Dagen lang blev der sanset, åb net østers, snittet grøntsager, løbet stærkt og grinet, og eleverne endte med at servere en overdådig buffet til elevflokken på Højer Efterskole. Ifølge initiativtagerne fra Højer Efterskole blev det til en dag, hvor eleverne understregede, hvorfor madlavning rummer et potentiale for at skabe og styrke relationer og bidrage til maddannelse.
‘Special
er
give unge med særlige
bedre vilkår for at træffe oplyste valg om job og uddannelse. Special Skills hen vender sig til udskolingselever, der modtager specialundervisning, samt deres uddannelsesvejledere og forældre, og 1. september i år lagde Karise Efterskole hus til af holdelse af Special Skills på sko lens grund, hvor bl.a. mange unge fra de kommunale specialskoler kom på besøg. Gennem work s hops og aktiviteter udfordrede deltagerne sig selv og dystede i faglige færdigheder inden for bl.a. gartneri, teknik, auto og køk ken. Special Skills lægger sig me get op ad SkillsDenmarks’ Skills Stafet og bliver fremover en del af Uddannelsesvejledningen.
FOTO N iels Lillevang Hansen
kostråd til vegetariske måltider på skoler
A N d E T RUN
Hvordan rykker man efterskoleelever og ind byggere i en landsby tættere sammen? Det fik Mikkel Rask fra landsbyen Haubro en idé til og kontaktede Himmerlands Ungdomsskole. Idéen er nu blevet til virkelighed under navnet ‘Haubro spiser sammen’. I september besøgte eftersko leeleverne forskellige familier i Haubro, hvor de spiste aftensmad sammen, og til november skal byens borgere til middag på efterskolen. “Det er fantastisk at se de lokale i Haubro, unge som gamle, åbne deres hjem på den måde for vores elever. Og skønt, at de unge griber chancen og er nysgerrige på vores lille lokalsamfund,” siger viceforstander på Himmerlands Ungdomsskole Stinne Poulsen.
Interessen for at blive medlem af Efterskolernes me dieudvalg (det tidligere magasinudvalg) har været stor. Blandt de mange ansøgninger er ni medlem mer blevet udvalgt til at være med i udvalget. Medie udvalget består derfor fra og med oktober 2022 af følgende medlemmer: Bestyrelsesmedlem på Him melbjergegnens Idrætsefterskole Sine Møller, lærer på ISI Idrætsefterskole Kamilla Schmidt, kommuni kationsmedarbejder på The International i Vedersø Mette Øgendahl Jacobsen, viceforstander på Oure Efterskole Ulrik Bramsen Joensen, lærer på Eisbjerg hus Internationale Efterskole Peter Alkjærsig, afde
Elevholdet på den færøske efterskole, Føroya Eftirskúli, skal i løbet af skoleåret besøge alle landets 18 øer. Øen Stóra Dímun blev den før ste ø, som årgang 2022/23 gæstede. På Stóra Dímun bor der kun to familier, men de åbner hvert år deres hjem for eleverne og fortæller om livet på øen. I forbindelse med besøgene på alle landets øer skal eleverne sætte sig ind i, hvad der er særegent for lige netop den ø, og fra hver ø tager de en sten med hjem til ef terskolen og sætter den på et stort kort over Færøerne. Når året er omme, bygger eleverne en varde af de 18 sten.
lingsleder på Flakkebjerg Efterskole Tina Ginnerup Jespersen, viceforstander på Bernstorffsminde Ef terskole René Thomsen og administrativ medarbej der på Osted Efterskole Line Pedersen (barselsvikar for Line Pedersen bliver lærer på Osted Efterskole Lene Ejg Jarbøl). Herudover består udvalget som al tid af redaktør af Magasinet Efterskolerne Anna Ros sman Thejsen og journalist på Efterskolernes medier Louise Wethke Buch samt to medlemmer af Eftersko lernes bestyrelse, lærer på Flemming Efterskole An ne-Mette Pinderup og lærer på Sportsefterskolen Aabybro Pia Nørmølle Andreasen.
FOTO J immy Allert Schultz FOTO Privat600 elever sang fællessang i det fri, og programmet bød på alt fra kanosejlads til Combat Archery, da seks ordblindeef terskoler i september mødtes på Houens Odde Spejdercenter til en fælles aktivi tetsdag. Højdepunktet var et mini-OL med kørsel i hjemmebygget stridsvogn, gum mestøvlekast, tovtrækning og stafet. I år tog Mejlby Efterskole trofæet med hjem. Nye venskaber blev dannet på tværs af skolerne, og det gik op for mange elever, hvor mange andre, der er berørt af ord blindhed. Den fælles aktivitetsdag for ord blindefterskoler løb første gang af stablen i 2018, men har de senere år været aflyst pga. corona. I år deltog Sdr. Feldings Efterskole, Sjørringvold Ef terskole, Nørbæk Efterskole, Emmerske Efterskole, Lystruphave Efterskole og Mejlby Efterskole, og de håber på, at endnu flere ordblindeefterskoler har lyst til at deltage til næste år.
af 9. klasseeleverne er ordblinde. Det viser opdaterede tal for sidste skoleår ifølge Børne- og Undervisningsministeriet. Andelen af elever, der er testet for ordblindhed i løbet af deres skoletid, og andelen af elever, der er testet ordblinde, er dermed steget med henholdsvis to og ét procentpoint fra skoleåret 2020/2021 til 2021/2022.
KILDE uvm.dk‘Hvis jeg skulle drømme om at blive god til noget, ville det være hver dagsparathed’. Sådan stod der på et af de mange bannere, som 1.000 unge lavede til en fælles demokrati dag for unge fra efterskoler, frisko ler, folkeskoler og ungdomsuddan nelser i Faaborg Midtfyn Kommune i september. Projektet kaldes ‘Ung i Midten’, og Midtfyns Festival og kul turinstitutioner fra lokalområdet står
bag. Eleverne mødtes på festival pladsen for at spille musik sammen og for at øve sig i at være demokrati ske borgere. De kunne bl.a. deltage i ti workshops, der blev faciliteret af lokale kulturinstitutioner, og inspire ret af ‘Demokrati Fitness’ trænede de unge demokratimusklerne under overskrifter som kompromis, mod, uenighed, aktiv lytning, holdning, mobilisering og aktivisme.
FOTO Privat
FOTO Privat
”KvikMat er di erentieret træning, så opgaverne tilpasser sig elevernes eget niveau. Og det fungerer bare rigtigt godt i min undervisning,” fortæller lærer, Mads Bentsen Møller.
KvikMat er Gyldendals supplerende website til matematik i hele grundskolen. De matematiske træningssæt sørger for, at alle får trænet lige meget –enten selvstændigt eller i grupper matchet efter niveau. Lærerens arbejde og tid er også tænkt grundigt ind i KvikMat, hvor selvrettende opgaver og statistik på klassens udvikling og udfordringer sparer ressourcer, der kan bruges på eleverne i stedet.
Læs mere på bit.ly/Kvikmat
Gyldendal Grundskole @gyldendal_grundskole Gyldendal Uddannelse
“Mine elever har opdaget, at de kan mere, end de selv tror.”
Prøv gratis sammen med dine elever
Mads Bentsen Møller Matematiklærerog vejleder
97%
oplever, at deres barn har udviklet sig personligt på efterskolen
Det viser en ny undersøgelse blandt mere end 10.000 forældre med børn på efterskole i skoleåret 2021/22. 90 procent svarer også, at deres barn har udviklet sig socialt, mens 81 procent svarer, at deres barn har udviklet sig fagligt.
KILDE Forældreundersøgelse foretaget af Analysefirmaet Megafon for Efterskolerne, maj-juni 2022
En ny undersøgelse blandt 10.045 forældre viser, at de oplever, at deres børn har taget både faglige, personlige og sociale kvantespring på efterskolen.
TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Trine BukhI over ti år er antallet af efterskoleelever kun steget, og bare i år er 32.447 unge på efterskole. Men hvad oplever forældrene egentlig, at deres børn får ud af efterskole opholdet? Det har Analysefirmaet Megafon på vegne af Efterskolerne spurgt 10.045 forældre med børn på efterskole i skoleåret 2021/22 om. En af deltagerne i undersø gelsen er Michael Hedelund, hvis søn gik på Skovbo Efterskole sid ste år. Han og hans kone oplevede at få et ungt selvstændigt menne ske hjem.
“Alfred har udviklet sig helt enormt i løbet af sit efterskoleop hold. Normalt taler man jo om tiger spring, når det handler om de helt små børn, men vi har oplevet, at det også gælder unge på efterskole. Vi sendte en dreng afsted, som helt ærligt ikke var særligt selvkørende og fik en ung mand hjem,” siger han.
Venskabsbånd bliver styrket, men det gør de faglige kompetencer også. Mange forældre oplever, at deres børn udvikler en større faglig selvtillid under efterskoleopholdet.
• 10.045 forældre med børn på efterskole i skoleåret 2021/22 deltog fra 9. maj til 14. juni 2022 i en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse udsendt via landets 240 efterskoler, som blev fulgt op med to kvalitative fokusgrupper med fem forældre i hver gruppe
• Analysefirmaet Megafon har på vegne af Efterskolerne gennemført undersøgelsen
• Formålet har været at undersøge og dokumentere, hvilke overvejelser forældre gør sig forud for beslutningen om, at deres barn skal gå på efterskole, og at undersøge deres oplevelse af udbyttet af efterskoleopholdet
KILDE Forældreundersøgelse foretaget af Analysefirmaet Megafon for Efterskolerne, maj-juni 2022
Michael Hedelunds oplevelse stemmer godt overens med det generelle billede i undersøgelsen.
97 procent af forældrene svarer i en spørgeske maundersøgelse, at deres barn har udviklet sig person ligt på efterskolen, især oplever mange, at deres barn er blevet mere modent og mere selvstændigt.
Det gælder f.eks. Silas Kornerup Zeuner, som gik i 10. klasse på efterskole sidste år, fortæller hans mor Rikke Zeuner.
“Silas har lært, hvor værdifuldt det er at have ven ner og åbne sig for dem, og som forældre oplever vi, at han er landet mere i sig selv. Han er blevet mere moden og selvstændig,” siger hun.
81 procent svarer desuden, at deres barn har udviklet sig fagligt på efterskolen. Mange fremhæver, at barnet er blevet mere bevidst om faglige styrker og svagheder og har fået mere faglig selvtillid. Også når det gælder udviklingen af sociale evner, svarer 90 pro cent, at de oplever, at deres barn har rykket sig. Her går særligt ord som samarbejdsevner, tolerance, forståelse over for andre og dannelse igen.
Det genkender Michael Hedelund fra sin egen søn Alfred.
“Han er blevet endnu bedre til at tage hånd om sin egen læring. Vi har som forældre oplevet en dannel se af vores søn som menneske, som måske også ville være sket over tre år i gymnasiet, men som bare er gået lynhurtigt i løbet af et enkelt efterskoleår,” siger han.
“Hun har prøvet at lande et sted, hvor hun ikke kendte nogen. Hun har taget stilling til så mange mennesker og lært, at et skifte ikke er skræmmende. Så på den måde står hun stærkere i forhold til at starte på en ungdomsuddannelse”
FAR TIL DATTER PÅ EFTERSKOLE I 10. KLASSE I FORÆLDREUNDERSØGELSE FORETAGET AF ANALYSEFIRMAET MEGAFON FOR EFTERSKOLERNE, MAJ-JUNI 2022
Michael Hedelund oplever, at sønnen Alfred i løbet af sit efterskoleophold har fået en større forståelse for både sig selv og andre mennesker og har udviklet sig i lyntempo.
TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh
Der skulle ske noget andet for Alfred i 9. klasse, mente min kone og jeg. Vores søn har gået på en god folkeskole, men havde det ikke super socialt. Vi har begge selv gået på efterskole og har fået en fornem dannelse med os derfra. Så da Alfred også selv virkelig gerne ville et andet fællesskab, foreslog vi ham at tage på efterskole. Det var hans eget valg, men vi har tilskyndet ham til det.
Vi ville gerne give ham muligheden for at få den stærke oplevelse af et godt fællesskab og den mang foldighed, du møder på en efterskole. Heldigvis følte både Alfred og vi os hjemme, fra det øjeblik vi trådte ind ad døren til en samtale på Skovbo Efterskole. Og ingen af os blev skuffede.
Vi oplever, at Alfred har udviklet sig helt enormt i løbet af sit efterskoleophold. Normalt taler man jo om tigerspring, når det handler om de helt små børn, men vi har oplevet, at det også gælder unge på efterskole. Vores Alfred har taget tigerspring i løbet af 9. klasse. Vi
Michael Hedelund er far til Alfred Bech Hedelund, som i 2021/22 var elev i 9. klasse på Skovbo Efterskole – og nu går på skolen i 10. klasse.En del forældre sender ifølge forsker Ulla Højmark Jensen deres børn på efterskole for at give børnene mulighed for at opleve en mindre stresset og presset skolehverdag.
sendte en dreng afsted, som helt ærligt ikke var særligt selv kørende og fik en ung mand hjem, der helt uopfordret tager ansvar for både sig selv og alt omkring sig. Fra knap nok at vide hvordan en vaskemaski ne virker, vasker han nu selv sit tøj og spørger til, hvad han kan hjælpe med derhjemme.
Turbo på relationer og læring Han har også fået en større for ståelse for, hvordan man indgår i relationer med andre og danner relationer med helt andre typer mennesker. I et fællesskab på en efterskole er alle led jo vigtige i fællesskabet, og det livssyn, som vi også har opdraget til herhjemme, er blevet forstærket markant.
Fagligt har han også rykket sig. Han var fagligt dygtig i forvejen, men han er blevet endnu bedre til at tage hånd om sin egen læring. Vi har som forældre oplevet en dannelse af vores søn som menneske, som måske også ville være sket over tre år i gymnasiet, men som bare er gået lynhurtigt i løbet af et enkelt efterskoleår.
Hatten af for både forstanderen og alle de ansatte på Skovbo Efterskole for at have den tilgang til unge og relati oner, som de har. De er mennesker, der danner mennesker. Og Alfred? Ham får vi ikke hjem lige foreløbig, for han er fortsat på efterskolen i 10. klasse.
“Vi sendte en dreng afsted, som helt ærligt ikke var særligt selvkørende og fik en ung mand hjem, der helt uopfordret tager ansvar for både sig selv og alt omkring sig”MICHAEL HEDELUND, FAR TIL EFTERSKOLEELEV ALFRED BECH HEDELUND
Efterskoler har vundet forældrenes tillid, fordi de er dygtige til at skabe trygge rammer og er blevet bedre til at løfte unge fagligt, mener to forskere.
Men de advarer skoleformen mod kun at blive for middelklassens børn.
TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Trine BukhSelvom det kan være hårdt at se familiens teenager forsvinde ind ad døren på efterskolen den første dag, sender langt de fleste for ældre deres børn på efterskole med glæde. De gør det i tryg forvisning om, at der kommer et ungt menneske ud i den anden ende, som har fået en oplevelse for livet og er blevet klogere på sig selv og verden. Langt de fleste oplever også, at forventningerne er blevet indfri et, når året er omme. Det viser en stor ny undersøgelse foretaget af Megafon for Efterskolerne blandt mere end 10.000 forældre.
For mens efterskoler tilbage i 1980’erne langt fra var det selvfølgelige valg, nærmer skoleformen sig i dag noget, der kunne ligne middelklassens dannelsespro jekt for deres børn.
“Billedet af efterskoler som et sted, hvor man lærte at ryge og drikke, er heldigvis mere eller mindre forsvun det. Det er sket i takt med, at efterskolerne har taget det ret højtideligt at skabe trygge rammer og læringsrum for eleverne. Det har de været så dygtige til, at efterskolen
i dag er et sted, forældre fra middelklassen sender de res børn hen for at blive mere modne og selvstændige,” siger Ulla Højmark Jensen.
Ulla Højmark Jensen er docent ved Professions højskolen Absalon og stod sammen med en række for skere tilbage i 2017-2019 bag et stort forskningsprojekt ‘Efterskolens praksis under lup’.
At den nye forældreundersøgelse fra i år viser så stor forældretilfredshed og en oplevelse af, at børnene udvikler sig så meget i løbet af efterskoleåret, flugter med det, hun og kollegerne fandt frem til i deres projekt.
“Dengang fortalte eleverne os også, at både de res forældre og venner bemærkede, at de i løbet af ef terskoleåret var blevet mere modne og sociale,” siger siger Ulla Højmark Jensen.
Lektor i ungdomsforskning ved DPU, Aarhus Universitet, Jens Christian Nielsen, har i over 25 år for sket i unges trivsel og mistrivsel i skolen, og han er ikke overrasket over, at den nye undersøgelse cementerer efterskoleopholdet som et trygt udviklingsår for unge.
I en tid, hvor undersøgelse på undersøgel se viser tegn på stigende mistrivsel blandt unge og på, at unge i dag vokser op i en kultur, hvor de konstant føler et pres for at skulle præstere, er der opstået et billede af efterskoler som et trygt sted at sende sit barn hen.
“Fordi efterskoler har de unge døgnet rundt, har de også bedre mulighed for at fange, hvis nogen ikke trives. Blikket for fællesskabet på sko len og mellem eleverne er samtidig noget af det mest betydningsfulde, efterskoler har,” siger siger Jens Chri stian Nielsen.
Ulla Højmark Jensen er enig og fremhæver sam tidig, at et efterskoleophold kan opfattes som en velfor tjent pause fra præstationssamfundet.
“I dag sender forældre også deres barn på efterskole af omsorg for barnets stressniveau. Mange oplever, at deres barn med den meget målstyrede undervisning i udskolingen bliver udsat for et stort pres og derfor har brug for et år, hvor det ikke er det vigtigste fokus. Det handler ikke om at ville fratage de unge at lære noget, men om at ville give de unge et år i det trygge udvik lingsrum, efterskolen i dag repræsenterer for mange,” siger Ulla Højmark Jensen.
Ulla Højmark Jensen bakkes op af Jens Christian Nielsen, som mener, at mange efter skoler er lykkedes med at skabe et lidt mindre fokus på præstationer.
“Ikke forstået som at efterskolen er et fuld stændigt forventningsfrit rum, på ingen måde. Der bliver stillet krav til, at de unge tager del i fællesskabet både i og uden for undervisnin gen, der er forventninger til dannelse og til, at de udvikler sig i løbet af året. Udviklingskravene bli ver bare ikke stoppet ned i de unge,” siger han.
Mens der i mange år har været en udbredt opfattelse af, at et efterskoleophold løfter unge personligt og socialt, har efterskolen ikke altid været kendt for at være et sted, hvor det faglige var i fokus. Det har ændret sig. Den nye under søgelse viser, at 81 procent af forældrene op lever, at deres barn har udviklet sig fagligt på efterskolen. Det kan ifølge Ulla Højmark Jensen skyldes, at efterskoler er fulgt med tidens ånd.
Blikket for fællesskabet på skolen og mellem eleverne er noget af det mest betydningsfulde ved efterskoler, mener forsker Jens Christian Nielsen.
“Mit barn har oplevet kæmpe udvikling i selvstændighed og i det sociale og hviler i sig selv”
MOR TIL SØN PÅ EFTERSKOLE I 10. KLASSE I FORÆLDREUNDERSØGELSE FORETAGET AF ANALYSEFIRMAET MEGAFON FOR EFTERSKOLERNE, MAJ-JUNI 2022
“Forældrene forventer også, at deres børn udvikler sig fagligt, når de sender dem på sådan et dyrt efterskole ophold. Det er også meget få unge, der i dag ville sige, at de tager på efterskole for at få et friår. For ja, de unge vil gerne synge, spille teater og dyrke idræt, men det med, at de ikke går op i det faglige på efterskolen, hol der ikke længere,” siger hun.
Begge forskere er også optagede af, hvem der kommer på efterskole i 2022, og hvad deres forudsætninger er for at lære og udvikle sig. For sandheden er, at det ikke kun er efterskolernes ry, der er sket noget med siden 1980’erne, sammensætningen af elever har også ændret sig.
“Mange af de unge, der kommer på efterskole i dag, er velfungerende unge fra middel klassen, hvis forældre på for hånd har en positiv forventning om, at efterskolen er et sted, hvor deres børn i trygge ram mer kan udvikle sig personligt, socialt og fagligt,” siger Jens Christian Nielsen.
Ifølge ham er spørgsmål et så, om det går så godt med trivslen og læringen på efter skoler, fordi efterskolerne er d ygtige, eller fordi det er de velstilledes børn, der kommer på efterskole?
“Hvilken politiker vil gå imod, at middelklassebørn skal have sådan et udviklingsår, hvor de både bliver fagligt dygtige og udvikler sig personligt og socialt og er i triv sel? Så kunne man måske bare ønske sig, at politikerne også ville sikre nogle bedre tilskudsordninger fra staten, så flere end middelklassens børn kunne få råd til at kom me på efterskole.”
MOR TIL SØN PÅ EFTERSKOLE I 10. KLASSE I FORÆLDREUNDERSØGELSE FORETAGET AF ANALYSEFIRMAET MEGAFON FOR EFTERSKOLERNE, MAJ-JUNI 2022“Sandheden ligger nok et sted midt imellem. Hvis efterskolerne fik en lidt bredere elevgruppe og også var forpligtede til at tage nogle af de elever, som har andre problemer og udfordringer, kunne man måske godt komme lidt til kort på efterskolerne. Det er jo ikke sådan, at trivsel nødvendigvis fører til læring,” siger Jens Christian Nielsen.
Ulla Højmark Jensen mener på sin side, at middel klassens indtog har været med til at løfte efterskoler op i en liga, hvor de er svære at komme udenom, men at det også stiller større krav til skolerne.
“Efterskolens både store styrke og redning er, at der i dag er så mange velfungerende middelklasse unge, som kommer på efterskole. Det gør jo, at efter skolerne står stærkt i samfundet og også kan bære, at der kommer nogle mere udfordrede unge. Det vigtige for efterskoler er, at de så også tager de elever og den opgave på sig,” siger Ulla Højmark Jensen.
Ulla Højmark Jensen mener samtidig, at 10.000 forældres enorme tilfredshed med og opbakning til efterskolen, bør give genlyd politisk.
Mere end 8 ud af 10 (81 procent) svarer, at deres barn har udviklet sig fagligt på efterskolen. Forældrene angiver særligt, at barnet er blevet mere bevidst om faglige styrker og svagheder (53 procent), og at barnet har fået mere faglig selvtillid (48 procent). Kun 1 ud af 7 forældre (15 procent) svarer, at deres barn ikke har udviklet sig fagligt.
KILDE Forældreundersøgelse foretaget af Analysefirmaet Megafon for Efterskolerne, maj-juni 2022
“Da han startede, så han sig selv som en genert dreng, men han har fundet ud af, at han sagtens kan snakke med alle”
Rikke Zeuners søn Silas har lært at stå på egne ben på efterskolen. Samtidig har hans forældre lært at give ham mere plads til stå selv, fortæller hun.
TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Trine BukhHverken min mand eller jeg har gået på efterskole, men flere af vores venner har i deres unge år haft det fedeste år på efterskole, og det ønskede vi også for Silas, da han viste interesse for det. Samtidig var Silas ikke afklaret med, hvad han ville efter folkeskolen og havde brug for tid til at tænke og modnes – og nok også brug for at kom me væk fra os og få lov til at stå på egne ben.
Vi bakkede derfor op, da han valgte Ranum Efter skole – også selvom vi på forhånd havde hørt fra flere vennepar med børn på efterskole, at de første par må neder kan være intensive og lidt svære. Det var de også for Silas.
I starten brugte han enormt meget krudt på at holde fa caden og være ham den glade og sjove, men til sidst var der ikke mere energi at give af. Heldigvis rakte han ud og fik talt med en af sine venner på skolen, som sagde til ham: ‘Du behøver jo ikke at spille sjov hele tiden. Du er super fed, som du er!’. Det var rørende at høre ham for tælle om det og forklare os, at hans ven jo kunne forstå ham og give råd på en helt anden måde, end vi kan som forældre. Og det er jo fuldstændig rigtigt.
Større tiltro til eget værd Efter den oplevelse kom der en anden ro på, og han fandt ud af, at det er okay at have en dårlig dag og ikke køre på med 100 ki lometer i timen. Han har lært, hvor vær difuldt det er at have venner og åbne sig for dem, og som forældre oplever vi, at han er landet mere i sig selv. Han er blevet mere moden og selvstændig, har fået nogle rigtig gode venskaber og en større forståelse for sin egen plads i fællesskabet.
Silas synes også selv, han har haft et fantastisk år på efterskole, og vi op lever i det hele taget en gladere dreng, der har fået en langt større tiltro til, at han er okay, som han er.
“Min datter har aldrig haft svært ved skolen, men fordi hun trives så meget bedre, når der er et fællesskab, så er hun mere aktiv
i skolen nu. Så på den måde øges hendes læring jo også”MOR TIL DATTER PÅ EFTERSKOLE I 9. KLASSE I FORÆLDREUNDERSØGELSE FORETAGET AF ANALYSEFIRMAET MEGAFON FOR EFTERSKOLERNE, MAJ-JUNI 2022
Som forælder synes jeg, det er lidt sværere at vurdere den faglige udvikling. I løbet af efterskoleåret var vi langt mindre inde over hans skolearbejde end tidligere, hvor vi ofte læste lektier med ham og læste hans opgaver igennem inden aflevering. Men det har været godt for Si las, at han selv har været ansvarlig for at få alle opgaver i hus – og til tiden. Han er blevet sin egen problemknuser,
og han kan tage fuld credit for sine egne faglige sejre. Noget, vi som forældre også har lært meget af. Efterskolen har lært Silas at tage ansvar for egne bommerter og nyde glæden ved egne succeser, og så er han blevet mere fagligt afklaret. Han har fundet en faglig motivation og ved, hvad han har lyst til, når det kommer til hans videre skolegang.
Rikke Zeuner er mor til Silas Kornerup Zeuner, som var elev i 10. klasse på Ranum Efterskole i 2021/22.
“Han er blevet sin egen problemknuser, og han kan tage fuld credit for sine egne faglige sejre. Noget, vi som forældre også har lært meget af”RIKKE ZEUNER, MOR TIL TIDLIGERE EFTERSKOLEELEV SILAS KORNERUP ZEUNER
Barnets eget ønske vægter højest i beslutningen om at gå på efterskole. Skolens profil, linjefag og værdigrundlag betyder også en del, mens rejser betyder overraskende lidt, viser ny undersøgelse.
TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dkEfterskole eller ej? I knap 9 ud af 10 tilfælde er det bar net selv, der tager den beslutning. Og om det skal være en skole med en kreativ profil eller med fokus på idræt, bestemmer barnet også ofte selv. Det viser en ny under søgelse blandt mere end 10.000 forældre med børn på efterskole i skoleåret 2021/22.
Det er opløftende, at børnene selv får lov til at væl ge, mener efterskoleforsker og docent ved Professions højskolen Absalon Ulla Højmark Jensen.
“Det er jo en stor beslutning, som ofte er båret af en særlig interesse og måske det første store valg, de selv får lov til at tage. Jeg tror, at oplevelsen af selv at have valgt det, er vigtig,” siger hun.
Når det kommer til valget af den konkrete efter skole, svarer forældrene også, at barnet selv har haft stor indflydelse på valget, men også at anbefalinger har stor betydning. Lidt over hver tredje forælder i under søgelsen svarer, at de har fået anbefalet en efterskole af venner, mens hver fjerde har fået den anbefalet af familie, og omtrent hver 10. har fået anbefalet efterskole af kolleger.
Anbefalinger er dog ikke det eneste, der spiller ind, når det skal besluttes, hvor familiens teenager skal tilbringe sit efterskoleår. 5 ud af 10 svarer, at skolens profil spiller en væsentlig rolle, mens udbuddet af linjefag og sko lens værdigrundlag spiller en rolle for omkring 4 ud af 10.
En af de ting, som i hvert fald tidligere har haft stor betydning for valg af efterskole, er rejser. I den nye undersøgelse er det dog kun 5 procent, som svarer, at skolens udbud af rejser har afgørende betydning.
“Mon ikke det med rejser er rutsjet så langt ned af listen, fordi der lige nu sker en bevægelse i samfundet, ikke mindst blandt de unge, hvor vi ser et større fokus på kli ma? Det stiller krav til efterskolerne om at kunne nytænke på det område,” siger Ulla Højmark Jensen.
På spørgsmålet om, hvilke faktorer der havde størst betydning for valget af den konkrete efterskole, svarer forældrene:
% Barnet ønskede denne skole
% Skolens profil (fokus på f.eks. idræt, håndværk osv.)
% Skolens udbud af linjefag
% Skolens værdigrundlag
% Afstand til hjemmet
% Skolens fysiske faciliteter
% Skolens tilbud til elever med særlige behov/forudsætninger
% Skolens tilbud i forhold til rejser
% At det er en tradition i familien at gå på den efterskole
Hvad har størst betydning for valget af efterskole?
Besparelser i varmeudgifter og reparationer.
Mindre vedligeholdelse på varmtvandsbeholdere og pumper.
Nemmere rengøring med mindre forbrug af rengøringsmidler.
Mindre CO2 udslip og behov for skrappe kemikalier.
Længere holdbarhed på køkkenmaskiner og vandautomater.
Spar penge i din travle hverdag! Løsningen er simpel – med et central blødgøringsanlæg på jeres efterskole kan I få grønne fordele fra første dag, Det er nemlig en investering i fremtiden og den grønne omstilling.
Med et centralt blødgøringsanlæg undgår I besværet med den hårde kalk, der bl.a. aflejrer sig i køkkenmaskiner, varmtvandsbeholdere, toiletter og badefaciliteter og helt enkelt – det vil kunne ses på bundlinjen og i din hverdag.
Lundagervej 112 8723 Løsning Telefon: 32 10 70 10 info@jvt.dk www.jvt.dk
Jysk Vandteknik ApS er en familiedrevet virksomhed med hjertet på rette sted, og vi sætter en særlig ære i at levere den bedste service og rådgivning. Vores mangeårige erfaring i branchen giver dig sikkerhed for, at du får den bedste løsning til dig og din skoles behov.
Morten Basse Pedersen har både død og sygdom tæt inde på livet, men insisterer på også at nyde livet. Den robusthed håber Spor tsefterskolen SINE’s nye forstander at kunne give videre til skolens elever.
TEKST Katrine Friisberg, redaktionen@efterskolerne.dk FOTO Maria Tuxen HedegaardEt efterskoleophold kan brede sig som ringe i van det. Det sætter aftryk ikke alene på den unge, som går på efterskolen, men også på omgivelserne. Sådan gik det til, at Morten Basse Pedersen fik øjnene op for Sportsefterskolen SINE. Da sønnen Magnus gik på skolen i 2014/15, følte han sig til trukket af stedet.
Han oplevede, hvordan sønnen trivedes og fik nogle stærke kammeratskaber. Samtidig passede sko lens sportsprofil godt med Morten Basse Pedersens egen brændende interesse for sport.
“Jeg har tit tænkt, at hvis muligheden bød sig, blev jeg nødt til at søge stillingen som forstander,” fortæller Morten Basse Pedersen.
I vinter blev jobbet slået op, og 1. marts i år indtog han forstanderkontoret.
“Jeg har følt mig hjemme på SINE fra dag ét. Jeg er blevet modtaget så varmt og så fint, også i mit syg domsforløb,” siger han.
Kort tid efter 1. marts konstaterede lægerne, at Morten Basse Pedersen var syg. Han måtte sygemel de sig, og han er stadig ikke helbredt. Men han har det godt, og fire uger før sommerferien i år var han klar til at møde op på arbejde igen, så han kunne være med til at planlægge det nye skoleår.
Selvfølgelig var en sygemelding ikke en drøm mestart for Morten Basse Pedersen. Men han klager ikke. Det ligger ikke til ham. Han har grundlæggende et positivt livssyn, som gennemsyrer alt, hvad han gør.
“Jeg er ikke blevet lovet noget her i livet. Men jeg kan selv bestemme, hvordan jeg handler på den modgang, jeg møder. Det er min livsfilosofi,” siger han.
Den filosofi har fået lov til at stå sin prøve. I 2016 mistede han og hans kone, Mette Mejrup, deres tiårige søn, Niels, i en trafikulykke. I lang tid fyldte sorgen alt. Men i stedet for at lukke sig om sig selv, åbnede familien sig op og delte deres sorg med alle, der ville tage imod.
“Det at være helt åben om sin sorg og om sine problemer og udfordringer har for mig medført en enorm styrke,” fortæller han.
Sorgen er en blivende del af Morten Basse Peder sen. Den overvælder ham nogle dage mere end andre. Og så lader han den komme. Men på et tidspunkt blev han og hans kone enige om ikke at lade tabet og sorgen fylde alt, men i stedet forsøge at få det bedste ud af livet.
Denne evne til både at lade de svære og hårde dele af sit liv fylde og samtidig nyde livet og tro på frem tiden karakteriserer den nye forstander.
“Selv om jeg har mistet, har jeg stadig uendelig meget. Det er klart, at Niels fylder hver dag. Men det vil han gøre resten af mit liv. Og tænk hvis han ikke gjorde. Så havde det været lige meget. Så det skal han blive ved med at gøre,” siger han, mens øjnene bliver røde.
“Du kan se, det rører mig stadigvæk, selv om det nu er seks år siden. Og det er jeg glad for. Det må aldrig nogensinde blive ligegyldigt,” fastslår han.
Den styrke, som Morten Basse Pedersen vinder
• Mor ten Basse Pedersen, 50 år, uddannet lærer og master i fysisk træning
• Har arbejdet 24 år på folkeskoler i Esbjerg Kommune, først som lærer, siden som fysisk ansvarlig og koordinator for Vitaskolens eliteidrætselever og til slut halvandet år som pædagogisk leder
• Tidligere træner i både fodbold, gymnastik og løb, ligesom han selv dyrker en masse idræt, for tiden primært løb og yoga
• Spiller klaver og guitar og har sammen med sin familie udgivet flere musikalbum
• Har skrevet bogen ‘En bid af livet’ om tabet af sønnen Niels og tanker om livet efter sønnens død
• Gift med Mette Mejrup, der er lærer på Kvie Sø Efterskole. Sammen er de udover Niels forældre til de to voksne sønner, Magnus og Jens, som har gået på henholdsvis Sportsefterskolen SINE og Skamling Efterskole
ved at være åben og sårbar, står i kontrast til den mistriv sel og usikkerhed, han møder hos mange unge. “Mange unge mennesker er enormt skrøbelige i dag og bliver for let væltet omkuld. De har svært ved at håndtere og handle på den modgang, de oplever. Jeg håber, at et efterskoleophold kan være med til at hærde dem lidt,” siger han.
Han ønsker, at efterskolen kan være med til at hjælpe de unge til at rumme livets hårde sider, uden at det går ud over deres livsmod.
Som mangeårig lærer og leder i folkeskolen har han oplevet, hvordan fokus på faglighed med PISA-undersø gelser og nationale test er kommet til at fylde stadig mere i folkeskolen. Han mener, at det er en stor del af årsagen til, at mange unge ikke har det godt.
“Friheden til bare at komme og være sig selv er forsvundet,” siger han.
Både professionelt og i sin fritid har Morten Basse Pedersen livet igennem dyrket sport. Derfor var en sportsefterskole også det oplagte valg for ham.
På efterskolen skal eleverne nå det samme faglige pen sum som i folkeskolen, men tiden er mere strakt ud, og det betyder noget, at den person, som underviser i tysk eller håndbold også kan tale med eleverne om andet om aftenen.
“Der kan efterskolen noget helt specielt,” siger han. Ny i efterskolen – på hjemmebane i sporten
Efterskoleverdenen glæder han sig til at dykke endnu mere ned i nu, hvor han for første gang selv er ansat på en efterskole. Indtil 1. marts kendte han kun efterskolever denen på anden hånd. Hans kone arbejder som lærer på Kvie Sø Efterskole, og begge deres sønner har været på efterskole. Selv har han ikke gået på efterskole, og han har slået sine professionelle folder i folkeskolen, siden han blev uddannet lærer for 24 år siden. Men han kan lide efterskoleverdenen. Der er højere til loftet. Mere frihed.
“Det er lidt en livsstil. Jeg kan mærke, at den sniger sig under huden stille og roligt. Det er enormt spænden de, lærerigt og givende.”
SINE’s profil med sport på højt niveau er til gengæld en naturlig fortsættelse af Morten Basse Pedersens arbejdsliv. I folkeskolen har han arbejdet med sport på en eliteidrætslinje i Esbjerg, hvor han i mange år var koordinator og ansvarlig for fysisk træning, før han blev pæda gogisk leder. Han har taget en master i fysisk træning og løbet 35 maratonløb, trænet løb og fodbold. Han løber stadig, men ikke maraton, og efter han blev syg, er han begyndt at dyrke yoga.
“Jeg har altid følt en enorm stor glæde ved det fællesskab, der er i at dyrke holdsport, og jeg kan også godt lide den individuelle sport. Jeg har altid haft en rastløs sjæl. For mig har det været en god måde at få ro på at være fysisk aktiv,” fortæller han.
I modsætning til mange af eleverne på SINE har han dog aldrig selv gået efter at blive professionel.
“Udsigten til at tabe begrænsede mig. Så når jeg ser unge i dag, som tør gå hele vejen med risiko for ikke at nå det, synes jeg, det er enormt stærkt,” siger han.
For at de unge skal have mulighed for at lykkes, er det vigtigt, at de kan læne sig op ad tre stabile søjler i deres liv: deres familie, deres træner og ikke mindst skolen, mener han. Det er SINE’s opgave at udgøre en stabil søjle for de unge.
Hvor eleverne på SINE har mod til give alt inden for deres sport, mener han til gengæld, at skolen har en opgave i at udvide deres horisont. Og der kommer vi tilbage til, at eleverne skal hærdes lidt.
“Vores elever er enormt trygge inden for rammerne, for der kender de reglerne. Ryger de ud i gråzonerne, hvor der skal fortolkes, vurderes, analyseres og nuanceres lidt,
“Jeg er ikke blevet lovet noget her i livet. Men jeg kan selv bestemme, hvordan jeg handler på den modgang, jeg møder. Det er min livsfilosofi”MORTEN BASSE PEDERSEN, FORSTANDER PÅ SPORTSEFTERSKOLEN SINE
kan de blive usikre. Vores opgave er i trygge rammer at skubbe dem derud, hvor de udvider deres horisont og udvikler sig som mennesker, bliver større, stærkere og rigere på erfaringer i livet. Det er også en del af at danne dem,” mener han.
Større fokus på musik og bæredygtighed Bl.a. vil han gerne have mere musik ind i efterskolelivet og griber chancen, når den byder sig, som da skolen fejrede pedellens jubilæum. Her tog han sin guitar med, og de spillede nogle sange. Musik fylder i det hele taget meget i Morten Basse Pedersens liv. Han spiller guitar og klaver og ofte sammen med sine sønner, søskende og deres familier. De har et familieband, Morten Basse Band, som har flere udgivelser bag sig, bl.a. et album til Niels.
MORTEN BASSE PEDERSEN, FORSTANDER PÅ SPORTSEFTERSKOLEN SINEEn efterskoles opgave er i trygge rammer at skubbe eleverne derud, hvor de udvider deres horisont, mener Morten Basse Pedersen.
Fællessang kan styrke fællesska bet på skolen på en anden måde end andre aktiviteter. Og fællesska bet er afgørende på en efterskole, understreger han.
På Sportsefterskolen SINE er det også vigtigt at understøtte fællesskabet blandt lærerne, me ner Morten Basse Pedersen. Med en efterskole med adresse i Lø gumkloster i Sønderjylland er der ikke mange af de ansatte, som slår sig ned i nærområdet. Men skolens høje niveau i linjefagene står og falder med at kunne holde på og tiltrække dygtige medarbejdere. Derudover har han stukket en finger i jorden for at finde ud af, hvad der er vigtigt på SINE, og han fremhæver, at det er et fælles projekt – ikke hans alene.
Bæredygtighed vil Morten Basse Pedersen også gerne sætte på dagsordenen på skolen de kommende år. Lige nu tilbyder skolen bl.a. rejser til oversøiske desti nationer som Thailand og USA. En af overvejelserne er ifølge forstanderen, om der vil komme et tidspunkt, hvor de unge fravælger skolen på grund af de rejser.
“Vi skal ikke bare følge med udviklingen, vi må faktisk også gerne være frontløbere. Vi er en af Dan marks store efterskoler, så derfor synes jeg også, vi har et ansvar,” siger han.
Indtil videre har skolen nedsat et bæredygtig hedsudvalg og arbejder med at udvikle sin politik.
Værdimæssigt har han også et større projekt i støbeskeen. Skolen ar bejder sammen med et konsulentbu reau om at finde frem til skolens værdier, som de kan bygge videre på. I det ar bejde er medarbejderrepræsentanten mindst lige så vigtig som forstanderen, understreger Morten Basse Pedersen.
“Vi har et fælles ansvar for, at SINE også om 30 år er en stærk og veldrevet skole. Det vil gøre mig stolt, hvis vi som personalegruppe får sat et aftryk, der er så stærkt, at skolen bliver levedygtig og bæredygtig.”
“Mange unge mennesker er enormt skrøbelige i dag og bliver for let væltet omkuld”
Engageret og visionær forstander med sans for både tradition og fornyelse.
ITD Holding A/S søger en controller til vores koncern økonomiaf deling i Padborg, idet en af vores dygtige controllere har fået nye spændende udfordringer uden for ITD-koncernen.
Vil du arbejde med faglig og personlig udvikling af unge mennesker og af det personale, der omgiver dem? Kan du lede og udvikle en moderne efterskole med udgangspunkt i det grundtvigianske livs- og menneskesyn. Har du lyst til at være bærer af en kultur, der hviler på tillid, respekt, nærvær og fællesskab? Så kan du være den forstander, vi søger til Vandel Efterskole.
ITD Holding A/S er shared serviceorganisation for ITD-koncern ens enheder, hvor vi varetager økonomifunktionen for både vores ejer ITD, brancheorganisation for den danske vejgod stransport, og de underliggende kommercielle aktiviteter, som primært består af serviceydelser til transportbranchen i Europa igennem vores brands FDE og Vialtis. Vi er en velkonsolideret international koncern med et årligt cash-flow på omkring 7 mil liarder kroner.
•
Erfaring med ledelse og gerne med efterskole
Du sidder formodentlig allerede i en tilsvarende stilling, hvor du har opnået nogle års erfaring, eller du er uddannet revisor med HD-R
• Dog er det afgørende for os, at du har god regnskabs- og for retningsforståelse, som sikrer kvalitet i dit arbejde
• Du er udadvendt og samarbejdsorienteret
Du har dokumenteret ledererfaring og/eller en lederuddannelse samt gerne erfaring fra efterskoleverdenen. Som menneske er du rummelig, handlekraftig og visionær og har sans for både tradition og fornyelse.
• Du er interesseret i at udvikle dig og lære nyt.
Du har lyst til at arbejde med udvikling af mennesker, både elever og personale, og du har fokus på trivsel, kommunikation og samarbejde.
I samarbejde med vores erfarne business controllere bliver du en central del af en dynamisk økonomiafdeling, der består af otte personer i Padborg og fem personer i Frankrig. Vil du have personlige udfordringer og udvikle dine kompetencer? Så er det måske dig, som er vores nye kollega!
Som forstander for Vandel Efterskole får du det pædagogiske og økonomiske ansvar for den daglige drift af en traditionsrig og moderne skole med ca. 144 elever fordelt på 9. og 10. klassetrin. Det indebærer bl.a. sikringen af et godt læringsmiljø, et godt og sundt kostskolemiljø, et godt arbejdsmiljø med fokus på personalets udvikling og trivsel samt økonomisk ansvar for såvel den daglige drift som efterskolens fortsatte udvikling.
• Ansvarlig for udarbejdelse af perioderapportering, både de klassiske regnskabsrapporter, men også KPI driftsrapporter mv. for selvstændige forretningsområder/enheder.
• Ansvarlig for udarbejdelse af budgetter, forecasts, og ad-hoc analyser.
• Medvirkende til opstart af nye forretningsområder/enheder.
• Daglig controlling opgaver og sparring bl.a. med vores bog holderi/back-office.
• Medansvarlig for overholdelse af koncern deadlines mv.
• Løbende vedligeholdelse og optimering af processer.
Vandel Efterskole er grundlagt i 1948 og ligger naturskønt placeret tæt ved Billund. Skolen blev grundlagt i troen på, at fremtiden tilhører Danmarks ungdom. Livet på skolen tager udgangspunkt i et værdigrundlag, der hviler på det grundtvigianske livs- og menneskesyn, det forpligtende fællesskab og den personlige udvikling. Stabilitet er et nøgleord på Vandel Efterskole, der både har fælles fag, og 5 linjefag med moderne og nybyggede faciliteter til rådighed.
Du bliver en del af et stærkt og forpligtende fællesskab, som også betyder, at både skolens nuværende forstanderpar og de fleste lærere bor på eller lige omkring skolen.
Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling og gode karrier emuligheder i et internationalt miljø, hvor du i samarbejde med dine kolleger skal trives med varierende opgaver og højt aktiv itetsniveau. Vi har et uformelt arbejdsmiljø med faglig sparring og motiverede kolleger. Og vi har personalegoder såsom sund heds-/motionsordning, kantineordning mv. Lønpakke i henhold til individuelle kvalifikationer. Tiltrædelse: snarest.
Ansættelse sker i henhold til fællesoverenskomst mellem skatteministeriet, LC og CO10, samt organisationsaftalen for ledere ved Frie Grundskoler mv. af 16. april 2019.
Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning og dit cv mærket ”Forretningsorienteret con troller/ business controller” til privat@poulsen-job.dk. For yderlig ere oplysninger se www.poulsen-job.dk. eller kontakt Leif Pouls en, direktør hos POULSEN, på tlf. 75 39 34 31. Alle forespørgsler og ansøgninger behandles fortroligt og videresendes kun til virksomheden efter aftale.
Ansøgning og kontakt Søg stillingen på POULSEN-job.dk
For yderligere oplysninger kontakt POULSEN på telefon 75 39 34 31. Alle forespørgsler og ansøgninger behandles fortroligt og videresendes kun til Vandel Efterskole efter aftale.
ITD er landets førende brancheorganisation inden for vejgodstransport. Mere end 90 procent af al godstransport i Danmark foregår med lastbil, så vores medlemmer holder bogstaveligt talt gang i hjulene i dansk økonomi og samhandel. Vi har 819 medlemsvirk somheder, som tilsammen beskæftiger omkring 20.000 mennesker i Danmark. Vi rådgiver og servicerer medlemmerne og hjælp er med at varetage deres politiske interesser. Og vi har cirka 2.500 danske transport- og logistikvirksomheder som kunder på vores forskellige kommercielle ydelser. Vi beskæftiger p.t. 65 personer. ITD har kontorer i Padborg, København og Bruxelles.
Vandel Efterskole er en moderne og nutidig efterskole med tidssvarende faciliteter og en stolt historie. Nærvær og fællesskab er bærende værdier for både personalet og eleverne. Tilbuddet til 10. klasse kaldes Vandel 10 og er et særligt tilrettelagt forløb med projekter og fagkurser rettet mod elevens fremtidige uddannelsesvalg. Der evalueres dermed anderledes end ved hjælp af 10. klasses prøven. Efterskolen har 3 fællesfag, som der kæres om: Sang, gymnastik og fortælling samt 5 linjefag: Fodbold, håndbold, design, musik og teater. Skolen ligger naturskønt og centralt på den jyske højderyg nær Billund, Randbøl Hede, Hærvejen og Vejle Ådal
Selv samme dag satte realkreditinstituttet og banken os stolen for døren: Skaf minimum 35 elever og 1.000.000 kr. mere i egenfinansiering, inden der er gået 14 dage. Ellers når I ikke at blive klar, og vi må tilbagetrække vores udsagn om støtte.
‘Spændende om jeg har et arbejde om 14 dage’, tænkte jeg.
Kvie Sø Efterskole slog dørene op for 37 elever august 2019. Så let kan det lyde, men processen dertil fortæller en helt anden historie. To år før skolen kunne åbne døre ne for første elevhold, gik en arbejdsgruppe i gang med at sætte sig ind i den meget komplekse lovgivning, der er på efterskoleområdet. Børne- og Undervisningsmi nisteriet har en lang række punkter fra købsaftaler og matrikelkort til årsplaner og indholdsplaner, man skal opfylde for at blive godkendt til tilskud som efterskole. Kombineret med skarpe og ikke så gensidige tidsfrister betød det, at skolen først blev endelig godkendt efter skolestart 2019.
1. maj 2019, tre måneder før skolen skulle stå klar med stab og rammer, havde jeg selv første arbejdsdag. Sammen med min kone Louise og familien traf jeg be slutningen om at sige farvel til det kendte, sælge huset og flytte til Ansager – jeg som forstander og Louise som skolemor og lærer.
Arbejdsfordelingen var klar. Bestyrelsen kastede sig over at skaffe pengene og greb fat i skolekredsen og lokalbefolkningen for at fortælle om vigtigheden af projektet.
Jeg skulle stampe de otte elever, vi manglede, op. Heldigvis var det også en god historie for pressen, så ret hurtigt rygtedes det, at skolens eksistens var i fare med en meget skarp deadline. Jeg var i pressen flere gange og fortælle om skolen og vores mål med at lave en efterskole for udviklingshæmmede, parallelt med at jeg konstant var i dialog med andre specialskoler og kommende forældre for at skaffe eleverne.
Ja, og så var der lige alt det andet, der også skulle på plads, stillinger skulle slås op, dokumentationen til ministeriet skulle på plads, praktiske forhold gøres klar. Rimeligt hæsblæsende.
Men i blæst skabes de stærkeste rødder, og vo res rodnet voksede hurtigt. Hjælpen kom fra mange og uventede kanter. På 10. dagen rundede vi millionen, og dagen før deadline havde vi den 35. elev indskrevet.
TEKST Lars Lærkesen Holm, forstander på Kvie Sø Efterskole FOTO PrivatForstander på Kvie Sø Efterskole, Lars Lærkesen Holm, har modtaget stafetten fra ledelsen på Øse Efterskole. I deres begrundelse skriver de: “Vi peger på Lars Lærkesen Holm som modtager af stafetten, fordi det ikke er alle beskåret at starte ny efterskole op. Vi er nysgerrige efter at høre, hvilke tanker, problematikker og udfordringer, han og Kvie Sø Efterskole oplevede ved opstart af ny efterskole.”
Samtidig kom sommeren hastigt nærmere, og vi manglede en stab. Først blev Dinna Odgaard ansat som viceforstander, herefter gik vi i gang med at gennemlæse 450 an søgninger, indkalde til 45 samtaler, der skulle nås på halvanden uge, forhandle løn, skrive kontrakter osv.
LARS LÆRKESEN HOLM, FORSTANDER PÅ KVIE SØ EFTERSKOLEMidt under en af samtalerne blev bestyrelsesformanden plud selig bleg. Han havde modtaget besked fra kreditin stituttet om, at de alligevel ikke ville støtte skolen trods tidligere løfter og tilsagn. Hele skolens eksistens var igen bragt i fare.
‘Undskyld mig, jeg skal lige ordne noget,’ lød de fåmælte ord, da han trak sig fra jobsamtalen og fandt telefonen frem.
Kvie Sø Efterskole har heldigvis en bestyrelse, der er meget kompetent og har en bred erfaring på specia lområdet. Bestyrelsen har en stor del af æren for, at vi er lykkedes med skolen.
Det kom os i den grad også til gode i forsomme ren 2019. For det ‘noget’ viste sig at være en større ting. Tilskudsloven er bygget op på den måde, at man først får penge, når skolen har undervist 24 årsværk. Som specialefterskole er det endnu mere komplekst, da nog le af midlerne er bundet i, hvor mange afsluttede spe cialeelever vi har haft – hvilket jo er ret få som nystartet
skole. Vores mål var at købe skolens bygninger fra Varde Kommune, men beskeden fra realkreditinstituttet æn drede pludselig den plan. Nu havde vi ikke mulighed for både at købe skolen og samtidig have råd til driften. Kommunen hjalp os med en lejeaftale, der faldt på plads midt i sommerferien. Det blev den redningskrans, der skulle til. Heldigvis var banken også stadig med sam men med en dygtig bankdirektør, der havde et stort hjerte for projektet.
Staben mødte ind en uge før eleverne for at læg ge planer og sætte struktur. På første personalemøde kunne jeg sige: ‘For resten, DR vil gerne lave en doku mentar om os de næste to år.’ De kommer søndag og er med de første 14 dage.
Alt var nyt, første morgen, første samling, første time, første måltid, første aftenvagt. Alt skulle rulles ud, mens toget kørte – ja og så lige med to DR-kamerahold i nakken.
“Bestyrelsesformanden blev pludselig bleg. Han havde modtaget besked fra kreditinstituttet om, at de alligevel ikke ville støtte skolen”
Her lærte vi hinanden godt at kende, beslutninger blev taget i fællesskab ved vores store mødebord. Jeg har den dybeste respekt for staben. Alle tog fra, idéer blev grebet, og sammen førte vi dem ud i livet.
Nå ja, så kom corona. Statsminister Mette Frederiksen lukkede landet, otte dage før vi skulle modtage det første tilskud. Alle elever skulle sendes hjem. Jeg nåede lige kort at tænke: ‘Var det så det; ingen elever, intet tilskud?’
Så galt gik det jo heldigvis ikke.
Trods storm og blæst undervejs er skolen her endnu. Søndag 7. august i år åb nede vi dørene for 66 håbefulde unge men nesker. Staben tæller i dag 45 ansatte med en bred faglighed både inden for special pædagogik og andre fagområder. Skolen er allerede kendt af mange inden for det specialiserede område, og vi har venteliste til næste år.
Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang, hvor vi ufravigeligt tror på, at alle gør det bedste, de kan. Pilen peger på os og vores tilgang, hvis en elev mistrives eller har en adfærd uden for normen.
Her sendes ingen hjem på ‘en tænker’ eller bliver bortvist for natterend. Ansvaret for, at eleverne lykkes, ligger hos staben, og vi er aldrig færdige med at prøve nye veje, vi skal gå.
Forstander på Kvie Sø Efterskole, Lars Lærke sen Holm, har valgt at give stafetten videre til FORSTANdER PÅ SUNdEVEd EFTERSKOLE
PETER KOLdBY Juhl. I begrundelsen skriver han: “Sundeved Efterskole har en lang og traditionsrig baggrund, hvor bevægelse, dannelse og uddan nelse går hånd i hånd. Det kunne være spæn dende at høre Peters tanker om skoleformen.”
‘Stafetten’ er et debatformat, som giver plads til de mange stærke efterskolestemmer. Debattøren vælger selv et emne for sin version af debatstafetten. Det eneste krav er, at emnet skal være relateret til skoleformen. Debattørerne giver stafetten videre til en anden, som repræsenterer en anden del af efterskoleverdenen og/eller en anden faggruppe inden for efterskoler end dem selv.
Betyder det, at vi altid lykkes med alle elever, og at in gen elever kommer i mistrivsel? Nej, bestemt ikke. Vi må også til tider i samarbejde med forældrene afbryde et ophold før tid. Men altid med udgangspunkt i den enkel te elevs trivsel og mestringer.
Rigtig meget er begyndt at ligne hverdag og ru tiner, og skolen er i god drift. Vi har udvidet fra 37 til 68 elever og har en stab, der er vokset fra 15 til godt 45 på tre år. Det giver til tider udfordringer både i kulturen og i organisationen.
Når det er sagt, er jeg sikker på, at spørger man staben, om vi skulle gøre det igen er svaret: JA!
“Statsminister Mette Frederiksen lukkede landet, otte dage før vi skulle modtage det første tilskud”
LARS LÆRKESEN HOLM, FORSTANDER PÅ KVIE SØ EFTERSKOLE
Vi er Mellemfolkeligt Samvirkes rejseprogram.
landes kulturer
trygge og sikre rammer.
natur
indeholder udflugter
besøg hos lokale
frivilligt arbejde i din sommerferie (2-3 uger)
en del af et internationalt fællesskab, få nye venner, udfør spændende opgaver og få en fantastisk rejseoplevelse.
januar-nr.:
mere på: globalcontact.dk eller ring til os på: 7731 0022
Speciale i ombygning af busser til blandt andet børnehavebusser.
Reparation, klargøring til syn og service af alle busmærker.
Reparation af trafik skader.
Udskiftning af ruder.
Maling og foliearbejde.
Montering og rensning af partikelfilter.
Hjælp med finansiering.
Evt. services aftale.
Eftermontering af sikkerhedsseler.
Hjælp med regler og ansøgning om registreringsafgift.
Mulighed for hjælp med transport til/fra vores værksted.
Mulighed for lånebus i forbindelse med reparation og udbedring af skader.
tilbud på brugte busser inkl. afgift til privat buskørsel.
års erfaring med reparation af busser.
førende advokatfirma når det gælder
frie skoler
TEKST Anne, mor til en tidligere efterskoleelev
Jeg gør en lang historie så kort, som jeg kan, for at komme frem til budskabet: Jeg er mor til en ung mand, der går i 3.g på det lokale gymnasium. Han døjede med at overreagere over små ting gennem 1. og 2.g, og både han og jeg blev over raskede over det, da det ikke lignede ham. Vi aftalte, at besøg hos en psykolog kunne være en god ting. Lige inden min søn gik ind til første møde, sagde han: “Jeg kommer IKKE til at tale om efterskolen.” Det sagde mig, at han havde brug for at tale om efterskolen.
I 9. klasse gik min søn på efterskole. Alt godt, men så i februar fik jeg et opkald midt på dagen om, at min søn var blevet sendt hjem på en uges ‘tænker’, som det vist hedder på efterskolesprog. Han skulle tænke over noget, han havde gjort, som ikke var godt. Ikke mere specifikt end dét.
Min søn kom hjem, og vi talte op og ned ad stolper. Jeg var rasende, skuffet og ked af det, men også grund forvirret, da jeg ikke kunne afkode, hvad hjemsendelsen egentlig handlede om, hverken ud fra det, min søn eller skolen sagde. Det var noget med adfærd, især gruppe adfærd, og billeder lagt ud, ikke af andre, men af min søn selv plus venner, i en drengegruppe på et socialt medie. Ugen gik, det var ikke sjovt, og vi kørte den meget lange tur til efterskolen til samtale og med udsigten til, at min
søn skulle afsted på lejrskole dagen derpå. Uden om svøb meddelte forstanderen så, at samarbejdet med os ophørte pr. dags dato, og at vores søn skulle pakke sine ting, og vi skulle køre hjem med det samme.
Jeg skal spare jer for de mange mellemregninger om chok, uforståenhed, frustration, sorg, vrede, angst og behov for videre handling og springer frem til mit bud skab: I skal passe på jeres elever, når I smider dem ud. I bagklogskabens lys skulle jeg have taget mere fat i skolen, måske også have kontaktet Efterskolerne, men jeg var så optaget af min søn og af at finde en ny efterskole, der ville tage ham med den historie, han havde med sig. Derfor skriver jeg nu, hvor han er på den anden side af psykologforløb og er solid og sund tilbage i en gymnasiehverdag.
Jeg arbejder selv som underviser. Hvis vi, i min del af sektoren, smider nogen ud, er der programmer, pakker, exitstrategier, samtaler og steder, man bliver ta get imod. Er der ikke det i efterskoleverdenen? Bliver man virkelig kastet ud fra efterskolen uden mulighed for at forstå, forklare sig eller sige undskyld? Det begriber jeg ikke. Og det er først nu, tre år efter skolestart på efterskole og godt inde i et lykkeligt gymnasieforløb, men med behov for psykolog – for selvfølgelig talte de om efterskole – at det går op for mig, hvordan det gav et hak i min søn.
Min søn blev taget godt imod, med hele sin ærlige histo rie, på en anden efterskole. Det er vi dybt taknemmelige over, for hvem ville ellers have samlet ham op? De var storartede, men han hang i laser, så at starte i et etableret efterskolefællesskab var ikke nemt, trods det, at skolen gjorde alt hvad de kunne for ham.
TAK, efterskole 2. Og til efterskole 1 og alle andre efterskoler: Tænk over, hvordan I passer på jeres unge, også når I smider dem ud. Hav en plan for, hvordan I vil sende dem videre. I må ikke bare kaste dem væk. I må have ind i jeres budget og plan, at ud smidning er en mulighed, og det skal der også være handlingsplan for. Man kaster ikke unge mennesker ud af den rede, man har bygget til dem, også selvom de er umu lige, uden at have peget en vej ud sammen med dem.
Af hensyn til min søn og efterskole 1, som jeg ikke er ude på at udskamme, skriver jeg kun under med mit fornavn. Jeg ville ønske, at jeg ikke be høvede at være anonym, men det siger også noget om sagens alvor.
også
Makerspace/FabLab-miljøer
“Man kaster ikke unge mennesker ud af den rede, man har bygget til dem, også selvom de er umulige, uden at have peget en vej ud sammen med dem”Redaktionen er debattørens fulde navn og identitet bekendt.
Eleverne har plantet de første frilandstomater og kar tofler sammen med køkkenpersonalet. Udekøkkenet er indviet, orangeriet er indtaget, og om kort tid skal de første frugttræer og bærbuske plantes. Overalt spirer det frem med synlige spor på, at Ølgod Efterskole har været med i Køkkentjansen, som Efterskolerne sam men med Madkulturen står bag, og som er støttet af Nordea-fonden.
Sammen med flere andre fra skolens køkken har Ølgod Efterskoles køkkenchef, David Larsen, været på basiskurset ‘Køkkentjansen under lup’ og siden på over bygningen ‘Køkkentjansens klimakøkken’.
Skolen søgte og fik knap 1,8 mio. kr. fra Nordeafonden til kursusforløb og til at bygge nye elevinvolve rende køkkenfaciliteter i form af et udekøkken, et terras semiljø, hvor eleverne kan sidde og spise, et orangeri og havebede. Det hele blev indviet i september i forbindel se med skolens 100 års jubilæum i år.
“Vi håber, at vi med vores nye viden fra kurserne og med de nye omgivelser kan skabe den her jord til bord-fornemmelse hos eleverne,” siger David Larsen.
Han understreger, at ambitionen ikke er at gøre skolen selvforsynende, men langt mindre skridt kan iføl ge ham også gøre det.
1. Køkkenpersonalet på Ølgod Efterskole deltog for første gang i 2020 i Køkkentjansen. Flere af køkkenmedarbejderne var dengang på basiskurset ‘Køkkentjansen under lup’. Det gav dem nye konkrete pædagogiske værktøjer til at sikre større elevinvolvering i hverdagen i køkkenet
2. I 2022 har flere af de køkkenansatte været på overbygningskurset ‘Klimakøkken’. Her fik de gode råd til, hvordan man får unge til at spise mere grønt. På kurset opstod der også gode samtaler om, at hver skole, med store eller små skridt, må finde sin egen vej til at skabe et mere klimavenligt efterskolekøkken
3. Sidste år fik skolen knap 1,8 mio. kr. fra Nordea-fonden til kurser og til at bygge et udekøkken, et terrassemiljø, et orangeri og havebede. Håbet er, at de nye elevinvolverende køkkenfaciliteter vil skabe en større jord til bord-fornemmelse hos eleverne og give dem en større viden om og respekt for grøntsager
KILDE Køkkenchef på Ølgod Efterskole David Larsen“Når eleverne er med til at dyrke frugt og grønt, håber vi, at det kan give dem en bedre fornemmelse for sæso ner og en respekt for grøntsagerne. Vi har både elever, som ikke kan forestille sig at spise andet end kød, og elever, som tror, at gulerødder og vandmeloner vokser på træer,” siger han.
Det er nogle år siden, at skolens køkkenpersonale var på deres første kursus ‘Køkkentjansen under lup’, men David Larsen husker tydeligt, at de kom tilbage med nogle redskaber til deres arbejde med elevinvol veringen i køkkenet.
David Larsen er uddannet kok og var kort forinden kurset blevet ansat til at skabe forandringer i tilgangen til eleverne i køkkenet.
“Ambitionen var, at eleverne skulle inddrages og ikke bare sættes til f.eks. at skrælle kartofler eller vaske op. Opvasken er stadig en af elevernes opgaver, men i dag er køkkentjansen en totaloplevelse,” siger han.
Mange af eleverne har ifølge køkkenchefen aldrig set en grøntsag eller en krydderurt gro.
En af de største foran dringer, efter at personalet havde været på kurset, var, at de indførte en fast daglig
‘lup’-seance. At sætte noget under lup i køkkenet kan være alt fra fokus på tilsmagning til sammen med elever ne at gå på opdagelse i, hvor mange forskellige retter, man kan lave med æg.
“Vi har kunnet mærke, at bare den ene lille øvelse gør en stor forskel. Nogle elever har aldrig været med i køkkenet derhjemme, så det er en kæmpe omvæltning for dem at blive inddraget på den måde. Samtidig ople ver vi, at vi i køkkenet får et større sammenhold med ele verne, når vi arbejder på den måde,” siger David Larsen.
mening at spise noget, der er i sæson i stedet for at importere det langvejs fra. For nogle giver det deres livs første oplevelse af at spise et friskt og dryppende stykke hjemmedyrket spidskål eller at sætte tænderne i en solmoden tomat.
“Jeg håber, at det med tiden vil danne de unge og give dem en stolthed over selv at have været med til at dyrke maden og en større bevidsthed om, at de kan tage sunde og klimavenlige valg med deres madvalg.”
Klimavenlige valg er dog ikke nødvendigvis noget, der er populært blandt de unge.
… færre og færre børn er med til at lave mad derhjemme. Tallet er faldet fra 68 procent i 2020 til 58 procent i 2022
… 47 procent af pigerne er med i køkkenet, mens det samme kun gælder for 32 procent af drengene
… 76 procent af de 13-15-årige godt kan lide at lave mad. Det er et fald fra 83 procent i 2021
Den større involvering af eleverne har også haft den sidegevinst, at flere elever er begyndt at komme ud i køkkenet i deres fritid og spørge til, hvordan personalet har fået en særlig smag frem i dagens måltid, eller om de må bage en kage om aftenen.
“Det er så stor en fornøjelse at se, at vores indsats giver dem en lyst til at prøve flere ting af i køkkenet,” siger David Larsen.
Hårdt arbejde at lægge køkkenet om David Larsen glæder sig også over, at skolens nybyg gede orangeri og udekøkken giver ham og kollegerne mulighed for at kunne give eleverne et endnu bedre indblik i, hvor maden kommer fra, og hvorfor det giver
DAVID LARSEN, KØKKENCHEF PÅ ØLGOD EFTERSKOLE
“Det giver en større faglig stolthed at kunne vise eleverne, hvad der gror under og over jorden”KILDE ‘Børn, Unge og Mad 2022’, en undersøgelse fra Arla Fonden blandt 1.000 danske skolebørn fra 13-15 år
“Det kan godt være, de har mange vegetarer på skolerne i København, men hos os vil de altså have kød! Rigtig mange stiller sig på bagbe nene, bare de ser grøntsager. Nog le af dem har måske holdninger til, at det er godt at gøre noget for kli maet, men man skal altså helst ikke røre ved deres kød,” siger David Larsen og griner.
Da han og en kollega tidligere i år var på kurset ‘Klimakøkken’, fik de ifølge køkkenchefen flere gode værktøjer til elevinvolvering med sig og fik gode råd til, hvordan man får eleverne til at spise mere grønt og kan påvirke dem med små skridt ad gangen.
På kurset talte de dog også ærligt om forskellige elevgrupper, og at hver skole må finde sin vej, om den så bliver kort eller lang, til et skabe et mere klimavenligt efterskolekøkken.
“Vi talte meget om, at i København er de længere, mens nogle af skolerne på landet oplever, at det er mere svært. Og det kan virkelig være op ad bakke indimellem, der er jo ikke nogen af eleverne, der står og klapper, når vi indfører kødfrie dage. Og et orangeri og havebede betyder jo også merarbejde – de skal jo luges og pas ses oveni alt det andet arbejde,” siger han.
Alligevel vil han klart anbefale flere skoler både at sende personalet afsted på køkkenkurser og at søge midler til at bygge elevinvolverende køkkenfaciliteter.
“Hvis lysten er der, vil jeg i den grad anbefale det. Det giver en større faglig stolthed at kunne vise elever ne, hvad der gror under og over jorden og at kunne vise og forklare dem, hvorfor kartofler bliver grønne og lade dem opleve på egen krop, at sund og klimavenlig mad faktisk kan være fantastisk mad,” siger han.
Den klimavenlige mad har allerede gjort sit ind tog, og siden skolestarten i august har eleverne måttet vænne sig til en til to ugentlige kødfrie dage, og det hele glider lidt lettere ned, når David Larsen og hans kolle ger serverer pasta og revet ost til grønne gryderetter. Og små tricks som at skære grønt og frugt ud i stave og både kan få det til at svinde i snackskålen på ny rekordtid.
I spisesalen hænger en boks, hvor eleverne kan lægge sedler med madønsker. Højdespringerne er frikadeller, burger og pizza. David Larsen har endnu til gode at fiske en seddel op, hvor der f.eks. står ‘chili sin carne’ på. Men hvem ved, måske lykkes det, inden sko leåret er omme?
Ingen af eleverne står og klapper, når der er kødfri dag, men kan skolens køkkentjans udvide deres madhorisont bare en smule, er David Larsen glad.
Alle sanser tages i brug, når eleverne er med i køkkenet.51 efterskoler har i løbet af et år tilsammen fået
16 mio. kr. til alt fra kurser til udekøkkener. Nordeafonden gør opmærksom på, at flere skoler senest 16. december kan søge om at få del i nye midler til elevinvolverende faciliteter og kurser.
TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Tor Birk TradsDrømmer I om et drivhus, hvor skolen kan dyrke sine egne grøntsager, eller et udekøkken, så eleverne kan lave mad under åben himmel? Eller har I en endnu bedre idé til, hvilke nye køkkenfaciliteter, der kan gøre madlav
ningen mere vedkommende og lærerig for eleverne? Så søg senest 16. december for at få del i Nordea-fondens midler til udvikling af skolens køkkentjans. Nordea-fonden har i flere år støttet efterskolekøk kener. Først i form af et udviklings projekt med fokus på kurser i regi af Efterskolerne og Madkulturen og senest med en pulje, som eftersko lerne selv kan søge midler direkte i til kurser og køkkenfaciliteter.
Nordea-fondens uddelings chef Christine Paludan-Müller gør opmærksom på, at flere skoler kan søge nu.
“Det er simpelthen så inspi rerende at se ansøgningerne fra efterskolerne. Mange søger om støtte til at øge muligheden for at dyrke maden selv, og så oplever vi en mangfoldighed af idéer til at Søg senest 16. december om at få del i nye midler til elevinvolverende køkkenfaciliteter og kurser.
involvere eleverne endnu mere i efterskolekøkkenet, og et køkkenpersonale, som virkelig griber muligheden for at styrke den pædagogiske indsats,” siger Christine Paludan-Müller.
Fra december 2021 til august 2022 støttede Nor dea-fonden køkkentjansprojekter og kurser for køkken personalet på i alt 51 efterskoler for tilsammen godt 16 mio. kr. fordelt på beløb fra lige under 100.000 kr. til lidt over en mio. kr. pr. skole.
Nordea-fonden har været med siden Køkkentjan sens start i 2017/18, og ifølge Christine Paludan-Müller giver det rigtig god mening at støtte efterskoler i at udvikle køkkentjansen. Nordea-fonden har nemlig et almennyttigt formål og uddeler hvert år ca. 500 mio. kr. til projekter, som fremmer gode liv inden for sundhed, motion, natur og kultur.
Styrker sunde vaner og klimabevidsthed
“Efterskolekøkkener har nogle helt unikke muligheder for at skabe sunde vaner omkring madlavning og for at styr ke elevernes fællesskab omkring det. Det har eftersko lerne været dygtige til i mange år, men vi oplever også, at kurserne og faciliteterne er med til at løfte skolernes muligheder for at give de unge handlekompetencer i køkkenet,” siger Christine Paludan-Müller.
Hun fremhæver bl.a. et af de nyeste tiltag, kurset ‘Køkkentjansens Klimakøkken’ som har fokus på at lære eleverne om klimavenlig madlavning.
“Madlavning er jo en meget håndgribelig måde at arbejde med klima på og en god vej til at blive bevidst om ens eget og skolens klimaaftryk,” siger hun.
Christine Paludan-Müller ser det samtidig som en styrke, at efterskoler hele vejen fra Vestjylland til Sjæl land indtil videre har deltaget i Køkkentjansen, men
understreger også, at der er plads til, at mange flere ansøgninger om kurser og midler til elevinvolverende faciliteter.
“Vi modtager meget gerne ansøgninger fra man ge flere skoler med deres idé til, hvordan endnu flere elever får mulighed for at prøve sig selv af i køkkenet sammen med andre, som også gør køkkenet til en end nu mere integreret del af efterskolelivet,” siger Christine Paludan-Müller.
• Formålet med indsatsen er at give efterskole elever øget viden om mad og måltider, håndværksmæssige køkkenfærdigheder og lyst til at gå mere i køkkenet
• I år kan efterskoler både søge penge til kursusforløbet 'Køkkentjansen under lup' og overbygningskurset 'Køkkentjansens klimakøkken'. Samtidig kan skoler søge midler til udviklingsprojekter eller faciliteter, der understøtter elevernes læring om madlavning. Det kan f.eks. være en køkkenhave eller køkkenfaciliteter, der inddrager eleverne i dyrkningen eller tilberedningen af maden
• Det er op til hver efterskole at finde idéen til, hvilke faciliteter man mangler for at gøre madlavningen vedkommende og lærerig for eleverne. Nordea-fonden støtter ikke almindeligt vedligehold og fornyelse af faciliteter
• Madkulturen kan hjælpe med ansøgningen, som skal sendes til Nordea-fonden senest 16. december 2022 med en beskrivelse af projektet. Ansøgningen skal indeholde budget, idé, formål, hvilke aktiviteter der indgår, målsætninger og målgruppe. Skriv til koekkentjansen@madkulturen.dk, hvis I er interesserede i at høre mere
LÆS MERE efterskolerne.dk/koekkentjansen og nordea-fonden.dk
“Efterskolekøkkener har nogle helt unikke muligheder for at skabe sunde vaner omkring madlavning”
CHRISTINE PALUDAN-MÜLLER, UDDELINGSCHEF HOS NORDEA-FONDEN
Debatten om køn og seksualitet fylder meget. Her er tre anbefalinger til at skabe et rum på efterskolen, hvor eleverne trygt kan diskutere og har tillid til at dele deres tanker med de voksne.
Nogle emner kan være sværere at tage fat på end andre. Hvis du har det sådan med køn og seksualitet, har lærer, forfatter og foredragsholder Sara Palmqvist Gaarn-Larsen skrevet en bog med temaer som seksuel identitet, snakken om sex, skam m.v. Du bliver introduce ret til samtalemodeller og får med forfatterens pointer et godt indblik i, hvordan det, der er svært at tale om, kan gøres konkret og konstruktivt. Bogens seks kapitler afrundes med refleksionsøvelser, der sætter tanker om seksualitet og køn i gang hos læseren. Samtalemodel lerne og øvelserne kan være med til at både lette og kvalificere dine samtaler med eleverne.
‘Selfies, sex og unge uden tøj på’, Sara Palmqvist Gaarn-Larsen, letstalkaboutsex.dk, 2021
TEKST Tina Ginnerup Jespersen, redaktion@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types/Freepik
FOTO PR
Kønsdebatten vækker ofte stærke følelser, men hvis du griber de unges interesse og går analytisk til værks, er der et stort potentiale for læring og forståelse. Lære bogen ‘Blik for køn’ giver både underviser og elever en solid viden, udfordrer gængse normer og sætter for skellige kønstemaer til debat. Bogen har nogle år på bagen, men er stadig yderst relevant. Den er bygget op med øvelser, der rækker ind i flere forskellige fag som dansk, medborgerskab og biologi. Kapitlerne kan man plukke i og gøre til sine egne, ligesom øvelser og tekster kan differentieres til forskellige ni veauer. Selvom bogen er henvendt til ungdomsuddannelser, er store dele af den i den grad anvendelige på efterskoler.
‘Blik for køn – kønsdiskurser, hate speech, queerteori’, ditte Campion, dansklærerforeningen, 2019
Foreningen Sex & Samfund har mange forskellige un dervisningsmaterialer til seksualundervisning, der ligger frit tilgængeligt på deres hjemmeside. Der er f.eks. god hjælp at hente i deres podcastserie ‘Start Snakken’, hvor du kan finde afsnit om bl.a. normer, homofobi og græn ser. Podcasten er produceret til forældre, men flere af afsnittene egner sig alligevel godt til at ar bejde med i seksualundervis ningen på efterskoler.
LÆS MERE sexogsamfund.dk/podcast
TINA GINNERUP JESPERSEN står bag magasinets side ‘3 udvalgte’, hvor hun anbefaler bøger, podcasts og film. For målet med siden er at give inspiration til undervisning, pædagogik og ledelse på efterskoler. Tina Ginnerup Jespersen er medlem af Efterskolernes medieud valg og ansat på Flakkebjerg Eftersko le, hvor hun har været siden 2010. De første 12 år som underviser på skolens medielinje og nu som afdelingsleder.
FOTO Signe Find Larsen
FOTO
Sammenlignet med andre lande tager langt færre danske unge en uddannelse inden for naturvidenskab og teknologi. Især pigerne sakker bagud. Forsker opfordrer efterskoler til at være med til at gøre op med en køns stereotyp tilgang til undervisningen.
TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types/FreepikHvad sker der, hvis jeg beder dig lukke øjne ne og forestille dig en naturvidenskabelig forsker? Ser du en mand for dit indre blik? En Einsteinlignende type med hvid kittel, kolbe og måske briller?
Hvis du gør, er du ikke alene. Forskning viser, at det er almindeligt at forbinde naturvidenskab med noget, som er for særligt intelligente mennesker. Men det er uheldigt, for stereotypen på naturvidenskab er med til at gøre det svært at få unge, specielt unge kvinder, til at tage en uddannelse inden for STEM (Science, Techno logy, Engineering og Math).
Der er flere grunde til, at det er vigtigt at vende det billede. Sammenlignet med andre lande gennemfører langt færre danske unge en STEM-uddannelse, og kun en tredjedel af dem, der gør, er kvinder. Det er et tal, som ikke har rykket sig i over et årti. Og det er et problem.
Allerede nu mangler danske virksomheder inge niører og kandidater fra naturvidenskabelige uddan nelser, og problemet vil vokse de kommende år, viser analyser og fremskrivninger fra Dansk Industri, Tæn ketanken DEA og den teknologiske alliance Engineer the Future.
Manglen fører også en ulighed i udviklingen af pro dukter og nye teknologier med sig, påpeger Henriette
Tolstrup Holmegaard, der er lektor ved Københavns Uni versitet og leder af gruppen Equity in Science Education. “Der er mange eksempler i forskningen på, at forskellighed fører til nye perspektiver. Det er f.eks. på faldende, at Apple glemte kvinders cyklus i deres sund hedsapp, ligesom ansigtsgenkendelse har lettere ved at genkende hvide. Det er nemlig hvide, der har udviklet teknologierne,” siger hun.
Masser af forskning viser desuden, at læringsmiljøer med forskellige køn og etniciteter understøtter læring bedre, oplyser hun.
Ulighed i uddannelsessystemet Én udfordring er manglen på STEM-uddannede, en an den er, at uligheden i sig selv er et problem, påpeger Henriette Tolstrup Holmegaard, som bl.a. forsker i børn og unges forhold til STEM-fagene.
“Vi har en forestilling om, at alle er lige, og alle kan tage de uddannelser, de har lyst til, og så er det jo et problem, hvis vores uddannelsessystem er så kønsste reotypt,” påpeger hun.
I forskningsprojektet Scope undersøger Henriette Tolstrup Hol megaard sammen med en gruppe andre forskere, hvordan børn og unges viden om, interesse for og relation til naturvidenskab udvikler sig. De ser særligt på det, de kalder børns science-kapital. Dvs. deres erfaringer og baggrund, og hvor dan den giver dem mulighed for at se sig selv i science. De foreløbige resultater viser, ligesom internatio nal forskning, at det, der ofte står i vejen for, at børn og unge tager en STEM-uddannelse, er, at de ikke kan se, at STEM har noget med dem at gøre.
Mange børn er rent faktisk in teresserede i naturvidenskabelige emner som f.eks. natur og klima. Og mange forældre mener, at naturvi denskab er vigtigt for samfundet. Alligevel har de svært ved at koble undervisningen i kemi/fysik og ge ografi til deres eget liv.
Lærere kan gøre en stor for skel ved bl.a. at arbejde med at gøre det tydeligt for eleverne, at naturvi denskab har stor betydning i deres liv og hverdag, og at det også kan være noget for ganske almindelige unge uanset køn.
“Hele det med, at man skal være særligt klog og intelligent in teragerer meget dårligt med køn. Nogle unge kvinder og også piger i de mindre klasser siger: ‘Jamen, så er det jo ikke for sådan en som mig, for det er jeg jo ikke’,” siger hun.
I forskningsprojektet Scope har forskerne også fundet frem til, at det ikke kun er eleverne, der har en tendens til at se naturvidenskab med nogle bestemte briller. Det har stor betydning, hvilke elever, lærerne genkender som ‘den gode elev,’ forklarer Henriette Tolstrup Holmegaard. Inden for naturvidenskab er det ofte de elever, som modigt kaster sig ud i eksperimenter og undersø ger tingene, som bliver genkendt som talentful de, viser interviewene i Scope. Lærerne næv ner typisk ordet ‘nysger righed,’ når de beskriver
den gode elev, ligesom de mest aktive bliver rost for deres engagement. Også her er der nogle mønstre, som fører til, at pigerne sjældnere bliver genkendt som talentfulde. Man skal være privilegeret og have et stort selvværd for at være modig og f.eks. turde kaste sig ud i eksperimenter. Hvis det er den eneste form for talent, som lærerne anerkender, er risikoen ifølge Henriette Tolstrup Holmegaard, at der sidder en del elever, som sagtens kunne begå sig inden for naturvidenskab, men som aldrig bliver opdaget.
“Det er noget, man som underviser kan arbej de med. Jeg ved godt, at det er svært, for vi kører alle sammen på rutiner for at gøre vores verden lettere, men man kan arbejde på at understøtte forskellige elevtyper også på tværs af køn. Man kan f.eks. sagtens være stille og introvert og ikke være typen, der kaster sig ud i eks perimenter som den første og så stadig passe fint til naturvidenskab,” siger Henriette Tolstrup Holmegaard.
• 21 procent af en ungdomsårgang tager en STEM-uddannelse (Science, Technology, Engineering og Math). Det er væsentligt mindre end gennemsnittet i EU, som ligger på 26 procent
• Kun hver tredje af dem, der tager en STEM-uddannelse, er kvinder. Tallet har ikke rykket sig siden 2011
• Der kommer til at mangle 10.000 ingeniører og naturvidenskabeligt uddannede i 2025. Heraf 6.500 ingeniører og 3.500 kandidater fra de naturvidenskabelige uddannelser. Derudover kommer der til at mangle op mod 19.000 it-specialister i 2030
• Hvis blot én kvinde fra hver gymnasieklasse vælger at læse og gennemføre en STEM-uddannelse, vil der hvert år komme 2.000 ekstra kandidater inden for STEM-fagene
KILDER Undersøgelser fra Dansk Industri (2019), Tænketanken DEA (2019), Engineer the Future (2018), OECD (2019)
Efterskoler kan brede naturvidenskab ud Henriette Tolstrup Holmegaard mener, at efterskoler bør gribe muligheden for at gøre op med stereotyperne ved at brede den naturvidenskabelige palette ud og vise, at naturvidenskab er mange forskellige ting og kan være interessant for alle unge uanset køn. Det kan efterskoler ifølge hende med fordel gøre ved bl.a. at planlægge ekskursioner ud af huset, lave tværfaglige forløb med et tema, hvor naturvidenskab inddrages og ved at lave undersøgende naturvidenskabelige projekter, som f.eks. kan tage udgangspunkt i elevernes egen livsver den. Det kunne f.eks. være at undersøge produktionen af tøj eller ved at undersøge kemikalier i shampoo eller bakterier i sengen.
Henriette Tolstrup Holmegaard foreslår også valg fag i rul, så de elever, der ikke vælger naturvidenskab fra begyndelsen, har mulighed for at få øjnene op for de interessante aspekter i løbet af året.
Sidst men ikke mindst opfordrer hun efterskoler til at tænke det ind i arbejdet med de unges dannelse.
“Naturvidenskab og teknologi har stor betydning for vores samfund, og det at være et dannet menneske i dag handler også om at kunne tage aktivt stilling til al den naturvidenskab, der omgiver os,” siger Henriette Tolstrup Holmegaard.
Scienceefterskolen Nordborg Slot tiltrækker mange videnskabsinteresserede elever. Skolen arbejder ifølge underviser i naturvidenskabelige fag Jesper Lytsen med rollemodeller og med at gøre undervisningen virkelighedsnær.
Hvordan er undervisningen i de naturvidenskabelige fag på Scienceefterskolen Nordborg Slot organiseret? Vi har undervisning i fysik/kemi, matematik, biologi og geografi i både 9. og 10. klasse. Og så har vi vores Vidensakademi med forskellige naturvidenskabelige elementer en gang om ugen. Vidensakademiet har vi i
stedet for en linje, og det skaber en fleksibilitet, så man ikke er låst f.eks. på en naturvidenskabelig linje hele året. Eleverne har fem uger med et forløb. Det kan være alt fra astronomi til tegning. Fælles for alle videnskabsforløbe ne er også, at det er her, vi eksperimenterer. Helt konkret havde jeg et kemiforløb, hvor vi var på Aarhus Universitet for at lære om reaktionshastigheder i forbindelse med medicinproduk tion. Det var vildt spændende og meget konkret, så det tog jeg med i min egen undervisning, også fordi alle eleverne ved, hvad en hoved pinepille er.
Gør I noget for at tiltrække andre elever til de naturvidenskabelige fag end dem, der fra begyndelsen er interesserede?
Vi sørger for at præsentere alle ele ver for, hvad naturvidenskab kan. F.eks. ser vi på, hvad træningsfor løb, søvn og kost gør. Hvad har det at sige for din krop og dit energini veau, at du lever af kanelgifler frem for sund kost?
Det går fremad med at tiltrække piger til Scienceefterskolen Nordborg Slot, men skolen kæmper stadig mod stereotypen om nørden, fortæller lærer Jesper Lytsen.
Er der en overvægt af drenge på de naturvidenskabelige forløb?
Ja, det er der. Når vi ser på kønsforde lingen på skolen, er drengene i overtal. Vi gør, hvad vi kan for at tiltrække piger, og jeg synes også, det går bedre, men vi kæmper stadig lidt mod stereoty pen om nørden.
Hvad gør I for at tiltrække flere piger?
Vi gør det ved at præsentere dem for rollemodeller og personer, de kan spejle sig i. F.eks. hvis nogle af vores elever har klaret sig godt i en konkur rence, så sørger vi for både at eks ponere drenge og piger, så vi kan vise, at piger også kan det her. Vi deltager også i Girls' Day in Science. Og
Klasselokalet er normalt ikke det sted, Jesper Lytsen underviser mest i fysik/kemi. Han mener, at det er vigtigt at besøge de steder, hvor man rent faktisk arbejder med protoner og neutroner.
hvis vi er ude af huset eller har oplægsholdere, ser vi også på, om det er nogen, som piger også kan spejle sig i.
Hvad gør I for at gøre undervisningen i naturfag særligt interessant?
Vi sørger for, at undervisningen er meget virkelighedsnær. Og vi sørger ofte for, at vi kommer ud på et universitet og ser, hvor dan tingene fungerer på et lidt højere niveau, vi ser også på, hvad man kan bruge det til i det virkelige liv. En ting er, at man lærer om protoner og neu troner i fysik/kemi på efterskolen, en anden ting er at komme ud og besøge et sted, hvor man faktisk bruger det. Det kan være besøg på alt fra et rensningsanlæg til en røntgenafdeling. En af vores hovedrejser går til Schweiz, hvor vi besøger Det Europæiske Center for Højenergifysik (CERN). Sidste år var det en af vores gamle elever, som nu har fået en praktikplads dernede, som tog imod os. Det var helt fantastisk, at han kunne holde oplæg for vores elever – der kan man virkelig tale om at være rollemodel.
Next Level er en entreprenørskabskonkurrence for elever i udskolingen, hvor eleverne selv skal identificere en problemstilling og planlægge processen fra idé til handling og finde frem til en løsning på problemet. Det kan f.eks. være et produkt, en service eller en begivenhed. De bedste projekter går videre til en national finale, hvor dommere bedømmer elevernes pitch og projekter.
Unge Forskere Junior er en forskningskonkurrence for elever i grundskolen, hvor eleverne arbejder med projekter, der giver mulighed for at arbejde med naturvidenskabelige metoder. Naturvidenskabsfolk vurderer alle projekter. De bedste projekter går videre til en national finale, hvor eleverne skal præsentere deres projekter for fagfolk.
LÆS MERE nextlevel.ffe-ye.dk og ungeforskere.dk
lægger vægt på, at undervisningen i naturfag skal være undersøgende.
ILLUSTRATION e-Types/Freepik
Hvordan er undervisningen i de naturvidenskabelige fag på Faxehus Efterskole organiseret?
Vi har fem temabaserede forløb med vores elever i naturvidenskab. Vi starter med, at de skal lære at lave en hypotese, og det er noget af det svære ste. Vi lægger vægt på, at vores undervisning er undersøgende. Dvs., at de skal stille nogle spørgsmål, som de ikke kender svaret på. Det kan være svært og virke lidt provokerende for nogle, men det er der, man lærer noget. Vores undervisning er også meget praktisk anlagt. Eleverne skal lave nogle modeller og fremstil le noget, de rent faktisk kan bruge til noget, og som de kan præsentere for andre. Vi har bl.a. også et forløb, som handler om innovation og er meget kreativt. Her arbejder eleverne med programmering og 3D-print. De skal bygge
TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk
Trine BukhNaturvidenskab er på besøg i Faxe Kalkbrud, hvor de graver efter fossiler og bl.a. finder koraller, muslinger og et par hajtænder.
“På efterskolen havde vi en lærer, som relaterede biologi, fysik og kemi til hverdagen. Det fik mig til at forstå, hvorfor det var relevant at lære”GYMNASIEELEV FRIDA ARNOLDUS, 16 ÅR, ELEV PÅ FAXEHUS EFTERSKOLE, 2021/22
noget og få det til at virke. Vi er også med i konkurren cen Unge Forskere. Hvert år går over halvdelen af vores elever videre til semifinalen, og halvdelen af dem går videre til finalen.
Der er måske en lille overvægt af drenge, men den er stort set 50-50.
Har I gjort noget særligt for at tiltrække piger?
Jeg tror, at den måde, vi arbejder på, også tiltaler piger. Deres feedback bagefter er, at de har nydt det meget.
Hvad er i dine øjne det vigtigste, hvis man skal få unge til at interessere sig for de naturvidenskabelige fag?
Det er at styrke og skubbe til den nysgerrighed, som kan få dem til at undersøge, hvad der er ude i verden.
Ifølge Lars Sørensen er det vigtigste i naturfagsundervisningen at skubbe til den nysgerrighed, som kan få eleverne til at undersøge, hvad der er ude i verden.
Ole Glanz underviser i naturfagene på Skals Efterskole og er ansvarlig for skolens talentarbejde. Han mener, det er vigtigere at tale om at finde ind til elevernes interesser end om drenge og piger.
TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Tor Birk Trads ILLUSTRATION e-Types/Freepik
Hvordan er undervisningen i de naturvidenskabelige fag på Skals Efterskole organiseret?
Vi tænker meget på tværs af fa gene. Vi har hovedemner, så når, de har om vand, har vi det både i geografi, biologi og fysik/kemi, og så har vi afsluttende projektarbej de bagefter. Så har vi for de ekstra interesserede Unge Forskere, hvor man rigtig kan nørde igennem med en problemstilling man gerne selv vil prøve at arbejde med.
Hvordan arbejder du med talentudvikling?
Jeg går meget op i at lade det være op til elevernes lyst. De vælger selv, om de har lyst til at deltage i Unge Forskere som noget ekstra. Jeg fortæller dem, at det er nogle fede oplevelser, og så tager vi ud gangspunkt i deres verdensforstå else. Det kan være, de vil redde verden. Det kan også være, at de er irriterede over, hvordan skeerne virker i engangsyoghurtbægre. Begge dele kan man lære lige meget af, for det er det med at gå i dybden med noget, der rykker, og det er der, de glemmer, at de går i skole og
I foråret blev Skals Efterskole kåret som årets forskerskole, og lærer Ole Glanz som årets lærer i grundskolen. Der var også flere priser til skolens elever ved finalen i talentkonkurrencen Unge Forskere.
bare synes, det er helt vildt spændende og ender med at have lært helt vildt meget – både om sig selv, men de bliver også meget mere dygtige, end hvis de bare skulle læse en bog og følge et normalt pensum.
Gør I noget for at tiltrække dem, som ikke umiddelbart er interesseret i naturfag?
Vi får dem, der har været med sidste år, til at være med til at præsentere for vo res nye elever, hvad det handler om, og hvad man kan få ud af det. Den fortæl ling fra elev-til-elev betyder rigtig meget.
Er der nogen, der ikke i forvejen er na turfagligt interesseret, som deltager?
Ja, og der er også mange, som vi finder ud af, har underpræsteret i skolen, for di de ikke er blevet udfordret nok. De finder ud af, at de er helt vildt gode til naturfag, matematik og så videre, men det har bare været for kedeligt for dem at lave almindeligt skolearbejde. Pro jektarbejdet fanger dem. Så ser vi ofte, at de giver den gas og scorer topkarak terer i de traditionelle fag, fordi de får lyst til skolearbejde igen.
Til Unge Forskere er vi lige mange pi ger og drenge.
Gør I noget særligt for, at det også skal blive spændende for pigerne? Jeg tror, man skal passe på med at tale for meget om køn, vi har også mange blandede grupper med både piger og drenge. Jeg tror, det vigtigste er, at vi lægger op til, at det er dem selv, der bestemmer, hvad projektet skal handle om. På den måde kan de jo vinkle det alt efter, hvad de interesserer sig for. Og så gør vi også en del for at tage ud af huset og gøre naturfagene virkelighedsnære, så eleverne kan se, hvad der er målet med det, de lærer.
“Jeg var med i Unge Forskere, da jeg gik på efterskole. Jeg har aldrig før prøvet at gå så meget i dybden med naturvidenskab, men på den måde opdagede jeg, at jeg har en stor interesse for faget”GYMNASIEELEV SOFIE BIRCH SJØMANN, 17 ÅR, ELEV PÅ SKALS EFTERSKOLE, 2021/22 Skolen beder ofte tidligere elever fortælle nye elever, hvorfor de synes, naturvidenskab er et fedt fag på Skals Efterskole.
Hjælp de unge med at gøre op med det stereoty pe billede af, at naturvidenskabelige fag kun er for nørdede højtbegavede drenge. Gør det tydeligt, at naturvidenskab ikke nødvendigvis kræver, at man er klogere end i andre fag.
Eleverne vil have meget forskellige udgangspunkter for at forstå og forholde sig til naturvidenskab. Nogle har været på naturvidenskabelige museer, har set på stjer ner og fået læst bøger om vulkaner af deres forældre og vil derfor have et naturligt forhold til naturvi denskab. Andre har ikke sat ord på og lært at genkende de naturvidenskabelige elementer, men har måske gået til svømning, kørt på skate board og lavet mad. Det kan være sværere at få de elever til selv at se, at de bærer på en viden om naturvidenskab, men hvis du hjælper dem til at sætte ord på deres erfaringer, kan de selv sætte deres science-kapital i spil.
Forsker Henriette Tolstrup Holmegaard giver gode råd til, hvordan skolen kan hjælpe elever med at se sig selv med en fremtid inden for naturvidenskab.
TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types/Freepik
Naturvidenskab har sit eget sprog, som godt kan virke meget anderledes end hver dagssproget, der minder mere om det, man bruger i fag som dansk og samfundsviden skab. I naturvidenskabelige fag bruger man særlige ord, og ofte står opskrifter på eks perimenter i bydeform. Det kan virke frem medgørende på mange elever. Søg f.eks. in spiration hos lærer Mette Mellerup, der på Sølystskolen i Silkeborg har haft held med at inddrage sproget i un dervisningen. Hun råder bl.a. til i løbet af timen at skrive alle fagord op på tavlen og gennemgå deres betydning og i det hele tage løbende at tage ordene op og tale om deres betydning sammen med eleverne. Læs mere på sprogiallefag.silkeborg.dk
Vis eleverne, at naturvidenskab kan være meget andet end det stereotype billede af en hvid kittel i et labora torium. Laboratorieforsøg og konkurrencer som f.eks. Unge Forskere er gode til at aktivere nogle elever, mens mindre konkurrencemindede elever måske hellere vil dykke ned i teoretiske naturfag. Tag på feltarbejde og ekskursioner, planlæg tværfaglige forløb om f.eks. klima og miljø og sørg også gerne for at kombinere med ak
tiviteter, hvor eleverne også skal bruge deres hænder – måske skal der tages jordbundsprøver eller plantes grøntsager med og uden brug af sprøjtemidler.
Med erfaring kommer også evnen til at spotte, hvilke elever der har særlige evner inden for STEM-fagene (Science, Technology, Engineering og Math). Desvær re viser undersøgelser, at denne evne kan komme til at overstråle andre talenter. Ofte genkendes talent inden for STEM-fagene i engagement og især nysgerrighed. Men hvordan ser nysgerrighed ud? Og kan der være en tendens til, at det er de mest frembrusende og modige elever, som tør være aktive i timerne, der genkendes som talentfulde? Husk, at nysgerrighed kan komme til udtryk på mange måder.
Forsøg at koble de unges livsverden til de emner, I ar bejder med i STEM-fagene. Det kan være, I har mange elever, som kommer fra landet – så kan I arbejde med naturvidenskabelige aspekter i landbruget. I kan også tage udgangspunkt i produktionen af tøj, eller i hver dagsting som stegeos i køkkenet, kemika lier i shampoo eller bakterier i sengen. Det gælder om at få dem til at få øje på, at na turvidenskab har noget med dem selv og deres liv at gøre og ikke kun er noget, der foregår i fjerne laboratorier.
Gruppen er til alle ansatte, ikke mindst undervisere på efterskoler, og formålet at skabe større videndeling om efterskoledidaktik og fællesskaber i både digitale og i fysiske fora og at inspirere til aktiviteter med unge og undervisning på efterskoler. Her kan du både dele dine egne gode erfaringer og spørge andre i gruppen til råds. Er det noget for dig, så find gruppen ved at søge på ‘Efterskoledidaktik og fællesskaber’ på Facebook.
Ifølge Hou Maritime Idrætsefterskoles nye pædagogiske leder er kontaktlærere vigtigere end nogensinde. Katja Sølvsten Thomsen ser det som en af hendes væsentligste opgaver at understøtte deres arbejde med de unges udvikling og trivsel.
TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Tor Birk TradsNok er 49-årige Katja Sølv sten Thomsen ny i eftersko leverdenen, men pædago gisk leder har hun været længe – både på papiret og i hele sin tilgang til skole og unge. Da hun 1. august i år trådte ind ad døren på Hou Maritime Idrætsefterskole som ny pædagogisk leder, var det med otte års erfaring som pædagogisk leder i udskolingen og før det 17 år som folkeskolelærer.
“Jeg har altid haft lyst til at sætte præg på den pæ dagogiske udvikling i de job, jeg har haft. Jeg er optaget af, hvordan vi motiverer unge bedst muligt og giver dem en oplevelse af, at de både mestrer noget og er betyd ningsfulde,” siger Katja Sølvsten Thomsen.
Ifølge hende selv er det især in teressen for pædagogik og didaktik, som har været drivende i at gå fra at være lærer til pædagogisk leder. En rolle, som hun befinder sig godt i.
“Jeg kan godt lide at have den ne form for mellemlederrolle, hvor jeg både er tæt på medarbejderne og de unge,” siger hun.
Hun har også altid været opta get af arbejdsvilkår og arbejdsmiljø og blev derfor på et tidspunkt tillidsre præsentant.
“Som tillidsrepræsentant fik jeg øjnene endnu mere op for, hvad der skete på den anden side af bordet og blev nysgerrig på ledelse,” siger hun.
Den nysgerrighed honorerede ledelsen på hen des daværende arbejdsplads med at sende hende på førlederkursus. Siden har hun arbejdet som pædago gisk leder på to forskellige folkeskoler, før hun kom til Hou Maritime Idrætsefterskole.
Efterskolejobbet er en gammel drøm Selvom hun nu har fået job i efterskoleverdenen, under streger hun, at hun også er en stor fortaler for folkeskolen. “Jeg er virkelig optaget af folkeskolens formål,
“Jeg er optaget af, hvordan vi motiverer unge bedst muligt og giver dem en oplevelse af, at de både mestrer noget og er betydningsfulde”
KATJA SØLVSTEN THOMSEN, PÆDAGOGISK LEDER, HOU MARITIME IDRÆTSEFTERSKOLE
som både handler om uddannelse og dannelse. I mine øjne kan folkeskolen virkelig meget; jeg er en folkesko lefighter. Men helhedsperspektivet er jo af gode grunde ikke til stede på samme måde i folkeskolen, som det er i efterskolen, og jeg glæder mig til at prøve at arbejde med de unge på den måde,” siger hun.
Efterskolejobbet er samtidig en gammel drøm.
“Hen mod slutningen af min uddannelse var jeg i praktik på Brøruphus Efterskole og blev overbevist om, at jeg skulle være efterskolelærer,” husker hun.
Da hun skulle søge sit første lærerjob, endte hun dog på en folkeskole i sit lokalområde, hvor hun fik mu lighed for at undervise i sit linjefag fransk.
Da hun så opslaget med jobbet som pædago gisk leder på Hou Maritime Idrætsefterskole i foråret, trak både efterskoleverdenen og idrætten dog i hende.
Nu var det tid til at udleve den gamle drøm.
Som hun selv siger, har hun været en del af idræts foreningsdanmark, siden hun som femårig begyndte til håndbold i den lokale klub, hvor hendes far var frivillig træner, og hele hendes familie spillede. Som voksen har hun ved siden af sit fuldtidsjob i årevis været håndbold træner for børn og unge.
Samtidig har hendes familie i flere generationer gået på efterskole. Selv valgte hun det dog fra, fordi hun ifølge hende selv ikke var klar til et år hjemmefra, da alle andre tog på efterskole.
Senere fortrød hun fravalget af efterskolen og tog derfor som 19-årig på sportshøjskole. Her oplevede hun, at “det at have nogle fællesskaber omkring sport og be vægelse virkelig kan noget.”
Med jobbet som pædagogisk leder på Hou Maritime Idrætsefterskole oplever hun, at hun kan forene sin passion for idræt, foreningsliv, fællesskaber, skole, unge, pædagogik og didaktik.
Hun er også optaget af, at mange unge i dag oplever, at de lever under et stort præstationspres, og af hvordan skolen kan hjælpe dem bedst.
“I folkeskolen binder vi de unge mennesker rigtig meget op på undervisning, hvor vi på efterskolen har mulighed for noget andet. Jeg er meget optaget af, hvordan vi kan sætte nogle gode rammer op, hvor der er en vekselvirkning mellem pres og omsorg. Der er meget pres i hele vores samfundsstruktur nu, særligt på de unge, så det er så vigtigt, at vi finder den rette balance,” siger hun.
Kontaktgruppelærere har en nøglerolle
Ikke mindst efterskolens kontaktgruppelærere spiller i Katja Sølvsten Thomsens øjne en nøglerolle i at finde den rette balance mellem pres og omsorg.
“Kontaktgruppelærere gør et kæmpestort stykke
arbejde, og jeg oplever, at de er sindssygt dygtige til det,” siger Katja Sølvsten Thomsen.
Med sine mange års erfaring som pædagogisk leder ser hun dog også et potentiale for at give kontaktlærerne mere sparring og endnu bedre rammer for at klare de res job. I en tid, hvor undersøgelse efter undersøgelse viser, at der er en stigende mistrivsel blandt unge, stiller det også større krav til kon taktgruppelærere, som skal kunne tale med eleverne om alt fra ensom hed til hjemve, pres, angst og også endnu tungere problemstillinger.
“For mig er en af de vigtigste opgaver at gøre mine medarbejde re gode. Og jeg tænker, at det bl.a. kan være ved at være opmærksom på at understøtte og hjælpe dem med den store opgave, det er at være kontaktgruppelærer. Vi lykkes ikke altid, det er et livsvilkår. Og det gør man jo heller ikke som en be tydningsfuld voksen. At man ikke altid lykkes, betyder jo ikke, at man mislykkes, men det kan være godt at have nogle at tale med og sparre om det med og hele tiden have den pædagogiske samtale om, hvordan vi sammen skaber det bedst mulige efterskoleliv for de unge,” siger Katja Sølvsten Thomsen.
• Uddannet lærer i 1997, hvor hun også fik sit første job som lærer på Katrinebjergskolen i Århus og i 2014 blev pædagogisk leder for udskolingen
• I 2018 fik hun job som pædagogisk leder i udskolingen på Kragelundskolen, hvor hun kom direkte fra, da hun 1. august i år blev ansat som pædagogisk leder på Hou Maritime Idrætsefterskole (HMI)
• Privat bor hun i Viby med sin mand og tre børn, på 14, 17 og 20 år, hvoraf den yngste skal på efterskole i 9. klasse, den mellemste har været det, og den ældste har været på højskole
MIN HISTORIE er erindringer skrevet for børn og unge på mellemtrinnet og i udskolingen. Serien er skrevet af anerkendte forfattere, der med barnets fortællestemme erindrer deres barndom og den tidsperiode, de voksede op i. Det er huskehistorier, der rummer eksistentielle dybder formuleret med indlevelse og med målgruppen for øje. Eleverne får mulighed for at læse skønlitterære erindringer, som ellers er en genre forbeholdt voksne læsere.
og med 14.
Læs mere og se uddrag på
MIN HISTORIE lægger vægt på, at illustrationer og det grafiske element har et særligt tidstypisk udtryk, der kan støtte eleverne i læsning af tekster fra årtier, som eleverne måske ikke kender særligt til. Serien kan danne udgangspunkt for klassens litteratursamtaler, styrke elevernes historiske bevidsthed og genrekendskab samt forhåbentlig øge deres læselyst, både i skolen og i fritiden.
Se flere bøger i serien på dansklf.dk/min-historie
Louise Spandet Gregersen er pr. 1. august 2022 tiltrådt som viceforstander på Hørby Efterskole og afløser sko lens mangeårige viceforstander Ole Læborg, som har valgt at gå på efterløn. Den nye viceforstander er dog heller ikke selv et nyt ansigt på skolen. Allerede under sin læreruddannelse var Louise Spandet Gregersen i prak tik på Hørby Efterskole og blev derefter ansat som tilkal devikar. I 2008 blev hun fastansat lærer på skolen og har været bl.a. tysklærer og dramalærer. Louise Spandet Gregersen har gennem årene på skolen vist interesse og flair for administrative og ledelsesmæssige opgaver og har derfor allerede i sin tid som lærer løst forskellige opgaver af den karakter, inden hun i august indtrådte i skolens ledelse sammen med forstander Mogens Ve stergård Pedersen.
FOTO Hørby Efterskole
Spørger man 52-årige Mette Holmbjergs tre børn, hvilke ord, der passer på hende, svarer de: åben, nysgerrig og sprængfyldt med energi. Det er alle egenskaber, hun tager med sig i sit nye job som afdelingsleder på Sejergaardens Musikefterskole, ligesom hun vil trække på sin store erfaring med at arbejde med trivsel og at skabe udvikling. Bag sig har hun 25 år i efterskolever denen som lærer på Osted Efterskole og Tølløse Slots Efterskole og de seneste tre år som selvstændig karri erementor. Mette Holmbjerg er oprindeligt læreruddan net, men har gennem årene bygget oven på med bl.a. en
diplomuddannelse i dramapædagogik og et master modul i entreprenørskab. Hun er desuden instruktør i mindfulness og certificeret i at anvende og undervise i Enneagrammet.
FOTO Simon LarsenAfgående forstander, Fenskær Efterskole
Efter 18 år på posten som forstander på Fenskær Efter skole fratræder Niels Kirk 1. februar 2023 sin stilling. Han har selv ønsket at gå på pension efter i alt 33 år som lærer og forstander på specialefterskolen. I alle årene har han haft fokus på, at alle elever har ret til god undervisning, også selvom de kan være bogligt udfordret. Fenskær Efterskole har knap 100 elever og er en praktisk/musisk prøvefri specialefterskole for unge med særlige behov både personligt, socialt og fagligt. Bestyrelsesformand for Fenskær Efterskole, Tonni Jensen, roser Niels Kirk: “Bestyrelsen har været utrolig glade for at have Niels Kirk i front for skolen. Han har sikret en skole med god kontinuitet og en fast og engageret medarbejderstab.” Bestyrelsen har nu igangsat en proces sammen med skolens medarbejdere for at finde en ny forstander.
FOTO Martin GuldVi vil gerne fortælle nyt fra efterskolever denen: hvem har fået nyt job hvor, hvem går på pension, hvem kan fejre jubilæum, hvem er blevet valgt til skolens bestyrelse, og hvem er blevet udnævnt til en særlig op gave? Med andre ord prioriterer vi omtale af jobskifte, udnævnelser og jubilæer højt i Magasinet Efterskolerne. Så har du eller din kollega skiftet job for nylig, har du jubilæum el.lign., så fortæl os om det på art@eftersko lerne.dk og send gerne foto med.
1. august 2022 kunne Klaus Deutschbein se tilbage på 25 år på Sundeved Efterskole. Da han begyndte som lærer i 1997, var der 64 elever og 15 kolleger. I dag er der 158 elever og 32 kolleger. Gennem alle årene har Klaus Deutschbein været med til at præge udviklingen med at gøre Sundeved til den skole, den er i dag. Ifølge for stander Peter Koldby Juhl har Klaus Deutschbein med sit store engagement desuden formået at følge med de stigende forventninger fra eleverne uden nogensinde at gå på kompromis med sit ståsted. Vil man finde ham, er de bedste steder at lede i fysiklokalet eller i skolens springcenter – hvis han da ikke befinder sig i hjemmet tæt ved Flensborg Fjord, hvor han bor sammen med sin hustru Betina og deres tre drenge.
FOTO Sundeved Efterskole
Siden 1. august i år har forstanderen på Brejning Ef terskole heddet Birgitte Dyrbye Jensen. Hun er 55 år, uddannet lærer og har været efterskole- og folkesko lelærer, inden hun for mere end 15 år siden blev leder på Middelfart Ungdomsskole, hvor hun var, indtil hun søgte forstanderjobbet på Brejning Efterskole. Birgitte Dyrbye Jensen er selv tidligere spejder, hvilket går godt i spænd med skolens store vægt på friluftsliv. Samtidig har hun fokus på, at unge dannes og opdrages til bære dygtighed og deltagelse i et demokratisk samfund. Fra sit allerførste møde med Brejning Efterskole har Birgitte
Dyrbye Jensen med egne ord oplevet skolen som et sted med en stærk fællesskabsånd og med en enormt engageret medarbejderstab.
FOTO Privat
Afgående forstanderpar, Vandel Efterskole
Vandel Efterskoles forstanderpar gennem 17 år, Eva Mortensen og Lars Mortensen, har valgt at gå på pensi on ved udgangen af 2022. Parret har siden 1986 været ansat sammen på tre forskellige efterskoler, og siden 2005 som forstanderpar på Vandel Efterskole. I en fæl les udtalelse siger de: “Vi glæder os over at have været en del af efterskoleverdenens vigtige opgave med at give unge mennesker et modnings- og udviklingsår. Oplevelsen af de mange, mange elever, som vi har set forlade efterskolen, styrkede i troen på egne evner og med mod på deres kommende tilværelse, står stærkt for os.” På vegne af skolens bestyrelse takker bestyrel sesformand, Anders Stensgaard, forstanderparret for at have stået i spidsen for at udvikle Vandel Efterskole gennem 17 år og fortæller, at bestyrelsen nu går på jagt efter en ny forstander.
FOTO Johnny Brosbøl/Vandel Efterskole
som hjælpsom, entusiastisk og med en stor kærlighed til foreningslivet og gymnastikken. Skolen har i hans sted ansat Rasmus Sort Riis som administrativ afdelingsleder, der, som tidligere omtalt i Magasinet Efterskolerne, kom mer fra en stilling som lærer på Sundeved Efterskole.
FOTO Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole
Tidligere viceforstander, Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole
Svend Erik Madsen har for nylig har taget afsked med den arbejdsplads, hvor han har været siden 1984. 38 år blev det til på Skibelund Gymnastik- og Idrætsef terskole, hvor Svend Erik Madsen i 1984 startede som gymnastiklærer. Siden blev han underviser i matematik, tysk, kristendom og uddannelses- og erhvervsvejleder. Gennem tiden har Svend Erik nået at sige goddag og farvel til mere end 4.000 efterskoleelever, og hans kol leger gætter på, at han kan de fleste navne stadigvæk, for der er ingen som Svend Erik Madsen, der kan huske navne, historier og fortællinger. Til afskedsreceptionen blev der også sat ord på den nu tidligere viceforstander
Foreningen af Frie Fagskoler fik 1. september ny for mand. Det er den hidtidige næstformand Jesper Bien kowski fra Vordingborg Fri Fagskole, som tager over som formand frem til næste ordinære generalforsamling i april 2023, hvor der skal vælges formand for en toårig periode. Foreningens hidtidige formand Toni Hessner går af som formand, da han har opsagt sin stilling som forstander på Tronsø Efterskole og Fri Fagskole for at være med til at etablere en ny fri fagskole i Aarhus. Toni Hessner har været en del af foreningens bestyrelse siden 2010, næstformand fra 2012 til 2016 og derefter formand frem til 2022.
Efterskolen Epos, beliggende i Fynshav på det naturskønne Als, søger ny forstander pr. 1. januar 2023 til en almen efterskole med fokus på legende læring og rollespil. Skolen startede op i 2015 i nogle skønne gamle, tidligere højskolebygninger. På Efterskolen Epos anvendes læringsrollespil som en integreret del af den faglige undervisning 8-10 uger om året. Her har eleverne gode muligheder for at træne deres samarbejds- og problemløsningsfærdigheder samtidig med, at de udvikler sig fagligt.
• Vi forventer, du som ny forstander har lyst og evne til at indgå i efterskolens mangesidede hverdag og være en faciliterende leder for de mange motiverede, højtydende og effektive teams på tværs af både lærergruppen og TAP-gruppen.
• Vi forventer, at du tager lederskab samtidig med, at du ser alle medarbejdere, som en res source og er i stand til at sætte disse ressour cer i spil både for den enkelte medarbejder og på tværs af skolens medarbejdergrupper.
• Du kan se mulighederne og styrkerne i at videreudvikle det gode samarbejde med skolens mange forskellige samarbejdspart nere inden for både lokalområdet og efter skoleverdenen.
• Du kan være uddannet lærer/eller have ledel seserfaring fra efterskoleverdenen eller lign.
• Du kan med fordel have erfaring eller interes se for specialundervisning/specialpædagogik.
• Du har en relevant lederuddannelse eller har lyst til at videreuddanne dig inden for ledelse.
• Efterskolen Epos er en almen efterskole med 8-10 specialundervisningspladser. Vores elever er normalt-/velbegavede dedi kerede nørder, der brænder for alle former for rollespil.
• Pt. er der 80 elever og 21 ansatte, elevtallet har været stigende over de sidste år, og der er god søgning til de kommende årgange.
• Skolen er på alle måder veldrevet. Vi har god økonomi og gode fysiske rammer.
• En del af den nuværende ledelse har været med siden skolens start og har lang eftersko leerfaring. Du får en bestyrelse, der viser dig stor tillid og handlerum i den daglige ledelse.
• Du kan forvente et spændende og udviklende lederjob på en skole med godt arbejdsmiljø og et godt kollegialt sammenhold og engagement.
• Der er mulighed for nyere tjenestebolig på skolen. Det er ikke et krav at bo på eftersko len, men vi ønsker, at en kommende forstan der bor i rimelig afstand til efterskolen.
• Mere information og ansættelsesproces
• For yderligere oplysninger om skolen og stillingen: www.efterskolen-epos.dk
• Løn og ansættelsesvilkår i henhold til fælle soverenskomsten mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 samt organisationsaftale for ledere ved frie grundskoler mv.
• Du er velkommen til at kontakte skolens bestyrelsesformand Peter Hecquet på tlf. 29635829 eller forretningsfører Rita Nielsen tlf. 51277125. Her kan også træffes aftale om besøg og rundvisning på skolen med oven nævnte eller en af skolens lærere.
• Skolen skal modtage din ansøgning med relevante bilag på mail: rita@epos-efterskole. dk senest den 7. november 2022.
- også aften og weekend
Få besøg på jeres skole Dygtige undervisere fra Beredskabsforbundet underviser jeres elever i emner som f.eks.
• Nedbrud af kritisk infrastruktur (forsyningssvigt af el, vand, varme etc.)
• Ekstremt vejr
• Brand
• Cyberhændelser
Giv jeres elever et samfundsrelevant kursus, hvor de får indsigt i, hvordan og hvorfor de er en vigtig del af det samlede beredskab i Danmark. De lærer, hvad det vil sige at være kriseparat, handleparat og dialogparat - når krisen rammer - og når redningsberedskabet skal prioritere ressourcerne.
Tænk som det professionelle beredskab På kurset arbejder eleverne problem- og løsningsorienteret efter samme metode som det professionelle beredskab. Eleverne lærer at udarbejde deres egen kriseplan. Efter kurset er der opgaver, der kan arbejdes videre med.
Kurset er gratis og varer 2 timer. Se mere på www. borgerberedskabet.dk
Når jeg spørger, om vi kan leve med høje overskudsgrader på efterskoler, tænker jeg ikke på den enkelte skoles overskudsgrad. Det regner jeg med, at der er fokus på ude på den enkelte skole. Men hvad med det aftryk, vi hver især sætter på den samlede overskudsgrad for skoleformen? Jeg kan kun gribe i egen barm og sige, at det ikke har været i fokus på Onsild Idrætsefterskole, hvor jeg er bestyrelsesformand.
I 2020 steg skoleformens overskuds grad ifølge rådgivnings- og revisionsvirk somheden BDO’s temperaturmåling for 2020 til 5,4 procent i gennemsnit, og i 2021 ramte vi 6,1 procent. Corona har økonomisk set været en god forretning for efterskoler.
I BDO’s temperaturmåling for 2020 skriver de, at det irrelevant at diskutere, om en overskudsgrad på fem procent er for høj, da den formentlig med regnskaberne i 2022 vil falde til tre-fire procent. Den konklusion er jeg uenig i. Jeg mener, vi bør diskutere, hvor høj vores overskudsgrad bør være. Et oplagt sted at starte diskussionen er ved de overskudsgrader, vi har set i 2020 og 2021.
Et tal, som vi i regnskaberne ikke fokuserer så meget på, er overskud før renter og af skrivninger, altså det reelle driftsregnskab. Ser jeg på min egen skole, har vi selv uden for coronatiden haft et overskud på +10 procent, og vi er langt fra de eneste. Set fra et lokalt perspektiv er det en sund økonomi. Set fra et skoleformsperspektiv kommer vi i problemer med så høje overskudsgrader.
Jeg er bange for, at kun få skoler skal forbedre deres økonomi, før BDO’s forudsi gelser om en overskudsgrad på blot tre-fire procent i 2022 ikke kommer til at holde stik.
Hvis vi som skoleform har for høje overskudsgrader, er der risiko for, at politi kerne vil se os som for velpolstrede og skæ re i tilskuddet. Og det ville ramme skævt. Skoler ville lukke, og skoler, som har svært ved at låne, ville få det endnu sværere.
I hver enkelt bestyrelse har vi et ansvar for, at det ikke kommer til at ske. Det ansvar kan vi begynde at tage på os ved at sikre, at vores egen skoles overskudsgrad ikke er højere end højest nødvendigt.
er skrevet af bestyrelsesmedlemmer fra landets efterskoler. Har du et emne, du gerne vil skrive klumme om, så skriv til art@efterskolerne.dk
Nu har inflation og stigende energipri ser ramt samfundet hårdt – også efterskoler. Det gør ikke diskussionen mindre vigtig. Vi må ikke panikke over, at overskuddet falder og så automatisk hæve ugeprisen. Nogle skoler er selvfølgelig hårdt ramt og skal agere derefter, men hvis vi præsenterer høje overskudsgrader i en krisetid, risikerer vi som skoleform at stikke endnu mere ud. Det skal vi passe på med, og det starter på den enkelte skole.
NICOLAJ FOLdAGER er 34 år og har siden 2014 siddet i bestyrelsen for Onsild Idrætsefterskole – fra 2021 som formand. Hans engage ment i skolen begyndte i 2007, hvor han var lærer i et barselsvikariat. Han bor i Horsens og arbejder som CFO hos trendhim.dk. Derudover er han ungdomstræner i den lokale håndboldklub.
FOTO Jonas Wågner
KLUMMEN I MAGASINET EFTERSKOLERNE
