I skal kunne forklare skærmreglerne

Unges store mobilforbrug gør det svært for dem at komme ind i fællesskabet. Derfor kan der være god grund til at indføre skærmregler. Men lad være med at tro, at skærmene er årsagen til unges mistrivsel, lyder det fra forsker Andreas Lieberoth.

ILLUSTRATION e-Types/Freepik

Der er stadig børn, som bliver valgt sidst, når fodboldholdene skal deles. Nede bag cykelskuret står der fortsat unge og ryger, når de vil være i fred for voksnes formaninger og bebrejdende blikke. Børn og unge er ikke holdt op med at være bekymrede for at være udenfor fællesskabet, for at blive mobbede eller bare være helt forkert på den og anderledes. Det er der som sådan intet nyt i. Men til forskel fra tidligere bliver alt, hvad der sker i deres liv, filtreret igennem sociale medier og den mobil, de har i baglommen, lyder det fra Andreas Lieberoth, som bl.a. forsker i pædagogisk psykologi og sociale medier ved DPU, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet.

5 Timer Og

trives med det, mens andre med et mere passivt og mindre forbrug mistrives.

Skaber afstand

Som Andreas Lieberoth ser det, handler det bl.a. om, at voksne har en for svag forståelse af de mekanismer og vaner, der ligger til grund for unges brug af skærme og sociale medier. Den voksnes præmis er tit, at det, der er online, er unaturligt og problematisk, og det, der er offline, besidder en mere essentiel kvalitet. Sådan tænker unge ikke.

28 minutter …

… om dagen bruger en gennemsnitlig 16-17-årig på sociale medier på mobilen.

“Introduktionen af skærme og sociale medier i unges liv har helt afgjort haft en betydning. Alt foregår med raketfart, og konflikter udvikler sig hurtigere og forstærkes via skærmene. Men der foregår en overvurdering af vigtigheden af unges brug af skærme og sociale medier som en isoleret årsag til mistrivsel, og der er ganske enkelt ikke forskningsmæssigt belæg for den overvurdering. Debatten savner simpelthen nuancer, når den eksisterende viden formidles,” siger Andreas Lieberoth.

Han fremhæver, at forskning f.eks. viser, at nogle unge har et aktivt og højt forbrug af sociale medier, men

2 Timer Og

10 minutter …

… om dagen bruger en gennemsnitlig dansker på sociale medier på mobilen.

Andreas Lieberoth understreger, at unge ofte er meget velreflekterede omkring sociale medier og ved godt, at det stjæler tid fra andre ting, som de også gerne vil bruge tid på. De har også en langt større pyt-knap end voksne, når der opstår konflikter på sociale medier. Ifølge Andreas Lieberoth opdyrker de en strategisk evne til at glemme ting, der ikke er vigtige. Derfor bliver svaret på det, der af voksne kan opleves som overforbrug eller konflikt, ofte straf og regulering, og det reagerer de unge negativt på.

Andreas Lieberoths to bedste tips til mobilpolitik

• Diskutér i personalegruppen, hvad I gerne vil opnå ved at sætte fokus på elevernes brug af skærme og sociale medier – og husk at I skal kunne forklare og forsvare det over for de unge.

• Lad være med at dømme eleverne på deres mobilbrug, og husk at italesætte jeres mål med indførelse af evt. skærmregler som positive tilvalg over for eleverne.

“Man kan være sikker på, at unge, der bliver mødt af fordømmelse, ikke vender tilbage til de voksne, når det virkelig brænder på. Derfor er vi som voksne nødt til at sætte os ind i, hvordan børn bruger sociale medier og skærme, og være langt mere nuancerede og præcise, når vi ønsker, at mobilen skal have en pause,” siger Andreas Lieberoth.

Regulering kan fungere

Andreas Lieberoth er som udgangspunkt ikke imod regulering og skærmregler i skolen eller i hjemmet, men det skal følges op af en præcis fortælling om, hvad man så skal fylde i det tomrum, som den unge ofte vil opleve, er konsekvensen af mobilens fravær.

Han mener, at det kan være en reel udfordring for efterskoler, hvis eleverne er meget på sociale medier, fordi det kan fastholde dem i gamle venskaber og dermed give sværere vilkår for det nye fællesskab, som efterskolerne gerne vil etablere.

Derfor taler han også for at indføre skærmregler på en efterskole – så længe skolen kan forklare de unge, hvad hensigten er med det.

“Efterskoler har en unik mulighed for at etablere et nyt socialt rum for unge. I den forbindelse kan man opnå mange gode ting med skærmregler, men man skal gøre sig umage med at forklare, hvad hensigten er. Nogle vil lave regler for at få mere ro i timerne, andre vil have bedre leg eller et dybere nærvær, og nogle vil tænke, at en større bevidsthed om brugen af mobil og sociale medier rummer et potentiale for en større selvstændiggørelse af de unge. Men uanset hvad skolen vil med reglerne, skal de kunne forklare det over for de unge,” siger Andreas Lieberoth.

Andreas Lieberoth er aktuel med bogen 'Den store skærmkamp – En far og forskers syn på, hvordan vi slutter fred med vores børn, os selv og alle de forbandede skærme' fra Dansk Psykologisk Forlag.

“Min mobil bruger jeg mest til at blive underholdt, hvis jeg ikke har noget bedre at lave. Det er en nem måde at blive underholdt på i stedet for bare at kigge ind i en væg. Det er hurtig dopamin til min hjerne. Jeg ser mest sjove videoer, som mine venner har lavet, men det kan også være, at jeg bare scroller videoer med alt muligt tilfældigt indhold. I forhold til sociale medier føler jeg næsten en pligt til hele tiden at spørge ind til, hvordan andre har det. Det er, som om der altid er noget, jeg skal reagere på. Det kan godt føles lidt stressende. Her på efterskolen er der mange, der gerne vil lave noget. Der sker altid noget, så jeg bruger faktisk mindre tid på min telefon, end jeg ellers ville have gjort. Sådan ville jeg også have det, hvis jeg var hjemme. Min forældre er helt klart dobbeltmoralske i forhold til mobiltelefoner. De siger til mig, at jeg ikke skal være så meget på telefonen, men de bruger den selv lige så meget. Så forklarer de, at de bruger den til arbejde eller andre vigtige ting, men jeg skelner ikke mellem de ting.”