Unge har brug for skærmregler

Pak alle skærme væk. Det vil gavne både fællesskabet og elevernes udbytte af undervisningen, mener pædagogisk konsulent og digitaliseringskritisk ekspert Dorte Ågård.

Det er ret enkelt. Selvom det ville være praktisk, så eksisterer multitasking slet ikke som en mulighed, når man skal lære. Hjernens arbejdshukommelse kan kun håndtere én ting ad gangen. Det går ikke godt i spænd med mobiler, der bimler og bamler og hele tiden kalder aktivt på os. Sådan lyder skudsmålet fra Dorte Ågård.

Dorte Ågård har i mange år forsket i bl.a. elevers motivation og lærer-elev-relationer og arbejder i dag som selvstændig pædagogisk konsulent og holder kurser på bl.a. ungdomsuddannelser. Og så kalder hun sig selv for digitaliseringskritisk ekspert og har dannet netværket Tech & Trivsel.

“Vi står på bagkanten af 15 års vild overdigitalisering i uddannelsessystemet, hvor eleverne har haft mere eller mindre fri adgang til mobile devices. Men den distraherende brug af mobiltelefoner underminerer hjernens evne til at fokusere. Hjernen bliver vænnet til at flakke og søger hele tiden nye stimuli, så elever udvikler det, man kan kalde en TikTok-hjerne,” siger Dorte Ågård.

Hun tøver da heller ikke med at kalde udviklingen yderst problematisk.

“Det er et stort problem i en undervisningssituation, hvor eleverne skal lære at fordybe sig fagligt og samtidig skabe relationer til andre elever og lærere,” fortæller Dorte Ågård.

Unges digitale forbrug vokser

• Næsten en tredjedel af eleverne i 9. klasse bruger ifølge ‘Skolebørnsundersøgelsen 2022’ over fire timer dagligt på sociale medier og gaming.

• Piger bruger i gennemsnit 190 minutter om dagen på sociale medier, mens drenge bruger 159 minutter på gaming.

• Digitale aktiviteter fylder i det hele taget meget hos de unge, og en stadig større del af deres liv foregår digitalt.

• Mange unge bruger skærme efter sengetid. 28 procent af eleverne i 9. klasse bruger skærm hver dag efter sengetid. Undersøgelsen underbygger, at det digitale forbrug kan være forstyrrende for nattesøvnen, hvilket har en negativ effekt på trivslen.

• Desuden beskriver undersøgelsen, hvordan det høje skærmforbrug, herunder de stillesiddende skærmaktiviteter, kan have en negativ påvirkning af det fysiske helbred.

KILDE ‘Skolebørnsundersøgelsen 2022’, Syddansk Universitet (SDU)

Ifølge hende blokerer skærmene for den gode relation mellem lærere og elever. Eleverne gemmer sig ofte bag skærmen. Selv når skærmene bliver anvendt til faglige ting i undervisningen, kan læreren ikke være sikker på, at eleverne ikke spiller spil eller bruger sociale medier, der ikke er relevante for undervisningen.

Hun ser det derfor som en god udvikling, at uddannelsesinstitutioner i stigende grad er begyndt at indsamle mobiler ved skoledagens start eller opsætter f.eks. firewalls, så skolen kan blokere internetsider, der forstyrrer elevernes koncentration.

Okay med formynderisk mobilpolitik

Dorte Ågårds bedste råd til skoler, der vil lave retningslinjer for brug af mobiler, er at gå ud og observere, hvordan skærme påvirker de unges adfærd og det miljø, de opholder sig i.

Hvis konklusionen er, at der er mindre øjenkontakt, overfladisk nærvær og mindre interaktion mellem lærere og elever, og at elevernes koncentrationsevne er dårlig, skal skolen handle på det.

“Når jeg besøger skoler, siger de, at fællesskaberne lider, når skærmene tager magten. Mit råd til dem er, at hvis man ønsker at løse den udfordring, som mobiler og sociale medier udgør på uddannelsesinstitutionerne, skal man ikke være bange for at være ‘formynderisk’,” siger Dorte Ågård.

DORTE åGåRD, SELVSTÆNDIG PÆDAGOGISK KONSULENT

OG DIGITALISERINGSKRITISK EKSPERT

Ligesom så mange andre spilleregler i skolen er mobilpolitik ikke et oplæg til demokratisk diskussion. Det er her, at vi som voksne må deklarere, hvilke værdier der er vigtige at stå på mål for – som f.eks. fællesskabet. Vi må tage en beslutning for nogen, der er så opslugte af skærmene, at de ikke selv er i stand til det,” siger Dorte Ågård.

I sit arbejde som pædagogisk konsulent prøver Dorte Ågård også at bringe mere krop, koncentration og fællesskab tilbage i klasserummet.

“Tidligere var det som i det vilde vesten uden regler, men nu har vi taget hul på at løse problemet. Forældrene har fået mere viden at navigere efter, og de unge erfarer, at man godt kan overleve uden en mobil,” fortæller Dorte Ågård.

Dorte Ågårds tre bedste tips til mobilpolitik

1. Tag udgangspunkt i jeres skoles værdigrundlag, og lav konkrete digitale strategier, der understøtter skolens værdier. Vær modige og insistér over for eleverne på, at mobilerne spærrer for nærvær og de fysiske fællesskaber.

2. Skærme skal kun bruges fagligt i timerne, når det giver mening. Resten af tiden skal de være gemt væk.

3. Træn eleverne i ikke at være online. Indøv vaner, så de lærer ikke at være tilgængelige i mindst én hel lektionslængde ad gangen. Så er der en god chance for, at både de og I oplever, at de både lærer mere og er mere til stede i undervisningen og fællesskabet.