8 minute read

Lone er vendt tilbage til sin gamle efterskole som sekretær

Det har været en stejl læringskurve for Lone Munk Jensen at begynde som sekretær på Sædding Efterskole. Men det har også været det hele værd, for hun deler værdier og historie med skolen.

Sædding Efterskole har haft stor betydning for Lone Munk Jensens liv. Hun flyttede i 1989 fra Bornholm for at gå på den kristne efterskole i den anden ende af landet – Skjern for at være helt nøjagtig. Der mødte hun Jørgen Kjær Jensen, og selv om de ikke blev kærester, mens de gik på efterskole, blev han ligesom en stor del af de andre elever på skolen en del af hendes omgangskreds i Vestjylland. Kærligheden spirede i årene efter, og hun valgte at skifte solskinsøen ud med Vestjylland for bestandigt. Alle parrets tre børn har ligesom deres forældre gået på Sædding Efterskole.

Nu er Sædding Efterskole også blevet en del af Lone Munk Jensens arbejdsliv. I august begyndte hun som sekretær på skolen.

“Jeg har nok altid haft en lille drøm om at komme til at arbejde på skolen,” fortæller Lone Munk Jensen.

For mange år siden ringede hun til den daværende sekretær på skolen for at høre, om der var udsigt til en jobåbning på skolen. Det var der ikke på det tidspunkt, men siden har tanken om at komme til at arbejde på skolen ligget i baghovedet som en mulighed på et tidspunkt.

For hun vil gerne have en hverdag blandt unge mennesker, en hverdag med omskiftelige arbejdsopgaver og gode kolleger med de samme værdier som hende. Lone Munk Jensen er kristen ligesom Sædding Efterskole, og det betyder noget, mener hun.

Hun har dog været glad for sit arbejde i fagforeningen Krifa, som også har et kristent grundlag, og hvor hun har arbejdet i 18 år. Derfor gik der noget tid, fra hun opdagede jobannoncen, til hun søgte stillingen. Det var først, da en af hendes veninder begyndte at stikke til hende og spørge, om det ikke var noget for hende.

“Det var nok bare nu, at det skulle prøves, hvis det skulle blive til noget,” konstaterer hun.

I august begyndte hun så en hel ny hverdag med unge mennesker, nye arbejdsopgaver og nye gode kolleger, som hun sætter stor pris på.

“Jeg kan rigtig godt lide at være der, hvor der er unge mennesker og have nogle gode snakke med dem. Mine kolleger har det samme livs- og menneskesyn, som jeg har. I vores pauser kan vi få en god snak om det også. Det, kan jeg mærke, betyder noget i min hverdag,” siger Lone Munk Jensen, som også holder meget af at være den, der møder forældre og andre, som opsøger skolen både fysisk og i telefonen.

Stejl, men god læringskurve Nogle af arbejdsopgaverne, som f.eks. budget, bogføring og regnskab, er dog helt nye for hende.

“Det har virkelig været en stejl læringskurve,” fortæller Lone Munk Jensen, som bl.a. har deltaget i kurser for at blive klædt på til opgaven.

Oveni er hun kommet ind i en helt ny verden med et andet årshjul, hvor der er tryk på hele året rundt med forskellige indberetninger på forskellige tidspunkter, hvor hun har været vant til et mere ensartet arbejde med kortere travle perioder på fagforeningskontoret.

“Her er der jo hele tiden noget nyt. Det er meget forskelligt fra det, jeg kommer fra. Så der er jo mange

På SÆDDING EFTERSKOLE

nye ting, både det faglige og det at finde sig til rette med kollegerne. Alt koster kræfter, når man er ny og ikke rigtig har andet end sin personlighed med,” siger hun og stopper så sig selv.

For selvfølgelig har hun også en stor faglig ballast at trække på. Bl.a. er hun trænet i at læse lovtekster og vejledninger og er vant til at arbejde systematisk.

“Det tror jeg egentlig, at jeg drager god nytte af i den her stilling,” siger hun.

Hun har viljen og evnen til at lære nyt og sætte sig ind i nyt, hvilket hun selv konkluderer må være en del af grunden til, at netop hun blev valgt på trods af sine manglende erfaringer med budget, regnskab og bogføring.

“Selvfølgelig er det hårdt, men det er godt. Jeg er rigtig glad for, at jeg har nogle gode kolleger. Og så har jeg en ledelse, der forstår, hvor stejl en læringskurve, det er, og er meget opmærksom på det. Det sætter jeg stor pris på,” siger hun.

Det har øget hendes taknemmelighed, at hun på nogle af de kurser, hun har deltaget i, har mødt kolleger, hvis ledelse ikke er helt så forstående for, hvor hårdt det kan være for en sekretær at sætte sig ind i et nyt arbejdsområde.

Nu glæder Lone Munk Jensen sig til, at det hele bliver lidt mere rutine, og at hun får mere overskud til at være mere opsøgende i forhold til at tale mere med eleverne.

“Det er helt sikkert kontakten med eleverne, som har været en af de afgørende faktorer for, at jeg søgte stillingen,” siger hun. 0

Blå bog

• Lone Munk Jensen, 50 år

• Fra august 2023 sekretær på Sædding Efterskole. Før det kom hun fra et job som sekretær i fagforeningen Krifa i Herning, hvor hun var ansat i 18 år

• Udlært på kontor ved Retten i Herning og derefter ansat som kontorassistent samme sted

• Gift med Jørgen Kjær Jensen. Sammen har de tre børn på 21, 23 og 25 år. Den yngste bor stadig hjemme. Til februar venter parret deres første barnebarn

• Alle i familien har gået på Sædding Efterskole

BENTE MOUSTEN, 35 åRS JUBILÆUM OG

LENE NIELSEN, 25 åRS JUBILÆUM

Ringe Efterskole

Der var dobbelt jubilæumsfejring på Ringe Efterskole i august i år, hvor Lene Nielsen og Bente Mousten kunne fejre henholdsvis 25 og 35 års ansættelse på skolen. De to kolleger har en stor fælles kærlighed til gymnastik og til at bevæge sig til musik. Og så er de begge kendt for til tider at spille så høj musik i hallen, at vinduerne klirrer. Foruden de mange timer i hallen har Bente Mousten gennem årene undervist i dansk og matematik og er nu viceforstander på Ringe Efterskole. Lene Nielsen har haft et hav af engelskhold, undervist i samfundsfag, kristendom og psykologi og har de seneste 12 år været uddannelsesvejleder. Skolens værdier og kerneydelse er vigtige grundsten for begge, men samtidig er de helt enige om, at det, der har holdt dem begge så længe på efterskolen, er deres ønske om at følge med tiden og en stadig nysgerrighed på de unges liv.

FOTO Ringe Efterskole

SVEND ANDERSEN

40 års jubilæum, Efterskolen ådalen

Svend Andersen har arbejdet på Efterskolen Ådalen i 40 år som henholdsvis skolesekretær, lærer, forstander og i dag forretningsfører. I 1983 fik han job som skolesekretær med ansvar for skolens økonomi. Før han kom til Efterskolen Ådalen, arbejdede han som skatterevisor, men han ville mere og andet og tog derfor en læreruddannelse. Som 28-årig nyuddannet lærer fik han job på Efterskolen Ådalen, hvor der dengang boede knap 50 efterskoleelever på skolen, og medarbejderne ledede efterskolen kollektivt. Det er efterhånden længe siden, at skolen havde kollektiv ledelse, og langt de fleste ansigter i medarbejderstaben er også skiftet ud, men Svend Andersen er der stadig. Bag sig har han en lang årrække fra 2001-2018 som forstander, mens han siden 2018 har været forretningsfører med ansvar for skolens økonomi. Han er fyldt 68 år, men har ingen planer om at gå på pension. For som han selv siger: ”Ådalen er ikke bare et arbejde, det er mit sted.”

FOTO Efterskolen Ådalen

BIRGITH DAHL RASMUSSEN

Afgående forstander, Hobro Efterskole

Birgith Dahl Rasmussen, Hobro Efterskoles forstander gennem de seneste 19 år, har valgt at fratræde sin stilling med udgangen af januar 2024. Ifølge skolens bestyrelse har Birgith Dahl Rasmussen nærmest været synonym med Hobro Efterskole og været garant for, at skolens værdier er blevet udlevet hver dag. Det fremhæves også, at hun har haft stort fokus på, at skolens medarbejdere løbende er blevet efteruddannet og dermed medvirket til skolens høje faglige niveau, ligesom hendes anerkendende tilgang til både elever og medarbejdere har sikret et trygt arbejds- og undervisningsmiljø.

FOTO Hobro Efterskole

Tip os om navnenyt!

Har du eller din kollega skiftet job for nylig, eller er der en på skolen, som har jubilæum og fortjener omtale, så tip os om det til navnesiderne. Skriv til art@efterskolerne.dk og send gerne foto med.

mindst udfordrede unge. Han har siden årsskiftet sidste år været pædagogisk leder på skolen og blev kort derefter konstitueret som forstander – for så i september at sige endeligt ja tak til at fortsætte på forstanderkontoret i en permanent stilling.

FOTO Rydhave Slots Efterskole

Anders Poulsen

40 års jubilæum, Sydvestjyllands Efterskole

I august i år kunne Anders Poulsen fejre 25 års jubilæum som lærer på Sydvestjyllands Efterskole. Anders Poulsen har gennem årene undervist i mange forskellige fag, men er ifølge kollegerne klart i sit es, når det drejer sig om naturvidenskab og idrætsaktiviteter. Han har derfor været en fast del af skolens idrætslinje og sciencehold. På den private front er der også kommet noget godt ud af hans tid på Sydvestjyllands Efterskole. Kort tid efter sin ansættelse tilbage i 1998 mødte Anders Poulsen sin kommende kone på lærerværelset. I dag er han gift med Birthe Poulsen, der, ligesom han, også stadig er lærer på Sydvestjyllands Efterskole. Til næste år kan de fejre sølvbryllup sammen.

FOTO Martin Gravgaard

JETTE FREDERIKSEN

Ny køkkenleder, Bork Havn Efterskole

1. august i år startede Jette Frederiksen som ny køkkenleder på Bork Havn Efterskole. Jette Frederiksen har inden springet til efterskoleverdenen været køkkenleder i smedevirksomheden Titon, som ligger i kombination med et erhvervshus, så det er lidt andre retter, der er på menuen nu i forhold til hendes tidligere arbejdsplads. Noget af det, Jette Frederiksen elsker ved sit nye job er, at hun har med unge mennesker at gøre og har dem med i køkkenet i hverdagen.

FOTO Bork Havn Efterskole

Henrik Okkerstr M

Ny forstander, Rydhave Slots Efterskole

Henrik Okkerstrøm blev 1. september 2023 fastansat som forstander på Rydhave Slots Efterskole. Han har siden 1. februar 2023 fungeret som konstitueret forstander og har i samarbejde med viceforstander Mette Mikkelsen ifølge skolens bestyrelse udgjort et stærkt ledelsesteam. Henrik Okkerstrøm har fået jobbet som forstander efter en tid, hvor skolen hen over en kort periode har måtte sige farvel til to forstandere. 39-årige Henrik Okkerstrøm har en spiller- og trænerkarriere inden for håndbold bag sig, men for fire år siden skiftede han spor og uddannede sig til pædagogisk assistent og fik job som trivselspædagog og håndboldtræner på Rydhave Slots Efterskole. Drivkraften var dengang som nu et ønske om at få lov til at gøre en forskel for ikke

DORTE YDE PEDERSEN

Ny forstander, Bork Havn Efterskole

Bork Havn Efterskole fik 1. november ny forstander. Dorte Yde Pedersen er 44 år og kommer fra en ledelsesstilling i 10. klasse på Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern. Hun har tidligere været efterskolelærer på bl.a. Dejbjerglund Efterskole og Brejninggaard Efterskole. Dorte Yde Pedersen indtræder i en forstanderstilling, hvor viceforstander Heine Ravnholt siden maj 2023 har været konstitueret, og de to udgør nu sammen ledelsesteamet på Bork Havn Efterskole.

FOTO Bork Havn Efterskole www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Klank Efterskole i Galten søger ny forstander

Brænder du for at arbejde med unge og efterskole? Er du engageret og visionær med sans for både tradition og udvikling?

Se stillingsopslaget på: www.efterskolerne.dk/Aktuelt/Ledige_job /Jylland/KlankEfterskole

Ansøgningsfristen er 10.01.2024

Annonce til resten:

Vi sætter bæredygtighed og kulturmødet i centrum

På studieturen kan I forvente:

ƒ Klimavenlig transport

ƒ Et bredt udvalg af emner

ƒ Undervisning og udflugter af lokale eksperter

ƒ Inspirerende møder med polske unge

ƒ Underholdning med mening

Læs mere på: globalcontact.dk eller ring til os på: 77310022

Annonce til resten:

Annonce til resten:

Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler www.frieskolerlaw.dk

This article is from: